Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 16. februar 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 16. februar 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Sagsfremstilling

  • Økonomiudvalgets møde den 2. marts 2015 udvides med en time, pga. møde i Bedømmelsesudvalget i forbindelse med Bymidte-projektet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Borgmesteren orienterede om udvidelsen af Økonomiudvalgets møde den 2. marts 2015 (møde i Bedømmelsesudvalget vedr. Hvidovre Bymidte) og ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde den 24. februar 2015.


3. Likviditetsopgørelse for 4. kvartal 2014

Beslutningstema

Efter Styrelseslovens bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. ultimo marts, juni september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Oversigten forelægges for medlemmerne af kommunalbestyrelsen senest en måned efter opgørelsen, dvs. hhv. 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være lavere end 0 kr.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Opgjort efter disse bestemmelser er Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014 i alt: 447,1 mio.kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 har ligget mellem 405,5 og 447 mio. kr. jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2014 til 31. december 2014.

På opgørelsestidspunktet er ca. 367 mio. kr. anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer. Det skal bemærkes, at kursregulering af obligationsbeholdningen alene opgøres og bogføres i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Pr. 31. december 2014 er der bogført kursregulering med ca. 6,8 mio. kr., som ikke er inkluderet i den gennemsnitlige kassebeholdning.

Kommunens investeringer hos tre forvaltere pr. 31. december 2014 fremgår af tabel 1.

Årets investeringsresultat har for 2014 været positivt med et samlet afkast på 2,54 % (eksklusiv urealiseret gevinst) Det svarer til ca. 9,3 mio. kr. En stor del af udbytte og afkastbetalingerne er løbende blevet geninvesteret.

Tabel 1

Aktivside

Ultimo december 2014

Aktuel % andel i

Investerings portefølje

Afkast tom.
december 2014

Beløb

Aktie

obl.

Invt.
grade

Kontanter

Forvalter 1

4,03

258.990.631

12,02

77,41

10,24

0,33

Forvalter 2

5,58

59.566.598

9,76

80,12

8,84

1,28

Forvalter 3

4,70

58.274.447

13,23

85,12

1,65

376.831.676

Vægtet gennemsnit % (afkast +realiseret kursgevinst/tab)

2,54

Afkast inklusiv realiseret og urealiseret tab/gevinst

4,40

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning

Den faktiske kassebeholdning udgjorde pr. 31. december 2014 275,2 mio. kr. Som grafen viser, er den faktiske daglige kassebeholdning i årets første måneder og igen efter juli måned, højere end i resten af året. Årsagen hertil er de indbetalte ejendomsskatter i januar og juli.

Status på portefølje gældplejerapportering (passivside)

Kommunens langfristede gæld ultimo 2014 fremgår af tabel 2.

Tabel 2

Passivside

31. december 2014

Løbetid

Rentesats

Beløb

% del var. /
fast rente

jf.
F.strategi

BRF kredit lån

2012-2028

4 -5 %

8.588.888

54,7%

fast
rente

0 -100%

Realkredit lån -
byfornyelse med støtte

13.594.702

DKK var. lån

2013-2035

1,96%
 fast swap

75.986.758

DKK var. lån

2013-2035

2,39 %
fast swap

70.425.486

DKK  var. Lån

april 2019

var.rente
 ca. 0,29%

139.512.507

45,3%

var.
rente

0 - 100 %

Ældreboliglån

235.603.414

I alt restgæld* den 31. december 2014

308.108.341

100%

* Restgæld er eksklusiv ældreboliglån

I alt Langfristet gæld den 31. december 2014

543.711.756

Gennemsnit renteudgifter for 2014 er ca. 1,31 % (eksklusiv ældreboliglån)

Kommunens langfristede gæld faldt i løbet af 2014 med ca. 39,6 mio. kr. i løbet fra 347,7 mio. kr. til 308,1 mio. kr.

Kommunens langfristede gæld målt pr. indbygger udgør 12.322 kr. i – hvor landsgennemsnittet er 15.240 kr.

Kommunens renteudgifter udgjorde i 2014 ca. 4,5 mio. kr. eksklusive ældreboliglån, hvilket svarer til en gennemsnitlig effektiv rente på 1,31 %.

P.t. har kommunen to lån med tilhørende swap. Værdi på swap ultimo 2014 er 77,7 mio. kr. og 81 mio. kr. Ved indfrielse af disse lån ville det pt. give et samlet tab på 12,3 mio. kr.

Bilag

  1. Likviditet 2014 (pdf)

4. Budgetproces 2016

Beslutningstema

Der fremlægges forslag til Proces- og tidsplan for Budget 2016

Indstilling

Økonomi og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende forslag til Budgetproces 2016, inklusiv tidsplan

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Punktet drøftes igen på Økonomiudvalgets møde den 2. marts 2015.

Sagsfremstilling

Økonomi og Stabsforvaltningen fremlægger hermed forslag til proces- og tidsplan for arbejdet med budgetlægningen for 2016 og overslagsårene 2017-2019 med indstilling om Økonomiudvalgets godkendelse, jf. bilag.

Planen indeholder de mest centrale tidsfrister for den kommende budgetproces, lige som der er anført relevante aktiviteter i KL-regi.

I forlængelse af den politiske godkendelse af budgetprocessen, vil der blive udarbejdet en administrativ budgetvejledning, som godkendes i direktionen.

Den administrative plan beskriver mere detaljeret indholdet i de enkelte handlinger samt ansvaret for opgavernes udførelse. Heri vil bl.a. indgå proceduren for høring af de høringsberettigede parter samt inddragelse af MED-Udvalg.

De økonomiske udsigter for budget 2015

Det overordnede udgangspunkt for budget 2016 er overslagsåret, som det tager sig ud i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015. Heraf fremgår det, at der i 2016 er en ubalance (finansieringsunderskud) på 63,0 mio. kr., mens der i 2017 er et finansieringsunderskud på 25,8 mio.kr. I 2018 er dette vendt til et finansieringsoverskud på 35,1 mio. kr. Tallene i overslagsårene er pr. definition usikre, idet der kan ske meget med såvel udgifter som indtægter, der påvirker bundlinjen.

I forhold til det vedtagne budget for 2016 skal det bemærkes, at der på indtægtssiden ikke er indregnet eventuelt tilskud som følge af ekstraordinære balancetilskud i økonomiforhandlingerne. Det er et tilskud som kun aftales for et år ad gangen og som de seneste par år har tilført kommunen mellem 26 og 28 mio. kr. om året. Der er heller ikke taget højde for eventuelle tilskud som følge af ansøgninger efter §17 og §19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Hvidovre har igennem de seneste år modtaget tilskud herfra i størrelsesordenen 12-15 mio.kr årligt. 

Udgangspunktet for ubalancen på 63 mio. kr. er driftsudgifter på i alt 3.330,6 mio. kr. netto og anlægsudgifter på 196,2 mio. kr. netto.

Det er direktionens forslag,

-At der administrativt sker en nedskrivning på ½ pct. af alle budgetter, der er omfattet af servicerammen.  Den ½ pct. kan herefter indgå i Kommunalbestyrelsens samlede prioriterings-arbejde.

-At der i de enkelte fagudvalg arbejdes med omprioriteringsforlag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer. Dvs., at der ved forslag til aktivitetsudvidelser skal ske en samtidig anvisning af mulig finansiering i det enkelte fagudvalg.

-At der med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.

-At der gennemføres en målrettet administrativt drevet proces til prioritering af anlægsprojekter for 2016- 2019. Dette skal ses i lyset af det meget store anlægsomfang i budget 2016 (196,2 mio. kr.), samt en ikke ubetydeligt forventet overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2015 til 2016 i Hvidovre Kommune.  Dette betyder samlet at Hvidovre Kommune har en anlægspukkel, som kan mindskes gennem at begrænse omfanget af vedtagne projekter de enkelte år.

En budgettemadag og et budgetseminar

I årets proces er der indlagt 1 budgettemadag og et budgetseminar. Budgettemadagen vil finde sted den 19. juni. Budgetseminariet vil finde sted den 28. august.

Forvaltningen vil på et senere tidspunkt udarbejde oplæg til program for temadagen og seminariets gennemførelse.

Det indstilles, at den foreslåede tids- og procesplan for budget 2016-2019 godkendes.

Bilag

  1. 31398-15_v1_Budgetproces 2016.pdf (pdf)

5. Godkendelse af låneoptagelse og kommunal garanti i forbindelse med aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder

Beslutningstema

Der skal tages stilling til boligorganisationernes låneoptagelse til finansiering af frikøb af tilbagekøbsrettigheder samt de hertil knyttede kommunale garantier.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at det godkendes at boligorganisationerne optager de ansøgte realkreditlån
  2. at kommunen yder garanti, i de tilfælde hvor der er ansøgt herom, med en samlet garantistillelse på 226.484.000 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-02-2015

Punktet udsættes til næste Økonomiudvalgsmøde, da det endelige lånebeløb for hver enkelt afdeling vil kunne opgøres inden næste Økonomiudvalgsmøde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsens møde den 16. december 2014, blev det besluttet at godkende aftalen med de almene boligorganisationer om frikøb af tilbagekøbsrettigheder. Beslutningen er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

Optagelse af lån skal godkendes i medfør af almenboliglovens § 29, og kravet om kommunal garanti er fastlagt i almenboliglovens § 127 (lbkg. 1023 af 21/08/13).

Økonomiske konsekvenser

Boligorganisationerne tilvejebringer de kontante frikøbsbeløb via egenkapitalen eller ved optagelse af realkreditlån med sikkerhed i ejendommene. Hvis den fornødne friværdi til låneoptagelsen ikke er til stede, stiller beliggenhedskommunen garanti efter reglerne i almenboligloven.

Boligorganisationerne har nu opgjort, hvilke lånebehov der er for at kunne betale frikøbsbeløbene. Ligeledes er det opgjort, i hvilken udstrækning der er behov for kommunal garanti i forbindelse med låneoptagelsen. Kommunal garanti kræves for den del af belåningen, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

Låne- og garantibehovet er af boligorganisationer opgjort til følgende beløb:

Boligorganisation

Afdeling

Lånebehov

Garantibehov

Avedøre Boligselskab

Nord

77.200.000

77.200.000

Avedøre Boligselskab

Syd

93.039.000

93.039.000

Avedøre Boligselskab

Store Hus

28.418.000

28.418.000

Hvidovre Boligselskab

Skårupvej

5.868.000

0

Boligselskabet Friheden

Friheden Vl

5.935.000

5.935.000

Boligselskabet Friheden

Friheden l

62.558.000

0

A/B Frydenhøjparken

Frydenhøjparken

8.600.000

8.600.000

Lejerbo

Rosenhøj

25.992.000

0

Lejerbo

Bag Rådhuset

9.965.000

0

Lejerbo

Dryadevej

792.000

792.000

Lejerbo

Egevolden

18.559.000

0

Lejerbo

Spurvegården

16.523.000

0

Lejerbo

Strandbyparken

5.481.000

0

Lejerbo

Sønderkærgården 02

33.073.000

12.500.000

Lejerbo

Sønderkærgården 44

54.112.000

0

Den samlede kommunale garantistillelse er på 226.484.000 kr.

