Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 13. juni 2016

Mødefakta

Dato: Mandag den 13. juni 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)

Bemærkninger

Ivan Fogtmann deltog for Mikkel Dencker. Kristina E. Young deltog for Mogens Leo Hansen.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Borgmesteren orienterede om, at Økonomiudvalgets møde med HovedMed den 21. juni 2016 rykkes til kl. 15.00 – 16.00, og der afholdes ekstraordinært økonomiudvalgsmøde kl. 16.00 – 17.00 om budgettet.

Borgmesteren orienterede om genhusning af privatskolens SFO og lærerstab i særligt støjende byggeperiode.


3. Likviditet 1. kvartal 2016

Beslutningstema

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være negativt.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Opgjort efter disse bestemmelser er Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. april 2015 – 31. marts 2016 på 707,7 mio.kr. Den faktiske kassebeholdning i perioden 1. januar 2016 til 31. marts 2016 har ligget mellem 454,6 og 524,3 mio. kr. jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2016 til 31. marts 2016.

Den grafiske fremstilling viser, at likviditeten i indeværende år udvikler sig på tilsvarende vis som i 2015, men på et højere niveau, da hjemfaldsmidlerne opnår stadig større vægt i det gennemsnit beregning (365 dages gennemsnittet).

På opgørelsestidspunktet er ca. 664 mio. kr. anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer.

Kommunens investeringer hos tre forvaltere pr. 31. marts 2016 fremgår af tabel 1.

Investeringsresultat for 1. kvartal 2016 har været positivt med et samlet afkast på 0,56 %. Det svarer til ca. 3,3 mio. kr. (inklusiv urealiseret gevinst på 2,1 mio.kr.) En stor del af udbyttet og afkastbetalingerne er løbende blevet geninvesteret.

Tabel 1: Kommunens investeringer hos tre forvaltere pr. 31. marts 2016.

Aktivside

Ultimo marts 2016

Aktuel % andel i

Investerings portefølje

Afkast tom.

Beløb

Aktie

obl.

Invt.

Stats
obl.

Kont"er

mar-16

grade

Danske Capital

0,42

342

10,74

77,23

11,13

0

0,9

Nordea IM*

1,12

60

16,05

79,94

3,33

0,68

SEB

1,10

61

10,1

86,84

3,06

Hjemfald-hos Danske Capital

0,48

200

8,51

90,62

0,87

664

Vægtet gennemsnit % (afkast+realiseret og U/real. kursgevinst/tab)

0,56

Porteføljekommentarer[1]

Årets første kvartal bød på en tur i rutsjebanen for de finansielle markeder. Kvartalet startede med stærk modvind udløst af kraftigt faldende oliepriser og frygt for global recession som følge af svage nøgletal fra USA og Kina. Det betød, at risikable aktiver faldt markant frem til medio februar. Forvaltere vurderede, at markederne overreagerede, og de valgte derfor at udnytte de markante udsving i markedet til at købe op i risikable aktiver i perioden. Fra medio februar så vi stabilisering i råvarepriserne og aftagende frygt for recession,

og i marts en markant pengepolitisk lempelse fra den europæiske centralbank (ECB). Dette betød, at markederne genvandt en stor del af det tabte frem mod slutningen af kvartalet.

Blandet første kvartal:

Aktier havde et turbulent kvartal og bidrog negativt til afkastet, mens obligationer trak op. Kvartalet har været præget af faldende lange renter og danske obligationer bidrog overordnet med positivt afkast. Realkreditobligationer havde indtil slutningen af februar svært ved at følge med danske statsobligationer. I slutningen af februar begyndte udenlandske investorer at vise interesse i danske realkreditobligationer, hvilket understøttede realkreditobligationer i sidste del af kvartalet.

Økonomiske og finansielle nyheder - aktuelt[2]

Der er indgået en aftale mellem IMF, Eurogruppen og Grækenland om udbetaling af lån på EUR 10,3 mia. fra hjælpepakken. Beløbet vil kunne dække grækernes afdrag på lån til EU og IMF, der forfalder i juni og juli. Genforhandlingen af aftalen kommer først efter præsidentvalget i Frankrig og parlamentsvalget i Tyskland i efteråret 2017.

Valutakurser:

EUR

CHF

USD

Valutakurs mod DKK

743,67

671,87

665,39

  • DKK forsætter med at styrkes mod EUR. Interessen for DKK er stadig høj frem mod den britiske afstemning den 23. juni. Markedet vurderer, at Nationalbanken på dette niveau kan sælge DKK mod EUR for at svække DKK.
  • USD stærkere mod bl.a. DKK efter FED har talt om muligheden for en tidligere renteforhøjelse.
  • Markedet har været roligt den seneste tid, og det har været medvirkende til at stabilisere CHF i valutamarkedet. Ved evt. fornyet uro i markedet kan CHF forventes at stige mod bl.a. DKK og EUR.

Pengemarkedsrenter:

Periode

Valuta

Rente p.a.

Cibor

3 m

DKK

-0,11 %

Euribor

3 m

EUR

-0,28 %

Indskudsbevisrente[3]

-0,65 %

De korte pengemarkedsrenter i DKK er faldet marginalt, efter der er opstået forventning om en mulig nedsættelse af Nationalbankens rente, såfremt DKK styrkes yderligere i valutamarkedet.

[1] Danske Capital rapportering 31. marts 2016

[2] Kommunekredit Information uge 22 – 30. maj 2016

[3] Nationalbanken.dk

Retsgrundlag

Jævnfør Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring” Økonomiudvalget modtager løbende orientering af relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue.

Bilag

  1. - 142732-16_v1_Bilag 1- grafiske udvikling til ØU.pdf (pdf)

4. Budget 2017 -2020

Beslutningstema

Der gives en status for Budgetarbejdet 2017- 2020, specielt med hensyn til status for Økonomiforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen.  

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

at tage orienteringen til efterretning

  1. at drøfte, hvorvidt der skal igangsættes yderligere initiativer i tilknytning til budgetprocessen for 2017.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Ad 1.

Slidepakke omdelt.

Økonomiudvalget tog orientering om budget 2017 -2020 til efterretning.

Ad 2.

Økonomiudvalget drøftede initiativer i tilknytning til budgetprocessen 2017.

Sagsfremstilling

Tilrettelæggelsen af Budgetprocessen 2017- 2020 i Hvidovre Kommune afhænger som følge af Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 1. februar 2017 af de igangværende økonomiforhandlinger mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening.

Det stiles i tidsplanen for økonomiforhandlingerne mod at indgå en aftale i ugerne omkring grundlovsdag.

Ved udarbejdelsen af dagsordenen er der ikke indgået nogen aftale.

Såfremt der indgås en aftale forud for afholdelsen af Økonomiudvalgets møde den 13. juni, vil der være en præsentation af aftalens indhold på mødet.         

Bilag

  1. Slidepakke vedr. Budget 2017 (pdf)

5. Forslag til Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009

Beslutningstema

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en eventuel ændring af retningslinjen i Kommuneplan 2009 for den mindste, gennemsnitlige grundstørrelse ved udstykning til tæt-lave boliger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at forslag til Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 vedtages med henblik på offentlig fremlæggelse i 10 uger.
  2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af kommuneplantillægget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Ad 1. og 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Lokalplan 464 for tæt-lave boliger på Langkildevej 1 er der opstået behov for at udarbejde et tillæg til den gældende kommuneplan. Baggrunden er, at Kommunalbestyrelsen har vedtaget at afhænde ejendommen med henblik på opførelse af 29 rækkehusboliger på den 7.977 m2 store ejendom. Det vil sige, at hver bolig i gennemsnit vil kunne få et grundareal på 275 m2, inklusive fællesarealer.

I den gældende Kommuneplan 2009 fremgår det af retningslinje 2.3.10 at ”Ved udstykning til tæt-lav boligbebyggelse skal grundstørrelsen være mindst 300 m2 grundareal pr. bolig. Ved beregning af grundarealet pr. bolig kan bebyggelsens fælles vej-, parkerings- og friarealer medregnes, idet de ved beregningen fordeles ligeligt på de enkelte ejendomme.”

Denne bestemmelse er enslydende indeholdt som retningslinje 3.5.10 i det forslag til Kommuneplan 2014, som Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. marts 2016, men som skal genfremlægges på ny som forslag til Kommuneplan 2016.

Da bestemmelserne i en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen, foreslås det, at der udarbejdes et Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009, der reducerer kravet til mindste grundstørrelse for tæt-lave boliger fra 300 til 275 m2 pr. ejendom, inklusive fællesarealer.

Retsgrundlag

En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, jævnfør planlovens § 13, stk. 1, punkt 1.

Kommunalbestyrelsen kan vedtage forslag til tillæg til kommuneplanen efter planlovens § 23c, stk. 1, når der er tale om mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte, den 23. februar 2016 (lukket dagsorden), et af de indkomne købstilbud på ejendommen matr.nr. 11r Avedøre By, Avedøre, Langkildevej 1.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte, den 6. april 2016, punkt 7, igangsættelsen af arbejdet med og principperne for en ny lokalplan for ejendommen på Langkildevej 1.

Økonomiske konsekvenser

Udbuddet af kommunens ejendom på Langkildevej 1 indeholdt ikke oplysning om kommuneplanens retningslinje for mindste grundstørrelse ved udstykning til tæt-lav boligbebyggelse.

Såfremt det foreliggende kommuneplantillæg ikke vedtages, vil Lokalplan 464 for Langkildevej 1 kun kunne skabe mulighed for opførelse af 26 – og ikke 29 - rækkehusboliger på ejendommen. Køber har hertil stillet krav om, at den godkendte købspris i så fald reduceres tilsvarende, dvs. med 10,3 %.

Miljømæssige konsekvenser

Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.

Kommunen har vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 4, stk. 2.

Dette begrundes med, at kommuneplantillægget alene omfatter en mindre justering af én af kommuneplanens retningslinjer, og at planen ikke vil muliggøre anlægsarbejder, som er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse eller karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Bilag

  1. Forslag til Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 (pdf)

6. Medlemsforslag fra SF om at Hvidovre går med i partnerskabet for grønne indkøb

Sagsfremstilling

SF foreslår, at Hvidovre Kommune går med i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb (POGI).

Mange ansvarlige Hvidovre borgere der selv bestræber sig på, at købe grønt og miljøvenligt må have en forventning om, at kommunen også tager ansvar for miljøet når den køber ind for skattekronerne.

Hvidovre Kommune skal derfor med i partnerskabet for offentlige grønne indkøb, der kan sikre, at kommunen i langt højere grad får indkøbt grønt og bæredygtigt.

Fordele ved partnerskabet

Partnerskabets medlemmer står for 13 % af det offentlige indkøb i Danmark, så det er et solidt partnerskab, hvor blandt andre København, Roskilde og Ishøj allerede køber ind.

Fordelen er, at Hvidovre Kommune kan spare tid og ressourcer ved ikke, at skulle udforme egne grønne krav, men i stedet blot benytte partnerskabet og dets fælles grønne mål for indkøb.

Partnerskabet gør det lettere for leverandørerne at leve op til ensartede miljøkrav, og på den måde bliver det samlet set billigere, at være miljørigtig, og vi er med til at sætte skub på den grønne omstilling.

Jo flere der stiller de samme grønne indkøbskrav, jo større indflydelse har partnerskabet overfor leverandører og producenter.

Miljø- og energirigtige produkter er ikke alene det rigtige at gøre, fordi vi skal tage ansvar for vores miljø og klima, men også fordi det ofte vil være sådan, at hvis man tænker langsigtet og medregner hele produktets levetid, så vil de grønne produkter ofte kunne betale sig på lang sigt.

Partnerskabet vil hjælpe Hvidovre med at leve op til egen politik

At gå med i partnerskabet vil hjælpe kommunen til at leve op til intentionerne i kommunens miljø- og indkøbspolitik.

Samtidig hedder Hvidovres Planstrategi: “Det bæredygtige Forstadsliv”, så der bør ikke være nogen tvivl om, at forstaden Hvidovre også skal købe bæredygtigt ind.

Går Hvidovre Kommune med i partnerskabet, så vil borgerne i Hvidovre opleve mere bæredygtige produkter, som flere økologiske fødevarer i daginstitutioner, svanemærkede bleer, legetøj uden giftige stoffer og meget mere.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Notat om partnerskab for grønne indkøb omdelt.

Borgmesteren foreslog, at forvaltningen undersøger de budgetmæssige konsekvenser af kommende nybyggerier og renoveringer ved en tilslutning til POGI nærmere, og at det drøftes i forbindelse med budgetbehandlingen.

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-05-2016

Udsættes til junimødet, hvor sagen om en ny indkøbspolitik skal behandles.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 26-04-2016

Kommunalbestyrelsen besluttede, at medlemsforslaget oversendes til Økonomiudvalget.

Bilag

  1. Notat vedr. Partnerskab for grønne indkøb (pdf)

7. Indkøbspolitik for Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om ny Indkøbspolitik for Hvidovre Kommune

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalg, at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen, at

  1. Godkende forslaget til ny indkøbspolitik for Hvidovre Kommune 

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C og F.

Gruppe O afventer kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Som led i den gennemførte styringsdialog på Økonomiudvalgets område er der for indkøbsområdet i Hvidovre Kommune opstillet mål om, at der i 2016 udarbejdes en ny indkøbspolitik. Udkast til denne politik fremlægges til drøftelse og beslutning.

I Hvidovre Kommune udgør indkøb af varer, tjenesteydelser samt håndværkeropgaver anslået ca. 750 mio. kr. om året. Disse udgifter har således stor betydning for kommunens samlede økonomi og dermed i sidste ende den service, kommunen kan yde borgerne.

Udarbejdelsen af en ny indkøbspolitik udstikker rammerne for indkøb for såvel vare- og tjenesteydelser, som IT og anlæg.

Indkøbspolitikken fastlægger bl.a. de overordnede rammer for indkøb for så vidt angår

-Hensyn ved Indkøb

-Beslutningskompetence

-Organisering og ansvar

-Brugerinddragelse og samarbejde

-Bæredygtighed og Miljø- og klimahensyn

-Sociale - og arbejdsmarkedsklausuler

-Innovation      

Det er et en forventning at anvendelse af aftaler indgået indenfor rammerne af indkøbspolitikken anvendes. Graden af anvendelse af indgåede aftaler kaldes i daglig tale for compliance. I Hvidovre Kommune vurderes det at der generelt er tale om en høj grad af compliance, men med en vis varians mellem de enkelte aftaler. Af samme årsag er der i styringsdialogen med Økonomiudvalget opstillet mål om at der i 2016 og 2017 arbejdes med konkrete indsatser der kan sikre en stigende anvendelse af de indgåede aftaler. En vej hertil er indkøb af et egentlig E-handelssystem.             

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. september 2013, punkt 3 at et medlemsforslag fra gruppe A og F om at indarbejde sociale klausuler på både anlæg og drift/service, samt løbende indarbejdelse de miljømål, der fastlægges i regi af partnerskab for offentlige grønne indkøb skulle oversendes til Økonomiudvalget og indgå i en revision af Hvidovre Kommunes Indkøbspolitik.

Økonomiudvalget har på mødet den 1. februar 2016 pkt. 8, godkendt de politiske pejlemærker og mål for perioden 2016-2017 for Indkøbsområdet, hvilket bl.a. omfatter en revision af Hvidovre Kommune Indkøbspolitik i 2016.

Bilag

  1. Forslag til indkøbspolitik, 1. juni 2016 (pdf)

8. Genforsikring af Tjenestemandspensioner

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ny investeringsstrategi for genforsikring af tjenestemænd

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget, at

  1. godkende den ændrede genforsikringsmodel for tjenestemandspensioner. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Økonomiudvalget godkendte den ændrede forsikringsmodel for tjenestemandspensioner.

Sagsfremstilling

For at imødegår fremtidige store kommunale udgifter til pension til tjenestemænd født efter 1956 valgte Hvidovre kommune i 1991 at forsikre sig hos Sampension. Det drejede sig om i alt 94 aktive tjenestemænd, hvoraf der i dag er ca. 40 tilbage.

Forsikringen fungerer således, at Hvidovre Kommune mod at indbetale et årligt beløb svarende til godt 40 % af de aktive tjenestemænds løn, er garanteret en dækning af den enkelte tjenestemands pension ved pensionering og resten af livet. Dog er udgifter til fremtidig lønregulering af de pågældende tjenestemænd ikke omfattet af den garanterede dækning.

De midler Hvidovre Kommune betaler investere Sampension og afkastet er med til at finansiere betalingen af de fremtidige pensionsydelser.

Som følge af, at Sampension gennem en række år har haft højere afkast af investeringerne end behovet i forhold til de løbende pensionsudbetalinger er der opsamlet et investeringsoverskud, som er placeret på en såkaldt bonuskonto. Bonuskontoens overskud kan anvendes til at imødegå fremtidige reguleringer af de løbende pensioner.

