Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 4. december 2014

Mødefakta

Dato: Torsdag den 4. december 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)

Fraværende med afbud

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Mikkel Dencker deltog for Mette Dencker. Ivan Fogtmann deltog for Charlotte H. Larsen.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Punkt nummer 12 blev udskudt til næste møde. Med denne ændring blev dagsordenen godkendt.


2. Meddelelser

Beslutningstema

-

Sagsfremstilling

-

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Børne- og Velfærdsdirektøren meddelte at kommunen i næste uge udgiver ”Skole for alle” som indeholder essays skrevet af elever fra Hvidovre Kommunes skoler omhandlende skolen de seneste 200 år.


3. Nye skoledistrikter i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Forslaget til ændringer af skoledistrikter skal behandles på baggrund af høringssvar fra skolebestyrelserne.

Indstilling

BV indstiller til BU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at høringssvarene tages til efterretning
  2. at forvaltningens forslag til distriktsændringer godkendes, således at de nye skoledistrikter træder i kraft den 1. august 2015.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. For forslag A: Gruppe A og O.

        Imod Kashif Ahmad (UP).

        Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 20. oktober 2014 at sende forslaget til distriktsændringer i høring hos alle skolebestyrelser i Hvidovre Kommune samt hos relevante interessenter. Mødesagen fra mødet den 20. oktober er vedlagt som bilag 3. Scenarie A, som har været i høring, er vedlagt som bilag 4.

Baggrund

Baggrunden for forslaget til distriktsændringerne er, at Hvidovre Kommune de seneste år har oplevet en stigning i elevtallene på kommunens folkeskoler. Stigningen skyldes først og fremmest en generel befolkningstilvækst i kommunen, men den skyldes i lige så høj grad et ændret søgemønster hos forældrene i forbindelse med indskrivning til skolestart; nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen har resulteret i, at flere forældre nu vælger at indskrive deres børn på distriktsskolen frem for at indskrive børnene på andre distriktsskoler eller på privatskoler. Udviklingen peger således på, at distriktsskolerne har oplevet en stigning i popularitet blandt de børnefamilier, der bor i distrikterne.

Det øgede elevtal i kommunen har medført et kapacitetspres på nogle af kommunens folkeskoler. For at afhjælpe denne situation vurderes det, at der er behov for at tilpasse distriktsgrænserne, så kommunens elever fordeles mere ligeligt skolerne imellem.

Høringssvar

Der er indgået 11 høringssvar. Bilag 1 består af selve høringssvarene, der er nummererede fra 1 til 11.

Bilag 2 består af en oversigt over de vigtigste pointer og spørgsmål samt forvaltningens bemærkninger og svar.

Høringssvarene rummer bemærkninger og forslag, der både vedrører scenarie A, der blev sendt i høring, og de enkelte skolers muligheder og begrænsninger i forhold til at håndtere det stigende elevtal, som kommunen oplever.

I mere end halvdelen af høringssvarene er der bemærkninger i forhold til de fysiske rammer på skolerne. Bemærkningerne vedrører både størrelsen på klasselokalerne samt antallet af klasselokaler, der er til rådighed til eksempelvis holddeling på de enkelte skoler. I høringssvarene efterspørges som minimum en undersøgelse af mulighederne for at frigøre mere lokalemæssig plads på skolerne. I mange af høringssvarene gives der dog udtryk for konkrete ønsker om at få udvidet skolernes bygningsmasse eller ønsker om eksempelvis montering af en pavillon.  

Forvaltningen kan i den forbindelse oplyse, at der på nuværende tidspunkt alene er afsat midler til en undersøgelse af Holmegårdsskolens matrikel. Der er således ikke afsat midler til at undersøge andre matrikler, lige som der heller ikke er afsat midler til at foretage bygningsmæssige tiltag på nogen af skolerne.  

Forvaltningens beregninger viser dog, at folkeskolerne i Hvidovre Kommune samlet set har kapacitet til at rumme alle kommunens elever.

Ud over bemærkningerne vedrørende de fysiske rammer på skolerne fremgår nedenstående temaer i høringssvarene:

  • Skoletrafiksikkerheden for de elever, der får ny distriktsskole
  • Skolernes socioøkonomiske profiler efter distriktsændringerne
  • Den langsigtede strategi - særligt i forhold til Hvidovre Nord

Det fremgår dog af en større andel af høringssvarene, at der til trods for ovenstående bemærkninger er tilslutning til de ændringer, der lægges op til i scenarie A. På den baggrund indstiller forvaltningen, at forslaget til distriktsændringer godkendes, således at de nye skoledistrikter kan træde i kraft den 1. august 2015.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, at Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes af Kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 28. februar 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedlægge Sønderkærskolen og Enghøjskolen. Skoledistrikterne blev ved samme lejlighed ændret, så alle skoler blev sikret et bæredygtigt elevgrundlag.

Et stigende elevtal i Hvidovre Kommune har nu medført et behov for at foretage justeringer på de nuværende skoledistrikter. På den baggrund fremlagde Børne- og Velfærdsforvaltningen den 9. oktober 2014 tre forslag til distriktsændringer på møde i Børne- og Undervisningsudvalget. Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. oktober 2014 at sende scenarie A i høring hos skolebestyrelserne i Hvidovre Kommune. 

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar (pdf)
  2. Bilag 2 - Oversigt over høringssvar (pdf)
  3. Bilag 3 - Mødesag fra den 20. oktober 2014 vedrørende distriktsændringer (pdf)
  4. Bilag 4 - Bilag 2 omhandlende scenarie A (pdf)

4. Følgevenner

Beslutningstema

Idéen til følgeordningen kommer fra en elev i 8. klasse på Præstemoseskolen, der udviklede idéen i forbindelse med et tema om innovation. Idéen blev præsenteret ved indvielsen af Innovationsrummet på Avedøre Bibliotek sammen med en række andre idéer fra 8. klassens øvrige elever.  Idéen går ud på at hjælpe børnefamilierne til at være mindre stressede om morgenen ved, at de kan få hentet deres skolebarn i hjemmet om morgenen af en større elev fra sammen skole, og de to så følges ad til skole. BV indstiller til BU

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. At tage orientering om følgevenner til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Idéen til følgeordningen kommer fra en elev i 8. klasse på Præstemoseskolen, der havde udviklet idéen i en featureuge om innovation. Idéen blev præsenteret ved indvielsen af Innovationsrummet på Avedøre Bibliotek sammen med en række andre idéer fra 8. klassens øvrige elever.  Idéen går ud på at hjælpe børnefamilierne til at være mindre stressede om morgenen ved, at de kan få hentet deres barn i hjemmet om morgenen af en større elev fra sammen skole, og de to så følges ad til skole. Velfærds-LAB syntes, at idéen var så god at den skulle videreudvikles. To pilotskoler har meldt sig, og Velfærds-LAB har i samarbejde med skolerne og eleverne arbejdet videre med at få idéen virkeliggjort. Ud over mindre morgenstress vil følgeordningen give eleverne motion, nærvær og skabe gode relationer mellem de yngre og ældre elever. Herudover vil der være færre biler omkring skolen om morgenen, da de yngste elever bliver fulgt til og ikke kørt i skole. Følgeordningen er et gratis tilbud, der henvender sig til familier med børn i 0. - 3. klasse, som kan få hentet deres barn mandag, onsdag og fredag og fulgt til skole af en ældre elev fra 6. - 8. klasse fra samme skole.

Følgeordningen pilottestes i første omgang på Gungehusskolen og Risbjergskolen, hvor to afdelingsledere vil fungere som kontaktperson for følgeordningen. Både de yngre og ældre elever kan tilmelde sig følgeordningen online med deres forældres accept. Kontaktpersonen matcher de ældre og de yngre elever – følgevennerne – primært med udgangspunkt i deres adresser, så de bor så tæt på hinanden som muligt. Målsætningen er, at få tilmeldt 20 elever fra hver pilotskole. Følgeordningen igangsættes ultimo januar og løber frem til sommeren 2015.

Sikkerheden omkring ordningen prioriteres højt, og derfor skal de store elever gennemføre et kursusforløb på 1 ½ dag på Ungdomsskolen, hvor de bliver undervist i trafiksikkerhed, ansvar, kommunikation og førstehjælp inden de må blive følgeven for en yngre elev. Efter gennemførelse af kursusforløbet afholder pilotskolerne et tryghedsmøde, hvor de yngre og ældre elever møder hinanden, inden de skal være følgevenner.

Følgeordningen ligger godt i tråd med den nye skolereform, idet man igennem ordningen sikrer, at eleverne får frisk luft og bevægelse fra morgenstunden, så de er klar til skolestart.  Derudover vil det give de ældre elever nogle vigtige kompetencer. Det gælder både i forhold til ansvar, trafik, faste aftaler med forældre og ved at være et forbillede for de yngre elever på skolen. Derfor vil eleverne også modtage et følgebevis, som de senere hen kan bruge som reference, når de skal søge fritidsjob. Med inspiration fra skolepatruljen, hvor eleverne bliver belønnet med en tur til Hansa-Park for deres indsats, vil de elever der har været følgeven for en yngre elev blive belønnet med en tur i tivoli.

I pilottesten på de to skoler er det afdelingslederne, som er kontaktperson og har den aktive rolle i følgeordningen, idet de bliver bindeleddet mellem Ungdomsskolen, eleverne og forældrene, når følgeordningen testes. 

Den videre proces

Til sommer 2015 vil følgeordningen blive evalueret, og evaluering bliver anvendt til eventuelt at tilpasse ordningen, og der tages stilling til, om ordningen skal udbredes til kommunens øvrige skoler.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Belønning til følgevenner 17.000 kr. som afholdes indenfor forvaltningen samlede ramme.


5. Orientering om resultatet af valget til skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet

Beslutningstema

Sagen omhandler valg af skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet.

Indstilling

BV indstiller til BU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at der ikke har kunnet vælges en skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet
  2. at Kommunalbestyrelsen godkender, at ledelsen ved Sporet én gang årligt forsøger at få valgt en skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Der har ved heldagsskolen Sporet ikke været en skolebestyrelse siden oprettelsen af heldagsskolen. Derfor forelagdes en sag om afholdelse af valg til skolebestyrelsen ved denne skole på Kommunalbestyrelsens møde den 27. maj 2014. Som en del af denne sag blev det vedtaget, at skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet har en anderledes sammensætning og funktionsperiode end de øvrige skolebestyrelser. Det blev vedtaget, at:

  • Bestyrelsen består af 3 forældrerepræsentanter mod 7 ved folkeskolerne
  • Bestyrelsens valgperiode er på 2 år mod normalt 4 år ved folkeskolerne.

