Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 8. februar 2016

Mødefakta

Dato: Mandag den 8. februar 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Borgmesteren orienterede om ansøgning til Erhvervsstyrelsen om anvendelsen af Stevnsbogård.


3. Behandling af indkomne høringssvar til og endelig vedtagelse af Kommuneplan 2014

Beslutningstema

I forbindelse med den offentlige fremlæggelse af forslag til Kommuneplan 2014 er der indkommet 29 høringssvar. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til indholdet i disse høringssvar samt beslutte, om der på denne baggrund skal ske ændringer i kommuneplanen.

Det foreslås, at Økonomiudvalget drøfter de indkomne høringssvar på mødet i januar 2016, og derefter drøfter de foreslåede ændringer i kommuneplanen på mødet i februar, som forberedelse af sagens afgørelse i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommuneplan 2014 vedtages endeligt
  1. at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2014 foretages de 35 ændringer af planen, der fremgår af sagsfremstillingen og forvaltningens notat af 1. december 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Udsat til behandling på Økonomiudvalgets møde den 14. marts 2016. Frist for aflevering af ændringsforslag til forvaltningen blev fastsat til den 1. marts 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-01-2016

Ad 1.

Borgmesteren stillede forslag om, at kommuneplanforslaget kaldes kommuneplan 2016.

Godkendt.

Sagen drøftes på ny på Økonomiudvalgets møde den 8. februar 2016.

Ad 2.

Sagen drøftes på ny på Økonomiudvalgets møde den 8. februar 2016.

Sagsfremstilling

Forslag til Kommuneplan 2014 har været fremlagt i offentlig høring i perioden 1. september – 27. oktober 2015.

Der er i løbet af den offentlige høring indkommet 29 høringssvar fra myndigheder, organisationer, foreninger, borgere og virksomheder. Høringssvarene er samlet i ét dokument, der vedlægges som bilag 1.

Forvaltningen har udarbejdet en hvidbog over de indkomne høringssvar til forslag til Kommuneplan 2014 i notat af 17. december 2015, der vedlægges som bilag 2. I denne hvidbog er der givet et kort resumé af indholdet i de enkelte indsigelser, og forvaltningen knytter sine bemærkninger til disse. Desuden indeholder hvidbogen forvaltningens forslag til ændringer i kommuneplanen.

En stor del af ændringsforslagene udspringer af høringssvaret fra Erhvervsstyrelsen på vegne af Staten (høringssvar 1). Det er en forudsætning for kommuneplanens endelige vedtagelse, at indholdet i dette høringssvar imødekommes af Kommunalbestyrelsen. Det skyldes, at en indarbejdning af de foreslåede ændringer i kommuneplanen på foranledning af Erhvervsstyrelsen er en forudsætning for, at Erhvervsstyrelsen ikke har gjort indsigelse mod kommuneplanforslaget. En indsigelse mod et planforslag fra en statslig myndighed har karakter af veto.

I forbindelse med den offentlige høring blev der afholdt et borgermøde om kommuneplanforslaget. Borgermødet fandt sted i Enghøjhuset i Avedøre, den 21. september 2015. Referat af borgermødet er vedlagt som bilag 3.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at Kommuneplan 2014 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbogen, og som i oversigtsform og med angivelse af nummeret på høringssvaret er gengivet herunder:

1.   Forvaltningens eget forslag:

      Afsnit i redegørelsen til afsnit 1.1 om bygningsændringer på konkrete daginstitutioner udtages (sidste afsnit)

2.   Høringssvar 21:

      Den indledende tekst til afsnit 1.3 (de to første tekstafsnit) om det gode familieliv ændres

3.   Høringssvar 21:           

      Målsætningen i afsnit 3.0 (1. målsætning) om letbaner ændres

4.   Høringssvar 7, 8, 9, 15, 16, 17, 19, 22, 23:

      Afsnit i redegørelsen til afsnit 3.2.1 om det viste eksempel på bebyggelse af Cirkusgrunden ændres

5.   Høringssvar 1:

      Ny retningslinje i afsnit 3.3 om kontorbyggeri uden for de stationsnære kerneområder indsættes

6.   Høringssvar 1:

      Ny retningslinje i afsnit 3.3 om butikker til særligt pladskrævende varer indsættes

7.   Forvaltningens eget forslag:

      Afsnit i redegørelsen til afsnit 3.3.1 om Hvidovre Bymidte ændres

8.   Høringssvar 1:

      Ny retningslinje i afsnit 3.4 om kontorbyggeri uden for de stationsnære kerneområder indsættes

9.   Høringssvar 21:

      Målsætningen i afsnit 3.5 (2. målsætning) om nyt boligbyggeri ændres

10. Forvaltningens eget forslag:          

      Retningslinje 3.5.11 om lavenergibyggeri udtages

11. Høringssvar 1:

      Ny retningslinje i afsnit 3.7 om risikovirksomheder indsættes

12. Høringssvar 1:

      Retningslinje 3.7.2 om kontorbyggeri uden for de stationsnære kerneområder præciseres

13. Høringssvar 1:

      Retningslinje 3.7.5 om maksimal butiksstørrelse for butikker med særligt pladskrævende varer ændres

14. Høringssvar 1:

      Nyt afsnit i redegørelsen til afsnit 3.7 om risikovirksomheder indsættes

15. Høringssvar 1:

      Nyt afsnit i redegørelsen til kap. 4.0 om arealer til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg indsættes

16. Høringssvar 1: 

      Ny retningslinje 4.1.3 om de grønne kiler i Fingerplan 2013 indsættes

17. Høringssvar 10:

      Nyt afsnit i redegørelsen til afsnit 4.7 om ikke-varige kolonihaver indsættes (som andet afsnit)

18. Forvaltningens eget forslag:

      Redegørelsen til afsnit 5.2 om affaldsplanen ændres (sidste to afsnit)

19. Høringssvar 1:

      Sidste afsnit i redegørelsen til afsnit 5.9 om eksisterende overordnede kabelanlæg ændres

20. Høringssvar 1:

      Retningslinje 5.10.2 om store vindmøller ændres

21. Høringssvar 1:

      Retningslinje 5.10.12 om placering af vindmøller i forhold til højspændingsanlæg og jordkabelanlæg ændres

22. Høringssvar 1:

      Sidste afsnit i redegørelsen til afsnit 5.10 om placering af vindmøller ændres

23. Høringssvar 11:

      Målsætningen i afsnit 5.12 om maksimal støjbelastning af boliger ændres

24. Høringssvar 11:

      Retningslinje 5.12.1 om støjgrænser i forhold til anvendelsestyper ændres

25. Høringssvar 11:

      Nyt afsnit i redegørelsen til afsnit 5.12 om grænseværdier for støj fra jernbane indsættes (som fjerde og femte afsnit)

26. Høringssvar 1:

      Kortbilag til afsnit 3.2 ændres ved at indtegne cirkelslag omkring stationerne

27. Høringssvar 1:

      Nyt kortbilag til afsnit 3.7 med indtegning af risikovirksomheder og buffer

28. Høringssvar 1:

      Nyt kortbilag til afsnit 4.1 med indtegning af den grønne struktur i forhold til grønne kiler jævnfør Fingerplan 2013

29. Høringssvar 1:

      Kortbilag til afsnit 4.2 og 4.3 ændres ved at indtegne de grønne kiler jævnfør Fingerplan 2013

30. Høringssvar 1:

      Kortbilag til afsnit 5.9 ændres ved at indtegne 132 kV transmissionsledninger

31. Høringssvar 28:

      Rammekortet ændres ved at overføre Vojensvej 29 og et mindre, indeliggende baneareal syd for denne ejendom fra rammeområde 1E7 til rammeområde 1B41.

Retsgrundlag

Efter udløbet af den offentlige høring af et planforslag kan Kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt, jævnfør planlovens § 27, stk. 1.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag, jævnfør § 27, stk. 2. Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt er tale om et nyt planforslag, skal dette offentliggøres igen.

Et planforslag kan efter § 28, stk. 1, ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed har modsat sig dette skriftligt inden udløbet af høringsfristen. Forslaget kan i så fald først vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Miljøministeren (nu Erhvervs- og Vækstministeren) skal efter § 29, stk. 1, fremsætte indsigelse mod et forslag til kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser, med mindre forholdet er af underordnet betydning.

Politiske beslutninger og aftaler

Forslaget til Kommuneplan 2014 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen, den 24. juni 2015.

