Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 15. september 2014

Mødefakta

Dato: Mandag den 15. september 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Karl Erik Høholt Jensen (V)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Godkendt.

Afbud fra Karl Erik Høholt Jensen.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Borgmesteren orienterede om:

  • De nye ledighedstal. Notat omdelt.
  • Status på udbud af Sønderkær.
  • Salg af Hjulmagerporten.

Bilag

  1. Ledighedstal for Vestegnen (pdf)

3. Proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende den beskrevne proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte
  2. at den overordnede tidsplan for processen godkendes
  3. at der til Projekt nr. 0213, Bymidten til igangsætning af processen, gives anlægsbevilling på i alt 500.000 kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Ad 1 – 3: Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Tirsdag den 25. marts 2014 afholdt Kommunalbestyrelsen et temamøde om planlægning og byudvikling som forberedelse til den forestående revision af Kommuneplan 2009.

Temamødet bestod dels af oplæg og dels af en workshop hvor kommunalbestyrelsesmedlemmerne arbejdede med to af kommunens vigtige byomdannelsesområder: Hvidovre Bymidte og de stationsnære arealer omkring Avedøre Station.

I gruppen der arbejdede med bymidten var der en udtalt enighed om, at området skal videreudvikles og aktiveres så det bliver et område for alle aldersgrupper. Det skal gøres ved at fortætte området og tilføre det en vifte af funktioner og attraktioner.

Borgerne skal inddrages i udviklingen af området, og dette gælder også Risbjerggårds fremtid. Som led i dette skal der udarbejdes forslag både med og uden Risbjerggård for at tydeliggøre udviklingsmulighederne i begge situationer.

Potentialet for en levende bymidte

Udviklingen af Hvidovre Bymidte tager afsæt i visionen for Hvidovre Kommune:

Med omtanke for det enkelte menneske og den generelle velfærd skal Hvidovre Kommune være: Børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv.

En levende bymidte bliver skabt af byens borgere. Det er blandt andet i bymidten, at der skal skabes muligheder for både læring og leg, og det er her, der skal skabes steder at mødes og det skal fremgå i bybilledet hvad der er Hvidovres hjerte.

Hvidovre Bymidte rummer et stort uudnyttet potentiale da flere af byens vigtige funktioner er samlet her og op til 400.000 borgere og ansatte årligt kommer i området. I dag er bylivet sparsomt, men Hvidovre Bymidte har alle muligheder for at blive et sted som summer af liv og som alle byens borgere kan være stolte af. 

I det foregående arbejde med Hvidovre Bymidte, herunder blandt andet i Planstrategi 2011 og KB temamøderne, står Borgerdialog, Kulturliv, Mødested og Bæredygtighed særligt frem som vigtige temaer. Forvaltningen har udfoldet og konkretiseret de fire temaer.

•Borgerdialog

Byens borgere og aktører deltager aktivt i byudviklingen. Vi vil høre deres idéer og bemærkninger, både til fremtidige aktiviteter og til udformningen af bymidten. Vi vil skabe et bredere kendskab til projektet og dermed skabe et større ejerskab blandt borgere og organisationer til den endelige helhedsplan.

•Kulturliv og identitet

Hvidovre Bymidte skal være byens kulturelle samlingspunkt til glæde for byens borgere og nuværende brugere. Foreningslivet har en særlig plads i Hvidovre og der skal skabes tidssvarende rammer for det organiserede kulturliv, både eksisterende og nye, samt rum for spontane og midlertidige aktiviteter.

•Mødested

Ny bebyggelse, nye funktioner og aktiviteter, skal generere nyt og mere byliv og danne nye og mere attraktive byrum. Der skal bygges mest ud mod Hvidovrevej for at give en rumdannende effekt. Omkring bymidten skal ”hovedgaden” omdannes så trafikken dæmpes og der skabes en naturlig forbindelse på tværs.

•Bæredygtighed

Både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed indgår i planlægningen. Helhedsplanen skal være realistisk i forhold til markedet og aktivere lokale ressourcer. Bymidten skal være et knudepunkt frem for byspredning og skabe rum, hvor mange forskellige grupper kan mødes.

Camp om levende grønne byer

Den 16. juni 2014 blev Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indbudt til at deltage i et strategiseminar, arrangeret af Miljøministeriet, om bæredygtig byplanlægning. Et af fokusområderne var ’Levende by’, og Udviklingen af Hvidovre Bymidte indgik som et af flere eksempelprojekter.

Forvaltningen fik her mulighed for at præsentere visionen, udfordringerne og potentialerne i Hvidovre Bymidte og få førende danske eksperter fra myndigheder, det private marked og civilsamfundet til at give inspiration og konkret sparring på projektet og dermed bidrage til at få skabt en god ramme for en inddragende proces.

Der er behov for at området ændrer sig ”fra et ikke sted – til stedet i Hvidovre”. Hvidovre Bymidte skal ses som en showroom for byen, det er her vi skal vise, hvad Hvidovre har at byde på.

Hvidovre Kommune kan ikke skabe en levende bymidte alene. Derfor skal alle de gode kræfter i Hvidovre inddrages. Disse personer er en stor del af byens ressourcer og skal fungere som ambassadører for byen i arbejdet med udviklingen af bymidten.

Borgerinddragelse

Hvidovre Kommune skal fortsætte den åbne dialog om bymidten der blev igangsat op til udarbejdelsen af Planstrategi 2011. Det er hensigten at nå et bredt udsnit af borgere for at sikre, at processen bliver så bred og facetteret som muligt, samt at skabe et bredt ejerskab blandt borgere, erhvervsliv og organisationer til den endelige helhedsplan.

Der gøres en særlig indsats for at få repræsentanter fra følgende grupper til at deltage:

•De unge

•Naboerne

•Kulturforeninger og -institutioner

•Borgergrupper med interesse for bymidten og byudvikling i al almindelighed

•Udvalg (Ældrerådet, Det Grønne Råd, Kunstrådet, Handicaprådet   m.fl.)

•Erhvervslivet

•Børnefamilier mv.

Forslag til proces

Del 1 Byliv - her og nu og i fremtiden

Der indbydes derfor til en workshop hvor kommunens borgere, erhvervsdrivende, repræsentanter fra foreninger, politikere og andre Hvidovreborgere opfordres til at deltage. De bliver bedt om at byde ind med hvad de kan gøre for at Hvidovre får en levende bymidte.

Denne indledende workshop er ikke åben for alle byens borgere. Formålet med workshoppen er at samle de ildsjæle i Hvidovre som kan byde ind med værdi i forhold til at skabe byliv og vise byens identitet. Det kan være markante personer fra lokale virksomheder, kulturinstitutioner og foreninger, kommunalt ansatte fra fx biblioteket, borgerservice, jobcentret, Forstadsmuseet m.fl. Udover de lokale ressourcer vil forvaltningen invitere kapaciteter som ikke kender kommunen, som ”øjne udefra”.

Formålet med workshoppen er at deltagerne byder ind med, hvad de vil gøre for at der skabes liv i bymidten. Det handler både om initiativer her og nu og i fremtiden. Deltagerne skal give konkrete forslag til midlertidige aktiviteter og til fremtidige funktioner.

Midlertidige aktiviteter

Udviklingen af bymidten er en lang proces. For at aktivere området og gøre det til et spændende sted i Hvidovre, skal der sideløbende med workshops og udarbejdelse af Helhedsplan ske midlertidige aktiviteter.

Forvaltningen foreslår at Risbjerggård sættes i fokus, som et sted, hvor der kan ske midlertidige aktiviteter. De foreninger og borgere der bruger bygningen i dag, skal være med til at skabe disse muligheder. Derudover skal andre borgere, foreninger, erhvervsdrivende m.fl. bidrage med ideer til, hvordan bygningen her og nu i en kortere periode også kan bruges. Eneste krav til anvendelsen er, at aktiviteten er åben for alle og skaber liv i bymidten. Det kunne f. eks være ved at ”vende vrangen ud” så det der sker indenfor, kan opleves i byrummet. De midlertidige aktiviteter skal ses som supplement til eksisterende aktiviteter.

Beslutningen om Risbjerggård skal rives ned eller ej ændrer ikke på mulighederne for at tage bygningen i brug til midlertidige aktiviteter. Men det skal selvfølgelig være tydeligt og klart for kommende brugere, at der er tale om aktiviteter, som ophører så snart helhedsplanen for området realiseres.

Del 2 Helhedsplan

Der skal udarbejdes en helhedsplan for området, der kan danne grundlag for en lokalplan.

Den afholdte workshop resulterer i en vision for bymidten, som de tre inviterede arkitekttegnestuer med forskellige kompetencer, anmodes om at tage afsæt i. Tegnestuernes arbejde skal munde ud i et forslag til en helhedsplan for Hvidovre Bymidte. Dette vil give en bred belysning af udviklingsmulighederne og hæve kvaliteten i udviklingsarbejdet. Fælles for dem skal være, at de har erfaring og lyst til at arbejde med borgerinddragelse. De skal med deres faglighed omdanne borgernes ord og tanker til konkrete løsninger. Samtidig skal de udfordre og vise andre muligheder.

Derudover foreslås det, at der nedsættes et bedømmelsesudvalg bestående af både politikere, direktører, relevante afdelingsledere, fagdommere samt lokale aktive borgere.

Det er udvalgets opgave at kvalificere projektet, samt at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen, hvordan projektet skal udvikle sig. Herunder anbefale, hvilke forslag der skal arbejdes videre med, om Risbjerggård skal bevares eller ej og i sidste ende, at pege på det endelige forslag (eller en kombination af flere forslag).

Undervejs i processen er det Kommunalbestyrelsen der træffer beslutningerne efter hver fase.

Det anbefales at arbejdet med helhedsplanen deles op i to faser.

Fase 1

Med afsæt i resultatet fra den indledende workshop med Hvidovres ildsjæle, samt visionen for Hvidovre Bymidte, skrives et program. Af programmet fremgår det hvilket produkt arkitekterne skal aflevere. Programmet skal inden udsendelse godkendes politisk.

Med udgangspunkt i programmet skal de tre tegnestuer udarbejde to scenarier for Hvidovre Bymidte, ét scenarie med Risbjerggård og ét uden. De seks scenarier skal herefter præsenteres på en fælles åben workshop for borgere, interessenter og politikere. Med udgangspunkt i oplæggende skal deltagerne i grupper drøfte de seks scenarier og komme med input.

Efterfølgende skal de seks scenarier samt de fremkomne inputs udstilles. I denne periode har Hvidovres borgere mulighed for at kommentere og komme med idéer.

