Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 26. november 2015

Mødefakta

Dato: Torsdag den 26. november 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Anders Liltorp (A)
  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mikkel Dencker (O)

Fraværende med afbud

  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Mikkel Dencker gik kl. 17.50 og deltog ikke i behandlingen af punkterne 5, 6 og 7.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 26-11-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 26-11-2015

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om underskud i den selvejende klub på Femagervej, samt om aftale med Google om afprøvning af 3D briller i undervisningen på Holmegårdsskolen.


3. Halvårlig orientering om anbringelser ud over det 18. år

Beslutningstema

Halvårlig orientering om anbringelser udover det 18. år

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering vedrørende Børne- og Familieafdelingens behandling af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, til efterretning.
  2. at tage orientering om antallet af anbringelser fra 2010 til 3. kvartal 2015 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 26-11-2015

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Familieafdelingen reviderer handleplanen for anbragte unge, når den unge fylder 16 år og opstiller derefter konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Ved fastsættelse af målene indgår overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år, således at der sikres en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet.

I samarbejde med den unge revideres handleplanen, og der tages stilling til det videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold.

Det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den unge flytter til et af kommunens egne tilbud, eller forbliver i sin nuværende anbringelse.

Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt uden for hjemmet, fylder 18 år, skal forvaltningen ifølge Lov om Social Service træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger ud over det 18. år og i givet fald, hvilken type foranstaltninger, der påtænkes iværksat.

Til brug for afgørelsen revideres handleplanen i samarbejde med den unge, således at den unge oplever ro og tryghed i forhold til egen fremtid.

I perioden fra april 2015 til oktober 2015, har Børne- og Familieafdelingen behandlet 6 sager, hvor den unge fylder 18 år i efterår 2015 og foråret 2016.

Første sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den unge vil modtage pension ved sit 18. år og fremadrettet være tilknyttet Ældre og Handicapafdelingen.

Anden sag: Den unge er aktuelt anbragt i familiepleje. Den unge fortsætter i anbringelse i familiepleje. Den unge ønsker at sagen behandles i den nye opholdskommune fra det 18. år.

Tredje sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge. Den unge udsluses til egen bolig med kontaktperson.

Fjerde sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdsted for børn og unge. Den unge fortsætter i anbringelse på opholdssted indtil det 19. år.

Femte sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge. Den unge fortsætter i anbringelse på opholdssted indtil det 19. år.

Sjette sag: Den unge er aktuelt anbragt i familiepleje. Den unge fortsætter i anbringelse i familiepleje indtil det 19. år. 

Ud af de 6 unge der fylder 18 år i efteråret 2015 og foråret 2016 fortsætter 4 unge i sin nuværende anbringelse som efterværn jf. Lov om Social Service § 76, idet den unge har så store sociale og personlige vanskeligheder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at tilbyde ophold/udslusning via Hvidovre Kommunes egne anbringelsessteder. Samtidig opfylder den unge ikke betingelserne for en anbringelse i voksenregi, da der ses en positiv udvikling, hvorfor den unge fortsat er berettiget til efterværn jf. Servicelovens § 76.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. oktober 2011, pkt.10 besluttede udvalget, at delegere kompetencen til afgørelse om fortsat anbringelse udover det 18. år til Børne- og Familieafdelingen.

Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt en evaluering på møde den 3. oktober 2012 og godkendte, at kompetencen fortsat er delegeret til Børne- og Familieafdelingen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede ligeledes, at Børne- og Familieafdelingen fremadrettet orienterer udvalget om behandlede sager hvert halve år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvartalsvis oversigt over anbringelser af børn og unge i årene 2010 - 3 kvartal 2015. (pdf)

4. Invitation til nyt forskningsprojekt APIIF-interventionsprojekt for 0-3 årige i Dagtilbud

Beslutningstema

Hvidovre Kommune er inviteret til at deltage i et nyt forskningsprojekt, APIIF-interventionsprojekt for 0-3 årige i Dagtilbud. Forskningsprojektet har fokus på at styrke kvaliteten i vuggestuer og dagpleje.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget:

  1. at træffe beslutning om Hvidovre Kommunes deltagelse i et nyt forskningsprojekt vedrørende 0-3 årige i Dagtilbud

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 26-11-2015

Udvalget godkendte deltagelse i forskningsprojektet.

