Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 22. april 2014

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 22. april 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Bemærkninger

Under punkt 3 deltager to fra BDO samt under punkt 4 vil der deltage to fra Udvikling- og kommunikationsafdelingen.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Borgmesteren orienterede om en klage fra Ældrerådet vedrørende manglende høring i sager behandlet af Social- og Sundhedsudvalget. Begge sager vedrører igangsættelse af et analysearbejde, og Ældrerådet skal derfor ikke høres i disse sager, da der ikke foreligger et beslutningsgrundlag, som de kan høres om.

Interviewrunde vedrørende cykelredegørelse starter 5. maj 2014.


3. Administrationsanalyse, 2. afrapportering til politisk følgegruppe

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage 2. afrapportering vedrørende administrationsanalysen til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budget 2014 blev følgende vedtaget: ”I diverse undersøgelser ligger kommunen højt hvad angår forbrug på det administrative område. Området skal analyseres nærmere ved hjælp af et eksternt konsulentfirma. Udgifterne hertil er estimeret til 0,5 mio. kr. og holdes indenfor rammerne af forvaltningernes budgetter. Direktionen udarbejder kommissorium til politisk forelæggelse.”

På Økonomiudvalgets møde den 20. januar 2014 og Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2014 blev Direktionens forslag til kommissorium for administrationsanalysen godkendt.

Økonomiudvalget er politisk følgegruppe for administrationsanalysen. På møde den 17. marts 2014, punkt 3, tog Økonomiudvalget den første afrapportering vedrørende administrationsanalysen til efterretning og godkendte, at følgende kommuner indgår som sammenligningskommuner i analysen: Tårnby, Høje-Taastrup, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.

På Økonomiudvalgets møde den 22. april 2014 vil konsulentfirmaet BDO deltage og gennemgå status for administrationsanalysen. Der er bl.a. gennemført en større interviewrunde, som har identificeret nogle særlige fokusområder for analysen, og BDO vil på mødet gennemgå disse fokusområder.

Administrationsanalysen gennemføres i løbet af den kommende periode med henblik på, at der afrapporteres til Kommunalbestyrelsen på temamøde den 20. maj 2014. Analysens resultater og anbefalinger vil ligeledes blive kommunikeret til medarbejdere og chefer i organisationen.


4. Erhvervspolitik 2015-2018

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Godkendt.

Ad. 2 Drøftet. Mileplan godkendt. (nyt bilag)

Der afholdes temamøde inden Kommunalbestyrelsesmødet i august 2014.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage status på Erhvervspolitik 2011-2014 til efterretning

  2. at drøfte udvalgets vigtigste ønsker til en ny erhvervspolitik

Sagsfremstilling

Den gældende erhvervspolitik 2011-2014 er i sit sidste år og der skal i efteråret arbejdes med at udforme en ny erhvervspolitik.

Økonomiudvalgets medlemmer bliver på dette møde som de første spurgt til, hvad der for dem er de vigtigste emner at sætte fokus på i en ny erhvervspolitik.

Status på gennemførelse af erhvervspolitikken
Erhvervspolitik 2011-2014 er meget ambitiøs og rækker mange år frem.

Der er gjort et grundigt arbejde for at forbedre kommunens erhvervsservice og for at skabe bedre relationer til virksomhederne. Kommunalbestyrelsen har de seneste to år afsat ekstra midler til at styrke relationerne.

Der er sat mange skibe i søen som helt sikkert vil betyde et endnu bedre erhvervsklima lokalt.

En ny erhvervspolitik

Det er dette grundlag vi står på når vi nu skal til at udarbejde en ny erhvervspolitik for 2015-2018.

Nogle opmærksomhedspunkter som kan indtænkes i udformningen 

af den nye politik er:

  • Virksomhederne ønsker en effektiv og serviceorienteret behandling i det offentlige system så de kan koncentrere sig om drift og udvikling.

  • Virksomhederne er orienteret mod markedet og ikke mod kommunegrænser. Kunder og kvalificeret arbejdskraft er for mange virksomheder ikke bundet til de lokale forhold. Undtaget er dog handelslivet, der servicerer borgerne lokalt.

  • Virksomhedernes beliggenhed er derimod vigtig af hensyn til konkurrenceevnen, til at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft og få let adgang til kunderne. Her vejer infrastrukturen tungt. (bl.a. adgang til motorveje, offentlig transport, lufthavn). Dette gør Avedøre Holme til et attraktivt område.

Regionens vækstdagsorden har også betydning for den kommende erhvervspolitik

  • Der er de seneste år gjort en indsats for at samle regionen og dens kommuner om en fokuseret vækstdagsorden. Regionens styrker er her omdrejningspunkt som skal fremhæve vores virksomheder internationalt og skal tiltrække investeringer udefra. Senest har KKRkommunerne i hovedstaden tilknyttet sig et fælles charter og det er samtidig aftalt at oprette et fælles EU-kontor i Bruxelles.

I mødepunktet deltager udviklingschef Hanne Fjorbak Rasmussen og erhvervskonsulent Karen Brehm Sørensen, der som optakt til drøftelsen vil indlede med status på den gældende erhvervspolitik.

Bilag

  1. Erhvervspolitik2011-2014. (pdf)
  2. Status på indsatsområder 2011-2014 . (pdf)
  3. DI_Hvidovre.pdf erhvervsklima 2013 (pdf)
  4. Hvidovres erhvervsindsats 2013-2014. (pdf)
  5. Plan og milepæle for erhvervspolitik 2015-2018. (pdf)

5. Overførsel af mindreforbrug på driften fra 2013 til 2014

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales godkendt.

Ad. 3 Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende tillægsbevilling på 31.676.100 kr. til overførsel af netto mindreudgifter på driftsområdet fra 2013 til 2014. Mindreudgifterne overføres til driftsområdet i 2014.
  2. at godkende tillægsbevilling på 550.000 kr. til 2 konkrete anlægsprojekter
  3. at der i budgetforslag 2015 indarbejdes 4 mio. kr. til lederudvikling

Sagsfremstilling

  1. Indledning

For at kommunens institutioner og øvrige drift kan tilrettelægge så smidig og hensigtsmæssig økonomisk planlægning som mulig fra det ene budgetår til det næste giver kommunens regler for overførsel mellem årene, rammerne for at overføre mindre/merforbrug fra et år til det efterfølgende. I daglig tale omtales reglerne for ”rul”.  

Hvert år opgøres, hvor meget af mindre/mer-forbruget fra det forgangne regnskabsår, der af dette hensyn foreslås overført til indeværende år.

Rulningen opdeles i ”kontraktvirksomhederne”, ”rul efter særlige regler”, samt ”driftskonti”. ”Kontraktvirksomhederne” omfatter de af kommunens institutioner, der har en driftskontrakt. ”Rul efter særlige regler” omfatter typisk puljer og eksternt finansierede projekter. ”Driftskonti” omfatter de konti, der ikke er omfattet af de to førstnævnte.

Som udgangspunkt rulles der på alle serviceområder, hvor det er logisk i forhold til et forventet udgiftspres. Dog er der enkelte undtagelser, som eksempel vintervedligeholdelse. Derudover er det brugerfinansierede område (renovation) og udgifter til overførselsindkomster (lovbundne udgifter), undtaget fra rulning.

Opgørelse af rullebeløbet sker på grundlag af det korrigerede budget, som er det oprindelige budget inklusiv tillægsbevillinger i løbet af året.

Når der foretages rul, sker det generelt efter en konkret vurdering af overførselsposterne indenfor de regler, der ligger i rullereglerne.

For kontraktvirksomhederne gælder, at mindreforbrug på driften op til 5 % tilfalder virksomheden, mens eventuelt mindreforbrug mellem 5 % og 15 % kan tilfalde forvaltningsområdet til dækning af eventuelle merudgifter på områderne.

For alle områder og virksomheder gælder, at merforbrug (negativtrul) overføres med 100 % til næste år.

Rulning efter særlige regler (puljer mv.) sker som udgangspunkt med 100 %, idet det dog vurderes hvorvidt dele af rullet bør budgetlægges i det efterfølgende budgetår.

  1. Rullet fra 2013 til 2014, indstilling 1

Ud af det samlede mindreforbrug i 2013 foreslås det, at der i alt overføres 31.676.100 kr. til drift i 2014.

Den nærmere specifikation af det samlede rullebeløb, herunder andelen, der vedrører det kontraktstyrede område, vises i nedenstående tabel 1.

I praksis betyder dette, at servicerammebudgettet i 2014 løftes med et tilsvarende beløb, så kommunens korrigerede servicebudget overstiger den fastsatte serviceramme. Såfremt hele det korrigerede budget bruges i 2014, er der risiko for, at kommunen bliver omfattet af sanktionsreglerne.

I lighed med tidligere år og erfaringerne herfra, forudsættes det dog, at der rulles et tilsvarende beløb til 2015, således at servicerammen ikke overskrides som følge af rullet.

Dette følges nøje ved de løbende økonomirapporteringer, med henblik på at iværksætte eventuelle tiltag, hvis der tegner sig et merforbrug på servicerammen.

Tabel 1: Rul på driftsområderne. Overførsel af drift fra 2013 til 2014

Hele kroner / + mindreforbrug / - merforbrug

Økonomiudvalget

Rulning af mer-/mindreforbrug på drift

2.748.700

By- og Teknikforvaltningen

1.656.700

Personale Service

750.000

Udvikling og Kommunikation

342.000

Rulning efter særlige regler i alt

2.431.500

Personale Service (lederuddannelse m.v.)

2.110.500

Pulje Partnerskabsprojekt

321.000

I alt

5.180.200

Social- og Sundhedsudvalget

Rulning af mer-/mindreforbrug på drift

6.521.400

Rulning efter særlige regler i alt (Projekter)

1.103.100

Rulning – kontraktstyring

4.400.200

I alt

12.024.700

Teknik- og Miljøudvalget og Ejendoms- og Arealudvalget

Rulning – kontraktstyring

1.949.800

Arbejdsmarkedsudvalget

Rulning efter særlige regler i alt (puljer)

318.400

Kultur- og Fritidsudvalget

Rulning efter særlige regler – puljer

51.900

Rulning – kontraktstyring

266.200

I alt

318.100

Skoleudvalget

Rulning af mer-/mindreforbrug på drift

1.100.000

Rulning efter særlige regler i alt (projekter)

706.500

Rulning – kontraktstyring

10.078.300

I alt

11.884.900

I alt - Rulning af mer-/mindreforbrug på drift

12.319.900

I alt - Rulning efter særlige regler i alt

4.611.500

I alt - Rulning – kontraktstyring

14.744.700

I alt - Overførsel til 2014

31.676.100

  1. Overførsel til konkrete anlægsprojekter, indstilling 2

Medhenblik på, at lette presset på servicerammen i 2014, foreslås det – som det også var tilfældet ved rullesagen fra 2012 til 2013 – at overføre en del af mindreforbruget på driften til en række konkrete anlægsprojekter i 2014 som tillægsbevilling. Beløbet 550.000 kr. indgår ikke i ovenstående opgørelse af driftsrul.

De konkrete projekter er oplistet i nedenstående tabel 2.

Tabel 2, Overførsel til konkrete anlægsprojekter i 2014

ØS

Ny printer i Rådhustrykkeriet

350.000 kr.

Udskiftning af flex- og adgangsterminaler

200.000 kr.

I alt

Til anlægsprojekter i 2014

550.000 kr.

  1. Overførsel til budget 2015, indstilling 3

I de senere år er der rullet ca. 6 mio. kr. mellem årene til lederuddannelse. Beløbet er øremærket til formålet. Da forvaltningen forventer, at 2 mio. kr. anvendes i 2014, og de resterende 4 mio. kr. først forventes anvendt i 2015, anbefales det er beløbet indgår som en teknisk korrektion i budgetforslaget for 2015. Dermed vil udgiften indgå i servicerammen. De 4 mio. kr. kan dermed udgå af forslaget om rul.

  1. Sammenfatning

Ud fra det samlede mindreforbrug på driften i 2013, foreslås det at der overføres 31.676.100 kr. til 2014.

Derudover foreslås det, at der overføres 550.000 kr. til konkrete anlægsprojekter, samt at 4 mio. kr. til lederuddannelse indgår som teknisk korrektion i budgetforslaget for 2015.

Økonomiafdelingen vil sammen med forvaltningerne – igennem 2014 – i lighed med tidligere år – tilse at der rulles et tilsvarende beløb til 2015, således at servicerammen ikke overskrides i 2014. Dette vil nøje blive fuldt ved de løbende økonomirapporteringer.


6. Hvidovre Kommunes årsregnskab 2013

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen overdrager Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2013 til revisionsmæssig gennemgang.

Sagsfremstilling

Proceduren for behandling af kommunens årsregnskab

Det følger af den kommunale styrelseslov (§ 45), at Økonomiudvalget skal aflægge kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen. Det skal ske således, at Kommunalbestyrelsen kan afgive regnskabet til kommunens revision inden den 1. juni efter regnskabsåret.

Herefter gennemfører revisionen sin gennemgang af årsregnskabet, og revisionen skal afgive beretning om resultatet af revisionen af årsregnskabet til Kommunalbestyrelsen inden den 15. august.

Forvaltningens bemærkninger til revisionens beretning skal forelægges for Økonomiudvalget, som derefter afgiver indstilling til Kommunalbestyrelsen, senest på mødet i september.

Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen skal finde sted således, at kommunens regnskab sammen med revisionens beretning – og de afgørelser Kommunalbestyrelsen måtte have truffet i forbindelse hermed – kan indsendes til tilsynsmyndigheden inden udgangen af september måned.

Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen er planlagt til at finde sted på august mødet.

Årsregnskabet for 2013

Kommunens årsregnskab for 2013 er udarbejdet i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser, og på det bevillingsniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastsat – funktion 2. niveau.

I lighed med tidligere år består regnskabsmaterialet af ét hæfte, som indeholder sektorbeskrivelser, de autoriserede opgørelser, og forvaltningernes regnskabsbemærkninger og –forklaringer til afvigelser mellem budget og regnskab.

Der redegøres nærmere for årsregnskabets hovedtal under økonomiske konsekvenser. Disse er:

  • Resultat af ordinær drift                -190,4 mio. kr.
  • Resultat af det skattefinansierede område -37,9 mio. kr.
  • Resultat i alt -49,0 mio. kr.
  • Ændring af likvide aktiver    36,6 mio. kr.
  • Likviditet pr. 31.12.2013 206,8 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

I det nedenstående vises regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt for 2013. Regnskabsresultatet er sammenholdt med hhv. oprindeligt budget og korrigeret budget (oprindeligt budget tillagt årets tillægsbevillinger og omplaceringer).

