Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 11. august 2015

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 11. august 2015
Mødetidspunkt: Kl. 09:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Mette Dencker (O)

Fraværende med afbud

  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Maria Durhuus (A)

Bemærkninger

Mikkel Dencker deltog for Charlotte H Larsen. Benthe Viola Holm deltog for Maria Durhuus.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutningstema

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Der var ingen meddelelser.


3. Budget 2016 - Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med processen for budget 2016 forelægges det samlede udarbejdede budgetmateriale for udvalgets område med henblik på drøftelse og prioritering forud for 1. behandlingen i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Udvalget skal blandt andet drøfte forslag til aktivitetsudvidelser og reduktioner (budgetanalyser) og takstforslag.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 16. juli 2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte forslag til aktivitetsudvidelser og reduktionsforslag (budgetanalyser) på udvalgets område
  2. at drøfte forslag til takster for 2016 på udvalgets område
  3. at udvalgets bemærkninger oversendes til Økonomiudvalgets 1. behandling
  4. at indkomne høringssvar og udtalelser indgår i sagens behandling

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Ad 1.

GruppeA ønsker en belysning af, om man  administrativt/ledelsesmæssigtkan sammenlægge mindre institutioner - fx.en sammenlægning af Brostykkevej og Kastaniehuset.

Gruppe A, O og Vtilkendegav, at man ønsker en vurdering af mulighederne for gradueringer i tilskuddet til madordningen.

Gruppe A og V tilkendegav, at man gerne vil støtte forslag om afholdelse af Mini OL hvert 4. år, men at man ønsker, at forvaltningen udarbejder andrefinansieringsmuligheder.

Udvalgetbad forvaltningen om at undersøge Københavns Kommunes erfaringer med lukkeuger i dagtilbud, SFO og klubber – herunder også undersøge eventuelle udfordringer i forhold til personalets ferieafholdelse.

Ad 2.

Gruppe A bemærkede, at man ønsker at se på taksterne til SFO, således at der ikke sker en takstreduktion.

Ad 3.

Godkendt.

Ad 4.

Godkendt

Sagsfremstilling

Processen vedrørende budget 2016 er blevet påvirket af Folketingsvalget. Økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening blev først indgået i starten af juli og det har medført at de tekniske beregninger af skattegrundlag samt generelle tilskud for kommunen er blevet forsinket. Et udkast til Kommunens samlede budgetgrundlag for 2016 vil foreligge til Kommunalbestyrelsens budgettemadag den 14. august 2015.

Udvalgets økonomi

Børne- Undervisningsudvalgets samlede budget udgør 1.064,9 mio. kr. i driftsudgifter inden for servicerammen og 6,9 mio. kr. uden for servicerammen.

Budgetanalyser

På baggrund af de vedtagne principper for årets budgetproces, hvor forslag til aktivitetsudvidelser følges af et tilsvarende reduktionsforslag, er der på de enkelte udvalgs område udarbejdet budgetanalyser.

På Børne- og Undervisningsudvalgets område er der udarbejdet budgetanalyser indeholdende forslag til aktivitetsudvidelser for 10,99 mio. kr. og forslag til reduktioner for 13,05 mio. kr.

Det indstilles, at udvalget drøfter analyserne.

Takster

Der foreligger forslag til takster for 2016. Taksterne er som udgangspunkt baseret på den seneste pris- og lønudvikling for 2016. Såfremt der er foretaget konkret beregning af takster, vil dette fremgå af takstoversigten.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2016-19 jf. beslutning i Økonomiudvalget 2. marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Bilag: BUV-budgetanalyser-august (pdf)
  2. Bilag: Takster Børne- og Undervisningsudvalget (pdf)

4. Projekt nr. 3444, Holmegårdsskolen forundersøgelser

Beslutningstema

Orientering om forundersøgelse af muligheder for udvidelse af Holmegårdsskolen fra 2 spor til 3 spor.

Beslutning om hvilket forslag til udbygning af Holmegårdsskolen, der skal indgå budgetbehandlingen 2016-2019.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om rapport fra forundersøgelser til efterretning

2.at beslutte hvilket forslag til udbygning af Holmegårdsskolen, der skal indgå budgetbehandlingen 2016-2019:

Forslag A
med budget på 127.390.000 kr. samt løst inventar 8.700.000 kr., i alt 136.090.000 kr.
Forslag B
med budget på 102.490.000 kr. samt løst inventar 8.700.000 kr., i alt 111.190.000 kr.
Forslag C
med budget på 127.490.000 kr. samtløst inventar 8.700.000 kr., i alt 136.190.000 kr.

Administrationen peger på forslag A som den bedste løsning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Udvalget bad forvaltningen om, at udarbejde en periodisering i forhold til budget- og tidsplan, at undersøge om der findes alternative forslag til billigere løsninger, en afklaring af hvilke udgiftsdele, der er forbundet med tilstandsrapporten for skolen og hvilke udgiftsdele, der er forbundet med udvidelsen af skolen. Endelig ønskes en afklaring af om hele skolen bliver ordnet på en gang og kan den dermed være vedligeholdelsesfri i årene fremover.

Sagsfremstilling

Der er på investeringsoversigten for 2015 afsat 1 mio. kr. til projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse. Bygherrerådgiver Nova5 har undersøgt muligheder for udvidelse af Holmegårdsskolen fra 2 til 3 spor med overskriften: ”Hvordan løses den fysiske udfordring på skolens matrikel?”

Kommissoriet for forundersøgelser af udvidelsen af Holmegårdskolen fra 2 til 3 spor, er igangsat på baggrund af, at Holmegårdsskolen på nuværende tidspunkt ikke råder over ledig kapacitet for den øgede tilgang af elever. Flere faktorer har medført et ønske om bygningsændring på Holmegårdsskolen: Skolen råder p.t. ikke over ledig kapacitet og der forventes en øget tilgang af elever. I 2016 mangler skolen yderligere 1 klasselokale + billedkunst-lokale. I løbet af de næste 6 år er Holmegårdsskolen 3 sporet, og på det tidspunkt vil der samlet mangle 7 klasselokaler, og presset på antallet af faglokaler vil være stort. Børn og Velfærd oplyser også om, at prognoserne for skolerne gennem en årrække har vist et stigende elevtal i Hvidovre Nord, særligt for Holmegårdsskolens distrikt. Af denne årsag har det været en grundlæggende forudsætning for ikke at foretage større distriktsændringer, at Holmegårdsskolen skulle udbygges, hvorfor der i forbindelse med budget 2015 blev afsat midler til en forundersøgelse af udbygningsmulighederne på Holmegårdsskolen. Senest oplyste Børn og Velfærd i forbindelse med godkendelsen af de nuværende skoledistrikter på Kommunalbestyrelsens møde den 16. december 2014, at der var behov for en udbygning af Holmegårdsskolen, da prognoserne også her viste et stigende elevtal på skolen.

Forundersøgelse er nu afsluttet. I det følgende redegøres for projektets grundlag, de 3 forslag, samt de pædagogiske - og driftsmæssige konsekvenser, såfremt der ikke bygges.

Rapport for undersøgelsen, planløsningsforlagene samt tilstandsrapport fra underrådgiver (Wessberg Ingeniører) ligger som bilag til mødesagen.

Projektets grundlag
Projektgruppen har, - med udgangspunkt i erfaringer fra studietur og afholdte workshops truffet følgende beslutninger om, hvad den udbyggede Holmegårdsskole skal kunne i forhold til skolens pædagogiske og læringsmæssige linje:

SFO og indskoling

· SFO samles på én matrikel og der skal samtænkes – det vil sige at alle rum skal være i anvendelse over hele dagen.

Personalerum

· Personale har teamrum ude i undervisningsenheden som mødefacilitet, men et fælles opholdsrum for personale er nuværende personalerum med garderobe, køkken mm.

· Det er vigtigt, at den samlede personalegruppe mødes i løbet af dagen, således at der fastholdes en tæt kommunikation og fællesskab i personalegruppen – både pædagoger og undervisere.

· Lærerforberedelse er etableret i tagetagen, og der bliver ikke etableret lærerforberedelsesrum/pladser ude i undervisningsenheden.

Undervisningsenheder

· Alle fællesrum skal være i spil og kunne anvendes til forskellige formål. Det er vigtigt med værkstedsområder uden for basisklasserne til projektarbejder i mindre grupper, plads til læsekroge, samtalerum, fremlæggelse af projekter.

· Eksisterende basisrum er små og ønskes udvidet med en karnap i facaden – en lille niche i rummet til at sidde i.

  • I nye bygninger indrettes basisklasserne på etagerne over stueplan med direkte adgang til det fri i form af en udvendig trappe, således at brandkrav til fællesarealer minimeres.
  • Udskolingen indrettes med fra 7 – 9 klassetrin med fagspecifikke rum i stedet for basisrum.
  • Rummene skal kunne indeholde en fuld klasse på 28 elever, men ikke være organiseret i årgangstrin:

- Transparens og åbenhed i form af glasdøre i eksisterende basisrum og større grad af glasvægge i nye bygninger.

- Mulighed for samling af flere elever på en hurtig og enkel måde, gerne i form af en amfi trappe som set på Vibeengskolen i Faxe kommune.