Sagsfremstilling

Kort baggrund 

Hvidovre Kommune er en blandt flere kommuner, der er inviteret til at deltage i forskningsprojektet APIIF.

APIIF står for, ”Abecedarian Program Implementeret som Innovativ Fornyelse i dagtilbud” og ledes af Aarhus Universitet, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved professor Bente Jensen og forankres desuden i Trygfondens Børneforskningscenter.

Abecedarian betyder at lære alfabetet eller at være en person, der er ved at lære (dvs. en begynder). Ordet refererer til bogstaverne A, B, C, D og henviser i denne sammenhæng til at det er en sproglig indsats, hvor der er fokus på læsning og sproglig kommunikation.

Projektets formål

Projektets formål er at undersøge, hvordan der kan skabes høj kvalitet i dagtilbud for alle børn i alderen 0-3 år. Det vil sige, hvordan dagtilbuddenes pædagogik kan styrkes, så den bedst muligt understøtter alle børns kognitive, personlige og sociale udvikling og trivsel, og samtidig tager hånd om de socialt udsatte børn. 

Projektets indhold

Forskningsprojektet lægger vægt på barnets sproglige udvikling med særligt fokus på barnets kommunikation med den nære voksne og med omverdenen. Derfor er der i programmet en stærk prioritering af den kommunikative del af barnets udvikling af sprog. Desuden lægges der stor vægt på at styrke børns socio-emotionelle udvikling, selvkontrol og trivsel.

APIIF er bygget op omkring fire principper:

1.Prioritering af sprog: En forpligtelse til at sikre, at enhver situation giver børn mulighed for at tale, lytte og lære sprog.

2.Læring i lege aktiviteter: En voksen kan sammen med et eller to børn lave aktiviteter med det formål at styrke børns læring, personligt, socialt, sprogligt, fysisk, kulturelt og i forhold til matematisk forståelse og kunnen.

3.Kommunikativ læsning: Læseaktiviteter mellem en voksen og et eller to børn med fokus på kommunikation mellem den voksne og barnet.

4.Læring i omsorg: Fokus på at inddrage læringsaktiviteter i alle daglige rutiner.

For hvert af de fire principper er der uddannelse og træning lagt ind i forløbet. Viden fra træningen implementeres ved, at deltagerne bringer viden med tilbage til det samlede dagtilbud, hvor medarbejdere i fællesskab anvender og udvikler viden i dagtilbuddet, for at sikre at børnenes muligheder for læring styrkes i hverdagen.

Hvad får vi ud af at deltage

Hvidovre Kommune står selv for at udvælge de dagtilbud (vuggestuegrupper og dagplejere), der skal være en del af projektet. Der skal udvælges 10 institutioner med vuggestuegrupper og 10 dagplejegrupper. Udvælgelsen vil ske ved lodtrækning.

Uddannelsesforløbene er tilegnet en leder og en medarbejder fra hvert dagtilbud. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem professionshøjskoler og Aarhus Universitet.

Det, at være projektkommune, indebærer således:

-At Hvidovre Kommune indgår i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.

-At de deltagende dagtilbud i Hvidovre Kommune indgår i uddannelsesforløb, som søges afholdt lokalt samt workshops om facilitering.

-At Hvidovre Kommune arbejder målrettet og systematisk i hverdagen med at implementere den viden og læring gennem lokale udviklingsforløb.

-At Hvidovre Kommune er indstillet på at medfinansiere i form af betaling for uddannelsesforløb, materialer og frikøb.

-At Hvidovre Kommune underskriver en tilkendegivelseserklæring som kan vedlægges ansøgningen til Trygfonden.

