Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kultur- og Fritidsudvalget den 5. maj 2015

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 5. maj 2015
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: Sollentuna III

Medlemmer

  • Arne Bech (H)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Maria Durhuus (A)
  • Niels Ulsing (F)
  • Ømer Kuscu (A)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

  • Hvidovre Motionscenter holder lukket i uge 28, 29 og 30, da der skal lægges nyt gulv.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Kommunens nye kultur-app – Mit Hvidovre – er blevet lanceret.

Meddelelser taget til efterretning.


3. Budget 2016-2019 – Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med processen for budget 2016 skal de enkelte fagudvalg have status på budgetanalyser herunder forslag til reduktioner.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at status på budgetanalyser herunder forslag til reduktioner tages til efterretning

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 2. marts 2015 følgende proces for Budget 2016-2019.

-Det enkelte fagudvalg arbejder med omprioriteringsforlag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder og -ønsker inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer. Dvs. at der ved forslag til aktivitetsudvidelser skal ske en samtidig anvisning af mulig finansiering i det enkelte fagudvalg.

-Med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.

-Der gennemføres en målrettet administrativt drevet proces til prioritering af anlægsprojekter for 2016-2019.

Af procesplanen fremgår, at der i perioden april til juni afholdes tre ordinære møder i hvert fagudvalg. På fagudvalgsmøderne i april drøfter det enkelte udvalg, hvilke områder udvalgene vil omprioritere mellem samt hvilke budgetanalyser udvalgene afledt heraf vil have gennemført. På fagudvalgsmøderne i maj måned gives der en status for arbejdet med budgetanalyserne, mens der på udvalgsmøderne i juni måned foreligger færdige budgetanalyser.

Der afholdes budgettemadag i Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2015 og her fremlægges det enkelte fagudvalgs forslag til driftsomprioriteringer.

På fagudvalgsmøderne i august behandles forslag til driftsomprioriteringer. Herudover drøftes status på budgettet for fagudvalgets område.

Der afholdes budgetseminar i Kommunalbestyrelsen den 28. august, hvor udfordringerne i budgettet drøftes. På budgetseminariet indbydes hele Kommunalbestyrelsen til drøftelser på baggrund af basisbudgettet samt materialet udarbejdet vedrørende drift og anlæg. Indkomne høringssvar indgår i drøftelserne på budgetseminariet.

På mødet foreligger Kultur, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningens status på budgetanalyserne til understøttelse af driftsomprioriteringerne.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2016-2019 jf. beslutning i Økonomiudvalget 2. marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Der er status på følgende analyse:

-Motionscentret


4. Økonomirapportering pr. 31. marts 2015 - Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har, med udgangspunkt i kendte forudsætninger, foretaget en økonomisk vurdering af budget 2015 på Kultur- og Fritidsudvalgets område.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage økonomiafrapportering pr. 31. marts 2015 til efterretning

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kultur, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har, med udgangspunkt i kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af budget 2015 og forventer på nuværende tidspunkt, at den samlede ramme på udvalgets område overholdes.

Den samlede forbrugsprocent for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme udgør 26,22 % pr. 31.3.2015.

Kultur, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gør opmærksom på, at der på følgende områder senere kan opstå behov for budgetkorrektioner.

Der er bevidst ikke sat beløb på opmærksomhedspunkterne på Kultur- og Fritidsudvalgets økonomirapportering, da afvigelserne på nuværende tidspunkt er meget usikre, og forvaltningen følger områderne tæt. Eventuelle afvigelser vurderes at kunne afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets nuværende budgetramme.

Kultur, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i forbindelse med halvårsregnskabet redegøre for konkrete afvigelser på Kultur- og Fritidsudvalgets område.

Hvidovre Motionscenter

Hvidovre Motionscenter har i en årrække været præget af et faldende besøgstal, og denne tendens fortsætter i 2015. Således er det samlede besøgstal for perioden 1.1. 2015 – 28.2.2015 faldet med 226 besøgende i forhold til samme periode i 2014.

På baggrund af ovenstående udvikling er Hvidovre Motionscenter foreslået som budgetanalyse i forbindelse med behandlingen af budget 2016. Budgetanalysen skal afdække forskellige muligheder for den fremtidige drift.

Nedenfor ses udviklingen i besøgstallet for motionscenteret i perioden 2010 - 2014:

2010

2011

2012

2013

2014

Besøgstal

42.116

39.986

39.763

35.702

29.805

Teatre

Forventet fald i billetkøbstilskud og statsrefusion af børneteater. Forventede stigende udgifter i forbindelse med teateraftalen med Teater Vestvolden.

Medborgerhuset

Fortsat fokus på Solcelleanlæggets el-produktion i forhold til Medborgerhusets energibudget og -forbrug. Det forventes, at Medborgerhusets energibudget fortsat ikke kan dække energiafgifterne i 2015.

Hvidovre Havn

Budgettilpasning til faktisk driftstilskud (mindreudgift) i henhold til driftsaftale med sejlklubben Suset.

Projekt God fritid for alle
Effektivisering i gennemførelsen af planlagte aktiviteter via indgåelse af samarbejdsaftaler med boligforeninger, skoler og foreninger.

Husholdningsskoler

Der har ikke været elever på skoler i 2012, 2013 og 2014 og der forventes ikke elever på godkendte folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter lov om frie kostskoler i 2015.

Kultur, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer, at de nævnte budgetkorrektioner vil kunne afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.


5. Fordeling af midlerne fra puljen "Elite 2650" år 2015

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalgets bedes tage stilling til arbejdsgruppens indstilling til fordeling af midlerne fra Elite 2650 puljen år 2015.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

1.at godkende arbejdsgruppens indstilling til fordeling af Elite 2650 midlerne for år 2015

2.at et merforbrug på 31.300 kr. finansieres af Kultur- og Fritidsudvalgets puljer

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

  1. Godkendt
  2. Godkendt. Merforbruget finansieres af rådighedspuljen.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsafdelingen har modtaget 10 ansøgninger til puljen Elite 2650 for indeværende år.

