Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 7. januar 2015

Mødefakta

Dato: Onsdag den 7. januar 2015
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)

Fraværende med afbud

  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Læsekonsulent Karen Kjær deltog under punkt 3. René Langhorn deltog for Mette Dencker. Charlotte H. Larsen deltog ikke under den sidste del af behandlingen af punkt 7, samt behandlingen af punkterne 8 og 9.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2015

Godkendt.


2. Meddelelser

Sagsfremstilling

Status på udvalgets arbejde.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2015

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om det fortsatte arbejde med de temaer, som udvalget på tidligere tidspunkt har ønsket at arbejde med, samt normeringen på dagtilbudsområdet i Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. BUV paraply (pdf)

3. Orientering om sprog- og læseresultater

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres mundtligt af læsekonsulenten om sprog- og læseresultater fra Hvidovres skoler samt om ny ordblindetest fra Undervisningsministeriet

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage læsekonsulentens orientering om status på sprog- og læseresultater til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres årligt mundtligt af læsekonsulenten på møde om sprog- og læseresultater i kommunens folkeskoler samt tiltag i denne forbindelse.

Baggrund

I forbindelse med skolereformen er der indført nye nationale mål for de elektroniske nationale tests samt indført nye kommunale ’papir’-læseprøver på 1., 3. og 5. klassetrin. Der udføres samtidig obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklasserne.

Derudover tilbyder Undervisningsministeriet kommuner og skoler

en ny elektronisk ordblindetest til elever i slutningen af 3. klasse.

Resultater for de nationale test

Resultaterne af de elektroniske nationale test bliver udarbejdet i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport om Hvidovre Kommunes skolevæsen. Der bliver udarbejdet et fortroligt tillæg med resultater og kommentarer, der udleveres til Børne- og Undervisningsudvalgets møde i marts 2015.

De nye nationale test viser, at Hvidovre Kommunes skoler ligger lidt under landsgennemsnittet, men set i forhold til skolernes resultater sidste år er der generel fremgang at spore.

Udvalget vil på indeværende møde blive orienteret om:

•Resultater fra sprogvurdering i børnehaveklasserne og

     Analyser heraf samt tiltag i denne forbindelse.

•Resultater fra nye ’papir’- læseprøver i 1., 3. og 5. klasse og tiltag på baggrund heraf.

•Den nye ’Ordblindetest’ fra Undervisningsministeriet.

Uddybende kommentarer

Historik:

Hvidovre Kommune har fulgt elevernes læsefærdigheder i 1. og 3. klasse siden 1998. Siden er 5. og 7. klasserne kommet til.

Efter de nationale test kom til, følger Hvidovre Kommunes skoler elevernes læsefærdigheder gennem hele deres skoletid. Dette for at kunne tilrettelægge den bedst mulige undervisning i dansk/læsning for den enkelte elev. Således bliver der foretaget nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse i dansk/læsning og ’papirtest’ i børnehaveklasse, 1., 3. og 5. klasse. 7. klasses nye prøve er under udarbejdelse.

Nye analyser:

I forlængelse af sprogvurderingerne i børnehaveklasserne blev det aftalt at sætte fokus på de enkelte børns sprogvurdering kædet sammen med, hvilken daginstitution barnet kom fra. Dette er gentaget i indeværende skoleår, og der tegner sig et billede, som giver anledning til mere systematisk sprogarbejde i dagtilbuddene og en fortsættelse af dette i børnehaveklasserne.

Handleplan for sprog og læsning:

I forlængelse af ovennævnte analyser er der udarbejdet en handleplan for sprog og læsning omfattende daginstitutionsområdet og 0.-3. klasse.

Disse er vedlagt som bilag.

Handleplanen er under udvikling på daginstitutionsområdet og under afprøvning i indskolingen på skolerne i indeværende skoleår.

Der er i denne handleplan fokus på at opfange læsesvage/ordblinde elever.  Der er indført en ny klassetest fra starten af 3. klasse, der afklarer om elever er i risikogruppen for ordblindhed. Handleplanen beskriver, hvorledes der kan tages hånd om disse elever.

Handleplanen for daginstitutionsområdet og indskolingen evalueres i skoleåret 2015/16. Handleplanen fremlægges efterfølgende til politisk beslutning.

Nye kategorier:

De nye ’papir’ - læseprøver har nye kategorier:

  • En før læsefase, der omfatter ’Før’ og ’Erkendelse’ med under 40% rigtige besvarelser
  • En stabiliseringsfase, ’Stabilisering’. Med mindst 80% korrekt løste opgaver
  • En beherskelsesfase, ’Beherskelse’.  Mindst 90% korrekte opgaver
  • En automatiseringsfase, der omfatter ’Automatisering’ og ’Elite’,  hvor 95 -100% af opgaverne er korrekt løste.

Hastigheden er også indarbejdet i faserne.

Ordblindetest:

Undervisningsministeriet har udarbejdet en ny elektronisk ordblindetest til diagnosticering af ordblindhed. Denne test er udviklet til brug fra slutningen af 3. klasse. Det er ikke en klassetest, men en test der kan tilbydes elever i risikogruppen for ordblindhed/dysleksi. Den bliver offentliggjort og tilbudt kommuner/skoler i starten af 2015. 

Retsgrundlag

I forbindelse med bekendtgørelse  nr. 260 af 31. marts 2009 og bekendtgørelse nr. 1000 af 26. oktober 2009 skal der foretages sprogvurderinger i børnehaveklasserne samt foretages nationale test i blandt andet dansk/læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse.

