Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Arbejdsmarkedsudvalget den 2. oktober 2014

Mødefakta

Dato: Torsdag den 2. oktober 2014
Mødetidspunkt: Kl. 18:00
Mødested: Ny Kaffestue

Medlemmer

  • Ivan Fogtmann (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Benthe Viola Holm (A)

Bemærkninger

Afbud fra Benthe Viola Holm, Maria S. Durhuus deltog i stedet.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Arbejdsmarkedsudvalgsformanden orienteredes om, artikel om aktiveringsprojekt i Horsens og om mulighed for små og mellemstore virksomheder til at søge tilskud.

Arbejdsmarkedschefen orienterede om besøgsdag på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter og om at Hvidovre Kommune skal modtage yderligere 4-6 flygtninge.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsdirektøren orienterede om, at ledigheden er faldet yderligere fra juli til august fra 4,4% til 4,3%, og om møde med Dansk Byggeri.


3. Pejlemærke og fokusområder i Sundhedspolitik 2015-2018

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

  1. at drøfte forvaltningens to forslag til pejlemærker og fokusområder i den kommende Sundhedspolitik 2015-2018

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Drøftet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik udløber med udgangen af 2014. Social- og Sundhedsudvalget har den 2. juni 2014 godkendt procesplanen for udarbejdelse af en ny Sundhedspolitik 2015-2018.

Den seneste Sundhedsprofil fra 2013 viser, at borgerne i Hvidovre på en række områder har fået en sundere adfærd. Men der er fortsat plads til forbedring. Det er positivt, at andelen af rygere er faldet, men Sundhedsprofilen viser blandt andet også, at næsten halvdelen af kommunens borgere er moderat til svært overvægtige, samt at den sociale ulighed i sundhed fortsat er stigende.

Borgernes sundhed påvirkes af adskillige faktorer bl.a. uddannelse, sociale forhold, arbejdstilknytning og miljø, trafikforhold, livsstil, vaner og mulighed for fritidsudfoldelser. Tilrettelæggelsen af indsatser på alle disse områder kan være med til at forebygge sygdom og fremme sundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse er derfor ikke kun sundhedsområdets ansvar, men et fælles ansvar for alle forvaltningsområder.

På baggrund af ovenstående udvikles den nye Sundhedspolitik i en tværgående proces, hvor alle politiske udvalg involveres i formuleringen af et overordnet pejlemærke og politikkens fokusområder. Forvaltningen besøger i perioden september til oktober, de politiske udvalg med henblik på bidrag til sundhedspolitikken. Ældrerådet og Handicaprådet er inddraget som interessenter i processen og har afgivet høringssvar, da indstillingen blev drøftet i Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2014.

Når den nye Sundhedspolitik 2015-2018 skal realiseres, vil det ske i et bredt tværgående samarbejde med relevant inddragelse af forvaltningsområder, eksterne aktører, medarbejdere og borgere.

Den nye Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitikken skal bidrage til at fremme sundhed, forebygge at borgerne bliver syge og fremme mulighederne for et godt liv med sygdom. Det foreslås at den nye sundhedspolitik samtidig har et særligt fokus på, at reducere ulighed i sundhed blandt borgerne.

Det er hensigten, at den nye sundhedspolitik sætter retningen og rammen for udviklingen af sundhedsområdet på en måde, så den også kan imødekomme ændringer i opgavevaretagelsen på sundhedsområdet samt aftaler og anbefalinger på området.

Hvidovre kommunes vision

Hvidovre Kommunes overordnede vision lyder: ”Med omtanke for det enkelte menneske og den generelle velfærd skal Hvidovre Kommune være: Børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv”. Forvaltningen foreslår, at den kommende sundhedspolitik understøtter kommunens overordnede vision, således at arbejdet på sundhedsområdet bidrager til realiseringen af visionen om Hvidovre som børnene og familiernes by.

