Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 5. december 2016

Mødefakta

Dato: Mandag den 5. december 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Kommunaldirektøren orienterede om arbejdet med rygepolitik.


3. Budget 2018 - udmøntning af 1% rammebesparelsen for 2018 og overslagsår.

Beslutningstema

I budget 2017 er det vedtaget, at der i 2018 skal tilvejebringes 26,5 mio. kr. svarende til 1 % af servicerammen. Der fremlægges forslag til udmøntning af denne besparelse.  

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen 

-at rammerne for udmøntningen af 1% rammebesparelsen for budget 2018, som vedtaget i budget 2017, godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe F under henvisning til eget budgetforslag. Gruppe Ø med henvisning til eget budget forslag.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af budget 2017-20 blev der besluttet en varig rammebesparelse fra 2018 og fremover på 1 % af servicerammen svarende til 25,67 mio. kr.

Med udgangspunkt i budgetbeslutningen om at tilvejebringe 1 % af servicerammen som besparelse i budgettet for 2018 har Direktionen haft til opgave at fremlægge forslag til imødekommelse af denne udfordring.

På den baggrund kan Direktionen fremlægge følgende forslag

Vejafvandingsbidrag:                                                       8,5 mio. kr.

Efter dom, hvor kommunernes skøn for afregning af vejafvandingsbidrag ikke kan tilsidesættes, vil der ske en større regulering på området. KL,

Energistyrelsen og Danva (brancheforening) er enige om en afregningsmodel for alle kommuner, der ved gennemførelse, vil betyde at Hvidovre Kommune, vil kunne nedbringe udgifterne i forhold til det budgetlagte betragteligt. Afregningsmodellen er mod forventning endnu ikke med i Regeringens lovkatalog for 2018, men der pågår drøftelser omkring en pragmatiske implementering af modellen indenfor de gældende rammer for 2018. 

Bidragssatsen for forsikrede tjenestemænd              6,5 mio. kr.

Hvidovre har pensionsforsikret 43 tjenestemænd i Sampension. Der indbetales præmie på ca. 8 mio. kr. årligt for at imødegå de kommende pensionsforpligtigelser. Der er gennem investeringer i Sampension oparbejdet et overskud i denne ordning på pt. 72 mio. kr., hvilket muliggør, at præmiebetalingen kan nedsættes i en fire årig periode, uden at det påvirker kommunens evne til at imødekomme pensionsforpligtigelsen.

Gennemførte igangværende og kommende udbud   3,5 mio. kr.

I det kontinuerlige udbudsarbejdet vil der gennem netop gennemførte, igangværende og kommende udbud kunne spares anslået 3,5 mio. kr. 

Nedbringelse af IT- udviklingspulje                              1,0 mio. kr.

Der er årligt afsat en IT udviklingspulje på ca. 3 mio. kr. På baggrund af det hidtidige forbrug på puljen kan det foreslås, at denne pulje nedskrives med 1 mio. kr. om året.   

Sum:                                                                                   19,5 mio.kr.   

Der resterer dermed uudmøntede besparelser der udgør 6,17 mio. kr., som foreslås fordelt i forbindelse med behandlingen af budgettet for 2018.


4. Ansøgning om låneoptagelse i forbindelse med individuel renovering

Beslutningstema

Der skal tages stilling til optagelse af lån i forbindelse med individuel renovering i den almene boligafdeling, Skårupvej.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at Hvidovre Boligselskabs ansøgning om godkendelse af optagelse af lån i forbindelse med renovering af trapper og køkkener godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Økonomiudvalget godkendte Hvidovre Boligselskabs ansøgning om optagelse af lån i forbindelse med renovering af trapper og køkkener.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 14. september 2015 optagelse af lån på 2,5 mio. kr. til individuel renovering af indvendige trapper og køkkener i Hvidovre Boligselskab, afd. Skårupvej, beliggende Skårupvej nr. 1-23, 2-50, 49-63 og 104-160.

Der er nu gennemført et antal individuelle moderniseringer i afdelingen, således at det optagne lån er opbrugt.

Hvidovre Boligselskab har ved skrivelse af 7. oktober 2016 på ny ansøgt om optagelse af lån til fortsat individuel renovering.

Beboerne har på et afdelingsmøde den 17. marts 2016 besluttet, at det fortsat skal tilbydes beboerne, at de kan modernisere deres køkken og trapper mod en individuel lejeforhøjelse.

Organisationsbestyrelsen har den 15. september 2016 godkendt at afdelingen foretager individuelle moderniseringer.

Retsgrundlag

Godkendelse af låneoptagelse sker i medfør af almenboliglovens § 29 stk. 1 (lbkg. 1103 af 15. august 2016).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Moderniseringerne af de enkelte lejemål må maksimalt koste 120.000 kr. for indvendige trapper og 120.000 kr. for køkkener, incl. håndværker- og materialeudgifter samt finansieringsudgifter.

Finansiering sker ved optagelse af et 20-årigt kontantlån på 2.500.000 kr.

Huslejeforhøjelsen vil andrage 700 kr. månedligt for trappemodernisering og 700 kr. for køkkenmodernisering.

Huslejekonsekvenserne for de mindste og de største lejligheder i afdelingen er følgende:

Aktuel husleje

Husleje efter maksimal modernisering

Relativ stigning

2 vær.,

67 kvm

6.060

7.460

23 %

4 vær.,

96 kvm

8.684

10.084

8

Bilag

  1. Oplysning om aktuel husleje (pdf)
  2. Ansøgning kollektiv råderet (ny etape) (pdf)

5. Deltagelse i forslag til fyrtårnsprojekter under handlingsplanen for den regionale udviklingsstrategi (ReVUS) 2017/2018

Beslutningstema

Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog i september 2015 en regional udviklingsstrategi (ReVUS) under overskriften ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”.

Regionsrådet har afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af udviklingsprojekter i relation til ReVUS. Puljen fra 2017-2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS. Handlingsplanen indeholder forslag til 10 fyrtårnsprojekter. Hvidovre Kommune skal nu på linie med øvrige kommuner i Region Hovedstaden forinden primo december 2016 tilkendegive interesse for deltagelse i projektforslagene på baggrund af involvering af den politiske organisation.

Indstilling

Direktionen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

Arbejdsmarkedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte Hvidovre Kommunes deltagelse i forslag til de 10 fyrtårnsprojekter under ReVUS handlingsplanen for 2017/2018 på baggrund af direktørens uddybende orientering om evt. relevante projekter på udvalgsmødet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Arbejdsmarkedsudvalgets, Social- og Sundhedsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1.

Drøftet.

Teknik- og Miljøudvalget bakker op om Hvidovre Kommunes deltagelse i Fyrtårnsprojekterne nr. 1, 5 og 6.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 28-11-2016

Drøftet.

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at Hvidovre Kommune deltager i fyrtårn 2.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1.

Drøftet.

Social- og Sundhedsudvalget bakker op om Hvidovre Kommunes deltagelse i Fyrtårnsprojekt nr. 4. Udvalget ønsker en overordnet afklaring af økonomien i projektet inden behandlingen i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog i september 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”. Der er afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af projekter i relation til strategien. Kommunerne var involveret i arbejdet med ReVUS, og strategien blev drøftet i KKR og KKU. Desuden var der en formel høringsproces, hvor kommunerne spillede ind med ca. 140 forslag.

Puljen fra 2017 og 2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS, der vil sætte rammerne for, hvilke af de resterende initiativer i ReVUS, som skal prioriteres og igangsættes i løbet af de kommende to år. Forslag til temaer til handlingsplan har i august og september været drøftet i kommunaldirektørkredsen, KKR Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet.

Region Hovedstaden har med udgangspunkt i de forslag, der blev indmeldt i forbindelse med høringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i 2015 udarbejdet forslag til fyrtårne for den kommende handlingsplan. Der er fokus på indsatser, der understøtter Greater Copenhagen og adresserer regionale udfordringer inden for temaerne: sund, grøn, kreativ og smart vækst samt effektiv og bæredygtig mobilitet og kompetent arbejdskraft.

