Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 3. september 2015

Mødefakta

Dato: Torsdag den 3. september 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:30
Mødested: Ungdomsskolen, Bødkerporten 6A

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Fraværende med afbud

  • Charlotte H. Larsen (O)

Bemærkninger

Der afholdtes dialogmøde fra kl. 16.30 – 17.30. Mikkel Dencker deltog for Charlotte H. Larsen. Maria Durhuus deltog ikke under behandlingen af punkterne 12 og 13.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Indstilling

Orientering om evaluering af Følgeordningen

Evaluering af Talenthold

Orientering om Egevolden

Orientering om kommende drøftelser om afholdelse af konfirmationsforberedelse

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Direktøren for Børn og Velfærd orienterede om:

  • Evalueringen af Talenthold 2014/2015. Evalueringen har vist gode resultater og ordningen fortsætter i indeværende skoleår.
  • Evaluering af Følgeordningen som har kørt på to skoler i sidste skoleår. Fem skoler deltager i indeværende år.
  • Egevolden har søgt om at blive kommunaliseret fra 1. januar 2016.
  • Om kommende drøftelser mellem skolechefen og de lokale præster om afholdelse af konfirmationsforberedelse.
  • Brev fra minister for børn, undervisning og ligestilling til kommunerne om at være opmærksomme på at skoledagene ikke bliver for lange.

3. Folkeskolernes mål for skoleårene 15/16 og 16/17

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget har udpeget overordnede, politiske pejlemærker efter dialogmøde med skolelederne. På den baggrund har Hvidovres folkeskoler nu udarbejdet konkrete mål gældende for skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage folkeskolernes mål for skoleårene 2015/16 og 2016/17 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kernen i Hvidovre Kommunes styringsmodel er dialog, hvor fagudvalgene i to-årige kadencer mødes med de respektive institutionsledere og chefer, som fagudvalgene har i deres portefølje. Formålet med den nye styringsmodel er at give Kommunalbestyrelsen et redskab til at sætte den politiske kurs for de enkelte fagområder.

Dialogmødet den 17. marts 2015 mellem Børne- og Undervisningsudvalget og skolelederne tog udgangspunkt i en række overordnede temaer. På baggrund af dialogen udarbejdede fagudvalget fire politiske pejlemærker, som folkeskolerne efterfølgende har udarbejdet mål i relation til. Målene er gældende for skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Politiske pejlemærker for folkeskoleområdet

Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet følgende fire politiske pejlemærker for folkeskoleområdet.

God skoleledelse

Skolerne i Hvidovre kommune skal sikre faglig progression hos den enkelte elev. Dette skal bl.a. gøres via elementer i folkeskolereformen som motion og bevægelse samt den åbne skole – herunder inddragelse af erhvervslivet.

Faglighed i skolereformen

Skolerne i Hvidovre kommune skal sikre, at der sker en opfølgning på de nationale tests med henblik på at understøtte den enkelte elevs progression. Dette skal bl.a. ske gennem inddragelse af forældre og elever i både processen omkring de nationale test og de enkelte elevers resultater.

Forældretilfredshed

Skoleledelserne i Hvidovre kommune skal være tydelige i deres kommunikation med forældre. Forældrene skal opleve, at skoleledelsen er tilgængelig og at den skaber tryghed og tilfredshed for den enkelte elev og dennes forældre.

Trivselsløft

Den enkelte skole skal konkretisere skolens indsats omkring trivsel i respekt for det enkelte barn og forældrenes opfattelse af situationen.

Skolernes mål for skoleårene 2015/16 og 2016/17

Med udgangspunkt i dialogmødet mellem skolelederne og Børne- og Undervisningsudvalget samt de efterfølgende vedtagne pejlemærker har hver af skolerne udarbejdet mål, for hvert af de fire pejlemærker.

Skolernes arbejde med målene sker med udgangspunkt i dialogmødet og med afsæt i de lokale opmærksomhedspunkter på den enkelte skole. Arbejdet med målene sker ud fra en skabelon, hvor de forholder sig til nedenstående fire punkter.

a)Hvad vil vi?

b)Hvorfor vil vi det?

c)Hvordan vil vi gøre det?

d)Hvordan kan vi måle/vise, at vi når målet?

I bilag 1 fremgår skolernes overvejelser i forhold til a) og b). Som det ses, har skolerne valgt at gribe arbejde med målene forskelligt an, afhængig af de lokale forhold.

Skolerne er på nuværende tidspunkt i gang med en inddragende proces med medarbejderne for at tilrettelægge indsatsplaner, identificerer ønskede effekter af deres indsatserne og metoder til at evaluere på arbejdet. Derved sikres en optimal forankring af indsatserne helt ude i det enkelte klasseværelse. Når dette arbejde er færdigt udfylder skolerne pkt. c) og d) i skabelonen, hvorefter forvaltningen løbende følger op på arbejdet med målene.

