Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Arbejdsmarkedsudvalget den 26. september 2016

Mødefakta

Dato: Mandag den 26. september 2016
Mødetidspunkt: Kl. 15:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Ivan Fogtmann (O)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Ømer Kuscu (A)

Fraværende med afbud

  • Benthe Viola Holm (A)
  • Mikail Erman (A)

Bemærkninger

Maria Durhuus deltog for Mikail Erman.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 26-09-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 26-09-2016

Arbejdsmarkedsudvalgsformanden orienterede om Beskæftigelsesministerens bemærkninger om udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere og udfordringer med flygtninge, om en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø og arbejdsskader fra Københavns Universitet og om udfordringen med ikke-vestlige kvinders sygefravær.

Direktøren for Kultur, Miljø og Vækst orienterede om, at kvoten for flygtningen for 2016 er yderligere reduceret fra oprindeligt 43 til 17 og i 2017 reduceret fra oprindeligt 61 til 38.

Jobcenterchefen orienterede om, at 373 borgere i Hvidovre bliver ramt af kontanthjælpsloftet.


3. Orientering om Borgerrådgiverens arbejde

Beslutningstema

Borgerrådgiveren giver udvalget en mundtlig status med fokus på Arbejdsmarkedsafdelingens sager.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 26-09-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på sit møde den 2. maj 2016 at invitere borgerrådgiveren til udvalgsmødet i august, hvilket efterfølgende er blevet udskudt til udvalgsmødet i september.

Borgerrådgiveren giver udvalget en mundtlig status med fokus på Arbejdsmarkedsafdelingens sager.

Statussen baseres på aktuelle tal fra 2. beretningsperiode og der sammenlignes med 1. beretningsår.

Borgerrådgiveren vil som led i denne status også give anonyme eksempler på et par illustrative sager.


4. Afrapportering på Borgmesterklager

Beslutningstema

Arbejdsmarkedsudvalget bliver orienteret om, hvor mange og hvilke typer af klager, der har været, for at sikre at Arbejdsmarkedsafdelingens opgavevaretagelse følger beskæftigelseslovenes rammer.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 26-09-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrunden for denne afrapportering er, at borgmesteren ønsker at sætte fokus på sagsbehandlingen i jobcentret, ydelsescentret og rehabiliteringsteam, da borgmesteren oplevede en stigning i antallet af klager over sagsbehandlingen i 2013.

Kultur, Miljø og Væksts direktør afholdte et møde med Arbejdsmarkedsafdelingens Lokal-MED og relevante ledere i Arbejdsmarkedsafdelingen i 2013, hvor sagsbehandlernes dialog med borgerne blev drøftet, og forskellige tiltag blev aftalt, herunder løbende afrapportering til Arbejdsmarkedsudvalget.

Afrapportering gælder perioden fra 1. juni 2015 til og med 31. maj 2016 og omhandler alene klager til borgmesteren – i alt 13 klager på 12 måneder.

Afdeling

Klage

Besvarelse

1

Jobcentret, Ungeindsats

Mor klager over manglende kursus til søn.

Borgmester svarer mor, at søn selv skal henvende sig til sin tidligere sagsbehandler, og så vil jobcentret vurdere, om han er berettiget til kurset.

2

Jobcentret, Sygedagpengeafdeling

Borger klager over, at jobcentret ikke gør noget for borgeren.

Borgmesteren svarer, at jobcentret ikke gør noget, fordi borger er i deltidsarbejde (25 t./uge) og dermed forsørger sig selv.

3

Jobcentret, Sygedagpengeafdeling

Borger klager over navngivet sagsbehandlers håndtering af tidligere klagesag og beslutning om ophør af sygedagpenge.

Borgmesteren svarer, at både sagen om overholdelse af klagefrist og ophør af sygedagpenge er sendt til Ankestyrelsen, og derfor må deres afgørelse afventes.

4

Jobcentret, Sygedagpengeafdeling

Borgers arbejdsplads klager over sagsbehandling og vejledning i sag om fastholdelsesfleksjob til boger.

Borgmesteren svarer, at hun vil gøre afdelingen opmærksom på sagers behandling, når de overgår til ny sagsbehandler, og at jobcentrets sagsbehandling af fleksjobtilkendelser følger lovgivning og har særligt fokus på ankestyrelsens erfaringer fra Praksisundersøgelser.

