Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 18. april 2016

Mødefakta

Dato: Mandag den 18. april 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Fraværende med afbud

  • Finn Gerdes (A)

Bemærkninger

Kenneth F. Christensen deltog i stedet for Finn Gerdes.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Borgmesteren gjorde opmærksom på, at punkterne 14 og 15 udskydes til mødet i maj måned.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Borgmesteren orienterede om en ansøgning fra spejderne om brug af Rådhusets græsplæne til spejderlejr. Arrangementet henvises til Lodsparken på grund af arrangementets omfang.


3. Overførsel af mindreforbrug på anlæg fra 2015 til 2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2015 til 2016.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tillægsbevilling på 83,16 mio. kr. vedrørende overførsel af nettomindreudgifter på anlægsområdet fra 2015 til 2016 godkendes. Mindreudgifterne overføres til de respektive anlæg i 2016 og finansieres af kassebeholdningen

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal godkende overførsel af mindreforbrug på anlæg. Overførsel kan foretages inden for det enkelte projekt og afgrænses til summen af den givne anlægsbevilling.

I nedenstående tabel vises oprindeligt og korrigeret budget, faktisk forbrug og afvigelse samt forslag til overførsler.

I mio. kr.

Opr.
budget

Korr.
budget

Forbrug
2015

Afvi-

gelse

Forslag
overførsel

Anlægsudgifter

143,6

242,8

155,5

87,4

84,8

Anlægsindtægter

-11,8

-223,5

-216,3

-7,2

-1,7

Netto, anlæg

131,8

19,3

-60,8

80,1

83,2

Tabellen ovenfor viser, at de oprindelige udgifter var ca. 144 mio. kr. og sammenholdt med de faktiske på ca. 156 mio. kr. er niveauet lidt højere. Der er en samlet afvigelse i forhold til korrigeret budget på 87 mio. kr., som stort set svarer til forslag til udgiftsoverførsler på 85 mio. kr.

På indtægtssiden er budgettet korrigeret for hjemfaldsindtægter på 200 mio. kr. og er der afvigelser i forhold det korrigerede budget på 7 mio. kr. især som følge af lavere salgsindtægter end forudsat. Der foreslås overført knap 2 mio. kr.

Af nettoafvigelsen på 80 mio. kr. foreslås 83,16 mio. kr. overført til 2016 fordelt på de enkelte projekter.

Ved en vurdering af udviklingen i anlægsoverførsler gennem de seneste år, bør det tages i betragtning, at i forslaget til overførsel fra 2015 til 2016 er indregnet 15,5 mio. kr. til Hvidovre Stadion, som blev behandlet samtidig med behandling af budgettet for 2016, samt knap 9,4 mio. kr. til dækning af udgifter til erstatning vedrørende Gl. Køge Landevej. Såfremt der ses bort fra disse to projekter udgør forslaget til overførsler netto 58,3 mio. kr., mod 72,9 mio. kr. fra 2014 til 2015 og 81,5 mio. kr. fra 2013 til 2014.

Nedenfor fremgår de enkelte projekter og forslag til overførsler.

Mio. kr. (+ = mindreforbrug, der foreslås overført

Forslag til

overførsel

Anlægsprojekter som er under udvikling

0124 Kystsikring i Hvidovre

U

0,40

2400 Renov. Åmarkens station

U

0,13

Anlægspuljer

0096 Byg.forb.udv.,inv.ramme. 2010-2013

U

0,25

0096 Byg.forb.udv.,inv.ramme. 2010-2013

I

-0,10

0210 Fornyelse af byens parker 2015

U

0,40

0224 Miljø- og energipulje 2015

U

2,06

0225/00 Forebygg. vedl. bygninger 2015 BEVILLING

U

1,35

0225/02 FIC isstadion, klima-/fugtsikr.

U

0,24

0225/06 AIC, udskiftn. tag og rytterlys

U

1,49

2447 Forbedr. og opgrad. af cyklistforhold, 2012

I

-0,34

2460 Forbedr. og opgrad.af cyklistforhold 2013

U

0,55

2460 Forbedr. og opgrad.af cyklistforhold 2013

I

-0,40

2467 Vedligeholdelse broer, tunneller mv. 2015

U

0,84

2469 Sorte pletter/syst.uheldsbekæmpelse 2015

U

1,00

2484 Sorte pletter/systematisk uheldsbekæmp. 2014

U

0,44

2487 Bilordning, reinvestering 2015

U

0,46

2488 Støjisoleringspulje, 2015

U

0,55

5779 Forbedring og renovering af legepladser 2014

U

0,41

5781 Pulje, mindre vedligeholdelse af BUV inst.

U

0,26

5782 Forbedring og renovering af legepladser 2015

U

0,04

Anlægsprojekter med planlagt igangsættelse i 2016

2461 Hvidovrevej, træer

U

0,80

2464 Trafiksikkerhed og tryghed på skoleveje 2015

U

0,30

2475 Maritimt Center

U

2,20

2476 Støjskærme, Gl. Køge Landevej, 2014

U

0,50

2479 Trafik og tryghed på skoleveje 2014

U

0,17

5764 Behandlingshj. Hvidborg, renovering og ændr.

U

4,50

Anlægsprojekter som er igangsat eller er lovpligtige

0103 Hvidovre Strandpark

U

4,18

0152 Spring- og motorikcenter

U

2,75

0174 ESCO-projekt

U

0,27

0184 Strandmarkens FC, udsk.tag- og vinduer

U

5,75

0185 Frihedens Idrætscenter, omklædning

U

8,78

0214 Plant et træ

U

0,32

0218 Forebyggende vedligehold, idrætsanlæg 2014

U

0,26

0225/08 Børnehuset Vedbyholm, tagrenov.

U

0,84

0225/13 Medborgerhuset, kølefladevent.

U

1,00

0237 Ulovligt byggeri, Gl. Køge Landevej

U

9,38

0247 Hv. Stadion, Atletik-/fodboldbane, klubhustag

U

15,50

0249 Køb Brandstation, Avedøre Havnevej

U

0,10

0400 Miniarena ved Risbjergskolen

I

-0,17

3378 Medborgerh., køler, vent.,belysn.

U

0,21

3391 Engstrandskolen, naturvidenskabelige lokaler

U

0,36

3392 Langhøjskolen, boldbaner, dræn og omlægning

U

0,12

3425 Genplacering af Quark-centret

I

-0,65

3430 Færdigindretning af Hovedbiblioteket

U

0,12

3435 Folkeskolereformen

U

3,30

3439 Langhøjskolen, renovering

U

-0,89

3446 Risbjergskolen, fugtsikring af kældre

U

0,68

3447 Risbjergskolen, omb. Naturfaglig undervisning

U

1,23

4008 Kommunal genoptræning

U

-0,03

5690 Plejec.Dybenskærhave,nybyg.(tidl.funk.053232)

U

0,11

5729 Ny daginstitution, Cirkusgrunden

U

3,75

5759 Velfærdsteknologiske tiltag

U

0,24

5762 Børnehuset Egevolden, etablering af køkken

U

1,34

5770 Udv.og sammenbygn.af Børneh.Stenen og Krogen

U

3,00

5771 Ombygn. af Børnehuset Friheden

U

-0,74

5773 Ombygning af ungdomsskole til socialpsykiatri

U

0,14

6188 Arkiv, Rådhuset

U

0,17

6194 It-udviklingspulje, 2013

U

0,29

6199 It-udviklingspulje

U

2,95

6211 Org.ændringer, renov./tilpasning lokaler

U

0,04

I alt

83,16

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 40, stk. 2, hvoraf det fremgår, at Kommunalbestyrelsen er bevilgende myndighed.

Økonomiske konsekvenser

Der foreslås overført 83,16 mio. kr. vedrørende anlæg til 2016, og finansieres af kassebeholdningen.


4. Overførsel af mindreforbrug på driften fra 2015 til 2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2015 til 2016.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tillægsbevilling på 33,85 mio. kr. vedrørende overførsel af nettomindreudgifter på driftsområdet fra 2015 til 2016 godkendes. Nettomindreudgifterne overføres til servicedriftsområderne i 2016 og finansieres af kassebeholdningen

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

For at institutioner og øvrige driftsområder kan tilrettelægge en så hensigtsmæssig økonomisk planlægning som mulig, giver kommunens regler for overførsel mellem årene, rammerne for at overføre mindre-/ merforbrug fra det ene budgetår til det efterfølgende.

Hvert år opgøres, hvor meget af mindre-/merforbruget fra det forgangne regnskabsår, der - af hensyn til ovenstående - foreslås overført til indeværende budgetår. Overførselsbeløbet beregnes på grundlag af det korrigerede budget. Når der foretages overførselsberegning, sker det generelt efter konkret vurdering af overførselsposterne inden for de vedtagne overførselsregler.

Overførsler kan opdeles i tre kategorier:

1. Overførsel – kontraktstyring (omfatter de af kommunens
institutioner, der har en driftskontrakt)

2. Overførsel efter særlige regler (omfatter puljer og eksternt
finansierede projekter)

3. Overførsel på øvrige driftsområder (omfatter de konti, der ikke er
omfattet af de to førstnævnte)

Af de vedtagne overførselsregler fremgår:

Ad 1. For kontraktvirksomhederne gælder, at mindreforbrug på driften op til 5 % tilfalder virksomheden, mens merforbrug overføres til virksomheden med 100 %.

Ad 2. Overførsel efter særlige regler (puljer m.v.) sker som udgangspunkt med 100 %

Ad 3. For så vidt angår øvrige driftsområder overføres mindre-/ merforbrug på alle serviceområder, hvor det er logisk i forhold til et forventet udgiftspres. Dog er der enkelte undtagelser, som eksempel vintervedligeholdelse. Derudover er det brugerfinansierede område (renovation) og udgifter til overførselsindkomster (lovbundne udgifter) undtaget fra overførselsadgang.

Overførsler fra 2015 til 2016

Ud af det samlede mindreforbrug på servicedriftsområderne i 2015 på ca. 38 mio. kr. foreslås det, at der overføres 33,85 mio. kr. til drift i budget 2016.

Den nærmere specifikation af det samlede overførselsbeløb, herunder andelen, der vedrører det kontraktstyrede område, vises nedenfor.

I praksis betyder dette, at servicedriftsbudgettet i 2016 løftes med et tilsvarende beløb, så kommunens korrigerede servicedriftsbudget overstiger den fastsatte serviceramme. Såfremt hele det korrigerede budget forbruges i 2016, er der risiko for, at kommunen bliver omfattet af sanktionsreglerne. I lighed med tidligere år og erfaringerne herfra, forudsættes det dog, at der overføres et tilsvarende beløb til 2016, således at servicerammen ikke overskrides som følge af overførslerne fra 2015.

Dette følges nøje ved de løbende økonomirapporteringer, med henblik på at iværksætte eventuelle tiltag, hvis der tegner sig et merforbrug på servicerammen.

Overførsel - drift fra 2015 til 2016

Mio. kr. (+ = mindreforbrug)

Forslag til
overførsel

Økonomiudvalget

Overførsel efter særlige regler i alt (projekter)

8,17

Overførsel - øvrig drift

1,72

I alt Økonomiudvalget

9,89

Social- og Sundhedsudvalget

Overførsel - kontraktstyring

-2,74

Overførsel efter særlige regler i alt (projekter)

7,50

Overførsel - øvrig drift

4,90

I alt Social- og Sundhedsudvalget

9,66

Børne- og Undervisningsudvalget

Overførsel - kontraktstyring

2,98

Overførsel efter særlige regler i alt (projekter)

3,57

Overførsel - øvrig drift

4,41

I alt Børne- og Undervisningsudvalget

10,96

Kultur- og Fritidsudvalget

Overførsel - kontraktstyring

1,75

Overførsel efter særlige regler - puljer

0,76

I alt Kultur- og Fritidsudvalget

2,52

Teknik- og Miljøudvalget

Overførsel - øvrig drift

0,82

I alt Teknik- og Miljøudvalget

0,82

Arbejdsmarkedsudvalget

Overførsel - kontraktstyring

0,01

I alt Arbejdsmarkedsudvalget

Total serviceudgifter

I alt - Overførsel - kontraktstyring

2,00

I alt - Overførsel efter særlige regler

20,01

I alt - Overførsel - øvrig drift

11,84

I alt - Overførsel til 2016

33,85

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 40, stk. 2, hvoraf det fremgår, at Kommunalbestyrelsen er bevilgende myndighed.

Økonomiske konsekvenser

Der gives tillægsbevilling på 33,85 mio. kr. til driften i budget 2016 finansieret af kassebeholdningen.


5. Hvidovre Kommunes Regnskab 2015

Beslutningstema

Med denne sag overdrager Kommunalbestyrelsen kommunens årsregnskab for 2015 til revisionsmæssig gennemgang.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen overdrager Hvidovre Kommunes årsregnskab for 2015 til revisionsmæssig gennemgang

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Proceduren for behandling af kommunens årsregnskab

Af Styrelseslovens § 45 fremgår, at Økonomiudvalget skal aflægge kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen. Det skal ske således, at Kommunalbestyrelsen kan afgive regnskabet til kommunens revision senest den 1. maj efter regnskabsåret.

Herefter gennemfører revisionen sin gennemgang af årsregnskabet, og revisionen skal afgive beretning om resultatet af revisionen af årsregnskabet til Kommunalbestyrelsen inden den 15. juni.

Forvaltningens bemærkninger til revisionens beretning skal forelægges for Økonomiudvalget, som derefter afgiver indstilling til Kommunalbestyrelsen, senest på mødet i august.

Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen skal finde sted således, at kommunens regnskab sammen med revisionens beretning – og de afgørelser Kommunalbestyrelsen måtte have truffet i forbindelse hermed – kan indsendes til tilsynsmyndigheden inden udgangen af august måned.

Kommunalbestyrelsens behandling af revisionsberetningen er planlagt til at finde sted på august mødet.

Årsregnskabet for 2015

Kommunens årsregnskab for 2015 er udarbejdet i henhold til Social- og Indenrigsministeriets bestemmelser og på det bevillingsniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastsat – funktion 2. niveau.

I lighed med tidligere år består regnskabsmaterialet af ét hæfte, som indeholder årsberetning, autoriserede opgørelser samt regnskabsbemærkninger og -forklaringer til afvigelser mellem budget og regnskab for de enkelte udvalg.

Der redegøres nærmere for årsregnskabets hovedtal under økonomiske konsekvenser. Disse er:

Resultat af ordinær drift                                   172,6 mio. kr.

Resultat af det skattefinansierede område           233,4 mio. kr.

Resultat i alt                                                   237,5 mio. kr.

Ændring af likvide aktiver                                 166,9 mio. kr.

Likviditet pr. 31.12.2015                                   454,7 mio. kr.

I det nedenstående vises regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt for 2015. Regnskabsresultatet er sammenholdt med hhv. oprindeligt budget og korrigeret budget (oprindeligt budget tillagt årets tillægsbevillinger og omplaceringer).

Regnskabsopgørelse

Mio. kr.

Opr. budget

Korr. budget

Regnskab

(- = udgifter)

2015

2015

2015

A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE

Indtægter

Skatter

2.587,2

2.585,5

2.584,4

Tilskud og udligning

938,6

946,7

963,7

Indtægter i alt

3.525,8

3.532,2

3.548,1

Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Byudvikling, bolig og miljø

-72,7

-74,4

-72,6

Transport og infrastruktur

-98,6

-107,8

-106,8

Undervisning og kultur

-663,0

-695,7

-679,3

Sundhedsområdet

-270,5

-275,6

-275,5

Sociale opgaver og beskæftigelse

-1.823,2

-1.848,9

-1.856,9

Administration

-424,3

-410,1

-392,3

I alt driftsudgifter

-3.352,3

-3.412,5

-3.383,5

Renter

3,4

7,2

8,0

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED

176,9

126,8

172,6

Anlægsudgifter

Byudvikling, bolig og miljø

-54,0

117,9

164,7

Transport og infrastruktur

-22,5

-28,6

-19,7

Undervisning og kultur

-28,1

-63,5

-58,5

Sundhedsområdet

-3,4

-1,3

-1,3

Sociale opgaver og beskæftigelse

-22,9

-36,0

-22,3

Administration

-1,0

-7,8

-2,0

I alt anlægsudgifter

-131,8

-19,3

60,8

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE (A)

45,1

107,5

233,4

B. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER

Drift - Renovationsområdet (B)

-2,1

-0,4

4,1

C. RESULTAT I ALT (A+B)

43,0

107,1

237,5

Finansieringsoversigt

Likvid aktiver – primo saldo

290,2

Tilgang af likvide aktiver:

Resultat i alt

43,0

107,1

237,5

Optagne lån

20,0

6,3

0,0

I alt tilgang af likvide aktiver

63,0

113,4

237,5

Anvendelse af likvide aktiver:

Afdrag på lån (langfristet gæld)

-45,6

-49,1

-48,9

Ændringer af kortfristede tilgodehavender og gæld, samt
langfristede tilgodehavender (øvrige finansforskydninger)

-15,9

-6,4

-21,7

I alt anvendelse af likvide aktiver

-61,5

-55,5

-70,6

Nettoændring, likvide aktiver

1,6

57,9

166,9

Kursregulering

-2,5

Likvid aktiver – ultimo saldo

454,7

Bemærkninger til regnskabsresultatet

I det trykte regnskab er givet en detaljeret gennemgang af regnskabet for 2015, hvortil der henvises.