Det er vigtigt at helhedsplanen bliver økonomisk bæredygtig i forhold til markedet. Dette vil øge sandsynligheden for at projektet rent faktisk bliver realiseret. Derfor skal der laves et økonomisk overslag, en såkaldt businesscase, over de seks scenarier. Dette skal også være med til at kvalificere og afklare, om der skal laves en helhedsplan for Hvidovre Bymidte med eller uden Risbjerggård.

Fase 1 afsluttes med, at bedømmelsesudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, hvilke scenarier der skal arbejdes videre med. Udvælgelsen skal ske på baggrund af, dels de input der kommet frem under workshoppen og i udstillingsperioden fra borgerne, dels de økonomiske overslag for scenarierne. Udvalget har fx også mulighed for at vælge et af de tre forslag fra, således at der kun arbejdes videre med to af forslagene.

Fase2

I fase 2 indarbejder tegnestuerne de input og forslag, som Kommunalbestyrelsen beslutter at der skal arbejdes videre med. Arbejdet skal munde ud i en helhedsplan for Hvidovre Bymidte, der skal præsenteres på en afsluttende workshop. Denne workshop har til formål at diskutere fordele og ulemper ved de to/tre, næsten færdige, forslag med borgere, interessenter og politikere.

Herefter skal tegnestuerne færdiggøre deres endelige bud på en helhedsplan for Hvidovre Bymidte, og præsentere denne for bedømmelsesudvalget. Det er udvalgets opgave at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen, hvilket forslag til helhedsplanen, hvilke dele af forslaget, eller en kombination af begge, der efterfølgende skal danne grundlag for en lokalplan for området.

Eksterne fonde og partnerskaber

Forvaltningen vil, efter den indledende workshop, undersøge mulighederne for at søge fonde og/eller at etablere partnerskaber med relevante selskaber og fonde, som kan medfinansiere en realisering af bymidten.

Overordnet tidsplan for Udviklingen af Hvidovre Bymidte

Processen deles op i to dele og forventes at vare ca. 1 år.

Del 1 Indledende workshop

•Byliv – her og nu og i fremtiden

Del 2 Helhedsplan

•Fase 0 Forarbejde

Programskrivning

Kontraktskrivning

Nedsætte bedømmelsesudvalg

Invitere borgere, interessenter, politikere til workshops

•Fase 1 (scenarier)

Tegnestuerne udarbejder hver to scenarier for Hvidovre Bymidte

Workshop hvor scenarierne er til debat

Udstilling af scenarierne

Businesscases over de seks scenarier

Afklaring om Risbjerggård

•Fase 2 (helhedsplan)

Workshop, diskussion af fordele og ulemper ved helhedsplanerne

Den endelige helhedsplan vedtages

Udstilling af Helhedsplan for Hvidovre Bymidte

Det efterfølgende lokalplanarbejde tager yderligere ca. et år. Når der foreligger en politisk vedtaget lokalplan for Hvidovre Bymidte kan dele af området komme i udbud.

Se også vedhæftede bilag, Oversigt over proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2014 m.v. er der til Projekt nr. 0213, Bymidten, afsat rådighedsbeløb i 2014 på 500.000 kr.

Til Projekt nr. 0213, Bymidten, søges om anlægsbevilling på i alt 500.000 kr. til processen for udviklingen af Hvidovre Bymidte.

Det samlede projekt forventes at beløbe sig til ca. 1 mio. kr. Finansiering udover det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. forventes afholdt indenfor Plan- og Miljøafdelingens driftsbudget.

I henhold til kommunens regler for budgetoverførsel mellem årene, må der påregnes rullet uforbrugt rådighedsbeløb og uforbrugt driftsbudget fra 2014 til 2015, idet processen løber over et år.

Bilag

  1. Oversigt over proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte (pdf)

4. Iværksætterservice fra 2015

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til Iværksætterservicen fra 2015.

Indstilling

Økonomi og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. At godkende Iværksætterkontaktpunktets skift af leverandør af de fælles arrangementer
  2. At godkende vedtægtsændringer i Iværksætterkontaktpunktet
  3. At godkende budget 2015 for Iværksætterkontaktpunktet  
  4. At beslutte om kommunen skal gøre brug af Iværksætterhusets tilbud om 1:1 vejledning af iværksættere.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Ad 1 – 4: Godkendt.

Sagsfremstilling

Iværksætterkontaktpunktet

Iværksætterkontaktpunktet har 8 medlemskommuner: Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Herlev, Albertslund, Glostrup Rødovre og Hvidovre Kommuner.

Iværksætterkontaktpunktet tilbyder

  • iværksætterservice bestående af fællestilbud som gratis informationsaftner og 5 –aftenskurser. Fællesydelserne købes i dag hos privat leverandør.
  • Særarrangementer, arrangeret af enkeltkommuner.
  • 1:1 vejledning af iværksættere ved kommunens erhvervskonsulenter
  • Kommunens erhvervskonsulenter kan endvidere kan henvise til gratis vejledning hos nogle private etableringsvejledere.

På årsmøde i Iværksætterkontaktpunktet blev det foreslået at skifte leverandør af de fælles ydelser til Iværksætterhuset.

Iværksætterhuset

Iværksætterhuset er Væksthus Hovedstadsregionens bidrag til at fremme den enstrengede erhvervsservice I Hovedstadsregionen.

Hvor selve væksthuset vejleder vækstvirksomheder i regionen, vejleder Iværksætterhuset alle iværksættere i opstartsfasen.

Iværksætterhuset tilbyder fælles iværksætterservice for Iværksætterkontaktpunktets kommuner bestående af informationsbrev ved opstart, En indgang, startup møder, startup cafeer, startopkurser.

Baggrund for ønske om at skifte leverandør

Grunden til forslaget om leverandørskifte er dels begrundet i ønsket om at indgå i den fælles enstrengede ordning og dels at tilbyde mere moderne aktiviteter til iværksætterne.

Ekstra tilkøb af 1:1 vejledning af iværksættere

Iværksætterhuset tilbyder tillige individuel vejledning af iværksætterne som tilkøb.

Iværksætterhusets konsulenter arbejder udelukkende med iværksættere  og vil lokalt fx på rådhuset i kommunen påtage sig opgaven med vejledning af iværksættere.

Fordelen ved at lade Iværksætterhuset overtage den individuelle vejledning vil være at iværksætteren møder den samme person til både startup mødet og i kommunen, iværksætteren registreres og der følges op med nyhedsbreve og tilbud om deltagelse relevante arrangementer. Et mere professionelt setup end kommunen ellers kan tilbyde.

Retsgrundlag

Iværksætterkontaktpunktet har indtil juli 2014 bestået af ni kommuner. Nu er Høje Taastrup udtrådt.

Derfor er forslag til justering af vedtægterne for Iværksætterkontaktpunktet er vedlagt.

Politiske beslutninger og aftaler

Beslutningen om at foreslå en 1:1 vejledning af iværksættere via Iværksætterhuset er i tråd med ønsket om at opnå kritisk masse således at vejledningen af kommunens borgere og nystartede virksomheder bliver mere professionel og en del af den enstrengede erhvervsservice som skal gøre det mere enkelt for iværksætterne at finde ensartede tilbud om hjælp i regionen.

Økonomiske konsekvenser

Iværksætterkontaktpunktet har forhandlet en fælles aftale, der er betyder at medlemskommunernes bidrag til Iværksætterkontaktpunktet ved skift af leverandør ikke hæves de næste 2 år.

Hvis Hvidovre Kommune indgår tilkøbsaftale med Iværksætterhuset om  vejledning af iværksættere 1:1 fra 2015, vil dette beløbe sig til en fast årlig udgift på 12.500 kr. + variabelt beløb afhængigt af antallet af vejledte iværksættere. I Hvidovre vil antallet af iværksættere i gennemsnit være ca. 30 iværksættere. Det giver en udgift på 35.000kr.

Årlig udgift i alt ca. 47.500 kr.

Financiering kan findes indenfor Udvikling- og Kommunikations område.

Pt. har Ishøj, Brøndby, Glostrup og Herlev givet meddelelse om at de ønsker at købe denne tillægsydelse. Rødovre har takket nej og der mangler tilbagemeldinger fra Albertslund og Vallensbæk kommuner.

Personalemæssige konsekvenser

Det er pt. erhvervskonsulenten der varetager vejledningen af iværksætterne, som en del af opgaverne, der løses i afdelingen for Udvikling og Kommunikation.

Hvis 1:1 vejledningen tilkøbes hos Iværksætterhuset vil iværksætterens tætte kontakt  til kommunen fortsat blive opretholdt via samarbejde mellem en fast iværksættervejleder og erhvervskonsulenten.

Bilag

  1. Iværksætterkontaktpunktet - forslag om leverandørskifte og vedtægtsændringer - Vedtægter 2014 (pdf)
  2. Iværksætterkontaktpunktet - forslag om leverandørskifte og vedtægtsændringer - Notat (pdf)
  3. Iværksætterkontaktpunktet - forslag om leverandørskifte og vedtægtsændringer - Tilbud IVKP juni 2014 (pdf)
  4. Iværksætterkontaktpunktet - forslag om leverandørskifte og vedtægtsændringer - Evaluering af IVKP (pdf)
  5. Iværksætterkontaktpunktet - forslag om leverandørskifte og vedtægtsændringer - Evaluering af Iværksætterhuset (pdf)

5. Ulovlige forhold i kolonihaver

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen og Kultur-, Teknik, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at forvaltningerne arbejder videre med en afklaring af muligheden for at føre opsøgende tilsyn med overtrædelser af plan-, miljø- og byggelovgivningen i kolonihaveområderne i Hvidovre Kommune.
  2. at KTMA udarbejder et oplæg til beslutning til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. november 2014.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Ad 1: Godkendt.

Liste H foreslår, at omfanget og arten af de formodede overtrædelser af lovgivningen undersøges, så vi kan vurdere nytteværdien af en evt. øget indsats med kontrol, tilsyn og sagsomkostninger.

For: Liste H

Imod: Gruppe A, O, C og V

Forkastet.

Liste H foreslår en vurdering af de hidtidige sager i kolonihaver, deres forløb og omkostninger for kommunen.

For: Liste H

Imod: Gruppe A, O, C og V

Forkastet.

Liste H foreslår en vurdering af muligheden for at lovliggøre evt. overtrædelser retsligt, herunder en vurdering af, om man ved at tillade helårsbeboelse kan skaffe kommunen ekstra indtægter i form af grundskyld, ejendoms- og personskatter? Hvad vil en retslig lovliggørelse kunne betyde af ekstra indtægter for kommunekassen i årene fremover?

For: Gruppe C og Liste H

Imod: Gruppe A, O og V

Forkastet

Ad 2.