Disse hensyn blev vedtaget, da eleverne på Sporet normalt kun er på Sporet i 2 år, herefter søges de sluset tilbage til almenskolen.

Afholdelse af valget

På denne baggrund inviterede lederen af Sporet forældrene til valgmøde den 1. september 2014, som det var beskrevet i den vedtagne tidsplan. Der mødte midlertidig ingen forældre op til valgmødet. I dialog med den centrale kommunale koordinator for skolebestyrelsesvalg prøvede lederen af Sporet endnu engang at invitere til valgmøde i slutningen af september måned 2014. Denne gang skrev lederen af Sporet til forældrene pr. brev og opfordrede til, at de mødte op til valgmødet. Til det nye valgmøde mødte én forælder op, der dog ikke selv ønskede at stille op til skolebestyrelsen.

Der har således ikke været muligt at gennemføre valget til skolebestyrelsen ved heldagsskolen sporet, da ingen har ønsket at stille op til bestyrelsen.

Ledelsen ved Sporet har afsøgt, hvorfor det har været vanskeligt at rekruttere forældre til skolebestyrelsen. Konklusionen heraf er bl.a., at:

  • Sporet er et midlertidigt tilbud til børnene, derfor er det sandsynligt, at børnene vil forlade Sporet inden udløbet af den to års valgperiode i skolebestyrelsen
  • Der i forvejen er så godt og intenst et forældresamarbejde, at mange forældre vil have svært ved at have overskud til yderligere forældresamarbejde.

Ledelsen har også afsøgt, hvilke ændringer, der kunne iværksættes med henblik på at gøre det mere attraktivt for forældrene at stille op til skolebestyrelsesvalget. Her er konklusionen, at:

  • En kortere valgperiode på et år kunne gøre medlemskab af skolebestyrelsen mere attraktivt og
  • Medlemskabet af skolebestyrelsen automatisk skulle ophøre, når barnet forlader Sporet.

Forvaltningen skal her bemærke, at Folkeskoleloven giver mulighed for at nedsætte valgperioden fra fire til to år. Der er ikke angivet hjemmel til yderligere nedsættelse af valgperioden til et år.

Muligheden for at udtræde af skolebestyrelsen, når ens barn forlader skolen er allerede til stede for den enkelte forælder. Det er således muligt at lade sig udtræde af skolebestyrelsen, når ens barn forlader den skole, hvor man sidder i skolebestyrelsen. Dette sker ved meddelelse til skolechefen jf. kompetenceplanen for Børne- og Undervisningsudvalgets område.

På baggrund af ovenstående indstilles det, at Kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at det ikke har været muligt at gennemføre valget til skolebestyrelsen, som det var beskrevet i sagen af 27. maj 2014.

Den fremadrettede mulighed for at oprette en skolebestyrelse ved heldagsskolen Sporet

Som følge af vanskelighederne med at få forældrene til at stille op til skolebestyrelsen ved Sporet, har forvaltningen kontaktet Undervisningsministeriet og forelagt ministeriet problemstillingen.

Af dialogen med ministeriet fremgår det, at de vanskeligheder, som Hvidovre Kommune har oplevet ved dette skolebestyrelsesvalg ikke er særlige for Hvidovre Kommune. Samtidig anbefaler ministeriet, at der gøres gentagne forsøg på at oprette en skolebestyrelse, da der jf. reglerne på området skal være en skolebestyrelse ved Sporet.

Da valg til skolebestyrelser ikke længere er borgerligt ombud, er det dog ikke muligt at indstille forældre til at lade sig vælge. Opstilling til skolebestyrelser er således frivilligt for den enkelte forælder.

Derfor indstilles det, at Sporet én gang årligt forsøger at gennemføre et valg til skolebestyrelsen ved Sporet. Det årlige valg vil være placeret i foråret efter samme tidsplan, som det kendes fra valg til skolebestyrelserne ved folkeskolerne. Først når der er valgt en skolebestyrelse vil valgene igen blive afholdt hvert andet år, som forudsat i sagen af 27. maj 2014.

Forvaltningen vil samtidig se på hvilke muligheder, der er for at gøre valgene nemmere og mere overskuelige for de forældre, der gerne vil lade sig stille op til valg. Dette kan f.eks. ske ved genindførelse af muligheden for fredsvalg. Dette kræver en ændring af proceduren for valg til skolebestyrelser, som de øvrige skolebestyrelser skal godkende. Forvaltningen vil fremlægge sag om ændring af proceduren for valg til skolebestyrelser i forbindelse med revideringen af Styrelsesvedtægten for folkeskolerne.

Endelig vil ledelsen på Sporet planlægge valgmøderne, så de falder sammen med andre møder med forældrene, så muligheden for at opnå en god dialog med forældrene om det at sidde i en skolebestyrelse styrkes.

Retsgrundlag

Det fremgår af Folkeskoleloven § 42, stk. 1, at der ved alle skoler skal oprettes en skolebestyrelse. Det fremgår ligeledes af Folkeskoleloven § 42, stk. 12, at Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden for skolebestyrelser ved i særlige tilfælde (f.eks. heldagsskoler) kun er på to år.

Af ”Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen”, BEK nr. 28 af 14/01/2014, § 1, fremgår det, at valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser sker efter regler fastsat af Kommunalbestyrelsen og godkendt af skolebestyrelserne på de skoler, det vedrører. Disse regler skal optages i et bilag til den enkelte kommunes vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 27. maj 2014, at der gennemførtes valg til skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet i efteråret 2014. Kommunalbestyrelsen godkendte på samme møde, at der herefter afholdes valg hvert andet år til skolebestyrelsen ved heldagsskolen Sporet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


6. Halvårlig orientering om anbringelse ud over det 18. år.

Beslutningstema

Halvårlig orientering om anbringelser ud over det 18. år.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget tager orientering vedrørende Børne- og Familieafdelingens behandling af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, til efterretning.
  1. at Børne- og Undervisningsudvalget tager orientering om antallet af anbringelser fra 2009 til 3. kvartal 2014 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Familieafdelingen reviderer handleplanen for anbragte unge, når den unge fylder 16 år og opstiller derefter konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Ved fastsættelse af målene indgår overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år, således at der sikres en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet.

I samarbejde med den unge revideres handleplanen, og der tages stilling til det videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold.

Det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den unge flytter til et af kommunens egne tilbud, eller forbliver i sin nuværende anbringelse.

Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt uden for hjemmet, fylder 18 år, skal forvaltningen ifølge Lov om Social Service træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger ud over det 18. år og i givet fald, hvilken type foranstaltninger, der påtænkes iværksat.

Til brug for afgørelsen revideres handleplanen i samarbejde med den unge, således at den unge oplever ro og tryghed i forhold til egen fremtid.

I perioden fra oktober 2013 til september 2014, har Børne- og Familieafdelingen behandlet 6 sager, hvor den unge fylder 18 år i efteråret 2014 og foråret 2015.

Første sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge. Den unge fortsætter i anbringelse på døgninstitutionen indtil det fyldte 19. år.

Anden sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den unge vil modtage pension ved sit 18. år og fremadrettet være tilknyttet Ældre- og Handicapafdelingen.

Tredje sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge. Den unge udskrives til eget værelse med kontaktperson.

Fjerde sag: Den unge er aktuelt på opholdssted. Den unge vil fortsat have brug for støtte ud over sit 18 år og vil fremadrettet være tilknyttet Ældre- og Handicapafdelingen.

Femte sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge. Den unge udskrives af anbringelsen ved det 18. år til egen bolig med kontaktperson.

Sjette sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den unge vil modtage pension ved sit 18. år og fremadrettet være tilknyttet Ældre- og Handicapafdelingen.

Ud af de 6 unge der fylder 18 år i efteråret 2014 og foråret 2015, fortsætter 1 ung i sin nuværende anbringelse som efterværn jf. Lov om Social Service § 76, idet den unge har så store sociale og personlige vanskeligheder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at tilbyde ophold/udslusning via Hvidovre Kommunes egne anbringelsessteder. Samtidig opfylder den unge ikke betingelserne for en anbringelse i voksenregi, da der ses en positiv udvikling, hvorfor den unge fortsat er berettiget til efterværn jf. Servicelovens § 76.

Antallet af anbringelser i perioden 2009 til 3. kvartal 2014.

Som yderligere orientering til Børne- og Undervisningsudvalget vedlægges en opgørelse over børn og unge anbragt uden for hjemmet i perioden 2009 til 3. kvartal 2014.

I vedlagte oversigt, er kvartalsvis anført oplysninger om antallet af anbragte børn og unge. Oversigten er opdelt efter barnets anbringelsesform. Antallet af børn med fysisk og psykisk handicap er separat medtaget i opgørelsen, men indgår i det samlede tal. I december 2010, blev Børnehandicapgruppen en del af Børne- og Familieafdelingen, hvilket kan læses som en stigning i anbringelsestallet fra 2011.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. oktober 2011, pkt.10 besluttede udvalget, at delegere kompetencen til afgørelse om fortsat anbringelse udover det 18. år til Børne- og Familieafdelingen.

Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt en evaluering på møde den 3. oktober 2012 og godkendte, at kompetencen fortsat er delegeret til Børne- og Familieafdelingen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede ligeledes, at Børne- og Familieafdelingen fremadrettet orienterer udvalget om behandlede sager hvert halve år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvartalsvis oversigt over anbringelser af børn og unge i årene 2009 - 3. kvartal 2014 (pdf)

7. Indsatser til overvægtige børn

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget forelægges forslag til en omstilling af indsatsen målrettet overvægtige børn og orienteres om mulige udviklingsperspektiver.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget:

  1. At tage orienteringen om indsatsen målrettet overvægt blandt børn til efterretning.
  2. At godkende, at indsatsen målrettet overvægt blandt børn omstilles, så Fit Family lukkes og Fit New Born udvides.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-12-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Ad. 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt med anbefaling om at der etableres en konkurrence om at finde et nyt navn til Fit New Born – et navn som indikerer at tilbuddet er rettet mod familier.

