Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 5. marts 2015

Mødefakta

Dato: Torsdag den 5. marts 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

  • Status på udvalgets arbejde
  • Orientering om personsag
  • Orientering om indgåelse i partnerskab med Socialstyrelsen med henblik på at videreudvikle indsatsen overfor udsatte børn og unge
  • Orientering om donation fra A. P. Møller Fonden til efteruddannelsesprojekt for lærere, pædagoger og skoleledere i folkeskolen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om følgende:

·status på udvalgets arbejde

·personsag

·udnævnelse til partnerskabskommune af Socialstyrelsen

·kommunen har modtaget knap 3,5 mio. kr. fra AP Møller fonden til projekter på skoleområdet

Formanden orienterede om:

·invitation til deltagelse i midtvejsevaluering i Grøn Generation

Bilag

  1. BUV paraply (pdf)

3. Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden - projekt nr. 5762

Beslutningstema

Der er afsat 1 mio. kr. til et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, således at Børnehuset vil blive i stand til at producere mad til både vuggestue- og børnehavebørn. Kommunalbestyrelsen har frigivet 150.000 kr. til lovliggørelse af køkkenet.

En ny screening af køkkenet viser, at det vil koste 1,4 mio. kr. at etablere et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, hvilket er en merudgift på 400.000 kr. i forhold til de afsatte midler.

Der skal derfor træffes beslutning om det videre forløb med Børnehuset Egevoldens køkken samt dækning af eventuel merudgift på 400.000 kr. ved renovering.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at der over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at godkende at etablering af et nyt køkken i Børnehuset Egevolden finansieres kommunalt
  2. at der tages stilling til, om merudgiften på 400.000 kr. til etablering af et nyt køkken i Egevolden skal indgå i budgetforhandling 2016

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Udvalget besluttede at udskyde sagen idet man ønsker at sagen belyses yderligere i forhold til renoveringspriser, børnetal mv.

Sagsfremstilling

Børnehuset Egevolden er et selvejende dagtilbud, etableret i lejede bygninger. Børnehuset er generelt i dårlig stand og køkkenet er i så dårlig stand, at fødevaremyndighederne flere gange har påtalt det.

I Budget 2013 afsatte Kommunalbestyrelsen 1 mio. kr. til istandsættelse af køkkenet i Børnehuset Egevolden på baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet. 

På Kommunalbestyrelsesmødet d. 19. marts 2013 blev der frigivet 1 mio. kr. til etablering af nyt køkken i Børnehuset Egevolden. I forbindelse med frigivelsen blev der henstillet til, at Børne- og Velfærdsforvaltningen og den daværende By– og Teknikforvaltning påbegyndte en forhandling med Egevoldens boligselskab Lejerbo, med henblik på at afdække muligheden for medfinansiering af det nye køkken samt en generel istandsættelse af lejemålet.

Baggrunden for henstillingen udsprang af flere drøftelser i både Social- og Sundhedsudvalget og i Kommunalbestyrelsen. I drøftelserne blev der sat spørgsmålstegn ved rimeligheden i at investere 1 mio. kr. i en nedslidt bygning, som Hvidovre Kommune ikke ejer.

Resultatet af forhandlingerne med Lejerbo var, at Lejerbo i mail af d. 9. september 2014 gør det klart for Børne- og Velfærdsforvaltningen, at der ikke foreligger en plan for renovering af Børnehuset Egevolden.

Som konsekvens af svaret fra Lejerbo, beslutter Børne- og Undervisningsudvalget på et møde d. 9. oktober 2014, ikke at anbefale at finansiere et nyt køkken i Børnehuset. På mødet stilles i stedet forslag om at anbefale at afsætte 150.000 kr. til at renovere det nuværende vuggestuekøkken, så dette lovliggøres. Forslaget godkendes i Kommunalbestyrelsen d. 28. oktober 2014.

Egevoldens bestyrelsesformand henvender sig d. 28. oktober 2014 til Kommunalbestyrelsen i spørgetiden. Han er utilfreds med beslutningen om ikke at etablere et nyt køkken, der kan producere børnehavemad fremadrettet.

2. december 2014 afholdes et dialogmøde mellem Borgmesteren, bestyrelsesformanden, Børnehusets leder og dagtilbudschefen. På dialogmødet orienterer Egevoldens bestyrelsesformand om, at Lejerbo har ændret holdning til renovering af Børnehusets bygninger og der fremlægges en skriftlig vedligeholdelsesplan fra Lejerbo (vedlagt som bilag ”Vedligeholdelsesplan Lejerbo”).

På baggrund af de nye oplysninger i sagen anmoder bestyrelsesformanden om, at Hvidovre kommune genovervejer beslutningen om, ikke at finansiere et nyt køkken i Børnehuset.

Borgmesteren anmoder efterfølgende Børne- og Velfærdsforvaltningen om at fremlægge en ny sag i Børne- og Undervisningsudvalget, hvor udvalget kan få mulighed for at tage stilling til, hvorvidt de vil anbefale at finansiere og etablere et nyt køkken i Egevolden.

I forbindelse med Borgmesterens anmodning om, at sagen bliver genbehandlet i Børne- og Undervisningsudvalget, beslutter Ejendomsafdelingen i samarbejde med Dagtilbudsafdelingen at foretage en ny screening af Børnehusets køkken, da erfaringer med de øvrige køkkenbyggerier har vist, at de oprindelige ventilationsløsninger ikke har været tilstrækkelige.

Det eksterne firma som har været den gennemgående arkitekt på køkkenombygningerne på 0-6 års området har foretaget begge køkkenscreeninger af Egevoldens køkken. Af den seneste screening, der blev foretaget d. 20. december 2014, fremgår det, at det estimeret vil koste 1,4 mio. kr. at etablere et nyt køkken i Børnehuset Egevolden.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

3. september 2012: Social- og Sundhedsudvalget aflagde besøg i Egevolden for at se institutionens stand.

4. februar 2013: Social- og Sundhedsudvalget godkender indstilling fra Børne- og Velfærdsforvaltningen om frigivelse af midler til etablering af nyt køkken i Egevolden. Social- og Sundhedsudvalget indstiller til videre behandling i Økonomiudvalget. 

18. februar 2013: Økonomiudvalget indstiller til videre behandling i Kommunalbestyrelsen.

26. februar 2013: Kommunalbestyrelsen sender sagen til fornyet behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

4. marts 2013: Social- og Sundhedsudvalget sender sagen til fornyet behandling i Økonomiudvalget. 

11. marts 2013: Økonomiudvalget sender sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen.

19. marts 2013: Kommunalbestyrelsen godkender frigivelsen af beløbet på 1. mio. kr. til renovering af Egevolden. På Kommunalbestyrelsens møde blev det drøftet, at kommunen burde gå i dialog med Lejerbo, med henblik på en afdækning af mulighederne for medfinansiering af renoveringen af Egevolden.

4. september 2014: Børne- og Undervisningsudvalget behandler sagen på baggrund af notat, som er udarbejdet på baggrund af forhandling med Lejerbo.

4. september 2014: Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at frigive de afsatte midler på 1 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget udskyder frigivelsen af midlerne under henvisning til, at Lejerbo skal have en sidste mulighed for at tage et ansvar for medfinansiering.

9. oktober 2014: Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet, at udvalget frigiver anlægsbevillingen på 1 mio. kr. Børne- og Undervisningsudvalget afviser frigivelse af anlægsbevillingen og stiller ændringsforslag om at afsætte 150.000 kr. til renovering af Egevoldens køkken.

10. oktober: Økonomiudvalget godkender ændringsforslag fra Børne- og Undervisningsudvalget om at afsætte 150.000 kr. til renovering af køkken i Egevolden.