For: Gruppe A, O, C og V

Imod: Liste H, under henvisning til eget forslag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Ad 1 – 2: Teknik- og Miljøudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Der er i Hvidovre Kommune 6 kolonihaveområder; Præstemosen, Kystengen, Kettehøj I & II, Svarø samt Dahlia.

Af disse 6 kolonihaveområder er Præstemosen den eneste som er udmatrikuleret, hvilket betyder at den enkelte kolonihaveejer også ejer den grund hvorpå huset står.

Hvidovre Kommune modtager jævnligt klager over overtrædelser af plan-, miljø- og/eller byggelovgivningen i kolonihaveområderne, dog primært i Kystengen og Præstemosen.

Herudover er kommunen af flere beboere i både Præstemosen, Kystengen og Kettehøj I + II gjort opmærksom på at helårsbeboelse finder sted i flere tilfælde.

I Grundejerforeningen Præstemosen har mange medlemmer ønske om at der gives mulighed for helårsbeboelse. Af grundejerforeningens hjemmeside fremgår også at foreningen selv ikke mener at de er et kolonihaveområde, men at de er omfattet af reglerne om sommerhuse.

På baggrund af ovenstående har forvaltningen undersøgt hvad det vil kræve at håndhæve ovenstående lovgivninger. (se Bilag 1)

Det er ikke kun kolonihaveejerne som overtræder bygge-, plan- og miljølovgivningen. Også helårsboligejerne laver overtrædelser. I første omgang rettes kampagnen dog mod kolonihaveejerne.

Tilsynet i dag:

I dag består tilsynsopgaven i kolonihaveområderne af følgende;

1.Ulovligt byggeri: forvaltningen behandler udelukkende klagesager, der er modtaget skriftligt, fra ikke-anonyme afsendere. Kommunen er ikke forpligtet til at føre opsøgende tilsyn, og der er ikke afsat ressourcer til dette.

Klagesagerne drejer sig hovedsagelig om sager vedrørende nybyggeri. Fremgangsmåden er anmodning om BBR-oplysninger. Modtages oplysningerne ikke, varsler forvaltningen tilsyn, og ved for stort byggeri varsles påbud. Og endelig politianmeldelse.

2.Ulovlig beboelse: Hvis borgerne er tilmeldt en adresse i en kolonihave efter 30. september skriver forvaltningen til dem, at de skal fraflytte ellers vil de jf. lokalplanen blive meldt til politiet.

Opsøgende tilsyn:

Et opsøgende tilsyn kunne efter 1. januar 2015 omfatte følgende:

1.Ulovlig beboelse:

·Førstegangsregistrering i områderne én gang årligt i perioden efter den 1. oktober efter mørkets frembrud og tidligt om morgenen inden det bliver lyst. Fotoregistrering i det omfang det er lovligt samt udarbejdelse af notat.

·Opfølgende registrering i oktober/november måned, med det formål at sikre et stærkere bevis i den efterfølgende sag.

·Undersøge om ejere af kolonihavehuse, som er registreret med en c/o adresse, faktisk bor på c/o adressen. Herunder i den udstrækning det er lovligt at orientere SKAT om lejeindtægter for ejeren/lejeren af boligen, orientere andre myndigheder om indtægter i det omfang det er lovligt, samt undersøge BBR for der antallet af beboere i boligen.

·Varsling om påbud, behandling af klager, aktindsigt, politianmeldelser mv. og eventuel inddragelse af sociale myndigheder.

2.Vedrørende ulovligt byggeri;

Gennemgå lovligheden af alle kolonihavehuse. Dette ved luftfotoregistrering sammenlignet med tidligere luftfotos kombineret med fysisk registrering i området. Herudover forespørgsel om redegørelser for kloakering og anvendelse af faskiner.

3.Konsekvenser vedr. ressourceforbrug:

Forudsættes en uændret bemanding i Plan- og Miljøafdelingens byggesagsteam, skal der foretages en omprioritering af øvrige arbejdsopgaver ved ovenstående forslag om øget tilsyn.

Der må på den baggrund kunne forventes en forlænget sagsbehandlingstid på de øvrige generelle byggeansøgninger.

Dertil kommer en øget belastning af andre teams og forvaltninger, eksempelvis i relation til afklaring af miljømæssige, planmæssige, sociale og juridiske spørgsmål.

Andre tiltag:

Udover et opsøgende tilsyn er det muligt at iværksætte andre tiltag, som formentligt og forhåbentligt vil få nogle kolonihaveejere, som i dag overtræder en eller flere af ovenstående lovgivninger, til at stoppe med overtrædelserne, og benytte kolonihaven som lovgivningen foreskriver, og som kolonihaverne oprindeligt var tiltænkt. Af sådanne tiltag foreslås følgende:

·Kommunikationsindsats med oplysning om lokalplanerne for de respektive områder samt om bygge- og miljølovgivningen.

·Kommunikationsindsats med oplysning om det opsøgende tilsyn samt konsekvenser af overtrædelser.

·Borgermøde vedrørende oplysning om plan-, miljø og byggelovgivningen samt om indsatsen i det opsøgende tilsyn.

·De sociale myndigheder kan også inddrages, fx hvis det drejer sig om udsatte borgere i kolonihaverne, eller der kan opstå behov for at anvise nogle borgere til en anden bolig, anden institution til deres børn mv.

·Evt. minimeret dagrenovationsafhentning;

En løsning, hvor serviceniveauet for kolonihaver i vinterhalvåret sættes ned (fx at der kun tømmes hver 3 uge/hver måned). Dette kræver en regulativændring (4 ugers offentlig høring og politisk behandling) samt diverse administrative opgaver og information til berørte borgere. En minimeret dagrenovationsafhentning indebærer mindre ressourceforbrug til renovation, men renovation er brugerbetalt, og det indebærer derfor ikke en besparelse for kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke på nuværende tidspunkt lavet beregninger for et øget tilsyn. Disse vil blive foretaget på et senere tidspunkt.

Bilag

  1. Kort over Præstemosen 2014 tilsyn (pdf)
  2. Bilag 1 - Notat om lovliggørelse af kolonihaverne i Hvidovre Kommune (pdf)

6. Anlægsregnskab - Projekt 6193, køb af IT-udstyr (2013)

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab vedr. projekt 6193, Køb af IT-udstyr (2013) godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

På investeringsoversigten for 2013 blev der afsat et rådighedsbeløb på 2.243.000 kr., hvortil der er givet en anlægsbevilling på 2.243.000 kr.

Projektet er nu afsluttet, og regnskabet ser således ud:

Bevilling                      2.243.000 kr.

Forbrug                      2.243.360 kr.

Merforbrug                          360 kr.

Bevillingen er anvendt til følgende:

·Kommunens centrale datalager er udskiftet med et nyt datalager, der har større kapacitet og hurtigere kan levere data til brugere og it-systemer

·Gamle kassationsmodne pc´ere og printere hos brugerne er udskiftet

·Kommunens mail miljø er blevet opgraderet til nyere version med større kapacitet og større robusthed

·Den nye kommunal bestyrelse har fået nyt it-udstyr

Regnskabet indstilles til godkendelse.


7. Rammer for optagelse i SFO pr. 1.8.2014 og frit valg

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen godkender procedure for optagelse af elever i SFO1 og SFO2 fra andre distrikter og kommuner.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at fritidshjem overgår til SFO pr. 1. august 2014. De selvejende fritidshjem overgår pr. 1. oktober 2014.

Der vil pr. 1. august 2014 være SFO1 som dækker fra 0. klasse til og med 3.klasse. SFO1 er de tidligere fritidshjem.

Pr. 1. august vil der også være SFO2 som dækker fra 4.klasse til og med 6.klasse. SFO2 er de tidligere fritidsklubber.

Med overgangen til SFO opstår et behov for en afklaring af, hvordan børn kan indmeldes i SFO´erne.

Forvaltningen får jævnligt henvendelser fra forældre med ønske om optagelse af deres børn efter frit valg på en fritidsordning. Der ønskes derfor en politisk beslutning og afklaring af fortolkningen af det frie valg på SFO1 området.

Optagelse i fritidshjem indtil den 31. juli 2014

Forældre har kunnet henvende sig i direkte til det ønskede fritidshjem for optagelse af barnet. Her har det været muligt at få optagelse, hvis der efter normeringen har været plads, uanset om barnet gik på den tilhørende skole eller ej.

Ændring i optagelse i SFO pr. 1. august 2014

Forvaltningen anbefaler, at elever kan optages i en SFO1 når barnet er indskrevet på den tilhørende skole. Det vil sige, hvis barnet er indskrevet på skolen efter de af Kommunalbestyrelsens fastsatte rammer om det frie skolevalg, så er det adgangsgivende til en plads på SFO1. Der tilbydes ikke plads i en SFO, hvis barnet ikke går på skolen. Dette skyldes den sammenhæng, der med folkeskolereformen skal være i barnets hele dag.

Kriterier for optagelse af elever på SFO2

Forvaltningen anbefaler, at der kan optages elever fra andre distrikter og andre kommuner ved ledig kapacitet i forhold til institutionens normering, dette er i lighed med kommunens øvrige klubber, der fortsat er placeret under dagtilbudsloven og de hidtidige regler for optagelse af børn fra andre distrikter og kommuner.

Lovgivningen

Med overgangen fra fritidshjem til SFO ændres lovgivningen der regulerer fritidstilbuddet fra Dagtilbudsloven til Folkeskoleloven.

Ifølge Folkeskoleloven er der frit skole valg efter Folkeskolelovens §36 stk.3, hvor forældre har krav på at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, Kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2.

I Hvidovre Kommune er disse regler beskrevet i styrelsesvedtægten for skolerne.

Implementering af de nye regler om optagelse af børn i SFO1 og SFO2

Forvaltningen indstiller, at de nye regler skrives ind i styrelsesvedtægten for skolerne i forbindelse med den  revidering, der sker af styrelsesvedtægten i efteråret/vinteren 2014/2015, dog således, at reglerne træder i kraft pr. 1. august 2014.


8. Rammeaftale 2015: styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende styringsaftale 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
  2. at tage evaluering af rammeaftale 2014 for det specialiserede socialområde og specialundervisning til efterretning
  3. at tage til efterretning at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad. 1   For: Gruppe A, O og V.

Liste H afventer behandlingen i Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales taget til efterretning.

Ad. 3 Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Ad 1 – 3: Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen er delt i to aftaler

Kommunerne har ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Kommunerne udarbejder i den forbindelse en årlig rammeaftale. Rammeaftalen består af to aftaler – udviklingsstrategien og styringsaftalen.

Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling i de specialiserede tilbud for såvel børn som voksne, samt behov for oprettelsen af nye pladser og tilbud. Kommunalbestyrelsen godkendte udviklingsstrategi 2015 på sit møde den 27. maj 2014 (punkt 14).

Styringsaftalen skal lægge rammerne for bl.a. takstberegning og takstudviklingen på de takstbelagte tilbud, for såvel børn som voksne.

Nyt i styringsaftale 2015

I forhold til styringsaftale 2014 er der nogle ændringer, som kort gennemgås i det følgende.

1.Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Konkret foreslås, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til prisniveauet i 2014.

2.Tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen

Tiltagene er bl.a. opfølgning på de enkelte elementer i takstberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger og opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v. Tiltagene er bl.a. foreslået med henblik på at øge kvaliteten af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen.

3.Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Til at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen, samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen, nedsættes en takstanalysegruppe. Takstanalysegruppen består af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen. 

Desuden nedsættes i perioden 2014-2017 en midlertidig implementeringsgruppe i region af Kommune Kontakt Rådet i Hovedstaden (KKR Hovedstaden). Den midlertidige implementeringsgruppe har ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området.

4.En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styringen af det specialiserede socialområde

Opfordringerne til brugerkommunerne drejer sig bl.a. om grundig udredning og match af tilbud samt systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi. Mens KKR Hovedstaden opfordrer driftsherrerne til bl.a. at have fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling.

Formålet med opfordringerne fra KKR Hovedstaden er at sikre, at hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden fastholder et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

5.Øvrige mindre præciseringer

Præciseringerne er af teknisk karakter og vedrører en fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag og efterregulering.

6.Principper for kommunernes overtagelse af regionale tilbud

Der er vedtaget en ny lov, der regulerer kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Beliggenhedskommunens overtagelse af regionale tilbud kan bl.a. ikke længere ske løbende, men kan fremover kun ske én gang i hver valgperiode. 

7.Principper vedr. børnehuset og Socialtilsyn

Baggrunden for denne ændring er en ny rammeaftalebekendtgørelse, som anfører, at kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen skal drøfte Børnehuset i regionen og Socialtilsynet. Formalia vedr. disse drøftelser er angivet i styringsaftalen.

Anbefaling vedrørende styringsaftale 2015

Forvaltningen vurderer, at ændringerne i styringsaftale 2015, i forhold til tidligere aftaler, samlet set er relevante. Forvaltningen kan derfor anbefale, at Hvidovre Kommune godkender styringsaftale 2015. KKR Hovedstaden har den samme anbefaling.

Foreløbig evaluering af rammeaftale 2014

På Økonomiudvalgets møde den 15. september 2008 (punkt 2) blev det protokolleret, at Økonomiudvalget fremover gerne vil have en vurdering af positive og negative erfaringer med rammeaftalen.

Det har i flere år været et centralt landspolitisk rammevilkår, at kommunerne har skullet bremse udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde. Der har da også været fokus på mådehold i udgiftsudviklingen i rammeaftale 2014. Aftalen er, at driftsherrerne som hovedregel skal reducere taksterne med én procent i 2014 i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l regulering.

Fra centralt hold er det også i 2014 besluttet, at staten skal spille en større rolle i at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering på det mest specialiserede socialområde og indenfor specialundervisningen. Det indebærer en ny national koordinationsstruktur og vidensopbygning mht. de mest specialiserede tilbud og indsatser. Socialstyrelsen får f.eks. kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats.

Der har allerede i rammeaftale 2014 været fokus på at bevare og udvikle kompetencerne i de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Forvaltningen har f.eks. i 2014 deltaget i task force vedrørende de mest specialiserede tilbud, som sikrer en løbende og høj faglig vurdering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Udviklingsstrategi 2014 indeholder også en særlig nødbremsemodel, der kan benyttes, hvis et af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen skulle komme i problemer. 

Det specialiserede socialområde er i en løbende udvikling, som til dels er dikteret af landspolitiske beslutninger. Det er forventningen, at kommunerne i hovedstadsregionen også fremover vil have evnen til løbende at omstille sig og tilrettelægge arbejdet om rammeaftalerne på en hensigtsmæssig måde.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre, som på socialområdet er udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Det skyldes, at taksterne til og med 2016 kun må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til takstniveauet i 2014.

Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio. kr., er dog forbundet med nogen usikkerhed. Dette skyldes, at der ved tidligere takstreduktioner har været problemer med, at der på institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser. Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme, som den er nu.

Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Det drejer sig om specialundervisningstilbuddene, botilbuddene, Karetmagerporten, Samleren, Pulsen (nyt misbrugsprojekt for 16-25 årige), Klub Hvid, Hvidborg, X-Y-Z-house og Porten/ungecentret. Beløbet svarer samlet til ca. 0,1 mio. kr.

Bilag

  1. Hovedstadsregionens styringsaftale i rammeaftale 2015_juni (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar til rammeaftale 2015 (pdf)

9. Vision og handleplan for de Pædagogiske Læringscentre 2014-2017

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vision og handleplan for skolernes pædagogiske læringscentre godkendes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Den 30. september 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen en vision og handleplan for de Pædagogiske Læringscentre (PLC) på Hvidovre Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogiske Læringscenter blev i 2008 skolebibliotekets nye navn i Hvidovre Kommune. Det nye navn harmonerede med visionen og handleplanens nye formål og opgaveløsning: mere fokus på kollegial støtte og pædagogisk vejledning i forbindelse med elevernes læring og lærernes undervisning. Med vedtagelsen af skolereformen blev betegnelsen, formål og opgaveløsning skrevet ind i Undervisningsministeriets bekendtgørelse for de pædagogiske læringscentre.

Baggrund: Pædagogiske Læringscentre – mål i 2012

Visionen og handleplanen for 2008 havde følgende endemål for de pædagogiske læringscentre i 2012. De skulle kendetegnes ved, at de:

-”igangsætter, understøtter og følger op på initiativer til udvikling af skolens undervisning og brug af undervisningsmidler, it og medier”

-”udgør en igangsættende, inspirerende og understøttende ramme for elevernes læring og lærernes undervisning”

-”gennem introduktion af nye materialer og metoder inspirerer lærere til at anvende den seneste oparbejdede didaktiske og metodiske viden om undervisning i skolens fag og på tværs af fagene.”

(Pædagogiske Læringscentre – skolebibliotekerne undervejs, vision 2008-2012, Hvidovre Kommune, 2009, side 4)

Med vedtagelsen af skolereformen er bekendtgørelsen for de pædagogiske læringscentret blevet revideret. Formål og opgaverne er beskrevet og præciseret som følger: 

Pædagogiske Læringscentre – formål i 2014

”Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater.”

Pædagogiske Læringscentre – opgaveløsningen i 2014

”Følgende opgaver varetages af det pædagogiske læringscenter:

1) Skabe overblik over og formidle tilgængelige læringsressourcer.

2) På baggrund af Fælles Mål at understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i navnlig:

a)aktuelle indsatsområder på skolen,

b)digitale medier,

c)pædagogisk praksis og læring,

d)samarbejdet med eksterne parter om læring, udvikling og trivsel og

e)nyeste viden om målstyret undervisning, læringsaktiviteter og evaluering.” (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163930&exp=1)

Visionen og handleplanen indeholder fælles mål på baggrund af ministeriets bekendtgørelse for alle skolernes pædagogiske læringscentre, som hver skole har omsat til lokale fremtidsfortællinger og handleplaner.

Bilag

  1. Bilag - Vision og handleplan for de Pædagogiske Læringscentre 2014-2017 (pdf)

10. Kommunalisering af den selvejende børnehave Rebæk Søpark

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at den selvejende børnehave Rebæk Søpark kommunaliseres pr. 1. januar 2015 eller snarest derefter

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for den selvejende institution Børnehaven Rebæk Søpark har den 20. juni 2014 fremsendt en ansøgning til Hvidovre Kommune med henblik på at blive kommunaliseret pr. 1. januar 2015.

Ønsket om at Hvidovre Kommune skal overtage driften af børneinstitutionen, sker med baggrund i, at ledelserne i henholdsvis Rebæk Søpark og naboinstitutionen - den kommunale vuggestue Kærgården - igennem en længere periode har drøftet muligheden af at lade sig sammenlægge.

Det er helt i overensstemmelse med principperne i ”Drejebog for sammenlægninger af kommunale daginstitutioner i Hvidovre Kommune”, hvor initiativet til en sammenlægning kan komme fra to (eller flere) ledere/ledelsesteam, der ser et fælles perspektiv i en sammenlægning.

Da de to institutioner imidlertid har forskellige driftsmæssige grundlag, forudsætter en seriøs sammenlægningsproces, at grundlaget for de to institutioner ensrettes. Derfor har Rebæk Søparks bestyrelse ansøgt om, at Hvidovre Kommune overtager driften af Børnehaven Rebæk Søpark fra 1. januar 2015.

Ledelse, personale og forældre i de to institutioner er umiddelbart positivt stemt overfor en sammenlægning. Endnu er der ikke fastsat en dato for en eventuel sammenlægning, da en konkret sammenlægning forudsætter en forudgående sammenlægningsproces med baggrund i ”Drejebog for sammenlægninger af 0-6 års institutioner i Hvidovre Kommune”. Denne kan først initieres, såfremt Kommunalbestyrelsen godkender kommunaliseringen af Børnehaven Rebæk Søpark.

Ved en eventuel sammenlægning vil både medarbejdere og bestyrelser blive formelt hørt. Derefter udarbejder Dagtilbudsafdelingen en sammenlægningsplan, indeholdende mål- og procesbeskrivelse. Sammenlægningsplanen vil blive fremlagt for Børne- og Undervisningsudvalget, efter høringsprocessen.

Overgang til kommunal drift
I forbindelse med en eventuel overgang til kommunal drift er der en række praktiske forhold, der skal afklares, inden kommunen kan overtage den egentlige drift.

Da kommunen dækker alle udgifter for den selvejende institution, er der som udgangspunkt ingen direkte udgifter forbundet med overtagelsen. Dog vil kommunen fremadrettet spare administrationsbidraget til Danske Daginstitutioner og til revisionen på cirka 93.000 kr.

Da administrationsaftalen med Danske Daginstitutioner først kan opsiges, når Kommunalbestyrelsen endeligt har godkendt sagen, vil denne næppe kunne være opsagt ved institutionens overgang til kommunal drift. Det samme gælder øvrige aftaler såsom rengøring mv.

Udover overtagelse af selve driften, skal kommunen fremadrettet også overtage lejemålet på institutionens adresse. Overtagelsen af lejemålet skal forhandles med boligselskabet Nordicom.