Ansøgningerne andrager et samlet beløb på 2.964.580 kr.

Elite 2650-puljen for 2015 er på i alt 991.200 kr. inkl. moms.

Arbejdsgruppen består af 2 repræsentanter fra Kultur- og Fritidsudvalget (Niels Ulsing og Ømer Kuscu) og 2 repræsentanter fra Idrætsrådet Hvidovre (Ena Christiansen og Michael Bruun Jepsen).

Arbejdsgruppen har fordelt Elite 2650-midlerne efter gældende retningslinjer, samt taget hensyn til ansøgernes placeringer i diverse forbund og sportslige resultater. Derudover har arbejdsgruppen i lighed med 2014 benyttet den såkaldte ”idrætsmodel” til vurdering af ansøgerne, og har taget foreningernes idrætslige niveau, organisation, faciliteter samt supportmuligheder i betragtning.

Arbejdsgruppen indstiller 1.022.500 kr. til fordeling.

Arbejdsgruppens indstilling til fordeling af puljen for Elite 2650 år 2015 fremgår af det vedhæftede bilag.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Elite 2650 puljen for 2015 er på i alt 991.200 kr. inkl. moms. Arbejdsgruppens forslag til fordeling udgør i alt 1.022.500kr. inkl. moms. Merforbruget på 31.300 kr. forventes at kunne dækkes af mindreforbrug på andre af udvalgets konti.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og fritidsudvalgets puljer:

Puljen til kulturelle aktiviteter

184.116 kr.

Profileringspuljen

58.825 kr.

Rådighedspuljen

76.534 kr.

Bilag

  1. Oversigt over indkomne ansøgninger til puljen: Elite 2650 år 2015 (xlsx)

6. 2. års evaluering af Hvidovre-Avedøre Rideklub

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om der skal indgås en ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Avedøre Rideklub for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019. Såfremt dette besluttes, skal der godkendes ny finansiering af driftsbudgettet til den årlige drift af ridecenteret. Evalueringen af Hvidovre-Avedøre Rideklubs toårige forsøgsperiode skal tages til efterretning, og det skal drøftes, hvordan ridecenterets faciliteter fremadrettet tilpasses i henhold til ’Lov om hold af heste’.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at evaluering af Hvidovre-Avedøre Rideklubs 2. årige forsøgsperiode, som driftsansvarlige for ridecenteret, tages til efterretning.
  2. at godkende, at forvaltningen igangsætter en udarbejdelse af ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub, for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019.
  3. At finansiering af driftsbudgettet på 340.000 kr., til den årlige drift af ridecenteret, finansieres indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets ramme.

Der skal afsættes 340.000 kr. i 2016 og overslagsårene til den årlige drift af ridecenteret.

Driften finansieres via tilpasning af energibudgettet vedrørende Stevnsbogård (-189.028 kr.), driftsbudgettet til husholdningsskoler (elevtilskud) nulstilles, idet der ikke har været elever på skoler i 2013 og 2014 (-110.496 kr.) samt via en tilpasning af budgettet til lokaletilskud til foreninger (-40.476 kr.)

  1. at drøfte hvordan ridecenterets faciliteter fremadrettet tilpasses i henhold til ’Lov om hold af heste’.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

  1. Det anbefales at evalueringen tages til efterretning
  2. Anbefales godkendt
  3. Gruppe F stiller ændringsforslag om, at der indarbejdes 340.000 kr. som teknisk korrektion i budget 2016 og overslagsårene til årlig drift af ridecenteret.

Alle stemte for. Ændringsforslaget anbefales godkendt

  1. Drøftet. Udvalget anbefaler, at forvaltningen indarbejder ændringerne af ridecenterets faciliteter i investeringsoversigten i overslagsårene som følge af den nye hestelov.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre-Avedøre Rideklub driver rideklub og rideskole på Hvidovre-Avedøre Ridecenter. Klubbens brug af faciliteterne i og omkring ridecenteret er reguleret via en brugsretsaftale, en forpagtningskontrakt og en lejekontrakt.

Rideklubbens virke i ridecenteret har gennem en årrække været kendetegnet af interne stridigheder og økonomiske vanskeligheder. Der har været manglende kontinuitet i bestyrelsen med hyppige udskiftninger af formænd, kasserere samt menige medlemmer af bestyrelsen. De interne stridigheder har især omhandlet uenigheder om økonomiske dispositioner, fordeling mellem privat- og rideskoleheste og generelle dyreetiske overvejelser vedrørende pasning af heste, valg af foder m.v.

Den 7. maj 2013 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af møde med Hvidovre-Avedøre Rideklubs bestyrelse og medlemmer, at anbefale over for Kommunalbestyrelsen, at give Hvidovre-Avedøre Rideklub en forsøgsperiode på to år med evaluering efter første år. Forsøgsperioden blev givet i forventning om, at rideklubben fremadrettet ville forsøge at løse de beskrevne problemer, og derved sikre ridecenteret den fornødne stabilitet og kontinuitet.

2. års evaluering

Kultur- og Fritidsafdelingen har holdt skærpet tilsyn med Hvidovre-Avedøre Rideklub igennem de seneste to år. Der har været afholdt kvartalsvise møder med rideskolens bestyrelse, hvor der er blevet redegjort for hvert møde i indeværende periode. Det skal bemærkes, at bestyrelsen har efterlevet de anmodninger, som Kultur- og Fritidsafdelingen har haft i forbindelse med møder, redegørelser, evalueringsmateriale og andet forefaldent arbejde.

Bestyrelsen har appelleret til bedre og bredere samarbejde mellem klubbens medlemmer. Og i tråd med Kultur- og Fritidsudvalgets ønske om, at klubben søgte ekstern konsulentbistand i henhold til at løse aktuelle problemer og konflikter, er der blevet afholdt dialogmøder med Hvidovre Idrætsråd (se evalueringsrapport – bilag 1).

