Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 19. maj 2014

Mødefakta

Dato: Mandag den 19. maj 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Bemærkninger

Kenneth F. Christensen deltog istedet for Finn Gerdes fra punkt 19.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Ingen meddelelser.


3. Økonomirapportering pr. 31. marts 2014

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage økonomirapporteringen pr. 31. marts 2014 til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomirapportering pr. 31. marts 2014

Denne sagsfremstilling er en sammenfatning af resultatet af forvaltningernes økonomirapportering pr. 31. marts 2014. Disse er blevet behandlet i de respektive fagudvalg.Der henvises derfor til fagudvalgenes behandling af økonomirapporteringssagerne, for uddybning af det forventede forbrug inden for de enkelte fagområder.

Sagen udgør desuden Økonomiudvalgets fagudvalgsbehandling af økonomirapporteringen for udvalgets sagsområder.

I det følgende vises først en samlet opgørelse over det forventede mer- og mindreforbrug fordelt på udvalg, efterfulgt i afsnit 2 af en oversigt over forbruget pr. 31. marts 2014.

I afsnit 3 redegøres for forbrug og forventet regnskab inden for servicerammen, og i afsnit 4 for udgifterne uden for servicerammen.

I afsnit 5 redegøres kort for status på anlægsområdet, og i afsnit 6 gives en samlet vurdering af likviditeten på baggrund af den samlede økonomirapportering.

  1. Forventet merforbrug i 2014

Fagforvaltningerne har med udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts 2014 samt kendte disponeringer mv., vurderet det forventede forbrug i 2014.

Resultatet heraf udviser på nuværende tidspunkt et samlet forventet merforbrug på 11,2 mio. kr.

Tabel 1 - Forventet mer- og mindreforbrug, fordelt på udvalg

Udvalg

Merforbrug, netto 1.000 kr.

Heraf serviceudgifter

ARU

-2.000

0

BUV

-8.000

-8.000

KFU

450

450

SSU

5.500

0

TMU

8.200

-1.500

ØU

7.002

438

I alt

11.152

-8.612

  1. Forbrug på driften pr. 31. marts 2014

I nedenstående tabel vises det samlede forbrug på driften pr. 31. marts i forhold til oprindeligt budget og korrigeret budget, fordelt på hovedkonti.

Tabel 2, forbrug på driften pr. 31. marts.

1.000 kr. netto

Oprindeligt budget

Till.bev/

ompla-ceringer

Korr. budget

Forbrug pr. 31.3

Forb. % af korr. budget

0

Byudvikling, bolig og miljøforan-staltninger

68.530

622

69.153

11.363

16,4

1

Renovationsområdet

-330

0

-330

-43.231

-

2

Transport og infrastruktur

98.660

-55

98.605

28.746

29,2

3

Undervisning og kultur

582.076

11.572

593.648

129.923

21,9

4

Sundhedsområdet

270.501

93

270.594

34.150

12,6

5

Sociale opgaver og beskæftigelse

1.874.383

-7.506

1.866.877

449.198

24,1

6

Fællesudgifter og administration

399.339

-4.078

395.260

106.520

27,0

Driftsvirksomhed I alt

3.293.159

648

3.293.807

716.669

21,8

Overførslen (rullet) fra 2013 er ikke teknisk indberettet som tillægsbevilling efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 29. april, og indgår derfor ikke i det korrigerede budget.

Som det fremgår af tabellen, er den samlede forbrugsprocent på driften 21,8 % mod en norm på 25 % efter tre måneder.

På sundhedsområdet er forbrugsprocenten traditionelt særlig lav, nemlig 12,6 %. Dette beror på regningsforskydningen vedrørende medfinansiering af sundhedsudgifter, hvor regninger fra regionerne modtages senere.

  1. Servicerammen og serviceudgifter

Hvidovre Kommunes serviceramme for 2014 udgør 2.402,4 mio. kr., svarende til de budgetterede serviceudgifter. Af det samlede forventede mer- og mindreforbrug ligger 19,8 mio. kr. uden for servicerammen. P.t. forventes mindreudgifter indenfor servicerammen på 8,6 mio. kr.

I opgørelsen er ikke medtaget overførsel (rullet) på driften på 31,7 mio. kr. fra 2013 til 2014.

Såfremt der forbruges af rullebeløbet og der ikke rulles et tilsvarende beløb fra 2014 til 2015 som fra 2013 til 2014, vil det give et pres på servicerammen i 2014 – og dermed forøget risiko for at kommunen bliver omfattet af sanktionslovgivningen. Sanktionslovgivningen træder i kraft, hvis kommunerne under et, overstiger den aftalte serviceramme.

Det forventede merforbrug på serviceområdet kan specificeres som følgende:

Tabel 3 -  Forventede mer/mindreudgifter inden for servicerammen.

1.000 kr.

Børne- og Undervisningsudvalget

03.30 Produktionsskoler

1.000

05.28 Børne- og Familieområdet

-9.000

Kultur- og Fritidsudvalget

00.32 Mindreindtægt Hvidovre Motionscenter

200

03.35 Energiudgifter Medborgerhuset

250

Teknik- og Miljøudvalget

02.32 Busdrift – Tilbagebetaling vedr. regnskab 2013

-1.500

Økonomiudvalget

04.62 Befordringsgodtgørelse til pensionister og begravelseshjælp.

-150

05.72 Tinglysningsafgift

-200

06.45 Ejendomsudgifter, Stevnsbogård

788

I alt

-8.612

På Økonomiudvalgets område forventes mindreudgifter til befordringsgodtgørelse og begravelseshjælp samt tinglysningsafgift i forbindelse med skadesløsbreve vedr. lån til betaling af ejendomsskatter.

Produktionsskolen har i en årrække lejet hovedbygningen på Stevnsbogård. Lejemålet blev opsagt pr. 30. november 2013, og det er endnu ikke besluttet hvad bygningen skal benyttes til. Den årlige lejeindtægt på 688.000 kr. forventes ikke at indgå. Endvidere skal der betales for el, varme og forsikringer i tomgangsperioden, der anslås til at udgøre 100.000 kr.

Udover det ovenfor angivne skal der oplyses om, at det af forslaget til reform af sygedagpengeområdet fremgår, at der pr. 1. juli 2014 skal etableres et nyt rehabiliteringsteam på sygedagpengeområdet.

Det vurderes, at det bliver svært at finde ressourcerne inden for områdets eksisterende budgetrammer.

Det er i loven forudsat at det vil medføre mindreudgifter i senere budgetår.

For at få et klarere billede af de økonomiske udfordringer, er det i forbindelse med budgetarbejdet for 2015 vedtaget, at der udarbejdes en budgetanalyse på området.

  1. Driftsudgifter uden for servicerammen samt Finansiering

Der forventes merudgifter på i alt 19,8 mio. kr. uden for servicerammen, som fordeler sig som følgende:

Tabel 4 - Forventede merudgifter uden for servicerammen.

1.000 kr.

Arbejdsmarkedsudvalget

05.46 Integrationsområdet

1.000

05.57 Kontante ydelser

-10.000

05.68 Driftsudgifter til aktivering m.v.

7.000

Social- og Sundhedsudvalget

05.22 Central refusionsordning

5.500

Teknik- og Miljøudvalget

01.38 Renovationsområdet

9.700

Finansiering

Mindreindtægt, tilskud til skattenedsættelse

6.564

I alt

19.764

Udgiften på renovationsområdet skal ses som en afvikling af det akkumulerede mellemværende på 19,4 mio. kr. Renovationsområdet er en forsyningsvirksomhed, og skal ”hvile i sig selv” mellem årene.

I forbindelse med budgetvedtagelsen forventedes tilskud til skattenedsættelse på i alt 19,9 mio. kr. Den endelige fordeling blev først udmeldt senere, og udgør i alt 13,3 mio. kr. Da kommunerne samlet nedsatte skatterne mere end aftalt med Regeringen, blev de kommuner der nedsatte skatten ikke kompenseret i lige så høj grad som forudsat.

  1. Anlæg 2014

Det samlede anlægsbudget i 2014 udgør 135,6 mio. kr. (korrigeret budget pr. 31. marts - uden rul fra 2013).

Forbruget pr. 31. marts udgjorde 8,7 mio. kr., svarende til en forbrugsprocent på 6,4 %.

Den 25. april 2014 blev afholdt temadag for Kommunalbestyrelsen for at drøfte overførsel af anlægsprojekter fra 2013 til 2014, samt indeværende årsbudget 2014. Rullesagen forventes behandlet på møder i juni.

  1. Vurdering af likviditeten i 2014

Med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2014, kan der opstilles følgende vurdering af likviditeten i 2014, idet der tages højde for økonomirapporteringen og andre kendte forhold.

Der er korrigeret for godkendte tillægsbevillinger i 2014 finansieret af kassebeholdningen samt rul på driften fra 2013 til 2014.

Derudover forudsættes det, at der rulles næsten tilsvarende beløb til 2015, som der blev overført fra 2013 til 2014, nemlig 25 mio. kr. på driften.

Mio. kr.

Primo likviditet 2014

206,8

Budgetteret kasseforbrug i 2014

6,8

Tillægsbevillinger i 2014 (drift og anlæg)

-5,2

Rul fra 2013 (drift)

-31,7

Sager på vej:

Økonomirapportering pr. 31.3

-11,2

Skønnet rul til 2015 – drift

25,0

Forventet likviditet ultimo 2014

190,5

Som det fremgår af oversigten, vurderes likviditeten ultimo 2014 til at udgøre 190,5 mio. kr.

Rul vedr. anlæg fra 2013 til udførelse i 2014 er ikke medtaget, da der afventes en politisk beslutning. Der forventes ligeledes en rulning fra 2014 til 2015.

Økonomiske konsekvenser

Konklusion

Økonomirapporteringen pr. 31. marts er en tidlig vurdering af det forventede regnskab for 2014, og er dermed forbundet med en vis usikkerhed. Derfor vil eventuelle bevillingsmæssige tiltag afvente vurderingerne ved næste økonomirapportering.

Der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et merforbrug på 11,2 mio. kr. Merudgifter udenfor servicerammen beløber sig til 19,8 mio. kr., og indenfor servicerammen forventes mindreudgifter for 8,6 mio. kr.

Servicerammen forventes overholdt i 2014, forudsat der overføres et næsten tilsvarende beløb til 2015 som fra 2013 til 2014.

Forvaltningerne følger løbende nøje op på økonomien, og det tilstræbes at holde eventuelle merforbrug inden for de eksisterende rammer.


4. Folkeskolereform prioritering og bevillingansøgning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ad 1.

For: Gruppe A og V.

I mod: Gruppe O og Liste H.

Gruppe O og Liste H kan ikke tage rapporten til godkendelse da vi hellere havde set, at vi havde fået den til godkendelse, inden den blev sendt ud til skolerne.

Anbefales taget til godkendelse.

Ad 2.

For: A, O og V.

H undlader at stemme.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: A, O og V.

H undlader at stemme.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14-05-2014

Ad 4.

For: A + V + O

Afventer: H + C

Anbefales godkendt.

Ad 5.

For: A + V + O

Afventer: H + C

Anbefales godkendt.

Sagsfremstillingen tilrettes beslutningerne fra Kommunalbestyrelsens behandling af sagen vedrørende inklusion fra aprilmødet 2014.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning omdelt på mødet.

Ad. 1-5 For: Gruppe A, F, O, V og Ø. Gruppe C afventer.

Ad. 1-5 Anbefales godkendt.

Det bemærkes, at målsætningen for Hvidovre Kommune om, at 98 % af kommunens elever er inkluderet i folkeskolen 2015 blev ændret af Kommunalbestyrelsen den 29. april 2014. Kommunalbestyrelsen ændrede målsætningen for inklusionsgraden til 96 %.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen og Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage rapporten Folkeskolerne i Hvidovre, Analyse og anbefaling samt bilagsrapporter 1-9, vedlagt, til efterretning.
  2. at der ved budgetbehandlingen for 2015 – 2018 på investeringsoversigten, afsættes 900.000 kr. i 2015 til nyt projekt nr. Inklusions- og bevægelsespulje.
  3. at der ved budgetbehandlingen for 2015 – 2018, reduceres 900.000 kr. i 2015 inden for det eksisterende budget for specialområdet.

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Styregruppens forslag til prioritering.
  2. at der til projekt nr. 3435, Skolereform, bygninger og udearealer gives tillæg til anlægsbevillingen på 9.500.000 kr. til at etablere de i punkt 1 foreslåede prioriteringer i henhold til hovedrapporten. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter 10.000.000 kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014.

Sagsfremstilling

Baggrund

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2014, punkt 22, blev projektet vedrørende folkeskolereformen, fysiske tilpasninger godkendt overdraget til Teknik- og Miljøudvalget. Endvidere blev godkendt anlægsbevilling på 500.000 kr. til afklaring af, hvad der skal etableres af fysiske tiltag på den enkelte skole.

Der er på investeringsoversigten afsat 20 mio. kr. til etablering af fysiske forbedringer på de 9 folkeskoler, fordelt med 10 mio. kr. i 2014 og 10 mio. kr. i 2015.

Projektet omfatter tre områder:

  • Styrkelse af skolernes inklusionsfaciliteter (bevilling ca. 4,2 mio. kr. 2014-2015). Der investeres i gruppelokaler og indretning af skolernes klasselokaler med henblik på at styrke arbejdet med at leve op til reformens målsætning om øget inklusion. Målsætning for Hvidovre Kommune er, at 98 % af kommunens elever er inkluderet i folkeskolerne i 2015.
  • Styrkelse af idræt, motion, bevægelse (bevilling ca. 10,2 mio. kr. 2014-2015). Der investeres i et samlet løft af skolernes skolegårde og bevægelseszoner. Endvidere skal lærere og pædagoger inddrage idræt, motion og bevægelse i undervisningen.
  • Etablering af yderligere arbejdspladser til lærere og pædagoger (bevilling ca. 5,6 mio. kr. 2014-2015). Der skal etableres yderligere arbejdspladser til lærere og pædagoger, således at der er mulighed for øget samarbejde mellem personalegrupperne samt mulighed for at indfri forventningerne om øget tilstedeværelse på skolerne.

Afklaring af muligheder for de enkelte skoler

For at afklare hvilke tiltag der skal udføres på de enkelte skoler har By- og Teknikforvaltningen sammen med arkitekter fra Rambøll, besigtiget de 9 skoler.

Ved besigtigelserne har der deltaget repræsentanter (ledere, lærere, pædagoger, serviceledere m.v.) fra den pågældende skole.

Da det i projektet er forudsat, at alle tiltag skal ske inden for de eksisterende bygninger og udearealer, har opmærksomheden ved besigtigelserne været henledt på at se i muligheder frem for begrænsninger inden for de 3 nævnte områder. Forud for besigtigelsen har den enkelte skole fået udleveret en spørgeramme, vedlagt bilag A. Skolerne har således inden besigtigelsen fået drøftet, hvad der er vigtigt for den enkelte skole inden for de 3 områder. Disse drøftelser har dannet grundlag for en god dialog ved besigtigelserne. Efterfølgende har By- og Teknikforvaltningen og Rambøll sammen med ledere og medarbejdere foretaget en fysisk gennemgang af den enkelte skole.

Resultatet af besigtigelserne og anbefalinger for den enkelte skole er angivet i vedlagte rapport: Folkeskolerne i Hvidovre, analyse og anbefaling og bilag 1-9, Rambøll.

For de tre områder konkluderer rapporten:

  • Styrkelse af inklusion

Hvidovre Kommune er langt med målsætningen om inklusion og skolerne arbejder ambitiøst med målsætningen. På den baggrund skal der ske nogle fysiske tilpasninger, der sikrer de bedst mulige understøttende rammer for de børn, der inkluderes i folkeskolen.