Ved indgåelse af eventuel aftale om samarbejde udarbejdes en kontrakt, der præciserer yderligere, hvad henholdsvis Aarhus Universitet og Hvidovre Kommune forpligter sig på.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Århus Universitet søger Trygfonden om midler til at gennemføre projektet. Ansøgningen sendes til Trygfonden d. 1. december 2015 og der forventes en svarperiode på ca. 6 måneder. Det vil sige, at projektet vil, hvis ansøgningen imødekommes, igangsættes september 2016.

Hvidovre Kommune er forpligtet til at medfinansiere uddannelsesforløb, materialer og frikøb, svarende til ca. 150.000 årligt fordelt over en toårig periode. Beløbet vil blive finansieret gennem den fælles kursuspulje.


5. Trivselsløft - implementering af model 1

Beslutningstema

På Hvidovre Kommunes skoler og klubber er mobning ikke acceptabelt.

Derfor har Kommunalbestyrelsen bestemt, at skolerne og klubberne skal sætte et ekstra stort fokus på elevernes trivsel og på mobning i skoleåret 2016/2017.

I det følgende uddybes organiseringen og implementeringen af trivselsløftet ude på skolernes og i klubberne. I budget 2016 er der afsat 1,15 mio. kr. til trivselsløftet. Der er i forbindelse med budgetanalysen ”trivselsløft” redegjort for, hvordan hver skole og klub skal prioritere disse midler.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at implementeringen af trivselsløftet i 2016 tages til efterretning 
  2. at skolerne kan prioritere midlerne til indsatserne efter deres lokale forhold, dog under den forudsætning, at der iværksættes initiativer under hver indsats.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 26-11-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt med bemærkning om at de afsatte midler skal bruges til initiativer under det samlede trivselsløft.

Udvalget ønsker at få en status på arbejdet med trivselsløftet i juni 2016 herunder også planlægning for det kommende skoleår. Det blev aftalt at forvaltningen inviterer skolelederne til møde med udvalget forud for udvalgsmødet i juni måned.

Sagsfremstilling

Formålet med trivselsløftet

Målet med Hvidovre Kommunes trivselsløft er at forhindre mobning og sikre høj trivsel på skoler og klubber.

Derfor vedtog Børne- og Undervisningsudvalget d. 13/4 2015 (pkt. 7) (Kommunalbestyrelsen d. 28/4 2015) et ambitiøst trivselsløft på folkeskoler og i klubber.

Børne- og Undervisningsudvalget har peget på tre trivselstemaer og seks indsatser, som danner rammen om trivselsløftet:

Mobning er uacceptabelt – Ret til trivsel

Respekt for fællesskabet – Rum til den enkelte

Ro til Læring – Plads til udfoldelse

Værdiregelsæt

og antimobbe-strategi

Kompetence-udvikling for ledere, lærere og pædagoger

Elevtrivsels-målinger

Forældrerollen

Elevrollen

Digitale og sociale medier

Behovet for trivselsløftet

Hvidovre Kommunes skoler har i foråret 2015 gennemført en elevtrivselsmåling (bilag 3). Denne måling viser bl.a. at 12 % af eleverne i 4. – 9. klasse meget tit, tit eller en gang i mellem oplever at blive mobbet. Mens 11 % af eleverne i 0. – 3. klasse tit oplever at blive drillet. Disse resultater gør trivselsindsatsen ekstra aktuel og vigtig, da det er uacceptabelt at elever i Hvidovre Kommune oplever sig mobbet.

Elevtrivsel er en vigtig ambition, fordi god trivsel bidrager til at øge det enkelte barns selvværd, tryghed, tolerance og tillidsfulde tilgang til omverdenen.

God trivsel bidrager til at styrke børnenes muligheder for at deltage i fællesskaberne i skolen, i SFO og i klubben. Skolen er et sted, hvor alle børn skal være og ikke kan melde sig ud af eller gå væk fra, hvis omstændighederne bliver svære eller utålelige, derfor er det ekstra vigtigt, at alle børn oplever god trivsel i skolen.