Gruppe C i Kommunalbestyrelsen ønskede i forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Forslag til Kommuneplan 2014 at følgende mindretalsudtalelse offentliggøres med planforslaget:

  • Pkt. 3.2 udgår: ”at antallet af parkeringspladser ved beboelse i stationsnære områder nedbringes”
  • Pkt. 3.2.1: udgår ”At der kan laves en ny bebyggelse i op til 8 etagers højde i området ved Avedøre Station/Cirkusgrunden, samt at parkeringsdækningen kan reduceres”
  • Pkt. 3.11: at det tilføjes at ”vejnettet udvikles med særlig vægt på hensyntagen til den kollektive trafik og cykel-/gangtrafik”
  • Pkt. 3.11.1 udgår ”vejforløb på Hvidovrevej” (s. 67)
  • At det i Pkt 2.7 – erhvervsområder – anføres, at arbejdet med at ændre anvendelsesmuligheder på Avedøre Holme skal ske med hensyntagen til eksisterende virksomheder.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Høringssvar til forslag til Kommuneplan 2014 (81 sider) (pdf)
  2. Hvidbog over indkomne høringssvar til forslag til Kommuneplan 2014, notat af 17. december 2015 (pdf)
  3. Referat af borgermøde om Kommuneplan 2014 (pdf)
  4. Kommuneplan 2014. Temaer - med forslag til ændringer indarbejdet, dateret den 18. december 2015 (136 sider) (pdf)

4. Praksis for høringer af politiske udvalgssager

Beslutningstema

Direktionen foreslår en ændret praksis for hvornår sager sendes i høring hos Handicapråd og Ældreråd.

Kommunalbestyrelsen skal godkende forslag til ny praksis.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ny praksis for hvornår sager sendes i høring hos Handicapråd og Ældreråd

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Gruppe Ø stillede ændringsforslag om, at hidtidig praksis opretholdes, dog således at politikerne får kopi af materialet samtidig med høringsorganisationerne.

For: Gruppe Ø

Imod: Gruppe A, O, V, C og F

Ændringsforslaget bortfaldet.

For: Gruppe A, O, C og F

Imod: Gruppe Ø

Gruppe V afventer.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Handicaprådet og Ældrerådet har mulighed for at afgive høringssvar og rådgive kommunalpolitikerne indenfor deres kompetenceområde. Således får rådene tilsendt politiske udvalgssager i høring op til den politiske behandling af udvalgssagerne.

Efter gældende praksis bliver sagerne sendt i høring inden de bliver sendt til politikerne og inden de bliver offentliggjort. Det har imidlertid vist sig, at denne praksis er uhensigtsmæssig. Der er behov for, at politikerne kender indholdet af sagerne på samme tid som rådene får sagerne i høring.

Direktionen foreslår, at sager fremadrettet sendes i høring samme dag som dagsordenen udsendes og offentliggøres. Denne praksis bliver brugt af de fleste andre kommuner.

Indkomne høringssvar vil blive tilføjet den offentliggjorte dagsorden ligesom høringssvaret sendes til politikerne og medbringes til omdeling i møderne.

Retsgrundlag

§§ 30 – 37 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune


5. Principper for gevinstrealisering af IT- og velfærdsteknologi

Beslutningstema

Dagsordenspunktet handler om organisationens arbejde med gevinstrealisering ved indførelse af IT- og velfærdsteknologi. Principperne for arbejde med business cases og gevinstrealisering blev drøftet i forbindelse med budgetanalyse i forbindelse med drøftelserne vedrørende budget 2016.

Nærværende sag giver en status på principper og arbejdet med gevinstrealisering.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage principperne for gevinstrealisering til efterretning.
  2. at arbejdet med at effektivisere i alle led af kommunens administration og serviceydelser er et naturligt vilkår for udviklingen af organisationen.
  3. at Hvidovre Kommune i arbejdet med effektivisering sigter på at understøtte kvaliteten i den borgerrettede service, understøtte et attraktivt arbejdsmiljø samt at anvende kommunens ressourcer så effektivt som muligt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Ad 1.-3. Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har på IT-området gennem de seneste år arbejdet med at anvende business cases. Det seneste år har man specifikt arbejdet med, hvorledes disse business cases kan omsættes til gevinster – gevinstrealisering – i form af overholdelse af lovgivning, kvalitet, tid og penge.

Formålet med at arbejde med gevinstrealisering gennem anvendelse af business cases er at skabe synlighed om den kvalitet som IT-investeringerne giver organisationen og samtidig sikre, at de økonomiske gevinster forfølges og dokumenteres, således at disse kan indgå i en samlet ressourcebetragtning pr. fagområde.

Målet er, at gevinsterne opsamles i et årligt gevinstregnskab, som kort giver en status på forventningerne til business casens indfrielse.

I forhold til arbejdet med gevinstrealisering og business cases er der udarbejdet et sæt principper. Det skal understeges, at disse principper er vejledende pejlemærker, idet beskrivelsen af ”udvælgelse” og ”dokumentation” i forhold til gevinstrealisering og business case er en kompleks sag. 

For at understøtte arbejdet med gevinstrealisering har Økonomi og Stabe til opgave at støtte fagområderne med metoder og systematikker til at udarbejde valide business cases og sikre opsamling af viden om fremdriften i disse.

Det er målet at anvende begrebet gevinstrealisering gennem business cases på andre områder end IT.

Principperne for gevinstrealisering er vist nedenfor:

Princip 1: Politiske og lovmæssige krav

Investeringer, hvor gevinsten er overholdelse af politiske eller lovmæssige krav om digital borgerservice, men hvor der ikke er mulighed for økonomiske eller tidsmæssige besparelser for administrationen.

Princip 2: Kvalitative gevinster

Investeringer, hvor gevinsten kommer til udtryk i et løft af kvaliteten i et fagområde. Dette beskrives i business casen og dokumenteres efterfølgende i gevinstregnskabet. Kvalitative gevinster kan godt suppleres med andre gevinsttyper.

Princip 3: Økonomiske gevinster, indkøb af varer og tjenester

Investeringer, hvor der via udbudsprocessen kan spares midler på kontraktsummen eller den årlige drift af IT-systemet eller velfærdsteknologien i forhold til tidligere. Besparelsen realiseres i samme år den indtræffer.

Princip 4: Økonomiske gevinster, tidsmæssige gevinster, personaletimer

Investeringer, hvor der via Hvidovre Kommune, KL eller KOMBIT er beregnet et økonomisk potentiale i business cases. De tidsmæssige gevinster registreres i kommunens gevinstregnskab med henblik på realisering i år 3.

Retningslinjer:

Business casen ejes af den relevante fagchef/direktør. Det er alene denne, som har ansvar for at implementere og indhente de beskrevne gevinster og sikre dokumentation. Taskforcen fra Økonomi og Stabe vil bidrage ved at vejlede og kvalitetssikre business casen.

Hvis gevinsterne er tværgående, har Direktionen ansvaret for business case og gevinstrealisering.

Principperne gælder alle investeringer i IT- og velfærdsteknologi over 500.000 kr. uanset budgetområde. Det er endvidere aftalt, at der til alle projekter i IT-udviklingspuljen udarbejdes business cases – se nedenfor.

Ud fra de indkomne business cases udarbejdes et årligt gevinstregnskab, som beskriver de forventede gevinster (i alle deres former) og status på indfrielse af disse. Taskforcen i Økonomi og Stabe er ansvarlig for at tilvejebringe gevinstregnskabet.

Der er indbygget en incitamentsstruktur  jf. ovenstående fire principper: Driftsbesparelser på indkøb går i kommunekassen, mens tidsmæssige gevinster beholdes i området i de første to år, til eksempelvis implementering af projektet og til kompetenceudvikling af medarbejderne. I år 3 fremlægger forvaltningsdirektøren, hvilke gevinster som høstes, og hvorledes dette sker. Dette sker i samråd med Direktionen.

Processen vedr. gevinstrealisering:

Nedenfor er de overordnede processer i forbindelse med gevinstrealisering beskrevet. Detailbeskrivelser udarbejdes i samråd med den Digitale Koordineringsgruppe i kommunen, DIKO, og må løbende tilpasses erfaringer.

Direktionen

Større IT-investeringer over 500.000 kr. fremlægges i Direktionen af forvaltningsdirektørerne. Når business casen er to år gammel, tager  forvaltningsdirektøren stilling til, hvorledes eventuelle tidsmæssige gevinster realiseres økonomisk.

Projekter, der er udsprunget af udviklingspuljen under DIKO, behandles som ovenstående.

DIKO

DIKO forvalter udviklingspuljen til IT-projekter. Mange af disse har en beløbsmæssig mindre karakter. I DIKO har man en beløbsgrænse på 100.000 kr. i forhold til, hvornår der stilles krav om udarbejdelse af business case og gevinstrealisering.

