Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 20. oktober 2014

Mødefakta

Dato: Mandag den 20. oktober 2014
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Bemærkninger

Økonomiudvalgets møde startede 10 minutter efter Kommunalbestyrelsens ekstraordinære møde. Borgerrådgiver Thomas Tækker deltog under punkt 3.

Indholdsfortegnelse


. 


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Borgmesteren orienterede om følgende:

Skoleleder Søren Tarp, Risbjergskolen ønsker at gå på pension, når en ny skoleleder er tiltrådt.

Forhandlinger med BaneDanmark.

Vindmøller.


3. Vedtægt for Hvidovre Kommunes borgerrådgiver

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen har den 29. april 2014 vedtaget arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen (bilag 1). Funktionen er overordnet reguleret efter lov om kommunernes styrelse og styrelsesvedtægten (bilag 2). Det er forudsat i styrelsesvedtægten, at Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler for borgerrådgiverens virksomhed. Med denne sag fremlægges forslag til ”Vedtægt for Hvidovre Kommunes borgerrådgiver” (bilag 3), som kan erstatte arbejdsgrundlaget, da dette er indarbejdet med diverse uddybninger og præciseringer.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ”Vedtægt for Hvidovre Kommunes borgerrådgiver” med henblik på, at denne træder i kraft straks og samtidig erstatter tidligere vedtaget ”Arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen i Hvidovre Kommune”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ved Kommunalbestyrelsens godkendelse af forslaget til udmøntning af borgerrådgiverfunktionen på mødet den 29. april 2014, pkt. 8, fremgik blandt andet af sagsfremstillingen, at den kommende borgerrådgiver på baggrund af arbejdsgrundlaget skulle udarbejde et mere detaljeret forslag til arbejdsprocesser i tæt dialog og samarbejde med Direktionen og forvaltningernes chefgrupper.


Vedlagte udkast til vedtægt er udtryk for borgerrådgiverens mere detaljerede forslag til arbejdsprocesser.

Vedtægtsudkastet er samtidig også borgerrådgiverens forslag til de nærmere regler for borgerrådgiverens virksomhed, som i henhold til styrelsesvedtægtens ordlyd skal fastsættes af Kommunalbestyrelsen.

Vedtægtsudkastet tager først og fremmest udgangspunkt i de formelle regler i styrelsesloven og styrelsesvedtægten samt det arbejdsgrundlag, som Kommunalbestyrelsen oprindeligt har godkendt.

Vedtægtsudkastet uddyber og præciserer arbejdsgrundlaget på visse punkter, og forslaget til arbejdsprocesser mv. i vedtægtsudkastet er i øvrigt baseret på borgerrådgiverens erfaringer fra dennes tidligere ansættelse i tilsvarende funktioner i andre kommuner.

Som det fremgår af vedtægtsudkastet, så har borgerrådgiveren – ud over opgaver i forhold til vejledning om det kommunale klagesystem og vejvisning i kommunens organisation – en særlig opgave i konkrete klagesager.

Borgerrådgiveren har i denne henseende først og fremmest en mediatorrolle, hvor det handler om at sikre konstruktiv dialog mellem kommunens afdelinger og borgerne. Og særligt i forhold til borgerrådgiverens behandling af klager, så skal dialogen mellem borger og forvaltning være udtømt, før borgerrådgiveren eventuelt iværksætter en nærmere undersøgelse med henblik på at kunne udtale sig om sagen.

Det er endvidere væsentligt at være opmærksom på, at borgerrådgiveren – af hensyn til at kunne udtale sig i konkrete klagesager, når dialogen mellem parterne er udtømt – må værne om uafhængigheden og derfor ikke kan fungere som bisidder eller partsrepræsentant for borgere eller bistå forvaltningen i konkrete sager.

Der henvises til vedtægtsudkastets kapitler 4 og 5 for detaljerne i forhold til kredsen af klageberettigede, borgerrådgiverens muligheder for at undersøge konkrete sager, borgerrådgiverens adgang til oplysninger, borgerrådgiverens bedømmelsesgrundlag samt borgerrådgiverens mulighed for at afvise såkaldt ”udsigtsløse sager”.

Borgerrådgiveren afrapporterer til Kommunalbestyrelsen to gange om året. Den ene afrapportering har form af en årsberetning som vil være offentligt tilgængelig og fremlægges som åbent dagsordenspunkt. Den anden afrapportering er ikke nærmere reguleret, men forventes at være en mere summarisk afrapportering - en slags ”midtvejs-status” på året.

Særligt i forhold til årsberetningen, så følger det af vedtægtsudkastets kapitel 3, at borgerrådgiveren skal redegøre for sin virksomhed samt påpege eventuelle forhold som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling og betjening. Beskrivelsen af sådanne forhold vil blive ledsaget af konkrete anbefalinger fra borgerrådgiveren.

Vedtægtsudkastet er mundtligt gennemgået på møde den 6. oktober 2014 i kommunens tværgående Chefgruppe, hvor alle kommunens afdelingschefer deltager.

Vedtægtsudkastet har efterfølgende været behandlet på Direktionens møde den 7. oktober 2014, hvor borgerrådgiveren bidrog til sagens oplysning ved punktets behandling.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er 65e i lov om kommunernes styrelse og § 18 i kommunens styrelsesvedtægt.

Politiske beslutninger og aftaler

Med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet at ansætte en borgerrådgiver. På Kommunalbestyrelsens møde den 17. december 2013, pkt. 8, godkendtes finansieringen af funktionen. På møde den 29. april 2014, pkt. 8, godkendte Kommunalbestyrelsen dernæst forslaget til udmøntning af borgerrådgiverfunktionen (herunder de overordnede rammer og arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen, rekrutteringsproces og yderligere finansiering fra 2015).

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag til KB den 28-10-2014, Arbejdsgrundlag vedtaget 29. april 2014 (pdf)
  2. Bilag til KB den 28-10-2014, Uddrag af lov om kommunernes styrelse og styrelsesvedtægten (pdf)
  3. Bilag til KB den 28-10-2014, Udkast til vedtægt for Hvidovre Kommunes borgerrådgiver (pdf)

4. Medlemsforslag fra Gruppe O og C vedr. standsning af udbuddet af Sønderkærskolen

Sagsfremstilling

Gruppe O og C vil gerne fremsætte dette medlemsforslag, som ønskes behandlet på næste møde i ØU:

Udbuddet af Sønderkærskolen standses. Der tages kontakt til Hvidovre Privatskole med henblik på at tilbyde privatskolen at leje Sønderkærskolen helt eller delvist, til markedsleje. Resterende lokaler på skolen udlejes til anden side eller benyttes til kommunale formål.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Gruppe O og C trækker forslaget med henblik på, at der på næste Økonomiudvalgsmøde behandles en sag om fremtidig anvendelse af Sønderkærskolen.

Til brug for behandling af sagen udarbejdes et notat over juridiske problemstillinger ved udbud af Sønderkærskolen samt en liste over kommunale udlejningslejemål.


5. Fastlæggelse af mødedage og tidspunkt for økonomiudvalgets møder i 2015

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal fastsætte mødedage og tidspunkt for Økonomiudvalgets møder i 2015.

Økonomiudvalget skal beslutte om udvalget som noget nyt vil afholde to møder om måneden.

Møderne søges planlagt således, at Økonomiudvalgets egne sager behandles på første møde i måneden og fagudvalgenes sager behandles på det andet møde i måneden.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at fastsætte mødedage og tidspunkt for Økonomiudvalgets møder i 2015

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Godkendt med den bemærkning, at der på grund af Påsken kun afholdes et Økonomiudvalgsmøde i april. Mødet afholdes den 20. april 2015.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal fastsætte mødedage og tidspunkt for Økonomiudvalgets møder i 2015.

Det foreslås, at Økonomiudvalgets møder afholdes på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre i Hvidovreværelset.

Det foreslås, at møderne i 2015 skal begynde kl. 17.00 på følgende dage:

12. januar

19. januar

2. februar

16. februar

2. marts

16. marts

7. april

20. april

4. maj

18. maj

1. juni

15. juni

10. august

17. august

24. august (kl. 9.00, 1. behandling budget)

31. august

14. september

21. september (kl. 9.00, 2. behandling budget)

5. oktober

19. oktober

2. november

16. november

30. november

7. december

Retsgrundlag

I henhold til lov om kommunernes styrelse § 20 stk. 1 træffer Økonomiudvalget beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder skal afholdes.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Mødekalender 2015 - Version 3 revideret 25.09.2014 (pdf)

6. Likviditetsopgørelse for 3. kvartal 2014

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen forelægges hvert kvartal en oversigt over udviklingen i kassebeholdningen. Det sker som element i den kortsigtede økonomistyring. Kommunen indberetter efter gældende regler kvartalsvis oversigt om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 365 dage af de daglige saldi på kommunens bankkonti. Det fremkomne gennemsnit må ikke være negativt.

     Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Hvidovre Kommune har ingen problemer med at overholde denne regel, idet den gennemsnitlige kassebeholdning i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 har ligget mellem 404,2 og 431,9 mio. kr. jf. grafisk bilag 1.

Oversigt viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2013 til 30. september 2014.

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning

Den faktiske kassebeholdning udgjorde pr. 30. september 2014 372,9 mio. kr. Som grafen viser, er den faktiske daglige kassebeholdning i årets første måneder og igen efter juli måned, højere end i resten af året. Årsagen hertil er de indbetalte ejendomsskatter i januar og juli.

    Status på portefølje gældplejerapportering (passivside)

Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens aktuelle eksponering, kommunens finansielle strategi og markedsforventninger på rente, med henblik på en optimering af sammensætningen af den langfristede gæld.

    Finansiel strategi- renteeksponering opgjort ved nominel restgæld.

Spænd jf. finanspolitik

Aktuel andel af langfristet gæld

Fast rente DKK

0-70 pct.

49,8 pct.

Variabel rente DKK

0-100 pct.

52,3 pct.

      Renteeksponeringerne er indenfor rammerne af finansielle politik.

Kommunens langfristede gæld udgør pr. 31. september 339.760.106 kr. nominelt, ekskl. støttet ældreboliglån. Se bilag 2.

Kommunekredit forventer ikke markante stigninger i de korte renter de næste 2-3 år. Og de forventer ikke markante stigninger på de lange/faste renter de næste 1-2 år.

    Ydelsesprofil

    Graferne i bilag 3 viser ydelse, afdrag og restgæld på kommunens   

    lån.

    På nuværende tidspunkt anbefaler kommunekredit ikke omlægning af    

    kommunens lån. Med den bestående afdragsprofil og sammensætning

    af lån, vil en stadig større andel af kommunens lån over tid være   

    fastforrentede lån. Det skyldes at et stort variabelt forrentet lån  

    afdrages frem til 2019.

    De længst løbende lån er afdækket med swap til fast rente i

    løbetiden.