Opfølgning på skolernes arbejde med målene i skoleåret 2015/16 sker i skolernes kvalitetsrapport og efterfølgende kvalitetssamtaler mellem skolechef og skoleledelserne. I forhold til skoleåret 2016/17 vil der ske en selvstændig afrapportering til Børne- og Undervisningsudvalget, da der fremadrettet kun skal udarbejdes kvalitetsrapporter for lige kalenderår.

Desuden vil der ske en opfølgning ved næste dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og skolelederne.

Retsgrundlag

Der findes ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2015, pkt. 10, forslag til ny styringsmodel i Hvidovre Kommune.

Der blev afholdt dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og skolelederne den 17. marts 2015.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede fire politiske pejlemærker for folkeskoleområdet på fagudvalgets møde den 13. april 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune, idet målene kan realiseres inden for den økonomiske ramme for området.

Bilag

  1. Bilag 1: Skolernes mål for skoleårene 15/16 og 16/17 (pdf)

4. Godkendelse af ny vedtægt for den selvejende instituion Børnehuset Rosenhøj

Beslutningstema

Den selvejende institution Børnehuset Rosenhøj, har fremsendt forslag til ny vedtægt for institutionen. Af forslaget fremgår det, at institutionen fremadrettet bliver tilsluttet moderorganisationen Børneringen. Børnehuset Rosenhøj har tidligere været tilsluttet Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, som er gået konkurs. Vedtægterne fremlægges for udvalget.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen.

  1. at godkende de ændrede vedtægter

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Selvejende institutioner der drives efter dagtilbudsloven, har reguleret deres forhold til kommunen gennem to aftaler.

Den ene er driftsoverenskomsten den anden er institutionens vedtægt.

Driftsoverenskomsten er den kontrakt kommunen har indgået med den selvejende institution om drift af institutionen. Driftsoverenskomsten beskriver bl.a. økonomi, børnegruppens sammensætning samt regler og rammer for institutionens drift.

Vedtægten beskriver de formelle regler, der gælder for institutionen og bestyrelsens arbejde. Vedtægten skal som minimum indeholde mål og rammer for institutionens arbejde. Det fremgår endvidere om den selvejende institution er tilsluttet en moderorganisation.  

Børnehuset Rosenhøj har i en årrække været tilsluttet Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem som bl.a. har understøttet institutionens budget og regnskab samt personaleadministration. Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem gik i foråret konkurs grundet manglende lønudbetaling til Frie Børnehaver og Fritidshjems medarbejdere.

Børnehuset Rosenhøj har fremsendt forslag til ny vedtægt for institutionen. Det fremgår af denne, at institutionen fremadrettet ønsker at være tilsluttet Børneringen. Børneringen er en sammenslutning af selvejende og private daginstitutioner for børn og unge. Der er ikke indarbejdet andre væsentlige ændringer i det fremsendte forslag til ny vedtægt. 

Retsgrundlag

Selvejende dagtilbud er oprettet efter dagtilbudslovens § 66 stk. 3.

Bilag

  1. Vedtægt Børnehuset Rosenhøj (pdf)

5. Godkendelse af valgfag i skoleåret 2015/2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende, at skolerne opretter valgfag, der ligger ud over folkeskolelovens valgfagsrække. Derudover skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til, om kompetencen til at godkende skolernes ønsker til nye valgfag fremover skal placeres hos chefen for Skole- og Klubafdelingen.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende hver skoles ønske om at udbyde valgfag, der ligger ud over folkeskolelovens valgfagsrække
  2. at godkende, at kompetencen til at godkende valgfag delegeres til chefen for Skole- og Klubafdelingen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales ikke godkendt.

Sagsfremstilling

Det fremgår af folkeskoleloven, at folkeskoleeleverne på 7.-9. klassetrin kan tilbydes undervisning i en række specifikke valgfag.

Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at skolerne tilbyder eleverne undervisning i andre valgfag.

Efter dialog i den enkelte skolebestyrelse har skolerne fremsendt ønsker om at udbyde følgende valgfag i skoleåret 2015/2016:

Avedøre Skole:

  • Lego Mindstorm

Dansborgskolen:

  • Innovation og entreprenørskab
  • Litteraturlæsning
  • Skak
  • Yoga

Frydenhøjskolen:

  • Skoleskak

Holmegårdsskolen:

  • Kodning – digital design

Langhøjskolen:

  • Science-madkundskab
  • Yoga

Præstemoseskolen:

  • Entreprenørskab og iværksætteri
  • Film og foto
  • Friluftsliv
  • Strategiudvikling og problemløsning ud fra spil.

Valgfagene er beskrevet i de vedlagte bilag 1-6.