Søger man midler under denne grænse, skal man blot give et subjektivt bud på en business case betragtning. Dvs. en kort oplistning af forventede gevinster og omkostninger uden at anvende en skabelon. Disse gevinster vil ikke indgå i gevinstregnskabet, og business casen skal alene anvendes til DIKO’s vurdering i forbindelse med prioritering af projekter, som får støtte fra udviklingspuljen.

Ligger projektet på mellem 100.000 og 500.000 kr. i investering, skal gevinstejeren lave en business case light model, som anses som tilstrækkelig til at lave en tildeling og en pragmatisk opfølgning på gevinster, som vil indgå i gevinstregnskabet.

Projekter over 500.000 kr. i investering skal lave en business case fuld model, hvor der stilles større krav til validitet og opfølgning. Disse gevinster indgår i gevinstregnskabet.

Nærværende beskrivelse erstatter tidligere formuleringer af gevinstrealiseringsprincipper.

Taskforcen

Taskforcen er et initiativ i Økonomi og Stabe, som skal understøtte gevinstejerne i at udarbejde gode business cases og vejlede i dokumentation, samt sikre en opsamling på gevinsterne i et årligt gevinstregnskab. Der udarbejdes et kommissorium for denne gruppe.

Gevinstejeren

Gevinstejeren er den budgetansvarlige, som skal foretage investeringen og udmønte gevinsten, ofte en chef eller direktør. I tilfælde af overvejende tværfaglige gevinster vil Direktionen være gevinstejer.

Økonomiudvalget

Økonomiudvalget orienteres årligt i budgetfasen om resultatet af gevinstregnskabet.

Retsgrundlag

Intet.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre Kommune har tilsluttet sig Digitaliseringsstrategi 2016-2020, som har været i høring i foråret 2015. KL anbefaler, at alle kommuner prioriterer arbejdet med gevinstrealisering på projekter, og derved skaber åbenhed og gennemsigtighed om investeringer og opnåede gevinster/effekter.

Økonomiske konsekvenser

Arbejdet med gevinstrealisering vil have et økonomisk potentiale i form af sparede kroner i indkøb og sparede personaletimer. Dette råderum synliggøres i det årlige gevinstregnskab.

Personalemæssige konsekvenser

Hvidovre Kommune har opmærksomhed på de personalemæssige konsekvenser af effektivisering. Personalemæssige konsekvenser drøftes i MED-systemet, hvor konsekvenser for arbejdsgange og arbejdsmiljø skal synliggøres og drøftes.


6. Beredskabspolitik

Beslutningstema

Det er en del af ejerstrategien for Hovedstadens Beredskab, at Hovedstadens Beredskab skal koordinere arbejdet med beredskabsplanlægning for og imellem ejerkommunerne. I forlængelse af dette indstilles det, at Kommunalbestyrelsen godkender fælles beredskabspolitik samt etablering af fælles krisestyringssystem for Hovedstadens Beredskab.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab
  2. at godkende etablering af et fælles krisestyringssystem fastlagt af Hovedstadens Beredskab

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Ad 1.-2. Anbefales godkendt

Sagsfremstilling

Alle kommuner er i henhold til beredskabslovens § 25 forpligtet til at udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. De 8 ejerkommuner i Hovedstadens Beredskab har i dag eget beredskabsplankompleks.

I henhold til Ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab, som blev godkendt af ejerkommunernes kommunalbestyrelser samt borgerrepræsentation i september/oktober 2015, skal Hovedstadens Beredskab koordinere arbejdet med beredskabsplanlægning for og imellem ejerkommunerne, og medvirke aktivt til kommunernes fortsatte drift i tilfælde af ekstraordinære hændelser.

Hovedstadens Beredskab har en ambition om at understøtte kommunerne i at sikre borgerne og virksomhederne tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer. Det er et centralt mål for Hovedstadens Beredskab at medvirke til, at ingen kommunale institutioner og serviceydelser må lukke i forbindelse med uro eller krise i et område. Det betyder, at kommunerne skal have en robusthed, der sikrer, at drifts- og serviceniveauerne kan opretholdes, eller hurtigst muligt reetableres, uanset hvilke hændelser der indtræffer.

Store og/eller alvorlige hændelser går ofte på tværs af kommunegrænserne. Derfor er der behov for at sikre, at ejerkommunerne og deres forvaltninger alene og i samarbejde er i stand til at bidrage til en helhedsorienteret håndtering af de konkrete trusler, der kan opstå mod det politisk fastsatte serviceniveau.

Intentionen med Beredskabspolitikken for Hovedstadens Beredskab er at skabe en fremtidssikret ramme for, hvordan kommunernes eksisterende og fremtidige beredskabsopgaver skal løses. Samtidig med at det ansvar, der påhviler forvaltningerne og relevante aktører, tydeliggøres.

Beredskabspolitikken tager udgangspunkt i 7 områder: Ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringer og beredskabsplaner.

Beredskabspolitikken og de tilhørende planer og programmer offentliggøres, således at borgerne og virksomhederne har mulighed for at orientere sig i planerne.

Plan for fortsat drift

Som supplement til Beredskabspolitikken vedtages en beredskabsplan (Plan for fortsat drift), som konkretiserer, hvordan kommunerne og de enkelte forvaltninger inden for en fireårig periode skal udmønte beredskabspolitikken samt fastlægger, hvordan kommunerne skal arbejde ved hændelser, der kan påvirke det kommunale serviceniveau.

Mens beredskabspolitikken danner rammen for beredskabsarbejdet i kommunerne, er Plan for fortsat drift (beredskabsplanen) værktøjet, der anvendes, når en kommune rammes af en eller flere uønskede hændelser.

For at sikre, at kommunernes Plan for fortsat drift altid er opdateret, vil der i regi af Hovedstadens Beredskab løbende og mindst en gang årligt udarbejdes sårbarhedsvurderinger, der identificerer kommunernes kritiske funktioner samt foretages analyse af hyppighed og konsekvens af truslerne imod disse funktioner.

Hovedstadens Beredskab vil på den baggrund sikre, at der er et specialistområde, der har til formål at koordinere og understøtte ejerkommunernes arbejde med beredskabsplanlægning og bistå med udarbejdelsen af plan for fortsat drift, sårbarhedsanalyse, mv.

Hovedstadens Beredskab vil i tilfælde af en hændelse, der medfører aktivering af en eller flere ejerkommuners beredskabsplan, sikre, at den operative ledelse samt de tilhørende faciliteter aktiveres for bedst muligt at understøtte krisehåndteringen i den eller de berørte kommuner. Hovedstadens Beredskab vil i den sammenhæng sikre, at der er den fornødne systemunderstøttelse til at forestå krisestyringen lokalt.

Det tværgående arbejde forankres i HOBS (Hovedstadens Beredskabssamordning).

Formålet med af HOBS er bl.a. at have et beslutningsdygtigt organ, der fx vil kunne tage stilling til strategier og planlægningsspørgsmål på tværs af kommuner mv. Det er også i regi af HOBS, at der udarbejdes et beredskabsprogram med udgangspunkt i den fælles beredskabspolitik og plan for fortsat drift, og hvor arbejdet med sårbarhedsrapporter er forankret.

Det er Hovedstadens Beredskabs opgave at rådgive og understøtte denne proces i samarbejde med de enkelte kommuner, ligesom Hovedstadens Beredskab sørger for koordinering i såvel planlægning som under en beredskabssituation, der involverer to eller flere kommuner.

Kriseledelsesorganisation i Hovedstadens Beredskab

Store og/eller alvorlige hændelser kan gå på tværs af ejerkommunerne. Derfor er der et behov for at sikre, at ejerkommunerne både alene og i samarbejde er i stand til at bidrage til en helhedsorienteret håndtering af de konkrete hændelser, der kan påvirke det fastsatte kommunale serviceniveau.

I overgangen fra selskabets etablering til vedtagelse af indstilling om en fælles tilgang til beredskabsplanlægning og krisestyring vil den enkelte ejerkommune fortsætte med eget beredskabsplankompleks, der var gældende ved udgangen af 2015.

Den konkrete håndtering af rolle- og ansvarsfordelingen mellem de enkelte kommuner og Hovedstadens Beredskab fra 1. januar 2016 er uddybet i vedlagte bilag om kriseledelsesorganisation i Hovedstadens Beredskab.

Forslaget om fælles beredskabspolitik med rammesætning af beredskabsarbejdet og krisestyring i ejerkommunerne blev behandlet og enstemmigt godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 13. januar 2016.

