Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 7. november 2016

Mødefakta

Dato: Mandag den 7. november 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Borgmesteren orienterede om, at punkterne 8 og 13 udsættes.

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Borgmesteren orienterede endvidere om, at der til dagsordenens punkt 12 er udsendt yderligere materiale samt at der var udsendt en tillægsdagsorden med punkt 14.

Borgmesteren orienterede om, at Cirkus Arena har tilbudt, at der afholdes en særforestilling for kommunens plejehjemsbeboere. Forvaltningen arbejder videre med forslaget.


3. Økonomirapportering pr.31.august 2016 - hele kommunen

Beslutningstema

Sagen omfatter den samlede økonomirapportering pr. 31. august 2016 for Hvidovre Kommune.

Forvaltningerne har med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af Hvidovre Kommunes økonomi.

På baggrund heraf ansøges om tillægsbevillinger. Dette gøres i samlet sag efter indstilling fra alle udvalg til Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

1.at tage økonomirapporteringen pr. 31. august 2016 til efterretning

2.at give tillægsbevilling til nettomindreudgifter på 2,4 mio. kr., som fordeler sig således:

·Merudgift på 6,6 mio. kr. inden for servicerammen

·Mindreudgift på 8 mio. kr. uden for servicerammen

·Merudgift på 7,7 mio. kr. på anlæg

·Merindtægt på 9,1 mio. kr. på renter

·Mindreudgift på 0,8 mio. kr. på afdrag på lån

·Merudgift på 1,2 mio. kr. på finansielle poster

3.at kassebeholdningen forøges med i alt 2,4 mio. kr. som konsekvens af indstillingspunkt 2

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Ad 1.

Økonomiudvalget tog økonomirapportering pr. 31. august 2016 til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget godkendte, at der gives tillægsbevilling til nettomindreudgifter på 2,4 mio. kr., som fordeler sig således:

· Merudgift på 6,6 mio. kr. inden for servicerammen

· Mindreudgift på 8 mio. kr. uden for servicerammen

· Merudgift på 7,7 mio. kr. på anlæg

· Merindtægt på 9,1 mio. kr. på renter

· Mindreudgift på 0,8 mio. kr. på afdrag på lån

· Merudgift på 1,2 mio. kr. på finansielle poster

Ad 3.

Økonomiudvalget godkendte, at kassebeholdningen forøges med i alt 2,4 mio. kr. som konsekvens af indstillingspunkt 2.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen er en sammenfatning af forvaltningernes afrapporteringer pr. 31. august 2016. Disse afrapporteringer er behandlet i de respektive fagudvalg på møder ultimo september og primo oktober, hvortil der henvises. Det skal dog bemærkes, at Arbejdsmarkedsudvalget først behandler afrapportering ultimo oktober.

Rapporteringen omfatter:

1. Oversigt over det samlede forbrug

2. Opgørelse over den forventede likviditet 2016

Drift:

Forvaltningerne har nu gennemgået udvalgenes budgetter og på driftsområderne forventes nettomindreudgifter på ca. 0,7 mio. kr. Heraf forventes der merudgifter på ca. 9 mio. kr. på områderne inden for servicerammen og mindreudgifter på 9,7 mio. kr. uden for servicerammen.

Fra Direktionens side er der et forstærket ledelsesmæssigt fokus på de forventede merudgifter inden for - og der vil pågå en ledelsesmæssig indsats i forhold til budgetoverholdelse set i lyset af de forventede merudgifter på driftsområderne.

I tabel 1 nedenfor er vist korrigeret budget, faktisk forbrug pr. 30. juni samt det forventede mer-/mindreforbrug fordelt på drift (inden for/uden for servicerammen), anlæg og finansieringsposter.

Der er givet bemærkninger til de enkelte forventede afvigelse under tabellen.

Tabel 1

I mio. kr.
(- = udgifter)

Korrigeret

budget

Forbrug pr. 31/8-16

For-

brugs-

pct.

Forventet mer-/mindre-

forbrug

"-" = mer-

forbrug

Arbejdsmarkedsudvalget

- Inden for servicerammen

-17,2

-17,9

104%

-0,4

- Uden for servicerammen

-500,8

-320,6

64%

3,9

Børne- og Undervisningsudvalget

- Inden for servicerammen

-1.087,0

-736,3

68%

-3,6

- Uden for servicerammen

-7,2

-9,6

133%

Social- og Sundhedsudvalget

- Inden for servicerammen

-741,6

-490,9

66%

-1,4

- Uden for servicerammen

-390,5

-228,8

59%

Kultur- og Fritidsudvalget

- Inden for servicerammen

-99,5

-65,5

66%

-0,2

- Uden for servicerammen

-0,1

Teknik- og Miljøudvalget

- Inden for servicerammen

-118,5

-71,3

60%

0,2

- Uden for servicerammen

-3,8

12,2

-321%

3,1

Økonomiudvalget

- Inden for servicerammen

-498,3

-310,8

62%

-1,4

- Uden for servicerammen

-53,9

-35,4

66%

1,0

Drift i alt

-3.518,5

-2.274,9

65%

1,3

- heraf inden for servicerammen

-2.553,4

-1.682,0

66%

-6,6

Anlæg

-296,2

-87,8

30%

-7,7

Renter

6,2

14,6

234%

9,1

Afdrag på lån

-49,1

-14,2

29%

0,8

Balanceforskydninger

-5,1

-42,8

Finansiering

3.672,8

2.530,1

69%

-1,2

Forøgelse af likvide aktiver

190,0

-125,1

2,4

Forklaring til afvigelserne

Uddybende bemærkninger fremgår af økonomirapportering pr. 30. juni 2016 fra de enkelte fagudvalg, som er behandlet på udvalgenes møder i august.

Arbejdsmarkedsudvalget

Inden for servicerammen

  • Merudgift vedrørende UU-Center Syd.

Uden for servicerammen

  • Nettomindreudgifter på 3,9 mio. kr., som hovedsageligt vedrører indførelsen af integrationsydelsen og færre dagpengeudgifter til forsikrede ledige. Bloktilskuddet reduceres tilsvarende.

Børne- og Undervisningsudvalget

Inden for servicerammen

  • Ca. 60 flere børn i 0-5 års alderen betyder forøgede udgifter. Der er generelt et væsentligt højere børnetal end forudsat bl.a. som følge af øget tilflytning.

Social- og Sundhedsudvalget

Inden for servicerammen

  • Lovændringer vedrørende kompetenceløft i forhold til ældremedicinske patienter, flere hospicepladser, fasttilknyttede læger på plejecentre samt akutfunktioner i sygeplejen forventes at medføre øgede udgifter på i alt 1,4 mio. kr. Samtlige midler er fuldt kompenseret via bloktilskuddet i 2016.

Kultur og Fritidsudvalget

Inden for servicerammen

  • Merudgifter på i alt 0,2 mio. kr. omfatter energiudgifter (0,3) og affugter på Frihedens Idrætscenter (0,2) mindreforbrug på Stevnsbogård (-0,25).

Teknik- og Miljøudvalget

Inden for servicerammen

  • Mindreudgift på 0,2 mio. kr. vedrørende maritimt center, der ikke iværksættes i 2016.

Uden for servicerammen

  • Mindreudgift på 3,1 mio. kr. som følge af en nedjustering af budgetgrundlag for renovation.