28. oktober 2014: Kommunalbestyrelsen godkender indstilling fra Økonomiudvalget om at afsætte 150.000 kr. til renovering af køkken i Egevolden.

Økonomiske konsekvenser

I Budget 2013 afsatte Kommunalbestyrelsen 1 mio. kr. til istandsættelse af køkkenet i Børnehuset Egevolden på baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet. Af dette er reserveret 150.000 kr. til lovliggørelse af køkken.

Midlerne er endnu ikke anvendt og forvaltningen vil på baggrund af de nye drøftelser anmode om, at det fulde uforbrugte beløb på 1 mio. kr. overføres til budget 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Der er således alene afsat 1 mio. kr. til formålet og ikke 1,4 mio. kr. som køkkenrenoveringen vurderes at beløbe sig til.

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at anbefale, at der tages stilling til om etablering af køkkenet skal indgå i budgetforhandling 2016.

Bilag

  1. Vedligeholdelsesplan - Lejerbo (pdf)

4. Orientering om nyt navn til den sammenlagte institution Kærgården/Rebæk Søpark

Beslutningstema

Nyt navn til den sammenlagte institution Kærgården/Rebæk Søpark.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering vedrørende nyt navn til den sammenlagte institution Kærgården/Rebæk Søpark til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Vuggestuen Kærgården og Rebæk Søpark børnehave blev sammenlagt til ét børnehus den 1. januar 2015.

Der har i begge afdelinger været sat postkasser op, hvor både forældre og personale har kunnet komme med ideer til et nyt navn. Herefter har et lille udvalg valgt to navne, som der efterfølgende kunne stemmes på.

De to navne er valgt med baggrund i, at navnet skulle afspejle den fysiske placering i kommunen, så nye forældre bare af navnet kunne se, hvor institutionen er placeret rent fysisk. Processen er beskrevet i et brev til forvaltningen. (vedlagt som bilag)

Alle forældre og personalegrupper kunne herefter stemme, og valget gav dette navn:

Børnehuset Immerkær

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag

Bilag

  1. Proces omkring nyt navn (pdf)

5. Udviklingen i antallet af fødsler 2014

Beslutningstema

Orientering om udviklingen i antallet af fødsler i Hvidovre Kommune i 4. kvartal samt hele året 2014.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen om udviklingen i antallet af fødsler i 4. kvartal samt hele 2014 tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget har bedt om en kvartalsvis orientering om udviklingen i antallet af fødsler. Tallene for fødslerne i 4. kvartal, og hele 2014 foreligger hermed.

Fødselstallene er en månedlig opgørelse over nyfødte med bopæl i Hvidovre Kommune på fødselstidspunktet.

I 4. kvartal 2014 blev der født 155 børn. Nedenfor ses udviklingen af antal fødsler i 4. kvartal 2009 – 2014, samt samlede antal fødsler i årene 2009 – 2014.

Udviklingen i antal fødsler i 4. kvartal 2009 - 2014

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Antal

141

151

110

138

126

155

Udviklingen i antal fødsler for hele året 2009 - 2014

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Antal

582

617

512

585

557

633

Ovenstående tabel viser, at der i 2014 i alt er født 76 flere børn end i 2013.

Børne- og Velfærdsforvaltningen modtager fødselstallene fra Sundhedsplejen. Siden sidste orientering til Børne- og Undervisningsudvalget den 6. november 2014, er opgørelsesmetoden ændret. Den nye opgørelsesmetode omfatter foruden antallet af nyfødte Hvidovreborgere også børn, der til- og fraflytter op til et år efter fødslen. Derfor ændrer det samlede antal nyfødte sig løbende et år tilbage i tiden, og opgørelserne i de enkelte kvartaler og for hele året vil være øjebliksbilleder. Det betyder, at fødselstallet for 2014 med til- og fraflyttere kan ændre sig frem til november 2015.

Den 1. januar 2015 var det samlede antal fødsler inklusiv til- og fraflytning 681 børn.

Fødsler og til- og fraflyttere 2014

Antal fødsler 2014 (nyfødte med bopæl i Hvidovre Kommune på fødselstidspunktet)

633

Antal fødsler inklusiv til- og fraflyttere under 1 år i 2014

681

Nettotilflytning for 2014 opgjort pr. 1. januar 2015

 48

Tallene viser, at der udover de 633 nyfødte børn indtil videre er en nettotilflytning på 48 børn under et år. Hvis denne tendens fortsætter vil tallet stige yderligere for 2014.


6. EUD10 - 10. klasse rettet mod erhvervsuddannelserne

Beslutningstema

D. 1. august 2015 forpligtes alle kommuner (som et led i den nationale aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser) til, at tilbyde en 10. klasse der er rettet mod erhvervsuddannelserne – kaldet EUD10. Denne linje skal tilbydes i tillæg til de almindelige 10. klasser.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget om oprettelse af en EUD10 linje på Engstrandskolen tages til efterretning
  2. at godkende at merudgiften til etablering af EUD10 findes indenfor Børne- og Velfærdsforvaltningens ramme i en forsøgsperiode på et år

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Om EUD10

EUD10 er en ny 10. klasselinje, som er målrettet de elever, som er motiverede for en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder de nye adgangsforudsætninger (minimum karakteren 02 i dansk og matematik i afgangseksamen).

Linjen er også målrettet dem, som er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg for dem.

På et skoleår i EUD10 skal eleverne samlet have 840 undervisningstimer, hvoraf 126 timer (svarende til 6 uger) skal bestå af en obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelserne. Derudover skal den obligatoriske opgave være målrettet erhvervsuddannelserne.

Det er hensigten, at eleverne på denne måde kan få en prøvesmag på erhvervsuddannelserne.

Kommunerne kan vælge selv at etablere en EUD10 linje på en af deres folkeskoler. En anden løsning er at tilkøbe sig et EUD10 forløb på en af erhvervsuddannelse. Priser og indhold vil forvaltningen skulle undersøge nærmere, hvis denne løsning vælges.

Uanset hvilket tilbud kommunen vælger at udbyde, skal det tilstræbes at kapaciteten tilpasses således, at der kan tilbydes pladser nok til, at alle, der tilhører den primære målgruppe, kan optages.

EUD10 i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune har allerede stor erfaring i at tilbyde denne type af uddannelse til eleverne i 10. klasse på Engstrandskolen, idet den populære linje TEK10 minder tilnærmelsesvist om EUD10.

På TEK10 linjen stifter eleverne bekendtskab med, foruden den almindelige 10. klasse undervisning, forskellige håndværk på Teknisk skole på Nørrebro bl.a. tømrer, murer, VVS, smed, struktør, malerforløb og et brandkursus.

Denne 10. klasse linje kan omformes således, at linjen bliver en EUD10 linje, som lever op til den nye lovgivning. 

Med egen EUD10 linje på Engstrandskolen, vil Hvidovre Kommune kunne bidrage til at skabe gode og trygge overgange fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne. Dette kan blandt andet medvirke til, at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne, i og med eleverne er blevet mere sikre på deres uddannelsesvalg.

Engstrandskolen har stor erfaring i netop dette igennem TEK10.

Engstrandskolen har beskrevet, hvordan EUD10 linjen kan udformes i Hvidovre Kommune. Blandt andet vil Engstrandskolen gerne tilbyde en mentorordning, hvor en ansat følger eleverne i praktikforløbene.

Denne beskrivelses er vedlagt som bilag. 

Forvaltningen vil skulle udarbejde en skriftlig aftale med de erhvervsuddannelser, som tilknyttes i EUD10.

