Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 9. oktober 2014

Mødefakta

Dato: Torsdag den 9. oktober 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Præstemoseskolen, lærerværelset

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Helle Adelborg deltog under behandlingen af punkt 1 - 4

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om:

-Børne– og Unge topmøde i Aalborg den 29. og 30. januar 2015. 

-Notat om regler for indskrivning i SFO.

-Manglende opbakning fra vinderne af Hvidovre Innovationspris til at udarbejde kommissorium for pilotprojekt omkring en udskolings innovationsklasse. Udvalget besluttede, at der pga. den manglende opbakning ikke skal udarbejdes et kommissorium. Dermed bliver projektet ikke til noget.

Formanden orienterede om fremsendt forslag til mødedatoer for 2015. Udvalget bakkede op om det fremsendte forslag. I maj måned afholdes mødet 6. maj 2015.


3. Ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget imødekommer ansøgningerne om dispensation fra folkeskolelovens § 17

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Vedr. den dispensation der vedrører Langhøjskolen:

For Gruppe A, O og V

Imod Liste H

Godkendt.

Vedr. den dispensation der vedrører Præstemoseskolen:

For: Gruppe A og V med bemærkning om,  at man henstiller til at der afsættes ekstra ressourcer til de to klasser.

Imod: Gruppe O og Liste H.

Godkendt

Liste H brugte standsningsretten og begærede sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen oplyste, at den eksisterende klassesammensætning vil fortsætte indtil Kommunalbestyrelsen har afgjort sagen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 09-09-2014

Ændringsforslag fra gruppe A, V, C,

Der stilles forslag om, at sagen sendes tilbage i Børne- & Undervisningsudvalget, hvor sagen rettelig hører hjemme og behandles på det kommende møde.

Forældrene høres om en eventuel deling af klasserne eller om den højere klassekvotient, som beskrevet i sagsfremstillingen, kan fastholdes.

Forældrene ønskes oplyst om, hvad der er af konsekvenser både ved 2 store klasser som 3 små klasser. Derefter sendes forældrenes høringssvar sammen med skoleledelsens vurdering og skolebestyrelsens anbefaling retur til udvalget, der træffer beslutning herom.

Ændringsforslaget godkendt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Udvalget bad forvaltningen om at samle de ønsker der er stillet i høringssvaret fra Skolebestyrelsen på Præstemoseskolen og forelægge sag om hvilke ønsker der kan imødekommes.

Udvalget bad endvidere forvaltningen om at udarbejde et oplæg til hvordan man kan agere, hvis der flytter flere børn til henholdsvis Langhøjskolens eller Præstemoseskolens skoledistrikt der skal starte i O. klasse i indeværende skoleår.

Vedr. den dispensation der vedrører Langhøjskolen

For: Gruppe A, O og V.

Imod: Kashif Ahmad (UP) med bemærkning om, at oplæg om hvordan man skal agere i fald der flytter flere børn til skoledistrikterne bør gælde alle skoler såfremt en lignende situation opstår.

Der gives dispensation til Langhøjskolen.

Vedr. den dispensation der vedrører Præstemoseskolen

For: Gruppe A og V.

Imod: Gruppe O og Kashif Ahmad (UP). Kashif Ahmad stemte imod med bemærkning om, at oplæg om hvordan man skal agere i fald der flytter flere børn til skoledistrikterne bør gælde alle skoler såfremt en lignende situation opstår

Der gives dispensation til Præstemoseskolen.

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling efter Kommunalbestyrelsens møde den 9. september 2014

På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning på møde den 9. september 2014 tog forvaltningen og ledelsen på Præstemoseskolen initiativ til at inddrage forældrene i beslutningen. Forældrene til eleverne i to 0. klasser blev i den forbindelse inviteret til møde på skolen den 15. september 2014, hvor de blev orienteret om sagen og anmodet om at afgive høringssvar. På skolelederens opfordring deltog Børne- og Velfærdsforvaltningen ligeledes på mødet. Hensigten hermed var at understøtte skoleledelsen i forhold til de økonomiske og juridiske aspekter af sagen.

Efter mødet lagde ledelsen et brev ud på forældreintra, hvor ledelsen beskrev situationen og de udfordringer, der foreligger i forbindelse med de to 0. klasser. Brevet er vedlagt som bilag 3 og svarer til den mundtlige orientering, der blev givet på mødet for forældrene.

