Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 18. april 2017

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 18. april 2017
Mødetidspunkt: Kl. 16:30
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Mikkel Dencker (O)

Bemærkninger

Ivan Fogtmann deltog for Mikkel Dencker.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ingen meddelelser.


3. Overførsel af mindreforbrug på anlæg fra 2016 til 2017

Beslutningstema

I forlængelse af udarbejdelsen af årsregnskabet 2016, skal Kommunalbestyrelsen jf. bevillingsreglerne, teknisk tage stilling til  overførsel af restbevillinger fra 2016 til 2017. Dette sker af hensyn til det fortsatte arbejde på de enkelte anlægsprojekter.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1.at tillægsbevilling på 104,5 mio. kr. vedrørende overførsel af restbevillinger på anlægsområdet fra 2016 til 2017 godkendes. De ansøgte restbevillinger fra 2016 overføres til de respektive anlægsbevillinger i 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

For at sikre fortsættelsen af de igangværende projekter ansøges der  - som vanligt - om en fortsat finansiering i 2017 svarende til restbevillingerne (mindreforbrug) fra 2016. Kommunalbestyrelsen skal godkende overførsel af disse restbevillinger på anlæg. Overførsel kan foretages inden for det enkelte projekt og afgrænses til summen af den givne anlægsbevilling.

Det samlede bruttoanlægsforbrug for 2016 udgør jf. regnskabet for 2016,  189,7 mio.kr. Af vedhæftede bilag fremgår oversigt for de anlægsprojekter, hvor der søges overførsel af restbevillinger. Tabellen i bilaget viser det samlede forbrug på projektet frem til ultimo 2016, den samlede anlægsbevilling, det ansøgte overførbare restbeløb, samt bemærkninger til de enkelte overførselsforslag.

Der foreslås samlet overført 104,5 mio. kr. på de enkelte projekter.

Ved en vurdering af udviklingen i anlægsoverførsler gennem de seneste år, kan det opgøres at ansøgning om overførsel fra 2016 til 2017 udgør 104,5 mio. kr. mod 83,2 mio.kr. fra 2015 til 2016, 72,9 mio. kr. fra 2014 til 2015 og 81,5 mio. kr. fra 2013 til 2014.

For overførslen fra 2016 til 2017 skal følgende tages i betragtning. Der er i 2016 bevilget 30,4 mio. kr. til udbygning af Plejecenter Dybenkærshave. Der overføres forskydninger på 14,1 mio. kr. i forhold til den nye daginstitution, Cirkusgrunden og 5,6 mio. kr. vedrørende Sundhedshuset i det tidligere posthus – som omhandler forskydninger der tidligere er indmeldt. Endelig overføres der 14 mio. kr. på ESCO projektet, der sker som følge af en længere proces end beregnet for kontraktindgåelse.        

Når der tages højde for disse ekstraordinære overførsler som udgør 64,1 mio. kr. udgør restoverførslen 40,4 mio. kr.

Af bilaget fremgår de enkelte projekter, forslag til overførsler,

Bilag

  1. Overførsler Anlæg med bemærkninger (pdf)

4. Overførsler af mindreforbrug på driften fra 2016 til 2017

Beslutningstema

I forlængelse af udarbejdelsen af årsregnskabet for 2016 skal Kommunalbestyrelsen jf. bevillingsreglerne, tage teknisk stilling til overførsel af restbevillinger fra 2016 til 2017. Dette sker af hensyn til  tilrettelæggelsen af den mest hensigtsmæssige og stabile drift.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tillægsbevilling på 40,83 mio. kr. vedrørende overførsel af restbevillinger på driftsområdet fra 2016 til 2017 godkendes. Restbevillingerne overføres til de respektive servicedriftsområder i 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

For at institutioner og øvrige driftsområder kan tilrettelægge en så hensigtsmæssig økonomisk planlægning som mulig, giver kommunens regler for overførsel mellem årene, rammerne for at overføre mindre-/ merforbrug fra det ene budgetår til det efterfølgende.

Hvert år opgøres, hvor meget af mindre-/merforbruget fra det forgangne regnskabsår, der - af hensyn til ovenstående - foreslås overført til indeværende budgetår. Overførselsbeløbet beregnes på grundlag af det korrigerede budget. Når der foretages overførselsberegning, sker det generelt efter konkret vurdering af overførselsposterne inden for de vedtagne overførselsregler.

Overførsler kan opdeles i tre kategorier:

1. Overførsel – kontraktstyring (omfatter de af kommunens
institutioner, der har en driftskontrakt)

2. Overførsel efter særlige regler (omfatter puljer og eksternt
finansierede projekter)

3. Overførsel på øvrige driftsområder (omfatter de konti, der ikke er
omfattet af de to førstnævnte)

Af de vedtagne overførselsregler fremgår:

Ad 1. For kontraktvirksomhederne gælder, at mindreforbrug på driften op til 5 % tilfalder virksomheden, mens merforbrug overføres til virksomheden med 100 %.

Ad 2. Overførsel efter særlige regler (puljer m.v.) sker som udgangspunkt med 100 %

Ad 3. For så vidt angår øvrige driftsområder overføres mindre-/ merforbrug på alle serviceområder, hvor det er logisk i forhold til et forventet udgiftspres. Dog er der enkelte undtagelser, som eksempel vintervedligeholdelse. Derudover er det brugerfinansierede område (renovation) og udgifter til overførselsindkomster (lovbundne udgifter) undtaget fra overførselsadgang.

Overførsler fra 2016 til 2017

Ud af det samlede mindreforbrug på servicedriftsområderne i 2016 på 40,3 mio. kr. foreslås det, at der overføres 41,1 mio. kr. til drift i budget 2017.

Den nærmere specifikation af det samlede overførselsbeløb, herunder andelen, der vedrører det kontraktstyrede område fremgår af bilag.

I praksis betyder dette, at servicedriftsbudgettet i 2017 løftes med et tilsvarende beløb, så kommunens korrigerede servicedriftsbudget overstiger den fastsatte serviceramme. Såfremt hele det korrigerede budget forbruges i 2017, er der risiko for, at kommunen bliver omfattet af sanktionsreglerne. I lighed med tidligere år og erfaringerne herfra, forudsættes det dog, at der overføres et tilsvarende beløb til 2017, således at servicerammen ikke overskrides som følge af overførslerne fra 2016.

Dette følges nøje ved de løbende økonomirapporteringer, med henblik på at iværksætte eventuelle tiltag, hvis der tegner sig et merforbrug på servicerammen.

Retsgrundlag

Overførselsreglerne fastlægges årligt i tilknytning til budgettet.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Driftsoverførsler (pdf)

5. Hvidovre Kommunes Regnskab 2016

Beslutningstema

Med denne sag overdrager Kommunalbestyrelsen kommunens årsregnskab for 2016 til revisionsmæssig gennemgang.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen overdrager Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2016 til revisionsmæssig gennemgang

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Proceduren for behandling af kommunens årsregnskab

Af Styrelseslovens § 45 fremgår, at Økonomiudvalget skal aflægge kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen. Det skal ske således, at Kommunalbestyrelsen kan afgive regnskabet til kommunens revision senest den 1. maj efter regnskabsåret.

Herefter gennemfører revisionen sin gennemgang af årsregnskabet, og revisionen skal afgive beretning om resultatet af revisionen af årsregnskabet til Kommunalbestyrelsen inden den 15. juni.

Forvaltningens bemærkninger til revisionens beretning skal forelægges for Økonomiudvalget, som derefter afgiver indstilling til Kommunalbestyrelsen, senest på mødet i august.

Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen skal finde sted således, at kommunens regnskab sammen med revisionens beretning – og de afgørelser Kommunalbestyrelsen måtte have truffet i forbindelse hermed – kan indsendes til tilsynsmyndigheden inden udgangen af august måned.


Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen er planlagt til at finde sted på august mødet.

Årsregnskabet for 2016

Kommunens årsregnskab for 2016 er udarbejdet i henhold til Social- og Indenrigsministeriets bestemmelser og på det bevillingsniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastsat – funktion 2. niveau.

I lighed med tidligere år består regnskabsmaterialet af ét hæfte, som indeholder årsberetning, autoriserede opgørelser samt regnskabsbemærkninger og -forklaringer til afvigelser mellem budget og regnskab for de enkelte udvalg.

Der redegøres nærmere for årsregnskabets hovedtal under økonomiske konsekvenser. Disse er:

Resultat af ordinær drift                                   216,6 mio. kr.

Resultat af det skattefinansierede område             41,7 mio. kr.

Resultat i alt                                                    41,0 mio. kr.

Ændring af likvide aktiver                                   -4,8 mio. kr.

Likviditet pr. 31.12.2016                                  448,3 mio. kr.

I det nedenstående vises regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt for 2016. Regnskabsresultatet er sammenholdt med hhv. oprindeligt budget og korrigeret budget (oprindeligt budget tillagt årets tillægsbevillinger og omplaceringer).

Regnskabsopgørelse

1.000 kr.

Opr. budget

Korr. budget

Regnskab

2016

2016

2016

A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

Indtægter

Skatter

2.649.246

2.647.742

2.647.782

Tilskud og udligning

993.520

993.784

992.947

Indtægter i alt

3.642.766

3.641.527

3.640.729

Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Byudvikling, bolig og miljø

-73.493

-73.478

-70.985

Transport og infrastruktur

-91.314

-91.227

-88.405

Undervisning og kultur

-692.358

-707.704

-698.440

Sundhedsområdet

-290.508

-289.307

-282.551

Sociale opgaver og beskæftigelse

-1.901.023

-1.923.860

-1.906.287

Administration

-430.248

-431.656

-398.371

I alt driftsudgifter

-3.478.944

-3.517.232

-3.445.038

Renter

4.573

15.378

20.913

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED

168.394

139.672

216.604

Anlægsudgifter

Byudvikling, bolig og miljø

-35.460

-104.259

-62.505

Transport og infrastruktur

-27.600

-34.200

-28.525

Undervisning og kultur

-32.500

-51.013

-47.771

Sundhedsområdet

-13.350

-9.620

-3.981

Sociale opgaver og beskæftigelse

-33.600

-81.475

-28.751

Administration

-1.000

-4.160

-3.374

I alt anlægsudgifter

-143.510

-284.727

-174.908

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE (A)

24.884

-145.055

41.696

B. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

Drift - Renovationsområdet (B)

-3.802

-748

-676

C. RESULTAT I ALT (A+B)

21.082

-145.802

41.020

Finansieringsoversigt

Likvide aktiver – primosaldo

454.651

Tilgang af likvide aktiver:

Resultat i alt

21.082

-145.802

41.020

Optagne lån

30.000

30.000

0

I alt tilgang af likvide aktiver

51.082

-115.802

41.020

Anvendelse af likvide aktiver:

Afdrag på lån (langfristet gæld)

-48.348

-48.348

-48.352

Ændringer af kortfristede tilgodehavender og gæld, samt
langfristede tilgodehavender (øvrige finansforskydninger)

-5.534

-5.534

2.577

I alt anvendelse af likvide aktiver

-53.882

-53.882

-45.775

Nettoændring, likvide aktiver

-2.800

-169.685

-4.755

Kursregulering

-1.609

Likvide aktiver – ultimosaldo

448.287

Bemærkninger til regnskabsresultatet

I det trykte regnskab er givet en detaljeret gennemgang af regnskabet for 2016, hvortil der henvises.

Dog kan følgende overordnede forhold nævnes:

Det samlede resultat udviser et overskud på 41,0 mio. kr. Det samlede resultat udtrykker forskellen mellem de samlede indtægter og de samlede udgifter til drift og anlæg og renter – både til det skattefinansierede og brugerfinansierede område. I det oprindelige budget var der forventet et overskud på 21,1 mio. kr., mens der i det korrigerede budget var et forventet underskud på 145,8 mio. kr. At der er så stor forskel mellem det oprindelige og korrigerede budget skyldes i al væsentlighed, at der i det korrigerede budget efter årets begyndelse er givet bevillinger til de områder på anlæg og drift der har overført midler fra 2015 ind i 2016.

Resultatet af ordinær driftsvirksomhed udviser et overskud på 216,6 mio. kr. Resultat af ordinær driftsvirksomhed skal finansiere anlægsudgifterne.

Resultatet af det samlede skattefinansierede område udviser et overskud på 41,7 mio. kr.  

Resultatet af forsyningsvirksomhederne (renovationsområdet) udviser et nettounderskud på 0,7 mio. kr. Dette betyder, at kommunens mellemværende med renovationsområdet er reduceret i 2016.

Kommunalbestyrelsen havde oprindeligt besluttet, at der på finansieringssiden skulle optages lån for 30 mio. kr. i 2016. Der er imidlertid ikke optaget lån i regnskabsåret 2016. Ultimo marts 2017 er der påtaget lån på 17,3 mio. kr. på baggrund af den opgjorte låneramme for 2016.

Afdrag på lån beløber sig til 48,4 mio. kr., og finansforskydninger (forskydninger i diverse tilgodehavender og mellemværender mellem regnskabsår) udgjorde i alt 2,6 mio. kr.

Forbrug sammenholdt med korrigeret budget

Sammenholdt med det korrigerede budget (som bevillingsmæssigt ville være det forventede resultat) kan følgende kommentarer tilknyttes. 

På indtægtssiden har Hvidovre Kommune som følge af ekstra regulering fra lov og cirkulæreprogrammet modtaget 0,8 mio. kr. i merindtægt.

For så vidt angår driftsudgifterne udviser disse et mindreforbrug på i alt ca. 72 mio. kr. Dette hidrører primært fra mindreforbrug på beskæftigelsesområdet og puljefinansierede projekter. Mindreforbruget på beskæftigelsesområdet - som i øvrigt forventes i mange kommuner, skyldes usikkerhed i den centralt udmeldte finansiering af området samt forbedrede konjunkturer. Der må med udgangspunkt heri påregnes en større midtvejsregulering i 2017, hvor dele af den hidtidige finansiering forventes at skulle tilbagebetales. Beløbets størrelses er endnu ukendt.   

Mindreforbruget i de puljefinansierede projekter skyldes forskydninger i aktivitet.

I det oprindelige budget var nettoanlægsudgiften 143,5 mio. kr. Resultatet viser en aktivitet på netto 174,9 mio. kr. og Brutto cirka 190 mio. kr.  Aktiviteten for 2016 har udgiftsmæssigt dermed været noget højere end oprindeligt forventet og også højere end det typiske niveau i Hvidovre Kommune. 