  • Styrkelse af motion, krop og bevægelse

Ved den nye skolereform skal hver elev i gennemsnit bevæge sig 45 minutter pr. dag for at sikre, at skoledagen bliver mere varieret. Rapporten anbefaler forskellige tiltag på udearealer og indendørsarealer for at bevægelsen kan blive inspirerende for de enkelte elever. Ved de skitsere tiltag, vil de enkelte skoler få et løft, der sikrer, at skolerne har gode rammer for at sikre elevernes bevægelse hver dag.

  • Etablering af arbejdspladser

I forhold til arbejdspladser er det i rapporten forudsat, at der skal etableres en arbejdsplads pr. 1,4 lærer (jf. beslutning på Kommunalbestyrelsens møde den 24. september 2013, ”Godkendelse af konsekvenser af implementering af den vedtagne Folkeskolereform i Hvidovre Kommune”). En arbejdsplads er på 6 m2 i forhold til gældende lovgivning. Ved beregninger ud fra nuværende viden om antal lærere på skolerne ved skolestart august 2014, og antal m2 på de enkelte skoler, er det muligt at etablere et tilstrækkeligt antal arbejdspladser på kommunens ni skoler.

Der etableres som beskrevet det nødvendige antal arbejdspladser på alle skoler gennem holdbare løsninger, der tilgodeser, at arbejdspladserne skal give medarbejderne en reel mulighed for at have en arbejdsplads, der lever op til gældende krav. Samtidig kan ingen skoler på nuværende tidspunkt sige noget om, hvordan inklusion og sambrug af lokaler, samarbejdet mellem pædagog og lærere kommer til at forløbe. Derfor anbefaler Børne- og Velfærdsforvaltningen, at der om nødvendigt åbnes mulighed for at placere et hæve-sænkebord i nogle klasselokaler. Hæve-sænkebordet bliver i givet fald en reel arbejdsplads i klasselokalerne med mulighed for brug af computer, iPad og lignende. Herudover anbefaler forvaltningen, at skolerne overvejer muligheden for at give lærerne mobile opbevaringsfaciliteter til materialer.

Denne løsning sikrer den ønskede mulighed for at etablere et tilstrækkeligt antal arbejdspladser, så lærernes og pædagogernes arbejdsforhold kan understøtte det gode samarbejde på de to skoler.

I 2015, når den nye skolereform er implementeret, skal det evalueres om løsningen med hæve-sænkebordene i klasselokalerne har været givtigt.

Prioritering af hvad der skal etableres på den enkelte skole

Til projektet er der nedsat en styregruppe, bestående af ledere og medarbejdere fra By- og Teknikforvaltningen og Børne- og Velfærdsforvaltningen.

Styregruppen har prioriteret at følge de anbefalinger som arkitekterne fra Rambøll er kommet frem til. Det betyder, at alle skoler får imødekommet ønsker om flere arbejdspladser, inklusion, motion og bevægelse.

Den økonomiske fordeling i 2014/2015 vil skønsmæssigt blive:

Avedøre skole:

2,7 mio. kr.

Dansborgskolen:

2,0 mio. kr.

Engstrandskolen:

1,5 mio. kr.

Frydenhøjskolen:

1,6 mio. kr.

Gungehusskolen:

1,5 mio. kr.

Holmegårdsskolen:

1,9 mio. kr.

Langhøjskolen:

2,9 mio. kr.

Præstemoseskolen:

2,1 mio. kr.

Risbjergskolen:

1,8 mio. kr.

Rådgivning/projektering:

2,0 mio. kr.

I alt

20,0 mio. kr.

I den vedlagte rapport, kan tiltagene for den enkelte skole nærlæses. Det skal bemærkes, at de angivne tal er skøn, samt at tallene kan ændre sig ved den konkrete projektering og etablering.

Skolerne er i gang med en stor forandringsproces. Det er vigtigt, at de fysiske tiltag der udføres tilpasses udviklingen på den enkelte skole. Alt projektering og etablering sker derfor i dialog med den enkelte skole. Projektet skal derfor også kunne rumme, hvis udviklingen og den lokale dialog med den enkelte skole viser et andet behov end det, der er skitseret i de nuværende anbefalinger, dog således, at eventuelle ændringer kan holdes inden for den økonomiske ramme.

Inklusions- og bevægelsespulje – forslag til nyt projekt på investeringsoversigten for 2015 - 2018

Da folkeskolerne er midt i forandringsprocessen, er der mange faktorer, som ikke kan belyses på nuværende tidspunkt. Det anbefales derfor, at hver skole tiltænkes 100.000 kr., der kan benyttes til tiltag, som ikke er med i nuværende anbefalinger.

Processen fremadrettet 2014

Ultimo april 2014 besøger repræsentanter for styregruppen de enkelte skoler og forelægger hvilke tiltag, der skal ske på den pågældende skole i 2014 og i 2015.

Ved skoleårets start er det målet, at alle arbejdspladser skal være etableret. Denne del af projektet vil således blive prioriteret de næste måneder med henblik på at konkretisere arbejdspladstyper og indkøbe det nødvendige inventar.

Derefter prioriteres de af projektets øvrige tiltag, der skal gennemføres

i 2014.

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten 2014 - 2017 til projekt nr. 3435, Skolereform, bygninger og udearealer afsat i alt 20.000.000 kr. til etablering af fysiske forbedringer på de 9 folkeskoler. Rådighedsbeløbene er fordelt med 10.000.000 i 2014 og 10.000.000 kr. i 2015.

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2014, punkt 22, blev projektet vedrørende folkeskolereformen, fysiske tilpasninger godkendt overdraget til Teknik- og Miljøudvalget. Endvidere blev givet anlægsbevilling på kr. 500.000 til afklaring af, hvad der skal etableres af fysiske tiltag på den enkelte skole.

Til projekt nr. 3435, Skolereform, bygninger og udearealer søges tillæg til anlægsbevillingen på 9.500.000 kr., hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 10.000.000 kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014.

Endvidere søges om at der på forslag til investeringsoversigt 2015 – 2018 afsættes rådighedsbeløb i 2015 på 900.000 kr. til nyt projekt nr. Inklusions- og bevægelsespulje. Beløbet foreslås finansieret ved tilsvarende nedskrivning inden for eksisterede budget for specialområdet.

Opgørelse af afledte driftsudgifter til bla. forbrugsafgifter søges indarbejdet som teknisk korrektion i budgetforslag 2015 – 2018. Evt. merudgifter til afledte driftsudgifter for 2014, medtages ved budgetopfølgning pr. 31. august 2014.

Bilag

  1. Folkeskolerne i Hvidovre, Analyse og anbefaling (pdf)
  2. Avedøre Skole - bilagsrapport 1 (pdf)
  3. Danborgskolen - bilagsrapport 2 (pdf)
  4. Engstrandskolen - bilagsrapport 3 (pdf)
  5. Frydenhøjskolen - bilagsrapport 4 (pdf)
  6. Gungehusskolen - bilagsrapport 5 (pdf)
  7. Holmegårdsskolen - bilagsrapport 6 (pdf)
  8. Langhøjskolen - bilagsrapport 7 (pdf)
  9. Præstemoseskolen - bilagsrapport 8 (pdf)
  10. Risbjergskolen - bilagsrapport 9 (pdf)

5. Godkendelse af fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-05-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte og godkende fælles kommunale målsætninger på psykiatriområdet
  2. at Ældrerådet og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Sagsfremstilling

Rammepapiret ”Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet” er udsendt til politisk godkendelse i kommunerne i hovedstadsregionen.

Der er udsendt i alt fem dokumenter: Følgebrev, rammepapiret samt tre bilag vedrørende arbejdet med rammepapiret, strukturen på psykiatriområdet og muligheden for at søge satspuljemidler til en del af indsatserne.

KKR Hovedstaden har drøftet rammepapiret på sit møde den 14. marts 2014 og anbefaler kommunerne at godkende det. KKR har i drøftelsen lagt vægt på opfølgning. Der skal således følges op på målsætningerne i rammepapiret på det psykiatriske område ved udgangen af 2015.

Kommunerne godkendte i foråret 2013 rammepapiret Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen for det somatiske område.

Begge rammepapirer er en del af den regionale opfølgning på Kommunernes Landsforenings udspil ”Det nære Sundhedsvæsen”.

Rammepapiret på psykiatriområdet har til formål at give en fælles forståelse af, hvordan kommunerne arbejder med indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Det beskriver 15 indsatser, som er forpligtende for alle kommuner, og 9 indsatser som kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde.

Rammepapiret skal ses i sammenhæng med den nye sundhedsaftale, som skal sætte rammerne for det tværsektorielle arbejde.

Inden udgangen af 2014 skal der indgås en sundhedsaftale for perioden 2015-2018. Den lovpligtige sundhedsaftale skal indgås mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen.

Rammepapiret på psykiatriområdet har været drøftet på politiske og administrative dialogmøder i september 2013 og januar 2014. Hvidovre Kommune har endvidere afgivet administrative bemærkninger til rammepapiret i januar 2014. Forvaltningen finder det overordnet positivt, at der er fokus på en proaktiv udvikling af det psykiatriske område.  Det er bemærket, at det ofte er vanskeligt at vurdere konsekvensen af indsatser, som er forpligtende for alle kommuner.

Økonomiske konsekvenser

Videreudviklingen af psykiatriområdet i Hvidovre Kommune sker som udgangspunkt inden for den eksisterende ramme til området.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser.

De fælles kommunale målsætninger på psykiatriområdet er af betydning for udviklingen af området i kommunerne.

Sundhedsmæssige konsekvenser

De fælles kommunale målsætninger på psykiatriområdet vil kunne bidrage til at videreudvikle den kommunale indsats til gavn for borgere med psykiske lidelser eller borgere i risiko for at udvikle psykiske lidelser.

Bilag

  1. Følgebrev vedrørende godkendelse af rammepapir på psykiatriområdet (pdf)
  2. Bilag 3 til følgebrev. Satspuljemidler (pdf)
  3. Bilag 2 til følgebrev. En fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (pdf)
  4. Bilag 1 til følgebrev. Baggrund for rammepapir på psykiatriområdet.pdf (pdf)
  5. Godkendelse af fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet (pdf)
  6. Ældrerådets høringssvar til SSU 050514 om fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet (pdf)
  7. Handicaprådets høringssvar til SSU 05.05.14 om fælleskommunale målsætninger (pdf)

6. Rammeaftale 2015: Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-05-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende udviklingsstrategi 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
  2. at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Sagsfremstilling

Rammeaftalen er delt i to aftaler

Kommunerne har ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Kommunerne udarbejder i den forbindelse en årlig rammeaftale. Rammeaftalen består af to aftaler – udviklingsstrategien og styringsaftalen.

Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling i de specialiserede tilbud for såvel børn som voksne, som er omfattet af strategien, samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud.

Styringsaftalen skal lægge rammerne for bl.a. takstberegning og takstudviklingen på de takstbelagte tilbud. Kommunerne behandler styringsaftalen i efteråret 2014.

Fokusområder

Der er valgt følgende fokusområder i udviklingsstrategi 2015 for hovedstadsregionen:

•        Stigende tilgang af hjemløse, herunder særligt unge hjemløse

•        Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generel alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet

•        Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose

•        Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud

•        Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder

Forvaltningen vurderer, at de valgte fokusområder er relevante.

I udviklingsstrategien vurderes det ikke, at det bliver nødvendigt med en tværkommunal aftale vedr. en egentlig regulering af kapaciteten i de tilbud, som er omfattet af strategien.

Fokusområde: Hjemløse

Forvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at kommunerne i fællesskab har fokus på den landspolitiske problemstilling om manglen på billige boliger – snarere end behov for flere pladser på forsorgshjem. Forvaltningen forventer bl.a., at kommunerne gensidigt kan inspirere hinanden på dette område.

Hvidovre har sammen med 16 andre kommuner været en del af Housing First projektet i tre år. Som den eneste kommune har Hvidovre Kommune politisk godkendt at fortsætte strategien med samme metoder. Der er to ansatte tilknyttet i Hvidovre Kommune.

Derudover har kommunen et tæt samarbejde om unge hjemløse med Kofoeds Skoles ungdomsafdeling. Der er ligeledes opmærksomhed om problemstillingen i Jobcenter regi i Unge indsatsen, fordi muligheden for uddannelse eller arbejde mindskes, hvis unge mister deres bolig.

Fokusområde: Ændrede krav til tilbud grundet længere levetid og alderssvækkelse

Kommunen oplever udfordringer med at finde det rette tilbud, når mennesker med udviklingshæmning bliver plejekrævende. Kommunen vurderer, at det er relevant at drøfte området på tværs af kommunerne.

Fokusområde: Tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser

Forvaltningen oplever en stigning i antallet af borgere med dobbeltdiagnoser. Der opleves fx en stigning hos unge, der både har psykiske lidelser og et stofmisbrug. Det kan i flere tilfælde være en udfordring at finde de rette indsatser til unge med dobbeltdiagnoser. Forvaltningen har fokus på flere indsatser i nærmiljøet. Det seneste tiltag i Hvidovre Kommune er misbrugsbehandling af unge op til 23 år i Ungekontakten Portens regi fra 1. marts 2014.

Fokusområde: Inklusion

Forvaltningen anvender i højere grad end tidligere specialiserede institutioner og opholdssteder som aflastningstilbud frem for at anbringe børnene uden for hjemmet. Forvaltningen ønsker i endnu højere grad at bruge plejefamilier til disse aflastninger, men det er en udfordring at finde plejefamilier med de rette kompetencer.

Fokusområde: Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder

Forvaltningen vurderer, at fokusområdet er relevant. Forvaltningen har blandt andet fokus på hjemtagning af borgere til mindre indgribende foranstaltninger i egen kommune med afsæt i faglige metoder som rehabilitering, recovery, inklusion m.v.

Særlige temaer

Ud fra de fem ovenstående fokusområder har Kommune Kontakt Rådet i Hovedstaden udvalgt området ”tilbud til borgere med dobbeltdiagnose” som et særligt tema. Formålet med det særlige tema er at sætte ekstra fokus på, hvordan misbrugsbehandlingstilbud og øvrige socialpsykiatriske tilbud håndterer stigningen i antallet af borgere med dobbeltdiagnose. Det skal i den forbindelse nævnes, at regeringens psykiatriudvalg lægger op til øget og mere struktureret samarbejde mellem sektorerne.

Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har derudover udvalgt ”anbragte børn og unges undervisning/uddannelse” som et særligt tema. Begrundelsen er, at en god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for udsatte børn og unges trivsel i det daglige. Uddannelse er ligeledes væsentligt for mulighederne for selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Anbringelse af børn og unge sker ofte på tværs af kommunegrænser. Derfor er det væsentligt at fokusere på tværgående koordinering mellem den anbringende kommune, som står for den sociale indsats, og kommunen eller regionen, hvor barnet/den unge er anbragt og går i skole.

Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse i Hvidovre

Temaområdet anbragte børn og unges undervisning og uddannelse er allerede genstand for stor opmærksomhed i Hvidovre Kommune. Kommunen har således i mange år haft en medarbejder, der har særligt fokus på anbragte børns undervisning. Medarbejderen deltager i forbindelse med anbringelser og sikrer kvaliteten af undervisningen på de opholdssteder, der ligger både i og udenfor kommunen. Herudover gennemfører kommunen hvert år tilsyn med undervisningen på, det i kommunen beliggende anbringelsessted, Hvidborg. I skoleåret 2012/13 har tilsynet haft særlig fokus på samarbejde med almenområdet i forhold til inklusion i enkelte fag eller hele undervisningen.