REGNSKABSOPGØRELSE

Mio. kr.

Opr. budget

Korr. budget

Regnskab

2013

2013

2013

A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

Indtægter

Skatter

-2.484,8

-2.479,5

-2.480,1

Tilskud og udligning

-932,0

-921,1

-921,6

Indtægter i alt

-3.416,8

-3.400,6

-3.401,7

Driftsudgifter

Byudvikling, bolig og miljø

65,6

66,8

66,3

Transport og infrastruktur

100,6

100,9

95,9

Undervisning og kultur

570,0

577,0

562,4

Sundhedsområdet

256,2

269,9

269,3

Sociale opgaver og beskæftigelse

1.880,2

1.870,9

1.823,5

Administration

398,6

401,6

395,0

I alt driftsudgifter

3.271,2

3.287,1

3.212,4

Renter

-3,5

-3,8

-1,1

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED

-149,1

-117,3

-190,4

I alt anlægsudgifter

108,9

222,1

152,5

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

-40,2

104,8

-37,9

B. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

Drift – Renovationsområdet

-1,8

-7,6

-11,1

C. RESULTAT I ALT (A+B)

-42,0

97,2

-49,0

FINANSIERINGSOVERSIGT

Tilgang af likvide aktiver

Resultat i alt

-42,0

97,2

-49,0

Optagne lån

-20,0

-20,8

-20,8

I alt

-62,0

76,4

-69,8

Anvendelse af likvide aktiver

Afdrag på lån (langfristet gæld)

45,5

44,5

44,5

Ændringer af kortfristede tilgodehavender og gæld, samt øvrige finansforskyd-

ninger)

16,9

15,2

61,9

I alt

62,4

59,7

106,4

ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER

0,4

136,1

36,6

Bemærkninger til regnskabsresultatet

I det trykte regnskab er givet en detaljeret gennemgang af regnskabet for 2013, hvortil der henvises.

Dog kan følgende overordnede forhold nævnes:

Det samlede regnskabsresultat for 2013 udviser et overskud på 49,0 mio. kr. mod et overskud på 42,0 mio. kr. i det oprindelige budget og 97,2 mio. kr. i underskud i det korrigerede budget.

Resultatet af den ordinære driftsvirksomhed – fremkommer ved at fratrække samtlige driftsudgifter, herunder overførsler, fra de samlede indtægter, herunder statsrefusioner – udviser et overskud på 190,4 mio. kr.

I 2013 er der afholdt anlægsudgifter for i alt 152,5 mio. kr., som – når de fratrækkes resultatet af den ordinære driftsvirksomhed – giver et resultat af det skattefinansierede område på 37,9 mio. kr. (overskud).

Det samlede regnskabsresultat, der som nævnt udviser et overskud på 49,0 mio. kr., fremkommer ved herefter at tillægge nettodriftsindtægterne på forsyningsområdet (renovation) på i alt 11,1 mio. kr.

Servicerammen

Hvidovre Kommunens serviceramme for 2013 var ved budgetvedtagelsen opgjort til 2.397,0 mio. kr. Denne blev imidlertid nedjusteret grundet ændrede pris- og lønskøn og ophør af tilskud til høreapparater. Servicerammen blev reduceret med 21,8 mio. kr. til 2.375,2 mio. kr. De faktiske afholdte serviceudgifter kan opgøres til 2.335,7 mio. kr. Der er således afholdt færre serviceudgifter end servicerammen gav mulighed for (39,5 mio. kr.).

Overførsler til 2014

Af særskilt sag om overførsel til 2014 – det såkaldte rul – fremgår det at der rulles netto mindreudgifter på driftsområderne på i alt 31,7 mio. kr.

På anlægsområderne forventes overført omkring 84 mio. kr. til 2014. Denne sag forelægges først til behandling i maj måned, og efter Kommunalbestyrelsens temadag den 25. april 2014.

Bemærkninger til finansieringsoversigten

Kommunens likvide aktiver (kassebeholdningen) udgjorde primo 2013 243,9 mio. kr.

De samlede aktiviteter i årets løb medførte et forbrug af kassebeholdningen på 36,6 mio. kr. samt kursreguleringer på 0,5 mio. kr., således at de likvide aktiver pr. 31.12.2013 udgjorde 206,8 mio. kr.

I det oprindelige budget var der forudsat et forbrug af kassebeholdningen på 0,4 mio. kr.

Der er i 2013 betalt afdrag på lån med 44,5 mio. kr., og der blev optaget nye lån for 20,8 mio. kr.

Konklusion

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at kommunens regnskab for 2013 er tilfredsstillende.

Det samlede resultat udviser et overskud, som er lidt højere end forudsat i det oprindelige budget.

Til gengæld udviser resultatet er markant mindreforbrug sammenholdt med det korrigerede budget.

Dette bør dels tilskrives, at der i 2013 har været et markant mindreforbrug på driften, hvilket ikke mindst skyldes besluttede indsatser på serviceområderne. Dels skyldes det, at der på trods af en øget aktivitet på anlægsområdet er tale om et mindreforbrug sammenholdt med det korrigerede budget.

Bilag

  1. Regnskab 2013 (pdf)

7. Budgetanalyser 2015

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

Økonomi og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at sagen drøftes med henblik på Kommunalbestyrelsens udpegning af budgetanalyser der gennemføres frem til budgettemadag 2 den 20. juni 2015.

Sagsfremstilling

Et element i den vedtagne politiske procesplan for budget 2015 er, at alle fagudvalgene på deres møder i april drøfter og indstiller til Kommunalbestyrelsen, hvilke budgetanalyser der bør/kan igangsættes. Det sker med henblik på at Kommunalbestyrelsen kan drøfte prioriterede områder for 2015. Direktionen har forud for det kommende arbejde med budgettet for 2015-2018 drøftet målet og potentialet ved at gennemføre en række analyser inden for de forskellige forvaltningsområder.

Indholdsmæssigt er det overordnede udgangspunkt for drøftelserne Hvidovre Kommunes vision, der sigter mod at være børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv. Hertil kommer Kommuneplanen, samt det enkelte fagområders politiker, strategier og planer.

Økonomisk er det overordnede udgangspunkt overslagsåret 2015, som det tager sig ud i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014. Heraf fremgår det, at der i 2015 er en ubalance (finansieringsunderskud) på 18,8 mio. kr. For årene 2016 og 2017 ventes finansieringsunderskuddet at vende til et finansieringsoverskud. Disse beløb kan ændre sig i takt med, at de endelige skøn for en række elementer i budgettet kendes. Det sker kontinuerligt gennem 1. halvår 2014.

Ud fra et finansieringssynspunkt er der flere håndtag at gribe fat i, for at imødegå budgetubalancen. Man kan vælge et eller flere af nedenstående elementer i kombination.

-Man kan regulere på driftsudgifterne

-Man kan regulere det afsatte beløb til anlægsinvesteringer

-Man kan ændre på afdragsprofilen for gældsafvikling

-Man kan ændre fx skatteprocenten

-Man kan ændre låneoptaget.

Hvidovre Kommune står overfor at skulle skære i det allerede lagte anlægsbudget for 2015, da man forventer at kommuneaftalen ikke vil åbne økonomisk rum for at have et anlægsbudget der er større end for 2014. Bruttoanlægsrammen for 2014 udgør 136 mio.kr. og for 2015 udgør den 165 mio.kr.

Ved en budgetprioritering på anlægsområdet, der bringer bruttoanlægsrammen for 2015 på niveau med 2014, vil man imødegå den samlede finansieringsubalancen for 2015. På det foreliggende grundlag er det følgelig direktionens vurdering at budgetanalyserne i vidt omfang vil kunne udarbejdes som grundlag for Kommunal-bestyrelsens samlede drøftelser af omprioriteringer indenfor den bestående ramme, samt budgettilretninger.

Derudover er der endnu uudmøntet besparelser for 2015 og 2016 fra den tidligere 0,5%-2,0 % besparelse. Det drejer sig om 1,8 mio.kr for 2015 voksende til2,7 i 2016. Forslag til udmøntning sker  sideløbende, og forelægges samtidig med de budgetanalyser Kommunalbestyrelsen vælger.

Analyserne skal dermed dels ses som et led i det almindelige administrative budgetarbejde, hvor der løbende foretages en vurdering af de nuværende budgetter, og det kommende udgiftsbehov. Dels er det en mulighed for – igennem analyser - at afdække områder med henblik på eventuelle beslutninger om omprioritering.

På den baggrund kan forvaltningen nævne følgende områder som man til brug for (om) prioriteringsdrøftelserne på budgettemadag 2 iværksætter:

IT-analyse:

Direktionen anbefaler, at It-afdelingen og forvaltningerne, koordineret  laver en tværgående budgetanalyse. Denne indeholder to dele:

Del 1: Hvorledes sikre vi at It- og digitaliseringsafdelingen har de fornødne ressourcer til at understøtte driften, som i takt med digitaliseringen bliver mere og mere omfattende.

Del 2: Hvorledes sikrer vi, at organisationen som koncern kan høste gevinsterne af de mange digitale tiltag, samt hvorledes vi i praksis sikrer økonomisk samspil mellem organisation om at løfte It investeringerne samt driften i fremtiden.

Administrationsanalyse:

Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 28. januar Direktionens forslag til kommissorium for administrationsanalyse. Ved samme lejlighed blev Direktionen bemyndiget til at vælge det eksterne konsulentfirma, som skal gennemføre analysen. Arbejdet med analysen er igangsat. I overensstemmelse med den lagte tidsplan vil resultatet af analysen blive præsenteret for Kommunalbestyrelsen på dens temamøde den 20 maj. 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen


8. Udvalgenes forslag til Budgetanalyser 2015

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at fagudvalgenes budgetanalyseforslag sammen med Økonomiudvalgets egne forslag tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I den politiske procesplan for Budget 2015 indgår, at fagudvalgene behandler forslag til Budgetanalyser for 2015 til Kommunalbestyrelsens beslutning den 29. april 2014.

Fagudvalgene har drøftet budgetanalyseforslag på møderne i april og da Økonomiudvalget er budgetansvarligt fagudvalg, er disse sammenfattet i denne sag med henblik på, at den videresendes til Kommunalbestyrelsen.

Udover behandlingen af forslag til budgetanalyser, udestår der uudmøntede besparelser fra 0,5% - 2,0% i besparelsesrammen, som blev vedtaget i budget 2013. Det drejer sig i alt om 8,5 mio. kr. i 2015 og 18,5 mio.kr i 2016. Det indgår derfor i arbejdet i de respektive udvalg.

Da en del af den uudmøntede besparelse falder på Børne- og Velfærdforvaltningens område er der til Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget udarbejdet et samlet oplæg til budgetanalyser.

Nedenfor er fagudvalgenes behandling sammenfattet.

Budgetanalyser 2015: Teknik- og Miljøudvalget:

Udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at iværksætte de af forvaltningen foreslåede budgetanalyser.

Budgetanalyse om Indkøb i Vej- og Parkafdelingen

Det undersøges i samarbejde med Indkøbskontoret om det er muligt at effektivisere indkøbene i Vej- og Parkafdelingen.

Budgetanalyse om brug af rammeaftaler i forbindelse med bygningsvedligeholdelse

Det undersøges om det vil være økonomisk fordelagtigt at indgå rammeaftaler på håndværkerydelser i forbindelse med bygningsvedligeholdelse samt eventuelt mindre anlægsopgaver.

Budgetanalyse om Byggesagsgebyrer i forbindelse med nye regler

Den 1. januar 2015 træder der nye regler om hvordan kommunerne kan indkræve byggesagsgebyrer for byggesagsbehandling i kraft. Alle kommuner skal for visse bygningskategorier kræve timepris, for andre kategorier bliver der mulighed for at tage fast pris. Det gælder stadig, at kommunerne ikke må opkræve mere end de ressourcer der anvendes til opgaveløsningen. By- og Teknikforvaltningen vil udarbejde nogle scenarier for hvordan gebyret kunne blive fastsat i Hvidovre Kommune.

Budgetanalyser 2015: Kultur og Fritidsudvalget:

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, at begge budgetanalyser igangsættes.

Budgetanalyse 1 – Helhedsplan for idrætsfaciliteterne

Forvaltningen oplever et stigende pres fra foreningslivet i forhold til at opnå træningstid i kommunens idrætsfaciliteter, herudover er der med den nuværende idrætsinfrastruktur en fare for, at denne ikke er optimal i forhold til effektiv idrætsudfoldelse. F.eks. er der flere og flere idrætsgrene, som har brug for at integrere andre idrætsaktiviteter i træningen, såsom styrketræning, massage eller andre aktiviteter, for at kunne tilrettelægge træningen efter moderne principper.

På baggrund af ovennævnte er der indikationer på, at udbuddet af idrætsfaciliteter efterhånden ikke matcher efterspørgslen og i en række tilfælde er faciliteterne heller ikke tidssvarende.

Det stigende indbyggerantal udfordrer også kapaciteten på idrætsområdet og kommunens vision - børnenes og familiernes by -udfordrer ambitionen om, at et godt fritidsliv er fundamentalt vigtigt for et godt og sundt liv, for både børn og voksne; men her er forudsætningen også, at faciliteterne kan understøtte realiseringen af visionen.

Udover nye idrætsfaciliteter er der ligeledes behov for renovering af en række af de eksisterende anlæg.

Eksterne undersøgelser foretaget af Danmarks Idræts Forbund samt Lokale- og Anlægsfonden, viser, at Hvidovre Kommune har en udfordring på idrætsfacilitetssiden, når der sammenlignes med andre kommuner på parameteren idrætsanlæg sat i forhold til antal indbyggere, her fik kommunen en placering som nr. 93 ud af 98 mulige.

Formålet med analysen er tredelt. Den ene kortlægning er en vurdering af det aktuelle og kommende behov for idrætsfaciliteter. Den anden kortlægning skal sikre en optimering af idrætsfaciliteterne således at idrætten får optimale vilkår for udøvelse og udvikling af deres sport, og endelig skal kortlægningen sikre, at faciliteterne er økonomisk bæredygtige.

På denne baggrund indstiller forvaltningen, at der udarbejdes budgetanalyse på Kultur- og Fritidsudvalgets område, benævnt - Helhedsplan for idrætsfaciliteter.