Økonomiudvalget

Inden for servicerammen

Den samlede merudgift udgør 1,4 mio. kr. og omfatter hovedsageligt

  • Boligplacering flygtninge medfører merudgifter på 0,85 mio. kr.
  • Der forventes mindre tomgangsleje end forudsat, hvilket giver et mindreforbrug på 1,1 mio. kr.
  • HOBER, budgetteknisk besparelse for 2016 alene er ikke udmøntet, hvilket medfører end merudgift på 0,6 mio. kr.
  • Færre udgifter til bl.a. begravelseshjælp medfører et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.
  • Merudgift på 0,3 mio. kr. som følge af, at der fejlagtigt ikke udbetalt erstatningsfrihed til rengøringsteamet i julen 2011 og 2015
  • Der forventes som følge af lovændring forøgede udgifter til reduceret sagsbehandlingstid i Plan og Miljø på 0,7 mio. kr. Dette er fuldt kompenseret via bloktilskud i 2016.
  • Den fællesoffentlige digitalisering forventes at medføre mindreudgifter på 0,4 mio. kr., som ligeledes er reduceret i bloktilskuddet for 2016.
  • Øget virksomhedsrettet indsats over for integrationsborgere med 0,3 mio. kr., som er kompenseret via bloktilskudi 2016.
  • Mindreindtægter på 0,4 mio. kr. i gebyrer som følge af SKAT’s nedlukning af opkrævningssystemet EFI.

Uden for servicerammen

  • Mindreudgifter til boligstøtte på 1 mio. kr.

Anlæg

  • Der forventes nettomerudgifter i 2016 på knap 8 mio. kr. på anlæg i forhold til det korrigerede budget. Dette skal ses i sammenhæng med ændret periodisering af anlægsprojekter, hvor bl.a. allerede besluttede projekter fremrykkes og afsluttes i 2016. I det væsentligste omhandler dette færdiggørelse af renovering af Langhøjskolen, hvorfor der afholdes 8,7 mio. kr. i 2016 i stedet for i 2017.

Renter

  • Forventede merindtægter på 9,4 mio. kr. som følge af renteniveau og mindreindtægter (0,3 mio. kr.), som skyldes stop af SKAT"s inddrivelse af offentlige krav.

Afdrag på lån

  • Færre udgifter til afdrag som følge af, at der ikke blev optaget nye lån i 2015.

Finansiering

  • Nettoreduktion på 1,8 mio. kr. vedrørende regulering af bloktilskud og beskæftigelsestilskud i 2016 jf. økonomiaftalen
  • Der er i 2016 givet særskilt integrationstilskud på 2 mio. kr. til øgede udgifter til flygtninge herunder boligplacering
  • Dækningsafgift af forretningsejendomme og offentlige grundværdier er reduceret med 1,3 mio. kr. Skyldes bl.a. fritagelse på Langkildevej 5 samt vurderingsmyndighedens nedsættelse af erhvervsejendommes vurdering efter klagesagsbehandling.

Serviceramme

Kommunens serviceramme udgør 2,52 mia. kr. i 2016. Det forventede forbrug på servicerammeområderne er 2,56 mia. kr. og vil umiddelbart medføre et merforbrug på servicerammen på knap 40 mio. kr. Der forventes imidlertid overførsler på driften fra 2016 til 2017 på 30 mio. kr. og det forventede merforbrug forventes derfor - på nuværende tidspunkt – at være knap 10 mio. kr. Der er som altid en vis usikkerhed både i forhold til det forventede forbrug og overførselsbeløbet.

I forhold til det korrigerede budget til serviceområderne udgør afvigelsen ca. 0,26 pct.

I tabellen nedenfor fremgår den forventede likviditet ultimo 2016.

Primo likviditet 2016 (- = træk på kassebeholdning)

454,7

Budgetteret kasseforbrug i 2016

-3,0

Tillægsbevillinger i 2016 – drift inkl. overførsler fra 2015

-35,8

Tillægsbevillinger i 2016 – anlæg inkl. overførsler fra 2015

-91,9

Igangværende sager:

Økonomirapportering pr. 31/8-16

2,4

Forventet overførsel vedr. drift og anlæg til 2017

Drift

30,0

Anlæg

110,4

Forventet ultimo likviditet 2016

436,3

Heraf hjemfaldspligt

199,6

Den forventede likviditet ved udgangen af 2016 er beregnet med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2016. Primobeholdningen er tillagt det budgetterede kasseforbrug og korrigeret for tillægsbevillinger, som i al væsentlighed omfatter overførsler fra 2015 til 2016 samt beslutning om etablering af yderligere plejeboliger på Dybenskærhave på 30 mio. kr.

Hertil er lagt resultatet af økonomirapporteringen pr. 31. august 2016. Endeligt korrigeres der for de forventede overførsler på såvel drift som anlæg, hvorved den forventede likviditet ultimo 2016 på 436,3 mio. kr. fremkommer.

Den forventede høje ultimolikviditet skal ses i sammenhæng med de indkomne hjemfaldsmidler på knap 200 mio. kr.

Vejafvandingsbidrag

Højesterets har afsagt kendelse i en sag mellem bl.a. Slagelse kommune og Forsyningssekretariatet vedrørende retten til at fastsætte vejbidraget og størrelsen heraf. Afgørelse fra Højesteret gør, at der er en forventning om at vejbidrag fremover fastsættes via en ensartet fordelingsnøgle kommunerne imellem. For Hvidovre Kommune betyder dommen for det første, at kommunen fra HOFOR kan kræve tilbagebetaling af for meget indbetalt bidrag fra 2012. Dette beløb udgør ca. 20 mio. kr. For det andet betyder den nye beregningsmetode, når de lovgivningsmæssige rammer herfor gennemføres, en potentiel årlig besparelse i størrelsesordenen 8 mio. kr. Så snart rammerne er kendt for HOFORs tilbagebetaling af tilgodehavende, samt fastsættelse af nyt niveau for vejafvandings- bidrag, vil de blive indarbejdet i såvel økonomirapportering, samt budgetproces.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomirapporteringer og tillægsbevillingssager til driften er tillige behandlet i de respektive fagudvalg.

Tillægsbevillingssagerne forelægges i henhold til kommunens økonomistyringsregulativ i afrapporteringen pr. 31. august.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om tillægsbevillinger til nettomindreudgifter på i alt 2,4 mio. kr., som fordeler sig således:

·Merudgift på 6,6 mio. kr. inden for servicerammen

·Mindreudgift på 8 mio. kr. uden for servicerammen

·Merudgift på 7,7 mio. kr. på anlæg

·Merindtægt på 9,1 mio. kr. på renter

·Mindreudgift på 0,8 mio. kr. på afdrag på lån

·Merudgift på 1,2 mio. kr. på finansielle poster

Kassebeholdningen forøges med i alt 2,4 mio. kr. som konsekvens af tillægsbevillingerne.

Økonomirapporteringen er det forventede regnskabsresultat og der kan komme ændringer til dette inden årets udgang. Det forventes ikke, at kommunen omfattes af eventuelle sanktionsregler.


4. Ansøgning om forskud på ligningsbeløb 2017

Beslutningstema

Rødovre – Hvidovre provsti ansøger kommunalbestyrelsen om forskud på den kirkelige ligning for 2017.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at beslutte hvorvidt man vil anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der udbetales et forskud på 700.000 kr. fra 2017 beløbet i 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

For: Gruppe A, O, C, F og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe Ø afventer kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for ansøgningen er et igangværende projekt ved Hvidovre kirke, hvor kirkegårdmuren skal have en omfattende renovering. En del af udgiften skal afholdes i 2016, men dette vil medføre likviditetsmæssige problemer, da dele af finansieringen skal hentes fra ligningsbeløbet for 2017, der for kirkegårdenes vedkommende udgør 9.591.700 kr.