God trivsel bidrager også til at styrke barnets personlige, sociale og faglige udviklingsmuligheder.

Elevtrivsel er samtidigt et af de tre politiske mål med folkeskolereformen.

Ansvar for trivselsløftet og de seks indsatser

Elevers trivsel og faglige progression er skolelederens ansvar jf. folkeskoleloven, hvoraf det fremgår: ”Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen” (§ 45).

Skolelederne har derudover pligt til at arbejde med elevtrivsel inden for de rammer for trivselsløftet, som Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet og som er beskrevet i denne sag.

Det er ligeledes skolelederens ansvar, at skolebestyrelsen får stillet til opgave at formulere ”samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet” (folkeskoleloven § 44 stk. 2 punkt 3). Derudover skal skolebestyrelserne ”godkende skolens ordensregler og værdiregelsæt” (§ 44 stk. 2 punkt 4). 

Det betyder, at skolelederne har det overordnede ansvar for, at alle indsatsområder gennemføres. Skolelederne skal også tage initiativ til, at drøfte trivselsløftet med skolebestyrelserne og beskrive for fagpersonale, forældre og elever, hvordan trivselsløftet implementeres på den pågældende skole.

Kommunikation

Det er en væsentlig del af trivselsløftets målsætning at inddrage forældre og elever i trivsel på skolerne og i klubberne. Denne inddragelse foregår foruden i skolebestyrelsen og elevrådet også i den bredere forældregruppe på forældremøder, hjemmesider, skoleintra, mm.

Det er vigtigt at skolens ledelse kommunikerer trivselsløftet til personalet, forældre og elever, for at opnå ambitionen om at forankre trivselsindsatserne og sikre, at alle forældre og elever har kendskab til, hvordan skolen agerer når der sker mobning og når elever eller årgange mistrives.

Forvaltningen udarbejder desuden en side på hvidovre.dk, hvor forældre og andre interesserede kan læse mere om trivselsløftet og de enkelte indsatser. Alle strategier og handleguides skal findes på skolernes og klubbernes hjemmesider.

Overblik over indsatser

I forbindelse med vedtagelsen af trivselsløftet på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet d. 13/4 2015 (pkt. 7), vedtog udvalget seks indsatser, som skal sikre, at trivselsløftets ambition realiseres.

Herunder gives en kort gennemgang af indsatserne efter principperne: formål, indhold, implementering og gennemførelsesdato. 

1. Indsats i forhold til at alle skoler skal have et værdiregelsæt og en antimobbestrategi

  • Formålet med denne indsats er, at sikre at skoler har opdaterede og aktuelle værdiregelsæt og antimobbestrategier ift. trivselsløftets indsatsområder.
  • Indsatsen indeholder derudover et inspirationskatalog (bilag 1) og en handleguide (bilag 2). Materialet er udarbejdet af forvaltningen og PU (pædagogisk udvalg).
  • Skolernes og klubbernes ledere skal i samarbejde med deres bestyrelse sikre at alle (fagpersonale, forældre og børn) er bekendt med strategier og handleplaner.
  • Denne indsats skal være implementeret inden udgangen af indeværende skoleår, da det skal ske i samarbejde med bestyrelse og personale.

2. Indsats i forhold til kompetenceudvikling for ledere, lærere og pædagoger i relationskompetence og klasseledelse

  • Formålet med indsatsen er at sikre, at de fagprofessionelle kan lede klasserne og skabe gode relationer til børn og i mellem børnene.
  • Denne indsats indeholder opkvalificerende uddannelse for fagpersonalet i relationskompetence, men også kurser for nyansatte i relationskompetence og klasseledelse.
  • Opkvalificering af relationskompetence gennemføres i samarbejde med UCN (University College Nordjylland). Forvaltningen tager initiativ til kurser i klasseledelse og senere relationskompetence for fire nyansatte pr. skole.
  • Indsatsen omkring relationskompetence foregår i indeværende skoleår på Frydenhøjskolen, Engstrandskolen, Gungehusskolen og Dansborgskolen. Næste skoleår de resterende skoler og Ungdomsskolen. Indsatsen ift. nyansatte iværksættes i løbet af skoleåret 2016/2017.