Forslag til pejlemærke og fokusområder

Forvaltningen foreslår, at de politiske udvalg drøfter to mulige retninger i en ny sundhedspolitik, og har til hver retning lavet et forslag til et pejlemærke som udtryk for kommunens intentioner med arbejdet med sundhed. Pejlemærket understøttes af tre fokusområder, der bliver retningsgivende for arbejdet med sundhed. De tre fokusområder tager udgangspunkt i:

  • Sundhedsfremmende rammer
  • Sundhedsfremme og forebyggelse som en del af kerneydelsen
  • Sundhedstilbud til raske og syge

Forslagene adskiller sig ved, at det første forslag Sammen om sundhed bygger på, at sundhed er et fælles ansvar for kommune, borgere og andre interessenter. Det andet forslag Vi viser vejen til sundhed bygger på, at kommunen stiller tilbud og indsatser til rådighed for borgerne.

Forslag 1: Sammen om sundhed

En sundhedspolitik med pejlemærket Sammen om sundhed er kendetegnet ved at udtrykke, at sundhed er noget borgere, interessenter og kommune er fælles om. Det vil sige, at det er centralt at inddrage borgere og interessenter i kommunens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Det kan bl.a. være ved inddragelse i planlægning og kvalitetsudvikling af sundhedstilbud eller ved aktiv deltagelse på et sundhedstilbud efter evne. På den måde har både borgere og kommune fælles ansvar for sundhedstilstanden i Hvidovre.

Pejlemærke: Sammen om sundhed

Fokusområder:

  • Attraktive byrum og aktivt byliv
  • Sundhed i hverdagen
  • Støtte til at leve sundt og leve med sygdom

Et eksempel på en indsats som tager afsæt i pejlemærket Sammen om sundhed er Lænkens alkoholbehandler, der er til rådighed i kommunens jobcenter en gang om ugen. Alkoholbehandleren sikrer både kompetenceudvikling af frontmedarbejderne til opsporende samtaler og tilbyder også anonym rådgivning til de borgere i jobcentret, som ønsker det.

Forslag 2: Vi viser vejen til sundhed

En sundhedspolitik med pejlemærket Vi viser vejen til sundhed er kendetegnet ved at udtrykke et fokus på det kommunale bidrag til sundhed og forudsætter at borgerne selv formår at bruge kommunens initiativer. På den måde har borgeren i højere grad selvstændigt ansvar for egen sundhed.

Pejlemærke: Vi viser vejen til sundhed

Fokusområder:

  • Byrum til bevægelse
  • Sunde løsninger til borgerne
  • At leve sundt og leve med sygdom

Et eksempel som tager afsæt i Vi viser vejen til sundhed, er kommunens tilbud om åben rådgivning i SundhedsCentret. Borgerne kan henvende sig anonymt til en samtale om livsstil, svære livssituationer eller for et sundhedstjek, og der er ingen systematisk kommunal rekruttering til tilbuddet.

Den videre proces

Forvaltningen vil med afsæt i drøftelserne i de politiske udvalg og inddragelse af Ældre- og Handicaprådet, udarbejde et forslag til Sundhedspolitikken 2015-2018. Den nye Sundhedspolitik fremlægges på Social- og sundhedsudvalgets møde den 1. december 2014 og på Kommunalbestyrelsens møde d. 16. december 2014.

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Personalemæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen personalemæssige konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige sundhedsmæssige konsekvenser. En ny sundhedspolitik forventes på sigt at fremme borgernes sundhed.

Miljømæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.


4. Overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at notat om samarbejdsaftale vedrørende overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Taget til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I sommeren 2012 forelagde Børne- og Ungeforvaltningen et notat om samarbejdet mellem forvaltningerne vedrørende overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov for Social- og Sundhedsudvalget, Skoleudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Børne- og Velfærdsforvaltningen forelægger nu et lignende notat (vedlagt som bilag) med en samarbejdsaftale mellem Børne- og Familieafdelingen, Ældre- og Handicapafdelingen og Jobcentret, dels på baggrund af lovændringer på området, dels på baggrund af organisationsændringer. Notatet forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov

Når en ung i Hvidovre Kommune overgår fra børneområdet til voksenområdet, overgår den unge fra Børne- og Familieafdelingen i Børne- og Velfærdsforvaltningen enten til Ældre- og Handicapafdelingen i Børne- og Velfærdsforvaltningen eller til Jobcentret i Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og i mange tilfælde til begge afdelinger.

Samtidig overgår den unge fra én lovgivning til en anden. Den unge har hidtil fået ydelser alene i henhold til serviceloven. Når den unge bliver myndig bliver nogle ydelser fortsat givet i henhold til serviceloven, men serviceloven på henholdsvis børne- og voksenområdet har forskelligt formål og fokus. De øvrige ydelser til de unge over 18 år gives i henhold til lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet eller på pensionsområdet.

Hvidovre Kommunes Ungdoms- og Uddannelsesvejledning bidrager også til de unges overgang til voksenlivet specielt ved, at det er UU-vejledningen, der indstiller de unge til særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Samarbejdet mellem forvaltningerne og afdelingerne  

For at undgå misforståelser og sikre kendskab til de unge mellem afdelingerne i forvaltningerne er der etableret et samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen, Ældre- og Handicapafdelingen og Jobcentret. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale, som sikrer sammenhæng i de unges liv i overgangen og som beskriver aftaler og ansvarsfordeling mellem afdelingerne.

Børne- og Familieafdelingens sagsunderstøttende system (DUBU) gør, at det er muligt at have et detaljeret overblik over hvor mange unge, der er på vej fra børneområdet til voksenområdet.

Handleveje

I forbindelse med samarbejdsaftalen har Børne- og Familieafdelingen internt i afdelingen udarbejdet 6 handleveje for de forskellige situationer unge kan være i, når de står overfor at blive myndige. Handlevejene skal hjælpe familierådgiverne til hurtig og korrekt sagsbehandling.

Informationsskema

For at kvalificere samarbejdet med de øvrige afdelinger har Børne- og Familieafdelingen udarbejdet et informationsskema. Skemaet indeholder en skabelon til de oplysninger om de unge, som Børne- og Familieafdelingen som minimum skal afgive til de andre afdelinger i forbindelse med overgangen.

Pjecer

For at understøtte overgangen mellem at være ung og blive voksen vil Børne- og Familieafdelingen udarbejde to pjecer i løbet af efteråret. Èn for børnehandicapområdet og én for det psykosociale område.

Pjecerne skal hjælpe unge og forældre til at få overblik over de ændringer, der sker for de unge og familierne ved de unges 18. år. Pjecerne skal informere forældrene og de unge om den væsentligste viden samt om, hvor de kan søge yderligere mere detaljeret information.

Kort beskrivelse af Førtidspensionsreformen

Førtidspensionsreformen trådte i kraft den 1. januar 2013

Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension, men have tilbudt et eller flere ressourceforløb. Ressourceforløbet skal give unge mulighed for ved en helhedsorienteret og tværfaglig indsats at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse.

I alle kommuner er der oprettet et rehabiliteringsteam, som sikrer, at indsatsen koordineres på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet.

Hvis den unge har så alvorlig en funktionsnedsættelse, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, heller ikke ved et ressourceforløb, er det Børne- og Familieafdelingen, der forbereder sagen til rehabiliteringsteamet før den unge bliver 18 år. Rehabiliteringsteamet kan herefter indstille den unge til Pensionsnævnet om tilkendelse af førtidspension.

Kort beskrivelse af Kontanthjælpsreformen

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014.

Kontanthjælp er afskaffet for unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.

Udsatte unge vil efter bestemte kriterier kunne få aktivitetstillæg, så deres ydelse kommer til at svare til den tidligere kontanthjælp.

Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg, hvilket betyder, at de hurtigst muligt skal i gang med en uddannelse. Hvis de unge ikke har forudsætningerne for at gå i gang med en uddannelse, skal de deltage i en indsats, der er rettet mod uddannelse.

Unge som er åbenlyst uddannelsesparate skal, hvis de ikke får et job indenfor 3 måneder, arbejde for deres uddannelseshjælp i en nytteindsats på en offentlig arbejdsplads.

Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i gang med en uddannelse.

Bilag

  1. Samarbejdsaftale vedr. overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov (pdf)

5. Opfølgning på Hvidovre Handicappolitik

Indstilling

Direktionen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage opfølgningen på Hvidovre Handicappolitik til efterretning
  2. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad. 1 Taget til efterretning.

Ad. 2 Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Ad. 1 Taget til efterretning, med bemærkning om, at forvaltningen i samarbejde med Danske Handicaporganisationer i Hvidovre har formuleret målet i beskæftigelsesplanen for 2015, og at ministermålet i beskæftigelsesplanen for 2015 om etablering af færre fleksjob, kan blive en udfordring i forhold til de handicappede.

Ad. 2 Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Handicappolitik blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 27. marts 2012. Politikken udstikker en overordnet ramme for arbejdet med at understøtte borgere med handicap i at deltage aktivt i samfundslivet og bidrage til udviklingen i kommunen. Af politikken fremgår det, at den skal være en del af det løbende arbejde i de enkelte forvaltninger, og at politikkens målsætninger skal integreres i kommunens arbejde. Politikken er vedlagt sagen som bilag.

Hvidovre Handicapråd har på rådsmødet d. 21. maj 2014 anmodet kommunen om en status på arbejdet med Handicappolitikken. Direktionen har behandlet rådets forespørgsel og har d. 2. juli 2014 vedtaget, at redegørelsen skal fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget. Der er derfor udarbejdet en status over, hvordan der er arbejdet med handicappolitikken siden dens vedtagelse i 2012.

Overordnet status på forvaltningernes arbejde med handicappolitikken

Børne- og Velfærdsforvaltningen har modtaget besvarelser fra kommunens tre forvaltninger. Som følge af den nylige organisationsændring, der trådte i kraft d. 1. august 2014, er besvarelsen fra Kultur-, Teknik-, Miljø og Arbejdsmarkedsforvaltningen dog delt op i to således, at der foreligger en besvarelse fra hhv. den tidligere By- og Teknikforvaltning og den tidligere Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltning.  De fire besvarelser er vedlagt som bilag.

Siden handicappolitikkens vedtagelse har den fungeret som en guideline for kommunens arbejde, ligesom forvaltningerne på forskellige måder har arbejdet med den og dens målsætninger. På tværs af forvaltningerne har der i særdeleshed været fokus på tilgængelighed, både fysisk og ift. kommunikation, mens der i de enkelte forvaltninger også er arbejdet med politikkens andre fokusområder: uddannelse og læring, beskæftigelse, kultur og fritid, bolig samt rehabilitering.

I det følgende gives eksempler på, hvordan der er arbejdet med handicappolitikken i hver af forvaltningerne.

Børne- og Velfærdsforvaltningen

Handicappolitikken har sat sine spor i Børne- og Velfærdsforvaltningen. Helt overordnet fungerer politikken som guideline bl.a. i forbindelse med visitationspraksis til specialundervisning, ligesom flere kontraktmål udarbejdes med henvisning til politikken som f.eks. Børnehandicaps mål om at styrke kvaliteten og systematikken i sagsarbejdet.