Servicerammen

Hvidovre Kommune havde i 2016 en serviceramme på 2.520,7 mio. kr., hvilket svarer til det ved budgetvedtagelsen opgjorte servicebudget. Det faktiske forbrug i 2016 har været på 2.522,2 mio. kr. og svarer til en marginal overskridelse på 1,4 mio.kr. i forhold til den udmeldte serviceramme.

Overførsler til 2017

Af særskilte sager om overførsel af uforbrugte midler fra 2016 til 2017, fremgår det, at der foreslås overføres nettomindreudgifter på driftsområderne på i alt 41,1 mio. kr. og på anlægsområderne 104,5 mio. kr. til 2017.

Likviditetens udvikling

Overordnet set medførte aktiviteterne i 2016 et kasseforbrug på 6,4 mio. kr., Hvilket gjorde at kassebeholdningen faldt fra 454,7 mio. kr. primo 2016 til 448,3 mio. kr. ultimo 2016. I beregningen indgår også kursregulering af aktieposter.

I det oprindelige budget var der forventet en kasseforbruge på 2,8 mio. kr.

Den gennemsnitlige kassebeholdning udgjorde 666,2 mio.kr. ved årets udgang mod 668,9 mio. kr. ved årets start.

Forskellen på kassebeholdningen og den gennemsnitlige kassebeholdning, består i at kassebeholdningen er den opgjorte kassebeholdning på en bestemt dag – ved årsregnskabet er det den 31. december. Den gennemsnitlige kassebeholdning opgøres efter den såkaldte kassekreditregel, der måles som gennemsnittet af de daglige kassebeholdninger de seneste 365 dage. At der er stor forskel på disse to skyldes, at kommunen den sidste dag i måneden typisk har en lavere kassebeholdning som følge af at lønningen og ydelser er udbetalt, samtidig med at kommunen først modtager indtægter primo den efterfølgende måned.     

Konklusion

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at kommunens regnskab for 2016 er tilfredsstillende.

Dette dækker over flere forhold:

·Hvidovre Kommune har en drift der samlet set er i balance og kommunen lever op til det centrale krav om overholdelse af servicerammen

·Aktiviteten på anlægsområdet har været højere end forudsat, hvilket for 2016 isoleret betragtes som positivt, idet det er med til at nedbringe niveauet for de samlede afgivne anlægsbevillinger

·De planlagte afdrag på den langfristede gæld (lån) mindsker fortsat kommunens gæld.

Retsgrundlag

I henhold til Styrelseslovens § 45 skal Økonomiudvalget aflægge kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen, således at Kommunalbestyrelsen senest den 1. maj kan overdrage årsregnskabet til revisionsmæssig gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Årsregnskab 2016 (omdelt til kommunalbestyrelsen i dueslag) (pdf)

6. Befolkningsprognose 2017-2031

Beslutningstema

Der forelægges ny befolkningsprognose for 2017-2031 for Hvidovre Kommune

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at befolkningsprognose 2017 – 2031 godkendes som grundlag for budgetlægningen for 2018-2021 og for kommunens planlægningsopgaver i øvrigt

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Økonomiudvalget godkendte, at befolkningsprognose 2017 – 2031 anvendes som grundlag for budgetlægningen for 2018-2021 og for kommunens planlægningsopgaver i øvrigt.

Sagsfremstilling

Økonomi har udarbejdet en ny befolkningsprognose dækkende perioden 2017 – 2031 som herved forelægges Økonomiudvalget.

Den nye prognose skal ses som en konsekvens af, at der i de seneste år er sket en opbremsning af væksten i Hvidovres befolkning. Den gamle prognose overvurderede befolkningstallet pr. 1/1 2017 med 380 personer. Den nye prognose forventer dog fortsat vækst – blandt andet på baggrund af flere nye boliger i Hvidovre i de kommende år. Resultatet af udviklingen er en prognose med et lidt lavere befolkningstal end hidtil. Det forventes nu, at Hvidovre Kommunes indbyggertal i 2017 vil passere 53.000 og gradvis vokse til over 55.000 i 2023 og yderligere til over 56.000 i 2027.

I forhold til Region Hovedstaden har Hvidovre Kommune den 25 højeste befolkningstilvækst ud af 31 kommuner. Til sammenligning havde Hvidovre Kommune i 2012 den femtehøjeste vækst.  

Igennem de seneste år har Hvidovre Kommune være kendetegnet af en befolkningstilvækst på ca. 400-500 om året. En stor del af denne vækst har kunne tilskrives indvandring fra udlandet. I 2016 steg befolkningstallet ”kun” med 133.  Nettotilvæksten fra udlandet fortsætter, men antallet af flytninger til og fra andre kommuner har ændret sig da der i 2016 er tale om en nettofraflytning på godt 200. Det er ikke mindst i aldersklasserne 50-67 år, at der sker nettofraflytning. Denne gruppe er – i forhold til Hvidovre Kommunes økonomi – vigtig, da de i gennemsnit oppebærer lønninger over gennemsnittet og dermed udgør det største skattegrundlag. Såfremt denne udvikling fortsætter vil det kunne udfordre økonomien i Hvidovre Kommune. For at tilvejebringe et grundlag til at imødegå eller forebygge denne tendens kan man gennemføre analyser af, hvad der kendetegner til og fraflyttede i Hvidovre Kommune fra andre kommuner, hvilket administrationen anbefaler.      

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat og tabelmateriale som nærmere beskriver den nye befolkningsprognoses grundlag, udformning og hovedresultater – sammenlignet med den hidtidige prognose fra 2016. 

Bilag

  1. Prognosenotat2017 (pdf)
  2. Kommunetotal udvalgte (pdf)
  3. Kommunetotal5års kønsopdelt. (pdf)
  4. Kommunetotal 1 års. (pdf)
  5. Sogne-udvalgte (pdf)
  6. Sogne5års (pdf)
  7. Delområder udvalgte (pdf)
  8. Kort over delområderne (pdf)

7. Anvendelse af SMART-puljen

Beslutningstema

Med vedtagelsen af budget 2016 blev der afsat en smartpulje på 5 mio. kr. til konkrete effektiviseringstiltag. Smartpuljen er en aktiv lånepulje, som over år skal være selvfinansierende. Aktiviteterne i Smartpuljen kan omfatte digitaliseringsinitiativer, afbureaukratisering, effektiviseringer og velfærdsteknologiske tiltag. Direktionen har ultimo december 2016 og primo 2017 godkendt to projekter. Et tredje projekt anbefales godkendt. Hvis dette tredje projekt godkendes vil midlerne i puljen stort set være forbrugt.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage orientering om tildelte midler via Smartpuljen til efterretning.
  2. at godkende Direktionens anbefaling om, at vedlagte projektansøgning under overskriften ’Beskæftigelsesindikator Projekt’ finansieres via Smartpuljen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1.

Økonomiudvalget tog orientering om tildelte midler via Smartpuljen til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget godkendte Direktionens anbefaling om, at vedlagte projektansøgning under overskriften ’Beskæftigelsesindikator Projekt’ finansieres via Smartpuljen.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2016 blev der afsat en smartpulje på 5 mio. kr. til konkrete effektiviseringstiltag. Smartpuljen er en aktiv lånepulje, der over år skal være selvfinansierende. Aktiviteterne i Smartpuljen kan omfatte digitaliseringsinitiativer, afbureaukratisering, effektiviseringer og velfærdsteknologiske tiltag.

Direktionen er styregruppe for Smartpuljen. 

Kriterierne og rammerne for udmøntning er;

  • aktiviteterne i puljen beskrives i konkrete positive business cases hvortil der er tilknyttet et afkastkrav
  • af den enkelte business case skal fremgå hvilken tilbagebetalingsperiode der gælder for lånebeløbet, der er opnået fra Smartpuljen
  • besparelser udover lånebeløbet kan indgå i forvaltningernes fremadrettede imødekommelse af besparelseskrav/effektiviseringer
  • de økonomiske effekter af aktiviteterne opgøres i et gevinstregnskab
  • én gang årligt afrapporteres gevinstregnskabet vedrørende Smartpuljen til Økonomiudvalget

Direktionen har indtil videre godkendt, at to projekter finansieres via SMART-puljen, jf. nedenstående.

Godkendte projekter i SMART-puljen/tildelte beløb;

1.’Indsats målrettet ledige unge’

0,18 mio. kr. (tilbage over tre år; 17,18 ,19

2. ’Forebyggende, ressourceorienteret og effektiv sagsbehandling i Voksenrådgivningen’ (i bilag)

2,18 mio. kr. (tilbage over tre år; 17, 18 ,19)

I alt forbrugte midler i Smartpuljen

2, 36 mio. kr.

Direktionen foreslår endvidere, at vedlagte projektansøgning under overskriften Beskæftigelsesindikator Projekt finansieres via SMART-puljen. 

Jobcenter Hvidovre ønsker med dette projekt at implementere metoder fra det netop afsluttede Beskæftigelses Indikator Projekt (BIP), som er et omfattende projekt initieret af Væksthuset. Projektet har fokus på systematisk at skabe progression mod arbejdsmarkedet blandt udsatte ledige.

Arbejdsmarkedsafdelingen søger om 2,2 mio. kroner fra SMART-puljen til finansiering af projektet. Midlerne tilbagebetales i 2018 og 2019.

Tilgodeses denne tredje ansøgning om Beskæftigelsesindikator Projekt vil der være en rest i puljen på 0,44 mio. kr.  

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 5 mio. kr. i budget 2017 til Smartpuljen. Der afrapporteres én gang årligt til Økonomiudvalget.

Bilag

  1. 2. Forebyggende, ressourceorienteret og effektiv sagsbehandling i voksenrådgivningen (pdf)
  2. 3. Ansøgning til Smartpuljen - Beskæftigelsesindikatorprojekt (pdf)
  3. 1. Indsats målrettet ledige unge (pdf)

8. PPR's placering i centerstruktur per 1. maj 2017

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. februar 2017 oplæg til tilrettet organisation, herunder at der i forbindelse med etableringen af en samlet rådgivning for 0-18 årsområdet udestod drøftelser med de kommende centerchefer og rådgivere, berørte institutioner samt Direktionen med henblik på at etablere en organisatorisk løsning. Direktionen har nu besluttet en løsning, som forelægges Økonomiudvalget til efterretning jf. Kommunalbestyrelsens beslutning.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage til efterretning, at PPR forankres organisatorisk i Center for Skole og Uddannelse, når ny centerstruktur træder i kraft per 1. maj 2017 (se vedlagte bilag).

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Økonomiudvalget tog orientering om, at PPR forankres organisatorisk i Center for Skole og Uddannelse, når ny centerstruktur træder i kraft per 1. maj 2017 (se vedlagte bilag), til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. februar 2017 oplæg til tilrettet organisation, herunder at der i forbindelse med etableringen af en samlet rådgivning for 0-18 årsområdet udestod drøftelser med de kommende centerchefer og rådgivere, berørte institutioner samt Direktionen med henblik på at etablere en organisatorisk løsning for PPR. Direktionen har nu besluttet en løsning, som forelægges Økonomiudvalget til efterretning jf. Kommunalbestyrelsens beslutning.

Vedlagte bilag redegør for dialogproces frem mod Direktionens beslutning den 28. marts 2017 om, at PPR forankres i Center for Skole og Uddannelse, når ny struktur træder i kraft per 1. maj 2017.

Væsentligt for PPR’s arbejde i det/de kommende år frem mod evaluering ved udgangen af 2018 vil være, hvorledes PPR vil arbejde med de i bilaget nævnte indsatsområder, der angiver behovet for et endnu højere grad af fokus på hele 0-18 års området.

Bilag

  1. PPR's endelige placering (docx)

9. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 - rammebestemmelser for Avedørelejren

Beslutningstema

Forslag til Tillæg nr. 1 giver mulighed for at øge bebyggelsesprocenten fra 30 til 35 for rammeområde 4A2, Avedørelejren. Dette forslag til kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig høring, og Kommunalbestyrelsen skal nu beslutte, om Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 skal vedtages endeligt.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 ikke vedtages endeligt, men annulleres.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med fremlæggelsen af forslag til Lokalplan 458 for boliger på Avedøre Tværvej 60 – 66 er der desuden fremlagt et forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016. Hensigten med dette kommuneplantillæg er at øge den maksimale bebyggelsesprocent for rammeområde 4A2 (Avedørelejren) fra 30 til 35 or området under ét.

Baggrunden for dette var en optælling af den eksisterende bebyggelses  etagearealer og en opmåling af grundarealet inden for rammeområdet. Således blev det opgjort, at der ifølge BBR inden for rammeområde 4A2 findes 39.070 m2 etageareal. Med et samlet grundareal på ca. 123.000 m2 inden for rammeområdets afgrænsning, vil dette svare til en eksisterende bebyggelsesprocent på 31,7 for området under ét.

Den offentlige høring af forslaget til kommuneplantillæg skete i perioden fra den 6. december 2016 til den 31. januar 2017. I løbet af denne periode indkom der to høringssvar, der vedlægges som bilag 2 og 3.

Desuden har Grundejerforeningen Avedørelejren i høringsperioden anmodet om aktindsigt i beregningerne over den eksisterende bebyggelsesprocent. Da disse var foretaget i forbindelse med en anden sag, hvor forvaltningen foretog en ny beregning over den eksisterende bebyggelsesprocent.

Den seneste beregning, dateret den 10. januar 2017, vedlægges som bilag 4. Denne beregning når frem til et andet resultat, nemlig at den eksisterende bebyggelsesprocent for området er på 27,1. Fejlen i den første beregning kan henføres til en forkert opmåling af grundarealet inden for rammeområde 4A2.

Det fremgår også af disse beregninger, at der er rummelighed til at opføre alle kendte byggemuligheder inden for rammeområdet – herunder bebyggelsen på Avedøre Tværvej 60-66 – uden at det vil være nødvendigt at øge bebyggelsesprocenten i kommuneplanen.

Forvaltningen foreslår på denne baggrund, at Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 ikke vedtages endeligt, men annulleres.

Steen Ørskov Larsen (C) bad ved Kommunalbestyrelsens første behandling af sagen om et notat om, hvorfor man ikke kan begrænse bebyggelsesprocenten til kun at gælde området på Avedøre Tværvej 60-66, herunder mulighederne for at gøre det. Notat skulle udarbejdes i høringsperioden, og fremlægges, når sagen kom tilbage til Kommunalbestyrelsen. Dette notat af 28. februar 2017 er vedlagt som bilag 5.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen kan vedtage forslag til tillæg til kommuneplanen efter planlovens § 23c, stk. 1, når der er tale om mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2016 den 25. oktober 2016.