Den nuværende ordning, som er baseret på investering i obligationer, må betegnes som relativt dyr blandt andet på grund af den lave rente, som stiller store kapitalkrav for at opretholde de nødvendige og garanterede pensionsudbetalinger. Selv om der i dag er relativt få forsikrede pensionister, er der således allerede nu et årligt træk på bonuskontoen. Dette træk vil vokse i takt med, at der kommer flere pensionister, og bonuskontoen forventes på den baggrund brugt inden for en kort årrække. Når dette er sket, skal den manglende dækning til stigningen i pensionerne finansieres af kommunekassen. Bonuskontoen blev i 2014 reduceret fra 9,9 til 9,5 mio. kr. og i 2015 til 8,8 mio. kr.

Sampension har fra 2014 tilbudt kommunerne en ny løsning, hvor der er tale om en ugaranteret model. Den enkelte kommune vil således ikke længere være garanteret at modtage en bestemt nominel ydelse i forhold til dækningen af den enkelte pensionist, til gengæld er chancen for at der sker større i den nye model end i den nuværende. Fordelen ved en sådan model er, at Sampension har mulighed for at sammensætte investeringsporteføljen på en måde, der giver et større forventet afkast og dermed en styrket forventning om at kunne dække ydelserne på de fremtidige pensioner. Strategien vil således bedre svare til de fremtidige udbetalinger, bl.a. gennem investering i aktier og indeksobligationer.

Investering i aktier er altid forbundet med risiko. Erfaringerne viser dog, at fald på aktiemarkederne altid afløses af stigninger igen. Hvis der investeres langsigtet, vil risikoen minimeres, og det er dette som den nye løsning tager sigte på, idet det er de pensionsudbetalinger, der først forfalder om 20 til 25 år, der vil blive dækket af aktieinvesteringer.

Tilbuddet fra Sampension medfører samtidig, at Sampension ikke er bundet af krav om at deponerer noget af kommunens hidtidige indbetalinger. Disse midler frigives dermed og kan overføres til Hvidovre Kommunes bonuskonto. Dette beløb udgør pt. 52,2 mio. kr. Disse midler kan fungere som stødpude ved eventuelt lavt afkast i perioder. Samtidig er det forventningen, at det løbende afkast forbedres således at der er større dækning for reguleringer.

Det er forvaltningens vurdering at en sådan omlægning vil styrke kommunens økonomi på længere sigt efterhånden som de 40 tjenestemænd går på pension. Disse 40 er i dag mellem 45 og 60 år.

Det kan endvidere oplyses, at de fleste øvrige forsikrede kommuner allerede har foretaget omlægningen.

Økonomiske konsekvenser

Overgang til den nye ordning har ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sampension har meddelt, at tilbuddet om omlægning ophører den 10. august 2016.


9. Boligplacering af flygtninge og ansøgning om tilskud der til

Beslutningstema

Hvidovre Kommune skal modtage flygtninge efter den årlige kvote, der for 2016 er 43 flygtninge og 61 flygtninge i 2017. Det er kommunens pligt at skaffe boliger til flygtningene. Det kan først være som midlertidig boligplacering, mens der arbejdes på at finde en permanent bolig.

Der kan søges tilskud fra staten til etablering af midlertidige boliger og opførelse af permanente boliger. Ansøgningsfristen er d. 15. juni 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende brug af Bytoften 29 bygning A til midlertidig boligplacering af flygtninge i 2016
  2. at godkende, at der i 2016 ikke ansøges om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge
  3. at godkende, at der søges tilskud til etablering af midlertidig boligplacering – både til dækning af udgifter til etablering af Bytoften 29 bygning A og etablering af midlertidig boligplacering derefter

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C og F.

Imod: Gruppe O.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C og F.

Imod: Gruppe O.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med modtagelse af flygtninge, som anvises til Hvidovre Kommune af Udlændingestyrelsen, skal kommunen anvise flygtningene boliger, enten midlertidige eller permanente boliger.

Hidtil er det lykkedes at få permanente boliger til de fleste flygtninge, men det har oftest været efter, at de har været midlertidig boligplaceret på Belægningen. Der bor primo juni 11 flygtninge på Belægningen og herudover to husvilde efter ønske fra Børn og Velfærd. De resterende værelser er lejet ud resten af året, f.eks. er der fast udlejet værelser til skoleklasser, der er på Station Next. Det er forbundet med væsentlige omkostninger, at ombooke gæsterne til andre hoteller mv. Med udgangen af juni er der behov for at finde midlertidige boliger til yderligere 8 flygtninge.

Efter sommerferien vil forvaltningen fremlægge en sag for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, som dels besvarer de spørgsmål, som Økonomiudvalget tidligere stillede, og dels kommer med en række forslag til løsning af udfordringen med at finde midlertidige boliger til flygtningene.

Bytoften 29 bygning A

Da der pt. ikke kan huses flere flygtninge på Belægningen, foreslås det, at Bytoften 29 Bygning A bruges som midlertidig boligplacering resten af 2016.

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet d. 30. maj 2016, at Bytoften 29 Bygning B skal ombygges til daginstitution, mens bygning A skal nedrives. Det forventes, at nedrivningen påbegyndes i 2017.

For at Bytoften 29 bygning A kan bruges til midlertidig boligplacering, så skal der opsættes to vaskemaskiner, komfur og kogeplader, som senere kan flyttes til nye lokaliteter. Derudover skal der opsættes 2 brusekabiner, og låsene skal skiftes. Dette kan ske i samarbejde mellem Ejendomsafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen.

De enkelte boliger og fællesarealer skal møbleres. Dette kan håndteres af Arbejdsmarkedsafdelingen.

Der er desuden brug for, at lokalerne rengøres. Det kan evt. gøres af Ejendomsafdelingen.

Flygtningene betaler husleje, som forventes at kunne dække de løbende driftsudgifter.

Der vil løbende være personale i bygningen i form af flygtningekoordinatorer, mentorer mv.

Efter sommerferien fremlægger forvaltningen et nyt forslag til midlertidig boligplacering, som kan afløse Bytoften 29 bygning A.

Muligheder for statstilskud

Som følge af To-partsaftalen mellem Regeringen og KL er det muligt for kommunerne at ansøge om tilskud til etablering af boliger til flygtninge fra to puljer:

  1. Tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge

Der kan ansøges om tilskud til hel eller delvis dækning af kommunens udgifter til grundtilskud til etablering af almene boliger til flygtninge. Det samlede tilskud er på 640 mio. kr.

Hvidovre Kommunes andel af tilskudsrammen er opgjort til 1,75 mio. kr. Tilskudsrammen er beregnet ud fra, at der etableres 25 familieboliger på 40 kvadratmeter, og at kommunens grundtilskud er på 75%. Boligerne kan maksimalt være på 55 kvadratmeter.

Kommunen kan søge om et større eller mindre tilskud. Hvis en kommune ikke søger om midler, så fordeles beløbet til andre ansøgere.

Kommunen har fuld anvisningsret til boliger men betaler huslejetabet ved tomme boliger.

Der er ansøgningsfrist d. 15. juni 2016. I forhold til den korte ansøgningsfrist har det ikke været muligt at anvise et projekt i Hvidovre, og derfor ansøges der ikke om tilskud til etablering af boliger i 2016.

  1. Tilskud til etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge

Der kan ansøges om tilskud til etablering af midlertidige boliger til flygtninge. Puljen er på 150 mio. kr. heraf 75 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017. Der kan maksimalt søges om tilskud til 50% af udgifterne.

I forhold til etablering af midlertidige boligplacering på Bytoften 29 bygning A kan der søges tilskud. Derudover kan der søges om tilskud til opsætning af pavilloner.

Det skønnes, at klargøring af Bytoften 29 bygning A udgør ca. 50.000 kr.

I forhold til etablering af pavilloner, så vil udgiften til køb af pavilloner med plads til 20 beboere, samt etablering blive ca. 7,9 mio. kr., hvilket der kan søges 50% tilskud til.

Der er ansøgningsfrist d. 15. juni 2016, og forvaltningen fremsender ansøgning med forbehold for Kommunalbestyrelsens senere godkendelse.

Retsgrundlag

Tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge sker efter §143, stk. 3 og § 142 i lov om almene boliger m.v.

Tilskud til etablering af midlertidige boliger for flygtninge sker som følge af aftale med KL om ”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge.

Politiske beslutninger og aftaler

Herunder er der en historik over tidligere beslutninger på udvalgsmøder og i Kommunalbestyrelsen i forbindelse med etablering af boliger til flygtninge.

Økonomiudvalgsmøde 02/11-2015

Økonomiudvalget anbefalede på mødet at Kommunalbestyrelsen godkender at der erhverves fire lejligheder for enlige og to delelejligheder for to personer. I den forbindelse ansøges der om en anlægsbevilling på 8 mio. kr., som en ramme, der finansieres af kassen. Beløbet tilbageføres kassen, når lejlighederne sælges.

For: Gruppe A, V, F og Ø.

Imod: Gruppe O og C.

Anbefales godkendt.

Gruppe A og O foreslog, at der annonceres efter ledige værelser til udlejning til flygtninge.

Anbefales godkendt.

Økonomiudvalget anbefalede at kommunalbestyrelsen godkendte, at der overfor Teknik- og Miljøudvalget fremlægges en sag om renovering af en del af Stevnsbogård, der herefter indrettes til boligplacering.

For: Gruppe A, V, F og Ø.

Imod: Gruppe O og C.

Anbefales godkendt.

Kommunalbestyrelsesmøde 24/11-2015

Kommunalbestyrelsen godkendte at der erhverves fire lejligheder for enlige og to delelejligheder for to personer. I den forbindelse ansøges der om en anlægsbevilling på 8 mio. kr., som en ramme, der finansieres af kassen. Beløbet tilbageføres kassen, når lejlighederne sælges.

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O, C og Bo Christof (UP).

Godkendt

Gruppe O foreslog, at der annonceres efter ledige værelser til udlejning til flygtninge.

Godkendt

Kommunalbestyrelsen godkendte, at der overfor Teknik- og Miljøudvalget fremlægges en sag om renovering af en del af Stevnsbogård, der herefter indrettes til boligplacering.

For: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, F, Ø og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O, C og Bo Christof (UP).

Godkendt

Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere på mødet 24/11-2015, at forvaltningen ikke skal arbejde videre med muligheden for indgåelse af aftale med de almene boligorganisationer om etablering af deleboliger.

Teknik- og Miljøudvalgsmøde 02/03-2016

På mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 02/03-2016 anbefalede Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

1.at godkende renovering af længe på Stevnsbogård med det formål at etablere midlertidige flygtningeboliger

2.at godkende anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 6,3 mio. kr. til renovering af længe på Stevnsbogård, finansieret af kassebeholdningen

For: Gruppe A og Liste H.

Imod: Gruppe V og C.

Gruppe O afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Teknik- og Miljøudvalget anbefalede ikke Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at:

3.såfremt punkt 1 og punkt 2 godkendes, at beslutte om der skal ske en midlertidig flytning af flygtninge fra vandrehjemmet ”Belægningen” i Avedøre lejren til Bytoften 29, indtil længe på Stevnsbogård er klar til beboelse

Imod: Gruppe O, V og C.

Gruppe A og Liste H afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen

Anbefales ikke godkendt.

Gruppe V og C stillede ændringsforslag om, at der sker en midlertidig flytning af flygtninge fra vandrehjemmet ”Belægningen” i Avedørelejren til Bytoften 29.

For: Gruppe V, Liste H og Gruppe C.

Imod: Gruppe A og O.

Ikke godkendt.

Økonomiudvalgsmøde 14/03-2016

På møde i Økonomiudvalget den 14/03-2016 besluttede økonomiudvalget at anbefale over Kommunalbestyrelsen:

1.at godkende renovering af længe på Stevnsbogård med det formål at etablere midlertidige flygtningeboliger

2.at godkende anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 6,3 mio. kr. til renovering af længe på Stevnsbogård, finansieret af kassebeholdningen

For: Gruppe A, F og Ø

Imod: Gruppe O, V og C

Anbefales godkendt.

Økonomiudvalget anbefalede ikke

3.såfremt punkt 1 og punkt 2 godkendes, at beslutte om der skal ske en midlertidig flytning af flygtninge fra vandrehjemmet ”Belægningen” i Avedøre lejren til Bytoften 29, indtil længe på Stevnsbogård er klar til beboelse

Anbefales ikke godkendt

Hertil blev følgende forslag stillet i Økonomiudvalget og anbefalet godkendt af Kommunalbestyrelsen:

a)Gruppe A foreslog, at der bruges op til 15 pladser på Belægningen til midlertidige flygtningeboliger.

Anbefales godkendt

b)Niels Ulsing(F) foreslog, at det undersøges om, der kan laves aftale med kollegierne, om der kan gøres brug af kollegieværelser og klubværelser på torvet.

For: Gruppe A, V, C, F og Ø

Imod: Gruppe O

Anbefales godkendt

c)Steen Ørskov (C) foreslog, at det undersøges om der kan etableres beboelsespavilloner på Byvej.

For: Gruppe A, V, C, F og Ø

Imod: Gruppe O

Anbefales godkendt

d)Gruppe A foreslog, at der undersøges alternative placeringer for beboelsespavilloner i kommunen.

For: Gruppe A, V, C, F og Ø

Imod: Gruppe O

Anbefales godkendt

Kommunalbestyrelsesmøde 29/03-2016

På Kommunalbestyrelsens møde den 29/03-2016 stillede Liste H ændringsforslag om at sagen trækkes med henblik på fornyet behandling i Økonomiudvalget. Herfor stemte alle.

Økonomiudvalgsmøde 18/04-2016

Økonomiudvalget besluttede på mødet 18/04-2016 at udsætte punktet med henblik på politisk drøftelse.

Udvalget (bortset fra gruppe C) ønskede følgende oplysninger:

•Omkostningerne ved vedligeholdelsen af Stevnsbogård, hvor meget er nødvendigt for at vedligeholde og hvor meget skal gøres, for at den kan bruges til midlertidige flygtningeboliger.

•En opgørelse over omkostningerne ved at bruge Belægningen fordelt pr. plads.

•Omkostningerne ved etablering af pavilloner på Byvej 98 – og Parallelvej.

•At der indkaldes til styringsdialog møde med henblik på at drøfte mulighederne af, at der etableres deleboliger som midlertidig boligplacering af flygtninge.

Gruppe C ønskede undersøgt muligheden og prisniveauet for etablering af pavilloner på Byvej 98, ligesom Gruppe C pegede på en dialog med den almennyttige sektor samt etablering af midlertidige boliger i Bytoften 29.

Økonomiske konsekvenser

Det forventes, at etablering af Bytoften 29 bygning A vil koste ca. 50.000 kr. , som der kan søges 50% tilskud til.

De løbende driftsudgifter forventes dækket af flygtningenes huslejebetaling. Husleje for en enlig flygtning kan maksimalt være 2.152 kr. pr. måned. Skulle driftsudgifterne være højere end det, som kommunen kan opkræve flygtningene, kan kommunen få 50% refusion af de første 2.000 kr. pr. flygtning pr. måned.

Det forventes, at etablering af 20 pladser til midlertidig boligplacering af flygtninge ved køb af pavilloner koster ca. 7,9 mio. kr. Der kan søges om tilskud til 50% af udgiften. Herudover gælder sammen regler for huslejeopkrævning og refusion af driftsudgifterne.


10. Ansøgning om godkendelse af huslejestigning og låneoptagelse, Hvidovre Boligselskab

Beslutningstema

Der skal tages stilling til huslejestigning og låneoptagelse

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at Hvidovre Boligselskabs ansøgning om godkendelse af optagelse af lån og individuel huslejestigning i forbindelse med renovering af badeværelser og køkkener godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Økonomiudvalget godkendte Hvidovre Boligselskabs optagelse af lån og individuelle huslejestigning i forbindelse med renovering af badeværelser og køkkener.

Sagsfremstilling

Ved brev af 2. maj 2016 har KAB på vegne af Hvidovre Boligselskab, afdeling Baunevangen, ansøgt om godkendelse af låneoptagelse og den heraf følgende huslejestigning til iværksættelse af individuelle moderniseringer af køkkener og badeværelser i afdelingen.

Der er tale om fjerde pulje af moderniseringssager. Første pulje blev vedtaget i 2000, anden pulje i 2006 og tredje i 2014.

Afdeling Baunevangen er opført i 1949/50 og består af 151 boliger på adresserne M. Bechs Allé 2-6, Hvidovregade 14-18, Hvidovrevej 111-127, 142-154 og Præstemosen 1-15.

Beboerne har på et afdelingsmøde den 10. marts 2016 besluttet, at moderniseringerne af de enkelte lejemål maksimalt må koste 100.000 kr. for køkkener og 125.000 kr. for badeværelser. Beløbene er inkl. håndværker- og materialeudgifter samt finansieringsomkostninger.

Finansiering sker ved optagelse af et 20-årigt kontantlån på 2.500.000 kr.