Retsgrundlag

Ifølge Lov om Folkekirkens økonomi §19 Stk. 3. gælder:

Kommunalbestyrelsen kan med provstiudvalgets tilslutning yde et menighedsråd eller provstiudvalget forskud på ligningsbeløbet for det nærmest følgende regnskabsår

Økonomiske konsekvenser

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil Hvidovre Kommunes tilgodehavende hos Folkekirken ultimo 2016 udgøre 700.563 kr.

I 2017 nedskrives ligningsbeløbet vedrørende kirkegårdene fra 9.541.700 kr. til 8.891.700 kr.

Ultimo 2017 vil mellemværendet være reduceret til 263 kr. – svarende til det forudsatte ved budgetvedtagelsen.

Overskudslikviditet på kommunekontoen forrentes p. t. med 0,00 %.

Bilag

  1. Ansøgning om forskud på kirkelig ligning for 2017 - 5-10-16, (pdf)
  2. Kirkegårdsmure forskud lign. (pdf)

5. Borgerrådgiverens årsberetning for perioden 1. oktober 2015 - 30. september 2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen får 2 årlige afrapporteringer fra borgerrådgiveren i form af midtvejsstatus og årsberetning.

Denne 2. årsberetning fra borgerrådgiveren dækker perioden 1. oktober 2015 – 30. september 2016.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at borgerrådgiverens årsberetning for perioden 1. oktober 2015 – 30. september 2016 tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Antallet af henvendelser til borgerrådgiveren er steget. Der er oprettet 20 % flere sager ved borgerrådgiverfunktionen i 2. beretningsår, når der sammenlignes med tilsvarende tal fra 1. beretningsår.

Borgerrådgiveren vurderer, at stigningen ikke bunder i flere fejl i forvaltningen, men derimod i en forøget kendskabsgrad til borgerrådgiverfunktionen.

Der klages hyppigst oversagsbehandlingstid og manglende svar.

Den procentuelle andel af klager i den henseende er forholdsmæssigt nogenlunde samme niveau som i 1. beretningsperiode. Den nævnte type klager er også hyppigst forekommende ved borgerrådgiverfunktionerne i andre kommuner i hovedstadsområdet med lignende procent-andele.

Det er ifølge borgerrådgiveren vigtigt at have opmærksomhed på at begrænse årsagen til sådanne klager, men det er ikke i sig selv alarmerende eller udtryk for alvorlige problemer, at disse klager fylder mest. Det er snarere et udtryk for, at der håndteres mange sager i den kommunale forvaltning, og at ikke alle sager kan løses eller besvares indenfor en tidsramme, som borgeren anser for rimelig.

Mange sager ved borgerrådgiverfunktionen indebærer enten en styrket retsstilling for borgeren eller et læringsperspektiv for afdelingerne; og sommetider indgår begge dimensioner i en sag. Disse dimensioner blev illustreret i midtvejsstatus frem mod denne årsberetning, og i den aktuelle årsberetning gives også eksempler.

Eksemplerne viser, at der kan være ”noget at komme efter” i de konkrete sager, men de illustrerer også graden af kompleksitet i moderne offentlig forvaltning. En kompleksitet, som reelt indebærer, at afdelingerne ikke kun skal mestre eget fagområde, hvor der ofte gælder ganske detaljeret lovgivning, men også skal være opmærksomme på den almindelige forvaltningsret.

Borgerrådgiveren har i indeværende beretningsår afholdt kurser i almindelig forvaltningsret skræddersyet til de afdelinger, som har efterspurgt dette. Der er generelt bevågenhed på forvaltningsretten, men der er også et uforløst potentiale, som fortjener opmærksomhed.

På den baggrund anbefaler borgerrådgiveren, at kommunen som led i den løbende kompetenceudvikling arbejder strategisk og målrettet med at udbrede og styrke kendskabet til forvaltningsretten.

Anbefalingen gælder ikke mindst på myndighedsområdet, hvor der stilles store krav til den enkelte medarbejders viden om såvel generelle sagsbehandlingsregler som rammerne for arbejdet.

I årsberetningen uddybes også ”Helhedsorienteret social indsats”, som er en hjørnesten i socialretten.

En helhedsorienteret indsats er efter borgerrådgiverens opfattelse vigtig at være opmærksom på i konkrete sager på det sociale område, men også væsentligt at tage med i betragtning, når organisationen generelt ændres og udvikles.

Det følger af vedtægten for borgerrådgiverfunktionen, at ansvaret for opfølgning på borgerrådgiverens anbefalinger ligger hos Direktionen.

Direktionen udtrykker en tilfredshed med de relativt få sager/henvendelser til borgerrådgiveren. Samtidig bemærker Direktionen to opmærksomhedspunkter, som der skal fastholdes fokus på og arbejdes videre med:

1)Opmærksomhed på sagsbehandlingstiden, herunder manglende svar, som den hyppigste klageårsag.

2)Fortsat styrkelse af kompetenceudviklingen i kommunen, når det gælder ”god forvaltningsskik”/forvaltningsret.

Retsgrundlag

Borgerrådgiverens afrapporteringer til Kommunalbestyrelsen sker indenfor rammerne af vedtægten for funktionen som er udarbejdet i medfør af lov om kommunernes styrelse § 65e og styrelsesvedtægtens § 18.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 21. juni 2016 (punkt 10), at Hvidovre Kommune fremover samarbejder med Ishøj Kommune om en fælles borgerrådgiverfunktion.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

  1. Borgerrådgiverens årsberetning for perioden 1. oktober 2015 - 30. september 2016 (pdf)

6. Hovedstadens Beredskab - Risikobaserede dimensionering 2017+

Beslutningstema

Forslag til den risikobaserede dimensionering 2017+, forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Forslaget blev behandlet og godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på bestyrelsesmødet den 17. august 2016. Herefter følger den endelige vedtagelse i de 8 ejerkommuners kommunalbestyrelser/ Borgerrepræsentation, jf. vedtægterne for Hovedstadens Beredskab I/S.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende den risikobaserede dimensionering 2017+ for Hovedstadens Beredskab

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Fastlæggelse af serviceniveau

Alle kommuner skal mindst en gang i hver kommunal valgperiode vedtage en risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen fastlægger med deres vedtagelse serviceniveauet for beredskabet i kommunerne på baggrund af risikoprofilen i ejerkommunerne.

Med etableringen af Hovedstadens Beredskab er opgaven med at udarbejde en risikobaseret dimensionering - gældende for det samlede beredskabsområde - overdraget til Hovedstadens Beredskab.

Hovedstadens Beredskab har således udarbejdet en risikoprofil for alle ejerkommunerne, der indeholder en identifikation og analyse af kommunernes lokale risici f.eks. farlige virksomheder, hospitaler og infrastruktur. Redningsberedskabets dimensionering dvs. størrelsen af beredskabet, herunder bl.a. antallet af køretøjer og stationer, materiel, mandskab og uddannelsesniveau, er fastsat på baggrund af risikoprofilen og det valgte serviceniveau.

