Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 23. januar 2017

Mødefakta

Dato: Mandag den 23. januar 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovre

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til sagen om Motionscenteret. Forvaltningen oplyste, at arbejdet med foreningerne tager længere tid, blandt andet fordi selve aftalen om at drive Motionscenteret skal behandles på ekstraordinær generalforsamling i de involverede foreninger. Det forventes derfor, at sagen inklusiv udkast til en brugsretsaftale behandles på Økonomiudvalget den 7. marts 2017.

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Borgmesteren orienterede om forsinkelse af støttesystemerne fra KMD, som orienteret om på KØF (Kommunaløkonomisk Forum).


3. Forslag til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om man vil vedtage et forslag til tillæg til Kommuneplan 2016, der giver mulighed for at øge det maksimale etageantal fra 5 til 6 og den maksimale højde fra 18 til 25 meter for rammeområde 1A5, Kløverprisvej 10 A-D.

Desuden skal Kommunalbestyrelsen i givet fald tage stilling til, om man vil fremlægge den udarbejdede miljøvurdering af kommuneplantillægget.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

1.at Forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016 vedtages med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger

2.   at den tilhørende miljøvurdering af kommuneplantillægget fremlægges i offentlig høring i fire uger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ejendommene matr.nr. 99a og 99c, Hvidovre By, Hvidovre, beliggende Kløverprisvej 10 A-D, er i dag bebygget med en kontor- og lagerbygning samt et autoværksted. Ejeren ønsker mulighed for at bebygge grunden med etageboliger, evt. i kombination med byggeri til erhverv eller offentlige formål.

Der er derfor udarbejdet forslag til Lokalplan 136 for boliger på Kløverprisvej, der giver mulighed for at opføre en bebyggelse på op til ca. 15.000 m², primært som etageboliger, men med mulighed for at op til ca. 3.000 m² af disse bliver kontor- og serviceerhverv eller offentlige formål.

Kommuneplan 2016 fastsætter følgende rammer for lokalplanlægningen i rammeområde 1A5 – Kløverprisvej 10 A-D:

·    Generel anvendelse: Blandet byområde

·    Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv,

·    offentlige formål

·    Maks. bebyggelsesprocent: 145

·    Maks. antal etager: 5

·    Maks. bygningshøjde: 18 m

·    Bemærkninger: Stationsnært kerneområde.

Forslaget til Lokalplan 136 giver mulighed for en bebyggelse i op til 6 etager og med en maksimal højde på 25 m.

En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanlægningen. En ny lokalplan, der giver mulighed for opførelse af bebyggelse i 6 etager og 25 meters højde på Kløverprisvej 10 A-D, vil således forudsætte, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, der øger etageantallet og den maksimale højde.

Forvaltningen foreslår, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, hvor den maksimale højde øges fra 18 til 25 meter og det maksimale etageantal fra 5 til 6. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016, der vedlægges som bilag.

Retsgrundlag

En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, jævnfør planlovens § 13, stk. 1, punkt 1.

Kommunalbestyrelsen kan vedtage forslag til tillæg til kommuneplanen efter planlovens § 23c, stk. 1, når der er tale om mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2016 den 25. oktober 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. Der er udarbejdet en samlet miljøvurdering for forslaget til Lokalplan 136 og forslaget til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016. Dette begrundes med, at lokalplanens indhold er af et sådant omfang og med en sådan beliggenhed, at forholdene bør miljøvurderes.

Miljøvurderingen er et særskilt dokument, der offentliggøres i forbindelse med planforslagene.

Miljøvurderingen peger på, at byggeriets afstand til jernbanen København – Roskilde betyder, at både boliger og udearealer på ejendommen kan blive påvirket af banen. Påvirkningerne fra banen kan være luftforurening fra dieseltog og magnetfelter fra kørestrømsanlægget. Derimod vil der med stor sandsynlighed ikke være problemer med støj og vibrationer fra jernbanen, og dette vil blive sikret ved de efterfølgende byggetilladelser.

I forbindelse med at området ændredes fra at være en del af rammeområde 1E2, Immerkær, erhvervsområde i Kommuneplan 2009 til at blive udlagt som ny ramme 1A5 til blandet byområde i forslaget til Kommuneplan 2014, blev der gennemført en miljøvurdering af bl.a. denne ændring.

Det blev vurderet, at den øgede bebyggelsesprocent i området kan medføre ændrede trafikmønstre, men da området for nye boliger vil blive beliggende i umiddelbart forlængelse af eksisterende boligområder med adgang til det overordnede vejnet, vurderes påvirkningen på trafik, støj og sikkerhed, samt risiko for ulykker ikke at være væsentlige.

Bilag

  1. Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2016 (pdf)

4. Udbudsplan 2017

Beslutningstema

Jf den vedtagne indkøbspolitik fremlægges der udkast til udbudsplan for 2017.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage udbudsplanen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Et nyt element i den vedtagne indkøbspolitik er at der forud for et budgetår fremlægges en udbudsplan til Økonomiudvalgtes og Kommunalbestyrelsens behandling. Det gøres for at sikre indsigt i, hvilke varekøb, tjenesteydelser, bygge- og anlægsopgaver samt større indkøbsopgaver, der planlægges at blive arbejdet med i det kommende år. Oversigten er afgrænset til de udbud der er lovpligtige

Udbudsplanen giver et overblik over antallet af:

•kommunens egne udbud •udbud som gennemføres i samarbejde med andre kommuner •udbud der gennemføres via Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S eller anden central kontraktudbyder samt[1] •større indkøbsopgaver.

For det tekniske område gælder det, at der i tilknytning til de enkelte anlægsprojekter bl.a. vil blive gennemført rådgivningsudbud. Disse er ikke opgjort i udbudsplanen med fremlægges ved behandlingen af det enkelte anlægsprojekt.

Udbudsplanen for det forløbne år evalueres i forbindelse med fremlæggelsen af den nye plan, hvilket vil sige at det første gang vil finde sted i efteråret 2017.

[1] Økonomi / Team Indkøb vurderer i samarbejde med den pågældende forvaltning, hvorvidt kommunen skal tilmelde sig en forpligtende SKI-aftale. Vurderingen sker ud fra en faglig bedømmelse.

Retsgrundlag

Konkurrenceudsættelse skal gennemføres efter de lovbundne grænseværdier, der fremgår af udbudsloven.  

Politiske beslutninger og aftaler

Udarbejdelsen af en udbudsplan er beskrevet i Indkøbspolitikken som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. september 2016.

Økonomiske konsekvenser

Udbudsplanen har i sig selv ingen økonomiske konsekvens. De afledte udbud vil kunne tilvejebringe en effektiviseringseffekt, der før udbud ikke kan opgøres. Dog forudsættes en sådan effekt anvendt til delvis imødegåelse af den af kommunalbestyrelsen vedtagne 1% besparelse i budgettet for 2018 og frem. 

Bilag

  1. Udbudsplan for lovpligtige udbud 2017 (pdf)

5. Ansøgning om låneoptagelse og kommunalgaranti - Avedøre Boligselskab , afdeling Store Hus

Beslutningstema

Der skal tages stilling til låneoptagelse og garantistillelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende optagelse af realkreditlån på 33.680.000 kr.
  2. at meddele 100 % garanti for realkreditlånet
  3. at godkende huslejestigningen på 7 %

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Avedøre Boligselskab har ansøgt om godkendelse af optagelse af lån samt kommunal garanti i forbindelse med renovering i afdeling store Hus.

Projektet er godkendt i organisationsbestyrelsen den 21. september 2016 og på afdelingsmøde den 26. september 2016.

