Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 8. juni 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 8. juni 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)

Fraværende med afbud

  • Kashif Ahmad (UP)
  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Ivan Fogtmann deltog for Mette Dencker

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

Etablering af køkken i Egevolden

Gennemgang af regler vedr. skoleledernes kompetencer

Fælles fortolkning af kompetence på skoleområdet

Forslag til dato for dialogmøde med børne- og familieområdet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om:

-Etablering af køkken i Egevolden

-Regler vedr. politisk indsigt i skolens afgørelser om elever og undervisning

-Sag vedr. Baunevangen

-Indgåelse af aftale mellem kommunen og Hvidovre Lærerforening omkring lærernes arbejdstid fra skoleåret 2015/2016 og fremadrettet

-Ny dato for dialogmødet mellem Børne- og Undervisningsudvalget og det specialiserede børne- og familieområde

-Projektet Grøn Generation og mulighed for at deltage i kommende møder


3. Budget 2016 - Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med processen for budget 2016 forelægges de udarbejdede budgetanalyser for udvalgets område med henblik på drøftelse inden fremlæggelse på budgettemadagen den 19. juni 2015

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte de på udvalgets område udarbejdede budgetanalyser indeholdende driftsomprioriteringer 

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Drøftet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 2. marts 2015 følgende proces for Budget 2016-19.

  • Det enkelte fagudvalg arbejder med omprioriteringsforslag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder og -ønsker inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer. Dvs. at der ved forslag til aktivitetsudvidelser skal ske en samtidig anvisning af mulig finansiering i det enkelte fagudvalg.
  • Med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.
  • Der gennemføres en målrettet administrativt drevet proces til prioritering af anlægsprojekter for 2016-2019.

Af procesplanen fremgår, at der i perioden april til juni afholdes tre ordinære møder i hvert fagudvalg med henblik på, at der til mødet i juni måned foreligger færdige budgetanalyser indeholdende omprioriteringsforslag.

Følgende analyser er udarbejdet på udvalgets område:

  • Dagtilbud (høje enhedsudgifter)
  • Specialskoler (høje enhedsudgifter)
  • Fritliggende SFO’er
  • Trivselsløft – skoler og klubber
  • Lukkeuge dagtilbud, SFO og klubber
  • Mini OL
  • Forældreintra
  • Udvidet åbningstid i dagtilbud
  • Idrætslinje for udskolingselever
  • Retning for folkeskolen

De færdige analyser er vedlagt som bilag.

Der afholdes budgettemadag i Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2015 og her fremlægges det enkelte fagudvalgs forslag til driftsomprioriteringer.

Budgetmateriale til fagudvalgsmøderne i august udsendes 31. juli 2015 til Kommunalbestyrelsen samt til de høringsberettigede parter. På udvalgsmøderne i august behandles forslag til driftsomprioriteringer. Herudover drøftes status på budgettet for fagudvalgets område.

Der afholdes budgetseminar i Kommunalbestyrelsen den 28. august, hvor udfordringerne i budgettet drøftes. På budgetseminariet indbydes hele Kommunalbestyrelsen til drøftelser på baggrund af basisbudgettet samt materialet udarbejdet vedrørende drift og anlæg. Indkomne høringssvar indgår i drøftelserne på budgetseminariet.

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2016-19 jf. beslutning i Økonomiudvalget 2. marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Bilag

  1. Bilag: BUV-budgetanalyser-juni (pdf)

4. Ferie- og Fridagsplan for skoleår 2016/2017

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 på baggrund af de indkomne høringssvar. Børne- og Undervisningsudvalget anbefaler Ferie- og Fridagsplanen 2016/17 over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, som godkender denne.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Imod: Gruppe O.

For: Gruppe A.

Undlod: Gruppe V.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 5. marts 2015 Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 og godkendte at forslaget blev sendt i høring. Forslaget har nu været i høring i skolebestyrelserne og Hvidovre Lærerforening.

Ferie- og Fridagsplanen bliver lavet hvert år for et skoleår af gangen cirka to til tre år længere ud i fremtiden end det aktuelle skoleår.

Sommerferien starter altid den sidste lørdag i juni måned. Skoleåret bliver fordelt på en måde, så der bliver taget mest muligt hensyn til at skolerne kan holde lukket i ”hele” perioder, f.eks. efter en juleferie, så eleverne ikke skal starte på en fredag.

Ferie- og Fridagsplanen tager udgangspunkt i, at vinterferien i Hvidovre Kommune er i uge 7 og at efterårsferien er i uge 42.

Ferie- og Fridagsplanen tager således udgangspunkt i:

  • 200 skoledage
  • Efterårsferie i uge 42
  • Vinterferie i uge 7
  • Sommerferien altid starter den sidste lørdag i juni måned

Høringssvar

De indkomne svar viser, at 8 skoler har taget forslaget til efterretning, hvis den 3. januar 2017 er en tirsdag. På udsendte Ferie- og Fridagsplan var den 3. januar 2017 oplyst til at være en søndag, dette er nu rettet til det korrekte, som er en tirsdag.

Risbjergskolen stiller spørgsmålstegn ved om den 1. maj fortsat skal være en fridag, eller om den kan ændres så juleferien bliver en dag længere.

Den 1. maj 2016 falder på en søndag og i år 2017 falder den på en mandag.

Forvaltningen anbefaler, på baggrund af de indkomne høringssvar at fastholde Ferie- og Fridagsplanen med rettelsen til den korrekte ugedag for den 3. januar 2017.

Retsgrundlag

Sommerferiens start har tidligere været under BEK. 1143 af den 27/09/2013, den er nu en del af den nye Folkeskolelov §14a.

Uddrag af Folkeskoleloven:

§ 14 a. Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 5. marts 2015 at sende Ferie- og Fridagsplanen til høring i skolebestyrelserne og Hvidovre Lærerforening.

Børne- og Undervisningsudvalget skal på baggrund af høringen tage Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 til efterretning og efterfølgende anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at godkende Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17.