Overgangen til kommunal drift betyder, at det ikke længere er institutionens bestyrelse, der er arbejdsgiver, men Hvidovre Kommune.

Som udgangspunkt overtager kommunen alt personale i institutionen. Dette sker efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Økonomiske konsekvenser

Ved en overtagelse af driften af Børnehaven Rebæk Søpark, vil Kommunen spare administrationsbidrag og revision svarende til 93.000 kr. for 2015.

Personalemæssige konsekvenser

Personalet overgår til kommunal ansættelse efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Bilag

  1. Anmodning om kommunalisering af Børnehaven Rebæk Søpark (pdf)

11. Familieskolen

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der træffes beslutning om etablering af Familieskole

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

For Gruppe A, O og V

Liste H afventer behandling i Kommunalbestyrelsen.

Anbefales etableret.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Borgmesteren stillede ændringsforslag om, at etableringen af Familieskolen skal ske i  den røde bygning på Byvej 98 b.

Ændringsforslaget godkendt.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at der etableres en Familieskole anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Børne- og Velfærdsforvaltningen ønsker at etablere et intensivt tilbud til børn og familier, hvor skolegang og familiearbejde integreres i et samlet tilbud.

Ideen med Familieskolen er, at børn med særlige behov tilbydes en hjælp, som inddrager både familiens og lærer/pædagogteamets ressourcer, hvorved der bygges bro mellem familien og den skole eller daginstitution, som barnet og familien bevæger sig i.

Børne- og Familieafdelingen møder ofte familier som definerer deres barns problemer som et skoleproblem, men hvor skolen oplever, at barnets vanskeligheder kan afhjælpes ved at tilbyde hjælp i familien. Familieskolen har derfor til hensigt at samle indsatserne i ét tilbud, således at indsatsen bliver mere helhedsorienteret, ved både at tage udgangspunkt i en både en undervisnings – og en familiekontekst.

Tilbuddet er tænkt, som en kortvarig intensiv indsats, for børn med betydelige sociale vanskeligheder med henblik på at sikre barnets fortsatte inklusion i de almene skole- og dagtilbud. Familieskolen vil derfor være et supplement til de allerede eksisterende tilbud, som tilbydes børn med særlige behov, med henblik på at sikre deres trivsel og fortsatte inklusion.

Familieskolens mål er således, at sikre barnets fortsatte inklusion i de almene tilbud, hvilket ligger i tråd med og kan bidrage til opfyldelse af den nationale målsætning om 96 % inklusion i folkeskolen.

Familieskolens formål

Det overordnede formål med Familieskolen er at hjælpe barnet til at udvikle en adfærd, som gør barnet i stand til at profitere af den pædagogik/undervisning, som tilbydes i de almene tilbud. Derudover er formålet, at der arbejdes med specifikke mål for familien, som udvikler barnets og familiens daglige trivsel og udvikling.

Målgruppe

Tilbuddets målgruppe er normalbegavede børn i alderen 5-14 år samt deres familier. Det er tale om børn, der har betydelige følelsesmæssige, sociale og skolerelaterede udfordringer, der giver sig udslag i væsentlige adfærdsmæssige problemer. Det kan være børn, som går i normale daginstitutioner, specialbørnehave eller børn, som går i almen- eller specialskole.

Metode

Familieskolen er inspireret af metoder udviklet af Marlborough Family Service i London. Der er tale om et flerfamiliebaseret tilbud, hvor indsatsen tilpasses de enkelte familiers behov.

Et tilbud vil typisk indeholde flere af følgende elementer:

·Undervisning/lektielæsning varetaget af barnets forældre coachet af familieskolens professionelle.

·Strukturerede feedbackmøder, hvor forældre giver barnet feedback på den aktuelle adfærd.

·Familieaktiviteter (lege, madlavning, ture)

·Forældregrupper

·Børnegrupper

·Refleksion over videooptagelser af børn/familier (dette både optagelser fra Familieskolen, hjemmet og lokale daginstitution/skole)

·Samtaler

Det er således muligt, både at arbejde med familieterapeutiske samtaler  og med mere aktivitetsbaseret forandringsarbejde, enten individuelt eller i fællesskab med andre familier. 

Tanken bag et flerfamilietilbud er, at familierne ikke kun støttes til at tage ansvar for egen familie og egne børn, men også giver feedback/ideer til andre familier, således at der udveksles erfaringer og skabes en øget fællesskabsfølelse blandt familierne. Endelig kan flerfamilietilbuddet medvirke til at skabe bedre sociale netværk for familierne.

Familieskolens tilbud

Tilbuddet er et kort intensivt tilbud. Dette betyder, at familierne er indskrevet i 16 uger. I den periode forventes børn og forældre at møde på Familieskolen ca. 15 timer om ugen, fordelt på 3 dage.

De forældre, som har vanskeligt ved at deltage på Familieskolen på grund af erhvervsarbejde, får mulighed for at søge om tabt arbejdsfortjeneste i Børne- og Familieafdelingen.

Familieskolen har kapacitet til at have ca. 12 familier indskrevet ad gangen, hvilket er ca. 18-25 familier om året.

Familieskolens tilbud forudsætter et tæt samarbejde med familien, familierådgiveren og barnets skole/daginstitution. Der afholdes derfor hyppige netværksmøder, hvor alle involverede deltager, således at der sikres sammenhæng og koordination i indsatsen.

Familieskolen forudsætter et samarbejde med skolerne, idet barnets almene skoletilbud har ansvaret for, at barnet har det relevante faglige materiale at arbejde med i Familieskolen. Familieskolen har ansvaret for, at der bliver arbejdet med det faglige materiale. Familieskolen vil derfor løbende være i tæt dialog og samarbejde med skolerne.

Personale

Familieskolen foreslås normeret med 5 fuldtidsstillinger. Relevante faggrupper kunne være lærere, pædagoger, socialrådgivere og psykologer. Det er en ambition, at mindst 2 forskellige faggrupper skal være repræsenteret i personalegruppen og heraf mindst to lærer, som kan havde ansvaret for de undervisningspligtige elevers undervisning.

Organisatoriske forhold

Familieskolen organiseres i Børne- og Familieafdelingen under Familie- og Dagtilbudschefen.

Undervisningen, som tilbydes i Familieskolen, er specialundervisning efter Folkeskoleloven § 20 stk. 2. Skole-, Klub og Fritidshjemsafdelingen har ansvaret for børns undervisning og vil foretage de årlige tilsyn med undervisningen af børnene i Familieskolen. Familiebehandlingen sker efter Lov om Social Service § 52, stk. 3, nr. 3.

Børne- og Familieafdelingens visitationsudvalg vil få kompetence til at bevillige Familieskolens tilbud, efter indstilling fra familierådgiver og barnets skole/daginstitution.

Der arbejdes på, at Familieskolen placeres i Sporets nuværende lokaler, på Byvej 98 i forbindelse med, at Sporet er flyttet til Avedøre Stationsby.

Økonomiske konsekvenser

Lønudgifter (5 fuldtidsstillinger)

2.700.000

Konsulentbistand (uddannelse, supervision)

120.000

Ejendomsudgifter (anslået)

150.000

Rengøring

40.000

Inventar

65.000

Telefon og kontorudgifter

45.000

Elevrelaterede udgifter, samlet

230.000

 - Elevaktiviteter

140.000

 - Undervisningsmateriale

60.000

 - Forældrearbejde

30.000

Total

3.350.000

Den foreslåede etablering af Familieskolen er en udvidelse af tilbudsviften på det forebyggende områder, som skal sikre flere differentierede tilbud lokalt. Udgifter til etablering og drift afholdes over Børne- og Familieafdelingens budget for forebyggende foranstaltninger.


12. Genplacering af Quark-centret. Projekt nr. 3425. Fåre- og formidlingshus, ansøgning om tillægsbevilling

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik– og Miljøudvalget, og Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at godkende projektændringerne på fåre- og formidlingshuset

2.at der til projekt nr. 3425 – Genplacering af Quarkcentret, gives tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 567.000 kr.

3.at anlægsbevilling og rådighedsbeløb til projekt nr. 5712 Børneinstitutionen Krebsen og Søstjerne, fugt i gulve reduceres med 567.000 kr. til finansiering af projekt nr. 3425 – Genplacering af Quarkcentret

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

For: Gruppe A og O

Afventer: Liste H

Imod: Gruppe V og C

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Ad 1 – Ad 3.

For: Gruppe A og O

Afventer: Liste H

I mod: Gruppe V med bemærkning om at det ville være billigere at hyre en fårehyrde fra Skotland/Irland og et par hyrdehunde. Han kan bo i et af shelterne.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

For: Gruppe A, F, O og Ø.

Imod: Gruppe C.

Ad 1 – 3: Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 25.februar 2014, under pkt. 18, at der i stedet for et fårehus opføres et fåre- og formidlingshus i tilknytning til Quark Centret.

Budgetrammen for fåre- og formidlingshuset er på 1.100.000 kr. og er sammensat således:

Fondsmidler

670.000 kr.

Projekt 3425 Genplacering af Quark-centret

430.000 kr.

I alt

1.100.000 kr.


Til såvel KTMA og dennes rådgivers store overraskelse lød billigste bud ved licitationen for fåre- og formidlingshuset den 3. juli 2014 på 1.581.185 kr. og overskred dermed budgettet med 736.685 kr.:

Budgetramme

1.100.000 kr.

Forbrugt og disponeret

-255.000 kr.

Restbeløb

844.500 kr.

Licitation

1.581.185 kr.

Difference

-736.685 kr.

Derfor indstiller forvaltningen nu nedenstående økonomisk og arealmæssigt reviderede projekt til godkendelse. Tillægsbevillingen på 567.000 kr. foreslås finansieret ved en budgetomplacering fra projekt 5712, Krebsen og Søstjernen, som forventes lukket med et mindreforbrug på ca. 2. mio. kr. Budgetrammen for fåre– og formidlingshuset huset vil herefter vil se således ud:

Fondsmidler

670.000 kr.

Projekt 3425 Genplacering af Quark-centret

430.000 kr.

Omplacering fra projekt nr. 5712

567.000 kr.

Samlet ramme

1.667.000 kr.

Forbrugt og disponeret

-255.500 kr.

Entrepriseramme

1.411.500 kr.

Det reviderede projekt er teknisk og funktionelt forsvarligt og har følgende ændringer i forhold til det oprindelige projekt:
Rum til hø og redskaber reduceres fra 44 til 34 m2
Fårestalden og formidlingsrummet reduceres fra 170 m2 til 120 m2.
I alt en arealreduktion på 60m2.


Endvidere gøres bygningen smallere og udføres med en billigere hovedkonstruktion.