Politiske beslutninger og aftaler

Der blev i 2006 besluttet en ’Handleplan for læsning’.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. Bilag 1 - Handleplan for sprog og læsning - endelig, maj 2014 (pdf)
  2. Bilag 2 - Handleplan for sprog og læseindsats i dagtilbud 2014/15 (pdf)

4. Madordning i kommunens folkeskoler

Beslutningstema

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. september 2014 blev det besluttet, at forvaltningen skal forberede et udbud af skolemad ud fra modellen: ”catering – privat leverandør”. Etableringen af madordningen har efterfølgende været sendt i høring hos skolebestyrelserne i kommunen. Der er indkommet høringssvar fra alle 9 folkeskoler og Ungdomsskolen. Materialet har ligeledes været drøftet på et møde i Fælles Elevråd.

På baggrund af de indkomne høringssvar og den tidligere sagsfremstilling, skal der tages stilling til, hvilke krav der skal stilles til kvaliteten af maden i madordningen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende de opstillede kravspecifikationer til madens kvalitet
  1. at beslutte om der skal udarbejdes kravspecifikationer i forhold til enkelte eller alle de særlige hensyn der er beskrevet i sagen.  

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2015

Der blev stillet følgende ændringsforslag:

Der skal i kravspecifikationen indarbejdes et krav om, at der dagligt er et tilbud, der indeholder lammekød, oksekød eller svinekød, samt et dagligt tilbud der indeholder grønt, kylling eller fisk. Endelig skal der være krav om en tydelig varedeklaration og økologiangivelse på maden.

Et enigt udvalg stemte for ændringsforslaget.

Ad 1. Udvalget godkendte punkt a til d i den foreslåede kravspecifikation. Punkt e og f udgår, da de er indeholdt i ændringsforslaget.

Ad 2. Udgår, da de ønskede hensyn er indeholdt i ændringsforslaget.

Sagsfremstilling

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. september 2014 blev det besluttet, at forvaltningen skal forberede et udbud af skolemad ud fra modellen: ”catering – privat leverandør”. Etableringen af madordningen har efterfølgende været sendt i høring hos skolebestyrelserne i kommunen. Der er indkommet høringssvar fra alle 9 folkeskoler og Ungdomsskolen. Materialet har ligeledes været drøftet på et møde i Fælles Elevråd.

Alle høringssvar kan ses i bilag 1. I bilag 2 findes forvaltningens sammenskrivning af høringssvarerne.

Overordnet bemærkninger i høringssvarerne

Af høringssvarerne fremgår det, at hovedparten af skolerne synes at tanken om en skolemadsordning er god, men flere påpeger en række overordnede udfordringer ved ordningen:

  • Prisniveauet betyder, at der er en risiko for, at ordningen er for dyr, for en række familier, især hvis man har mere end ét skolebarn. En af skolebestyrelserne peger på muligheden for at lave en tilskudsordning, således at mindre bemidlede familier kan få tilskud til madordningen.
  • Der ønskes pædagogiske overvejelser bag ordningen. Flere påpeger de pædagogiske muligheder, hvis maden produceres på skolerne, da eleverne derved i fællesskab kan blive inddraget i produktion, salg, regnskab, madkultur i skoledagen mv.
  • Enkelte af skolerne påpeger, at de ikke mener, at de har de nødvendige fysiske rammer til at ordningen kan realiseres.

Prisniveau

I forhold til prisniveauet, vil det være vanskeligt at stille krav om billigere priser end de fremsatte i høringsmaterialet (20 – 35 kr. for et koldt frokostmåltid afhængig af f.eks. portionsstørrelse og ca. 10 kr. for et mellemmåltid/snack), da prisen skal dække produktionsomkostninger, levering, emballage mv. Da der er tale om en ordning, hvor der i starten forventes en tilslutning på mellem 300 – 600 elever fordelt på 9 skoler, må det forventes, at leveringsudgifterne i starten vil skulle fordeles på færre måltider end ved en højere tilslutning. Det vurderes derfor, at det ikke er muligt at stille krav om billigere priser, da dette kan betyde, at der ikke kommer tilbud på opgaven.

I forhold til forslaget om en tilskudsordning, så vil merudgifterne forbundet med en sådan løsning være afhængig af, hvilke kriterier der lægges til grund for ordningen. En mulighed er at benytte samme kriterier som ved friplads og søskenderabat i daginstitutioner, klubber og SFO. Denne mulighed er ikke undersøgt, men hvis en sådan ordning vælges, vil ordningen ikke længere være egenfinansieret.

Pædagogiske overvejelser

I forhold til muligheden for at producere mad på skolerne, så er dette forbundet med en betydelig større økonomisk omkostning for kommunen, end ved den valgte løsning. En sådan løsning kræver etablering af produktionskøkkener, tilmelding til Fødevarestyrelsen, ansættelse af ekstra personale mv. En sådan ordning vil dog også skabe mulighed for at inddrage eleverne og skabe kobling til undervisningsfagene, som f.eks. matematik, madkundskab, geografi (andre landes madkultur) mv. samt den understøttende undervisning. Derved vil frokostmåltiderne blive en integreret del af læringsmiljøerne på skolen.

Fysisk rammer

Avedøre Skole og Risbjergskolen giver i deres høringssvar udtryk for, at de ikke mener, at de har de nødvendige fysiske rammer til at kunne etabler et udleveringssted. Der skal efterfølgende ses på, hvordan der kan skaffes de nødvendige rammer, hvis skolebestyrelserne på disse skoler tilvælger ordningen. Da der er tale om kolde måltider, der leveres samme dag, er kravene til skolens faciliteter begrænset og ordningen skal ikke tilmeldes Fødevarestyrelsen, da den falder ind under bagatelgrænsen. Der er krav om, at maden opbevares i køleskabe, som skolen har ansvaret for at føre tilsyn med, herunder at køleskabene er rene, at de er tændte, holder temperaturen mv.  Da der er tale om udlevering af mad i stil med udlevering af mælk, skal der i placeringen af køleskabene tages hensyn til, at det skal være let at komme til køleskabene, både ved levering og ved afhentning.

