Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 13. april 2015

Mødefakta

Dato: Mandag den 13. april 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Særlige forhold: Mikkel Dencker deltog i stedet for Mette Dencker Anders Liltorp deltog i stedet for Lars Gundelack Jensen
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Maria Durhuus (A)

Fraværende med afbud

  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Mødet startede kl. 16.00 i de kommunale lokaler hvor politiet har haft lokalstation. Vi fik en rundvisning i lokalerne, så vi kan vurdere lokalernes øvrige anvendelsesmuligheder. Adressen er Hvidovre Lokalpoliti, Bytoften 29, 2650 Hvidovre. Det ordinære Børne- og Undervisningsudvalgsmøde startede som planlagt kl. 17.00 på rådhuset i Sollentuna II, Hvidovrevej 278

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om afholdelse af dialogmøde med ledere i Børne- og Familieområdet den 8. maj 2015 fra kl. 15.00 til 17.00.


3. Budget 2016-2019- Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2016 skal de enkelte fagudvalg drøfte rammerne for budgetarbejdet samt drøfte budgetanalyser.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage servicedriftsudgifterne for budget 2016 for Børne- og Undervisningsudvalget til efterretning
  2. at forslag til driftsomprioriteringer herunder budgetanalyser drøftes

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Ad 1.   Servicedriftsudgifterne for budget 2016 taget til efterretning

Ad 2.   Forslag til driftsomprioriteringer herunder budgetanalyser er      drøftet. Forvaltningen arbejder videre med disse.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 2. marts 2015 følgende proces for Budget 2016-19.

  • Det enkelte fagudvalg arbejder med omprioriteringsforslag. Hvert fagudvalg drøfter omprioriteringsmuligheder og -ønsker inden for eget område og på den baggrund kan udvalget foreslå budgetneutrale omprioriteringer. Dvs. at der ved forslag til aktivitetsudvidelser skal ske en samtidig anvisning af mulig finansiering i det enkelte fagudvalg.
  • Med henblik på at understøtte omprioriteringsdrøftelserne i fagudvalgene iværksættes budgetanalyser i alle forvaltninger som led i det almindelige budgetarbejde.
  • Der gennemføres en målrettet administrativt drevet proces til prioritering af anlægsprojekter for 2016-2019.

Af procesplanen fremgår, at der i perioden april til juni afholdes tre ordinære møder i hvert fagudvalg. På fagudvalgsmøderne i april drøfter det enkelte udvalg, hvilke områder udvalgene vil omprioritere mellem samt hvilke budgetanalyser udvalgene afledt heraf vil have gennemført. På fagudvalgsmøderne i maj måned gives der en status for arbejdet med budgetanalyserne, mens der på udvalgsmøderne i juni måned foreligger færdige budgetanalyser.

Der afholdes budgettemadag i Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2015 og her fremlægges det enkelte fagudvalgs forslag til driftsomprioriteringer.

På fagudvalgsmøderne i august behandles forslag til driftsomprioriteringer. Herudover drøftes status på budgettet for fagudvalgets område.

Der afholdes budgetseminar i Kommunalbestyrelsen den 28. august, hvor udfordringerne i budgettet drøftes. På budgetseminariet indbydes hele Kommunalbestyrelsen til drøftelser på baggrund af basisbudgettet samt materialet udarbejdet vedrørende drift og anlæg. Indkomne høringssvar indgår i drøftelserne på budgetseminariet.

Børne- og Undervisningsudvalgets servicedrift udgør 1.051,6 mio. kr., i 2015-priser, som er den ramme driftsomprioriteringerne skal ske indenfor.

På mødet foreligger Børne- og Velfærdsforvaltningens forslag til budgetanalyser til understøttelse af driftsomprioriteringerne.

Retsgrundlag

Der er intet  retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Indstillingen skal ses som et led i budgetprocessen for 2016-19 jf. beslutning i Økonomiudvalget 2. marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt


4. Bevilling fra A.P. Møller Fonden

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen har modtaget en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål. Donationen går til kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på Hvidovres folkeskoler og Ungdomsskolen.

Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende modtagelse af  A.P. Møller Fondens bevilling til Hvidovre Kommunes kompetenceudviklingsprojekt: ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler”
  2. at godkende indtægtsbevillingen på 2.940.000 kr. fordelt på årene 2015 og 2016
  3. at godkende udgiftsbevillingen på 2.940.000 kr. fordelt på årene 2015 og 2016

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Ad 1. – Ad 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen har søgt A.P. Møller Fonden om midler til et stort kompetenceudviklingsprojekt for det pædagogiske personale i Hvidovre Kommunes folkeskoler og Ungdomsskolen.

Der er bevilliget 2,94 mio. kr. til kompetenceudviklingsforløbet, der skal styrke det pædagogiske personales relationskompetencer. Projektet har overskriften ”Fælles relationskompetencer i Hvidovre: Styrket trivsel og læring for alle elever i Hvidovres folkeskoler” og forløber over 2 ½ år.

Kompetenceudviklingen fokuserer på relationskompetencer, fordi meget forskning peger på, at gode relationer til eleverne samt elevernes trivsel er afgørende for elevernes læring. Projektet er defineret i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af lærere, pædagoger ledere og en fællestillidsrepræsentant fra skolerne.

Projektet starter i skoleåret 2015/16 og afsluttes med en evaluering i 2017. Selve kompetenceudviklingen varetages af undervisere fra University College Nordjylland (UC Nordjylland). I det første projektår vil ca. halvdelen af skolerne deltage, mens de resterende skoler deltager i det andet projektår. I det sidste halve år foretages der en evaluering af projektet.

Forløbet består af flere forskellige indsatser. Alle pædagoger og lærere med timer i folkeskolen får et 18 timers kursus. Kursusindholdet vil veksle mellem teori og praksis, hvor der er fokus på relationens betydning for børns trivsel og udvikling. Derudover gives der gruppesupervision af 1 ½ times varighed til hvert team på skolerne, hvor deltagerne vælger en problemstilling fra egen praksis, som de får supervision på.

Ressourcepersoner i skolernes kompetencecentre deltager både i et 18 timers kursus og får derudover et 12 timers kursus. 12 timers kurset har fokus på, at ressourcepersonerne fremadrettet kan facilitere og forankre arbejdet med relationskompetencer på skolerne, så det sikres at kursusindholdet bliver til varig praksis.

Ledelsen fra hver skole får 18 timers kursus i ledelse og forankring af arbejdet med relationskompetencer. 

Midlerne fra A.P. Møller Fonden dækker lønudgifter til underviserne fra UC Nordjylland samt transport og forplejning til de dage, hvor underviserne befinder sig i Hvidovre for at afvikle kurserne. Disse udgifter beløber sig til 2,94 mio. kr.

Projektet omfang betyder, at der også vil være udgifter til vikardækning. Dette beløber sig til ca. 2 mio. kr. Disse udgifter dækkes af Skole- og Klub og Fritidshjemsafdelingen med allerede afsatte midler til opkvalificering fra Kommunens kvalitetsløft på skoleområdet. De specifikke opkvalificeringsindsatser, der oprindeligt blev vedtaget i forbindelse med kvalitetsløftet er afholdt, og det er således overskydende opkvalificeringsmidler, der bliver anvendt til dækning af vikarudgifter.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

A.P. Møller Fonden bevilliger i alt 2,94 mio. kr. til projektet. Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Bevillingen dækker kursusafgift samt transport og forplejning for University College Nordjylland. Derudover har Skole- og Klub- og Fritidshjemsafdelingen inden for egen ramme afsat ca. 2 mio. kr. til dækning af vikartimer for hhv. lærere og pædagoger.


5. Deltagelse i Projekt Partnerskab

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen er blevet udvalgt til at deltage i Projekt Partnerskab med Socialstyrelsen om udvikling af den tidlige forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge.

Med partnerskabet følger økonomiske støtte på 3,4 mio. kr. til projektet fordelt på 3 år. Indtægts- og udgiftsbevillingen skal godkendes.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende deltagelse i Projekt Partnerskab med særlig fokus på at udvikle den tidligt forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge.
  2. at godkende indtægtsbevillingen på 3.429.172 kr. fordelt på årene 2015, 2016 og 2017.
  3. at godkende udgiftsbevillingen på 3.429.172 kr. fordelt på årene 2015, 2016 og 2017.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Ad 1. – ad. 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen ansøgte i september 2014 om deltagelse i partnerskabsprojektet med henblik på at være med til at udvikle og styrke den tidligt forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge.

Hvidovre Kommune har nu modtaget tilsagn om deltagelse i projektet, og herunder modtaget tilsagn om 3.4 mio. kr. i økonomisk støtte til at gennemføre projektet. Udover Hvidovre Kommune er Herning og Haderslev ligeledes valgt som partnerskabskommuner.

Deltagelse i projektet betyder, at Hvidovre Kommune i de næste tre år, i fællesskab med Socialstyrelsen skal tilrettelægge et udviklingsarbejde og en omlægning af den eksisterende indsats. Dette indebærer, at der i højere grad tænkes i tidlig forebyggelse overfor udsatte børn og unge på alle niveauer.

Projektet vil have særlig fokus på følgende områder:

  • At styrke sagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte på området for udsatte børn og unge.
  • At skabe bedre sammenhæng mellem det specialiserede børneområde og almenområdet.
  • At indsatserne anvendes tidligt og rettidigt, så det enkelte barn i videst muligt omfang fastholdes i det almene miljø

I projektets første fase vil der blive udarbejdet en analyse af kommunens nuværende indsats overfor udsatte børn og unge. Analysen vil pege på kommunens styrker og udfordringer og vil herefter danne grundlag for det videre arbejde med at udvikle og forbedre indsatsen. Det er forventningen, at analysen vil være færdig efter sommeren 2015, hvorefter projektets videre forløb vil blive planlagt mere detaljeret.

Midlerne, som er tildelt projektet, vil dække omkostninger forbundet med projektledelse, kompetenceudvikling af medarbejdere, implementering af metoder, forebyggende indsatser mm.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde d. 4. september 2014 pkt. 8 indstillingen om deltagelse i Projekt Partnerskab.

Økonomiske konsekvenser

Der er bevilliget 3.4 mio. kr. i økonomisk støtte i perioden 2015-2017 fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socialforhold til gennemførslen af projektet.  Den samlede bevilling indtægts- og udgiftsføres i kommunen.

Bevillingen dækker projektledelse, kompetenceudvikling, implementering af nye metoder, evaluering og dokumentation.

Udgifter, som relateres til Børne- og Familieafdelingens fremtidige drift samt udgifter forbundet med at etablere nye tilbud, afholdes inden for Børne- og Familieafdelingens eksisterende budgetramme.


6. Endelig godkendelse af styrelsesvedtægt for folkeskolerne 2015/2016

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende styrelsesvedtægten for folkeskolerne 2015/2016.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage høringssvarene til efterretning
  2. at optage de beskrevne rettelser i styrelsesvedtægt og bilag
  3. at godkende styrelsesvedtægt for folkeskolerne 2015/2016
  4. at godkende bilag om regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet
  5. at tage stilling til, om en repræsentant for SFO-rådet skal tildeles en fast plads i skolebestyrelsen med stemmeret.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Gruppe A stillede ændringsforslag i forhold til indstillingspunkt nr. 5. Gruppe A ønsker følgende tilføjelse:, dog således at denne repræsentant ikke samtidig kan være ordinært medlem af skolebestyrelsen

Et enigt udvalg stemte for ændringsforslaget.