Budgetanalyse 2 – Foreningslivets rammevilkår

Kommunen anvender forholdsvis mange penge på idrætten, hvilket undersøgelsen – Idrætsforeninger i Danmark – rammer og vilkår, udarbejdet af Danmarks Idrætsforbund også viser. Kommunen placerer sig i den bedste tredjedel, (nr. 26), når de økonomiske parametre tages i betragtning. I samme undersøgelse har man spurgt foreningerne, hvordan de vurderer kommunens økonomiske støtte; og her korresponderer vurderingen med undersøgelsen.

Foreningerne anerkender også den kommunale service som værende tilfredsstillende. Trivslen i foreningerne vurderes ligeledes at være generel god.

Af udfordringer kan blandt andet nævnes idrætsdeltagelsen, som er vigende og relativt lav; her er kommunens indplaceret som nr. 92 i DIF’s undersøgelse, når der fokuseres på alderskategorien 18 plus. Ligeledes er foreningerne udfordret på frivilligheden. Det er vanskeligt at rekruttere frivillige til foreningslivet.

Budgetanalysen skal kortlægge, hvorvidt de økonomiske tilskud til idrætten anvendes effektivt - sat i forhold til foreningernes muligheder for at kunne profilere og facilitere bredde og eliteidrætten i kommunen. I forlængelse af dette skal det ligeledes klarlægges, om vanskelighederne med at rekruttere frivillige, påvirker foreningernes økonomiske rammevilkår på en negativ måde.

De to budgetanalyser supplerer hinanden. F.eks. skal det kortlægges, om der er en sammenhæng mellem budgetanalyse 1’s undersøgelse af det aktuelle behov for idrætsfaciliteter kombineret med budgetanalyses 2’s vigende antal idrætsudøvere i alderskategorien 18 plus.

Budgetanalyser 2015: Arbejdsmarkedsudvalget:

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler følgende analyser overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.

1. Investeringstiltag for at nedbringe forsørgelsesudgifterne

Investeringstankegangen går i korthed ud på, at der indsættes ekstra resurser på konkrete fagområder med henblik på at øge indsatsen til gavn for borgerne, sagsbehandlerne og kommunens økonomi. Det er erfaringerne fra arbejdsmarkedsområdet, at en ekstra medarbejderresurse på et område med særlig fokus kan tjene sin løn hjem adskillige gange. Konkret foreslår forvaltningen, at der gøres en særlig indsats for at få borgerne hurtigere i et uddannelsestilbud eller i arbejde.

Fx er udgiften til kommunens medfinansiering af en a-dagpengesag ca. 136.000 kr. pr. år. Bringer en medarbejder ekstraordinært en ledig a-dagpengemodtager i arbejde hver anden måned, så har medarbejderen tjent sin løn hjem allerede i det første år.

Udfordringen er, at udgiften til den skærpede indsats konteres inden for servicerammen (konto 06), mens forsørgelsesudgiften konteres uden for servicerammen under det lovbundne område (konto 05); men kommunens samlede finansielle position styrkes.

2. Rehabiliteringsteam som følge af sygedagpengereformen

Analysen rækker ind over flere udvalgsområder.

I forbindelse med sygedagpengereformen skal der etableres rehabiliteringsteam for sygedagpengemodtagerne, der har været sygemeldt i 5 måneder. Teamet er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra arbejdsmarkedsområdet, det sociale område, det kommunale sundhedsvæsen og det regionale hospitalsvæsen.

I lovforslaget, som er sendt i høring, fremgår, at teamet vil være udgiftsneutralt, da det vil medføre besparelser på andre områder.

Erfaringerne fra indførelse af rehabiliteringsteam som følge af førtidspensions- og fleksjobreformen er, at det er svært at pege på, at der er opnået besparelser. Dels skal de involverede afdelinger (Arbejdsmarkedsafdelingen og Ældre- og handicapafdelingen) stille med personale, og dels skal Arbejdsmarkedsafdelingen betale hospitalsvæsenet for den deltagende læge. Derudover er der en række andre forhold, som gør det svært at påvise konkrete besparelser. Et par eksempler:

  • Antallet af borgere som tilkendes førtidspension er reduceret væsentligt. De får i stedet et ressourceforløb og de modtager ydelse fra Ydelsescentret. Havde de fået førtidspension, ville Udbetaling Danmark overtage ydelsesudbetalingen. Udbetaling Danmark får færre opgaver, mens Ydelsescentret får flere opgaver.
  • Sygedagpengereformen er først fuldt implementeret i 2033. Det er en af årsagerne til, at det er svært at pege på, at ressourcerne kan findes nu. De vil for alvor først kunne findes om en længere årrække. Det samme er gældende for førtidspensions- og fleksjobreformen.

Analysen skal afdække, hvilke udgifter der er i implementeringsfasen, og hvornår det kan forventes, at effekten af reformen slår igennem på ressourceforbruget.

Budgetanalyser 2015: Børne- og Undervisningsudvalget:

Børne- og Undervisningsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at de i sagen beskrevne analyser iværksættes.

1.Kapacitet, akutpladser på ældreområdet
Social- og Sundhedsudvalget har – med udgangspunkt i antallet af ikke hjemtagne, men færdigbehandlede borgere fra hospitalerne – anmodet om en analyse af kommunens kapacitet af akutpladser. Analyse afdækker både den nuværende kapacitet og fremtidigt behov for akutpladser samt muligheder for hjemtagning direkte til eget hjem.

2.Lederstruktur på 0-18 års området
Der udarbejdes en systematisk og ensartet gennemgang af institutionernes (dagtilbud, skoler, samt døgninstitutioner og forebyggende foranstaltninger for børn og unge) organisatoriske opbygning, herunder lønforhold, geografiske udfordringer mv.

3. PPR
På baggrund af budgetanalyse til budget 2014, er der foretaget en lean-analyse af arbejdet i PPR.

4. Anvendelse af Ældrerådets Hus
Analysen iværksættes med henblik på bedre lokaleoptimering i sammenhæng til målgrupper på området.

5. Centralisering af administration, eksterne institutioner under ældre- og handicap
Der fokuseres på effektivisering og opkvalificering af opgaver, således at specialer koncentreres og optimeres

6. Sekretariatsbetjening, skoler
Der foretages en analyse af sekretariatsbetjeningen på skolerne. Analysen skal bl.a. tage højde for de sekretariatsmæssige behov, som folkeskolereformen medfører for skolerne. Der vil blandt andet være fokus på, om nogle funktioner kan med fordel kan samles og/eller effektiviseres.

7. Udbud på ældreområdet
I 2013 blev besluttet nye regler for udbud på ældreområdet eksempelvis rengøring, personlig pleje, tøjvask, indkøb og madservice. På udvalgte områder analyseres konsekvenser for borgere, personale og økonomi ved et udbud.

8. Serviceniveauer på Børne- og Velfærdsforvaltningens område
Med udgangspunkt i KL’s kommunale nøgletal (Kommunal Økonomisk Forum) for landets kommuner foretages beregninger af eventuelt besparelsespotentiale på områder, hvor Hvidovre Kommunes serviceniveau adskiller sig fra gennemsnittet.

9. Omsorgstandpleje
Omsorgstandplejen funktioner og organisering afdækkes bl.a. i forhold til serviceniveau og effektivitet.

10. Hjemtagelse af tilbud
Muligheden for etablering af egne tilbud til borgere, der modtager aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse analyseres.

11. Nivellering af serviceniveau, herunder mødeafvikling
Muligheder for effektivisering af mødeaktiviteter analyseres. Effektiv udnyttelse af bygninger på fritidshjemsområdet
Mulighederne for reduktion af dyre lejeudgifter for bygninger samt lokaleudnyttelse på fritidshjemsområdet analyseres. Der er fokus på selvstændige fritidshjemsbygninger og den relativ lille døgnudnyttelse af de helt fritliggende bygninger. Analysen færdiggøres til brug for budget 2016.

12. Effektiv udnyttelse af bygninger på fritidshjemsområdet
Mulighederne for reduktion af dyre lejeudgifter for bygninger samt lokaleudnyttelse på fritidshjemsområdet analyseres. Der er fokus på selvstændige fritidshjemsbygninger og den relativ lille døgnudnyttelse af de helt fritliggende bygninger. Analysen færdiggøres til brug for budget 2016.

Budgetanalyser 2015: Social- og Sundhedsudvalget:

Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at følgende analyser iværksættes:

1. Kapacitet, akutpladser på ældreområdet

2. Lederstruktur på 0-18 års området

3. PPR

4. Anvendelse af Ældrerådets Hus

5. Centralisering af administration, eksterne institutioner under ældre- og handicap

6. Sekretariatsbetjening, skoler

7. Udbud på ældreområdet

8. Serviceniveauer på Børne- og Velfærdsforvaltningens område

9. Omsorgstandpleje

10. Hjemtagelse af tilbud

11. Nivellering af serviceniveau, herunder mødeafvikling

12. Effektiv udnyttelse af bygninger på fritidshjemsområdet

For uddybning af de enkelte punkter henvises til de overstående beskrivelserne under Børne- og Undervisningsudvalget.

Budgetanalyser 2015: Økonomiudvalget:

Udvalget har behandlet forslag til budgetanalyser umiddelbart forud for behandlingen af dette punkt.

Forvaltningen har indstillet følgende to budgetanalyser.

1. IT-analyse:

Direktionen anbefaler, at It-afdelingen og forvaltningerne, koordineret laver en tværgående budgetanalyse. Denne indeholder to dele:

Del 1: Hvorledes sikre vi at It- og digitaliseringsafdelingen har de fornødne ressourcer til at understøtte driften, som i takt med digitaliseringen bliver mere og mere omfattende.

Del 2: Hvorledes sikrer vi, at organisationen som koncern kan høste gevinsterne af de mange digitale tiltag, samt hvorledes vi i praksis sikrer økonomisk samspil mellem organisation om at løfte It investeringerne samt driften i fremtiden.

2. Administrationsanalyse:

Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 28. januar Direktionens forslag til kommissorium for administrationsanalyse. Ved samme lejlighed blev Direktionen bemyndiget til at vælge det eksterne konsulentfirma, som skal gennemføre analysen. Arbejdet med analysen er igangsat. I overensstemmelse med den lagte tidsplan vil resultatet af analysen blive præsenteret for Kommunalbestyrelsen på dens temamøde den 20 maj. 2014.


9. Anlægsregnskab - Projekt 6159, ESDH projekt

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beløbet på 154.815 kr. tilgår kassen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab vedr. projekt 6159, ESDH-projekt godkendes

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i 2008, at kommunen anskaffede et nyt ESDH system (elektronisk sags og dokumenthåndteringssystem) til at understøtte enhedsforvaltning og fælles styringsprincipper på tværs af forvaltningerne for derved at styrke kvaliteten i de administrative arbejdsgange i kommunen. Systemet har i dag 1300 brugere og benyttes centralt i forvaltningerne såvel som i de enkelte kommunale institutioner, skoler mv.  

Til implementering af et nyt ESDH-system blev der i forbindelse med budgetlægningen for 2009 m.fl. år afsat et rådighedsbeløb på 5.400.000 kr. i 2009 og 2.100.000 kr. i 2010.

Derudover blev der yderligere i 2010 givet en bevilling på 2.600.000 kr. til indkøb af servere.

Der er i alt til projektet givet en anlægsbevilling på 10.100.000 kr.

Implementeringen er nu afsluttet, og bevillingen er anvendt til følgende:

  • Ekstern konsulentbistand, herunder udformning af kravspecifikation, udbud mv.
  • Indretning af undervisningslokaler
  • Uddannelse af superbrugere og intern undervisning af medarbejdere
  • Udformning af undervisningsmateriale
  • Indkøb af system (Acadre) og efterfølgende opgraderinger
  • Indkøb af scannere til indlæsning af post
  • Indkøb af servere og dertil hørende opsætning og kabling
  • Konvertering af data
  • Integration til andre it-systemer, herunder kommunens hjemmeside

Regnskabet udviser en mindreudgift på 154.815 kr. og ser således ud:

Bevilling                              10.100.000 kr.

Forbrug                                9.945.185 kr.

Mindreforbrug                          154.815 kr.


10. Likviditetsopgørelse for 1. kvartel 2014

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen forelægges hvert kvartal en oversigt over udviklingen i kassebeholdningen. Det sker som element i den kortsigtede økonomistyring. Kommunen indberetter efter gældende regler kvartalsvis oversigt om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 365 dage af de daglige saldi på kommunens bankkonti. Det fremkomne gennemsnit må ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Hvidovre Kommune har ingen problemer med at overholde denne regel, idet den gennemsnitlige kassebeholdning i perioden 1. april 2013 til 31. marts 2014 har ligget mellem 429 og 405 mio. kr. jf. grafisk bilag.

Oversigt viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2013 til 31. marts 2014.

Bemærkninger til den faktiske kassebeholdning

Den faktiske kassebeholdning udgjorde pr. 31. marts 2014 329,1 mio. kr.

Som grafen viser, er den faktiske daglige kassebeholdning i årets første måneder højere end i resten af året. Årsagen hertil er de indbetalte ejendomsskatter i januar.

Forventninger til den fremtidige udvikling

Forvaltningen arbejder pt. på udarbejdelse af bud på den forventede udvikling af kassebeholdningens størrelse i året. Så snart dette foreligger vil det indgå i afrapporteringerne fremadrettet.  

Arbejdet med revision af anlægsbudgettet og rullet af anlægsprojekter fra 2013 til 2014 pågår ligeledes p.t., og forelægges Kommunalbestyrelsen i maj 2014.

Den 1. økonomirapportering er under udarbejdelse i forvaltningerne.

Bilag

  1. Gennemsnitlig kassebeholdning per 31. marts 2014 (xlsx)

11. Befolkningsprognose 2014-28

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

1.at befolkningsprognose 2014-2028 godkendes som grundlag for budgetlægningen for 2015-2018 og for kommunens planlægningsopgaver i øvrigt.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen har udarbejdet en ny befolkningsprognose dækkende perioden 2014-2028, som herved forelægges Økonomiudvalget.

I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen er der indhentet baggrundsoplysninger om forventede fødsler og fremtidigt boligbyggeri hos henholdsvis Sundhedsplejen og By- og Teknikforvaltningen.

