Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 22. maj 2017

Mødefakta

Dato: Mandag den 22. maj 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Sagsfremstilling

  • Afslag på deltagelse i samarbejde om regelforenkling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Borgmesteren orienterede om:

-Høringssvar til 1. spor af Fingerplanen.

-Projekt på Arnold Nielsens Boulevard.

Bilag

  1. Afslag på deltagelse i samarbejde om regelforenkling (pdf)

3. Økonomirapportering pr. 31. marts 2017 Økonomiudvalget

Beslutningstema

Sagen omfatter den samlede økonomirapportering pr. 31. marts 2017 for Hvidovre Kommune.

Administrationen har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af Hvidovre Kommunes økonomi.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage økonomirapportering pr. 31. marts 2017 til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Borgmesteren fremsatte ændringsforslag til økonomiopfølgningen pr 31. marts 2017 og foreslog, at der tilføres 10 mio. kr. til plejehjemsområdet i 2017 og årene fremover, som finansieres af kassen.

De 10 mio. kr. giver Hvidovre Kommune rådighed over yderligere 16 plejehjemspladser. Baggrunden for yderligere overførsel af midler til plejehjemsområdet er blandt andet, at det store antal borgere fra andre kommuner er faldende, og det er i stedet Hvidovre Kommunes egne borgere, der bruger plejehjemspladserne. Det betyder, at kommunen har et indtægtstab på området, samtidig med, at der på grund af det stigende antal ældre i Hvidovre er et behov for yderligere plejehjemspladser til kommunens egne borgere.

Endvidere sikres budgetoverholdelse i forhold til det forventede merforbrug herudover ved hjælp af kompenserende besparelser i 2017.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslaget vedtaget.

Anbefales godkendt med det stillede ændringsforslag.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen er en sammenfatning af forvaltningernes afrapporteringer pr. 31. marts 2017. Disse afrapporteringer er behandlet i de respektive fagudvalg i maj 2017, hvortil der henvises.

Rapporteringen omfatter:

1. Oversigt over det samlede forbrug

2. Opgørelse over den forventede likviditet 2017

Administrationen har nu gennemgået udvalgenes budgetter og der forventes samlede nettomerudgifter i forhold til budgettet på 49,3 mio. kr. netto, hvor af de ca. 35 mio. kr. vedrører kommunens tilbagebetaling af dækningsafgift til Region Hovedstaden som følge af ændret vurdering for Hvidovre Hospital.

I tabel 1 nedenfor er vist korrigeret budget, faktisk forbrug pr. 31. marts samt det forventede mer-/mindreforbrug fordelt på drift (inden for/uden for servicerammen), anlæg og finansieringsposter. Der er givet bemærkninger til de enkelte forventede afvigelse under tabellen.

Tabel 1 – samlet oversigt pr. 31. marts 2017

I mio. kr.

-= udgifter

Korrigeret
budget

Samlet forbrug pr. 28/02-17

Forbrugs-pct.

Forventet mer-/ mindre-forbrug
- = mer-forbrug

Arbejdsmarkedsudvalget

 - Inden for servicerammen

-9,6

-3,9

41%

 - Uden for servicerammen

-487,5

-85,2

17%

Børne- og Undervisningsudvalget

 - Inden for servicerammen

-1.098,7

-182,7

17%

 - Uden for servicerammen

-7,3

-2,5

Social- og Sundhedsudvalget

 - Inden for servicerammen

-756,3

-117,0

15%

-26,9

 - Uden for servicerammen

-391,2

-30,6

8%

7,8

Kultur- og Fritidsudvalget

 - Inden for servicerammen

-94,7

-19,6

21%

-0,4

 - Uden for servicerammen

-0,1

0,0

0%

Teknik- og Miljøudvalget

 - Inden for servicerammen

-135,4

-16,6

12%

5,9

 - Uden for servicerammen

-5,1

36,8

-720%

Økonomiudvalget

 - Inden for servicerammen

-493,4

-83,3

17%

1,1

 - Uden for servicerammen

-53,0

-8,4

16%

1,3

Drift i alt

-3.532,5

-512,9

15%

-11,1

 - heraf inden for servicerammen

-2.588,1

-423,0

16%

-20,3

Anlæg

-143,4

5,1

-4%

Renter

16,5

-3,8

-23%

-3,0

Afdrag på lån

-48,4

-9,2

19%

I mio. kr.

-= udgifter

Korrigeret
budget

Samlet forbrug pr. 28/02-17

Forbrugs-pct.

Forventet mer-/ mindre-forbrug
- = mer-forbrug

Balanceforskydninger

-5,1

-269,3

Finansiering

3.686,7

890,7

24%

-35,1

Ændring af likvide aktiver (+ = forbedring)

-26,1

100,6

-49,3

Forklaring til afvigelserne

Arbejdsmarkedsudvalget

Uden for servicerammen

·På ydelsesområderne forventes budgettet på nuværende tidspunkt overholdt under ét.

Social- og Sundhedsudvalget

Inden for servicerammen

·Der forventes et samlet merforbrug på ca. 25 mio. kr. Merforbruget skyldes det voksenspecialiserede område med ca. 15 mio. kr. og plejehjemsområdet med ca. 10 mio. kr.

Uden for servicerammen

·Der forventes mindreforbrug på netto 7,8 mio. kr. vedrørende førtidspension som følge af et væsentligt lavere antal tilkendelser end forudsat.

Økonomiudvalget

Inden for servicerammen

·Mindre tomgangshusleje – kommunalt udlejede boliger (1,1 mio. kr.)

Uden for servicerammen

·Mindreudgifter, boligstøtte (1,3 mio. kr.)

Hvidovre Motionscenter

Kommunalbestyrelsen godkendte ændring af den kommunale del af Hvidovre Motionscenter køres videre med to stillinger på hver 35 timer i stedet for én stilling på 30 timer. Dette medfører merudgifter på 0,25 mio. kr. i 2017 og knap 0,4 mio. kr. i de efterfølgende år.

Renter

·Renteudgift på 3 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af dækningsafgift til Region Hovedstaden.

Finansiering

·Der er i 2016 sket en nedsættelse af vurderingen af Hvidovre Hospital, således at Hvidovre Kommune primo 2017 har måttet tilbagebetale 35,1 mio. kr. til Region Hovedstaden som følge heraf.

Serviceramme

Kommunens serviceramme er 2,586 mia. kr. i 2017. Kommunalbestyrelsen har givet tillægsbevillinger på 42,9 mio. kr. til områder inden for servicerammen, hvor overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2016 udgør 41,1 mio. kr. Og med de forventede merudgifter på 20,3 mio. kr. i denne sag, vil det forventede forbrug på servicerammeområderne være 2,65 mia. kr. og vil umiddelbart medføre et merforbrug på servicerammen på ca. 63 mio. kr. Der forventes imidlertid overførsler på driften fra 2017 til 2018 på 25 mio. kr., hvilket betyder, at der umiddelbart vil være et merforbrug på servicerammen på nuværende tidspunkt på ca. 38 mio. kr. Der er som altid en vis usikkerhed både i forhold til det forventede forbrug og overførselsbeløbet.

I tabel 2 nedenfor fremgår den forventede likviditet ultimo 2017.

Primo likviditet 2017 (- = træk på kassebeholdning)

448,3

Budgetteret kasseforbrug i 2017

-22,8

Tillægsbevillinger i 2017/drift inkl. overførsler fra 2016

-44,4

Tillægsbevillinger i 2017 /anlæg inkl. overførsler fra 2016

-104,5

Igangværende sager:

Økonomirapportering pr. 28/02-17

-49,3

Forventet overførsel vedr. drift og anlæg til 2018

Drift

25,0

Anlæg

111,0

Forventet ultimo likviditet 2017

363,3

Heraf hjemfaldspligt

199,6

Den forventede likviditet ved udgangen af 2017 er beregnet med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2017. Primobeholdningen er tillagt den budgetterede kasseforøgelse og korrigeret for tillægsbevillinger, som i al væsentlighed omfatter overførsler fra 2016 til 2017 på både drift og anlæg.

Hertil er tillagt resultatet af økonomirapporteringen pr. 31. marts 2017. Endelig korrigeres der for de forventede overførsler på såvel drift som anlæg fra 2017 til 2018, hvorved den forventede likviditet ultimo 2017 fremkommer.