Den 29. november 2016, punkt 8, vedtog Kommunalbestyrelsen Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 (pdf)
  2. Høringssvar af 20. december 2016 fra Nexus Kommunikation A/S (pdf)
  3. Høringssvar af 25. januar 2017 fra Grundejerforeningen Avedørelejren (pdf)
  4. Arealundersøgelse Avedørelejren - rammeområde 4A2, notat af 10. januar 2017 (pdf)
  5. Notat om alternativer til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016, notat af 28. februar 2017 (pdf)

10. Forudgående høring om Københavns Kommunes kommuneplantillæg og supplerende VVM for metro til Sydhavnen

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om Københavns Kommunes forudgående høring om kommuneplan og supplerende VVM for metro til Sydhavnen til orientering, og skal beslutte om et afsendt høringssvar fra Hvidovre Kommune kan tiltrædes.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at forvaltningens høringssvar til Københavns Kommunes forudgående høring om kommuneplantillæg og supplerende VVM for metro til Sydhavn godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Økonomiudvalget godkendte høringssvar til Københavns Kommunes forudgående høring om kommuneplantillæg og supplerende VVM for metro til Sydhavn.

Sagsfremstilling

Københavns Kommune har haft forudgående høring om kommuneplantillæg og supplerende VVM for metro til Sydhavn frem til den 26. marts 2016. Høringsmaterialet kan ses i bilag 1. I den forbindelse har Hvidovre Kommune sendt et høringssvar under forudsætning af Kommunalbestyrelsens efterfølgende godkendelse. Høringssvaret er vedhæftet som bilag 2.

Høringssvaret rummer ingen konkrete idéer eller kommentarer til indholdet af VVM-redegørelsen eller kommuneplanlægningen, men vi ønsker blot at ytre vores støtte til Københavns Kommune i deres planer, da vi mener, at de bidrager positivt til Hvidovres udviklingsmuligheder. En underjordisk station er en fremtidssikret løsning, som vil give bedre mulighed for en eventuel fremtidig videreførelse af metrolinjen. De alternative videreførelser, der er tale om, er til hhv. Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital.

Hvidovre Kommune er naturligvis meget interesseret i en metrolinje til Hvidovre Hospital med mulighed for en eller flere ekstra metrostationer i vores kommune.

Retsgrundlag

I overensstemmelse med Planloven samt VVM-bekendtgørelsen har Københavns Kommune sendt kommuneplantillæg og supplerende VVM for metro til Sydhavn i forudgående høring, hvor offentligheden har mulighed for at komme med idéer og kommentarer til VVM-redegørelsen og kommuneplantillæg.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringsmateriale (pdf)
  2. Bilag 2 - Høringssvar (pdf)

11. Hvidovre Bymidte - Prioritering af helhedsplanen

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorledes helhedsplanen for Hvidovre Bymidte skal prioriteres med en første etape samt beslutning om, hvorvidt man på det foreliggende grundlag vil igangsætte arbejdet med en eller flere nye lokalplaner for Bymidten.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at arbejdet med helhedsplanen prioriteres med omdannelsen af Risbjerggårdgrunden (delområde F, I, J, S, T og U) til et kultur- og foreningscentrum for kommunens borgere sammen med delområde H1 og H2 til privat/ offentligt erhverv, som første etape (bilag 1),
  2. at det påtænkte Børnekulturhus ikke opføres, men aktiviteterne integreres i Kulturhuset Risbjerggård eller på Hovedbibliotektet
  3. at der igangsættes arbejdet med en eller flere lokalplaner samt kommuneplantillæg, som nyt plangrundlag for gennemførelse af helhedsplanen med en afgrænsning for lokalplanen svarende til det område som helhedsplanen dækker.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Helhedsplanen for Hvidovre Bymidte er endeligt vedtaget med bidrag fra borgerne. I den næste fase skal der arbejdes videre med, hvordan udviklingen af Bymidten kan ske efter helhedsplanens visioner, og hvilket område af planen, man ønsker at gå i gang med først.

Et nyt Kulturcentrum

Der er tidligere i projektet skitseret forskellige ’drivere’, som kan være med til at sætte udviklingen af Bymidten i gang. Kulturen og foreningslivet har potentiale som identitetsskaber og en spændende driver for et nyt centrum i Hvidovre, hvilket har været en del af dialogen i hele forløbet om Bymidten.

Med en første etape, der har fokus på kultur- og foreningslivet vil der på sigt kunne være en øget synergi mellem kultur, boliger og handel. På den ene side vil en ny Kultur- og Foreningsby på Risbjerggrunden, nytænkning af Risbjerggård samt flytning af Teater Vestvolden fra den nuværende placering på Høvedstensvej være et trækplaster i området.

Da der i første etape primært er tale om udbygning med offentlige bygninger, som vil være investeringstunge, er der bl.a. i dialog med Bymidteudvalget set nærmere på, hvorledes andre delområder kan indarbejdes i første etape og derved bidrage positivt til økonomien.

Forvaltningen indstiller, efter dialog med Bymidteudvalget, følgende prioritering af rækkefølge for delområder i en 1. og 2. etape.

Prioritering af delområder

Første etape – Forvaltningen har i forrige afsnit beskrevet fordelene ved, at en kultur- og foreningsby tænkes som en første etape. For delvist at kunne finansiere de nye offentlige bygninger bør delområde H1 og H2 til privat/ offentligt erhverv indarbejdes i første etape, da det vil give mulighed for at samle de eksisterende rådhusfunktioner på en matrikel. Sammen med flytning af Teater Vestvolden vil Høvedstensvej 45-49 kunne sælges til projektudvikling. Det er vigtigt, at der i en første etape indtænkes parkeringspladser og adgangsforhold til at dække behovet i anlægsperioden.

Delområde I - Teater Vestvolden får en central placering, hvor der skal indtænkes synergi med andre aktører

Delområde S – Teaterhaven vil være det samlende byrum og adgangs- og opholdsrum til de nye bygninger

Delområde T – Nytænkning af Risbjerggård

Delområde U – Orangeriet vil være hovedadgang, som kan bruges både fra Risbjerggård og Teater Vestvolden

Delområde H1 og H2 - Offentligt (rådhusudvidelse)/ privat erhverv samt parkering

Delområde F – Der fastlægges et byggefelt til boliger

Delområde J – Reserveres til eventuelt senere etablering af et børnehus. I første omgang tænkes børnehus-aktiviteter ind i de andre bygninger i området, fx Risbjerggård og Hovedbiblioteket

Anden etape - Ved Hvidovrevej er der veje, stier, pladsdannelser samt mulighed for byggefelter, som kan danne grundlag for en øget koncentration af brugere i området. Hvis det vil være oplagt for rækkefølgen i udbygningen eller i forhold til den samlede økonomi, vil delområderne enkeltvis kunne indarbejdes i første etape:

Delområde R – Omlægning af Hvidovrevej

Delområde O - Torvepladsen

Delområde P - Bevægelsespladsen

Delområde E og D – Projektudvikling detailhandel og boliger

Delområde V - Strædet

Bymidteudvalgsmødet d. 13. marts 2017

På mødet blev der gennemgået forskellige etaper, herunder kulturdelen som driver. Der var stort set enighed om at gå i gang med denne del først, nogle ønskede fokus på udviklingen af Hvidovrevej først. Flere nævnte, at man gerne så delområde H1 og H2 indarbejdet tidligt.

Efter en god dialog om fordele og ulemper ved de forskellige delområder, blev det besluttet, at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen, at der startes med Kulturdelen som første etape suppleret med delområde H1 og H2. Men der var også ønske om en vis fleksibilitet overfor at andre delområder, bl.a. langs Hvidovrevej, kan indarbejdes, hvor det måtte være relevant. Det vil sige en mere glidende overgang mellem etape 1. og 2. end den, som forvaltningen havde skitseret. Mulighederne for et Børnekulturhus tænkes i første omgang sammen med udviklingen af Risbjerggård, og byggefelt J udlægges som byggefelt i lokalplanen (bilag 1).

Der har i hele forløbet været en stor interesse for Risbjerggård. Diskussionen om bevaring af Risbjerggård har været et omdrejningspunkt, senest i forbindelse med den offentlige høring, hvor høringssvarene overordnet går på, hvor meget der kan og skal bevares/ restaureres samt hvilke nye sammenhænge bygningerne kan indgå i. På denne baggrund har forvaltningen undersøgt forskellige scenarier for en nytænkning af bygningerne. Herudover bør der sættes gang i en proces, hvor kommunen og relevante brugere i samarbejde kan definere rammerne for en kommende moderne Kultur-og Foreningsby.

På mødet var der en god dialog om dette, men der blev ikke skrevet en samlet anbefaling, da forvaltningens oplæg blot var til inspiration. Helhedsplanen er udtryk for en vision for hele Risbjerggårdgrunden, hvor de gamle bygninger delvist kan indgå i en moderne udvikling af arealerne til et moderne kultur- og foreningssted.

Forvaltningen lægger op til, at scenarierne for Risbjerggård undersøges nærmere og fremlægges for Bymidteudvalget inden der træffes en endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen senere på året, om det konkrete projekt.

Principper for ny lokalplan

Bymidten, som den er skitseret i helhedsplanen er beliggende på ejendomme, hvor det i dag ikke er muligt at bygge ny bebyggelse i det omfang, som er visionen i helhedsplanen. Der skal derfor udarbejdes et nyt plangrundlag.

Der bør i forbindelse med lokalplanen udarbejdes en mere konkret trafikanalyse som belyser trafikflow, parkeringsbehov og omdannelse af Hvidovrevej samt skyggediagrammer mv., som tager højde for helhedsplanens endelige funktioner og byggemuligheder.

Forvaltningen indstiller, at der igangsættes arbejdet med udarbejdelse af en lokalplan, som gælder for hele området i Bymidten. Hvis det i forbindelse med udarbejdelsen viser sig nyttigt at lave en opdeling i flere lokalplaner, eksempelvis for Risbjerggårdgrunden, laves der et forslag til lokalplan, som tilgodeser dette.

Retsgrundlag

Reglerne om lokalplanpligt er fastlagt i planlovens § 13, stk. 2.

Lokalplaner udarbejdes efter reglerne i planlovens §§ 15, 15a og 16.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 28. februar 2017 at vedtage Helhedsplan for Hvidovre Bymidte endeligt.

Den færdige helhedsplan er vedlagt som bilag til orientering

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Prioriterede delområder - Etape 1 (pdf)
  2. Bilag 2 - Helhedsplan for Hvidovre Bymidte (pdf)

12. Erhvervspolitisk handleplan 2017 - 2018

Beslutningstema

Drøftelse og godkendelse af forslag til erhvervspolitikkens handleplan 2017 -2018. Til efterretning er udarbejdet status på erhvervspolitisk handleplan 2016. og til orientering vedlægges Årsberetning fra Erhvervskontaktudvalget 2016.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende forslag til erhvervspolitisk handleplan 2017-2018
  2. at tage statusorientering på erhvervspolitisk handleplan 2016 til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1.

Økonomiudvalget godkendte forslag til erhvervspolitisk handleplan 2017-2018.

Ad 2.

Økonomiudvalget tog statusorientering på erhvervspolitisk handleplan 2016 til efterretning.

Sagsfremstilling

Forslag til erhvervspolitisk handleplan for 2017-2018 er blevet drøftet i Hvidovre Erhvervskontaktudvalg. Med tilføjelse om, at min. 20 virksomheder skal deltage i messen ”Mød en virksomhed”, anbefaler Hvidovre Erhvervskontaktudvalg den 2 årige handleplan overfor Økonomiudvalget.

Handleplan 2017-2018 indeholder forslag til indsats, succeskriterier og sammenhæng til lokale, regionale og nationale dagsordner.

Opfølgning på Handleplan 2016 er ligeledes blevet gennemgået og taget til efterretning på seneste erhvervskontaktudvalgsmøde.  

Politiske beslutninger og aftaler

Erhvervspolitik 2015-2018 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i december 2014.

Handleplan for 2015 blev godkendt ag Økonomiudvalget ved erhvervspolitikkens godkendelse.

Handleplan 2016 blev godkendt 1.februar 2016 i Økonomiudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Forslagene i handleplan for erhvervspolitikken i 2017-2018 gennemføres med midler fra kontoen for erhvervsfremme.

Hvis Økonomiudvalget beslutter at eksterne konsulenter skal lave en  analyse af erhvervsindsatsen Indhentes tilbud på opgaven. Kontoen for erhvervsfremme vil kunne dække en del af beløbet.

I forhold til indsatsen for at afhjælpe trafikafviklingen på kort sigt vil finansieringen  bl.a. komme fra Vejdirektoratet, Hvidovre Kommune og industri og grundejerforeningen Avedøre Holme.

Bilag

  1. Handleplan for erhvervspolitikken 2017-2018 (pdf)
  2. Erhvervspolitisk handleplan 2016 - Status (pdf)
  3. Årsberetning_erhvervskontaktudvalget_2016.pdf (pdf)

13. Evaluering af kommunens erhvervsindsats

Beslutningstema

Som en del af budgetaftalen 2017 besluttede kommunalbestyrelsen, at erhvervsindsatsen skal evalueres.

I evalueringen skal indgå en vurdering af om ressourcerne anvendes effektivt og skaber værdi for virksomhederne i Hvidovre Kommune. Økonomiudvalget skal træffe beslutning om hvilke indsatser de ønsker målinger på og hvilken type evaluering, der skal udarbejdes.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende de områder udvalget ønsker måling på  
  2. at vælge evalueringsmetode i form af enten scenari 1 eller scenarie 2

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1. og 2.

Økonomiudvalget godkendte evalueringsmetode i form af scenarie 2.

Sagsfremstilling

Kommunen har øget erhvervsindsatsen de senere år både hvad angår den kommunale service og ved at udbygge relationerne til erhvervslivet.

Der er bl.a. blevet etableret et erhvervsteam, oprettet to erhvervsnetværk, udarbejdet nyhedsbrev til erhvervslivet og gennemført tilfredshedsmålinger på byggesags-, miljø- og arbejdsmarkedsområdet.  