Renoveringen omfatter udskiftning af brugsvands- og afløbsinstallationer samt tagvandsfaldstammer og kloak. Disse arbejder var oprindeligt indeholdt i den helhedsplan for Store Hus, som er under udarbejdelse. På grund af hyppige vandskader har det været nødvendigt at fremrykke denne del af helhedsplanen.

Plan- og Miljøafdelingen har intet haft at bemærke til ansøgningen.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse: almenboliglovens § 29 (lbk. nr. 1103 af 15/08/16).

Garanti for låneoptagelse: almenboliglovens § 127 (lbk. nr. 1103 af 15/08/16).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede anskaffelsessum er budgetteret til 50.805.000 kr., som finansieres med et 30 årigt realkreditlån på 33.680.000 kr. og med henlæggelser samt driftsbesparelser på 17.125.000 kr.

Lejestigning til dækning af låneydelsen udgør 70 kr. kvm. årligt, svarende til en stigning på 7,01%.

Låneoptagelsen forudsætter 100 % kommunalt garanti. I medfør af almenboligloven kræves garanti for lån, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.

Bilag

  1. Præcisering af lejestigning (pdf)
  2. Høringssvar Teknik og Miljø (pdf)
  3. Ansøgning om godkendelse af projekt m.v - Bilag 4_3503-5 Budget 2017 underskrevet (pdf)
  4. Bilag 3_3503-5 regnskab 2015 revideret (pdf)
  5. Bilag 2_referat_organisationsbestyrelsesmoede 26.09.2016 (pdf)
  6. Bilag 1_Store Hus_Referat ekstraordinært afdelingsmøde_underskrevet (pdf)
  7. Store Hus - Afløb, isolering, varme og vand - Ansøgning om godkendelse af projekt m.v - 20161107 Store Hus_ansøgning om projekt og låneoptagelse med garanti (pdf)
  8. Fremsendelse af ansøgning (pdf)

6. Inddrivelse af ejendomsskat og øvrige fortrinsberettigede krav

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om, at Regeringen har fremsat lovforslag om, at kommunerne overtager opgaven med inddrivelse af ejendomsskatter og øvrige fortrinsberettigede krav. Inddrivelse vil blive foretaget i forlængelse af opkrævningen af ejendomsskat mv. der allerede i dag udføres i kommunen. Økonomiudvalget bedes godkende de nødvendige udgifter og indtægter, der er en konsekvens af opgaven, såfremt loven bliver vedtaget. Sagen forelægges allerede nu, da loven forventes vedtaget i slutningen af januar 2017 med ikrafttræden pr. 1. februar 2017.

Indstilling

Kultur, Miljø & Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over Kommunalbestyrelsen

1.at tage informationen om den nye opgave til efterretning

2.at det godkendes, at der kan afholdes udgifter til personaleressourcer, tilpasning af it-løsning og uddannelse. Ifølge lovforslaget bliver kommunen kompenseret med ca. kr. 182.000 årligt. Dette beløb anbefales tillægsbevilget til Borgerservice- og Ydelsescentret, så længe opgaven varetages i kommunalt regi.

3.at Økonomiudvalget godkender, at der kan opkræves gebyrer og retsafgifter i forbindelse med inddrivelsen

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Ved en fejl er det ikke i indstillingen nævnt, at Kommunalbestyrelsen skal godkende punktet.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Regeringen har fremsat lovforslag om, at kommunerne overtager opgaven med at inddrive ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav fra 1. februar 2017. Opgaven har tidligere ligget i kommunerne, men blev overført til SKAT i 2005. Siden da har opgaven været todelt, så kommunerne står for opkrævningen af de kommunale krav og SKAT står for inddrivelsen.

Lovforslaget kommer i forlængelse af kommunernes og Regeringens aftale fra april 2016 om at styrke inddrivelsen af de kommunale restancer. Denne aftale var en konsekvens af, at SKAT`s inddrivelsessystem EFI blev lukket ned i september 2015, efter en kritisk rapport fra Kammeradvokaten, hvorefter inddrivelsen på det nærmeste gik i stå.

Det er kun inddrivelse af ejendomsskat og andre krav, der har fortrinsret i den faste ejendom (fx rottebekæmpelse, affald fra husholdninger, skorstensfejerafgifter mv.), der med lovforslaget kan inddrives af kommunerne, hvorimod de øvrige kommunale krav fortsat skal inddrives af SKAT.

Det er muligt, at opgaveoverførslen til kommunerne kun er midlertidig, idet Regeringens boligudspil ”Tryghed for boligejere”, der bliver fremsat i Folketinget i foråret 2017, indeholder forslag om at grundskyld skal opkræves via boligejernes personskat. Hvis boligudspillet vedtages i den form, vil opgaven med inddrivelse af ejendomsskat formentlig bliver tilbageført til SKAT allerede fra 2019. KL har i sit høringssvar til lovforslaget understreget at overførsel af inddrivelsen til kommunerne ikke bør være midlertidig.

I dag har kommunens Borgerservice- og Ydelsescenter opgaven med opkrævning af alle de forskellige kommunale krav. Den nuværende praksis er, at når der er rykket 2 gange og alle de mulige tiltag er forsøgt, for at få borgeren til at betale, bliver kravet oversendt til SKAT til inddrivelse.

Hvis lovforslaget vedtages, betyder det, for så vidt angår ejendomsskat og de øvrige krav, der opkræves over ejendomsskattebilletten, at der i forlængelse af opkrævningen fortsættes med egentlig inddrivelse, dvs. følgende skridt:

          Tilsigelse til udlægsforretning

          Udlæg i ejendommen

          Forberedelse til tvangsauktion (i samarbejde med advokat)

          Gennemførsel af tvangsauktion (i samarbejde med advokat)

Inddrivelsen skal være gennemført inden 2 år og 3 måneder fra kravets opståen. I modsat fald bortfalder fortrinsretten i den faste ejendom. Kommunen skal håndtere de krav, der ikke allerede er overført til inddrivelse hos SKAT pr. 1. februar 2017.

Der skal indgås en aftale med et advokatfirma, der rutinemæssigt håndterer procedurerne omkring ejendommes tvangsauktioner. Kommunen har allerede modtaget en henvendelse fra det advokatfirma, der bistår SKAT vedr. tvangsauktioner.

Udlæg i ejendommen skal foretages af en kommunal pantefoged. En pantefoged er en medarbejder, der er bemyndiget af kommunen til at være pantefoged. Opkrævningen har en medarbejder, der har pantefogeduddannelse fra tidligere og medarbejderne i Opkrævningen vil blive tilmeldt nyt kursus, som KL og COK har udviklet til den nye opgave for kommunerne.

Da SKAT`s inddrivelse som nævnt, næsten har været gået i stå det sidste år, har Opkrævningen i Borgerservice- og Ydelsescentret gjort en stor indsats for at holde restancerne nede, inden overførsel til SKAT.

Borgerservice- og Ydelsescentret har allerede i 2013 indført en række restanceforebyggende tiltag og det har haft en god effekt. Skønsmæssigt har omkring 200 husejere, i 2016, benyttet sig af muligheden for at indgå afdragsordning vedr. ejendomsskat. Derudover har medarbejderne i opkrævningen telefonisk kontaktet de husejere, der var i restance efter 1. rate og 2. rate 2016 og ”husket dem på”, at ejendomsskatten ikke var betalt.

Disse tiltag har haft en betydelig effekt på restancen, der pr. 30. november 2016 udgjorde 3,3 mio. kr. mod 4 mio. kr. pr. 31. december 2015. Til sammenligning kan det oplyses, at den årlige påligning af ejendomsskatter og afgifter udgør omkring 465 mio. kr. Den samlede ejendomsskatterestance udgør således 0,7 pct. af de samlede ejendomsskatter mv. for et år.

