Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Økonomiudvalget den 18. januar 2016

Mødefakta

Dato: Mandag den 18. januar 2016
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Hvidovreværelset

Medlemmer

  • Finn Gerdes (A)
  • Helle M. Adelborg (A)
  • Karl Erik Høholt Jensen (V)
  • Mikkel Dencker (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Godkendt.


2. Forskellige cirkulærer og meddelelser. Orientering ved Borgmesteren

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Borgmesteren orienterede om indbydelse til KL’s økonomimøder. Mødet afholdes den 4. april 2016 fra 16-18. Bevillingsnævnsmødet samme dag aflyses.


3. Forslag til opførelse af almene boliger på Kløverprisvej

Beslutningstema

Der skal tages stilling til anmodning om forhåndstilkendegivelse til forslag om opførelse af ældreboliger og ungdomsboliger.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage stilling til FA09’s anmodning om en forhåndstilkendegivelse til forventet ansøgning om godkendelse af opførelse af almene ungdoms- og ældreboliger på Kløverprisvej.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Økonomiudvalget besluttede, at sagen skal behandles i KB, og anbefaler at der gives en forhåndstilkendegivelse.

Sagsfremstilling

Den almene boligorganisation FA09 har rettet henvendelse til Hvidovre Kommune med forslag om opførelse af almene ungdoms- og ældreboliger på Kløverprisvej 10 b,c,d.

De eksisterende bygninger, som har været anvendt til erhverv, skal nedrives for at realisere projektet. Der skal endvidere udarbejdes ny lokalplan for området og kommuneplanen skal revideres.

Forvaltningen har haft indledende drøftelser med FA09 og arkitektfirmaet PHOAM-studio om projektet, hvor kommunens vurdering af boligbehovet (vedlagt som bilag), har ligget til grund for det udarbejdede skitseprojekt (vedlagt som bilag).

Projektet indeholder 30 ældreboliger, 13 boliger til fysisk og psykisk handicappede, 10 bostøtteboliger til unge og 226 ungdomsboliger. FA09 og PHOAM-studio vil give en nærmere præsentation af projektet på udvalgsmødet.

Såfremt Økonomiudvalget finder grundlag for at der arbejdes videre med foreliggende skitseprojekt, skal der udarbejdes en skema A ansøgning, hvor kommunalbestyrelsen skal tage endelig stilling til projektet.

Retsgrundlag

Opførelse og drift af almene boliger er omfattet af almenboligloven (lbk. nr. 1278 af 18/11 2015).

Økonomiske konsekvenser

Den anslåede anskaffelsessum er 338 mio. kr. hvoraf det kommunale grundkapitalindskud beløber sig til 33,8 mio. kr.

Den månedlige husleje for ældreboliger vil, afhængigt af størrelse, ligge mellem 3.950 kr. og 7.400 kr. excl. forbrug.

For ungdomsboliger vil den månedlige husleje, afhængigt af størrelse, ligge mellem 3.350 og 5.850 kr., excl. forbrug.

Bilag

  1. Vurdering boligbehov (pdf)
  2. Skitseprojekt (pdf)

4. Rekruttering af skoleleder for Gungehusskolen

Beslutningstema

Rekruttering af skoleleder til Gungehusskolen

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Økonomiudvalget.

  1. at godkende at der rekrutteres ny skoleleder til Gungehusskolen med forventet tiltrædelse 1. maj 2015.
  2. at godkende at der nedsættes et ansættelsesudvalg
  3. at tidsplan godkendes
  4. at godkende at det nedsatte ansættelsesudvalg godkender personprofilen for stillingen.
  5. at godkende at alle udgifter afholdes indenfor rammere af de eksisterende budgetter i Børn og Velfærd.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

På baggrund af Steen Ørskovs (C) forespørgsel på sidste økonomiudvalgsmøde gav direktøren for Børn og Velfærd, Christine Brochdorf en redegørelse om den aktuelle situation på Gungehusskolen

Ad 1. Godkendt, at der rekrutteres ny skoleleder til Gungehusskolen med forventet tiltrædelse 1. maj 2016 (og ikke 2015, som nævnt i indstillingen).

Ad 2. Der nedsættes et ansættelsesudvalg med Helle Adelborg (A), Niels Ulsing (F) og Mogens Leo Hansen (Ø) fra Økonomiudvalget.

Ad 3. Tidsplanen godkendt.

Ad 4. Godkendt.

Ad 5. Godkendt.

Sagsfremstilling

Skoleleder på Gungehusskolen Jørgen Angermann har meddelt, at han opsiger sin stilling som skoleleder pr. 31. marts 2016. Børn og Velfærd har besluttet, at konstituere skoleleder for Holmegårdsskolen Ole Møller Laursen i stillingen pr. 1. februar 2016, indtil en efterfølger tiltræder. Det er aftalt, at Jørgen Angermann bistår Ole Møller Laursen indtil Jørgen Angermann fratræder. 

Børn og Velfærd anbefaler, at rekrutteringsprocessen opstartes hurtigst muligt.

Jf. beslutning i Kommunalbestyrelsen 24. september 2013 sammensættes ansættelsesudvalget således, når der skal ansættes skoleledere:

  • Skolebestyrelsen udpeger 1-2 repræsentanter som skal indgå i ansættelsesudvalget.
  • Relevant MED-udvalg udpeger 1-2 medarbejderrepræsentanter som skal indgå i ansættelsesudvalget. Medarbejderrepræsentanterne bør have en relevant relation til stillingen som skoleleder.
  • Ledelsen på skolen udpeger 1 ledelsesrepræsentant som skal indgå i ansættelsesudvalget.
  • Forvaltningen udpeger 1 ledelsesrepræsentant der skal være samarbejdspartner med den kommende skoleleder.
  • Skolechefen samt yderligere en forvaltningsrepræsentant fra forvaltningsområdet indgår i ansættelsesudvalget.
  • Økonomiudvalget udpeger 3 repræsentanter som skal indgå i ansættelsesudvalget.
  • Skolebestyrelsen afgiver, på baggrund af ansættelsesudvalgets indstilling til Økonomiudvalget, en udtalelse hertil i henhold til Folkeskolelovens §§ 40, stk. 6 og 44, stk. 7.

Børn og Velfærd har udarbejdet en tidsplan som udleveres på mødet. Børn og Velfærd vil efter godkendelsen i Økonomiudvalget inddrage skolebestyrelsen på Gungehusskolen i udarbejdelse af personprofil for stillingen. Personprofil bliver godkendt af ansættelsesudvalget før annoncering.

Stillingsopslaget vil blive annonceret på elektroniske medier.

Økonomiske konsekvenser

Alle udgifter i forbindelse med rekrutteringsprocessen afholdes indenfor rammerne af de eksisterende budgetter i Børn og Velfærd.

Personalemæssige konsekvenser

Stillingen som skoleleder kan efter Overenskomst for ledere m.fl. 2011 besættes med følgende ansættelsesformer:

•Tjenestemandsansættelse (såfremt ansøgeren er tjenestemand i den lukkede gruppe har pågældende krav på at fortsætte i denne ansættelsesform, øvrige kan ansættes som kommunal tjenestemand)

•Åremålsansættelse

•Kontraktansættelse eller

•Overenskomstansættelse

Det skal bemærkes, at ansættelse på overenskomstvilkår forudsætter forudgående forhandling med Lærernes Centralorganisation. Aftalen skal være forhandlet inden ansættelsen af den nye skoleleder


5.  Projekt nr. 0184 Strandmarkens Fritidscenter, fremtidig anvendelse

Beslutningstema

En opsummering fra Kommunalbestyrelsens temamøde den 27. oktober 2015 om fremtidig anvendelse af Strandmarkens Fritidscenter. Indsnævring af mulige scenarier og tiltag. Stillingtagen til ét eller to scenarier, som administrationen kan arbejde videre med.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage opfølgning fra Kommunalbestyrelsens temamøde den 27. oktober 2015 om Strandmarkens Fritidscenters fremtidige anvendelse til efterretning
  2. at drøfte administrationens forudsætninger for og forslag til indsnævring af scenarier
  3. at vælge 2 scenarier, som administrationen arbejder videre med for nærmere belysning

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Punktet udsættes med henblik på politisk drøftelse.

Sagsfremstilling

Sagen indeholder følgende:

Kap 1 Generelle forhold vedr. Strandmarkens Fritidscenter (SFC)

Kap 2 Nuværende anvendelse af SFC og muligheder for genhusning

Kap 3 Indsnævring af scenarier

Kap 4 Scenarier 1-6

Kap 5 Anbefaling


Kommunalbestyrelsen holdt temamøde den 27. oktober 2015 om den fremtidige anvendelse af Strandmarkens Fritidscenter(SFC). Her følger en opsummering af de væsentligste pointer fra mødet. Herefter foreslås en proces, der kan føre frem til en beslutning for anvendelse og investering i SFC. På mødet gennemgik administrationen de planmæssige, juridiske, byggetekniske, anvendelsesmæssige og økonomiske forhold omkring bygninger og matriklerne på SFC.

Se vedlagte bilag for temamødets slides.

Kap 1 - Generelle forhold vedr. Strandmarkens Fritidscenter

1.1 Bygningernes stand
Bygningerne på SFC har et stort renoveringsbehov, bl.a. er tag-etagerne delvist nedlukkede pga. skimmelsvamp og fugtindtrængen, idet tagene er utætte. Såfremt bygningerne skal bruges fremadrettet, skal tagene renoveres, og der vil efterfølgende skulle installeres mekanisk ventilation. Herudover er der behov for vinduesudskiftninger i facader samt et generelt vedligeholdelses behov af ejendommen.

Renoveringen af SFC er bekostelig. Derfor bør det afklares, hvad SFC skal bruges til fremover, så der investeres i ejendommen og matriklerne i overensstemmelse hermed.

1.2 Afklaring af hjemfaldsklausulen
På budgetseminaret blev det drøftet, at det er vigtigt at få hjemfaldsklausulen tilbagekøbt, fordi denne begrænser kommunens muligheder for at anvende ejendommen til andre formål end skolelignende formål. Efter de retningslinjer Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, vil en aflysning af hjemfaldsklausulen betyde, at Hvidovre Kommune skal betale 24,5 mio. kr. (2015 udregning) for hjemkøb af oprindelige matrikler 25d og 25i, Hvidovre By, Strandmark, som er de matrikler, der blev solgt med tilbagekøbsret. Matriklernes areal er angivet til 27.740 m2. De to matrikler er siden sammenlagt under matrikel 25b, som er på 43.764 m2.

Herudover resterer spørgsmålet om Københavns Kommunes krav om en tillægskøbesum, hvis ejendommen anvendes til andre formål end de formål, der fremgår af klausulen. Umiddelbart er det administrationens vurdering, at dette krav dels ikke er rimeligt, da der jo netop gøres op med klausulen ved tilbagekøb af hjemfaldspligten, dels er kravet ikke stiftet samtidig med tinglysningen af aftalen om hjemfaldspligten. Kravet vurderes derfor ikke værende gyldigt.

Hvis Hvidovre Kommune vælger at renovere det eksisterende SFC, vil bygningernes værdi blive højere end i dag. Dermed vil også hjemkøb af klausul blive dyrere, fordi beregningsgrundlaget grundet renoveringen er blevet højere.

1.3Planforhold og bevaringsværdi

Der er to væsentlige forhold omkring SFC, som indskrænker anvendelsesmulighederne på matriklen, og som påvirker en evt. nedrivning af bebyggelsen:
1. Der ligger en 100 m beskyttelseslinje omkring fortidsmindet Simonshøj, hvor der ikke må bebygges eller foretages væsentlige ændringer uden dispensation fra Kulturministeriet.
2. Den ældste bygning, som er den oprindelige skole fra 1935,- er vurderet til en bevaringsværdi 2, den næsthøjeste vurdering. De senere tilbyggede sidefløje til den oprindelige skolebygning er vurderet til bevaringsværdi 3, middel bevaringsværdi. Disse vurderinger har Kommunalbestyrelsen dog kompetence til at omstøde.