Hvidovre Kommune har indgået en samarbejdsaftale med projektet Lær for livet, som er et tilbud til anbragte børn mellem 10 og 13 år. Projektet sigter mod at forbedre anbragte børns faglige kundskaber, således at de bliver bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen vurderer, at de udvalgte fokusområder og særlige temaer er relevante og kan samlet anbefale, at udviklingsstrategi 2015 godkendes. Kommune Kontakt Rådet i Hovedstaden har den samme anbefaling.

Evaluering af rammeaftale 2014 sker i efteråret

På Økonomiudvalgets møde den 15. september 2008 (punkt 2) blev det protokolleret, at Økonomiudvalget fremover gerne vil have en vurdering af positive og negative erfaringer med rammeaftalen. Denne evaluering bliver foretaget i forbindelse med den politiske fremstilling af styringsaftale 2015 i september 2014.

Økonomiske konsekvenser

Umiddelbart vurderer forvaltningen, at tiltag i forbindelse med udviklingsstrategi 2015 vil kunne afholdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Bilag

  1. Opsummering af udviklingsstrategien i hovedstadsregionens rammeaftale 2015 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar til SSU 05.05.14 om Rammeaftale 2015 (pdf)

7. Puljen til løft af ældreområdet, bevilling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-05-2014

Ad 1. – 4. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende en indtægtsbevilling på 9,1 mio. kr. til ”Puljen til løft af ældreområdet”
  2. at godkende en udgiftsbevilling på 7,6 mio. kr. til ”Puljen til løft af ældreområdet” (projekt nr. 1-6)
  3. at godkende en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til projekt nr. 7 (spisested på plejecenter)
  4. at der afsættes rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. til projekt nr. 7 (spisested på plejecenter)

Sagsfremstilling

I forbindelse med forliget vedrørende finansloven for 2014 blev der på landsplan afsat 1 mia. kr. til løft af ældreområdet i en pulje. For Hvidovre Kommune udgør andelen 9,1 mio. kr. som på baggrund af konkrete projektansøgninger til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold nu søges indtægtsført og efterfølgende udmøntet.

Forvaltningen har på baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets tilkendegivelser udformet følgende projekter:

  1. Akut-team 1,26 mio. kr.
  2. Rehabilitering og genoptræning for hjemmeboende 1,0 mio. kr.
  3. Udvidet hjemmehjælp 2,64 mio. kr.
  4. Ernæringsindsats for hjemmeboende 0,8 mio. kr.
  5. Aktivitetsteam hjemmeplejen 1,2 mio. kr.
  6. Aflastning, hjemmeboende demente 0,7 mio. kr.
  7. Spisested, plejecenter 1,5 mio. kr. (anlægsprojekt)

Økonomiske konsekvenser

Kommunens andel på 9,1 mio. kr. af ”Puljen til løft af ældreområdet” indtægtsføres. Der udmøntes et tilsvarende beløb på 9,1 mio. kr. fordelt med 7,6 mio. kr. til driftsprojekter på ældreområdet og 1,5 mio. kr. til anlægsprojekt vedrørende Spisested, plejecenter.


8. Timeprisberegning for personlig og praktisk hjælp

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-05-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at de nye timepriser godkendes
  2. at tage til efterretning, at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Sagsfremstilling

Når en borger er visiteret til hjemmehjælp, kan borgeren vælge om hjælpen skal gives af den kommunale hjemmehjælp eller af et privat hjemmehjælpsfirma, som kommunen har godkendt til at levere hjemmehjælpsydelserne.

Både den kommunale og den private leverandør modtager betaling for de ydelser, der leveres tilborgeren.

I reglerne om frit leverandørvalg på hjemmehjælpsområdet stilles der krav om, at kommunen skal beregne priser for sine hjemmehjælpsydelser mindst én gang om året, når kommunen benytter den såkaldte godkendelsesmodel. Reglerne stiller også krav om, at der foretages en efterkalkulation af timepriserne for året før, for herved at fastslå, om der er sket ændringer i forudsætningerne for prisberegningen.

Forvaltningen har med udgangspunkt i regnskab 2013 og de leverede timer i 2013 vurderet området og beregnet priser for afregning af kommunens hjemmehjælpsydelser for 2014. De nye beregnede priser fremgår af nedenstående tabeller.

Timepriser til de private leverandører for 2014 i kr.

Personlig pleje, dag

325

Personlig pleje, ubekvemme tider

452

Praktisk hjælp

325

Timepriser til den kommunale hjemmepleje for 2014 i kr.

Personlig pleje, dag

307

Personlig pleje, ubekvemme tider

435

Praktisk hjælp

307

Kommunen er i henhold til reglerne om frit leverandørvalg forpligtiget til at indregne alle udgifter (direkte og indirekte) i ovenstående prisberegning. Det betyder, at der vil være en forskel mellem den pris som kommunens leverandør (hjemmeplejen) og en privat leverandør skal have for at levere en hjemmehjælpstime. De private leverandører bliver eksempelvis kompenseret i forhold til en del af afdelingslederens løn (fra Ældre- og Handicapafdelingen), da hjemmehjælp hører ind under afdelingslederen fra Ældre- og Handicapafdelingen. Hjemmeplejen kompenseres ikke tilsvarende, da de i sagens natur ikke har udgifter til denne løn.

Sammenligning af priserne for 2014 med priserne for 2013

De ovenstående priser for 2014 er stort set identiske med de tilsvarende priser for 2013. Dette skyldes en kombination af et neutralt regnskabsresultat i hjemmeplejen kombineret en forholdsvis lav løn-fremskrivning fra 2013 til 2014.

Samlet set skønnes disse to elementer at medføre en fastholdelse af priserne fra 2013 dog med en lønfremskrivning til 2014. Det betyder også, at forvaltningen skønner, at de aktuelle timepriser afspejler hjemmeplejens faktiske omkostninger ved at levere hjemmehjælp. Timeprisberegningen indeholder derfor en forudsætning om, at det nuværende forhold imellem omkostninger og leverede timer i hjemmeplejen, som minimum, fastholdes hos den kommunale leverandør i 2014.

I relation til området i øvrigt, skal det nævnes, at de private leverandører i 2013 leverede ca. 19,7 pct. af de samlede hjemmehjælpstimer i kommunen. Til sammenligning leverede de private leverede ca. 18,7 pct. I 2012.

Nedenstående tabel viser kommunens tidligere godkendte priser for hjemmehjælpsydelser til de private leverandører – altså priserne, som blev afregnet til leverandørerne i 2013.

Timepriserne til de private leverandører i 2013

Personlig pleje, dag

320 kr.

Personlig pleje, ubekvemme tider

445 kr.

Praktisk hjælp

320 kr.

Timepriserne til hjemmeplejen i 2013

Personlig pleje, dag

302 kr.

Personlig pleje, ubekvemme tider

428 kr.

Praktisk hjælp

302 kr.

Økonomiske konsekvenser

Det er forvaltningens vurdering, at den beregnede timepris sikrer leverandører af hjemmehjælp offentlig - såvel som privat leverandør et rimeligt driftsgrundlag.

Forvaltningen vurderer løbende de forventede samlede udgifter til betaling for hjemmepleje. De forventede udgifter er afhængige af timepriserne samt at antallet af leverede timer. I 2014 fortsætter hverdagsrehabilitering for kommunens borgere og bl.a. dette har indflydelse på antallet af leverede timer og ydelser.

Forvaltningen vurderer på nuværende tidspunkt, at budgettet til betaling for hjemmehjælpsydelser overholdes i 2014.

Bilag

  1. Ældrerådets høringssvar til SSU 050514 om timeprisbereegning (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar til SSU 05.05.14 om Timeprisberegning (pdf)

9. Etablering af nyt dagtilbud

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Placering på Cirkusgrunden:

For: A og V.

Imod: O og H.

Placering på Enghøjgrunden:

For O og H.

Imod: A og V.

O stemte for scenarie C.

H stemte for scenarie C.

Ad 3.

Udvalget anbefaler at nyt dagtilbud skal rumme 180 børn. O og H stemmer herfor under forudsætning af at der er tale om 2 plan på Enghøjgrunden.

Ad 4.

For A og V.

Imod O og H.

Anbefales godkendt.

Ad 5.

For A og V

Imod O og H

Anbefales godkendt

Gruppe A stiller følgende tillægs-/ændringsforslag:

PåEnghøjgrunden ønskes mulighederne, for at opføre et aktiv-område med blandt andet skater-rampe, parkour muligheder mm. på det område, hvor daginstitutionen ligger i dag, undersøgt.

Forslaget stilles for at understøtte det ungdomsmiljø, vi samler i Enghøjbygningen ved siden af og sammen med fodboldbaner give unge i området nye muligheder for at samles og være og kunne dyrke aktiv fritid.

Vi ser det som en enestående mulighed for at give nye muligheder til et område, der kunne drage god nytte af at få et aktivt fritidsområde, hvor der er plads til blandt andet foreningsløse børn og unge, og børn og unge, der bare har brug for et hænge ud sted.

Samtidig åbner det for nye muligheder til Ungeindsatsen, Ungdomsskolen og de mange andre aktiviteter, der bliver samlet i nærområdet.

For: A og V.

Imod: Gruppe O og H med bemærkning om at der ønskes placering på Enghøjgrunden.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14-05-2014

Ad. 2.

Placering på Cirkusgrunden

For: A

Imod: O + H

Afventer: C + V

Anbefales forkastet.

Placering på Enghøjgrunden

For: O + H

Imod: A

Afventer: C + V

Anbefales godkendt.

Scenarie C

For: O + H

Afventer: A + C + V

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Udvalget anbefaler, at nyt dagtilbud skal rumme 180 børn.

Ad 4.

For: O + A + V + H

Afventer: C

Anbefales godkendt.

Ad 5.

For: O + A + V + H

Afventer: C

Anbefales godkendt.

Venstre foreslår, at der i udbud anvendes omvendt licitation i totalentreprise.

For: V + O + A

Afventer: C + H

Forslaget anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Ad. 1: Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad. 2:

Placering på Cirkusgrunden:

For: Gruppe A, F, C og V.

Imod: Gruppe O.

Placering på Enghøjskolen:

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A, F, C og V.

Gruppe Ø afventer Kommunalbestyrelsen.

Placering på Cirkusgrunden anbefales godkendt.

Ad. 3: Økonomiudvalget besluttede, at anbefale, at det nye dagtilbud skal rumme 180 børn.

Ad. 4: Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad. 5: Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Gruppe V foreslår, at der i udbud anvendes omvendt licitation i totalentreprise.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at beslutte, om nyt dagtilbud skal etableres som idrætsinstitution

Derudover indstiller By- og Teknikforvaltningen til Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

2. at beslutte om nyt dagtilbud skal placeres på Enghøjgrunden eller på Cirkusgrunden. Ved beslutning om placering på Enghøjgrunden træffes beslutning om scenarie A, B eller C. Ved beslutning om placering på Cirkusgrunden træffes beslutning om, hvorvidt udvalget afventer indholdet af dispositionsplanen for Avedøre Stationsområde eller peger på placering vest for det eksisterende dagtilbud på Byvej 248 C (Humlebien)

3. at beslutte om nyt dagtilbud skal kunne rumme 125 eller 180 børn

4. at frigive midlerne på projekt 5772 til etableringen

5. at anvise den resterende finansiering i budget 2015

Sagsfremstilling

Baggrund

10 års planen for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud beskriver, at der i løbet af den kommende 10 års periode er behov for at oprette to nye dagtilbud i kommunen.

Med vedtagelsen af 10 års planen blev det samtidig besluttet, at By- og Teknikforvaltningen i samarbejde med Børne- og Velfærdsforvaltningen skulle udarbejde et forslag til etablering af ét nyt dagtilbud, der skal erstatte den nuværende Enghøj institution.

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2014, at der på investeringsoversigten for 2014-2017 afsættes 2 mio. kr. i 2014, 15 mio. kr. i 2015 og 10 mio. kr. i 2016, i alt 27 mio. kr. til opførelse af et nyt dagtilbud.

Hvorfor erstatte Børnehuset Enghøj?

Børnehuset Enghøj har i dag til huse i utidssvarende midlertidige pavilloner, som har fungeret som dagtilbud i ca. 30 år. Bygningerne er i meget dårlig stand, og vil inden for en kort årrække skulle nedrives eller gennemgå en omfattende renovering. En renovering er dog ikke rentabel, da pavillonbyggeriet er af lav bygningsmæssig kvalitet.

Et nyt dagtilbud vil ligeledes betyde, at børn og personale fra  Børnehuset Enghøjs afdeling Svalen kan overflyttes til det nye dagtilbud. Dermed sikres en bedre sammenhæng mellem de to afdelinger, der pt. ligger på hver deres matrikel. Svalens bygning vil kunne sælges eller bruges til andet formål.

Dagtilbuddet vil blive opført i henhold til Masterkoncept for Dagtilbudsbyggeri i Hvidovre kommune, som By - og Teknikforvaltningen i samarbejde med Børne- og Velfærdsforvaltningen vil udarbejde. Masterkonceptet vil beskrive de overordnede principper for fremtidigt dagtilbudsbyggeri i Hvidovre Kommune, og indeholder en række anbefalinger i forhold til indretning inde såvel som ude.

Etablering af en idrætsinstitution

I forbindelse med drøftelserne om at bygge et nyt dagtilbud, har det tidligere Social- og Sundhedsudvalg drøftet muligheden for at etablere en profilinstitution med særlig fokus på idræt.

Det kan være en fordel at træffe beslutning om, at bygge en idrætsinstitution allerede inden byggeprocessen påbegyndes, da der således kan tages højde for institutionens profil, når tegningerne udarbejdes.

Børne- og Velfærdsforvaltningen har derfor taget kontakt med DGI, som har stor erfaring i at rådgive kommuner med at etablere idrætsinstitutioner. DGI vil gerne indgå i et samarbejde med Hvidovre kommune og deltage i fremadrettede drøftelser vedrørende etablering af en idrætsinstitution.

En idrætsinstitution vil være medvirkende til at sikre en bred vifte af forskellige dagtilbud til Hvidovres børnefamilier. Dog kan der opstå dilemmaer ved at oprette en idrætsinstitution, da antallet af pladser vil være begrænset, ligesom distriktets børn vil have førsteprioritet til dagtilbuddet.

Forvaltningerne anbefaler derfor, at udvalget beslutter hvorvidt man ønsker at etablere en idrætsinstitution. Såfremt udvalget er positivt indstillet, vil forvaltningen planlægge en proces hvor DGI´s erfaringer formidles til udvalget.

Mulige placeringer af dagtilbuddet

I distrikt vest er der to mulige placeringer af et nyt dagtilbud. Den ene placering er på den grund, hvor det nuværende Børnehus Enghøj ligger.(Enghøjgrunden). Den anden placering er på Cirkusgrunden.

Forurenet jord

Både Enghøjgrunden og Cirkusgrunden er placeret indenfor byzonen i Hvidovre, hvilket betyder, at jorden som udgangspunkt er lettere forurenet. I følge jordforureningslovens § 72b skal den øverste halve meter jord på legepladser være dokumenteret ren eller fast befæstet. Det betyder, at der uanset placering skal afsættes midler til at undersøge jordens renhed, til evt. afgravning og bortskaffelse af forurenet jord samt udlægning af ren jord.

Placering på Enghøj grunden

Placeres et nyt og spændende dagtilbud i Stationsbyen, kan der opnås et øget integrationsperspektiv, da et nybygget dagtilbud sandsynligvis vil tiltrække familier fra andre boligområder i Hvidovre, derved sikres en differentieret børnegruppe i det nye dagtilbud.

