Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 8. december 2014

Mødefakta

Dato: Mandag den 8. december 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde tirsdag den 16. december 2014, mødetidspunkt kl. 15.30.

Drøftelse af Ældresagens henvendelse.


3. Evaluering af Budgetproces 2015

Beslutningstema

Som afslutning på budgetprocessen 2015 evalueres processen.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at sagen drøftes

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Drøftet.

Sagsfremstilling

Som afslutning på årets budgetproces gennemføres der en evaluering af den gennemførte proces. Dette gøres både administrativt og politisk.

Denne evaluering omhandler den politiske del af budgetprocessen og gennemføres med henblik på læring i forhold til planlægningen af den kommende budgetproces.

Budgetprocessen for 2015 indeholdt såvel nye som kendte elementer.

I løbet af året har der været afholdt 3 budgettemadage. En i april måned som omhandlede arbejdet med at få anlægsaktiviteten i højere grad til at passe med den planlagte aktivitet. En i juni måned omhandlende en præsentation af gennemførte budgetanalyser og status på den generelle økonomi. Og en hvor Direktionens ”budget i balance” blev fremlagt. De tre temadage blev efter gennemførsel afløst af den politiske proces.   

Årets gennemførte har fokuseret på kommunalbestyrelsen som omdrejningspunkt for arbejdet, mens det i mindre grad end tidligere har været udsprunget af fagudvalgene.

Til drøftelsen kan følgende elementer være relevante at drøfte, idet der ikke er tale om en udtømmende liste.

  1. Den politiske proces
    1. Budgettemadagene
    2. Forhandlingsprocessen
  1. Materialer udarbejdet i processen
  1. Kommunikation og formidling
  1. Borgerinddragelse
    1. Høringer
    2. Budgetarrangement
  1. Øvrigt

4. Anlægsregnskab - Projekt 6175, IT-udviklingspulje 2011 og projekt 6187, IT-Udviklingspulje 2012

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab vedr. projekt 6175, IT-udviklingspulje (2011) godkendes
  1. at anlægsregnskab vedr. projekt 6187, IT-udviklingspulje (2012) godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt 6175:

På investeringsoversigten for 2011 blev der afsat et rådighedsbeløb på 4.249.000 kr., hvortil der er givet en anlægsbevilling på 4.249.000 kr.

Projektet er nu afsluttet, og regnskabet ser således ud:

Bevilling                4.249.000 kr.

Forbrug                4.247.546 kr.

Mindreforbrug             1.454 kr.

Bevillingen er anvendt til følgende:

  • Ny hjemmeside, 1.229.000 kr.
  • AV udstyr i mødelokaler på Rådhusets 5. sal, 937.400 kr.
  • Indkøb og implementering af børne- og voksensystem, 374.000 kr.
  • Analyse og proof-of-concept på IT-system uaftomatiseret in- og output til arbejdsmarkedssystemer, 350.000 kr.
  • Analyse og strategiudarbejdelse for business intelligence, 175.000 kr.
  • Udvikling af IT-kontraktstyrings model og metode, 133.200 kr.
  • iPads: Det papirløse kontor (Rådhus og politikere), 108.700 kr.
  • Sundheds-IT (MEDCOM servicesnitflade), 88.800 kr.
  • Etablering af system og rutine for telekontrol, 73.300 kr.
  • Analyse af muligheder ved etablering af Vestegnens kontaktcenter, 66.500 kr.
  • Måling og modning af kommunens ESDH (Acadre) modenhed, 63.000 kr.
  • Udarbejdelse af en Hvidovre kommune model for business cases, 59.700 kr.
  • Analyse og to-be design af brugerstyringsprocessen, 52.800 kr.
  • Udarbejdelse af kanalstrategi for Hvidovre kommune, 51.700 kr.
  • Udarbejdelse af vision og strategi for digital dannelse (0-18 år), 47.800 kr.
  • Indkøb og impl. af integration mellem KMD Struktura og Acadre, 45.000 kr.
  • Kabling af netværk på skoler jf. fællesoffentlig digital strategi, 37.000 kr.
  • Indførelse af IT-systemet TM Sund i Social- og Sundhedsforvaltningen, 33.000 kr.
  • Scanning af sidste del af byggesager og statiske beregninger, 30.900 kr.
  • Kursus for rådhuspersonale i god digital borgerbetjening, 16.500 kr.
  • Udarbejdelse af arkitekturstrategi, 8.700 kr.
  • Diverse teknik til understøttelse af ovenstående, 265.400 kr.

Regnskabet indstilles til godkendelse.

Projekt 6187:

På investeringsoversigten for 2012 blev der afsat et rådighedsbeløb på 4.274.000 kr., hvortil der er givet en anlægsbevilling på 4.274.000 kr.

På kommunalbestyrelsens møde d. 25. september 2012, pkt. 27 blev det besluttet, at lydanlæg i KB-salen skulle finansieres fra projekt 6187 med 440.000 kr. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter på projekt 6187 3.834.000 kr. 

Projektet er nu afsluttet, og regnskabet ser således ud:

Bevilling                3.834.000 kr.

Forbrug                3.832.934 kr.

Mindreforbrug             1.066 kr.

Bevillingen er anvendt til følgende:

  • Kabling af netværk på skoler jf. fællesoffentlig digital strategi, 719.300 kr.
  • Digital informationsformidling (Avedøre Bibliotek), 500.000 kr.
  • Ny hjemmeside, 495.700 kr.
  • Sundheds-IT, 305.100 kr.
  • Indkøb og implementering af Tabulex SFO modul (fritidshjem), 290.000 kr.
  • Webbaseret digital beredskabsplan, 263.400 kr.
  • Mobility strategiproces i forvaltningerne og udarbejdelse afmobility strategi, 250.000 kr.
  • Udarbejdelse og implementering af revideret IT-sikkerhedspolitik, 229.300 kr.
  • Indkøb og implementering af web-viewer til bygningsdata, 227.800 kr.
  • Digitalisering af politikerbetjeningen, 189.500 kr.
  • Udvikling af IT-kontraktstyringsmodel og metode, 86.300 kr.
  • Indkøb og udvikling af moderniseret IT-system til adm. af kolonier, 85.500 kr.
  • Integration mellem Acadre, ESDH og Weblageret (byggesager), 78.300 kr.
  • Digital kompetenceudvikling og effektive processer (pilotprojekt), 62.800 kr.
  • Udbredelse af MedCom kommunikation i sundhedsplejen, 23.400 kr.
  • PC strømspare projekt, 10.800 kr.
  • Integration til NemID på forældreintranet løsningen, 9.400 kr.
  • iPads: Det papirløse kontor (rådhus og politikere), 6.200 kr.

Regnskabet indstilles til godkendelse.


5. Aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder

Beslutningstema

Der skal tages stilling til den foreliggende aftale med en række boligorganisationer om frikøb af tilbagekøbsrettigheder.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen at godkende aftalen med de almene boligorganisationer om frikøb af tilbagekøbsrettigheder.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

For: Gruppe A, V, F og Ø.

Gruppe O og C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Resume

Hvidovre Kommune har forhandlet en aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsrettigheder således at Hvidovre Kommune får ca. 193 mio. kr. mod at tilbagekøbsrettighederne slettes.

Aftalen er indgået som en del af den samlede aftale en række kommuner har indgået med boligorganisationerne om frikøb af almene boligafdelinger.

Aftalen udmøntes, når kommunerne og boligorganisationerne har tiltrådt aftalen.

Baggrund

På en række almene boligafdelinger i omegnskommunerne til København er der tinglyst servitutter om tilbagekøbsrettigheder for enten beliggenhedskommunen og/eller Københavns Kommune. Det betyder, at den enkelte kommune og/eller Københavns kommune på et bestemt tidspunkt har ret til at købe ejendommene tilbage til en aftalt pris - som regel til den pris, grunden blev solgt til oprindelig - uanset ejendommenes nuværende værdi.

I alt ca. 25.000 almene boliger beliggende i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde og Rødovre er omfattet af aftalerne om tilbagekøbsret.

Kommunerne har først ret til at tilbagekøbe ejendommene i perioden 2036 til 2077.

Tilbagekøbsrettighederne giver dog allerede nu problemer for de almene boligselskaber, da de ikke kan belåne ejendommene til ejendommens fulde værdi på grund af kommunens tilbagekøbsret. Ved værdiansættelsen af ejendommen fratrækker realkreditinstitutterne således et beløb svarende til det beløb, det vil koste boligselskaberne at frikøbe sig fra kommunernes tilbagekøbsret. Desuden stilles der krav om, at realkreditlånene ikke løber længere end til det tidspunkt, hvor kommunen kan købe ejendommen tilbage. Det betyder, at visse almene boligselskaber allerede på nuværende tidspunkt har vanskeligt ved at finansiere renovering m.v. af boligerne, da der ikke kan opnås den fulde realkreditbelåning med længst mulig løbetid.

Aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder for almene boliger i Københavns Kommune blev indgået i 2000. De følgende år indgik en række kommuner, herunder Århus, Esbjerg og Silkeborg, aftale om frikøb. De tilbagekøbsrettigheder, som den foreliggende aftale omhandler, er således de eneste tilbageværende, for så vidt angår almene boligorganisationer.

Konsekvenserne af ikke at indgå en aftale om frikøb af tilbagekøbsrettighederne kendes ikke fuldt ud, da der ikke er nogen fortilfælde. Det vurderes dog, at ville medføre en række uhensigtsmæssigheder, da kommunen skal overtage i alt 6.190 boliger, som man ikke har administrative og driftsmæssige forudsætninger for at varetage. Desuden kan der være et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, da de almene boligorganisationer, i takt med at hjemfaldstidspunktet nærmer sig, vil have haft svært ved at finansiere renoveringer.

Aftalen

Ved Kommunalbestyrelsens beslutning d. 25. marts 2014 blev det godkendt at Hvidovre Kommune indgik i et fælleskommunalt samarbejde om at belyse mulige ordninger for frikøb af tilbagekøbsrettigheder og på denne baggrund indgå en samlet aftale om frikøb mellem de deltagende kommuner og de berørte boligorganisationer. I kommunesamarbejdet indgik København, Hvidovre, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Herlev og Glostrup.

Kommunerne har gennemført en række forhandlinger med BL (Boligselskabernes Landsorganisation), som repræsenterer de enkelte boligorganisationer, med henblik på at indgå en aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder.

Disse forhandlinger har resulteret i rammeaftale af 14. november 2014, hvor BL og kommunerne aftalte, at det samlede frikøbsbeløb for alle tilbagekøbsdeklarationer i det storkøbenhavnske område uden for Københavns Kommune under et udgør 1.450 mio.kr.

Roskilde Kommune har efterfølgende tilsluttet sig denne aftale.

Såfremt en eller flere af boligorganisationerne eller kommunerne ikke godkender denne aftale, reduceres det samlede frikøbsbeløb i det forhold, hvormed afdelingerne i de pågældende boligorganisationer indgår i det samlede frikøbsbeløb.

Fordeling imellem Københavns Kommune og beliggenhedskommunen

Tilbagekøbsrettigheder til Københavns Kommune opgøres efter deklarationernes ordlyd eller efter de aftaler, der er indgået imellem den enkelte kommune og Københavns Kommune. I de situationer, hvor der på ejendommen er tilbagekøbsrettigheder til først og fremmest beliggenhedskommunen og dernæst Københavns Kommune ( subsidiære rettigheder) fordeles frikøbsbeløbet med 60% til beliggenhedskommunen og 40% til Københavns Kommune. Fordelingen er fastsat på baggrund af Københavns Kommunes Borgerrepræsentations beslutning om at afstå disse rettigheder mod et beløb på 40% af det samlede frikøbsbeløb for  ejendommen.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har i henh. almenboliglovens § 98 a (lbk. nr. 1023 af 21/08/13) hjemmel til at indgå aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder, samt at godkende et beløb, der er lavere end den markedsmæssige værdi af tilbagekøbsrettigheden.

Økonomiske konsekvenser

Frikøbsbeløbets størrelse

Aftalen indebærer, at boligorganisationerne samlet betaler 1.450 mio. kr. mod at kommunernes tilbagekøbsrettigheder slettes.

Fordelingen imellem kommunerne af det samlede frikøbsbeløb fremgår af nedenstående tabel. Det bemærkes, at beløbene skal endelig beregnes og opgøres af en revisor.

Beliggenhed

København

I alt

Hvidovre

193

238

431

Rødovre

63

31

94

Herlev

79

171

250

Brøndby

60

77

137

Gladsaxe

95

87

182

Lyngby-Taarbæk

159

68

227

Albertslund

74

0

74

Ballerup

7

5

12

Glostrup

0

31

31

Roskilde

0

12

12

I alt

730

720

1450

Reduktion af frikøbsbeløb

Den samlede værdi af tilbagekøbsrettighederne er opgjort til ca. 7,4 mia. kr. Dette beløb er således i aftalen reduceret med ca. 80,4 % til 1.450 mio.kr.

Såfremt de almene boligorganisationer skulle betale det fulde beløb på 7.4 mia. kr. ville det medføre en så stor økonomisk belastning over tid for de almene boligselskaber, at det ville påvirke boligafdelingernes økonomiske råderum til højere driftsudgifter og  lejeforhøjelser som følge af forbedringer og renoveringer. Det har derfor under hele forhandlingsforløbet været en forudsætning, at der skulle ske en reduktion af det samlede frikøbsbeløb. I tidligere aftaler blandt andet både i København og Århus blev der også aftalt en reduktion af det samlede frikøbsbeløb.

Finansiering af frikøbsbeløb og lejeforhøjelser

Boligorganisationerne tilvejebringer de kontante frikøbsbeløb via egenkapitalen eller ved optagelse af realkreditlån med sikkerhed i ejendommene. Hvis den fornødne friværdi til låneoptagelsen ikke er til stede, stiller beliggenhedskommunen garanti efter reglerne i almenboligloven.

Tilbagebetaling af realkreditlånene sker med lejeforhøjelser på maksimalt 30 kr. pr. kvm. årligt. Lejeforhøjelsen indfases med maksimalt 10 kr. pr. kvm. over en 3-årig periode. I afdelinger med økonomiske vanskeligheder er de årlige huslejestigninger maksimeret til henholdsvis 2 kr. pr. kvm., 3 kr. pr. kvm. og 4 kr. pr. kvm. Efter den 3-årige indfasning af lejeforhøjelsen bliver lejeforhøjelsen reguleret med ¾ af pris/lønudviklingen, indtil realkreditlånet er tilbagebetalt.

Mellemfinansiering af Landsbyggefonden

Huslejeforhøjelser vil ikke være tilstrækkelige til at betale den faktiske tilbagebetaling på realkreditlånene. Mellemfinansiering vil derfor ske med lån fra Landsbyggefonden. Tilbagebetaling af lån ydet af Landsbyggefonden sker i takt med boligorganisationernes mulighed for at afvikle lånet med midler fra egenkapitalen.

Boligstøtte

Hvidovre Kommune yder på sædvanlige vilkår boligsikring og boligydelse efter boligstøtteloven til de enkelte lejere som denne aftale medfører. Staten refunderer på sædvanlig vis en andel af udgifterne.

Institutioner

Frikøbet omfatter ikke de institutioner, der ligger i de berørte almene afdelinger. I almenboligloven er det bestemt, at institutioner ikke kan frikøbes. Disse institutioner skal udstykkes som selvstændige ejendomme og kan til sin tid tilbagekøbes af kommunen i overensstemmelse med deklarationerne. Københavns Kommune har i forbindelse med aftalen tilbudt at afstå fra de tilbagekøbsrettigheder, der er tinglyst til Københavns Kommune på institutionerne. Der er medtaget en liste over disse i den juridiske aftale.

Der er i aftalen taget forbehold for, at den aftalte revisorattesterede opgørelse af frikøbsbeløbet kan resultere i regulering af frikøbsbeløbet. Ligeledes er det aftalt, at respektere ændringer i frikøbsbeløbet, såfremt det videre arbejde med at effektuere aftalen afdækker tilbagekøbsrettigheder, som hidtil ikke har været inddraget i forhandlingerne. Skulle der forekomme ændringer for Hvidovre Kommune vil dette blive forklaret i regnskab 2016.

Bilag

  1. Juridisk aftale (pdf)
  2. Hjemfaldsscenarier notat af 01.12.2014 (pdf)
  3. Oversigt over private ejendomme med tilbagekøbsret til Hvidovre Kommune (pdf)

6. By- og Kommuneplanlægning. Overførsel af mindreforbrug til 2015

Beslutningstema

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

anbefaler at mindreforbrug i forhold korrigeret budget 2014 afsat til By- og Kommuneplanlægning, overføres til budget 2015.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at restbudget på 900.000 kr. afsat til By- og Kommuneplanlægning, overføres til samme formål i budgettet for 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i det korrigerede budget for 2014 afsat 1.315.330 kr. til By- og Kommuneplanlægning. Der forventes et mindreforbrug på 900.000 kr., hvilket svarer til 68,4 % af korrigeret budget.

Der søges om at overføre mindreforbruget til 2015, da årsagen til mindreforbruget er, at arbejdet med bymidten og kommuneplanlægningen politisk, praktisk og teknologisk primært kommer til udførelse i 2015.

Retsgrundlag

Intet.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. september 2014 under pkt. 4, proces for udviklingen af Hvidovre bymidte og her blev også taget stilling til økonomien i sagen. Under økonomiske konsekvenser var det anført at der forventes rullet uforbrugt driftsbudget fra 2014 til 2015.

Økonomiske konsekvenser

I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, kan der overføres op til 15 % i mindreforbrug.

Der ses bort fra rullereglerne, således at mindreforbruget på 900.000 kr. til arbejdet med By- og Kommuneplanlægning overføres til budget 2015.


7. Orientering om arbejdet med lokalplan for Avedøre Holme

Beslutningstema

Orientering om det arbejde der pågår for at ændre arealudlægget til virksomheder med særlige beliggenhedskrav på Avedøre Holme, som senest er fastlagt af Naturstyrelsen i Fingerplan 2013. Baggrunden for ønsket om at få ændret arealudlægget er, at skabe mulighed for at Hvidovre Kommune kan ændre plangrundlaget for Avedøre Holme, således at der kommer bredere anvendelsesbestemmelser for området.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

En del af den overordnede planlægning i Hovedstadsområdet blev tidligere varetaget af de gamle amter og siden af Naturstyrelsen og har gennem de sidste 20 år i diverse Regionplaner og Fingerplaner udlagt størstedelen af Avedøre Holme til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Det har betydet, at Hvidovre Kommune ikke har kunnet ændre den eksisterende Lokalplan 507 for Avedøre Holme uden at fastlægge anvendelsen således, at den forbeholdes disse typer virksomheder.