Det skal hertil bemærkes, at bestyrelsen for første gang i flere år har siddet perioden ud. Der har været færre henvendelser til forvaltningen vedrørende bestyrelsen og dens arbejde på ridecenteret. Der er indført kvartalsvise nyhedsbreve, som gør distancen mellem bestyrelsen og medlemmer kortere. Alle henvendelser, herunder kommunikation med medlemmer, er blevet gjort synlige, og sker enten via klubbens hjemmeside eller på sociale medier. Der svares hurtigere på henvendelser fra medlemmer, og der er indført personalemøder. Der har dog været lidt efterslæb med offentliggørelse af diverse bestyrelsesreferater og protokoller til tiden, hvilket fremover vil blive prioriteret højere.

Brugsretsaftale og Lov om hold af heste

Såfremt der træffes beslutning om indgåelse af ny brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019, skal der i forbindelse med udarbejdelsen tages højde for ’Lov om hold af heste’, som trådte i kraft i januar 2008 (se bilag 2).

 Lovens overordnede formål er at gennemføre en regulering af forskellige forhold omkring hestevelfærd. Den berører både det private og erhvervsmæssige hestehold, hvorved også det hestehold, som finder sted på ridecenteret, bliver berørt. Lovgivningen om hestehold betyder, at der er en række mindstekrav til hold af heste, som dels omhandler selve opstaldningen af heste og adgangen til fold, dels bestemmelser angående omgangen med heste - herunder træning og foder.

For eksisterende hestehold gælder der en række overgangsordninger for, hvornår de forskellige dele af loven træder i kraft. Dette sker over tre etaper gældende pr. 1. januar 2011, 1. januar 2016 og 1. januar 2020:

Fra januar 2011

  • Forbud mod opstaldning i spiltov
  • Krav til sikkerhedsmæssigt forsvarlig indretning af stald og udstyr i disse
  • Krav til indeklima – luftcirkulation, støvindhold, temperatur og luftfugtighed

Den nuværende brugsretsaftale lever op til ovenstående punkter.

Fra januar 2016

  • Krav om skridsikkert gulv i stalden
  • Øgede krav om adgang til foldarealer og benyttelse af samme

Den nuværende brugsretsaftale lever op til punkt vedrørende krav om skridsikkert gulv i stalden. Krav om øget adgang til foldareal skal indarbejdes i en ny brugsretsaftale.

Fra januar 2020

  • Krav til naturligt lysindfald i stalden
  • Krav til boksstørrelser
  • Krav til loftshøjde i stalden
  • Arealkrav til løsdriftsstalde og folingsbokse

Ovenstående punkter skal drøftes og eventuelt indarbejdes i en ny brugsretsaftale.

Det vurderes især at være denne del af loven, som har med staldindretning og foldareal at gøre, der vil have størst betydning for ridecenteret og Hvidovre-Avedøre Rideklub, da det forventes at blive omkostningstungt at lovliggøre faciliteterne i forhold til den nye ’Lov om hold af heste’. Rideklubben har umiddelbart ikke mulighed for at finansiere de nødvendige investeringer selv, hvis ikke klubkontingentet skal stige betragteligt. Større udgifter til ombygning af stald og staldindretning vil derfor ikke være muligt uden tilskud fra kommunen. 

Ovennævnte forhold betyder, at det skal overvejes, hvilke ønsker man har til ridesportens udvikling i kommunen og til rideklubbens overlevelse og fremtidige drift af stedet. Til brug for de politiske overvejelser i henhold til finansiering af de merudgifter, som ’Lov om hold af heste’ vil medføre, har Hvidovre-Avedøre Rideklub udarbejdet en 5-årsplan (se bilag 3), indeholdende visioner for ridning i Hvidovre samt 3 fremtidsscenarier for ridecenteret. Rapporten skal ses i lyset af de tidsfrister ’Lov om hold af heste’ stiller krav om, og som et indspark til debatten om Hvidovre-Avedøre Rideklubs bestræbelser på at bevare driften af rideskolen.

Ovenstående overvejelser skal naturligvis ses i sammenhæng med kommunens politiske og strategiske målsætninger i forhold til balancen mellem kommunale tilbud af breddeaktiviteter kontra individuelle sportsgrene; herunder i hvor høj grad området skal finansieres ved brugerbetaling.

I forbindelse med rideklubbens udarbejdelse af rapporten, har klubben konsulteret sig med bygningskonstruktør ’Bundgård Byg’ i henhold til økonomiske overslag på til- og ombygninger på ridecenteret. Forvaltningen vurderer, at det ikke er muligt uden byggesagkyndig bistand at verificere det oplyste investeringsbehov på ridecenteret.

Retsgrundlag

Den 1. juni 2007 vedtog Folketinget ’Lov om hold af heste’ der trådte i kraft den 1. januar 2008. Loven foreskriver en række mindstekrav vedrørende eksempelvis minimumsmål for boksstørrelse, minimumskrav til loftshøjde i boksen og krav om foldadgang (se bilag 2). 

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 31. maj 2011 blev brugsretsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre-Avedøre Rideklub godkendt for perioden 21. juni 2011 til 31. december 2015.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 28. maj 2013, at give Hvidovre-Avedøre Rideklub en forsøgsperiode på to år med evaluering efter første år.

Den 3. juni 2014 behandlede Kultur- og Fritidsudvalget årsevaluering af Hvidovre-Avedøre Rideklub, som blev taget til efterretning.

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 26. november 2013 forpagtningsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Avedøre Rideklub for perioden 1. december 2013 til 30. november 2017.

Økonomiske konsekvenser

Der skal afsættes 340.000 kr. i 2016 og overslagsårene til den årlige drift af ridecenteret.

Driften finansieres via tilpasning af energibudgettet vedrørende Stevnsbogård (-189.028 kr.), driftsbudgettet til husholdningsskoler (elevtilskud) nulstilles, idet der ikke har været elever på skoler i 2013 og 2014 (-110.496 kr.) samt via en tilpasning af budgettet til lokaletilskud til foreninger (-40.476 kr.)

Der er ikke i budgettet afsat midler til imødekommelse af merudgifter som følge af ’Lov om hold af heste’.