Huslejeforhøjelsen vil maksimalt beløbe sig til 600 kr. pr. måned ved renovering af køkkener og ved renovering af badeværelser vil huslejen maksimalt stige 700 kr. pr. måned, svarende til relative stigninger på 11 og 13 %.

Organisationsbestyrelsen har den 28. april 2016 godkendt projektet.

Bilag

  1. Ansøgning med bilag (pdf)

11. Bortfald af ekstraordinært driftstilskud til SFO2 Gungehus

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen bevilgede i marts 2015 en ekstrabevilling på 150.000 kr. til bevaring af et lille klubafsnit på Gungehusskolen/Afdeling Atlantic. Bevillingen blev givet under forudsætning af, at klubafsnittet var placeret på Gungehusskolen/Afdeling Atlantic.

På sit møde den 28. januar 2016 behandlede Børne- og Undervisningsudvalget en ansøgning fra skolebestyrelsen på Gungehusskolen, der omhandlede flytning af klubafsnittet fra de nuværende lokaler på Gungehusskolen til lokaler på det tidligere Fh. Lejerbo. Et enigt udvalg besluttede ikke at godkende flytningen med ekstrabevillingen på 150.000 kr. og fastholdt i stedet placeringen på Gungehusskolen.

På den baggrund har skolebestyrelsen nu fremsat ønske om at flytte SFO2-delen til Lejerbo og samtidig fraskrive sig ekstrabevillingen på 150.000 kr.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at ekstrabevillingen på SFO2 Gungehus inddrages fra skoleåret 2016/2017, og at skolen får ret til at disponere over den fysiske placering af klubafsnittet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe F.

Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

For:  Kenneth F. Christensen (A), Lars Gundelack (A), Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Maria Durhuus (A).

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen på Gungehusskolen har den 15. april 2016 fremsendt en fornyet henvendelse omkring flytning af klubafsnittet. I henvendelsen ønsker skolebestyrelsen at frasige sig det ekstraordinære tilskud på 150.000 kr., som Kommunalbestyrelsen bevilligede tilbage i marts 2015, efter ansøgning fra skolebestyrelsen. Henvendelsen er vedlagt som bilag 1.

Når skolebestyrelsen nu ikke længere vurderer, at der er behov for en ekstraøkonomi, skyldes det, at der er sket en personaletilpasning på klubdelen, lige som der generelt er sket en reduktion af lønudgifterne i institutionen.

Baggrunden for flytningen er, at skolen ønsker at forbedre strukturen i den samlede SFO ved at kunne flytte de mindste børn ned på skolen og samle de største børn på Afdeling Rosenhøj. I bilag 2 er strukturen skitseret.

Som udgangspunkt er det skoleledelsen, der disponerer over den fysiske ramme på skolen, inkl. fritliggende lokaler. Såfremt Lejerbo skal have en anden anvendelse end i dag, skal dette dog godkendes af bestyrelsen i boligselskabet Lejerbo, da en anvendelse til SFO2 anses som anden anvendelse, da aldersgruppen er ændret, lige som åbningstiden må forventes at blive en smule længere.

Såfremt den ændrede fordeling gennemføres, vil børnetallet i de forskellige huse være som i nedenstående tabel. Som udgangspunkt kan der indskrives to SFO2-medlemmer på en SFO1-plads, jf. kommunens regler.

Max antal pladser

Ca. antal anvendte pladser

Afd. Atlantic

170 SFO1

130 SFO1

Afd. Rosenhøj

160 SFO1

125 SFO1

Afd. Lejerbo

214 SFO2

35 SFO2

Retsgrundlag

SFO

SFO drives efter folkeskolelovens § 3, stk. 7:

Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af ministeren for børn, undervisning og ligestilling beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsens kompetence fremgår af folkeskolelovens § 40:

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:

1)Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.

2)Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 7. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne.

Skolelederen

Skolelederens kompetence fremgår af folkeskolelovens § 45:

§ 45. Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog § 24, stk. 3, § 24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

Stk. 5. Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler, hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 1, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen bevilgede i marts 2015 en ekstrabevilling på 150.000 kr. til bevaring af et lille klubafsnit på Gungehusskolen/Afdeling Atlantic. Bevillingen blev givet under forudsætning af, at klubafsnittet var placeret på Gungehusskolen/Afdeling Atlantic.

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 28. januar 2016 besluttede et enigt udvalg ikke at godkende flytning af lokaler med ekstrabevillingen på 150.000 kr. Udvalget besluttede i stedet at fastholde placeringen på Gungehusskolen.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt bevillingen ikke benyttes, tilbageføres beløbet til kassen.

Besparelsen i 2016 svarer til 62.500 kr. og i 2017 til 150.000 kr.

En ændring af strukturen har ingen yderligere konsekvenser.

Personalemæssige konsekvenser

Besparelsen svarer til 0,16 årsværk i 2016 og 0,4 årsværk i 2017 og fremadrettet.

Bilag

  1. Bilag 1 - Henvendelse af den 15. april 2016 (pdf)
  2. Bilag 2 - Struktur grafisk (pdf)

12. Ferie- og fridagsplan for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende ferie- og fridagsplanerne for skoleåret 2017/2018 og skoleåret 2018/2019 på baggrund af de indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne og Hvidovre Lærerforening.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ferie- og fridagsplanen for 2017/2018
  2. at godkende ferie- og fridagsplanen for 2018/2019

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Udvalget afventer kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 02-06-2016

Ad 1.

For:  Gruppe A, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O grundet forslag om fridag 1. maj.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O grundet forslag om fridag 1. maj.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 25. februar 2016 ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2017/2018 og for skoleåret 2018/2019. Forvaltningens forslag til ferie- og fridagsplanerne har nu været i høring i skolebestyrelserne og hos Hvidovre Lærerforening.

Med udgangspunkt i det aktuelle skoleår bliver ferie- og fridagsplanen udarbejdet ca. 2-3 år ud i fremtiden, og den udarbejdes for et skoleår ad gangen.

Sommerferien starter altid den sidste lørdag i juni måned. Skoleåret bliver planlagt på en måde, så der bliver taget mest muligt hensyn til, at skolerne kan holde lukket i hele perioder, fx så eleverne ikke skal starte i skole igen en fredag efter en juleferie.

Ferie- og fridagsplanen tager udgangspunkt i nedenstående:

  • 200 skoledage
  • Efterårsferie i uge 42
  • Vinterferien er i uge 7
  • Elevernes sommerferie starter sidste lørdag i juni måned.

Høringssvar

Der er i alt indgået ti høringssvar fra folkeskolerne samt Hvidovre Lærerforening. Høringssvarene er vedlagt som bilag 1-10.

Fem skoler og Hvidovre Lærerforening har taget begge forslag til efterretning.

Fra Dansborgskolens bestyrelse er der forslag om at flytte tirsdag den 2. januar 2018 til den indeklemte mandag den 4. juni 2018, som falder dagen før grundlovsdag tirsdag den 5. juni 2018.

Engstrandskolens bestyrelse ønsker, at skoleåret starter torsdag den 10. august 2017. Derudover ønsker bestyrelsen at forlænge juleferien med to dage, så den i stedet starter torsdag den 21. december 2017.

Holmegårdsskolens bestyrelse foreslår, at sommerferien afkortes en uge, så sommerferien slutter søndag den 6. august 2017. Bestyrelsen ønsker derudover en længere juleferie, så den varer fra og med onsdag den 20. december 2017 til og med onsdag den 3. januar 2018. Endelig ønsker bestyrelsen en ekstra fridag på ”indeklemt” dag i forbindelse med grundlovsdag, dagen forslås placeret mandag den 4. juni 2018.

Risbjergskolens bestyrelse mener, at det er mest hensigtsmæssigt for afviklingen af pædagogernes sommerferie, at der er seks uger, hvor de kan afvikle deres ferie. Der er derudover foreslået en fridag den 30. april 2018 i forbindelse med den 1. maj 2018 (den 1. maj 2018 er allerede en fridag på det udsendte forslag).

Til sidst bemærker bestyrelsen, at de finder det problematisk med halve ferieuger, da det kan være svært for mange forældre at holde fri. De stiller spørgsmålstegn ved, om 1. maj skal være en fridag, da mange forældre ikke har fri. De foreslår derfor, at juleferien kan forlænges i stedet.

På baggrund af de indkomne høringssvar anbefaler forvaltningen, at forslaget fra Dansborgskolen godkendes, så juleferien i skoleåret 2017/2018 slutter den 1 . januar 2018. Forvaltningen anbefaler ligeledes, at mandag den 4. juni i stedet bliver ændret til en lukkedag, da erfaring med indeklemte dage viser større frafald i elevernes fremmøde.

Retsgrundlag

Sommerferiens start er fastlagt efter folkeskolelovens §14a, stk. 2:

Skoleåret begynder den 1. august. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Avedøre Skoles høringssvar (pdf)
  2. Bilag 2 - Dansborgskolens høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Engstrandskolens høringssvar (pdf)
  4. Bilag 4 - Frydenhøjskolens høringssvar (pdf)
  5. Bilag 5 - Gungehusskolens høringssvar (pdf)
  6. Bilag 6 - Holmegårdsskolens høringssvar (pdf)
  7. Bilag 7 - Langhøjskolens høringssvar (pdf)
  8. Bilag 8 - Præstemoseskolens høringssvar (pdf)
  9. Bilag 9 - Risbjergskolens høringssvar (pdf)
  10. Bilag 10 - Hvidovre Lærerforenings høringssvar (pdf)
  11. Bilag 11 - Forslag til Ferie - og Fridagsplan for 2017/2018 (pdf)
  12. Bilag 12 - Forslag til Ferie - og Fridagsplan for 2018_2019.pdf (pdf)

13. Udbygningsanalyse for plejecentrene Strandmarkshave og Dybenskærhave

Beslutningstema

En analyse udarbejdet af KORA for Hvidovre Kommune i 2015 peger på et behov for mindst ét nyt plejecenter med 60-80 boliger. Børn og Velfærd anbefalede i forlængelse af analysen, at der etableres et nyt plejecenter med 80 pladser.

Der er derfor udarbejdet en analyse med forslag til udbygning af plejeboliger på hhv. Dybenskærhave Plejecenter og Strandmarkshave Plejecenter.

De udarbejdede forslag bedes drøftet med henblik på udvælgelse af forslag, der indgår i budgetforhandlinger for 2017-2020.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, -at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage rapport vedr. udbygning af plejeboliger på hhv. Strandmarkshave og Dybenskærhave til efterretning
  2. at beslutte, om et af følgende forslag til udbygning af Strandmarkshave skal indgå i budgetforhandlingerne for 2017-2020, og såfremt dette besluttes, hvilket:

Model 1: En etage oven på den eksisterende nordvendte længe
Udvidelse med 22 boliger
Samlet projektudgift for HK: 11,9 mio. kr.
Model 2: En etage oven på den eksisterende sydvendte længe og hen over den eksisterende parkeringsplads
Udvidelse med 24 boliger
Samlet projektudgift for HK: 12,4 mio. kr.

  1. at beslutte, om et af følgende forslag til udbygning af Dybenskærhave skal indgå i budgetforhandlingerne for 2017-2020, og såfremt dette besluttes, hvilket:

Model 1: To etager oven på eksisterende bygningsmasse
Udvidelse med 48 boliger
Samlet projektudgift for HK: 30,1 mio. kr.

Model 2: Etablering af ny længe i fire etager
Udvidelse med 48 boliger
Samlet projektudgift for HK:27,6 mio. kr.

Model 3: Forlængelse af den vestvendte længe i tre etager
Udvidelse med 36 boliger
Samlet projektudgift for HK: 21,7 mio. kr.

Model 4: Forlængelse af den vestvendte længe i tre etager og en samlet fjerde etage ovenpå hele vestlængen
Udvidelse med 60 boliger
Samlet projektudgift for HK: 30,4 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Ad 1.

Social- og Sundhedsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at der igangsættes et forslag til lokalplan og tilhørende tillæg til kommuneplan 2016 med henblik på at realisere byggeriet.

For: Gruppe A, O, V og F.

Liste H og Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslaget vedtaget.

Model 1:

For: Gruppe A, O, V og F.

Liste H og Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Social- og Sundhedsudvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt med det stillede ændringsforslag.

Ad 3.

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at der igangsættes et forslag til lokalplan og tilhørende tillæg til kommuneplan 2016 med henblik på at realisere byggeriet.

For: Gruppe A, O, V og F.

Liste H og Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslaget vedtaget.

Model 4:

For: Gruppe A, O, V og F.

Liste H og Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Social og sundhedsudvalgets og Teknik og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt med det stillede ændringsforslag.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet blev udsendt før mødet.

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Gruppe A, O og V stiller ændringsforslag om, at der ønskes et oplæg til budgetlægningen om Strandmarkshave med udgangspunkt i model 1, herunder undersøges muligheden for § 108 boliger

For: Alle

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Ad 3

Gruppe A, O og V peger på model 4 i indstilling 3 og stiller ændringsforslag om, at plejeboligbyggeriet igangsættes straks og finansieres af kassebeholdningen.

For: Gruppe A, O og V

Liste H afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 07-06-2016

Høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet blev udsendt før mødet.

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Gruppe A, O og V stiller ændringsforslag om, at der ønskes et oplæg til budgetlægningen om Strandmarkshave med udgangspunkt i model 1, herunder undersøges muligheden for § 108 boliger

For: Alle

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Ad 3

Gruppe A, O og V peger på model 4 i indstilling 3 og stiller ændringsforslag om, at plejeboligbyggeriet igangsættes straks og finansieres af kassebeholdningen.

For: Gruppe A, O og V

Liste H og Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

En analyse udarbejdet af KORA for Hvidovre Kommune (HK) i 2015 peger på et behov for mindst ét nyt plejecenter med 60-80 boliger til kommunens borgere. Børn og Velfærd anbefalede i forlængelse af analysen, at der etableres et nyt plejecenter med ca. 80 pladser.

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med aftale om budget 2016-19 ”at der er behov for at arbejde videre med at imødekomme de kommende års stigende behov for plejeboligpladser samt ældre- og handicapegnede boliger, så kommunen fortsat kan overholde plejeboliggarantien. Muligheden for at etablere en eller to ekstra etager på plejecenteret Dybenskærhave eller Strandmarkshave undersøges hen over de kommende år

På den baggrund er der udarbejdet en udbygningsanalyse, som beskriver mulighederne for at udbygge henholdsvis plejecenteret Dybenskærhave og plejecenteret Strandmarkshave.

Med en udbygningsløsning til Hvidovre Kommunes eksisterende plejecentre kan et plejeboligtilbud for fremtidens ældre borgere knyttes til etablerede ple­jeboligfællesskaber og - services i en kendt organ­isation og struktur. Nye plejeboliger kan kobles til eksisterende servicearealer, hvorved ressourcer kan anvendes hensigtsmæssigt i forhold til ledelse og personale. Dermed forventes det at kunne opnås en fordelagtig anlægs- og driftsøkonomi.

Udbygning af plejeboliger forventes at blive sendt i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet, hvorefter høringssvar vil inddrages i sagens videre behandling.

Den almene ældrebolig

Den almene ældrebolig er afløseren for såvel plejehjem og beskyttede boliger som ældre- og pensionistboliger. I tilknytning til den almene ældrebolig kan der etableres servicearealer til kontorer mv. for plejepersonale. Et plejecenter har tilknyttet omsorgs- og service-funktioner med tilhørende personale til betjening af beboernes særlige behov.

Den almene ældrebolig er med hensyn til udstyr og udformning særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere.

Almene boliger er en særlig boform i forhold til ejerforhold, finansiering og lejebestemmelser. Boligerne kan være alle typer bebyggelse fra fritliggende, tæt-lav til etageboliger. De almene boliger er typisk samlet i afdelinger i boligorganisationer. De enkelte afdelinger udgør en selvstændig økonomisk enhed og er styret af en bestyrelse, valgt af medlemmerne.

Almenboligloven fastsætter ud over bestemmelser om organisering og finansiering også forskellige krav/begrænsninger i forhold til boligerne bl.a. til en maksimal bolig størrelse inkl. fællesarealer og en maksimal pris pr. m2 for nybyggeri.

Anvisning til alle almene ældreboliger ligger som udgangspunkt hos kommunen, da boligerne er opført med offentlig støtte.

Rammebeløb for anskaffelsessum

Der er i lovgivningen fastsat et maksimum for anskaffelsessummen for opførelsen af almene ældreboliger, kaldet rammebeløbet. Beløbet er i 2016 i Hovedstadsregionen på 28.130 kr./ m2 plus et energitillæg på 1.140kr./m2.

Etableringen af boligerne sker med et offentligt tilskud i form af en kommunal grundkapital på 10 % af anskaffelsessummen. Dette gælder frem til 31.12.2018, hvorefter der kan blive tale om en stigning til 14%, som har været procentandelen i en lang årrække tidligere. Men regeringen har i september 2015 forhandlet sig til en fortsættelse af de 10% i de næste par år.