Dog kan følgende overordnede forhold nævnes:

Det samlede regnskabsresultat for 2015 udviser et overskud på 237,5 mio. kr. mod et forventet overskud på 43,0 mio. kr. i det oprindelige budget og 107,1 mio. kr. i overskud i det korrigerede budget.

Resultatet af den ordinære driftsvirksomhed – fremkommer ved at fratrække samtlige nettodriftsudgifter fra de samlede indtægter, herunder renter – udviser et overskud på 172,6 mio. kr.

I 2015 viser opgørelsen af anlægsaktiviteterne en samlet indtægt på 60,8 mio. kr. Det dækker over en indtægt fra hjemfaldsmidler på 200 mio. kr. samt anlægsudgifter på ca. 140 mio. kr.– når de 60,8 mio. kr. netto tillægges resultatet af den ordinære driftsvirksomhed – giver det et resultat af det skattefinansierede område på 233,4 mio. kr. (overskud).

Det samlede regnskabsresultat, der som nævnt udviser et overskud på 237,5 mio. kr., fremkommer ved at man tillægger nettodriftsudgifterne på det brugerfinansierede område (renovation) hvilket udgør 4,1 mio. kr.

Sammenholdt med det korrigerede budget (som bevillingsmæssigt ville være det forventede resultat) kan følgende kommentarer tilknyttes. 

På indtægtssiden har Hvidovre Kommune som følge af ekstra regulering fra lov og cirkulæreprogrammet modtaget godt 17 mio. kr. i merindtægt.

For så vidt angår driftsudgifterne udviser disse et mindreforbrug på i alt ca. 29 mio. kr. Dette hidrører primært fra mindreforbrug på kontraktinstitutionerne og puljefinansierede projekter, som følge af forskydninger i aktivitet, samt et mindreforbrug på administrationen, hvoraf tidsforskydninger i IT projekter udgør den største andel.

Det samlede mindreforbrug er i 2015 på niveau med de beløb, der søges overført fra 2015 til 2016.

På anlægsområdet er der to forhold som påvirker sammenligningen mellem korrigeret budget og resultat. Det drejer sig om hjemfaldsmidler og overførsler mellem årene, som begge er med til at sløre den reelle aktivitet. Derfor giver det bedst mening at sammenholde resultatet med det oprindelige budget – der udtrykker den forventede aktivitet i 2015.

Og det oprindelige budget var 131 mio. kr. Resultatet viser en aktivitet på ca. 140 mio. kr. som tillagt hjemfaldsmidlerne på de 200 mio. kr. giver resultatet på netto 60 mio. kr. Aktiviteten for 2015 har udgiftsmæssigt dermed været en smule højere end oprindeligt forventet.

De specielle forhold omkring læsningen af tallene på anlægsområdet, slår tilsvarende igennem på det samlede resultat, som udgør godt 237 mio. kr., hvoraf de 200 mio. kr. hidrører fra hjemfaldsmidler. Hvis disse fratrækkes viser resultatet et overskud på 37 mio. kr. mod oprindeligt forventet 43 mio. kr.       

Servicerammen

Hvidovre Kommunes serviceramme for 2015 var ved budgetvedtagelsen opgjort til 2.468,6 mio. kr. De faktiske afholdte serviceudgifter kan opgøres til 2.474,3 mio. kr. og dermed en lille overskridelse i forhold til den udmeldte serviceramme.

Overførsler til 2016

Af særskilt sag om overførsel af uforbrugte midler fra 2015 til 2016, fremgår det, at der overføres nettomindreudgifter på driftsområderne på i alt 33,9 mio. kr. og på anlægsområderne overføres 83,2 mio. kr. til 2016.

Bemærkninger til finansieringsoversigten

Kommunens likvide aktiver (kassebeholdningen) udgjorde primo 2015 290,2 mio. kr.

De samlede aktiviteter i årets løb medførte en forøgelse af kassebeholdningen på 166,9 mio. kr. samt kursreguleringer på 2,5 mio. kr., således at de likvide aktiver pr. 31.12.2015 udgjorde 454,7 mio. kr.

I det oprindelige budget var der forudsat en forøgelse af kassebeholdningen på 1,6 mio. kr.

Der er i 2015 betalt afdrag på lån med 48,9 mio. kr., og der er ikke optaget nye lån i det forgangne år.

Konklusion

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at kommunens regnskab for 2015 er tilfredsstillende.

Dette dækker over flere forhold

·Hvidovre Kommune har en drift der samlet set er i balance og kommunen lever fuldt op til det centrale krav om overholdelse af servicerammen

·Aktiviteten på anlægsområdet har været lavere end forudsat, hvilket betyder at der ikke trækkes så meget på kassen som forventet

·Mellemværendet med det brugerfinansierede område (renovation) er under planlagt afvikling

·De planlagte afdrag på den langfristede gæld (lån) mindsker fortsat kommunens gæld.

Retsgrundlag

I henhold til Styrelseslovens § 45 skal Økonomiudvalget aflægge kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen, således at Kommunalbestyrelsen senest den 1. maj kan overdrage årsregnskabet til revisionsmæssig gennemgang.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Økonomiudvalgsmøde mandag den 18 april - Årsregnskab 2015 (93 sider) (pdf)

6. Revisionsberetning til regnskab 2015

Beslutningstema

Kommunens revision (BDO) har fremsendt revisionsberetning – delberetning 13 vedrørende regnskabsåret 2015.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor  Kommunalbestyrelsen 

  1. at beretning nr. 13, delberetning for regnskabsåret 2015 tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunes revision (BDO) har fremsendt revisionsberetning – delberetning 13 vedrørende regnskabsåret 2015, som fremlægges til efterretning.

Delberetningen er modtaget d. 25. februar 2016. Jf. styrelsesloven §42 b skal revisionens beretninger udsendes til Kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen. Delberetningen er udsendt til Kommunalbestyrelsen via mail d. 25. februar 2016.

Delberetningen har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen og har heller ikke givet anledning til afledte kommentarer fra Økonomi. 

Retsgrundlag

Styrelseslovens §42 - §42c

Bilag

  1. Delberetning 13 Regnskab 2015 (pdf)

7. Likviditet 4. kvartal

Beslutningstema

Efter ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 – finansiel styring”´s bestemmelser skal der som minimum hvert kvartal – dvs. ultimo marts, juni, september og december – udarbejdes likviditetsoversigt efter kassekreditreglen.

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen revurderer årligt Hvidovre Kommunes finansielle strategi. Strategien fastlægger rammerne for styring af kommunens likvide aktiver og den langfristede gæld. Kommunens finansiering af ældreboliger, selvejende institutioner m.m. er holdt uden for politikken.

Fravigelse af rammerne kan kun ske efter godkendelse af Kommunalbestyrelsen.

Kommunens likviditetsstyring og finansielle placeringer håndteres i hovedtræk på følgende måde;

-På baggrund af løbende likviditetsprognoser sikres det, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende udgifter via indestående eller trækningsret på kommunens bankkonti

-I længere perioder med overskudslikviditet placeres midler i kommunens investeringsforening.

Bemærkninger til den gennemsnitlige kassebeholdning

Kommunens likvide midler ultimo 2015 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er de likvide midler ultimo 2014 også anført. Det bemærkes at der er tale om den likvide beholdning på en enkelt dato – den 31. december.

Tabel 1. Likviditet ultimo 2014 og 2015

mio. kr.

2014

2015

Kontante beholdninger

0,9

0,9

Bankindestående / kassekredit

-87,5

-206,9

Investeringsforeningen

49,92

72,77

Realkreditobligationer

326,91

587,91

Likvide aktiver i alt

290,23

454,68

Ultimo 2015 har kommunen en likvid beholdning på 454,6 mio. kr. Det er en stigning på 164,4 mio. kr. siden ultimo 2014, hvor den likvide beholdning var på 290,2 mio. kr.

Kommunen tager i sin økonomiske styring – f.eks. ved opgørelsen af den reelle kasse – ofte udgangspunkt i likviditeten opgjort ultimo året, hvorimod f.eks. Økonomi- og Indenrigsministeriet ved opgørelse af kommuners likviditet ofte tager udgangspunkt i den gennemsnitlige likviditet. Der kan være betydelig forskel på tallet for likviditeten afhængigt af om likviditeten opgøres pr. ultimo eller som gennemsnit.

Den gennemsnitlige daglige likviditet har i løbet af 2015 været på 668,9 mio. kr.[1]

Kontante beholdninger udgør 0,9 mio. kr. ultimo 2015, og der er negativt bankindestående (træk på kassekredit) på – 206,9 mio. kr. ultimo 2015. Det gennemsnitlig bankindestående for 2015 er på 149 mio. kr. Der sigtes efter at have et minimum gennemsnitligt bankindestående bl.a. fordi renten i de senere år har været negativ, hvilket gør det mindre attraktivt at have bankindestående. I stedet placeres midlerne overvejende i investeringsforeningen. Det giver et forventet bedre afkast end bankindestående.

Opgjort efter Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser har Hvidovre Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. januar 2015 – 31. dec. 2015 ligget mellem 447 mio. kr. og 668,9 mio. kr. jf. bilag 1.

Bilag 1 viser den grafiske udvikling i den faktiske og den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort dagligt fra 1. januar 2015 til 31. dec. 2015.

Den grafiske fremstilling viser, at likviditeten i indeværende år udvikler sig på tilsvarende vis som i 2014, men på et højere niveau. Det højere niveau skyldes primært tilvejebringelsen af hjemfaldsmidlerne. I den kommende tid forventes den gennemsnitlige beholdning at være stigende, da hjemfaldsmidlerne opnår stadig større vægt i den gennemsnitlige beregning (365 dages gennemsnittet)

Tabel 2: Forvaltere performance

Aktivside

Ultimo december 2015

Bemærkninger

Aktuel % andel i

Investering

portefølje

Afkast

2015*

Beløb

i mio.

Realiseret

Tab/gev.

- / +

Urealiseret

Tab/gev.

- / +

Akt.

obl.

Invt.grade

Kontanter

Forvalter 1

1,34

340,7

-1,6

-0,2

11,4

76,7

10,9

0,9

Hjemfald

0,24

199,9

0,0

-0,4

9,0

79,1

11,0

0,9

Forvalter 2

0,63

59,8

-0,7

-1,7

10,4

79,9

8,8

0,9

Forvalter 3

3,37

60,2

0,7

0,4

7,3

89,8

0,0

2,9

660,7

Vægtet gennemsnit %

1,13

* Afkast er inklusiv realiseret og urealiseret tab/gevinst

Det fremgår af tabel 2 at på opgørelsestidspunktet er ca. 660,7 mio. kr. (inkl. hjemfald) anbragt i investerings- og placeringsforeninger samt i obligationer.

Investeringsresultatet pr. 31. dec. 2015 for kommunens tre kapitalforvaltere fremgår af Tabel 2. Investeringsresultat for 4. kvartal 2015 har været positiv med et samlet gevinst på 0,50 %. Fra 0,63 pct. i 3. kvartal til 1,13 pct. I 4. kvartal. Det samlet afkast på 2015 er 14,9 mio. kr. Korrigeret for realiseret tab/gevinst på 5,3 mio.kr. er nettoafkastet på ca. 9,6 mio. kr.

Porteføljekommentarer[2]

I årets sidste kvartal kom markederne tilbage på sporet med positive afkast til følge. Kvartalet var præget af positiv udvikling i oktober og november, inden rentemøderne i centralbankerne og udviklingen i olieprisen gav uro i den første del af december. Kvartalet slutter med et afkast på 0,50 procent og året på 1,13 procent.

Tilbageblik på 2015 - et begivenhedsrigt år med tre store begivenheder

2015 blev et godt år for global økonomi. Det amerikanske opsving er inde i sit syvende år, og der er ingen tegn på, at det for alvor taber styrke. Det kriseramte Europa har meget konsistent leveret vækst på den gode side af 2 pct. i over et halvt år, og trods en afmatning vokser Kina ifølge vores vurdering stadig relativt stærkt med omkring 5-6 pct.

Det har været et begivenhedsrigt år på de finansielle markeder, hvor de tre største begivenheder der har præget udviklingen er den politiske diskussion omkring Grækenlands fremtid, diskussionen om Kinas valutakurspolitik i august og september samt det store olieprisfald. Fælles for de to første begivenheder var, at de viste sig mere eller mindre ubetydelige forstået på den måde, at de ikke har forårsaget større skade på hverken global vækst eller afkast. Derimod har de kraftige fald i olieprisen skabt udfordringer for de finansielle markeder og er øverst på kandidatlisten over ting, der også kan give udfordringer i 2016.

Forventninger til 2016 - Det amerikanske lokomotiv trækker læsset

FED har nu hævet renten for første gang i næsten 10 år, og det indleder forventeligt et nyt stadie i det nuværende opsving – nemlig med en amerikansk økonomi, der for alvor er ved at genfinde sin styrke.

Forvaltere er stadig optimistiske omkring udsigterne for den amerikanske økonomi og vurderer, at den igen i 2016 kan vokse med 2,5-3 pct. Det vil give sig udtryk i en beskæftigelsesvækst på omkring 150.000 til 200.000 nye job pr. måned, hvilket vil være mere end rigeligt til at sænke arbejdsløsheden yderligere. Der tegner sig et billede af en amerikansk økonomi, som kommer til at udvikle sig lidt stærkere end både FED og finansmarkederne generelt forestiller sig i øjeblikket. Det betyder, at forvalterne forventer, at FED vil fortsætte med at hæve renten i 2016.

Europa får støtte fra flere sider

Kombinationen af stærk amerikansk vækst og faldende råvarepriser vil komme specielt eurolandene til gode. Selvom det europæiske banksystem vil være den primære drivkraft for fortsat pæn vækst i euroområdet i nærheden af 2 pct., så bliver Europa også hjulpet af eventuelle prisfald på råvarer og eventuelt højere amerikanske renter, som vil føre til en svækkelse af den europæiske valuta.

Forvalterne forventer at flygtningekrisen fra et rent økonomisk perspektiv vil medføre en lempelse  af finanspolitikken for første gang i adskillige år. Så selvom geopolitik vil spille en rolle i 2016, vurderer forvaltere ikke, at det vil forhindre 2016 i at blive det bedste vækstår for regionen i mange år.

PENGEMARKEDSRENTER:

Periode

Valuta

Rente p.a.

Cibor

3 m

DKK

-0,11 %

Euribor

3 m

EUR

-0,12 %

Indskudsbevisrente[3]

-0,75 %

Data: KommuneKredit uge 52, 2015

Nationalbanken forhøjede renten med 0,10% fra -0,75% til -0,65% den 8. januar 2016.

Status på portefølje gældplejerapportering (passivside)

Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens aktuelle eksponering, kommunens finansielle strategi og markedsforventninger på rente, med henblik på en optimering af sammensætningen af den langfristede gæld.

Tabel 3: Finansiel strategi- renteeksponering opgjort ved nominel restgæld.

Passivside

31. december 2015

Rentesats

Beløb

% del var. /

fast rente

jf.

F.strategi

BRF kredit lån

4 -5 %

7.808.789

fast

rente

Realkredit lån -

byfornyelse med støtte

12.978.953

DKK lån fastrente

1,96% fast swap

72.368.341

DKK lån fastrente

2,39 % fast swap

66.718.881

59,6%

0 -100%

Konverteret chf lån

0,053% 3 m.