- Barfodszone i indskoling og mellemtrin.

  • I udskolingen er der ikke vedtaget, om der skal være barfodszone, hvilket indebærer skift til indendørssko i et fælles rum.

PLC

  • PLC – pædagogisk læreringscenter skal være tilgængeligt og åbent hele dagen og skal anvendes til flere funktioner - lektiecafé og fordybelse med gruppearbejder i afskærmede områder.

Aula

  • Aula skal være i spil og anvendes over hele dagen både til bevægelse og med mulighed for samling af en større flok af elever, morgensamling, tumlesal samt fremlæggelse af projekter mm.

Samling af hele skolen

  • Samling af hele den 3 sporede skole foregår i idrætshallen, hvor der skabes de fornødne flugtvejsdøre til samling af den fulde skole.

Ressourcecenter

- Nuværende ressourcecenter i tagetagens tag er velfungerende og skal bibeholdes.

Beskrivelse af 3 forslag til udbygning af Holmegårdsskolen

Fælles for alle 3 forslag gælder følgende:

  • Der tilføres kun de nødvendige klasse- samt faglokaler affødt af øget elevtal. Alle eksisterende faglokaler bibeholdes
  • Administrationslokaler samt lærerarbejdspladser og nuværende ressourcecentre i tagetagen røres ikke
  • Udbedring af vedligeholdelsesefterslæb, ifølge tilstandsrapporten, der med fordel kan udføres sammen med udvidelsen, så man derved opnår en skole, der lever op til nugældende lovkrav (overflader, tekniske installationer, it)
  • Tagetage på ny udskolingsbygning bruges til udeareal for udskolingen, da en udvidelse med et ekstra spor vil give et meget stort pres på, samt fysisk minimere, eksisterende udeareal

Forslag A
Der tilbygges ny indskolings og SFO bygning på skolens græsareal ved eksisterende boldbaner. Desuden nedrives eksisterende udskoling og det tidligere og nu tomme bibliotek, hvorefter der opføres en ny sammenhængende udskolingsbygning på det nedrevne grundareal.

Indvendigt tilrettes planløsning for en helhedsløsning.

Tiltag

Kvm

Kroner

Ny indskolings og SFO bygning

2110

Nedrivning af det tidligere bibliotek og eksisterende Udskolingsbygning

Ny udskolingsbygning

1870

Ombygning af eksisterende indskoling og mellemtrin

1950

Mellemsum

119.790.000

Renovering af vedligeholdelsesefterslæb på den eksist. skole (overflader, tekniske installationer, it)

7.600.000

Samlet for forslag A*

127.390.000

Ikke inkluderet**: Løst inventar

8.700.000

*inkl. byggeplads, vinterforanstaltninger, uforudsete udgifter, rådgiverhonorar, byggetilladelse.
** Løst inventar, beløbet er beregnet på baggrund af nøgletal fra tilsvarende byggeri


Forslag A lever op til projektets grundlag (se ovenfor). Forslaget giver de bedste forudsætninger for at drive en skole, der kan leve op til målene i folkeskolereformen. De udvidede og fleksible fysiske rammer giver i høj grad mulighed for en undervisning, der tilgodeser og understøtter læring, øget differentiering, motion og bevægelse, inklusion og ikke mindst trivsel.


Forslag A giver plads til gode forhold for en samlet SFO. Alle lokaler samtænkes, men den store fleksibilitet gør, at der kan være stor variation gennem en hel skole- og SFO-dag.


Forslag A giver endvidere de bedste personalemæssige faciliteter. Team-rum i alle afdelinger og et personalerum, der størrelsesmæssigt kan håndtere en voksende personalegruppe.

Børn og Velfærd peger på forslag A ud fra en faglig vurdering.

Forslag B

Der tilbygges ny mellemtrins bygning i eksisterende skolegård.

Desuden nedrives det tidligere nu tomme bibliotek, hvorefter der til eksisterende udskolingsbygning tilbygges en ny udskolingsbygning på det nedrevne biblioteks-grundareal. Indvendigt tilrettes planløsning for en helhedsløsning.

Tiltag

Kvm

Kroner

Ny mellemtrinsbygning

930

Nedrivning af det tidligere bibliotek

Ny udskolingsbygning (tilbyg)

1320

Ombygning af eksisterende indskoling og mellemtrin samt udskoling

2530

Mellemsum

92.390.000

Renovering af vedligeholdelsesefterslæb på den eksisterende skole (overflader, tekniske installationer, it)

10.100.000

Samlet for forslag B*

102.490.000

Ikke inkluderet**: Løst inventar, bygherreleverancer

8.700.000

*inkl. byggeplads, vinterforanstaltninger, uforudsete udgifter, rådgiverhonorar, byggetilladelse.
** Løst inventar, bygherrelevancer er beregnet på baggrund af nøgletal fra tilsvarende byggeri

Forslag B bevarer en stor del af den nuværende bygningsmasse uændret og forbedrer ikke mulighederne for at leve op til målene i folkeskolereformen for indskolingen og mellemtrinnet.


Tilbygningen til udskolingsbygnigen giver forbedrede rammer for udskolingsklasserne. Eksisterende udskolingsbygning har dog dårlig konstruktion af etageadskillelse, hvilket medfører meget støj i underetagen.


SFO samles i eksisterende bygningsmasse, hvilket betyder en udvidelse fra 175 elever til 300 i de rammer, der anvendes i dag, blot med et større antal klasselokaler i anvendelse.

Skolegårdens areal formindskes drastisk, samtidig med at elevtallet vokser. Dette er ikke hensigtsmæssigt ift. trivsel, inklusion og mulighederne for motion og bevægelse.


Personalerummet bevares i størrelse efter ombygning juli 2015. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da ombygning har tydelig karakter af at være midlertidig.


Forslag C

Der tilbygges ny indskolings og SFO bygning på skolens græsareal ved boldbaner. Desuden nedrives det tidligere nu tomme bibliotek, hvorefter der til eksisterende udskolingsbygning tilbygges en ny udskolingsbygning på det nedrevne biblioteks-grundareal. Indvendigt tilrettes planløsning for en helhedsløsning.

Tiltag

Kvm

Kroner

Ny indskolings og SFO bygning

2110

Nedrivning af det tidligere bibliotek

Ny udskolingsbygning (tilbyg)

1320

Ombygning af eksisterende indskoling og mellemtrin samt udskoling

2530

Mellemsum

118.490.000

Udbedring af vedligeholdelsesefterslæb på den eksisterende skole (overflader, tekniske installationer, it)

9.000.000

Samlet for forslag C*

127.490.000

Ikke inkluderet**: Løst inventar, bygherreleverancer

8.700.000

*inkl. byggeplads, vinterforanstaltninger, uforudsete udgifter, rådgiverhonorar, byggetilladelse.
** Løst inventar, bygherrelevancer er beregnet på baggrund af nøgletal fra tilsvarende byggeri

Forslag C lever, som forslag A, op til projektets grundlag (se ovenfor).

Forslag C giver plads til gode forhold for en samlet SFO. Alle lokaler samtænkes, men den store fleksibilitet gør, at der kan være stor variation gennem en hel skole- og SFO-dag.

Eksisterende udskolingsbygning har dog dårlig konstruktion af etageadskillelse, hvilket medfører meget støj i underetagen.


Personalerummet bevares i størrelse efter ombygning juli 2015. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da ombygning har tydelig karakter af at være midlertidig.

Forskellen mellem forslag A og forslag C er, at eksisterende udskoling (med dårlig konstruktion) ikke nedrives i forslag C.

Konsekvenser ved ikke at bygge

Såfremt det vælges ikke at udvide Holmegårdsskolen, skal en række konsekvenser tages i betragtning. Det skal først og fremmest bemærkes, at elevtallet på Holmegårdsskolen vil overstige den maksimale fysiske kapacitet inden for få år, når skolen bliver fuldt tresporet. Elevtallet stiger primært med de kommende 0. klasser, der jf. prognoserne er konsekvent tresporede. Se også bilag med den nyest opdaterede prognose for Hvidovre Nord inkluderende Holmegårdsskolen og Præstemoseskolen.

Herudover skal følgende konsekvenser tages til efterretning:

Pædagogiske konsekvenser:

  • Store klassestørrelser i små og ufleksible rammer gør det vanskeligere at skabe undervisning, der tilgodeser og understøtter læring, øget differentiering, motion og bevægelse, inklusion og ikke mindst trivsel.
  • Mangel på ekstra rum gør mulighederne for vellykket inklusionen vanskeligere. Holmegårdsskolen har stor succes med inklusion af elever fra den lokale gruppeordning Gr.26/27, men denne vanskeliggøres fremover af generelt store indskolingsklasser i små og ufleksible klasselokaler.
  • Pga. oprettelse af lærerarbejdspladser blev to faglokaler lagt sammen. Dette er en midlertidig løsning. Per 1. august 2016 betyder en stigning i antallet af mellemtrinsklasser, at lokalet er overbooket. Dvs. der mangler et faglokale.
  • SFO på to matrikler betyder manglende pædagogisk sammenhængskræft og pædagogisk ressourcespild på følgeordninger.

