Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 22. april 2015

Mødefakta

Dato: Onsdag den 22. april 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Særlige forhold: Ekstraordinært møde
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Der var ingen meddelelser.


3. Godkendelse af gennemført indskrivning til skoleåret 2015/2016

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende den gennemførte indskrivning til kommende 0. klasser for skoleåret 2015/2016.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undrevisningsudvalget godkender indskrivningen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen har gennemført indskrivning af elever til kommende skoleårs 0. klasser i uge 8, 2015.

Fordelingsproceduren

Børne- og Velfærdsforvaltningen har fordelt børnene efter nedenstående procedure, der er taget til efterretning af Skoleudvalget på mødet den 16. maj 2013 samt beskrevet i bilag til Styrelsesvedtægten pkt. 2,4. Der er endvidere indskrevet på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning på mødet den 25. november 2014, hvor grænsen for optag af elever efter frit skolevalg blev ændret fra 22 til 24 elever.

  1. Distriktsbørn og søskende børn optages først

a.Jf. Folkeskoleloven § 36, stk. 2 skal børnene optages på den skole, der hører til det distrikt, de er bosiddende i.

  1. Søskendebørn optages jf. Bilag til Styrelsesvedtægten for Hvidovre Kommunes skolevæsen. Søskende har krav på optagelse på den skole, hvor deres søskende går.

a.Dette omfatter ikke søskende til elever i specialklasse, læseklasser og andre specialpædagogiske tilbud som fx Ungdomsskolen.

b.Søskendekriteriet i Hvidovre Kommunes folkeskoler gælder ikke for børn bosat i andre kommuner, selvom deres søskende går på en Hvidovre skole.

c.Børn i plejefamilier eller sammenbragte familier med ophold på samme adresse har status af søskende børn og kan blive indskrevet på samme skole som ældre søskende efter forældrenes ønsker.

  1. Tilflyttere

a.Jf. Folkeskoleloven skal en tilflyttende familie kunne få optaget deres barn/børn på distriktsskolen. Gennem friholdelse af plads på den enkelte skole, skal denne forpligtelse sikres.

  1. Optag af børn fra andre distrikter og kommuner – frit skolevalg

Efter optag på skolerne efter de første principper, kan der ske optagelse af børn fra andre distrikter i Hvidovre Kommune eller fra andre kommuner.

Børn fra Hvidovre Kommune prioriteres i denne sammenhæng før børn fra andre kommuner. Optagelse efter dette kriterium sker efter et ”først-til-mølle” princip.

Med udgangspunkt i antallet af klasser, er der meddelt afslag efter optagelse jf. ovenstående principper. Afslagene er givet, når en klasse har nået 24 elever, herefter lukkes klassen for yderligere optag fra andre distrikter eller kommuner.

Kapacitetsgrænsen er fastsat med hjemmel i Folkeskoleloven §40, stk.2, der beskriver at kommunerne ikke er forpligtede til at oprette ydereligere klasser som følge af frit skolevalg, da dette vil gøre det vanskeligt at styre kommunernes og skolernes økonomi.

Potentielle skolestartere

Der har ved dette års indskrivning været 729 potentielle skolestartere (børn der er født i 2009 og 2008 uden skolegang samt tidlige startere født i 2010).

  • Heraf er de 651 børn født i 2009
  • De 75 børn er født i 2008 (oversiddere fra sidste skoleår, som har haft udskudt skolegangen)
  • 4 børn er tidlige startere, børn som er født i 2010

Udover de børn, der potentielt kunne indskrives, er der på skolerne ved afviklingen af indskrivningen samlet vurderet, at der er op til 34 elever, som er omgængere og skal gå 0. klasse om (sidste år var der forventet 27 omgængere). Hermed stiger antallet af potentielle skolestartere til 763 elever (729 + 34 omgængere). Antallet af ansøgere kan stige eller falde frem til skolestart, afhængig af børnenes udvikling og eventuelle til- og fraflyttere.

Fordeling og imødekomne ansøgninger om frit skolevalg

Efter gennemført indskrivning er der indkommet 76 ansøgninger om frit skolevalg. Til sammenligning var der ved sidste indskrivning 71 ansøgninger om frit skolevalg.

