Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 30. september 2015

Mødefakta

Dato: Onsdag den 30. september 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mikkel Dencker ((O))

Fraværende med afbud

  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Rene Langhorn deltog for Mette Dencker. Rene Langhorn forlod mødet kl.18.50 og deltog ikke i behandlingen af punkt 10 - 14.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Formanden orienterede om afholdelse af Nordisk Træf med elever fra Hvidovre Kommunes skoler og elever fra kommunens venskabsbyer. Formanden takkede forvaltningen for et flot arrangement.

Direktøren for Børn og Velfærd orienterede om:

-Ansøgning til Undervisningsministeriet om deltagelse i forsøg omkring den konfirmationsforberedende undervisning.

-Skolemadsordningen har været i udbud. Et smagspanel skal nu prøvesmage maden fra de tre udbydere. Der udsendes indbydelse ud hertil.


3. Valg af næstformand til Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal udpege en ny næstformand.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at vælge en ny næstformand for udvalget.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Udvalget valgte Mette Dencker (O) som næstformand.

Sagsfremstilling

Den 10. december 2013 valgte Børne- og Undervisningsudvalget Charlotte H. Larsen (O) som næstformand. Kommunalbestyrelsen bevilligede Charlotte H. Larsen orlov på mødet den 8. september 2015. Udvalget skal derfor vælge en ny næstformand.

Retsgrundlag

Det følger af Styrelsesloven § 28, stk. 1:

Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for kommunalbestyrelsen, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen bevilligede den 8. september 2015 orlov til den siddende næstformand Charlotte H. Larsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


4. Effektivisering af kørselsområdet

Beslutningstema

Regeringsaftalen for 2014 har pålagt Hvidovre Kommune en besparelse på kørsel af borgere med særlige behov (visiterede borgere). Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at Movia forestår udbud af befordringsopgaven, og at effektiviseringen opdeles i to etaper. Etape 1 er ved at blive gennemført. Som et grundlag for at bede Movia om at forestå udbud af de kørsler, som er omfattet af etape 2, er der med dette dagsordenspunkt udarbejdet et forslag til fremtidigt serviceniveau for kørsler i etape 2. Forslaget til serviceniveau indebærer, at der ikke sker væsentlige serviceforringelser.

Indstilling

Økonomi og Stabe indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende serviceniveau for etape 2 i arbejdet med effektivisering af kørselsområdet
  2. at tage Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar til efterretning

Økonomi og Stabe indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at daghjemmenes åbningstid forskydes, så de åbner og lukker en halv time senere end i dag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt. Udvalget ønsker en evaluering af etape 1, når denne er implementeret, samt en evaluering af etape 2 når denne er implementeret. 

Ad 2. Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regeringsaftalen for 2014 har pålagt Hvidovre Kommune en besparelse på ca. 1 mio. kr. for 2014, stigende til ca. 4,1 mio. kr. i 2017, for den kommunale befordring af borgere med særlige behov (visiterede borgere).

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at Movia forestår udbuddet af befordringsopgaven, og at effektiviseringen opdeles i to etaper:

Etape 1

Etape 1 handler om Movia Flextrafik Variabel, dvs. kørsler som bestilles fleksibelt med en bestillingsfrist på minimum 2 timer før kørslen.

Etape 1 sættes i drift pr. 1. oktober 2015 og indebærer, at følgende visiterede kørsler overgår til kørsel med Movia Flextrafik Variabel:

  • Borgere, som skal til læge/speciallæge
  • Borgere, som skal til afprøvning af hjælpemidler/bil
  • Borgere, som skal til genoptræning (holdkørsel til genoptræning overgår dog først, når ny genoptræning er etableret)
  • Midlertidig kørsel af syge børn fra skolerne og ungdomsuddannelserne

Status for implementeringen af etape 1 er, at der er planlagt kurser for de medarbejdere, som skal bestille kørsler i Movias bestillingssystem, og der er ved at blive planlagt kommunikation til borgerne, lægehuse mv. om ændringerne. Det er forventningen, at borgerne ikke vil opleve den store forskel, idet serviceniveauet i vid udstrækning er det samme med Movia Flextrafik Variabel.

Etape 2

Etape 2 handler om Movia Flextrafik Rute, dvs. fast rutekørsel af borgere, og målgruppen er den resterende befordring, som ikke er omfattet af etape 1. Det handler konkret om følgende kørsler:

  • Kørsel af borgere, der benytter aktivitetscentre/daghjem
  • Kørsel af børn og unge til specialundervisningstilbud/specialdagtilbud
  • Kørsel til og fra ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)
  • Kørsel af børn til aflastning
  • Kørsel af børn til genoptræning (fast rutekørsel)

Det er planen, at etape 2 sættes i drift pr. 1. oktober 2016.

Som bilag er vedlagt et overblik over det nuværende serviceniveau set i forhold til det foreslåede fremtidige serviceniveau for de kørsler, som er omfattet af etape 2. I forhold til kørsel af børn til aflastning er nuværende serviceniveau ikke beskrevet, idet der i dag er tale om forskellige kørselsordninger afhængigt af, om det er kørsel til institution i anden kommune eller aflastningsfamilier i Hvidovre Kommune eller anden kommune.

Som bilag er desuden vedlagt beskrivelse af de standardkrav, som Movia stiller til operatørerne – både generelle krav uanset ordning, krav som vedrører Flextrafik variabel (etape 1) og krav, som vedrører Flextrafik rute (etape 2, som nærværende sag handler om).

Forslaget til serviceniveau er udarbejdet i samarbejde med Movia og er bl.a. baseret på Movias erfaringer i forhold til at opnå en effektiv planlægning af kørslerne. Samtidig er forslaget baseret på det udgangspunkt, at der ikke må ske betydelige serviceforringelser.

Som udgangspunkt er der tale om det samme serviceniveau som i dag. Fravigelserne i forhold til i dag handler primært om, at bestillingsfristen ændres, således at ændringer til en rute (fx i fald, at der skal en borger ekstra med på ruten) som udgangspunkt skal meddeles operatøren 3 dage før, ændringen træder i kraft. I praksis har operatørerne en økonomisk interesse i, at ændringer slår igennem hurtigst muligt, men hvis den øgede bestillingsfrist alligevel bliver et problem, er der mulighed for at bestille en solokørsel via Movia Flextrafik Variabel i de få dage, der måtte gå, inden ændringen af ruten kan træde i kraft. Den ændrede bestillingsfrist forventes derfor ikke at få betydning for serviceniveauet eller for belægningsprocenten på fx daghjem og aktivitetscentre.

Movia anbefaler i forhold til de fleste ordninger en maksimal køretid på 60 minutter – dette på baggrund af Movias erfaringer med, hvordan man opnår en effektiv og dermed billig planlægning af kørslerne. I dag er der en maksimal køretid for kørsel af børn til genoptræning på 10-15 minutter – dette ændres med forslaget til 45 minutter. Ligeledes er der i dag en maksimal køretid for kørsel til daghjem på 40 minutter – dette ændres med forslaget til 60 minutter. For at undgå at den forøgede kørselstid for kørsel til daghjem giver udfordringer for Hjemmeplejen, som potentielt skal have den første borger på ruten klar 20 minutter tidligere end i dag, er det forslaget, at daghjemmenes åbningstid bliver forskudt, så de åbner og lukker en halv time senere (dvs. at åbningstiderne fremover vil være 9.30-15.30).

På enkelte områder indebærer forslaget et bedre serviceniveau end det nuværende, fx er der i forslaget til fremtidig ordning mulighed for ledsager.

