Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 6. november 2014

Mødefakta

Dato: Torsdag den 6. november 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Avedøre Skole, Frydenhøjstien 2-6, mødelokalet

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Vær venligst opmærksom på, at der er rundvisning og orientering omkring Avedøre Skole kl. 16:00 - 17:00.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Godkendt.


2. Meddelelser

Indstilling

Orientering om Ræven

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om:

  • Brug af lokalerne i det tidligere fritidshjem Ræven
  • Skoleleder på Langhøjskolen har sagt op – skoleleder fra Engstrandskolen bliver konstitueret skoleleder på Langhøjskolen indtil der er ansat ny skoleleder.
  • Skoleleder på Risbjergskolen ønsker at gå på pension – han fratræder først når der er fundet en ny skoleleder.

Sagsfremstilling

.


3. Ny budgettildelingsmodel for kommunens dagtilbud

Beslutningstema

Da dagtilbuddene overgik til kontraktstyring i 2009, blev budgettildelingsmodellen ændret, så dagtilbuddenes budgetter blev bundet direkte op på kontrakten.

Efterfølgende har der vist sig at være forskellige udfordringer forbundet med den nuværende budgettildelingsmodel på dagtilbudsområdet. Blandt andet har modellen vist sig, at have svært ved at håndtere udviklingen i forhold til pasningsbehovet hen over året ligesom budgettildelingsmodellen er svær at gennemskue.

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår derfor, at der indføres en ny budgettildelingsmodel.

Den foreslåede budgettildelingsmodel skal sikre bedre udnyttelse af dagtilbuddenes kapacitet, større fleksibilitet i den løbende planlægning samt bedre borgerservice.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende at forslag til en ny budgettildelingsmodel sendes i høring til høringsberettigede organisationer og institutioner samt at forslaget drøftes i Forvaltnings-MED.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

For: Gruppe O, V og Kashif Ahmad (UP).

Gruppe A undlod at stemme.

Godkendt.

Sagsfremstilling

Da dagtilbuddene i 2009 overgik til kontraktstyring, blev budgettildelingsmodellen på dagtilbudsområdet ændret, således at dagtilbuddenes budgetter blev bundet direkte op på den årlige kontraktindgåelse.

Dagtilbuddenes kontrakt dækker et budgetår og budgettet tildeles en gang årligt. Det har vist sig at være ufleksibelt at budgettet bliver fastlåst for et år ad gangen, idet man hen over året skal tilgodese udviklingen i pasningsbehovet i de enkelte institutioner. Derved bliver det den økonomiske ramme og ikke de fysiske rammer, der er afgørende for, om der kan anvises plads i en bestemt institution.  

Den nuværende budgettildelingsmodel

Dagtilbudsafdelingen får hvert år udarbejdet en prognose for, hvordan børnetallene forventes at fordele sig de kommende år. Prognosen giver et skøn over, hvor mange vuggestue- og børnehavepladser der bliver behov for. På baggrund af prognosen fordeles børnetallene på de enkelte dagtilbud.

Når børnetallene er fordelt, kan forvaltningen lave en beregning af den enkelte institutions kommende budget.

Budgettet fordeles efter tre parametre. Herudover er der en række faste udgifter (husleje, forsikringer, vedligeholdelse mv.) der holdes uden for budgettildelingsmodellen.

De 3 parametre er:

  • Grundbeløb
  • Inklusionsmidler (understøttelse af inklusionsindsatsen)
  • Normbeløb (beløb pr. barn)

Grundbeløb

Alle dagtilbud får tildelt et grundbeløb. Det udgør 134.000 kr. i 2014-priser. Beløbet er ikke målrettet særlige udgifter, men tildeles for at tilgodese driften på de mindre dagtilbud. De mindste dagtilbud vil, på grund af et lavt børnetal have sværere ved at afsætte midler til f. eks ledelse.

Inklusionsmidler

Forvaltningen har udlagt 12,8 mio. kr. til at løfte inklusionsopgaven i dagtilbuddene. Inklusionsmidlerne er i nuværende budgettildelingsmodel fordelt ud fra børnetallene. Der er således ikke nogen differentiering i forhold til inklusionsbehovet.

I 2012 tilførte regeringen kommunerne midler til øget kvalitet i dagtilbuddene. Hvidovre Kommune blev tildelt 4,8 mio. kr. Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at fordele midlerne ud fra fire socioøkonomiske kriterier som også anvendes på skoleområdet:

  • Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Forældres uddannelse
  • Familietype og
  • Etnicitet.

Normbeløb

Når grundbeløb og inklusionsmidler er disponeret, bliver det resterende beløb fordelt som et normbeløb i forhold til hvert enkelt barn i dagtilbud. Det vil sige et beløb, der skal dække lønudgifter til pædagogisk personale, ledelse og børnerelaterede udgifter til f.eks. bleer og aktiviteter.

Fordele og udfordringer i den nuværende budgettildelingsmodel

Enhver budgettildelingsmodel vil indeholde både fordele og udfordringer.

I den nuværende model er det en fordel, at det enkelte dagtilbud kender sit budget for det kommende år, når de har fået tildelt deres børnetal. Dermed kan institutionen planlægge sin drift et helt år ad gangen.

En anden fordel er, at de dagtilbud der ikke i særlig høj grad søges af forældrene, understøttes økonomisk. Modellen indeholder en mekanisme, der sikrer at dagtilbud der passer flere børn end de skal i forhold til det antal børn de har fået tildelt i forbindelse med børnetalsfordelingen, kompenseres økonomisk.

Det er samtidig en udfordring at , dagtilbud der passer færre børn end de har fået tildelt i forbindelse med børnetalsfordelingen ikke reguleres i budget.

En væsentlig udfordring er, at der i nogle dagtilbud fysisk kan være ledige pladser, som ikke kan tilbydes forældre der ønsker denne plads til deres barn, da de økonomiske midler er fordelt til andre dagtilbud. Den nuværende budgettildelingsmodel er svær at forstå for borgerne. Borgerne oplever, ikke at kunne få den ønskede plads, selv om der er fysisk plads i dagtilbuddet. Det medfører frustration hos borgerne og forvaltningen modtager en del klager i den forbindelse.

Den justerede budgettildelingsmodel

Forvaltningen foreslår, at budgettildelingsmodellen justeres.

Fremadrettet vil modellen også indeholde 3 parametre, som budgettet til det enkelte dagtilbud tildeles efter. Samtidig vil de faste udgifter, der i dag holdes uden for budgettildelingsmodellen, blive indeholdt i parameteret ”Grundtakst”.

De 3 parametre:

  • Grundtakst (indeholdende faste udgifter)
  • Inklusionstakst (understøttelse af inklusionsindsatsen)
  • Børnetakst (beløb pr. barn)

Grundtakst

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår, at grundbeløbet omlægges til en grundtakst. Grundtaksten vil fremover dække alle faste udgifter til husleje, forsikringer, vedligeholdelse m.m.

Det vil i praksis betyde en forskel på grundtaksterne for de kommunale og de selvejende dagtilbud. Det skyldes, at en række udgifter, for de kommunale dagtilbud afholdes centralt, mens de selvejendes dagtilbud får tildelt midlerne direkte (Se bilag ”Tildeling af midler til Hvidovre Kommunes dagtilbud”). Denne ændring vil betyde at det enkelte dagtilbud vil få en tildelt en grundtakst, der er tilpasset deres faste udgifter. Det vil sikre en gennemskuelighed i det faktiske omkostningsniveau i det enkelte dagtilbud.

Fremover vil løn til dagtilbudslederen indgå i grundtaksen. Beløbet differentieres i forhold til institutionens størrelse (lille, mellem og stor). Denne ændring vil i højere grad understøtte Børne- og Undervisningsudvalget ønske om, at sikre flest mulige midler til medarbejderne med direkte børnekontakt ligesom det bliver mere synligt hvor mange midler den enkelte institution bruger på ledelse.

Inklusionstakst

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår, at tildeling af midler til inklusionspædagoger omlægges, således at 75 % af midlerne fremover tildeles efter de fire socioøkonomiske kriterier, som også benyttes i forhold til puljen til øget kvalitet i dagtilbuddene (forældres tilknytning til arbejdsmarkedet, forældres uddannelse, familietype og etnicitet), mens de resterende 25 % fordeles efter børnetal.

I forhold til tildeling af inklusionsmidler har den nuværende model tydeliggjort, at der er dagtilbud i særlige belastede områder, som er særligt udfordret i forhold til at inkludere udsatte børn, hvorimod dagtilbud i andre områder oplever inklusionspædagogen som en ekstra ressource.