1.4 Investering og rentabilitet i scenarier

Administrationen anbefaler, at beslutninger omkring investeringer i hhv. renovering og nybyggeri træffes ud fra et totaløkonomisk perspektiv, hvilket betyder at den kortsigtede investering holdes op mod dels de samlede udgifter til drift og vedligehold i bygningernes forventede levetid, typisk beregnet over 30-50 år, dels den opnåede fleksibilitet og anvendelse per brutto m2.

Kap 2 – Anvendelse af SFC i dag og mulighed for genhusning

I dag anvendes bygninger og arealer hovedsageligt til foreninger, sportsklubber, politiske foreninger, institutioner og hjemmeplejen. Det vurderes, at langt størstedelen af brugerne er ”flytbare” og vil kunne genhuses andetsteds. Dog er visse institutioner bundet af nærhed i distriktet, visse brugere er bundet af ”fast udstyr” og andre brugere er afhængige af ude-faciliteter så som boldbaner og kastemuligheder (kugle- og spydkast).

Af genhusningsmuligheder blev blandt andet Sønderkærskolen nævnt som en mulighed, da der i dag på Sønderkærskolen er et tidsbegrænset lejemål som udløber i 2017.

Der er ikke fuldt overblik over udnyttelsesgraden af SFC, ej heller over muligheder for sambrug. Det vurderes dog, at det er muligt at højne udnyttelsesgraden med et større sambrug end i dag. En optimering af anvendelsen vurderes at ville kræve nogle indvendige ombygninger.

Kap 3 - Generelle forudsætninger for fremtidig anvendelse af SFC

De bygninger, der er genstand for de følgende forslag, er alle tænkt indeholdt på den nuværende matrikel, hvor SFC ligger. Det betyder,

  • At kun arealer med eksisterende bygninger er i spil
  • At arealer ved Simonshøj skal anvendes jf. fredningsbestemmelserne
  • At boldbaner så vidt muligt skal bevares med de nuværende m2
  • At Fodboldklubben Friheden fortsat benytter banerne og skal have klubfaciliteter i området
    At distriktshjemmeplejen skal have ny lokalitet eller indgå i en kommende bebyggelse
  • At daginstitutionen Simonshøj skal have ny lokalitet eller rummes på den nuværende matrikel
  • At øvrige foreninger skal genhuses andetsteds i kommunen ved en nedrivning

3.1 Investering og kapitalisering ved scenarier

Der knytter sig væsentlige økonomiske udgifter til hvert scenarie, og der er væsentlige forskelle på afkast og rentabilitet i scenarierne. Investering og forrentning afhænger af, hvorledes hjemfaldsklausulen aftales afviklet mellem Hvidovre og Københavns kommuner. Ligeledes afhænger investering og forrentning af, hvor stort et areal, der er i spil.

3.2 Følgekonsekvenser ved scenarier

Der er konsekvenser og følgeudgifter ved hvert af scenarierne:

En beslutning om genhusning af foreninger kræver også i nogle tilfælde mindre tilretninger af de lokaler, hvor der skal være sambrug, med fx en skoleklasse.
En beslutning om intensiveret brug af kommunens lokaler kræver økonomiske midler til mindre ombygninger frem mod fleksibel indretning for multi-anvendelighed, depotarealer, m.m.

De valgte scenarierne skal derfor undersøges nærmere for økonomiske konsekvenser, for administrative konsekvenser, - og ikke mindst for konsekvenser for brugere, foreninger og klubber.

Kap 4 – Scenarier

Der er opsat følgende scenarier for SFC:

  1. Nedrivning af bygninger
  2. Renovering af tagetager og vinduer til eksisterende formål
  3. ESCO ”heavy” løsning, med en delvis nedrivning og renovering med samme anvendelsesformål som i dag
  4. Nedrivning og nyopførelse af plejeboliger
  5. Nyopførelse af etageboliger
  6. Afhændelse(projektsalg)

I det følgende er hvert af de 7 scenarier belyst ud fra følgende punkter:

Tema

Indhold

Hvad

Hvad omfatter scenariet?

Hvorfor

Hvad opnår kommunen ved scenariet?

Hvordan

Hvilke forudsætninger kræver scenariet?

Begrænsning

Hvad tages der ikke højde for ved scenariet?

Økonomi

Investering og totaløkonomisk betragtning

Generelt gælder følgende for beregninger:
Der tages i alle scenarier et generelt forbehold for de økonomiske estimater, som er grove estimater uden nærgranskning af særlige markedsmæssige, geologiske, byggetekniske, lovgivningsmæssige, miljømæssige eller andre forhold.

Alle tal i scenarierne er estimeret i forår 2015 og skal finberegnes for senere udførsel. Alle tal er med forbehold for nærmere granskning og øgede krav jf. BR 15. krav og andre lovkrav.

I Scenarierne er forudsat, at udgift til hjemfaldsklausul er 24,5 mio. kr. En eventuel tillægskøbesum er ikke medregnet i estimater.

Eventuelle udgifter til nyt klubhus til fodbold og til løsning / ny placering af daginstitution i nærområdet er ikke medregnet i estimater.

Eventuelle afledte kommunale udgifter til drift, vedligehold og forbrug ved scenarierne er ikke undersøgt eller medtaget i estimater og vil kræve en nærmere undersøgelse.

4.1 Nedrivning af bygninger

Hvad

Alle SFC bygninger rives ned på nær daginstitution og fodbold klubhus. Alle øvrige brugere genhuses andetsteds.

Hvorfor

Kommunen undgår vedligeholdelsesefterslæb, drift og fremtidig vedligehold af knapt 7.000 m2 nedslidt bygning.
Øvrige lokaler i kommunen driftes og udnyttes mere intensivt

Hvordan

Kommunens øvrige lokaler kortlægges for genhusning af SFC brugere gennem bedre udnyttelse og øget sambrug

Begrænsning

Hjemfaldsklausul tilbagekøbes ikke
Bevaringsværdig bygning kat. 2 skal besluttes at nedrive
Anvendelse af området begrænset til skole-fritidsformål
Kommunens demografiske behov adresseres ikke
Der er færre kommunale m2 til rådighed til kommende eller uforudsete behov

Økonomi

Investering: 20 mio. kr.
Nedriv 12-15 mio. kr. + genhusning sat til 5 mio. kr.

Totaløkonomi:30-50 mio. kr. spares på oprettelse af efterslæb på SFC. 1 mio. kr. spares årligt til vedligehold, drift og forbrug af 7.000 nedslidte m2. Øvrige lokaler i kommunen driftes og udnyttes mere intensivt

4.2 Renovering af tagetager og vinduer til eksisterende formål

Hvad

Tag og tagetager renoveres. Defekte vinduer i facader udskiftes til lavenergivinduer. Øvrige etager og installationer røres ikke. Samme anvendelsesformål og samme brugere,
Evt. bedre udnyttelse af lokaler.

Hvorfor

Kommunen får fjernet skimmelsvamp og renoveret tage og tagetager. Nye lavenergivinduer i dele af øvrige etager
Bevaring af gammel skolebygning og fløje
Anvendes til samme formål og brugere som hidtil.

Hvordan

SFC brugere forbliver på SFC. Samme indretning som i dag

Begrænsning

Hjemfaldsklausul tilbagekøbes ikke og anvendelse af området stadig begrænset til fritidsformål
Kommunens demografiske behov adresseres ikke.
Øvrige etager og bygning generelt har et stort vedligeholdelses-behov og en dårlig udnyttelse per brutto m2.

Økonomi

Investering: Mellem 13 og 48 mio. kr.
-
afhængig af valg mellem de 3 tag-renoveringsforslag

Totaløkonomi:
Vedligeholdelsesefterslæb på 20-30 mio. kr. er ikke håndteret. Dyr i drift og ineffektivt forbrug (CO2). Dårlig og ufleksibel anvendelse af bygningernes brutto m2

4.3 ESCO ”heavy” løsning, med en delvis nedrivning og renovering med samme anvendelsesformål som i dag

Hvad

De dårligste bygninger nedrives, øvrige bygninger gennemrenoveres, heriblandt de bevaringsværdige bygninger.
Samme anvendelsesformål og samme brugere. Fodbold klubhus og baner forbliver.

Hvorfor

Kommunen får gennemrenoverede bygninger med nye tekniske installationer. Bevaring af gl. skole og fløje. Bedre planløsninger med større fleksibilitet. Mulighed for bedre udnyttelse af ejendom.

Hvordan

SFC brugere forbliver på SFC og evt. flere brugere ind (foreninger) Mulighed for bedre udnyttelse og øget sambrug.

Begrænsning

Hjemfaldsklausul kan tilbagekøbes, men skal ikke. Tilbagekøb fordyres, idet bygningsværdi øges.
Anvendelse af området begrænset til skole-fritidsformål.
Kommunens demografiske behov adresseres ikke.

Økonomi

Investering: 70 mio kr.
Delvis nedrivning, gennemgribende renovering og tilbygning jf. estimat fra ekstern rådgiver
Totaløkonomi:
Vedligeholdelsesefterslæb 20-30 mio. kr. indhentes
Optimering af drift, lavere forbrug. Mulighed for flere brugere per m2 pg.a. større fleksibilitet i indretning og højere anvendelse per brutto m2

4.4 Nedrivning og nyopførelse af plejeboliger

Hvad

Nedrivning af alle bygninger på SFC,
opførelse af 60 plejeboliger a 70 m2.
Fodboldbaner forbliver, evt. nyt klubhus etableres?
Daginstitution etableres i nærområde/ integreres i nybyggeri
Alle øvrige eksisterende brugere skal genhuses andetsteds.

Hvorfor

Kommunen får dækket demografisk behov for plejeboliger. Kommunen undgår efterslæb, drift og vedligehold af knapt 7.000 m2 nedslidt bygningsmasse. Øvrige lokaler i kommunen driftes og udnyttes mere intensivt.

Hvordan

Hjemfaldsklausul tilbagekøbes. Bevaringsværdi genvurderes
Kommunens øvrige lokaler kortlægges for genhusning af SFC brugere - gennem bedre udnyttelse og øget sambrug.

Begrænsning

Anvendelse af området begrænset af fortidsminde Simonshøj.

Økonomi

Investering: 62 mio. kr.
Hjemfaldsklausul: 25 mio. kr.Nedrivning: 12-15 mio. kr. Genhusning: 5 mio. kr.
Kommunale udgifter til nybyggeri: 17 mio. kr.

Finansiering: (121 mio. kr.)
88 % lån, 10% grundkapital og 2% beboerindskud
Grundkapital: 12,1 mio. kr. kr. + 4.5 mio. kr. til servicearealer, afrundet til 17 mio. kr.

Totaløkonomi:
(0-) lavenergi, minimalt forbrug, bæredygtigt nybyggeri er billigere og betales hjem over bygningens levetid sammenlignet med renovering af ældre byggeri.

Der er kommunale udgifter til drift, vedligehold og forbrug af serviceområder.

30-50 mio. kr. spares ved renovering af efterslæb på SFC. 1 mio. kr. spares årligt til vedligehold, drift og forbrug af 7.000 nedslidte m2. Øvrige lokaler i kommunen driftes og udnyttes mere intensivt

4.5 Nyopførelse af etagelejligheder

Hvad

Nedrivning af alle bygninger på SFC, opførelse af 100 boliger a 90 m2, 2 etager, samlet areal 9.000 m2.
Størstedelen af fodboldbaner forbliver, evt. nyt klubhus etableres? Daginstitution etableres i nærområde/ integreres i nybyggeri. Alle øvrige eksisterende brugere skal genhuses andetsteds.

