Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Arbejdsmarkedsudvalget den 11. april 2016

Mødefakta

Dato: Mandag den 11. april 2016
Mødetidspunkt: Kl. 15:00
Mødested: Ny Kaffestue

Medlemmer

  • Benthe Viola Holm (A)
  • Ivan Fogtmann (O)
  • Mikail Erman (A)
  • Mogens Leo Hansen (Ø)
  • Ømer Kuscu (A)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 11-04-2016

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 11-04-2016

Arbejdsmarkedsudvalgsformanden orienterede om

·KL’s Kommunalpolitisk topmøde 2016, hvor der bl.a. var fokus på flygtningesituationen

·Faldet i den generelle ledighed i landet.

·Seminar om beskæftigelsesindsatsen i 2017

Jobcenterchefen orienterede om

·Udvikling i bruttoledigheden – bruttoledigheden i Hvidovre var i februar 2016 4,4%

·Udlægning af ledige akademikere til anden aktør

·Eventuel deltagelse i LO projekt på ungeområdet.

·Ledigheden fordelt på etniske grupper

Direktøren for Kultur, Miljø og Vækst orienterede om

·Muligheden for at søge at deltage i frikommuneforsøg

Arbejdsmarkedschefen orienterede om:

·”God træning mod slidgigt”

·Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen

·To- og Trepartsaftalerne

·Bemærkninger til den løbende revision


3. Præsentation af faktorer med væsentlig betydning på beskæftigelsesområdets økonomi

Beslutningstema

Arbejdsmarkedsudvalget bad på udvalgsmødet den 7. marts forvaltningen om en præsentation af de økonomiske poster og faktorer, med størst indflydelse på beskæftigelsesområdet i Hvidovre. Kultur, Miljø og Vækst vil på dette møde orientere Arbejdsmarkedsudvalget om dette.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at tage orienteringen om de væsentligste økonomiske faktorer på beskæftigelsesområdet til efterretning.
  2. at tage orienteringen om merforbrug på arbejdsmarkedsudvalgets område til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 11-04-2016

Ad 1. at tage til efterretning.

Ad 2. at tage til efterretning.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø og Vækst vil på mødet præsentere de væsentligste økonomiske faktorer, der har indflydelse på Arbejdsmarkedsudvalgets politikområde.

I forbindelse med årets sidste økonomirapportering pr. den 31. december 2015, udviste rapporten et merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets område på 10,6 mio. kr., hvilket svarer til 2 procent af det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med 1,2 mio. kr. på Økonomiudvalgets område og 9,4 mio. kr. på Arbejdsmarkedsudvalgsområdet.

Merforbruget på Økonomiudvalgets område relaterer sig til merudgifter i forbindelse  med boligplacering af flygtninge og øvrige integrationsudgifter.

Merudgifterne på Arbejdsmarkedsområdet relaterer sig til mentorer og aktiveringsindsatsen med 2,67 mio. kr. og mindreindtægter på statsrefusionen på 6,73 mio. kr. i alt 9,4 mio. kr.

Arbejdsmarkedsafdelingen og Økonomisk Afdeling har drøftet, hvordan fejlene kunne opstå, hvilket der er redegjort nærmere for i vedlagte bilag. Fremadrettet skulle fejlen ikke kunne opstå, fordi tilretningen af kontoplanen og økonomisystemet indenfor en relativ kort tid er på plads.

I forlængelse af ovennævnte, har direktionen drøftet, hvordan informationer om borgerne tilgår de forskellige afdelinger, som på en eller anden måde er involveret i at yde borgeren forskellige foranstaltninger.

I dag er der et glimrende tværgående samarbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger; men dette samarbejde foregår primært på medarbejderniveau. Det vurderes fremadrettet, om der på ledelsesniveau, er behov for mere formaliserede procedurer, hvor der udveksles oplysninger om borgerne, som kan have økonomiske konsekvenser for andre fagområder. Formålet med informationsudvekslingen er dels at sikre korrekte prognosticeringer af budgettet, dels at sikre de mest hensigtsmæssige forløb for den enkelte borger.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Arbejdsmarkedsudvalget bad på udvalgsmødet den 7. marts om en præsentation af de væsentligste økonomiske faktorer på beskæftigelsesområdet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Regnskab 2015 for Arbejdsmarkedsudvalgets område (pdf)

4. Pejlemærker - Beskæftigelsesplan 2017

Beslutningstema

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 7. marts 2016, at pejlemærkerne for Beskæftigelsesplan 2017 er: Unge, Virksomhedsindsats, Langtidsforsørgede, Integration, Socialøkonomisk virksomhed, Indsats mod sort arbejde.