Økonomi- og Stabsforvaltningen foreslår to scenarier for evaluering af erhvervsindsatsen:

Scenarie 1

Indsatsområder der evalueres af medarbejderne fra UEK i samarbejde med Erhvervsteamet:

Netværk: Erhvervsklub og Erhvervsforum

Tilfredshedsmåling, hvor tilfredshed og værdi for virksomhederne måles.

Erhvervsteam samt virksomhedsservice, byggesag og miljøtilsyn

Procesbeskrivelse af Erhvervsteamets koordinerende rolle og arbejdsgange i henholdsvis virksomhedsservice, bygge-planafdelingen og miljøafdelingen. Måling af tilfredshed hos de virksomheder, som har brugt hhv. virksomhedsservice, byggesagsafdelingen og miljøtilsyn.

Kommunikation (Erhvervsnyt, pressemeddelelser, hjemmeside)

Virksomhedernes brug af informationskanalerne måles ved tællinger af antal klik.

Mød en virksomhed

Evaluering af de deltagende virksomheders tilfredshed med arrangementet.

Iværksætterservice

Opgørelse over antal vejledninger og iværksætternes tilfredshed.

Tværgående regionalt udviklingsarbejde(EUkontoret, Væksthus Hovedstaden, International House, Gate 21)

Evalueringsrapport af samarbejderne baseret på del-evalueringer, årsrapporter og tællinger. Der måles på de lokale virksomheders kendskab til og udbytte af de regionale erhvervsfremmeaktører.

Scenarie 2:

Evaluering efter konceptet ’Erhvervsfremme under lup,’ modul 1-4, udarbejdet af IRISgroup.

Modul 1:

Fakta om brugen af lokal erhvervsservice. Modulet giver et kvantitativt billede af de personer, iværksættere og virksomheder, der modtager vejledning i den lokale erhvervsservice.

Modul 2:

Brugernes udbytte af den lokale erhvervsservice. Det undersøges hvad iværksættere og virksomheder får ud af 1:1 vejledning. Der måles på tilfredshed, kompetenceopbygning og den lokale erhvervsservice som indgang til det samlede erhvervsfremmesystem.

Modul 3:

Brugernes udbytte af andre erhvervsfremmeydelser fx hvordan virksomhederne har fået hjælp fra de regionale erhvervsfremmeaktører til målrealisering, klyngeudvikling, tiltrækning af arbejdskraft og opbygning af netværk.

Modul 4:

Fakta om kommunens erhvervsmæssige præstationer. Sammenligning med andre kommuners erhvervsmæssige erhvervspræstationer fx iværksætteri, andel vækstvirksomheder, produktivitet, internationalisering og erhvervsspecialisering.

Evalueringerne vil blive færdiggjort således, at de kan forelægges på økonomiudvalgsmøde den 12. juni, så økonomiudvalget kan tage stilling til om der skal udarbejdes budget for ændrede tiltag.  

Politiske beslutninger og aftaler

I budget aftalen for 2017 og overslagsårene 2018-2020 er det besluttet:’ At gennemføre en evaluering af kommunens erhvervsindsats. I evalueringen, der skal foreligge til budgetdrøftelserne medio 2017, skal indgå en vurdering af om ressourcerne anvendes effektivt og skaber værdi for virksomhederne i Hvidovre Kommune. Specielt fokuseres på om de igangsatte initiativer for at styrke virksomhedsservicen via erhvervsteam og én indgang for virksomhederne skal styrkes yderligere, herunder en digital løsning på opstart af byggesagsbehandling.’

Økonomiske konsekvenser

Hvis scenarie 2 vælges vil der være en udgift til konsulentydelse på ca. 100.000 kr. til IRISgroup. Beløbet finansieres inden for  kommunaldirektørens bevillingsområde.

Personalemæssige konsekvenser

Hvis scenarie 1 vælges løses opgaven af medarbejdere fra Udvikling, Erhverv og Kommunikation i samarbejde med Erhvervsteamet.

Bilag

  1. Bilag 1: Kommissorium for evaluering af erhvervsindsats (pdf)
  2. Bilag 2: Erhvervsfremme under lup, IRISgroup (pdf)

14. Rødovre Kommunes brug af Hvidovre Kommunes høringssvar - Rødovre Port

Beslutningstema

I forbindelse med Rødovre Kommunes fremlæggelse af forslaget til Lokalplan 141 for Rødovre Port har Hvidovre Kommunalbestyrelse, d. 28. oktober 2016, fremsendt et høringssvar omfattende en række kommentarer og forslag til ændringer.

Rødovre Kommunalbestyrelse vedtog Lokalplan 141 på kommunalbestyrelsesmødet d. 31. januar 2017, og efterfølgende i forbindelse med den offentlige bekendtgørelse af planens vedtagelse sendt deres bemærkninger til Hvidovres høringssvar.

Indstilling

Kultur Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage orienteringen om den endelige vedtagelse af Lokalplan 141 for Rødovre Port til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1. Økonomiudvalget tog orientering om den endelige vedtagelse af Lokalplan 141 for Rødovre Port til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 7. september 2016 fremlagde Rødovre Kommune ”Forslag til lokalplan 141 Rødovre Port” i offentlig høring frem til den 2. november 2016. I den forbindelse fremsendte Hvidovre Kommunalbestyrelse en række bemærkninger til lokalplanforslaget. Nedenfor gennemgås Hvidovre Kommunalbestyrelses bemærkninger, samt Rødovre Kommunes svar på disse. Lokalplanen blev endeligt vedtaget af Rødovre Kommunalbestyrelse den 31. januar 2017, og offentliggjort den 8. februar 2017.

Lokalplanområdet ligger vest for Rødovre Station langs jernbanen og Hvidovre kommunegrænse. Lokalplanen har til sinde at danne rammerne for udvikling af et nyt byudviklingsområde med blandet bolig og erhverv, herunder i form af tre højhuse i 14 til 19 etager.

Hvidovre Kommune valgte at sende et høringssvar omhandlede skyggepåvirkning, parkeringsforhold, busser, nedsivning og støjskærm. Rødovre Kommune har kommenteret på alle fem forhold.

  • I høringssvaret henvises der til et ønske om at få udarbejdet et skyggediagram for Vojensvej for at kunne vurdere omfanget af eventuelle skyggepåvirkninger for Hvidovre Kommunes borgere.

Rødovre Kommune har vurderet, at skyggepåvirkningen af Hvidovre er i en meget begrænset periode, da lokalplansområdet ligger nord for Hvidovre. Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen.

  • I høringssvaret henvises der til en lav parkeringsnorm for lokalplansområdet (1 p-plads pr. 312 m2 etageareal).

Rødovre Kommune svarer, at der er tale om et stationsnært område, hvilket betyder at der skal være færre parkeringspladser pr. kvm bolig sammenlignet med den resterende by. Rødovre Kommune har dog indarbejdet ændringer. Parkeringsnormen er ændret fra 1 p-plads pr. 312 m2 bolig til 1 p-plads pr. 188 m2 etageareal. Dette sikrer lokalplansområdet minimum 80 ekstra pladser, hvilket svarer til, at de går fra 120 til 200 p-pladser som minimum ved etablering af 37.500 m2. Lokalplanens rammer sætter dog en øvre grænse på 300 parkeringspladser inden for området.

  • I høringssvaret henvises der til, at tilgængeligheden for de regionale busser til og fra Rødovre Station bør prioriteres. Nye lyssignaler bør etableres for at undgå kødannelse og dermed forsinkelser på busnettet.

Rødovre Kommune beskriver, at der i projekteringen af signalanlæggene arbejdes for den bedst mulige afvikling af cykel-, bil- og bustrafikken, så fremkommeligheden ikke unødvendigt forringes, og at cykel- og bustrafikken opretholdes som et godt alternativ til bilen. Der vil dog ikke være tale om ændringer i lokalplanen.

  • I høringssvaret er det bemærket, at der i redegørelsen står, at det ikke kan lade sig gøre at etablere forsinkelses- eller nedsivningsbassiner, og regnvand fra tage og befæstede overflader skal ledes til det eksisterende afløbssystem. Ligeledes henviser høringssvaret til, at det vil være oplagt at arbejde med en skybrudssikring ved viadukten Tårnvej/Avedøre Havnevej. Her kunne et muligt samarbejde mellem Rødovre-, Brøndby- og Hvidovre Kommuner etableres i forbindelse med en realisering af lokalplanen.

Rødovre Kommune henviser til, at området ligger i nærheden af et separat kloakeret område, og derfor er det skrevet ind i lokalplanen, at bygherre i samarbejde med HOFOR skal undersøge mulighederne for at fraseparere regnvandet og lede det til regnvandssystemet, som ligger på den anden side af Tårnvej/Avedøre Havnevej.

Rødovre Kommune er enig i, at det vil være oplagt at indlede et samarbejde mellem Rødovre, Brøndby og Hvidovre Kommune om sikring af viadukten.
Indsigelsen har ikke givet Rødovre Kommune anledning til ændringer i Lokalplanen.

  • I høringssvaret stilles der spørgsmålstegn ved, om støjafskærmningen mod jernbanen kan forværre støjpåvirkning af Hvidovres Kommunes borgere. Det forventes, at Hvidovre Kommune blive inddraget i processen omkring støjafskærmning.

Rødovre Kommune henviser til, at støjskærmen opsættes på Banedanmarks areal, udføres af Banedanmark og efter Banedanmarks retningslinjer.
Rødovre Kommune indskriver dog i lokalplanen, at der skal sikres, at støjen fra jernbanen ikke reflekteres mod syd, via den nye støjafskærmning.

Rødovre Kommune har hermed svaret på Hvidovre Kommunes bemærkninger til Lokalplan 141 for Rødovre Port. Kultur Miljø og Vækst ser ikke grund til at gøre yderligere, før en mulig inddragelse af Hvidovre Kommune angående etablering af støjafskærmningen og skybrudssikring ved viadukten Tårnvej/Avedøre Havnevej.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelse vedtog den 25. oktober 2016, punkt 7, at fremsende et høringssvar til det fremlagte forslag til Lokalplan 141 for Rødovre Port.  

Rødovre Kommunalbestyrelse vedtog Lokalplan 141 Rødovre Port endelig den 31. Januar 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Tillæg nr. 5 til Rødovre Kommuneplan 2014.pdf (pdf)
  2. Lokalplan 141 for Rødovre Port (pdf)
  3. Høringsskema - oversigt over indsigelser til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2014 og Lokalplan 141 (pdf)

15. Afholdelse af Zulu Sommerbio 2017 i Hvidovre

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Kultur- og Fritidsafdelingen om 60.000 kr. til brug for afholdelse af filmarrangementet Zulu Sommerbio 2017 i Hvidovre.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning fra Kultur- og Fritidsafdelingen om 60.000 kr. til brug for afholdelse af arrangementet Zulu Sommerbio 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Økonomiudvalget godkendte, at der bevilges 60.000 kr. af Økonomiudvalgets profileringspulje til afholdelse af arrangementet Zulu Sommerbio 2017.

Sagsfremstilling

Zulu Sommerbio har i de sidste 15 år afholdt gratis filmforevisninger under åben himmel i Danmarks fire største byer, og har hver sommer haft ca. 100.000 besøgende.

Zulu Sommerbio har taget kontakt til Hvidovre Kommune med henblik på afholdelse af filmforevisning i Hvidovre i 2017. Filmforevisningerne afholdes i perioden d. 15. juli til d. 19. august 2017 (program for 2016 er vedhæftet sagen som bilag). præcis dato for Hvidovres filmforevisning er endnu ikke konkretiseret, men arrangementet tænkes afholdt i Hvidovre Strandpark (Lodsparken), og placeringen er afstemt i dialog med Vej og Parkafdelingen.

Zulu Sommerbio tilbyder at vise 2 film over 2 dage i Hvidovre. Zulu Sommerbio leverer desuden eventafvikling, teknisk afvikling og biograf-setup, et passende antal toiletter, boder (salg af merchandise, slik, popcorn, sodavand, varme drikke) samt landsdækkende markedsføring. Hvidovre Kommune skal ud over betaling af 100.000 kr. levere strøm til eventen samt sørge for oprydning af eventpladsen over de to dage.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at koordineringen eventen forankres i Kultur- og Fritidsafdelingen.

Hvidovre Kommune har tidligere prøvet kræfter med Open Air filmforevisning i forbindelse med Vestegnens Kulturuge med stor publikumsmæssig succes.

Landsdækkende markedsføring af arrangementet

Zulu Sommerbio markedsføres i TV-spots på TV2 og TV2 Zulu samt på hjemmesiden zulu.dk og TV2 Zulus sociale medieprofiler. Yderligere markedsføring er desuden under planlægning. Hvidovre Kommune vil ved indgåelse af samarbejdsaftalen være en del af det officielle Zulu Sommerbio program og dermed også en del af den officielle markedsføringskampagne. Derudover forventes en redaktionel omtale af Zulu Sommerbios program i forskellige landsdækkende medier.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre Kommune har tidligere prøvet kræfter med Open Air filmforevisning i forbindelse med Vestegnens Kulturuge.

Filmforevisningen understøtter desuden Hvidovre Kommunes status som filmby samt kommunens Erhvervspolitik 2015-2018, der bl.a. søger at styrke filmmiljøet.

Økonomiske konsekvenser

Afholdelse af Zulu Sommerbio 2017 koster 100.000 kr.

Kultur- og Fritidsafdelingen ansøger Økonomiudvalget om 60.000 kr. til arrangementet. Finansiering foreslås taget fra Økonomiudvalgets Profileringspulje.

Restfinansieringen på 40.000 kr. tages fra Kultur- og fritidsafdelingens kulturudviklingspulje, som også har finansieret tidligere Open Air-filmforevisninger med tilsvarende beløb.

Der resterer 136.761 kr. på Økonomiudvalgets Profileringspulje.

Bilag

  1. Zulu Sommerbio 2017 i Hvidovre (pdf)

16. 0253 jorddeponering - Udvidelse af Avedøre Holme Planlovens § 5B

Beslutningstema

Når man vil bygge på areal der forudsætter landopfyldning, kræver det en særlig begrundelse, jf. § 5b i planloven. Begrundelsen for projektet vedrørende udvidelse af Avedøre Holme skal godkendes, så den efterfølgende kan forelægges for Erhvervsstyrelsen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende nedenstående proces for orientering til Erhvervsstyrelsen angående udvidelse af Avedøre Holme, jf. planlovens §5b.
  2. at godkende bilag 1: Planmæssig begrundelse for landopfyldning ved Avedøre Holme.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Planloven regulerer alle arealer i Danmark.