Bilag

  1. Likvidbeholdning ØU den 20. oktober '14 (xlsx)
  2. Gældplejerapportering øu okt'14 (xlsx)
  3. Ydelsesprofil øu 20 oktober 2014 (docx)

7. Ansøgning til Juletræstænding 2014

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til ansøgning til profileringskontoen fra Kultur- og Fritidsafdelingen

Indstilling

Økonomi og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at beslutte om der skal bevilliges 29.000 kr. fra profileringspuljen til juletræstænding

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Godkendt, at der bevilges 29.000 kr. fra profileringspuljen.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsafdelingen søger om 29.000 kr. til juletræstænding på Hvidovre Rådhusplads den 30. november 2014 – som er 1. søndag i advent.

Profileringskontoen har tidligere afholdt udgifterne til juletræstænding. Juletræstænding har fra 2015 fået sit eget budget og derfor bliver denne ansøgning den sidste til ØU’s profileringskonto.

Økonomiske konsekvenser

En oversigt over hvordan de ansøgte 29.000 kr. til arrangementet er fordelt på forskellige udgifter kan ses i bilaget.

Status på profileringsbudget 2014

Andel til profilering af arrangementer 150.000 kr.

ØU-godkendt

Aktivitet

Beløb

Restbeløb

Tidspunkt

17/2

Støte til Syriske børn

10.000 kr.

140.000 kr

Februar

17/2

Ekstra is-tid i curlinghallen

30.040 kr.

(oprindeligt 66.000kr.)

 74.000 kr.

Februar

17/3

Kultur- og Fritidsmesse

17.500 kr.

47.500 kr.

Oktober

27/4

Annonce til Politiken – Børnenes- og Familiernes By

26.500 kr

30.000 kr

Maj

19/5

Markedsføring af Aeronautisk dag.

30.000 kr.

35.960,-

September

Bilag

  1. Juletræstænding 2014 (pdf)

8. Ansøgning låneoptagelse og kommunal garanti Sønderkærgården afd. 2

Beslutningstema

Der skal tages stilling til optagelse af realkreditlån samt kommunal garanti for samme.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende optagelse af realkreditlån på 8.736.000 kr.
  2. at meddele 100 % garanti for realkreditlånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsesmødet. Der indhentes en udtalelse fra Lejerbo om, hvordan det kan være, at arbejdet allerede er sat i gang.

Sagsfremstilling

Lejerbo Hvidovre har ansøgt om godkendelse af optagelse af lån samt kommunal garanti for lånet i forbindelse med planlagt renovering af facade og gavl i afd. 2, Sønderkærgården.

Projektet er godkendt i organisationsbestyrelsen den 29. april 2013 og på afdelingsmøde den 13. november 2013.

Anskaffelsessummen er budgetteret til 8.736.000 kr., som finansieres med et 25 årigt realkreditlån.

Lejestigning til dækning af låneydelsen udgør 19,52 kr. pr. kvm. årligt, svarende til en stigning på 2,52 %.

Låneoptagelsen forudsætter 100 % kommunal garanti. I medfør af almenboligloven kræves garanti for lån, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

Ejendommens værdi beregnes af långiver ud fra en rentabilitetsberegning. På omhandlende ejendom er der tilbagekøbsret, som der skal fradrag for i beregningen. 

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: almenboliglovens § 29.

Garanti for låneoptagelse: almenboliglovens § 127.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. april 2014 projekt vedr. udskiftning af altaner i samme afdeling. Lejerbo har oplyst, at det skyldes en administrativ fejl, at denne renoveringssag er splittet op i to.

Bilag

  1. Budget ll (pdf)
  2. Ansøgning ll (pdf)

9. Ansøgning om låneoptagelse og kommunal garanti - Lejerbo, afdeling Egevolden l

Beslutningstema

Låneoptagelse skal godkendes og der skal tages stilling til kommunal garantistillelse.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

  1. At godkende optagelse af realkreditlån på 37.070.000 kr.
  2. At meddele 7,04 % garanti for realkreditlånet.
  3. At godkende huslejeforhøjelserne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lejerbo Hvidovre har ansøgt om godkendelse af optagelse af lån samt kommunal garanti i forbindelse med planlagt udskiftning af vinduer i afdeling 049, Egevolden l.

Projektet er godkendt i organisationsbestyrelsen den 12. marts 2014 og på afdelingsmøde den 25. marts 2014.

Den samlede anskaffelsessum er budgetteret til 41.570.000 kr., som finansieres med et 30 årigt realkreditlån på 37.070.000 kr. og benyttelse af trækningsret i Landsbyggefonden på 4.500.000 kr.

Lejestigning til dækning af låneydelsen udgør 92 kr. kvm. årligt, svarende til en stigning på 8,37%.

Låneoptagelsen forudsætter 7,04 % kommunalt garanti. I medfør af almenboligloven kræves garanti for lån, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

Ejendommens værdi beregnes af långiver ud fra en rentabilitetsberegning. På omhandlende ejendom er der tilbagekøbsret, som der skal ske fradrag for i beregningen.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: almenboliglovens § 29 (lbk. nr. 1023 af 21/08/13).

Garanti for låneoptagelse: almenboliglovens § 127 (lbk. nr. 1023 af 21/08/13).

Bilag

  1. Lejerbo Hvidovre, afdeling 049-0 - Garantiberegning RD (pdf)
  2. Lejerbo Hvidovre, afdeling 049-0 - Tilbud RD (pdf)
  3. Telefonsamtale 18. juni 2014 (pdf)
  4. Lejerbo Hvidovre, afdeling 049-0 - Kommuneansøgningen (pdf)

10. Ansøgning om godkendelse af huslejestigning og låneoptagelse, Lejerbo afd. Dryadevej

Beslutningstema

Der skal tages stilling til låneoptagelse i forbindelse med kollektiv råderet samt godkendelse af den afledte huslejestigning.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. At godkende Lejerbos ansøgning om godkendelse af optagelse af lån.
  2. At godkende lejestigning på ca. 32 % ved fuld udnyttelse af den kollektive råderet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ved brev af 27. maj 2014 har Lejerbo Hvidovre på vegne af afdeling Dryadevej ansøgt om godkendelse af låneoptagelse og deraf følgende huslejestigning til iværksættelse af individuelle moderniseringer af køkkener og badeværelser (kollektiv råderet).

Afdeling Dryadevej er opført i 1962 og består af 16 rækkehuse.

Beboerne har på et afdelingsmøder den 12. november 2012 og den 21. oktober 2013 besluttet, at moderniseringerne af de enkelte lejemål maksimalt må koste 95.000 kr. for køkkener og 115.000 kr. for badeværelser.

Organisationsbestyrelsen har den 21. oktober 2013 godkendt projektet.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: almenboliglovens § 29, (lbk. nr. 1023 af 21/08/13).

Godkendelse af lejeforhøjelse: almenlejeloven § 10, (lbk. nr. 961 af 11/08/10).

Økonomiske konsekvenser

Finansiering sker ved optagelse af et 15 årigt kontantlån på 915.000 kr. til badeværelsesrenovering og 10 årigt flexlån på 1.454.000 kr. til køkkenrenovering.

Huslejeforhøjelsen efter fuld udnyttelse af den individuelle modernisering beløber sig til 1.717 kr. månedligt, svarende til en stigning på  32 %.

Den aktuelle månedlige husleje for en bolig på 80 kvm. er 5.408 kr. Vælger lejeren at få fornyet badeværelset stiger huslejen med 797 kr. Fornyelse af køkken medfører en huslejeforhøjelse på 920 kr. månedligt. Huslejen kommer således op på 7.125 kr. med fuld råderet.

Bilag

  1. Anlægsbudget badeværelse (pdf)
  2. Anlægsbudget køkken (pdf)
  3. Ansøgning om kommunal godkendelse (pdf)

11. Digitalt valg

Beslutningstema

Det skal besluttes om Avedøre Idrætscenter skal anvendes som valgsted fremover. Det skal endvidere besluttes om der skal anvendes digital valgbog og om antallet af valgsteder skal nedsættes fra 8 til 6, samt om der skal indkaldes administrativt personale til optælling af stemmer.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Avedøre Idrætscenter fremover anvendes som valgsted
  2. at der indføres brug af elektronisk valgbog, og at der i forlængelse heraf indkøbes brevstemmeprotokol, digital valgliste, nødvendigt IT-udstyr og bevilges kursusafgift til nødvendig læring i brugen af systemerne
  3. at der indkaldes ekstra administrativt personale til optælling af stemmer på valgstederne
  4. at drøfte at reducere antallet af valgsteder fra 8 til 6 valgsteder i Hvidovre Kommune
  5. at der indkøbes et antal stemmebokse afhængig af hvilken model der ønskes til det kommende valg
  6. at der gives bevillinger til de i sagen oplyste merudgifter, alt efter hvilken model der godkendes. Beløbene finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Ad 1.-2.: Anbefales godkendt.

Ad 3.: Anbefales godkendt med bemærkning om, at det kun er 1 administrativ medarbejder pr. valgsted.

Ad 4.: Anbefales forkastet.

Ad 5.-6.: Anbefales godkendt.

Der udarbejdes konsekvensberegninger af Økonomiudvalgets anbefalinger inden kommunalbestyrelsesmødet.

Sagsfremstilling

Valgsted på Avedøre Idrætscenter

Kommunalbestyrelsen besluttede 25. februar 2014 pkt. 4 at anvende Avedøre Idrætscenter som valgsted i forbindelse med afholdes af valg til EU parlamentet søndag den 25. maj 2014 i stedet for Avedøre Bibliotek. Det blev samtidigt besluttet, at anvendelsen af valgstedet skulle evalueres med henblik på en vurdering af, om stedet fremover kunne anvendes som valgsted i Hvidovre Kommune. Erfaringerne fra EU-valget viser – med visse ændringer af adgangsforholdene – at stedet er udmærket egnet til at afholde valg. Det er på denne baggrund, at forvaltningen indstiller at Avedøre Idrætscenter fremover anvendes som valgsted.

Indførelse af elektronisk valgbog

På baggrund af erfaringerne med afholdelse af valg til EU-parlamentet søndag den 25. maj 2014 har forvaltningen undersøgt mulighederne for at forbedre forholdene for borgerne, når der afholdes valg. Det er forvaltningernes opfattelse, at det vil være en klar forbedring i forhold til ventetiden for borgerne for at stemme at indføre anvendelsen af en elektronisk valgbog. En lang række kommuner – blandt andet Brøndby, Lejre, Køge, Høje Taastrup og København m.fl. – har allerede indført elektronisk valgbog. Brugen af elektronisk valgbog betyder, at vælgeren langt hurtigere bliver registreret ved valgbordene og kan fortsætte videre med at afgive stemme i stemmeboksene. Det betyder, at den ventetid vælgerne bruger ved køen til registrering i valgbogen afkortes. For at undgå, at der så i stedet opstår lang ventetid foran stemmeboksene, skal der etableres flere stemmebokse, sådan at der ikke opstår ventetid foran boksene. Det er forvaltningens opfattelse, at borgerne ved indførelse af elektronisk valgbog og flere stemmebokse, vil opleve en hurtigere og mere smidig valghandling.