Den forventede høje ultimolikviditet skal ses i sammenhæng med de indkomne hjemfaldsmidler på knap 200 mio. kr.

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringen til udvalget sker på baggrund af de enkelte fagudvalgs økonomirapportering pr. 31 marts 2017 samt Økonomiudvalgets eget ressortområde pr. 31. marts.

Økonomirapporteringer er tillige behandlet i de respektive fagudvalg på møderne i maj.

Fagudvalgene har på maj-møderne taget økonomirapporteringerne til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget har givet bemærkning om, at udvalget ønsker at se forslag til besparelser, der kan bringe budgettet på ældre-, handicap- og psykiatriområdet i balance i indeværende år.

Økonomiske konsekvenser

Økonomirapporteringen pr. 31. marts er en tidlig vurdering af det forventede regnskab for 2017 og er dermed forbundet med en vis usikkerhed.

Derfor vil eventuelle bevillingsmæssige tiltag afvente vurderingerne ved økonomirapportering pr. 31. august 2017.

Der forventes på nuværende tidspunkt samlet set nettomerudgifter på 49,3 mio. kr. Mindreudgifter uden for servicerammen beløber sig til 9,2 mio. kr., og inden for servicerammen forventes merudgifter for 20,3 mio. kr. På renter og finansiering forventes merudgifter på 38,1 mio. kr.

Direktionen har på baggrund af det forventede merforbrug igangsat administrativt særlig skærpet fokus på det specialiserede område, samt specialundervisningen, hvor det tilstræbes at holde eventuelle merforbrug inden for de eksisterende rammer. Direktionen har herudover drøftet merforbrugets strukturelle karakter og mulig påvirkning i budget 2018.


4. Likviditet 1. kvartal 2017

Beslutningstema

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. per ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Indstilling

Center for Økonomi- og Analyse indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Opgjort efter disse bestemmelser er Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. april 2016 – 31. marts 2017 på 669,1 mio.kr. Den faktiske kassebeholdning har ved månedsskift i perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2017 ligget mellem 199,2 og 512,5 mio. kr. jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2016 til 31. marts 2016.

Den grafiske fremstilling viser, at likviditeten i indeværende år udvikler sig på tilsvarende vis som i 2016.I den kommende tid forventes den gennemsnitlige beholdning at være langsomt faldende.

På opgørelsestidspunktet er ca. 664 mio. kr. anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer.

Kommunens investeringer hos tre forvaltere pr. 31. marts 2016 fremgår af tabel 1.

Investeringsresultat for 1. kvartal 2017 har været positivt med et samlet afkast på 0,89 %. Det svarer til ca. 6,2 mio. kr. (inklusiv urealiseret tab på 2,1 mio.kr.) En stor del af udbyttet og afkastbetalingerne er løbende blevet geninvesteret.

Tabel 1: Kommunens investeringer hos tre forvaltere pr. 31. marts 2017.

Aktivside

Ultimo marts 2017

Aktuel % andel i

Investerings portefølje

Afkast tom.
marts 2017

Beløb

Aktie

obl.

Invt.
grade

Stats obl.

Kontant

Danske Capital

0,95

353

10,46

78,51

9,72

0,00

1,31

Nordea IM

0,88

62

11,76

81,19

0,00

6,26

0,79

SEB

0,95

63

7,70

88,56

0,00

0,00

3,73

Danske Capital- Hjemfald

0,78

204

8,33

80,45

10,55

0,00

0,67

I alt

683

Vægtet gennemsnit % (afkast+realiseret og u/real. kursgevinst/tab)

0,89

Markedsværdi jf. beholdningsliste – afviklingsdato

Porteføljekommentarer[1]

Første kvartal bød på fremgang i global økonomi og stigninger for aktier

og kreditobligationer. Renteniveauet er generelt steget lidt, dog har realkreditobligationer fortsat oplevet pæn efterspørgsel.

Danske Capital forventer, at fokus i 2. kvartal vil være på den politiske scene og en fortsat stabil vækst i verdensøkonomien. De forventer også kun moderate afkast på aktier globalt set, og obligationsmarkedet vil være presset, idet centralbankerne vil medvirke til at presse renterne op.

USA oplevede fremgang, og den amerikanske økonomi vokser markant over trend. De finansielle markeder havde stor fokus på Trump og de skattelettelser, dereguleringer og investeringer i infrastruktur, som han havde lovet under valgkampen, og som fortsat gav anledning til stor optimisme. Et nederlag i forbindelse med planerne om at reformere landets sundhedssystem har dog vist, at republikanerne er mere splittede end først antaget. Det har ført til bekymring i markedet om, hvorvidt Trump også vil møde modvind i forbindelse med de andre varslede tiltag. Derfor forventer Danske Capital, at blandt andet den længe ventede skattepakke vil blive langt mindre end hidtil antaget, og at USA tidligst får skattelettelser første halvår af 2018.

I marts hævede FED renten, og der forventes både løninflationen og kerneinflationen at stige i andet kvartal. I den næste periode forventes der renteforhøjelser og dalende væksttempo.

I Europa har der været valg i Holland, hvor den EU-kritiske Geert Wilders ikke fik den opbakning, som mange, ud fra et økonomisk synspunkt - havde frygtet, og senest der været afholdt præsidentvalg i  Frankrig Idet Emmanuel Macron her stod som sejrherren vurderer Danske Capital at de europæiske aktier kan opleve stigninger, da finansmarkederne vil reagere med lettelser.

I tillæg er det positivt for aktierne, at en normalisering af pengepolitikken i form af renteforhøjelser eller tilbagerulning af obligationsopkøbene fra ECB ikke kommer på tale på den korte bane.

Kina oplevede en fornuftig økonomisk udvikling i først kvartal på trods af, at regeringens stramninger på boligmarkedet begyndte at slå igennem. Boligpriserne har derved stabiliseret sig.

Det er Danske Capitals forventning, at den kinesiske økonomi hverken vil overraske eller skuffe i andet kvartal. Regeringen vil fortsætte med at holde hånden under væksten i form af eksempelvis investeringer i infrastruktur, hvis væksten skulle vise tegn på afmatning. Kinas vækst vil ligge på omkring 6,5 pct. i år, hvilket er regeringens målsætning.

PENGEMARKEDSRENTER:

Periode

Valuta

Rente p.a.

Cibor

3 m

DKK

-0,24 %

Euribor

3 m

EUR

-0,36 %

Indskudsbevisrente[2]

-0,65 %

Data: KommuneKredit uge 18, 1. maj 2017

Op til ECB mødet i juni kan det ventes, at de korte markedsrenter kan stige et par bp. De tilsvarende danske renter kan også været uændrede i en længere periode.

Da der har været afrapporteret for låneporteføljens sammensætning ved  den seneste likviditetsopgørelse per 31.12. 2016, som blev behandlet i økonomiudvalget den 20. februar og udviklingen på lånesiden udvikler sig mere stabilt i sammenligning med investeringsporteføljen, planlægges der med en ny afrapportering for låneporteføljen ved den kommende likviditetsopgørelse per 30. juni 2017.  

[1] Kommentarer fra vores forvaltere

[2] Nationalbanken http://www.nationalbanken.dk/da/markedsinfo/officiellerentesatser/Sider/default.aspx

Retsgrundlag

Jævnfør Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring” Økonomiudvalget modtager løbende orientering af relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue

Bilag

  1. Bilag 1 - ultimo marts 2017.pdf (pdf)

5. Taxinævnet i Region Hovedstaden, regnskab for 2016 og budget for 2018

Beslutningstema

Taxinævnet i Region Hovedstaden har fremsendt regnskab for 2016, samt foreløbigt budget for 2018 til orientering i medlemskommunerne.

Endvidere orienteres der om forslag til ny taxilov.

Udvalget bedes tage disse orienteringer til efterretning.

Indstilling

Center for Økonomi og Analyse indstiller til Økonomiudvalget

  1. at regnskab 2016 for Taxinævnet i Region Hovedstaden tages til efterretning
  2. at foreløbigt budget 2018 for Taxinævnet i Region Hovedstaden tages til efterretning
  3. at orientering om det fremsatte lovforslag på området tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Ad 1. Økonomiudvalget tog regnskab 2016 for Taxinævnet i Region Hovedstaden til efterretning.

Ad 2. Økonomiudvalget tog foreløbigt budget 2018 for Taxinævnet i Region Hovedstaden til efterretning.