Af de indkomne 76 ansøgninger, har 35 elever fået imødekommet deres ansøgninger om frit skolevalg.

Forvaltningen skal her bemærke, at med henblik på at imødekomme flest mulige ansøgninger, har forvaltningen byttet elever mellem de skoler, hvor elever har søgt mellem de samme skoler.

Det betyder, at hvis der fx er 3 elever, som søger til Avedøre Skole fra Dansborgskolen og omvendt, så imødekommes disse 6 ansøgninger uanset at kapacitetsgrænsen på 24 elever er nået.

Det har ved denne indskrivning været muligt, at bytte i alt 20 elever ud af de 35 imødekommelser af ansøgningerne om frit skolevalg skolerne i mellem.

26 elever har fået deres 2. ønske opfyldt, af disse er de 22 elevers 2. ønske lig med distriktsskolen, de resterende 4 elever får deres 2.skoleønske opfyldt på en anden skole end distriktsskolen. Forvaltningen skal bemærke, at ansøgere der får opfyldt 2. skoleønske er berettiget til at klage over afgørelsen, da den kun delvist imødekommer forældrenes ansøgning.

15 elever har fået afslag på 1. og 2. skoleønsker, disse er henvist til deres distriktsskoler, ud af disse er 7 elever fra andre kommuner, som er henvist til hjemkommunerne.

Således er der samlet imødekommet 61 skoleønsker inkl. 2. skoleønske efter reglerne om frit skolevalg. Ud af de 76 indkomne ansøgninger om frit skolevalg har 80,26 % fået imødekommet deres ansøgning og 19,74 % har fået afslag.

Resultatet af indskrivningen

Med udgangspunkt i ovenstående er eleverne blevet fordelt efter dette. Nedenstående skema, viser hvordan eleverne er fordelt og det forventede resultat:

Skole

Antal elever ialt

Klasser

Kl. Kvotient

Omgængere

Avedøre Skole

75

3

25

3

Dansborg

71

3

23,6

3-6

Engstrand

51

2

25,5

1-2

Frydenhøj

88

4

22

4

Gungehus

81

3

27

1-6

Holmegård

54

2

27

0

Langhøj

99

4

24,75

4

Præstemosen

48

2

24

7

Risbjerg

78

3

26

2

Ialt

645

26

34

Tallene i ovenstående skema er opgjort pr. 8. april 2015.

Der medbringes dagsaktuelle tal til udvalgsmødet.

Nedenstående skema viser, hvordan det vil se ud, hvis de ansøgere, som har klaget over afgørelserne får medhold i deres ansøgninger og resultatet på skolerne.

Skole

Antal elever ialt

Klasser

Kl. Kvotient

Omgængere

Avedøre Skole

75

3

25

3

Dansborg

70

3

23,3

3-6

Engstrand

51

2

25,5

1-2

Frydenhøj

86

4

21,5

4

Gungehus

79

3

26,3

1-6

Holmegård

56

2

28

0

Langhøj

100

4

25

4

Præstemosen

48

2

24

7

Risbjerg

84

3

28

2

Ialt

649

26

34

Tallene i kolonnerne ”antal elever i alt” er inkl. omgængere (antallet af omgængere er det maksimale som skolerne vurderer vil være mulige). Omgængere tæller med i antallet af indskrevne elever, når der dannes klasser.

Ved indskrivningerne er der forældre, som af den ene eller anden grund ikke får tilmeldt deres børn i ugen, hvor indskrivningen foregår. Skolerne yder en stor indsats på at få fat på disse forældre. På denne måde sikres det, at flest muligt elever bliver indskrevet og grundlaget for klassedannelserne bliver så realistisk som muligt.

Antallet af nuværende tilmeldte elever er dog ikke fast og kan ændre sig inden skolestart.

Det skal bemærkes, at klassedannelsen og elevernes placering i klaserne er skolelederens kompetence, dog indenfor rammen af Folkeskoleloven § 17, der beskriver, at der maksimalt kan være 28 elever i en klasse. Ved ansøgning fra skolen til Børne- og Undervisningsudvalget kan klassens elevtal forøges til 30 elever.

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller på baggrund af ovenstående, at indskrivningen godkendes.

Status på digital selvbetjening

Børne- og Velfærdsforvaltningen har gennemført indskrivningen ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning ”Webindskrivning”.