3. Indsats i forhold til undervisningsmiljøvurderinger (trivselsmåling)

  • Denne indsats har til formål at skal sikre, at de nu årlige trivselsmålinger aktivt inddrages i overvejelser så det sikres, at elevernes trivsel stiger.
  • Skolerne er ansvarlige for at arbejde med elevtrivselsmålingens resultater. Forvaltningen vil følge op på resultaterne på to måder. Dels gennem kvalitetsrapporten og kvalitetssamtalen. Dels gennem ekstra fokus på udvikling i de 9 udvalgte trivselsspørgsmål (se bilag 3).
  • Det skal ske ved, at skolen, hvis der identificeres mobning eller mistrivsel, iværksætter konkrete trivselsinitiativer med afsæt i inspirationskataloget. Skolen skal desuden ajourføre eksisterende eller indkøbe nye materialer så som Fri for Mobberi, apps mm.  til at understøtte indsatsen.
  • Denne indsats sker fortløbende med start pr. 1. januar 2016. 

4. Indsats i forhold til forældrerollen – et fælles ansvar

  • Formålet er at fokusere på forældrenes opgave og medansvar for deres børns trivsel i skolen.
  • Indsatsen indeholder forældrearrangementer i 1. klasse, 4. klasse og 6. klasse. Disse arrangementer skal sætte fokus på betydningen af et godt samarbejde mellem skole og hjem. Hertil skal indhentes udefrakommende eksperter så som Børns Vilkår eller Skole og Forældre. Skolen kan også vælge at afholde kurser for forældre, hvis skolebestyrelsen og ledelsen vurderer, at dette vil være givtigt for forældre generelt eller på en bestemt årgang. Derudover kan skolerne og klubberne vælge at udnævne en fra skolebestyrelsen eller en nøgleperson på skolen til at være trivselsambassadør, som skal være aktiv og opsøgende ift. udvikling af skolens trivsels- og antimobbestrategi og andre indsatser.
  • Indsatsen skal iværksættes af skolens ledelse og skolebestyrelse på det førstkommende skolebestyrelsesmøde efter 1. januar 2016.

5. Indsats i forhold til elevernes rolle – et fælles ansvar

  • Denne indsat har til formål at revitalisere børnenes ønsker og behov på skolen og i klubberne gennem aktiv inddragelse af det fælles elevråd, skolernes elevråd og klubrådet.
  • Indsatsen indeholder at børnene skal formidle til hinanden, hvad de oplever som god trivsel. Der skal eksempelvis arbejdes med ”fem gyldne klasseregler” for god trivsel.

Elevrådet skal derudover aktivt inddrages i planlægningen af den årlige trivselsdag. Det fælles elevråd udarbejder en trivselspolitik i børnehøjde, som de kan fremlægge på skoler og i klubber.  

  • Indsatsen gennemføres af elevrådet i samarbejde med deres tilknyttede lærer/pædagog/leder.
  • Denne indsats skal igangsættes pr. 1. januar 2016.

6. Indsats i forhold til digitale og sociale medier

  • Denne indsats har til formål at fokusere på den mobning og aktivitet der sker på de sociale og digitale medier, da mobning ikke kun foregår på skolen, i sfo’en, i klubben, men også uden for skoletid eller klubbernes åbningstid.
  • Indsatsen indeholder foredrag for forældre og elever på relevante klassetrin samt at forvaltningen i samarbejde med skolerne skal udarbejde en beskrivelse af, hvad det vil sige at være digitalt dannet.
  • Forvaltningen igangsætter, i samarbejde med elevråd, skolebestyrelser og skolelederne initiativerne for børn om digital dannelse og ageren på sociale medier.
  • Indsatsen implementeres i løbet af skoleåret 2016/2017.

