Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 11. september 2017

Mødefakta

Dato: Mandag den 11. september 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Arne Bech (H)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Mikkel Dencker (O)

Bemærkninger

Ivan Fogtmann deltog for Mikkel Dencker. Arne Bech var fraværende fra punkt 18.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Borgmesteren orienterede om Højesteretsdom i Guldborgsundsagen. Notat omdelt.

Bilag

  1. Orientering om højesteretsdom i sag om mellemkommunal refusion (pdf)

3. Ressourcer til byggesagsområdet

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Byggesagsområdet har de seneste år været under pres, hvilket nu har resulteret i en oparbejdet sagspukkel og hermed uacceptable lange sagsbehandlingstider for borgere og erhvervsliv i Hvidovre Kommune. Målet er, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal falde, så Hvidovre Kommune kan leve op til de nationale servicemål for byggesager.

Center for Plan og Miljø har ikke mulighed for selv at finansiere ekstra ressourcer til byggesagsområdet, hvorfor forslaget er, at der tilføres ressourcer til byggesagsområdet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for kommunalbestyrelsen

  1. at der i årene 2017 og 2018 samlet bevilges 1 mio. kr. til køb af ekstern konsulentbistand til at bistå med sagsbehandling af nye ansøgninger om byggetilladelser.
  2. at der i 2017 bevilges 50.000 kr. til udbetaling af merarbejde i forbindelse med byggesagsarbejdet.
  3. at der i 2017 bevilges 100.000 kr. til midlertidig ansættelse af to studerende til afslutning og lukning af sager fra før 2010.
  4. at der fra 2018 permanent tilføres 2,5 årsværk til Byggesagsteamet til varetagelse af ekstra opgaver på byggesagsområdet, nedbringelse af sagspukkel samt sikre en tilfredsstillende sagsbehandlingstid for nye sager, så de nationale servicemål kan overholdes svarende til årlige udgifter på i alt 1,3 mio. kr.
  5. Tillægsbevilling på 1,15 mio. kr. i 2017 og tillægsbevillinger på 1,3 mio. kr. i 2018 og efterfølgende år finansieres af kassebeholdningen.
  6. at der indføres telefontid på byggesagsområdet, så der er telefontid mandag, tirsdag, kl. 10-14:30, torsdag kl. 13-17:30 samt fredag kl. 10-13:30. Onsdag er telefonerne lukket.
  7. at der afrapporteres på udviklingen i byggesagsbehandlingen hvert kvartal til direktionen og halvårligt til udvalget for teknik- og miljø og Økonomiudvalget.
  8. at hele byggesagsområdet evalueres i forhold til de nationale servicemål og ressourceforbrug ved årsskiftet 2018-2019.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Ad 1. – 8.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Status på antal byggesager

Hvidovre Kommune modtager årligt ca. 600 byggesager og behandler derudover årligt ca. 500 henvendelser, som ikke er direkte byggesager, fra borgere og erhvervsdrivende. I 2017/2018 forventes yderligere ca. 300 lovliggørelsessager på baggrund af Hovedstadens Beredskabs og SKAT’s registreringer af erhvervs-, industri- og institutionsbyggeri samt behandling af byggeri ifm. udvidelsen af Hvidovre Hospital. Dette overstiger, hvad Byggesagsteamet har mulighed for at behandle og har haft mulighed for at behandle i en lang periode.

Sagspukkel

Kommunen har over en lang årrække startende fra før 2010 oparbejdet en sagspukkel på 3.577 sager - heraf er 1.510 byggesager, hvor der er truffet afgørelse (typisk udstedt en byggetilladelse). De øvrige 2.067 byggesager er registreret i systemet som værende verserende inden afgørelse – heraf er 955 sager modtaget efter 2010 og inkluderer bl.a. 172 sager om lovliggørelse af kolonihaver.

Nye opgaver på byggesagsområdet, der ikke er afsat ressourcer til på nuværende tidspunkt

Hovedstadens Beredskab er i gang med en registrering af erhvervs-, industri- og institutionsbebyggelser i Hvidovre. Registreringen har til formål at gennemgå drifteftersyn og brandforhold i almindelighed og omfatter i alt 750 enheder.

SKAT er på landsdækkende basis påbegyndt registrering af erhvervsbygningsareal og bygningers anvendelse på enhedsniveau (dvs. selvstændige lejemål i en erhvervsbygning skal nu registres i BBR – tidligere er kun hele bygningens anvendelse blevet registreret). Registreringsarbejdet er påbegyndt medio 2017 i Hvidovre Kommune og omfatter i alt 690 enheder.

Hovedstadens Beredskabs og SKAT’s registreringer forventes, at udløse ca. 300 lovliggørelsessager svarende til ca. 1 årsværk, som ikke indgår i den nuværende normering i Center for Plan og Miljø.

Hvidovre Hospital er i gang med en større udvidelse. Dette betyder øget tilsyn og tilladelser på byggesagsområdet, svarende til ca. 1 årsværk som ikke indgår i den nuværende normering i Center for Plan og Miljø.

Lovliggørelse af kolonihaveområderne Præstemosen (295 haver) og Kystengen (13 haver) er igangsat, men langt fra afsluttet. På Kommunalbestyrelsens møde 20. december 2016 blev der godkendt en tillægsbevilling på 1 mio. kr. til dækning af omkostningerne til advokatbistand, droneflyvning m.m. samt en forlængelse af den midlertidige bevilling til ansættelse af en byggesagsbehandler i yderligere 2 år, svarende til en samlet udgift på 600.000 kr. pr. år i 2017 og 2018. Den midlertidige stilling er fordelt med en ½ sagsbehandler på byggesagsområdet og ½ stilling på juraområdet.

Herudover mangler lovliggørelsesarbejdet med Kettehøj, som omfatter 128 haver og H/F Dahlia og H/F Svarø. Det estimeres, at det i alt vil udløse ca. 450 lovliggørelsessager svarende til ca. 3 årsværk i alt fordelt over en periode, hvoraf de 2,5 årsværk ikke indgår i den nuværende normering i Center for Plan og Miljø.

Behov for flere ressourcer til byggesagsområdet

Med det nuværende antal medarbejdere på 6 sagsbehandlere (heraf 1 midlertidig ansat i 2017 og 1 administrativ medarbejder ansat i 2017/2018) på byggesagsområdet, er der ikke ressourcer nok til at følge med nuværende og kommende opgavemængde – og den ophobede sagspukkel er der heller ikke ressourcer til at få afviklet indenfor en rimelig periode.

Tidligere tiltag på byggesagsområdet

Det er vigtigt at fastholde fokus på kvaliteten i byggesagsbehandlingen, der også skal være fleksibel og smidig. Et væsentligt fokusområde, som byggesagsområdet har arbejdet intens med siden 2015. Revisionsfirmaet BDO har i 2016 gennemført et projekt med henblik på implementering af en opstramning af de interne procedurer for kommunens byggesagsbehandling. Byggesagsteamet har implementeret kvalitetssikring, back-up procedurer, vidensopbygning og vidensdeling samt indarbejdet visitations- og prioriteringskriterier for de indkomne sager. Dertil kommer serviceforbedringen i form af afskaffelse af byggesagsgebyr pr. 1. januar 2017. BDO-rapport med evaluering af første del af arbejdet er forelagt Teknik- og Miljøudvalget 28. september 2016. Arbejdet med næste evaluering er igangsat og vil blive fremlagt for Teknik og Miljøudvalget ultimo 2017.

Forslag til indsatser til afvikling af sagspukkel og nedbringelse af sagsbehandlingstiden på nye sager

Center for Plan og Miljø arbejder med en række forslag til tiltag på byggesagsområdet, som skal medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden og forbedre borgerservicen.

Akutte indsatser:

  • Fast lukkedag og telefontid.

Byggesagsbehandlerne kan kontaktes pr. telefon mandag, tirsdag kl. 10-14:30, torsdag kl. 13-17:30 og fredag kl. 10-13.30. Onsdag er telefonerne lukket.

  • Bevilling af 50.000 kr. til udbetaling af merarbejde.

De nuværende medarbejdere afholder i en periode arbejdsdage startende fra kl. 8-22, hvor der kun laves byggesager. Merarbejde vil ske efter nærmere aftale med medarbejderne og den faglige organisation.

  • Flytning af sekretariatet for hegnssyn til Center for Politik og Ledelse.

Der anvendes ca. 1/8 medarbejder til opgaven, som varetages af en administrativ medarbejder. Flytning af opgaven fra Byggesagsteamet vil frigive tid, der fx kan anvendes til lukning af afsluttede byggesager samt telefonpasning.

  • Lukning af sager fra før 2010 - bevilling af 100.000 kr. til midlertidig ansættelse af 2 studerende.

Lukning af sager fra før 2010 kan medvirke til at forbedre styringsredskaberne (udtræk og statistik) – både for ledelsen og for medarbejderne. Opgaven foreslås løst af 2 studerende, der ansættes til at afslutte 875 byggesager modtaget før 2010. Gis og Data-teamet kan bistå med lukning af 650 sager på sagstyper, som kan lukkes uden yderligere sagsbehandling.

  • Lukke for kommunikation med Byggesagsteamet i en uge.

Det foreslås, at der holdes helt lukket for telefoner, personlig betjening og skriftlig kommunikation med Byggesagsteamet i fx uge 43 mhp. at få skabt overblik og prioriteret de mange ansøgninger, der afventer færdigbehandling. Dette meldes ud på kommunes hjemmeside samt via pressemeddelelse.

  • Byggemøder og straks-behandling af nye sager.

Der afholdes 2 faste ugentlige byggemøder med deltagelse af 2-3 byggesagsbehandlere. Formålet er at visitere og straks-behandle så mange nye (ukomplicerede) sager som muligt. Det vil minimere liggetiden på ansøgningerne og dermed nedbringe den generelle sagsbehandlingstid. De resterende byggesagsbehandlere passer i mellemtiden den daglige drift, telefoner, kundebetjening m.m.

  • Køb af bistand fra ekstern konsulent til anvendelse i 2017 og 2018 til et samlet beløb på 1 mio. kr.

Det foreslås, at der tilkøbes ekstern konsulentbistand med henblik på at sagsbehandle ansøgninger om byggetilladelser.

Indsatser på længere sigt:

  • Tilførsel af 2,5 årsværk til Byggesagsteamet grundet bl.a. ekstra opgaver for Hovedstadens Beredskab, SKAT, Hvidovre Hospital og lovliggørelse af alle kolonihaveområder (indenfor 3 år) samt mulighed for at sikre en tilfredsstillende sagsbehandlingstid.

Med en opnormering på 2,5 årsværk vil der være ressourcer til at løfte de nye opgaver samtidig med at den almindelige byggesagsbehandling vil kunne overholde de nationale servicemål

  • Telefonvagt hos Borgerservice og etablering af TRIO-løsning – estimeret til 20.000 kr. Det foreslås, at Borgerservice varetager telefonvagtordning mhp. besvarelse af mindre komplicerede henvendelser. Der udarbejdes en FAQ (oftest stillede spørgsmål), ligesom der henvises til sagsbehandling i Byg og Miljø samt booking af forhåndsdialog og tidsbestilling via hjemmesiden.

Endvidere ønskes en ”Trio-løsning”, hvor borgeren oplyses om, hvilket nummer i køen vedkommende er. Formålet er at reducere frustrationerne hos borgerne, som oplever, at de ikke kan komme igennem med det samme til en byggesagsbehandler.

  • Information på hjemmesiden om byggesagsbehandling skal endnu en gang optimeres og udbygges. Der skal udarbejdes en FAQ på hjemmesiden med det formål, at minimere telefoniske- og e-mail henvendelser til Byggesagsteamet.

  • Nye og optimerede brevskabeloner, som tilpasses de nye processer og regler i byggesagsbehandlingen.

Opfølgning og evaluering
Der rapporteres kvartalsvis om udviklingen i byggesagsbehandlingen til direktionen og halvårsvis til udvalget for teknik- og miljø og Økonomiudvalget.

Hele byggesagsområdet evalueres i forhold til de nationale servicemål og ressourceforbrug ved årsskiftet 2018-2019.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget tog på møde 12. september 2016 orientering om BDO’s redegørelse i relation til optimering af byggesagsbehandlingen til efterretning. Og Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning på møde 28. september 2016.

Kommunalbestyrelsen besluttede 25. november 2014 at gennemgå lovligheden af samtlige kolonihaver i Hvidovre Kommune med henblik på at afdække ulovligt byggeri og ulovlig beboelse. Kommunalbestyrelsen besluttede på møde 20. december 2016 at godkende Teknik- og Miljøudvalget’s indstilling af 30. november 2016 om at tage status for lovliggørelsen af ulovligt opført byggeri i Præstemosen til efterretning, at godkende en tillægsbevilling på 1 mio. kr. til dækning af omkostningerne til advokatbistand, droneflyvning m.m. samt at forlænge den midlertidige bevilling, således at den midlertidige bevilling forlængedes i yderligere 2 år, svarende til en samlet udgift på 600.000 kr. pr. år i 2017 og 2018.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat midler til de foreslåede ekstra udgifter til byggesagsbehandling.

Udgifter til køb af ekstern konsulentbistand på i alt 1 mio. kr. fordelt over 2017 og 2018, 50.000 kr. til udbetaling af merarbejde i forbindelse med afholdelse af procesdage i Byggesagsteamet samt 100.000 kr. til midlertidig ansættelse af to studerende til afslutning og lukning af sager fra før 2010 udgør i alt 1,15 mio. kr. foreslås bevilget i 2017 med mulighed for overførsel af uforbrugte midler til 2018.

Udgifter til 2,5 årsværk udgør 1,3 mio. kr. fra 2018 og fremover.

Alle de nævnte udgifter foreslås finansieret af kassebeholdningen.


4. Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen har fremlagt et forslag til tillæg nr. 2, der giver mulighed for at øge det maksimale etageantal fra 5 til 6 og den maksimale højde fra 18 til 25 meter for rammeområde 1A5, Kløverprisvej 10 A-D, i offentlig høring. Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet 5 høringssvar til kommuneplantillægget. Indholdet i disse høringssvar forelægges til behandling med henblik på endelig vedtagelse af kommuneplantillægget.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016 vedtages endeligt uden ændringer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Anbefales, i forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af 30. august 2017 pkt. 11, forkastet.

Sagsfremstilling

Ejendommene matr.nr. 99a og 99c, Hvidovre By, Hvidovre, beliggende Kløverprisvej 10 A-D, er i dag bebygget med en kontor- og lagerbygning samt et autoværksted. Ejeren ønsker mulighed for at bebygge grunden med etageboliger, evt. i kombination med byggeri til erhverv eller offentlige formål.