Ad 3. Økonomiudvalget tog orientering om det fremsatte lovforslag på området til efterretning.

Sagsfremstilling

Taxinævnet i Region Hovedstaden har med brev af 24. april 2017 fremsendt regnskab for 2016, revisionsberetning og revisorerklæring, samt foreløbigt budget for 2018 med dertil hørende fordelingsoversigt.

Taxinævnet godkendte på møde den 5. april 2017 regnskabet for 2016, og det foreløbigt budget for 2018.

I fremsendte brev fra Taxinævnet indgår endvidere en kort orientering i anledning af Folketingets beslutning om at modernisere taxiloven, hvilket bl.a. indebærer en liberalisering af erhvervet, samt at det kommunale tilsyn med taxiloven afskaffes og overgår til Trafik, Bygge og Boligstyrelsen.

Lovforslaget forventes at blive behandlet af Folketinget i oktober 2017, og med ikrafttrædelse 1. januar 2018.

Usikkerhed omkring lovforslagets vedtagelse, og kommunernes beslutning omkring efterfølgende overgangsperiode, medfører manglende forudsætninger for endelig fastlæggelse af budget 2018. 

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om taxikørsel m.v. (Taxiloven),

LBK nr. 107 af 30/01/2013

Politiske beslutninger og aftaler

I henhold til godkendte vedtægter for den fælleskommunale myndighed ”Taxinævnet i Region Hovedstaden”.

Økonomiske konsekvenser

Regnskab 2016 udviser et underskud på 105.030 kr. Underskuddet overføres til næste år og modregnes i tidligere års overskud, og det derved bestående mellemværende med kommunerne. Budgettet for 2017 er endnu ikke korrigeret i henhold til dette.

Hvidovre Kommune har i 2016 og 2017 bidraget med henholdsvis 73.893 kr. og 74.529 kr.

I budget 2018 er der foreløbigt budgetteret med en samlede nettoudgift for taxinævnet og det tilknyttede sekretariat at udgøre 2.489.189 kr. Nettoudgiften fordeles mellem de 28 kommuner efter befolkningstal.

Hvidovre Kommunes andel for 2018 er beregnet til 74.585 kr. I basisbudgettet for 2018 er der afsat 79.939 kr.

Som tidligere nævnt vil der være behov for at revidere budgettet, hvis den nye taxilov vedtages i efteråret 2017.

Bilag

  1. Brev af 24. april 2017 fra Taxinævnet i Region Hovedstaden (pdf)
  2. Regnskab 2016 for Taxinævnet i Region Hovedstaden (pdf)
  3. Revisionsberetning for Taxinævnets regnskab 2016 (pdf)
  4. Revisiorerklæring for Taxinævnets regnskab 2016 (pdf)
  5. Taxinævnets foreløbigt budget for 2018 (pdf)
  6. Taxinævnets fordeling af foreløbigt budget 2018 på medlemskommunerne (pdf)

6. Orientering om forudgående høring af kommuneplantillæg i Brøndby Kommune

Beslutningstema

Center for Plan og Miljø har udarbejdet sagsfremstillingen.

Der gives en orientering om en forudgående høring af et kommuneplantillæg i Brøndby Kommune.

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

1.       at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Økonomiudvalget tog forudgående høring af kommuneplantillæg i Brøndby Kommune til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune modtog d. 27. marts 2017 materiale i forbindelse med en forudgående høring af et nyt kommuneplantillæg på tre ejendomme beliggende i det sydøstlige hjørne af fra Brøndby Kommune tæt på kommunegrænsen til Hvidovre.

Baggrund

Brøndby Kommune ønsker mulighed for at frasælge og ommatrikulere matriklerne 17a, 17 g og 17l, Brøndbyvester By, Brøndby Strand med henblik på at åbne mulighed for ny bebyggelse af boliger, institutioner og nyttehaver og overvejer på den baggrund at ændre Brøndby Kommunes plangrundlag for det ovennævnte areal.

Området ligger på et areal mellem jernbanen og Strandskolevej i Brøndby Strand og grænser op til Hvidovre mod øst på matr. nr. 16ah Avedøre By Avedøre (bilag 2). Arealet ligger tæt ved Brøndby Strand Station, Brøndby Strand, Vestvolden og grønne områder i øvrigt, og huser i dag en rideskole (Lagesminde Allé 50), Bostedet Lionslund for udviklingshæmmede (Lagesminde Allé 60) og 23 nyttehaver (Strandskolevej 134).

I 2016 vedtog Brøndby Kommune en ny lokalplan for en rideskole i Den Grønne Kile, samtidig ønskes der opført et nyt bosted for udviklingshæmmede, som i dag har til huse på Lionslund. Brøndby Kommune forestiller sig, at de nye frie arealer kan åbne mulighed for ny bebyggelse med op til 30 boliger i 1- 1½ plan i tæt-lav f.eks. rækkehuse eller kædehuse, den nye Lionslundbebyggelse og nyttehaver. Det foreslås, at vejforløbene ændres, så der ikke opstår gennemkørende trafik.

I dag gælder to kommuneplanrammer (306.8 0g 306.), som giver mulighed for henholdsvis boligområde med tæt-lav bebyggelse og område til offentlige formål. Formålet med et nyt kommuneplantillæg er at ensrette rammerne, således at der gives den samme byggemulighed. Der forventes ingen detailhandelsrammer for området. Grænserne for rammeområdet vil følge de oprindelige rammegrænser.

Kommunens høringssvar

Hvidovre Kommune har som nabo til området mulighed for at komme med et høringssvar til Brøndby Kommunes planer. Center for Plan og Miljø har undersøgt det fremsendte materiale nærmere og på den baggrund sendt et høringssvar til Brøndby Kommune inden for høringsfristen d. 21. maj 2017.

Der orienteres på baggrund af brev til Brøndby Kommune med følgende ordlyd:

Generelt har kommunen ikke nogen bemærkninger til Brøndby Kommunes ønsker om byudvikling til tæt-lave boliger, institutioner og nyttehaver på de pågældende ejendomme, som grænser op til ejendommen matr. nr. 16ah i Hvidovre Kommune. Det vurderes, at være en type byudvikling, som ikke vil være til gene for interesser i Hvidovre Kommune, herunder hensyn til Vestvolden. Der gøres opmærksom på, at matr. Nr. 16ah er omfattet af Vestvoldsfredningen.

Området ligger centralt placeret i forhold til attraktive grønne arealer både i Brøndby og i Hvidovre, og fungerer i dag med fri færdsel for borgerne på tværs af kommunegrænsen på vejstykket for enden af Lagesminde Allé. Hvidovre Kommune bemærker, at der kan være tale om ændringer af det eksisterende vejforløb.

Hvidovre Kommune har med vedtagelsen af Planstrategi 2015 sat fokus på det bæredygtige forstadsliv,  hvor blandt andet mere og bedre bynatur skal skabe naturrum til rekreation, læring og sundhedsfremmende aktiviteter. Adgang til rekreative arealer er en vigtig del af at dette.

Hvidovre Kommune ønsker, at der i en kommende lokalplanlægning for området tages hensyn til dette forhold, således at bløde trafikanter (primært gående) fortsat kan komme på tværs af kommunegrænsen. Det vil være til gavn for borgere i begge kommuner, da der ellers kun vil være mulighed for at krydse kommunegrænsen længere syd på mod Gammel Køge Landevej.

Hvidovre Kommune deltager gerne i et møde om dette forhold i en kommende lokalplanproces, såfremt der er ønske om dette.

Retsgrundlag

Forudgående høringer af kommuneplantillæg har hjemmel i Planlovens § 23c

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Forudgårende høring om kommuneplantillæg for Lagesminde Allé, Brøndby Kommune (pdf)
  2. Bilag 2 - Kommunegrænse og Vestvoldsfredning (pdf)

7. Rekruttering af ny centerchef for Sundhed og Ældre

Beslutningstema

Center for Personale og Løn har udarbejdet sagsfremstillingen.

Rekruttering af centerchef for Sundhed og Ældre

Indstilling

Direktøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at der rekrutteres en ny centerchef for Sundhed og Ældre med forventet ansættelsestidspunkt 1. oktober 2017
  2. at godkende at der nedsættes et ansættelsesudvalg
  3. at tidsplanen godkendes
  4. at godkende at det nedsatte ansættelsesudvalg godkender personprofil for stillingen
  5. at godkende at alle udgifter afholdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter i center for Sundhed og Ældre.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Ad 1. Økonomiudvalget godkendte at der rekrutteres en ny centerchef for Sundhed og Ældre med forventet ansættelsestidspunkt 1. oktober 2017.