Planlovens § 5b, stk. 1, nr. 2 indeholder et forbud mod at opfylde søterritoriet til byudviklingsformål uden der samtidig er en særskilt planmæssig begrundelse for at inddrage søterritoriet til bymæssig udvikling. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen som er den overordnede myndighed i forhold til Planloven, kan komme med indsigelse, hvis kommunen ikke har en planmæssig begrundelse for udvidelse af Avedøre Holme.

Det er derfor vigtigt i processen, at få orienteret Erhvervsstyrelsen om Kommunens visioner med udvidelsen, således at der ikke kommer en indsigelse i mod udvidelsen i forhold til § 5B i Planloven.

Begrundelserne for en opfyldning er angivet i vedlagte bilag 1: Planmæssig begrundelse for landopfyldning ved Avedøre Holme. I bilaget beskrives flere begrundelser, bl.a.:

-Manglende kapacitet til deponering af jord i hovedstadsområdet.

-Udvikling af et nyt erhvervsområde, der kan tiltrække virksomheder med stor samfundsmæssig værdi samt virksomheder der kan være i symbiose med eksisterende virksomheder på Avedøre Holme.

-Beliggenhed i forhold til regionale og internationale uddannelsessteder, transportkorridorer som motorvej og lufthavn.

-Bedre kystsikring mod syd, der er med til at beskytte København, Brøndby og Hvidovre.

-Arealerne på Avedøre Holme har ikke naboer/naboarealer, der kan begrænse de tilstedeværende virksomheders produktion.

Med baggrund i notatet foreslås det at afholde et dialogmøde med Erhvervsstyrelsen i forhold til de forskellige begrundelser. Bemærkninger fra Erhvervsstyrelsen kontor for tværgående planlægning og planlægning i Hovedstadsområdet skal efterfølgende indarbejdes i notatet, så kommunen kan arbejde videre med en gyldig grund for udvidelsen uden at være i konflikt med Planlovens § 5b, stk. 1, nr. 2. Denne dialog skulle gerne skabe den nødvendige sikkerhed for at forberedelsen af udvidelsesprojektet kan fortsætte.

De næste skidt i godkendelsesprocessen er derefter udarbejdelse af VVM, hvor Kystdirektoratet er myndighed. Denne proces opstartes september 2017.

Retsgrundlag

Planlovens § 5B.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 30 august 2016 (lukket dagsorden) at igangsætte processen for en potentiel udvidelse af Avedøre Holme.

Økonomiudvalget tog orienteringen af status til efterretning den 20. marts 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1: Planlægningsmæssig begrundelse for landopfyldning ved Avedøre Holme (pdf)

17. Femagervejens Fritidscenter - Ansøgning om kommunalisering og sammenlægning med Byggeren i Hvidovregade

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende, at den selvejende institution Femagervejens Fritidscenter fremover drives som kommunal institution, og at den i den forbindelse sammenlægges med den kommunale institution Byggeren i Hvidovregade pr. 1. august 2017. Derudover skal den økonomiske plan for sammenlægningen godkendes.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.  at ansøgningen fra Femagervejens Fritidscenter om kommunalisering og sammenlægning med Byggeren i Hvidovregade godkendes

2.  at den økonomiske plan for kommunaliseringen og sammenlægningen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har den 24. januar 2017 modtaget en ansøgning fra bestyrelsen (bilag 1) for den selvejende institution Femagervejens Fritidscenter, Femagervej 37. I ansøgningen søger de om en snarlig kommunalisering af klubben, samtidig med at der ansøges om sammenlægning med den kommunale institution Byggeren i Hvidovregade.

Ejendommen Femagervej 37 ejes af Hvidovre Kommune.

Begrundelse for ansøgningen

Institutionens leder gennem flere år er stoppet 1. august 2015, og souschefen i klubben har siden lederens ophør været konstitueret leder.

Institutionen kom ud af 2015 med et merforbrug på ca. 542.000 kr. Institutionen har, i samarbejde med forvaltningen, nedbragt merforbruget, således at institutionen kom ud af 2016 med et merforbrug på ca. 168.000 kr.

Det forventes, at underskuddet stort set er nedbragt pr. 1. august 2017, hvor en eventuel sammenlægning kan finde sted.

Forudsætninger

Bestyrelsen på Femagervejens Fritidscenter opstiller en række forudsætninger for en kommunalisering. Disse er:

  • at Femagervejens Fritidscenter sammenlægges med Byggeren
  • at alt personale sikres deres stillinger i en ny klubsammensætning
  • at personalets løn og anciennitet følger med i deres nye stillinger.

Sammenlægning med Byggeren er en forudsætning for, at Femagervejens Fritidscenter finder det relevant at skifte fra selvejende til kommunal, da de ønsker at være en del af en større organisation med den robusthed og de pædagogiske muligheder, dette giver.

Sikring af personalet ligger i reglerne for virksomhedsoverdragelse. Det samme gør sig gældende for løn og anciennitet. Garantien på ansættelse mv. gælder dog alene ved overgangen. Efterfølgende er personalet sidestillet med det øvrige personale i institutionen i forbindelse med eventuelle ændringer og tilpasninger i forhold til budget mv.

Udtalelse fra Byggeren i Hvidovregade

Børne- og Undervisningsudvalget drøftede ansøgningen om kommunalisering den 9. marts 2017. Da en del af ansøgningen omhandlede sammenlægning af Femagervejens Fritidscenter med Byggeren i Hvidovregade, besluttede udvalget at sende ansøgningen til udtalelse i Byggerens bestyrelse.

Bestyrelsen drøftede ansøgningen den 10. marts 2017 og fremsendte herefter en udtalelse. Udtalelsen er vedlagt som bilag 2.

Som udgangspunkt er bestyrelsen positiv over for sammenlægningen. De har dog nogle forbehold, der falder inden for disse temaer:

  • Det pædagogisk fundament: Bestyrelsen giver udtryk for, at den nye sammenlagte klub bør bygge videre på det solide fundament, som Byggeren har i dag.

Forvaltningen kan oplyse, at det er op til den samlede ledelse og personalegruppe at udvikle et pædagogisk fundament og tage udgangspunkt i de bedste erfaringer fra de to institutioner.

  • Ledelse: Bestyrelsen ønsker, at lederen på Byggeren kan fortsætte som leder.

Ledelserne i de to institutioner består i dag af en leder på Byggeren og en souschef (konstitueret leder) på Femagervej. Der er derfor ingen stillinger, der er dobbelt besat, og forvaltningen forventer således, at de nuværende ledelsespersoner indgår med deres nuværende roller i en fremtidig ledelse.

  • Økonomi: Bestyrelsen påpeger, at der bør skabes økonomi til den nødvendige omstilling.

Forvaltningen har i denne mødesag lagt op til, at der afsættes penge til den nødvendige udvikling og tilretning af den sammenlagte institution.

  • Indskrivning: Bestyrelsen gør opmærksom på, at en sammenlægning vil give mulighed for at optage de børn, der blev afvist ved indskrivningen 1. maj.

Forvaltningen kan oplyse, at såfremt sammenlægningen vedtages, vil den nye klub kunne optage medlemmer, der står på venteliste, i takt med at der bliver plads i klubben, såfremt medlemmerne ønsker dette.

Herudover ser de fusionen som et aktiv i forhold til børn og unge i Hvidovre Nord, ligesom de er positive over for et udvidet bestyrelsesarbejde.

Muligheder / udfordringer

En sammenlægning betyder bl.a., at tilbuddet om ungdomsklub på det nuværende Femagervej fremadrettet vil omfatte de nuværende medlemmer på Byggeren, hvor klubben kun går til 8. klasse. Der vil derfor kunne forventes en stigning af unge, der benytter ungdomsklub, da det bliver en del af det samlede tilbud.

Muligheder:

  • der skabes en stor klub med mulighed for et mere varieret og attraktivt aktivitetsudbud til alle medlemmer
  • der skabes rum for en bedre og mere rationel udnyttelse af den samlede fysiske ramme
  • et større antal børn oplever at få opfyldt deres 1. prioritetsønske, når de vælger klub, da det er klubbens samlede kapacitet, der bliver afgørende
  • klubben som en del af en større organisation bliver mindre sårbar over for udsving i medlemstallet
  • bedre fastholdelse af medlemmer i juniorklub
  • flere medlemmer får automatisk tilbud om ungdomsklub
  • større sammenhæng for pædagogerne mellem skole og klub.

Udfordringer:

  • at skabeén klub på to matrikler
  • at skabe én fælles forældrebestyrelse
  • at få skabt én fælles kultur og fælles værdier
  • at skabe fælles pædagogisk forståelse
  • at tilvænne brugere og ansatte til én klub på to matrikler
  • at få skabt et aktivitetsflow på to matrikler.

Kapacitet

Den samlede kapacitet i Hvidovre Nord vil herefter se ud som i nedenstående tabel.

Max. kapacitet

Fritidsklub/juniorklub (dagklub)

Indskrevet 1/5 2016 Fritidsklub/juniorklub (dagklub)

Indskrevet 1/5 2016 Ungdomsklub

(kun aften)

Femagervejens Fritidscenter/Byggeren

320

326

11

SFO2 Præstemosen

180

104*

Samlet

400

330

11

*Alene FK 4. – 5. klasse. Det forventes, at der ved indskrivningen 1. maj 2017 sker en forøgelse af dette tal.

Retsgrundlag

Driften af klubben sker efter dagtilbudslovens § 66. Institutionens personale overgår til kommunal ansættelse efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. september 2016 at udvide SFO2 på Præstemosen til at kunne rumme 180 medlemmer.

Økonomiske konsekvenser

Overgang til kommunal drift ved en sammenlægning

Børn og Velfærd har ved tidligere sammenlægninger og kommunaliseringer sikret, at et eventuelt merforbrug fra den institution, der skulle kommunaliseres, ikke blev overført til den nye sammenlagte institution. Ved kommunaliseringen og sammenlægningen mellem Fritidshjemmet Tusindfryd og Egevoldens Fritidshjem blev budgettet nulstillet. Her var underskuddet ca. 600.000 kr., som blev nulstillet for Egevoldens Fritidshjem.

Kommunen dækker i dag alle udgifter for den selvejende institution. Der er derfor som udgangspunkt ingen direkte merudgifter forbundet med en eventuel kommunalisering, medmindre den selvejende institution har et underskud, som dækkes af rammen for klubber. Der vil i så fald være tale om en engangsudgift.

Administrationsbidrag

Femagervejens Fritidscenter har indgået en samarbejdsaftale med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner omkring udførelsen af en række opgaver i forbindelse med institutionens administration. Denne aftale kan opsiges med 6 mdr. til udgangen af 2017.

En kommunalisering af Femagervejens Fritidscenter medfører en besparelse fra 2018 og i overslagsårene i forhold til administrationsbidrag til Danske Daginstitutioner på ca. 75.000 kr.

Grundbeløb

Økonomimodellen for klubber bygger på et grundbeløb, der er afhængigt af klubbens struktur, samt et normbeløb pr. barn. Ved en sammenlægning udregnes det nye grundbeløb efter den fremtidige struktur. Såfremt Femagervej og Byggeren sammenlægges, vil det være grundbeløbet på Byggeren, der bortfalder. Institutionen vil fremadrettet have fritids-, junior- og ungdomsklub. Besparelsen på grundbeløbet udgør brutto 440.000. kr. / netto (efter forældrebetaling) 352.000 kr. pr. år.

Der er i budgettet til klubber ikke afsat særlig økonomi til lederløn, da denne ligger i økonomien for institutionen. Dette gør sig gældende, uanset om der er tale om en selvejende eller kommunal institution.

Personalefastholdelse

Børn og Velfærd anbefaler, at besparelsen på grundbeløbet, som udgør 5/12 i 2017, svarende til ca. 146.000 kr., bevares i den sammenlagte institution. Dette for at sikre økonomi til fastholdelse af personalet i forbindelse med overgangen. Foruden sikring og fastholdelse af personalet vil disse midler også dække et eventuelt underskud, hvis Femagervejen mod forventning ikke har reduceret deres underskud fuldt ud pr. 1. august 2017.

Udvikling af personale

I 2018 anbefales det, at der afsættes 100.000 kr. til udvikling af den samlede institution. Dette kan være personaleudviklingsforløb, lederudviklingsforløb, udvikling af de pædagogiske tilbud i en klub med to matrikler, forældrearrangementer mv., der skal til for at skabe en samlet institution. Økonomien hertil findes inden for rammen af SFO og klubber.

Forslag til plan for økonomi

Elementer i forhold til budget

2017

2018

2019 og i overslagsårene

Administrations-bidrag

Ingen besparelse, da klubben har indgået aftale for hele 2017

Besparelsen på 75.000 kr. anvendes i beslutning i budget 2017

Besparelsen på 75.000 kr. anvendes i beslutning i budget 2017

Grundbeløb netto

-146.000 kr.

(5/12)

-352.000 kr.

 -352.000 kr.

Fastholdelse af personale

+146.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Udvikling af personale og pædagogik

0 kr.

+100.000 kr.

0 kr.

Samlet besparelse netto.

0 kr.

-252.000 kr.

-352.000 kr.

Anden økonomi

I forhold til husleje, vedligeholdelse, kurser og uddannelse samt rengøring, så vil dette ved en kommunalisering blive på lige fod med de øvrige kommunale klubber. Det vil ikke få nogle økonomiske konsekvenser for klubben Femagervej eller for Hvidovre Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

En overgang til kommunal drift betyder, at det ikke længere er bestyrelsen, som er arbejdsgiver, men Hvidovre Kommune.

Institutionens personale overgår til kommunal ansættelse efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Bilag

  1. Bilag 1 - Ansøgning om kommunalisering og sammmenlægning (pdf)
  2. Bilag 2 - Udtalelse fra bestyrelsen på Byggeren (pdf)

18. Forslag til nye regler for kapacitetsopgørelse i SFO'er og klubber

Beslutningstema

Regler for opgørelse af SFO’er og klubbers kapacitet har ikke været ændret siden før 1998. Børn og Velfærd har udarbejdet et forslag til en ny kapacitetsopgørelse for SFO’er og klubber. Forslaget giver dels en større fleksibilitet i forhold til anvendelse af lokaler og dels en øget fleksibilitet i forhold til indskrivning til klub.

