Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 14. august 2017

Mødefakta

Dato: Mandag den 14. august 2017
Mødetidspunkt: Kl. 09:30
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Arne Bech (H)
  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Borgmesteren orienterede om henvendelser fra Interforce – Veteraner.


3. Budget 2018-2021 Økonomiudvalget

Beslutningstema

Udvalget drøfter dels den samlede udfordring i Budget 2018-2021 samt status for eget område.

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. At drøfte den samlede budgetstatus og mulige initiativer i den fortsatte budgetproces for 2018-2021. Baggrunden er basisbudgettet, økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, og kommunens økonomiske situation. 
  2. at drøfte budgetsituationen for udvalgets eget område
  3. at drøfte Direktionens katalog for eget område
  4. at tage stilling til takster for 2018 på udvalgets område
  5. at udvalgets bemærkninger oversendes til Økonomiudvalgets 1. behandling

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Ad 1.

Økonomiudvalget drøftede budgetstatus og mulige initiativer i den fortsatte budgetproces for 2018-2021 på baggrund af basisbudgettet, økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, og kommunens økonomiske situation.

Gruppe A og O ønskede undersøgt muligheden af at ansætte yderligere medarbejdere til inddrivelse af skat og arbejdet med socialt bedrageri.

Informationskampagne om rottebekæmpelse.

Vedligeholdelse og tilsyn med kommunens grunde i Præstemosen.

Ad 2.

Økonomiudvalget drøftede budgetsituationen for Økonomiudvalgets område.

Ad 3.

Økonomiudvalget drøftede Direktionens katalog for Økonomiudvalgets område.

Ad 4.

Oversendes til Økonomiudvalgets 1. behandling.

Ad 5.

Oversendes til Økonomiudvalgets 1. behandling.

Sagsfremstilling

I forlængelse af den indgåede Økonomiaftale mellem Regeringen og KL har Økonomi- og Indenrigsministeriet den 30. juni udmeldt de enkelte kommuners indtægtsrammer.

Bundlinjen kan samlet set opgøres til et forventet kassetræk på 11,1 mio. kr. Udgangspunktet er basisbudgettet for 2018, som det så ud ved vedtagelsen af Budget 2017, og indregnet ny viden om tillægsbevillinger, indtægtsskøn, reguleringer som følge af tekniske korrektioner, konsekvenser af konjunkturnotatet og lov- og cirkulæreprogram, øget medfinansiering af sundhedsvæsenet, nyt pris- og lønskøn for 2018 samt justerede renter og lånoptag.

En opdateret finansieringsoversigt vedlægges.

Baggrunden for kassetrækket på 11,1 mio. kr. skal først og fremmest findes i, at væksten i befolkningstallet i 2016 har været lavere end forudsat. Det har stor negativ indflydelse på kommunens finansieringsside (både på skatter, tilskud og udligning).

Udligning og tilskud falder i alt med godt 42 mio. kr. i forhold til, hvad der tidligere var indregnet. Heraf modtager Hvidovre Kommune 21 mio. kr. mindre i landsudligning og 12 mio. kr. mindre i hovedstadsudligning end forudsat.

For skatteindtægterne gælder det, at personskatterne i 2018 giver 25,6 mio. kr. mere end forventet. Grundskyld og dækningsafgift giver i 2018 i alt knap 19 mio. kr. mindre end forventet. Det skyldes både den ekstraordinære nedskrivning af dækningsafgift som følge af den nye ejendomsvurdering af Hvidovre Hospital, men også en skæv kompensationstildeling for det fastfrosne niveau for grundskyld. Fastfrysningen har ligeledes konsekvens for budgetlægninger fremover.

Der er indregnet likviditetstilskud (Finansieringstilskud) som i 2018 vil udgøre 29,4 mio. kr. Der er endnu ikke indregnet eventuelt tilskud fra § 19-puljen og § 16-puljen, som er tilskud til kommuner med særlige økonomiske vanskeligheder. I 2017 modtog Hvidovre Kommune 12 mio. kr. fra § 19-puljen.

I driften er Hvidovre Kommune udfordret af strukturel ubalance på det voksenspecialiserede område, hvor de gennemsnitlige udgifter pr. borger er markant stigende. Dette er pt. ikke indregnet i budgettet.

Anlægsområdet i budgettet ligger på et meget lavt niveau. Således er der afsat knap 114 mio. kr. i budgettet for 2018. Tidligere års budgetterede anlægsniveau har typisk ligget på ca. 150 mio. kr. Hvidovre Kommunes forholdsmæssige andel af den samlede anlægsramme i Økonomiaftalen for 2018 udgør ca. 167 mio. kr.

Ud over den nuværende bundlinje på -11,1 mio. kr. udestår der at blive udmøntet restbeløbet af 1 % besparelsen, som blev vedtaget i november 2016. For budget 2018 udgør de 1 % godt 6 mio. kr. Det bør her nævnes, at det opgjorte underskud på 11,1 mio. kr. vil bortfalde, hvis tilskuddet efter § 19 bliver på samme niveau som i 2017, og der ikke foretages andre ændringer til budgettet.

Med den vedhæftede finansieringsoversigt som udgangspunkt for budgettet vil kassebeholdningen vise et niveau svarende til sidste år. Dette er til gengæld lavere end tidligere år. Finansieringsoversigten viser altså, at kassebeholdningen ultimo 2018 vil udgøre ca. 100 mio. kr. -under forudsætning af gennemførelse af de planlagte anlægsprojekter og fratræk af hjemfaldsmidlerne.

Endelig er der den udmeldte serviceramme for Hvidovre Kommune, som udgør 2,63 mia. kr. Med udgangspunkt i de indarbejdede udgifter forventes servicerammeudgifterne at ligge tæt på denne udmeldte ramme.

Økonomiudvalget vil på baggrund af den forventede ubalance drøfte rammerne for det videre arbejde med budget 2018. Det sker på mødet den 14. august 2017. Til brug for drøftelserne har Direktionen udarbejdet et budgetkatalog med forslag, der kan mindske underskuddet.

Direktionens katalog er opgjort i tabelform, og det er baseret på de afdækkende analyser, som centrene har udarbejdet i perioden februar til maj.

De afdækkende analyser er objektive beskrivelser af det enkelte område, de økonomiske rammer og sammenligninger i forhold til andre kommuner. Afdækningerne er udsendt til Kommunalbestyrelsen den 26. juni.

Budgetkataloget er opbygget med en indledning, en tabeloversigt med de 21 forslag og bemærkninger til de enkelte forslag. Afdækkende analyser og budgetkatalog på udvalgets område vil blive gennemgået på mødet.