Gruppe A stillede ændringsforslag om at:

Den oprindelige formulering vedrørende medarbejderrepræsentation i kapitel II i styrelsesvedtægtens § 2, stk. 3. fastholdes.

For ændringsforslaget og dermed den oprindelige formulering

Gruppe A. Gruppe O og Kashif Ahmad (UP).

Imod ændringsforslaget og dermed den nye formulering

Gruppe V.

Ad 1. Anbefales taget til efterretning

Ad 2. Anbefales godkendt – bortset fra rettelsen i kapitel II i styrelsesvedtægten § 2, stk. 3

Ad 3. Anbefales godkendt

Ad 4. Anbefales godkendt

Ad 5. Børne- og Undervisningsudvalget anbefaler, at en repræsentant fra SFO rådet tildeles en fast i Skolebestyrelsen med stemmeret, samt at tilføjelsen fra ændringsforslaget indarbejdes.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 7. januar 2015, at styrelsesvedtægten for folkeskolerne 2015/2016 med bilag blev sendt i høring. Skolebestyrelserne samt faglige organisationer blev anmodet om høringssvar i perioden 8. januar 2015 til 6. februar 2015.

Styrelsesvedtægten, bilag om regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolens Sporet samt bilag om regler for valg til forældreråd i SFO’er i Hvidovre Kommune er vedlagt henholdsvis som bilag 3, 4 og 5.

Høringssvar

Der er i alt indgået 10 høringssvar. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra alle skolebestyrelser med undtagelse af skolebestyrelsen på Langhøjskolen. Bilag 1 består af selve høringssvarene, der er nummererede fra 1 til 10.

Bilag 2 består af en oversigt over de vigtigste pointer og spørgsmål i høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og svar.

Ved denne revidering af styrelsesvedtægten har mange af spørgsmålene og kommentarerne fra skolebestyrelserne og de faglige organisationer omhandlet nedenstående temaer:

  • Sammensætning af medlemmer i skolebestyrelsen
  • Valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen
  • Repræsentation af SFO-rådet i skolebestyrelsen.

På baggrund af høringssvarene fra skolebestyrelserne og de faglige organisationer vil forvaltningen foretage nedenstående ændringer i styrelsesvedtægten samt i bilaget om regler for valg til forældreråd i SFO’er.

Ændringer i styrelsesvedtægten

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i styrelsesvedtægten:

  • Kapitel II: Skolebestyrelsen, § 2, stk. 3:

Teksten Skolens leder skal sikre, at repræsentationen af det pædagogiske personale i skolebestyrelsen er repræsentativ for medarbejdergruppen på den enkelte skole erstattes af følgende tekst:

Skolelederen bør i forbindelse med valget opfordre de stemmeberettigede medarbejdere til gennem valg at tilstræbe så repræsentativ deltagelse af skolens pædagogiske personale i skolebestyrelsen som muligt

  • Kapitel III: Forældreråd i SFO, § 17:

Forvaltningen præciserer, at repræsentanten for SFO-rådet og kontaktpersonen fra skolebestyrelsen er forældrerepræsentanter

  • Kapitel III: Forældreråd i SFO, § 18:

Forvaltningen giver mulighed for valg af to medarbejderrepræsentanter til SFO-rådet, såfremt den enkelte skole ønsker mere end én medarbejderrepræsentant

  • Kapitel VII: Skolekontaktråd:

Forvaltningen tilføjer en bestemmelse, der gør det muligt for skolebestyrelsen at vælge en suppleant for deres repræsentant i Skolekontaktrådet

  • Kapitel VII: Skolekontaktråd, § 32, stk. 1:

Fællestillidsrepræsentanten for Danmarks Lærerforening og BUPL  føjes til listen over medlemmer af Skolekontaktrådet

  • Kapitel VII: Skolekontaktråd, § 32, stk. 2:

Forvaltningen præciserer, at de to faglige foreninger udvælger hver sin kandidat til Skolekontaktrådet. Derudover omformuleres teksten:

Valg af de 2 medarbejderrepræsentanter blandt skolebestyrelsernes medarbejderrepræsentanter forestås af Hvidovre Lærerforening og BUPL. Meddelelse om de valgte kandidater indsendes til forvaltningen

  • Kapitel VII: Skolekontaktråd, § 32, stk. 2:

Følgende tekst tilføjes:

Medarbejderrepræsentanterne vælges ved starten af rådets funktionsperiode og er gældende for hele perioden. Hvis medarbejderrepræsentanten udtræder af skolebestyrelsen, afholdes der nyvalg

  • Kapitel VII: Skolekontaktråd, § 34:

Forvaltningen præciserer, at repræsentanterne for Musikskolens bestyrelse, Ungdomsskolens bestyrelse og Integrationsrådet er forældrerepræsentanter.

På baggrund af ovenstående punkter indstiller forvaltningen til Kommunalbestyrelsen at godkende styrelsesvedtægten med de foreslåede ændringer.

Ændringer i bilag om regler for valg til forældreråd i SFO’er i Hvidovre Kommune

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændring i bilaget:

  • Valgperioden ændres, så den nu udløber to år efter SFO-rådet er valgt, dog senest den 14. oktober.

På baggrund af ovenstående punkt indstiller forvaltningen til Kommunalbestyrelsen at godkende bilaget med den foreslåede ændring.

Bilag om regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolens Sporet

Skolebestyrelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 28 af 14/01/2014) foreskriver, at proceduren for valg til skolebestyrelser skal beskrives i et bilag til styrelsesvedtægten for folkeskolerne.

Bilaget skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, før det kan træde i kraft. En forudsætning herfor er dog, at bilaget er godkendt af samtlige skolebestyrelser i Hvidovre Kommune.

Bilaget om regler for valg til skolebestyrelser blev senest godkendt på møde i Kommunalbestyrelsen den 25. marts 2014.

I forbindelse med revideringen af styrelsesvedtægten har forvaltningen foretaget ændringer i bilaget og har efterfølgende sendt det i høring hos alle skolebestyrelser.

Høringssvarene fra skolebestyrelserne har ikke givet anledning til yderligere ændringer i bilaget. På den baggrund indstiller Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Kommunalbestyrelsen godkender bilaget om regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og helddagsskolen Sporet. 

Repræsentation af SFO-rådet i skolebestyrelsen

Rammerne for SFO-råd i Hvidovre Kommune beskrives i styrelsesvedtægtens kapitel III. Det fremgår, at styrelsen af SFO’en bør foregå i samarbejde mellem skolebestyrelse og SFO-råd. For at fremme dette samarbejde skal SFO-rådet udpege en repræsentant til at deltage på møderne i skolebestyrelsen. Der gives ved samme lejlighed mulighed for, at en kontaktperson fra skolebestyrelsen kan deltage på møder i SFO-rådet.   

Samarbejdet mellem SFO-råd og skolebestyrelse har været et af de helt centrale temaer i høringssvarene. Der er generelt set enighed om, at det er vigtigt at sikre et godt samarbejde, så den linje, der lægges for skolen, stemmer overens med den linje, der lægges for SFO’en. Der udtrykkes dog overvejende ønske om, at det er SFO-rådets deltagelse og indflydelse i skolebestyrelsen, der sikres.

Repræsentation af SFO-rådet i skolebestyrelsen kan dog foregå på to måder:

  • Repræsentanten kan deltage som gæst uden stemmeret
  • Repræsentanten kan deltage som fast medlem med stemmeret.

Forvaltningen indstiller på den baggrund, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om repræsentanten fremover skal deltage som gæst, eller om repræsentanten skal tildeles en plads i skolebestyrelsen med stemmeret.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 41, at der skal udarbejdes en styrelsesvedtægt for kommunens skolevæsen. Styrelsesvedtægten vedtages af Kommunalbestyrelsen, når kommunens skolebestyrelser har fået mulighed for at udtale sig herom.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 7. januar 2015, at styrelsesvedtægt for folkeskolerne 2015/2016 med bilag blev sendt i høring hos skolebestyrelserne og faglige organisationer.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt og bilag (pdf)
  2. Bilag 2 - Oversigt over høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Styrelsesvedtægt for skolevæsenet 2015/2016 (pdf)
  4. Bilag 4 - Regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet (pdf)
  5. Bilag 5 - Regler for valg til forældreråd i SFO'er i Hvidovre Kommune (pdf)

7. Trivselsløft

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen har, på baggrund af Børne- og Undervisningsudvalgets tidligere udmeldinger, udarbejdet et trivselsløft, som skal sikre fokus på trivsel og mobning på skolerne og i klubberne. Forvaltningen foreslår, at finansieringen af trivselsløftet gøres til en del af budgetbehandlingen for 2016.  

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte trivselsløftet for Hvidovre Kommunes folkeskoler og klubber
  2. at beslutte forvaltningens forslag om at gøre finansieringen til en del af budgetbehandlingen for budgetår 2016.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Ad 1. – 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Et af de overordnede politiske mål med folkeskolereformen er at styrke børns trivsel.

Det er ligeledes et stort ønske for Børne- og Undervisningsudvalget at forhindre mobning og at sikre børnenes trivsel.  Både på nationalt og lokalt plan er der fokus på, at ro i klassen, gode kammeratskaber, en god ledelse af klasserummet og et godt skolemiljø er en forudsætning for, at eleverne har lyst til og muligheder for at lære.


På den baggrund har Børne- og Velfærdsforvaltningen udarbejdet Trivselsløftet (vedlagt som bilag) med tre overordnede trivselstemaer og seks indsatser med konkrete tiltag, som skoler og klubber skal arbejde videre med i samarbejde med Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen fra skoleåret 2015/2016.

Trivselstemaer og indsatser

Tre temaer:

  • Mobning er uacceptabelt – ret til trivsel
  • Respekt for fællesskabet – rum til den enkelte
  • Ro til læring – plads til udfoldelse

Disse tre temaer følges op af seks indsatser:

  • Indsats i forhold til at alle skoler skal have et værdiregelsæt og

en antimobbestrategi

    • Forvaltningen udarbejder en fælles handleguide og et inspirationskatalog.
  • Indsats i forhold til kompetenceudvikling for ledere, lærere og

pædagoger i relationskompetence og klasseledelse

    • På baggrund af bevillingen fra A.P. Møller Fonden igangsættes et stor projekt om relationelle kompetencer.
  • Indsats i forhold til undervisningsmiljøvurderinger
    • Resultaterne af målinger bruges aktivt i skolerne.
  • Indsats i forhold til forældrerollen – et fælles ansvar
    • Oplæg for forældre om vigtigheden af god trivsel.
  • Indsats i forhold til elevernes rolle – et fælles ansvar
    • Elevrådet og det fælles elevråds rolle.
  • Indsats i forhold til digitale og sociale medier
    • Oplæg for forældre om børnenes adfærd på nettet.

Trivselsløftets betydning

Mobning påvirker opfattelsen af, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt og risikerer dermed at forrykke grænserne for acceptabel adfærd. Mobning påvirker både selvforståelsen, moralen og den sociale identitet hos alle elever i en klasse eller på en skole.