Forslagene til fyrtårne har i perioden juni til august været drøftet administrativt med kommunerne. Dette har bl.a. betydet, at der er indarbejdet nyt forslag om digital infrastruktur. Anbefalingerne fra K29 er vedlagt. Region Hovedstaden peger på den baggrund på følgende forslag til 10 fyrtårnstemaer

1.Trafikplan for hovedstadsregionen

2.Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse

3.Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter

4.Sund Vækst via banebrydende teknologier – en langsigtet investering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser

5. Living Lab for klimatilpasning

6. Ressourceeffektivitet – på vej mod en cirkulær økonomi

7. Madfællesskabet

8. Smart Greater Copenhagen

9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen

10. Smart vækst gennem materialeinnovation – Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger

Politisk er forslagene til fyrtårne blev drøftet på mødet i KKR Hovedstaden den 13. september og i Vækstforum Hovedstaden den 14. september.

KKR Hovedstaden pegede på, at:

– Der er behov for yderligere fokusering af fyrtårnene

– Nogle af fyrtårnene forventes at have begrænset kommunal interesse

– Der er ønske om styrkelse af livskvalitet (livability) gennem et selvstændigt fyrtårn herom.

I Vækstforum Hovedstaden blev det besluttet, at der ind til videre arbejdes videre med alle ti fyrtårne, men hvis den kommende proces viser, at ingen af de centrale parter har interesse i et fyrtårn, så vil det udgå af handlingsplanen.

For at sikre bredest mulig kommunal forankring og indflydelse foreslås det, at de enkelte kommuner politisk (enten i kommunalbestyrelse eller i relevante udvalg) frem til primo december tager stilling, hvilke af de overordnede fælles prioriteringer kommunen ønsker at deltage i og evt. være tovholder på. Parallelt hermed har regionen administrativt inviteret kommunerne til at medvirke i konkretiseringen af de enkelte fyrtårne.

Handlingsplan 2017-18 forventes fremlagt til godkendelse i Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet i december. Endvidere vil de enkelte projektbeskrivelser for de fyrtårne, der indgår i handlingsplanen, skulle godkendes af de enkelte projektdeltagere.

I Hvidovre Kommune er der nu tilrettelagt en proces, hvor udvalgte fagudvalg i november 2016 på baggrund af fagdirektørens uddybende orientering på udvalgsmødet drøfter deltagelse i relevante fyrtårnsprojekter med henblik på videre orientering af Økonomiudvalget primo december 2016 og godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Bilag

  1. ReVUS handlingsplan 2017/2018 (pdf)
  2. ReVUS handlingsplan 2017-18 forslag til fyrtårne (pdf)
  3. Hovedstadsregionens erhvervsudviklingsprojekt Revus - besvarelse af spørgsmål (pdf)

6. Orientering om HR-strategi og Personaleanalyse

Beslutningstema

Der orienteres om HR-strategi og personaleanalyse på baggrund af spørgsmål på Økonomiudvalgsmødet møde den 3. oktober 2016 om  kommunens efter- og videreuddannelsesaktiviteter.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget;

  1. at tage orientering om kommunens HR-strategi til efterretning
  2. at tage orientering om personaleanalyse til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Økonomiudvalget tog orientering om kommunens HR-strategi og personaleanalyse til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har udarbejdet en HR-strategi for 2015 – 2017 med en række målrettede indsatser, som der arbejdes med løbende. Der arbejdes med to hovedindsatsområder, som er;

1.Ledelse af velfærd /borgerinddragelse

2.Innovation og omstilling

Hvidovre Kommune har udarbejdet en analyse under overskriften Hvidovre Kommunes Personale 2015, herunder bl.a. personalesammensætning og personaleomsætning.

Bilag

  1. HRstrategi_2015_v3 (pdf)
  2. Kort udgave Hvidovre Kommunes personale 2015(1) (2) - 27455-16_v1_Kort udgave Hvidovre Kommunes personale 2015(1) (2) (pdf)
  3. PP Kommunens personale 2015 (pdf)

7. Godkendelse af forslag til regulering af fordelingsnøglen imellem ejerkommunerne i Hovedstadens Beredskab

Beslutningstema

Ved godkendelsen af etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i de 8 ejerkommuner, efteråret 2015, blev det besluttet, at der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 for Hovedstadens Beredskab kunne gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betaling. Efter ønske fra Hovedstadens Beredskabs bestyrelse forelægges forslag fra selskabets revision om regulering af fordelingsnøglen. Dette forslag fremsendes herved til godkendelse i de enkelte ejerkommuner.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen:

1.at godkende Hovedstadens Beredskabs revisions forslag til regulering af forudsætningerne for Hovedstadens Beredskabs budgetgrundlag for 2016

2.at godkende det heraf afledte forslag til regulering af fordelingsnøglen ejerkommunerne imellem

3.at tage den heraf afledte genberegning af kommunens driftsbidrag og andel af effektiviseringsgevinsten, for budget 2016 og efterfølgende år, til efterretning

4.at tage til efterretning, at fordelingsnøglen kan blive yderligere reguleret i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016, jf. beslutning i ejerkommunerne, efteråret 2015, om etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Ad 1. – 4.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ved godkendelsen af etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i de 8 ejerkommuner , behandlet i Kommunalbestyrelsen den 29. september 2015 punkt 11, blev det besluttet, at der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 for Hovedstadens Beredskab gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betaling (fordelingsnøglen).

Det fremgik endvidere af sagen, at det var en opgave for selskabets revision – som en del af revisionsopgaven vedrørende regnskab 2016 - at vurdere regnskabets forudsætninger i forhold til forudsætningerne lagt til grund ved dannelsen af selskabet.

På bestyrelsesmødet for Hovedstadens Beredskab den 8. juni 2016 blev det besluttet, at der, udover en mulig regulering i forbindelse med regnskab 2016, skulle foretages en regulering af de forhold, der på nuværende tidspunkt er afklaret og identificeret, med henblik på at få disse godkendt i kommunerne inden udgangen af 2016.

Hovedstadens Beredskab har derfor i løbet af sommeren og efteråret været i dialog med ejerkommunerne, med henblik på at afklare emner der jf. ”musefældeklausul” der på nuværende tidspunkt har kunne identificeres.

Revisor for Hovedstadens Beredskabs har på den baggrund udarbejdet vedlagte forslag til regulering af forudsætningerne i budgetgrundlaget 2016 for Hovedstadens Beredskabs, som blev godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab den 12. oktober 2016 og hermed forelægges til godkendelse i kommunen, jf. oversigt i afsnittet Økonomiske konsekvenser.

Et bærende princip har været at sikre parallelitet, dvs. at alle ejerkommuner behandles ens og bidrager på samme grundlag.

Vedrørende brandhaner skal det særligt bemærkes, at Hovedstadens Beredskabs revisor har vurderet, at det foreliggende grundlag er for uklart til, at de på nuværende tidspunkt kan anbefale eventuelle ændringer i budgettet vedrørende brandhaner. Området forventes først at blive afklaret i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016. Området er centralt, da det er et af de områder, som skal markedsprøves. Det er således vigtigt, at økonomien på området er grundigt analyseret forinden markedsprøvningen.

Hovedstadens Beredskab har på baggrund af revisionens notat om ”musefældekorrektioner” udarbejdet forslag til ny fordelingsnøgle ejerkommunerne imellem. Forslaget til ny fordelingsnøgle blev godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 12. oktober 2016.

På bestyrelsesmødet den 12. oktober 2016 blev bestyrelsen gjort opmærksom på, at der en mindre forskel mellem ejerandelsnøglen (jf. vedtægterne) og den fordelingsnøgle (baseline), der ligger til grund for budget 2016. Begge blev vedtaget af kommunalbestyrelserne i efteråret 2015 i forbindelse med godkendelsen af etableringsgrundlaget af Hovedstadens Beredskab.

Endvidere blev der på samme bestyrelsesmøde besluttet, at der i forbindelse med fremlæggelse af regnskabet for 2016 også skal forelægge en endelige ”musefældeklausulopgørelse”. Selskabets revisor får denne opgave, og skal komme en anbefaling om hvorvidt de korrektioner, der blev foretaget i det vedtagne budget 2016, også skal afspejles i korrektion af ejerandelsnøglen.