 Planforhold

Lokalplanforholdene for området muliggør, at der opføres et nyt dagtilbud på matriklen. I april 2013 blev Lokalplan 456 for offentligt formål ved Bødkerporten i Avedøre Stationsby vedtaget. Formålet med lokalplanen er at ændre anvendelsesbestemmelserne, så kommunens bygninger kan bruges mere fleksibelt til offentlig service og administration. En ny bebyggelse på matriklen må højst opføres i tre etager, og den skal forholde sig til den omgivende boligbebyggelses modernistiske og rationelle arkitektur og planprincipper.

Byggefelt

På Bødkerporten 2D, ved siden af Børnehuset Enghøj, ligger en afdeling af Fritidscentret Enghøj. Denne afdeling er ligeledes pavillonbyggeri opført i 1980, og er af samme lave bygningsmæssige kvalitet og dårlige stand, som Børnehuset Enghøj.

Der er tre scenarier, der gør sig gældende, hvis det besluttes at placere et nyt dagtilbud på Enghøjgrunden. Scenarierne er:

  • Scenarie A:

Etablering af dagtilbud til 125 børn.

Børnehuset Enghøj, Bødkerporten 2A-B nedrives. Det vil give mulighed for at opføre et nyt dagtilbud i én etage med varierede udearealer.

  • Scenarie B:

Etablering af dagtilbud til 180 børn.

Børnehuset Enghøj, Bødkerporten 2A-B og afdelingen af Fritidscentret Enghøj, Bødkerporten 2D nedrives. Det vil give det mest optimale byggefelt i forhold til at placere et nyt større dagtilbud på grunden, ligesom det vil give mulighed for at opføre det nye dagtilbud i én etage med varierede udearealer.

  • Scenarie C:

Etablering af dagtilbud til 180 børn

Børnehuset Enghøj, Bødkerporten 2A-B nedrives, og afdelingen af Fritidscentret Enghøj, Bødkerporten 2D bibeholdes. Det vil betyde, at det nye dagtilbud vil blive opført i to etager, så der sikres tilstrækkelig plads til dagtilbuddets udearealer.

Parkering til det nye dagtilbud vil blive placeret i henhold til Lokalplan 456, hvor der er reserveret to arealer til parkering på matriklen.

Genhusning i byggeperioden

Det er en forudsætning for opførelse af et nyt dagtilbud på Enghøjgrunden, at det nuværende Børnehus nedrives. Det betyder, at børn og personale skal genhuses i en periode på ca. halvandet år. Det kan blive nødvendigt at genhuse Børnehuset i midlertidige pavilloner, hvis der ikke findes egnede lokaler i nærområdet. Det er endnu ikke afklaret, hvor pavillonerne kan opstilles, det vil indgå i den videre proces. Der skal søges om byggetilladelse til opsætningen af pavillonerne, og sagsbehandlingen forventes at vare 8 uger.

Placering på Cirkusgrunden

Placeres dagtilbuddet på Cirkusgrunden kan Enghøjgrunden bruges til andre formål.

Der ligger allerede to dagtilbud på Cirkusgrunden (Manegen og Humlebien), hvilket betyder at en stor del af distriktets pasningspladser centreres. Placeringen af 3 dagtilbud på samme område, vil kunne medvirke til et forøget samarbejde institutionerne imellem.

Placeres et nyt dagtilbud på Cirkusgrunden, vil familier med bopæl i Stationsbyen få længere transport, når børnene skal hentes og bringes. Samtidig ses en tendens til, at familier fra Stationsbyen med anden etnisk oprindelse end dansk, i højere grad vælger dagtilbud inde i Stationsbyen. En placering på Cirkusgrunden kan derfor betyde, at de eksisterende dagtilbud i Stationsbyen, i højere grad søges af familier med anden etnisk oprindelse end dansk, hvilket kan vanskeliggøre integrationsperspektivet.

 Ingen genhusning i byggeperioden

Opføres det nye dagtilbud på Cirkusgrunden, er der ikke behov for at genhuse Børnehuset Enghøjs børn, da de kan forblive i de nuværende bygninger. Det kan dog betyde, at der skal udføres mindre vedligeholdelsesarbejder på pavillonbygningerne, da der er forhold, som ikke lever op til gældende sikkerheds- og hygiejnekrav.

Planforhold for Cirkusgrunden

På Byvej 248 A-C ligger ejendommen matr.nr. 18gr, Avedøre. Denne ejendom rummer to børneinstitutioner og et ubebygget areal (se bilag). Ejendommen er i sin helhed omfattet af Lokalplan 418, der udlægger den til offentlige formål. Arealet syd for Voldvejsstien/adgangsvejen, i lokalplanen benævnt zone 1, er udlagt til mindre børneinstitutioner i højst 1½ etage med tilhørende friarealer. På arealet nord for Voldvejsstien/adgangsvejen, benævnt zone 2, kan der placeres institutioner i indtil 3 etager, men højst med en bygningshøjde på 8,5 meter. Cirka 8.700 m2 af ejendommens grundareal på 24.117 m2 er endnu ikke udnyttet til institutionsformål.

Det er ikke nærmere beskrevet, hvilke institutioner, der kan tillades opført indenfor lokalplanens zone 2. Forvaltningen vurderer, at lokalplanens bestemmelser er et tilstrækkeligt plangrundlag til, at der lovligt kan opføres en ny børneinstitution i zone 2.

De øvrige arealer på Cirkusgrunden udgøres af et vejareal. Hovedparten af dette vejareal er omfattet af Byplanvedtægt A11, der udlægger området til offentlige formål. Området må kun anvendes til forplads for jernbanestation og parkering.

I Kommuneplan 2009 er Cirkusgrunden, dvs. området langs Byvej mellem busterminalen og parcelhusbebyggelsen ved Rønnebærvej, udlagt til offentlige formål. Det stationsnære kerneområde svarer til rammeområde 4D9 (se bilag 1), der giver mulighed for at lokalplanlægge børneinstitution, kvarterlegeplads og dagcenter. Bebyggelsen må højst opføres i 3 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 15 meter.

Planstrategi

I Planstrategi 2011 udgør området omkring Avedøre Station et af caseområderne, der skal eksemplificere planstrategiens intentioner med byomdannelse i de stationsnære arealer.

Visionen er at gøre de stationsnære arealer til attraktive steder at bo, arbejde, besøge og investere i. Stationsnærheden skal udnyttes optimalt. Det skal ske gennem fortætning, ved at øge kompleksiteten og ved at få den eksisterende bebyggelse til at fungere bedre gennem tilføjelser og forandringer. Der skal tænkes i tætheder og sammenhænge, der understøtter brugen af den kollektive trafik og skaber rum for en gang- og cykelkultur. Samtidig skal de eksisterende rekreative områder udvikles, og der skal tilføjes nye typer bymæssige, såvel som grønne, rum af hensyn til oplevelser, sundhed, miljø, klima mm.

Det er således hensigten i den kommende revision af kommuneplanen at ændre planlægningen for Avedøre Stationsforplads og Cirkusgrunden, så området kan udvikles til at blive et sammenhængende byområde med mulighed for integration af flere forskellige anvendelser, bygningshøjder og tætheder.

Den overordnede disposition af arealerne vil blive fastlagt i Kommuneplan 2014, herefter skal der vedtages en ny og mere detaljeret lokalplan for området.

Kommuneplanprocessen forventes at tage ca. 1 år, hvilket også gælder for gennemførelsen af en lokalplanproces. De to planprocesser kan til dels overlappe hinanden, så den samlede planproces kan gennemføres på ca. 1½ år.

Det foreslås, at en beslutning om en eventuel placering af et dagtilbud på Cirkusgrunden afventer indholdet af dispositionsplanen for Avedøre Stationsområde, som den vil fremgå af Kommuneplan 2014. Årsagen er, at der er behov for at tænke i helheder ved udviklingen af det stationsnære område. Jo større området er, jo bedre bliver mulighederne for, at integrere forskellige byfunktioner som boliger, erhverv, uddannelsesinstitutioner, børneinstitutioner og rekreative arealer på en god måde.

En mulig alternativ placering

Alternativt foreslås det, at et nyt dagtilbud placeres vest for det eksisterende dagtilbud på Byvej 248 C (Humlebien), dvs. på et areal, der i dag blandt andet benyttes til boldbane. Herved kan det undgås, at området til byomdannelse bliver væsentligt reduceret. I dette tilfælde vil den nuværende lokalplan være et tilstrækkeligt plangrundlag til at opføre et nyt dagtilbud efter.

Tidsplan for nyt dagtilbud

Når bevillingen til nyt dagtilbud er frigivet, vurderer forvaltningerne, at projektet vil tage ca. 33 måneder at etablere. Tidsplanen gælder kun hvis der vælges Enghøj scenarie A og C eller den alternative placering på Cirkusgrunden:

  • Etablering af projektorganisation og færdiggørelse af Masterkoncept for dagtilbudsbyggeri i Hvidovre Kommune (3 måneder).
  • Planlægning og opstart af arkitektkonkurrence, herunder udarbejdelse af program for nyt dagtilbud (3 måneder).
  • Udsendelse af udbudsbekendtgørelse, afholdelse af prækvalifikation og arkitektkonkurrence for valg af rådgiver (6 måneder).
  • Detailprojektering, indhentning af byggetilladelse og udbud af projektet i hovedentreprise (8 måneder).
  • Byggeperiode (11 måneder).
  • Mangelafhjælpning, inventering og ibrugtagning af nyt dagtilbud (2 måneder).

Tidsplan for Enghøj scenarie B

Såfremt udvalget beslutter, at forvaltningerne skal arbejde videre med scenarie B, (Et dagtilbud i et plan, som indebærer at Fritidscentret Enghøjs pavillon nedrives) vil Børne- og Velfærdsforvaltningen indlede en proces med Fritidscentret Enghøj og derefter udarbejde en sagsfremstilling, hvori der redegøres for mulighederne for at udfase afdelingen. Udvalget kan efterfølgende beslutte, at sende forslaget i høring hos de høringsberettigede parter, inden der træffes en endelig beslutning. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvor lang tid sådan en proces vil tage.

Tidsplan for placering på Cirkusgrunden

Hvis det besluttes, at det nye dagtilbud skal placeres i den nordlige ende af matriklen, skal processen afvente, at der udarbejdes Kommuneplan 2014 samt ny lokalplan for området. Det forventes at tage ca. 1½ år, som skal tillægges ovenstående tidsplan. Et nyt dagtilbud her, vil derfor tage 51 måneder at opføre.

Dagtilbuddets størrelse

På investeringsoversigten er der afsat 27 mio.kr til bygning af et nyt dagtilbud. For 27 mio.kr kan der etableres et dagtilbud med 6 - 7 børnegrupper og plads til 125 børn. Dagtilbuddet vil udgøre ca. 1.000 m2 og udearealerne vil udgøre ca. 1.250 m2.

Et dagtilbud der kan rumme omkring 125 børn er hverken et økonomisk eller pædagogisk bæredygtigt dagtilbud. Samtidig vil et dagtilbud af den størrelse ikke kunne leve op til målsætningerne i ” Vision for den fysiske standard for Hvidovre Kommunes 0-6 års institutioner”.

Skal et nyt dagtilbud leve op til visionen, og dermed være fremtidssikret anbefales det, at der er plads til omkring 180 børn. En institution af den størrelse sikrer optimale bygningsmæssige rammer for små fleksible børnefællesskaber, således at både børn og forældre får en oplevelse af nærhed og omsorg fra dagtilbuddets medarbejdere. De fysiske rammer er medvirkende til at underbygge oplevelsen af ”den lille institution i den store”.

Et dagtilbud med plads til 180 børn betyder samtidig, at dagtilbuddet bliver økonomisk rentabelt, og har større muligheder for at planlægge flest mulige pædagogtimer i det tidsrum, hvor der er mange børn i institutionen. Dermed skabes de bedst mulige rammer for planlagte pædagogiske aktiviteter, der sikrer børnene optimale udviklingsbetingelser.  

Et dagtilbud til ca. 180 børn vil kunne rumme 10 børnegrupper. Dagtilbuddet vil skulle udgøre ca. 1.450 m2 og udearealerne vil skulle udgøre ca. 1.800 m2.

Et dagtilbud til 180 børn, kan etableres for 37 mio.kr kr. til anlægsudgifter. Dertil kommer udgifter til eksempelvis byggemodning, genhusning og lignende. Et dagtilbud til 180 børn er således 10 mio. kr. dyrere end de afsatte 27.mio.kr.

Den videre proces

By - og Teknikforvaltningen og Børne- og Velfærdsforvaltningen vil, såfremt der træffes truffet en politisk beslutning om at bygge et nyt dagtilbud, påbegynde arbejdet med at detaljere Masterkonceptet for dagtilbudsbyggeri i Hvidovre Kommune. Dette grundlag vil indgå som bilag i den forestående arkitektkonkurrence, således at det sikres, at der arbejdes ud fra de visioner og ønsker, der er til fremtidigt dagtilbudsbyggeri i Hvidovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 27 mio. kr. i investeringsoversigten frem til 2017 til etableringen af et nyt dagtilbud. Et nyt dagtilbud til 27 mio. kr. kan rumme ca. 125 børn. Det vil udgøre ca. 1.000 m2 og udearealerne vil udgøre ca. 1.250 m2.

Der er forskellige faktorer, der spiller ind i forhold til den endelige pris, alt efter hvilken placering der vælges. Nedenfor gennemgås de forskellige scenarier samt ekstra udgifter ved de beskrevne scenarier.

Et større dagtilbud

Besluttes det at etablere et større dagtilbud til i alt 180 børn, så skal der lægges yderligere 10 mio. kr. til anlægsudgifterne. Dermed kommer dagtilbuddet til at koste 37 mio. kr. i rene anlægsudgifter. Dertil kommer de ekstra udgifter, der indgår i de tre tabeller. Altså udgifter til eksempelvis byggemodning, genhusning og lignende.

Enghøj Scenarie A (125 børn)

Scenarie A kræver, at der etableres midlertidige lokaler i ca. halvandet år, samt opstilles midlertidigt hegn til udearealerne og flytning af legeredskaber. Derudover skal den forurenede jord bortskaffes og der skal pålægges ny jord for at sikre forholdene på legepladsen. Fritidscenteret Enghøjs pavillon skal ikke nedrives.

Udgifter til Enghøj, scenarie A (mio. kr.)

Aktivitet

Pris

Anlægsudgifter til nyt dagtilbud

27,00

Etablering af midlertidige lokaler

1,60

Bortskaffelse af jord

0,20

Udgifter i alt

28,80

Manglende finansiering

1,80

Enghøj Scenarie B (180 børn)

Scenarie B kræver, at der etableres midlertidige lokaler i ca. halvandet år, samt opstilles midlertidigt hegn til udearealerne og flytning af legeredskaber. Derudover skal den forurenede jord bortskaffes og der skal pålægges ny jord for at sikre forholdene på legepladsen. Fritidscenteret Enghøjs pavillon skal nedrives.

Udgifter til Enghøj, scenarie B (mio. kr.)

Aktivitet

Pris

Anlægsudgifter til nyt dagtilbud

37,00

Etablering af midlertidige lokaler

1,60

Nedrivning af afd. af Fritidscentret Enghøj

0,35

Bortskaffelse af jord

0,20

Udgifter i alt

39,15

Manglende finansiering

12,15

Enghøj Scenarie C (180 børn)

Scenarie D kræver, at der etableres midlertidige lokaler i ca. halvandet år samt opstilles midlertidigt hegn til udearealerne og flytning af legeredskaber. Der skal bortskaffes forurenet jord og pålægges nyt for at sikre forholdene på legepladsen.

Fritidscenteret Enghøjs pavillon skal ikke nedrives.

Udgifter til Enghøj, scenarie C (mio. kr.)

Aktivitet

Pris

Anlægsudgifter til nyt dagtilbud

37,00

Etablering af midlertidigt dagtilbud

1,60

Bortskaffelse af jord

0,20

Udgifter i alt

38,20

Manglende finansiering

11,80

Cirkusgrunden.