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav er oprindeligt defineret som meget forurenende virksomheder (kraftværker, jernstøberier, asfaltfabrikker, medicinal- og pesticidproduktion o.l.) i miljøklasse 6 og 7, men er siden blevet udvidet til også at omfatte større transport- og logistikvirksomheder.

Plan- & Miljøafdelingen har gennem de sidste 10-15 år bedt Naturstyrelsen om en analyse/vurdering af behovet for virksomheder med særlige beliggenhedskrav – især med henblik på Avedøre Holme – idet arealreservationen her udgør ca. halvdelen (325 ha) af den samlede arealreservation i Hovedstadsområdet. Arealreservationen indføjes i Regionplan 2001.

Forvaltningen har gennem årene kunnet konstatere, at der ikke er en særskilt efterspørgsel fra sådanne virksomheder, bortset fra transport- og logistikvirksomheder, til lokalisering på Avedøre Holme.

For at få sat arbejdet med at få ændret Fingerplan 2013’s arealudlæg på Avedøre Holme i gang, er der nedsat dels en arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervsområdet og Plan- & Miljøafdelingen, samt en styregruppe bestående af borgmesteren, kommunaldirektøren, direktøren for Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, udviklingschefen, planchefen, erhvervskonsulenten og en medarbejder fra Planteamet.

Da Naturstyrelsen ikke har villet udarbejde en analyse for behovet for arealreservation til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, har styregruppen/arbejdsgruppen i samarbejde med Industri- og Grundejerforeningen Avedøre bedt COWI om at udarbejde en sådan analyse (bilag 1).

Analysen viser ikke overraskende, at der hverken på Avedøre Holme eller de øvrige områder i Hovedstadsområdet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav er nogen nævneværdig efterspørgsel. Analysen indeholder eksempler på virksomheder der, på trods af ledige arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, har ønsket at placere sig kun få kilometer væk fra et sådan område.

Erhvervsområdet og Plan- & Miljøafdelingen ønsker i samarbejde med Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme samt ejere og lejere på Avedøre Holme at få afdækket hvilke behov disse har til området samt at drøfte, Hvidovre Kommunes forslag til den fremtidige planlægning af området, for at sikre området til den ændrede og fremtidige erhvervs- og virksomhedsstruktur.

Derfor er det aftalt, at der afholdes et møde med medlemmer af Industri- & Grundejerforeningen Avedøre, lejere på Avedøre Holme, medlemmer af Økonomiudvalget og Teknik- & Miljøudvalget den 16. januar 2015.

Forud for mødet i januar vil forvaltningen tage kontakt til en række forskellige typer virksomheder, for at få et billede af hvilke problemer/udfordringer der vil kunne blive taget op på mødet.

På baggrund af dette møde samt den udarbejdede analyse vil forvaltningen i februar/marts 2015 tage kontakt til Naturstyrelsen med henblik på, at få arealudlægget til virksomheder med særlige beliggenhedskrav enten helt fjernet eller reduceret væsentligt, således at der kan udarbejdes en ny lokalplan med bredere anvendelsesbestemmelser for området. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Analyse af mulighederne for ny lokalplan for Avedøre Holme (pdf)

8. Forslag til Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 for Langkildevej

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ændring af rammerne for rammeområde 4A1 i Kommuneplan 2009, da ejeren af ejendommen ønsker at få mulighed for at etablere både tæt-lav og etageboligbebyggelse. Det giver de nuværende planbestemmelser ikke mulighed for.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til Tillæg  nr. 14 til Kommuneplan 2009, Rammeområde 4A1
  2. at forslaget sendes i offentlig høring i perioden 6. januar til 3. marts 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Langkildevej 5 blev i Kommuneplan 2009 udlagt til blandet byområde med mulighed for blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål.

Ejeren af ejendommen ønsker at få mulighed for at etablere både tæt-lav og etageboligbebyggelse. De nugældende planbestemmelser giver kun mulighed for boligbebyggelse i form af etageboliger.

Sideløbende med udarbejdelsen og behandlingen af forslaget til Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 er der udarbejdet Forslag til Lokalplan 455 for boligbebyggelse på Langkildevej 5.  Det er en forudsætning for vedtagelsen af lokalplanforslaget, at kommuneplantillægget vedtages.

Forvaltningen forelægger hermed Forslag til Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 til politisk godkendelse. Kommuneplantillægget skal offentliggøres i tilknytning til Forslag til Lokalplan 455 for boligbebyggelse på Langkildevej 5.

Retsgrundlag

Eksisterende rammebestemmelser

I Kommuneplan 2009 er der fastlagt følgende rammer for lokalplanlægningen for rammeområde 4A1:

Generel anvendelse:           Blandet byområde

Specifik anvendelse:           Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv. Offentlige formål

Max bebyggelsesprocent:     45

Max antal etager:               3

Max bygningshøjde:           12 m

Bemærkninger:                  Stationsnært kerneområde

Forslag til nye rammebestemmelser

I Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 er der fastsat følgende rammer for lokalplanlægningen for rammeområde 4A1:

Generel anvendelse:           Blandet byområde

Specifik anvendelse:           Blandet bolig og erhverv, etage- og tæt-lav bolig, kontor- og serviceerhverv. Offentlige formål

Max bebyggelsesprocent:     45

Max antal etager:               3

Max bygningshøjde:           12 m

Bemærkninger:                  Stationsnært kerneområde

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Kommunen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Dette begrundes med, at kommuneplantillægget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. 

Bilag

  1. Forslag til tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 (pdf)

9. Forudgående kommuneplanhøring for ændring af kommuneplanens rammer for Rammeområde 1E2 - Immerkær/Kløverprisvej

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal beslutte, om man vil gennemføre en ændring af kommuneplanens hovedstruktur for Rammeområde 1E2 – Immerkær/Kløverprisvej, på baggrund af et ønske om at kunne etablere privatskole i nogle erhvervslokaler inden for dette rammeområde.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at igangsætte en forudgående kommuneplanhøring med henblik på at ændre rammerne i kommuneplanens Rammeområde 1E2, således at der åbnes mulighed for etablering af offentlige formål – uddannelsesinstitutioner inden for rammeområdet,
  2. at godkende det vedlagte udkast til høringsmateriale,
  3. at høringen på grund af julen og nytåret fastsættes til 2 uger i perioden fra den 5. januar til den 19. januar 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Punktet udskydes til det ekstraordinære Økonomiudvalgsmøde den 16. december 2014.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har modtaget en anmodning fra Hvidovre Privatskole (bilag 1 og 2), og med fuldmagt fra ejer, om ændring af plangrundlaget (Kommuneplan 2009 samt Byplanvedtægt 16) således, at der gives mulighed for at etablere en privatskole (offentlige formål – uddannelsesinstitution) på ejendommen Kløverprisvej 10B-D, matr.nr. 99a, Hvidovre By.

Ejendommen er i Kommuneplan 2009 udlagt til erhvervsformål.

Ejendommen ligger i kommuneplanens Rammeområde 1E2, der har følgende rammebestemmelser:

Generel anvendelse:         Erhvervsområde

Specifik anvendelse:         Lettere industri, en gros- og lagervirksomhed,

                                    kontor- og serviceerhverv

Max bebyggelsesprocent:  65

Max antal etager:            2

Max bygningshøjde:         8,5 m

Bemærkninger:               Stationært kerneområde.

                                    Min. grundstørrelse 1.000 m2

                                    Max. bebyggelsesgrad 0,35   

Ejendommen er endvidere omfattet af Byplanvedtægt nr. 16, der i § 2C – erhvervsområder fastlægger anvendelsen til: ”Mindre industri- og værkstedsvirksomhed og lagervirksomhed samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder eller som efter Kommunalbestyrelsens skøn naturligt finder plads i området.”

Hvidovre Privatskole regner med at starte med 220-275 elever samt ca. 20 lærere og ledelse. Men målet er en 2-sporet skole fra 0.-9. klasse med ca. 24 elever i hver klasse, i alt 480 elever i løbet af de næste 7-10 år.

Derudover agter Hvidovre Privatskole, at starte et gymnasieafsnit med 2 spor med ca. 24 elever i hver klasse, i alt 144 elever efter 3-8 år. Herefter vil skolen være oppe på ca. 624 elever samt 45 lærere og ledelse.

For at kunne have et sådant antal elever og lærere regner Hvidovre Privatskole med at skulle have et bygningsareal på 4-5.000 m2 og eventuelt en sportshal på ca. 1.250 m2.

Derfor ønsker Hvidovre Privatskole, at bebyggelsesprocenten for ejendommen fastsættes til 50-60 % eller evt. at der bliver mulighed for tilkøb af areal fra naboejendommen mod vest, der har et stort ubebygget areal.

På den baggrund foreslår forvaltningen at kommuneplanændringen som minimum kommer til at omfatte Kløverprisvej 10B-D, Kløverprisvej 10A samt Immerkær 42.

Grunden til at tage Kløverprisvej 10A med er dels at Kløverprisvej 10B-D har vejadgang hen over Kløverprisvej 10A, dels at denne ejendom ellers ville komme til at udgøre et selvstændigt rammeområde i kommuneplanen.

Begrundelsen for at inddrage Immerkær 42 er dels for at give mulighed for matrikelændringer mellem denne ejendom og Kløverprisvej 10B-D, dels at Immerkær 42 allerede i dag er indrettet til kontorformål og derfor ikke længere kan betragtes som en ejendom til mindre industri- og værkstedsvirksomhed, som den i henhold til Byplanvedtægt 16 er udlagt til.

Forvaltningen vil endvidere foreslå, at der lægges op til at det nye område bliver udlagt til Blandet Byområde med mulighed for blandet kontor- og serviceerhverv og offentlige formål, herunder uddannelsesinstitutioner.

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til høringsmateriale (bilag 3) der beskriver hvad det er for ændringer kommunen overvejer at gennemføre. Høringsmaterialet vil blive sendt til de relevante ejere, lejere, naboer og andre interesserede i området samt offentliggjort på kommunens hjemmeside og i Hvidovre Avis.

Forvaltningen vil foreslå følgende tidsplan for den forudgående kommuneplanhøring:

Behandling i Økonomiudvalget: 8. december 2014

Behandling i Kommunalbestyrelsen. 16. december 2014

Høringsperiode: 5. januar – 19. januar 2015

Behandling af høringssvar i Økonomiudvalget: 16. februar 2015

Behandling af høringssvar i Kommunalbestyrelsen: 24. februar 2015

På baggrund af de indkomne høringssvar i den forudgående kommuneplanhøring, vil forvaltningen efterfølgende fremlægge et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.

Retsgrundlag

Planlovens § 23c, der stiller krav om, at der ved ændringer i kommuneplanens anvendelsesbestemmelser foretages en forudgående kommuneplanhøring med indkaldelse af ideer og forslag, inden der udarbejdes et egentlig forslag til kommuneplantillæg.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune ud over de tilskud kommunen skal yde for elever i privatskoler.

Bilag

  1. Ansøgning vedrørende omlægning af lokalplan for Kløverprisvej 10. 2650 Hvidovre (pdf)
  2. Uddybning af anmodning vedr. omlægning af lokalplan for Immerkær 42 samt Kløverprisvej 10, 2650 Hvidovre (pdf)
  3. Forudgående høring af kommuneplantillæg (pdf)

10. Kommuneplan 2014 - byomdannelsens principielle indhold

Beslutningstema

Som led i forberedelsen af udkast til Kommuneplan 2014 skal Økonomiudvalget i første omgang drøfte og kommentere, hvilken byomdannelse, der principielt skal være mulighed for at gennemføre.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at der arbejdes med tre byomdannelsesområder i Kommuneplan 2014, nemlig fortætningsområdet ved Avedøre Station, Hvidovre Bymidte, samt Avedøre Holme
  2. at udkastene til tekster i Kommuneplan 2014, der beskriver målsætningerne for og det principielle indhold i byomdannelsen i de enkelte byomdannelsesområder, drøftes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Drøftet.

Sagsfremstilling

Når der er vedtaget og offentliggjort en strategi for kommuneplanlægningen, kan Kommunalbestyrelsen udarbejde forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om i strategien (planlovens § 23b).

Planstrategi 2011 udgør derfor sammen med Kommunalbestyrelsens vision om Hvidovre som Børnenes og Familiernes By grundlaget for den igangværende revision af kommuneplanen. Det er heri Kommunalbestyrelsen har tegnet de store linjer for den udvikling, som man vil arbejde for de næste 10-20 år.

Om byomdannelsen er det i planstrategien beskrevet, at kommunen skal fornyes og udvikles for at leve op til den efterspørgsel og de ønsker, som både de nuværende og de potentielle nye borgere og virksomheder har til Hvidovre.

Der skal ske en videreudvikling og fornyelse af byen gennem omdannelse og fortætning af de eksisterende byområder, ikke mindst de stationsnære områder. Denne byomdannelse skal medføre en forbedring af kvaliteten i de områder, der bliver omdannet.

Byomdannelsen skal tage udgangspunkt i stedets muligheder og skala. Der skal gælde en forståelse for stedets historie, kulturarv og kontekst. Der skal bygges videre på de eksisterende kvaliteter i bymiljøet.

Planstrategien indeholder seks konkrete cases som eksempler på, hvordan byomdannelsen kunne gribes an, heraf tre stationsnære områder.

Forvaltningen foreslår, at Kommuneplan 2014 fokuserer på byomdannelse i ét stationsnært område, nemlig fortætningsområdet ved Avedøre Station. Desuden foreslår forvaltningen, at Kommuneplan 2014 indeholder og beskriver en omdannelse af Hvidovre Bymidte samt Avedøre Holme.

Forvaltningen har lavet udkast til tekster i Kommuneplan 2014, der beskriver målsætningerne for og det principielle indhold i byomdannelsen i de enkelte byomdannelsesområder. Disse tekstudkast forelægges til drøftelse.

Efter udvalgets drøftelse af disse tekstudkast er det forvaltningens intention, at tilrette teksterne og supplere dem med illustrationer af områdets muligheder. Med hensyn til illustrationer foreslår forvaltningen, at vi for Hvidovre Bymidtes vedkommende afventer indholdet i den kommende helhedsplan.

Reviderede tekster og illustrationer til belysning af den konkrete byomdannelse forventes at blive forelagt Økonomiudvalget til drøftelse i februar 2015.

Afsnit 3.2.1 Udvikling af området ved Avedøre Station

Det foreslås, at byomdannelsen i området ved Avedøre Station sker med henblik på at styrke områdets funktion som center for hele Avedøre bydel. Ikke med flere butikker, men ved at indpasse boliger, nye offentlige funktioner og eventuelt serviceerhverv.

Det er vigtigt, at stiforbindelserne mellem de enkelte områder, og mellem byområderne og de omkringliggende grønne områder, forbedres og gøres mere attraktive. Nye byrum til leg, bevægelse og ophold skal knytte sig til disse forbindelser.

Omkring forbindelserne er der mulighed for at fortætte området med nye boliger, institutioner, fritidsanlæg, virksomheder mv. Området bør have en relativt høj udnyttelse af ejendommene for at få mest muligt ud af den gode, stationsnære beliggenhed.

Hvad mener udvalget om målet med byomdannelsen?

Ønsker udvalget at supplere de foreslåede målsætninger?

Hvilke nye funktioner skal indpasses i området gennem byomdannelsen?

Hvordan vurderer udvalget de beskrevne muligheder for nybyggeri?

Afsnit 3.3.1 Udvikling af Hvidovre Bymidte

Det foreslås, at byomdannelsen i området omkring Rådhusgrunden, Hvidovre Bymidte, sker for at skabe et sted, der knytter hele byen sammen. Et levende mødested for alle borgerne uanset alder. Et sted hvor vi har samlet en række af de offentlige funktioner, der kun er én af i kommunen.

Det skal være let at komme til og fra bymidten. Derfor er det vigtigt, at stiforbindelserne til og fra bymidten optimeres, og at den kollektive trafik indrettes derefter.

Der er mulighed for at fortætte området med bebyggelser, der supplerer de eksisterende funktioner. Men hvordan, hvor meget og hvor henne afventer resultatet af en involverende borgerproces, der forløber parallelt med udarbejdelsen af kommuneplanen.

Ønsker udvalget at supplere de foreslåede målsætninger?

Er teksten i redegørelsesdelen for detaljeret, eller ønsker udvalget omvendt at fastlægge flere rammer for byomdannelsen?

Afsnit 3.6.1 Udvikling af Avedøre Holme

Det foreslås, at byomdannelsen af Avedøre Holme sker for at fastholde og fremtidssikre erhvervsområdet. Det skal ske gennem indpasning af en bredere vifte af virksomheder i området, og ved at give mulighed for en større variation i bebyggelsen. Desuden skal der være mulighed for at indpasse forskellige offentlige formål, der ikke kan placeres andre steder i byområdet.

Byomdannelsen bør tage afsæt i områdets store skala, dets optimale placering i storbyområdet, og stedets rå karakter. Det skal være muligt at opføre enkelte høje bygninger i området, der gennem deres volumen er med til at understrege områdets størrelse.

Efter Fingerplan 2013 skal den ændrede planlægning for Avedøre Holme baseres på en zonering af området, der efter forhandling skal godkendes særskilt af Naturstyrelsen. Disse forhandlinger forventes at foregå i foråret 2015.

Det nuværende indhold i afsnit 3.6.1 skal ses i dette lys. Hvis der inden Kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommuneplanforslaget sker et gennembrud i forhandlingerne med Naturstyrelsen, hvor zoneringen ændres til det bedre, eller helt udgår, foreslår forvaltningen, at afsnittet ændres i overensstemmelse hermed.

