Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 20. marts 2017

Mødefakta

Dato: Mandag den 20. marts 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Bemærkninger

Finn Gerdes fraværende fra punkt 18. Steen Ørskov var fraværende under punkt 21.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Borgmesteren orienterede om:

Samarbejde med civilsamfundet – et projekt sammen med politiet.

Amager Ressource Center

Skat – Hvidovre Hospital


3. Budgetproces 2018

Beslutningstema

Der fremlægges forslag til Proces- og tidsplan for Budget 2018

Indstilling

Økonomi of stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at godkende forslag til Budgetproces 2018, inklusiv tidsplan. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Økonomiudvalget godkendte forslag til Budgetproces, inklusiv tidsplan.

Sagsfremstilling

Økonomi og Stabsforvaltningen fremlægger hermed forslag til proces- og tidsplan for arbejdet med budgetlægningen for 2018 og overslagsårene 2019-2021 med indstilling om Økonomiudvalgets godkendelse, jf. bilag.

Planen indeholder de mest centrale tidsfrister for den kommende budgetproces, lige som der er anført relevante aktiviteter i KL-regi.

I forlængelse af den politiske godkendelse af budgetprocessen, vil der blive udarbejdet en administrativ budgetvejledning, som godkendes i Direktionen.

Den administrative plan beskriver mere detaljeret indholdet i de enkelte handlinger, samt ansvaret for opgavernes udførelse. Heri vil bl.a. indgå proceduren for høring af de høringsberettigede parter samt inddragelse af HovedMED.

Basisbudgettet er det overordnede udgangspunkt for budget 2018. Basisbudgettet er overslagsåret for 2018, som det tager sig ud i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017. Heraf fremgår det, at der i 2018 er en ubalance (finansieringsunderskud) på 18,3 mio. kr., mens der i 2019 er et finansieringsunderskud på 35,3 mio. kr. I 2019 er der et  finansieringsoverskud på 13,7 mio.kr. Tallene i overslagsårene er pr. definition usikre, idet der kan ske meget med såvel udgifter som indtægter, der påvirker bundlinjen.

I forhold til det vedtagne budget for 2017 skal det bemærkes, at der på indtægtssiden i ingen af budgetårene 2018- 2020 er indregnet eventuelt tilskud som følge af ekstraordinære balancetilskud i økonomiforhandlingerne, eventuelle tilskud som følge af ansøgninger efter §19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud.

I korte træk foreslås følgende budgetproces: I marts vil budgetprocessen blive godkendt i Økonomiudvalget.

Herefter arbejder Direktionen dels med en opdatering af sidste års budgetafdækninger, dels deltager Hvidovre Kommune i KL´s effektiviserings- og gevinstrealiseringsprojekt, hvor kommunen sammen med KL og 11 andre kommuner arbejder med konkretisering af mulige forslag til effektiviseringer og gevinstrealiseringer, som vil kunne indgå i budgetmaterialet. Dette arbejde pågår i perioden fra marts til juni. Endelig har Direktionen igangsat en særskilt proces på anlægsområdet.  

Primo juni vil de opdaterede budgetafdækninger bliver udsendt.

Primo august – når de endelige økonomiske ramme er kendt for Hvidovre Kommune - vil budgetmateriale blive sendt til Kommunalbestyrelsen. Samtidig sendes materialet i høring og udgøre det administrative oplæg til de politiske forhandlinger.

I august behandles budgetmaterialet i fagudvalg, herunder drøftelse af takster.

Retsgrundlag

Jævnfør Styrelseslovens §37 er det Økonomiudvalget, der udarbejder forslag til årsbudget. Dette punkt omhandler planlægningen af denne proces.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Budgetprocesplan 2018- ØU - 1.docx (docx)

4. Låneramme 2016

Beslutningstema

Kommunens låntagning reguleres af ”Bekendtgørelse om kommuners låntagning og meddelelse af garantier” (Lånebekendtgørelsen).

Reglerne for kommunernes låntagning er restriktive. En kommune må således kun låne til anlægsudgifter, der udtrykkeligt er nævnt i lånebekendtgørelsen.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor  Kommunalbestyrelsen,

1.

at der optages lån af hensyn til sikring af kommunens fremtidige likviditet for de låneberettigede udgifter i 2016 på i alt 17.345.000 DKK.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Budgettet for 2016 indeholder mulighed for en samlet låneoptagelse på i alt 30 mio. Kr. De låneberettigede udgifter er for 2016 opgjort til 18,5 mio.Kr. Forskellen skyldes primært tidsforskydninger i ESCO. 

Lån til indefrosne ejendomsskatter er omfattet af låneadgang og beregnes som nettoudgiften i året, det vil sige nye lån minus indfrielser. Det er ikke låneberettiget for 2016 da resultat udviser nettoindtægter.

Det er reserveret 1,2 mio.kr. på lånerammen i 2016 for at undgå deponering ved indgåelse af lejemål til H-House. Der planlægges på den baggrund med et lånoptag på 17,3 mio. kr.   

Budget  2016

Faktisk mulighed

ESCO projekt

16.270.000

1.924.630

Miljø- og energipulje 2015

2.060.000

2.075.711

Miljø- og energipuljen 2016

7.500.000

6.240.712

Forebyggende vedl. Bygninger 2016

5.490.000

7.922.544

Udgiften til installation af elektricitets- eller varmeproducerende anlæg baseret på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder i eksisterende ejendomme til kommunale formål

     99.000

Udgiften til erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse i henhold til integrationsloven

   272.285

I alt låneramme 2016

18.534.882

Minus indgåelse af lejemål (undgå deponering)

  1.189.200

I alt i DKK

17.345.682

Det anbefales at lånemulighederne udnyttes, hvilket skyldes flere forhold. For det første vil optagelse af lån på kort sigt og på nuværende tidspunkt ekstraordinært ikke have nogen udgiftsdrivende effekt, da de aktuelle obligationsrenter (aktivside) er højere end lånerenterne. (passivsiden) På længere sigt bør det tages i betragtning at det alene er muligt for kommunen at tilføre ekstra likviditet gennem lån ved det årlige låneoptag. Pt er kommunens kassebeholdning robust, men med de allerede afsatte anlægsbevillinger, samt udsigt til ekstraordinære store kassetræk i de kommende år vil kassen kunne komme under pres og på det tidspunkt hvor noget sådan må ske er der ikke længere adgang til at låne på baggrund af 2016 regnskabet.    

Hvis vi optager 25 års lån,anbefaler Kommunekredit et KKBasis lån. Lånet svarer til et variabelt forrentet lån + en swap fra variabel til fast rente. Fast Basisrente i 25 år ligger pt. på 1,40%. Et KKfast lån (100% fast rente) vil alternativt ligge på 1,72% for 25 år.

Variabel rente udgør pt. minus 0,18%.

Desuden anbefaler Kommunekredit en mellemløsning omfattende et KKBasislån med 25-års løbetid, men med fast basisrente alene i de 5 første år (hvorefter der "genforhandles"). Så er risikoen for overkurs ikke så stor, hvis der skal førtidigt indfries. På sådan et lån vil fast basisrente de første 5 år ligge på ca. 0,31%. Se graf 1 for korte og lange rente i bilag 1

Udviklingen i den langfristede gæld

Hvidovre Kommunes langfristede gæld har udviklet sig fra primo 2015 til primo 2017 med et fald fra 12.322 kr. pr. indbygger til 10.202 kr. pr. indbygger. Til sammenligning udgør den langfristede gæld pr. indbygger  primo 2015 henholdsvis 13.867 kr. og 12.903 kr. i Hovedstadsregionen.

På landsplan er der 85 kommuner, som har en højere gæld pr. indbygger end Hvidovre Kommune (Primo 2016). Hvidovre Kommunes gæld er fra primo 2015 til Primo 2017 faldet fra 543,6 mio. kr. til 444 mio. kr.

I 2019 er gælden reduceret til 310 mio. kr. Kommunen afdrager pt. relativt meget i 2017-2019, men reduceres til under 10 mio. kr. efter 2019 hvis kommune ikke optager flere lån i de kommende år- Se graf 2- samlede afdragsprofil i bilag 1

Også af denne årsag vil der være hensigtsmæssigt for kommunen at udnytte lånerammen. Endvidere kan der vurderes at være fornuftigt og rimeligt, at fremtidige skatteydere bidrager til finansieringen af faciliteter, som også de borgere får glæde af. Endelig kan låneadgang udnyttes til at øge likviditeten og skabe råderum med henblik på fremtidige projekter og andre dispositioner.

Såfremt det vurderes, at der skal foretages lånoptagelse for år 2016, skal dette ske inden udgangen af april måned 2017. Økonomiafdelingen vil i så fald optage lånet på gunstigst mulige vilkår.

Retsgrundlag

Jævnfør Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring” Kommunens finansielle styring skal ses inden for rammerne af ”Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.”

Politiske beslutninger og aftaler

Størrelsen af og principperne for låneoptagelsen besluttes af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse. Låneoptagelsen budgetteres altid i det år, hvor udgiften afholdes. I praksis er det dog således at låneoptagelsen først optages året efter, at udgifterne er afholdt.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Kommune optager efter Kommunalbestyrelsens beslutning lån til finansiering af udgifter til lån til betaling af ejendomsskatter, energibesparende foranstaltninger osv. Herudover kan der optages lån, når der er lånedispensationsmuligheder.

Lån optages altid med en løbetid og afdragsprofil som er i overensstemmelse med kravene i lånebekendtgørelsen.

Bilag

  1. Bilag 1 til Låneramme 2016 (pdf)

5. Medlemsforslag fra Gruppe F, Niels Ulsing - Fleksibel arbejdstid til kommunens ansatte

Sagsfremstilling

SF vil indføre fleksibel arbejdstid for Hvidovre Kommunes ansatte

Beslutningsforslag til kommunalbestyrelsen: Fleksibel arbejdstid til kommunens ansatte

Nogle mennesker har brug for mere tid i hverdagen eksempelvis når man har små børn, imens andre har mere brug for lidt ekstra i lønningsposen. Fælles for dem er, at det langt fra sikkert, at en arbejdsuge på lige netop 37 timer er det, der passer bedst til den aktuelle livssituation. Derfor ønsker vi i SF at give kommunens medarbejder bedre muligheder for at forhandle deres arbejdstid, så den passer til deres ønsker og behov.

SF foreslår, at Hvidovre Kommune - med udgangspunkt i de positive erfaringer fra Københavns Kommune - igangsætter et pilotforsøg, hvor en gruppe medarbejdere får mulighed for at forhandle deres arbejdstid op eller ned efter eget ønske og dermed opnå en bedre balance mellem deres arbejdsliv og privatliv. For SF er fleksibel arbejdstid et af redskaberne til at sikre glade og engagerede medarbejdere, der er mindre syge, nedslidte og stressede.

Erfaringer fra en lignende forsøgsordning i Københavns Kommune viser, at op imod en fjerdedel af de ansatte gerne vil justere deres arbejdstid, så de enten arbejder lidt mere eller lidt mindre. Forsøget viser også, at der blandt medarbejderne generelt er stor opbakning til en større fleksibilitet i ansættelsesforholdet.

Helt konkret foreslår SF at: Der igangsættes et forsøg med fleksibel arbejdstid på udvalgte arbejdspladser udvalgt af direktionen i kommunen. Målet er at indsamle viden om den udvidede fleksibilitet så ordninger med fleksibel arbejdstid efterfølgende kan udrulles til flest mulige medarbejdere i Hvidovre Kommune. Pilotforsøget skal iværksættes i samarbejde med de relevante MED-udvalg og fagforeningsgrupper.

Lønnen skal naturligvis følge op eller ned med den tid man arbejder. Samtidig skal kommunen naturligvis ikke betale for flere timer end der er behov for. Så samlet set er forslaget tænkt som værende udgiftsneutralt for kommunen. Men på sigt kan det vise sig at være en økonomisk gevinst, da tilfredse medarbejdere med lavere sygefravær er mere effektive og betyder færre udgifter til vikarer mm.

Som kommunens største arbejdsplads er det vores vigtige ansvar, at tusindvis af gode og dygtige medarbejdere har et godt arbejdsliv med mulighed for at finde den helt rigtige balance mellem arbejde, familie og fritid. Nogle har i perioder behov for mere tid i hverdagen, imens andre gerne vil arbejde og tjene lidt mere. Hvis vi skal imødekomme de behov, har vi brug for mere fleksibilitet i indretningen af medarbejdernes arbejdstid, både ved ansættelsestidspunktet og løbende, i takt med at medarbejdernes behov for en anden balance mellem arbejde og fritid ændrer sig.


Forandringer i kommunens ansættelsesforhold kan være en stor omstilling med administrative udfordringer. Derfor er der brug for en forsøgsordning, der blandt andet kan afklare, hvor stort et ønske der er blandt kommunens medarbejdere om at justere på deres arbejdstid, og hvordan sådan et ønske kommer til udtryk. De værdifulde erfaringer fra pilotforsøget skal bruges med henblik på at skabe mere fleksibilitet for flest mulige medarbejdere i kommunen på sigt. Fleksibel arbejdstid er ligeledes et aktuelt emne ved de kommende overenskomstforhandlinger.

For nylig har en enstemmig borgerrepræsentation i København vedtaget SF"s forslag om fleksibel arbejdstid i kommunen. Nu vil vi give de ansatte i Hvidovre Kommune samme mulighed.

Lignende forslag fremsættes i bl.a. Aarhus, Kolding, Frederiksberg og Aalborg kommuner.

Ideen er at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt. De fleste af os bliver ansat til at arbejde 37 timer om ugen, og det gør vi så, indtil vi rammer pensionsalderen. Men undervejs vil der for mange være perioder, hvor der er brug for mere fritid, mens der i andre perioder kan være plads i hverdagen til at arbejde mere.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Borgmesteren foreslå, at forvaltningen arbejder videre med principperne i forslaget og sammenhængen til projektet med Fremtidens Arbejdsplads, herunder udpege eventuelle områder, der kan bruges som pilotprojekter i overensstemmelse med gældende overenskomster.

Status for arbejdet forelægges Økonomiudvalget før sommerferien 2017.

Godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Borgmesteren foreslog, at forslaget sendes til behandling i Økonomiudvalget.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at forslaget sendes til behandling i Økonomiudvalget.

Bilag

  1. Notat af 4. januar 2017 fra Københavns Kommune vedr. pilotforsøg om arbejdstid (pdf)
  2. Notat af 08.03.2017 vedrørende fleksibel arbejdstid til kommunens ansatte (pdf)

6. Kommunale solcelleprojekter - bemyndigelse til at underskrive garanti

Beslutningstema

Der skal tages stilling til at give borgmesteren en formel bemyndigelse til underskrive ansøgninger om dispensation fra krav om selskabsudskillelse og garanti for, at kommunale solcelleprojekter opfylder dispensationskravene. Det skal ske, fordi den offentlige myndighed, som behandler ansøgningerne har indskærpet reglerne og for at dispensationsansøgninger fremover kan behandles effektivt.