Cibor(gns.)

108.509.728

40,4%

var.

rente

0 - 100 %

Ældreboliglån

225.080.324

I alt restegæld den 31. december 2015*

268.384.692

100%

* Restegæld er eksklusiv ældreboliglån

I alt Langfristet gæld den 31. december 2015

493.465.016

De effektive renteudgifter for 2015 er ca. 1,44 % (eksklusiv ældreboliglån)

Renteeksponeringerne er indenfor rammerne af den finansielle politik.

Den vægtet gennemsnitlige rente for 2015 er 1,44 %.

Gælden målt pr. indbygger pr. er betydeligt under landsgennemsnittet.

Det gælder generelt, at langfristet gæld skal optages i danske kroner eller euro, eller ved hjælp af finansielle instrumenter omlægges til disse valutaer, hvis de er optaget i en anden valuta. Den eksisterende gæld i regi af Økonomiforvaltningen er optaget hos Kommunekredit og er i danske kroner.

Den variabelt forrentede gæld udgør ultimo 2015 108,5 mio. kr. svarende til 40,4 % af den langfristede gæld.

Renten på den variabelt forrentede gæld fastsættes kvartalsvist og er i 4. kvartal 2015 negativ med – 0,18 % p.a. dvs. kommunen p.t. er i den usædvanlige situation, at den får penge for at låne penge.Kommunens langfristede gæld udgør pr. 31. december 268,4 mio. kr. nominelt, ekskl. støttet ældreboliglån.

De længst løbende lån er afdækket med swap til fast rente. Gennemsnitlig restgældsvægtet fast rente udgør 2,19 %.

Låneramme /deponering

Den samlede låneramme for 2015 udgør 8,4 mio.kr.

Der er ikke optaget lån for 2015. Baggrundene for dette er, at  renten på det optagne lån overstiger den alternative placering af den mulige ekstra likviditet, hvilket gør det økonomiske ufordelagtigt at optage lån.         

[1] Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneders daglige saldi på kassekontiene inkl. obligationsbeholdning fratrukket saldi på kassekreditter og byggelån. Det beregnede gennemsnit efter disse bestemmelser må ikke være negativt.

[2] Kommentarer fra vores forvaltere

[3] Nationalbanken http://www.nationalbanken.dk/da/markedsinfo/officiellerentesatser/Sider/default.aspx

Retsgrundlag

Jævnfør Hvidovre Kommunes ”Regulativ for Økonomistyring pkt. 7.1 -finansiel styring” Økonomiudvalget modtager løbende orientering af relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue.

Bilag

  1. Likvid beholdning ultimo december 2015 (docx)

8. Anlægsregnskaber til godkendelse

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst fremlægger anlægsregnskaber til godkendelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekt 0193, 0226, 2465, 2466, 2480 og 2481 godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 06-04-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

0193 Enghøjbygningen

21.652.660

21.700.000

-47.340

0226 Renovering af kloak 2015

2.872.072

3.000.000

-127.928

2465 Vedligeholdelse af fortove 2015

3.536.112

3.600.000

-63.888

2466 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2015

8.010.709

8.000.000

10.709

2480 Vedligeholdelse af fortove 2014

4.000.870

4.000.000

870

2481 Vedligeholdelse af færdselsbaner 2014

8.470.824

8.500.000

-29.176

Total

48.543.247

48.800.000

-256.753

Kultur, Miljø- og Vækst fremlægger anlægsregnskaber med et samlet mindreforbrug på 256.753 kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. 2468 Trafiksanering 2015 (pdf)
  2. 0226 Renovering af Kloak 2015 (pdf)
  3. 0193 Enghøjbygningen (pdf)
  4. 2466 Vedligeholdelse af færdelsbaner 2015 (pdf)
  5. 2480 Vedligeholdelse af fortove 2014 (pdf)
  6. 2465 Vedligeholdelse af fortove 2015 (pdf)
  7. 2481 Vedligeholdelse af færdelsbaner 2014 (pdf)

9. Befolkningsprognose 2016-2030

Beslutningstema

Der forelægges ny befolkningsprognose for 2016-2030 for Hvidovre Kommune

Indstilling

Økonomi- og Stabsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

1. at befolkningsprognose 2016 – 2030 godkendes som grundlag for budgetlægningen for 2017-2020 og for kommunens planlægningsopgaver i øvrigt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomi har udarbejdet en ny befolkningsprognose dækkende perioden 2016 – 2030 som herved forelægges Økonomiudvalget.

Den nye prognose er udarbejdet i lyset af de seneste års kraftige befolkningstilvækst i Hovedstadsområdet, som for Hvidovre Kommunes vedkommende har medført en befolkningsvækst på 2.750 personer inden for en 5 – årig periode. Væksten relaterer sig primært til de 25 – 39-årige, men der er også sket en stigning i børnetallet og antallet af ældre.

Resultatet af udviklingen er en prognose med et højere befolkningstal end hidtil. Det forventes nu, at Hvidovre Kommunes indbyggertal allerede i 2016 vil passere 53.000 og gradvis vokse til over 55.000 i 2021 og yderligere til over 58.000 i 2030.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat og tabelmateriale som nærmere beskriver den nye befolkningsprognoses grundlag, udformning og hovedresultater – sammenlignet med den hidtidige prognose fra 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Notat om befolkningsprognose 2016-30 (pdf)
  2. Kommunetotal udvalgte (pdf)
  3. Kommunetotal 5 års kønsopdelt (pdf)
  4. Kommunetotal1års (pdf)
  5. Sogne.udvalgte.aldersklasser (pdf)
  6. Delområder udvalgte aldersklasser (pdf)
  7. gmsalder.delomr (pdf)
  8. Kort over delområder (pdf)

10. Fundraisingopgørelse for 2015

Beslutningstema

Opgørelse over fundraisede midler i 2015 og fokusområder for 2016-2018.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage opgørelsen over fundraisede midler i 2015 til efterretning.
  2. at tage de tre fokusområder for fundraisingindsatsen 2016-2018 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Ad 1. og 2.:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomi og Stabe laver årligt en opgørelse over midler, der bevilges fra puljer, fonde og andre støtteordninger (vedlagt som bilag: ”Fundraisingopgørelse for 2015”).

Opgørelsen for 2015 viser, hvilke projekter, der i løbet af året har fået bevilget midler fra fonde og puljer, og hvor meget, der er udbetalt i 2015.


I 2015 er der samlet blevet bevilget kr. 8.851.279, og der er blevet udbetalt kr. 5.879.678. Nogle af disse er bevilget i tidligere år, andre er bevilget i 2015.

Fordeling af midlerne fordeler sig således på de forskellige støttemuligheder:

Støttemulighed

Bevilget i 2015

Udbetalt i 2015

EU og internationale støtteordninger

 0

117.000

Private fonde og sponsorater

5.161.000

2.741.000

Offentlige puljer (øremærkede og konkurrenceudsatte midler)

3.732.000

3.021.678

SUM

8.851.279

5.879.678

Under punktet ’Offentlige puljer’ er fordelingen på ca. ¾ fra konkurrenceudsatte midler, og ca. 1/3 fra øremærkede midler.

Opgørelser fra tidligere år
Sammenligner vi tallene med tidligere år, har vi oplevet en lille stigning. Især på midler hentet fra de private fonde.

Støttemulighed

Bevilget i 2014

Bevilget i 2013

EU og internationale støtteordninger

536.831

419.831

Private fonde og sponsorater

825.000

456.000

Offentlige puljer

5.491.129

4.484.584

SUM

6.852.959*

5.354.415

*excl. øremærkede puljemidler til løft af ældreområdet på ca. kr. 9.100.000

Generelt kan der søges midler til at medfinansiere kommunale udviklingsaktiviteter, og aktiviteterne hører under de politiske indsatsområder.

Organisering af fundraisingarbejdet
Udvikling, erhverv og Kommunikation understøtter og er tovholder på fundraisingarbejdet i Hvidovre kommune. Samtlige medarbejdere med erfaring indenfor fundraising deltager i internt netværk i kommunen og har adgang til en fondsdatabase og et elektronisk fundraiserværktøj. Netværket mødes to gange årligt for at dele viden, erfaringer og koordinere.

Udvikling, Erhverv og Kommunikation har en understøttende funktion i form af et halvt årsværk, der bl.a. skal sikre, at der er fokus på fundraising, lave årlige opgørelser, sikre kompetenceudvikling, sparre på ansøgninger efter behov og indsamle viden om fundraisingaktiviteter på tværs.

Fokusområder for 2016-2018

Med inspiration fra et møde i Chefgruppen har Direktionen besluttet at fokusere fundraisingarbejdet over de næste 1-3 år for at øge hitraten. Fokusområderne er:

Fokusområde

Bymidten
Det er oplagt at fundraise til anlægssiden. Ofte splitter man projekter i den størrelsesorden op i mindre dele, fx et børnekulturhus og regnvandsopsamling. Det er også muligt at søge midler til inventar og aktiviteter, når fx et børnekulturhus står klar.

Løsninger til klimatilpasning og affald/genbrug, er relevante temaer at søge midler til.

Smart Hverdag i Hvidovre (velfærdsteknologi)
Hvidovre kan byde sig til som test-område for forskellige teknologiske løsninger ved at indgå i konkrete samarbejder med virksomheder eller forskere. Der kan også hentes midler til at indgå i selve udviklingsfasen, fx i et offentlig-privat innovationsprojekt (OPI). De private fonde er optaget af at støtte offentlig-private samarbejdsprojekter.

Vi kan også byde kommunen ind som test-facilitet i forbindelse med europæiske forskningsprojekter inden for området. Det er lidt mere langsigtede projekter, da forskerne først skal gøre sit arbejde, før der er løsninger parate til at blive testet.

Havnen og stranden
Her kunne vi definere et samlet udviklingsprojekt for området, der handler om multi-anvendelse af stranden og de grønne områder, fx med et maritimt multicenter (for flere borgergrupper, fx skoleelever/undervisning, unge, der ”hænger ud”, sø-spejdere og andre frivillige/foreninger) og med plads til kommercielle aktiviteter som udleje af vindsurferudstyr og stadepladser til (is)boder mv. Forslagene kommer fra borgere og foreninger.

I den forbindelse kan vi søge midler til udviklingsarbejdet (processen med arkitekter, borgerinvolvering mv).

Vi kan også vælge at se isoleret på det maritime center, og arbejde på at søge midler til dette.

Det blev også foreslået til mødet i chefgruppen, at arbejde med ”gearing af midler”, der allerede er afsat i budgettet til gennemførelse af projekter. Det vil sige, at man bruger midlerne som en slags medfinansiering. Reglen er nemlig, når man skal søge fondsmidler skal man oftest lægge medfinansiering på 30-50%. Så de midler, der er afsat i budgettet bliver adgangsbillet til at søge midler fra fonde. Det vil give mulighed for at skabe mere kvalitet i projekterne, flere aktiviteter eller gøre projekterne større - alt efter hvad der er relevant i projektet.

Der vil sideløbende blive fundraiset til andre større og mindre projekter og aktiviteter, hvor der viser sig muligheder.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Fundraisingopgørelse for 2015 (pdf)

11. Borgerrådgiverens midtvejsstatus for perioden 1. oktober 2015 - 31. marts 2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen får 2 årlige afrapporteringer fra borgerrådgiveren i form af midtvejsstatus og årsberetning.

1. årsberetning angik perioden 1. oktober 2014 – 30. september 2015.

Denne midtvejsstatus dækker tidsrummet 1. oktober 2015 – 31. marts 2016 frem mod 2. årsberetning i efteråret 2016.

Indstilling

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale overfor Kommunalbestyrelsen

  1. at borgerrådgiverens midtvejsstatus for perioden 1. oktober 2015 – 31. marts 2016 tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Evalueringen af borgerrådgiverfunktionen er nu gennemført og taget til efterretning af Kommunalbestyrelsen på mødet den 26. januar 2016 (punkt 5).

Kommunalbestyrelsen godkendte samtidig, at borgerrådgiveren arbejder videre på det vedtagne grundlag.

I henhold til § 6 i vedtægten for funktionen afrapporterer borgerrådgiveren til Kommunalbestyrelsen to gange om året.

I 2015 er således aflagt 1. midtvejsstatus for perioden 1. oktober 2014 - 31. marts 2015 (½ år) samt 1. årsberetning for perioden 1. oktober 2014 - 30. september 2015 (1 år).

Vedlagte 2. midtvejsstatus dækker perioden 1. oktober 2015 – 31. marts 2016 (½ år) frem mod den 2. årsberetning i efteråret 2016.

Siden aflæggelsen af 1. årsberetning er antallet af henvendelser til borgerrådgiveren steget. Prognosen på årsbasis tyder aktuelt på en samlet stigning på cirka 26 %.

Det er borgerrådgiverens vurdering, at stigningen bunder i en forøget kommunikationsindsats, omtale i lokalavis mv. Stigningen giver således ikke belæg for at antage, at der nu forekommer flere fejl i forvaltningen.

Som i 1. beretningsår er det fortsat ”Sagsbehandlingstid og manglende svar”, som der hyppigst klages over.

Derudover er der i 2. beretningsår foreløbig rejst sager vedrørende mange andre væsentlige forvaltningsretlige principper.

Uanset at enkeltstående sager om fx ”Inddragelse”, ”Koordineret indsats”, ”Partsstatus og klageberettigelse” samt ”Meddelelse” ikke fylder meget i statistikken, så er disse af stor betydning for borgerens retsstilling i den konkrete sag.

Og udover en sådan retssikkerhedsmæssig dimension, så kan én enkelt klage også være kimen til læring og udvikling i en afdeling.

I midtvejsstatussen er givet et eksempel på, hvordan en klage indgivet til borgerrådgiveren både kan føre til en styrket retsstilling for borgeren og samtidig rumme et læringsperspektiv for en afdeling i kommunen, så tilsvarende problemstillinger formentlig kan undgås fremover.

Der er endvidere givet et eksempel på en sag som illustrerer vigtigheden af en helhedsorienteret social indsats - en problemstilling som forvaltningen allerede er opmærksom på.

Der er tale om et tema som forventes uddybet i årsberetningen.

I årsberetningen forventes desuden redegjort nærmere for udvalgte sager henover året, hvor der – efter borgerrådgiverens skønsmæssige vurdering – har været en styrkelse af borgerens retsstilling og/eller et læringsperspektiv for forvaltningen.

Der er i indeværende beretningsperiode ikke iværksat undersøgelser i nogen af de rejste klagesager, hvilket er positivt, da det vidner om, at borgerrådgiverens formidlings- og konsulentfunktion har den ønskede effekt, hvor tilsynsfunktionen ikke behøves aktiveret.

Retsgrundlag

Borgerrådgiverens afrapporteringer til Kommunalbestyrelsen sker indenfor rammerne af vedtægten for funktionen som er udarbejdet i medfør af lov om kommunernes styrelse § 65e og styrelsesvedtægtens § 18.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

  1. Midtvejsstatus 2 til Kommunalbestyrelsen (pdf)

12. Projekt 0240 Bymidten, projektudvikling. Frigivelse af anlægsbevilling

Beslutningstema

Den 24. november 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der arbejdes videre med Vandkunstens forslag til en helhedsplan for Hvidovre Bymidte.

Der er i Budget 2016 til Projekt nr. 0240, Bymidten, projektudvikling afsat rådighedsbeløb i 2016 på 1.000.000 til projektudvikling.

Kommunalbestyrelsen har den 29. marts 2016 truffet beslutning om den videre proces for projektet. Arbejdet med helhedsplanen omfatter disponering af funktioner, business case samt oplæg til den videre borgerinddragelse i projektet.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller, at der gives anlægsbevilling til brug for rådgivning, undersøgelser og analyser samt eventuelle udgifter i forbindelse med kommunikation om helhedsplanen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at der til Projekt nr. 0240, Bymidten, projektudvikling, gives anlægsbevilling på kr. 1.000.000 svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. november 2015, punkt 3, at der arbejdes videre med Vandkunstens vinderforslag fra parallelopdraget og 11 fokuspunkter.

For at kunne arbejde videre med fokuspunkterne har forvaltningen efterfølgende lavet en overordnet gruppering, som i store træk omhandler Risbjerggårdgrunden, nye pladser og forbindelser samt nye boliger og butikker.