Såfremt forhandlingerne med Naturstyrelsen resulterer i et totalt bortfald af arealudlæg til virksomheder med særlige beliggenhedskrav på Avedøre Holme – og dermed gør zonering unødvendig – er det forvaltningens vurdering, at det bliver nødvendigt at gennemføre en forudgående kommuneplanhøring efter planlovens § 23c for at kunne indarbejde denne løsning i Kommuneplan 2014. Det skyldes, at planstrategien indeholder et ønske om at anvende en zonering på Avedøre Holme. Alle øvrige forhandlingsresultater vurderes at kunne indarbejdes i kommuneplanen direkte.

Hvad mener udvalget om målet med byomdannelsen?

Ønsker udvalget at supplere de foreslåede målsætninger?

Hvad mener udvalget om den beskrevne byomdannelse?

Retsgrundlag

Kommuneplaner udarbejdes med hjemmel i planlovens § 23b. Indholdet i kommuneplanen skal leve op til de krav, der er indeholdt i planlovens §§ 11 og 11a-f.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget godkendte den 18. august 2014, punkt 15, det overordnede indhold og den politiske proces for godkendelse af et udkast til Kommuneplan 2014. Det er indeholdt i processen, at Økonomiudvalget i løbet af arbejdsperioden drøfter udvalgte emner. Herunder skulle udvalget i december 2014 drøfte det foreløbige, principielle indhold i byomdannelsen.  

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Udkast til afsnit 3.2.1 Udvikling af området ved Avedøre Station (pdf)
  2. Udkast til afsnit 3.3.1 Udvikling af Hvidovre Bymidte (pdf)
  3. Udkast til afsnit 3.6.1. Udvikling af Avedøre Holme (pdf)

11. Mandat til lønforhandling for forvaltningsdirektører

Beslutningstema

Mandat til lønforhandling for forvaltningsdirektørerne

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget godkendelse

  1. at Kommunaldirektøren bemyndiges til at forhandle og indgå aftale med de aftale- og forhandlingsberettigede organisationer.
  1. at udgifterne afholdes inden for det eksisterende budget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Godkendt med virkning fra 1. januar 2015.

Sagsfremstilling

Der henvises til vedlagte notat.


12. Retningslinjer for kompetencefordeling mellem afdelingschefer og direktion

Beslutningstema

Der er i forlængelse af cykelsagen udarbejdet overordnede retningslinjer for fordelingen af kompetence mellem Hvidovre Kommunes afdelingschefer og direktionen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage retningslinjer for kompetenceniveauet mellem afdelingschefer og direktionen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af cykelsagen har kommunaldirektøren i samarbejde med den øvrige direktion og i dialog med kommunens afdelingschefer udarbejdet overordnede retningslinjer for fordelingen af kompetence mellem Hvidovre Kommunes afdelingschefer og direktionen. Retningslinjerne er beskrevet i vedlagte kompetenceplan.

I forbindelse med administrationsanalysen pegede det eksterne konsulentfirma BDO på, at der også bør ses på kompetencefordelingen mellem stabene i de enkelte forvaltninger og i de centrale stabe i Økonomi- og Stabsforvaltningen. Der vil derfor i 2015 blive igangsat et arbejde omkring stabsfunktionernes samarbejdsflader med henblik på, at disse samarbejdsflader bliver endnu mere tydelige og smidige.

Der er desuden ved at blive tilrettelagt en proces, som primært vil finde sted i 2015, hvor afdelingschefer og direktion drøfter og arbejder med roller og samarbejde med det formål yderligere at understøtte det helhedsorienterede og tværgående arbejde i organisationen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Redegørelse for cykelprojektet på Materielgården blev behandlet i Økonomiudvalget den 18. august 2014, punkt 3, og i Kommunalbestyrelsen den 26. august 2014, punkt 4. Ved den lejlighed besluttede Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at pålægge kommunaldirektøren at udarbejde retningslinjer for kompetenceniveauet mellem afdelingschefer og direktionen.

Kommunalbestyrelsen behandlede den 26. juni 2014, punkt 7, opfølgning på administrationsanalysen samt justeringer i Hvidovre Kommunes organisation, hvoraf det blandt andet fremgår, at der bør arbejdes med kompetencefordelingen mellem stabsfunktionerne i de enkelte forvaltninger og de centrale stabe i Økonomi- og Stabsforvaltningen, og at der vil blive igangsat et arbejde vedrørende dette.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kompetenceplan (pdf)

13. Erhvervspolitik 2015-2018

Beslutningstema

Erhvervspolitik 2015-2018

Hvert fjerde år beslutter kommunalbestyrelsen hvilke erhvervspolitiske temaer og indsatsområder, der særligt skal fokuseres på i erhvervspolitikken.   

Indstilling

ØS indstiller til ØU at Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Erhvervspolitik 2015-2018

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der foreligger nu et endeligt forslag til Erhvervspolitik 2015-2018.

Rammerne blev fastlagt allerede i juni i Økonomiudvalget, og har siden været drøftet ved KB temamøde 26. august 2014 og der har været dialog om kvalificering af temaerne med erhvervsklubben. Erhvervskontaktudvalget har bidraget til indhold og givet sparring under hele forløbet.

Politikken skal ses som en ambitiøs ramme for nogle lige så ambitiøse indsatsområder, som der skal arbejdes med fra starten af 2015.

Teksten er koncentreret og fremstår i en lille folder på otte sider, som beskriver rammer og målsætninger. De skitserede rammer giver frihed til at beslutte, hvordan der skal arbejdes med indsatsområderne.

Indsatsområderne vil blive prioriteret gennemført efter aktualitet, ressourcer og mulige samarbejdspartnere. Indsatsområderne prioriteres årligt og forelægges for Økonomiudvalget.

Temaerne har denne gang ikke været i høring, men er undervejs blevet afstemt med kommunens samarbejdspartnere. Erhvervspolitikken fremsendes efter vedtagelsen til orientering til alle samarbejdspartnere.

Politiske beslutninger og aftaler

Den gældende erhvervspolitik 2011-2014 har været meget ambitiøs og målsætningerne rækker mange år frem. Der er bl.a. gjort et grundigt arbejde for at forbedre kommunens erhvervsservice og for at skabe bedre relationer til virksomhederne.  Det er et grundlag der arbejdes videre med i Erhvervspolitik 2015-2018.

Temaer til ny erhvervspolitik har været drøftet i Økonomiudvalget den 22. april 2014. Temaer og indsatsområder blev godkendt i Økonomiudvalget den 25. juni 2014, og temaerne blev drøftet på KB-temamøde den 26. august.

Økonomiske konsekvenser

I 2015 er ressourcerne tilstede til at varetage den erhvervspolitiske indsats. Fra 2016 og frem vil der i forbindelse med budgettet blive søgt ressourcer til særlige indsatsområder.

Personalemæssige konsekvenser

Erhvervsområdet har i forbindelse med budgetlægningen fået tilført ekstra ressourcer, så der nu og fremadrettet er to årsværk til at løse opgaverne.

Bilag

  1. Erhvervspolitikken - erhvervspolitik_v6 (pdf)

14. Erhvervspolitik 2015-2018. Handlingsplan 2015

Beslutningstema

Erhvervspolitisk handlingsplan 2015

Indstilling

ØS indstiller til ØU Økonomi og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende forslag til erhvervspolitisk handlingsplan gældende for 2015
  2. at godkende koncept for etablering af et lokalt netværk med fokus på mindre virksomheder

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Undlader: C.

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ved vedtagelsen af Erhvervspolitik 2015-2018 prioriteres årligt indsatsområder under de erhvervspolitiske temaer i en handlingsplan.

I forslag til handlingsplan for 2015 er der særlig vægt på at styrke relationerne til virksomhederne med at fortsætte allerede igangværende aktiviteter samt nye målrettede erhvervsmøder, herunder opstart af nyt netværk for mindre virksomheder. Der er ligeledes fokus på fortsat at forbedre den kommunale erhvervsservice.

Hvad angår Avedøre Holme er der fokus på mulighederne for at kunne igangsætte en lokalplanproces og på markedsføring af området.

På den regionale scene indtræder Hvidovre i et nyt iværksættersamarbejde med Iværksætterhuset og der vil være fokus på at synliggøre filmvækstmiljøet i Hvidovre.   

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget har på møde den 15. september 2014 godkendt at Hvidovre indgår samarbejde med Iværksætterhuset fra 2015.

Økonomiske konsekvenser

De foreslåede initiativer under indsatsområderne gennemføres med gældende ressourcer i 2015.

Bilag

  1. Handleplan med mål 2015 (pdf)

15. Omlægning af dagplejen - ny forhåndsaftale

Beslutningstema

Godkendelse af forhåndsaftale for dagplejere i Hvidovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget.

1.at godkende forhåndsaftale for Dagplejen

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

For: Gruppe A, O, V, F og C.

Imod: Gruppe Ø, idet Ø ikke går ind for 4 børns kontrakter.

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. april 2014, en ny model for Dagplejen i Hvidovre kommune. Omlægningen indebar et kvalitetsløft i Dagplejen, samt at de faste dagplejere skulle overgå til 4-børnskontrakter, ligesom der skulle ansættes gæstedagplejere til at passe børnene ved de faste dagplejers fravær.

Den politiske beslutning betød, at den nuværende forhåndsaftale, som regulerer løn - og ansættelsesforhold for ansatte i Dagplejen skulle genforhandles.

Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) og Børne- og Velfærdsforvaltningen har derfor gennemført et forhandlingsforløb om indgåelse af en ny forhåndsaftale.

I forhandlingsforløbet har der været fokus på at opnå enighed om de fremadrettede løn - og ansættelsesvilkår, samtidig med at den vedtagne besparelse blev effektueret.

LFS og Børne- og Velfærdsforvaltningen er nu nået til enighed om at indgå en ny forhåndsaftale, som sætter rammen om den nye Dagpleje.

Såfremt Økonomiudvalget godkender forhåndsaftalen, træder den kraft pr. 1. januar 2016. Nyansatte vil dog være omfattet af aftalen allerede pr. 1. januar 2015.

Børne- og Velfærdsforvaltningen vil sammen med LFS sikre implementeringen af forhåndsaftalen i samarbejde med Dagplejens lokale MED-udvalg.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens beslutning om en ny model for Dagplejen, blev det ligeledes besluttet, at Dagplejen skulle kompetenceudvikles. Børne- og Velfærdsforvaltningen har derfor igangsat et aktionslæringsforløb i Dagplejen. Det betyder at dagplejerne bliver introduceret for en praksisnær metode til at arbejde med en videreudvikling af dagplejepædagogikken.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med budget 2014 blev det besluttet at omlægge Dagplejen og dermed effektuere en besparelse på 1,9 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen besluttede den. 29 april 2014 at ændre den – i budget 2014 – besluttede model for Dagplejen, dog med fastholdelse af besparelsen.

Økonomiske konsekvenser

Den forhandlede forhåndsaftale holdes inden for rammerne af budgettet og den forudsatte besparelse på 1,9 mio. kr. vil derfor blive opnået.

Personalemæssige konsekvenser

Lokalaftalen træder i kraft 1. januar 2016. Ansatte vil pr. 1. januar 2016 blive overført til enten ansættelse på 4-børnskontrakt eller ansættelse som gæstedagplejer. Nyansatte er omfattet af aftalen pr. 1. januar 2015.

Bilag

  1. Forhåndsaftale dagplejen (pdf)

16. Lørdagsåbent i Borgerservicecentret

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage beslutning om forslag til tidspunkt og serviceniveau i forbindelse med, at Borgerservicecentret holder lørdagsåbent i 2015

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø – og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende åbningstid og serviceniveau i Borgerservicecentret i forbindelse med lørdagsåbent

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

For: Gruppe A, O, V og F.

Imod: Gruppe C og Ø.

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ved budgetaftalen for 2015 er det besluttet, at udvide åbningstiden i Borgerservicecentret med 2 timer om lørdagen. Der er afsat budget på kr. 90.000 og forsøget skal evalueres i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016.

Personaleressourcer

Med udgangspunkt i den bevilgede udgift til opgaven, kan Borgerservice om lørdagen bemandes med 2 medarbejdere. Arbejdstiden pr. lørdag vil være minimum 2½ time pr. medarbejder, incl. klargøring og afslutning af arbejdsstationer, afstemninger mv.

Vagterne forventes fordelt på ca. 16 medarbejdere.

Åbningstidspunkt

Der holdes åben kl. 10.00 – 12.00 på alle lørdage, bortset fra lørdage i jul- og nytårsferien, lørdagen i påsken og eventuelt andre indeklemte lørdage.

I forbindelse med højsæson for udstedelse af pas (op til sommerferien) og ved brevstemmeafgivning til valgene, kan åbningstiden udvides efter behov, som hidtil.

Sikkerhed

For at nedsætte risikoen for røveri, kan indbetalinger ved kassen kun foretages ved anvendelse af  betalingskort og Mobile Pay. Dvs. der modtages ingen kontanter om lørdagen.

Da der ikke er indregnet udgift til rådhusbetjent i budgettet forventes det, at rådhuset åbnes og lukkes af Biblioteksbetjenten. Denne skal ligeledes kunne tilkaldes efter behov – og ved alarmkald.

Evaluering

Der vil blive foretaget en løbende evaluering i 2015 og op til budget-forhandlingerne for 2016.

Opgaver og serviceniveau

Borgerservicecentret løser en lang række forskellige opgaver. En del af disse kan kun kan løses af et begrænset antal medarbejdere, da de kræver forskellige faglige kompetencer.

Det vil derfor, på en række områder, ikke være muligt, at løse opgaven om lørdagen med det sædvanlige serviceniveau. Generelt gælder, at der kun foretages ekspedition af borgerens henvendelse, og at der vil oftest ikke være mulighed for egentlig sagsbehandling. Det vil selvfølgelig altid være muligt for borgeren at lægge en besked, for derefter at blive kontaktet af en sagsbehandler den følgende mandag.

Oversigten nedenfor illustrerer hvor der vil være forskelle i serviceniveauet mellem lørdage og hverdage.

Opgaveområde:

Forskel i serviceniveau om lørdagen i forhold til den almindelige åbningstid

Kørekort

Kun ekspedition af borgere, ikke kørelærere.

Pas

Der kan ikke foretages forhåndsbooking af tid til ekspedition om lørdagen, da det ikke er en hensigtsmæssigt ekspeditionsmetode, når der kun er 2 medarbejdere til stede 

Sygesikring

Borgerne betjenes / medbetjenes i størst muligt omfang, men meget fagspecifikke spørgsmål må henvises til den almindelige åbningstid.

Begravelseshjælp

Borgerne betjenes / medbetjenes i størst muligt omfang, men meget fagspecifikke spørgsmål må henvises til den almindelige åbningstid.

Vielse

Borgerne betjenes / medbetjenes i størst muligt omfang, men meget fagspecifikke spørgsmål må henvises til den almindelige åbningstid.

Flytning / Folkeregistrering

Borgerne betjenes / medbetjenes i størst muligt omfang, men meget fagspecifikke spørgsmål må henvises til den almindelige åbningstid.

Boliganvisning

Borgerne betjenes / medbetjenes i størst muligt omfang, men meget fagspecifikke spørgsmål må henvises til den almindelige åbningstid.

Boligindskudslån

Borgerne betjenes / medbetjenes i størst muligt omfang, men meget fagspecifikke spørgsmål må henvises til den almindelige åbningstid.

Ejendomsskat

Betaling kan modtages, men øvrige henvendelser henvises til den almindelige ekspeditionstid

Opkrævning

Betaling kan modtages, men øvrige henvendelser fx om afdragsordninger, henvises til den almindelige ekspeditionstid

Lån til ejendomsskat

Borgerne betjenes / medbetjenes i størst muligt omfang, men meget fagspecifikke spørgsmål må henvises til den almindelige åbningstid.

Udlejning af nyttehaver

Der tages imod besked

Social kontrol

Der tages imod besked

Kasse

Kun betaling med betalingskort eller Mobile Pay

Skat

Uændret

NemID

Uændret

Digital post

Uændret

Medbetjening ved borgerpc

Uændret

Generel vejledning

Uændret

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ved budgetaftalen for 2015 er det besluttet, at udvide åbningstiden i Borgerservicecentret med 2 timer om lørdagen. Der er afsat budget på kr. 90.000 og forsøget skal evalueres i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


17. Ansøgning om godkendelse af huslejestigning og låneoptagelse, boligforeningen Hvidovrebo

Beslutningstema

Der skal tages stilling til låneoptagelse og huslejestigning.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at Boligforeningen Hvidovrebo’s ansøgning om godkendelse af optagelse af lån og individuel huslejestigning i forbindelse med renovering af køkkener godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

Boligforeningen Hvidovrebo v/ FA09 har ansøgt om godkendelse af finansiering og individuel huslejestigning i forbindelse med køkkenrenovering i afdelingerne 3 og 4.

Renoveringerne besluttes af den enkelte lejer og finansieres ved en huslejestigning.

I afdeling 3 er det på afdelingsmøde den 29 september 2014, og på organisationsbestyrelsesmøde den 3. november besluttet, at der kan foretages køkkenrenovering til et beløb på maksimalt 100.000 kr., afhængigt af hvilken renovering der vælges. Der optages et 20 årigt realkreditlån på 2.000.000 til finansiering af renoveringerne, således at ydelserne betales via huslejestigning for de lejere, som vælger at renovere køkkenet.

Husleje i afdelingen er pr. 1. januar 2015 853 kr./kvm/årligt. Afhængigt af hvilken renovering der gennemføres, vil huslejestigningen andrage mellem 6,5 % og 12 %.

I afdeling 4 er det på afdelingsmøde 16. september 2014, og på organisationsbestyrelsesmøde den 3. november 2014 besluttet, at der kan foretages køkkenrenovering til et beløb på maksimalt 125.000 kr., afhængigt af hvilken renovering der vælges. Der optages et 20 årigt realkreditlån på 2.000.000 til finansiering af renoveringerne, således at ydelserne betales via huslejestigning for de lejere, som vælger at renovere køkkenet.

Huslejen i afdelingen er pr. 1. januar 2015 798 kr./kvm/årligt. Afhængigt af hvilken renovering der gennemføres, vil huslejestigningen andrage mellem 3,8 % og 27 %.

Retsgrundlag

Låneoptagelse skal godkendes i medfør af almenboliglovens § 29 (lbkg. nr. 1023 af 210813).