Supplerende sagsfremstilling

Hovedreglen i Elforsyningsloven er, at en kommune kun kan producere el, hvis det sker i et selskab med begrænset ansvar, typisk et anparts- eller aktieselskab.

Loven giver dog adgang til at dispensere fra selskabskravet, når der er tale om mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter. Der er tale om mindre anlæg, når et solcelleanlæg etableres med henblik på egenforsyning. Er der derimod tale om, at kommunen etablerer store solcelleanlæg som produktionsanlæg med henblik på salg til nettet, så er det fortsat berettiget at fastholde lovens krav om selskabsmæssig udskillelse.

Det har ikke været intentionen med loven at fjerne kommunernes incitament til at etablere solcelleanlæg dimensioneret til at dække egetforbrug på kommunale bygninger, der gennemrenoveres eller nybygges. Det hænger sammen med de krav, der stilles i bygningsreglementet om et meget lavt energiforbrug. Her er det sædvanligt, at der bruges solcelleanlæg til at opfylde energikravet.

Som et eksempel på kommunale solcelleanlæg kan nævnes de anlæg, der findes ved Frihedens Idrætscenter. Solcelleanlægget på de nye omklædningsfacilliter til Ishockey er på 6,63 KW (opsat 2016) og det allerede etablerede solcelleanlæg på Frihedens Idrætscenter på 220 KW.

Det nye anlæg er opsat for at overholde energirammen i bygningsreglementet på den nye tilbygning.

Det forventes, at det nye solcelleanlæg på Frihedens Idrætscenter vil bidrage med ca. 6.000 kWh, eller ca. kr. 9.900 ved 1,65 kr./kWh, i grøn energi til Frihedens Idrætscenter om året, hvis det godkendes efter Energistyrelsens nettoafregningsgruppe 5. Energistyrelsen anvender afregningsgrupperne 1 til 5 til at afregne elproduktionen. Gruppe 1 til 4 kan sælge overskydende produktion til Elnettet, hvorimod gruppe 5 leverer evt. overskydende el uden beregning til Elnettet.

Da der er tale om et mindre anlæg, burde der ikke kunne forekomme en overskudsproduktion, da produktionen er mindre end bygningens forbrug. Anlægget vil som nævnt producere omkring 6.000 kWh, hvor et parcelhus til sammenligning har et typisk elforbrug på mellem 4.000 og 5.000 kWh på årligt.

Såfremt der skal etableres et anpart- eller aktieselskab, når der opsættes små solcelleanlæg, som eksempelvis det på Frihedens Idrætscenter, vil selskabsoprettelsen medføre, at der skal indskydes kapital. Selskabet er forpligtet at have en ledelse, afholde generalforsamlinger og udarbejde regnskaber, uanset at driften i selskabet er meget begrænset. Flere kommuner, herunder Københavns Kommune, benytter sig derfor af dispensationsmuligheden for selskabsudskillelse for deres mindre anlæg.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kommunalbestyrelsen

  1. at bemyndige Hvidovre Kommunes borgmester til at underskrive kommunal garanti ved ansøgning om dispensation fra kravet om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleprojekter

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

For: Gruppe A, C, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Imod: Gruppe O

Anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 28-02-2017

Forslaget sendes tilbage til Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Elforsyningsloven fastsætter, at når kommuner producerer elektricitet fra solcelleanlæg, skal aktiviteten udskilles i et selskab med begrænset ansvar, medmindre kommunen får dispensation. Dispensation skal søges og gives af den offentlige virksomhed Energinet.dk.

For at få dispensation, skal kommunen garantere overfor Energinet.dk, at solcelleanlægget opfylder bestemte faglige krav, og at den, som underskriver garantien, er bemyndiget af kommunalbestyrelsen.

Energinet.dk har ultimo 2016 peget på, at der skal foreligge en særskilt bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at underskrive den kommunale garanti.

Proceduren har hidtil været, at den faglige vurdering af kravene foretages af Ejendomsafdelingen, og herefter var det borgmesteren, der underskrev den kommunale garanti på vegne af Hvidovre Kommune i henhold til de almindelige kommunestyrelsesregler om hvem, der kan tegne kommunen.

Fremover skal det kunne dokumenteres, at den, der skriver under på den kommunale garanti, handler efter bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen, når der søges om dispensation fra kravet om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleanlæg.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår derfor, at Kommunalbestyrelsen bemyndiger borgmesteren til at underskrive kommunale garantier i forbindelse med ansøgning om dispensation for krav om selskabsudskillelse ved kommunale solcelleanlæg.

Om kommunens solcelleanlæg

Etableringen af solcelleanlæg på Hvidovre Kommunes bygningsmasse er en mindre energiteknisk del af anlægsopgaven, der bidrager til at overholde energirammen.

De faglige krav til dispensation fra selskabsudskillelse af kommunale solcelleanlæg er, at hvis nye solcelleanlæg opsættes i forbindelse med nybyggeri, og hvis solcelleanlægget er en del af energirammeberegningen, der ligger til grund for byggetilladelsen, kan der gives dispensation.

Udgift til etablering af solcelleanlæg ligger typisk under 0,2 mio. kr.

I Hvidovre Kommune er der 1-2 gange årligt behov for at ansøge dispensation fra kravet om selskabsudskillelse.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, nr.  769 af 9. juni 2015, § 32

Bekendtgørelse af lov om Elforsyning, nr. 418 af 24. april 2016.

Bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, nr. 260 af 21. marts 2014, § 4, stk. 2, 2. pkt.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


7. Godkendelse af låneoptagelse til frikøb af Hvidovre Hospitals Kollegium

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning om optagelse af lån på 30,6 mio. kr.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at låneoptagelse på 30.572.472 kr. godkendes.
  2. at der ydes 100 % kommunal garanti for lånet

Beslutning til Økonomiudvalget den 20-03-2017

Indstillingens punkt 1 ændres til:

  1. at godkende, at der optages lån til aflysning af hjemfaldsklausul værdiansat til 30.572.472 kr.

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Hospitals Kollegium har ved skrivelse af 13. februar 2017 ansøgt om godkendelse af optagelse af lån på 30, 6 mio. kr. til brug for frikøb af den tilbagekøbsrettighed, som Københavns Kommune har på ejendommen.

Der blev tinglyst servitut om Københavns Kommunes tilbagekøbsrettighed den 12. oktober 1972, som træder i kraft 2040, hvor Kommunen kan tilbagekøbe ejendommen for 1.852.460 kr. uden tillæg for bygningernes værdi.

Hvidovre Hospitals Kollegium har henvendt sig til Københavns Kommune med anmodning om indgåelse af aftale om nedsættelse af frikøbsbeløbet. Københavns Kommune har afvist at indgå aftale med kollegiet om nedsættelse af frikøbsbeløbet. Hvidovre Hospitals Kollegium har endvidere haft drøftelser med BL om mulighederne for nedsættelse af frikøbsbeløbet. På baggrund af disse bestræbelser vurderer Hvidovre Hospitals Kollegium’s bestyrelse, at mulighederne for at opnå rabat er udtømte.

Kollegiet ønsker at frikøbe ejendommen for at kunne optage 30 årige realkreditlån på almindelige vilkår. Kollegiet står overfor nødvendig renovering til ca. 19 mio. kr. som skal lånefinansieres, ligesom kollegiet skal refinansieres et statslån, som forfalder i 2019.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: ungdomsboligdriftsbekg. § 15 (bekg. nr. 340 af 01/06/1993).

Garanti for låneoptagelse: almenboliglovens § 98 b, stk. 3 (lbk. nr. 1103 af 15/08/16).

Økonomiske konsekvenser

Den aktuelle husleje for kollegieværelserne er 2.193 kr. mdl. vil stige til 2.607 kr. mdl. efter optagelse af lån til frikøb af ejendommen.

Låneoptagelsen forudsætter 100 % kommunalt garanti. I medfør af almenboligloven kræves garanti for lån, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

Bilag

  1. Huslejeberegning 170228 (pdf)
  2. Prioritetsstilling (pdf)
  3. Garantiberegning (pdf)
  4. Referat 160926 (pdf)
  5. Huslejeberegning 170208 (pdf)
  6. Frikøb af tilbagekøb - 1222 - Tilbagekøbsret 161222 (pdf)
  7. Referat 170208 (pdf)
  8. Brev Hvidovre Kommune om frikøb 170213 (pdf)
  9. KKIK forespørgsel vedr. frikøb (pdf)
  10. Kommunens skrivelse 130716 (pdf)
  11. Ansøgning låneoptagelse til frikøb af tilbagekøb (pdf)
  12. supplerende opl, lån til frikøb (pdf)
  13. supplerende opl. huslejestignig (pdf)

8. Endelig godkendelse af ny timefordelingsplan for folkeskolerne

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget blev i januar 2017 præsenteret for et udkast til en ny timefordelingsplan for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Udkastet blev efterfølgende sendt i høring.

På baggrund af de indgåede høringssvar skal Kommunalbestyrelsen nu godkende den nye timefordelingsplan.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at høringssvarene tages til efterretning
  2. at forvaltningens forslag til en ny timefordelingsplan godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Ad 1. Børne og undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt

Ad 2. Børne og undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-03-2017

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen vedtog Kommunalbestyrelsen i sommeren 2014 en toårig overgangsordning for timefordelingsplanen. Overgangsordningen var gældende for skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Børn og Velfærd har udarbejdet et forslag til en ny timefordelingsplan. I overensstemmelse med anbefalingerne fra Undervisningsministeriet består den nye timefordelingsplan nu af både minimumstimetal og vejledende timetal.

Børne- og Undervisningsudvalget blev præsenteret for forslaget i januar 2017 og besluttede herefter at sende det i høring.

Høringssvar

Forvaltningen har modtaget høringssvar fra Hvidovre Lærerforening, BUPL samt fra otte af skolebestyrelserne. Høringssvarene er vedlagt som bilag 1.

I alle ti høringssvar gives der udtryk for opbakning til den nye timefordelingsplan, bl.a. fordi skolerne nu får større fleksibilitet til at tilrettelægge undervisningsforløb på tværs af årgangene. Derudover fremhæves muligheden for at give flere timer i de prøveaktuelle fag i 9. klasse. 

Hvidovre Lærerforening bakker ligeledes op om den nye timefordelingsplan, men påpeger ved samme lejlighed, at skolerne skal være opmærksomme på skoledagens længde i 9. klasse, hvis der tilføjes ekstra timer i alle afgangsprøvefag.

Bestyrelsen på Engstrandskolen ønsker, at linjen med årligt minimumstimetal fjernes fra timefordelingsplanen, således at det er muligt at opnå en endnu højere grad af fleksibilitet. Det er dog ikke muligt at fjerne denne linje, da bilaget i folkeskolelovens § 16 angiver et samlet antal årlige undervisningstimer.  

Derudover ønsker bestyrelsen at få føjet 0. og 10. klasse til oversigten samt en angivelse af, hvornår timefordelingsplanen er gældende fra. Forvaltningen har på den baggrund revideret timefordelingsplanen.

Den reviderede timefordelingsplan er vedlagt som bilag 2. 

Placering af kristendomsundervisning

Børn og Velfærd er blevet opmærksom på en problematik vedrørende kristendomsundervisningen på 7. / 8. klassetrin. 

Det fremgår af folkeskoleloven, at der ikke gives kristendomsundervisning på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Da konfirmationsforberedelse finder sted på 8. klassetrin i Hvidovre Kommune, har det vejledende timetal til kristendomsundervisning hidtil været placeret på 7. klassetrin i stedet for på 8. klassetrin.

Folkeskoleloven angiver dog samtidig, at der skal udarbejdes elevplaner i kristendom på 3., 6. og 8. klassetrin.

Forvaltningen foreslår, at kristendomsundervisningen fortsat placeres på 7. klassetrin, og at der i elevplanen under kristendomsundervisningen på 8. klassetrin tillige bliver noteret, at undervisningen har været foretaget i 7. klasse på grund af konfirmationsforberedelse.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 14b, stk. 1, at undervisningstiden skal tilrettelægges på en måde, så den i et skoleår har en samlet varighed af

1)mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin

2)mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin

3)1.400 timer på 7.-9. klassetrin

Derudover foreskriver folkeskolelovens § 16 nedenstående:

Stk. 2: Alle skoler skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal).

Stk. 3: Inden for de rammer og principper, der er fastsat i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, gennemfører hver skole et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i valgfag på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1, jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives.

Der er i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for.

Politiske beslutninger og aftaler

Folkeskolereformen medførte et behov for at ændre den timefordelingsplan, der tidligere havde dannet ramme for skolernes planlægning. Børn og Velfærd udarbejdede på den baggrund et udkast til en ny timefordelingsplan, der indeholdt en overgangsordning for skoleårene frem til 2016/2017. Kommunalbestyrelsen godkendte timefordelingsplanen den 26. juni 2014.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar (pdf)
  2. Bilag 2 - Timefordelingsplan (pdf)

9. Ændring af søskendekriteriet i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende en straksjustering af søskendekriteriet i Hvidovre Kommune.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at en ændring af søskendekriteriet godkendes

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at bede Børn og Velfærd om at udarbejde en svarskrivelse til skolebestyrelsen på Præstemoseskolen på vegne af udvalget

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Ad 1.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Børne og undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-03-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Børn og Velfærd har efter indskrivningen til skolestart 2017 modtaget en række klager over afslag på frit skolevalg. I to af disse klager har forældrene udtrykt utilfredshed over, at de som familier ikke har kunnet drage fordel af søskendekriteriet på lige fod med andre familier, fordi den ældre søskende går i et specialtilbud.

På baggrund af de nævnte klager har Børn og Velfærd foranlediget en undersøgelse af, om søskendekriteriet i sin nuværende form er i overensstemmelse med gældende lovgivning på området.

Rammer for optag på skolerne

I henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 2, fastlægger Kommunalbestyrelsen skolestrukturen og retningslinerne for optag på kommunens folkeskoler.

De nærmere retningslinjer for, hvordan optagelse skal finde sted, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige pladser, skal bygge på objektive kriterier. Det kan fx være reservation af enkelte pladser til tilflyttere til skoledistrikter. 

I Hvidovre Kommune er det politisk vedtaget, at børnene optages på skolerne på baggrund af nedenstående retningslinjer:

  1. Distriktsbørn optages først
  2. Søskendebørn optages dernæst
  3. Tilflyttere
  4. Optag af børn fra andre distrikter og kommuner

Der er dog nogle undtagelser til søskendekriteriet, bl.a. idet søskende til elever i specialklasser, læseklasser og andre specialpædagogiske tilbud ikke er omfattet.

Undtagelsen af søskende til elever i specialklasser blev oprindeligt tilføjet i 1999 på baggrund af et høringssvar fra en af kommunens skolebestyrelser. Man vurderede på daværende tidspunkt, at børnene skulle indskrives på den skole, som de naturligt tilhører, således at de kunne blive i deres nærmiljø.

Saglige hensyn

Når det omhandler børn med ældre søskende i specialklasser, så må lovligheden af kommunens egne retningslinjer bero på, om disse anses for objektive og ikke er udtryk for såkaldt usaglige hensyn.

