Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Arbejdsmarkedsudvalget den 4. juni 2015

Mødefakta

Dato: Torsdag den 4. juni 2015
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)

Fraværende med afbud

  • Ømer Kuscu (A)

Bemærkninger

Maria Durhuus deltog for Ømer Kuscu. Maria Durhuus forlod mødet kl. 20.31 og deltog ikke i behandlingen af punkterne 2, 4, 5 og 6.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 04-06-2015

Formanden foreslog, at punkt 3 blev behandlet før punkt 2.

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 04-06-2015

Arbejdsmarkedsudvalgsformanden orienterede om KL konference om lokaluddannelsespolitik i Odense.

Arbejdsmarkedschefen orienterede om Beskæftigelsesministerens mål til beskæftigelsesplanen for 2016.

Jobcenterchefen orienterede om ledighedstallene for april, hvor Hvidovre Kommune har en bruttoledighed på 4,5 %.


3. Dialogmøde om Beskæftigelsesplan 2016

Beslutningstema

Som del af processen for udvikling af Beskæftigelsesplan 2016, vil der på dette møde være en dialog mellem medlemmerne af Arbejdsmarkedsudvalget og fagprofessionelle om temaerne til Beskæftigelsesplan 2016.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at drøfte temaerne til Beskæftigelsesplan 2016.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 04-06-2015

Drøftet.

Sagsfremstilling

På udvalgets møde i maj fik medlemmerne af Arbejdsmarkedsudvalget præsenteret fire temaer til Beskæftigelsesplan 2016.

  • Integration
  • Unge
  • Langtidsledige/langtidsforsørgede
  • Virksomhedsindsats

På mødet fik medlemmerne af Arbejdsmarkedsudvalget udleveret inspirationsark om de fire temaer til brug i forberedelsen til dette dialogmøde om temaerne til Beskæftigelsesplan 2016.

På dette møde vil Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer indgå i dialog om temaerne med hinanden og fagprofessionelle med henblik på at få defineret underemner til hver af de fire temaer.

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., nr. 1482 af 23. december 2014, § 4.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


4. Budget 2016 - Arbejdsmarkedsudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med processen for budget 2016 forelægges de udarbejdede budgetanalyser for udvalgets område med henblik på drøftelse inden fremlæggelse på budgettemadagen den 19. juni 2015.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at atdrøfte de på udvalgets område udarbejdede budgetanalyser indeholdende driftsomprioriteringer

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 04-06-2015

Drøftet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 2. marts 2015 følgende proces for Budget 2016-19.

·Det enkelte fagudvalg arbejder med omprioriteringsforslag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder og -ønsker inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer. Dvs. at der ved forslag til aktivitetsudvidelser skal ske en samtidig anvisning af mulig finansiering i det enkelte fagudvalg.

·Med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.

·Der gennemføres en målrettet administrativt drevet proces til prioritering af anlægsprojekter for 2016-2019.

Af procesplanen fremgår, at der i perioden april til juni afholdes tre ordinære møder i hvert fagudvalg med henblik på, at der til mødet i juni måned foreligger færdige budgetanalyser indeholdende omprioriteringsforslag.

Følgende analyser er udarbejdet på udvalgets område:

·Integrationsindsatsen

·Pulje til særlige indsatser på beskæftigelsesområdet

·Gigtskole (er også blevet fremlagt i Social- og Sundhedsudvalget)

Forvaltningen vil på udvalgets møde forelægge de færdige analyser.

Der afholdes budgettemadag i Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2015 og her fremlægges det enkelte fagudvalgs forslag til driftsomprioriteringer.

Budgetmateriale til fagudvalgsmøderne i august udsendes 31. juli 2015 til Kommunalbestyrelsen samt til de høringsberettigede parter. På udvalgsmøderne i august behandles forslag til driftsomprioriteringer. Herudover drøftes status på budgettet for fagudvalgets område.

Der afholdes budgetseminar i Kommunalbestyrelsen den 28. august, hvor udfordringerne i budgettet drøftes. På budgetseminariet indbydes hele Kommunalbestyrelsen til drøftelser på baggrund af basisbudgettet samt materialet udarbejdet vedrørende drift og anlæg. Indkomne høringssvar indgår i drøftelserne på budgetseminariet.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2016-19 jf. beslutning i Økonomiudvalget 2. marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Integrationsindsatsen for kvoteflygtningen (pdf)
  2. Projektpulje (pdf)
  3. Gigtskolen (pdf)

5. Orientering om træffetidssager

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 04-06-2015

Formanden orienterede om en henvendelse fra en borger.


6. Eventuelt

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 04-06-2015

Udvalget roste medarbejderne for de fine beskæftigelsestal.

Udvalget roste forvaltningen for aftenens dialogmøde.

Udvalget ønskede, at næste ordinære møde afholdes på Hvidovre Produktionsskole.