Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kultur- og Fritidsudvalget den 7. april 2015

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 7. april 2015
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: SBV 09s klubhus, Avedøre Tværvej 153

Medlemmer

  • Arne Bech (H)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Maria Durhuus (A)
  • Niels Ulsing (F)
  • Ømer Kuscu (A)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

  • Kulturstyrelsen har taget den godkendte årsrapport for 2013/14 for Teater Vestvolden til efterretning.
  • Orientering fra HvidovreBibliotekerne om fritidslæsning og samarbejde med Folkeuniversitetet.
  • Årsregnskab 2014 – Hvidovre Nærradio

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Lars Hørdum informerede om Kulturstyrelsens undersøgelse af egnsteatre.

Ømer Kuscu (A) spurgte ind til eventuelt manglende brugerrådsreferater.

Meddelelser taget til efterretning.

Bilag

  1. Kulturstyrelsen - Teater Vestvoldens årsrapport for 2013/14 (pdf)
  2. Orientering fra HvidovreBibliotekerne (pdf)
  3. Information om fritidslæsning (pdf)
  4. Årsregnskab 2014 - Hvidovre Nærradio (pdf)

3. Budget 2016-19 - Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2016 skal de enkelte fagudvalg drøfte rammerne for budgetarbejdet samt drøfte budgetanalyser.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage serviceudgifterne for budget 2016 for Kultur- og Fritidsudvalget til efterretning
  2. at forslag til driftsomprioriteringer herunder budgetanalyser drøftes

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Ad 1. Serviceudgifterne for budget 2016 taget til efterretning. Det præciseres, at Kultur- og Fritidsudvalgets servicedrift for 2016 udgør 95,1 mio.

Ad 2. Forslag til driftsomprioriteringer herunder budgetanalyser er drøftet. Forvaltningen arbejder videre med disse. Der ønskes en oversigt over tilbagevendende aktiviteter, der kan placeres fast i budgettet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 2. marts 2015 følgende proces for Budget 2016-19.

  • Det enkelte fagudvalg arbejder med omprioriteringsforslag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder og -ønsker inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer. Dvs. at der ved forslag til aktivitetsudvidelser skal ske en samtidig anvisning af mulig finansiering i det enkelte fagudvalg.
  • Med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.
  • Der gennemføres en målrettet administrativt drevet proces til prioritering af anlægsprojekter for 2016-2019.

Af procesplanen fremgår, at der i perioden april til juni afholdes tre ordinære møder i hvert fagudvalg. På fagudvalgsmøderne i april drøfter det enkelte udvalg, hvilke områder udvalgene vil omprioritere mellem samt hvilke budgetanalyser udvalgene afledt heraf vil have gennemført. På fagudvalgsmøderne i maj måned gives der en status for arbejdet med budgetanalyserne, mens der på udvalgsmøderne i juni måned foreligger færdige budgetanalyser.

Der afholdes budgettemadag i Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2015 og her fremlægges det enkelte fagudvalgs forslag til driftsomprioriteringer.

På fagudvalgsmøderne i august behandles forslag til driftsomprioriteringer. Herudover drøftes status på budgettet for fagudvalgets område.

Der afholdes budgetseminar i Kommunalbestyrelsen den 28. august, hvor udfordringerne i budgettet drøftes. På budgetseminariet indbydes hele Kommunalbestyrelsen til drøftelser på baggrund af basisbudgettet samt materialet udarbejdet vedrørende drift og anlæg. Indkomne høringssvar indgår i drøftelserne på budgetseminariet.

Børne- og Undervisningsudvalgets servicedrift udgør 1.051,6 mio. kr., i 2015-priser, som er den ramme driftsomprioriteringerne skal ske indenfor.

På mødet foreligger Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forslag til budgetanalyser til understøttelse af driftsomprioriteringerne.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2016-19 jf. beslutning i Økonomiudvalget 2. marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt


4. Ansøgning om tilskud til miniarena - HIF Fodbold

Beslutningstema

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen søger om tilskud til opførsel af mini kunststofbane ved Risbjergskolen.

Indstilling

KTMA indstiller til KF at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at uforbrugt rådighedsbeløb på 193.113 kr. til projekt 0396 Ændring og tilpasning af Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger 2014 rulles fra budgetår 2014 til 2015 til brug for miniarena
  2. at tage stilling til ansøgning fra HIF Fodbold om yderligere økonomisk tilskud på 192.387 kr. til etablering af mini kunststofbane. Beløbet foreslås finansieret af uforbrugte rådighedsbeløb fra anlægsregnskab for projektnr. 0151 og 0204.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-01-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. HIFs forslag anbefales af Gruppe O og F.