Der er derfor udarbejdet forslag til Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej, der giver mulighed for at opføre en bebyggelse på op til ca. 15.000 m², primært som etageboliger, men med mulighed for at op til ca. 3.000 m² af disse bliver kontor- og serviceerhverv eller offentlige formål.

Kommuneplan 2016 fastsætter følgende rammer for lokalplanlægningen i rammeområde 1A5 – Kløverprisvej 10 A-D:

•        Generel anvendelse: Blandet byområde

•        Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål

•        Maks. bebyggelsesprocent: 145

•        Maks. antal etager: 5

•        Maks. bygningshøjde: 18 m

•        Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

Forslaget til Lokalplan 136 giver mulighed for en bebyggelse i op til 6 etager og med en maksimal højde på 25 m.

En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanlægningen. Der er derfor vedtaget et forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016, der øder den maksimale højde fra 18 til 25 meter og det maksimale etageantal fra 5 til 6.

Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet 5 høringssvar til kommuneplantillægget, disse er vedlagt sagen som bilag.

Høringssvar nr. 2 foreslår, at kommuneplantillægget ændres, så rammeområde 1E5 mod vest er omfattet og får tilsvarende anvendelse og byggemuligheder.

De øvrige høringssvar er kritiske i forhold til muligheden for at opføre byggeri i 6 etager og en maksimal højde af 25 meter, på grund af en forventning om indbliksgener for de omkringliggende naboejendomme fra den fremtidige bebyggelse i lokalplanområdet.

Samtlige høringssvars indhold vil blive behandlet detaljeret i forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan 136, hvortil administrationen har udarbejdet notat af 3. august 2017 der indeholder et resumé af indholdet i høringssvarene samt administrationens kommentarer hertil.

Ingen af de indsendte høringssvar har givet administrationen anledning til at foreslå ændringer i nærværende kommuneplantillæg.

Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at imødekomme kritikken af den fremtidige bebyggelses højde og etageantal og dermed forbundne indsigtsgener kan dette f.eks. gøres ved ikke at vedtage Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016 endeligt. Herefter vil den gældende ramme i Kommuneplan 2016, 1A5, fortsat fastlægge et maksimalt etageantal på 5 etager og en maksimal bygningshøjde på 18 m. Ved den endelige vedtagelse af Lokalplan 136 vil dens byggemuligheder skulle reduceres tilsvarende. Denne ændring forventes at reducere det bagvedliggende boligprojekt med ca. 16 ældreboliger.

Retsgrundlag

En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, jævnfør planlovens § 13, stk. 1, punkt 1.

Kommunalbestyrelsen kan vedtage forslag til tillæg til kommuneplanen efter planlovens § 23c, stk. 1, når der er tale om mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 31. januar 2017, punkt 6, forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016 med henblik på offentlig fremlæggelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er der gennemført en screening af planernes miljøpåvirkninger og som følge heraf udarbejdet en miljøvurdering som et særskilt dokument.

Miljøvurderingen har været offentliggjort i forbindelse med den offentlige høring. Det vil blive behandlet som en særskilt sag samtidig med den endelige vedtagelse af planerne.

Bilag

  1. Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016 (pdf)
  2. Høringssvar til Tillæg nr 2 til Kommuneplan 2016 (pdf)

5. Endelig behandling af miljøvurdering af Kommuneplantillæg 2 og Lokalplan 136

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej og Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016 fremlagt den tilhørende miljøvurdering i offentlig høring. Af de i alt 18 høringssvar til planerne omhandler 7 indholdet af miljøvurderingen. Miljøvurderingens sammenfattende redegørelse forelægges i forbindelse med behandlingen af den endelige vedtagelse af planerne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage indholdet af miljøvurderingens sammenfattende redegørelse til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Anbefalet taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med den offentlige høring af forslag til Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej, samt forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016, i perioden 7. februar til 4. april 2017, har den tilhørende miljøvurdering ligeledes været fremlagt i offentlig høring.

Den sammenfattende redegørelse behandler de indkomne høringssvar der omhandler miljøvurderingens indhold, samt redegør for hvordan miljøhensyn er integreret i planen og væsentlige  miljøpåvirkninger af planen skal overvåges.

På baggrund af et stort antal indsigelser vedrørende støjbelastningen af de fremtidige boliger i lokalplanområdet fra jernbanen, er der udarbejdet en støjredegørelse som supplement til miljøvurderingen. Af denne fremgår det, at grænseværdien på Lden 64 dB overskrides for de fremtidige boligers tagterrasser uden støjafskærmning såvel som de nord-, øst- og vestvendte facader på 2. sal og etagerne herover.

Da støjbelastningen på bygningernes facader og tagterrasser ikke kan reduceres ved at etablere støjskærme på terræn eller lignende, vil det skulle løses i udformningen af byggeriet. Dette sikres ved, at lokalplanens § 12.2 stiller krav om, at bygherre for at opnå ibrugtagningstilladelse skal dokumentere, at boligernes opholdsarealer, indendørs som udendørs, overholder de vejledende grænseværdier som beskrevet i bygningsreglementet.

Retsgrundlag

Miljøvurderingen er udarbejdet efter reglerne i kapitel 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 31. januar 2017, i forbindelse med punkt 5 og 6, at miljøvurderingen skulle fremlægges offentligt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Miljøvurdering af Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej (pdf)
  2. Støjredegørelse Boliger på Kløverprisvej (pdf)
  3. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering (pdf)

6. Fingerplan 2017 er vedtaget (Spor 1 i revisionen)

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen orienteres om, at Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2017, er vedtaget og trådt i kraft.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2017, er vedtaget og trådte i kraft den 26. juni 2017. Fingerplan 2017 vedlægges som bilag.

Offentliggørelsen af Fingerplanens ikrafttrædelse er sket som en nyhed på Erhvervsstyrelsens hjemmeside og ved mails til de berørte kommuner.

Forslaget til Fingerplan 2017 var fremlagt i offentlig høring i perioden 3. april – 29. maj 2017. I løbet af denne periode modtog Erhvervsstyrelsen 56 høringssvar.

Erhvervsstyrelsens høringsnotat af 21. juni 2017 vedlægges som bilag til orientering.

Nogle af høringssvarene til forslaget til Fingerplan 2017 har givet anledning til mindre redaktionelle præciseringer og rettelser i Fingerplanen og vejledningen hertil. Men de ændrer ikke ved substansen i landsplandirektivet.

Hvidovre Kommune sendte et høringssvar den 23. maj 2017, hvori man kvitterede for den foretagne ændring af Den Grønne Kile ved Avedøre Landsby. Kommunalbestyrelsen stadfæstede den 30. maj 2017 indholdet i dette høringssvar.

Indmelding af væsentlige ønsker til ændring af Fingerplanen vil ske i efteråret 2017 i forbindelse med revisionens såkaldte Spor 2. Det er udmeldt en frist den 15. oktober 2017 for fremsendelse af ønsker til ændring af Fingerplan 2017.

Retsgrundlag

Erhvervs- og vækstministeren kan med hjemmel i planlovens § 5j, stk. 4, fastsætte regler i et landsplandirektiv, der konkretiserer de overordnede principper for planlægningen i hovedstadsområdet.

Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres. Byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening.

Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre, at:

  1. byudvikling og byomdannelse i det indre storbyområde sker inden for eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening,
  2. byudvikling og nye byfunktioner i det ydre storbyområde (fingerbyen) placeres under hensyntagen til den eksisterende og besluttede infrastruktur og til mulighederne for at styrke den kollektive trafik,
  3. de grønne kiler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg og
  4. byudvikling i det øvrige hovedstadsområde er af lokal karakter og sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund.

Hovedstadsområdet opdeles i:

  1. det indre storbyområde,
  2. det ydre storbyområde (fingerbyen),
  3. de grønne kiler og
  4. det øvrige hovedstadsområde.

Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre overordnede arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lign. af betydning for udviklingen i området som helhed.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. maj 2017, punkt 7, det af administrationen udarbejdede høringssvar til forslaget til Fingerplan 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Fingerplan 2017 (pdf)
  2. Høringsnotat vedr. forslag til Fingerplan 2017, Erhvervsstyrelsen 21. juni 2017 (pdf)
  3. Slides, Oplæg fra Erhvervsstyrelsen om revision af Fingerplan 2017 (pdf)

7. Forslag til ændringer af Fingerplan 2017 fra Strandparken I/S (Spor 2 i revisionen)

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om man kan tilslutte sig visionen for udviklingen af Køge Bugt Strandpark, som den er fremstillet af Strandparken I/S, samt om man kan tilslutte sig de konkrete ønsker til ændringer af Fingerplan 2017, der udspringer af denne vision.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at det meddeles Strandparken I/S, at Hvidovre Kommune tilslutter sig visionen for udviklingen af Køge Bugt Strandpark og de deraf udledte, konkrete ønsker til ændring af Fingerplan 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe F og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Køge Bugt Strandpark er et kunstigt landskab, der er skabt ved store inddæmningsarbejder i årene 1976 - 1979. Den består af en syv km lang strand med klitter, parkeringspladser, adgangsveje og kiosker. Mellem strand og bagland ligger seks søer, der via slusebygningsværker står i forbindelse med vandet i Køge Bugt. Den rummer fire lystbådehavne i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige. Foruden at være et stort rekreativt område for befolkningen i hovedstadsregionen er klitterne sammen med dæmningsvolde en effektiv sammenhængende kystbeskyttelse for baglandet. I Hvidovre findes alene adgangsvej til Brøndby Havn og tilhørende parkerings- og toiletfaciliteter.

Hvidovre Kommune er interessent i Strandparken I/S sammen med beliggenhedskommunerne Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve.

På baggrund af en mangeårig dialog med beliggenhedskommunerne, interessenter og Strandparken I/S har bestyrelsen fået udarbejdet en vision for fremtidens Strandpark.

De oprindelige, stærke og enkle ideer i Strandparken – de nye strande, lystbådehavne og naturområder og de almene tilgængelighed til området, skal fortsat være de bærende ideer. Men der skal åbnes op for et friluftsliv, som med stadig flere facetter og målgrupper i stigende omfang bruger Strandparken. Området skal videreudvikles, så man kan imødekomme de store forandringer, der sker i det organiserede friluftsliv, men også i de nye måder man understøtter friluftslivet på. Ved siden af de stærke, traditionelle foreningskulturer ønskes der fokus på integration, sundhed, iværksættermiljøer, oplevelsesøkonomi, events og turisme i en bæredygtig helhed. Strandparken skal være et fyrtårn for turismen – en udvikling, der allerede præger Strandparken med dens enestående samspil mellem beskyttelse og benyttelse.

Køge Bugt Strandpark er i sin helhed omfattet af Fingerplanens bestemmelser for de indre, grønne kiler og kystkilerne i byfingrene. Bestemmelser, der sammen med anden lovgivning sætter rammerne for Strandparkens udviklingsmuligheder.

Man ønsker tilpassede bestemmelser, som mere specifikt end de hidtidige generelle bestemmelser for kilerne er relevante for Strandparkens helt særlige struktur.

Det er vigtigt, at der i sammenhæng med en revision af Fingerplanens rammer for Strandparken kan ske en vurdering af forholdet til anden lovgivning, som også regulerer Strandparkens udviklingsmuligheder. Her tænkes først og fremmest på naturbeskyttelseslovens regler om beskyttede naturtyper og strandbeskyttelseslinje samt på kystbeskyttelsesloven.

Strandparken har opstillet konkrete mål og ønsker samt forslag til retningslinjer i Fingerplanen inden for følgende områder:

  • Strandparkens naturområder
  • Bynære strande
  • Lystbådehavne / havneøer
  • Støttepunkter
  • Forbindelser mellem by, kyst og grønne kiler
  • Sammenhængende kyst.

For arealer inden for Hvidovre Kommune er der følgende forslag:

  1. Der ønskes åbnet op for et eller flere nye støttepunkter ved Brøndby Havn/Hvidovre med flere funktioner. Der kan være tale om et slæbested med tilknyttet bådudlejning, kiosker, base for offentlig bådfart mv. Dette kan aktivere arealerne bag Avedøre Holmes diger som i dag er ekstensivt udnyttet og uden landskabelige eller rekreative kvaliteter. Støttepunkter her vil kunne understøtte en udvikling af Strandparkens forbindelser til fæstningskanalen mm.
  2. Visuelle, landskabelige og funktionelle barrierer, især ved de store vejanlæg ved overgangen mellem Strandparken og Avedøre Holme, skal kunne bearbejdes for at udvikle nye forbindelser.
  3. På Avedøre Holmes vestlige del ønskes udviklet blå/grønne forbindelser med stier og sejlmuligheder for kajakker mv. til fæstningskanalen, de grønne områder ved Mågeparken og videre til Kalveboderne med en tæt sammenhæng med en fremtidig udvikling af Letbanen.
  4. Der kan udvikles et sammenhængende kystlandskab mod øst med en fortsættelse langs kysten ud for Avedøre Holme, med en vision om at skabe et naturpræget landskab og kyststi videre til de inddæmmede arealer på Vestamager.

De konkrete ønsker til ændringer af Fingerplanen fremgår af bilag 1, og visions- og udviklingsplanen for Køge Bugt Strandpark fremgår af bilag 2 - 5, der er vedlagt sagen.

Ønskerne vil blive indberettet til Erhvervsministeriet af Ishøj Kommune, der er sekretariat for Strandparken I/S.

Retsgrundlag

Erhvervsministeren kan med hjemmel i planlovens § 3, stk. 1, udstede landsplandirektiver til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven.

Planlægning i hovedstadsområdet skal ske inden for rammerne af planlovens særlige bestemmelser i planlovens kapitel 2c.

Efter planlovens § 5j, stk. 4, fastsætter Erhvervsministeren regler, der konkretiserer de i kapitel 2c nævnte overordnede principper for planlægningen i hovedstadsområdet.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Udvikling af Køge Bugt Strandpark som særlig kystkile, indmelding af forslag til revisionens Spor 2 (pdf)
  2. Visions- og udviklingsplan for Strandparken, notat af 1. september 2017 (pdf)
  3. Kortbilag 1, Visionen (pdf)
  4. Kortbilag 2, Strandparkens naturområder (pdf)
  5. Kortbilag 3, Den nye kystkile og regionale sammenhæng (pdf)

8. Hvidovre Kommunes indmelding af ønsker til revision af Fingerplan 2017 (Spor 2 i revisionen)

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Erhvervsministeren har med frist til den 15. oktober 2017 invitereret hovedstadskommunerne til at fremsende ønsker til en mere gennemgribende revision af landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2017.

