Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 4. september 2017

Mødefakta

Dato: Mandag den 4. september 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Arne Bech (H)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2017

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2017

Ingen meddelelser.


3. "Erhvervsfremme under Lup" - evaluering af erhvervsindsatsen

Beslutningstema

Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv har udarbejdet sagsfremstillingen.

Som en del af budgetaftalen 2017 besluttede kommunalbestyrelsen, at erhvervsindsatsen skulle evalueres.

I evalueringen skulle indgå en vurdering af om ressourcerne anvendes effektivt og skaber værdi for virksomhederne i Hvidovre Kommune.

Økonomiudvalget besluttede på møde den 18/ 4 at evalueringsmetoden skulle være en ekstern analyse efter konceptet ”Erhvervsfremme under Lup”. Analysen er nu blevet gennemført og er udarbejdet af IRISGroup.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

1.       at godkende analysen, Erhvervsfremme under lup, som evaluering af erhvervsindsatsen  

2.       at beslutte om analysen giver anledning til at ændre kommunens  tiltag på erhvervsfremmeområdet

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2017

Ad 1 Økonomiudvalget godkendte analysen, Erhvervsfremme under lup, som evaluering af erhvervsindsatsen.

Ad 2 Økonomiudvalget besluttede at nye tiltag drøftes i forbindelse med evalueringen af kommunens erhvervspolitik i 2018.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede på møde den 18/4 2017 at lade erhvervsindsatsen evaluere eksternt efter konceptet ”Erhvervsfremme under Lup” modul 1-4 udført af analysefirmaet IRISGroup.

”Erhvervsfremme under Lup” er også gennemført i flere andre kommuner. Hvor det har kunnet lade sig gøre er indsatsen målt op imod  disse. Analysekonceptet fra IRISGroup er dog baseret på et standardkoncept til at opgøre aktiviteter og resultater i den lokale erhvervsservice og på tværs af kommuner. Derfor kan resultaterne af den kommunale indsats i Hvidovre, enkelte steder være svære at sammenligne med bl.a. indsatsen i nogle af de jyske kommuner, hvor der er et erhvervsråd og et erhvervskontor, der vejleder virksomheder.

Forskellen ses bl.a. i tabellen side 7, ”Udvikling i andelen af vejledte førstartere og iværksættere”. Her er vejledningen af etablerede virksomheder i sammenligningskommunerne opgjort som en samlet indsats fra et erhvervsråd eller -kontor. I Hvidovre gives vejledning via erhvervsteamet, virksomhedsservice og gennem tilbud fra Væksthus Hovedstadsregionen. 

Analysen viser at

• Tilfredsheden med den lokale erhvervsservice vurderes til at være på niveau med eller lidt over tilsvarende aktiviteter i sammenligningskommunerne

• Den samlede vifte af tilbud er relevante og værdiskabende for virksomhederne.

Analysen peger også på områder, hvor der kan ske forbedringer. Fx er andelen af brugere af iværksætterservicen lidt lavere end i sammenligningskommunerne og det er et område, hvor kendskabet til de mange tilbud kan øges. 

Direktør Jens Bjerg fra IrisGroup vil deltage i mødet og gennemgå analyseresultaterne.

Væksthus Hovedstaden udfører en del af den lokale erhvervsservice via Iværksætterhuset samt varetager erhvervsrådgivning for virksomheder med vækstpotentiale. Direktør Liselotte Hohwy Stokholm fra Væksthus Hovedstaden deltager også i mødet og hun vil kort orientere om ydelserne for iværksætterne og vækstvirksomheder.

Politiske beslutninger og aftaler

I budgetaftalen for 2017 og overslagsårene 2018-2020 er det besluttet: ”At gennemføre en evaluering af kommunens erhvervsindsats. I evalueringen, der skal foreligge til budgetdrøftelserne medio 2017, skal indgå en vurdering af om ressourcerne anvendes effektivt og skaber værdi for virksomhederne i Hvidovre Kommune. Specielt fokuseres på om de igangsatte initiativer for at styrke virksomhedsservicen via erhvervsteam og én indgang for virksomhederne skal styrkes yderligere, herunder en digital løsning på opstart af byggesagsbehandling”.

Erhvervspolitik 2015 -2018, blev vedtaget af kommunalbestyrelsen 16.12 2014. Her er der fokus på temaerne

• Erhvervsservice med den gode relation, som giver grundlag for styrket

samarbejde,

• Avedøre Holme, som fremtidens arbejdsplads og

• Fælles regional vækstdagsorden, med Hvidovre, som en del af Greater Copenhagen. 