Ønsker om krav til madens kvalitet

I de indkomne høringssvar er der fremkommet en række ønsker til, hvilke krav der skal stilles til kvaliteten af maden i madordningen. Ønskerne kan samles i nedenstående overskrifter:

  • At der tilbydes flere alternative retter hver dag
  • At der tages hensyn til vegetarer, allergikere, religiøse hensyn mv.
  • At maden er sund og ernæringsrigtig
  • At ordningen omfatter frokostretter og mellemmåltider/snacks
  • At kvaliteten af råvarer er høj og gerne økologisk

Ligeledes har en enkelt skolebestyrelse peget på, at det er vigtigt, at en madordning også tager hensyn til madkulturen med rugbrødsmadpakker, der anses som god dansk hverdagsmad.

Kravspecifikationer til madens kvalitet

På baggrund af Børne- og Undervisningsudvalgets ønsker til en madordning i skolerne (fra sagsfremstillingen fra mødet den 4. september 2014) og de indkomne høringssvar, indstiller Børne- og Velfærdsforvaltningen, at nedenstående kravspecifikationer til kvaliteten af maden medtages i udbuddet.

    1. Måltiderne skal tage afsæt i dansk madkultur.
    2. Måltiderne skal fremstilles af friske og sunde råvarer af høj kvalitet.
    3. Måltiderne skal være varierende og afvekslende.
    4. Måltiderne skal leve op til fødevarestyrelsens kvalitetskrav til ernæringsrigtig mad.
    5. Der skal hver dag være flere forskellige tilbud af retter.
    6. Måltiderne skal i løbet af ugen veksle mellem forskellige typer af magert kød, fisk og grøntsagsretter

Særlige hensyn - allergi

Foruden de ovenstående krav, så skal der træffes beslutning om, hvorvidt der skal stilles krav om, at der hver dag tilbydes måltider, der tilgodeser forskellige særlige hensyn. Et særligt hensyn kan være allergikere. Hvis alle allergityper skal tilgodeses i ordningen, kan dette blive en fordyrende udgift for producenten, da købsgrundlaget til disse måltider kan være begrænset. En mulighed kan være, kun at stille krav i forhold til de mest udbredte allergier som glutenallergi og lactose intolerance.

Særlige hensyn – religiøse krav og vegetarer

Et andet særligt hensyn kan være krav til måltiderne baseret på religiøs overbevisning så som kosher og halal. Da ca. 15 % af det samlede elevgrundlag i skolevæsenet af religiøse årsager formodes at have krav til sammensætning og produktion af måltiderne, skal der tages stilling til, om dette skal med som et krav i udbuddet. Fra Albertslund Kommune er erfaringen, at familier med anden etnisk baggrund end dansk, kun tilvælger en madordning, hvis den lever op til de religiøse krav til maden. En mulighed kan være at stille krav om, at kødet skal være halal slagtet, eller at der skal være muligt at vælge en grøntsagsret hver dag. Ved krav om mulighed for køb af en grøntsagsret hver dag tilgodeses også vegetarer.

Særlige hensyn – økologi

På daginstitutionsområdet er der sat en målsætning om, at maden i institutionerne skal være baseret på så meget økologi som muligt, inden for den økonomiske ramme. Der skal tages stilling til, om et lignende mål skal være gældende for madordningen i skolerne, og derved skrives ind i udbudsmaterialet.

Udvalget skal være opmærksom på, at jo mere specifikke krav, der stilles til måltiderne, des dyrere kan produktionsomkostningerne blive for producenten. Hvis disse bliver for høje må det forventes, at antallet af producenter, der ønsker at byde på opgaven, begrænses. En mulighed er at indskrive de særlige kravspecifikationer som ønsker i udbudsmaterialet, og derved gøre dem til en konkurrenceparameter.

Tydelig varedeklaration på alle måltider

Generelt er det vigtigt, at der ved bestillingen af måltiderne fremgår en tydelig varedeklaration, samt at producenten stiller garanti for, at der ikke sker en sammenblanding af fødevarerne. Derved bliver det muligt for familierne at tage stilling til, om måltiderne lever op til de krav, familien har til indhold og produktion af måltidet.

Retsgrundlag

I Folkeskolelovens § 44, stk. 9 fremgår det: ”Hvis Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som Kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.”

Det er således Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at tilbyde madordningen og rammerne for denne. Skolebestyrelsen på den enkelte skole træffer beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på den pågældende skole.

Politiske beslutninger og aftaler

Sagen har tidligere været behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. september 2014.

Økonomiske konsekvenser

Beslutning om kravspecifikationer til madens kvalitet i udbuddet har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

I sagsfremstillingen ”Mulighed for skolemad” som blev drøftet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. september 2014, blev de økonomiske konsekvenser af ordningen beskrevet. Dette gengives i det følgende (dog uden den del der vedrørte model1 – kommunal løsning)

Fire af kommunens skoler har indgået aftale med Husk-lige-madpakken.dk. Forvaltningen betaler skolerne et mindre beløb årligt som løntilskud til de medarbejdere, der tager imod skolemaden. Hvis en skolemadsordning bliver etableret, vil der fortsat være behov for en medarbejder på skolerne, der kan tage imod og evt. udlevere skolemaden til eleverne.

Der skal investeres i køleskabe på otte af kommunens ni skoler til opbevaring af skolemad, ligesom der skal købes kasser, som eleverne kan bære skolemaden op til klasserne i.

Hvis skolemadsordningen skal opnå den forventede tilslutning, anbefaler forvaltningen, at der afsættes midler til at informere elever og forældre om ordningen. Forvaltningen anslår, at dette beløber sig til 20.000 kr.

Årlige udgifter i kroner

1. år

2. år

Lønudgift til medarbejder

495.000

495.000

Køleskabe

72.000

0

Kasser til skolemad

13.650

0

Information og markedsføring

20.000

0

I alt

600.650

495.000

De årlige lønudgifter til skolemedarbejdere samt etableringsudgifterne kan dækkes gennem puljen ”skoleboder/sund mad”. Puljen fordeles til kommunens skoler på baggrund af elevtallet. For regnskabsåret 2015 beløber puljen sig til 607.200 kr.