Ad 2. Økonomiudvalget godkendte, at der nedsættes et ansættelsesudvalg med Niels Ulsing (F), Karl Erik Høholt Jensen (UP) og Helle Adelborg (A).

Ad 3. Økonomiudvalget godkendte tidsplanen.

Ad 4. Økonomiudvalget godkendte, at det nedsatte ansættelsesudvalg godkender personprofil for stillingen.

Ad 5. Økonomiudvalget godkendte, at alle udgifter afholdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter i Center for Sundhed og Ældre.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældrechef Mette Riegels har besluttet at fratræde sin stilling som centerchef for sundheds- og ældreområdet.

Administrationen ønsker nu at påbegynde processen omkring ansættelse af ny centerchef for Sundhed og Ældre. Dette gøres med sigte mod, at den nye centerchef kan tiltræde stillingen pr. 1. oktober 2017

Ansættelsesudvalget påregnes sammensat på følgende måde.

  • Tre repræsentanter fra Økonomiudvalget
  • Kommunaldirektør Nich Bendtsen
  • Direktør Susan Bjerregaard
  • En centerchef der skal være samarbejdspartner med den kommende centerchef
  • Souschef for center for Sundhed og Ældre Kathrine Thulin
  • To ledelsesrepræsentanter fra området
  • Relevant MED udvalg udpeger 2-3 medarbejderrepræsentanter

Administrationen benytter sig ved denne ansættelsesproces af konsulenthuset Genitor. Genitor vil udarbejde en tidsplan som udleveres på mødet. Genitor vil ligeledes udarbejde annonce og stillingsprofil som vil blive godkendt af ansættelsesudvalget før annoncering.

Økonomiske konsekvenser

Alle udgifter i forbindelse med rekrutteringsprocessen afholdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter i center for Sundhed og Ældre.

Personalemæssige konsekvenser

Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Stillingen er omfattet af cheflønsaftalen.

Bilag

  1. Tidsplan - blev omdelt på mødet den 22.05.2017 (pdf)

8. Status på fundraising og forslag til styrkelse af indsatsen

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om status på fundraisingarbejdet i 2016 og drøfter forslag om ansættelse af en fuldtidsfundraiser i en forsøgsperiode på to år.

Indstilling

Udvikling, Erhverv og Kommunikation indstiller til Direktionen at anbefale overfor Økonomiudvalget, at;

  1. tage opgørelse over fundraisede midler i 2016 til efterretning (bilag 1)
  2. drøfte om fokusområderne fremadrettet skal være de samme (bymidten, smart hverdag (velfærdsteknologi) og havnen/stranden) eller om klimatilpasning skal erstatte havnen/stranden.
  3. drøfte om der i budgetprocessen skal indstilles et årsværk (ca. 550.000) til en fuldtidsfundraiser i en forsøgsperiode på to år for at få større andel i fonds- og puljemidler.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Ad 1. Økonomiudvalget tog opgørelse over fundraisede midler i 2016 til efterretning (bilag 1).

Ad 2. Økonomiudvalget drøftede og godkendte følgende fokusområder fremadrettet: Bymidten, smart hverdag (velfærdsteknologi), havnen/stranden og klimatilpasning.

Ad 3. Borgmesteren foreslog at evaluere ordningen efter 2 år.

Godkendt.

Økonomiudvalget godkendte, at der i budgetprocessen indstilles et årsværk (ca. 550.000) til en fuldtidsfundraiser for at få større andel i fonds- og puljemidler, samt at ordningen evalueres efter 2 år.

Beslutning i Direktionen den 25-04-2017

Direktionen indstillede sagen til Økonomiudvalgets godkendelse.  

Sagsfremstilling

Fundraisingindsatsen i 2016 har i høj grad været præget af at identificere kommunale projekter, der egner sig til fondsfinansiering, samt at tune disse projekter og projektplaner, så de matcher fondenes fundatser (= de formål fondene støtter). Det har mundet ud i nogle projektemner, der er en forventning om giver afkast i 2017, bl.a. i forbindelse med nyt dagtilbud i Bytoften med fokus på rammer for grøn generation og bæredygtighed.

Der er således et stigende fokus i organisationen på mulighederne for at søge midler til udviklingsprojekter, men det er stadig både en ressource- og kompetencemæssig udfordring i at få en større andel af fonds- og puljemidlerne.

Opgørelse over fundraisede midler og status på fundraisingindsatsen

Udvikling, Erhverv og Kommunikation laver årligt en opgørelse over eksterne midler, der er bevilget udbetalt i år fra hhv. fonde, puljer og EU.


Fordeling af midlerne fordeler sig i 2016 således på de forskellige støttemuligheder:

Støttemulighed

Bevilget i 2016

Udbetalt i 2016

EU og internationale støtteordninger

 0

0

Private fonde og sponsorater

0

150.000

Offentlige puljer

7.380.574

7.476.702

SUM

7.380.574

7.626.702

Til sammenligning så opgørelserne for de forgangne 3 år således ud:

Støttemulighed

Bevilget i 2015

Bevilget i 2014

Bevilget i 2013

EU og internationale støtteordninger

0

536.831**

419.831**

Private fonde og sponsorater

5.161.000*

825.000

456.000

Offentlige puljer

3.732.000

5.491.129

4.484.584

SUM

8.851.279

6.852.959

5.354.415

*To bevillinger fra A.P. Møllerfonden til skoleprojekter, og fra Boeing til Newtonrummet

** Midler til kompetenceudviklingsprojekt og projekt om energirenovering

De tre fokusområder

I foråret 2016 blev tre prioriterede fokusområder udpegede, som fundraisingkoordinatoren i særdeleshed skulle understøtte de kommende 1-3 år. Herunder ses status på fundraisingarbejdet indenfor de tre fokusområder.

Det foreslås, at indsatsområdet havnen/stranden erstattes med klimatilpasning som indsatsområde, da der er store klimatilpasningsprojekter på vej. Udover det løft, som stranden får i foråret 2017, er udviklingen af havnen/stranden er sat i bero.

Fokusområde

Status pr. april 2017

Bymidten

Overordnet har det ikke været relevant at arbejde meget konkret med fonde før helhedsplanens godkendelse i februar 2017.
 

Der er i løbet af året lavet et forberedende arbejde med at kortlægge mulige fonde, der har været drøftelser med fagområder om del-projekter og direktionen har haft indledende drøftelser med fonden Realdania.

Der udarbejdes i 2017 en handleplan for arbejdet med at fundraise til bymidten.

Smart Hverdag i Hvidovre (velfærdsteknologi)

Der er i 2016 hverken søgt fonds- eller puljemidler til dette fokusområde. Der er i stedet søgt lokale puljemidler til at lave forsøg på området, da det er vurderingen, at der er brug for at høste erfaringer og skabe kendskab og opbakning til brug af teknologi både blandt borgere og medarbejdere.

Der en bevilget 1.370.000 kr. fra it-udviklingspuljen til tre forskellige projekter.

Havnen og stranden

Arbejdet med havnen og Maritimt Center er sat i bero grundet andre store udviklingsprojekter.

Der er i 2015 bevilget midler fra A.P. Møllerfonden til skulpturlandskab ved Hvidovre Strand. De sidste udbetalinger finder sted i 2017.

EU-støtte og Copenhagen EU Office

EU-kontoret understøtter de samme temaer, der arbejdes med i ReVUS og hjælper desuden virksomheder med at søge EU-støtte til udvikling (under tiltaget Copenvirk). I 2016 lykkedes det at hjælpe Hvidovre-virksomheden Altiflex med at få EU-støtte på 375.000 kr. til fase 1 produktudvikling. Det stiller virksomheden meget positivt i forhold til at søge og få 8-10 mio. kr. Virksomheden forventer at fordoble antallet af ansatte som følge heraf.

Ændring i organisering af fundraisingindsatsen

I Hvidovre understøtter fundraisingkoordinatoren med et halvt årsværk, det fundraisingarbejde, som foregår på fagområderne. Ansøgningerne skrives primært af fagområderne selv, og områderne tilbydes i dag sparring fra fundraisingkoordinatoren, og i begrænset omfang fra en ekstern fundraiser – på alt fra ide til ansøgning.