Der er i dag en aftale, om at borgeren hentes og afleveres ved døren på en de af kørslerne. Der vil også fremover blive lagt op til dette serviceniveau, idet der er tale om fysisk svækkede og/eller demente borgere samt børn. Det er klart, at skærpede krav til kørslen (fx afhentning/aflevering ved døren) kan have betydning for prisen og dermed for, hvor store besparelser Hvidovre Kommune i sidste ende kan opnå.

Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender forslag til serviceniveau, vil Movia gennemføre en nærmere analyse af kørslen på de nævnte områder, herunder hvilke særlige krav, som skal medtages i et udbud af kørslen (fx det nærmere omfang af behovet for at medtage hjælpemidler, behovet for trappelifte mv.).

Retsgrundlag

I nedenstående er nævnt de retsgrundlag, som er gældende for målgrupperne under etape 2:

Daghjem og aktivitetscenter/værested for demente: Servicelovens § 79.

Kørsel til Aktivitetscenter/Oasen: Servicelovens § 105, stk. 2 samt Socialministeriets bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud.

Aflastning, børn: Servicelovens § 52, stk. 3 og 5 samt Servicelovens § 44.

STU kørsel: Lovbekendtgørelser nr. 1031 af 23. august 2013 § 10 og § 11.

Kørsel til dagtilbud: Servicelovens § 32.

Kørsel til specialskole: Folkeskolelovens § 26.

Kørsel til genoptræning, børn: Servicelovens § 41.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. maj 2014, pkt. 20, bl.a., at forvaltningen fremlægger endelig indstilling til Kommunalbestyrelsen vedrørende effektivisering af befordringsområdet uden væsentlige serviceforringelser, når Movia Flextrafik og forvaltningen har udarbejdet forslag til kommunens udbud og kørselsplanlægning.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 16. december 2014, pkt. 18, bl.a., at tidsplanen for udbuddet af befordringen deles i to etaper, og at 1. etape sættes i drift 1. oktober 2015 med undtagelse af, at den nuværende holdkørsel til genoptræning først overgår, når ny genoptræning er etableret. Kommunalbestyrelsen godkendte forslag til serviceniveau for de kørsler, som er omfattet af etape 1.

Kommunalbestyrelsen besluttede desuden den 16. december 2014, pkt. 18, at 2. etape (rutekørsel) sættes i drift fra den 1. oktober 2016, og at serviceniveauet for disse kørsler vil blive fremlagt Kommunalbestyrelsen i 2015.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet for visiteret borgerkørsel var i 2012 ca. 14,1 mio. kr.  Af disse vedrører ca. 12 mio. kr. den visiterede faste kørsel i etape 2.

Forudsat at der ikke skal ske væsentlige ændringer i serviceniveauet for den faste visiterede kørsel, er den umiddelbare vurdering, at der ikke kan spares mere end 5 %.

Der forventes derfor en årlig besparelse af etape 2 på omkring 0,6 mio. kr., svarende til et gennemsnit på 5 % af det nuværende aktivitetsniveau på området. Vurdering af beløbet er med en vis usikkerhed, da forudsætningerne endnu er under afklaring.

Da der i kommunen ikke har været ens praksis for budgettering og registrering af den visiterede kørsel, vil opfølgningen af ovenstående være problematisk, og indikation for faldende forbrug vil sandsynligvis skulle findes via statistik på relevante leverandører.

Der vil fremadrettet blive indarbejdet procedure for tværgående budgettering og registrering af disse omkostningstyper, således at områdets økonomi kan følges tværgående.

Bilag

  1. Skema med serviceniveau (pdf)
  2. Standarder Movia Flextrafik (pdf)
  3. Ældrerådets høringssvar om Effektivisering af kørselsområdet (pdf)
  4. Handicaprådets høringssvar om Effektivisering af kørselsområdet (pdf)

5. Forslag til temaer til dialogmøde

Beslutningstema

Ifølge kommunens nye styringsmodel skal fagudvalgene mødes til dialogmøde med institutionsledere med henblik på at formulere pejlemærker og mål for et område.

Børne- og Undervisningsudvalget mødes til dialogmøde med lederne af dagtilbuddene den 9. november 2015. Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende Børn og Velfærds forslag til temaer for dialogmødet.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte og godkende temaer for dialogmødet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kernen i Hvidovre Kommunes styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i to-årige kadencer mødes med de respektive institutionsledere med henblik på formulering af pejlemærker og mål for området.

Mødet tilrettelægges som en dialog mellem politikere og ledere. Efterfølgende udarbejder det politiske udvalg konkrete pejlemærker for området. Pejlemærkerne tager udgangspunkt i de temaer, som udvalget har besluttet at gå i dialog med lederne om.  Derefter udarbejder den enkelte leder toårige mål med udgangspunkt i pejlemærkerne.

Formålet er at give Kommunalbestyrelsen et redskab til at sætte den politiske kurs for de enkelte fagområder.

På dagtilbudsområdet afholdes dialogmødet med 19 kommunale ledere. De selvejende institutioners ledere deltager ikke i dialogmødet, da Børne- og Ungeudvalget ikke har kompetence til at beslutte, hvilke pejlemærker de selvejende institutioner skal arbejde ud fra. Familie- og Dagtilbudschefen vil efter dialogmødet præsentere pejlemærkerne for de selvejende institutioners ledere til orientering og inspiration.

Det foreslås, at dialogmødet mellem Børne- og undervisningsudvalget og dagtilbudslederne tager udgangspunkt i følgende fire temaer:

  1. Målrettet forældresamarbejde

-I dagtilbuddet er der daglig kontakt mellem dagtilbudspersonale og forældre. Derfor er et tæt samarbejde med forældrene vigtig i forhold til at understøtte barnets trivsel, udvikling og læring.

-Samarbejdet med forældrene kan kvalificeres gennem en bevidst praksis, hvor dagtilbuddene systematisk inddrager den viden, forældrene har om barnet.

  1. Læring og læringsmiljøer

-Særligt i de tidlige leveår er en målrettet indsats afgørende for barnets videre udvikling og læring.

-Det pædagogiske arbejde skal sikre, at alle børn har mulighed for aktiv deltagelse i fleksible, mangfoldige og udviklingsorienterede læringsmiljøer og fællesskaber, så børnene bliver så dygtige som de kan.

-De fysiske faciliteter og rum skal sammentænkes med pædagogikken. Det er væsentligt, at dagtilbuddet i sin tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis bevidst forholder sig til anvendelsen af inde- og udemiljøer i forhold til børnenes læring og inklusion.

  1. Ledelse og kompetenceudvikling

-Ledelsen understøtter medarbejdernes faglige udvikling og udvikler den pædagogiske praksis gennem strategisk planlægning og mål for arbejdet med børnene.

-For at understøtte den professionelle pædagogiske praksis i dagtilbud er ledelse og kompetenceudvikling vigtig.

  1. Sundhed

-Børn, der bevæger sig, sanser, leger og lærer gennem deres brug af kroppen.

-Det pædagogiske arbejde skal sikre, at alle børn har mulighed for aktiv deltagelse, da bevægelse fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring.

-Det er derfor vigtigt, at miljøet i dagtilbuddet giver børnene mulighed for at bruge kroppen, og at der arbejdes målrettet med børnenes kost og motoriske udvikling, så de bliver så dygtige som de kan.

De fire temaer er valgt på ledermødet for dagtilbuddene den 14. august 2015.

