Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Kultur- og Fritidsudvalget den 4. marts 2014

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 4. marts 2014
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: Sollentuna I

Medlemmer

  • Arne Bech (H)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Maria Durhuus (A)
  • Niels Ulsing (F)
  • Ømer Kuscu (A)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Godkendt, punkt 14 overføres til åben dagsorden.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at godkende dagordenen

2. Introduktion til Kultur- og Fritidsudvalgets område - idræt

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Præsentation taget til efterretning.

Allan Rønberg var blevet forhindret i at deltage i mødet og Kultur- og Fritidsudvalget ønsker på denne baggrund et kommende møde afholdt i Frihedens Idrætscenter.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage præsentation af Kultur- og Fritidsudvalgets område til efterretning

Sagsfremstilling

Ledere fra en række af udvalgets institutioner herunder Avedøre Idrætscenter, Frihedens Idrætscenter og Hvidovre Motionscenter vil give en introduktion til deres arbejde.

Herudover vil udvalget blive præsenteret for en skriftlig præsentation fra inspektøren på Hvidovre Stadion.

Udvalget vil ligeledes få mulighed for at drøfte kompetenceplan og årshjul.


3. Meddelelser

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Orientering om møde med bestyrelsen fra Stevnsbogaard Rideklub.

Orientering om møde med Vestegnens Politi.

Orientering om kick-off møde i forbindelse med den nye kultur- og fritidspolitik – 3. april 2014.

Orientering om kommende kulturaktiviteter på den tidligere Enghøj Skole.

Den 1. april er det 40 år siden, at Hvidovre og Avedøre blev sammenlagt.

Meddelelser taget til efterretning.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage meddelelser til efterretning

Sagsfremstilling

  • Referat af brugerrådsmøde – Hvidovre Stadion – 28. januar 2014

Bilag

  1. Referat brugerrådsmøde Hvidovre Stadion 28. januar 2014 (docx)

4. Kontraktmål, målopfyldelse 2013

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at målopfyldelsen for 2013 tages til efterretning

Sagsfremstilling

De kontraktstyrede virksomheder på Kultur- og Fritidsudvalgets område i 2013 er:

HvidovreBibliotekerne, Hvidovre/Avedøre Stadion, Avedøre Idrætscenter, Frihedens Idrætscenter, Hvidovre Motionscenter og Forstadsmuseet.

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at kontraktvirksomhederne har arbejdet effektivt og målrettet med kontraktmålene, og at arbejdet med kontraktmålene har understøttet hovedtemaerne fra strategibrev 2013; Børnene og byen, innovation og omstilling og organisation og kultur, samt Kultur- og fritidspolitikken.


Kontraktinstitutionerne har i deres arbejde med målene bl.a. fokuseret på udviklingen af børns læsefærdigheder, en brugertilfredshedsundersøgelse vedr. babysvømning, udvikling af borgerbetjeningen, implementering af online booking, tværgående samarbejder og tilpasning af organisationen.

Bilag

  1. Kontraktstyring målopfyldelse 2013, Kultur- og Fritidsudvalgets område, samlet oversigt (pdf)
  2. Kontraktstyring målopfyldelse 2013, målskema institutionerne (pdf)

5. Reklameaftaler mellem Hvidovre Kommune og FC Hvidovre, Rosenhøj Boldklub og Avedøre IF Fodboldafdeling

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

1-3: anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 17-03-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 25-03-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Rosenhøj Boldklub for perioden 1. april 2014 – 31. marts 2018

  2. at godkende reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og FC Hvidovre for perioden 1. april 2014 – 31. marts 2018

  3. at godkende reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Avedøre IF Fodboldafdeling for perioden 1. april 2014 – 31. marts 2018

Sagsfremstilling

Reklameaftalerne mellem Hvidovre Kommune og  Rosenhøj Boldklub, FC Hvidovre og Avedøre IF Fodboldafdeling udløber pr. 31. marts 2014. I den forbindelse har Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet nye reklameaftaler gældende for perioden 1. april 2014 – 31. marts 2018.

Reklameaftalerne regulerer de tre klubbers reklamerettigheder for opsætning af reklameskilte på indhegningen af Avedøre Stadionbane.

Baneindhegningen består af 142 fag/felter med flethegn. Størrelsen på den flettede del af faget/feltet udgør ca. 200 x 85 cm. På de to langsider af stadionbanen råder Rosenhøj Boldklub og Avedøre IF Fodboldafdeling hver over i alt 6 reklamepladser af 5 fag/felter. FC Hvidovre råder i alt over 6 reklamepladser af hver 4 fag/felter. I målenderne råder klubberne i alt over 50 fag/felter, som de fordeler imellem sig.