Kigger vi til andre kommuner, så har bl.a. Greve haft meget stor succes med en fultidsfundraiser, som skriver ansøgningerne for fagområderne. Der er i Greve hentet over 100 mio. kr. hjem over 5 år - primært fra offentlige puljer til de ’bløde områder’, men også fra fonde til anlæg. Greve Kommune arbejder pt. ikke med midler fra EU.

Det foreslås at opgradere med et årsværk til en fuldtidsfundraiser i en forsøgsperiode på to år. Fuldtidsfundraiseren skal sikre Hvidovre kommune en større andel af både fonds- og puljemidler. Den nuværende fundraiserkoordinator fokuserer fremadrettet på den erhvervsrettede del af fundraising, bl.a. inden for mobilitet og infrastruktur, tværgående udviklingsprojekter samt EU.

Økonomiske konsekvenser

Det forventes, at en kompetent fuldtidsfundraiser vil koste ca. 550.000 årligt.

Bilag

  1. Fundraisingopgørelse 2016.pdf (pdf)

9. Ændring af kompetencen til at godkende udsat skolestart

Beslutningstema

Størstedelen af alle børn starter i 0. klasse det år, de fylder seks år. I nogle tilfælde kan et barns skolestart dog udsættes med ét år, hvis det vurderes at være til gavn for barnet.

Kompetencen til at godkende skoleudsættelse er i dag placeret hos chefen for Skole og Uddannelse. Center for Skole og Uddannelse vurderer imidlertid, at beslutninger om skoleudsættelse bedst træffes lokalt, i den nære dialog mellem skole, forældre og daginstitution. 

Kommunalbestyrelsen skal på den baggrund godkende, at det faglige ansvar for skoleudsættelse uddelegeres til skolelederen.

Indstilling

Direktøren for Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at kompetencen til at træffe beslutning om skoleudsættelse fremover placeres hos den enkelte skoleleder.  

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der er undervisningspligt fra august i det kalenderår, hvor et barn fylder seks år. Det er dog muligt at udsætte skolestarten med et år.

Udsættelse kan ske på baggrund af kommunens individuelle vurdering af barnet og skal i givet fald være begrundet i barnets modenhed. Vurderingen kan ske på forældrenes anmodning.

Det fremgår af folkeskoleloven, at det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende det, hvis et barns skolestart skal udsættes. I Hvidovre Kommune er kompetencen til at godkende skoleudsættelser uddelegeret til chefen for Skole- og Uddannelse.

Overgang fra institution til skole

Børn og Velfærd arbejder kontinuerligt på at sikre, at børnenes overgang fra dagtilbud til skole bliver så god og tryg som muligt. Der er i den forbindelse en særlig opmærksomhed omkring de børn, der skal vente et år med at begynde i skole.

En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere i Børn og Velfærd har til opgave at udarbejde konkrete forslag til forbedringer af samarbejdet mellem dagtilbud og skole, herunder i forhold til udsat skolestart. Arbejdsgruppen har i den forbindelse undersøgt, om proceduren for godkendelse af det enkelte barns skoleudsættelse kan effektiviseres, blandt andet med henblik på hurtigere afklaring for barnet og dets forældre.

Nuværende procedure for skoleudsættelse

Forløbet i forbindelse med skoleudsættelse starter i dagtilbuddet. Opstår der tvivl om et barns skoleparathed – enten fra forældrenes eller dagtilbuddets side – indkaldes forældrene til en samtale om barnets generelle udvikling. Denne dialog og vejledning skal helst være tilendebragt inden skoleindskrivningen, der typisk finder sted ultimo november året inden skolestart.

Fører dialogen mellem forældre og dagtilbud til et ønske om at udsætte skolestarten, udarbejder dagtilbuddet overleveringspapirer til distriktsskolen. Heri beskrives de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for vurderingen om skoleparathed. Ved en skoleudsættelse skal man blandt andet være opmærksom på, om barnet mestrer eller er på vej til at mestre forskellige kompetencer vedrørende sprog, sociale og kropslige kompetencer samt den alsidige personlige udvikling.

Forældrene til barnet skal samtidig tage kontakt til skolelederen på distriktsskolen og indgå i en dialog omkring baggrunden for ønsket om udsat skolestart.

Når indskrivningen er forbi, skriver Center for Skole og Uddannelse til hver enkelt skole og spørger, om de har været i kontakt med de forældre, der via indskrivningen har ønsket skoleudsættelse.

Skolelederen anbefaler herefter over for skolechefen, hvilke af børnene der skal skoleudsættes. Det er denne procedure forvaltningen ønsker ændret.

Forslag til fremadrettet procedure

Det er forvaltningens vurdering, at beslutninger om skoleudsættelse bedst træffes lokalt, i den nære dialog mellem skole, forældre og dagtilbud.  

Dialogen med forældre og dagtilbud giver skolelederen et indgående kendskab til det enkelte barn og dets forudsætninger for at få en vellykket skolestart. Samtidig kender skolens leder naturligt skolen og de fysiske og sociale rammer, som de nye elever skal indgå i, når de starter i 0. klasse.

Skolelederen er således den, der besidder de bedste faglige og pædagogiske forudsætninger for at vurdere, om et barn er skoleparat, eller om det vil have gavn af at tilbringe et år mere i sit dagtilbud.

På den baggrund indstiller Center for Skole og Uddannelse, at ansvaret for at træffe beslutning om skoleudsættelse fremover placeres hos skolelederen. 

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 34, stk. 1 og 2, at:

Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. § 33, stk. 2-9.

Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 18. december 2012, at kompetencen til at godkende udsættelse af skolestart var placeret hos chefen for Skole- og Klubafdelingen. Godkendelsen fandt sted i forbindelse med vedtagelsen af kompetenceplanen på det daværende Skoleudvalgs område.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


10. Forslag til tilsynsmodeller, tilsyn med personlig pleje og praktisk hjælp

Beslutningstema

Center for Sundhed- og Ældre fremlægger tre mulige tilsynsmodeller for det kommunale tilsyn med personlig pleje og praktisk hjælp til godkendelse.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen den 21-04-2017 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

  1. at godkende enten model 1, 2 eller 3 for tilsynet med personlig og praktisk hjælp

2.at Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling

Hvis udvalget godkender model 2 indstilles endvidere:

3.at godkende de økonomiske rammer forbundet med tilkøb af tilsyn af personlig pleje og praktisk hjælp

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

For: Gruppe A, O, C, F og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe Ø, idet Gruppe Ø anbefaler model 3.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling – med den stillede bemærkning – anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-05-2017

Ad 1.

For model 2: Gruppe A og O, Annette Møller Sjøbeck (UP).

Afventer: Liste H.

Udvalget anbefaler model 2 og bemærkede, at i fald tilsynet viser, at der skal være et skærpet tilsyn med enkelte leverandører skal forvaltningen selv varetage det skærpede tilsyn.

Ad 2.

Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Ad 3.

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget har på udvalgets møde d. 1.marts 2017 bedt forvaltningen fremlægge forskellige modeller for organiseringen af tilsynene på sundheds- og ældreområdet.

Lovgivningen på området

Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynsforpligtelsen omfatter både indholdet af de kommunale tilbud og den måde, opgaverne udføres på. Tilsynet med den personlige pleje og praktiske hjælp skal dermed påse, at de kommunale opgaver løses i overensstemmelse med de afgørelser Kommunalbestyrelsen har truffet efter lovgivningen på området, samt i henhold til de kommunale kvalitetsstandarder.

Kommunalbestyrelsen har pligt til årligt at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilsynet med den personlige pleje og praktiske hjælp.

Hvidovre Kommune fører derfor et lovbundet tilsyn med leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.

Tilsyn med personlig pleje og praktisk hjælp

Tilsynet udføres én gang årligt, og foretages uanmeldt hos en række udvalgte borgere, der modtager hjælp efter Lov om social service § 83: personlig pleje og praktisk hjælp.

Som beskrevet er Hvidovre Kommunes tilsynspraksis tilrettelagt med afsæt i tilsynspolitikken for området. Formålet med tilsynspolitikken er at føre tilsyn med, om opgaverne på ældreområdet løses i overensstemmelse med:

1. Hvidovre Kommunes kvalitetsstandarder og den enkelte borgers afgørelse.

2. At der arbejdes hen imod, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt.

3. At den hjælp borgeren er visiteret til, også er den hjælp, som borgeren modtager, og at hjælpen har den rette kvalitet.