Indkaldelse af administrativt personale på valgaftenen

Erfaringerne fra de seneste to valg viser, at optællingen på valgstederne efter at valget er afholdt tager relativt lang tid – og det betyder, at det samlede valgresultat for Hvidovre Kommune først kan offentliggøres sent på valgaftenen. Det er forvaltningens vurdering, at der kan vindes meget tid ved at indkalde administrativt personale efter valghandlingen er afsluttet til at bistå de tilforordnede med at tælle stemmer på valgstederne. Det anbefales, at der tilknyttes 2 medarbejdere pr. valgsted i tidsrummet fra kl. 20 til optællingerne er slut.

Reduktion af antal valgsteder

For at begrænse omkostningerne ved at afholde digitalt valg er det forvaltningens opfattelse, at det bør overvejes om antallet af valgsteder i Hvidovre Kommune kan nedbringes, sådan at der i stedet for 8 valgsteder er 6 valgsteder – eksempelvis lukkes Avedøre skole og Præstemoseskolen som valgsted.

Vælgerantallet ved 8 distrikter er gennemsnitligt 4586. Ved nedlæggelse af 2 distrikter, vil vælgerantallet i gennemsnitvære 6114. Der vil ske ændringer i distrikterne, hvor det forsøges at lave 6 lige store distrikter vælgertalsmæssigt. Bilag vedlagt

Disse 6 valgsteder er fordelt geografisk i kommunen på en sådan måde, at der stadig vil være relativ kort afstand til de enkelte valgsteder. Da der samtidig er etableret udvidede muligheder for at brevstemme – og det er erfaringen, at der brevstemmes langt mere efter muligheden for at brevstemme er blevet udvidet – så vurderes det, at belastningen på de enkelte valgsteder – hvis antallet reduceres til 6 – ikke vil være for tung i forhold til at afholde en hurtig og smidig valghandling. Der vil være behov for flere stemmebokse, når der indføres digitalt valg. Ifølge Ejendomsafdelingen, der er ansvarlig for opstilling af valgstederne, er de nuværende stemmebokse af en ældre beskaffenhed, og det vil ikke være muligt at flytte stemmebokse fra nedlagte valgsteder. Der vil derfor være et behov for indkøb af nye stemmebokse.

Der vil endvidere være behov for forøgelse af antal valgtilforordnede på de 6 valgsteder, idet der vil være behov for flere personer ved stemmeboksene.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Bibeholdes 8 valgsteder vil der være følgende udgifter:

Engangsudgifter anlæg:

Kursusudgifter

76.578 kr.

Indkøb af Scannere, 3 pr. valgsted og 1 til Rådhuset (brevstemmeafgivning)

48.125 kr.

Nødvendig IT udstyr

63.000 kr.

Total

187.703 kr.

Driftsudgifter ved hvert valg

Digital valgliste licens og driftsafgift

41.000 kr.

Brevstemmeprotokol licens og driftsafgift

31.000 kr.

Overarbejdsbetaling til 4 it-medarbejdere

12.600 kr.

Overarbejdsbetaling til medarbejdere, der kaldes ind for at hjælpe med optælling af stemmer

19.200 kr.

Total

103.800 kr.

Reduceres der fra 8 til 6 valgsteder vil udgifterne være:

Engangsudgifter anlæg:

Kursusudgifter

60.000 kr.

Indkøb af Scannere, 3 pr valgsted og 1 til Rådhuset (brevstemmeafgivning)

37.715 kr.

Nødvendigt IT software

42.000 kr.

Total

139.715 kr.

Driftsudgifter ved hvert valg:

Digital valgliste licens og driftsafgift

41.000 kr.

Brevstemmeprotokol licens og driftsafgift

31.000 kr.

Forøgelse af antal tilforordnede 18 personer

21.240 kr.

Overarbejdsbetaling til 3 it-medarbejdere

9.450 kr.

Overarbejdsbetaling til medarbejdere, der kaldes ind for at hjælpe med optælling af stemmer

14.400 kr.

Besparelse på honorarer til valgtilforordnede, bespisning, og valgsekretær lønninger, rådhusbetjente, skolebetjente på 2 valgsteder

-111.000 kr.

Total

6.090 kr.

It- og digitaliseringsafdelingen vil stille det antalklargjorte bærbare computere til rådighed, som der er behov for. Bibeholdes 8 valgsteder vil det være 25 bærbare computere. Såfremt der vælges 6 valgsteder vil det være 19 computere. De bærbare computere vil efter valget indgå i den almindelige pulje til udlevering/salg til forvaltninger, institutioner mv.

Stemmebokse

Såfremt det besluttes at indføre digitalt valg på de nuværende 8 valgsteder, vil der være behov for indkøb af 24 stemmebokse pris 133.000 kr. Det vil være nødvendigt at  der er et større antal bokse til rådighed, da betjening ved valgbordene vil gå meget stærkt og der vil komme pres på stemmeboksene.

Såfremt der vælges 6 valgsteder, vil der ligeledes skulle indkøbes24 stemmebokse, pris 133.000 kr. De gamle bokse fra nedlagte valgsteder, kan ikke overflyttes.

Personalemæssige konsekvenser

Der vil være behov for kursus fra KMD til betjening af scannere og valglister og brevstemmeprotokol. Der er beregnet 3 deltagere pr. valgsted incl. it medarbejder og 2 deltagere fra Borgerservicecentret.

Et antal it medarbejdere skal opstille nødvendigt it udstyr op inden valget starter og skal være til rådighed under hele valgets åbningstid.


12. Tilsyn på bofællesskaber 2014

Beslutningstema

Socialtilsyn Hovedstaden har ført tilsyn og re-godkendt tre af Hvidovre Kommunes fire bofællesskaber: Bofællesskabet Hvidovregade, Bofællesskabet Lille Friheden og Bofællesskabet Holmelundsvej. Hvidovre Kommune har modtaget en rapport fra tilsynet på hvert af de tre bofællesskaber, som Social- og Sundhedsudvalget her får til orientering. Rapporterne er vedlagt i bilag. Rapporten for Socialtilsynets besøg på Bofællesskabet Gl.Køge Landevej er ikke modtaget i endelig form endnu. Den behandles særskilt senere.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage Socialtilsyn Hovedstadens regodkendelse af Bofællesskabet Hvidovregade, Bofællesskabet Lille Friheden og Bofællesskabet Holmelundsvej til efterretning.
  2. at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Ad 1: Anbefales taget til efterretning.

Ad 2: Handicaprådets høringssvar indgik i sagen behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Fra 2014 er det jævnfør ny lovgivning Socialtilsyn Hovedstaden, der godkender og fører tilsyn med sociale døgntilbud i Region Hovedstadens kommuner, herunder bofællesskaberne i Hvidovre Kommune. Frederiksberg Kommune er hjemkommune for Socialtilsyn Hovedstaden.

Til og med 2011 gennemførte Hvidovre Kommune tilsynene ved et eksternt firma. I 2012 og 2013 gennemførte forvaltningen tilsynene på linje med de tilsyn forvaltningen gennemfører på ældreområdet.

Socialtilsynet har gennemført re-godkendelsebesøg i Bofællesskabet Hvidovregade den 30.april 2014, Bofællesskabet Lille Friheden den 26.maj 2014 og Bofællesskabet Holmelundsvej den 12.juni 2014.

Metode

Ved tilsynene tager Socialtilsyn Hovedstaden, ligesom de øvrige fire socialtilsyn i landet, udgangspunkt i Socialstyrelsens kvalitetsmodel, og vurderer tilbuddenes kvalitet indenfor syv forskellige temaer:

  • Uddannelse og beskæftigelse (beboernes)
  • Selvstændighed og relationer
  • Målgrupper, metoder og resultater
  • Organisation og ledelse
  • Kompetencer
  • Økonomi
  • Fysiske rammer

Socialtilsynet skal re-godkende alle eksisterende tilbud i perioden 1.januar 2014 til 31.december 2015. I Hvidovre Kommunes bofællesskaber er det første tilsyn gennemført som en re-godkendelse af tilbuddene.

Socialtilsynets metode har indbefattet indsamling af materiale eksempelvis om økonomiske og organisatoriske forhold, eksempler på handleplaner, kvalitetsstandard, BDO-rapport og handleplan udarbejdet efter BDO-rapporten, pædagogisk grundlag m.v.  Socialtilsynet har besøgt bofællesskaberne og set nogle boliger og fællesarealer, samt observeret samspillet mellem pædagoger og borgere. Som en del af metoden er der også gennemført interview med leder, og med mellem to og fire pædagoger hvert sted. Der er ligeledes gennemført interview med mellem fire og seks borgere på hvert bofællesskab.

Derudover har også pårørende indgået. På Hvidovregade deltog pårørende i interviewet sammen med beboerne. På Holmelundsvej og Lille Friheden interviewedes pårørende til henholdsvis tre og fire beboere.

Socialtilsynets vurdering

Socialtilsynets afgørelse for de tre bofællesskaber er ”Godkendt”. Der er ikke givet nogen påbud.

Socialtilsynets rapport for hvert enkelt bofællesskab indeholder en samlet bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.

Den samlede vurdering findes forrest i rapporten, sammen med afgørelsen og eventuelle påbud og opmærksomhedspunkter. Efter den samlede vurdering, gennemgår rapporterne hver enkelt af kvalitetsmodellens temaer og angiver en gennemsnitsbedømmelse (af indikatorerne) for hvert tema. Der bedømmes efter en skala der løber fra 1 til 5, hvor 1 angiver ”i meget lav grad opfyldt” og 5 ”i meget høj grad opfyldt”. Ved re-godkendelse er der fokus på alle syv temaer fra kvalitetsmodellen.

Socialtilsynet har samlet bedømmelserne i en grafisk visning som kan ses i det vedlagte bilag ”Diagrammer for Socialtilsynets bedømmelse af bofællesskaberne 2014”. Dette kan af tekniske årsager desværre ikke indgå i nærværende mødeark, hvorfor der henvises til bilaget.

Overordnet set er de tre bofællesskaber bedømt over middel på alle parametre. Der er dog en enkelt undtagelse, nemlig ”Uddannelse og beskæftigelse (hos beboerne)” på Lille Friheden. Det skal bemærkes, at tilsynets score af temaet ”Uddannelse og beskæftigelse” ikke tager hensyn til, om borgeren (på førtidspension) selv har valgt at være uden beskæftigelse for eksempel på grund af fysisk sygdom, hvilket har indflydelse her. Forvaltningen vil fortsat arbejde for at motivere beboerne til at indgå i uddannelse og beskæftigelse.