På voksenområdet er der med baggrund i handicappolitikken bl.a. arbejdet med rehabiliterings- og boligområdet med henblik på at understøtte, at borgere med funktionsnedsættelse kan leve et selvstændigt og aktivt liv. I 2013 er eksempelvis afprøvet robotstøvsugere og robotgulvvaskere hos hjemmehjælpsmodtager, og der arbejdes løbende med at med at afprøve ny velfærdsteknologi. Samme år prioriterede Kommunalbestyrelsen endvidere rehabilitering af borgere med erhvervede hjerneskader som et særligt fokusområde, der bl.a. har betydet et mere smidigt og sammenhængende forløb for borgere i den erhvervsaktive alder med en senhjerneskade samt ansættelse af en hjerneskadekoordinator.

I forlængelse af handicappolitikken har pårørendeområdet fået et særligt fokus. Der er bl.a. oprettet pårørendegrupper på demensområdet og hjerneskadeområdet, ligesom der er oprettet et fælles bruger- og pårørenderåd for kommunens bofællesskaber.

Desuden har der været arbejdet med kommunikation og informations-veje. F.eks. har Socialpsykiatrien oprettet en Facebookgruppe i forlængelse af deres ungeprojekt ”Ung i Hvidovre” for at afprøve nye måder at kommunikere og netværksdanne på. Ligeledes er alle Sundhedscentrets tilbud åbne for deltagelse af tolke, støttekontaktpersoner mm. Der samarbejdes med patientforeninger og pårørendegrupper, og der tilbydes hjælp til brobygning til det behandlende sundhedsvæsen for borgere med funktionsnedsættelse.

På børne- og ungeområdet har handicappolitikken været inddraget i arbejdet med Hvidovre Kommunes overordnede inklusionsstrategi. Det gælder i særdeles ift. arbejdet med folkeskolereformen, hvor der bl.a. er fokus på alternative læringsmiljøer og indretning af inklusionsfaciliteter og udendørsarealer med øje for børn med særlige behov. Ligeledes er der i 2013 vedtaget et serviceniveau på børnehandicapområdet med henblik på at sikre bedre kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen på området.

Den tidligere By- og Teknikforvaltning

Den tidligere By- og Teknikforvaltningen har i høj grad arbejdet med både fysisk tilgængelighed og med at indtænke tilgængelighed på Hvidovre Kommunes hjemmeside ift.  synshandicappede og ordblinde. Forvaltningen har i den forbindelse arbejdet løbende med handicappolitikkens målsætninger i arbejdet med budgetter særligt ift. udmøntningen af tilgængelighedspuljerne. Eksempelvis er der i 2014 afsat midler til at etablere en lift på indgangstrappen ved Strandmarkens Fritidscenter og til etablering af øget tilgængelighed ved Hvidovre Kirkeplads.

Den tidligere Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltning

Forvaltningen har haft stor opmærksomhed på den øgede digitalisering og indførelsen af selvbetjeningsløsninger ift. personer med fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser. Bl.a. har der været afholdt flere kurser ligesom Borgerservicecentret har foretaget hjemmebesøg for bl.a. at hjælpe med at oprette NemID.

Handicappolitikken indgår desuden i den beskæftigelsespolitiske plan, som hvert år udarbejdes for Jobcenter Hvidovre. I 2013 indgik bl.a. et mål om, at 50 borgere blev fastholdt eller opnåede ansættelse med de handicapkompenserende ordninger. Dette mål blev nået med 59 borgere.

På kultur- og fritidsområdet er der fokus på adgangsforhold, så ingen borgere bliver udelukket fra kultur- og fritidstilbud i kommunen. Folkeoplysningsudvalget har desuden fået en repræsentant fra Handicaprådet valgt ind i udvalget for perioden 2014-2017 med henblik på at højne udvalgets bevidsthed om de handicappedes muligheder inden for folkeoplysningsområdet.

Økonomi- og Stabsforvaltningen

I Økonomi- og Stabsforvaltningen er der arbejdet med at sikre tilgængelig via digital borgerservice. Hvidovre Kommune fik i 2013 ny hjemmesideplatform, som i sin grundlæggende programmering lever op til tilgængelighedskravene for offentlige hjemmesider. Den er blevet testet med et positivt resultatet. Arbejdet med at sikre tilgængeligheden på hjemmesiden er fortsat en integreret del af webredaktørens daglige arbejde.