Baggrund

Skolernes valgfagsønsker er opstået på baggrund af lærernes forslag og ønsker, efter inddragelse af eleverne. Ledelsen på de enkelte skoler har herefter foretaget en konkret vurdering af forslagene med udgangspunkt i, at fagene skal være nutidige, relevante og udbytterige for eleverne.

Valgfagene skal også supplere læringen i den fagfaglige undervisning. Her kan eksempelvis nævnes:

  • Litteraturlæsning supplerer danskundervisningen, idet det fx styrker elevernes læsefærdigheder og sproglige bevidsthed
  • Strategiudvikling og problemløsning ud fra spil supplerer matematikundervisningen, da eksempelvis statistik og sandsynlighed indgår i faget
  • Yoga giver eleverne indsigt i samspillet mellem krop, træning og trivsel. Faget er således medvirkende til at udvikle den alsidige idrætspraksis hos eleverne og supplerer dermed den generelle undervisning i idræt. Derudover giver faget eleverne værktøjer til bedre at kunne håndtere pres og stress på en konstruktiv måde.

På den måde er valgfagene ligeledes medvirkende til at styrke elevernes kompetencer og forudsætninger forud for afgangsprøverne.

Børn og Velfærd indstiller på baggrund af ovenstående liste, at hver enkelt skoles valgfagsønsker godkendes.  

Delegering af kompetence

For at et nyt valgfag kan træde i kraft ved skoleårets start, skal Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt have godkendt det, inden skolerne går på sommerferie.

Af hensyn til skolernes planlægning foreslår Børn og Velfærd, at proceduren for godkendelse af valgfag gøres mere enkel fremover.

Hensigten hermed er at gøre proceduren for godkendelse mere smidig, så skolerne hurtigere kan få en afklaring på, om valgfagene kan godkendes, blandt andet af hensyn til skemalægningen for det kommende skoleår. På denne måde vil eleverne også hurtigere kunne få be- eller afkræftet, om det valgfag, de har ønsket, oprettes det kommende skoleår.  

Forvaltningen indstiller således, at kompetencen til at godkende nye valgfag fremover placeres hos chefen for Skole- og Klubafdelingen.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 9, at eleverne på 7.-9. klassetrin kan tilbydes undervisning i følgende fag og emner som valgfag:

  • Tysk
  • Fransk
  • Spansk
  • Billedkunst
  • Medier
  • Filmkundskab
  • Drama
  • Musik
  • Håndværk og design
  • Madkundskab
  • Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog
  • Arbejdskendskab.

I henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 6, kan Kommunalbestyrelsen godkende, at eleverne tilbydes undervisning i andre fag og emner end de ovenfor nævnte.

Undervisningsministeriet har udarbejdet en skabelon, der skal udfyldes for hvert nyt valgfag. Valgfagsskabelonen indgår i bekendtgørelsen om Fælles Mål og trådte i kraft den 1. august 2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget blev den 6. maj 2015 orienteret om, at en række skoler ønskede at oprette valgfag ud over de valgfag, der er nævnt i folkeskoleloven.

Udvalget gav en forhåndsgodkendelse af de nye valgfag, så skolerne kunne oprette dem for skoleåret 2015/16. Det blev ved samme lejlighed besluttet, at den egentlige godkendelse af valgfagene ville finde sted ved førstkommende lejlighed i det nye skoleår.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Valgfag Avedøre Skole (pdf)
  2. Bilag 2 - Valgfag Dansborgskolen (pdf)
  3. Bilag 3 - Valgfag Frydenhøjskolen (pdf)
  4. Bilag 4 - Valgfag Holmegårdsskolen (pdf)
  5. Bilag 5 - Valgfag Langhøjskolen (pdf)
  6. Bilag 6 - Valgfag Præstemoseskolen (pdf)

6. Orientering vedr. etablering af forebyggende tilbud

Beslutningstema

Børn og Velfærd ønsker at orientere Børne- og Undervisningsudvalget om etablering og opstart af de tre forebyggende tilbud, som blev besluttet på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet i oktober 2014.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Taget til efterretning med ros til forvaltningens flotte arbejde.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede i november 2014 at etablere tre tidligt forebyggende tilbud, henholdsvis Morgenholdet, Skilsmisserådgivningen samt TUBA.

Børn og Velfærd ønsker at orientere om, hvordan tilbuddene konkret er blevet etablerede og organiserede, samt at give en status på Morgenholdet og TUBA, som allerede er i drift. Skilsmisserådgivningen er endnu ikke startet op, men vil starte op i oktober 2015.

Morgenholdet

Morgenholdet er et forebyggende tilbud, som har til opgave at hjælpe børn og unge med at få et stabilt skolefremmøde. Tilbuddets målgruppe er primært børn med begyndende fravær, men kan også tilbydes til børn og unge, som har et mere massivt fravær. Tilbuddet gives i henhold til Servicelovens § 11 og kræver ikke, at barnet eller den unge er i kontakt med Familierådgivningen eller at der foretages anden sagsbehandling forud for en visitering.