Sagsfremstilling

Baggrund

I Danmark er omtrent hvert femte barn overvægtigt. I Hvidovre er cirka 16% af børnene i indskolingen overvægtige. Hidtil har Hvidovre haft to tilbud målrettet forebyggelse af overvægt blandt børn. Fit New Born, som er et tilbud til nybagte mødre, der før graviditeten har været overvægtige, og Fit Family, som er et tilbud til overvægtige familier med børn i 3-8 års alderen.

Fit New Born

Deltagerne til Fit New Born rekrutteres systematisk når Hvidovre Hospitals udskriver nybagte mødre efter fødslen. Kommunen modtager data om alle nybagte mødre, der har været overvægtige inden graviditeten. Sundhedsplejen kontakter mødrene personligt og mange tager i mod tilbuddet, og er meget motiverede for at ændre livsstil. Nogle af deltagerne har både sundhedsmæssige og sociale udfordringer. I efteråret 2014 er der oprettet et ekstra hold, så der afvikles to hold i stedet for et hold. I 2014 er der fundet ressourcer til det ekstra hold inden for rammen og med støtte fra Sundhedspuljen.

Fit Family

Fit Family har, for de som har deltaget, været en succes med fine evalueringer, og nogle familier er nået langt med de livsstilsændringer, de ønskede. De fleste familier har, ligesom nogle af deltagerne i Fit New Born både sundhedsmæssige og sociale udfordringer. Det har hele tiden været vanskeligt at rekruttere familierne, og det er vurderingen, at arbejdet med at rekruttere er for stort sammenholdt med det antal, som har deltaget i og gennemført Fit Family.

Lukning af Fit Family og udvidelse af Fit New Born

Det har, som nævnt, været meget vanskeligt, at rekruttere et tilstrækkeligt antal familier til Fit Family, mens interessen for Fit New Born har været større end den kapacitet, der er til rådighed. Forvaltningen forslår derfor at lukke Fit family og i stedet udvidet med to-tre ekstra hold årligt i Fit New Born.

I år er de familier, som var klar til at starte på et forløb i Fit Family, men som ikke kunne komme i gang grundet manglende tilslutning, blevet tilbudt et forløb hos Sundhedscentrets diætist, der vejleder familien om kost, valg af motion mv.

Perspektiver for forebyggelse af overvægt blandt børn

Andelen af overvægtige børn i Hvidovre betyder, at der er brug for, at nytænke tilbuddene til overvægtige børn og deres familier. I regi af sundhedsplejen er der derfor igangsat et projekt, som skal afdække viden om og muligheder for, at styrke tilbuddene til børn med overvægt og deres familier.

Der fokuseres nationalt i høj grad på, at effektivisere indsatser rettet mod overvægtige børn og unge. Som oftest er indsatserne gruppeaktiviteter med enkeltstående klassetrin eller særligt udvalgte grupper som udgangspunkt. Skal metoderne udbredes som et tilbud til alle overvægtige børn i kommunen, er det særdeles omkostningstungt. Der er for tiden ingen evidens for effekten på lang sigt, men nogle af indsatserne ser ud til at medføre umiddelbare vægttab. Evalueringer tyder på, at for en del af deltagerne bliver det enkelte barn og families præmisser ikke tilgodeset, og at fastholdelse og motivation for det enkelte barn på sigt udebliver. Det er af afgørende karakter, i indsatsen mod overvægt, at den er langvarig, vedvarende og når så mange børn som muligt. Sundhedsplejens undersøgelse har derfor fokus på, hvordan det er muligt at styrke tilbuddene til overvægtige børn og unge, hvor flest børn og unge tilgodeses.

Indsatsens fokusområder

De kerneelementer, der arbejdes med fokuserer på en bred tilgang til det forebyggende sundhedsarbejde, og består af en forebyggende del, en behandlende og opsporende del.

På nuværende tidspunkt undersøges indsatser, der har dokumenterede resultater. Se nedenstående fokusområder:

·Obligatorisk 3-års hjemmebesøg til alle familier samt styrket samarbejde med daginstitutionerne i forhold til fysisk aktivitet. DSR foreslår, at sundhedsplejen foretager et hjemmebesøg, der får familien til at reflektere over deres vaner i forhold til kost og bevægelse. Denne tidlige opsporing kan vise sig, at gøre en forskel i forhold til barnets videre vægtudvikling. Ydermere ses hjemmebesøgene som en del af Sundhedsstyrelsens vision om at bekæmpe ulighed i sundhed.

·Holbæk-modellen. Modellen består af individuelle forløb for det overvægtige barn og familie med udgangspunkt i en særlig tilgang og kontinuitet. Holbæk-modellen tager udgangspunkt i familiens individuelle behov og udfærdiger en konkret punktplan for familiens hverdag. Børnene følges i indsatsen, så længe de profiterer af det. 80% af de deltagende børn opnår et vægttab.

·Fars Køkkenskole. Fars Køkkenskole er en køkkenskole for far og børn med fokus på det sunde måltid og tilberedningen af det. Gruppetilgangen kan i samspil med mere individorienterede indsatser styrke den samlede forebyggende indsats mod overvægt. Nordea-fonden ønsker at støtte Fars Køkkenskole i 10 udvalgte kommuner med økonomiske midler til oplæring af køkkenskoleundervisere.

Undersøgelsen vil danne grundlag for et forslag til et konkret pilotprojekt, hvor de centrale fokusområder i den valgte indsats afprøves. Pilotprojektet forventes opstartet i 2. kvartal 2015.

Ud over indsatsen direkte målrettet overvægtige børn og opsporing af overvægt, er der behov for at forebygge, at børnene i Hvidovre overhovedet bliver overvægtige. Risikoen for at udvikle overvægt hænger blandt andet sammen med kostvaner og fysisk aktivitet. Der har gennem de sidste år været en række initiativer målrettet mad og måltider. Der igangsættes derfor et samarbejde mellem Sundhedscenteret og børneområdet om bevægelse og fysisk aktivitet. Samarbejdet vil i første omgang sætte fokus på, hvordan institutionerne på børneområdet bliver endnu bedre til at integrere bevægelse i hverdagen.

Retsgrundlag

Sundhedslovens § 119

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Det øgede fokus på forebyggelse af overvægt og inaktivitet forventes at bidrage positivt til sundhed og trivsel hos børn i Hvidovre.


8. Ny budgettildelingsmodel for kommunens dagtilbud

Beslutningstema

Da dagtilbuddene overgik til kontraktstyring i 2009, blev budgettildelingsmodellen ændret, så dagtilbuddenes budgetter blev bundet direkte op på kontrakten.

Efterfølgende har der vist sig at være forskellige udfordringer forbundet med den nuværende budgettildelingsmodel på dagtilbudsområdet. Blandt andet har modellen vist sig, at have svært ved at håndtere udviklingen i forhold til pasningsbehovet hen over året ligesom budgettildelingsmodellen er svær at gennemskue.

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår derfor, at der indføres en ny budgettildelingsmodel.

Den foreslåede budgettildelingsmodel skal sikre bedre udnyttelse af dagtilbuddenes kapacitet, større fleksibilitet i den løbende planlægning samt bedre borgerservice.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 6. november 2014, at forslag til en ny budgettildelingsmodel blev sendt i høring til høringsberettigede organisationer og institutioner samt at forslaget blev drøftet i Forvaltnings-MED.

Høringsfristen var den 20. november 2014. Høringssvarene er vedlagt som bilag og indgår i sagens behandling.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende forslag til en ny budgettildelingsmodel for kommunens dagtilbud
  2. at vælge mellem 3 muligheder for placering af lederløn og derefter beslutte hvorvidt lederløn fremadrettet skal placeres i grundtaksten, i børnetaksten eller som den beskrevne budgettildelingsmodel
  3. at tage til efterretning, at høringssvarene samt udtalelse fra Forvaltnings-MED indgår i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at forvaltningen udarbejder en beregning på konsekvenserne af, at den nuværende reguleringsmodel i forhold til de enkelte institutioner bibeholdes, samtidig med at øvrige principper fra den i sagen fremlagte budgetmodel følges.

For: Gruppe A og Kashif Ahmad (UP).

Gruppe O undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev godkendt.

Ad 1. For Kenneth F. Christensen (A), Gruppe O og Kashif Ahmad (UP).

Lars Gundelack Jensen (A) og Maria Durhuus (A) undlod at stemme.

Forslaget anbefales godkendt.

Ad 2. Udvalget anbefalede at lederlønnen fremadrettet placeres i børnetaksten.

Ad 3. Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Grundlæggende er der stor enighed om at Dagtilbudsområdet har behov for en revideret budgetmodel. De indgåede høringssvar bekræfter, at områdets ledere har set frem til en ændret budgettildelingsmodel. Der er samtidig store forskelle i ønskerne til hvad en god model skal indeholde.

Høringssvar

Børne- og Velfærdsforvaltningen har modtaget høringssvar fra 9 selvejende bestyrelser, høringssvar fra FOA/PMF, BUPL og ledertillidsrepræsentanten for de kommunale ledere. Herudover har forvaltningen modtaget en udtalelse fra Forvaltnings-MED (høringssvar, udtalelse og opsummering af høringssvar er vedlagt som bilag).

Fordele og udfordringer i den nuværende budgettildelingsmodel

Høringssvarene understreger at enhver budgettildelingsmodel vil indeholde både fordele og udfordringer.

I den nuværende budgettildelingsmodel er det en fordel, at det enkelte dagtilbud kender sit budget for det kommende år, når de har fået tildelt deres børnetal. Dermed kan institutionen planlægge sin drift et helt år ad gangen.

En anden fordel er, at de dagtilbud der ikke i særlig høj grad søges af forældrene, understøttes økonomisk. Modellen indeholder en mekanisme, der sikrer at dagtilbud der passer flere børn end de skal i forhold til det antal børn de har fået tildelt i børnetalsfordelingen, kompenseres økonomisk.