Forslaget har været i høring blandt de berørte institutioner og deres bestyrelser samt de faglige organisationer.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at de ændrede regler for fastsættelse af kapaciteten i SFO og klubber godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe F og Ø afventer kommunalbestyrelsen.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017

Anbefales godkendt med bemærkning om at forvaltningen på baggrund af et fuldt års erfaringer med de ændrede regler udarbejder en evaluering af ændringen og forelægger denne for udvalget.

Sagsfremstilling

Ændret udnyttelse af kapaciteten i SFO’er og klubber

I forlængelse af skolereformen og de længere skoledage har børnene og de unges brug af henholdsvis SFO’er og klubber ændret sig. De længere skoledage har ikke resulteret i markante ændringer af medlemstallene, men tilbuddene bliver brugt i færre timer end tidligere. Samtidig er der en tendens til, at medlemmerne i klubberne kommer færre dage om ugen.

Hertil kommer, at hovedparten af kommunens SFO’er er flyttet ind på skolerne, hvilket muliggør sambrug af lokaler med skolen, både permanent og i en løsere anvendelse. Dette tages der ikke højde for i de nuværende opgørelser.

Endvidere er der, i visse områder af kommunen, et øget børnetal. Det betyder et større pres på SFO’erne og klubbernes kapacitet.

På den baggrund har Børn og Velfærd udarbejdet et forslag til nye regler for kapacitetsopgørelsen i kommunens SFO’er og klubber. Forslaget til de nye regler har været drøftet med BUPL, der ser positivt på ændringerne.

I den oprindelige mødesag var der gledet en passus ud, hvor klubberne gives mulighed for, ved indskrivningen den 1. maj, at indskrive 5 % over deres fysiske kapacitet for at sikre den bedst mulige indskrivning.

Denne passus har været en del af oplægget og også en del af det høringsmateriale, der er sendt ud.

Høring

Forslaget har været i høring hos de berørte parter. Der er indkommet 11 høringssvar: 6 fra skoler, 3 fra klubber og 2 fra de faglige organisationer. Som udgangspunkt er høringssvarene positive, men der gives dog udtryk for nogle bekymringer, ligesom der er nogle misforståelser.

Bekymringerne går mest på, om der nu skal presses flere børn ind på et mindre areal. Dette er ikke tilfældet. Tværtimod lægges der op til, at skolens øvrige lokaler kan inddrages for de skolebeliggende SFO’er, og derved skabes der en større fysisk ramme. Ligeledes er der en del kommentarer omkring økonomien. Økonomien tildeles forsat i forhold til børnetallet, hvilket betyder, at hvis børnetallet stiger, reguleres budgetterne efter gældende regler.

En sammenskrivning af høringssvarene med forvaltningens kommentarer er vedlagt som bilag 1. Høringssvarene er vedlagt som bilag 2.

Regler for kapacitetsopgørelse – nuværende og forslag til nye

De nuværende regler for kapacitetsopgørelser relaterer sig til det tidligere lovkrav, der var til indretning af daginstitutioner, fritidshjem og klubber og er fastsat af Kommunalbestyrelsen før 1998.

SFO1

For SFO1 vil de nuværende regler stadig være gældende for SFO’erne. Dog bliver det muligt at medtænke skolernes lokaler i de skolebeliggende SFO’er, såfremt de er til rådighed i dagtimerne. Derved bliver det muligt at tilpasse kapaciteten til det aktuelle børnetal i SFO’en, ved at justere på omfanget af sambrug af lokaler med skolen.

Klubber/SFO2-3

For klubberne betyder forslaget til en ny kapacitetsopgørelse, at:

  • byggelegepladser vurderes ud fra deres funktion, hvor udearealet er det vigtigste aktivitetsrum.
  • der i SFO2 + 3 i langt højere grad indgår nogle faglige vurderinger af anvendelighed i de tilgængelige lokaler, samt mulighed for benyttelse af øvrige lokaler, fx gymnastiksal eller andre faglokaler på skolerne.
  • det er forvaltningen, der i samarbejde med klubbens ledelse og arbejdsmiljø-/tillidsrepræsentanten udarbejder forslag til den endelige fysiske kapacitet.

Af bilaget fremgår en oversigt over kapacitetsopgørelsen for de enkelte klubber ved henholdsvis de nuværende regler og ved forslag til nye regler. Desuden fremgår en oversigt over de faktiske børnetal pr. 1. maj 2016.

Institution

Nuværende regler

Forslag til nye regler

SFO

2 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

2 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

Der kan merindskrives op til 10 % i de skolebeliggende afdelinger under henvisning til, at SFO’en kan benytte skolens faglokaler, fx sløjd, formning og gymnastiksale.

Det er op til skolen selv at bestemme om der indrettes permanente lokaler.

Rene SFO2

(4.-5. kl.)

1,1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

1,1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem.

Bygge-legepladser

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben.

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben, med et tillæg på 25 % på den samlede kapacitet for deres udeareal.

Klubber / SFO2+3

(4.- 8. kl.)

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben.

1 m2 frit gulvareal i aktivitetsrum pr. medlem i dagklubben.

For skolebeliggende klubber (SFO2-3) gælder, at der kan merindskrives op til 5 % i forhold til det fysiske max., under henvisning til at SFO2-3 kan benytte skolens faglokaler, fx sløjd, formning og gymnastiksale.

Endvidere for

Klubber, byggelegepladser og SFO2-3

Kun indskrivning efter fysisk kapacitet.

Klubber, byggelegepladser og SFO2-3, med undtagelse af Danalund, kan merindskrive 5 % 1. maj, i forhold til deres fysiske maks. Dette af hensyn til at kunne leve op til kommunens visitationsprincipper. Dette forudsætter dog, at der efterfølgende ikke kan opskrives flere medlemmer, før medlemstallet når under maksnormeringen.

Når Danalund er undtaget, skyldes det, at der i forbindelse med indgåelse af ny driftsoverenskomst i 2012 blev fastsat et medlemstal i dagklub på 650 medlemmer, hvilket allerede er en ”overnormering” i forhold til de gældende regler for fysisk maksimal kapacitet.

Retsgrundlag

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 42, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår ligeledes, at anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Derudover tager reglerne for indretning af SFO’er og klubber  udgangspunkt i bygningsreglementet af 2015, kap. 31.

Politiske beslutninger og aftaler

Sidste regulering af reglerne for kapacitetsopgørelse er sket før 1998.

Økonomiske konsekvenser

En ændring i opgørelsen af SFO’erne og klubbernes kapacitet har samlet set ingen økonomiske konsekvenser, da klubbernes budgetter bygger på det faktiske børnetal.

Bilag

  1. Bilag 1 - Sammenskrivning af høringssvar (docx)
  2. Bilag 2 - Høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Opgørelse over kapacitet og udnyttelsesgrad i Hvidovres klubber (pdf)

19. Administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud og klubber

Beslutningstema

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2017 blev der besluttet en reduktion af kommunens administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud. I sagen orienteres om status og anmodes om mandat til forhandling om administrationsvederlaget med såvel dagtilbud og klubber.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at tage orientering om status for reduktion af administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud til efterretning

2.at godkende igangsættelse af forhandling med de selvejende dagtilbud og klubber om størrelsen på administrationsvederlag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling taget til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget afventer stillingtagen til resultatet af forhandlingerne foreligger.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ved vedtagelsen af Budget 2017 blev det besluttet, at der skal ske en reduktion af kommunens administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud. Reduktionen udgør 250.000 kr. i 2017 stigende til 0,75 mio. kr. fra 2018.

Baggrunden for reduktionen har været, at såfremt de selvejende dagtilbud ønsker at lade Hvidovre Kommunes administrative personale forestå de administrative opgaver vil dette kunne ske til en lavere udgift end det administrationsvederlag, som kommunen i dag betaler til de selvejende dagtilbud. Den lavere udgift skyldes først og fremmest, at kommunen i forvejen administrerer 20 kommunale dagtilbud. Det indebærer, at der vil kunne gøres brug af de medarbejdere og IT-systemer, som allerede i dag varetager administrationsopgaver. Der vil således kun være begrænsede merudgifter til løn og IT.

Det fremgår af dagtilbudsloven, at når et selvejende dagtilbud ønsker at varetage administrationen, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at yde administrationstilskud til det selvejende dagtilbud. At varetage administrationen indebærer som udgangspunkt, at det selvejende dagtilbud selv varetager følgende fem opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand

Det selvejende dagtilbud og kommunalbestyrelsen kan også aftale, at det selvejende dagtilbud får et forholdsmæssigt tilpasset administrationstilskud for at varetage nogle af de nævnte administrationsopgaver.

Familie- og Dagtilbudsafdelingen har på baggrund af beslutningen om reduktion i administrationstilskuddet tilbudt bestyrelserne i de selvejende dagtilbud, at kommunen overtager hele eller dele af de enkelte selvejende dagtilbuds administrationsopgave. Tilbuddet blev formelt givet i brev udsendt til bestyrelserne d. 14. december 2016. I brevet tilbød forvaltningen at holde møde med de enkelte bestyrelser om sagen. Ingen bestyrelser benyttede sig af dette tilbud.

Bestyrelserne for de selvejende dagtilbud har via fællesbrev d. 24. januar d.å. takket nej til tilbuddet om kommunal overtagelse af hele eller dele af administrationsopgaven. Bestyrelserne skriver samtidigt i brevet, at de ønsker en fællesforhandling med kommunen med deltagelse af de selvejende dagtilbud med tilhørende organisationer og administrationsselskab.

For at opnå reduktion af administrationsvederlaget forslår forvaltningen, at der bliver igangsat forhandlinger om størrelsen på det fremtidige administrationsvederlag. Hvidovre Kommunes aktuelle administrationsvederlag til de selvejende dagtilbud og klubber er 2,35 pct. af bruttodriftsudgiften.

Den nuværende aftale om administrationsvederlag omfatter både de selvejende dagtilbud og klubber. Forvaltningen forslår derfor, at den kommende forhandling omfatter både klubber og dagtilbud.

Retsgrundlag

Reglerne om kommunens administrationstilskud til selvejende dagtilbud findes i dagtilbudslovens § 35 og dagtilbudsbekendtgørelsens § 14.

Politiske beslutninger og aftaler

Vedtagelsen af Budget 2017 på Kommunalbestyrelsesmødet d. 11. oktober 2016.

Økonomiske konsekvenser

Når forhandlingerne om administrationsvederlaget er afsluttet, forelægges resultatet politisk. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at opnå den besluttede besparelse på administrationsvederlaget fremlægges forslag til alternativ finansiering.


20. KKR-mål for sundhed

Beslutningstema

KKR Hovedstaden har fremsendt KKR-mål for sundhed til politisk godkendelse i kommunerne.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen den 27-03-2017 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at KKR-mål for sundhed anbefales godkendt
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1. og 2.

Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-04-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunerne i hovedstadsregionen har siden 2013 arbejdet med rammepapirer for somatik og psykiatri, som beskriver de 29 kommuners fælles indsats for at løfte kvaliteten på sundhedsområdet. Rammepapirerne har skabt en fælleskommunal sundhedspolitisk dagsorden i KKR-Hovedstaden, hvilket har styrket kommunernes fælles stemme og vist en retning til KL og regeringen samt til samarbejdspartnere som Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden. KKR-Hovedstaden har bedt om, at rammepapirerne fornys.  Der har gennem processen været et bredt ønske om at forenkle og fokusere de nye mål. KKR-mål for sundhed erstatter de tidligere rammepapirer.

KKR-mål for sundhed

Formålet med KKR-mål for sundhed er, at kommunerne i fællesskab sætter sin egen dagsorden på vigtige områder, hvor kommunerne sammen kan yde en bedre indsats til borgerne. Det giver mulighed for, at kommunerne kan yde en endnu bedre indsats til borgerne i det nære sundhedsvæsen. Og det giver mulighed for at stille krav til samarbejdspartnere, fx Region Hovedstaden, herunder i en ny sundhedsaftale.

KKR-mål for sundhed kan kort opsummeres således:

  1. Vi vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme
  2. Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand

3.Vi vil forbedre de unges fysiske og mentale sundhed

Målene tegner ikke nødvendigvis de største sundhedsudfordringer for den enkelte kommune, men de tegner de udfordringer, som ligger på den fælleskommunale bane, som kommunerne ikke arbejder med i regi af sundhedsaftalen eller andre regi. Eksempelvis fylder borgere med kronisk sygdom rigtig meget i sundhedsaftalen, men de spiller ikke nogen rolle i KKR-mål for sundhed for nuværende.

Ad.1. På akutområdet for borgere med fysiske sygdomme har kommunerne som følge af handlingsplan for den ældre medicinske patient en fælles opgave. Kommunerne skal i 2018 sikre borgernes adgang til en akutfunktion, som lever op til Sundhedsstyrelsens nye standard. Det vil kommunerne gøre ved at udarbejde og følge en fælles plan, som viser de forskellige udviklingstrin frem mod 2018. Ved at tegne en fælles og entydig profil for akutfunktionerne bliver kommunerne en stærkere spiller, når der skal indgås aftaler med samarbejdspartnere i Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden.  Samtidig giver det et godt grundlag for at samarbejde, herunder med at opnå en tilstrækkelig volumen bl.a. via fælles drift af tilbud mellem kommuner.

Ad.2. På akutområdet for borgere med akutte psykiatriske tilstande handler KKR-målene om at få en fælles holdning til og ambition for, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde. Det handler i høj grad om at komme på forkant med udviklingen og definere egen rolle før andre aktører for alvor træder ind i det rum. Der er ikke krav om, at den enkelte kommune skal have et akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand, men der vil være videndelingsaktiviteter for at sikre, at de kommuner som arbejder med tilbud på området kan tilrettelægge tilbuddene mest muligt effektivt.

Ad.3. På forebyggelsesområdet er de unges sundhed helt nødvendig at samarbejde om, fordi de unge lever deres liv på tværs af kommunegrænser. Kommunerne skal forebygge for hinandens unge, der hvor de færdes, og sammen skabe en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. De unge er valgt, fordi der er nogle væsentlige sundhedsudfordringer, som en enkelt kommune har svært ved at løse alene.

Proces for udarbejdelsen af KKR-mål for sundhed

KKR-målene er udarbejdet i en bredt inddragende proces. I sidste fase har KKR bedt om yderligere fokusering, og det har medført at tre ud af seks mål fremgår sidst i papiret som udviklingsområder, som kommunerne opfordres til at arbejde videre med.