Ømer Kuscu (A) stemte imod.

Kristina E. Young (H) og Maria Durhuus (A) undlod.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Borgmesteren stillede forslag om, at sagen sendes tilbage til Kultur– og Fritidsudvalget med henblik på yderligere undersøgelser.

For: Gruppe A, O, F, V og Ø

Imod: Gruppe C

Forslaget godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Gruppe A stemte imod med bemærkning om, at banen bør placeres på Hvidovre Stadion som oprindeligt tiltænkt.

Supplerende sagsfremstilling

Efter Økonomiudvalgets behandling af sagen den 19. januar 2015 har kultur- og fritidsafdelingen været i kontakt med Risbjergskolen og HIF Fodbold for at få afklaret en række spørgsmål, som kan opkvalificere sagsfremstillingen yderligere.

HIF og Risbjergskolen har fremsendt et nyt budget for miniarenaen.

Udgifter til den nye og større miniarena udgør ifølge Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen 655.500 kr.

En del af tilskuddet fra DBU er bortfaldet, da midlerne skulle have været brugt i 2014. DBU ønsker stadig at yde et tilskud på 70.000 kr.

I forhold til finansiering af miniarenaen har Risbjergskolen tilkendegivet, at de vil være i stand til at bidrage med 100.000 kr.

HIF og Risbjergskolen har fået tilkendegivelse fra Lokale- og Anlægsfonden om tilskud på 100.000 kr.

Såfremt det besluttes at rulle mindreforbruget fra projekt 0396 Ændring og tilpasning af Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger 2014 på 193.113 kr. er der fundet finansiering på i alt

Tilskud DBU

70.000 kr.

Risbjergskolen

100.000 kr.

Lokale- og Anlægsfonden

100.000 kr.

Rul mindreforbrug – projekt 0396

193.113 kr.

I alt

463.113 kr.

Det medfører at der stadig mangler finansiering på i alt 

(655.500 kr. –  463.113 kr.) = 192.387 kr.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen søger på denne baggrund om et yderligere tilskud på 192.387 kr. til etablering af miniarena på arealerne ved Risbjergskolen.

Den kommunale finansiering vil således beløbe sig til i alt 385.500 kr. (193.113 kr. + 192.387 kr.)

Det supplerende tilskud foreslås finansieret af uforbrugte midler fra anlægsregnskab for projektnr. 0151 og 0204.

Fordele for Risbjergskolen:

Risbjergskolen og dens sfo kan profitere af en ny mini kunstgræsbane ved at de får adgang til et udeareal, som kan benyttes hele året til diverse aktiviteter i forbindelse med motion og bevægelse.

Risbjergskolen har kun adgang til den del af matriklen, hvor banen tænkes placeret, i perioden 1. april – 1. oktober, da græsset bliver ødelagt, hvis eleverne benytter det i vinterhalvåret.

Set i forhold til skolens begrænsede indendørs arealer, vil den nye kunstgræsbane være en stor gevinst, da de således kan benytte banen året rundt i såvel undervisningstiden som i frikvarterer og i sfoens åbningstid til diverse fysiske aktiviteter.

Skolebestyrelsen for Risbjergskolen er meget interesseret i at få placeret banen på skolens matrikel.

Fordele for HIF:

HIF har placeret dele af deres ungdomstræning på Risbjergskolen – bl.a. drenge micro og panda bold. På denne baggrund peger HIF på Risbjergskolen som lokation for den nye mini kunstgræsbane.

Hvis der etableres en mini kunstgræsbane på Risbjergskolen vil HIF kunne forlænge den udendørs fodboldsæson for de berørte hold. Klubben oplever nu, at græsset ofte først kan tages i brug omkring 1. maj, og de skal derudover stoppe træningen på græsplænen ved efterårsferien.

Gartnerafdelingen i Vej- og Parkafdelingen vil stå for driften af banen.

Med henvisning til projektets omfattende kommunale økonomiske involvering anbefaler Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at der gives afslag på ansøgningen.

Sagsfremstilling

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen, har tidligere ansøgt om tilskud til etablering af en miniarena, en fodboldbane med tilhørende boldfang og flisebelægning. Arenaen skulle have en størrelse på 10,4 x 20 meter og ønskes etableret for enden af tennishallen mellem Hvidovrevej og Cathrine Boothsvej.

Miniarenaen kostede 250.000 kr. at etablere samt 52.012 kr. til boldfang og flisebelægning. I alt 302.012 kr.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har fået bevilget 120.000 kr. i tilskud fra DBU til etableringen af miniarenaen, og ansøgte Hvidovre Kommune om resten, som udgjorde 182.012 kr.

