Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 21. november 2016

Mødefakta

Dato: Mandag den 21. november 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Borgmesteren orienterede om ARC.


3. Likviditet 3. kvartal 2016

Beslutningstema

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Indstilling

Økonomi- og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Opgjort efter disse bestemmelser er Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. september 2015 – 30. september 2016 676,2 mio.kr. Den faktiske kassebeholdning i perioden var per 1. januar 2016 454,3 mio. kr. mens kassebeholdningen den 30. september 2016 udgjorde 562,2 mio. kr. jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2016 til 30. september 2016. Den grafiske fremstilling viser, at likviditeten i indeværende år udvikler sig på tilsvarende vis som i 2015, med typiske toppunkter i 1. halvdel af januar og juli samt jævnt faldende likviditet imellem disse to tidspunkter. Udviklingen i 2016 ligger på et lavere niveau.

På opgørelsestidspunktet er ca. 674 mio. kr. anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer.Kommunens investeringer hos de tre forvaltere pr. 30. sep. 2016 fremgår af tabel 1.

Investeringsresultat for 3. kvartal 2016 har været positivt med et samlet afkast på 2,48 %. Det svarer til ca. 16,9 mio. kr. (inklusiv urealiseret tab på 0,3 mio.kr.) En stor del af udbyttet og afkastbetalingerne er løbende blevet geninvesteret.

Tabel 1: Kommunens investeringer hos tre forvaltere pr. 30. sep. 2016.

Aktivside

Ultimo sep. 2016

Aktuel % andel i

Investerings portefølje

Afkast tom.
sep. 2016

Beløb

Aktie

obl.

Invt.
grade

Stats obl.

Kontant

Danske Capital

2,72

348

9,60

79,97

10,34

0,09

Nordea IM

3,23

62

13,26

79,34

6,57

0,83

Forvaltere 3

3,26

62

6,22

85,89

7,89

Danske Capital- Hjemfald

1,59

202

7,68

81,01

11,16

0,15

I alt

674

Vægtet gennemsnit % (afkast+realiseret og U/real. kursgevinst/tab)

2,48

Porteføljens afkast var i 3. kvartal drevet af gode afkast på aktier og kreditobligationer. De danske realkreditobligationer har i kvartalet oplevet en stor efterspørgsel fra udenlandske investorer, hvilket gør, at renterne er faldet på realkreditobligationer. Til gengæld har renterne på danske statsobligationer stort set været uændret i kvartalet. Generelt har realkreditobligationer gjort det bedre end tilsvarende statsobligationer og givet positive afkast i kvartalet.[1]

Der har været pæne aktiemarkedsstigninger over det meste af verden med Japan og Latinamerika i front. Energiaktierne nød godt af en stigning i olieprisen, mens forsyningsaktierne bl.a. kom under pres som følge af spekulationer om en forestående amerikansk renteforhøjelse.

Ved kvartalets udgang er Danske Capital Global Equity Solutions fordelt med 47 % i amerikanske aktier, 16 % i europæiske aktier, 24 % i globale aktie, 7 % i japanske aktier og 6 % i øvrige markeder.

Europa har igennem hele perioden haft flot økonomisk vækst, hjulpet af en lavere oliepris, den billigere euro og et banksystem, der begynder at låne ud igen. De effekter, vurderer Danske Capital, vil begynde at aftage i fjerde kvartal og det forventes derudover at den lempelige pengepolitik vil fortsætte, dog ikke på samme niveau.

Når det gælder pengepolitik, forventes det ikke, at ECB vil sænke renten i fjerde kvartal, men snarere foretage en ændring af bankens opkøbsprogram for at inkludere opkøb af obligationer i Sydeuropa. Tiltaget kan få en lettere positiv effekt på det europæiske aktiemarked, da der stadig er problemer i Sydeuropa, og støtte til deres obligationsmarked vil være positivt for den generelle risikovillighed i markedet. Det skal dog ses i lyset af, at Europa forventes at få aftagende vækst i årets sidste kvartal. Økonomien vokser i dag omkring 1,5 pct. og det forventes, at den falder til at vokse med omkring 1 pct. i løbet af kvartalet.

USA kommer til at løbe med meget af opmærksomheden i årets sidste kvartal med to store begivenheder – præsidentvalget og forventningen om en længe ventet renteforhøjelse, der dog stadig kan ende med at blive udskudt yderligere.

Hvis Trump vinder valget, er det Danske Capital’s vurdering, at en eventuel negativ reaktion i aktiemarkedet vil blive mødt af en amerikansk centralbank, som vil gøre alt for at berolige markedet – blandt andet aflyse en renteforhøjelse i december.

Der forventes, at Kina holder økonomien stabil i fjerde kvartal og derved rammer et vækstmål på omkring 6,5 pct. for året. Det billede er på linje med, hvad vi forventer af udviklingen i store dele af resten af verden.

Økonomiske og finansielle nyheder - aktuelt[2]

På mødet i ECB d. 8. september blev renten ikke ændret. Idet det umiddelbart ikke ser ud til, at den britiske afstemning i juni (Brexit) har haft den negativ økonomiske afsmitning på Eurozonens økonomi som frygtet. Inflationen ventes stadig kun på 1,6 % i 2018, forsat væk fra  ECBs mål på ”under, men tæt på 2 %”. Det var derved forventet, at ECB ville forholde sig til, at opkøbsprogrammet udløber til marts næste år. Markedet havde ventet, at ECB ville forlænge opkøbeprogrammet med minimum 6 måneder til september 2017. ECB overvåger markedet og er klar til at agere, såfremt det bliver nødvendigt.

Valutakurser:

EUR

CHF

USD

Valutakurs mod DKK

743,95

683,43

687,02

  • DKK har rettet sig efter at være ramt af et større salg af DKK. Rettelsen kan være øget efterspørgsel af DKK fra investorer, der søger alternativ til EUR.
  • USD styrket mod EUR og DKK efter ECB meddelte, at en forlængelse af opkøbsprogrammet ikke blev drøftet på deres møde. Markedet venter nu med stor sandsynlighed en renteforhøjelse på 0,25 % til december.
  • CHF er stabiliseret på et højere niveau.

Pengemarkedsrenter:

Periode

Valuta

Rente p.a.

Cibor

3 m

DKK

-0,20 %

Euribor

3 m

EUR

-0,32 %

Indskudsbevisrente[3]

-0,65 %

De korte pengemarkedsrenter i DKK er stabiliseret de seneste uger. Den uændrede rente fra FED har ikke påvirket det danske pengemarked, og spørgsmålet er i hvilket omfang korte danske rente vil reagere af en tilfælde af renteforhøjelse i USA til december.

De korte renter i EUR fastholder det lave niveau. Det ligger ikke i kortene, at ECB vil sænke renten yderligere, så de korte renter ventes at forblive stabile.

Nationalbankens ventes at sænke renten, såfremt presset for en styrket DKK øges.

[1] Danske Capital – rapportering 30. september 2016

[2] Kommunekredit Information uge 37 og 43 – 12/sep. og 24/okt. 2016

[3] Nationalbanken.dk

Bilag

  1. Bilag 1 - Grafiske udvikling - Likviditet 3. kvartal 2016 (pdf)

4. Aflæggelse af anlægsregnskab

Beslutningstema

Godkendelse af anlægsregnskab på Økonomiudvalgets område

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anlægsregnskab vedr. projekt 6199, IT-udviklingspulje (2014)

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der blev på investeringsoversigten for 2014 afsat 4.200.000 kr. til projekt 6199, IT-udviklingspuljen (2014)

Regnskabet ser således ud:

Udgifter                           4.178.812 kr.

Bevilling                           4.200.000 kr.

Mindreudgift                         21.188 kr.