Netop derfor er en aktiv og kontinuerlig indsats for social trivsel og mod mobning af afgørende betydning for Hvidovre Kommunes børn – børn har brug for og krav på at have det godt i skolen.

Det øgede fokus på trivsel, arbejdet med de seks indsatser samt implementeringen af folkeskolereformen, er en stor arbejdsopgave for medarbejderne på skolerne og i klubberne. Det er ligeledes ressourcekrævende for det enkelte skoleledelsesteam at udarbejde handleplaner, organisere oplæg og prioritere og koordinere medarbejderressourcer i forbindelse med det fokus, som en ambitiøs trivselsindsats kræver.

Evaluering og opfølgning

Hvert år, når skolernes årlige undervisningsmiljøvurderinger (elevtrivsel) er udfærdiget, vil resultaterne blive forelagt for Børne- og Undervisningsudvalget. Den allerførste måling og resultaterne heraf forventer forvaltningen at have klar inden sommerferien 2015. Resultaterne vil danne et billede af, hvordan børnene oplever trivsel og mobning på skolerne i Hvidovre Kommune anno 2015.

Herefter vil udvalget årligt blive informeret om resultaterne og den udvikling, som er sket siden sidste måling.

Børne- og Velfærdsforvaltningen præsenterer i efteråret 2015 et katalog, som samler skolernes bedste bud på, hvordan de arbejder med mobning.

I efteråret 2015 vil forvaltningen også fremlægge en fælles handleguide for skolerne, som beskriver, hvordan alle skolerne agerer i tilfælde af mobning.

Retsgrundlag

Danmark har ikke en specifik lov mod mobning, men undervisningsmiljøloven (2001) skriver, at elever og studerende har ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø, der fremmer udvikling og læring. Loven omhandler fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø (mobning hører under det psykiske undervisningsmiljø).

I august 2009 blev det desuden et lovkrav, at alle folkeskoler skal have et værdiregelsæt og en antimobbestrategi. Det er skolebestyrelsen, der sammen med skolens ledelse er ansvarlig for, at skolen får udarbejdet en antimobbestrategi.

Fra skoleåret 2015/16 skal alle skoler i hele landet hvert år gennemføre en obligatorisk spørgeskemaundersøgelse om elevtrivsel.


Folkeskolereformen har desuden også et fokus på børn trivsel.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 6. november 2014, at Børne- og Velfærdsforvaltningen skal udarbejde et forslag til, hvordan der kan arbejdes yderligere med bekæmpelse af mobning på skolerne.

På Børne- og Undervisningsudvalgsmøderne den 7. januar og den 5. marts 2015 besluttede udvalget, at Børne- og Velfærdsforvaltningen udarbejder et forslag til et trivselsløft.

Økonomiske konsekvenser

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår at finansieringen af trivselsløftet gøres til en del af budgetbehandlingen for 2016.

Trivselsløftet estimeres til at koste 1,15 mio. kr. pr. år. Indsatserne skal udmøntes fra skoleåret 2015/2016 og ud i årene. 

Nogle indsatser er omkostningsfri, mens andre er forbundet med omkostninger.

Følgende indsatser kan gennemføres uden finansiering eller med eksisterende finansiering, og kan derfor igangsættes fra august 2015, og er ikke afhængig af en eventuel bevilling i budget 2016:

  • Indsats i forhold til at alle skoler skal have et værdiregelsæt og en antimobbestrategi 

Følgende indsatser kan gennemføres delvist uden finansiering eller med eksisterende finansiering, og kan derfor delvist igangsættes fra august 2015, og er kun delvist afhængig af en eventuel bevilling i budget 2016:

  • Indsats i forhold til kompetenceudvikling for ledere, lærere og pædagoger i relationskompetence og klasseledelse
  • Indsats i forhold til undervisningsmiljøvurderinger
  • Indsats i forhold til elevernes rolle – et fælles ansvar
  • Indsats i forhold til digitale og sociale medier

Følgende indsatser kan ikke gennemføres i den beskrevne form uden finansiering, og kan derfor tidligst igangsættes fra januar 2016, og kun under forudsætning af en eventuel bevilling i budget 2016:

  • Indsats i forhold til forældrerollen – et fælles ansvar

Af følgende skema fremgår finansieringsbehov samt de elementer af indsatsen, som er afhængig af finansiering i budget 2016.

Indsats

Hvad

Økonomi pr. skole

Samlet økonomi

Indsats i forhold til kompetenceudvikling for ledere, lærere og pædagoger i relationskompetence og klasseledelse

Opkvalificerende kursus for 4 nyansatte lærere/pædagoger i klasseledelse.

20.000 kr.

200.000 kr. pr. år.

Indsats i forhold til forældrerollen – et fælles ansvar

Foredrag og gruppedrøftelser for forældregruppen til elever i 1. klasse, 4. klasse og 6. klasse.

60.000 kr. til tre årlige foredrag og gruppearbejder.

600.000 kr. pr. år.

Indsats i forhold til elevernes rolle – et fælles ansvar

Styrke elevrådets arbejde og afholdelse af den nationale årlige trivselsdag.

10.000 kr.

100.000 kr. pr. år.

Indsats i forhold til digitale og sociale medier

Oplæg for forældre og børn (på tre centrale årgange i samarbejde med klubber) om adfærd på de sociale medier.

15.000 kr. til tre årlige oplæg.

150.000 kr. pr. år.

Indsats i forhold til undervisningsmiljøvurderinger

Indkøb og vedligeholdelse af værktøjskasser (ex. Mary Fondens værktøjskasse ”Fri for Mobberi” eller Trin for Trin) og trivselsspil og applikationer til iPads og computere.

10.000 kr.

100.000 kr. pr. år.

I alt

115.000 kr. pr. år.

1,15 mio. kr. pr. år.

Note: Der kalkuleres med 9 almenskoler og Ungdomsskolen og Sporet som én skole. Dermed 10 skoler.

Bilag

  1. Trivselsløft (pdf)

8. Pejlemærker på skoleområdet

Beslutningstema

Den 17. marts 2015 blev der afholdt dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og skoleledere efter den ny styringsmodel. Formålet med mødet var at udarbejde politiske pejlemærker for skoleområdet.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

          At drøfte og beslutte pejlemærker for skoleområdet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Pejlemærkerne blev godkendt med følgende tilføjelse: god skoleledelse omfatter ligeledes sikring af et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling for skolens medarbejdere.

Sagsfremstilling

På baggrund af dialogmødet mellem Skoleledere og medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget samt udvalgets efterfølgende drøftelse har forvaltningen udarbejdet følgende forslag til pejlemærker for skoleområdet:

God skoleledelse

Skolerne i Hvidovre kommune skal sikre faglig progression hos den enkelte elev. Dette skal bl.a. gøres via elementer i folkeskolereformen som motion og bevægelse samt den åbne skole – herunder inddragelse af erhvervslivet.

Faglighed i skolereformen

Skolerne i Hvidovre kommune skal sikre, at der sker en opfølgning på de nationale tests med henblik på at understøtte den enkelte elevs progression. Dette skal bl.a. ske gennem inddragelse af forældre og elever i både processen omkring de nationale test og de enkelte elevers resultater.

Forældretilfredshed

Skoleledelserne i Hvidovre kommune skal være tydelige i deres kommunikation med forældrene. Forældrene skal opleve, at skoleledelsen er tilgængelig og at den skaber tryghed og tilfredshed for den enkelte elev og dennes forældre.

Trivselsløft

Den enkelte skole skal konkretisere skolens indsats omkring trivsel i respekt for det enkelte barn og forældrenes opfattelse af situationen.

Retsgrundlag

Der findes ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 24. februar 2015 direktionens forslag til en ny styringsmodel. Kernen i den ny styringsmodel er dialog. Fagudvalgene skal i to-årige kadencer mødes til dialogmøde institutionsledere med henblik på formulering af pejlemærker og mål for området.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser


9. Godkendelse af Ny vedtægt for den selvejende institution Køgevejens Ungdomshus

Beslutningstema

Den selvejende Institution Køgevejens Ungdomshus, har fremsendt forslag til ny vedtægt for institutionen.

Vedtægten er en opdatering og ajourføring af den tidligere vedtægt. Vedtægten tilkendegiver bl.a. institutionens formål og bestyrelsens sammensætning.

Vedtægten skal jf. dagtilbudsloven og driftsoverenskomsten med Hvidovre Kommune, godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende den ændrede vedtægt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Selvejende institutioner der drives efter dagtilbudsloven, har reguleret deres forhold til kommunen gennem to aftaler.

Den ene er driftsoverenskomsten den anden er institutionens vedtægt.

Driftsoverenskomsten er den kontrakt kommunen har indgået med den selvejende institution om drift af klubben. Driftsoverenskomsten beskriver bl.a. økonomi, børnegruppens sammensætning samt regler og rammer for institutionens drift.

Driftsoverenskomsterne kan fra begge sider opsiges med 9 måneders varsel.

Ud over driftsoverenskomsten er der til alle selvejende institutioner, godkendt en vedtægt.

Vedtægten beskriver de formelle regler, der gælder for institutionen og bestyrelsens arbejde. Vedtægten skal som minimum indeholde mål og rammer for institutionens arbejde.

Herudover bør vedtægten indeholde regler for:

  • Bestyrelsens sammensætning
  • Valg til bestyrelsen
  • Samt en forretningsorden for bestyrelsens arbejde
  • Regler for opløsning af institutionen

Det er som udgangspunkt bestyrelsen der fastsætter, hvad der skal stå i vedtægten, men da kommunen ifølge Dagtilbudsloven har det overordnede ansvar for dagtilbuddene, og er tilsynsmyndighed for den selvejende institution skal kommunen godkende denne.

En bestyrelse kan ikke træffe beslutninger, der strider mod vedtægtens formålsparagraf.

Køgevejens Ungdomshus har en eksisterende vedtægt fra december 1995. Den ny fremsendte er som udgangspunkt, en opdatering og ajourføring af den tidligere, bl.a. i forhold til det ændrede lovgrundlag samt præcisering af en række forhold omkring bestyrelsens arbejde.

Ifølge vejledning til dagtilbudsloven s. 302, bør  ” kommunalbestyrelsen påse, at klubtilbuddet har en vedtægt, der er i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Kommunalbestyrelsen må endvidere påse, at vedtægten indeholder mål og rammer for klubtilbuddets arbejde samt retningslinjer for børns og unges indflydelse. Vedtægten kan eventuelt indeholde en bestemmelse om, at ændringer i denne skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Endelig kan det anbefales, at kommunalbestyrelsen sikrer sig, at det

selvejende klubtilbud har en forretningsorden, hvoraf retningslinjerne for bestyrelsesarbejdet fremgår.”

Det er forvaltningens opfattelse at den fremsendte vedtægt lever op til dagtilbudslovens bestemmelser og vejledningens anbefalinger.

Den tidligere vedtægt er vedhæftet som bilag 1 og den nye vedtægt som bilag 2.

Retsgrundlag

Selvejende klubtilbud er oprettet efter dagtilbudslovens § 66 stk. 3.

Politiske beslutninger og aftaler

Den tidligere Vedtægt er godkendt i Kommunalbestyrelsen december 1995.