Det forventes, at opgaven kan udføres af medarbejdere i Opkrævningen i Borgerservice- og Ydelsescentret via aftaler om Fleksibel arbejdstid/plustid på i alt ca. 10 timer ugentligt, svarende til ca. kr. 130.000 årligt . Derudover vil der i opstartsfasen være behov for kurser for 3-4 medarbejdere. Udgiften til tilpasning af KMD Opus Debitor kendes endnu ikke, men KMD vil udvikle fagsystemet til håndtering af opgaven, så snart lovforslaget er vedtaget.

I forbindelse med udsendelse af tilsigelse til udlægsforretning vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 250 samt en retsafgift, der er afhængig af restancens størrelse. Som eks. vil en restance på kr. 30.000 udløse en retsafgift på kr. 440. Hvis restancen går videre til advokat med henblik på at sende ejendommen på tvangsauktion, vil der påløbe yderligere omkostninger, der skal dækkes af debitor.

Der er 1. behandling i Folketingen den 10. januar 2017. Det forventes at loven træder i kraft pr. 1. februar 2017.

Retsgrundlag

Lovforslag LF 102 2016/2017

-Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

-Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter

-Lov om kommunal ejendomsskat

Økonomiske konsekvenser

Det forventes at kommunen i forbindelse med de årlige DUT forhandlinger vil blive tilført årligt ca. kr. 182.000 som følge af den nye opgave. Beløbet anbefales tillægsbevilget til Kultur, Miljø & Vækst, Borgerservice- og Ydelsescentret og anvendes til udgifter til løn, uddannelse og it udgifter.

Personalemæssige konsekvenser

Det forventes, at der indgås aftaler om Fleksibel arbejdstid / Plustid med 2-3 medarbejdere ansat i Opkrævningen i Borgerservice- og Ydelsescentret.

Bilag

  1. Skrivelse fra KL til Borgmesteren om ny opgave til kommunerne vedr. inddrivelse af ejendomsskat mv. (pdf)

7. Pædagogisk tilsyn med SFO og Klubber

Beslutningstema

Forvaltningen har i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning på møderne den 6. november 2014 og den 25. august 2015 gennemført tilsyn med SFO og klubber for skoleåret 2015/2016.

Tilsynet omfatter alene den pædagogiske del af SFO og klubbers drift.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage tilsynet til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der gennemføres pædagogisk tilsyn med kommunens SFO’er og klubber én gang om året.

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 6. november blev det besluttet at gennemføre separate tilsyn med SFO’erne i en toårig overgangsperiode. Efterfølgende vil SFO’erne være en del af tilsynet med skolen. Tilsynet for skoleåret 16/17 er det sidste separate tilsyn med SFO’erne.

Tilsynet med de selvejende klubber vil fortsætte fremadrettet.

Koncept for det pædagogiske tilsyn

Tilsynet består af en spørgeskemaundersøgelse med en efterfølgende kvalitetssamtale med repræsentanter fra Skole- og Klubafdelingen.

Spørgeskemaundersøgelsen for både SFO og klubber er bygget op om fire overordnede temaer med mulighed for uddybning. Temaerne er:

SFO

Klubber og SFO 2+3

Den fysiske og organisatoriske ramme

Den pædagogiske ramme

Den pædagogiske ramme

Pædagogens rolle i klub og undervisning

Pædagogens rolle i SFO og skole

Ledelse og samarbejde

Ledelse og samarbejde

Medarbejdernes kvalifikationer

Alle 15 tilsyn (9 med SFO’er inkl. SFO 2+3 og 6 med selvejende klubber) er blevet gennemført i perioden september – oktober.

Tendenser i tilsynet med SFO’er

Nedenstående er de overordnede tendenser fra tilsynet med SFO’erne.

Den fysiske og organisatoriske ramme

  • Hovedparten har eller planlægger at gennemføre større eller mindre strukturelle ændringer. Det drejer sig f.eks. om anderledes anvendelse af lokaler, anden sammensætning af børnegrupper eller ændret personalefordeling. Alle ændringer er sket på baggrund af pædagogiske overvejelser om, hvordan der kan skabes de bedste rammer for børnene.

Den pædagogiske ramme

  • Hovedparten af SFO’erne har arbejdet med kommunens ”Mål og indholdsplaner” for SFO’er og lavet lokale fortolkninger. Enkelte er stadig i den indledende fase med arbejdet.
  • De fleste steder giver de udtryk for, at der er sammenhæng i den pædagogiske praksis mellem skole og SFO. Det er begrænset, hvor meget der samtænkes aktiviteter mellem skole og SFO. Ledelserne giver udtryk for, at det er et bevidst valg for at tydeliggøre forskellen mellem skole og fritidsdel. 

Pædagogernes rolle i SFO og undervisning

  • Hovedparten har en stillingsstruktur, der tilgodeser pædagogernes dobbelte arbejdsfelt. Pædagogerne er gode til at sætte deres kompetencer i spil i undervisningen.
  • Hovedparten har fælles planlægning mellem pædagoger og lærere i de enkelte team eller på tværs af årgangene. Der er stor variation i, hvordan det er organiseret, men fælles er, at ledelsen har sat en fast ramme for, hvor og hvornår der samarbejdes.

Ledelse og samarbejde

  • På syv af de ni skoler er det lykkedes at samle ledelsen på skolen, således at SFO-lederen har kontor i sammenhæng med resten af skolens ledelsesteam.
  • På fem ud af ni af skolerne har SFO-lederen opgaver, der rækker ud over SFO’en. Opgaverne strækker sig fra leder af den samlede indskoling til at have ansvar for samarbejdet med daginstitutionerne.

Tendenser i tilsynet med klubberne og SFO 2 + 3

Nedenstående er de overordnede tendenser fra tilsynet med klubberne og SFO 2+3. I nedenstående omtales de samlet som klubberne.

Den pædagogiske ramme

  • Alle klubber har kendskab til kommunes ”Mål og indholdsplaner” og har udarbejdet lokale fortolkninger.
  • Klubberne samtænker pædagogik med skolerne, selv om de modtager børn og unge fra mere end én skole. Der sker kun en begrænset samtænkning mellem undervisning og fritidsdel.

Pædagogernes rolle i klub og undervisning

  • Generelt tilgodeser alle klubber pædagogernes dobbelte arbejdsfelt.
  • Der er forskellige erfaringer med, hvordan og i hvilket omfang det er lykkedes at sætte pædagogernes kompetencer i spil i undervisningen. Ligeledes er det begrænset, i hvilket omfang pædagogerne deltager i en fælles planlægning sammen med lærerne.

Ledelse og samarbejde

  • Hovedparten af lederne vurderer, at de har de nødvendige ledelseskompetencer og personaleressourcer til at løse ledelsesopgaven i klubben.
  • Hovedparten af klublederne vurderer, at samarbejdet med skolerne fungerer tilfredsstillende.

Medarbejdernes kvalifikationer

  • Lederne mener i høj grad, at pædagogerne har de nødvendige kvalifikationer til at løse den pædagogiske opgave i klubberne. Dog peges der på, at eksempelvis digital dannelse og konflikthåndtering er områder, hvor pædagogerne med fordel kan blive bedre.

Konklusion på det pædagogiske tilsyn

På baggrund af det pædagogiske tilsyn er det Skole- og Klubafdelingens samlede vurdering, at alle SFO’er og klubber lever op til den kommunalt vedtagne ”Mål og indholdsbeskrivelse”.

Ligeledes vurderes det, at alle institutioner leverer et kvalificeret tilbud til børnene og de unge.