Retsgrundlag

Det overordnede lovgrundlag for beredskabsplanlægningen er Beredskabsloven, hvoraf det i § 25 fremgår at Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. september 2015, pkt. 11, sag vedrørende Hovedstadens Beredskab I/S, etableringsgrundlag, herunder ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab. I henhold til denne ejerstrategi skal Hovedstadens Beredskab koordinere arbejdet med beredskabsplanlægning for og imellem ejerkommunerne og medvirke aktivt til kommunernes fortsatte drift i tilfælde af ekstraordinære hændelser.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab (pdf)
  2. Kriseledelsesorganisation i Hovedstadens Beredskab (pdf)

7. Helhedsorienteret indsats

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage igangsættelse af Fase 1 af Projekt ”Helhedsorienteret social indsats” til efterretning. Projektet udspringer af viden om, at den gennemsnitlige danske kommune har forholdsvis store udgifter til en forholdsvis lille gruppe af borgere. Projektets formål er at styrke den tværfaglige indsats målrettet udsatte familier, så de sikres den bedste og mest relevante sagsbehandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Økonomiudvalget

  1. at igangsættelse af Fase 1 i projekt ”Helhedsorienteret social indsats” tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Analyser baseret på tværgående kommunale omkostningsdata viser, at der gennemsnitligt i danske kommuner er et stort omkostningstræk på en relativt lille gruppe borgere. Konkret ses, at ca. 1 % af borgerne står for ca. 30 % af de samlede kommunale serviceudgifter.

Erfaringer viser, at en effektiv tværfagligt koordineret indsats i sagsbehandlingen af en udsat families situation kan være en udfordring, fordi involverede medarbejdere kan have forskellige fagligheder og arbejde med forskellig lovgivning og dermed have forskellige opfattelser af familiens situation og behov. Derfor kan det i praksis være vanskeligt at lave en reel koordineret socialindsats, hvor alle fagligheder arbejder i samme retning til gavn for familien.

På den baggrund ønsker Hvidovre Kommune at afdække, hvordan den socialøkonomiske fordeling af ydelser er i kommunen og vurdere mulighederne for at styrke den tværfaglige indsats over for særligt udsatte borgere, der har mange kontaktflader med det offentlige. Andre kommuner som fx Furesø, Lolland, Syddjurs og Silkeborg kommuner har iværksat lignende undersøgelser.

Formål

Projekt ”Helhedsorienteret social indsats” har til formål at sikre, at de mest udsatte familier tilbydes en koordineret og effektiv indsats på tværs af afdeling og lovgivning.

Ved først at foretage en indsamling af data om den økonomiske fordeling af midler og ydelser, bliver det efterfølgende muligt at undersøge og styrke den helhedsorienterede indsats målrettet udvalgte udsatte familier, så det sikres, at udsatte familier får de rette tilbud fra Hvidovre Kommune. Familien vil samtidig opleve færre indgange til kommunen og modtage relevante og velkoordinerede tilbud, som understøtter familien i en positiv retning.

Ved løbende at udlede erfaringer og relevant læring fra projektet, kan Hvidovre Kommunes organisering af det socialfaglige arbejde tilpasses bedst muligt mhp. at kunne levere de bedste og mest relevante ydelser til borgerne.

Indhold

Projekt ”Helhedsorienteret social indsats” skal afdække Hvidovre Kommunes styrings- og prioriteringsmuligheder i indsatsen over for de mest udsatte familier og herunder afdække, hvad der kendetegner de udsatte familiers kontakt med det offentlige.

Projektet er inddelt i tre faser. Der gennemføres altid en afrapportering efter hver fase, før en ny fase igangsættes.

Fase 1 omhandler udelukkende skrivebordsarbejde, idet der skal ske en dataindsamling og forvaltningen på baggrund af denne, skal finde ud af, hvor mange familier, der modtager 2 eller flere ydelser fra forskellige afdelinger eller modtager ydelser med meget store omkostninger knyttet til. Første fase handler således primært om at sikre et datagrundlag, der giver mulighed for at vurdere, hvorvidt vi har basis for at formode, at det er nødvendigt med en indsats i forhold til de enkelte familier.

Fase 2 her skal vi tilvejebringe viden om - og erfaringer med, hvordan den kommunale organisation kan arbejde helhedsorienteret med udgangspunkt i den enkelte udsatte families situation for at sikre den bedste og mest effektive sagsbehandling for udsatte familier i kommunen.

Fase 3 er en generel vurdering af, om den organisatoriske forankring af den tværfaglige sagsbehandling og indsats i Hvidovre Kommune understøtter, at udsatte familier oplever en helhedsorienteret og relevant hjælp og støtte fra kommunen.

De tre faser i ”Helhedsorienteret social indsats” skal afdække:

  • Hvilke barrierer, herunder regler, der gør sig gældende, når der arbejdes på tværs af lovgivninger.
  • De 100 mest udsatte familier i Hvidovre Kommune, som modtager ydelser og indsatser med de største omkostninger tilknyttet.
  • Hvordan den tværfaglige sociale indsats målrettet de mest udsatte familier kan styrkes.

Ved at undersøge de 100 mest udsatte familiers ydelser, bliver det muligt at se, om familierne får de rette tilbud fra kommunen.

Projektet har fokus på familien (husstanden) som helhed, da der er en formodning om, at det vil være muligt at optimere den samlede sociale indsats, da mange forskellige fagligheder ofte er i spil som f.eks. hjemmesygepleje, alkoholbehandling, økonomisk friplads, personlige tillæg, mentorordning, kontaktpersonordning, sygedagpenge mv.

Færre og mere velkoordinerede indgange til Hvidovre Kommune skal sikre en sammenhængende udredning, relevante indsatser og grundig opfølgning for udsatte familier.

Det skønnes, at der vil være et positivt socialt og deraf følgende økonomisk potentiale ved at optimere den helhedsorienterede indsats for udsatte familier i Hvidovre Kommune ved at se på, hvordan de offentlige midler anvendes.

Projektets organisering

Projektet omfatter de afdelinger og forvaltninger i Hvidovre Kommune, som arbejder med udsatte borgere.

Tidsramme

Projektet igangsættes medio februar 2016 og afsluttes i 2017 med en generel vurdering af, om der er potentiale for at igangsætte et udviklingsarbejde mhp. at sikre helhedsorienteret sagsbehandling for særligt udsatte familier.

Økonomiudvalget vil løbende blive orienteret om projektets fremdrift og resultater.

Retsgrundlag

I kommissoriet er redegjort for de juridiske overvejelser i henhold til persondataloven, som projektet har givet anledning til. Det forudsættes, at der i fase 1 foretages samkøring af oplysninger. Denne samkøring anmeldes til Datatilsynet. Samkøringen har til formål bredt at udsøge et antal familier, hvor der skønnes at være behov for en granskning af, om kommunen overholder sine forpligtelser efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område set i forhold til en helhedsorienteret indsats. Det er endvidere forudsat, at der i fase 2 kræves en samtykkeerklæring fra de enkelte familier.

Politiske beslutninger og aftaler

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi/ressourcer

Der er primært tale om medarbejderressourcer, som prioriteres fra de relevante afdelinger.

Bilag

  1. Kommissorium Helhedsorienteret indsats - version 8 (pdf)
  2. Slidepakke til Økonomiudvalget den 8. feb. 2016 (pptx)

8. Cathrine Boothsvej 73 - Ændring af status til enfamiliehus, sammenlægning af lejligheder (110+80) til i alt 190 m2

Beslutningstema

På ejendommen Cathrine Boothsvej 73 skal der træffes beslutning om tilladelse til at sammenlægge beboelseslejemålet i stueetagen med beboelseslejemålet på 1. sal. Hvis udvalget ikke ønsker at tillade en sammenlægning, skal ansøger have svar senest den 21. februar 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at der meddeles samtykke til sammenlægning af to lejligheder på Cathrine Boothsvej 73 og derved lade huset overgå til at være et enfamiliehus.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Økonomiudvalget godkendte, at der meddeles samtykke til sammenlægning af to lejligheder på Cathrine Boothsvej 73.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst har den 10. januar 2016 modtaget ansøgning om sammenlægning af lejligheden Cathrine Boothsvej 73 st. på 110 m2 (BBR) med Cathrine Boothsvej 73, 1. sal på 80 m2 (BBR) til i alt 190 m2 og derved lade tofamiliehuset overgå til at være et enfamiliehus.

Det ansøgte

Ejendommen er opført i 1951 som en villabebyggelse med to lejligheder. Lejligheden, som er beliggende i stueetagen, består af 4 værelser, køkken og badeværelse, i alt 110 m2. Lejligheden i tagetagen består af 3 værelser, køkken og badeværelse, i alt 80 m2. Der er endvidere fuld kælder under bygningen.