Der er afholdt udgifter til følgende:

Ipads til dagplejen                                233.895

Ipads til ejendomsafdelingen                    79.475

Implementering af Intranet                     461.976

Geotracking i KMV                                 235.547

Office 365 – uddannelse                         150.462

Etablering af nyt musiklokale på Risbjer      49.385

Stimulistuen til demente                        420.000

Borgermodtagelsessystem                      524.011

Vaskechips til Plejeområdet                    374.714

Forsøg med videotolkning                        26.443

Kanalstrategi og bølgeplaner                         769

E-læring                                                27.325

Integrationer til Byg- og Miljø-løsning         95.490

DIKO (og IT-koodineringsgruppen)           127.500

ForældreiIntra/børneintra til daginst         323.958

Udbud af online pladsanvisning                196.615

Forprojekt til fælles bibliotekssystem          10.024

Kontaktcenter 2                                    298.017

It hardware registreringer via CA system   140.552

Elektronisk Workflow i Løn&Personale         18.012

Forenkling af brevskrivning - Dynamic T     75.640

Bærbær PC til Visitationen                        71.211

Modtagelse af patienter i Tandplejen          70.078

Ledelsesinformationsmodul i TK2               16.500

Bølgeplan 4                                           38.300

Ny Signaturcentral, kommune                 112.913

I alt                                                 4.178.812        

Anlægsregnskabet indstilles til godkendelse.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbrug på 21.188 kr. tilføres kassebeholdningen


5. Arbejdet med 1% besparelsen i budget 2018

Beslutningstema

I budget 2017 er det vedtaget, at der i 2018 skal tilvejebringes 26,5 mio. kr. svarende til 1 % af servicerammen  Økonomiudvalget skal drøfte rammerne for dette arbejde.  

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at rammerne for udmøntningen af 1% rammebesparelsen for budget 2018 drøftes.  

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe F og Ø med henvisning til eget budgetforslag.

Godkendt, at der udarbejdes en sag til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i budgetbeslutningen om at tilvejebringe 1 % af servicerammen som besparelse i budgettet for 2018 har Direktionen haft til opgave at drøfte mulige tilgange til imødekommelse af dette behov. Dette skal drøftes på Økonomiudvalget i november måned.  

Der vil til Økonomiudvalgets møde foreligge et oplæg som tjener som ramme for drøftelserne.


6. Forudgående høring om ændring af Kommuneplan 2016 - blandet byområde ved Landlystvej

Beslutningstema

Ejer af erhvervsejendommen på Landlystvej 42 ønsker at nedrive bygningerne og i stedet opføre en boligbebyggelse bestående af rækkehuse og etageboliger.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om man vil indlede en proces med ændring af hovedstrukturen i Kommuneplan 2016 for så vidt angår erhvervsområdet ved Landlystvej, og i givet fald beslutte, om forvaltningens udkast til høringsmateriale kan godkendes.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der med henblik på at omdanne ejendommen på Landlystvej 42 fra erhverv til rækkehuse og etageboliger igangsættes en planproces med forudgående indkaldelse af ideer og forslag til  en ændring i Kommuneplan 2016, hvor erhvervsområdet 1E3 overgår til blandet byområde
  2. at den forudgående høring finder sted i perioden 6. december 2016 – 2. januar 2017
  3. at forvaltningens udkast til høringsmateriale udsendes til ejere og lejere i de berørte og omkringliggende ejendomme ved høringsperiodens begyndelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Gruppe A foreslog, at høringsperioden forlænges fra 4 uger til 6 uger.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A, O, F, Ø og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C afventer Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ejer af ejendommen på Landlystvej 42 har henvendt sig til forvaltningen med ønske om at nedrive de eksisterende erhvervsbygninger og i stedet opføre en ny boligbebyggelse på stedet. White Arkitekter har udarbejdet en rummelighedsanalyse, der viser en ny bebyggelse bestående af 15 rækkehuse i to etager og 42 lejligheder i fireetages boligbebyggelser. Det er tanken at placere rækkehusene på den nordlige del af grunden – op mod parcelhusene langs Holmelundsvej – og etageboligerne på den sydlige del af grunden – mellem nabobebyggelserne på Landlystvej 34 og 44.

Intentionerne i byggeprojektet fremgår i øvrigt af rummelighedsanalysen, dateret den 7. april 2016, der vedlægges som bilag.

Ejendommen er i dag omfattet af Lokalplan 106, der udlægger ejendommen til følgende erhvervsformål: Værksteder, en gros- og lagervirksomheder og kontorer. Der må desuden indrettes én bolig for hver ejendom til brug for indehaver, bestyrer eller portner.

I Kommuneplan 2016 ligger ejendommen inden for det stationsnære kerneområde, idet der er mindre end 600 m til Hvidovre Station. Desuden udgør ejendommen en del af fortætningsområdet syd for Hvidovre Station.

Kommuneplanen fastlægger, at der punktvis skal der ske en byomdannelse af de eksisterende byområder. Generelt vil byomdannelsen rette sig mod de stationsnære områder. Det vil sige arealer, hvor der er meget kort afstand til en station, så man kan udnytte beliggenheden ved den højklassede kollektive trafik. Der vil disse steder kunne blive tale om at fortætte bebyggelserne for at skabe grundlag for et mere udtalt byliv. Ved fortætningen skal der tages hensyn til skalaen i de tilstødende boligområder. Den punktvise byomdannelse skal have fokus på at forbedre bymiljøet samtidig med at der tilføres nye byfunktioner og bebyggelser, der mangler i områderne eller kommunen.

I Kommuneplan 2016 ligger Landlystvej 42 inden for rammeområde 1E3, der udlægger området til erhvervsområde med mulighed for at indpasse lettere industri, en gros- og lagervirksomhed samt kontor- og serviceerhverv.

For at realisere byggeønsket vil det derfor være en forudsætning, at der vedtages et tillæg til Kommuneplan 2016 og en ny lokalplan for ejendommen, hvor anvendelsen af Landlystvej 42 fastlægges til boligformål i form af tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger.

Med den ønskede ændring i anvendelsen af Landlystvej 42 fra erhverv til boligformål vil der af planlægnings- og miljømæssige årsager ikke længere være grundlag for at fastholde erhvervsområdet ved Landlystvej til produktionserhverv.

Dels vil det kun være ejendommen på Landlystvej 44, der delvist anvendes til værksteder, dels vil de pågældende værksteder på denne ejendom skulle tilpasse sig en situation, hvor man er omgivet af boliger både mod vest og øst.

Derfor foreslår forvaltningen, at hele erhvervsområdet 1E3 udgår af kommuneplanen og erstattes af et nyt blandet byområde. Det vil betyde, at der i dette område fremover vil kunne lokalplanlægges for boliger, offentlige formål samt administrations- og serviceerhverv, men ikke for produktionserhverv (industri og værksteder).

En ændret anvendelse af et område er samtidig en ændring af kommuneplanens hovedstruktur. Derfor stiller planloven krav om, at kommunen gennemfører en forudgående høring, hvor man indkalder ideer og forslag til den kommende planlægning.

Forvaltningen foreslår, at denne forudgående høring forløber over fire uger, og at der som led i høringen udsendes et debatoplæg til ejendommenes ejere og naboer. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til debatoplæg, der vedlægges som bilag.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommuneplanen, uanset at disse ændringer ikke er indeholdt i en vedtaget planstrategi. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal Kommunalbestyrelsen efter planlovens § 23c, stk. 1, indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Kun ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen undlade at indkalde ideer.

Efter § 23c, stk. 2, skal indkaldelsen af ideer og forslag indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2016 den 25. oktober 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Landlystvej 42 - rummelighedsanalyse, White Arkitekter, den 7. april 2016 (pdf)
  2. Debatoplæg til forudgående høring om ændring i Kommuneplan 2016; erhvervsområde ved Landlystvej (pdf)

7. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 - rammebestemmelser for Avedørelejren

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om man vil vedtage et forslag til tillæg til Kommuneplan 2016, der giver mulighed for at øge bebyggelsesprocenten fra 30 til 35 for rammeområde 4A2, Avedørelejren.