Bilag

  1. Bilag 1 - Forslag til Ferie- og Fridagsplan for skoleåret 2016/17 (pdf)
  2. Bilag 2 - Modtagne høringssvar (pdf)

5. Halvårlig orientering om anbringelser ud over det 18. år

Beslutningstema

Halvårlig orientering om anbringelser udover det 18. år.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering vedrørende Børne- og Familieafdelingens behandling af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, til efterretning.
  2. at tage orientering om antallet af anbringelser fra 2010 til 1. kvartal 2015 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Familieafdelingen reviderer handleplanen for anbragte unge, når den unge fylder 16 år og opstiller derefter konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Ved fastsættelse af målene indgår overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år, således at der sikres en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet.

I samarbejde med den unge revideres handleplanen, og der tages stilling til det videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold.

Det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den unge flytter til et af kommunens egne tilbud, eller forbliver i sin nuværende anbringelse.

Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt uden for hjemmet, fylder 18 år, skal forvaltningen ifølge Lov om Social Service træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger ud over det 18. år og i givet fald, hvilken type foranstaltninger, der påtænkes iværksat.

Til brug for afgørelsen revideres handleplanen i samarbejde med den unge, således at den unge oplever ro og tryghed i forhold til egen fremtid.

I perioden fra oktober 2014 til marts 2015, har Børne- og Familieafdelingen behandlet 9 sager, hvor den unge fylder 18 år i foråret og efteråret 2015.

Første sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge. Den unge vil fortsat have brug for støtte ud over sit 18 år og vil fremadrettet være tilknyttet Ældre- og Handicapafdelingen.

Anden sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge. Den unge vil fortsat have brug for støtte ud over sit 18 år og vil fremadrettet være tilknyttet Ældre- og Handicapafdelingen.

Tredje sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge. Den unge udsluses til egen bolig i XYZ House med støtte.

Fjerde sag: Den unge er aktuelt i familiepleje. Den unge udskrives af anbringelse ved det 18. år til egen bolig men kontaktperson.

Femte sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge. Den unge fortsætter i anbringelse på opholdssted indtil det 19. år.

Sjette sag: Den unge er aktuelt anbragt i familiepleje. Den unge fortsætter i anbringelse i familiepleje. Den unge ønsker at sagen behandles i den nye opholdskommune fra det 18. år.

Syvende sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge. Den unge udsluses ved det 18. år til egen bolig i XYZ House med støtte.

Ottende sag: Denunge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge. Den unge udsluses ved det 18. år til egen bolig i XYZ House med støtte.

Niende sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted. Den unge vil fortsat have brug for støtte ud over sit 18 år og vil fremadrettet være tilknyttet Ældre- og Handicapafdelingen.

Ud af de 9 unge der fylder 18 år i foråret og efteråret 2015, fortsætter 2 unge i sin nuværende anbringelse som efterværn jf. Lov om Social Service § 76, idet den unge har så store sociale og personlige vanskeligheder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at tilbyde ophold/udslusning via Hvidovre Kommunes egne anbringelsessteder. Samtidig opfylder den unge ikke betingelserne for en anbringelse i voksenregi, da der ses en positiv udvikling, hvorfor den unge fortsat er berettiget til efterværn jf. Servicelovens § 76.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. oktober 2011, pkt.10 besluttede udvalget, at delegere kompetencen til afgørelse om fortsat anbringelse udover det 18. år til Børne- og Familieafdelingen.

Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt en evaluering på møde den 3. oktober 2012 og godkendte, at kompetencen fortsat er delegeret til Børne- og Familieafdelingen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede ligeledes, at Børne- og Familieafdelingen fremadrettet orienterer udvalget om behandlede sager hvert halve år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvartalsvis oversigt over anbringelser af børn og unge i årene 2010 - 1. kvartla 2015 (pdf)

6. Orientering om nyt navn til det sammenlagte dagtilbud Friheden/Myretuen

Beslutningstema

Nyt navn til det sammenlagte dagtilbud Friheden/Myretuen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering vedrørende nyt navn til det sammenlagte dagtilbud Friheden/Myretuen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børnehuset Friheden og Børnehuset Myretuen blev sammenlagt den 1. maj 2014.

Forældrebestyrelsen fra Børnehuset Friheden/Myretuen ønsker at det nye navn til det samlede Børnehus bliver:

Børnehuset Oceanet

Forældrebestyrelsen har fundet frem til navnet, på baggrund af en proces i personale- og forældregruppe, hvor alle har haft mulighed for at komme med deres bud.

Forældrebestyrelsen havde forinden lagt op til, at det nye navn skulle signalere noget positivt. Der blev endvidere lagt vægt på, at man ønskede et navn, som børn og personale på de enkelte stuer kunne arbejde videre med, som et gennemgående tema i hele institutionen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Procesbeskrivelse vedrørende nyt navn til Friheden-Myretuen (pdf)

7. Læringsmål i matematik

Beslutningstema

Fra skoleåret 2015/2016 er der krav om at, alle folkeskoler arbejder med såkaldt læringsmålstyret undervisning. Det betyder, at lærerne skal opsætte konkrete læringsmål for hver enkelt elev. Det er ambitionen, at elevernes læringsmål bliver styrende for hvad eleverne undervises i og hvordan eleverne undervises i en given periode.

I Hvidovre Kommune vil skolerne i første omgang arbejde systematisk med opsætning af læringsmål og evaluering af elevernes progression i forhold til disse, i matematik. Arbejdsmetoden implementeres over en 3 årig periode.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om læringsmål i matematikundervisningen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med folkeskolereformen har man taget det første skridt til et paradigmeskift i de danske folkeskoler. Fokus flyttes fra undervisningen i skolerne til den læring der sker hos eleverne i skolerne. I praksis betyder det, at hvor lærerne tidligere havde fokus på planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb, så skal lærerne nu opsætte mål for deres undervisningsforløb og for eleverne. Lærerne og eleverne skal dernæst sammen evaluere elevernes udbytte af de enkelte  undervisningsforløb.