Proces for dialogmødet

På dialogmødet vil der blive etableret fire dialogseancer mellem Børne- og Undervisningsudvalgets politikere og lederne fra dagtilbuddene. Hver seance vil omhandle et af de fire valgte temaer.

Hver seance vil blive indledt med et kort oplæg til temaet. Herefter vil lederne og politikerne gå i dialog om temaerne.

Ved hver seance deltager to politikere og 4-5 dagtilbudsledere.

Dialogmødet afrundes med en drøftelse af, hvilke pejlemærker Børn og Velfærd skal arbejde videre med til Børne- og Undervisningsudvalgets godkendelse.

Der afsættes i alt 2 timer til dialogmødet, mellem Børne- og Undervisningsudvalget og lederne.

Forvaltningen vil på udvalgets møde den 30. september 2015 uddybe ovennævnte temaer og processen nærmere.

Tidsplan for formuleringen af mål for dagtilbuddene

Det foreslås, at processen frem mod den endelige politiske godkendelse af mål for dagtilbuddene følger nedenstående tidsplan:

  • Den 30. september 2015 drøfter Børne- og Undervisningsudvalget proces og temaer,  for dialogen på dialogmødet. Vedlagt denne sag er en række bilag til brug for beslutningen om hvilke temaer, der skal være styrende for dialogmødet.
  • Den 9. november 2015 afholdes dialogmødet. På dialogmødet fremlægges temaer, der gennemføres en dialogrunde og på baggrund deraf udledes pejlemærker, der skal være retningsgivende for de mål, der efterfølgende skal udarbejdes.
  • Den 26. november 2015 forelægges pejlemærkerne til politisk godkendelse af Børne- og Undervisningsudvalget.
  • På Børne- og Undervisningsudvalgets møde i januar 2016 forelægges institutionernes mål på baggrund af de vedtagne pejlemærker.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 24. februar 2015 direktionens forslag til en ny styringsmodel. Kernen i den nye styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i toårige kadencer mødes til dialogmøde med institutionsledere med henblik på formulering af pejlemærker og mål for området.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forældretilfredshedsundersøgelse (pdf)
  2. Kvalitetsløft i Hvidovre Kommunes dagtilbud 2013 - 2015 (pdf)
  3. Ledelsesgrundlag (pdf)

6. Fysisk kapacitet på 0 - 6 års området i perioden 2015 – 2019

Beslutningstema

Hvidovre Kommune har fra 2013 set en stigning i tilgangen af børn i alderen 0 – 6 år. Dels har der været en større tilflytning end prognosticeret, dels er der født flere børn i kommunen

Stigningen i børnetallet betyder et øget pres på kommunens kapacitet af dagtilbudspladser.

Orienteringen om den aktuelle fysiske kapacitet på dagtilbudsområdet er en status i forhold til seneste prognose fra juni 2015. Samtidig er sagen er forløber for en revideret 10 årsplan for fysisk standard på dagtilbudsområdet, som forelægges Børne- og Undervisningsudvalget ultimo 2015.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om kapacitet på 0-6 års området til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har fra 2013 set en stigning i tilgangen af børn i alderen 0 – 6 år. Dels har der været en større tilflytning end prognosticeret i 2013, dels er der født flere børn i kommunen.

Stigningen i børnetallet betyder et øget pres på kommunens kapacitet af dagtilbudspladser.

I Hvidovre Kommune disponerer Dagtilbudsafdelingen i 2015 over 7.124 m². Det betyder, at der maximalt kan passes 998 vuggestuebørn og 2035 børnehavebørn.

I 2015 forventer Børn - og Velfærd i gennemsnit at passe 934 vuggestuebørn og 1816 børnehavebørn. Det svarer til et kvadratmeterforbrug på 6.434 m². I 2015 vil der i gennemsnit være 690 ledige m² fordelt på kommunens 29 dagtilbud.

I spidsbelastningsperioden frem til april 2015 passede kommunen imidlertid 956 vuggestuebørn og 2125 børnehavebørn, hvilket betyder at der i april 2015 var 6 ledige m² i kommunens dagtilbud.

Derudover passes 150 børn i dagplejen, 28 i privat pasning, 15 i private institutioner og 135 i andre kommuner, hovedsagelig i Københavns- og Frederiksberg Kommune.

Der ses en tendens til at tilflyttere, der ikke kan få det ønskede dagtilbud, vælger at lade deres børn blive gående i dagtilbud i fraflytningskommunen.

Distrikt Nord/Midt

I distrikt nord/midt viser prognosen fra 2015 en større tilgang af børn i 0-5 års alderen end forventet. Distrikt nord/midt er det distrikt der har størst kapacitetsudfordringer. (vedlagt som bilag ”notat af 21. august 2015 – fysisk kapacitet på 0 – 6 års området i perioden 2015 – 2019”)

Distriktet har mange nedslidte dagtilbud med dårlige fysiske rammer. Det har betydning for fleksibiliteten i forhold til fordelingen af vuggestue- og børnehavepladser, da de fysiske forhold betyder at der ikke kan oprettes vuggestuepladser, hvor der i dag er børnehavepladser.

Konsekvensen af de manglende vuggestuepladser er, at en del vuggestuebørn boende i distrikt nord/midt, anvises en garantiplads i distrikt vest eller tilbydes dagpleje. Det medfører en del forældreklager, ligesom dagtilbuddene med vuggestuepladser i distrikt vest (hovedsagelig Solstien og Manegen) og dagplejen har et meget stort gennemtræk af børn, da forældrene flytter deres børn, når de får tilbudt en vuggestueplads i distriktet.

Distrikt Syd.

I distrikt syd viser prognosen ligeledes en større tilflytning end forventet.

Med udvidelsen af Kirsebærhuset i 2017, vurderes den samlede kapacitet frem til 2019, dog at være stor nok.

Distriktet har en stor udfordring med fordelingen af henholdsvis vuggestue- og børnehavepladser. I perioden frem til 2019, vil distriktet råde over for mange børnehavepladser og for få vuggestuepladser. Der er derfor behov for en tilpasning af kapaciteten.

Udbygningen af Kirsebærhuset i 2017, vil generere 32 nye vuggestuepladser, der vil dog være behov for yderligere vuggestuepladser frem til 2019, hvis distriktet skal passe egne vuggestuebørn.

Distriktet råder over to rene børnehaver (Brostykkevej og Lodsvej) som tilsammen rummer 66 børnehavebørn, men på grund af de to dagtilbuds fysiske forhold, kan børnehavepladserne ikke konverteres til vuggestuepladser. (vedlagt som bilag ”notat af 21. august 2015 – fysisk kapacitet på 0 – 6 års området i perioden 2015 – 2019”).

Distrikt Vest

I distrikt vest viser prognosen en lille stigning i tilflytningen. Alligevel forventes en lille overkapacitet, når det nye dagtilbud på Cirkusgrunden står færdig i 2017. (vedlagt som bilag ”notat af 21. august 2015 – fysisk kapacitet på 0 – 6 års området i perioden 2015 – 2019”).

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Stigningen af børn i alderen o-6 år i Hvidovre kommune, betyder en forventet merudgift til børnepasning på 6,4 mio.kr i 2015.