Den 24. september 2014 blev der afholdt møde i Præstemoseskolens skolebestyrelse. Høringssvarene fra forældrene blev drøftet, og på baggrund af disse blev der udarbejdet en anbefaling fra bestyrelsen. På opfordring fra bestyrelsen var Børne- og velfærdsforvaltningen repræsenteret på dette møde med henblik på at bidrage med økonomiske og juridiske oplysninger i sagen.

En vurdering af situationen blev herefter udarbejdet af skoleledelsen. Til genbehandlingen af dispensationsansøgningen er der således indgået høringssvar fra forældrene, en anbefaling fra skolebestyrelsen samt en vurdering fra skoleledelsen.

Forældrenes høringssvar

Der er modtaget syv høringssvar fra forældrene. Høringssvarene er vedlagt som bilag 4. Af de syv høringssvar fremgår det, at forældrene er delt i to lige store grupperinger; dem der taler for en bibeholdelse af de to nuværende klasser, og dem der taler for oprettelse af endnu en 0. klasse.

Af de høringssvar, hvor to 0. klasser anbefales, kan følgende argumenter fremhæves:

  • Børnene har behov for stabilitet og tryghed og bør dermed skånes for forvirring og tumult ved en klassedeling
  • Klasselærerne taler for to 0. klasser, da de synes, den nuværende elevsammensætning er velfungerende
  • Det høje elevtal kan godt fungere med nytilførte ressourcer
  • Deles klasserne i tre, skal klasserne muligvis samles igen på et senere tidspunkt, hvis elevtallet falder.

Af de høringssvar, hvor tre 0. klasser anbefales, kan følgende argumenter fremhæves:

  • Der er mere tid til, at lærerne kan sikre undervisning, læring og trivsel til eleverne
  • Det enkelte barns behov vil blive tilgodeset
  • De fysiske rammer i lokalerne passer bedre til små klasser
  • Det er mindre udfordrende for lærerne at få ro i klasserne
  • Et lavere elevtal skaber bedre vilkår for inklusion.

Børne- og Velfærdsforvaltningen kan oplyse, at forældrene er delt i to lige store grupperinger, hvor 22 forældre taler for to 0. klasser, mens 22 forældre taler for tre 0. klasser.

Skolebestyrelsens anbefaling

Skolebestyrelsen har på baggrund af en drøftelse om undervisning, trivsel, fysiske rammer, budget samt forældrenes høringssvar udarbejdet en anbefaling. Bestyrelsen påpeger dog indledningsvist, at bestyrelsens holdninger afspejler forældrenes holdninger, hvor den ene halvdel er for, mens den anden halvdel er imod en tredeling.

Det fremgår af skolebestyrelsens tilbagemelding, at bestyrelsen anbefaler at bibeholde to spor for de nuværende 0. klasser for resten af skoleåret. Bestyrelsen påpeger dog, at denne anbefaling er udarbejdet på betingelse af nedenstående punkter:

  • Er der stadig over 56 elever i klasserne ved udgangen af dette skoleår, skal der etableres tre spor og bevilges ressourcer til indretning af de fysiske rammer for indskolingen
  • Der skal tildeles 12 timers pædagogtimer pr. klasse pr. uge i de to 0. klasser i indeværende skoleår. De ekstra ressourcer skal bruges til gruppeundervisning, fysisk aktivitet ud af huset samt tættere lærer-elev-relationer
  • Der skal udarbejdes en bæredygtig løsning for skoledistrikterne omkring Præstemoseskolen, så lignende situationer undgås fremover.

Skolebestyrelsens samlede anbefaling er vedlagt som bilag 5.

Skoleledelsens vurdering

Skoleledelsen har på baggrund af forældrenes høringssvar og skolebestyrelsens anbefaling skrevet en vurdering af, om de to 0. klasser bør deles op i tre klasser eller forblive to klasser. Skoleledelsens vurdering er vedlagt som bilag 6.

Det er skoleledelsens samlede vurdering, at de to 0. klasser bør forblive to klasser. Det skyldes bl.a., at:

  • Hvis klasserne deles til tre klasser og elevtallet falder frem mod 1. klasse, vil klasserne blive sammenlagt igen
  • De to 0. klasser er velfungerende med en fornuftig samværs- og skolekultur
  • klassernes lokaler er større end de øvrige lokaler, hvorfor de fysiske rammer kan rumme eleverne.