Desuden skal Kommunalbestyrelsen i givet fald tage stilling til, om man ønsker at foretage en miljøvurdering af kommuneplantillægget.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 vedtages med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger
  2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af kommuneplantillægget

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, C, F og Karl Erik (UP).

Imod: Gruppe Ø.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ejendommen matr.nr. 2cc Avedøre By, Avedøre, beliggende Avedøre Tværvej 60 – 66, er i dag bebygget med fire enfamiliehuse. Ejeren ønsker mulighed for at udstykke grunden med henblik på opførelse af flere boliger.

Der er derfor udarbejdet forslag til Lokalplan 458, der giver mulighed for at opføre 4, 8 eller 15 boliger på arealet.

Kommuneplan 2016 fastsætter følgende rammer for lokalplanlægningen i rammeområde 4A2 – Avedørelejren:

  • Generel anvendelse: Blandet byområde
  • Specifik anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etageboliger, tæt-lave boliger, åben-lave boliger, kontor- og serviceerhverv, offentlige formål
  • Max. bebyggelsesprocent: 30 for området under ét
  • Max. antal etager: 2½
  • Max. bygningshøjde: 12 m
  • Bemærkninger: Stationsnært område.

Inden for rammeområde 4A2 er der ifølge BBR opført 39.070 m2 etageareal. Med et samlet grundareal på ca. 123.000 m2 inden for rammeområdets afgrænsning, svarer dette til en eksisterende bebyggelsesprocent på 31,7 for området under ét.

En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanlægningen. En ny lokalplan, der giver mulighed for opførelse af yderligere bebyggelse på Avedøre Tværvej 60 – 66, vil således forudsætte, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, der øger den maksimale bebyggelsesprocent.

Forvaltningen foreslår, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, hvor den maksimale bebyggelsesprocent øges fra 30 til 35 for området under ét. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016, der vedlægges som bilag.

Retsgrundlag

En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, jævnfør planlovens § 13, stk. 1, punkt 1.

Kommunalbestyrelsen kan vedtage forslag til tillæg til kommuneplanen efter planlovens § 23c, stk. 1, når der er tale om mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2016 den 25. oktober 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Forvaltningen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 4, stk. 2.

Dette begrundes med, at kommuneplantillægget alene omfatter en mindre ændringer på lokalt niveau, og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2016 (pdf)

8. Erhvervsanalyse 2016

Beslutningstema

Erhvervsanalyse 2016 er kommunens første samlede analyse af Hvidovres erhvervsstruktur. Analysen giver konkret viden om erhvervslivet i kommunen – både status og den seneste udvikling.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at drøfte Erhvervsanalyse 2016

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Økonomiudvalget drøftede Erhvervsanalyse 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Udsættes.

Sagsfremstilling

Som en del af den erhvervspolitiske handlingsplan 2016 er det besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse af Hvidovres erhvervsstruktur. Analysen, som nu foreligger, giver i tal og grafer et grundigt indblik i hvordan Hvidovres erhvervsliv er sammensat.

Der er særlig fokus på de otte mest dominerende brancher indenfor det private erhvervsliv: Det er bygge- og anlæg, handel, industri, vidensservice, hoteller og restauranter, rengøring, penge og finans og transport. Analysen indeholder også informationer om, hvor virksomhederne kommer fra og hvor de flytter hen, og så hvordan pendlingsmønsteret ser ud.

Analysen har været drøftet på Erhvervskontaktudvalgets møde i oktober og der var enighed om at den er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med rammerne for erhvervslivet. Analysen skal også bidrage til opfølgning på målsætningerne i erhvervspolitikken

Med analysen i hånden har kommunen nu mulighed for på et dokumenteret grundlag, at opsøge viden om og input til en vækst –og  udviklingsstrategi for erhvervskommunen Hvidovre.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget besluttede den erhvervspolitisk handleplan for 2016 på møde den 1. 2 2016. I handleplanen er et af initiativerne, at der skal gennemføres en erhvervsanalyse af Hvidovres erhvervsstruktur. 

Bilag

  1. Erhvervsanalyse 2016 - Erhvervsanalyse 2016 (Ligger også i trykt udgave i dueslaget) (pdf)

9. Orientering om justering af korrektionsreserven i forbindelse med Hovedstadens Letbane

Beslutningstema

Transport- og bygningsministeren indgik den 12. maj 2016 aftale med en række af Folketingets partier om tilpasning af styringsmodellen for letbaneprojektet. I aftalen indgik at interessenterne i Hovedstadens Letbane sammen med staten skulle afsætte fulde korrektionsreserver (30 procent) af basisoverslaget. Ministeren fik forhandlet en justeret aftale på plads med kommunerne og regionen, såedes at den vedtagne anlægslov kunne træde i kraft den 1. juli 2017.

Udvalget bedes tage efterfølgende orientering til efterretning.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om ændret korrektionsreserver vedrørende letbaneprojektet til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Transport- og bygningsministeren har i forbindelse med et møde i forligskredsen den 12. maj 2016 om Aarhus Letbane og Letbanen Ring 3 foreslået en ny styringsmodel for Hovedstadens Letbane. Modellen indebærer bl.a., at korrektionsreserven i både kommunerne, region og staten sættes til 30 procent.

Vedtagelse af anlægsloven for letbanen på Ring 3 forudsatte en tilpasning af styringsmodellen for letbaneprojektet, og at denne tilpasning kunne godkendes af interessenterne, de elleve kommuner og Region Hovedstaden, som herefter med aftalen sammen med staten skal sikre at korrektionsreserverne udgør 30 procent af basisoverslaget. Kommunerne og Region Hovedstaden skal derfor afsætte yderlig 15 procent til korrektionsreserven, da Staten allerede, i overensstemmelse med principperne for ny anlægsbudgettering, har afsat 30 procent af sin andel som korrektionsreserve.

Korrektionsreserven skal dække projektusikkerheder omkring priser og mængder samt give anlægsmyndigheden muligheder for omprioritering for at kunne overholde anlægsbudgettet.

Aftalen blev forhandlet på plads med repræsentanter for kommunerne og regionen om de ændrede rammer for projektet, således at den i Folketinget vedtagne (31. maj 2016) anlægslov kunne træde i kraft fra den 1. juli 2016.

Hovedstadens Letbane havde efter ønske fra Transport- og Bygningsministeriet indkaldt til et ekstraordinært interessentskabsmøde den 9. november 2016. Her godkendte interessenterne ændringerne i vedtægten for Hovedstadens Letbane, herunder ændring om korrektionsreserven som en del af interessenternes samlede indskud.

Ændringen på korrektionsreserverne medfører at kommunerne og Region Hovedstaden afsætter yderlig 379,3 mio.kr. (2013-priser). Dette beløb fordeles mellem regionen og kommunerne i forhold til deres ejerandele. Ejerkommunernes korrektionsreserve vil dermed skulle forøges med i alt 214,6 mio. kr. hvoraf Hvidovre Kommunes andel udgør 3,5 mio. kr.

Region Hovedstadens og kommunernes korrektionsreserver indskydes i selskabet sammen med det årlige indskud til finansiering af anlægsomkostningerne. Som en praktisk fremgangsmåde har Hovedstadens Letbane foreslået, at det forøget indskud på 15 procent til korrektionsreserve tages fra det indskud, som kommunerne i forvejen skal betale i 2017. Hvilket betyder, at kommunernes samlede indbetaling i 2017 fastholdes. Dette princip vil også gælde fra 2018 og frem til afslutning af anlægsarbejderne, og overgangen til driftsfasen senest i 2025. Denne metode vil være mest hensigtsmæssig ved en ændring af de årlige indskud, da anlægsarbejderne på letbanen så er afsluttet, og projektets samlede anlægsøkonomi kendes, herunder om og i givet fald i hvilket omfang, der har været behov for at bruge af korrektionsreserverne.

Såfremt interessenterne i anlægsperioden beslutter at flytte midler fra korrektionsreserverne til anlægsbudgettet, vil der i den forbindelse skulle fastlægges en ny betalingsplan.