662 ansøgninger er indskrevet med ”Webindskrivning” ud af 729 mulige på indskrivningstidspunktet. Det betyder, at hele 90,8 % af ansøgningerne er modtaget elektronisk.

Udviklingen i digital selvbetjening er som følger:

2015/2016 - 90,8 %

2014/2015 - 86,3 %

2013/2014 - 82,4 %

2012/2013 - 66,8 %

Retsgrundlag

I henhold til Folkeskolelovens §36, stk.3, har forældre krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen.

Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.

Politiske beslutninger og aftaler

Det frie skolevalg (som beskrevet i Folkeskolelovens § 36, stk. 3) blev indført i 2005. Det frie skolevalg betyder, at forældre frit kan vælge en folkeskole til deres barn, uanset i hvilken kommune eller hvor i kommunen skolen ligger. Den eneste betingelse for at få en plads på en ønske skole er, at der er plads.

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. november 2014 en grænse på 24 elever. Når der er 24 elever i en klasse, kan der ikke optages børn fra andre distrikter eller kommuner via det frie skolevalg.

  1. Distriktsbørn og søskende børn optages først

a.Jf. Folkeskoleloven § 36, stk. 2 skal børnene optages på den skole, der hører til det distrikt, de er bosiddende i.

  1. Søskendebørn optages jf. Bilag til Styrelsesvedtægten for Hvidovre Kommunes skolevæsen. Søskende har krav på optagelse på den skole, hvor deres søskende går.

a.Dette omfatter ikke søskende til elever i specialklasse, læseklasser og andre specialpædagogiske tilbud som fx Ungdomsskolen.

b.Søskendekriteriet i Hvidovre Kommunes folkeskoler gælder ikke for børn bosat i andre kommuner, selvom deres søskende går på en Hvidovre skole.

c.Børn i plejefamilier eller sammenbragte familier med ophold på samme adresse har status af søskende børn og kan blive indskrevet på samme skole som ældre søskende efter forældrenes ønsker.

  1. Tilflyttere

a.Jf. Folkeskoleloven skal en tilflyttende familie kunne får optaget deres barn/børn på distriktsskolen. Gennem friholdelse af plads på den enkelte skole, skal denne forpligtelse sikres.

  1. Optag af børn fra andre distrikter og kommuner – frit skolevalg

Efter optag på skolerne efter de første principper, kan der ske optagelse af børn fra andre distrikter i Hvidovre Kommune eller fra andre kommuner.

Børn fra Hvidovre Kommune prioriteres i denne sammenhæng før børn fra andre kommuner. Optagelse efter dette kriterium sker efter et ”først-til-mølle” princip.

Økonomiske konsekvenser

Skolerne tildeles midler på baggrund af opgørelse af antallet af elever som opgøres hvert år pr. den 5. september.


4. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Intet.


5. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

For: Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe A og O

Gruppe V undlader at stemme.

Der gives afslag på ansøgningen.

Der gives plads på ventelisten såfremt der inden den 20. juni 2015 er mindre end 26 elever i en klasse på årgangen.


6. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Godkendt.


7. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Godkendt.


8. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

For: Gruppe O, Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe A og V.

Der gives afslag på ansøgningen.

Der gives plads på ventelisten såfremt der inden den 20. juni 2015 er mindre end 26 elever i en klasse på årgangen.


9. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Punktet udgår, da klagen er trukket tilbage.


10. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Der gives afslag på ansøgningen.

Der gives plads på ventelisten såfremt der inden den 20. juni 2015 er mindre end 26 elever i en klasse på årgangen.


11. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Godkendt.


12. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Godkendt.


13. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Godkendt.


14. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

For: Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe A, O og V.

Der gives afslag på ansøgningen.

Der gives plads på ventelisten såfremt der inden den 20. juni 2015 er mindre end 26 elever i en klasse på årgangen.


15. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

For: Gruppe V og Kashif Ahmad (UP)

Imod: Gruppe A og O.

Der gives afslag på ansøgning.

Der gives plads på ventelisten såfremt der inden den 20. juni 2015 er mindre end 26 elever i en klasse på årgangen.


16. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Maria Durhuus deltog ikke i behandlingen af sagen.

Godkendt.


17. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2015

Godkendt.