I 2018 vil der blive udarbejdet en ny erhvervspolitik gældende for den næste 4-års periode, 2019-2022.

Bilag

  1. Final - Erhvervsfremme under lup i Hvidovre.pdf (pdf)

4. Ansøgning om godkendelse af huslejestigning og låneoptagelse, Lejerbo afd. Egevolden

Beslutningstema

Center for Politik og Ledelse har udarbejdet sagsfremstillingen

Der skal tages stilling til låneoptagelse i forbindelse med kollektiv råderet samt godkendelse af den afledte huslejestigning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende Lejerbos ansøgning om godkendelse af optagelse af lån.
  2. at godkende lejestigning mellem 15 og 33 %.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2017

Ad 1 Økonomiudvalget godkendte Lejerbos ansøgning om optagelse af lån i afdeling Egevolden.

Ad 2 Økonomiudvalget godkendte lejestigning mellem 15 og 33% i afdeling Egevolden, Lejerbo.

Sagsfremstilling

Ved brev af 10. maj 2017 har Lejerbo Hvidovre på vegne af afdeling Egevolden ansøgt om godkendelse af låneoptagelse og deraf følgende huslejestigning til iværksættelse af individuelle moderniseringer af køkkener og badeværelser (kollektiv råderet).

Afdeling egevolden er opført i 1966 og består af 282 lejligheder.

Beboerne har på et afdelingsmøder den 21. februar 2017 godkendt et af de 5 fremlagte typer af moderniseriner.

Organisationsbestyrelsen har den 23. marts 2017 godkendt projektet.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: almenboliglovens § 29, (lbk. nr. 1023 af 21/08/13).

Godkendelse af lejeforhøjelse: almenlejeloven § 10, (lbk. nr. 961 af 11/08/10).

Økonomiske konsekvenser

Finansiering sker ved optagelse af et 10 årigt realkreditlån på 3.375.000 kr.

Huslejeforhøjelsen efter fuld udnyttelse af den individuelle modernisering beløber sig til 1.121 kr. månedligt, svarende til en stigning på mellem 15 og 33 %, afhængigt af lejemålets størrelse.

Den aktuelle månedlige husleje for en bolig på 49 kvm. er 3.422 kr. Vælger lejeren at få fornyet badeværelset stiger huslejen med 745 kr. Fornyelse af køkken medfører en huslejeforhøjelse på 376 kr. månedligt. Huslejen kommer således op på 4.543 kr. månedligt ved fuld udnyttelse af råderetten. For en lejlighed på 97 kvm, vil huslejen stige fra 7.158 kr. månedligt til 8.279 kr. månedligt ved fuld udnyttelse af råderetten.

Bilag

  1. Anlægsbudget (pdf)
  2. Ref. organisationsbest. (pdf)
  3. Ansøgning (pdf)

5. Øjebliksbillede Avedøre Stationsby, 2017

Beslutningstema

Center for Borgerservice har udarbejdet sagsfremstillingen

Udvalget bedes drøfte udviklingen i Avedøre Stationsby på baggrund af øjebliksbilledet udarbejdet med henblik på at dokumentere effekten af den balancerede boliganvisning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage redegørelsen til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2017

Økonomiudvalget tog redegørelse om Avedøre Stationsby 2017 til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund og beboersammensætning

Siden 1996 har boligområdet udarbejdet et øjebliksbillede for Avedøre Stationsby for at få nogle indikatorer for den boligsociale udvikling i området.

Avedøre Stationsby består af 3 afdelinger opført i årene fra 1974 til 1979 med tilsammen 2496 boliger- fordelt med 2324 familieboliger, 161 ungdomsboliger og 11 ældreboliger.

Der er 5434 (opgjort maj 2017) beboere i Avedøre Stationsby, fordelt på 4117 voksne og 1318 mindreårige.

Andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er 19,8 %. Antallet har ikke ændret sig væsentligt de seneste år, jf. nedenstående oversigt:

2013

2015

2017

Andel beboere, anden etnisk baggrund

19,7 %

19,5 %

19,8 %

Det skal bemærkes, at antallet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, er opgjort via udtræk fra Cpr-registeret, hvor statsborgerforhold er anført. Før 2013 blev etniciteten opgjort ved manuel optælling. Denne metode er behæftet med betydelig usikkerhed. Tal for 2011 er derfor ikke medtaget.