Reklameskiltene må kun opsættes i perioden fra den 1. april – 30. november, og skal være udført i vandbestandigt materiale f.eks. PVC og være fastmonteret i form af strips eller andet holdbart materiale.

Alle udgifter til de for reklameringen fornødne installationer, bærerkonstruktioner samt udgifter til reklameskiltenes fremstilling og opsætning er kommunen uvedkommende. Samtlige indtægter for reklamerne tilfalder klubbernes amatørafdelinger. Og klubberne er endvidere fritaget for betaling for retten til reklamering under forudsætning af, at der er tale om en amatørforening.

Aftalerne kan i aftaleperioden opsiges af begge parter med et varsel på tre måneder til udgangen af en sæson. Genforhandling af reklameaftalerne skal påbegyndes seks måneder før aftalernes udløb.

Rosenhøj Boldklub, FC Hvidovre og Avedøre IF Fodboldafdeling har haft aftalerne til udtalelse, og har ingen bemærkninger hertil.

Juridisk afdeling og stadioninspektøren har ligeledes haft aftalerne til udtalelse og har ingen bemærkninger hertil.

Bilag

  1. Reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og Rosenhøj Boldklub (pdf)
  2. Reklameaftale mellem Avedøre IF Fodboldafdeling og Hvidovre Kommune (pdf)
  3. Reklameaftale mellem Hvidovre Kommune og FC Hvidovre (pdf)
  4. Fællesaftale og baneoversigt (pdf)

6. Vestegnens Kulturinvesteringsråd

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage orientering om Vestegnens Kulturinvesteringsråd til efterretning

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Vestegnens Kulturinvesteringsråd (VKIR) er et samarbejde mellem syv kommuner: Rødovre, Hvidovre, Ishøj, Albertslund, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Glostrup. Rådet blev etableret i november 2007, og de respektive kommuner betaler for nuværende årligt kontingent til rådet svarende til 2 kr. per indbygger.

Det er VKIRs formål at investere kulturen i en udvikling af et fælles Vestegnen gennem et fokuseret og sammenhængende kultursamarbejde, så egnen gøres mere attraktiv for både lokale og udefrakommende og skaber vækst, liv og turisme. Målsætningen er at gøre det alment kendt, at Vestegnen er et attraktivt levested med mangfoldighed, naturområder og kulturattraktioner.

Vision

Vestegnen skal danne ramme om et kreativt, nyskabende kultursamarbejde, hvor historie, tradition og lokal identitet spiller sammen med nye udtryk og impulser. Byens rum og udviklingsmuligheder skal udnyttes. Og som kulturregion skal Vestegnen afspejle samtidens tendenser, men også banke med sin egen puls og rytme.

De syv kommuner skal således i fællesskab skabe en ny kulturregion. Inden for kulturregionen skal kommunerne samarbejde om at hæve kvaliteten og øge synligheden af kulturen i hele området for at skabe et kulturelt samlingspunkt og kreativt vækstforum. Kulturregionen sikres dels gennem en langsigtet styrkelse af kultursektoren på tværs af kommunegrænserne, dels gennem afholdelsen af tilbagevendende, festivalbeslægtede events.

Aktiviteter

VKIR godkendte i januar 2012 perspektivrapporten ”Vestegnen som ny kulturregion”. I juni 2012 blev projektleder ansat til, i samarbejde med VKIRs sekretariat, at føre bestyrelsens to aktivitetsforslag ud i livet: En kulturkonference og en kulturuge på Vestegnen.

Kulturkonferencen fandt sted lørdag den 27. oktober på Arken, Museum for Moderne Kunst og skulle skabe ejerskab, netværk og idéer, som kunne bruges i planlægningen og udførelsen af kulturugen. På kulturkonferencen var H.C. Holmstrand (Ålborg Universistet/INCEVIDA) inviteret med som oplægsholder. INCEVIDA arbejder med designformatet kulturlaboratoriet. Det har sit grundlag i EU og Danmarks innovationsstrategier, hvor design, kultur og kreativitet står centralt. Laboratoriet bygger på opfattelsen af kultur som kreativ tankegang, hvor resultater skabes i samarbejde med borgerne om problemstillinger, der vedrører dem.