Bilag

  1. Kommunalbestyrelsens beslutning 16.12.2014 (pdf)

6. Profileringsbudget 2015 fordeling af ramme

Beslutningstema

Beslutning om fordeling af det beløb, der er afsat i budgettet til profileringsaktiviteter.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende forslag til anvendelse af budgetramme til profilering i 2015 jvf. bilag 1.
  2. at godkende at:

-Fællesudgifter administreres af Økonomi- og Stabsforvaltningen

-Udgifter til brugerundersøgelser administreres af  Økonomi- og Stabsforvaltningen

-Ansøgninger til markedsføring af kommunale arrangementer og indsatser behandles i Økonomi Udvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

I budget 2015 er til profilering afsat en ramme på 395.500 kr. Til sammenligning var der i 2014 afsat 336.930 kr. Beløbet i 2014 var engangsreduceret med 50.000 kr.

Forslag til prioritering af rammen er vedlagt i bilag 1.

Til fællesudgifter (fotooptagelser, særindrykninger af annoncer, velkomstmateriale til nye borgere mv.) foreslået afsat 170.500 kr.

De udgifter, som dækkes inden for beløbet til ’Fællesudgifter’ foreslås fortsat administreret af Økonomi- og Stabsforvaltningen, som vedtaget i 2013.

Til ’Brugerundersøgelser og tilfredshedsmålinger’ er der afsat 50.000 kr. Det foreslås, at anmodninger om tilskud til dette formål administreres af Økonomi- og Stabsforvaltningen.

Til ’Markedsføring af lokale arrangementer’ er foreslået afsat 175.000 kr. og det foreslås at ansøgninger til dette formål behandles af Økonomiudvalget, som vedtaget I 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen, idet forslaget til anvendelse af profileringsbudgettet afholdes inden for den afsatte beløbsramme.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Bilag

  1. Profileringsbudget 2015 (doc)

7. Hvidovre Kommunes involvering i Earth Hour 2015

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage Kultur- og Fritidsafdelingens aktivitetsforslag ift. Earth Hour 2015 til efterretning 

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage Kultur- og Fritidsafdelingens aktivitetsforslag ift. afvikling af Earth Hour 2015 til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Earth Hour er en årligt tilbagevendende international kampagne med fokus på klimaforandringer. Kampagnen er arrangeret af WWF, og går kort sagt ud på at holde elektrisk lys slukket i et fastlagt tidsinterval lørdag d. 28. marts fra kl. 20.30-21.30.

Hvidovre kommune har involveret sig i Earth Hour i både 2013 og 2014 ved bl.a. at slukke lysene på rådhuset og orientere om kampagnen på diverse platforme og medier. Nedenstående forslag er tænkt som metoder til at skabe endnu mere opmærksomhed om kommunens involvering i kampagnen.

Da Earth Hour er skemalagt sent på aftenen – samt i weekenden – er det dog problematisk at planlægge arrangementer i samarbejde med kommunens institutioner, da disse for de flestes vedkommende er lukket på tidspunktet for eventens officielle afholdelse.

Derfor involverer de fleste af nedenstående forslag nogle af de få institutioner, der holder åbent udenfor normal åbningstid.

  • ”Late-Night-Skating” i Skøjtehallen i FIC. Det meste af skøjtehallens elektriske lys slukkes, og der placeres tændte fyrfadslys hele vejen rundt om skøjtebanen, som lyser hallen op. (Skøjtehallen i FIC har som en af de eneste institutioner åbent på det omtalte tidspunkt.)
  • Der afholdes én times akustisk koncert i Medborgersalen, forhallen til salen eller på Hovedbiblioteket, hvor elektrisk lys er slukket, og stearinlys vil være eneste lyskilde (da koncerten er akustisk vil der ikke være noget elforbrug).

I stedet for en akustisk koncert kunne der ligeledes arrangeres et intim-foredrag med emner omhandlende klima, miljø o.l. Eller mørke-cirkus for børn.

  • Et eller flere biblioteker holder åbent til normal besøg og brug, men har al elektrisk lys slukket, og har rummene fyldt med levende lys. De besøgende oplever de vante bibliotekslokaler på en helt ny måde, og der skabes et anderledes oplevelsesrum i én times varighed.
  • I dagene og timerne frem til arrangementets start afvikles der workshops for børn, hvor disse kan lave lanterner og lygter, som i fællesskab tændes ved Earth Hours start ét bestemt sted, f.eks. foran Rådhuset, på Hvidovre Torv, ved Stationsbyen e.l. Disse aktiviteter tænkes afviklet i samarbejde med Fritidsbutikken, Cirkusmuseet, God Fritid Til Alle, Bibliotekerne o.l.

Denne aktivitet kan eventuelt kombineres med en koncert/foredrag/oplevelse i Medborgersalen eller på Biblioteket, så de fremmødte borgere og børn bevæger sig indendørs til mere underholdning efter at have tændt deres lanterner i fællesskab udendørs.

Til orientering er ingen af de ovenstående samarbejdspartnere endnu blevet orienteret om de foreslåede projekter.

Retsgrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Slukning af det elektriske lys i en times varighed på eksempelvis rådhusgrunden eller i institutionsbygninger forventes at have indflydelse på kommunens el-regnskab. En nærmere præcisering af de eventuelle besparelser er dog pt. ikke mulig.

Hertil skal påregnes evt. indkøb af lys og materialer til fremstilling af lygter og lanterner.

Miljømæssige konsekvenser

Da  visse almindelige stearinlys indeholder stoffer, der er forurenende for  både miljøet og indeklimaet, anbefales det at der i de foreslåede aktiviteter anvendes lys lavet af bivoks og lignende naturprodukter.


8. Udkast til temaer i Kommuneplan 2014 - ØU

Beslutningstema

Som led i forberedelsen af udkast til Kommuneplan 2014 skal Økonomiudvalget drøfte og kommentere temaafsnittene. Forud for denne behandling har alle fagudvalgene haft lejlighed til at forholde sig til de emner, der er af særlig interesse for det pågældende udvalg.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at temaafsnittene drøftes med henblik på beslutning om eventuelle ændringer inden forvaltningen forelægger det samlede udkast til Kommuneplan 2014 til godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Temaafsnittene sendes til politisk drøftelse.  Der afholdes temamøde for Kommunalbestyrelsen om kommuneplanen den 17. marts 2015 16.45 – 18.45. Økonomiudvalget drøfter kommuneplanforslaget igen i april 2015. Forslag til kommuneplan forelægges kommunalbestyrelsen i maj 2015.

Sagsfremstilling

Nye kommuneplaner skal udarbejdes på baggrund af beslutningerne og indholdet i en vedtaget og offentliggjort strategi for kommuneplanlægningen (planlovens § 23b). Kommunalbestyrelsen har den 7. maj 2012 vedtaget Planstrategi 2011 endeligt.

Planstrategi 2011 udgør derfor sammen med Kommunalbestyrelsens vision om Hvidovre som Børnenes og Familiernes By grundlaget for den igangværende revision af kommuneplanen. Det er i planstrategien, at Kommunalbestyrelsen har tegnet de store linjer for den udvikling, som man vil arbejde for de næste 10-20 år.

Kommuneplanens tematekster er en vigtig – måske den vigtigste - del af en kommuneplan. Det er heri Kommunalbestyrelsen udstikker retningen for kommunens udvikling på langt de fleste områder. Dels gennem formulering af målsætninger for områderne, dels gennem opstilling af retningslinjer, der skal bruges ved lokalplanlægning, sektorplanlægning og administration af enkeltsager. Afsnittene indeholder desuden en uddybende og forklarende redegørelse for de pågældende emner.

Temateksterne er udarbejdet af en række arbejdsgrupper på tværs af forvaltningerne ud fra en målsætning om, at kommuneplanen bliver helhedsorienteret og ikke alene skal handle om fysisk/funktionelle arealdispositioner.

Der er to nye temaer i kommuneplanen i forhold til den gældende Kommuneplan 2009, nemlig temaerne ’Børn og familier’ og ’Klimatilpasning’.

De øvrige fire temaer, ’Kulturarv’, ’Byområdet’, ’Landskab’ samt Miljø og forsyning’, er alle videreført fra Kommuneplan 2009, men er omskrevet og redigeret i større eller mindre grad.

Forvaltningens har i notat af 9. januar 2015 gennemgået de ændringer af kommuneplanen, som er indeholdt i udkastet til temaer i Kommuneplan 2014, dateret den 8. januar 2015.

Synes udvalget, at der er emner, der mangler i kommuneplanens tekster? Eller er der tekst om bestemte emner, som man ønsker fjernet/ændret?

Er de foreslåede målsætninger dækkende for udvalgets mål? Gælder det også på lidt længere sigt? Husk at kommuneplanens tidshorisont er 12 år frem.

Giver de foreslåede retningslinjer mening for udvalget? Husk at Kommunalbestyrelsen skal arbejde for at virkeliggøre kommuneplanens indhold.

Retsgrundlag

Kommuneplaner udarbejdes med hjemmel i planlovens § 23b. Indholdet i kommuneplanen skal leve op til de krav, der er indeholdt i planlovens §§ 11 og 11a-f.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget godkendte den 18. august 2014, punkt 15, det overordnede indhold og den politiske proces for godkendelse af et udkast til Kommuneplan 2014. Det er indeholdt i processen, at Økonomiudvalget i løbet af arbejdsprocessen drøfter udvalgte emner. Herunder skulle Økonomiudvalget i januar 2015 drøfte det foreløbige indhold i temaerne. På grund af tidsmangel i processen sker denne drøftelse i stedet på mødet den 16. februar 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Udkast til temaer i Kommuneplan 2014, dateret den 8. januar 2015 (pdf)
  2. Notat af 9. januar 2015, Nyheder i udkast til temaer i Kommuneplan 2014 (pdf)
  3. Notat af 6. februar 2015, Fagudvalgenes bemærkninger til udkast til temaer i Kommuneplan 2014 (pdf)

9. Ny styringsmodel i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Direktionen har udarbejdet forslag til ny styringsmodel, som skal være et redskab for Kommunalbestyrelsens formulering af mål for Hvidovre Kommune. Kernen i styringsmodellen er dialog mellem politikerne og de ledere/chefer, som driver kommunens kerneopgaver. Der bør laves en konkret tidsplan for, hvornår styringsmodellen rulles ud på de enkelte fagområder. Der bør være fokus på løbende læring og forbedring af styringsmodellen, efterhånden som vi får konkrete erfaringer – i første omgang er det forslaget, at der arbejdes med dette på en konference i efteråret 2015.