Ved at omlægge inklusionsmidlerne, vil midlerne i højere grad komme de mest udsatte børn til gode, og dermed medvirke til, at sikre mere lige muligheder for alle børn i Hvidovre. Samtidig sikrer en omlægning af 75 % af midlerne efter socioøkonomiske kriterier og 25 % efter børnetal, at der fortsat er midler til udsatte børn i alle dagtilbud.

Børnetakst

Børne- og Velfærdsforvaltningen forslår, at det resterende beløb, fordeles efter børnetal som tidligere, dog med en ændring af navnet fra ”normbeløb” til ”børnetakst”. Det bliver derved mere gennemskueligt, at midlerne tildeles efter antal børn, og går til børnerelaterede udgifter som løn til pasning, bleer aktiviteter m.m.

Med udgangspunkt i budget 2014 vil de tre parametre fordele sig med følgende ca. andele og beløb:

Mio. kr.

Grundtakst

26,2   

10 %

Inklusionstakst

12,5

5 %

Børnetakst

211,6

85 %

Samlet budget ex. madordning

250,4

100 %

Fordele og udfordringer i den justerede budgettildelingsmodel

Som tidligere beskrevet kan midlerne i den nuværende model ikke tilbageføres, hvis dagtilbuddene ikke passer det tildelte antal børn, hvorimod dagtilbuddet får tildelt midler, hvis der passes flere børn.

Forvaltningen foreslår, at dagtilbuddene også fremadrettet får et børnetal at styre efter, ligesom dagtilbuddet også får tildelt midler for pasning af merindskrevne børn. Passer dagtilbuddet derimod ikke det antal børn, der er udlagt budget til, vil midlerne blive tilbageført.

Ved at ændre budgettildelingsmodellen kan dagtilbuddene tilbyde en øget fleksibilitet og en mere gennemsigtig service til borgerne og der vil ikke blive tildelt midler til børn, som ikke passes i det pågældende dagtilbud.

Endvidere vil en ny budgettildelingsmodel bevirke at det bliver mere synligt, hvilket dagtilbud, der reelt er de mest søgte, da disse dagtilbud, alt andet lige, altid vil være fyldte.

En udfordring i den ny budgettildelingsmodel er at dagtilbudslederne i højere grad vil skulle tilpasse personalenormeringen løbende i fald børnetallet ikke holder. I den forbindelse har Økonomiafdelingen udviklet et styringsværktøj, så lederne løbende kan følge med i det enkelte dagtilbuds økonomiske situation.

Politiske beslutninger og aftaler

Ændringen af budgettildelingsmodellen støtter op om kommunens vision om at være børnenes og familiernes by.

En omlægning vil betyde en bedre udnyttelse af dagtilbudskapaciteten, da pengene i højere grad vil følge barnet i stedet for at være fastlåst på de enkelte dagtilbud.

Modellen sikrer en bedre udnyttelse af kvadratmetrene i dagtilbuddene. Forældrene vil ikke opleve, at der er ledige pladser i dagtilbuddene, som ikke kan benyttes, fordi midlerne er udlagt til andre dagtilbud. Der bliver derfor større gennemsigtighed for forældrene, og flere vil opleve, at de kan få det ønskede dagtilbud.

Ved at ændre modellen sikres således en højere grad af frit valg.

Økonomiske konsekvenser

Med modellen sker en omfordeling af de forskellige poster, som midlerne til dagtilbuddene fordeles efter.

Dagtilbuddene vil fremover få midler i forhold til det faktiske antal børn der passes. Hvis det enkelte dagtilbud passer flere børn, end de har fået tildelt budget til, tilføres yderligere midler. Omvendt hvis dagtilbuddet passer færre børn, trækkes disse ved udgangen af året.

Den ændrede fordelingsmetode vil give en besparelse, hvis kommunen kommer i den situation, at børnetallet uventet skulle falde i løbet af et budgetår.

Personalemæssige konsekvenser

-

Bilag

  1. Elementer i en budgetmodel på dagtilbud (pdf)

4. Økonomiafrapportering pr. 31. august 2014 - Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

Forvaltningerne har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 8 første måneders forbrug, foretaget en økonomisk vurdering af budget 2014 på Børne- og Undervisningsudvalgets område. På baggrund af vurderingen søges der om tillægsbevillinger, der reducerer udvalgets ramme.  

Indstilling

BV indstiller til BU at Børne- og Velfærdsforvaltningen og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage afrapportering pr. 31. august til efterretning
  2. at give tillægsbevilling til mindreudgifter på 10,6 mio. kr. til driftsområder inden for servicerammen
  3. at give tillægsbevilling til mindreudgifter på 4 mio. kr. uden for servicerammen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Børne - og Velfærdsforvaltningen forventer et mindreforbrug på 10,6 mio. kr. inden for servicerammen og mindreudgifter på 4 mio. kr. uden for servicerammen på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

På Børne- og Familieområdet forventer forvaltningen et mindreforbrug på 12 mio. kr. Forventningen er baseret på de allerede kendte visiteringer samt den erfaringsmæssige udvikling af området.

Mindreforbruget skal ses som en følge af omlægning af tilbud og øget fokus på styring. Derudover kan en del af mindreforbruget henføres til en udskydelse af projekt vedrørende etablering af familieskole til forventet 4 mio. kr., som nu først etableres i 2015.

Det bemærkes, at mindreforbruget på Børne- og Familieområdet har indflydelse på størrelsen af kommunens refusion af særligt dyre enkeltsager, hvor der forventes mindreindtægter på 5,5 mio. kr. Disse refusioner er budgetlagt på Social- og Sundhedsudvalgets område og indgår således ikke i økonomirapporteringen på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

På skoleområdet ses et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. Merforbruget omfatter udgifter til el, varme og servicemedarbejdere på 1,1 mio. kr. i de nu lukkede skolebygninger på Sønderkærskolen og Enghøjskolen samt et merforbrug på produktionsskoler svarende til 1,1 mio. kr. Endelig forventes der et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. på specialundervisning for voksne. 

Merforbruget på produktionsskoler skyldes et øget optagelsespres på uddannelsesinstitutioner herunder produktionsskoler.

Mindreforbruget på specialundervisning for voksne kan henføres til øget fokus på serviceniveau og styring.

Uden for servicerammen forventes mindreudgifter på 4 mio. kr. vedrørende tabt arbejdsfortjeneste/merudgifter til handicappede børn som konsekvens af et ensartet serviceniveau og øget fokus på styring.

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ansvaret for feriekolonierne og forventer budgetoverholdelse på området.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med behandling af sag i Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2014 om udgifter til energi og servicepersonale på bygningerne, der tidligere rummede de to nu lukkede folkeskoler, tilkendegav Kommunalbestyrelsen at driftsudgifter vedrørende de lukkede skoler skal indgå i forvaltningens økonomiafrapporteringer på området.

Økonomiske konsekvenser

I økonomirapporteringen pr. 31. august 2014 forventes samlede mindreudgifter på 10,6 mio. kr. på områder inden for servicerammen og mindreudgifter på 4,0 mio. kr. uden for servicerammen.

Vedrørende merforbrug på skoleområdet sker dette primært på områder, hvor forvaltningen rent objektivt ingen handlemuligheder har for at imødekomme merforbruget.

Det bemærkes, at der som følge af mindreforbruget på Børne- og Familieområdet forventes manglende indtægter på 5,5 mio. kr. vedrørende særligt dyre enkelt sager, der er budgetlagt på Social- og Sundhedsudvalget.

Der søges om tillægsbevillinger, der på baggrund af det forventede mindreforbrug reducerer udvalgets samlede ramme for 2014.   


5. Skoleudvikling med Folkeskolereform og Kvalitetsløft

Beslutningstema

Folkeskolereformen indeholder en nytænkning, som ligger i umiddelbar forlængelse af målsæt­ning­erne i Kvalitetsløftet, der siden september 2012 har dannet ramme om folkeskolernes udvikling i Hvidovre Kommune. Punktet er et forslag til, hvordan skolerne i arbejdet med at omsætte folkeskolereformens tre mål kan videreføre indsatsen for at nå målene i Kvalitetsløftet.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage til efterretning at Kvalitetsløftets indsatser fortsætter som led i at omsætte folkeskolereformen til praksis på skolerne
  1. at det, på baggrund af målene i folkeskolereformen og de spørgsmål, der er stillet i sagsfremstillingen, drøftes, hvor Hvidovre Kommunes fokus skal være i implementeringen af folkeskolereformen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Sagen blev udskudt til næstkommende møde.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Drøftet. Udvalget bad forvaltningen om at udarbejde et forslag til, hvordan der kan arbejdes yderligere med bekæmpelse af mobning på skolerne.