I 2016 vil der blive arbejdet videre med en kvalificering af helhedsplanen, herunder en grundigere gennemgang af funktioner og arealanvendelser. Dette arbejde skal blandt andet udarbejdes i samarbejde med rådgivere, i første omgang Vandkunsten som vandt parallelopdraget.

Konkret skal der udarbejdes en business case, som kan indgå i en samlet beskrivelse af de rumlige, funktionelle og økonomiske rammer for udviklingen af bymidten. Anlægsmidlerne kan desuden anvendes til diverse rådgivning inden for tekniske spørgsmål, analyser o. lign., som viser sig relevante at få afklaret i processen.

Retsgrundlag

Kommunens budget- og regnskabssystem har hjemmel i den kommunale styrelseslovs §§ 46 og 57.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. september 2014;

  • at godkende den beskrevne proces for udviklingen af Hvidovre Bymidte
  • at den overordnede tidsplan for processen godkendes
  • at der til Projekt nr. 0213, Bymidten til igangsætning af processen, gives en anlægsbevilling på alt 500.000 kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014.

Økonomiudvalget besluttede den 12. januar 2015 at tage program for parallelopdrag for Hvidovre Bymidte til efterretning.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. juni 2015 at arbejde videre med et scenarie, hvor Risbjerggård forandres over tid og kun dele af bygningen bevares.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. november 2015 at arbejde videre med Vandkunstens forslag til helhedsplanen med særlig vægt på 11 fokuspunkter.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 29. marts 2016;

  • at der arbejdes videre med en procesplan, som fastsætter endelig vedtagelse af Helhedsplan for Hvidovre Bymidte ultimo 2016
  • at drøfte og beslutte funktionsbeskrivelserne, hvor der er taget afsæt i Vandkunstens vinderforslag og de 11 fokuspunkter,
  • at der med udgangspunkt i de vedtagne funktionsbeskrivelser og arealdisponeringer udarbejdes en indledende business case,
  • at der fortsat arbejdes med borgerinddragelse i form af et Bymidteudvalg samt to borgermøder i perioden, hvor forslag til helhedsplanen er offentliggjort, som er beskrevet under Borgerinddragelse i afsnittet om den videre proces.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i 2016 er der til Projekt nr. 0240, Bymidten, projektudvikling, afsat rådighedsbeløb på 1.000.000 kr.

Der søges om tilsvarende anlægsbevilling til igangsætning af rådgivningen for Bymidtens projektudvikling.


13. Afgivelse af mandat til ordinære generalforsamlinger 2016 i HOFOR

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune bedes afgive mandat til at følge HOFORs bestyrelses indstilling ved afstemninger på de ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Der afholdes ordinær generalforsamling i selskaberne den 26. maj 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne tager bestyrelsens beretning for 2015 til efterretning
  2. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender selskabernes årsrapporter for 2015
  3. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne godkender bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultater for 2015
  4. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for følgende valg af bestyrelse i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S:

Leo Larsen som bestyrelsens formand

Steen Christiansen

Finn Gerdes

Allan Holst

Kent Max Magelund

Thomas Gyldal Petersen

Henrik Rasmussen

Steen Skriver Rasmussen

  1. at Hvidovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer for Ernst & Young P/S (CVR 30 70 02 28) som fortsættende revisor for 2016

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Anbefales godkendt.

Ad 4

Anbefales godkendt.

Ad 5

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Københavns, Rødovre og Vallensbæk kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Hvidovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner.

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Fra Hvidovre Kommune er Finn Gerdes i dag repræsentant.

Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Med hensyn til indstillingens punkter 1, 2 og 3 henvises til de som bilag 1 og bilag 2 vedlagte årsrapporter 2015 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2015 havde HOFOR Vand Holding A/S et overskud på  40,8 mio. kr., og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 89,3 mio. kr., som foreslås overført til egenkapitalen. Egenkapital for selskaberne udviser herefter henholdsvis 2,1 mia. kr. og 7,6 mia. kr.

Bestyrelsen vælges for en 2-årig periode og skal derfor på valg med årets generalforsamling. Kandidaterne jf. indstillingspunkt 4 baserer sig på oplysning fra de enkelte ejerkommuner om hvem der skal være kommunens repræsentant i den kommende 2-årige periode. Bestyrelsen vælger selv sin næstformand, mens bestyrelsens formand vælges af generalforsamlingen.

Med hensyn til indstillingens punkt 5 foreslås selskabernes nuværende revisor Ernst & Young P/S (CVR 30 70 02 28) genvalgt som selskabernes revisor for kommende regnskabsperiode.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de som bilag 3 og bilag 4 vedlagte udkast.

På denne baggrund indstiller Kultur, Miljø og Vækst til Økonomiudvalget, at anbefale Kommunalbestyrelsen at vedtage det indstillede mandat.

Retsgrundlag

De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at de godkendte årsrapporter er afsendt og modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, altså senest 1. juni.

Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 26. maj 2016.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Hvidovre Kommune 6,64 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 9,70 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Selskaberne har igangværende skattesager omkring anlægsaktivernes skattemæssige indgangsværdier i datterselskaberne. Udfaldet af disse sager kan få betydning for selskabernes indregning af den udskudte skat og derved nuværende og tidligere års resultater. Eventuel ændringer som sagens udfald måtte medfører, kan her modsvares af opkrævninger hos forbrugerne, og derved kompenseres. DANVA har i sagsforløbet indbragt to pilotsager for Landsretten, hvoraf den ene er for HOFOR Hvidovre Vand A/S. Sagen er berammet til marts 2017, og tidligere afgørelser i samme sag er udsat indtil der foreligger en endelig afgørelse.

For kommunen kan dette alene påvirke opgørelsen af værdien i selskaber og derved kommunens aktiver, og indirekte kommunens egenkapital. Det har ingen umiddelbar likviditets- eller driftsmæssig påvirkning for kommunen.

Hvidovre Kommunes andele i selskaberne indgår i kommunens balance med del af selskabernes egenkapital, som kommunen ejer. Henholdsvis 6,64 % af HOFOR Vand Holding A/S, og 9,70 % af HOFOR Spildevand Holding A/S.   

Bilag

  1. Årsrapport 2015 for HOFOR Vand Holding A/S (pdf)
  2. Årsrapport 2015 for HOFOR Spildevand Holding A/S (pdf)
  3. Udkast til generalforsamlingsprotokollat 2015 i HOFOR Vand Holding A/S (pdf)
  4. Udkast til generalforsamlingsprotokollat 2015 i HOFOR Spildevand Holding A/S (pdf)

14. Udlejningsaftale Boligselskabet Friheden

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ny aftale om anvisning af boliger i Boligselskabet Friheden.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende aftalen om kommunal anvisning af boliger i Boligselskabet Friheden
  2. at godkende fleksible kriterier for boligselskabets udlejning af boliger
  3. at godkende fleksible kriterier for boligselskabets udlejning af tilgængelighedsboliger
  4. at godkende ommærkning af 28 familieboliger til ungdomsboliger, som anvises af Hvidovre Kommune

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Udsættes til møde i maj.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Punktet udsættes til april mødet.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunes gældende aftale med Boligselskabet Friheden om kommunal anvisning samt boligselskabets anvendelse af fleksible kriterier for udlejning skal fornys.

Boligselskabet Friheden har udarbejdet udkast til ny aftale med indhold som beskrevet i det følgende. Desuden indeholder aftaleudkastet forslag til godkendelse af boligselskabets tilslutning til ”Bolignøglen”, som fremlægges i et selvstændigt dagsordenspunkt, dagsordenens pkt. 9.

Den nye aftale er gældende indtil 31. december 2019, hvor genforhandling skal finde sted.

For så vidt angår den kommunale anvisning af boliger har Hvidovre kommune gennem en længere årrække haft anvisningsret til 63 boliger foruden de 25 %, som kommunen har krav på i henhold til almenboligloven.

Ved forhandling om fornyelse af aftalen var Boligselskabet Friheden ikke indstillet på, at Hvidovre kommune skulle have anvisningsret til mere end 25 % af boligerne. Kommunen var på den anden side interesseret i fortsat at have anvisningsret til 63 boliger foruden de 25 %. Det skal bemærkes, at kommunal anvisningsret, ud over 25 %, beror på aftale med boligselskabet.

Forhandlingerne endte med, at Boligselskabet Friheden accepterede at Hvidovre Kommune får anvisningsret til 18 boliger, ud over 25 %.

Boligselskabet Friheden ønsker endvidere at udleje 65 % af de ledige lejligheder efter fleksible kriterier og de resterende 10 % udlejes efter de almindelige ventelisteregler. Kriterierne er gældende for afdelingerne Friheden l og Friheden Vl.

Fleksible kriterier anvendes for at give ressourcestærke boligsøgende fortrinsret ved udlejning af ledige boliger. De fleksible kriterier giver fortrinsret til følgende:

·Ansøgere i arbejde

·Ansøgere under uddannelse

·Ansøgere der er fyldt 62 år, bosiddende i Hvidovre Kommune, og som ønsker at flytte til en bolig, der kan danne rammer om seniortilværelsen

·Borgere i Hvidovre Kommune som pga. skilsmisse eller samlivsophør har behov for en bolig. Samlivet skal have varet mindst 2 år.

For afdeling Langhusene fortsætter den hidtil gældende aftale uændret.

Efter ønske fra Boligselskabet Friheden er det aftalt, at 28 ud af i alt 112 familieboliger på 38 kvm., ommærkes til ungdomsboliger. Hvidovre kommune har 100 %’s anvisningsret til disse boliger.

I forbindelse med den igangværende helhedsplan for Friheden bliver 14 boliger omdannet til tilgængelighedsboliger. For disse boliger blev udlejningskriterier godkendt på kommunalbestyrelsesmøde den 28. januar 2014. Disse kriterier fortsætter uændret.

Udlejningskriterierne for tilgængelighedsboligerne er flg. i prioriteret rækkefølge:

1.25 % til kommunal anvisning blandt beboere som opfylder handicapkriteriet

2.Intern venteliste blandt beboere som opfylder handicapkriteriet

3.Kommunal anvisning blandt beboere som opfylder handicapkriteriet

4.Intern venteliste, ældrekriteriet dvs. borgere over 70år

5.Intern venteliste øvrige

6.Ekstern venteliste, boligsøgende der opfylder handicapkriteriet, ældrekriteriet, øvrige

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 59 og § 60 (lbkg. 1278 af 18/11/15).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. 20160119 Aftale fleks udlejning AB+ Langhusene (pdf)
  2. 20160119 Friheden aftale om fleksudlejning revideret udgave 2 (pdf)
  3. Vurdering nyt aftaleudkast, 260116 (docx)

15. Bolignøglen, udlejning efter særlige regler - Boligselskabet Friheden

Beslutningstema

Der skal tages stilling til fravigelse af de almindeligt gældende regler for udlejning.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. om det skal godkendes, at Boligselskabet Friheden tilsluttes KAB’s venteliste ”Bolignøglen” – model B.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Udsættes til møde i maj.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14-03-2016

Punktet udsættes til april mødet.

Sagsfremstilling

Boligselskabet Friheden v/administrator KAB har i udkast til ny aftale om anvisning af boligselskabets boliger forudsat godkendelse af boligselskabets tilslutning til fællesventelisten, kaldet ”Bolignøglen”. Den nye aftale er gældende indtil 31. december 2019, hvor genforhandling skal finde sted.

Bolignøglen består af to elementer:

1.En fællesventeliste

2.En fravigelse af beboerfortrinsretten

Boligselskabet Friheden er tilsluttet bolignøglens 1. element, som ikke forudsætter kommunal godkendelse. Fællesventelisten giver beboerne mulighed for at søge bolig på tværs af de boligorganisationer administreret af KAB, som er tilsluttet ventelisten.

Det er således alene bolignøglens element om fravigelse af beboerfortrinsretten, som omtales i det følgende.

Bolignøglen giver muligheder for tre fravigelser af den almindelige beboerfortrinsret – model A, B og C. Frihedens Boligselskab har ønsket tilslutning til model B:

Model A ændrer ikke ved beboerfortrinsretten, som den er fastlagt i udlejningsbekendtgørelsen. Denne model er alene tilslutning til fællesventelisten.

Model B: Ledige boliger tilbydes fortsat først til beboerne i afdelingen, hvorefter de 25 % går til den eksterne venteliste, mens 75 % går til interne ansøgere i boligselskabet. Såfremt de 75 % ikke bliver udlejet tilbydes boligerne til boligsøgende i andre boligselskaber, der også er omfattet af bolignøglen.

Model C: Ledige boliger tilbydes fortsat først til beboerne i afdelingen, hvorefter de 50 % går til den eksterne venteliste, mens 50 % går til interne ansøgere i boligorganisationen. Såfremt boligerne ikke bliver udlejet tilbydes boligerne til boligsøgende i andre boligselskaber, der også er omfattet af bolignøglen.

KAB har anført følgende, som baggrunden for etablering af bolignøglen:

”Formålet med bolignøglen er todelt:

·at etablere slagkraftig fællesventeliste til en konkurrencedygtig pris, der sikrer gode ventelister til familieboliger i alle boligorganisationer administreret af KAB samt at etablere en nem og overskuelig måde for den enkelte boligsøgende at søge en bolig i Hvoedstadsområdet, såvel fra oprykningsventelisten (intern venteliste) og fra den almindelige venteliste.

·en modernisering af udlejningsmodellen for boligsøgende til familieboliger på den almindelige venteliste gennem beslutning om udlejning efter modellerne A, B eller C for den enkelte afdeling i de enkelte boligorganisationer.”

Såfremt tilslutning til bolignøglen godkendes, sker udlejning i øvrigt efter de fleksible kriterier, som behandlet under et selvstændigt dagsordenspunkt, dagsordenens pkt. 8.

Retsgrundlag

Almenboligloven § 60 (Lbkg. 1278 af 18/11/15).

Udlejningsbekendtgørelsen (Bkg. 1303 af 15/12/2009).

Politiske beslutninger og aftaler

Spørgsmålet om Boligselskabet Friheden’s tilslutning til bolignøglen blev også behandlet i 2013. Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. december 2013 ikke at godkende tilslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. 20160119 Friheden aftale om fleksudlejning revideret udgave 2 (pdf)
  2. Fakta vedr. Bolignøglen (pdf)

16. Merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets område

Beslutningstema

I forbindelse med årets sidste økonomirapportering pr. den 31. december 2015, udviste rapporten et merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets område på 10,6 mio. kr. Økonomiudvalget skal tage orienteringen til efterretning.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage orientering om merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalget område til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med årets sidste økonomirapportering pr. den 31. december 2015, udviste rapporten et merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets område på 10,6 mio. kr., hvilket svarer til 2 procent af det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med 1,2 mio. kr. på Økonomiudvalgets område og 9,4 mio. kr. på Arbejdsmarkedsudvalgsområdet.

Merforbruget på Økonomiudvalgets område relaterer sig til merudgifter i forbindelse  med boligplacering af flygtninge og øvrige integrationsudgifter.

Merudgifterne på Arbejdsmarkedsområdet relaterer sig til mentorer og aktiveringsindsatsen med 2,67 mio. kr. og mindreindtægter på statsrefusionen på 6,73 mio. kr. i alt 9,4 mio. kr.

Arbejdsmarkedsafdelingen og Økonomisk Afdeling har drøftet, hvordan fejlene kunne opstå, hvilket der er redegjort nærmere for i vedlagte bilag. Fremadrettet skulle fejlen ikke kunne opstå, fordi tilretningen af kontoplanen og økonomisystemet indenfor en relativ kort tid er på plads.

I forlængelse af ovennævnte, har direktionen drøftet, hvordan informationer om borgerne tilgår de forskellige afdelinger, som på en eller anden måde er involveret i at yde borgeren forskellige foranstaltninger.

I dag er der et glimrende tværgående samarbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger; men dette samarbejde foregår primært på medarbejderniveau. Det vurderes fremadrettet, om der på ledelsesniveau, er behov for mere formaliserede procedurer, hvor der udveksles oplysninger om borgerne, som kan have økonomiske konsekvenser for andre fagområder. Formålet med informationsudvekslingen er dels at sikre korrekte prognosticeringer af budgettet, dels at sikre de mest hensigtsmæssige forløb for den enkelte borger.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

De endelige økonomiske konsekvenser er ikke beregnet da dele af området er omfattet af det budgetgaranterede område.