Den nye prognose er udarbejdet i lyset af de seneste års kraftige befolkningstilvækst i Hovedstadsområdet, som for Hvidovre Kommunes vedkommende har medført en befolkningsvækst på over 2.000 personer inden for en 4-årig periode. Væksten relaterer sig primært til de 25-39-årige, men har ikke haft nogen stor effekt på børnetallet.

Resultatet af urbaniseringen er en prognose med et højere befolkningstal end hidtil. Det forventes nu, at Hvidovre kommunes indbyggertal allerede i 2014 vil passere 52.000 og gradvis vokse til 54.000 i 2021.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat og tabelmateriale, som nærmere beskriver den nye befolkningsprognoses grundlag, udformning og hovedresultater – sammenlignet med den hidtidige prognose fra 2013.

Bilag

  1. Kommunetotal udvalgte aldersklasser (pdf)
  2. kommunetotal 5 års. (pdf)
  3. Kommunetotal 1års. (pdf)
  4. Sogne 5 års. (pdf)
  5. Delområder udvalgte.aldersklasser (pdf)
  6. Gmsalder delområder (pdf)
  7. Prog2014_notat. (pdf)

12. Borgerrådgiverfunktion

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales godkendt med den tilføjelse, at der i kompetenceprofilen tilføjes: ”med socialfaglig baggrund”.

Ad. 3 Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Borgmesteren orienterede om, at formuleringen i Økonomiudvalgets referat rettelig skulle være: ”gerne med socialfaglig baggrund”.

Godkendt.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til udmøntning af borgerrådgiverfunktion i Hvidovre Kommune efter Styrelseslovens § 65e, herunder de overordnede rammer og arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen.

  2. at godkende forslag til rekrutteringsproces, herunder at Økonomiudvalget sammen med kommunaldirektøren og to afdelingschefer er ansættelsesudvalg, som udarbejder indstilling til Kommunalbestyrelsen om ansættelse af borgerrådgiver.

  3. at der fra budget 2015 afsættes yderligere 100.000 kr. til borgerrådgiverfunktionen.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet, at der skal ansættes en borgerrådgiver, som refererer til Kommunalbestyrelsen via kommunaldirektøren. Ansættelsen finansieres indenfor rammerne af de eksisterende budgetter.

På Kommunalbestyrelsens møde den 17. december 2013, pkt. 8, godkendte Kommunalbestyrelsen indstilling om finansiering af bl.a. borgerrådgiveren, og der blev i den forbindelse afsat 600.000 kr. til finansiering af en borgerrådgiver.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for borgerrådgiverens virke er Styrelseslovens § 65 e, som siger, at Kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller Økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Borgerrådgiveren ansættes og afskediges af Kommunalbestyrelsen. Borgerrådgiverfunktionen henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration.

Forslag til overordnede rammer og arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen
Det anbefales, at borgerrådgiverfunktionen oprettes efter Styrelseslovens § 65e. Oprettelse af borgerrådgiverfunktionen forudsætter en ændring af styrelsesvedtægten, således af borgerrådgiverfunktionen beskrives i styrelsesvedtægten.

En del kommuner har i dag en borgerrådgiverfunktion – enten etableret efter § 65 e i Styrelsesloven eller på et andet grundlag, som er nærmere defineret i den enkelte kommune. Typisk er der ikke forskel på opgaverne for borgerrådgiverne, men forskellen ligger primært i den organisatoriske placering af borgerrådgiveren og referenceforholdene.

Når borgerrådgiverfunktionen oprettes efter Styrelseslovens § 65 e betyder det, at borgerrådgiveren ansættes af og refererer direkte til Kommunalbestyrelsen – ikke via kommunaldirektøren, borgmesteren eller andre. Det signaleres hermed, at borgerrådgiveren er en funktion, som er helt uafhængig af den øvrige forvaltning. Uafhængigheden er en grundlæggende forudsætning for, at borgerrådgiverens arbejde og vurderinger af konkrete sager til enhver tid er omgærdet af legitimitet og tillid.
Grundlæggende skal borgerrådgiverfunktionen bidrage til at forbedre kommunens dialog med borgerne og sagsgangene i forbindelse med klager. Borgerrådgiverens primære opgaver vil være løbende dialog med borgerne i konkrete sager samt afrapportering til Kommunalbestyrelsen (herunder en årlig beretning med anbefalinger). Der er vedlagt bilag med forslag til arbejdsgrundlag for borgerrådgiverfunktionen.

Forvaltningen har undersøgt andre kommuners organisering af en borgerrådgiverfunktion, især Høje Taastrup Kommunes model. I Høje Taastrup er det for at afgrænse borgerrådgiverens virke besluttet, at borgerrådgiveren ikke tager sager op af egen drift. Ligeledes er der besluttet en forældelsesfrist, således at borgerrådgiveren ikke går ind i sager, som er over 1 år gamle. Det anbefales, at Hvidovre Kommune anvender samme afgrænsning.

Det er anbefalingen, at ansvaret for opfølgning på borgerrådgiverens anbefalinger ligger hos Direktionen. Arbejdsdelingen vil være sådan, at borgerrådgiveren giver løbende sparring og rådgivning til afdelingschefer og Direktionen og i en årlig beretning til Kommunalbestyrelsen udstikker anbefalinger samt udtaler kritik, hvis der er problematiske forhold. Direktionen følger op på borgerrådgiverens anbefalinger og eventuel kritik og tager stilling til, hvilke konkrete indsatser der skal iværksættes for at forbedre og kvalificere sagsbehandlingen. Direktionen vil i forlængelse af borgerrådgiverens årlige beretning fremlægge en sag til Kommunalbestyrelsen om, hvordan forvaltningen vil følge op på borgerrådgiverens beretning og anbefalinger. Denne arbejdsdeling er hensigtsmæssig for at understøtte læring og udvikling i organisationen.

I Hvidovre Kommune er der ligesom i mange andre kommuner tradition for, at en del borgere henvender sig til borgmesteren i træffetiden, fx hvis borgeren oplever problemer i forhold til en konkret sag. Borgmesteren kan i disse tilfælde foreslå borgeren at henvende sig til borgerrådgiveren. Det samme gælder for øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer, som bliver kontaktet af borgere om konkrete sager.

Én af den kommende borgerrådgivers første opgaver bliver på baggrund af arbejdsgrundlaget at udarbejde et mere detaljeret forslag til arbejdsprocesser, herunder information til borgerne om borgerrådgiverfunktionen. Borgerrådgiveren arbejder med disse arbejdsprocesser og informationsmateriale i tæt dialog og samarbejde med Direktionen og forvaltningernes chefgrupper.

Det er anbefalingen, at borgerrådgiverfunktionen evalueres efter ca. 1 år, bl.a. med henblik på at vurdere om rammerne og afgrænsningen af opgaver er hensigtsmæssig. I forlængelse af evalueringen træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om eventuelle justeringer i udformningen af borgerrådgiverfunktionen.     

Kompetenceprofil

I de øvrige kommuner med borgerrådgiverfunktion er der typisk tale om en medarbejder med en juridisk profil. Hvis der ansættes en borgerrådgiver med de beskrevne hovedopgaver, er der desuden brug for, at borgerrådgiveren er god til dialog og kommunikation, både i forhold til borgerne og forvaltningen. Der er brug for en borgerrådgiver med solid og bred kommunal erfaring, som kender det kommunale system, som arbejder meget selvstændigt, og som selv kan tage initiativer, foretage vurderinger mv. Formentlig vil der være tale om en medarbejder med en baggrund som leder på højt niveau i en kommune.

Fysisk placering og sekretariatsbistand

Det er på den ene side en god ide, at borgerrådgiveren sidder lidt væk fra resten af organisationen og forvaltningen for at understrege uafhængigheden af forvaltningen i øvrigt. Samtidig er det på den anden side praktisk, at borgerrådgiveren placeres på en hensigtsmæssig måde for de borgere, som skal i dialog med borgerrådgiveren, fx tæt på Borgerservicecenteret. Der vil på baggrund af disse hensyn blive arbejdet videre med en hensigtsmæssig fysisk placering af borgerrådgiverfunktionen.

I forlængelse af overvejelserne om den fysiske placering vil der også blive fundet en løsning for lettere sekretariatsbistand til borgerrådgiveren, fx bistand til telefonpasning, kalenderbookninger o. lign. Behovet for sekretariatsbistand vil i øvrigt være et element i den evaluering af borgerrådgiverfunktionen, som finder sted efter ca. 1 år.

Rekrutteringsproces

Det er forslaget, at Økonomiudvalget er ansættelsesudvalg i forbindelse med rekruttering af borgerrådgiveren. Idet borgerrådgiveren skal indgå i organisationen som en dialog- og sparringspartner for forvaltningen, er det hensigtsmæssigt, at også forvaltningen repræsenteres i ansættelsesudvalget. Det er derfor forslaget, at kommunaldirektøren og to repræsentanter fra ChefGruppen også indgår i ansættelsesudvalget. Der vil blive valgt to chefer, som i deres fagområde typisk har mange borgersager.

Ansættelsesudvalget udarbejder en indstilling til Kommunalbestyrelsen om ansættelse, idet Kommunalbestyrelsen i henhold til Styrelseslovens § 65 e ansætter lederen af borgerrådgiverfunktionen.

Da funktionen som borgerrådgiver er en stilling, som det kan være vanskeligt at rekruttere til, og hvor det er afgørende vigtigt at finde en kandidat med de rigtige både faglige og personlige kompetencer, er det anbefalingen, at der anvendes ekstern konsulentbistand til rekrutteringen.

Såfremt forslaget til udmøntning af borgerrådgiverfunktion besluttes, vil der hurtigst muligt blive igangsat en ansættelsesproces.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til borgerrådgiverfunktionen, inkl. lønudgifter mv., forventes at udgøre ca. 700.000 kr. årligt.

Der er med Økonomiudvalgets beslutning den 9. december 2013, pkt. 6, afsat 600.000 kr. til borgerrådgiverfunktionen. Da borgerrådgiveren tidsmæssigt først kan ansættes fra 2. halvår af 2014, er det forslaget, at de 600.000 mio. kr. dækker udgiften til funktionen i 2014, herunder udgifter i forbindelse med etablering af arbejdsplads mv. og udgifter i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Fra budget 2015 og frem skal der således findes yderligere midler i størrelsesordenen ca. 100.000 kr. til den fremadrettede finansiering af borgerrådgiverfunktionen. Disse midler tilvejebringes i forbindelse med budget 2015.

Bilag

  1. Forslag til arbejdsgrundlag borgerrådgiverfunktion (pdf)

13. Danmarks udsendte

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Økonomiudvalget besluttede, at dagen skal markeres. Der udarbejdes forslag.

Gruppe Ø tilkendegav, at det er tilstrækkeligt med flagdagen.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage stilling til en markering af Flagdagen for Danmarks udsendte fra Hvidovre den 5. september samt hvorledes markeringen skal foregå.

Sagsfremstilling

I 2009 besluttede det Officielle Danmark at markere Danmarks Udsendte med en national flagdag, den 5. september.

Hvidovre Kommune har ikke tidligere markeret dagen på anden vis end flagning.

I 2010 blev Danmarks officielle veteranpolitik offentliggjort. Her fremgår definitionen på en veteran som: Ved en veteran forstås en person, der – som enkeltperson eller i en enhed – har været udsendt i mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret eller anden myndighed, men kan også være overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet. 

I Hvidovre Kommune er der ifølge seneste opgørelse pr. juli 2013 registreret 213 veteraner. Registreringerne er foretaget siden 1992.

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger til forplejning af ca. 200 personer.


14. Væksthus Hovedstadsregionen allonge til samarbejdsaftale

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Økonomi og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. At tage allonge 2014 til samarbejdskontrakten mellem Væksthus Hovedstadsregionen og Hvidovre Kommune til efterretning

Sagsfremstilling

Kommunerne har siden januar 2011 haft ejerskabet af de fem regionale væksthuse. I Hovedstadsregionen er det Væksthus Hovedstadsregionen.

Væksthus Hovedstadsregionen varetager tre typer opgaver:

1)Vækstkortlægning i virksomheder, som omfatter kortlægning af virksomhedernes vækstpotentiale, udarbejdelse af en vækstplan og henvisning til rådgivning og offentlige tilbud,

2)Samarbejde og kultur, hvor Væksthuset er knudepunkt i et sammenhængende rådgivningssystem og bidrager til en styrket vækstkultur

3)Opgaver, som projektleder for regionale projekter og særlige vækstforløb

Samarbejdsaftalen

De overordnede rammer for samarbejdet mellem Væksthus Hovedstadsregionen og HvidovreKommune er fastsat i samarbejdsaftalen fra 2011. Herfra indgås 1-årig allonge.

Samarbejdsaftalen beskriver rammerne samt arbejds- og rollefordelingen for at sikre, at parterne i fællesskab skaber rammerne for et enstrenget og sammenhængende erhvervsservicesystem. Iværksættere og virksomheder skal, uanset hvor de henvender sig, henvises til de services og ydelser, som bedst passer til deres behov. Væksthus Hovedstadsregionens målgruppe er virksomheder med vækstpotentiale. Den lokale erhvervsservice i Hvidovre Kommune har til formål at vejlede og rådgive lokale iværksættere og virksomheder.

Økonomiske konsekvenser

Kommunen bidrager via DUTmidler med 984.000 kr. til Væksthus Hovedstaden i 2014.

Personalemæssige konsekvenser

Den lokale erhvervsservice /iværksættersparring varetages af erhvervskonsulenten.

Bilag

  1. Allonge 2014 til samarbejdsaftale 2011 Hvidovre.pdf (pdf)

15. Profilering af børnenes og familiernes by

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Økonomiudvalget besluttede, at der afsættes 26.500 kr.

For: Gruppe A, F, O, V og Ø.

Imod: Gruppe C.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at drøfte om udgiften til profileringsannonce kan afholdes indenfor Økonomiudvalgets profileringspulje.

Sagsfremstilling

I lighed med sidste års profilering af Hvidovre som børnenes og familiernes by i Politikens magasin BØRNEFAMILIEN er der i øjeblikket ved at blive produceret en artikel til dette års annoncemagasin. Magasinet udkommer som et tillæg til avisen tirsdag den 29. april 2014.

Tillægget bliver distribueret med Politiken til 361.000 læsere.

BØRNEFAMILIEN udgives i samarbejde med Baby & Småbørnsmessen den 3. – 4. maj i Øksnehallen. Messen er Danmarks største messe for forældre med børn i alderen 0-6 år. Tillægget udkommer i et ekstra oplag på 4000 eksemplarer som uddeles på messen.