Indstilling

Direktionen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Direktionens forslag til ny styringsmodel
  2. at Direktionen efterfølgende udarbejder en tidsplan for indfasning af styringsmodellen på hvert enkelt fagområde
  3. at der i efteråret 2015 afholdes konference med Kommunalbestyrelsen, chefer/ledere og Hoved-MED om de første erfaringer med styringsmodellens dialogproces

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-02-2015

Ad 1. – 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-02-2015

Ad 1. - 3. Anbefales godkendt.

Liste H afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Ad 1. – 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-02-2015

Ad 1. – 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 05-02-2015

Ad 1. – 3. Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Ad 1.-3.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Direktionen har udarbejdet et forslag til ny styringsmodel i Hvidovre Kommune. Baggrunden for arbejdet er, at den nuværende styringsmodel, som er centreret omkring kontraktstyring, ikke længere opleves som meningsfuld.

Det er Direktionens ønske, at vi får en styringsmodel, som Kommunalbestyrelsen oplever som et værdifuldt redskab til at sætte den politiske kurs og fastsætte mål for de enkelte fagområder. Modellen skal desuden give mening for organisationen, så vi sikrer engagement og motivation hos chefer, ledere og medarbejdere. Der skal arbejdes med to-årige mål, så der skabes gode muligheder for reelt at skabe resultater og effekt. Data og dokumentation skal bruges meningsfuldt i styringen og være et grundlag for dialog og opstilling af mål.

Kernen i forslaget til styringsmodel handler om dialog. Helt konkret er det tanken, at fagudvalgene i to-årige kadencer mødes med de respektive institutionsledere og chefer, som fagudvalgene har i deres portefølje. Inden dialogmøderne har fagudvalget haft en politisk debat om de overordnede politiske pejlemærker, som der skal være fokus på ved dialogmøderne. Denne politiske debat tager bl.a. udgangspunkt i data, dokumentation og faglig viden på området. Ved dialogmøderne får politikerne mulighed for at have en direkte dialog med de ledere og chefer, som er ansvarlige for kommunens kerneydelser og dermed er tætte på kommunens borgere i dagligdagen. Efter dialogmøderne vil der ske en endelig formulering og politisk godkendelse i fagudvalget af målene for den enkelte institution eller afdeling.

Som bilag er vedlagt en mere detaljeret beskrivelse af forslaget til ny styringsmodel. Som bilag er desuden vedlagt et notat om formen på de politiske pejlemærker og mål, herunder et konkret bud på et målskema til brug i forbindelse med styringsmodellen.

Oplægget til ny styringsmodel er udarbejdet i dialog med kommunens afdelingschefer (ChefGruppen) og Hoved-MED. Oplægget er desuden blevet drøftet og kvalificeret på Store Ledermøde den 18. november 2014, hvor alle kommunens ledere var inviteret.

Forslag til videre proces for arbejdet med udvikling af styringsmodellen

Det vil være forskelligt fra fagområde til fagområde, hvornår den nye styringsmodel skal rulles ud. Det er derfor anbefalingen, at direktionen udarbejder en tidsplan for indfasning af styringsmodellen på hvert enkelt fagområde.

Det er forventningen, at styringsmodellen kan rulles ud på de første fagområder i foråret 2015, herefter løbende på de øvrige områder i resten af 2015 og 2016.

Der skal være fokus på løbende læring og forbedring af styringsmodellen, efterhånden som vi får konkrete erfaringer med modellen. Derfor er det anbefalingen, at der i efteråret 2015 afholdes en konference for Kommunalbestyrelsen, chefer/ledere og Hoved-MED om de første erfaringer med styringsmodellens dialogproces.

Retsgrundlag

Der er ikke noget relevant retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har den 26. august 2014, punkt 11, taget til efterretning, at Direktionen udarbejder et forslag til fremtidig styringsmodel i Hvidovre Kommune, og at der i lyset af dette arbejde ikke udarbejdes nye kontraktmål for 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Notat med Direktionens forslag til ny styringsmodel (pdf)
  2. Notat om politiske pejlemærker og mål (pdf)

10. Redningsberedskabets ny struktur

Beslutningstema

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 indgået mellem KL og regeringen blev det aftalt at reducere de kommunale beredskabsenheder til maksimalt 20. Senest 1. januar 2016 skal de kommunale beredskaber være etableret, og det indgår også i aftalen, at der herved kan frigøres i alt 175 mio. kr. i kommunernes budgetter på landsplan fra 2016 og frem.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Beredskabskommissionen at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1. at Hvidovre Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i hovedstadsområdet,

2. at principaftalen for etablering af et fælles beredskab i Københavnsområdet godkendes,

3. at Hvidovre Kommunes andel af de 5 mio. kr. i implementeringsomkostninger fordelt efter indbyggertal, gives som tillægsbevilling i 2015, som finansieres af kassen, da der ikke er taget højde for denne udgift i beredskabets budget.

Beløbet udgør skønsmæssigt for Hvidovre Kommune ca. 300.000 kr.

Beslutning i Beredskabskommissionen den 05-02-2015

Tiltrådt. Det skal bemærkes at politiet og Beredskabsforbundet ikke er nævnt i principaftalen.

Fællesudtalelse fra samarbejdsudvalget i Vestegnens Brandvæsen I/S blev udleveret og tilføjes referatet.

Politiets repræsentant, Michael Kristiansen bemærkede, at politiet ikke har indvendinger i forhold til den politiske debat omkring Redningsberedskabets nye struktur. Modsat er Københavns Vestegns Politi medlem af beredskabskommissionen i overensstemmelse med beredskabsloven. I kommunernes principaftale om beredskabet er det angivet, at der skal oprettes en fælles beredskabskommission, men politiet er ikke nævnt, som deltager i denne kommission. Ligeledes er de frivillige i beredskabet ikke nævnt som deltager eller observatør.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Ad 1.-3.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Efter et længere udrednings- og forhandlingsforløb mellem kommunerne i Storkøbenhavn er 9 kommuner (Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Glostrup, Tårnby, Dragør, Frederiksberg og Københavns kommuner) kommet frem til en fælles forståelse om rammerne for et samarbejde. Borgmestrene fra de 9 kommuner har forhandlet en principaftale for etableringen, jf. bilag 1, og det indstilles at denne godkendes. Et beredskabssamarbejde mellem de 9 kommuner vil omfatte godt 900.000 borgere og dække en væsentlig del af Storkøbenhavn. Det nye fælles beredskab vil blive Danmarks største.

Organisering

Det nye beredskab skal organiseres som §60-selskab. Beredskabslovens § 10 giver hjemmel til, at to eller flere kommunalbestyrelser kan vælge at samordne deres redningsberedskab. Her skal de involverede kommuner nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. De nærmere vilkår for samordningen skal fastsættes i en aftale eller vedtægt og denne skal godkendes af Statsforvaltningen.

Opgaver

Alle de kommunale opgaver på området, dvs. opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Beskyttelsesloven overdrages til selskabet. Derudover kan det fælles beredskab levere tilgrænsende opgaver til de enkelte kommuner eller andre offentlige myndigheder, såfremt det godkendes af bestyrelsen. Det forudsættes dog, at disse opgaver er omkostningsmæssigt klart adskilt fra den fælles finansierede del af beredskabet og er fuldt ud indtægtsfinansierede.

Myndighedsbehandling

Det nye beredskab skal etablere en myndighedsfunktion med ansvar for at varetage myndig­heds­opgaver i henhold til de lovgivninger, der henføres til det fælles beredskab. Myndig­heds­­funktionen har endvidere ansvar for konsulentbistand til erhvervsservice og byggesags­behandling i kommunerne i det omfang, opgaverne vedrører beredskabsforhold. Det skal være muligt for den enkelte kommune at tilkøbe et højere serviceniveau.

Beredskabskommissionen/bestyrelse

Der etableres en beredskabskommission for det nye beredskab. Såfremt der gives lovgivnings­mæssigt hjemmel hertil, etableres der en bestyrelse for selskabet. Til bestyrelsen/kommis­sionen udpeger hver kommune et medlem pr. påbegyndte 100.000 indbyggere, således at alle kommuner er sikret én plads i bestyrelsen, mens Frederiksberg Kommune tildeles 2 pladser og Københavns Kommune 6 pladser. Der vælges en formand og 2 næstformænd for bestyrelsen og formandsposten skifter mellem København/Frederiksberg og de 7 øvrige kommuner. Formandsposten besættes i perioden frem til den kommunale valgperiode 2018-2021

fra de 7 kommuner, herefter af enten København eller Frederiksberg og i efterfølgende perioder på skift.

Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindeligt flertal bortset fra følgende beslutninger, som kræver mindst 75 pct. tilslutning (12 ud af 15 medlemmers stemme):

·Væsentlige ændringer af den i principaftalen omtalte entreprisestrategi

·Godkendelse af større investeringer, indgåelse af lejekontrakter m.v.

Følgende beslutninger kræver enstemmig vedtagelse i bestyrelsen:

·Nedlæggelse af brandstationer

·Forhøjelse af en kommunes bidrag til beredskabet med mere end, hvad der følger af pris- og lønregulering og udefrakommende forhold som følge af lovændringer, ændrede myndighedskrav m.m.

·Ændringer af principaftalens fastlagte rammer for beredskabet

Der udpeges 5 medlemmer af bestyrelsen til et arbejdsudvalg, hvor bestyrelsens formand og næstformænd er født formand og næstformænd for arbejdsudvalget. Arbejdsudvalget skal støtteberedskabschefen i det strategiske arbejde med udviklingen af beredskabet.

Serviceniveau og økonomi

Det nye fælles beredskab skal kunne levere forebyggende og afhjælpende beredskabsopgaver på et højt kvalitetsniveau sammen med en kvalificeret og troværdig myndighedsbehandling. De deltagende kommuner indtræder i den fælles beredskabsenhed med den økonomi og det serviceniveau, som er gældende i kommunerne i 2014. Serviceniveauet i de enkelte kommuner skal hertil afdækkes, og der skal opstilles et mindre antal indikatorer for serviceniveau målt i forhold til de kommunale beredskabsopgaver (det operative/afhjælpende, det myndighedsmæssige og forebyggende beredskab). Udgangspunktet er, at der ikke må ske forringelser i det gældende serviceniveau for den enkelte kommune. Samtidig skal indikato­rerne beregnes og følges op på ved en metode, der ikke virker begrænsende for en hensigts­mæssig fleksibilitet og udvikling af selskabets ydelser og en harmonisering over tid af service­niveauerne. Derudover gælder det, at kommunerne ikke kan pålægges en stigning i bidraget (ud over tekniske korrektioner som følge af pris- og lønudvikling og lovgivnings­mæssige ændringer).