Samtidig passes der pt. 135 børn i andre kommuner. Det betyder en merudgift på omkring 0,65 mio. kr. årligt, da der er omegnskommuner, som har højere dagtilbudstakst end Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Notat af 21. august 2015 - Fysisk kapacitet på 0 - 6 års området i perioden 2015 - 2019.pdf (pdf)

7. Godkendelse af afholdte svømmekurser

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte om de afholdte førstehjælpskurser og bassinprøver for medfølgende idrætslærere kan godkendes.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende de afholdte førstehjælpskurser for medfølgende idrætslærere
  2. at godkende de afholdte bassinprøver (Hvidovreprøven)
  3. at godkende at kompetencen til at godkende afholdte førstehjælpskurser og bassinprøver delegeres til administrationen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. november 2008 en række regler for svømmeundervisning i folkeskolerne og regler for badning i daværende fritidshjem og klubber.

Svømmeundervisningen varetages af en svømmelærer og en medhjælpende idrætslærer.

Svømmelærere

Svømmelærerne har livredderfunktion (bassinlivredder) og skal som minimum en gang årligt bestå den godkendte bassinprøve fra Dansk Svømmeunion, herudover skal svømmelærere gennemføre et 12-timers førstehjælpskursus.

En svømmelærer opnår med bestået prøve et certifikat, der gælder i et år til det bassin, hvor prøven er aflagt.

Det er skolelederens ansvar, at de undervisende svømmelærere og medfølgende idrætslærere har gennemført og bestået bassinprøverne og førstehjælp. I modsat fald må de pågældende lærere ikke undervise i svømning ved Hvidovre Kommunes folkeskoler.

Bassinprøverne for svømmelærere er afholdt med Engstrandskolen som koordinator for afvikling af prøverne. De 12 timers førstehjælp er gennemført af et firma som er certificeret til at undervise i førstehjælp.

Medfølgende idrætslærere

De medfølgende idrætslærere skal assistere de faste svømmelærere i undervisningen, disse skal en gang årligt gennemføre og bestå en ”Hvidovre-udgave” af bassinprøven (se bilag), derudover skal de gennemføres et 6-timers førstehjælpskursus. De medfølgende idrætslærere har aflagt bassinprøven overfor de fastansatte svømmelærere på Engstrandskolen.

Førstehjælpskurserne på 6 timer har hidtil været arrangeret af forvaltningen og afholdt for de medfølgende idrætslærere hos Vestegnens Brandvæsen som teori.

Afholdelse af kurser til skoleåret 2015/2016

Der har gennem årene været ønsker fra skoler og svømmelærerne om, at kurserne blev ændret/forbedret så lærerne kunne komme i vandet og afprøve førstehjælpen, så det ville give et mere naturtro indtryk af en ulykkesituation.

Endvidere har flere skoler ønsket at flytte kurset fra starten af august til slutningen af juni.

Forvaltningen fik derfor flyttet førstehjælpskurset på 6-timer til afvikling i juni 2015 i bassinet i Frihedens Idrætscenter, hvor der ved samme lejlighed blev afholdt bassinprøver for de medfølgende idrætslærere. Førstehjælpskurset og bassinprøven blev således slået sammen med henblik på at imødekomme lærernes ønsker om at afprøve førstehjælp i mere naturtro situationer.

Det fremgår dog af reglerne, som de er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25. november 2008, at bassinprøven kun kan ses som gyldig, hvis den er aflagt i det anlæg, hvor læreren underviser. Det skyldes, at det er en del af prøven, at der orienteres om placeringen af svømmehallens sikkerforanstaltninger. Det har for indeværende år ikke været muligt at afholde bassinprøver i både Frihedens Idrætscenter og Avedøre Idrætscenter. Det betyder, at de medfølgende idrætslærere, der underviser i Avedøre Idrætscenter mangler den del af prøven, der omhandler kendskab til svømmehallens sikkerhedsforanstaltninger. Det indstilles dog, at Kommunalbestyrelsen godkender de gennemførte prøver, idet der er tale om lærere, der i forvejen underviser i Avedøre Idrætscenter og dermed allerede har det fornødne kendskab til svømmehallens sikkerhedsforanstaltninger. Forvaltningen vil i denne sammenhæng også bede skolelederne sikre, at lærerne modtager en rundvisning i svømmehallen, hvor sikkerhedsforanstaltningerne fremvises.

Det indstilles også, at Kommunalbestyrelsen godkender de gennemførte kurser i førstehjælp og Hvidovre-udgaven af bassinprøven, idet lærerne på trods af samlingen af de to kurser har modtaget samme undervisning.

Fremadrettet

Skoleområdet har på baggrund af ovenstående nedsat en arbejdsgruppe, der skal sikre, at prøverne fremadrettet tilrettelægges efter gældende regler. Arbejdsgruppen skal også vurdere, om den nye måde at gennemføre førstehjælpskurset på skal søges implementeret i de gældende regler fremadrettet. Hvis det er tilfældet, vil forvaltningen foreligge sag om dette til politisk godkendelse. Det betyder, at næste års førstehjælpskurser og bassinprøver afholdes efter gældende regler og ikke som beskrevet herover, medmindre Kommunalbestyrelsen forinden har godkendt dette.

Arbejdsgruppen består af en svømmelærer og repræsentanter fra forvaltningen.

Retsgrundlag

Ansvar for vandsikkerhed i folkeskoler

Lovgivningen omkring ansvar og sikkerhed i folkeskolen er beskrevet i ”Bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden” og ”Vejledning om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden”.

I Bekendtgørelsen § 7:

Omfatter undervisningen i idræt også svømning, skal den lærer, der forestår undervisningen, have kvalifikationer svarende til uddannelsen til svømmelærer.

Stk.2. Skolen skal sikre sig, at de fornødne sikkerhedskrav i svømmehallen er opfyldt.

Uddybende bemærkninger til § 7:

Det påhviler skolen at sikre sig, at de fornødne sikkerhedskrav i svømmehallen er opfyldt. Samtidig påhviler det læreren at have fornødent kendskab til svømmehallens sikkerhedsudstyr. Det anbefales, at der for hver påbegyndt 15 elever skal være en lærer eller anden voksen person, der opfylder sikkerhedsbestemmelserne, dvs. kan foretage livredning og betjene genoplivningsudstyr.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 25. november 2008 de nuværende regler for svømmeundervisning, herunder hvilke kvalifikationer, lærerne skal have for at kunne varetage undervisningen.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Regler for svømmeundervisning (pdf)

8. Konvertering af understøttende undervisning til tovoksen timer

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte om det skal være muligt at konvertere understøttende undervisning til tovoksen timer med henblik på at gøre skoledagen kortere. Som en del af sagen indstilles det, at kompetencen delegeres til skolelederne.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at delegere kompetencen til at konvertere understøttende undervisning til tovoksen timer til skolelederne
  2. at opfordre til at konvertere timer fra understøttende undervisning til tovoksen timer i det omfang, det er hensigtsmæssigt på de enkelte skoler ud fra en samlet pædagogisk vurdering

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den 26. august 2015 skrev forligskredsen bag folkeskolereformen til landets kommuner. Brevet er sendt til kommunerne som følge af en række historier i medierne om meget lange skoledage for landets folkeskoleelever. I brevet opfordres kommunerne således til at gøre skoledagene kortere, så de stemmer overens med intentionerne om skoledagens længde i folkeskolereformen. Brevet er vedlagt som bilag til sagen.

Skoledagens længde

Forligspartierne bag folkeskolereformen udtrykker i brevet af 26. august 2015, at intentionen med folkeskolereformen var en skoledag:

  • Fra kl. 8-14 for 0.-3. klasse
  • Fra kl. 8.-14.30 for 4.-6. klasse
  • Fra kl. 8-15 for 7.-9. klasse.

