Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Arbejdsmarkedsudvalget den 10. august 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 10. august 2015
Mødetidspunkt: Kl. 14:00
Mødested: Sollentuna III

Medlemmer

  • Benthe Viola Holm (A)
  • Mikail Erman (A)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Ivan Fogtmann (O)

Bemærkninger

Borgmesteren deltog under punkt 1-3. Mikkel Dencker deltog i stedet for Ivan Fogtmann.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Næstformanden orienterede om udviklingen i bruttoledigheden.


3. Budget 2016 - Arbejdsmarkedsudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med processen for budget 2016 forelægges det samlede udarbejdede budgetmateriale for udvalgets område med henblik på drøftelse og prioritering forud for 1. behandlingen i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Udvalget skal blandt andet drøfte forslag til aktivitetsudvidelser og reduktioner (budgetanalyser) og takstforslag.

Indstilling

Kultur-, Miljø- og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at drøfte forslag til aktivitetsudvidelser og reduktionsforslag (budgetanalyser) på udvalgets område
  2. at drøfte forslag til takster for 2016 på udvalgets område
  3. at udvalgets bemærkninger oversendes til Økonomiudvalgets 1. behandling
  4. at indkomne høringssvar og udtalelser indgår i sagens behandling

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Ad 1. Anbefales godkendt

Ad 2. Anbefales godkendt

Ad 3. Godkendt og bemærkningerne oversendes til videre budgetdrøftelser i Økonomiudvalget

Ad 4. Godkendt

Sagsfremstilling

Processen vedrørende budget 2016 er blevet påvirket af Folketingsvalget. Økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening blev først indgået i starten af juli og det har medført at de tekniske beregninger af skattegrundlag samt generelle tilskud for kommunen er blevet forsinket. Et udkast til Kommunens samlede budgetgrundlag for 2016 vil foreligge til Kommunalbestyrelsens budgettemadag den 14. august 2015.

En omfattende reform af refusionssystemet betyder, at der fra 2016 kan forventes markant lavere indtægter på statsrefusioner på udvalgets område. Det forventes, at kommunen bliver helt eller delvist kompenseret for dette indtægtstab via bloktilskuddet. Udskrivningen af Folketingsvalget betyder imidlertid, at lovgrundlaget bag reformen ikke nåede at blive vedtaget og skal behandles forfra når det nye Folketing tiltræder. Derfor er grundlaget for indtægtssiden af udvalgets budget præget af væsentlig usikkerhed.

Udvalgets økonomi

Arbejdsmarkedsudvalgets samlede budget udgør 8 mio. kr. i driftsudgifter inden for servicerammen og 445 mio. kr. uden for servicerammen.

Budgetanalyser

På baggrund af de vedtagne principper for årets budgetproces, hvor forslag til aktivitetsudvidelser følges af et tilsvarende reduktionsforslag, er der på de enkelte udvalgs område udarbejdet budgetanalyser.

På Arbejdsmarkedsudvalgets område er der udarbejdet budgetanalyser indeholdende forslag til aktivitetsudvidelser for 1,4 mio. kr. og forslag til reduktioner for 1,8 kr.

Det indstilles, at udvalget drøfter analyserne.

Takster

Der foreligger forslag til takster for 2016. Taksterne er som udgangspunkt baseret på den seneste pris- og lønudvikling for 2016. Såfremt der er foretaget konkret beregning af takster, vil dette fremgå af takstoversigten.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2016-19 jf. beslutning i Økonomiudvalget 2. marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Bilag: ARU budgetanalyser august (pdf)
  2. Takster 2016 - Arbejdsmarkedsudvalget (pdf)

4. Mødekalender

Beslutningstema

Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, hvilke tidspunkter de som udgangspunkt ønsker at afholde møder i år 2016.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at drøfte forslag til starttidspunkt og ugedag for møder i Arbejdsmarkedsudvalget i 2016

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst foreslår at arbejdsmarkedsudvalgets møder for 2016 bliver lagt på mandage ugen efter Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med starttidspunkt klokken 15:00.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


5. Tilfredshedsundersøgelse i jobcentret

Beslutningstema

Arbejdsmarkedsudvalget skal drøfte resultaterne af den tilfredshedsundersøgelse, som konsulentfirmaet Mploy har foretaget blandt brugerne af Jobcenter Hvidovre.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at udvalget drøfter tilfredshedsundersøgelsen foretaget i jobcentret.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Drøftet.

Sagsfremstilling

Mploy har udarbejdet en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af Jobcenter Hvidovre. Undersøgelsen har til formål at afdække brugernes tilfredshed med beskæftigelsesindsatsen i kommunen.

Mploy har på den baggrund udarbejdet spørgeskemaer, som medarbejderne i Jobcenter Hvidovre har omdelt til brugerne.