På baggrund af perspektivrapporten, kulturlaboratoriets inspirationsgrundlag og konferenceevalueringerne er et fireårigt projekt med titlen ”Vestegnen som kulturel og kreativ region” under udvikling i partnerskab med INCEVIDA.

Kulturuge 37, 2013

Antal aktiviteter i alt

352

Heraf aflyste aktiviteter

10

Antal aktiviteter med oplyste besøgstal

155

Antal besøgende i alt (155 aktiviteter)

(Åbningsfestens 12.000 besøgende er ikke talt med)

11.972

Antal besøgende per aktivitet i gennemsnit

77

Kulturlaboratoriepilotprojekt Generation Grøn

Generation Grøn er et fem ugers pilotprojekt i regi af Vestegnens Kulturlaboratorium, hvor skoleelever Langhøjskolen i Hvidovre sammen med studerende INCEVIDA designer oplevelseskoncepter, der demonstrerer, hvordan man kan udvikle borgernes affalds- og ressourceforståelse. Vestegnens Kulturlaboratorium bruges hermed til udvikling af bæredygtige løsninger på Vestegnen i forbindelse med omstillingen fra forbrænding af affald til genanvendelse af ressourcer. Gennem fem uger udvikler elever og studerende oplevelser i form af modeller, prototyper og iscenesættelser, der kan danne grundlag for efterfølgende implementering og forankring på Vestegnen. Pilotprojektet er en del af Vestegnens Kulturlaboratorium, som etableres som en flerårig facilitet med støtte fra EU’s interregionale udviklingsprogrammer.

Kulturuge 37, 2014

Vestegnen kommer også i 2014 til at summe af smukke, skøre og skæve kulturaktiviteter, når Kulturuge 37 finder sted for anden gang den 6. – 14. september 2014.

EU-ansøgning

Der arbejdes i øjeblikket på en stor EU-ansøgning under Interreg 5 til kulturlaboratoriedelen. Ansøgningen udarbejdes i samarbejde mellem sekretariatet og INCEVIDA. Ansøgningsfrist: Ultimo 2014

Vestegnens Kulturinvesteringsråd

Bestyrelse

7 Borgmestre

Formand

Næstformand

Helle Adelborg, Hvidovre

Henrik Rasmussen, Vallensbæk

Sekretariat

Sekretariatschef, Lars Hørdum

Kulturkonsulent, Martin Jensen

Projektleder, Signe Ejerskov

Styregruppe

7 kulturchefer

Projektgruppe

7 kulturkonsulenter


7. Fordeling af engangspuljen 2014

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at godkende arbejdsgruppens forslag til fordeling af Engangspuljen 2014

Sagsfremstilling

Foreninger, der er godkendt i henhold til Folkeoplysningsloven, kan søge om tilskud fra Engangspuljen. Der kan søges om tilskud fra Engangspuljen til f.eks. aktivitetsudstyr, som den enkelte forening har væsentlig behov for.

Hvidovre Kommune yder tilskud med maks. 2/3 dele af det ansøgte beløb og foreningen skal selv stå for finansieringen af minimum den sidste 1/3.

Kultur- og Fritidsafdelingen har modtaget 24 ansøgninger om tilskud fra Engangspuljen 2014, hvoraf 3 ansøgninger (Hvidovre Kajakklub, Shinson Hapkido Hvidovre og Hvidovre Idrætsforening fodboldafd.) var indkommet efter ansøgningsfristen som var den 10. januar 2014. De 3 ansøgninger som var indkommet efter ansøgningsfristen har arbejdsgruppen indstillet til afslag, idet de resterende ansøgninger klart overstiger puljens budget. Andre ansøgninger har arbejdsgruppen måtte afvise på grund af Engangspuljens størrelse.

Arbejdsgruppen der står for forslaget til fordeling af Engangspuljen 2014 består af:

-Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget

-Formanden for Idrætsrådet

-Formanden for Samrådet

Arbejdsgruppens indstilling kan ses som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 93.946 kr. inkl. moms til Engangspuljen 2014. Arbejdsgruppen foreslår fordelt 94.026 kr.

Bilag

  1. Oversigt "Engangspuljen 2014". (xlsx)

8. Opmaling og anti-graffitibehandling af gavlmaleri Hvidovrevej 75-81

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Godkendt. Udgiften afholdes af rådighedspuljen.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at godkende at der foretages opmaling og anti-graffitibehandling af gavlmaleri Hvidovrevej 75-81

Sagsfremstilling

I 2001 overtog Hvidovre Kommune kunstneren Erik Rasmussens gavlmaleri fra 1986 af bilforhandleren Damgaard-Nielsen, da denne fraflyttede ejendommen.