Bilag

  1. Bilag 1: Høringssvar vedrørende madordning i folkeskolerne (pdf)
  2. Bilag 2: Forvaltningens sammenskrivning af høringssvar vedrørende madordning i skolerne - Bilag 2 Forvaltningens sammenskrivning af høringssvar vedrørende madordning i skolerne.pdf (pdf)

5. Oplæg til drøftelse af trivsel på folkeskolerne i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

I sagen lægges op til en drøftelse af elevernes trivsel på Hvidovre Kommunes folkeskoler og bekæmpelse af mobning.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage oplæg om trivsel og bekæmpelse af mobning på Hvidovre Kommunes folkeskoler til efterretning
  2. at tage stilling til det videre arbejde med trivsel og bekæmpelse af mobning på Hvidovre Kommunes folkeskoler

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2015

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Udvalget ønsker, at forvaltningen arbejder videre med et forslag til et trivselsløft i kommunens folkeskoler. Det blev nævnt, at trivselsløftet også skal indeholde noget om hvordan eleverne kan begå sig på de sociale medier.

Sagsfremstilling

Baggrund

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 6. november 2014 drøftede udvalget status på Hvidovre Kommunes kvalitetsløft på folkeskolerne og skoleudvikling. I den forbindelse bad udvalget forvaltningen om at fremlægge forslag til, hvordan der kan arbejdes yderligere med bekæmpelse af mobning på skolerne. Udvalget lagde herunder vægt på, at social trivsel skal ses som en forudsætning for de faglige resultater. Det er således trivslen for det enkelte barn, der er fundamentet for læring.

Herudover lagde udvalget vægt på, at der skal være mere disciplin i folkeskolen, ligesom der skal etableres en grundlæggende tillid til, at skolen og ledelsen faktisk griber ind ved mobning. Denne indgriben skal ske tidligt med fokus på både den, der mobbes og mobberen. Udvalget betonede samtidig vigtigheden af, at der skal være dokumentation for den konkrete indsats, ligesom fremdriften skal kunne måles.

Oplæg til drøftelse

På denne baggrund vil forvaltningen på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 7. januar 2015 fremlægge de eksisterende indsatser, der allerede eksisterer i dag på skolerne. Disse er koncentreret omkring arbejdet med SPU modellen. Der er således siden 2008 arbejdet intensivt med SPU modellen (Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer) på folkeskolerne, hvor fokus har været de systemer og dermed relationer, som eleven indgår i.

Udover arbejdet med SPU modellen, har skolerne arbejdet med trivsel og AKT (Adfærd-Kontakt-Trivsel) gennem en årrække. Arbejdet har her både været forebyggende og en konkret metode til håndtering af konfliktet i klasserne. Skolerne har på baggrund af de overordnede rammer udarbejdet handleplaner for AKT-arbejdet og trivselspolitikker.

Endelig har arbejdet med Kvalitetsløftet også betydet, at der allerede i dag også arbejdes med trivsel i en række af de indsatser, der er under Kvalitetsløftet. Disse indsatser er:

  • Undervisning i undervisningen - Klasseledelse
  • Undervisning i undervisningen – IT
  • Spydspidser – uddannelse af lærere
  • Godt du kom – elevfravær
  • Flere skole-hjem samtaler og
  • Forældretilfredshed.

Forvaltningen vil også fremlægge konkrete forslag til nye indsatser, og forslag til hvorledes der kan arbejdes samlet set med disse.

Til udvalgets orientering inden mødet vedlægges i bilag 1-4 en række dokumenter, der beskriver de indsatser, som skolerne arbejder efter nu, disse er:

  • Bilag 1 - SPU hæftet
  • Bilag 2 – Information om systemteorien
  • bilag 3 - Hvidovre Kommunes trivselshæfte
  • Bilag 4 - Eksempler på skolernes udmøntning af trivselspolitikker.

Herudover vedlægges i bilag 5 bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, der er fundamentet for arbejdet med skolernes håndhævelse af ordensregler.

Forvaltningens oplæg tager udgangspunkt i udvalgets drøftelse som skitseret herover og de eksisterende indsatser, men oplægget vil også overordnet tage udgangspunkt i folkeskolereformen og herudover fokusere på:

  • Mobning på de sociale medier
  • Forældrenes rolle og mulighed for at kommunikere om problemer
  • Sikring af skriftlighed i det systematiske arbejde mod mobning
  • Mm.

Det videre arbejde med indsatser

Efter Børne- og Undervisningsudvalget har haft lejlighed til at drøfte forvaltningens oplæg på mødet den 7. januar 2015, vil forvaltningen forelægge en sag til politisk godkendelse på udvalgets møde i marts måned. I denne sag vil forvaltningen fremlægge en række konkrete indsatser og tidsplaner for disse til politisk godkendelse.

Retsgrundlag

Det følger af Folkeskoleloven § 44, at skolebestyrelserne skal fastlægge principper for skolernes virksomhed, herunder forældresamarbejdet. Det følger af bestemmelsen, at skolebestyrelserne skal udtale sig om alle de spørgsmål, som Kommunalbestyrelsen foreligger denne.