Det kan også bemærkes, at vedrørende temaet ”Organisation og ledelse”, ses det af det underliggende kriterium 8, at Socialtilsynet finder, ”at lederen har kompetencerne til at håndtere den særlige ledelsesmæssige opgave, der ligger i at få rettet bofællesskaberne op i forhold til de anbefalinger, der er givet fra BDO”

Den samlede vurdering indeholder en række konklusioner og en række opmærksomhedspunkter for hvert bofællesskab. Nogle af disse fremhæves nedenfor.

Socialtilsynets konklusioner

Socialtilsynet konkluderer i sin samlede vurdering i alle tre rapporter blandt andet, at hvert bofællesskab (se formuleringerne i fuld længde i rapporterne):

  • støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til beskæftigelse.
  • Kan forbedre sin indsats ved at opsætte mål for alle borgere i forhold til, hvordan medarbejderne understøtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til beskæftigelse
  • Støtter borgerne i at leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov
  • Arbejder med faglige metoder, som er relevante for borgerne og medvirker til at sikre borgernes trivsel. Og at borgerne tilkendegiver positiv opfattelse både af den støtte, de modtager, og af deres egne muligheder for selvbestemmelse
  • Sikrer borgernes medinddragelse, at der er formelle rammer om dette og at borgerne er bevidste om emnet og ser selvbestemmelsesretten som en selvfølgelighed.
  • Vejleder i sund livsstil, og at borgerne modtager støtte til deres adgang til relevante sundhedsydelser. Samt forebygger i den pædagogiske tilgang både magtanvendelser og overgreb.

Socialtilsynet konkluderer også:

  • at Bostedssystemet pt implementeres og at der er lagt plan for udarbejdelse af og opfølgning på §141 planer, som inden årets udgang vil være udarbejdet for alle borgerne på baggrund af voksenudredningsmetoden
  • at bofællesskaberne har en bæredygtig økonomi med mulighed for fortløbende faglig udvikling
  • at der er sammenhæng mellem kvalitet og takst, og at tilbuddene lever op til kravene om gennemsigtighed i økonomien
  • at der er lagt en konstruktiv plan for retningslinjer for, og håndtering af, beboernes økonomi.
  • At de fysiske rammer virker understøttende for borgernes muligheder for – med den nødvendige hjælp og støtte – at leve et selvstændigt hverdagsliv.
  • At borgerne trives.

Socialtilsynet konkluderer derudover for Lille Friheden, at der savnes en klar bevidsthed hos enkelte medlemmer af personalegruppen om, at verbal magtanvendelse også skal undgås.

Socialtilsynets opmærksomhedspunkter

Socialtilsynet fremhæver blandt andet som opmærksomhedspunkter i rapporterne:

  • At tilbuddene kan forbedre sin indsats ved at opsætte mål for alle borgere i forhold til, hvordan medarbejder understøtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til beskæftigelse.
  • At Socialtilsynet forventer, at alle borgere som planlagt i løbet af 2014 vil få en §141 handleplan indeholdende beskrivelse af indsatsformål og indsatsmål, og at dette yderligere vil medvirke til at sikre borgernes trivsel og udvikling, idet tilbuddet sammen med borgerne vil opsætte konkrete og individuelle mål med baggrund i denne.
  • At Socialtilsynet forventer at indførelsen af Bostedssystemet sammenholdt med tydeligt udmeldte rammer for evalueringer og resultatdokumentation vil bidrage til at styrke og forbedre indsatsen og dermed borgernes mulighed for at opnå de opstillede mål.
  • Socialtilsynet vil ved fremtidige tilsyn have opmærksomhed på at kommunens håndtering af og retningslinjer for beboernes økonomi er faldet på plads som forventet.

Socialtilsynet nævner desuden som opmærksomhedspunkter:

  • Hos Hvidovregade: at tilbuddet kan forbedre sin indsats ved, i samarbejde med borgeren, at opstille mål for borgeren om, hvordan borgeren udvikler sin selvstændighed og sociale kompetencer, og hvordan medarbejderne understøtter dette mål.
  • Hos både Holmelundsvej og Lille Friheden angiver Socialtilsynet desuden, at eventuel fortsat kritik fra pårørende bør omdirigeres fra bofællesskabet til leder, sagsbehandler eller forvaltning til videre behandling.
  • For Lille Friheden gives også opmærksomhedspunktet: at sikre, at samtlige medarbejdere instrueres i til enhver tid at bevare en rolig og anerkendende tiltaleform, som afspejler respekt for borgeren.

Den videre proces

Bofællesskaberne og forvaltningen arbejder sammen videre med særlige opmærksomhedspunkter. Der er også allerede handlet i forhold til nogle af opmærksomhedspunkterne.

Der er blandt andet udarbejdet en klagevejledning, der angiver hvem for eksempel pårørende skal henvende sig til med kritik og klager.

Der fortsættes med mange af de tiltag, der er igangsat siden november 2013 og det ses flere steder undervejs i rapporterne, at Socialtilsynet oplever, at disse tiltag fører området videre i en fortsat kvalificeret retning.

Eksempelvis vurderer Socialtilsynet, at ”der er sket en tydeliggørelse af hvordan sagsbehandlerne, de pædagogiske medarbejdere og borgenes rolle/opgave skal være i forhold til det fremadrettede arbejde med individuelle mål, beskrivelser og opfølgning”. Implementeringen af Bostedssystemet understøtter dette.

Socialtilsynet finder også, at ”Hvidovre Kommunes nyligt vedtagne Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem, med bilaget ”Beskrivelse af bofællesskabsydelser” tydeligt beskriver serviceniveauet for både den fælles og den individuelle støtte.”

Vedrørende den kritik der fra en gruppe pårørende, i en længere periode har været af bofællesskabsområdet, finder Socialtilsynet, at ”kritikken er taget alvorligt, at den er sagligt behandlet, og at der er lagt en relevant og konstruktiv handleplan for forbedring af de af BDO påpegede punkter”.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i 2013 Lov om Socialtilsyn, Lov nr. 608 af 12.juni 2013. Loven fastlægger at  godkendelse af sociale døgntilbud og driftsorienteret tilsyn overgår til fem nye tilsynsenheder, Socialtilsynene.

Formålet med loven er, at ”bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene”.

Lov om Socialtilsyn skal ses i sammenhæng med lov om Social Service og med lov om administration og retssikkerhed på det sociale område.

Politiske beslutninger og aftaler

Forvaltningen blev i 2012-2013 stillet overfor mange forskellige opfattelser af driften i bofællesskaberne og i maj 2013 blev det besluttet at anmode BDO Consulting om udarbejdelse af en rapport med fokus på de kritiske områder af driften og kontakten mellem alle interessenter.

Rapporten fra BDO blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 4.november 2013, sammen med en handleplan udarbejdet af forvaltningen. Et af indsatsområderne i handleplanen var øget tilsyn. Hvidovre Kommune anmodede på den baggrund Socialtilsyn Hovedstaden om at gennemføre tilsyn i kommunens bofællesskaber inden udgangen af juni 2014.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser som følge af indstillingspunktet. Der betales en takst til Socialtilsynet for tilsyn og regodkendelser af bofællesskaberne. Udgiften afholdes inden for udvalgets egen ramme.

Bilag

  1. Tilsynsrapport 2014 - Holmelundsvej (pdf)
  2. Tilsynsrapport 2014 - Lille Friheden (pdf)
  3. Tilsynsrapport 2014 - Hvidovregade (pdf)
  4. Afgørelsesbrev bofællesskabet Hvidovregade - regodkendelse (pdf)
  5. Afgørelsesbrev bofællesskabet Lille Friheden - regodkendelse (pdf)
  6. Afgørelsesbrev bofællesskabet Holmelundsvej - regodkendelse (pdf)
  7. Diagrammer for Socialtilsynets bedømmelse af bofællesskaberne 2014.pdf (pdf)
  8. Handicaprådets høringssvar for tilsyn på bofællesskaberne (pdf)

13. Kvalitetsstandard på stofmisbrugsområdet 2014-2016

Beslutningstema

I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2013 skal Kommunalbestyrelsen fastsætte kvalitetsstandard for kommunens sociale behandling for stofmisbrugere efter §101 i Lov om Social Service.

Standarden skal behandles hvert andet år og blev sidst behandlet 30. oktober 2012.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.At den vedlagte kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i henhold til §101 i Lov om Social Service godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med kvalitetsstandarden er, at gøre kommunens målsætning, tilbud og praksis på området synlig og tilgængelig for borgerne.

Kvalitetsstandarden skal som minimum offentliggøres på kommunens hjemmeside.

I Socialministeriets vejledning nævnes følgende målgrupper for information om tilbud til stofmisbrugere:

·Aktive stofmisbrugere

·Misbrugere, som er eller tidligere har været i behandling

·Pårørende til misbrugere

·Behandlingsinstitutionernes samarbejdspartnere i og udenfor kommunen

·Offentligheden i al almindelighed

Ændringer i forhold til ny standard

Ændringerne i den nye Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter lov om social service § 101, indeholder 3 nye elementer:

1.Krav om beskrivelse af kvalitetsstandard

2.Krav om opfølgning på borgernes behandlingsplan

3.Krav om monitorering af indsatsen, herunder opstilling af måltal.

Desuden er det nyt, at der fremover etableres åben og anonym råd - og vejledning om forbrug / overforbrug af rusmidler hver onsdag ved Hvidovre Kommunens misbrugskonsulenter.

Der er opsat målsætninger og prioriteringer på området.

Forventede kommende lovændringer

Slutteligt bemærkes, at der forventes 3 nye lovændringer, som skitseres kort nedenfor, på stofmisbrugsområdet, som tilføjes kvalitetsstandarden såfremt de vedtages og efterfølgende bringes til fornyet politisk behandling i Hvidovre Kommune.

1.Behandlingsgaranti på lægelig misbrugsbehandling

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fremsætter lovforslag inden udgangen af 2014 om behandlingsgaranti på lægelig misbrugsbehandling. Lovforslaget går ud på, at lægelig misbrugsbehandling jf. § 142 i Sundhedsloven skal være omfattet af behandlingsgaranti. Borgeren skal senest tre dage efter indskrivning ses af en læge. Behandlingsgaranti skal gælde alle former for stofmisbrug inkl. borgere med hash-, kokain- og amfetamin.

2.Behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof- og alkoholafhængighed

Folketinget har pålagt Regeringen inden udgangen af 2014 at fremsætte lovforslag, som indebærer en behandlingsgaranti til børn og unge under 25 år, der er belastede af en opvækst med voksne, der er stof- eller alkoholafhængige. Behandlingsgarantien skal sikre, at børn og unge anonymt og så vidt muligt inden 14 dage, men senest inden 30 dage, efter de har henvendt sig, får den nødvendige rådgivning, støtte og behandling.