Det skal dog bemærkes, at det almindelige tidsrum, som undervisningstiden kan placeres i, betragtes som værende fra kl. 8-16.

Årsagerne til de længere skoledage

Årsagen til afsendelsen af brevet skal ses i relation til den ændring, der er gennemført omkring folkeskolereformen med afholdelsen af folketingsvalget i sommeren 2015. Som følge af valget blev lektiecaferne/faglig fordybelse en obligatorisk del af undervisningstilbuddet, mens det før valget var muligt for eleverne ikke at deltage i dette tilbud. Forvaltningen har i tidligere sag på Kommunalbestyrelsens møde den 24. juni 2015 orienteret om denne konsekvens af folketingsvalget.

Bl.a. på baggrund af de obligatoriske lektiecafeer ses der således længere skoledage på landets skoler, af andre årsager skal dog også nævnes f.eks.:

  • Skematekniske udfordringer omkring brugen af faglokaler (kapaciteten på skolerne matcher ikke behovet for faglokaler i undervisningen)
  • Udfordringer omkring opfyldelse af kravet om linjefagsdækning (mangel på lærere med linjefagsdækning kan medføre, at nogle timer på placeres sidst på dagen, f.eks. i fransk).

Særligt for Hvidovre Kommune medfører behovet for faglokaler, at nogle klasser i udskolingen (og enkelte på mellemtrinnet) har skoledage til kl. 15.30, hvilket er inden for rammerne af den tid, hvor undervisningen skal afholdes, men dog længere end det, der var hensigten med folkeskolereformen.

Mulighederne for at forkorte skoledagene

Folkeskoleloven åbner op for to muligheder for at forkorte skoledagene og dermed imødekomme intentionen om skoledagens længde. Disse muligheder er:

  1. Flere skoledage på skoleåret
  2. Konvertering af understøttende undervisning til tovoksen timer.

Ad 1) I Hvidovre Kommune er der 200 skoledage på et skoleår. Der er dog ikke regler i Folkeskoleloven om, at der kun må være 200 skoledage på et skoleår. Der er således mulighed for at gennemføre flere skoledage og dermed sprede skoleårets timer ud på flere skoledage.

Ad 2) Særligt muligheden for at konvertere understøttende undervisning til tovoksen timer fremhæves i henvendelsen fra forligspartierne bag folkeskolereformen. Det er således muligt at konvertere timer fra den understøttende undervisning til tovoksen timer med henblik på at nedbringe antallet af timer på skoleåret. Det skal præciseres, at muligheden ikke er gældende for de fagopdelte timer i f.eks. dansk og matematik.

Det fremgår af reglerne for konvertering af timerne fra understøttende undervisning til tovoksen timer, at konvertering er en mulighed for Kommunalbestyrelsen på baggrund af ansøgning fra skolelederen og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen.

Da selve processen omkring afkortning af skoledagene er meget lang, indstilles det, at skolelederne fremadrettet har kompetencen til at konvertere understøttende undervisning til tovoksen timer i op til ét skoleår ad gangen for en klasse. Skolelederne er forpligtede til at høre skolebestyrelserne om konvertering af timer fra understøttende undervisning til tovoksen timer jf. reglerne. De enkelte skoleledere kan således ikke beslutte at konvertere timer uden forudgående drøftelse i skolebestyrelsen.

Det indstilles ligeledes, at muligheden for at konvertere timer delegeres til skolelederne straks med henblik på at opfordre til at gennemføre justeringer af skoledagenes længde i det omfang, det er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt af skoleåret og ud fra en samlet pædagogisk vurdering. I praksis vil dette kun i nogen grad være en mulighed for de skoler, der har flere skemaperioder hen over skoleåret.

Retsgrundlag

Muligheden for at konvertere understøttende undervisning til tovoksen timer følger af Folkeskoleloven § 16 b:

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendt på møde den 24. september 2013 implementeringen af folkeskolereformen i Hvidovre Kommune, herunder den samlede økonomi, der var tilknyttet implementeringen af folkeskolereformen. Som en del af denne sag godkendte Kommunalbestyrelsen ligeledes Hvidovre Kommunes timefordelingsplan, herunder timetallet for lektiehjælp, understøttende undervisning og pausetid.

På møde den 26. juni 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen Styrelsesvedtægten med bilag for skoleåret 2015/2016, hvor den vedtagne timefordelingsplan i forbindelse med folkeskolereformens implementering fremgår.

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. juni 2015 sag om pædagogernes rolle og opgaver i skolen, hvor rammerne for normeringen af lektiehjælp og understøttende undervisning blev ændret, således at skolerne selv kunne fastlægge den konkrete bemanding af timerne til lektiehjælp og understøttende undervisning.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Brev til kommunerne fra forligskredsen bag folkeskolereformen (pdf)

9. Ændring af timetal for understøttende undervisning og lektiehjælp

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om timefordelingsplanen for folkeskolerne skal ændres, da der ikke længere skal afsættes et særskilt antal timer til lektiehjælp/faglig fordybelse.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at timefordelingsplanen for skoleåret 2015/2016 ændres, således at timetallet for lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning udgør ét samlet timetal, samt at timetallet for pausetid udgår af timefordelingsplanen
  2. at godkende, at ændringen implementeres straks efter politisk beslutning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Lektiehjælp/faglig fordybelse før skoleåret 2015/2016

Det har indtil dette skoleår været frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp/faglig fordybelse. Hidtil var der derfor krav om, at lektiehjælp/faglig fordybelse skulle afvikles om eftermiddagen, så de elever, der ikke ønskede at deltage i tilbuddet, i stedet kunne gå over på SFO’en eller andet.

Selvom det var frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp/faglig fordybelse, var der alligevel et krav til, hvor mange timer, skolerne som minimum skulle afsætte til dette tilbud. I timefordelingsplanen blev der derfor angivet, at der skulle afsættes følgende timer til lektiehjælp/faglig fordybelse:

  • 80 timer i 1. – 3. klasse
  • 120 timer i 4. – 6. klasse
  • 80 timer i 7. – 9. klasse.

Lektiehjælp/faglig fordybelse fra skoleåret 2015/2016

Fra 1. august 2015 er det blevet obligatorisk for eleverne at deltage i lektiehjælp/faglig fordybelse. Til gengæld er kravet om, at lektiehjælp/faglig fordybelse skal gives i et vist antal timer, og at det skal finde sted om eftermiddagen, udgået.

Fra dette skoleår har skolerne derfor fået større frihed til at tilrettelægge skoledagen efter lokale ønsker og behov. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan dermed i højere grad indgå som en integreret del af den øvrige undervisning.

På nuværende tidspunkt indeholder timefordelingsplanen dog stadig angivelser af timetal til lektiehjælp/faglig fordybelse.

Understøttende undervisning

Der er hverken regler om et fast timetal til understøttende undervisning eller selvstændige mål for den understøttende undervisning.

Den understøttende undervisning udgør den del af den samlede undervisningstid, som er tilbage, når skolen har afsat tid til undervisning i fagene og pauser.

Pausetid

Skolerne er forpligtede til at indlægge pauser i løbet af skoledagen, så der tages hensyn til elevernes behov og trivsel i skoletiden. Der er dog ingen konkrete regler om, hvornår pauser skal afvikles, eller hvor meget tid der skal afsættes til pauser i løbet af skoledagen.

Efter gældende regler er afvikling af pausetiden derfor op til lokal beslutning.

