Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 11. december 2017

Mødefakta

Dato: Mandag den 11. december 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Arne Bech (H)

Bemærkninger

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning til punkt 12 vil blive eftersendt og omdelt til Økonomiudvalgets medlemmer. Christina Young deltog som suppleant for Arne Bech

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Borgmesteren orienterede om, at punkt 17 (lukkede punkt) udsættes til januar 2018.

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Ingen bemærkninger.


3. Likviditet 3. kvartal 2017

Beslutningstema

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Sagen erstatter punkt 3 på Økonomiudvalgets dagsorden den 4. december 2017 

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-12-2017

Udsættes til næste møde i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Kommunens likviditeten opgøres efter kassekreditreglen som er et gennemsnit af de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån.

Det beregnede gennemsnit må efter kassekreditreglen ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning er for perioden oktober 2016 – september 2017 666,6 mio.kr. Den faktiske kassebeholdning var per 1. januar 2017 199,2 mio. kr. mens kassebeholdningen den 30. september 2017 udgjorde 545,7 mio. kr. jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2016 til 30. september 2017. Den grafiske fremstilling viser, at likviditeten i 2017 udvikler sig på tilsvarende vis som 2016, med typiske toppunkter i 1. halvdel af januar og juli samt jævnt faldende likviditet imellem disse to tidspunkter.

På opgørelsestidspunktet er ca. 685 mio. kr. anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer.Kommunens investeringer varetages af tre kapitalforvaltere. Afkastet pr. 30. sep. 2017 fremgår af tabel 1.

Investeringsresultat for 3. kvartal 2017 har været positivt med et samlet afkast på 2 %. Det svarer til ca. 13,2 mio. kr.  En stor del af udbyttet og afkastbetalingerne er løbende blevet geninvesteret.

Tabel 1: Kommunens investeringer hos tre forvaltere pr. 30. sep. 2017.

Aktivside

Ultimo sep. 2017

Aktuel % andel i

Investerings portefølje

Afkast tom.
Sep 2017

Beløb

Aktie

obl.

Invt.
grade

Stats obl.

Kontant

Forvalter 1

2,26

353

10,53

79,56

9,87

0,00

0,04

Forvalter 2

1,49

63

12,37

80,82

0,00

6,25

0,55

Forvalter 3

2,38

64

8,88

86,30

0,00

0,00

4,82

Danske Capital- Hjemfald

1,60

206

8,37

80,32

10,61

0,00

0,70

I alt

685

Vægtet gennemsnit % (afkast+realiseret og U/real. kursgevinst/tab)

2,00

Markedsværdi jf. beholdningsliste - afviklingsdato

Økonomiske og finansielle nyheder – aktuelt

På verdensmarkederne har tredje kvartal været relativt rolige. De største påvirkninger stammer fra politik. Særligt har konflikten med Nordkorea gentagne gange skabt nervøsitet i markederne.

FED (USA´s nationalbank) lægger op til en renteforhøjelse i december. Det skyldes den fortsatte fremgang i amerikansk økonomi og særligt de afledte udfordringer i forhold til at skaffe den tilstrækkelige og rette arbejdskraft.

Markedet frygter, at skattelettelser ikonjunkturen kan fremtvinge højere lønstigninger og dermedløfteinflation mere og hurtigere, end FED bryder sig om.

ECBs (Den europæiske centralbank) forventer,at renterne vil være lave længe endnu. Således forventes først renteforhøjelser fra ECB i juli 2019. De korte danskemarkedsrenter er stabiliseret de seneste uger, og der ventes ingen ændring i Nationalbankens rentesatser foreløbig.

Status på portefølje gældplejerapportering (passivside)

Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens aktuelle låneeksponering med, kommunens finansielle strategi og markedsforventninger på rente, med henblik på en optimering af sammensætningen af den langfristede gæld.

Tabel 2: Finansiel strategi- renteeksponering opgjort ved nominel restgæld.

Passivside

30. september 2017

Rentesats

Beløb

% del var. /

jf.

fast rente

F.strategi

BRF kredit lån

4 -5 %

6.800.484

69%

fast rente

0 -100%

Realkredit lån -

12.218.987

byfornyelse med støtte

DKK lån fastrente

1,96% fast swap

65.131.506

DKK lån fastrente

2,39 % fast swap

59.305.672

DKK lån fastrente

0,25 % 5 års fast

16.998.000

31%

var. rente

0 - 100 %

Konverteret chf lån

-0,14% 3 m.

46.504.468

Cibor(gns.)

Ældreboliglån

208.807.316

I alt restgæld den 30. september 2017*

415.766.433

100%

* Restgæld er eksklusiv ældreboliglån mv

206.959.117

De effektive renteudgifter for 2017 er ca. 1,83 % (eksklusiv ældreboliglån)

Renteeksponeringerne er indenfor rammerne af den finansielle politik.

Den vægtet gennemsnitlige rente for 2017 er pt. 1,83 %.

Det gælder generelt, at langfristet gæld endeligt skal optages i danske kroner eller euro. Den eksisterende gæld er optaget i danske kroner.

Den variabelt forrentede gæld udgør ultimo september 2017 63,5 mio. kr. svarende til 33 % af den totale gæld eksklusiv ældreboliglån.

Renten på den variabelt forrentede gæld fastsættes kvartalsvist og er i 3. kvartal 2017 negativmed – 0,19 % p.a. dvs. kommunen p.t. er i den usædvanlige situation, at den får penge for at låne penge.Kommunens langfristede gæld udgør pr. 30. september 207,0 mio. kr. nominelt, ekskl. støttet ældreboliglån.

De længst løbende lån er afdækket med swap til fast rente. Gennemsnitlig restgældsvægtet fast rente udgør 2,19 %.

Der har været afholdt dialog møde med KommuneKredit i november 2017, hvor den eksisterende gældsportefølje anbefales fastholdt, samtidig med at det anbefales at fremtidige lånoptag sker med variabel rente. Baggrunden for dette er, at nuværende lån med variabel rente afvikles i 2019.

Retsgrundlag

Jævnfør Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring” Økonomiudvalget modtager løbende orientering af relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. - Graf ultimo sep. 2017.pdf (pdf)

4. Forsikringsområdet - Årsrapport for 2016 til efterretning

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Økonomiudvalget skal tage årsrapporten for 2016 til efterretning.

Det fremgår af kommunens forsikringspolitik, at der udarbejdes en årsrapport der hvert år skal forelægges Økonomiudvalget til efterretning.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage årsrapporten for 2016 på forsikringsområdet til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Økonomiudvalget tog årsrapporten for 2016 på forsikringsområdet til efterretning.

Sagsfremstilling

Det fremgår af kommunens gældende forsikringspolitik, at forsikringskontoret hvert år skal udarbejde en årsrapport til Økonomiudvalget. Årsrapporten skal beskrive eventuelle nye tiltag på forsikringsområdet, udviklingen i præmier og skader og forebyggende aktiviteter.

I år indeholder årsrapporten følgende punkter til orientering:

-Budget og udgifter for 2016

-Skader i løbet af 2016

-Arbejdsskader

-Forebyggelse

-Samarbejde med forsikringsmægler

I forhold til tidligere år, kan det fremhæves, at der er en besparelse på de samlede udgifter på 0,8 mio. kr. Besparelsen omfatter primært udgifter til arbejdsskader og forsikringsmægler.

Årsrapporten bedes taget til efterretning, da den er af orienterende karakter.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen. Årsrapporten udfærdiges med hjemmel i kommunens forsikringspolitik.