Alle institutioner lever op til det formelle krav om minimum 60 % uddannede i den samlede personalegruppe.

Retsgrundlag

Tilsyn med klubberne føres efter dagtilbudslovens § 5. Der er ingen formelle krav om et særligt tilsyn med SFO. Dette ligger normalt i skolernes kvalitetsrapport.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 6. november 2014, at der de første to år efter overgang til SFO skulle føres separat tilsyn med SFO’erne i lighed med de tidligere tilsyn på fritidshjemmene. Tilsynet 2016/17 vil derfor blive det sidste tilsyn med SFO som selvstændigt tilsyn.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Anbefalinger og vurderinger (docx)

8. Nyt lejemål til H-House, Pottemagerporten 20

Beslutningstema

Familie- og Dagtilbudsafdelingen har indgået en kontrakt på lejemålet Pottemagerporten 20 hos KAB med det formål at rumme H-House, der er en del af XYZ-House.

I sagen skal lejemålet godkendes og der skal træffes beslutning om deponering eller udnyttelse af ledig kapacitet på lånerammen. I henhold til lånebekendtgørelsen skal der enten benyttes ledig kapacitet i lånerammen eller deponeres midler.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at lejekontrakt indgået pr. 1. august 2016 på lejemål til H-House i Pottemagerporten 20 godkendes
  2. at godkende anvendelse af råderum i kommunens låneramme på 1,2 mio. kr. vedrørende deponering til lejemålet H-House, Pottemagerporten 20

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Ad 1.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-01-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I august 2012 godkendte Kommunalbestyrelsen, at der blev indgået lejemål af H-House på Avedøre Tværvej 64, således at det daværende X, Y og Z blev udvidet med endnu et hus. XYZH-House er et tilbud til de 15-18-årige unge, der anbringes uden for hjemmet.

Det midlertidige lejemål blev indgået for perioden 1. april 2012 til 31. marts 2014. I maj 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen, at lejemålet blev forlænget med 2 år, således at det endeligt udløb den 31. marts 2016.

I perioden 1. april 2016 til 31. juli 2016 boede 2 unge fra H-House i lånte værelser på Porten og 2 unge kom ud at bo i egne lejligheder.

Den 1. august 2016 blev der indgået et nyt lejemål for H-House i Pottemagerporten 20.

Huslejen for lejemålet udgør årligt 110.400 kr. og 24.075 kr. i indskud.

I forbindelse med den oprindelige kontrakt på Avedøre Tværvej 64 blev det undersøgt i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilke regler der er gældende for deponering ved en midlertidig udlejningsaftale. Svaret var, at der ikke skal deponeres, når der er tale om akut pladsbehov og lejemålet er tidsbegrænset.

Der er nu indgået en permanent lejekontrakt for H-House i Pottemagerporten 20, hvilket indebærer, at Hvidovre Kommune skal deponere midler svarende til den højeste af følgende værdier: seneste offentlige ejendomsvurdering eller udlejers anskaffelsespris/ opførelsespris inkl. moms.

Deponeringsbeløbet er udregnet til 1.189.200 kr. ud fra den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Regler for ”anvendelse af ledig låneramme” eller ”deponering” ved indgåelse af lejemål

Når en kommune har indgået lejemål skal kommunen enten udnytte ledig kapacitet i den samlede kommunale låneramme eller deponere et beløb, som beskrevet ovenfor.

Denne ordning (lånebekendtgørelsen) er begrundet i overordnede samfundshensyn samt i hensynet til kommunens fremtidige disponeringsfrihed (at der ikke lægges for mange byrder på fremtidige kommunalbestyrelser).

Lånerammen opgøres som kommunens faktiske udgifter til bl.a. energibesparende foranstaltninger og lån til betaling af ejendomsskatter for pensionister. Der kan opstå ledig kapacitet på kommunens låneramme, når behovet for lån ikke har været så stort som budgetteret.

Ved deponering er perioden på 25 år svarende til den maksimale lånetid for lån, som en kommune kan optage. Det deponerede beløb bindes i en 10-årig periode og frigives herefter med 1/15 årligt de resterende 15 år.

På nuværende tidspunkt vurderes det, at der er ledig kapacitet på kommunens låneramme i 2016.Det anbefales derfor at 1,2 mio. kr. reserveres af den ledige låneramme til lejemålet i Pottemagerporten 20 i Avedøre.

Retsgrundlag

Deponering vedrørende indgåelse af lejemål sker i henhold til ”Vejledning 9097 af 19-02-2012 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.”

Reglerne om kommunernes låntagning, meddelelse af garantier m.v. – ”lånebekendtgørelsen” er udstedt med hjemmel i den kommunale styrelseslov.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til nuværende lejemål udgør fra 1. januar 2017 i alt 110.400 kr. årligt. Udgiften til det midlertidige lejemål (Avedøre Tværvej 64) udgjorde ca. 114.000 kr. om året.

Udgiften er finansieret inden for Børn og Velfærds ramme til børne- og familieområdet.

Der er i budget 2016 forudsat lånefinansiering på 30 mio. kr. Det vurderes, at der er ledig låneramme således at denne kan reduceres som alternativ til deponering.


9. Boliganvisning - Fortsættelse af dispensation for kriterier

Beslutningstema

Det specialiserede voksenområde har gennem de seneste år haft et stort merforbrug. Samtidig har området store udgifter til voksne, som bor i forskellige typer af midlertidige botilbud og er klar til at bo i egen bolig, men som ikke kan skaffe sig en bolig. I august 2015 anslog kommunen at have en udgift på godt 200.000 kr. om måneden til disse borgere.

Økonomiudvalget besluttede på møde den 17. august 2015, at dispensere fra kriterierne for opskrivning på venteliste til en bolig anvist af kommunen. De borgere, der var klar til at flytte ud af deres midlertidige botilbud kunne derved skrives op. Økonomiudvalget besluttede samtidig at fastholde den eksisterende praksis, om at tildele det specialiserede voksenområde cirka hver fjerde af de små boliger, som kommunen har i anvisning.

Ordningen skulle gælde et år og herefter evalueres. Børn og Velfærd ønsker endnu et år før der evalueres, idet der indtil nu kun har været anvist boliger til tre af de borgere, der har fået dispensation for kriterierne.

Ved at forlænge dispensationsmuligheden for at blive skrevet op på ventelisten og vente et år mere med at evaluere, opnås et bedre grundlag for at se en effekt af beslutningen. Der forventes på det tidspunkt, at være anvist boliger til flere af de borgere der indbefattes af dispensationsmuligheden.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberet organ, er sagen den 16-12-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at den eksisterende ordning fortsætter et år mere inden en endelig evaluering. Den eksisterende ordning blev besluttet på Økonomiudvalgets møde den 17.august 2015.
  2. at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Ad 1. og 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-01-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Beslutning om dispensation fra kriterier

Den 17. august 2015 behandlede Økonomiudvalget en sag om dispensation for kriterierne for at blive skrevet op på venteliste til en bolig anvist af kommunen. Økonomiudvalget besluttede, at ”der kan dispenseres for kriteriet om, at borgere der anvises bolig, skal have tilknytning til Hvidovre Kommune. Denne dispensation gælder kun for anbragte voksne efter Lov om Social service §§ 107, 109 og 110 som omhandler midlertidig boplacering”.

Økonomiudvalget besluttede samtidig, at ”den nuværende praksis hvor borgere, prioriteret af Børn og Velfærds voksenspecialområde, får anvist hver fjerde af Boliganvisningens billige 1-2 rums boliger i ”Øvrige Hvidovre” fortsætter”. ”Øvrige Hvidovre” betegner de boliger, der ligger udenfor Avedøre Stationsby og Egevolden ll.