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om man vil fremsende ønsker om ændringer i Fingerplanen, og i givet fald hvilke.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at de af administrationen udarbejdede forslag til ønsker om ændringer i Fingerplan 2017 indberettes til Erhvervsministeriet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Anbefales godkendt. Der udarbejdes et supplerende forslag til høringssvar inden kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Erhvervsministeren har inviteret kommunerne til et samarbejde om den fysiske planlægning i hovedstadsområdet frem mod 2030. Konkret planlægger erhvervsministeren at åbne op for ændringer til den såkaldte Fingerplan (Landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet) og for det direktiv, der styrer placering af detailhandel i hovedstadsområdet. Formålet med moderniseringen er at give hovedstadskommunerne nye udviklingsmuligheder.

Mens der i Spor 1 i revisionen af Fingerplanen var fokus på afgrænsede forslag, er der i dette Spor 2 mulighed for at stille forslag, der kræver mere grundlæggende ændringer af de nuværende rammer og regler i Fingerplanen.

Der vil i behandlingen af forslag navnlig blive lagt vægt på, at forslagene adresserer væsentlige udfordringer i forhold til sikring af vækst og udvikling i hovedstadsområdet og samtidig tager hensyn til natur og miljø, herunder sikring af Fingerplanens grønne kiler.

Forslagene skal som udgangspunkt være i samklang med og kunne realiseres inden for rammerne af planlovens særlige bestemmelser for planlægning i hovedstadsområdet.

Forslag skal lægges ind på en internetportal. Der er en række begrænsninger i forslagenes omfang og krav til beskrivelse af indholdet af forslagene ved brug af portalen.

Hvidovre Kommune har med brev af 13. maj 2016 indmeldt følgende, uindfriede ønsker til ændring af Fingerplan 2013:

  • Udlægget af arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (VSB) på Avedøre Holme ønskedes fjernet
  • Udpegningen af strækninger til etablering af letbaner ønskedes udvidet, så også Avedøre Holme og Hvidovre Hospital kan blive forsynet med en højklasset kollektiv trafikløsning.

Det foreslås, at Hvidovre Kommune i princippet genfremsætter disse hovedforslag, men at forslagene opdateres og tilpasses de udmeldte rammer. Desuden foreslås det, at der fremsættes et ønske om en udvidelse af erhvervsområdet Avedøre Holme mod syd på søterritoriet.

Administrationen har på denne baggrund udarbejdet fire konkrete forslag, der vedlægges som bilag:

  1. Udlægget af arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (VSB) på Avedøre Holme ønskes fjernet eller reduceret
  2. Ønske om udvidelse af erhvervsområdet Avedøre Holme gennem opfyldning af en del af søterritoriet mod syd
  3. Udpegningen af strækninger til etablering af metro eller letbaner ønskes udvidet, så også Hvidovre Hospital og Avedøre Holme kan blive forsynet med højklasset, kollektiv trafik
  4. Sidestilling af skinnebåren kollektiv trafik og BRT (Bus Rapid Transit) ved udpegning og afgrænsning af stationsnære byområder.

Retsgrundlag

Erhvervsministeren kan med hjemmel i planlovens § 3, stk. 1, udstede landsplandirektiver til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven.

Planlægning i hovedstadsområdet skal ske inden for rammerne af planlovens særlige bestemmelser i planlovens kapitel 2c.

Efter planlovens § 5j, stk. 4, fastsætter Erhvervsministeren regler, der konkretiserer de i kapitel 2c nævnte overordnede principper for planlægningen i hovedstadsområdet.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. maj 2017, punkt 7, kommunens høringssvar til forslaget til Fingerplan 2017 (Spor 1).

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Fjernelse af krav om VSB på Avedøre Holme (pdf)
  2. Udvidelse af erhvervsområdet Avedøre Holme gennem opfyldning af søterritoriet (pdf)
  3. Metro til Hvidovre Hospital og letbane til Avedøre Holme (pdf)
  4. Bus Rapid Transit-løsninger (BRT) skal kunne afkaste stationsnærhed (pdf)

9. Fælles indmelding af ønsker til ændring af Fingerplan 2017 fra LOOP City (Spor 2 i revisionen)

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om man kan tilslutte sig de konkrete ønsker til ændringer af Fingerplan 2017, der er udarbejdet af LOOP City.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at det meddeles LOOP City, at Hvidovre Kommune tilslutter sig de udarbejdede, konkrete ønsker til ændring af Fingerplan 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

LOOP City er et samarbejdsprojekt mellem 10 kommuner, region og stat om by- og erhvervsudvikling langs Ring 3. Samarbejdets parter er Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Transportministeriet og Erhvervsstyrelsen.

LOOP City søger gennem samskabende, strategisk byledelse at udmønte de store potentialer for by- og erhvervsudvikling, som den nye Letbane langs Ring 3 fører med sig.

For at sikre gode vækstvilkår i hovedstadsregionen finder LOOP City, at det er vigtigt at fastholde Fingerplanens grundlæggende principper om at koordinere byudvikling med højklassede kollektive trafiksystemer, og dermed udvikle en storbyregion med høj grad af mobilitet for både arbejdskraft og varer.

LOOP City ønsker således, at udviklingen i Hovedstadsområdet skal ske med udgangspunkt i fingerbystrukturen. Det betyder, at byudvikling overvejende skal ske i det indre og ydre storbyområde samt i tilknytning til den trafikale infrastruktur, og at arealerne mellem byfingrene fortsat friholdes som grønne kiler, hvor der kan placeres jordbrug og visse former for friluftsformål.

LOOP City støtter princippet om at byfunktioner af regional karakter koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Det er med til at sikre en hensigtsmæssig byudvikling og modvirke trængsel. Kommunegrænsen er dog ikke et retvisende parametre for at afgøre om en byfunktion er af regional karakter. Næsten alt byudvikling og fortætning i forstadskommuner vil have en større eller mindre påvirkning uden for kommunegrænsen.

Landsplandirektivet Fingerplanen udstedes som en bekendtgørelse under planloven og er i sin form væsensforskellig fra de kommunale plandokumenter. Der er ikke en politisk redegørelse eller statslig vision fra hovedstaden. Fingerplanen indeholder ikke analyser eller datagrundlag, der understøtter den regulering Fingerplanen fastsætter med sine paragraffer. Der er ikke mulighed for tillæg, dispensationer eller justeringer hvilket betyder at selv tegnetekniske fejl består indtil næste Fingerplan bliver udstedt. Da planloven ikke har fastsat en kardance for ændringer af Fingerplanen, kan Erhvervsstyrelsen i sagens natur ikke oplyse hvornår næste Fingerplan kommer.

Samlet gør det, at Fingerplanen som tværkommunalt styringsredskab er vanskeligere at anvende, og der er behov for at revurdere, hvordan Fingerplanen skal regulere den fysiske arealanvendelse i hovedstaden.

Dette vil LOOP City gøre Erhvervsstyrelsen opmærksom på.

Inden for rammerne af LOOP City har planafdelingerne i de deltagende kommuner sammen udarbejdet syv konkrete forslag til ændringer af Fingerplan 2017. Forslagene forholder sig til de væsentligste emner for vækst og udvikling i hovedstadsregionen, som de er udmeldt af Erhvervsstyrelsen:

  • Plads til voksende befolkning og ændret livsstil

1:   Mulighed for stationsnær byudvikling

2:   Justering af begrebet byfunktioner af regional karakter

  • Erhvervslokalisering

3:   Anvendelsen af motorvejsnære erhvervsområder

4:   Udtagelse af Avedøre Holme som areal forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav (VSB)

  • Effektiv mobilitet for personer og varer

5:   Fastlæggelse af stationsnære yderområder omkring letbanestationer

6:   Nye stationsnære områder

  • Grønne kiler

7:   Justering af afgrænsningen af de grønne kiler og samlet planlægning for anvendelsen af kilerne.

De konkrete ønsker til ændringer med tilhørende følgebrev fremgår af bilag 1, der er vedlagt sagen.

Ønskerne vil blive indberettet til Erhvervsministeriet af Gladsaxe Kommune, der huser sekretariatet for LOOP City.

Retsgrundlag

Erhvervsministeren kan med hjemmel i planlovens § 3, stk. 1, udstede landsplandirektiver til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven.

Planlægning i hovedstadsområdet skal ske inden for rammerne af planlovens særlige bestemmelser i planlovens kapitel 2c.

Efter planlovens § 5j, stk. 4, fastsætter Erhvervsministeren regler, der konkretiserer de i kapitel 2c nævnte overordnede principper for planlægningen i hovedstadsområdet.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. LOOP Citys konkrete forslag til ændringer i Fingerplan 2017 (pdf)

10. Ændring af vedtægter for ARC I/S

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Amager Ressource Center (ARC) som er et fælleskommunalt selskab ejet af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre og Tårnby kommuner, der varetagetager opgaver ift. forbrænding af affald og drift af genbrugspladser, vedtog i 2016  en ”Aftale om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning mellem interessentkommunerne i I/S Amager Ressourcecenter”. Et væsentligt opmærksomhedspunkt i aftalen er ARCs omsætning.

En af mulighederne for at sikre/øge omsætningen er, at ARC indgår aftaler med en eller flere ejerkommuner om konkrete opgaver, som løses på vegne af kommunen.

For at muliggøre dette godkendte ARCs bestyrelse den 18. maj 2017 et forslag til ændrede vedtægtsbestemmelser, som nu skal godkendes af interessentkommunerne.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til ændring af vedtægterne i Amager Ressourcecenter I/S (ARC).

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

BAGGRUND

I 2016 indgik ARCs interessentkommuner en aftale om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning. I aftalen er der blandt andet fokus på ARCs omsætning. Dette skyldes, at omsætningen med baggrund i 80/20-reglen[1] danner grundlag for, hvor meget eksternt affald og lavkvalitetsbiomasse ARC kan anvende til energiproduktion.

En af mulighederne for at sikre eller øge omsætningen er, at ARC indgår aftaler med en eller flere ejerkommuner om konkrete opgaver, som løses på vegne af kommunen.

For at ARC sikres en vedtægtsmæssig ramme, der fremover gør det muligt for selskabet at indgå aftaler med en eller flere ejerkommuner om løsning af konkrete opgaver, er det nødvendigt at foretage ændringer i ARCs vedtægter.

Aktuelt er der ønske om, at ARC indgår aftale med en eller flere ejerkommuner om at indsamle affald. Vedtægtsændringerne er således nødvendige, da den nuværende formålsbestemmelse ikke rummer mulighed for fx at udføre indsamling af affald for en ejerkommune.

NUVÆRENDE FORMÅLSBESTEMMELSE

ARC kan som kommunalt fællesskab kun varetage kommunale opgaver, der er omfattet af den tilsynsgodkendte formålsbestemmelse i vedtægterne. Efter § 3, stk. 1, i ARCs nuværende vedtægt har ARC følgende formål:

”Interessentskabets formål er at bidrage til opfyldelsen af interessenternes målsætning på affaldsområdet, således som disse kommer til udtryk i interessenternes affaldsplaner, og at etablere og udføre aktiviteter inden for affaldsbehandlingsområdet, herunder forbrænding, sorteringsanlæg, genanvendelsesanlæg, genbrugspladser samt oparbejdelse og salg af know how.”

ARC har rådført sig med advokatfirmaet Bech Bruun, der har vurderet, at den eksisterende formålsbestemmelse ikke er et tilstrækkeligt klart grundlag for, at ARC kan varetage en indsamlingsopgave for en interessentkommune.

ÆNDRING AF VEDTÆGT

Alle ændringer i ARCs vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelserne i alle 5 ejerkommuner og af Ankestyrelsen (tilsynsmyndigheden).

Vedtægterne ønskes ændret således, at de aftaler ARC og en eller flere ejerkommuner fremadrettet ønsker at indgå, skal beskrives i et bilag til vedtægterne og godkendes af Ankestyrelsen. ARCs bestyrelse skal inden dette sker med enstemmighed godkende, at ARC indgår en aftale om den pågældende aktivitet for en eller flere ejerkommuner. Kravet om enstemmighed betyder, at alle ARCs ejerkommuner skal være indforstået med, at ARC påtager sig den pågældende opgave. Nye opgaver vil således ikke automatisk kræve vedtægtsændringer og fornyet godkendelse i alle 5 kommunalbestyrelser.

Ved kompetenceoverdragelsen af en konkret opgave til ARC, overtager ARC kommunalbestyrelsens styring af den pågældende aktivitet - dog således at kompetenceoverdragede aktiviteter altid kan tages tilbage.

Derudover er det i den nye bestemmelse præciseret, at den enkelte opgave hviler i sig selv, således at alle omkostninger forbundet med ARCs varetagelse af en tilvalgsopgave betales af den eller de ejerkommuner, som har tilvalgt opgaven.

Advokatfirmaet Bech Bruun har udarbejdet et forslag til ændring af vedtægtens formålsbestemmelse (§ 3), samt heraf afledt konsekvensrettelse af § 11, stk. 3 (se bilag 1). Ankestyrelsen har meddelt forhåndsgodkendelse til de foreslåede ændringerne.

ARCs bestyrelse godkendte den 18. maj 2017 forslaget til ændrede vedtægtsbestemmelser og forslaget skal nu godkendes af kommunalbestyrelserne i interessentkommunerne.

[1] 80/20-reglen indebærer, at mindst 80 procent af omsætningen skal komme fra ejerkommunerne.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

”Aftale om genopretning af økonomi og CO2-fortrængning mellem interessentkommunerne i I/S Amager Ressourcecenter” godkendt af Kommunalbestyrelsen den 30. august 2016.

Økonomiske konsekvenser

Sagen vedrører ARCs økonomi og har således ingen direkte økonomiske konsekvenser for Hvidovre kommune.

Bilag

  1. Bilag 1: Forslag til vedtægtsændringer (pdf)

11. Ændring i opdeling i fritids- og juniorklub

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Formålet med sagen er at beslutte den fremtidige administrative struktur for fritids- og juniorklubber/SFO2- 3. Beslutningen har alene administrativ betydning og har til formål at lette administrationen af klubber.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at begreberne fritidsklub og SFO2 fremover dækker klubtilbud fra 4 – 8. klasse, og begreberne juniorklub og SFO3 bortfalder.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Børne– og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse anbefaler, i samarbejde med Pladsanvisningen, at fritids- og juniorklub/SFO2-3 fremadrettet alene betegnes som fritidsklub og SFO2 og dækker 4.-8. klasse.

Hvidovre Kommune opererer i dag med tre klubtrin:

  • fritidsklub/SFO2
  • juniorklub/SFO3 og
  • ungdomsklub/SFOUK

Nuværende opdeling

Fremtidig opdeling

klub

alder

klub

alder

Fritidsklub/SFO2

4.-5. kl.

Fritidsklub/SFO2

4.- 8. kl.

Juniorklub/SFO3

6.-8. kl.

Ungdomsklub/SFOUK

9. kl. - 18 år

Ungdomsklub/SFOUK

9. kl. - 18 år

Når Hvidovre Kommune har en opdeling med tre klubniveauer, hænger det sammen med, at der tidligere har været takstforskelle på fritidsklub og juniorklub, mens driftsøkonomien for de to klubtyper har været identisk.