På mødet vil forvaltningen komme med en status på de seks pejlemærker.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 11-04-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Som del af kommunens styringsmodel skal de politiske udvalg udpege pejlemærker. Under hvert pejlemærke skal politikerne udstikke målsætninger for, hvilke områder forvaltningerne skal have særligt fokus på i deres arbejde det kommende år.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 7. marts 2016, at pejlemærkerne, der skal indgå i Beskæftigelsesplan 2017, og dermed skal være retningsgivende for forvaltningens arbejde i 2017 er følgende:

  • Unge
  • Virksomhedsindsats
  • Langtidsforsørgede
  • Integration
  • Socialøkonomisk virksomhed
  • Indsats over for sort arbejde

På mødet vil forvaltningen komme med en status på de seks pejlemærker.

Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 2. maj 2016 er det såkaldte dialogmøde, hvor udvalget skal drøfte og udstikke målsætninger under hvert pejlemærke.

Forvaltningen omsætter efterfølgende målsætningerne til konkrete mål i Beskæftigelsesplan 2017, som fremlægges til godkendelse i efteråret.

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., nr. 1482 af 23. december 2014, § 4.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


5. Forslag om tidligere mødetidspunkt på ARU møde den 2. maj 2016

Beslutningstema

Arbejdsmarkedsudvalget skal på mødet den 2. maj 2016 indgå i dialog om Beskæftigelsesplan 2017. Medlemmerne af udvalget skal beslutte om mødet den 2. maj skal begynde en time tidligere end normalt – altså klokken 14:00.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at godkende mødetidspunkt til Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 2. maj 2016 til klokken 14:00.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 11-04-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som del af udviklingen af Beskæftigelsesplan 2017, skal Arbejdsmarkedsudvalget den 2. maj 2016 deltage i det såkaldte dialogmøde. På dialogmødet skal politikerne drøfte og udstikke målsætninger under hvert pejlemærke.

For at have den fornødne tid til at behandle de forskellige pejlemærker og opsætte målsætninger under hvert pejlemærke, så anbefaler Kultur, Miljø og Vækst at begynde mødet en time tidligere end normal mødestart.

Mødetidspunkt vil i stedet være klokken 14:00.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


6. Afrapportering på Beskæftigelsesplan 2015, årets resultater

Beslutningstema

Arbejdsmarkedsudvalget får resultatet på målopfyldelsen af Beskæftigelsesplan 2015. Arbejdsmarkedsudvalget skal tage årets resultater til efterretning.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at afrapporteringen på Beskæftigelsesplanen 2015 tages til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 11-04-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Generelt om målopfyldelsen

Beskæftigelsesplanen 2015 indeholder syv mål med dertilhørende varierende antal delmål. Der er i alt 22 delmål i Beskæftigelsesplan 2015.

For 18 af delmålene er der data til at vurdere målopfyldelsen i december 2015. For de resterende fire delmål gør følgende sig gældende:

  1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i hele 2015 arbejdet på at etablere en ny måling for mål 1A, men uden held. Derfor har det ikke været muligt konkret at fastsætte mål 1A.
  2. Det har ikke været muligt at udarbejde en validopgørelsesmetode for mål 1B.
  3. Det har ikke været muligt at udarbejde en validopgørelsesmetode for mål 2D.
  4. For mål 4A er der endnu ikke opdaterede tal tilgængelige på jobindsats.dk. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser, at forsinkelsen skyldes, at bagvedliggende kildedata for en række ydelsesgrupper har været underopdateret.

Selvom det ikke har været muligt at måle på de ovenstående fire delmål, så indgår de stadig som delmål i beskæftigelsesplanen, da det er fokusområder for beskæftigelsesindsatsen i Hvidovre.

Jobcentret har:

  • opfyldt syv af de 18 delmål, der kan opgøres for december 2015.

Beskæftigelsesplan 2015: Mål og målopfyldelse

Måned

Resultat

Er målet opfyldt?