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller derfor til, at udvalget beslutter at etablere EUD10 på Engstrandskolen, da Hvidovre Kommune har mange gode erfaringer med denne type 10. klasse og dermed får en god føling med undervisningen. Derudover vil Hvidovre Kommune nemt kunne tilpasse antallet af pladser, når tilbuddet er en del af den eksisterede 10.klassestilbudsvifte.

Retsgrundlag

Fra 1. august 2015 bliver kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde den erhvervsrettede eud10, jf. folkeskolelovens § 19 j, ved siden af den almindelige 10. klasse (LBK nr. 665 af 20/06/2014).

Derudover beskriver bekendtgørelse (BEK nr. 1251 af 27/11/2014), at der kan indgås overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning (EUD10).

Økonomiske konsekvenser

Eud10 er et kommunalt ansvar og kommunalt finansieret.

Merudgifter ved etablering af EUD10 på Engstrandskolen estimeres til at være 225.000 kr., svarende til en ½ lærerstilling. Denne merudgift går til mentorordningen og finansieres inden for den eksisterende ramme til folkeskoler i en forsøgsperiode på et år (i skoleåret 2015/2016), hvorefter EUD10 ordningen evalueres.

Kommunen er via lov- og cirkulæreprogrammet kompenseret med 0,14 mio.kr. i 2015 og 0,16 mio.kr. i 2016. Disse midler skal dække kommunens udgifter til EUD-elevers ophold på erhvervsskoler.

EUD10 elever har ophold på en erhvervsskole i yderligere 6 uger - udover de 6 ugers obligatorisk brobygning, som finansieres af staten.

Bilag

  1. Bilag - Engstrandskolen EUD10 (pdf)

7. Trivselsløft

Beslutningstema

Drøftelse af et foreløbigt forslag til indsatser i et trivselsløft og udvalgets holdninger hertil

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte forvaltningens orientering om trivselsløftet og indsatser.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Drøftet.

Sagsfremstilling

På baggrund af stor politisk bevågenhed og interesse i børns trivsel i skolen og i institutioner, vil forvaltningen fremlægge et udkast til trivselsløftet på mødet d. 5. marts.

Heraf vil også Børne- og Velfærdsforvaltningens forslag til trivselsindsatser fremgå.

Indsatserne er udarbejdet i samarbejde med skoleledelser, SFOledelser, klubledelser, PPR og Børne- og Velfærdsforvaltningen.

Det endelige forslag til et trivselsløft præsenteres på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i april.

Retsgrundlag

Det følger af Folkeskoleloven § 44, at skolebestyrelserne skal fastlægge principper for skolernes virksomhed, herunder forældresamarbejdet. Det følger af bestemmelsen, at skolebestyrelserne skal udtale sig om alle de spørgsmål, som Kommunalbestyrelsen foreligger denne.

Det fremgår af bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, BEK nr. 697 af 23/06/2014, at skolens leder skal orientere skolens elever og forældre om skolens værdisæt. Det følger også af bekendtgørelsen, at skolelederen skal afdække de årsager, der kan ligge bag manglende overholdelse af skolens ordensregler, værdisæt, mv. Endelig følger det af bekendtgørelsen, at skolens leder kan gennemføre en række sanktioner over for elever, der ikke overholder skolens regler, værdisæt, mv.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på møde den 6. november 2014 at Børne- og Velfærdsforvaltningen skal udarbejde et forslag til, hvordan der kan arbejdes yderligere med bekæmpelse af mobning på skolerne.

Derudover besluttede udvalget d. 6. januar, at et trivselsløft skal danne rammerne om det videre arbejde med trivsel og bekæmpelse af mobning på Hvidovre Kommunes folkeskoler.


8. Orientering om forældretilfredshedsundersøgelse

Beslutningstema

Som en del af kvalitetsløftet på folkeskoleområdet blev det besluttet, at der i 2014 skulle gennemføres en forældretilfredshedsundersøgelse på skoleområdet. Undersøgelsen er sidenhen udvidet til også at omfatte SFO’er og klubber. Følgende sag orienterer udvalget om hovedresultaterne i undersøgelsen og de fremadrettede handleplaner på området.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende orienteringen om undersøgelsens hovedtendenser
  2. at godkende at Børne- og Velfærdsforvaltningens opfølgning på de lokale resultater sker i form af udfærdigelse af lokale handleplaner

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen besluttede i september 2012, at gennemføre et kvalitetsløft for kommunens folkeskoler. Kvalitetsløftet har en hovedmålsætning om, at forældretilfredsheden er høj/meget høj i 2016. Derfor blev det besluttet, at der skulle gennemføres en forældretilfredshedsundersøgelse i hhv. 2014 og 2016. Undersøgelsen er efterfølgende udvidet til også at omfatte tilfredsheden med kommunens SFO og klubtilbud, da mange forældre også benytter disse tilbud.

Formålet med undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen i år er, at foretage en måling, der kan danne udgangspunkt for at følge udviklingen i forældretilfredsheden fra 2014 til 2016. Resultaterne fra 2014 skal danne grundlag for, hvilke indsatsområder de enkelte skoler, SFO’er og klubber arbejder med frem mod den nye undersøgelse i 2016.

Spørgsmålene i undersøgelsen består dels af nogle standardiserede spørgsmål, som er udviklet og kvalitetssikret af KL. Derudover har repræsentanter fra skoleledelserne, Hvidovre Lærerforening, BUPL og PMF Hvidovre samt en repræsentant fra Skolekontaktrådet, i samarbejde med Børne og Velfærdsforvaltningen haft mulighed for at tilføje spørgsmål til undersøgelsen.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet Epinion. Epinion har stået for at indsamle og analysere besvarelserne. Analyserne præsenteres i to forskellige rapporter:

  • En hovedrapport, der samler de generelle tendenser på tværs af skoler, SFO’er og klubber (Bilag 1)
  • Derudover får hver skole, SFO og klub en rapport, der viser deres specifikke resultater

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 15. november 2014 til 18. december 2014. Forældrene havde mulighed for at besvare spørgeskemaet på 6 forskellige sprog: dansk, engelsk, tyrkisk, arabisk, urdu og kurmanci (kurdisk).

Forældrene har angivet deres tilfredshed på en 5-kategori skala, der går fra meget utilfreds til meget tilfreds. 1 angiver meget utilfreds og 5 angiver meget tilfreds.

Undersøgelsen er gennemført blandt forældre til i alt 6.097 børn på skoler, SFO’er og klubber. I undersøgelsen indgår svar for samlet 3.754 børn, hvilket giver en svarprocent på 62.

Undersøgelsens resultater

Samlet vurdering

Langt de fleste forældre er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole, SFO eller klub. 69 % af forældrene er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole. 19 % svarer hverken/eller mens 12 % er utilfredse eller meget utilfredse.

Ud af de forældre, der har børn i SFO er 81 % tilfredse eller meget tilfredse med SFO’en, 14 % svarer hverken/eller og 6 % svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse.

For forældre, der har børn i klub er 86 % er tilfredse eller meget tilfredse med det klubtilbud deres barn benytter. 12 % svarer hverken/eller og 2 % angiver, at de er utilfredse.

Undersøgelsen viser også, at tilfredsheden varierer alt efter, hvilken skole, SFO eller klub børnene benytter.

På folkeskoleområdet varierer den samlede tilfredshed mellem 3,3 og 4. På SFO-området varierer den samlede tilfredshed mellem 3,6 og 4,2 mens den samlede tilfredshed på klubområdet varierer mellem 4 og 4,3.

Hovedresultater for skolerne

Tilfredsheden med skolerne er generelt størst blandt forældre til elever i 0. klasse og i 10.klasse.

Resultaterne viser også, at forældre der hovedsagligt taler et andet sprog end dansk i hjemmet er mere tilfredse med deres barns skole, end forældre, der taler dansk i hjemmet.