En bestyrelsesgodkendt ændring af fordelingsnøglen ejerkommunerne imellem, kræver en efterfølgende godkendelse i samtlige ejerkommuner, jf. vedtægternes § 6 stk. 5, samt orientering af Statsforvaltningen jf. vedtægternes § 18 stk. 4. Her forelægges forslag til ny fordelingsnøgle jf. tabel 1 under afsnittet økonomiske konsekvenser, til godkendelse.

Retsgrundlag

Hovedstadens Beredskab er etableret som et fælleskommunalt selskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov.

Selskabet varetager opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsesmøde den 29. september 2015, Hovedstadens Beredskab I/S, etableringsgrundlag.

Økonomiske konsekvenser

Af tabel 1 fremgår, hvorledes fordelingsnøglen ændrer sig, når elementer i ”musefældeklausulen” indarbejdes. Som det fremgår af nederste linje i tabellen, er det minimale ændringer, hvor Københavns Kommune tegner sig for den største ændring i form af en reduktion. Derudover fremgår den gældende ejerandelsnøgle, der blev vedtaget i efteråret 2015.

Effektiviseringen i 2016 på 5,6 mio. kr. er indarbejdet med anvendelsen af den nye fordelingsnøgle i stedet for anvendelsen af ejerandelsnøglen (jf. vedtægterne), som har været tilfældet i de tidligere budgetversioner. 

Tabel 1 Ejerandel og effekt på fordelingsnøgle af korrektion

Fordelingsnøgle

budget 2016

Albertslund

Brøndby

Dragør

Frederiksberg

Glostrup

Hvidovre

København

Rødovre

Total

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

Ejerandele

1,80

1,97

1,10

8,88

1,34

3,00

79,70

2,21

100

Baseline HBR

budget 2016

1,79

1,95

1,11

8,33

1,33

2,97

80,32

2,19

100

Baseline 1 korrektion for musefælde

1,81

1,98

1,12

8,48

1,34

2,99

80,06

2,22

100

Difference baseline

0,02

0,03

0,01

0,14

0,00

0,02

-0,25

0,02

0

Beslutning om at regulere fordelingsnøglen ejerkommunerne imellem vil få indflydelse på ejerkommunernes driftsbidrag og effektiviserings-gevinster i relation til såvel budget 2016 som budget 2017. Den økonomiske effekt kan ses nedenfor i tabel 2 og tabel 3.

Tabel 2: Økonomisk konsekvens i 2016 af ny fordelingsnøgle 

Ejerkommuner

Beløb i 1.000 kr.

Før 2016

Efter 2016

Forskel 2016

Albertslund

6.424

6.449

25

Brøndby

7.015

7.069

54

Dragør

3.985

4.002

17

Frederiksberg

29.881

30.188

307

Glostrup

4.782

4.759

-23

Hvidovre

10.665

10.637

-28

København

288.323

285.120

-3.203

Rødovre

7.871

7.895

24

Total

358.946

356.119

-2.827

Note: Forskellen mellem beløbene i tabel 2 ovenfor og tabellen i PwCs notat, udgør genberegningen, på baggrund af den nye fordelingsnøgle, af effektiviseringsgevinsten i 2016 på 5,6 mio. kr.

Tabel 3: Økonomisk konsekvens i 2017 af ny fordelingsnøgle

Ejerkommuner

Beløb i 1.000 kr.

Før 2017

Efter 2017

Forskel 2017

Albertslund

6.158

6.178

20

Brøndby

6.724

6.772

47

Dragør

3.820

3.834

13

Frederiksberg

28.641

28.920

279

Glostrup

4.583

4.559

-24

Hvidovre

10.222

10.191

-31

København

276.359

273.148

-3.211

Rødovre

7.544

7.564

20

Total

344.052

341.165

-2.886

I forhold til de reviderede driftsbidrag vedrørende budget 2016 og budget 2017 - i tabel 2 og 3 - tages forbehold for den endelige godkendelse af den nye fordelingsnøgle i samtlige ejerkommuner.

Hovedstadens Beredskab vil efter den endelig godkendelse i ejerkommuerne fremsende fakturaer/kreditnotaer vedrørende 2016-bidragene som følge af den nye fordelingsnøgle.

Jævnfør sagsfremstillingen vil der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 kunne ske yderligere ”musefældekorrektioner” og heraf følgende justering af fordelingsnøglen.

Endelig skal Hovedstadens Beredskab gøre opmærksom på, at der grundet en gradvis reduktion af udgiften til tjenestemandspensioner muligvis bør ske en årlig korrektion af fordelingsnøglen. Der vil derfor på et kommende bestyrelsesmøde blive fremlagt sag til bestyrelsen om håndtering af denne problemstilling.   


8. Projekt Grøn Generation, strategi

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd fremlægger strategien ’Grøn Generation’.

Der redegøres for indhold og målsætninger i strategien og for det samarbejde, der er koordineret på tværs af Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd i arbejdet med strategien. Endeligt foreslår Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd, hvordan dette samarbejde kan fortsætte fremadrettet for at sikre bedst mulig koordinering af Grøn Generation-projekter i Hvidovre Kommune.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, og Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage strategien for projekt ’Grøn Generation’ til efterretning
  1. at godkende strategien med de målsætninger og strukturer for koordinerende samarbejde, der er beskrevet i sagsfremstillingen

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Ad 1. – 2.

Teknik- og Miljøudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 01-12-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projektorganisationen Danish Science Factory (nuværende Astra) iværksatte pr. 1. januar 2014 et tre-årigt projekt – ’Grøn Generation’, der skal bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund via uddannelse. Ved afslutningen af den tre-årige projektperiode skal de ni deltagende kommuner* fremlægge en strategi for den fremadrettede indsats på området. Se bilag 1 for Hvidovre Kommunes Grøn Generation-strategi.

Baggrund

Projekt Grøn Generation bygger på en bred definition af uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU): Undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, som gør dem i stand til at skabe et bæredygtigt samfund.

Til Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 11. marts 2014, punkt 16, blev Hvidovre Kommunes deltagelse i projekt Grøn Generation godkendt. Deltagelsen i projektet har fem vilkår:

  1. Kommunen skal ved underskrift give tilsagn om, at der er politisk opbakning til at deltage.
  2. Et team på to medarbejdere fra kommunen skal have opbakning til aktivt at deltage i projektets netværksaktiviteter sammen med teams fra de øvrige kommuner og til at udvikle en ’Grøn Generation-strategi’ for kommunen.
  3. Medarbejderteamet skal have adgang til at trække på kolleger og en følgegruppe i kommunen. Følgegruppen må gerne knytte an til et eksisterende forum i kommunens regi.
  4. Kommunens arbejde med en ’Grøn Generation-strategi’ skal kunne ses via kommunens hjemmeside, hvor udtrykket ’Grøn Generation’ skal indgå.
  5. Senest ved projektets afslutningskonference i fjerde kvartal 2016 skal kommunen præsentere en vedtaget version af kommunens ’Grøn Generation-strategi’.

Hvidovre Kommunes Grøn Generation-strategi fungerer både som en opsamling på arbejdet i den tre-årige projektperiode og som en handlingsplan for, hvordan Hvidovre Kommune fremadrettet arbejder med bæredygtighed i daginstitutioner og skoler. Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd redegør her for indholdet i strategien.

Opsamling på arbejdet med Grøn Generation-strategien

I den tre-årige projektperiode har tre koordinatorer fra Skole- og Klubafdelingen, Ejendomsafdelingen og Naturcenter Quark deltaget i det tværkommunale netværkssamarbejde med otte kommuner landet over. Samtidigt har koordinatorerne løbende afholdt møder med en lokal følgegruppe i Hvidovre Kommune repræsenteret af lærere, tekniske serviceledere og medarbejdere fra Plan- og Miljøafdelingen, Vej- og Parkafdelingen og Ejendomsafdelingen.