Den seneste driftsoverenskomst er godkendt i Kommunalbestyrelsen 7/1 - 1998

Økonomiske konsekvenser

ingen

Personalemæssige konsekvenser

ingen

Bilag

  1. Tidligere vedtægt (pdf)
  2. Ny vedtægt (pdf)

10. Udpegning af ny tilsynsrepræsentant og ny personlig stedfortræder til bestyrelsen for Køgevejens Børne & Ungdomshus

Beslutningstema

Udpegning af ny tilsynsrepræsentant og ny personlig stedfortræder til bestyrelsen for Køgevejens Børne & Ungdomshus.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget.

  1. At udvalget udpeger en ny tilsynsrepræsentant og ny personlig stedfortræder til bestyrelsen for Køgevejens Børne & Ungdomshus.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Udvalget udpegede Kim Helmersen som ny tilsynsrepræsentant og Maria Duurhus som ny personlig stedfortræder.

Sagsfremstilling

Der er på Børne- og Undervisningsudvalgets område både selvejende daginstitutioner og selvejende klubber som alle har et politisk udpeget medlem og en personlig stedfortræder for denne. Udpegningen af disse sker umiddelbart efter kommunalvalget for en periode på 4 år svarende til den kommunale valgperiode. De udpegede mandater følger valg-/udpegningsperioden, med mindre den udpegede selv ønsker at afgå, eller at mandatet tilbagekaldes gennem en politisk beslutning. Når et kommuneudpeget mandat bliver ledigt, sker der en udpegning af ny repræsentant og ny personlig stedfortræder.

Børne- og Undervisningsudvalget udpegede på mødet den 11. marts 2014 tilsynsrepræsentanter til bestyrelserne i de selvejende institutioner for perioden 2014-2017. Udpegningen skete på baggrund af en fordelingsnøgle mellem de to valgforbund (A,F,O,C) og (V,H,Ø).

Tilsynsrepræsentanten udpeget til bestyrelsen for Køgevejens Børne & Ungdomshus Søren Kirk (A) har meddelt, at han ønsker at fratræde som tilsynsrepræsentant.  Der skal derfor udpeges en ny tilsynsrepræsentant og en ny personlig stedfortræder.

Retsgrundlag

Selvejende dagtilbud reguleres i henhold til dagtilbudsloven samt indgået driftsoverenskomst mellem Hvidovre Kommune og den selvejende institution.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på mødet den 11. marts 2014 fordelingen af kommunale tilsynsrepræsentanter til bestyrelserne i de selvejende institutioner.

Økonomiske konsekvenser

Der udbetales diæter til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmøder efter de gældende regler.


11. Underretninger 2014

Beslutningstema

Af Børne- og Velfærdsforvaltningens orientering om procedure for underretninger fra september 2012 fremgår det, at forvaltningen hvert år vil orientere Børne- og Undervisningsudvalget om de underretninger, der er modtaget i det foregående år.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om underretninger til Børne- og Familieafdelingen i 2014 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Underretninger fra 2014

Underretningerne fra 2014 er registreret både manuelt og i DUBU, som er Børne- og Familieafdelingens sagsunderstøttende system.

Underretningerne er optalt i begge systemer. Den manuelle registrering er fortsat, fordi Børne- og Familieafdelingen her har registreret underretningerne mere detaljeret, således at der er flere kategorier, end der for nuværende kan registreres i DUBU. Dette giver en lille usikkerhed i optællingen.

Børne- og Familieafdelingen har derfor besluttet, at underretningerne fra 2015 kun registreres i DUBU. Årsagskategorierne vil komme til at svare til dem, der indberettes fra kommunen til Ankestyrelsen, således at alle data kan trækkes i DUBU. Dette vil fremadrettet gøre optællingen mere valid.

I 2014 er der registreret 1020 underretninger, hvilket er en stigning på ca. 350 i forhold til underretninger registreret i 2013.

Stigningen i antallet af underretninger skyldes bl.a., at Børne- og Familieafdelingen nu medtager førstegangshenvendelser fra forældre, børn og unge.

Der ses en stigning i antallet af underretninger fra næsten alle underretningssteder, og det er fortsat Børne- og Familieafdelingens opfattelse, at stigningen i antallet af underretninger blandt andet skyldes Overgrebspakkens ikrafttræden den 1. oktober 2013 og dermed et øget fokus på pligten til at underrette.

Den detaljerede dokumentation af underretningerne

Antal børn på indkomne underretninger pr. måned:

Måned

Antal børn

Januar

  149

Februar

  113

Marts

  108

April

  111

Maj

90

Juni

79

Juli

65

August

83

September

83

Oktober

85

November

64

December

70

I alt

1100

Børne- og Familieafdelingen har i alt modtaget 1020 underretninger på 1100 børn. Tallene dækker over, at nogle af underretninger er på flere søskende, samt at der er kommet flere underretninger på de samme børn.

Alderen på barnet/den unge ved den første underretning:

Alder

Antal

 0 år

26

 1 år

22

 2 år

22

 3 år

34

 4 år

27

 5 år

32

 6 år

30

 7 år

21

 8 år

29

 9 år

32

10 år

33

11 år

28

12 år

31

13 år

34

14 år

60

15 år

61

16 år

37

17 år

48

18 år

  2

19 år

  4

20 år

  1

21 år

  0

Underretningerne er kommet fra:

Skoler

140

Dagtilbud, SFO og klubber

  75

Psykiatrien

  75

Boligselskaber, advokater, retten

171

Døgnvagten

  98

Politi

  54

Borgere inkl. forældre og børn

  99

Hospitaler

  51

Anonyme

  42

Andre kommuner

  39

Sundhedsplejen

  12

Dagplejen

    0

Andre afdelinger i Hvidovre Kommune

  63

Skoler m.v. i andre kommuner

  13

Læger

  20

Krisecentre

    5

KABS

    4

Statsforvaltningen

    5

Tandplejen

    4

PPR

    5

Andre inkl. 3 fra Sverige

  45

Årsager til underretningerne

Underretningerne fra 2014 er opdelt i samme 14 årsagskategorier som for underretningerne fra 2013.

Mange af underretningerne er meget detaljeret med flere årsager. Børne- og Familieafdelingen har valgt at notere underretningerne i den årsagskategori, der forekommer vigtigst. De fleste kategorier dækker over flere konstellationer. Kategorien Vold/trusler om vold kan fx dække over vold eller trusler om vold begået af forældre mod børn, mellem forældrene eller mellem børn.

I 2013 fik Børne- og Familieafdelingen 29 underretninger om fravær fra skole mod ca. 43 i 2014. Den politiske beslutning om at indføre ”Morgenfrueordningen” vil komme børnene bag underretningerne til gavn og vil formodentlig samtidig reducere antallet af underretninger med årsag i ulovligt fravær.

Vold/trusler om vold

  77

Omsorgssvigt

  22

Selvmordsforsøg/selvmordstanker hos børn eller forældre

  23

Fravær fra skole eller dagtilbud (meget få fra dagtilbud)

  45

Vanskeligheder vedrørende barnet

259

Vanskeligheder vedrørende voksne

262

Seksuelle overgreb/mistanke om seksuelle overgreb

  35

Kriminalitet/mistanke om kriminalitet

  99

Selvskadende adfærd

    3

Misbrug hos unge eller forældre

   36

Huslejerestancer

 148

Sprogstimulering til tosprogede børn

    0

Andet

   10

Vides ikke

     1

Retsgrundlag

Efter Lov om Social Service § 152, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen, hvis barnet eller den unge i familien har behov for særlig støtte.

Efter § 153 i samme lov har personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til eller grund til at antage

  1. at et barn eller ung kan have behov for særlig støtte
  2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte
  3. at et barn eller ung kan have brug for særlig støtte på grund af ulovligt skolefravær
  4. at et barn eller ung har været udsat for overgreb

§ 154 i samme lov giver borgere pligt til at underrette kommune, hvis de får kendskab til at børn eller unge udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare.

Efter § 155 i samme lov skal kommunen gennemgå alle underretninger inden for 24 timer for at vurdere om børnene eller de unge har behov for akutte foranstaltninger. Kommunen skal foretage en central registrering af alle underretninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


12. Udbygning af køkkener Willer og Mælkebøtten

Beslutningstema

Ved efterårets afstemning om madordning i dagtilbud har de to kombinerede dagtilbud, Mælkebøtten og Willer, for første gang sagt ja til madordningen. Ja’et er betinget af, at deres institutionskøkkener udbygges, så der kan laves mad til alle børn på én gang. Hidtil har begge institutioner fravalgt madordningen for børnehavebørn og kun lavet mad til vuggestuebørnene.

Mælkebøtten og Willer var ved madvalget i 2012 de to eneste kombinerede institutioner, der fravalgte en fuld madordning. Derfor var de ikke medregnet i den oprindelige køkkenpulje på 14 mio. kr., der den 2. januar 2013 blev frigivet af Ejendoms- og Arealudvalget og siden har finansieret ombygning og opgraderinger af institutionskøkkener i op til 20 dagtilbud.

Børne- og Undervisningsudvalget skal derfor beslutte, hvorvidt udvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen vil anbefale, at der bevilges 2,52 mio. kr. til ombygning af køkkener i Mælkebøtten og Willer.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte om ombygningerne af køkkenerne i dagtilbuddene Willer og Mælkebøtten skal indgå i budgetforhandling 2016.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget blev på udvalgets møde den 4. december 2014 orienteret om efterårets resultat af ”Madvalg 2014” på dagtilbudsområdet. Madvalg 2014 viser, at der er meget stor opbakning til en madordning, hvis maden produceres i eget dagtilbud. Således har alle dagtilbud, der siden madvalg 2012 har fået etableret produktionskøkken, valgt at fortsætte med madordningen. Det tyder på, at kommunens fokus og arbejde med mad og måltider har inspireret andre dagtilbud til at sige ja.

Børnehuset Mælkebøtten og Børnehuset Willer, der i 2010 og 2012 fravalgte madordning til børnehavebørnene, har nu valgt at sige ja under forudsætning af, at deres køkkener udbygges til også at kunne varetage produktionen.

Børnehuset Viller er en selvejende institution, som har til huse i en kommunal bygning. Det er derfor Hvidovre Kommune der har det fulde bygningsmæssige og vedligeholdelsesmæssige ansvar for bygningen.

Børnehuset Mælkebøtten er en kommunal institution i en kommunal bygning.

                                                
Både Mælkebøtten og Willer har et godt potentiale for at etablere velfungerende madordninger til både vuggestue- og børnehavebørn. Begge institutioner er veldrevne og de fysiske forhold muliggør gode køkkenløsninger. Begge institutioner er vant til at håndtere ansvaret med at sikre god og sund mad hver dag; Mælkebøttens køkkenmedarbejder har endvidere deltaget i kommunens fem ugers efteruddannelses- og økologiomlægningskursus i foråret 2014.

Eftersom Mælkebøtten og Willer ikke tidligere har ønsket at madordningen også omfattede børnehavebørnene, har en køkkenudvidelse af de to institutioner ikke været medregnet i den oprindelige køkkenanlægsbevilling. Denne bevilling på i alt 14. mio. kr., blev afsat i forbindelse med budget 2013 og har siden sikret fulde madordninger i 20 ud af 29 dagtilbud.