5

Jobcentret, Ressourceteam

Borgers mor klager over, at paranoid skizofren søn ikke har fået førtidspension og i stedet skal i aktivering.

Borgmesteren forklarer, at unge under 40 år (med få undtagelser) ikke kan få tildelt førtidspension, men i stedet skal i ressourceforløb. Derudover forklares, at kompetenceudvikling gennem en aktiv beskæftigelsesindsats skal forsøges, før kommunen lovligt kan indstille til ressourceforløb.

6

Jobcentret, Beskæftigelsesafklaring

Borger klager over kontanthjælpsstop og e-boks-kommunikation med kommunen.

Borgmesteren informerer om, at det er et krav for udbetaling af kontanthjælp, at man møder til aftalte møder i jobcentret. Den konkrete klage er sendt til Ankestyrelsen. Borgmesteren forklarer endvidere, at jobcentret siden februar har kontaktet borger over e-boks, telefonisk og pr. alm. post, men at privat mail i almindelighed ikke er muligt.

7

Jobcentret, Sygedagpengeafdeling

Borgers ægtefælle klager over afslag på højskoleophold, borger og ægtefælle selv vil finansiere, dog mod at borger bevarer sygedagpenge.

Borgmesteren svarer, at kommunen har givet afslag på at finansiere højskoleopholdet, da det ikke er en beskæftigelsesrettet foranstaltning, og at sagen er sendt til Ankestyrelsen. Endvidere forklares det, at sygedagpengeudbetaling vil ophøre under et eventuelt ophold med den begrundelse, at hvis man er rask nok til højskoleophold, kan man også genoptage sit arbejde.

8

Jobcentret, Sygedagpengeafdeling

Borger klager over at være overgået fra sygedagpenge til ressourceforløbsydelse og over at oplysninger fra læge indgår i borgerens sag.

Borgmesteren undskylder det sene svar og henviser til, at sagen først skulle afgøres i Ankestyrelsen, der har omstødt afgørelsen. Lægeoplysningerne i borgerens sag kan dog ikke fjernes, da de har indgået i sagens behandling. Borgerens oplevelse påtænkes at inddrages (anonymiseret) i dialogmøde med sygedagpengeafdelingen.

9

Jobcentret, Beskæftigelsesafklaring

Borger klager over indsatsen i jobcentret.

Borgmesteren svarer, at borger har tilknyttet en mentor, der støtter og vejleder, og det er den indsats, jobcentret har vurderet er den rette for nuværende.

10

Jobcentret, Aktivitetsafdeling

Borger klager over rehabiliteringsteamet.

Borgmesteren beklager borgers oplevelse med mødet i rehabiliteringsteamet og opfordrer borger til ikke at melde sig ud af samarbejdet af den grund.

11

Jobcentret, Beskæftigelsesafklaring

Borger klager over indsatsen i jobcentret.

Borgmesteren orienterer om, at jobcentret forsøger at få et terapeutisk forløb i gang.

12

Jobcentret, Beskæftigelsesafklaring

Borger klager over manglende ydelse efter endt seniorjob.

Borgmesteren svarer, at borger skal søge kontanthjælp for at få afklaret, om borger er berettiget til ydelsen, eller om ægtefælles pension skal forsørge begge.

13

Jobcentret, Aktivitetsafdeling

Borger og en beboerrådgiver klager over fleksnævnets foreløbige afslag på fleksjob til borger.

Borgmesteren svarer, at hun ikke kan gå ind i den konkrete sag og orienterer om, at reglerne for tilkendelse af fleksjob er strammet de senere år, og når der træffes endelig afgørelse, vil borger modtage en klagevejledning.

Da borgerrådgiveren deltager på dette møde i Arbejdsmarkedsudvalget, vil afrapporteringen ikke indeholde tal for klager modtaget af borgerrådgiver.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 994 af 30. august 2015, § 1.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.


5. Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2017

Beslutningstema

Hvidovre Kommune skal som resten af landets kommuner hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års indsats.