Materialet er tænkt som en ramme til brug for de fortsatte politiske drøftelser af budget 2018-2021.

Den økonomiske ramme for 2018 for Økonomiudvalget udgør 492,8 mio. kr. inden for servicerammen.

Som bilag er desuden vedhæftet et udkast til takster i forhold til budget 2018.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2017-2020 jf. beslutning i Økonomiudvalget 20. marts 2017.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Finansieringsoversigt (pdf)
  2. Direktionens budgetkatalog (pdf)
  3. Afdækkende analyser - tidligere omdelt i dueslag (pdf)
  4. Budgetrapport 2018-2021 (pdf)
  5. Takster til fagudvalg (pdf)
  6. Takster Motionscentret (pdf)
  7. Investeringsoversigt 2017-2026 (pdf)

4. Afsluttende beretning for Hvidovre Kommunes regnskab 2016

Beslutningstema

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagen

Med fremsendelsen af den eksterne revisions afsluttende revisionsberetning skal kommunens regnskab endeligt godkendes.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2016 godkendes med de rettelser, som er foretaget ved revisionsmæssige gennemgang af regnskabet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen oversendte på mødet den 25. april 2017 kommunens regnskab for 2016 til revisionsmæssig gennemgang.

Hvidovre Kommunes revision, BDO, har den 15. juni 2017 afsluttet revisionen af kommunens regnskab for 2016, og fremsendt endelig revisionsberetning – beretning nr. 16.

Revisionsberetningen, hvortil der henvises, er udsendt via mail til Kommunalbestyrelsen den 15. juni 2017, og vedlægges desuden som bilag.

Herefter skal Kommunalbestyrelsen endelig godkende kommunens årsregnskab for 2016.

Ved den revisionsmæssige gennemgang af regnskab 2016 har BDO konstateret to forhold, som var af beløbsmæssig væsentlig karakter. Center for Økonomi og Analyse har på den baggrund rettet regnskabet. Rettelserne har ikke påvirket det driftsmæssige resultat og vedrører alene balancen. Det drejer sig om, at egenkapitalen er nedjusteret med 552,4 mio. kr. samt at kortfristede gældsforpligtelser og tilgodehavender er nedjusteret med 3,9 mio.kr.

§ 60 selskaber – beregning af indre værdi i HOFOR

Der er foretaget en nedregulering af Hvidovre Kommunes andel af indre værdi vedrørende HOFOR. Den samlede nedregulering udgør 552,4 mio. kr.

Baggrunden for den store nedregulering skal findes i, at den beregnede ejerandel af HOFOR siden dannelse af HOFOR tilbage i 2012 er optaget i regnskabets balance til værdien af egenkapitalen af de indskudte selskaber Hvidovre Vand og Hvidovre Spildevand, som de fremgår af HOFORs årsregnskaber. Værdien skal imidlertid rettelig opgøres til ejerandelen af den samlede HOFOR koncern. Den vedtagne ejerandel i HOFOR koncernen udgør afvigelsen i den opgjorte værdi.      

Der henvises til særskilt bilag om nedjustering, HOFOR.

Nedreguleringen har ingen indvirkning på driften, ligesom det ikke påvirker kassebeholdningen. Værdien af ejerandelen af HOFOR er alene udtryk for, hvad Hvidovres andel af et muligt salg af HOFOR anslået ville indbringe.  

Periodisering af refusion vedrørende sociale ydelser for perioden januar 2017

Hvidovre Kommune har den 29.12.2016 modtaget refusion vedrørende sociale ydelser for perioden januar 2017 på 3,9 mio.kr. Beløbet blev konteret under kortfristede gældsforpligtelser, hvor det retteligt burde være konteret som mellemregning mellem år.

Følgende sider er som følge af ovenstående blevet rettet i forhold til tidligere fremsendte regnskab:

Side 21 (Balance), side 23 (Note 8 og 9), side 24 (Note 15), side 25 (Note – Aktier, andelsbeviser og ejerandele), side 33 (Regnskabsoversigt), siderne 36, 42, 43 (Statusbalance).

Center for Økonomi og Analyse vil fremhæve følgende fra revisionsberetningen.

Revisionspåtegningen

Det fremgår af afsnit 1.4, revisionspåtegning – konklusion på den udførte revision, at revisionen har forsynet årsregnskabet med en påtegning uden forbehold.

Revisionens bemærkninger

Det fremgår af afsnit 1.5.2, at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger.

Revisionens vurdering af kommunens økonomi

I afsnit 2 skriver revisionen:

”Kommunen skal overholde lånebekendtgørelsens bestemmelser, således at kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen altid skal være positiv. Det betyder, at kommunens gennemsnitlige daglige kassebeholdning, beregnet for de sidste 365 dage, ikke må være negativ.

Hvidovre Kommune har ultimo regnskabsåret 2016 en gennemsnitlig kassebeholdning på 666,2 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til regnskabsåret 2015, hvor den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo regnskabsåret udgjorde 668,9 mio. kr.

Kassekreditreglen er således overholdt i regnskabsåret 2016. Efter de foreliggende budgetoplysninger forventes denne ligeledes overholdt i regnskabsåret 2017.

Det er fortsat vores samlede vurdering, at Hvidovre Kommunes har en bæredygtig drift, jf. budgetterne, samt at kommunen har et fornuftigt likvidt beredskab. Vi har dog noteret os, at der budgetteres med kassetræk i størrelsesordenen 18 - 35 mio. kr. årligt i budgetoverslagsårene 2017 - 2019.”

Til revisionens bemærkninger om kassetræk bemærkes, at dette vil indgå i de kommende budgetbehandlinger.

Revision af årsregnskabet

Som det fremgår af afsnit 4, har revisionens gennemgang af de forskellige områder – fx forretningsgange, budget- og bevillingskontrol, lønninger mv. – ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Revision af de sociale regnskaber – områder med statsrefusion

De sociale regnskaber udgør et stort område i kommunen – det fylder meget økonomisk og lovgivningen på området er kompleks og under stadig forandring.

Revisionen af området følger også særlige regler og krav til afrapportering til ministerierne.

I afsnit 6.3.1, regnskabsaflæggelse og restafregning af refusion, konkluderer revisionen:

”Vi har foretaget en gennemgang af de resultattilskud, der er medtaget på den foreløbige restafregning vedrørende Integration. Vores gennemgang viser, at der i enkelte tilfælde ikke er grundlag for at hjemtage resultattilskud. Administrationen er enig i vores vurdering, og refusionsopgørelsen er tilrettet.