Hvorfor

Kommunen får flere boliger i den efterspurgte størrelse 80-100 m2. Kommunen undgår efterslæb, drift og vedligehold af knapt 7.000 m2 bygning. Øvrige lokaler i kommunen driftes og udnyttes mere intensivt.

Hvordan

Hjemfaldsklausul tilbagekøbes. Kommunens øvrige lokaler kortlægges for genhusning af SFC brugere - gennem bedre udnyttelse og øget sambrug.

Begrænsning

Anvendelse af området begrænses af fortidsminde Simonshøj Bygningers bevaringsværdi skal genvurderes før nedrivning. Daginstitution etableres i nærområdet

Økonomi

Pivate ejerlejligheder

Investering: 45 mio. kr.Hjemfaldsklausul: Min. 25 mio. kr.
Nedrivning: 12-15 mio. kr.
Genhusning af eksisterende brugere 5 mio. kr.

Kommunal indtægt: 50. mio. kr.Salg af grund 500.000 kr. pr. bolig = 50 mio. kr.
Samt personskat og grundskyld

Forventet nettogevinst 5 mio. kr.

Almene boliger

Investering: 71 mio. kr., som består af,Hjemfaldsklausul: Min. 25 mio. kr.
Nedrivning: 12-15 mio. kr.
Genhusning af eksisterende brugere 5 mio. kr.
Grundkapitalindskud 10%=26 mio. kr.

Kommunal indtægt: 15. mio. kr.Salg af grund 150.000 kr. pr. bolig = 15. mio. kr.
Samt personskat og grundskyld

Forventet nettoudgift: 56 mio. kr

Bemærkninger til almene boliger – den samlede finansiering: Almen boligorganisation, udgift:9.000 m2 à 28.800 kr.= 259.2 mio. kr. Finansiering: 88 % lån, 10 % grundkapital (kommunen, se ovenfor) og 2% beboerindskud

Totaløkonomi for begge scenarier:
(0-) lavenergi, minimalt forbrug, bæredygtigt nybyggeri betales hjem over bygningens levetid sammenlignet med renovering af ældre byggeri.

30-50 mio. kr. spares på oprettelse SFC bygninger. 1 mio. kr. spares årligt til vedligehold, drift og forbrug af 7.000 nedslidte m2. Øvrige lokaler i kommunen driftes og udnyttes mere intensivt

4.6 Afhændelse til udstykning til privat boliger

Hvad

Samtlige bygninger på grunden nedrives. Grunde udstykkes, byggemodnes og sælges. Eksempler 32 parcelhuse eller 85 rækkehuse. Fodboldbaner bevares delvist - evt. nyt klubhus etableres? Daginstitution etableres i nærområde/ integreres i nybyggeri? Alle øvrige eksisterende brugere skal genhuses andetsteds.

Hvorfor

Kommunen kan tiltrække skattepligtige familier og borgere og øge skattegrundlag ved at tilbyde boliger i denne type og størrelse.

Kommunen undgår efterslæb, drift og vedligehold af knapt 7.000 m2 nedslidt bygningsmasse. Øvrige lokaler i kommunen driftes og udnyttes mere intensivt

Hvordan

Hjemfaldsklausul tilbagekøbes. Bevaringsværdi genvurderes

Kommunens øvrige lokaler kortlægges for genhusning af SFC brugere - gennem bedre udnyttelse og øget sambrug.

Begrænsning

Anvendelse af området begrænses af fortidsminde Simonshøj som kun kan udnyttes som grønne arealer/sports-udearealer. Daginstitution skal etableres i nærområdet. Fodbold klubhus kan forblive/bygges nyt?

Økonomi

Investering: 45 mio. kr.Hjemfaldsklausul: min. 25 mio. kr.Nedrivning og udbud: 15 mio. kr.
Genhusning af eksisterende brugere: 5 mio. kr.

Kommunale indtægter: 32 – 59,5 mio. kr.
Finansiering: 100 % privat (nybyggerier)
Salgsindtægt parcelhusgrunde 32 mio. kr. eller
Salgsindtægt rækkehusgrunde 59,5 mio. kr.
Samt personskat og grundskyld

Totaløkonomi:
100 % privat – men (0-) lavenergi, minimalt forbrug, bæredygtigt nybyggeri er betales hjem over bygningens levetid sammenlignet med renovering af ældre byggeri / anlæg.

Kommunale udgifter til øget infrastruktur og services.

30-50 mio. kr. spares på oprettelse af efterslæb på SFC. 1 mio. kr. spares årligt til vedligehold, drift og forbrug af 7.000 nedslidte m2. Øvrige lokaler i kommunen driftes og udnyttes mere intensivt

4.7 Bemærkninger til scenarier

De estimerede 1 mio. kr. i årlige drifts- og forbrugsbesparelser ved nedrivning af SFC er baseret på 6.000 m2, idet dele af SFC er lukket ned og ikke driftes. Udregning er baseret på Ejendomsafdelingens nøgletal for Kultur- og Idrætsområdet for Rengøring, Vagt og Sikring, Teknisk Service samt udvendig og invendig bygningsvedligehold 2014.

Drift af udearealer er ikke medregnet, idet arealer fortsat skal driftes, og udgiften hertil vurderes at være uændret i forhold til i dag.

Det kan overvejes om besparelser på drift og energi set over en årrække, skal dække genhusningsomkostninger på de estimerede 5. mio. kr.

Kap 5 Anbefaling

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående analyse, at der, - af hensyn til dels det bekostelige i at få foretaget fin-beregninger, dels det krævende ressourceforbrug, at der udvælges 2 scenarier til nærmere granskning.

Retsgrundlag

Der er tinglyst klausul på bygningerne den 23. oktober 2012: ”Ejendommen må anvendes til følgende formål, uden at det udløser ret til tilbagekøb for Københavns kommune: Skole-, idræts-og sportsformål, fritidshjem/SFO samt kommunalt støtteberettigede foreningsaktiviteter”.

Der ligger en 100 m beskyttelseslinje omkring fortidsmindet Simonshøj, hvor der ikke må bebygges eller foretages væsentlige ændringer uden dispensation fra Kulturministeriet

Politiske beslutninger og aftaler

Notat fra Økonomi- og Stabsforvaltningen: Oversigt over tilbagekøbs-klausuler på Strandmarkens Fritidscenter og Sønderkær
Kommunalbestyrelsen vedtog den 8. oktober 2013 for budgettet 2014 en renovering af Strandmarkens Fritidscenter med et rådighedsbeløb på 6. mio. kr. i 2014.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. december 2013, punkt 32,- og 25. november 2014, punkt 6 orienterings- og bevillingssag for projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, renovering (udskiftning af tag og vinduer). Orientering om udbedring af skimmelvækst samt godkendelse af en samlet anlægsbevilling på 6 mio. kr.
Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. april 2015, punkt 30, at undersøge, om renovering af Strandmarkens Fritidscenter kan indgå i kommunens ESCO – projekt.
Der er afholdt tema møde den 27. oktober 2015, hvor alle væsentlige forhold omkring SFC blev gennemgået.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten afsat 6 mio. kr. til projekt 0184 Strandmarkens Fritidscenter, udskiftning af tag og vinduer. Der resterer 5,8 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb.

Sundhedsmæssige konsekvenser

De mest udbredte gener i forbindelse med længerevarende ophold i bygninger med fugt/skimmelvækst er irritation af slimhinder, f.eks. i luftveje og øjne. På sigt kan skimmelvækst forårsageastmatiske lidelser.

Bilag

  1. SFC præsentation på temamøde_27 oktober 2015 (pdf)

6. Compact of Mayors

Beslutningstema

Der tages stilling til om Hvidovre Kommunes skal tiltræde Compact of Mayors – eller ”Borgmesterpagten” – der er et internationalt initiativ igangsat under FNs klimatopmøde i 2014, med det formål at byer og kommuner verden over opstiller klimamål, handlingsplaner og resultater efter fælles retningslinjer.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Økonomiudvalget

  1. at Hvidovre Kommune tiltræder Compact of Mayors

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Økonomiudvalget godkendte, at Hvidovre Kommune tiltræder Compact of Mayors.

Sagsfremstilling

Compact of Mayors – eller ”Borgmesterpagten” – er et verdensomspændende initiativ startet under FNs klimatopmøde 2014, hvor byer og kommuner forpligter sig til at gøre en indsats for at løse verdens klimaproblemer.

Hvidovre Kommune modtog oktober 2015 en henvendelse fra Realdania med en anbefaling til danske kommuner om at tiltræde Compact of Mayors. Se bilag 1. Et kort fakaark om Compact of Mayors er vedlagt som bilag 2.

Pr. 7. januar 2016 havde 441 byer og kommuner fordelt over hele verden, der samlet omfatter 390.365.420 borgere tilsluttet sig Compact of Mayors ifølge deres hjemmeside www.compactofmayors.org.

Ved at tilslutte sig, forpligter byen eller kommunen sig til at gøre en indsats for at imødegå klimaforandringer og sikre tilpasning til de klimaforandringer, der ikke kan undgås. For at dokumentere indsatsen forpligter byen eller kommunen sig til at opgøre udledningen af drivhusgasser fra byens geografiske område, at fastsætte mål for reduktion af drivhusgasser, at opstille handleplaner samt at afrapportere resultaterne løbende.

Compact of Mayors omfatter også tilpasning af byen til det kommende klima. Derfor forpligter byen sig også til at identificere og redegøre for klimarisici, at gennemføre sårbarheds- og risikoanalyser samt at opstille planer for tilpasning til klimaændringer

Efter tiltræden skal Hvidovre Kommune inden for et år opgøre udledning af drivhusgasser og identificere risici ved kommende klimaændringer. Inden for to år skal Hvidovre Kommune opstille målsætninger og inden for tre år handleplaner for klimaindsatsen.

Hvidovre Kommune har allerede gennem en række politiske beslutninger igangsat langt hovedparten af de aktiviteter, Compact of Mayors sætter som betingelse for tiltræden. Det handler blandt andet om Hvidovres tilslutning til Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuneordning, og Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Strategi for Klimatilpasning 2014. Indsatsen ligger også i tråd med forslag til Kommuneplan 2014 og forslag til Planstrategi 2015.

En nærmere gennemgang af muligheder og konsekvenser af Hvidovre Kommunes tiltræden af Compact of Mayors fremgår af bilag 3.

Det er Kultur, Miljø og Vækst’s vurdering, at Hvidovre Kommune allerede lever op til langt hovedparten af betingelserne for tiltræden, mens de manglede opgørelser og målsætninger vil kunne håndteres inden for eksisterende rammer. Samtidig vurderes det at tiltræden til et verdensomspændende netværk af byer og kommuner, der opgør deres klimaindsats efter ens retningslinjer, vil give Hvidovre Kommune et styrket fundament for gennemførelsen af den allerede vedtagne indsats. Endelig vurderes det, at en verdensomspændende koordinering af klimaindsatsen på lokalt og regionalt niveau vil blive helt central i de kommende årtiers klimaindsats, hvorfor Hvidovre Kommune også bør indgå her.

Realdania støtter ligeledes projektet og det er vurderingen, at kommunen via et medlemskab vil få muligheder for at kunne tiltrække investeringer og søge fondsmidler til kommunens klimainitiativer.

Kultur, Miljø og Vækst skal derfor anbefale Økonomiudvalget, at Hvidovre Kommune tiltræder Compact of Mayors ved fremsendelse af Letter of Intent til sekretariatet. Se bilag 4.