Bilag

  1. 2. års evaluering HVR (pdf)
  2. Guide til den nye hestelov (pdf)

7. Takster for jollepladser i Hvidovre Lystbådehavn

Beslutningstema

Der skal godkendes takster for jollepladser i Hvidovre Lystbådehavn. Hvidovre Sejlklub Suset, som driftsansvarshavende i lystbådehavnen, har på vegne af Hvidovre Kommune opkrævet havneafgifter for jollepladser i lystbådehavnen fra og med 2014. Dette er sket i henhold til seneste driftsoverenskomst, indgået juli måned 2013, mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Sejlklub Suset. Taksten for en jolleplads er endnu ikke godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende takst for jollepladser i Hvidovre Lystbådehavn for 2015 på i alt 800 kr./plads
  2. at indtægtsbudgettet vedrørende Hvidovre Lystbådehavn opskrives med 25.000 kr.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

  1. +  2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Sejlklub Suset er driftsansvarshavende i Hvidovre Lystbådehavn, og forestår, på vegne af Hvidovre Kommune, alle forhold vedrørende driften af havnen - herunder opkrævning af havneafgifter til afregning over for kommunen i henhold til regler og takster fastsat af Kommunalbestyrelsen.      

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er dog blevet opmærksom på, at de angivne takster for jollepladser i Hvidovre Lystbådehavn, som optræder på Hvidovre Sejlklub Suset hjemmeside, endnu ikke er blevet formelt godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Forvaltningen har indhentet oplysninger om lignende takster for jollepladser i andre nærliggende havne, for at sikre, at udgiftsniveauet og en fremadrettet prisfastsættelse modsvarer lignende havne.

Som det fremgår af nedenstående model, ligger den gennemsnitlige takst – 870 kr. - for en jolleplads i nærliggende havne, på omtrent samme niveau som i Hvidovre Lystbådehavn.

I øjeblikket opkræves 800 kr. om året for en jolleplads i Hvidovre Lystbådehavn.

Havn

Vallensbæk

Brøndby

Kastrup

Ishøj

I alt

Pris i kr.

690 kr.

680 kr. 

785 kr.

1.325 kr.

3.480 kr.

Gennemsnit

870 kr.

Forvaltningen anbefaler, at taksten forbliver uændret på 800 kr. og at taksten indarbejdes i kommunens takstregulativ for 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Sejlklub Suset har i 2014 opkrævet kommunal havneafgift for i alt 31 stk. jollepladser, hvilket beløber sig til en indtægt på 24.800 kr. Hvidovre Sejlklub Suset har vurderet, at det samlede antal af lejede jollepladser i de kommende år, vil ligge på samme niveau. Forvaltningen indstiller på ovenstående baggrund, at indtægtsbudgettet opskrives med 25.000 kr.        


8. Allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, hvorvidt Hvidovre Ishockey Klub, i henhold til indeværende reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter, kan få ophævet betingelsen om, at navnet Hvidovre skal indgå i arenanavnet ved et salg heraf.    

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub med henblik på at beslutte om navnet ’Hvidovre’ må udgå af aftalen.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Det anbefales at navnet ’Hvidovre’ udgår af aftalen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 26. juni 2014 reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ishockey Klub (se bilag 2).

I henhold til reklameaftalen, har Hvidovre Ishockey Klub fremsendt ansøgning til Kultur- og fritidsafdelingen, hvori de ønsker at få ophævet betingelsen om, at navnet ’Hvidovre’ skal indgå i arenanavnet ved et salg.

Hvidovre Ishockey Klub henviser til kommunalbestyrelsens beslutning fra 25. november 2014, hvor reklameaftale med henholdsvis Hvidovre Badminton Club og Hvidovre Volleyball Klub blev godkendt uden forbehold om, at navnet ’Hvidovre’ skulle indgå ved et salg af enten halnavn eller arenanavn. 

På baggrund af Hvidovre Ishockey Klubs ansøgning har Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en allonge til indeværende reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre ishockey Klub.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter klubbens anmodning om udeladelse af følgende formulering i reklameaftalens § 3. stk. 2:

”Det er i den forbindelse en betingelse, at navnet ’Hvidovre’ indgår i arenanavnet”.  

Der er således i allonge til reklameaftale for opvisningshallen (se bilag 1) tilføjet, at denne formulering udelades, således § 3. stk. 2 herefter lyder:

”Hvidovre Ishockey Klub har endvidere ved denne aftale erhvervet retten til at sælge arenanavn på opvisningshallen i Frihedens Idrætcenter”.

Opsætningen af reklameskilte med arenanavn skal ske inden for gældende lokalplansrammer, og Hvidovre Ishockey Klub skal søge om byggetilladelse hos Kultur-, Teknik-, Miljø-, og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Plan- og Miljøafdelingen før opsætning og ibrugtagning af skiltene.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 27. maj 2008, at godkende sponsoraftale med tilhørende reklameaftale og lejekontrakt mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Elitehockey ApS. Indbefattet i aftalerne var placering af to stk. reklameskilte med arenanavn i størrelsen 9*3 meter på facaden ud mod Gl. Køge Landevej. Ansøger har vedlagt eksempel på skilt med samme mål. (se bilag 3).

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Allonge til reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter (pdf)
  2. Underskrevet reklameaftale for opvisningshallen i Frihedens Idrætscenter (pdf)

9. Omstrukturering af Hvidovre Ungdomsråd

Beslutningstema

Der skal tages stilling til forvaltningens forslag om omstrukturering af Hvidovre Ungdomsråd

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at nedlægge Hvidovre Ungdomsråd og i stedet oprette en ny søgbar pulje målrettet kommunens unge

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Ungdomsråd blev indskrevet i budgetaftalen for 2011 på baggrund af et politisk ønske om at styrke unges indflydelse i kommunen. Hensigten med rådet var oprindeligt at være talerør for kommunens unge, at varetage deres interesser og at inddrage dem i de politiske processer.

Visionen var at opbygge et råd, der formelt fungerede på samme vilkår som kommunens andre eksisterende råd med fast mødeafholdelse, nominering af faste medlemmer, udpegning af formand m.m.