Retsgrundlag

-Lov om Letbane på Ring 3.

-Anlægsloven for Hovedstadens Letbane af 31. maj 2016.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. maj 2016, at Hvidovre Kommunes korrektionsreserve i forbindelse med Hovedstadens Letbane øges fra 15 % til 30 %.

Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 2016, og kommunernes og regionens accept forelå, således at anlægsloven kunne træde i kraft den 1. juli 2016.

Der var indkaldt til ekstraordinært interessentskabsmøde den 9. november 2016, hvor forslag til ændringer i vedtægterne for Hovedstadens Letbane I/S blev godkendt.

Økonomiske konsekvenser

Som tidligere nævnt har Hovedstadens Letbane, af praktiske hensyn, forslået at det årlige indskud fastholdes indtil anlægsfasen for anlægsprojektet er overstået, og der derved kan foretages en mere præcis opgørelse af i hvilket omfang der har været behov for korrektionsreserverne.

Der er altså en forventning til at det nuværende, i budgettet indarbejdet, beløb på 1,0 mio. kr. vil være dækkende frem til slutning af anlægsfasen, senest i 2025.

Beløbet fremskrives årligt med reguleringsindekset vedrørende anlæg.

Det vurderes, at selvom kommunerne skal hæve deres korrektionsreserve til 30 procent, vil det i praksis næppe få nogen budgetmæssig betydning. En stor del af det nuværende indskud dækker betaling af renter og er ifølge oplysning baseret på, at Hovedstadens Letbane optager lån til en rente på 4,63 %. Det er noget højere end det gældende renteniveau. Det er derfor forventningen, at indskuddene på sigt kan justeres ned, når der optages lån til det gældende lavere renteniveau. Hvis Hovedstadens Letbane kan optage lån til 3,5 %, vil renteudgifterne falde så meget, at det vil mere end neutralisere det forøgede indskud til korrektionsreserve.

Det bør endvidere fremhæves, at der ikke i nogen af de eksterne granskninger er kommet bemærkninger om, at anlægsbudgettet var beregnet med for lav korrektionsreserve. Det forventes derfor, at der allerede i nuværende budgetmæssige sammenhæng er rigelig margen til at imødegå eventuelle uforudsete udgifter. Forhøjelse af korrektionsreserven er derfor at sammenligne med en underskudsgaranti, som i dette tilfælde ikke forventes realiseret.

Bilag

  1. Brev om ændring af regionens og kommunernes korrektionstillæg fra Gladsaxe Kommune 1 november 2016. (pdf)

10. Projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering fase 1 og 2

Beslutningstema

Der ansøges om tillæg til anlægsbevilling på 6,3 mio. kr. til projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering, indeholdt i ’Udviklingsplan for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud’ (10-årsplanen).

Den samlede anlægsbevilling er herefter 7,1 mio. kr.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om renovering af Børnehuset Cirklen, fase 1 og 2 til efterretning
  1. at der til projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering gives tillæg til anlægsbevilling på 6,3 mio. kr. til udførelse af fase 1 og 2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Børne- og Undervisningsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børnehuset Cirklen er beliggende på Høvedstensvej 48-50. Hvidovre Kommune lejer bygningerne af Lejerbo. Kommunen står for den indvendige vedligehold af bygningerne samt terræn, mens Lejerbo har ansvar for den udvendige vedligehold af bygningerne samt vedligehold af tekniske installationer.

Børnehuset Cirklen indgår i ’Udviklingsplan for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud’ (10-årsplanen) udarbejdet i 2014. Af denne plan fremgår det, at der er estimerede anlægsudgifter på 11,5 mio. kr. til udbedring af utidssvarende indretning, manglende fleksibilitet i forhold til aldersklasser, dårlige fysiske forhold og trækgener i tagetagen (børnehaveafdelingen).

Lejerbo vil, som en del af renoveringen, forestå udskiftning af taget på Cirklen for 4,7 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. marts 2016, punkt 21, at der til nyt projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering, blev givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. til projektering, finansieret af projekt 5742 Vision fysiske standarder for institutioner for 0-6-årige (10-årsplanen for dagtilbudsområdet).

Ved budgetvedtagelsen 2017-2020 godkendte Kommunalbestyrelsen at afsætte 6,3 mio. kr. til projekt 5787 til renovering, fase 1 og 2.

Samtidig blev de afsatte rådighedsbeløb under projekt 5742 i 2016 og 2017 nulstillet.

Renoveringen af Børnehuset Cirklen omfatter afdelingen Høvedstensvej 50, kaldet ”Oasen”, og er opdelt i to faser.

Fase 1 omfatter ombygning/reorganisering af børnehusets ene tagetage.

Ejendomsafdelingen har afholdt rådgiverudbud i forbindelse med renoveringens fase 1 med licitation den 11. august 2016. Ejendomsafdelingen modtog ét tilbud, der er vurderet konditionsmæssigt.

Fase 2 omfatter ombygning af tidligere personalerum i stueetage i vuggestueafdeling til ét vuggestuegrupperum med plads til yderligere 12 børn.

Her følger en orientering om renovering, tidsplan, og økonomi for fase 1.

Nuværende forhold i Oasen:

Oasen rummer i dag 3 børnehavegrupper med plads til ca. 74 børnehavebørn. Når alle børnene er på etagen på samme tid, opleves børnemiljøet meget trangt, hvilket forstærkes af de skrå vægge og små tagvinduer. Oasens børnemiljø adskiller sig væsentligt fra de resterende afdelinger i Børnehuset, der fremstår lysere, mere rummelige og med direkte adgang til udearealer.

Program for renovering af Oasen

Ombygningen/reorganiseringen af Oasen vil føre til en fleksibelt indrettet afdeling med et attraktivt fysisk miljø for både børn, personale og forældre. Afdelingen vil fortsat kunne rumme tre børnehavegrupper og have et fællesrum til samlende aktiviteter samt dertilhørende birum til teknik, puslefaciliteter og modtagerkøkken. Der vil blive arbejdet med følgende fokuspunkter i forhold til indretningen: Fleksibilitet, akustik, lys og m3 i frem for m2.

Der er udarbejdet en allonge til lejekontrakt i forbindelse med Lejerbos tagudskiftning. Allongen er godkendt af Hvidovre Kommune, og Lejerbo er påbegyndt udarbejdelse af udbudsmateriale og udbud af tagentreprisen.

Tidsplan

Såfremt der tages politisk beslutning om anlægsbevilling vil renoveringen af Cirklen, fase 1 planmæssigt blive udført i forår/sommer 2017 og blive afsluttet til 1. september 2017.

Der skal tages forbehold for, at Lejerbo på grund af vejrlig ønsker at påbegynde arbejdet med udskiftningen af tag i foråret 2017, hvorfor der kan forventes et overlap med den indvendige renovering.

Ejendomsafdelingen er på nuværende tidspunkt i dialog med Lejerbo om muligheden for at have to byggepladser på grunden på samme tid.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børnehuset Cirklen indgår i ’Udviklingsplan for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud’ (10-årsplanen).

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 29. marts 2016, punkt 21, at der til nyt projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering, blev givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. til projektering, finansieret af projekt 5742 Vision fysiske standarder for institutioner for 0-6-årige (10-årsplanen for dagtilbudsområdet).

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 26. maj 2015, punkt 13, anvendelsen af råderum i kommunens låneramme på 4,7 mio. kr. til Lejerbos renovering af Børnehuset Cirklen i forbindelse med større akut skade.

Kommunalbestyrelsen godkendte 11. oktober 2016, ved budgetvedtagelsen 2017-2020, at afsætte 6,3 mio. kr. til projekt 5787 til renovering, fase 1 og 2.

Samtidig blev de afsatte rådighedsbeløb under projekt 5742 i 2016 og 2017 nulstillet.

Økonomiske konsekvenser

Kultur, Miljø og Vækst søger om tillæg til anlægsbevilling på 6,3 mio. kr. til projekt 5787 Børnehuset Cirklen, renovering – fase 1 og 2.