Bilag

  1. Regnskab 2015 for Arbejdsmarkedsudvalgets område (pdf)

17. Etablering af midlertidige boliger til flygtninge

SUPPLERENDE INDSTILLING

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at sagen drøftes på baggrund af supplerende sagsfremstilling

SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. marts 2016 blev det besluttet, at sagen blev suppleret med bl.a. indholdet af Topartsaftalen mellem Regeringen og KL og f.eks. muligheden for at etablere ”Venligboliger”.

De supplerende oplysninger beror sig på:

  • Orientering om flygtninges egenbetaling af midlertidige boliger
  • Orientering om regeringens indgåede aftale med KL, den såkaldte topartsaftale og regeringens indgåede aftale med arbejdsmarkedets parter, den såkaldte trepartsaftale. Begge aftalepakker er endnu ikke godkendt af Folketinget.
  • Beskrivelse af muligheden af ’Venligboliger’, herunder estimerede nettoudgifter til disse set i et sammenligneligt forhold med nettoudgifter til øvrige midlertidige boligplaceringsforslag.
  • Tentative forslag til mulige placeringer af pavilloner
  • Muligheden for deleboliger (som drøftet på KB’s møde den 24. november 2015)
  • Køb af boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge
  • Annoncering efter boliger til flygtninge

I supplerende bilag er endvidere udarbejdet et notat om Københavns Kommunes oplæg til aftale med BL om boliger til flygtninge.

Hvidovre Kommune skal i 2016 modtage 43 flygtninge. Pt. bor 10 flygtninge på vandrehjemmet ’Belægningen’.

Forvaltningen redegør i nedenstående samlet for de forskellige midlertidige boligplaceringsmuligheder for flygtninge.

Der er ikke fastsat krav til standarden eller karakteren af det midlertidige opholdssted, der skal anvises, indtil det er muligt at anvise en permanent bolig. Kommunalbestyrelsen har således mulighed for frit at træffe beslutning om, hvordan en midlertidig indkvartering skal finde sted.

Flygtningenes egenbetaling i midlertidige boliger

Staten melder hvert år satser forud for flygtninges huslejebetaling jævnfør Integrationslovens § 12, stk. 7.

I 2016 er følgende satser gældende:

Betaling for ophold i midlertidige boliger

Betaling pr. måned

Enlige med og uden børn

2.152 kr.

Par uden børn

3.939 kr.

Par med et, to eller tre børn

4.298 kr.

Par med fire eller flere børn

4.656 kr.

Hvis man etablerer f.eks. 20 boliger, vil man ved fuld belægning kunne opkræve 516.480 kr. i husleje. Der kan dog være perioder, hvor ikke alle boliger er belagt, og der vil i sagens natur være manglende huslejeindtægt. Med en belægningsprocent på f.eks. 90%, vil huslejetabet være 51.648 kr.

Såfremt topartsaftalen mellem Regeringen og KL bliver vedtaget i Folketinget, vil kommunen kunne hjemtage refusion af den del af driftsudgifterne, som ligger over det, som flygtningene kan betale.

To- og trepartsaftalerne

Regeringen indgik umiddelbart før Påske 2016 aftale med arbejdsmarkedet parter (Trepartsaftalen) om flygtningenes vej ind på det danske arbejdsmarked. Derudover indgik Regeringen derefter en aftale med KL (Topartsaftalen) om kommunernes arbejde med integration af flygtninge og herunder boligplacering af flygtninge.

I forhold til at løse udfordringerne med boligplacering af flygtningene er der i Topartsaftalen aftalt følgende (se bilag, ’faktaark’ for supplerende information):¨

· Etablering af små almene boliger målrettet flygtninge.

Der afsættes 640 mio. kr. i 2016 til et fast tilskud svarende til 75 pct. af det kommunale grundkapitalindskud til nye almene boliger, der har en begrænset størrelse på 40 m2 og en lav husleje. Puljen fordeles med udgangspunkt i fordelingen af flygtninge mellem kommuner og med afsæt i den enkelte kommunes boligbehov. Kommunerne har fuld anvisningsret til boligerne, så de kan målrettes flygtninge. Med puljen forventes der at kunne etableres i omegnen af 10.000 små boliger.

· Investeringspulje til midlertidig indkvartering

Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge. Med puljen forventes der at kunne etableres ca. 2.000 boliger og midlertidige opholdssteder.

· Refusion af udgifter til midlertidig indkvartering
Når en flygtning er opkrævet husleje af kommunen, så kan kommunen hjemtage 50% refusion af den resterende del af udgifterne til midlertidig indkvartering. Det sker indenfor et loft på 2.000 kr., hvor kommunen maksimalt kan få 50% refusion svarende til 1.000 kr., pr. beboer i boligen. Eventuelle udgifter herudover, skal kommunen afholde.

· Smidiggørelse og tydeliggørelse af regler om boligplacering
Integrationsloven ændres fra, at kommunen ”snarest muligt” skal finde en permanent bolig, til ”når det er muligt”. Samtidig tydeliggøres det, at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte opgaven med at finde permanente boliger til flygtninge over behovet for at finde boliger til andre borgere i kommunen med behov for hjælp hertil.

· Udvidelse af mulighederne for almene bofællesskaber
Kravet til antallet af værelser i almene familieboligbofællesskaber lempes, så flere boliger bliver egnede som bofællesskaber. Der udarbejdes derudover en vejledning om bofællesskaber i almene familieboliger, herunder håndtering af de særlige forhold, som følger af, at der er tale om udlejning af enkeltværelser på særskilte kontrakter.

· Anvendelse af ældre- og ungdomsboliger til flygtningeboliger
Der udarbejdes en vejledning om mulighederne for anvendelse af tomme almene ældreboliger samt almene ungdomsboliger til flygtninge.

· Dato for overtagelse

Flygtning overgår nu altid til kommunerne den 1. i måneden. Integrationsloven ændres, så der sikres øget fleksibilitet, såfremt den 1. falder på en helligdag eller weekend.

Den 5. april er lovforslag vedrørende topartsaftalen sendt i høring.

Herefter skal lovforslaget fremsættes i Folketingen, behandles tre gange og vedtages.Herefter skal en bekendtgørelse sætte loven i kraft. Det bliver formentligenten i forbindelse medbekendtgørelsen eller ved senere ansøgningsrunder, at ansøgningsproceduren blive udmeldt.

Pavilloner og venligboliger

Forvaltningen harinedenstående indledningsvis beskrevet og derefter estimeret nettoudgifter i oversigtsskema (side 6) med;

a) pavilloner med plads til midlertidig boligplacering af 20 flygtninge i form af følgende scenarier;

Leje 3 år – som er minimum krav fra udlejer

Leje 10 år

Leje 15 år

Køb af pavillon, udgifter vurderet over 15 år

b) venligboliger med plads til midlertidig boligplacering af 21 flygtninge.

I oversigtsskemaet kalkuleres med en 90% belægningsprocent af betydning for de estimerede lejeindtægter.

Oversigtsskemaet indeholder endvidere estimerede nettoudgifter ved at anvende Stevnsbogård og Bytoften til midlertidig boligplacering af flygtninge.

a)Pavilloner

Hvidovre Kommune kan leje, købe nye eller købe brugte pavilloner til midlertidig boligplacering af flygtninge.

På baggrund af indhentet tilbud er der i nedenstående skema estimeret nettoudgifter til boligfaciliteter til 20 personer i enkeltværelser i stueplan, i alt 341 m2. Svarende til ca. 17 m2 pr beboer. (Se bilag for planløsningsforslag).

Der bør undersøges nærmere for konkurrerende tilbud samt evt. leje af brugte pavilloner for at nedbringe priser. En rundringning hos leverandører viser en start m2 pris på 100-115 kr. for brugte moduler.Hvis der kan findes brugte moduler tilm2 pris på 100 kr. pr måned svarer det til en reduktion på 15-17%.

b)Venligboliger

Venligboliger er et initiativ som er udviklet af ONV-arkitekter og 2+1 Idébureau (se bilag).

Der indgås en aftale med en borger, boligforening mv. om, at der placeres præfabrikerede boliger på ledige arealer på den enkeltes ejendom. Der flytter en eller flere flygtninge (max 3 personer) ind i en bolig, som er 49 m2.

Når boligen ikke længere skal bruges til flygtninge, kan den f.eks. anvendes til bolig for unge eller ældre.

En række kommuner er i gang med at undersøge mulighederne i konceptet. Det er bl.a. Frederiksberg, Gribskov og Hillerød.

Det skal undersøges nærmere, hvordan boligerne etableres, finansieres og afskrives, og hvem der har retten til boligen, når en flygtning flytter ud. Derudover skal det undersøges om boligerne kan etableres indenfor reglerne i gældende byplanvedtægter og lokalplaner. Der forventes muligheder for dispensation set i lyset af formålet om midlertidig boligplacering af flygtninge.

Oversigtsskema med estimerede nettoudgifter til pavilloner, venligboliger, Stevnsbogård og Bytoften 29

YDELSE

Leje

Pav.

Leje

Pav.

Leje

Pav.

Køb

Pav.

Køb VENLIG

Stevnsbogård

Bytoften 29

Mio. Kr/3 år

Mio. Kr/10 år

Mio. Kr/15 år

over 15 år

over 15 år

Renovering

Kun for 2016

Leje af pavillon 40.000/mdr. minimum 3 år

1,4

4,8

7,2

Køb af pavillon

6,85

6,3

Køb af VenligBolig

2,47

Udgifter til indflytning

0,05

Alarmer

0,3

Varmepumpeløsning

0,13

0,13

0,13

0,13

0,13

eksisterende

ej relevant

Opstilling og sammenbygning 1.000 kr/m2 forudsat plant areal

0,34

0,34

0,34

0,34

0,34

ej relevant

ej relevant

Nedtagning efter endt lejemål 850/m2

0,29

0,29

0,29

0,29

0,29

ej relevant

ej relevant

Etablering af stikledninger, vand, el, lysleder kloak og regnvand ABA, PDS m.m.

0,5

0,5

0,5

0,5

0,5

inklusiv

inklusiv

Byggeandragender

0,75

0,75

0,75

0,75

0,75

inklusiv

inklusiv

Ydelser

2,46

5,8

8,2

7,88

3,5

6,3

0,35

Uforudsete udgifter etablering 10% afrundet

0,27

0,27

0,27

0,27

0,27

Inklusiv

Ej relevant

Vedligehold 100 kr/m2/år

0,1

0,34

0,51

0,15

0,51

0,72

Ej relevant

Aflevering i aftalt stand (estimat)

1

2,5

3

-

-

ej relevant

Ej relevant

Estimat i alt, afrundet

3,8

8,9

12

8

4,28

7,02

0,35

Gns per år

1,28

0,89

0,8

0,54

0,29

0,47

0,35

Gns per år/beboer

0,06

0,05

0,04

0,03

0,01

0,02

0,016

HUSLEJE

Leje

Leje

Leje

Køb

Køb

Stevnsbogård

Bytoften 29

Mio. Kr/3 år

Mio. Kr/10 år

Mio. Kr/15 år

over 15 år

over 15 år

over 15 år

Kun for 2016

I alt

-1,4

-4,6

-7

-7

-7

-7,9

-7,9

Gns per år ved 90 % belægning

-0,46

-0,46

-0,46

-0,46

-0,46

-0,53

-0,53

Gns per år/beboer

-0,03

-0,03

-0,03

-0,03

-0,03

-0,03

-0,03

NETTOUDGIFTER

Leje

Leje

Leje

Køb

Køb

Stevnsbogård

Bytoften 29

Mio. Kr/3 år

Mio. Kr/10 år

Mio. Kr/15 år

over 15 år

over 15 år

over 15 år

Kun for år 2016

I alt

2,4

4,3

5

1,2

-2,7*

-0,9*

-7,6*

Gns per år

0,81

0,43

0,34

0,08

-0,18*

-0,06*

-7,6*

Gns per år/beboer

0,04

0,02

0,014

0,001

-0,01*

-0,005*

-0,24*

Bemærkninger til skemaet:

Det bemærkes ifht. ovenstående, at der ved hvert scenarie skal tillægges etableringsudgifter til installation af lovpligtige alarmer. Dette er dog medregnet i forhold til Bytoften 29.

Ved de scenarier, hvor investeringen tjener sig ind (markeret i skemaet med *), kan dette blive brugt til vedligeholdelse og renovation af boligen, eller til nedsættelse af huslejen. Det er ikke tilladt for kommunen at profitere på den husleje flygtningene betaler.

De forskellige scenarier baserer sig på huslejeindtægt fra:

20 voksne ved pavilloner

21 voksne ved venligboliger (3 voksne per bolig)

22 voksne ved Stevnsbogård

22 voksne ved Bytoften 29

Af ovenstående skema fremstår Bytoften 29 som den billigste løsning. Bytoften 29 er blevet udregnet med indtægt fra 22 voksne, men kan i realiteten rumme op til 40 voksne flygtninge. Bytoften 29 kan kun blive benyttet til midlertidige flygtningeboliger i 2016, da den herefter vil overgå til andet formål. Den næstbilligste løsning er køb af venligboliger.

Den tredjebilligste løsning er Stevnsbogård. Fjerde billigste løsning er køb af pavilloner.

Det bemærkes endvidere, at der er statsrefusionen til en del afdriftsudgifterneog evt. tilskud til etablering fra staten. Dette skal undersøges nærmere.

Forslag til arealer til opstilling af pavilloner

· græsarealet syd for Høvedstensvej 45. Det bemærkes i den forbindelse, at placering her vil være tæt på indkøbsmuligheder og offentlig transport.

· Evt. mulige placeringer på Byvej kan undersøges nærmere.

Stevnsbogård

Stevnsbogård kan indrettes til midlertidig boligplacering af flygtninge. Der vil gå ca. 10 måneder fra projektet igangsættes til, at der kan flytte flygtninge ind.

Stevnsbogård er omfattet af den rekreative grønne kile i Hvidovre, og er i Fingerplan 2013 derfor begrænset til en anvendelse som overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Området må ikke inddrages til byzone, og det skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål samt for yderligere etablering og udvidelse af store areal- og bygningskrævende anlæg til fritidsformål, herunder anlæg som har en lukket karakter i forhold til almen brug.

Ifølge lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1351 kapitel 2e Midlertidige opholdssteder til flygtninge af 23. november 2015, kan Erhvervsstyrelsen dispensere fra landsplandirektiver til etablering af midlertidige opholdssteder for flygtninge. Hvidovre Kommune har ansøgt om en sådan dispensation, og denne dispensation er blevet imødeset.

Forvaltningens forslag indebærer, at der etableres beboelse til i alt 22 voksne og fire børn på 480 m², hvilket svarer til ca. 20 m² brutto til hver beboer. Til sammenligning kan nævnes, at voksendøgninstitutioner typisk har ca. 40 m² brutto pr. beboer.


Den samlede estimerede udgift til renovering af Stevnsbogård er 6,3 mio. kr., som det fremgår af ovenstående skema (s. 6)og forudsætter;

  • at der tages forbehold for forurening og miljøskadelige byggematerialer
  • at der dispenseres fra hanebjælkers højde på 1. sal eller at disse ikke skal flyttes af hensyn til flugtvej (kommunen er myndighed)
  • at der er plads til det anslåede antal beboere efter rådgivers disponering
  • at myndighedskrav kan indeholdes i budget
  • at der dispenseres for anvendelse (bolig/erhverv)

Der er i beregningerne taget udgangspunkt i en m2 pris på 10.000 kr. pga. bygningens generelle dårlige stand.

Bytoften 29

Bytoften 29 står tom frem til ultimo 2016, hvorefter denne omdannes til daginstitution. Indtil da vil Bytoften 29 kunne anvendes til midlertidig boligplacering af flygtninge.

I 2016 vil der blive arbejdet med forundersøgelser og projektering af den ny daginstitution, og det egentlige byggeri, herunder en evt. nedrivning af nyere del, vil skulle påbegyndes ultimo 2016/primo 2017.

Udgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge på Bytoften 29 begrænses til en tilpasning afsanitære bade- og køkkenforhold inden for rammerne af den eksisterende indretning. Hertil kommer etablering af låse på døre. De estimerede nettoudgifter fremgår af ovenstående oversigtsskema (side 6).