Sagsfremstilling

Folkeskolereformens indflydelse på Kvalitetsløftet

Folkeskolereformens mål ligger i umiddelbar forlængelse af målsætningerne i Kvalitetsløftet, som skolerne arbejder med frem til og med skoleåret 2016/17. Kvalitetsløftet, som Kommunalbestyrelsen vedtog det i september 2012, er vedlagt som bilag 1.

Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af folkeskolen i Hvidovre gennem en målsætning om, at skolerne i Hvidovre skal kunne løfte faglighed, uanset hvilke forudsætninger det enkelte barn har.

Midler frigivet ved omlægningen af skolestrukturen fra skoleåret 2012/13 muliggjorde beslutningen om Kvalitetsløftets ambitiøse indsatser.

Kvalitetsløftets overordnede formål er:

  • Højere faglighed
  • Øget inklusion
  • Øget forældretilfredshed

Målene i Folkeskolereformen er:

  • at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, de kan
  • at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

resultater

  • at tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Indsatser på skolerne de seneste to skoleår gennem Kvalitetsløftet

Kvalitetsløftets indsatser er flerårige og omfatter alle skoler i kommunen. Indsatserne samler sig om højnelse af elevernes faglighed, efteruddannelse til lærere og ledere, multimodal tilgang (billede, lyd og tekst), klasseledelse, talentforløb, overlevering af elevstandpunkter samt fokus på at nedbringe elevernes fravær og forældretilfredshed.

Indsatserne baserer sig på den betragtning, at kvalitet er, at undervisningen både har fokus på den enkelte elevs læring og på det meningsfyldte fællesskab (fx klassen) samt at undervisningen tilrettelægges på den enkelte elevs præmisser og tilrettelægges for grupper, hold eller klasser. En forudsætning for at levere en kvalitetsfuld undervisning er relevant og meningsfuld efteruddannelse af lærere. Ligesom efteruddannelse af ledere er en forudsætning for at kunne lede og vejlede lærere, der mestrer en kvalitetsfuld undervisning.

Kort om indsatserne fra skoleåret 2012/13 til nu

Hver af Kvalitetsløftets indsatser udvikles i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen. Det omfatter blandt andet følgende:

  • Klasseledelse gennem ”undervisning i undervisningen”: Projektet er et virkningsfuldt redskab for et inkluderende læringsmiljø og bedre faglige resultater og er gennemført med gode erfaringer på Holmegårdsskolen i 2012/13 og på Frydenhøj, Risbjerg, Engstrand, Præstemosen og Dansborg i 2013/14. Erfaringerne evalueres pt.
    • ”Undervisning i undervisningen” betyder, at lærernes efteruddannelse foregår på skolen og i relation til egen undervisning i en klasse. Lærerne oplever denne form meget givende og eleverne skal ikke have vikar, når lærerne bliver efteruddannet på denne måde.
  • It gennem ”undervisning i undervisningen”: Hele lærerteams får støtte og vejledning i, hvordan digitale medier kan styrke faglighed, inklusion og dannelse i undervisningen. Erfaringerne er, at den praksisnære tilgang er en styrke og der er udbredt tilfredshed med det faglige udbytte.
  • Spydspidser – uddannelse af lærere: Spydspidserne er uddannede i inklusion og vejledning og bidrager til en bedre og mere sammenhængende støtte og vejledningsindsats på alle skolerne.
  • Uddannelse af ledere: Alle ledere har nu gennemført et modul i Forandringsledelse på diplomniveau.
  • Talentforløb: Indsatsen omfattede fra start talenthold i engelsk, matematik, science og film & medier, og er udvidet til i skoleåret 2014/15 at tilbyde elever på tværs af kommunens skoler faglige udfordringer gennem talenthold indenfor otte forskellige emner. De deltagende elever giver udtryk for høj faglighed på holdene. Det er med til at indfri deres forventninger til forløbene samtidig med at holdene også fungerer godt socialt.
  • Tolærerordning på 6. klassetrin i dansk og matematik på tre skoler i 2012/13:
    • Er afsluttet. Forsøget var ét årigt og bidrog med erfaringer, der videreføres i undervisningssituationer, hvor der er mere end en voksen til stede i klassen.

Flere af indsatserne har skolerne arbejdet med igennem de seneste to skoleår og fortsætter med arbejdet, fx klasseledelse og ”undervisning i undervisningen” - it. Nogle indsatser kommer først i spil fra dette skoleår, fx forældretilfredshedsundersøgelse.

Et billede på, hvordan indsatserne i Kvalitetsløftet er forbundne med og understøtter målene i folkeskolereformen, er vedlagt som bilag 2.

Ti indsatser fra august 2014 – juni 2017 med enkelte justeringer

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår at Kvalitetsløftets indsatser fortsætter. Folkeskolereformens ændringer i form af en længere skoledag styrker indsatsen i dansk og matematik med flere timer i 4. -9. klasse.

Indsatserne er fra dette skoleår derfor:

  1. Dansk, matematik og engelsk: En lektion ekstra i 4. -9. kl. i dansk og matematik via folkeskolereformen skal bidrage til målsætningen om højere faglige resultater.

Engelsk er styrket og indført fra 1. klasse, men ikke tilført en ekstra lektion i 5. klasse, som foreslået i Kvalitetsløftet. Fagligheden i engelsk er derfor styrket i indskolingen.

  1. ”Undervisning i undervisningen” - Klasseledelse: Efteruddannelse af alle lærere gennem ”undervisning i undervisningen” fortsætter på Avedøre, Gungehus, Langhøj, Ungdomsskolen og Sporet.

Forankring af gode erfaringer og læringspointer fra øvrige skoler sker i samarbejde med forvaltningen fra dette skoleår.

  1. ”Undervisning i undervisningen” – it: Fortsat uddannelse af teams, der søger om bestemte forløb tilpasset deres undervisning / årsplan.
  2. Spydspidser – uddannelse af lærere: Fag-fagligt fokus og lokale behov på skolerne er udgangspunktet for spydspidsernes fortsatte uddannelse.
  3. Uddannelse af ledere: Coaching af ledelsesteam for at omsætte Folkeskolereform, SFO-struktur osv. og fortsat uddannelse til masterniveau for skoleledere i kommunen.
  4. Talentforløb: Alle skoler tilbyder fra 2014/15 talentforløb for udvalgte elever i 7.- 9. klasse i hele kommunen.
  5. Overlevering af elevstandpunkter: Fælles udgangspunkt og metode på skolerne skal sikre viden om den enkelte elev og faglig udvikling hele vejen gennem folkeskolen.
  6. ”Godt du kom”: Mindre elevfravær gennem systematisk registrering og opfølgende indsats på den enkelte skole.
  7. Flere skole-hjem samtaler: Ekstra skole-hjemsamtaler på udvalgte klassetrin evalueres af skolerne selv og forventes bl.a. at styrke forældretilfredsheden.
  8. Forældretilfredshed: I slutningen af 2014 og igen i 2016 deltager forældre i Hvidovre Kommunes folkeskoler i en måling af forældrenes tilfredshed med skolen.  Forældretilfredsheden bliver undersøgt på et tidspunkt, hvor folkeskolereformen præger oplevelsen af skolen.

Kvalitetsløftets mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed består af indsatser, som alle relaterer sig til målene i folkeskolereformen (som tidligere illustreret).

Tilkendegivelser med relation for folkeskoleområdet fra udvalgets møde den 4. september samt inspiration fra udarbejdet inspirationskatalog

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. september 2014 tilkendegav udvalget blandt andet følgende områder, der skulle arbejdes med i forbindelse med relation til folkeskoleområdet:

  • Folkeskolereformen
  • ADHD/ADD
  • Skoleparat
  • Diagnosticering af ordblindhed
  • FN’s børnekonvention
  • Tema om tilfredshedsundersøgelser
  • Mad og måltid

Som inspiration til skolernes arbejde med folkeskolereformen udviklede Børne- og Velfærdsforvaltningen i samarbejde med skolerne et inspirationskatalog, udsendt til skolerne i maj 2014. Kataloget giver inspiration til skolernes arbejde med mere motion og bevægelse, den åbne skole, understøttende undervisning samt samarbejde mellem faggrupperne og faglig fordybelse fx gennem lektiehjælp. Inspirationskataloget er vedlagt som bilag 3.

Elementer i Folkeskolereformen som særlige fokusområder i Hvidovre                                 

Målene i Folkeskolereformen er:

  • at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, de kan
  • at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og
  • at tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Disse tre mål samt udvalgets interesseområder giver anledning til at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter  hvordan, og med hvilke særlige Hvidovre-perspektiver disse mål skal implementeres.