Vi har herudover alene konstateret enkeltstående fejl ved gennemgang af opgørelserne, og vi har påset, at der er foretaget de nødvendige korrektioner ved den endelige restafregning.

Det er herudover vores opfattelse, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med fagministeriernes regler for området, samt at kommunens restafregninger af refusion på sociale udgifter svarer til bogføringen.”

Retsgrundlag

Årsregnskabet udarbejdes i henhold til Lov om kommuners styrelse § 36-42. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Styrelseslovens § 45, stk. 2 træffe afgørelse med hensyn til revisionens enkelte bemærkninger til årsregnskabet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

  1. Hvidovre Kommunes årsberetning 2016 (pdf)
  2. Årsregnskab 2016 - med rettelser (pdf)
  3. HOFOR nedjustering.docx (docx)

5. Økonomirapportering pr. 30 juni 2017 - Halvårsregnskab for hele kommunen

Beslutningstema

Sagen omfatter den samlede økonomirapportering pr. 30. juni 2017 for Hvidovre Kommune.

Administrationen har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de seks første måneders forbrug, foretaget en vurdering af Hvidovre Kommunes økonomi.

Center for Økonomi og Analyse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage økonomirapportering pr. 30. juni 2017 til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen er en sammenfatning af centrenes afrapporteringer pr. 30. juni 2017. Disse afrapporteringer behandles i de respektive fagudvalg på møderne den 14. og 15. august 2017, hvortil der henvises.

Rapporteringen omfatter:

1. Oversigt over det samlede forbrug

2. Opgørelse over den forventede likviditet 2017

Administrationen har nu gennemgået udvalgenes budgetter og der forventes samlede nettomerudgifter i forhold til budgettet på 42,9 mio. kr. netto, hvor af de ca. 35 mio. kr. vedrører kommunens tilbagebetaling af dækningsafgift til Region Hovedstaden som følge af ændret vurdering for Hvidovre Hospital.

I tabel 1 nedenfor er vist korrigeret budget, faktisk forbrug pr. 30. juni samt det forventede mer-/mindreforbrug fordelt på drift (inden for/uden for servicerammen), anlæg og finansieringsposter. Der er givet bemærkninger til de enkelte forventede afvigelse under tabellen.

Tabel 1 – samlet oversigt pr. 30. juni 2017

I mio. kr.

Korrigeret
budget

Samlet forbrug pr. 30/06-17

Forbrugs-pct.

Forventet mer-/ mindre-forbrug
"-" = mer-forbrug pr. 30/06-17

Arbejdsmarkedsudvalget

 - Inden for servicerammen

-9,6

-4,2

44%

 - Uden for servicerammen

-486,9

-247,7

51%

-6,6

Børne- og Undervisningsudvalget

 - Inden for servicerammen

-1.101,2

-561,2

51%

 - Uden for servicerammen

-7,3

-7,8

Social- og Sundhedsudvalget

 - Inden for servicerammen

-777,1

-394,3

51%

-26,9

 - Uden for servicerammen

-390,5

-162,6

42%

7,8

Kultur- og Fritidsudvalget

 - Inden for servicerammen

-97,9

-53,6

55%

 - Uden for servicerammen

-0,1

0,0

0%

Teknik- og Miljøudvalget

 - Inden for servicerammen

-137,8

-59,7

43%

5,7

 - Uden for servicerammen

-4,6

19,7

-428%

-2,1

Økonomiudvalget

 - Inden for servicerammen

-509,0

-246,3

48%

2,0

 - Uden for servicerammen

-53,0

-25,8

49%

1,6

Drift i alt

-3.575,0

-1.743,6

49%

-18,4

 - heraf inden for servicerammen

-2.632,5

-1.319,3

50%

-19,2

Anlæg

-250,2

-27,1

11%

12,4

Renter

16,5

5,0

30%

-1,8

Afdrag på lån

-48,4

-12,5

26%

Balanceforskydninger

-5,1

-253,3

Finansiering

3.686,7

1.982,6

54%

-35,1

Ændring af likvide aktiver (+ = forbedring)

175,5

48,8

-42,9

Forventet overførsel til 2018, servicerammeområder

20,0

Forventet forbrug, servicerammeområder

2.652,1

Forventet merforbrug, servicerammen

45,4

Forklaring til afvigelserne

Arbejdsmarkedsudvalget

Uden for servicerammen

  • Der forventes merudgifter på i alt 6,6 mio. kr. Merudgifterne omfatter hovedsageligt ydelser til borgere i ressourceforløb og skal ses i sammenhæng med mindreudgifter på 7,8 mio. kr. til førtidspension under Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget

Inden for servicerammen

  • Der forventes et samlet merforbrug på ca. 27 mio. kr. Merforbruget skyldes det voksenspecialiserede område med ca. 24 mio. kr. og hjemmeplejen med knap 2 mio. kr. samt yderligere en stilling til Motionscentret jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 28. februar 2017.

Uden for servicerammen

  • Der forventes mindreforbrug på netto 7,8 mio. kr. vedrørende førtidspension som følge af et væsentligt lavere antal tilkendelser end forudsat og skal ses i sammenhæng med stort set tilsvarende merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalget til ydelser til samme borgergruppe.

Teknik- og Miljøudvalget

Inden for servicerammen

  • Mindreudgifter til vejafvandingsbidrag til HOFOR på 8,8 mio. kr.
  • Merudgift på 2,9 mio. kr. som følge af, at energibesparelsespulje ikke kan udmøntes.

Uden for servicerammen

  • Merudgift på 2,1 mio. kr. til ny og ikke budgetlagt ordning for indsamling af pap fra haveboliger. Udgiften indregnes i den fremtidige renovationstakst.

Økonomiudvalget

Inden for servicerammen

  • Mindre tomgangshusleje – kommunalt udlejede boliger (1,1 mio. kr.)
  • Merindtægt fra statslig kompensation for vederlag til fuldtidspolitikere (1 mio. kr.)

Uden for servicerammen

  • Mindreudgifter, boligstøtte (1,6 mio. kr.)

Anlæg

I forbindelse med overførselssagen til regnskab 2016 indgik to anlægsprojekter fejlagtigt ikke. Nettoindtægter for 12,4 mio. kr. medtages derfor og vedrører hhv. Salg af Langkildevej 1 samt renovering af klubhustag på Hvidovre Stadion, atletik og fodboldbane.