Det fremgår af bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, BEK nr. 697 af 23/06/2014, at skolens leder skal orientere skolens elever og forældre om skolens værdisæt. Det følger også af bekendtgørelsen, at skolelederen skal afdække de årsager, der kan ligge bag manglende overholdelse af skolens ordensregler, værdisæt, mv. Endelig følger det af bekendtgørelsen, at skolens leder kan gennemføre en række sanktioner over for elever, der ikke overholder skolens regler, værdisæt, mv.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på møde den 6. november 2014 at Børne- og Velfærdsforvaltningen skal udarbejde et forslag til, hvordan der kan arbejdes yderligere med bekæmpelse af mobning på skolerne.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - SPU-hæfte (pdf)
  2. Bilag 2 - Systemteori (pdf)
  3. Bilag 3 - Hvidovre Kommunes trivselshæfte (pdf)
  4. Bilag 4 - Eksempler på skolernes arbejde med trivsel (pdf)
  5. Bilag 5 - Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (pdf)

6. Styrelsesvedtægt for folkeskolerne 2015/2016

Beslutningstema

En opdateret udgave af styrelsesvedtægten for folkeskolerne skal godkendes og sendes i høring.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende udkastet til den opdaterede styrelsesvedtægt
  2. at godkende bilag om regler for valg til forældreråd i SFO’er i Hvidovre Kommune
  3. at godkende bilag om regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet
  4. at godkende, at styrelsesvedtægten og førnævnte bilag herefter sendes i høring hos skolebestyrelserne i Hvidovre Kommune.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2015

Ad 1. - 4. Godkendt.

Sagsfremstilling

Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Hvidovre Kommune danner baggrund for skolernes virke i det kommende skoleår. Vedtægten indeholder bestemmelser om eksempelvis skolebestyrelser, elevråd og andre rådgivende organer for kommunens skolevæsen.

Styrelsesvedtægten opdateres én gang årligt, men der kan i princippet foretages ændringer i vedtægten, når der opstår behov for det. Ændringer i styrelsesvedtægten vedtages af Kommunalbestyrelsen, efter vedtægten har været i høring hos skolebestyrelser og andre relevante interessenter.

Styrelsesvedtægten er vedlagt som bilag 1.

Bilag til styrelsesvedtægten

Til styrelsesvedtægten hører et bilag. I dette bilag beskrives de beslutninger, som Kommunalbestyrelsen har truffet, eksempelvis vedrørende skolestrukturen i Hvidovre Kommune, rammerne for undervisning af elever med dansk som andetsprog samt specialundervisningsområdet.    

Der har i Hvidovre Kommune været tradition for, at både styrelsesvedtægt og bilag er blevet fremlagt til godkendelse af Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen er dog blevet opmærksom på, at det jf. folkeskolelovens § 41 alene er ændringer i selve vedtægten, der skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. På den baggrund indgår bilaget ikke som en del af denne sag. Bilaget vil i stedet blive opdateret løbende med orientering herom til alle relevante samarbejdspartnere.   

De seneste udgaver af styrelsesvedtægten og bilag er tilgængelige på kommunens hjemmeside.

Øvrige bilag

Til vedtægten hører ligeledes nedenstående bilag:

  • Bilag om regler for valg til forældreråd i SFO’er i Hvidovre Kommune
  • Bilag om regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet.

Bilaget om regler for valg til forældreråd blev udarbejdet efter den seneste godkendelse af vedtægt og bilag. Dette bilag har endnu ikke været politisk behandlet, og det indgår derfor som en del af denne sag.

Bilaget om regler for valg til forældreråd i SFO er vedlagt som bilag 2.

Bilaget om regler for valg til skolebestyrelser vil blive drøftet på møde i Skolekontaktrådet den 10. december 2014. Bilaget vil herefter blive eftersendt og indgå i den politiske behandling af denne sag.

Ændringer i styrelsesvedtægten

Styrelsesvedtægtens layout er ændret for at sikre, at logoet på forsiden i højere grad stemmer overens med kommunens standardlayout. Derudover har forvaltningen foretaget følgende rettelser i styrelsesvedtægten:

  • Ændringer foretaget i kapitel I: Indledning:
    • Teksten i kursiv udgår: Til styrelsesvedtægten hører også tre bilag, der i detaljeret form skildrer rammerne for skolernes virke, valg til skolebestyrelser samt regler for forældreråd i SFO. Det drejer sig om følgende bilag
  • Ændringer foretaget i kapitel II: Skolebestyrelsen:
    • I § 1 er der tilføjet et stk. 2: På heldagsskolen Sporet består skolebestyrelsen af 3 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter
    • I § 1 er der tilføjet et stk. 6: Om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne henvises til bilag til denne vedtægt om valg til skolebestyrelserne
    • I § 2 rettes teksten, så det fremgår, at det er Børne- og Undervisningsudvalget (og ikke Kommunalbestyrelsen), der udpeger en kommunal koordinator
    • I § 2, stk. 2 er teksten markeret med kursiv tilføjet: Valget gennemføres som beskrevet i bilaget om regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet
    • I § 2, stk. 3 er teksten markeret med kursiv tilføjet: Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige valgbare og stemmeberettigede medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen og SFO’en, til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De 2 medarbejdere, der har fået flest og næst flest stemmer, er valgt. Ved stemmelighed træffes afgørelsen ved lodtrækning. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Skolens leder skal sikre, at repræsentationen af det pædagogiske personale i skolebestyrelsen er repræsentativ for medarbejdergruppen på den enkelte skole.
    • I § 2, stk. 5, er teksten i kursiv tilføjet: Valg i henhold til stk. 3 gælder for et skoleår og finder sted senest i august. Den enkelte skole kan afholde valget i umiddelbar forlængelse af valget af forældrerepræsentanter, hvis skolen ønsker det.
    • I § 2 slås stk. 8 og stk. 9 sammen, så teksten nu lyder: Den enkelte skolebestyrelse kan tildele repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, foreningsliv eller ungdomsuddannelse to pladser i skolebestyrelsen, dog således at der højst kan vælges ét medlem fra en lokal virksomhed, ét medlem fra en ungdomsuddannelse eller ét medlem fra en forening. Funktionsperioden for disse medlemmer er ét år
    • I § 3, stk. 2, er teksten ændret, så medlemmer fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelser eller lokale foreninger nu deltager i skolebestyrelsens møder med stemmeret
    • I § 4 præciseres det, at det alene er de forældrevalgte medlemmer, der kan stemme om, hvem der skal være formand for bestyrelsen
    • I § 14 udgår teksten i kursiv: Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen, og som fremgår af bilaget til denne vedtægt
  • Tilføjelse af nyt kapitel III: Forældreråd i SFO
  • Tilføjelse af nyt kapitel IV: Skolelederen
  • Ændringer foretaget i kapitel V: Pædagogisk udvikling på skolerne:
    • I § 26 udgår teksten i kursiv: Ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 nedlægges de pædagogiske råd på skolerne formelt. På hver skole oprettes et mødeforum, hvor deltagerne kan arbejde med, forholde sig til og udtale sig om den pædagogiske udvikling på skolen
  • Ændringer foretaget i kapitel VI: Skolekontaktråd:
    • I § 32 er nedenstående rettelser i kursiv foretaget: Skolekontaktrådets medlemmer vælges umiddelbart efter valget til skolebestyrelserne, og rådet har samme funktionsperiode som skolebestyrelserne.