Folketingets Ombudsmand har i sagen FOU 2011.2009, som angik en kommunes retningslinjer og praksis vedrørende tildeling af dagtilbudspladser, skitseret gældende ret således:

[…] Dansk forvaltningsret indeholder et krav om at myndighederne ikke må lægge vægt på usaglige hensyn (ulovlige kriterier) når de træffer afgørelser. Når myndighederne skal afgøre hvilke kriterier de kan (og eventuelt skal) inddrage

ved afgørelsen af en sag, skal de se på bl.a. lovens ordlyd og formål, forarbejderne til loven, administrative forskrifter og praksis. Derudover kan (og efter omstændighederne skal) også forskellige hensyn af mere almindelig karakter inddrages, f.eks. lighedsbetragtninger, menneskerettighederne og hensynet

til borgerens retssikkerhed og til at forvaltningen kan udføre sine opgaver på en hensigtsmæssig måde (administrativ konveniens). […] Interne regler om at bestemte oplysninger ikke må inddrages i afvejningen (afskæringsregler), anses som udgangspunkt for ulovlige medmindre retsgrundlaget giver holdepunkter for andet. […]

I forhold til søskendekriteriet i Hvidovre Kommune synes det ikke sagligt begrundet, når retningslinjerne konsekvent afskærer søskende til de elever, som går i special- eller læseklasse på en anden skole end distriktsskolen, fra at blive optaget på samme skole, hvis forældrene ønsker det.

Retningslinjerne indebærer i praksis, at familier, som har et barn med særlige behov, men dog kan rummes i et specialtilbud på en almindelig folkeskole, stilles ringere end andre familier i forhold til søskendekriteriet.

Retningslinjerne synes på dette punkt alene sagligt begrundet set i forhold til særlige specialpædagogiske tilbud som Sporet og Ungdomsskolen, hvor undervisningen er forbeholdt unge, som ikke kan rummes af folkeskolen.

Børn og Velfærd indstiller på den baggrund, at Kommunalbestyrelsen reviderer søskendekriteriet.

Konsekvenser ved en ændring af søskendekriteriet

Den nuværende bestemmelse vedrørende søskendekriteriet har som nævnt medført, at forvaltningen har modtaget to klagesager fra forældre med børn gående i specialtilbud. Det drejer sig om plads på henholdsvis Avedøre Skole og Præstemoseskolen. Forvaltningen har håndteret de to klagesager ved at give plads på de respektive skoler, da forvaltningen nu er blevet opmærksom på, at de nuværende retningslinjer ikke synes sagligt begrundet.

Dette har betydning for den kommende 0. klasse i skoleåret 2017/2018. Avedøre Skole vil potentielt komme op på 72 elever fordelt på tre spor, og dermed en klassekvotient på 24 elever. Præstemoseskolen kommer potentielt op på 57 elever. Hertil er der to mulige omgængere samt en mulig fraflytter, hvilket giver et potentielt elevtal på 58 elever fordelt på to spor, og dermed en klassekvotient på 29 elever.

Der står i folkeskolelovens §17, at ”elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30”. Således har Præstemoseskolen i det potentielle scenarie ringe mulighed for at rumme eventuelle tilflyttere i 0. klasse, da dette vil betyde en udvidelse med et ekstra spor. Præstemoseskolen er trængt på de fysiske rammer, og vil umiddelbart ikke kunne udbygges til at blive en 3-sporet skole med den nuværende kapacitet.

Skolebestyrelsen på Præstemoseskolen har i et åbent brev til Kommunalbestyrelsen af den 22. februar 2017 beskrevet deres bekymring for manglende kapacitet på Præstemoseskolen, og efterlyst politisk bevågenhed på netop denne problematik. Da det drejer sig om en henvendelse på skoleområdet, er det forvaltningens vurdering, at det er Børne- og Undervisningsudvalget, der skal besvare henvendelsen.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 36, stk. 3, at forældrene har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2.

§ 40, stk. 2, angiver, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. I bemærkningen til lovteksten står der desuden, at afgørelsen om optagelse af elever uden for skoledistriktet skal være begrundet i saglige kriterier fastlagt af kommunalbestyrelsen, herunder optagelse af børn med ældre søskende.

Derudover er det beskrevet i folkeskolelovens § 17, at elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke ved skoleårets begyndelse må overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

Politiske beslutninger og aftaler

Styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Hvidovre Kommune blev politisk behandlet den 5. maj 1999. Som en del af denne behandling indgik også søskendekriteriet. Der blev ved denne lejlighed tilføjet en passus om, at søskende kriteriet ikke omfatter søskende til elever i specialtilbud:

Elever med søskende på en anden skole end distriktsskolen optages på samme skole, hvis forældrene ønsker det. Dette omfatter ikke søskende til elever i specialklasser, læseklasser og andre specialpædagogiske tilbud som f.eks. Ungdomsskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Åbent brev til Kommunalbestyrelsen fra Præstemoseskolens bestyrelse (pdf)

10. Tilsyn i bofællesskaber 2016

Beslutningstema

Socialtilsyn Hovedstaden har i efteråret 2016 gennemført tilsynsbesøg i Hvidovre Kommunes bofællesskaber. Hvidovre Kommune har modtaget en tilsynsrapport vedrørende hvert bofællesskab, som her forelægges det politiske niveau. Ved det driftsorienterede tilsyn vurderer socialtilsynet, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Alle tre bofællesskaber er godkendt.

Da Handicaprådet er høringsberettiget organ, er sagen den 16-02-2017 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapporter for Bofællesskabet Lille Friheden, Bofællesskabet Hvidovregade og Bofællesskabet Holmelundsvej til efterretning.
  2. at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-03-2017

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Socialtilsyn Hovedstaden har haft ansvaret for at godkende og føre tilsyn med sociale døgntilbud i Region Hovedstadens kommuner siden 2014. Socialtilsynet har gennemført tilsynsbesøg i Hvidovre Kommunes tre bofællesskaber i efteråret 2016. Lille Friheden har haft anmeldt besøg den 19/9-2016 og Hvidovregade anmeldt besøg den 27/10-2016. Holmelundsvej har haft et uanmeldt tilsyn den 27/10-2016. De tre bofællesskaber havde sidst tilsynsbesøg i november 2015.

Socialtilsyn Hovedstaden sætter rammen for hvert tilsynsbesøg. Ved anmeldte besøg fremsender socialtilsynet information om, hvilke temaer og opmærksomhedspunkter de vil tage udgangspunkt i, de vedlægger en liste over det materiale de ønsker fremsendt inden tilsynsbesøget. De vedlægger en dagsorden for tilsynsbesøget og informerer om, hvem de gerne vil tale med ved dette besøg. I år har tilsynet ønsket at tale med ledelse, medarbejdere, samt med borgere. I det ene bofællesskab var der pårørende på besøg, da der var tilsynsbesøg, disse udtrykte ønske om at nogle pårørende i bofællesskabet interviewedes. Socialtilsynet har valgt at imødekomme ønsket og efterfølgende talt telefonisk med pårørende til bofællesskabet.

Ved uanmeldt tilsyn orienterer socialtilsynet efterfølgende om, at de har været på tilsynsbesøg.

Socialtilsynet vurderer ved de driftsorienterede tilsyn, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt.

Rapporternes opbygning

Socialtilsynet anvender ”kvalitetsmodellen”, som et systematisk udgangspunkt for den samlede faglige vurdering. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra følgende syv overordnede kvalitetstemaer:

-Uddannelse og beskæftigelse

-Selvstændighed og relationer

-Målgruppe, metoder og resultater

-Organisation og ledelse

-Kompetencer

-Økonomi

-Fysiske rammer

Hvert kvalitetstema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier.

Temaerne og de underliggende kriterier gennemgås og bedømmes i tilsynsrapporterne. Bedømmelsen følger en skala fra 1 til 5, hvor 1 angiver ”i meget lav grad opfyldt” og 5 angiver ”i meget høj grad opfyldt”.

Bagerst i hver rapport er vist et spindelvævsdiagram, som viser den gennemsnitlige vurdering på de syv temaer. Formålet er at give hvert bofællesskab et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. Det skal bemærkes, at socialtilsynet fremhæver, at diagrammet ikke repræsenterer det fulde indblik i tilsynet og først og fremmest er ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet.

Det fremgår også bagerst i rapporten, hvilket materiale og interviews der har været benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet.

Rapporten indeholder derudover opmærksomheds- og udviklingspunkter, der knytter an til dialogen mellem tilbuddet og socialtilsynet, samt til tilbuddets fokus på det videre arbejde med kvaliteten i sin praksis indenfor det enkelte tema. Der er vedlagt et bilag til sagsfremstillingen, hvor punkterne kan ses samlet.

De tre tilsynsrapporter er vedlagt som bilag.

Afgørelsen og den samlede vurdering af kvaliteten i tilbuddene

Hvidovre Kommune har modtaget tre fine tilsynsrapporter. Socialtilsynet har godkendt alle tre bofællesskaber. Der er ikke givet nogen påbud.

Følgende temaer har haft særligt fokus i det aktuelle tilsyn i hvert bofællesskab:

Lille Friheden

-tema 3: målgruppe, metoder og resultater

-tema 4: organisation og ledelse

-tema 5: kompetencer.

Hvidovregade:

-Samtlige syv temaer.

Holmelundsvej:

-tema 3: målgruppe, metoder og resultater

-tema 4: organisation og ledelse.

Nedenfor gengives Socialtilsyn Hovedstadens samlede vurdering af hvert bofællesskab.

Socialtilsynets samlede vurdering af kvaliteten i Lille Friheden

”Bofællesskabet Lille Friheden er godkendt tilbud efter almen bolig loven § 105, hvor borgerne modtager støtte efter SEL §85. Målgruppen er borgere, der har et behov for socialpædagogisk bistand for at vedligeholde eller udvikle færdigheder og et behov for at deltage i et fællesskab med sine naboer. Støtte til pleje og/eller praktisk bistand

ydes efter §SEL 83 af anden foranstaltning og efter en konkret og individuel vurdering.

Tilbuddet er organiseret således, at der er fokus på fællesskabet i det tidsrum, der er udenfor almindelige arbejdstider. I dagtimerne er borgerne enten i beskæftigelse eller under uddannelse eller modtager individuel vejledning. Tilbuddet har ikke nattevagt.

Det er Socialtilsynets samlede konklusion, at Bofællesskabet Lille friheden har fysiske rammer, der dels imødekommer borgernes behov for private boliger og samtidig kan tilbyde fællesskab i en fælleslejlighed. Tilbuddet er beliggende i nærheden af indkøbsmuligheder samt offentlig transport.

Tilbuddet har fundamentalt fokus på borgernes udvikling af selvstændighed og det vurderes, at der anvendes relevante tiltag, for at imødekomme dette og som tilgodeser borgernes behov og sikrer udvikling og trivsel.

Socialtilsynet konkluderer endvidere, at tilbuddet har fokus på borgernes beskæftigelse og på almen sundhed og trivsel.

Der arbejdes fortsat med dokumentationspraksis, hvor tilbuddet er i proces og udvikling og hvor borgerne inddrages i henhold til at opnå de mål, der ligeledes ligger i forlængelse af de indsatsmål fra visiterende kommune. Socialtilsynet anerkender denne proces og vil fortsat følge den.

Socialtilsynet bemærker, at tilbuddets organisering og rammer kan fremstå uklar overfor øvrige samarbejdspartnere, og ser, at borgerne vil profitere af at rammen står klart, så indholdet dels kan afspejle borgernes behov, men også tilpasset den godkendelsesramme, tilbuddet er godkendt efter, jf. den juridiske konstruktion. Ledelsen er i proces med dette i samarbejde med central ledelse.

Socialtilsynet konkluderer, at borgerne modtager relevant støtte og bliver respekteret og anerkendt samt har indflydelse på eget liv og i hverdagen i tilbuddet.

Ydermere konkluderes at ledelsen er kompetent og har et strategisk sigte med at drive tilbuddet, så det gavner borgerne med fokus på udvikling og trivsel.

Socialtilsynet konkluderer endvidere at medarbejderne er kompetente og har relevant uddannelse og erfaring med målgruppen samt varetager støttebehovet til borgerne med en anerkendende og høj etisk tilgang. Endvidere fremstår medarbejderne nysgerrige på læring og udvikling i tilbuddet”.

Socialtilsynets samlede vurdering af kvaliteten i Hvidovregade

”Socialtilsyn Hovedstaden har den 27. oktober 2016 gennemført anmeldt driftsorienteret tilsyn på Bofællesskabet Hvidovregade og konkluderer, at tilbuddet fortsat lever op til kravene indenfor kvalitetsmodellens syv temaer. Tilbuddet er godkendt til 4 voksne borgere i målgruppen voksne med multipel funktionsnedsættelse, medfødt hjerneskade eller erhvervet hjerneskade.

Socialtilsynet konkluderer, at Bofællesskabet Hvidovregade ledes og drives kompetent, og at medarbejderne besidder relevante kompetencer og viden inden for relevante metoder og tilgange. Derudover understøtter medarbejderne borgerne i at få relevant hjælp eller støtte fra øvrige samarbejdspartnere.

Tilbuddet har fokus på borgernes inddragelse og indflydelse på eget liv og tilgangen er præget af en høj etik, der sikrer borgernes trivsel og udvikling”.

Socialtilsynets samlede vurdering af kvaliteten på Holmelundsvej

”Socialtilsynet har den 27. oktober 2016 aflagt Bofællesskabet Holmelundsvej et uanmeldt tilsynsbesøg. Der har ved dette tilsyn været fokus på tidligere opstillede opmærksomheds- og udviklingspunkter og endvidere er data fra øvrige temaer i kvalitetsmodellen været behandlet med supplerende tekst fra tidligere tilsyn.

Bofællesskabet Holmelundsvej er et tilbud, hvor borgerne bor i egne lejligheder jf. ABL § 105 stk. 2 med støtte efter Servicelovens § 85. Borgerne kan ved behov visiteres yderligere til SEL § 83. Borgernes individuelle boliger består af henholdsvis stue, soveværelse, egen terrasse eller altan, eget bad og toilet samt køkken. Tilbuddet er godkendt til 11 pladser.

Bofællesskabets målgruppe er voksne borgere mellem 18 til 67 år med nedsat psykisk funktionsevne. Det er socialtilsynets vurdering, at borgerne i tilbuddet modtager støtte i overensstemmelse med tilbuddets målgruppebeskrivelse samt indsats og socialtilsynet vurderer, at bofællesskabet fortsat har den fornødne kvalitet i forhold til kvalitetsmodellens temaer.

Socialtilsynet konstaterer ligeledes, at tilbuddet har et relevant fokus på at højne dokumentationspraksis i tilbuddet. Dette vurderes særligt relevant i forhold til evaluering af samt forbedring af den pædagogiske indsats, til gavn for borgerne.

Videre vurderes det, at tilbuddet har iværksat en procedure til behandling af klager fra pårørende, som understøttende for trivslen på tilbuddet, idet proceduren har til formål at sikre, at borgere og medarbejdere ikke præges unødigt af konfliktfyldt rum. Socialtilsynet konstaterer, at dette kun i nogen grad er lykkedes.