Beskæftigelsesplanen er Hvidovre Kommunes beskæftigelsespolitik og er samtidig kommunens strategi for beskæftigelsesområdet.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Beskæftigelsesplan 2017.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 26-09-2016

Gruppe O foreslog følgende ændringsforslag, at ordene flygtninge og familiesammenførte slettes og erstattes af ordet indvandrere i planens punkt 5:

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A og Ø.

Forslaget er faldet.

Gruppe Ø foreslog følgende ændringsforslag, at der under punktet om sort arbejde tilføjes, at Jobcentret anmelder virksomheder og borgere, hvor der er mistanke om, at de får udført sort arbejde:

Herfor stemte alle.

Ad 1.

Gruppe A og Ø anbefaler overfor Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, mens Gruppe O afventer kommunalbestyrelsen.

Høringssvar fra Handicaprådet og Integrationsrådet er indgået i sagsbehandlingen.

Sagsfremstilling

Landets kommuner skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver det kommende års samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret.

Ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen er der følgende krav til indholdet af beskæftigelsesplanen.

Hvert år senest den 31. december skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens vejledende beskæftigelsespolitiske mål vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal indgå en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret i det forudgående år.

Umiddelbart efter vedtagelsen skal Kommunalbestyrelsen sende beskæftigelsesplanen til Det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Hvidovre Kommune har valgt at ensrette alle kommunens strategier, så de bliver udarbejdet efter den samme overordnede styringsmodel i alle fagudvalg i kommunen. På beskæftigelsesområdet bliver kommunens strategi og politik samlet i beskæftigelsesplanen.

Processen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2017 i Hvidovre Kommune består af fire trin:

1.Arbejdsmarkedsudvalget og administrationen udarbejder fem politiske pejlemærker: Sort arbejde, Unge, Virksomhedsindsats, Langtidsforsørgede og Integration.

2.Dialogmøde mellem politikere og ledere og chefer, som er tæt på kommunens borger- og virksomhedsrettede kerneopgaver. På mødet udarbejder politikerne målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i 2017.

3.Politikernes målsætninger inden for de fem pejlemærker omsættes til konkrete mål for Arbejdsmarkedsafdelingen og Jobcentret.

4.Opfølgning på målene og dokumentation af effekt i 2017.

Høringssvar fra Handicaprådet og Integrationsrådet uddeles på mødet i Arbejdsmarkedsudvalget og vedlægges beskæftigelsesplanen.

Retsgrundlag

Ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen § 4 skal Kommunalbestyrelsen hvert år senest den 31. december vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke økonomiske konsekvenser forbundet med fastlæggelsen af og opfyldelsen af målene i Beskæftigelsesplan 2017. Målene er i tråd med budgettet på beskæftigelsesområdet.

Bilag

  1. Beskæftigelsesplan 2017 - Hvidovre Kommune (pdf)
  2. Integrationsrådets bemærkninger til beskæftigelsesplan 2017 (pdf)
  3. Høringssvar fra Handicaprådet til Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2017 (pdf)

6. Orientering om ændringer i integrationsindsatsen

Beslutningstema

Arbejdsmarkedsudvalget skal orienteres om, hvordan jobcentret arbejder med at implementere de nye tiltag på integrationsområdet, således at det sikres, at der tilrettelægges en betryggende indsats, som følger gældende lov.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 26-09-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget blev på mødet den 25. januar 2016 orienteret om, at ”aftale om ny, stram og konsekvent udlændingepolitik – del 1” var implementeret i udlændingeloven og integrationsloven.

Siden er følgende love på integrationsområdet med betydning for jobcentret og ydelsescentrets indsats vedtaget

  • L75 - Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning. (Midlertidig indkvartering af flygtninge).
  • L87 - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.).
  • L111 - Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.).
  • L169 - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af greencardordningen).
  • L189 - Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love. (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.).
  • L191 - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse).

Jobcentret og ydelsescentret arbejder forsat med, at implementere lovforslagene i takt med, at de træder i kraft, herunder at vejlede berørte borgere om de konsekvenser forslagene har for deres situation.

I det følgende vil der blive sat fokus på lovforslaget L189, der er vedtaget den 3. juni 2016 og, som trådte i kraft 1. juli 2016, dog vil enkelte dele træde i kraft den 1. oktober. Lovændringerne vil medføre en ændret indsats i jobcentret.