Det gennemsnitlige resultat

Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse

1A: Andelen af unge, der modtager uddannelseshjælp og har afsluttet forløb i jobcentret med afslutningsårsagen "ordinær uddannelse”, skal stige til x pct. i december 2015

Udgået.

Udgået.

Målet er udgået.

I hele 2015 har jobcentret afventet en ny måling for mål 1A. Det har ikke været muligt at fastsætte en konkret målsætning på grund af manglende data.

Hele 2015:

1. Halvår:

2. Halvår:

1B: Arbejde for, at mindst 85 pct. af alle unge, som modtager uddannelseshjælp, gennemfører en uddannelse

Udgået.

Udgået.

Målet er udgået.

Det har ikke været muligt at udarbejde en valid opgørelsesmetode på, hvor mange unge, der modtager uddannelseshjælp, der reelt gennemfører en uddannelse.

Hele 2015:

1. Halvår:

2. Halvår:

Mål 2: Færre på førtidspension

2A: Førtidspension max. 80 nytilkendelser i 2015

December 2015

35

personer

Opfyldt.
I hver måned i hele 2015 har antallet af nytilkendelser ligget et godt stykke under målet.
Antallet af nytilkendelser har været stabil gennem hele året.

Hele 2015:

32,66 stk.

1. Halvår:

32 stk.

2. Halvår:

33,33 stk,

2B: Ledighedsydelse max 110 forløb i december 2015

December 2015

114

personer

Næsten opfyldt.

I december 2015 opfylder jobcentret ikke målet, og gennemsnitligt for hele 2015 har der været 116 forløb pr. måned, hvilket også er over målet. Det er dog ikke langt fra målsætningen om maximalt 110 forløb, og

jobcentret har arbejdet godt og effektivt med målet, og således er der en forskel på 12 forløb mellem en gennemsnitsmåned i hhv. 1. og 2. halvår.

Hele 2015:

116,1

1. Halvår:

122

2. Halvår:

110,2

2C: Ressourceforløb, minimum 100 nytilkendelser (påbegyndte forløb) ved udgangen af 2015.

November 2015

169 pers.

Opfyldt.

Jobcentret nåede allerede målsætningen i august.

Hele 2015:

169 pers.

1. Halvår:

84 pers.

2. Halvår:

85 pers.

2D: Mindst 75 pct. af de arbejdsmarkedsparate handicappede skal være i ordinær beskæftigelse.

Udgået.

Udgået.

Målet er udgået.

Det har ikke været muligt at udarbejde en valid opgørelsesmetode, og målsætningen er derfor udgået.

Hele 2015:

1. Halvår:

2. Halvår:

Mål 3: Langtidsledighed begrænses

Jobcenter Hvidovre vil begrænse antallet af langtidsledige* til 338 i december 2015

*Ledig min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger

December 2015

351 personer

Næsten opfyldt.

I december 2015 opfylder jobcentret ikke målet, og et gennemsnit for 2015 på 342 forløb pr. måned er over målet, men meget tæt på med en forskel på 4 personer. I fire måneder nåede jobcentret under målet, og har gennemsnitligt været tættere på at indfri målet i 2. end i 1. halvår, og nærmede sig således den ambitiøse målsætning. Stigningen i ledigheden kan skyldes sæsonudsving.

Hele 2015:

342 pers.

1. Halvår:

343,5 pers.

2. Halvår:

340,5 pers.

Mål 4: Styrket samarbejde med virksomheder

4A: Samarbejdsgraden med virksomhederne skal stige til 37,7 pct. i december 2015.

Juni 2015

29,9 pct.

Ikke opfyldt (juni).
For mål 4A er der endnu ikke opdaterede tal tilgængelige for hele 2015. STAR oplyser, at forsinkelsen skyldes, at bagvedliggende kildedata for en række ydelsesgrupper har været underopdateret. Jobcentret arbejder dog målrettet på at etablere samarbejder med virksomhederne, og det forventes derfor at følgende målinger vil vise, at jobcentret nærmer sig den ambitiøse målsætning på 37,7 pct. Hvidovres samarbejdsgrad er sammenligning med RAR Hovedstaden 4,5 pct. højere for januar til juni 2015.

4B: Jobcenter Hvidovre vil gennemføre mindst 3 kampagner i 2015

December 2015

3

Opfyldt.

De 3 afsluttede kampagner er:

1.”Fleksjob med Progression” hvor jobcentret arbejder på mulighederne for at udvikle de fleksjobbere på få timer til at kunne tage flere timers arbejde.