I spørgeskemaerne er brugerne bl.a. blevet adspurgt om deres vurdering af følgende:

•Hvordan har oplevelsen af betjeningen på jobcentret været?

•Hvilket udbytte har samtalen i jobcentret givet?

•Hvilken tilfredshed er der med den service jobcentret tilbyder?

•Hvilket indhold er der i samtalen?

Kort om undersøgelsens metode

Tilfredshedsundersøgelsen er gennemført via en spørgeskemaundersøgelse, der er omdelt af medarbejderne i jobcentret til borgere inden for de udvalgte målgrupper, der har været indkaldt til samtale i jobcentret over en periode på 4 uger. Spørgeskemaerne har været udformet med hensyn til de forskellige målgrupper, og der er herved taget højde for målgruppernes forskellige indsatsbehov.

Overordnet om resultaterne

Der er i alt indhentet 243 besvarelser. Der er ikke registreret hvor mange spørgeskemaer, der er udleveret, og det er derfor kun muligt, at give et skøn over antal mulige besvarelser.

Jobcenteret havde på en vilkårlig måned 1420 borgerhenvendelser.

Dertil skal korrigeres for borgere, der ikke er mødt op til planlagt aftale, som gennemsnitligt er ca. 15%, og jobcenteret havde derfor mulighed for at udlevere 1207 spørgeskemaer, som svarer til en svarprocent på 20,13.

Det er vurderingen fra konsulentfirmaet, som har udarbejdet undersøgelsen, at besvarelserne giver et troværdigt billede af oplevelsen af jobcentret. Besvarelserne fordeler sig på følgende målgrupper:

•106 besvarelser fra jobparate

•39 besvarelser fra uddannelsesparate

•40 besvarelser fra aktivitetsparate

•58 besvarelser fra sygemeldte

Undersøgelsen viser, at brugerne af Jobcenter Hvidovre er tilfredse med jobcentrets service. Der peges bl.a. på, at ventetiden er kort, at betjeningen er venlig, og at man får svar på sine spørgsmål.

Ventetid

Stort set alle de adspurgte i undersøgelsen tilkendegiver, at ventetiden er kort samt at betjeningen i jobcenteret er venlig. Ligeledes får ca. 90 pct. af alle borgere svar på de spørgsmål, som de har til jobcentret. 

Samtalerne

Undersøgelsen viser ligeledes, at brugerne på tværs af målgrupperne er tilfredse med indholdet i samtalerne samt den faglige rådgivning, som de kan få på jobcentret.

Brugerne, i alle de fire målgrupper, får overordnet set et tilfredsstillende udbytte af besøget i jobcentret. Generelt er mere end 9 ud af 10 i alle målgrupperne tilfredse med udbyttet af samtalen.

Resultaterne viser, at borgerne oplever en værdi af samtale med Jobcenter Hvidovre, og at der for brugerne er et udbytte af samtalerne, som kan være med til at bringe dem tættere på job eller uddannelse.

Stort job- og uddannelsesfokus

Ifølge borgerne er indholdet i samtalerne i høj grad orienteret mod job- og uddannelsesmuligheder. Tilfredshedsmålingen viser tydeligt, at jobcentret har stort fokus på at gøre samtalerne job- og uddannelsesorienterede. Det kommer til udtryk ved, at hovedparten af brugerne inden for alle målgrupper giver udtryk for, at der er et tydeligt fokus på den enkeltes muligheder for at komme i job eller uddannelse. Undersøgelsen viser ligeledes, at brugerne er tilfredse med jobcentrets viden omkring job- og uddannelsesmuligheder.

Udgangspunkt i den enkelte

Tilfredshedsundersøgelsen viser, at borgerne oplever et individuelt fokus i samtalerne, der omhandler den enkeltes personlige situation.

Hos de aktivitetsparate og de sygemeldte, angiver stort set alle, at samtalen i høj grad omhandler deres specifikke situation.

Blandt de jobparate og uddannelsesparate tilkendegiver 9 ud af 10 borgere, at samtalen i høj grad omhandler deres individuelle situation.

Det store fokus på den enkeltes situation er gennemgående i borgernes oplevelse i hele undersøgelsen. Hovedparten af brugerne, på tværs af de fire målgrupper, tilkendegiver, at samtalerne bl.a. tager udgangspunkt i individuelle behov for hjælp og støtte samt personlige job- og uddannelsesmuligheder. Undersøgelsen viser samtidig, at brugerne oplever, at sagsbehandlerne er gode til at tage afsæt i borgernes egne ønsker.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for drøftelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets brugere (pdf)

6. Orientering om træffetidssager

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Ingen sager.


7. Eventuelt

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Udvalget spurgte til brug af Vestegnens Sprogcenter.