Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 19. januar 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 19. januar 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Punkt 3 udsættes.

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Borgmesteren orienterede om beredskabssamarbejdet og en kommende sag om tegningsrettigheder.


3. Forudgående kommuneplanhøring for ændring af kommuneplanens rammer for Rammeområde 1E2 - Immerkær/Kløverprisvej

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte, om man vil gennemføre en ændring af kommuneplanens hovedstruktur for Rammeområde 1E2 – Immerkær/Kløverprisvej, på baggrund af et ønske om at kunne etablere privatskole i nogle erhvervslokaler inden for dette rammeområde.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at igangsætte en forudgående kommuneplanhøring med henblik på at ændre rammerne i kommuneplanens Rammeområde 1E2, således at der åbnes mulighed for etablering af offentlige formål – uddannelsesinstitutioner inden for rammeområdet,
  2. at godkende det vedlagte udkast til høringsmateriale,
  3. at høringen på grund af julen og nytåret fastsættes til 2 uger i perioden fra den 5. januar til den 19. januar 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Punktet udskydes til det ekstraordinære Økonomiudvalgsmøde den 16. december 2014.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Sagen udsat.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har modtaget en anmodning fra Hvidovre Privatskole (bilag 1 og 2), og med fuldmagt fra ejer, om ændring af plangrundlaget (Kommuneplan 2009 samt Byplanvedtægt 16) således, at der gives mulighed for at etablere en privatskole (offentlige formål – uddannelsesinstitution) på ejendommen Kløverprisvej 10B-D, matr.nr. 99a, Hvidovre By.

Ejendommen er i Kommuneplan 2009 udlagt til erhvervsformål.

Ejendommen ligger i kommuneplanens Rammeområde 1E2, der har følgende rammebestemmelser:

Generel anvendelse:         Erhvervsområde

Specifik anvendelse:         Lettere industri, en gros- og lagervirksomhed,

                                    kontor- og serviceerhverv

Max bebyggelsesprocent:  65

Max antal etager:            2

Max bygningshøjde:         8,5 m

Bemærkninger:               Stationært kerneområde.

                                    Min. grundstørrelse 1.000 m2

                                    Max. bebyggelsesgrad 0,35   

Ejendommen er endvidere omfattet af Byplanvedtægt nr. 16, der i § 2C – erhvervsområder fastlægger anvendelsen til: ”Mindre industri- og værkstedsvirksomhed og lagervirksomhed samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder eller som efter Kommunalbestyrelsens skøn naturligt finder plads i området.”

Hvidovre Privatskole regner med at starte med 220-275 elever samt ca. 20 lærere og ledelse. Men målet er en 2-sporet skole fra 0.-9. klasse med ca. 24 elever i hver klasse, i alt 480 elever i løbet af de næste 7-10 år.

Derudover agter Hvidovre Privatskole, at starte et gymnasieafsnit med 2 spor med ca. 24 elever i hver klasse, i alt 144 elever efter 3-8 år. Herefter vil skolen være oppe på ca. 624 elever samt 45 lærere og ledelse.

For at kunne have et sådant antal elever og lærere regner Hvidovre Privatskole med at skulle have et bygningsareal på 4-5.000 m2 og eventuelt en sportshal på ca. 1.250 m2.

Derfor ønsker Hvidovre Privatskole, at bebyggelsesprocenten for ejendommen fastsættes til 50-60 % eller evt. at der bliver mulighed for tilkøb af areal fra naboejendommen mod vest, der har et stort ubebygget areal.

På den baggrund foreslår forvaltningen at kommuneplanændringen som minimum kommer til at omfatte Kløverprisvej 10B-D, Kløverprisvej 10A samt Immerkær 42.

Grunden til at tage Kløverprisvej 10A med er dels at Kløverprisvej 10B-D har vejadgang hen over Kløverprisvej 10A, dels at denne ejendom ellers ville komme til at udgøre et selvstændigt rammeområde i kommuneplanen.