Morgenholdets metoder vil variere afhængigt af barnet eller den unges behov for hjælp, og spænder derfor fra morgenvækning og følgeskab til skole til mere afklarende samtaler med familie og andre relevante aktører.

Der vil være fokus på at afdække årsagerne til fraværet i samarbejde med familie og netværk, og der vil blive arbejdet med barnet eller den unges motivation. Morgenholdets medarbejdere vil følge de unge i skole, indtil de er stabile i deres fremmøde og vil etablere et tæt samarbejde med de konkrete lærere, således at indsatsen koordineres og tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde. Der vil endvidere være fokus på at støtte forældrene i ansvaret for, at deres barn kommer i skole, ligesom Morgenholdet understøtter samarbejdet mellem forældre og skole.

Teoretisk og metodisk tager Morgenholdet afsæt i løsningsfokuserede og narrative tilgange til unge- og familiearbejdet.

Morgenholdet er organiseret under Ungecenter Porten, afdeling Bølgebryderen og består af to medarbejdere med socialpædagogisk baggrund.

Morgenholdet har i første omgang indledt et samarbejde med to skoler, Engstrandsskolen og Frydenhøjskolen og det er planen, at tilbuddet løbende skal bredes ud til kommunens øvrige skoler. Visitationen til Morgenholdet foregår ved, at skolen og Morgenholdets medarbejdere i fællesskab drøfter hvilke børn, som kunne profitere af tilbuddet og herefter kontakter skolen forældrene. Såfremt forældrene ønsker at tage imod tilbuddet, etableres der kontakt til Morgenholdet.

På nuværende tidspunkt, hvor Morgenholdet har været i drift i næsten to måneder, er der tilknyttet 4 børn (på henholdsvis på 0., 5. og 8. klassetrin), som har behov for hjælp til at komme stabilt i skole. Det er plads til 10 børn ad gangen, og et forløb vil i gennemsnit vare 3 måneder. Det forventes, at tilbuddet bliver fyldt op i forbindelse med skolestart.

TUBA

Børn og Velfærd indledte pr. 1. januar 2015 en samarbejdsaftale med TUBA, som tilbyder rådgivning og behandling af børn, som er vokset op i familier med alkoholmisbrug. Samarbejdsaftalen betyder, at TUBA har etableret en lokal afdeling i Hvidovre, som blev indviet d. 20. marts 2015. TUBA er et anonymt og gratis tilbud, og det er således muligt for alle borgere i Hvidovre kommune at henvende sig til TUBA og få rådgivning eller behandling.

Pr. 1. juli 2015 har 26 personer benyttet sig af TUBA´s tilbud i Hvidovre, hvoraf de 4 er afsluttet. Ud af de 22, som pt. er i behandling, er de 9 i et gruppeforløb og de resterende 11 får individuel behandling.

Størstedelen af de unge (ca. 62 %), som henvender sig til TUBA, er over 26 år, 35 % er mellem 18 og 25 år og 3 % er under 18 år.

For at sikre kendskab til TUBA´s tilbud, er der omdelt materiale på offentlige steder rundt om i kommunen, der har været en artikel i Hvidovre Avis og der er indgået et samarbejde mellem nøglemedarbejdere på ungeområdet og TUBA´s medarbejdere.

I august 2015 afholdes første statusmøde med TUBA Hvidovre med henblik på at følge udviklingen og efterspørgslen til tilbuddet.

TUBA har desuden søgt Socialministeriets pulje om behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof og alkoholproblemer. Hvidovre kommune har i den forbindelse indgået en ny samarbejdsaftale med TUBA om etablering af et samarbejde omkring udmøntning af behandlingsgarantien. Udmøntningen af samarbejdsaftalen er betinget af, hvorvidt TUBA bevilliges midler fra Socialministeriets pulje og er udgiftsneutral for Hvidovre kommune.

Skilsmisserådgivningen

Skilsmisserådgivningen er et gratis tilbud til børn og forældre, som oplever skilsmisse. Tilbuddet henvender sig til både børn og forældre i skilsmissefamilier og har til formål at begrænse belastningen hos børn og unge i forbindelse med en skilsmisse.

Tilbuddet bliver organiseret under Poppelgården Familiecenter og vil starte op i oktober 2015.

Tilbuddet indeholder:

·et gruppetilbud til børn

·et rådgivnings-/behandlingstilbud til forældre.

Gruppetilbuddene:

Gruppeforløbene for børn vil foregå på skolerne, og vil blive faciliteret af en familierådgiver, en sundhedsplejerske samt evt. en lærer.

Der vil blive etableret grupper på tre skoler, og det tilstræbes, at der etableres et gruppetilbud i hvert distrikt, således at børnene ikke skal bevæge sig langt for at deltage i tilbuddet. Børne- og Familieafdelingen er på nuværende tidspunkt i samarbejde med Skole- og Klubafdelingen ved at finde tre relevante skoler, hvor gruppetilbuddene kan starte op.