Den samlede anlægsbevilling for projekt 5787 udgør herefter 7,1 mio. kr.

Der er i investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb på 7,1 mio. kr. til projekt 5787:

I mio. kr.

2016

2017

Projektering

0,8

Renovering, fase 1

4,2

Renovering, fase 2

2,1


11. Proces- og tidsplan for ny børne- og ungepolitik og forlængelse af eksisterende politik

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til forslag om at forlænge den nuværende børne- og ungepolitik for Hvidovre Kommune, der udløber med udgangen af 2016, med et år, så politikken i stedet er gældende frem til udgangen af 2017.

Udvalget skal i forlængelse heraf tage stilling til forslag til proces- og tidsplan for udarbejdelse af en ny børne- og ungepolitik for Hvidovre Kommune, der skal være gældende fra 1. januar 2018.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at den eksisterende børne- og ungepolitik forlænges med et år, så den er gældende til udgangen af 2017
  2. at godkende proces- og tidsplan for udarbejdelse af ny børne- og ungepolitik

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1. og 2.

Forvaltningen stillede forslag om at børne- og ungepolitikken får navnet ”Vores by – vores børn”.

Godkendt.

Børne- og undervisningsudvalgets indstilling og forslaget om nyt navn anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-11-2016

Udvalget stillede ændringsforslag om at den eksisterende børne- og ungepolitik forlænges med tre år, så den er gældende til udgangen af 2019.   

For ændringsforslaget:

Et samlet udvalg stemte for ændringsforslaget.

Imod ændringsforslaget:

Ingen.

Ændringsforslaget blev godkendt.

Ad 1. Anbefales ikke godkendt med henvisning til ændringsforslaget.

Ad 2. Anbefales ikke godkendt med henvisning til ændringsforslaget.

Sagsfremstilling

Forlængelse af den nuværende politik

Hvidovre Kommunes nuværende børne- og ungepolitik er gældende i perioden 2012-2016 og udløber dermed med udgangen af 2016.

Pr. 1. januar 2018 træder en ny kommunalbestyrelse og dermed et nyt Børne- og Undervisningsudvalg (eller tilsvarende fagudvalg) sammen for en 4-årig periode.

Med henblik på at lade en kommende børne- og ungepolitik og valgperioden følges ad foreslås det, at den nuværende politik forlænges, så den er gældende frem til udgangen af 2017.

Det giver samtidigt mulighed for, at gennemføre en grundig og inddragende proces forud for udarbejdelsen af den ny børne- og ungepolitik.

Udarbejdelse af den ny børne- og ungepolitik

I Hvidovre Kommune arbejder vi kontinuerligt på at udvikle indsatsen overfor alle børn og unge i Hvidovre Kommune. Som det også fremgår af den nuværende børne- og ungepolitik er det et fællestræk i alle indsatser at:

  • forældrene er den væsentligste ressource for barnets/den unges opvækst
  • forældrene og kommunen sammen har et ansvar for, at børnene og de unge trives, lærer og udvikler sig
  • vi skal have kvalitativt gode tilbud i kommunen til alle kommunens børn og unge.

Den nye børne- og ungepolitik skal bygge ovenpå det igangværende arbejde og netop understrege, at forældrene er en ressource, at vi sammen har ansvaret for børnene og de unges trivsel, læring og udvikling, og at vi finder løsninger til byens børn inden for egen kommune.

Politikkens rækkevidde

Lovgrundlaget for politikken er Lov om social services bestemmelse om den sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhæng i indsatsen mellem det forebyggende arbejde og den indsats, der er målrettet børn og unge med særlige behov.

I Hvidovre Kommune lægges der imidlertid op til, at børne- og ungepolitikken er det fælles, overordnede arbejds- og værdigrundlag for det samlede børne- og ungeområde i kommunen, så der sikres sammenhæng og kvalitet i alle børn og unges hverdag.

Derfor foreslås det, at politikken – tilsvarende den nuværende politik er – bredt gældende for det samlede børne- og ungeområde.

Proces

Det foreslås, at den ny politik udarbejdes på baggrund af en inddragende og grundig proces, hvor der er rum til dialog og debat mellem politikere, medarbejdere, borgere og organisationer mv. Det understøtter et bredt ejerskab til politikken, og smidiggør den efterfølgende implementering.

Processen er illustreret i vedlagte bilag ”forslag til proces for ny børne- og ungepolitik”, hvor procestrin med politisk behandling er markeret med kraftig ramme.

Som det fremgår af bilaget, foregår dialog og debat ad to omgange; på baggrund af et debatoplæg og via en skriftlig høring.

Debatoplægget tager afsæt i en status på og evaluering af de tiltag og indsatser, der er sat i værk som følge af den nuværende politik. Desuden inddrages ny viden på børne- og ungeområdet, og input fra kommunens medarbejdere på området.

Debatoplægget, som skal godkendes af Børne- og Undervisningsudvalget, skal danne grundlag for en bred debat og dialog mellem politikere, medarbejdere, borgere, organisationer mv.

Debatten kan foregå i flere fora:

  • På Hvidovre Kommunes sociale medier
  • På politiske stormøder arrangeret af Børn og Velfærd efter nærmere aftale med medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget
  • Internt i forældrebestyrelser, organisationer mv.

På baggrund af debatten udarbejdes udkast til en ny børne- og ungepolitik. Politikken behandles i Børne- og Undervisningsudvalget og sendes efterfølgende i skriftlig høring i forældrebestyrelser, relevante MED-udvalg, organisationer mv. og offentliggøres til høring via kommunens hjemmeside.

Høringssvarene indgår i den videre behandling af politikken, der justeres på baggrund af de indkomne svar.

Efter endt politisk behandling offentliggøres den ny politik. Presseindsatsen i den forbindelse aftales nærmere.

Tidsplan

Den ny politik udarbejdes i løbet af første halvår 2017, så den kan sendes i skriftlig høring efter sommerferien. Politikken forventes offentliggjort i november 2017, hvorefter den træder i kraft 1. januar 2018.

Den overordnede tidsplan er opsummeret i tabellen nedenfor.

Aktivitet

Tidspunkt

Status, evaluering og udarbejdelse af debatoplæg.

November 2016 – Marts 2017

BUV godkender debatoplæg.

April 2017

Dialog og debat.

April – maj 2017

BUV behandler politikudkast med henblik på godkendelse.

Skriftlig høring igangsættes efter sommerferien.

Juni 2017

Skriftlig høring.

August – september 2017

BUV behandler politikudkast, der er justeret pba. høringssvar, med henblik på oversendelse til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Primo november 2017

Økonomiudvalget og dernæst Kommunalbestyrelsen behandler politikken.

November 2017

Politikken offentliggøres.

November 2017

Politikken træder i kraft.

Januar 2018

Organisering

Arbejdet med den ny politik forankres i Børn og Velfærd, og der nedsættes en styregruppe med direktøren for Børn og Velfærd som formand.

Styregruppen har til opgave at kvalitetssikre udkastet og sikre sammenhængen på tværs af børne- og ungeområdet, herunder at alle relevante afdelinger, institutioner mv. er inddraget i processen.

Styregruppen består af repræsentanter for Familie- og Dagtilbudsafdelingen og Skole- og Klubafdelingen i Børn og Velfærd.

Arbejdsmarkedsafdelingen (fsva. beskæftigelsesindsatsen for unge) og Kultur- og Fritidsafdelingen i Kultur, Miljø og Vækst deltager i styregruppen, når det vurderes, at der er behov.

Retsgrundlag

Efter Lov om social service §19, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17/11/2015, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.