Status og opfølgning på udvikling i elevtrivsel

Målet med trivselsløftet er, som beskrevet, at forhindre at mobning finder sted og at sikre at alle elever trives.

Den bedst tilgængelige måde at følge om dette mål opnås, er igennem de årlige elevtrivselsmålinger. Disse skal eleverne fra skoleåret 2014/2015 gennemføre årligt.

Trivselsmålingsresultaterne bliver først og fremmest behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne og drøftes i en kvalitetssamtale mellem forvaltningen og skoler.

I trivselsmålingen er der i alt 60 spørgsmål, som relaterer sig til social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, ro og orden og øvrige spørgsmål.

0. – 3. klasserne besvarer 20 spørgsmål og 4. – 9. klasserne besvarer 40 spørgsmål.

Forvaltningen har udvalgt i alt 9 spørgsmål, som særlige indikatorer for, hvordan det står til med trivsel og mobning i Hvidovre Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget vil årligt blive orienteret om resultaterne i den nyeste trivselsmåling ud fra disse indikatorer. Indikatorerne og tilhørende svarfordeling er beskrevet i bilag 3.

Det skal dog bemærkes, at da fire ud af de seks indsatser primært implementeres i skoleåret 2016/2017, vil målingen i foråret 2017 og i foråret 2018 give de bedste beskrivelser af udviklingen, efter trivselsløftet er blevet implementeret.

Det skal derudover bemærkes, at trivselsløftet, som overordnet indsats fortsætter efter skoleåret 2016/2017, uanset om der afsættes midler.

På baggrund af ovenstående formål, organisering, evaluering og overblik over indsatser indstilles det, at Børne- og Undervisningsudvalget beslutter trivselsløftet.

Retsgrundlag

Elevers trivsel og faglige progression er skolelederens kompetence og ansvar jf. folkeskoleloven, hvoraf det fremgår: ”Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen” (§ 45). Arbejdet med trivselsløftet skal dog foregå inde for rammerne af det trivselsløft, som Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet og som er beskrevet i denne sag.

Det er derudover skolelederens ansvar, at skolebestyrelsen får stillet til opgave at formulere: ”samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet (§ 44 stk. 2 punkt 3). Derudover skal skolebestyrelserne ”godkende skolens ordensregler og værdiregelsæt” (§ 44 stk. 2 punkt 4).  Derfor skal skolebestyrelserne, i samarbejde med skolernes ledelse drøfte trivselsløftet og beskrive for de øvrige forældre og elever, hvordan trivselsløftet implementeres på den pågældende skole.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog d. 13/4 2015 (pkt. 7) (Kommunalbestyrelsen d. 28/4 2015) et trivselsløft.

Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budget 2016, at tildele 1,15 mio. kr. til trivselsløftet.

På baggrund af de tre trivselsfokusområder har forvaltningen udarbejdet et forslag til et trivselsløft med seks indsatser, som understøtter de tre temaer.

Der blev foruden trivselsløftet udarbejdet en budgetanalyse til budget 2016, som beskrev tre modeller som økonomisk kunne understøtte implementeringen. I denne budgetanalyse beskrev forvaltningen, foruden de tre økonomiske modeller, tre måder at implementere trivselsløftet på i Hvidovre Kommune. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budget 2016 besluttet, at model 1 skal implementeres, hvilket betyder, at alle seks indsatser skal implementeres.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2016 afsat 1,15 mio. kr. til trivselsløftet. Disse midler finansierer trivselsløftet i skoleåret 2016/2017 med 115.000 kr. pr. skole (Ungdomsskolen og Sporet er medtaget i beregningerne som en samlet skole). Midlerne er øremærkede til initiativet.

Skolerne har mulighed for at kanalisere midler fra en indsats til en anden, hvis dette giver menig på den konkrete skole. Dog skal alle skoler behandle og iværksætte initiativer indenfor hver indsats. 