Stk. 2. Valg af de 2 medarbejderrepræsentanter blandt skolebestyrelsernes medarbejderrepræsentanter udpeges af Hvidovre Lærerforening og BUPL. Meddelelse om de valgte kandidater indsendes til forvaltningen.

Stk. 3. Valg af de 2 elevrepræsentanter fra det fælles elevråd finder sted ved skoleårets begyndelse umiddelbart efter nyvalg til skolebestyrelsen. Meddelelse om de valgte kandidater indsendes til forvaltningen.

Høring

Styrelsesvedtægten skal sendes i høring hos alle kommunens skolebestyrelser. Herefter skal Kommunalbestyrelsen give sin endelige godkendelse af vedtægten. Høringen vil finde sted over en periode på fire uger fra den 8. januar 2015 til den 6. februar 2015. Herefter behandles styrelsesvedtægten på møde i Børne- og Undervisningsudvalget den 5. marts 2015, i Økonomiudvalget den 16. marts 2015 og i Kommunalbestyrelsen den 24. marts 2015.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 41, at der skal udarbejdes en styrelsesvedtægt for kommunens skolevæsen. Styrelsesvedtægten vedtages af Kommunalbestyrelsen, når kommunens skolebestyrelser har fået mulighed for at udtale sig herom.

Af folkeskolelovens § 41 fremgår det ligeledes, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende eksempelvis specialundervisning, skal fremgå af et bilag til styrelsesvedtægten. Ifølge bestemmelsen til § 41 skal ændringer af dette bilag dog ikke godkendes af kommunalbestyrelsen, medmindre der specifikt er tale om ændringer i skolestrukturen. 

Politiske beslutninger og aftaler

Den seneste opdatering af styrelsesvedtægten blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen på møde den 26. juni 2014.

Ved samme lejlighed vedtog Kommunalbestyrelsen at give Børne- og Velfærdsforvaltningen mandat til at foretage ændringer i styrelsesvedtægt samt bilag frem til september 2014.  

Børne- og Velfærdsforvaltningen benyttede efterfølgende mandatet til at udarbejde et bilag til styrelsesvedtægten, der beskriver reglerne for valg til forældreråd i SFO’er i Hvidovre Kommune. 

Regler for dannelsen af nye fora skal under normale omstændigheder behandles politisk, inden de kan træde i kraft i praksis. I dette tilfælde vurderede forvaltningen dog, at det var mest hensigtsmæssigt, at reglerne for forældreråd i SFO’erne var tilgængelige den 1. august, så forældrenes mulighed for inddragelse kunne sikres ved skoleårets start. 

Børne- og Undervisningsudvalget blev orienteret om det nye bilag på møde den 4. september 2014.

Reglerne for forældreråd i SFO indgår i høringsmaterialet sammen med styrelsesvedtægten.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Styrelsesvedtægt for skolevæsenet 2015/2016 (pdf)
  2. Bilag 2 - Regler for valg til forældreråd i SFO'er i Hvidovre Kommune (pdf)
  3. Bilag 3 - Regler for valg til skolebestyrelser ved Hvidovre Kommunes folkeskoler og heldagsskolen Sporet (pdf)

7. Tidligt forebyggende indsatser

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen ønsker at orientere Børne- og Undervisningsudvalget om den foreløbige plan for etableringen af de tre tidlige forebyggende indsatser, som blev besluttet på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet d. 6. november 2014.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen vedr. det videre arbejde med etableringen af de tidlige forebyggende indsatser tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Med udgangspunkt i vores fælles vision om, at alle børn uanset forudsætninger skal have de samme muligheder for at trives og udvikle sig, vedtog Børne- og Undervisningsudvalget i november 2014 en ny faglig strategi, som skal sætte retning for det fremtidige arbejde med udsatte børn og unge. Strategiens overordnede formål er at udvikle det tidligt forebyggende arbejde, således at børn, unge og familier på et tidligt tidspunkt får den hjælp, de har brug for.

I forbindelse med at Børne- og Undervisningsudvalget vedtog strategien, besluttede udvalget samtidigt at etablere indsatser, som vil forbedre den tidligt forebyggende indsats.

Der blev besluttet at etablere følgende tre tilbud:

  • skilsmisserådgivning
  • morgenfrueordning
  • rådgivning og terapi for børn og unge af alkoholmisbrugere (Samarbejdsaftale med TUBA).

Børne- og Velfærdsforvaltningen ønsker at orientere udvalget om det videre arbejde med at etablere indsatserne, herunder en mere uddybende beskrivelse af tilbuddene, samt den foreløbige projektplan.

Skilsmisserådgivning

  • Tilbuddets indhold

Skilsmisserådgivningen skal være et tilbud, som henvender sig til både børn og forældre i skilsmissefamilier og skal medvirke til at begrænse belastningen af børn og unge i forbindelse med en skilsmisse.

Der har i de senere år været et stigende fokus på området, og i forbindelse med den nyligt indgåede aftale om udmøntning af satspuljemidler for 2015 blev det besluttet at opprioritere Statsforvaltningens forebyggende arbejde. Konkret afsættes der midler til et pilotprojekt i Statsforvaltningens regi med fokus på forebyggelse af konflikter ved skilsmisse.