Begrundelsen for at inddrage Immerkær 42 er dels for at give mulighed for matrikelændringer mellem denne ejendom og Kløverprisvej 10B-D, dels at Immerkær 42 allerede i dag er indrettet til kontorformål og derfor ikke længere kan betragtes som en ejendom til mindre industri- og værkstedsvirksomhed, som den i henhold til Byplanvedtægt 16 er udlagt til.

Forvaltningen vil endvidere foreslå, at der lægges op til at det nye område bliver udlagt til Blandet Byområde med mulighed for blandet kontor- og serviceerhverv og offentlige formål, herunder uddannelsesinstitutioner.

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til høringsmateriale (bilag 3) der beskriver hvad det er for ændringer kommunen overvejer at gennemføre. Høringsmaterialet vil blive sendt til de relevante ejere, lejere, naboer og andre interesserede i området samt offentliggjort på kommunens hjemmeside og i Hvidovre Avis.

Forvaltningen vil foreslå følgende tidsplan for den forudgående kommuneplanhøring:

Behandling i Økonomiudvalget: 8. december 2014

Behandling i Kommunalbestyrelsen. 16. december 2014

Høringsperiode: 5. januar – 19. januar 2015

Behandling af høringssvar i Økonomiudvalget: 16. februar 2015

Behandling af høringssvar i Kommunalbestyrelsen: 24. februar 2015

På baggrund af de indkomne høringssvar i den forudgående kommuneplanhøring, vil forvaltningen efterfølgende fremlægge et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.

Retsgrundlag

Planlovens § 23c, der stiller krav om, at der ved ændringer i kommuneplanens anvendelsesbestemmelser foretages en forudgående kommuneplanhøring med indkaldelse af ideer og forslag, inden der udarbejdes et egentlig forslag til kommuneplantillæg.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune ud over de tilskud kommunen skal yde for elever i privatskoler.

Bilag

  1. Ansøgning vedrørende omlægning af lokalplan for Kløverprisvej 10. 2650 Hvidovre (pdf)
  2. Uddybning af anmodning vedr. omlægning af lokalplan for Immerkær 42 samt Kløverprisvej 10, 2650 Hvidovre (pdf)
  3. Forudgående høring af kommuneplantillæg (pdf)

4. Anmodning fra Ældresagen om tilskud til lokaler

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Ældresagens anmodning om yderligere tilskud til lokaler eller tildeling af større eller flere lokaler.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at drøfte

1.om der skal gives yderligere tilskud til Ældresagen til leje af lokaler og hvordan tilskuddet skal finansieres

2.om Ældresagen skal tildeles flere eller større kommunale lokaler

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Borgmesteren foreslog, at der ydes et tilskud til Ældresagen på 10.000 kr. i 2015 og at dette beløb finansieres af kassen. I budget 2016 indgår et forslag om at forøge puljen efter servicelovens § 79 med 10.000 kr.

Forslaget anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Resume

Ældresagen har ved et møde den 6. oktober 2014, mellem borgmesteren, viceborgmesteren og Ældresagen, spurgt til muligheden for at få tildelt flere lokaler eller få yderligere tilskud til leje af lokaler.

Muligheder for støtte

Bevilling af støtte til organisationer og foreninger sker blandt andet i henhold til folkeoplysningsloven eller serviceloven.

Af folkeoplysningsloven fremgår det, at en folkeoplysende forening, som ejer eller lejer lokaler, kan modtage støtte i henhold til folkeoplysningslovens § 25-28. Imidlertid må det antages, at Ældresagen har karakter af interesseorganisation og dermed ikke kan henregnes som folkeoplysende forening. Beslutninger om støtte efter § 25-28 træffes i Kultur- og Fritidsudvalget.

Lokalestøtte tildeles også i henhold til servicelovens § 18, hvorefter der ydes støtte til frivilligt socialt arbejde. Hvidovre Kommune har fastsat, at der ikke ydes støtte til huslejeudgifter efter servicelovens § 18. Skal der ydes støtte efter § 18, skal principperne ændres. Beslutninger om støtte efter § 18 træffes i Social- og Sundhedsudvalget.