Drifts- og byggetekniske konsekvenser

  • SFO i Immerkær bevares, hvorved udgifter til drift og vedligehold på denne bygning fortsat vil belaste skolens totaløkonomi
  • Det tidligere nu tomme bibliotek, - som er i meget dårlig stand, - bevares, hvorved kvm ikke kan og må udnyttes til skolens primæraktiviteter. Løbende store udgifter til istandsættelse samt drift og vedligehold (eller nedrivning) vil skulle afholdes indenfor den nærmeste fremtid.
  • Vedligeholdelsesefterslæb på eksisterende bygninger skal håndteres inden for den nærmeste fremtid.


Lokalhistoriske interesser i ejendommen

Hvidovre Kommuneatlas, Byer og Bygninger 2000, indeholder en registrering og kortlægning af de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i kommunen. I atlasset er der ikke registreret bevarings-værdige forhold på Holmegårdsskolen.

Ejendomsafdelingen har været i dialog med Forstadsmuseet. Der henvises til bilag Kulturhistoriske interesser på Holmegårdsskolen foruddybning af dialog.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har møde 25. november 2014, punkt 6, givet anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse - med bemærkning om, at projektet efterfølgende skal frigives i fagudvalget.

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 16. december 2014 de nuværende skoledistrikter. De nuværende skoledistrikter er fastlagt med udgangspunkt i, at kapaciteten på Holmegårdsskolen og dermed i hele Hvidovre Nord øges.

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten for 2015 afsat 1.000.000 kr. til projekt 3444 Holmegårdsskolen, forundersøgelse.

Det foreslås, at ét af følgende tre forslag indgå i budgetbehandlingen 2016-2019 (i kr.):

Forslag A inkl. aptering (indvendig færdiggørelse af bygningen i forhold til indretning)

136.090.000

Forslag B inkl. aptering (indvendig færdiggørelse af bygningen i forhold til indretning)

111.190.000

Forslag C inkl. aptering (indvendig færdiggørelse af bygningen i forhold til indretning)

136.190.000

Sundhedsmæssige konsekvenser

Automatisk ventilation sikrer CO2 indhold, fugt og temperatur på skolen. Det giver et bedre indeklima og læringsmiljø.

Miljømæssige konsekvenser

Forbedring af klimaskærm giver  et forventet mindre forbrug, dog  modregnet afledt drift ved nyt ventilationsanlæg.

Bilag

  1. Forundersøgelse Holmegårdsskolen - 2015-06-01_præsentation (pdf)
  2. Forundersøgelse Holmegårdsskolen - Holmegårdsskolen, tilstandsrapport_maj 2015 (pdf)
  3. Holmegårdsskolen_Eksisterende plantegninger (pdf)
  4. Bilag - Notat om skoleprognosen for Holmegårdsskolen og Præstemoseskolen (pdf)
  5. Kulturhistoriske interesser på Holmegårdsskolen (pdf)

5. Dansborgskolen Udviklingsbevilling

Beslutningstema

Orientering om arealanalyse for Dansborgskolen.

Drøftelse af analysens anbefalinger som foreslås at indgå i budgetbehandlingen 2016-2019.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst og Børn og Velfærd indstiller til Teknik- og Miljøudvalget samt til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om arealanalyse for Dansborgskolen til efterretning
  2. at drøfte analysens anbefalinger og indstille hvilke anbefalinger som skal indgå i budgetbehandlingen 2016-2019

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Drøftet.

Udvalget bemærkede, at der med undersøgelsen af Dansborgskolen er dannet en flot skitse over, hvordan det er muligt at indrette Dansborgskolen, så indretningen kan matche de krav, der er til en moderne folkeskole. Samtidig står Hvidovre Kommune i en situation, hvor skolernes indretning i Hvidovre Kommune skal ses i et samlet hele i forhold til både den demografiske udvikling, men også de bygningsmæssige krav, som moderne pædagogiske metoder og inklusion stiller.

Behovet for en analyse af fremtidens udfordringer betyder, at inden en sådan samlet analyse er udarbejdet, igangsættes der ikke en større renovering af Dansborgskolen.

Det er dog klart, at Dansborgskolen står i en særlig udfordring. Derfor afsættes 1,5 mio. kr. til renovering af Dansborgskolen, der prioriteres til etablering af yderligere toiletter og garderobeskabe samt etablering af lyddøre og ny indgang til SFO’en. Ombygningen finansieres inden for den mindre ramme i Skole- og Klubafdelingen, der hedder ”Ændring og tilpasning af skoler og institutioner”.

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen på Dansborgskolen har i forbindelse med tidligere sager om skoledistriktsændringer og i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen gjort opmærksom på et stigende behov for at gennemgå og udvikle Dansborgskolens fysiske rammer, da skolen oplever et stigende behov for mere plads på skolen. Efter besøg på skolen har Kultur, Miljø og Vækst (KMV) - i samarbejde med Børn og Velfærd (BV) og skolen udarbejdet en analyse, der belyser skolens behov og muligheder. Det udmøntede sig i analysen ”Dansborgskolen – udviklingsanalyse”, 29.6.2015.

Analysens resultater forligger nu og fremlægges i det følgende. KMV indstiller, at analysens anbefalinger og tiltag drøftes i forbindelse med Budget 2016.

Funktions- og arealanalysen ”Dansborgskolen – udviklingsanalyse” er vedlagt i bilag.

Baggrund
KMV, Ejendomsafdelingen (EA), har foretaget en uddybende funktions- og arealanalyse af Dansborgskolens indretningsmuligheder i forlængelse af Rambølls rapport fra 2014 ”Folkeskolerne i Hvidovre – analyse og anbefaling”, for at skabe en samlet løsning for skolens arealdisponering og udvikling.

Bygherrerådgivere Juul & Hansen Arkitekter aps har vurderet de eksisterende bygningers indretning, og har skitseret en overordnet disponering af bygningerne med tilhørende overslag over de økonomiske omkostninger.

Funktions- og arealanalysen indeholder et overblik over skolens eksisterende forhold og udnyttelse af arealer, herunder elevantal ift. klasselokaler, inklusion og elevtoiletter. Derudover indeholder analysen forslag til etablering af de manglende lærerarbejdspladser, garderobe og toiletfaciliteter, mødelokaleforhold for personalet samt etablering af faglokaler til Håndværk & Design og Natur & Teknik.

I processen er der opnået en fælles forståelse for, at de eksisterende arealer ikke kan danne grundlag for en løsning – uanset fysiske ændringer i udformningen og optimeret planlægning af rummenes anvendelse, det er derfor besluttet at den tidligere pedelbolig ”Villaen” inddrages i analysen, som et supplerende areal til skolen.

I forslaget til disponeringen er der beskrevet en løsning på alle analysens problemstillinger med et tilhørende overslagsbudget. Dette omfatter både arbejder ift. myndighedskrav, - og arbejder for forbedret funktioner ift. den nye undervisningspraksis, jf. skolereformen.

Økonomioverslaget er baseret på konkrete vurderinger og generelle erfaringspriser, herunder for tekniske installationer, som ikke er kortlagt og beskrevet specifikt.


Løsninger (med tilhørende økonomi) er opstillet som en slags katalog, hvor der kan vælges til eller fra, men da der ikke er vandtætte skodder imellem de enkelte punkter, kan det være nødvendigt at tilpasse disse efterfølgende.

Skolen oplever et behov for, at der også foretages en (aldersrelateret) omrokering af SFO’en, hvis der indrettes faglokaler i de nuværende SFO lokaler. Denne omrokering har ikke været behandlet og er således ikke medtaget her.

Arealanalysen

Klasser/ elevantal

Skolen er 3. sporet svarende til 30 normalklasser, i skoleåret 2014/2015 er der 4 spor på 2. og 7. Klassetrin samt 3 mindre modtageklasser.

Skolens samlede elevtal er på nuværende tidspunkt (april 2015) 767 elever. Skolen har således 32 normalklasser med et elevgennemsnit på 23,5, samt 3 modtageklasser i mindre lokaler.

Arealer

Matriklens samlede erhvervsareal er på 9471 m² jf. Hvidovre Kommunes bygningsarkiv. Skolens areal er ikke opgjort, da de opgørelser der foreligger også indeholder arealer tilhørende SFO, dagpleje samt idrætshal, der er derfor kun taget stilling til arealer for de funktioner som er indeholdt i analysen.


Skolens klasselokaler varierer i størrelse fra 48 m² til 75 m², men hovedparten af lokalerne er på 48-50 m², hvilket betyder at de ikke overholder de gældende krav i bygningsreglement (BR10), for skoler som er bygget efter 1995. Ved ældre skoler, som Dansborgskolen, har det været kutyme at dispensere ned til 4,2 m3 pr. elev i stedet for de krævede 6 m3 som svarer til et klasselokale på ca. 60 m². De Nybyggede klasselokaler i stueetagen er på 62 m² og overholder således BR10 kravene.


Det er Erhvers- og Byggestyrelsen, som administrerer love og regler vedrørende byggeri og herfra oplyser man, at princippet i byggelovgivningen er, at et byggeri skal opfylde de krav, der er gældende på opførelsestidspunktet. Skolen overholder derfor lovgivningen, men der er ingen tvivl om, at skolens elevarealer er minimale i forhold til klassekvotienten på skolen og en moderne undervisningsform.