Børne- og Velfærdsforvaltningens tilbud skal ses som et lokalt supplement til Statsforvaltningens tilbud, men adskiller sig samtidig derfra, idet det lokale tilbud, udover at tilbyde rådgivning til forældre, også har fokus på at opspore de børn og familier, som har behov for hjælpen. Desuden skal der etableres et tilbud til børnrne.

Tilbuddet vil således indeholde 3 ben;

  • Opsporingen af børn og unge
  • Familiebehandling for forældre og børn
  • Børne/ungegrupper

Familiebehandlingen er målrettet forældre, som oplever vanskeligheder i forbindelse med en svær skilsmisse, og som oplever, at det påvirker deres børns trivsel. Familiebehandlingen består af terapeutiske samtaler med forældre og evt. børn i de tilfælde, hvor dette skønnes relevant.

Børne/ungegrupperne er et tilbud til børn og unge, som oplever vanskeligheder, som følge af deres forældres skilsmisse. Gruppetilbuddet giver børnene mulighed for at mødes med jævnaldrene, som oplever lignende vanskeligheder. For at børnene kan deltage i gruppetilbuddet er det en forudsætning, at forældrene samtidig deltager i familiebehandlingen, således at der er sikkerhed for, at der arbejdes på at forbedre situationen for barnet i hjemmet.

En central del af rådgivningstilbuddet handler om at opspore børn og familier, som kunne være i målgruppen for rådgivningen. I denne sammenhæng er det vigtigt, at Sundhedsplejen, skoler og dagtilbud indtænkes i opsporingen, da de typisk vil være de første til at bemærke et barns eller en families vanskeligheder som følge af en svær skilsmisse. Familierådgiverne på skoler og i dagtilbud vil samtidig udgøre en central figur i opsporingen og er et naturligt bindeled mellem Børne- og Familieafdelingen og skoler/dagtilbud.

·Organisering og medarbejdere

Børne- og Velfærdsforvaltningen ønsker, at rådgivningen forankres på Poppelgården Familiecenter, som allerede har faglige kompetencer og erfaring med at tilbyde terapeutiske forløb for børn og familier. Fordelen ved denne organisering er, at medarbejderne, som tilknyttes rådgivningen, kan modtage faglig sparring og supervision fra familiecenterets øvrige medarbejdere.

Det er forventningen, at der skal ansættes minimum én fuldtidsmedarbejder i skilsmisserådgivningen, samt at der skal tilknyttes min. to medarbejdere på deltid.

Det er tanken, at de deltidsmedarbejdere, som tilknyttes rådgivningen, kan være medarbejdere, som allerede arbejder med den tidlige forebyggende indsats i kommunen. Det kunne eksempelvis være familierådgivere, som allerede er på skoler og i dagtilbud samt sundhedsplejersker eller lign. Medarbejderne skal gennemgå en opkvalificering, således at de har kompetencer til at tilbyde relevant og kvalificeret rådgivning til børn og familier. Ved at opkvalificere medarbejdere, som allerede er involveret i det tidligt forebyggende arbejde, sikres en bredere forankring i organisationen ligesom der vil blive skabt sammenhæng imellem de allerede eksisterende forebyggende indsatser og skilsmisserådgivningen.

·Foreløbig projektplan

Børne- og Familieafdelingen vil i de første måneder af de nye år etablere en tværfaglig arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med, hvordan vi bedst muligt sikrer at de børn og familier, som har behov for rådgivningen, får tilbuddet. Arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter fra Poppelgården Familiecenter, Familierådgivningen, skoler, dagtilbud, samt Sundhedsplejen. Arbejdsgruppen udarbejder en beskrivelse af, hvordan børnene opspores og visiteres til skilsmisserådgivningen.

Det er forventningen, at skilsmisserådgivningen kan starte op medio 2015.

Morgenfrueordning

·Tilbuddets indhold

Morgenfrueordningen er et tilbud, som retter sig mod børn og unge, som har et stort fravær fra skole og dagtilbud, og som har behov for hjælp til at komme stabilt i skole eller dagtilbud. Helt konkret møder en medarbejder op i familierne om morgenen og hjælper barnet eller den unge med at komme ud af døren. De to opsøgende medarbejderne vil samtidig opsøge de børn og unge, som forlader skolen i utide. Indsatsen er et frivilligt tilbud og planlægges og udføres i samarbejde med barnet, den unge og familien.

De opsøgende medarbejdere kan udover at opsøge de børn og unge, som ikke kommer i skole, medvirke til at undersøge, hvad der er årsagen til at barnet eller den unge ikke kommer i skole og understøtte at der etableres et bedre samarbejde mellem hjem og skole. Medarbejderne i morgenfrueordningen kan endvidere hjælpe forældrene med at tage ansvar for, at deres barn fremadrettet kommer i skole eller i dagtilbud.

·Organisering og medarbejdere

Det er forventningen, at der skal ansættes to opsøgende medarbejdere i morgenfrueordningen. Morgenfrueordningen kan med fordel tilknyttes Ungecenter Porten, som allerede har faglig ekspertise og kompetencer til at arbejde med unge, som har forskellige vanskeligheder i deres liv. Det er endvidere forventningen, at morgenfrueordningen overvejende kommer til at arbejde med unge, som er fraværende fra skole og i mindre grad børn, som ikke kommer i dagtilbud.  

·Foreløbig projektplan

I forbindelse med etablering af morgenfrueordningen skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som kan udarbejde en visitationsprocedure for visiteringen af børn og unge til tilbuddet. En mulig visitationsenhed kunne være de tværfaglige netværk, som findes på alle skoler, og som alle dagtilbud er repræsenteret i. Arbejdsgruppen skal samtidig udvikle en kommunikationsplan for, hvordan tilbuddet skal kommunikeres ud til skoler, dagtilbud og øvrige medarbejdere, som er i kontakt med børn og unge.