I aftalen om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen er det forudsat, at beredskabs­samordningen skal kunne levere rationaliseringsgevinster/effektiviseringer for 175 mio.

kr. i 2016 og frem. Andelen for de 9 kommuner udgør ca. 28 mio. kr. Selskabet skal inden for en kort årrække realisere de effektiviseringsgevinster, der er forudsat i økonomiaftalen. Den enkelte kommunes betaling i 2016 og frem beregnes med udgangspunkt i den initiale betaling fratrukket den forholdsmæssige andel af de effektiviseringer, der opnås i selskabet. Det nye beredskabs bestyrelse pålægges at udarbejde, udover rationaliseringsgevinster forudsat i Økonomiaftalen, en langsigtet økonomisk politik og effektiviseringsstrategi for hele selskabets opgaveportefølje.

Det nye fælles beredskab skal udarbejde en ny risikobaseret dimensionering for det nye beredskabsområde, som skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og af Beredskabsstyrelsen. En ny risikobaseret dimensionering er en forudsætning for at omstrukturere beredskabsindsatsen i den nye enheds område og herunder for en del af de effektiviseringer, som skal opnås af det fælles beredskab.

Det nye beredskab skal være omkostningseffektivt, herunder skal den nye organisation kunne håndtere konkurrenceudsættelse og have andre leverandører til at varetage dele af opgaveporteføljen. Dette kan på den organisatorisk del dels ske ved, at organisationen opdeles i en bestiller og udføredel. Dels kan det ske ved en underopdeling af udføredelen i enheder, der kan markedsafprøves. Der lægges op til, at der skal udvikles en entreprisestrategi, der skal fastlægge vilkår og retning i arbejdet med andre leverandører. Strategien skal blandt andet indeholde, at der skal udarbejdes en langsigtet beskrivelse af organisationens udvikling med henblik på markedsafprøvning af selskabets aktiviteter med henblik på, at kunne rumme tjenestemandsspørgsmålet samt ønsket om en delvis fastholdelse af et kommunal beredskab.

Entreprisestrategien skal også adressere principperne for konkurrenceudsættelse og der tages udgangspunkt i, at beredskabsorganisationens udføredel skal have mulighed for selv at byde på opgaven, med mindre der er helt særlige forhold, der taler imod. Entreprisestrategien skal endvidere indeholde en tidsplan for konkurrenceudsættelse af de første områder.

Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere

Såfremt dele af det nye beredskabs opgaver i forbindelse med udbud overdrages til en anden leverandør skal det være indeholdt i udbuddet, at reglerne om virksomhedsoverdragelse af medarbejderne træder i kraft, således, at de kommunalt ansatte medarbejdere, der bliver omfattet af udbuddet, har mulighed for at følge med over hos en ny leverandør. I forhold til tjenestemænd, skal der udformes en udlånsordning, som er økonomisk neutral for selskabet, og som gør det muligt for en kommunalt ansat tjenestemand at bevare sin kommunale tjenestemandsstilling, samtidig med at den ansatte forretter tjeneste hos en anden leverandør.

Videre proces

Beredskabskommissionens udtalelse foreligges til Økonomiudvalgets- og Kommunalbestyrelsens behandling.

Aftalen skal godkendes politisk i de øvrige 8 kommuner. Dette forventes at ske i løbet af februar og marts måned. Godkendes indstillingen vil det konkrete arbejde med at danne det fælles beredskab påbegyndes. Kommunerne vil aftale de nærmere vilkår for selskabets effektiviseringsbidrag i 2016-2018. Økonomiforvaltningen og kommunalbestyrelsen vil få forelagt vedtægterne og rammerne for budget 2016 for det nye beredskab til godkendelse på et senere møde i 2015.

Selskabet og bestyrelsen for selskabet etableres 1. januar 2016, og den fælles

Beredskabs­kommission træder samtidig i kraft.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er KL og regeringen blevet enige om, at bered­skabssamordningerne vil kunne give udslag i effektiviseringer på 150 mio. kr. i 2015 og 175

mio. kr. i 2016 og frem på landsplan. Dette svarer til, at det nye beredskab bestående af de 9 kommuner skal tilvejebringe effektiviseringer for ca. 28 mio. kr.

Kommunerne afsætter et samlet rådighedsbeløb på 5 mio. kr., der kan gå til at dække udgifter i forbindelse med eventuelle tilkøb af konsulentydelser og til frikøb af medarbejdere og løn til medarbejdere i selskabet under dannelsen af det fælles beredskab. De 5 mio. kr. fordeles ud fra indbyggertal. Hvidovre Kommunes andel svarer til 300.000 kr. fordelt efter indbyggertal. Hvidovre Kommune udgør 52.000 indbyggere ud af de ca. 900.000 i det ny beredskabsområde.  Dækning af Hvidovre Kommunes andel af implementeringsomkostningerne indstilles at besluttes finansieret ved en tillægsbevilling, som finansieres af kassen, da der ikke er taget højde for denne udgift i beredskabets budget.

Bilag

  1. Principaftale mellem 9 kommuner om fælles beredskab (pdf)
  2. Referat af 14.1.15, endelig version (pdf)
  3. Beredskabssamarbejde, forundersøgelse nov 2014 (pdf)
  4. Pressemeddelelse - Nyt fælles beredskab _final_ 16-01-2015_endelig version (pdf)
  5. Sammendrag af artikler om ny beredskabsstruktur_Uddrag fra Beredskabsinfo august 2014 - februar 2015 (pdf)
  6. Rettelse til referat fra møde den 05-02-2015 17:00 i Beredskabskommissionen (pdf)

11. Ændret serviceniveau for hjemmehjælpsmodtagerne i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget skal prioritere ændringer i serviceniveauet for personlig pleje og praktisk hjælp svarende til 1 mio. kr. Social- og Sundhedsudvalget orienteres om, at forvaltningen indenfor de gældende kvalitetsstandarder foretager en tilpasning i visitationen til personlig pleje og praktisk hjælp svarende til 4,7 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling

Det bemærkes, at sagen forelægges Økonomiudvalget, da Social- og Sundhedsudvalget har vedtaget et ændringsforslag, der vedrører budgetforhandlingerne.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

  1. at drøfte og prioritere en ændring af serviceniveauet på personlig pleje og praktisk hjælp svarende til en besparelse på 1 mio. kr. på baggrund af de opstillede muligheder i bilag 2
  2. at tage orienteringen om, at forvaltningen indenfor de gældende kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp foretager en tilpasning svarende til 4,7 mio. kr. til efterretning.
  3. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-02-2015

Gruppe A og O stillede følgende ændringsforslag:

At 1. og 2. indstillingspunkt i sagen udgår og at

-Den manglende budgetmæssige dækning på samlet 5,7 mio. kr. medtages i de kommende budgetopfølgninger på kommunens drift og efterfølgende behandles i forbindelse med budgetbehandlingen for 2016-2019, idet vi ikke vil skære i ydelserne overfor de allersvageste brugere af hjemmehjælpsydelserne.

Vi anerkender samtidig, at det ikke har været muligt at opnå den forventede reduktion i forbindelse med den i 2012 vedtagne plan for implementering af hverdagsrehabilitering.

Et enigt udvalg stemte for ændringsforslaget.

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

I 2. kvartal 2014 viste budgetprognoserne for personlig pleje og praktisk hjælp et forventet merforbrug i 2014. På baggrund af prognoserne blev der igangsat et skærpet fokus på visitationspraksis på udvalgte ydelser og en gennemgang af en række visitationer med henblik på at bringe budgettet i balance. Initiativerne havde imidlertid ikke den forventede effekt.

På den baggrund igangsatte forvaltningen en mere omfattede analyse af området. Analysen peger på, at den væsentligste forklaring på merforbruget i 2014 er, at den forventede besparelse i forbindelse med indførelsen af hverdagsrehabilitering, ikke kan realiseres. I budgetaftalen for 2012 blev det vedtaget, at budgettet til personlig pleje og praktisk hjælp i 2013 skulle reduceres med 3,4 mio. kr. stigende til 6,8 mio. kr. i 2014. På baggrund af den viden der var på daværende tidspunkt, var det forventningen, at reduktionen kunne ske gennem indførelsen af hverdagsrehabilitering.

Siden budgetaftalen for 2012 blev indgået, er der både i Hvidovre og på landsplan kommet flere erfaringer med, og mere viden om, effekterne af hverdagsrehabilitering. Forvaltningen har med afsæt i resultaterne fra en evaluering af hverdagsrehabilitering fra Københavns Kommune og data fra Hvidovre Kommune genberegnet besparelsespotentialet på hverdagsrehabilitering. Beregningen viser en forventet besparelse på indførelsen af hverdagsrehabilitering i Hvidovre Kommune på 1,1 mio. kr.

Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at de økonomiske gevinster ved hverdagsrehabilitering er størst for borgere, der for første gang oplever et behov for hjælp til at klare hverdagen. Borgere, der allerede modtager hjemmehjælp, har også glæde af hverdagsrehabilitering, men den økonomiske effekt aftager hurtigere. Et år efter forløbet har en større andel af de borgere, der allerede modtog hjemmehjælp, da de deltog i hverdagsrehabilitering, brug for mere hjælp end inden de startede i forløbet, sammenlignet med de borgere, der ikke fik hjemmehjælp, inden de deltog i hverdagsrehabilitering.

Hvis der skulle have været realiseret en større gevinst som følge af hverdagsrehabilitering i Hvidovre Kommune, ville der skulle anvendes en langt mere restriktiv tilgang til hverdagsrehabilitering. Den ville omfatte krav til borgerne om at deltage i træning med målrettet fokus på at klare den opgave, der ellers ville være brug for hjælp til. Det ville således medføre begrænsede muligheder for borgerindflydelse og et krav om, at alle borgere, der oplever brug for hjælp til at klare hverdagen, ville skulle forsøges trænet til at blive selvhjulpne.