Inklusion

Skolens arealer til inklusion er meget begrænsede, og der er ikke mange muligheder for at etablere nye, da der ikke er ”overskudsarealer” inden for skolen nuværende fysiske rammer. Der er ingen myndighedskrav til inklusionsarealer, men for at leve op til skolereformen, er der behov for flere grupperum og områder, hvor der kan skabes differentierede undervisningsmiljøer.

I forbindelse med etablering af de 24 lærerarbejdspladser blev grupperum og krea-rum på 1. sal inddraget til 2 klasselokaler for modtageklasserne, der er således allerede blevet reduceret i inklusionsarealet, hvilket der er forsøgt kompenseret for i denne arealdisponering.

Lærerforberedelse

Det har i forbindelse med implementering af skolereformen ikke været muligt at etablere de nødvendige arbejdspladser.

Der etableres 16 nye lærerarbejdspladser i det eksisterende billedkunstlokale, der flyttes. Det kræver dog, at fagområder også ombygges. Der etableres 6 nye lærerarbejdspladser i det eksisterende rum til sundhedsplejersken, der flyttes. Det kræver dog, at administrationsområdet også ombygges. Herved opfylder skolen skolereformens krav til lærerarbejdspladser.

Derudover isættes der lyddøre mellem gange og lærerarbejdspladser.

Det skal bemærkes, at Hvidovre Kommune og Hvidovre Lærerforening indgik en fælles fortolkning af lærernes overenskomst i foråret 2015. På denne baggrund er der ikke et nærliggende behov for at etablere yderligere arbejdspladser, da tilstedeværelsestiden er blevet mere fleksibel, således at lærerne ikke behøver at forberede sig på skolen, hvis det i øvrigt er i overensstemmelse med skolens behov for tilstedeværelse til møder og lignende.

Tiltag

Kroner

Lærerforberedelse

860.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

318.000

I alt ca.

1.178.000

Administrationsområdet – møde og kontor

Skolen har et stort behov for flere mødelokaler. Administrationsområdet ombygges, SFO lederen og sundhedsplejen flyttes, og der foretages andre flytninger og

ombygninger.

Tiltag

Kroner

Administration, møde & kontor

1.352.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

500.000

I alt ca.

1.852.000

Personalefaciliteter

Der etableres et nyt garderobeområde samt omklædning med bad og toilet i kælderlokalerne i de gamle metasløjdlokale. Derudover etableres der værksted og depot til servicelederen.

Tiltag

Kroner

Personalfaciliteter

1.587.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

587.000

I alt ca.

2.174.000

Fagområder

Det eksisterende sløjdlokale ombygges til Håndværk & Design. Der etableres billedkunstlokale i SFOlokalerne. Natur og Teknik indrettes i ”Villaen” og der etableres udendørs undervisningsmiljø omkring ”Villaen”.

Tiltag

Kroner

Fagområder

3.601.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

1.332.500

I alt

4.933.500

Inklusion

Der er behov for flere grupperum, hvor der kan skabes differentieret undervisningsmiljøer. ”Oasen” og Værkstedet ombygges. Der etableres nye grupperum i Læringscentret.

Tiltag

Kroner

Inklusion

1.767.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

654.000

I alt

2.421.000

Skolen vil gerne udvide Læringscentret med arealet over SFO’en, til mere inklusionsareal som en kompensation for de små klasselokaler. Bygningen skulle være statisk forberedt til dette, hvilket vil give ca. 100 m² ekstra areal til skolen. Denne mulige udbygning er ikke prissat i udviklingsanalysen.

Elevtoiletter

Der er et stort behov for elevtoiletter. Der etableres 9 nye toiletter.

Eksisterende forhold:

Svarende til 29 elever pr. toilet (ekskl. toiletter i fm. gymnastik)

Fremtidige forhold:

Svarende til 21 elever pr. toilet (ekskl. toiletter i fm. gymnastik)

Tiltag

Kroner

Elevtoiletter

1.151.000

+37% til uforudsete udgifter og rådgiver, afrundet

426.000

I alt

1.577.000


Miljøforhold

Lærerværelset er ombygget i løbet af sommeren 2015. Der er den 2. juli 2015 konstateret en usædvanlig forekomst af PCB i linoleumsgulv i forbindelse med denne ombygning.
Der kan forventes flere tilfælde i den øvrige bygning. Derfor skal der tildeles midler til håndtering og bortskaffelse af dette affald, hvilket er lovpligtigt.

Udgiften på 150.000 kr. forventes at dække eventuelle yderligere fund ved gennemførelse af samtlige tiltag i analysen. Udgift reduceres, såfremt der ikke konstateres PCB i den øvrige bygning.

Tiltag

Kroner

Forundersøgelser for miljøskadelige stoffer

50.000

Afværgeforanstaltninger (interimsvægge/sug

50.000

Tillæg til bortskaffelse af tungt materiale:

50.000

I alt

150.000

Øvrige

Skolen mangler generelt arealer, herunder depotarealer, og vil derfor gerne have optimeret lokalerne i kælderen.

Der er et gammelt metalsløjdlokale, som kun bruges af AOF til aftenundervisning, men lokalet er forældet og overholder ikke gældende regler til anvendelsen. Skolen vil derfor gerne have nedlagt lokalet og benytte arealet til lærergarderober, omklædning, depoter ol.


Derudover er der yderligere 2 lokaler i kælderen, som skolen ikke har råderet over, det kan på et senere tidspunkt overvejes, om lokaler kan overdrages til skolen.

Prioritering

Skolen har givet udtryk for, at nye lyddøre mellem lærerforberedelsen og gangene har høj prioritet for skolen. Derudover er der også et stort ønske om garderobe samt omklædning i kælderen. Disse ønsker (som er et udpluk fra ovenstående tiltag) beløber sig til 1.150.000 kr. plus 37% til rådgiver og uforudsete udgifter, i alt 1.575.500 kr.

Forvaltningen har af hensyn til fremtidssikring af skolen ønsket at fremlægge alle forslag til politisk behandling. Forslagene opkvalificerer skolen til nutidig standard og understøtter undervisningspraksis under den nye skolereform både med hensyn til trivsel, funktionalitet og samspil indenfor og på tværs af enhederne – for såvel elever som lærere.

Samlet budget
Budgettet omfatter et skøn over de forventede bygningsomkostninger, der indgår ved omindretning af de eksisterende lokaler som bliver berørt i analysen, fordelt på håndværkerudgifter, uforudsete udgifter, honorarer og øvrige omkostninger.

Overslagene er udarbejdet på baggrund af en overordnede vurderinger af arten og omfanget af de arbejder som er nødvendige for at gennemføre løsningerne, og er udført på simple kvadratmeteroverslag baseret på nye relevante erfaringspriser. Bygherrerådgiver Juul & Hansen Arkitekter aps har besigtiget lokalerne, men har ikke udarbejdet en tilstandsvurdering af de eksisterende bygningers fysiske og tekniske tilstand.

Samlet Overslag

kroner

Lærerforberedelse,

860.000

Administration, møde & kontor

1.352.000

Personalefaciliteter samt øvrige ombygninger i kælderen

1.587.000

Fagområder

3.601.000

Inklusion

1.767.000

Elevtoiletter

1.151.000

Håndværkerudgifter i alt

10.318.000

Byggepladsomkostninger, vinterforanstaltninger,

3.818.000

uforudsigelige udgifter, rådgiverhonorar, ca. 37%

Håndtering af affald, lovpligtig

150.000

Byggeomkostninger i alt bygning

14.286.000

Retsgrundlag

Der er ikke et retsgrundlag for denne mødesag.

Politiske beslutninger og aftaler

Der er ingen politiske beslutninger i denne sag.

Økonomiske konsekvenser

Tiltagene på Dansborgskolen udgør samlet 14.286.000 kr.

Tiltagene foreslås at indgå i budgetbehandlingen 2016-2019.

Personalemæssige konsekvenser

Ved en hensigtsmæssig disponering af skolens arealer tilgodeses såvel elever, lærere og øvrig personale. Tiltagene understøtter trivsel, funktionalitet og giver større synergi mellem funktioner.

Sundhedsmæssige konsekvenser

En tilpasning til nutidig lovgivning omkring pladsforhold, og med flere toiletter til elever og nye badefaciliteter til personale og lærere, - vil hygiejne forbedres for alle brugere.

Bilag

  1. Dansborgskolen - Udviklingsanalyse (pdf)

6. Tilsyn med SFO og klubber 2014

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Dagtilbudsloven, føre tilsyn med fritidshjem og klubber. Forvaltningen er på den baggrund bemyndiget til, at gennemføre et kvalitativt tilsyn, hvis resultater forelægges Kommunalbestyrelsen.

Endvidere foreslår forvaltningen med denne sag, at tilsynets kadence skydes, således at det fremadrettet følger skoleåret og ikke kalenderåret.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage det afholdte tilsyn til efterretning
  2. at godkende at tilsynet fremadrettet følger skoleåret

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har med udgangspunkt i henhold til bestemmelserne i Dagtilbudsloven, om tilsyn med Fritidshjem og klubber, gennemført tilsyn for kalenderåret 2014.