3.Anonym ambulant stofmisbrugsbehandling

Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeren fremsætter lovforslag om, at kommunerne skal tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling for borgere, der har et behandlingskrævende stofmisbrug som det primære sociale problem.  Der lægges op til optagelse i anonym, ambulant stofbehandling kan ske ved borgerens henvendelse til et behandlingstilbud eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Anonym, ambulant stofbehandling skal etableres fysisk adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 i Lov om Sociale Service.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2013, som beskriver at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte kvalitetsstandard for kommunens sociale behandling for stofmisbrugere efter §101 i Lov om Social Service.

Politiske beslutninger og aftaler

Standarden har senest været behandlet i kommunalbestyrelsen den 30. oktober 2012.

Økonomiske konsekvenser

De umiddelbare udgifter forventes afholdt inden for den nuværende økonomiske ramme.

Vedrørende kommende lovforslag på området er finansieringen på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Bilag

  1. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere 2014-2016 (pdf)

14. Udbud på hjemmehjælpsområdet

Beslutningstema

Den 1. april 2013 trådte der ny lovgivning i kraft på hjemmehjælpsområdet. Lovgivningen skulle blandt andet gøre det lettere og mere attraktivt for kommunerne at gå i udbud på området. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgets møde den 2. juni 2014, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et udbud af personlig pleje og praktisk hjælp, hvor den kommunale leverandør står uden for udbuddet. Samtidig besluttede udvalget, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et særskilt udbud af tøjvask.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte om kommunen skal gå i udbud med praktisk hjælp og personlig pleje. Afhængig af Kommunalbestyrelsens beslutning i indstillingens punkt 2, kan tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine blive omfattet af et særskilt udbud.
  2. at beslutte om kommunen skal gå i udbud med tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører.
  3. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 06-10-2014

Ad 1: Anbefales godkendt.

Ad 2: Anbefales ikke godkendt.

Ad 3: Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hjemmehjælpsområdet er karakteriseret ved, at kommunen skal tilbyde borgeren frit valg mellem mindst to leverandører.

Hvidovre benytter aktuelt godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet. I godkendelsesmodellen har kommunen pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kommunens kvalitetskrav. Pr. 1. september 2014 er der i Hvidovre Kommune 11 private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje samt den kommunale leverandør af hjemmepleje.

I 2013 trådte der ny lovgivning i kraft på hjemmehjælpsområdet. Lovgivningen skulle blandt andet gøre det lettere for kommunerne at gå i udbud på området. De første erfaringer fra kommuner, der har anvendt den nye lovgivnings muligheder og været i udbud med personlig og praktisk hjælp, tyder på, at lovgivningen i højere grad end tidligere giver kommunerne mulighed for at bruge udbud som redskab til at opnå løsninger på hjemmehjælpsområdet, som tager udgangspunkt i den enkelte kommunes ønsker og særlige vilkår.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 2. juni 2014, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et udbud af personlig pleje og praktisk hjælp, hvor den kommunale leverandør står uden for udbuddet og dermed fortsætter som leverandør efter et udbud. Samtidig besluttede udvalget, at forvaltningen skulle lave en analyse til brug for en beslutning vedr. et særskilt udbud af tøjvask til private leverandører. Den samlede analyse fremgår af bilaget ”Udbud på hjemmehjælpsområdet – en analyse af muligheder og udfordringer”.

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje

Praktisk hjælp omfatter her rengøring, skift af sengetøj/sengelinned, hjælp i forbindelse med bank/posthus, hjælp til indkøbsseddel samt tøjvask. Der er herudover lavet en særskilt analyse af tøjvask. Personlig pleje dækker bl.a. over hjælp til personlig hygiejne, toiletbesøg samt hjælp til at spise og drikke.

Der er visiteret ca. 1.400 borgere pr. måned til praktisk hjælp i Hvidovre Kommune, mens ca. 650 borgere pr. måned er visiteret til personlig pleje. De private leverandører løser opgaven for ca. 30 pct. af disse borgere.

Konsekvenser for borgerne

Flere borgere giver udtryk for, at det er vanskeligt at overskue valget mellem de nuværende 11 private leverandører og den kommunale leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje.

Desuden forventes de kommende år både en stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme og en stigning i antallet af borgere der udskrives fra hospitalet med behov for flere samtidige indsatser f.eks. hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning. Udviklingen stiller i stigende omfang krav til samarbejde mellem leverandører af hjemmehjælp og andre aktører omkring borgeren som f.eks. sygepleje, træning og forebyggelse. Det er forvaltningens forventning, at en reduktion af antallet af leverandører efter et udbud ville styrke mulighederne for udvikling og kvalitet i hjemmehjælpen til gavn for borgerne.

Der vil i forbindelse med et udbud være nogle omkostninger for de borgere, der skal skifte leverandør. De borgere, som skal skifte leverandør, skal således dels bruge tid på at vælge en ny leverandør og dels skulle sige farvel til deres nuværende hjælpere. Omkostningerne kan søges reduceret gennem tilrettelæggelsen af bl.a. information og tidsforløbet i forbindelse med omstillingen.

Konsekvenser for personalet

Med afsæt i erfaringer fra andre kommuner, er det forventningen, at der vil være den samme andel eller flere borgere, som vælger den kommunale hjemmepleje. Det er derfor forventningen, at et udbud enten ikke får betydning for den kommunale hjemmepleje, eller at der bliver behov for flere medarbejderressourcer. Omfanget heraf er forbundet med usikkerhed.

Økonomiske konsekvenser

Analysen viser, at der forventes en samlet årlig besparelse på 0,8 mio. kr. ved et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje. Skønnet er dog forbundet med usikkerhed.

Skulle Kommunalbestyrelsen vælge at gå i udbud med tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører jf. indstillingspunkt 2, så reduceres den forventede besparelse med knap 50.000 kr. Afrundet lander det samlede skøn for et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje stadigvæk på 0,8 mio. kr. 

Udbud af tøjvask

I dag løser den kommunale hjemmepleje og de private leverandører af hjemmehjælp opgaven med tøjvask for hjemmeboende ved brug af enten:

  • borgerens egen vaskemaskine
  • vaskekælder i ejendommen eller møntvaskeri

245 borgere var visiteret til ydelsen tøjvask i egen vaskemaskine i januar 2014. Mens 474 borgere på samme tidspunkt var visiteret til tøjvask i vaskekælder eller møntvaskeri. Omkring 73 pct. af disse borgere er tilknyttet den kommunale hjemmepleje.

Den analyserede model

Forvaltningen har analyseret en model, hvor der er set bort fra borgere med egen vaskemaskine. Det er forudsat, at disse borgere får løst opgaven på samme måde som i dag. Det skyldes bl.a., at erfaringer fra andre kommuner viser, at der ikke er en besparelse ved at lade private vaskeleverandører stå for tøjvasken hos borgere, der har egen vaskemaskine.

Modellen bygger desuden på den forudsætning, at kommunen opkræver en egenbetaling på 106 kr. om måneden for borgere uden egen vaskemaskine. Egenbetalingen svarer til, hvad borgerne ville have haft af udgifter ved vask på fællesvaskeri eller møntvaskeri i form af køb af vaskekort, poletter osv.

Det praktiske kan f.eks. foregå ved, at borgeren uden vaskemaskine får en vaskepose, som leverandøren afhenter i borgerens bolig eller på et aftalt sted f.eks. uden for døren. På vaskeriet sorterer leverandøren tøjet inden vask alt efter hvilken type vask, der er behov for. Leverandøren sørger for, at borgeren får det vaskede tøj retur. Tøjet er lagt sammen, når det kommer retur til borgeren.

Borgere, som har brug for hjælp til at pakke vaskepose og/eller lægge tøjet på plads, får hjælp til dette af hjemmehjælperen.

Konsekvenser for borgerne

Ud fra en gennemsnitsbetragtning betyder egenbetalingen for borgere uden egen vaskemaskine ikke ekstraudgifter for borgeren.

Borgere uden egen vaskemaskine er som udgangspunkt visiteret til tøjvask hver 14. dag. Det betyder i praksis, at der afhentes vasketøj hver 14. dag, svarende til at borgerne i dag får vasket tøj af hjemmehjælpsleverandøren hver 14. dag. Det er muligt gennem kravspecifikationen over for leverandøren at fastlægge, hvornår borgerne skal have det nyvaskede tøj retur. I Københavns Kommune får borgerne f.eks. det vaskede tøj inden for én uge og før såfremt, der gør sig særlige forhold gældende, f.eks. at borgeren er inkontinent og derfor har et stort tøjforbrug. 

Forvaltningen forventer, at et udbud af tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine vil kunne medføre en højere kvalitet i tøjvasken for disse borgere. Det skyldes, at der er en forventning om, at professionelle vaskeleverandører kan levere en højere kvalitet end hjemmehjælpsleverandørerne. Borgerne uden egen vaskemaskine vil formentlig også efter et udbud kunne købe ekstra ydelser som f.eks. rens og rul.

Der vil dog være et tidsforbrug og nogle overvejelser for de borgere, som skal vælge vaskeleverandør. Desuden vil et udbud af tøjvask for borgere uden vaskemaskine også betyde, at der kommer et ansigt mere i hjemmet, medmindre borgeren indgår en aftale med leverandøren om afhentning af vasketøj udenfor døren.

Konsekvenser for personalet

Personalemæssigt vil ca. 8 årsværk i den kommunale hjemmepleje være berørt af et udbud af tøjvask for borgere uden vaskemaskine.

Det er muligt, at der kan opstå et behov for ekstra hænder i den kommunale hjemmepleje ved et samtidigt udbud af praktisk hjælp og personlig pleje. Det er dog forbundet med usikkerhed. Tilsvarende kan der ses på mulighederne for at de berørte medarbejdere kan beskæftiges andet sted i kommunen. Endelig kan det, afhængig af den konkrete situation blive aktuelt, at der kan ske en virksomhedsoverdragelse til de private leverandører.

Hjemmeplejens MED-udvalg har drøftet udbud på hjemmehjælpsområdet (bilag ”Udtalelse fra hjemmeplejens MED-udvalg”).

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen skønner en årlig besparelse i størrelsesorden af 0,5 mio. kr. ved et udbud af tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine. Skønnet er forbundet med usikkerhed.

Den videre proces

Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter at udbyde opgaver på hjemmehjælpsområdet udarbejdes der et beslutningsoplæg vedrørende et udbud. Beslutningsoplægget skal blandt andet danne grundlag for en beslutning om hvilke tildelingskriterier og krav, der skal være i kontrakterne samt hvor mange private leverandører, der skal vælges.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog i april 2013 lovforslag L121 om ændring af lov om social service. Med lovændringen ophæves særreglerne vedrørende kommunernes tilrettelæggelse af frit valg af leverandør for de borgere, der er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83. Reglerne er beskrevet yderligere i tre bekendtgørelser (342-344).