Ungdomsrådet fik desuden råderet over et fast årligt beløb til afvikling af arrangementer o.l.

Problematikker vedr. driften af rådet

Administrationen af Ungdomsrådet blev placeret under Kultur- og Fritidsafdelingen, som på baggrund af de seneste års erfaringer nu vurderer, at det er vanskeligt at hverve og efterfølgende fastholde interesserede unge i rådet. På trods af flere kampagner og forsøg på hvervning har interessen for rådet vist sig ikke at være særlig høj, og det har været tæt på umuligt at finde deltagere, der har haft lyst til at etablere sig i rådet i længere tid ad gangen. Ungdomsrådets aktivitetsniveau har derfor været meget varierende, og i visse perioder har kun 1-2 personer været fast tilknyttet rådet; i andre perioder har der ingen faste medlemmer været.

En del af denne problematik skyldes, at Ungdomsrådets nuværende formelle struktur ikke passer så godt overens med de unges liv, da deres dagligdag, skoleliv og fritidsinteresser ofte er meget ustrukturerede, og vanskelige at tilpasse rammerne i et traditionelt, kommunalt råd. En række af de unge, forvaltningen har været i dialog med, har således givet udtryk for et ønske om mere selvstændig drift udenfor forvaltningens faste rammer og administration, hvad der har været vanskeligt ud fra rådets oprindelige vision og vedtægter.

Erfaringer fra andre kommuner

Forvaltningen har gennem Netværket af Danske Ungdomsråd (NAU) delt erfaringer med en række andre danske kommuner, som arbejder med ungeinddragelse på en mindre stringent måde, hvor de unge ikke er underlagt traditionelt formelle rammer såsom rådsmøder o.l., men i højere grad finder sammen i uforpligtende og selvkørende interessefællesskaber omkring enkeltstående projekter. Kommunernes erfaringer siger nemlig, at det vigtigste for de unges involvering er, at det er let og uforpligtende, og så vidt muligt på deres egne præmisser.

Flere kommuner arbejder således ikke med ungdoms-råd, men ungdoms-puljer, hvor alle kommunens unge – uden at være tilknyttet et formelt råd eller organ - har mulighed for at søge midler til forskellige initiativer, ideer og projekter.

Forslag til omstrukturering

Ud fra ovenstående betragtninger er det forvaltningens vurdering, at en omstrukturering af Hvidovre Ungdomsråd er nødvendig for at højne den lokale ungeinddragelse.

Dette vil for det første indebære, at de unge får mulighed for at igangsætte projekter udenom de faste, skemalagte rammer administreret af forvaltningen. Derfor foreslås det at nedlægge det eksisterende Hvidovre Ungdomsråd – som pt. kun har et enkelt medlem – og i stedet anvende rådets allerede bevilgede midler til at oprette en ny søgbar pulje for kommunens unge. Puljen skal kunne søges af kommunens herboende unge mellem 15-30 år til deres egne ideer; hvad enten det er i form af gennemarbejdede, langsigtede projekter, eller spontane, kortsigtede initiativer. Det er nemlig symptomatisk for mange ungdomsinitiativer, at de opstår spontant, og at de unge ønsker at kunne handle og reagere hurtigt. Puljen skal derfor kunne søges via en let forståelig formular på kommunens hjemmeside eller ved personlig henvendelse i kultur- og fritidsafdelingen. Den efterfølgende sagsbehandlingstid skal ideelt set gøres så kort som muligt, så de unges ideer ikke brænder ud.

Forvaltningen vurderer, at dette vil skabe en mere attraktiv og lettilgængelig indgangsvinkel for de unge, som på denne måde kan tage aktiv del i kommunen med forskellige enkeltstående projekter på deres egne præmisser. Det tilbageværende medlem af Ungdomsrådet bakker desuden op om ændringsforslaget.

En søgbar pulje for unge vil stadig kunne underbygge Hvidovre Ungdomsråds oprindelige vision om at være talerør for kommunens unge, og samtidig kunne varetage deres interesser.
Dog vil puljen ikke nødvendigvis inddrage de unge mere i de kommunalpolitiske processer - men de seneste års erfaringer med Ungdomsrådet har da netop også vist, at de forskellige konstellationer af Ungdomsrådet stort set alle har fokuseret mere på praktisk afvikling af aktiviteter, koncerter og cafe-aftener end på den kommunalpolitiske deltagelse.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre Ungdomsråd blev indskrevet i budgetaftalen for 2011.

En omlægning af Ungdomsrådet og dets tilhørende midler til en lettilgængelig, søgbar pulje for unge underbygger Kultur- og Fritidspolitikkens fokus på bedre borgerinddragelse og –samarbejde.

Økonomiske konsekvenser

Hvidovre Ungdomsråd har et årligt budget på 50.000 kr. De samme midler forslås omlagt til en åben, søgbar pulje for kommunens unge.


10. Orientering om "God fritid til alle - børn og unge" 2014

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage orientering om ”God fritid til alle - børn og unge” 2014 til efterretning

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage orientering om ”God fritid til alle - børn og unge” 2014 til efterretning

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Orientering taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Projektet ”God fritid til alle - børn og unge” er en udløber af projektet ”Avedøre for alle”, og har til formål at styrke og forbedre fritidslivet for børn og unge i bydelene Rosenhøj, Avedøre og Friheden. Projektet blev igangsat 1. november 2013.

Vedhæftet som bilag er en orienteringsskrivelse om det indledende års aktivitet og drift.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Bilag

  1. Orientering - God fritid til alle børn og unge 2014 (pdf)

11. Ansøgning om tilskud til Copenhagen Open 2015 - Hvidovre Atletik & Motion

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Hvidovre Atletik & Motion om støtte til afvikling af atletikstævnet Copenhagen Open 2015

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning fra Hvidovre Atletik & Motion om støtte til afvikling af atletikstævnet Copenhagen Open 2015

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Der gives tilskud på 25.000 kr. Tilskuddet ydes af profileringspuljen.