Opfølgning på KKR-mål for sundhed

KKR-mål for sundhed sigter primært på udviklingen i 2017 og 2018. Papiret er dog dynamisk, forstået på den måde, at kommunerne hvert år gør status på, hvor langt processen er nået. I KKR-regi sættes der hak ved opfyldte mål, forældede mål tilpasses, eller nye relevante mål tilføjes. Således forventes papiret at udvikle sig løbende, hvilket giver mulighed for at reagere på udviklingen på området og politiske prioriteringer for fællesskabet af de 29 kommuner. Afhængig af karakteren af ændringerne vil de blive forelagt KKR og evt. kommunalbestyrelserne.

Retsgrundlag

Sundhedsloven og Serviceloven

Politiske beslutninger og aftaler

KKR har på møde den 6. februar 2017 indstillet, at KKR-mål for sundhed udsendes til kommunalbestyrelsernes godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Udgangspunktet for KKR-mål for sundhed er, at de kan implementeres inden for de gældende økonomiske rammer. Målene vedrører opgaver, som kommunerne allerede løser i dag. Implementering af konkrete indsatser kan medføre, at den enkelte kommune over tid prioriterer sine midler på en anden måde inden for et område.

Personalemæssige konsekvenser

Der vil være opmærksomhed på evt. behov for kompetenceudvikling ved implementering af indsatser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

KKR-mål for sundhed kan på sigt bidrage til at bedre sundhedstilstanden hos kommunens borgere.

Bilag

  1. Bilag 1. KKR-mål for sundhed (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar vedr. KKR mål for Sundhed (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar vedr. KKR mål for Sundhed (pdf)

21. Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen besluttede at nedsætte Uddannelsesvisitationsnævnet, som kan bevillige uddannelse til unge 15 til 17 årige, som har forladt grundskolen uden at have afsluttet denne med prøve i enkelte eller alle fag eller uden mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Uddannelsesvisitationsnævnet har fungeret i et år og er blevet evalueret. Evaluering viser bl.a., at der er færre unge end forventet i målgruppen, derfor skal det besluttes, om den afsatte pulje skal reduceres.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at evalueringen tages til efterretning.
  2. at den afsatte samlede pulje under Arbejdsmarkedsudvalget på 2,5 mio. kr. årligt halveres.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1.

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-04-2017

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Udvalget bad forvaltningen om at udarbejde et notat om hvor mange unge UU i alt har visiteret indenfor målgruppen, inden sagen behandles i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-03-2017

Ad 1. Anbefales.

Ad 2. Anbefales.

Sagsfremstilling

Der blev oprettet et Uddannelsesvisitationsnævn, som forsat består af i alt tre personer fra henholdsvis

·      Kultur, Miljø og Vækst – Arbejdsmarkedsafdelingen – Jobcentret

·      Børn og velfærd – Skole- og Klubafdelingen

·      Børn og Velfærd – Familie- og Dagtilbudsafdelingen

Der blev afsat en samlet pulje på 2,5 mio. kr. til dækning af udgifter til de unges uddannelse og erhvervsafklaring. Puljen blev afsat under Arbejdsmarkedsudvalget. Finansieringen af puljen sker forsat ligeligt mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Den administrative organisering blev forankret i Kultur, Miljø og Vækst i Arbejdsmarkedsafdelingen.

Evalueringens konklusion er, at Uddannelsesvisitationsnævnet fungerer i den tværfaglige ramme, som var forudsat og at Ungdommens Uddannelsesvejledning er tilfredse med samarbejdet. Dog har Uddannelsesnævnet alene behandlet 5 sager, hvor forventning var omkring 25 sager om året.

Arbejdsmarkedsafdelingen foreslår en halvering af rammen til 1,25 mio. kr. Beløbet baserer sig på en forsat forventning om, at der er færre unge i målgruppen, fordi der er etableret nye uddannelsestilbud, som kan understøtte, at målgruppen kan opkvalificere sig til uddannelse eller kommer ind på en uddannelse.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. nr. 1051 af 01/07/2016, § 2 a

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog at nedsætte Uddannelsesvisitationsnævnet den 29. marts 2016 som punkt 27.

Bilag

  1. Evaluering - Uddannelsesvisitationsnævnet. (pdf)
  2. Notat omdelt til Økonomiudvalget 18.04.2017 - Antal unge visiteret til Uddannelsesvisitationsnævnet i 2017 (pdf)

22. Sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til indgåelse af sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre ishockey Klub; herunder bevilling af sponsorat på 2,6 mio. kr. svarende til kontant nettobeløb på 1,5 mio. kr. i 2017 og 2018.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at der bevilges sponsorat til Hvidovre ishockey Klub på 2,36 mio. kr. svarende til kontant nettobeløb på 1,5 mio. kr. pr. år i 2017 og 2018. Beløbet i 2017 finansieres af kassebeholdningen, og beløbet for 2018 indarbejdes i budget 2018. Beløbet bevilges under forudsætning af, at der mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub indgås gensidigt bebyrdende sponsor-, husleje- og reklameaftaler som fuldt ud modsvarer sponsoratets værdi
  2. at ordningen evalueres i slutningen af 2018 med henblik på stillingtagen til et eventuelt fortsat sponsorat

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Imod: Gruppe C med den bemærkning, at Steen Ørskov Larsen (C) anser det foreslåede for ulovligt.

Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt (UP) afventer stillingtagen af indgåelse af et sponsorat til behandlingen i kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-04-2017

Ad 1. og 2.

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at Kommunen går i seriøse forhandlinger med Hvidovre Ishockey Klub om støtte til deltagelse i Isligaen 2017. Det endelige beløb finansieres af kassen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Af udkastet til eliteidrætspolitik, som Kommunalbestyrelsen den 28. februar 2017 besluttede at sende i høring, fremgår det, at Hvidovre Kommune vil kendes som en dynamisk idrætskommune, hvis foreninger og udøvere er kendte og respekterede ud over kommunens grænser. Det indebærer blandt andet, at Hvidovre Kommune skal være blandt landets mest attraktive kommuner at være talent- eller eliteudøver i.

Hvidovre Kommune har for nylig fået en henvendelse fra Hvidovre Ishockey Klub, som ønsker at blive optaget i den professionelle ishockeyliga, Metal Ligaen, med holdet Hvidovre Fighters. Klubben ønsker optagelse i indeværende år, og ansøgningsfristen er 15. april 2017. Som betingelse for ligaoptagelse stiller Dansk Ishockey Union specifikke krav til ansøgers økonomiske grundlag, og Hvidovre Ishockey Klub har behov for 1,5 mio. kr. for at opnå et samlet krævet indtægtsgrundlag på ca. 4 mio. kr. Beløbet består af forventede grundlæggende driftsudgifter på ca. 2 mio. kr. foruden et restbeløb på ca. 2 mio. kr. til aflønning af spillere og trænere. Klubben har på denne baggrund taget kontakt til Hvidovre Kommune med henblik på indgåelse af en kommunal sponsoraftale.

Forvaltningen har overvejet den kommunale interesse og finder, at et sådant sponsorat kan være med til at eksponere og promovere Hvidovre som en attraktiv kommune at være talent- eller eliteudøver i.

I de kommunale tilsynsmyndigheders praksis er det fast antaget, at en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne har adgang til at varetage informationsmæssige opgaver, herunder gøre opmærksom på kommunens navn og eksistens.

Kommunen kan således lovligt indgå aftaler med f.eks. en professionel ishockeyklub om, at kommunen mod betaling får kommunens navn trykt på spillertrøjerne. Det er i den forbindelse af afgørende betydning for lovligheden, at der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale mellem klubben og kommunen, samt at kommunen højst betaler markedsprisen herfor, således at der ikke er tale om et maskeret tilskud. Kommunens køb af reklameydelser til brug for promovering af kommunen må ikke stå i åbenbart misforhold med formålet.

I forbindelse med det ansøgte sponsorat til Hvidovre Fighters har forvaltningen indledt et forhandlingsforløb med Hvidovre Ishockey Klub. Dette med henblik på at få skitseret, hvilke modydelser, klubben kan levere til Hvidovre Kommune i det før nævnte øjemed.

Det er samtidig aftalt med SportOne, som tidligere har værdiansat lignende aftaler, at der foretages en uvildig vurdering af modydelserne, når parterne har skitseret disse.

Det forventes, at der foreligger et samlet overblik over aftalegrundlaget til brug for Kommunalbestyrelsens behandling af denne sag på mødet den 25. april 2017.

Forudsat, at der kan indgås gensidigt bebyrdende sponsor-, husleje- og reklameaftaler som fuldt ud modsvarer sponsoratets værdi,  indstilles det således, at der bevilges et sponsorat til Hvidovre Ishockey Klub på 2,36 mio. kr. svarende til kontant nettobeløb på 1,5 mio. kr. pr. år i 2017 og 2018.

Forvaltningen har udarbejdet et oplæg til et sponsorat, hvis overordnede økonomiske vilkår uddybes i det følgende. Konkrete oplæg til de enkeltstående aftaler vil blive udarbejdet og præsenteret for udvalget.

Sponsoratets bestanddele

Sponsoratet udgør i alt 2.36 mio. kr. Hvidovre Ishockey Klub forpligter sig ud over de specificerede modydelser, som aktuelt er under forhandling, jf. ovenfor, til at betale for husleje og reklamepladser til Hvidovre Kommune. Det resterende kontantbeløb, som udbetales til klubben - under forudsætning af nærmere specificerede modydelser - udgør i alt 1,5 mio. kr.

Virksomheden SportOne Denmark er blevet engageret mhp. at fastsætte den specifikke værdi af modydelserne til sponsorbeløbet samt størrelsen på betalingen for reklameplads. Det forventes, at de specifikke beløb foreligger inden behandling i Kommunalbestyrelsen d. 25. april 2017.

Husleje

Husleje dækker de lejede lokaler og faciliteter, som benyttes af Hvidovre Ishockey Klub. Huslejen er markedsprisen (2010), og denne er indhentet hos ekstern valuar. Dette beløb er fastsat til 511.515 kr. årligt. Beløbet indekseres årligt med nettoprisindekset i januar måned.

Reklame

Hvidovre Ishockey Klub har en række reklameindtægter for bandereklamer mv. Da disse reklamer er opsat på kommunal ejendom, skal kommunen opkræve markedspris for disse ydelser.

Dette beløb udregnes som en procentdel af de forventede reklameindtægter og er for nuværende fastsat til 250.000 kr. Derudover får klubben mulighed for at sælge et navnesponsorat på ishallen, hvilket prisfastsættes til 100.000 kr. Fornyelse af navnesponsorat kan dog tidligst ske ved udløb af eksisterende aftale.

I reklameaftalen er der endvidere indarbejdet en passus om, at Hvidovre Ishockey Klub ikke har eksklusiv ret til at reklamere i Frihedens Idrætscenter. Hvidovre Ishockey Klub skal respektere andre klubbers arrangementer, hvor der opsættes reklamer og hvor indtægterne herfor tilfalder de klubber, som benytter idrætsfaciliteterne til arrangementer mv.

Aftaleperioden

Det anbefales, at sponsoraftalen træder i kraft fra den 1. maj 2017 til den 31. december 2018. Forvaltningen anbefaler, at aftalen tages op til revurdering i 2018. 

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten hvorefter sponsorater som dette er lovligt, når der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale mellem klubben og kommunen, samt at kommunen højst betaler markedsprisen herfor, således at der ikke er tale om et maskeret tilskud, hvilket er ulovligt for kommunen.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre Kommune har tidligere indgået lignende sponsoraftale:

Juni 2010 godkendte Kommunalbestyrelsen sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Ligahockey Aps for perioden 1. august 2010 til 31. juli 2013; herunder sponsorat på 1.121.515 kr. årligt. Sponsoratet modregnedes husleje- og reklameindtægters på samlet 1.121.515 kr. årligt.

21. juni 2016 godkendte Kommunalbestyrelsen sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S for perioden 1. juli 2016 til 31. december 2018; herunder sponsorat på 400.000 kr. for 2016 og 800.000 kr. årligt i 2017 og 2018. Sponsoratet modregnes husleje- og reklameindtægter på samlet 397.915 kr. årligt.

Økonomiske konsekvenser

Der bevilges sponsorat til Hvidovre Ishockey Klub på i alt 2.36 mio kr. pr. år i 2017 og 2018. Beløbet i 2017 foreslås finansieret af kassebeholdningen, og beløbet for 2018 foreslås indarbejdet i budget 2018.

Hvidovre Ishockey Klub forpligter sig ud over specificerede modydelser til at betale husleje og reklame til Hvidovre Kommune.

Det resterende kontantbeløb, som udbetales til klubben, udgør i alt 1,5 mio. kr. pr. år i 2017 og 2018.

Sponsoraftale

2.361.515 kr.

Husleje

-511.515 kr.

Reklame

-350.000 kr.

Resterende nettobeløb

1.500.000 kr.

Den nævnte betaling for reklameplads i ovenstående tabel er udtryk for et estimat.


23. Afgivelse af mandat til ordinære generalforsamlinger 2017 i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune bedes afgive mandat til at følge HOFORs bestyrelses indstilling ved afstemninger på de ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Der afholdes ordinær generalforsamling i selskaberne onsdag den 24. maj 2017.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne tager bestyrelsens beretninger for 2016 til efterretning
  2. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender selskabernes årsrapporter for 2016
  3. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultater for 2016
  4. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for valg af den revisor, der vinder det igangværende revisorudbud

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1. – 4.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-04-2017

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. – 4. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Hvidovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner.

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Fra Hvidovre Kommune er Finn Gerdes repræsentant.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Hvidovre Kommune 6,64 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 9,70 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S.

Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Med hensyn til indstillingens punkter 1, 2 og 3 henvises til de som bilag 1 og bilag 2 vedlagte årsrapporter 2016 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat.

I 2016 havde HOFOR Vand Holding A/S et overskud på 28,5 mio. kr. efter skat, og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 48,2 mio. kr. efter skat, som foreslås overført til egenkapitalen. Egenkapital for selskaberne udviser herefter henholdsvis 2.100,8 mio. kr. og 7.611,9 mio. kr.

Med hensyn til indstillingens punkt 4 foreslås, at Hvidovre Kommune stemmer for den revisor der vinder det igangværende udbud. De prækvalificerede i udbudsrunden er, BDO, PWC, EY og Deloitte. Når vinderen af udbuddet er fundet, forventeligt medio maj måned i år, vil kommunen blive orienteret herom.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de som bilag 3 og bilag 4 vedlagte udkast.