Det er oplyst at ejer af Cathrine Boothsvej 73 st, ønsker at købe lejligheden på 1. sal. Ejer af Cathrine Boothsvej 73, 1. har udmeldt at de ønsker at sælge deres anpart.

Ansøgers begrundelse

Ansøger oplyser, at de har intentioner om at købe lejligheden på 1. sal.

Ansøger skriver følgende i ansøgningen:

  • Det nuværende hus kan i dag ikke understøtte to moderne familier tilfredsstillende. Dels er lydisoleringen mellem etagerne klart utilfredsstillende, dels kan vandvarmesystemet ikke løfte to familiers behov.
  • Hvidovre kommune savner generelt større huse til større (vi er to voksne og tre børn) og mere ressourcestærke familier. Som det fremgår af kommuneplanen 2009, er Grækerkvarteret kendetegnet ved stor individuel virketrang og en grundfortælling om selv at skabe rammerne om sit familieliv (s. 127 – Hvidovre Kommuneplan 2009). Det er vores opfattelse, at vi med sammenlægning af huset understøtter netop denne grundfortælling om, at man selv skaber rammerne om sit familieliv.
  • Herudover fremgår det i Hvidovres byplanlægning, at man generelt er positivt stemt over for sammenlægning af boliger, idet man i Hvidovre ønsker at have en større variation i udbuddet, som i dag er præget af mange mindre parcelhuse. Af disse årsager, håber vi, at anmodningen bliver imødekommet.

Kultur, Miljø og Vækst vurdering og anbefaling

Forvaltningen ser positivt på, at der skabes en rummelig familiebolig. Der opgraderes til en moderne og mere tidssvarende familiebolig.

Der kan ud fra boligpolitiske overvejelser argumenteres for sammenlægningen ved at den blandt andet gradvist sikrer, at familier der bliver større også har mulighed for at blive boende i Hvidovre og at nogle af de ældre boliger bliver opdateret til et tidssvarende niveau.

Ud fra det foreliggende materiale, i henhold til de planmæssige bestemmelser og boligreguleringsloven, anbefaler forvaltningen, at der meddeles samtykke til sammenlægning af de to lejligheder og derved lade tofamiliehuset overgå til at være et enfamiliehus.

Retsgrundlag

Gældende for ejendommen

For ejendommen gælder byplanvedtægt nr. 14, § 2, stk. A1 udlægger området til fritliggende parcelhuse. På hver ejendom må kun opføres eller indrettes én bolig til én familie.

Boligreguleringsloven, § 46, stk. 1 og § 51, stk. 1

Uden Kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger eller ved, at bolig helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse.

Såfremt der nægtes samtykke til sammenlægningen, skal ansøger have skriftlig svar senest den 21. februar 2016 i henhold til 6 ugers svarfrist i boligreguleringsloven § 51, stk. 1. Såfremt svar til ansøger ikke foreligger indenfor tidsfristen er der automatisk givet samtykke fra kommunens side.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Ansøgning om sammenlægning, modtaget 10-01-2016 (pdf)
  2. Frivillighedsattest samt udsagn fra ejere af Cathrine Boothsvej 73, 1, modtaget 10-01-2016 (pdf)
  3. Situationsplan, Cathrine Boothsvej 73 (pdf)
  4. Plantegning over 1 sal før og efter ønskede ombygning (pdf)
  5. Plantegning over eksisterende tilbygning i stue (pdf)
  6. Plantegning af oprindelig bygning (pdf)

9. Egnsteateraftale mellem Hvidovre Kommune og Teater Vestvolden for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2020

Beslutningstema

Der skal tages stilling til en ny fireårig egnsteateraftale mellem Hvidovre Kommune og Teater Vestvolden. Aftalen afløser den nuværende aftale, der løber til og med 31. december 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende egnsteateraftale mellem Hvidovre Kommune og Teater Vestvolden for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2020.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-01-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Aftaleudkast og formalia

Egnsteateraftalen mellem Hvidovre Kommune og Teater Vestvolden udløber den 31. december 2016. Kultur, Miljø og Vækst har udarbejdet udkast til ny aftale, i henhold til ny lov om egnsteatre af 2014, og på baggrund af Kulturstyrelsens anbefaling om, at nye egnsteateraftaler udformes efter Kulturstyrelsens skabelon. Dette skal sikre, at aftaleudkastet lever op til alle krav om indhold, oplysninger, bilagsmateriale m.m.

Den nye egnsteateraftale skal senest indsendes til Kulturstyrelsen den 1. april 2016. Kulturstyrelsen skal efterfølgende have den endelige egnsteateraftale i underskrevet stand senest den 31. december 2016 år. Af hensyn til Kulturstyrelsens mulighed for at beregne og udmelde størrelsen af den statslige refusion af kommunens driftsudgifter før årsskiftet, henstiller styrelsen til, at kommunen indsender den endelige underskrevne aftale senest den 30. november 2016.

Evaluering af Teater Vestvolden

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har ønsket en uvildig evaluering af egnsteatret, Teater Vestvolden i Hvidovre, i forbindelse med teatrets indeværende aftaleperiode (2013-2016).

Det er evaluators grundlæggende vurdering, at Teater Vestvolden har udviklet sig på alle parametre: økonomisk, kunstnerisk og forankringsmæssigt. Evaluator anbefaler bl.a., at Hvidovre Kommune omlægger huslejemodellen og lader teateret betale husleje på linje med andre egnsteatre. Med en omlægning af huslejen, hvor den ikke er indeholdt i driftstilskuddet, men lægges oven i driftstilskuddet, vil kommunen kunne få refusion af huslejen, og Teater Vestvolden vil få ekstra midler at producere teater for (se økonomiske konsekvenser).

Evaluator anbefaler endvidere, at Hvidovre Kommune viderefører egnsteateraftalen med Teater Vestvolden (se bilag 2 – evalueringsrapport).

Aftalen har været til udtalelse hos Juridisk Team og Teater Vestvolden, og der har ingen bemærkninger været hertil.

Retsgrundlag

Egnsteateraftalen er udarbejdet med udgangspunkt i Bekendtgørelse om Egnsteater af 1. juli 2014 (jf. BEK 759 af 24.06.2014), og Lov om Scenekunst af 14. januar 2014 (jf. LBK nr. 30).

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 29. november 2011 indeværende egnsteateraftale mellem Hvidovre Kommune og Teater Vestvolden for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 24. november 2015 Teater Vestvoldens årsregnskab for sæsonen 2014/2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Den nye egnsteateraftale medfører en styrkelse af teaterområdet i form af et øget tilskud (+201.434 kr.), der består af et driftstilskud (4.499.205 kr.), samt udbetaling af udgifter til husleje (+454.300 kr.). Det øgede tilskud finansieres via refusion for støtte til egnsteater (-1.827.843 kr.) og opkrævning af husleje (-454.300 kr.). Kunststyrelsen har beregnet refusionen af kommunernes driftstilskud til egnsteatre for 2016 til minimum 36,9 pct. Den endelige refusionsprocent for 2016 udmeldes i januar 2016.

Folketinget vedtog i 2014 ny lovgivning på egnsteaterområdet. Lovændringen har blandt andet til formål at synkronisere egnsteateraftalernes løbetid. Hensigten er at give kommunerne budgetsikkerhed, i forhold til størrelsen af den statslige refusion af driftsudgifterne, i hele den 4-årige aftaleperiode. Første gang egnsteateraftalers løbetid synkroniseres bliver 1.januar 2017, og fra 2021 vil samtlige egnsteateraftaler skulle følge samme 4-årige aftaleperiode.

Nedenfor ses forskellen i Hvidovre Kommunes nettoudgifter mellem den gældende egnsteateraftale for 2013 -2016 og forslag til ny aftale for perioden 2017- 2020:

Udgifter/indtægter:

Egnsteateraftale 2016

Egnsteateraftale 2017-2020

Driftstilskud 2016

4.297.771 kr.

4.499.205 kr.

Tilskud til husleje

454.300 kr.

Refusionsgrundlag

4.297.771 kr.

4.953.505 kr.

Refusion (forudsat 36,9%)

-1.585.877 kr.

-1.827.843 kr.

Husleje

-454.300 kr.

Nettoudgifter vedrørende egnsteateraftale:

2.711.894 kr.

2.670.819 kr.