I timefordelingsplanerne for indeværende og næste skoleår er der imidlertid angivet et konkret antal timer til pauserne.

Bindinger i timefordelingsplanen

Skolerne er bundet af Hvidovre Kommunes lokale timefordelingsplan, da det fremgår, at der skal afsættes et særligt antal timer til lektiehjælp/faglig fordybelse, understøttende undervisning og pausetid. Folkeskolerne i Hvidovre Kommune har derfor fortsat ikke mulighed for lokal planlægning til rådighed.

På baggrund af ovenstående indstilles, at timefordelingsplanen ændres, således at timerne til lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning slås sammen i timefordelingsplanen.

Samtidig vil tiden til pauser ikke længere fremgå, da der heller ikke her er lovmæssig pligt til at sætte timetal på mængden af pauser.

Derudover vil Børn og Velfærd slette afsnit 3.3 i bilaget til styrelsesvedtægten, da dette afsnit beskriver antallet af timer til lektiehjælp og faglig fordybelse. Det fremgår også af afsnittet, at tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse stadig er frivilligt.

Fordele ved at samle timetallet for lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning

Behovet for en ændring af timefordelingsplanen og bilaget til styrelsesvedtægten kommer, som beskrevet herover, af de ændrede rammer omkring lektiehjælp/faglig fordybelse.

En samling af timetallene for lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning vil medføre, at skolerne bedre kan:

  • Udnytte ressourcerne på skolerne, da skemalægningen får færre bindinger
  • Placere tiden til lektiehjælp/faglig fordybelse på tidspunkter, der giver bedre mening for den enkelte skole og de undervisningsforløb, der er på skolerne
  • Integrere forløb med understøttende undervisning på tidspunkter, hvor det passer bedre ind i forhold til den fagopdelte undervisning.

Skolelederne skal sikre muligheden for lektiehjælp/faglig fordybelse og understøttende undervisning inden for det samlede timetal, der afsættes.

Endelig vil den manglende angivelse af et specifikt timetal til pauser betyde, at skolerne kan arbejde fleksibelt med pausetiden, således at skoledagens pauser kan placeres på tidspunkter og have et omfang, der passer med den enkelte klasses behov.

Det skal bemærkes, at skolelederne er forpligtede til at sikre eleverne pauser i løbet af skoledagen. Pausetiden indgår dog som en del af den samlede undervisningstid.

Forslaget til den nye timefordelingsplan er vedlagt som bilag til sagen.

Retsgrundlag

Folketinget vedtog den 20. december 2013 folkeskolereformens to første lovforslag. Lovforslagene indeholdt en række markante ændringer af folkeskoleloven, herunder at det efter det forestående folketingsvalg blev obligatorisk for eleverne at deltage i lektiehjælp/faglig fordybelse.

Der blev afholdt folketingsvalg den 28. juni 2015. Fra skoleåret 2015/2016 er det dermed ikke længere frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp/faglig fordybelse.

Det fremgår af folkeskolelovens § 15, stk. 2, at der er pligt til at etablere tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse.

Reglerne om understøttende undervisning fremgår af folkeskolelovens § 16a. Heraf følger, at understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Reglen om pausetid følger af folkeskolelovens § 14b, stk. 3. Heraf fremgår det, at pausetiden indgår i den samlede undervisningstid.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendt på møde den 24. september 2013 implementeringen af folkeskolereformen i Hvidovre Kommune, herunder den samlede økonomi, der var tilknyttet implementeringen af folkeskolereformen. Som en del af denne sag godkendte Kommunalbestyrelsen ligeledes Hvidovre Kommunes timefordelingsplan, herunder timetallet for lektiehjælp, understøttende undervisning og pausetid.

På møde den 26. juni 2014 godkendte Kommunalbestyrelsen Styrelsesvedtægten med bilag for skoleåret 2015/2016, hvor den vedtagne timefordelingsplan i forbindelse med folkeskolereformens implementering fremgår.

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. juni 2015 sag om pædagogernes rolle og opgaver i skolen, hvor rammerne for normeringen af lektiehjælp og understøttende undervisning blev ændret, således at skolerne selv kunne fastlægge den konkrete bemanding af timerne til lektiehjælp og understøttende undervisning.

Økonomiske konsekvenser

Sagen indeholder ikke økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Timefordelingsplan for Hvidovre Kommunes folkeskoler fra skoleåret 2015-2016 og frem (pdf)

10. Lovændringer i serviceloven på børne- og familieområdet

Beslutningstema

Børn og Velfærd orienterer om væsentlige ændringer i serviceloven på børne- og familieområdet.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. At tage forvaltningens orientering om ændringer i serviceloven på børne- og familieområdet til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2015 er der kommet væsentlige ændringer i serviceloven på børne- og familieområdet.

Det drejer sig om følgende ændringer:

  1. Den 1. januar 2015 er der sket en forenkling af udmålingssystemet og en præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn og unge med nedsat funktionsevne. Desuden er der den 1. februar 2015 sket en afskaffelse af den løbende genberegning af merudgiftsydelsen. Herudover er der i ændring til Vejledning nr. 3 til serviceloven fra januar 2015 sket en præcisering i forhold til udgifter, der dækkes af Sygeforsikring Danmark eller andre private forsikringer.
  2. Den 1. oktober 2015 sker en ændring i serviceloven som følge af en ændring i adoptionsloven vedrørende tvangsadoption.
  3. Den 1. oktober 2015 sker en ændring som vedrører faglig støtte til netværksplejefamilier og familier, som har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje hos familien. Desuden ændres reglerne for afgørelser om ændring af anbringelsessted for børn og unge. Samtidig nedsættes samtykkealderen for børn og unge i afgørelser om ændring af anbringelsessted.

Ad 1. Forenkling af udmålingssystemet betyder, at udmålingen af merudgiftsydelse efter servicelovens § 41 nu sker i forhold til de sandsynliggjorte merudgifter afrundet til nærmeste 100 kr. Afgørelsen om bevilling af merudgifter løber i et år. Efter de nye regler har familierne ikke krav på en regulering af merudgiftsydelsen, før der er gået et år fra seneste bevilling. Der kan ikke gives merudgiftsbevilling til den del af merudgifterne, der dækkes af Sygeforsikring Danmark eller anden privat forsikring.

Ad 2. Ændring af adoptionsloven indebærer, at vilkårene for at indstille et barn til tvangsadoption er lempet. Det betyder, at det kun skal være sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være uden af stand til at varetage omsorgen for barnet. Samtidig kan plejeforældre få meddelt adoption af deres plejebarn, hvis tilknytningen til plejefamilien er af en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde tilknytningen, og hvis betingelserne for en tvangsanbringelse er til stede.

Ændringerne i adoptionsloven betyder, at kommunen i henhold til serviceloven, ved en længerevarende anbringelse af et barn eller en ung, skal overveje om det af hensyn til barnet eller den unge, vil være bedre for barnet eller den unge at blive adopteret.

Familierådgivningen vil fremover være mere opmærksom på, om det vil være hensigtsmæssigt for barnet eller den unge at blive adopteret.

Ad 3. Det er nu præciseret i serviceloven, at også netværksplejeforældre og plejefamilier, der har adopteret et barn eller en ung, skal tilbydes den fornødne faglige støtte.

Det vil være Familieplejeteamet, der yder denne faglige støtte fremover.

Hvis der skal ske en ændring af barnets eller den unges anbringelsessted, skal der opnås samtykke både fra forældrene og fra den unge, der er fyldt 12 år. Tidligere var aldersgrænsen 15 år.