Midlerne fra Hvidovre Kommune blev frigivet på Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2014 som en del af projekt 0396 – ændring og tilpasning af Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har konstateret, at den foreslåede placering ikke var optimal. Det tiltænkte areal bruges til bl.a. målmandstræning.

HIF ønsker i stedet at få etableret en miniarena på arealer ved Risbjergskolen. Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har ligeledes konstateret, at den oprindelige miniarena vil være for lille til den brug, som de forventer. De ønsker en bane på 18 x 30 meter mod den oprindelige banes størrelse på 10,4 x 20 meter.

Banen er med dens fysiske placering på skolens arealer tænkt som et tæt samarbejde mellem foreningsliv, Risbjergskolen og institutioner.

Banen kan således også bruges af skolen og SFO og på den baggrund være med til at opfylde den nye skolereforms krav om 45 minutters idræt, motion og bevægelse til børnene hver dag.

Risbjergskolen er bekendt med Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingens ansøgning og er meget interesseret i at få miniarenaen placeret på deres område.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2014 blev der frigivet 182.000 kr. til etablering af miniarena på Hvidovre Stadion.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til den oprindelige miniarena udgjorde:

Etablering af miniarena

250.000 kr.

Boldfang og flisebelægning

52.012 kr.

I alt

302.012 kr.

Oprindelig miniarena blev finansieret via:

DBU

120.000 kr.

Hvidovre Kommune

182.012 kr.

I alt

302.012 kr.

Udgifter til den nye og større miniarena udgør ifølge Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen 481.000 kr.

DBU ønsker stadig at yde et tilskud på 120.000 kr.

Såfremt det besluttes at rulle den tidligere vedtagne bevilling på 182.012 kr. resterer der stadig et beløb på:

(481.000 kr. – 120.000 kr. – 182.012 kr.) = 178.988 kr.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen søger på denne baggrund om et yderligere tilskud på 178.988 kr. til etablering af miniarena på arealerne ved Risbjergskolen, som foreslås finansieret af kassen.

Bilag

  1. Endelig ansøgning - HIF og Risbjergskolen (pdf)
  2. Oversigt over miniarena (pdf)

5. Aflæggelse af anlægsregnskaber - Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger anlægsregnskaber vedr. anlæggelsen af kunststofgræsbane og lysanlæg til Hvidovre Stadion til godkendelse.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at anlægsregnskaber for projekt 0151 og 0204 godkendes og det samlede uforbrugte rådighedsbeløb på 212.661 kr. tilføres kassebeholdningen

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Gruppe O, Liste H og Gruppe F foreslår, at 192.387 kr. anvendes til etablering af miniarena jf. dagsordenens punkt 4 og restbeløbet tilføres kassebeholdningen. For stemte Gruppe O, Liste H og Gruppe F, og imod stemte Gruppe A.

Sagsfremstilling

Anlægsregnskab for følgende projekter:

Projekt

Regnskab

Bevilling

Forskel

0151 Kunststofgræsbane

7.813.500

8.000.000

-186.500

0204 Hvidovre Stadion, nyt lysanlæg m.fl.

2.133.839

2.160.000

-26.161

I alt

9.947.339

10.160.000

-212.661

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede uforbrugte rådighedsbeløb på 212.661 kr. foreslås tilført kassebeholdningen.

Bilag

  1. Anlægsregnskab - 0151 Kunststofgræsbane (pdf)
  2. Anlægsregnskab - 0204 Hvidovre Stadion lysanlæg (pdf)

6. Hvidovre Sejlklub Suset - Ansøgning om tilskud til DM

Beslutningstema

Hvidovre Sejlklub Suset arrangerer i den sidste uge i august årets danmarksmesterskab i BB10 M-bådklassen.

Klubben søger om tilskud til en række omkostninger forbundet med stævnet.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

1.at der bevilges tilskud fra profileringspuljen til ansøgningen fra Hvidovre Sejlklub Suset om afholdelse af DM i BB10 M-bådklassen.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Der bevilges 7.000 kr. af profileringspuljen til brændstof til følgebåde, leje af toiletvogn, samt leje af borde og stole.

Sagsfremstilling

Hvidovre Sejlklub Suset arrangerer i den sidste uge af august DM for

BB10 M-bådklassen.

Stævnet skydes i gang onsdag d. 27. august kl. 16.30, hvor borgmester Helle Adelborg holder åbningstalen.

Sejladserne foregår over de næste 3 dage i området udfor Avedøre Holme.