Politiske beslutninger og aftaler

Ved tiltræden til Compact of Mayors forpligter Hvidovre Kommune sig til en klimaindsats. Indholdet af denne indsats er tidligere politisk besluttet i blandt andet Hvidovres tiltræden til Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning, Strategi for Klimatilpasning 2014 og Hvidovres Risikostyringsplan for Køge Bugt 2015. Samtidig ligger indsatsen i tråd med forslag til Kommuneplan 2014 og forslag til Planstrategi 2015.

Bilag

  1. Brev til alle borgmestre i Danmark, Realdania 13. oktober 2015 (pdf)
  2. Faktaark om Compact of Mayors (pdf)
  3. Notat om Compact of Mayors af 7. januar 2016 (pdf)
  4. Udkast til Letter of intent (pdf)

7. Nyt koncept for idrætshædringer

Beslutningstema

Uddelingen af de årlige priser på fritidsområdet er en tilbagevendende begivenhed, der hylder præstationer på idræts- og spejderområdet. Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til forslag om at ændre konceptet, herunder indførsel af nye priser samt ændring af de eksisterende priser.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Økonomi og Stabe indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende nyt koncept for uddeling af de årlige priser på fritidsområdet, herunder indførsel af nye priser samt ændring af de eksisterende priser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Sagen sendes i behandling i Kultur- og Fritidsudvalget inden kommunalbestyrelsesmødet.

Anbefales godkendt, idet ved indførsel af Idrætforeningsprisen udgår sætningen ”Kommunens borgere tænkes inddraget i en afstemningsproces”.

Sagsfremstilling

Uddelingen af de årlige priser på fritidsområdet er en tilbagevendende begivenhed, der hylder præstationer på idræts- og spejderområdet, og som bliver arrangeret i fællesskab mellem Kultur, Miljø og Vækst, Økonomi og Stabe, Idrætsrådet og Samrådet. Arrangementet afholdes hvert år den tredje onsdag i maj.

Arrangementet har i sin nuværende form eksisteret i omtrent 5 år, og det foreslås nu at konceptet udvikles for at styrke og forbedre arrangementet, højne profileringsværdien for Hvidovre Kommune samt skærpe interessen for de involverede foreninger og deltagere.

De foreslåede ændringer består i:

  • Nye kriterier for hvilke personer/hold der kan indstilles til at blive hædret (kriterier fremgår af vedlagte bilag).
  • Indførsel af Idrætsforeningsprisen. Prisen foreslås fastlagt mellem 10.000-30.000 kr. og sponsoreret af en lokal virksomhed. Kommunens borgere tænkes inddraget i en aftstemningsproces.
  • Indførsel af Idrættens Talentpris. Værdien af prisen foreslås at tage form som stipendium eller tilskud til træningsudstyr.
  • Indførsel af Årets Idrætspræstation. Kan tildeles enten individuelt eller til hold. Idrætsrådet indstiller kandidater, og lederprisudvalget beslutter, hvem prisen tildeles.
  • Indførsel af Hædring af den bedste skole for idræt og bevægelse. Det foreslås, at Børne- og Undervisningsudvalget vælger hvilken skole, der skal hædres.
  • Den eksisterende ”Ungdomslederprisen” skifter navn til ”Spejderlederprisen”.
  • Den eksisterende ”Ungdomsidrætslederprisen” forhøjes med 1.000 kr. Udgiften afholdes af Idrætsrådet.
  • Uddeling af tilskud fra Elite2650 foreslås ikke længere at indgå i arrangementet, da uddelingerne på dette tidspunkt allerede er offentliggjorte og kendt af modtagerne.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På mødet d. 18. januar 2016 anbefalede Økonomiudvalget indstillingen godkendt, idet der ved indførsel af Idrætforeningsprisen udgår sætningen ”Kommunens borgere tænkes inddraget i en afstemningsproces”. Sagen sendtes desuden i behandling i Kultur- og Fritidsudvalget inden næstkommende Kommunalbestyrelsesmøde.

Kommunalbestyrelsen godkendte de nuværende retningslinjer for den årlige prisuddeling på mødet 25. januar 2010.

Økonomiske konsekvenser

Omkostningerne til den årlige prisuddeling er finansieret under ØUs område.

Udgifter:

Afvikling af prisuddelingen

152.500 kr.

Bidragsydere:

Samrådet

7.500 kr.

Idrætsrådet

25.000 kr.

Hvidovre Kommune

120.000 kr.

De foreslåede nye priser samt ændringen af de eksisterende priser har ingen økonomiske konsekvenser, da udgiften til den nyetablerede Idrætsforeningspris søges dækket via sponsorer, og merudgiften til den forhøjede Ungdomsidrætslederpris afholdes af Idrætsrådet.

Bilag

  1. Kriterier for indstilling af idrætsudøvere (docx)
  2. Kriterier for nye priser - Idrætshædringer.pdf (pdf)

8. Aldersudvidelse af SFO2 på Præstemosen

Beslutningstema

Skolebestyrelsen på Præstemoseskolen har ansøgt Kommunalbestyrelsen om en aldersudvidelse af deres SFO2, så den også kommer til at omfatte 6. klasse. En aldersudvidelse af SFO2 er en nyskabelse i forhold til den nuværende SFO- og klubstruktur.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte ansøgningen fra Præstemoseskolens skolebestyrelse
  2. at tage stilling til, hvilket af de skitserede scenarier der skal arbejdes videre med.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Ad 1. Anbefales drøftet.

Ad 2. Udvalget anbefaler at der arbejdes videre med scenarie 1.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Ad 1. Anbefales drøftet.

Ad 2. Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning fra skolebestyrelsen på Præstemoseskolen vedrørende en udvidelse af klubdelen af deres SFO2, så den nu kommer til at omfatte børn fra 6. klasse. Skolens SFO2 har i dag elever fra 4.-5. klasse, og der er ca. 100 medlemmer.

Når eleverne starter i 6. klasse, er det hensigten, at de skal søge videre til andre klubber, herunder Femagervejens Klub og Byggeren. Det er dog skolebestyrelsens erfaring, at mange elever stopper igen, kort efter de er startet i det nye klubtilbud. Konsekvensen heraf er, at mange 6. klasses elever i Hvidovre Nord tager direkte hjem efter skoletid i stedet for at tage i klub. Skolebestyrelsen ansøger derfor om, at SFO2 nu udvides til også at omfatte 6. klasse.

Det anføres i ansøgningen fra Præstemoseskolen, at der er plads til flere børn i deres SFO2. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at SFO2 på Præstemosen som udgangspunkt har plads til flere medlemmer, end den normeringsmæssigt er budgetlagt til. Begrænsningen er sket under hensyntagen til optaget af fritidsklubmedlemmer i de øvrige klubber i området og af hensyn til sammenhængen med den øvrige SFO.

Klubstruktur i Hvidovre Kommune

I Hvidovre Kommune er der i dag tre klubtyper:

  • Klubafsnit/SFO2: 4.-5. klasse i forbindelse med SFO’erne på Præstemosen og Gungehus (fritidsklub)
  • Byggelegepladser: 4.-8. klasse, Regnbuen og Byggeren (fritids- og juniorklub)
  • Øvrige klubber/SFO: 4. kl. - 18 år, Femagervejens Fritidscenter, Køgevejens Ungdomshus, Danalund Ungdomshus, Bredalsparkens Fritidscenter og SFO2-3 på Frydenhøj (fritids-, junior- og ungdomsklub).

En udvidelse af Præstemoseskolens SFO2, så den kommer til også at omfatte 6. klasse, vil derfor skabe en ny klubtype, der består af en toårig fritidsklub samt en kun etårig juniorklub.

Fordele

  • En udvidelse med 6. klasse betyder, at de medlemmer, der pt. er indskrevet i SFO2 på Præstemosen, kan fortsætte i samme institution med kendte voksne
  • Der kan skabes en større sammenhæng mellem undervisning og fritidstilbud for de medlemmer, der går på SFO2 på Præstemosen, hvis skolefunktionerne flyttes fra Byggeren, som i dag har skolefunktionen i 6. klasse på Præstemoseskolen.

Ulemper

  • En udvidelse vil betyde, at langt størstedelen af de børn fra Præstemosen, der vælger at gå i klub på enten på Femagervejens Fritidscenter eller Byggeren efter 5. klasse, forbliver på Præstemosen og aldrig kommer videre til et andet klubtilbud efter 6. klasse 
  • SFO-Præstemosen har løbende arbejdet med at sikre den bedst mulige overgang fra deres klubafsnit til de øvrige klubber i området. Dette betyder, at Femagervejens Fritidscenter årligt modtager ca. 40 børn fra SFO-Præstemosen ved overgang til juniorklub.
  • Af de nuværende ca. 60 juniorklubmedlemmer på Femagervejens Fritidscenter, kommer de ca. 40 fra Præstemosen. En forlængelse af klubalderen på Præstemosen vil derfor have stor betydning for specielt Femagervejens Fritidscenter. Dette gælder såvel i forhold til økonomi som personale, og dermed også i forhold til at kunne opretholde et attraktivt klubtilbud for børn og unge generelt. Et tab af 40 medlemmer vil koste ca. 570.000 kr. årligt for Femagervejens Fritidscenter og dermed en lavere personalenormering
  • Femagervejens Fritidscenter er i dag selvejende, men bor til leje i en kommunal bygning. Femagervejens Fritidscenter forventes at komme ud af 2015 med et underskud på ca. 500.000 kr. Dette vil selv med den nuværende klubstruktur og økonomi være svært at afvikle over to år. En strukturændring, der betyder en reduktion i medlemstallet og økonomien, vil gøre dette væsentligt sværere
  • Byggeren vil blive påvirket af et faldende medlemstal samt på skolefunktionen og dermed på stillingsstrukturen
  • En ændring af klubstrukturen vil kunne danne præcedens i forhold til ”klubdelen” på SFO Gungehus, der i dag også kun rummer 4.-5. klasse i deres SFO2
  • Der skabes en helt ny type klubtilbud, som ikke nødvendigvis dækker hele behovet, da en stor del af de børn, der i dag går i juniorklub og 6. klasse, vil ønske at fortsætte i 7. klasse. Det vil derfor kunne være nødvendigt at forlænge klubdelen på Præstemosen til min. 8. klasse, svarende til de nuværende byggelegepladser, hvis behovet for mange af de unge skal dækkes.

Mulige scenarier

I forbindelse med overgangen til SFO blev det besluttet, at klubberne skulle forblive selvstændige organisationer. Begrundelsen herfor var, at klubstrukturen som udgangspunkt ikke passede sammen med skolerne, og fordi 4 ud af 7 klubber var selvejende. Denne struktur har vist sig at give en række udfordringer. Der kan derfor være behov for, at der skabes en større sammenhæng mellem skole og klub. Med de gode erfaringer fra Frydenhøjskolen, hvor klub og skole er én og samme organisation, bør det overvejes, om der kunne skabes en lignende situation i Hvidovre Nord.

En eventuel strukturændring på SFO-Præstemosen bør derfor ses i en større sammenhæng med de øvrige klubber, SFO’er og skoler i Hvidovre Nord.

En ny struktur kunne være, at de to klubber, Byggeren og Femagervejens Fritidscenter, indgår som en del af SFO’en på hver deres skole. Derved kan der opbygges en mere enstrenget struktur, som det kendes fra fx SFO-Frydenhøj, hvilket kunne være med til at sikre bedre sammenhæng i børn og unges institutionsliv samt i pædagogernes arbejde i skolen.

Dette forudsætter dog, at Femagervejens Fritidscenter gøres kommunal.

Vælges dette, skal der laves en proces i forhold til fordelingen af klubberne.

På baggrund af ovenstående kan der som udgangspunkt opstilles min. 3 scenarier:

  1. At der ikke foretages ændringer i den samlede struktur i Hvidovre Nord, men at forvaltningen laver en analyse af området
  2. At SFO-Præstemosens tilbud udvides med 6. klasse
  3. Femagervejens Fritidscenter kommunaliseres, og de to klubber sammenlægges med skolerne som en del af deres SFO.