Renter

  • Renteudgift på 3 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af dækningsafgift til Region Hovedstaden.
  • Indtægter på i alt 1,2 mio. kr., som hovedsageligt vedrører garantiprovision.

Finansiering

  • Der er i 2016 sket en nedsættelse af vurderingen af Hvidovre Hospital, således at Hvidovre Kommune primo 2017 har måttet tilbagebetale 35,1 mio. kr. til Region Hovedstaden som følge heraf.

Serviceramme

Kommunens serviceramme er 2,586 mia. kr. i 2017. Kommunalbestyrelsen har givet tillægsbevillinger på 45,8 mio. kr. til områder inden for servicerammen, hvoraf overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2016 udgør 41,1 mio. kr. Og med de forventede merudgifter på 42,9 mio. kr. i denne sag, vil det forventede forbrug på servicerammeområderne være 2,65 mia. kr. og vil umiddelbart medføre et merforbrug på servicerammen på ca. 65 mio. kr. Der forventes imidlertid overførsler på driften fra 2017 til 2018 på 20 mio. kr., hvilket betyder, at der umiddelbart vil være et merforbrug på servicerammen på nuværende tidspunkt på ca. 45,4 mio. kr. Der er som altid en vis usikkerhed både i forhold til det forventede forbrug og overførselsbeløbet.

I tabel 2 nedenfor fremgår den forventede likviditet ultimo 2017

Primo likviditet 2017 (- = træk på kassebeholdning)

448,3

Budgetteret kasseforbrug i 2017

-22,8

Tillægsbevillinger i 2017/drift inkl. overførsler fra 2016

-45,8

Tillægsbevillinger i 2017 /anlæg inkl. overførsler fra 2016

-106,8

Igangværende sager:

Økonomirapportering pr. 31/05-17

-42,9

Forventet overførsel vedr. drift og anlæg til 2018

Drift

20,0

Anlæg

70,0

Forventet ultimo likviditet 2017

320,0

Heraf hjemfaldspligt

199,6

Den forventede likviditet ved udgangen af 2017 er beregnet med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2017. Primobeholdningen er tillagt den budgetterede kasseforøgelse og korrigeret for tillægsbevillinger, som i al væsentlighed omfatter overførsler fra 2016 til 2017 på både drift og anlæg.

Hertil er tillagt resultatet af økonomirapporteringen pr. 30. juni 2017. Endelig korrigeres der for de forventede overførsler på såvel drift som anlæg fra 2017 til 2018, hvorved den forventede likviditet ultimo 2017 fremkommer.

Den forventede høje ultimolikviditet skal ses i sammenhæng med de indkomne hjemfaldsmidler på knap 200 mio. kr.

Retsgrundlag

I medfør af Lov om Kommuners styrelse § 37, stk. 2, § 38, stk. 2, § 40, stk. 4, § 45, stk. 1, § 45 a, stk. 1, § 46 og § 57, stk. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014, fastsættes:

”Halvårsregnskabet aflægges af Økonomiudvalget eller magistraten til Kommunalbestyrelsen, inden Økonomiudvalget udarbejder forslag til næste års budget til kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 1.”

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomirapporteringer er behandlet eller behandles i de respektive fagudvalg på møder i august.

Økonomiske konsekvenser

Økonomirapporteringen pr. 30. juni er en lovpligtig vurdering af det forventede regnskab for 2017, og er forbundet med en vis usikkerhed. Eventuelle bevillingsmæssige tiltag afventer vurderingerne ved økonomirapportering pr. 31. august 2017.

Der forventes på nuværende tidspunkt samlet set nettomerudgifter på 45,4 mio. kr. Mindreudgifter uden for servicerammen beløber sig til 0,8 mio. kr., og inden for servicerammen forventes merudgifter for 19,2 mio. kr. På anlæg forventes merindtægter på 12,4 mio. kr. På renter og finansiering forventes merudgifter på 36,9 mio. kr.

For så vidt angår det forventede merforbrug på det specialiserede voksenområde har Social- og Sundhedsudvalget på møde den 2. maj 2017 anmodet Direktøren om forslag til budgetoverholdelse – disse fremlægges på udvalgets møde primo september.

Direktionen har på baggrund af det forventede merforbrug igangsat administrativt særlig skærpet fokus på det specialiserede område, hvor det tilstræbes at holde merforbrug inden for de eksisterende rammer. Direktionen har herudover drøftet merforbrugets strukturelle karakter og mulig påvirkning i budget 2018.


6. Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016, nyt blandet byområde ved Landlystvej

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om man vil fremlægge det af administrationen udarbejdede forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 i offentlig høring.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 vedtages med henblik på offentlig fremlæggelse
  2. at planforslaget fremlægges i offentlig høring i otte uger i perioden 8. september – 2. november 2017
  3. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ejendommen på Landlystvej 42 rummer i dag et snedker- og tømrerværksted, men ejer ønsker at udflytte virksomheden, nedrive bygningerne og afhænde ejendommen til nyt boligbyggeri i form af rækkehuse og etageboliger.

Der er derfor udarbejdet forslag til Lokalplan 141 for boliger på Landlystvej 42, der giver mulighed for at opføre en bebyggelse med 14 rækkehuse i 2 etager og ca. 56 lejligheder i 3 – 4 etager.

Ejendommen udgør sammen med naboejendommene på Landlystvej 34 og 44 et mindre erhvervsområde, der ligger omgivet af boliger og butiksformål nord for Landlystvej.

Kommuneplan 2016 fastsætter følgende rammer for lokalplanlægningen i rammeområde 1E3 – Landlystvej Nord:

· Generel anvendelse: Erhvervsområde

· Specifik anvendelse: Lettere industri, engros- og lagervirksomhed, kontor- og serviceerhverv

· Maks. bebyggelsesprocent: 80

· Maks. antal etager: 2

· Maks. bygningshøjde: 8,5 m

· Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanlægningen. En ny lokalplan, der giver mulighed for opførelse af boligbebyggelse i op til 4 etager og 14 meters højde på Landlystvej 42, vil således forudsætte, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, der ændrer arealanvendelsen samt øger etageantallet og den maksimale højde.

Administrationen foreslår, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, hvori områdets anvendelse ændres til blandet byområde med mulighed for at indpasse blandet bolig og erhverv i form af etageboliger, tæt-lave boliger, kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål.

Det foreslås desuden, at det maksimale etageantal øges fra 2 til 4 etager, og at den maksimale højde øges fra 8,5 m til 14 m.