Sagsfremstilling

Hvidovre Atletik & Motion afvikler i weekenden 13-14. juni 2015 den 3. udgave af det internationale atletikstævne Copenhagen Open på Hvidovre Stadion.

Copenhagen Open er for alle aldersgrupper, og var i 2014 Danmarks 3. største stævne med lige over 2.000 startere fra 4 forskellige lande. Målet for 2015 er at skabe det bedste og største atletikstævne i Danmark med en klar international profil.

For at leve op til dette vil Hvidovre Atletik & Motion forsøge at hente kvalificeret udenlandsk deltagelse til stævnet fra lande som England, Sverige, Norge og Ungarn. Fokus er især på mændenes korte sprintdistancer. Dansk Atletik Forbund har desuden udnævnt Copenhagen Open til iagttagelsesstævne til EM Landshold, der afvikles nøjagtig 2 uger efter Copenhagen Open. Der er dermed garanti for, at en stor del af de bedste danske atletikfolk kommer til Hvidovre.

Hvidovre Atletik og Motion planlægger at tilbyde kommunens borgere gratis adgang til arrangementet.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på udvalgsmødet den 27. marts 2013 25.000 kr. til Hvidovre Atletik & Motion til afvikling af Copenhagen Open 2013

Økonomiske konsekvenser

Kultur- og Fritidsudvalget ansøges om 35.000 kr.

Tilskuddet skal anvendes til:

Generel markedsføring af stævnet uden for Danmarks grænser med særlig fokus på Sverige. Herunder udarbejdelse af hjemmeside på dansk, engelsk og svensk; udarbejdelse af udenlandsk markedsføringsmateriale og endelig distribution gennem udenlandske forbindelser og ved udenlandske stævner

15.000 kr.

Overnatning, transport og fortæring for udenlandske topnavne, som hentes ind til stævnet

20.000 kr.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og fritidsudvalgets puljer:

Puljen til kulturelle aktiviteter

184.116 kr.

Profileringspuljen

58.825 kr.

Rådighedspuljen

76.534 kr.

Til gengæld for den økonomiske støtte til Copenhagen Open vil Hvidovre Atletik & Motion tilbyde følgende:

•        Etablering af bannerannonce på stævnets hjemmeside med kommunens logo, hvor det samtidig fremgår, at kommunen er sponsor for stævnet

•        Kommunens logo og status som sponsor vil fremgå i stævneinvitationer, stævneannoncer og resultatlister

•        Mulig opstilling af 2 stk. beachflag-reklamer for kommunen, der vil blive placeret strategisk hensigtsmæssigt

•        Reklamespot til visning på stadions storskærm undervejs i stævne

•        Gratis adgang for kommunens borgere

Hvidovre Atletik & Motion vil desuden forsøge at tiltrække TV2 Lorry til arrangementet og eksponere det til de større skrevne landsdækkende medier.

Bilag

  1. Ansøgning - Copenhagen Open HvAM 2015 (pdf)

12. Ansøgning om tilskud til rytmegulv - HVG 37

Beslutningstema

Hvidovre Gymnastik af 1937 (HVG 37) har fremsendt ansøgning om tilskud til indkøb af rytmegulv.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning fra HVG 37 om tilskud til indkøb af et rytmegulv

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Der gives afslag på ansøgningen med henvisning til udvalgets begrænsede økonomiske midler.

Sagsfremstilling

HVG 37 ansøger om tilskud til indkøb af et rytmegulv. Et rytmegulv er flere måtter der ligger i forlængelse/ved siden af hinanden i en firkant på 20 meter x 14 meter.

Foreningen har over de seneste år oplevet, at varmen er blevet skruet ned i hallerne, hvor de træner. Dette har stor indvirkning på gymnasternes mulighed for at udøve deres idræt. HVG 37s gymnaster træner oftest i bare tæer, og oplever i stigende grad skader i fødder/ben som følge af det kolde gulv.

Med et rytmegulv vil en del af disse skader kunne undgås. Samtidig vil rytmegulvet give foreningens elitegymnaster mulighed for at træne på et gulv, som også bruges til konkurrencer. Hvis foreningens gymnaster i dag skal træne på et rytmegulv, er de nødsaget til at leje sig ind i en hal i Køge.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

HVG 37 søgte om tilskud til rytmegulvet via engangspuljen 2015, men fik afslag på baggrund af puljens størrelse.

Økonomiske konsekvenser

Rytmegulvet har en anskaffelsespris på 101.875 kr. HVG 37 vil selv være i stand til at finansiere en del af udgiften, men de står overfor en række indkøb i forbindelse med etablering af springhallen i Sønderkærhallen.

Der resterer følgende beløb på kultur- og fritidsudvalgets puljer.

Puljen til kulturelle aktiviteter

184.116 kr.

Profileringspuljen

58.825 kr.

Rådighedspuljen

76.534 kr.

Bilag

  1. HVG 37 - Ansøgning om tilskud til rytmegulv (pdf)

13. Ansøgning om tilskud til Bazar 2015 - BuQetten

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Kulturhuset BuQetten om tilskud til afvikling af Bazar 2015

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning fra Kulturhuset BuQetten om tilskud til Bazar 2015

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Der ydes tilskud på 19.200 kr. Tilskuddet ydes af puljen til kulturelle aktiviteter.

Udvalget anbefaler, at der udarbejdes en budgetanalyse på større tilbagevendende ansøgninger fra kommunens kulturinstitutioner med henblik på indarbejdelse i budgettet.

Sagsfremstilling

Kulturhuset BuQetten ansøger om tilskud til afvikling af aktiviteten ”Bazar 2015 – en festdag mest for kvinder”. Aktiviteten arrangeres i samarbejde med Hvidovre Produktionsskole, Avedøre Bibliotek, Fritidsbutikken samt 5 lokale beboere, og er fastsat til lørdag den 9. maj kl. 11-16 i Enghøjhuset.

Bazar 2015 sigter mod at profilere og synliggøre den brede vifte af kvinder og kvindeliv i Hvidovre, og vil via boder og standpladser samtidig præsentere den store kulturelle mangfoldighed der er i Hvidovre. Der vil ligeledes være underholdning i løbet af dagen, bl.a. modeshow, dans og musik.