Ved etablering af et nyt dagtilbud på Cirkusgrunden, må der tages forbehold for de geotekniske forhold på grunden, da der på nuværende tidspunkt ikke er foretaget geotekniske undersøgelser.

Der vil skulle ske byggemodning af grunden forud for byggeriet, foretages geotekniske undersøgelser og tages jordbundsprøver. Der skal bortskaffes forurenet jord og pålægges nyt for at sikre forholdene på legepladsen

Der skal yderligere tages højde for, at der evt. skal etableres en tilkørselsvej til det nye dagtilbud. Udstrækningen af denne tilkørselsvej kan først specificeres, når den fremtidige placering er valgt. Etablering af vej koster ca. 12.500 kr. pr. meter.

Cirkusgrunden (125 børn)

Udgifter til placering på Cirkusgrunden (mio. kr.)

Aktivitet

Pris

Anlægsudgifter til nyt dagtilbud

27,00

Byggemodning, geotekniske – og jordbundsundersøgelser

0,45

Etablering af ny vej til nyt dagtilbud

1,25

Bortskaffelse af jord

0,30

Udgifter i alt

29,00

Manglende finansiering

2,00

Cirkusgrunden (180 børn)

Udgifter til placering på Cirkusgrunden (mio. kr.)

Aktivitet

Pris

Anlægsudgifter til nyt dagtilbud

37,00

Byggemodning, geotekniske – og jordbundsundersøgelser

0,45

Etablering af ny vej til nyt dagtilbud

1,25

Bortskaffelse af jord

0,30

Udgifter i alt

39,00

Manglende finansiering

12,00

Opsummering

For at etablere et tidssvarende og fremtidssikret dagtilbud, indstiller forvaltningerne til, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015, afsættes et af nedenstående beløb, alt efter hvilken model der vælges.

Resterende finansiering (mio. kr.)

Projekt

Rest finansiering

Enghøj scenarie A

1,80

Enghøj scenarie B

12,15

Enghøj scenarie C

11,80

Cirkusgrunden (125 børn)

2,00

Cirkusgrunden 180 børn)

12,00

Bilag

  1. Kort over Cirkusgrunden (pdf)

10. Forlængelse lejemål i H-House, Avedøre Tværvej 64

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at midlertidig lejekontrakt på to år i H-House, Avedøre Tværvej 64 forlænges med yderligere 24 måneder

Sagsfremstilling

I august 2012 godkendte kommunalbestyrelsen, at der i forbindelse med implementeringen af Budget 2012 på ”omlægning af ungeindsatsen” og udmøntning af en besparelse på 1,7 mio. kr. blev indgået lejemål på H-House, således at det nuværende X,Y og Z blev udvidet med endnu et hus. Selve omlægningen skete i forhold til de 15–18-årige unge, deranbringes uden for hjemmet.

Ved indgåelse af den oprindelige kontrakt på H-House undersøgte Kommunen i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilke regler der er gældende for deponering ved en sådan midlertidig udlejningsaftale og fik her et svar om, at der ikke skal deponeres, når der er tale om et akut pladsbehov, og lejemålet er tidsbegrænset. I og med at lejemålet forlænges med yderligere 24 måneder, vil kommunen under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse, undersøge muligheden for fortsat deponeringsfritagelse, idet lejemålet ikke har ændret karakter.

Lejeudgiften til H-House ændres ikke i forhold til den oprindelige kontrakt og udgør ca.114.000 kr. årligt.

Udmøntningen af besparelsen foregår i øvrigt som planlagt, idet tilbuddet i H-House i dag benyttes af 4 unge Hvidovre-borgere.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til lejemålet udgør ca. 114.000 kr. årligt og finansieres inden for Børne- og Velfærdsforvaltningens ramme til Børne- og Familieområdet


11. Valg til skolebestyrelse ved Sporet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Anbefales godkendt.

Ad 5. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at valg til skolebestyrelsen ved Sporet gennemføres hvert andet år i uge 21
  2. at godkende, at valg til skolebestyrelsen ved Sporet i år gennemføres forskudt efter den beskrevne tidsplan
  3. at godkende, at der er 3 forældrerepræsentanter i bestyrelsen ved Sporet
  4. at Kommunalbestyrelsen vælger et medlem til valgbestyrelsen ved Sporet
  5. at godkende, at de særlige regler for Sporets skolebestyrelse optages i styrelsesvedtægten for skolevæsenet og tilhørende bilag som en administrativ rettelse

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 25. marts 2014 proceduren for valg til skolebestyrelser i Hvidovre Kommune. Børne- og Velfærdsforvaltningen har herefter været i dialog med Sporet om valg til skolebestyrelsen ved denne skole.

Sporet har fremført, at sammensætningen af repræsentanter og valgperioden er uhensigtsmæssig for Sporet, da eleverne typisk er ved Sporet i en kortere periode på omkring 2 år. Samtidig har Sporet ikke så mange elever, at det er realistisk at få valgt 7 forældrerepræsentanter.

På denne baggrund indstiller forvaltningen, at Sporet følger den godkendte valgprocedure, dog med følgende undtagelser:

  • Valget er gældende for 2 år, således at alle forældrerepræsentanter vælges for 2 år ad gangen. Der er derfor valg hvert andet år i uge 21 ved Sporet.
  • At der kun er 3 forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. Alle øvrige repræsentanter følger de regler, der er gældende for folkeskolerne

Tidsplan og valgperiode for Sporet

Da det ikke er muligt at gennemføre valget til Sporets skolebestyrelse inden uge 21 i år, indstiller forvaltningen, at valget følger den tidsplan, der er vedlagt som bilag 1. Valgperioden vil være fra den 1. november 2014 til og med 31. juli 2016. Herefter vil valgperioden være fra den 1. august i valgåret til og med 31. juli 2 år efter. Valget vil herefter blive afholdt efter den gældende tidsplan.

Udtalelse fra Sporet

Da Sporet ikke har en skolebestyrelse i dag, der kan forholde sig til og godkende proceduren, har forvaltningen bedt om udtalelse fra Sporets ledelse til sagen. Denne udtalelse er vedlagt denne sag som bilag 2.

Forvaltningen indstiller, at Sporets særlige valgperiode og bestyrelsessammensætning optages i styrelsesvedtægten for skolevæsenet og tilhørende bilag som en administrativ rettelse.

På baggrund af udtalelsen fra Sporet indstiller forvaltningen, at den beskrevne bestyrelsessammensætning og valgperiode godkendes.

Bilag

  1. Bilag 1 - Tidsplan for valg til skolebestyrelsen ved Sporet i 2014 (pdf)
  2. Bilag 2 - Udtalelse fra Sporet om skolebestyrelsesvalg (pdf)

12. Takster for fritidshjem og klubber pr. 1. august 2014

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ad 1.

For: A.

I mod: V og O og H.

Ad 2.

For: V og O og H.

I mod: A.

Udvalget anbefaler at forældrebetalingstaksten til SFO nedsættes fra 889 kr. til 820 kr. pr. 1. august 2014 og at forældrebetalingstaksten på klubber fastholdes uændret.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Ad. 1:

For: Gruppe C, F, O og V.

Imod: Gruppe A og Ø.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling om, at forældretaksterne ikke fastholdes uændret, anbefales godkendt.

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at SFO-taksten fastholdes uændret fra 1. august 2014 og at merindtægten på 0,8 mio. kr. fastholdes på SFO området til legetøj, ture etc.

For: Gruppe A og Ø.

Imod: Gruppe C, F, O og V.

Ændringsforslaget bortfaldet.

Ad. 2:

For: Gruppe C, F, O og V.

Imod: Gruppe A og Ø.

Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning om at nedsætte forældrebetalingen fra 889 kr. til 820 kr. anbefales godkendt.

Gruppe C stillede ændringsforslag om, at forældrebetalingstaksten nedsættes fra 889 kr. til 820 kr. fra 1. august 2014 og at forældretaksten på klubben forhøjes med 25 kr.

For: Gruppe C.

Imod: Gruppe A, F, O, V og Ø.

Ændringsforslaget bortfaldet.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. At forældrebetalingstaksterne til SFO og klubber fastholdes uændret pr. 1. august 2014 og at merindtægter på 0,8 mio. kr. tilgår SFO/skoleområdet eller kassebeholdningen eller
  2. At forældrebetalingstaksten til SFO nedsættes fra 889 kr. til 820 kr. pr. 1. august 2014 og at forældrebetalingstaksten på klubber fastholdes uændret

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. september 2013 udmøntningen af de samlede økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen. Skolereformen træder i kraft pr. 1. august 2014 og én af konsekvenserne heraf er reduceret åbningstid i fritidshjem/SFO’er og klubber. En reduceret åbningstid betyder en reduktion i udgifterne, der er knyttet til fritidshjem og klubber.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. december 2013 ny fritidshjemsstruktur således, at kommunens nuværende fritidshjem overgår til at være SFO’er pr. 1. august 2014.

SFO’er er underlagt Folkeskoleloven, mens fritidshjem og klubber er underlagt Dagtilbudsloven. For tilbud under Dagtilbudsloven gælder, at forældrebetalingen maksimalt kan udgøre 30 % af udgifterne for fritidshjem og maksimalt 20 % for klubberne. For SFO er der ingen øvre grænse for, hvad der kan opkræves i forældrebetaling.

På tidspunktet for fastsættelse af rammerne for konsekvenserne af folkeskolereformen (budgetvedtagelsen) var både fritidshjem og klubber underlagt Dagtilbudsloven.

Med udgangspunkt i Dagtilbudslovgivningen, ville det lavere udgiftsniveau som følge af den reducerede åbningstid medføre, at forældrebetalingen pr. 1. august 2014 ville skulle reduceres fra 889 kr. til 820 kr. pr. måned for en fritidshjemsplads – for at overholde kravet om maksimalt 30 % forældrebetaling.

Med vedtagelsen af ny struktur på fritidshjem og klubber, således at fritidshjem fremover er SFO’er og dermed underlagt Folkeskoleloven, er det muligt at fastholde den vedtagne takst på 889 kr. pr. måned.

For klubberne vil taksten kunne være uændret, idet der gennem en årrække har været et politisk ønske om helt uændrede takster på fritids-, junior- og ungdomsklubber. Reduktionen i udgifterne til klubber som følge af reduceret åbningstid vil kunne rummes inden for den maksimale forældrebetalingsandel på 20 %.

Forældrebetaling i 2014 – forslag til takster pr. måned

Område

Pr. 1. januar
2014

Pr. 1. august
fastholdelse
af takst

Pr. 1. august
reduceret med åbningstiden

Fritidshjem

889

-

-

SFO

-

889

820

Fritidsklub

370

370

370

Juniorklub

255

255

255

Ungdomsklub

155

155

155

Såfremt taksten til SFO nedsættes i lighed med lovgivning for fritidshjem svarer det til en takst, der vil være 69 kr. lavere pr. måned.

Det er således op til Kommunalbestyrelsen at vurdere hvorvidt de tidligere beregningsforudsætninger skal benyttes – og derved nedsætte taksten - eller om taksten på SFO kan bibeholdes.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med vedtagelsen af rammerne for folkeskolereformen var det forudsat, at taksterne til fritidshjem ville skulle nedsættes som følge af den reducerede åbningstid. De økonomiske konsekvenser heraf er indarbejdet med en mindreindtægt på 0,8 mio. kr. i reform-økonomien.

Såfremt taksten SFO-taksten pr. 1. august 2014 fastholdes på det nuværende niveau, vil der opnås øgede indtægter på 0,8 mio. kr. Såfremt taksten på klub-området bibeholdes, har dette ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen foreslår, at disse anvendes til implementering af SFO og skolereform bl.a. til kompetenceudvikling. Alternativt tilgår disse midler kassebeholdningen.


13. Aflæggelse af anlægsregnskab for projekt nr. 3394 og projekt nr. 6161

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskaberne for projekt nr. 3394, IT- og medievision og handleplan for 0-18 år og projekt nr. 6161 Fibernet godkendes

Sagsfremstilling

Der aflægges anlægsregnskab for følgende projekter:

Regnskab

Bevilling i alt

Forskel

Projekt nr. 3394, IT- og medievision og handleplan 0-18 år

5.125.022

5.125.000

22

Projekt nr. 6161, Fibernet

4.899.282

5.000.000

-100.718

I alt

10.024.304

10.125.000

-100.696

Projekt nr. 3394, IT- og medievision og handleplan 0-18 år. Projektet omfattede investering i ny IT infrastruktur til skolerne.

Projekt nr. 6161 Fibernet. Projektet omfattede forbedring af IT infrastrukturen til kommunens institutioner.

Se bilag for en udspecificering af anlægsregnskaberne for de to projekter.

Økonomiske konsekvenser

Projekt nr. 3394, IT- og medievision og handleplan 0-18 år. Regnskabet viser, at bevillingen til projektet er overholdt.

Projekt nr. 6161 Fibernet. Regnskabet for projektet viser et mindreforbrug på 100.718 kr.

Bilag

  1. Aflæggelse af anlægsregnskab 3394 (pdf)
  2. Aflæggelse af anlægsregnskab 6161 (pdf)

14. Resultatrevision 2013

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 15-05-2014

Resultatrevisionen anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Resultatrevision 2013.

Sagsfremstilling

Jobcentret har udarbejdet Resultatrevisionen for 2013. Jf. Bekendtgørelse om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal Kommunalbestyrelsen godkende Resultatrevisionen senest den 30. juni 2014.

Jobcenter Hvidovre har modtaget bemærkninger til Resultatrevision 2013 fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, og har taget regionens bemærkninger til efterretning. Bemærkningerne er vedlagt som bilag.

Det lokale beskæftigelsesråd afgiver høringssvar på Resultatrevision 2013 den 6. maj. Forvaltningen vil medbringe høringssvaret fra Det lokale beskæftigelsesråd på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 15. maj.

Jobcenter Hvidovre har modtaget brev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til udarbejdelse af Resultatrevision 2013, og har fulgt anvisningerne. Brevet fremgår af bilaget. Heraf skal følgende fremhæves:

  • Det tidligere ”Scorecard” indgår ikke længere i resultatrevisionen.
  • Validiteten af målingen til opfølgning af det beskæftigelsespolitiske mål om, at flere unge skal i uddannelse, kan ikke blive sikret. Derfor indgår mål 1 ikke i resultatrevisionen.
  • Resultatoversigten er baseret på de gamle klynger.
  • Hvor stor en del af A-dagpenge modtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er aktiveret (aktiveringsgraden), indgår ikke i forbindelse med resultatrevisionen, da denne måling er under udarbejdelse.

Bilag

  1. Bemærkninger fra STAR til Resultatrevision 2013 (pdf)
  2. Retningslinjer for udarbejdelse af resultatrevision (pdf)
  3. Resultatrevision version 3 (docx)
  4. LBR's bemærkninger til resultarevision 2013 (pdf)

15. Øjebliksbillede Egevolden II 1.3.2014

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage statikstikken for Egevolden II til efterretning

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden marts 2007 haft den fulde anvisningsret i Lejerbos afdeling 184-0 Egevolden II, der består af 252 boliger.

De kommunale anvisningsregler til disse boliger, er de samme som er gældende for Avedøre Stationsby.

Der bliver hvert andet år foretaget et øjebliksbillede i Egevolden II. Årets øjebliksbillede er baseret på, hvilke offentlige ydelser, blev ydet 1 marts 2014, omregnet til helårsvirkning.

De samlede udgifter til offentlige ydelser er beregnet til 27,6 mio. kr.

Ved øjebliksbilledet beregnet 2012 var udgifter til offentlige ydelser 26,5 mio. kr. altså en stigning på 1.1 mio. kr.