Administrationen har udarbejdet et forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016, der vedlægges som bilag.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen kan vedtage forslag til ændringer i kommuneplanens hovedstruktur, uanset at der ikke er truffet beslutning om dette i en planstrategi. Men dette forudsætter, at der forinden gennemføres en forudgående høring efter planlovens § 23c, stk. 1 og 2.

Der er i perioden 6. december – 17. januar 2017 gennemført en sådan forudgående høring af den påtænkte ændring af arealanvendelsen af erhvervsområdet ved Landlystvej.

Planloven kræver jf. § 24, stk. 3, at forslag til kommuneplantillæg fremlægges i offentlig høring i mindst 8 uger. Høringsperioden kan jf. stk. 4 nedsættes til mindst 4 uger, hvis der alene er tale om mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, eller uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur. Dette vurderes imidlertid ikke at være relevant med forslaget til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede, den 28. februar 2017, punkt 11, at der på baggrund af den forudgående høring skulle udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg for ejendommene på Landlystvej 34 – 44, kommuneplanens område 1E3, hvor den planlagte anvendelse ændres fra erhvervsformål til blandet byområde.

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at de bebyggelsesregulerende rammebestemmelser for området skulle være en maksimal bebyggelsesprocent på 80, et maksimalt etageantal på 4, samt en maksimal bygningshøjde på 14 m.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til Tillæg nr. 3 og det tilhørende forslag til Lokalplan 141 er der gennemført en screening af planernes miljøpåvirkning.

Administrationen har efter denne screening vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 8, stk. 2, nr. 1 og 2.

Dette begrundes med, at kommuneplantillægget fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, hvor der sker mindre ændringer i planlægningen, og at planen ikke vil muliggøre anlægstilladelser til projekter, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Anvendelsesændringen fra erhvervsområde til blandet byområde er reelt begrænset, idet der udover tømrer- og snedkervirksomheden, der forventes udflyttet ved realisering af Lokalplan 141, udelukkende er administration og serviceerhverv tilbage indenfor rammeområde 1E3. Derudover ligger der på flere ejendomme nord for Landlystvej etageboliger i tre etager, hvormed ændringen i etageantal i op til fire etager og en forøget bygningshøjde fremstår mindre væsentlig. Derfor vurderer administrationen, at ændringerne i kommuneplanen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 (pdf)

7. Orientering om ændringerne i planloven

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Et flertal i Folketinget har den 1. juni 2017 vedtaget lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Lovændringen har til formål at give kommuner, virksomheder og borgere bedre rammer for at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø.

Lovændringerne trådte i kraft den 15. juni 2017.

Udvalgene orienteres her om de for Hvidovre Kommune vigtigste ændringer i lov om planlægning (planloven).

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at orienteringen om ændringerne i planloven tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Økonomiudvalget tog orienteringen om ændringerne i planloven til efterretning.

Sagsfremstilling

Kun få af de gennemførte ændringer i planloven vil få betydning for Hvidovre Kommune. Det skyldes dels at lovændringerne i høj grad retter sig mod landområderne og sommerhusområderne, dels at Hvidovre er underlagt landsplandirektivet for planlægning i hovedstadsområdet, Fingerplan 2017.

De lokale afsmitninger af lovændringerne vil blive gennemgået herunder.

Fokusering af de nationale interesser

Staten vil fremover fokusere de nationale interesser til fire områder: Vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbeskyttelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg. Staten vil derfor fremover kun gøre indsigelse mod kommuneplaner og kommuneplantillæg, hvis forslaget er i strid med væsentlige nationale interesser inden for disse interesseområder.

Planlægning for produktionserhverv

Hensynet til produktionsvirksomhedernes mulighed for fortsat at forurene til allerede godkendte niveauer kommer til at veje tungere end ønsker om byomdannelse til for eksempel nye boligområder.

Kommuneplaner skal fremover bl.a. indeholde retningslinjer for de erhvervsområder, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder samt beliggenheden af konsekvensområder omkring erhvervsområder til produktionserhverv. I disse konsekvensområder er der ved ændret anvendelse krav om en redegørelse for, hvordan evt. miljøkonflikter kan afværges.

Planlovens § 15a om planlægning for støjfølsom anvendelse er blevet suppleret med § 15b, der udvider dette til at omfatte alle former for forurening fra produktionserhverv. En lokalplan må således kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål mv., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Uanset dette kan en lokalplan udlægge arealer i konsekvensområderne til kontorformål og lignende, hvis lokalplanen gennem bestemmelser om afskærmningsforanstaltninger kan sikre, at grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening overholdes indendørs og på udendørs opholdsarealer. Tilsvarende mulighed findes ikke for boligformål, institutioner og anden forureningsfølsom anvendelse.

Ifølge Erhvervsstyrelsens fremlagte udkast til ”Vejledning om produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen” defineres produktionsvirksomheder i denne sammenhæng som virksomheder, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen, maskinværkstedsbekendtgørelsen eller som er anført på brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1. Det gælder dog ikke husdyrbrug og mindre virksomheder som caféer, restauranter, mindre værksteder mv., der er af underordnet karakter.

Differentierede og kortere høringsfrister

Fremover er høringsfristen for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg nedsat fra 8 til 4 uger, og med mulighed for høringsperioder ned til 2 uger for lokalplanforslag af mindre betydning.

Forslag til kommuneplantillæg, hvor det har været nødvendigt at foretage en forudgående høring efter planlovens 23c, skal fortsat fremlægges mindst 8 uger i offentlig høring.

Kommunalbestyrelsen kan fremover dispensere fra en lokalplans principielle indhold, f.eks. anvendelsesbestemmelserne og formålsbestemmelserne, hvis der er tale om midlertidige aktiviteter i maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger.

Hensigten med begge regelændringer er at gennemføre hurtigere planprocesser.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Brev fra Erhvervsstyrelsen om den nye planlov, dateret 15. juni 2017 (pdf)

8. Tryghed i Avedøre Stationsby - et samarbejde ml. politi, kommune og civilsamfund

Beslutningstema

Vestegnens Politi har kontaktet Hvidovre Kommune med ønsket om et samarbejde om at øge trygheden i Avedøre Stationsby på baggrund af et tættere samarbejde ml. politi, kommune og civilsamfund.  Det er forslaget at arbejde med en række pilotprojekter igennem de næste to års tid med henblik på at øge trygheden i området og fortsat styrke den positive udvikling i området.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering til efterretning om, at Hvidovre Kommune indgår i et samarbejde med Vestegnens Politi om øget civilsamfundsinddragelse i Avedøre Stationsby med formålet at øge trygheden i området - herunder at der trinvis iværksættes fire pilotprojekter fra efteråret 2017 til sommeren 2018, som hver især vil blive evalueret efter endt pilotprojektperiode på et år. Pilotprojekterne er overordnet skitseret i vedlagte oversigtsskema.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommune har i en lang årrække målrettet arbejdet med Avedøre Stationsby i et tæt samarbejde med politiet, bl.a. igennem diverse fortsat eksisterende netværk og samarbejdsfora, med ønsket om at sænke kriminaliteten og skabe større tryghed i området.