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 2. juni 2014, at:

·forvaltningen skal lave en analyse til brug for en politisk beslutning vedr. udbud af rengøring og personlig pleje til to til tre private leverandører, samtidig med at kommunen bibeholder den kommunale hjemmepleje som leverandør.

·forvaltningen skal lave en analyse til brug for en politisk beslutning vedr. udbud af opgaven med tøjvask til to til tre private leverandører.

I forhold til ovenstående beslutning har forvaltningen i analysen og indstillingen inddraget skift af sengetøj/sengelinned, hjælp i forbindelse med bank/posthus og hjælp til indkøbsseddel, som er en del af den praktiske hjælp. Årsagen er, at det i praksis ville være vanskeligt at have en udbudsmodel for rengøring og en godkendelsesmodel for den øvrige praktiske hjælp.

Økonomiske konsekvenser

Ved et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje skønnes en årlig besparelse på ca. 0,8 mio. kr. Skulle Kommunalbestyrelsen vælge at gå i udbud med tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører jf. indstillingspunkt 2, så reduceres den forventede besparelse med knap 50.000 kr. Afrundet lander det samlede skøn for et udbud af praktisk hjælp og personlig pleje stadigvæk på 0,8 mio. kr. 

Ved et udbud af tøjvask for borgere uden egen vaskemaskine til private vaskeleverandører skønnes en årlig besparelse i størrelsesorden 0,5 mio. kr.

Kommunen kan i udbudsmaterialet sikre sig, at der ikke bliver merudgifter som følge af et udbud.

Personalemæssige konsekvenser

Ved et udbud af tøjvask for borgere uden vaskemaskine vil ca. 8 årsværk blive berørt i den kommunale hjemmepleje.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige sundhedsmæssige konsekvenser.

Bilag

  1. Udtalelse fra hjemmeplejens MED-udvalg.pdf (pdf)
  2. Ældrerådets høringssvar på udbud af hjemmepleje (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar for udbud på hjemmehjælpsområdet (pdf)

15. Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden - projekt nr. 5762

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at der over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at tage de juridiske undersøgelser af sagen til efterretning
  2. at godkende anlægsbevillingen svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014 på 1 mio. kr.
  3. at frigive det afsatte rådighedsbeløb på 1 mio. kr.

Såfremt punkt 2. og 3. ikke godkendes, indstiller Børne- og Velfærdsforvaltningen, at der over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at køkkenet ikke renoveres, hvorfor maden fremover skal leveres udefra.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Sagen udsættes til næste udvalgsmøde. Udvalget beder om at forvaltningen til næste møde undersøger mulighederne for at indgå aftale om en vedligeholdelsesplan.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om at køkkenet i Egevolden lovliggøres for en sum af 150.000 kr. som anført af Ejendomsafdelingen.

For: Gruppe A, O, V og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. - 4. Anbefales forkastet, som følge af det vedtagne ændringsforslag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

I budget 2013 afsatte Kommunalbestyrelsen et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til etablering af et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, således at Børnehuset fremadrettet bliver i stand til at lave mad til både vuggestue og børnehavebørn.

Børnehuset Egevolden er et selvejende dagtilbud, der bor i lejede bygninger. Børnehuset er i en generel dårlig stand og køkkenet er i en så dårlig stand, at fødevaremyndighederne flere gange har påtalt det. Børnehuset forventer, at der i nærmeste fremtid vil komme et påbud om, at køkkenet skal udskiftes, alternativt vil det blive lukket.

Sagen, hvor Kommunalbestyrelsen blev bedt om at træffe beslutning om frigivelse af midlerne, blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen d. 19. marts 2013, hvor Kommunalbestyrelsen besluttede, at sende sagen tilbage til Social- og Sundhedsudvalget. Samtidig blev Børne- og Velfærdsforvaltningen i samarbejde med By - og Teknikforvaltningen bedt om, at gå i forhandling med Boligselskabet Lejerbo om forholdene i Børnehuset, da Kommunalbestyrelsen var af den opfattelse, at Lejerbo økonomisk skulle medvirke til et vedligeholdelsesløft i Børnehuset, hvis Kommunalbestyrelsen skulle bevillige 1 mio. til et nyt køkken.

Det er den selvejende institution Egevolden, som har indgået lejekontrakt med Lejerbo, og derfor dem der har den formelle forhandlingskompetence med Lejerbo.

På den baggrund har der været afholdt møde mellem Børnehusets bestyrelse, Lejerbo og kommunen.

Lejerbo har i drøftelserne tilkendegivet, at de ikke mener de kan eller skal være medfinansierende til et nyt køkken, da det vil påføre de øvrige beboere en ekstraudgift. Lejerbo har ligeledes givet udtryk for, at alt indvendig vedligeholdelse i Børnehuset påfalder lejeren. I forbindelse med drøftelserne har bestyrelsen, bedt kommunen om hjælp til at undersøge lejekontraktens forhold yderligere.

På baggrund af Bestyrelsens anmodning har juridisk afdeling, via et eksternt advokatfirma, fået afdækket, udlejers forpligtigelser til at afholde udgifter til etablering af industrikøkken i Børnehuset.

Resultaterne af undersøgelserne

Advokatfirmaet Horten har haft kontrakterne fra Børnehuset til gennemgang for at vurdere, om udlejer har pligt til at afholde udgifterne til etablering af industrikøkken helt eller delvist. Hortens konklusion er

”Det er vores vurdering, at udlejer med overvejende sandsynlighed ikke er forpligtet til at afholde samtlige udgifter til projektet.

Derimod kan der anføres argumenter for, at udlejer skal afholde nogen af udgifterne til Projektet. Det er dog vores vurdering, at udlejer med overvejende sandsynlighed ikke ønsker at afholde udgifter til Projektet, med mindre at udlejer på anden måde kompenseres for disse udgifter. Hertil kommer, at Hvidovre Kommune ønsker Projektet gennemført inden for en kort tidshorisont, hvilket forhandlingsmæssigt langt fra er en fordel.”

På baggrund af advokatundersøgelsen vurderer Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Boligselskabet ikke er forpligtet til at afholde udgifter til en forbedring af Børnehuset fysiske stand, herunder et nyt køkken.

Det betyder, at det alene påhviler Hvidovre Kommune at forbedre den fysiske stand, da Børnehusets bestyrelse ikke har egne midler til gennemgribende vedligeholdelse.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at frigive midler til et køkken i Børnehuset vil det betyde, at alle børn fremadrettet vil kunne få mad. Samtidig investeres 1 mio.kr i en meget nedslidt bygning, som Hvidovre kommune ikke ejer.

Renoveringen af køkkenet, skal ligeledes ses i sammenhæng med opførelsen af den nye institution på Cirkusgrunden, som med sin placering, sandsynligvis vil trække pladser fra en nedslidt institution som Egevolden.

En alternativ beslutning er, at køkkenet ikke renoveres. Den beslutning indebærer, at det eksisterende køkken må lukke, og der derfor ikke længere kan produceres mad i til Børnehusets vuggestuebørn. Maden skal derfor produceres et andet sted, eksempelvis kan der indgås aftale med Hvidovre Centralkøkken om levering.

Børnehusets børnehaveafdeling har et køkken, der er godkendt til at fungere som et modtagekøkken. Det er tvivlsomt om fødevaremyndighederne vil godkende det nuværende køkken i vuggestueafdelingen som et modtagekøkken.

Supplerende sagsfresmtilling

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Sagen ”Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden” blev på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. september 2014 udsat til udvalgets møde den 9. oktober 2014.

Børne- og Undervisningsudvalget bad Børne- og Velfærdsforvaltningen om endnu engang at undersøge mulighederne for at indgå en aftale om en vedligeholdelsesplan for Lejerbo.

Forløb siden sidste udvalgsbehandling

Børne- og Velfærdsforvaltningen sender den 8. september 2014 et brev til Lejerbo, hvor kommunen tilbyder at investere i et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, såfremt Lejerbo er indstillet på at indgå en aftale om at medfinansiere et generelt løft af bygningerne (vedlagt som bilag ”Opfordring til Lejerbo om medfinansieringsaftale på vedligeholdelsesplan”).

Lejerbo svarer i en kort mail af 9. september 2014, at der er afsat 15.000 kr. til udendørsrenovering (vedlagt som bilag ”Mail fra Lejerbo til Hvidovre Kommune vedr. Egevoldens køkken”). Der svares ikke på Hvidovre Kommunes specifikke forespørgsel vedrørende en eventuel medfinansieringsaftale.

Bestyrelsesformand og leder i Børnehuset Egevolden sender den 15. september 2014 et brev til Hvidovre Kommune, Lejerbo og Frie Børnehaver og Fritidshjem, hvor de appellerer til, at der findes en løsning, da en nedslidt bygning uden et passende tilbud om madlavning i eget hus, ikke er en ønskværdig løsning (vedlagt som bilag ”Debatoplæg og opråb vedr. udebleven etablering af produktionskøkken i Børnehuset Egevolden”).

Som svar på Børnehuset Egevoldens brev skriver Lejerbo den 15. september 2014 en svarmail til alle (vedlagt som bilag ”Mail fra Lejerbo som svar på Egevoldens brev”).

Formand for Børne- og Undervisningsudvalget Kenneth F. Christensen svarer Egevolden i et brev den 16. september 2014 (vedlagt som bilag ”Svarbrev til Egevolden fra fmd. for BUV”).

Børne- og Velfærdsforvaltningens undersøgelser efter udvalgsmødet d. 04-09 -2012

Ifølge lejekontrakten er det den selvejende institution, Børnehuset Egevolden, der har den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse. Alle selvejende institutioner får hvert år en særskilt budgettildeling til indvendig vedligeholdelse, der hvert år pristalsreguleres. I år er Børnehuset Egevolden blevet tildelt 64.700 kr. Hvordan vedligeholdelsesbudgettet anvendes, har Hvidovre Kommune ingen indflydelse på, ligesom Børnehuset Egevolden heller ikke har pligt til at oplyse, hvordan midlerne konkret er forbrugt.

Børnehuset Egevolden kom ud af regnskab 2012 med et overskud på 267.000 kr., som blev overført til dette års budget.

Lejeforholdet mellem Lejerbo og den selvejende institution, Børnehuset Egevolden, er uvedkommende for Hvidovre Kommune. Denne juridiske vurdering er bekræftet af KL, som er enig i, at kommuner ikke bliver ansvarlige i forbindelse med lejeforhold, som kommunen ikke er del i, med mindre kommunen har påtaget sig en særlig forpligtelse.