Huslejestigningen skal godkendes i medfør af den almene lejelovs § 10 (lbkg. 961 nr. af 110810).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomisk konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Organisationsbestyrelsens beslutning (pdf)
  2. Bilag afd. 4 (pdf)
  3. Bilag afd 4 (pdf)
  4. Afd 4, referat afdelingsmøde (pdf)
  5. Afd 3, referat afd-møde (pdf)

18. Skema C, Bredalsparkens ældreboliger

Beslutningstema

Der skal tages stilling til byggeregnskab for opførelse af ældreboliger i Bredalsparken.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø-, og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

1.at godkende skema C med en anskaffelsessum på 48.737.000 kr.

2.at godkende en forhøjelse af det kommunale grundkapitalindskud på 12.500 kr.

3.at godkende en forhøjelse på 181.000 kr. af den kommunale garantistillelse for realkreditfinansiering med en garantiprocent på 62,9. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. maj 2011 skema B for opførelse af 24 almene ældreboliger i Bredalsparken. DAB har på vegne af Hvidovre Almennyttige Boligselskab ansøgt om godkendelse af skema C ved skrivelse af 20. oktober 2014.

Der ansøges endvidere om kommunal garanti for den del af anskaffelsessummen, som overstiger den ved skema B godkendte anskaffelsessum.

Skema C ansøgning skal fremsendes senest 6 måneder efter skæringsdatoen, som er oplyst til 1. oktober 2012. Det kan derfor konstateres, at fristen for fremsendelse af skema C ikke er overholdt. Årsagen hertil er, at man ikke har kunnet færdiggøre byggeregnskabet, da der har verseret en voldgiftsag vedr. merudgifter og mangler.

Voldgiftsagen er nu afsluttet, hvorefter man har været i stand til at lave den endelige opgørelse af byggeriet økonomi.

Retsgrundlag

Godkendelse af skema C er reguleret i driftsbekendtgørelsens kapitel 10 (bekg. nr. 1226 af 14/12/2011).

Garanti for låneoptagelsen er fastlagt i almenboliglovens § 127 (lbk. nr. 1023 af 21/08/2013).

Økonomiske konsekvenser

Anskaffelsessummen ved skema C er opgjort til 48.737.000 kr., hvilket er 181.000 kr. mere end skema B anskaffelsessummen, som blev godkendt til 48.556.000 kr.

Overskridelsen skyldes udgifter til indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden.

Anskaffelsessummen finansieres således:

Støttede lån

44.350.670

Kr.

Kommunalt grundkapitalindskud

3.411.590

Kr.

Beboerindskud

974.740

Kr.

I alt

48.737.000

Kr.

Som følge af den forhøjede anskaffelsessum bliver det kommunale grundkapitalindskud på 7 % af anskaffelsessummen, som ved skema B blev fastsat til 3.399.000 kr., forhøjet med 12.500 til i alt 3.411.590 kr. ved skema C.

Ligeledes er der behov for kommunal garantistillelse for den del af realkreditfinansieringen, som overstiger det ved skema B godkendte. Der skal således stilles garanti for yderligere 181.000 kr. med en garantiprocent på 62,9.

Den årlige husleje er angivet til 1.260 kr./kvm./årligt. For en lejlighed på 74 kvm., som er den gennemsnitlige størrelse bliver den månedlige husleje 7.770 kr. Heri indgår forbrugsudgifter som er opgjort til 764 kr. månedligt.

En beregning foretaget af Borgerservicecentret viser, at med en månedlig nettohusleje på 7006 kr. vil en enlig pensionist uden anden indtægt end folkepension og ATP være berettiget til ca. 3.600 kr. månedligt i boligydelse.

Bilag

  1. Supplerende oplsyninger (pdf)
  2. Regnskab med påtegninger (pdf)
  3. Ansøgning (pdf)

19. Ansøgning om godkendelse af låneoptagelse

Beslutningstema

Der skal tages stilling til optagelse af realkreditlån.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende optagelse af realkreditlån på 27.000.000 kr. i Hvidovre almennyttige Boligselskab, afdeling Bredalsparken

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre almennyttige Boligselskab, afdeling Bredalsparken, har ansøgt om godkendelse af optagelse af realkredit lån på 27 mio. kr.

Lånet skal finansiere udskiftning af en række altandøre og vinduespartier på Berners Vænge og dele af Sognegårds Allé. Desuden skal tagbelægningen på Arnold Nielsens Boulevard 87-105 udskiftes.

Den samlede anskaffelsessum er 31 mio. kr. Der sker finansiering ved anvendelse af egen trækningsret i Landsbyggefonden med 4. mio. kr. således at den resterende udgift på 27 mio. kr. skal finansieres med realkreditlån.

Realkreditlånet optages som fastforrentet tiårigt lån.

Projektet er godkendt  på afdelingsmøde 12. november 2013 og i organisationsbestyrelsen 2. december 2013.  

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 29 bestemmer at låneoptagelse forudsætter kommunal godkendelse (lbkg. nr. 1023 af 21/08/2013).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Huslejestigningen som følge af projektet vil være ca. 4 %, således at den gennemsnitlige årlige husleje vil udgøre 756 kr./kvm./årl.

Bilag

  1. Ansøgning (pdf)

20. Ny budgettildelingsmodel for kommunens dagtilbud

Beslutningstema

Da dagtilbuddene overgik til kontraktstyring i 2009, blev budgettildelingsmodellen ændret, så dagtilbuddenes budgetter blev bundet direkte op på kontrakten.

Efterfølgende har der vist sig at være forskellige udfordringer forbundet med den nuværende budgettildelingsmodel på dagtilbudsområdet. Blandt andet har modellen vist sig, at have svært ved at håndtere udviklingen i forhold til pasningsbehovet hen over året ligesom budgettildelingsmodellen er svær at gennemskue.

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår derfor, at der indføres en ny budgettildelingsmodel.

Den foreslåede budgettildelingsmodel skal sikre bedre udnyttelse af dagtilbuddenes kapacitet, større fleksibilitet i den løbende planlægning samt bedre borgerservice.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 6. november 2014, at forslag til en ny budgettildelingsmodel blev sendt i høring til høringsberettigede organisationer og institutioner samt at forslaget blev drøftet i Forvaltnings-MED.

Høringsfristen var den 20. november 2014. Høringssvarene er vedlagt som bilag og indgår i sagens behandling.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til en ny budgettildelingsmodel for kommunens dagtilbud
  2. at vælge mellem 3 muligheder for placering af lederløn og derefter beslutte hvorvidt lederløn fremadrettet skal placeres i grundtaksten, i børnetaksten eller som den beskrevne budgettildelingsmodel
  3. at tage til efterretning, at høringssvarene samt udtalelse fra Forvaltnings-MED indgår i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at forvaltningen udarbejder en beregning på konsekvenserne af, at den nuværende reguleringsmodel i forhold til de enkelte institutioner bibeholdes, samtidig med at øvrige principper fra den i sagen fremlagte budgetmodel følges.

For: Gruppe A og Kashif Ahmad (UP).

Gruppe O undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev godkendt.

Ad 1. For Kenneth F. Christensen (A), Gruppe O og Kashif Ahmad (UP).

Lars Gundelack Jensen (A) og Maria Durhuus (A) undlod at stemme.

Forslaget anbefales godkendt.

Ad 2. Udvalget anbefalede at lederlønnen fremadrettet placeres i børnetaksten.

Ad 3. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Ad 1. Gruppe Ø foreslår, at inklusionstaksten fordeles imellem inklusionspædagoger og til børn med særlige kriterier med 50 % til hver.

For: Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, O og C.

Gruppe V og F afventer Kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslaget forkastet.

Ad 1. – 3.

For: Gruppe A, O og C.

Imod: Ø med henvisning til eget forslag.

Gruppe V og F afventer Kommunalbestyrelsen.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Grundlæggende er der stor enighed om at Dagtilbudsområdet har behov for en revideret budgetmodel. De indgåede høringssvar bekræfter, at områdets ledere har set frem til en ændret budgettildelingsmodel. Der er samtidig store forskelle i ønskerne til hvad en god model skal indeholde.

Høringssvar

Børne- og Velfærdsforvaltningen har modtaget høringssvar fra 9 selvejende bestyrelser, høringssvar fra FOA/PMF, BUPL og ledertillidsrepræsentanten for de kommunale ledere. Herudover har forvaltningen modtaget en udtalelse fra Forvaltnings-MED (høringssvar, udtalelse og opsummering af høringssvar er vedlagt som bilag).

Fordele og udfordringer i den nuværende budgettildelingsmodel

Høringssvarene understreger at enhver budgettildelingsmodel vil indeholde både fordele og udfordringer.

I den nuværende budgettildelingsmodel er det en fordel, at det enkelte dagtilbud kender sit budget for det kommende år, når de har fået tildelt deres børnetal. Dermed kan institutionen planlægge sin drift et helt år ad gangen.

En anden fordel er, at de dagtilbud der ikke i særlig høj grad søges af forældrene, understøttes økonomisk. Modellen indeholder en mekanisme, der sikrer at dagtilbud der passer flere børn end de skal i forhold til det antal børn de har fået tildelt i børnetalsfordelingen, kompenseres økonomisk.

Det er samtidig en udfordring, at dagtilbud der passer færre børn end de har fået tildelt i forbindelse med børnetalsfordelingen ikke reguleres i budget. Det har i perioden 2010 - 2014 betydet en meromkostning for børnepasning på:

Årstal

Merindskrivning

2010

510.413

2011

197.958

2012

508.513

2013

543.079

2014*

279.681

2014 er til og med okt. Mdr.

En væsentlig udfordring er desuden, at der i nogle dagtilbud kan være ledige pladser, som ikke tilbydes til forældre på ventelisten, da de økonomiske midler er fordelt til andre dagtilbud.

Den nuværende budgettildelingsmodel er svær at forstå for borgerne. Borgerne oplever, ikke at kunne få den ønskede plads, selv om der er fysisk plads i dagtilbuddet. Det medfører frustration hos borgerne og forvaltningen modtager en del klager i den forbindelse.

Den justerede budgettildelingsmodel

Børne- og Velfærdsforvaltningen har i det  materiale, som Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at sende i høring d. 6. november 2014 forslået en budgettildelingsmodel der indeholder følgende 3 parametre, som budgettet til det enkelte dagtilbud tildeles efter.

  • Grundtakst (indeholdende faste udgifter)
  • Inklusionstakst (understøttelse af inklusionsindsatsen)
  • Børnetakst (beløb pr. barn)

Grundtakst

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår, at grundbeløbet omlægges til en grundtakst. Grundtaksten vil fremover dække alle faste udgifter til husleje, forsikringer, vedligeholdelse m.m.

Det vil i praksis betyde en forskel på grundtaksterne for de kommunale og de selvejende dagtilbud. Det skyldes, at en række udgifter, for de kommunale dagtilbud afholdes centralt, mens de selvejendes dagtilbud får tildelt midlerne direkte. Denne ændring betyder at det enkelte dagtilbud får tildelt en grundtakst, der er tilpasset deres faste udgifter. Det betyder at grundtaksten bliver variabel i forhold til f.eks. en huslejestigning. Det vil sikre en gennemskuelighed i det faktiske omkostningsniveau i det enkelte dagtilbud.

På baggrund af Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning om udmøntning af, den i 2012, besluttede besparelse på lederløn, foreslog Børne- og Velfærdsforvaltningen i den beskrevne model, at en del af lønnen til dagtilbudslederen fremadrettet skulle indgå i grundtaksten. Beløbet skulle differentieres i forhold til institutionens størrelse (lille - mellem – stor). Den resterende del af lederlønnen ville indgå i børnetaksten, ligesom løn til souschef eller daglig leder.

Intentionen med denne ændring var at understøtte Børne- og Undervisningsudvalget ønske om, at sikre flest mulige midler til medarbejderne med direkte børnekontakt og større synlighed i, hvor mange midler den enkelte institution bruger på ledelse. Samtidig sikrer fordelingen at kommunen også fremadrettet har en bred vifte af både små og store dagtilbud.

I blandt de høringsberettede parter er der stor kritik af den foreslåede tildeling af lederløn. Både kommunale og selvejende dagtilbud mener ikke at modellen understøtter god ledelse, og er et udtryk for mistillid over for lederne. Det er selvfølgelig ikke hensigten med en ny budgettildelingsmodel, hvorfor tildelingen af lederløn forslås ændret.

Grundlæggende er der 3 måder at placere lederlønnen på:

  • I grundtaksten
  • I børnetaksten
  • En fordeling i både grundtakst og børnetakst.

Placeres den samlede lederløn i grundtaksten, understøttes de små dagtilbud, da brug af midler til lederløn bliver uafhængig af hvor mange børn, der er i det enkelte dagtilbud.

Placeres den samlede lederløn i børnetaksten, afsættes der midler til ledelse i forhold til dagtilbuddets børnetal, dermed sikres en fleksibel tildeling af ledelsesmidlerne, den fordeling understøtter de store dagtilbud, og giver samtidig den enkelte leder en stor frihed til at vurdere hvor meget ledelse, der er behov for i det enkelte dagtilbud.

I Høringssvarene er der bred enighed om at lederlønnen skal placeres i børnetaksten, således at det enkelte dagtilbud får tildelt midler til ledelse efter antallet af børn. Kun Brostykkevej anfægter denne model. Samtidig er Brostykkevej et så lille dagtilbud (21 børn), at det som det eneste dagtilbud har en grundnormering og derfor ikke vil blive påvirket af en ændret budgettildelingsmodel.

Inklusionstakst

I det udsendte materiale forslår Børne- og Velfærdsforvaltningen at tildelingen af midler til inklusionspædagoger (12.8 mio. kr.) omlægges, således at 75 % af midlerne fremover tildeles efter fire socioøkonomiske kriterier:

De fire kriterier er:

  • forældres tilknytning til arbejdsmarkedet
  • forældres uddannelse
  • familietype
  • etnicitet

I forhold til tildeling af inklusionsmidler har den nuværende model tydeliggjort, at der er dagtilbud i særlige belastede områder, som er særligt udfordret i forhold til at inkludere udsatte børn, hvorimod dagtilbud i andre områder oplever inklusionspædagogen som en ekstra ressource.

Ved at omlægge inklusionsmidlerne, vil midlerne i højere grad komme de mest udsatte børn til gode, og dermed medvirke til, at sikre mere lige muligheder for alle børn i Hvidovre.

Det er samtidig betydningsfuldt at sikre, at der er inklusionsmidler udlagt til alle dagtilbud.

I høringssvarene er der stor uenighed om hvorvidt en 75% - 25 % fordeling er en rimelig omlægning. De selvejende dagtilbud mener generelt, at det er ensidigt og utilstrækkeligt, at betragte inklusion ud fra socioøkonomiske kriterier, mens de kommunale ledere (uanset hvilket boligområde de kommer fra), de faglige organisationer og Forvaltnings-MED tilslutter sig tildelingen af inklusionsmidler efter socioøkonomiske kriterier.   

Det er Børne- og Velfærdsforvaltningens vurdering, at en omlægning af 75 % af midlerne efter socioøkonomiske kriterier og 25 % efter børnetal vil sikre at alle dagtilbud fortsat har midler til særligt udsatte børn.

Børnetakst

I den fremlagte model foreslår Børne- og Velfærdsforvaltningen, at det resterende beløb, fordeles efter børnetal som tidligere. Det bliver derved mere gennemskueligt, at midlerne tildeles efter antal børn, og går til børnerelaterede udgifter som løn til pasning, bleer aktiviteter m.m.

Der er i høringssvarene enighed om at flest mulige midler skal følge børnene.

Fordele og udfordringer i den justerede budgettildelingsmodel

Som beskrevet kan midlerne i den nuværende model ikke tilbageføres, hvis dagtilbuddene ikke passer det tildelte antal børn, hvorimod dagtilbuddet får tildelt midler, hvis der passes flere børn.

Forvaltningen foreslår, at dagtilbuddene også fremadrettet får et børnetal at styre efter, ligesom dagtilbuddet får tildelt midler for pasning af merindskrevne børn. Passer dagtilbuddet derimod ikke det antal børn, der er udlagt budget til, vil midlerne blive tilbageført.

Ved at ændre budgettildelingsmodellen kan dagtilbuddene tilbyde en øget fleksibilitet og en mere gennemsigtig service til borgerne.

Endvidere vil en ny budgettildelingsmodel bevirke at det bliver mere synligt, hvilket dagtilbud, der reelt er de mest søgte, da disse dagtilbud altid vil være fyldte.

En udfordring i den ny budgettildelingsmodel er at dagtilbudslederne i højere grad skal tilpasse personalenormeringen løbende i fald børnetallet ikke holder. I den forbindelse har Økonomiafdelingen udviklet et styringsværktøj, så lederne løbende kan følge med i det enkelte dagtilbuds økonomiske situation.

Der er fra de høringsberettede parter opbakning til en mere effektiv udnyttelse af områdets midler. Dog ønsker lederne, at afregning for børn sker løbende, og ikke som beskrevet i modellen 1 gang årligt.  Det er teknisk muligt, at imødekomme dette ønske.

Fra de faglige organisationer en der en bekymring for, at et svingende børnetal, kan skabe usikre forhold for de ansatte, da der kan være dagtilbud der ”sparer” op til tider med et lavere børnetal, ligesom de er bekymret for, at den foreslåede model kan medføre flere tidsbegrænsede ansættelser.

Det er Børne- og Velfærdsforvaltningen opgave, at sikre den enkelte medarbejder tryghed i ansættelsen. I Hvidovre kommune er der indgået en forhåndsaftale om, at overskydende medarbejdere på institutionsområdet, så vidt muligt, skal genplaceres i lignende stillinger. Børne- og Velfærdsforvaltningen vil samtidig være i tæt dialog med de enkelte dagtilbud i forhold til budgetopfølgning og derved sikre at dagtilbud ikke sparer op, på bekostning af fastansatte medarbejdere. Skal Hvidovre kommune have gode og udviklende dagtilbud, er det helt nødvendigt, at der er stabile medarbejdere der oplever tryghed i ansættelsen.

Børne- og Velfærdsforvaltningens anbefaling

På baggrund af de indkomne høringssvar anbefaler Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Børne- og Undervisningsudvalget tager høringssvarene til efterretning. Særligt elementet omkring fordeling af lederløn, blev af de høringsberettigede parter beskrevet som værende kritisabelt.