Der kan alternativt gives tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, efter servicelovens § 79. Hvis der skal tildeles støtte efter servicelovens § 79, skal det afsatte støttebeløb forhøjes. Beslutninger om støtte efter § 79 træffes i Social- og Sundhedsudvalget. Ældresagen modtager i forvejen et tilskud efter § 79.

Ydermere kan der ansøges om støtte til projekter, der profilerer kommunen udadtil, ved Økonomiudvalgets profileringspulje. Ældresagens anmodning om huslejetilskud opfylder ikke profileringspuljens kriterier.

Muligheder for tildeling af lokaler

Alternativet er at finde yderligere kommunale lokaler til Ældresagen.

Retsgrundlag

Folkeoplysningslovens § 25-28, hvorefter en folkeoplysende forening, som ejer eller lejer lokaler, kan modtage støtte.

Servicelovens § 18, hvorefter der ydes støtte til frivilligt socialt arbejde.

Servicelovens § 79, hvorefter der gives tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Fordelingen af puljemidlerne, der knytter sig til servicelovens § 18, vedtages endeligt af Social- og Sundhedsudvalget d. 2. februar 2015. Puljen er finansieret af et statsligt bloktilskud på 529.000 kr., hvoraf Social- og Sundhedsudvalget fordeler 528.710 kr. i første runde. Den konkrete fordeling er fortrolig frem til endelig vedtagelse.

Puljemidlerne, der knytter sig til servicelovens § 79, udgør 50.000 kr., som Social- og Sundhedsudvalget fordeler årligt i driftstilskud til lokale pensionistforeninger. Det er vedtaget, at der maksimalt kan modtages 5.000 kr. pr. forening, ud fra udvalgets fordelingsnøgle. Ældresagen modtager også dette tilskud årligt.


5. Sammenlægning af lejligheder på Hæderdalsvej 23

Beslutningstema

På adressen Hædersdalvej 23 skal der træffes beslutning om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejemålet i stueetagen med beboelseslejemålet på 1. sal. Hvis udvalget ikke ønsker at tillade en sammenlægning, skal ansøger have svar senest onsdag den 21. januar 2014.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at der meddeles samtykke til sammenlægning af to lejligheder på Hædersdalvej 23 og derved lade huset overgå til at være et dobbelthus.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-01-2015

Forvaltningen udarbejder en redegørelse om sagsbehandlingen, herunder de forskellige datoer, bestræbelser på salg og registrering i BBR m.v.

Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde den 19. januar 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

For: Gruppe O, V og C

Imod: Gruppe A, F og Ø

Ikke godkendt, at der meddeles samtykke til sammenlægning, da der i kommunen er mangel på boliger af denne størrelse.

Sagsfremstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har den 21. marts 2014 modtaget en ansøgning om sammenlægning af 2 beboelseslejemål på Hædersdalvej 23.

Det er kun i den ene halvdel af dobbelthuset, der søges om sammenlægning. Det er for Hædersdalvej 23, stuen, der er på 114 m2 (BBR) og Hædersdalvej 23, 1. sal, der er på 83 m2 (BBR). I alt 197 m2.

Det ansøgte

Huset er fra 1939 og ombygget i 1961. Det fremstår i 2 etager med mansardtag og fuld kælder. Der er to 4-værelses lejligheder. Begge lejligheder er selvstændige med eget køkken og bad, rummelige og velbelyste, dog må WC/bad og køkken betegnes som utidssvarende.

Ansøgers begrundelse

Ansøger oplyser, at boligerne er frivilligt fraflyttet. De har forsøgt salg af ejendommen siden august 2012, men der har ikke været købere til ejendommen. De ønsker at sælge den som én bolig. Derfor ønsker de nu en sammenlægning.

Forvaltningens vurdering og anbefaling af sammenlægningen

Forvaltningen ser positivt på, at der skabes en stor og rummelig familiebolig.