Videre vurderer socialtilsynet, at medarbejderne er kompetente og arbejder med en etisk korrekt og anerkendende tilgang”.

Opsamling

Børn og Velfærd konstaterer, at socialtilsynet har ført tilsyn i kommunens bofællesskaber i form af to anmeldte og et uanmeldt tilsyn i 2016.

Der er modtaget en rapport vedrørende hvert bofællesskab, hvori Socialtilsynet formidler en samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet og også gennemgår tilbuddet i relation til de syv temaer i kvalitetsmodellen.

Socialtilsynet beskriver udviklingspunkter under temaerne og viser den overordnede vurdering af temaerne i et ”spindelvævsdiagram”. Diagrammet kan fungere som et generelt overblik for bofællesskaberne og være et dialogredskab mellem socialtilsynet og bofællesskabet.

Børn og Velfærd finder tilsynsrapporterne gode og brugbare i forhold til bofællesskabernes arbejde med kvaliteten i ydelserne.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre kommune.

Bilag

  1. Tilsynsrapport Bofællesskabet Lille Friheden (pdf)
  2. Tilsynsrapport Bofællesskabet Hvidovregade (pdf)
  3. Tilsynsrapport Bofællesskabet Holmelundsvej (pdf)
  4. Oversigt over udviklingspunkter under temaerne for hvert bofællesskab - 31111-17_v1_Oversigt over udviklingspunkter under temaerne for hvert bofællesskab.pdf (pdf)
  5. Handicaprådets høringssvar vedr. Tilsyn bofællesskaber 2016 (pdf)

11. Kvalitetsstandarder: Sundhed og ældre 2017

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om serviceniveauet på sundheds- og ældreområdet for 2017.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen den 29-11-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende de borgerrettede kvalitetsstandarder ”Sundhed, træning, pleje og bolig 2017” (bilag 1)
  2. at godkende ”Indsatskatalog for ”Sundhed, træning, pleje og bolig 2017” (bilag 2)
  3. at godkende ”Indsatskatalog for hjælpemidler 2017” (bilag 3)
  4. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Ad 1.

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Gruppe F og Ø afventer

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt

Ad 2. 

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt

Ad 3.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt

Ad 4.

Handicaprådet høringssvar indgik i behandlingen.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-03-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Ad 1. – 3.

Økonomiudvalget sender sagen tilbage til udvalget med henblik på at få beskrevet hvilke forslag fra Handicapråd/Ældreråd, der er imødekommet og hvilke der ikke er og hvorfor, samt uddybning af en række spørgsmål.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-01-2017

Ad 1. Anbefales godkendt med enkelte små redaktionelle ændringer.

Ad 2. Anbefales godkendt med enkelte små redaktionelle ændringer.

Ad 3. Anbefales godkendt med enkelte små redaktionelle ændringer.

Ad 4. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal årligt træffe beslutning om serviceniveauet på sundheds- og ældreområdet. Kvalitetsstandarderne for 2017 beskriver serviceniveauet for området, og består af borgerrettede kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp ” 2017”, ”Indsatskatalog for sundhed, træning, pleje og bolig 2017” 2017” og ”Indsatskatalog for hjælpemidler 2017”

Baggrund

Kvalitetsstandarderne indeholder de politisk vedtagne kvalitetsstandarder for sundheds- og ældreområdet i Hvidovre Kommune. Formålet med indsatskatalogerne er at sikre, at borgerne bevilges den rette indsats ud fra Lov om social service og det politisk fastsatte serviceniveau.

Katalogerne fungerer således som redskaber, der understøtter kvaliteten af de afgørelser kommunen træffer om tildeling af hjælp og støtte til borgerne. Indsatskataloget bidrager ligeledes til den faglige dialog mellem myndighed og leverandører i forbindelse med tilrettelæggelsen og tilpasningen af indsatser ud fra borgerens aktuelle behov.

Kvalitetsstandarderne forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse én gang årligt. Der er ikke lovkrav om, at der skal udarbejdes kvalitetsstandarder for alle områder af sundheds- og ældreområdet.

Kvalitetsstandarderne 2017

Den borgerrettede udgave af kvalitetsstandarderne ”Sundhed, træning, pleje og bolig” har til formål, at give borgerne et overblik over, hvilke tilbud og muligheder for hjælp og støtte der er til ældre og borgere med funktionsnedsættelser i Hvidovre Kommune.

Den borgerrettede del af kvalitetsstandarderne er opdelt efter kommunens indsatser. Borgerne kan hurtigt finde frem til information om, hvordan man søger om eksempelvis en ældre- og handicapbolig, eller hvilke muligheder der er for personlig pleje og praktisk hjælp. Stort set alle ydelser og tilbud på sundheds- og ældreområdet er oplistet i kataloget, så borgerne har nem og samlet adgang til informationerne. Standarderne indeholder også information om, hvordan man søger om tilbuddene, og hvad de enkelte tilbud eventuelt koster.

Ud over den borgerrettede udgave af kvalitetsstandarderne er der udarbejdet et mere detaljeret indsatskatalog; ”Indsatskatalog for sundhed, træning, pleje og bolig 2017”. Indsatskataloget indeholder en dybdegående beskrivelse af de enkelte indsatser borgeren kan tilbydes. Her er formålet med de enkelte indsatser beskrevet, og der er beskrivelser af kriterier, indhold, omfang, målgrupper mv.

Kataloget ”Indsatskatalog for hjælpemidler 2017” indeholder kvalitetsstandarder, som ikke tidligere har været fremlagt til politisk godkendelse. Kataloget indeholder kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning, herunder også relevant lovgivning på området. Formålet med disse kvalitetsstandarder er, at understøtte at afgørelser på hjælpemiddelområdet baserer sig på et ensartet politisk godkendt serviceniveau. Kataloget bygger videre på den hidtidige praksis på området og gældende lovgivning.

Ændringer i kvalitetsstandarderne

Der er sket følgende væsentlige ændringer i kvalitetsstandarderne i forhold til sidste års versioner:

-Hvidovre Kommunes Sundhedstilbud til ældre borgere beskrives nu i de borgerrettede kvalitetsstandarder.

-Målgruppen for klippekortet er ændret og timetallet til den enkelte borger er reduceret. Målgruppen for indsatsen er nu borgere der modtager omfattende pleje (toiletrelaterede opgaver og total pleje). Borgerne vil hver især kunne få et klippekort på 12 timer pr. år. Svarende til én time om måneden. Det er en reduktion på 14 timer årligt i forhold til tidligere. Reduktionen af målgruppen og timetallet for klippekort-modellen er en konsekvens af beslutningen om at overføre midler fra sundheds- og ældreområdet til det specialiserede voksenområde.

-Hvis en borger, der er tildelt et midlertidigt døgnophold, indlægges, tildeles pladsen til en anden borger efter 24 timer. Timetallet er reduceret fra sidste år, hvor den var 72 timer. Ændringen skyldes, at kommunikationsaftalen mellem kommunerne og regionen er revideret. I den forbindelse er det aftalt, at borgere, der indlægges fra en midlertidig døgnplads, skal kunne udskrives til pladsen igen indenfor 24 timer. Derudover er ændringen lavet for at sikre bedre udnyttelse af de midlertidige døgnpladser.

-Målgruppen for indkøbsordninger er ligeledes ændret, idet en afgørelse om tildeling af indsatsen ”Indkøbsordning” nu også vægter, at borgeren ikke skal være i stand til at anvende tekniske hjælpemidler, såsom internet og telefon, til at bestille varerne. Ændringen er lavet i forlængelse af en principafgørelse fra Ankestyrelsen.

-Alle sagsbehandlingstider er gennemgået med henblik på, at de mere præcist end tidligere fastlægger rammerne for den samlede maksimale sagsbehandlingstid. Det er samtidig præciseret i indledningen til afsnittet om sagsbehandlingstider, at der kan være tilfælde, hvor sagsbehandlingstiden bliver længere. Det kan eksempelvis ske i tilfælde, hvor der skal indhentes attester, inden der kan træffes afgørelse.

- Fristen for stillingtagen til boligtilbud er ændret fra fem til tre hverdage. Ændringen er lavet med henblik på at sikre bedst mulig udnyttelse af kapaciteten på boligområdet.

-Der er i ”Indsatskatalog for sundhed, træning, pleje og bolig 2017” tilføjet nye kvalitetsstandarder for følgende indsatser:

    • Seniorsamtaler (forebyggende hjemmebesøg)
    • Voksenspecialundervisning
    • BPA-ordning jf. Lov om social service § 95
    • Plejevederlag til døende

Ud over ovenstående er der foretaget mindre justeringer på baggrund af erfaringerne fra 2015-2016, som var første gang kommunen lavede både borgerrettede kvalitetsstandarder og indsatskataloger. Frem til 2015 var der en samlet kvalitetsstandard. Justeringerne er lavet, der hvor det har været svært at forstå kvalitetsstandarden, eller den ikke har været tilstrækkelig præcis. Derudover er der lavet justeringer, der har til formål at præcisere forventninger. Eksempelvis er det nu indskrevet, at borgere, der modtager madservice, selv skal sørge for at stille køleskab og mikrobølgeovn til rådighed.

Retsgrundlag

Lov om social service § 138 tilsiger, at Kommunalbestyrelsen, inden for lovens rammer, kan træffe beslutning om, at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Lov om social service § 139 beskriver, at Kommunalbestyrelsen, mindst én gang årligt, skal udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 83, 83 a og 86.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 27. september 2016 forslaget om, at lukke klippekortmodellen for de svageste ældre i Hvidovre Kommune. Dette skete som led i udmøntningen af beslutningen om at overføre økonomiske midler fra sundhed og træning til det voksenspecialiserede område.

Økonomiske konsekvenser

Der vil, i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning d. 27. september 2016,  ske en reduktion i de budgetterede midler til ”Klippekortet”. Den ændrede målgruppe og det reducerede timetal til målgruppen vil medføre en besparelse på 1. mio. kr. som overføres til det specialiserede voksenområde i 2017.

Personalemæssige konsekvenser

.

Miljømæssige konsekvenser

.

Bilag

  1. Sundhed, træning, pleje og bolig 2017 (pdf)
  2. Indsatskatalog for sundhed, træning, pleje og bolig 2017 (pdf)
  3. Indsatskatalog for hjælpemidler 2017 (pdf)
  4. Høringssvar fra Ældrerådet vedr. kvalitetsstandarder Sundhed og ældre 2017 (docx)
  5. Handicaprådets høringssvar om kvalitetsstandarder Sundhed og ældre 2017 (pdf)
  6. Svar til ØU vedr Kvalitetsstandarder Sundhed og Ældre 2017 (pdf)
  7. Svar på Ældrerådets høringssvar til Kvalitetsstandarder for Sundhed og Ældre 2017 (pdf)
  8. Svar på Handicaprådets høringssvar til Kvalitetsstandarder for Sundhed og Ældre 2017 (pdf)

12. Ny driftsmodel for den foreningsdrevne del af Hvidovre Motionscenter

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til den fremtidige driftsmodel for den foreningsdrevne del af Hvidovre Motionscenter; herunder udvælgelse af en driftsansvarlig forening samt stillingtagen til lånebevilling til samme forening ifm. opstartsomkostninger.   

Hvidovre Atletik og Motion har afgivet interessetilkendegivelse ift. varetagelse af den foreningsdrevne del af centeret og har udarbejdet et oplæg til en fremtidig driftsmodel.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udpege Hvidovre Atletik & Motion som driftsansvarlig forening for den foreningsdrevne del af Hvidovre Motionscenter

Såfremt Hvidovre Atletik og Motion udpeges som driftsansvarlig forening indstilles det desuden til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende udkast til brugsretsaftale
  2. at tage stilling til bevilling af rentefrit lån på op til 400.000 kr. til Hvidovre Atletik og Motion til muliggørelse af opstart af den foreningsdrevne del af centeret 1. juni 2017

Eller

  1. at tage stilling til bevilling af rentefrit lån på op til 100.000 kr. til Hvidovre Atletik og Motion til muliggørelse af opstart af den foreningsdrevne del af centeret 1. oktober 2017

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Ad 1.

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Imod: Gruppe F og Ø

Gruppe F og Ø stemmer imod, da beslutningsgrundlaget hidtil har været utilstrækkeligt og ikke retvisende samt præget af et forvirret forløb vedrørende emner som reelle besparelser, konkurrenceforvridning, ansættelsesforhold, forandringer for brugerne, reelle sikringer og nødvendige afklaringer

Kultur og fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Imod: Gruppe F og Ø

Gruppe F og Ø stemmer imod, da beslutningsgrundlaget hidtil har været utilstrækkeligt og ikke retvisende samt præget af et forvirret forløb vedrørende emner som reelle besparelser, konkurrenceforvridning, ansættelsesforhold, forandringer for brugerne, reelle sikringer og nødvendige afklaringer

Kultur og fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3. og 4.

Imod: Gruppe F og Ø

Gruppe F og Ø stemmer imod, da beslutningsgrundlaget hidtil har været utilstrækkeligt og ikke retvisende samt præget af et forvirret forløb vedrørende emner som reelle besparelser, konkurrenceforvridning, ansættelsesforhold, forandringer for brugerne, reelle sikringer og nødvendige afklaringer

Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt Jensen (UP) afventer Kommunalbestyrelsen

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-03-2017

1.For gruppe A og O. Liste H og Gruppe F stemmer imod, da beslutningsgrundlaget hidtil har været utilstrækkeligt og ikke retvisende samt præget af et forvirret forløb vedrørende emner som reelle besparelser, konkurrenceforvridning, ansættelsesforhold, forandringer for brugerne, reelle sikringer og nødvendige afklaringer.

2.For gruppe A og O. Liste H og Gruppe F stemmer imod, da beslutningsgrundlaget hidtil har været utilstrækkeligt og ikke retvisende samt præget af et forvirret forløb vedrørende emner som reelle besparelser, konkurrenceforvridning, ansættelsesforhold, forandringer for brugerne, reelle sikringer og nødvendige afklaringer.

3.Gruppe A afventer KB, Gruppe O stemmer imod. Liste H og Gruppe F stemmer imod, da beslutningsgrundlaget hidtil har været utilstrækkeligt og ikke retvisende samt præget af et forvirret forløb vedrørende emner som reelle besparelser, konkurrenceforvridning, ansættelsesforhold, forandringer for brugerne, reelle sikringer og nødvendige afklaringer. Forslaget faldet.

4.Gruppe A afventer KB, Gruppe O stemmer imod. Liste H og Gruppe F stemmer imod, da beslutningsgrundlaget hidtil har været utilstrækkeligt og ikke retvisende samt præget af et forvirret forløb vedrørende emner som reelle besparelser, konkurrenceforvridning, ansættelsesforhold, forandringer for brugerne, reelle sikringer og nødvendige afklaringer. Forslaget faldet.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre vedrørende budget 2017 skal en del af Hvidovre Motionscenter fremover drives af frivillige og foreninger.