I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet at hæve forældrebetalingsprocenten for juniorklub til den samme som for fritidsklub og dermed også at udligne takstforskellen.

Dette betyder, at det ikke længere er nødvendigt for Pladsanvisningen at opretholde en administrativ adskillelse mellem de to klubtyper.

Hidtil har Pladsanvisningen hvert år pr. 1. maj overflyttet ca. 400 klubmedlemmer fra fritidsklub til juniorklub. En opgave, der tidligere betød, at klubberne skulle registrere, hvilke medlemmer der skulle overføres og sende lister til pladsanvisningen, som efterfølgende skulle indskrive de pågældende medlemmer i den nye klubtype.

Efter overgang til elektronisk indskrivning er proceduren yderligere blevet kompliceret af, at der ved ændring af klubtype skal sendes nyt klubtilbud til forældrene, som skal acceptere dette, før barnet teknisk kan være flyttet.

Pædagogisk sker der ingen ændringer i den enkelte klub. Her vil det fortsat være sådan, at fritidsklub/SFO2 for 4.-5. klasse primært er eftermiddagsklub, og fritidsklub/SFO2 for 6.-8. klasse er både eftermiddags- og aftenklub.

Det vil fortsat være op til den enkelte klub at tilrettelægge åbningstiden og aktiviteter for den enkelte aldersgruppe

 inden for den kommunalt fastsatte ramme.

Retsgrundlag

Klubber drives efter dagtilbudslovens § 65.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev det besluttet at ændre forældrebetalingsprocenten og taksten for juniorklub, således at denne blev identisk med taksten for fritidsklub.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

Der er ingen personalemæssige konsekvenser.


12. Ændring af visitationsreglerne til klub

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Skole og Uddannelse lægger med denne sag op til en mindre ændring af visitationsreglerne til klubber/SFO2-3, på baggrund af erfaringerne fra indskrivningen 2016 og 2017.

Ændringerne omhandler anciennitet og mulighed for at anlægge en helhedsvurdering af det enkelte barn.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til ændrede regler godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Børne– og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med at Hvidovre Kommune forventede at overgå til elektronisk opskrivning til klub/SFO2-3 den 1. maj 2016, blev der udarbejdet et sæt visitationsregler samt principper for optagelse i klub. Af tekniske årsager trådte den elektroniske indskrivning dog først i kraft ved overgangen 1. maj 2017. Reglerne fandt anvendelse allerede ved indskrivningen 2016.  

Hvert år indskrives ca. 400 børn i klub/SFO2 den 1. maj, og ca. 90 % får deres første prioritetsønske, mens ca. 10 % bliver tilbudt deres 2. eller 3. prioritetsønske.

For ca. 90 % har ændringen af visitationsreglerne ingen betydning, da de blot placeres efter deres 1. prioritet. For de resterende ca. 10 %, der ikke kan få deres 1. prioritet på baggrund af pladsmangel i de søgte klubber, er det vigtigt for SFO og klubber, som skal foretage den endelige fordeling af disse børn, at visitationsreglerne er enkle og klare og virker hensigtsmæssigt i forhold til det enkelte barn.

Efter indskrivningen i maj 2017 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center for Skole og Uddannelse, SFO, klubber og Pladsanvisningen, med henblik på at evaluere indskrivningen de seneste to år.

På baggrund af erfaringerne fra indskrivningen i 2016 og 2017, havde arbejdsgruppen specielt to anbefalinger til ændringer i forhold til kriterier for indskrivning:

  • At det er ancienniteten på klubbens venteliste, der er afgørende, og ikke alder (anciennitet forstået som den tid, barnet har ventet på en plads). I dag prioriteres de yngste først. Dette betyder, at der er børn, der oplever at blive overhalet af næste års indskrivning uden at få en plads
  • At det blev muligt at foretage en mere helhedsorienteret sagsbehandling af det enkelte barn/børnegruppe.

Center for Skole og Uddannelse foreslår derfor, at dette indarbejdes i de nye regler.

De væsentligste ændringer er, at det nu er anciennitetsdatoen, der har førsteprioritet, og at der i punkt 4 gives mulighed for at anlægge en helhedsbetragtning, i forhold til det enkelte barn.

Forslag til nye kriterier for indskrivning i klub/SFO2-3

Der er pladsgaranti i det klubdistrikt, hvor barnet går i skole. For privatskoleelever med skolegang uden for kommunen, er der pladsgaranti i det klubdistrikt, hvor barnet bor.

1)Anciennitetsdato, børn med længst anciennitet indskrives først, dog har alle børn fra 3. klasse samme anciennitetsdato, såfremt de er skrevet op til klub til den af kommunen udmeldte dato (typisk 1. januar)

2)Barnets prioriterede ønsker. I det omfang der er plads, placeres alle børn efter deres 1. prioritet

3)Optagelse i klubdelen i en samlet SFO, hvori barnet allerede er optaget.

Såfremt der ikke er plads i 1. prioritetsklubben, følges nedenstående kriterier:

4)Ud fra en samlet vurdering af nedenstående forhold foretager SFO og klubber en samlet vurdering af børn fra eget klubdistrikt:

a)Børn med særlige behov,

b)Pædagogiske hensyn/kammeratskabsgrupper

c)Søskendetilknytning til klubben

5)Lodtrækning

6)Børn fra andre klubdistrikter

Afvigelse fra rækkefølgen af ovenstående kriterier skal aftales og godkendes af den pædagogiske konsulent på klubområdet i Center for Skole og Uddannelse. Konsulenten orienterer pladsanvisningen.

De nuværende kriterier er

  1. Der er pladsgaranti for børn med skolegang eller bopæl i klubdistriktet til en plads i en klub/SFO2 i klubdistriktet.
  2. Barnets prioriterede ønsker
  3. Klubbens fysiske placering i forhold til skole, herunder skolevej
  4. Børn med særlige behov
  5. Klassetrin (hensyntagen til de yngste børn)
  6. Søskendetilknytning til klubben
  7. Optagelse i klubdelen i en samlet SFO bestående af SFO1, SFO2 og evt. SFO3
  8. Pædagogiske hensyn/kammeratskabsgrupper
  9. Børn fra andre klubdistrikter
  10. Lodtrækning

Retsgrundlag

Visitationskriterier vedtages af Kommunalbestyrelsen i henhold til Dagtilbudslovens §§ 67 og 68.

Politiske beslutninger og aftaler

Visitationsreglerne blev senest vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget den 9. november 2015 og i Kommunalbestyrelsen den 24. november 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


13. Vision for skolernes fysiske rammer

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet en vision for skolernes fysiske rammer. Visionen er en del af en 10-årsplan for, hvordan skolernes fysiske rammer fremadrettet skal prioriteres.

Visionen beskriver, hvordan de fysiske rammer kan indrettes, så de understøtter elevernes læring og trivsel bedst muligt, og samtidig åbner skolen op for lokalsamfundet.

Der lægges med mødesagen op til en politisk godkendelse af visionen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at visionen for skolernes fysiske rammer godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Liste H og Gruppe F afventer kommunalbestyrelsen.

Børne– og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017

Udsat.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Udsat.

Supplerende sagsfremstilling

I efteråret 2017 foretages en grundig gennemgang af skolernes tilstand og kapacitet ud fra visionens fokuspunkter. På den baggrund udarbejdes en samlet 10-årsplan, som skal til politisk godkendelse i første kvartal af 2018. Dette er således en ændring i forhold til den proces, som er beskrevet nedenfor under ”Den videre proces”.

Sagsfremstilling

Som en del af budget 2017 er det besluttet, at der skal udarbejdes en 10-års plan for skolernes fysiske rammer. Planen beskriver, hvordan man politisk vil prioritere skolernes fysiske rammer fremadrettet. Planen består af

  • en vision for skolernes fysiske rammer med de krav, der stilles til en moderne skole
  • en gennemgang af alle skolers kapacitet og fysiske tilstand med kortlægning af behov og muligheder

Visionen

Visionen er et redskab, som skolerne og Ejendomsafdelingen kan navigere efter i forbindelse med gennemgangen af skolernes fysiske tilstand og kapacitet.

Tanken i visionen er, at de fysiske rammer skal indrettes, så de understøtter læring og trivsel bedst muligt. Det er dermed ikke pædagogik, læringsprocesser og aktiviteter, der skal tilpasses skolens fysiske rammer, men rammerne der skal tilpasses den ønskede læring og aktiviteterne.

Visionen har sit afsæt i en række udfordringer, krav og behov, der kalder på forandring af skolernes fysiske rammer, fx forventning om stigende elevtal, ændret læringssyn, folkeskolereformens forskellige krav, fortsat behov for øget/bedre inklusion samt behov for fleksibilitet i anvendelsen af rum til skole og SFO samt til lokalsamfundet.

Visionens fokuspunkter

På baggrund af udfordringerne lægger visionen op til, at skolens rum og faciliteter skal være fleksible, multifunktionelle og kunne opdeles i forskellige størrelser og zoner. Dette for at:

  • understøtte ændrede lærings- og arbejdsformer, blandt andet i form af mere holddannelse, kollaboration og problemorienteret arbejde
  • understøtte mulighederne for at leve op til mere motion og bevægelse i skoledagen
  • fremme inklusion for alle børn
  • tilgodese den specialpædagogiske tilgang i specialundervisningstilbuddene
  • fremme mulighederne for fleksibel anvendelse af rum til læreprocesser i både skole- og fritidsdelen samt i forhold til eksterne brugere

Visionen skal blandt andet ses i sammenhæng med den ”Sammenhængende Børne- og Ungepolitik”, ”Helhedsplanen for Idrætsområdet for Hvidovre Kommune” samt ”Vision og Handleplan for de Pædagogiske Læringscentre”.

Visionen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af to skoleledere, to SFO-ledere, to repræsentanter fra Kultur- og Fritidsafdelingen, en arkitekt fra Center for Trafik og Ejendomme samt to konsulenter fra Center for Skole og Uddannelse.

Arbejdsgruppen har inviteret skolebestyrelserne, fælleselevrådet samt skolernes elevråd til at komme med skriftlige input til visionen. Arbejdsgruppen har modtaget input fra syv skolebestyrelser, to elevråd samt fælleselevrådet. Disse input er indarbejdet i visionen.

Den videre proces
I efteråret 2017 foretages en grundig gennemgang af skolernes tilstand og kapacitet ud fra visionens fokuspunkter. På den baggrund udarbejdes en samlet 10-årsplan, som skal til politisk godkendelse i Børne- og Undervisningsudvalget den 30. november 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. december 2017.

Aktuelle anlægsbehov
Der er udarbejdet en oversigt over skolernes aktuelle anlægsbehov for 2018. Denne oversigt skal ses i sammenhæng med visionen og 10-årsplanen.

Retsgrundlag

Visionen tager udgangspunkt i en række bestemmelser og bemærkninger i folkeskoleloven:

Styrelsen af kommunens skolevæsen

§ 40, stk. 2: Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.

Inklusion og gruppeordninger

§ 3a og § 5, stk. 6: Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte.

Varieret skoledag

Bemærkningerne til § 14 b: Den forlængede undervisningstid skal give optimale muligheder for tilrettelæggelse af en varieret skoledag, hvor der veksles mellem forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

Idræt, motion og bevægelse

§ 15: Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Holddannelse

§ 25 a: Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin”.

SFO

SFO drives efter folkeskolelovens § 3, stk. 7, og den dertil hørende bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger

Reglerne for indretning af SFO findes i bygningsreglementet samt i Vejledning om indretning af dagtilbud mv. BAR (Branchearbejdsmiljørådet)

Derudover er kravene til de fagprofessionelles rum beskrevet i såvel bygningsreglementet som i arbejdsmiljøloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Det er som en del af budget 2017 besluttet, at der skal udarbejdes ”en opsamlende status for skole- og dagtilbuddenes fysiske rammer i et 10-årigt perspektiv.”

På Kommunalbestyrelsen møde den 29. april 2014 besluttede et flertal, at:

niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre ikke som mål overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96%, men at graden af inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv.

Økonomiske konsekvenser

Visionen har ingen økonomiske konsekvenser, men i forbindelse med 10-årsplanen godkendelse, vil der blive udarbejdet et forslag til investering for 2019 – 2022.

Bilag

  1. Bilag 1 - Vision for skolernes de fysiske rammer (pdf)
  2. Bilag 2 - Input fra skolebestyrelser og elevråd (pdf)

14. Rammeaftale 2018 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Beslutningstema

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udarbejdelsen foregår i regi af KKR.

Rammeaftale 2018 fremlægges til drøftelse i kommunerne og Region Hovedstaden med henblik på godkendelse af aftalen.

Samtidig fremlægges Hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Rammeaftale 2018 og de tilhørende fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendes
  2. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Børne– og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017

Ad 1. Anbefales godkendt

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Ad 1: Anbefales godkendt.

Ad 2: Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

KKR Hovedstaden har behandlet rammeaftale 2018 og hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde på møde den 14. juni 2017. KKR anbefaler rammeaftale 2018 og de fælles mål til godkendelse i kommunalbestyrelserne.

Rammeaftale 2018 skal ifølge lovgivningen være fastsat senest den 15. oktober 2017. Fristen for kommunernes og regionens tilbagemelding om behandlingen er den 2. oktober 2017.

Rammeaftale 2018 er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen. Den indeholder Udviklingsstrategi og Styringsaftale.

Der hører 11 bilag til rammeaftalen, hvoraf fire er til Udviklingsstrategi-delen og syv er til Styringsaftale-delen. Bilagene er af teknisk karakter og indbefatter blandt andet beskrivelser af bevægelserne på området, procedure for samarbejde m.v. Bilagene er vedlagt sagsfremstillingen, hvor de er samlet som et dokument bestående af alle bilagene til Udviklingsstrategien og et dokument bestående af alle bilagene til Styringsaftalen.

I Rammeaftalen for 2016 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse af fælles mål som et særligt tema. Dette arbejde er videreført i Rammeaftale 2017. De fælles mål skal styrke hovedstadsregionens samarbejde på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og skal udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden 2018-2021. De fælles mål er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen.

Rammeaftale 2018

I Rammeaftale 2018 arbejdes der i retning af flerårige perspektiver i de udviklingsprojekter, fokusområder og fælles mål, der besluttes.

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2018 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Uddybende beskrivelser af kapacitet, belægning, principper m.v. kan ses i bilagene til Rammeaftalen.

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018

Udviklingsstrategien omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.

Udviklingsstrategien omfatter også aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen. Med afsæt i de bevægelser og tendenser, som kommunerne oplever, er der udvalgt to områder, der vil være i fokus i det tværgående samarbejde og koordination i 2018:

  • Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD diagnosticeres tidligere end førhen, og har ofte et lavt funktionsniveau og andre samtidige diagnoser som angst m.v. Kommunerne oplever derfor et øget behov for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge indenfor disse målgrupper.
  • Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre, stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser. Dette stiller krav om indsatser med nye kompetencer og en højere grad af tværfaglighed end tidligere.

Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at give målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger.

Styringsaftale i Rammeaftale 2018

Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen.

Styringsaftalen i 2018 omfatter:

  • Aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2017.
  • Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser (der kan læses herom i bilag 1 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018).

Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftalen, som har betydning for takstberegningen for 2018:

  • Præciseringer omkring principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud også kaldet takstdifferentiering.
  • Ændring af opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU fra løbende plus 90 dage til løbende plus 30 dage, således at der er overensstemmelse med de øvrige tilbudstyper.
  • Justeringer i procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§107-108 samt §§109-110.

Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisning

I 2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden som det særlige tema for Udviklingsstrategien, at der skulle arbejdes med udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

De fælles mål behandles i KKR Hovedstaden, i de 29 kommuner og i Region Hovedstaden i perioden juni til oktober 2017. Når de fælles mål er politisk godkendt vil målene udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden 2018-2021. For at tydeliggøre dette vil målene blive integreret i Rammeaftale 2019.

De fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor parterne yder en betydelig fælles indsats. Formålet er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en fælles dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der understøtter kommunernes ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser.

De tværgående højt specialiserede tilbud er kendetegnet ved højt specialiserede kompetencer og faglig viden, vidensbaserede metoder, særligt avancerede velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Det er de højt specialiserede tilbud, hvor der er mellemkommunalt koordinationsbehov, der er i fokus i de fælles mål.

De tre fælles mål er:

  • Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer
  • Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen
  • Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle ”bedste praksis” med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

Der kan læses mere om de fælles mål, om målgruppe og om handleplan for de fælles mål, i bilag vedlagt sagsfremstillingen.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1631, 16/12/2016)

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (BEK 760 af 24/06/2014)

Serviceloven (LBK 369 af 18/04/2017)

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK 1674, 16/12/2016)

Lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud (LOV 632, 16/06/2014)

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte rammeaftalen for 2017 på sit møde den 27. september 2016.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre kommune, der på socialområdet er en udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Dette skyldes, at taksterne til og med 2018 kun må stige med pris- og lønfremskrivningen minus to procent i forhold til takstniveauet i 2014.

Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio. kr., er dog ikke indfriet, idet det højt specialiserede specialområde (botilbud til borgere med helt særlige og komplekse behov) udviser et merforbrug på ca. 4 mio. kr. Ved tidligere takstreduktioner har der været problemer med, at der på institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser.

Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme, som den er nu. KKR ser særskilt på disse problemstillinger.

Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Beløbet svarer til ca. 0,1 mio. kr.

Bilag

  1. Rammeaftale 2018 (pdf)
  2. Samlede bilag til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 (73 sider) (pdf)
  3. Samlede bilag til Styringsaftale i Rammeaftale 2018 (39 sider) (pdf)
  4. Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet (pdf)
  5. Handleplan for fælles mål på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet (pdf)
  6. Handicaprådets høringssvar om Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialomra°de og specialundervisning (pdf)

15. Tilsyn i Bofællesskabet Holmelundsvej

Beslutningstema

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen. Socialtilsyn Hovedstaden har gennemført et tilsynsbesøg den 22. februar 2017 i Bofællesskabet Holmelundsvej. Bofællesskabet er godkendt uden påbud. Hvidovre Kommune har modtaget tilsynsrapporten, som her forelægges det politiske niveau.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapport for Bofællesskabet Holmelundsvej til efterretning.
  2. at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Social– og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017

Ad 1. Anbefales taget til efterretning

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling

Sagsfremstilling

Baggrund

Socialtilsyn Hovedstaden har ansvar for at godkende og føre tilsyn med sociale døgntilbud i Region Hovedstadens kommuner. Socialtilsynet har gennemført anmeldt tilsynsbesøg i Bofællesskabet Holmelundsvej den 22. februar 2017. Holmelundsvej havde senest tilsynsbesøg den 27. oktober 2016 i form af et uanmeldt tilsyn.

Socialtilsynet vurderer om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt.

Rapportens opbygning

Socialtilsynet anvender ”kvalitetsmodellen”, som et systematisk udgangspunkt for den samlede faglige vurdering. Modellen er struktureret ud fra syv overordnede kvalitetstemaer som er fastsat i lov om socialtilsyn:

-Uddannelse og beskæftigelse

-Selvstændighed og relationer

-Målgruppe, metoder og resultater

-Sundhed og trivsel

-Organisation og ledelse

-Kompetencer

-Fysiske rammer

Modellen er ændret, som følge af ændringer (vedtaget 6.december 2016) i Lov om Socialtilsyn. Temaet ”økonomi” er udgået som et selvstændigt tema. Der er kommet et nyt tema ”sundhed og trivsel” i modellen.

Under hvert kvalitetstema hører et antal kvalitetskriterier. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer.

Socialtilsynets samlede vurdering af kvaliteten i tilbuddet findes på side 5 i bilag 1 og gengives nedenfor. Under hvert af tilsynsrapportens kvalitetstemaer er der indledningsvis en vurdering af det konkrete tema (siderne 6, 8, 11, 14, 19, 22 og 24).

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag 1.

Afgørelsen og den samlede vurdering af kvaliteten i tilbuddet

Resultatet af Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn på Bofællesskabet Holmelundsvej er: ”godkendt”. Der er ikke givet nogen påbud.

Fokus for tilsynet er en generel gennemgang af kvalitetsmodellen og der har været særligt fokus på:

-Tema 2: Selvstændighed og relationer

-Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater

-Tema 4: Sundhed og trivsel

Socialtilsynets samlede vurdering af kvaliteten i Bofællesskabet Holmelundsvej er gengivet nedenfor.

Socialtilsynet har den 22. februar 2017 været på anmeldt tilsyn på bofællesskabet Holmelundsvej. Herværende tilsyn har taget afsæt i tidligere udviklingspunkter samt i aktuelle dilemmaer.

Bofællesskabet Holmelundsvej er etableret efter Almen boliglovens §105, stk. 1 hvor borgerne får individuel støtte efter servicelovens §85 og ud fra den enkeltes behov efter visiteret §83.

Tilbuddet er et kommunalt tilbud og beliggende centralt i Hvidovre Kommune.

Tilbuddet er godkendt til 11 pladser og målgruppen omhandler voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har en høj kvalitet og et fokus på borgernes perspektiv. Der er fokus på inddragelse i eget liv og på den enkelte borgers udvikling og trivsel.

Tilbuddet er i gang med at udvikle sin dokumentationspraksis og arbejder på at systematisere denne yderligere, til gavn for synligheden af de positive resultater.

Ydermere vurderer socialtilsynet, at tilbuddet har en kompetent leder og medarbejdere, der formår at skabe faglige rammer, til gavn for borgernes udvikling og trivsel”.

Udover den samlede vurdering, som er gengivet ovenfor, indeholder tilsynsrapporten en vurdering, samt udviklingspunkter for hvert enkelt tema. Administrationen vedlægger en oversigt over udviklingspunkterne som bilag til sagsfremstillingen. Bofællesskabet arbejder med opmærksomhed på udviklingspunkterne.

Fra 2017 indgår ”Sundhed og Trivsel” som tema i kvalitetsmodellen. Det betyder, at Socialtilsyn Hovedstaden i 2017 har et særligt fokus på borgernes trivsel og borgerinddragelse og på at inddrage borgerperspektivet i vurderingen af tilbud. Det nye tema vil være i fokus i alle Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn i 2017. For Bofællesskabet Holmelundsvej er Socialtilsynets vurdering af temaet følgende:

”Socialtilsynet vurderer, at borgernes sundhed og trivsel understøttes relevant af tilbuddet. Medarbejderne har fokus på at understøtte dels borgernes fysiske såvel som mentale sundhed. Det vurderes, at tilbuddet samarbejder med relevante partnere, eksempelvis den kommunale hjemmepleje.

Tilbuddet imødekommer således behovet for at skabe rammerne for sund levevis, herunder kost og forebyggelse af livsstilssygdomme og det vurderes, at tilbuddet benytter relevante metoder til at sikre mental trivsel.

Det er endvidere socialtilsynets vurdering, at tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse og indflydelse på eget liv.

Ligeledes vurderes det, at tilbuddet forebygger magtanvendelser samt at tilbuddet arbejder relevant med at forebygge overgreb, herunder arbejde med at give borgerne redskaber til at håndtere de konflikter, der kan opstå indbyrdes.

Slutteligt vurderes det, at nogle borgeres trivsel påvirkes negativt af det spændingsfelt der hersker, mellem enkelte pårørende og medarbejdere på tilbuddet.

Det vurderes, at der er borgere hvis mulighed for at komme til orde påvirkes af denne konflikt, ligeledes vurderes det, at der er borger hvis helbredsmæssige situation påvirkes negativt af konflikten.

Socialtilsynet skærper, at det til en hver tid er tilbuddet ansvar at sikre alle borgeres rettigheder, sundhed og trivsel i et samarbejde med den kommunale forvaltning”.

Socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af temaet er 4,5. Som udviklingspunkt noterer Socialtilsynet følgende:

”Yderligere fokus på, i samarbejde med den kommunale forvaltning, at sikre alle borgeres ret til selv- og medbestemmelse, sundhed og trivsel”.

Ledelsen er opmærksom på tilsynets vurdering og arbejder på at borgernes trivsel i relation til samarbejdet med pårørende forbedres. Det forventes ligeledes, at den kommende justering af strukturen vil gavne dette forhold gennem tættere ledelse.

Retsgrundlag

BEK nr. 1675 af 16/12/2016 Bekendtgørelse om socialtilsyn.

LBK nr. 70 af 18/01/2017 Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn. (Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017. Se dog §26 vedr. dens anvendelse for budgetter, for regnskaber og for beregningen af takster).

Desuden kan orienteres om at Lov 660 af 08/06/2017 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, træder i kraft pr. 1. januar 2018.

Politiske beslutninger og aftaler

Forrige tilsynsrapport fra Socialtilsynet vedr. Holmelundsvej blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget 1/3-17, ØU 20/3-17, KB 28/3-17.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Tilsynsrapport Bofællesskabet Holmelundsvej (pdf)
  2. Oversigt over udviklingspunkter for hvert tema - Holmelundsvej (pdf)

16. Klippekort på plejecentre i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet denne sagsfremstilling. Der orienteres om indførslen af klippekort til beboere på plejecentrene i Hvidovre Kommune, samt om bevilgede midler fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. tage orienteringen vedr. klippekort på plejecentre i Hvidovre Kommune til efterretning.
  2. at godkende modtagelse af midler vedrørende klippekortet til plejecentre.
  3. at godkende indtægtsbevillingen på 7.090.000 kr. fordelt på årene 2017 og 2018
  4. at godkende udgiftsbevillingen på 7.090.000 kr. fordelt på årene 2017 og 2018
  5. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Social– og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-09-2017

Ad 1. Anbefales taget til efterretning

Ad 2, 3 og 4. Anbefales godkendt

Ad 5. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling

Sagsfremstilling

Finansloven 2017

I aftalen om finanslov for 2017, som blev indgået i november 2016 blev der afsat 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til et klippekort til ekstra hjælp til ældre plejehjemsbeboere. Ordningen indebærer, at plejehjemsbeboerne får det, der svarer til ca. en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen.

Klippekortets formål

Klippekortet er borgerens tid, og beboerne skal selv være med til at bestemme, hvad hjælpen skal anvendes til. Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats. Hjælpen kan både anvendes til mindre aktiviteter eller spares op og anvendes til aktiviteter, der tager længere tid. Det kan eksempelvis være en tur ud at se på butikker, besøg på frokostrestaurant eller hjælp til igen at kunne være vært for familie og venner.

Information til beboerne om klippekortet

Sundheds- og Ældreministeriet stiller krav om, at kommunen skal sikre, at alle plejehjemsbeboere får tilbud om og kan benytte tilbuddet. Det glæder også de svageste beboere, fx beboere med demens. Desuden skal kommunen tilrettelægge en oplysnings- og informationsindsats for at skabe opmærksomhed om klippekortsordningen.

Hvis plejehjemsbeboere på trods af ovenstående initiativer takker nej til tilbuddet om ekstra hjælp, kan den tid, borgeren er blevet tilbudt, anvendes til ekstra hjælp til de andre plejehjemsbeboere. Midler der ikke anvendes skal tilbagebetales.

Lokale initiativer

Center for Sundhed og Ældre har med baggrund i Sundheds- og Ældreministeriets krav udarbejdet hhv. en plakat og foldere til beboere og deres pårørende til ophængning og uddeling på plejecentrene i kommunen. Derudover er der udarbejdet information om ordningen til plejecentrenes medarbejdere, samt en arbejdsgangsbeskrivelse, som understøtter en ensartet administration af ordningen på plejecentrene.

Hvidovre Kommune har ansøgt om midler til de 420 beboere på kommunens plejecentre.

Økonomiske konsekvenser

Midlerne fordeles mellem kommunerne med bloktilskudsnøglen, og kommunerne skal søge om de midler.

Hvidovre Kommune har ansøgt om midler til de 420 beboere på kommunens plejecentre. Ansøgningen er blevet imødekommet med 7,1 mio. kr. fordelt på årene 2017 og 2018.

Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Personalemæssige konsekvenser

.

Sundhedsmæssige konsekvenser

.

Miljømæssige konsekvenser

.

Bilag

  1. Klippekort, pjece til beboere og pårørende (pdf)
  2. Plakat, klippekort på plejecentre (pdf)
  3. Information til medarbejdere, klippekort på plejecentre (pdf)
  4. Arbejdsgang, administration af klippekort på plejecentre i Hvidovre Kommune (pdf)

17. Kommunal overtagelse af Hvidovre Roklubs klubhus

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, hvorvidt Hvidovre Kommune skal fremsætte tilbud om overtagelse af Hvidovre Roklubs klubhus.

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage stilling til, hvorvidt Hvidovre Kommune skal overtage Hvidovre Roklubs klubhus for 1 kr. pr. 01/10 2017
  2. at der gives en anlægsbevilling på 2,2 mio. kr. til istandsættelse af klubhuset
  3. at der afsættes driftsmidler på 233.833 kr. til årlig drift af klubhuset gældende første år og 213.833 kr. gældende efterfølgende år, og at der i perioden 01/10/2017 til 31/12/2017 afsættes 58.000 kr. til driften

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Ad 1.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe F og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe F.

Imod: Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt med den bemærkning, at anlægsbevillingen på 2,2 mio. kr. til istandsættelse af klubhuset finansieres af kassen i 2017, og at administrationen inden renoveringen igangsættes skal udarbejde en konkret plan for renoveringen.