Politiske beslutninger og aftaler

Årsrapporten udfærdiges med hjemmel i kommunens forsikringspolitik, der sidst blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen personalemæssige konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen sundhedsmæssige konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen miljømæssige konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Årsrapport 2016 - Forsikringsområdet (pdf)

5. Status på kontrolgruppens arbejde

Beslutningstema

Økonomiudvalget får orientering om kontrolgruppens opgørelse over effekten af arbejdet i 2017 samt en orientering om særlige indsatsområder i 2018.  Administrationsgrundlag er vedlagt som bilag.

Center for Borgerservice har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at  årsberetningen 2017 fra kontrolgruppen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Økonomiudvalget tog årsberetningen 2017 fra kontrolgruppen til efterretning idet der til næste års afrapportering udarbejdes en mere udførlig – skematisk - beskrivelse af området med typer af socialbedrageri, politianmeldelser og lignende.

Sagsfremstilling

Kontrolgruppens opgave er, at afdække og dokumentere snyd med sociale ydelser. Formålet med arbejdet er, at sikre at borgeren får den ydelse borgeren har ret til, hverken mere eller mindre.

Kontrolgruppen i Hvidovre består af 3 og et halvt årsværk.

En del af arbejdet i år er udover sagsbehandling brugt på, at konstituere gruppen. Der er tale om en gruppe som er bredt fagligt forankrede, men der mangler fortsat erfaring og rutine i opgaveløsningen. Hvorfor der bruges en del tid på sparring, og dialog om sager, sagsforløb mv. Det må derfor forventes, at effekten af arbejdet fremadrettet kan ligge på et tilsvarende eller højere niveau end årets resultat. Effekten af arbejdet kommer i høj grad til at afhænge af de indsatser vi vælger at søsætte i løbet af året.

Indgående sager

Der er i 2017 indgået 194 sager til Kontrolgruppen, som kan betegnes som reelle kontrolsager.

Det er sager som er påstået på baggrund af såvel interne, som anonyme henvendelser, henvendelser fra andre myndigheder og sager opstået på baggrund af registersamkøring.

Effekten af arbejdet i 2017

KL har udarbejdet en standardiseret model til brug ved opgørelse af resultatet af Kontrolgruppens sager, og opfordret alle landets Kommuner til at benytte samme opgørelsesmetode.

Det betyder at effekten af arbejdet opgøres i enten en årsudgift (fremtidigbesparelse), det vil sige udgiften til ydelsen for en måned gange 12 mdr. Eller et bagudrettet beløb (tilbagebetalingskrav), som er en samlet opgørelse af perioden hvor en ydelse er fejludbetalt eller modtaget med urette.

Af de indgående sager er der aktuelt 49 som er afsluttet med effekt, den samlede effekt af Kontrolgruppens arbejde i 2017 er:

Fremtidig besparelse over 12 måneder på  kr. 2.438.827,00

Rejste tilbagebetalingskrav på                 kr. 1.154.611,00

Samlet effekt i Kommunal andel                   kr. 3.193.482,00

Hertil kommer en samlet besparelse til staten på kr. 435.150,00 på baggrund af de aktuelle refusionsregler i de konkrete sager.

Det betyder at den samlede effekt af Kontrolgruppens arbejde for så vidt angår kommunale ydelser (kontanthjælp, sygedagpenge, økonomisk friplads mv.), for 2017:

Samlet effekt statslig og kommunal andel           kr. 3.593.438,00 

Værdien af den præventive indsats er høj men svært økonomisk målbar

Det er Kontrolgruppens mål sammen med den faglige enhed som udbetaler ydelserne rådgiver borgeren, så præmisserne for at blive på den rigtige side af loven er tilstede. Den præventive effekt af Kontrolgruppens arbejde kan ikke gøres op på andre måder end ved værdien af frigjorte ressourcer som kan anvendes til, at øge indsatsen overfor den gruppe af borgere som bevidst, og på trods af vejledning, omgås reglerne for egen vindings skyld. 

Forslag til særlige indsatsområder i 2018

Særlige indsatsområder skal ses, som forslag til hvilke områder Kontrolgruppen kan arbejde med eventuelt kvartalsvist. Effekten af arbejdet og kvalificeringen af arbejdet og afgørelserne, må forventes at øges ved at arbejde med indsatsbaseret kontrol, fremfor at arbejde bredt med alle områder over hele året. 

Sygemeldt selvstændige uden ansatte

Kontrolgruppen foreslår, at der i samarbejde med Sygedagpengeopfølgningen foretages ”servicebesøg” hos 100% sygemeldt selvstændige uden ansatte. Besøgene går i sin enkelthed ud på, at Kontrol konsulenterne køre ud og besøger den sygemeldtes virksomhed, hvor der ydes en ekstra vejledning om reglerne for at være sygemeldt.

Effekten af tilsvarende indsats i andre kommuner har vist sig, at resultere i et højt provenu i Kommunale kroner. 

Borgere uden fast bopæl

Indsatsen vil i samarbejde med Folkeregistret kunne medvirke til en boligplacering af borgere uden fast bopæl, historisk viser det sig at mange af de borgere der er tilmeldt folkeregistret uden adresse oftest opholder sig et sted, hvor de ikke kan tilmeldes fordi det vil have økonomiske konsekvenser for den person som de opholder sig hos. Det er en hårfin balance fordi der også er borgere som reelt er uden bolig, indsatsen må ikke føre til en jagt på dem – men kunne måske ved et samarbejde på tværs føre til en boligplacering af den gruppe af borgere.

En sådan indsats må vurderes primært, at være af præventiv karakter hvor borger som tidligere nævnt vejledes til hvordan de holder sig på den rigtige side af loven – indsatsen må samtidig forventes at have en økonomisk effekt.

Registersamkøring DFD

Det foreslås at der afsættes en periode, hvor Kontrolgruppen arbejder målrettet med registersamkøringen og kvalificere indsatsen på det område. En sådan indsats må forventes at have en positiv økonomisk effekt.

Virksomhedskontrol

Indsatsen kan løbe i tæt samarbejde med Jobcentret, hvor Kontrolgruppen kan køre på udgående kontrol i de sager, hvor der er en konkret mistanke om sort arbejde. Det betinger at vi har en stærk formodning om, hvor arbejdet udføres. Opgaven vurderes dels at have en præventiv effekt og dels at kunne føre til en økonomisk effekt, Kontrolgruppen har i henhold til bestemmelserne i Retssikkerhedsloven de samme beføjelser som vi kender det fra skat til, at kunne foretage virksomhedskontrol, pålægge logbøger ved utilstrækkelig timeregistrering, mistanke om sort arbejde mv. Kontrolgruppen kan tillige indstille til møder ved manglende eller utilstrækkelig ført logbog, den økonomisk effekt får staten. Men ved sådanne besøg viser det sig ofte at vi træffer borgere, som modtager offentlig forsørgelse, i så fald vil der være en kommunal besparelse. Hertil kommer at det sender et stærkt signal, at Hvidovre Kommune gør en aktiv indsats for at stoppe sort arbejde.

Bilag

  1. - Årsberetning for Kontrolgruppen 2017 (docx)
  2. - Administrationsgrundlag for Kontrolgruppen.docx (docx)

6. Status på restancer til Hvidovre Kommune pr. 31.10.2017

Beslutningstema

Økonomiudvalget får en generel status på SKAT, orientering om hvordan den nye opgave med inddrivelse af ejendomsskat bliver håndteret samt viden om den samlede restance til Hvidovre kommune pr. 31. oktober 2017.

Center for Borgerservice har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at orienteringen om SKAT, inddrivelse af ejendomsskat og den samlede restance pr. 31. oktober 2017, tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Økonomiudvalget tog orienteringen om SKAT, inddrivelse af ejendomsskat og den samlede restance pr. 31. oktober 2017, til efterretning.

Sagsfremstilling

Generel status på SKAT

Som bekendt blev SKAT`s Inddrivelsessystem EFI taget ud af drift den 8. september 2015. Årsagen var en meget kritisk rapport fra Kammeradvokaten der påpegede, at systemet var årsag til ulovlig inddrivelse i en række sager. Ulovlig på den måde, at der bl.a. blev inddrevet krav, der var forældede.