Vandrehjemmet Belægningen

Vandrehjemmet Belægningen har i de sidste 2-3 år fungeret som midlertidig bolig for nogle af Hvidovre Kommunes flygtninge. Det har primært været i perioden fra, at flygtningene er modtaget i kommunen til de har fået en permanent bolig. Det har varet fra få måneder til længere perioder.

På Belægningen er der reserveret 5 værelser i højsæsonen til flygtninge og lidt flere i lavsæsonen. Der bor pt. 9-10 flygtninge på Belægningen.

Belægningen har 30 værelser af forskellige størrelser, og hvoraf en del ikke har eget toilet og bad.

Der er et tekøkken i den ene bygning og et lidt større køkken i det fælles opholdsrum i Værestedet. De begrænsede køkkenfaciliteter er allerede nu en udfordring, da der laves mad i køkkenerne det meste af dagen, da faciliteterne er begrænsede. Hvis der fortsat skal bo flere end de oprindelige fem til syv flygtninge, så skal køkken faciliteterne udvides.

Ved at indkvartere flere flygtninge på Belægningen, vil det være nødvendigt at afbooke en del af sommerens bookninger. Derudover kan det være nødvendigt at etablere ekstra køkken- og opholdsfaciliteter.

Station Next, som er nabo til Belægningen, udbyder filmlejrskoler af en ugens varighed for skoleklasser i hele landet. Som en del af tilbuddet er overnatning på Belægningen inkluderet. Hvis Belægningen alene skal huse flygtninge, skal aftalen med Station Next opsiges og ophold i forbindelse med lejrskolerne skal afbookes.

Belægningen er i dag et aktiveringstilbud. Hvis der primært skal bo flygtninge på Belægningen, vil det være hensigtsmæssigt at overveje tilrettelæggelsen af den eksisterende aktiveringsindsats.

Deleboliger

På KB-møde den 24. november 2015 blev forslag fra forvaltningen om at indkalde de almene boligselskaber til drøftelse om mulighederne for etablering af deleboliger behandlet. Et flertal i KB besluttede, at der ikke skulle arbejdes videre med muligheden.

Muligheden for deleboliger kan fortsat være en mulighed for at løse nogen af de boligmæssige udfordringer med midlertidig boligplacering af flygtninge.

Deleboliger kan oprettes i almene boligafdelinger efter aftale med boligorganisationen, således at anvisning af lejere foretages af kommunen.

For at kunne etablere en delebolig, skal boligen bestå af mindst 4 værelser, således at der udover et værelse pr. beboer også er et fællesrum.

I forbindelse med topartsaftalen (som endnu ikke er godkendt politisk) er kravet til antallet af værelser i almene familieboliger lempet, så flere boliger bliver egnede til bofællesskaber(deleboliger). Der vil blive udarbejdet vejledning fra Ministeriet.

Kommunen hæfter for lejerens kontraktmæssige forpligtigelser overfor boligorganisationen, ligesom kommunen hæfter for tomgang. Dette svarer til den almindelige forpligtigelse der er, når kommunen har anvist boligen.

Ved oprettelse af delebolig indgås der sædvanlig lejekontrakt mellem boligorganisationen og de enkelte lejere, som betaler husleje opgjort som lejerens forholdsmæssige andel af boligens samlede husleje. Lejerne har mulighed for at søge boligstøtte og støtte til betaling af indskud. Kommunen sikrer, at lejerne i en delebolig indgår aftale om interne regler for rygning, rengøring mv. Hvis der opstår problemer mellem lejerne, er det kommunens kontaktpersoner, der skal søge en løsning.

Det er hensigten, at eventuelle deleboliger fordeles spredt i kommunen og under hensyntagen til den øvrige beboersammensætning.

Klubværelser på Hvidovre Torv

Klubværelserne har hidtil ikke været benyttet, idet der er forvaltningens erfaring, at de der bebor klubværelserne har forskellige sociale tilpasningsvanskeligheder,og miljøet vil ikke være gavnligt for integrationsprocessen.

Kollegier – Rebæk Søpark og Hvidovre Hospitals kollegier

Der er lovgivningsmæssigt mulighed for at udlejning kan ske til flygtninge, såfremt de modtager undervisning med henblik på at bestå danskprøve. Kollegiernes kontor, der administrerer begge kollegier, er ikke begejstret for ideen om at lade flygtninge blive skrevet op til bolig. De henviser til, at der i forvejen bor en del udenlandske studerende, og til,at man fra tidligere ikke har de bedste erfaringer med at huse flygtninge. Der er meget lange ventelister til kollegieværelser.

Køb af boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge

Kommunalbestyrelsen bevilgede på mødet d. 24. november 2015 en anlægsbevilling på 8 mio. kr. til anskaffelse af boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge. Forvaltningen har endnu ikke anskaffet boliger, da der dels afventes beslutning i nærværende sag, og at det dels har været begrænset, hvor mange flygtninge Udlændingestyrelsen har visiteret til Hvidovre Kommune siden godkendelse af anlægsbevillingen. Derudover har forvaltningen som følge af beslutningen på Kommunalbestyrelsens møde d. 24. november 2015 annonceret efter boliger til flygtninge, som kommunen kunne leje sig ind i.

Annoncering efter boliger til flygtninge

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet d. 24. november 2015, at forvaltningen skulle annoncere efter boliger og værelser, som kommunen kunne leje til flygtningene. Der har været annonceret på hjemmesiden og i Hvidovre Avis. Der har været 4 henvendelser fra borgere, som har været interesseret i at udleje boliger. De tre har trukket sig igen, og i den fjerde sag afventes Kommunalbestyrelsens beslutning i nærværende sag.

Der er meget lange ventelister til kollegieværelser.

BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 29-03-2016

Liste H stiller ændringsforslag. At sagen trækkes med henblik på fornyet behandling i Økonomiudvalget. Herfor stemte alle.

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 14-03-2016

Ad 1. – 2.

For: Gruppe A, F og Ø

Imod: Gruppe O, V og C

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Anbefales ikke godkendt.

a)Gruppe A foreslog, at der bruges op til 15 pladser på Belægningen til midlertidige flygtningeboliger.

Anbefales godkendt

b)Niels Ulsing(F) foreslog, at det undersøges om, der kan laves aftale med kollegierne, om der kan gøres brug af kollegieværelser og klubværelser på torvet.

For: Gruppe A, V, C, F og Ø

Imod: Gruppe O

Anbefales godkendt

c)Steen Ørskov (C) foreslog, at det undersøges om der kan etableres beboelsespavilloner på Byvej.

For: Gruppe A, V, C, F og Ø

Imod: Gruppe O

Anbefales godkendt

d)Gruppe A foreslog, at der undersøges alternative placeringer for beboelsespavilloner i kommunen.

For: Gruppe A, V, C, F og Ø

Imod: Gruppe O

Anbefales godkendt

BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN 02-03-2016

På mødet uddeltes mail fra Kultur, Miljø & Vækst med supplerende notat til ansøgning om etablering af opholdssted for flygtninge på Stevnsbogård.

Ad 1. – 2. 

For: Gruppe A og Liste H.

Imod: Gruppe V og C.

Gruppe O afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

Gruppe V og C stiller ændringsforslag om, at der sker en midlertidig flytning af flygtninge fra vandrehjemmet ”Belægningen” i Avedørelejren til Bytoften 29.

For: Gruppe V, Liste H og Gruppe C.

Imod: Gruppe A og O.

Ikke godkendt.

Forvaltningens indstilling

Imod: Gruppe O, V og C.

Gruppe A og Liste H afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen

Ikke godkendt.

SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING SLUT

BESLUTNINGSTEMA

Renovering af længe på Stevnsbogård med det formål at etablere midlertidige flygtningeboliger. Forslag til midlertidig flytning af flygtninge fra vandrehjemmet ”Belægningen” i Avedørelejren til Bytoften 29, den tidligere politistation, indtil Stevnsbogård er indflytningsklar.

INDSTILLING

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at godkende renovering af længe på Stevnsbogård med det formål at etablere midlertidige flygtningeboliger

2.at godkende anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 6,3 mio. kr. til renovering af længe på Stevnsbogård, finansieret af kassebeholdningen

3.såfremt punkt 1 og punkt 2 godkendes, at beslutte om der skal ske en midlertidig flytning af flygtninge fra vandrehjemmet ”Belægningen” i Avedøre lejren til Bytoften 29, indtil længe på Stevnsbogård er klar til beboelse

SAGSFREMSTILLING

På grund af saddeltag er væggene på 1. sal skrå og har derfor mindre areal med oprejst ståhøjde. Der skal etableres nyt gulv og loft. Inddækninger og lysninger m.m. omkring ovenlys skal færdiggøres.

Der etableres 10 enkeltværelser. Fælles faciliteter vil bestå af garderobe, baderum og toiletter samt køkken, spiseplads og opholdsstue i ét.

1.sal har flugtvejstrappe i gavlen.

Kvadratmeter pr. beboer

Der etableres beboelse til i alt 22 voksne og fire børn på 480 m², hvilket svarer til ca. 20 m² brutto til hver beboer. Til sammenligning kan nævnes, at voksendøgninstitutioner typisk har ca. 40 m² brutto pr. beboer.

Estimerede udgifter til renovering af Stevnsbogård
Den samlede estimerede udgift til renovering af Stevnsbogård er 6,3 mio. kr. og forudsætter

· at der tages forbehold for forurening og miljøskadelige byggematerialer

· at der dispenseres fra hanebjælkers højde på 1. sal eller at disse ikke skal flyttes af hensyn til flugtvej

· at der er plads til det anslåede antal beboere efter rådgivers disponering

· at myndighedskrav kan indeholdes i budget

· at der dispenseres for anvendelse (bolig/erhverv)


Der er i beregningerne taget udgangspunkt i en m2 pris på 10.000 kr. pga. bygningens generelle dårlige stand.

Håndværkeromkostninger

Istandsættelse til beboelse – entreprise

4,6 mio. kr.

Uforudsete omkostninger - 15 %*

0,7 mio. kr.

Håndværkeromkostninger I alt

5,3 mio. kr.

Byggeplads – 7 %*

0,3 mio. kr.

Vinterforanstaltninger 2 %*

0,1 mio. kr.

Rådgiverhonorar 13 %*

0,6 mio. kr.

Samlet estimeret udgift

6,3 mio. kr.

*procentdel af entrepriseomkostninger

Tidsplan

Der vil gå ca. 10 måneder fra projektet igangsættes til der kan flytte beboere ind. Tidsplanen forudsætter politisk godkendelse og dispensationer fra landsplandirektiver og dispensation for højde på 1. salen.

Placering af flygtninge i 2016
Det har vist sig vanskeligt at finde boliger til indplacering af flygtninge. Kommunen har afsat en ramme på 8 mio. kr. til køb af et begrænset antal boliger. Herudover vil der være udgifter til supplerende fremlejer med efterfølgende fraflytningsudgifter. Disse investeringer og udgifter kan undgås ved en placering af flygtninge på Stevnsbogård-længden.

Vandrehjemmet ”Belægningen” huser p.t. 10 flygtninge. Vandrehjemmet imødeser en ny sæson, hvor der er brug for alle sengepladser og bør derfor ikke længere benyttes som midlertidig placering af flygtninge, - dels fordi kommunen kommer til at mangle en indtægt på Belægningen, - dels fordi Station Next ikke kan arrangere ophold for overnattende skoleklasser, hvis Belægningen fortsat benyttes til flygtningeboliger.

Indtil Stevnsbogårdlængden er færdigrenoveret ultimo 2016/primo 2017 foreslår Kultur, Miljø og Vækst derfor, at flygtninge, der p.t. er indkvarteret på vandrehjemmet, overflyttes til Bytoften 29 for senere at overflyttes til længe på Stevnsbogård ultimo 2016/primo 2017.

Dette er muligt, fordi Bytoften 29 står tom frem til ultimo 2016 og først herefter omdannes til daginstitution. I 2016 vil der blive arbejdet med forundersøgelser og projektering af den ny daginstitution, og det egentlige byggeri, herunder en evt. nedrivning af nyere del, vil skulle påbegyndes ultimo 2016/primo 2017.

Udgifter til midlertidig husning af flygtninge på Bytoften 29 begrænses til en tilpasning af sanitære bade- og køkkenforhold inden for rammerne af den eksisterende indretning. Hertil kommer etablering af låse på døre.

Såfremt der opstår udfordringer omkring timing af de 2 byggeprojekter, så som evt. forsinkelser ved renovering af længe på Stevnsbogård eller behov for fremskyndelse af nedrivning og byggeri på Bytoften 29, foreslås flygtninge midlertidigt tilbageflyttet til vandrehjemmet ”Belægningen” i vinterhalvåret.

RETSGRUNDLAG

Der skal søges dispensation fra landsplandirektivet fra Erhvervsstyrelsen

Der skal søges dispensation for loftshøjde på 1. salen.

POLITISKE BESLUTNINGER OG AFTALER

24. november 2015 blev der på Kommunalbestyrelsens møde under punkt 28, Midlertidig boligplacering af Flygtninge, drøftet en placering af flygtninge på Stevnsbogård.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Kultur, Miljø og Vækst ansøger om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 6,3 mio. kr., finansieret af kassebeholdningen, til nyt anlægsprojekt til renovering af Stevnsbogård til brug for midlertidige flygtningeboliger.

Udgiften til midlertidig indretning af Bytoften 29 forventes at udgøre 50.000 kr., som afholdes af Bygningsvedligeholdelsespuljen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Udsættes med henblik på politisk drøftelse.

Udvalget (bortset gruppe C) ønskede følgende oplysninger:

·Omkostningerne ved vedligeholdelsen af Stevnsbogaard, hvor meget er nødvendigt for at vedligeholde og hvor meget skal gøres, for at den kan bruges til midlertidige flygtningeboliger.

·En opgørelse over omkostningerne ved at bruge Belægningen fordelt pr. plads.

·Omkostningerne ved etablering af pavilloner på Byvej 98 – og Parallelvej.

·At der indkaldes til styringsdialog møde med henblik på at drøfte mulighederne af, at der etableres deleboliger som midlertidig boligplacering af flygtninge.

Gruppe C ønskede undersøgt muligheden og prisniveauet for etablering af pavilloner på Byvej 98, ligesom Gruppe C pegede på en dialog med den almennyttige sektor samt etablering af midlertidige boliger i Bytoften 29.

Bilag

  1. Oversigt over ejendommen Stevnsbogård (pdf)
  2. Mail fra Kultur, Miljø & Vækst med supplerende notat til ansøgning om etablering af opholdssted for flygtningen på Stevnsbogård (pdf)
  3. Notat og tilbud på asylboliger fra Jytas A/S (pdf)
  4. VS: Venligboliger - borgere giver rum til flygtningeboliger - Venligbolig_koncept_04.pdf_.pdf (pdf)
  5. Fakta-styrkede-muligheder-for-boligplacering.pdf (pdf)
  6. Aftale mellem Københavns Kommune og BL(3).docx (docx)

18. Orientering om styringsdialog 2015, almene boligorganisationer

Beslutningstema

Der gives en orientering om styringsdialogen med de almene boligorganisationer i 2015.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at orienteringen om styringsdialogen 2015 tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Samarbejdet mellem boligorganisationerne og Hvidovre Kommune varetages bl.a. gennem de årlige styringsdialogmøder.

I styringsdialogmøderne deltager beboerdemokrater og administrative medarbejdere fra boligorganisationerne. Fra kommunen deltager administrative medarbejdere.

I 2015 blev følgende styringsdialogmøder afholdt:

  • Boligselskabet Friheden, den 12. marts
  • Lejerbo Hvidovre, den 29. maj
  • Boligforeningen Hvidovrebo, 29. september
  • Avedøre Boligselskab, den 1. oktober
  • Andelsboligforeningen Frydenhøjparken, den 5. oktober
  • Hvidovre Almennyttige Boligselskab, 26. oktober
  • Hvidovre Boligselskab, 28. oktober

Referater af møderne er vedlagt som bilag.

Blandt de emner der drøftes på dialogmøderne skal fremhæves:

  • Kommunens anvisningsret
  • Trafikale og parkeringsmæssige forhold
  • Boligsociale forhold
  • Igangværende og kommende renoveringer
  • Regnskaber med særligt fokus på dispositionsfond og henlæggelser
  • Beboerdemokrati

Retsgrundlag

Styringsdialogmøder er lovbestemte, jf. almenboliglovens § 164 (lbk nr. 1278 af 18/11/2015).