Organisatorisk placeres det nuværende Hvidovre Motionscenter under Sundhedscenteret, således at den kommunale del varetager træning for pensionister og efterlønsmodtagere mellem kl. 7-14. Den foreningsdrevne del af centeret overtager efter kl. 14 og vil varetage træningen for foreningens medlemmer samt træningen for eliteidrætsudøvere.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede 7. december 2016 at lade forvaltningen indgå i dialog med interesserede foreninger med henblik på at finde frem til en mulig driftsansvarlig forening samt en model for videreførelsen af den foreningsdrevne del af motionscentret.

Forvaltningen har på denne baggrund afholdt en række dialogmøder med interesserede foreninger og har efterfølgende modtaget oplæg til løsningsforslag af Hvidovre Atletik og Motion.

Oplæg fra Hvidovre Atletik og Motion

Hvidovre Atletik og Motion ønsker i deres oplæg at etablere et foreningsdrevet center båret af traditionelle foreningsværdier som medindflydelse, forpligtende fællesskaber, sociale aktiviteter, etablering af brugerråd o.l.

Foreningens oplæg bygger i høj grad videre på de eksisterende rammer for Hvidovre Motionscenter, således at eksisterende holdtyper der udbydes efter kl. 14 (eksempelvis pilates, gymnastik og yoga) fortsat udbydes fremover. Derudover ønsker foreningen at udvide med yderligere hold for både unge og ældre; herunder motionsformer, der allerede trænes i atletikklubben såsom løb og crossfit.

Hvidovre Atletik og Motion lægger i oplægget desuden op til forskellige fremtidige foreningssamarbejder, i og med at foreninger fra andre idrætsgrene potentielt vil kunne etablere hold med egne instruktører i centeret. 

Som væsentlig ændring ønskes der etableret døgnåben adgang til Motionscenteret, der som udgangspunkt skal være ubemandet, men med mulighed for hjælp og assistance fra holdinstruktører såvel som elektronisk hjælp via bookingsystemet.

Økonomi og eventuelle opstartsudgifter

Hvidovre Atletik og Motion opstiller i deres oplæg en række udgifter, der vil være påkrævede for succesfuldt at implementere den foreningsdrevne del af Motionscenteret:

Sponsoreret opstartsforløb

100.000 kr.

Indkøb af nyt adgangssystem; nye IT-løsninger; ansættelse af deltidsansat administrator

225.000 kr.

Opsætning af sikkerheds- og overvågningsløsninger

75.000 kr.

For indledningsvist at skabe så stor tilfredshed som muligt blandt brugerne - og for at undgå negativ omtale i medierne – ønsker Hvidovre Atletik og Motion, at de forskellige hold- og instruktionstilbud, som udbydes i centeret, skal være fuldt på højde eller endnu bedre end tidligere.  For at sikre det rette høje niveau vurderer foreningen, at det vil kræve 100.000 kr. at initiere et sponsoreret opstartsforløb, der sikrer rette instruktører, udstyr mm.  

Indkøb af nyt adgangssystem til brug for døgnåben adgang; nye IT-løsninger; ansættelse af deltidsansat administrator samt opsætning af sikkerheds- og overvågningsløsninger vurderes at koste 300.000 kr.

Behov for bevilling af rentefrit lån

Hvidovre Atletik og Motion vurderer et behov for at få bevilget et rentefrit lån til brug for ovenstående opstartsudgifter. Størrelsen på det nødvendige lån varierer dog alt efter hvornår den foreningsdrevne del af motionscentret skal starte op. Som udgangspunkt har forvaltningen været i dialog med foreningen om mulig opstart 1. juni 2017.   

Foreningen opstiller dog i oplægget et likviditetsproblem ved opstart 1. juni 2017 qua manglende tid til reklame og markedsføring af det fremtidige center foruden en uvished ang. antallet af potentielle kunder. Ved opstart 1. juni vurderer foreningen derfor at have behov for et rentefrit lån på op til 400.000 kr. som sikkerhed og underskudsdækning i fald centret ikke tiltrækker det forventede antal borgere og dermed ikke genererer de forventede indtægter.

Ved en senere opstart 1. oktober 2017 forventer foreningen til den tid selv at have oparbejdet en større likviditet og vil i så fald have behov for et mindre lån på op til 100.000 kr.

Såfremt der bevilges et rentefrit lån til foreningen, foreslår forvaltningen en årlig afbetalingsmodel, hvor foreningens årligt definerede overskud bestemmer størrelsen på den årlige afbetaling. Præcise lånevilkår aftales nærmere.

Folkeoplysningsgodkendelse og brugsretsaftale

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede 7. december 2016, at endelig brugsretsaftale forelægges, når den valgte forening eller foreningsfællesskab er godkendt som folkeoplysende forening.

Hvidovre Atletik og Motion er allerede godkendt som forening ifølge folkeoplysningsloven med ret til at dyrke motionsrelaterede aktiviteter, og en godkendelse er i denne sammenhæng derfor ikke nødvendig.

Foreningens formål er ifølge vedtægterne at ”dyrke og udbedre kendskab til atletik og motion på både elite- og breddeplan”.

Udkast til brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Atletik og Motion er vedhæftet som bilag.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Som en del af budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre vedrørende budget 2017 skal en del af Hvidovre Motionscenter fremover drives af frivillige og foreninger.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte 6. december 2016 (pkt. 3) rammerne for driften af den kommunale del i motionscenteret

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede 7. december 2016 (pkt. 3) at lade forvaltningen indgå i dialog med interesserede foreninger med henblik på at finde frem til en mulig driftsansvarlig forening samt en model for videreførelsen af den foreningsdrevne del af motionscentret.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Atletik og Motion ansøger Hvidovre Kommune om et rentefrit lån på op til enten 400.000 kr. eller 100.000 kr. alt afhængig af ønsket opstartstidspunkt. Lånet kassefinansieres.

Hvis de samlede udgifter viser sig at blive mindre end oprindeligt budgetteret, effektueres kun en mindre del af det samlede, ansøgte beløb.

Kultur, Miljø & Vækst foreslår en årlig afbetalingsmodel, hvor foreningens årligt definerede overskud bestemmer størrelsen på den årlige afbetaling. Præcise vilkår – herunder evt. antal og størrelse af årlige rater – aftales nærmere.

Hvidovre Kommune stiller træningslokaler inklusive maskiner og udstyr i Hvidovre Motionscenter vederlagsfrit til rådighed til Hvidovre Atletik og Motion. Daglig vedligeholdelse af træningsmaskiner, møbler og øvrigt inventar varetages af Hvidovre Stadion. Hvidovre Kommune betaler skatter, afgifter og forbrug af vand, varme og elektricitet.

Bilag

  1. Udkast til brugsrets- og Samarbejdsaftale (pdf)
  2. Hvidovre Atletik & Motion - Oplæg (pdf)

13. 0158 - Avedøre Stadion - nye omklædningsfaciliteter

Beslutningstema

Godkendelse af projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter samt finansiering af projektet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at godkende projekt 0158 Avedøre Stadion – nye omklædningsfaciliteter, en tilbygning til hovedomklædning ved Avedøre Stadion, Byvej 72 med 6 nye omklædningsrum. Den samlede økonomiske ramme udgør 10,9 mio. kr., finansieret af helhedspuljen for idrætsområdet i år 2017 og 2018

  1. at godkende omplacering af rådighedsbeløb på 7 mio. kr. i 2017 og 3,9 mio. kr. i 2018, i alt 10,9 mio. kr., fra projekt 0241 Helhedsplan for idrætsområdet til projekt 0158 Avedøre Stadion - nye omklædningsfaciliteter

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Ad 1.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-03-2017

  1. Gruppe F stiller forslag om, at projektet ikke finansieres af helhedspuljen for idrætsområdet, idet der er tale om en almindelig anlægsopgave. For stemmer Gruppe F og Liste H. Imod stemmer Gruppe A og O. Forslaget faldet. For det oprindelige forslag stemmer alle.
  2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Gennem en længere årrække har der været et stort pres på omklædningsfaciliteterne ved Avedøre Stadion, Byvej 72, grundet mange brugere. Flere af de hold, der benytter banerne, har ikke mulighed for omklædning på grund af manglende kapacitet. For nuværende findes en hovedomklædningsbygning på Byvej 72 med 10 omklædningsrum. Hertil kommer en mindre omklædningsbygning ved Storegade 20A med et enkelt omklædningsrum, hvor FC Hvidovre har deres klubhus beliggende lige ved opvisningsbanen på stadion.

cenarie 2 har følgende økonomiske ramme tilknyttet.Yvej ingsrum samt et mindre dommeromklædning.drivning af eksisterende omklæDer har i 2016 været afsat 1,0 mio. kr. til for-projektering af omklædningsrummene.

Ejendomsafdelingen har afholdt et totalrådgiverudbud, hvor Mangor & Nagel vandt opgaven med at projektere et dispositionsforslag for projektet.


Løsningsforslaget indeholder etablering af 6 nye omklædningsrum, som en tilbygning på hovedomklædningsbygningen på Byvej 72. Tilbygningen indeholder taktiklokale samt uopvarmet foyer, hvor brugerne har mulighed for at opholde sig indendørs. Foyeren bliver udført med isolering mod terræn, facader og tag, så der opnås et rimeligt indeklima. Følgende arealer vil blive etableret:

Funktion

Indhold

Antal m2

6 omklædningssektioner
af 52 m2

Hver omklædningssektion indeholder: 35 m2 omklædning, ca. 13 m2 baderum samt 1 toilet på ca. 3 m2.

288

Et taktiklokale

31

Et teknikrum

med naturgasopvarmning og ventilation

38

En foyer/et flugtvejsområde

Til indendørs ophold og afholdelse af diverse mindre arrangementer

165

Et bolddepot

Bolde skal opbevares fugtsikret

20

En forbindelsesgang

til eksisterende hovedomklædningsbygning

31

I alt m2

573

Kvadratmetrene kan afvige marginalt, når det endelige projekt foreligger.

Projektet har følgende økonomiske ramme tilknyttet:

Overslagspriser, dispositionsforslag, i alt 573 m2

Kr.

Ny tilbygning med 6 nye omklædningsrum

8.850.000

Byggeplads og vinterforanstaltninger

707.462

Uforudsete udgifter 10 % (nybyg)

884.328

Rådgivning (projektering og tilsyn)

1.372.000

Omkostninger*

100.000

Samlet pris**

11.913.790

For-projektering og forundersøgelser udført i 2016

-1.000.000

Samlet fra helhedspulje

10.913.790

*udgifter under ”Omkostninger” omfatter totalrådgivningshonorar, 1 års gennemgang, geotekniske undersøgelser, rejsegilde/indvielse, rengøring, skiltning, it/tele, AIA alarm

**Prisoverslaget er udført delvist på erfaringstal, delvis fra enhedstal fra V&S prisdata 2016, og delvis baseret på bygningsdele.

Planforhold

Hovedomklædningsbygning, Byvej 72

Lokalplanen 403-1 fra 1979 er gældende for området. I lokalplanen er der lagt op til opførslen af en H-formet bygning, hvoraf kun den ene fløj blev endeligt opført i 1980.

Lokalplanen rummer altså mulighed for denne tilføjelse.

Ifølge lokalplanens §6.3 må bygningen kun opføres med en udformning, som er i overensstemmelse med den på kortbilag nr. 3-4 viste retningsgivende udformning (udformning som eksisterende bygning). Dette krav ønskes det at søge dispensation for, da eksisterende bygning fremstår arkitektonisk mangelfuld, og en ny tilbygning med samme udseende er derfor ikke ønskværdig.

Opvarmning

Området er for nuværende udlagt med naturgas. Ifølge udbygningsplanen for fjernvarme, var det planen at der skulle komme fjernvarme i området i 2018/2019. Udbygningen er dog midlertidigt sat i bero på ubestemt tid, så begge bygninger opføres med naturgasopvarmning. Ejendomsafdelingen har overvejet en mere energibesparende energiforsyning, men da omklædningsrummene har et stort vandforbrug indenfor et meget afgrænset tidsrum, vil det blive uforholdsmæssigt omkostningstungt, hvis opvarmning skulle ske med varmepumper og/eller jordvarme.

I videst muligt omfang forberedes de tekniske installationer i byggeriet til senere opkobling på fjernvarme.

Tidsplan

Såfremt projektet godkendes ultimo marts, ser den forventede overordnede tidsplan således ud:

Godkendelse myndighedsprojekt

April 2017

Projektering af hovedprojekt

April-juni 2017

Udbud

Juli-august 2017

Kontrahering

Ultimo august

Udførsel.

Oktober 2017-juni 2018

Aflevering

Juni 2018

1-års gennemgang

Juni 2019

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte 24. november 2015, punkt 19, anlægsbevilling på 1 mio. kr. til projektering af projekt 0158 Avedøre Stadion, omklædningsrum.

Kommunalbestyrelsen godkendte 29. marts 2016 Helhedsplan på idrætsområdet, hvori opførsel af nye omklædningsfaciliteter på Avedøre Stadion fremgår af prioriteringskataloget.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigt afsat 7,0 mio. kr. årligt i årene 2017-2019 til projekt 0241 Helhedsplan for idrætsområdet.

Der er i investeringsoversigt 2016 afsat 1 mio. kr. til projekt 0158 Avedøre Stadion, omklædningsrum, projektering.

Ny omklædningsfaciliteter på Avedøre Stadion er estimeret til 11,9 mio. kr. inkl. afholdte udgifter til forprojektering.
Kultur, Miljø og Vækst foreslår følgende foreløbige periodisering og finansiering af projektet i mio. kr.:

2016

2017

2018

I alt

Periodisering:

Projekt 0158

1,0

7,0

3,9

11,9

Finansiering:

Projekt 0158

1,0

1,0

Projekt 0241

7,0

3,9

10,9

I alt

1,0

7,5

3,9

11,9

Ved godkendelse af projekt 0158 disponeres lidt over 1/2 af de afsatte 21 mio. kr. til projekt 0241 Helhedsplan for idrætsområdet.

Opførsel af de nye omklædningsfaciliteter vil øge udgiften til både drift og forbrug. Udgift til drift og vedligehold estimeres til ca. 500 kr. x 573 m2 = ca. 286.500 kr. per år. Projektet vil resultere i en forventet merudgift til energi og vand på = ca. 35.000 kr. per år. Kultur, Miljø og Vækst foreslår at drifts- og energibudgetter for 321.500 kr. indarbejdes fra medio 2018 i forbindelse med budgetbehandlingen 2018-2021.

Når der er udlagt fjernvarme i området, vil det af driftsmæssige årsager være mest hensigtsmæssigt at koble omklædningsfaciliteterne på fjernvarme. Tilkobling til fjernvarme vil beløbe sig til ca. 100.000-200.000 cenarie 2 har følgende økonomiske ramme tilknyttet.Yvej ingsrum samt et mindre dommeromklædning.drivning af eksisterende omklækr. Denne tilkobling kan dog vente til naturgasfyret alligevel står til udskiftning, da kommunen ikke er forpligtiget fra fjernvarmeselskabet til at koble sig på.

Miljømæssige konsekvenser

Etablering af nye omklædningsfaciliteter som nybyg vil øge Hvidovre Kommunes energiforbrug og CO2 udledning.