Koordinatorerne har i både det tværkommunale netværk og følgegruppen arbejdet med særligt tre områder:

1. at afdække Hvidovre Kommunes eksisterende projekter indenfor børne-/ og bæredygtighedsområdet

2. at skabe bedre koordinering mellem projekterne og sikre en velfungerende struktur i samarbejdet mellem skoler/daginstitutioner og den kommunale administration

3. at se potentialerne til yderligere indsatser inden for de nuværende økonomiske og ressourcemæssige rammer

Målsætninger og indsatser i Grøn Generation-strategien

Den overordnede målsætning for projekt Grøn Generation er at styrke Hvidovres børns faglige forståelse for, og generelle bevidsthed om, hvad den enkeltes adfærd kan gøre af forskel for at sikre udviklingen af et bæredygtigt samfund.

For at nå målsætningen om at udvikle Hvidovres børns færdigheder på bæredygtighedsområdet til reelle kompetencer vil Ejendomsafdelingen, Skole- og Klubafdelingen og Familie- og Dagtilbudsafdelingen gennem Klimaambassadørordningen og Naturcenter Quark arbejde for at skabe en bedre sammenhæng i kommunens eksisterende projekter på bæredygtighedsområdet, så de nuværende gode projekter og initiativer videreføres. Foruden den løbende sparring og evaluering mellem forvaltninger og daginstitutioner/skoler vil der efter en ny tre-årig periode blive gjort status over indsatsen.

Følgende indsatser er eksempler på Grøn Generation-projekter, der vil være i fokus i perioden 2017-2019:

Skoleområdet:

  • Grøn Læseplan – som vedrører undervisningen i folkeskolen og er et led i at skabe en rød tråd i scienceundervisningen
  • Grønt Flag Grøn Skole – som vedrører skolerne som organisation, og bidrager til at skoler skaber en grøn profil og udvikler sig bæredygtigt
  • Klimaudfordringen – Hvidovre Kommunes årlige klimakonkurrence som henvender sig til eleverne, der skaber innovative løsninger på ressourceforbrug for at sænke CO2-udledningen

Daginstitutionsområdet:

  • Pædagogiske læreplanstemaer – eksempelvis ’Naturen og naturfænomener’ har et bæredygtighedsfokus
  • Grønne Spirer – bidrager ligesom Grønt Flag Grøn Skole til at institutioner kan skabe en grøn profil
  • Affaldsormen Orla – Hvidovre Kommunes eget pædagogiske affaldssorteringsprojekt

I forbindelse med bæredygtighedsindsatser vil Naturcenter Quark og Klimaambassadørordningen desuden arbejde for, at forvaltningerne medtænker muligheden for at inddrage børn aktivt i deres projekter. Dette kan være i forbindelse med eksempelvis klimatilpasningsprojekter, energirenoveringstiltag på skolerne eller etablering af affaldssorteringssystemer.

Koordinering af Grøn Generation-projekter

Grøn Generation-følgegruppe

Den eksisterende følgegruppe med repræsentanter fra både skoler, daginstitutioner og den kommunale administration vil fortsat mødes to gange årligt for at gøre status på og udvikle koordineringen i arbejdet med uddannelse for bæredygtig udvikling i daginstitutioner og skoler.

Bæredygtighedsteam

Der er i foråret 2016 blevet etableret et bæredygtighedsteam repræsenteret af medarbejdere fra Staben i KMV, Plan- og Miljøafdelingen, Ejendomsafdelingen, Vej- og Parkaafdelingen og Udvikling, Erhverv og Kommunikation.

Bæredygtighedsteamet mødes månedligt og koordinerer tværgående projekter på bæredygtighedsområdet, som dækker en bred vifte af netværk, aftaler og strategier indenfor miljø, energi og klima. Bæredygtighedsteamet skaber løbende overblik over, hvilke projekter, der har snitflader og sammenhæng, og drøfter hvordan tidsmæssige og økonomiske ressourcer bedst muligt udnyttes og optimeres. Forankringen af indsatser, der relaterer til projekt Grøn Generation spiller derfor en stor rolle i dette tværgående teams arbejde.

Teamet vil fremover inddrage og formidle informationer videre til relevante aktører i kommunen, der repræsenterer Grøn Generation-projekter, heraf særligt Skole- og Klubafdelingen og Familie- og Dagtilbudsafdelingen.

*Foruden Hvidovre Kommune deltager Høje Taastrup, Vallensbæk, Lejre, Næstved, Fredericia, Kolding, Sønderborg og Randers kommuner i projekt Grøn Generation.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 11. marts 2014, punkt 16 – sagsnr. 11/13317, Hvidovre Kommunes deltagelse i projekt ’Grøn Generation’.

Økonomiske konsekvenser

Klimaambassadørordningen er finansieret på Miljø- og Energipuljen.

Bilag

  1. Strategi - Grøn Generation (pdf)

9. Strandmarkens Fritidscenter, afhjælpende vedligehold i bygning 5, 6 og 7

Beslutningstema

Der skal tages stilling til udbedring af skader på bygning 5, 6 og 7 på Strandmarkens Fritidscenter.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om forslag til midlertidige afhjælpende foranstaltninger på Strandmarkens Fritidscenter til efterretning
  1. at godkende plan for udbedring på bygning 5 og 6 som foreslået i sagsfremstillingen med en udgift på 675.000 kr., som finansieres af projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Ad 1.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Steen Ørskov Larsen (C) afventer stillingtagen til kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Der er på anlægsoversigten afsat 5,7 mio. kr. i 2016 til projekt 0184

Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer.

Kultur, Miljø og Vækst anbefalede til punkt 21på Kommunalbestyrelsens møde den 27. september 2016, at det afsatte rådighedsbeløb benyttes til afhjælpende vedligehold på Strandmarkens Fritidscenter (SFC) for at undgå forværringer i ejendommens stand.

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet, at sagen om afhjælpende vedligehold på SFC skulle tilbagesendes til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på faglig behandling og indstilling om mindre afværge-foranstaltninger på SFC’s blok 5, 6 og 7, som ønskes bevaret.

Herunder følger en oversigt over omfang og økonomi ved anbefalet vedligeholdelsesarbejde på bygningerne. Se bilag 1 for plantegning med nummerhenvisning på SFC’s bygninger samt bilag 4 for brugere af de enkelte bygninger.

I rapport udarbejdet af rådgivende ingeniører Niras i sommeren 2016 er bygningerne på SFC eftergået for skader. Se bilag 2 og 3 for detaljer.

Niras’ forslag til samtlige afværgeforanstaltninger på bygninger 1, 2, 3, 4, 5 og 6 samt årlige undersøgelser fra 2017 til 2021 af bygningernes tilstand udgør ca. 4,9 mio. kr.

Afværgeforanstaltninger på SFC bygning 5, 6 og 7

Ifølge Niras har bygning 7 ikke behov for midlertidige afhjælpende tiltag.

Niras anbefaler nedenstående tiltag på bygning 5 og 6, (inklusiv en årlig undersøgelse af samtlige bygningers tilstand for løbende sikring af brugernes indeklimaforhold):

Bygning 5: Omklædningsrum i nordfløjens stueetage

  • Afrensning af loft
  • Kontrol og udbedring af ventilationsanlæg
  • Maling af lofter

Bygning 6: Østfløjens 3. sal

  • Loft, skråvægge, skunkvægge og isolering fjernes (40 x 8 m)
  • Træværk eftergås og udbedres
  • Vinduer eftergås og udbedres
  • Inddækninger eftergås og udbedres
  • Skotrender eftergås og udbedres
  • Tagdækning understryges: (40 x 8 x 0.2)
  • Trappeopgang: glasvæv og puds fjernes (4 m2)
  • Ny puds etableres
  • Nyt glasvæv etableres og males

Økonomi

Bygning

Kr.