Arbejdet med læringsmålstyret undervisning sætter fokus på opsætning af mål samt en systematisk brug af evaluering i forbindelse med at afdække, om eleverne har opnået de opsatte mål. Formålet med denne metode er at understøtte den enkelte elevs læring samt at give både eleven selv, forældrene, lærerne og øvrige voksne omkring eleven mulighed for at følge elevens faglige udvikling.

For at understøtte arbejdet med den læringsmålsstyrede undervisning stilles der nye krav til elevplanerne. Kravet er, at der fra næste skoleår etableres en digital platform, som understøtter lærernes indbyrdes samarbejde om den enkelte elev, kommunikationen mellem lærer og elev og mellem skole og hjem. Når de nye elevplaner er fuldt implementeret bliver de den primære platform, hvorfra forældre løbende kan følge deres barns faglige udvikling og være i dialog med skolen derom.

Systematisk brug af nationale tests

Indførelsen af nationale tests et udtryk for et ønske om, på en systematisk måde, løbende at følge den enkelte elevs faglige udvikling i løbet af skolegangen. De nationale tests egner sig således, sammen med andre observationer af eleven, som afsæt for at evaluere en elevs nuværende niveau og er dermed også et godt afsæt for at sætte mål for elevens læring i det enkelte fag for en kommende periode. 

I Hvidovre er der inden for læsning allerede gode erfaringer med at arbejde struktureret og målrettet med resultaterne af både de nationale læsetest og supplerende læseprøver. Resultaterne af de gennemførte test behandles på klassekonferencer, hvor læsevejlederen, klassens lærere og skoleledelsen på baggrund af resultaterne drøfter den fremadrettede indsats i forhold til den enkelte elev. Denne systematiske tilgang har resulteret i, at der generelt ses en fremgang i elevernes læseresultater.

Fokus på matematik

På baggrund af de gode erfaringer med den systematiske brug af tests i forhold til læsning, vil der fra skoleåret 15/16 bliver indført tilsvarende forløb for matematik. Forvaltningen og skolerne har valgt at igangsætte denne indsats, da elevernes resultater i matematik generelt ligger et stykke fra målet i Kvalitetsløftet.

Det er således med en ambition om og en forventning til, at eleverne vil opnå en fremgang i matematik både i de nationale tests og ved afgangsprøverne.

Indsatsen betyder, at eleverne vil opleve flere test i matematik end tidligere. Som udgangspunkt vil de blive testet hvert år i matematik. I bilag 1 ses en illustration af det forløb eleverne vil opleve omkring opsætning af læringsmål i matematik.

Skolerne arbejder allerede i dag med en lang række af metoder, for at følge elevernes faglige udvikling. Det er både tests, observationer i undervisningen, opgaver, drøftelse af elevernes udvikling i de enkelte lærerteams, elevsamtaler mv. Denne udvikling vil naturlig fortsætte og målet er at man i løbet af de kommende år oplever et yderligere fokus på den enkelte elevs faglige progression i alle fag og på alle klassetrin.

Hvordan forbereder vi de fagprofessionelle på opgaven?

For at klæde lærere, pædagoger og ledere på til denne arbejdsopgave, gennemføres der lokale seminarer på skolerne ved UCC frem til sommeren. Derudover arbejdes der målrettet på skolerne med at udveksle erfaringer og udvikle metoder til at arbejde med den læringsmålstyrede undervisning.

Hvordan forbereder vi elever og forældre?

Inden eleverne går på sommerferie i udgangen af juni 2015 vil alle skolerne via opslag på Forældreintra orientere elever og forældre om denne kommende indsats. Når eleverne møder ind til skoleåret 2015/2016 vil alle de elever der skal gennemføre en national test i matematik i løbet af skoleåret få en orientering herom. Orienteringen vil indeholde en angivelse af tidspunkt for den nationale test samt hvornår man kan forvente at få resultatet af testen og hvornår man kan forvente, at den enkelte elev bliver bekendt med sine læringsmål for den kommende periode. Herudover vil forældrene til de enkelte elever naturligvis blive orienteret.

Implementering

Indsatsen indføres over en 3 årig periode. Det skyldes, at der fra skoleåret 2017 indføres en ekstra nationaltest i matematik. I stedet for at udvikle løsninger, der kun skal være gældende for et par år, så bruges de første år til at implementere ordningen, således at den vil være fuldt udrullet fra 2017.

I implementeringsfasen skal der ske en vurdering af hvorvidt en årlig nationale test er tilstrækkelig til at sætte mål for den enkelte elevs læring, eller om de nationale tests skal suppleres med andre typer tests.

Retsgrundlag

·Folkeskoleloven § 10 om Formål, slutmål og trinmål, vejledende læseplaner mv.

·BEK nr. 856 af 01/07/2014 ”Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner”

·BEK nr. 704 af 23/06/2014 ”Bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen”

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til lokale seminarer afholdes inden for rammen.

Bilag

  1. Modeloversigt over testforløb (pdf)

8. Skolereform - status

Beslutningstema

I forbindelse med skolereformprojektet afholdes der pt. dialogmøder med skolerne. På dialogmøderne besluttes, hvordan motion og bevægelse bliver skabt bedst muligt på den enkelte skole i forhold til behov, fysiske afgrænsninger og bevillingen. Der gives en status for, hvad der pt. arbejdes med på de enkelte skoler.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2014 påbegyndtes projektet Skolereform. Der er allerede skabt forskellige tiltag på indearealer, hovedsageligt i forhold til arbejdspladser og inklusion.

I 2015 er det udearealerne, der er i fokus, hvor der primært skal skabes motion og bevægelse.

Både for inde- og udearealer gælder, at der er taget udgangspunkt i Rambøll-rapporterne, som blev fremlagt på Kommunalbestyrelsens møde den 27. maj 2014.