På den baggrund forslår Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Børne- og Undervisningsudvalget tager stilling til hvordan lederlønnen fremadrettet skal placeres, da lederlønnens placering har betydning for Børne- og Undervisningsudvalgets styring af ledelse på området. Som tidligere beskrevet, er der 3 måder at placere lederlønnen på; i grundtaksten, i børnetaksten eller en fordeling i både grundtakst og børnetakst.

Børne- og Velfærdsforvaltningen anbefaler at Børne- og Undervisningsudvalget tager stilling til de øvrige elementer i den beskrevne budgetildelingsmodel, som en samlet pakke der skal sikre, at alle børn i Hvidovre kommune får et godt børneliv, samtidig med at ressourcerne udnyttes optimalt.

Børne- og Velfærdsforvaltningen anbefaler at en ny budgettildelingsmodel træder i kraft fra 1. januar 2015.

På baggrund af høringssvarene foreslår Børne- og Velfærdsforvaltningen at budgettildelingsmodellen evalueres i foråret 2016, hvorefter Børne- og Undervisningsudvalget vil blive orienteret.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ændringen af budgettildelingsmodellen støtter op om kommunens vision om at være børnenes og familiernes by.

En omlægning vil betyde en bedre udnyttelse af dagtilbudskapaciteten, da pengene i højere grad vil følge barnet i stedet for at være fastlåst på de enkelte dagtilbud.

Modellen sikrer en bedre udnyttelse af kvadratmetrene i dagtilbuddene. Forældrene vil ikke opleve, at der er ledige pladser i dagtilbuddene, som ikke kan benyttes, fordi midlerne er udlagt til andre dagtilbud. Der bliver derfor større gennemsigtighed for forældrene, og flere vil opleve, at de kan få det ønskede dagtilbud.

Ved at ændre modellen sikres således en højere grad af frit valg.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 6. november 2014, at forslag til en ny budgettildelingsmodel blev sendt i høring til høringsberettigede organisationer og institutioner samt at forslaget blev drøftet i Forvaltnings-MED.

Økonomiske konsekvenser

Med modellen sker en omfordeling af de forskellige poster, som midlerne til dagtilbuddene fordeles efter.

Dagtilbuddene vil fremover få midler i forhold til det faktiske antal børn der passes. Hvis det enkelte dagtilbud passer flere børn, end de har fået tildelt budget til, tilføres yderligere midler. Omvendt hvis dagtilbuddet passer færre børn, trækkes disse ved udgangen af året.

Den ændrede fordelingsmetode vil give en besparelse, hvis kommunen kommer i den situation, at børnetallet uventet skulle falde i løbet af et budgetår.

Bilag

  1. Høringssvar Børnehavehuset Lodsvej (pdf)
  2. Høringssvar Børnehuset Willer (pdf)
  3. Høringssvar Børnehavehuset Brostykkevej (pdf)
  4. Høringssvar Børnehuset Ærtebjerg (pdf)
  5. Høringssvar børneinstitutionen Strandhuset (pdf)
  6. Høringssvar Børneinstitutionen Kastanjehuset og Solgården (pdf)
  7. Høringssvar Børnehuset Rosenhøj (pdf)
  8. Høringssvar Strandmarkens Børnehave (pdf)
  9. Høringssvar Børnehuset Egevolden (pdf)
  10. Høringssvar - Ledertillidsrepræsentant (pdf)
  11. Høringssvar FOA / PMF (pdf)
  12. Høringssvar BUPL (pdf)
  13. Tildeling af midler til Hvidovre Kommunes Dagtilbud (pdf)
  14. Opsummering af indkomne høringssvar, samt udtalelse fra Forvaltnings-MED (pdf)
  15. Forvaltnings-MED - referat (pdf)
  16. Ændringsforslag - forslag til ny budgetmodel for kommunens dagtilbud (pdf)

21. Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018

Beslutningstema

Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik udløber med udgangen af 2014. Der fremlægges et udkast til en ny politik for perioden 2015-2018.

Indstilling

BV indstiller til SSU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte og godkende forslag til Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018.
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-12-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik er den tredje i rækken. Med politikken sættes rammen for de næste fire års arbejde med sundhed i Hvidovre Kommune.

Sundheds- og forebyggelsespolitikken revideres i et fire-årigt rul, der er koordineret med den regionale Sundhedsprofil og de lovpligtige sundhedsaftaler.

Den seneste sundhedsprofil fra 2013, viser, at borgerne i Hvidovre på en række områder har fået en sundere adfærd, men der er plads til forbedring, og den sociale ulighed i sundhed er fortsat stigende. Det er positivt, at andelen af rygere er faldet, men mange af kommunens borgere bevæger sig for lidt i dagligdagen, har usunde madvaner, og næsten hver anden borger vejer for meget. Derudover er der en del af borgerne, som trives dårligt og fx oplever et højt stressniveau.

Borgernes sundhed påvirkes af adskillige faktorer bl.a. uddannelse, sociale forhold, arbejdstilknytning og miljø, trafikforhold, livsstil, vaner og mulighed for fritidsudfoldelser. Alle kommunale områder kan derfor bidrage til at forebygge sygdom og fremme sundhed.

Hvidovre er børnenes og familiernes by. Den nye Sundheds- og forebyggelsespolitik tager afsæt i den vision. Det er samtidig hensigten, at den nye sundheds- og forebyggelsespolitik sætter retningen og rammen for udviklingen af sundhedsområdet på en måde, så den kan imødekomme kommunens stigende opgavevaretagelse på sundhedsområdet, både som følge af indgåede aftaler og som følge af de anbefalinger der løbende kommer.

Sammen om sundhed – med omtanke for den enkelte

På baggrund af en proces med konstruktive input fra Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Ældreråd og Handicapråd har forvaltningen udarbejdet forslag til Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015 -2018 (bilag 1) med titlen:

Sammen om sundhed – med omtanke for den enkelte

Med titlen signaleres, at alle har et ansvar for sundhed og for egen sundhed, men at der også er borgere, der har svært ved at gøre brug af de muligheder og tilbud, der er til rådighed og derfor har brug for en særlig indsats.

Hvidovre skal være et godt sted at bo for alle nuværende og kommende borgere i alle aldre, - også når det handler om muligheden for at leve sundt og opleve høj livskvalitet og livsglæde. Derfor sætter vi fokus på:

  • Attraktive byrum
  • Sundhed i hverdagen
  • Støtte til at leve sundt og med sygdom

Sundheds- og forebyggelsespolitikken 2015-2018 skal realiseres på tværs af politikområder og som en del af fastlæggelsen af mål på alle fagområder. Derudover laves der årligt en plan, som sætter fokus på udviklingen af sundhedstilbuddene og indsatserne i det nære sundhedsvæsen.

Tids- og procesplan:

I forlængelse af den politiske behandling færdiggøres politikken med layout osv. med henblik på formidling primo 2015.

Retsgrundlag

Sundhedsloven

Afsnit IX. Kommunale sundhedsydelser.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget har den 2. juni 2014 godkendt procesplanen for udarbejdelse af en ny Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018.

I perioden september til oktober 2014 har Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget drøftet og kommet med bidrag til politikken.

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 forventes på sigt at kunne medvirke til at fremme borgernes sundhed.

Bilag

  1. Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 (pdf)
  2. Høringssvar fra Hvidovre Ældreråd (pdf)
  3. Høringssvar fra Handicaprådet i Hvidovre (pdf)

22. Tilsyn på bofællesskab 2014 - Gl. Køge Landevej

Beslutningstema

Socialtilsyn Hovedstaden har ført tilsyn og regodkendt tre af Hvidovre Kommunes fire bofællesskaber. Social- og Sundhedsudvalgets behandlede tilsynsrapporterne på møde den 6. oktober 2014.

Rapporten for Socialtilsynets besøg på Bofællesskabet Gl.Køge Landevej er nu modtaget i endelig form og fremlægges nu til politisk behandling.

Indstilling

Børne-og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage Socialtilsyn Hovedstadens regodkendelse af Bofællesskabet Gl. Køge Landevej til efterretning.

2.at forvaltningen igangsætter procesplan om flytning af borgerne til andre tilbud.

3.at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-12-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Fra 2014 er det jævnfør ny lovgivning Socialtilsyn Hovedstaden, der godkender og fører tilsyn med sociale døgntilbud i Region Hovedstadens kommuner, herunder bofællesskaberne i Hvidovre Kommune.

Frederiksberg Kommune er hjemkommune for Socialtilsyn Hovedstaden.

Socialtilsynet har gennemført re-godkendelsebesøg i Bofællesskabet Gl. Køge Landevej den 23. juni 2014.

Metode

Ved tilsynene tager Socialtilsyn Hovedstaden, ligesom de øvrige fire socialtilsyn i landet, udgangspunkt i Socialstyrelsens kvalitetsmodel, og vurderer tilbuddenes kvalitet indenfor syv forskellige temaer:

·Uddannelse og beskæftigelse (beboernes)

·Selvstændighed og relationer

·Målgrupper, metoder og resultater

·Organisation og ledelse

·Kompetencer

·Økonomi

·Fysiske rammer

Socialtilsynet skal re-godkende alle eksisterende tilbud i perioden 1.januar 2014 til 31.december 2015. I Hvidovre Kommunes bofællesskaber er det første tilsyn gennemført som en re-godkendelse af tilbuddene.

Socialtilsynets vurdering

Den samlede vurdering findes forrest i rapporten, sammen med afgørelsen og eventuelle påbud og opmærksomhedspunkter. Efter den samlede vurdering, gennemgår rapporten hver enkelt af kvalitetsmodellens temaer og angiver en gennemsnitsbedømmelse (af indikatorerne) for hvert tema.

Tilsynsrapporten indeholder Socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.

Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5- trins skala.

Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i Socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet.

Bofællesskabet Gl. Køge Landevej drives efter SEL §108. Målgruppen er borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter gennemgang af Kvalitetsmodellens temaer konkluderer Socialtilsynet overordnet:

·at de fysiske rammer ikke i tilstrækkelig grad matcher målgruppens behov.

·at borgene føler sig hjemme i de fysiske rammer og at den fysiske placering giver dem mulighed for på egen hånd at deltage i socialt samvær og aktiviteter i lokalmiljøet

·at tilbuddet igennem konkrete indsatser understøtter borgerne i at udnytte deres potentiale i forhold til at være i og fastholde beskæftigelse.

·at tilbuddet støtter borgerne i at bevare deres funktionsniveau og leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. De støttes i at leve et aktivt fritidsliv med kontakt til venner og familie, og de tilbydes fælles aktiviteter og samvær i Klub Hvid.

·at tilbuddet arbejder med relationer og en anerkendende tilgang, som medvirker til at sikre borgernes trivsel.

·at tilbuddet sikrer borgernes medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse vedrørende beslutninger om dem selv og deres hverdag i tilbuddet.

·at der vejledes i sund livsstil, og at borgerne modtager støtte til deres adgang til relevante sundhedsydelser.

Som det kan ses af tilsynets konklusioner, er der anerkendelse af det borgerrettede arbejde, hvorimod de fysiske rammer ikke kan godkendes.

Socialtilsynets afgørelse for Bofællesskabet Gl. Køge Landevej er givet med vilkår om, at der sker væsentlige forbedringer i forhold til de fysiske rammer. Konkret skal tre strakspåbud udbedres.

Tre strakspåbud.

Nedenfor skitseres kort handleplan på de vilkår, der kræves imødekommet,  i forhold til re-godkendelsen af tilbuddet Bofællesskabet Gl. Køge Landevej. Socialtilsynet har godkendt handleplanen og tiltag.

1.”At trappen mellem stueetage og kælder på grund af høj risiko for fald ikke benyttes af borgerne

  • Trappen benyttes ikke af beboerne
  • Der er sat lås på døren, som kun medarbejderne har nøgle til.
  • Vasketøjet sørger personalet midlertidigt for
  • Tilbud for flytning af vaskesøjlen er indhentet (ca. kr. 20.000,-)

2. ”At der iværkssættes grundig rengøring af samtlige fællesarealer i huset”

  • Der er foretaget hovedrengøring af den kommunale rengøring
  • Den kommunale rengøring overtager aftalen
  • Tidligere rengøringsaftale er opsagt

3.At der ikke optages nye borgere i tilbuddet, før de fysiske rammer er godkendt

  • Der optages ikke nye borgere i tilbuddet

Forudsætninger for at tilbuddet kan godkendes

Socialtilsynet har i forbindelse med tilsynet sat nogle betingelser op for at godkende Gl. Køge Landevej som bofællesskab for den nuværende målgruppe.

Følgende krav skal opfyldes

1.Sikring af trappen fra førstesalen til stueetagen.

2.Det sikres, at der ikke kommer træk fra vinduerne.

3.Varmeforsyningen stabiliseres, og der skal gives mulighed for kald.

4.Renovering og ombygning af badeværelser, så de svarer til målgruppens behov.

5.Det skal sikres, at der som minimum er et badeværelse til deling for hver to borgere.

6.Væsentlige mangler i den generelle vedligeholdelse skal udbedres

Punkterne 1-3 udbedres ved gelænder mellem etagerne, tætning af vinduer ved en mindre foranstaltning og varmeforsyningen kontrolleres. Borgerne får mulighed for kald til nattevagten i et af de andre bofælleskaber.

Udgifterne til udbedring af punkterne 4-6 vil være meget omkostningstunge, som det kan ses af notat udarbejdet af Ejendomsafdelingen den 2. oktober 2014, hvori det også konkluderes, at det ikke vil være muligt at etablere bade- og toiletforhold til den eksisterende bygning, som kan imødekomme de krav, der stilles.

Da det ikke vil være muligt at efterkomme kravet om renovering af badeværelser, er det forvaltningens vurdering, at bofællesskabet bør lukkes og beboerne tilbydes anden bolig.

Flytning af borgere, skal være effektueret 15. november 2015

Den 23. september 2014 blev der afholdt møde for de pårørende til borgere på Gammel Køge Landevej. De pårørende blev orienterede om socialtilsynets rapport og om betydningen heraf. På det tidspunkt forelå rapport kun i høring. (Efter høringstidspunktet, er tidsfristen for borgernes flytning blevet forlænget, og der er indskrevet enkelte andre forhold).

Bofællesskaberne havde valgt at inddrage de pårørende før borgerne, af hensyn til borgernes tryghed, således at de pårørende havde bedre mulighed for at bakke op om borgerne, når de bliver orienteret.

Det var ikke overraskende for de pårørende, at huset ikke længere fandtes egnet som botilbud, og de pårørende havde derfor forståelse for de kommende planer om at borgerne skal flytte ud. De pårørende udtrykte at selve indholdet i tilbuddet havde de været tilfredse med, og at de gerne så at beboerne blev flyttet samlet.

Forvaltningen informerede om, at der forud for flytning til andre tilbud, ville ske en individuel udredning af behov fra myndighedens side. Herunder også at myndigheden skal inddrages i at sikre, at borgeren får det rette tilbud.

Den 3. december 2014 holdes dialogmøde for både borgere og pårørende samt medarbejdere. Det vil være her, at borgerne første gang orienteres officielt. Medarbejderne giver dog udtryk for, at det er en snak der har været i flere år blandt beboerne.

På dette møde vil borgere og pårørende blive præsenteret for en procesplan, som i overordnede ord og tidspunkter angiver hvornår hvad vil ske. Blandt andet vil der umiddelbart efter dette møde, ske en indkaldelse til udredning hos myndighedsdelen.

I procesplanen vil det også indgå, at den pædagogiske støtte selvfølgelig understøtter de reaktioner og følelser der opstår.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i 2013 Lov om Socialtilsyn, Lov nr. 608 af 12.juni 2013.

Loven fastlægger at godkendelse af sociale døgntilbud og driftsorienteret tilsyn overgår til fem nye tilsynsenheder, Socialtilsynene.

Formålet med loven er, at ”bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service.

Formålet skal opnås gennem en systematisk ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene”.

Lov om Socialtilsyn skal ses i sammenhæng med lov om Social Service og med lov om administration og retssikkerhed på det sociale område.

Politiske beslutninger og aftaler

Rapporten fra BDO Consulting vedrørende fokus på de kritiske område af driften og kontakten mellem alle interessenter blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 4.november 2013, sammen med en handleplan udarbejdet af forvaltningen.

Et af indsatsområderne i handleplanen var øget tilsyn.

Hvidovre Kommune anmodede på den baggrund Socialtilsyn Hovedstaden om at gennemføre tilsyn i kommunens bofællesskaber inden udgangen af juni 2014.

Bilag

  1. Endelig tilsynsrapport Gl. Køge Landevej (pdf)
  2. Afgørelse Gl. Køge Landevej - 2014.10.24 Afgørelse af vilkår som betingelse for regodkendelse Gl Køge landevej med bilag a) og b). (pdf)
  3. Notat vedrørende partshøring af vikår som betingelse for regodkendelse (pdf)
  4. Høringssvar fra Handicaprådet i Hvidovre (pdf)

23. Tilsyn på plejeboliger 2014

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen har gennemført de årlige uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre for 2014.

Tilsynsrapporter forelægges her Social- og Sundhedsudvalget til efterfølgende godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Derudover underrettes udvalget om Embedslægeinstitutionen tilsyn på plejecentrene til efterfølgende orientering i Kommunalbestyrelsen. 

Indstilling

BV indstiller til SSU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende tilsynsrapporterne for de kommunale uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre,
  2. at tage Embedslægens tilsynsrapporter til efterretning,
  3. at tage til efterretning, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-12-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen har i 2014 gennemført de uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre og dertil knyttede boenheder. Der har således været tilsyn på:

  • Søvangsgården
  • Svendebjerghave
  • Holmelundsvej
  • Krogstenshave
  • Dybenskærhave
  • Strandmarkshave herunder Torndalshave

Tilsynene har primært været dialogbaserede. Under hvert tilsyn er således gennemført en drøftelse med plejecentrets ledelse samt individuelle samtaler med en mindre andel af beboere (5-10 pct.).

Tilsynet har efter hvert tilsynsbesøg udarbejdet en tilsynsrapport, der alle indeholder følgende afsnit:

·Fakta om boenheden

·Resumé

·Tilsynets form

·Drøftelse med leder

·Opfølgning på tidligere tilsyns anbefalinger

·Spørgsmål og svar fra beboere

Tilsynet har desuden i 2014 valgt at sætte særligt fokus på arbejdet med livshistorier både i drøftelsen med lederen og i samtalen med beboerne i forhold til aktiviteter.