I 2016 blev Regeringen og KL enige om, at der sideløbende med udvikling af nyt system, skulle arbejdes videre med forskellige andre muligheder for at nedbringe restancerne. Bl.a. at kommunerne og de kommunale forsyningsselskaber skulle overtage inddrivelsesopgaverne vedrørende udlæg og begæring af tvangsauktion for nye fortrinsberettigede krav (fx ejendomsskat og vandafgifter). Se særskilt afsnit nedenfor.

Der er blevet etableret et nyt organisatorisk setup hos SKAT:

·Implementeringscenter for inddrivelse (ICI) som skal udvikle en ny organisation, it-understøttelse og lovændringer og

·SKAT`s midlertidige inddrivelse (SMI) som skal varetage driftssiden af inddrivelsen og oprydningsaktiviteterne

I juni 2017 indgik Folketingets partier en aftale med en række tiltag, der skal sikre grundlaget for en sikker og effektiv inddrivelse fremadrettet og en bagudrettet oprydning efter EFI. Aftalen indebærer bl.a. at der ekstraordinært afskrives et større antal gældsposter, hvor der er tvivl om gyldigheden.

Det nye inddrivelsessystem, der i første omgang kun vil varetage de mest basale funktioner, forventes at være i drift for kommunale krav i 2018/2019. Der forventes et større arbejde, også i kommunerne, med opsætning til det nye system, så de retskraftige fordringer kan konverteres dertil og så den fremtidige dataoverførsel fra fordringshavernes debitorsystemer kan fungere korrekt.

Vi har ikke for nuværende en status på eventuelle forhandlinger mellem staten og kommunerne om et eventuelt statsligt afkøb af de kommunale restancer, som der tidligere har være foreslået fra kommunernes side.

Inddrivelse af ejendomsskatter fra 2017

Kommunerne og de kommunale forsyningsselskaber har fra 1. februar 2017 fået lovhjemmel til selv, at foretage den egentlige tvangsinddrivelse via udlæg og begæring af tvangsauktion for krav (fra og med 2017), der har lovsikret fortrinsret i fast ejendom. Det gælder fx ejendomsskatter, renovation, gebyr for rottebekæmpelse og vandafgifter.

På alle andre restanceområder, er det kun SKAT, der kan tvangsinddrive, ligesom det stadig kun er SKAT, der kan tvangsinddrive ejendomsskatterestancer fra 2016 og tidligere år.

Efter godkendelse i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse i januar 2017, er opgaven blevet fuldt implementeret i Opkrævningsenheden i Center for Borgerservice, hvor den øvrige opkrævning af kommunale krav, ligeledes varetages.

De 3 opkrævningsmedarbejdere har fået den nødvendige uddannelse og er blevet/bliver ”autoriseret” til opgaven som pantefoged. Status er, at det går rigtig godt med inddrivelsen.

Der er mange husejere, der har benyttet sig af muligheden for at lave en afdragsordning om betaling af deres ejendomsskat. Reglen er, at en ejendomsskatterate der afdrages, skal være fuldt indbetalt, inden næste rate forfalder til betaling. Der opkræves morarenter som følge af for sen betaling af ejendomsskatten.

Opkrævningen har desuden de sidste 2 år, gennemført en særlig indsats rettet mod husejere med restancer vedr. ejendomsskat. Indsatsen består konkret i telefonisk kontakt og en snak med husejeren om restancen. Det vurderes, at dette tiltag er blevet positivt modtaget af husejerne og at det har medvirket til en hurtigere afvikling af restancen.

Fakta om opkrævning og inddrivelse af ejendomsskat i 2017

Ejendomsskattebillet 2017 udsendt i december 2016

Ca. 11.600 ejendomme

Samlet beløb til opkrævning i 2017

Kr. 466.280.007

          1. rate, med forfald 1. januar

Kr. 235.699.477

          2. rate, med forfald 1. juli

Kr. 230.580.530

Antal udsendte rykkerskrivelser vedr. 1. rate

463 og 344

Antal udsendte rykkerskrivelser vedr. 2. rate

680 og 223

Antal udsendte ”Underretning om udlægsforretning”

Til 187 ejere

Udlæg foretaget i oktober / november

95 ejendomme

Sager sendt til advokat i oktober / november med henblik på inddrivelse af restance via tvangsauktion

50 ejendomme

Antal sager der fortsat er hos advokat pr. 21.11.2017

21 ejendomme

Restancen vedr. ejendomsskat 2017 udgør pr. 21.11.2017

Kr. 678.023

Restanceopgørelse – alle kommunens krav

Den samlede restance til Hvidovre kommune udgør pr. 31.10.2017 i alt  64,4 mio. kr.  En fordeling af restancen på restancetyper, samt kort beskrivelse af procedurer i Opkrævningsenheden, fremgår af vedlagte bilag.

Ud af restancen på 64,4 mio kr. er 39,8 mio kr. videresendt til inddrivelse hos SKAT (jvfr. opgørelse fra SKAT pr. september 2017). Kravene er oversendt til tvangsinddrivelse hos SKAT, da kommunen, som nævnt ovenfor) kun har lovhjemmel til tvangsinddrivelse af ejendomsskat.

Bilag

  1. Bilag til Status på restancer til Hvidovre Kommune pr. 31. oktober 2017 (docx)

7. Tilsynssag - Bofællesskaber, afgørelse fra Ankestyrelsen

Beslutningstema

Kontaktgruppen af pårørende i to af kommunens bofællesskaber, Lille Friheden og Holmelundsvej og en borger har ved årsskiftet 2014/2015 klaget til den daværende Statsforvaltning vedrørende beslutning i Kommunalbestyrelsen om økonomi i bofællesskaberne.

Kommunalbestyrelsen har i august 2015 (lukket sag) godkendt udtalelse til Statsforvaltningen.

Statsforvaltningen/Ankestyrelsen har efterfølgende orienteret Hvidovre Kommune om, at der ikke er fundet grundlag for at rejse en tilsynssag.

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet samsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage afgørelse fra Ankestyrelsen vedrørende ”Økonomi i Bofællesskaber” til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kontaktgruppen af pårørende i to af kommunens bofællesskaber, Lille Friheden og Holmelundsvej og en borger klagede i december 2014/januar 2015 til den daværende Statsforvaltning vedrørende beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30. september 2014 (pkt. 10) og 28. oktober 2014 (pkt. 16) om ”Økonomi i bofællesskaberne” og administrationen af beboermidler i al almindelighed.

I den forbindelse anmodede  Statsforvaltningen Kommunalbestyrelsen om en udtalelse.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 25. august 2015 (lukket sag) udtalelse til Statsforvaltningen om ”Økonomi i Bofællesskaber”.

Hvidovre Kommune er efterfølgende i brev af 9. november 2017 fra Ankestyrelsen, der har overtaget Statsforvaltningens opgaver på området, orienteret om at Ankestyrelsen ikke finder grundlag for at rejse en tilsynssag.

Retsgrundlag

Lov om Kommuners styrelse, Kommunestyrelsesloven §47-51.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har den 30. september 2014 (Pkt. 10) og 28. oktober 2014 (Pkt. 16) behandlet ”Økonomi i bofællesskaberne” og administrationen af beboermidler i al almindelighed.

I forbindelse med Statsforvaltningens henvendelse xx har Kommunalbestyrelsen godkendt udtalelse til Statsforvaltningen den 25. august 2015 – lukket sag.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser fundet med afgørelsen.  