Bilag

  1. Bilag 1 - Inspirationskatalog trivselsløft (pdf)
  2. Bilag 2 - handleguide (pdf)
  3. Bilag 3 - udvalgte spørgsmål fra elevtrivselsmåling 2015 (pdf)

6. Ændring af styrelsesvedtægt for skolevæsenet

Beslutningstema

En ændring af styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Hvidovre Kommune skal godkendes og sendes i høring. Baggrunden herfor er et ønske om repræsentation af klubberne i Skolekontaktrådet.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende, at en repræsentant for både de kommunale og selvejende klubber tildeles en fast plads i Skolekontaktrådet
  2. at godkende, at styrelsesvedtægten herefter sendes i høring hos kommunens skolebestyrelser samt klubbernes forældrebestyrelser.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 26-11-2015

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Skolekontaktrådet er et fælles rådgivende organ for Hvidovre Kommunes skolevæsen. Rådet fungerer som forum for orientering og debat af relevante spørgsmål mellem skolebestyrelserne og medlemmerne af Børne og Undervisningsudvalget.

Skolekontaktrådets sammensætning beskrives i styrelsesvedtægtens kapitel VII, § 31. Det fremgår af kapitlet, at Skolekontaktrådet består af nedenstående medlemmer:

  • Børne- og Undervisningsudvalgets medlemmer
  • En repræsentant for hver skole valgt af skolebestyrelsen blandt de forældrevalgte medlemmer
  • 2 medarbejdere valgt af og blandt skolebestyrelsernes medarbejderrepræsentanter
  • 2 elever valgt af og blandt skolebestyrelsernes elevrepræsentanter
  • 2 skoleledere valgt af og blandt de kommunale skoleledere
  • Børne- og Velfærdsdirektøren og chefen for Skole- og Klubafdelingen
  • Fællestillidsrepræsentanten for Danmarks Lærerforening samt BUPL.

Skolekontaktrådet kan herudover invitere andre deltagere, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem.

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune er vedlagt som bilag.

Repræsentation af klubber i Skolekontaktrådet

Der er to kommunale og fire selvejende klubber i Hvidovre Kommune. Klubberne har på nuværende tidspunkt kun mulighed for at deltage på møderne i Skolekontaktrådet, hvis de bliver indbudt hertil. Dette har medført et ønske om, at en klubleder for både de kommunale og selvejende klubber fremover får mulighed for at repræsentere klubberne i rådet.

Det er i henhold til folkeskolelovens § 41 Kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvilke repræsentanter der skal sidde i rådet.

Børn og Velfærd indstiller på den baggrund, at styrelsesvedtægtens kapitel VII, § 31 ændres, så en repræsentant for både de kommunale og de selvejende klubber fremover tildeles en fast plads i Skolekontaktrådet. Klubrepræsentanterne vælges af og blandt klublederne i de kommunale og selvejende klubber. Valget finder sted ved skoleårets begyndelse, umiddelbart efter nyvalg til skolebestyrelsen.   

Høring

Styrelsesvedtægten skal sendes i høring hos alle kommunens skolebestyrelser samt klubbernes forældrebestyrelser. Herefter skal Kommunalbestyrelsen give sin endelige godkendelse af vedtægten. Høringen vil finde sted over en periode på ni uger fra den 27. november 2015 til den 29. januar 2016. Herefter behandles styrelsesvedtægten på møde i Børne- og Undervisningsudvalget den 25. februar samt i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 41, at der skal udarbejdes en styrelsesvedtægt for kommunens skolevæsen. Vedtægten skal blandt andet indeholde bestemmelser om sammensætning af fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.

Styrelsesvedtægten vedtages af kommunalbestyrelsen, når kommunens skolebestyrelser har fået mulighed for at udtale sig herom.

Politiske beslutninger og aftaler

Den seneste revidering af styrelsesvedtægten blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen på møde den 28. april 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Styrelsesvedtægt for skolevæsenet 2015/2016 (pdf)

7. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 26-11-2015

Intet.