Bazaren vil være tilgængelig for alle. Der er gratis entré, og det vil ligeledes være gratis at opstille en stand på Bazaren. Arrangørgruppen forventer mange besøgende fra Hvidovre - både kvinder, børn og mænd – samt besøgende fra de omkringliggende kommuner.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på deres møde den 7. februar 2012 et tilskud på 13.000 kr. til afvikling af Bazar 2012, og på mødet d. 5. februar 2013 et tilskud på 4.000 kr. til afvikling af  Bazar 2013.

Økonomiske konsekvenser

Kultur- og Fritidsudvalget ansøges om tilskud på 19.200,00 kr. til afholdelse af Bazar 2015. Udvidet budget findes som bilag.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og Fritidsudvalgets puljer.

Puljen til kulturelle aktiviteter

184.116 kr.

Profileringspuljen

58.825 kr.

Rådighedspuljen

76.534 kr.

Bilag

  1. Ansøgning Bazar 2015 (pdf)

14. Ansøgning om tilskud til afholdelse af 3-mands DM i floorball - Hvidovre Attack FC

Beslutningstema

Hvidovre Attack Floorball Club er blevet udpeget til at afholde DM i 3-mands floorball. Klubben søger om økonomisk tilskud til afholdelse af stævnet.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage stilling til Hvidovre Attack Floorball Clubs ansøgning om tilskud på 7.000 kr. til afholdelse af DM i 3-mands floorball

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Der ydes tilskud på 5.000 kr. Tilskuddet ydes af profileringspuljen.

Sagsfremstilling

Hvidovre Attack Floorball har søgt om og er blevet udpeget til at afholde DM i 3-mands floorball.

Stævnet er planlagt til weekenden 30.-31. maj 2015 og skal afholdes i Avedøre Idrætscenter.

Det forventes, at der deltager ca. 40 hold af 5 personer.

Ud over de foreningsaktive i floorballsporten, ønsker klubben også at invitere det lokale erhvervsliv, som kan stille op i motionsrækken, hvor der ikke spilles om officielle DM-titler.

Klubben ønsker, at stævnet skal være med til at profilere Hvidovre som den førende floorball by i Østdanmark.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kultur- og fritidsudvalget behandlede på deres møde den 9. april 2013 en ansøgning fra Hvidovre Attack Floorball Club om tilskud til afholdelse af DM i 3-mands floorball. Udvalget besluttede at yde et tilskud på 7.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om tilskud på 7.000 kr. Tilskuddet skal bruges til

Honorar til dommere

4.000 kr.

T-shirts til hjælpere

2.000 kr.

Forplejning til hjælpere

1.000 kr.

I alt

7.000 kr.

Der resterer følgende beløb på kultur- og fritidsudvalgets puljer:

Puljen til kulturelle aktiviteter

184.116 kr.

Profileringspuljen

58.825 kr.

Rådighedspuljen

76.534 kr.

Hvert hold betaler et deltagergebyr fastsat af Dansk Floorball Union for at være med til stævnet. Overskuddet herfra tildeler unionen til klubbens ungdomsarbejde.

Bilag

  1. Ansøgning om tilskud til afholdelse af 3-mands DM I floorball - Hvidovre Attack Floorball Club (pdf)

15. Ansøgning fra FDF, Ingeborg om omlægning af lån

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til FDF, Ingeborgs ansøgning om omlægning af lån

Endvidere skal der tages beslutning om FDF, Ingeborgs ansøgning om lokaletilskud til nødvendigt ekstraordinært vedligeholdelsesarbejde på aktivitetstårnet på Ingeborg

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Folkeoplysningsudvalget at anbefale over for Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende FDF Hvidovres ansøgning om omlægning af lån
  2. at godkende FDF Hvidovres ansøgning om fornyet 10-årig periode vedr. aftale om lokaletilskud

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Folkeoplysningsudvalget

     3. at tage stilling til FDF, Ingeborgs ansøgning om lokaletilskud til nødvendigt ekstraordinært vedligeholdelsesarbejde på aktivitetstårnet Ingeborg

Beslutning i Folkeoplysningsudvalget den 23-04-2015

Ad. 1. Anbefales godkendt

Ad. 2. Anbefales godkendt

Ad. 3. Der gives afslag med henvisning til, at udvalget ikke har økonomisk dækning til det ansøgte.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Folkeoplysningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Omlægning af lån - FDF, Ingeborg

FDF Hvidovre har siden 1989 drevet Ingeborg som et stort aktiv for foreningen. Grundlovsdag 2008 brændte Ingeborg og stod ikke til at redde.

Et nyt Ingeborg blev opført i 2010, og blev finansieret af overførslen af lånet fra det gamle Ingeborg, forsikringserstatning, tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden og tillægslån ydet af Hvidovre Kommune.

På Folkeoplysningsudvalgsmødet den 21. januar 2010 gav udvalget dispensation til at yde tilskud med den til enhver tid gældende procent tilskudssats til renter og afdrag til et lån på 3.575.000,- kr. Dispensationen vedr. tilskud til afdrag er gældende i 10 år, hvorefter den skal tages op til vurdering.

FDF optog et lån på 3.450.000,- kr. samt et lån på 1.150.000,- kr. Afdragene på 3.450.000,- kr. har været 100% tilskudsberettiget, og lånet på 1.150.000,- kr. svarende til 10,87%

FDF Hvidovre har modtaget et tilbud om at forny lånene med nye 2%-lån mod de nuværende 4%- og 5%-lån.

FDF Hvidovre ønsker en omlægning, der giver fordele for både FDF og Hvidovre Kommune. Derudover ønsker FDF at forlænge dispensationen gældende begge lån, optimalt set til restløbetiden for lånene, men alternativt for en ny 10-årig periode til udgangen af 2025.

En omlægning af foreningens lån vil betyde en årlig besparelse på ydelserne, men en øget restgæld til dækning af omkostningerne ved låneomlægningen.