Desuden besluttede Økonomiudvalget, at ordningen omkring de to ovenstående punkter foreløbig skulle gælde et år og derefter evalueres. I denne sagsfremstilling gøres status over ordningen indtil nu. Det indstilles at fortsætte den eksisterende ordning et år mere inden der evalueres endeligt fordi, der endnu ikke har været nok boliger anvist til at kunne se en effekt.

Forvaltningen gør opmærksom på, at Kommunalbestyrelsen i den mellemliggende periode, har godkendt en sag om præcisering af kriterier for kommunal anvisning af bolig. Sagen var på Kommunalbestyrelsens møde den 29. marts 2016.

Anvisningsret

Kommunen har mange hensyn at tage ved anvisning af boliger. Borgere med tilknytning til det specialiserede voksenområde har oftest brug for en lille og billig bolig. Der er også en stor efterspørgsel på disse boliger fra andre borgere på kommunens venteliste bl.a. ældre, syge, skilsmisseramte, flygtninge med flere.

Hvidovre Kommune har jf. almenboliglovens §59 anvisningsret til 25% af de ledige lejemål i almene boligbyggerier i kommunen. Det er endvidere bestemt at boligselskaberne, efter aftale med kommunen kan stille en større andel af de ledige boliger til rådighed for kommunal anvisning.

Hvidovre Kommune har indgået aftale med KAB om 100% kommunal anvisningsret i Avedøre Stationsby og Egevolden ll. Aftalen skal sikre en mere balanceret boliganvisning og en mere positiv boligsocial udvikling i de to områder. Aftalerne har eksisteret mange år, og er senest indgået igen i 2016 vedr. Avedøre og 2012 vedr. Egevolden ll.

Som følge af aftalen om Avedøre Stationsby og Egevolden ll, er det alene boliger i de resterende boligafdelinger, kaldet ”Øvrige Hvidovre”, som det specialiserede voksenområde får andel i. Den interne praksis i kommunen er, at boligafdelingen giver cirka hver fjerde af de små og billige 1-2 rums boliger, som den har i anvisning i det tilbageværende område, ”Øvrige Hvidovre”, til det specialiserede voksenområde.

Boliganvisningen fremhæver, at boligerne i Avedøre Stationsby og Egevolden ll oftest også vil være for dyre for borgere med kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag.

Hvad viser de nuværende erfaringer

Den eksisterende praksis har resulteret i anvisning til cirka 12 små 2-rums boliger om året til det specialiserede voksenområde. I 2016 har der været 5 boliger til området i perioden fra januar til og med oktober.

Nedenfor ses to tabeller. Tabel 1 viser, hvor mange 2-rums boliger Hvidovre Kommune har haft anvisningsret til. Tabel 2 viser, hvor mange af disse kommunen har prioriteret til det specialiserede voksenområde.

Tallene for Avedøre Stationsby og Egevolden ll fremgår med kursiv. Cirka 2/3 af de 2-rumsboliger som kommunen kan anvise til ligger i disse to afdelinger, som er omfattet af den særlige aftale (kommunen har 100% anvisningsret). Det betyder, at de to områder ikke indgår i den sum af 2-rums boliger, som det specialiserede voksenområde i dag tilbydes hver fjerde af. Øvrige borgere på kommunens venteliste kan anvises lejlighed i de to områder.

Tabel 1: Antallet af 2-rums boliger til anvisning via kommunen i alt

2013

2014

2015

Pr 31/10 2016

Avedøre Stationsby

89

86

65

55

Egevolden ll

8

9

10

3

Øvrige Hvidovre

52

43

34

+1-rums:8*

24

8*

(heraf 3 til flygtning)

I alt

149

138

117

90

*Fra 2015 har Boligafdelingen medtaget 1-rumsboliger til det specialiserede voksenområde, idet området har særligt behov for billige boliger.

Tabel 2: Antal boliger (ud af ovenstående) prioriteret til det specialiserede voksenområde

2013

2014

2015

Pr 31/10 2016

Avedøre Stationsby

Egevolden ll

Øvrige Hvidovre

13

11

12

5

I alt

13

11

12

5

Som det ses af tabellerne prioriterer kommunen cirka hver fjerde af 2-rumsboligerne i ”Øvrige Hvidovre” til det specialiserede voksenområde, eksempelvis 13 ud af 52 i 2013.

Men dette antal udgør dog kun knap hver tiende af alle de 2-rums boliger kommunen samlet set har anvisningsret til. Eksempelvis 13 ud af 149 i 2013.

Det specialiserede voksenområde har længe haft behov for mindst de 12-13 aftalte boliger pr. år. Dertil er der kommet et større behov for boliger til borgere, der er klar til at flytte ud af deres midlertidige ophold i krisecenter, herberg eller midlertidigt botilbud efter §107. Der har de seneste år specielt været stigning af antallet af borgere på herberger samt i mindre grad på krisecentre. Det forventes ikke, at denne stigning flader ud inden for den nærmeste fremtid. Området er yderligere udfordret af kommunens manglende mulighed for styring af anvendelsen af herberger og krisecentre, idet optagelse på en plads sker på baggrund af borgerens egen henvendelse og efter godkendelse fraleder af herberget/krisecenteret. Denne udvikling sker samtidig med, at Voksenrådgivningen har mange problemer med at få hjulpet borgere med plads på et herberg ud i egen bolig, når de er klar til det.

I forhold til udflytning fra et midlertidigt botilbud efter § 107, ses det ligeledes, at presset på boliger til anvisning er stigende, idet Voksenrådgivningen samtidig arbejder meget målrettet på at mindske anvendelsen af midlertidige botilbud. I stedet herfor tilbydes unge borgerne en styrket indsats i borgerens nærmiljø, fx i forbindelse med flytning fra forældrene, frem for tilbud om et midlertidigt ophold på et botilbud (jfr. strategien ”Ramme og Retning”).

Midlertidige botilbud

Ordningen med dispensation for ventelistekriteriet har omhandlet borgere der flytter ud af et midlertidigt botilbud efter servicelovens §107, ud af et krisecenter §109 eller af et herberg §110. Der er tale om borgere i forskellige situationer og med forskellige behov.

For alle tre typer midlertidigt ophold er det hensigten, at borgeren hjælpes videre, primært til at kunne flytte i egen bolig, hvis det er muligt og eventuelt med støtte.

Fleksibilitet i kommunens støtte

Det er af stor betydning, for borgerens mulighed for at tage ansvar i eget liv, at vedkommende får mulighed for at flytte ud af en midlertidig boplacering, når han/hun er klar. Det fremhæves i kommunens strategi for området ”Ramme og Retning 2016-2020 – Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer”, at kommunen vil sætte borgerens ressourcer og udviklingsperspektiv i centrum. Strategien fremhæver også følgende: ”Når en borger f.eks. i en periode har behov for et døgntilbud, vil udgangspunktet være, at borgeren igen skal flytte til en mere selvstændig boform eller i egen bolig, når det umiddelbare behov for døgntilbuddet er afhjulpet. Det betyder, at den støtte og behandling den enkelte tilbydes skal have fokus på størst mulig selvhjulpenhed”. Det fremgår, at kommunen vil udvikle fleksible indsatser, der i højere grad støtter borgeren i egen bolig.

Det er ikke hensigtsmæssigt for den enkelte borger og heller ikke for kommunen, at borgere bor i en midlertidig boplacering længere tid end der er behov for. I nogle tilfælde kan en midlertidig boplacering undgås, hvis det er muligt at få en bolig. Her kan det undertiden være nødvendigt at kommunen støtter, men med en mindre indgribende form for støtte end anbringelse efter §§ 107, 109 og 110.