2014 er et overgangsår da fritidshjemmene 1. august overgik til SFO og derfor skiftede fra Dagtilbudsloven til Folkeskoleloven. Dette betyder også et fremadrettet skift i tilsynsforpligtelsen.

Børne og Undervisningsudvalget har på sit møde d. 6. november at der de første to år med SFO gennem føres et separat tilsyn for SFOen. Herefter overgår tilsynet til at ligge i skolens kvalitetsrapport. 

Tilsyn

Tilsynet for 2014 er gennemført på baggrund af det vedtagne tilsynskoncept og består af fire dele.

  1. Sikkerhedstilsyn
  2. Legepladstilsyn
  3. økonomisk tilsyn
  4. Pædagogisk tilsyn

Sikkerhedstilsynet gennemføres af forvaltningens AMR repræsentant gennem spørgeskemaer og ved besøg i institutionerne.

Legepladstilsynet er gennemført af en uvildig legepladsinspektør i samarbejde med Dagtilbudsafdelingen og omfatter såvel daginstitutioner, SFO, klubber og skolegårde. Der er udarbejdet legepladsrapporter over den enkelte legeplads. med gennemgang af fejl og mangler der skal udbedres, med anbefalinger. Disse er sendt til institutionen. Legepladssikkerhed er er lederens ansvar.

Rapporterne indgår endvidere i vurderingerne af ansøgningerne til legepladspuljen. 

Økonomisk tilsyn føres gennem økonomikonsulenterne i samarbejde med skolechefen, ved de månedlige budgetopfølgningsmøder.

Det pædagogiske tilsyn gennemføres af Skole- og Klubafdelingens konsulenter dels gennem en spørgeskemaundersøgelse, og dels gennem en udviklingssamtale. Udviklingssamtalen slutter af med, at institutionen modtager dels en – to vurderinger og dels en – to anbefalinger. De 16 udviklingssamtaler er gennemført efter planen. I samtalerne på SFO deltog skoleleder og SFO leder, og på klubberne klubleder og souschef.

Denne mødesag omhandler alene det pædagogiske tilsyn.

Som noget nyt i år er institutionernes skriftlige indberetning gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Denne bestående af 6-8 overordnede temaer med et 5 – 8 underspørgsmål.

For fritidshjem / SFO var der følgende overordnede temaer:

  1. Overgang til SFO
  2. Kerneopgaven
  3. Pædagogens rolle i skolen
  4. Den ændrede ramme for fritiden
  5. Skolereformen
  6. En samlet SFO
  7. Samarbejdet i skoleledelsen
  8. Samarbejdet med forvaltningen

For klubberne var de 7 temaer:

  1. Kerneopgaven
  2. Inklusion / SPU
  3. Kriminalpræventivt arbejde
  4. Klubpædagogernes rolle i skolen
  5. Lederrollen / samarbejdet med skoleledelsen
  6. Forvaltningens rolle

Til hvert tema var det desuden muligt at komme med uddybende kommentarer.

Kvalitetssamtalerne er for SFOdelen, gennemført med såvel SFOleder som skoleleder, medens klubbernes samtale er gennemført med klubledelse.

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen for fritidshjem / SFO og besvarelserne ved den efterfølgende kvalitetssamtale, viser at der er store forskelle på hvordan de enkelte spørgsmål er blevet besvaret.

Eksempelvis svare en stor del, at overgangen til SFO har haft stor betydning for personalet og for deres aktivitetsmuligheder. Ved samtalen har det vist sig, at det alene er skolereformen og den længere skoledag og pædagogernes nye rolle i skolen der har betydet ændringer, medens det at blive SFO har haft meget lille betydning.

Kvalitetssamtalerne

Forvaltningen har gennemført kvalitetssamtaler med alle de berørte institutioner. På trods af at tilsynet omfatter hele 2014 og at der frem til 1/8 var fritidshjem, blev det besluttet at gennemføre samtalerne i de nye SFOer. Dette har betydet, at der på en række af de nye SFO’er har været tale om et tilsyn, der reelt dækkede flere fritidshjem. Eksempelvis SFO Gungehus der omfatter de tre tidligere selvstændige fritidshjem Lejerbo, Rosenhøj og Atlantic. Dette har betydet at nogen af besvarelserne  har dækket over flere forskellige synspunkter, afhængig af det skete i de tidligere fritidshjem. Dette har været drøftet på kvalitetssamtalen, hvor det har været muligt at få et mere nuanceret billede af den samlede institution. Samtalerne for SFO er gennemført med SFOleder og skoleleder.

For klubberne er der ikke sket ændringer, her er samtalerne afholdt med den samlede ledelse.

Hovedtemaet gennem alle samtalerne har på baggrund af institutionernes besvarelser, været skolereformen og de ændrede forhold for fritidshjem og klubber.

For fritidshjemmene har overgangen til SFO kun været af  betydning, for de fritidshjem der har gennemgået en sammenlægning, og derfor har været udsat for såvel en strukturændring og en overgang til SFO. For de fritidshjem der allerede var sammenlagte, har selve det at blive SFO kun haft betydning på ledelsesniveau.

For såvel fritidshjem som klubber, har skolereformen derimod været det der fyldte meget.

Det drejer sig primært om tre temaer:

  1. Den kortere åbningstid i SFO og klub
  2. Pædagogernes nye opgaver i skolen
  3. Lærer pædagogsamarbejde

De tre punkter dækker over en række temaer, som giver forskellige udfordringer i de forskellige institutioner.

Den kortere åbningstid giver generelt udfordringer i forhold til de pædagogiske aktiviteter, at kunne nå på tur, svømmehal, deltage i fritter- og klubcup mv.

Men også i forhold til den mere pædagogiske tilgang, hvor den kortere tid sammen med børn og unge, samt pædagogernes arbejde i to fora, betyder at der bliver mindre tid til nærvær, og pædagogiske aktiviteter.

Ligeledes har hele omstillingen, og det at pædagogerne fra såvel SFO som klub, lægger flere timer i skolen, betydet at det er blevet sværere at holde møder i fritidsdelen. Dette har bl.a. betydet at SPU/LP arbejdet flere steder, har været nedprioriteret, i forhold til at få arbejdet med de mange nye udfordringer som reformen har givet.

Dette har været drøftet på flere af samtalerne, og forvaltningen har opfordret til at der sker en opprioritering af dette fremadrettet.

Pædagogernes nye opgaver i skolen dækker dels over, at i SFO har pædagogerne fået helt nye opgaver i form af understøttende undervisning og lektiehjælp. Her adskiller understøttende undervisning sig fra tidligere Leg & læringstimer ved at pædagogen står alene med klassen. Dette har for mange pædagoger været en svær overgang. Ligeledes føler mange pædagoger at de ikke slår til i Lektiehjælpen.

For klubpædagogerne er opgaven med timer i skolen af helt ny karakter, og det har mange steder været en stor udfordring for såvel skole som klub, at få lavet de rigtige løsninger. Ligeledes er der for klubberne en særlig udfordring i at klubben åbner kl. 14 men pædagogerne reelt kan være i skole til kl. 15 da lektiehjælp skal ligge i ydertimerne. Dette giver udfordringer i forhold deres tjeneste i klubben. Ligeledes er transporttiden mellem skole og klub en udfordring de steder hvor der er lidt længere afstand mellem skolen og klubben.

Lærer/pædagogsamarbejdet er det tredje punkt, hvor der har været store udfordringer. Udfordringerne har primært gået på tid. Det er fortsat en udfordring at pædagogerne efter timer i skolen som oftets skal videre til SFO eller klub, og derfor ikke kan være tilstede på skolerne i lærernes tilstedeværelsestid. Ligeledes er det kun de færreste steder lykkedes at få skemalagt lærerne således at der er ”huller” i skemaet som kan bruges sammen med pædagogerne til planlægning.

Der hvor der er størst succes med fælles planlægning, er der hvor ledelserne går ind og dels får afsat tid hvor såvel lærer og pædagog kan være tilstede og dels sætter en ramme for samarbejdet.

Ud over de tre punkter har der været en række større og mindre temaer af mere eller mindre generel art.

Besvarelserne i grafisk form med enkelte kommentarer, fremgår af bilag 1 – Data og kommentarer fra tilsyn med fritidshjem/SFO og bilag 2 – Data og kommentarer fra tilsyn med klubber og SFO2

Vurderinger og anbefalinger

Forvaltningen har på baggrund af de gennemførte samtaler givet alle institutioner et sæt anbefalinger og vurderinger i lighed med tidligere år. Anbefalinger og vurderinger fremgår af bilag 3 - Anbefalinger og vurderinger for SFO og klub. Tilsyn 2014

Ændring af kadencen

På baggrund af de gennemførte samtaler, er der kommet et ønske om, at kadencen for tilsynet flyttes fra kalenderåret til skoleåret. Dette vil også fra forvaltningens side være et fornuftigt tiltag, da institutionerne længe har arbejdet i denne kadence.

Forvaltningen foreslår derfor at tilsynet omlægges, således at der for SFO gennemføres tilsyn for skoleårene 15/16 og 16/17 med afrapportering af data i august / september  og samtaler november december.

Der skal for SFO tages stilling til hvordan tilsynet skal indgå i skolens samlede tilsyn fra skoleåret 17/18

For klubberne flyttes kadence ligeledes men her vil der efter skoleåret 2016/17 fortsat være et årligt tilsyn, i henhold til bestemmelserne i dagtilbudsloven.