Fælles betragtninger for alle udbygningsmodeller

Planforhold
Udbygningsanalysen viser, at udbygning på både Dybenskærhave og Strandmarkshave ikke er mulig inden for eksisterende byggefelter og dermed gældende lokalplanrammer. Der skal således som generel forudsætning for udbygning regnes med dispensation fra gældende lokalplaner alternativt udarbejdelse af ny lokalplan.

Indretning

Det foreslås, at der, såfremt der skal arbejdes videre med nogle af de foreslåede modeller, i et konkret oplæg til byggeriet indarbejdes ønske om, at byggeriet i videst muligt omfang, indenfor de økonomiske rammer, indrettes med velfærdsteknologiske løsninger til gavn for de kommende beboere og for arbejdsmiljøet.

For de økonomiske estimater gælder

  • Der skal påregnes en løbende indeksregulering ift. overslags år, idet udbygning forventes at løbe over 4 år fra projekt godkendelse
  • Inventar er estimeret ud fra reference fra Kbh. med 68.000 kr. per bolig. Hertil er lagt ca. 10 %, svarende til 7.000 kr. pga. HKs ringere forhandlingsevne og begrænsede indkøbsmængde ift. Kbh., i alt 75.000 kr. Beløbet inkluderer alt inventar til bolig og serviceareal.
  • Ekstra udgifter til opretholdelse af daglig drift under byggeri er et generelt ”bedste bud” sat til 3 mio. kr. for alle modeller (på nær Dybenskærhave, model 2), idet rapporten ikke belyser denne del i detaljer. Der er ikke afsat merudgifter til eventuel genhusning/ omplacering af funktioner under byggeriet. En grundigere analyse af hver model vil kunne specificere denne post
  • Økonomiske estimater er rundet til nærmeste 100.000 kr.

Hver model for udbygning beskrives i tabelform således:

Antal boliger

Angiver hvor mange boliger, der udbygges med

Anlægsudgift HK

Angiver Hvidovre Kommunes del af finansiering (servicearealer) fratrukket tilskud (40.000 kr. per bolig)

Udgift inventar

Angiver det samlede beløb for færdig indretning af en plejebolig ”med alt” inklusiv.

Ekstra udgifter under byggeri

Angiver ekstra udgifter forårsaget af byggeriet: Begrænsninger i services, logistiske udfordringer, tomgang, midlertidig opbevaring, evt. flytning af services og/eller servicearealer, ekstra transport m.m.

Samlet projektudgift

Angiver Hvidovre Kommunes samlede udgift til indflytningsklart projekt

Husleje per bolig

Angiver den månedlige forventede husleje per bolig

Arkitektonisk vurdering

Angiver de kvalitative, sociale og æstetiske egenskaber ved projektet ift. beboere, medarbejder samt indpasning i området

Beboer

Fordele

Ulemper

Medarbejdere

Fordele

Ulemper

Kommentarer i øvrigt

Angiver særlige forhold, der gør sig gældende ved forslag

Udfordringer under byggeri

Angiver midlertidige gener under byggeriet så som larm, foranstaltninger og begrænsninger i services, logistiske udfordringer, tomgang, m.m.

To modeller for Strandmarkshave

Model 1 - En etage oven på den eksisterende nordvendte længe

Antal boliger

22

Finansiering HK

7,2 mio. kr.

Udgift inventar

1,7 mio. kr.

Ekstra udgifter under byggeri for at opretholde ”normal” drift

3 mio. kr.

Samlet projektudgift

11,9 mio. kr.

Husleje per bolig

6.229 kr.

Arkitektonisk vurdering

Det arkitektoniske greb

-fortætter omkring kerneområdet og markerer plejecentret som langstrakt boliglænge med lavere servicebygninger.

-påvirker minimalt nabobebyggelsen, permanent og under byggeperioden.

- fortsætter det eksisterende indretningsprincip med fællesarealer i tilknytning til boligernes gangarealer.

- bygger til med 22 plejeboliger med gode lysforhold fra syd, forventeligt ikke påvirket af servicebygninger.

- forringer ikke eksisterende boligers lysindfald.

- ændrer ikke bebyggelsens nuværende åbne, frit-liggende og ”ubeskyttede” karakter.

- nordlængen skaber en ubalance i bygningskroppen med en meget høj længe i nord overfor en lav i syd. Dette bidrager til at rummet imellem længerne flyder ud og bliver udefineret.

- ved at ligge som den eneste længe på 2.sal vil den opfattes liggende udenfor det naturlige flow og fællesskab inde i bygningen.

beboer

Fordele

Egen altan og balkon

Kan følge med i lokalsamfundet gennem kig til offentlig vej

Ulemper

Ingen bemærkninger

Medarbejdere

Fordele

Sammenhørighed med resten af huset giver fornuftig logistik, og medarbejderne er tæt på hinanden.

Ulemper

Ingen bemærkninger

Kommentarer i øvrigt

Arkitektonisk måske uden harmoni, men også lidt spændende. Måske kunne ”skævheden” blive et nyt vartegn for Strandmarkshave

Naturlig ”samling” af beboere i den ene ende af huset og serviceområde i den anden ende af huset.

Tilbygning kræver udbygning af eksisterende elevator og trapper og benytter i ikke så høj grad eksisterende servicefunktioner.

Udfordringer under byggeri

Forudsætter genhusning af formentlig 27-28 eksisterende plejeboliger ved overbygning. Der bygges tæt på øvrige eksisterende boliger, og gener må forventes.

Model 2 - En etage over sydlænge og parkeringsareal

Antal boliger

24

Finansiering HK

7,6 mio. kr.

Udgift inventar

1,8 mio. kr.

Ekstra udgifter under byggeri for at opretholde ”normal” drift

3 mio. kr.

Samlet projektudgift

12,4 mio. kr.

Husleje per bolig

6.589 kr.

Arkitektonisk vurdering

Sammen med et nyt parkeringsareal ved indgangen i vest indtænkes et gærde, der sammen med den nye længe omslutter gårdrummet og øger følelsen af sikkerhed og fællesskab for beboere.

Dette arkitektoniske greb,

- fortsætter plejecentres arkitektoniske princip og etablerer en række sammenhængende boliglænger over for de eksisterende boliglænger i forlængelse af hinanden.

- ændrer bebyggelsens nuværende åbne, fritliggende og ”ubeskyttede” karakter til en ”sluttet” privat bebyggelse lukket omkring et langstrakt uderum hvortil beboernes haver er orienteret.

- kan imødekomme et behov for tryghed i en bebyggelse plaget af indbrud.

- etablerer 24 attraktive sydvendte plejeboliger i 1. sals plan, der kun i begrænset omfang vil opleve begrænset lysindfald fra nabobebyggelsens gavle.

- lægger sig naturligt til bygningens flow ved at knytte sig til eksisterende servicearealer, elevator og trapper i midterlængen, samt at den tilgængeligt ligger i plan med øvrige 1.sals boliger.

- kan med variantens etablering af gennemlyste terrasseområder på 1. sal skabe attraktive fælles-områder og den ønskede variation i gangforløb.

- styrker det eksisterende fællesområde ved etablering af tagterrasse i tilknytning til festsal og indskudt etage

Beboer

Fordele

Det vurderes, at beboerne bliver tilfredse, hvis nuværende arkitektur med egen altan og balkon i hver gruppe fortsat eksisterer (nuværende balkoner har givet et forbedret indeklima)
Lukket gårdhave øger trygheden for alle beboere på Strandmarkshave
Hyggeligt gårdmiljø evt. med trænings-faciliteter m.m.
Central beliggenhed

Ulemper
Ingen bemærkninger

Medarbejdere

Fordele

Større samhørighed med resten af huset Medarbejdere vil naturligt hjælpes ad på tværs af afdelinger, uanset placering
Trygt for medarbejderne, tæt på kollegaer
Fornuftig logistik

Ulemper

Umiddelbart ingen

Kommentarer i øvrigt

Spændende byggeri
Måske traditionel harmoni i arkitekturen på Strandmarkshave

Udfordringer under byggeri

Der bygges til ”på afstand af” eksisterende boliger. Der skal forventeligt ikke genhuses, men der bygges ”tæt” på og gener må forventes.

Festsal og administrativ del påvirkes direkte. Køkken og træningsfaciliteter vil formentlig midlertidigt flyttes ud af huset i byggeperoden.

Der tænkes eventuelt i præfabrikation for at minimere byggeplads.

Fire modeller for Dybenskærhave

Model 1 - To etager oven på eksisterende bygningsmasse

Antal boliger

48

Finansiering HK

23,5 mio. kr.

Udgift inventar

3,6 mio. kr.

Ekstra udgifter under byggeri for at opretholde ”normal” drift

3 mio. kr.

Samlet projektudgift

30,1 mio. kr.

Husleje per bolig

5.837 kr.

Beboer

Fordele

Evt. udsigt og et godt lysindfald.

Ulemper

En stor del af charmen på Dybenskærhave er det ”indre” gårdmiljø. Bekymringen er, at dette gårdmiljø vil miste sin charme, hvis huset er 5 etager højt, og mere få karakter af københavnsk baggård. Skyggeeffekter og turbulens (kendte problemer i dag) vil øges.

Det vil være en udfordring at indrette huset demensvenligt, da alle etager vil ligne hinanden så meget, at det kan være svært for demente at navigere.

Medarbejdere

Fordele

Ingen

Ulemper

Det er forbundet med ledelsesmæssige vanskeligheder, at holde samling (fælles fodslag) på en personalegruppe, der er delt på fem etager. Den nuværende værdi om at vi er ”et hus”, vil blive udfordret. Personalet vil i dagligdagen arbejde afskåret fra hinanden. En sådan arkitektur vil ikke naturligt lægge op til, at man hjælper hinanden, som er af stor værdi i dag.

Kommentarer i øvrigt

Café og andre servicefunktioner indtænkes i forlængelse af den eksisterende festsal.

Alle etager er éns og har derfor samme placering af funktioner som eksisterende etager. Eksisterende elevatorskakt og trapper genbruges og må udvides opad.

Udfordringer under byggeri

Siden der lægges to etager ovenpå eksisterende kan det forventes, at minimum 24 beboere på den øverste etage må genhuses i byggeperioden.

Der kan forventes støj ned igennem etagerne i byggeperioden.

Arkitektonisk vurdering

Under opførelsen af plejecenteret blev konstruktionen forberedt til etablere yderligere to etager ovenpå det eksisterende i fald, at man ønskede at bygge ud senere.

I dette scenarie bygges der videre på disse tanker og konstruktionens robusthed udnyttes til at udvide med to etager ovenpå det eksisterende.

Dette arkitektoniske greb,

- efterlader et så lille fodaftryk som mulig ved at lægge sig ovenpå eksisterende

- den før aflange bygningskrop “liggende” i landskabet fremstår nu, med sin højde på fem etager, som en mere kompakt og høj volumen ude af proportioner.

- forringer med sin højde friarealet rundt bygningen.

- står i stor kontrast til nabobebyggelsens plusboliger på tre etager.

- gentager planløsningen fra etagerne for neden for at skabe et oversigtligt plejhjem.

- bevarer sydsolen i fællesarealet imellem længerne, men rummet opfattes højere og smallere end før. Aftensolen forsvinder tidligere om dagen.

Model 2: Udvidelse med selvstændig bygning i fire etager

Antal boliger

48

Finansiering HK

24 mio. kr.

Udgift inventar

3,6 mio. kr.

Ekstra udgifter under byggeri for at opretholde ”normal” drift

begrænsede

Samlet projektudgift

27,6 mio. kr.

Støjdæmpning mod vej

Udgift hertil er p.t. ikke kendt

Husleje per bolig

6.086 kr.

Arkitektonisk vurdering

I dette scenarie bygges ny selvstændigt beliggende fløj mod Byvej. Den nye bygning forbindes med ek­sisterende plejecenterdel med et længere gangareal gennem parkområdet. Der begrønnes omkring gangareal med afstand til parkeringsareal.

Dette arkitektoniske greb,

- ”spiller videre” på temaet ”fritliggende, forbundne længer mod syd beliggende ud til park og mod nord beliggende mod parkeringsareal”.

- Understøtter placering og form på eksisterende regnvandsbassin og regnvandsbassinet kommer med sin nuværende form til at få landskabelig betydning for endnu et kileformet sydvendt opholdsrum mod nord afgrænset at den fritliggende gang der forb­inder ny tilbygning med eksisterende plejecenter.

- Bevarer og fremhæver eksisterende lysthus og høj og giver disse landskabelige elementer et ”rumligt tilhørsforhold”.

- Drager i begrænset omfang fordel af eksisterende service- og fællesarealer.

- Medfører adgang til Dybenskærhave ad ”stikvej” til forplads- og parkeringsareal inde på grunden og ikke synligt fra Byvej.

- Kan med sin fritliggende placering fra den eks­isterende H-formede bygningskrop, opfattes som værende udenfor fællesskabet.

Beboer

Fordele

For beboerne i den nye bygning: God udsigt til Byvej, for halvdelen af beboerne.

Ulemper

For beboerne i den nuværende bygning: evt. skygge i boligen og ingen udsigt til Byvej.

For beboerne i den nye bygning: Evt. en fornemmelse af, at være ”langt fra alting”, vanskeligt ved naturligt at indgå i fællesskaber/aktiviteter i resten af huset.

Mulige støjgener fra Byvej.

Medarbejdere

Fordele

Ingen

Ulemper

Pga. placeringen afskåret fra hovedbygningen, vil der opstå en ”annex-fornemmelse”, som uundgåeligt vil påvirke sammenhængskraften i huset negativt.

Der vil blive langt at gå til serviceareal, og dermed risiko for, at der dannes to arbejdspladser i en, med alt hvad det kan medføre af ledelsesmæssige udfordringer.

Kommentarer i øvrigt

Tilbygning koncentreres i dette forslag ikke om ek­sisterende service- og fællesarealer.

Den kan måske derfor ikke forventes på samme måde at støtte op omkring anvendelsen af eksisterende m2, herunder op­fattelsen af ”den fælles arbejdsplads” og formentlig også af god ressourceplanlægning.

Nødvendiggør etablering af ny elevator.

I dette scenarie er udbygning beliggende mod Byvej og der kan forventes/ må påregnes en permanent støjdæmpning evt. fortsættelse af støjvæggen mellem Tæt-lav bebyggelse og Byvej i syd.

Udfordringer under byggeri

Genhusning er ikke aktuelt i dette forslag.

Tilbygning kan foregå med mindst mulig gene for det eksisterende plejecenter, da det ligger i god afstand fra dette.

Der er ligeledes nem adgang fra Byvej til forventet byggepladsområde.

Model 3: Udvidelse med forlængelse af vestlig fløj

Antal boliger

36

Finansiering HK

16 mio. kr.

Udgift inventar

2,7 mio. kr.

Ekstra udgifter under byggeri for at opretholde ”normal” drift

3 mio. kr.

Samlet projektudgift

21,7 mio. kr.

Husleje per bolig

5.687 kr.

Arkitektonisk vurdering

Udbygning bygges i forlængelse af eksisterende vestlig fløj og plejecentret præsenterer sig med langstrakt samlet facade i en fortsættelse og markering af eksisterende arkitektur mod Byvej. Den vestlige facade med det nye indgangsparti og café mod vest spænder ud, understreger og tydeliggør matriklens bredde og orientering.

Dette arkitektoniske greb,

- bygger videre på det oprindelige velfungerende koncept omkring den H-formede planløsning, hvor funktioner og boenheder ligger tæt forbundet via et centrum i midten.

- virker venligt imødekommende på den store matrikel.

- ”spiller sammen med”, forstærker, organiserer og giver identitet til eksisterende uderum og indretning.

- medfører at placering og form på uderummets landskabelige elementer – forplads med parkering, regnvandsbassin, høj og lysthus er let aflæselige og virker ”selvfølgelige” i opfattelsen af uderummet.

- det attraktive og populære opholdsareal mod syd øges og styrkes rumligt ved forlængelsen af vestlig fløj mod syd.

- kan med etablering af sedumtag på hele længen sende et tydeligt grønt/ bæredygtigt signal og samtidig forventeligt reducere behov for afvanding i forbindelse med etablering af flere m2 på matriklen.

- Omfatter ombygning af 7 eksisterende boliger i eksisterende bygning for at give plads til en ny foyer og café mod vest.

Brugere

Fordele

Beboergangene ud fra kerneområdet, vil ikke blive stort længere, end de nuværende, hvilket bakker loyalt op om den oprindelige tanke om, at undvige for lange lige gange, der kan give associationer til institution, frem for det hjemmemiljø, som tilstræbes.

Fastholdelse af nuværende gårdmiljø, og evt. mulighed for nyt gårdmiljø ved vestfløjen.

God udsigt til Byvej for flere beboere, hvilket er et udtalt ønske for mange.

Der bygges ikke tættere på Byvej, end det nuværende hus, således vil der ikke opstå evt. støjgener.