Af § 1 i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab fremgår det, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger i forhold til de lokale risici. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Serviceniveauet i Hovedstadens Beredskab er defineret i 3 dimensionerende parametre:

  • Tryghed, første køretøj er fremme og kan begynde indsatsen.
  • Kapacitet, der beskriver det nødvendige mandskab og materiel til indsatsen.
  • Robusthed, der er evnen til at kunne håndtere flere og/eller komplekse hændelser.

Godkendelsesproces

Forslaget til den risikobaserede dimensionering blev godkendt på et bestyrelsesmøde den 17. august 2016. Planen er indsendt til Beredskabsstyrelsen med henblik på at indhente en udtalelse herfra. Beredskabsstyrelsen har afgivet sin udtalelse den 22. juli 2016, jf. bilag 4.

Hovedstadens Beredskabs kommentarer hertil vedlægges som bilag 5.

Planen fremsendes nu til vedtagelse i de 8 ejerkommuner med henblik på at kunne træde i kraft d. 1. januar 2017. Det følger af § 8 stk. 2 i vedtægterne for Hovedstadens Beredskab I/S, at planen skal godkendes af samtlige ejerkommuner, for at kunne træde i kraft.

Afsættet for RBD 2017+ er fastholdelse af nuværende serviceniveau, herunder alle stationer.

Med RBD 2017+ opnås følgende mål

  • Sikrer at beredskabets indsats til stadighed er tilpasset og optimereret i forhold til relevante risici i hovedstadsområdet.
  • Fastholder og styrker muligheden for at håndtere flere samtidige terrorhændelser.
  • Øger fokus på Community Risk Reduction (CRR) og Fortsat Drift (Business Continuity), således at der gennem et stærkt fokus på forebyggelse og fortsat drift, skabes kapacitet til, at beredskabet kan håndtere flere komplekse hændelser.
  • Sikrer samspil mellem det forebyggende arbejde, myndighedsopgaver (f.eks. brandsyn og byggesagsbehandling) og det operative arbejde for at forhindre eller begrænse omfang af hændelser ved koordineret forberedelse og planlægning samt sikrer en arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig indsats. Herunder kortlægning af risikoobjekter og særligt sårbare byområder og derved sikre en effektiv forebyggende og operativ indsats.
  • Optimering af organisationen til løsning af nye udfordringer og opgaver, bl.a. ved at sikre og udnytte større fleksibilitet i udrykningssammensætning, køretøjer og planlægning af uddannelse, opgaver, mv.
  • Styrker og systematiserer arbejdet med kvalitet, evaluering og læring, bl.a. i form af brandstedsevaluering, således at kvaliteten i kerneydelserne kan forbedres, herunder sikre at de mest effektive tekniske og taktiske metoder anvendes.
  • Forbedret operativ IT-understøttelse, bl.a. til understøttelse af fleksibilitet og effektiv ressourceudnyttelse, herunder også de lovgivningsmæssige krav til fri disponering. Datawarehouse til understøttelse af arbejdet med kvalitet, evaluering, læring og effektiv drift.
  • Understøtter kommunernes robusthed gennem risikoovervågning og krisestyring.

Nye ansvarsområder på stationerne

I forbindelse med den risikobaserede dimensionering for 2017+ får flere stationer nye kapacitetsområder. Frederiksberg skal fremover varetage røgdykning og overfladeredning. Dragør skal varetage overfladeredning og vandforsyning. Østerbro skal fremover også varetage overfladeredningsopgaven. Desuden vil CBRNE-beredskabet (kemi) blive flyttet fra Østerbro til Glostrup. Herudover vil kapacitet til at håndtere indsatser ved politiaktioner (SIKS) også blive en kompetence på Christianshavn, station H og Frederiksberg.

Større fleksibilitet

Den risikobaserede dimensionering for 2017+ medfører, at Hovedstadens Beredskab vil arbejde for at skabe en større grad af fleksibilitet inden for det eksisterende serviceniveau, der kan anvendes til længerevarende uddannelse, øvelser, forebyggende arbejde (Community Risk Reduction), myndighedsopgaver i form af brandsyn, mv. Fleksibiliteten hentes ved at enkelte stationer får en forlænget responstid dvs. mere end 30 minutter, fordi de er optaget af uddannelse, øvelser eller forebyggende arbejde. For at sikre samme serviceniveau og responstid i kommunerne i Hovedstadens Beredskab, vil operationscheferne foretage en løbende risikovurdering og i nødvendigt omfang omplacere ressourcer i forhold til risikobilledet, således at robustheden i forbindelse med indsatser bevares.

Under afdækning

Der er to særlige beredskabsmæssige opgaver, der fortsat er under afdækning. Den ene vedrører håndteringen af brand i depottankanlægget på Prøvestenen. Den anden vedrører håndteringen af olieforurening i havn og på strand. 

Derudover iværksætter Hovedstadens Beredskab, som konsekvens af de seneste terroranslag i Europa, i efteråret 2016 analyser af konsekvenserne for beredskabet, herunder fokus på samarbejdet med Politi, Region og andre centrale aktører på beredskabsområdet. Hovedstadens Beredskab vil bl.a. se på erfaringerne med håndtering af massetilskadekomne fra Paris, Nice og Bruxelles. Hovedstadens Beredskab er ikke dimensioneret til at håndtere meget store terrorscenarier i stil med Paris alene, men skal løse opgaverne i samarbejde med aktørerne på beredskabsområdet. Derfor er det væsentligt, at der ses på, hvordan den eksisterende beredskabskapacitet kan anvendes bedst muligt, og hvorvidt erfaringerne kan anvendes og styrke Hovedstadens Beredskabs koncept for massetilskadekomst, der er beskrevet i RBD 2017+. Det forventes at analyserne vil være færdige ved årsskiftet.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget udgøres af bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2016, punkt 9, Den indledende risikobaserede dimensionering 2016.

Økonomiske konsekvenser

Som udgangspunkt vil forslagene i RBD 2017+ være selvfinansierede inden for det eksisterende serviceniveau og økonomi. Dette sikres gennem øget fleksibilitet og omstillinger i beredskabet, der ikke påvirker serviceniveauet. Hvis der opstå yderligere investeringsbehov, som følge af nye operative udfordringer eller ændringer i risikoprofilen, der ikke kan løses inden for det eksisterende serviceniveau, kan det blive nødvendigt at tilføre ekstra økonomi.

Bilag

  1. Hovedstadens Beredskab Dimensioneringsplan RBD 2017+ (pdf)
  2. Dimensioneringsplan RDB 2017+, bilag 2 Operativ ledelse (pdf)
  3. Dimensioneringsplan RBD 2017+, bilag 3 Scenarieanalyse (pdf)
  4. Beredskabsstyrelsens udtalelse til forslag til Hovedstadens Beredskabs Dimensioneringsplan RBD 2017+ (pdf)
  5. Hovedstadens Beredskabs bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse til forslag til RBD 2017+ (pdf)

7. Plan for fortsat drift

Beslutningstema

Plan for fortsat drift – Hvidovre Kommunes Beredskabsplan forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Hovedstadens Beredskabs fælles Plan for fortsat drift indgår som bilag til kommunens egen plan.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Plan for fortsat drift

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Alle kommuner skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab i henhold til Beredskabslovens § 25 - ”Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde”.