Tilsynsrapporterne for de kommunale uanmeldte tilsyn er vedlagt som bilag.

Overordnede konklusioner på kommunale tilsyn

De uanmeldte tilsyn har grundlæggende været tilfredsstillede tilsynsbesøg. Tilsynet har således ingen kritiske bemærkninger.

Tilsynet oplever, at plejehjemmene yder beboerne hjælp på forsvarlig vis og yder den hjælp, som beboerne er berettiget til efter Serviceloven og den politisk besluttede kvalitetsstandard i Hvidovre Kommune.

Alle plejecentre arbejder med nye initiativer og projekter. Eksempelvis:

·Videreudvikling af etisk regnskab

·Jobrotationsprojekt indenfor alle institutionens områder

·Særligt gymnastikprojekt

·Tværgående aktivitetstiltag.

·Mad og måltider – eksempelvis gelemad for borgere med tygge og synkebesvær

·Rehabiliteringstiltag i dagligdagen på plejecentret

·Udvikling af dokumentationsopgaven

Det er desuden tilsynets oplevelse, at plejecentrene på forskellig vis inddrager beboernes livshistorier i arbejdet og dagligdagen på hvert sted.

Overordnede konklusioner på embedslægeinstitutionens tilsyn

Embedslægeinstitutionen har i 2014 gennemført uanmeldt tilsyn på følgende af kommunens plejecentre og dertil knyttede boenheder:

·Søvangsgården

·Svendebjerghave herunder Holmelundsvej

·Krogstenshave

·Strandmarkshave herunder Torndalshave

På Dybenskærhave har Embedslægen ikke fundet anledning til besøg i 2014.

Tilsynsrapporterne for Embedslægeinstitutionens tilsyn er vedlagt som bilag.

Søvangsgården

Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

Bemærkningerne er primært i forhold til skriftlige instrukser samt optegnelser i forhold til blodtryksmåling

Institutionen er blevet bedt om at udfærdige handleplan, som efter embedslægens godkendelse vil betyde, at der først skal udføres tilsyn i 2016.

Svendebjerghave og Holmelundsvej

Der blev ved tilsynet fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden, hvorfor der ikke skal gennemføres tilsyn af Embedslægen i 2015.

Krogstenshave

Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

Bemærkningerne er primært i forhold til sygeplejefaglige optegnelser samt dokumentation af medicinhåndtering.

Institutionen er blevet bedt om at udfærdige handleplan, som efter embedslægens godkendelse vil betyde, at der først skal udføres tilsyn i 2016.

Strandmarkshave

Der blev ved tilsynet fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden, hvorfor der ikke skal gennemføres tilsyn af Embedslægen i 2015.

Retsgrundlag

De kommunale uanmeldte tilsyn

Efter Serviceloven §151 har kommunerne pligt til at føre tilsyn med plejecentre og tilsvarende boenheder i kommunen.

Formålet med det uanmeldte kommunale tilsyn er at undersøge, om beboerne får den hjælp og pleje, de er berettigede til, samt at kontrollere om plejecentrene følger de politiske vedtagne kvalitetsstandarder og overholder relevant lovgivning på området.

Som led i tilsynsforpligtelsen skal der gennemføres mindst ét uanmeldt tilsyn om året på hvert plejecenter. Jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 11/06/2010 er der ikke pligt til at udarbejde tilsynsrapport.

Embedslægeinstitutionens tilsyn

Ifølge Sundhedsloven §219 foretager Embedslægeinstitutionen årligt uanmeldt tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Formålet med dette tilsyn er at vurdere sundhedsfaglige forhold såsom medicinhåndtering, hygiejne og sundhedsfaglig dokumentation.

Embedslægeinstitutionen kan undlade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelse godkendte under punkt 10 på deres møde d. 31. januar 2012 en ny tilsynsmodel for plejecentrene i Hvidovre Kommune.

Med den godkendte tilsynsmodel følger, at resultatet af de årlige uanmeldte tilsyn på plejecentrene forelægges politisk.

Det blev vurderet, at det var hensigtsmæssigt at bibeholde en afrapportering af de uanmeldte tilsyn i kort form.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Handleplan tilsyn 2014 Søvangsgården (pdf)
  2. Handleplan tilsyn 2014 Plejecenter Krogstenshave (pdf)
  3. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Dybenskærhave 2014 (pdf)
  4. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Strandmarkshave inkl Torndalshave 2014 (pdf)
  5. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Krogstenshave 2014 (pdf)
  6. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Holmelundsvej 2014 (pdf)
  7. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Svendebjerghave 2014 (pdf)
  8. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Søvangsgården 2014 (pdf)
  9. Embedslægens tilsynsrapport 2014 - Krogstenshave (pdf)
  10. Embedslægens tilsynsrapport 2014 - Søvangsgården (pdf)
  11. Embedslægens tilsynsrapport 2014 - Strandmarkshave med Torndalshave (pdf)
  12. Embedslægens tilsynsrapport 2014 - Svendebjerghave og Holmelundsvej (pdf)
  13. Høringssvar fra Hvidovre Ældreråd (pdf)
  14. Høringssvar fra Handicaprådet i Hvidovre (pdf)

24. Nye skoledistrikter i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Forslaget til ændringer af skoledistrikter skal behandles på baggrund af høringssvar fra skolebestyrelserne.

Indstilling

BV indstiller til BU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at høringssvarene tages til efterretning
  2. at forvaltningens forslag til distriktsændringer godkendes, således at de nye skoledistrikter træder i kraft den 1. august 2015.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. For forslag A: Gruppe A og O.

        Imod Kashif Ahmad (UP).

        Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Ad 1. – 2.

For: Gruppe A, O og C.

Imod: Ø.

Gruppe V og F afventer kommunalbestyrelsen.

Børne og undervisningsudvalgets indstillinger om at vælge model A anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 20. oktober 2014 at sende forslaget til distriktsændringer i høring hos alle skolebestyrelser i Hvidovre Kommune samt hos relevante interessenter. Mødesagen fra mødet den 20. oktober er vedlagt som bilag 3. Scenarie A, som har været i høring, er vedlagt som bilag 4.

Baggrund

Baggrunden for forslaget til distriktsændringerne er, at Hvidovre Kommune de seneste år har oplevet en stigning i elevtallene på kommunens folkeskoler. Stigningen skyldes først og fremmest en generel befolkningstilvækst i kommunen, men den skyldes i lige så høj grad et ændret søgemønster hos forældrene i forbindelse med indskrivning til skolestart; nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen har resulteret i, at flere forældre nu vælger at indskrive deres børn på distriktsskolen frem for at indskrive børnene på andre distriktsskoler eller på privatskoler. Udviklingen peger således på, at distriktsskolerne har oplevet en stigning i popularitet blandt de børnefamilier, der bor i distrikterne.

Det øgede elevtal i kommunen har medført et kapacitetspres på nogle af kommunens folkeskoler. For at afhjælpe denne situation vurderes det, at der er behov for at tilpasse distriktsgrænserne, så kommunens elever fordeles mere ligeligt skolerne imellem.

Høringssvar

Der er indgået 11 høringssvar. Bilag 1 består af selve høringssvarene, der er nummererede fra 1 til 11.

Bilag 2 består af en oversigt over de vigtigste pointer og spørgsmål samt forvaltningens bemærkninger og svar.

Høringssvarene rummer bemærkninger og forslag, der både vedrører scenarie A, der blev sendt i høring, og de enkelte skolers muligheder og begrænsninger i forhold til at håndtere det stigende elevtal, som kommunen oplever.

I mere end halvdelen af høringssvarene er der bemærkninger i forhold til de fysiske rammer på skolerne. Bemærkningerne vedrører både størrelsen på klasselokalerne samt antallet af klasselokaler, der er til rådighed til eksempelvis holddeling på de enkelte skoler. I høringssvarene efterspørges som minimum en undersøgelse af mulighederne for at frigøre mere lokalemæssig plads på skolerne. I mange af høringssvarene gives der dog udtryk for konkrete ønsker om at få udvidet skolernes bygningsmasse eller ønsker om eksempelvis montering af en pavillon.  

Forvaltningen kan i den forbindelse oplyse, at der på nuværende tidspunkt alene er afsat midler til en undersøgelse af Holmegårdsskolens matrikel. Der er således ikke afsat midler til at undersøge andre matrikler, lige som der heller ikke er afsat midler til at foretage bygningsmæssige tiltag på nogen af skolerne.  

Forvaltningens beregninger viser dog, at folkeskolerne i Hvidovre Kommune samlet set har kapacitet til at rumme alle kommunens elever.

Ud over bemærkningerne vedrørende de fysiske rammer på skolerne fremgår nedenstående temaer i høringssvarene:

  • Skoletrafiksikkerheden for de elever, der får ny distriktsskole
  • Skolernes socioøkonomiske profiler efter distriktsændringerne
  • Den langsigtede strategi - særligt i forhold til Hvidovre Nord

Det fremgår dog af en større andel af høringssvarene, at der til trods for ovenstående bemærkninger er tilslutning til de ændringer, der lægges op til i scenarie A. På den baggrund indstiller forvaltningen, at forslaget til distriktsændringer godkendes, således at de nye skoledistrikter kan træde i kraft den 1. august 2015.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, at Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes af Kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 28. februar 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedlægge Sønderkærskolen og Enghøjskolen. Skoledistrikterne blev ved samme lejlighed ændret, så alle skoler blev sikret et bæredygtigt elevgrundlag.

Et stigende elevtal i Hvidovre Kommune har nu medført et behov for at foretage justeringer på de nuværende skoledistrikter. På den baggrund fremlagde Børne- og Velfærdsforvaltningen den 9. oktober 2014 tre forslag til distriktsændringer på møde i Børne- og Undervisningsudvalget. Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. oktober 2014 at sende scenarie A i høring hos skolebestyrelserne i Hvidovre Kommune. 

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar (pdf)
  2. Bilag 2 - Oversigt over høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Mødesag fra den 20. oktober 2014 vedrørende distriktsændringer (pdf)
  4. Bilag 4 - Bilag 2 omhandlende scenarie A (pdf)

25. Orientering om resultatet af valget til skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet

Beslutningstema

Sagen omhandler valg af skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet.

Indstilling

BV indstiller til BU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at der ikke har kunnet vælges en skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet
  2. at Kommunalbestyrelsen godkender, at ledelsen ved Sporet én gang årligt forsøger at få valgt en skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Der har ved heldagsskolen Sporet ikke været en skolebestyrelse siden oprettelsen af heldagsskolen. Derfor forelagdes en sag om afholdelse af valg til skolebestyrelsen ved denne skole på Kommunalbestyrelsens møde den 27. maj 2014. Som en del af denne sag blev det vedtaget, at skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet har en anderledes sammensætning og funktionsperiode end de øvrige skolebestyrelser. Det blev vedtaget, at:

  • Bestyrelsen består af 3 forældrerepræsentanter mod 7 ved folkeskolerne
  • Bestyrelsens valgperiode er på 2 år mod normalt 4 år ved folkeskolerne.

Disse hensyn blev vedtaget, da eleverne på Sporet normalt kun er på Sporet i 2 år, herefter søges de sluset tilbage til almenskolen.

Afholdelse af valget

På denne baggrund inviterede lederen af Sporet forældrene til valgmøde den 1. september 2014, som det var beskrevet i den vedtagne tidsplan. Der mødte midlertidig ingen forældre op til valgmødet. I dialog med den centrale kommunale koordinator for skolebestyrelsesvalg prøvede lederen af Sporet endnu engang at invitere til valgmøde i slutningen af september måned 2014. Denne gang skrev lederen af Sporet til forældrene pr. brev og opfordrede til, at de mødte op til valgmødet. Til det nye valgmøde mødte én forælder op, der dog ikke selv ønskede at stille op til skolebestyrelsen.

Der har således ikke været muligt at gennemføre valget til skolebestyrelsen ved heldagsskolen sporet, da ingen har ønsket at stille op til bestyrelsen.

Ledelsen ved Sporet har afsøgt, hvorfor det har været vanskeligt at rekruttere forældre til skolebestyrelsen. Konklusionen heraf er bl.a., at:

  • Sporet er et midlertidigt tilbud til børnene, derfor er det sandsynligt, at børnene vil forlade Sporet inden udløbet af den to års valgperiode i skolebestyrelsen
  • Der i forvejen er så godt og intenst et forældresamarbejde, at mange forældre vil have svært ved at have overskud til yderligere forældresamarbejde.

Ledelsen har også afsøgt, hvilke ændringer, der kunne iværksættes med henblik på at gøre det mere attraktivt for forældrene at stille op til skolebestyrelsesvalget. Her er konklusionen, at:

  • En kortere valgperiode på et år kunne gøre medlemskab af skolebestyrelsen mere attraktivt og
  • Medlemskabet af skolebestyrelsen automatisk skulle ophøre, når barnet forlader Sporet.

Forvaltningen skal her bemærke, at Folkeskoleloven giver mulighed for at nedsætte valgperioden fra fire til to år. Der er ikke angivet hjemmel til yderligere nedsættelse af valgperioden til et år.

Muligheden for at udtræde af skolebestyrelsen, når ens barn forlader skolen er allerede til stede for den enkelte forælder. Det er således muligt at lade sig udtræde af skolebestyrelsen, når ens barn forlader den skole, hvor man sidder i skolebestyrelsen. Dette sker ved meddelelse til skolechefen jf. kompetenceplanen for Børne- og Undervisningsudvalgets område.

På baggrund af ovenstående indstilles det, at Kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at det ikke har været muligt at gennemføre valget til skolebestyrelsen, som det var beskrevet i sagen af 27. maj 2014.

Den fremadrettede mulighed for at oprette en skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet

Som følge af vanskelighederne med at få forældrene til at stille op til skolebestyrelsen ved Sporet, har forvaltningen kontaktet Undervisningsministeriet og forelagt ministeriet problemstillingen.

Af dialogen med ministeriet fremgår det, at de vanskeligheder, som Hvidovre Kommune har oplevet ved dette skolebestyrelsesvalg ikke er særlige for Hvidovre Kommune. Samtidig anbefaler ministeriet, at der gøres gentagne forsøg på at oprette en skolebestyrelse, da der jf. reglerne på området skal være en skolebestyrelse ved Sporet.

Da valg til skolebestyrelser ikke længere er borgerligt ombud, er det dog ikke muligt at indstille forældre til at lade sig vælge. Opstilling til skolebestyrelser er således frivilligt for den enkelte forælder.

Derfor indstilles det, at Sporet én gang årligt forsøger at gennemføre et valg til skolebestyrelsen ved Sporet. Det årlige valg vil være placeret i foråret efter samme tidsplan, som det kendes fra valg til skolebestyrelserne ved folkeskolerne. Først når der er valgt en skolebestyrelse vil valgene igen blive afholdt hvert andet år, som forudsat i sagen af 27. maj 2014.

Forvaltningen vil samtidig se på hvilke muligheder, der er for at gøre valgene nemmere og mere overskuelige for de forældre, der gerne vil lade sig stille op til valg. Dette kan f.eks. ske ved genindførelse af muligheden for fredsvalg. Dette kræver en ændring af proceduren for valg til skolebestyrelser, som de øvrige skolebestyrelser skal godkende. Forvaltningen vil fremlægge sag om ændring af proceduren for valg til skolebestyrelser i forbindelse med revideringen af Styrelsesvedtægten for folkeskolerne.

Endelig vil ledelsen på Sporet planlægge valgmøderne, så de falder sammen med andre møder med forældrene, så muligheden for at opnå en god dialog med forældrene om det at sidde i en skolebestyrelse styrkes.

Retsgrundlag

Det fremgår af Folkeskoleloven § 42, stk. 1, at der ved alle skoler skal oprettes en skolebestyrelse. Det fremgår ligeledes af Folkeskoleloven § 42, stk. 12, at Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden for skolebestyrelser ved i særlige tilfælde (f.eks. heldagsskoler) kun er på to år.

Af ”Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen”, BEK nr. 28 af 14/01/2014, § 1, fremgår det, at valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser sker efter regler fastsat af Kommunalbestyrelsen og godkendt af skolebestyrelserne på de skoler, det vedrører. Disse regler skal optages i et bilag til den enkelte kommunes vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 27. maj 2014, at der gennemførtes valg til skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet i efteråret 2014. Kommunalbestyrelsen godkendte på samme møde, at der herefter afholdes valg hvert andet år til skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


26. Rekruttering af skoleledere for Risbjergskolen og Langhøjskolen

Beslutningstema

Rekruttering af nye skoleledere til Langhøjskolen og Risbjergskolen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget.

  1. at der rekrutteres nye skoleledere til Langhøjskolen og Risbjergskolen begge med forventet ansættelsestidspunkt 1. april 2015.
  2. at der nedsættes et ansættelsesudvalg.
  3. at tidsplan og personprofil godkendes
  4. at alle udgifter afholdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter i Børne- og Velfærdsforvaltningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Helle Adelborg, Karl Erik Høholt Jensen og Niels Ulsing blev udpeget til Langhøjskolens ansættelsesudvalg.

Helle Adelborg, Niels Ulsing og Mogens Leo Hansen udpeget  til Risbjergskolens ansættelsesudvalg.

Godkendt med den ændring, at der udpeges yderligere en medarbejderrepræsentant fra pædagogerne.

Ad 3. – 4. Godkendt.

Sagsfremstilling

Skoleleder for Langhøjskolen Marianne Blum har meddelt, at hun opsiger sin stilling som skoleleder, da hun har fundet et andet job. Skoleleder for Risbjergskolen Søren Tarp har ligeledes meddelt, at han ønsker at gå på pension. Søren Tarp bliver i stillingen, indtil der er fundet en efterfølger.

Forvaltningen anbefaler, at rekrutteringsprocessen for begge stillinger opstartes hurtigst muligt.

Kommunalbestyrelsen har den 24 september 2013 vedtaget følgende procedure ved ansætte af skoleledere.