8. Røgfri generation 2030

Beslutningstema

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der fremlægges forslag til en rygestopindsats på ungeområdet, ”Bliv en vinder uden tobak”, for perioden 2018 – 2020. Visionen for projektet er En røgfri generation, så ingen børn og unge ryger i 2030. Visionen ligger i forlængelse af regeringens politik på området. Projektet foregår i et samarbejde mellem kommuner på Vestegnen/Sydamager og sammen med eksterne samarbejdspartnere som Hjerteforeningen og Danmarks Idrætsforbund.

Indstilling

Direktørene indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget, at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

1)at, rygestopindsatsen på ungeområdet, ”Bliv en sikker vinder uden tobak" med visionen ”En røgfri generation, så ingen børn og unge ryger i 2030” igangsættes for perioden 2018 – 2020

2)at, der arbejdes med tre delindsatser: 1) Tobaksfri folkeskole, 2) Tobaksfrie erhvervsskoler og 3) Tobaksfri fritid

3)at, yderligere udgifter på 50.000 kr. til projektet finansieres inden for Sundhedscentrets ramme

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Ad 1. – 3.

Børne- og Undervisningsudvalgets, Kultur- og Fritidsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-12-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-11-2017

Udsættes.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-11-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-11-2017

Ad 1) Anbefales godkendt.

Ad 2) Anbefales godkendt.

Ad 3) Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Storrygerprojektet, ”Røgfri på tværs”, foregår i perioden 2014 – 2017 i samarbejde mellem 9 kommuner på Vestegnen/Sydamager. De deltagende kommuner er Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk. Kommunerne har besluttet at fortsætte samarbejdet med fælles rygestopkurser, tilskud til rygestopmedicin, fælles aftaler med apoteker og hospitaler samt ny fælles indsats om unge og rygning.

Nærværende dagsordenpunkt har fokus på unge og rygning. Som det fremgår af bilag 1, er det kun omkring 5 % af de 15-årige, der er dagligrygere. Denne andel har været faldende de sidste 10 år. Problemet opstår efter grundskolen, hvor andelen af dagligrygere blandt de 16 – 25-årige ligger på hele 15 %. Der er markant flere rygere på erhvervsskolerne end i gymnasierne. Der ses desuden en sammenhæng mellem at være ryger og at have prøvet at ryge hash.

På grund af problemerne med rygning blandt unge i gruppen 16-25 år anmodede socialdirektørkredsen i marts 2017 styregruppen for storrygerprojektet om at komme med forslag til en særlig indsats på ungeområdet. På møde for socialdirektørerne i august 2017 fremlagde styregruppen et forslag, som det blev vedtaget at arbejde videre med.

På den baggrund fremlægges nærværende sag for Social- og Sundhedsudvalget, Børn- og Ungeudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget i Hvidovre Kommune, samtidig med, at der i de øvrige kommuner i samarbejdet tillige tages stilling til sagen.

Projekt bliv en vinder uden tobak
Projektet løber fra 2018 og foreløbigt til og med 2020. Dele af projektet startes op allerede i 2017. Visionen for projektet er En røgfri generation, så ingen børn og unge ryger i 2030.

Regeringen har den samme vision i Kræftplan IV, som indgår i aftale om finansloven for 2017.

I ”Bliv en vinder uden tobak” arbejdes der med tre delindsatser:

  1. Tobaksfri folkeskole
  2. Tobaksfrie erhvervsuddannelser
  3. Tobaksfri fritid


Ad 1) Ved delindsats Tobaksfrie folkeskoler, satses der på et delmål om 15 – 20 skoler med tobaksfri skoletid ved opstart af skoleåret 2018/2019 fordelt på minimum 2/3 del af de deltagende kommuner. Målet er, at 90 % af alle skoler i 2030 har tobaksfri skoletid. Flere kommuner på Vestegnen/Sydamager har allerede igangsat tobaksforebyggende indsatser og/eller indført røgfri skoletid. Samarbejdet med skolerne skal ske på frivillig basis, så når den enkelte skole synes de er klar, kan de melde ind med tobaksfri skoletid.

Ad 2) Da dagligrygerandelen på erhvervsskoler er særlig høj, arbejdes der med en særlig indsats på dette område. Der arbejdes henimod tobaksfri erhvervsskoler i et samarbejde med Hjerteforeningen. Foreningen har fået midler fra Sundhedsstyrelsen til en forundersøgelse på erhvervsskoler, for at finde frem til en målrettet og effektiv rygestopindsats på erhvervsskoler. Forundersøgelsen skal danne grundlag for et længerevarende projekt med flere kommuner fra 2018.

Ad 3) Da brug af snus og tyggetobak ser ud til at være stigende i idræts- og ungdomsmiljøer skal problemets omfang afdækkes. Produkterne er meget nikotinholdige og kan være starten på en misbrugsadfærd. Det foreslås, at der i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund formuleres en ansøgning til Sundhedsstyrelsens sundhedsfremmepulje for at afdække omfang og forbrugsmønster i foreningslivet. Der skal herefter i samarbejde med foreningerne laves en indsats for at nedbringe brugen af tobaksprodukter, og der skal skabes positive rollemodeller.

Det foreslås desuden, at kommunerne i projektet på Vestegnen/Sydamager tilslutter sig som partnere i det samarbejde Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden har under overskriften ”Røgfri Fremtid”. Det er initiativ, som arbejder for en røgfri fremtid for børn og unge, som kommuner, interesseorganisationer, undervisningsinstitutioner og andre kan tilslutte sig. Der er ingen økonomiske forpligtelser i dette samarbejde, men det er et samarbejdsforum med udveksling af erfaringer og ny viden på området.

Lokal projektledelse i Hvidovre placeres i Sundhedscentret med løbende  ad hoc projektdeltagelse fra øvrige relevante afdelinger.

Retsgrundlag

Sundhedsloven §119

Politiske beslutninger og aftaler

På møde i Social- 0g Sundhedsudvalget den 31. maj 2017 blev det besluttet, at videreføre satspuljeprojektet ”Røgfri på tværs” i drift sammen med de 8 øvrige kommuner i projektet. Herunder at indgå samarbejde om røgfri generation 2030. Sidstnævte del blev tillige godkendt på Børne- og undervisningsudvalgets møde den 8. juni 2017. På mødet den 31. maj 2017 blev det ligeledes besluttet, at 50.000 kr. inden for Sundhedscentrets ramme finansierer drift af det tidligere satspuljeprojekt ved tværkommunal projektleder.

Økonomiske konsekvenser

Projektet finansieres inden for Sundhedscentrets egen ramme.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Nedbringelse af andelen af rygere vil på kort og lang sigt være en samfundsøkonomisk gevinst, ligesom der vil være en betydelig helbredsgevinst for den enkelte unge, som vælger ikke at begynde at ryge eller stopper kort tid efter rygestart.

Bilag

  1. Oplæg til fælles indsats (pdf)

9. Tilsyn SFO og klubber 2016/2017

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Centeret beder i sagen Børne- og Undervisningsudvalget om at tage tilsynet til efterretning. Hvidovre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med klubber efter dagtilbudsloven. Endvidere er det politisk besluttet, at der skulle føres særskilt tilsyn med SFO for skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Center for Skole og Uddannelse har i efteråret gennemført pædagogisk tilsyn for 2016/17 på SFO og klubber. Tilsynet er gennemført efter de af Kommunalbestyrelsen godkendte retningslinjer.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tilsynet tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-11-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har i efteråret gennemført pædagogisk tilsyn på SFO og klubber for skoleåret 2016/17. Alle 14 tilsyn er blevet gennemført i efteråret 2017.

Tilsynet er gennemført efter de af Kommunalbestyrelsen godkendte retningslinjer. Tilsynet har ikke givet anledning til bemærkninger.