Det vil også være muligt kun at gøre Byggeren til en del af SFO-Præstemosen og lade Femagervej forblive selvejende klub. Dette vil imidlertid gøre det endnu vanskeligere at drive klub på Femagervej.

Retsgrundlag

Klubber drives efter dagtilbudslovens § 4 og § 65. 

SFO drives efter folkeskolelovens § 3, stk. 7.

Politiske beslutninger og aftaler

Den nuværende klubstruktur i Hvidovre Kommune bygger på, at alle børn udmeldes af SFO efter 3. klasse.

Det er en kommunalpolitisk vedtagelse, at klubberne er opdelt i fritids- og juniorklub, og at juniorklub går til 8. klasse.

Institutionerne er budgetlagt efter de to forskellige klubtyper.

Økonomiske konsekvenser

En udvidelse med 6. klasse på Præstemosens SFO vil betyde, at Femagervejens Fritidscenter vil miste 40 medlemmer svarende til en reduktion af rammen med 570.000 kr. årligt. Disse midler vil i stedet tilgå Præstemosens SFO.

Såfremt dette iværksættes allerede pr. 1. maj 2016, vil Femagervejens ramme ikke kunne reduceres (kontrakt), mens en forøgelse med 40 i Præstemosens SFO vil medføre en merudgift på 380.000 kr. Finansieringen heraf vil enten være, at denne økonomi findes inden for det samlede skoleområde eller at SFO-Præstemosen skal løse opgaven inden for den allerede udmeldte ramme.

En sammenlægning mellem en af klubberne i Hvidovre Nord og SFO-Præstemosen vil give en nettobesparelse på ca. 150.000 kr. på grund af besparelserne på grundbeløbet.

Personalemæssige konsekvenser

Som udgangspunkt har en ændring samlet set ingen personalemæssige konsekvenser, men for Femagervejens Fritidscenter vil en reduktion på ca. 570.000 kr. betyde en reduktion svarende til ca. 1,5 stilling alene på klubdelen. Dertil kommer en eventuel reduktion på skolefunktioner.

Omvendt vil Præstemosen skulle have tilført en lignende ressource.

En eventuel sammenlægning mellem SFO-Præstemosen og en af de to klubber vil betyde en reduktion på ca. 0,4 stilling grundet reduktionen i det samlede grundbeløb.

Bilag

  1. Bilag 1 - Ansøgning om udvidelse af SFO2 (pdf)
  2. Bilag 2 - Henvendelse fra Byggeren og Femagervej (pdf)

9. Kommunalisering af den selvejende børneinstitution Egevolden

Beslutningstema

Det skal besluttes om børneinstitutionen Egevolden skal være kommunal pr. 1. februar 2016.

Der skal endvidere besluttes om kommunen vil betale kompensation til Danske Daginstitutioner på 125.000 kr. for en hurtig overtagelse af Egevolden finansieret af uforbrugte administrationsomkostninger.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, kommunaliseringen af den selvejende institution Egevolden, Egevolden 126-128 pr. 1. februar 2016
  2. at godkende, at der udbetales en kompensation til Danske Daginstitutioner på 125.000 kr. finansieret af det uforbrugte administrationsgebyr.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Ad 1. Børne og undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2. Børne og undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forældrebestyrelsen for den selvejende institution Egevolden har den 26. november 2015 fremsendt en ansøgning til Hvidovre kommune om at blive kommunaliseret pr. 1. februar 2016. (bilag 1)

Ønsket om at Hvidovre Kommune skal overtage driften af børneinstitutionen, sker med baggrund i, at institutionens leder gennem 8 år er stoppet. I denne sammenhæng har forældrebestyrelsen drøftet institutionens fremtid og fundet, at fremtiden er bedre sikret, hvis institutionen er kommunal.

Denne beslutning skal ses i lyset af, at institutionen ind i mellem har været udfordret, hvis der ikke har været en meget aktiv forældrebestyrelse.

Ved ansættelse af den nye leder er der i processen blevet gjort opmærksom på, at der arbejdes på, at Egevolden kan blive kommunal. Den nye leder er derfor informeret om denne proces.

Ejendommene Egevolden 126-128 ejes af Lejerbo, og der skal derfor indgås en aftale om, at Hvidovre kommune overtager lejemålet. Dette er Juridisk Afdeling i gang med at forhandle.

I den forbindelse har Ejendomsafdelingen vurderet ejendommene. Vurderingen er, at det er to sunde ejendomme. Der er behov for vedligehold af de indvendige rammer. Denne vedligeholdelse er uanset institutionens tilhørsforhold en udgift, som Hvidovre Kommune skal afholde.

Hvidovre Kommune har bevilget 1,4 mio. kr. til renovering og udvidelse af Børnehuset Egevoldens køkken, hvilket netop nu er ved at blive projektlagt, så byggeriet kan starte op primo 2016.

Siden KB bevilgede dette har Børnehuset Egevolden i samarbejde med Lejerbo fået udskiftet slidte linoleumsgulve i begge huse, samt fået malet på stuerne i vuggestuedelen.

Overgang til kommunal drift

Kommunen dækker i dag alle udgifter for den selvejende institution. Der er derfor som udgangspunkt ingen direkte merudgifter forbundet med en eventuel overdragelse.

Børnehuset Egevolden har dog indgået en samarbejdsaftale med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner omkring udførelsen af en række opgaver i forbindelse med institutionens administration. Denne aftale er uopsigelig indtil udgangen af 2017.

Børnehuset Egevolden har været i dialog med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner omkring muligheden for at ophæve samarbejdsarbejdsaftalen. Landsorganisationen Danske Daginstitutioner er villige til at acceptere dette mod en kompensation på 125.000 kr. Til sammenligning kan nævnes, at Hvidovre Kommune betaler 194.000 kr. årligt i administrationsbidrag til Landsorganisationen Danske Daginstitutioner for varetagelse af opgaverne.

Der er ligeledes en merudgift i relation til overgangen til kommunal rengøring. Rengøringskontoret har beregnet et overslag på 289.000 kr. i henhold til den gældende rengøringsstandard. Dette vil betyde en merudgift i forhold til det nuværende budget, på 21.000 kr.

Børn og Velfærd vurderer at en fordel ved en overtagelse i 2016 er, at der bliver større mulighed for at følge Børnehuset Egevoldens økonomi.

De seneste år har det været vanskeligt for Børnehuset Egevolden at styre deres økonomi, da de ikke får optimal støtte fra deres nuværende og tidligere moderorganisation. Børnehuset Egevolden har tidligere været tilknyttet ”Frie”, som gik konkurs, men nåede at komme ud af forholdet inden konkursen.

Børn og Velfærd vil ved en kommunalisering kunne hjælpe Børnehuset Egevolden med en tættere opfølgning på deres økonomi.

Desuden vil Børn og Velfærd få en kontakt til Børnehuset Egevolden, så der er mulighed for at følge dem tættere i forhold til den pædagogiske udvikling.

Der er en række praktiske forhold, som skal afklares, inden kommunen kan overtage den egentlige drift. Det gælder såvel rengøring som alarm.

Disse merudgifter betyder samlet, at kommunen for 2016 ikke forventer nogen besparelse ved kommunaliseringen. Den fulde besparelse ved kommunalisering vil derfor først kunne opnås i 2017.

Udover overtagelse af selve driften, skal kommunen også overtage lejemålet på institutionens adresse, Egevolden 126-128. Overtagelse af lejemålet skal forhandles med boligselskabet Lejerbo. Udgiften til husleje er 332.000 kr.

En overgang til kommunal drift betyder, at det ikke længere er forældrebestyrelsen, som er arbejdsgiver, men Hvidovre Kommune.

Institutionens personale overgår til kommunal ansættelse, dette sker efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Økonomiske konsekvenser

En kommunalisering af Egevolden forventer at være udgiftsneutral for kommunen i 2016. Dette skyldes, at udgifterne ved selve kommunaliseringen (kompensation af Danske Daginstitutioner) samt afledte driftsomkostninger blandt andet til rengøring, forventes at udligne de udgifter som kommunen har haft til administrationsbidrag til den selvejende institution.

Konkret udgør det årlige administrationsbidrag 194.000 kr. Det forventes, at der skal udredes kompensation til Danske Daginstitutioner på 125.000 kr. Børn og Velfærd forventer øvrige merudgifter vedrørende overtagelse og drift i 2016 svarende til ca. 70.000 kr.

Den fulde besparelse ved kommunalisering vil derfor først kunne opnås i 2017. Fra 2017 forventes besparelsen at være ca. 165.000 kr., idet kommunen ved overtagelse har en række driftsomkostninger der tidligere blev afholdt af den selvejende institution. Denne reduktion vil indgå i forbindelse med budget 2017.

Personalemæssige konsekvenser

Personalet overgår til kommunale ansættelse efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Bilag

  1. Ansøgning om kommunalisering af Egevolden (pdf)

10. Udmøntning af eliteidrætsudskolingslinje

Beslutningstema

I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at Hvidovre Kommune skal have en eliteidrætsudskolingslinje.

Linjen skal understøtte de elever, som dyrker eliteidræt, sådan at de kan forene deres skolegang og sport på bedste vis.

Børn og Velfærd foreslår, at eliteidrætslinjen placeres på Engstrandskolen.

Idrætsrådet har bidraget til beskrivelsen af udformningen af eliteidrætslinjen.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage definitionen af elite og talent til efterretning
  2. at beslutte at linjen placeres på Engstrandskolen
  3. at tage optagelsesproceduren til efterretning
  4. at drøfte og beslutte optagelsesprincipperne

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2016

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales taget til efterretning.

Ad 4. Udvalget anbefaler model 1.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Ad 1. Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 3. Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning.

Ad 4. Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Gruppe C og Ø afventer KB.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommunes eliteidrætsudskolingslinjes formål og ambition

Hvidovre Kommune har mange sportstalenter. Men mange af de elever, som dyrker idræt på eliteplan, flytter til en eliteidrætslinje uden for kommunen for bedre at kunne forene deres skolegang og sportslige ambitioner.

Eliteidrætsudskolingslinjen i Hvidovre Kommune skal bidrage til at fastholde Hvidovre Kommunes børn og unge i deres nærmiljø, skolevæsenet og i foreningslivet.

Formålet med linjen er først og fremmest at sikre, at eliteidrætseleverne får en god folkeskoleuddannelse. Dermed er det også formålet, at eleverne får en hverdag, hvor det er muligt at kombinere skolegang med træning og stævner og konkurrencer. Det betyder at skolens faglige timer prioriteres højest, men at skoledagene er fleksible og at der mulighed for fjernundervisning, når det er nødvendigt.

Hvidovre Kommunes sportsforeninger og klubber er en meget vigtig del af arbejdet med udvikling af elitetalenter og elitemiljø i Hvidovre Kommune, hvorfor linjens sammenspil med foreninger og klubber er meget vigtig.

En eliteidrætslinje har følgende ambitioner:

  1. sikre en god skolegang for eliteidrætselever i 7. – 9. klasse, som passer både fagligt, træningsmæssigt og socialt til deres behov.
  2. give mulighed for øget træningsmængde, så eliteidrætseleverne i kommunen forbliver konkurrencedygtige.

Definition af eliteidrætselev i Hvidovre Kommune

Det er vigtigt med en tydelig definition af begrebet ”eliteidrætselev”, da dette er en forudsætning for, at eleven kan søge om optagelse på eliteidrætslinjen. 