Det betyder, at midlerne til at ombygge Mælkebøtten og Willers køkkener ikke er afsat på anlægsbudgettet.

Mælkebøtten og Willer blev af arkitektfirmaet Kent Pedersen screenet i oktober 2014, hvor udgiften til at ombygge køkkenerne blev estimeret til 2.520.000 kr.

Hvis køkkenerne i Mælkebøtten og Willer udbygges vil Hvidovre Kommune være meget tæt på at indfri kommunens madvision om at alle børn i dagtilbud skal have en madordning med hjemmelavet mad. Herefter vil det kun være cirka 250 børnehavebørn fordelt på to kombinerede institutioner og fire ”rene” børnehaver, der endnu ikke har madordning. Disse dagtilbud er allerede screenet og af bygningsmæssige årsager fundet urentable at ombygge. Det er således Børne- og Velfærdsforvaltningens vurdering, at der ikke umiddelbart vil komme flere ansøgninger til køkkener på dagtilbudsområdet.


Børne- og Undervisningsudvalget skal på baggrund af ovenstående beslutte, hvorvidt udvalget vil anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at afsætte 2.520.000 kr. til ombygning af køkkener i Mælkebøtten og Willer.

Retsgrundlag

Dagtilbudslovens § 16 foreskriver, at alle børn i dagtilbud skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag. Der er dog intet krav om, at maden skal produceres i egen institution.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget vedtog den 11. oktober 2011 Hvidovre Kommunes Madvision for 0-6 års området, der indebærer, at det sunde og gode måltid skal være en del af den pædagogiske hverdag i alle 0-6 års institutioner i Hvidovre Kommune. 

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat rådighedsbeløb til ombygning af køkkener i dagtilbuddene Willer og Mælkebøtten.

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at anbefale, at der tages stilling til om ombygningerne af køkkenerne skal indgå i budgetforhandling 2016.


13. Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden - projekt nr. 5762

Beslutningstema

Der er afsat 1 mio. kr. til et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, således at Børnehuset vil blive i stand til at producere mad til både vuggestue- og børnehavebørn. Kommunalbestyrelsen har frigivet 150.000 kr. til lovliggørelse af køkkenet.

En ny screening af køkkenet viser, at det vil koste 1,4 mio. kr. at etablere et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, hvilket er en merudgift på 400.000 kr. i forhold til de afsatte midler.

På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 5. marts 2015 skulle udvalget derfor træffe beslutning om det videre forløb med Børnehuset Egevoldens køkken samt dækning af eventuel merudgift på 400.000 kr. ved renovering.

Da Børne- og Undervisningsudvalget, for at kunne træffe en beslutning, manglede oplysninger om børnetal i distriktet samt en forklaring på fordyrelsen af ombygningen, blev sagen udsat.

De pågældende oplysninger er nu indhentet og vedhæftet som følgende bilag:

”Fordyrelse af køkkenombygning i Egevolden”

”Dagtilbudskapacitet og behov i distrikt Vest 2015-2018”

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at der over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at godkende at etablering af et nyt køkken i Børnehuset Egevolden finansieres kommunalt
  2. at der tages stilling til, om merudgiften på 400.000 kr. til etablering af et nyt køkken i Egevolden skal indgå i budgetforhandling 2016

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Udvalget besluttede at udskyde sagen idet man ønsker at sagen belyses yderligere i forhold til renoveringspriser, børnetal mv.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Gruppe A stillede følgende ændringsforslag:

Gruppe A foreslår, at der afsættes 0,4 mio.kr. til restfinansieringen af Egevoldens køkken. Beløbet foreslås kassefinansieret med henvisning til, at der ved aflæggelse af regnskab for projekt 5760 Børneinstitutioner, forebyggende vedligehold på Kommunalbestyrelsesmødet den 24. marts, blev tilført 0,8 mio. kr. til kassen i uforbrugte anlægsmidler. Derudover henvises der til, at der tidligere fra dette projekt er overført 4,0 mio. kr. til selvstændigt projekt omhandlende køkkener i daginstitutioner.  

For ændringsforslag

Gruppe A,

Imod ændringsforslag

Gruppe O, Gruppe V og Kashif Ahmad (UP)

Gruppe A brugte standsningsretten og begærede sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Børnehuset Egevolden er et selvejende dagtilbud, etableret i lejede bygninger. Børnehuset er generelt i dårlig stand og køkkenet er i så dårlig stand, at fødevaremyndighederne flere gange har påtalt det.

I Budget 2013 afsatte Kommunalbestyrelsen 1 mio. kr. til istandsættelse af køkkenet i Børnehuset Egevolden på baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet. 

På Kommunalbestyrelsesmødet d. 19. marts 2013 blev der frigivet 1 mio. kr. til etablering af nyt køkken i Børnehuset Egevolden. I forbindelse med frigivelsen blev der henstillet til, at Børne- og Velfærdsforvaltningen og den daværende By– og Teknikforvaltning påbegyndte en forhandling med Egevoldens boligselskab Lejerbo, med henblik på at afdække muligheden for medfinansiering af det nye køkken samt en generel istandsættelse af lejemålet.

Baggrunden for henstillingen udsprang af flere drøftelser i både Social- og Sundhedsudvalget og i Kommunalbestyrelsen. I drøftelserne blev der sat spørgsmålstegn ved rimeligheden i at investere 1 mio. kr. i en nedslidt bygning, som Hvidovre Kommune ikke ejer.

Resultatet af forhandlingerne med Lejerbo var, at Lejerbo i mail af d. 9. september 2014 gør det klart for Børne- og Velfærdsforvaltningen, at der ikke foreligger en plan for renovering af Børnehuset Egevolden.

Som konsekvens af svaret fra Lejerbo, beslutter Børne- og Undervisningsudvalget på et møde d. 9. oktober 2014, ikke at anbefale at finansiere et nyt køkken i Børnehuset. På mødet stilles i stedet forslag om at anbefale at afsætte 150.000 kr. til at renovere det nuværende vuggestuekøkken, så dette lovliggøres. Forslaget godkendes i Kommunalbestyrelsen d. 28. oktober 2014.

Egevoldens bestyrelsesformand henvender sig d. 28. oktober 2014 til Kommunalbestyrelsen i spørgetiden. Han er utilfreds med beslutningen om ikke at etablere et nyt køkken, der kan producere børnehavemad fremadrettet.

2. december 2014 afholdes et dialogmøde mellem Borgmesteren, bestyrelsesformanden, Børnehusets leder og dagtilbudschefen. På dialogmødet orienterer Egevoldens bestyrelsesformand om, at Lejerbo har ændret holdning til renovering af Børnehusets bygninger og der fremlægges en skriftlig vedligeholdelsesplan fra Lejerbo (vedlagt som bilag ”Vedligeholdelsesplan Lejerbo”).

På baggrund af de nye oplysninger i sagen anmoder bestyrelsesformanden om, at Hvidovre kommune genovervejer beslutningen om, ikke at finansiere et nyt køkken i Børnehuset.

Borgmesteren anmoder efterfølgende Børne- og Velfærdsforvaltningen om at fremlægge en ny sag i Børne- og Undervisningsudvalget, hvor udvalget kan få mulighed for at tage stilling til, hvorvidt de vil anbefale at finansiere og etablere et nyt køkken i Egevolden.

I forbindelse med Borgmesterens anmodning om, at sagen bliver genbehandlet i Børne- og Undervisningsudvalget, beslutter Ejendomsafdelingen i samarbejde med Dagtilbudsafdelingen at foretage en ny screening af Børnehusets køkken, da erfaringer med de øvrige køkkenbyggerier har vist, at de oprindelige ventilationsløsninger ikke har været tilstrækkelige.

Det eksterne firma som har været den gennemgående arkitekt på køkkenombygningerne på 0-6 års området har foretaget begge køkkenscreeninger af Egevoldens køkken. Af den seneste screening, der blev foretaget d. 20. december 2014, fremgår det, at det estimeret vil koste 1,4 mio. kr. at etablere et nyt køkken i Børnehuset Egevolden.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

3. september 2012: Social- og Sundhedsudvalget aflagde besøg i Egevolden for at se institutionens stand.

4. februar 2013: Social- og Sundhedsudvalget godkender indstilling fra Børne- og Velfærdsforvaltningen om frigivelse af midler til etablering af nyt køkken i Egevolden. Social- og Sundhedsudvalget indstiller til videre behandling i Økonomiudvalget. 

18. februar 2013: Økonomiudvalget indstiller til videre behandling i Kommunalbestyrelsen.

26. februar 2013: Kommunalbestyrelsen sender sagen til fornyet behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

4. marts 2013: Social- og Sundhedsudvalget sender sagen til fornyet behandling i Økonomiudvalget. 

11. marts 2013: Økonomiudvalget sender sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen.

19. marts 2013: Kommunalbestyrelsen godkender frigivelsen af beløbet på 1. mio. kr. til renovering af Egevolden. På Kommunalbestyrelsens møde blev det drøftet, at kommunen burde gå i dialog med Lejerbo, med henblik på en afdækning af mulighederne for medfinansiering af renoveringen af Egevolden.

4. september 2014: Børne- og Undervisningsudvalget behandler sagen på baggrund af notat, som er udarbejdet på baggrund af forhandling med Lejerbo.

4. september 2014: Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at frigive de afsatte midler på 1 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget udskyder frigivelsen af midlerne under henvisning til, at Lejerbo skal have en sidste mulighed for at tage et ansvar for medfinansiering.

9. oktober 2014: Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet, at udvalget frigiver anlægsbevillingen på 1 mio. kr. Børne- og Undervisningsudvalget afviser frigivelse af anlægsbevillingen og stiller ændringsforslag om at afsætte 150.000 kr. til renovering af Egevoldens køkken.

10. oktober: Økonomiudvalget godkender ændringsforslag fra Børne- og Undervisningsudvalget om at afsætte 150.000 kr. til renovering af køkken i Egevolden.

28. oktober 2014: Kommunalbestyrelsen godkender indstilling fra Økonomiudvalget om at afsætte 150.000 kr. til renovering af køkken i Egevolden.

Økonomiske konsekvenser

I Budget 2013 afsatte Kommunalbestyrelsen 1 mio. kr. til istandsættelse af køkkenet i Børnehuset Egevolden på baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet. Af dette er reserveret 150.000 kr. til lovliggørelse af køkken.

Midlerne er endnu ikke anvendt og forvaltningen vil på baggrund af de nye drøftelser anmode om, at det fulde uforbrugte beløb på 1 mio. kr. overføres til budget 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Der er således alene afsat 1 mio. kr. til formålet og ikke 1,4 mio. kr. som køkkenrenoveringen vurderes at beløbe sig til.

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at anbefale, at der tages stilling til om etablering af køkkenet skal indgå i budgetforhandling 2016.