Forvaltningen foreslår udvalget at drøfte følgende spørgsmål:

  1. Hvordan skal vægtningen og sammenhængen være mellem fokus på faglighed og fokus på det sociale/trivslen?
  2. Skal Hvidovre Kommune intensivere indsatsen for at minimere betydningen af den sociale baggrund?
  3. Skal Hvidovre Kommune yderligere målrette undervisningen mod det aktuelle niveau eleverne befinder sig på, herunder med særlige indsatser for de svageste og stærkeste elever?
  4. Hvordan kan tilliden til folkeskolerne i Hvidovre Kommune styrkes yderligere?
  5. Har udvalget særlige vinkler på nogle af elementerne fra inspirationskataloget?

Med folkeskolereformen følger desuden nye Fælles Mål, ændringer i Kvalitetsrapportens indhold og omfang samt ændringer i de nationale test. På baggrund af dette samt udvalgets drøftelser vil forvaltningen vende tilbage med forslag til konkrete indsatser.

Politiske beslutninger om Åben skole

Det er desuden i denne sammenhæng relevant at bemærke, at kommunen i den nye folkeskolelov forpligtes at sikre samarbejde mellem skoler og musik- og billedskolen, ungdomsskolen, det lokale foreningsliv, erhvervsliv og kulturinstitutioner – populært kaldet den åbne skole.

Skolerne samarbejder med erhvervslivet (fx Elever af Ellehammer), samarbejde med idrætsforeninger og samarbejder med kulturinstitutioner (fx HvidovreBibliotekerne).

For yderligere at fremme sådanne samarbejder mellem skoler og lokalsamfundet har Børne- og Velfærdsforvaltningen lavet en hjemmeside kaldet ”Skoleportalen”. På denne side har skoler, foreninger, kulturinstitutioner og erhvervsliv mulighed for at finde inspiration til samarbejde i den åbne skole, efterspørge og tilbyde samarbejde samt finde kontaktoplysninger. Skoleportalen kan findes på adressen: www.skoleportal.hvidovre.dk.

Senere på året fremlægger Børne- og Velfærdsforvaltningen en sag, der lægger op til udvalgets beslutning om mulige mål og rammer for samarbejder i den åbne skole.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 665 af 20/06/2014

Politiske beslutninger og aftaler

Kvalitetsløftet i folkeskolen i Hvidovre Kommune, KB, 25-09-2012, sagsnr. 12/14005

Økonomiske konsekvenser

Midlerne til Kvalitetsløftets samlede indsatser er afsat.

Bilag

  1. Bilag 1 - Kommunalbestyrelsens beslutning om Kvalitetsløftet i folkeskolen i Hvidovre Kommune september 2012 (pdf)
  2. Bilag 2 - Billede på Kvalitetsløftets indsatser og folkeskolereformens mål (pdf)
  3. Bilag 3 - Inspirationskatalog til skoler, klubber og SFO'er om folkeskolereformen (pdf)

6. Tilsyn med SFO

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende et ændret tilsynskoncept for SFO’er. Ændringen af tilsynskonceptet skyldes overgangen fra fritidshjem til SFO og vil være gældende i en overgangsordning på to år. Herefter bliver tilsynet med SFO en del af kvalitetsrapporten for skolerne.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende tilsynskonceptet for SFO’er

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med overgangen fra fritidshjem til SFO har forvaltningen udarbejdet et nyt tilsynskoncept for SFO’er. Det nye tilsynskoncept er gældende for de tidligere fritidshjem og de klubber, som nu organisatorisk hører under skolen. Tilsynet for øvrige selvstændige klubber er det samme som hidtil, med det ekstra opmærksomhedspunkt, der omhandler det forpligtende samarbejde med skolen.

Tilsynet med SFO’erne som beskrevet i denne sag vil være gældende frem til 2016. Herefter indgår tilsynet som en del af kvalitetsrapporterne på skolerne.

Tilsynskonceptet består overordnet af fire elementer:

  1. Status for året (institutionernes indrapportering til forvaltningen)
  2. Udviklingssamtale
  3. Sikkerhedstilsyn
  4. Legepladseftersyn

Inden den 15. februar 2015 afleveres en status for hele kalenderåret 2014 for de enkelte SFO’er til forvaltningen.

Opfølgning på denne status finder sted ved udviklingssamtaler mellem ledelserne og forvaltningen. Disse samtaler bliver gennemført i foråret 2015.

1. Status for året

Denne del af tilsynet består af 2 dele, der er et spørgeskema og et faktaark. Spørgeskemaet besvares af ledelsen og medarbejderne i den enkelte institution. Faktaarket indeholder oplysninger om en række faktuelle oplysninger om den enkelte institution. Det nærmere indhold af spørgeskemaet og faktaarket gennemgår herunder.

Spørgeskema

Spørgeskemaet indeholder spørgsmål til følgende punkter:

  • Kerneydelsen
  • Overgang til SFO
  • Folkeskolereformen
  • Samarbejdet med skoleledelsen
  • Forvaltningens rolle og endelig
  • Mulighed for at komme med egne kommentarer.

Faktaark

Faktaarket indeholder oplysninger om følgende temaer:

  • Servicemål
    • Ved tilsynet har alle institutionerne opgjort deres servicemål i forhold til de vedtagne regler på området. Målet angiver, at personalesammensætningen skal bestå af minimum 60 % uddannede og maksimum 40 % uuddannede. Hvis en institution ikke overholder bestemmelserne, vil dette indgå i drøftelsen med henblik på at finde løsninger fremadrettet.
  • Økonomi
    • Tilsynet tager udgangspunkt i en drøftelse af årets resultater. Forvaltningen har derudover fokus på udviklingen i forbruget i løbet af året. SFO’ernes budget skal gerne ligge inden for +/- 5 % i mer- eller mindreforbrug. Hvis der er afvigelser fra disse grænser, indgår dette som en del af samtalen.
  • Sygefravær og personaleomsætning
    • Sygefravær og personaleomsætning kan være en indikator for, hvor godt medarbejdernes trives i SFO er. Derfor er dette også et tema ved tilsynet. Hvis institutionen i løbet af året har haft et forøget fravær, indgår resultaterne af indsatsen for at nedbringe dette ved samtalen. Forvaltningen vurderer ud fra redegørelserne, om der er taget hånd om problemstillingerne på de enkelte SFO’er.
  • Uddannelsesopgørelse
    • Hver SFO har kortlagt deres uddannelsesniveau, hvilket betyder, at der er et samlet overblik i institutionen over de kompetencer, medarbejderne besidder. Overblikket over kompetencer danner udgangspunkt for udviklingssamtalen, hvor lederne redegør for deres overvejelser om eventuelle kompetenceønsker eller fremtidsplaner. Herudover indgår en opgørelse over hvilke tiltag ledelsen har gennemført i løbet af året med henblik på at gennemføre kompetenceudvikling i den enkelte institution.
  • Børnemiljøvurdering (BMV)
    • Da BMV som minimum laves hvert tredje år, indgår dette tema i tilsynet de år, hvor der er lavet en ny BMV. BMV har fokus på børnenes fysiske, psykiske og æstetiske miljø og giver et billede af, hvordan miljøet ser ud i børnehøjde.

2. Udviklingssamtaler

Tilsynet er baseret på udviklingssamtaler med samtlige SFO’er. Samtalerne tager udgangspunkt i en dialog med ledelsen om årets resultater samt de udfordringer og udviklingsmuligheder, lederne står over for. Herudover indgår relevante temaer fra faktaarket.

Forvaltningen giver derudover nogle vurderinger og anbefalinger til den enkelte SFO, som skal drøftes med forældrerådet og lægges på hjemmesiden. Anbefalingerne er herudover en del af tilbagemeldingen til Børne- og Undervisningsudvalget om tilsynet.

3. Sikkerhedsmæssigt tilsyn

En del af tilsynet er det lovpligtige eksterne tilsyn i forhold til sikkerhed, som foretages af forvaltningen. Hver SFO modtager en rapport, hvoraf det fremgår, om der er behov for at ændre eller sikre bestemte områder. 

Forvaltningen er særligt opmærksom på arbejdsmiljøet i relation til de store forandringer på området.

4. Legepladstilsyn

Der gennemføres legepladstilsyn på alle institutionerne. Tilsynet gennemføres af en autoriseret legepladskontrollør. Hver institution modtager en tilstandsrapport, som viser, hvilke eventuelle fejl og mangler der skal tages hånd om. Alle ledere er bekendt med, at de er ansvarlige for at udbedre fejl og mangler ved legepladsen.

Alle institutioner er ligeledes bekendt med, at det er muligt at søge tilskud til ændring, vedligeholdelse og forbedring af legepladser i forvaltningens legepladspulje.