Endelig viser resultaterne, at der ikke er væsentlige forskelle i graden af tilfredshed mellem forældre til elever i hhv. almindelige klasser og specialklasser, eller mellem forældre til hhv. piger og drenge.

Yderligere analyser viser, at lærernes faglige niveau samt børnenes faglige udbytte er to af de parametre, hvor tilfredsheden er højest og som samtidig har den største betydning for den overordnede tilfredshed.

Tilrettelæggelsen af undervisningen, så den opleves at passe til det enkelte barns behov og samarbejdet med skolens ledelse er to parametre, som forældrene er mindst tilfredse med, og som samtidig har en relativt stor betydning for forældrenes samlede tilfredshed.

Hovedresultater for SFO’erne

De forældre, der er mest tilfredse med deres barns SFO er forældre med folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse.

Derudover er der ikke andre baggrundskarakteristika, der viser en forskel i graden af den gennemsnitlige tilfredshed.

Personalets indsats for at skabe tryghed og glæde, samt deres engagement i hverdagen er de to parametre, som har den største betydning for den samlede tilfredshed. Disse to parametre er samtidig nogle, som forældrene er meget tilfredse med.

Forældrenes tilfredshed med personalets evne til at skabe kontakt mellem børnene, begrænse mobning og tage udgangspunkt i barnets behov har en vis betydning for forældrenes generelle tilfredshed. Det er samtidig de parametre som forældrene ikke er så tilfredse med.

Hovedresultater for klubberne

Resultaterne for klubberne viser samme tendens som på SFO-området. De forældre, der er mest tilfredse med deres barns klub, har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse.

Derudover er der ikke andre baggrundskarakteristika, der viser en forskel i graden af den gennemsnitlige tilfredshed.

Aktiviteterne i klubben og personalets indsats for at skabe tryghed og glæde er to parametre, hvor tilfredsheden er høj og som samtidig har en stor betydning for den samlede tilfredshed.

Tilfredshed med personalets lydhørhed overfor forslag, som deres barn kommer med, samt evnen til at begrænse mobning, konflikter og drillerier er nogle af de parametre, der er relativt lavest tilfredshed med. Samtidig har disse elementer en forholdsvis stor betydning for den samlede tilfredshed.

Kvalitetsløftets mål

Som det fremgår af indledningen til sagen besluttede Kommunalbestyrelsen i 2012 at iværksætte et kvalitetsløft af kommunens folkeskoler. Det var herunder en af målsætninger, at forældretilfredsheden skal være høj eller meget høj i år 2016.

Forældretilfredsundersøgelsen viser, at 69 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole. Der er således en stor andel af forældrene, der samlet set er tilfredse med deres barns skolegang.

19 % svarer hverken/eller mens 12 % er utilfredse/meget utilfredse, hvilket naturligt giver behov for et fortsat stort fokus på den generelle forældretilfredshed, hvis kvalitetsløftet målsætning skal indfries i 2016.

Lokale handleplaner

Hovedrapporten indeholder resultaterne for den gennemsnitlige tilfredshed med alle kommunes skoler, SFO’er og klubber. Tilfredsheden med de forskellige aspekter vedrørende det enkelte barns skole, SFO og klub kan variere betydeligt, alt efter hvilket tilbud barnet benytter.

Derfor er der behov for at tilrettelægge en handleplan, der tager udgangspunkt i de lokale resultater for den enkelte skole, SFO og klub. Børne- og Velfærdsforvaltningen vil i samarbejde med de enkelte skoler, SFO’er og klubber sikre, at der laves en lokal handleplan, der beskriver hvordan tilbuddene fremadrettet vil arbejde med de punkter, hvor der er plads til forbedring.

Handleplanen skal udformes i dialog med skolebestyrelsen, forældrerådet eller klubbestyrelsen/forældrebestyrelsen. Samtidig skal den enkelte skole, SFO og klub også lægge deres individuelle rapport på deres hjemmeside, så rapporterne er offentligt tilgængelige for forældrene. Endelig skal hver skole, klub og SFO sikre, at handleplanen om opfølgningen på resultaterne kommunikeres ud til alle forældre gennem Intra, hjemmeside eller begge dele.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kvalitetsløftet af folkeskolerne blev besluttet af Kommunalbestyrelsen den 25. september 2012 som punkt 9. Kommunalbestyrelsen besluttede i den forbindelse, at der blev afsat 300.000 kr. til gennemførelse af en forældretilfredshedsundersøgelse i 2014 og 300.000 kr. til gennemførelse af en forældretilfredshedsundersøgelse i 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Bilag

  1. Hovedrapport forældretilfredshedsundersøgelse for skoler, SFO'er og klubber 2014 (pdf)

9. Kvalitetsrapport for skoleåret 13/14

Beslutningstema

Kvalitetsrapporten giver en status på, hvordan det går med eleverne i de kommunale skoler, både i forhold til kommunale som nationale mål. Generelt går det fremad for elevernes resultater sammenlignet med tidligere år.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at kvalitetsrapporterne for skoleåret 2013/2014 godkendes

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten er et af Kommunalbestyrelsens styringsredskaber i forhold til de kommunale undervisningstilbud i Hvidovre kommune. Rapporten giver en status på, hvordan skolerne klarer sig i forhold til kommunale og nationale mål.

I forlængelse af folkeskolereformen er der udarbejdet en ny bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporterne. Selv om folkeskolereformen først trådte i kraft fra august 2014 er bekendtgørelsen gældende for arbejdet med kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14. Det betyder, at dette skoleår bliver det, som de kommende skoleårs indsatser og resultater bliver sammenlignet med, for at se effekten af folkeskolereformen. Dette gøres blandt andet gennem de nationale test.

Nationale test

Siden 2010 har skolerne gennemført nationale test. De nationale test kan blandt andet bruges til at følge kommunens udvikling i forhold til de nationale mål:

·Mindst 80 % af elevernes skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

·Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

·Andelen af elever med dårlige resultater i nationale test for læsning og matematik skal, uanset social baggrund, reduceres år for år.

Status på Hvidovres skolevæsen

Kvalitetsløft

I Kvalitetsløftet er der opstillet mål for afgangsresultaterne for fagene dansk, matematik og engelsk, der skal være nået i 2017.

Dansk

Matematik

Engelsk

Kommunalt mål i afgangs-karakter

6,5

6,5

7,2

Afgangskarakter 2013/14

6,3

5,8

7,6

Forventet udvikling baseret på de Nationale test

Opadgående

Opadgående

Stabilt

Det er vigtigt at bemærke, at indsatserne i kvalitetsløftet endnu ikke har gennemslagskraft i afgangskaraktererne for 9. klasserne 2013/14, da indsatserne har været målrettet yngre klassetrin.

Generelt så har skolerne nået det kommunale mål i engelsk, mens de er på vej i forhold til dansk og matematik. På baggrund af resultaterne i de nationale test i fagene dansk og matematik, så er der en forventning om, at de kommende afgangsresultater i dansk og matematik vil blive bedre, men der skal være en øget fokus på indsatsen i matematik, hvis målet skal nås.

Faglighed

Ser man på udviklingen i de nationale test, så er der en generel fremgang i kommunen sammenlignet med resultaterne fra de tidligere år. Hvor kommunen f.eks. i forhold til læsning tidligere lå i den nederste tredjedel på landsplan, så ligger kommunen nu i den midterste del og tættere på landsgennemsnittet end tidligere.