I 1997 fik Hvidovre Kommune 100% anvisningsret over områdets lejemål med ønsket om en større grad af socioøkonomisk balancering i området. Der er arbejdet målrettet med at gøre fælles ude- og indearealer attraktive, herunder kommunale idrætsfaciliteter, og der arbejdes kontinuerligt med at understøtte foreningsliv, arrangementer og sociale aktiviteter i området. Lige som der kontinuerligt ydes en opsøgende kriminalpræventiv og social indsats fra kommunens side.

Politiet har ligeledes i en årrække arbejdet målrettet gennem en række særlige indsatser omkring eksempelvis Store Hus, Hovedstien, gymnasiet og biblioteket. Indsatserne har bl.a. indbefattet overvågning, sigtelser ift. ophold i afgrænsede områder, patruljering, knallertaktioner og målrettede bandeindsatser.

Området har været og er fortsat i en positiv udvikling, hvor kriminaliteten har været faldende i en lang årrække.

Der er i dag bred efterspørgsel efter lejeboligerne i området - også blandt børnefamilier. Gennemsnitsindkomsten er de sidste 10 år er steget fra 160.000 kr. til 240.000 kr.

Det bemærkelsesværdige er, at Avedøre Stationsby fortsat er karakteriseret ved en lavere tryghed.

Andelen af trygge borgere i Avedøre Stationsby ligget stabilt omkring de 75% siden 2013. Det svarer til tryghedsniveauet i socialt udsatte boligområder generelt, men dog er trygheden væsentligt under det generelle niveau for Danmark, der siden 2013 har ligget på 90%. Det er dette opmærksomhedspunkt – den lavere tryghed - som er ’knagen’ for dette projekts motivation og formål (se vedlagte bilag 1).

Formål

Det er med dette projekt ønsket at trygheden i Avedøre Stationsby øges igennem civilsamfundsinddragelse. I Avedøre Stationsby eksisterer der betydelige civile ressourcer og fællesskaber, som kan  mobiliseres og bygges videre på med ønsket om tryghedsskabende tiltag i området.

Hvordan gør vi det?

-forslag om fire pilotprojekter

Vestegnens Politi og Hvidovre Kommune har på baggrund af dialog med civile aktører i foråret 2017 formuleret forslag til fire pilotprojekter (bilag 2) med formålet at øge trygheden i området.

Fundamentet for ideerne bag pilotprojekterne er baseret på viden om virkemidler, som øger trygheden.

Pilotprojekterne er vokset ud af en opsamling på forslag, der opstod på et projektværksted den 27. april 2017 i Enghøjhuset, hvor  ca. 30 aktører deltog fra Vestegnens Politi, Hvidovre Kommunes, boligselskaber og enkelte civile aktører i området.

Formålet med projektværkstedet var at;

1.at få inspiration og viden om den seneste forskning og viden om tryghed og virkemidler til at øge trygheden

2.brainstorme på og diskutere projektideer, som der kan arbejdes videre med

3.at skabe et netværk/ejerskab på tværs af politi, kommune, civilsamfund og boligselskaber 

Center for Bolig Social Udvikling deltog bl.a. på projektværkstedet og satte overordnet fokus på tre virkemidler, som har betydning for trygheden;

·dedikeret tværorganisatorisk samarbejde ml. aktører – ex. kommune, boligselskaber, frivillige og foreninger med dedikerede ressourcer til netværksdannelse, kontinuitet og fælles mål

·arbejde med særligt de unge; opsøgende forløb, praktik, fritidsjob

·civilsamfundsinddragelse over en bred kam; tryghedsvandringer, medborgercentre, dialogskabende aktiviteter og byhaver.

Forsker Sofie Strandbygaard fra DTU Byg og Trafik og Byggestyrelsen præsenterede desuden på projektværkstedet et case studie fra Avedøre Stationsby om bl.a. de fysiske rammers betydning for påvirkning for oplevelsen af utryghed i området. Det blev her påpeget, at der fortsat kan arbejdes målrettet med  naturlig overvågning og tilstedeværelse i byrummet ved fortsat at åbne op for de lukkede fysiske rammer, som er en forudsætning ved den grundlæggende arkitektur i området (konkrete eksempler på ’lukkede’ byrum kan være mandshøje trærækværk om boliger og lukkede facader).(se bilag 1)

På projektværkstedet den 27. april  2017 blev det endvidere påpeget at arbejde med områdets image – de gode historiefortællinger - så området ikke opleves som lukket om sig selv, hvilket der var intervieweksempler på. Et dårligt ry kan hænge ved og give en subjektiv følelse af utryghed, som ikke forandrer sig i takt med en faktiske positive udvikling, herunder faldende kriminalitet mm.

På baggrund af viden og oplæg drøftede deltagerne på projektværkstedet forslag til tryghedsskabende aktiviteter, som endte ud med en ’bruttoliste’ af forslag (bilag 3).

Ud af denne  bruttoliste er der efterfølgende i dialog ml. Hvidovre Kommune og Vestegnens Politi formuleret forslag til fire pilotprojekter i  fire spor (bilag 2);

1.NATURLIG OVERVÅGNING - At skabe mere "naturlig overvågning" i bybilledet gennem øget aktivitet og ophold eller mere åbne områder.

2.IMAGE – At styrke stationsbyens image udadtil og indadtil, så Avedøre Stationsby bliver et sted, som alle har lyst til at være en aktiv del af.

3.SOCIALISERING – vi mødes på tværs. At skabe netværk på tværs af beboerne indenfor bymuren, men også mellem beboere indenfor og udenfor bymuren.

4.INDSATS FOR DE UNGE – At skabe aktiviteter for de unge som et alternativt fællesskab til de utryghedsskabende grupper i området.

I vedhæftede bilag er udarbejdet et oversigtsskema, som overordnet redegør for forslag til organisering og ressourcer i de fire pilotprojekter.