Ad 3.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe F.

Imod: Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt med den bemærkning, at driftsmidlerne for perioden 1. oktober 2017 til 31. december 2017 på i alt 58.000 kr. finansieres af kassen.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 15-08-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune og Hvidovre Roklub har gennem en længere periode været i dialog om en evt. kommunal overtagelse af foreningens klubhus beliggende Strandhavevej 218.

Roklubbens klubhus trænger til renovering; heriblandt skal vinduer, tag, toiletter samt omklædningsrum renoveres og træbeklædningen på huset udskiftes. Foreningen har ikke selv økonomi til at afholde renoveringsudgifterne i klubhuset, og har derfor anmodet Hvidovre Kommune om en kommunal overtagelse af huset.

Hvidovre Kommune har fået vurderet husets stand samt udgifterne til en eventuel renovering, der vil beløbe sig til 2,2 mio. kr. (tilstandsrapport er vedhæftet som bilag).

Foreningens betingelser ved en kommunalisering af klubhuset

Hvidovre Roklubs forhandlingsudspil har været, at overtages klubhuset af Hvidovre Kommune, skal der indgås en brugsretsaftale med Hvidovre Roklub, der giver foreningen brugsret til huset.

Det hedder videre i roklubbens udspil, at der ved indgåelse af aftalen forpligter Hvidovre Kommune sig på at renovere huset i løbet af 2018 foruden at dække udgifter svarende til 80.000 kr. for et nyinstalleret fyr, som blev anskaffet af foreningen i 2016 og som lå til grund for den indledende dialog mellem foreningen og Hvidovre Kommune om en potentiel kommunalisering af klubhuset.

Administrationens anbefalinger

Administrationen foreslår som betingelse overfor klubben, at den nævnte brugsretsaftale giver andre brugere end blot Hvidovre Roklub mulighed for anvende huset og dets faciliteter i dagtimerne. Derved kunne husets toiletfaciliteter potentielt anvendes til offentlig toiletbrug, og andre lokale foreninger kunne få glæde af husets mødelokaler, omklædningsfaciliteter o.l..

Herudover anbefales det, at kommunen ikke kompenserer for klubbens investering i fyret, men forsøger at genbruge dette i forbindelse med istandsættelsen af klubhuset.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre Roklub har tidligere ansøgt om tilskud til renovering af nyt fyr og vinduer i klubhuset. Ansøgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på møde 29. september 2015 (pkt. 23), hvor det blev besluttet: ”at der indgås dialog med Hvidovre Roklub omkring kommunalisering af klubhuset og at der i forbindelse med dialogen udfærdiges en tilstandsrapport på bygningen”. 

Økonomiske konsekvenser

Foruden en kommunal overtagelse og efterfølgende renovering af Hvidovre Roklubs klubhus har foreningen stillet forslag om, at Hvidovre Kommune eftergiver 80.000 kr. svarende til etableringsudgifterne til et nyt fyr, der erhvervedes af foreningen i 2016.

Administrationen anbefaler, at de nævnte 80.000 kr. ikke eftergives, og at klubhuset overtages for en samlet sum á 1 kr. pr. 01/10 2017.

Hvidovre Roklubs klubhus har et stort, akut renoveringsbehov. Center for Trafik og Ejendomme har vurderet renoveringsudgifterne til 2,2 mio. kr.

Årlige driftsudgifter
Der forventes desuden årlige driftsudgifter for huset på sammenlagt 260.612 kr.  

El, vand og varme

44.127 kr.

Renovation

2.010 kr.

Vedligeholdelse

134.475 kr.

Alarm, vagt mm.

2.000 kr.

Rengøring

65.000 kr.

Tilsyn

13.000 kr.

I alt

260.612 kr.

Herudover vil der være en engangsudgift til etablering af alarmsystem på ca. 20.000 kr. første år.

Administrationen bemærker, at klubbens kommunale driftstilskud til husleje (jf. driftstilskud til permanente lejemål) vil kunne medfinansiere de årlige driftsudgifter. Hvidovre Roklub fik i 2016 udbetalt 46.779 kr. i driftstilskud.

På denne baggrund vil der skulle afsættes driftsmidler på 233.833 kr. til årlig drift af klubhuset. Ved kommunalisering af klubhuset pr. 01/10/2017 vil der skulle afsættes 58.000 kr. til driftsudgifterne.

Bilag

  1. Endelig ansøgning fra Hvidovre Roklub om kommunal overtagelse.doc (pdf)
  2. Hvidovre Roklub Tilstandsvurdering (pdf)

18. Brugsretsaftale: Hvidovre Roklub

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om Hvidovre Kommune skal indgå ny brugsretsaftale med Hvidovre Roklub.

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

Supplerende sagsfremstilling

Ved en fejl fremgår det ikke af indstillingen, at sagen skal behandles i Økonomiudvalget forud for kommunalbestyrelsens behandling.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende brugsretsaftale med Hvidovre Roklub for anvendelse af klubhuset i 5 år gældende fra 01/10 2017, såfremt klubhuset bliver overtaget af kommunen
  2. at godkende brugsretsaftale på 5 år for areal i Hvidovre Havn, hvis klubhuset ikke overtages af kommunen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe F og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 15-08-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Gruppe A stiller ændringsforslag om, at såfremt Roklubben kommunaliseres, skal klubhusets fælleslokaler stilles til rådighed for Hvidovre Kommunes skoler og institutioner uden for Roklubbens normale åbningstid.

For: Gruppe A, O og F.

Imod: Liste H med bemærkning om, at det naturligt vil fremgå af regelsættet for en evt. kommende kommunal løsning.

Forslaget vedtaget.

Ad 2. Bortfalder.

Sagsfremstilling

Brugsretsaftalen mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Roklub er udløbet og skal således fornyes. På grund af forhandlinger om en kommunal overtagelse af Hvidovre Roklubs klubhus, hvortil der er udarbejdet en særskilt mødesag, fremlægges i denne sag to scenarier; et scenarie, hvor kommunen overtager klubhuset, hvilket kræver en brugsretsaftale mellem Hvidovre kommune og Hvidovre Roklub gældende for klubhuset og tilhørende arealer, og et scenarie, hvor klubhuset fortsat er ejet af Hvidovre Roklub, hvilket kræver en brugsretsaftale til det kommunalt ejede areal, hvor klubhuset ligger.

Center for Kultur og Fritid foreslår, at der fremadrettet indgås en brugsretsaftale på fem år for brug af huset, hvis det kommunaliseres og ligeledes en aftale på fem år for brug af arealet på Hvidovre Strandhavevej 218 (udkast til brugsretsaftale er vedhæftet som bilag), hvis huset forbliver på roklubbens hænder, dermed fastholdes nuværende praksis for brugsretsaftaler med foreningerne i havnen.

Hvidovre Roklub har i dialogen  med administrationen ønsket en 10-årig brugsretsaftale. Dette ønske foreslår administrationen, altså ikke at imødekomme.

Juridisk afdeling har haft aftalerne til udtalelse og har ingen kommentarer.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Tidligere brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Roklub udløb 31. december 2015. Der har i den mellemliggende periode været dialog med foreningen om en potentiel kommunalisering af foreningens klubhus.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Roklub for perioden 1. september 2017-31.december 2022 - areal. (pdf)
  2. Brugsretsaftale efter forhandling (pdf)

19. Brugsretsaftale: Hvidovre Søspejdere

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om Hvidovre Kommune skal indgå ny brugsretsaftale med Hvidovre Søspejdere.

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ny brugsretsaftale på 5 år med Hvidovre Søspejdere for areal i Hvidovre Havn

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Borgmesteren stillede følgende ændringsforslag:

Såfremt Hvidovre Kommune vil anvende arealet inden for den aftalte 20-årige periode, som konsekvens af helhedsplanen for Hvidovre Havn, og det medfører, at hytten skal fjernes, kompenseres foreningen maksimalt svarende til hyttens aktuelle værdi og minimalt til værdien af foreningens resterende realkreditlån i hytten.

Ændringsforslaget vedtaget.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt med det stillede ændringsforslag.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 15-08-2017

Det anbefales, at der gives en 20-årig uopsigelig brugsretsaftale. Såfremt Kommunen vil anvende arealet inden for den nævnte periode, vil klubben blive holdt skadesløs. Der skal foreligge en udtalelse fra Hvidovre Søspejdere inden behandling i Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.

Supplerende sagsfremstilling

Revideret udkast til 20-årig brugsretsaftale, udsnit af Lokalplan 316 med oversigt over foreningens brugsareal samt udtalelse fra Hvidovre Søspejdere er vedhæftet som bilag.

Sagsfremstilling

Hvidovre Søspejderes klubhus (beliggende Hvidovre Strandvej 29, matr. 24 ir) nedbrændte 1. januar 2016. Foreningen afholder nu aktiviteter i en opstillet skurvogn, hvor det nedbrændte klubhus tidligere lå. Foreningen har fået udbetalt en forsikringssum, som muliggør opførelsen af et nyt klubhus til ca. 3 mio. kr. Derfor har foreningen henvendt sig til administrationen med henblik på at få fornyet foreningens brugsretsaftale.

Da Hvidovre Søspejdere skal investere et betydeligt beløb i et nyt klubhus ønsker foreningen en uopsigelig brugsretsaftale af 30 års varighed. Administrationen foreslår dog en fem-årig brugsretsaftale, da det forventes, at arbejdet med helhedsplanen for Hvidovre Havn igangsættes i løbet af efteråret 2017.

Den foreliggende brugsretsaftale er en standardaftale med en længde på 5 år.

Juridisk afdeling har haft aftalerne til udtalelse og har ingen kommentarer.

Hvidovre Søspejdere har på denne baggrund indleveret høringssvar til administrationen (vedhæftet som bilag), hvori det understreges, at en 5-årig aftaleperiode er for kort og risikabel for foreningen, da denne risikerer at miste sin investering, hvis foreningen grundet helhedsplanen bliver tvunget til at fjerne et potentielt nyetableret klubhus inden for 5 år. Foreningen foreslår i høringssvaret derfor to alternativer, såfremt der ikke gives en væsentlig længere aftaleperiode end 5 år:

  • Hvidovre Kommune etablerer et nyt klubhus uden omkostninger for foreningen.
  • Foreningen holdes skadefri, såfremt en nyetableret hytte skal  fjernes inden for en kortere årrække som konsekvens af helhedsplanen for Hvidovre Havn.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Gældende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Søspejdere trådte i kraft 1. januar 2002.

Helhedsplan for Hvidovre Havn blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen 28. april 2009 (pkt. 4).

Økonomiske konsekvenser

Såfremt der ikke gives en væsentlig længere aftaleperiode end 5 år, foreslår Hvidovre Søspejdere to alternative scenarier ifm. etablering af et nyt klubhus:

  • Hvidovre Kommune etablerer et nyt klubhus uden omkostninger for foreningen.
  • Foreningen holdes skadefri, såfremt en nyetableret hytte skal  fjernes inden for en kortere årrække som konsekvens af helhedsplanen for Hvidovre Havn.

Begge forslag vil have økonomiske konsekvenser for kommunen og disse kan ikke opgøres i en skrivende stund, da der er tale om eventuelle fremtidige udfald af kommende beslutninger om eventuel udvikling af havnen.

Bilag

  1. Brugsretsaftale - Søspejderne (pdf)
  2. Høringssvar fra Søspejderne vedr. udkast til brugsretsaftale - Høringssvar(3) - Eva.doc (pdf)
  3. Udtalelse fra Hvidovre Søspejdere (pdf)
  4. Revideret udkast til brugsretsaftale ml. Hvidovre Kommune og Hvidovre Søspejdere (pdf)
  5. Lokalplan med Søspejdernes brugsareal (pdf)

20. Brugsretsaftaler: Rosenhøj Boldklub og Hvidovre Biavlerforening

Beslutningstema

Der skal indgås nye brugsretsaftaler med Hvidovre Biavlerforening og Rosenhøj Boldklub.

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der indgås brugsretsaftaler med foreningerne Hvidovre Biavlerforening og Rosenhøj Boldklub

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 15-08-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I 2017 udløber de nuværende brugsretsaftaler mellem Hvidovre Kommune og følgende foreninger:

  • Hvidovre Biavlerforening
  • Rosenhøj Boldklub

Center for Kultur og Fritid har taget kontakt til de nævnte foreninger, som alle er interesserede i at genforhandle deres nuværende aftaler.

De foreslåede brugsretsaftaler træder i kraft pr. 1. september 2017 og varer indtil én af parterne opsiger aftalerne med 3 måneders varsel.

Denne type brugsretsaftaler uden udløb og med 3 måneders varsel blev første gang indgået i januar 2016. Dette for at mindske den administrative sagsbehandlingstid af aftaler, der konsekvent og fortløbende blev forlænget og uden komplekse aftaleforhold, samt for at skabe nogle fleksible rammer for opsigelse og ændringer. Derudover er ovennævnte kommunale ejendomme, som udelukkende anvendes til foreningsformål, hvorfor aftalerne er uden slutdato.  

Juridisk afdeling har haft aftalerne til udtalelse og har ingen kommentarer.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Den hidtidige brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Biavlerforening gjaldt perioden 1. september 2012 til 31. december 2016.


Den hidtidige brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Rosenhøj Boldklub gjaldt perioden 1. juni 2012 til 31. december 2016.

I januar 2016 blev de første typer brugsretsaftaler uden udløb indgået.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


21. Grønt Regnskab 2016

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet fremstillingen.

Orientering om Grønt Regnskab 2016

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik -og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

1. at tage orientering om Grønt Regnskab 2016 til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Anbefalet taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvidovre har siden 2008 været klimakommune, hvor kommunen indgik en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om en årlig reduktion i den samlede CO2 udledning fra alle kommunale bygninger på 2% frem til 2025.

Hvidovre Kommune har i 2016 investeret 8,5 mio. kr. i energibesparende tiltag på kommunale ejendomme. Tiltagene omfatter dels tekniske tiltag som bl.a. lysprojekter, isolering og udskiftning af vinduer, dels adfærdsregulerende tiltag under klimaambassadør-ordningen.

Samlet CO2 reduktion på 1,8% mod forventet 2%

På baggrund af tiltagene er der opnået en besparelse på 1,8%, hvilket ikke indfrier målsætningen om en besparelse på 2%.

Det skyldes flere forhold. Den primære årsag er, at mange af de ’lavthængende frugter’ er høstet siden 2008. Med tiltag som fx udskiftning af forældede ventilationsanlæg og lysprojekter er der hentet en række markante og hurtige energibesparelser, hvor tilbagebetalingstiden har været kort.

Resultater for henh. el, varme og vand


EL

Det samlede el-forbrug i Hvidovre Kommune er steget med 1,6% i forhold til 2015. Dermed tegner særligt stigningen i el-forbruget sig for den øgede CO2 udledning.