Bygning 5

34.000

Bygning 6

293.000

Håndværkerudgifter i alt

327.000

*Årlige undersøgelser2017-21

250.000

Rådgiverhonorar (15 % af håndværkerudgifter)

49.000

Uforudsete udgifter (15 % af håndværkerudgifter)

49.000

Udgifter i alt

675.000

*De årlige undersøgelser vil afdække kritiske forhold på ejendommen, som påvirker brugernes indeklimaforhold i de lokaler, som er i brug.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 27. september 2016, punkt 21, at sagen om afhjælpende vedligehold på Strandmarkens Fritidscenter skulle tilbagesendes til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på faglig behandling og indstilling om mindre afværgeforanstaltninger på Strandmarkens Fritidscenters blok 5, 6 og 7, som ønskes bevaret.

Det blev på mødet desuden besluttet, at en afklaring og stillingtagen til fremtidig anvendelse af hele området afventer en temadrøftelse blandt kommunalbestyrelsens medlemmer samt at godkende frigivelsen af de resterende midler fra projekt 0184, således at midlerne prioriteres på de bygninger som ønskes bevaret fremadrettet. Vedligeholdelsen skal i videst muligt omfang ske ved fremtidssikrede metoder.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat 6 mio. kr. til projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer. Der resterer 5,7 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår 0,7 mio. kr. benyttet til afhjælpende vedligeholdelse på Strandmarkens Fritidscenters bygning 5 og 6 samt årlige undersøgelser af alle bygningernes stand i perioden 2017-2021.

Det resterende rådighedsbeløb for projekt 184 udgør herefter i mio. kr.:

Resterende rådighedsbeløb nu

5,7

Renovering af bygning 5 og 6 samt årlige undersøgelser

-0,7

Resterende rådighedsbeløb herefter

5,0

Sundhedsmæssige konsekvenser

De mest udbredte gener i forbindelse med længerevarende ophold i bygninger med fugt/skimmelsvamp er irritation af slimhinder, f.eks. i luftveje og øjne. På sigt kan skimmelsvamp forårsage astmatiske lidelser.

Bilag

  1. Strandmarkens Fritidscenter - planoversigt (pdf)
  2. Strandmarkens Fritidscenter - rapport, NIRAS (pdf)
  3. Strandmarkens Fritidscenter - Økonomisk overslag for vedligeholdelsesarbejder (pdf)
  4. Brugere af SFC okt 2015 (pdf)

10. Rotter - Handlingsplan 2017-2018

Beslutningstema

Alle kommuner skal minimum hvert 3. år udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Set i lyset af de mange rotteanmeldelser er det væsentligt at have en god handlingsplan, som både kan gøre en indsats for at forebygge og bekæmpe de mange uønskede rotter. Kommunalbestyrelsen skal godkende handlingsplan for 2017-2018. I den nye handlingsplan er der lagt mere vægt på forebyggelse end ved den nuværende, hvorimod bekæmpelsen er den sammen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2017-2018.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Jf. rottebekendtgørelsen § 6 (bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter nr. 913 af 27-06-2016) skal kommunen minimum hvert 3. år udarbejde en handlingsplan for rotteområdet.

Handlingsplanen skal efterfølgende sættes på kommunens hjemmeside.

Vej- og Parkafdelingen har udarbejdet en ny handlingsplan gældende for 2017-2018, bilag 1, hvor der er fokus på følgende indsatsområder:          

-Optimere første besøg hos borger med anmeldelse af udendørs rotter. Optimeringen sker ved at borgeren allerede får besøg inden for to hverdage. Som forsøg, har rotteområdet i september-oktober 2016 prioriteret det første besøg hos borgerne, så alle får besøg inden for 2 hverdage når borgerne anmelder en udendørs rotte. Erfaringen har vist, at det er en god løsning, for borgeren får vished om, hvad der skal ske i forhold til bekæmpelsen og rottebekæmperen kan bedre optimere, hvilke sager der først skal have opfølgning efterfølgende. I spidsbelastningsperioder vil første besøg ikke kunne finde sted efter 2 hverdage, så må der forventes de normale 8 dage, som bekendtgørelsen foreskriver.

-Jf. digitaliseringsstrategien arbejdes der fortsat på at få så mange som muligt til at anvende selvbetjeningsløsningen. Rottebekæmperne kan se anmeldelserne med det samme, og kan derfor prioritere anmeldelserne. Mange borgere ser dog stadig en tryghed i at ringe og fortælle om et rotteproblem frem for at bruge den elektroniske anmeldelse.

-At afholde informationsmøde med boligselskaber og skoler, for at sikre en bedre forståelse af forebyggelse af rotter.

-At optimere information til borgere, erhvervsdrivende, institutioner via at have en informativ hjemmeside, gode pjecer og jævnligt informative artikler i Hvidovre Avis.

-At etablere dialogmøder med HOFOR og om muligt Banedanmark og DSB for at få en samlet bedre forebyggelse og bekæmpelse.

-At bruge Rotteweb (det program alle rotteanmeldelser er i) til at udføre mere dybdegående analyser med henblik på bedre forebyggelse og bekæmpelse.

Mange af punkterne havde kommunen også med i handlingsplanen 2014-2016. Men punkterne er vigtige, og derfor er de med igen i den nye handlingsplan.

I forhold til den nuværende handlingsplan 2014-2016 kan nævnes, at der er installeret rottespærre på alle institutioner, hvor det har været teknisk muligt.

Derudover har rotteområdet fået øgede ressourcer.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, bek nr. 913 af 27. juni 2016 er gældende.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. august 2014, handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2014-2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1: Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2017-2018 (pdf)

11. Valgplakater opkrævning af gebyr for ulovligt ophængte valgplakater, som nedtages af kommunen

Beslutningstema

Opkrævning af beløb hos partier, som har ophængt deres valgplakater ulovligt og som kommunen må bruge ressourcer på at nedtage.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vurdere, om der fremadrettet skal opkræves beløb for ulovligt ophængte valgplakater, som Vej- og Parkafdelingen nedtager.
  2. at beslutte om metoden til udregning skal ske via

a) Fast pris 150 kr. pr. plakat

b) Efter regning

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe C.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. Anbefales at beløb opkræves.

Ad 2. Metode a) Fast pris 150 kr. pr. plakat.

Steen Ørskov Larsen (C) kan ikke følge indstillingerne.

Sagsfremstilling

Vej- og Parkafdelingen fører tilsyn og har ansvaret for at ulovligt ophængte valgplakater bliver fjernet via påbud. Reglerne for opsætning og nedtagning af valgplakater er reguleret i lov om offentlige veje m.v. § 3, § 84 og § 85.

Vej- og Parkafdelingen har ved de sidste 3 valg oplevet, at flere partier ikke efterlever loven. Ved hvert valg bruger afdelingen derfor ekstra meget tid på administration, herunder tilsyn, henstilling om at fjerne plakaterne, påbud samt efterfølgende opbevaring (½ år) af valgplakaterne på Materielgården, inden valgplakaterne destrueres.

Ad 1: Opkrævning af beløb for ulovligt ophængte valgplakater, der nedtages af Vej- og Parkafdelingen.

I Hvidovre Kommune har der ikke været tradition for at opkræve beløb for ulovligt opsatte valgplakater, der nedtages. Vej- og Parkafdelingen har ved de seneste valg registreret timeforbrug brugt på opgaven, således at der kan fastsættes et beløb for hver ulovlig ophængt valgplakat, der nedtages.

Andre kommuner opkræver gebyrer for ulovligt opsatte valgplakater, f.eks. er der i Københavns Kommune fastsat følgende gebyrer for valgplakater:

  • Der opkræves 170 kr., hvis en valgplakat ikke er taget ned i tide.
  • Der opkræves 225 kr., hvis en valgplakat hænger ulovligt.

Hvis det vælges at opkræve beløb for nedtagning af ulovligt ophængte valgplakater efter regning, udfører personalet i Vej- og Parkafdelingen opgaven på følgende måde:

  1. Billeddokumentation for den ulovlige opsatte valgplakat journaliseres i kommunens journaliseringssystem.
  2. Vejloven følges i forhold til henstilling og påbud i forhold til ulovligt ophængte plakater. Det betyder, at kontaktpersonen angivet på bagsiden af valgplakaten får henstilling om at fjerne valgplakaten inden for en given frist. Hvis valgplakaten er ophængt så den udgør en akut risiko for trafikken, nedtager tilsynet valgplakaten med det samme. Ligeledes vil personalet registrere timer til tilsyn og sagsbehandling.
  3. Hvis politikeren ikke kan identificeres ud fra plakaten (navn på bagsiden), sendes regningen til partiformanden.