Økonomiske konsekvenser

Annoncen i magasinet koster 26.500 kr.

Status på budget til profilering af lokale aktiviteter 150.000 kr.

Måned

Aktivitet

Beløb

Restbeløb

Februar

Støtte til syriske børn

10.000 kr.

140.000 kr.

Februar

Ekstra is-tid i curlinghallen

66.000 kr.

 74.000 kr.

Oktober

Kultur- og Fritidsmesse

17.500 kr.

 56.500 kr.


16. Fejl i Ferie- og fridagsplan for 2014/2015

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Børne- og velfærdsdirektøren orienterede på Børne- og Undervisningsudvalgets møde tirsdag den 11. marts 2014 omkring en fejl i Ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2014/2015.

I Ferie- og fridagsplanen for 2014/2015 er der på beklageligvis indsneget sig en fejl. Skoleåret er her kun på 199 dage.

Forvaltningen skal oplyse, at Ferie- og fridagsplanen bliver udarbejdet en gang årligt for et skoleår, som ligger to til tre år ude i fremtiden.

Ved udarbejdelsen af Ferie- og fridagsplanen tages der udgangspunkt i at et skoleår skal være:

  • På 200 skoledage
  • Vinterferie i uge 7
  • Efterårsferie i uge 42
  • Sommerferien altid starter den sidste lørdag i juni måned

Fejlen medfører ikke konsekvenser for elevernes timetal i fagene, lige som skoledagenes længe ikke påvirkes.

Skolerne skal dog tage højde for antallet af skoledage i skoleåret ved planlægning af elevernes undervisning og lærernes arbejdstid.

Bilag

  1. Godkendt Ferie- og fridagsplan for 2014/2015 (pdf)

17. Ny model for omlægning af dagplejen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 03-04-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1-3 Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning anbefales godkendt.

For: Gruppe A, F, C, O og V.

Imod: Gruppe Ø.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

For: Gruppe A, O, V, C, F og Liste H.

Imod: Gruppe Ø.

Undlader: Ingen

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tidligere beslutning om omlægning af dagplejen omgøres.
  2. at Dagplejen omlægges efter model 5.
  3. at den resterende finansiering fra model 4 til model 5 indgår i budgetdrøftelserne for 2015.

Sagsfremstilling

På Børne- og Undervisningsmødet d. 11 marts 2014 besluttede udvalget, at den model der i budgetaftalen blev truffet beslutning om skulle lægge til grund for omlægningen af dagplejen, skal ændres. Udvalget besluttede, at der skulle udarbejdes en ny model for, hvordan der kan ske en omlægning af dagplejen. Den nye model 5, er vedlagt som bilag.

Det blev i mødet besluttet, at ”Dagplejen overgår til 4-børnskontrakter og der undersøges muligheden for pasning af 5. barn samt gæstedagplejere i stedet for institutionstilknytning. Der sikres et ambitiøst pædagogisk løft, der sikrer højere grad af pædagogisk indsigt for dagplejerne. Forvaltningen bedes udarbejde et forslag, der således sikrer en høj faglig kvalitet i dagplejen, som samtidig kommer så tæt på det oprindelige provenu som muligt”.

Model 5

De væsentligste forskelle mellem de to modeller er, at der i den nye model er en opkvalificering af pædagogikken i dagplejen, overgang til 4-børns kontrakter for alle dagplejere og fortsat gæstedagpleje som i dag. Opkvalificeringen består i, at der igangsættes et aktionslæringsforløb i dagplejen. Det vil sige, at dagplejerne bliver introduceret for en praksisnær metode til at arbejde systematisk med videreudvikling af dagplejepædagogikken. Dette foregår via små forsøg med nye handlinger i den pædagogiske praksis efterfulgt af fælles refleksioner og evaluering. Refleksionerne er med til at fremme en professionel italesættelse af dagplejernes faglighed. Metoden tager udgangspunkt i dagplejernes egne relevante opmærksomhedspunkter i forhold til praksisfeltet for derved at bringe ejerskabsfølelse og meningsfuldhed omkring processen.

Formålet er således, at dagplejerne gennem nye pædagogiske handlinger, der løbende reflekteres, opnår en opkvalificeret pædagogisk praksis.

Ligesom det forløb, der er igangsat i vuggestuerne i forbindelse med kvalitetsløftet her.

Derimod er der ikke længere en besparelse på ledelsen af dagplejen, og tilknytningen til de øvrige dagtilbud forsvinder.

 
Hovedtrækkene i model 5 er, at

·alle dagplejere overgår til 4-børnskontrakter

·gæsteplejen foregår hos dertil ansatte gæstedagplejere

·legestuerne bevares

·ledelsen af dagplejen bevares

·dagplejepædagogerne går op i tid

·sammenlignet med model 4, vil model 5 afstedkomme færre, administrative, organisatoriske og pædagogiske ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Besparelsen ved indførelse af model 5

Besparelse

Ændring

Lønbudget fra 58 til 45 dagplejere (ved overgang til 4-børns kontrakter)

-4.680.000

Løn til 8 gæstedagplejere

3.072.000

Efteruddannelse

200.000

Dispositionsvederlag

-200.000

Opsigelse af lejemål vedr. Papegøjen

-81.000

Afledte driftsudgifter vedr. Papegøjen

-25.000

Telefongodtgørelse, justering i f.t. børnetal

-200.000

Samlet brutto

-1.914.000

Forældrebetaling

458.250

Samlet nettobesparelse

-1.455.750

Den løn der er afsat til gæstedagplejere, er sammenholdt med andre kommuners lønniveau, der har en tilsvarende model.

Grunden til at besparelsen er stort set uændret, er, at

  • Der spares yderligere 1 dagplejer
  • Der er lidt færre udgifter til gæstedagplejere
  • Der er ikke øgede driftsudgifter til institutionerne
  • Besparelsen på ledelsen i dagplejen bortfalder.

De resterende 160.000 kr., der er op til besparelsen i model 4, indstilles til at indgå i budgetdrøftelserne for 2015.

Personalemæssige konsekvenser

Forvaltningen bemyndiges til at genforhandle aftalen.

Bilag

  1. Omlægning af dagplejen - model 5 (pdf)

18. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget 2014 den 31-03-2014

Ad. 1. O, V, A stemte for.

          H undlader at stemme.

Forslaget anbefales godkendt.

Ad. 2. O, V, A stemte for.

          H undlader at stemme.

Forslaget anbefales godkendt.

Ad. 3. Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1-3 Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem, herunder bofællesskaber, godkendes
  2. at gruppeydelsen for beboere i Bofællesskaberne godkendes
  3. at udvalget tager høringssvaret fra Handicaprådet til efterretning

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommune har for nuværende to kvalitetsstandarder, som omhandler socialpædagogisk støtte i henhold til Lov om Social Service (serviceloven) § 85. Én fra 2011 der omfatter socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem og en fra 2008, som kun omfatter borgere, der bor i bofællesskaberne.

Børne- og Velfærdsforvaltningen har arbejdet med en sammenskrivning af de to kvalitetsstandarder for at skabe et fælles serviceniveau for alle borgere med selvstændig bolig. Et arbejde der blandt andet er udsprunget af anbefalinger fra konsulentfirmaet BDO, som udarbejdede en analyse af driften i bofællesskaberne i eftersommeren 2013. 

I Hvidovre Kommune ydes støtte efter servicelovens § 85 dels af personalet i bofællesskaberne, dels af Socialpsykiatrien og dels af Støttecentret som organisatorisk er knyttet til bofællesskaberne. Der er desuden mulighed for at visitere til andre eksterne leverandører, såfremt kommunen ikke har de nødvendige kompetencer og /eller ressourcer til rådighed.

Lovgivning vedrørende kvalitetsstandarder

Kommunerne er ikke forpligtiget til at udarbejde kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte i henhold til § 85.  Servicelovens § 138 angiver, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Hvidovre Kommune har dog hidtil valgt at arbejde med kvalitetsstandarder for § 85 området, da formålet med kvalitetsstandarden er at bidrage til at skabe klarhed for borgere, leverandører og sagsbehandlere om kommunens serviceniveau for hjælp efter denne lov.

Når kommunens sagsbehandlere, som myndighed, træffer beslutning om støtte i forhold til den enkelte borger, inddrages kvalitetsstandarden for at sikre, at afgørelsen ligger indenfor det vedtagne serviceniveau. Det skal påpeges, at alle sager skal vurderes individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsevne og behov, før der træffes en endelig beslutning.

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Det er fastlagt, at

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer”.

Formålet med indsatsen efter §85 er blandt andet, jævnfør vejledningen til loven, at

styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne”.

Indsatsen skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser, og tage sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner.

Formålet kan være ”udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., således at personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud”. (Vejledningen).

Proces

Den vedlagte kvalitetsstandard er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter fra de fagområder, der arbejder med § 85 i Hvidovre kommune. Målet med det tværgående samarbejde har været at sikre, at den nye samlede kvalitetsstandard understøtter, at borgere der bevilges § 85-støtte ligestilles, uanset hvilken enhed, der leverer ydelsen.

Forvaltningen har foruden de berørte personalegrupper haft et forslag til gennemlæsning hos en gruppe af pårørende til beboere i bofællesskaberne med henblik på at få feedback i forhold til læsbarhed og forståelse af de udarbejdede kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarden har ikke været til egentlig høring, da dette skal ske af Handicaprådet.

Forslag til kvalitetsstandard

I det vedlagte forslag til én fælles kvalitetsstandard, som er udgangspunktet for den individuelle vurdering af borgeren, er der udarbejdet en beskrivelse af gruppeydelser for beboere i Hvidovre Kommunes bofællesskaber.

Den uddybende beskrivelse er tilknyttet kvalitetsstandarden i et særskilt bilag. Beboerne i bofællesskaberne visiteres individuelt til § 85 med baggrund i den nye kvalitetsstandard, ligesom andre borgere der visiteres til §85. Udover dette tilbydes beboere i bofællesskaber også de gruppeydelser, som er beskrevet særskilt. Gruppeydelsen skal ses som en støtte til at fastholde det sociale fællesskab, der blandt andet er udgangspunktet for bofællesskaberne.

Men udarbejdelsen af en kvalitetsstandard, og et tillæg til bofællesskaberne omkring det fælles, er det præciseret, at alle borgere med selvstændig bolig skal vurderes ud fra en kvalitetsstandard og et individuelt skøn.

Økonomiske konsekvenser

Det udarbejdede forslag til kvalitetsstandarder tager udgangspunkt i de økonomiske rammer, der er for de enkelte tilbud.

Bilag

  1. Oprindeligt forslag til Kvalitetsstandard for §85 - 2014 (pdf)
  2. Oprindeligt forslag til beskrivelse af gruppeydelser §85 bofællesskaber (pdf)
  3. Høringssvar (pdf)
  4. Forvaltningens kommentar til Handicaprådets høringssvar til Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk støtte (pdf)
  5. Kvalitetsstandard for §85 - 2014 tilrettet forslag efter høring (pdf)
  6. Beskrivelse af bofællesskabsydelser - ssu 31032014 (pdf)

19. Besættelse af stillingen som plejecenterleder for plejecenteret Krogstenshave

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Godkendt.

Ad. 2 Følgende udpeget til ansættelsesudvalget: Niels Ulsing (F), Helle Adelborg (A) og Mogens Leo Hansen (Ø).

Ad. 3 Godkendt.

Ad. 4 Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til økonomiudvalget

  1. at der rekrutteres en ny plejecenterleder for plejecentret Krogstenshave med forventet ansættelsestidspunkt 1. august 2014.
  2. at der nedsættes et ansættelsesudvalg.
  3. at tidsplan, personprofil samt stillingsannonce godkendes.
  4. at alle udgifter afholdes indenfor rammerne af de eksisterede budgetter i Børne- og Velfærdsforvaltningen.

Sagsfremstilling

Stillingen som leder af plejecenteret Krogstenshave er blevet ledig.

Børne- og Velfærdsforvaltningen ønsker nu at påbegynde processen omkring ansættelse af en plejecenterleder. Dette gøres med sigte mod at en ny leder kan indtræde i stillingen fra 1. august 2014. Der er udarbejdet en personprofil, et stillingsopslag samt en tidsplan for ansættelsesforløbet som er vedlagt som bilag til sagen.

Personprofil og stillingsopslag er blevet udarbejdet efter dialog med medarbejder og ledelsesrepræsentanter i Børne- og Velfærdsforvaltningen. Der er i tidsplanen afsat tid til at gennemføre en personlighedstest på de kandidater der udvælges til at gå videre fra 1. samtalerunde til 2. samtalerunde. Formålet med denne test er at nuancere bedømmelsesgrundlaget for de enkelte kandidater. Testen vil blive foretaget af Lykke Pedersen fra Kjerulf og Partnere.

Jævnfør kompetencereglerne har Økonomiudvalget ansættelseskompetencen for stillingen som plejecenterleder. Ansættelsesudvalget påregnes sammensat på følgende måde:

3 repræsentanter fra Økonomiudvalget

Ældrechefen

1-2 ledelsesrepræsentanter

      2-3 medarbejderrepræsentanter.

Når ansættelsesudvalget er færdigt med deres arbejde, forelægges indstilling til Økonomiudvalget, som har ansættelseskompetencen.

Økonomiske konsekvenser

Alle udgifter i forbindelse med rekrutteringsprocessen afholdes indenfor rammerne af de eksisterede budgetter i Børne- og Velfærdsforvaltningen.

Personalemæssige konsekvenser

Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Stillingen finansieres af Børne- og Velfærdsforvaltningens lønsum.

Bilag

  1. Procesplan - leder for plejecentret Krogstenshave (pdf)
  2. Stillingsopslag - plejecenterleder Krogstenshave (pdf)
  3. Personprofil plejecenterleder Krogstenshave (pdf)

20. Besættelse af stillingen som skolechef

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Godkendt.

Ad. 2 Følgende udpeget til ansættelsesudvalget: Niels Ulsing (F), Helle Adelborg (A) og Mogens Leo Hansen (Ø).

Ad. 3 Godkendt.

Ad. 4 Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

1.at der rekrutteres en ny skolechef med forventet ansættelsestidspunkt 1. august 2014.

2.at der nedsættes et ansættelsesudvalg.

3.at tidsplan, stillingsannonce og personprofil godkendes.