I forhold til de nationale mål om, at 80 % skal være gode til læsning og matematik, så ligger kommuneresultatet i læsning i nærheden af målet på 80 %, mens resultaterne i matematik generelt ligger længere fra målet. En opsummering af resultaterne kan ses i det lukkede bilag ”Resultatnotat for de nationale test skoleåret 2013/14”, mens mere uddybende oplysninger kan se i det lukkede bilag ”Kvalitetsrapporten – De nationale test, Skoleåret 13/14”. Begge bilag er omfattet af fortrolighed.

Resultaterne i både afgangsprøverne og de nationale test dækker over større variationer skolerne imellem. Dette skal ses i forhold til, at alle skoler generelt præsterer på niveau i forhold til de socioøkonomiske referencer for afgangsprøverne, hvorfor det kræver en større indsats for nogle skoler end andre, at nå de kommunale mål.

Overgang til ungdomsuddannelse

I Hvidovre kommunen forventes det, at ca. ¾ af de nuværende ungdomsårgange gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette er en stigning i forhold til tidligere årgange. Der er en tydelig tendens til, at flere og flere af kommunens unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Fra national side er der et mål om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015, skal gennemfører en ungdomsuddannelse. I forhold hertil er der stadig et stykke vej, før målet er nået. Dette gør sig ikke kun gældende for Hvidovre, men er en generel tendens på landsplan.

Elevtrivsel

I skoleåret 13/14 blev der gennemført en trivselsundersøgelse blandt kommunens elever. Af denne fremgår det, at eleverne generelt trives godt i kommunen. Undersøgelsen omfatter 5 temaer:

  • Trivsel
  • Fagligt læringsmiljø
  • Sundhed
  • Fysiske og æstetiske rammer
  • Indeklima

I undersøgelsen ligger både trivsel og sundhed i den bedste kategori, mens de øvrige 3 temaer ligger næstbedst.

Kompetencedækning

Fra national side har der gennem en årrække været sat fokus på undervisernes faglige kompetencer i forhold til de fag, de underviser i. Målet er, at 85 % af undervisningen i 2016 skal varetages af undervisere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer.

Generelt er kommunen godt på vej til at nå målet. I Hvidovre kommune blev knap 80 % af undervisningen i skoleåret 13/14 varetaget af undervisere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. Dette er en stigning i forhold til året før.

Børn i almenområdet

I længere tid har der fra national side været sat fokus på, at andelen af elever, der inkluderes i almenundervisningen, øges. Målet er sat til 96 % i 2015. I Hvidovre kommune har tallet ligget over 96 % de seneste 2 år.

Skolebestyrelsernes udtalelser

Alle skolebestyrelser har haft egen rapport til udtalelse. Skolebestyrelserne har alle taget deres lokale rapporter til efterretning. Bestyrelsernes udtalelser fremgår af bilagene. Generelt så har alle bestyrelserne benyttet kvalitetsrapporten til at identificerer lokale udfordringer, som de målrettet vil arbejde med i de kommende år.

Indsatser

Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en status på kommunes skolevæsen for blandt andet at målrette det fremadrettede arbejde. På baggrund af kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14 forslår forvaltningen, at der arbejdes videre med følgende indsatser:

Igangsatte indsatser

·Uddannelse af flere matematikvejledere

oFlere skoler er i gang med at uddanne matematikvejledere for at imødegå behovet for at øge fagligheden inden for dette fag.

·Styrkelse af elevernes læsning

oDer har igennem en årrække været etableret faglige netværk på tværs af skolerne for læsevejlederne. Der er gode erfaringer med at holde klasselæsekonferencer, hvor lærerteams og ledere gennemgår resultaterne og drøfter den videre indsats.

Planlagte indsatser

  • Styrket fokus på læringsmål
    • Indsatsen har til formål at klæde den enkelte lærer bedre på til at kunne arbejde med læringsmålene for den enkelte elev og derved højne det faglige niveau. Arbejdet med læringsmål sker i tæt sammenkobling med forenklede fælles mål, som er en del af folkeskolereformen.
  • Styrkelse af faglige netværk på tværs af skolerne i de bundne prøvefag (dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi)
    • Indsatsen har til formål at øge vidensdelingen på tværs af skolerne, så de gode erfaringer kan gøre gavn i hele skolevæsenet.
  • Etablering af lokale konferencer om resultaterne i de nationale test
    • Indsatsen har til formål at styrke det målrette arbejdet. med elevernes udvikling i de enkelte fag.
  • Udvikling af medarbejdernes relationskompetencer
    • Indsatsen har til formål at styrke relationerne mellem medarbejdere og elever, da forskning viser, at den tætte relation har positiv indvirkning på elevernes læring.

Opfølgning på indsatser

Opfølgningen på indsatserne sker i løbende dialog med skolerne, men derudover også i en række mere formelle opfølgninger og evalueringer, så som:

·Kvalitetsrapporter – hvert år

·Nationale test – hvert år

·Forældretilfredshedsundersøgelser – ultimo 2014 og 2016

·Undervisningsmiljøvurderinger – hvert år.

Ifølge kommunens nye styringskoncept danner blandt andet kvalitetsrapporterne, de nationale test samt forældretilfredshedsundersøgelsen baggrund for en dialogsamtale mellem Børne- og Undervisningsudvalget og kommunens skoleledere.

Retsgrundlag

Udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14 er sket på baggrund af: Folkeskoleloven § 40a, hvor det fremgår at:

 ”Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport”.

Indholdet i kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14 er bestemt af: Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen (BEK nr. 698 af 23/06/2014).

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Forvaltningens sammenskrivning af udtalelser vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret 201314 (pdf)
  2. Følgebrev til bestyrelserne vedrørende udtalelse oml kvalitetsrapporten (pdf)
  3. Udtalelser fra skolebestyrelser og bestyrelser vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 (pdf)
  4. Avedøre Skolens kvalitetsrapport (pdf)
  5. Dansborgskolens kvalitetsrapport (pdf)
  6. Engstrandskolens kvalitetsrapport (pdf)
  7. Frydenhøjskolen kvalitetsrapport (pdf)
  8. Gungehusskolens kvalitetsrapport (pdf)
  9. Holmegårdskolens kvalitetsrapport (pdf)
  10. Langhøjskolens kvalitetsrapport (pdf)
  11. Præstemoseskolens kvalitetsrapport (pdf)
  12. Risbjergskolens kvalitetsrapport (pdf)
  13. Sporet kvalitetsrapport (pdf)
  14. Ungdomsskolen kvalitetsrapport (pdf)
  15. Kvalitetsrapport 1314 - Hovedrapport færdig (pdf)

10. Projekt KlimaZirkus

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage til efterretning, at der i forbindelse med renoveringen af teatersalen på Langhøjskolen søges yderligere fondsmidler til ombygning af salen, så den også kommer til at rumme et innovativt udviklingsværksted: KlimaZirkus.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage til efterretning, at der søges yderligere fondsmidler til Projekt KlimaZirkus

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er i 2015 afsat midler til at renovere Langhøjskolens teatersal med henblik på at fremme motion og bevægelse i undervisningen. Da salen alligevel står over for en større renovering, ønsker skolens ledelse at benytte lejligheden til at indrette salen, så den samtidig kan anvendes som et innovativt udviklingsværksted. Tanken hermed er at skabe et rum, hvor børn og unge fra hele Hvidovre Kommune kan mødes, skabe nye idéer og gøre dem til virkelighed. Projektets navn er ”KlimaZirkus”.

Den faglige undervisning kan til tider opleves som meget abstrakt for eleverne. Hensigten med KlimaZirkus er at skabe et rum, hvor eleverne kan arbejde med faglig viden i en konkret kontekst, så undervisningen bliver mere håndgribelig og vedkommende; eleverne skal opleve, at deres idéer bliver til virkelighed, og at der er en aftager for deres idéer (fx lokale virksomheder), når de arbejder med innovative projekter. Målet er i sidste ende at inspirere og engagere eleverne, så de får lyst og evne til at skabe nye løsninger til velfærdssamfundet.     