Hvis forvaltningen ikke kan opnå samtykke både fra forældre og den unge, skal ændring af anbringelsessted forelægges for børn og unge-udvalget.

Det er Familierådgivningens forventning, at dette muligvis vil føre til flere sager i børn og unge-udvalget på grund af uenighed mellem forældre og den unge.

Tidligere skulle børn og unge-udvalget ved ændring af anbringelsessted kun tage stilling til om betingelserne for en anbringelse uden samtykke var til stede, og efterfølgende var det forvaltningen, der afgjorde anbringelsesstedet.

Nu skal børn og unge-udvalget tage stilling til ændring af anbringelsesstedet ud fra formålet med anbringelsen herunder om barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsesstedet. Efterfølgende er det forvaltningen, der beslutter det konkrete anbringelsessted.

Retsgrundlag

Lov om social service nr. 150 af 16. februar 2015, § 41, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.

Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter.

Stk. 3. Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 4596 kr. pr. år (2015 niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom nr. 32 af 21. januar 2015, § 6, stk. 2. Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter kan personen, der modtager merudgiftsydelse, dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse.

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) nr. 9047 af 28. januar 2015, punkt 173. Der kan ikke ydes hjælp efter servicelovens § 41 til den del af merudgifterne, som i forvejen er dækket af Sygeforsikring Danmark eller andre private sygeforsikringer/ordninger. Dette er begrundet i kompensationsprincippet, hvorefter familien skal kompenseres for de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse. Der skal således være tale om en reel merudgift for familien.

Lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 530 af 29. april 2015, § 9, stk. 3. Adoption kan meddeles efter stk. 2, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 58, stk. 1 nr. 1 eller 2 i lov om social service er opfyldt og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være uden af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være til gavn for barnet.

Stk. 4. Når barnet er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie, jf. § 66, stk. 1 nr. 1-3, i lov om social service og betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 58, stk. 1, i lov om social service er opfyldt, kan adoption efter stk. 2 meddeles plejeforældrene, hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine forældre.

Servicelovens § 68 d. I forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 52, stk. 3 nr. 7 jf. § 52, stk. 1 eller § 58, hvor det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, skal kommunalbestyrelsen overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret.

Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 529 af 29. april 2015, § 66 a, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til

  1. netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopgavens omfang og
  2. familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien.

Servicelovens § 69, stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år.

Servicelovens § 69, stk. 3. Kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås jf. stk. 2, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.


11. Pejlemærker for Klubber, musikskolen og Quark

Beslutningstema

Den 3. september 2015 blev der afholdt dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og klubledere, lederen fra musikskolen og den konstituerede leder af Quark. Formålet med mødet var at udarbejde politiske pejlemærker for de tre områder.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte og beslutte pejlemærker for klubber, musikskolen og Quark

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Udvalget godkendte pejlemærkerne.

Sagsfremstilling

På baggrund af dialogmødet mellem lederne fra de tre områder og medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget, samt udvalgets efterfølgende drøftelse har forvaltningen udarbejdet følgende forslag til pejlemærker for skoleområdet:

Klubberne:

Børn og unges trivsel, sociale kompetencer og relationer (i klub og skole)

Pejlemærke:

Klubberne skal i de kommende to år fortsat udvikle deres arbejde med børn og unges trivsel, sociale kompetencer og relationer. Pædagogernes ekspertise i at arbejde med børns trivsel, skal bruges aktivt ind i skolen til bl.a. at understøtte trivselsløfterne.

Nye rammevilkår for klubbernes pædagogiske arbejde. (Hvordan kan vi udnytte samspillet mellem skole og klub)

Pejlemærke

Klubberne skal i de kommende to år udvikle og afprøve nye aktivitetsformer, der sikrer nye, kreative pædagogiske tiltag. Aktiviteterne skal inddrage pædagogernes arbejde i skolen, men også bringe skolen ud i klubbernes fysiske rammer, når det er muligt

Musikskolen og Quark:

Musikskolen og Quarks samarbejde ind i folkeskolen

Pejlemærke Musikskolen

Musikskolen udvikler og afprøver i de kommende to år nye samarbejdsflader med folkeskolen, som understøtter folkeskolereformens intentioner om den åbne skole og mangeartede læringsmiljøer. Der arbejdes udviklende og kreativt med finansieringsformerne for Musikskolens aktiviteter.

Pejlemærke Quark

Quark udvikler løbende sine tilbud til børn og unge, med henblik på at understøtte børns naturfaglige læring samt motion og bevægelse.

Både Quark og Musikskolen skal sikre forløb, som understøtter at udvikling og læring for elever med specielle behov, såvel som for elever med almene behov.

Retsgrundlag

Der findes ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. februar 2015 direktionens forslag til en ny styringsmodel. Kernen i den ny styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i to-årige kadencer mødes til dialogmøde institutionsledere med henblik på formulering af pejlemærker og mål for området.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser af forslaget.


12. Serviceniveau 2015 for børnehandicapområdet

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til revideret serviceniveau for børnehandicapområdet.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende det reviderede serviceniveau for børnehandicapområdet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for et serviceniveau

Et serviceniveau er et vejledende udgangspunkt for tildeling af ydelser. Alle sager skal behandles individuelt ud fra en konkret vurdering af familiernes behov.

Børn og Velfærds intention med et serviceniveau er, at familier med handicappede børn i Hvidovre Kommune behandles ens, ligesom det bliver tydeligt for familierne, hvilke ydelser de kan forvente at få på de områder, der er beskrevet i serviceniveauet. Derved afstemmes forventningerne mellem familierne og kommunen.

Serviceniveauet understøtter rådgivernes sagsbehandling, således at sagsbehandlingen foregår ensartet uanset hvilken rådgiver, familierne kommer i kontakt med.

Desuden underbygger serviceniveauet, at hjælpen bevilges ud fra lovgivningens intention om, at ydelserne gives ud fra et nødvendigt behov hos familierne på baggrund af konkret beskrevne funktionsnedsættelser hos børnene. Det betyder, at der ikke kan ydes hjælp alene ud fra et skøn om, at ydelserne vil være hensigtsmæssige og gode for barnet eller den unge.

Politisk styring

Det er muligt indenfor rammerne af serviceloven, at fastsætte et serviceniveau på det specialiserede socialområde og derved på børnehandicapområdet, samtidig er det vigtig at understrege, at et serviceniveau altid er vejledende, ligesom der i enhver sag altid skal udarbejdes en individuel vurdering, inden der træffes beslutning.

Et serviceniveau sikrer den politiske styring af området og er samtidig en tydeliggørelse af de politiske og økonomiske prioriteringer. Dermed bliver serviceniveauet en rettesnor for Børn og Velfærds medarbejdere ved visitation af ydelser.

Et serviceniveau udelukker ikke en faglig vurdering, men sætter fokus på balancen mellem politiske prioriteringer, den faglige indsats og de økonomiske rammer.

Serviceniveauet

Serviceniveauet beskriver lovgrundlag og målgruppe samt formålet med indsatsen på området.

Desuden angiver serviceniveauet betingelserne for at opnå forskellige former for støtte, forældrenes oplysnings- og dokumentationspligt og forældrebetaling i forbindelse med visse ydelser.

Det aktuelle serviceniveau er revideret således, at ny lovgivning og nye principafgørelser er indarbejdet i serviceniveauet.

Ændringerne i serviceniveauet er skrevet med kursiv.