Retsgrundlag

Tilsyn med SFO’er finder sted i henhold til folkeskolelovens § 3 stk. 7, § 40 stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene samt fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

Politiske beslutninger og aftaler

På møde den 30. september 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen det tilsynskoncept, der hidtil har været anvendt på området.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 10. juni 2014, at forvaltningen udarbejder et forslag til tilsynskoncept for det fremtidige tilsyn i forbindelse med overgangen til SFO.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre kommune.


7. Ændring af grænsen for optag af elever efter reglerne om frit skolevalg

Beslutningstema

Sagen omhandler grænsen for optag af elever fra andre distrikter og kommuner på Hvidovre Kommunes folkeskoler.

Indstilling

BV indstiller til BU at Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at grænsen for optagelse af elever fra andre distrikter og andre kommuner på Hvidovre Kommunes folkeskoler hæves fra 22 elever pr. klasse til 24 elever pr. klasse

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

I 2005 indførte den daværende regering frit skolevalg i Danmark. Som følge af de ændrede regler på området vedtog Kommunalbestyrelsen en procedure for optagelse af elever fra skolernes egne distrikter, på tværs og distrikter og fra andre kommuner. To år efter vedtagelsen af proceduren blev kapacitetsgrænsen på 22 elever pr. klasse vedtaget af Skoleudvalget, grænsen var oprindeligt på 24 elever pr. klasse. Grænsen regulerer, hvornår der gives afslag på ansøgninger om frit skolevalg. Forvaltningen skal her henvise til afsnittet ”Politiske beslutninger og aftaler”.

Intentionen bag beslutningen om at fastlægge grænsen på 22 elever var at sikre, at eleverne blev jævnt fordelt på Hvidovre Kommunes daværende 11 skoler. Der var således på dette tidspunkt en række af kommunens skoler, der oplevede et faldende elevtal, mens andre skoler oplevede en stigning i elevtallet. Dette var i stigende grad et problem, da skolernes økonomimodel også dengang tildelte midler til den enkelte skole baseret på antallet af elever.

Samtidig har Børne- og Undervisningsudvalget de seneste 9 måneder givet udtryk for et ønske om i højere grad at kunne imødekomme ansøgninger om dispensation og dermed kunne lytte til forældrenes ønsker til skolevalg. Udvalgets ønske om at udvise større imødekommenhed over for ønsker om skoleskift vil i høj grad kunne ske fremadrettet. Som det fremgår i sagen herunder, er der således ikke længere det samme behov for en lav grænse for frit skolevalg, da der ikke længere er skoler, der er fare for at få et for lavt elevtal.

Den nuværende situation

Det fremgår af sag om nye skoledistrikter, som Børne- og Undervisningsudvalget behandlede den 9. oktober 2014, at Hvidovre Kommune i disse år oplever en generel stigning i elevtallet på kommunens skoler. Samtidig kan det konstateres, at klassekvotienterne på kommunens skoler er steget siden den oprindelige kapacitetsgrænse blev vedtaget. I bilaget til sagen kan de aktuelle klasse- og elevtal pr. 5. september 2014 for kommunens skoler ses. Som det fremgår, er den gennemsnitlige klassekvotient for kommunen på 22,5 elever. Den gennemsnitlige klassekvotient er dog et udtryk for klassestørrelser på mellem 11 og 30 elever. Det er især i 0. klasserne, der kan konstateres større klassekvotienter, mens de laveste klassekvotienter ses i de klasser, der blev flyttet fra Enghøjskolen til Avedøre Skole, Engstrandskolen og Frydenhøjskolen.

Den udvikling, der ses i elevtallet skyldes, at Hvidovre Kommune de seneste år har haft en øget befolkningstilvækst. Samtidig med at befolkningen i kommunen er vokset i antal, vælger flere forældre at deres børn skal gå i distriktsskolen. Denne ændring i skolesøgningen skyldes i høj grad, at de nuværende distrikter er fastlagt på en måde, der i højere grad svarer til, hvor forældrene ønsker, at deres børn skal gå i skole. Forvaltningen skal oplyse om, at de nuværende distrikter blev vedtaget som en del af nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen i 2012.

Ny kapacitetsgrænse

På baggrund af den udvikling, der er fundet sted siden år 2007, der har ledt frem til større klassestørrelser, er det forvaltningens vurdering, at forældrenes mulighed for at have et frit skolevalg i Hvidovre Kommune er meget begrænset. Det er også vurderingen, at der ikke længere er skoler i Hvidovre Kommuner, der oplever et faldende elevtal. Der henvises til sag om nye skoledistrikter, der blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 9. oktober 2014. I bilag 1 til sagen om nye skoledistrikter gennemgås elevtalsudviklingen detaljeret.

Grænsen foreslås placeret ved 24 elever, da det er erfaringen, at der bør være en buffer i alle klasser, der sikrer, at tilflyttere til den enkelte skoles distrikt kan rummes. Det er erfaringen, at en buffer på 2 elever pr. klasse er stor nok til at sikre, at der ikke skal oprettes ekstra 0. klasser eller dispenseres for store klassestørrelser ved tilflytninger til distriktet. Dette forudsætter dog, at den enkelte klasse ikke i forvejen har flere end 24 elever i klassen.

Grænsen forslås ligeledes placeret ved 24 elever pr. klasse, da en grænse på 24 elever pr. klasse vil betyde, at langt flere forældre vil opleve at skoleønsket kan imødekommes. Modsat i dag vil mange skoleønsker således kunne imødekommes mere smidigt og hurtigt til gavn for den enkelte familie.

Det skal her bemærke, at såfremt Børne- og Undervisningsudvalget imødekommer dispensationsansøgninger udover grænsen på 24 elever pr. klasse, vil dette øge sandsynligheden for, at den enkelte skole vil skulle oprette en ekstra klasse eller søge udvalget om dispensation for en større klassestørrelse op til 30 elever.

I det følgende afsnit skitseres de fordele og ulemper, der er ved at ændre kapacitetsgrænsen til 24 elever.

Fordele og ulemper ved ændring af kapacitetsgrænsen til 24 elever

Fordele

  • Der kan imødekommes flere ønsker om frit skolevalg i forbindelse med indskrivningen, hvilket øger den generelle mulighed for at imødekomme forældrenes skoleønsker for udvalget
  • Mængden af dispensationsansøgninger til Børne- og Undervisningsudvalget vil falde
    • Ofte har en dispensationsansøgning et langvarigt forløb, der medfører, at barnet oplever en længere periode uden en afklaring af skoleplaceringen. Dette kan i højere grad undgås med en højere kapacitetsgrænse
  • Der sikres en større grad af frit valg og bevægelighed mellem skolerne til gavn for familierne med børn i folkeskolerne

Ulemper

  • Der friholdes færre pladser til tilflyttere til distrikterne modsat i dag, der i yderste konsekvens kan medføre oprettelsen af en ekstra klasse ved mange tilflyttere. I praksis ses der dog allerede større klasser i 0. klasserne
  • Det vil blive vanskeligere at imødekomme ansøgninger om dispensation, da der vil være færre ledige pladser i de enkelte klasser på de mest søgte skoler. Såfremt udvalget imødekommer dispensationsansøgninger udover de 24 elever pr. klasse stiger sandsynligheden for, at den enkelte skole kan havne i en situation, hvor skolen skal oprette en ekstra klasse eller søge udvalget om dispensation for klassestørrelse op til 30 elever
  • Hvis grænsen sættes op til 24 elever, vil den prognose, der er en forudsætning for fastlæggelse af skoledistrikterne miste validitet, da søgemønstrene vil ændre sig

Sammenligning af Hvidovre Kommunes kapacitetsgrænse med andre kommuners kapacitetsgrænser

Til brug for sagens behandling har forvaltningen sammenlignet Hvidovre Kommunes kapacitetsgrænse med omegnskommunernes kapacitetsgrænser:

  • Rødovre Kommune
    • Grænse på 24 elever pr. klasse
  • Brøndby Kommune
    • Grænse på 22 elever pr. klasse
  • Glostrup Kommune
    • Grænse på 25 elever pr. klasse
  • Vallensbæk Kommune
    • 0.-2. klasse – grænse på 20 elever pr. klasse
    • 3.-6. klasse – grænse på 22 elever pr. klasse
    • 7.-8. klasse – grænse på 23 elever pr. klasse
    • 9. klasse – grænse på 20 elever pr. klasse
    • 10. klasse – grænse på 24 elever pr. klasse
  • Tårnby Kommune
    • Grænse på 24 elever pr. klasse

De kapacitetsgrænser, der er angivet herover er taget fra den enkelte kommunes hjemmesider pr. 15. oktober 2014.