Udover gruppetilbuddene på skolerne vil der blive etableret et gruppetilbud på Familiecenter Poppelgården, som er målrettet børn, som oplever større vanskeligheder, som følge af skilsmisse og som oplever et højt konfliktniveau mellem forældrene.

Rådgivnings-/behandlingstilbud til forældre:

Tilbuddet til forældre kan foregår på skolerne i de tilfælde, hvor barnet er tilknyttet en gruppe på en skole. Rådgivningen vil blive udført af familierådgiveren og sundhedsplejersken, som er tilknyttet barnets gruppe.

Rådgivningen kan også foregå på Poppelgården Familiecenter, såfremt forældrene ønsker dette eller i tilfælde, hvor vanskelighederne er af tungere karakter.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede d. 6. november 2014 af etablere tre forebyggende tilbud i forbindelse med vedtagelsen af faglig strategi for udsatte børn og unge.

På Børne- og Undervisningsmødet d. 7. januar 2015 blev udvalget præsenteret for de foreløbige overvejelser omkring etablering af tilbuddene.

Økonomiske konsekvenser

Der blev i budget 2015 afsat 3 mio. kr. til at etablere forebyggende indsatser. De tre tilbud finansieres således indenfor denne ramme.


7. Høring af Praksisplan for Almen Praksis 2015-2018

Beslutningstema

Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden sender den lovpligtige Praksisplan for almen praksis 2015-2018 i høring. Praksisplanen indeholder bl.a. opgaver fra sundhedsaftalen, som vedrører opgaveløsningen i almen praksis. Der skal træffes beslutning om forslag til høringssvar.

Da Ældrerådet og Handicaprådet er rådgivende høringsberettiget organ, er sagen den 20-08-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til høringssvar
  2. at Handicaprådets- og Ældrerådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31-08-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Handicaprådets og Ældrerådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Praksisplanen for almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger. Praksisplanen skal understøtte almen praksis´ rolle i det samlede sundhedsvæsen og sikre sundhedsaftalens gennemførelse.

Høringsudkastet er udarbejdet af Praksisplanudvalget, der består af kommunale og regionale medlemmer, samt medlemmer udpeget blandt de praktiserende læger.

Politiske visioner

Praksisplanen har de samme fire politiske visioner som sundhedsaftalen:

  • At borgeren oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen
  • At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer
  • At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
  • At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen

Med dette udgangspunkt udfoldes de politiske visioner i overordnede mål- og delmålsætninger samt anbefalinger for udviklingen i perioden 2015-2018.

Forvaltningens bemærkninger til processen

Praksisplanen er som sundhedsaftalen udviklet i en bredt involverende proces, der har styrket samarbejdet i det tværsektorielle felt. Den politiske og administrative samarbejdsstruktur har givet et godt udgangspunkt for at sætte et kommunalt præg på praksisplanen.

Praksisplanen indeholder emner, der er af særlig interesse for kommunerne:

·Lægebetjening af akuttilbud i kommunen og sygebesøg
  Samarbejde mellem praktiserende læger og kommune om medicin

Disse emner har betydning for den pågående videreudvikling af det nære sundhedsvæsen i kommunerne, der sker i takt med øget specialisering og kortere indlæggelser på hospital.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til høringssvar, der udover ovenstående to emner, omfatter emner, der også har betydning for kommunen og kommunens borgere.

Forslag til høringssvar

Side 5. Indledning, afsnit 4 og 5

Det foreslås at supplere teksterne ”Konsultationer sker i langt de fleste tilfælde efter patienternes anmodning” samt ”forudsætningen for at patienterne henvender sig” med en kort tekst om patienter/borgere, der ikke har ressourcer til selv at henvende sig, og derfor har brug for en proaktiv læge eller brug for at en kommune henvender sig på vegne af borgeren.

Praksisplanen del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart

Generelt foreslås det, at afsnittet uddybes evt. med inspiration fra Fælles erklæring ”Borgernes Sundhedsvæsen – vores sundhedsvæsen, april 2015, som mange af sundhedsvæsenets parter står bag bl.a. Lægeforeningen, Danske Regioner og KL, samt med inspiration fra publikationen ”Plan for Borgernes Sundhedsvæsen – vores Sundhedsvæsen”.

Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed

Side 18, 4.1.1 Tidlig opsporing af sårbare og udsatte borgere

Det foreslås at supplere med en tekst om, at almen praksis, hospital og kommuner skal være særligt opmærksomme på borgere, der ikke har ressourcer til selv at kontakte sundhedsvæsenet eller udebliver fra aftaler.

Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed

Side 27. 5.3 Betjening af akuttilbud og sygebesøg

Afsnittet er af afgørende betydning for den pågående videreudvikling af det nære sundhedsvæsen i kommunerne.