Kommunen arbejder med området

Kommunens socialpædagogiske støttekorps og socialpsykiatri støtter borgere i eget hjem og medvirker til, at midlertidig boplacering ikke bliver et behov.

Kommunen arbejder også med fleksible indsatser og støtte til borgere i egen bolig via områdets bostøttemedarbejdere og Housing First konceptet. Konceptet stiller ikke krav om, at borgeren skal være boligparat for at flytte i egen bolig. I stedet ses den manglende bolig som en væsentlig del af borgerens ustabile livssituation. Tanken er, at en stabil boligsituation er en forudsætning for en forbedring af borgerens livssituation. Hvis det er muligt at få en bolig, flytter borgeren derfor ind i den med det samme og støttes intensivt i den, frem for at flytte ind i en midlertidig boplacering. Med Housing First konceptet bliver behovet for midlertidig boplacering begrænset i et vist omfang, og det sikres at borgere der har fået en bolig, er i stand til at fastholde den.

Sagsbehandlerne på området hjælper til, at borgerne sørger for at skrive sig op på almindelig venteliste i boligselskaber.

Der er vedlagt et bilag med fortællinger om 2 borgere, som har haft en midlertidig boplacering og efterfølgende er flyttet i egen bolig med succes.

Behov og økonomi

Det specialiserede voksenområde har gennem de seneste år haft et stort merforbrug på området samtidig med udgifter til pladser i midlertidige boplaceringer, som borgere er klar til at flytte ud fra.

I august 2015 var ti borgere klar til at kunne flytte ud af midlertidige boplaceringer. Seks af disse havde en herbergsplads, en havde plads på krisecenter og tre plads i midlertidigt botilbud efter §107. Kommunen betalte 221.000 kr. pr. måned til disse tilbud. Som følge af Økonomiudvalgets beslutning blev det muligt for disse borgere at skrive sig på kommunens venteliste til en bolig. Fire af disse borgere har fået bolig. Kommunen betaler fortsat et stort beløb pr måned for midlertidig boplacering for de øvrige. Derudover kommer der løbende andre borgere til.

I perioden fra Økonomiudvalgets beslutning i august 2015 til august 2016 har det specialiserede voksenområde anvist bolig til følgende 3 borgere ud af de ti, der kom med på ventelisten ved dispensationen:

- en borger som ventede fra en herbergsplads

- to borgere som ventede fra et §107 tilbud.

Herudover har en af de ti borgere fået bolig i en anden kommune.

Børn og Velfærd anbefaler, at denne gruppe borgeres mulighed for at blive skrevet på ventelisten fortsætter et år mere.

Børn og Velfærd vurderer, at det er hensigtsmæssigt at arbejde hen imod flere boliger til anvisning i det specialiserede voksenområde. Dette af hensyn til den enkelte borgers udvikling og mulighed for at tage ansvar i eget liv som en målrettet indsats i strategien ”Ramme og retning”, samt under hensyntagen til kommunens samlede økonomi.

Retsgrundlag

Almenboligloven, LBK nr 1103 af 15/08/2016, §59.

Servicelovens §§ 107, 109, 110.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget behandlede den 17. august 2015 som punkt 8 ”Boliganvisning – Prioritering og dispensation for kriterier”.

”Præcisering af kriterier for kommunal anvisning af bolig” godkendt af Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.

Økonomiske konsekvenser

De samlede økonomiske konsekvenser kan på nuværende tidspunkt endnu ikke opgøres.

Det specialiserede voksenområde har gennem de seneste år haft et stort merforbrug, hvoraf stigende udgifter til midlertidige boligophold for Hvidovreborgere har bidraget til dette.

Bilag

  1. Bilag - gode fortællinger om forløb med boliganvisning (pdf)
  2. Høringssvar fra Handicaprådet vedr. boliganvisning - Fortsættelse af dispensation for kriterier.pdf (pdf)

10. Tilsyn på plejecentre 2016

Beslutningstema

Børn & Velfærd har gennemført de årlige uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre for 2016.

Tilsynsrapporterne forelægges her Social- og Sundhedsudvalget. De skal efterfølgende godkendes i Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen.

Derudover orienteres udvalget om Embedslægeinstitutionens tilsyn på plejecentrene. Disse skal efterfølgende til orientering i Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen den 29-11-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende tilsynsrapporterne for de kommunalt uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre.
  2. at tage Embedslægens tilsynsrapporter til efterretning.
  3. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Ad 1.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-01-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Børn & Velfærd har i 2016 gennemført de uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre og dertil knyttede boenheder.

Der har været ført tilsyn på:

•Dybenskærhave

•Krogstenshave

•Strandmarkshave, herunder Torndalshave

•Svendebjerghave

•Søvangsgården

Efter hvert tilsynsbesøg har forvaltningen udarbejdet en tilsynsrapport for hvert plejecenter, der indeholder følgende afsnit:

•Om boenheden

•Tilsynets form og formål

•Drøftelse med leder

•Spørgsmål og svar fra beboere.

Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag.

Tilsynsform

Tilsynene har primært været dialogbaserede. Tilsynene er gennemført som henholdsvis en drøftelse med plejecentrets ledelse og individuelle samtaler med fem til ti pct. af beboerne.

Drøftelse med leder

Drøftelsen har taget udgangspunkt i følgende overskrifter:

•Siden sidst, herunder særlige fokusområder

•Kvalitetsstandard

•Instrukser

•Magtanvendelse

•Medarbejderforhold

•Beboernes forhold

•Pårørende

Beboersamtaler

På tilsynene lægges der særligt vægt på beboernes sociale trivsel, hvorfor der er foretaget en række beboerinterviews. Beboernes svar udgør et øjebliksbillede, og det er deres oplevelser på det givne tidspunkt for interviewet. Der kan også være beboere iblandt, som er sygdomsramte, fx demens, eller som har andre udfordringer.

Overordnede konklusioner på de kommunale tilsyn

De uanmeldte tilsyn har grundlæggende været tilfredsstillende tilsynsbesøg.

Forvaltningen oplever, at plejecentrene yder beboerne hjælp på forsvarlig vis og yder den hjælp, som beboerne er berettiget til efter Serviceloven og den politisk besluttede kvalitetsstandard i Hvidovre Kommune.

Alle plejecentre arbejder med nye initiativer og projekter, blandt andet:

•opstart af cafékiosk for beboere og pårørede

•herre- og damearrangementer

•sanse- og stimulistue

•tværgående aktivitetstiltag fx legeplads i samarbejde med børnehave

•økologi i madproduktionen

•procedure omkring dødsfald

•omlægning af pladser herunder opdatering af skriftligt materiale

•strategi for kompetenceudvikling og sammensætning af medarbejdergruppe

•pårørendesamarbejde

Forvaltningen oplever, at beboerne generelt er glade for at bo på kommunens plejecentre. Mange tilkendegiver, at de helst ville bo i eget hjem, men at de er tilfredse med plejecentret. Forvaltningen oplever et stort aktivitetsniveau på plejecentrene, og at beboerne er aktive på egne præmisser. Blandt en andel af beboerne er der et ønske om yderligere træningsaktiviteter.

Overordnede konklusioner på embedslægeinstitutionens tilsyn

Embedslægeinstitutionen har i 2016 gennemført uanmeldt tilsyn på følgende af kommunens plejecentre og dertil knyttede boenheder:

•Krogstenshave

•Svendebjerghave

•Strandmarkshave, herunder Torndalshave

•Søvangsgården

Embedslægeinstitutionen har ikke fundet anledning til at besøge Dybenskærhave i 2016.