Der vil være en del administrativt arbejde forbundet med opkrævningen.

Ad 2: Fastsættelse af metode til udregning af beløb for valgplakater

Ved Folketingsvalget den 18. juni 2015, har Vej- og Parkafdelingen nedtaget 31 valgplakater før valget, som der var givet påbud til og indsamlet 56 plakater, som er faldet ned. Efter valget har Vej- og Parkafdelingen nedtaget 37 valgplakater samt det løse, der er kommet til efter optællingen.

Hver ulovlig ophængt/nedtagen valgplakat har i snit kostet 122 kr. ekskl. moms i forhold til de timer tilsynet har noteret. Der er i prisen ikke medtaget de administrative timer.

Der er flere partier, hvor hver kandidat har deres egen kampagne. Det tager længere tid at finde frem til hvem, der skal have regningen end ved de partier, hvor der er en som styrer valgkampagnen for alle partikandidater.

Selvom der jf. lov om offentlige veje m.v. skal være navn på bagsiden af plakaten, er nogle af plakaterne stadig uden navn på bagsiden. Det kan derfor være svært, at finde den person som har opsat valgplakaten.

Det foreslås, at beløb for opkrævning af ulovlige ophængte valgplakater enten fastsættes ud fra de aktuelle timer som tilsyn bruger på opgaven eller via en fast pris pr. plakat.

Det anbefales, at sætte en fastpris på f.eks. 150 kr. pr ulovligt ophængt valgplakat, som Vej- og Parkafdelingen har nedtaget, og så kan prisen reguleres op eller ned i forhold til de faktiske omkostninger de efterfølgende år.

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje m.v. Lov nr. 1520 af 27-12-2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Sagen har tidligere været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget den 7. oktober 2015, hvor det blev anbefalet overfor Økonomiudvalget, at der skulle opkræves en fast pris på 150 kr. pr. ulovlig ophængt/nedtaget valgplakat.

Økonomiudvalget har den 19. oktober 2015 anbefalet at Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendes, og at der ønskes billeddokumentation for de ulovlige ophængte/nedtagne valgplakater.

Kommunalbestyrelsen udsatte punktet på deres møde den 27. oktober 2015.

Økonomiske konsekvenser

Pt. afholdes udgifter til nedtagning af ulovlige valgplakater og hjemtagning af nedfaldne valgplakater på Vej- og Parkafdelingens driftsbudget. Driftsudgiften til tilsyn er ca. 10.000 kr. pr. valg. Hertil skal lægges de administrative medarbejders tidsforbrug.


12. Samarbejde om håndtering af skybrudsvand omkring Harrestrup Å - fase 4

Beslutningstema

Hvidovre Kommune deltager i et samarbejde om håndtering af skybrudsvand med kommuner og forsyningsselskaber omkring Harrestrup Å. Samarbejdet har udarbejdet en Kapacitetsplan 2016, der viser, hvordan Harrestrup Å kan anvendes som fælles skybrudsvej. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om at give borgmesteren mandat til at indgå et Aftaletillæg 3, der viderefører samarbejdet med det formål at detaljere kapacitetsplanen, reducere planens samlede omkostninger og påbegynde skitseprojektering af de første fire af planens delprojekter.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at bemyndige borgmesteren til at tiltræde Aftaletillæg 3 til samarbejdsaftale om Harrestrup Å med de ni øvrige kommuner i Harrestrup Å’s opland og deres respektive spildevandsforsyninger om implementering af en kapacitetsplan, der skal forebygge oversvømmelser ved skybrud i oplandet til Harrestrup Å–systemet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Harrestrup Å-systemet er en vital vandvej for afledning af regnvand fra ti kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. De ti kommuner og deres spildevandsselskaber er gået sammen om at udarbejde en fælles kapacitetsplan, der skal gøre det muligt at forebygge oversvømmelser ved skybrud ved at lede regnvandet til Harrestrup Å.

Åen kan ikke rumme de mængder af regnvand, der i dag løber til den ved de store skybrud. Det skyldes både klimaforandringerne med voldsommere skybrud, og at områderne, der afleder regnvand til åen, gennem årene er blevet mere og mere befæstet med asfalt, beton og fliser, der hindrer regnen i at sive ned i jorden. I de kommende år har flere af kommunerne ønske om at etablere skybrudsveje til åen, så den kan udnyttes yderligere til at transportere skybrudsvand væk. Dette forudsætter, at der skabes den nødvendige kapacitet, så der ikke skabes oversvømmelser andre steder nedstrøms langs åen.

Målet er at udføre udvidelsen og sikringen af å-systemet på den samfundsøkonomisk optimale måde. For at kunne dette, har parterne i fællesskab udarbejdet den fælles Kapacitetsplan 2016, der rummer en kombination af delløsninger langs åen, som tilsammen kan håndtere de store regnmængder. Kapacitetsplan 2016 er vedlagt som bilag 1.

Der er således to hovedformål for Kapacitetsplan 2016: Oplandskommunerne skal kunne skybrudssikre og aflede regnvand til åen ad skybrudsveje og nærliggende områder til Harrestrup Å-systemet skal være sikrede mod skadevoldende oversvømmelser fra åen op til en 100-års hændelse om 100 år. Det er sikringen af Harrestrup Å-systemet, som udføres af kapacitetsprojektet, mens skybrudssikringen udføres individuelt i kommunerne.

Planen skitserer løsninger på 50 lokaliteter i det 80 kvadratkilometer store opland. Anlægsprojekterne gennemføres i grønne områder og på overfladen, hvilket er langt billigere end i underjordiske betonbassiner. Når åen og de grønne områder bearbejdes for at kunne håndtere regnvandet, forventes der at kunne opnås miljømæssige og rekreative synergieffekter.

Der er regnet på, hvor meget vand, der strømmer hvor, og opgaven består i at sikre omgivelserne, så vandet holder sig inden for de grønne områder langs vandløbet - også i de store skybrudssituationer.

Gennemførelsen af Kapacitetsplan 2016 vil koste skønsmæssigt 2,2 mia. kr. En cost-benefit-analyse viser, at investeringen med fordel kan gøres over en 30-årig periode. I vedlagte notat om anlægsøkonomi og taksteffekt i bilag 2, er der redegjort for, hvordan investeringen overordnet vil påvirke spildevandstaksterne i de 10 kommuner. Det kan ikke på nuværende tidspunkt laves et samlet overblik over, hvordan taksterne i alle de ti kommuner vil udvikle sig i den 30-årige anlægsperiode. Dertil er planlægningen af klima- og skybrudsplanlægningen endnu ikke kommet langt nok.

Hvad angår investering i fælles anlæg, aftalte man i Aftaletillæg 1 en model, hvor man regner ud, hvor meget hver af kommunerne belaster Harrestrup Å under skybrud, og lægger det til grund for den andel, som vandselskabet skal betale.

Det er en forudsætning for projektet, at det er selskaberne, der skal finansiere Kapacitetsplanen. Det er enkelt for en række af delløsningerne, som kan gennemføres direkte af selskaberne som regnvandstekniske anlæg. Det er lidt vanskeligere for de delløsninger, der vedrører selve åen, da den nuværende lovgivning kræver, at projekter i åer gennemføres af kommunerne.

Det kan håndteres i de såkaldte Medfinansieringsprojekter, hvor selskaberne kan finansiere op til 100 % af udgifter. I disse projekter skal beliggenhedskommunen være projektejer og der skal sendes ansøgning til Forsyningssekretariatet om spildevandsselskabernes finansiering. Det gør gennemførelsen af projekterne væsentligt mere besværlig. Der er dog ingen tvivl om, at de valgte del-løsninger i kombination udgør den samfundsøkonomisk bedste måde at opnå målsætningen på, og det vurderes, at samarbejdet kan håndtere disse besværligheder.