I bilag 4 uddybes ét af de fire pilotforslag lidt nærmere. Det drejer sig om ideen om at realisere et ’Guidekorps Avedøre’ inspireret af  bl.a. ’Guidekorps Gellerup’. Forslaget er, at Forstadsmuseet i samarbejde med Fritidsbutikken får en rolle i at uddanne lokale guider, som kan åbne Avedøre Stationsby op for et endnu bredere publikum af både private og offentlige aktører, som er nysgerrige på området, og som kan få et nyt blik på området. I Gellerup har de arbejdet med et guidekorps i en årrække med stigende interesse fra omverdenen.

Proces

Det er forslaget, at der arbejdes videre med de fire pilotprojekter med forslag om trinvis igangsættelse af disse. Første pilotprojekt iværksættes efteråret 2017 og sidste pilotprojekt iværksættes forår/sommer 2018. 

Der vil i hver af de fire pilotprojekter være fokus på evaluering og effekt af pilotprojektet. Hvert af de fire pilotprojekter vil blive evalueret efter et år.  En status og evaluering af projekterne vil blive fremsendt Økonomiudvalget i efteråret 2018.

Overordnet i relation til alle fire pilotprojekters hovedformål om at øge trygheden foreslås det, at der endvidere vil være fortsat fokus på at indhente den nyeste viden om tryghed og virkemidler i bl.a. fortsat dialog med Center for Bolig Social Udvikling, som gerne vil mødes med projektledere fra Hvidovre Kommune og Vestegnens Politi på halvårlig basis og drøfte pilotprojekternes realisering. Endvidere igennem denne dialog indhente inspiration til dokumentation og evaluering af pilotprojekterne.

I pilotprojekterne inviteres der endvidere fortsat til tæt dialog med boligselskaberne og civile nøgleaktører i og udenfor området.

Det understreges, at der er fokus på, at pilotprojekterne hele tiden har som præmis at være opmærksomme på og udnytte de eksisterende ressourcer/netværk, som allerede er i området, og disse tænkes fortsat ind i de videre arbejde.

Økonomiske konsekvenser

Økonomien i pilotprojekterne vil  blive afholdt indenfor de eksisterende budgetrammer på Kultur- og Fritidsområdet, herunder Fritidsbutikkens budget og Forstadsmuseets budget.

Bilag

  1. Civilsamfundsinddragelse i Avedøre Stationsby_præsentation. (pdf)
  2. Bruttoliste - forslag fra projektværksted - pdf (pdf)
  3. Avedøre og alle historierne - pdf (pdf)
  4. Oversigt - organisering og ressourcer i pilotprojekter.pdf (pdf)

9. Cykelby Hvidovre

Beslutningstema

Beslutte om Cykelby Hvidovre skal igangsættes som program med tre projekter og en fokuseret kommunikationsindsats med det formål at fremme cyklismen i Hvidovre Kommune i en foreløbig programperiode for 2018-2020.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at drøfte om Cykelby Hvidovre skal igangsættes som tværgående program med tre projekter og en fokuseret kommunikationsindsats
  1. I bekræftende fald at indstille, at programmets samlede budget på kr. 1.150.500 drøftes i forbindelse med budgetprocessen for 2018 (442.500 kr. i 2018, 370.500 kr. i 2019 og 337.500 kr. i 2020).

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Ad 1.

Økonomiudvalget drøftede om projektet Cykelby Hvidovre skal igangsættes som tværgående program med tre projekter og en fokuseret kommunikationsindsats.

Ad 2.

Økonomiudvalget godkendte, at programmets samlede budget på 1.150.500 kr. drøftes i forbindelse med budgetprocessen for 2018 (442.500 kr. i 2018, 370.500 kr. i 2019 og 337.500 kr. i 2020).

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

På baggrund af en række politiske målsætninger og en undersøgelse af medarbejderes transportvaner præsenteres et forslag om Cykelby Hvidovre. Cykelby Hvidovre skal fremme brugen af cykel som transportmiddel for borgere og ansatte i kommunen, og dermed bidrage til en grønnere, sundere by med mindre trængsel og støj. Cykelby Hvidovre kobler til kommunens klima- og bæredygtighedsambitioner, arbejdet med en grøn generation og målet om bedre fremkommelighed. Det ligger i forlængelse af kommunens vision som børnenes og familiernes by, intentionerne om mere bevægelse for de 0-6-årige, Byen som motionsrum samt bedre sundhed for borgere generelt.

Cykelby Hvidovre er organiseret som et program, der løber fra 2017 til 2020. Programmet evalueres ved slutningen af programperioden, og det vurderes derefter om Cykelby Hvidovre skal fortsætte og hvilke nye projekter eller initiativer, der skal eventuelt skal igangsættes, det kan være temaer som fx trafiksikkerhed eller målgrupper som skolebørn, virksomheder og ældre.

Under programmet er der tre projekter, der alle understøttes af en kommunikationsindsats:

-Børnefamilier på to hjul, der handler om at børn på 0-6 år skal have gode cykelvaner fx allerede på løbecyklen til dagtilbuddet i fællesskab med forældrene. Projektet er programmets fyrtårnsprojekt, og visionen er, at Hvidovre i 2020 bliver kåret som Årets Børnecykelkommune af Dansk Cyklistforbund.

-Cykelvenlig arbejdsplads, der skal få flere medarbejdere til at vælge cyklen til arbejde. Hvidovre Rådhus certificeres Cykelvenlig Arbejdsplads i 2020.

-Cykelparkering til alle, der handler om at etablere en pulje til anlæg af cykelstativer ved kommunens institutioner, samt på stationer, ved indkøbscentre mv.

Der er i programmet primært fokus på at få flere til at vælge cyklen gennem kampagner og aktiviteter. Det er vurderet at kommunen er godt med på anlægssiden. Anlægstiltag håndteres under Trafikstrategien.

Cykelby Hvidovre og ’Børnefamilier på to hjul’ vil give en unik vinkel på Hvidovres vision om børnenes og familiernes by, og bidrager dermed også til brandingarbejdet, da få kommuner har arbejdet så ambitiøst med at få denne målgruppe til at vælge cyklen. Programmets kommunikationsarbejde og samlet designlinje med et logo vil skabe stolthed, synlighed i byen og forstærke fællesskabet omkring Cykelby Hvidovre som alles cykelby.