Forvaltningens indstilling

Med henblik på at give borgerne i Hvidovre Kommune en reel mulighed for at bruge muligheden for frit skolevalg, er det på baggrund af ovenstående indstillingen, at grænsen på 22 elever bør hæves til 24 elever. Den nye grænse på 24 elever vil medføre, at afslag på ansøgninger om frit skolevalg først gives, når der er 24 eller flere elever i en klasse.

Retsgrundlag

Det følger af Folkeskoleloven § 36, at elever skal optages på den skole, der er distriktsskole for deres folkeregisteradresse. Det fremgår ligeledes af Folkeskoleloven § 36, at der er frit skolevalg mellem skoler på tværs af distrikter og kommuner. Som en del af bestemmelsen i § 36 og § 40 i Folkeskoleloven, kan Kommunalbestyrelsen fastlægge rammer, der regulerer muligheden for at få imødekommet ansøgninger om frit skolevalg. I Hvidovre Kommune er disse regler vedtaget i 2005 og 2007, forvaltningen skal henvise til afsnittet ”Politiske beslutninger og aftaler”.

Politiske beslutninger og aftaler

På møde den 25. oktober 2005 vedtog Kommunalbestyrelsen de nuværende rammer for optagelse af elever på Hvidovre Kommunes folkeskoler. Disse rammer var følgende:

  1. Først optages elever fra skolens eget distrikt
  2. Herefter optages søskende til elever på skolen med status som distriktsbørn
  3. Der friholdes pladser til tilflyttere
  4. Endelig er der mulighed for at optage elever fra andre distrikter og herefter andre kommuner inden for den fastsatte kapacitetsgrænse.

Kommunalbestyrelsen vedtog at sætte grænsen for optagelse af elever efter reglerne om frit skolevalg ved 24 elever pr. klasse.

Kapacitetsgrænsen på 22 elever pr. klasse blev vedtaget af Skoleudvalget på møde den 12. september 2007. Som en del af beslutningen lukkes en klasse for yderligere optag, når der er 22 elever eller flere i klassen.

De politisk vedtagne rammer for frit skolevalg i Hvidovre Kommune er siden optaget i bilaget til Styrelsesvedtægten for Hvidovre Kommunes Skolevæsen.

Økonomiske konsekvenser

Sagen indebærer ikke direkte økonomiske konsekvenser for den samlede ramme for budgetterne på skolerne. Økonomimodellen på skoleområdet fordeler dog midler til skolerne efter antallet af elever. Der vil derfor kunne ske en omfordeling af midler mellem skolerne.

Bilag

  1. Bilag - Klasse- og elevtal pr. 5, september 2014 (pdf)

8. Udviklingen i antallet af fødsler 3. kvartal 2014

Beslutningstema

Orientering om udviklingen i antallet af fødsler i Hvidovre Kommune i 3. kvartal samt de første 9 måneder af 2014.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen om udviklingen i antallet af fødsler i 3. kvartal 2014 tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget har udbedt sig en kvartalsvis orientering om udviklingen i antallet af fødsler. Tallene for fødsler i 3. kvartal 2014 foreligger hermed.

I 3. kvartal 2014 blev der født 175 børn.

Udviklingen i antal fødsler i 3. kvartal 2009 - 2014

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Antal

150

180

146

166

134

175

I det første halvår af 2013 og 2014 lå antallet af fødsler på samme niveau (ikke vist her). Når antallet af fødsler i 3. kvartal medregnes, er fødselstallet de første 9 måneder af 2014, markant højere end antallet af fødsler i samme periode af 2013. Helt konkret er der født 38 børn mere.

Udviklingen i antal fødsler de tre første kvartaler 2009 - 2014

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Antal

441

466

402

447

431

469

Ovenstående indikerer, at det samlede antal fødsler i 2014 vil blive højere end i 2013. Fødselstallet for det sidste kvartal af 2014 er dog udslagsgivende i forhold til det samlede antal fødsler for året.

Børne- og Velfærdsforvaltningen har taget højde for tidligere prognoser om et stigende børnetal, ved at foreslå en udbygning af dagtilbud på 0 – 6 års området, hvilket også er blevet politisk besluttet, i forbindelse med 10 årsplanen for udvikling af dagtilbuddenes fysiske standard. Det betyder, at det er politiske besluttet at bygge et helt nyt dagtilbud på Cirkusgrunden, samt at udbygge børnehusene Krogstenshave, Friheden og Kirsebærhuset. Børnehuset Friheden vil, som det første børnehus, være ombygget i 2015.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.


9. Forslag til konkrete børnetal 2015 for 0 - 6 års området

Beslutningstema

Godkendelse af de tildelte børnetal i 0 – 6 års institutionerne i 2015.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at udmøntning af konkrete børnetal for 2015 godkendes.
  2. at tage til efterretning, at høringssvar fra daginstitutionerne, BUPL, FOA/PMF, samt udtalelse fra ForvaltningsMED indgår i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsafdelingen fastsætter de enkelte dagtilbuds børnetal for det kommende år ud fra børnetalsprognoser. Børnetalsprognoserne udarbejdes to gange om året i henholdsvis april og september.

Børnetallene fra 2015 er baseret på prognosen fra april, og fremgår af nedenstående tabel.

Tallene er indarbejdet i budget 2015 og er udslagsgivende for tildeling af midler, til drift af Hvidovre Kommunes børnepasning på 0 – 6 års området.

I forhold til aprilprognosen falder børnetallene for 2015 med 18 børn i alderen 0 - 2 år og 37 børn i alderen 3 - 5 år i forhold til de vedtagne børnetal for 2014.

Samtidig viser septemberprognosen, at antallet af 0 - 2 årige stiger med 15 børn og antallet af 3 - 5 årige stiger med 12 børn, ud over det fastsatte børnetal for 2015.

Hvis septemberprognosen viser sig at holde stik, kan det betyde, at institutionerne i 2015 skal passe en del flere børn, end der i budget 2015 er bevilliget midler til.

Børne- og Velfærdsafdelingen vil følge udviklingen tæt, og vil, såfremt prognosen er retvisende, fremlægge en ny sag til Børne- og Undervisningsudvalget, der beskriver de økonomiske konsekvenser ved den faktiske stigning i børnetallet.

Børne- og Velfærdsforvaltningen vil ligeledes udarbejde forslag til en ny og mere fleksibel budgettildelingsmodel, der skal sikre, at kapaciteten i institutionerne udnyttes bedre fremadrettet.

Tabel 1: Godkendte børnetal

2014

2015

0 – 2 års pladser

1097

1079

3 – 5 års pladser

1856

1819

Ovenstående børnetal skal fordeles på de enkelte institutioner. Fordelingen er vedlagt i bilaget ”Børnetal 2015 + gruppeordninger d. 16.10.2014 endelige”.

Ændret børnetalssammensætning

Ændringerne i børnetallene betyder, at der både skal placeres færre 0 – 2 årige og 3 – 5 årige i institutionerne end i 2014.

Forvaltningen har, på baggrund af prognoserne og det faktiske antal indskrevne børn, udarbejde så realistiske børnetal for den enkelte institution som muligt.

Dagplejen har i gennemsnit haft 30 ledige pladser i 2014. Det skyldes dels, at Dagtilbudsafdelingen afventede den politiske beslutning om Dagplejens organisering, og derfor ikke ansatte dagplejere i den periode hvor det var uafklaret, hvordan den fremtidige organisering af Dagplejen kom til at se ud. Samtidig har efterspørgslen på dagplejepladser ikke har været stor.

Det har betydet, at institutionerne har passet flere børn i 2014 end de vedtagne børnetal.

Dagtilbudsafdelingen vurderer, at Dagplejen heller ikke i 2015 vil passe 182 børn. Der er i forbindelse med den vedtaget organisering blevet ansat yderligere 3 dagplejere, men efterspørgslen på dagplejepladser er lille. Det er pt. 4 børn på venteliste til dagpleje. De 4 børn har en ønsket startdato i dagplejen pr. 1.1.2015 og tilbydes plads med start 1.1. 2015.

I børnetallene for 2015 er 32 dagplejepladser derfor konverteret til 0 - 2 års pladser i institutionerne.

Dagtilbudsafdelingen har de tidligere år afsat midler i en bufferpulje, såfremt det i årets løb viser sig, at der er forskydninger i mellem det prognosticerede børnetal og det faktiske børnetal.  På baggrund af septemberprognosen har Dagtilbudsafdelingen imidlertid ikke afsat midler i bufferpuljen i 2015, da det forventes, at alle pladser vil blive brugt.

Udmøntningen af børnetal for 2015 betyder, for fleste institutioner, uændrede eller mindre forskydninger i børnetallene i forhold til 2014, dog er en institution skåret mere omfattende og en institution udvidet.