Med udgangspunkt i ”Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab I/S” (godkendt af Kommunalbestyrelsen 23. februar 2016) har Hovedstadens Beredskab udarbejdet fælles Plan for fortsat drift for ejerkommunerne. Planen beskriver de overordnede rammer for krisehåndtering, planlægningsorganisation og ledelsesmæssige ansvar og beføjelser i forhold til hændelser, der skønnes at få indvirkning på kommunernes serviceniveau. Planens operationelle del beskriver, hvorledes kriseledelsesorganisationen hænger sammen, herunder opbygning, aktivering, kommunikation og evaluering. Endvidere giver planen, med udgangspunkt i Beredskabspolitikken, et anbefalet niveau for afvikling af øvelser, dels i den enkelte kommune, dels på tværs af alle kommuner.

Fælles Plan for fortsat drift (bilag 2) er godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab I/S 17. august 2016 og skal indgå som bilag til de 8 ejerkommuners egne Planer for fortsat drift.

Hvidovre Kommunes Plan for fortsat drift

Hvidovre Kommunens Plan for fortsat drift er opdelt i en orienterende og en operationel del, og er udarbejdet af Hvidovre Kommunes Beredskabssamordning – se bilag 1.

I planen beskrives det, hvem der har ansvar for, at kommunens drift kan videreføres ved varslede eller uvarslede hændelser, der vil kunne påvirke serviceniveauet i kommunen. Hvidovre Kommune skal som udgangspunkt kunne håndtere hændelser i kommunen med egne ressourcer, uden at det får for store konsekvenser for serviceniveauet i kommunen.

Kommunen skal yderligere, i tilfælde af at en eller flere varslede eller uvarslede hændelser indtræffer, iværksætte Plan for fortsat drift eller dele deraf, såfremt hændelsen vurderes at kunne påvirke serviceniveauet i kommunen.

Planen skal medvirke til:

  • at begrænse konsekvenserne af hændelsen
  • at situationen håndteres på en effektiv og professionel måde
  • at støtte Kriseledelsen i sine beslutninger og udførelsen af disse
  • at borgerne m.fl. modtager effektiv og relevant information

Planens operationelle del beskriver, hvorledes kriseledelsesorganisationen hænger sammen, herunder opbygning, aktivering, kommunikation mv..

Plan for fortsat drift suppleres med Delplan for kriseledelsesorganisationen, hvori beskrives hvordan Hvidovre Kommunes kriseledelsesorganisation konkret er sammensat, skal aktiveres og fungere samt hvorledes kommunikationen ved konkrete hændelser skal foregå. Delplanen er et dynamisk dokument, der løbende vil blive revideret og ajourført.

Hovedstadens Beredskab koordinerer alle dele af Plan for fortsat drift og i tilfælde af hændelser, der rammer flere kommuner etableres en fælles, koordinerende administrativ stab ved Hovedstadens beredskab.

Sammenhæng mellem planer

Hvidovre Kommunes Plan for fortsat drift indgår som en del af det samlede plankompleks for hele Hovedstadens Beredskabs dækningsområde.

Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af Hvidovre Kommunes Plan for fortsat drift, sendes planen til Hovedstadens Beredskab, der efterfølgende sender det samlede plankompleks for alle kommuner inkl. den fælles Plan for fortsat drift, til orientering til Beredskabsstyrelsen.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget udgøres af bekendtgørelse af beredskabsloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte 23. februar 2016, punkt 7, Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab samt etablering af et fælles krisestyringssystem fastlagt af Hovedstadens Beredskab.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Plan for fortsat drift 2017, dateret 18. oktober 2016 (pdf)
  2. Hovedstadens Beredskab fælles Plan for fortsat drift, dateret 22. juni 2016 (pdf)

8. Erhvervsanalyse 2016

Beslutningstema

Erhvervsanalyse 2016 er kommunens første samlede analyse af Hvidovres erhvervsstruktur. Analysen giver konkret viden om erhvervslivet i kommunen – både status og den seneste udvikling.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at drøfte Erhvervsanalyse 2016

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Udsættes.

Sagsfremstilling

Som en del af den erhvervspolitiske handlingsplan 2016 er det besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse af Hvidovres erhvervsstruktur. Analysen, som nu foreligger, giver i tal og grafer et grundigt indblik i hvordan Hvidovres erhvervsliv er sammensat.

Der er særlig fokus på de otte mest dominerende brancher indenfor det private erhvervsliv: Det er bygge- og anlæg, handel, industri, vidensservice, hoteller og restauranter, rengøring, penge og finans og transport. Analysen indeholder også informationer om, hvor virksomhederne kommer fra og hvor de flytter hen, og så hvordan pendlingsmønsteret ser ud.

Analysen har været drøftet på Erhvervskontaktudvalgets møde i oktober og der var enighed om at den er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med rammerne for erhvervslivet. Analysen skal også bidrage til opfølgning på målsætningerne i erhvervspolitikken

Med analysen i hånden har kommunen nu mulighed for på et dokumenteret grundlag, at opsøge viden om og input til en vækst –og  udviklingsstrategi for erhvervskommunen Hvidovre.

Politiske beslutninger og aftaler

Økonomiudvalget besluttede den erhvervspolitisk handleplan for 2016 på møde den 1. 2 2016. I handleplanen er et af initiativerne, at der skal gennemføres en erhvervsanalyse af Hvidovres erhvervsstruktur. 

Bilag

  1. Erhvervsanalyse 2016 - Erhvervsanalyse 2016 (Ligger også i trykt udgave i dueslaget) (pdf)

9. Skema C - godkendelse af byggeregnskab, Lejerbo afd. 83, Dryadevej

Beslutningstema

Der skal tages stilling til byggeregnskab efter gennemført renovering.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende skema C - byggeregnskab med en anskaffelsessum på 13.685.657 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. oktober 2014 skema B vedr. renovering af Lejerbo afdeling 83, Dryadevej. Lejerbo har ansøgt om godkendelse af byggeregnskabet ved skrivelse af 19. september 2016.

I medfør af støttebekendtgørelsen skal Skema C ansøgning fremsendes senest 6 måneder efter skæringsdagen, som er oplyst til 12. august 2015. Lejerbo har oplyst, at årsagen til at fristen ikke er overholdt, er uenighed med entreprenøren om opgørelse af håndværkerudgifterne, som blev bilagt efter forhandling.

Retsgrundlag

Godkendelse af skema C er reguleret i støttebekendtgørelsens kap. 10 (bekg. nr. 1226 af 14/12/2011).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Anskaffelsessummen ved skema C er opgjort til 13.685.657 kr., hvilket er en overskridelse på 69.592 kr. i forhold til den ved skema B godkendte anskaffelsessum.

Overskridelsen skyldes merudgifter til rådgivere.

Anskaffelsessummen finansieres med støttede lån på 11.328.000 og ustøttede lån på 2.357.657.

Ved kommunalbestyrelsens godkendelse af skema B den 28. oktober 2014, blev det besluttet at yde 100 %’s garanti på støttede og ustøttede lån. Den endelige garantistillede andrager hermed 13.685.657 kr.

Den årlige husleje er angivet til til 874 kr./kvm. For en bolig på 80 kvm., som er den gennemsnitlige størrelse i afdelingen, bliver den månedlige husleje 5.830 kr. excl. forbrug.