Udgifter til sociale ydelser

En opgørelse af udgifter til offentlige ydelser (boligstøtte, dagpenge, kontanthjælp, førtids- og folkepension) viser følgende udvikling fra 2009:

stigning

Stigning i %

 2009

163 mio.

2011

188 mio.

25 mio.

15

2013

197 mio.

9 mio.

4,7

2015

198 mio

1 mio.

0,5

2017

199 mio

1 mio

0,5

Tallene er baseret på hvilke ydelser der blev givet pr. 1. maj, hvor det forudsættes at borgerne modtager ydelserne i 12 måneder. Opgørelsen er i absolutte tal. En mindre del af stigningen må således tilskrives prisudviklingen.

Der er bremset op for de offentlige ydelser. Den lille stigning fra 2015 til 2017 skyldes især udgiften til folkepension.

Balanceret anvisning

Hvidovre Kommune har siden 1996 haft en samarbejdsaftale med Avedøre Boligselskab om 100 % kommunal anvisning til ledige boliger i Avedøre Stationsby.

Den ”balancerede anvisning” praktiseres således, at samtlige boligansøgere bliver vurderet ud fra en række på forhånd fastsatte kriterier. Formålet er at videreføre den udvikling, som blev igangsat ved kvarterløftprojektet i 1988, for at styrke beboersammensætningen og modvirke ghettodannelse. Det kan konstateres, at Avedøre Stationsby siden 2009 ikke har optrådt på regeringens liste over udsatte boligområder.

Konsekvenser af den balancerede boliganvisning, hvor ansøgere skal opfylde kriterier for at kunne få anvist en bolig er, at der i perioder har været ledige boliger til udlejning. Det har særligt været 4 og 5 rums boliger, som har været svære at leje ud på grund af huslejens størrelse. Der har ikke været væsentlig tomgang de seneste 4 år. P.t. er der venteliste på op til 6 måneder til alle boligtyper.

Fraflytningsprocent

Fraflytningen i Avedøre Boligselskab har udviklet sig således siden 2010.

2011 i %

2012 i %

2013 i %

2015 i %

2017 i %

Nord

14

10

12

10

7

Syd

17

12

11

10

8

Store Hus

20

11

10

13

14

Landsbyggefondens benchmark for fraflytninger er angivet til 11 %.

Store Hus er fortsat belastet af en del fraflytninger.

Sammenfattende bemærkninger

Nogen egentlig konklusion kan der ikke drages ud fra disse summariske oplysninger, men opbremsningen i stigningstakten for sociale ydelser og den forholdsvis lave fraflytningsprocent indikerer en positiv udvikling i Avedøre Stationsby.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 59, lbkg. 1103 af 15-08-2016.

Bilag

  1. Øjebliksbillede 2017 - STORE HUS (pdf)
  2. Øjebliksbillede 2017 - SYD (pdf)
  3. Øjebliksbillede 2017 - NORD (pdf)

6. Fornyelse af aftale mellem Avedøre Boligselskab og Hvidovre Kommune om anvisning af boliger

Beslutningstema

Center for Borgerservice har udarbejdet sagsfremstillingen

Der skal tages stilling til aftale om kommunal anvisning af boliger i Avedøre Stationsby.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at samarbejdsaftalen mellem Avedøre Boligselskab og Hvidovre Kommune om 100 % kommunal anvisning fornys indtil den 31. december 2020.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 1. juli 1997 udøvet den fulde anvisningsret i Avedøre Stationsby.

Gældende samarbejdsaftale udløber 31. december 2017. Der har været afholdt møde med Avedøre Boligselskab v/KAB om fornyelse af aftalen, hvor der var gensidigt ønske om at forny aftalen.

Kommunen har siden overtagelse af anvisningsretten udarbejdet øjebliksbilleder over situationen i Avedøre Stationsby. Seneste øjebliksbillede bliver/blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 4. september 2017. Det er vurderingen, at den kommunale anvisning i Avedøre Stationsby har haft en gavnlig virkning på udviklingen i området.

I den administrative samarbejdsaftale er det bestemt, at samarbejdet mellem KAB og kommunen løbende evalueres efter nærmere aftale.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 59, lbkg. 1103 af 15-08-2016.

Bilag

  1. Anvisningsaftale (pdf)
  2. Administrationsaftale (pdf)

7. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2017

Intet.