Bilag

  1. Vedligeholdelsesplan - Lejerbo (pdf)
  2. Fordyrelse af køkkenombygning i Egevolden (pdf)
  3. Dagtilbudskapacitet i distrikt Vest 2015-2018 (pdf)

14. Madordning i kommunens folkeskoler

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om der ønskes en fælles madordning for kommunens folkeskoler. Hvis det ønskes, skal der tages stilling til, hvilken model ordningen skal organiseres efter og hvilke krav, der skal stilles til madens kvalitet. Børne- og Undervisningsudvalget har tidligere behandlet sagen om madordning i folkeskolerne, men det er Kommunalbestyrelsen der har kompetencen til at træffe beslutning om etablering og rammer for en madordning i folkeskolerne.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at der etableres en fælles madordning for folkeskolerne i Hvidovre

Hvis 1. besluttes

2)  at godkende at madordningen organiseres efter model 2 ”catering – privat leverandør”

3)  at godkende kravspecifikationer til madens kvalitet

4)  at høringssvar fra Skolebestyrelser, Ungdomsskolens bestyrelse samt Fælles elevråd tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Af Hvidovre Kommunes Børne- og Ungepolitik fremgår det, at serveringen af sund mad spiller en stor rolle i forhold til at understøtte børns læring, udvikling og almene velbefindende. Set i lyset af folkeskolereformen fra 2014/2015, hvor eleverne får en længere og endnu mere aktiv skoledag, bliver det sunde og nærende frokostmåltid særlig vigtigt.

Skolemadsordningen skal ses som en forlængelse af den madordning, de yngste elever har haft i daginstitutionerne og samtidig give alle elever mulighed for et godt frokostmåltid. Tilbuddet om et sundt og velsmagende frokostmåltid i skolen understøtter elevernes indlæring, udvikling og generelle trivsel, hvilket er en naturlig forlængelse af Hvidovre Kommunes vision om at være børnenes og familiernes by.

Skolemadsordning på Hvidovre Kommunes skoler

En skolemadsordning vil fungere således, at eleverne og deres forældre kan bestille forskellige frokostmåltider og mellemmåltider hjemmefra via internettet. Maden vil kunne bestilles til de dage, der ønskes, og indtil et helt til et halvt døgn før maden ønskes. Dette varierer hos de forskellige leverandører. Betalingen vil enten ske ved, at der indbetales penge på en konto, som der løbende trækkes penge fra, eller ved at der indbetales penge for hver enkelt bestilling.

Ved en skolemadsordning vil maden blive leveret i stil med den velkendte mælkeordning. Dette betyder, at den valgte leverandør dagligt vil levere maden til skolerne i biler med køleopbevaring. Maden vil på forhånd være sorteret efter de forskellige klasser. Ude på skolerne vil maden blive modtaget af en af skolens medarbejdere, som sætter maden på køl. Ved frokosttid vil en medarbejder på skolen stå for at udlevere skolemaden til nogle klasserepræsentanter, hvorefter eleverne tager maden med op i klasselokalet, hvor den spises.

Målgruppen for en skolemadsordning er alle elever på kommunens folkeskoler. Det er ambitionen, at tilslutningen vil nå op mellem fem og 10 procent på ordningens første og andet år, hvilket svarer til ca. 300-600 elever, der benytter ordningen. Den forventede tilslutning skal ses i betragtning af den nuværende tilslutning på knap fire procent til de eksisterende skolemadsordninger. Heraf er der kun to procents tilslutning til hovedmåltider – de øvrige solgte måltider består af snacks og mindre retter såsom pizzasnegle.

Der må forventes en opstartsfase for skolemadsordningen, hvor der skal arbejdes med frokostkulturen på skolerne.

Forvaltningen anbefaler, at skolemadsordningen evalueres efter et år, samt at skolerne i samarbejde med leverandøren sørger for information og markedsføring af ordningen over for elever og forældre. Et vigtigt budskab til forældrene er, at den sunde og nærende skolemad understøtter elevernes sundhed, udvikling, indlæring og trivsel.

Mulige modeller for catering

Model 1. Catering – kommunal løsning

Hvidovre Centralkøkken producerer og leverer i dag primært mad til ældre og plejekrævende borgere i kommunen, men også lejlighedsvis til børneinstitutioner og særlige arrangementer. Hvidovre Centralkøkken vurderer, at de med en række strukturelle ændringer vil have yderligere kapacitet til at producere skolemad.

Hvidovre Centralkøkken arbejder målrettet på at tilbyde et sundt og nærende måltid med udgangspunkt i de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen samt kommunens Sundheds- og forebyggelsespolitik. Derudover arbejder de med de nationale målsætninger om 60 procent økologi inden år 2020, ligesom køkkenet er inspireret af tankerne bag ”Ny nordisk hverdagsmad”.

Den nuværende produktion af mad består overvejende af retter, der skal varmes op, inden den spises af borgerne. Hvidovre Centralkøkken leverer dog lejlighedsvist kolde frokostelementer i form af for eksempel kold kartoffelsalat eller frokostsalater.

Som leverandør af skolemad vil Hvidovre Centralkøkken kunne tilbyde daglig valgmulighed mellem to kolde frokostretter i to forskellige størrelser, en mindre ret samt to mellemmåltider. Udvalget af sunde mellemmåltider vil eksempelvis være en grovbolle med et stykke frugt, en madmuffin eller en pose nøddemix.

Der vil ikke kunne gives en endelig pris på skolemaden, men som Hvidovre Centralkøkken formulerer det, vil priserne ”være konkurrencedygtige og i et fornuftigt prisniveau”.

Bestillingen vil skulle foregå senest kl. 8.00 hverdagen før leveringen.

Model 2. Catering - Privat leverandør

Med en privat leverandør af skolemad kan Hvidovre Kommune stille krav om, at leverandøren har erfaring med at producere kolde frokostretter og sunde mellemmåltider, der lever op til de officielle kostråd og anbefalinger. Hvidovre Kommune kan endvidere stille krav om, at en eventuel leverandør har erfaring med at servere kolde måltider til børn i skolealderen og allerede har et distributionsnet af en vis størrelse for at sikre driftsikkerhed i forbindelse med levering af skolemaden.

Hvidovre Kommune kan stille krav om at en privat leverandør har fokus på sæsonens råvarer, sund dansk hverdagsmad og at der – i muligt omfang - anvendes økologiske råvarer.

Private leverandører vil kunne tilbyde daglig valgmulighed mellem en og fem kolde frokostretter i to forskellige størrelser, en eller flere daglige sandwiches og flere daglige mellemmåltider. Priserne vil typisk ligge på 20-30 kr. for et frokostmåltid afhængigt af den valgte størrelse, 20-25 kr. for en sandwich og ca. 10 kr. for et mellemmåltid. Udvalget af sunde mellemmåltider består eksempelvis af knækbrød og rugbrødschips med dips, hjemmelavet palæo-bar, muslibar, rugstick, tørret frugt og nødder samt fuldkorns-pølsehorn.

Bestillingen af skolemaden vil typisk skulle foregå inden kl. 22.00 aftenen inden leveringen. Dette kan dog variere lidt fra leverandør til leverandør.

Forvaltningens anbefaling

Der er på nuværende tidspunkt ingen fælles tradition for levering af skolemad i Hvidovre Kommunes skoler. Således må man forvente, at der vil være en lang opstartsfase, hvor der på skolerne arbejdes med madkultur og med læring om ernæring i forhold til indlæring og udvikling. Dette betyder, at det som udgangspunkt er usikkert, hvor stor tilslutningen til skolemaden bliver, samt at der kan være store udsving i tilslutningen til skolemaden fra dag til dag, fra uge til uge og fra skole til skole.

Hvis Hvidovre Centralkøkken skal kunne levere skolemad og mellemmåltider fem dage om ugen til et varierende antal skoleelever, må man forvente, at man ud over afholdelsen af en række etableringsudgifter (jævnfør afsnit om økonomiske konsekvenser) skal have en løbende produktion, der kan bære en eventuelt meget varierende efterspørgsel på skolemaden.

Hvis Hvidovre Kommune indgår en aftale med en privat leverandør, skal kommunen ikke forholde sig til etableringsomkostninger, og man kan stille krav om, at leverandøren har en erfaring med produktion og distribution af kolde frokostretter samt sunde mellemmåltider til målgruppen.

Derfor anbefaler forvaltningen, at Hvidovre Kommune indgår en kontrakt med en privat leverandør af skolemad for en to-årig periode. Inden periodens udløb skal det vurderes, om skolemadsordningen har et omfang samt et relativt stabilt brugergrundlag, der gør det attraktivt at lade Hvidovre Centralkøkken løse opgaven.

Lokale forhold

Fire af kommunens skoler har indgået en aftale med Husk-lige.madpakken.dk og har allerede en arbejdsgang i forhold til udlevering af kold skolemad. De øvrige skoler vil skulle etablere en tilsvarende arbejdsgang.

Der er godkendte udleveringskøkkener med industrikøleskabe på alle kommunens skoler. Flere af disse bruges dog til at opbevare skolemælk eller madvarer til hjemmekundskabsundervisningen. Hvis en skolemadsordning bliver etableret, skal der derfor anskaffes industrikøleskabe til opbevaring af madpakker på otte af kommunens ni folkeskoler. Der vil også være behov for nogle kasser, som eleverne kan bære madpakkerne fra køleskabene og op til klasserne i.

Der kan være skoler som er udfordret på plads i forhold til opstilling af køleskabe til skolemaden. Forvaltningen vil gå i dialog med hver enkelt skole i forhold til mulighederne for opsætning af køleskabe.

Den bestilte skolemad vil blive leveret portionsanrettet i engangsemballage. Til de retter, hvor der er behov for bestik, vil et engangsservice blive stillet til rådighed af leverandøren.

Konsekvens for eksisterende ordninger

Der er i dag fire af kommunens folkeskoler, der har indgået aftale med Husk-lige-madpakken.dk. Disse aftaler skal opsiges inden en ny fælles kontrakt om skolemad kan indgås. Det er ikke muligt at træffe beslutning om, at de fire skoler kan beholde deres nuværende madordning, mens der laves et fælles udbud for resten af kommunens folkeskoler.

Hvis Kommunalbestyrelsen vælger at træffe beslutning om, at der skal indføres madordning i Hvidovre Kommunes folkeskoler, vil ordningen være gældende for alle 9 folkeskoler i kommunen. Det er herefter op til den enkelte skolebestyrelse, hvorvidt de ønsker, at der skal være en madordning på deres skole eller ej. Skolebestyrelsen kan kun træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at tilslutte sig den fælles madordning eller om man ønsker sig fritaget. Skolebestyrelsen har ikke mulighed for at vælge en anden madordning.

Hvis Kommunalbestyrelsen vælger ikke at træffe beslutning om en fælles madordning, så kan skolebestyrelserne fortsætte deres nuværende ordning. Der skal rettes opmærksomhed mod, at der ikke er nogen krav til kvaliteten af den mad, der i dag leveres via Husk-lige-madpakken.dk. Det betyder, at det ikke vides om eksisterende ordning lever op til f.eks. Fødevarestyrelsens krav til ernæringsrigtig mad mv.

Den videre proces

Ved valg af privat catering skal kommunen i udbud med skolemadsordningen.

Som forberedelse af en evt. skolemadordning i Hvidovre Kommune, har Børne- og Velfærdsforvaltningen gennemført en høringsproces blandt skolebestyrelserne, Ungdomsskolens bestyrelse og Fælles elevråd. Der er indkommet høringssvar fra alle 9 folkeskoler og Ungdomsskolen. Materialet har ligeledes været drøftet på et møde i Fælles Elevråd.