Ulemper

Ingen

Medarbejdere

Fordele

Alle medarbejdere er relativt tæt på en ”kerne” i huset, hvilket muliggør nærhed og fastholdelse af værdien ”Vi er ét hus” og samarbejde på tværs.

Ulemper

Ingen

Kommentarer i øvrigt

Tilbygning koncentreres om eksisterende elevator, trapper, service- og fællesarealer og forventes derfor at understøtte op om anvendelsen af eksisterende m2 og opfattelsen af ”den fælles arbejdsplads”

Cafe tænkes ind sammen med den nye foyer imod park-eringsarealet i vest. Øvrige fællesarealer lægges i forlængelse af festsalen.

Udfordringer under byggeri

Formentlig/ forventeligt kan genhusning håndteres ved en rækkefølgeplan der færdiggør nybygning mod nord i vestlig fløj i 3. etager, - dermed kan beboere i eksisterende bebyggelse mod syd genhuses i det nybyggede, mens der så udvides i syd.

Model 4 (3X)- Forlængelse af vestlig fløj samt forøgelse med en etage

Antal boliger

60

Finansiering HK

22,9 mio. kr.

Udgift inventar

4,5 mio. kr.

Ekstra udgifter under byggeri for at opretholde ”normal” drift

3 mio. kr.

Samlet projektudgift

30,4 mio. kr.

Husleje per bolig

5.645 kr.

Arkitektonisk vurdering

Udbygning bygges i forlængelse af eksisterende vestlig fløj. Plejecentret præsenterer sig med langstrakt samlet facade i en fortsættelse og markering af eksisterende arkitektur mod Byvej. Den vestlige facade med det nye indgangsparti og café mod vest spænder ud, understreger og tydeliggør matriklens bredde og orientering.

Dette arkitektoniske greb,

- bygger videre på det oprindelige velfungerende koncept omkring den H-formede planløsning, hvor funktioner og boenheder ligger tæt forbundet via et centrum i midten.

- virker venligt imødekommende på den store matrikel.

- ”spiller sammen med”, forstærker, organiserer og giver identitet til eksisterende uderum og indretning.

- medfører at placering og form på uderummets landskabelige elementer – forplads med parkering, regnvandsbassin, høj og lysthus er let aflæselige og virker ”selvfølgelige” i opfattelsen af uderummet.

- det attraktive og populære opholdsareal mod syd øges og styrkes rumligt ved forlængelsen af vestlig fløj mod syd.

- kan med etablering af sedumtag på hele længen sende et tydeligt grønt/ bæredygtigt signal og samtidig forventeligt reducere behov for afvanding i forbindelse med etablering af flere m2 på matriklen.

- Omfatter ombygning af 7 eksisterende boliger i eksisterende bygning for at give plads til en ny foyer og café mod vest.

- udgør med den fulde udbygning på i alt 60 boliger en tilbygning, der til trods for sin intensitet vurderes ikke at forringe lysindfald og udsyn for nabobebyggelsen.

Brugere

Fordele

Beboergangene ud fra kerneområdet, vil ikke blive stort længere, end de nuværende, hvilket bakker loyalt op om den oprindelige tanke om, at undvige for lange lige gange, der kan give associationer til institution, frem for det hjemmemiljø, der tilstræbes.

Fastholdelse af nuværende gårdmiljø, og evt. mulighed for nyt gårdmiljø ved vestfløjen.

God udsigt til Byvej for flere beboere, hvilket er et udtalt ønske for mange.

En højere vestfløj vil ikke ødelægge hverken gårdmiljø eller udsigt for nogen, da det nuværende byggeri nord for en ny vestfløj kun indeholder serviceareal. Der bygges ikke tættere på Byvej, end det nuværende hus, således vil der ikke opstå evt. støjgener.

Ulemper

Ingen

Medarbejdere

Fordele

Alle medarbejdere er relativt tæt på en ”kerne” i huset, hvilket muliggør nærhed og fastholdelse af værdien ”Vi er ét hus” og samarbejde på tværs.

Ulemper

At vestfløjen evt. vil være i fire etager og at sydfløjen udbygges mod øst, vil indebære nogle af de udfordringer, som tidl. Er beskrevet omkring nærhed. Dog vurderes udfordringerne i denne model, håndtérbare i forhold til forslag 1-3.

Kommentarer i øvrigt

Meget skånsomt for naboerne, da nybyggeriet ligger langt fra skel.

Tilbygning koncentreres om eksisterende elevator, trapper, service- og fællesarealer og forventes derfor at understøtte op om anvendelsen af eksisterende m2 og opfattelsen af ”den fælles arbejdsplads”.

Udfordringer under byggeri

Formentlig/ forventeligt kan genhusning håndteres ved en rækkefølgeplan der færdiggør nybygning mod nord i vestlig fløj i 3. etager, - dermed kan beboere i eksisterende bebyggelse mod syd genhuses i det nybyggede, mens der så udvides i syd.

For at opnå et tilstrækkeligt antal boliger ift. det analyserede behov er det nødvendigt at se på udbygning af begge plejecentre. Ved at kombinere en model fra hvert af plejecentrene opnås følgende antal boliger:

Strandmarkhave =SMH, Dybenskærhave = DKH

Model Antal

DKH1 48

DKH2 48

DKH 36

DKH4 60

SMH1 - 22

70

70

58

82

SMH2 - 24

72

72

60

84

Afledte drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

Der skal i forbindelse med udvidelse af plejeboliger afsættes årlige udgifter til drift af plejecentret i form af udgifter til personale, pleje, drift af arealer og bygningsvedligehold.

Udgifter til personale, pleje og drift af arealer vurderes erfaringsmæssigt at ligge på 560.000 kr. per bolig, dvs. en årlig merudgift på 44,8 mio. kr. ved en udbygning på 80 boliger.

Hertil kommer kommunens udgifter til bygningsvedligehold for servicearealer. I snit bruger kommunen 112 kr. per m2. For at undgå efterslæb anbefaler Alectia* at hæve beløb til 134 kr./ m2. Ved en m2 udgift på 134 kr. forventes udgift til bygningsvedligehold at udgøre 134 kr. x 1.400 m2 (20% af 7.000 m2), dvs. der kan forventes en årlig udgift på 0,2 mio. kr.

De samlede årlige driftsudgifter ved udbygning af 80 plejeboliger estimeres således til 45 mio. kr.

*Kilde: Alectia rapport vedr. Hvidovre Kommunes bygningsstand, 2014

Generelle forbehold

Alle beregninger er med forbehold og estimeret på foreliggende grundlag og på erfaringstal. Byggetekniske -, lovmæssige -, miljømæssige forhold, markedsforhold samt andre forhold kræver nærmere undersøgelser. Økonomiske estimater skal påregnes en løbende indeksregulering ift. overslagsår, idet udbygning forventes at løbe over 4 år fra projekt godkendelse.

Retsgrundlag

Lovgivningen vedrørende almene boliger er fastlagt i Almenboligloven LBK 1278 af 18.11.2016 og Støttebekendtgørelsen BEK 1226 af 12.12. 2011 med senere ændringer i BEK 1173 af 30.9.2015, hvor nøgletal udgik og 345 af 12.4.2016 om forlængelse af 9 måneders fristen samt præcisering af skødekrav ved etablering af almene boliger i ejerlejligheder.

Økonomiske konsekvenser

Ved etablering af 80 plejeboliger beløber udgifterne til kommunens årlige drift af plejeboliger og servicearealer sig i størrelsesordenen 45 mio. kr. til personale, pleje og drift af arealer og bygningsvedligeholdelse.

Der er – i de nuværende budgetter – ikke afsat midler til udvidelse af plejeboligmassen.

Bilag

  1. Udbygningsanalyse for Plejecentrene Dybenskærhave og Strandmarkshave (pdf)

14. Handleplan vedrørende det specialiserede socialområde

Beslutningstema

Som følge at et stigende merforbrug på det specialiserede socialområde blev der i forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018 udarbejdet en handleplan for området. Handleplanen blev politisk behandlet og godkendt i december 2014. Børn og Velfærd har udarbejdet en opfølgning på handleplanen, som også omhandler mulige fremadrettede handlinger inden for området. Det konkluderes, at området fortsat har store udfordringer. I forhold til den konkrete budgetudfordring foreslår forvaltningen tre mulige modeller for handlen. Modellerne består af forskellige kombinationer af indsatser på området.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage opfølgning på handleplanen for det specialiserede socialområde til efterretning.
  2. at beslutte om forvaltningen skal arbejde videre med model 1, model 2 eller model 3.
  3. at Handicaprådets høringssvar indgår i behandling af sagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Notater om egenbetaling og demografi på det specialiserede voksenområde omdelt.

Ad 1.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, V og C.

Liste H og Gruppe F afventer kommunalbestyrelsen.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. For model 2: Gruppe A, O og V.

Liste H afventer behandling i Kommunalbestyrelsen.

Model 2 anbefales.

Udvalget bad forvaltningen om at udarbejde et notat med uddybning af spørgsmålet om konsekvent fastsættelse af egenbetaling som udsendes inden sagen behandles i Økonomiudvalget. 

Et enigt udvalg stillede ændringsforslag om, at Handicaprådets forslag om beregning af demografi kvalitetssikres af forvaltningen.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med budget 2015-2018 udarbejdede Børn og Velfærd en budgetanalyse på det specialiserede socialområde. Der var på daværende tidspunkt et forventet merforbrug på 5 mio. kr. i 2015 og 10 mio. kr. i 2016, hvilket fordrede konkrete handlinger, som kunne medvirke til at reducere det stigende forbrug. Der blev udarbejdet en handleplan, som beskrev overordnede fokusområder og gennemgik de muligheder, der var for at handle anderledes, i forhold til den støtte der ydes på det specialiserede socialområde.

I vedlagte bilag beskrives, hvordan der handles på området og fokuseres på borgerens ressourcer og mulighed for at tage ansvar for eget liv. Der tages udgangspunkt i at holde fokus på udvikling og tilpasning af indsatsen, sådan at borgerens egne ressourcer understøttes og/eller at det sikres at borgerens færdigheder vedligeholdes. Dette omfatter blandt andet, at tilbyde den mindst indgribende foranstaltning, som tilgodeser borgerens behov og i at støtte borgeren i at forblive i egen bolig frem for at flytte i botilbud.

Opfølgningen på handleplanen beskriver elementer, som har bidraget til at styrke myndighedsfunktionen, kompetenceudvikle medarbejderne, samt holde fokus på økonomien.

Der arbejdes blandt andet i et tværgående visitationsudvalg for dels at sikre et tæt samarbejde mellem fagafdelinger, dels sikre en helhedsorienteret indsats, både økonomisk og fagligt.

Voksenrådgivningen og Økonomi har ligeledes etableret faste månedlige budgetopfølgningsmøder.

Voksenrådgivningen har fået udarbejdet en række materialer, som understøtter medarbejdes faglige arbejde og styrker kvaliteten og ensartetheden i sagsbehandlingen, og dermed også retssikkerheden for borgeren. Dertil har Voksenrådgivningen også afholdt kurser om afgørelser og kvaliteten i disse.

I årets første økonomirapportering pr. 31. marts 2016, der har været forelagt for Social- og Sundhedsudvalget den 3. maj, fremgik følgende.

”Det voksenspecialiserede område har været et område med massive budgetudfordringer gennem de seneste par år og forvaltningen har haft særligt fokus på området. Ultimo 2014 blev der udarbejdet en handleplan med mål om at nedbringe udgifterne på området – handleplanen er behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 1. december 2014. En stor del af handleplanens tiltag var, at et betragteligt antal borgere kunne hjemtages til boliger i kommunen. Dette var gældende for både beboere i botilbud og for hjemløse borgere, der midlertidigt bor på herberger.

Kommunen har ikke indflydelse på udgifterne til herberger, idet visitationen beror hos herbergets ledelse. Kommunen har imidlertid mulighed for at tilbyde borgeren bolig i kommunen.

Forvaltningen har et markant fokus på overholdelse af de givne økonomiske rammer og forudsætter overholdelse af forvaltningens samlede ramme”.

Isoleret set udviser økonomirapportering pr. 31. marts 2016 et merforbrug på det specialiserede socialområde på 9,3 mio. kr. I denne handleplan foreligger forskellige forslag til budgetoverholdelse.

De forskellige typer af støtte og fremtidige handlemuligheder

Vedrørende midlertidige botilbud efter § 107 rettes opmærksomheden i højere grad mod at understøtte borgeren på den mindst indgribende måde, og støtte borgeren i egen bolig. Der skal arbejdes med at sikre systematik omkring opkrævning af egenbetaling og sættes større fokus på, at unge skrives op til egen bolig. Desuden foreslås det, at undersøge mulighederne for at etablere et lokalt § 107 tilbud.

Vedrørende længerevarende botilbud efter § 108, skal der fortsat fokuseres på minimering af dyre tillægsydelser og ses på brugen af beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Det kan desuden undersøges, hvorvidt det er muligt at etablere lokale plejepladser til ældre borgere i denne borgergruppe.

Vedrørende brugen af krisecentre og herberger er det et område, som kommunen ikke selv visiterer til. Der forventes et markant større forbrug i 2016 end i 2015 og tidligere år. Det har vist sig at være en stor udfordring at ”skaffe” boliger, som kan medvirke til at nedbringe den tid borgere bor i disse tilbud. Det skal fremadrettet sikres, at borgerne er skrevet op til boliger også uden for Hvidovre Kommune. Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om etablering af fem netværksboliger på Gammel Køge Landevej vil afhjælpe situationen lidt.

Vedrørende ”socialpædagogisk støtte” efter § 85 forventes en stigning i forbruget på området, som følge af det fokus, der er på at støtte flere borgere i eget hjem, når det er muligt, frem for i botilbud, for at støtten bliver mindst muligt indgribende for borgeren og borgeren blandt andet bevarer tilknytning til sit lokalområde.

Vedrørende misbrugsbehandling vurderes det fortsat at være rentabelt at etablere et lokalt misbrugscenter.

Vedrørende Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er der ændret i organiseringen af området. BPA sagsbehandles af et særligt team af rådgivere, det skal sikre en mere ensartet visitation og større balance mellem bevilling og behov i den enkelte ordning. Teamet har særlig fokus på borgerens forudsætninger for at være arbejdsleder.

Konklusion

På trods af en målrettet og massiv indsats er  har det vist sig, at det specialiserede socialområde fortsat har store udfordringer. Det skyldes primært den manglende adgang til at boligplacere borgere i Hvidovre Kommune, hvor borgeren kan hjælpes bedst og billigst.

Tilgangen af borgere, der har behov for særlig støtte har ligeledes været stigende.

Forvaltningen foreslår tre forskellige modeller for det videre arbejde på området. Modellerne viser den forventede økonomiske effekt af konkrete handlinger og tilpasninger.

I model 1 og 2 er desuden forudsat, at der overflyttes midler fra andre områder inden for Børn og Velfærd. Model 1 omhandler en permanent overflytning, model 2 kun overflytning af midler fra andre områder i 2016 og 2017.

Retsgrundlag

Lov om Social Service.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med Budget 2015-2018 udarbejdede forvaltningen på baggrund af et forventet merforbrug en budgetanalyse af det specialiserede socialområde. Efterfølgende udarbejdedes en handleplan med henblik på at reducere det stigende forbrug. Handleplanen blev politisk behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 1. december 2014 og i Kommunalbestyrelsen den 16. december 2014.

Økonomiske konsekvenser

I vedlagte bilag (handleplan – opfølgning og justering) indgår tre forskellige modeller som forslag til budgetoverholdelse for det specialiserede voksenområde.

I alle 3 modeller er forudsat forslagene A-D.

I model 1 og 2 er desuden forudsat, at der overflyttes midler fra andre områder inden for Børn og Velfærd. I model 1 er der tale om en permanent overflytning, mens der i model 2 kun overflyttes i 2016 og 2017.

Model 2 har derudover tre yderligere forslag (F, G og H), som alle omfatter etablering af tilbud i eget regi. Disse kan først fuldt implementeres fra 2018, hvorfor der i model 2 er brug for en midlertidig overflytning af midler fra andre afdelinger i Børn og Velfærd.

I model 3 foreslås den resterende manglende finansiering at indgå i de kommende budgetforhandlinger for 2017 samt for så vidt angår 2016 i økonomirapporteringen pr. 30. juni 2016.