4. At de økonomiske rammer overholdes.

5. At eventuelle fejl og mangler indgår i en fremadrettet kvalitetssikring, læring og udvikling.

Tilsynene undersøger derfor sammenhængen mellem den visiterede hjælp og den leverede hjælp, borgernes tilfredshed med kvaliteten af den leverede hjælp, om leverandørerne opfylder kravene til den ”fysiske” levering af hjælp, leverandørernes tilrettelæggelse af hjælpen samt kvaliteten af leverandørernes dokumentation af personlig pleje og praktisk hjælp i journalen.

Hvis der findes forhold, som er utilfredsstillende, skal der formuleres løsningsforslag i form af indsatsområder, som leverandøren skal

arbejde med. Det er leverandørerne, der formulerer løsningsforslagene.

Tilsynenes tilrettelæggelse og gennemførsel

Det er aktuelt medarbejdere fra Center for Sundhed og Ældre, der gennemfører og afrapporterer de pågældende tilsyn. Medarbejderne har, jf. tilsynsopgaven, relevant faglig uddannelsesbaggrund og erfaring, som hhv. sygeplejerske og pædagog.

Medarbejderne besøger uanmeldt leverandørerne. Der udpeges tre tilfældige borger, som alle har et særligt behov for personlig pleje og praktisk hjælp. Det er disse borgeres sag, som er genstand for tilsynet. Under besøget hos leverandøren interviewes lederen og to medarbejdere efter en spørgeguide. Tilsynet gennemgår den tilgængelige dokumentation i omsorgssystemet vedr. den enkelte borger, og derefter gennemføres der et besøg hos hver af de tre borgere.

Medarbejderne der gennemfører tilsynene gør sig stor umage for at betone overfor borgerne, at tilsynet gennemføres med fokus på belyse borgernes oplevelse af kvaliteten af den leverede hjælp. Borgerne oplyses ligeledes om, at eventuel kritik ikke vil have negativ betydning for den hjælp de aktuelt er visiteret til eller for samarbejdet med deres leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp.

Borgeren orienteres endvidere om, at Kommunalbestyrelsen får den samlede tilsynsrapport forelagt, og at borgere, der har bidraget til tilsynet, naturligvis er anonyme, samt at sagen dermed ikke indeholder personhenførbare oplysninger.

Den beskrevne fremgangsmåde vil blive fastholdt, uagtet hvilken model for tilsyn Kommunalbestyrelsen beslutter.

Tilrettelæggelse af tilsynet med den personlige og praktisk hjælp

Nedenfor fremlægges 3 mulige modeller for tilrettelæggelse af tilsynet med den personlige og praktisk hjælp:

Model 1: Nuværende praksis

Tilsynet med personlig pleje og praktisk hjælp varetages fortsat af medarbejdere i Center for Sundhed og Ældre.

Fordelen ved denne tilsynsform er, at tilsynene giver nær indsigt i kvaliteten af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp. Dialogen med borgere i kommunen giver ligeledes forvaltningen indsigt og forståelse for kvaliteten af indsatserne på området. Denne tilsynsmodel medfører dermed, at kvalitetsarbejdet og det efterfølgende samarbejde omkring eventuelle indsatser er lettilgængeligt for forvaltningen.

Tilsynsformen kan dog kritiseres for ikke at være uvildig, og dermed muligheden for, at forvaltningens medarbejdere ikke har det fornødne kritiske blik på kvalitet og praksis. Medarbejdernes opmærksomheder kan være påvirket af lokale logikker og forforståelser, og dette kan medføre, at vurderingen af praksis ikke vil være tilstrækkelig objektiv.

Det er dog væsentligt at bemærke, at 4 ud af 5 leverandører af personlig og praktisk hjælp er private, hvilket indbefatter en højere grad af uvildighed.

Valget af denne tilsynsform vil ikke være forbundet med yderligere omkostninger end aktuelt, hvor medarbejderne dog bruger mange arbejdstimer på at gennemføre og afrapportere tilsynene.

Model 2: Tilkøb af uafhængigt tilsyn

Administrationen har undersøgt muligheden for at købe tilsynsydelsen hos en privat aktør, der så vil gennemføre de kommunale tilsyn med personlig og praktisk hjælp.

Et eksternt tilsyn betyder, at observationer og vurderinger af kvalitet og praksis er uvildige, og således ikke påvirket af eventuelle forforståelser og relationer mellem kommunens medarbejdere. Tilsynene vil dermed kunne medføre en forøget objektivt vurdering af kvaliteten af praksis. Endvidere vil et eksternt tilsyn betyde, at en konsultativ virksomhed kan levere perspektiver på den lokale praksis, som kan medvirke til at udvikle og styrke kvaliteten af den leverede hjælp i kommunen.

Denne tilsynsform kan dog medføre, at forvaltningen mister den nære indsigt i dynamikkerne i praksis og borgernes oplevelse af kvalitet, og dermed også det umiddelbare afsæt for dialogen og kvalitets- og udviklingsarbejdet, som de aktuelle tilsynsformer indbefatter.

Aministrationen vil sikre, også i forbindelse med en beslutning om at tilsynet skal varetages eksternt, at det tillidsfulde rum for dialogen med borgerne, der bidrager til tilsynene, fastholdes.

Model 3: ”Bytte” tilsyn med en anden kommune

Administrationen har undersøgt muligheden for at ”bytte” tilsyn med en sammenlignelig kommune. Hvidovre Kommune har fået en uforpligtende henvendelse fra en kommune, der er interesseret i at bytte tilsyn med den personlige og praktiske hjælp. Denne model medfører at medarbejdere fra Hvidovre Kommune fører tilsyn med anden kommunes leverandører personlige pleje og praktiske hjælp.

Tilsynsmodellen vil kunne betyde en større grad af uvildighed i tilsynene, end den lokale kommunale tilsynspraksis medfører. Modellen vil ligeledes ikke være forbundet med udgiften til en privat aktør. Det vil dog kræve en meget stor forberedelsestid af de medarbejdere, der varetager tilsynene i en anden kommune. Medarbejderne vil skulle tilegne sig viden om den lokale praksis, de lokale IT-systemer, arbejdsgange og metodikker etc.

Modellen indebærer på nuværende tidspunkt en usikkerhed omkring hvordan tilsynene kan tilrettelægges, således at personfølsomme oplysninger kan udvekslesi henhold til de lovgivningsmæssige rammer på området. Administrationen har været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet vedr. dette spørgsmål, men har ikke modtaget et endeligt svar på henvendelsen.

Tilsynsformen kan ligeledes have den usikkerhed, at kvaliteten af de førte tilsyn ikke modsvarer Hvidovre Kommunes krav til kvaliteten af et tilsyn. Dermed er denne tilsynsform forbundet med en risiko for, at Hvidovre Kommune ikke får de samme muligheder for kvalitetssikring og -udvikling, som den nuværende tilsynspraksis medfører. Derudover vil forvaltningen ikke have den nære dialog med borgerne og dermed ikke få den samme indsigt og forståelse for kvaliteten af indsatserne på området.

Øvrige tilsyn på området

Styrelsen for patientsikkerhed fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsorganisationer. Styrelsen for Patientsikkerhed skal som en af sine hovedopgaver føre tilsyn på udvalgte behandlingssteder i både det offentlige og private sundhedsvæsen ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patienternes sikkerhed. Styrelsen har varslet Hvidovre Kommune om, at der gennemføres et risikobaseret tilsyn med kommunen i 2017.

Revision af tilsynspolitikken

Tilsynspolitikken i Hvidovre Kommune vil blive revideret i tråd med den beslutning Kommunalbestyrelsen træffer.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har efter Retssikkerhedslovens § 16 pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.

Lov om Social Service § 151 fastsætter, at Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med de kommunale opgaver, der løses i henhold til § 83 i Lov om social service.

Tilsynet med den personlige pleje og praktiske hjælp skal påse, at de kommunale opgaver løses i overensstemmelse med de afgørelser Kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser, samt i henhold til Kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder jf. § 139 i Lov om social service.