Projektet forventes at øge CO2-udslippet fra Hvidovre Kommunes bygningsmasse på ca. 12 ton/år.

Hvis bygningerne kobles på fjernvarme, når denne er etableret i området, vil den årlige stigning i CO2–udslippet begrænse sig til halvdelen, dvs. ca. 6 ton/år.

Bilag

  1. Dispositionsforslag_Avedøre Stadion omklædning (pdf)

14. Projekt 2472 Trafiksanering Naverporten, Rebslagerporten m.m., frigivelse af anlægsbevilling

Beslutningstema

Der er i 2017 afsat 4,7 mio. kr. til projekt 2472 Trafiksanering af Naverporten, Rebslagerporten m.m.

Der ansøges om anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektering.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives anlægsbevilling på 500.000 kr. til skitseprojekt og detailprojektering samt udarbejdelse af udbudsmateriale til projekt 2472 Trafiksanering af Naverporten, Rebslagerporten m.m.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-03-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der foreligger fra 2013 et skitseprojekt til trafiksanering af Naverporten med sideveje samt Rebslagerporten. Skitseprojektet skal nu færdiggøres og detailprojekteres med henblik på udbud og gennemførelse i indeværende år 2017.

Detailprojektet vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget inden udsendelse i udbud, planlagt til maj 2017.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat 4,7 mio. kr. til projekt 2472 Trafiksanering Naverporten, Rebslagerporten m.m. i 2017.


15. Godkendelse af størrelse og sammensætning af BIOFOS' bestyrelser

Beslutningstema

Størrelse og sammensætning af bestyrelserne i BIOFOS-koncernen er blevet evalueret og det anbefales at godkende, at der fortsættes uændret med én repræsentant fra hver ejerkommune, mens antallet af medarbejderrepræsentanter øges til fire i alle bestyrelser i BIOFOS-koncernen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at følge BIOFOS’ anbefaling og godkende, at den nuværende model for sammensætning og størrelse af bestyrelserne i BIOFOS-koncernen fortsætter uændret
  2. at følge BIOFOS’ anbefaling og godkende, at den nuværende frivillige ordning for valg af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen ændres ved de ordinære generalforsamlinger i maj måned 2017 til at medarbejderne kan vælge fire medarbejderrepræsentanter til alle selskaber i BIOFOS-koncernen

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Ad 1. – 2.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Undlader: Gruppe C

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-03-2017

Ad 1. – 2.

For: Gruppe A, O, Liste H og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Undlader: Gruppe C.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har modtaget en henvendelse fra BIOFOS vedrørende evaluering af bestyrelsens størrelse og sammensætning.

BIOFOS anbefaler i henvendelsen, at Hvidovre Kommunalbestyrelse godkender, at bestyrelserne i BIOFOS-koncernen fortsætter med den hidtidige størrelse og sammensætning – dog med en forøgelse af antallet af medarbejderrepræsentanter fra to til fire. Se bilag 1.

Baggrunden for henvendelsen er, at det fremgår af § 10.2.3. i ejeraftalen af 17.12.2013 om ”Vores Rens” (senere BIOFOS), at de 15 ejerkommuner skal evaluere sammensætning og størrelse af koncernens bestyrelser senest 30. juni 2017. Se Bilag 2.

Nuværende størrelse og sammensætning

BIOFOS-koncernen består af fire selskaber med identiske bestyrelser for alle fire selskaber:

BIOFOS Holding A/S er holdingselskab i koncernen og ejes – direkte eller indirekte – af de 15 ejerkommuner. De tre datterselskaber BIOFOS Lynettefællesskabet A/S, BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S og BIOFOS A/S ejes alle af BIOFOS Holding A/S.

Hver kommune stiller én person til bestyrelserne, uanset om den enkelte kommune er direkte eller indirekte ejer af BIOFOS Holding A/S. Med ”indirekte ejer” menes de kommuner – herunder Hvidovre – der er BIOFOS ejerkommuner, men som har deres aktier i et forsyningsselskab. I Hvidovres tilfælde er det HOFOR Spildevand Holding A/S.

Ud over repræsentanterne for ejerkommunerne er der indgået en frivillig aftale med medarbejderne om, at de kan vælge to medarbejderrepræsentanter til bestyrelserne.

Evaluering af bestyrelsernes størrelse og sammensætning

På bestyrelsesmødet den 9. december 2016 blev spørgsmålet drøftet og konklusionen var, at der var stor tilfredshed med konstruktionen, som den er i dag.

Der blev særlig lagt vægt på, at den brede repræsentation fra alle ejerkommuner og bestyrelsernes deraf følgende detailkendskab til forhold i de enkelte kommuner, fortsat bidrager til det vellykkede samarbejde.

Bestyrelsens anbefaler derfor enstemmigt, at den nuværende model fortsætter uændret.

Medarbejderrepræsentanter

Der fremgår af aktieselskabsloven §§ 140-141, at medarbejderne har ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesrepræsentanter – dog mindst to i BIOFOS A/S og tre i BIOFOS Holding A/S.

Efter intern drøftelse har medarbejdergruppen foreslået en frivillig aftale om, at de kan vælge fire repræsentanter til alle bestyrelserne, hvilket på bestyrelsesmødet den 9. december 2017 blev anbefalet énstemmigt.

Samlet anbefaling fra BIFOS’ bestyrelse

På dette grundlag anbefaler bestyrelsen i BIOFOS Holding A/S:

Kultur, Miljø og Vækst indstiller på denne baggrund, at Teknik og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at godkende ændringerne jævnfør anbefalingen fra BIOFOS’ bestyrelse.

Retsgrundlag

Evalueringen af størrelse og sammensætning af BIOFOS’ bestyrelser sker i henhold til §10 i ejeraftalen af 17.12.2013, mens ændringen i antallet af medarbejderrepræsentanter kræver ændring af pkt. 9.2 og 9.3 i vedtægterne for BIOFOS Holding A/S samt de tilsvarende bestemmelser i de øvrige selskabers vedtægter.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Brev fra BIOFOS med anbefaling om størrelsen og sammensætningen af bestyrelserne i BIOFOS-koncernen af 14.12.2016 (pdf)
  2. Ejeraftale om "Vores Rens" - senere BIOFOS - af 17.12.2013 (pdf)
  3. Vedtægter for BIOFOS Holding AS af 19.05.2016 (pdf)

16. Godkendelse af HOFORs takster for vand og spildevand 2017

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte om HOFORs fastsatte kubikmetertakst for vand og afledning af vand samt anlægs- og driftsbidrag for 2017 kan godkendes.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende takster 2017 fra HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S.

Konsekvensen ved at godkende taksterne er, at vandprisen i 2017 lander på 9,63 kr./m3 - et fald på 1,93 kr. fra 2016, mens taksterne for afledning af vand i 2017 falder med 1,14 kr. til 24,73 kr./m3 i forhold til 2016. Taksterne i for vand i 2017 ligger under niveauet i perioden 2013-2016, mens vandafledningssprisen er lavere end både 2013, 2014 og 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-03-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommune skal årligt godkende den fastsatte kubikmetertakst for hhv. vand og afledning af vand samt anlægs- og driftsbidrag for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S.

Hvidovre Kommune har 23. december 2016 modtaget ansøgning fra begge selskaber om godkendelse af takster og bidrag for 2017. Følgende er anmeldt til Hvidovre Kommunes godkendelse:

1.HOFOR Vand Hvidovre A/S takst – vandpris – er 9,63 kr.

2.HOFOR Spildevand Hvidovre A/S takst – vandafledning – trin 1 jf. trappemodellen er 24,73 kr.

3.HOFOR Spildevand Hvidovre A/S takst – vandafledning – trin 2 jf. trappemodellen er 20,78 kr.

4.HOFOR Spildevand Hvidovre A/S takst – vandafledning – trin 3 jf. trappemodellen er 12,86 kr.

* Alle de anmeldte takster og bidrag er eksklusiv moms og afgifter.

Gradueringen af taksterne for spildevandsafledningen i trin 1, trin 2 og trin 3 er i overensstemmelse med betalingsloven for spildevandsforsyningsselskaber. Ifølge loven gradueres taksten afhængig af mængde af vand der afledes fra ejendommen. Trin 1 omfatter ejendomme med vandforbrug til og med 500 m3/år, trin 2 omfatter ejendomme med et vandforbrug på over 500 og til og med 20.000 m3/år og trin 3 omfatter ejendomme med et vandforbrug på over 20.000 m3/år. Det er kun ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår, som er berettiget til at anvende trin 2 og trin 3.

Den samlede udvikling af taksterne (i kr./m3) fra 2013 og frem samt betydning for taksterne i 2016 for HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S ses af skemaet herunder.

Takster

2013

2014

2015

2016

2017

16-17

Vandafledningsbidrag

28,37

25,42

17,5

26,66

24,73

Vandpris

12,39

11,52

10,80

10,77

9,63

Vandafgift til staten

5,46

5,46

5,86

5,86

5,86

Statslig ressourceafgift

0,67

0,67

0,67

0,39

0,39

Forbrugsafhængige takster inkl. afgifter og moms

58,61

53,84

43,54

54,61

50,76

- 7%

Årsregning, lejlighed med forbrug 85 m³ per år

4.982

4.576

3.701

4.642

4.315

- 7%

Årsregning, Parcelhus med forbrug 140 m³ per år

8.206

7.537

6.095

7.645

7.107

- 7%

Takstfastsættelsen for 2017 tager udgangspunkt i udmeldte indtægtsrammer fra Forsyningssekretariatet. Det ses at den samlede takst for vand og spildevand falder med 7% fra 2016 til 2017. Faldet skyldes tilpasninger til de nye indtægtsrammer, herunder korrektioner i forhold til tidligere år.

Alle øvrige takster, f.eks. tilslutningsbidrag, omlægning/flytning af stik, er vedlagt i bilag 1: Takstbilag – Priser for vand og spildevand i Hvidovre, 2017.

Legalitetsgodkendelsen

Kommunens godkendelse af takster og bidrag er en såkaldt legalitetsgodkendelse. Det vil sige at kommunen skal påse, at selskabets takster dels er fastsat i overensstemmelse med betalingsloven og vandforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip, således at der ikke sker en uretmæssig kapitalophobning i selskabet, dels overholder det prisloft som er fastsat af forsyningssekretariatet.

Hvidovre Kommune skal påse, at:

  • Der i selskabets takster alene er indregnet nødvendige lovlige indregningsberettigede omkostninger.
  • Der alene foretages henlæggelser på baggrund af planlagte investeringer og at der i øvrigt investeres tilstrækkeligt.
  • Opstået over- og underdækning tilbageføres i det efterfølgende års regnskab, medmindre den konkrete over- og underdækning er omfattet af undtagelsen i bekendtgørelse nr. 319, 2010 og nr. 818, 2012 om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber.
  • Henlæggelser fratrækkes i anlægsinvesteringen, og dermed ikke indgår i det efterfølgende afskrivningsgrundlag som indregnes i taksten.

Sagsbehandlingen

Kultur, Miljø og Vækst har sammen med Økonomi og Stabe gennemgået det modtagne materiale og kan konstatere, at de ansøgte takster for 2017 overholder prisloftet, således som det er fastsat af Forsyningssekretariatet.

Takstregnskabet og takstbudgettet for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Vand Hvidovre A/S indeholder alene lovlige indregningsberettigede omkostninger. Samtidig er de anmeldte gradueringer af vandafledningsbidraget i trin 1, 2 og 3 i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 1327, 2014 om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget.

Således overholder takstprovenuet indtægtsrammerne fra Forsyningssekretariatet og taksterne overholder hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.

Forvaltningens vurdering

På baggrund af ovenstående vurderer Kultur, Miljø og Vækst, at de af HOFOR Vand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S anmeldte takster for 2016 er lovlige og kan godkendes.

Retsgrundlag

Hvidovre Kommune skal ifølge Betalingslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 633, 2010) og Vandforsyningsloven § 53, stk. 1 (lovbekendtgørelse 1204, 2016) årligt godkende den fastsatte kubikmetertakst for vand og vandafledning samt anlægs- og driftsbidrag for HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og for HOFOR Vand Hvidovre A/S.

Kommunens godkendelse af takster og bidrag er en legalitetsgodkendelse, hvor kommunen skal påse, at selskabets takster dels er fastsat i overensstemmelse med betalingsloven og vandforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip, således at der ikke sker en uretmæssig kapitalophobning i selskabet, dels overholder det prisloft, som er fastsat af forsyningssekretariatet.

Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om at ændre taksterne. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at taksterne ikke overholder de gældende regler, skal den afvise at godkende taksterne, med henblik på at vandselskaberne skal fastsætte ændrede takster

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Materialet som HOFOR har leveret som beregningsgrundlag for 2017 er tilsvarende det materiale kommunen modtog for 2016. Forvaltningen vurderer derfor fortsat, at der er behov for bedre at kunne kontroller beregninger og sammenhænge, samt beløbenes kilder/validitet, og derved bekræfte det valgte takstniveau. Vi forventer, i dialog med HOFOR, at kunne nå frem til en kvalitet i materialet som opfylder disse behov, og samtidigt ikke kræver væsentligt flere ressourcer i udarbejdelse af materialet. Fuld indsigt i datagrundlag er en forudsætning for reel legalitetskontrol af takster mv.

Samlet forbrug for Hvidovre Kommunes institutioner mv. fremgår af følgende oversigt:

Forbrug

Enhed m³

Beregnet i 1.000 kr.

Ændring år til år

Faktisk 2012

123.128

4.689

Forbrug

Omkostning

Faktisk 2013

126.533

5.933

+3 %

+ 27 %

Faktisk 2014

125.271

5.395

- 1 %

- 9 %

Faktisk 2015

123.098

4.287

- 2 %

-  21 %

Budget 2016*

123.178

5.380

0 %

+ 25 %

Budget 2017*

120.718

4.902

- 2 %

- 9 %

*Oprindelige budget.

Af tabellen ses, at der for 2017 kan forventes et økonomisk mindreforbrug ift. 2016 (budget) på ca. 0,5 mio. kr., hvorimod der vil være et merforbrug på ca. 0,6 mio. kr. ift. 2015.

Da der ikke tidligere er foretaget i reguleringer i kommunes afsatte budget til vandforbrug i forhold til de faktiske udgifter, forudsættes budgettet for 2017 derfor fortsat at være dækkende.

Samlet for kommunen og kommunens borger, hvor det årlige forbrug vurderes til ca. 2,9 mio. m³ årligt, vil den årlig betaling til HOFOR vurderes til at være ca. 117,8 mio. kr. eksklusiv moms.

Hvidovre Kommunes andel af det samlet vandforbrug i kommunen beregnes til at udgør ca. 4,2 %.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Bilag

  1. Takstbilag: Priser på vand og spildevand i Hvidovre, 2017 (pdf)

17. 0253 jorddeponering - Status om udvidelse af Avedøre Holme

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen igangsatte den 30. august 2016 arbejdet med at undersøge muligheder for udvidelse af Avedøre Holme. Projektlederen vil på mødet orientere om projektets status.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-03-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Projektet vedrørende udvidelse af Avedøre Holme er nu forankret i organisationen. I øjeblikket pågår der tekniske, trafikale samt plan- og miljømæssige undersøgelser.