Model 1

Budget i balance 2016

Budget i balance 2017

Budget i balance 2018

A

Konsekvent fastsættelse af egenbetaling

750.000

1.500.000

1.500.000

B

Nedjustering af serviceniveauet Omlægning / ophør af BPA

250.000

500.000

500.000

C

Netværksboliger på Gl. Køge Landevej

500.000

1.000.000

1.000.000

D

Generel nedjustering af bevillingsniveau

500.000

1.000.000

1.000.000

E1

Overflyttet midler fra børneområdet *)

4.000.000

4.000.000

4.000.000

E1

Overflyttet midler fra sundhed og træning *)

2.000.000

2.000.000

2.000.000

I alt

8.000.000

10.000.000

10.000.000

*) Vil efterfølgende kunne nødvendiggøre en tilpasning af serviceniveau på hhv. det specialiserede børneområde og sundheds- og træningsområdet

Model 2

Budget i balance 2016

Budget i balance 2017

Budget i balance 2018

A

Konsekvent fastsættelse af egenbetaling

750.000

1.500.000

1.500.000

B

Nedjustering af serviceniveauet Omlægning / ophør af BPA

250.000

500.000

500.000

C

Netværksboliger på Gl. Køge Landevej

500.000

1.000.000

1.000.000

D

Generel nedjustering af bevillingsniveau

500.000

1.000.000

1.000.000

E2

Overflyttet midler fra børneområdet *)

4.000.000

3.000.000

E2

Overflyttet midler fra sundhed og træning *)

2.000.000

1.000.000

F

Etablering af plejepladser i eget regi for ældre borgere på § 108 tilbud

2.000.000

G

Omlægning af tilbud i eget regi, herunder misbrugsbehandling

750.000

1.250.000

H

Etablering af eget § 107 (muligheder undersøges og der fremlægges en sag)

3.600.000

I alt

8.000.000

8.750.000

11.575.000

*) Vil efterfølgende kunne nødvendiggøre en tilpasning af serviceniveau på hhv. det specialiserede børneområde og sundheds- og træningsområdet

Model 3

Budget i balance 2016

Budget i balance 2017

Budget i balance 2018

A

Konsekvent fastsættelse af egenbetaling

750.000

1.500.000

1.500.000

B

Nedjustering af serviceniveauet Omlægning / ophør af BPA

250.000

500.000

500.000

C

Netværksboliger på Gl. Køge Landevej

500.000

1.000.000

1.000.000

D

Generel nedjustering af bevillingsniveau

500.000

1.000.000

1.000.000

I

Indgår i økonomirapporteringen pr. 30/6-16 og i budgetforhandlinger for 2017

8.000.000

6.000.000

6.000.000

I alt

10.000.000

10.000.000

10.000.000

Model 3 vil medføre merudgifter i forhold til budget 2016 på 8 mio. kr., som vil foreslås finansieret af kassebeholdningen og dette vil samtidig påvirke kommunens servicerammeudgifter. I de efterfølgende år foreslås der merudgifter på 6 mio. kr., som ligger udover det nuværende driftsbudget.

Bilag

  1. Opfølgning på handleplan for det specialiserede socialområde (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar om Handleplan vedr det specialiceede socialområde (pdf)
  3. Udkast til brev til beboere i botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108 (pdf)
  4. Notat vedr. opkrævning af egenbetaling - på midlertidige og permanente opholdssteder (pdf)
  5. Notat om demografi på voksenspecialområdet (pdf)

15. Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik 2016

Beslutningstema

Som en konsekvens af Finansloven for 2016 skal kommunerne udarbejde en værdighedspolitik med tilhørende udmøntningskatalog, for at få del i værdighedsmidlerne til ældreområdet.

Værdighedspolitik og udmøntningskatalog skal synliggøre, hvordan kommunen understøtter en værdig pleje og omsorg for kommunens ældre befolkning. Udkast til værdighedspolitik og tilhørende katalog fremligges til politisk behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslag til Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik godkendes.
  2. at forslag til udmøntningskatalog til Værdighedspolitikken godkendes.
  3. at høringssvar fra Hvidovre Ældreråd og Hvidovre Handicapråd indgår i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Ad 1.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 07-06-2016

Ad 1. Anbefales godkendt

Ad 2. Anbefales godkendt

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund for Værdighedspolitikken

I forlængelse af Finanslovsaftale 2016 har Folketinget besluttet, at kommunerne skal udarbejde Værdighedspolitikker. Værdighedspolitikken skal beskrive kommunens overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje som ydes efter lov om Social Service til borgere over folkepensionsalderen.

Tilsvarende skal kommunen udarbejde et udmøntningskatalog, der beskriver hvordan kommunen vil udmønte værdighedsmidlerne i understøttelsen af en værdig ældrepleje og omsorg.

Værdighedspolitik og udmøntningskatalog skal offentliggøres på kommunens hjemmeside senest d. 1. juli 2016, hvis kommunen skal have andel i værdighedsmidlerne. Hvidovres andel af værdighedsmidlerne er 8,856 mio. kr., såfremt ovenstående betingelser er opfyldt.

Udviklingen af Værdighedspolitikken

Værdighedspolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde med Hvidovre Ældreråd. Der har været lagt vægt på en bred inddragelse af interessenter i udarbejdelsen af politikken. Der er afholdt to temamøder, et inputmøde hvor deltagerne kunne komme med input til indholdet i politikken, samt et mere redaktionslignende møde, hvor samme deltagergruppe fik mulighed for at komme med sidste input inden udkastets politiske behandling.

Til udarbejdelse af værdighedspolitikken har følgende interessentgrupper bidraget:

  • Hvidovre Ældreråd
  • Hvidovre Handicapråd
  • Ældre Sagen i Hvidovre
  • Ældrerådets fire lokalråd
  • Repræsentanter fra Hvidovres Hjemmepleje
  • Repræsentanter fra Hvidovres Sygepleje
  • Repræsentanter fra kommunens plejehjem
  • Repræsentanter fra Sundhedscenteret
  • Repræsentanter fra Visitationen

Der har været nedsat en styregruppe og en projektgruppe til udarbejdelse af Værdighedspolitikken. Hvidovre Ældreråd har haft repræsentanter i begge grupper.

Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik

Hvidovres Værdighedspolitik udspringer af Ældrepolitikken fra 2012, hvori værdighed også er et centralt element. Udkastet til Værdighedspolitikken findes i bilag 1. Værdighedspolitikken er bygget op omkring de fem temaer, som regeringen har udstukket som bærende elementer for værdighedspolitik. De fem temaer er:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død

Under hvert tema fremgår de overordnende pejlemærker for værdighed indenfor temaets ramme. Der er også indarbejdet citater i politikken. Citaterne er hentet fra de forskellige drøftelser, der har været på de to temamøder, og er udsagn i relation til det givne tema.

Hvidovre Ældreråd har været en aktiv drivkraft i udarbejdelsen af Værdighedspolitikken, fra planlægning og afholdelse af temamøder, til selve formuleringen af politikken og udformningen af det grafiske udtryk.

Udmøntningskatalog

Sideløbende med udarbejdelsen af Værdighedspolitikken har forvaltningen udarbejdet forslag til et udmøntningskatalog, der synliggør, hvordan de overordnede pejlemærker inden for de fem fastlagte temaer kan prioriteres og understøttes af værdighedsmidlerne. Udmøntningskataloget fremgår af bilag 2.

Retsgrundlag

Finanslovsaftale 2016, vedtaget d. 17.12.2015.

Lovforslag 105 af 23.2.2016 - lovændring af Lov om Social Service indførsel af § 81 a, stk. 2 værdighedspolitikker for ældreplejen.

Bekendtgørelse nr 173 af 27.02.2016 - Bekendtgørelse om værdighedspolitikker.

Politiske beslutninger og aftaler

-

Økonomiske konsekvenser

Hvidovres andel af Værdighedsmidlerne udgør i alt 8,856 mio. kr.

Forvaltningens forslag til udmøntning indgår med følgende midler til understøttelse af de fem temaer (mio. kr.):

Tema/område/indsatser

2016

2017

2018

2019

Livskvalitet

1,73

1,41

3,52

3,77

Selvbestemmelse

2,14

Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen

3,43

4,45

1,53

1,28

Mad og ernæring

0,81

0,81

En værdig død

Udarbejdelse af værdighedspolitikken

0,06

Demografiregulering udgår

1,50

3,00

3,00

3,00

I alt

8,86

8,86

8,86

8,86

Personalemæssige konsekvenser

Forvaltningens forslag til udmøntning af værdighedsmidlerne indebærer en kompetenceudvikling og opkvalificering af personalet inden for ældreområdet.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Udmøntning af værdighedspolitikken vil styrke sundheden yderligere, idet livskvalitet og selvbestemmelse (den mentale og fysiske sundhed) samt mad og ernæring er tre af politikkens temaer.

Miljømæssige konsekvenser

-

Bilag

  1. Forslag til Hvidovre Kommunes Værdighedspolitik (pdf)
  2. Forslag til udmøntningskatalog til Værdighedspolitikken (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar om Værdighedspolitikken (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar om Hvidovre Kommunes værdighedspolitik 2016 (pdf)

16. Hovedbiblioteket som nøglebibliotek

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, om Hovedbiblioteket skal fungere som nøglebibliotek inden for en et-årig forsøgsperiode. Nøglebibliotek er et bibliotek med adgang til udlånsområdet udover normal åbningstid.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte om Hovedbiblioteket skal fungere som nøglebibliotek inden for en et-årig forsøgsperiode

Såfremt pkt. 1 godkendes, indstiller Kultur, Miljø og Vækst endvidere til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forsøgsperioden er 1. maj 2017 til 1. maj 2018
  2. at drøfte og beslutte, om der skal udarbejdes et oplæg til budgetforhandlingerne 2017

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V og F.

Undlader: Gruppe C.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Gruppe A stillede ændringsforslag om at ændre forsøgsperioden til 1. september 2017 til 1. september 2018.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V og F.

Undlader: Gruppe C.

Ændringsforslaget godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt med det stillede ændringsforslag.

Ad 3.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 08-06-2016

Ad. 1.: Godkendt. Model 2 anbefales.

Ad. 2.: Godkendt.

Ad. 3.: Drøftet. Der udarbejdes oplæg til budgetforhandlingerne 2017.

Sagsfremstilling

Det har gennem længere tid været fremført ønske om, at Hovedbiblioteket skal fungere som nøglebibliotek; dvs. et bibliotek med adgang til udlånsområdet udenfor den betjente åbningstid. Løsningen kendes fra andre biblioteker rundt om i landet, og fungerer oftest med adgangskontrol, hvor brugerne får adgang til bibliotekerne ved scanning af sygesikringskort samt indtastning af personlig kode. Som oftest involverer løsningerne også videoovervågning.

HvidovreBibliotekerne foreslår indledningsvist at etablere nøglebibliotek som en et-årig forsøgsperiode.

Etablering

Det understreges, at en række ombygninger er nødvendige før nøglebiblioteket kan etableres, og udlånsområdet på mest hensigtsmæssige måde gøres tilgængeligt uden for den betjente åbningstid. Dette indebærer, at biblioteksrummet skal indrettes til det nye formål, at adgangssystemer og flugtveje skal opsættes, og at branddøre skal gennemgås og sikres. ”Øen” skal desuden afskærmes, så der ikke er direkte adgang til Afdelingen for Ældre og Handicappede, og alarmer og overvågningsudstyr skal installeres.

Da HvidovreBibliotekerne overgår til nyt bibliotekssystem i februar 2017, anbefales det, at forsøgsperioden etableres ved overgangen til sommerperiodens åbningstid, 1. maj 2017. Alternativt kan etableringen ske ved overgangen til vinterperiodens åbningstid, 1. september 2017.

Vedtagelse af åbningstider

Såfremt Hovedbiblioteket skal fungere som nøglebibliotek, skal Kultur- og Fritidsudvalget vedtage åbningstider gældende for forsøgsperioden.

HvidovreBibliotekerne peger på følgende to modeller:

Model 1Døgnåbent i 24 timer

Denne model giver umiddelbart brugerne den største tilgængelighed, men da de tilgængelige pc’er bliver opdateret hver nat, vil der opstå et tidsrum i løbet af natten, hvor materiellet ikke vil kunne benyttes af de besøgende borgere. Der kan desuden vise sig et sikkerhedsmæssigt problem for rengøringspersonalet, der møder ind kl. 05, og som således vil være til stede i bygningen samtidig med, at borgerne har adgang til udlånslokalet.

Model 2 - Daglig adgang fra kl. 08 til kl. 24.

Ved valg af denne model vil problematikken omkring den natlige PC-opdatering være løst, da borgerne ikke har adgang til det berørte materiel i opdateringsperioden, Problematikken ang. rengøringspersonalet vil dog stadig være til stede.

Højtider og helligdage

Der skal desuden tages stilling til, om åbningstiden skal være gældende under højtider og helligdage.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt der er enighed om at etablere nøglebibliotek, vil forvaltningen i forbindelse med budgetforhandlingerne 2017 fremkomme med konkrete forslag til etablering af nøglebibliotek - herunder den forbundne økonomi.


17. Sponsorpuljen 2016

Beslutningstema

Fordeling af sponsorpuljen 2016

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at lave en toårig fordeling af Sponsorpuljen 2016 blandt de ansøgende foreninger

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 08-06-2016

Det anbefales, at der bevilges to-årige tilskud til følgende klubber:

HVG37: 15.000 kr. pr. år.

Hvidovre Bordtennis: 15.000 kr. pr. år.

Hvidovre Svømmeklub: 15.000 kr. pr. år.

Hvidovre Roklub: 40.000 kr. pr. År.

Hvidovre Kajakklub: 40.000 kr. pr. år.

Hvidovre Skøjte Klub: 45.000 kr. pr. år.

Hvidovre Ishockey Klub: 70.000 kr. pr. år.

Hvidovre Badminton Club: 90.000 kr. pr. år.

Hvidovre Attack: 90.000 kr. pr. år.

Hvidovre Volleyball Klub: 90.000 kr. pr. år.

Hvidovre Atletik og Motion: 90.000 kr. pr. år.

For stemmer Gruppe A, O, Liste H og Gruppe F; imod stemmer Maria Durhuus med bemærkning om, at ikke alle ansøgninger levede op til alle Sponsorpuljens vedtagne kriterier.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til fordeling af sponsorpuljen på i alt 600.000 kr. mellem de ansøgende foreninger.

Retningslinjerne for Hvidovre Kommunes sponsorpulje er netop blevet revideret. De nye retningslinjer lægger dels vægt på at ansøgningerne indeholder et udviklingstræk for foreningen – og dels at foreningerne leverer en række modydelser til Hvidovre Kommune.

Der er i 2016 indkommet i alt 11 ansøgninger. Alle ansøgninger kan ses af den vedlagte oversigt, hvor indhold og modydelser også er beskrevet.

I samarbejde med de foreninger, som tildeles tilskud fra sponsorpuljen, vil Kultur- og Fritidsafdelingen udarbejde specifikke aftaler, som beskriver de enkelte foreningers kravopfyldelse – herunder krav til den foreslåede udvikling af foreningen, samt krav til modydelserne til kommunen. Der udarbejdes således ikke ensartede aftaler til alle foreninger, da udgifterne forbundet med opfyldelsen af kravene kan have større økonomiske konsekvenser for den enkelte forening.

Med vedtagelsen af de nye retningslinjer for sponsorpuljen blev det besluttet at støtte toårige projekter. Kultur- og Fritidsudvalget vil blive forelagt evaluering af de nye retningslinjer efter ét år.

Sponsorater træder i kraft den 1. juli og er gældende til om med den 30. juni 2018.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

De nye retningslinjer for sponsorpuljen blev behandlet af Kultur- og Fritidsudvalget 7. marts 2016 og endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen 29. marts 2016.

Økonomiske konsekvenser

Sponsorpuljen er på 600.000 kr. Der er i alt indkommet ansøgninger for 1.184.000 kr.

Bilag

  1. HVG - ANSØGNING OM FORTSAT DEL I SPONSOR PULJEN (pdf)
  2. Ansøgning til sponsorpuljen, Hvidovre Attack (pdf)
  3. Hvidovre Bordtennis - Ansøgning fra sponsorpulje 2016 (1) (pdf)
  4. Kommunens sponsorpulje - Ansøgning om sponsorpulje 2016 (pdf)
  5. Ansøgning sponsorpuljen Projekt Ungdomsroning 2018. (pdf)
  6. Hvidovre Skøjteklub - Ansøgning til sponsorpuljen 2016 (1) (pdf)
  7. Ansøgning_Sponsorpulje_HVSK 2016 (pdf)
  8. Ansøgning til kommunens sponsorpulje - HvIK_Sponsorpulje (pdf)
  9. Hvidovre Volley - Ansøgning om kommunalt sponsorat 2016 (pdf)
  10. Kajakkluben - Ansøgning om del af sponsorpuljen2016 - final (pdf)
  11. HBC sponsorpulje ansøgning 2016 (pdf)
  12. Samlet oversigt (pdf)
  13. Forslag til retningslinjer for sponsorpuljen (pdf)

18. Sponsoraftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S

Beslutningstema

Det skal besluttes, hvilket sponsorbeløb Hvidovre Fodbold A/S skal have i støtte for en to en halvårig periode.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende indgåelse af sponsoraftale, husleje- og reklameaftale for perioden 1. juli 2016 til 31. december 2018.
  2. at godkende huslejeaftale og aftale om reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S.
  3. at der ydes et sponsorat jf. model 1, som indebærer, at det nuværende sponsorbeløb på 533.200 kr. videreføres, eller
  4. at der ydes et sponsorat jf. model 2, som indebærer et sponsorbeløb på 800.000 kr. Som konsekvens heraf skal der gives en tillægsbevilling på 266.800 kr., som finansieres af kassebeholdningen, som indarbejdes i budgettet for 2016-2018, eller
  5. at der ydes et sponsorat jf. model 3, som indebærer et sponsorbeløb på 905.915 kr. Som konsekvens heraf skal der gives en tillægsbevilling på 372.715 kr., som finansieres af kassebeholdningen og indarbejdes i budgettet for 2016-2018.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Ad 1. – 2.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V og F.