4.at alle udgifter afholdes indenfor rammerne af de eksisterede budgetter i Børne- og Velfærdsforvaltningen.

Sagsfremstilling

Den tidligere skolechef Søren Mikael Thorborg fratrådte sin stilling pr. 31. december 2013.

Børne- og Velfærdsforvaltningen ønsker nu at påbegynde processen omkring ansættelse af en skolechef. Dette gøres med sigte mod at en ny skolechef kan indtræde i stillingen fra 1. august 2014 ved skoleåret start. Der er udarbejdet en tidsplan for ansættelsesforløbet som er vedlagt som bilag til sagen.

Personprofil og stillingsopslag er blevet udarbejdet af Kjerulf og Partnere efter dialog med medarbejder og ledelsesrepræsentanter i Børne- og Velfærdsforvaltningen. Der er i tidsplanen afsat tid til at gennemføre en personlighedstest på de kandidater der udvælges til at gå videre fra 1. samtalerunde til 2. samtalerunde. Formålet med denne test er at nuancere bedømmelsesgrundlaget for de enkelte kandidater.

Jævnfør kompetencereglerne har Økonomiudvalget ansættelseskompetencen for stillingen som skolechef.

Ansættelsesudvalget påregnes sammensat på følgende måde:

3 repræsentanter fra Økonomiudvalget

Kommunaldirektør

Børne- og Velfærdsdirektør

Afdelingschef

Repræsentant fra DLF

Repræsentant fra FTR BUPL

Fællesleder fra TR–ledere BUPL

Skoleleder

Administrativ leder

Udviklingskonsulent

Lykke Pedersen fra Kjerulf og Partnere vil understøtte processen.

Stillingsopslaget vil udover elektroniske medier – kommunens grundpakke samt jobindex blive annonceret i Berlingske Tidende og Politikken.

Når ansættelsesudvalget er færdigt med deres arbejde, forelægges indstilling til Økonomiudvalget, som har ansættelseskompetencen.

Økonomiske konsekvenser

Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Stillingen er omfattet af cheflønaftalen. Stillingen herunder omkostninger til rekruttering finansieres af Børne- og Velfærdsforvaltningens lønsum.

Bilag

  1. Annoncetekst skolechef (docx)
  2. Job- og personprofil Skolechef Hvidovre Kommune (doc)
  3. Procesplan - Rekruttering af Skolechef (docx)

21. It handleplan 2014 (frigivelse af anlægsbevilling It-udviklingspulje 2014)

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Godkendt.

Ad. 2 Godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at Økonomiudvalget frigiver anlægsbevilling It-udviklingspuljen 2014 (4,2 mio. kr.) på baggrund af It-handleplan 2014
  2. at It-handleplan 2014 tages til efterretning

Sagsfremstilling

Årligt udarbejder kommunens tværgående koordineringsgruppe en it-handleplan, hvor der gøres rede for, hvilke strategiske it-projekter, der skal iværksættes i det kommende år.

Projekternes initialomkostninger finansieres af midler fra it-udviklingspuljen. Driftsomkostninger dækkes via afsatte driftsmidler i forvaltningerne.

Bilag

  1. It-handleplan 2014 (pdf)

22. Styringsdialog 2013 mellem almene boligorganisationer og Hvidovre Kommune

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ved ændring af almenboligloven i 2009 blev samarbejdet mellem kommunerne og boligorganisationerne ændret ved indførelse af styringsdialogen.

Styringsdialogen gennemføres med et årligt møde mellem de enkelte boligorganisationer og administrationen. I disse møder deltager beboerdemokrater og administrative medarbejdere fra boligorganisationerne. Fra kommunen deltager administrative medarbejdere.

Desuden afholdes der et årligt fællesmøde med deltagelse af alle boligorganisationer og kommunen. I disse møder deltager beboerdemokrater og administrative medarbejdere fra boligorganisationerne. Fra kommunen deltager kommunalbestyrelsen og administrative medarbejdere.

I 2013 er følgende styringsdialogmøder blevet afholdt:

  • 28. februar 2013, Hvidovre Boligselskab
  • 7. marts 2013, Lejerbo
  • 19. marts 2013, Boligselskaber Friheden
  • 9. september 2013, Boligforeningen Hvidovrebo
  • 23. september 2013, ABF Frydenhøjparken
  • 3. oktober 2013, Avedøre Boligselskab

Referat af møderne er vedlagt som bilag.

Efter aftale med Hvidovre Almennyttige Boligselskab har der ikke været afholdt styringsdialogmøde i 2013. Dette skyldes at regnskab 2011/2012 blev godkendt på styringsdialogmøde oktober 2012 og at regnskab 2012/2013 vil blive gennemgået på styringsdialogmøde 8. april 2014.

Blandt de emner der drøftes på dialogmøderne skal fremhæves:

  • Kommunens anvisningsret
  • Boligsociale forhold
  • Igangværende og kommende helhedsplaner
  • Regnskaber med særligt fokus på dispositionsfond og henlæggelser
  • Beboerdemokrati

Fællesmødet blev afholdt 6. marts 2014. Oprindeligt var fællesmødet planlagt til 5. december 2013, men måtte aflyses pga. stormvejr. På fællesmøde blev der holdt oplæg om boligsociale indsatser og klimatilpasning med efterfølgende drøftelser af disse problematikker. Referat af fællesmødet er vedlagt som bilag.

En redegørelse for den gennemførte styringsdialog vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Bilag

  1. Referat Hvidovre Boligselskab (pdf)
  2. Referat fællesmøde (pdf)
  3. Referat Avedøre Boligselskab (pdf)
  4. Referat ABF Frydenhøjparken (pdf)
  5. Referat Boligforeningen Hvidovrebo (pdf)
  6. Referat Boligselskabet Friheden (pdf)
  7. Referat Lejerbo (pdf)

23. Skema B, helhedsplan Avedøre Stationsby, afd. Nord

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales godkendt.

Ad. 3 Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

  1. At skema B med en anskaffelsessum på 179.096.261 kr. inkl. moms godkendes.
  2. At der ydes 100 % garanti for de nødvendige realkreditlån til gennemførelse af helhedsplanen.
  3. At kommunen forpligter sig til at indfri realkreditlånet ved anvendelse af tilbagekøbsretten.

Sagsfremstilling

KAB har den 14. marts 2014 på vegne af Avedøre Boligselskab, afdeling Nord fremsendt skema B ansøgning med henblik på gennemførelse af en renoveringsplan for afdelingen.

Projektet omfatter samme renoveringsplan, som godkendt ved skema A, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 27. november 2012. Den overordnede målsætning er at skabe:

·Attraktive og velfungerende boliger med godt indeklima

·Bedre tilgængelighed og tryghed

·En grøn og bæredygtig boligafdeling med energivenlige løsninger

Helhedsplanen indeholder følgende elementer:

·Badeværelsesrenovering i rækkehusene

·Indgangspartier i etagehusene

·Lejlighedssammenlægning i etagehusene

·Tagrenovering i etagehusene

·Badeværelsesrenovering i etagehusene

Lejlighedssammenlægning i etagehusene indebærer, at man nedlægger 15 hybler i Bymuren.

De 15 hybler er små 1-rums boliger uden køkken med ensidigt lysindfald og fremstår i meget dårlig stand. Boligerne opleves meget små med et bruttoareal på 26,9 m2.

Hyblerne vurderes at være utidssvarende, og ønskes sammenlagt med de omkringliggende boliger.

Hyblerne vil blive sammenlagt med 15 3- rums boliger. Efter sammenlægning vil familieboligerne fortsat være 3- rums boliger, som efter sammenlægningen vil være på  103,9 m2. Boligerne indrettes med et stort lyst køkken/alrum, renoveret badeværelse og 2 gode værelser.

En nærmere beskrivelse af helhedsplanens øvrige indhold fremgår af bilag 5.

Ansøgningen har været forelagt for By- og Teknikforvaltningen, som ikke har haft nogen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Efter afholdt licitation udgør den samlede anskaffelsessum i alt 179.096.261 kr. inkl. moms.

Ved skema A var den samlede anskaffelsessum oplyst til 198.489.256 kr. inkl. moms.

KAB har oplyst, at den samlede anskaffelsessum er blevet ca. 19 mio. kr. mindre end beregnet ved skema A pga. et godt resultat af licitationen og en konservativ budgettering ved skema A.

Af skema B fremgår det, at ændringerne i anlægsøkonomien fordelt på hovedgrupper er følgende:

·Håndværkerudgifter er blevet ca. 1 mio. kr. dyrere.

·Andre håndværkerudgifter, som er udgifter til byggeplads og vinterforanstaltninger, er blevet ca. 9 mio. kr. billigere

·Byggesagens omkostninger er blevet ca. 11 mio. kr. billigere

Den samlede anskaffelsessum finansieres således:

Støttede lån

133.863.000

Ustøttede lån omfattet af huslejesikring

42.933.000

Ustøttede lån ikke omfattet af huslejesikring (solceller)

2.300.261

Samlede anskaffelsessum

179.096.261

Den samlede anskaffelsessum, dens enkelte elementer og finansieringen har været aftalt i en løbende proces med Landsbyggefonden. Efter Landsbyggefondens afgørelse ydes der støtte til finansiering af opretnings-, miljø- og ombygnings- samt tilgængelighedsarbejder i medfør at almenboliglovens 91 (lbkg. nr. 1023 af 210813). Den del af arbejderne, som efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan kategoriseres herunder, ydes der ikke støtte til.

Foruden ydelsesstøtte har Landsbyggefonden i medfør af almenboliglovens § 96d besluttet at bevillige støtte i form af huslejebidrag.

Husleje

Huslejebidraget bevirker, at det alene er de 2,3 mio. kr. til etablering af solceller, som skal finansieres via huslejestigning. Stigningen vil beløbe sig til 2 kr. pr. m², årligt, svarende til en månedlig stigning mellem 8 og 20 kr. afhængigt af boligens størrelse.

Kommunegaranti i henh. til almenboliglovens bestemmelser

Ved godkendelse af skema A blev det besluttet at yde 100 % kommunal garanti for de nødvendige realkreditlån til gennemførelse af helhedsplanen.

Kommunegaranti som følge af hjemfald

Ved skema A var det planlagt at realkreditfinansiering af anskaffelsessummen kunne hjemtages inden 1. april 2015, hvor der er 30 år til hjemfaldstidspunktet.

Det kan ikke nås iflg. den reviderede tidsplan, hvilket medfører at de 30årige realkreditlån, som optages til finansiering af helhedsplanen, ikke vil være tilbagebetalt på hjemfaldstidspunktet.

BRFkredit stiller derfor som betingelse for at finansiere helhedsplanen, at der ydes yderligere kommunal garanti i form af en forpligtigelse til at indfri lånet ved anvendelse af tilbagekøbsretten.

I forbindelse med denne ekstra garanti, vil det blive meddelt, at kommunen herved ikke har taget stilling til evt. frikøb af ejendommen og at kommunen forbeholder sig enhver ret til at indgå i forhandlinger og aftaler om frikøb af Avedøre Stationsby Nord’s ejendomme, og andre ejendomme, som er omfattet af hjemfaldspligt.

Denne ekstra garanti medfører ikke krav om deponering efter bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., idet garantier for lån til almene boliger er undtaget jf. bekendtgørelsens § 3 stk. 2, nr. 1.

Bilag

  1. Avedøre Nord - Ansøgning om skema B - Bilag 04 - Renovering af badeværelse.pdf (pdf)
  2. Avedøre Nord - Ansøgning om skema B - Bilag 03 - Renovering af opgang.pdf (pdf)
  3. Avedøre Nord - Ansøgning om skema B - Bilag 02 - LBF budgetark skema B.pdf (pdf)
  4. Avedøre Nord - Ansøgning om skema B - Bilag 01 - Skema budget samlet.pdf (pdf)
  5. Ansøgning skema B (pdf)

24. Ansøgning om låneoptagelse og kommunal garanti

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales godkendt.

Ad. 3 Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur- og arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen

  1. At godkende optagelse af realkreditlån på 40.335.000 kr.
  2. At meddele 100 % garanti for realkreditlånet
  3. At godkende huslejeforhøjelserne

Sagsfremstilling

Lejerbo Hvidovre har ansøgt om godkendelse af optagelse af lån samt kommunal garanti for lån i forbindelse med planlagt renovering af altaner i afd. 2, Sønderkærgården.

Projektet er godkendt i organisationsbestyrelsen 29. april 2013 og på afdelingsmøde 24. oktober 2013.

Den samlede anskaffelsessum er budgetteret til 40.335.000,00 kr., som finansieres med et 25 årigt realkredit kontantlån.

Lejestigning til dækning af låneydelsen udgør kr. 650 pr. md. pr. lejlighed, svarende til en stigning mellem 8,28 % og 22,55 %.

Låneoptagelse forudsætter 100 % kommunal garanti. I medfør af almenboliglovens § 127 (lbkg. nr. 1023 af 21/08/13) kræves garanti for lån, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

Ejendommens værdi beregnes af långiver ud fra en rentabilitetsberegning. På omhandlende ejendom er der tilbagekøbsret, som der skal ske fradrag for i beregningen. Nykredits redegørelse for garantiberegningen er vedlagt som bilag.

Bilag

  1. Redegørelse garantiudmåling, Nykredit (pdf)
  2. Ansøgning (pdf)

25. Ansøgning om godkendelse af huslejestigning og låneoptagelse, Hvidovre Boligselskab

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. At Hvidovre Boligselskabs ansøgning om godkendelse af optagelse af lån og individuel huslejestigning i forbindelse med renovering af badeværelser og køkkener godkendes.

Sagsfremstilling

Ved brev af 18. februar 2014 har KAB på vegne af Hvidovre Boligselskab, afdeling Hvidovreparken, ansøgt om godkendelse af låneoptagelse og den heraf følgende huslejestigning til iværksættelse af individuelle moderniseringer af køkkener og badeværelser i afdelingen.

Der er tale om tredje pulje af moderniseringssager. Første pulje blev vedtaget i 2008 og anden pulje i 2010.

De berørte boliger ligger på M. Bechs Allé 2-6, Hvidovregade 14-18, Hvidovrevej 111-127, 142-154 og Præstemosen 1-15.

Beboerne har på et afdelingsmøde d. 14. september 2013 besluttet, at moderniseringerne af de enkelte lejemål maksimalt må koste 100.000 kr. inkl. håndværker- og materialeudgifter samt finansieringsomkostninger.