Bilag

  1. LBF tilsagn 11.04.16 (pdf)
  2. LBF tilsagn 08.12.15 (pdf)
  3. LBF tilsagn Skema B 24.11.14 (pdf)
  4. Revisor Erklæring - Opretning (pdf)
  5. Revisor erklæring - Forbedring (pdf)
  6. Bossinf (Forbedring) (pdf)
  7. Bossinf (Opretning) (pdf)
  8. Afd. 083-0 Lejerbo, Dryadevej Hvidovre - fremsendelse Skema C - 083-1 Skema C - Fremsendelsesbrev til Km (pdf)
  9. Afsætningsregnskab Dryadevej (pdf)
  10. Telefonsamtale (pdf)

10. VM i curling for kvinder 2019 i Hvidovre

Beslutningstema

Hvidovre Kommune skal på baggrund af oplæg fra Dansk Curling Forbund, Hvidovre Curling Club og Sport Event Denmark godkende, at der ansøges om værtskab for afholdelse af VM i curling for kvinder i 2019 i Hvidovre; samt at Hvidovre Kommune medfinansierer arrangementet og stiller lokaler og faciliteter til rådighed.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at der søges om værtskab for afholdelse af VM i curling for kvinder i 2019 i Hvidovre; herunder at Hvidovre Kommune finansierer et kontanttilskud på 1.542.500 kr. samt stiller lokaler og faciliteter til rådighed ifm. arrangementet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Henvendelse fra Hvidovre Ishockey klub omdelt.

Notat fra Kultur- og Fritidsafdelingen omdelt.

For: Gruppe A, O, F og Karl Erik Høholt (UP).

Gruppe C og Ø afventer kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling, herunder at der føres en dialog med relevante aktører omkring afholdelse af arrangementet, anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 31-10-2016

Indsigelse fra Hvidovre Ishockey Klub fremsendt til udvalget.

Anbefales godkendt.

Udvalget ønsker, at der føres en dialog med relevante aktører omkring afholdelse af arrangementet.

Liste H stemmer imod med en bemærkning om, at beslutningsgrundlaget – som det f.eks. fremgår af brev fra Hvidovre Ishockey Klub – er særdeles problematisk, og at beløbet – som budgetprocessen viser – ville kunne anvendes til områder med store behov som f.eks. Hvidovre Motionscenter m.v.

Sagsfremstilling

Baggrund

VM i curling for kvinder i 2019 skal afholdes i Danmark d. 16.-24. marts. Esbjerg skulle oprindeligt danne ramme om arrangementet, men har trukket sig fra værtskabet, da byggeriet af de krævede faciliteter sandsynligvis ikke kan nå at blive færdig til tiden. 

Dansk Curling Forbund har derfor rettet henvendelse til Hvidovre Curling Club med henblik på afholdelse af arrangementet i Hvidovre, da klubben traditionelt er en af landets stærkeste eliteklubber, og kommunen har gode faciliteter samt en geografisk placering, der er velegnet til afholdelse af et stort event som VM. Sammen med Interesseorganisationen Sport Event Denmark anmoder dansk Curling Forbund og Hvidovre Curling Club om godkendelse til, at der ansøges om værtskab til afholdelse af arrangementet hos World Curling Federation (WCF), og at Hvidovre Kommune samtidig medfinansierer arrangementet og stiller relevante lokaler og faciliteter til rådighed under arrangementet. 

Lokale- og facilitetsbehov

Der deltager 12 hold med hver 5 deltagere. Herudover forventes deltagelse af ledere, trænere, officials, pressefolk og medarbejdere fra WCF; i alt ca. 150 udlændinge i 10 dage samt et ukendt antal udenlandske tilskuere (ved VM i Esbjerg i 2011 deltog ca. 300 udenlandske tilskuere).

Arrangementet tænkes afholdt i Frihedens Idrætscenter. Konkurrencerne skal finde sted i skøjtehallen, træning og publikumsaktiviteter i curlinghallen, mens en række øvrige lokaler skal bruges til administration, omklædning, pressecenter, tv-crew, anti-doping, bespisning, frivillig-lounge mv.

Det er en betingelse for afholdelse af VM, at alle eksisterende reklamer i de anvendte faciliteter tildækkes, da WCF har eneret til salg af reklamer under arrangementet. Dog vil både Sport Event Denmark og Hvidovre Kommunes logo blive synlige på både is samt opsatte reklamer.

Da isen i skøjtehallen skal klargøres til konkurrenceafholdelse inden arrangementets start, er det nødvendigt at Dansk Curling Forbund kan disponere over hallen i sammenlagt 14-15 dage. Det vil derfor blive nødvendigt at flytte Hvidovre Ishockey Klubs træning og kampafvikling til træningshallen i FIC. 

Organisering

Arrangementet organiseres med en ansat projektleder (indarbejdet i budgettet) og en økonomiansvarlig styregruppe bestående af repræsentanter fra Dansk Curling Forbund, Sport Event Denmark, Hvidovre curling Club og Hvidovre Kommune.

Den praktiske afvikling af arrangementet varetages af Hvidovre Curling Club og en række frivillige.

Branding og PR

Arrangementet forventes i lighed med tidligere år at blive dækket af tv-stationen Eurosport og vil ligeledes blive streamet på WCFs hjemmeside.

Arrangementet vil blive markedsført til et udenlandsk publikum med tilbud om pakkeløsninger med hotel, entre mm. Dette var en succes ved VM i både 2011 og 2015 med besøgende gæster fra især Canada, Kina, Tyskland, Norge, Sverige og Skotland.

I Danmark nyder de danske curlere generelt god opmærksomhed i medierne i forbindelse med internationale mesterskaber, og der forventes derfor nyhedsdækning fra både landsdækkende og regionale tv-kanaler.

WCF er til stede på mange sociale medieplatforme, og der vil blandt de danske arrangører og WCF blive arbejdet på at skabe opmærksomhed om mesterskaberne på både sociale og digitale medieplatforme.

Hvidovre Kommune vil som partner på eventet blive eksponeret med logo o.a. på de platforme, som indgår i aftalen med WCF. Det vil gælde skriftligt og digitalt, på tv og i arenaen generelt. Værtsbyen vil blive præsenteret som ”Hvidovre, Copenhagen”.

Hvidovre kommunes erhvervsliv tænkes inddraget i arrangementet på relevante måder, f.eks. gennem sponsorater, netværksmøder e.l. Konkrete planer ift. Inddragelse af lokale samarbejdspartnere vil ske efter sagens politiske behandling.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede budget beløber sig til 5.750.000kr. Hvidovre Kommune ansøges om et økonomisk tilskud på 1,5 mio. kr.

Indtægter

Deltagergebyrer

0 kr.

Sponsorer

150.000 kr.

Entre

350.000 kr.

Salg af mad og merchandise

450.000 kr.

Program

20.000 kr.

Indkvartering

900.000 kr.

Tilskud fra Hvidovre Kommune

1.542.500 kr.

Anslået værdi af lån af lokaler og faciliteter

400.000 kr.

Tilskud fra Sport Event Denmark

1.942.500 kr.

I alt

5.755.000 kr.

Udgifter

Organisationskomiteen

450.000 kr.

Sekretariat (1 ansat projektleder)

300.000 kr.

Frivillige/hjælpere

200.000 kr.

Beklædning

125.000 kr.

Internationalt forbund

225.000 kr.

Venue

980.000 kr.

Transport

300.000 kr.

TV-produktion

0 kr.

Receptioner og hospitality

350.000 kr.

Afslutningsbanket

150.000 kr.