2.En ”AC-kampagne” med opfølgning på 15 virksomheder i forhold til AC-målgruppen.

3.En ”leverandørkampagne”, hvor jobcentret har været i kontakt til ca. 25 virksomheder.

Mål 5: En høj aktiveringsgrad

5A. Uddannelseshjælp, uddannelsesparate og åbenlyse uddannelsesparate: 35 pct. i december 2015

December 2015

25,9 pct.

Ikke opfyldt.

I december 2015 er målet ikke nået. Aktiveringsgraden har taget et dyk fra november (30,8 pct.) til december. I 1. halvår var aktiveringsgraden for gruppen højere end i 2. halvår.En væsentlig årsag til den faldende aktiveringsgrad, er at gruppen i større omfang går i arbejde eller uddannelse.

Hele 2015:

30,8 pct.

1. Halvår:

33,6 pct.

2. Halvår:

28,0 pct.

5B. Uddannelseshjælp, aktivitetsparat: 30 pct. i december 2015

December 2015

33,9 pct.

Opfyldt.

I december 2015 er målet nået. Jobcentret har arbejdet aktivt med at øge aktiveringsgraden for gruppen. I 1. halvår var aktiveringsgraden på 25 pct., og i 2. halvår 31 pct.

Hele 2015:

28,0 pct.

1. Halvår:

25,0 pct.

2. Halvår:

31,0 pct.

5C. Kontanthjælp, jobparat: 30 pct. i december 2015

December 2015

22,2 pct.

Ikke opfyldt.

Jobcentret har ikke nået den ambitiøse målsætning om en aktiveringsgrad på 30 pct. I alle 12 måneder lå jobcentret under målsætningen, men har arbejdet aktivt for at nå det. I maj og juni var målet tæt på indfriet med en aktiveringsgrad på hhv. 29,3 pct. og 29,7 pct.

Hele 2015:

25,1 pct.

1. Halvår:

24,8 pct.

2. Halvår:

25,4 pct.

5D. Kontanthjælp, aktivitetsparat: 20 pct. i december 2015

December 2015

20,7 pct.

Opfyldt.

Målet er opfyldt i december 2015, og i alle 12 måneder lå jobcentret over målsætningen.

Hele 2015:

21,6 pct.

1. Halvår:

21,7 pct.

2. Halvår:

21,5 pct.

5E. A-dagpenge: 20 pct. i december 2015

December 2015

17,0 pct.

Ikke opfyldt.

Målet er ikke indfriet, men jobcentret er på vej. I alle 12 måneder lå jobcentret under målsætningen, men har siden august bevæget sig fra 10,3 pct. til 17 pct. i december. Årsagen til at målsætningen ikke opfyldes skyldes at flere borgere i gruppen overgår til job, samt at lovændring har begrænset mulighederne for brug af aktivering ved løntilskud, og indsatsen derfor i stedet er flyttet til samtaler mod borgeren.

Hele 2015:

12,9 pct.

1. Halvår:

12,6 pct.

2. Halvår:

13,2 pct.

5F. Sygedagpenge: 8 pct. (inkl. delvis genoptaget arbejde) i december 2015.

December 2015

7,8 pct.

Næsten opfyldt.

Målet er lige præcist ikke nået i december 2015, men i gennemsnit for året er målet nået, fordi jobcentret har arbejdet effektivt med målgruppen. I 1. halvår var aktiveringsgraden på 7,2 pct. og i 2. halvår 8,8 pct.

Hele 2015:

8,0 pct.

1. Halvår:

7,2 pct.

2. Halvår:

8,8 pct.

Mål 6: Virksomhedsnære redskaber skal anvendes

6A. A-dagpenge: 80 pct. i december 2015

December 2015

65,6 pct.

Ikke opfyldt.

Målsætningen for brug af virksomhedsnære redskaber har for gruppen af A-dagpengemodtagere været meget ambitiøs. Jobcentret har ligget omkring de 65 pct. hvilket er en del fra målsætningen på 80 pct. Årsagen til dette er, at målgruppen i højere grad har kunne overgå til ordinære jobs end ventet da målet blev fastsat, samt at lovændring betyder færre virksomhedsnære redskaber.

Hele 2015:

65,5 pct.

1. Halvår:

63,7 pct.