I distrikt Vest er Børnehuset Egevolden skåret med et vuggestuebarn og fire børnehavebørn. I Børnehuset Egevolden har det været svært, at holde børnetallet oppe på normen i forårs- og sommermånederne, samtidig er det vanskeligt at få belagt pladserne, da mange forældre takker nej.

I Børnehuset Ærtebjerg er der oprettet 10 nye pladser, da Dagtilbudsafdelingen oplever et stort pres fra forældre, som ønsker plads i denne institution.

I distrikt Nord-Midt er der skåret ned på børnehavepladser, men institutionerne kompenseres med flere vuggestuepladser.

Samtlige institutioner, på nær Kærgården/Rebæk Søpark er skåret med børnehavepladser. Kærgården/Rebæk Søpark (tidligere vuggestue og børnehave) forventes at blive sammenlagt til en kombineret institution pr. d. 1. januar, hvorfor børnetallene er tilpasset til en kombineret institution.

I distrikt Syd er der en lille forskydning i børnetal for 2015 i forhold til 2014 med lidt flere vuggestuebørn og lidt færre børnehavebørn.

Kapacitetsudfordring

Antallet af børnehavebørn stiger hen over året frem til maj, hvor de store børnehavebørn skal overflyttes til SFO. Som følge heraf kan der være en kapacitetsudfordring frem til 1. maj.

I disse måneder er der en risiko for, at det ikke er muligt at få plads til alle børn inden for de fysiske rammer, der er til rådighed i institutionerne. Dagtilbudsafdelingen søger at løse eventuelle kapacitetsudfordringer ved at iværksætte cykel- eller gågrupper ud af institutionerne.

Institutionernes kommentarer

Institutionerne har haft mulighed for at kommentere deres børnetal i Dagtilbudsafdelingen i to uger. Denne procedure er indført for at gøre processen mere smidig. Se svarene fra institutionerne i bilaget ” Svar fra institutionerne børnetal 2015”.

18 ud af 30 institutioner har taget mod tilbuddet om at se og kommentere børnetallene.

Kernehuset påpegede i sin kommentar, at der vil være flere børnehavebørn end angivet i børnetallene for maj. Dagtilbudsafdelingen taget højde for Kernehusets kommentar og ændret Kernehusets børnetal.

Høringssvar

Der er gennemført en høring hos BUPL og FOA/PMF ligesom Forvaltnings-MED er blevet hørt.

Høringssvar vedlagt i bilag ”Høringssvar børnetal 2015 fra BUPL”, ”Høringssvar børnetal 2015 fra FOA PMF” og ”Medarbejdersidens, i BV forvaltnings MED, kommentarer til børnetallet for 0 – 6 års institutionerne i 2015”.

BUPL påpeger, at tallene ikke har været sendt rettidigt til Forvaltnings-MED. Dermed blev tallene ikke behandlet på Forvaltnings-MED mødet d. 2. oktober. Børne- og Velfærdsforvaltningen beklager, at børnetallene ikke er blevet behandlet rettidigt i Forvaltnings-MED. Fremadrettet vil der tages højde for dette, ved at sikre at der planlægges et Forvaltnings-MED møde, i umiddelbart forbindelse med den foreliggende prognose.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Der er givet budgetkapacitet i 2015 til 1079 pladser til 0 - 2 årige, og 1819 pladser til 3 - 5 årige.

Septemberprognosen anslår, at der skal passes 1094 børn i alderen 0 – 2 år og 1831 børn i alderen 3 – 5 år. Såfremt prognosen er retvisende, betyder det, at Børne- og Velfærdsforvaltningen har fået tildelt 2,4 mio. kr. mindre end børnetallet foreskriver.

Bilag

  1. Børnetal 2015 + gruppeordninger d.16.10.2014 endelige (pdf)
  2. Svar fra institutionerne børnetal 2015 (pdf)
  3. Høringssvar børnetal 2015 fra BUPL (pdf)
  4. Høringssvar børnetal 2015 fra FOA PMF (pdf)
  5. Medarbejdersidens, i BV forvaltnings MED, kommentarer til børnetallet for 0 – 6 års institutionerne i 2015 (pdf)

10. Strategi for udsatte børn og unge

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til strategien for udsatte børn og unge, herunder beslutte, hvilke yderligere forebyggende indsatser, som ønskes iværksat for de 3 mio. kr., som blev afsat til udviklingsprojekter i Børne- og Familieafdelingen i budget 2015.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende Børne- og Familieafdelingens strategi for udsatte børn og unge 2015 – 2017
  2. at beslutte hvilke forebyggende indsatser, som yderligere skal iværksættes for 3 mio.kr.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Gruppe A stillede følgende ændringsforslag vedr. forebyggende foranstaltning:

Der etableres et tilbud om rådgivning og terapi for børn og unge af alkoholmisbrugere.

Konkret indgås der et samarbejde med TUBA, der i forvejen har en stor ekspertise på området og en god succes med at få knækket kurven for børn af misbrugere, der selv havner i et misbrug.

Vi har som kommune i forvejen en del tilbud om rådgivning til misbrugere, men vi har en særlig forpligtelse til at sikre, at vi får knækket fødekæden til misbrug. Derfor dette forslag.

TUBA er særlig effektive til at hjælpe de unge, der har problemer med at fastholde arbejde og uddannelse. Næsten hver fjerde, der henvender sig i TUBA, er så belastede, at de ikke kan gå på arbejde eller fastholde uddannelse. Efter et forløb i TUBA er 85 % noget eller meget bedre til at fastholde job og arbejde.

Forslaget handler om at sikre børn af misbrugere samme ret til hjælp som de voksne, der drikker.

Derudover handler forslaget konkret om, at vi forebygger den negative sociale arv hos børn af misbrugere.

TUBA opererer normalt ud fra en lejlighed eller lokaler, der ligger på et diskret sted. Det skal ikke på nogen måde ose af offentlig myndighed.

TUBA har eksempelvis lokaler på Vesterbrogade i en lejlighed, hvor der er et fællesrum og terapirum plus lidt kontorplads.

Økonomien i forslaget er:

Terapi/rådgivning – 500.000 kr.

Tilskud til husleje – op til 100.000 kr. (kan erstattes af ca. 70 m2 kommunale lokaler).

Læs mere om TUBA på www.tuba.dk<http://www.tuba.dk> Som bilag følger links til årsskrift for 2013 <http://www.tuba.dk/aarsrapporter-og-regnskaber> samt TUBA’s seneste brochure <http://ipaper.ipapercms.dk/BlaaKorsDanmark/TUBA/Kursusprogram2014/> med gode råd til, hvordan man bedre kan hjælpe børn i misbrugsfamilier.

Udvalget tiltrådte ændringsforslaget.

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Udvalget valgte at der arbejdes videre med indsatserne:

  • Skilsmisserådgivning
  • Morgenfrueordning
  • Tilbud om rådgivning og terapi for børn og unge af alkoholmisbrugere.

Sagsfremstilling

Baggrund

Med udgangspunkt i Børne- og Undervisningsudvalgets fokus på, at styrke den tidlige indsats overfor udsatte børn og unge, samt ønsket om at udbygge tilbudsviften med flere forebyggende tilbud, har Børne- og Familieafdelingen udarbejdet en faglig strategi på området. Strategien lægger op til ændringer i indsatsen, og har særligt fokus på at udvikle det tidlige forebyggende arbejde, herunder at udvikle flere forebyggende tilbud, som bl.a. tilgodeser børn med diagnoser og børn og unge med fraværsproblematikker. Samtidig lægger ændringen op til at styrke myndighedsområdet (familierådgivernes arbejde), således at familierådgiverne får mulighed for at udføre tidligere og mere målrettede opfølgning på deres sager.

Formål med strategien

Vi ønsker med strategien at sætte retning for den indsats, som tilbydes overfor udsatte børn, unge og familier i Hvidovre Kommune. Vi ønsker med strategien, at der bliver skabt sammenhæng mellem de politiske mål og strategier og det daglige arbejde, som udføres overfor udsatte børn og unge. Det skal være klart for alle, hvad vi ønsker at opnå for de børn, unge og familier, som vi er i kontakt med, samt hvordan vi konkret vil arbejde for at forbedre og udvikle den tidlige forebyggende indsats.

Strategien er et fagligt redskab, som primært henvender sig til medarbejdere i Børne- og Familieafdelingen, og sekundært til de medarbejdere i skoler og dagtilbud, som arbejder med børn og unge, der kan profitere af tidligt forebyggende indsatser.

Strategiens fokusområder

Strategien beskriver tre indsatsområder:

  • tidlig indsats
  • styrkelse af myndighedsområdet
  • tilbudsviften.