Kommunalbestyrelsen har på baggrund af Servicelovens § 151c pligt til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter Servicelovens § 83. Kommunalbestyrelsen skal årligt følge op på tilsynspolitikken, og foretage de nødvendige justeringer.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på deres møde d. 3. januar 2017 tilsynspolitikken for personlig og praktisk hjælp 2017.

Økonomiske konsekvenser

Hvis Social- og Sundhedsudvalget vælger at pege på køb af uafhængigt tilsyn fra en privat aktør, model 2,vil det betyde en estimeret udgift på tilsynene på kr. 140.000 kr., foruden eventuelle tilkøb, samt afrapportering kr. 10.000. I alt 150.000 kr.

Finansieringen af tilkøb af tilsyn vil i givet fald findes inden for områdets egen budgetramme.

Personalemæssige konsekvenser

.

Sundhedsmæssige konsekvenser

.

Miljømæssige konsekvenser

.

Bilag

  1. Tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp 2017 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om tilsyn på praktisk hjælp og personlig pleje (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar om forslag til tilsynsmodeller (pdf)

11. Kvalitetstandard for klippekortsordningen 2017

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om kvalitetsstandarden for klippekortsordningen i 2017.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen den 21-04-2017 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende kvalitetsstandarden for klippekortet i 2017
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-05-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde d. 28.03.17, at fastholde niveauet og kvalitetsstandarden for klippekortsmodellen 2016 til klippekortsmodellen i 2017.

Administrationen fremlægger sagen med henblik på, at Kommunalbestyrelsen godkender kvalitetsstandarden for klippekortsordningen for 2017 i Hvidovre Kommune.

Klippekortet i 2016

Afgrænsningen af målgruppen for klippekortet i 2016 var i Hvidovre Kommune borgere, der var visiteret til varig omfattende personlig pleje; toiletbesøg, toiletrelaterede ydelser eller totalpleje.

Klippekortet betød, at visiterede borgerne havde mulighed for at modtage en halv times ekstra hjemmehjælp pr. uge.

Målgruppen for klippekortet i 2017

Kommunalbestyrelses beslutning om at fastholde niveauet og kvalitetsstandarden for klippekortordningen på samme niveau som i 2016, medfører følgende målgruppe, niveau og kvalitetsstandard for klippekortet i 2017:

”Borgere, der modtager varig pleje i form af enten: toiletbesøg, toiletrelaterede ydelser eller total pleje, kan blive visiteret til klippekortsordningen, og dermed modtage 0,5 times ekstra hjemmehjælp om ugen i form af et klippekort ”

Retsgrundlag

.

Politiske beslutninger og aftaler

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 5. april 2014 godkendte udvalget bevillingen i forbindelse med Ældrepuljen, herunder at der blev afsat midler til Ekstra hjemmehjælp.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 7. april 2015 besluttede udvalget, at afslutte Ekstra hjemmehjælp ved udgangen af 2015.

For de allersvageste hjemmehjælpsmodtagere (svarende til ca. 166 borgere) besluttede udvalget samtidig at etablere en klippekortsmodel (se næste afsnit). For de allersvageste hjemmehjælpsmodtagere erstattede klippekortsmodellen tilbuddet om ekstra hjemmehjælp

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 27. september 2016 forslaget om, at lukke klippekortmodellen ned for de svageste ældre i Hvidovre Kommune. Det skete som led i udmøntningen af beslutningen om at overføre økonomiske midler fra Sundheds- og Træningsafdelingen til det voksenspecialiserede område. Budgettet til Klippekortsmodellen blev i den forbindelse reduceret med 1 mio. kr., hvorefter der resterer et budget på 370.000 kr.

Kommunalbestyrelsen besluttet på deres møde d. 28. marts 2017, at afsættes yderligere kr. 240.000 for at fastholde niveauet og kvalitetsstandarden for 2016. Midlerne finansieres af en forventet mindreudgift på liggedage, alternativt en kassefinansiering, som efterfølgende indarbejdes i forbindelse med budget 2018.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde d. 28. marts 2017 at afsætte yderligere kr. 240.000 til klippekortet.

Prioriteringen finansieres af en forventet mindreudgift på liggedage, alternativt en kassefinansiering, som efterfølgende indarbejdes i forbindelse med budget 2018.

Personalemæssige konsekvenser

.

Sundhedsmæssige konsekvenser

.

Miljømæssige konsekvenser

.

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar om kvalitetsstandard for klippekortet (pdf)
  2. Ældrerådets høringssvar om kvalitetsstandard for klippekort 2017 (pdf)
  3. Kvalitetsstandard, klippekort 2017(2) - 89362-17_v1_Kvalitetsstandard, klippekort 2017 (pdf)

12. Refusion af andel af beløb betalt til ferierejser og aktiviteter

Beslutningstema

Som beskrevet i sag til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. november 2016, har det tidligere været almindelig praksis i landets kommuner, at beboerne i bofællesskaber har betalt et beløb til dækning af personalets omkostninger, når personalet har ledsaget beboerne til ferie m.m. Dette har også været tilfældet i Hvidovre Kommune. I februar 2016 fastslog Social- og Indenrigsministeriet, at den praksis ikke er lovlig.

Sagen beskriver den proces, som har fundet sted vedrørende sandsynliggørelse af de beløb der er betalt af borgere, uden at der var hjemmel for kommunen til at opkræve disse.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 21-04-2017 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune på baggrund af den gennemførte proces refunderer i alt 405.000 kr., der har været opkrævet for personalerelaterede udgifter i forbindelse med deltagernes betaling for ferieture og aktiviteter.
  2. at refusionen på 405.000 kr. finansieres af kassebeholdningen
  3. at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Ad 1. – 3.

For: Gruppe A, O, C, F og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe Ø med den bemærkning, at Handicaprådets høringssvar giver et andet billede af sagen.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-05-2017

Ad 1.

For Gruppe A, O og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Liste H afventer behandlingen i Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

For Gruppe A, O og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Liste H afventer behandlingen i Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 8. november 2016, at forvaltningen iværksatte den beskrevne proces i forbindelse med mulig refundering af uretmæssigt opkrævede beløb for socialpædagogisk ledsagelse.

Da kommunen ikke ligger inde med dokumentation for de konkrete beløb, beboere har betalt til personalets deltagelse i rejser og aktiviteter, blev der fremlagt en plan for proces med henblik på at sandsynliggøre, hvilke udgifter beboerne har haft.

Af sagsfremstillingen til Social- og Sundhedsudvalget fremgår det, at når dokumentation og/eller sandsynliggørelse af udgifterne er indsamlet, beregnes de konkrete beløb. Sagen forelægges derefter Social- og sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med henblik på bevilling af tilbagebetaling til de berørte beboere.

Processen omkring indsamling af denne viden er gennemført og administrationen har på baggrund heraf beregnet det beløb, som vedrører den enkelte borgers betalinger. Opgørelsen vedrører perioden fra februar 2011 til februar 2014, som det besluttedes på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. november 2016. Det samlede beløb udgør 405.000 kr.

Processen

Der har været holdt møde den 30. november 2016 og 6. december 2016 for beboere med pårørende i bofællesskaberne og i Klub Hvid. Målet har været at udarbejde det bedst mulige fælles overblik over rejser og aktiviteter for perioden februar 2011 til februar 2014.

Administrationen havde inden hvert møde udarbejdet skemaer på baggrund af den fælles viden om rejser og aktiviteter, som personalet i bofællesskaberne havde. Ved møderne bidrog beboere og pårørende med yderligere oplysninger til det fælles overblik. De havde endvidere mulighed for at aflevere eventuel dokumentation for afholdte udgifter til forvaltningen.

Gennem denne proces har administrationen arbejdet for at sikre, at beboernes betalinger til personalerelaterede udgifter er sandsynliggjort.

Administrationen vil efter endelig behandling i Kommunalbestyrelsen udbetale det beløb, den enkelte borger skal have. Udbetalingen vedrører i alt 58 borgere.

Retsgrundlag

Udtalelse af 8. februar 2016 fra Social- og Indenrigsministeriet vedrørende lovhjemmel for opkrævning af borgere, samt lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer (forældelsesloven).

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 8. november 2016, at forvaltningen igangsatte den beskrevne proces i forbindelse med mulig refundering af uretmæssigt opkrævede beløb for socialpædagogisk ledsagelse.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften vedrørende tilbagebetaling udgør 405.000 kr. Det indstilles, at midlerne finansieres af kassebeholdningen.