Skoleledelsen angiver videre, at skolen vil sætte ind med ekstra ressourcer til de to 0. klasser, så der er flere medarbejdere omkring klasserne. De ekstra ressourcer vil blive sat ind i læringssituationer eller ved behov.

Skoleledelsen vurderer også, at såfremt situationen er uændret ved overgangen til 1. klasse, skal de to 0. klasser deles i tre klasser. Dette skyldes primært, at 1. klassernes lokaler er mindre end 0. klassernes lokaler. Samtidig kan delingen ske samtidig med, at eleverne alligevel skal skifte lærere, hvilket gør, at delingen sker samtidig med et skift, der allerede er planlagt.

På baggrund af ovenstående indstiller forvaltningen, at udvalget drøfter sagen og træffer beslutning om, hvorvidt der skal være to eller tre 0. klasser på Præstemoseskolen.

Sagsfremstilling fra møde i Børne- og Undervisningsudvalget den 4. september og Kommunalbestyrelsens møde den 9. september 2014

Børne- og Velfærdsforvaltningen har modtaget to ansøgninger om dispensation fra folkeskolelovens § 17 vedrørende maksimal klassestørrelse på 28 elever ved skoleårets begyndelse. Der er i begge tilfælde tale om 0. klasserne for skoleåret 2014/2015.

Præstemoseskolen

Indskrivningen til skolestart i august 2014 fandt sted i december 2013. Indskrivningen resulterede i, at 57 kommende 0.klasses elever blev indskrevet på Præstemoseskolen. Eleverne blev fordelt på to klasser.

Forældrene kunne herefter klage til Børne- og Undervisningsudvalget, hvis de ved indskrivningen havde fået afslag på at få deres børn indskrevet på Præstemoseskolen. Forvaltningen modtog dog ingen klager over afslag på frit skolevalg, der omhandlede Præstemoseskolen.

Primo august 2014 havde Præstemoseskolen to 0. klasser med 28 elever i hver. På dette tidspunkt var grænsen på maksimalt 28 elever pr. klasse dermed nået.

Præstemoseskolen har efterfølgende fået to tilflyttere og søger derfor dispensation til at fordele eleverne, så der bliver to 0. klasser med 29 elever i hver.

Langhøjskolen

Skoleindskrivningen i december 2013 resulterede i, at 76 kommende 0.klasses elever blev indskrevet på Langhøjskolen. Eleverne blev fordelt på tre klasser.

I månederne efter indskrivningen modtog forvaltningen ni klager over afslag på frit skolevalg, der omhandlede skoleskift til og fra Langhøjskolen. Klagerne blev behandlet på møder i Børne- og Undervisningsudvalget den 11. marts og den 3. april 2014. Klagerne førte til, at udvalget tilbød plads til tre elever på Langhøjskolen. To af eleverne tilhørte Engstrandskolens distrikt, mens den sidste elev tilhørte Frydenhøjskolens distrikt.

Primo august 2014 havde Langhøjskolen tre 0. klasser med henholdsvis 27, 28 og 28 elever. På dette tidspunkt var grænsen på maksimalt 28 elever pr. klasse dermed nået for to af klasserne.

Langhøjskolen har ligeledes fået to tilflyttere efterfølgende og søger derfor dispensation til at fordele eleverne, så der bliver tre 0. klasser med henholdsvis 28, 28 og 29 elever.

Udfordringer ved et afslag

Afvises skolernes ansøgninger om dispensation, vil hver af de to skoler være nødt til at oprette endnu et spor, således at der på Præstemoseskolen bliver tre spor, mens Langhøjskolen får fire spor. Dette giver først og fremmest udfordringer i forhold til de fysiske rammer - i særdeleshed for Præstemoseskolen, da skolens fysiske rammer ikke giver mulighed for at oprette en tredje 0. klasse.

Derudover vil der være økonomiske konsekvenser ved oprettelse af endnu en klasse på hver skole, da skolerne skal tildeles midler til aflønning af yderligere pædagogisk personale (en børnehaveklasseleder og en pædagog pr. klasse). Udgiften hertil vil være 403.000 kr. pr. klasse i 2014 og 967.000 kr. i de efterfølgende år pr. klasse. Gives der afslag på dispensationsansøgningerne, medfører det således et behov for en bevilling på 806.000 kr. i alt i 2014 og 1.934.000 i de efterfølgende år.