Den åbne skole

Elevernes evne til at arbejde innovativt forudsætter en grundlæggende forståelse af den verden, de lever i. Det er derfor oplagt at inddrage omverdenen i undervisningen. Med udgangspunkt i lokalsamfundets behov skal eleverne således arbejde problemorienteret med at udforske og løse reelle og afgørende problemer for samfundet. Når eleverne samarbejder med foreninger, erhvervsliv og kulturinstitutioner, udvides skolens læringsrum, og eleverne får erfaring med at arbejde i og med omverdenen. På den måde får eleverne innovative kompetencer, der kun opnås gennem en åben skole. 

Teatersalen 

Langhøjskolens teatersal vil blive indrettet på en måde, så eleverne får mulighed for mere motion og bevægelse i undervisningen. Skolen ønsker dog, at salen ved samme lejlighed omdannes til et multifunktionelt rum, der fungerer som et innovativt udviklingsværksted med videnskabsteater og tegne- og modelfaciliteter; salen skal indeholde et digitalt studie til produktion og fremvisning af elevernes mange idéer, konstruktioner, opgaveløsninger og shows.

Anvendelsesmuligheder

Når teatersalen er blevet renoveret, vil salen blive benyttet til motion og bevægelse, lige som den fortsat skal benyttes til teaterforestillinger og koncerter. Bliver der mulighed for at indrette salen, så den også rummer KlimaZirkus, vil der tillige blive mulighed for at anvende salen til andre formål, herunder:

  • Udvikling af løsninger på konkrete problemstillinger i samarbejde mellem skoler og virksomheder
  • Ung til ung undervisning, brobygning og inspiration og vidensdeling mellem folkeskolerne og Hvidovre Gymnasium
  • Kreativt værksted for talentholdet i innovation og design.

Økonomiske rammer

Kommunalbestyrelsen vedtog den 8. oktober 2013 at afsætte 20 mio. kr. til tilpasning af de fysiske rammer på skolerne i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Deraf er der i 2015 afsat 400.000 kr. til, at Langhøjskolen kan få moderniseret sin gamle teatersal til en tidssvarende og mere funktionel multisal, hvor eleverne får mulighed for mere motion og bevægelse.

For kunne realisere ønsket om en multisal, der ligeledes skal fungere som et innovativt udviklingsværksted (KlimaZirkus), har skolen dog behov for yderligere økonomiske ressourcer. Skolens ledelse og projektgruppen ønsker derfor at søge yderligere økonomiske midler hos forskellige fonde.

Det skal understreges, at teatersalen under alle omstændigheder vil blive renoveret med henblik på at understøtte folkeskolereformens krav om mere motion og bevægelse i undervisningen. Uden fondsmidler vil ønsket om et innovativt udviklingsværksted (KlimaZirkus) dog ikke kunne realiseres.

Da der endnu ikke er søgt og modtaget midler til Projekt KlimaZirkus, er de økonomiske rammer for projektet endnu ukendte. De økonomiske rammer, projektorganisering mv. vil derfor først blive beskrevet og forelagt Kommunalbestyrelsen, når modtagelsen af yderligere fondsmidler skal godkendes.   

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 15, at undervisningstiden skal tilrettelægges på en måde, så eleverne i gennemsnit får motion og bevægelse 45 minutter om dagen.

Derudover fremgår det af folkeskolelovens § 3, stk. 4, at skolerne skal indgå i samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med den nye lov om lærernes arbejdstid og folkeskoleloven besluttede Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2013 at afsætte 20 mio. kr. til tilpasning af de fysiske rammer på skolerne. Tilpasningerne omfatter arbejdspladser, inklusionsfaciliteter og udendørsarealer. Arbejdspladserne blev prioriteret først, de næste faser bliver inklusionsfaciliteter og derefter udendørsfaciliteter.

Økonomiske konsekvenser

Da der endnu ikke er søgt og modtaget midler til Projekt KlimaZirkus, er de økonomiske konsekvenser for projektet endnu ukendte. De økonomiske konsekvenser vil blive beskrevet, når der søges om godkendelse til at modtage fondsmidler til projektet.  


11. Klubafsnittet på SFO Gungehus

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til fremtiden for klubafsnittet (SFO2) på SFO–Gungehus, da driften af klubafsnittet ikke hænger sammen økonomisk på grund af klubbens størrelse.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, hvilket af de tre forslag der indstilles til videre behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller endvidere til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende den af Børne- og Undervisningsudvalget valgte model.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Ad 1. Udvalget indstiller:

A. At klubafsnittet tilføres 150.000 kr. årligt i ekstra tillæg for at sikre en ordentlig dækning af åbningstiden og dække underskuddet på driften.

For: Maria Durhuus (A), Lars Gundelack Jensen (A), Gruppe O, V, og Kashif (UP).

Imod: Kenneth F. Christensen (A).

Model A indstilles.

Ad 1. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

SFO–Gungehus består af en SFO1-del, der er en sammenlægning af de tre tidligere fritidshjem Lejerbo, Rosenhøj og Atlantic. Der er ca. 275 børn tilknyttet SFO1. Der er endvidere en SFO2-del, det tidligere klubafsnit til Fritidshjemmet Atlantic, hvor der pt. går 42 børn.

Der har de seneste år været brugt personaleressourcer fra Fritidshjemmet Atlantic i klubdelen, svarende til 125.000 kr. – 150.000 kr. årligt. Dette for at sikre en forsvarlig drift af klubben.

Denne praksis er ikke længere mulig efter omlægning af budgetterne som følge af færre åbningstimer i forbindelse med sammenlægningen med fritidshjemmene Lejerbo og Rosenhøj ved overgang til SFO.

Skolebestyrelsen har på sit møde den 27. januar 2015 drøftet de økonomiske forhold omkring klubdelen (SFO2). På den baggrund har Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen den 2. februar 2015 modtaget en henvendelse fra skolebestyrelsen på Gungehusskolen. Henvendelsen er vedlagt som bilag.

I forbindelse med overgang til SFO og sammenlægning af de tre fritidshjem i skoledistriktet, er SFO’en, i henhold til gældende budgetmodel, samlet beskåret med ca. 475.000 kr. pga. nedlæggelsen af lederstillinger. Skolebestyrelsen finder det derfor ikke muligt fremadrettet at overføre penge fra SFO1 til klubafsnittet (SFO2-delen) for at sikre et forsvarligt pædagogisk tilbud, da de manglende midler pt. dækkes af den samlede SFO.

Skolens ledelse anbefaler derfor, at klubafsnittet grundet ovennævnte økonomiske forhold lukkes.

Behov for en bevaring af klubafsnittet

I henhold til visitationsreglerne optager de små klubafsnit først medlemmer med behov for et lille tilbud og derefter medlemmer fra den tilhørende SFO (fritidshjem).

Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen mener, at der stadig er behov for en mindre klub, der har fokus på de børn, som trives bedre i mindre og mere rolige omgivelser. Forældrerepræsentanterne mener derfor, at klubben bør tilføres ekstra ressourcer.

Der er dog intet i den hidtidige optagepraksis, der har indikeret, at det er specielt denne børnegruppe, der har været målgruppen; klubben har stort set alene optaget medlemmer fra Fritidshjemmet Atlantic og har således fungeret som forlængelse af fritidshjemmet her.

Dette hænger dels sammen med klubafsnittenes tætte tilknytning til det fritidshjem/SFO, de er tilknyttet, dels at det ofte er muligt selv i større klubber at skabe pædagogiske miljøer, der kan rumme elever med særlige behov.