Hvidovre Kommune foreslår derfor, at det fremgår af praksisplanen, at det er et prioriteret emne for parterne, og at parterne er enige om at arbejde for løsninger inden for en kortere tidshorisont.

Det foreslås, at sætningen ”Parterne er enige om, at der skal ses på den samlede ydelse for sygebesøg, herunder lægebetjening af patienter, der har midlertidigt ophold uden for hjemmet” suppleres eller erstattes med en mere forpligtende anbefaling.

Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen

Side 44. 6.1.2 sidste afsnit

Det står ”Desuden skal der arbejdes hen imod, at der for hver kommune udelukkende findes et lokationsnummer”. På side 65 står der ”for at sikre hurtige og tilgængelige henvisningsveje skal der være let adgang til kommunernes lokationsnumre, ligesom der generelt skal tilstræbes en entydig kommunikation og med så få lokationsnumre som muligt.

Der foreslås, at teksten side 44 udgår eller erstattes med teksten side 65.

Side 57. 6.2 Samarbejde om medicin

Parterne har fælles udfordringer i samarbejdet om medicin, herunder særligt vedrørende FMK (Det Fælles Medicin Kort) og medicingennemgang.

Hvidovre Kommune foreslår derfor, at dette område prioriteres blandt andet ved klarere aftaler om at følge op på implementeringen af FMK og medicingennemgang samt klarere aftaler om at handle på opfølgningen, hvis der er behov for det.

Side 60. 6.2.4 Dosisdispensering

Anbefalingen: ”at arbejde for at dosisdispensering kan anvendes sikkert” foreslås ændret til ”at arbejde for at øge anvendelsen af dosisdispensering, hvor det er sikkert”.

Retsgrundlag

I Henhold til lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af Sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet skal der i hver valgperiode udarbejdes en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 27. januar 2015 under dagsorden punkt 10 den lovpligtige Sundhedsaftale 2015-2018.

Praksisplanen medvirker til at sikre sundhedsaftalens gennemførelse på praksisområdet.

Økonomiske konsekvenser

Der er til udmøntning af Praksisplanen afsat 1 mio. kr. i 2015 og overslagsårene. Udmøntningen af Praksisplanen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser for kommunen.

Blandt de centrale overenskomstparter er det i 2014 aftalt, at den underliggende aftale til praksisplanen skal udmønte en central ramme for samtlige regioner på 200 mio. kr.

I den videre proces med at realisere praksisplanen er det afgørende at fastlægge en udmøntningsaftale, som bestemmer implementeringen af planen, herunder udmøntning af den centrale ramme.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen

Sundhedsmæssige konsekvenser

Praksisplanen bidrager til, at borgeren modtager høj kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Bilag

  1. Høringsbrev (pdf)
  2. Høringsudkast (pdf)
  3. Grundbeskrivelse (pdf)
  4. Følgebrev til rettelsesblade til høringsudkast (pdf)
  5. Rettelsesblad. Tabel 26. (pdf)
  6. Rettelsesblad. Tabel 29. (pdf)
  7. Ældrerådets høringssvar om Høring af praksisplan for almen praksis 2015 - 2018 (pdf)
  8. Handicaprådets høringssvar om Praksisplan for almen praksis 2015 - 2018 (pdf)

8. Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning

Beslutningstema

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Det sker i regi af Kommune Kontakt Rådet (KKR), bl.a. gennem indgåelse af en årlig rammeaftale på området. Rammeaftale 2016 er nu til godkendelse i hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden.

Forvaltningen har desuden foretaget en foreløbig evaluering af rammeaftale 2015.

Da Handicaprådet er høringsberettiget organ, er sagen den 20-08-2015 sendt i høring med anmodning om en udtalelse, der kan indgå i sagens behandling.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
  2. at tage foreløbig evaluering af rammeaftale 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning til efterretning
  3. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31-08-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen er delt i to aftaler

Kommunerne har ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Det sker i KKR regi, hvor kommunerne bl.a. udarbejder en årlig rammeaftale.

Rammeaftalen består af to aftaler: 

-Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling i de specialiserede tilbud for såvel børn som voksne, samt behov for oprettelsen af nye pladser og tilbud.

-Styringsaftalen skal lægge rammerne for bl.a. takstberegning og takstudviklingen på de takstbelagte tilbud, for såvel børn som voksne.

Det skal bemærkes, at det specialiserede socialområde er i en løbende udvikling, der til dels er dikteret af beslutninger fra centralt hold. Det ses f.eks. i Socialstyrelsens udmeldinger om målgrupper, hvor Socialstyrelsen vurderer, at der er behov for øget koordination.