Kommunen kan i henhold til Boligreguleringsloven kun nægte samtykke til en boligsammenlægning såfremt:

  • der i kommunen er mangel på boliger af denne kvalitet, beliggenhed og størrelse ud fra en generel vurdering om boligforholdene i kommunen og hensyn til boligsøgende i kommunen
  • der er boligsøgende til den ledige lejlighed

Endelig kan der ud fra boligpolitiske overvejelser argumenteres for sammenlægningen ved, at den blandt andet gradvist sikrer, at familier der bliver større også har mulighed for at blive boende i Hvidovre, og at nogle af de ældre boliger bliver opdateret til et tidssvarende niveau.

Ud fra det foreliggende materiale, i henhold til de planmæssige bestemmelser og boligreguleringsloven, anbefaler Forvaltningen, at der meddeles samtykke til sammenlægning af de to beboelseslejemål. Hermed bliver den ene halvdel af dobbelthuset til én lejlighed.

Retsgrundlag

Gældende for ejendommen

For ejendommen gælder Byplanvedtægt 16, der i § 2A og kortbilag 1, udlægger området til åben og lav boligbebyggelse. Bebyggelsen skal bestå af fritliggende parcelhuse. På hver ejendom må kun opføres eller indrettes én bolig for én familie.

Boligreguleringsloven, § 46, stk. 1 og § 51, stk. 1

Uden Kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse.

Såfremt der nægtes samtykke til sammenlægning, skal ansøger have skriftlig svar senest onsdag den 21. januar 2015 i henhold til 6 ugers svarfristen i boligreguleringsloven § 51, stk. 1. Såfremt svar til ansøger ikke foreligger indenfor tidsfristen, er der automatisk givet samtykke fra Kommunens side.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ansøgning fra LE34, revideret 10. december 2014 (pdf)
  2. Plantegninger af 8. december 2014 (pdf)
  3. Originaltegninger fra april 1938, sag 6227 (pdf)
  4. Oversigtskort, KTMA 15. december 2014 (pdf)
  5. Notat om sammenlægning af lejligheder (pdf)

6. Mandat til underskrivelse af implementeringsaftalen af Fælles Medicinkort (FMK).

Beslutningstema

I forbindelse med kommunernes implementering af det Fælles Medicin Kort (FMK) på ældreområdet, har kommunerne i mange tilfælde oplevet uoverensstemmelse mellem kommunernes egne medicinlister og medicinoplysningerne i FMK. For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK er det i mange sammenhænge nødvendigt at en læge foretager den nødvendige oprydning på medicinkortet.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.At godkende at KKR Hovedstaden får mandat til at underskrive implementeringsaftalen af Fælles Medicin Kort (FMK)

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 12-01-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Det bemærkes, at forvaltningen oplyste, at der i beskrivelse af økonomiske konsekvenser er angivet 112.500 kr., hvilket rettelig skal være 116.500 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forhandlingsaftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) af 21. december 2010 fremgår det, at de praktiserende læger er forpligtiget til at tage det Fælles Medicin Kort (FMK) i brug i takt med at regionerne tager løsningen i brug.

Lægernes basishonorar blev i samme aftale forhøjet med 75 mio. pr. 1. april 2011 og yderligere 50 mio. kr. pr. 1. april 2012 blandt andet for anvendelse og drift af FMK. Der er tale om varige midler. Herudover fik hver overenskomsttiltrådt læge 2.500 kr. til tilskud til udgifter vedr. installering af FMK.

Grundet forsinkelser i implementeringen af FMK i sygehusvæsenet, manglende varetagelse af igangsætningsopgaven i regionerne og tekniske problemer med FMK i de praktiserende lægers og hospitalernes egne systemer (jf. Rigsrevisionens rapport af september 2014), er der i forbindelse med kommunernes implementering af FMK konstateret mangelfulde og ikke ajourførte medicinkort.