Det er samtidig en udfordring, at dagtilbud der passer færre børn end de har fået tildelt i forbindelse med børnetalsfordelingen ikke reguleres i budget. Det har i perioden 2010 - 2014 betydet en meromkostning for børnepasning på:

Årstal

Merindskrivning

2010

510.413

2011

197.958

2012

508.513

2013

543.079

2014*

279.681

2014 er til og med okt. Mdr.

En væsentlig udfordring er desuden, at der i nogle dagtilbud kan være ledige pladser, som ikke tilbydes til forældre på ventelisten, da de økonomiske midler er fordelt til andre dagtilbud.

Den nuværende budgettildelingsmodel er svær at forstå for borgerne. Borgerne oplever, ikke at kunne få den ønskede plads, selv om der er fysisk plads i dagtilbuddet. Det medfører frustration hos borgerne og forvaltningen modtager en del klager i den forbindelse.

Den justerede budgettildelingsmodel

Børne- og Velfærdsforvaltningen har i det  materiale, som Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at sende i høring d. 6. november 2014 forslået en budgettildelingsmodel der indeholder følgende 3 parametre, som budgettet til det enkelte dagtilbud tildeles efter.

  • Grundtakst (indeholdende faste udgifter)
  • Inklusionstakst (understøttelse af inklusionsindsatsen)
  • Børnetakst (beløb pr. barn)

Grundtakst

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår, at grundbeløbet omlægges til en grundtakst. Grundtaksten vil fremover dække alle faste udgifter til husleje, forsikringer, vedligeholdelse m.m.

Det vil i praksis betyde en forskel på grundtaksterne for de kommunale og de selvejende dagtilbud. Det skyldes, at en række udgifter, for de kommunale dagtilbud afholdes centralt, mens de selvejendes dagtilbud får tildelt midlerne direkte. Denne ændring betyder at det enkelte dagtilbud får tildelt en grundtakst, der er tilpasset deres faste udgifter. Det betyder at grundtaksten bliver variabel i forhold til f.eks. en huslejestigning. Det vil sikre en gennemskuelighed i det faktiske omkostningsniveau i det enkelte dagtilbud.

På baggrund af Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning om udmøntning af, den i 2012, besluttede besparelse på lederløn, foreslog Børne- og Velfærdsforvaltningen i den beskrevne model, at en del af lønnen til dagtilbudslederen fremadrettet skulle indgå i grundtaksten. Beløbet skulle differentieres i forhold til institutionens størrelse (lille - mellem – stor). Den resterende del af lederlønnen ville indgå i børnetaksten, ligesom løn til souschef eller daglig leder.

Intentionen med denne ændring var at understøtte Børne- og Undervisningsudvalget ønske om, at sikre flest mulige midler til medarbejderne med direkte børnekontakt og større synlighed i, hvor mange midler den enkelte institution bruger på ledelse. Samtidig sikrer fordelingen at kommunen også fremadrettet har en bred vifte af både små og store dagtilbud.

I blandt de høringsberettede parter er der stor kritik af den foreslåede tildeling af lederløn. Både kommunale og selvejende dagtilbud mener ikke at modellen understøtter god ledelse, og er et udtryk for mistillid over for lederne. Det er selvfølgelig ikke hensigten med en ny budgettildelingsmodel, hvorfor tildelingen af lederløn forslås ændret.

Grundlæggende er der 3 måder at placere lederlønnen på:

  • I grundtaksten
  • I børnetaksten
  • En fordeling i både grundtakst og børnetakst.

Placeres den samlede lederløn i grundtaksten, understøttes de små dagtilbud, da brug af midler til lederløn bliver uafhængig af hvor mange børn, der er i det enkelte dagtilbud.

Placeres den samlede lederløn i børnetaksten, afsættes der midler til ledelse i forhold til dagtilbuddets børnetal, dermed sikres en fleksibel tildeling af ledelsesmidlerne, den fordeling understøtter de store dagtilbud, og giver samtidig den enkelte leder en stor frihed til at vurdere hvor meget ledelse, der er behov for i det enkelte dagtilbud.

I Høringssvarene er der bred enighed om at lederlønnen skal placeres i børnetaksten, således at det enkelte dagtilbud får tildelt midler til ledelse efter antallet af børn. Kun Brostykkevej anfægter denne model. Samtidig er Brostykkevej et så lille dagtilbud (21 børn), at det som det eneste dagtilbud har en grundnormering og derfor ikke vil blive påvirket af en ændret budgettildelingsmodel.

Inklusionstakst

I det udsendte materiale forslår Børne- og Velfærdsforvaltningen at tildelingen af midler til inklusionspædagoger (12.8 mio. kr.) omlægges, således at 75 % af midlerne fremover tildeles efter fire socioøkonomiske kriterier:

De fire kriterier er:

  • forældres tilknytning til arbejdsmarkedet
  • forældres uddannelse
  • familietype
  • etnicitet

I forhold til tildeling af inklusionsmidler har den nuværende model tydeliggjort, at der er dagtilbud i særlige belastede områder, som er særligt udfordret i forhold til at inkludere udsatte børn, hvorimod dagtilbud i andre områder oplever inklusionspædagogen som en ekstra ressource.

Ved at omlægge inklusionsmidlerne, vil midlerne i højere grad komme de mest udsatte børn til gode, og dermed medvirke til, at sikre mere lige muligheder for alle børn i Hvidovre.

Det er samtidig betydningsfuldt at sikre, at der er inklusionsmidler udlagt til alle dagtilbud.

I høringssvarene er der stor uenighed om hvorvidt en 75% - 25 % fordeling er en rimelig omlægning. De selvejende dagtilbud mener generelt, at det er ensidigt og utilstrækkeligt, at betragte inklusion ud fra socioøkonomiske kriterier, mens de kommunale ledere (uanset hvilket boligområde de kommer fra), de faglige organisationer og Forvaltnings-MED tilslutter sig tildelingen af inklusionsmidler efter socioøkonomiske kriterier.   

Det er Børne- og Velfærdsforvaltningens vurdering, at en omlægning af 75 % af midlerne efter socioøkonomiske kriterier og 25 % efter børnetal vil sikre at alle dagtilbud fortsat har midler til særligt udsatte børn.

Børnetakst

I den fremlagte model foreslår Børne- og Velfærdsforvaltningen, at det resterende beløb, fordeles efter børnetal som tidligere. Det bliver derved mere gennemskueligt, at midlerne tildeles efter antal børn, og går til børnerelaterede udgifter som løn til pasning, bleer aktiviteter m.m.

Der er i høringssvarene enighed om at flest mulige midler skal følge børnene.

Fordele og udfordringer i den justerede budgettildelingsmodel

Som beskrevet kan midlerne i den nuværende model ikke tilbageføres, hvis dagtilbuddene ikke passer det tildelte antal børn, hvorimod dagtilbuddet får tildelt midler, hvis der passes flere børn.

Forvaltningen foreslår, at dagtilbuddene også fremadrettet får et børnetal at styre efter, ligesom dagtilbuddet får tildelt midler for pasning af merindskrevne børn. Passer dagtilbuddet derimod ikke det antal børn, der er udlagt budget til, vil midlerne blive tilbageført.

Ved at ændre budgettildelingsmodellen kan dagtilbuddene tilbyde en øget fleksibilitet og en mere gennemsigtig service til borgerne.

Endvidere vil en ny budgettildelingsmodel bevirke at det bliver mere synligt, hvilket dagtilbud, der reelt er de mest søgte, da disse dagtilbud altid vil være fyldte.

En udfordring i den ny budgettildelingsmodel er at dagtilbudslederne i højere grad skal tilpasse personalenormeringen løbende i fald børnetallet ikke holder. I den forbindelse har Økonomiafdelingen udviklet et styringsværktøj, så lederne løbende kan følge med i det enkelte dagtilbuds økonomiske situation.

Der er fra de høringsberettede parter opbakning til en mere effektiv udnyttelse af områdets midler. Dog ønsker lederne, at afregning for børn sker løbende, og ikke som beskrevet i modellen 1 gang årligt.  Det er teknisk muligt, at imødekomme dette ønske.

Fra de faglige organisationer en der en bekymring for, at et svingende børnetal, kan skabe usikre forhold for de ansatte, da der kan være dagtilbud der ”sparer” op til tider med et lavere børnetal, ligesom de er bekymret for, at den foreslåede model kan medføre flere tidsbegrænsede ansættelser.

Det er Børne- og Velfærdsforvaltningen opgave, at sikre den enkelte medarbejder tryghed i ansættelsen. I Hvidovre kommune er der indgået en forhåndsaftale om, at overskydende medarbejdere på institutionsområdet, så vidt muligt, skal genplaceres i lignende stillinger. Børne- og Velfærdsforvaltningen vil samtidig være i tæt dialog med de enkelte dagtilbud i forhold til budgetopfølgning og derved sikre at dagtilbud ikke sparer op, på bekostning af fastansatte medarbejdere. Skal Hvidovre kommune have gode og udviklende dagtilbud, er det helt nødvendigt, at der er stabile medarbejdere der oplever tryghed i ansættelsen.

Børne- og Velfærdsforvaltningens anbefaling

På baggrund af de indkomne høringssvar anbefaler Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Børne- og Undervisningsudvalget tager høringssvarene til efterretning. Særligt elementet omkring fordeling af lederløn, blev af de høringsberettigede parter beskrevet som værende kritisabelt.

På den baggrund forslår Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Børne- og Undervisningsudvalget tager stilling til hvordan lederlønnen fremadrettet skal placeres, da lederlønnens placering har betydning for Børne- og Undervisningsudvalgets styring af ledelse på området. Som tidligere beskrevet, er der 3 måder at placere lederlønnen på; i grundtaksten, i børnetaksten eller en fordeling i både grundtakst og børnetakst.

Børne- og Velfærdsforvaltningen anbefaler at Børne- og Undervisningsudvalget tager stilling til de øvrige elementer i den beskrevne budgetildelingsmodel, som en samlet pakke der skal sikre, at alle børn i Hvidovre kommune får et godt børneliv, samtidig med at ressourcerne udnyttes optimalt.

Børne- og Velfærdsforvaltningen anbefaler at en ny budgettildelingsmodel træder i kraft fra 1. januar 2015.

På baggrund af høringssvarene foreslår Børne- og Velfærdsforvaltningen at budgettildelingsmodellen evalueres i foråret 2016, hvorefter Børne- og Undervisningsudvalget vil blive orienteret.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ændringen af budgettildelingsmodellen støtter op om kommunens vision om at være børnenes og familiernes by.