Udviklingsstrategi 2016

Det vurderes ikke i udviklingsstrategi 2016, at der er behov for en tværkommunal aftale om oprettelse af nye pladser eller tilbud. Der er dog udvalgt fire fokusområder, som der med fordel kan være opmærksomhed om:

  1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre.
  2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
  3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene.
  4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

Fokusområderne 1 og 2 vil være genstand for vidensdeling mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016.

Fokusområde 3 og 4 vil blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema i udviklingsstrategien for 2016 og Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

Det særlige tema i udviklingsstrategi 2016 er:

-Udarbejdelsen af en strategi for det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.

Formålet med at igangsætte en strategiproces i 2016 er primært at understøtte det tværgående samarbejde for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen.

Forvaltningen vurderer, at de fire fokusområder og det særlige tema i udviklingsstrategi 2016 er relevante. Udviklingsstrategi 2016 vil forhåbentligt være med til at understøtte, at de rette tilbud til borgerne er til stede.

Styringsaftale 2016

I styringsaftale 2016 fortsætter den flerårige strategi for takstudviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Taksterne må i 2016 maksimalt stige med pris- og lønfremskrivningen minus én pct. i forhold til takstniveauet i 2014.

Desuden indgår i styringsaftale 2016 et gennemsnitligt mål om en overheadprocent på 6 pct. for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. I flere år har normen for overheadprocenten været 7 pct. af tilbuddets direkte omkostninger. 

Derudover er der kommet en ny takstbekendtgørelse af 12. januar 2015, som indebærer tilpasninger i styringsaftale 2016. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at fastsætte forskellige takstniveauer i samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer.

Der er kun sket relativt begrænsede ændringer i styringsaftale 2016 i forhold til styringsaftale 2015. Ændringerne forekommer samlet set relevante.

Forvaltningen kan samlet anbefale, at Hvidovre Kommune godkender rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning. KKR i Hovedstaden har den samme anbefaling.

Foreløbig evaluering af rammeaftale 2015

I rammeaftale 2015 har der bl.a. været fokus på innovativ udvikling af tilbud og en effektiv ressourceudnyttelse. Det er bl.a. sket ud fra en forventning om, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.

I 2015 har fokusområderne ”hjemløse” hhv. ”økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder” f.eks. været genstand for konferencer for hovedstadsregionens kommuner med henblik på at udbrede erfaringer og viden på områderne.

I 2015 har der f.eks. også været set på mulighederne for at sikre gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede afdelinger. Undersøgelserne forventes afsluttet primo 2016 og kan bruges som beslutningsgrundlag i forhold til eventuelle fremtidige justeringer i driften af de sikrede afdelinger.

Det er forventningen, at kommunerne i hovedstadsregionen også fremover vil have evnen til løbende at omstille sig i forhold til den løbende udvikling på det specialiserede socialområde og tilrettelægge arbejdet om rammeaftalerne på en hensigtsmæssig måde.

Retsgrundlag

Kommunerne har ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, herunder at udarbejde en årlig rammeaftale jf.:

-Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1156, 29/10/2014)

-Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (BEK 760, 24/06/2014)

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte styringsaftale 2015 på sit møde den 30. september 2014 (punkt 15). I styringsaftale 2015 indgår den samme flerårige takststrategi som i styringsaftale 2016.

På Økonomiudvalgets møde den 15. september 2008 (punkt 2) blev det protokolleret, at Økonomiudvalget fremover gerne vil have en vurdering af positive og negative erfaringer med rammeaftalen.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre kommune, som på socialområdet er en udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Det skyldes, at taksterne til og med 2016 kun må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til takstniveauet i 2014.

Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio. kr., er dog forbundet med usikkerhed. Dette skyldes, at der ved tidligere takstreduktioner har været problemer med, at der på institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser. Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme, som den er nu.

Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Beløbet svarer til ca. 0,1 mio. kr.

Bilag

  1. Rammeaftale 2016, udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning, opsummering (pdf)
  2. Rammeaftale 2016, styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning (pdf)
  3. Handicaprådets høringssvar om Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområdet og specialundervisning (pdf)

9. Økonomirapportering pr. 30. juni 2015 Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

Forvaltningen har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 6 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af budget 2015 på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Vurderingen indgår i udarbejdelsen af kommunens halvårsregnskab.

Indstilling

Børn og Velfærd og Kultur, Miljø og Vækst

indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage økonomirapportering pr. 30. juni 2015 til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børn og Velfærd og Kultur, Miljø og Vækst har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder seks måneders forbrug, foretaget en vurdering af forventet regnskab 2015.

Der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 7,9 mio. kr. inden for servicerammen på Børne- og Undervisningsudvalgets område

Merforbruget kan direkte henføres til dagtilbudsområdet, hvor børnetallet generelt er langt højere end forudsat – godt 100 flere børn.

De flere børn fordeler sig med ca. 65 flere børn i kommunens egne dagtilbud, ca. 15 flere i andre kommuner (hovedsagelig København og Frederiksberg) samt 25 flere i private pasningstilbud.