Processen for udearealer er, at der afholdes dialogmøder, hvor skolelederen samler relevante personer. Til dialogmøderne stiller Forvaltningen med projektlederen og arkitekter fra firmaet Thingbrandt – landskab. Arkitekterne har stor erfaring med at indrette gårdmiljøet mv. til motion og bevægelse på skoler. På dialogmøderne tages udgangspunkt i arealerne, som er skitseret i Rambøll-rapporterne. Der drøftes, om der er opstået nye behov som skal indarbejdes i skitserne. Der udarbejdes skitser med økonomioverslag, som understøtter skolens ønsker. Først når skolerne har godkendt skitserne endeligt stopper dialogmøderne. Dialogen foregår efter behov i forhold til den kommende proces med myndighedsgodkendelser, byggetilladelse og udbud.

Da det er forskellige tiltag, der skal udføres på de enkelte skoler, vil hver skole blive udbudt enkeltvis i underhåndsbud med 2-3 bydere.

I det følgende gives der en status for projektet i forhold til, hvad der skal etableres af motion og bevægelse på udearealer. Det skal bemærkes, at der stadig pågår dialogmøder med skolerne, så der kan forekomme mindre ændringer i forhold til skolernes ønsker.

Dansborgskolen

Fokus er den store skolegård, som får nye legeredskaber i form af parkour, karrusel, trampolin m.v. Endvidere etableres der plinte, så der er også er mulighed for udeundervisning i mindre omfang.

Engstrandskolen

Der skabes en aktivitetsbånd langs med bygningerne. På denne måde skabes der en sammenhængende rød tråd. I et af gårdrummene skabes der en jordhave, som lærerne vil benytte til udeundervisning. I et andet gårdrum skabes der ”jorden er giftig” aktivitet. Der opmales en boldbane.

Frydenhøjskolen

Der bliver skabt forskellige former for ”jorden er giftig” aktivitet. Der vil komme nye legeredskaber, som trampoliner, karrusel, rails etc.

Gungehusskolen

Der vil blive arbejdet med arealet, som ligger mod HBC-hallen. Her vil der blive etableret en boldbane og parkour.

Endvidere vil der på det grønne areal ved den store fodboldbane blive skabt et grønt miljø – naturlegeplads med bakker, svævebane, hængekøje m.v.

Holmegårdsskolen

I skolegården vil der blive etableret skatermiljø. På muren til gymnastiksalen vil der blive etableret en klatrebane.

Rundt på skolen etableres der postestandere (ligesom gammeldags orienteringsløb). På denne måde kan udearealerne benyttes til undervisning.

Langhøjskolen

I 2015 etableres der plinte ved boldbaner, samt nogle termobelægninger på asfalten i skolegården. I 2016 arbejdes der med gårdrum, hvor der i det ene skal være parkour og stillezone og i det andet et grønt miljø. Projektet opdeles over to år, grundet der er andre renoveringsprojekter på Langhøjskolen, som skal være færdige inden gårdrummene kan etableres.

Præstemoseskolen

Der etableres en løbebane på stien mod Præstemosebadet. Der ryddes krat på skråning mellem gymnastiksalene og fodboldbane og der etableres et parkourområde. Ved c-klasserne etableres der et hyggemiljø, som også kan bruges til undervisning i mindre omfang. I gårdrummet ved biblioteket og faglokaler etableres der et stille gårdrumsmiljø, hvor der er mulighed for at læse og undervise.

Endelig etableres der en postebane i gårdrummet ved den gamle varmecentral.

Risbjergskolen

Der etableres en boldbane med gummibelægning i det grønne areal ved fodboldbanerne. Boldbanen bliver 17 meter * 30 meter.

Avedøre skole

I området foran indgangen til gymnastiksalen skabes der et skatermiljø og i den øvrige del af skolegården renoveres belægningen.

De første tiltag bliver etableret i sommerferien og resten hen over efteråret, blandt andet i efterårsferien. Det forventes, at alle skoler, på nær langhøjskolen, har ovennævnte tiltag etableret i november 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. maj 2014, punkt 8, at godkende igangsættelse af arbejdet med udgangspunkt i Rambøll´s rapporter. I rapporterne er beskrevet, hvilke rammer der er for de enkelte skoler i forhold til etablering af arbejdspladser, inklusionsmuligheder samt motion og bevægelse.

Endvidere blev der i dagsordenspunktet beskrevet, at det er vigtigt at de fysiske tiltag der udføres tilpasses udviklingen på den enkelte skole. Alt projektering og etablering sker derfor i dialog med den enkelte skole. Projektet skal derfor også kunne rumme, hvis udviklingen og den lokale dialog med den enkelte skole viser et andet behov end det der er skitseret i de nuværende anbefalinger, dog således, at eventuelle ændringer kan holdes inden for den økonomiske ramme.

Økonomiske konsekvenser

Der er til projekt nr. 3435, Folkeskolereformen givet anlægsbevilling påi alt 20 mio. kr. Hertil er før år 2015 afholdt et forbrug på 6,6 mio. kr. og i 2015 er afsat rådighedsbeløb på 13,4 mio. kr. i alt til rådighed 20 mio. kr. svarende til den givne anlægsbevilling.

Budgettet fordeler sig således:

Mio. kr.

Inklusion og arbejdspladser

Idræt, motion og bevægelse

I alt

Vedtaget KB 28-01-2014

9,8

10,2

20

Vedtaget KB 27-05-2014 (Rambøll-rapporterne)

13

7

20

I forhold til dialog med skolerne forventet fordeling af projektet.

11

9

20


9. Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen har ansøgt Ministeriet for Børn, Ligestilling og Sociale forholds pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud. I 2015 og 2016 har Hvidovre Kommune på baggrund af konkrete børnetal haft mulighed for at ansøge om 2.557.000 mio. kr.

Ministeriet har truffet afgørelse om, at bevilge det fulde beløb til mere pædagogisk personale i dagtilbud i Hvidovre Kommune. 