Differencen mellem nettoudgifterne vedrørende egnsteateraftalen i 2016 og for perioden 2017-2020 skyldes, at refusionsprocenten for perioden 2017-2020 først udmeldes af Kunststyrelsen i efteråret 2016, hvor omfanget af alle egnsteateraftaler er kendte.
Den endelige synkronisering af alle egnsteateraftaler med fastsættelsen af en refusionsprocent for hele aftaleperioden, træder først i kraft fra 2021.
Ovenstående er baseret på et skøn om en forventet refusionsprocent på 36,9 % hvorved udgifterne og refusionen vedrørende egnsteateraftalen med Teater Vestvolden forventes at balancere.

Bilag

  1. Egnsteateraftale mellem Hvidovre Kommune ogTeater Vestvolden for perioden 2017-2020 (pdf)
  2. Statens Kunstfonds evaluering af Teater Vestvolden (pdf)

10. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset vedrørende en del af arealet af matrikel nummer 24 ir, Hvidovre By, Strandmark. Arealet udgør ca. 2.850 m2 og stilles vederlagsfrit til rådighed for klubben til brug for placering af klub- og/eller bådehus.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019.
  2. at tage stilling til hvorvidt Hvidovre Sejlklub Suset skal tildeles råderet over én ekstra b-bøjeplads til klubbens RIB gummibåd, eller om denne skal disponeres ind under klubbens nuværende fem pladser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Ad 1. Anbefales godkendt med den ændring, at lejeperioden ændres til den 31. december 2018.

Ad 2. Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 27-01-2016

Ad. 1. Anbefales godkendt.

Ad. 2. Anbefales godkendt.

Gruppe A afventer stillingtagen til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-12-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Ad 1.

Udvalget foreslog, at perioden ændres til 31. december 2018.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at godkende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018.

Ad 2.

Notat om tydeliggørelse af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning omdelt.

Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at godkende at Hvidovre Sejlklub Suset skal tildeles råderet over én ekstra b-bøjeplads til klubbens RIB gummibåd.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 15-12-2015

Sagen sendes tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på at få undersøgt om det er muligt at få en kommunal repræsentant i bestyrelsen for Suset.

Sagsfremstilling

Indeværende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklubben Suset udløber den 31. december 2015. Der er således behov for en ny aftale, hvis klubben fortsat skal kunne benytte arealet på havnen.

Kultur, Miljø og Vækst har været i dialog med Hvidovre Sejlklub Suset om en ny brugsretsaftale, for en del af arealet, på matrikel nummer 24 ir, Hvidovre By, Strandmark (Se vedlagte kort).

Klubben ønsker at forlænge aftalen, og har fremsat ønske om at få tilført én ekstra b-bøjeplads i lystbådehavnen, til brug for klubbens RIB gummibåd. Båden er blevet anskaffet som følgebåd til klubbens kapsejladser, og vil derudover kunne tilbydes som redningsassistance i forbindelse med opståede nødsituationer i Køge Bugt. Klubben råder i dag over 5 bøjepladser, som bruges til klubbens 3 senior skolebåde, 1 ynglingsbåd og 1 følge/arbejdsbåd.

Forvaltningen bemærker, at der er fuld belægning på bøjepladserne i lystbådehavnen, og at der på nuværende tidspunkt står 56 personer på venteliste til en bøjeplads. 16 personer er aktivt ventende (8 hvidoverborgere og 8 udenbys borgere) og 40 personer står opskrevet som passive på ventelisten (24 hvidoverborgere og 16 udenbys borgere). I henhold til Hvidovre Kommunes Havnereglement for Hvidovre Lystbådehavn jf. § 2. stk. 1. har bådejere med folkeregisteradresse i Hvidovre Kommune førsteret til bøjepladser i Hvidovre Lystbådehavn. Ledige bøjepladser tildeles herefter efter ventelisteplacering.

 Der er blevet tilført nyt afsnit i aftalens § 1. stk. 5, hvori der står:

”Joller, robåde, pramme og lignende småbåde, som er ejet af klubben og bruges i forbindelse med klubbens foreningsaktiviteter, kan vederlagsfrit henlægges på den dertil indrettede jolleplads i lystbådehavnen, efter nærmere aftale med havnens administrator”.

Denne tilføjelse vil blive tilført samtlige brugsretsaftaler med klubberne i lystbådehavnen, i forbindelse med genforhandling af nye brugsretsaftaler, og i det omfang klubberne selv ønsker denne mulighed. Primært for at give klubberne nemmere adgang til isætning og optagning af deres småbåde, og fordi belægningsgraden på jollepladsen tillader denne mulighed. Aftaleforholdet står herudover uændret i forhold til indeværende aftale.

Aftalen har været til udtalelse hos Vej og Park, Plan- og Miljø, Juridisk Afdeling og Hvidovre Sejlklub Suset, der ingen bemærkninger har til aftalen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre kommune har på nuværende tidspunkt to igangværende aftaler med Hvidovre Sejlklub Suset.

Indeværende brugsretsaftale blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2015.

Indeværende driftsaftale, vedrørende klubbens varetagelse af den daglige drift i lystbådehavnen, blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. maj 2013 for perioden 31. juli 2013 til 31. december 2017

Økonomiske konsekvenser

Tildeling af én ekstra b-bøjeplads til klubbens RIB gummibåd i Hvidovre Lystbådehavn, vil betyde en årlig mindreindtægt af kommunale havneafgifter på i alt 4.935 kr. i 2016-niveau.

Bilag

  1. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019 (pdf)
  2. Brugsretsaftale Hvidovre Sejlklub Suset - kort (pdf)
  3. Notat vedr. tydeliggørelse af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning (pdf)
  4. Notat ang. mulig indsættelse af kommunal repræsentant i bestyrelsen for Hvidovre Sejlklub Suset.pdf (pdf)

11. Projekt 3444 Overførsel af anlægsbevilling fra Holmegårdsskolen forundersøgelse/projektering til projekt 3448 Holmegårdsskolen indskoling

Beslutningstema

Overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 123.000 kr. fra projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse/projektering til projekt 3448 Holmegårdsskolen, indskoling og udskoling.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der overføres anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 123.000 kr. fra projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse/projektering til projekt 3448 Holmegårdsskolen, indskoling og udskoling, for herved at sikre bedst mulige midlertidige indskolingsfaciliteter til Holmegårdsskolen

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orientering om overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 123.000 kr. fra projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse/projektering til projekt 3448 Holmegårdsskolen, indskoling og udskoling tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Ad 1. Gruppe A, O og V stillede ændringsforslag om, at beløbet på 123.000 kr. tilføres kassen.

For: Gruppe A, O, C og V.

Imod: Gruppe F og Ø.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Ad 1.

For: Liste H og Gruppe C.

Gruppe A, O og V afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Ved budgetvedtagelsen 2015, 7. oktober 2014, blev 1.000.000 kr. afsat til projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse/projektering i 2015.

Forundersøgelse er nu foretaget med et mindreforbrug på 123.000 kr.

Kultur, Miljø og Vækst foreslår, at mindreforbruget på projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse/projektering overføres til projekt 3448 Holmegårdsskolen, indskoling og udskoling.

Ejendomsafdelingen vurderer, at en overførsel af midler fra projekt 3444 til projekt 3448 er fordelagtig, da de midlertidige indskolingsfaciliteter derved kan etableres på bedst mulig vis.  

Projekt 3444 afsluttes og opgøres som en del af regnskab 2015.

Retsgrundlag

I henhold til Hvidovre Kommunes bevillingsregler skal Kommunalbestyrelsen godkende ansøgning om overførsel af anlægsbevilling og rådighedsbeløb mellem anlægsprojekter.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har på møde 25. november 2014 givet anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse/projektering.

Arkitektfirmaet NOVA5 har udarbejdet rapporten, som beskriver mulighederne for etablering af nye ind- og udskolingsfaciliteter på skolen. På Økonomiudvalgsmødet den 17. august 2015, punkt 16, orienterede Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd om rapportens indhold og der blev fremlagt 3 forslag til udbygning. Punktet udgik på Kommunalbestyrelsesmødet den 25. august 2015, og punktet blev behandlet ved budgetforhandlingerne.

Kommunalbestyrelsen har på møde 24. november 2015 givet anlægsbevilling på 500.000 kr. til projekt 3448 Holmegårdsskolen, indskoling og udskoling til midlertidige indskolingsfaciliteter.

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse/projektering i 2015.

Arbejdet er nu foretaget med et mindreforbrug på 123.000 kr.

Kultur, Miljø og Vækst (KMV) foreslår, at mindreforbruget på projekt 3444 Holmegårdsskolen forundersøgelse/projektering overføres til projekt 3448 Holmegårdsskolen indskoling til midlertidige indskolingsfaciliteter.

Der er på investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb på 500.000 kr. til projekt 3448 Holmegårdsskolen, indskoling og udskoling i 2016 til midlertidige indskolingsfaciliteter.