Lokale- og anlægsfonden, har bevilget 150.000 kr. til formidlingsdelen og handicaptoilettet, som bibeholdes i det reviderede projekt.

Friluftsrådet, har bevilget 500.000 kr. til ideen om et formidlingshus generelt, herunder at huset er offentligt tilgængeligt, samt at huset er forsynet med grønt tag, dette bibeholdes i det reviderede projekt.


Max Fodgaard Fonden har bevilget kr. 20.000 på samme vilkår som Friluftsrådet.

Alle fondsmidlerne er til udbetaling, når projektet er realiseret og revisionspåtegnet. Såfremt fondsmidlerne frafalder er fåre- og formidlingshuset ikke økonomisk muligt at realisere.

Med ovenstående projektændringer vil entrepriseudgifterne kunne bringes ned til 1.411.500 kr., hvorved differencen bliver på 567.000 kr., som KTMA anbefaler givet som tillægsbevilling.

Revideret tidsplan

Forventet ibrugtagningstidspunkt: primo dec. 2014

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har på møder den 20. december 2011, 18. december 2012, 26. februar 2013, 28. januar 2014 og 25. februar 2014 til givet anlægsbevilling til på 8.197.500 kr. (udgift) og 670.000 kr. (indtægt).

Den samlede anlægssum for projekt nr. 3425 Genplacering af Quark-centret udgør med den foreslående ændring 8.764.500 kr., hvoraf 670.000 kr. er finansieret af fonde og 8.104.500 kr. er finansieret af kassebeholdningen:

Anlægsudgift

Anlægsindtægt

Foreslået anlægssum

8.764.500

670.000

Nuværende anlægsbevilling

8.197.500

670.000

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb

567.000

0

Kommunalbestyrelsen har på møder den 29. november 2011 og 30. april 2013 givet anlægsbevilling på 9.432.000 kr. til projekt nr. 5712 Børnehuset Krebsen og Søstjernen, fugt i gulve.

Dette projekt er under afslutning med et forventet mindreforbrug på 2.000.000 kr.

Den forventede mindreudgift til projekt nr. 5712 Børnehuset Krebsen og Søstjernen, fugt i gulve, foreslås benyttet til finansiering af den foreslåede ændring af projekt nr. 3425 Genplacering af Quark-centret.


13. Hvidovre Kunstråd - ændring af vedtægter samt udpegning af nyt medlem

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget at indstille over for Kommunalbestyrelsen

1.at godkende nye vedtægter for Hvidovre Kunstråd med de i sagsfremstillingen beskrevne ændringer

2.at tage stilling til beløbsstørrelsen på Hvidovre Kunstråds tilgodehavende honorarer

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at indstille over for Kommunalbestyrelsen

3.  at udpege Michael Boelt Fischer som nyt medlem af Hvidovre Kunstråd

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-09-2014

1.Anbefales godkendt

2.Det anbefales at Hvidovre kunstråds tilgodehavende honorar følger BKFs mindstesats

3.Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til vedtægtsændringer

Diæter (§ 6)

Hvidovre Kommune har på grundlag af beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 9. april 2013 udbetalt diæter til Billedkunstrådets medlemmer svarende til Billedkunstnernes Forbunds (BKF) vejledende mindstepriser. Baggrunden for dette er, at Statens Kunstråd på daværende tidspunkt betingede økonomisk støtte til Kunstrådet (30.000 kr. i 2013 og 50.000 kr. i 2014) af, at rådets medlemmer honoreredes i overensstemmelse med disse satser (800 kr. for møder á 0-4 timer og 1.600 for møder over 4 timer).

Kulturstyrelsen har imidlertid i brev af 2. september 2013 oplyst til Vejle Kommune, som har klaget over kravet om honorering, at Statens Kunstråds Billedkunstudvalgs beslutning om at betinge et statsligt tilskud til lokale billedkunstudvalg af, at de professionelt arbejdende billedkunstnere, som er medlemmer af udvalget, ydes et givet vederlag, ikke er lovligt.

Forvaltningen er blevet opmærksom på dette brev og har kontaktet Statens Kunstråd, som har bekræftet, at dette krav ikke længere stilles som betingelse for at yde støtte. Spørgsmålet om honorering af medlemmerne af de lokale billedkunstudvalg skal således afgøres efter den kommunale styrelseslovgivning.

Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan således ifølge styrelsesloven ydes for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen. Dvs. at det er frivilligt for Kommunalbestyrelsen, om der skal ydes diæter m.v. Efter § 4 i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension for varetagelsen af kommunale hver, kan diæterne dog maksimalt udgøre 400 kr. for møder under 4 timer og 800 for møder over 4 timer.

For fortsat at kunne fastholde og tiltrække professionelt arbejdende og sagkyndige kunstnere indstilles det, at Kunstrådets medlemmer fortsat honoreres med diæter, men alene med de i § 4 i bekendtgørelsen fastsatte diæter, som udgør 400 kr. for møder under 4 timer og 800 kr. for møder over 4 timer.

Udpegning af medlemmer (§ 6)

Det følger af bestemmelserne ovenfor, at en af forudsætningerne for at yde diæter er, at diæterne alene kan ydes for deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen.

Det indstilles derfor, at Kommunalbestyrelsen og ikke Kultur- og Fritidsudvalget fremover godkender Kunstrådets medlemssammensætning efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget og Billedkunstrådet.

Beløbsstørrelsen på Hvidovre Kunstråds tilgodehavende honorarer

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har som følge af ovenstående problematik ang. beløbsstørrelsen på Kunstrådets honorarer valgt at udsætte udbetalingen af mødediæter ifm. Kunstådets seneste møde pr. 19. juni 2014 indtil Kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse i sagen og vedtaget en fortløbende honorarsats.

Det skal dog påpeges, at tvivlspørgsmålet om honorarstørrelsen er opstået efter afholdelsen af rådets seneste møde, hvorfor medlemmerne i god tro forventer at få udbetalt et honorar svarende til BKFs mindstepriser, da denne honorarsats var indskrevet i vedtægterne på tidspunktet for mødeafholdelsen.

Det indstilles derfor til Kommunalbestyrelsen at pege på en beløbsstørrelse, der enten: a) følger styrelsesloven (6 medlemmer x 400 kr. = 2.400 kr.) eller b) følger BKFs mindstesats (6 medlemmer x 850 kr. = 5.100 kr.).

Udpegning af nyt medlem

Ved seneste møde i Hvidovre Kunstråd valgte Christian Hansen at udtræde. Ifølge Kunstrådets vedtægter skal rådet bestå af 7 medlemmer, hvorfor der skal udpeges et nyt rådsmedlem.

Hvidovre Kuntråd peger på Michael Boelt Fischer, underviser på Hvidovre Billedskole, som nyt medlem.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kunstråds tilgodehavende honorarsats skal svare til en af følgende diætsatser:

Styrelsesloven (6 medlemmer x 400 kr.)

2.400 kr.

BKFs mindstesats (6 medlemmer x 850 kr.)

5.100 kr.

Kunstrådet råder over følgende midler i 2014

Kommunalt afsatte midler

89.850 kr.

Støtte fra Statens Kunstråd

50.000 kr.

Forbrug

- 18.623 kr.

I alt

121.227 kr.

Bilag

  1. Juridisk hjemmelsgrundlag - Hvidovre Kunstråd (pdf)
  2. Forslåede vedtægter for Hvidovre Kunstråd pr. 2. september 2014 (pdf)

14. Driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen i Hvidovre

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen i Hvidovre for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2015
  2. at godkende at der udbetales 139.720 kr. i driftstilskud i 2014

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-09-2014

1+2: Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen kan yde driftstilskud til Daghøjskolen i Hvidovre.

Den nuværende driftstilskudsaftale udløb den 31.12.2013, og såfremt AOF Daghøjskolen i Hvidovre fortsat skal modtage et årligt driftstilskud, skal der godkendes en ny aftale.

AOF Daghøjskolen i Hvidovre, Arbejdsmarkedsmarkedsafdelingen i Hvidovre Kommune og Juridisk afdeling i Hvidovre Kommune har haft aftalen til udtalelse.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder, at de nedenstående forudsætninger for at yde støtte fortsat er til stede.

Retsgrundlag

Efter folkeoplysningslovens § 45a, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at yde tilskud til en daghøjskole, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Daghøjskolen er en uafhængig, selvejende institution med vedtægter, der er godkendt af en kommunalbestyrelse, og med en bestyrelse, hvis medlemmer opfylder betingelserne i § 5, stk. 4 og 6.

2)Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning tilrettelagt for voksne med et folkeoplysende sigte, der bl.a. kan fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, eller et beskæftigelsesfremmende sigte.

3)Tilskuddet anvendes alene til daghøjskolens folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende virksomhed.

4)Ved daghøjskolens ophør skal eventuelle overskydende midler anvendes til folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende formål efter kommunalbestyrelsens godkendelse.

5) En kommunalbestyrelse fører tilsyn med, om daghøjskolen opfylder tilskudsbetingelserne, og kommunalbestyrelsen kan af skolen forlange de nødvendige oplysninger meddelt.

Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde tilskud kræve, at der for ansatte ved daghøjskolen følges regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsvilkår, som er fastsat af eller aftalt med en kommunalbestyrelse.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte yderligere betingelser for at yde tilskud, herunder om tilbagebetaling af tilskud, hvis tilskudsbetingelserne ikke er opfyldt.

Undervisningsministeren kan yde konsulenttilskud til daghøjskoleområdet.

Økonomiske konsekvenser

I 2014 er der på budgettet afsat 139.720 kr. excl. Moms

I 2015 reguleres tilskuddet efter KL’s pris- og lønskøn.

Bilag

  1. AOF DHS Årsregnskab 2013 (pdf)
  2. Driftstilskudsaftale mellem Hvidovre Kommune og AOF Daghøjskolen Hvidovre (pdf)

15. Ændring af status til enfamiliehus, Sammenlægning af lejligheder (90+90) i alt 180 m2

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

1.

at der meddeles samtykke til sammenlægning af to lejligheder på Hvidovre Alle 10og derved lade tofamiliehuset overgå til at være et enfamiliehus.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har den 11. august 2014 modtaget ansøgning om sammenlægning af lejligheden Hvidovre Alle 10, st. på 90 m2 (BBR) med Hvidovre Alle 10, 1. sal på 90 m2 (BBR) til i alt 180 m2 og derved lade tofamiliehuset overgå til at være et enfamiliehus.

Det ansøgte

Huset er fra 1938 og fremstår i 2 etager med fuld kælder. Huset er opdelt i to 3-værelses lejligheder. Begge lejligheder er selvstændige med eget køkken og bad, rummelige og velbelyste, dog må WC/bad og køkken betegnes som utidssvarende.