Retsgrundlag

Retsgrundlag

Tilsynet med fritidshjem og klubberne gennemføres efter dagtilbudslovens bestemmelser om kommunalbestyrelsens til med dagtilbud.

Tilsynet med SFO gennemføres efter regler om tilsyn med Folkeskolen

Politiske beslutninger og aftaler

Børne og undervisningsudvalget besluttede på sit møde d. 06.11. 2014, at der etableres et selvstændigt tilsyn for SFO, de første to år efter overgangen til SFO (2015 og 2016). Med en ændring af kadencen svare det til skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Bilag

  1. Data og kommentarer fra tilsyn med fritidshjem/SFO (docx)
  2. Data og kommentarer fra tilsyn med klubber og SFO2 (docx)
  3. Anbefalinger og vurderinger (docx)

7. Dialogmøde med klubber, Musikskolen og Quark

Beslutningstema

Ifølge kommunens nye styringsmodel skal fagudvalgene mødes til dialogmøde med institutionsledere med henblik på at formulere pejlemærker og mål for et område.

Børne- og Undervisningsudvalget mødes til dialogmøde med lederne af klubberne, Musikskolen og Quark den 3. september 2015.

Børne- og Undervisningsudvalget skal  godkende forvaltningens forslag til temaer for dialogmødet.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte og godkende temaer for dialogmødet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Udvalget godkendte de tre temaer. Under temaet ”Børn og unges trivsel, sociale kompetencer og relationer i klub og skole” ønsker udvalget, at klubberne bliver tydelige på deres udfordringer og at der bruges eksempler og cases.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny styringsmodel, der skal være redskabet for formulering af mål i kommunens institutioner. Kernen i styringsmodellen er dialogen mellem politikerne og de ledere, der driver kommunens institutioner.

Forvaltningen har på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning om ny styringsmodel udarbejdet forslag til, hvordan processen frem til udarbejdelsen af de endelig mål for klubber, Musikskolen og Quark kan gennemføres.

Tidsplan for formuleringen af mål for klubber, Musikskolen og Quark

Det foreslås, at processen frem mod den endelige politiske godkendelse af mål for klubber, Musikskolen og Quark følger denne tidsplan:

  • Den 11. august 2015 drøfter Børne- og Undervisningsudvalget processen og de temaer, der skal være omdrejningspunktet for dialogen på dialogmødet. Vedlagt denne sag er en række bilag til brug for beslutningen om hvilke temaer, der skal være styrende for dialogmødet. Det skal bemærkes, at bilaget med data og kommentarer fra tilsynet med klubberne er identisk med det tilsvarende bilag fra tilsynssagen, der også behandles på dette mødes dagsorden.
  • Den 3. september 2015 holdes selve dialogmødet inden Børne- og Undervisningsudvalgets ordinære møde den 3. september 2015. På dialogmødet fremlægges temaer, der gennemføres en spørgerunde og endelig udpeges emner til pejlemærker, der skal være retningsgivende for de mål, der skal udarbejdes af klubberne, Musikskolen og Quark.
  • Den 30. september 2015 forelægges pejlemærkerne til politisk godkendelse af Børne- og Undervisningsudvalget
  • På Børne- og Undervisningsudvalgets møde i januar 2016 behandles politisk sag om godkendelse af mål på baggrund af de vedtagne pejlemærker.

Dialogmødets form

Selve dialogmødet gennemføres ved afholdelse af tre separate dialoger mellem medlemmer fra Børne- og Undervisningsudvalget og institutionsledere.

Ved hver dialog drøfter to politikere og to ledere et udvalgt tema. Lederne indleder dialogen med 5 minutters introduktion til temaet for dialogen. Derefter har deltagerne i dialogen mulighed for at drøfte temaet i ca. 10. min. Varighed 15 minutter.

De øvrige deltagere på dialogmødet er stille under samtalen, men lytter og noterer, hvad de synes er vigtigt.

Efter samtalen er afsluttet taler de øvrige deltagere sammen to og to om deres oplevelser og skriver hovedpointerne på post-it. Varighed 5-10 minutter.

Dialogmødet afrundes med en halv time til udvalgets drøftelse af, hvilke pejlemærker forvaltningen skal arbejde videre med til udvalgets godkendelse.

Dialogmødet er udvalgets møde med lederne, men forvaltningen vil være til stede under hele mødet med henblik på at understøtte dialogerne. Forvaltningen vil herudover samle op på udvalgets efterfølgende drøftelse om udpegning af pejlemærker.

Der afsættes i alt 2 timer til dialogmødet, mellem udvalget og lederne.

Forslag til temaer

Det foreslås, at dialogerne på dialogmødet tager udgangspunkt i følgende tre temaer:

For klubberne foreslås følgende to temaer valgt

  1. Børn og unges trivsel, sociale kompetencer og relationer (i klub og skole)
  2. Nye rammevilkår for klubbernes pædagogiske arbejde (Hvordan udnyttes samspillet mellem skole og klub bedst muligt)

For Quark og musikskolen foreslås temaet at være

  1. Musikskolen og Quarks samarbejde med folkeskolen

Forvaltningen vil på mødet den 11. august 2015 uddybe ovennævnte temaer og processen nærmere.

Retsgrundlag

Ingen

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. februar 2015 direktionens forslag til en ny styringsmodel. Kernen i den ny styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i to-årige kadencer mødes til dialogmøde med institutionsledere med henblik på formulering af pejlemærker og mål for området.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Data og kommentarer fra tilsyn med Klubber og SFO2.pdf (pdf)
  2. Bilag 2 - Forældretilfredshed Klubber - Total.pdf (pdf)
  3. Bilag 3 - Vission for Quark(3).PDF (pdf)
  4. Bilag 4 - Årsrapport Quark.pdf (pdf)
  5. Bilag 5 - Musikskolens indsats i forhold til samarbejdet med folkeskolen..pdf (pdf)

8. Orientering om udviklingen i antallet af skoleelever i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Sagen er en orientering om udviklingen i antallet af skoleelever i Hvidovre Kommune de kommende år.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

På møde i Børne- og Undervisningsudvalget den 9. oktober 2014, blev udvalget orienteret om, at der i disse år opleves en væsentligt større befolkningstilvækst i Hvidovre Kommune, end forudsat i prognoserne for årene før.

Befolkningstilvæksten rammer både Hvidovre Kommune, Københavns Kommune og de øvrige omegnskommuner. Befolkningstilvæksten har en størrelse, der overstiger de forventninger, der har været i samtlige prognoser, både for befolkningen generelt og for skolerne.

Samtidig kunne det konstateres, at Hvidovre Kommune er lykkedes med at være en attraktiv kommune at flytte til og have sine børn i skole i. Det kunne således ses, at langt flere børn end tidligere valgte distriktsskolen til og ikke fra.

På denne baggrund besluttedes det at ændre skoledistrikterne med virkning fra 1. august 2015, således at eleverne blev fordelt mere jævnt på skolerne.

Børn og Velfærd ønsker med denne mødesag at orientere Børne- og Undervisningsudvalget om den nyeste prognose på området.

Hvad siger den nye skoleprognose

Den nyeste skoleprognose er beregnet i maj 2015, efter de kommende 0. klassebørn var startet på SFO. Årsagen til beregningen af prognosen på dette tidspunkt er, at mængden af børn, der ikke starter i skole efter at være startet i SFO er meget lille, dermed er elevtallet relativt sikkert.

Prognosen viser i lighed med sidste års prognose, at elevtallet i Hvidovre Kommune generelt er stigende. Der forudses en stigning i antallet af elever frem mod 2016, hvorefter der skal indtræde et fald på 59 elever i børnehaveklasserne i 2017. Herefter starter en ny stigning ud i årene. Stigningen fordeler sig dog forskelligt fra skoledistrikt til skoledistrikt, f.eks. er Dansborgskolens distrikt stabilt ift. antal spor på skolen, mens f.eks. Gungehusskolens distrikt viser en stigning. Der henvises i øvrigt til bilag om udviklingen i befolkningen og skoleelever, der er vedlagt denne sag.

Skoleprognosens træfsikkerhed

Skoleprognosen indeholder mange data, der tilsammen udgør en kompleks fremskrivning af elevtallet. Grundlæggende søger prognosen at forudsige forældrenes valg af skole, flyttemønster, mv. ud i årene. Derfor ses der udsving i prognosens træfsikkerhed, når den sammenlignes med det faktiske antal indskrevne børn.

Som det ses i bilaget på side 11, er det vanskeligt at forudsige det præcise elevtal i samtlige distrikter, men overordnet forudså skoleprognosen, at der ville blive indskrevet 614 elever til de kommende børnehaveklasser. Pr. 1. juni var tallet 630 elever, altså en træfsikkerhed på 97,4 %, hvilket er tilfredsstillende, når mængden af variabler og den demografiske udvikling generelt i disse år tages i betragtning.