Aftalegrundlaget

Den 10. juni 2014 blev der indgået en aftale mellem parterne, hvor man forpligtede sig til at samarbejde om at sikre den nødvendige kapacitet i og omkring åen. Den 27. februar 2015 blev Aftaletillæg 1 indgået, hvor man bl.a. fastlagde, hvordan økonomifordelingen til de fælles anlæg skal være. I Aftaletillæg 1 blev styregruppen bemyndiget til at indgå Aftaletillæg 2, der skulle fastlægge en foreløbig fordeling af økonomi til drift af åen. Det blev indgået på styregruppemødet den 15. juni 2015.

Parterne har i forskellig grad arbejdet med skybrudsplanlægning, og der er brug for at undersøge nærmere, hvor store vandmængder, der kan og skal håndteres lokalt hos hver af parterne. Dertil kommer, at der i det økonomiske overslag er indregnet en relativt stor usikkerhed, og ved at blive mere konkret på en række af løsningerne, kan økonomien formentlig nedbringes.

Der lægges derfor i Aftaletillæg 3 op til, at parterne over de næste to år arbejder på at optimere Kapacitetsplan 2016 yderligere, herunder søger at nedbringe udgifterne og vurdere, om balancen mellem lokal magasinering og afledning til åen skal justeres. Efter 1. juni 2018 fremlægges den endelige Kapacitetsplan, og parterne kan vælge, om de vil tilslutte sig den eller udtræde af samarbejdet. Forslag til Aftaletillæg 3 er vedlagt som bilag 3.

Med indgåelse af aftaletillæg 3 om Kapacitetsplan 2016 gøres det muligt at påbegynde realiseringen af delløsningerne i planen, idet selskaberne ved evt. udtrædelse inden 1. juli 2018 kun hæfter for de projekter, der er igangsat.

Der er udpeget fire pilotprojekter, som planlægges og skitseprojekteres i den kommende to-årige periode. Disse projekter er prioriteret med udgangspunkt i en række kriterier: Geografisk fordeling, hydrauliske bindinger, økonomisk omkostningseffektivitet, størst behov (i dag), demonstrationsprojekter, stand alone–anlæg og synergi. Det gælder projekterne:

  • Indretning af oversvømmelsesareal på to strækninger gennem Vigerslevparken i København
  • Et kombineret oversvømmelsesareal og regnvandsbassin i Ejby og Skovlunde Naturpark, som ligger i Glostrup og Ballerup kommuner
  • Detailprojektering af Kagsåparkens regnvandsdel, som ligger i Herlev og Gladsaxe
  • Et projekt omkring styring og overvågning af hele å-systemet
  • Et projekt omkring beredskabsplanlægning i hele å-systemet

Dertil kommer modning af ni delløsninger fordelt over hele oplandet. Se vedlagte notat om prioritering af delløsninger i bilag 4.

Udover de konkrete projekter skal der arbejdes på at optimere kapacitetsplanen og nedbringe de tekniske og økonomiske usikkerheder.

Aktiviteterne i 2017-2018 vil blive holdt indenfor en budgetramme på 25 mio. kr., som fordeles mellem forsyningsselskaberne efter den aftalte fordelingsnøgle. Det vil alene være denne økonomi og medgået tid, som parterne hæfter for med indgåelse af Aftaletillæg 3.

Hvis der skulle være en part, som ikke tiltræder Aftaletillæg 3, vil de øvrige parter kunne fortsætte samarbejdet. Økonomisk fratrækkes denne parts andel af de 25 mio. kr., så de øvrige parters økonomiske ramme ligger fast. Den pågældende part vil kunne indtræde i samarbejdet igen, hvis der opnås enighed om det.

Der kan i realiseringen af Kapacitetsplan 2016 forekomme politiske, juridiske og miljømæssige grunde til, at implementering af en del af løsningerne ikke kan opnås på den mest optimale måde. Derudover sker der konstante forandringer i vores samfund, der vil påvirke langtidsplaner og dermed Kapacitetsplanen. Arbejdet med kapacitetsplan 2016 skal derfor ses som en løbende proces, der skal optimeres, når samfundet og omgivelserne forandres, og når der kommer ny viden til. Der er således lagt op til, at Kapacitetsplanen også efter 2018 skal evalueres hvert 4 år for kontinuerligt at sikre, at planen opnår målsætningen.

Konsekvenser for Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune ligger nedstrøms Harrestrup Å og er derfor blandt de mest udsatte kommuner ved fremtidige skybrud. Ved kapacitetsplanens gennemførelse kan risikoen for skadevoldende oversvømmelser sænkes til et acceptabel niveau – både hvad angår samfundsøkonomi og frekvens (kun skadevoldende oversvømmelser ved skybrud større end 100 års hændelser). Kapacitetsplanen sikrer samtidig, at skybrudsvand fra Hvidovres fremtidige klimatilpasningsprojekter også kan afledes til Harrestrup Å.

HOFOR Spildevand Hvidovre A/S har en andel i Kapacitetsplanen på 10,3 %. Derfor forventes Kapacitetsplan 2016 at medføre en varierende forøgelse af vandtaksten i anlægs- og afskrivningsperioden, der på sit højeste vil udgøre godt 5 kr./m3. Det forventes samtidig, at Kapacitetsplanens samlede omkostninger vil kunne reduceres væsentligt gennem samarbejdsprojektets fase 4.

Kultur, Miljø og Vækst skal på den baggrund anbefale Teknik- og Miljøudvalget, at indstille overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at borgmesteren får mandat til at tiltræde Aftaletillæg nr. 3 til aftale af 10. juni 2014 om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 10. juni 2014 blev der indgået en aftale mellem parterne, hvor man forpligtede sig til at samarbejde om at sikre den nødvendige kapacitet i og omkring åen. Borgmesteren blev bemyndiget til at indgå aftalen på Kommunalbestyrelsens møde den 25. marts 2014, punkt 19.

Den 27. februar 2015 blev Aftaletillæg 1 indgået, hvor man bl.a. fastlagde, hvordan økonomifordelingen til de fælles anlæg skal være. Aftaletillæg 1 og 2 blev tiltrådt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. august 2015, punkt 15.

Samarbejdet om Harrestrup Å som skybrudsvej er samtidig et af fire indsatsområder i Kommunalbestyrelsens Strategi for Klimatilpasning 2014, som blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 25. november 2014, punkt 9.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Samarbejdet om Harrestrup Å som fælles skybrudsvej er et væsentligt element i Hvidovre Kommunes indsats for at undgå skadevoldende oversvømmelser langs Harrestrup Å fra opstrømskommuners skybrudsvand og samtidig sikre muligheden for at bortlede skybrudsvand fra Hvidovres eget opland til Harrestrup Å.

Bilag

  1. Kapacitetsplan 2016 for Harrestrup Å-systemet (pdf)
  2. Notat om anlægsøkonomi og taksteffekt, Orbicon 28.september 2016 (pdf)
  3. Forslag til aftaletillæg 3 til aftale af 10. juni 2014 om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet, Horten (pdf)
  4. Notat om prioritering af delløsninger - Harrestrup Å, Orbicon af 05.oktober 2016 (pdf)

13. Trafikplan 2016 - ændring af buslinje 1A

Beslutningstema

Høringssvar til ”Forslag til Movia Trafikplan 2016” som fra 2019 medfører ændret busbetjening af Rosenhøj, Thorvaldsminde og Avedøre Stationsby som følge af ændringer af buslinje 1A.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget

  1. at buslinje 1A ikke ændres som beskrevet af Movia i ”Forslag til Trafikplan 2016”. (som vist i bilag 1)
    Linje 1A fortsætter med uændret ruteføring ad Vigerslev Allé og Hvidovrevej til Hvidovre Hospital, hvorfra ca. hver anden bus videreføres til Avedøre Station. (som vist i bilag 5)
    Dette medfører en årlig stigning i Hvidovre Kommunes tilskud til kollektiv bustrafik på anslået 4-5 mio. kr. som indfases i løbet af 2019 med helårseffekt i 2020.
  2. at høringssvaret, ”Forslag til Trafikplan 2016”, godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Ad 1.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Økonomiudvalget stillede ændringsforslag om, at der i høringsvaret indsættes i sidste afsnit: ”Indgå i en dialog med MOVIA om der kan findes andre finansieringsformer eventuelt kombineret med nye linjeføringer med andre kommuner.”