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende indtægtsbevillingen på 2.583.004 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.
  2. at godkende udgiftsbevillingen på 2.583.000 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

+I forbindelse med aftale om finanslov for 2015 er der afsat 250 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til en ansøgningspulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud.

Af aftalen fremgår: ”Kommunerne skal i deres ansøgning forpligte sig til at anvende midlernetil pædagogisk personale på dagtilbudsområdet.

Børne- og Velfærdsforvaltningen ansøgte i februar 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold om andel i puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud.

Da der i 2013 blev afsat en pulje på 500 mio.kr til dagtilbudsområdet, besluttede det tidligere Social- og Sundhedsudvalg, at institutionerne fik tildelt midlerne efter socioøkonomiske kriterier. I den nye pulje, til mere pædagogisk personale i dagtilbuddene, lægges der op til en mere generel tildeling til det samlede vuggestueområde.

Hvidovre Kommune har i ansøgningen til puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud lagt til grund, at de ansøgte midler skal målrettes mere pædagogisk personale i vuggestuer for gennem den øgede normering at kunne styrke to pædagogiske indsatser:

  1. Styrket sprogindsats
  2. Struktureret arbejde i mindre grupper

Styrket sprogindsats

Hvidovre Kommune arbejder for at styrke pædagogiske aktiviteter og initiativer i vuggestuen, der former børnenes sprog. Baggrunden for arbejdet er, at alle børn skal have lige muligheder for at blive dygtige til at læse. Her er arbejdet med sprog en væsentlig forudsætning. 

Hvidovre Kommune arbejder fortrinsvis med tre sprogværktøjer:

1.Læseleg

2.Sprogpakken

3.Sprog er en gave

Hvidovre Kommunes læsevejleder tester alle børns læsefærdigheder, når de starter i 0. klasse. Da børnene på dette tidspunkt kun har gået i skole få måneder, afspejler deres kunnen i høj grad den læring, som har fundet sted i dagtilbuddet.

Hvidovre Kommunes vuggestuer arbejder målrettet med udvikling af børnenes sprogfærdigheder. Mere pædagogisk personale i vuggestuen skal målrettet understøtte dette arbejde, så børnenes sprog og kommende læsefærdigheder på sigt får så godt et udgangspunkt som muligt.

Arbejdet med sprog, læring og læsning skal ikke ske på bekostning af legen. Men Hvidovre Kommune arbejder målrettet med en tydelig bevidsthed om børnenes læringsparathed og udvikling helt fra vuggestuen.   

Struktureret arbejde i mindre grupper

Erfaringer viser, at opdeling af børnegruppen i mindre grupper understøtter børnenes trivsel og læring.

En tilrettelagt hverdag med plads til både fælles aktiviteter og fordybelse i mindre grupper skal være en naturlig del af hverdagen i alle dagtilbud i Hvidovre Kommune. Dagligdagen skal i højere grad end tidligere struktureres, så børnene har aktiviteter i mindre grupper med én pædagog.

Med midler fra puljen til mere pædagogisk personale, skal den øgede normering af pædagoger på vuggestuerne styrke det igangværende arbejde med at dele børnegruppen op i mindre grupper og dermed skabe plads til at fordybe sig i arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og læring med fokus på det enkelte barns behov.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Der er bevilget 2.583.004 kr. i 2015 og 2.575.510 kr. i 2016 fra Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Fra 2017 og frem overgår midlerne permanent til kommunens bloktilskud.

Fordelingen af midlerne sker i 2015 og 2016, efter en procentvis fordeling af vuggestuebørn i Hvidovre Kommunes dagtilbud på baggrund af børnetal. Fra 2017 og frem indgår midlerne i børnetaksten for vuggestuebørn.


10. Pulsen - rusmiddelbehandlingstilbud for unge

Beslutningstema

Orientering om Pulsen, som er Hvidovre Kommunes tilbud om rusmiddelbehandling for unge i alderen 14 – 25 år.

Pulsen er en afdeling af Ungekontakten, som organisatorisk er placeret i Hvidovre Ungecenter.

Orienteringen omhandler aktiviteterne i Pulsen fra Pulsens start den 1. marts 2014 til april 2015.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om Pulsens aktiviteter til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2014, blev det besluttet at etablere et tilbud om rusmiddelbehandling for unge mellem 14 og 25 år.

Det blev samtidig besluttet, at placere tilbuddet som en del af Ungekontaktens aktiviteter.

Pulsen er et behandlings- og rådgivningstilbud for unge med rusproblematikker. Tilbuddet har dels til opgave at tilbyde unge, der har et overforbrug af rusmidler et behandlingstilbud, dels at forebygge unges brug af rusmidler.

Pulsen begyndte sine aktiviteter med unge den 1. marts 2014. Pulsen får henvist unge under 18 år fra Familierådgivningen og unge mellem 18 og 25 år fra rusmiddelkonsulenterne i Voksenrådgivningen. De unge har ligeledes mulighed for selv at henvende sig, ligesom deres forældre kan henvende sig og få råd og vejledning.

Pulsen blev godkendt af Socialtilsynet i oktober 2014. Frem til den egentlige godkendelse af Pulsen, havde Ungekontakten en midlertidig godkendelse fra Socialtilsynet til stofmisbrugsbehandling.

Socialtilsynet fører tilsyn med Pulsen.

Behandling/Metoder

Behandlingsforløbene aftales mellem den unge, den visiterende myndighed og behandleren i Pulsen og er målrettet den enkelte unges ressourcer og barrierer.

Tilgangen i behandlingen er overordnet systemisk, narrativ og løsningsfokuseret i en socialpædagogisk ramme.