En omlægning vil betyde en bedre udnyttelse af dagtilbudskapaciteten, da pengene i højere grad vil følge barnet i stedet for at være fastlåst på de enkelte dagtilbud.

Modellen sikrer en bedre udnyttelse af kvadratmetrene i dagtilbuddene. Forældrene vil ikke opleve, at der er ledige pladser i dagtilbuddene, som ikke kan benyttes, fordi midlerne er udlagt til andre dagtilbud. Der bliver derfor større gennemsigtighed for forældrene, og flere vil opleve, at de kan få det ønskede dagtilbud.

Ved at ændre modellen sikres således en højere grad af frit valg.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 6. november 2014, at forslag til en ny budgettildelingsmodel blev sendt i høring til høringsberettigede organisationer og institutioner samt at forslaget blev drøftet i Forvaltnings-MED.

Økonomiske konsekvenser

Med modellen sker en omfordeling af de forskellige poster, som midlerne til dagtilbuddene fordeles efter.

Dagtilbuddene vil fremover få midler i forhold til det faktiske antal børn der passes. Hvis det enkelte dagtilbud passer flere børn, end de har fået tildelt budget til, tilføres yderligere midler. Omvendt hvis dagtilbuddet passer færre børn, trækkes disse ved udgangen af året.

Den ændrede fordelingsmetode vil give en besparelse, hvis kommunen kommer i den situation, at børnetallet uventet skulle falde i løbet af et budgetår.

Bilag

  1. Høringssvar Børnehavehuset Lodsvej (pdf)
  2. Høringssvar Børnehuset Willer (pdf)
  3. Høringssvar Børnehavehuset Brostykkevej (pdf)
  4. Høringssvar Børnehuset Ærtebjerg (pdf)
  5. Høringssvar børneinstitutionen Strandhuset (pdf)
  6. Høringssvar Børneinstitutionen Kastanjehuset og Solgården (pdf)
  7. Høringssvar Børnehuset Rosenhøj (pdf)
  8. Høringssvar Strandmarkens Børnehave (pdf)
  9. Høringssvar Børnehuset Egevolden (pdf)
  10. Høringssvar - Ledertillidsrepræsentant (pdf)
  11. Høringssvar FOA / PMF (pdf)
  12. Høringssvar BUPL (pdf)
  13. Tildeling af midler til Hvidovre Kommunes Dagtilbud (pdf)
  14. Opsummering af indkomne høringssvar, samt udtalelse fra Forvaltnings-MED (pdf)
  15. Forvaltnings-MED - referat (pdf)

9. Orientering om resultat af madvalg på dagtilbudsområdet

Beslutningstema

Orientering om forældrebestyrelsernes afstemning vedrørende madordning på dagtilbudsområdet for perioden 2015-2017.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orientering om forældrebestyrelsernes afstemning vedrørende madordning på dagtilbudsområdet for perioden 2015-2017 tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I oktober måned har alle forældrebestyrelser i forbindelse med ”Madvalg 2014” stemt om, hvorvidt de i perioden fra 2015 til 2017, ønsker at fravælge kommunens tilbud om madordning på 0-6 års området.

Madvalgets muligheder

Der er efterhånden etableret produktionskøkkener i de fleste dagtilbud. I disse dagtilbud tilbyder kommunen en madordning, hvor maden produceres i dagtilbuddet. I de dagtilbud, hvor der ikke er etableret et produktionskøkken, tilbyder kommunen at levere mad fra Hvidovre Centralkøkken.

Hvis forældrebestyrelserne fravælger kommunens tilbud om en madordning, skal børnene medbringe madpakker hjemmefra.

Hvis et dagtilbud ikke har eget køkken, har forældrebestyrelsen mulighed for at afgive et betinget ja. Det betyder, at man inden for den toårige periode forpligter sig til at etablere en madordning til alle børn, såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter at etablere køkkenfaciliteter i det pågældende dagtilbud.

Resultat

Resultatet af afstemningen viser, at der er stor opbakning til madordningen, når maden produceres i dagtilbuddet. Således har alle forældrebestyrelser i dagtilbud med eget produktionskøkken sagt ja til madordningen.

Fire kombinerede dagtilbud har stadig kun faciliteter til at producere mad til vuggestuebørnene. Det drejer sig om Mælkebøtten, Willer, Egevolden og Kernehuset. Alle fire institutioner ønsker dog, at lave mad til børnehavebørnene fremadrettet og har derfor afgivet et ”betinget ja”. Mælkebøtten og Willer har således ændret holdning til madordning siden sidste madvalg, hvor de fravalgte en madordning til børnehavebørnene.

Egevolden og Kernehuset afgav også ved sidste afstemning et betinget ja, og har derfor allerede fået vurderet deres bygninger for en eventuel udbygning af køkkenfaciliteterne, hvilket ikke er fundet muligt.

Ingen af Hvidovres dagtilbud har valgt at få mad leveret fra Hvidovres Centralkøkken. Det gælder heller ikke de fire ”rene” børnehaver Brostykkevej, Bredalsparken, Rebæk Søpark og Lodsvej, der heller ikke har kapacitet til at tilberede mad.

Brostykkevej og Bredalsparken ønsker slet ikke en madordning, men er glade for den nuværende løsning med madpakker.

Lodsvej og Rebæk Søpark har igen i år givet et betinget ja til mad. I begge dagtilbud er det dog blevet vurderet at en eventuel køkkenombygning, ikke er mulig eller økonomisk rentabel.

Lodsvej håber med et ”betinget ja”, at kommunen genovervejer muligheden for at etablere et køkken. Rebæk Søpark ser derimod en mulighed for at få leveret mad fra Kærgårdens Vuggestue, såfremt de to institutioner sammenlægges.

Retsgrundlag

Efter Dagtilbudslovens § 16b, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 20/10/2014 skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år give forældrebestyrelserne mulighed for at fravælge kommunens tilbud om madordning.

Politiske beslutninger og aftaler

Rammerne for Hvidovre Kommunes madvalg er første gang besluttet i Social- og Sundhedsudvalget den 28. september 2010 og senere justeret i Kommunalbestyrelsen den 25. september 2012.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsudgifter: Etablering af køkkener

Der er i perioden 2012 - 2014 foretaget store køkkenombygninger i en række dagtilbud for at sikre, at dagtilbuddene kan producere god og sund mad i de dagtilbud, hvor forældrebestyrelsen tilvalgte en madordning i 2012.

I Børnehusene Mælkebøtten og Willer blev køkkenerne ikke ombygget, da forældrebestyrelsen stemte nej til madordningen i 2012.

I forbindelse med forældrebestyrelsens tilvalg af madordning ved madvalget i oktober måned, blev køkkenerne screenet af den eksterne konsulent, der har screenet de øvrige køkkener i Hvidovre.

Den eksterne konsulent vurderer, at det vil koste 2.520.000 kr. at ombygge de to køkkener. Denne pris er inklusiv et nyt ventilationssystem. Forvaltningen er i samarbejde med Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ved at undersøge muligheden for at etablere de to produktionskøkkener billigere end ovenfor estimeret. Når disse undersøgelser er tilendebragt, vil Børne- og Velfærdsforvaltningen fremlægge en tidsplan for etablering af de to produktionskøkkener.

Driftsudgifter: Kommunalt tilskud

I forbindelse med indførelsen af den lovpligtige frokostordning blev der fra 2011 givet et permanent løft af bloktilskuddet på 400 mio. kr. Heraf er Hvidovre Kommunes andel cirka 3,9 mio. kr. årligt.

Hvidovre Kommunes madordning består hovedsageligt af forældrebetaling og i mindre grad af et kommunalt tilskud. Mad til et vuggestuebarn er opgjort til 684 kr. om måneden i 2014. Heraf betaler forældrene 535 kr. mens kommunen yder tilskud på 149 kr.

For et børnehavebarn koster madordningen i alt 642 kr. om måneden i 2014. Her betaler forældrene 438 kr. og det kommunale tilskud er på 204 kr.

Kommunalbestyrelsen bevilligede i 2013 et samlet budget til kommunalt tilskud til madordning ud fra en 100 % forældretilslutning. Der er derfor ikke ekstraudgifter til tilskud, uanset hvor mange nye dagtilbud der vælger at tilslutte sig en madordning.

Såfremt tilskuddet til madordningen ikke anvendes som følge af lavere tilslutning, tilbageføres dette til kommunekassen.

Personalemæssige konsekvenser

Da ingen forældrebestyrelser har fravalgt madordningen, vil der i den kommende toårs periode ikke være behov for at opsige køkkenmedarbejdere på baggrund af madvalget.

Såfremt der etableres køkkenfaciliteter i de dagtilbud, hvor forældrebestyrelserne har fremsat et betinget ja, kan der derimod blive behov for at ansætte flere køkkenmedarbejdere.


10. Sammenlægning af Rebæk Søpark børnehave og vuggestuen Kærgården

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende at børnehaven Rebæk Søpark og vuggestuen Kærgården sammenlægges med virkning fra den 1. januar 2015

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Børnehaven Rebæk Søpark og vuggestuen Kærgården har gennem en længere periode drøftet muligheden for at blive sammenlagt.

Børnehaven Rebæk Søpark har anmodet om at blive kommunaliseret, hvilket er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 30. september 2014, med ikrafttræden pr. 1. januar 2015. Det betyder, at det nu er muligt at sammenlægge de to dagtilbud.

D. 1. oktober 2014 fik vuggestuen Kærgården en ny leder. De to institutionsledere har herefter kontaktet Dagtilbudsafdelingen for at forhøre sig om muligheden for en sammenlægning.

Inden mødet i Dagtilbudsafdelingen havde de to dagtilbud haft drøftelser med deres forældrebestyrelser og personalegrupper om en eventuel sammenlægning. Disse drøftelser er blevet modtaget positivt i både forældrebestyrelserne og i personalegrupperne.

I overensstemmelse med principperne i ” Drejebog for sammenlægninger af kommunale Dagtilbud i Hvidovre kommune” (Vedlagt som bilag) er begge dagtilbuds forældrebestyrelser og personalegrupper blevet orienteret om konsekvenser af en sammenlægning og hovedtrækkene i den proces der forestår. Alle parter har afgivet høringssvar.