På mødet vil der blive orienteret om status og den videre proces.

Baggrund for projektet

Københavns Kommune har undersøgt muligheder for at deponere jord i København. Ved undersøgelsen blev det vurderet, at de undersøgte muligheder ikke gav nok kapacitet i forhold til jordmængder. Derfor opstod ideen om at undersøge muligheder for en udvidelse af Avedøre Holme.

En udvidelse af Avedøre Holme kan åbne op for:

-At løse samfundsproblem vedrørende bortskaffelse af jord.

-At forbedre trafikale forbindelser på og ved Avedøre Holme.

-At skabe et unikt erhvervsområde med mulighed for mange nye arbejdspladser.

-At skabe mulighed for at løse klimaudfordringer i form af kystsikring af Avedøre Holme og Kalveboderne og det indre København.

Status for projektet

Resultater foreligger for følgende tekniske undersøgelser:

-Marinbiologiske undersøgelser. Der er fundet ålegræs på bunden ved den potentielle udvidelse. Ålegræsset er en del af et bælte, der fortsætter langs Amager Fælled og langs Køge Bugt. Ålegræsset tiltrækker fisk og fugle. Hvis det er muligt, at etablere en fladere hældning ud i vandet ud for udvidelsens afgræsning vil ålegræsset kunne retablere sig selv. Dette skal undersøges nærmere senere i processen.

-Arkæologiske forhold. Ud fra kortgrundlag findes der ingen arkæologiske fund i området. Der skal dog udføres en nærmere undersøgelse med et dykkerhold inden etablering af udvidelsen. En arkæologisk undersøgelse koster omkring 200.000 kr.

-§3 områder. Der er ingen af de konstaterede beskyttede naturtyper på Avedøre Holme som får direkte kontakt med en udvidelse. I anlægsfasen skal der rettes opmærksomhed på den grønbroget tudse, da den kan vandre op til 2-3 km, og således har mulighed for at bosætte sig i det nye område.

-Natura 2000. Øst for Avedøre Holme findes Natura 2000 område. Det er undersøgt om en potentiel udvidelse af Avedøre holme vil påvirke Natura 2000 området. Det er vurderet, at en udvidelse ikke vil give nogle problemer.

-Geotekniske undersøgelser. Det vurderes ud fra de boringer der er i nærheden af den potentielle udvidelse, at det er muligt at indramme området. Der skal dog foretages geotekniske boringer forud for etableringen for at vurdere det konkret. En geoteknisk undersøgelse koster for udvidelsen omkring 1,2 mio. kr.

-Strømningsforhold. Ud fra den viden der foreligger er det vurderet, at depotets udformning kan tilpasses, så det ikke giver problemer med strømningsforhold. Det kræver dog en ny beregning for at vurdere strømningsforhold mere præcist. En sådan beregning koster omkring 800.000 kr.

-Jordstrømsanalyse. I øjeblikket er det stort set kun KMC Nordhavn og Køge jorddepot, der modtager jord i Københavnsområdet. De to depoter forventer at have en maksimal restkapacitet på ca. 4 år. Det betyder, at om 4 år er der pt. ingen jorddepoter i Storkøbenhavn som kan modtage rent og forurenet jord. Det er udført en interviewundersøgelse med kommuner i Hovedstaden og større virksomheder. Undersøgelsen beskriver hvad der er af jorddepoter, støjvolde m.v. samt hvilke projekter der arbejdes med nu og i fremtiden. Resultatet af undersøgelsen viser, at der genereres nok jord i hovedstadsområdet nu og i fremtiden, så en udvidelse af Avedøre Holme er realistisk.

-Trafikforhold. Det er undersøgt hvilken betydning en opbygning af depotet vil have på den eksisterende trafik. På nuværende tidspunkt er der stor trængsel i rundkørsel på Stamholmen/Avedøre Holme om morgenen og eftermiddagen og mindre trængsel ved tilslutninger til Amagermotorvejen.

Ved opbygningen af depotet, er det forudsat, at der kommer ca. 40 lastbiler i timen.  Denne trafik vil belaste forholdene yderligere. Når udvidelsen af Avedøre holme engang er udbygget med nye virksomheder, vil der ske yderligere belastning. Der skal derfor arbejdes med nye muligheder for trafikafvikling på Avedøre Holme i 3 scenarier:

1.Trafikafvikling på kortere sigt (små justeringer i samarbejde med Vejdirektoratet).

2.Trafikafvikling under deponeringsfasen (undersøgelse af tvangsrute), særskilt sag fremlægges i maj måned.

3.Trafikafvikling når området er opfyldt (helt nye adgangsveje).

I de kommende måneder vil der blive udført yderligere undersøgelser, samt vurdering af ejerforhold, etableringsforhold m.v. Endvidere vil Brøndby, Ishøj, Vallensbæk og Tårnby kommuner få tilbudt et besøg med foredrag om udvidelsen. Virksomheder på Avedøre holme, som ligger i første parket til en potentiel udvidelse, vil også blive inddraget i processen via virksomhedsbesøg. Ligeledes vil Hvidovre Vindmøllelaug og grundejerforeningen på Avedøre Holme blive inddraget i processen.

Forvaltningen stiller mod en sags fremlæggelse i sommer 2017, hvor der skal træffes politisk valg af selskabstype og eventuelt kassekredit.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 30. august 2016 (lukket dagsorden) at igangsætte processen for en potentiel udvidelse af Avedøre Holme.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat budget på 2,5 mio. kr. på investeringsoversigten til indledende undersøgelser.

Bilag

  1. Udvidelse af Avedøre Holme, slice uddelt på mødet (pdf)

18. Forbedring af papindsamlingen fra haveboliger

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til, om der skal indføres en ny ordning for afhentning af pap til genanvendelse i haveboliger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1)at der tages stilling til, om der skal indføres en ny ordning for indsamling af pap fra haveboliger. I givet fald skal der vælges én af følgende løsninger:

A)En ordning hvor husstande får egen beholder (henteordning);

(1)Skelløsning hvor beholder benyttes til småt pap og sættes ved skel på tømmedagen. Stort pap sættes ved siden af beholderen på tømmedagen.

(2)Skelløsning hvor beholder benyttes til småt pap og sættes ved skel på tømmedagen. Stort pap afleveres fortsat i storskraldsordningen.

(3)Standpladsløsning hvor beholder benyttes til småt pap og hentes på standplads op til 10 m inde på grunden. Stort pap afleveres fortsat i storskraldsordningen.

B)ordning hvor det opstilles containere i det offentlige rum (bringeordning);

(1)Der opstilles 10 offentlige containere i kommunen

(2)Der opstilles 75 offentlige containere i kommunen

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-03-2017

Forslag stillet om løsning A (3) med mulighed for at stort pap kan placeres i skel.

For: Gruppe A, O og Karl Erik Høholt Jensen (UP).

Liste H og Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

BAGGRUND

Rene Langhorn (O) stillede på TMU 4. januar 2017 under eventuelt forslag om, at kommunen lader papcontainere indgå i ordningen for genbrug i haveboliger.

Hvidovre Kommune indførte i 2014 en ordning for genbrug med 2-kammerbeholdere til sortering papir, plast, metal og glas i haveboliger. Med 2-kammerbeholderne blev affaldssorteringen gjort enkel og let tilgængelig. Muligheden for at aflevere pap blev der imidlertid ikke ændret på. Haveboliger kan således p.t. aflevere pap til genanvendelse på to måder; i storskraldsordningen (fire gange om året) eller på genbrugspladsen.

Pap til genanvendelse er fx bølgepap, papruller fra toiletpapir og køkkenruller, kartonemballager mv.

En forbedret indsamling af pap vil øge mængden af pap til genanvendelse og dermed bidrage til, at kommunen når ressourcestrategiens mål om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022.

Rent pap er en værdifuld og efterspurgt ressource, som benyttes til fremstilling af nyt pap. Dette afspejler sig i en forholdsvis høj markedspris på returpap.

FORBEDRET INDSAMLING AF PAP FRA HAVEBOLIGER

Hvis indsamlingen af pap fra haveboliger skal forbedres, er der grundlæggende to forskellige måder at gøre det på: Som bringeordning eller som henteordning.

Ved en bringeordning skal borgerne aflevere pappet i offentligt opstillede containere eller kuber mens en henteordning indebærer, at pappet bliver afhentet ved den enkelte husstand.

Henteordning

Efter indførelse af beholdere til papir, plast, metal og glas er der mange borgere i Hvidovre, der efterspørger en tilsvarende henteordning for pap.

En henteordning giver et højere serviceniveau for borgerne og vil medføre, at der indsamles større mængder pap til genanvendelse end ved en bringeordning. Det høje serviceniveau medfører imidlertid også, at omkostningerne er højere.

Flere af Hvidovre Kommunes nabokommuner (fx Rødovre og Brøndby) er i gang med at indføre ordninger, hvor borgerne har mulighed for at få en beholder til pap, hvis de ønsker det.

Vej- og Parkafdelingen anbefaler, at en henteordning i Hvidovre Kommune baseres på:

  • Deltagelse af cirka 8.500 haveboliger
  • Haveboligerne tilbydes en 240 liter beholder til pap (samme størrelse, som de eksisterende 2-kammerbeholdere)
  • Det er frivilligt om man ønsker at få leveret en beholder
  • Beholder tømmes cirka hver 6. uge.
  • Beholderen benyttes til småt pap.
  • Kommunen indkøber og leverer beholderne.
  • Ordningen finansieres af det eksisterende gebyr for genbrug. Der bliver således tale om et gennemsnitsgebyr, som alle havebolig ejendomme betaler – uanset om de ønsker at benytte en beholder eller ej.
  • Visse områder, hvor der ikke er direkte tilkørselsmulighed med lastbil til den enkelte ejendom, vil ikke være omfattet af ordningen.

På baggrund af erfaringer fra Brøndby Kommune, vurderer Vej- og Parkafdelingen, at antallet af husstande, der gerne vil have en beholder til pap, ligger på 50-70%.

Løsning A1

Skelløsning hvor beholder benyttes til småt pap og sættes ved skel senest kl. 6 på tømmedagen. Stort pap sættes ved siden af beholderen. Løst pap skal bundtes. Løsningen ligner dermed ordningen for haveaffald.

Hver husstand vil have 8-9 afhentninger om året af både stort pap og småt pap i beholder.

Løsningen vurderes at indsamle ca. 124 ton pap om året, forudsat at 70 % af husstandene siger ja til en beholder.

Det er Vej- og Parkafdelingens vurdering, at løsning A1 vil give borgerne den bedste service i forhold til antallet af afhentninger. Løsningen er desuden enkel, da der er tale om en dedikeret papordning. Det er derfor entydigt for borgerne, hvornår der hentes pap (både stort og småt). 

Løsning A2

Skelløsning hvor beholder benyttes til småt pap og sættes ved skel på tømmedagen. Stort pap afleveres fortsat i storskraldsordningen.

Hver husstand vil have 8-9 afhentninger om året af småt pap i beholder. Stort pap afhentes fortsat 4 gange om året i storskraldsordningen.

Løsningen vurderes at indsamle ca. 114 ton pap om året, forudsat at 70 % af husstandene siger ja til en beholder.

Serviceniveauet i løsning A2 er lavere end i A1 i forhold til aflevering af stort pap. Borgerne skal således orientere sig om tømningsdage i to forskellige ordninger alt efter pappets størrelse.

Løsning A3

Standpladsløsning hvor beholder benyttes til småt pap og hentes på standplads op til 10 meter inde på grunden. Stort pap afleveres fortsat i storskraldsordningen.

Hver husstand vil have 8-9 afhentninger om året af småt pap i beholder. Stort pap afhentes fortsat 4 gange om året i storskraldsordningen.

Løsningen vurderes at indsamle ca. 114 ton pap om året, forudsat at 70 % af husstandene siger ja til en beholder.

Serviceniveauet i løsning A3 er det samme som i A2 i forhold til aflevering af stort pap. Borgerne skal således orientere sig om tømningsdage i to forskellige ordninger alt efter pappets størrelse. Dog har Løsning A3 den fordel, at borgerne ikke skal køre beholderen frem til tømning, men kan lade den stå inde på grunden – fx ved siden af de øvrige genbrugsbeholdere.

Bringeordning

I Hvidovre Kommune indsamles glas og papir i store offentligt placerede kuber på 2.000 liter. Kuberne er primært placeret ved indkøbscentre og butikker. Der eksisterer p.t. ikke en lignende containertype til pap.

Hvis der skal opstilles offentlige containere til pap, vil det være en containertype på 660 liter med fire hjul.

Containere på hjul er imidlertid ikke særligt velegnede som offentligt opstillede containere. I blæsevejr er der risiko for, at containerne vælter eller blæser væk; fx ind i parkerede biler.

Offentligt opstillede containere har også en større risiko for at blive udsat for hærværk, brandstiftelse mv.

En stabil drift af offentligt opstillede papcontainere er afhængig af, at brugerne ikke fejlsorterer. Det er fx vigtigt, at papkasser slås sammen, da en enkelt stor papkasse vil fylde containeren op, så den ikke kan bruges af andre. Der er erfaringsmæssigt desuden en risiko for, at offentligt opstillede affaldscontainere bliver benyttet til andet affald, end det de er beregnet til.

Mængden af pap, der kan indsamles i en bringeordning, er lavere end ved en henteordning. Dels fordi antallet af containere er lavere og dels fordi den mængde affald, der sorteres til genanvendelse falder, jo længere brugeren har til containeren.

Fordelen ved en bringeordning er, at det er en billig løsning.

Det er Vej- og Parkafdelingens samlede vurdering, at offentligt opstillede papcontainere ikke er en optimal løsning.

Hvis en løsning med offentligt opstillede containere ønskes, peger Vej- og Parkafdelingen på to muligheder

Løsning B1

Der opstilles et mindre antal 660 liter containere på udvalgte offentlige placeringer.

Opstilling af 10 containere vurderes at kunne indsamle cirka 6 ton pap pr. år.

Løsning B2

I forbindelse med indførelse af 2-kammerordningen blev cirka 90 offentligt placerede 660 liter containere fjernet. En del af de gamle standpladser vil kunne benyttes til placering af nye papcontainere.

Opstilling af ca. 75 stk. 660 liter containere vurderes at kunne indsamle 40-45 ton pap pr. år.

Indsamling af blandet papir/pap fraktion

I nogle kommuner indsamles pap sammen med papir i én fraktion. Denne blandede fraktion har imidlertid en markant lavere værdi, da pap og papir efterfølgende skal sorters fra hinanden, for at kunne genanvendes. En blandet fraktion af papir og pap i de eksisterende 2-kammerbeholdere er desuden ikke hensigtsmæssig, da rummet i 2-kammerbeholderne til papir er for lille og pappet dermed vil sætte sig fast. Det er derfor Vej- og Parkafdelingens vurdering, at indsamling af en ren papfraktion er mest fordelagtig p.t.