Jf. beslutningen i Kommunalbestyrelsen sammensættes ansættelsesudvalgene således, når der skal ansættes skoleledere:

  • Skolebestyrelsen udpeger 1-2 repræsentanter som skal indgå i ansættelsesudvalget.
  • Relevant MED-udvalg udpeger 1-2 medarbejderrepræsentanter som skal indgå i ansættelsesudvalget. Medarbejderrepræsentanterne bør have en relevant relation til stillingen som skoleleder.
  • Ledelsen på skolen udpeger 1 ledelsesrepræsentant som skal indgå i ansættelsesudvalget.
  • Forvaltningen udpeger 1 ledelsesrepræsentant der skal være samarbejdspartner med den kommende skoleleder.
  • Skolechefen samt yderligere en forvaltningsrepræsentant fra forvaltningsområdet indgår i ansættelsesudvalget.
  • Økonomiudvalget udpeger 3 repræsentanter som skal indgå i ansættelsesudvalget.
  • Skolebestyrelsen afgiver, på baggrund af ansættelsesudvalgets indstilling til Økonomiudvalget, en udtalelse hertil i henhold til Folkeskolelovens §§ 40, stk. 6 og 44, stk. 7.

Som følge af den vedtagne procedure har forvaltningen udarbejdet to tidsplaner og personprofiler.

Stillingsopslagene vil udover elektroniske medier – kommunens grundpakke samt jobindex blive annonceret i Folkeskolen. 

Økonomiske konsekvenser

Alle udgifter i forbindelse med rekrutteringsprocessen afholdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter i Børne- og Velfærdsforvaltningen.

Personalemæssige konsekvenser

Stillingen som skoleleder kan efter Overenskomst for ledere m.fl. 2011 besættes med følgende ansættelsesformer:

•                Tjenestemandsansættelse (såfremt ansøgeren er tjenestemand i den lukkede gruppe har pågældende krav på at fortsætte i denne ansættelsesform, øvrige kan ansættes som kommunal tjenestemand)

•        Åremålsansættelse

•        Kontraktansættelse eller

•        Overenskomstansættelse

Det skal bemærkes, at ansættelse på overenskomstvilkår forudsætter forudgående forhandling med Lærernes Centralorganisation. Aftalen skal være forhandlet inden ansættelsen af den nye skoleleder.

Bilag

  1. Profil skoleleder Risbjergskolen (pdf)
  2. Profil skoleleder Langhøjskolen (pdf)
  3. Procesplan skoleleder Risbjergskolen (pdf)
  4. Procesplan skoleleder Langhøjskolen (pdf)

27. Ændring af feriekoloniernes hold og besøgsperioder

Beslutningstema

Grundet ændret efterspørgsel foreslås det, at der oprettes 4 årlige sommerkolonier i Vig, og at perioderne ændres. Det foreslås samtidig, at perioderne for sommerkolonierne i Skødshoved og Svejbæk ændres.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ny model for sommerkolonierne og perioder gældende fra 2015
  2. at godkende de dertilhørende nye takster og honorarer

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Gruppe O stillede ændringsforslag om at deltagerbetalingen for de korte ture justeres til 560 kr.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Ad. 1 Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Ad 1. Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt, idet Økonomiudvalget imødeser kriterier for optagelse på ferieture.

Ad 2. Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling med stillede ændringsforslag anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune arrangerer hvert år sommerkoloni for kommunens skolebørn (2.-8. klassetrin) på de tre HvidovreKolonier Vig, Skødshoved og Svejbæk.

I over 20 år har sommerkolonierne bestået af ni årlige hold af faste perioder på ni dage. Skolebørnene ansøger enkeltvis om en plads, og holdene sammensættes på tværs af kommunens skoler.

I løbet af de senere år har brugen af og efterspørgslen på kolonierne dog ændret sig, hvilket har betydet, at forvaltningen har givet afslag til mange koloniansøgere. Dette skyldes bl.a. salget af den tidligere koloni Marianelund, som har medført, at kolonien i Vig får flere ansøgninger end tidligere, da det nu er den eneste tilgængelige koloni for de mindre klassetrin.

Vig

Der er de sidste to år givet afslag til ca. 100 børn om plads på Vig; størstedelen til børn fra 2. klassetrin. I september holdt Kultur- og Fritidsafdelingen møde med kolonirepræsentanterne fra de enkelte skoler for at diskutere, hvordan der kunne skabes mere plads på kolonierne.

Kolonirepræsentanterne har herefter foreslået, at der på Vig fremover oprettes fire hold i stedet for tre: to hold i de første uger af sommerferien med en besøgsperiode på fem dage forbeholdt 2. og 3. klassetrin (mandag - fredag), og efterfølgende to hold med en besøgsperiode på ni dage forbeholdt 3. og 4. klassetrin (lørdag - søndag).

Der er plads til 40 børn på kolonien i Vig. Ved oprettelsen af et ekstra hold vil det således være muligt at optage 160 børn om året i stedet for 120.

Ved oprettelsen af kortere hold imødekommes samtidig et ønske fra flere forældre om kortere koloniperioder, da mange børn fra de mindre klassetrin lider af hjemve og derfor bliver hentet før tid.

Skødshoved og Svejbæk

Der er ligeledes rift om pladserne på kolonierne Skødshoved og Svejbæk, og det er en kompliceret opgave at fordele pladserne. Samtidig opleves det ofte, at særligt delebørn afleveres senere eller hentes før tid. Kolonirepræsentanterne har derfor foreslået at omlægge den ni dage lange besøgsperiode fra mandag-tirsdag til lørdag-søndag. Hermed vil perioden holde sig inde for en enkelt hverdagsuge, hvilket vil tilgodese delebørn og familiers tilrettelæggelse af ferier.

Det har de seneste år desuden vist sig vanskeligt at rekruttere ledere til kolonierne, og det ligeledes kolonirepræsentanternes forventning, at en omlægning af besøgsperioderne - så disse kun strækker sig over en enkelt hverdagsuge - vil kunne tiltrække flere ledere.

Prisforslag

Deltagerbetaling, 5 dage

558 kr.

Lederhonorar, 5 dage

3055 kr.

Rådighedsbeløb til børnene

200 kr. pr. barn

Deltagerbetaling, 9 dage

1.005 kr. (uændret)

Lederhonorar, 9 dage

5.500 kr. (uændret)

Rådighedsbeløb til børnene

300 kr. pr. barn (uændret)

Retsgrundlag

Der er ingen retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

De nuværende takster er godkendt i forbindelse med budgettet for 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ændringen vil indebære en merudgift på ca. 8.510 kr. totalt for de fire sommerkolonier som afholdes på Vig. Merudgiften kan afholdes inden for budgettet.

Beregningen er fortaget ud fra en fuld belægning på 40 børn på alle fire sommerkolonier.

Ændringen af perioden på Svejbæk og Skødshoveds feriekoloni har ingen konsekvenser.

Personalemæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ekstra lønomkostninger, idet weekendtillæggene på Vigs feriekoloni spares væk i den første del af sommerferien.

Til gengæld vil personalet fremover have mulighed for at holde fri i flere weekender, ligesom de vil have mulighed for at afholde ferie i sommerferieperioden.


28. Ændring af spildevandsbetalingsvedtægt

Beslutningstema

Den 17. oktober 2014 trådte en ny bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand i kraft. Som konsekvens heraf skal den gældende betalingsvedtægt bringes i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse. Ved samme lejlighed indføres en ændring om inddrivelse.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ændringer til betalingsvedtægt for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for de foreslåede ændringer af spildevandsbetalingsvedtægten er en nyligt udsendt bekendtgørelse fra Naturstyrelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand, der trådte i kraft den 17. oktober 2014.

I følge bekendtgørelsens § 8, skal kommunalbestyrelsen senest den 31. december 2014 godkende en betalingsvedtægt i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Det er vurderingen fra HOFORs juridiske afdeling, at den nuværende formulering i § 6 i betalingsvedtægten ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen og derfor skal rettes, jf. nedenfor.

Naturstyrelsen har udarbejdet et forslag til tekst i betalingsvedtægterne, der er så rummelig, at fremtidige ændringer i definitioner i bekendtgørelsen kan rummes i betalingsvedtægterne. Det foreslås, at

Naturstyrelsens tekstforslag erstatter den hidtidige tekst.

Hertil kommer, at bilag til betalingsvedtægterne indeholder formler, der ikke er i overensstemmelse med de nye regler for beregning. Det foreslås derfor, at bilaget udgår, således at nye centralt fastsatte regler for beregning ikke kræver nye godkendelser af kommunalbestyrelsen.  I stedet vil oplysninger om beregninger af særbidrag mv. blive vist på HOFORs hjemmeside.

Der foreslås herudover en ændring i formuleringen af spildevandsbetalingsvedtægtens § 12 om betalingsbetingelser, hvor det præciseres, at ”SKAT” er inddrivelsesmyndighed.

Bestyrelsen for HOFOR Spildevand Holding A/S har godkendt ændringerne på sit møde den 13. november.

Ændringerne i spildevandsbetalingsvedtægten er beskrevet nedenfor. Den fulde betalingsvedtægt med markering af de foreslåede ændringer er vedlagt som bilag.

Ændringer i § 6 Særbidrag

Ny tekst

Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg.

Spildevandsforsyningsselskabet skal opkræve særbidraget i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand.

Erstatter gældende tekst

Der betales særbidrag, når der tilledes Spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt Husspildevand, og når tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af Selskabets Spildevandsanlæg.

Særbidraget påhviler grundens ejer.

Fastlæggelsen af de bidragspligtige koncentrationer sker på baggrund af en repræsentativ dokumentation f.eks. i form af prøvetagning af ejendommens Spildevand.

Alle omkostninger til udtagning og undersøgelser af spildevandsprøver afholdes af den pågældende virksomhed.

Selskabet har til enhver tid adgang til at udtage spildevandsprøver på de pågældende ejendomme, der i øvrigt er pligtige at give Selskabet de oplysninger, som måtte være nødvendige for bidragsberegningen.

Særbidraget består af henholdsvis en stofafhængig og en administrationsafhængig del.

Det administrationsafhængige særbidrag opkræves til dækning af Selskabets omkostninger i forbindelse med særbidragsordningens administration. Administrationsbidraget fastsættes på grundlag af Selskabets gennemsnitlige udgifter til sagsbehandling.

De til det stofafhængige særbidrag knyttede enhedspriser og administrationsbidraget fastsættes af Selskabet én gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår på grundlag af Selskabets budget.

Særbidraget opgøres årligt. Der udfærdiges en halvårlig a conto-opkrævning.

Se bilag for nærmere opkrævning af særbidraget.

Ændringer i § 12 Betalingsforhold

Ny tekst

Inddrivelse efter rykkere og varsel sker ved SKAT, som er restanceinddrivelsesmyndighed jf. § 1, stk. 1 og 2 i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Erstatter gældende tekst

Desuden varsles om, at sagen vil overgå til inkasso, hvis der ikke betales omgående, hvilket vil medføre yderligere omkostninger for ejeren.

Forvaltningen kan anbefale de foreslåede ændringer.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for beslutningen er

bekendtgørelse nr. 1120 af 15. oktober 2014 om særbidrag for særligt forurenet spildevand,

lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog den 17. december 2013 spildevandsbetalingsvedtægten for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S 2014.

Vedtægten var resultatet af et samarbejde mellem kommunerne, der havde til formål at harmonisere net-selskabernes betalingsvedtægter.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Forslag til spildevandsbetalingsvedtægt HOFOR Spildevand Hvidovre A/S 2015 med ændringer (pdf)

29. Kultur- og fritidspolitik

Beslutningstema

På baggrund af de nedsatte arbejdsgruppers tilbagemelding er der udarbejdet et 1. oplæg til ny kultur- og fritidspolitik for Hvidovre Kommune.

Kultur- og fritidsudvalget skal drøfte oplægget samt godkende, at oplægget sendes til høring.

Indstilling

KTMA indstiller til KF at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte oplæg til ny kultur- og fritidspolitik
  2. at godkende at oplæg til ny kultur- og fritidspolitik sendes i høring

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-12-2014

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der har gennem det sidste halve års tid været arbejdet på at skrive en ny kultur- og fritidspolitik. Til arbejdet har der været nedsat en administrativ styregruppe samt tre arbejdsgrupper, som hver især har koncentreret sig om et af de tre hovedtemaer: Idræt, det aktive fritidsliv samt kulturoplevelser.

Arbejdsgrupperne præsenterede deres arbejde for kultur- og fritidsudvalgets medlemmer på møde den 16. september 2014. På trods af at arbejdsgrupperne har arbejdet med forskellige temaer viste tilbagemeldingen, at grupperne har tænkt den nye kultur- og fritidspolitik i samme retning.

På baggrund af arbejdsgruppernes oplæg har forvaltningen udarbejdet et oplæg til ny kultur- og fritidspolitik for Hvidovre Kommune.

Oplægget til ny kultur- og fritidspolitik tager udgangspunkt i fire overskrifter.

-Vi vil bruge det vi allerede har – og bruge det bedre og mere

-Vi vil udvikle talenter

-Vi vil udvise mod og gå nye veje

-Understøtte begejstring

Udover de fire overskrifter er begreberne folkeoplysning og det aktive medborgerskab gennemgående i den nye kultur- og fritidspolitik. Baggrunden for dette har været at skrive folkeoplysningspolitikken ind i den nye kultur- og fritidspolitik.

I arbejdet med den nye kultur- og fritidspolitik er der taget udgangspunkt i Hvidovre Kommunes vision, hvor det fremhæves at Hvidovre skal være ’Børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv.

Høring:

Oplægget vil blive sendt til høring i Idrætsråd, aftenskoleråd, Samrådet, Folkeoplysningsudvalget, Musikråd, Kulturråd, Handicapråd, Integrationsråd, Ældreråd, Ungdomsrådet, Kunstrådet, Teater Vestvoldens bestyrelse, Musikskolens bestyrelse, brugerråd på stadions, idrætscentre og biblioteker, kommunens kulturinstitutioner og idrætscentre, øvrige forvaltninger samt på kommunens hjemmeside.

Der vil være frist for indlevering af høringssvar mandag den 12. januar 2015.

Kultur- og fritidsafdelingen vil på baggrund af de indkomne høringssvar udarbejde en 2. udgave af kultur- og fritidspolitikken. Denne vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget den 3. februar 2015.

Det forventes at Kommunalbestyrelsen kan godkende den endelige udgave af politikken på deres møde den 24. marts 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Bilag

  1. Kultur- og Fritidspolitik 2014-2018 - første udgave (pdf)

30. Tilgængelighedspuljen 2014, bygninger

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget anmodes om at frigive anvendte og disponerede midler for 2014, afholdt via projekt nr. 0206, Tilgængelighedspuljen 2014, bygninger og godkende at restbeløbet på 400.000 kr. overføres til 2015 som del af finansiering af ny projekt til ny handicapvenlig indgang til Hovedbiblioteket i 2015.

Indstilling

Kultur-, Teknik, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget at over for Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse

  1. at frigive i alt 100.000 kr. til nedenstående disponeringer / afholdte udgifter under projekt nr. 0206, Tilgængelighedspuljen, fordelt således: 70.000 kr. til en lift til kørestole på Strandmarkens Fritidscenter;  20.000 kr. til gelænder/håndliste ved trappe til Medborgerhusets hovedindgang; 10.000 kr. til projekt nr. 0193 Enghøjhuset, Udskiftning til handicapvenlige riste ved adgangsdøre,
  2. at godkende at restbeløbet på 400.000 kr. overføres til 2015 som del af finansiering af ny projekt til ny handicapvenlig indgang til Hovedbiblioteket i 2015

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

Ad 1. - 2. Anbefales godkendt.

René Langhorn var ikke til stede.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med tilgængelighedspuljen er at sikre midler til, at der løbende kan arbejdes med tilgængelighedsforbedringer i kommunen, så handicappede kan deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre. Der er to projekter med dette formål, et der retter sig mod forbedring af udvendige færdselsvilkår og et der retter sig mod fysisk tilgængelighed i kommunens bygninger. Fra det sidste projekt er der i 2014 foretaget disponeringer/afholdt udgifter.

Der er på projekt nr. 0206, Tilgængelighedspuljen 2014, bygninger, et budget for 2014 på 500.000 kr. Der er disponeret og delvist afholdt følgende midler fra puljen:

70.000 kr. til en lift til kørestole på Strandmarkens Fritidscenter

20.000 kr. til gelænder/håndliste ved trappe til Medborgerhusets hovedindgang

10.000 kr. til projekt nr. 0193 Enghøjhuset, udskiftning til handicapvenlige riste ved adgangsdøre

Det samlede disponerede og afholdte beløb for 2014 er således 100.000 kr.

Restbeløbet på 400.000 kr. foreslås overført til 2015, som del af finansiering af nyt projekt til ny handicapvenlig indgang til Hovedbiblioteket i 2015.

Retsgrundlag

Hvidovre Kommune er forpligtigede på at håndhæve byggelovgivningens tilgængelighedskrav.

Erhvervs- og Byggestyrelsen, har udgivet en vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængeligheds-bestemmelser. Denne vejledning beskriver helt generelt kommunens vigtigste opgaver i forbindelse med håndhævelse af byggelovgivningens tilgængelighedskrav i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Herudover beskriver vejledningen, hvordan kommunen skal byggesagsbehandle ombygningssager efter de nye regler om forbedret tilgængelighed til eksisterende byggeri.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har den 28. januar 2014 givet anlægsbevilling på 500.000 kr. til projekt nr. 0206 Tilgængelighedspuljen, bygninger 2014.

Økonomiske konsekvenser

Der på investeringsoversigten afsat 500.000 kr. i 2014 til projekt nr. 0206 Tilgængelighedspuljen, bygninger 2014.

Der søges om 400.000 kr. overført til 2015 til nyt projekt til ny handicapvenlig indgang til Hovedbiblioteket i 2015.


31. Hvidovre Strandpark. Projekt nr. 0103. Bevillingsansøgning.

Beslutningstema

Teknik- og Miljøudvalget anbefales at godkende anlægsbevilling til den videre udvikling af Hvidovre Strandpark.  

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der til Projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark, gives anlægsbevilling på 500.000 kr., svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

For: Gruppe A og O.

Liste H, Gruppe V og C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsesmødet.

Anbefales godkendt.

René Langhorn var ikke til stede.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

For: Gruppe A, O, F og Ø.