Indkvartering

1.550.000 kr.

Forplejning

300.000 kr.

PR/Markedsføring

320.000 kr.

Uforudsete udgifter

500.000 kr.

I alt

5.750.000 kr.

Sport Event Denmark bidrager med et kontanttilskud, som modsvarer kommunens kontantbidrag samt lejeværdien af faciliteter og lokaler, der anslås til ca. 400.000 kr.; dvs. minimums tilskud på samlet 1,9 mio. kr.

På baggrund af de forventede besøg fra udenlandske deltagere, estimeres den udenlandske turismeomsætning til ca. 2,2 mio. kr. (ekskl. omsætning fra tilskuere).

Der er tale om et rammebudget, som baserer sig på regnskabet for VM 2011, der blev afviklet i Esbjerg. Økonomien styres af den økonomiansvarlige styregruppe, men den økonomiske risiko ligger alene hos Dansk Curling Forbund.

Der er ikke afsat midler til afholdelse af arrangementet i budgettet.

Bilag

  1. Oplæg fra Hvidovre Curling Club (pdf)
  2. Indsigelsesbrev til Kultur- og Fritidsudvalgets møde 31-10-2016 , pkt. 5 (pdf)
  3. Henvendelse af 06.11.2016 Hvidovre Ishockey Klub (pdf)
  4. Høringssvar VM i curling 2019 (pdf)

11. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til temamøde om Strandmarkens Fritidscenter.

Steen Ørskov Larsen (C) spurgte til opstilling af pavilloner på Sønderkær Skole.

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til Ankestyrelsens afgørelser på kvalitetsstandarderne på BPA (§ 86 og § 100) ordningen. Der samles afgørelser over en 3 måneders periode.


12. Udmøntning af budget 2017 med personalemæssig konsekvens

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe F med henvisning til eget budgetforslag. Gruppe Ø med henvisning til eget budgetforslag.

Økonomiudvalget tog udmøntningsplan til efterretning.


13. Ny ledelsesstruktur vedr. bibliotekschefstillingen

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Udsættes til den 21. november 2016.


14. Udmøntning af budgetaftale 2017, ny driftsmodel for Hvidovre Motionscenter

Beslutningstema

Der skal tages stilling til forslag til rammerne for den fremtidige driftsmodel for Hvidovre Motionscenter.

Som en del af budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre vedrørende budget 2017 skal Hvidovre Motionscenter fremover drives af frivillige og foreninger.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til rammerne for den fremtidige driftsmodel for Motionscenteret, hvor Motionscenteret fremover består af en kommunal del og en foreningsdel.

Organisatorisk placeres det nuværende Hvidovre Motionscenter under Sundhedscenteret, således at den kommunale del varetager træning for pensionister og efterlønsmodtagere.

Foreningsdelen vil varetage træningen for foreningens medlemmer samt træningen for eliteidrætsudøvere.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at der overføres personale fra Hvidovre Motionscenter til Sundhedscenteret samt tilhørende budget til lønninger og drift
  2. at godkende nye takster for pensionister og efterlønsmodtagere på 180 kr. for klippekort til 8 gange samt enkeltbillet på 30 kr.
  3. at ordningen evalueres 2 år efter opstart

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at godkende at Kultur- og Fritidsudvalget fastlægger rammerne for den foreningsdrevne del af motionscenteret efter dialog med interesserede foreninger

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende at Social- og Sundhedsudvalget fastlægger rammerne for driften af den kommunale del af motionscenteret

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2016

Gruppe F stillede ændringsforslag om, at sagen oversendes til Kultur- og Fritidsudvalget, som finder den fremtidige løsning for Motionscenteret på en måde, så centeret kan bevares i den form som vi kender, og som entydigt ønskes af brugerne, men alligevel opnår den besluttede besparelse.

Hvis det ikke er muligt at finde hele besparelsen inden for Motionscenterets budgetramme, er det Kultur- og Fritidsudvalgets forpligtigelse at pege på andre muligheder til at opnå den fulde besparelse inden for udvalgets samlede budget.

For: Gruppe F og Ø.

Imod: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Ændringsforslaget bortfaldet.

Ad 1. – 3.

Borgmesteren stillede ændringsforslag om, at formuleringen i indstilling 5 ændres til: ”den kommunale del i motionscenteret”.

Ændringsforslaget godkendt.

For: Gruppe A, O, C og Karl Erik Høholt (UP).

Imod: Gruppe F og Ø med henvisning til eget forslag.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetaftalen vedrørende budget 2017 blev det vedtaget, at Hvidovre Motionscenter fremover skal drives af frivillige eller foreninger, og at den nye driftsmodel fortsat skal rumme træning for pensionister og efterlønsmodtagere.

Hvidovre Motionscenter er beliggende i forbindelse med tribunen ved Hvidovre Stadion og har et samlet areal på ca. 390 m2. Der er til driften af motionscenteret et nettobudget, efter en reduktion på 1 mio. kr.på ca. 0,6 mio. kr. i 2017 og ca. 0,3 mio. kr. i 2018 og frem. I 2017 er der ikke fuld effekt af besparelsen, jf. afsnit om økonomiske konsekvenser.

Motionscenterets brugere består primært af pensionister og efterlønsmodtagere, der træner fra om morgenen til først på eftermiddagen samt en gruppe af motionister (styrketræning og holdtræning), der fortrinsvis træner i hverdagene om eftermiddagen og først på aftenen.

Derudover er der etableret forskellige former for samarbejder med andre kommunale institutioner. Ud over ovenstående låner Genoptræningen og Sundhedscenteret Motionscenterets lokaler til deres aktiviteter.

Motionscenterets forbrug af driftsudgifter i form af el, vand, varme m.m. afholdes i dag af Hvidovre Stadion. Driftsudgifterne, der afholdes af Hvidovre Motionscenter, udgøres således af telefonabonnementer, billetsystem, KODA-afgifter m.m. samt løbende vedligeholdelse og anskaffelse af redskaber og maskiner mm. De fremtidige driftsudgifter vedrørende billetsystem, KODA-afgifter mm. forventes at udgøre ca. 135.000 kr. årligt.

Personalet i Hvidovre Motionscenter består af 3 fastansatte: en leder, en souschef (opsagt pr.31.12.2016), en instruktør samt 6 timelønsansatte.

Ny driftsmodel for Hvidovre Motionscenter

Forvaltningen har udarbejdet forslag til en ny konstruktion for driften af Hvidovre Motionscenter, der indebærer, at Motionscenteret opdeles i en kommunal del og en foreningsdrevet del.

I det efterfølgende skal Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til ny driftsmodel for den foreningsdrevne del af Hvidovre Motionscenter, og Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til den fremtidige model for motionstilbud til pensionister og efterlønsmodtagere.

Udmøntning af den fremtidige model for motionstilbud til pensionister og efterlønsmodtagere
Organisatorisk placeres den kommunale del af Motionscenteret under Sundhedscenteret, hvortil en medarbejder fra Motionscenteret omplaceres. Dermed sikres det, at kommunens pensionister og efterlønsmodtagere fortsat kan træne i Motionscenteret. De tværgående samarbejder med øvrige kommunale institutioner varetages fremover af Sundhedscenteret.

Udmøntning af ny driftsmodel for den foreningsdrevne del

Foreningsdelen vil skulle varetage træningen for foreningens medlemmer og træningen for foreningernes eliteidrætsudøvere.