Imod: Gruppe C, idet Gruppe C går ind for model 1.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 4.

Gruppe O stillede forslag om, at navnet Hvidovre skal indgå i stadionnavnet.

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A, Liste H, Gruppe V, C og F.

Ændringsforslaget bortfaldet.

For: Gruppe A, O, Liste H, Gruppe V og F.

Imod: Gruppe C.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 5.

For: Gruppe A, O og V.

Imod: Liste H, Gruppe C og F.

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 08-06-2016

Ad. 1.-2.: Anbefales  godkendt.

Ad. 3.: Alle imod.

Ad. 4.: For stemmer gruppe  A og O. Imod stemmer gruppe H og F. Forslaget anbefales.

Gruppe O stiller forslag om, at navnet Hvidovre skal indgå i stadionnavnet. For stemmer gruppe O, imod stemmer Liste H og Gruppe F, idet det vil være forskelsbehandling i forhold til andre klubber. Gruppe A undlader at stemme.

Ad. 5.: For stemmer Liste H og Gruppe F, imod  stemmer Gruppe A og O.

Forslaget faldet.

Sagsfremstilling

1. Optakten

Hvidovre Fodbold A/S, i det følgende blot HIF, henvendte sig til Hvidovre Kommune med henblik på at drøfte størrelsen af klubbens sponsorat. HIF er af den opfattelse, at det nuværende sponsorbeløb er for lavt, hvis klubbens fodboldaktiviteter skal udvikles og klubben fortsat skal spille i de bedste rækker. På baggrund af denne henvendelse blev der den 1. december afholdt temamøde mellem Kommunalbestyrelsen og HIF, hvor klubben på mødet understregede, hvor vigtigt det er, at øge sponsoratet, hvis klubben fortsat skal have mulighed for at fastholde sin position i de bedste spillerækker.

Efterfølgende har forvaltningen været i dialog med HIF om kommunens engagement i HIF. Formålet med møderne har været at udarbejde et beslutningsoplæg til ny sponsoraftale.

I det følgende præciserer forvaltningen indholdet af de forskellige elementer i sponsoraftalen - herunder vil forvaltningen på baggrund af politiske drøftelser i udvalg mv. fremkomme med indstillinger, som afspejler disse drøftelser.

2. Hvad består sponsoratet af

Sponsorbeløbet aftales konkret og dækker tre elementer. Det første element er huslejeaftalen, det andet element er reklameaftalen, og det sidste element er restbeløbet eller kontantbeløbet, som udbetales til klubben. I det følgende gennemgås alle tre elementer.

2.1 Huslejeaftalen

Huslejeaftalen dækker de lejede lokaler og faciliteter. Huslejen er markedsprisen, og denne er indhentet hos ekstern valuar. Dette beløb er fastsat til 297.115 kr. årligt. Beløbet indekseres årligt med nettoprisindekset i januar måned.

2.2 Reklameaftalen

HIF har en række reklameindtægter for bandereklamer mv. Da disse reklameskilte er opsat på kommunal ejendom, og da HIF A/S er at betegne som en kommerciel virksomhed, skal kommunen jf. kommunalfuldmagten opkræve en reklameafgift. Dette beløb udregnes som en procentdel af de forventede reklameindtægter og er for nuværende fastsat til 100.800 kr.

I reklameaftalen er der endvidere indarbejdet en passus om, at HIF ikke har eksklusiv ret til at reklamere på Hvidovre Stadion. HIF skal respektere andre klubbers arrangementer, hvor der opsættes reklamer og hvor indtægterne herfor tilfalder de klubber, som benytter stadionfaciliteterne til arrangementer mv.

2.3 Det kontante beløb

Sponsoratet er tænkt som en økonomisk håndsrækning til HIF, og grundfilosofien er, at HIFs udgifter til husleje på 297.115 kr. og reklameafgiften på 100.800 kr. i alt 397.915 kr. modregnes i sponsoratet. Det beløb, som bliver tilbage, udbetales til klubben, hvilket illustreres nedenfor.

2.4 Spilleregler for tildeling af sponsorat

En kommune må ikke yde økonomisk støtte til et kommercielt foretagende, medmindre der er særskilt hjemmel hertil eller der leveres modydelser, hvis værdi svarer til den økonomiske støtte.

Sponsorbeløbets værdi består i princippet af to dele, nemlig det beløb som udgør den maksimale værdi af kontantbeløbet, og hvor der er krav om modydelser. Dette beløb er af Sport One vurderet til at være 508.000 kr. jf. den vedlagte rapport. Den anden del repræsenterer reklame eller brandingværdien af HIF. Denne værdi er fastsat til at være 397.915 kr. svarende til huslejen og reklameafgiften. Sidstnævnte del har Sport One ikke vurderet, men her har administrationen taget udgangspunkt i tidligere udarbejdede rapporter fra Bysted, hvor brandingværdien ligeledes blev vurderet.

Opmærksomheden henledes på, at både Sport One og Bysteds rapporter er vurderinger og kun vejledende. En rimelig afvigelse fra rapportens vurderinger kan forsvares, hvis den er ledsaget af en saglig begrundelse.

2.5 Aftaleperioden

Det anbefales, at sponsoraftalen træder i kraft fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2018. Det betyder, at sponsorbeløbet i 2016 udbetales med et beløb, svarende til 6/12 af sponsorbeløbet. 

3. Tre forslag til sponsorater

I det følgende vises de kommunaløkonomiske konsekvenser af tre forslag til sponsoraftaler.

3.1 Model 1

Model 1 er en videreførelse af den nuværende sponsoraftale, som er på 533.200 kr. Denne aftale indebærer, at HIF får et kontantbeløb på 135.285 kr., som fremkommer ved, at der fra de 533.200 kr. fratrækkes huslejebeløbet og reklameafgiften på henholdsvis 297.115 kr. og 100.800 kr. Model 1 medfører ikke yderligere udgifter for kommunen.

3.2 Model 2

Model 2 er et sponsorbeløb på 800.000 kr., som svarer til hvad andre lignende klubber oppebærer. Dette sponsorbeløb skal også fratrækkes husleje og reklameafgift på henholdsvis 297.115 kr. og 100.800 kr., hvorved det kontante beløb bliver 402.085 kr. Vælges denne løsning, vil der være behov for at tillægsbevilge hvad der svarer til 266.800 kr., som fremkommer ved at fratrække 533.200 kr. (det nuværende sponsorat) fra de 800.000 kr.

3.3 Model 3

Model 3 udnytter det maksimale, som Hvidovre Kommune må erlægge i kontantbeløb til klubben jf. den udarbejdede rapport fra Sport One jf. ovenfor. Dette beløb er på 508.000 kr. I denne situation skal huslejebeløbet på 297.115 kr. og reklameafgiften på 100.800 kr. tillægges, for at finde det samlede sponsorbeløb, som er på 905.915 kr.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er Kommunalfuldmagten.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 1. december 2015 holdt Kommunalbestyrelsen temamøde med deltagelse af HIF omkring muligheden for fortsat at have professionel fodbold i Hvidovre Kommune.

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 23. maj 2016, punkt 13, at en ny sag affattes med de forslag, som har været til politisk drøftelse i henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget den 2. maj og Økonomiudvalget den 23. maj.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 2. maj blev der stillet ændringsforslag, gruppe F og H foreslog, at klubben får et tilskud svarende til Sport Ones vurdering af sponsoratet med et loft på 508.000 kr., således at merudgiften bliver på 372.715 kr., som finansieres af kassebeholdningen. Gruppe O stillede ligeledes et ændringsforslag, at ”Hvidovre” fremover indgår i stadionnavnet.

Økonomiske konsekvenser

Model 1 er indarbejdet i det nuværende budget.

Model 2 kræver en tillægsbevilling på 266.800 kr. finansieret af kassebeholdningen.

Model 3 kræver en tillægsbevilling på 372.715 kr. finansieret af kassebeholdningen.

Bilag

  1. Dagsordenspunkt fra Økonomiudvalgsmøde 23-05-2016 (pdf)
  2. Værdi af sponsorat (pdf)
  3. Udkast til reklameaftale 2016-2018 (pdf)
  4. Udkast til huslejeaftale 2016-2018 (pdf)
  5. Udkast til sponsoraftale 2016-2018 (pdf)

19. Projekt 5773 Anlægsregnskab til godkendelse

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst fremlægger anlægsregnskaber til godkendelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekt 5773 godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

5773 Ungdomsskolen – ombygning til socialpsykiatri

5.375.735

5.500.000

-124.265

Total

5.375.735

5.500.000

-124.265

Kultur, Miljø- og Vækst fremlægger anlægsregnskaber med et samlet mindreforbrug på 124.265 kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. 5773 Ungdomsskolen - ombygning til socialpsykiatri (pdf)

20. Projekt 6184 Rådhuset, renovering af facader og vinduer i gammel fløj

Beslutningstema

Der skal tages stilling til omfanget af projekt 6184 Rådhuset, udskiftning af vinduer samt isolering af facader i fløj B, C, D. Afhængigt af beslutningen skal der tages stilling til en eventuel merbevilling til projektet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, hvilket af følgende fem scenarier der skal arbejdes videre med:

Scenarie 1:

Udskiftning af vinduer, hele bygningen: 14,4 mio. kr.

Scenarie 2:

Udskiftning af vinduer, fløj B, C, D og glasgang: 9,7 mio. kr.

Scenarie 3:

Udvendig ”let” facaderenovering, fløj B, C og D: 13,5 mio. kr.

Scenarie 4:

Udvendig ”tung” facaderenovering, fløj B, C og D: 17,8 mio. kr.

Scenarie 5:

Udvendig ”tung” facaderenovering, fløj A, B, C, D og glasgang: 29,9 mio. kr.

Scenarie 6:

Indvendig facaderenovering, fløj B, C og D: 18 mio. kr.

  1. at give rådighedsbeløb og anlægsbevilling, som beskrevet under Økonomiske konsekvenser, svarende til valgte scenarie til projekt 6184, finansieret af kassebeholdningen

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Ad 1.

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at vinduespartiernes glasflader skal have samme dimension som i dag, det vil sige, ingen opdeling af rudearealet. Endvidere ønskes de nuværende vindueskarme i marmor og terrazzo bevaret.

For: Gruppe A, O, V og F.

Liste H og Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Ændringsforslaget vedtaget.

For: Gruppe A, O, V og F.

Liste H og Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe A, O, V og F.

Liste H og Gruppe C afventer kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 01-06-2016

På mødet uddeltes notat af 26. maj 2016 fra Kultur, Miljø og Vækst om tillæg til prisoverslag grundet PCB og om løse sten på facaden.

Ad 1.

Scenarie 2 anbefales godkendt.

Liste H, Gruppe C og Ø afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Ad 2. Anbefales godkendt med prisoverslag, jf. uddelt notat.

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Ved budgetvedtagelsen 2014 blev der afsat 10 mio. kr. til at udskifte vinduer og isolering af facader på Hvidovre Rådhus, fløj B, C, D (se bilag 1 for projektskema som indgik i budgetprocessen).

Vinduerne er fra bygningens opførelse i 1955 og er grundet den lange levetid slidte og utætte og isoleringen er ringe. Især vinduernes lukkemekanisme er udtjente, hvilket betyder, at mange vinduer ikke kan åbnes. En vinduesudskiftning vil også omfatte en mindre istandsættelse af facadesten.

Det blev i projektskemaet påpeget, at såfremt der samtidigt med vinduesudskiftningen ønskes en efterisolering af facaderne skal budgettet på 10 mio. kr. tillægges en bevilling på 6-8 mio. kr. afhængigt af, hvilken facadebeklædning, der besluttes.

Ejendomsafdelingen har nu fået udført en forundersøgelse af rådgivningsvirksomheden Anders Jørgensen Arkitekter A/S (se bilag 2 for rapport). Rådgiver har lavet beregninger for udskiftning af vinduer og eventuel facaderenovering af rådhuset. Rådgiver har desuden gennemgået rådhusets fløj A (bygget i 1982), da der løbende meldes om gener fra vinduestræk af medarbejderne i denne fløj.

Herunder redegøres for arkitektoniske konsekvenser i forbindelse med renovering af vinduer og facader.

Dernæst fremlægges seks mulige scenarier for udførelse af projekt 6184 på baggrund af rapportens resultater. Omfang og udgifter ved de enkelte scenarier beskrives.

Arkitektur og udtryk ved facaderenovering

En renovering af rådhusets facader kan ændre væsentligt på rådhusets arkitektur og udtryk. Rådhuset er placeret som en central bygning i det kommende bymidteprojekt. Da helhedsplanen for bymidteprojektet er under udarbejdelse, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at medtænke eventuelle arkitektoniske overvejelser herfor i projekt 6184.

Ejendomsafdelingen gør opmærksom på, at vinduer produceres anderledes i dag end ved bygningernes opførelse i 1955 (fløj B, C, D) og 1982 (fløj A). Derfor må det i alle seks scenarier forventes, at det bliver nødvendigt at opdele de store vinduer i mindre, hvilket ændrer det arkitektoniske udtryk af bygningen.

Bygningen har efter SAVE-metoden en bevaringsværdi på 5, hvilket betyder, at den hverken er fredet eller bevaringsværdig, og at det ikke kræver særlige tilladelser at ændre på bygningens udseende.

Der er mulighed for at vælge to tilgange til facaderenovering – udvendig og indvendig:

Udvendig facaderenovering

En udvendig facaderenovering betyder, at der tilføjes nye materialer (isolering og facadeplader) udvendigt på bygningens ydervægge. Arbejdsmæssigt er dette en forholdsvis enkel proces, der kan udføres med begrænsede gener til følge for medarbejderne i bygningen.

Det skal bemærkes, at denne løsning vil ændre bygningens udvendige arkitektur og udtryk fra Rådhusets opførelse i 1955. Se bilag 2 for beskrivelse af Rådhusets arkitektoniske historie på baggrund af informationer fra Forstadsmuseet.

Indvendig facaderenovering

En indvendig facaderenovering betyder, at der tilføjes nye materialer med isolering og gipsplader indvendigt på bygningens ydervægge. Ved denne proces kan bygningens nuværende udvendige arkitektur bevares. Der er dog flere ulemper ved en indvendig facaderenovering sammenlignet med en udvendig, hvilket betyder, at Ejendomsafdelingen ikke vil anbefale denne løsning:

Arbejdsmæssigt er dette en væsentligt mere kompliceret proces, da der skal flyttes radiatorer, radiatorrør, kabelbakker med videre. Det er desuden meget krævende at skulle lave nyt finish omkring samtlige skillevægge og etageadskillelser i fløjene (vægge, gulve og lofter).

Byggeteknisk er indvendig renovering en dårligere løsning end udvendig renovering, da der vil være større energitab, fordi der er områder, der ikke kan isoleres i samme omfang. Løsningen sikrer i mindre grad afhjælpning af vedligeholdsefterslæb af bygningen.

Med denne løsning er der større usikkerhed i det økonomiske overslag, da indvendig renoveringen er mere detaljeret og derfor har flere ubekendte faktorer.

Endeligt, skal det bemærkes, at der skal foranstaltes midlertidige løsninger for medarbejdernes arbejdspladser under udførslen.

Scenarier

Fælles kriterier for scenarierne:

Nye vinduer er energiklasse A vinduer, som er de mest energirigtige på markedet.

Samtlige vinduer og døre, inklusiv kældervinduer og -døre, er indregnet i alle scenarier, kun undtaget tagetagen på fløj C, ’Rådhushatten’, som er ny. Solafskærmning er indregnet i alle scenarierne. Kældervægge er ikke indregnet i de scenarier, der inddrager facaderenovering.

Det er på baggrund af forundersøgelsen ikke muligt at beregne den præcise energioptimering for hvert af de seks scenarier.

Efter gennemført renovering er det, for at sikre korrekt indeklima, nødvendigt at ventilationsanlæg bliver indreguleret. Omkostninger til dette er indregnet i alle scenarier.

Scenarie 1: Udskiftning af vinduer alene, fløj A, B, C, D og glasmellemgang

Alle vinduer i alle fløje udskiftes, og der laves mindre istandsættelse

på områder, hvor facadesten er løse eller faldet af.