I december vedtog Folketinget en ny lov om rehabiliteringsforløb. Loven betyder, at alle borgere der henvender sig til kommunen med brug for hjemmehjælp, fremover skal tilbydes et rehabiliteringsforløb. Fra 2016 skal tilbuddet ligeledes omfatte nuværende modtagere af hjemmehjælp. Der er i loven lagt vægt på at inddrage borgeren i tilrettelæggelsen af forløbet. Forvaltningen fremlægger i foråret 2015 et forslag til et nyt tilbud om rehabiliteringsforløb i Hvidovre Kommune.

Budgettilpasning

Budgettet til personlig pleje og praktisk hjælp udgør 95,9 mio. kr. i 2015. Besparelsen på 6,8 mio. kr., som følge af indførelsen af hverdagsrehabilitering er lagt ind i budgettet. Det forventes jævnfør ovenfor, at der fortsat kan realiseres en gevinst på 1,1 mio. kr. som følge af indførelsen af hverdagsrehabilitering. Forvaltningen har herudover undersøgt mulighederne for at gennemføre den resterende budgettilpasning svarende til 5,7 mio. kr., således at budgetrammen for 2015 kan overholdes.

Forvaltningen vurderer, at der gennem en strammere visitation, indenfor rammerne af de eksisterende kvalitetsstandarder (bilag 1), kan realiseres gevinster svarende til 4,7 mio. kr. Derudover er der behov for, at Social- og Sundhedsudvalget prioriterer besparelser svarende til 1 mio. kr.

Anslået vil den samlede reduktion i serviceniveauet betyde, at der for hver gang, der i dag leveres ca. én times hjemmehjælp, fremover vil blive leveret ca. 56 minutters hjemmehjælp.

Forslag til effektuering af budgettilpasningen

Forvaltningen foreslår, at budgettilpasningen har tre elementer

1.Reduktion af serviceniveauet og ændring af kvalitetsstandarderne på visse ydelser.

2.Mere restriktiv visitationspraksis.

3.Et øget fokus på løbende tilpasning af hjælpen til borgere, hvis funktionsniveau ændres hurtigt.

Ad 1. Reduktion af serviceniveauet og ændring af kvalitetsstandarderne på visse ydelser

Forvaltningen har lavet et forslag til ændringer i serviceniveauet på en række ydelser (bilag 2). Forslagene tager udgangspunkt i en gennemgang af alle hjemmehjælpsydelser, den aktuelt visiterede hjemmehjælp og en beregning af de forventede gevinster ved ændringer i kvalitetsstandarden. Forvaltningen har således forsøgt at undgå at anvende en grønthøstermetode, der vil betyde, at alle borgere, der modtager hjemmehjælp, berøres af besparelsen.

Oplægget til besparelser indeholder fx forslag om at ændre på, hvor ofte nogle ydelser leveres og om at indføre brugerbetaling på indkøbsordning. I det fremlagte oplæg (bilag 2) er besparelsespotentialet for hver af ydelserne udregnet som summen af de gevinster, der opnås ved at stramme visitationen indenfor de eksisterende kvalitetsstandarder, og de gevinster der realiseres gennem de foreslåede ændringer i kvalitetsstandarden.

Bilag 2 er opbygget således, at ændringen i kvalitetsstandarden, for hver af ydelserne, er beskrevet i den anden kolonne. Herefter oplistes, hvor mange borgere der får den enkelte ydelse samt hvor mange, der forventes berørt af besparelsen. Den sidste kolonne viser hvilket besparelsespotentiale, der er forbundet med ændringen.

Forvaltningen indstiller, at der, ud fra oplægget i bilag 2, som indeholder besparelsesforslag svarende til en besparelse på 2 mio. kr., findes en besparelse svarende til 1 mio. kr.. Social- og Sundhedsudvalget kan således, indenfor de foreslåede besparelser i bilag 2, prioritere, hvilke ændringer i serviceniveauet der skal foretages.

Ad 2. Mere restriktiv visitationspraksis

Forvaltningen tager initiativ til at igangsætte en mere restriktiv visitationspraksis. Denne del af budgettilpasningen vil fortrinsvis ske gennem en ændring i visitationspraksis, således at visitation foretager en mere restriktiv udmåling af hjælpen, og dermed den betaling leverandørerne får for at levere hjælpen. Derved forringes rammerne for at levere hjælpen, og borgerne vil formentlig opleve, at kvaliteten af hjælpen bliver forringet. Den forventede effekt af indsatsen på ydelsesområderne fremgår af bilag 3.

Ad 3. Øget fokus på løbende tilpasning af hjælpen

Forvaltningen tager initiativ til at igangsætte et øget fokus på løbende tilpasning af hjælpen til borgere, hvis funktionsniveau ændres hurtigt.

Den videre proces

På baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets prioritering reviderer forvaltningen kvalitetsstandarderne for personlig pleje og praktisk hjælp. De reviderede kvalitetsstandarder fremlægges til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget den 2. marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt Social- og Sundhedsudvalget beslutter besparelser svarende til 1 mio. kr., vil forslaget ikke have budgetmæssige konsekvenser for kommunen, idet rammen til hjemmehjælp herved forventes overholdt.

Besparelsen vil berøre både de private og den kommunale leverandør svarende til reduktionen i visiteret hjemmehjælp.

Den kommunale hjemmepleje vil foretage en tæt budgetopfølgning med henblik på en løbende tilpasning af den daglige drift således, at der ikke opstår merforbrug.

Personalemæssige konsekvenser

Forslaget må forventes at medføre personalereduktioner i den kommunale hjemmepleje, ligesom de private leverandører vil være omfattet af effekterne af forslaget.

For så vidt angår den kommunale hjemmepleje vil besparelsen søges implementeret via en mere effektiv brug af fastansatte medarbejdere i forbindelse med fravær i stedet for brug af vikarer og timelønnede. Det kan for de fastansatte medarbejdere betyde en væsentlig stramning omkring ferie- og fridagsplanlægning.

Bilag

  1. Kvalitetsstandarder 2014-2015 (pdf)
  2. Forslagt til ændringer i kvalitetsstandarderne for personlig pleje og praktisk hjælp (pdf)
  3. Estimerede konsekvenser af mere restriktiv visitationspraksis (pdf)
  4. Ældrerådets høringssvar om Ændret serviceniveau for hjemmeplejen (pdf)
  5. Handicaprådets høringssvar (pdf)

12. Godkendelse af mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Beslutningstema

På baggrund af indførelse af SFO i Hvidovre Kommune samt klubbernes større tilknytning til skolen, skal der udarbejdes en ny mål- og indholdsbeskrivelse for arbejdet i de to institutionstyper.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til folkeskoleloven godkende den overordnede mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klubber efter høring blandt de berørte parter.

Forvaltningen har på baggrund af Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning på møde den 9. oktober 2014 sendt forslaget i høring og har efterfølgende forholdt sig til de indkomne høringssvar.

På den baggrund fremsendes mål- og indholdsbeskrivelsen til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klubber

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

For: Gruppe A, O, V, C og F.

Imod: Gruppe Ø

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med indførelse af SFO og de ændringer, som folkeskolereformen har medført for fritidshjem og klubber i Hvidovre, er det i henhold til lovgivningen nødvendigt at udarbejde en ny mål- og indholdsbeskrivelse for den del af Hvidovre Kommunes institutioner, der er omdannet til SFO.

Overgang fra fritidshjem til SFO

Tidligere har såvel fritidshjem som klubber arbejdet efter dagtilbudsloven og de vejledninger, der hører hertil, samt efter de kommunalt vedtagne sigtepunkter for fritidshjem og klubber.

Overgangen fra fritidshjem til SFO betyder, at fritidshjemmene samt enkelte klubber nu hører under folkeskoleloven. Folkeskoleloven fastlægger, at Kommunalbestyrelsen skal godkende en mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Folkeskoleloven og den tilhørende bekendtgørelse giver en tydelig ramme for indholdet af denne.

Lovgivningsmæssige rammer

Da SFO samt klubber i Hvidovre Kommune efter den 1. august 2014 enten er organiserede efter dagtilbudsloven eller folkeskoleloven, vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde mål- og indholdsbeskrivelsen, så den dækker såvel kravene i folkeskoleloven samt dagtilbudsloven. Dette for at sikre, at der ikke indholdsmæssigt vil være forskel på det arbejde, der foregår i de to institutionstyper.

Baggrunden herfor er, at det alene er institutionens tidligere organisering og fysiske placering, der er afgørende for, om den fra den 1. august 2014 er SFO efter folkeskoleloven eller klub efter dagtilbudsloven.

Indholdsmæssigt er der ingen modsætninger mellem de to lovgivninger, men folkeskoleloven og den tilhørende vejledning har en stram ramme for indholdet af en mål- og indholdsbeskrivelse. Den nye mål- og indholdsbeskrivelse for såvel SFO som klub er derfor udarbejdet efter denne ramme.

Elementer i mål- og indholdsbeskrivelsen

Den udarbejdede mål- og indholdsbeskrivelse har hentet sine væsentligste elementer fra de i forvejen gældende politikker og målsætninger på området samt i folkeskoleloven og de tilhørende vejledninger. Dette gælder fx Hvidovre Kommunes børne- og ungesyn og rammerne for overgange.

Mål- og indholdsbeskrivelsen er en overordnet ramme, som den enkelte SFO eller klub udmønter lokalt inden den 1. juli 2015.

Mål- og indholdsbeskrivelsen forventes revideret til skoleåret 2017/18.

Høring

Mål- og indholdsbeskrivelsen har i henhold til beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 9. oktober 2014 været i høring hos skoler, skolebestyrelser, SFO, SFO-forældreråd, klubber, bestyrelser i klubberne samt de faglige organisationer.

Der er indkommet nihøringssvar.

Mål- og indholdsbeskrivelsen er inden mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 9. oktober 2014 blevet drøftet på et SFO-ledermøde og et klubledermøde, og nogle af kommentarerne var derfor indarbejdet inden politisk drøftelse.

Generelt er der en meget høj tilfredshed med det fremsendte oplæg og kun få forslag til tilføjelser og ændringer.

Forvaltningen har lavet en sammenskrivning af de indkomne høringssvar og har indarbejdet en del af de kommentarer og ændringer, der er foreslået.

En del af kommentarerne er af mere generel karakter i forhold til skolereformen og skal derfor alene ses som kommentarer.

Retsgrundlag

Mål- og indholdsbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til folkeskolelovens § 40 samt bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på møde den 9. oktober 2014 at sende forslag til mål- og indholdsbeskrivelsen i høring hos skoler, SFO, klubber og de faglige organisationer.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Bilag

  1. Bilag 1 - Samlede høringssvar (pdf)
  2. Bilag 2 - Sammenskrivning af høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klubber i Hvidovre Kommune (pdf)

13. Godkendelse af administrationsgrundlag for SFO og klubber

Beslutningstema

Siden 1999 har fritidshjem og klubber været administreret efter nogle fælles fastlagte rammer. Disse har været samlet i et administrationsgrundlag fastlagt af Kommunalbestyrelsen.