Der har de senere år deltaget 15-20 både i DM-sejladserne. Suset forventer at deltagerantallet bliver det samme i år.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om tilskud på 25.000 kr. Tilskuddet skal bruges til.

Brændstof til følgebåde

2.500 kr.

Præmier

4.000 kr.

Deltager T-shirt

12.000 kr.

Leje af toiletvogn

2.500 kr.

Leje af borde og stole

2.000 kr.

Fotograf

2.000 kr.

I alt

25.000 kr.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og fritidsudvalgets puljer.

Profileringspuljen

108.700 kr.

Rådighedspuljen

107.200 kr.

Puljen til kulturelle aktiviteter

184.116 kr.

Bilag

  1. Ansøgning DM (pdf)
  2. Revideret budget (pdf)
  3. Ansøgning DM - Program (pdf)

7. Ansøgning om tilskud til voltigeringsstævne 2015 - Hvidovre/Avedøre Rideklub

Beslutningstema

Hvidovre/Avedøre Rideklub skal afholde voltigeringsstævne i weekenden 28.-30. august 2015. Rideklubben søger om tilskud til leje af rejsestald og lydanlæg.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at der bevilges tilskud fra profileringspuljen til Hvidovre/Avedøre Rideklubs afholdelse af voltigeringsstævne

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Gruppe A, Liste H og Gruppe F foreslår, at der bevilges 17.875 kr. fra profileringspuljen til rejsestald og stævnebokse. For stemte Gruppe A, Liste H og Gruppe F, og imod stemte Gruppe O med henvisning til eget forslag om bevilling af det fuldt ansøgte beløb på 22.875 kr.

Sagsfremstilling

Hvidovre/Avedøre Rideklub skal i weekenden 28.-30. august 2015 afholde et voltigeringsstævne. Stævnet skal af flere udøvere bruges som opvarmning til de nationale mesterskaber.

Hvidovre/Avedøre Rideklub har i arbejdet med stævnet identificeret 3 anlægs- og facilitets områder, klubben ikke umiddelbart kan løfte med de nuværende faciliteter på ridecenteret.

Det drejer sig om staldplads, telte til deltagere samt lydanlæg.

Klubben har lånt sig til telte hos kommunen, men søger om økonomisk tilskud til leje af lydanlæg samt rejsestald/stævnebokse.  

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kultur- og fritidsudvalget bevilgede på deres møde den 4. marts 2014 et tilskud på 16.500 kr. til rejsestald og stævnebokse til et tilsvarende stævne hos Hvidovre/Avedøre Rideklub.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om tilskud på 22.875 kr. Tilskuddet skal bruges til:

Rejsestald/stævnebokse

17.875 kr.

Lydanlæg

5.000 kr.

I alt

22.875 kr.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og fritidsudvalgets puljer.

Profileringspuljen

108.700 kr.

Rådighedspuljen

107.200 kr.

Puljen til kulturelle aktiviteter

184.116 kr.

Bilag

  1. Ansøgning om tilskud til voltigeringsstævne 2015 (pdf)

8. Ansøgning om tilskud til boldkanon - Hvidovre Volleyball Klub

Beslutningstema

Hvidovre Volleyball Klub søger om tilskud til indkøb af boldkanon.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning fra Hvidovre Volleyball Klub om tilskud til indkøb af boldkanon.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Gruppe A, Liste H og Gruppe F foreslår, at der bevilges 30.666 kr. fra rådighedspuljen. For stemte Gruppe A, Liste H og Gruppe F og imod stemte Gruppe O.

Sagsfremstilling

Hvidovre Volleyball Klub søger om tilskud til indkøb af boldkanon. Boldkanonen vil kunne forbedre træningsvilkårene for en lang række af klubbens hold.

Boldkanonen skal primært bruges til teknisk træning af en række elementer i spillet. Boldkanonen sikrer mange ens gentagelser umiddelbart efter hinanden. Dette øger evnen til at mestre en teknik, spilhandling eller reaktion hos en spiller.

Boldkanonen vil kunne erstatte den træner, som nu virker som boldkanon. Træneren vil således få større mulighed for at coache, styre og instruere øvelserne tæt på spillerne

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Hvidovre Volleyball Klub ansøgte om tilskud til indkøb af boldkanon gennem engangspuljen 2015, men fik afslag.

Økonomiske konsekvenser

Boldkanonen koster 45.999 kr.

Hvidovre Volleyball Klub er villig til at betale en 1/3 af prisen og søger på denne baggrund om tilskud på 30.360 kr.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og fritidsudvalgets puljer.