Indeholdte data i befolkningsprognosen og skoleprognosen

Befolkningsprognosen fra BoelPlan (leverandøren af skoleprognosen) baseres på data om befolkningen fra Danmarks Statistik. Udtrækket fra Danmarks statistik er et specialudtræk, der også indeholder oplysninger om samtlige borgere, der i januar måned bor i Hvidovre Kommune, herunder om:

  • Fertilitet
  • Tilflytning
  • Fraflytning
  • Befolkningssammensætning
  • M.v.

Herudover indlæses oplysninger om alle ejendomme i kommunen, herunder:

  • Boligernes størrelse
  • Boligernes type (lejlighed, hus, mv.)
  • Antal værelser i boligen
  • M.v.

Disse oplysninger suppleres med en række oplysninger til brug for skoleprognosen, disse er:

  • Faktuelle oplysninger om alle elevers skolegang
  • Antal elever på andre skoler end folkeskolerne
  • Distriktskrydsere mellem skolerne
  • Fastholdelse og udsivning (om eleverne bliver på skolen gennem skoleforløbet)
  • Aktuelle klasse- og elevtal
  • Antal tidlige og sene startere
  • M.v.

Det skal bemærkes, at den befolkningsprognose, der ligger til grund for skoleprognosen ikke er den samme som Hvidovre Kommunes officielle befolkningsprognose. Derfor kan der i bilaget til sagen også ses en række sammenligninger af, hvorledes de to prognoser forudser befolkningsudviklingen. Grundlæggende forudser begge prognoser dog en stigning i befolkningen på samtlige aldersgrupper. Prognosen fra BoelPlan forudser dog en højere stigning end Hvidovre Kommunes officielle prognose.

I bilaget er sammenhængen mellem befolkningsprognosen og skoleprognosen yderligere forklaret på side 12-14.

Udviklingen i de enkelte skoledistrikter

Herunder gennemgås udviklingen i befolknings- og skoleprognosen for hvert enkelt skoledistrikt. Der gives for hvert distrikt en vurdering af udviklingen og prognosens holdbarhed. Der gives også en vurdering af hvilke tiltag, der kan iværksættes med henblik på at imødekomme udviklingen. Det skal dog allerede her bemærkes, at prognosen skal beregnes igen til september måned, da det først er her de endelige klassestørrelser for dette skoleår kendes, ligesom meddelelse om hvor mange børn, der skal på privatskoler først modtages i løbet af september måned fra privatskolerne. Der henvises her til bilaget til sagen for de tal, der omtales herunder.

Avedøre Skole

Vurdering af udviklingen

Jf. prognosen viser udviklingen, at den generelle befolkningsudvikling er stigende. Stigningen er dog ikke jævnt fordelt på alle aldersgrupper, hvilket kan ses af forskellen på udviklingen mellem 3-5-årige og 7-16-årige. Antallet af 3-5-årige stiger generelt ikke ud i årene, modsat de 7-16-årige, hvor der ses en stigning, der topper i 2020. Generelt er det ikke problematisk, at det er denne aldersgruppe, der er stigende, da skolerne generelt kan optage stigninger i denne brede aldersgruppe bedre end stigningerne i aldersgruppen 3-5 år. Det skyldes, at mængden af klasser, som eleverne fordeles ud på er så meget større.

Selvom der ikke er lineær sammenhæng mellem aldersgrupperne og antal elever, der starter i skole, kan der alligevel ses sammenhænge, i det elevtallet i 0. klasserne svinger over årene på mellem 3 og 4 spor på Avedøre Skole.

Prognosens validitet

Prognosen for netop Avedøre Skoles distrikt viste i relation til skolestart 2015, at der ville være 13 flere elever, end der reelt blev indskrevet. Denne afvigelse kan skyldes mange faktorer, hvorfor det er vanskeligt at vurdere, om det kun er dette ene år, prognosen har ramt så meget ved siden af. Overordnet viser prognosen dog, at det kan forventes, at Avedøre Skole er 3-sporet, hvilket også er troværdigt. Det er dog vanskeligt at vurdere, om årgangene med 4 spor reelt bliver 4-sporet, eller om ændringer i søgemønstrene eller skolestart over årene kan ændre elevtallet.

Vurdering af hvilke tiltag, der kan eller skal iværksættes

Da prognosen generelt svinger meget tæt mellem 3 eller 4 spor, er det vurderingen, at det kan være fornuftigt at afvente udviklingen i elevtallet et par år endnu. Det vil være muligt at omfordele eleverne efter gennemført indskrivning, hvis elevtallet skulle afvige voldsomt i stigende retning. Det anbefales, at elevtallet justeres med mindre distriktsændringer i det omfang, det er nødvendigt.

Dansborgskolen

Vurdering af udviklingen

Som det ses af prognosen i bilaget, er befolkningstallet i Dansborgskolens distrikt generelt stigende med knap 400 personer frem mod 2026. Når der ses på aldersgrupperne er der dog en stabil udvikling med en tendens til et mindre fald for de 3-5-årige, mens der er en stigning for de 7-16-årige, der topper i 2021.

Prognosens validitet

Det er vurderingen, at det er troværdigt, at Dansborgskolen fortsat er 3-sporet ud i årene.

Vurdering af hvilke tiltag, der kan eller skal iværksættes

Ingen. Der er plads til ekstra elever ved distriktsændringer, f.eks. ved overførsel fra Avedøre Skole eller Gungehusskolen.

Engstrandskolen

Vurdering af udviklingen

Engstrandskolens befolkningsudvikling vil jf. prognosen i bilaget stige med knap 800 borgere frem mod 2026. Samtidig viser prognosen stigninger i både aldersgruppen 3-5 år og 7-16 år. Sammenholdt med et faldende antal borgere i aldersgruppen 67-79 år, tyder det på, at der vil ske en udskiftning i alderssammensætningen i Engstrandskolens distrikt.

Prognosens validitet

Kombinationen af faldet i antallet af ældre borgere kombineret med stigningen i antallet af skoleelever i alderen 7-16 år betyder, at det er sandsynligt, at der kommer en stigning i elevtallet på Engstrandskolen. Det er vurderingen, at det er en reel mulighed, at elevtallet kan udløse et 3. spor på Engstrandskolen.

Vurdering af hvilke tiltag, der kan eller skal iværksættes

Ingen p.t. Stigningen udløser først et 3. spor i 2020, hvorfor det anbefales at se udviklingen an de kommende år.

Frydenhøjskolen

Vurdering af udviklingen

Prognosen viser, at der er en generel befolkningstilvækst på knap 700 borgere i Frydenhøjskolens distrikt. Prognosen viser dog, at stigningen er størst blandt ældre aldersgrupper, ikke blandt skolepligtige børn. Det kan ses af stigningen i antallet af ældre borgere og udledes af, at antallet af 7-16-årige ikke er stigende. Det skal dog bemærkes, at antallet af 3-5-årige er svagt stigende gennem prognosen.

Prognosens validitet

Prognosen var relativt præcis omkring Frydenhøjskolen. Der kom således kun 6 flere 0. klasse elever end antaget i prognosen. Frydenhøjskolen har dog valgt at oprette et 4. spor på skolen, selvom elevtallet berettiger fastholdelse af 3 spor.

Vurdering af hvilke tiltag, der kan eller skal iværksættes

Ingen. Det anbefales at se udviklingen an de kommende år, da der ifølge prognosen først kommer ekstra spor i 0. klasserne i 2020. Stigningen er så beskeden, at det er muligt at justere elevtallet med en distriktsændring i år 2020, hvis udviklingen passer med prognosens forudsigelser.

Gungehusskolen

Vurdering af udviklingen

Gungehusskolen er en af de skoler, der vil opleve den største stigning i befolkningen i distriktet ifølge prognosen. Der ses således en generel befolkningstilvækst på mere end 1.100 borgere. Stigningen ses også slå igennem på især de yngre aldersgrupper, nemlig de 3-5-årige og 7-16-årige.

Prognosens validitet

Gungehusskolens distrikt består af en blanding af almennyttigt boligbyggeri og ejerboliger. Der er dog en overvægt af almennyttigt etagebyggeri. Det betyder, at befolkningstætheden i Gungehusskolens distrikt er ganske stor. Omvendt er det vanskeligt at sandsynliggøre en befolkningstilvækst på så afgrænset et område, der er så stor, som prognosen viser i dette tilfælde. Det er derfor vurderingen, at prognosen i dette tilfælde stiger for voldsomt og til et for højt niveau set i relation til bygningsmassen i distriktet. Der forudsiges således en stigning, men det vurderes ikke, at stigningen har det omfang, som prognosen viser her. Årsagen til denne vurdering er også, at stigningen forekommer på alle aldersgrupper, der ses f.eks. ikke et fald i antallet af ældre borgere, der kunne give plads til børnefamilier.

Vurdering af hvilke tiltag, der kan eller skal iværksættes

Ingen. Som nævnt vurderes det, at stigningen er for voldsom og for høj. Derfor anbefales det at afvente udviklingen 2-3 år. Såfremt udviklingen i prognosen er korrekt, kan stigningen håndteres med en distriktsændring mod primært Dansborgskolen.

Holmegårdsskolen

Vurdering af udviklingen

Prognosen viser en generel befolkningstilvækst på ca. 800 borgere. Heraf ses en stigning i antallet af 3-5-årige og 7-16-årige på 21 henholdsvis 146 elever. Holmegårdsskolen har hen over årene generelt svinget mellem 2 og 3 spor, det vurderes derfor realistisk, skolen ud i årene vil stabilisere sig på 3 spor.