Med overtagelsen fulgte også vedligeholdelsespligten af maleriet, som blev behandlet med anti-graffiti i 1990. Maleriet har ikke været anti-graffitibehandlet siden.

Gavlmaleriet er et unikt billede i trompe l’oeil stil og forestiller et udstillingsvindue med beskuer. Maleriet er afbildet i flere bøger om illusionskunst og indgik i projektet ”Historien i gaden”.

Mange borgere sætter pris på maleriet, som med tiden er blevet en del af bybilledet i Hvidovre.

I 2002 blev maleriet delvis dækket af en fremskudt mur med byggeriet af Føtex. På trods af denne væsentlige forringelse af maleriet besluttede daværende Kultur- og Fritidsudvalg samme år fortsat at forpligte sig til vedligeholdelsen af maleriet.

Gavlmaleriet er nu så skæmmet af graffiti, at en borger har rettet henvendelse til kommunen og gjort opmærksom på dette.

Kommunens Bygningsservice har foretaget en prøveafrensning af maleriet og oplyser, at graffitien ikke kan fjernes uden at beskadige maleriet, dvs. at alt, helt ind til murværket, fjernes i processen.

Kunstneren Erik Rasmussen har beset maleriet og tilbudt at male det op, hvorefter maleriet kan anti-graffitibehandles i 3 meters højde.

Økonomiske konsekvenser

Der er følgende udgifter forbundet med renoveringen af maleriet

Opmaling af maleri

18.000 kr.

Anti-graffitibehandling

2.000 kr.

På Kunstindkøbspuljen er der i 2014 et budget på 11.220 kr. Disse midler skal anvendes til reparation og vedligehold af kommunens kunstværker.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og Fritidsudvalgets puljer.

Profileringspuljen

147.800 kr.

Rådighedspuljen

90.980 kr.

Puljen til kulturelle aktiviteter

128.610 kr.


9. Ansøgning om tilskud til voltigeringsstævne - Hvidovre/Avedøre Rideklub

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Der bevilges tilskud på 16.500 kr. til rejsestald og stævnebokse. Tilskuddet ydes af profileringspuljen.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning fra Hvidovre/Avedøre Rideklub om tilskud til voltigeringsstævne

Sagsfremstilling

Hvidovre/Avedøre Rideklub (HVR) skal i weekenden den 22. - 24. august 2014 afholde et nationalt voltigeringsstævne.

Stævnet vil på baggrund af dets tidsmæssige placering fungere som opvarmningsstævne for deltagerne ved de efterfølgnde Landsmestermesterskaber og Danmarksmesterskaber.

I forbindelse med afviklingen af stævnet er HVR udfordret i forhold til staldplads, tilskuer- og deltagerfaciliteter samt lyd og lys.

Klubbens egne heste fylder staldbygningen, hvorfor det bliver nødvendigt at leje og etablere en godkendt rejsestald med stævnebokse for op til 24 heste. Rejsestalden skal huse de tilrejsendes deltageres heste.

HVRs indendørs faciliteter kan ikke huse det forventede deltager- og tilskuertal. På denne baggrund har HVR indhentet tilbud på leje af telte, borde og stole.

Voltigering udføres til musik. Der er på denne baggrund indhentet tilbud på lyd og lysanlæg, som skal give deltagerne de bedst mulige forhold at konkurrere under.

HVR søger om økonomisk støtte til leje af rejsestald, opholdstelte, spise- og omklædningstelte samt musik- og lysanlæg.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om tilskud på 54.800 kr.

Rejsestald / Stævnebokse

16.500 kr.

Teltleje m/ fast gulv, borde og stole

27.300 kr.

Musik og lysanlæg

11.000 kr.

Samlet beløb til ansøgning

54.800 kr.

HVR har medsendt det foreløbige budget for afholdelsen af stævnet. Af budgettet fremgår det, at stævnet vil løbe rundt med et tilskud på 25.000 kr. Budgettet er første version af driftsbudgettet, og vil løbende blive revideret, når klubben kender mere til antal deltagere, sponsorer m.m.

Der rester følgende beløb på Kultur- og Fritidsudvalgets puljer.

Profileringspuljen

147.800 kr.

Rådighedspuljen

90.980 kr.

Puljen til kulturelle aktiviteter

128.610 kr.