Børn og Velfærd og Idrætsrådet anbefaler, at Hvidovre Kommunes definition af begrebet elite forstås således:

En elev som dyrker eliteidræt dyrker ikke nødvendigvis sin sport på landsholdsniveau, men at eleven opfylder følgende forudsætninger:

  • At eleven har ambitioner om at udforske sit sportslige potentiale, og samtidig har viljen og interessen til et stigende træningsomfang og prioritering af sporten frem for andre ting.
  • At eleven minimum træner tre gange om ugen på optagelsestidspunktet.
  • At eleven deltager i kampe/konkurrencer på højest mulige sportslige niveau i klubben.
  • At eleven har et sportsligt udviklingspotentiale, der vurderes til minimum at række til nationalt niveau inden udgangen af sine teenageår.

Det er en forudsætning for at eleverne kan blive optaget på linjen, at eleverne opfylder forudsætningen om at være eliteidrætsudøver.

Eleven kan enten blive gjort opmærksom på sit niveau eller potentiale for optagelse på linjen af en klubtræner, en idrætslærer, forældre eller selv være bevidst om muligheden.

Under afsnittet om optagelsesprocedure og kriterier beskrives de optagelsesprincipper, som Kommunalbestyrelsen bedes tage stilling til.

Om eliteidrætslinjen

Linjen er en udskolingslinje (7. – 9. klasse).  Den første 7. klasse starter i skoleåret 2016/2017, hvorefter der udvides med en ny 7. klasse indtil der er en hel udskolingslinje (skoleår 2019/2020). Der kan optages op til 24 elever pr. klasse, hvilket svarer til den kommunale grænse for optag i klasser efter reglerne om frit skolevalg.  

Linjen og uddannelsen begynder i 7. klasse og slutter i 9. klasse, hvilket vil sige, at det er et 3-årigt forløb. Det betyder, at elever som søger om optagelse i eksempelvis 8. klasse har en mindre chance for at blive optaget, da klassen så vidt muligt fyldes op ved optagelsesprocessen til den kommende 7. klasse. Dog kan der opstå den situation, at en elev ønsker at forlade linjen i 8. klasse, hvorefter der vil være en ledig plads. 

Forvaltningen anbefaler, at linjen placeres på Engstrandskolen, da denne skole har den fysiske plads samt de idrætsmæssige faciliteter qua Frihedens Idrætscenter, til at rumme en eliteidrætsudskolingslinje. Den fysiske plads på skolen er vigtig, da skolen på sigt vil få yderligere tre klasser.

Undervisning

Den almindelige faglige undervisning foregår på skolen og opfylder og følger de fælles mål og krav, som Folkeskoleloven foreskriver. På linjen vil der også være et fokus på den skolemæssige understøttelse af eliteidrætseleverne igennem eksempelvis idrætsvalgfag, undervisning i korrekt kost, mulighed for elitecoaching, mental træning, psykologi mm. Timerne til den understøttende undervisning bruges til den elitemæssige og træningsmæssige understøttelse af eleven og ekstra træningstimer.

Eleven modtager undervisning i alle de faglige fag og får en almindelig afgangsprøve, hvilket betyder at eleverne på lige fod med andre, kan søge ind på ungdomsuddannelser.

Derudover kan linjens lærere tilrettelægge skoledagene fleksibelt, når elever i perioder kan være meget væk pga. stævner. Dette er muligt, fordi linjens lærere har kendskab til og forståelse for eliteidræt og derfor tager de nødvendige hensyn og således hjælper eleven med at finde en god balance imellem uddannelse og eliteidrætten. Engstrandskolen ansætter en eliteidrætskoordinator, som er det naturlige omdrejningspunkt for alle aktørerne rundt om eleverne på eliteidrætslinjen, men også for eleverne.

Ekstra træning

Eliteidrætslinjens skema indeholder flere lektioner, som bruges til træning. To gange om ugen i to lektioner, vil eleven have morgentræning. Denne træning kan enten foregå i klubben eller på skolen.  Når den foregår på skolen er det typisk hele klassen, som deltager i træningen eksempelvis i motionscenteret.  

De klubber som har mulighed for at stille en træner til rådighed for deres medlem i eliteklassen, vil gøre dette en gang om ugen.

De klubber som ikke har denne mulighed, kan enten lave aftaler med andre klubber om, at deres eliteidrætselev deltager i den anden klubs morgentræning eller lave aftaler med eleven om, hvordan træningen foregår i motionscenteret sammen med klassen.

Krav til forældre, klubben og eleven

Det er vigtigt, at eleven og forældre har forståelse for, at både den faglige del og den sportslige del skal passes. Derfor vil der blive stillet en række krav til eleven, forældre og elevens klub. Eksempelvis forventes det, at forældre bakker op om deres barns optagelse på linjen og at eleven, på lige fod med sin træning, passer sin skole og henvender sig til koordinatoren, hvis der opstår situationer, som har negativ indflydelse på elevens hverdag. Forældrene skal forvente krav om ekstra forældreinvolvering eksempelvis ved at have tæt kontakt til både skole og klub og fokus på god kost i hjemmet.

Klubberne forventes at deltage i den ugentlige morgentræning, i det omfang de har mulighed for det og at indgå i dialoger med linjens koordinator om elevens træning og udvikling. Der vil være behov for en tæt dialog mellem koordinatorer, lærere og elevens klub om den faglige udvikling.

Derudover er det vigtigt at pointere, at hvis eleven af skadesmæssig eller anden årsag ikke længere kan dyrke sport eller sport på eliteniveau, stadig har ret til at gå på linjen sammen med sine kammerater. Eleven er dog altid velkommen til, qua folkeskoleloven, at lade sig indskrive på sin distriktsskole. Det kan dog ikke garanteres, at eleven kan få plads på sin tidligere skole, hvis denne ikke var distriktsskolen.

Organisering og optagelsesprocedure

Forvaltningen foreslår følgende organisering og optagelsesprocedure.

Der nedsættes et råd, Rådet for Eliteidrætslinjen i Hvidovre Kommune, hvis primære opgave er at vurdere elevernes ansøgninger, give tilsagn og afslag på optagelse. Dernæst vil rådets opgave være at indgå aftaler med idrætsklubber, lave reklamemateriale, behandle eventuelle klager og generelt følge linjens udvikling. Det skal bemærkes, at Børn og Velfærd er i dialog med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som undersøger, hvilke lovkrav der er gældende ved behandling af eventuelle klager over afslag på optagelse. Børn og Velfærd følger Ministeriets anbefalinger, når de forelægger.

Derudover skal rådet oprette en venteliste, sådan at elever kan søge om optagelse løbede, hvis/når der opstår en ledig plads.

Rådet vil bestå af 5 medlemmer:

  • En skoleleder på Engstrandskolen (formand)
  • Et medlem af Idrætsrådet (næstformand)
  • Koordinatoren (sekretær)
  • Et skolebestyrelsesmedlem fra SKOK (Skole og Kontaktrådet) dog ikke et bestyrelsesmedlem fra Engstrandskolen.
  • En sportschef fra en af Hvidovres klubber

Eleven skal udfylde et ansøgningsskema i samarbejde med sine forældre eller en lærer. I ansøgningen skal følgende fremgå:

  • Eleven beskriver sin motivation og begrundelse for at søge om optagelse og herunder også en beskrivelse af nuværende sportslige niveau og træningsomfang.
  • Elevens nuværende skole skal beskrive elevens faglige niveau og modenhed.
  • Elevens nuværende klub eller specialforbund skal beskrive elevens idrætsmæssige baggrund, udvikling og potentiale.

Denne sendes elektronisk til rådet. Eleven får et skriftligt svar med begrundelse for optagelse eller afslag.

Optagelseskriterier

Først og fremmest skal eleven leve op til forudsætningen om at være eliteidrætsudøver, for at kunne blive optaget på linjen. Foruden at undersøge om eleven er eliteidrætsudøver vil Rådet prioritere de kvalificerede ansøgere i forhold til klassens dynamik. Eksempelvis vil en klasse med 20 drenge fungere mindre hensigtsmæssigt sammenlignet med en klasse, hvor fordelingen af drenge og piger er mere lige. Derudover skal Rådet tage hensyn til, at det kan være hensigtsmæssigt med en målmand eller minimum to fra samme sportsgren i samme klasse.

Foruden ovenstående udvælgelsesprocedure, kan Rådet være nødsaget til at foretage en yderligere prioritering – nemlig om elever fra Hvidovre Kommune, Hvidovre skoler og Hvidovres foreninger prioriteres over elever som ikke har en tilknytning til Hvidovre Kommune.

Derfor bedes Kommunalbestyrelsen drøfte og beslutte, hvilken model og dermed prioritering Rådet skal foretage, når de egnede elever udvælges.

Model 1:

I denne model prioriterer Rådet de elever som opfylder forudsætningerne og som går i skole i Hvidovre Kommune, har bopæl i Hvidovre Kommune eller er tilknyttet en forening eller klub i Hvidovre Kommune.

Model 2:

I denne model skal rådet ikke tage højde for skole, bopæl og foreningstilknytning, men udelukkende se på elevens talent og eliteresultater. 

Begge modeller er lovlige jf. folkeskolen.

Idrætsrådet og Børn og Velfærd anbefaler, at elever som bor, går i skole eller dyrker idræt i Hvidovre Kommune prioriteres.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven § 25 Stk. 4. beskriver: Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau

Optagelse af elever efter reglerne om frit skolevalg, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3, skal ske efter objektive kriterier.

Det vil være et lovligt objektivt kriterium, at lade kommunens egne borgere gå forud for borgere fra andre kommuner i forbindelse med optagelse i en eliteidrætsklasse.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016, besluttede Kommunalbestyrelsen at afsætte midler til oprettelsen af en eliteidrætslinje.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2016 afsat 0,3 mio. kr. til eliteidrætslinjen stigende til 0,69 mio. kr. i 2019, når linjen er fuldt udbygget.

Derudover kan etableringen af eliteidrætslinjen have betydning for de øvrige skoler, såfremt flere elever end i dag vil forlade skolen til fordel for eliteidrætsskole. Jf. budgettildelingsmodellen mister skolerne ca. 34.00 kr. pr. elev samt de eventuelle socioøkonomiske tillæg denne elev måtte udløse (0-43.000 kr.).

Den skole, hvor eliteidrætslinjen placeres vil ligeledes modtage ca. 34.000 kr. pr. elev samt eventuelle socioøkonomiske tillæg.


11. Uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre 2015

Beslutningstema

Børn & Velfærd har gennemført de årlige uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre for 2015.

Tilsynsrapporterne forelægges her Social- og Sundhedsudvalget. De skal efterfølgende godkendes i Kommunalbestyrelsen.

Derudover orienteres udvalget om Embedslægeinstitutionens tilsyn på plejecentret Dybenskærhave. Denne skal efterfølgende til orientering i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende tilsynsrapporterne for de kommunalt uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre
  2. at tage Embedslægens tilsynsrapport til efterretning
  3. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-01-2016

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Ad 1. Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2. Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Børn & Velfærd har i 2015 gennemført de uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre og dertil knyttede boenheder.

Der har været ført tilsyn på:

  • Dybenskærhave
  • Holmelundsvej 1-3
  • Krogstenshave
  • Strandmarkshave, herunder Torndalshave
  • Svendebjerghave
  • Søvangsgården

Efter hvert tilsynsbesøg har forvaltningen udarbejdet en tilsynsrapport, der alle indeholder følgende afsnit:

  • Om boenheden
  • Tilsynets form og formål
  • Drøftelse med leder
  • Spørgsmål og svar fra beboere

Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag.

Tilsynsform

Tilsynene har primært været dialogbaserede. Tilsynene er gennemført som henholdsvis en drøftelse med plejecentrets ledelse og individuelle samtaler med en andel af beboerne (mellem 5 og 10 %).