Søvangsgården

Ved tilsynet blev fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

Bemærkningerne er i forhold til sundhedsfaglig dokumentation og medicinhåndtering. 

Plejecentret er blevet bedt om at udfærdige en handleplan, som skal godkendes af embedslægen. Godkendelsen betyder, at der først skal udføres embedslægetilsyn i 2018.

Svendebjerghave

Ved tilsynet blevet fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.

Bemærkningerne er i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation, dokumentation i de sundhedsfaglige optegnelser og medicinhåndtering. Derudover blev plejecentret bedt om at sørge for, at der foreligger en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handicap, som er af betydning for pleje og behandling.

Næste embedslægetilsyn vil blive foretaget i 2017.

Strandmarkshave herunder Torndalshave

Ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.

Bemærkningerne er i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation, dokumentation i de sundhedsfaglige optegnelser og medicinhåndtering. Derudover blev plejecentret bedt om at sørge for, at der foreligger en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handicap, som er af betydning for pleje og behandling.

Strandmarkshave har været i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, da de ikke vurderer, at tilsynet er retvisende. Plejecentret har blandt andet fået anmærkninger på forhold i dokumentationen, som ved tidligere tilsyn ikke er blevet anmærket. Styrelsen for Patientsikkerhed beklager Strandmarkshaves oplevelse og har tilbudt, at embedslægeinstitutionen foretager nyt tilsyn. Plejecentret har i samarbejde med forvaltningen valgt at takke nej til tilbuddet om et fornyet tilsyn af hensyn til anvendelsen af de samlede ressourcer.

Næste embedslægetilsyn vil blive foretaget i 2017.

Krogstenshave

Ved tilsynet blev fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

Bemærkningerne er primært i forhold til medicinhåndtering, skriftlige instrukser og sundhedsfaglig dokumentation.

Plejecentret er blevet bedt om at udfærdige en handleplan, som skal godkendes af embedslægen. Da det rutinemæssige plejehjemstilsyn bortfalder og erstattes af det risikobaserede tilsyn, kan Styrelsen for Patientsikkerhed ikke give en sikker tilbagemelding på, hvornår et evt. næste tilsyn vil blive foretaget.

Tilsynsrapporter fra Embedslægeinstitutionens tilsyn samt handleplaner fra Krogstenshave og Søvangsgården er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

De kommunale uanmeldte tilsyn

Efter Serviceloven §151 har kommunerne pligt til at føre tilsyn med plejecentre og tilsvarende boenheder i kommunen.

Formålet med det uanmeldte kommunale tilsyn er at undersøge, om beboerne får den hjælp og pleje, de er berettigede til, samt at kontrollere om plejecentrene følger de politiske vedtagne kvalitetsstandarder og overholder relevant lovgivning på området.

Som led i tilsynsforpligtelsen skal der gennemføres mindst ét uanmeldt tilsyn om året på hvert plejecenter. Jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 11/06/2010 er der ikke pligt til at udarbejde tilsynsrapport.

Embedslægeinstitutionens tilsyn

Formålet med tilsynet er at vurdere de sundhedsfaglige forhold såsom medicinhåndtering, hygiejne og sundhedsfaglig dokumentation.

Frem til d. 1. juli 2016 har Embedslægeinstitutionen under Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge Sundhedsloven § 219 ført årligt uanmeldt tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Embedslægeinstitutionen har kunne undlade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke blev fundet fejl og mangler, som kunne give problemer for beboernes sikkerhed.

Siden tilsynene i Hvidovre Kommune er Styrelsen for Patientsikkerhed overgået til en risikobaseret tilsynsmodel. Frem for at føre fast årligt tilsyn med plejecentrene vil Styrelsen for Patientsikkerhed fremadrettet kun føre tilsyn på kommunens plejecentre, såfremt de vurderer, at der er særlig risiko for patientsikkerheden. Det er derfor uvist om tilsynet kommer igen i de annoncerede årstal, som følger den tidligere frekvensbaserede tilsynsmodel.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelse godkendte under punkt 10 på deres møde d. 31. januar 2012 en ny tilsynsmodel for plejecentrene i Hvidovre Kommune.

Med den godkendte tilsynsmodel følger, at resultatet af de årlige uanmeldte tilsyn på plejecentrene forelægges politisk.

Det blev vurderet, at det var hensigtsmæssigt at bibeholde en afrapportering af de uanmeldte tilsyn i kort form.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Tilsynsrapport for uanmeldt, kommunalt tilsyn 2016 - Krogstenshave (pdf)
  2. Tilsynsrapport for uanmeldt, kommunalt tilsyn 2016 - Dybenskærhave (pdf)
  3. Tilsynsrapport for uanmeldt, kommunalt tilsyn 2016 - Strandmarkshave (pdf)
  4. Tilsynsrapport for uanmeldt, kommunalt tilsyn 2016 - Søvangsgården (pdf)
  5. Tilsynsrapport for uanmeldt, kommunalt tilsyn 2016 - Svendebjerghave (pdf)
  6. Tilsynsrapport fra Embedslægen 2016 - Krogstenshave (pdf)
  7. Tilsynsrapport fra Embedslægen 2016 - Søvangsgården (pdf)
  8. Tilsynsrapport fra Embedslægen 2016 - Svendebjerghave (pdf)
  9. Tilsynsrapport fra Embedslægen 2016 - Strandmarkshave (pdf)
  10. Handleplan til Embedslægens tilsynsrapport 2016 - Krogstenshave (pdf)
  11. Handleplan til Embedslægens tilsynsrapport 2016 - Søvangsgården (pdf)
  12. Ældrerådets høringssvar om tilsyn på plejecentre 2016 (pdf)
  13. Handicaprådets høringssvar til sager til SSU mødet den 3. januar - Høringssvar 15122016 Tilsyn pa° plejecentre 2016 (pdf)

11. Kvalitetsstandarder: Sundhed og ældre 2017

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om serviceniveauet på sundheds- og ældreområdet for 2017.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettigede organer, er sagen den 29-11-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende de borgerrettede kvalitetsstandarder ”Sundhed, træning, pleje og bolig 2017” (bilag 1)
  2. at godkende ”Indsatskatalog for ”Sundhed, træning, pleje og bolig 2017” (bilag 2)
  3. at godkende ”Indsatskatalog for hjælpemidler 2017” (bilag 3)
  4. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Ad 1. – 3.

Økonomiudvalget sender sagen tilbage til udvalget med henblik på at få beskrevet hvilke forslag fra Handicapråd/Ældreråd, der er imødekommet og hvilke der ikke er og hvorfor, samt uddybning af en række spørgsmål.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 03-01-2017

Ad 1. Anbefales godkendt med enkelte små redaktionelle ændringer.

Ad 2. Anbefales godkendt med enkelte små redaktionelle ændringer.

Ad 3. Anbefales godkendt med enkelte små redaktionelle ændringer.

Ad 4. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal årligt træffe beslutning om serviceniveauet på sundheds- og ældreområdet. Kvalitetsstandarderne for 2017 beskriver serviceniveauet for området, og består af borgerrettede kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp ” 2017”, ”Indsatskatalog for sundhed, træning, pleje og bolig 2017” 2017” og ”Indsatskatalog for hjælpemidler 2017”

Baggrund

Kvalitetsstandarderne indeholder de politisk vedtagne kvalitetsstandarder for sundheds- og ældreområdet i Hvidovre Kommune. Formålet med indsatskatalogerne er at sikre, at borgerne bevilges den rette indsats ud fra Lov om social service og det politisk fastsatte serviceniveau.