10. Ansøgning om tilskud til Hvidovre mix og open - Hvidovre Petanque Klub

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Der bevilges tilskud på 5.000 kr. Tilskuddet ydes af profileringspuljen.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning fra Hvidovre Petanque Klub om tilskud til Hvidovre Mix og Open

Sagsfremstilling

Hvidovre Petanque Klub afholder deres årlige turnering Hvidovre Mix og Open i weekenden 10.-11. maj 2014.

På baggrund af klubbens begrænsede toiletfaciliteter ansøger de om tilskud til leje af to toiletvogne med tank.

Kultur- og Fritidsudvalget har ved tidligere lejligheder bevilget støtte til klubbens leje af toiletvogne i forbindelse med stævnet. Udgiften til leje af toiletvogne har varieret over de seneste år, men har typisk ligget på ca. 5.000 kr. plus moms.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om tilskud på 5.000 kr. plus moms til leje af to toiletvogne.

Der resterer følgende beløb på Kultur- og Fritidsudvalgets puljer.

Profileringspuljen

147.800 kr.

Rådighedspuljen

90.980 kr.

Puljn til kulturelle aktiviteter

128.610 kr.

Bilag

  1. Budget Hvidovre mix og open (xlsx)

11. Leje af hesteboks - Hvidovre/Avedøre Rideklub

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Godkendt med forvaltningens anbefaling.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at tage stilling til ansøgning fra Hvidovre/Avedøre Rideklub vedrørende udlejning af hesteboks.

Sagsfremstilling

Hvidovre/Avedøre Rideklub har fremsendt ansøgning om mulighed for udlejning af en hesteboks til klubbens rideinstruktør. Boksen, som ansøgningen vedrører, står tom, da klubben endnu ikke har fået indkøbt en hest til 1. holdet i voltigering.

Der verserer til dato en uenighed i klubben omkring prioriteringen mellem rideskole- og klubdelen, og om hvor meget den enkelte del skal fylde. Man er dog nået frem til en fordelingsnøgle vedrørende antallet af rideskole- og privatheste, der på nuværende tidspunkt fordeler sig på 20 rideskoleheste og 8 privatheste.

Idet der allerede er 8 privatheste opstaldet i ridestalden, ønsker bestyrelsen at udvalget behandler ansøgningen.

Instruktøren vil kunne flytte hesten med dags varsel, såfremt klubben får indkøbt en ny hest.

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler ansøgningen godkendt, under forudsætning af, at klubben arbejder målrettet hen imod at finde en egnet hest til voltigering. Ligeledes ønskes det, at bestyrelsen udarbejder et opslag til ophængning i rideklubben, hvori kriterierne for udlejningen af hesteboksen fremstilles. Samt at instruktøren til enhver tid står klar til at flytte hesten, på det tidspunkt klubben indgår køb af ny hest.   

Bilag

  1. Ansøgning om leje af hesteboks til instruktør (pdf)
  2. Brusgretsaftale mellem Hvidovre Avedøre Rideklub og Hvidovre Kommune (pdf)

12. Eventuelt

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Ømer Kuscu påpegede problemer med hundeluftning på kommunens fodboldbaner.

Ømer Kuscu spurgte til etablering af pauserum på Avedøre Stadion.

Ømer Kuscu påpegede parkeringsproblemer ved de nye kunstgræsbaner.

Charlotte H. Larsen påpegede problemer med rengøring i Lille Friheden.

Charlotte H. Larsen er blevet kontaktet vedr. vandets temperatur i svømmehallen i Frihedens Idrætscenter.


13. Udbud af forpagtningskontrakt i Frihedens Idrætscenter, Avedøre Idrætscenter, kiosken på Isstadion og kioskerne i Istræningshallen/Curlinghallen samt Hvidovre Friluftsbad

Lukket sag

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Orienteringsskrivelse omdelt til udvalget.

1-3: Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 17-03-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 25-03-2014

Godkendt.


14. Redegørelse for ydelser fra Hvidovre Fodbold A/S jvf. sponsorkontrakt

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget 2014 den 04-03-2014

Taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 17-03-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 25-03-2014

Godkendt.

Indstilling

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage redegørelse for ydelser fra Hvidovre Fodbold A/S jvf. sponsorkontrakten til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er indgået en sponsorkontrakt, en lejeaftale, en allonge til lejeaftalen, samt en reklameoverenskomst mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2015.