På baggrund af overgangen til SFO samt ændringen i forhold til institutionernes samarbejde med skolerne, er der behov for at ændre de tidligere administrationsgrundlag på væsentlige punkter.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende administrationsgrundlaget for SFO og klubber 2014
  2. at forvaltningen bemyndiges til at foretage administrative ændringer efter behov

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-02-2015

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

For: Gruppe A, O, V, C og F

Imod: Gruppe Ø

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Med overgang til SFO og klubbernes deltagelse i skolen har det været nødvendigt at udarbejde et nyt administrationsgrundlag for SFO og klubber.

De tidligere administrationsgrundlag var delt i to; et for fritidshjem og et for klubber. Med fritidshjemmenes og enkelte klubbers overgang til SFO samt klubbernes deltagelse i undervisningen, har det af hensyn til det samlede overblik været mest hensigtsmæssigt, at de to tidligere administrationsgrundlag blev samlet i ét.

Administrationsgrundlaget samler de væsentligste regler og rammer for arbejdet i SFO og klub og udgør sammen med mål- og indholdsbeskrivelsen et meget vigtigt grundlag for institutionernes daglige arbejde.

Administrationsgrundlaget er med til at sikre en ensartet fortolkning af regler og rammer for arbejdet i SFO og klub og sikrer derved et lettere samarbejde mellem de forskellige institutioner og skoler. Ligeledes er administrationsgrundlaget et vigtigt arbejdsredskab for lederne i forhold til bl.a. personaleadministration.

Administrationsgrundlaget er blevet forelagt de faglige organisationer til kommentering og er ligeledes blevet drøftet på et fælles møde med ledelserne på skoler, i SFO og klubber. Der har begge steder været stor tilslutning og kun få kommentarer.

Som noget nyt er der vedhæftet et udkast til en samarbejdskontrakt mellem skoler og klubber.  Dette skyldes, at klubber og skoler er to selvstændige organisationer med adskilt ledelse. Der er derfor behov for, at de kan formalisere deres aftaler i forhold til deres øgede samarbejde i forbindelse med folkeskolereformen.

Retsgrundlag

Administrationsgrundlaget er en samling af en række vigtige regler og beskrivelser, hentet i bl.a. folkeskoleloven, dagtilbudsloven samt overenskomster for pædagoger og medhjælpere.

Politiske beslutninger og aftaler

Administrationsgrundlaget er senest revideret i 2009.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Administrationsgrundlag SFO og Klubber 2014. (pdf)

14. Skybrud - status og plan fremover

Beslutningstema

Orientering om skybrudsskader i perioden 2011-2013 samt udbedringer og finansiering heraf.

Erstatningsbeløb på 1.900.000 kr. til Sønderkærhallen, udbedring af skybrudsskade på gulv - finansieres af forsikringspuljen.

I forbindelse med udbedring af gulv søges projekt 0152 Spring- og Motorikcenter flyttet fra Holmegårdshallen til Sønderkærhallen.

Information om, at projekt 0152 Spring- og Motorikcenter ikke kan medfinansieres med 1.000.000 kr. via HVS37 sponsorater, som afsat i investeringsoversigten.

Endelig søges om anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til forprojekt, projektering og udbud af projekt 0152 Spring- og Motorikcenter.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om skybrudsskader samt udbedringer og finansiering heraf i perioden 2011-2013 til efterretning
  2. at projekt 0152 Spring- og Motorikcenter flyttes fra Holmegårdshallen til Sønderkærhallen
  3. at der gives anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til projekt 0152 Spring- og Motorikcenter til forprojekt, projektering og udbud
  4. rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til projekt 0152 Spring- og Motorikcenter overføres fra 2015 til 2016, således at der er afsat rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2015 og 4.000.000 kr. i 2016
  5. at give anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.900.000 kr. til nyt projekt Sønderkærhallen, udbedring af skade på gulv - finansieret af forsikringspuljen
  6. at den samlede anlægsudgift herefter udgør 6.900.000 kr.
  7. at annullere det i investeringsoversigten afsatte medfinansieringsbidrag fra HVS37 på 1.000.000 kr., hvilket medfører, at den kommunale projektfinansiering udgør 6.900.000 kr. i stedet for 5.900.000 kr. Forskelsbeløbet på 1.000.000 kr. anbefales indarbejdet i budget 2016.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 7. Afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Hvidovre Gymnastik Forening af 1937 kontaktes med henblik på eventuel medfinansiering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Ad 1. Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt

Ad 2. -7. Udvalget afventer kommunalbestyrelsen

Sagsfremstilling

Skybruddet den 2. juli 2011 resulterede i over 70 skadesager på bygninger og løsøre på kommunens adresser. Heraf er alle på nær én udbedret. I perioden 2011-2013 er der afholdt følgende udgifter til udbedringer:

År

Beløb

Finansieret af

2011

3.639.306 kr.

Forsikringspuljen

2012

3.405.381 kr.

Forsikringspuljen

2013

834.363 kr.

Bygningsvedligehold

I alt

7.879.050 kr.

Proceduren for finansiering af skadesudbedring har været, at udgifterne ved årsafslutning er blevet samlet og omposteret til forsikringspuljen. Der er løbende orienteret om status på udbedringsarbejdet fra ejendomsafdelingen, bl.a. gennem opdatering af oversigtsskemaet, som ligger i bilag.

Udgifter blev omposteret til forsikringspuljen i 2011 og 2012. I 2013 blev udbedringerne ikke dækket af forsikringspuljen, hvorfor udgiften på 834.363 kr. er forblevet på Ejendomsafdelingens konto for bygningsvedligehold.

Den eneste ikke-udbedrede skade er skaden på Sønderkærhallens gulv. Udbedring af skaden er estimeret til 1,9 mio. kr. Skaden foreslås dækket af forsikringspuljen.

Skybrud - Årsager og udbedringer 2011-2013
I skema i bilag 1 samt i orienteringssag på Økonomiudvalgets møde den 22.08.2011, punkt 8. Rammebevilling vandskader 02.07.2011 findes en grundig gennemgang af skybrudsskaderne. Her følger en opsummering og evaluering.

De hyppigste årsager til skader på bygning og/eller løsøre skyldes opstuvning af vand fra afløbsinstallationer (45), overfladevand fra terræn (25), utæt klimaskærm (4) og svigt fra tekniske installationer(4)


Udbedringer
er foretaget som angivet i de af direktionen godkendte retningslinjer Retningslinjer for udbedring af bygningsskader og erstatning for ødelagt løsøre ved uvejret 2. juli 2011, som ligger i bilag til dagsordenspunkt på Økonomiudvalgets møde den 22.08.2011, punkt 8. Rammebevilling vandskader 02.07.2011.


Jævnfør retningslinjerne i nævnte bilag skal udbedringerne føre bygningen tilbage til samme stand og med fokus på sikring af den primære anvendelse, dvs. sikring af klimaskærm samt lokaler over terræn. De hyppigste udbedringer har været sikring af lyskasser(høj kant) og etablering af ekstra trin ved kældertrapper. Derudover har affugtning, renovering af overflader, oprydning og ændret anvendelse af kældre (friholdelse af gulv og ydervægge) haft fokus.

Effekt af udbedring

De senere skybrud, senest den 31. august 2014, har vist, at ovenstående udbedringer har hjulpet. Der har været få skader på klimaskærm og tidligere skader i forbindelse med overfladevands indtrængen gennem lyskasser og kældre har ikke gentaget sig, hvor der er foretaget udbedringer. Den ændrede anvendelse af kældre har ligeledes begrænset skader på såvel bygning som løsøre.

Fremtidssikring

Forventninger til ekstremregn
Bygninger kan fremtidssikres, dog med forbehold for omstændigheder som terrænets evne til at absorbere regnvand, kloaknettets dimensionering, og ikke mindst fremtidige skybruds karakter og voldsomhed. Kombinationen af terrænets beskaffenhed, hovedkloaknettets dimensionering og ekstremregn giver tilsammen en uforudsigelighed. I den sammenhæng er fremtidssikring af bygninger alene ikke garant for at undgå skader. Det afgørende er, at overfladevand kan sive ned / ledes bort.


Fysiske løsninger

Det skal også vurderes, om fysiske hindringer kan hindre overfladevand i at trænge ind i bygningerne ved hjælp af terrænregulering, forhøjet trin ved trappe eller høj kant ved lysskakter. Ulempen ved disse løsninger kan være at tilgængelighed i og omkring bygningerne hindres.

Visse ejendomme er uforholdsmæssigt dyre eller komplicerede at fremtidssikre mod indtrængende overfladevand fra omkringliggende terræn. Det drejer sig om Holmegårdsskolen, Præstemosebadet, Strandmarkens fritidscenter, Risbjerggård, Sønderkærhave og Materialgården. Det omkringliggende terræn og kloaknettet skal granskes for at afgøre, hvilken indsats, der er mest effektiv. Løsninger kan være alt fra etablering af pumpebrønde, terrænregulering, lokal nedsivning af regnvand og/eller renovering af kloakker.

Nogle tiltag er forholdsvist enkle at udføre. KTMA har umiddelbart vurderet, at mindst 40 tiltag kan anbefales. Disse tiltag er bla.

Type

Antal

Højvandsslukkere

18, heraf skal 5 etableres af ejer

Trin ved kældertrappe

10, heraf skal 1 etableres af ejer

Tilbageløb i /renovering af kloak

7

Pumpebrønd el. alarm på samme

5, heraf skal 1 etableres af ejer

Der er på projekt 0225 Forebyggende vedligeholdelse, alle bygninger 2015 afsat midler til alarmer på alle pumpebrønde. En præventiv sikring, der giver mulighed for reaktion, før der opstår følgeskader i tilfælde af skybrud.

Spring- og Motorikcenter i Sønderkærhallen

Da ejendomsafdelingen i 2013 ville igangsætte arbejdet med renovering af det vandskadede gulv, blev arbejdet udsat på grund af ønsker fra Hvidovre Gymnastik Forening af 1937 (HVG37) om etablering af Spring- og Motorikcentret i Sønderkærhallen i stedet for Holmegårdshallen.