I høringssvarene fra personalet i henholdsvis Rebæk Søpark (Høringssvar, personale, Rebæk Søpark) og Kærgården (Høringssvar, personale, Kærgården) tilkendegives det, at de bakker op om en sammenlægning. Dog er det vigtigt for personalegrupperne, at de bliver inddraget i en kommende sammenlægningsproces. Dette sikres ved at følge den vedtagne ” Drejebog for sammenlægninger af kommunale Dagtilbud i Hvidovre kommune”.

I høringssvarene fra forældrebestyrelserne i henholdsvis Rebæk Søpark (Høringssvar, forældrebestyrelse, Rebæk Søpark) og Kærgården (Høringssvar, forældrebestyrelse, Kærgården) tilkendegives det ligeledes, at der bakkes op om en sammenlægning under forudsætning af, at der tages hånd om personalegrupperne, så de fortsat kan sikre trygge rammer fro børnegrupperne.

Børne- og Velfærdsforvaltningen har afholdt møde med de faglige organisationer, BUPL og FOA vedr. § 33 stk. 1. Begge parter bakker op om en sammenlægning (§ 33 stk. 1 møde med BUPL og FOA 27. oktober 2014).

Formål

Formålet med sammenlægningen følger de i ”Drejebogen for sammenlægninger af kommunale institutioner” beskrevne formål. Heraf fremgår det at sammenlægningen skal være med til at udvikle det organisatoriske grundlag og styrke institutionens faglige, ledelsesmæssige og økonomiske bæredygtighed.

Med en sammenlægning af børnehaven Rebæk Søpark og vuggestuen Kærgården sikres kontinuitet i institutionslivet for børn og forældre.

I dag er der mange børn, som bliver flyttet fra vuggestuen Kærgården til andre institutioner når barnet bliver 3 år. Det undrer mange forældre, da de tror at de to dagtilbud hører sammen.

Som et samlet 0- 6 års dagtilbud, vil det blive muligt at sikre et mere kontinuerligt institutionsliv for børn og forældre, da barnet automatisk kan fortsætte sit børnehave liv i samme dagtilbud.

Retsgrundlag

Der er ikke noget relevant retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Sammenlægningen foregår i overensstemmelse med principperne i ”Drejebog for sammenlægninger af kommunale 0-6 års institutioner i Hvidovre kommune”, som er godkendt på Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 14. april 2008.

Økonomiske konsekvenser

1. januar 2015 lægges der op til, at dagtilbuddene skal tildeles budget efter en ny model.

Såfremt den nye budgetmodel vedtages, vil det sammenlagte budget blive reduceret med  200.000 kr. i forbindelse med at antallet af ledelsespersoner reduceres fra fire til to personer.

Det første år vil midlerne tilfalde sammenlægningspuljen. Fra 2016 vil midlerne indgå i børnetaksten.

Personalemæssige konsekvenser

Den sammenlagte institution skal i lighed med områdets øvrige institutioner have én leder og souschef.

Dagtilbuddene har selv foreslået, hvordan den fremadrettede ledelsessammensætning kan se ud. De foreslår at den nuværende leder fra vuggestuen Kærgården ansættes som leder og at den nuværende leder af børnehaven Rebæk Søpark overgår til en stilling som daglig leder (souschef).

Dette forslag er drøftet med BUPL, som er indstillet på denne model.

De to nuværende souschefer  indgår efter rettidig advisering og indgåede aftale med BUPL til almindelige pædagogstillinger.

De to øvrige personalegrupper overføres til det sammenlagte dagtilbud efter gældende regler.

Bilag

  1. Drejebog for sammenlægning af kommunale daginstitutioner i Hvidovre kommune (pdf)
  2. Høringssvar af 8. oktober 2014 fra personalet i børnehaven Rebæk Søpark (pdf)
  3. Høringssvar af 12. november 2014 personalet vuggestuen Kærgården (pdf)
  4. Høringssvar af 26. september 2014 forældrebestyrelsen Rebæk Søpark (pdf)
  5. Høringssvar forældrebestyrelsen Kærgården (pdf)
  6. § 33 møde med BUPL og FOA 27. oktober 2014 (pdf)

11. Afrapportering af pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet

Beslutningstema

Der er foretaget pædagogiske tilsyn i Hvidovre Kommunes dagtilbud i perioden fra maj 2013 til november 2014. Børne- og Velfærdsforvaltningen afrapporterer hermed tilsynene til Børne- og Undervisningsudvalget.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. At tage afrapportering af pædagogiske tilsyn i dagtilbuddene til efterretning.
  2. At tage til efterretning, at næste afrapportering vil blive fremlagt for Børne- og Undervisningsudvalget ultimo 2016.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Tilsynsrapporten for Børneinstitutionen Frydenhøj var ved en fejl ikke kommet med i bilagsmaterialet. Denne eftersendes.

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til Dagtilbudsloven er Hvidovre Kommune forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud beliggende i kommunen.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 2. maj 2011 tilsynskoncept for tilsynene. (Vedhæftet som bilag ”Ramme for tilsyn i Hvidovre Kommunes dagtilbud 0-6 år”)

I forbindelse med Afbureaukratiseringslovgivningen blev det besluttet, at afrapportering af pædagogiske læreplaner, pædagogiske tilsyn samt børnemiljøvurderinger fremadrettet kan afrapporteres til Børne- og Undervisningsudvalget hvert andet år. Afrapporteringen indeholder derfor en samlet afrapportering vedrørende de nævnte områder.

(Vedhæftet som bilag ”Sammendrag af tilsynene på dagtilbudsområdet 2013-2014”)

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens ønsker om en ny og mere meningsgivende styringsmodel i Hvidovre kommune, påtænker Børne- og Velfærdsforvaltningen desuden at komme med forslag til at benytte bl.a. tilsynene som omdrejningspunkt for dialogen mellem det politiske niveau og dagtilbuddene.

Tilsyn

Det pædagogiske tilsyn kan opdeles i tre former for tilsyn:

Det løbende og personlige tilsyn

Tilsynet fungerer via det daglige samarbejde og den personlige kontakt mellem Dagtilbudsafdelingen og dagtilbuddene. Det løbende tilsyn med økonomi, sygefravær m.m. kan give anledning til, at et dagtilbud følges tæt i en periode og evt. får et uanmeldt tilsyn.

Det uanmeldte tilsynsbesøg

Det uanmeldte tilsyn kan forekomme, hvis Dagtilbudsafdelingen modtager informationer om et dagtilbud, der medfører at der må gennemføres et uanmeldt tilsyn, for at undersøge de rejste forhold. Det seneste år har der været foretaget ét uanmeldt tilsyn. Et forældrepar rejste stor kritik omkring pædagogikken i det pågældende dagtilbud, hvorefter Dagtilbudsafdelingen besluttede et uanmeldt tilsyn.

Det systematiske udviklingsorienterede tilsynsbesøg

Tilsynet foretages hvert andet år og Dagtilbudsafdelingen er forpligtet til at afrapportere tilsynsbesøgene til Børne- og Undervisningsudvalget.

Forud for tilsynet har dagtilbuddet udarbejdet en institutionsprofil med relevant data. (Vedhæftet som bilag ”Institutionsprofil – basiskvalitet”). Derudover vurderer og vælger dagtilbuddene, hvilke punkter der skal være i fokus på tilsynsbesøget.

Tilsynets gennemførelse

Tilsynsrammen lægger op til, at dagtilbuddene kan vælge, hvordan tilsynsbesøget skal afvikles. Observation af praksis og interview af personale kan være metoder, som inddrages i tilsynet.

Alle dagtilbud har forinden tilsynet haft besøg af den pædagogiske konsulent. Disse besøg giver et øjebliksbillede af hverdagen og giver anledning til dialog med medarbejdere og ledelse. Besøget inddrages i drøftelserne ved tilsynsbesøget.

I tilsynsbesøgene har der været fokus på følgende punkter:

  • Børnetal
  • Økonomi
  • Personale
  • Politikker/retningslinjer
  • Fysiske rammer
  • Forældresamarbejde
  • Kontraktstyring
  • Læreplaner/børnemiljø
  • Overgange
  • Sprog
  • Inklusion
  • Tværfagligt samarbejde
  • Mad i institutionen
  • Ledelse

(Vedhæftet som bilag – 31 tilsynsrapporter)

Tilsynsbesøgene vil blive fulgt op med en udviklingssamtale mellem Dagtilbudschefen, den pædagogiske konsulent og ledelsen af dagtilbuddet.

Opmærksomhedspunkter ved de foretagende tilsyn

Tilsynsperioden har strakt sig over et år og ni måneder. I nogle dagtilbud betyder det, at de forhold der beskrives i tilsynsrapporten, kan have ændret sig siden tilsynet blev fortaget.

I forhold til læreplansarbejdet blev der ved tilsynene i 2011-2012 beskrevet, at der var behov for en understøttende indsats omkring arbejdet med læreplanstemaer, evaluering og børnemiljø.

Dagtilbudsafdelingen har derfor udbudt kurser om dokumentation og evaluering, en temadag om børnemiljø, ligesom der er udarbejdet en ny rammeplan, der understøtter alle processer i udarbejdelsen af en læreplan.

I tilsynene for perioden 2013 – 2014 vurderer Dagtilbudsafdelingen at alle dagtilbud er godt gang med at få udarbejdet en kvalificeret læreplan.

For at understøtte det videre udviklingsarbejde, vil Dagtilbudsafdelingen også fremadrettet tilbyde workshops, hvor personalet kan komme og arbejde med læreplanen.

Samlet set er der et godt kendskab til retningslinjerne, der er beskrevet i hæftet ”Sammenhænge i børn og unges liv – et fælles ansvar”, og der arbejdes godt med at få givet børnene en god overgang til deres næste dagtilbud/skole.

Omkring halvdelen af dagtilbuddene, har brugt de tværfaglige netværk. Flere beskriver gode erfaringer med at få sparring fra netværket, men en del skriver, at konceptet ikke virker optimalt.

Dagtilbudsafdelingen undersøger derfor muligheder for at justere på strukturen af de tværfaglige netværk, således at det bliver et mere konstruktivt forum, til gavn for udsatte børn og familier.