Ifølge sponsorkontrakten udbetales der hvert år et beløb i sponsorat (fratrukket Hvidovre Fodbold A/S betaling for husleje og reklame) til Hvidovre Fodbold A/S, der leverer modydelser til kommunen svarende til værdien af det udbetalte sponsorat.

Hvidovre Fodbold A/S udarbejder ifølge sponsorkontrakten primo 2014 en samlet redegørelse for de i 2013 gennemførte aktiviteter (ydelser) til brug for en evaluering af aftalen. Redegørelsen skal forelægges Kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at Hvidovre Fodbold A/S i 2013 har leveret de i sponsorkontrakten nævnte ydelser.


Nedenfor ses de ydelser som Hvidovre Fodbold A/S ifølge kontrakten leverer samt redegørelsen herfor:

  1. Trykker Hvidovre Kommunes logo nederst på brevpapir samt kuverter.
    Redegørelse: Kommunens logo er blevet tryk nederst på brevpapir samt kuverter.
  2. Trykker Hvidovre Kommunes logolinie med farver i kampprogram.
    Redegørelse: Kommunes logolinie med farver er blevet trykt i alle kampprogrammerne.
  3. Trykker Hvidovre Kommunes logolinie på optaktsside såfremt der reklameres i Hvidovre Avis.
    Redegørelse: Kommunens logolinie blev anvendt ved alle annonceringer.
  4. Etablerer bannerannonce på klubbens hjemmeside.
    Redegørelse: Der var bannerannonce på hjemmesiden.
  5. Der etableres følgende reklameskilte:

A.Super megaskilt: 10 x 1,40 M ved det ene mål v/uret.

B.Megaskilt: 8 x 1,40 M på langsiden modsat Tv-tårn og tribune.

C.Fast bandereklame: 10 x 0,6 M på langsiden modsat Tv-tårn og tribune.

D.Skilte V/Hvidovrevej: Hvidovre Kommunes logo på skilte ud mod Hvidovrevej.

E.Eksisterende skilt over spillerindgang/udgang.

Redegørelse: reklameskiltene var etablerede i 2013.

  1. På skiltene kan opsættes selvklæbende plakater, hvortil Hvidovre Kommune, Borgmesterkontoret, leverer logolinie. Hvidovre Fodbold A/S afholder udgifter til reklameskilte og selvklæbende plakater.
    Redegørelse: opsætning er sket efter aftale.
  2. Tilbyder gratis adgang for kommunens børn og unge under 18 år til samtlige divisionskampe på Hvidovre Stadion.
    Redegørelse: Der var gratis adgang til alle kampene.
  3. Tilbyder gratis adgang for børn og unge under 18 år af forældre bosat i kommunen til samtlige divisionskampe på Hvidovre Stadion.
    Redegørelse: Der var gratis adgang til alle kampene.
  4. Tilbyder gratis adgang for kommunens pensionister.
    Redegørelse: Der var gratis adgang til alle kampene.
  5. Deltager i pressearrangementer og kommunale arrangementer efter aftale med Hvidovre kommune, Borgmesterkontoret, med aktiviteter og lignende.
    Redegørelse: Hvidovre Kommune har ikke anmodet Hvidovre Fodbold A/S om deltagelse i arrangementer.
  6. Underviser på kommunens skoler 11 gange årligt á 1 time.
    Redegørelse: Skolerne har ikke henvendt sig vedrørende undervisning i 2013. Der været afholdt samtaler med studerende vedrørende projektopgaver.
  7. Tilbyder 10 praktikophold pr. år á en uges varighed til kommunens skoleelever.
    Redegørelse: Der har ikke været ansøgere til praktikpladser i 2013.
  8. Står som medarrangører af en årlig skoleturnering med finale som forkamp til en divisionskamp.
    Redegørelse: Der blev ikke afviklet skoleturnering i 2013 på grund af lærerkonflikten.
  9. Tilbyder Hvidovre Kommune 30 medlemskaber af Business-klubben.
    Redegørelse: Medlemskortene er udstedt i henhold til aftale.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge sponsorkontrakten udbetales sponsoratet pr. 1. marts 2014. Inden beløbets (421.408 kr.) udbetaling fratrækkes Hvidovre Fodbold A/S betaling for husleje (- 192.608 kr.), allonge til lejeaftalen (brugsret til herresauna og depotrum, - 20.064 kr. og brugsret til lokalerne for november og december 2013, - 3.344 kr.) samt reklame (- 100.800kr.), således at der udbetales 104.592 kr.

Bilag

  1. Dokumentation for præsterede ydelser i 2013 (pdf)