Affødt af det nye forslag har der været afholdt en række møder mellem HVG37, Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt med de øvrige brugere af Sønderkærhallen. Møderne med de øvrige brugere har gået på funktionalitet i Sønderkærhallen fremover og rokering af tider mellem Holmegårdshallen og Sønderkærhallen. Der har været stor opbakning til ideen fra de øvrige brugere. Rosenhøj Boldklub er indforstået med at flytte flere af deres hold til Holmegårdshallen, således, at HVG37 vil kunne få flere timer i Sønderkærhallen og dermed udnytte de nye faciliteter i hallen optimalt. Det er aftalt, at såfremt projektet realiseres, bibeholder Rosenhøj træning for de mindste hold i Sønderkærhallen.

Der er på investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb på 2 mio. kr. i 2015 og 3 mio. kr. i 2016 til udgifter samt 1 mio. kr. til indtægter til projekt 0152, Spring- og Motorikcenter. Projektet er her tænkt som en tilbygning til Holmegårdshallen.

Kommunalbestyrelsen informeres om, at projekt nr. 0152 Spring- og Motorikcenter ikke kan medfinansieres med 1 mio. kr. via HVS37 sponsorater, som afsat på investeringsoversigten. Kultur- og Fritidsafdelingen foreslår, at den manglende indtægt på 1 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen, såfremt projektet ikke kan realiseres inden for budgetrammen.

På baggrund af ovenstående ønsker fra HVG37 indstiller Kultur-,

Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen over for Kommunalbestyrelsen, at projekt 0152 Spring- og Motorikcenter etableres i Sønderkærhallen i stedet for i Holmegårdshallen.

Ejendomsafdelingen indstiller ligeledes, at der gives anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til projekt 0152 Spring- og Motorikcenter til forprojekt (der skal afdække brugerbehov, funktionskrav samt de økonomiske og tidsmæssige aspekter) samt projektering og udbud.

Ejendomsafdelingen vil planlægge byggeriets udførelse, så det giver færrest mulige gener for brugerne af hallen.Derfor skal selve byggeriet helst udføres hen over en sommerferie.

En forventet  tidsplan for projekt 0152

Forventet forprojekt, projektering og udbud        primo maj til september 2015

Forventet byggestart                                         medio maj 2016

Projektet forventes afsluttet                               medio september 2016

Retsgrundlag

Ved fremtidssikring af lejede bygninger skal alle udvendige tiltag godkendes af bygnings-ejer, som skal give sin fuldmagt hertil.

Vilkår ved ophævelse af lejemålet, herunder eventuelle tilbageføringskrav skal afklares.

Politiske beslutninger og aftaler

Dette orienterings- og indstillingspunkt er en evaluering og opfølgning på de aftaler og beslutninger, der er indgået på Økonomiudvalgsmødet den 22.08.2011, punkt 8. Rammebevilling vandskader 02.07.2011

samt bilag 1 hertil:

Retningslinjer for udbedring af bygningsskader og erstatning for ødelagt løsøre ved uvejret 2. juli 2011.

samt

Skema over vandskader den 2.7.2011

Økonomiske konsekvenser

Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.900.000 kr. til udbedring af Sønderkærhallens gulv efter skybruddet 2. juli 2011. Udbedringen foreslås finansieret af forsikringspuljen.

På investeringsoversigten er der til projekt 0152 Spring- og motorikcenter afsat 2.000.000 kr. i 2015 og 3.000.000 kr. i 2016, i alt 5.000.000 kr.

Da der forventes byggestart medio maj 2016 foreslås 1.000.000 kr. overført fra 2015 til 2016, således af projektet omfatter rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. i 2015 til forprojekt, projektering og udbud og 4.000.000 kr. til byggeudgifter i 2016.

Den samlede økonomi består således af 1.900.000 kr. fra forsikringspuljen, og 5.000.000 kr. jf. det afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten, i alt 6.900.000 kr.

Der søges om anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til forprojekt, projektering og udbud af projekt 0152 Spring- og Motorikcenter.

I investeringsoversigten er der afsat 1.000.000 kr. som indtægt i 2016 til medfinansiering fra HVS37. Det viser sig imidlertid, at HVS37 ikke er i stand til at rejse beløbet, hvorfor projektet ikke kan medfinansieres med den lovede million kroner. Det betyder, at den kommunale bruttoudgift bliver 6.900.000 kr., i stedet for 5.900.000 kr. Den manglende finansiering på den ene million kroner anbefales indarbejdet i budget 2016.

Personalemæssige konsekvenser

-

Sundhedsmæssige konsekvenser

Såfremt skaden på Sønderkærhallens gulv ikke udbedres, er der risiko for personskader som følge af opbulnet gulv og splinter.

Bilag

  1. Oversigtsskema skader rev. 25. februar 2014 (pdf)

15. Fælles leveringsbestemmelser for vand

Beslutningstema

Der er udarbejdet enslydende leveringsbestemmelser for vandselskaberne i HOFOR A/S. Fordelen ved at ensrette leveringsbestemmelserne er, at administrationsgrundlaget bliver enklere, og at det hermed understreges, at HOFOR er et fællesskab, hvor de samme retningslinjer gælder for alle forbrugere tilknyttet vandkoncernen.

Udkastet til leveringsbestemmelserne skal godkendes i de respektive kommuner, hvor vandselskaberne har hjemme.

Indstilling

KTMA indstiller til TMU Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende udkast ”Leveringsbestemmelser for HOFOR Hvidovre Vand A/S”.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Supplerende sagsfremstilling

Det bemærkes, at sagen forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, da det var Kommunalbestyrelsen, der tilbage i 2011 godkendte ”Tekniske leveringsbestemmelser for vand” og ”Almindelige leveringsbestemmelser for vand”.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet enslydende leveringsbestemmelser for selskaberne HOFOR Vand Albertslund A/S, HOFOR Vand Brøndby A/S, HOFOR Vand Dragør A/S, HOFOR Vand Herlev A/S, HOFOR Vand Hvidovre A/S, HOFOR Vand København A/S, HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Vand Vallensbæk A/S.

Leveringsbestemmelserne omhandler først og fremmest forholdet mellem kunde og selskab.

Fordelen ved at ensrette leveringsbestemmelserne er, at administrationsgrundlaget bliver enklere og dermed lettere at arbejde med. Herudover understreges det, at HOFOR er et fællesskab, hvorfor der gælder samme retningslinjer for alle forbrugere tilknyttet vandkoncernen.

Udkast til ”Leveringsbestemmelser for HOFOR Vand Hvidovre A/S” er vedlagt som bilag 1.

Der har været afholdt et fællesmøde med repræsentanter fra kommunerne, hvor et udkast til de nye fælles leveringsbestemmelser har været gennemgået. Endvidere har et udkast efterfølgende været i høring i de kommunale forvaltninger.

Leveringsbestemmelserne er godkendt af vandselskabernes bestyrelser den 3. september 2014 og af HOFOR Vand Holding A/S’s bestyrelse den 4. september 2014.

Leveringsbestemmelserne skal herefter godkendes i den kommune, hvor det enkelte vandselskab har hjemsted.

Advokatfirmaet Horten har bistået med udarbejdelsen af bestemmelserne.

Leveringsbestemmelserne følger opbygningsmæssigt og indholdsmæssigt Naturstyrelsens normalregulativ af maj 2014 for almene vandforsyninger. Nogle få ændringer er foretaget, bl.a. er enkelte bestemmelser fra de eksisterende bestemmelser indarbejdet. Nedenfor er der redegjort for de væsentligste afvigelser i forhold til normalregulativet.

De foreslåede leveringsbestemmelser vil erstatte de gældende ”Tekniske leveringsbestemmelser for vand” og ”Almindelige leveringsbestemmelser for vand”, der begge trådte i kraft den 27. april 2011 for Hvidovre Forsyning A/S. 

Der er i bilag 2 redegjort for de væsentligste forskelle mellem de nugældende bestemmelser og de foreslåede nye bestemmelser. 

Bemyndigelser fra kommunalbestyrelsen til vandselskaberne

Ved at godkende leveringsbestemmelserne giver kommunalbestyrelsen bemyndigelser til vandselskabet i nogle konkrete situationer, som beskrevet nedenfor. Generelt er der tale om overdragelser, der allerede fremgår af de nugældende leveringsbestemmelser. Forskellene fra de nugældende bestemmelser fremgår af bilag 2.

Afsnit 8. Vandinstallationer (generelt)

Ejeren af en ejendom har pligt til at sørge for, at vandanlægget holdes forsvarligt vedlige, og at mangler bliver afhjulpet snarest, jf. vandforsyningslovens § 50, stk. 2. Hvis ejeren ikke efterkommer selskabets krav om at afhjælpe konstaterede fejl eller mangler, der kan have betydning for vandkvalitet eller vandspild, kan vandforsyningen anmode kommunalbestyrelsen om at give påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold, jf. vandforsyningslovens § 65, stk. 3.

Selskabet er ved kommunens godkendelse af regulativet tillagt kompetence til at pålægge ejeren af en ejendom at udbedre installationer, der udgør en fare for forurening af vandet i forsyningsledningerne, herunder ved brud der kan forårsage omfattende vandspild.

Afsnit 8.1.9 Lukning ved aktuel fare for forurening og omfattende vandspild

Selskabet er berettiget til at lukke for vandtilførslen til en ejendom, når forhold på ejendommen udgør en aktuel og konstateret fare for forurening af vandet i forsyningsnettet, herunder ved trykfald, eller udgør fare for omfattende vandspild, og hvis:

·Ejeren undlader at reagere straks på en konstateret eller formodet utæthed,

·Ejeren undlader at foretage foranstaltninger, som Selskabet har pålagt ejeren, jf. 8.1.6, herunder undlader at fremsende dokumentation i overensstemmelse med Selskabets forlangende,

·Ejeren undlader at aflukke og tømme ubenyttede vandinstallationer, jf. 8.1.7, eller hvis

·Ejeren i forbindelse med ovennævnte situationer nægter Selskabet adgang til Selskabets installationer på Ejerens ejendom, herunder vandmåleren”

Med afsnit 8.1.9 giver kommunalbestyrelsen selskabet mulighed for at lukke for vandet ved aktuel fare for forurening og omfattende vandspild.

Det er i praksis sjældent at der lukkes for vandet. Når det sker følges god forvaltningsskik.

”Afsnit 10.3 Lukning af vandtilførsel ved vandspild

Selskabet kan lukke for vandtilførslen til en ejendom i overensstemmelse med 8.1.9, hvis ejendommens Ejer eller Bruger ikke straks iværksætter de fornødne foranstaltninger til at standse et konstateret og aktuelt vandspild.”

Her gives selskabet bemyndigelse til at lukke for vandet.