Morgenfrueordningen eksisterer allerede i andre kommuner, hvorfor arbejdsgruppen vil gå i dialog med disse kommuner, således at vi gør brug af andres erfaringer i planlægningen og organiseringen at tilbuddet.

Det er forventningen, at morgenfrueordningen kan begynde medio 2015.

Rådgivning for børn og unge, som er vokset op i familier med misbrug

·Tilbuddets indhold

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på udvalgsmødet i november 2014, at der etableres et tilbud for børn og unge, som er opvokset i familier med alkoholmisbrug. Konkret ønskede udvalget, at der indgås en samarbejdsaftale med organisationen TUBA, som har mangeårig erfaring med området, og som har vist gode resultater.

En samarbejdsaftale med TUBA betyder, at TUBA etablerer en lokal afdeling i Hvidovre, hvorfra de tilbyder rådgivnings- og terapeutiske forløb til unge mellem 14-35 år, som henvender sig anonymt dertil.

TUBA vil fra den lokale TUBA-afdeling tilbyde rådgivning, individuel terapi, gruppeterapi, undervisning samt andre tema arrangementer for de unge og deres pårørende.

·Organisering

Hvidovre Kommune forpligter sig i samarbejdsaftalen til at bidrage med 600.000 kr. årligt, hvoraf de 100.000 kr. dækker leje af lokaler.

TUBA sørger herefter for den videre etablering og drift af tilbuddet, og TUBA har således også det ledelsesmæssige, økonomiske, personalemæssige og juridiske ansvar for tilbuddet.

TUBAs lokale tilbud vil årligt blive evalueret i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune og TUBA.

·Plan for etablering og opstart

TUBA er på nuværende tidspunkt i gang med at finde en passende lokalitet centralt i Hvidovre og har allerede kig på en konkret mulighed. Afhængig af behovet for ombygning af lokalerne, forventes det, at den lokale afdeling af TUBA kan starte op i marts 2015.

Børne- og Velfærdsforvaltningen skal i samarbejde med TUBA planlægge og udarbejde en kommunikationsplan, således at tilbuddet bliver kendt i kommunen og de unge, som er i målgruppen, bliver opmærksomme på tilbuddet. 

Retsgrundlag

I henhold til Servicelovens § 11, stk. 1-4, er kommunalbestyrelsen forpligtede til at tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde overfor børn og unge med særlige behov. Kommunalbestyrelsen er endvidere forpligtede til at tilbyde en forebyggende indsats overfor barnet, den unge eller familien, som er gratis og anonymt, og som kan imødekomme barnet eller den unges behov for støtte.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde d. 6. november 2014 strategien for området vedr. udsatte børn og unge.

Som et led i strategiens fokus på at udvikle det tidligt forebyggende arbejde, besluttede Børne- og undervisningsudvalget samtidig at etablere de i sagsfremstillingen beskrevne tilbud.

Økonomiske konsekvenser

Der blev i budget 2015 afsat 3 mio. kr. til at etablere forebyggende indsatser med udgangspunkt i Børne- og Undervisningsudvalgets ønsker og prioriteringer, hvorfor de tre tilbud skal afholdes indenfor denne ramme.

Udgifterne forbundet med at etablere og drifte de forebyggende tilbud anslås at udgøre:

2015

2016

2017

Skilsmisserådgivningen

-Ansættelse af medarbejdere

(2 medarbejdere i 2015, 3 i 2016 og 2017)

-Opkvalificering af medarbejdere

1.000.000 kr.

100.000 kr.

1.400.000 kr.

1.400.000 kr.

Morgenfrue ordning

-Løn til to medarbejdere

-Opkvalificering af medarbejdere

1.000.000 kr.

100.000 kr.

1.000.000 kr.

1.000.000 kr.

Rådgivningstilbud til børn og unge med alkoholmisbrugende forældre

-TUBA

600.000 kr.

600.000 kr.

600.000 kr.

I alt

2.800.000 kr.

3.000.000 kr.

3.000.000 kr.


8. Tema om Socialstyrelsens National ADHD-Handleplan

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal drøfte indsatserne i Socialstyrelsens National ADHD-Handleplan sammenholdt med Hvidovre Kommunes indsatser i forhold til børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage indsatserne i Socialstyrelsens National ADHD-Handleplan sammenholdt med indsatserne i Hvidovre Kommune i forhold til børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Punktet blev udsat til næste møde.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2015

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Socialstyrelsens National ADHD-Handleplan

Børne- og Undervisningsudvalget har i deres arbejdsplan for andet halvår af 2014 ønsket at drøfte Socialstyrelsens National ADHD-Handleplan.

Børne- og Velfærdsforvaltningen fremlægger handleplanen til drøftelse. Fremlæggelsen indeholder beskrivelser af indsatserne i den nationale handleplan sammenholdt med beskrivelser af Hvidovre Kommunes nuværende indsatser for børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Børne- og Undervisningsudvalget kan på denne baggrund drøfte, om Hvidovre Kommune skal igangsætte nye behandlingsindsatser for børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Forvaltningen kan i øvrigt oplyse at repræsentanter fra PPR vil deltage på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i februar 2015. Her vil der bl.a. være mulighed for at spørge ind til PPRs arbejde med børn med diagnoser.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget har ønsket flere temaer drøftet på deres møder i andet halvår af 2014. Et af temaerne er børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Temaet hænger sammen med Kommunalbestyrelsens vision om Hvidovre som børnenes og familiernes by. Ligeledes understøtter temaet Børne- og Velfærdsforvaltningens faglige strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune: Lige muligheder, idet strategien tager udgangspunkt i, at udsatte børn skal have sammen muligheder for at trives og udvikles som deres jævnaldrende.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. ADHD Handleplan.pdf (pdf)

9. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 07-01-2015

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte til en personsag.