Den væsentligste lovændring på børnehandicapområdet, der er indarbejdet i serviceniveauet er, hvordan merudgifterne udmåles.

Tidligere blev merudgiftsydelsen fastsat med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb på 8/8, og ydelsen blev udbetalt med en eller flere 1/8 af standardbeløbet.

Nu er der sket en forenkling af udmålingen af ydelsen, som betyder, at de sandsynliggjorte merudgifter udbetales afrundet til nærmeste 100 kr.

Desuden har familierne ikke længere krav på regulering af merudgifterne, før der er gået et år fra seneste bevilling, hvilket familierne kunnet få før.

Beløbet for bevillingskompetencen er ændret fra det tidligere standardbeløb, der ikke findes mere, til minimumsbeløbet (det beløb merudgifterne skal overstige pr. år for at kunne bevilges).

De øvrige ændringer i serviceniveauet er mindre ændringer i form af præciseringer af teksten og regulering af beløb.

Klager

Da serviceniveauet blev udarbejdet i 2013 var det Børn og Velfærds antagelse, at et nyt serviceniveau ville betyde flere klager fra familierne, end før serviceniveauets vedtagelse.

Børn og Velfærds skøn er, at der var en stigning i klagerne i perioden efter serviceniveauets vedtagelse, men at klagerne igen er faldet til det niveau, de havde før vedtagelsen.

Retsgrundlag

Serviceniveauet omhandler konkrete ydelser i henhold til servicelovens §§ 41, 42, 44 og 45.

I Bekendtgørelse af lov om social service nr. 150, af 16. februar 2015 omhandler § 41 nødvendige merudgifter i forbindelse med barnets eller den unges nedsatte funktionsevne.

§ 42 omhandler kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung med nedsat funktionsevne, og hvor det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet. Desuden skal det vurderes mest hensigtsmæssigt, at det er forældrene, der passer barnet eller den unge.

§ 44 omhandler personlig hjælp og pleje eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Desuden hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder i form af fx fysio- eller ergoterapi. Paragraffen indeholder også mulighed for hjælp i form af aflastning til forældrene.

§ 45 omhandler ledsagerordning for børn og unge mellem 12 og 18 år. Der kan bevilges 15 timer om ugen til at ledsage børn og unge, der ikke kan færdes alene på grund af deres nedsatte funktionsevne.

Principafgørelser fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen offentliggør visse afgørelser som principafgørelser. En principafgørelse er en bindende retskilde, som kommuner m.v. skal anvende i tilsvarende sager. Principafgørelser bliver derfor en praktisk rettesnor for senere afgørelser i kommunen og skal anvendes uanset kommunens vedtagne serviceniveau.

Politiske beslutninger og aftaler

Serviceniveauet

Det første serviceniveau på børnehandicapområdet blev besluttet af Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2013.

Baggrunden var, at Social- og Sundhedsudvalget i forbindelse med vedtagelse af budget 2013 besluttede at give den daværende Børne- og Ungeforvaltning opgaven at udarbejde et forslag til et politisk vedtaget serviceniveau for børnehandicapområdet.

Budgetanalysen på børnehandicapområdet, der blev foretaget for Social- og Sundhedsudvalget ved budgetprocessen i august 2012, viste, at en bevidst brug af en serviceramme vil kunne skabe bedre faglig kvalitet samt ensartethed i sagsbehandlingen.

Hvidovre Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik og handicappolitik

Et af fokuspunkterne i Hvidovre Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er, at kommunes serviceniveau over for børn, unge og familier er synligt og tilgængeligt for borgerne.

Hvidovre Kommunes handicappolitik bygger på visionen om, at borgere med handicap uanset alder, får mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet og bidrage til udviklingen i kommunen.

Hvidovre Kommunes børne- og ungepolitik understøtter denne vision ved at understrege, at ”uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem.”  Samtidig hviler børne- og ungepolitikken på, at børn og unge først og fremmest er forældrenes ansvar.

I sammenhæng med et serviceniveau på børnehandicapområdet betyder det, at forældre til børn med handicap på samme måde som andre forældre er ansvarlige for deres børn; men at lovgivningen på området kompenserer med forskellige former for ydelser, der kan supplere forældrenes indsats i forhold til børnenes eller de unges nedsatte fysiske eller psykiske funktionsniveau.

Økonomiske konsekvenser

Serviceniveauet på børnehandicapområdet har været medvirkende til, at den forventede besparelse på området på 1 million kr. i 2014 blev sikret. Det forventes at serviceniveauet også fremover vil medvirke til at budgettet overholdes.

Bilag

  1. Serviceniveau på børnehandicapområdet - Hvidovre 2015 (pdf)

13. Økonomirapportering pr. 31. august 2015 Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

Børn og Velfærd har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug, foretaget en økonomisk vurdering af budget 2015 på Børne- og Undervisningsudvalgets område. På baggrund af vurderingen søges der om tillægsbevilling, der udvider udvalgets ramme.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage økonomirapportering pr. 31. august 2015 til efterretning
  2. at give tillægsbevilling til merudgifter på 6,4 mio. kr. til områder inden for servicerammen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børn og Velfærd har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder otte måneders forbrug, foretaget en vurdering af forventet regnskab 2015.

Inden for servicerammen

Der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 6,4 mio. kr. inden for servicerammen på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Merforbruget kan direkte henføres til dagtilbudsområdet, hvor børnetallet generelt er langt højere end forudsat – godt 90 flere børn. De flere børn fordeler sig med ca. 65 flere børn i kommunens egne dagtilbud, samt 25 flere i private pasningstilbud.

Såfremt befolknings- og børnetalsprognose allerede i 2014 havde kunnet forudse disse flere børn ville merudgiften på 6,4 mio. kr. have indgået som en teknisk korrektion af demografien i budget 2015.

Uden for servicerammen

Ingen bemærkninger

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringen til udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens regnskab pr. 31. august med en ligeledes samlet indstilling vedrørende tillægsbevillinger.

Økonomiske konsekvenser

I økonomirapporteringen pr. 30. juni 2015 forventes samlede merudgifter på 6,4 mio. kr. på udvalgets område inden for servicerammen.

Vedrørende merforbruget på dagtilbudsområdet sker dette udelukkende som følge af et langt større antal børn i kommunen end forventet.

De økonomiske konsekvenser indgår i en samlet sag til Kommunalbestyrelsen om økonomirapportering for hele kommunen


14. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-09-2015

Maria Durhuus (A) spurgte til følgende:

-Om forvaltningen har en strategi for, hvordan man tager hånd om flygtningebørn i Hvidovre Kommune. Forvaltningen udarbejder et notat herom.

-Til muligheden for at give støtte til de forældre, der ikke kan betale for frugtordningen i SFO’en. Forvaltningen svarede på mødet.

-Om der føres kontrol med hvor mange aflyste timer der er i udskolingen og om man sikrer, at minimumsnormeringen overholdes. Forvaltningen svarede på mødet.

-Er der afsat et bestemt timeantal til idræt til 0 klasserne? Forvaltningen svarede på mødet.

Kashif Ahmad (UP) spurgte til følgende:

-Udlevering af iPads på skolerne og om hvorvidt forældrene skal lave et appleid til det enkelte barn samt om ansvar for forsikring af iPads. Forvaltningen svarede på mødet.

-Fordeling af puljer til skolerne til brug for undervisning i dansk som andetsprog. Forvaltningen udarbejder et notat herom.

Mikkel Dencker (O) spurgte til en personsag.