2. Halvår:

67,3 pct.

6B. Uddannelseshjælp, uddannelsesparate og åbenlyse uddannelsesparate: 58 pct. i december 2015

December 2015

45,2 pct.

Ikke opfyldt.

Jobcentret har oplevet fremskridt i forhold til at få brugt virksomhedsnære redskaber på målgruppen. Der har generelt været fremgang i brugen, og december ligger således med 45,2 pct. betragteligt over gennemsnittet for hele året, og for 2. halvår af 2015. Der er dog stadig et stykke op til målsætningen på 58 pct.

Jobcentret har oprettet forløb i eget regi, som har stor effekt, så dette er blevet prioriteret i stedet.

Hele 2015:

39,3 pct.

1. Halvår:

38,2 pct.

2. Halvår:

40,5 pct.

6C. Uddannelseshjælp, aktivitetsparat: 30 pct. i december 2015

December 2015

17,4 pct.

Ikke opfyldt.

Gennemsnittet for målgruppen har for hele året været på 16,7 pct. Dette er godt stykke fra målsætningen på 30 pct. Da målet blev fastsat, var der ikke meget data på målgruppen, og målsætningen på 30 pct. har måske været for ambitiøs. Disse borgere er typisk meget dårlige, og der er derfor i stedet blevet anvendt mentor.

Hele 2015:

16,7 pct.

1. Halvår:

17,6 pct.

2. Halvår:

16,3 pct.

6D. Kontanthjælp, jobparat: 80 pct. i december 2015

December 2015

88,3 pct.

Opfyldt.

Jobcentret har i gennemsnit for året ligget under men tæt på målsætningen. I andet halvår har jobcentret dog lykkes med at bruge flere virksomhedsnære redskaber end i første halvår, og for december er jobcentret helt oppe 88,3 pct. og opfylder dermed målsætningen på 80 pct.

Hele 2015:

78,1 pct.

1. Halvår:

73,2 pct.

2. Halvår:

83,1 pct.

6E. Kontanthjælp, aktivitetsparat: 40 pct. i december 2015

December 2015

42,3 pct.

Opfyldt.

Jobcentret har i gennemsnit for året ligget under målsætningen. I andet halvår har jobcentret dog lykkes med at bruge flere virksomhedsnære redskaber, og for andet halvår ligger jobcentret i gennemsnit over målsætningen, og for december er jobcentret oppe 42,3 pct.

Hele 2015:

36,1 pct.

1. Halvår:

31,4 pct.

2. Halvår:

40,9 pct.

6F. Sygedagpenge: 30 pct. (delvis genoptaget arbejde) i december 2015

December 2015

17,1 pct.

Ikke opfyldt.

Gennemsnittet for målgruppen har for hele året været på 16,8 pct. Dette er godt stykke fra målsætningen på 30 pct. og målsætningen på 30 pct. har været for højt. Ingen i Hvidovres klynge har været i nærheden af en andel af delvise rask- og sygemeldinger på 30 pct. Konsekvenserne af sygedagpengereformen var ikke kendt fuldt ud da målet blev fastsat.

Hele 2015:

16,8 pct.

1. Halvår:

17,1 pct.

2. Halvår:

16,5 pct.

Mål 7: Begrænse langvarige sygedagpengesager

Andelen af forløb over 26 uger må max udgøre 30 pct. af det samlede antal sager i december 2015

December 2015

29,6 pct.

Opfyldt.

Jobcentret har i gennemsnit for 2015 ligget over målsætningen. Der er dog blevet arbejdet koncentreret på at få nedbragt andelen af forløb, og jobcentret formår således at opfylde målsætningen på maximalt 30 pct.

Hele 2015:

36,7 pct.

1. Halvår:

38,2 pct.

2. Halvår:

35,3 pct.

Retsgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. § 4

Politiske beslutninger og aftaler

  1. Beskæftigelsesplan 2015 blev politisk besluttet af Kommunalbestyrelsen den 30. september 2014.
  2. Et tidligere arbejdsmarkedsudvalg har besluttet, at der skal afgives kvartalsvise afrapporteringer på opfyldelsen af målene i Beskæftigelsesplanen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Afrapportering på B-plan 2015, årets resultater (pdf)

7. Orientering om træffetidssager

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 11-04-2016

Ingen sager i træffetiden.


8. Eventuelt

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 11-04-2016

Intet.