Det fremgår af Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til Lov om social service), jf. vejledning nr. 9007 af 7/1 2014, ændret ved vejledning nr. 9047 af 28/1 2015, at kommunalbestyrelsen selv beslutter, hvor ofte den sammenhængende børnepolitik skal revideres. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med, at en ny kommunalbestyrelse træder til, eller hvis kommunalbestyrelsen ønsker at sætte fokus på eller udarbejde en ny politik på området.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Ungepolitikken har en tæt sammenhæng til Hvidovre Kommunes vision om ”Hvidovre Kommune som Børnenes og Familiernes by – med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv”.

Børne- og Ungepolitikken er den overordnede ramme for arbejdet med børn og unge i kommunen, og er dermed et væsentligt element i udmøntningen af kommunens vision på dette område.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forslag til proces for ny børne- og ungepolitik (pdf)

12. Karetmagerporten

Beslutningstema

Dagcentret Karetmagerporten er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Hvidovre Kommune. Karetmagerporten er et socialt aktivitets- og vedligeholdelsestilbud for borgere med erhvervet hjerneskade og epilepsi i henhold til Serviceloven § 104.

Børn og Velfærd indstiller, at driftsoverenskomsten med Karetmagerporten opsiges pr. 31. december 2016, således at centret kan ophøre 31. december 2017.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at driftsoverenskomsten med Karetmagerporten opsiges pr. 31. december 2016, således at centret kan ophøre 31. december 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe F og Ø afventer Kommunalbestyrelsen.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Handicaprådets høringssvar indgik i behandlingen.

Mogens Leo Hansen (Ø) bad om et notat om udviklingen i antallet af hjerneskadede og hvor de placeres.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Inden behandlingen i Økonomiudvalget sendes sagen til høring i Handicaprådet, således at der kan foreligge et høringssvar fra Handicaprådet til behandlingen af sagen i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Dagcentret Karetmagerporten er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Hvidovre Kommune.

Karetmagerporten er et socialt aktivitets- og vedligeholdelsestilbud for borgere med erhvervet hjerneskade og epilepsi i henhold til Serviceloven § 104. Målet med dagcentrets ydelser er at give brugerne mere struktur og sammenhæng i det daglige. Det kan være guidning, indkøb, hygiejne eller støtte i sociale relationer, som vil give øget mulighed for aktiviteter og livskvalitet.

Centeret er normeret til 28 fuldtidspladser, hvor 1 fuldtidsplads svarer til 5 ugentlige dage. Brugerne visiteres af kommunerne til centret.

Der er i budget 2017 afsat et driftsbudget til Karetmagerporten på 3,73 mio. kr. og et indtægtsbudget på 2,59 mio. kr. til salg af pladser – netto 1,15 mio. kr.

De senere år har Karetmagerporten haft et større fald i belægningen. Aktuelt er der pr. 1.august 2016 en belægning på ca. 60 % svarende til 17 fuldtidspladser. Heraf er der seks Hvidovre borgere svarende til 4,4 fuldtidspladser. Herudover ved Karetmagerporten allerede nu, at tre brugere ophører inden for de næste to måneder – hvoraf den ene er Hvidovre borger.

I Karetmagerportens høringssvar til budget 2017 gør bestyrelsen opmærksom på disse forhold. Bestyrelsen er i øvrigt opmærksom på, at disse forhold på sigt kan få driftsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes gør Bestyrelsen opmærksom på en anden, men ikke ubetydelig konsekvens af den lave belægningsprocent, nemlig at ledelsen oplever et stort problem med at tiltrække og fastholde fagligt kvalificeret personale.

Bestyrelsen har tidligere besluttet, at den ikke ønsker andre målgrupper på centret, men alene målgruppen af personer med erhvervet hjerneskade og epilepsi.

Børn og Velfærd og Økonomi har i slutningen af august – på baggrund af bl.a. høringssvar i forbindelse med budget 2017 – afholdt møde med Karetmagerportens bestyrelsesformand og leder.

Børn og Velfærd foreslår, at driftsoverenskomsten med Karetmagerporten opsiges pr. 31. december 2016, således at centret kan ophøre 31. december 2017.

Det skyldes følgende forhold:

·En lav og yderligere faldende belægningsprocent

·Vanskeligheder ved at rekruttere kvalificeret personale

·Risiko for driftsøkonomiske konsekvenser

·Bestyrelsen ønsker ikke at optage andre borgergrupper på Karetmagerporten

Ved en opsigelse pr. 31.12.2016 vil der være et år til at finde nye pladser til brugerne af centret. Børn og Velfærd vurderer, at det vil være en realistisk tidsramme.

I forbindelse med afviklingen af den selvejende institution Karetmagerporten undersøges muligheden for, at kommunen kan overtage lejemålet med henblik på at etablere et nyt tilbud på handicap og psykiatriområdet.

Retsgrundlag

Kommunen har driftsoverenskomst med den selvejende institution og overenskomsten kan af begge parter, opsiges af med et års varsel til en 1. januar.

Økonomiske konsekvenser

Den foreslåede opsigelse af driftsoverenskomsten med den selvejende institution Karetmagerporten medfører ikke mulighed for reduktion af budgettet, da placering af Karetmagerportens Hvidovre borgere i nye tilbud vurderes at udligne de nuværende driftsomkostninger.  

Bilag

  1. Handicaprådets høringssvar Karetmagerporten (pdf)

13. Kvalitetsstandard for SEL § 101 og SUL § 141

Beslutningstema

Kvalitetsstandarden for rusmiddelbehandling, som gives efter Lov om Social Service § 101 og Sundhedslovens § 141, forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 27-10-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for rusmiddelbehandling godkendes
  2. at rådighedsbeløbet for beboere i døgnbehandling godkendes
  3. At handicaprådets høringssvar indgår i sagsbehandlingen

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunen skal tilbyde rusmiddelbehandling, hvilket kan dreje sig om misbrug af alkohol, lægeordineret medicin eller ulovlige stoffer. Behandling til stofmisbrugere bevilliges jf. § 101 i Lov om Social Service og behandling til alkoholmisbrugere bevilliges jf. § 141 i Sundhedsloven. Rusmiddelbehandlingen iværksættes hovedsageligt med henblik på opnåelse eller fastholdelse af frihed for misbrug eller reduktion af misbrug. I de tilfælde, hvor det er udsigtsløst og urealistisk at opnå ophør af misbrug eller reduktion af misbrug iværksættes rusmiddelbehandling primært i form af skadesreduktion.

Der kan bevilliges enten ambulant,- dag og døgnbehandling. Det er den visiterende enhed i kommunen der iværksætter den behandling, der matcher borgerens behov bedst.

Ambulant behandling kan bevilliges til borgere både over og under 18 år. Det er Familierådgivningen der bevilliger støtten til de unge under 18 år, mens det er Voksenrådgivningen der bevilliger det til voksne over 18 år. Dag- og døgnbehandling kan kun bevilliges til voksne over 18 år, hvilket bevilliges af Voksenrådgivningen.

Der er behandlingsgaranti både jf. Servicelovens § 101 og Sundhedslovens § 141 hvilket betyder, at borgere inden for målgruppen har ret til at modtage rusmiddelbehandling. Tilbuddet skal iværksættes af kommunen senest 14 dage efter borgerens anmodning om at komme i behandling. Der iværksættes et individuelt behandlingsforløb, hvor borgerens egne ønsker til forløbet tillægges stor betydning.

Ifølge Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014 om kvalitetsstandard for sociale behandling for stofmisbrug efter § 101 i Lov om Social Service skal kommunen fastsætte en kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug. I bekendtgørelsen fremgår det, at kvalitetsstandarden som minimum skal omfatte en beskrivelse af de indsatsområder, der følger af § 101, herunder 14 forskellige punkter, bl.a. målgruppe, mål, visitationsprocedure mv. Kommunen vælger at kvalitetsstandarden, ud over at indeholde bekendtgørelsens krav vedrørende behandling jf. Servicelovens § 101, også skal indeholde behandling jf. Sundhedsloven § 141. Kvalitetsstandarden omhandler således hele rusmiddelområdet, og kan derved bidrage til at skabe større klarhed for borgere, leverandører og rådgivere om kommunens serviceniveau for rusmiddelbehandling. Kommunen har fået bekræftet af KL, at der juridisk ikke er noget der taler imod dette.