Såfremt befolknings- og børnetalsprognose allerede i 2014 havde kunnet forudse disse flere børn ville merudgiften på 7,9 mio. kr. have indgået som en teknisk korrektion af demografien i budget 2015.

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringen til Udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens halvårsregnskab og forventede regnskab 2015 til Kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

I økonomirapporteringen pr. 30. juni 2015 forventes samlede merudgifter på 7,9 mio. kr. på Børne- og Undervisningsudvalgets område inden for servicerammen.

Vedrørende merforbruget på dagtilbudsområdet sker dette udelukkende som følge af et langt større antal børn i kommunen end forventet.


10. Poilitiske pejlemærker

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende pejlemærkerne i forlængelse af dialogmødet med Børne- og Familieafdelingens ledere d. 25.08.15.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at pejlemærkerne for Børne- og Familieafdelingens ledere godkendes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

På baggrund af dialogmødet d. 25.08.15 med Børne- og Familieafdelingens ledere er dannet følgende pejlemærker:

Styrket myndighedssagsbehandling:

  1. Børne- og Familieafdelingen skal sikre, at børnene og familierne bliver vigtigste aktører i eget liv, og at de mødes ydmygt og respektfuldt i sagsbehandlingen.
  1. Børne- og Familieafdelingen skal sikre kvalitet i sagsbehandlingen og borgerens retssikkerhed.

Tidlig forebyggende indsats:

  1. Børne- og Familieafdelingen skal sikre at det tværsektorielle samarbejde med psykiatrien styrkes, således at der sikres helhedsorienterede og forebyggende løsninger for børnene og familierne.

Tilbudsviften:

  1. Børne- og Familieafdelingen skal sikre veldokumenterede og effektfulde løsninger for børnene og familierne med fokus på nyeste viden.

Magtanvendelser:

  1. Børne- og Familieafdelingen skal sikre trygge og omsorgsfulde rammer for anbragte børn og unge, herunder sikre, at det pædagogiske personale arbejder konstruktivt og evaluerende med magtanvendelser.

Retsgrundlag

Ikke relevant

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. februar 2015 direktionens forslag til en ny styringsmodel. Kernen i den ny styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i to-årige kadencer mødes til dialogmøde med institutionsledere med henblik på formulering af pejlemærker og mål for området.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant


11. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Kashif Ahmad (UP) spurgte til følgende:

  • Hvordan der meldes fravær til skolerne og skolernes fraværsregistrering? Der ønskes sikring af, at alle skoler foretager en fraværsregistrering.
  • Køleskabe i klasserne – hvis ansvar er køleskabene, klassens, skolens eller kommunens? Forvaltningen svarede på mødet. Udvalget bad forvaltningen om at bede skolelederne om at redegøre for de lokale muligheder, for at alle elever kan opbevare deres madpakke i køleskab.
  • Antal mandlige lærere/pædagoger der kan deltage i svømmeundervisningen og holde opsyn med drengene i omklædningen. Forvaltningen svarede på mødet.
  • Findes der en sukkerpolitik på alle skoler? Forvaltningen svarede på mødet.
  • Baggrunden for at screening af elever i 0. klasse er placeret i starten af skoleåret og i slutningen af skoleåret. Forvaltningen svarede på mødet.
  • Kontaktforældre i klasserne bør orienteres om arbejdet i skolebestyrelserne.

12. Projekt 5770 Stenen og Krogen. Licitationsresultat og udvidelse af anlægsbudget

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 02-09-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2.

Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V foreslår, at udvalget anbefaler, at det overlades til Børne- og Undervisningsudvalget at prioritere. Endvidere anbefaler udvalget, at afvanding af udeområder og legeplads skal foretages.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V.

Imod: Gruppe C med bemærkning om, at sagsgangen har været meget utilfredsstillende.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Ad 3.

For: Gruppe A, O, Liste H og Gruppe V.

Undlader: Gruppe C.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Udvalget stillede spørgsmål om følgende, som der ønskes svar på inden behandlingen i Kommunalbestyrelsen:

  • Kan det eksisterende affaldsskur genbruges?
  • Kan de berøringsfrie armaturer købes billigere?
  • Paneler – hvilke konsekvenser har de for bygningens levetid?
  • Kan man genbruge nogle af de eksisterende køkkenelementer i det pædagogiske køkken?

Gruppe A stemte for 2a.

Kashif Ahmad (UP) stemte imod.

Gruppe O og V afventer behandling i Kommunalbestyrelsen.

Ad 3.

For: Gruppe A.

Imod: Kashif Ahmad (UP).

Gruppe O og V afventer behandling i Kommunalbestyrelsen.


13. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-09-2015

Udvalget gav dispensation til skoleskift fra 1. klasse på Langhøjskolen til Dansborgskolen.