I forbindelse med overgangen til SFO er klubafsnittet blevet en del af den samlede SFO og skal derfor kunne rumme ca. 120 medlemmer, hvis det skal have en kapacitet svarende til det nuværende antal medlemmer i SFO-Gungehus. Dette er ikke muligt inden for den fysiske ramme på Gungehusskolen. Endvidere forsvinder tanken om den lille klub.

I Hvidovre Kommune er der i dag (ud over klubafsnittet på SFO-Gungehus) lignende klubafsnit på SFO-Præstemosen og SFO–Frydenhøj. Begge afsnit med ca. 80 – 90 børn.

Begge disse klubafsnit har erfaring med arbejdet med børn med særlige behov, da der til de tilhørende skoler er tilknyttet gruppeordninger.

Klubafsnittet har en samlet økonomi på ca. 738.000 kr. på lønsiden ved de nuværende 42 medlemmer.

Løsningsmodeller

Skolebestyrelsen ser to mulige løsningsmodeller:

  1. At klubafsnittet tilføres 150.000 kr. årligt i ekstra tillæg for at sikre en ordentlig dækning af åbningstiden og dække underskuddet på driften.
  2. At klubben udskilles som en selvstændig klub.

Ledelsen indstiller:

  1. At klubben lukkes med virkning fra den 1. august 2015, og at der ikke optages nye medlemmer 1. maj 2015. 

Konsekvenser ved hver af de tre løsningsmodeller

A:

En forhøjelse af budgettet med 150.000 kr. vil betyde en stigning af prisen pr. medlem med 3.572 kr. ved 42 medlemmer. Samtidig vil en forhøjelse af driftstilskuddet ikke løse problemstillingen om, at det kun er ca. 30 % af børnene i SFO’en, der kan optages i klubafsnittet. Dette stiller store krav til visitationen og til ledelsen.

Samtidig er der tale om en skævvridning i forhold til de øvrige klubafsnit og i forhold til tidligere beslutninger om lukning af klubafsnittene på bl.a. Risbjerg–SFO og Rosenhøj–SFO. Her var størrelse og økonomi væsentlige argumenter for lukningen.

B:

Udskilles klubben til en selvstændig klub, overgår den fra folkeskoleloven til dagtilbudsloven. Samtidig betyder det en ekstra udgift på 233.000 kr., jf. budgetmodellen for klubber, som er differencen mellem et grundbeløb til en selvstændig fritidsklub og grundbeløbet i et klubafsnit. Dette svarer til en stigning i prisen pr. medlem på 5.548 kr. ved 42 medlemmer.

Som selvstændig klub er der ingen binding på, hvilke medlemmer der optages, og der er derfor ingen fortrinsret for børn på SFO–Gungehus.

Samtidig udskilles klubben fra SFO’en/skolen, og der etableres selvstændig ledelse, der skal varetage eksempelvis de administrative opgaver, der hører til. Løn til leder og øvrig drift skal hentes inden for klubbens eget budget.

En selvstændig enhed med så lille en kapacitet vil havde meget svært ved at blive rentabel og stride mod tidligere beslutning om fælles drift, hvor fordelene ved store enheder - pædagogisk, personalemæssigt og økonomisk - har vejet tungt.

Der vil derudover være en række praktiske forhold omkring lokaler, adgangsveje mv., der skal afklares.

C:

Lukning af klubben pr. 1. august 2015 betyder, at der ikke indskrives medlemmer pr. 1. maj 2015, og at skal findes ny klubplacering til de medlemmer, der måtte ønske dette. Der er pt. ledig kapacitet i Bredalsparkens Fritidscenter som den nærmeste, men også i flere af kommunens andre klubber.

Det drejer sig om ca. 20 medlemmer, da de resterende medlemmer automatisk udmeldes 1. maj i henhold til gældende regler.

Lukning af klubben betyder samtidig, at der kan skabes en bedre ramme for skole og SFO og en mulighed for lettere at samle SFO’en på færre matrikler end de tre, den er fordelt på i dag.

Videre forløb

Hvis der peges på løsning B eller C, udarbejder forvaltningen en tids- og handleplan i samarbejde med institutionen, som fremlægges på Kommunalbestyrelsens møde den 24. marts 2015.

Retsgrundlag

SFO2 drives efter folkeskoleloven. Hvis klubdelen udskilles fra SFO’en, overgår den til dagtilbudsloven i lighed med kommunens øvrige selvstændige klubber. Det skyldes, at det ikke er muligt at drive en SFO, der ikke er tilknyttet en skole og en skoleledelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 17. december 2013, at fritidshjemmene skulle overgå til SFO. Det blev ved samme lejlighed besluttet, at klubafsnit og klubber, der var sammenhørende med et fritidshjem, skulle overgå til SFO-status, mens klubber uden tilknytning til fritidshjem skulle forblive klubber efter dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Der vil i forbindelse med valg af model være følgende økonomiske konsekvenser:

Løsning A vil medføre en merudgift på 150.000 kr. (helårsvirkning). Merudgiften dækkes af den samlede ramme for SFO og klubber

Løsning B vil medføre en merudgift på 233.000 kr. (helårsvirkning). Merudgiften dækkes af den samlede ramme for SFO og klubber

Løsning C vil medføre en besparelse på 191.000 kr. brutto (helårsvirkning) forudsat, at det samlede medlemstal i klubberne ikke påvirkes af ændringen.

Besparelsen vil tilgå den samlede ramme for SFO og klubber.

Personalemæssige konsekvenser

A: Svarer til en opnormering med 0,4 stilling.

B: Svarer til en opnormering med 0,6 stilling.

C: Svarer til en reduktion med 0,5 stilling. Personalet er omfattet af gældende regler for personaleomplacering.

Bilag

  1. Bilag - Henvendelse fra forældre i skolebestyrelsen (pdf)

12. Ferie- og fridagsplan for skoleår 2016/2017

Beslutningstema

Børne- og Undervisnings skal tage Ferie- og Fridagsplan for skoleåret 2016/2017 til efterretning, hvorefter den sendes i høring i skolebestyrelserne og Hvidovre Kommunes lærerforening.

Indstilling

BV indstiller til BU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Ferie- og fridagsplanen for skoleår 2016/2017 tages til efterretning
  2. at forslaget herefter sendes i høring i skolebestyrelserne

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Ad 1.

For: Gruppe A, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O.

Taget til efterretning.

Ad 2.

For: Gruppe A, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe (O).

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ferie- og fridagsplanen bliver lavet hvert år for et skoleår af gangen cirka to til tre år længere ud i fremtiden end det aktuelle skoleår.

Sommerferien starter altid den sidste lørdag i juni måned. Skoleåret bliver fordelt på en måde, så der bliver taget mest muligt hensyn til at skolerne kan holde lukket i ”hele” perioder, f.eks. efter en juleferie, så eleverne ikke skal starte på en fredag.

Ferie- og fridagsplanen tager udgangspunkt i, at vinterferien i Hvidovre Kommune er i uge 7 og at efterårsferien er i uge 42.

Ferie- og fridagsplanen tager således udgangspunkt i:

•        200 skoledage

•        Efterårsferie i uge 42

•        Vinterferie i uge 7

•        Sommerferien altid starter den sidste lørdag i juni måned, dette er lovbestemt jf. BEK. nr. 1143 af 27/09/2013.

Det indstilles, at den foreslåede Ferie- og fridagsplan sendes til høring i skolebestyrelserne i perioden torsdag den 6. marts til og med fredag den 7.april 2015.

Børne- og Undervisningsudvalget behandler sagen endeligt den 8. juni 2015 herefter behandles sagen i Økonomiudvalget 16. juni 2015 og i Kommunalbestyrelsen den 24. juni 2015.