Det er oplyst, at ejeren ejer begge lejligheder og de ikke er udlejet.

Gældende for ejendommen

For ejendommen gælder Byplanvedtægt H3, der i § 3, stk. 1 og på kort bilag H-86, udlægger området til villaer, dobbelthuse eller rækkehuse.

Boligreguleringsloven, § 46, stk. 1

Uden Kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse.

Ansøgers begrundelse

Ansøger oplyser, at de ejer begge boliger. De har købt hele ejendommen til overtagelse 8. juli 2014. De ønsker nu, at sammenlægge lejlighederne for at få en samlet familiebolig, da de er en stor familie på i alt 6 personer. De argumenterer for, at det er et hus af ældre dato og derfor ikke vil leve op til dagens krav fx med hensyn til lydisolering for lejlighedsskel med mere. I forbindelse med sammenlægningen vil de ombygge og modernisere boligen.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningensvurdering og anbefaling

Forvaltningen ser positivt på, at der skabes en rummelig familiebolig. Der opgraderes til en moderne familiebolig.

Kommunen kan i henhold til Boligreguleringsloven kun nægte samtykke til en boligsammenlægning såfremt:

  • der i kommunen er mangel på boliger af denne kvalitet, beliggenhed og størrelse ud fra en generel vurdering om boligforholdene i kommunen og hensyn til boligsøgende i kommunen
  • der er boligsøgende til den ledige lejlighed

Endelig kan der ud fra boligpolitiske overvejelser argumenteres for sammenlægningen ved at den blandt andet gradvist sikrer, at familier der bliver større også har mulighed for at blive boende i Hvidovre og at nogle af de ældre boliger bliver opdateret til et tidssvarende niveau.

Ud fra det foreliggende materiale, i henhold til de planmæssige bestemmelser og boligreguleringsloven, anbefaler forvaltningen, at der meddeles samtykke til sammenlægning af to lejligheder og derved lade tofamiliehuset overgå til at være et enfamiliehus.

Såfremt der nægtes samtykke til sammenlægning, skal ansøger have skriftlig svar senest den 22. september 2014 i henhold til 6 ugers svarfristen i boligreguleringsloven § 51, stk. 1. Såfremt svar til ansøger ikke foreligger indenfor tidsfristen er der automatisk givet samtykke fra kommunens side.

Bilag

  1. Ansøgning om sammenlægning, modtaget 11-08-2014 (pdf)
  2. Uddrag af eksisterende byggesag 03-06-1938 (pdf)
  3. Situationsplan, Plan-og Miløafdelingen, 26-08-2014 (pdf)

16. Opbakning til Køge Bugt opland´s forslag til indsatsprogram til de statslige vandplaner

Indstilling

Kultur, Teknik, Miljø og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalget i forbindelse med den statslige vandplanlægning, tager forslaget til indsatsplaner for oplandet til Køge Bugt til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Anbefales, taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med anden generations vandplaner arbejdes der med indsatser inden for vandoplande. Hvidovre Kommune er en del af oplandet til Køge Bugt.

Der er oprettet ”vandråd” i de respektive oplande. Vandrådene er sammensat af repræsentanter for interesseorganisationer og erhvervslivet, og har til formål at kommentere og komme med anbefalinger til kommunernes forslag til indsatsprogrammer, der skal sikre forbedret vandmiljø i vandløbene. Vandrådets bemærkninger vil efterfølgende indgå i materialet, der ligger til grund for fastsættelsen af de indsatser, der skal gennemføres i perioden fra 2015-2021.

Køge Kommune har varetaget sekretariatsfunktionen for oplandet til Køge Bugt. Køge Kommune og den tilknyttede følgegruppe har ligeledes stået for koordineringen af vandrådets arbejde og samlingen af og koordineringen af kommunernes indmeldinger om forslag til indsatser. Det samlede forslag til indsatser i oplandet skal ifølge lovgivningen vedtages i de respektive byråd.

Der er fra statens side blevet udmeldt en økonomisk ramme hvor indenfor kommuner og vandråd har haft til opgave at foreslå den i deres øjne bedst mulige og økonomisk mest fordelagtige fordeling af indsatser og virkemidler.

Vandrådet har indstillet at vandløbstrækninger og indsatser vælges ud fra:

  • Hvor en given indsats giver mest miljø for pengene
  • Vandløb, hvor en beskeden indsats vurderes at kunne føre til god økologisk tilstand
  • Vandløb, hvor miljøpotentialet er højst - typisk højt klassificerede i regionplanerne
  • Hvor der samtidigt er mindst mulig påvirkning af dyrkningsinteresser i forhold til øvrige principper

Oplandskommunerne indmeldte i første omgang 95 km vandløb, hvor der ønskes udført tiltag svarende til et beløb på ca. 13,7 mio. kr. Følgegruppen bestående af Køge, Solrød, Faxe, Stevns og Albertslund reducerede imidlertid indsatsen således at den blev tilpasset den økonomiske ramme på 9,5 mio. kr.

Der findes ingen vandløb, omfattet af vandplanerne i Hvidovre Kommune. Fæstningskanalen karakteriseres i vandplanerne som en sø hvorfor kommuner og vandråd ikke skal tage stilling til en eventuel indsats. Derfor er der ikke indmeldt forslag til indsatser i Hvidovre Kommune.

Hvidovre Kommune har interesse i Harrestrup Å som er beliggende i blandt andet nabokommunen Københavns Kommune. De kommuner der er myndighed for Harrestrup Å har ikke indmeldt forslag til indsatser på vandløbet.

Indmeldingen vedrører: Slimminge Å, Borup Bæk, Køge Å, Vedskølle Å, Skensved Å, Karise Bæk, Stenkildebæk, Viverup vandløbet, Store Vejleå, Tryggevælde Å, Ellebækken, Sandbækken, Skæppelundsvandløbet, Valløvandløbet, Møllerenden, Gammelsø Bæk, Vildmosevandløbet, Grevebækken, Olsbækken og Karlstrup Mosebæk.

En beskrivelse af den forslåede indsats findes som bilag.

De vandløbsstrækninger som kommunerne har indmeldt tiltag på ligger ifølge følgegruppen forholdsvist tæt på den forholdsmæssige fordeling af kommunernes risikovandløb og lever op til princippet om mest miljø for pengene.

Som nævnt skal det samlede forslag til indsatsplan i vandoplandet efter lovgivningen vedtages i alle oplandets kommunalbestyrelser – også selvom, de enkelte indsatser ikke berør alle kommuner. Det er Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at den foreslåede indsatsplan er en god fordeling af de økonomiske midler, der er til rådighed set ud fra de indmeldte ønsker. Det anbefales derfor at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at bakke om forslaget til indsatsplaner for oplandet til Køge Bugt.

Bilag

  1. Miljøministeriet's forslag til indsatsprogram 2015-2021 - Rapport for hovedvandoplandet 2.4 Køge Bugt, dateret 02-07-2014 (pdf)

17. Projekt nr. 3391. Engstrandskolen, naturvidenskabelige lokaler. Bevillingsansøgning

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives anlægsbevilling på kr. 3.700.000 kr. til projekt nr. 3391, Engstrandskolen, naturvidenskabslokaler

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Gruppe V foreslog, at det afsatte rådighedsbeløb periodiseres efter det forventede forbrug.

For: Liste H, Gruppe C og V

Imod: Gruppe A og O

Forslaget forkastet.

Forvaltningens indstilling:

For: Gruppe A og O

Imod: Liste H, Gruppe C og V, under henvisning til eget forslag

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Gruppe C foreslog, at det afsatte rådighedsbeløb periodiseres efter det forventede forbrug.

For: Gruppe C.

Imod: Gruppe A, F, O og Ø.

Ændringsforslaget forkastet.

For: Gruppe A, F, O og Ø.

Imod: Gruppe C under henvisning til eget forslag.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

På Engstrandskolen er de eksisterende fysik- og biologilokaler nedslidte og utidssvarende i forhold til de krav, der i dag stilles til denne type lokaler.

Der etableres derfor en ny science gang, som det tidligere er sket på størstedelen af kommunens skoler, hvor der i to ens opbyggede lokaler kan undervises i alle naturfag. Lokalerne bliver bl.a. også forsynet med den nødvendige komfort- og procesudsugning iht. de i dag gældende arbejdsmiljøregler og anbefalinger vedrørende godt indeklima.

Processen indledes med en brugerinddragelse, hvor arbejdsgruppen definerer indholdet af opgaven. Herefter vil en rådgiver udarbejde udbudsmaterialet, hvorefter byggeprocessen kan opstarte.

I Budget 2014 er der vedtaget at afsætte 3.7 mio kr til dette formål. Disse midler bedes frigivet.

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten 2014-2017 afsat rådighedsbeløb på kr. 3.700.000 kr. i 2014.


18. Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2015

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Beskæftigelsesplan 2015.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 28-08-2014

Anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med de ændringer som blev fremlagt på mødet, og som indarbejdes i planen. Målene er fremkommet efter drøftelse med Danske Handicaporganisationer i Hvidovre.

Høringssvar fra det Lokale Beskæftigelsesråd udarbejdet af henholdsvis LO Hovedstaden og Danske Handicaporganisationer i Hvidovre indgik i behandlingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunen skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver det kommende års samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret.

Beskæftigelsesplanen skal mindst indeholde følgende:

  1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.
  2. En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer.
  3. Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats.
  4. Budget for beskæftigelsesindsatsen.

Forvaltningen har udarbejdet planen i dialog med Arbejdsmarkedsudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd.

Kommunalbestyrelsen skal godkende beskæftigelsesplanen med bemærkninger fra Det lokale beskæftigelsesråd og beskæftigelsesregionen. Arbejdsmarkedsafdelingens lokalMED afgiver ligeledes bemærkninger til planen, som tidligere besluttet af Arbejdsmarkedsudvalget.

Planen godkendes før budget for beskæftigelsesindsatsen er vedtaget. Budgettet tilføjes planen inden offentliggørelse i januar 2015.

Tidsplan

Tidsplan for behandling af Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 ser således ud.

Tidspunkt

Aktivitet

Senest 20. juni 2014

Udkast af beskæftigelsesplan skal sendes til beskæftigelsesregionen.

Senest 1. juli 2014

Beskæftigelsesplanen skal sendes til høring i LBR og LokalMED i Arbejdsmarkedsafdelingen.

Senest 29. august 2014

LBR, Beskæftigelsesregionen og LokalMED i Arbejdsmarkedsafdelingen skal afgive bemærkninger til beskæftigelsesplanen.