Profileringspuljen

108.700 kr.

Rådighedspuljen

107.200 kr.

Puljen til kulturelle aktiviteter

184.116 kr.

Bilag

  1. Ansøgning om tilskud til boldkanon (pdf)
  2. Begrundelse for anskaffelsen (pdf)

9. Ansøgning om deltagelse i cykelløbet Aarhus - Odense - København

Beslutningstema

Firmaet Veggerby Sport og Kultur arrangerer cykelløbet Aarhus – Odense – København. Hvidovre Kommune er blevet kontaktet i forhold til at være sponsor for løbet.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning om deltagelse i cykelløbet Aarhus – Odense - København

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Der bevilges 25.000 kr. fra profileringspuljen.

Sagsfremstilling

Cykelløbet Aarhus – Odense – København afvikles den 12. september 2015. Det forventes, at knap 7.000 nationale og internationale ryttere vil deltage i løbet.

Arrangøren Veggerby Sport og Kultur bruger i vid udstrækning frivillige hjælpere fra foreninger og klubber i de kommuner, som besøges på ruten.

De frivillige aflønnes af Veggerby Sport og Kultur.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Kommunen kan købe henholdsvis et guld, sølv eller bronze sponsorat til 50.000 kr., 25.000 kr., eller 15.000 kr.

Guldsponsoratet – kommunen bliver maksimalt profileret igennem TV, medier og plakater.

Sølvsponsorat – kommunen bliver omtalt i alt deltagermaterial, på løbets biler og på løbets hjemmeside.

Bronzesponsorat – udvalgte lokale klubber og foreninger betales for at medvirke til en sikker trafik- og løbsafvikling.

For alle 3 typer af sponsorater vil arrangøren Veggerby Sport og Kultur i samarbejde med de lokale interessenter være behjælpelig med, at kommunen får maksimal eksponering ud af begivenheden.

De kommuner, der vælger at støtte cykelløbet, får tilbud om at cykle en tur med Jens Veggerby og Tom Lund med stab - på hele eller dele af den del af ruten, der går igennem kommunen. Ved dette arrangement har kommunens ledelse mulighed for at invitere borgere og forretnings- forbindelser med på dette specialarrangement. Dette vil blive ca. en måned før selve løbet.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og fritidsudvalgets puljer.

Profileringspuljen

108.700 kr.

Rådighedspuljen

107.200 kr.

Puljen til kulturelle aktiviteter

184.116 kr.

Bilag

  1. Ansøgning om deltagelse i Aarhus - Odense - København (pdf)

10. Ansøgning om tilskud til taekwondoudøver

Beslutningstema

Der søges om tilskud til en ung kvindelig taekwondoudøver, som skal repræsentere Danmark ved det kommende VM.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at der meddeles afslag til ansøgning om økonomisk støtte til ung kvindelig taekwondo udøver.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Der gives afslag på ansøgningen.

Sagsfremstilling

Der søges om tilskud til en ung kvindelig taekwondoudøver. Hun er bosiddende i Hvidovre og bliver trænet af sin far i deres fælles hjem.

Den store drøm er deltagelse i OL, og som et skridt i den retning er hun netop blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved senior-VM i Rusland.

Der søges om økonomisk tilskud til forberedelse og deltagelse i VM.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kultur- og Fritidsudvalget har ved tre tidligere lejligheder behandlet ansøgninger om samme person.

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på deres møde den 10. januar 2012 en ansøgning vedr. tilskud til deltagelse i US Open. Udvalget besluttede at give afslag på den daværende ansøgning med henvisning til gældende praksis.

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på deres møde den 6. marts 2012 en ansøgning vedr. tilskud til deltagelse i junior VM. Udvalget bevilgede 7.000 kr. og gjorde opmærksom på, at tilskuddet blev ydet uden præcedens.

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på deres møde den 2. oktober 2012 en ansøgning vedr. støtte til deltagelse i stævner og træningslejre med henblik på deltagelse i OL 2016. Udvalget besluttede at give afslag, da aktiviteten ikke udøves i en forening i Hvidovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om tilskud på 10.000 kr.

Tilskuddet skal bruges til forberedelser frem mod VM samt rejseudgifter forbundet med deltagelsen i VM.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og fritidsudvalgets puljer.

Profileringspuljen

108.700 kr.

Rådighedspuljen

107.200 kr.

Puljen til kulturelle aktiviteter

184.116 kr.


11. Eventuelt

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Ømer Kuscu (A) spurgte ind til omfanget af uafhentede materialer på Hovedbiblioteket. Forvaltningen udarbejder svar.