For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK, er det nødvendigt, at der foretages en oprydning i forbindelse med igangsætning af udvalgte medicinkort på FMK.

Ved en oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK tages der stilling til alle løse recepter i FMK, relevante recepter løftes op i borgerens medicinkort, og ikke relevante ordinationer slettes. Oprydningen sikrer, at borgerens medicinkort på FMK afspejler aktuel medicinering1 på oprydningstidspunktet. Forudsat at alle fremadrettede ordinationer foretages i FMK, og at FMK i øvrigt anvendes korrekt, vil der alene være behov for at gennemføre oprydning i forbindelse med igangsætning af det enkelte medicinkort én gang.

KL og Danske Regioner er enige med de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om, at denne opgave ikke er dækket af lægernes overenskomst.

KL har den 18. december 2014 opnået enighed med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner om en aftale for igangsættelse af arbejdet med det Fælles Medicinkort.

Enigheden har tre elementer:

1.En implementeringsaftale om lægernes varetagelse af oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK efter kommunens anmodning.

2.Der udarbejdes snarligt en rammeaftale om kvalitetssikring som kommunerne igennem Praksisplanudvalget kan vælge at tiltræde.

3.En generel beskrivelse af lægernes forpligtigelser og dertil hørende honorering i forbindelse med anvendelsen af FMK.

Aftalen betyder, at kommunerne og regionerne samlet afsætter en pulje på hver 15 mio. kr. til oprydningsopgaven. Kommunen og regionen betaler hver 50 pct. af de 300 kr. som ydelsen koster.

Opgaven bestilles af kommunen og består i, at lægen på kommunens foranledning, forholder sig til den eksisterende medicinliste, som kommunen håndterer medicin efter, epikriser og andre relevante notater og rydder op i de løse recepter, således at medicinkortet, afspejler den aktuelle medicinering.

Det anslås, at der er 100.000 borger i alt i KKR Hovedstaden, som omfattes af aftalen.

For hurtigt at komme videre med implementeringen af Det Fælles Medicinkort er det nødvendigt at kommunerne handler hurtigt og giver mandat til de kommunale medlemmer af praksisplanudvalget.

Danske Regioner, KL og PLO er derfor enige om at opfordre de regionale samarbejdsparter (kommunerne i den enkelte region, regionen og PLO-Regionalt) til at tiltræde implementeringsaftalen hurtigst muligt med henblik på ikrafttræden senest 1. februar 2015.

KKR-formandskabet skal derfor bede om en positiv tilkendegivelse fra alle kommuner om, at kommunalbestyrelsen giver KKR-repræsentationen i Praksisplanudvalget mandat til at underskrive implementeringsaftalen senest den 1. februar 2015.

Efter de lokale parter har underskrevet aftalen kan kommunerne anmode lægerne om en oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK i henhold til aftalen og i takt med implementering af FMK.

De nærmere betingelser og byrdefordeling fremgår af bilag vedlagt sagsfremstillingen.

Økonomiske konsekvenser

Det anslås, at aftalen for Hvidovre Kommunes vedkomne vil betyde en yderligere byrdefordeling på 112.500 kr.

Bilag

  1. Brev Oprydning i forbindelse med igangsætning af det Fælles Medicinkort (pdf)
  2. Bilag Udkast til enighed mellem KL DR PLO vedr FMK i kommunerne (pdf)
  3. Bilag Udkast til lokal implementerings aftaler mellem kommuner regioner DOK104 (pdf)
  4. Estimat af byrdefordeling region hovedstaden (pdf)

7. Sundhedsaftale 2015-2018

Beslutningstema

Det er tredje gang siden Kommunalreformen, at den lovpligtige sundhedsaftale skal indgås mellem Region og kommuner i regionen. Der skal tages stilling til endelig godkendelse af sundhedsaftalen for perioden 2015-2018.