”Afsnit 11.1 Selskabets adgang til vandinstallationer

For at kunne kontrollere vandforbruget, efterse at Vandinstallationer holdes i god og forskriftsmæssig stand, at der ikke finder vandspild sted samt for vedligeholdelse og udskiftning af vandmålere, skal Selskabets personale mod forevisning af legitimation have adgang til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes Vandinstallationer. Hvis det er nødvendigt, skal Ejeren skaffe sådan adgang.”

Her gives selskabets personale bemyndigelse til mod legitimation at have adgang til ejendommen til at efterse vandinstallationer

Forskelle mellem normalregulativet fra Naturstyrelsen og leveringsbestemmelserne fra HOFOR

Nedenstående er en oversigt over de væsentligere forskelle mellem de fælles leveringsbestemmelser og normalregulativet fra Naturstyrelsen.

Kapitel 5. Stikledninger

·I afsnit 5.1 om anlæg og vedligeholdelse af stikledninger er hos HOFOR medtaget en bestemmelse om, at ejeren har pligt til at holde stophaner placeret på privat grund tilgængelige (tilsvarende i nuværende regulativ for København)

Kapitel 7. Vandforsyning til brandslukning

·I afsnit 7.3 om brug af brandhaner er i udkastet tilføjet en bestemmelse, der gør opmærksom på, at brandmyndigheden skal sikre, at brandhaner på privat grund vedligeholdes og altid forefindes plomberet (tilsvarende bestemmelse findes i regulativ for København)

Kapitel 8. Vandinstallationer

·I afsnit 8.16 om ”forsvarlig funktion” er tilføjet en bestemmelse om, at selskabet godtgør ejerens omkostning til en tæthedsprøvning på en jordledning forlangt af selskabet, såfremt det viser sig, at Jordledningen var tæt (Forslag fra Herlev Kommune)

·I afsnit 8.1.9 om lukning ved aktuel fare for forurening eller omfattende vandspild” er i udkastet oplistet en række situationer, hvor der kan lukkes for vandet ved en konstateret og aktuel fare for forurening eller omfattende vandspild. I det nye normalregulativ er nævnt færre situationer, hvor der lukkes for vandet. Horten har talt med Naturstyrelsen herom, og det har ifølge Naturstyrelsen ikke været hensigten at hindre, at der kan lukkes for vandet i de situationer, der er opregnet hos HOFOR, og som også var medtaget i Naturstyrelsens udkast til Normalregulativ.  Det er imidlertid op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om man vil overlade lukning i de pågældende tilfælde til selskabet, som det er foreslået i ovenstående afsnit om bemyndigelse.

Kapitel 9. Afregningsmålere

·I afsnit 9.16 om ”selvaflæsning” er hos HOFOR tilføjet en bestemmelse om, at selskabet kan sende påmindelse, selv foretage en kontrolaflæsning med et rimeligt varsel samt kræve gebyr herfor.

·Der er i samme afsnit tilføjet en bestemmelse om, at en ejer/kunde kan bede selskabet foretage aflæsning mod betaling

·I afsnit 9.16.1 om fjernaflæsning er hos HOFOR tilføjet en bestemmelse om, at det ved uoverensstemmelse mellem fjernaflæsning og fysisk aflæsning, er den fysiske aflæsning, der gælder (bestemmelsen er baseret på HOFORS erfaringer)

Kapitel 14. Betaling af anlægs- og driftsbidrag

·I kapitel 14 om betaling af anlægs- og driftsbidrag er der hos HOFOR udarbejdet et særligt afsnit 14.2 om betalingsbetingelser, hvor procedurer ved forsinket betaling er samlet. Procedurerne ved forsinket betaling er mere udførligt beskrevet her end i normalregulativet.

Retsgrundlag

Leveringsbestemmelserne er udfærdiget i medfør af § 55 i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. april 2011 ”Tekniske leveringsbestemmelser for vand” og ”Almindelige leveringsbestemmelser for vand”, der begge trådte i kraft den 27. april 2011. 

Leveringsbestemmelserne var udarbejdet for Hvidovre Forsyning A/S.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Udkast "Leveringsbestemmelsr for HOFOR Vand Hvidovre A/S" (pdf)
  2. Oversigt over forskelle som følge af nye leveringsbestemmelser for vand - Hvidovre Kommune (pdf)

16. Godkendelse af takster for vand og spildevand 2013, 2014 og 2015

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende den fastsatte kubikmetertakst for vand samt bidraget for afledning af spildevand for 2013, 2014 og 2015.

Indstilling

KTMA indstiller til TMU at KTMA indstiller til TMU Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at godkende udkast til afgørelse vedrørende godkendelse af takster 2013, 2014 og 2015 for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Anbefales godkendt overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommune skal i henhold til henholdsvis vandforsyningsloven lovbekendtgørelse 1199, 2013 og betalingsloven, lovbekendtgørelse nr. 633, 2010 godkende den fastsatte kubikmetertakst for vandafledning og anlægs- og driftsbidrag for henholdsvis HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S.

Hvidovre Kommune har modtaget ansøgning fra HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S om godkendelsen af bidrag og taksten for vand og vandafledning for henholdsvis 2013, 2014 og 2015.

Følgende er anmeldt af selskaberne til Hvidovre Kommunes godkendelse:

2013

kr. pr. m3

HOFOR Vand Hvidovre A/S

12,39

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S

25,42

2014

HOFOR Vand Hvidovre A/S

11,52

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S – trin 1

25.42

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S – trin 2

24,40

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S – trin 3

22,37

2015

HOFOR Vand Hvidovre A/S

10,80

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S – trin 1

17,50

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S – trin 2

16,10

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S – trin 3

13.30

Alle de anmeldte takster og bidrag er eksklusiv moms og afgifter.

Gradueringen fra 2014 af taksterne for spildevandsafledningen i trin 1, trin 2 og trin 3 er en følge af lov nr. 902 af 4. juli 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber. Ifølge loven gradueres taksten afhængig af mængde af spildevand, der afledes fra ejendommen. Trin 1 omfatter ejendomme med vandforbrug til og med 500 m3/år, trin 2 omfatter ejendomme med et vandforbrug på over 500 og til og med 20.000 m3/år og trin 3 omfatter ejendomme med et vandforbrug på over 20.000 m3/år. Det er kun ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, som er berettiget til at anvende trin 2 og trin 3. 

Legalitetsgodkendelsen

Kommunens godkendelse af takster og bidrag er en legalitetsgodkendelse, hvor kommunen skal påse, at selskabets takster dels er fastsat i overensstemmelse med betalingsloven og vandforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip, således at der ikke sker en uretmæssig kapitalophobning i selskabet, dels overholder det prisloft, som er fastsat af forsyningssekretariatet.

Hvidovre Kommune skal navnlig påse, at der i selskabets takster alene er indregnet nødvendige lovlige indregningsberettigede omkostninger. Endvidere skal Hvidovre Kommune påse, at der alene foretages henlæggelser på baggrund af planlagte investeringer, og at der i øvrigt investeres tilstrækkeligt, samt at opstået over- og underdækning tilbageføres i det efterfølgende års regnskab, medmindre den konkrete over- og underdækning er omfattet af undtagelsen i bekendtgørelse nr. 319, 2010 om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber. Endelig skal Hvidovre Kommune påse, at henlæggelser fratrækkes i anlægsinvesteringen, og dermed ikke indgår i det efterfølgende afskrivningsgrundlag som indregnes i taksten.

Sagsbehandlingen

Hvidovre Kommune modtog den 19. februar 2013 ansøgning fra HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S om godkendelse af selskabernes takster for 2013.

Ansøgningen indeholdt imidlertid ikke tilstrækkeligt materiale til, at Hvidovre Kommune kunne foretage en legalitetsprøvelse af de ansøgte takster. Hvidovre Kommune indkaldte derfor supplerende materiale fra HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S.

Efterfølgende har der været korrespondance, møder, drøftelser mellem vandselskaberne og kommunen med det formål at få tilvejebragt det nødvendige materiale.

Den 8. november 2014 indsendte HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S på ny ansøgning om godkendelse af taksterne for 2013 og 2014 vedlagt et omkostningsregnskab, anlægsbudget samt redegørelse for afvikling af over- og underdækning.

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S sendte ligeledes 8. november 2014 en ansøgning om godkendelse af taksterne for 2015.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har gennemgået det modtagne materiale og kan konstatere, at de ansøgte takster for såvel 2013, 2014 og 2015 overholder prisloftet, således som det er fastsat af Forsyningssekretariatet.

Forvaltningen kan endvidere konstatere, at selskabet den 8. november 2014 har indsendt et omkostningsregnskab for henholdsvis vand- og spildevandsforsyningen for 2013 og 2014 samt et omkostningsbaseret budget for 2015.

Samlet kan det konstateres, at takstregnskabet og takstbudgettet for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S alene indeholder lovlige indregningsberettigede omkostninger.

Endvidere konstateres det, at de anmeldte gradueringer af vandafledningsbidraget i trin 1, 2 og 3 er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 1070, 2013 om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget.

Forvaltningens vurdering

På baggrund af ovenstående vurderer forvaltningen, at de af HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S anmeldte takster for 2013, 2014 og 2015 godkendes, jf. bilag 1.

Retsgrundlag

I henhold til betalingslovens § 3, stk. 1,og vandforsyningsloven § 53, stk. 1, skal kommunen årligt godkende den fastsatte kubikmetertakst for vandafledning og anlægs- og driftsbidrag for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og for HOFOR Vand Hvidovre A/S.

Kommunens godkendelse af takster og bidrag er en legalitetsgodkendelse, hvor kommunen skal påse, at selskabets takster dels er fastsat i overensstemmelse med betalingsloven og vandforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip, således at der ikke sker en uretmæssig kapitalophobning i selskabet, dels overholder det prisloft, som er fastsat af forsyningssekretariatet.

Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om at ændre taksterne.  Hvis kommunalbestyrelsen finder, at taksterne ikke overholder de gældende regler, skal den afvise at godkende taksterne, med henblik på at vandselskaberne fastsætter ændrede takster.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen skal godkende taksterne for spildevand og vand.

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget kan godkende forvaltningens udkast til afgørelse (bilag 1), fremsendes udkastet til selskaberne.

Når høringssvar er modtaget fra selskaberne, udarbejdes den endelige afgørelse, der forelægges Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse inden den sendes frem til selskaberne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag til godkendelse af takster for 2013 2014 og 2015 (pdf)
  2. Bilag Redegørelse for godkendelse af takster for 2013 2014 og 2015 (pdf)

17. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Steen Ørskov spurgte til Nymarken, Parallelvej og udarbejdelse af lokalplan.


18. Personalesag - ansættelse af skoleleder

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Godkendt.


19. Ejendomssag

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-02-2015

Anbefales godkendt.