Ved overgang fra fritidshjem til SFO 1. august 2014, bortfaldt Kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at føre tilsyn med denne institutionstype. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede dog på sit møde den 24. november 2014, at der i skoleårene 2015/16 og 2016/17 skulle gennemføres tilsyn med skolens SFO-del på linje med tilsynet med klubberne. Tilsynet for skoleåret 16/17 er derfor som udgangspunkt det sidste separate tilsyn i SFO’erne. Tilsynet med SFO vil fremadrettet ligge i skolernes kvalitetsrapporter.

For de fem klubber, der er organiseret efter dagtilbudsloven, vil der fortsat vil være et årligt tilsyn med afrapportering til Børne– og Undervisningsudvalget og Kommunalbestyrelsen. De fem klubber er Femagervej/Hvidovregade (Klub Nord), Bredalsparkens Fritidscenter, Køgevejens Ungdomshus, Danalund Ungdomshus og Byggelegepladsen Regnbuen.

Kvalitetssamtale

Samtalerne havde i år fokus på to obligatoriske punkter fra Mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klubber, samt et frit tema hentet samme sted. De obligatoriske temaer var læring i SFO og klub samt ledelse.

Samtalerne var strukturerede sådan, at SFO’erne har været to og to, og klubber henholdsvis to og tre sammen. Dette for at give mulighed for videndeling og gensidig inspiration. Dette gav mulighed for en god dialog og nysgerrighed om både obligatoriske og de selvvalgte temaer. Dette gav også en rigtig god dynamik, og der var mulighed for at spørge ind til de faglige begrundelser for valg af tilgang og metode til emnerne. 

Referaterne fra samtalerne udsendes til de deltagende institutioner, da det er politisk besluttet den 25. oktober 2011, at referaterne kun er et mellemværende mellem centeret og ledelserne i SFO og klubber. Anbefalingerne og vurderingerne skal derimod ligge på SFO og klubbers hjemmeside, når sagen har været politisk behandlet.

I denne fremstilling beskriver vi det samlede indtryk af tilsynet. Det har været nogle gode samtaler, som tog udgangspunkt i den enkelte institution, der indbød til en nysgerrighed på og spørgelyst til de fremlæggelser, de hver især gav på obligatoriske og selvvalgte temaer.

Læring i SFO

Børns læring er et af temaerne i mål- og indholdsbeskrivelsen og indgik som et obligatorisk emne ved samtalerne i år.

Læring skal i denne sammenhæng ikke kun forstås som faglig læring, men i høj grad læring forstået som udvikling af en række kompetencer, der medvirker til, at børn og unge bliver i stand til at mestre deres liv.

De enkelte SFO’er gav forskellige pædagogiske tilgange til opgaven med børns læring. En af de pædagogiske tilgange, der blev beskrevet, var at der er tider på dagen, hvor det er pædagogerne, der bestemmer, hvad børnene skal lave, og ikke frivilligt. Altså voksenstyret aktiviteter, der tog udgangspunkt i, hvor det enkelte barn var, og noget de skulle blive bedre til. Et andet eksempel var en SFO, hvor de voksne valgte grupper på baggrund af den viden, de har om børnene. Grupperne sammensættes, så de børn, der har særlige udfordringer med at finde venner, blev sat sammen med potentielle nye venner i aktiviteten. 

Generelt fortæller ledelserne, at der arbejdes bevidst med aktiviteter, der har en ”tvungen” tilgang, og lidt flere ”skal” aktiviteter, hvor børnene deltager i konkrete læringsforløb, som understøtter deres sociale kompetencer. Endvidere arbejdes der med valgfrie aktiviteter, der bl.a. styrker børnenes evne til at vælge til og fra og overskue konsekvenserne af dette. Denne tilgang er med til at styrke det hele barn og flugter fint med mål- og indholdsbeskrivelsens temaer.

Læring i klub

I klubberne, hvor børn og unge kommer mere af lyst, arbejdes der med at skabe en pædagogisk ramme, der både er tillokkende og samtidig skaber den fornødne pædagogiske ramme for læring. Der arbejdes med forskellige tilbud, der understøtter de sociale kompetencer. At være venner og at trives har stor betydning i de unges liv; når man trives, er der god mulighed for at lære.

Klubberne har stor opmærksomhed på de børn og unge, der har brug for en særlig støtte til at indgå i de aktiviteter, som klubberne tilbyder. Klubberne tilbyder medlemmerne, i en vis udtrækning, hjælp til lektier, når det efterspørges. De tilbyder også aktiviteter, der understøtter medlemmernes nysgerrighed for at lære. Dette foregår bl.a. gennem rollespil, brætspil, ture og udflugter.

Der arbejdes også med at efteruddanne pædagogerne, så kvaliteten i aktiviteterne fastholdes. Klubberne gør også en stor indsats for at inkludere de børn, der er i udsatte positioner, så de sikres et godt og trykt sted med troværdige voksne, de kan henvende sig til, når noget er svært. 

Ledelse SFO

Skolerne har fokus på SFO-lederens placering i den samlede skoleledelse. Opgaverne, ud over ledelse af SFO, spænder fra økonomistyring til kontakt til de omkringliggende dagtilbud, til at være leder for indskolingen, pædagogisk og personalemæssigt. Endvidere er SFO-lederen bindeled mellem de to faggrupper, lærere og pædagoger, i forhold til deres samarbejde. Der er også fokus på SFO-lederens placeringen i forhold til afdelingskoordinatorerne i SFO’en, herunder personale og pædagogik.

Generelt er SFO-lederne en fuldgyldig del af skolens ledelse og indgår på lige fod med de øvrige afdelingsledere i ledelsesteamet. Forskellene skal både ses i de strukturelle forhold omkring den enkelte skole, men også i forhold til de personlige og faglige kompetencer, der er i de enkelte ledelsesteams.

Ledelse klubber

Klubledernes opgaver har forandret sig i forhold til deres samarbejde med skoleledelserne omkring klubpædagogernes arbejde i skolen. En af vores klubber skal planlægge medarbejdernes tid i 40 klasser på tre skoler.

Klublederne giver udtryk for, at de generelt har et godt samarbejde med skoleledelserne om de fælles opgaver, nu hvor klubberne lægger mange timer i skolen.

Vi har fagligt dygtige klubledere, der er meget engagerede i at udvikle klubtilbuddet, og Center for Skole og Uddannelse har sammen med klublederne sat et projekt i gang, hvor der arbejdes med de professionelle læringsfællesskaber, de indgår i. Dette projekt er med til at understøtte ledelserne i deres samarbejde med skolen, da samme projekt er igangsat for skolerne. Det er hensigten, at dette fokus er med til at skabe et fælles sprog og en professionel tilgang til det at lede en organisation.  

Lederne giver også udtryk for, at de oplever et godt samarbejde med konsulenterne i Center for Skole og Uddannelse

Konklusion på det pædagogiske tilsyn

På baggrund af det pædagogiske tilsyn vurderer Center for Skole og Uddannelses samlet set, at alle SFO’er og klubber lever op til den kommunalt vedtagne ”Mål- og indholdsbeskrivelse”.

Ligeledes vurderes det, at alle SFO’er og klubber leverer et kvalificeret tilbud til børnene og de unge.

Alle SFO’er og klubber lever op til det formelle krav om minimum 60 % uddannede pædagoger i den samlede personalegruppe.

Retsgrundlag

Tilsyn med klubberne føres efter dagtilbudslovens § 5. Der er ingen formelle krav om et særligt tilsyn med SFO. Dette ligger normalt i skolernes kvalitetsrapport.

Politiske beslutninger og aftaler

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 6. november 2014 blev det besluttet at gennemføre tilsyn med SFO’erne i en toårig periode efter overgangen fra fritidshjem. Efterfølgende vil SFO’erne være en del af tilsynet med skolen. Tilsynet for skoleåret 16/17, der er gennemført i efteråret 2017, er det sidste separate tilsyn med SFO’erne.