Pulsen har følgende behandlingstilbud:

  • Individuel rusmiddelbehandling
  • Gruppebehandling
  • Opsøgende/udegående rusmiddelbehandling
  • Anonyme samtaler, op til 5 samtaler
  • Forældregrupper over 4 gange
  • Nada behandling, som er akupunkturbehandling mod blandt andet uro, abstinenser, tankemylder m.m.
  • Urinprøvekontrol

Pulsen udarbejder en behandlingsplan med mål for den enkelte unge. Det er sjældent, at den unge kun har et stofforbrug som udfordring. På den baggrund arbejder Pulsen med strukturerede samtaler, hvor der arbejdes med reduktion eller ophør af forbrug af rusmidler; men samtidig arbejdes der også med mål vedrørende skole/uddannelse, motion og fritidsaktiviteter.

Alle behandlerne bruger den evidensbaserede evalueringsmetode FIT (Feedback Informed Treatment). Metoden sikrer maksimal borgerinddragelse vedrørende effekt og samarbejde, ved at borgeren og behandleren ved hvert møde taler om effekten af behandlingen og det indbyrdes samarbejde.

Efter afsluttet behandling udarbejdes der en rapport til den visiterende myndighed.

Pulsen skal indberette til Stofmisbrugsdatabasen. Databasen indeholder 40-50 spørgsmål om brugerens misbrug og sociale forhold, samt hvornår behandlingen er begyndt og afsluttet.

Forebyggelse og tværfaglig indsats

Hvidovre Kommunes rusmiddelhandleplan beskriver det forebyggende og tværfaglige arbejde med at vejlede og oplyse børn og unge om rusmidler.

Formålet er at sikre en målrettet og koordineret indsats, således at børn og unge i Hvidovre Kommune får et sundt forhold til rygning, alkohol og rusmidler.

Pulsen deltager i følgende forbyggende og tværfagligt arbejde:

  • Pulsen tilbyder, at komme ud i klasserne, hvor de formidler og kommer i dialog med eleverne om hash, feststoffer og alkohol. Pulsen fortæller samtidig, hvor eleverne kan få hjælp, hvis de er ude i et forbrug af de nævnte rusmidler.

Lignende oplysninger kan også formidles på forældremøder.

  • Pulsen tilbyder, at lærerne kan blive opkvalificerede og få sparring omkring rusmidler med henblik på at opfange bekymrende signaler hos eleverne og få indblik i handlemuligheder. Ligeledes kan Pulsen i samarbejde med lærerne tilbyde at hjælpe elever med at tage stilling til rusmidler på en nuanceret måde samt hjælpe med til, at eleverne gennemfører deres skolegang.
  • Pulsen har pr. 1. februar 2015 overtaget den åbne anonyme rådgivning på Enghøj hver torsdag fra kl. 14.30 til kl. 16.30. Siden 1. februar 2015 har 7 benyttet sig af tilbuddet.
  • Pulsen har ligeledes et tæt samarbejde med Hvidovre Produktionsskole, således at produktionsskolen hver 2. torsdag kan tilbyde deres elever et separat gruppeforløb. Aftalen kom i stand, fordi produktionsskolen kom med 4-7 unge i den anonyme rådgivning.
  • Pulsen har ligeledes et tæt samarbejde med Sundhedsplejen. Sundhedsplejen gennemfører sundhedseksperimentarium for alle 8. klasser. Pulsen har deltaget i 2 klassers eksperimentarium for at få indsigt i indholdet og for at give faglig sparring til Sundhedsplejen om den nyeste viden om alkohol, hash og feststoffer.

Der er indgået aftale med Sundhedsplejen om, at Pulsen deltager i dialog med klasserne, når resultaterne fra sundhedseksperimentariet viser udsving i forhold til indtagelse af de nævnte rusmidler. Pulsen har været ude i 2 klasser på Frydenhøjskolen og 1 klasse på Langhøjskolen. Endvidere har Pulsen deltaget i et forældremøde på Langhøjskolen.

Nyeste tiltag

Den 1. januar 2015 trådte en ny bestemmelse om bl.a. lægesamtaler til borgere, der ønsker at komme i rusmiddelbehandling, i kraft.

Hvidovre Kommune har pr. 1. april indgået aftale med psykiater Jacob Ulrichsen om varetagelse af de lægelige samtaler. Psykiateren skal ligeledes varetage den lægelige vederlagsfrie behandling, hvis borgeren, der har et misbrug, ønsker at komme i behandling med afhængighedsskabende lægemidler.

Psykiateren kommer foreløbig hver 2. uge i tre timer.

Dataoplysninger vedrørende Pulsens arbejde

Indskrevne i Pulsen fra 1. marts 2014 til 31. marts 2015

Indskrevne i Pulsen pr. 1. april 2015

Unge under 18 år

12

Unge under 18 år

5

Unge over 18 år

22

Unge over 18 år

11

Anonyme

10

Anonyme

9

Forældre deltaget i samtaler

7

Urinprøvekontrol

2

Urinprøvekontrol

2

1 forældregruppe forløb

1 forældregruppe forløb

Af de 44 unge, der var indskrevet fra 1. marts 2014 til 31. marts 2015, var 21 kvinder og 23 mænd.

De unge er blevet henvist fra følgende steder:

  • Familierådgivningen
  • Rusmiddelkonsulenterne/Voksenafdelingen
  • Ungekontakten
  • Pigegruppen i Gadeteamet
  • Ungecenter Porten
  • XYZ-House
  • Ungeindsatsen
  • UU-vejledere
  • Produktionsskolen i Hvidovre
  • Sosu-Skolen i Brønby
  • Hvidovre Gymnasium
  • Fremmøde i anonymt tilbud på Enghøj

Retsgrundlag

Af bekendtgørelse af lov om social service nr. 150 af 16. februar 2015, § 101, stk. 1 og 2 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere, og at behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.

Af samme §, stk. 3 fremgår det, at ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i en bekendtgørelse fastsætter regler for behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.