Retsgrundlag

Ferie- og fridagsplanen tager udgangspunkt i lovgivningen, jf. BEK nr.1143 af 27/09/2013 Bekendtgørelse om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer i skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016 og Folkeskoleloven efter reformen §14a, stk. 2, 1.pkt.

Politiske beslutninger og aftaler

Ferie- og Fridagsplanen for skoleår 2015/2016 blev godkendt på Børne- og Undervisningsudvalget mødet den 4. september 2014.

Bilag

  1. Forslag til Ferie- og Fridagsplan for skoleår 2016-2017 (pdf)

13. Projekt 3388 Ændring og tilpasning af skoler, klubber og SFO'er. Frigivelse af projekt

Beslutningstema

I 2014 og 2015 er der afsat rådighedsbeløb på henholdsvis 1,150 mio. kr. og 1,035 mio. kr. til ændring og tilpasning af skoler, klubber og SFO’er. Indstillingen handler om frigivelse af midler.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at frigive Projekt nr. 3388 Ændring og tilpasning af skoler, klubber og SFO’er.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i 2014 afsat en rammekonto på 1,15 mio. kr. til mindre forbedringer og ombygninger af forvaltningens institutioner på det tidligere Skoleudvalgs område – altså skoler, klubber og fritidshjem. Ligeledes er der i 2015 afsat 1,035 mio. kr. til samme formål. Der er givet anlægsbevilling til begge projekter, der dog mangler Børne- og Undervisningsudvalgets frigivelse. Midlerne for 2014 søges derudover overført til 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Rammekontoen benyttes løbende af Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen til at dække udgifter på området, hvor selve vil udgiftsbelastningen vil være for stor den enkelte skoles eller institutions ordinære driftsbudget eksempelvis ombygninger eller større anskaffelser.      

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har ved vedtagelsen af budget 2014 og 2015 afsat rådighedsbeløb til projektet på henholdsvis 1,150 mio. kr. og 1,035 mio. kr.

Anlægsbevillingerne er godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar og den 25. november 2014 med bemærkning om, at projektet – inden endelig anvendelse - skal frigives i Børne- og Undervisningsudvalget.  

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i budget 2014 er der til Projekt nr. 3388 Ændring og tilpasning af skoler, klubber og SFO’er afsat rådighedsbeløb på 1.150.000 kr.

På investeringsoversigten i budget 2015 er der til Projekt nr. 3388 Ændring og tilpasning af skoler, klubber og SFO’er afsat rådighedsbeløb på 1.035.000 kr. 

Udmøntningen af midler, der er afsat for budget 2014 er afhængig af, at Kommunalbestyrelsen godkender overførsel til budget 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen.


14. Projekt 3445 Inklusions- og Bevægelsespulje. Frigivelse af projekt

Beslutningstema

I 2015 er der afsat rådighedsbeløb på 0,9 mio. kr. til Inklusions- og bevægelsespulje på skole- og klubområdet. Indstillingen handler om frigivelse af midler og skal ses som et led i implementeringen af Folkeskolereformen i kommunen, hvor hver folkeskole i kommunen får 100.000 kr.   

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at frigive Projekt 3545 Inklusions- og bevægelsespulje på 900.000 kr.  

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 27. maj 2014 godkendt prioriteringerne for implementeringen af Folkeskolereformen, herunder de fysiske tilpasninger, der sikrer de bedst mulige understøttende rammer om inklusion, samt målsætningerne om motion generelt for eleverne.   

Hver skole i kommunen tiltænkes 100.000 kr., der kan benyttes til tiltag, som ikke er med i nuværende investeringer vedrørende Folkeskolereformen. Midlerne lægges ud til den enkelte skole.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har ved vedtagelsen af budget 2015-2018 afsat rådighedsbeløb til projektet i 2015 på 0,9 mio. kr. fordelt med 0,1 mio. kr. til hver enkelt skole.

Prioriteringen skal ses i forlængelse af Kommunalbestyrelsens godkendelse af ”Folkeskolereform prioritering og bevillingsansøgning” den 27. maj 2014 pkt. 8.

Anlægsbevillingen er godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. november 2014 med bemærkning om at projektet skal frigives i Børne- og Undervisningsudvalget.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i budget 2015 er der til Projekt nr. 3445 Inklusions- og bevægelsespulje er der afsat rådighedsbeløb på 900.000 kr.

Midlerne fordeles med 100.000 kr. til hver folkeskole i kommunen.


15. Projekt 4011 Udskiftning af tandplejeunits. Frigivelse af projekt

Beslutningstema

I 2015 er der afsat rådighedsbeløb på 350.000 kr. til den løbende udskiftning af tandplejeunits (stol mv.) Indstillingen handler om frigivelse af midler.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at frigive Projekt 4011 Udskiftning af tandplejeunits

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Projektet vedrører udskiftning af units i Tandplejen, således at der sker en løbende uskiftning af materiel. Beløbet svarer til én unit (stol) pr. år.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har ved vedtagelsen af budget 2015-2018 afsat rådighedsbeløb til projektet i 2015 på 350.000 kr.

Anlægsbevillingen er godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. november 2014 med bemærkning om at projektet skal frigives i Børne- og Undervisningsudvalget.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i budget 2015 er der til Projekt nr. 4011 Udskiftning af tandplejeunits afsat rådighedsbeløb på 350.000 kr.


16. Projekt 5782 Forbedring og renovering af legepladser 2015. Frigivelse af projekt

Beslutningstema

I 2015 er der afsat rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. til forbedring og renovering af legepladser. Projektet omfatter dagtilbudsområdet såvel som klub- og fritidshjemsområdet. Indstillingen handler om frigivelse af midler.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at frigive Projekt 5782 Forbedring og renovering af legepladser 2015

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Projektet omfatter forbedring og renovering af legepladser på 0-6 års området samt sfo’er og klubber.

I forbindelse med udmøntningen af projektet får alle berørte institutioner mulighed for at søge midler til forbedringer og renoveringer. Midlerne fordeles efter følgende kriterier:

  • Påbud fra Arbejdstilsynet
  • Omstruktureringer, der medfører anden brug af eksisterende legeplads   (f.eks. ved sammenlægning, flytning og fusioner)
  • Udbedring af skal-opgaver (evt. hovedklemfælder)
  • Større ændringer jf. legepladsrapporten
  • Medfinansiering af allerede planlagte opgaver
  • Ønsker og drømmescenarier

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen har ved vedtagelsen af budget 2015-2018 afsat rådighedsbeløb til projektet i 2015 på 1,5 mio. kr.

Anlægsbevillingen er godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. november 2014 med bemærkning om at projektet skal frigives i Børne- og Undervisningsudvalget.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i budget 2015 er der til Projekt nr. 5782 Forbedring og renovering af legepladser 2015 er der afsat rådighedsbeløb på 1.500.000 kr.


17. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 05-03-2015

Maria Durhuus (A) spurgte til muligheden for at invitere fysioterapeuter ind i forhold til brug af mere bevægelse i folkeskolen. Udvalget støttede op om ideen.

Maria Durhuus (A) spurgte til tvungne flyt fra dagpleje til vuggestue. Forvaltningen svarede på mødet.

Mette Dencker (O) spurgte til den fysiske tilstand af skolegården på Gungehusskolen herunder asfalt i skolegården. Forvaltningen undersøger sagen nærmere og det drøftes på et kommende møde.

Kashif Ahmad (UP) spurgte udvalget om de sammen kan tage til Folkemødet på Bornholm og om der er mulighed for at deltage i Folkemødet på Bornholm i 2015. Udvalget støttede op om ideen. Forvaltningen undersøger mulighederne.

Charlotte H Larsen (O) anmodede om at møder i udvalget fremadrettet ikke afholdes før kl. 15.00.