Derudover har Personaleservice også indarbejdet principper i forhold til handicappede fortrinsadgang til jobsamtaler i det offentlige.

Det videre forløb

Da arbejdet med handicappolitikken er en dynamisk og fortløbende proces, vil den fortsat blive inddraget i forvaltningernes arbejde sammen med kommunens øvrige gældende politikker.

Bilag

  1. Hvidovre Handicappolitik d. 20. juni 2012 - fuld version (pdf)
  2. Status på arbejde med handicappolitikken - Økonomi- og Stabsforvaltningen (pdf)
  3. Status på arbejde med handicappolitikken - den tidligere By- og Teknikforvaltning (pdf)
  4. Status på arbejde med handicappolitikken - den tidligere Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltning (pdf)
  5. Status på arbejde med handicappolitikken - Børne- og Velfærdsforvaltningen (pdf)
  6. Handicaprådets høringssvar til opfølgning på Hvidovre Kommunes handicappolitik (pdf)

6. KL's politiske partnerskab om beskæftigelse og Beskæftigelsesreformen

Beslutningstema

Hvidovre Kommune deltager i KL’s politiske partnerskab om beskæftigelse, og forvaltningen orienterer om arbejdet.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

KL indbød sidste år landets kommuner til et politisk partnerskab om beskæftigelse.

Målet var, at 10 kommuner ville indgå i et partnerskab med KL og udvalgte eksperter om at udvikle den politiske styring af beskæftigelsesindsatsen og sikre en effektiv indsats i de deltagende kommuner. 

Hvidovre Kommune tilmeldte sig partnerskabet.

26 kommuner meldte sig til, og der blev etableret to forløb.

Hvidovre Kommune er med i det andet forløb, som blev opstartet d. 11. april 2014, hvor Borgmesteren, Arbejdsmarkedsudvalgsformanden, Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsdirektøren og Arbejdsmarkedschefen deltog. Der har efterfølgende været møde i partnerskabet d. 22. august 2014.

Baggrunden for partnerskabet er, at KL arbejder på at sikre bedre rammer for kommunernes indsats på beskæftigelsesområdet, blandt andet med udgangspunkt i en nylig undersøgelse som KL har udarbejdet, der dokumenterer at det politiske ejerskab i kommunerne har en afgørende betydning for at skabe gode resultater på området.

Erfaringerne fra partnerskabet vil efterfølgende blive udbredt til alle kommuner.

Forvaltningen vil på udvalgsmødet orientere om arbejdet i partnerskabet og den videre proces.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.


7. Parlør til beskæftigelsesområdet

Beslutningstema

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til en parlør, der giver et kort overblik over beskæftigelsesområdet. Punktet tages til efterretning.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at udvalget tager parløren til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Taget til efterretning. Medlemmerne gennemlæser parløren til næste møde og kommer med bemærkninger.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesområdet er et komplekst felt med mange ydelsesformer, begreber, interessenter mv. For at lette udvalgets arbejde har forvaltningen udarbejdet en oversigt over området.

Parløren uddeles på mødet. Udvalget bedes komme med kommentarer til parløren på udvalgets næste møde d. 30. oktober 2014.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


8. Afrapportering på Beskæftigelsesplan 2014 2. kvartal

Beslutningstema

Formålet med dette dagsordenspunkt er at give Arbejdsmarkedsudvalget en statusopdatering på, hvor tæt jobcentret er i forhold til opfyldelse af målsætningerne i Beskæftigelsesplanen.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at afrapportering på Beskæftigelsesplan 2014 2. kvartal tages til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Siden afrapporteringen på 1. kvartal

I forhold til sidste afrapportering så opfylder jobcentret ikke længere mål 7E helt. Således er brugen af de virksomhedsnære redskaber faldet til 33,6 pct. for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Dette er en smule lavere end målsætningen på 35 pct. Forventningen er dog stadig at jobcentret lever op til målsætningen i december 2014.