Samlet konklusion

Dagtilbudsafdelingen vurderer ud fra de gennemførte tilsyn i perioden 2013 – 2014, samt ud fra den daglige kontakt med dagtilbuddene, at Hvidovre Kommune har fagligt velfunderede dagtilbud, der understøtter børnenes udvikling, trivsel og læring.

Retsgrundlag

Hvidovre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud beliggende i kommunen og oprettet efter Dagtilbudsloven, lov nr. 1148 af 3. december 2008.

Det fremgår af Dagtilbudsloven §5, at ”Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter §3, efterleves.

Stk.2 Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet”.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 2. maj 2011 rammen for tilsyn i Hvidovre Kommune

Social- og Sundhedsudvalget tog i december 2012 følgende til efterretning:

-Opsamlingen af de pædagogiske tilsyn, som var foretaget december 2011- oktober 2012

-Evalueringen af tilsynskonceptet

-At næste opsamling af tilsyn vil blive fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget i ultimo 2014

Bilag

  1. Ramme for tilsyn i Hvidovre Kommunes dagtilbud 0-6 år (pdf)
  2. Sammendrag af tilsynene på dagtilbudsområdet 2013-2014 (pdf)
  3. Institutionsprofil - basiskvalitet (pdf)
  4. Baunevangen - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  5. Bredalsparken - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  6. Børnehaven - Brostykkevej - tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  7. Cassiopeia - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  8. Cirklen - tilsynsrapport - 2013 (pdf)
  9. Dagplejen - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  10. Egevolden - Tilsynsrapport - 2013 (pdf)
  11. Enghøj - Tilsynsrapport - 2013 (pdf)
  12. Friheden/Myretuen - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  13. Humlebien - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  14. Hvidovregade 47 - tilsynsrapport - 2013 (pdf)
  15. Kastanjehuset/Solgården - Tilsynsrapport - 2013 (pdf)
  16. Kernehuset - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  17. Kirsebærhuset - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  18. Vuggestuen - Kærgården - tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  19. Lodsvej - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  20. Manegen - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  21. Mælkebøtten - Tilsynsrapport - 2013 (pdf)
  22. Børnehaven Rebæk Søpark - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  23. Rosenhøj- tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  24. Solstien - Tilsynsrapport - 2013 (pdf)
  25. Sommerfuglen - tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  26. Stenen - Tilsynsrapport - 2013 (pdf)
  27. StenenKrogen - tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  28. Strandmarkens Børnehave - Tilsynsrapport - 2013 (pdf)
  29. Tinsoldaten -tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  30. Trekløveren - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  31. Tryllestien - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  32. Vedbyholm - Tilsynsrapport - 2013 (pdf)
  33. Willer - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)
  34. Ærtebjerg - Tilsynsrapport - 2013 (pdf)
  35. Frydenhøj - Tilsynsrapport - 2014 (pdf)

12. Tema om Socialstyrelsens National ADHD-Handleplan

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal drøfte indsatserne i Socialstyrelsens National ADHD-Handleplan sammenholdt med Hvidovre Kommunes indsatser i forhold til børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte indsatserne i Socialstyrelsens National ADHD-Handleplan sammenholdt med indsatserne i Hvidovre Kommune i forhold til børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Punktet blev udsat til næste møde.

Sagsfremstilling

Socialstyrelsens National ADHD-Handleplan

Børne- og Undervisningsudvalget har i deres arbejdsplan for andet halvår af 2014 ønsket at drøfte Socialstyrelsens National ADHD-Handleplan.

Børne- og Velfærdsforvaltningen fremlægger handleplanen til drøftelse. Fremlæggelsen indeholder beskrivelser af indsatserne i den nationale handleplan sammenholdt med beskrivelser af Hvidovre Kommunes nuværende indsatser for børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Børne- og Undervisningsudvalget kan på denne baggrund drøfte, om Hvidovre Kommune skal igangsætte nye behandlingsindsatser for børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget har ønsket flere temaer drøftet på deres møder i andet halvår af 2014. Et af temaerne er børn og unge med ADHD eller lignende vanskeligheder.

Temaet hænger sammen med Kommunalbestyrelsens vision om Hvidovre som børnenes og familiernes by. Ligeledes understøtter temaet Børne- og Velfærdsforvaltningens faglige strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune: Lige muligheder, idet strategien tager udgangspunkt i, at udsatte børn skal have sammen muligheder for at trives og udvikles som deres jævnaldrende.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune

Bilag

  1. ADHD Handleplan.pdf (pdf)

13. Fremtidig anvendelse af Ræven

Beslutningstema

Børne- og Velfærdsforvaltningen orienterer Børne- og Undervisningsudvalget om, at der er indgået en aftale med KAB om, at Ungekontakten fremadrettet kan anvende Rævens lokaler i Avedøre Stationsby.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen vedrørende fremtidig anvendelse af det tidligere fritidshjem Ræven tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

På baggrund af nedlæggelsen af Enghøjskolen i 2012, og den dertilhørende omlægning af fritidshjemstrukturen, var det ikke længere muligt at anvende Rævens lokaler som fritidshjem. Hvidovre Kommune ønskede herefter at fortsætte lejemålet med en ændret anvendelse, hvilket gav anledning til, at Hvidovre Kommune og KAB påbegyndte en møderække med henblik på at drøfte den fremtidige brug af Ræven.

I forbindelse med møderækken har forskellige scenarier for anvendelse af Rævens lokaler været drøftet, men det har ikke tidligere været muligt at indgå en aftale, som begge parter har kunnet tilslutte sig.

Møderækken har samtidig givet anledning til en mere generel drøftelse af Kommunens fremtidige plan på institutionsområdet i Avedøre Stationsby. Der har været udtrykt bekymring for det fremtidige institutionsliv i stationsbyen, bl.a. på baggrund af nedlæggelsen af Enghøjskolen, samt den nyligt trufne beslutning om at opføre et nyt dagtilbud uden for Stationsbyen.

På denne baggrund har Børne- og Velfærdsforvaltningen udarbejdet en oversigt over de tilbud, som findes i Avedøre, herunder beskrevet den pædagogiske linje for samtlige tilbud, således at det bliver tydeligt, hvilke tilbud, der eksisterer, samt hvilken plan, der er for institutionslivet i Avedøre (Se bilag 1, Faktaark).

Aftalen med KAB

Aftalen, som nu er indgået med KAB, betyder, at det forebyggende tilbud for unge, Ungekontakten, fremadrettet kan anvende Rævens lokaler til socialpædagogisk arbejde og som arbejdsplads for Ungekontaktens medarbejdere. Samtidig er indgået en aftale om, at Hvidovre Kommune og KAB samarbejder omkring en plan for renovering af dagtilbuddet, Solstien, således at dagtilbuddet kan bevares og derved medvirke til at sikre institutionstilbud på 0-6års området i Avedøre Stationsby. Solstien er beliggende Bødkerporten 8.

Hvidovre Kommune er tilfredse med den nyligt indgåede aftale, da den imødekommer Ungekontaktens behov for mere plads, ligesom aftalen medvirker til, at KAB i samarbejde med Hvidovre Kommune vil sørge for en renovering af Solstien, som på nuværende tidspunkt fremstår nedslidt.

Aftalen om anvendelsen af Rævens lokaler er foreløbigt gældende for 2 år, men kan forlænges, såfremt aftalen ikke giver anledning til problemer.

Ungekontaktens brug af Rævens lokaler

Ungekontakten er et ambulant socialpædagogisk tilbud til unge i alderen 12-18 år, som har behov for en særlig indsats for at trives og udvikle sig. De 17 ansatte i Ungekontakten er pædagogisk uddannede medarbejdere, som arbejder individuelt og gruppeorienterede med de unge.

Ungekontakten har indtil nu været placeret i Bødkerporten 1 ved siden af Ungecenter Porten, men har i gennem længere tid haft behov for mere plads til at udføre pædagogiske aktiviteter med de unge.

Aktiviteterne, som vil foregå i Rævens lokaler, vil primært være individuelle samtaler og gruppesamtaler med de unge, samt mødeaktivitet for medarbejderne og leder. Derudover vil Ræven fungere som arbejdsplads for de 17 medarbejdere samt for stedets leder.  

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

I henhold til lejekontrakten for Ræven er lejemålet uopsigeligt indtil år 2019, hvorfor udgiften til husleje ville være uundgåelig, uanset anvendelsen af lejemålet. Huslejeudgiften afholdes inden for Børne- og Familieområdets budgetramme.

Der blev i anlægsbudgettet for 2013 afsat 1 mio. kr. til ombygning af Ræven, hvorfor der ikke skal afsættes yderligere til at ombygge Ræven, således at lokalerne svarer til Ungekontaktens behov.

Bilag

  1. Faktaark.pdf (pdf)

14. Ændring af feriekoloniernes hold og besøgsperioder

Beslutningstema

Grundet ændret efterspørgsel foreslås det, at der oprettes 4 årlige sommerkolonier i Vig, og at perioderne ændres. Det foreslås samtidig, at perioderne for sommerkolonierne i Skødshoved og Svejbæk ændres.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ny model for sommerkolonierne og perioder gældende fra 2015
  2. at godkende de dertilhørende takster og honorarer

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Gruppe O stillede ændringsforslag om at deltagerbetalingen for de korte ture justeres til 560 kr.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Ad. 1 Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune arrangerer hvert år sommerkoloni for kommunens skolebørn (2.-8. klassetrin) på de tre HvidovreKolonier Vig, Skødshoved og Svejbæk.

I over 20 år har sommerkolonierne bestået af ni årlige hold af faste perioder på ni dage. Skolebørnene ansøger enkeltvis om en plads, og holdene sammensættes på tværs af kommunens skoler.

I løbet af de senere år har brugen af og efterspørgslen på kolonierne dog ændret sig, hvilket har betydet, at forvaltningen har givet afslag til mange koloniansøgere. Dette skyldes bl.a. salget af den tidligere koloni Marianelund, som har medført, at kolonien i Vig får flere ansøgninger end tidligere, da det nu er den eneste tilgængelige koloni for de mindre klassetrin.

Vig

Der er de sidste to år givet afslag til ca. 100 børn om plads på Vig; størstedelen til børn fra 2. klassetrin. I september holdt Kultur- og Fritidsafdelingen møde med kolonirepræsentanterne fra de enkelte skoler for at diskutere, hvordan der kunne skabes mere plads på kolonierne.