Driftsoverenskomsten mellem Hvidovre Kommune og Børnehuset Egevolden er i den forbindelse nærlæst og det fremgår intet sted, at Hvidovre Kommune skulle være part eller på anden måde have forpligtet sig i lejeforholdet mellem Lejerbo og den selvejende institution. Det er således en sag mellem den selvejende institution og Lejerbo at få renoveret et nedslidt 40 år gammelt køkken.

Ejendomsafdelingen har siden sidste udvalgsmøde været på besøg i Børnehuset Egevolden for at give et overslag på, hvor meget det eventuelt vil koste at renovere vuggestuekøkkenet. Med forbehold og uden at have set påbuddene fra Arbejdstilsynet, er det Ejendomsafdelingens umiddelbare vurdering, at det vil koste omkring 150.000 kr. at opjustere det nuværende køkken, så der fortsat kan produceres mad til vuggestuebørnene

Børne- og Velfærdsforvaltningens vurdering.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra Lejerbo, vurderer Børne- og Velfærdsforvaltningen at Lejerbo ikke ønsker at indgå i en aftale om et generelt løft af Børnehuset Egevolden.

Hvis Hvidovre Kommune investerer 1 mio. kr. i et nyt køkken, vil det kun være køkkenet, der lever op til et nutidigt dagtilbud, det resterende dagtilbud vil stadig være i meget dårlig stand.

Hvidovre Kommune har gennem årene tildelt Børnehuset midler til indvendig vedligeholdelse, svarende til de midler, der tildeles andre selvejende institutioner og kommunens egne institutioner. Børne- og Velfærdsforvaltningen vurderer, at Børnehuset Egevolden har haft midler til at lovliggøre køkkenet.

Investering i et nyt industrikøkken skal ligeledes ses i sammenhæng med opførelsen af det nye dagtilbud på Cirkusgrunden, som med sin placering, sandsynligvis vil trække pladser fra en nedslidt institution som Egevolden.

Hvidovre Kommune har en forpligtelse til at kunne tilbyde et frokostmåltid til alle kommunens 0-6 årige børn i dagtilbud, såfremt forældrene ønsker det. Kommunen kan tilbyde at levere mad fra Hvidovre Centralkøkken. Som selvejende institution har Børnehuset Egevolden mulighed for at vælge en anden ekstern leverandør.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget beslutter at frigive midler til et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, betyder det, at børnefamilier i Børnehuset Egevolden får tilbudt samme serviceniveau i forhold til valg af madordning som andre børnefamilier i Hvidovre Kommune. madordning.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget beslutter ikke at frigive midler til et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, betyder det, at børnehusets vuggestueafdeling vil være den eneste vuggestueafdeling i Hvidovre Kommune der ikke selv producerer mad.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2014 er der til projekt 5762, Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden, afsat rådighedsbeløb på 1 mio. kr.

Bilag

  1. Juridisk vurdering af indsætning af køkkener i Egevolden (pdf)
  2. Opfordring til Lejerbo om medfinansieringsaftale på vedligeholdelsesplan (pdf)
  3. Mail fra Lejerbo til Hvidovre Kommune vedr. Egevoldens køkken (pdf)
  4. Debatoplæg og opråb vedr. produktionskøkken (pdf)
  5. Mail fra Lejerbo til Egevolden som svar på brev (pdf)
  6. Svarbrev til Egevolden fra fmd. for BUV (pdf)

16. Puljemidler til Fleksjobambassadører

Beslutningstema

Som led i aftale om Finansloven for 2013 er det aftalt, at der i perioden 2013-2015 afsættes en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af fleksjobambassadører i alle landets jobcentre.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der i 2014 gives henholdsvis en indtægts- og en udgiftsbevilling til Hvidovre Kommunes andel af midler fra puljen ”Fleksjobambassadører i kommunerne” på 1.500.000 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Som led i aftale om Finansloven for 2013 er det aftalt, at der i perioden 2013-2015 afsættes en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af fleksjobambassadører i alle landets jobcentre.

Tilskuddet kan udelukkende anvendes til aflønning af fleksjobambassadører. Fleksjobambassadørerne skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobvisiterede personer. Ambassadørerne skal via opsøgende og oplysende arbejde overfor virksomhederne bidrage til, at også personer, der kun kan få arbejde få timer om ugen får ansættelse og fastholdes i fleksjob. Fleksjobambassadørerne ansættes til at løse opgaver, der ligger ud over den normale opgaveløsning i jobcentrene.

Tilskuddet i 2014 til Hvidovre Kommune er på 1.500.000 kr.

Retsgrundlag

Finanslov 2013

Økonomiske konsekvenser

Der afsættes en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på 1.500.000 kr. i 2014 og vil dermed være udgiftsneutral for kommunen.


17. Puljemidler til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats

Beslutningstema

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)) har oprettet en pulje til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats.

Indstilling

KTMA indstiller til ØU at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der i 2014 gives henholdsvis en indtægts- og en udgiftsbevilling til Hvidovre Kommunes andel af midler fra pulje til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats til projektet: ”Fælles mentor på tværs af lovgivningen og Bedre tilbudsmulighed til borgere med dobbelt diagnose” på 800.000 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), det tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), har oprettet en pulje til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats. Formålet med puljen er at understøtte tværfaglig aktivitet for personer i ressourceforløb. Der ydes støtte til udvikling af en tværfaglig indsats og til processtøtte.

Projektperioden er den 15. december 2013 - 31. december 2014.

Tilskuddet i 2014 til Hvidovre Kommune er på 800.000 kr.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse BEK nr. 1173 af 08/10/2013

Økonomiske konsekvenser

Der afsættes en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på 800.000 kr. i 2014 og vil dermed være udgiftsneutral for kommunen.


18. ABA midler fra skoler overførsel til Avedøre Idrætscenter og Frihedens Idrætscenter

Beslutningstema

Dette er en anmodning om overførsel af ABA-midler fra skolerne til etablering af ABA anlæg og centralstyring på 3 gymnastiksale på Avedøre Idrætscenter (AIC) samt udbygning af ABA-anlæg i svømmehal i Frihedens Idrætscenter (FIC).

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller over for Teknik- og miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende projektændringerne på projekt nr. 0218/02 Avedøre Idrætscenter, udskiftning af facader og renovering af tag
  2. at overføre anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 450.000 kr. fra projekt nr. 3395 Brandalarmering på skolerne, ABA-anlæg, til projekt nr. 0218/02 Avedøre Idrætscenter, udskiftning af facader og renovering af tag
  3. at godkende udvidet anvendelse af svømmehal i FIC til arrangementer op til 400 personer, og herunder en udbygning af ABA-anlæg
  4. at overføre anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 450.000 kr. fra projekt nr. 3395 Brandalarmering på skolerne, ABA-anlæg, til en udbygning af ABA-anlæg i svømmehal i FIC

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunes forsikringsstrategi lægger op til en forebyggende indsats på kommunens bygninger. Installering af automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) på skolerne er et eksempel på en sådan forebyggende brandskadeindsats. ABA-anlæg kan sikre hurtig opdagelse og dermed hurtig responstid og slukningsindsats. Forsikringspræmien til bygningsbrand reduceres betragteligt, når der installeres ABA-anlæg. Den forventede tilbagebetalingstid er beregnet til at være lidt over 4 år.

Projekt nr.  3395 Brandalarmering til skolernes ABA-anlæg, er gennemført, og der forventes en tilbageførsel på 900.000 kr. af budgetrammen på 9.400.000 kr.

KTMA anmoder om en overførsel fra projekt nr. 3395 på i alt 900.000 kr. til dækning af de to følgende projekter:


ABA anlæg og centralstyring på 3 gymnastiksale på AIC

Projekt nr. 0218/02 omfatter udskiftning af facader og renovering af tag på Avedøre Idrætscenters (AIC) tre gymnastiksale. Projektet er under projektering i efteråret 2014, og byggearbejderne er planlagt igangsat til april 2015. Som en del af renoveringen skal lofterne udskiftes til klasse 1 beklædning, hvorved det er hensigtsmæssigt og en anbefaling fra brandmyndighederne, at der installeres ABA anlæg samtidigt. ABA anlægget udføres med en central, som er forberedt på at kunne styre hele AIC.

Derfor anbefaler KTMA en budgetoverførsel på 450.000 kr. som omfatter projekteringen og installering af ovenstående. Herefter vil den nye budgetramme for projekt nr. 0218/02 se således ud:

Budgetramme

5.980.000 kr.

Overførsel til ABA-anlæg

450.000 kr.

Ny budgetramme

6.430.000 kr.

Udbygning af ABA-anlæg i svømmehal i FIC

Hvidovre Svømmeklub i Frihedens Idrætscenter (FIC) har bedt om at få svømmehallen godkendt til arrangementer op til 400 personer.

Godkendelsen forudsætter en udbygning af det eksisterende ABA-anlæg i forbindelse med svømmehallen og i de tilstødende lokaler, som omfatter dommeromklædning, herre- og dameomklædning m.m. Yderligere forudsætter godkendelsen, at hallen får to nye flugtvejsdøre ud til caféen samt en driftsplan for, hvordan FIC vil styre arrangementer i centret, så samtidige arrangementer ikke overskrider 400 personer. Det er usikkert om disse tiltag kan holdes inden for 450.000 kr.. KTMA foreslår, at et eventuelt resterende beløb dækkes af driftsmidlerne.

KTMA anmoder om en overførsel på i alt 900.000 kr. fra projekt nr. 3395 til dækning af de to ovennævnte projekter.

Retsgrundlag

Bygningsreglementet kap 5.4 kræver varslingsanlæg ved væsentlige ombygninger og ved nyetablering i bygninger, som benyttes af flere end 150 personer.

Det anbefales af beredskabet i Hvidovre Kommune at styrke den en forebyggende indsats på kommunens bygninger, hvilket også Hvidovre Kommunes forsikringsstrategi lægger op til. Installering af automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) på skolerne er forebyggende brandskadeindsats. ABA-anlæg kan sikre hurtig opdagelse og dermed hurtig responstid og slukningsindsats.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på møde den 29. maj 2012 givet anlægsbevilling på 9.400.000 kr. til projekt nr. 3395 Brandalarmering på skolerne, ABA-anlæg.

Hvidovre Kommunes forsikringsstrategi lægger op til en forebyggende indsats på kommunens bygninger. Installering af automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) på skolerne er et eksempel på en sådan forebyggende brandskadeindsats. ABA-anlæg kan sikre hurtig opdagelse og dermed hurtig responstid og slukningsindsats.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har på møde den 25. februar 2014 givet anlægsbevilling på 5.980.000 kr. til projekt nr. 0218/02 Avedøre Idrætscenter, udskiftning af facader og renovering af tag, som en del af anlægsrammen 0208 Forebyggende vedligeholdelse af kommunens bygninger 2014.

Den samlede anlægssum for projekt nr. 0218/02 Avedøre Idrætscenter, udskiftning af facader og renovering af tag udgør med den foreslåede ændring 6.430.000 kr.