I forhold til sidste afrapportering så forventer jobcentret ikke længere, at opfylde mål 5B om at gennemføre 3 kampagner med henblik på at styrke dialogen og samarbejdet med de lokale virksomheder. Jobcentret har gennemført én kampagne, og har sat en enkelt i bero for at afvente fremlæggelsen af Beskæftigelsesreformen, men med forventet opstart i ultimo 2014. Den tredje kampagne er blevet udskudt til efter nytår.

Generelt om målopfyldelsen

Der har ikke været tilgængelige data for mål 1, mål 4 og mål 5A. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder på at etablere en ny måling for mål 1, der kan anvendes til den løbende opfølgning på målet for uddannelsesgraden i 2014. Styrelsen har derudover sat mål 4 og 5A i bero på grund af en modernisering af CVR-registret.

I 2. kvartal af 2014 er der opfyldt 4 mål ud af de 17 mål, hvor der på nuværende tidspunkt kan trækkes data.

Kontanthjælpsreformen medførte ændringer af målene 5A, 6A, 6B, 7B, 7C og 7D, der nu indebærer de nye ydelser og visitationskategorier. Jobcentret tager derfor forbehold for målopfyldelsen af disse mål. Jobcentret forventer at 14 af de i alt 20 delmål bliver opfyldt ved årets udgang.

Herunder er en oversigt over samtlige mål i Beskæftigelsesplan 2014.

Mål

Måned

Resultat

Er målet opfyldt?

Forventes målet at blive opfyldt?

1. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2014 være på 26,0 pct.

-

Stadig ingen data

-

Ja

2.Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 126 personer i december 2014.

August 2014

46 personer (fald på 68 pct.)

Ja

Ja

3. Antallet af langtidsledige skal begrænses til 335 personer i december 2014.

Juli 2014

354 personer (fald på 14,7 pct.)

Nej

Ja

4. Samarbejdsgraden med virksomhederne skal stige til 38,0 pct i december 2014.

-

Sat i bero

-

Ja

5. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder:

5A. Antallet af virksomheder i kommunen der har borgere i virksomhedspraktik eller løntilskud øges til 202.

-

Sat i bero

-

Ja

5B. Jobcenter Hvidovre vil gennemføre mindst 3 kampagner.

September 2014

1 kampagne

Nej

Nej

6. Jobcenter Hvidovre vil sikre en høj aktiveringsgrad:

6A. Uddannelseshjælp, uddannelsesparate og åbenlyse uddannelsesparate: 35 pct.

Maj 2014

24,4 pct.

Nej

Nej

6B. Uddannelseshjælp, aktivitetsparat: 30 pct.

Maj 2014

25,5 pct.

Nej

Ja

6C. Kontanthjælp, jobparat: 35 pct.

Maj 2014

26,1 pct.

Nej

Nej

6D. Kontanthjælp, aktivitetsparat: 30 pct.

Maj 2014

15,9 pct.

Nej

Nej

6E. A-dagpenge: 20 pct.

Juli 2014

16,1 pct.

Nej

Ja

6F. Sygedagpenge: 8 pct. (inkl. delvis genoptaget arbejde).

Juli 2014

19,4 pct.

Ja

Ja

7. Jobcenter Hvidovre vil sikre, at de virksomhedsnære redskaber (virksomhedspraktik, løntilskud og voksenlærlinge fra ledighed) anvendes:

7A. A-dagpenge: 63 pct.

maj-14

61,2 pct.

Nej

Ja

7B. Uddannelseshjælp, uddannelsesparate og åbenlyse uddannelsesparate: 60 pct.

maj-14

32,5 pct.

Nej

Nej

7C. Uddannelseshjælp, aktivitetsparat: 35 pct.

maj-14

22,7 pct.