Drøftelse med leder

Drøftelsen har taget udgangspunkt i følgende overskrifter:

·Siden sidst, herunder særlige fokusområder

·Kvalitetsstandard

·Instrukser

·Magtanvendelse og utilsigtede hændelser (UTH)

·Medarbejderforhold

·Beboernes forhold

·Pårørende

·Specialistfunktionsdage. Ældre og Handicap afholdte i 2014 en række temaeftermiddage, hvor ledere og nøglemedarbejdere kunne møde de interne specialistfunktioner. Dette var et internt tilbud.

Beboersamtaler

På tilsynene lægges der særligt vægt på beboernes sociale trivsel, hvorfor der er foretaget en række beboerinterviews. Beboernes svar udgør et øjebliksbillede, og det er deres oplevelser på det givne tidspunkt for interviewet. Der kan også være beboere iblandt, som er sygdomsramte, fx demens, eller som har andre udfordringer.

Utilsigtede hændelser (UTH)

Forvaltningen har i 2015 valgt at sætte særligt fokus på arbejdet med magtanvendelser og utilsigtede hændelser (UTH) i drøftelsen med ledelsen.

Siden den 1. september 2010 har kommuner været forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser.

I Hvidovre Kommune blev der i 2014 indrapporteret 115 utilsigtede hændelser på plejecentrene. De fleste uth’er sker i forbindelse med medicinering (77). Patientuheld, herunder bl.a. fald og brandskader (23) er den anden største årsag til uth, mens overlevering af information, ansvar og dokumentation kommer ind på en tredje plads (5).  

I 2015 er der i perioden 1. januar til 1. oktober indrapporteret 88 utilsigtede hændelser på plejecentrene. I denne periode sker de fleste uth’er også i forbindelse med medicinering (59). Patientuheld, herunder bl.a. fald og brandskader (15) er den anden største årsag til uth, mens henvisninger, ind/udskrivelse og medicinlister kommer ind på en tredje plads (5). 

Alle indberetninger om UTH bruges til læring. Det vil sige, at de indgår som en del af medarbejdernes kompetenceudvikling. 

En oversigt over indrapporterede uth’er fra Hvidovre Kommunes plejecentre i 2014 og 2015 (i perioden 1. januar til 1. oktober) er vedlagt som bilag.

Overordnede konklusioner på de kommunale tilsyn

De uanmeldte tilsyn har grundlæggende været tilfredsstillende tilsynsbesøg.

Forvaltningen oplever, at plejecentrene yder beboerne hjælp på forsvarlig vis og yder den hjælp, som beboerne er berettiget til efter Serviceloven og den politisk besluttede kvalitetsstandard i Hvidovre Kommune.

Alle plejecentre arbejder med nye initiativer og projekter, bl.a.:

  • Brug af sociale medier
  • Tværgående aktiviteter, fx erindringsdans, OL og Matador-uge
  • Overgang til aflastning
  • Konvertering af beskyttede boliger til plejeboliger
  • Etisk regnskab for 2016
  • Inddragelse af frivillige 
  • Arbejdsglæde og begejstring
  • Opstart af café
  • Udarbejdelse af vision, værdier og leveregler

Forvaltningen oplever, at beboerne generelt er glade for at bo på kommunens plejecentre. Mange tilkendegiver, at de helst ville bo i eget hjem, men at de er tilfredse med plejecentret. Forvaltningen oplever et stort aktivitetsniveau på plejecentrene, og beboerne er aktive på egne præmisser – både når det gælder træning og sociale aktiviteter. 

Overordnede konklusioner på embedslægeinstitutionens tilsyn

Embedslægeinstitutionen har i 2015 gennemført uanmeldt tilsyn på følgende af kommunens plejecentre og dertil knyttede boenheder:

  • Dybenskærhave

I Embedslægens tilsynsrapport er der følgende kommentarer:

Ved tilsynet blev der fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

Bemærkningerne er primært i forhold til sundhedsfaglig dokumentation. Derudover er ledelse og personale blevet bedt om at sikre, at den ordinerede medicin findes i beboernes medicinbeholdning.

Embedslægetilsynet har desuden noteret, at Dybenskærhave har indberettet alle rapporteringspligtige utilsigtede hændelser, og at der har været en systematisk opfølgning af disse internt på plejecentret med henblik på forebyggelse.

Institutionen er blevet bedt om at udfærdige en handleplan, som skal godkendes af embedslægen. Godkendelsen betyder, at der først skal udføres embedslægetilsyn i 2017. 

I 2015 har embedslægeinstitutionen ikke fundet anledning til at besøge:

  • Krogstenshave
  • Strandmarkshave, herunder Torndalshave
  • Svendebjerghave, herunder Holmelundsvej
  • Søvangsgården

Tilsynsrapporten for Embedslægeinstitutionens tilsyn på Dybenskærhave samt Dybenskærhaves handleplan er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

De kommunale uanmeldte tilsyn

Efter Serviceloven §151 har kommunerne pligt til at føre tilsyn med plejecentre og tilsvarende boenheder i kommunen.

Formålet med det uanmeldte kommunale tilsyn er at undersøge, om beboerne får den hjælp og pleje, de er berettigede til, samt at kontrollere om plejecentrene følger de politiske vedtagne kvalitetsstandarder og overholder relevant lovgivning på området.

Som led i tilsynsforpligtelsen skal der gennemføres mindst ét uanmeldt tilsyn om året på hvert plejecenter. Jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 11/06/2010 er der ikke pligt til at udarbejde tilsynsrapport.

Embedslægeinstitutionens tilsyn

Ifølge Sundhedsloven §219 foretager Embedslægeinstitutionen årligt uanmeldt tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Formålet med dette tilsyn er at vurdere sundhedsfaglige forhold såsom medicinhåndtering, hygiejne og sundhedsfaglig dokumentation.

Embedslægeinstitutionen kan undlade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Oversigt over UTH'er i 2014 og 2015 på plejecentre (pdf)
  2. Embedslægens tilsyn 2015 Dybenskærhave - Handleplan (pdf)
  3. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2015 Holmelundsvej (pdf)
  4. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2015 Dybenskærhave (pdf)
  5. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2015 Svendebjerghave (pdf)
  6. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2015 Strandmarkshave (pdf)
  7. Embedslægens tilsynsrapport 2015, Dybenkærshave (pdf)
  8. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2015 Krogstenshave (pdf)
  9. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2015 - Søvangsgården (pdf)
  10. Ældrerådets høringssvar om uanmeldte tilsyn (pdf)
  11. Handicaprådets høringssvar om Uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre i 2015 (pdf)

12. Kvalitetsstandarder og serviceniveau for nødvendige merudgifter - servicelovens § 100

Beslutningstema

Nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse ydes til borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når udgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Udvalget skal godkende kvalitetsstandarder og serviceniveau for nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 22-12-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1.at godkende serviceniveau og kvalitetsstandarder for dækning af nødvendige merudgifter (servicelovens § 100)

2.at høringssvarene fra Handicap- og Ældrerådet indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-01-2016

Ad 1.

Gruppe A, O og V stemte for.

Liste H afventer behandling i Kommunalbestyrelsen.

Ad 2.

Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Notat omdelt.

Ad 1.

For: Gruppe A, O, V, C og F.

Gruppe Ø afventer KB

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Supplerende sagsfremstilling

Ved en fejl fremgår det ikke af indstillingen, at sagen skal behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Der er ikke et lovkrav om, at kommunerne skal udarbejde kvalitetsstandarder for alle områder. I Hvidovre Kommune udarbejdes der kvalitetsstandarder på mange områder, da det synliggører og præciserer den kvalitet, man som borger kan forvente, hvis man har brug for hjælp fra kommunen.

Der har ikke tidligere været udarbejdet kvalitetsstandarder og serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter – servicelovens § 100.

Grunden til, at det sker nu, er et led i den udviklingsproces, som Voksenrådgivningen er igennem, hvor der sættes fokus på at sætte borgernes behov i centrum. Samtidig hjælper styringsdokumenterne medarbejderne i deres arbejde, da det giver retningen for det serviceniveau, kommunen har.

Begge dokumenterne er dynamiske, hvilket vil sige, at de løbende vil ændre sig. Der kommer til stadighed nye afgørelser fra Statsforvaltningen, som sætter rammerne for de bevillinger, som kan gives til borgerne. Forvaltningen vil løbende indarbejde statsforvaltningens principafgørelser i serviceniveauet, så kommunen lever op til disse.

Kvalitetsstandarderne

Kvalitetsstandarden er det dokument, der er tiltænkt borgerne. Det er her, man som borger kan orientere sig om:

·Hvem der kan søge om tilskud til nødvendige merudgifter

·Hvilke udgifter der kan betragtes som nødvendige merudgifter

·Hvordan man søger om nødvendige merudgifter

·Hvor længe man kan få støtte

·Hvilke klagemuligheder der er

Kvalitetsstandarden skal hovedsagligt ses som et elektronisk redskab, hvor der i dokumentet er indsat links til andre relevante informationer, som borgerne kan have interesse i, når de skal søge om nødvendige merudgifter.

Serviceniveauet

Ud over kvalitetsstandarden er der udarbejdet et serviceniveau. Serviceniveauet er hovedsagligt medarbejdernes arbejdsredskab, og der hvor medarbejderne kan søge viden om det serviceniveau, der i Hvidovre Kommune er lagt for bevilling af nødvendige merudgifter. Materialet er opbygget, så der under de fleste af de merudgifter, der kan bevilges, er indsat et link til ankestyrelsens principafgørelser. Det gør, at medarbejderne hurtigt kan få adgang til den nyeste viden om principafgørelser på området.

Det at dokumentet er opbygget på denne måde betyder, at der er tale om et dynamisk dokument, der vil ændre sig i takt med, at Ankestyrelsen kommer med nye principafgørelser. Dokumentet har derfor også størst værdi, hvis det bruges elektronisk.

Serviceniveauet har også den funktion, at man som medarbejder bedre kan argumentere for, hvorfor en given ydelse kan bevilges / ikke kan bevilges. Argumentationen har både betydning for borgeren og dennes retssikkerhed samt for de sager, der bliver sendt til Ankestyrelsen. Ved at have et fastlagt serviceniveau, vil sager ikke blive hjemvist med begrundelsen, at kommunen ikke har et serviceniveau, hvilket sker i dag.

Retsgrundlag

Servicelovens § 100

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. Serviceniveau for servicelovens §100 (pdf)
  2. Kvalitetsstandard for servicelovens § 100 (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar om Kvalitetsstandarder og serviceniveau for nødvendige merudgifter - Servicelovens § 100 (pdf)
  4. Vedr de 2 kvalitetsstandarder - final (doc)

13. Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance

Beslutningstema

Kvalitetsstandarden for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) som gives efter Servicelovens §96 forelægges til regodkendelse. Der er foretaget enkelte ændringer i forhold til den hidtil gældende kvalitetsstandard.

Da Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 22-12-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsstandarden for borgerstyret personlig assistance godkendes
  2. at vejledningen til borgeren tages til orientering
  3. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-01-2016

Ad 1. Gruppe A, O og V stemte for at anbefale kvalitetsstandarden for borgerstyret personlig assistance godkendt dog med bemærkning om, at det tilføjes at tilsyn som udgangspunkt føres i borgerens hjem.

Liste H afventer stillingtagen til behandlingen i Kommunalbestyrelsen.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Ad 1.

For: Gruppe A, O, V, C og F.

Gruppe Ø afventer KB

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Ad 2. Social- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunen skal efter §96 i Lov om Social Service tilbyde ydelsen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA).

En BPA-ordning kan visiteres til borgere, der er over 18 år, har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og så omfattende behov for hjælp, at det er nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. BPA-ordningen skal skabe mulighed for en sammenhængende, helhedsorienteret og fleksibel hjælp, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse og medvirker til at give mulighed for at fastholde et selvstændigt liv.