Stigningerne i udgifterne er primært på kontanthjælp, mens udgifterne til sygedagpenge og førtidspension er dalet.

Udviklingen i udgiften til offentlige ydelser fra 2010-2014 er følgende:

2010   25.518 mio. kr.

2011   25.980 mio. kr.

2012   26.469 mio. kr.

2014   27.624 mio. kr.

Ved sidste opgørelse i 2012 var det vanskeligere at leje særligt de store boliger ud og derfor var der nogle tomme boliger. Der er imidlertid ikke pt. nogen vanskeligheder ved at leje boligerne ud og antallet af beboere er steget fra 544 til 626. Det er fortrinsvis voksne, der er tilflyttet.

Der er i løbet af de sidste to år anvist 49 boliger. Fraflytningsprocenten er 9,9 %.

Konklusion:

Beregnes udgifterne til offentlige ydelser i forhold til antal af beboere i afdelingen, er der sket et fald fra 48.700 i 2012 til 44.100 i 2014. Sammenholdt med fraflytningsprocenten og at der ikke er udlejningsvanskeligheder i afdelingen, må udviklingen vurderes at være gunstig.


16. Ansøgning om tilskud til aeronautisk dag 2014

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-05-2014

Der bevilges 25.100 kr. Midlerne ydes fra profileringspuljen.
Punkt 2 anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Der bevilges 30.000 kr.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning fra Forstadsmuseet om tilskud til Aeronautisk Dag 2014

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning fra Forstadsmuseet om tilskud til Aeronautisk Dag 2014

Sagsfremstilling

Den 7. september 2014 afholdes der Aeronautisk Dag på Avedøre Flyveplads. Arrangementet afholdes hvert andet år og i 2012 var der ca. 8.000 besøgende.

Aeronautisk Dag arrangeres af foreningerne på Avedøre Flyveplads - Aeronautisk Aktivitetscenter Avedøre, Team Harvard, Flyvehistorisk Forening, Circus Balloon Club, Dragen 77 og Valhalla Paragliding.  Forstadsmuseet er sekretariat for arrangementet.

Dagens formål er dels at vække flyvepladsen til live for en dag og formidle historien om området igennem aktiviteterne. Derudover skal arrangementet vise, hvad foreningerne laver og selvfølgelig være en spændende familiedag, der kan vise en unik side ved Hvidovre både for lokale og gæster.

Der bliver også samarbejdet med en række eksterne aktører. Tidligere år har Teknisk Museum, Hjemmeværnet, Flyvevåbnet og modelflyveklubber deltaget, og der bliver arbejdet på, at få disse samarbejdspartnere med igen.

Udover at være sin egen tilbagevendende begivenhed vil dagen i år også være et fyrtårnsarrangement under Vestegnens Kulturuge. Arrangementet er således blevet rykket en uge for netop at kunne indgå i kulturugen.

Ansøgningen er delt op i to. Kultur- og Fritidsudvalget ansøges om tilskud til forskellige praktiske foranstaltninger samt underholdning på dagen.

Økonomiudvalget søges om tilskud til markedsføring af dagen.Et evt. tilskud vil således blive anvendt på avisannoncer i lokale medier såvel som regionale/nationale, på plakater, på nettet og på bannere.

Økonomiske konsekvenser

Kultur- og fritidsudvalget ansøges om tilskud på 25.100 kr.

Tilskuddet skal bruges til

Toiletter

7.600 kr.

Lydanlæg

9.000 kr.

faldskærmsudspring

7.000 kr.

rydning af affald

1.500 kr.

Der resterer følgende beløb på kultur- og fritidsudvalgets puljer.

Profileringspuljen

118.300 kr.

Rådighedspuljen

70.980 kr.

Puljen til kulturelle aktiviteter

112.860 kr.

Økonomiudvalget ansøges om tilskud på 30.000 kr. til markedsføring af dagen.

Bilag

  1. Aeronautisk Dag - ansøgning til KFU (pdf)
  2. Aeronautisk Dag - Ansøgning til profileringskontoen (pdf)

17. Status på restancer til Hvidovre Kommune 31.12.2013

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget

  1. at tage orientering om status på restancer til Hvidovre Kommune pr. 31. december 2013 til efterretning.

Sagsfremstilling

Status på restancer til Hvidovre Kommune pr. 31. december 2013

Af Økonomiaftalen for 2013 fremgår, at på trods af målrettede initiativer, ligger de kommunale restancer fortsat på et højt niveau. Regeringen og KL er derfor enige om, at fastholde fokus på opkrævning og inddrivelse af de kommunale restancer for dels at nedbringe restancerne, dels for at sikre et højt gensidigt informationsniveau og opnå bedre sammenhængende processer på området og endelig for at sikre håndhævelse af retsbevidstheden.

På den baggrund er der indgået et partnerskab om inddrivelse med deltagelse af Skatteministeriet, KL samt udvalgte kommuner. Partnerskabet har til opgave at sikre den overordnede koordinering af konkrete initiativer til styrkelse af den fælles opkrævnings- og inddrivelsesopgave.

Regeringen og KL har aftalt at følge udviklingen i de kommunale restancer og gøre status for effekten af de igangsatte tiltag inden udgangen af 1. kvartal 2014. Denne status er ikke modtaget i skrivende stund.

Pr. 1. september 2013 har SKAT sat et nyt inddrivelsessystem i drift. Dette kaldes EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem). Formålet med systemet er, at samle alle offentlige og kommunale krav i et system med henblik på, at effektivisere og automatisere en række arbejdsgange mellem fordringshavere og restancemyndighed. Systemet skal understøtte de forretningsmæssige mål gennem digitalisering af inddrivelsesopgaven samt etablere et fælles datagrundlag.

Det har været en stor opgave at implementere EFI, også for kommunen som fordringshaver. Systemet har været behæftet med en lang række fejl, og nu i marts 2014 er der stadig funktioner, der ikke er sat i drift.

Restanceopgørelsen

Den samlede restance pr. 31. december 2013 udgør 59,2 mio. kr.  Heraf udgør den kommunale andel ca. 46,3 mio. kr., svarende til 78 %.

Opgørelse fra SKAT pr. 31.12.2013 viser at Hvidovre Kommune har 26,8 mio. kr. til inddrivelse hos SKAT. Heraf udgør den kommunale andel 17,8 mio. kr.  Pr. 31.12.2012 havde Hvidovre Kommune 22,2 mio. kr. til inddrivelse hos SKAT, heraf udgjorde den kommunale andel 14,7 mio. kr.

Den samlede restance fordelt på restancetyper (inkl. restance til inddrivelse

hos SKAT: (beløb i hele 1000 kr.)

12/2010

12/2011

12/2012

12/2013

Ejendomsskat

 4.058

 3.552

1.707

2.787

Tilbagebet.pligtig kontanthjælp

11.628

11.953

12.949

14.971

Boligindskudslån, der afdrages iht. betalingsplan

3.996

4.238

4.691

4.733

Boligsikring/boligydelse

4.196

4.065

4.828

3.859

Daginstitution m.v.

2.696

5.602

4.065

4.365

Gebyr/retsafgift

1.422

983

949

879

Underholdsbidrag

53.334

57.694

0

0

Erhvervsaffaldsgebyr

0

205

2.237

1.935

Øvrige restancer

(I 2010 er beløb nedenfor

indeholdt i øvrige restancer)

16.907

984

1.822

1.315

Husleje

338

435

122

Istandsæt. af anvist bolig

2.187

3.044

4.118

Børneydelser

1.038

1.232

988

Bibliotekserstatninger

832

915

768

Pension o.lign.

2.489

3.193

2.637

Mellemkommunal refusion

7.549

8.528

9.022

Dagpenge

577

835

1.038

Forældrebetaling Døgnpleje **

329

4.242

1.797

Motorlån – der afdrages iht. betalingsplan.

2.100

3.756

2.980

By- og Teknik regningskrav *

13

12.704

927

Sum

98.237

106.728

72.132

59.241

Stigning i % fra år til år

9,4 %

8,6 %

- 32,4 %

 - 17,9 %

* Stigning i restance fra 2011 til 2012 vedr. Teknik forvaltnings regningskrav skyldes primært viderefakturering af udgifter til renseanlæg i december 2012.

Det store fald i den samlede restance fra 2011 til 2012 skyldes, at opgaven vedr. Underholdsbidrag er overført til Udbetaling Danmark pr. 1. oktober 2012. Hvis der tages højde for dette i sammenligningen mellem årene, er den øvrige restance faktisk steget fra 49 mio. kr. til 72,1 mio. kr., dvs. en stigning på 23,1 mio. kr. svarende til 47,1 %.

Afskrivninger af uerholdelige krav:

2010 kr. 4.769.412

2011 kr. 3.718.525

2012 kr. 3.895.954

2013 kr. 2.567.373

Borgerservicecentret oversender krav til SKAT til inddrivelse efter de gældende regler. Inden kravet oversendes, rykkes der automatisk 2 gange. Tidligere blev der rykket 3 gange på ejendomsskattekrav, men som følge af EFI er dette ikke længere muligt. Der indgås så vidt muligt en betalingsaftale med skyldneren, således at kravet kan blive i kommunen og restancen blive betalt, idet mindre krav sjældent bliver inddrevet af SKAT. Kravene oversendes til SKAT, såfremt borger/virksomhed ikke overholder sin betalingsaftale eller ikke reagerer på henvendelser fra kommunen.

Inddrivelsesloven indeholder nu bestemmelser om, at der opkræves ”inddrivelsesrente” af kravene hos SKAT. Det forventes, at dette også vil medvirke til at skyldnere vil være mere indstillet på at indgå en betalingsaftale med kommunen, for at undgå denne yderligere omkostning. På grund af SKATs udfordringer med EFI er denne rentetilskrivning dog endnu ikke igangsat.

Borgerservicecentret forholder sig afventende over for effekten af SKAT`s nye inddrivelsessystem, men har naturligvis et håb om, at Skat i større omfang end i dag, vil få inddrevet kommunes krav hos borgere og virksomheder.


18. Planlægning og byudvikling i Hvidovre

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Ad. 1: Godkendt.

Ad. 2: Godkendt.

Ad. 3: Forvaltningen udarbejder oplæg med forslag til hvordan den videre proces med arbejdet med Hvidovre Bymidte kan tilrettelægges. Oplægget drøftes efter sommerferien.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at forvaltningens notat af 14. april 2014 med opsamling af temamødet i Kommunalbestyrelsen om planlægning og byudvikling tages til efterretning
  2. at revisionen af Kommuneplan 2009 fortsat skal ske med udgangspunkt i Planstrategi 2011
  3. at forvaltningen forelægger temaer til drøftelse i Økonomiudvalget undervejs i processen med at udarbejde et udkast til Kommuneplan 2014, herunder temaer om konkrete forslag til byomdannelse, forslag til ændringer i kommunens hovedstruktur og forslag til ændringer i rammebestemmelserne.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen afholdt den 25. marts 2014 et temamøde om planlægning og byudvikling som en forberedelse af den forestående revision af Kommuneplan 2009.

Grundlaget for kommuneplanrevisionen er Planstrategi 2011. Planstrategien blev vedtaget endeligt af alle kommunalbestyrelsesmedlemmer bortset fra Liste T, den 7. maj 2012. Siden da er der kommet syv nye medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Formålet med mødet var således at afdække Kommunalbestyrelsens opbakning til planstrategien som grundlag for det forestående arbejde med kommuneplanen.

Dette blev gjort ved at gennemføre en workshop på temamødet ud fra to oplæg.

Det ene oplæg omhandlede hovedpointerne om byudvikling i Planstrategi 2011. Det andet oplæg belyste de generelle træk og tendenser ved byernes og befolkningens udvikling og Hvidovre Kommunes udviklingsmuligheder set i dette lys.

Workshoppen omhandlede kommunalbestyrelsesmedlemmernes ønsker til indholdet i og karakteren af to vigtige byomdannelsesområder: Hvidovre Bymidte og de stationsnære arealer omkring Avedøre Station.

Der var en gruppe, der arbejdede med bymidten, og to grupper, der arbejdede med stationsområdet.

Der var en udtalt enighed om, at bymidten skal videreudvikles og aktiveres, så det bliver et område for alle aldersgrupper. Det skal gøres ved at fortætte området og tilføre det en vifte af nye funktioner og attraktioner.

Borgerne skal inddrages i udviklingen af området, og dette gælder også Risbjerggårds fremtid. Som led i dette skal der udarbejdes projektforslag med og uden Risbjerggårdbygningen for at klargøre udviklingsmulighederne i begge situationer.

Der var ikke samme enighed om, hvor meget byomdannelse og fortætning, der ønskes i stationsområdet i Avedøre. Den ene gruppe mente, at der skal ske en del fortætning i området, og den anden gruppe var splittet i spørgsmålet om fortætning.

Forvaltningen har i notat af 14. april 2014 lavet en opsamling af indholdet i oplæggene og de tre workshops. Notatet vedlægges som bilag 1.

Efter forvaltningens vurdering viste temamødet, at der fortsat er en udtalt opbakning til målsætningerne og de udpegede indsatsområder, som disse fremgår af Planstrategi 2011. Det foreslås derfor, at revisionen af Kommuneplan 2009 som planlagt sker ud fra indholdet i Planstrategi 2011.

Temamødet viste desuden, at der er en vis uenighed om, hvordan byomdannelsen konkret skal ske. Navnlig spørgsmålet om, hvor meget de udvalgte byområder skal fortættes, er stadig til diskussion. Det foreslås derfor, at forvaltningen undervejs i kommuneplanrevisionen forelægger konkrete forslag til byomdannelse til Økonomiudvalgets drøftelse. Tilsvarende foreslås det, at Økonomiudvalget drøfter de samlede forslag til ændringer i kommuneplanens hovedstruktur samt de samlede forslag til ændringer i rammebestemmelserne som separate temadrøftelser undervejs i planprocessen.

Bilag

  1. Notat af 14. april 2014, "Opsamling på Kommunalbestyrelsens temamøde om planlægning og byudvikling, den 25. marts 2014" (pdf)

19. Effektivisering af befordringsområdet

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Ad. 1: Godkendt.

Ad. 2:

For: Gruppe A, F, C, O og V.

Imod: Gruppe Ø.

Anbefales godkendt.

Gruppe Ø stillede ændringsforslag om, at de ønskede et tværkommunalt samarbejde med Ishøj.

For: Gruppe Ø.

Imod: Gruppe A, F, C, O og V.

Ændringsforslaget bortfaldet.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage redegørelse om Ishøj Kommunes model for befordring til efterretning
  2. at beslutte, at indlede et samarbejde med trafikselskabet Movia Flextrafik
  3. at forvaltningen fremlægger endelig indstilling til Kommunalbestyrelsen vedrørende effektivisering af befordringsområdet uden væsentlige serviceforringelser, når Movia Flextrafik og forvaltningen har udarbejdet forslag til kommunens udbud og kørselsplanlægning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget drøftede den 17. marts 2014, punkt 4, ”Effektivisering af befordringsområdet, principbeslutning om tværkommunale tiltag” og punkt 5, ”Hvidovre Kommunes effektiviseringsmuligheder vedrørende visitation og serviceniveau, befordringsområdet”.

Sagen blev udsat, da Økonomiudvalget ønskede en uddybning af Ishøj Kommunes model for befordring.

Resume af de to ovenstående dagsordenspunkter

Hvidovre Kommune anvendte i 2012 ca. 14 mio. kr. til visiteret borgerkørsel (fx kørsel til genoptræning, læge, børn til specialinstitutioner m.m.). Kørslen er foregået gennem 5 kontrakter med Handicap-Befordring A/S og ColumBus A/S samt via almindelig taxikørsel.