I Bekendtgørelse om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 i særlige tilfælde nr. 714 af 19. juni 2013 § 1, stk. 3 er målgruppen for behandling af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde beskrevet. Det drejer sig om unge med alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, der medfører, at den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole. Der er tale om unge med sociale, fysiske og/eller psykiske skader forårsaget af stofmisbruget.

For unge, hvor stofmisbruget endnu ikke har forårsaget de nævnte problemer, kan behandling af stofmisbruget sættes i værk i henhold til servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, som er familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

I Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed nr. 1536 af 27. december 2014, § 1, står bestemmelserne om ændring af sundhedslovens § 142, der gælder bestemmelserne om lægesamtaler til personer, der ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling og personer, med et stofmisbrug, der ønsker at komme i lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget vedtog i januar 2009 en rusmiddelhandleplan.

Kommunalbestyrelsen besluttede, at etablere et rusmiddeltilbud til unge i forbindelse med vedtagelse af budget 2014

Den 4. september 2014 godkendte Børne- og Undervisningsudvalget den reviderede rusmiddelhandleplan.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune


11. SFO- og klubpædagogernes rolle og opgaver i folkeskolen

Beslutningstema

Folkeskolereformen har nu været den nye hverdag i et helt skoleår. Det betyder at Hvidovre Kommunes skoler og klubber har gjort sig en række erfaringer med de rammer som folkeskolereformen har i Hvidovre Kommune.

En af de erfaringer handler om pædagogernes arbejde i skolen. Det viser sig, at pædagogernes opgaver og roller kan indrettes mere hensigtsmæssigt for både elever og personalegrupper.

Nu hvor lektiehjælpen bliver obligatorisk, kan skoledagene indrettes mere fleksibelt for både pædagoger, lærere og elever, i og med lektiehjælpen og den understøttende undervisning frit kan placeres, alt efter hvornår på dagen det giver mening for den enkelte skole. 

Indstilling

Børn & Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte, at skolerne pr. 1. august 2015 ikke længere er bundet af præcise krav om bemanding af lektiehjælp og understøttende undervisning, således at skolernes ledelser er frie til at vurdere, hvorledes disse opgaver bedst bemandes til elevernes bedste.
  2. at beslutte, at skoleledelserne er forpligtet til at benytte alle de pædagogtimer, som er tilknyttet skolerne i det tidsrum, hvor børnene er i skole - svarende til de nuværende pædagogressourcer i skolen plus de ressourcer, der frigives som følge af, at lektiehjælpen bliver obligatorisk.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Nuværende rammer for pædagogerne rolle ind i skolen

En af intentionerne med Folkeskolereformen er at styrke pædagogernes rolle og opgaver i skolen. I Hvidovre Kommune betød det, da folkeskolereformen trådte i kraft, at klubbernes og SFO’ernes pædagoger fik en række opgaver ind i skolen. Pædagogerne fik til opgave at hjælpe med at varetage understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse.

Med reformen kom også en længere skoledag, hvilket frigjorde en ressource fra SFO’er og klubber, som i dag anvendes til de ekstra pædagogtimer i skolen. I Hvidovre Kommune dækker denne ressource timerne til understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse med den nuværende normering.

Da Kommunalbestyrelsen vedtog implementeringen af folkeskolereformen i Hvidovre Kommune, besluttede man følgende normering for lektiehjælpstilbuddet og den understøttende undervisning.

Bemandingen i den understøttende undervisning:

  • I indskolingen varetages den understøttende undervisning alene af pædagoger
  • På mellemtrinnet varetages den understøttende undervisning med 50 % lærere og 50 % pædagoger
  • I udskolingen varetages den understøttende undervisning med 75 % lærere og 25 % pædagoger.

Bemandingen i lektiehjælpen:

  • Indskoling og mellemtrin: 1 lærer samt 1 pædagog pr. 30 elever.
  • Udskoling: 1 lærer pr. 20 elever.
  • Planlagte fagligt understøttende aktiviteter (turboforløb mv.): 1 lærer pr. 8 elever.

Denne brug af pædagogerne har vist sig ikke at være tilstrækkelig fleksibel ift. at udnytte pædagogernes kompetencer bedst muligt.

Erfaringerne med lektiehjælp og faglig fordybelse viser tilmed, at det er fagligt hensigtsmæssigt for eleverne at opnormere lektiehjælpen med flere lærerressourcer. Ved at ændre den nuværende ramme for pædagogernes arbejde i folkeskolen, kan pædagogerne i højere grad indgå i netop de sammenhænge, hvor deres kompetencer er helt rigtige – det være sig i den understøttende undervisning, arbejdet med inklusion, motion og bevægelse, temadage og sammenhængende forløb, arbejdet med trivsel og i nogen grad bidrage i lektiehjælpen, hvor det giver mening.

Det betyder at pædagogerne får en bedre sammenhæng i deres arbejdsdag og bedre udnyttelse af deres faglighed, fordi de ikke kun er bundet til opgaverne omkring lektiehjælp og faglig fordybelse og understøttende undervisning.

Ny ramme for pædagogernes rolle ind i skolen

Børn & Velfærd lægger derfor op til en struktur for pædagogernes arbejde og rolle i skolen, hvor skolelederen (i samarbejde med SFO-lederen og klublederen) kan beslutte, hvilke faglige ressourcer der skal bemande lektiecafeerne, den understøttende undervisning, motion og bevægelse og inklusionsarbejdet, ligesom skolelederne gør med mange andre aktiviteter i skolen.

Skoleledelsen kan dog ikke beslutte at have færre pædagogtimer i skolen, da de pædagogiske kompetencer i folkeskolen fortsat skal styrkes og bevares. Sidstnævnte betyder, at den samlede pædagogiske ressource forbliver den samme.

Børn & Velfærd har været i dialog med BUPL Storkøbenhavn (Hvidovre), og BUPL er enige i den opfattelse, at pædagogernes kompetencer skal bruges i de rigtige sammenhænge og at dette ikke nødvendigvis er i lektiehjælpen.
BUPL pointerer, at det er vigtigt, at der stadig er mulighed for attraktive stillinger for pædagogerne. Det gælder både i forhold til indhold og ansættelsesgrad.