Alle høringssvar kan ses i bilag 1. I bilag 2 findes forvaltningens sammenskrivning af høringssvarerne.

Overordnet bemærkninger i høringssvarerne

Af høringssvarerne fremgår det, at hovedparten af skolerne synes at tanken om en skolemadsordning er god, men flere påpeger en række overordnede udfordringer ved ordningen:

·      Prisniveauet betyder, at der er en risiko for, at ordningen er for dyr, for en række familier, især hvis man har mere end ét skolebarn. En af skolebestyrelserne peger på muligheden for at lave en tilskudsordning, således at mindre bemidlede familier kan få tilskud til madordningen.

  • Der ønskes pædagogiske overvejelser bag ordningen. Flere påpeger de pædagogiske muligheder, hvis maden produceres på skolerne, da eleverne derved i fællesskab kan blive inddraget i produktion, salg, regnskab, madkultur i skoledagen mv.
  • Enkelte af skolerne påpeger, at de ikke mener, at de har de nødvendige fysiske rammer til at ordningen kan realiseres.

Prisniveau

I forhold til prisniveauet, vil det være vanskeligt at stille krav om billigere priser end de fremsatte i høringsmaterialet (20 – 35 kr. for et koldt frokostmåltid afhængig af f.eks. portionsstørrelse og ca. 10 kr. for et mellemmåltid/snack), da prisen skal dække produktionsomkostninger, levering, emballage mv. Da der er tale om en ordning, hvor der i starten forventes en tilslutning på mellem 300 – 600 elever fordelt på 9 skoler, må det forventes, at leveringsudgifterne i starten vil skulle fordeles på færre måltider end ved en højere tilslutning. Det vurderes derfor, at det ikke er muligt at stille krav om billigere priser, da dette kan betyde, at der ikke kommer tilbud på opgaven.

I forhold til forslaget om en tilskudsordning, så vil merudgifterne forbundet med en sådan løsning være afhængig af, hvilke kriterier der lægges til grund for ordningen. En mulighed er at benytte samme kriterier som ved friplads og søskenderabat i daginstitutioner, klubber og SFO. Denne mulighed er ikke undersøgt, men hvis en sådan ordning vælges, vil ordningen ikke længere være egenfinansieret.

Pædagogiske overvejelser

I forhold til muligheden for at producere mad på skolerne, så er dette forbundet med en betydelig større økonomisk omkostning for kommunen, end ved den valgte løsning. En sådan løsning kræver etablering af produktionskøkkener, tilmelding til Fødevarestyrelsen, ansættelse af ekstra personale mv. En sådan ordning vil dog også skabe mulighed for at inddrage eleverne og skabe kobling til undervisningsfagene, som f.eks. matematik, madkundskab, geografi (andre landes madkultur) mv. samt den understøttende undervisning. Derved vil frokostmåltiderne blive en integreret del af læringsmiljøerne på skolen.

Fysisk rammer

Avedøre Skole og Risbjergskolen giver i deres høringssvar udtryk for, at de ikke mener, at de har de nødvendige fysiske rammer til at kunne etabler et udleveringssted. Der skal efterfølgende ses på, hvordan der kan skaffes de nødvendige rammer, hvis skolebestyrelserne på disse skoler tilvælger ordningen. Da der er tale om kolde måltider, der leveres samme dag, er kravene til skolens faciliteter begrænset og ordningen skal ikke tilmeldes Fødevarestyrelsen, da den falder ind under bagatelgrænsen. Der er krav om, at maden opbevares i køleskabe, som skolen har ansvaret for at føre tilsyn med, herunder at køleskabene er rene, at de er tændte, holder temperaturen mv. Da der er tale om udlevering af mad i stil med udlevering af mælk, skal der i placeringen af køleskabene tages hensyn til, at det skal være let at komme til køleskabene, både ved levering og ved afhentning.

Ønsker om krav til madens kvalitet

I de indkomne høringssvar er der fremkommet en række ønsker til, hvilke krav der skal stilles til kvaliteten af maden i madordningen. Ønskerne kan samles i nedenstående overskrifter:

·      At der tilbydes flere alternative retter hver dag

·      At der tages hensyn til vegetarer, allergikere, religiøse hensyn mv.

·      At maden er sund og ernæringsrigtig

·      At ordningen omfatter frokostretter og mellemmåltider/snacks

·      At kvaliteten af råvarer er høj og gerne økologisk

Ligeledes har en enkelt skolebestyrelse peget på, at det er vigtigt, at en madordning også tager hensyn til madkulturen med rugbrødsmadpakker, der anses som god dansk hverdagsmad.

Kravspecifikationer til madens kvalitet

På baggrund af tidligere drøftelser i Børne- og Undervisningsudvalget og de indkomne høringssvar, indstiller Børne- og Velfærdsforvaltningen, at nedenstående kravspecifikationer til kvaliteten af maden medtages i udbuddet.

a)    Måltiderne skal tage afsæt i dansk madkultur.

b)  Måltiderne skal fremstilles af friske og sunde råvarer af høj kvalitet.

c)  Måltiderne skal være varierende og afvekslende.

d)  Måltiderne skal leve op til Fødevarestyrelsens kvalitetskrav til ernæringsrigtig mad.

e)  Der skal dagligt være et tilbud om et måltid der indeholder lammekød, oksekød eller svinekød.

f)  Der skal dagligt være tilbud om et måltid der indeholder grønt, kylling eller fisk.

g)  Der skal være tydelig varedeklaration og økologiangivelse på maden.

Retsgrundlag

I Folkeskoleloven § 44, stk. 9 fremgår det: ”Hvis Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som Kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordningen kan alene være et tilbud til forældrene.”

Det er således Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at tilbyde madordningen og rammerne for denne. Skolebestyrelsen på den enkelte skole træffer beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning.

Politiske beslutninger og aftaler

Sagen har tidligere været behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møder henholdsvis den 4. september 2014 og 7. januar 2015.

Økonomiske konsekvenser

Fire af kommunens skoler har indgået aftale med Husk-lige-madpakken. dk. Forvaltningen betaler skolerne et mindre beløb årligt som løntilskud til de medarbejdere, der tager imod skolemaden. Hvis en skolemadsordning bliver etableret, vil der fortsat være behov for en medarbejder på skolerne, der kan tage imod og evt. udlevere skolemad til eleverne.

Der skal investeres i køleskabe på otte af kommunens ni skoler til opbevaring af skolemad, ligesom der skal købes kasser, som eleverne kan bære skolemad op til klasserne i.

Hvis skolemadsordningen skal opnå den forventede tilslutning, anbefaler forvaltningen, at der afsættes midler til at informere elever og forældre om ordningen. Forvaltningen anslår, at dette beløber sig til 20.000 kr.

Årlige udgifter i kroner

  1. år
  1. år

Lønudgifter til medarbejder

495.000

495.000

Køleskabe

72.000

0

Kasser til skolemad

13.650

0

Information og markedsføring

20.000

0

I alt

600.650

495.000

De årlige lønudgifter til skolemedarbejdere samt etableringsudgifterne kan dækkes gennem puljen ”skoleboder/sund mad”. Puljen fordeles til kommunens skoler på baggrund af elevtallet. For regnskabsåret 2015 beløber puljen sig til 607.200 kr.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Skolemadsordningen skal bidrage til, at elever i Hvidovre Kommune får et sundt og nærende frokostmåltid. Madordningen skal efterleve de nationale anbefalinger om kost og ernæring samt kommunens Sundheds- og forebyggelsespolitik.

Bilag

  1. Bilag 1: Høringssvar vedrørende madordning i folkeskolerne (pdf)
  2. Bilag 2: Forvaltningens sammenskrivning af høringssvar vedrørende madordning i skolerne - Bilag 2 Forvaltningens sammenskrivning af høringssvar vedrørende madordning i skolerne.pdf (pdf)

15. Ansøgning om tilskud til miniarena - HIF Fodbold

Beslutningstema

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen søger om tilskud til opførsel af mini kunststofbane ved Risbjergskolen.

Indstilling

KTMA indstiller til KF at Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at uforbrugt rådighedsbeløb på 193.113 kr. til projekt 0396 Ændring og tilpasning af Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger 2014 rulles fra budgetår 2014 til 2015 til brug for miniarena
  2. at tage stilling til ansøgning fra HIF Fodbold om yderligere økonomisk tilskud på 192.387 kr. til etablering af mini kunststofbane. Beløbet foreslås finansieret af uforbrugte rådighedsbeløb fra anlægsregnskab for projektnr. 0151 og 0204.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 13-01-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. HIFs forslag anbefales af Gruppe O og F.

Ømer Kuscu (A) stemte imod.

Kristina E. Young (H) og Maria Durhuus (A) undlod.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Borgmesteren stillede forslag om, at sagen sendes tilbage til Kultur– og Fritidsudvalget med henblik på yderligere undersøgelser.

For: Gruppe A, O, F, V og Ø

Imod: Gruppe C

Forslaget godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 07-04-2015

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Gruppe A stemte imod med bemærkning om, at banen bør placeres på Hvidovre Stadion som oprindeligt tiltænkt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Ad 1.

For Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A med henvisning til placeringen af banen.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

For: Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A med henvisning til placeringen af banen.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen, har tidligere ansøgt om tilskud til etablering af en miniarena, en fodboldbane med tilhørende boldfang og flisebelægning. Arenaen skulle have en størrelse på 10,4 x 20 meter og ønskes etableret for enden af tennishallen mellem Hvidovrevej og Cathrine Boothsvej.

Miniarenaen kostede 250.000 kr. at etablere samt 52.012 kr. til boldfang og flisebelægning. I alt 302.012 kr.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har fået bevilget 120.000 kr. i tilskud fra DBU til etableringen af miniarenaen, og ansøgte Hvidovre Kommune om resten, som udgjorde 182.012 kr.

Midlerne fra Hvidovre Kommune blev frigivet på Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2014 som en del af projekt 0396 – ændring og tilpasning af Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har konstateret, at den foreslåede placering ikke var optimal. Det tiltænkte areal bruges til bl.a. målmandstræning.

HIF ønsker i stedet at få etableret en miniarena på arealer ved Risbjergskolen. Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen har ligeledes konstateret, at den oprindelige miniarena vil være for lille til den brug, som de forventer. De ønsker en bane på 18 x 30 meter mod den oprindelige banes størrelse på 10,4 x 20 meter.

Banen er med dens fysiske placering på skolens arealer tænkt som et tæt samarbejde mellem foreningsliv, Risbjergskolen og institutioner.

Banen kan således også bruges af skolen og SFO og på den baggrund være med til at opfylde den nye skolereforms krav om 45 minutters idræt, motion og bevægelse til børnene hver dag.

Risbjergskolen er bekendt med Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingens ansøgning og er meget interesseret i at få miniarenaen placeret på deres område.

Supplerende sagsfremstilling

Efter Økonomiudvalgets behandling af sagen den 19. januar 2015 har kultur- og fritidsafdelingen været i kontakt med Risbjergskolen og HIF Fodbold for at få afklaret en række spørgsmål, som kan opkvalificere sagsfremstillingen yderligere.

HIF og Risbjergskolen har fremsendt et nyt budget for miniarenaen.