Regeringsaftale om effektiviseringer

I regeringsaftalen for 2014 blev Regeringen og KL enige om, at kommunerne skal effektivisere for 100 mio. kr. i 2014 og op til 430 mio. kr. i 2017.

Hvidovre Kommune bliver således modregnet i DUT fra 2014 med 1 mio. kr. stigende til 4,3 mio. kr. i 2017. Dog således at besparelsen først får virkning fra 2015.

Vestegnskommunernes analyse med enten 5 % eller 25 % effektiviseringer

Fem kommuner på Vestegnen (Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Ishøj) har i fællesskab og med assistance fra konsulentfirmaet COWI lavet en analyse af mulige effektiviseringer ved at udbyde og tilrettelægge kørslen mere hensigtsmæssigt.

Analysen konkluderer, at der er muligheder for effektivisering uden væsentlige serviceforringelser, via tværkommunale tiltag, som forventes at udgøre 5 %, men kan også blive større.

Disse effektiviseringsmuligheder kan overordnet opdeles på følgende måde:

  • Alle kørselstilbud udbydes – i det omfang det ikke allerede finder sted
  • Kørselstilbuddene udbydes samlet med mulighed for samkørsel (hvor der ikke udtrykkeligt er behov for solokørsler). Dette kræver en edb-model til at ”pakke” turene
  • Kørslen tilrettelægges, så den kan afvikles mere hensigtsmæssigt (eksempelvis ved at mødetider fordeles tidsmæssigt mere jævnt, således at alle ikke har brug for transport på samme tid)
  • Flere kommuner går sammen for at opnå stordriftsfordele.

Derudover er der mulighed for yderligere effektiviseringer via politiske tiltag i forhold til visitation og serviceniveau i Hvidovre Kommune. Denne effektivisering kan bidrage med op til ca. 25 % besparelse på den visiterede kørsel. Disse effektiviseringer vil i modsætning til de ovenstående mere tekniske effektiviseringsmuligheder medføre væsentlige serviceforringelser. Effektiviseringer gennem ændringer i visitation og serviceniveau drejer sig fx om at analysere og foretage justeringer på følgende områder:

  • Muligheder for at nuværende brugere af lukket kørsel/befordring kan henvises til den åbne kørsel ved forbedring af denne. Eksempelvis ved brug af efterspørgselsstyrede og større fladedækkende transportsystemer som Movias Flextur-ordning eller ved servicebusser specielt planlagt for ældre og gangbesværede. Det er som nævnt principielle muligheder, der måske kan anvendes.
  • Valg af lukkede kørselstilbud: Det kan besluttes, om der kun gives lovpligtige kørselstilbud (obligatorisk ”skal-kørsel”), eller om der også gives kørsel, der støtter andre kommunale tilbud af mere frivillig karakter (frivillig ”kan-kørsel”).
  • Valg af visitationsprocedurer: Det kan besluttes, om der skal ændres ved reglerne for:
    • Hvem der får tilbudt en bestemt kørselsordning?
    • Hvordan en persons kørselsberettigelse konkret testes?
    • Om en person skal visiteres generelt til en bestemt kørselsordning eller konkret til hver tur?
    • Hvor tit og hvordan skal generelle visitationer revurderes?
  • Vurdering og justering af serviceniveau i lukket kørsel: Kan graden af samkørsel øges i forhold til nu? Justeringerne kan foregå ved fastlæggelse af regler for bestillingsfrister til kørsel samt ventetider og omvejskørsel eller graden af chaufførhjælp ved ind-og udstigning.
  • Muligheder for at pålægge lukkede kørselsordninger brugerbetaling (evt. øget brugerbetaling).

Der visiteres generelt meget stramt til befordring i Hvidovre Kommune.

Der er dog mulighed for tiltag for så vidt angår lægekørslen:

  1. Strammere førstegangsvisitation (besparelse ca. 5 %)
  2. Årlig revisitering (besparelse ca. 10 %)
  3. Det ugentlige besøgstal for ældre til almene dagcenteraktiviteter efter Serviceloven kan formentlig reduceres med gennemsnitligt ca. 20 %

Ishøj Kommunes model for befordring

Ishøj Kommunes kørselsafdeling blev etableret i slutningen af 1970´erne.

Kørselsafdelingen  er operatør på en lang række af kommunens kørselsordninger, herunder:

›Lægekørsel

›Genoptræning efter hospitalsophold

›Lukket skolebuskørsel for normalklasselever, inkl. Svømmehalskørsel, og kørsel med midlertidigt syge elever

›Kørsel med specialundervisningselever og førskolebørn internt i kommunen

›Kørsel til specialundervisning for voksne

›Kørsel til beskyttede værksteder og aktivitet/samvær for handicappede voksne

›Kørsel til vedligeholdende træning/genoptræning efter Serviceloven

›Kørsel til generelle dagcenteraktiviteter

›Kørsel efter Servicelovens §117

Ressource Kørselsafdelingen beskæftiger 12 godkendte chauffører (inkl. kørselslederen). Afdelingen råder over 1 standard 12m-bus (60 pladser) samt 14 minibusser med lift (14 sæder + 2 liftpladser).

Bilerne er opgjort til kostpriser, som pt. samlet andrager en værdi på ca.5,8 mio. kr.

Kørselsafdelingen skriver etårige kontrakter med de enkelte bestillende forvaltningsenheder, gældende for et kalenderår. Som udgangspunkt beregnes en fast årlig kontraktsum, baseret på det kørselsomfang, der forudses ved kontraktens underskrivelse. Der er dog mulighed for justeringer af kørselsomfanget og afregningsbeløbet i løbet af året.

Ishøj Kommunes kørselsafdeling vurderer selv, at de har et meget højt serviceniveau sammenlignet med de serviceniveauer, som er beskrevet i de kontrakter, som Movia Flextrafik har indgået med vognmænd.

Samtidigt er chaufførerne meget stedkendte, hvilket f.eks. bevirker, at et flådestyringsprogram til at styre buskørslen ikke er nødvendigt.

Ishøj Kommune benytter fortsat kørsel indkøbt igennem Movia, da kørselsudgifterne er en del af finansieringsgrundlaget for en række specialinstitutioner, der tidligere var drevet i regi af Københavns Amt. Alle kommuner i Region Hovedstaden har indgået en aftale om, at sende egnede personer til disse institutioner for, at sikre kvalificerede tilbud. Her hænger udgifterne til kørsel altså sammen med et pædagogisk tilbud.

Ishøj Kommunes samlede udgifter til lukket (visiteret) kørsel var i 2012 på cirka 10 mio. kr., hvoraf cirka 5 mio. kr. blev anvendt til betaling af kørsel udført af Kørselsafdelingen, mens andre 5 mio. kr. blev betalt til Movia for kørsel foretaget igennem dem.

Eventuelt samarbejde mellem Ishøj Kommune og Hvidovre Kommune

Såfremt Hvidovre og Ishøj skulle samarbejde ville det i første omgang kræve en kortlægning af,hvorvidt Ishøj Kommunes kørselsafdeling kunne køreHvidovres borgere i de kørselsordninger, som kørselsafdelingen allerede kører i dag.

Dette kræver en udvidelse af kørselsafdelingens bemanding og vognpark. En mulig omorganisering, hvor timerne midt på dagen udnyttes bedre, kunne også være en vej frem.

En række forhold ville skulle kortlægges for at tilvejebringe et sagligt beslutningsgrundlag: Vognparkens kapacitet, organisering, økonomi, serviceniveauer, bemanding etc.

COWI har beskrevet Ishøj og Hvidovre kommuner som de to yderpunkter i Vestegnens befordringsanalyse,når man både ser på udgifterne til den kollektive trafik og befordringskørslen:

  • Ishøj Kommune: Her ligger 2/3 af totaludgiften på befordringen, idet en del af lokalrutekørslen er ”hjemtaget” og køres bl.a. i form af skolebustransport, og kun 1/3 til den kollektive trafik.
  • Hvidovre Kommune: Her anvendes kun 1/3 af udgiften på Befordring og 2/3 til den kollektive trafik.

Nøgletal(2012) for Befordringskørsel:

Aktivitet

Hvidovre

Ishøj

Antal indbyggere

51.000

21.000

Antal brugere

2.500

1.700

Ture pr indbygger

3,3

4,8

Ture i alt

169.000

102.000

Udgift pr tur (kr.)

85

100

Udgift pr indbyg. (kr.)

283

485

Udgift i alt (kr.)

14.400

10.400

Nøgletal(2012) for den kollektive trafik:

Aktivitet

Hvidovre

Ishøj

Udgift i alt

31.700

5.000

Hvis vi forsigtigt tager udgangspunkt i ovenstående vil Ishøj Kommunes Kørselsafdeling kunne køre Hvidovres borgere for 5-8 mio. kroner årligt, og det resterende beløb op til de ca. 14.4 mio. kr. skal købes af andre.

Hvidovre Kommune opretter egen kørselsafdeling

Såfremt Hvidovre Kommune skal oprette egen kørselsafdeling a la Ishøj Kommune skal der indkøbes materiel og ansættes personale.

Det vurderes meget overslagsmæssigt, at der skal ansættes mellem 12 og 16 personer, og indkøbes materiel for 12 – 20 mio. kr. Derudover skal der findes plads til både mandskab og materiel.

Modeller for organiseringen af kørslen

Der er to modeller for effektivisering af befordringsopgaven;

Model 1) Movia Flextrafik:

Hvidovre Kommune overdrager opgaven til Movia Flextrafik. Movia vil i samarbejde med Hvidovre Kommune – foretage koordinering af kommunernes befordringsopgaver på tværs af de kommuner og regioner, som Movia varetager kørselsordninger for. Herefter vil de udbyde opgaven til private vognmænd. De vil endvidere på baggrund af kommunernes bestillinger ”pakke” turene og bestille vognmænd (som der er indgået aftale med i forbindelse med udbuddet) til at gennemføre turene.

Model 2) Tværkommunalt samarbejde:

Hvidovre Kommune går sammen med Ishøj Kommunen og udfører samme proces som nævnt ovenfor. Dette kræver dog et større analysearbejde og godkendelse fra Ishøj Kommune. Det vurderes, at denne analyse vil koste ca. 100.000 kr. i konsulentbistand og vare 2 – 4 måneder.

Forvaltningens vurdering

Kommunen kan opnå effektiviseringer ved tværkommunalt udbud og tværkommunal koordinering af kørslen enten foretaget af Movia eller i et samarbejde med Ishøj Kommune.

Movia oplyser, at effektiviseringer bl.a. opnås ved, at flere passagerer er i samme køretøj (samkørsel), og at køretøjet bruges mest muligt (kædekørsel). Det sker ved, at Movia kan ”pakke” og koordinere køretøjerne bedre, da Movia kan varetage kørslen for alle kommuner og regioner på Sjælland, Lolland og Falster.

De fire vestegnskommuner samt Vallensbæk Kommune har for nærværende besluttet følgende:

Brøndby, Glostrup og Albertslund Kommuner har besluttet, at anvende Movia Flexttrafik.

Ishøj Kommune forventer at fremlægge en sag for Kommunalbestyrelsen i maj 2014, hvor de opretholder deres nuværende model. Vallensbæk Kommune afventer Ishøj Kommunes beslutning.

Forvaltningen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen vælger, at overdrage befordringsopgaven til Movia Flextrafik, fordi:

-Hvidovre Kommune er medejer af Movia Flextrafik, som øvrige kommuner på Sjælland

-Movia Flextrafik har samme befordringskørsel for mange kommuner og regioner

Beskrivelse af processen frem til endelige beslutninger

Når Kommunalbestyrelsen har truffet principbeslutning om at indlede et samarbejde med Movia Flextrafik eller Ishøj Kommune, forestår arbejdet med afdækning af kørselsopgaverne i Hvidovre Kommune (præcis beskrivelse af hver enkelt kørselsordning, serviceniveau, mm.).

Forvaltningen vil beskrive den hidtidige organisering af opgaven i kommunen med forslag til eventuelle forbedringer.

Kommunalbestyrelsen vil få forelagt gennemgangen af kørselsopgaverne i Hvidovre Kommune uden væsentlige serviceforringelser i efteråret 2014.

Derefter kan ydelsesbeskrivelsen og udbuddet gennemføres for alle visiterede borgerkørsler med kontraktstart i oktober 2015. I perioden frem til oktober 2015 kan de eksisterende kontrakter med vognmænd bringes til udløb.


20. Projekt nr. 3439 Langhøjskolen, Renovering

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14-05-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsprojekterne nr. 3386 Langhøjskolen, udskiftning af vinduer og døre - PCB renovering, nr. 3413 Langhøjskolen, renovering af tag og facader, nr. 3414 Langhøjskolen, opretning efter fugt i kældre samt projekt nr. 0177/21 Miljø- og Energipuljen 2013 - Langhøjskolen, isolering af tag og facader, svarende til en samlet anlægssum på 40.000.000 kr., sammenlægges til nyt projekt nr. 3439 Langhøjskolen, renovering
  2. at anlægsbevillinger for samlet 13.000.000 kr. og rådighedsbeløb for samlet 40.000.000 kr. på anlægsprojekterne nr. 3386 Langhøjskolen, udskiftning af vinduer og døre - PCB renovering, nr. 3413 Langhøjskolen, renovering af tag og facader, nr. 3414 Langhøjskolen, opretning efter fugt i kældre samt projekt nr. 0177/21 Miljø- og Energipuljen 2013 - Langhøjskolen, isolering af tag og facader overføres til nyt projekt nr. 3439 Langhøjskolen, renovering
  3. at rådighedsbeløbene til projekt nr. 3439 Langhøjskolen, renovering afsættes med 2.000.000 kr. i 2014, 33.000.000 kr. i 2015 og 5.000.000 kr. i 2016
  4. at der gives tillæg til anlægsbevilling på 27.000.000 kr. til nyt projekt nr. 3439 Langhøjskolen, renovering, så den samlede anlægsbevilling udgør 40.000.000 kr.

Sagsfremstilling

Samling af anlægsprojekter for renovering af langhøjskolen til nyt anlægsprojekt nr. 3439 langhøjskolen, renovering

By- og Teknikforvaltningen ønsker at sammenlægge renoveringsprojekterne på Langhøjskolen til et projekt, således at arbejdet projekteres, koordineres og udføres i en samlet proces.

Det har flere fordele.
Dels er der økonomiske og administrative fordele ved at samle rådgivning, udbud, projektering, byggepladsudgifter i et projekt. Dels kan snitflader mellem de forskellige renoveringsopgaver afklares for en samlet løsning. Endelig koordineres renoveringsarbejdet for mindst mulig gene for brugerne.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april 2013, punkt 20, at give anlægsbevilling til projektering på kr. 500.000 svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2013 til projekt nr. 3414 Langhøjskolen, opretning af fugt i kældre. 

Kældrene på Langhøjskolen har gennem de seneste år haft problemer med fugt og vand. I 2012 gennemførte By- og Teknikforvaltningen en undersøgelse af drænet og konstruktionen i kældergulvet i fløj I. Herudover foretog forvaltningen en visuel gennemgang af resten af skolens kældre. Gennemgangen viste, at der var trængt vand ind fra revner og porøsiteter mv. i betonydervæggene, og at vandet herfra var trængt videre ind i gulvet og op i de indvendige skillevægge. Det afsatte beløb skulle bruges til ekstern rådgivning til forundersøgelser, gennemgang af bygningskonstruktionen og udarbejdelse af forslag til renovering. Da fugten ikke medfører akutte problemer for skolen, vurderer Ejendomsafdelingen, at arbejdet kan vente og udføres sammen med de øvrige renoveringsopgaver i 2016.

Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere den 30. april 2013, punkt 21, at give anlægsbevilling til projektering på kr. 500.000 svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2013 til projekt nr. 3413 Langhøjskolen, renovering af tag og facade.

Tagbelægning og vinduespartier på Langhøjskolens høje bygningsfløj er generelt i meget dårlig forfatning. De senere år har der været problemer med træk fra vinduer og utætte facader. Herudover er der trængt vand ind i bygningen fra den eksisterende tagafvanding, som har tagnedløb indvendigt i bygningen. Tagnedløbene filmes i juni måned sammen med kloakledninger, hvorefter Ejendomsafdelingen tager stilling til, om der skal fremskyndes tiltag i den forbindelse.

I forhold til den forestående renovering af facaderne på den høje bygningsfløj vil By- og Teknikforvaltningen efterisolere facaderne for at forbedre indeklimaet og reducere energiforbruget.

Dette arbejde vil By- og Teknikforvaltningen forsøge at samtænke med projekt nr. 3386, Langhøjskolen, udskiftning af vinduer/døre, PCB-renovering.

I forhold til den forestående renovering af taget vil By- og Teknikforvaltningen efterisolere taget og undersøge, om den eksisterende tagafvanding eventuelt skal ændres til tagnedløb udvendigt på bygningen.

Endelig besluttede Kommunalbestyrelsen den 30. april 2013, punkt 22, at projekt nr. 3386 Langhøjskolen, udskiftning af vinduer/døre, PCB-renovering skulle afvente projektering af projekt nr.  3413 Langhøjskolen, renovering af tag og facade, for at give By- og Teknikforvaltningen mulighed for at gennemføre en efterfølgende samlet licitation af de tre projekter. Samtidig blev anlægsbevilling på 10.000.000 kr. givet til projekt nr. 3386 Langhøjskolen, udskiftning af vinduer/døre, PCB-renovering.

Der er til projekt nr. 3386, Langhøjskolen, udskiftning vinduer/døre, PCB-renovering, afsat rådighedsbeløb på kr. 10.000.000 i 2013, kr. 5.000.000 i 2014, kr. 8.000.000 i 2015 og kr. 8.000.000 i 2016 svarende til kr. 31.000.000.

Det afsatte beløb skal bruges til at udskifte de eksisterende vinduer og udvendige døre. De nuværende vinduer og døre i Langhøjskolens fløje stammer fra skolens opførelse i 1970, og de er nu i så dårlig stand, at det ikke længere er rentabelt for kommunen atreparere og vedligeholde dem. By- og Teknikforvaltningen vil udskifte de eksisterende vinduer og døre til nye i træ/aluminium og med energirigtige ruder.

I forbindelse med den forestående udskiftning af vinduer og udvendige døre vil By- og Teknikforvaltningen også sørge for at fjerne de eksisterende PCB-holdige fuger i henhold gældende lovgivning.

Kommunalbestyrelsen gav på møde den 27. november 2012, punkt 13, anlægsbevilling svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2013 på kr. 8.000.000 til projekt nr. 0177 Miljø- og Energipuljen 2013. Kommunalbestyrelsen vedtog på samme møde, at projekt nr. 0177, Miljø- og energipulje 2013, skulle forelægges fagudvalget til godkendelse, inden projektet kunne iværksættes.

By- og Teknikforvaltningen fremlagde på den baggrund forvaltningens forslag til udmøntning af Miljø- og energipulje 2013. Ejendoms- og Arealudvalget godkendte forslaget på møde den 28. november 2012, punkt 4, Miljø- og energipuljen 2013. Prioriteringen indeholdt 21 projekter, herunder ”Langhøjskolen, isolering af tag og facade på høj bygning” til kr. 2.000.000.

Samlet skal der således gennemføres renoveringsprojekter på Langhøjskolen til kr. 40.000.000. By- og Teknikforvaltningen har endnu ikke gennemført nogle at ovenstående projekter og ønsker således at gennemføre projekterne som ét projekt.

By- og Teknikforvaltningen vurderer, at der vil være økonomiske fordele ved at gennemføre de fire projekter samlet, da både rådgiver, udbuds-, projekterings- og byggepladsudgifter således samles. Derudover vurderer By- og Teknikforvaltningen, at en samlet gennemførelse vil være til gavn for den samtidige anvendelse af skolen. Langhøjskolens brugere vil således opleve færrest gener i forbindelsen med udførelsen ved at gennemføre de fire projekter som ét projekt.

Endelig er By- og Teknikforvaltningen opmærksom på, at der samlet skal gennemføres anlæg for en kontraktsum på i alt kr. 40.000.000. Tærskelværdien for bygge- og anlægsopgaver er i dag kr. 37.245.500. Udbud af rådgivningsydelser samt bygge- og anlægsarbejder med kontraktsum over tærskelværdien skal gennemføres i henhold til Udbudsdirektivet (bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004).

Økonomiske konsekvenser

Der er i perioden 2013-2016 afsat rådighedsbeløb for 40.000.000 kr. til renoveringsarbejder på Langhøjskolen, fordelt på fire anlægsprojekter. Kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevilling til projekterne for samlet 13.000.000 kr.

I kr. 1.000

Rådighedsbeløb

Anlægs-

Projekt nr.

Projekt

2013*

2014

2015

2016

i alt

bevilling

0177/21

Miljø- og Energipuljen 2013 - Langhøjskolen, isolering af tag og facader

2.000

2.000

2.000

3386

Langhøjskolen, udskiftning af vinduer og døre - PCB renovering

10.000

5.000

8.000

8.000

31.000

10.000

3413

Langhøjskolen, renovering af tag og facader

500

500

500

3414

Langhøjskolen, opretning efter fugt i kældre

500

3.500

2.500

6.500

500

I alt

13.000

8.500

10.500

8.000

40.000

13.000

* uforbrugte rådighedsbeløb 2013.

De uforbrugte rådighedsbeløb på 13.000.000 kr. i 2013 indgår som en del af oversigterne over anlægsrul og anlægsprioritering, som behandles på Kommunalbestyrelsens budgettemadag den 25. april 2014.

Ved sammenlægning af projekterne foretages samtidig en ny periodisering af projekterne.

I kr. 1.000

Rådighedsbeløb

Anlægs-

Projekt nr.

Projekt

2013

2014

2015

2016

i alt

bevilling

3439

Langhøjskolen, renovering af tag og facader

0

2.000

5.000

33.000

40.000

13.000


21. Anmodning om udarbejdelse af kommuneplantillæg til kommuneplanens rammeområde 5T3

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg til Kommuneplanens rammeområde 5T3, AV Miljø, med henblik på at udvide rammerne til også at omfatte

-oparbejdning af eksisterende affald til genanvendelse og til forbrænding

-mulighed for forædling af andet affald til genanvendelse og forbrænding/energiproduktion

-samt byggeri der overstiger de nugældende rammer,

  1. at AV Miljø, jf. planlovens § 13, stk. 3, pålægges at betale for, at en byplankonsulent yder bistand til udarbejdelsen af de nødvendige planer og miljøvurderinger.

Sagsfremstilling

Forhistorie

I midten af 1980’erne var der i hovedstadsområdet behov for nogle regionale miljølossepladser. I den forbindelse fandt det daværende Hovedstadsråd, at arealet mellem Spildevandscenter Avedøre og Avedøreværket var velegnet, idet der på det ca. 40 ha store inddæmmede areal ikke var nogen grundvandsinteresser. Dette blev muliggjort med vedtagelsen af Lokalplan 421 i 1989.

I 1992 blev den nuværende Lokalplan 503 vedtaget for, dels at øge deponeringsmængden på AV Miljø, dels for at give mulighed for opsætning af vindmøller på diget ud mod Køge Bugt samt for at fastlægge anvendelsen af området efter endt deponering.

Projektet

AV Miljø har med brev af 19. marts 2014 fremsendt en anmodning om, at der udarbejdes ny lokalplan til erstatning for Lokalplan 503. Det fremgår ikke af anmodningen, at der også skal udarbejdes kommuneplantillæg til kommuneplanens rammeområde 5T3, hvilket der jf. nedenstående skal.

Baggrunden for anmodningen er, AV Miljø ønsker at ændre deres strategi således at de, dels kan sortere og genanvende noget af det deponerede affald (shredderaffald – der indeholder metal og brandbare enheder), hvorved der skabes fornyet deponeringsvolumen, dels på lang sigt kan få mulighed for forædling af andet affald til energiudnyttelse.

Disse ændringer er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeområde 5T3.

De ønskede ændringer ligger i umiddelbar forlængelse af miljøministeriet plan for en større grad af genanvendelse af affald.  

I forbindelse med etableringen af det anlæg der skal sortere det eksisterende affald, vil der skulle opføres en hal på 1000-1500 m2, med en højde på 10-15 m, hvilket den nuværende lokalplan ikke giver mulighed for.

AV Miljø er beliggende i kommuneplanens rammeområde 5T3 og udlagt til tekniske anlæg med en specifik anvendelse til ”deponeringsanlæg, losseplads, containerplads, genbrugsstation”.

AV Miljø er endvidere omfattet af Lokalplan 503, der i § 4.1 fastlægger anvendelse til offentlige formål, tekniske anlæg, til kontrolleret losseplads, forrensningsanlæg til perkolatet (regnvand, der er sivet ned gennem det deponerede affald og dermed tilført opløses forurenede stoffer fra affaldet), genbrugsplads og til vindmøllepark.

På den baggrund vil den ønskede ændring i anvendelsen af AV Miljø kræve, at der både udarbejdes kommuneplantillæg og ny lokalplan. Derfor forelægges der også en sag for Teknik- og Miljøudvalget om bemyndigelse til igangsætning af udarbejdelse af en ny lokalplan.

Da AV Miljø gerne vil have fremmet udarbejdelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen og forvaltningen i forvejen har mange lokalplaner på vej, vil det være nødvendigt, at der tilkobles en byplankonsulent til dette arbejde og at AV Miljø betaler for dette.

Da det de ønskede ændringer er VVM-pligtige, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, som vil danne grundlag for lokalplanen og kommuneplantillægget samt miljøvurderingen af planerne.

Bilag

  1. Anmodning af 19.03.2014 om udarbejdelse af ny lokalplan/kommuneplantillæg for AV Miljø (pdf)

22. Plant et træ kampagne for hvert nyfødt barn

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 14-05-2014

Gruppe C, H og V foreslår at forvaltningen anmodes om at fremlægge en plan for et antal vejtræer inden for den økonomiske ramme, som gavner i forhold til trafikstøj eller klimaudfordringer.

For: C + H + V + O

Imod: A under henvisning til eget forslag.

Anbefales godkendt.

Gruppe A foreslår, at der i tilknytning til Hvidovre Strandpark beplantes med træer og buske (gerne bærbuske), og at der udarbejdes forslag til en legeplads med træer og buske (gerne bærbuske) i lighed med den netop etablerede legeplads ved Rebæk Søpark. Træerne der beplantes skal højst kunne blive 5-8 meter høje, f.eks. Østrigs bjergfyr, hvid tjørn.

Forslaget bortfalder.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Gruppe A stillede følgende ændringsforslag:

Gruppe A foreslår, at muligheden for etablering af en naturlegeplads i tilknytning til Hvidovre Strandpark/Kystagerparken eller Lodsparken undersøges. Vi foreslår en naturlegeplads beplantet med træer og buske (gerne bærbuske), omkring naturlegepladsen i lighed med den netop etablerede legeplads ved Rebæk Søpark. Træerne der beplantes skal højst kunne blive 5-8 meter høje og kunne f.eks. være østrigsk bjergfyr, Hvidtjørn eller lign.

For: Gruppe A, F, O og Ø.

Imod: Gruppe C og V med den bemærkning, at det fremsatte ændringsforslag ingen relevans har i forhold til forslaget om ”Plant et træ kampagnen” for hvert et nyfødt barn.

Ændringsforslaget vedtaget.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales ikke godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte anvendelsen af beløbet til plantning af 600 træer med henblik på, at forvaltningen konsekvensberegner forslagene i forbindelse med en ny sag om frigivelse af anlægsprojektet.

Sagsfremstilling

I Budgetaftale for 2014 – 2017 fremgår: Plant et træ kampagne for hvert nyfødt barn i kommunen. I aftalen står der: ” kommunen har vedtaget en vision, som hedder Børnenes og familiernes by. For symbolsk at understrege et af visionens hovedbudskaber, nemlig fokusset på børnene, har et flertal besluttet, at der for hvert nyfødt barn i kommunen skal plantes et træ. Den anslåede udgift er ca. 0,6 mio. kr., som afsættes på anlægsbudgettet for 2014.”

By- og Teknikforvaltningen har undersøgt, uden dog at spørge eventuelle interessenter, forskellige muligheder for at plante træer og buske i kommunen:

  • Det er muligt, at tilplante det ”trekantede” areal i Kystagerparken mellem Haveforeningen Kystengen – Damhusåen og Strandbovej, så tilplantningen kan anvendes til undervisningsformål (kortbilag 1).
  • I nærheden af Quark Centeret er der to mindre skovearealer. En mindre del af skovarealerne er beplantet med krat. Krattet kan ryddes og der kan plantes træer til undervisningsformål. By- og Teknikforvaltningen har været i kontakt med Quark Naturcenter, der ser gode muligheder for at benytte træerne i forbindelse med deres undervisning (kortbilag 2).
  • Træer og buske kan fordeles rundt omkring i kommunen, som led i den almindelige udskiftning og plantning af træer og buske i vores parker og grønne områder.
  • Træer og buske kan fordeles rundt omkring i kommunen, i nye plantebede i vores parker og grønne områder.

Det vil ikke være muligt, at plante træerne langs veje og lignende, da etableringsomkostningerne er meget høje for den type plantninger.

Plangrundlag:

Det ”trekantede” areal i Kystagerparken er ifølge kommuneplanen udlagt til rekreation/fritidsformål. Ifølge den gældende byplanvedtægt kan området anvendes til anlæg, legeplads, boldbane eller lignende. Det ”trekantede” areal er ikke omfattet af fredningsbestemmelser for Kystagerparken.

De to skovarealer, tæt ved Quark Naturcenter, er udlagt til fredskov. Ifølge fredskovsbestemmelserne er det muligt at fælde det nuværende krat og tilplante det med træer/buske. Ifølge Kommuneplanen skal arealerne bruges til offentlige formål. Endvidere er arealerne beliggende i landzone. Der skal derfor søges om en landzonetilladelse før træerne kan plantes.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2014 m.v er der til Projekt nr. 0214 Plant et træ afsat rådighedsbeløb i 2014 på 600.000 kr.

Bilag

  1. By- og Teknikforvaltningens kortbilag af det trekantede areal i Kystagerparken, dateret den 28. april 2014 (pdf)
  2. By- og Teknikforvaltningens kortbilag af de to arealer tæt ved Quark Naturcenter, dateret den 28. april 2014 (pdf)

23. Eventuelt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Niels Ulsing rykkede for notat om hvordan Hvidovre Kommune modtager flygtninge, herunder brug af tolke og etableringsbeløb samt nævnte Niels Ulsing de fortsatte IT-udfordringer.


24. Fremtidig anvendelse af Sønderkærskolen - Lukket sag

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 17-03-2014

Punktet udsættes til næste Økonomiudvalgsmøde.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Punktet drøftet og udsættes til næste møde.

Der udarbejdes et notat om udbud af ejendommen inden næste møde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Gruppe A foreslog, at salg af hovedbygningen sendes i udbud.

For: Gruppe A, C, F, V og Ø.

Imod: Gruppe O med en bemærkning om, at Gruppe O er imod helt eller delvist salg af Sønderkærskolen og ønsker i stedet skolen anvendt til kommunale formål og/eller udlejning.


25. Personalesag

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Økonomiudvalget drøftede sagen og besluttede et mandat.