Indstilling

BV indstiller til SSU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Sundhedsaftale 2015-2018
  2. at Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 12-01-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Liste H afventer sagens behandling i Økonomiudvalget, da Handicaprådets høringssvar der vil indgå i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Inden udgangen af januar 2015 skal der indgås en sundhedsaftale for perioden 2015 – 2018. Det er tredje gang siden Kommunalreformen, at den lovpligtige sundhedsaftale skal indgås mellem Region og kommuner i regionen.

Sundhedsaftalen består af en politisk del og en administrativ del. Den administrative del konkretiserer indholdet i den politiske aftale.

Det er Sundhedskoordinationsudvalgets opgave at udarbejde forslag til sundhedsaftalen. Den endelige godkendelse sker i regionsrådet og i de enkelte kommunalbestyrelser.

Sundhedsaftalen omfatter alle borgere, som har behov for indsatser på tværs af sektorerne, og den har derfor stor betydning for sundhedsområdet. I takt med at hospitalernes opgaver bliver mere specialiserede, varetager kommunerne i samarbejde med bl.a. praktiserende læger flere sundhedsopgaver tæt på borgeren.

Afsættet for arbejdet med sundhedsaftalen er bredt. Det kommunale afsæt er især Kommunernes Landsforenings udspil om Det nære sundhedsvæsen og rammepapirer for udviklingen af det nære sundhedsvæsen på det somatiske og det psykiatriske område.

Fire politiske visioner

Sundhedsaftalens politiske del er bygget omkring fire visioner:

  • At borgeren oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen
  • At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer
  • At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
  • At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen

Til hver af de fire visioner er der beskrevet målsætninger for sundhedsaftalen. Målsætningerne udmøntes i mere konkrete indsatser i den administrative del af sundhedsaftalen, hvor det også fremgår, hvordan der følges op på målene. Sundhedsaftalen foreslår som noget nyt, at der arbejdes med årlige implementeringsplaner, som folder indsatserne ud.

Forvaltningens bemærkninger til processen

Sundhedsaftalen er udviklet i en bredt veltilrettelagt involverende proces, der har styrket samarbejdet i det tværsektorielle felt.

Den politiske og administrative samarbejdsstruktur har givet et godt udgangspunkt for at sætte et kommunalt præg på sundhedsaftalen.

Eksempelvis skal der i aftaleperioden arbejdes mod hurtigere fremsendelse af information fra hospital til praktiserende læger. Det er især vigtigt, når en borger har brug for kommunens hjælp efter en indlæggelse.

Retsgrundlag

Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i Sundhedslovens §§ 203-205, samt i bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 17. december 2013, punkt 14, drøftede Kommunalbestyrelsen Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III, og godkendte positivt høringssvar.

Den 26. juni 2014, punkt 10, drøftede Kommunalbestyrelsen Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015 – 2018, og godkendte positivt høringssvar.

Økonomiske konsekvenser

For at understøtte udmøntning og implementering af Sundhedsaftale 3 er det besluttet at udarbejde årlige implementeringsplaner. Implementeringsplanerne muliggør fælleskommunal prioritering af midler til sundhedsområdet. Processen for indgåelse af implementeringsplanerne påbegyndes i Sundhedskoordinationsudvalget. Udarbejdelsen af implementeringsplanerne tilpasses den kommunale budgetlægningsproces, så kommunerne har mulighed for at inddrage planerne i den årlige budgetlægning. Det er aftalt, at der sker en samtidig udarbejdelse af implementeringsplanerne for 2015 og 2016. Da den kommunale budgetproces for 2015 er afsluttet, vil implementeringsplanerne for 2015 som udgangspunkt ikke have økonomiske implikationer for kommunerne. Finansieringen af implementeringsplanerne vil for de efterfølgende år skulle indgå i den kommunale budgetlægning.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Sundhedsaftalen bidrager til at videreudvikle den regionale og kommunale sundhedsindsats til gavn for borgernes sundhedstilstand.