Baseret på tilkendegivelser fra beboerne søger KAB om tilladelse til 35 moderniseringer som samlet vil beløbe sig til 2.500.000 kr.

Finansiering sker ved optagelse af et 20-årigt kontantlån på 2.500.000 kr.

Huslejeforhøjelsen vil maksimalt beløbe sig til 700 kr. pr. måned pr. sag.

Organisationsbestyrelsen har d. 21. marts 2006 godkendt projektet.

Bilag

  1. Ansøgning (pdf)

26. Aflæggelse af anlægsregnskaber - Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekt nr. 2428 godkendes.

Sagsfremstilling

Anlægsregnskab for følgende projekt:

Regnskab

Bevilling i alt

Forskel

Projektnr. 2428

Belysning på pladser og veje

5.676.080

5.447.700

228.380

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskabet.

Bilag

  1. Anlægsregnskab for projekt 2428 (pdf)

27. Ændring af status til enfamiliehus

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Godkendt med den bemærkning, at det ikke har præcedens for andre afgørelser.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

1.

at der meddeles samtykke til sammenlægning af to lejligheder på Gammel Køge Landevej 597 og derved lade tofamiliehuset overgå til at være et enfamiliehus.

Sagsfremstilling

By- og Teknikforvaltningen har den 12. februar 2014 modtaget ansøgning om sammenlægning af lejligheden Gammel Køge Landevej 597, st. på 151 m2 (BBR) med Gammel Køge Landevej 597, 1. sal på 121 m2 (BBR) til i alt 272 m2 og derved lade tofamiliehuset overgå til at være et enfamiliehus.Der er 13. marts 2014 fremsendt supplerende materiale til sagen.

Diverse erklæringer om frivillig fraflytning med mere, foreligger i sagen.

Det ansøgte

Huset er fra 1902 og ombygget i 1938, fremstår i 1½ etage uden kælder samt med to 5-værelses lejligheder. Begge lejligheder er selvstændige med eget køkken og bad, rummelige og velbelyste, dog må WC/bad og køkken betegnes som utidssvarende.

Gældende for ejendommen

For ejendommen gælder Byplanvedtægt A7, der i § 3.5 og kortbilag 1, udlægger området til boligformål. Dette område forbeholdes anvendt til parcelhusbebyggelse.

Boligreguleringsloven, § 46, stk. 1

Uden Kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse.

Ansøgers begrundelse

Ansøger oplyser, at boligerne er frivilligt fraflyttet, dels ved at tidligere ejer flyttede på plejehjem og anden lejer er fraflyttet 31. oktober 2012. De selv er flyttet ind pr. 1. januar 2013. De har forsøgt udlejning, men oplever mange omkostninger ved udlejning i et gammelt hus. Derfor ønsker de nu en sammenlægning.

By- og Teknikforvaltningens vurdering og anbefaling

By- og Teknikforvaltningen ser positivt på, at der skabes en rummelig familiebolig.

Kommunen kan i henhold til Boligreguleringsloven kun nægte samtykke til en boligsammenlægning såfremt:

  • der i kommunen er mangel på boliger af denne kvalitet, beliggenhed og størrelse ud fra en generel vurdering om boligforholdene i kommunen og hensyn til boligsøgende i kommunen
  • der er boligsøgende til den ledige lejlighed

Endelig kan der ud fra boligpolitiske overvejelser argumenteres for sammenlægningen ved at den blandt andet gradvist sikrer, at familier der bliver større også har mulighed for at blive boende i Hvidovre og at nogle af de ældre boliger bliver opdateret til et tidssvarende niveau.

Ud fra det foreliggende materiale, i henhold til de planmæssige bestemmelser og boligreguleringsloven, anbefaler By- og Teknikforvaltningen, at der meddeles samtykke til sammenlægning af to lejligheder og derved lade tofamiliehuset overgå til at være et enfamiliehus.

Såfremt der nægtes samtykke til sammenlægning, skal ansøger have skriftlig svar senest den 24. april 2014 i henhold til 6 ugers svarfristen i boligreguleringsloven § 51, stk. 1. Såfremt svar til ansøger ikke foreligger indenfor tidsfristen er der automatisk givet samtykke fra kommunens side.

Bilag

  1. Ansøgning modtaget 12. februar 2014 og 13. marts 2014 (pdf)
  2. Tegningsmateriale modtaget 13. marts 2014 (pdf)
  3. Oversigtskort af 19. marts 2014, By- og Teknikforvaltningen (pdf)

28. Ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt med den bemærkning, at spørgsmål om bestyrelseshonorars størrelse bringes op af kommunens repræsentant.

Indstilling

By- og Teknikforvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne tager bestyrelsens beretning til efterretning,                                        
  2. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender selskabernes årsrapporter for 2013 (bilag 1 og 2)

3.at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultat,

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for følgende bestyrelse i HOFOR Vand Holding A/S:

-Leo Larsen som bestyrelsens formand

-Steen Christiansen

-Ib Terp

-Allan Holst

-Thomas Gyldal Petersen

-Finn Gerdes

-Steen Skriver Rasmussen

-Henrik Rasmussen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for følgende bestyrelse i HOFOR Spildevand Holding A/S:

-Leo Larsen som bestyrelsens formand

-Steen Christiansen

-Allan Holst

-Thomas Gyldal Petersen

-Finn Gerdes

-Steen Skriver Rasmussen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR nr. 30 70 02 28) som revisor.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Københavns, Rødovre og Vallensbæk kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Hvidovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner, dog med undtagelse af Brøndby og Vallensbæk kommuner.

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Hvidovre Kommune er repræsenteret ved Finn Gerdes.

De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at årsrapporterne kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden juni måned. Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 21. maj 2014.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Hvidovre Kommune 6,64 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 10,85 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S.

Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Indstillingens punkter

Med hensyn til indstillingens punkter 1,2 og 3 henvises til de som bilag 1 og bilag 2 vedlagte årsrapporter 2013 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2013 havde HOFOR Vand Holding A/S et underskud på 16.264.000 kr., og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 48.923.000 kr., som foreslås overført til egenkapitalen.

Indstillingens punkter 4 og 5 baserer sig på oplysning fra de enkelte ejerkommuner om, hvem der skal være kommunens repræsentant i bestyrelsen i den kommende 2-årige valgperiode. Bestyrelsen vælger selv sin næstformand, mens bestyrelsens formand vælges af generalforsamlingen.

Med hensyn til indstillingens punkt 6 foreslås selskabernes nuværende revisor KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR nr. 30 70 02 28) genvalgt som selskabernes revisor.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de som bilag 3 og bilag 4 vedlagte udkast. 

Bilag

  1. Årsrapport 2013 HOFOR Vand Holding. (pdf)
  2. Årsrapport 2013 HOFOR Spildevand Holding. (pdf)
  3. Protokollatudkast ord gen 2014 HOFOR Vand Holding. (docx)
  4. Protokollatudkast ord gen 2014 HOFOR Spildevand Holding. (docx)

29. Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 om ændring af afgrænsning og rammebestemmelser for boligområder ved Byvej og Dybenskærvej

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 vedtages med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i otte uger,
  2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af forslaget til kommuneplantillæg.

Sagsfremstilling

Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 er udarbejdet i forbindelse med Lokalplan 459 for boliger og plejecenter ved Byvej og Dybenskærvej.

Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen af rammeområderne 4B4 og 4B5, der er omfattet af lokalplanen, så afgrænsningen er i overensstemmelse med det opførte byggeri i området.

Herudover foreslås det at udvide den tilladte bebyggelsesprocent inden for området, benævnt rammeområde 4B4, der rummer plejecentret Dybenskærhave.

Kommuneplan 2009 fastsætter den maksimale bebyggelsesprocent indenfor rammeområdet til 50. Med lokalplanen foreslås bebyggelsesprocenten for rammeområdet hævet til 60.

Baggrunden for at hæve bebyggelsesprocenten er et ønske om, at kunne tilføje en ekstra etage til bebyggelsen, fra tre til fire, på det eksisterende

plejecenter, sådan som både kommuneplanen og den hidtil gældende Lokalplan 449 allerede giver mulighed for, eller at opføre en ny bygning til funktioner i tilknytning til plejecentret.

Med den gældende bebyggelsesprocent på 50 for delområdet kan der opføres ca. 6.500 m2 bebyggelse. Det betyder at der i dag er en restrumlighed på ca. 500 m2.

Med en bebyggelsesprocent på 60 kan der opføres yderligere 1.600 m2 i forhold til det eksisterende. Dette giver mulighed for at øge antallet af plejeboliger eller andre aktiviteter, der understøtter driften af et moderne plejecenter og for at imødekomme et fremtidigt øget behov.

Ændringen i afgrænsningen mellem rammeområderne 4B4 og 4B5 er en justering, der afspejler den faktiske matrikulære afgrænsning mellem ejendommene i området.

Ændringen i afgrænsningen mellem de to rammeområder betyder, at hele boligbebyggelsen Langhusene på Mellemvangsvej kommer til at ligge inden for område 4B5. Dermed må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40, og bebyggelsen må ikke være højere end tre etager med en maksimal bygningshøjde på 12 m, hvilket svarer til lokalplanens regulering af bebyggelsens omfang.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Forvaltningen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4, stk. 2.

Kommuneplantillægget fastlægger kun anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, som alene indeholder en mindre ændring – og det vurderes derfor, at ændringen ikke vil får væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget muliggør heller ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag eller projekter, der i størrelse og karakter vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009 (pdf)

30. Affaldsplan 2014-2018 Høring

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Steen Ørskov Larsen (C) afventer Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

For: Gruppe A, F, O, U og Ø.

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsens møde.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende høringsversionen af Affaldsplan 2014-2018 (2024)

Sagsfremstilling

RESUME

Affaldsplanen skal overholde statens og EU’s lovgivning samt støtte op om Regeringens Ressourcestrategi og udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldsplan. Affaldsplanen skal desuden støtte op om den aftale, der er indgået mellem interessentkommunerne i det tidligere I/S Amagerforbrænding (herefter ARC).

BAGGRUND

Kommunalbestyrelsen godkendte den 18. december 2012 forslag til tidsplan og proces for udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 6. februar 2013 de overordnede målsætninger til Affaldsplan 2014-2018.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. januar 2014 de 3 mål og 12 initiativer samt den reviderede tidsplan for udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018 (2024).

Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal kommunen udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal affaldsplan, som skal revideres hvert 6. år. Planen skal blandt andet indeholde:

  • En kortlægningsdel, der beskriver status for affaldsområdet i kommunen
  • En målsætningsdel, der redegør for kommunens målsætninger på affaldsområdet
  • En planlægningsdel, der fokuserer på planlægningen de første 6 år af planperioden. Da Miljøstyrelsen har udskudt fristen for vedtagelse af affaldsplanen, bliver den første del af planperioden kun 5-årig (2014-2018).

Affaldsplan 2014-2018 (2024) (herefter benævnt Affaldsplanen) vil dække perioden 2014-2024 og have fokus på planlægningen i 2014-2018.

I 2013 er der gennemført borgermøde den 15. maj, møder med fokusgrupper (virksomheder, ejendomsfunktionærer og kommunale institutioner) samt spørgeundersøgelse på internettet om initiativer og ønsker til indholdet af den nye affaldsplan. Med henblik på koordinering af affaldsplaner på tværs af kommunerne i ARC’s opland, blev der desuden nedsat en arbejdsgruppe i ARC-regi, som også har afholdt flere møder.

Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal den kommunale affaldsplan udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldsplan og må ikke stride mod denne.

Regeringens Ressourcestrategi ”Danmark uden affald. Genanvend mere – forbrænd mindre” forelå i oktober 2013. Ressourcestrategien har fokus på følgende punkter:

  • Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor
  • Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
  • Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse
  • Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor
  • Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald
  • Grøn omstilling – nye erhvervsmæssige muligheder

På baggrund af Ressourcestrategien har Regeringen udarbejdet en Ressourceplan. Regeringens Ressourceplan for affaldshåndtering udgør den nationale affaldsplan og indeholder mål og sigtelinier for affaldssektoren i 2018, samt udviklingen frem mod 2024. Ressourceplanen er den 29. november 2013 sendt i høring og indeholder ikke nye udmeldinger i forhold til Ressourcestrategien. Status den 10. marts 2014 for Ressourceplanen er, at Miljøstyrelsen er i gang med at behandle indkomne høringssvar.

EU’s målsætning er, at man i 2020 udsorterer 50% af de tørre fraktioner af husholdningsaffaldet (papir, glas, plast, metal og pap) til genanvendelse. Regeringens målsætning er, at i 2022 frasorteres også 50% af det våde husholdningsaffald (organisk affald).

Der er også blandt servicevirksomheder et stort potentiale for at bidrage med en højere genanvendelse. På baggrund af Ressourcestrategien er Regeringens mål, at genanvendelsen af papir, pap, glas, metal og plast fra servicevirksomheder forøges til 70% i 2018, og at 60% af det organiske affald fra restauranter, dagligvarehandel mv. i 2018 indsamles og udnyttes til biogas.

Hvidovre Kommunes aftale med ARC omfatter en reduktion af husholdningsaffald til forbrænding på 20% pr. indbygger frem til år 2030. Aftalen omfatter også en forpligtelse til at fastsætte målsætninger for genanvendelse af husholdningsaffald for så vidt angår plast, organisk affald, papir, pap, glas og metal.

Arbejdsgruppens arbejde i ARC-regi har desuden resulteret i følgende planlagte samarbejdsprojekter:

  • Forberedelse af beslutningsgrundlag for fælles sorteringsanlæg
  • Fælles indsats for øget genanvendelse af erhvervsaffald
  • Fælles tiltag med henblik på bedre kildesortering
  • Fælles afsætning af affald
  • Fælles afrapporterings- og opfølgningsstandard

MÅL OG INITIATIVER I HVIDOVRE KOMMUNE

I Hvidovre Kommune eksisterer en del ordninger for forskellige affaldstyper. Desuden er der med udgangspunkt i den nuværende affaldsplan i Hvidovre Kommune arbejdet på at indføre en ny genbrugsordning for enfamiliehuse med frasortering af plast, metal, glas og papir ved husstanden. Denne ordning vil blive implementeret i løbet af 2014 og er i tråd med Regeringens mål om øget genanvendelse.

Der er behov for implementering af lignende initiativer, der omfatter øvrige borgere, virksomheder og kommunale institutioner, samt behov for initiativer, der omfatter yderligere affaldsfraktioner, for at opfylde Ressourcestrategiens mål.