TIDSPLAN

Henteordning

Det er Vej- og Parkafdelingens vurdering, at en ny henteordning vil kunne etableres indenfor 7-10 måneder.

Bringeordning

En ny bringeordning med 10 containere (B1) vil kunne etableres indenfor en relativt kort tidshorisont. Vej- og Parkafdelingen forventer, at etablering af standpladser, indkøb af beholdere og aftaler om tømning vil kunne være klar i løbet af cirka 3 måneder.

Etablering af en ny bringeordning med 75 containere (B2) vil være mere tidskrævende. Vej- og Parkafdelingen forventer, at etablering af standpladser, indkøb af beholdere og aftaler om tømning vil kunne være klar i løbet af cirka 6 måneder.

Økonomiske konsekvenser

Driftsomkostninger som følge af indførelse af en ny ordning for pap vil blive indarbejdet i haveboligers gebyr for genbrug. Første gang i forbindelse med udarbejdelse af budget 2018.

Henteordning

Indsamlingen af pap i en henteordning kan varetages af Vej- og Parkafdelingen. Der indkøbes en komprimatorbil til formålet.

Vej og Parkafdelingen vurderer, at indsamlingsopgaven med fordel kan udføres af kommunens medarbejdere i en opstartsfase. Når ordningen er fuldt implementeret og omfanget af ordningen kendes, kan det overvejes, om opgaven skal sendes i EU-udbud.

Anslåede etableringsomkostninger* (kr. ekskl. moms)

Indkøb af lastbil

1.200.000

Indkøb af beholdere

2.000.000

Samling og udbringning

550.000

Information

100.000

Total

3.850.000

* forudsat 70 % af husstandene ønsker beholder

Finansiering af en ny ordning for pap er ikke medtaget i budgettet for 2017. Såfremt der peges på en henteordning for pap foreslår forvaltningen, at der gives tillægsbevilling på 3.850.000 kr. til etablering af ordningen. Da området er takstfinansieret, og følger hvile-i-sig-selv princippet, vil dette alene have en likviditetsmæssig effekt for kommunen. Omkostning bæres her af forbrugerne via taksten.

Etableringsomkostningerne finansieres derfor af renovationsområdets mellemværende med kommunen (opsparede midler). Mellemværendet er ultimo 2016 på ca. 17 mio. kr. Heraf er 4,4 mio. kr. opsparet på ordninger for genbrug.

I skemaet nedenfor er ændringen i driftsomkostninger i forhold til nuværende ordninger sammenfattet.

Driftsomkostninger ved henteordning (kr.)

A1

A2

A3

Indsamling

(ekskl. moms)

1.000.000

650.000

700.000

Besparelse storskrald

(ekskl. moms)

-200.000

0

0

Besparelse forbrænding

(ekskl. moms)

-45.000

-40.000

-40.000

Ekstra indtægter pap

(ekskl. moms)

-90.000

-80.000

-80.000

Nettoændring

(ekskl. moms)

665.000

530.000

580.000

Nettoomkostning per havebolig

(inkl. moms)

100

80

85

Bringeordning

I skemaet nedenfor er ændringen i driftsomkostninger i forhold til nuværende ordninger sammenfattet.

Driftsomkostninger ved bringeordning (i kr.)

B1

B2

Indsamling

(ekskl. moms)

10.000

78.000

Besparelse storskrald

(ekskl. moms)

0

0

Besparelse forbrænding

(ekskl. moms)

-2.500

-20.000

Ekstra indtægter pap

(ekskl. moms)

-5.500

-40.000

Nettoændring

(ekskl. moms)

2.000

18.000

Nettoomkostning per havebolig

(inkl. moms)

0,50

3

Løsning B1

Etableringsomkostningerne til en bringeordningen med 10 stk. 660 liter containere forventes at andrage cirka 90.000 kr. ekskl. moms.

Driftsmkostningerne til indsamling opvejes i høj grad af de indtægter, der er forbundet med salg af pap og besparelsen ved ikke at sende pappet til forbrænding. Således vil der være nettoomkostninger i størrelsesordenen 2.000 kr. til tømning af containerne årligt.

Finansiering af en ny ordning for pap er ikke medtaget i budgettet for 2017. Etableringsomkostningerne for løsning B1 er imidlertid forholdsvis begrænsede, så det forventes, at omkostningerne kan holdes indenfor det eksisterende budget.

Løsning B2

Etableringsomkostningerne til en bringeordningen med 75 stk. 660 liter containere forventes at andrage cirka 275.000 kr. ekskl. moms.

Driftsomkostningerne til indsamling opvejes i høj grad af de indtægter, der er forbundet med salg af pap og besparelsen ved ikke at sende pappet til forbrænding. Således vil der være nettoomkostninger i størrelsesordenen 18.000 kr. til tømning af containerne årligt.

Finansiering af en ny ordning for pap er ikke medtaget i budgettet for 2017. Såfremt der peges på løsning B2, foreslår forvaltningen, at der gives tillægsbevilling på 275.000 til etablering af ordningen.

Indsamling i bringeordning

På grund af bringeordningens relativt begrænsede omfang, er det Vej- og Parkafdelingens vurdering, at tømningen kan varetages af samme eksterne renovatør, M. Larsen Vognmandsfirma A/S, der p.t. tømmer papbeholdere i etageboliger.


19. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Borgmesteren bad om, det blev undersøgt om konsekvenser for fjernvarmekunder i Hvidovre, som i Herningsagen.

Steen Ørskov bad om et notat, om hvad der er sket med mulighederne for, at kommunen overtager Avedøre Gl. Skole.


20. Kommunalt partnerskab vedr. træningshal for Ishockey VM 2018

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Danmarks Ishockey Union ang. mulig indgåelse af partnerskab vedrørende træningsfaciliteter for Ishockey VM 2018 i København og Herning; herunder at afgive interessetilkendegivelse for anvendelsen af Frihedens Idrætscenter som træningshal og i forlængelse heraf give tillægsbevilling på 664.000 kr. til Frihedens Idrætscenter til brug for driftsomkostninger forbundet med arrangementet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at afgive interessetilkendegivelse for indgåelse af partnerskab med Danmarks Ishockey Union vedr. træningsfaciliteter for VM i Ishockey 2018
  2. at – såfremt der afgives positiv interessetilkendegivelse – give tillægsbevilling på 664.000 kr. til Frihedens Idrætscenter finansieret af kassebeholdningen

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-03-2017

Ad 1.

Borgmesteren stillede ændringsforslag om, at det betinges, at der ikke ændres på skøjtehallen, men at den stilles til rådighed som den er med de reklamer, der er m.v..

For: Gruppe A, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Imod: Gruppe C og F

Undlader: Gruppe O

Ændringsforslaget vedtaget

For: Gruppe A, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Imod: Gruppe C

Gruppe O afventer Kommunalbestyrelsen

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt med det stillede ændringsforslag.

Ad 2.

For: Gruppe A, F, Ø og Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Imod: Gruppe C

Gruppe O afventer Kommunalbestyrelsen

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-02-2017

Udsættes.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-02-2017

Ad. 1. Gruppe A, Liste H og Gruppe F foreslår, at der gives en positiv tilkendegivelse, hvor følgende punkter indgår i den kommende forhandling: At Frihedens Idrætscenters egen forpagter anvendes; at der bliver delvist åben træning og at der føres en åben dialog med alle de klubber, der bliver berørt af arrangementet.

Ad. 2. Anbefales finasieret af kassebeholdningen.

Gruppe O undlader at stemme.

Sagsfremstilling

Baggrund for arrangementet

Ishockey VM 2018 bliver afviklet fra den 4. til den 20. maj 2018 med København og Herning som værtsbyer. Kampene spilles i Royal Arena i København og Jyske Bank Boxen i Herning. Begivenheden bliver en af de  største sportsevents, som nogensinde er afviklet i Danmark og vil tiltrække verdens 16 bedste ishockeynationer, hvor de toneangivende lande inden for sporten er USA, Rusland, Canada, Finland, Sverige og Tjekkiet. Bag arrangementet står Det Internationale Ishockey Forbund (IIHF) og Danmarks Ishockey Union (v. selskabet Ishockey VM 2018 P/S)

Behov for træningsfaciliteter

Hver værtsby skal bruge en træningshal, som vil blive hjemsted for 8 nationers træning i dagene op til og under hele eventen, og som desuden vil blive benyttet som mediecenter for internationale  pressefolk.

Vedrørende kampspillet i København har arrangøren udvist interesse for at henlægge træningsfaciliteterne til enten Hvidovre (Frihedens Idrætscenter) eller Rødovre, da begge kommuner har egnede ishaller.

I Herning er KVIK Hockey Arena blevet udvalgt som træningshal.

Der skal derfor tages stilling til, hvorvidt Hvidovre Kommune skal afgive interessetilkendegivelse for etablering af træningsfaciliteter i forbindelse med ishockey VM 2018 i Frihedens Idrætscenter.

Krav til træningshaller ved Ishockey VM 2018

Arrangøren vil i København indgå partnerskab med den kommune, som ud fra en samlet betragtning kan tilbyde den mest optimale løsning vedrørende træningshallen.

Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) stiller sammen med sin marketingpartner Infront desuden en række konkrete krav til den potentielle kommune:

  • Træningshallerne skal stilles eksklusivt til rådighed for VM, inkl. alle tilgængelige rum - herunder omklædningsrum, klublokaler, opbevaringsrum, toiletter, cafeterier mv.
  • Træningshallerne skal være frie for reklamer og andre identifikationer, f.eks. trøjer fra tidligere spillere/klubhold. Denne bestemmelse gælder fem dage inden første kampdag.
  • Ismaskinerne skal være uden reklamer og ensfarvede.
  • Det skal være muligt for Infront at opstille kommercielle displays, bannere mv.
  • Det skal være muligt for arrangøren at råde over isen tids nok til etablering af enten ”clean ice” eller den af Infront bestemte ”under ice” reklame.
  • Det skal være muligt at etablere en ”mixed zone” til brug for interviews mm.
  • Arrangøren er ikke dækket af forpagteraftaler og kan således frit stille bespisning og drikkevarer til rådighed for holdene.
  • Der skal være trådløst internet.
  • Lysanlægget skal yde minimum 600 lux.
  • Arrangøren/værtsbyen skal i samarbejde sørge for sikkerhed, adgangskontrol og vagtpersonale til træningshallen.
  • Værtsbyen skal sørge for rengøring, affaldshåndtering og løbende oprydning i træningshallen.
  • Arrangøren stiller håndklæder, pucks, drikkevarer og snacks/frugt til rådighed for holdene.

Dansk Ishockey Forbund har oplyst, at kravene ikke er absolut ufravigelige, og at det vil være muligt for den potentielle partner at forhandle om kravopfyldelsen. Herudover vil det bero på lokale drøftelser med foreningerne.

Status som partnerskabskommune

Status som partnerskabskommune ved Ishockey VM 2018 giver adgang til følgende ydelser og øvrige samarbejdsflader:

  • Efter nærmere aftale vil der under VM-turneringen blive afholdt VIP-arrangementer, middage, receptioner mv., hvor det vil være ønskværdigt med deltagelse af politikere og embedsfolk fra de kommuner, der indgår i partnerskab omkring træningshaller (forventet 4 personer pr. kommune). Arrangørerne vil tage initiativ til at planlægge dette i detaljer med kommunens administration, efterhånden som de konkrete arrangementer bliver fastlagt.
  • Arrangøren tilbyder at forhåndsreservere VIP-pladser og øvrige billetter til partnerskabskommunen og dennes erhvervsklubber mv.
  • Arrangøren af eventen er i samarbejde med Danmarks Ishockey Union positivt indstillet over for at medvirke til samarbejde omkring såkaldte outreach-aktiviteter med fokus på kommunens ishockeyklubber.
  • Der kan indgås aftale omkring et muligt skoleprojekt til gennemførelse i samarbejde med den pågældende Skoleforvaltning samt med skoleforvaltningerne i Herning og Københavns Kommuner.
  • Kommunen har efter nærmere aftale mulighed for at invitere skoler og andre institutioner til at overvære træningen (afventer endelig IIHF godkendelse medio december 2016).
  • Eksklusive billetpakker og skræddersyede arrangementer (fx til skoleklasser).
  • Arrangøren vil indgå i samarbejde med partnerskabskommunen omkring national/lokal presseomtale af træningshallen og de øvrige aktiviteter i kommunen.
  • Arrangøren og Danmarks Ishockey Union vil i øvrigt medvirke til at understøtte kommunens eventuelle egne outreach-aktiviteter i forbindelse med værtskabet.

Potentiel involvering af Ørestad Skøjtehal

I København mangler der en endelig afklaring på anvendelsen af den nye Ørestad Skøjtehal til VM 2018. I øjeblikket er Ørestad Skøjtehal – som er placeret umiddelbart ved siden af Royal Arena – tiltænkt en funktion som medie- og frivilligcenter. Såfremt det lykkes arrangørerne at placere disse funktioner på andre lokationer i tilknytning til Royal Arena, vil Ørestad Skøjtehal potentielt kunne indgå som træningshal til VM. I en sådan situation forbeholder arrangøren sig ret til at annullere nærværende partnerskabsaftale.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Supplerende økonomiske konsekvenser

Der er udarbejdet ny vurdering af de økonomiske konsekvenser, se vedlagt bilag.

Økonomiske konsekvenser

Frihedens Idrætscenter har haft IIHFs krav til træningsfaciliteter til gennemsyn og har udarbejdet nedenstående oversigt over estimerede udgifter:

Udgifter til el, april

150.000 kr.

Udgifter til el, maj

220.000 kr.

Udgifter til varme, april

35.000 kr.

Udgifter til varme, maj

75.000 kr.

Kørsel af is i hele perioden

84.000 kr.

Ekstra servicemedarbejder i hele perioden

28.000 kr.

Tillæg til aftenvagter

12.000 kr.

Diverse udgifter ifm. opbygning af ”mixed zone”; herunder etablering af trådløs internet og IT; overdækning af vægreklamer mm.

10.000 kr.

Uforudsete udgifter

30.000 kr.

I alt

664.000 kr.

Frihedens Idrætscenter har tidligere forsøgt sig med længere åbningsperioder for offentligt skøjteløb og vurderer på denne baggrund ikke, at der er mulighed for ekstra indtjening i den ovennævnte periode.

Udgifterne kan ikke kan afholdes inden for Frihedens Idrætscenters driftsramme. Såfremt der gives positiv interessetilkendegivelse til Danmarks Ishockey Union vedr. anlæg af træningsfaciliteter for VM i Ishockey 2018, indstiller Kultur, Miljø & Vækst, at der gives tillægsbevilling til Frihedens Idrætscenter på 664.000 kr. finasieret af kassebeholdningen.

Bilag

  1. Kommunalt partnerskab - Ishockey VM 2018 - henvendelse fra IIHF (pdf)
  2. Notat til dagsordenspunkt (docx)
  3. Tilbagemelding vedr. betingelse om åbne træninger (pdf)

21. Ansættelse af ny direktør

Lukket sag

22. Brugsret over areal

Lukket sag

23. Hævd over areal

Lukket sag