Prognosens validitet

Det vurderes korrekt, at Holmegårdsskolen vil forblive 3-sporet ud i årene. Såfremt der er behov for det, vil Holmegårdsskolen kunne rumme flere elever med 3 permanente spor. Dette kan aflaste en potentiel stigning i Præstemoseskolen og Gungehusskolens distrikt. Dette forudsætter dog en udbygning af Holmegårdsskolen.

Vurdering af hvilke tiltag, der kan eller skal iværksættes

Det vurderes, at Holmegårdsskolen forbliver 3-sporet, hvilket generelt passer med den udvikling, der er set gennem de sidste år i Hvidovre Nord. Derfor anbefales det, at kapaciteten i Hvidovre Nord tilpasses til det elevtal, der forventes.

Langhøjskolen

Vurdering af udviklingen

Prognosen viser for Langhøjskolen en stigning i den generelle befolkning på ca. 1.000 borgere. Der ses samtidig en stigning i antallet af 3-5-årige, men især en stigning blandt de 7-16-årige. Der ses dog samtidig ikke et større fald blandt de ældre borgere, hvilket gør det tvivlsomt, om der er en fraflytning fra distriktet i et omfang, der retfærdiggør den store stigning i befolkningen. Det skyldes også, at Langhøjskolens distrikt udgøres af primært parcelhuse og villaer, hvorfor der er en begrænset mængde boliger til rådighed i distriktet.

Prognosens validitet

På baggrund af udviklingen holdt op mod boligmassen i området og den ringe fraflytning af ældre borgere, er det ikke vurderingen, at prognosens stigning får det omfang, som ses her.

Vurdering af hvilke tiltag, der kan eller skal iværksættes

Ingen. Langhøjskolen har kapacitet til skiftevis at være 3- og 4-sporet. Langhøjskolen har således haft dette skiftende sporantal gennem de seneste 10 år.

Præstemoseskolen

Vurdering af udviklingen

Befolkningsprognosen viser en generel stigning på lige over 500 borgere frem mod 2026. Samtidig ses en stigning i aldersgruppen 3-5 år, der indikerer muligheden for, at der ud i årene er behov for et 3. spor på Præstemoseskolen. Det skal dog bemærkes, at skolen selv har konstateret, at den store udskiftning i alderssammensætningen i distriktet allerede har fundet sted. Det sår tvivl om prognosens nøjagtighed i dette tilfælde.

Prognosens validitet

Det vurderes ikke sandsynligt, at der sker en større stigning i befolkningen eller elevtallet i dette distrikt. Det baseres på skolens egne vurderinger ved sidste indskrivning samt det faktum, at bygningsmassen i dette distrikt er primært lejeboliger eller ejerboliger i ét plan. Der er således et begrænset antal boliger at flytte ind i.

Vurdering af hvilke tiltag, der kan eller skal iværksættes

Ingen. Hvis prognosen holder stik, vil en permanent stigning i elevtallet først ske i 2019, hvorfor det anbefales at afvente og følge udviklingen. Hvis elevtallet stiger, vil etableringen af et ekstra spor i Hvidovre Nord på Holmegårdsskolen kunne afhjælpe presset på Præstemoseskolen med en mindre distriktsændring.

Risbjergskolen

Vurdering af udviklingen

Prognosen viser, at der kommer en mindre stigning på ca. 500 borgere i Risbjergskolens distrikt. Det kan også ses, at stigningen primært er for de 7-16-årige og ikke blandt de 3-5-årige. Samtidig ses en stigning i antallet af ældre borgere.

Prognosens validitet

Det vurderes, at det er korrekt, at Risbjergskolen forbliver 3-sporet. Det er vanskeligt at vurdere, om stigningen er korrekt, da antallet af ældre borgere ikke indikerer en større fraflytning.

Vurdering af hvilke tiltag, der kan eller skal iværksættes

Ingen.

Konklusion

Generelt er det konklusionen, at det er fornuftigt at afvente den generelle udvikling i elevtallet et par år og følge udviklingen tæt. Det anbefales dog at udbygge Holmegårdsskolen med et ekstra spor snarest.

Prognoserne for både Holmegårdsskolen og Præstemoseskolen bekræfter behovet for det ekstra spor generelt i Hvidovre Nord. Konsekvensen af en manglende udbygning af Holmegårdsskolen vil være, at skolens kapacitet presses udover det antal lokaler, der er på skolen. Udbygningen af Holmegårdsskolen skal eventuelt følges af en distriktsændring mellem Præstemoseskolen og Holmegårdsskolen med henblik på at omfordele eleverne mellem disse to skoler.

Prognosen viser også, at Gungehusskolen står til en massiv stigning i befolkningen. Som det fremgår af bilaget og herover, er det dog tvivlsomt, om denne stigning har det omfang, som prognosen viser. Hvis udviklingen bliver som forudsagt i prognosen, vil det her være nødvendigt at ændre i distriktsgrænsen mellem Gungehusskolen og Dansborgskolen, da Dansborgskolen er den eneste skole, der kan rumme de ekstra elever. Generelt er det således også anbefalingen at foretage distriktsændringer, i de tilfælde, det viser sig nødvendigt.

I Avedøre viser prognosen, at både Avedøre Skole og Frydenhøjskolen får en udvikling, der svinger mellem 3 og 4 klasser hvert år. For Frydenhøjskolen slår det fjerde spor dog først i gennem i år 2020. Det kan blive nødvendigt at flytte mere dynamisk på grænsen mellem disse to skolers distrikter, hvis prognosen passer ud i årene.

Det skal generelt bemærkes, at distriktsændringer påvirker samtlige skoler i kommunen. Det skyldes, at ændringer i ét distrikt får implikationer for søgemønstrene mellem skolerne og dermed påvirker antallet af børn, der egentligt starter på en given skole.

Det er den generelle anbefaling, at eleverne fordeles ved brug af distriktsændringer i mindre omfang i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Grunden til denne afventende anbefaling er, at uanset den store befolkningstilvækst, der forudsiges i alle prognoser, er der en fysisk grænse for antallet af borgere, der kan bo I Hvidovre Kommune. Det er blot uvist hvornår denne grænse nås. Befolkningsudviklingen har indtil nu ikke fulgt de normale mønstre, der ellers gennem en årrække har været i Hvidovre Kommune. Det er mønstre, der angiver hvornår borgerne får børn, hvor mange børn, flytter fra kommunen og til kommunen. Endelig vil faktorer som huspriser, udviklingen på arbejdsmarkedet og lignende have betydning for, om borgerne bosætter sig i Hvidovre Kommune i det omfang, som vi har set indtil nu. Generelt har befolkningstilvæksten skyldtes en ”normal” krisemekanisme, hvor borgerne søger mod byerne ved jobmangel og krisetider. Det vurderes, at den værste krise er ovre, hvorfor det også kan have betydning for udviklingen i befolkningstilvæksten.

Prognosen vil blive udarbejdet igen i september måned 2015, når de endelige klasse- og elevtal for det kommende skoleår kendes. Her er der også mulighed for at undersøge en evt. effekt af oprettelsen af den ekstra privatskole i Hvidovre Kommune. Effekten af denne er ikke indarbejdet i prognosen, da det ikke kan forudsiges, om eleverne på Hvidovre Privatskole er børn, der ville have startet på en af folkeskolerne eller alligevel have valgt en privatskole, bare et andet sted. Disse faktorer er væsentlige at have faktuel viden om, da det kan betyde meget for elevtallet på folkeskolerne alt efter hvorfra eleverne evt. forsvinder fra folkeskolerne.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, at Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes af Kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 28. februar 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedlægge Sønderkærskolen og Enghøjskolen. Skoledistrikterne blev ved samme lejlighed ændret, så alle skoler blev sikret et bæredygtigt elevgrundlag.

Et stigende elevtal i Hvidovre Kommune medførte dog et behov for at foretage justeringer af skoledistrikterne med virkning fra 1. august 2015. På den baggrund besluttede Kommunalbestyrelsen på møde den 16. december 2014 at vedtage ændringer i skoledistrikterne, så de har den nuværende udformning.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Notat om udviklingen i befolkning og antal skoleelever i Hvidovre Kommune (pdf)

9. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Mikkel Dencker (O) spurgte, om der er givet lovning på, at der ikke vil være undervisning til kl. 16.00 på de ældste klassetrin. Forvaltningen svarede på mødet.

Kashif Ahmad (UP) spurgte, om der fremover kan tages hensyn til, at udvalgsmøder ikke afholdes om morgenen på skoleelevernes første skoledag.

Kashif Ahmad (UP) spurgte til lærernes arbejdstid herunder forberedelsestiden. Forvaltningens svarede på mødet.


10. Projekt nr. 3439, Langhøjskolen, renovering

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 11-08-2015

Ad 1.

Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Anbefales ikke.

Ad 3 

Anbefales ikke.

Ad 4.

Udvalget anbefaler punkt nummer 4 med forbehold for den samlede investeringsoversigt som præsenteres på budgettemamødet fredag den 14. august 2015.

Ad 6.

Anbefales godkendt.