Bilag

  1. Følgebrev til Sundhedsaftale 2015 - 2018 (pdf)
  2. Samlet forslag til Sundhedsaftale 2015 - 2018 (pdf)
  3. Bilagsoversigt til Sundhedsaftale 2015 - 2018 (pdf)
  4. Ældrerådets høringssvar til Sundhedsaftale 2015_2018 (pdf)
  5. Handicaprådets høringssvar Sundhedsaftale 2015-2018 (pdf)

8. Reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og HIF's Gamle Kæmper

Beslutningstema

Der skal tages stilling til HIFs Gamle Kæmpers ansøgning om indgåelse af reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og HIFs Gamle Kæmper.

Indstilling

KTMA indstiller til KF at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og HIFs Gamle Kæmper for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2018

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-01-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

HIFs Gamle Kæmper har fremsendt ansøgning om indgåelse af reklameaftale med Hvidovre Kommune.

HIFs Gamle Kæmper etablerede for to år siden en terrasse foran ungdomscafeteriet ”Tutten” på Hvidovre Stadion. Terrassen er et flittigt brugt opholdssted for børn og unge efter træning og kamp. Desuden benytter mange forældre stedet, når ungdomsholdene spiller kampe på bane 2. 

Baggrunden for ansøgningen skal ses i lyset af, at ansøger ønsker at beklæde det eksisterende værn, der er rundt om terrassen, for at begrænse træk og vind på terrassen. For at delfinansiere projektet, ansøger HIFs Gamle Kæmper om tilladelse til at lade beklædningen fungere som reklameplads for lokale firmaer.

Foreningens indtjente midler fra salg af reklamepladser vil gå ubeskåret til pige/dame-hold og drenge/herre-hold i HIF. Det værende sig i form af tilskud til træningsophold i Danmark eller udlandet, deltagelse i turneringer med rejseomkostninger, træningsrekvisitter, støtte til unge talenter fra familier med få penge m.v.

Faktaboks

Støtteforeningen HIFs Gamle Kæmper blev stiftet i 1999 af en række tidligere divisionsspillere i Hvidovre Idræts Forenings fodboldafdeling. Gennem årene har HIFs Gamle Kæmper vokset sig stor, og i dag har foreningen ca. 300 medlemmer. Af disse bidrager 40-50 med ulønnet frivilligt arbejde ved HIFs Gamle Kæmpers arrangementer.

Ejendomsafdelingen har, i forhold til sikkerhed og vedligehold, ingen indvending mod, at der monteres beklædning på det eksisterende værn.

Plan- og Miljøafdelingen har i byggetilladelse af 25. september 2014 givet HIFs Gamle Kæmper tilladelse til skiltning. Byggearbejdet må kun udføres i henhold til det godkendte ansøgningsmateriale. Såfremt der ønskes ændringer, skal Plan- og Miljøafdelingen oplyses herom, forinden ændringerne udføres.

Kultur- og Fritidsafdelingen anbefaler, at der indgås en reklameaftale med HIFs Gamle Kæmper.

Det skal bemærkes, at der er indgået en reklameaftale med Hvidovre Fodbold A/S omkring reklamering på bane 1, som er beliggende tæt ved HIFs Gamle Kæmpers klubhus.

Aftalen har været til udtalelse i Juridisk Afdeling, som bemærker, at klubben er ansvarlig for enhver ting eller personskade, som reklamerne måtte påføre ting eller personer.  I henhold hertil, er Klubben forpligtiget til at tegne en ansvarsforsikring.

Aftalen har været til udtalelse hos HIFs Gamle Kæmper og Stadioninspektøren, som ingen bemærkninger har til aftalen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

HIFs Gamle Kæmper har indgået en forpagtningsaftale med Hvidovre Kommune. Aftalen omhandler lokalet Gammel Klubhus på Hvidovre Stadion. Cafeteriet i lokalerne drives under navnet ”Cafeteriet Gl. Klubhus”. Forpagtningsperioden løber fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og HIF's Gamle Kæmper (pdf)
  2. Byggetilladelse.BR10 - HIF's Gamle Kæmper (pdf)
  3. Ansøgning fra HIF's Gamle Kæmper (pdf)

9. Ansøgning om tilskud til miniarena - HIF Fodbold

Beslutningstema

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen søger om tilskud til opførsel af mini kunststofbane ved Risbjergskolen.