Selve tilsynskonceptet er vedtaget i Skoleudvalget den 25. oktober 2011.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Vurderinger og anbefalinger SFO og klub (docx)

10. Godkendelse af sundhedsberedskabsplan

Beslutningstema

Sundhedsberedskabet skal sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet ved fx større ulykker og ekstraordinære hændelser. Der planlægges for den kommunale del i kommunens sundhedsberedskabsplan, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hver valgperiode.

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at sundhedsberedskabsplan for Hvidovre Kommune godkendes
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-12-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Placering i beredskabet

Sundhedsberedskabet er en fælles regional og kommunal opgave, som skal koordinere den samlede indsats imellem sygehuse, akutberedskab, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, kommunerne i regionen samt politi og redningsberedskab.

Kommunens sundhedsberedskabsplan er videre et delelement i kommunens samlede beredskabsplan Plan for Fortsat Drift, hvorfor sundhedsberedskabsplanen også spiller sammen med kommunens øvrige beredskabsorganisation. 

Overordnede opgaver

Der er på baggrund af nationale og lokale risikovurderinger planlagt for følgende overordnede situationer og opgavetyper i kommunens sundhedsberedskabsplan:

  • Håndtering af pandemisk influenza eller andre smitsomme sygdomme
  • Massevaccination
  • Støtte ved CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare våben, eksplosiver)
  • Modtagelse og pleje af ekstraordinært udskrevne hospitalspatienter
  • Kommunens krisestøtte beredskab
  • Assistance til særligt udsatte ikke selvhjulpne borgere ifbm. f.eks. forsyningssvigt (strøm, vand og varme)

Ændringer i sundhedsberedskabsplanen

Kommunerne skal forud for Kommunalbestyrelsens behandling af sundhedsberedskabsplanen indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen samt udtalelse fra regionen og nabokommunerne.

Hvidovre har i al væsentlighed indarbejdet de indkomne anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, Region Hovedstaden og Brøndby Kommune i sundhedsberedskabsplanen. Der vil dog også fremover ske en løbende udvikling og koordinering af sundhedsberedskabsplanen i samarbejde med de involverede aktører. Planen er således dynamisk.

Retsgrundlag

Sundhedsberedskabsplanen tager udgangspunkt i:

-Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet: BKG nr. 971 af 28. juni 2016

-Sundhedsloven: LBK nr. 1188 af 24/09/2016

-Lægemiddelloven: LBK nr. 506 af 20/4 2013

-Beredskabsloven: LBK nr. 314 af 03/04/2017

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte senest sundhedsberedskabsplanen på sit møde den 17. december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

Kommunens ansatte kan i en beredskabssituation blive pålagt opgaver i sundhedsberedskabet i henhold til gældende lovgivning.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Sundhedsberedskabsplanen har bl.a. til formål at medvirke til at afhjælpe negative sundhedsmæssige konsekvenser af en beredskabshændelse.

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar til Sundhedsberedskabsplan (pdf)
  2. Ældrerådets høringssvar til godkendelse af sundhedsberedskabsplan (pdf)
  3. Sundhedsberedskabsplan (pdf)

11. Kvalitetsstandarder 2018, Center for Sundhed og Ældre

Beslutningstema

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet denne sagsfremstilling. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om serviceniveauet på sundheds- og ældreområdet for 2018.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende de borgerrettede kvalitetsstandarder ”Sundhed, træning, pleje og bolig 2018” (bilag 1)
  2. at godkende ”Indsatskatalog for ”Sundhed, træning, pleje og bolig 2018” (bilag 2)
  3. at godkende ”Indsatskatalog for hjælpemidler 2018” (bilag 3)
  4. at tage pjece vedr. klippekortet til efterretning (bilag 4)
  5. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-12-2017

Ad 1. Anbefales godkendt, idet Social- og Sundhedsudvalget desuden foreslår,

a)at der indarbejdes de præciseringer omkring henholdsvis Aktivitetscentret og pensionistforeningerne som er nævnt i Ældrerådets høringssvar,

b)at det i medfør af såvel Ældrerådets som Handicaprådets høringssvar tydeliggøres i kvalitetsstandarden, at visitering altid sker efter individuel, konkret vurdering,

c)at der i medfør af Handicaprådets høringssvar indarbejdes en bredere beskrivelse af målgruppen og en nærmere beskrivelse af proceduren for anvisning af bolig.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Anbefales taget til efterretning.

Ad 5. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal årligt træffe beslutning om serviceniveauet på sundheds- og ældreområdet. Kvalitetsstandarderne for 2018 beskriver serviceniveauet for området, og består af borgerrettede kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp ” Sundhed, træning, pleje og bolig 2018”, ”Indsatskatalog for sundhed, træning, pleje og bolig 2018” og ”Indsatskatalog for hjælpemidler 2018”

Baggrund

Kvalitetsstandarderne indeholder de politisk vedtagne kvalitetsstandarder for sundheds- og ældreområdet i Hvidovre Kommune. Formålet med indsatskatalogerne er at sikre, at borgerne bevilges den rette indsats ud fra Lov om social service og det politisk fastsatte serviceniveau.

Katalogerne fungerer således som redskaber, der understøtter kvaliteten af de afgørelser kommunen træffer om tildeling af hjælp og støtte til borgerne. Indsatskataloget bidrager ligeledes til den faglige dialog mellem myndighed og leverandører i forbindelse med tilrettelæggelsen og tilpasningen af indsatser ud fra borgerens aktuelle behov.

Kvalitetsstandarderne forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse én gang årligt. Der er ikke lovkrav om, at der skal udarbejdes kvalitetsstandarder for alle områder af sundheds- og ældreområdet.

Kvalitetsstandarderne 2018

Den borgerrettede udgave af kvalitetsstandarderne ”Sundhed, træning, pleje og bolig” har til formål, at give borgerne et overblik over, hvilke tilbud og muligheder for hjælp og støtte der er til ældre og borgere med funktionsnedsættelser i Hvidovre Kommune.

Den borgerrettede del af kvalitetsstandarderne er opdelt efter kommunens indsatser. Borgerne kan hurtigt finde frem til information om, hvordan man søger om eksempelvis en ældre- og handicapbolig, eller hvilke muligheder der er for personlig pleje og praktisk hjælp. Stort set alle ydelser og tilbud på sundheds- og ældreområdet er oplistet i kataloget, så borgerne har nem og samlet adgang til informationerne. Standarderne indeholder også information om, hvordan man søger om tilbuddene, og hvad de enkelte tilbud eventuelt koster.

Ud over den borgerrettede udgave af kvalitetsstandarderne er der udarbejdet et mere detaljeret indsatskatalog; ”Indsatskatalog for sundhed, træning, pleje og bolig 2018”. Indsatskataloget indeholder en dybdegående beskrivelse af de enkelte indsatser borgeren kan tilbydes. Her er formålet med de enkelte indsatser beskrevet, og der er beskrivelser af kriterier, indhold, omfang, målgrupper mv.

Kataloget ”Indsatskatalog for hjælpemidler 2018” indeholder kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning, herunder også relevant lovgivning på området. Formålet med disse kvalitetsstandarder er, at understøtte at afgørelser på hjælpemiddelområdet baserer sig på et ensartet politisk godkendt serviceniveau.

Pjecen vedr. tilbuddet om klippekort til ekstra praktisk hjælp og personlig pleje i 2018 er vedlagt sagen som bilag.

Ændringer i kvalitetsstandarderne

Der er ikke sket væsentlige ændringer i kvalitetsstandarderne i forhold til sidste års version og serviceniveau.

Nedenstående ændringer er indarbejdet i de foreliggende kvalitetsstandarder for 2018:

-Kvalitetsstandarden for ”Småhjælpemidler” ændret, da ydelserne: strømpepåtager, lågeåbner og særligt bestik udgår, idet prisen for ydelserne ikke overstiger 500 kr. og kan købes i almindelig handel, og dermed anses for at være et forbrugsgode.