Senest 15. oktober 2014

Godkendelse af beskæftigelsesplanen på møde i kommunalbestyrelsen.

Senest 31. oktober 2014

Fremsendelse af beskæftigelsesplanen mv. til Det regionale Beskæftigelsesråd med LBR’s bemærkninger.

Senest 31. januar 2015

Den endelige beskæftigelsesplan inkl. budget og LBR’s virksomhedsplan skal offentliggøres.

Bilag

  1. Beskæftigelsesregionens bemærkninger til Beskæftigelsesplan 2015 (pdf)
  2. Beskæftigelsesplan 2015 (pdf)
  3. Tilføjelse af mål til Beskæftigelsesplan 2015 (pdf)
  4. LO høringssvar (pdf)
  5. DH høringssvar (pdf)

19. Lokalerokade 3 - Opfølgning

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen attage stilling til Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningens anbefalinger vedrørende følgende ejendomme:

-Arnold Nielsens Boulevard 71. Sælge med grund og bygning

-Avedøre Tværvej 15. Opsige lejemålet og nedrive bygning

-Bibliotekvej 60A. Nedrive ejendommen

-Byvej 98. Nedrive ejendommen

-Hvidovre Strandvej 31A. Nedrive bygning

-Hvidovrevej 243. Nedrive ejendommen

-Hvidovrevej 432. Sælge kommunale andele af ejendommen

-     Østre Messegade 5, Smedjen. Udleje eller sælge ejendommen
-     Stevnsbovej 1, Stevnsbogård. Anvende til offentlige formål
      subsidiært igangsætte dialog med Naturstyrelsen om anvendelsesændring

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde i oktober.

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Som følge af lokalerokade på en række af kommunens ejendomme er ovennævnte ejendomme p.t. tomme, og i enten meget dårlig stand eller uegnede til kommunale formål. Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (KTMA) vurderer, at disse ejendomme ikke er rentable at renovere og at drifte.


KTMA indstiller til udvalget at tage vurderinger og anbefalinger for de enkelte ejendomme til efterretning. På baggrund af de politiske drøftelser vil forvaltningen udarbejde selvstændige sager for hver ejendom til beslutning i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

I det følgende gennemgås de enkelte ejendomme. For uddybende information henvises til bilagsmaterialet for hver enkelt ejendom

Arnold Nielsens Boulevard 71
Anbefaling Salg af grund med bygning.
Ejendommen fremstår i meget dårlig stand, og grunden er forurenet. Bygningen på ejendommen har stået til nedrivning i 4 år. Det anbefales at sælge ejendommen med bygning, da det vurderes, at nedrivningsomkostningerne vil overstige salgspris.
Afledte konsekvenser Affald- og genbrugsområdet anvender en del af stueetagen til lager, som der skal findes en erstatning for.
Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

ej vurderet

Ejendomsværdi, BBR 2012

2.550.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

505.700 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)
* evt. udgift vedr. forurenet grund kendes ikke

*1.001.300 kr.

Avedøre Tværvej 15
Anbefaling
Opsigelse af lejemål og nedrive bygning. 

Ejendommen fremstår i dårlig stand og står til nedrivning. Hvidovre Kommune ejer de to bygninger på ejendommen, mens KAB ejer grunden. Der forefindes ingen lejekontrakt på lejemålet, aftalen er oplyst indgået mundtlig. Ejendommen vurderes at have meget stort vedligeholdelsesefterslæb. Kommunen vil ved opsigelse af lejemålet spare et mindre beløb i leje udgift.
Afledte konsekvenser Det kan overvejes, at kommunen etablerer andre offentlige aktiviteter på grunden for at opveje KAB’s mistede lejeindtægt og friholde KAB for ejendomsskat.
Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

896 kr.

Årlig lejeudgift (2012)

42.500 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012

700.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

KAB ejer grund

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

632.400 kr.

Bibliotekvej 60A
Anbefaling Nedrive ejendommen.
Ejendommen er i god stand, men har et uforholdsmæssigt stort energiforbrug, da den el-opvarmes. Udgifterne i forbindelse med en eventuel energirenovering vil overstige værdien af ejendommen og kan ikke anbefales. Det anbefales, at ejendommen nedrives, da driften af ejendommen er prohibitivt dyr. Området er ifølge den eksisterende lokalplan udlagt til offentlige formål. Der er behov for parkeringspladser ved HBC hallen, og grunden vil med fordel kunne udlægges til dette formål.
Afledte konsekvenserØkonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

61 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012

360.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

126.000 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

780.300 kr.


Byvej 98 – den hvide bygning
Anbefaling
Nedrivning af bygning.
Ejendommen er i meget dårlig stand og er ikke anvendelig til nye formål. De kommende driftsomkostninger samt indhentning af vedligeholdelsesefterslæb på bygningen overstiger væsentligt nedrivningsomkostningerne. Det er derfor ikke økonomisk rentabelt at drive bygningen.

Afledte konsekvenser Ejendommen ligger i det område, som er udlagt til den grønne kile og bør tænkes ind i denne sammenhæng ved en eventuel nedrivning. Skoleafdelingen er sammen med børne- og familieafdelingen interesserede i at etablere et nyt tilbud i lokalerne i hovedbygning (den røde bygning).
Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

Ej vurderet

Ejendomsværdi, BBR 2012

*Ikke tilgængeligt.

Grundværdi, BBR 2012

*Ikke tilgængeligt

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

1.278.400 kr.

*Der er ikke BBR oplysninger tilgængelige på  SKAT, OIS, eller KMD Struktura byggesag

Hvidovre Strandvej 31A
Anbefaling
  Nedrivning af bygning.
Ejendommen er i dårlig stand. KTMA har haft forholdsvis store driftsudgifter på bygningen i en årrække og har stoppet al drift og lukket den af i 2012. Det anbefales at nedrive bygningen.

Afledte konsekvenser I henhold til lokalplan må der kun ligge bestemte typer bygninger på denne matrikel, så som sejlklub, offentligt toilet m.m.. Derfor kan ejendommen ikke anvendes til andre formål.
Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

201 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012 (hele matriklen)

5.150.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012 (hele matriklen)

491.000 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

42.000 kr.

Hvidovrevej 243
Anbefaling Nedrivning af ejendom.
Ejendommen er i meget dårlig stand. Bygningen har stået tom, efter at Arbejdsmarkedsafdelingen fraflyttede bygningen. De kommende driftsomkostninger samt indhentning af vedligeholdelsesefterslæb på bygningen overstiger væsentligt nedrivningsomkostningerne. Det er derfor ikke økonomisk rentabel at renovere og drive ejendommen.

Afledte konsekvenser
Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

273 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012

3.650.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

345.000 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

538.900 kr.

Hvidovrevej 432-38

Anbefaling Salg eller delvist salg af kommunens andel i ejendom (3. sal).
Ejendommen fremstår i meget dårlig stand. Hvidovre Kommune har fire ejerlejligheder ud af 6 i ejendommen. De fire ejerlejligheder er udlejet på nær 3. salen på ca. 363 m2, som har stået tom det seneste år. Den årlige lejeindtægt andrager ca. 691.000 kr., men ifølge administrators 10 års drifts- og vedligeholdelsesplan vil kommunens andel til istandsættelse af ejendommen udgøre 20-25 mio. kr., heraf er der et akut behov på 8 mio. kr. til facaderenovering. Det er derfor ikke økonomisk rentabelt at drive ejendommen. Det anbefales salg af alle andele, alternativt at opdele kommunens andele således, at 3. salen kan frasælge som særskilt ejerlejlighed.
Afledte konsekvenser Ved salgaf kommunens andele skal der anvises andre lokaler til folkeoplysningsforbundene jf. folkeoplysningsloven.

Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

Se ovenfor

Ejendomsværdi, BBR 2012- HK andel i nr. 438 (estimeret)

3.961.650 kr.

Grundværdi, BBR 2012 - HK andel

-

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

Ikke relevant

Østre Messegade 5, Smedjen

Anbefaling Udleje eller salg af ejendom.
Ejendommen er i udmærket stand. Ejendommen har senest været lejet ud til et privat firma, Workz, men har stået tom siden 1. oktober 2011. Der er vist interesse for fremleje af bygningen fra to interessenter: 1. Grundejerforeningen Avedørelejren, som vil bruge bygningen til beboerhus for at skabe mere liv i lejren, og 2. Fonden Station Next, som vil benytte bygningen til et ”MedieLab” for kommunens skoleklasser. ”MedieLab” projektet forudsætter, at kommunen financierer lejeudgiften på 206.700 kr. årligt samt påtager sig vedligeholdelsesforpligtelsen.
Afledte konsekvenser

Økonomiske Referencer

Driftsomkostninger 2011-13

128.000 kr.

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år)

107 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012

3.050.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

536.000 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

756.500 kr.

Stevnsbovej 1, Stevnsbogård

Anbefaling  Anvende til offentlige formål subsidiært igangsætte dialog med Naturstyrelsen om anvendelsesændring.
Ejendommen er i dårlig stand, den påkrævede vedligehold for 2014-15 er estimeret til ca. 2.3 mio. kr. før videre anvendelse bør anbefales.  Ejendommen har stået tom, siden Produktionsskolen flyttede i 4. kvartal 2013. Ejendommen er bevaringsværdig og må ikke nedrives, den ligger i landzone, delvist i skovbyggelinje og er underlagt Fingerplan 2013’s bestemmelser om grønne kiler.  Ejendommen må kun anvendes til offentlige formål, kulturelle institutioner og fritidsformål. Ændringer i anvendelse skal godkendes af Naturstyrelsen.
Afledte konsekvenser

Økonomiske Referencer

Nøgletal (vedl./m2/år næste 10 år) *lavt p.g.a. km2.

*125 kr.

Ejendomsværdi, BBR 2012, hele ejendommen

29.500.000 kr.

Grundværdi, BBR 2012

17.414.900 kr.

Nedrivningsomkostninger (1700 kr/m2)

ikke relevant

Økonomiske konsekvenser

Den foreslåede vurdering af bygningerne udgør 30.000 kr. pr. bygning

Den samlede vurdering af de 7 bygninger udgør  således 210.000 kr., som foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Bilag

  1. Sender: EA ejendomsanalyse rev_05.09 2014 - EA ejendomsanalyse rev_05.09 2014.pdf (pdf)

20. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Steen Ørskov Larsen (C) anmodede om en tidshorisont på udbud af Sønderkær. Mail om tidshorisont sendes til Økonomiudvalget.


21. Udbud af daglig bankforretning

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Anbefales godkendt.


22. ESCO - indstilling af ESCO Entreprenører til analysefasen

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-09-2014

Anbefales godkendt.