Anlægsudgift

Foreslået anlægssum

6.430.000 kr.

Nuværende anlægsbevilling

5.980.000 kr.

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb

450.000 kr.

Der ansøges samtidig om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 450.000 kr. til nyt projekt Frihedens Idrætscenter, svømmehal til arrangementer op til 400 personer, herunder udbygning af ABA-anlæg.

Kommunalbestyrelsen har på møde den 29. maj 2012 givet anlægsbevilling på 9.400.000 kr. til projekt nr. 3395 Brandalarmering på skolerne, ABA-anlæg. Dette projekt er under afslutning med et forventet mindreforbrug på 900.000 kr.

Af det forventede mindreforbrug på projekt nr. 3395 Brandalarmering på skolerne, ABA-anlæg, foreslås 450.000 kr. benyttet til finansiering af den foreslåede ændring af projekt nr. 0218/02 Avedøre Idrætscenter, udskiftning af facader og renovering af tag, - og 450.000 kr. foreslås benyttet til finansiering af det foreslåede nye projekt Frihedens Idrætscenter, svømmehal til arrangementer op til 400 personer, herunder udbygning af ABA-anlæg.

Forsikringspræmien til bygningsbrand reduceres betragteligt, når der installeres ABA-anlæg. Den forventede tilbagebetalingstid er beregnet til at være lidt over 4 år.


19. Affaldsplan 2014-2018 (2024)

Beslutningstema

Høringsperioden for Affaldsplan 2014-2018 (2024) er afsluttet, og høringssvarene er behandlet. Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal godkende forslag til Affaldsplan 2014-2018 (2024), så planen træder i kraft og kan offentliggøres ultimo oktober 2014.

Indstilling

Kultur- Teknik- Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til Affaldsplan 2014-2018 (2024)

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-10-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

RESUME

Med Affaldsplan 2014-2018 (2024) sætter Hvidovre Kommune fokus på affald som en ressource. Vi genanvender allerede en del affald. Men vi skal genanvende en endnu større andel for at leve op til de nationale målsætninger om at frasortere affald til genanvendelse og reducere affald til forbrænding.

Affaldsplanen sætter fokus på at genbruge frem for at smide ud og købe nyt. Dermed bidrager vi til at skabe mindre affald til gavn for miljøet og de fremtidige generationer.

Affaldsplanen indeholder mål om øget sortering både i husholdninger, erhverv og institutioner. Kommunen vil med øget sortering i institutioner og forvaltninger gå foran og feje for egen dør, så vi får genanvendt flere af ressourcerne i affaldet.

Affaldsplanen sætter også fokus på bedre service fx i form af information og selvbetjeningsløsninger. Dermed kan borgere, viceværter m.fl. få mest muligt ud af affaldsordningerne.

BAGGRUND

Affaldsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Regeringens Ressourcestrategi og Ressourceplan, som støtter op om EU’s målsætninger, og som især har fokus på mere genanvendelse.

EU’s og Regeringens målsætning er, at man i 2020 frasorterer 50% af de tørre fraktioner af husholdningsaffaldet (papir, glas, plast, metal og pap) til genanvendelse. Regeringens målsætning er, at i 2022 frasorteres også 50% af det våde husholdningsaffald (organisk affald).

Regeringens mål er, at genanvendelsen af papir, pap, glas, metal og plast fra servicevirksomheder øges til 70% i 2018, og at 60% af det organiske affald fra restauranter, dagligvarehandel mv. i 2018 indsamles og udnyttes til biogas.

Affaldsplanen støtter desuden op om den aftale, der er indgået mellem interessentkommunerne i ARC, om reduktion af husholdningsaffald til forbrænding på 20% pr. indbygger frem til år 2030. Aftalen omfatter også en forpligtelse til at fastsætte målsætninger for genanvendelse af husholdningsaffald for så vidt angår plast, organisk affald, papir, pap, glas og metal.

Derudover er der lagt vægt på, at Affaldsplanen er i tråd med Hvidovre Kommunes Vision, godkendt 19. marts 2013 af Kommunalbestyrelsen.

For at opfylde lovgivningen og ovenstående målsætninger og aftaler er der i Hvidovre Kommune behov for affaldsforebyggelse, øget sortering og genanvendelse, der omfatter affald fra både borgere, virksomheder og kommunale institutioner. Desuden er der ønske om bedre service og selvbetjening, hvilket er i tråd med Regeringens digitaliseringsstrategi.

Affaldsplanen indeholder derfor følgende overordnede mål:

  • Mål 1: Skab mindre affald
  • Mål 2: Øget genanvendelse af ressourcerne i affaldet
  • Mål 3: Bedre service

Hvert mål indeholder initiativer, der skal bidrage til opfyldelsen. Initiativerne forventes udført under en høj grad af kommunikation med brugerne i form af information og inddragelse af borgere, virksomheder, ejendomsfunktionærer og kommunale institutioner.

HØRING

Forslaget til affaldsplanen har været i offentlig høring 5. maj – 30. juni 2014. Forvaltningen har modtaget 3 høringssvar. Høringssvarene og deres behandling er vedlagt.

Forvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i affaldsplanen men vil indgå som inspiration i forbindelse med gennemførelse af Affaldsplanens initiativer.

LÆSEVEJLEDNING FOR AFFALDSPLANEN

Affaldsplanen består af en målsætnings- og planlægningsdel samt en kortlægningsdel.

I Målsætnings- og planlægningsdelen er baggrunden for affaldsplanen beskrevet; herunder lovgivning samt nationale målsætninger og aftaler. Herefter er Hvidovre Kommunes mål og initiativer beskrevet.

Kortlægningsdelen indeholder opgørelser af affaldsmængder og prognoser for de fremtidige mængder samt oversigter over ordninger og behandlingsanlæg. Kortlægningsdelen indeholder desuden oversigt over omkostninger til affaldsordningerne.

Retsgrundlag

AFFALDSPLAN

Ifølge Bekendtgørelse om affald, BEK nr. 1309 af 18. december 2012, skal kommunen udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal affaldsplan, som skal revideres hvert 6. år. Planen skal blandt andet indeholde:

  • En kortlægningsdel, der beskriver status for affaldsområdet i kommunen
  • En målsætningsdel, der redegør for kommunens målsætninger på affaldsområdet
  • En planlægningsdel, der fokuserer på planlægningen de første 6 år af planperioden. Da Miljøstyrelsen har udskudt fristen for vedtagelse af affaldsplanen, bliver den første del af planperioden kun 5-årig (2014-2018).

MILJØVURDERING

Forvaltningen har efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013, screenet og vurderet Forslag til Affaldsplan 2014-2018 (2024).

Implementering af Affaldsplanens initiativer bidrager, trods en let øget kørsel, til en øget genanvendelse af affald og vurderes derfor at have en positiv påvirkning af miljøet.

Selv om der i flere tilfælde vurderes at være henholdsvis positiv og negativ påvirkning af miljøet, vurderes det, at Affaldsplanen samlet set ikke vil få så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal gennemføres miljøvurdering af Affaldsplanen.

Forvaltningen har derfor truffet afgørelse om, at der ikke vil blive gennemført miljøvurdering af Affaldsplanen. Afgørelsen blev offentliggjort 15. august 2014 med klagefrist 12. september 2014. Forvaltningen har ikke modtaget klager over afgørelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 18. december 2012 godkendte Kommunalbestyrelsen forslag til tidsplan og proces for udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018.

Den 6. februar 2013 godkendte Teknik- og Miljøudvalget de overordnede målsætninger til Affaldsplan 2014-2018.

Den 28. januar 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen de 3 mål og 12 initiativer samt den reviderede tidsplan for udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018 (2024).

Den 29. april 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen høringsversionen af Affaldsplan 2014-2018 (2024).

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018 (2024) afholdes over forsyningsvirksomheden affaldshåndtering, inden for det afsatte budget.

Omkostninger for de fleste af indsatserne beskrevet i Affaldsplanen forventes at kunne afholdes inden for det normale budget.

Der kan være behov for indsatser, der rækker ud over det normale budget. I Affaldsplanen fremgår for disse indsatser et meget groft overslag over de forventede udgifter. Udgifter til disse indsatser vil blive konkretiseret og forelagt en politisk behandling forinden igangsætning af den enkelte indsats.

Bilag

  1. Høringssvar af 6. maj 2014 fra Erhvervsstyrelsen (pdf)
  2. Høringssvar af 29. juni 2014 fra Paul Geisler (pdf)
  3. Høringssvar af 30. juni 2014 fra Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune (pdf)
  4. Behandling af 18. august 2014 af høringssvar (pdf)
  5. Forslag af 18. september 2014 til Affaldsplan 2014-2018 (2024) Målsætninger og planlægning (pdf)
  6. Forslag af 18. september 2014 til Affaldsplan 2014-2018 (2024) Kortlægning (pdf)
  7. Screening af 15. august 2014 for miljøvurdering af Forslag til Affaldsplan 2014-2018 (2024) (pdf)

20. Anlægsbevilling til nye vejtræer på Byvej og en naturlegeplads

Beslutningstema

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen søger om anlægsbevilling til etablering af nye vejtræer på Byvej og etablering af naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken.

Indstilling

Kultur, Teknik-, Miljø og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der til Projekt nr. 0214, Plant et træ gives en anlægsbevilling på 600.000 kr. fordelt med 300.000 kr. til etablering af nye vejtræer på Byvej og 300.000 kr. til etablering af en naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-10-2014

For: Gruppe A og O

Imod: Liste H

Undlader: Gruppe C og V.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014

For Gruppe A, O, F og Ø.

Undlader: Gruppe C og V.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Etablering af nye vejtræer på Byvej plantes i efteråret 2014.

Etablering af en naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken forventes først etableret i 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 27. maj 2014, punkt 7, at de 600.000 kr. fra budgetaftalen 2014 - 2017, der var afsat til "Plant et træ kampagnen", skulle bruges til en naturlegeplads i Strandparken/Kystagerparken eller Lodsparken og nye vejtræer.

PåTeknik- og Miljøudvalgets møde den 11. august 2014, punkt 20, vedrørende Hvidovre Strandpark foreslår forvaltningen, at naturlegepladsen integreres i udbygningen af Hvidovre Strandpark, herunder i godkendelsen hos Fredningsnævnet.

Endvidere godkendte Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 11. august 2014, punkt 19, ” Nye vejtræer”, at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder videre med et projekt for  placering af vejtræer på Byvej.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten for 2014 er der til Projekt nr. 0214, Plant et træ afsat rådighedsbeløb i 2014 på 600.000 kr. Hertil søges om tilsvarende anlægsbevilling.

Etablering af en naturlegeplads i Standparken/Kystagerparken eller Lodsparken, forventes først gennemført i 2015 derfor påregnes 300.000 kr. rullet til 2015, i henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årerne.