Kolonirepræsentanterne har herefter foreslået, at der på Vig fremover oprettes fire hold i stedet for tre: to hold i de første uger af sommerferien med en besøgsperiode på fem dage forbeholdt 2. og 3. klassetrin (mandag - fredag), og efterfølgende to hold med en besøgsperiode på ni dage forbeholdt 3. og 4. klassetrin (lørdag - søndag).

Der er plads til 40 børn på kolonien i Vig. Ved oprettelsen af et ekstra hold vil det således være muligt at optage 160 børn om året i stedet for 120.

Ved oprettelsen af kortere hold imødekommes samtidig et ønske fra flere forældre om kortere koloniperioder, da mange børn fra de mindre klassetrin lider af hjemve og derfor bliver hentet før tid.

Skødshoved og Svejbæk

Der er ligeledes rift om pladserne på kolonierne Skødshoved og Svejbæk, og det er en kompliceret opgave at fordele pladserne. Samtidig opleves det ofte, at særligt delebørn afleveres senere eller hentes før tid. Kolonirepræsentanterne har derfor foreslået at omlægge den ni dage lange besøgsperiode fra mandag-tirsdag til lørdag-søndag. Hermed vil perioden holde sig inde for en enkelt hverdagsuge, hvilket vil tilgodese delebørn og familiers tilrettelæggelse af ferier.

Det har de seneste år desuden vist sig vanskeligt at rekruttere ledere til kolonierne, og det ligeledes kolonirepræsentanternes forventning, at en omlægning af besøgsperioderne - så disse kun strækker sig over en enkelt hverdagsuge - vil kunne tiltrække flere ledere.

Prisforslag

Deltagerbetaling, 5 dage

1.005 kr.

Lederhonorar, 5 dage

3.055 kr.

Rådighedsbeløb til børnene

200 kr. pr. barn

Deltagerbetaling, 9 dage

1.005 kr. (uændret)

Lederhonorar, 9 dage

5.500 kr. (uændret)

Rådighedsbeløb til børnene

300 kr. pr. barn (uændret)

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag.

Politiske beslutninger og aftaler

De nuværende takster er godkendt i forbindelse med budgettet for 2015.

Økonomiske konsekvenser

Driften af de fire sommerkolonier, som afholdes på Vig, har hidtil inkluderet et budgetteret underskud på -15.600 kr. Den foreslåede ændring vil sænke underskuddet til -3950 kr. Udgiften kan afholdes inden for budgettet. Beregningen er fortaget ud fra en fuld belægning på 40 børn på alle fire sommerkolonier.

Ændringen af perioden på Svejbæk og Skødshoveds feriekolonier har ingen konsekvenser.

Personalemæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ekstra lønomkostninger, idet weekendtillæggene på Vigs feriekoloni spares væk i den første del af sommerferien.

Til gengæld vil personalet fremover have mulighed for at holde fri i flere weekender, ligesom de vil have mulighed for at afholde ferie i sommerferieperioden.


15. Ændring i servicelovens § 11

Beslutningstema

Lov om Social Service § 11 er blevet ændret den 1. oktober 2014. Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om ændringen og skal tage stilling til, om Hvidovre Kommune i henhold til servicelovens § 11, stk. 6 vil tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge som led i det tidlige forebyggende arbejde.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage forvaltningens orientering om servicelovens § 11 til efterretning
  2. at beslutte om Hvidovre Kommune fremover skal anvende model A eller model B i forbindelse med tildeling af økonomisk støtte til fritidsforanstaltninger til børn og unge i det tidlige forbyggende arbejde

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Ad. 1 Taget til efterretning.

Ad. 2 Udvalget valgte model A.

Sagsfremstilling

§ 11 i lov om Social Service, afsnit 2 omhandler forebyggelse, rådgivning og videnudvikling.

Ændring af § 11

Ændringen i § 11 trådte i kraft den 1. oktober 2014. Paragraffen indeholder nu følgende:

  • Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægges sin indsats således, at der sikres sammenhæng mellem kommunes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsat over for børn og unge med særlige behov.
  • Kommunalbestyrelsen skal sørge for gratis familieorienteret rådgivning, og børn, unge og familier skal kunne modtage rådgivningen anonymt.
  • Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende indsatser til børn, unge og familier, når indsatsen kan imødekomme familiens behov. Kommunen kan tilbyde følgende indsatser:

okonsulentbistand, herunder familierettede indsatser

onetværks- eller samtalegrupper

orådgivning om familieplanlægning

oandre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller families vanskeligheder

  • I visse tilfælde kan der ydes økonomisk støtte til indsatserne.
  • Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtten.
  • Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling til børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
  • Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Økonomisk støtte til fritidsaktiviteter

Før de nye bestemmelser i § 11 trådte i kraft, var det kun muligt for kommunen at bevilge økonomisk støtte til fritidsaktiviteter, hvis der var udfærdiget en børnefaglig undersøgelse (§ 50) og undersøgelsen viste, at en forebyggende foranstaltning i form af økonomisk støtte til fritidsaktiviteter ville kunne imødekomme barnets eller den unges særlige behov.

Med ændringerne i § 11 bliver det nu muligt at yde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge med særlige behov som led i det tidlige forebyggende arbejde. Det giver børn og unge, der ellers ikke deltager i fritidstilbud, mulighed for på lige fod med andre børn at deltage i relevante fritidsaktiviteter.

I henhold til servicelovens § 11 kan Kommunalbestyrelsen nu beslutte, hvorvidt der skal ydes støtte til fritidsaktiviteter. Der kan ikke klages over kommunalbestyrelsens beslutning.

Den økonomiske støtte kan f. eks ydes til kontingent eller udstyr til fritidsaktiviteten.

Kriterier for økonomisk støtte til fritidsaktiviteter

Normalt betyder de almindelige forvaltningsprincipper, at der ikke må ses bort fra det individuelle skøn. I dette tilfælde er det imidlertid besluttet, at Kommunalbestyrelsen gerne må opstille en intern regel for tildeling af støtte til fritidsaktiviteter i henhold til § 11.

Valg af model for tildeling af økonomisk støtte til fritidsaktiviteter.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget træffer beslutning i forhold til følgende to forslag:

A.Hvidovre Kommune beslutter at tildele økonomisk støtte til fritidsaktiviteter i henhold til servicelovens § 11, stk. 6.

Forvaltningen foreslår, at tildeling af økonomisk støtte til fritidsaktiviteter kun kan ydes, når forældremyndigheds- indehaverne ikke selv har tilstrækkelige midler til udgifterne. Det betyder, at udgifterne til fritidsaktiviteter ikke må bringe et ellers rimeligt buget ud af balance.

B.Hvidovre Kommune beslutter ikke at tildele økonomisk støtte til fritidsaktiviteter i henhold til servicelovens § 11, stk. 6.

Det vil betyde, at børn og unge og deres familier ikke vil kunne få den økonomiske støtte i den tidlige forebyggende indsats, men stadig vil kunne få støtte til fritidsaktiviteter efter udfærdigelse af en børnefaglig undersøgelse.   

Retsgrundlag

Efter servicelovens § 11, stk. 6 jf. Lovbekendtgørelse af lov om social service nr. 1023 af 23. september 2014 kan kommunalbestyrelsen beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte kriterier for støtten.

Politiske beslutninger og aftaler

Indholdet i servicelovens § 11 falder godt i tråd med Hvidovre Kommunes vision:

Med omtanke for det enkelte menneske og den generelle velfærd skal Hvidovre Kommune være:

Børnenes og familiernes by

med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv

Servicelovens § 11 understøtter især visionens overordnede fokuspunkt – børn og familie. Desuden er indholdet i § 11 i overensstemmelse med Børne- og Velfærdsforvaltningens faglige strategi for udsatte børn og unge: Lige muligheder, idet både strategien og servicelovens § 11 tager udgangspunkt i, at udsatte børn og unge skal have de samme muligheder for at trives og udvikles som deres jævnaldrende.

Økonomiske konsekvenser

Børne- og Familieafdelingen brugte i 2013 43.000 kr. på fritidsaktiviteter i henhold til servicelovens § 52 a.

Hvis Børne- og Undervisningsudvalget beslutter model A, er det Børne- og Familieafdelingens skøn, at udgifterne til fritidsaktiviteter vil beløbe sig til ca. 100.000 kr. Skønnet er foretaget ud fra hvor mange familier, der har fået tildelt den forebyggende ydelse efter Servicelovens § 52 a i forhold til hvor mange familier, der får tilbudt støtte efter servicelovens § 11 på nuværende tidspunkt.

Udgiften hertil kan finansieres inden for Børne- og Familieafdelingens egen ramme.

Hvis udvalget beslutter model B, er det Børne- og Familieafdelingens skøn, at udgifterne til fritidsforanstaltninger fremover vil være på samme niveau som i 2013.


16. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-12-2014

Ivan Fogtmann (O) spurgte til aktiv bevægelse i timerne på skolerne. Forvaltningen orienterede om, at der er udarbejdet et notat herom. Notatet er sendt til Børne- og Undervisningsudvalget og fremsendes til Ivan Fogtmann.

Ivan Fogtmann (O) spurgte til forældretilfredsheden vedr. Folkeskolereformen. Forvaltningen orienterede om, at man i Hvidovre Kommune i denne måned gennemfører en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever på alle klassetrin i alle kommunens skoler.

Ivan Fogtmann (O) opfordrede til at man i skolerne underviser de ældste klasser i håndtering af privatøkonomi. Forvaltningen oplyste, at denne undervisning kan gennemføres som et tiltag under den åbne skole. Det er således en mulighed for alle skoler.

Ivan Fogtmann (O) opfordrede til at man på Hvidovre Kommunes skoler fremadrettet arbejder med bekæmpelse af mobning.

Maria Durhuus (A) spurgte til hvorvidt besvarelserne af forældretilfredshedsundersøgelsen kan føres tilbage til den skole hvor de enkelte børn går. Forvaltningen bekræftede dette.

Forvaltningen orienterede om at man på næstkommende møde fremlægger forslag til fremadrettet arbejde omkring bekæmpelse af mobning mv.