-Der er nu udarbejdet en kvalitetsstandard for ”Sygeplejeartikler og lign.” Kvalitetsstandarden beskrives i ”Indsatskataloget 2018”. Denne indgik ikke tidligere i kvalitetsstandarderne.

-Telefontiden hos Visitationen er ændret. Fremover vil Visitationen være åben for telefoniske henvendelser fra kl. 9. Borgerne har tidligere kunnet henvende sig telefonisk fra kl. 8. Ændringen skyldes meget få borgerhenvendelser i timen mellem kl. 8-9. Visitationen kan derfor anvende personaleressourcerne mere hensigtsmæssigt i kraft af den nye åbningstid.

Retsgrundlag

Lov om social service § 138 tilsiger, at Kommunalbestyrelsen, inden for lovens rammer, kan træffe beslutning om, at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Lov om social service § 139 beskriver, at Kommunalbestyrelsen, mindst én gang årligt, skal udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 83, 83 a og 86.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 28. marts 2017 kvalitetsstandarderne for sundheds- og ældreområdet i 2017.

Økonomiske konsekvenser

.

Personalemæssige konsekvenser

.

Sundhedsmæssige konsekvenser

.

Miljømæssige konsekvenser

.

Bilag

  1. "Sundhed, træning, pleje og bolig", borgerrettede kvalitetsstandarder, 2018 (pdf)
  2. Indsatskatalog, kvalitetsstandarder 2018 (pdf)
  3. Indsatskatalog hjælpemidler 2018 (pdf)
  4. Klippekort 2018 (pdf)
  5. Handicaprådets høringssvar til Kvalitetsstandarder 2018 (pdf)
  6. Ældrerådets høringssvar til Kvalitetsstandarder 2018 (pdf)

12. Ansøgning om udvidet istid: Hvidovre Skøjteklub

Beslutningstema

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte ansøgning fra Hvidovre Skøjte Klub om udvidet istid i Frihedens Idrætscenter.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte ansøgning fra Hvidovre Skøjte Klub om at udvide istiden i Frihedens Idrætscenter fra 1. april 2018 til 30. april 2018
  2. at der, såfremt ansøgningen imødekommes, gives en udgiftsbevilling på 227.608 kr. og en indtægtsbevilling på 40.000 kr. vedrørende offentligt skøjteløb hvorved der gives en nettoudgiftsbevilling på 187.608 kr. som finansieres via et forventet mindreforbrug i 2017 på KFU’s ramme vedrørende diverse puljer og fritidsaktiviteter.
  3. at det, i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2019, drøftes, hvorvidt der permanent skal afsættes midler til udvidet istid i Frihedens Idrætscenter

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Notat om udgifter omdelt.

Ad 1-3.

Økonomiudvalget afventer KB efter høring af skøjteklubben om

forslaget til en udvidet istid med 14 dage i Gammel Ishal i april 2018 og 14 dage i Ny Ishal i august 2018 til en samlet udgift på 205.074 kr.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 06-12-2017

Ad 1.

Høringssvar fra Hvidovre Ishockey Klub udleveret til udvalget. Ansøgning drøftet.

Ad 2.

Det anbefales, at ansøgningen imødekommes. Administrationen undersøger udgifterne forbundet med 14 dages tidligere opstart af skøjtesæsonen i Ny skøjtehal.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Skøjte Klub ansøger Kultur- og Fritidsudvalget om udvidelse af istiden i Frihedens Idrætscenter i perioden 1. april 2018 til 30. april 2018.

De to haller i Frihedens Idrætscenter er almindeligvis begge lukket i april måned. Klubben ansøger dermed om at en af hallerne holdes åbent i en måned længere end normalt.

Baggrund for ansøgningen

Is-sæsonen i Frihedens Idrætscenter varer ordinært fra midt august til udgangen af marts måned, hvilket medfører en periode på ca. 4 måneder, hvor isen ikke kan benyttes. Perioden uden is har en række konsekvenser for klubben og dens medlemmer, da der i denne periode ikke kan foretages normal istræning.

Klubben anslår således, at 25-30% af medlemmerne (begyndere og letøvede) som regel udmelder sig henover foråret.

For eliteudøverne påvirker træningspausen desuden talentudviklingen, og udøvernes konkurrenceevne svækkes, da det ikke er muligt at opnå samme niveau som udøvere fra andre klubber med længerevarende is-sæsoner.

Under normale omstændigheder flytter Hvidovre Skøjte Klub enkelte træningspas til nærliggende haller i den omtalte periode (heriblandt årlig forårstræning i Rødovre i maj arrangeret af Dansk Skøjteunion), men da der i 2018 afholdes VM i ishockey er alle nærliggende haller booket og kan ikke benyttes.

Administrationens anbefaling

Hvidovre Skøjte Klub ansøger om udvidet istid i Ny Ishal. Administrationen anbefaler dog i stedet, at istiden i Gl. Skøjtehal (Opvisningshallen) udvides, da dette vil give en langt bedre facilitetsudnyttelse.

Ny Ishal har en begrænset tilskuerkapacitet (140 personer), og ved anvendelse af Gl. Skøjtehal vil også Hvidovre Ishockey Klub kunne udnytte faciliteterne, såfremt klubben skal deltage i slutspilsrunder e.l.

En udvidet istid i Gl. Skøjtehal vil medføre omkostninger for ca. 227.608 kr., mens en udvidet istid i Ny Ishal vil medføre omkostninger for ca. 190.002 kr.

Der vil ved en imødekommelse af ansøgningen blive foretaget en administrativ dialog med de involverede klubber mhp. en hensigtsmæssig timefordeling for den udvidede isperiode, således at begge klubber får tilgodeset deres behov, og brugen af istiden optimeres.

Administration bemærker desuden, at en positiv afledt effekt af en udvidelse af istiden kunne være en samtidig udvidelse af den offentlige skøjtetid.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagtsreglerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 27. januar 2016 ansøgning fra Hvidovre Skøjteklub om udvidet istid i Ny Ishal i Frihedens Idrætscenter.


Der var udarbejdet 2 forslag til udvidelse af klubbens istid, der begge medførte ekstra driftsudgifter for Frihedens Idrætscenter på ca. 110.000 kr.

Udvalget gav afslag på ansøgningen grundet beløbets størrelse, og besluttede at sagen skulle tages op i forbindelse med drøftelser om budget 2017.

Økonomiske konsekvenser

Halinspektøren i Frihedens Idrætscenter har foretaget en anslået beregning af omkostningerne ved udvidet istid i perioden 1. april - 30. april 2018.

Ny Ishal

El

115.255 kr.

Varme

35.616 kr.

Forhøjede energiudgifter, 15%[1]

22.631 kr.

Ekstra vagter

16.500 kr.

I alt

190.002 kr.

Gl. Ishal (Opvisningshallen)

El

129.321 kr.

Varme

54.251 kr.

Forhøjede energiudgifter, 15%

27.536 kr.

Ekstra vagter

16.500 kr.

I alt

227.608 kr.

En udvidelse af den offentlige skøjtetid i ovennævnte periode resulterer i estimerede merindtægter fra billetsalg på ca. 40.000 kr. Såfremt dette beløb fragår i udgifterne vedr. Gl. Ishal bliver der tale om et nettobeløb på 187.608 kr. (i stedet for 227.608 kr.) hvilket svarer til udgifterne vedr. Ny Ishal på 190.002 kr.

Der er et forventet mindreforbrug i 2017 på KFU’s ramme vedrørende diverse puljer og fritidsaktiviteter. Udgifterne til udvidelsen af istiden foreslås finansieret via dette mindreforbrug, der overføres til 2018.

Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2019 drøftes, hvorvidt en permanent udvidelse af istiden i Frihedens Idrætscenter skal indskrives i budgettet.

[1] Ovenstående driftsomkostninger viser et beregnet gennemsnit af de seneste to års udgifter gældende for marts måned. Da temperaturen dog typisk er højere i april måned vil der ligeledes være højere udgifter til køling af is mm., og de samlede omkostninger til el og varme estimeres at stige med minimum 15%.

Bilag

  1. Ansøgning fra Hvidovre Skøjteklub (pdf)
  2. Høringssvar fra Hvidovre ishockey Klub (pdf)
  3. Redegørelse for udgifter forbundet med tidligere opstart af Ny Ishal i august (pdf)

13. Forslag til nyt regulativ og navn til Miljøpris

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

På Miljøprisudvalgsmødet den 14. september 2016 ønskede udvalget en modernisering af miljøpris-regulativet, herunder kriterier, navn og argumentation. Der er udarbejdet et forslag til nyt regulativ, som udvider formålet til at omfatte nye kriterier om Klima, Natur, Energi og Miljø.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til nyt regulativ for Hvidovre kommunes Miljøpris herunder det udvidede formål og de nye kriterier.
  2. at drøfte hvad Miljøprisen fremadrettet skal kaldes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Ad 1. – 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-11-2017

Ad. 1 Godkendt.

Ad. 2 Drøftet og det eksisterende navn ”Miljøprisen” anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Center for Plan og Miljø har efter ønske fra Miljøprisudvalgsmødet udarbejdet et revideret regulativ for Hvidovre Kommunes Miljøpris. Prisen har eksisteret siden begyndelsen af 1990’erne. Miljøprisen bliver uddelt hvert andet år til en virksomhed, person eller organisation, der har gjort en særlig indsats for miljøet i Hvidovre Kommune. Vedlagt som bilag er ”Gældende Miljøpris Regulativ”. 

Miljøprisudvalget har på møde den 14. september 2016 ønsket en modernisering af regulativet, herunder kriterier, navn og argumentation. Det vedlagte bilag ”Regulativ Hvidovre Kommunes Miljøpris” er forslag til et nyt regulativ, som udvider formålet og kriterierne til at omfatte Klima, Natur, Energi og Miljø. Vedlagt i bilag er også ”Forslag til nyt navn for Hvidovre Kommunes Miljøpris” til afsæt for drøftelse af, hvad Miljøprisen fremadrettet skal kaldes.

Prisen uddeles næste gang i 2018.

Retsgrundlag

Retsgrundlag for oprettelse af prisen findes i kommunalfuldmagtsreglerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, da der ikke ændres i præmiesum. Præmien afholdes af budget afsat på Miljøkontoen.

Bilag

  1. Gældende Miljøpris Regulativ (pdf)
  2. Regulativ Hvidovre Kommunes Miljøpris (pdf)
  3. Forslag til nyt navn for Hvidovre Kommunes Miljøpris (pdf)

14. Hvidovre Kommunes deltagelse i Global Covenant of Mayors om lokal klimaindsats

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Dette er en orientering om, at Hvidovre Kommune har modtaget bekræftelse fra Compact of Mayors om, at kommunen lever op til fastlagte betingelser for deltagelse i en internationale klimaorganisering Global Covenant of Mayors.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om Hvidovres deltagelse i Global Covenant of Mayors om klima til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-11-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Global Covenant of Mayors er et internationalt samarbejde, der består af byer og kommuner, som støtter hinanden i at arbejdet med klimamål og klimatilpasning.

Ved tiltræden forpligter den enkelte by sig til at opgøre og indberette følgende med ét punkt hvert år over de følgende 3 år:

  • nuværende klimabelastning og risici ved klimaændringer
  • fastsætte mål for en aktiv klimaindsats
  • udarbejde handlingsplaner for at nå målene

Se yderligere om organisationen i bilag ”Faktaark om Compact of Mayors udarbejdet af Realdania”. Realdania, der er økonomisk partner i samarbejdet, arbejder for at få flere danske byer og kommuner involveret i Compact of Mayors og støtte deltagerne i klimaarbejdet.

Hvidovre Kommune har i 2017 indberettet en samlet oversigt over klimabelastningen fra kommunens geografiske område i basisåret 2014 samt de klimarelaterede risici, der også fremgår af Strategi for Klimatilpasning 2014 og Risikostyringsplan for stormflod fra Køge Bugt 2015.

En bekræftelse på at Hvidovre lever op til forpligtelserne i organiseringen, kan ses i bilag ”Bekræftelse på Hvidovre deltagelse i Global Covernant of Mayors”.

På den baggrund indstilles det, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at tage orienteringen til efterretning.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Efter Økonomiudvalgets beslutning den 18. januar 2016, punkt 6 tilsluttede Hvidovre Kommune sig Compact of Mayors.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Bilag

  1. Faktaark om Compact of Mayors udarbejdet af Realdania (pdf)
  2. Bekræftelse på Hvidovre deltagelse i Global Covenant of Mayors (pdf)

15. Ny indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en ny indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Planen er udarbejdet på grundlag af  Miljø- og Fødevareministeriets nye bekendtgørelse om emnet.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og at forslaget sendes i offentlig høring i mindst 8 uger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 29-11-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Den 12. december 2006 vedtog Kommunalbestyrelsen kommunens første indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Siden da er regelgrundlaget justeret flere gange. I den nye bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. juli 2017, er sanktionsmulighederne ændret væsentligt i forhold til tidligere, hvilket er årsagen til, at det nu er nødvendigt at vedtage en ny indsatsplan.

Forslag til ’Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo’ er vedlagt som bilag.

Af forslaget til ’Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo’, fremgår det at målsætningen for indsatsen er: ”At kæmpebjørneklo bekæmpes, så planten ikke breder sig til nye områder, at reducere antallet af lokaliteter, hvor der er forekomst af kæmpebjørneklo og at kæmpebjørnekloen på sigt udryddes i Hvidovre Kommune på såvel private som offentlige arealer.”

Administrationen har gennem en lang årrække bekæmpet kæmpebjørneklo på kommunens egne arealer. Efter vedtagelsen af den nuværende indsatsplan har Vej og Park i 5-6 år intensiveret indsatsen og erstattet den tidligere meget benyttede bekæmpelsesmetode ”slåning” med ”rodstikning”. Det har medført, at de tidligere massive forekomster på enkelte lokaliteter i kommunens parker er reduceret til forekomster af enkelte eller nogle få planter. Den nuværende indsats fastholdes de kommende år, for at undgå, at kæmpebjørnekloen igen spredes og for på sigt helt at udrydde kæmpebjørnekloen på kommunens arealer.

Administrationen fører også tilsyn med forekomst af kæmpebjørneklo på privatejede arealer og arealer ejet af andre offentlige myndigheder. Det har gennem årene medført en lang række af indskærpelser af indsatsplanens bestemmelser. Senest blev det i 2017 til 24 gange.   

Inden indsatsplanen kan endeligt vedtages, skal den sendes i offentlig høring i mindst 8 uger.

Når indsatsplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, har alle grundejere, såvel offentlige som private, pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, jævnfør bestemmelserne i indsatsplanen. Såfremt indsatsplanens bestemmelser ikke overholdes, kan kommunen påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen. Efterkommes påbuddet ikke, kan kommunen iværksætte bekæmpelsen for ejerens regning.

Tidligere kunne kommunen, såfremt et påbud ikke blev overholdt, iværksætte bekæmpelsen for egen regning og manglende efterkommelse af et påbud kunne straffes med bøde.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, nr. 842 af 23. juni 2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til "Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo" dateret 18.10.2017 (pdf)

16. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-12-2017

Ingen bemærkninger


17. Anmodning om ændring af forpagtningsaftale vedr. Restaurant Halvleg mm.

Lukket sag