Udgifter til den nye og større miniarena udgør ifølge Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen 655.500 kr.

En del af tilskuddet fra DBU er bortfaldet, da midlerne skulle have været brugt i 2014. DBU ønsker stadig at yde et tilskud på 70.000 kr.

I forhold til finansiering af miniarenaen har Risbjergskolen tilkendegivet, at de vil være i stand til at bidrage med 100.000 kr.

HIF og Risbjergskolen har fået tilkendegivelse fra Lokale- og Anlægsfonden om tilskud på 100.000 kr.

Såfremt det besluttes at rulle mindreforbruget fra projekt 0396 Ændring og tilpasning af Kultur- og Fritidsudvalgets bygninger 2014 på 193.113 kr. er der fundet finansiering på i alt

Tilskud DBU

70.000 kr.

Risbjergskolen

100.000 kr.

Lokale- og Anlægsfonden

100.000 kr.

Rul mindreforbrug – projekt 0396

193.113 kr.

I alt

463.113 kr.

Det medfører at der stadig mangler finansiering på i alt 

(655.500 kr. –  463.113 kr.) = 192.387 kr.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen søger på denne baggrund om et yderligere tilskud på 192.387 kr. til etablering af miniarena på arealerne ved Risbjergskolen.

Den kommunale finansiering vil således beløbe sig til i alt 385.500 kr. (193.113 kr. + 192.387 kr.)

Det supplerende tilskud foreslås finansieret af uforbrugte midler fra anlægsregnskab for projektnr. 0151 og 0204.

Fordele for Risbjergskolen:

Risbjergskolen og dens sfo kan profitere af en ny mini kunstgræsbane ved at de får adgang til et udeareal, som kan benyttes hele året til diverse aktiviteter i forbindelse med motion og bevægelse.

Risbjergskolen har kun adgang til den del af matriklen, hvor banen tænkes placeret, i perioden 1. april – 1. oktober, da græsset bliver ødelagt, hvis eleverne benytter det i vinterhalvåret.

Set i forhold til skolens begrænsede indendørs arealer, vil den nye kunstgræsbane være en stor gevinst, da de således kan benytte banen året rundt i såvel undervisningstiden som i frikvarterer og i sfoens åbningstid til diverse fysiske aktiviteter.

Skolebestyrelsen for Risbjergskolen er meget interesseret i at få placeret banen på skolens matrikel.

Fordele for HIF:

HIF har placeret dele af deres ungdomstræning på Risbjergskolen – bl.a. drenge micro og panda bold. På denne baggrund peger HIF på Risbjergskolen som lokation for den nye mini kunstgræsbane.

Hvis der etableres en mini kunstgræsbane på Risbjergskolen vil HIF kunne forlænge den udendørs fodboldsæson for de berørte hold. Klubben oplever nu, at græsset ofte først kan tages i brug omkring 1. maj, og de skal derudover stoppe træningen på græsplænen ved efterårsferien.

Gartnerafdelingen i Vej- og Parkafdelingen vil stå for driften af banen.

Med henvisning til projektets omfattende kommunale økonomiske involvering anbefaler Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at der gives afslag på ansøgningen.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

På Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2014 blev der frigivet 182.000 kr. til etablering af miniarena på Hvidovre Stadion.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til den oprindelige miniarena udgjorde:

Etablering af miniarena

250.000 kr.

Boldfang og flisebelægning

52.012 kr.

I alt

302.012 kr.

Oprindelig miniarena blev finansieret via:

DBU

120.000 kr.

Hvidovre Kommune

182.012 kr.

I alt

302.012 kr.

Udgifter til den nye og større miniarena udgør ifølge Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen 481.000 kr.

DBU ønsker stadig at yde et tilskud på 120.000 kr.

Såfremt det besluttes at rulle den tidligere vedtagne bevilling på 182.012 kr. resterer der stadig et beløb på:

(481.000 kr. – 120.000 kr. – 182.012 kr.) = 178.988 kr.

Hvidovre Idrætsforening, Fodboldafdelingen søger på denne baggrund om et yderligere tilskud på 178.988 kr. til etablering af miniarena på arealerne ved Risbjergskolen, som foreslås finansieret af kassen.

Bilag

  1. Endelig ansøgning - HIF og Risbjergskolen (pdf)
  2. Oversigt over miniarena (pdf)

16. Ombygning på Risbjergskolen for at udvide naturfaglig undervisning efter Newton Room konceptet

Beslutningstema

Udvidelse af undervisningslokalet Newton Room på Risbjergskolen til brug for banebrydende naturfaglig undervisning for alle elever på Kommunens skoler. En udvidelse af undervisningslokalet kræver en ombygning på Risbjergskolen, således at det eksisterende musiklokale flyttes. Det vurderes at ombygningen vil koste ca. 1,7 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at finansiering af ombygning af Newton Room til i alt 1,7 mio. kr. indgår i budget 2016

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvad er et Newton Room?

Et Newton Room er et forskningslignende og teknisk veludstyret undervisningslokale. Her kan eleverne få stimuleret deres interesse for det naturfaglige område gennem gode erfaringer med videnskab og læring ved praktiske aktiviteter i et stimulerende miljø.

Newton Room findes alene i Norge, hvor det stammer fra, og på Risbjergskolen i Hvidovre.

Det norske Newton Room har hidtil udviklet mere end 30 undervisningsmoduler, som Risbjergskolen underviser efter. Det faglige indhold i alle moduler knytter sig til læseplanerne og er fagligt udfordrende for eleverne.

Risbjergskolens nuværende Newton Room og undervisningserfaringer

Newton-rummet blev åbnet 6. februar 2014 og har siden været tilgængeligt for alle kommunens 5., 6. og 7. klasser. Der er booket 85 besøg siden åbningen.

De besøgende klasser undervises af en af Risbjergskolens Newtonlærere, som er uddannet af Newton-Norge. De første erfaringer fra Risbjergskolens Newton Room viser, at elever og lærere fra skolerne i Hvidovre er begejstrede for den anderledes og varierende undervisning.

På Risbjergskolen undervises der i år i ét modul: "Robotter og matematik". Projektet sigter på at give matematik og naturfagsundervisningen i Hvidovre et kraftigt løft. Modulet består af forberedelse på egen skole, en dag i Newton Room og efterbehandling af måleresultater m.m. på egen skole.

Eleverne møder andre og nye elementer af matematik samtidig med at matematikken bliver konkret og giver mening.

Eleverne oplever skoledagen som varierende og bliver nysgerrige på, hvor de kan få mere viden om fx robotteknologi.

Også et af de tværkommunale talenthold undervises i Newton.

Projektet er gennemført via et samarbejde med First Scandinavia og virksomheden Boeing, som er medfinansierende på projektet. First Scandinavia er en norsk organisation (NGO), der har som mission at give børn og unge gode lærings- og mestringsoplevelser med de tekniske og naturvidenskabelige fag og senere lyst til at vælge fortsat uddannelse i den retning.

Muligheder i en udvidelse af Risbjergskolens Newton Room

Udvidelsen af Newton Room vil give naturfagsundervisningen i Hvidovre et yderligere løft ved:

1) Undervisningen realiserer en række af folkeskolereformens målsætninger:

  • Varieret skoledag med forskellige undervisningsformer
  • Inklusion (også af de dygtige elever)
  • Udfordringer til den enkelte elev (modulerne møder eleverne hvor de er rent fagligt)
  • Åben skole (samarbejde med erhvervslivet)
  • Udvikling af elevernes kompetencer til at arbejde og tænke innovativt og entreprenant i forhold til natur og teknologi.

2) Bedre adgang for flere elever og flere undervisningsmoduler

Ved en udvidelse vil Risbjergskolen kunne undervise elever fra kommunens 1.-10. klasse, udbyde besøg 5 dage om ugen og tilbyde undervisning i flere moduler.

Et eksempel på løftet ved en udvidelse er undervisning i modulet om fossilt brændsel, og fornybare energikilder/vedvarende energi. Det er et forløb med to på hinanden følgende hele skoledage i Newton Room for de besøgende klasser. I de to dage arbejder eleverne langt overvejende med praktiske aktiviteter og ”hands on” oplevelse. Det er ikke muligt i det nuværende Newton Room eller på skolernes sciencegange, men muliggøres af en ombygning.

Et andet eksempel er modulet om vedvarende energi. Et samarbejde med solcellevirksomheden Gaia Solar på Avedøre Holme ligger lige for.

Virksomheden er klar til at deltage i et samarbejde. En række af andre lokale virksomheder kunne blive samarbejdspartnere i forbindelse med undervisningen i de andre moduler.

Endelig muliggør Newton Room’s faciliteter, at den naturfaglige undervisning kan opfylde de mål, der skal tydeliggøre for eleverne, hvad de skal lære, og hvordan de flytter sig. Et af målene i naturfagsundervisningen er, at eleverne skal have kendskab til naturfaglige modeller. Det kan være et atom eller en motor. Newton Room gør undervisningen konkret og øger elevernes forståelse af, hvad en model er, fordi de kan røre, se og selv afprøve, hvad man kan med modellen.

3) Undervisningen i Newton Room skaber sammenhæng med og understøtter projekt ”Grøn Generation” og Hvidovre som Sciencekommune.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Velfærdsforvaltningen orienterede første gang Skoleudvalget om et kommende samarbejde om Newton Room på Risbjergskolen på møde den 29. november 2012.

Kommunalbestyrelsen blev på mødet den 18. juni 2013 orienteret om sponsorfinansieret inventar til det eksisterende Newton Room og godkendte en udgifts- og indtægtsbevilling. Samtidig blev Risbjergsskolens ønske om at udvide gennem ombygning taget til efterretning.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat anlægsbudget til ombygning vedrørende Newton Room. Udgiften  på 1,7 mio. kr. foreslås at indgå i budget 2016.

Det hidtidige udstyr til brug for undervisningen er finansieret af sponsorer, bl.a. Flyproducenten Boeing. Tilsvarende finansieres nyt udstyr gennem sponsorer. Undervisningsudgifter til lærere og brug af faciliteterne dækkes af skolerne i Hvidovre Kommune efter brug.


17. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 13-04-2015

Charlotte H. Larsen (O) spurgte til analyser af pladsen og muligheden for ombygning på Holmegårdsskolen. Forvaltningen svarede på mødet.

Charlotte H. Larsen (O) spurgte til specialtilbuddet på Præstemoseskolen. Forvaltningen svarede på mødet.

Maria Durhuus (A) foreslog, at når der holdes arrangementer i Stationsbyen, skal opslag om aktiviteter og møder også skrives på andre sprog end dansk.

Maria Durhuus (A) spurgte til hvornår analyse af fritliggende SFO’er gøres færdig. Forvaltningen svarede på mødet.

Maria Durhuus (A) spurgte til hvorvidt inklusionsmidler går til både skole og SFO. Forvaltningen svarede på mødet.

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte til brugen af lokaler på Holmegårdsskolen. Forvaltningen svarede på mødet.

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte, om der i Hvidovre Kommune er børn med autisme, som ikke kommer i skole. Forvaltningen svarede på mødet.

Anders Liltorp spurgte til et overblik over, hvordan inklusionsmidlerne er brugt. Forvaltningen svarede på mødet.