Tilbagebetalingen vedrører i alt 58 borgere. Selve tilbagebetalingen vil finde sted hurtigst muligt i forlængelse af Kommunalbestyrelsens eventuelle godkendelse.      

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar om refusion af andel af beløb betalt til ferierejser og aktiviteter (pdf)

13. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme

Beslutningstema

Orientering om Ejendomsstrategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme, herunder Ejendomsstrategiens indhold, forudsætninger samt mandat til proces for etablering af et tværgående ejendomscenter.

Indstilling

Direktøren indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage Ejendomsstrategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme, som beskrevet i bilag 1, til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-05-2017

Teknik- og Miljøudvalget anbefalede over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at tage Ejendomsstrategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund for ejendomsstrategien

Kommunalbestyrelsen har den 28. februar 2017 godkendt en centerstruktur, herunder et Center for Trafik og Ejendomme med ikrafttræden per 1. maj 2017.

Center for Trafik og Ejendomme har ansvar for udvikling, service, drift og vedligeholdelse af kommunale ejendomme og arealer med de tilhørende budgetter.

Samlingen af den kommunale ejendomsmasse i ét center muliggør en ejendomsstrategi på tværs af fagområder. Et samlet overblik over behov, muligheder og økonomi danner fremover grundlag for en langsigtet strategi og en helhedsorienteret udvikling af kommunens ejendomme.

Den tværfaglige projektorganisation under Projekt til optimering af ejendomsområdet og etablering af et ejendomscenter har drøftet strategien med henblik på en godkendelse i direktionen. Direktionen godkendte ejendomsstrategien den 28. marts 2017 og besluttede på samme møde at fremsende ejendomsstrategien til drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget, i Økonomiudvalget samt i Kommunalbestyrelsen.

Ejendomsstrategiens baggrund, formål og indhold samt forudsætninger for - og mandat til at gennemføre ejendomsstrategien ligger i bilag 1.

Der er igangsat en proces med kortlægning af den eksisterende forvaltning, udvikling, service og drift af ejendomme samt udnyttelse af lokaler med henblik på optimeringer.

Proces

Med direktionens godkendelse af ejendomsstrategien har Center for Trafik og Ejendomme og projektorganisationen under Projekt til optimering af ejendomsområdet og etablering af et ejendomscenter iværksat en proces med følgende faser:

  1. Kortlægning af, hvordan kommunen forvalter og drifter ejendomme i dag
  2. Drøftelser og aftale om service- og drifts niveauer samt snitflader til de enkelte institutioners øvrige kerneopgaver
  3. Forslag til øget arealudnyttelse samt driftsoptimeringer på tværs
  4. Omorganisering for fælles overblik og transparens i drift, administration af og ressource fordeling på kommunens ejendomme
  5. Implementering af ny organisering i et tværgående ejendomscenter med aftalte ressourcer og services*

Processen skal sikre, at ressourcer og økonomi anvendt på udvikling, services, drift og administration af kommunale ejendomme afdækkes, afstemmes og organiseres jf. strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme.

Endvidere igangsættes proces med at skabe et samlet overblik over areal/lokale kapacitet herunder ledig kapacitet/ledige tider. Der afdækkes mulighed for multibrug samt øget tilgængelighed til lokalebooking for primære brugere (til kommunale kerneopgaver) - og for øvrige brugere. Hertil kommer en undersøgelse af mulighed for indretning af fleksible arbejdspladser.

Tidsplan for effektuering af ejendomsstrategi

Der pågå en proces hen mod en samlet porteføljestyring med endelig godkendelse og etablering af et ejendomscenter i foråret 2018.

*Ressourcer og midler foreslås beregnet ud fra et årligt gennemsnit fra 2014–2016.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget tog den 20. februar 2017 orientering om optimering af ejendomsområdet og proces for etablering af et ejendomscenter til efterretning.

Kommunalbestyrelsen har den 28. februar 2017 godkendt en centerstruktur, herunder et Center for Trafik og Ejendomme med ikrafttræden per 1. maj 2017.

Økonomiske konsekvenser

I budgetaftale for 2017 er der besluttet en budgetbesparelse på tværs af kommunens ejendomme i 2017 på 1 mio. kr. Besparelsen hentes fra alle områder, der råder over arealer og har budgetter til drift.

På grund af forventet vækst i befolkningstal foreslås fra 2019 og fremover en målstyring på nøgletal, hvor et af målene for ejendomscentret er at minimere behov for udvidelse af antal m2 samt de heraf afledte driftsmidler.

I det videre arbejde med (kvalitets- og) målstyring af Hvidovre Kommunes Ejendomme fremlægges forslag til mål og nøgletal for arealer, drift og services til politisk drøftelse og godkendelse.

Bilag

  1. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme (pdf)

14. Trængsel på Avedøre Holme. Tidsregistrering på vejtavler

Beslutningstema

Tage stilling til om der skal etableres et tidsregistreringssystem bestående af variable vejtavler mv, der kan registrere trængslen ved udkørsel fra Avedøre Holme ved henholdsvis Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej til motorvejen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at etablering af et tidsregistreringssystem af trafikken på Avedøre Holmetil 1,540 mio. kr.:

a)udføres i 2017 og at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,540 mio. kr. finansieret af kassebeholdningen

b)overgår til budgetbehandlingen 2018-2021

  1. at finansieringen forudsætter Industri og grundejerforeningen Avedøre Holme overtager driften af tidsregistreringssystemet

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Ad 1.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-05-2017

Ad 1 a

Anbefales godkendt

Ad 2

Anbefales godkendt

Sagsfremstilling

Hvidovre kommune har gennem det seneste år været i dialog med en række erhvervsvirksomheder på Avedøre Holme om trængselsproblemer i myldretiden. Trængselsproblemerne opstår især, når bilisterne ikke kan køre på motorvejen ved Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej tilstrækkeligt hurtigt, så stuver trafikken sammen i området. Det giver en række gener for både de ansatte der skal hjem, og for de mange transportfirmaer der skal levere varer mv.

Den 9. marts 2017 inviterede kommunen alle virksomhederne i området sammen med Industri og Grundejerforeningen Avedøre Holme, Vejdirektoratet, COWI/ITS teknik og Gate 21 til et informationsmøde om trafikforholdene i området. Ca. 30 virksomheder deltog. Der blev bl.a. oplistet en række mulige tiltag til at forbedre fremkommeligheden fra Avedøre Holme til motorvejen.

Et af forslagene er etablering af et tidsregistreringssystem, hvor bilisternes tidsmæssige adgang til motorvejen fra Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej vises på variable vejtavler i området eller på sin smartphone mv. Herved kan trafikanter vælge om de vil køre mod Gammel Køge Landevej eller Avedøre Havnevej alt afhængig af trængslen de to steder, og dermed bedre udnytte kapaciteten i signalanlæg og veje. Det har ofte vist sig at trængslen ved Avedøre Havnevej og Stamholmen er væsentlig større end ved Gammel Køge Landevej, men det er mange bilister ikke klar over.

Forvaltningen foreslår, at kommunen i samarbejde med Industri- og grundejerforeningen på Avedøre Holme etablere ovenstående tidsregistreringssystem. Der forslås en udgiftsfordeling, hvor kommunen betaler for etableringen, og industri- og grundejerforeningen står for drift og vedligehold.    

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

De totale omkostninger til etablering af et tidsregistreringssystem ved Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej er vurderet til 1.540.000 kr. Dette omfatter 1.400.000 kr. til anskaffelse og etablering samt 140.000 kr. til uforudsete udgifter.

I henhold til etablering af tidsregistreringssystemet er der to forslag til finansieringen:

1.At der gives en tillægsbevilling til etableringen af tidsregistreringssystemet, som finansieres af kassen. 

  1. At anlægget til tidsregistreringssystemet indgår som investeringsbehov i Budget 2018.

Det forudsættes, at de afledte driftsomkostninger afholdes af Industri- og grundejerforeningen Avedøre Holme . De årlige driftsudgifter er anslået til ca. 110.000 kr.

Bilag

  1. Kortmateriale (pdf)

15. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-05-2017

Intet.


16. Projekt 5783 - nyt Kernehus, Bytoften 29 - Vinder af arkitektkonkurrence - Tillægsdagsorden

Lukket sag