Indstilling

KTMA indstiller til KF at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at bevillingen på 182.000 kr. rulles fra budgetår 2014 til 2015
  2. at tage stilling til ansøgning fra HIF Fodbold om yderligere økonomisk tilskud til etablering af mini kunststofbane

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-01-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. HIFs forslag anbefales af Gruppe O og F.

Ømer Kuscu (A) stemte imod.

Kristina E. Young (H) og Maria Durhuus (A) undlod.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Borgmesteren stillede forslag om, at sagen sendes tilbage til Kultur– og Fritidsudvalget med henblik på yderligere undersøgelser.

For: Gruppe A, O, F, V og Ø

Imod: Gruppe C

Forslaget godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen, har tidligere ansøgt om tilskud til etablering af en miniarena, en fodboldbane med tilhørende boldfang og flisebelægning. Arenaen skulle have en størrelse på 10,4 x 20 meter og ønskes etableret for enden af tennishallen mellem Hvidovrevej og Cathrine Boothsvej.

Miniarenaen kostede 250.000 kr. at etablere samt 52.012 kr. til boldfang og flisebelægning.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har fået bevilget 120.000 kr. i tilskud fra DBU til etableringen af miniarenaen, og ansøgte Hvidovre Kommune om resten, som udgjorde 182.012 kr.

Midlerne fra Hvidovre Kommune blev frigivet på Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2014 som en del af projekt 0396 – ændring og tilpasning af Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har konstateret, at den foreslåede placering ikke var optimal, og ønsker i stedet at få etableret en miniarena på arealer ved Risbjergskolen. Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har ligeledes konstateret, at den oprindelige miniarena vil være for lille til den brug, som de forventer. De ønsker en bane på 18 x 30 meter mod den oprindelige banes størrelse på 10,4 x 20 meter.

Banen er med dens fysiske placering på skolens arealer tænkt som et tæt samarbejde mellem foreningsliv, Risbjergskolen og institutioner.

Banen kan således også bruges af skolen og SFO og på den baggrund være med til at opfylde den nye skolereforms krav om 45 minutters idræt, motion og bevægelse til børnene hver dag.

Risbjergskolen er bekendt med Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingens ansøgning og er meget interesseret i at få miniarenaen placeret på deres område.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 blev der på investeringsoversigten for 2014 afsat 1.500.000 kr. til projekt nr. 0396 – ændring og tilpasning af KFUs bygninger.

På Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2014 blev midlerne til projekt nr. 0396 - ændring og tilpasning af KFUs bygninger frigivet. Herunder blev der frigivet 182.000 kr. til etablering af miniarena på Hvidovre Stadion.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til den oprindelige miniarena udgjorde:

Etablering af miniarena

250.000 kr.

Boldfang og flisebelægning

52.012 kr.

I alt

302.012 kr.

Oprindelig miniarena blev finansieret via:

DBU

120.000 kr.

Hvidovre Kommune

182.012 kr.

I alt

302.012 kr.

Udgifter til den nye og større miniarena udgør ifølge Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen 481.000 kr.

DBU ønsker stadig at yde et tilskud på 120.000 kr.

Såfremt det besluttes at rulle den tidligere vedtagne bevilling på 182.012 kr. resterer der stadig et beløb på:

(481.000 kr. – 120.000 kr. – 182.012 kr.) = 178.988 kr. 

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen søger på denne baggrund om et yderligere tilskud på 178.988 kr. til etablering af miniarena på arealerne ved Risbjergskolen, som foreslås finansieret af kassen.

Bilag

  1. Ansøgning om tilskud til miniarena - HIF Fodbold (pdf)

10. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Mogens Leo Hansen bad om et notat, hvilke faggrupper, der er ansat på bofællesskabet på Holmelundsvej.