Brev fra FDF og Nykredit er vedlagt som bilag.

Lokaletilskud til nødvendigt ekstraordinært vedligeholdelsesarbejde på aktivitetstårnet på Ingeborg

Tårnet på Ingeborg har haft problemer med indtrængende vand. Tårnet har funktion af aktivitetstårn, udkigspost, klatrevæg, solcelleanlæg og depot. For at undgå permanent skade på bygningen er det vurderet nødvendigt at foretage en hovedrenovering af tagfladen. Arbejdet er yderligere beskrevet i vedlagte ansøgning.

Budgettet forventes at udgøre ca. 198.625,- kr. Lokaletilskud svarende til 72% udgør 143.010,- kr.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven § 25 samt Bekendtgørelse nr. 1251 af 12. december 2011 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningsbekendtgørelsen) § 15.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 15. december 2009, at FDF Hvidovres ansøgning om øget låneramme til det nye Ingeborg returneredes til Folkeoplysningsudvalget til fornyet behandling og dialog med FDF.

På Folkeoplysningsudvalgets møde den 21. januar 2010 gav udvalget dispensation til at yde tilskud med den til enhver tid gældende procenttilskudssats til renter og afdrag til et lån på 3.575.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Omlægning af lån, FDF Ingeborg

Siden 2010 er der udbetalt lokaletilskud til FDF, Ingeborg:

År

Tilskud

Bemærkninger

2010

232.877,- kr.

Kun lejrdrift fra maj-december

2011

421.391,- kr.

2012

491.482,- kr.

Inkl. Varmepumpe bevilget af  FOU 8/12-2011

2013

304.670,- kr.

2014

368.640,- kr.

Forskudsvis – ikke afregnet pt.

Lokaletilskudsprocenten er pt. 72%

For lånet med hovedstol 3.450.000,- kr. vil en omlægning betyde en årlig besparelse på ca. 30.000,- kr., men i forbindelse med omlægningen vil der være en øget restgæld på 165.885,- kr.

For lånet med hovedstol 1.150.000,- kr. vil en omlægning betyde en årlig besparelse på ca. 27.000,- kr. og en øget restgæld på 9.240,- kr.

Den årlige besparelse på ca. 57.000,- kr. vil med tilskudsprocenten 72% fordeles med ca. 41.040,- kr. til Hvidovre Kommune og 15.960,- kr. til FDF Hvidovre.

Lokaletilskud til nødvendigt ekstraordinært vedligeholdelsesarbejde på aktivitetstårnet på Ingeborg

Der er fra FDF Hvidovre udarbejdet et budget på i alt 198.625,- kr. inkl. moms. En lokaletilskudsprocent på 72% udgør 143.010,- kr. inkl. moms, svarende til 124.418,70 kr. ekskl. moms.

I budget 2015 er der afsat i alt 1.135.900,- kr. ekskl. moms til lokaletilskud.

Der er for 2015 modtaget ansøgninger for i alt 1.133.962,13 kr. ekskl. moms, altså et forventet mindreforbrug på i alt 1.937,69 kr.

Ovenstående ansøgning på 124.418,70 kr. medfører et forventet merforbrug på 122.481,01 kr. ekskl. moms.


16. Prioritering af brug af idrætsfaciliteter

Beslutningstema

Hvidovre Volleyball Klub ønsker at der tages en politisk diskussion af benyttelsen af kommunens idrætsfaciliteter. Klubben oplever en del afbookinger som følge af ikke-idrætslige aktiviteter. Afbookingerne er til stor gene for klubbens træningsmiljø og udviklingsmuligheder.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Folkeoplysningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at drøfte henvendelse fra Hvidovre Volleyball Klub om prioritering af brugen af kommunens idrætsfaciliteter.

Beslutning i Folkeoplysningsudvalget den 23-04-2015

Henvendelsen er drøftet og oversendes til Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Henvendelsen drøftet.

Klubbernes iagttagelser vil indgå i kommunens helhedsplan for idrætsområdet og vil ligeledes indgå i arbejdet med Folkeoplysningsudvalgets temadag om emnet.

Sagsfremstilling

Hvidovre Volleyball Klub (HVK) oplever gentagne gange, at deres træninger bliver aflyst på baggrund af at boldhallen i Frihedens Idrætscenter benyttes til andre ikke-idrætslige aktiviteter.

HVK appellerer til at der tages en politisk drøftelse af hvilke aktiviteter, der ønskes i kommunens idrætsfaciliteter og hvornår de i givet fald skal afvikles.

HVK oplever, at de ikke-idrætslige aktiviteter bidrager til en stor slitage på boldhallens gulv. En del af slitagen kunne imødekommes ved at halgulvet blev dækket af et beskyttelsesgulv ved messer og større fester/møder.

HVK oplever følgende irritationsmomenter ved afbooking, som følge af ikke-idrætslige aktiviteter i kommunens idrætsfaciliteter.

1. Der aflyses mange træningstimer for børn og unge, samtidig med at elitetræning og talentudviklingen generelt lider under det. Der forekommer i forvejen af og til interne træningsaflysninger pga. turneringskampe i hverdagen af og til, så alt ekstern aktivitet i hverdagene opleves stærkt forstyrrende.

2. De mange ikke idrætsrelaterede arrangementer slider unødigt på rammerne.

HVK peger selv på muligheden for at de ikke-idrætslige aktiviteter afholdes i weekenden eller at der findes alternative placeringer.

Økonomiske konsekvenser

Frihedens Idrætscenter og forpagteren af Restaurant Halvleg har indtægter på de ikke-idrætslige aktiviteter, som afholdes i Frihedens Idrætscenter. HVK er opmærksom og forstående overfor dette.

Forvaltningen skal bemærke, at forpagteren ifølge hans forpagtningskontrakt har mulighed for at låne boldhallen i Frihedens Idrætscenter 4 gange årligt mod betaling.


17. Eventuelt

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 05-05-2015

Maria Durhuus informerede om møde i KL om den åbne skole og foreslog fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget.

Ømer Kuscu spurgte til hjertestarterkursus på Avedøre Stadion.