De tre indsatsområder er centrale for at udvikle og forbedre indsatsen overfor udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune.

Kerneelementerne i strategien er at:

  • udvikle den tidlige forebyggende indsats ved at styrke det tværfaglige samarbejde, således at flere børn og unge hjælpes på et tidligere tidspunkt.
  • styrke myndighedssagsbehandlingen ved at nedsætte sagsantallet pr. rådgiver i Familierådgivningen, således at børnene og de unge følges tættere, ligesom der skal følges hyppigere op på iværksatte foranstaltninger.
  • udvide og udvikle tilbudsviften, således at vi kan tilbyde en bred vifte af forebyggende tilbud, samtidig med at vi kan tilbyde intensive og målrettede forløb, herunder anbringelser til de børn og unge, som er særligt udsatte.

Udmøntning af strategiens aktiviteter

Strategiens målsætninger for de tre fokusområder lægger op til en større omlægning af den nuværende indsats, således at vi er bedre rustet til at tænke i tidlig forebyggelse i alle dele af organisationen.

Børne- og Familieafdelingen ønsker derfor at etablere et projekt, som har til formål at planlægge og implementere de aktiviteter, der lægges op til i strategien. Vi har ansøgt Socialstyrelsen om, at projektet bliver en del af Ministeriets initiativ; Tidlig Indsat – Livslang effekt, således at vi bliver Partnerskabskommune med Socialstyrelsen og i samarbejde med dem kan planlægge og udføre projektets aktiviteter.

Projektorganisationen i Hvidovre Kommune vil bestå af en styregruppe og tre arbejdsgrupper. Styregruppen består af ledelsesrepræsentanter fra Familie- og Dagtilbudsafdelingen og Skoleafdelingen. Det er centralt, at styregruppen bliver bredt forankret i organisationen, således at vi sikrer bred opbakning og engagement.

Projektgrupperne skal bestå af repræsentanter fra de grupper af medarbejdere, som vil blive berørt af omlægningen. Det vurderes at være væsentligt, at der etableres tre projektgrupper, som henholdsvis arbejder med de tre fokusområder fra strategien; tidlig indsats, styrket myndighedssagsbehandling, samt tilbudsviften.

Udviklingsprojekter 2015 – Forslag til forebyggende indsatser

I budget 2015 blev det besluttet, at Børne- og Familieafdelingen skulle spare 9 mio.kr. fordelt således, at 6 mio. kr. kom i kassen, hvoraf de 3 mio. kr. kan tilbageføres til Børne- og Familieafdelingen, såfremt der opstår en stigning i udgifterne. Derudover afsættes der 3 mio. kr. til særlige indsatser og udviklingsprojekter i Børne- og Familieafdelingen ud fra Børne- og Undervisningsudvalgets ønsker og prioriteringer.

Med udgangspunkt i strategien for udsatte børn og unge vil Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslå udvalget, at vælge imellem nedenstående borgernære projekter, som både vil understøtte strategien og hæve kvaliteten og serviceniveauet i den forebyggende indsats.

Børne- og Familieafdelingen vil derfor foreslå, at Børne- og Undervisningsudvalget kommer med forslag til indsatser over for udsatte børn og unge eller vælger mellem følgende indsatser for de afsatte 3 mio.kr:

  • Skilsmisserådgivning (1,5 mio. kr. årligt)

Børne- og Familieafdelingen ser tiltagende problemstillinger hos børn og unge, som følge af forældrenes skilsmisse. Forældrene er belastede af skilsmissen og kan have svært ved at samarbejde. I den forbindelse kan børnenes problemer ofte blive overset, hvilket kan medføre store omkostninger for barnet, familien og samfundet på længere sigt. Det foreslås derfor, at der etableres en skilsmisserådgivning, hvor forældre og børn har mulighed for at henvende sig og få rådgivning til at håndtere skilsmissen og de udfordringer, som er forbundet hermed.

  • En åben rådgivning for forældre til børn, der er diagnosticeret med ADHD – eller andre diagnoser (1 mio. kr. årligt)

I Danmark ses et stigende antal børn og unge, som diagnosticeres med ADHD eller lignende diagnoser. Der opleves i den forbindelse en øget efterspørgsel fra forældre på rådgivning. Forældrene udtrykker et stort behov for pædagogisk og praktisk viden om deres barns funktionsnedsættelse, samt redskaber til at opdrage og imødekomme barnets specifikke behov i dagligdagen. Rådgivningen skal besættes af medarbejdere, som har særlig viden og ekspertise indenfor området, og det er tanken, at rådgivningen skal kunne tilbyde op til 5 samtaler med en familie.

  • Gruppe for familier med børn, der har fået en diagnose (0,5 mio. kr. årligt)

Når et barn eller en unge har en funktionsnedsættelse, påvirker det hele familien. Børne- og Familieafdelingen foreslår derfor, at der etableres et gruppetilbud, som henvender sig til familier med et barn med en funktionsnedsættelse. Gruppetilbuddet er tænkt som et tilbud, der skifter mellem teoretiske oplæg, praktisk vejledning samt gruppearbejde omkring relevante dagligdags problemstillinger forbundet med at have et barn med en funktionsnedsættelse. Det er tanken, at familiens øvrige børn kan inddrages i tilbuddet. Gruppetilbud har endvidere den fordel, at forældre får mulighed for  at danne netværk med andre familier i samme situation. 

  • Morgenfrueordning (1,5 mio. kr. årligt)

En del børn og unge i Hvidovre Kommune har vanskeligt ved at passe deres skolegang. De har for højt fravær og forældrene oplever sig magtesløse i forhold til at få børnene og de unge af sted. Børne- og Familieafdelingen ser derfor et behov for, at der etableres en indsats, hvor en medarbejder helt konkret møder op i familien og støtter forældrene og barnet i at komme ud af døren om morgenen, således at barnets sociale og faglige trivsel sikres. Indsatsen er tænkt som en tidligt forebyggende indsats, hvor der sættes ind på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen, således at fraværsproblematikken ikke vokser sig større og giver anledning til at iværksætte mere indgribende foranstaltninger.

Økonomiske konsekvenser

Strategiens udmøntning medfører en større økonomisk omlægning i Børne- og Familieafdelingen. Omlægningen kan afholdes indenfor Børne- og Familieafdelingens eksisterende økonomiske ramme. Det betyder at der omlægges 5,485 mio. kr. fra anbringelser til forebyggende foranstaltninger inden for den nuværende anbringelses/forebyggelsesramme på i alt 150 mio. kr.

Aktiviteter

Omlægning inden for eksisterende budgetramme

Aktiviteter – tidlig indsats:

Implementering af De Utrolige År

Implementering af model for tidlig opsporing

               485.000 kr.       

Aktiviteter -myndighedsområdet

Udvidelse af Familierådgivningen (ansættelse af 4 – 5 familierådgivere)

 2.500.000 kr.

Aktiviteter - Udvidelser af tilbudsviften

2.500.000 kr.

Puljen på 3 mio. som det i budget 2015 blev besluttet, at Børne- og Undervisningsudvalget frit kunne disponere over kr. finansieres ligeledes af afdelingens samlede ramme.

Bilag

  1. Faglig strategi udsatte børn og unge (pdf)

11. Fastsættelse af Børne- og Undervisningsudvalgets møder i 2015

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal fastsætte mødedage og tidspunkt for Børne- og Undervisningsudvalgets møder i 2015.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at fastsætte mødedage og tidspunkt for Børne- og Undervisningsudvalgets møder i 2015

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der foreslås følgende mødedage og mødetidspunkter for Børne- og Undervisningsudvalget i 2015:

Onsdag den 7. januar

Torsdag den 5. februar

Torsdag den 5. marts

Mandag den 13. april

Onsdag den 6. maj

Mandag den 8. juni

Tirsdag den 11. august

Torsdag den 3. september

Onsdag den 30. september

Mandag den 9. november

Torsdag den 26. november

Alle møder foreslås påbegyndt kl. 17.00.

Vær opmærksom på, at der afholdes KL Børn & Unge Topmøde 2015 i dagene 29. – 30. januar 2015. Det foregår i Aalborg Kongres & Kultur Center. 

Retsgrundlag

I henhold til lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 1 træffer Børne- og Undervisningsudvalget beslutning om, hvor og hvornår ordinære møder skal afholdes.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.


12. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte til den besparelse på skoleledelser der er vedtaget. Forvaltningen svarede på mødet.

Mette Dencker (O) bad om en status fra de enkelte skoler på hvordan de har implementeret mere bevægelse og motion i hverdagen.


13. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 06-11-2014

Ansøgningen blev imødekommet.