Godkendt.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt med den foreslåede tilføjelse.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 30-11-2016

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forslaget:

Det nuværende Strategiske Busnet fastholdes frem til 2019, hvor Metrocityringen åbnes. Hefter ønsker Movia at implementere en række tilpasninger af dette net i erkendelse af, at Metrocityringen forventes årligt at overtage ca. 34 mio. passagerer fra busnettet.

”Forslag til Movia Trafikplan 2016” betyder for det strategiske busnet fra 2019 nogle ændringer lokalt i Hvidovre Kommune.

  • Movia foreslår, at linje 1A afkortes ved Hvidovre Hospital. I dag fortsætter ca. hver 3. bus videre fra hospitalet til Avedøre Station. Movias bevæggrund for afkortningen er, at man ønsker at gøre det nye strategiske busnet (herunder linje 1A) mere strømlinet og forståeligt for passagererne. Derfor bør de strategiske buslinjer have en entydig og forståelig ruteføring og ikke flere forskellige endestationer i samme retning. Passagergrundlaget (og det økonomiske tilskud til busdriften) rækker ikke til at lade samtlige ture (10-12 pr. time i myldretiden) fortsætte til Avedøre.
    I linjens nordende (Gentofte Kommune) foreslås en lignende ændring, således at endestationen entydigt bliver Hellerup Station – hvorved de forlængede ture til Klampenborg bortfalder.
  • Movia foreslår endvidere, at linje 1A permanent omlægges ad Folehaven – Sønderkær til Hvidovrevej i stedet for ad Vigerslev Allé til Hvidovrevej. Movias bevæggrund for omlægningen er, at ruteføringen ad Sønderkær er kortere, når linjen samtidig foreslås omlagt i Københavns Kommune ad Folehaven – Ellebjergvej. Linjen foreslås ligeledes omlagt fra Carlsberg Station via Frederiksberg til Trianglen, hvor nuværende rute mod Hellerup genoptages.

Forslaget vises i bilag 1

Det skal bemærkes, at linje 1A i dag kører ad Vigerslevvej – Folehaven – Sønderkær. Denne ruteføring er af midlertidig karakter og planlagt for perioden hvor byggeriet med Den Nye Bane mellem København og Ringsted pågår. Det er aftalt, at linje 1A vender tilbage til sin normale ruteføring ad Vigerslev Allé – Hvidovrevej fra et sandsynligt tidspunkt primo 2017.

Forvaltningens bemærkninger til forslaget:

Passagergrundlaget langs Vigerslev Allé/Hvidovrevej er højere end langs Sønderkær. Movia har på forvaltningens anfordring sammenlignet det lokale passagergrundlag fra 2013 med det nuværende. På en gennemsnitlig hverdag i 2013 brugte ca. 600 mennesker stoppestederne langs Vigerslev allé/Hvidovrevej, mens tallet for stoppestederne langs Sønderkær-strækningen er ca. 200.

Endvidere vurderer forvaltningen, at Sønderkær ikke er egnet til så intensiv busdrift, som forslaget indebærer. Erfaringerne fra den igangværende midlertidige omlægning har, ud over det vigende passagertal, vist periodevise udfordringer for store køretøjers passage af hinanden.

Alternativer til forslaget:

Forvaltningen har drøftet alternativer med Movia:

  • Forslag 2: Buslinje 1A afkortes i 2019 til Hvidovre Hospital som foreslået af Movia i ”Forslag til Trafikplan 2016”. Linje 1A opretholdes dog på Vigerslev Allé og Hvidovrevej. (bilag 2)
  • Forslag 3: at der oprettes en ny buslinje (arbejdstitel linje 11), som overtager den nuværende linje 1A-betjening mellem Vigerslev Alle via Hvidovre Hospital og Avedøre Stationsby til Avedøre Station. (bilag 3)
  • Forslag 4: Buslinje 1A opretholdes i 2019 med halvdelen af turene videreført fra Hvidovre Hospital via Avedøre Stationsby til Avedøre St. Linje 1A omlægges ad Sønderkær. (bilag 4)
  • Forslag 5: Buslinje 1A opretholdes i 2019 med halvdelen af turene videreført fra Hvidovre Hospital via Avedøre Stationsby til Avedøre St. Linje 1A opretholdes på Vigerslev Allé og Hvidovrevej. (bilag 5)

Hovedforslaget i Movia Trafikplan 2016 (forslag 1) og forslag 2 er kun forskellige ved ruteføring ad hhv. Sønderkær (forslag 1) og hhv. Vigerslev Allé-Hvidovrevej (forslag 2)

Forslag 3, her etableres en ny buslinje (arbejdstitel linje 11). Denne overtager den nuværende linje 1A-betjening mellem Vigerslev Alle via Hvidovre Hospital og Avedøre Stationsby til Avedøre Station, og løber gennem Københavns og Gentofte kommuner med endestation i Klampenborg i den nordlige ende. Linjen forventes at få 4 ture pr. time i myldretiderne og dækker derved i det store og hele kørselsomfanget som nuværende linje 1A i Hvidovre Kommune.
Ideen er, at forslag 3 etableres som supplement til forslag 1 eller forslag 2

Forslag 4 og 5 arbejder med fortsat at have to endestationer på den strategiske linje 1A, således at ca. hver anden bus på linje 1A fortsætter fra Hvidovre Hospital til Avedøre Station. Disse løsninger vil for den fremtidige linje 1A give ca. 5 ture pr. time mellem hospitalet og Avedøre – hvor der til sammenligning i dag kun er ca. 4 ture pr. time.

Såfremt Avedøre Stationsby skal betjenes på samme niveau og i samme omfang som i dag, forventes Hvidovre Kommunes tilskudsbehov til busdriften at blive øget med ca. 4-5 mio. kr. årligt uanset hvilket alternativ som vælges.

Den høje passageromsætning på de buslinjer som Hvidovre Kommune i dag deler med Frederiksberg og Københavns kommuner er med til at give en relativt billigere busdrift i Hvidovre Kommune. Det forventeligt faldende aktivitetsniveau på busnettet gennem Frederiksberg- og Københavns kommuner er med til at gøre busdriftens dyrere på de fælles buslinjer.

Af det vedlagte bilag 6 kan ses den årlige passageromsætning – dvs. aktiviteten ved stoppestederne – for så vidt angår strækningen mellem Kettegård Allé/Oppegårdsvej og Avedøre Station. Tallene er fra 2015 og viser afrundede tal for antallet af passagerer for hele året.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Tilskudsbehovet for kollektiv bustrafik i Hvidovre Kommune stiger med anslået 4-5 mio. kr. årligt såfremt nuværende betjeningsniveau og driftsomfang ønskes opretholdt. Det øgede tilskudsbehov indfases i løbet af 2019 med helårseffekt fra 2020.

Der er i det vedtagne budget for 2017 allerede taget højde for øget tilskud som følge af Buslinjeføringer i Hvidovre. I år 2019 er afsat ekstra 3 mio. kr. og fra år 2020 4 mio. kr. ekstra årligt.

Bilag

  1. Forslag 1 - Linje 1A (pdf)
  2. Forslag 2 - Linje 1A (pdf)
  3. Forslag 3 - Linje 11 (pdf)
  4. Forslag 4 - Linje 1A (pdf)
  5. Forslag 5 - Linje 1A (pdf)
  6. Passageromsætning 2015 pr. stoppested linje 1A Hvidovre Hospital - Avedøre St. (pdf)
  7. Høringssvar, Forslag til Trafikplan 2016 (docx)

14. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2016

Karl Erik Høholt (UP) gjorde opmærksom på undersøgelse i Odense kommune om kontanthjælpsmodtagere og jobparathed. Det undersøges.

Finn Gerdes (A) spurgte til muligheden af at skyde/underboring af fjernvarmerørene på Hvidovrevej. Det undersøges.


15. Evaluering af skoleleder

Lukket sag