Lovforslaget har til formål at udmønte hovedparten af de dele af aftalen ”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge”, som regeringen har indgået med KL, og de dele af ”Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration”, som regeringen har indgået med arbejdsmarkedets parter.


Lovforslagets vigtigste ændring i forhold til jobcentrets indsat er:

  • Integrationsprogrammets længde ændres fra tre år til et år med mulighed forlængelse i op til fem år.
  • Målretning af integrationsprogrammet mod beskæftigelse i kraft af en mere virksomhedsrettet indsats.
  • Ændring af finansieringsreglerne så de kommuner og virksomheder, som leverer de bedste integrationsresultater, belønnes.

Tidligere varede integrationsprogrammet maksimalt tre år. Hvis borgeren ikke havde opnået danskkundskaber eller ordinært arbejde efter de tre år, overgik borgeren til den almindelige beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret, hvor tilbud og finansiering foregår efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Nu varer integrationsprogrammet et år. I modsætning til tidligere kan integrationsprogrammet forlænges efter det første år, så det i alt kan vare op til fem år. Så længe borgeren er under integrationsprogrammet foregår indsats og finansiering efter integrationsloven.

Målretning af integrationsprogrammet mod beskæftigelse betyder konkret, at kommunen to uger efter at en flygtning eller familiesammenført er ankommet til Hvidovre Kommune, skal tilbydes en virksomhedspraktik eller en løntilskudsansættelse. Efter dette første tilbud skal flygtninge/familiesammenførte, som vurderes jobparate, kontinuerligt være i en virksomhedsrettet indsats, hvor der maksimalt må være pause i seks uger mellem tilbuddene (pr. 1. oktober). Danskuddannelse skal følges samtidigt med virksomhedspraktikken/løntilskuddet eller i perioderne mellem tilbuddene.

For de unge flygtninge/familiesammenførte under 30 år kan der også gives tilbud om et særligt højskoleophold, hvis det antages at forbedre beskæftigelsesmulighederne.

Den ændrede finansiering for grundtilskud og resultattilskud forventes at få mindre betydning i Hvidovre Kommune.

Grundtilskuddet sættes kun op for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Familiesammenførte til flygtninge udgør kun en meget lille del af samtlige familiesammenførte, som kommer til Hvidovre Kommune.

Resultattilskuddene for en flygtning eller familiesammenført, som kommer i ordinært arbejde eller uddannelse inden for de første tre år, forøges fra ca. 44.000 kr. til 75.000. Sidste år opnåede jobcentret bonus for 31 personer og forventer det samme antal i år.

Udover den ændrede kommunale finansiering i integrationsloven er der også indført en bonusordning til virksomheder, som ansætter en flygtning/familiesammenført. Bonus er højst, hvis virksomheden ansætter i det første år af borgerens integrationsprogram. Bonus udgør maksimalt 20.000 kr. efter seks måneders ansættelse og yderligere 20.000 kr. efter 12 måneders ansættelse. Jobcentrets virksomhedsservice informerer potentielle arbejdsgivere om bonus, ligesom det kan findes på kommunes hjemmeside.

Jobcentret er i gang med at omstille indsatsen, så den i højere grad bliver virksomhedsrettet, og hvad angår opnåelse af resultattilskuddet, så fremgår det som mål i Beskæftigelsesplanen, og der arbejdes forsat efter dette mål i 2016 og 2017.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) nr. 1094 af 7. oktober 2014 med senere ændringer.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


7. Orientering om KL's undersøgelse om jobcentrenes erfaring med ressourceforløb

Beslutningstema

Arbejdsmarkedsudvalget bliver orienteret om KL’s undersøgelse af ressourceforløbene samt hvilke erfaringer Hvidovre kommune har om ressourceforløbene. Det sker for at give Arbejdsmarkedsudvalget mulighed for at kunne følge udviklingen på området.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 26-09-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget tog den 7. februar 2013 Arbejdsmarkedsafdelingens orientering om oprettelse af ressourceforløbsteamet, samt teamets organisering og opgaver til efterretningen.

Ressourceforløbsteamet har været organiseret og løst sine opgaver stort set uændret siden denne orientering.