Når kommunens rådgivere, både i Familierådgivningen og i Voksenrådgivningen, har sager, hvori borgeren skal i rusmiddelbehandling vil kvalitetsstandarden blive inddraget for at sikre, at sagsbehandlingen ligger indenfor det vedtagne serviceniveau. Det skal dog påpeges, at alle sager altid vurderes individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau.

Kommunen fastsætter med kvalitetsstandarderne for rusmiddelbehandling et rådighedsbeløb, som de borgere der bevilliges døgnstofbehandling via Serviceloven (dette bevilliges jf. § 107) som minimum skal have tilbage når deres udgifter til husleje, el og varme er betalt. Der henvises til kvalitetsstandardernes bilag hvoraf de konkrete beløb fremgår. Kommunen fastsætter samme rådighedsbeløb som er fastsat for botilbud jf. § 107 og § 108, hvilket blev godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 27.09 2016. Samme rådighedsbeløb ønskes fastsat vedr. botilbud jf. § 109 og § 110, som ligeledes er forelagt Social- og Sundhedsudvalget.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er Lov om Social Service § 101 og Sundhedslovens § 141.

Politiske beslutninger og aftaler

Tilbud jf. Lov om Social Service § 101 og jf. Sundhedslovens § 141 indgår som ydelser indenfor det specialiserede specialområde. Arbejdet med kvalitetsstandarden for området berører Ramme og Retning 2016-2020 – strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer og Handleplanen for det specialiserede specialområde, der begge er forelagt for Social- og Sundhedsudvalget d. 07.06 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvalitetsstandard for SEL § 101 og SUL § 141 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Kvalitetsstandard for SEL § 101 og SUL § 141 (pdf)

14. Kvalitetsstandarder vedr. § 109 og § 110

Beslutningstema

Kvalitetsstandarden for midlertidige ophold på krisecentre, som gives efter Lov om Social Service § 109, og kvalitetsstandarden for midlertidige ophold på herberg/forsorgshjem, som gives efter Lov om Social Service § 110, forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 27-10-2016 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for ophold på krisecenter godkendes
  2. at kvalitetsstandarden for ophold på herberg/forsorgshjem godkendes
  3. at rådighedsbeløbet for beboere på krisecentre godkendes
  4. at rådighedsbeløbet for beboere på herberg/forsorgshjem godkendes
  5. at handicaprådets høringssvar indgår i sagsbehandlingen

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 4.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 5.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Anbefales godkendt.

Ad 5. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunen skal tilbyde ydelsen midlertidigt ophold på krisecenter efter § 109 i Lov om Social Service. Kommunen skal endvidere tilbyde ydelsen midlertidigt ophold på herberg/forsorgshjem efter § 110 i Lov om Social Service.

Midlertidigt ophold i boformer jf. § 109 kan visiteres til kvinder som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, som modtager støtte og omsorg under opholdet. Det er lederen af krisecentret der træffer afgørelse om optagelse.

Midlertidigt ophold i boformer jf. § 110 kan visiteres til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Det er lederen af herberget/forsorgshjemmet der træffer afgørelse om optagelse.

Ifølge Bekendtgørelse 631 af 15.06 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 i Lov om Social Service skal kommunen fastsætte en kvalitetsstandard for kommunens krisecentre. Krisecentret Svendebjergård er placeret i kommunen som et selvejende tilbud, ejet af Frensens Hør, og kommunen er således ikke en del af målgruppen for denne bekendtgørelse. Servicelovens § 138 angiver dog, at kommunen, inden for lovens rammer, kan fastsætte generelle vejledende serviceniveau for den lokale udmøntning af hjælp efter denne lov, hvilken kommunen ønsker i forbindelse med § 109 og § 110. Disse kvalitetsstandarder er udarbejdet for at skabe klarhed for borgere, leverandører og rådgivere om kommunens serviceniveau for hjælp efter disse paragraffer.

Når kommunens rådgivere, både i Familierådgivningen og i Voksenrådgivningen, har sager hvori borgeren skal på enten krisecenter eller herberg/forsorgshjem inddrages kvalitetsstandarden for at sikre, at sagsbehandlingen ligger indenfor det vedtagne serviceniveau. Det skal dog påpeges, at alle sager altid vurderes individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsniveau.

Kommunen fastsætter med kvalitetsstandarderne for boformer jf. § 109 og § 110 rådighedsbeløb, som borgerne som minimum skal have tilbage når deres udgifter til husleje, el og varme er betalt. Der henvises til kvalitetsstandardernes bilag, hvoraf de konkrete beløb fremgår. Kommunen fastsætter samme beløb som er fastsat for botilbud jf. § 107 og § 108, hvilket blev godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 27.09 2016.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er Lov om Social Service § 109 og § 110

Politiske beslutninger og aftaler

Boformer jf. § 109 og jf. § 110 indgår som ydelser indenfor det specialiserede specialområde. Arbejdet med kvalitetsstandarden for området berører Ramme og Retning 2016-2020 – strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer og Handleplanen for det specialiserede specialområde, der begge er forelagt for Social- og Sundhedsudvalget d. 07.06 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvalitetsstandard § 110 (pdf)
  2. Kvalitetsstandard for § 109 (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar om kvalitetsstandard § 109 og § 110 (pdf)

15. Optimering af affaldsordninger for farligt affald, batterier og elektronik i etageejendomme

Beslutningstema

Vej- og Parkafdelingen arbejder løbende med at optimere affaldsordningerne for kommunens borgere og institutioner. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende optimering af ordningerne for Farligt affald, Batterier og Elektronik fra etageejendomme og institutioner.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende optimering af ordninger for farligt affald, batterier og elektronik
  2. at godkende tillægsbevilling i 2017 til funktion 0138, Affaldshåndtering, på 1,5 mio. kr. til anskaffelse af materiel, finansieret over Renovationsområdets mellemværende med kommunen, hvilket betyder kommunens kassebeholdning
  3. at de årlige driftsomkostninger indarbejdes i budgetforslag 2018 - 2021, idet omkostningerne finansieres via gebyrfastsættelse for de respektive ordninger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Ad 1.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

BAGGRUND

Vej- og Parkafdelingen (herefter VP) arbejder sideløbende med implementering af initiativerne i Affaldsplan 2014-2018 (2024) med at optimere og udvikle affaldsordningerne mht. service, miljø og økonomi.

For at forbedre servicen for borgerne og for at opnå forbedret miljøgevinst, igangsættes optimering af ordninger for Farligt affald, Batterier og Elektronikfor etageejendomme og kommunale institutioner.

Optimeringen af ordningerne tager udgangspunkt i, at ejendomme tilbydes materiel til opsamling af affaldsfraktionerne. Opstilling af materiel vil være en bedre service til ejendommene, så der bliver mere ordnede forhold med ensartede beholdere til affaldet. Dermed undgår ejendomme og institutioner, at affaldet skal ligge i bunker eller opbevares under uordnede forhold. Det bliver samtidig lettere for ejendomme og institutioner at sortere affaldet korrekt.

FARLIGT AFFALD FRA ETAGEEJENDOMME

Ifølge Affaldsplanens initiativ 6 skal muligheder for optimering af ordningen for farligt affald undersøges.

Etageejendomme kan i den nuværende ordning for farligt affald bestille afhentning af farligt affald fra ejendommens affaldsgård e.l. VP er imidlertid blevet bekendt med, at en del ejendomme har utidssvarende løsninger til opbevaring af farligt affald.

Ordningen optimeres ved at:

  • Der opstilles miljøskabe til opbevaring af farligt affald i en række boligselskaber
  • Relevante ejendomsfunktionærer modtager kursus i håndtering af farligt affald, således at muligheden, for at håndtere og opbevare det farlige affald korrekt inden afhentning, forbedres.