Desuden er der behov for initiativer for decideret affaldsforebyggelse, eksempelvis i form af direkte genbrug, samt et ønske om bedre service og selvbetjening, hvilket er i tråd med Regeringens digitaliseringsstrategi.

For at støtte op om Regeringens Ressourcestrategi og Ressourceplan samt målene på affaldsområdet er der således brug for implementering af yderligere initiativer, som angivet nedenfor.

Den foreløbige proces med inddragelse af interessenter samt Kommunalbestyrelsens godkendelse har resulteret i nedenstående mål og initiativer, som vurderes at støtte op om ovenstående målsætninger. Samtlige initiativer forventes udført under en høj grad af kommunikation med brugerne i form af forskellige metoder til information og inddragelse af borgere, virksomheder, ejendomsfunktionærer og kommunale institutioner.

De godkendte mål og initiativer er følgende:

MÅL 1: SKAB MINDRE AFFALD

Initiativ 1: Genbrugshallen og genbrugsdage

Initiativ 2: Grønne industrisymbioser (virksomheders brug af hinandens affald som råvarer til ny produktion)

Initiativ 3: Inddragelse af skolebørn

MÅL 2: ØGET GENANVENDELSE AF RESSOURCERNE I AFFALDET

Initiativ 4: Kommunen som rollemodel (Mere og bedre sortering i kommunens egne institutioner og forvaltninger)

Initiativ 5: Mere og bedre sortering i enfamiliehuse og nærområder

Initiativ 6: Mere og bedre sortering i etageejendomme

Initiativ 7: Mere og bedre sortering på virksomheder

Initiativ 8: Mere kvalitet i genanvendelsen (inklusiv undersøgelse af muligheder for centralt sorteringsanlæg i ARC-regi; eksempelvis til eftersortering af indsamlet plast)

Initiativ 9: Undersøge muligheder for kildesortering af organisk affald; dvs. sortering af dagrenovation i bioaffald og restaffald.

MÅL 3: BEDRE SERVICE

Initiativ 10: Bedre selvbetjening; eksempelvis i form af udbygning af selvbetjeningsmuligheder på affaldsområdet, jf. Regeringens digitaliseringsstrategi

Initiativ 11: Øget samarbejde med ejendomsfunktionærer

Initiativ 12: Øget samarbejde med virksomheder

Hvert mål og initiativ er beskrevet i høringsversionen af Affaldsplanen, lige som det er beskrevet, hvornår i planperioden, de enkelte initiativer forventes udført. Et initiativ kan omfatte en eller flere indsatser; f.eks. ændring af affaldsordninger og gennemførelse af kampagner, som enten kan ligge i første eller anden del af planperioden eller dække hele planperioden.

I Affaldsplanen er der taget udgangspunkt i at opfylde målsætninger mv. fra Regeringen, EU, lovgivning og aftalen med ARC.

Derudover er der lagt vægt på, at Affaldsplanen er i tråd med Hvidovre Kommunes Vision, godkendt af Kommunalbestyrelsen 19. marts 2013. 

I visionen er der fokus på børn og læring, hvilket Affaldsplanen støtter op om under MÅL 1, med Initiativ nr. 3; Inddragelse af skolebørn, bl.a. gennem undervisning på Quark Centeret, hvor børnene lærer om sammenhængen mellem ressourcer, forbrug, affald og genbrug.  

I visionen er der desuden fokus på velfærd og service. I Affaldsplanen er der fokus på, at brugerne skal have adgang til tidssvarende og velfungerende affaldsløsninger, jf. initiativerne under MÅL 2.

Affaldsplanens Mål 3, Initiativ nr. 10; Bedre selvbetjening, omfatter desuden bedre service i form af videreudvikling og implementering af tidssvarende og velfungerende selvbetjeningsløsninger, stadig også under hensyntagen til de brugere, der ikke har let adgang til digital selvbetjening. 

LÆSEVEJLEDNING FOR AFFALDSPLANEN

I Målsætnings- og planlægningsdelen er baggrunden for affaldsplanen beskrevet, herunder lovgivning samt nationale målsætninger og aftaler. Herefter er Hvidovre Kommunes mål og initiativer beskrevet. Forord vil blive tilføjet i den endelige version af Affaldsplanen.

Vedr. Mål 1: I 2013 bidrog hver Hvidovreborger i gennemsnit med ca. 450 kg affald til de kommunale affaldsordninger, eksklusiv affald afleveret på genbrugspladsen. Med Affaldsplanens Mål 1; Skab mindre affald, vil vi sætte fokus på at genbruge og bidrage til, at der skabes mindre affald til gavn for miljøet og den enkeltes pengepung. Der er desuden fokus på at inddrage børnene, så de lærer om sammenhængen mellem ressourcer, forbrug, affald og genbrug.

Vedr. Mål 2: I 2013 var genanvendelsesprocenten for affald i de kommunale affaldsordninger på 28%, mens forbrændingsprocenten var 70%, deponering udgjorde 1%, og specialbehandling udgjorde 1%. For at nå de opsatte mål om øget genanvendelse frem for forbrænding, har Affaldsplanens Mål 2; Øget genanvendelse af ressourcerne i affaldet, fokus på udvikling og implementering af effektive og tidssvarende affaldsordninger, hvor det er let at komme af med sorteret affald, og hvor mest muligt kan afsættes til genanvendelse. Desuden vil kommunen gå foran og feje for egen dør i form af eksempelvis øget sortering i de kommunale institutioner og forvaltninger.

Vedr. Mål 3: I Affaldsplanens Mål 3; Bedre service, er der fokus på at bistå brugerne med passende information om affaldsordningerne samt være synlige og tilgængelige både på hjemmesiden og via udvikling af selvbetjeningsløsninger og apps, stadig under hensyntagen til de brugere, der ikke har let adgang til IT. Samtidig vil vi løbende arbejde for at sikre, at brugerne oplever den bedst mulige drift af affaldsordningerne eksempelvis gennem øget dialog med ejendomsfunktionærerne.

Kortlægningsdelen indeholder opgørelser af affaldsmængder og prognoser for de fremtidige mængder samt oversigter over ordninger og behandlingsanlæg. Kortlægningsdelen indeholder desuden oversigt over omkostninger til affaldsordningerne.

TIDSPLAN

April 2014: Godkendelse af høringsversion

Maj-juni 2014: Høringsperiode

August 2014: Udarbejdelse af godkendelsesversion

Oktober 2014: Vedtagelse af endelig Affaldsplan 2014-2018 (2024)

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af Affaldsplan 2014-2018 (2024) afholdes over forsyningsvirksomheden affaldshåndtering, inden for det afsatte budget.

Omkostninger for de fleste af indsatserne beskrevet i Affaldsplanen forventes at kunne afholdes inden for det normale budget.

Der kan være behov for indsatser, der rækker ud over det normale budget. I Affaldsplanen fremgår for disse indsatser et meget groft overslag over de forventede udgifter. Udgifter til disse indsatser vil blive konkretiseret og forelagt politisk behandling forinden igangsætning af den enkelte indsats.

Bilag

  1. Affaldsplan 2014-2018, Målsætninger og planlægning. Udkast til høringsversion (pdf)
  2. Affaldsplan 2014-2018, Kortlægning. Udkast til høringsversion (pdf)

31. Orientering om ESCO projektet

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage orienteringen om ESCO projektet til efterretning.

Sagsfremstilling

Formålet med ESCO projektet er at reducere kommunens energiforbrug, primært gennem renovering og forbedring af bygningernes klimaskærm og energianlæg.

Projektet omfatter energianalyse, projektering og udførelse af energibesparende bygge- og anlægsarbejder ud fra et bæredygtigt og totaløkonomisk princip. Målet er, i samarbejde med ESCO entreprenøren, at forbedre kommunens skolers indeklima og læringsmiljøer, at reducere kommunens energiforbrug på de udvalgte ejendomme samt opdatering af bygningernes energimærker. ESCO projektet vil omfatte renovering og forbedringer af bygningernes energiforbrugende anlæg og klimaskærme, herunder installation af vedvarende energianlæg.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. juni 2012, punkt 3, at igangsætte tilbuds- og analysefasen i ESCO projektet. Ejendomsafdelingen har i 2013 og primo 2014, i samarbejde med Rambøll, udarbejdet udbudsmaterialet, indsamlet nøgledata på de udvalgte ESCO ejendomme samt gennemført en prækvalifikation. Der er prækvalificeret følgende fem ESCO entreprenører til tilbudsgivning: Caverion Danmark A/S, Glenco A/S, NCC Construction Danmark A/S, Scneider Electric Buildings Denmark A/S og Siemens A/S.

Udbudsmaterialet udsendes til de prækvalificerede ESCO entreprenører medio april 2014. Sidste frist for modtagelse af tilbud er primo juni 2014. Følgende fem ejendomme er udvalgt til at danne grundlag for den businesscase, som de prækvalificerede ESCO entreprenører skal basere deres tilbudsgivning på: Rådhuset, Sundhedscenteret, Børnehuset Trekløveren, Holmegårdsskolen og Avedøre skole. Ejendommene er en repræsentativ del af de ESCO egnede ejendomme, der den 19. juni 2012, punkt 3, ”ESCO – rammer og bevilling”, sagsnummer 11/58810, blev tiltrådt af Kommunalbestyrelsen.

Når ESCO entreprenøren på baggrund af tilbudsgivningen er valgt, består projektet af tre hinanden følgende faser:

1.En energianalysefase, hvor ESCO entreprenøren detaljeret kortlægger potentialet for energireduktion i de udvalgte bygninger samt kommer med forslag til renoveringsarbejder i de enkelte bygninger. Herunder energi- og driftsbesparelser, kortlægning af indeklima i læringsmiljøer, prissætningen af implementeringen, tilbagebetalingstiden og afledte effekter (positive som negative) ved gennemførelsen af tiltagene samt garanteret energibesparelse herved.

2.En projekterings- og udførelsesfase, hvor ESCO entreprenøren, på baggrund af Hvidovre Kommunes valg af tiltag, projekterer og udfører de konkrete energireducerende initiativer. Hvidovre Kommune ønsker, så vidt det er muligt, at bidrager positivt til initiativer til at etablere solcelleanlæg eller andre vedvarende energianlæg. Derudover skal ESCO entreprenøren om nødvendigt revidere bygningernes energimærker.

3.En drifts- og opfølgningsfase, hvor de opnåede effekter verificeres og forbedring af indeklima skal dokumenteres samt driftspersonalet uddannes i brug af de nye energibesparende anlæg.  Der følges op på bygningernes energi- og driftsstatus herunder supporttjenester, præstationsopfølgning samt energibesparelsesgaranti. Driften af bygningerne varetages af kommunens egne medarbejdere, supporteret af ESCO entreprenøren. I fasen kan indgå fortsat udvikling og trimning af bygningernes energiforbrug. ESCO entreprenøren kan desuden være gæsteunderviser på kommunens skoler og deltage i de energikampagner, som Hvidovre Kommune iøvrigt måtte igangsætte.

Efter gennemførelse af hver enkelt fase skal Hvidovre Kommune beslutte, hvorvidt man ønsker, at igangsætte yderligere en fase i ESCO projektet. Det betyder, at Hvidovre Kommune, som bygherre, ikke er forpligtet til at igangsætte mere end én fase og dermed heller ikke er forpligtet til, at anvende anlægsrammen på 71 mio. kr. Den forestående tilbudsfase samt analysefasen (ovenfor kaldet fase 1), kan afholdes indenfor det uforbrugte rådighedsbeløb i 2013 på 4.113.624 kr. Det uforbrugte rådighedsbeløb behandles af Kommunalbestyrelsen, som en del af anlægsrullet til 2014.

Fase 1 forventes igangsat I august 2014 og vil pågår frem til foråret 2015. Analysefasen resulterer I et projektmateriale, der kan danne grundlag for en vurdering af ESCO projektets energireduktions potentiale samt projektets samlede forventede økonomiske konsekvenser. Analysefasens projektmateriale, det endelige valg af ejendomme, en mulig finansieringsmodel for ESCO projektets udførelse samt dets økonomiske konsekvenser for de kommende anlægsår, vil blive fremlagt til politisk behandling forud for eventuel kontraktindgåelse for fase 2. Det forventes at dette forlægges til politisk behandling i marts 2015.

Såfremt det besluttes ikke at igangsætte fase 2, Projekterings- og udførelsesfasen, vil analysefasens projektmateriale kunne bidrage væsentligt til de af Ejendomsafdelingens opgaver, der følger af Hvidovre Kommunes klimakommuneaftale. Projektmaterialet ejes af Hvidovre Kommune, og det vil således være muligt for Ejendomsafdelingen, at gennemføre flere af de anviste energirenoveringer uden en ESCO partner. Det skal i denne sammenhæng understreges, at Ejendomsafdelingen ikke kan løfte projekter i samme omfang som en ESCO partner samt at analysefasen kun omhandler en repræsentativ del af de egnede ejendomme til ESCO projektet. Vurderingen og projekteringen af den samlede udvalgte ejendomsportefølje, vil udarbejdes i en eventuel fase 2.

Økonomiske konsekvenser

Der foreligger et restrådighedsbeløb i 2013 på 4.113.624 kr. under ESCO projektet, projekt nr. 0174, der behandles af Kommunalbestyrelsen, som en del af anlægsrullet til 2014. Udbuds- og analysefasen kan afholdes indenfor det eksisterende restrådighedsbeløb. I investeringsoversigten for 2014-2017 er der afsat rådighedsbeløb på 1 mio. kr. i 2014, 30. mio. kr. i 2015 og 35 mio. kr. 2016.


32. Eventuelt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Karl Erik Høholt Jensen (V) anmodede om en redegørelse for hvordan Hvidovre Kommune modtager flygtninge, herunder brug af tolke og etableringsbeløb.


33. Fremtidig anvendelse af Sønderkærskolen - Lukket sag

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 17-03-2014

Punktet udsættes til næste Økonomiudvalgsmøde.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Punktet drøftet og udsættes til næste møde.

Der udarbejdes et notat om udbud af ejendommen inden næste møde.


34. Ansøgning om anlægsbevilling til energirenovering af fægtesal, Fægtesalsvej 5-7

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 2014 den 02-04-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 29-04-2014

Godkendt.


35. Personalesag

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 22-04-2014

Ad. 1 og 2 Godkendt.