BUPL har derudover stort fokus på, at arbejdet i skolen ikke må få en karakter af, at pædagogerne bliver brugt som vikarer og dermed sendes der hen, hvor der den enkelte dag er et behov.

BUPL anser det som vigtigt, at pædagogernes stadig er tilstede i indskolingen, sammen med lærerne i det omfang de er i dag.

Børn & Velfærd vil også fremadrettet være i dialog med BUPL vedrørende sikring af kvalitet i pædagogernes arbejdsdage.

Retsgrundlag

Folkeskolereformen blev igangsat d. 1/8/2014 og af reformen fremgår det, at pædagogerne skal have en større rolle i skolen og at pædagoger og lærere i langt højere grad end tidligere skal arbejde sammen om skoledagen.

Politiske beslutninger og aftaler

D. 24/09/2013 besluttede Kommunalbestyrelsen de overordnende rammer for implementering af folkeskolereformen i Hvidovre Kommune. Herunder også pædagogernes rolle og opgaver i folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomisk konsekvens forbundet med, at pædagogerne varetager andre opgaver i folkeskolen. 

Personalemæssige konsekvenser

Pædagogerne får i højere grad mulighed for at bidrage med deres faglighed flere forskellige steder i folkeskolen, frem for blot den understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse.


12. Udviklingen i antallet af fødsler 1. kvartal 2015

Beslutningstema

Orientering om udviklingen i antallet af fødsler i Hvidovre Kommune i 1. kvartal 2015.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen om udviklingen i antallet af fødsler i 1. kvartal 2015 tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget har bedt om en kvartalsvis orientering om udviklingen i antallet af fødsler. Tallene for 1. kvartal 2015 er nu opgjort.

Fødselstallene er en månedlig opgørelse over nyfødte med bopæl i Hvidovre Kommune på fødselstidspunktet.

I 1. kvartal 2015 blev der født 146 børn
Nedenfor ses udviklingen af antal fødsler i 1. kvartal 2010 – 2015.

Udviklingen i antal fødsler 1. kvartal

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Antal fødte

154

141

139

152

155

146


Fødselstallet for 1. kvartal 2015 viser et fald sammenlignet med 2014. Fødselstallet i 1. kvartal 2014, og for hele 2014 var det højeste set over de seneste fem år.

Hvis det viser sig, at antallet af fødsler i 2015 kommer op på det normale niveau for kommunen, vil det betyde, at kommunen vil have de samme kapacitetsudfordringer, som der har været de tidligere år. Alt andet lige vil der dog være tilstrækkelig kapacitet i de eksisterende institutioner det meste af året. Det kan dog betyde, at der må etableres midlertidige løsninger i spidsbelastningsperioden fra februar til maj, som det har været tilfældet tidligere.

De igangsatte byggeprojekter vil i fremtiden være med til at afhjælpe dette problem.

Orienteringen til Børne- og Undervisningsudvalget den 5. marts 2015 indbefattede også en opgørelse over til- og fraflyttere , denne opgørelse vil fremadrettet være en fast del af orienteringen.

Opgørelsen for til- og fraflyttere gælder op til et år efter fødslen. Derfor ændrer det samlede antal nyfødte sig løbende et år tilbage i tiden, og opgørelsen vil således være et øjebliksbillede.

Fødsler og til- og fraflyttere 1. kvartal 2015

Antal fødsler 2015 (nyfødte med bopæl i Hvidovre Kommune på fødselstidspunktet)

146

Antal fødsler inklusiv til- og fraflyttere under 1 år

157

Nettotilflytning

11


Tallene viser, at der udover de 146 nyfødte børn indtil videre er en nettotilflytning på 11 børn under et år.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på udvalgsmødet den 6. februar 2012, orientering om udvikling i antallet af fødsler for 2011. I den forbindelse bad udvalget om, at der fremadrettet blev udarbejdet kvartalsvise opgørelser over udviklingen i fødselstallene.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af første kvartals fødselstal, er det for tidligt at sige noget om det endelige fødselstal for 2015, og derved det pladsbehov som forventes.


13. Fællesmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Udvalgene skal beslutte en dato for et fællesmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget samt drøfte forslag til de temaer, de ønsker at drøfte på fællesmødet.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

  1. at godkende at der afholdes et fællesmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget den 30. september 2015 kl. 16.00 – 17.00
  2. at komme med forslag til emner der ønskes drøftet på mødet

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 02-06-2015

Ad 1. Godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalget beslutter samtidig, at deres ordinære møde den 1. oktober ændres til den 30. september kl. 14-16.

Ad 2. Hvordan bygger vi bro mellem Kultur- og Fritidsudvalgets og Børne- og Undervisnings udvalgsområder, således at der sker et styrket samarbejde indenfor bl.a.:

- Bevægelse og motion

- Eliteklasser

- Samarbejde på biblioteksområdet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Udvalget foreslog følgende: fokus på foreningslivets samarbejde med skolerne, samt at undersøge de kommuner, hvor der ikke betales for foreningens deltagelse i samarbejdet.

Sagsfremstilling

Formændene for Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at afholde et fællesmøde mellem de to udvalg.

Forvaltningen foreslår at fællesmødet afholdes torsdag den 30. september 2015 kl. 16.00 – 17.00 forud for møde i Børne- og Undervisningsudvalget.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


14. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Maria Durhuus (A) spurgte om muligheden for at invitere Helle Rahbeck til et inspirationsmøde i forbindelse med trivselsløftet.


15. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Udvalget besluttede at ansøgeren kommer på venteliste til en ledig plads på den ønskede skole.


16. Etablering af nyt dagtilbud på Cirkusgrunden

Lukket sag

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-06-2015

For: Gruppe A, O, V og Ø.

Gruppe C afventer stillingtagen til Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2015

Anbefales godkendt.