Løsningen giver ikke samme besparelse på varmeforbruget som de

øvrige forslag, og den reducerer kun delvist vedligeholdsefterslæb.

Vælges dette scenarie vil en eventuel efterfølgende facaderenovering være dyrere, da det vil være nødvendigt at demontere og genmontere vinduer samt købe stillads, klargøre og afrigge byggeplads m.m. to gange.

Med dette scenarie bevares den nuværende arkitektur, bortset fra, at vinduernes udseende forventes ændret.

Økonomi: 14,4 mio. kr. og deraf merbevilling på 4,4 mio. kr.

Scenarie 2: Udskiftning af vinduer alene, fløj B, C og D + glasmellemgangsvarende til den oprindelige projektbeskrivelse og –bevilling på 10 mio. kr.

Dette scenarie svarer til scenarie 1, men vinduer i fløj A er ikke indeholdt i scenariet.

Økonomi: 9,7 mio. kr.

Scenarie 3: Udvendig ”let” facaderenovering, fløj B, C og D

Facader udbygges udvendigt og vinduer udskiftes. Denne løsning er et

let facadesystem af middel kvalitet. Fløj A og glasmellemgang er ikke indeholdt dette scenarie. Løsningen ændrer den nuværende ydre arkitektur.

Økonomi: 13,5 mio. kr. og deraf merbevilling på 3,5 mio. kr.

Scenarie 4: Udvendig ”tung” facaderenovering, fløj B, C og D

Facader udbygges udvendigt og vinduer udskiftes. Denne løsning er en

tungere pladeløsning med en højere kvalitet ift. scenarie 3. Fløj A og glasmellemgang er ikke indeholdt dette scenarie.

Dertil er der i prisoverslaget også afsat midler til at bearbejde facadernes arkitektoniske udtryk. Denne løsning vil give den bedste besparelse på energiforbruget, og vil løse det udvendige vedligeholdsefterslæb. Løsningen ændrer den nuværende arkitektur.

Økonomi: 17,8 mio. kr. og deraf merbevilling på 7,8 mio. kr.

Ejendomsafdelingen anbefaler scenarie 4 ud fra en helhedsbetragtning af vedligeholdelsesgrad, energioptimering samt kvalitet af materialer og deraf en længere levetid.

Scenarie 5: Udvendig ”tung” facaderenovering, fløj A, B, C, D + glasmellemgang

Lig Scenarie 4 men inklusiv Fløj A og glasmellemgang.

Økonomi: 29,9 mio. kr. og deraf merbevilling på 19,9 mio. kr.

Scenarie 6: Indvendig facaderenovering, fløj B, C og D

Facader renoveres ”indad” og vinduer udskiftes. Fløj A og glasmellemgang er ikke indeholdt dette scenarie.

Løsningen bevarer den nuværende udvendige arkitektur, dog forventes

vinduernes udseende ændret.

Økonomi: 18 mio. kr. og deraf merbevilling på 8 mio. kr.

Ejendomsafdelingen kan på baggrund af tidligere nævnte betragtninger over indvendig renovering ikke anbefale scenarie 6.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

I investeringsoversigten er afsat 10 mio. kr. til projekt 6184 Rådhuset, udskiftning af vinduer samt isolering af facader i fløj B, C, D med følgende periodisering i mio. kr.:

2016

2017

I alt

1

9

10

Kultur, Miljø og Vækst forelægger seks scenarier for renoveringen med følgende økonomiske konsekvenser i mio. kr.:

Scenarie

Anlægssum

Ansøgning om rådighedsbeløb*

Ansøgning om anlægsbevilling

1

14,4

4,4

14,4

2

9,7

-0,3

9,7

3

13,5

3,5

13,5

4

17,8

7,8

17,8

5

29,9

19,9

29,9

6

18,0

8,0

18,0

*Kultur, Miljø og Vækst foreslår det øgede rådighedsbeløb finansieret af kassebeholdningen.

Bilag

  1. Projektskema for renovering af vinduer og facader på rådhuset - behandling af budget 2014 (pdf)
  2. Rapport - Hvidovre Rådhus, renovering af facader og vinduer (pdf)
  3. Plan over fløje - Hvidovre Rådhus (pdf)
  4. Projekt 6184 Rådhus, tillægsnotat (pdf)

21. Integrationsrådets beretning 2015

Beslutningstema

Der skal tages stilling til beretning 2015.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage Integrationsrådets beretning for 2015 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 30-05-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Beretning for Integrationsrådets virksomhed i 2015 er vedlagt som bilag.

I beretningen har Integrationsrådets afgivet sin udtalelse om kommunens integrationsindsats, som har følgende ordlyd:

Integrationsrådets udtalelse om kommunens integrationsindsats

I forhold til de oplæg Integrationsrådet har fået fra de forskellige forvaltninger, omkring integration af flygtninge kan vi med tilfredshed konstatere at Hvidovre kommune gør en stor indsats for at tilgodese flygtningenes behov.

Integrationsrådet ved at der er udfordringer ift. at skaffe boliger og job, og vil gerne opfordre til at man uddanner mentorer (f.eks. seniorjobordning) i eget regi og laver virksomhedspraktik med efterfølgende uddannelse/ansættelse f.eks på Materialegården og evt. indgår samarbejde med Boligselskaber om praktikpladser, så vi kan få flere yngre uddannede folk på områder, hvor gennemsnitalderen er høj.

Bruge de kompetencer de har med sig i et længere praktikforløb med sprogundervisning, så de ikke ”glemmer ” deres egne faglige kompetencer. Evt. gøre brug af et screeningsværktøj til afdækning af kompetencer hos de tilkomne flygtninge, der måske ikke har papirer med sig, der kan dokumentere de faglige uddannelser og erfaring de måtte have med sig fra hjemlandet.

Det er dejligt at kommunen sørger for at der bliver taget sig godt af de børn, der kommer hertil med traumer og andet, helt fra daginstitutioner til modtageklasser i skolen. Integrationsrådet vil gerne være med til at bevare modtageklasserne med differentieret udskoling til normalklasserne i Hvidovre.

En optimal inddragelse af forældrene gennem hele skoleforløbet er i høj grad vigtig for forståelsen af barnets sproglige og sociale udvikling ift. til den kulturforandring der vil ske fremadrettet.

Vedr. de sprogmæssige barrierer, vi ser hos ældre indvandrere, der kan have brug for en daghjemsplads eller plejehjemplads, kunne Integrationsrådet godt se en fordel i at gøre brug af de sundhedsformidlere, der er uddannet til at fortælle om kommunens tilbud på sundhedsområdet.

Integrationsrådet mener at det vil være et god idé, hvis sundhedsformidlerne kom ud på plejehjemmene/centrene til hjælp for personalet, der skal tage imod den nye beboer og til de pårørende, og kunne fortælle om daghjem/centers og plejehjem/centres funktion, for udlændinge, der ikke kender ret meget til hvordan et plejehjem fungerer. Evt. fungere som tolk ved nyindflytning af ældre indvandrere.

Integrationsrådet anerkender at det er svært for Hvidovre kommune at skaffe boliger eller midlertidige opholdssteder til de flygtninge der kommer hertil, men håber at der er lys forude mht. til at anvise en passende bolig til de flygtninge vi får i 2016.

Det er et ønske fra flertallet i Integrationsrådet at de politikere der bliver udpeget til rådet også er positivt indstillet til rådets arbejde og vil arbejde for en ordentlig integrationsindsats, da det ellers kan blive svært at bevare troen på at Kommunalbestyrelsen vil tage Integrationsrådets indsats alvorligt. Vi har også drøftet om det overhovedet er nødvendigt at der sidder 3 politikere i rådet.

Retsgrundlag

Beretningen afgives i medfør af § 16 i forretningsorden for Integrationsrådet.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Integrationsrådets beretning 2015 (pdf)

22. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Karl Erik Høholt Jensen spurgte til DSB’s beskæring af buske mv. på banelegemet imellem Åmarken og Avedøre.

Niels Ulsing spurgte til Stevnsbogård og opsætning af alarm på kommunal vej. Det undersøges.


23. Salg af matrikel 24kd - Nestors Allé

Lukket sag

24. Samarbejde med Ishøj Kommune om borgerrådgiverfunktion

Beslutningstema

På baggrund af en henvendelse fra Ishøj Kommune fremsættes forslag om fælles borgerrådgiver for Ishøj og Hvidovre kommuner. Forvaltningen vurderer, at det er en god ide med en fælles borgerrådgiver i lyset af, at borgerrådgiveren i Hvidovre Kommune har haft færre sager end forventet. Sagen indeholder desuden forslag til proces for rekruttering af fælles borgerrådgiver.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at Hvidovre Kommune pr. 1. oktober 2016 får en fælles borgerrådgiver i samarbejde med Ishøj Kommune, hvor ressourcen og udgiften til funktionen fordeles med 2/3 til Hvidovre Kommune og 1/3 til Ishøj Kommune.
  2. at godkende, at borgerrådgiveren refererer til hhv. Kommunalbestyrelsen i Hvidovre og byrådet i Ishøj, og at ansættelsen af den fælles borgerrådgiver fordeles med 2/3 til Hvidovre Kommune og 1/3 til Ishøj Kommune.
  3. at godkende forslag til rekrutteringsproces, herunder at borgmestrene fra Hvidovre og Ishøj kommuner, 2 repræsentanter fra Økonomiudvalget i Hvidovre Kommune, 2 repræsentanter fra Økonomiudvalget i Ishøj Kommune, kommunaldirektørerne fra begge kommuner samt 2 afdelingschefer fra hver kommune udgør ansættelsesudvalget, som udarbejder indstilling til de to kommunalbestyrelser om ansættelse af borgerrådgiver.

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget

  1. at udpege 2 repræsentanter fra Økonomiudvalget til ansættelsesudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 13-06-2016

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Anbefales godkendt.

Ad 4.

Der udpeges to repræsentanter på kommunalbestyrelsens møde.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet, at Hvidovre Kommune skulle have en borgerrådgiverfunktion. Kommunen har derfor siden 1. oktober 2014 haft en borgerrådgiver, som er ansat inden for rammerne af Styrelseslovens § 65 e, hvilket betyder, at borgerrådgiveren ansættes af og refererer direkte til Kommunalbestyrelsen. Funktionen reguleres desuden af styrelsesvedtægten samt vedtægten for Hvidovre Kommunes borgerrådgiver. Uddrag af styrelsesvedtægten (§ 18 om borgerrådgiveren) samt vedtægten for Hvidovre Kommunes borgerrådgiver er vedlagt som bilag.

Ved etableringen af borgerrådgiverfunktionen blev det aftalt, at der skulle ske en evaluering efter ca. 1 år. Borgerrådgiverfunktionen blev evalueret primo 2016. Både af denne evaluering og af borgerrådgiverens løbende beretninger (de halvårlige midtvejsberetninger og den årlige årsberetning) fremgår, at borgerrådgiveren har haft færre sager end forventet. Borgerrådgiveren har derfor overskudskapacitet, som hidtil – inden for vedtægtens rammer – er blevet brugt på konsulentvirksomhed og målrettede, kompetenceudviklende undervisningsforløb internt i Hvidovre Kommune.

Ishøj Kommune har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 besluttet at undersøge mulighederne for at ansætte en borgerrådgiver sammen med andre kommuner. Ishøj Kommune har på den baggrund kontaktet Hvidovre Kommune.

I lyset af overskudskapaciteten hos borgerrådgiveren kan Hvidovre Kommune med fordel indlede et samarbejde med Ishøj Kommune. Der er flere eksempler på andre kommuner, som har en fælles borgerrådgiver, fx deler Albertslund og Glostrup kommuner den samme borgerrådgiver.

Fordelingen af borgerrådgiverens ressourcer mellem Ishøj og Hvidovre bør afspejle kommunernes forskellige indbyggerantal, og det er derfor anbefalingen, at borgerrådgiveren bruger 2/3 af sin tid i Hvidovre Kommune og 1/3 af tiden i Ishøj Kommune. Inden for disse rammer kan borgerrådgiveren stadig bruge eventuel overskudskapacitet i en af kommunerne til rådgivning og undervisning i den pågældende kommune. Rent ansættelsesmæssigt vil borgerrådgiveren ligeledes være ansat med 2/3 i Hvidovre Kommune og 1/3 i Ishøj Kommune. Borgerrådgiveren refererer – som i dag – direkte til Hvidovre Kommunalbestyrelsen i sager vedr. Hvidovre. På samme måde refererer borgerrådgiveren direkte til Ishøj Byråd i sager vedr. Ishøj.

For at det i praksis kan fungere med en fælles borgerrådgiver, bør de to kommuners vedtægter for borgerrådgiveren i store træk være ens. Det er forslaget, at der ikke sker indholdsmæssige ændringer i Hvidovre Kommunes vedtægt for borgerrådgiveren, og at Ishøj Kommune udarbejder en vedtægt, som matcher Hvidovre Kommunes vedtægt.

Ishøj Byråd behandler forslag om samarbejde med Hvidovre Kommune om borgerrådgiveren på møde den 21. juni 2016. Det er forventningen, at en fælles borgerrådgiver for Ishøj og Hvidovre kommuner i givet fald kan træde i kraft pr. 1. oktober 2016.

Efter ca. 2 år skal samarbejdet om borgerrådgiverfunktionen evalueres med henblik på at vurdere, om ordningen fungerer optimalt, herunder om fordelingen af borgerrådgiverens ressourcer mellem de to kommuner er rigtig.

Kompetenceprofil og rekrutteringsproces

Idet Ishøj Kommune ikke i dag har en borgerrådgiver, og Hvidovre Kommunes borgerrådgiver overgår til anden stilling, skal der ske rekruttering af en ny, fælles borgerrådgiver.

Ligesom ved den tidligere rekruttering af Hvidovre Kommunes borgerrådgiver bør der være tale om en medarbejder med en juridisk profil og gerne med en socialfaglig baggrund. Borgerrådgiveren skal desuden være god til at mediere samt til dialog og kommunikation, både i forhold til borgerne og forvaltningen. Der er brug for en borgerrådgiver med solid og bred kommunal erfaring, som kender det kommunale system, som arbejder meget selvstændigt, og som selv kan tage initiativer, foretage vurderinger mv. Formentligt vil der være tale om en medarbejder med en baggrund som leder på højt niveau i en kommune eller en medarbejder med relevant erfaring fra en tilsvarende funktion.

Det er forslaget, at ansættelsesudvalget udgøres af de to kommuners borgmestre, to repræsentanter fra Hvidovre Kommunes Økonomiudvalg og to repræsentanter fra Ishøj Kommunes Økonomiudvalg, kommunaldirektørerne fra begge kommuner samt to afdelingschefer fra hver kommune. Ansættelsesudvalget udarbejder en indstilling til de to kommunalbestyrelser om ansættelse, idet hver af kommunalbestyrelserne i henhold til Styrelseslovens § 65 e herefter deltidsansætter borgerrådgiveren.

Da funktionen som borgerrådgiver er en stilling, som det kan være vanskeligt at rekruttere til, og hvor det er afgørende vigtigt at finde en kandidat med de rigtige både faglige og personlige kompetencer, er det anbefalingen, at der anvendes ekstern konsulentbistand til rekrutteringen. For denne løsning taler også den særlige omstændighed, at der rekrutteres til to kommuner. Såfremt forslaget til fælles borgerrådgiverfunktion vedtages i de to kommunalbestyrelser, vil der hurtigst muligt blive igangsat en rekrutteringsproces.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er § 65e i lov om kommunernes styrelse og § 18 i Hvidovre Kommunes styrelsesvedtægt. Det forudsættes, at Ishøj Kommune i den videre proces indarbejder en bestemmelse vedrørende borgerrådgiverfunktionen i deres styrelsesvedtægt, og at vedtægten for borgerrådgiverfunktionen i øvrigt bliver den samme i begge kommuner.

Politiske beslutninger og aftaler

Med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet, at der skulle ansættes en borgerrådgiver i Hvidovre Kommune, og den 17. december 2013 godkendte Kommunalbestyrelsen en indstilling om finansiering af borgerrådgiveren. Den 29. april 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen de overordnede rammer for udmøntning af borgerrådgiverfunktionen, og den 28. oktober 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen vedtægt for Hvidovre Kommunes borgerrådgiver. Den 26. januar 2016 behandlede Kommunalbestyrelsen evaluering af borgerrådgiverfunktionen.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede årlige udgift til borgerrådgiverfunktionen i Hvidovre Kommune udgør ca. 750.000 kr. Hvis Kommunalbestyrelsen godkender et fremtidigt samarbejde med Ishøj Kommune, vil denne udgift fremover blive reduceret med en tredjedel, som Ishøj Kommune finansierer, i alt en årlig besparelse på ca. 250.000 kr.

Bilag

  1. Vedtægt for Hvidovre Kommunes borgerrådgiver (pdf)
  2. Uddrag fra Hvidovre Kommunes styrelsesvedtægt, § 18 om borgerrådgiver (pdf)