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Referat Hvidovre Boligselskab 2015 (pdf)
  2. Referat Hvidovre almn. Boligselskab 2015 (pdf)
  3. Referat Friheden 2015 (pdf)
  4. Referat Avedøre BS 2015 (pdf)
  5. Referat styringsdialog ABF Frydenhøjparken 2015 (pdf)
  6. Referat Lejerbo 2015 (pdf)
  7. Referat Hvidovrebo 2 (pdf)

19. Tilsyn på bofællesskaber 2015

Beslutningstema

Socialtilsyn Hovedstaden har ført tilsyn på Hvidovre Kommunes tre bofællesskaber i november 2015. Hvidovre Kommune har modtaget en tilsynsrapport for hvert bofællesskab. De tre rapporter forelægges det politiske niveau til orientering.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapporter vedrørende Bofællesskabet Hvidovregade, Bofællesskabet Lille Friheden og Bofællesskabet Holmelundsvej til efterretning.
  2. at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Ad 1. og 2.:

Økonomiudvalget anbefaler, at godkende Social- og Sundhedsudvalgets indstilling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Det er, siden 2014, Socialtilsyn Hovedstaden, der godkender og fører tilsyn med sociale døgntilbud i Region Hovedstadens kommuner. Bofællesskabet Hvidovregade har haft tilsynsbesøg den 16.november 2015, Bofællesskabet Lille Friheden den 18. november 2015 og Bofællesskabet Holmelundsvej den 23. november 2015.

Metode

Socialtilsynet følger Kvalitetsmodellen, som i sit fulde omfang indeholder syv temaer:

  1. Uddannelse og beskæftigelse
  2. Selvstændighed og relationer
  3. Målgrupper, metoder og resultater
  4. Organisation og ledelse
  5. Kompetencer
  6. Økonomi
  7. Fysiske rammer

Socialtilsynets første tilsyn, som lå i 2014, gennemførtes som en re-godkendelse af tilbuddene. Det var pålagt Socialtilsynet at re-godkende alle eksisterende tilbud, herunder Hvidovres, inden 31. december 2015. Socialtilsynets gennemgang i 2014 var derfor mere omfattende, end de gennemførte tilsyn i november 2015.

Ved tilsynsbesøgene i 2015 har Socialtilsynet fulgt op på de opmærksomhedspunkter der blev givet i 2014 for de tre bofællesskaber sammen med temaerne: 1, 3 og 6 og for Hvidovregade også tema 2.

Rapportens opbygning

Socialtilsynets rapport for hvert enkelt bofællesskab indeholder en samlet bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set opfylder betingelserne for godkendelse.

Den samlede vurdering findes forrest i hver rapport, sammen med afgørelsen og eventuelle påbud og opmærksomhedspunkter. Forvaltningen har samlet vurderingerne og opmærksomhedspunkterne fra de tre rapporter i et særskilt bilag, som er vedlagt.

Efter den samlede vurdering, gennemgår rapporterne hver enkelt af kvalitetsmodellens temaer og angiver en gennemsnitsbedømmelse af indikatorerne for hvert tema. Der bedømmes efter en skala fra 1 til 5, hvor 1 angiver ”i meget lav grad opfyldt” og 5 ”i meget høj grad opfyldt”.

I år vil teksten under nogle af temaerne være overført fra sidste års rapporter. Det bevirker, at læsbarheden er forringet, idet de overførte afsnit fra sidste år nemt forveksles med dette års afrapportering. De steder hvor temaets tekst er overført, er det angivet indledningsvis i feltet. Det bør der være stor opmærksomhed på ved læsning af rapporten.

Socialtilsynets afgørelse

Det er for alle tre bofællesskaber, Socialtilsynets samlede konklusion, at de fortsat opfylder kravene i kvalitetsmodellens syv temaer. Alle tre bofællesskaber er godkendt. Der er ikke givet nogen påbud.

Den samlede vurdering for hvert bofællesskab indeholder en række konklusioner og opmærksomhedspunkter. Nogle af disse fremhæves nedenfor.

Socialtilsynets konklusioner

Socialtilsynet har opstillet en række konklusioner under sin samlede vurdering i hver rapport. Her fremgår blandt andre nedenstående konklusioner:

  • At borgerne mødes med en respektfuld og anerkendende tilgang og inddrages i alle spørgsmål vedrørende dem selv og botilbuddet.
  • At nogle borgere aktuelt ikke fuldt ud får den § 83 støtte de har brug for. (Holmelundsvej).
  • At tilbuddet understøtter borgerne i at leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.
  • At tilbuddet støtter borgernes trivsel og udvikling i forhold til beskæftigelse ud fra den enkelte borgers ønsker og behov.
  • At tilbuddet med fordel kan arbejde med at gøre borgernes handleplaner mere konkrete, samt fortsætte implementering af Bosted systemet, hvilket kan understøtte en systematisering af dokumentationspraksis.
  • At tilbuddet med succes har indhentet myndighedsplaner på de fleste borgere og anvender disse mål i arbejdet med borgerne.
  • At medarbejderne er udfordret på at finde tid og rum til at mødes og diskutere indsatsen i det daglige, og at dette får negative konsekvenser for, hvor koordineret den samlede faglige indsats overfor borgerne kan blive. (Holmelundsvej og Lille Friheden)
  • Vedrørende alle tre bofællesskaber skriver Socialtilsynet: Det er vanskeligt at vurdere, om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe, da der er uklarhed over tilbuddets lønbudget og budgettet til kompetenceudvikling. Tilbuddet har derfor fået et opmærksomhedspunkt i forhold til at sikre gennemskuelighed i økonomien.

I forhold til den faglige tilgang konkluderer Socialtilsynet

  • for Hvidovregade og Lille Friheden: At de arbejder med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne.
  • for Holmelundsvej: At medarbejdergruppen, efter en tid med uro, er ved at konsolidere sig samt samle sig omkring Antonovskys begreber om begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Socialtilsynets opmærksomhedspunkter

Efter vurderingsafsnittet i rapporterne fremhæver Socialtilsynet en række opmærksomhedspunkter. De kan ses på side fire i rapporterne. Her fremgår blandt andre nedenstående opmærksomhedspunkter:

  • Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet fortsat implementerer Bostedsystemet, således det kan støtte tilbuddets proces omkring at optimere dokumentation, opfølgning og evaluering af borgernes indsatsmål.
  • Tilbuddet skal sikre, at tilbud om kost, inventar mv., som borgerne selv betaler for, er valgfrie ydelser.
  • Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet finder en løsning, så medarbejderne får tid og rum til at overlappe, koordinere den daglige indsats med hinanden samt til dokumentationsarbejdet. (Holmelundsvej og Lille Friheden)
  • Ift alle tre bofællesskaber skriver Socialtilsynet, at tilbuddet med virkning fra budget 2016 skal sikre, at økonomien er mere gennemskuelig for socialtilsynet og nævner konkrete punkter der skal bidrage hertil.

Dette år (2015) har Socialtilsynet haft særligt fokus på gennemsigtighed i økonomien i tilbuddene. Især tilbud som har omlagt lovgivningsgrundlaget fra Servicelovens § 107 til Servicelovens § 85 i kombination med Almenboligloven har fået bemærkninger og anbefalinger.

Det skal i denne sammenhæng pointeres, at Socialtilsynet ikke fandt økonomidelen utilfredsstillende ved tilsynet (regodkendelse) i 2014, hvor det blandt andet i alle tre rapporter konkluderede ”at bofællesskaberne har en bæredygtig økonomi med mulighed for fortløbende faglig udvikling”, ”at der er sammenhæng mellem tilbuddets kvalitet og den fastsatte takst, og at tilbuddet lever op til kravene om gennemsigtighed i økonomien”, ”at der er lagt en konstruktiv plan for retningslinjer for og håndtering af beboernes økonomi”.

I 2014 havde Socialtilsynet dog også et opmærksomhedspunkt, som vedrører økonomi i alle tre rapporter: ”Socialtilsynet vil ved fremtidige tilsyn have opmærksomhed på at kommunens håndtering af og retningslinjer for beboernes økonomi er faldet på plads som forventet”

Den videre proces

Bofællesskaberne og forvaltningen arbejder videre med de opmærksomhedspunkter tilsynet har fremhævet.

Socialtilsynet konkluderer, at nogle borgere ikke  får  § 83 støtte. Forvaltningen er opmærksomme på, at borgerne har komplekse problemstillinger og  arbejder med at styrke en helhedsorienteret vurdering, ved udmåling af den samlede støtte.

Vedrørende de opmærksomhedspunkter, som Socialtilsynet har omkring økonomi er en del af dem et generelt problem for også andre kommuner. Kommuner med botilbud, der er oprettet ligesom Hvidovres, efter almenboliglov i kombination med hjælp efter servicelovens § 85, oplever problematikkerne. På baggrund af Socialtilsynets udtalelser, vil forvaltningen komme med en anbefaling til Social- og Sundhedsudvalget inden sommer 2016. Til orientering er vedlagt et fakta-ark som bilag. Det beskriver hvert bofællesskabs rammer for boliger og økonomi som de er i dag.

Den anden del af tilsynets bemærkninger om økonomi vedrører opstillingen af budgettet til brug for Socialtilsynet. Dette ændres og tilpasses, se beskrivelse heraf længere nede under overskriften Økonomiske konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om socialtilsyn, LBK nr. 124 af 12/02/2016.

Lov om social service, LBK nr. 1284 af 17/11/2015, §85.

Lov om almene boliger m.v., LBK nr. 1278 af 18/11/2015, §105.

Økonomiske konsekvenser

Socialtilsynet har påpeget, at der ikke er sammenhæng mellem økonomi og personaledelen. Det skal hertil bemærkes, at der er tale om de tal, der skal indberettes på tilbudsportalen. Specifikt bemærkes det, at den afsatte lønsum og antal medarbejdere ikke stemmer overens, når det forudsættes at antal fremmødte medarbejdere ikke er i overensstemmelse med den lønsum, der indberettes.

Dette er nu rettet til, så personaleressourcer og lønsum hænger sammen. Der indberettes på de personaleressourcer der er afsat til bofællesskabets grundbudget. Grundbudgettet (Fællesskabsydelser), danner grundlaget for det fastlagte serviceniveau.

Alle andre ydelser der er givet på området er individuelle, det vil sige, de er ikke knyttet op på bofællesskabet, men på den enkelte beboer, der bor i bofællesskabet.

Rent administrativt lægges der en vagtplan på pr. bofællesskab. Medarbejderne aflønnes således af grundbudget, samt de individuelle ydelser der er tildelt beboerne.

Vedrørende ekstern godkendelse af regnskabsaflæggelse og almindelig budgetopfølgning på bofællesskabernes område ligger dette inden for revisionskontrakten med kommunens revisor.

Bilag

  1. Oversigt over vurdering og opmærksomhedspunkter fra tilsyn 2015 på bofællesskabsområdet - 71985-16_v1_Oversigt over vurdering og opmærksomhedspunkter fra tilsyn 2015 på bofællesskabsområdet.pdf (pdf)
  2. Tilsynsrapport Hvidovregade 2015 (pdf)
  3. Tilsynsrapport Lille Friheden 2015 (pdf)
  4. Tilsynsrapport Holmelundsvej 2015 (pdf)
  5. Fakta-ark bofællesskaber (pdf)
  6. Høringssvar fra Handicaprådet (pdf)
  7. Vedr. Handicaprådets høringssvar om socialtilsynets rapporter for 2016 (pdf)

20. Skærpede krav til leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje

Beslutningstema

Kommunen skal tilbyde borgerne et valg mellem mindst to leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. Aktuelt benytter Hvidovre Kommune godkendelsesmodellen, hvor alle leverandører, der kan opfylde kommunens kvalitetskrav, kan blive godkendt til at levere praktisk hjælp og personlig pleje.

Kommunalbestyrelsen har den 24. november 2015 besluttet, at forvaltningen skal udarbejde et oplæg til, hvordan kommunen kan fortsætte med den nuværende godkendelsesmodel af leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje, men med skærpede krav.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte om kommunen skal implementere en godkendelsesmodel med skærpede krav til leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje, som beskrevet i denne mødesag.
  2. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Ad 1. og 2.:

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Imod: Gruppe C afventer KB.

Økonomiudvalget anbefaler, at godkende Social- og Sundhedsudvalgets indstilling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Status på praktisk hjælp og personlig pleje i Hvidovre Kommune

Praktisk hjælp dækker fx over hjælp til rengøring eller tøjvask, mens personlig pleje fx indeholder hjælp til personlig hygiejne samt at spise og drikke.

I 2015 var 1.565 borgere visiteret til praktisk hjælp og/eller personlig pleje i Hvidovre Kommune (i gennemsnit pr. måned).

Hvidovre Kommune har pr. 1. januar 2016 godkendt 8 private leverandører samt den kommunale leverandør til at levere praktisk hjælp og personlig pleje. I 2015 var 29 % af borgerne tilknyttet de private leverandører (i gennemsnit pr. måned).

Der er flere udfordringer på området:

-        der forventes en stigende kompleksitet i borgernes sygdomsbilleder

-        det er et område, hvor der er risiko for, at leverandører går konkurs

-        flere borgere har svært ved at overskue og vælge mellem de relativt mange leverandører

En godkendelsesmodel med skærpede krav

På baggrund af udviklingen på hjemmehjælpsområdet foreslår forvaltningen, at kommunen skærper kravene til leverandørerne indenfor følgende hovedområder:

I.        Forhold vedr. medarbejdere

II.       Samarbejde

III.      Økonomi

I det følgende gennemgås forvaltningens forslag til skærpede krav på de tre hovedområder. Der er i bilag 1-3 en mere udførlig fremstilling af de foreslåede skærpelser. Bilagene er dog ikke udtømmende.

Dernæst beskrives de forventede konsekvenser af de skærpede krav for leverandører og modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje.

Det skal bemærkes, at forvaltningens forslag til skærpede krav er udarbejdet under forudsætning om:

-        at kommunen ikke ændrer den nuværende timebetaling til leverandørerne.

-        at der fortsat skal være leverandører på markedet, som vil kunne opfylde de skærpede krav og dermed kunne godkendes som leverandører i Hvidovre Kommune

Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar er i bilag 4 henholdsvis 5, mens bilag 6 indeholder forvaltningens bemærkninger til de to råds høringssvar. De to råd har efterfølgende fået mulighed for at kommentere sagen igen. Disse opfølgende høringssvar fremgår af bilag 7 og 8.

I.         Forhold vedr. medarbejdere

Forvaltningens forslag til skærpede krav vedr. leverandørens medarbejdere drejer sig både om hjælpernes kompetencer, valg af hjælpere og arbejdsforholdene for de ansatte.

Hjælpernes kompetencer

Med kommunens nuværende krav til hjælpernes kompetencer kan leverandøren i et vist omfang selv vurdere, hvorvidt hjælperen hos den enkelte borger skal være sundhedsfagligt uddannet eller ej. 

På baggrund af den stigende kompleksitet i borgernes sygdomsbilleder foreslår forvaltningen, at leverandørerne af praktisk hjælp og personlig pleje som udgangspunkt skal anvende sundhedsfagligt uddannet personale. Det vil sige, at hjælperne har en social- og sundhedsuddannelse eller tilsvarende.

Desuden foreslår forvaltningen, at kommunen stiller krav om, at leverandøren har sygeplejefaglige kompetencer i virksomheden i dagligdagen, som personalet kan rådføre sig med og modtage vejledning hos.

Forvaltningen foreslår, at leverandørerne skal kunne dokumentere i hvilket omfang, de anvender sundhedsfagligt uddannet personale.

Valg af hjælpere

Af hensyn til borgernes tryghed og kontinuiteten i ydelserne foreslår forvaltningen, at kommunen tydeliggør kravet til leverandørerne om i videst muligt omfang at tilstræbe at benytte det samme lille team af hjælpere hos den enkelte borger, og at leverandøren ligeledes tilstræber, at eventuelle afløsere er de samme. Videre skal leverandørerne kunne levere både praktisk hjælp og personlig pleje, da det samme team af hjælpere skal være ansvarlige for begge ydelser hos borgeren. 

Forvaltningen foreslår derudover af hensyn til bl.a. borgernes tryghed, at kommunen sætter krav om synlig legitimation på hjælperne, præciseringer til leverandørerne vedr. straffeattest m.v. 