Det svarer til en stigning på ca. 290.000 kr.

Årsagen til stigningen er primært et øget forbrug i ejendomskategorien ’administration’, hvor forbruget hos de kommunale udlejningsejendomme er steget med 55% siden 2015. Udlejningsejendomme er ikke nødvendigvis energioptimerede som kommunens egne. Hertil kommer, at kommunen ikke igangsætter omfattende energitiltag på lejede bygninger.

Der er primært Brandstationen, som Hvidovre Kommune overtog pr. 1. januar 2016 samt øget brug af den tidligere Sønderkærskole, der har medført stigningen. Begge ejendomme er driftstunge med dertil hørende højt energiforbrug.

Varme
Varmeforbruget er reduceret med 1,6% siden 2015. Reduktionen er dermed 0,6% højere end den forventede besparelse på 1%. Reduktionen svarer til en besparelse ca. 300.000 kr. beregnet på baggrund af en gennemsnitlig pris for de to primære varmekilder i Hvidovre Kommune.

Der er tale om en reduktion bredt fordelt på de forskellige ejendomskategorier, men særligt Kultur og Fritid har formået at reducere varmeforbruget. Det skyldes bl.a. en energirenovering af Svejbæk feriekoloni, der har bevirket et markant fald i varmeforbruget.

Vand
Vandforbruget er i 2016 steget med 0,6%, hvilket svarer til en stigning på ca. 36.000 kr.

Stigningen er sket trods en fokuseret indsat på at reducere vandforbruget efter stigning i forbruget frem til 2014.

Baggrunden for stigningen skyldes bl.a. reparation af bassinet i Frihedens Idrætscenter med tømning og påfyldning af vand ad flere omgange.

Desuden betyder kommunens overtagelse af Brandstationen også en stigning i vandforbruget. Endelig har enkelte ejendomme indrapporteret deres vandforbrug for første gang, hvilket også påvirker resultatet negativt.

I bilag 1 kan læses yderligere om de respektive poster.

Langsigtede investeringer
I de seneste år er der foretaget færre, mere langsigtede og helhedsorienterede investeringer, idet antallet af mulige løsninger med hurtige reduktioner – som følge af de mange tiltag siden 2008 – er færre.

I stedet investeres nu i mere gennemgribende løsninger, som medfører en totalværdi for Hvidovre Kommune. Løsningerne omfatter nu også øget komfort for brugerne, bedre indeklima og en øget bygningsværdi. Disse løsninger er mere omfattende og omkostningstunge end de tidligere projekter, og har en længere tilbagebetalingstid, hvorfor der iværksættes færre.

Tiltagene har en længere levetid end de billigere og mindre omfattende tiltag, der tidligere iværksattes. Fx har nye vinduer en forventet levetid på ca. 40 år og en estimeret tilbagebetalingstid på 15-20 år i modsætning til en energireducerende vandpumpe, der har en forventet levetid på ca. 10 år og en tilbagebetalingstid på ca. 1 år. Dermed giver de omkostningstunge løsninger en øget værdi på lang sigt, men idet færre løsninger iværksættes ad gangen, bliver den samlede CO2  udledning på årsbasis ikke så markant.

Fokuspunkter fremover
For at understøtte den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde er det nødvendigt fortsat at minimere energiforbruget i bygningerne. Både Ingeniørforeningen IDA og Klimarådet peger på varmeforbruget som det mest effektive og nødvendige sted at reducere.


Målsætningen er en 1% besparelse på varmeforbruget.

Ligeledes skal vandforbruget, som er en dyr ressource, også reduceres. Målsætningen er her en 2% besparelse. 

I 2016 startede desuden det store energioptimeringsprojekt, ESCO, med tiltag på bl.a. mange af skolerne. Det forventes, at disse tiltag vil bidrage med yderligere energibesparelser i 2017 og hermed påvirke CO2 udledningen.

Der investeres fortsat i totalværdi for kommunens ejendomme, hvor kommende tekniske løsninger vil indtænke indeklima og brugernes trivsel og komfort; som fx lys, brugeren kan regulere efter formålet. Et forbedret indeklima vil ikke kun forbedre brugernes hverdag, men vil også have totaløkonomisk effekt i form af større produktivitet og færre sygedage. Samtidig vil de tekniske løsninger, fx udskiftning af vinduer, hæve bygningernes værdi.

De fortsatte tekniske løsninger suppleres med undervisning, formidling og adfærdsregulerende tiltag for at sikre, at de energireducerende tekniske tiltag anvendes og udnyttes optimalt af brugerne.

Med klimaambassadørordningen vil der fortsat være fokus på formidling af, hvordan man lokalt kan agere klimavenligt.


Endelig er der i foråret 2017 iværksat Grøn Energistyring, hvorigennem institutionslederne får et styringsværkstøj til at regulere energiforbruget gennem fastlagte budgetter for forbruget. Med energistyringen tydeliggøres det aktuelle forbrug, hvilket forventes at skærpe brugernes opmærksomhed på at sikre yderligere reduktioner.

Politiske beslutninger og aftaler

Grønt Regnskab er led i kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening 2008 – 2025 om reduktion af CO2 med minimum 2% reduktion årligt.

Kommunalbestyrelsen godkendte, vedr. Grøn Energistyring, den 28. februar 2017, punkt 21, at initiativer til sammenhæng mellem Grøn Energistyring og kommunens budget igangsættes.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Grønt Regnskab 2016 - bilag 1.pdf (pdf)
  2. Grønt Regnskab 2016 3- bilag 2.pdf (pdf)

22. Analyse af højklasset kollektiv trafikløsning fra Ny Ellebjerg station til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage udkast til projektforslag for analyse af højklasset kollektiv trafikløsning fra Ny Ellebjerg station til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udkast til projektforslag til analyse af højklasset kollektiv trafikløsning fra Ny Ellebjerg station til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Anbefalet taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I aftalen om finansiering af en underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg er parterne enige om, at der gennemføres en analyse af anlæg af en højklasset kollektiv trafikløsning til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital. De deltagende parter er Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden og Hvidovre Kommunen.

Hvidovre Kommune har den 7. marts 2017 modtaget et udkast til projektforslag, som er vedlagt som Bilag 1.

·Analysen vil omfatte følgende:

·Analyse af 5-7 forskellige linjeføringer

·Afdækning af teknologivalg (BRT, letbane, metro)

·Fastlæggelse af driftskoncept

·Afdækning af potentialer for byudvikling

·Gennemførelse af passagerprognoser, der sammenligner linjeføringer og forskellige teknologivalg

·Beregning af anlægs og – driftsøkonomi (svarende til Ny Anlægsbudgettering med korrektionsreserve på 50 pct.)

·Beregning af forventet ejerindskud

·Overordnet dækning af trafikale konsekvenser (f.eks. konsekvenser for bustrafik, S-tog, metro samt betydning for antal ture med personbil)

·3-5 følsomhedsbegninger af f.eks. ændringer i byplanforudsætninger og trafikale forudsætninger

·Forslag til tidsplaner.

Den økonomiske ramme for analysen er fastsat til 600.000 kr. og der er aftalt finansiering ved, at Frederiksberg og Hvidovre Kommuner og Region Hovedstaden hver bidrager med 200.000 kr. Beløbet afholdes af det eksisterende budget og deles mellem Center for Plan og Miljø og Center for Trafik og Ejendomme.

Hvidovre Kommune repræsenteres i arbejdsgruppen med Henrik Nielsen, teamleder for Plan, og Michael Søndergaard Daugaard, Vej- og Parkchef. Frederiksberg Kommune varetager sekretariatsfunktionen. Analysen forventes afsluttet i 2018.

Status på arbejdet med metro til Hvidovre

Ud over den ovennævnte analyse af anlæg af en højklasset kollektiv trafikløsning til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital gives hermed en status på arbejdet med metro til Hvidovre.

Nedgravning af Ny Ellebjerg Metrostation
En ny aftale har skabt grundlag for, at Ny Ellebjerg metrostation kan lokaliseres under terræn. I den forbindelse skal Københavns Kommune udarbejde kommuneplantillæg samt supplerende VVM. Projektet har været i forudgående høring indtil den 26. marts 2017. Hvidovre Kommune har sendt et positivt høringssvar, da det vurderes, at projektet med den underjordiske metrostation potentielt skaber positive udviklingsmuligheder for Hvidovre Kommune.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune bidrager med 200.000 kr. ud af de 600.000 kr. Analysen finansieres indenfor rammerne af de eksisterende budgetter.

Bilag

  1. Udkast til projektforslag til analyse af højklasset kollektiv trafikløsning fra Ny Ellebjerg station til Hvidovre Hosptial og Bispebjerg Hospital, dateret 7. marts 2017 (pdf)
  2. Referat af 2. møde vedrørende analyse af mere metro efter Ny Ellebjerg, dateret 17. august 2017 (docx)

23. Allingvej, fremtidig udformning

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der fremlægges et ændret forslag med tilhørende anlægsoverslag til en fremtidig udformning af Allingvej.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
 

  1. at drøfte en eventuel ændret udformning af Allingvej

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt, idet Økonomiudvalget bemærker, at der er en ufinansieret udgift på 3,1 mio. kr., der skal drøftes i forbindelse med budgetbehandlingen 2018.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Drøftet og anbefalet godkendt med den ændrede udformning af Allingvej med parkering på nordsiden, som det fremgår af sagsfremstillingen. 

Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af tidligere beslutninger og drøftelser i Teknik- og Miljøudvalget ladet udarbejde et nyt skitseprojekt med tilhørende anlægsoverslag for den cirka 750 meter lange delstrækning af Allingvej mellem Avedøre Havnevej og stibroen ved Ulstrupvej.

Det nye skitseprojekt er fremkommet efter Teknik-og Miljøudvalgets drøftelse og beslutning den 23. maj 2017 om at arbejde videre med en placering af kørebane mod nord og parkering mod syd.

Det nye skitseprojekt foreslår en modsat disponering på baggrund af følgende hensyn:

  • øget sikkerhed for trafikanter og medpassagerer, der undgår at krydse gaden til og fra parkerede biler
  • støjhensyn for beboere, idet vejen kommer længere væk fra beboelse med grønt bælte og cykelsti imellem
  • større sammenhæng og harmoni i det samlede anlæg til glæde for beboere og forbipasserende

Administrationen anmoder på ovenstående baggrund udvalget om at genoverveje udformningen af Allingvej.

Beskrivelse

Skitseprojektet omfatter overordnet set en omlægning af den kørende biltrafik til to gennemgående kørespor på hver 3,5 meter i sydsiden af Allingvej. Resterende kørebanearealer i nordsiden af Allingvej udlægges til parkeringsspor med enkelte delstrækninger som græsrabat.

I de to T-kryds ved Rebæk Alle og Klardam indsnævres det nuværende meget brede vejprofil på Allingvej ved at trække den nordlige cykelsti mod syd. De derved overskydende kørebanearealer på nordsiden af cykelstien udlægges som græsarealer med vejtræer. Desuden etableres separat venstresvingsbane på Allingvej ved både Rebæk Alle og Klardam.

Ved Allingvejs tilslutning til Avedøre Havnevej omlægges midterhellen for at få bedre plads til en separat venstresvingsbane. Grundet tilkørslen til krydset ved Avedøre Havnevej er det vestgående kørespor ikke lagt mod syd mellem Rebæk Alle og Avedøre Havnevej. På denne delstrækning er de to gennemgående kørespor i stedet adskilt med spærreflade midt på vejen.

Tegningsmateriale af skitseprojektet vil blive forelagt på mødet.

Anlægsoverslaget for det samlede skitseprojekt er vurderet til 3,1 mio. kr. inklusiv 25 procent til uforudsete udgifter. De uforudsete udgifter er sat relativt højt, da projektoverslaget er beregnet ud fra et skitseprojekt, det vil sige, at der ikke er foretaget opmålinger på Allingvej, ligesom der er ikke taget prøver på Allingvej af f.eks. forurenet jord.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget har på en række møder drøftet Allingvejs trafikale forhold, senest på møde den 23. maj 2017, punkt 2, hvor udvalget besluttede, at der fremlægges en sag om ændret parkering som et skitseprojekt med anlægsøkonomi. På samme møde under punkt 16, Eventuelt, oplyste administrationen, at Allingvej forbedres i.f.h.t afstribning.

Økonomiske konsekvenser

I investeringsoversigten er der ikke afsat rådighedsbeløb til trafikomlægninger på Allingvej.

De totale omkostninger til de skitserede trafikomlægninger på Allingvej er vurderet til 3,1 mio. kr. inklusiv uforudsete udgifter på 25 procent.

Bilag

  1. Tegninger (pdf)

24. Programledelse for klimatilpasning og stormflodssikring

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

For at kunne håndtere af de kommende store klimaudfordringer skal der tages stilling til, om Hvidovre Kommune skal styrke indsatsen ved at tilføre 1,7 mio. kr. årligt til strategisk ledelse og gennemførelse af konkrete klimatilpasningsprojekter.

Etablering af en stormflodssikring mellem Avedøre Holme og Vestamager samt sikring af Harrestrup Å som skybrudsvej er eksorbitant dyre projekter der løses i samarbejde med andre kommuner og forsyningsselskaber. For at sikre, at projekterne bliver gennemført ud fra Hvidovre Kommunes interesser – og ikke mindst for at sikre koordinering med egne lokale klimatilpasningsprojekter – er en øget indsats på klimaområdet nødvendig.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der på Budget 2018 og overslagsår afsættes 1,7 mio. kr. årligt til Center for Plan og Miljø til program- og projektledelse, fordelt med 1,3 mio. kr. til ansættelse af 2 medarbejdere (ØU) samt med 0,4 mio. kr. til dækning af nødvendige driftsomkostninger – herunder IT-licenser, tekniske analyser mm (TMU). Drøftes i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I 2014 og 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen henholdsvis Strategi for Klimatilpasning og Risikostyringsplan for oversvømmelser fra Køge Bugt, der begge indeholder klare strategiske mål for at sikre Hvidovres fremtidige ”klimarobusthed”.

Efter et par år med indledende forarbejde – både internt i Hvidovre Kommune og med eksterne parter som borgere, virksomheder, nabokommuner, HOFOR m.fl. – begynder billedet af de kommende klimaprojekter og deres betydelige størrelsesorden at tegne sig klarere. Det står også mere og mere klart, at Hvidovre Kommune ikke alene kan gennemføre de fysiske ændringer, der skal til for at nå målet om et klimarobust Hvidovre. Løsningerne må nødvendigvis etableres i tværgående samarbejder med borgere og virksomheder, boligselskaber og grundejerforeninger, nabokommuner og forsyningsselskaber.