Hvis en forening ønsker at etablere sig i Hvidovre Kommunes motionscenter, skal den være organiseret som en folkeoplysende forening. Der er oprettet fitnessforeninger over hele landet, som udbyder fitnesstræning som både hold- og styrketræning til medlemmerne af foreningen. Fitnessforeninger kan både være selvstændige foreninger og del af paraplyforeninger.

Hvidovre Kommune vil have mulighed for at stille Hvidovre Motionscenter gratis til rådighed for en fitnessforening efter bestemmelserne i folkeoplysningsloven. Foreningen vil derefter kunne virke i lokalerne og selv tilrettelægge indhold, ansætte instruktører, bære det retsligt ansvar og disponere eventuelt overskud indenfor rammerne af vedtægten for foreningen.
Danmarks Idrætsforbund og DGI har dannet konceptet Foreningsfitness, som udover tilbud om rådgivning og uddannelse også har udarbejdet en kvalitetsramme med 13 grundregler for dannelse af fitnessforeninger. Forvaltningen foreslår, at en fremtidig fitnessforening i Hvidovre Kommune oprettes i samarbejde med Foreningsfitness, da dette vil give garanti for idrætsfagligt indhold og samtidig sikre, at alle aspekter ift. foreningsdannelse vedr. fitness tænkes med - f.eks. i forhold til forsikringer, doping mv.

Forvaltningen foreslår, at udlånet af Hvidovre Motionscenter til en forening eller flere foreninger sker på baggrund af en brugsretsaftale, der præcist regulerer rettigheder og pligter for brug af Hvidovre Motionscenter for en fitnessforening.Denne aftale forelægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse, når forslag til aftale forelægger.

Der afholdes opstartsmøde med foreningerne i november/december 2016, hvor de nærmere vilkår for det foreningsdrevne motionscenter drøftes.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning mhp. at undgå mulig konkurrenceforvridning ved uddeling af støtte fra folkeoplysningsloven. Der er i Hvidovre Kommune et bredt udbud af motionscentre, dels de store kommercielle kæder, dels privatpraktiserende fysioterapeuter med tilhørende træningsfaciliteter. Det er forvaltningens vurdering, at disse ikke udsættes for unødig konkurrence ved etablering af et foreningsfitness. Dette skyldes, at et foreningsfitness vil være en fortsættelse af et allerede eksisterende tilbud, og at det generelle fitnessudbud dermed ikke øges, men fortsætter på nuværende niveau.

Via foreningsdelen vil kommunens øvrige borgere også fortsat have mulighed for at træne, ligesom der fortsat vil være træning for foreningernes eliteidrætsudøvere ved indmelding i foreningsfitness.

Træningstider

Åbningstiderne for den kommunale del af motionscenteret fastlægges under hensyn til de budgetmæssige rammer af Social- og Sundhedsudvalget. Foreningsdelen overtager driften af Motionscenteret på hverdage fra kl. 14 og frem til kl. 22.00. Foreningsdelen udbyder desuden træning i weekenderne.

Ny prisstruktur
Det forventes at billetindtægter for pensionister vil udgøre ca. 160.000 kr. i 2016.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny prisstruktur, der skønnes at ville realisere indtægter forca. 291.000 kr.

Pensionister og efterlønsmodtagere

Takst

Estimeret salg 2017

Indtægt

8 gange

180

1600

288.000 kr.

Enkeltbillet

30

100

3.000 kr.

I alt

1.700

291.000 kr.


Indtægterne fra salg af 8-turs-kort fordeles således, at sundhedscenteret får 160 kr. pr. solgt kort og Hvidovre stadion får 20 kr. pr. solgt kort til drift og vedligehold af maskiner. Indtægterne fra enkeltbilletter tilfalder Sundhedscenteret.

Det svarer til, at der årligt overføres 32.000 kr. til Hvidovre Stadion.

Daglig drift

Driftsudgifterne i form af el, vand og varme m.m. afholdes fortsat af Hvidovre Stadion, og Hvidovre Stadion står fremadrettet for drift og vedligeholdelse af redskaber og maskiner, samt indkøb af fornødent inventar.

Driftsbudgettet på de ca. 0,3 mio. kr. flyttes til Sundhedscenteret, og Sundhedscenteret får fremadrettet indtægterne fra salg af billetter til pensionisterne og efterlønsmodtagere, fratrukket beløbet til Hvidovre Stadion jf. fordelingsnøglen beskrevet ovenfor.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Som en del af budgetaftalen vedrørende budget 2017 blev det vedtaget, at Hvidovre Motionscenter fremover skal drives af frivillige, og at der indarbejdes en besparelse på 0,7 mio. kr. i 2017 og på 1. mio. kr. i årene frem og at der fortsat skal være et tilbud til pensionister og efterlønsmodtagere om træning.

Økonomiske konsekvenser

I 2016 er der et nettobudget på 1.342.000 kr. I 2017 forventes der at kunne realiseres 700.000 kr., da der vil være engangsomkostninger forbundet med personaleomplacering og –opsigelser, og dermed udgør driftsbudgettet 645.762 kr. I 2018 vil den fulde besparelse kunne effektueres, og restbudgettet udgør 345.762 kr.


Driftsbudgettet overføres til Sundhedscenteret, hvortil der også overføres et indtægtsbudget vedrørende de forventede billetindtægter fra pensionisterne, der ved vedtagelsen af ny prisstruktur forventes at udgøre ca. 291.000 kr. årligt, hvoraf de ca. 32.000 kr. tilgår Hvidovre Stadion jf. den beskrevne fordelingsnøgle.

Omplaceringen af en medarbejder fra Motionscenteret til Sundhedscenteret forventes ved det nuværende lønniveau at medføre varige lønudgifter for ca. 450.000 kr. inklusive pension. Ud over omplaceringen forventes det, at medarbejderens ugentlige arbejdstid reduceres, således at der kan frigøres finansiering til vikardækning i ferier og ved sygdom.

Nedenfor ses oversigt over finansieringsbehov ved forslag til ny driftsmodel for Hvidovre Motionscenter.

2017

2018-2020

Driftsbudget

645.762 kr.

345.762 kr.

Forventede billetindtægter

250.000 kr.

291.000 kr.

Driftsbudget i alt:

895.762 kr.

636.762 kr.

Forventede lønudgifter (Omplacering og opsigelse i 2017)

700.000 kr.

450.000 kr.

Udgifter til telefon, billetsystem, KODA-afgift m.m.

135.000 kr.

135.000 kr.

Drift og vedligeholdelse maskiner (Hvidovre Stadion)

32.000 kr.

32.000 kr.

Forventede driftsudgifter i alt

883.000 kr.

633.000 kr.

Resultat

28.762 kr.

19.762 kr.

Personalemæssige konsekvenser

Personalet i Hvidovre Motionscenter består af 3 fastansatte: en leder, en souschef (opsagt pr.31.12.2016), en instruktør samt 6 timelønsansatte.

1 medarbejder overflyttes til Sundhedscenteret og får ændret arbejdstid.

Det vides p.t. ikke, om de øvrige medarbejdere kan fortsætte i den foreningsdrevne del af motionscenteret, dette beror på en forhandling.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Tilbuddet om træning for pensionister og efterlønsmodtagere forventes at bidrage til vedligeholdelse og udvikling af pensionisternes fysiske funktionsniveau, udvikling af sociale relationer og en generel forebyggelse af livsstilssygdomme.