Både KL, Beskæftigelsesministeren, Styrelsen for fastholdelse- og rekruttering og medierne har siden reformen om førtidspension og fleksjob trådte i kraft fulgt implementering i kommunerne tæt.

KL foretog i marts 2016 en undersøgelse blandt kommunerne om jobcentrenes erfaringer med ressourceforløb, og direktøren for Kultur, Miljø og Vækst har ønsket, at der gives en orientering om rapporten og at erfaringerne fra Hvidovre Kommune inddrages.

Arbejdsmarkedsafdelingen har derfor indsamlet erfaringerne fra Hvidovre Kommunes ressourceforløbsteam og sammenholdt med KL rapportens konklusioner. Ressourceforløbsteamet i Hvidovre Kommune består af fem medarbejdere.

KL rapportens hovedkonklusioner er:

-De berørte borgere har ofte været ledige eller sygemeldte i en længere periode og kæmper med komplekse problemer. Derfor kræver det ofte en stor del motivationsarbejde og social- og sundhedsmæssige indsatser, før borgeren er klar til at starte i virksomhedspraktik. Mange jobcentre arbejder allerede metodisk med at fremme motivationen.

-Nogle kommuner oplever, at det er vanskeligt at finde virksomheder, som kan rumme borgerne. Andre kommuner oplever, at virksomhederne er positive overfor målgruppen. Virksomhederne fravælger borgere i ressourceforløb, både fordi de er mindre ressourcestærke og fordi de har komplekse problemer.

-Der er fortsat behov for, at endnu flere virksomheder er klar til at inkludere denne målgruppe på arbejdspladsen.

-Det tværfaglige samarbejde vurderes i store træk at fungere. Der er imidlertid behov for at udvikle på samarbejdet om tværgående indsatser samt at finde løsninger på de økonomiske snitflader og lovgivninger, som ikke spiller sammen på tværs.

-Til en del af spørgsmålene er jobcentrenes svar meget spredte. Det tyder på, at jobcentrene oplever arbejdet med ressourceforløb meget forskelligt, hvilket understreges af deres supplerende bemærkninger. Der er stadig behov for udvikling og erfaringsudveksling.

I Hvidovre Kommune er ressourceteamet enige med KL i,

-At der er store udfordringer i forhold til borgernes motivation til at deltage i ressourceforløbets indsatser. Først et halvt år inde i ressourceforløbet har borgeren accepteret ressourceforløbet, og derfra går der ofte yderligere ½ til 1½ år, før borgerne er klar til at begynde den planlagte indsats.

-At der forsat er behov for at finde flere virksomheder, der kan rumme denne målgruppe. I ressourceforløbsteamet er der dog ikke aktuelle problemer med at finde envirksomhedsrettet plads, da man benytte sig af eksterne leverandører, når der skal findes en virksomhedsrettet plads til en borger.

-At det tværfaglige samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og i forhold til Region H fungerer.

-At der er et behov for at udvikle samarbejdet om tværgående indsatser, samt finde løsninger på økonomiske snitfalder og lovgivningen på tværs af kommunens afdelinger og forvaltninger. Ressourceforløbsteamet oplever, at denne udfordring er særlig vanskelig i Hvidovre Kommune og at der er et behov for at udvikle tilbud inden for social-, og sundhedsområdet.

Derudover vurderer ressourceforløbsteamet, at af de personer, der får et ressourceforløb, vil:

-Mellem 0-10 pct. komme i ordinær ustøttet beskæftigelse

-Mellem 20-50 pct. komme i fleksjob

-Mellem 40-50 pct. få tilkendt førtidspension

-Mellem 40-90 pct. få en reel udvikling af deres arbejdsevne

Bilag

  1. Jobcentrenes erfaringer med ressourceforløb - KL undersøgelse 2016 (pdf)

8. Orientering om træffetidssager

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 26-09-2016

Ingen sager i træffetiden.


9. Eventuelt

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 26-09-2016

Maria Durhuus (A) spurgte til om ledige bliver vejledt i brug af app’en i forbindelse med bekræftelse af jobsøgning, og om de borgere, der rammes af kontanthjælpsloftet bliver fulgt.

Mogens Leo Hansen (Ø) orienterede om henvendelse fra Det Danske Kulturinstitut i Berlin.