Ved overførsel af mindreforbruget fra projekt 3444 til projekt 3448 udgør anlægssummen til midlertidige indskolingsfaciliteter 623.000 kr.

I 2018-2021 er der samlet afsat rådighedsbeløb for 136.600.000 kr. til permanente indskolings- og udskolingsfaciliteter på Holmegårdsskolen.


12. Orientering om konsekvenserne af høringen af anlægsloven for Letbanen

Beslutningstema

Udvalget gives en orientering om, at der på baggrund af den offentlige høring af udkastet til anlægsloven for Letbanen i Ring 3, foretages ændring i anlægsloven, således at omlægning af ledningsomlægningerne udskydes til efter indhentningen af udbud for anlæggelsen af Letbanen.  

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget  

  1. at tage orienteringen til efterretning.

.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Taget til efterretning.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 23. oktober 2015 sendte Transport og Bygningsministeriet udkast til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3 mv. i høring med frist for fremsendelse af bemærkninger den 23. november.

Teknik- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen blev orienteret om dette henholdsvist den 25. november og den 15. december 2015.

Ud over ændring af selskabsnavnet bag letbanen fra ”Ring 3 Letbane I/S” til ”Hovedstadens Letbane I/S” var det primære formål med lovudkastet, at få indarbejdet nogle ændringer af linjeføringen i henholdsvis Ishøj og Lyngby-Taarbæk Kommuner.

I høringen af lovforslaget kom der indsigelser/bemærkninger fra en række ledningsejere, der gjorde gældene, at såfremt omlægningen af ledningerne skulle udføres inden udbuddet af anlægsarbejderne var gennemført, og den endelige beslutning om igangsætning af projektet var taget, ville ledningsselskaberne stiller krav/betingelse om, at deres udgifter til ledningsomlægningerne blev godtgjort, såfremt der på baggrund af udbudsresultaternes størrelse, mod forventning, blev taget beslutning om ikke at gennemføre projektet. (se bilag 1)

Da der principielt er en risiko for, at udbudsresultaterne kan medføre, at projektet ikke gennemføres og omkostningerne til de nødvendige ledningsomlægninger løber op i et trecifret millionbeløb, har kommunerne taget ledningsejernes bemærkninger til efterretning og accepteret at det betyder at tidsplanen for projektet rykkes således at Letbanen først kan åbnes i 2023. (se bilag 2).

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Letbaneselskabet er ved at afdække de økonomiske konsekvenser for udskydelsen af arbejdet med ledningsomlægninger og der med også selve anlægsarbejderne til Letbanen, men har først et overblik i det tidlige forår 2016, hvor selskabets ejere vil blive orienteret

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der ikke vil blive tale om meget væsentlige ændringer i den samlede anlægsøkonomi.

Bilag

  1. Notat af 16. december om ledningsejernes høringssvar (pdf)
  2. Brev af 17. december til Transport- og bygningsministeriet (pdf)

13. Budget 2016 Ring 3 Letbane I/S (Hovedstadens Letbane)

Beslutningstema

Bestyrelsen for Ring 3 Letbane I/S (Hovedstadens Letbane) har den 17. december 2015 godkendt selskabets budget for 2016.

Budgettet er fremsendt til interessenterne i selskabet, herunder Hvidovre Kommune, til orientering.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage orienteringen om Ring 3 Letbane I/S’s budget for 2016 til efterretning.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

2. at der gives tillægsbevilling på 100.000 kr. til Hvidovre    Kommunes andel af anlægsomkostningerne til Ring 3 letbane i 2016, finansieret af kassebeholdningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Ad 2. Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Sekretariatet for Metroselskabet, og Ring 3 Letbane I/S, har den 22. december 2015 via mail, fremsendt budget 2016 for Ring 3 Letbane I/S.

I henhold til selskabets vedtægter, punkt 7, skal budget for det kommende år, senest ved indeværende års udgang, være fremsendt til selskabets interessenter.

Bestyrelsen for Ring 3 Letbane I/S, godkendte den 17. december 2015 selskabets budget 2016. Budget for 2016 indeholder også elementer i selskabets langtidsbudget, herunder opstilling af budget til og med overslagsår 2019.

Transport- og Bygningsministeriet har sendt udkast til Lov om ændringer af Lov om letbane på Ring 3 i høring. Vedtages denne lov vil det får betydning for selskabets økonomi og budgetter. Betydning af disse ændringer vil blive afdækket af selskabet i det tidlige forår 2016.

I ovennævnte ændringsforslag til Lov om letbane på Ring 3, indgår også forslag om ændring af selskabets navn til ”Hovedstadens Letbane I/S”. Omkring dette henvises udvalget til separat mødepunkt præsenteret på dette udvalgsmøde.

Retsgrundlag

Lov om Letbane på Ring 3, nr. 165 af 26. februar 2014.

Senere ændringer via Jernbanelov, lov nr. 686 af 27. maj 2015.

Endvidere har Transport- og Bygningsministeriet den 23. oktober 2015, sendt udkast til Lov om ændringer af Lov om letbane på Ring 3 i høring.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. april 2013 punkt 15, Udredning om letbane på Ring 3, og at borgmesteren bemyndiges at indgå aftaler omkring dette, jf. forslag til principaftale.

Den 20. juni 2013 blev der indgået principaftale mellem Transportministreret, Region Hovedstaden og Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk Kommune om anlæggelse af letbane på Ring 3.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. februar 2014 punkt 16, aftaler og rammer for stiftelse af selskabet Ring 3 Letbane I/S, herunder stiftelsesdokument, vedtægt, ejeraftale og aftale mellem selskabet og de enkelte kommuner, samt regionen. Endvidere godkendtes bemyndigelse til borgmesteren, jf. disse aftaler og rammer, at sikre etablering af selskabet.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge aftale mellem Ring 3 Letbane I/S og interessenterne, påtager interessenterne sig en forpligtigelse for finansiering af selskabets samlet anlægsomkostninger på i alt 3,6 mia. kr. Hvidovre Kommunes andel heri udgør 19,2 mio. kr., som er registreret som et tilgodehavende i selskabet. Dette tilgodehavende afdrages via aftale om årligt indskud, der dækker selskabets driftsomkostninger, samt selskabets anlægsomkostninger. 

I budget 2016 har selskabet beregnet interessenternes samlede indskud, i henhold til aftaler om betalinger mellem selskabet og interessenterne, til at være 175,2 mio. kr. Heraf udgør Hvidovre Kommunes andel 1,1 mio. kr.

Hvidovre Kommunes nøjagtige betaling af indskud til finansiering af anlægsomkostningerne i 2016, forventes at være 1.090.391 kr., beregnet ud fra Moderniseringsstyrelsens Byggeomkostningsindeks til regulering af anlægsprojekter. I basisbudgettet for 2016 er der afsat 1 mio. kr.

Kultur, Miljø og Vækst søger derfor om tillægsbevilling på 100.000 kr. til Hvidovre Kommunes andel af anlægsomkostningerne til Ring 3 letbanen i 2016, som foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Indskuddet for 2014 og 2015, var henholdsvis 1.057.446 kr. og 1.079.141 kr.

Hvidovre Kommune skal herefter årligt, fra 2017-2056, betale 951.000 kr. i 2013-niveau. Beløbet vil indeksregulerede, jf. Moderniseringsstyrelsens Byggeomkostningsindeks, være beregnet til 990.412 kr. i 2017.

Der er i 2017 afsat 1.000.000 kr. og i 2018 og 2019 årligt afsat 950.000 kr. til Hvidovre Kommunes andel af anlægsomkostningerne til Ring 3 Letbanen.

Bilag

  1. Ring 3 Letbane - Hovedstadens Letbane budget 2016 (pdf)

14. Projekt 0174 ESCO - frigivelse af projekt

Beslutningstema

Frigivelse af den resterende anlægssum på 45,5 mio. kr. til projekt 0174 ESCO til igangsættelse af projektets fase 2 og 3.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at give tillæg til anlægsbevilling på 45,5 mio. kr. til projekt 0174 ESCO, så den samlede anlægsbevilling udgør 50,5 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der er afsat 50,5 mio. kr. til at gennemføre energioptimerende tiltag samt indeklimaforbedrende tiltag på 11 af kommunens bygninger, hvoraf 5 mio. er frigivet. Kultur, Miljø og Vækst ansøger om frigivelse af de resterende 45,5 mio. kr. til igangsættelse af projektets fase 2 og 3.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 29. september 2015, at der blev indgået kontrakt om projekt 0174 ESCO, fase 2, udførsel og fase 3, drifts- og garantifase på rene energitiltag og light tiltag – med partner Siemens for et rammebeløb på 16,0 mio. kr. i 2016, på 19,7 mio. kr. i 2017, på 9,6 mio. kr. i 2018 samt 2,2 mio. kr. til opfølgning af garanti og videnoverlevering. Den simple tilbagebetalingstid på tiltag ligger mellem 20 og 25 år. Den samlede godkendte anlægssum, inkl. forbrugte 3 mio. kr. er således 50,5 mio. kr.