Koblinger til politikker, strategier og planer

§For at reducere transportsektorens CO2-udslip skal vi fremme alternativerne til privatbiler, der afbrænder benzin og diesel, f.eks. el-biler, cykler og kollektiv trafik (Kommuneplan 2016)

§Under Borgmesterpagten af 2016 forpligter kommunen sig til at opgøre udledningen af drivhusgasser fra byens geografiske område inden for bl.a. transport (Borgmesterpagten 2016)

§Vi vil sætte fokus på forældreinddragelse og aktiv transport
(Bevægelsesstrategi 0-6 årsområdet 2016)

§Fokus: Attraktive byrum til bevægelse, Sundhed i hverdagen og Støtte til at leve sundt og leve med sygdom (Sundheds- og Forebyggelsespolitikken 2015-2018 )

§Vi vil skabe en blå-grøn by, der er sikret mod klimaudfordringerne og samtidig gøre byen bedre og smukkere (Planstrategi 2015)

§Hvidovre Kommune handler aktivt for at skabe sunde arbejdspladser. Sundhed betyder for os et godt arbejdsmiljø med fokus på fysisk og psykisk sundhed – for arbejdspladser og for den enkelte.
(1. ledestjerne i Personalepolitikken i Hvidovre Kommune)

Økonomiske konsekvenser

Programmets samlede budget beløber sig til kr. 1.209.500, hvoraf kr. 60.000 hentes fra konto for kommunal info til borgerne. Restbeløbet på kr. 1.150.500 for programperioden på tre år anvises i budgettet, således fordelt på de tre år:

2018

2019

2020

I alt

442.500

370.500

337.500

1.150.500

Der søges fonde og puljemidler til projektaktiviteter, hvor der er mulighed for det.

Personalemæssige konsekvenser

Det vurderes, at projektet vil have en positiv effekt på medarbejderne i Hvidovre Kommunes trivsel og sygefravær.

Bilag

  1. Budget for Cykelby Hvidovre.pdf (pdf)
  2. Program- og projektbeskrivelse Cykelby Hvidovre.pdf (pdf)

10. Bygningsforbedringsudvalgets årsberetning og regnskab for 2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende Bygningsforbedringsudvalgets regnskab for de forbrugte midler til bygningsforbedring mv. i 2016.

Indstilling

Direktøren indstiller til Bygningsforbedringsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udvalgets årsberetning og regnskab for 2016 godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Anbefales godkendt.

Beslutning i Bygningsforbedringsudvalget den 13-06-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har nedsat et bygningsforbedringsudvalg til at varetage Kommunalbestyrelsens opgaver om tilskud til bygningsfornyelse af ejerboliger og andelsboliger, jævnfør kapitel 4 i Lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Der kan ydes støtte i form af kontante tilskud til istandsættelse af bygningens klimaskærm, nedrivning af ejer- og andelsboliger når nedrivningen er begrundet i bygningens fysiske tilstand, etablering af bad og til afhjælpning af kondemnable forhold. Støtten skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele – støtte til nedrivning er naturligvis undtaget fra dette krav.

Til bevaringsværdige bygninger kan tilskuddet højst udgøre tre fjerdedele af de støtteberettige udgifter.

Kommunen afholder udgifterne til tilskuddene, idet staten dog refunderer 50 procent af kommunens udgifter. Den enkelte kommune får en vejledende udgiftsramme, som ikke må overskrides. Den vejledende udgiftsramme for Hvidovre var i 2016 på kr. 300.000.

Udvalget har i 2016 meddelt tilsagn om støtte til tre nye projekter. Støttebeløbene til disse projekter var tilsammen på kr. 165.000.

Retsgrundlag

Kommunen skal hvert år aflægge regnskab for de forbrugte midler til bygningsforbedring mv. Det sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 811 af 23. juni 2016 om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Revision af kommunernes regnskaber på bygningsforbedringsområdet udføres af vedkommende kommunes revision. Efter bekendtgørelsens § 17 afgiver revisionen hvert år, senest samtidig med afgivelsen af beretning om revision af kommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen i henhold til denne bekendtgørelse.

Senest samtidig med at revisionsberetninger mv. for kommunens regnskaber sendes til den kommunale tilsynsmyndighed, sender kommunalbestyrelsen den i §17 nævnte beretning og svar på revisionsbemærkninger i 1 eksemplar til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Samtidig skal der sendes 1 eksemplar af besvarelsen til revisionen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2016 er til Projekt nr. 0096, ramme 2010-2013 afsat rådighedsbeløb til udgifter 250.000 kr. og til indtægter 100.000 kr. Hertil er givet anlægsbevilling til udgifter 1.500.000 kr. og til indtægter 750.000 kr.

Ramme

2010-2013

Forbrug tidl. år

Forbrug 2016

Forbrug i alt

Anlægsbevilling

Udgifter

661.997

198.340

860.317

1.500.000

Indtægter

-361.439

-62.899

-424.338

-750.000

Netto

300.538

135.441

435.979

750.000

Udgiften i 2016 vedrører tilskud til Hvidovre Torv 7-7A, hvor der er givet tilsagn. Indtægten vedrører tilskud. Projekt nr. 0096 er afsluttet i forbindelse med regnskabsafslutning 2016.

I budget 2016 er til Projekt nr. 0228, ramme 2014-2017 afsat rådighedsbeløb til udgifter 500.000 kr. og til indtægter 250.000 kr. Hertil er givet anlægsbevilling til udgifter 1.000.000 kr. og til indtægter 500.000 kr.

Ramme

2014-2017

Forbrug tidl. år

Forbrug 2016

Forbrug i alt

Anlægsbevilling

Udgifter

0

183.376

183.376

1.000.000

Indtægter

0

0

0

-500.000

Netto

0

183.376

183.376

500.000

Specifikation af udgiften i 2016:

Støtte til Bjergagervej 44

73.340

Støtte til Strandbovej 86

98.340

Bygge- og indeklimaundersøgelse, Gl. Køge Landevej 374

10.035

Tinglysningsafgift Bjergagervej 44

1.660

I alt

183.376

Der er i 2017 til Projekt nr. 0228, ramme 2015-2018 overført uforbrugt rådighedsbeløb fra 2016 til udgifter 817.000 kr. og til indtægter 500.000 kr. Staten har dog siden udmeldt, at rammen for bygningsforbedring nedsættes til 100.000 kr. i 2017. Indtægterne på området kan således ikke overstige 100.000 kr. i 2017.

Bilag

  1. Bygningsforbedringsudvalgets årsberetning og regnskab 2016 (pdf)

11. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-08-2017

Niels Ulsing (F) spurgte til om kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skal være på Hvidovre Intra.

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til IT og lang reaktionstid på Outlook.


12. Køb af ejendomme

Lukket sag

13. Salg af Risbjergvej 22

Lukket sag

14. Udlejning af Sønderkærskolen

Lukket sag