Nej

Nej

7D. Kontanthjælp, jobparat: 60 pct.

maj-14

81,5 pct.

Ja

Ja

7E. Kontanthjælp, aktivitetsparat: 35 pct.

maj-14

33,6 pct.

Nej

Ja

7F. Sygedagpenge: 13 pct. (delvis genoptaget arbejde)

maj-14

17,7 pct.

Ja

Ja

8. Jobcenter Hvidovre vil begrænse antallet af langvarige sygedagpengeforløb:

8A.  Andelen af sager over 26 uger må max udgøre 36 pct. af det samlede antal sager

jul-14

38,6 pct.

Nej

Ja

8B. Andelen af sager over 52 uger må max udgøre 14 pct. af det samlede antal sager

jul-14

15,1 pct.

Nej

Ja

Retsgrundlag

Kapitel 3 i ”Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats”

Politiske beslutninger og aftaler

  1. Beskæftigelsesplan 2014 blev politisk besluttet af Kommunalbestyrelsen den 25. marts 2014.
  1. Et tidligere arbejdsmarkedsudvalg har besluttet, at der skal afgives kvartalsvise afrapporteringer på opfyldelsen af målene i beskæftigelsesplanen.

Bilag

  1. Afrapportering på B-plan 2014 2. kvartal. (pdf)

9. Nøgletalspakke maj 2014

Beslutningstema

Arbejdsmarkedsudvalget får med nøgletalspakken en status på udviklingen i de forskellige ydelsesgrupper på beskæftigelsesområdet. Nøgletalspakken tages til efterretning.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at nøgletalspakken tages til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Status maj 2014

Hvidovre Kommune har fra maj 2013 til maj 2014 haft en relativ god udvikling i antallet af borgere på offentlig forsørgelse på beskæftigelsesområdet.

Fra maj 2013 til maj 2014 er der sket et fald i antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension.

Der er derimod sket en stigning på 7,2 pct. af personer i fleksjob, ligesom antallet af personer i ressourceforløb også er steget fra 9 fuldtidspersoner til 87 fuldtidspersoner i maj 2014.

Antallet af langtidsledige er steget med 0,6 pct. fra maj 2013 til samme måned i 2014.

I bilaget uddybes udviklingen inden for de forskellige ydelsesgrupper, og der sammenlignes med udvalgte kommuner på Vestegnen. Nøgletalspakken indeholder desuden en oversigt over antal ledige stillinger på Vestegnen og i Østdanmark på jobnet.dk, samt en opgørelse over besparelsespotentiale, når denne er opdateret.

Endelig er der i denne nøgletalspakke tema om ressourceforløb.

Politiske beslutninger og aftaler

Tidligere Arbejdsmarkedsudvalg har ønsket at få nøgletalspakken forelagt på hvert femte møde.

Økonomiske konsekvenser

Udviklingen i forsørgelsesudgifterne er indregnet i økonomirapporteringen pr. 31. august 2014.

Bilag

  1. Nøgletalspakke maj 2014, Bilag til ARU 02.10.2014. (pdf)

10. Orientering om træffetidssager

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Ingen sager i træffetiden.


11. Eventuelt

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Formanden spurgte til brugen af en leverandør.

Jobcenterchefen orienterede om, at Det lokale Beskæftigelsesudvalg vil inviterer Arbejdsmarkedsudvalget til et fællesmøde i november/december.

Arbejdsmarkedsudvalget roser medarbejdere og ledere i Arbejdsmarkedsafdelingen for det flotte resultat med den lave ledighed.

Ømer Kuscu spurgte til brugen af mentorordningen.

Udvalget ønsker en orientering om brug af mentorordninger på udvalgets møde i november.

Udvalget ønsker at drøfte muligheden for at have egne forsøgsmidler i budgettet.

Udvalget vil på et senere møde drøfte muligheden for samarbejde med kultur- og fritidsområdet.