Katalogerne fungerer således som redskaber, der understøtter kvaliteten af de afgørelser kommunen træffer om tildeling af hjælp og støtte til borgerne. Indsatskataloget bidrager ligeledes til den faglige dialog mellem myndighed og leverandører i forbindelse med tilrettelæggelsen og tilpasningen af indsatser ud fra borgerens aktuelle behov.

Kvalitetsstandarderne forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse én gang årligt. Der er ikke lovkrav om, at der skal udarbejdes kvalitetsstandarder for alle områder af sundheds- og ældreområdet.

Kvalitetsstandarderne 2017

Den borgerrettede udgave af kvalitetsstandarderne ”Sundhed, træning, pleje og bolig” har til formål, at give borgerne et overblik over, hvilke tilbud og muligheder for hjælp og støtte der er til ældre og borgere med funktionsnedsættelser i Hvidovre Kommune.

Den borgerrettede del af kvalitetsstandarderne er opdelt efter kommunens indsatser. Borgerne kan hurtigt finde frem til information om, hvordan man søger om eksempelvis en ældre- og handicapbolig, eller hvilke muligheder der er for personlig pleje og praktisk hjælp. Stort set alle ydelser og tilbud på sundheds- og ældreområdet er oplistet i kataloget, så borgerne har nem og samlet adgang til informationerne. Standarderne indeholder også information om, hvordan man søger om tilbuddene, og hvad de enkelte tilbud eventuelt koster.

Ud over den borgerrettede udgave af kvalitetsstandarderne er der udarbejdet et mere detaljeret indsatskatalog; ”Indsatskatalog for sundhed, træning, pleje og bolig 2017”. Indsatskataloget indeholder en dybdegående beskrivelse af de enkelte indsatser borgeren kan tilbydes. Her er formålet med de enkelte indsatser beskrevet, og der er beskrivelser af kriterier, indhold, omfang, målgrupper mv.

Kataloget ”Indsatskatalog for hjælpemidler 2017” indeholder kvalitetsstandarder, som ikke tidligere har været fremlagt til politisk godkendelse. Kataloget indeholder kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning, herunder også relevant lovgivning på området. Formålet med disse kvalitetsstandarder er, at understøtte at afgørelser på hjælpemiddelområdet baserer sig på et ensartet politisk godkendt serviceniveau. Kataloget bygger videre på den hidtidige praksis på området og gældende lovgivning.

Ændringer i kvalitetsstandarderne

Der er sket følgende væsentlige ændringer i kvalitetsstandarderne i forhold til sidste års versioner:

-Hvidovre Kommunes Sundhedstilbud til ældre borgere beskrives nu i de borgerrettede kvalitetsstandarder.

-Målgruppen for klippekortet er ændret og timetallet til den enkelte borger er reduceret. Målgruppen for indsatsen er nu borgere der modtager omfattende pleje (toiletrelaterede opgaver og total pleje). Borgerne vil hver især kunne få et klippekort på 12 timer pr. år. Svarende til én time om måneden. Det er en reduktion på 14 timer årligt i forhold til tidligere. Reduktionen af målgruppen og timetallet for klippekort-modellen er en konsekvens af beslutningen om at overføre midler fra sundheds- og ældreområdet til det specialiserede voksenområde.

-Hvis en borger, der er tildelt et midlertidigt døgnophold, indlægges, tildeles pladsen til en anden borger efter 24 timer. Timetallet er reduceret fra sidste år, hvor den var 72 timer. Ændringen skyldes, at kommunikationsaftalen mellem kommunerne og regionen er revideret. I den forbindelse er det aftalt, at borgere, der indlægges fra en midlertidig døgnplads, skal kunne udskrives til pladsen igen indenfor 24 timer. Derudover er ændringen lavet for at sikre bedre udnyttelse af de midlertidige døgnpladser.

-Målgruppen for indkøbsordninger er ligeledes ændret, idet en afgørelse om tildeling af indsatsen ”Indkøbsordning” nu også vægter, at borgeren ikke skal være i stand til at anvende tekniske hjælpemidler, såsom internet og telefon, til at bestille varerne. Ændringen er lavet i forlængelse af en principafgørelse fra Ankestyrelsen.

-Alle sagsbehandlingstider er gennemgået med henblik på, at de mere præcist end tidligere fastlægger rammerne for den samlede maksimale sagsbehandlingstid. Det er samtidig præciseret i indledningen til afsnittet om sagsbehandlingstider, at der kan være tilfælde, hvor sagsbehandlingstiden bliver længere. Det kan eksempelvis ske i tilfælde, hvor der skal indhentes attester, inden der kan træffes afgørelse.

- Fristen for stillingtagen til boligtilbud er ændret fra fem til tre hverdage. Ændringen er lavet med henblik på at sikre bedst mulig udnyttelse af kapaciteten på boligområdet.

-Der er i ”Indsatskatalog for sundhed, træning, pleje og bolig 2017” tilføjet nye kvalitetsstandarder for følgende indsatser:

    • Seniorsamtaler (forebyggende hjemmebesøg)
    • Voksenspecialundervisning
    • BPA-ordning jf. Lov om social service § 95
    • Plejevederlag til døende

Ud over ovenstående er der foretaget mindre justeringer på baggrund af erfaringerne fra 2015-2016, som var første gang kommunen lavede både borgerrettede kvalitetsstandarder og indsatskataloger. Frem til 2015 var der en samlet kvalitetsstandard. Justeringerne er lavet, der hvor det har været svært at forstå kvalitetsstandarden, eller den ikke har været tilstrækkelig præcis. Derudover er der lavet justeringer, der har til formål at præcisere forventninger. Eksempelvis er det nu indskrevet, at borgere, der modtager madservice, selv skal sørge for at stille køleskab og mikrobølgeovn til rådighed.

Retsgrundlag

Lov om social service § 138 tilsiger, at Kommunalbestyrelsen, inden for lovens rammer, kan træffe beslutning om, at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Lov om social service § 139 beskriver, at Kommunalbestyrelsen, mindst én gang årligt, skal udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§ 83, 83 a og 86.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 27. september 2016 forslaget om, at lukke klippekortmodellen for de svageste ældre i Hvidovre Kommune. Dette skete som led i udmøntningen af beslutningen om at overføre økonomiske midler fra sundhed og træning til det voksenspecialiserede område.

Økonomiske konsekvenser

Der vil, i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutning d. 27. september 2016,  ske en reduktion i de budgetterede midler til ”Klippekortet”. Den ændrede målgruppe og det reducerede timetal til målgruppen vil medføre en besparelse på 1. mio. kr. som overføres til det specialiserede voksenområde i 2017.

Personalemæssige konsekvenser

.

Miljømæssige konsekvenser

.

Bilag

  1. Sundhed, træning, pleje og bolig 2017 (pdf)
  2. Indsatskatalog for sundhed, træning, pleje og bolig 2017 (pdf)
  3. Indsatskatalog for hjælpemidler 2017 (pdf)
  4. Høringssvar fra Ældrerådet vedr. kvalitetsstandarder Sundhed og ældre 2017 (docx)
  5. Handicaprådets høringssvar om kvalitetsstandarder Sundhed og ældre 2017 (pdf)

12. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-01-2017

Karl Erik Høholt (UP) bad om at få tjekket dørene (sikkerhedsrisiko) på elevatorerne på Rådhuset. De lukker ikke helt til.

Niels Ulsing (F) spurgte til en konkret borgerhenvendelse om bolig i Hvidovre Kommune, og kravene hertil. Borgmesteren henviste til de vedtagne anvisningskriterier.


13. Udleje af lokaler til Hvidovre Privatskole

Lukket sag

14. Udlejning af lokaler til AOF

Lukket sag