I budget 2016 er der afsat 650.000 kr. ekskl.moms til, at SMOKA (Storkøbenhavns Modtagestation for Farligt Affald) kan opstille miljøskabe i ca. 50 boligselskaber.

Vej- og Parkafdelingen forventer, at de forbedrede forhold for aflevering af farligt affald medfører, at den indsamlede mængde af farligt affald øges. Dette medfører øgede omkostninger til afhentning og bortskaffelse. VP anslår meromkostningen til ca. 50.000 kr./år. Meromkostningerne dækkes af den årlige regulering af gebyret for farligt affald.

Vej- og Parkafdelingen forventer at indgå aftale med SMOKA om udførelse af opgaven som beskrevet.

Tiltaget forventes evalueret efter ca. 1 år, med henblik på at fremlægge oplæg til beslutning af, om miljøskabe og kurser derefter skal udbredes til de resterende etageejendomme.

BATTERIER

Batterier betragtes som farligt affald og indsamles særskilt. Enkelte etageejendomme har hidtil benyttet ARC’s ordning med papkasser til indsamling af batterier på ejendomskontorerne. Andre etageejendomme får lejlighedsvis afhentet batterier samtidig med afhentning af farligt affald.

For at sikre en bedre service for borgerne samt opnå, at en større andel af batterierne bliver frasorteret til genanvendelse, har Vej- og Parkafdelingen, jf. Affaldsplanens initiativ 6, undersøgt muligheder for opstilling af batteribokse til udendørs brug. Vej- og Parkafdelingen har på forsøgsbasis tilbudt beholdere af metal, til udendørs montering i en række større og mindre boligafdelinger samt enkelte kommunale institutioner. Beholderne er opsat ved affaldsøer og affaldsgårde, så de er tilgængelige, hvor beboerne afleverer deres øvrige affald.

Tømning af beholderne varetages foreløbig af Vej- og Parkafdelingen ca. 1 gang månedligt, og det vurderes, at beholderne generelt bruges flittigt. Vej- og Parkafdelingen vil derfor udvide ordningen, således at alle etageejendomme og kommunale institutioner tilbydes batteribokse.

Der forventes at være behov for yderligere ca. 350 beholdere til etageejendomme og institutioner.

Anskaffelse forventes at udgøre ca. 475.000 kr. ekskl. moms som engangsudgift, som finansieres af renovationsområdets mellemværende.

Omkostninger til indsamling og bortskaffelse af batterier at udgøre 150.000 kr./år ekskl. moms.

ELEKTRONIK I ETAGEEJENDOMME

Elektronik indsamles i storskraldsordningen. Vej- og Parkafdelingen og renovatøren arbejder generelt for, at så meget affald som muligt bliver opsamlet i materiel i stedet for at stå løst på belægningen/underlaget. Herved sikres så ordnede forhold som muligt, og at det er så tydeligt som muligt for beboerne, hvordan affaldet skal være sorteret. Desuden er det arbejdsmiljømæssigt bedre for renovatøren at håndtere affaldet i godkendt materiel end ved håndlæsning.

I storskraldsordningen for etageejendomme skal skærme og småt elektronik enten afleveres i særlige bure eller stilles løst på belægningen/underlaget i affaldsgården e.l. De fleste ejendomme har ikke plads til eller behov for de særlige bure, som er relativt store.

Vej- og Parkafdelingen modtager jævnligt forespørgsler fra ejendomme, der ønsker 2-hjulede beholdere til elektronik. Flere andre kommuner bruger allerede 2-hjulede beholdere og 4-hjulede mini-containere til opsamling småt elektronik. VP og renovatøren har vurderet, at denne type materiel med fordel vil kunne anvendes på de fleste ejendomme.

Vej- og Parkafdelingen vil i slutningen af 2016 igangsætte indkøb og opstilling af materiel til skærme og småt elektronik på de etageejendomme, der ikke i forvejen har bure til skærme og småt elektronik.

Omkostninger til indkøb og levering af ca. 350 beholdere i størrelsen 240 L til 660 L forventes at udgøre ca. 375.000 kr. ekskl. moms og vil blive finansieret af mellemværendet. Det forventes, at øgede omkostninger til indsamling og aflæsning vil udgøre ca. 100.000 kr./år ekskl. moms, hvilket vil blive dækket af den årlige regulering af gebyret for storskrald.

KOMMUNIKATION

Ændringerne i ordningerne vil af Vej- og Parkafdelingen blive kommunikeret til de relevante brugere via:

  • Nyhedsbrev til etageejendommenes viceværter og de kommunale institutioner
  • PM, notits, artikel i Hvidovre Avis
  • Kommunens hjemmeside

Retsgrundlag

”Affaldsbekendtgørelsen”: Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald. Ifølge § 24 skal kommunen etablere ordninger for affald, som beskrevet i Affaldsbekendtgørelsen.

”Husholdningsaffaldsregulativet”: Hvidovre Kommunes gældende Regulativ for husholdningsaffald. Affaldsordninger for husholdninger er beskrevet i regulativet.

”Erhvervsaffaldsregulativet”: Hvidovre Kommunes gældende Regulativ for erhvervsaffald. Affaldsordninger for erhverv er beskrevet i regulativet. Ifølge erhvervsaffaldsregulativet kan kommunale institutioner vælge i stedet at benytte affaldsordningerne for husholdninger.

Politiske beslutninger og aftaler

”Affaldsplanen”: Hvidovre Kommunes Affaldsplan 2014-2018 (2024), vedtaget af Kommunalbestyrelsen 28. oktober 2014.

Økonomiske konsekvenser

Affaldsordningerne skal hvile i sig selv økonomisk over en årrække.

På forsyningsområdet for renovation har Affald og Genbrug de senere år opsparet penge til at optimere og udvikle affaldsordningerne. Forsyningsvirksomheden Renovations mellemværende med kommunen forventes ultimo 2016 at udgøre ca. 14 mio. kr. og kan finansiere engangsudgifterne for de beskrevne tiltag.

Øgede driftsomkostninger indarbejdes i gebyrerne for de respektive ordninger; farligt affald og storskrald. Første gang i forbindelse med udarbejdelse af budget 2018.

Nedenfor ses en oversigt over hvert tiltags samlede meromkostninger ved godkendelse af tiltagene, set i forhold til de nuværende omkostninger:

Etablering

Drift meromkostninger pr. år

Batterier

475.000 kr. ex moms

150.000 kr. ex moms

Farligt affald

650.000 kr. ex moms[1]

50.000 kr. ex moms

Elektronik

375.000 kr. ex moms

100.000 kr. ex moms

Total

1,5 mio. kr. ex moms

300.000 kr. ex moms



[1] Beløbet er afsat i budget 2016 men nedskrevet i forbindelse med økonomirapportering pr. 31/8-2016.

Miljømæssige konsekvenser

Det forventes, at der ved optimering af ordningerne med nyt materiel opnås en bedre udsortering af affaldsfraktionerne.

De værdifulde ressourcer fra batterier og elektronikaffaldet kan genanvendes og indgå i nye produkter, i stedet for fx at ende i det brændbare affald.

VP forventer, at forbedrede forhold for indsamling af batterier og andet farligt affald vil animere beboerne til at aflevere en større andel af det farlige affald, i stedet for at smide det til forbrænding eller hælde det i kloakken.

Optimeringen af ordningerne forventes derfor at have en positiv miljømæssig effekt.


16. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-11-2016

Niels Ulsing (F) spurgte til afskedigelserne i forbindelse med besparelserne i budgettet.

Niels Ulsing (F) spurgte til det juridiske notat, som Kultur- og Fritidsudvalget har bestilt. Notatet er under udarbejdelse og bliver formentligt færdigt i denne uge.

Niels Ulsing (F) spurgte til METROen.

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til notat om selvejende institutioner.

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til afgørelse om § 100.

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til VEKS strategi og eventuel høring af borgerne.


17. Salg af Arnold Nielsens Boulevard 71

Lukket sag

18. Salg af matrikel 24kd - Nestors Alle

Lukket sag