På Kommunalbestyrelsens møde 19. juni 2012, punkt 3 blev anlægsbevilling på 75 mio. kr. givet til projekt 0174 ESCO.

Ved budgetvedtagelsen 2013, 9. oktober 2012, blev anlægsbevillingen reduceret til 5 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat 50,5 mio. kr. til projekt 0174 ESCO:

Forbrug ult. 2014

2015

2016

2017

2018

2019-2024

I alt

1,9

1,1

16,0

19,7

9,6

2,2

50,5

5 mio. kr. af anlægssummen er frigivet ved godkendt anlægsbevilling i 2012.

Kultur, Miljø og Vækst ansøger nu om tillæg til anlægsbevilling på 45,5 mio. kr., således af den samlede anlægsbevilling udgør 50,5 mio. kr., svarende til den samlede anlægssum.


15. Projekt 0243 Fornyelse af byens parker 2016

Beslutningstema

Vej- og Parkafdelingen har rådført sig med DONG Energy og udarbejdet et forslag til stibelysning i Rebæk Søpark.

Teknik- og Miljøudvalget anmodes om at tage stilling til hvilken parklampe, der skal etableres i parken og at frigive anlægsbevillingen på 400.000 kr.

Samtidig foreslås uforbrugt anlægssum fra projekt 0210 Fornyelse af byens parker 2015 overført til projekt 0243 Fornyelse af byens parker 2016 til finansiering af stibelysningen.  

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

  1. at frigive projekt 0243 Fornyelse af byens parker 2016 til etablering af stibelysning i Rebæk Søpark.
  2. at vælge hvilken parklampe, der skal etableres i Rebæk Søpark:

a. CitySwan fra Philips Lighting

b. Avenue D² fra Thorn Lighting

c. Sky Park fra Focus Lighting

  1. at godkende, at parklamperne slukkes i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 5.00.

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 400.000 kr. til projekt 0210 Fornyelse af byens parker 2015 overføres til projekt 0243 Fornyelse af byens parker 2016 til etablering af stibelysning i Rebæk Søpark.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Finn Gerdes (A) uddelte artikel om Eltel Networks til orientering.

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Valgt: a. CitySwan fra Philips Lighting

Ad 3. Godkendes ikke.

Ad 4. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Vej- og Parkafdelingen har rådført sig med DONG Energy og udarbejdet vedlagte forslag til belysning i Rebæk Søpark (Bilag 1 og 2). 

Jf. bilag 1 opstilles 30 parklamper langs med stien rundt om søen, undtagen ved Immerkær hvor der i forvejen er lysmaster.

For at oplyse stien optimalt placeres parklamperne med en afstand på 25 – 30 meter og en lyspunktshøjde på ca. 3,5 meter.

Vej- og Parkafdelingen har indhentet prisoverslag på etablering af tre typer parklamper. Lamperne er produceret af tre forskellige firmaer:

  1. CitySwan fra Philips Lighting

30 stk. parklamper inkl. materialer: 490.000 kr.

Entreprenørarbejde: 190.000 kr.

Uforudsete udgifter: 75.000 kr.

Prisoverslag i alt: 755.000 kr.

  1. Avenue D² fra Thorn Lighting

30 stk. parklamper inkl. materialer: 410.000 kr.

Entreprenørarbejde: 190.000 kr.

Uforudsete udgifter:75.000 kr.

Prisoverslag i alt: 675.000 kr.

  1. Sky Park fra Focus Lighting

30 stk. parklamper inkl. materialer: 265.000 kr.

Entreprenørarbejde: 190.000 kr.

Uforudsete udgifter: 75.000 kr.

Prisoverslag i alt: 530.000 kr.

Anlægsarbejdet udføres af DONG Energy. Alle priser er eksklusiv moms. De uforudsete udgifter er primært afsat til jordarbejder.

De 3 valgte parklamper har samme energiforbrug. De er valgt ud fra, at de har LED-armatur, at lyset er nedadrettet og lampernes fremtoning i parken både om dagen og om natten. Fotos af lamperne kan ses på bilag 2.

Vej- og Parkafdelingen anmoder Teknik- og Miljøudvalget om at vælge en af de 3 parklamper.

Parklamper kobles på vejbelysningen, således at belysningen tændes når vejbelysningen tændes. For at spare på energien og af hensyn til dyrelivet foreslår Vej- og Parkafdelingen, at parklamperne slukkes i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 5.00.

Da dele af Rebæk Søpark er fredet, skal Hvidovre Kommune søge Fredningsnævnet om dispensation fra fredningen inden parklamperne kan etableres.

Vej- og Parkafdelingen forventer, at parklamperne kan etableres i efteråret/vinteren 2016.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 4. marts 2015, punkt 16, frigav udvalget en anlægsbevillingen på 400.000 kr. til projekt 0210 Fornyelse af byens parker 2015 og besluttede, at Kultur, Miljø og Vækst skulle arbejde videre med følgende aktiviteter i prioriteret rækkefølge:

·Legeplads i Krogholtparken

·Belysning i Rebæk Søpark

·Mountainbike bane på jordtippen ved Brøndby Havnevej

På Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 2. september 2015, punkt 9, besluttede udvalget, på baggrund af at grundejerforeningen Krogholtsbjerg ikke ønskede en legeplads i Krogholtparken, at Kultur, Miljø og Vækst ikke skulle arbejde videre med etablering af en legeplads i Krogholtparken, men i stedet for belysning i Rebæk Søpark.

På Kommunalbestyrelsens møde den 24. november 2015, punkt 19, blev anlægsbevilling på 400.000 kr. givet til projekt 0243 Fornyelse af byens parker 2016 med bemærkning om prioritering i fagudvalget inden igangsættelse.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten er der til anlægspuljen Fornyelse af byens parker afsat et rådighedsbeløb på 400.000 kr. i hvert af årene 2016 – 2019.

De samlede udgifter til etablering af stibelysning i Rebæk Søpark beløber sig til ca. 535.000 – 755.000 kr.

Anlægspuljen for 2015 er endnu ikke ibrugtaget og etablering af stibelysning i Rebæk Søpark kan ikke afholdes inden for det afsatte rådighedsbeløb i 2016.

Vej- og Parkafdelingen foreslår, at anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 400.000 kr. i 2015 overføres fra projekt 0210 Fornyelse af byens parker 2015 til projekt 0243 Fornyelse af byens parker 2016, således at anlægssummen for projekt 0243 udgør 800.000 kr. i 2016.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Belysningen skal øge antallet af timer til rekreative formål i vinterhalvåret, eksempelvis for motionsløbere og gående mv.

Bilag

  1. Placering af parklamper i Rebæk Søpark, udarbejdet af DONG Energi, dateret 21.12.2015 (pdf)
  2. 3 forslag parklamper Rebæk Søpark udarbejdet af Vej- og Park dateret 22.12.2015 (pdf)
  3. Artikel om Eltel Networks (pdf)

16. Projekt 2474 Anlægsregnskab

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst fremlægger anlægsregnskab til godkendelse.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekt 2474 godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel i kr.

2474 Bilordning, reinvestering 2014

U

2.097.111 kr.

2.100.000 kr.

-2.889 kr.

Total

2.097.111 kr.

2.100.000 kr.

-2.889 kr.

Kultur, Miljø og Vækst fremlægger anlægsregnskab med et samlet mindreforbrug på 2.889 kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. 2474 Bilordning 2014 - Anlægsregnskab (pdf)

17. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-02-2016

Steen Ørskov Larsen spurgte, hvor mange af Hvidovre Kommunes flygtninge der er jobparate? Hvor mange er kommet i praktik og i løntilskud?

Der blev stillet forslag om, at arrangere besøg for politikerne til børnehuset på Amager og til Absalons Kirke på Søndre Boulevard. Det blev besluttet, at tage dette op til drøftelse på KFU.


18. Ejendommen på Hvidovrevej 432-438

Lukket sag

19. Terrorstrategi for Hovedstadens Beredskab

Lukket sag

20. Valg af leverandør til skolemad på Hvidovres folkeskoler

Lukket sag

21. Valg af lovliggørelsesmodel for ulovligt opført byggeri i kolonihaveområdet Præstemosen

Lukket sag