BPA-ordninger er forholdsvis komplekse og sammensat af flere typer ydelser og omkostningerne er samlet i ét, under en BPA-ordning.

Der er ikke lovkrav om, at udarbejde kvalitetsstandard for ydelser efter denne paragraf, men Hvidovre Kommune har allerede en kvalitetsstandard for området. Kvalitetsstandarden bidrager til synliggørelse og præcisering af den ydelse, man som borger kan forvente at få, når man får brug for den.

Den vedhæftede udgave af kvalitetsstandarden er justeret på baggrund af de erfaringer forvaltningen har fået med administrationen af området, samt den viden forvaltningen har indhentet fra andre kommuner om kvalitetsstandarder og sagsgange. I sammenligningen fandt forvaltningen ikke forskel på andelen af BPA-ordninger i Hvidovre, set i forhold til indbyggertal. Beregningsgrundlaget for ordningen er sammenligneligt og kvalitetsstandarderne afspejler ikke store serviceniveauforskelle. Enkeltelementer er dog fremhævet mere i de øvrige kommuners kvalitetsstandarder, blandt andet den mulighed borgeren har for selv at vælge, om nogle af timerne i ordningen skal ydes af hjemmeplejen som §83 i stedet. Disse erfaringer udgør baggrunden for, at der ikke er foretaget store ændringer i den foreliggende nye udgave af kvalitetsstandarden for BPA.

Forvaltningen har i den mellemliggende periode desuden udarbejdet forskelligt foreløbigt materiale, som sagsbehandlere og økonomimedarbejdere kan gøre brug af i det løbende interne samarbejde og ved opfølgningen på BPA-sager. Dette materiale afprøves og videreudvikles i den kommende periode. Det forventes bl.a. at dette kan medvirke til at minimere afvigelser mellem budget og regnskab i den enkelte ordning og tydeliggøre forvaltningens håndtering af kravene til at have og bevare en BPA-ordning.

I tilknytning til kvalitetsstandarden for borgerstyret personlig assistance er en vejledning til brug for de borgere, der modtager ydelsen. Der er i vejledningen ligesom i kvalitetsstandarden, foretaget enkelte justeringer set i forhold til den hidtil gældende udgave.

Ændringerne i materialet er hovedsageligt præciseringer, en enkelt vedrører også niveauet for ydelsen. De væsentligste ændringer beskrives nedenfor.

I den foreliggende udgave af kvalitetsstandarden er sket en præcisering af snitflader til andre lovområder, eksempelvis kan der være delt finansiering med arbejdsmarkedsområdet på noget af ydelsen, hvis borgeren er i beskæftigelse/uddannelse.

Der er indarbejdet en præcisering af, at kommunens tilskud til de lovpligtige forsikringer som borgeren skal tegne for sine handicaphjælpere svarer til den billigste forsikring som kan dække dette. Det er tydeliggjort, at beløbet ikke indgår i ordningens løbende udbetaling, men dækkes efter regning.

Bevilling af ekstra hjælpetimer i forbindelse med borgerens ferie er ændret med henblik på at synliggøre at der kan beregnes tilskud til udlandsophold og ophold i indland.

Der er sket en præcisering af, at tilsyn foregår i borgerens hjem, og at borgeren på forlangende skal kunne forevise dokumentation for, at ordningen fungerer indenfor de gældende rammer og den konkrete bevilling.

Det er indføjet, at behandlingen af en ansøgning til BPA kan tage tre til seks måneder.

Endelig er det fremhævet, at borgere der vælger at overgive arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller privat virksomhed, anbefales at indgå en skriftlig kontrakt, hvoraf bl.a. opsigelsesvarsel fremgår.

Ændringer i bilagene er fremhævet med gul markering.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget er §96 i Lov om Social Service.

Politiske beslutninger og aftaler

Borgerstyret Personlig Assistance indgår som ydelse inden for det specialiserede socialområde. Arbejdet med kvalitetsstandarden for området berører handleplanen for det specialiserede socialområde, som Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 16.december 2014 under punkt 5.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes ingen økonomiske konsekvenser af den justerede kvalitetsstandard.

Bilag

  1. BPA kvalitetsstandard (pdf)
  2. BPA - kort vejledning (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar om Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (pdf)

14. Brugsretsaftaler mellem Hvidovre Kommune og foreninger

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til nye brugsretsaftaler mellem Hvidovre Kommune og foreningerne Avedøre IF Fodbold, Dansk Cyklist Forbund, Experimenterende Danske Radioamatører, Folkedanserforeningen Hjerter 2, Futternes Gangklub, Hvidovre Amatørscene, Veteranknallertklubben Stemplet og Shinson Hapkido.

Da brugsretsaftalerne er næsten enslydende, er de samlet i én og samme sag.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende brugsretsaftaler mellem Hvidovre Kommune og de i sagsfremstillingen nævnte foreninger

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-12-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Supplerende sagsfremstilling

De nuværende brugsretsaftaler mellem Hvidovre Kommune og foreningerne er blevet forlænget en måned. De nye brugsretsaftaler vil derfor træde i kraft pr. 1. februar 2016.

Sagsfremstilling

31. december 2015 udløber de nuværende brugsretsaftaler mellem Hvidovre Kommune og følgende foreninger:

  • Avedøre IF Fodbold
  • Dansk Cyklist Forbund
  • Experimenterende Danske Radioamatører
  • Folkedanserforeninger Hjerter 2
  • Futternes Gangklub
  • Hvidovre Amatørscene
  • Veteranknallertklubben Stemplet

Kultur- og Fritidsafdelingen har taget kontakt til de nævnte foreninger, som alle er interesserede i at genforhandle deres nuværende aftaler.

De nye brugsretsaftaler træder i kraft pr. 1. januar 2016 og varer indtil én af parterne opsiger aftalerne med 3 måneders varsel.

Juridisk afdeling har haft samtlige aftaler til udtalelse, og har ingen kommentarer. 

Shinson Hapkido Hvidovre

Kultur- og Fritidsudvalget skal desuden tage stilling til godkendelsen af ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Shinson Hapkido Hvidovre, som låner lokaler på Sønderkærskolen.

Aftalen er enslydende med aftalerne udarbejdet til de ovenstående foreninger, og træder i kraft pr. den 1. januar 2016 og varer indtil én af parterne opsiger aftalerne med 3 måneders varsel.

Shinson Hapkido Hvidovre har haft aftalen til udtalelse, og udtrykker bekymring for, at de ikke vil kunne returnere til Strandmarkens Fritidscenter, når der engang foreligger en afklaring på stedets anvendelse. Desuden ønsker foreningen stadig at kunne booke lokaler til arrangementer mm.

Kultur- og Fritidsafdelingen har noteret foreningens bemærkninger, og bekræfter, at foreningen på lige fod med alle andre kan booke ledige lokaler til arrangementer mm.

Shinson Hapkido betragter arealerne i umiddelbar nærhed af de tildelte lokaler (vægge, gang og adgangsforhold) som en reel del af aftalen. De benævnte arealer er dog ikke nævnt i brugsretsaftalen.

Privatskolen lejer gangarealet ind til foreningens lokaler. Der er aftalt på et sammenbrugsmøde mellem Hvidovre Privatskole og Shinson Hapkido Hvidovre, at der skal være hensigtsmæssige adgangsforhold for alle brugere.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Dansk Cyklist Forbund - Byvej 56 (pdf)
  2. Futternes Gangklub - Byvej 78 (pdf)
  3. Veteranknallertklubben STEMPLET - Hvidovrevej 446 (pdf)
  4. Folkedanserforeningen Hjerter 2 - Byvej 78 (pdf)
  5. Avedøre IF Fodbold - Byvej 58 (pdf)
  6. EDR - Byvej 56 (pdf)
  7. Hvidovre Amatørscene - Byvej 56 (pdf)
  8. Shinson Hapkido Hvidovre - Kettegård Alle 2 (pdf)

15. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Brevdueforeningen Vido for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Brevdueforeningen Vido vedrørende en del af arealet på Stevnsbovej 1, matrikel Nr. 3a Avedøre By, Avedøre (Fold B) til klubbens placering af dueslag til raceduer.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Brevdueforeningen Vido for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 01-12-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Supplerende sagsfremstilling

Den nuværende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og foreningen er blevet forlænget en måned. Den nye brugsretsaftale vil derfor træde i kraft pr. 1. februar 2016.

Sagsfremstilling

Indeværende brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Brevdueforeningen Vido udløber den 31. december 2015. Der er således behov for en ny aftale, hvis klubben fortsat skal kunne benytte arealet Stevnsbovej 1, matrikel Nr. 3a Avedøre By, Avedøre (Fold B) til placering af dueslag for klubbens raceduer.

Kultur, Miljø og Vækst har været i dialog med brevdueforeningen, som ønsker at forlænge aftalen for en ny fireårig periode. Arealet og dueslagenes stand og placering er blevet besigtiget af Vej og Parkafdelingen og Plan- og Miljøafdelingen, og lever op til de kravspecifikationer, som aftaleforholdet er indgået på.  

Der er foretaget ændring i aftalens § 2. stk. 6, vedrørende klubbens håndtering af affald, som skal følge affaldsbekendtgørelsen og Hvidovre Kommunes til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald. Aftaleforholdet står herudover uændret i forhold til indeværende aftale.

Foreningen har pt. 5 dueslag og to mindre opholdsrum på arealet. Landzonetilladelsen, af 13. oktober 2010, giver foreningen mulighed for at anvende arealet til opstilling af højst ti stk. dueslag, der hver maksimalt må have en størrelse på 12 m2.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Indeværende brugsretsaftale med Brevdueforeningen Vido blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. februar 2011 for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2015.

Herudover har Hvidovre Kommune indgået en brugsretsaftale med brevdueforeningen Vido, om en del af arealet på matrikel 17z Hvidovre By, Strandmark, til brug for placering af foreningens klubhus. Aftaleperioden går fra 1. maj 2013 til 31. december 2018.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre kommune.

Bilag

  1. Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Brevdueforeningen VIDO - Brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Brevdueforeningen VIDO (pdf)

16. Anlægsregnskaber - samlesag projekt 5761 og 2482

Beslutningstema

Kultur, Miljø og Vækst fremlægger anlægsregnskaber til godkendelse for projekt nr. 5761 og 2482.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskab for projekter 5761 og 2482 godkendes

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 06-01-2016

Anbefales godkendt.

Til brug for den videre behandling af sagen udarbejdes notat med uddybende bemærkninger til omkostninger og merforbrug på anlægsregnskab nr. 5761 Køkkener i daginstitutioner.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Projekt

Regnskab kr.

Bevilling kr.

Forskel i kr.

5761 Køkkener i daginstitutioner

14.075.079

14.000.000

-75.079

2482 Vedligeholdelse af broer, tunneller mv. 2014

3.000.000

3.000.000

0

Total

17.075.079

17.000.000

-75.079

Kultur, Miljø- og Vækst fremlægger anlægsregnskaber med et samlet merforbrug på 75.079 kr.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er ikke noget politiske beslutninger.

Økonomiske konsekvenser

Fremgår af specifikationen på anlægsregnskaberne.

Bilag

  1. 5761 Køkkener i daginstitutioner (pdf)
  2. 2482 Vedligeholdelse af broer 2014 (pdf)
  3. Notat til dagsordenspunkt Anlægsregnskaber - samlesag projekt 5761 og 2482 (pdf)

17. Eventuelt

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

Karl-Erik Høholt Jensen (V) spurgte til indhentelse af børneattester.

Mogens Leo Hansen (Ø) spurgte til isglatte stier i Langhøjparken.


18. Udleje af lokaler til AOF

Lukket sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2016

For: Gruppe A, O, V, F og Ø.

Imod: Gruppe C.

Godkendt, at der indledes en dialog med ansøger.