De ansattes arbejdsforhold

I kommunens kontrakter med leverandørerne af praktisk hjælp og personlig pleje er der ikke aktuelt specifikationer vedr. løn- og ansættelsesforhold for de ansatte. Forvaltningen foreslår, at kommunens standard arbejdsklausul indarbejdes i kontrakten med leverandørerne. Formålet er at understøtte, at de ansatte hos leverandøren har sædvanlige løn- og arbejdsvilkår.

Desuden foreslår forvaltningen ud fra arbejdsmiljøhensyn, at kommunen præciserer kravene til leverandørerne vedr. ArbejdsPladsVurderinger (APV´er).

Endelig stiller forvaltningen forslag om en social klausul for at understrege, at kommunen ønsker at samarbejde med virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar ved bl.a. at etablere lære- og praktikpladser.

II.       Samarbejde

Forvaltningen foreslår at skærpe kravene til leverandørens samarbejde med borgeren og øvrige involverede parter.

Samarbejde med borgeren

På nuværende tidspunkt er det ikke specificeret i kommunens kontrakt med leverandørerne, at de skal tilrettelægge den praktiske hjælp og personlige pleje i et samarbejde med borgeren. Forvaltningen foreslår, at det ændres. Det sker af hensyn til borgerens værdighed, og at det er blevet endnu mere tydeligt i serviceloven, at praktisk hjælp og personlig pleje som udgangspunkt skal tage form af hjælp til selvhjælp.

Samarbejde med øvrige involverede parter

I kontraktmaterialet med leverandørerne af praktisk hjælp og personlig pleje er det ikke pt. nærmere beskrevet, at leverandøren skal samarbejde med øvrige involverede parter om borgeren. Forvaltningen foreslår, at kommunen tydeliggør, at det er et krav, at leverandørerne samarbejder med disse parter, da den stigende kompleksitet i sygdomsbilledet bl.a. sætter øgede krav til samarbejdet mellem fx visitationen, hjemmehjælpsleverandøren, hjemmesygeplejen og genoptræningen.

III.      Økonomi

På økonomiområdet foreslår forvaltningen at skærpe kravene til ansøgers dokumentation, betalingsevne, erfaring, sikkerhedsstillelse og kommunens opfølgning.

Dokumentation fra ansøger

I den nuværende godkendelsesmodel skal ansøger dokumentere, at virksomheden ikke er under konkurs, at virksomheden opfylder sine sociale forpligtelser og ikke har nogen form for restancer til det offentlige. Det kan ansøger aktuelt dokumentere på forskellig vis. For at ensrette kravene og kvalitetssikre ansøgers dokumentation foreslår forvaltningen, at dokumentationen på dette område kun kan tage form af en såkaldt serviceattest fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der er ikke på nuværende tidspunkt krav om, at de økonomiske nøgletal, som ansøger oplyser til kommunen, er revisionspåtegnet. Forvaltningen foreslår, at det bliver et krav fremover. Revisionspåtegningen vil give et billede af, om nøgletallene er retvisende, herunder om revisor har taget forbehold i den forbindelse. Et fravær af revisorforbehold vil dog ikke i sig selv være en garanti for, at virksomheden har en robust økonomi.

Ansøgers økonomi kan have ændret sig siden det seneste disponible regnskabsår. For at imødegå dette foreslår forvaltningen, at ansøger fremover skal afgive en erklæring på tro- og love om, at de indberettede nøgletal fra det seneste disponible regnskabsår fortsat er retvisende for ansøgers økonomiske situation, hvis nøgletallene er mere end seks måneder gamle. 

Ansøgers betalingsevne

I den nuværende godkendelsesprocedure skal virksomheden informere om dens overskud i de seneste tre år. Dette giver kun i begrænset omfang forvaltningen mulighed for at vurdere ansøgers betalingsevne og økonomiske robusthed. 

KL, DI og Dansk Erhverv anbefaler kommunerne at stille krav til ansøgernes soliditet, for at forebygge og begrænse de negative effekter af fremtidige konkurser på hjemmehjælpsområdet. Soliditetsgraden viser, hvor stor en del ansøgers egenkapital udgør af virksomhedens aktiver. Des større soliditetsgrad, des større er ansøgers evne til at modstå tab og undgå konkurs.

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at ansøger fremover skal have en soliditetsgrad på mindst 10 %. Hensigten med det konkrete mindstekrav er bl.a., at det er klart for alle, hvad kommunen ligger til grund for den økonomiske vurdering af ansøgerne.

Der kan opstå problemer med dårlig likviditet, selv om ansøgers soliditet er god. Derfor foreslår forvaltningen også, at ansøger som minimum skal have en likviditetsgrad på 100 %. Likviditetsgraden beregnes som ansøgers tilgodehavender plus likvide beholdninger i procent af den kortfristede gæld. Des større likviditet, des større er ansøgers evne til at betale de løbende fordringer som fx lønudbetalinger og undgå konkurs.

Forslagene til skærpede krav til soliditeten og likviditeten er imidlertid ikke en garanti for, at leverandørerne ikke kan gå konkurs.

Ansøgers erfaring

I den nuværende model skal ansøgerne oplyse om deres omsætning. Kommunen frasorterer ikke i den nuværende godkendelsesmodel ansøgere på baggrund af omsætningens størrelse.

Forvaltningen foreslår, at ansøger fremover som udgangspunkt skal have en omsætning på mindst 2 mio. kr. i det seneste disponible regnskabsår. Formålet er primært, at ansøger kan dokumentere erfaring med administration af en vis størrelsesorden. Som leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje kan virksomhederne opnå relativt store markedsandele, så det vil være en fordel, at virksomheden har forudsætninger for at kunne håndtere administrative opgaver i den forbindelse. Hvis ansøger ikke lever op til omsætningskravet, så skal ansøger dokumentere virksomhedens administrative kompetencer.

Leverandørens sikkerhedsstillelse

På nuværende tidspunkt er der krav om en sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. fra hver leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje. Forvaltningen foreslår, at leverandører fremover skal stille med en sikkerhed på 200.000 kr. (400.000 kr. ved mere end 400 borgere). En øget sikkerhedsstillelse vil betyde øgede krav til leverandørens kreditværdighed og robusthed. Desuden vil kommunen kunne benytte sikkerhedsstillelsen til uforudsete udgifter i tilfælde af fx leverandørens konkurs.

Opfølgning

Aktuelt foregår der ingen løbende kontroller af godkendte leverandørers økonomi. Forvaltningen foreslår, at leverandørerne i fremtiden på kommunens forlangende skal fremvise opgørelser af virksomhedens soliditets- og likviditetsgrad fra det seneste halvår. Formålet er primært, at leverandørens eventuelle økonomiske vanskeligheder kan medgå i kommunens vurdering af, om kommunen skal stoppe samarbejdet med en leverandør, der har problemer med at opfylde kontrakten med kommunen. På den måde kan leverandørens opfyldelse af kontrakten blive det centrale frem for leverandørens økonomiske nøgletal, som løbende kan ændre sig. 

Forvaltningen har valgt ikke at foreslå opfølgning på leverandørernes økonomi med faste intervaller. Forvaltningen er forbeholden vedrørende faste kontroller af den art. Hvis de faste kontroller skal afstedkomme opsigelser af kontrakter med virksomheder, udelukkende pga. en dårlig økonomi, vil det formentlig medføre de samme gener for borgerne som en konkurs, da borgerne, uanset hvordan samarbejdet ophører, skal skifte leverandør. Det vil også være ressourcekrævende for leverandører og forvaltning med faste økonomikontroller.

Konsekvenser af de skærpede krav for leverandørerne

Hvis kommunen beslutter at skærpe kravene til leverandørerne, så kan forvaltningen opsige de nuværende leverandører med virkning fra efteråret 2016. Leverandørerne har tre måneders opsigelse. I opsigelsesperioden vil kommunen indgå nye kontrakter med de leverandører, der kan opfylde de skærpede krav og fortsat ønsker at samarbejde med kommunen.

Forvaltningen forventer, at de skærpede krav vil betyde en reduktion i antallet af leverandører. Leverandører, som fx ikke kan leve op til de ændrede krav om sygeplejefaglige kompetencer i virksomheden og virksomhedens økonomi, vil ikke kunne fortsætte. Der vil dog fortsat være en mulighed for et højt antal leverandører, da kommunen skal godkende alle leverandører, som ansøger og opfylder de skærpede krav.

Den kommunale leverandør kan på nuværende tidspunkt leve op til de skærpede krav i denne mødesag. 

Konsekvenser af de skærpede krav for modtagerne af praktisk hjælp og personlig pleje

Der forventes en stigning i borgere med komplekse sygdomme fx flere samtidige kroniske sygdomme. De skærpede krav til såvel hjælpernes uddannelse som sygeplejefaglige kompetencer i virksomheden kan være med til at sikre, at leverandørerne har de nødvendige kompetencer til at varetage indsatsen hos borgere med komplekse sygdomsbilleder.  Samtidig vil de skærpede krav til samarbejde, og en forventet reduktion af antallet af leverandører, styrke mulighederne for samarbejde mellem fx hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning til gavn for disse borgere.

Forvaltningens forventning om færre leverandører, som følge af kommunens skærpede krav, kan også imødegå problematikken med, at borgerne kan have svært ved at overskue og vælge mellem de i alt 9 leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje (pr. 1. januar 2016).

Der vil dog være nogle omkostninger for de borgere, der skal skifte leverandør, hvis deres nuværende leverandør ikke kan opfylde de skærpede krav. Disse borgere skal sige farvel til deres nuværende hjælpere og bruge tid på at vælge en ny leverandør. Forvaltningen kan dog i en vis udstrækning reducere omkostningerne for borgere, der skal skifte leverandør, gennem tilrettelæggelse af information og tidsforløbet i forbindelse med omstillingen.

Retsgrundlag

Servicelovens § 83 vedrører bl.a. praktisk hjælp og personlig pleje.

Grundlaget for fritvalgsordningen fremgår af servicelovens §§ 91 og 93.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har den 24. november 2015 besluttet, at forvaltningen skal udarbejde en uddybende sag vedr. en ”godkendelsesmodel med skærpede krav”. Forvaltningen skal undersøge, hvilke krav der kan stilles til leverandørerne samt de konsekvenser, der vil være af disse krav.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede sagen på deres møde den 1. marts 2016 og besluttede, at sagen sendes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet før stillingtagen i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Det er en forudsætning for denne model, at timebetalingen til leverandørerne ikke forhøjes. Desuden kan den kommunale leverandør allerede nu leve op til de skærpede krav i denne sagsfremstilling. Samlet set forventer forvaltningen ikke, at de skærpede krav i sig selv vil betyde ændrede udgifter for kommunen.

Personalemæssige konsekvenser

Borgere, som er tilknyttet private leverandører, der ikke kan opfylde de skærpede krav, vil skulle vælge en ny leverandør. Nogle af disse borgere vil vælge den kommunale leverandør, så der kan i et vist omfang blive behov for flere medarbejderressourcer i den kommunale hjemmepleje.

Bilag

  1. Forslag til skærpede krav til forhold vedr. medarbejdere hos leverandører (pdf)
  2. Forslag til skærpede krav til samarbejde mellem leverandører og involverede parter (pdf)
  3. Forslag til skærpede økonomiske krav til leverandører (pdf)
  4. Ældrerådets høringssvar om skærpede krav til leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje (pdf)
  5. Handicaprådets høringssvar om skærpede krav til leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje (pdf)
  6. Forvaltningens bemærkninger til høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet (pdf)
  7. Opfølgende høingssvar fra Ældrerådet (pdf)
  8. Opfølgende høringssvar fra Handicaprådet (pdf)

21. Fastsættelse af nye takster

Beslutningstema

Det skal besluttes, om den nuværende stadepladsleje skal bortfalde eller lejen for stadepladser skal fastsættes efter antal lejede kvadratmetre.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget

1.at stadepladser op til 8 m2 skal fritages for stadepladsleje

2.at stadepladser mellem 8 – 20 m2 skal fritages for stadepladsleje.

3.at stadepladser over 20 m2 forsat skal have særlig lejeaftale

Hvis nej til 1 og/eller 2 fastsættes takster for stadepladser pr. m2.

4.stadepladsleje op til 8 m2 = årlig 9.470 kr.

5.stadepladsleje 8 - 20 m2 = årlig 15.150 kr.

6.stadepladser over 20 m2 =speciel lejeaftale

7.arealleje for yderligere m2 til udendørsservering  = årlig 600 kr. per m2., for de stadepladser der opkræves gebyr for.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Gruppe Ø stillede ændringsforslag om at godkende punkt 4, 5, 6

For: Ø

Imod: Gruppe A, O, V, C og F.

Forslaget bortfaldet.

Økonomiudvalget godkendte, at stadepladser op til 8 m2 skal fritages for stadepladsleje, at stadepladser mellem 8 – 20 m2 skal fritages for stadepladsleje og at stadepladser over 20 m2 forsat skal have særlig lejeaftale, og at der opkræves arealleje for yderligere m2 til udendørsservering = årlig 600 kr. per m2., for de stadepladser, der opkræves gebyr for.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 06-04-2016

Ad 1. – 3. og 7. Anbefales godkendt.

Gruppe Ø afventer stillingtagen til Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

I dag findes der tre typer takster(leje) for etablering af en stadeplads. Taksterne er gældende for stadepladser på kommunalt ejede arealer og offentlige vejarealer.

  • Faste grillbarer: 15.150 kr. årlig.
  • Pølsevogne: 9.470 kr. årlig.
  • Fiskebiler o.l.: 2.360 kr. årlig.

Taksterne er ved hvert budgetår blevet prisindeksreguleret.

I Københavns Kommune har man stoppet opkrævningen for leje af stadepladser for at fremme erhvervslivet og bylivet. Hvidovre kommune kunne gøre det samme, eller differentiere, så det f.eks. kun er de store stadepladser over 8 m2 der opkræves leje for.

Ændring af takst i forhold til m2

Vej- og Parkafdelingen mener, at det er utidssvarende at vurdere takster for stadepladserne på baggrund af de tre kategorier. I dag kan der sælges mange andre varer end de tre kategorier, og typer af stadepladser er blevet mere nuanceret. Derfor vil en bedre angivelse være at udregne priserne per m2.

Der anbefales derfor følgende nye årlige takster:

  • Stadeplads op til 8 m2 = 9.470 kr.
  • Stadeplads over 8 m2 og mindre end 20 m2 = 15.150 kr.
  • Stadepladser over 20 m2 = speciel lejeaftale
  • Leje af yderligere m2 til udendørsservering 600 kr. per m2.

Taksterne skal fortsat gælde for kommunale arealer og offentlige vejarealer. Årligt vil taksterne blive fremskrevet efter gældende regler i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Ændringerne vil ikke få nogen betydning for de nuværende udlejede stadepladser, da opkrævningsbeløbet vil være det samme.

Vej- og Parkafdelingen vil udarbejde tillæg til de eksisterende kontrakter vedrørende ændringer af takster.

Ændring af takst i forhold til fritagelse for opkrævning

I dag er der 3 stadepladser som betaler leje som pølsevogn (Frihedens station, Åmarken station, Gammel Køge Landevej/Stenstykkevej). Den årlige indtægt udgør 28.410 kr. for stadepladserne. Derudover er der cafeen på torvet, som er større end 20 m2, og som er på en speciel lejeaftale.

I kommunen er der i dag mulighed for etablering af 17 stadepladser. Heraf er de 3 udlejet til pølsevogn, en til midlertidig stadeplads for salg af juletræer, en reserveret til kommende Iskafe og endelig Torvecafeen.

Hvis alle stadepladser var lejet ud, og det forudsættes at det er til pølsevogne, ville kommunen få en samlet årlig indtægt på 160.990 kr. Hidtil viser erfaringen, at det kun er ca. hvert 3-5 år, at der bliver etableret en ny stadeplads.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt det vedtages, at der ikke skal opkræves beløb for indtægt for stadepladser op til 8 m2, vil det betyde en årlig mindre indtægt til kommunen på 28.410 kr.

Såfremt det vedtages, at der ikke skal opkræves indtægt for stadepladser op til 20 m2, vil det betyde manglende indtægt fra den fremtidige Iskafe på torvet.

Torvecafeen, er på speciel stadepladslejeaftale og den fortsætter uagtet evt. ændringer af øvrige stadepladstakster.


22. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-04-2016

Ingen bemærkninger.