På denne baggrund indstiller Kultur, Miljø og Vækst til Økonomiudvalget, at anbefale Kommunalbestyrelsen at vedtage de indstillede mandater.

Retsgrundlag

De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at de godkendte årsrapporter er afsendt og modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, altså senest 1. juni.

Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 24. maj 2017.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. maj 2012, punkt 7

”Deltagelse i en fælles vandkoncern”.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. maj 2012, punkt 17

”Deltagelse i en fælles spildevandskoncern”.

Økonomiske konsekvenser

Selskaberne har igangværende skattesager omkring anlægsaktivernes skattemæssige indgangsværdier i datterselskaberne. Udfaldet af disse sager kan få betydning for selskabernes indregning af den udskudte skat og derved nuværende og tidligere års resultater. Eventuel ændringer som sagens udfald måtte medføre, kan her modsvares af opkrævninger hos forbrugerne, og derved kompenseres. DANVA har i sagsforløbet indbragt to pilotsager for Landsretten, hvoraf den ene er for HOFOR Hvidovre Vand A/S. Sagen er berammet til november 2017, og tidligere afgørelser i samme sag er udsat indtil der foreligger en endelig afgørelse.

Hvis sagerne skulle falde ud til SKATs fordel, vil der skulle indregnes henholdsvis 126,7 mio. kr. i vandtaksterne og 828 mio. kr. i spildevandstaksterne, gældende for den samlede koncern.

For kommunen kan dette påvirke opgørelsen af værdien i selskaber og derved kommunens aktiver, og indirekte kommunens egenkapital. Likviditets- og driftsmæssig påvirkning for kommunen vil alene komme via eventuelle ændringer i taksterne.

Hvidovre Kommunes andele i selskaberne indgår i kommunens balance med del af selskabernes egenkapital, som kommunen ejer. Henholdsvis 6,64 % af HOFOR Vand Holding A/S, og 9,70 % af HOFOR Spildevand Holding A/S.

Bilag

  1. Bilag 1 - Årsrapport 2016 HOFOR Vand Holding A/S (pdf)
  2. Bilag 2 - Årsrapport 2016 HOFOR Spildevand Holding A/S (pdf)
  3. Bilag 3 - Protokollat ordinær generalforsamling 2017 HOFOR Vand Holding (pdf)
  4. Bilag 4 - Protokollat ordinær generalforsamling 2017 HOFOR Spildevand Holding (pdf)

24. Forslag til spildevandsplan 2017

Beslutningstema

Plan- og Miljøafdelingen har udarbejdet et forslag til en ny spildevandsplan. Spildevandsplanen fungerer som et administrationsværktøj mellem kommunen og forsyningerne. Spildevandsplanen sætter rammerne og mål for forsyningerne HOFOR og BIOFOS’s arbejde i kommunen.

Forslag skal sendes i offentlig høring i 8 uger inden endelig vedtagelse.

Der er lavet afgørelse om at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering skal offentliggøres.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslag til Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 til Spildevandsplan 2017 sendes i offentlig høring i 8 uger
  2. at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 offentliggøres

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Ad 1. – 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-04-2017

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøafdelingen har udarbejdet et forslag til en ny spildevandsplan, som afløsning for den gældende spildevandsplan fra 2002. Siden Spildevandsplan 2002 blev vedtaget er der vedtaget strateginotater i 2003, 2005 og 2007, som har haft funktion som tillæg til spildevandsplanen.

Spildevandsplanen fungerer som et administrationsværktøj mellem kommunen og forsyningerne. Spildevandsplan 2017 består af en hovedplan, som indeholder rammerne for forsyningernes arbejde med afledning (HOFOR) og rensning (BIOFOS) af spildevand fra Hvidovre Kommune herunder kommunens mål for serviceniveau, drift og datahåndtering. Dertil er der et Tillæg 1 til spildevandsplanen, som beskriver status med beskrivelse af kloaksystemet og udledning og plan med beskrivelse af udbygningen af kloaksystemet med Damhusledningen.

De væsentligste praksisændringer i spildevandsplanen:

Nyt serviceniveau

Spildevandsplanen fastsætter et nyt serviceniveau for HOFOR i forhold til dimensionering og funktionskrav ved opstuvning i kloaksystemet. Spildevandsplanen lægger op til at følge Skrift 27 udarbejdet af Spildevandskomiteen, som hører under IDA (Ingeniørforeningen i Danmark). Skriftet er udarbejdet for at skabe en ny fælles dansk praksis. Mange kommuner og forsyninger følger skrift 27 i dag og skriftet kan i dag betragtes som sædvanlig praksis på området.

Det nye serviceniveau sikrer ikke i lige så høj grad mod kælderoversvømmelser, hvilket medfører, at borgerne får et større ansvar for at sikre deres kælder mod opstuvning under store regnskyl med højtvandslukker eller pumpebrønde internt på ejendommen. 

Damhusledningen

Udbygningen af kloaksystemet langs Harrestrup Å blev vedtaget i Strategiplan 2007. Projektet indarbejdes i Spildvandsplan 2017 i tillæg 1 under beskrivelsen af planlagte projekter med behov for servitutpålægning. Projektet er igangsat og første etape er ved at være færdig. Alle ejere af matrikler, der vil blive påført deklarationer i forbindelse med projektet, vil blive direkte hørt i forbindelse med høringsprocessen af planen.

Separering på egen grund

Der sættes ikke længere et generelt krav til grundejere om separatkloakering inden på egen grund, da der ikke er konkrete planer om separatkloakering af private husstande. Da anlægget af Damhusledningen blev besluttet i Strategiplan 2007 for Kloakforsyningen blev separatkloakering af private fravalgt. Det er derfor ikke relevant at have et generelt krav om separatkloakering i spildevandsplanen. I forbindelse med udarbejdelse af klima-konkretiseringsplaner for de enkelte fokusområder i Kommunens Strategi for klimatilpasning vil der blive taget stilling til, hvilke løsninger som vil være mest hensigtsmæssige i området. Her kan separatkloakering være et virkemiddel. I de områder, det giver mening, kan der med et tillæg til spildevandsplanen stilles krav om separatkloakering af de omfattede ejendomme. På denne måde er det kun i de områder, hvor der bliver taget beslutning om separatkloakering, at private grundejere bliver pålagt ekstraudgifter til separatkloakering.

Udtræden af kloakfællesskabet

Spildevandsplan 2017 giver ikke længere en generel mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for overfladevand. Det har tidligere været praksis, at grundejer kunne få tilbagebetalt tilslutningsbidraget for overfladevand ved at håndtere alt overfladevand på egen grund. Denne mulighed fjernes, da det ønskes, at der laves en helhedsbetragtning for de enkelte områder. I forbindelse med konkretiseringsplanerne for klimatilpasning for de enkelte fokusområder, vil der blive taget stilling til tilbagebetaling som virkemiddel.

Ændring af kloakopland

I forslag til spildevandsplanen er udpeget kloakoplande. Der er forskel på de udpegede kloakoplande i forslaget i forhold til tidligere kloakoplande udpeget i Spildevandsplan 2002. De to ikkevarige kolonihaveforeninger HF Svarø og HF Kystengen er trukket ud af kloakoplandet, da de ikke er kloakeret og der heller ikke umiddelbart er planer om at kloakere de to kolonihaver. HF Kystengen ligger i et områder, der i kommuneplanen er udpeget som rekreativt grønt område. HF Svarø ligger i et område, som potentielt kan blive stationsnært område til en eventuel metrostation ved Hvidovre Hospital.

Hvis en ejendom ligger inden for et kloakopland, skal HOFOR principielt føre stik frem til grundgrænsen, og ejendommen skal tilslutte sig til forsyningens kloaksystem. Da der ikke er planer om at kloakere de to kolonihaver, trækkes de ud af kloakoplandet. I forbindelse med høringsprocessen vil alle haveejere i HF Kystengen blive direkte hørt, da de alle står som ejere af grunden. Hos HF Svarø vil Risbjerg Sogns menighedsråd blive hørt som grundejer og HF Svarøs bestyrelse som bruger.

Kommunens øvrige 4 kolonihaveforeninger, som alle er varige kolonihaver er tidligere i perioden 2004-2012 blevet kloakeret. Begrundelsen for ikke at kloakere de sidste to kolonihaver er, at de ikke er varige.

Datahåndtering

Spildevandsplanen sætter en række mål for HOFOR’s datahåndtering for at sikre at de nødvendige data er til rådighed til for eksempel arbejdet med klimatilpasning og overvågning af badevandskvaliteten på stranden i Lodsparken.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen skal ifølge § 32 i Miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan.

Krav til indholdet i spildevandsplanen og behandling og vedtagelse af planen er fastsat i § 5, 6 og 7 i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Spildevandsplanen er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 4, stk. 1 i Miljøvurderingsloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Udvalgte emner som dimensioneringskriterier, separering på egen grund, tilbagebetaling af tilslutningsbidrag har været drøftet på møde i Teknik og Miljøudvalget den 8. oktober 2014. Ved udarbejdelsen af Spildevandsplan 2017 er der taget udgangspunkt i de politiske tilkendegivelser på mødet.

Økonomiske konsekvenser

Udbygningen af kloaksystemet ved anlæggelsen af Damhusledningen har konsekvenser for takstudviklingen på spildevand. Da anlægsarbejdet allerede er i gang, og første etape ved at være færdiggjort er taksten allerede nu påvirket.

Ændringen af serviceniveauet vil bevirke en reduktion af udgifterne til udbygningen, da dimensioneringen i nogle tilfælde vil blive anderledes.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Udbygningen af kloaksystemet medfører færre overløb af fortyndet spildevand til Harrestrup Å og Kalveboderne, samt mindre risiko for opstuvning af spildevand i kældre. Dette minimerer risikoen for at borgerne kommer i kontakt med spildevandet.

Badevandskvaliteten på stranden ved Lodsparken påvirkes af overløbene til Harrestrup Å. Færre overløb vil give færre dage, hvor badevandskvaliteten ikke er tilfredsstillende.

Miljømæssige konsekvenser

Overløb med fortyndet spildevand fra de fælleskloakerede områder til Harrestrup Å har en negativ effekt på dyre- og planteliv i Harrestrup Å og Kalveboderne og er medvirkende årsag til at miljømålene i Vandområdeplanen ikke opfyldes. Ved at reducere antallet af overløb til Harrestrup Å arbejdes der hen mod at opfylde miljømålene og forbedre forholdene for dyre- og planteliv.

Det er vurderet ved en miljøscreening, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og § 4, stk. 1.

Spildevandsplanen omfatter alene mindre ændringer. Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 muliggør heller ikke anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag eller projekter, der i størrelse og karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljøscreeningen viser, at Spildevandsplan 2017 og Tillæg 1 ikke vil få væsentlig negativ virkning på miljøet. Realiseringen af spildevandsplanen vil på grund af færre overløb af fortyndet spildevand til Damhusåen/Harrestrup Å og Kalveboderne medføre en positiv indvirkning på vandmiljøet og badevandskvaliteten på stranden ved Lodsparken.

Positiv indvirkning på miljøet medfører ikke pligt til udarbejdelse af miljøvurdering.

Bilag

  1. Forslag til Spildevandsplan 2017 - Hovedplan (pdf)
  2. Spildevandsplan 2017 Hovedplan. Bilag 1: Liste over kendte Landvæsenskommissionskendelser i Hvidovre Kommune (pdf)
  3. Forslag til Spildevandsplan 2017 - Tillæg 1: Status & Plan (pdf)

25. Supercykelstien Avedøreruten

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til om Hvidovre Kommune skal ansøge om statsmidler til supercykelstien Avedøreruten fra Vestvolden til Amager.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at forvaltningen sammen med Københavns Kommune ansøger Vejdirektoratet om puljemidler til supercykelstien Avedøreruten

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe C.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 05-04-2017

For: Gruppe A, O, Liste H og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Imod: Gruppe C.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har åbnet 2 supercykelstier i samarbejde med nabokommunerne dels Vestvoldruten langs Vestvolden, og dels Ishøjruten langs Gammel Køge Landevej.

Et flertal i Folketinget har indgået forlig om transportaftalen for 2017 uden om Regeringen, hvoraf cykelpuljen til kommunernes ansøgning om tilskud udgør 100 mio. kr.

Københavns Kommune har i den anledning forespurgt om Hvidovre Kommune igen vil være med på ansøgning om etablering af Avedøreruten. Den forløber fra Vestvoldsruten ad stierne gennem Mågeparken og Strandengen langs Amagermotorvejen. Via Kalvebodbroen skabes der forbindelse til Vestamagerruten ind til den Indre Ringrute ved Sjællandsbroen.

Ansøgning til cykelpuljen har tidligere skulle ske inden for kort frist.

Forvaltningen foreslår derfor, med forbehold for Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af projektet, at Kommunalbestyrelsen allerede nu tager stilling til, om forvaltningen i samarbejde med Københavns Kommune søger midler fra en statslig cykelpulje til realisering af supercykelstien Avedøreruten.   

Avedøreruten i Hvidovre Kommune realiseres hovedsageligt ved at etablere belysning på cykelstien gennem i Mågeparken.

Ansøgning til cykelpuljen medfører ikke efterfølgende krav om udførelse af projektet. Hvis projektet ikke realiseres, orienteres Staten om, at tilskudsretten ikke udnyttes. 

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 4. marts 2015, at forvaltningen kunne søge om puljemidler til realisering af supercykelstien Avedøreruten.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 11. august 2015, at opgive projektet supercykelstien Avedøreruten for nærværende, da Avedøreruten ikke opnåede statslig støtte den 22. maj 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er beregnet et overslag på 4,9 mio. kr. for udgifterne til Avedøreruten i Hvidovre kommune, der hovedsageligt går til belysning på cykelstien gennem Mågeparken og Strandengen.

Tilskuddet fra den tidligere cykelpulje udgjorde maksimalt 40 % og egenfinansieringen var således 60 % svarende til 2,94 mio. kr.

I investeringsoversigten er der ikke afsat rådighedsbeløb til supercykelstien Avedøreruten.

Bilag

  1. Kort: Avedøreruten. (pdf)

26. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2017

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til udbetaling af ydelser til Syrienskrigere. Hvidovre Kommune har ikke udbetalt ydelser til Syrienskrigere.


27. Udvikling af ejendom og udarbejdelse af nyt plangrundlag

Lukket sag

28. Forlængelse af beboelseslejekontrakt

Lukket sag