De 4 overordnede fokusområder i klimatilpasningsstrategien – skybrud, stormflod, Harrestrup Å og spildevandssystemet – udvikles og aktualiseres nu i stigende tempo, ligesom de 4 fokusområder i stigende grad griber ind i hinanden og skaber afhængigheder på tværs. Flere konkrete projekter er nu undervejs, der på sigt kræver højere grad af tværgående koordinering.

Helt aktuelt står Hvidovre over for to væsentlige udfordringer på klimaområdet. Sikring mod stormflod fra Køge Bugt og sikring mod oversvømmelse fra Harrestrup Å.

Københavns Kommune har juni 2017 vedtaget en stormflodsplan, der viser, at risikoen ved stormflod fra syd er væsentlig større end det tidligere er vurderet og som peger på en sikring ved at etablere en stormflodsport mellem Avedøre Holme og Vestamager. Denne løsning har Hvidovre Kommunalbestyrelse selv peget på i Strategi for Klimatilpasning 2014, som den bedst mulige sikring af Hvidovre mod stormflod.

København ønsker at konkretisere projektet i samarbejde med blandt andre Hvidovre Kommune i en periode frem til 2021 og efterfølgende etablere løsningen inden 2028-30. I konkretiseringsfasen skal det blandt andet afklares, hvordan porten skal designes, finansieres og indpasses i lokalområdet, hvilket er af væsentlig interesse for Hvidovre.

I samarbejde med de øvrige 9 oplandskommuner og deres forsyningsselskaber arbejdes der på at opstille en fælles, bindende kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å. Planen skal have til formål at sikre, at Harrestrup Å kan fungere som skybrudsvej for alle oplandskommunerne uden risiko for skadevoldende oversvømmelser op til en 100 års hændelse. Uden en sådan fælles plan vil Hvidovre være udsat for flere og større oversvømmelser fra Harrestrup Å i takt med, at de øvrige oplandskommuner etablerer lokale skybrudsløsninger i åens opland.

Med disse store tværkommunale projekter tegner der sig et samlet investeringsniveau i milliard-klassen, og projekternes skala, økonomi, antal underprojekter og kompleksitet gør det nødvendigt at opgradere klimaindsatsen, hvis kommunen ønsker at opgaverne skal løses.

Yderligere er der som led i Strategi for Klimatilpasning sat en proces i gang for at sikre mod skader fra ekstremregn, hvor alle Hvidovres lokalområder gennemgås sammen med borgere og brugere for at finde de gode løsninger både på offentlig og privat ejendom. Intentionen er, at klimasikring ikke kun er klimasikring, men også bidrager til, at Hvidovre på andre måder bliver et godt sted at bo og virke.

Samlet set er der tale om en klimaindsats, der må forventes at strække sig over en længere årrække – i størrelsesordenen 16 – 20 år.

Skal Kommunalbestyrelsens allerede vedtagne strategier og de store projekter på klimaområdet realiseres, vurderer administrationen, at det vil være nødvendigt med etablering af en mere formaliseret strategisk ledelse af indsatsen gennem oprettelse af et egentligt program for klimatilpasning i Hvidovre Kommune.

Program for klimatilpasning

Programledelse har til formål at sikre, at overordnede strategiske mål nås gennem løbende styring og prioritering af sammenhængende sæt af projekter med fokus på, at projekterne samlet bidrager til de planlagte strategiske mål. Ofte vil programmer omfatte flere bølger af projekter, hvor bølgerne hver for sig er forudsætninger for, at de kommende bølger af projekter kan iværksættes.

Med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens Strategi for Klimatilpasning skal programledelsen derfor sikre at den store kompleksitet af små og store projekter prioriteres og gennemføres, så de strategiske mål nås med den mest effektive anvendelse af de nødvendige ressourcer.

Programmet kan i givet fald bygges op omkring følgende hjørnesten:

Formål

Programmet skal sikre, at Hvidovre opnår den ønskede grad af klimarobusthed og fortsat inddrager klimatilpasning i den fremtidige drift og udvikling så dette niveau fastholdes. Samtidig skal programmet sikre, at de afsatte ressource anvendes så effektivt som muligt, med mest mulig synergieffekt og med hensyntagen til projekternes indbyrdes afhængigheder.

Omfang

Med udgangspunkt i Strategi for Klimatilpasning skal programmet omfatte de aktiviteter, der bidrager til klimatilpasning inden for de fire fokusområder:

•        Skybrud

•        Stormflod

•        Harrestrup Å

•        Spildevandssystemet

Der skal arbejdes med at sikre størst mulig synergieffekt af klimatilpasningen i form af forandringer, der generelt vil være med til at skabe et bedre og mere attråværdigt Hvidovre for borgere og brugere. Samtidig skal det sikres, at der ikke etableres flere løsninger til de samme problemer, men at der vælges de løsninger, som samlet giver de bedste resultater.

I praksis vil programmet derfor komme til at omfatte aktiviteter, der skal sikre mod skader fra skybrud og stormflod på kort og langt sigt – fra beredskabsplanlægning til etablering af stormflodsport ved Avedøre Holme.

Det skal koordinere de 16 konkretiseringsplaner for klimatilpasning til skybrud med de enkeltstående projekter, der igangsættes af boligselskaber, på skoler, i Bymidten eller lignende, så de samlet sikrer et optimalt udbytte i forhold til indsatsen.

Det skal bidrage til, at tværkommunale projekter som Harrestrup Å som fælles skybudsvej gennemføres til Hvidovres bedste med den mest optimale balancering af omkostninger og resultater.

Organisering

Der er i høj grad tale om projekter med interesser, som er tværgående i kommunen. Programmet bør derfor forankres på direktionsniveau, med en direktør som programejer, og med inddragelse af den øvrige direktion i forhold til større strategiske beslutninger og ledelse på tværs af centrene.

Der bør etableres en programstyregruppe, hvor centrale ledelsespersoner for de berørte områder er placeret.

Den daglige programledelse med støttefunktioner placeres i Center for Plan og Miljø.

Daglig programledelse

Programmets formål skal realiseres gennem en målrettet ledelse, hvor projekter inden for programmets område prioriteres, igangsættes og koordineres samlet i programledelsen.

Programledelsen skal sikre, at projekterne bidrager optimalt til programmets overordnede målsætninger om et klimarobust Hvidovre og skal følge op på, om de forventede resultater opnås. Samtidig sikrer programledelsen, at der til stadighed er en fælles projektmodel, et fælles opdateret vidensgrundlag, som de enkelte projekter kan tage afsæt i og et samlet overblik over status, som grundlag for den strategiske ledelse. En løbende evaluering af omkostninger og forventede resultater vil også være programledelsens ansvar.

Programmet kommer til at arbejde med flere projektklynger inden for hver af de fire fokusområder og skal så vidt muligt organiseres omkring bølger af projekter, der kan sikre en koordineret fremdrift og et klart, fortsat grundlag for den strategiske ledelse af indsatsen.

Ressourcer til programledelse

Der anvendes allerede i dag ressourcer i Center for Plan og Miljø på at koordinere de forskellige klimatilpasningsaktiviteter, Hvidovre Kommune er inddraget i. Som nævnt er projekternes skala, økonomi, antal underprojekter og den samlede kompleksitet i vækst. Ved at indføre en formaliseret programledelse vil dette ressourcetræk blive øget, men programmet vil samtidig sikre, at projekterne overhovedet kan gennemføres og at ressourcerne til de mange konkrete projekter vil blive anvendt bedst muligt.

Med de aktuelle klimaudfordringer og opgaver med klimatilpasning, Hvidovre Kommune står overfor i dag, med kommende stormflodsport, sikring af Harrestrup Å og lokale planer for skybrudsløsninger, er det således nødvendig at tilføre yderligere ressourcer for at sikre borgerne i Hvidovre Kommunes interesser –i særdeleshed i de store tværkommunale projekter.

Der anvendes allerede i dag 1,5 til 2 årsværk på klimatilpasningsprojekter i Center for Plan og Miljø. Disse ressourcer vil ikke være tilstrækkelige til at sikre et koordineret, velgennemført forløb med klimatilpasning af Hvidovre Kommune.

Administrationen vurderer derfor, at det vil være nødvendigt at supplere med hvad der svarer til to medarbejdere samt ressourcer til tekniske analyser.

Anbefaling

På den baggrund skal administrationen anbefale, at der etableres et klimateam i Center for Plan og Miljø, der får ansvar for at understøtte den strategiske ledelse af Hvidovres klimaindsats, at koordinere, prioritere og drive klimatilpasningsprojekter internt og i samarbejde med andre kommuner.

Det anbefales, at Center for Plan og Miljø tilføres en årlig økonomisk ramme på 1,7 mio. kr. på budget 2018 og i overslagsårene, til at ansætte to ekstra medarbejdere (ØU) samt afholde omkostninger til nødvendige tekniske analyser m.v. der ikke kan udføres i eget regi.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Forslaget om etablering af et klimateam og programledelse for klimatilpasning skal underbygge kommunalbestyrelsens vedtagne Strategi for Klimatilpasning vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25 november 2014, punkt 9 og Risikostyringsplan for oversvømmelse fra Køge Bugt som vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2015, punkt 20.

Økonomiske konsekvenser

På Budget 2018 og overslagsår afsættes årligt 1,7 mio. kr. til et klimateam i Center for Plan og Miljø. Beløbet fordeles med 1,3 mio. kr. til ansættelse af 2 medarbejdere (ØU) og med 0,4 mio. kr. til nødvendige driftsomkostninger – IT-licenser, tekniske analyser mm. (TMU).

Personalemæssige konsekvenser

Der ansættes 2 medarbejdere til at indgå i et klimateam i Center for Plan og Miljø. Det vil løbende blive suppleret med yderligere ressourcer i størrelsesordenen 1 – 2 årsværk fra Center for Plan og Miljø.


25. Evaluering af rammeaftaler

Beslutningstema

Center for Trafik og Ejendomme har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt rammeaftale for vedligehold og mindre anlægsopgaver fremadrettet skal erstattes af en intern kontrol.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage evaluering om rammeaftale til efterretning
  2. at godkende anbefalingen om, at rammeaftalen for vedligehold og mindre anlægsopgaver ikke forlænges. I stedet erstattes rammeaftalen af en intern kontrol af, at der fortsat sker en spredning på leverandørerne på mellem 3-5 leverandører pr. fag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Ad 1. – 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-08-2017

Ad 1 Anbefalet taget til efterretning

Ad 2 Anbefales Godkendt

Sagsfremstilling

Rammeaftalen for vedligehold og mindre anlægsopgaver har pr. januar 2017 fungeret et år. Formålet med aftalen var at sikre en spredning af leverandører på mindst 3 håndværksfag. Desuden var hensigten, at ordningen ikke måtte medføre service- eller kvalitetsforringelser såvel som der var en målsætning om en økonomisk besparelse.

Imidlertid medfører aftalemodellen, hvor der konkurreres på timepriser, en risiko for, at der i stedet sker forskydning over på højere materialepriser, hvilket administrationen vurderer også er sket under denne rammeaftale.

Analyse af data og anbefaling

Der er i 2016 udført ca. 1325 driftsopgaver for kr. 6.182.000. Opgaverne tæller driftsopgaver for op til kr. 50.000

Til sammenligning blev der i 2015 udført ca. 1472 driftsopgaver for kr. 6.879.000

Der er i februar 2017 foretaget en evalueringen af tilfredsheden med ordningen samt en vurdering af det økonomiske potentiale.

Evalueringen er foretaget af Ejendomsafdelingen, der via en spørgeskemaundersøgelse, økonomiske stikprøver og interne evalueringer af de respektive leverandører på rammeaftalen, har kortlagt tilfredshedsniveau og evt. økonomisk gevinst ved rammeaftalen.

I rapporten gennemgås besvarelserne på spørgeskemaet, som blev udsendt til alle relevante brugere, fx halinspektører og institutionsledere m.m., samt en evaluering af leverandørerne fortaget af Ejendomsafdelingens medarbejdere.

Rapporten afsluttes med en anbefaling.

Det vil være muligt:

  1. At forlænge nuværende aftale med et år mere

De nuværende leverandører kender bygningen og det vil ikke være administrativt tungt at forlænge aftale. En forlængelse er dog ingen garanti for forbedret serviceniveau.

  1. At udbyde rammeaftaler på ny med nye forudsætninger

Dette vil være ensbetydende med, at der skal afsættes midler i  2017 til et rådgiverhonorar på omkring kr. 200.000. Med erfaringsgrundlaget kan tekniske krav og lignende i en evt. ny aftale præciseres og optimeres. Dette er dog ikke en garanti for bedre priser, anden leverandørsammensætning eller øget service.

  1. ikke at forlænge rammeaftalerne pr. 1. januar 2018 og fremadrettet tildele opgaverne til egnede leverandører

Fordelen vil være, at det oplevede service- og kvalitetsniveau må forventes forbedret. Scenariet indebærer risiko for en højere pris på helt små opgaver, der ikke konkurrenceudbydes.

Anbefalingen lyder på, at rammeaftalerne ikke fornyes, men at opgaver fremadrettet tildeles egnede leverandører efter mest fordelagtig pris. Anbefalingen beror på, at der, som det fremgår af rapporten er oplevet serviceforringelser. Hertil kommer at besparelsen i praksis ikke kan eftervises.

For fremadrettet at sikre en fortsat spredning af leverandører på mellem 3- 5 leverandører pr. fag skal der gennemføres en intern kvartalsmæssig kontrol af, at en sådan spredning effektueres, herunder, at der sikres en åben og lige adgang for tilbudsgiverne. Kontrollen forelægges Teknik- og Miljøudvalget en gang årligt.

Såfremt anbefalingen om ikke at forlænge de eksisterede rammeaftaler godkendes, vil spredningen af leverandører stadig ske ud fra parametrene pris, service og kvalitet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik-og Miljøudvalget besluttede på møde den 2. september 2015 vedr. rammeaftaler på bygningsvedligehold, kontrakt følgende:

Ad 1. Anbefalet taget til efterretning

Ad.2  Anbefalet godkendt

Økonomiudvalget besluttede på møde den 14. september 2015 at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen at tage orientering om udbudsresultat på rammeaftale til efterretning og godkende indgåelse af rammeaftale.

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 29. september 2015 at tage orientering om udbudsresultat til efterretning og godkende indgåelse af rammeaftale.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af forventede besparelser ved indgåelse af rammeaftaler blev Ejendomsafdelingens driftsbudget for 2016 og fremefter reduceret med kr. 700.000.

Denne driftsbesparelse grundet rammeaftaler har Ejendomsafdelingen ikke kunnet eftervise i vedhæftede evaluering.

Såfremt en ny rammeaftale skal udbydes skal der afsættes midler til rådgiverhonorar på kr. 200.000

Bilag

  1. Bilag - Evaluering 30.8.2017 (pdf)

26. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2017

Ingen bemærkninger.