Undlader: Gruppe V og C afventer Kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker, at søge anlægsbevillingen i 2014 til det videre arbejde med Hvidovre Strandpark.

Forvaltningen har været i dialog med Hvidovre Kunstråd, og er i gang med at tilknytte de nødvendige ressourcer som kunster, projekterende rådgiver og landskabsarkitekt til det videre arbejde med Hvidovre Strandpark.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. oktober 2014 i forbindelse med budgetaftalen 2015 – 2018, at Hvidovre Strandpark udvikles i henhold til ”Den store” ideskitse.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. august 2014, at ”Den lille” og ”Den store” ideskitse indgår i budgetforhandlingerne for 2015.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 18. juni 2013 proces- og tidsplan for Hvidovre Strandpark.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten for 2014 er der til projekt nr. 0103, Hvidovre Strandpark, projektering, afsat rådighedsbeløb i år 2014 på 500.000 kr. til realisering af Hvidovre Strandpark.


32. Støjskærm langs Allingvej

Beslutningstema

I et tillæg til anlægsloven for København – Ringstedbanen er der afsat 16 mio. kr. til, at Banedanmark etablerer en tre meter høj støjskærm langs Allingvej mellem Avedøre Havnevej og Ulstrupvej. En sådan støjskærm dæmper desværre kun støjen fra Holbækmotorvejen 2 dB.

Forvaltningen har overfor Vejdirektoratet argumenteret for, at  støjskærmen i samarbejde med Banedanmark burde gøres højere, så også vejtrafikstøjen blev effektivt dæmpet. Vejdirektoratet deler ikke kommunens synspunkter.

Det foreslås derfor, at borgmesteren henvender sig til transportministeren.  

Indstilling

KTMA indstiller til TMU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til borgmesterbrev til transportministeren godkendes

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

Anbefales godkendt.

René Langhorn var ikke til stede.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I et tillæg til anlægsloven for København – Ringstedbanen er der afsat 16 mio. kr. til, at Banedanmark etablerer en tre meter høj støjskærm langs Allingvej mellem Avedøre Havnevej og Ulstrupvej.

Delta har i teknisk notat af 17. februar 2012 om trafikstøj på Vestegnen noteret sig, at denne støjskærm vil tage noget af motorvejsstøjen, men det rækker ikke til at bringe motorvejsstøjen ned under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj (58 dB). 

Vejdirektoratets egen støjkortlægning viser støjniveauer på over 65 dB for flere boliger på strækningen mellem tunnelåbningen og Avedøre Havnevej. Støjskærmen dæmper kun støjen fra Holbækmotorvejen 2 dB. Så der mangler mindst 5 dB støjdæmpning.

Vej- og Parkafdelingen har forsøgt at overbevise Vejdirektoratet om, at man burde samarbejde med Banedanmark om at forhøje støjskærmen for også at dæmpe motorvejsstøjen. Vejdirektoratet har klart tilkendegivet, at man ikke agter at snakke med Banedanmark om at forhøje støjskærmen.

Vej- og Parkafdelingen foreslår derfor, at borgmesteren henvender sig til transportministeren.  

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. Brev til transportministeren om støjskærm langs Allingvej (pdf)
  2. Teknisk Notat, Trafikstøj på Vestegnen, 17. februar 2012 (pdf)

33. Offentlig høring af risikostyringsplan for stormflod

Beslutningstema

Hvidovre Kommune skal vedtage en risikostyringsplan, hvor der skal redegøres for, hvordan kommunen håndterer risiko for oversvømmelse fra havet. Planen bygger på Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning 2014 og medfører, at Hvidovre Kommune i løbet af planperiodens 6 år skal afklare, hvordan den fremtidige kystsikring skal udformes samt udarbejde en beredskabsplan for stormflod.

Indstilling

KTMA indstiller til TMU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at sende vedlagte forslag til Risikostyringsplan for Køge Bugt, Hvidovre i offentlig høring frem til 22. juni 2015 med henblik på senere behandling og vedtagelse i Kommunalbestyrelsen

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I 2007 vedtager EU et oversvømmelsesdirektiv på baggrund af en række store oversvømmelseshændelser langs de større europæiske floder. Direktivet pålægger alle medlemslandene at finde de områder, der er særligt truet ved oversvømmelse og sikre, at der udarbejdes planer for, hvordan risikoen for oversvømmelse håndteres.

I Danmark udpeger Kystdirektoratet 10 områder, hvor det vurderes, at risikoen for skader i forbindelse med oversvømmelse er så stor, at de skal være omfattet af oversvømmelsesdirektivets krav om en risikostyringsplan. Et af de udpegende områder er Køge Bugt, hvor oversvømmelse fra havet – stormflod – vurderes at kunne forårsage større skader. Oversvømmelser fra ekstrem regn er ikke medtaget i den danske implementering af direktivet.

På baggrund af udpegningen udarbejder Kystdirektoratet en kortlægning af faren for oversvømmelse og sammenholder den med de skader, en oversvømmelse vil medføre. Samlet giver det et såkaldt risikokort, der udtrykker de forventede gennemsnitlige, årlige omkostninger grundet oversvømmelse.

På baggrund af denne kortlægning skal de udpegede kommuner udarbejde en plan for, hvordan risikoen skal håndteres.

Planerne skal sendes i offentlig høring i 6 måneder og vedtages endeligt af kommunerne senest 22. oktober 2015, hvorefter Naturstyrelsen samler planerne og sender dem til EU kommissionen.

Kystdirektoratets risikokortlægning viser, at Avedøre Holme med den eksisterende kystsikring er så godt som sikret til stormflodshændelser, der optræder så sjældent som én gang hvert tusinde år.

Kyststrækningen og boligområderne langs Kalveboderne nord for Langhøjparken samt bredden langs Harrestrup Å op til Sønderkær er til gengæld truet ved højvande over 1,6 – 1,7 meter over daglig vande i 2012-niveau. Sammenholdt med prognoser for den kommende stigning af havniveauet på op til 70 – 80 cm de kommende 100 år, betyder det, at oversvømmelser over det kritiske niveau vil ske væsentligt oftere. Allerede i 2050 vil stormflodshændelser, der optræder så ofte som hvert 20. år føre til oversvømmelse af boligkvarterer i Strandmarkskvarteret.

Samlet vurderes skader på grund af stormflod i Hvidovre at løbe op i omkring 400 mil. over de kommende 100 år.

Hvidovre Kommunes Strategi for Klimatilpasning 2014, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25. november 2014, omfatter også oversvømmelser i forbindelse med stormflod. Strategien fastslår at Hvidovre Kommune:

·om muligt vil sikre bolig- og erhvervsområder til en 1000 års hændelse,

·vil udarbejde risikostyringsplan for hvordan kommunen vil håndtere risikoen for oversvømmelse ved stormflod og endelig

·vil indgå samarbejde med København og andre nabokommuner for at afklare, om fælles regionale løsninger mod stormflod kan realiseres

Risikostyringsplanen for perioden 2015 – 2021 indeholder dels en række aktiviteter, der skal afklare, hvordan den fremtidige kystsikring skal udformes, dels at der skal udarbejdes en beredskabsplan for stormflod.

De foreslåede aktiviteter omfatter således:

  • Afklaring af muligheder for en regional løsning i samarbejde med nabokommunerne – herunder
    • Koordineret sikring langs Køge Bugt i samarbejde med ejerkommunerne bag Strandparken I/S
    • Fælles sikring af Københavns Havn og Kalveboderne ved etablering af sluseporte eller lignende ved Avedøre Holme/Vestamager og Københavns Nordhavn/Lynetten
    • Mulige finansieringsmodeller for regional kystsikring omkring København
    • Mulig tidsplan for en regional løsning
  • Afklaring af muligheder for lokal sikring – herunder
    • Behov for retablering af eventuelle svage punkter i sikringen af Avedøre Holme
    • Behov for sikring af spildevandsanlæg og –udløb
    • Behov for sikring af større infrastrukturanlæg
    • Koordinering med andre klimatilpasningsprojekter – bl.a. ved Harrestrup Å og Fæstningskanalen
  • Beredskabsplan for stormflod

En række af udredningsprojekterne forventes gennemført i samarbejde med andre parter.

Forslag til risikostyringsplan for Køge Bugt, Hvidovre er vedlagt som bilag 1. Planen er udarbejdet af COWI i tæt samarbejde med Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og er koordineret med nabokommunerne. På det grundlag vil Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstille til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at sende Forslag til Risikostyringsplan for Køge Bugt, Hvidovre i offentlig høring frem til den 22. juni 2015.

Til supplerende orientering vedlægges som bilag 2 Miljøministeriets nyligt udkomne Analyse af IPPC, delrapport 2 om effekter, klimatilpasning og sårbarhed – med særlig fokus på Danmark.

Rapporten blev bredt omtalt i pressen i slutningen af oktober på grund af den forventede havstigning de kommende 100 år. Rapportens resultater er medtaget i grundlaget for det udarbejdede forslag til risikostyringsplan.

Retsgrundlag

Køge Bugt er udpeget som et af ti danske risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko. Denne udpegning er sket som en del af den danske implementering af Oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF), via lovbekendtgørelse nr. 950 af d. 3. juli 2013 og bekendtgørelse nr. 121 af d. 2. februar 2010 (med senere ændringer).

For disse udpegede risikoområder skal der udarbejdes en risikostyringsplan. De enkelte involverede kommuner skal senest d. 22. december 2014 have udarbejdet et forslag til risikostyringsplan, som skal sendes i høring i 6 måneder og endeligt vedtages i kommunen inden d 22. oktober 2015, hvor den sendes til Miljøministeren.

Politiske beslutninger og aftaler

Styring af risikoen for stormflod er en del af den kommende klimatilpasning i Hvidovre Kommune. Rammerne for Hvidovre Kommunes håndtering af risikoen for stormflod er således behandlet i Strategi for Klimatilpasning 2014, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25. november 2014.

Yderligere er der på budget 2015 og i overslagsåret 2016 afsat midler til en anlægsbevilling på 2 x 400.000 kr. til forundersøgelser vedrørende kystsikring i forlængelse af EU"s oversvømmelsesdirektiv.

Økonomiske konsekvenser

Risikostyringsplanen vil indebære, at Hvidovre Kommune i planperioden skal afklare en række spørgsmål om den fremtidige kystsikring samt stormflodsberedskab.

 I anlægsbudgettet for 2015 og overslagsåret 2016 er der afsat 2 x 400.000 kr. til forundersøgelser vedrørende kystsikring som følge af EU"s oversvømmelsesdirektiv.

Særskilt udspecificeret bevillingsansøgning vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Stormflod kan have voldsomme konsekvenser, der også i Hvidovre i værste fald kan føre til tab af menneskeliv. Risikostyringsplanens formål er at sikre en bevidst håndtering af denne risiko.

Yderligere er der i Risikostyringsplanen opstillet følgende mål relateret til menneskets sundhed:

  • At sikre Spildevandscenter Avedøre mod oversvømmelser, da oversvømmelse kan medføre smitterisiko og forurening
  • At sikre kloakker mod indtrængende havvand, da tilbagestuvning fra havet kan medføre oversvømmelse og dermed smitterisiko samt driftsproblemer på renseanlægget
  • At sikre, at det etablerede redningsberedskab er tilstrækkelig til sikring og evakuering af personer ved oversvømmelse, hvor det valgte niveau for højvandssikring overskrides af en stormflod

Miljømæssige konsekvenser

Oversvømmelse af specielt affaldsdepoter, renseanlæg og anden industrivirksomhed kan medføre spredning af forurenende stoffer og materialer i naturen. Denne risiko skal medtages i den nærmere udredning af, hvordan risiko for stormflod skal håndteres.

Eventuelle anlæg til kystsikring skal samtidig udformes sådan, at de ikke skader eksisterende naturværdier. Der skal blandt andet tages hensyn til, at Kalveboderne er udpeget som Natura2000 område.

Bilag

  1. Forslag til Risikostyringsplan for Køge Bugt, Hvidovre, november 2014 (pdf)
  2. Analyse af IPPC delrapport 2 - Effekter, klimatilpasning og sårbarhed, Naturstyrelsen 2014 (pdf)

34. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Sten Ørskov Larsen spurgte til faste retningslinier i dagsinstitutionerne og dagplejen for børn der kommer til skade.

Mogens Leo Hansen spurgte til indkvartering af flygtninge i Belægningen, herunder om de kan blive flyttet ved efterspørgsel på Belægningen.


35. Jordtip ved Brøndby Havnevej resultat af offentlig licitatation. Bevillingsansøgning.

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 4. Anbefales godkendt.

René Langhorn var ikke til stede.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Ad 1. – 4. Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.


36. Buslinje 132, flere afgange i dagtimerne

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgetvedtagelsen 2014 – 2017 jf. budgetaftale, afsat 1 mio. kr. i 2014 og årene fremover til fremme af mobiliteten for alle aldersgrupper via den kollektive trafikforsyning. 

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet 3. september 2014 at anmode om en beregning af en ny buslinje på Hvidovrevej mellem Friheden S og Hvidovre S i tidsrummet 7-19 i halvtimes drift på hverdage og alternativt med lørdage.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til et konkret forslag til flere afgange i dagtimerne på linje 132.

Indstilling

KTMA indstiller til TMU Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at vælge Forslag A som beskrevet i Movia’s notat af 12. november 2014 ”Udvidelse af linje 132 i Hvidovre Kommune” med idriftsættelse marts 2015.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-12-2014

Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V stiller ændringsforslag om at vælge forslag B og at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at der bevilges 1 mio. kr. til gennemførelse af projektet.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe C, med bemærkning om, at der er et større behov andre steder.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-12-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at der tages kontakt til Brøndby Kommune med henblik på en fælles løsning på busbetjeningen af Gl. Køge Landevej på strækningen mellem Friheden Station og Brøndby Strand Station.

Ændringsforslaget vedtaget.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling med det stillede ændringsforslag om at vælge forslag B, og at der bevilges 1 mio. kr. til gennemførelse af projektet anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet 3. september 2014, at anmode om en beregning af en ny buslinje på Hvidovrevej mellem Frihedens Station og Hvidovre Station i tidsrummet kl. 7-19 i halvtimes drift på hverdage og alternativt med lørdage.

Movia har i notat af 12. november 2014 beskrevet to forslag til flere afgange for buslinje 132 på Hvidovrevej.

Forslag A drejer sig om den ønskede strækning mellem Hvidovre St. og Friheden St. og koster 1,5 mio. kr. om året. Dette forslag kan sættes i drift fra marts 2015 jævnfør bemærkningerne under økonomiske konsekvenser. I 2015 vil der være tale om en udgift på 1.125.000 kr., idet der er tale om en driftsperiode på kun ni måneder.   

Forslag B tager også Hvidovre Enghavevej med og koster 2,7 mio. kr. om året. Dette forslag er der ikke råd til fra marts 2015. Det kan først sættes i drift fra marts 2017 jævnfør bemærkningerne under økonomiske konsekvenser. Det kan således betragtes som en måske kommende udvidelse.

Retsgrundlag

Lov om trafikselskaber, Transportministeriets bekendtgørelse nr. 412 af 11. april 2010 med senere ændringer.

Politiske beslutninger og aftaler

Budgetaftale 2014 – 2017:

Kollektiv trafik

Forslaget vedtaget af alle.

Der har været en række permanente og midlertidige omlægninger af buslinjer i kommunen.

Nogle af disse omlægninger har medført en række gener for kommunens immobile borgere såsom ældre og unge, som har brug for hurtigt og effektivt at kunne transportere sig rundt i kommunen.

Kommunalbestyrelsen er enig om, at der skal afsættes 1 mio. kr. i budgettet i 2014 og årene fremover til fremme af mobiliteten for alle aldersgrupper, via den kollektive trafikforsyning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Forvaltningen anmodes om at arbejde videre med en servicebuslinje på mindre veje, samt en højere frekvens på linje 132, og som alternativ alene i Hvidovre Kommune.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Drøftet.

Udvalget ønsker en beregning af en ny buslinje på Hvidovrevej mellem Friheden S og Hvidovre S i tidsrummet 7-19 i halvtimes drift på hverdage og alternativt med lørdage.

Steen Ørskov Larsen og Kristina E. Young ikke til stede.

Budgetaftale 2015 – 2018:

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti

Busløsning Hvidovrevej

Parterne er enige om, at såfremt den afsatte mio. kr. til yderligere busløsning på Hvidovrevej ikke er tilstrækkelig skal den yderligere finansiering tages fra regionaliseringen af linje 200S.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-11-2014

Udvalget tog økonomirapporteringen om busdriften til efterretning:

Movia har meddelt at der forventes en tilbagebetaling vedrørende regnskab 2013 på 1,5 mio. kr. Herudover forventes at den ved budgetvedtagelsen for 2014, afsatte pulje på 1 mio. kr. til ”Fremme af mobiliteten for alle aldersgrupper”, udskydes til 2015. Herudover forventes ca. ½ mio. kr. mindre vedrørende handicapkørsel og få udgifter til kommunale samarbejder.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budgettet for 2014 – 2017 afsat 1 mio. kr. årligt på driftsbudgettet til fremme af mobilitet for alle aldersgrupper. Ved økonomirapportering pr. 31.8.2014, blev den afsatte mio. i 2014 tilbageført kassebeholdningen.

I henhold til budgetaftalen for 2015 – 2018 er yderligere finansiering mulig via regionaliseringen af linje 200S.

Movia har beregnet, at konsekvensen af forslaget til ny linjefordeling (regionaliseringen af linje 200S) er en mindreudgift på 2,3 mio.kr. for Hvidovre Kommune i 2014-tal. På grund af overgangsordningen af hensyn til de kommuner, der får en merudgift – eksempelvis København, Ballerup, Glostrup og Lyngby - Taarbæk, vil den fulde effekt først slå igennem i 2018. I 2016 vil mindreudgiften være 0,759 mio. kr., i 2017 1,518 mio. kr.

Ændringerne vil blive medtaget i Movia’s budgetforslag for 2016 – 2019, ved budgetbehandlingen i Trafikselskabets bestyrelse.

Løsning A kan finansieres fra marts 2015 som forudsat af Movia.

Derimod kan Løsning B først finansieres fra marts 2017. 

Bilag

  1. Udvidelse af linje 132 lokalt i Hvidovre Kommune (pdf)