Bevaring af de nuværende antal spor

Det er skolernes erfaring, at elevtallene i 0. klasserne oftest falder i løbet af det første skoleår, da nogle af eleverne må gå 0. klasse om og således ikke fortsætter i klassen.

Begge skoler er samtidig opmærksomme på de udfordringer, de store klassestørrelser kan medføre, og er derfor klar til at indsætte ekstra ressourcer, hvis der bliver behov for det.

Børne- og Velfærdsforvaltningen anbefaler derfor, at ansøgningerne om dispensation imødekommes, således at begge skoler får mulighed for at fastholde de nuværende antal spor på 0. klassetrin.

Skolernes ansøgninger er begge vedlagt som bilag.

Bilag

  1. Bilag 1 - Ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17 - Præstemoseskolen (pdf)
  2. Bilag 2 - Ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17 - Langhøjskolen (pdf)
  3. Bilag 3 - Brev til 0. klasse forældre om konsekvenser ved to eller tre 0. klasser.pdf (pdf)
  4. Bilag 4 - Høringssvar fra forældre i 0. klasserne.pdf (pdf)
  5. Bilag 5 - Anbefaling fra skolebestyrelsen på Præstemoseskolen.pdf (pdf)
  6. Bilag 6 - Skoleledelsens vurdering.pdf (pdf)

4. Nye skoledistrikter i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Sagens beslutningstema er nye skoledistrikter i Hvidovre Kommune. Børne- og Velfærdsforvaltningen forelægger Børne- og Undervisningsudvalget tre udkast til nye skoledistrikter i Hvidovre Kommune. Efter drøftelse i Børne- og Undervisningsudvalget skal sagen sendes i høring hos folkeskolernes skolebestyrelser. Herefter skal sagen endeligt godkendes af Børne- og Undervisningsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter Børne- og Velfærdsforvaltningens udkast til nye skoledistrikter i bilag 2, 3 og 4
  2. at Børne- og Undervisningsudvalget godkender at sende scenarie A, B eller C i høring hos skolebestyrelserne og øvrige interessenter

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Gruppe V stillede ændringsforslag om, at Hvidovre Kommune inddeles i tre skoledistrikter med tre skoler fordelt på ni matrikler.

For: Gruppe V.

Imod: Gruppe A, O og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget blev forkastet.

Kashif Ahmad (UP) stillede ændringsforslag om, at følgende scenarie sendes i høring som scenarie A1: den gruppe elever der i Scenarie A vil skulle tilføres Gungehusskolens distrikt fra Avedøre Skole i stedet tilføres Frydenhøjskolens distrikt. Forvaltningen skal udarbejde materiale, der svarer til det øvrige materiale vedrørende dette scenarie  

For: Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe A og O.

Gruppe V undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev forkastet.

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. For at sende Scenarie A i høring stemte Gruppe A, O og V.

Kashif Ahmad (UP) stemte imod med henvisning til eget forslag.

Kashif Ahmad (UP) brugte standsningsretten og begærede sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Forvaltningen orienterede om at eventuelle distriktsændringer formentlig ikke vil kunne gennemføres til næstkommende skoleår som konsekvens af brug af standsningsretten.

Sagsfremstilling

Baggrund

En del af Hvidovre Kommunes folkeskoler og kommunen som helhed har de sidste par år fået flere elever, end det hidtil har været antaget. Denne udvikling skyldes primært, at langt flere elever starter på deres distriktsskole, end det var tilfældet for et par år siden. Især ved Avedøre Skole kan det konstateres, at væsentligt flere forældre vælger distriktsskolen til og ikke fra. Det stigende elevtal skyldes således i høj grad, at folkeskolerne i Hvidovre Kommune er populære og ønskede hos forældrene, der bor i distriktet.

Forvaltningen kan konstatere, at de nuværende distrikter er fastlagt på en måde, der i høj grad stemmer overens med de ønsker, som forældrene har til skolevalg for deres børn. De nuværende skoledistrikter har løst formålet med at tiltrække elever til kommunens folkeskoler og samtidig er Hvidovre en søgt kommune for tilflyttende familier med børn. Hvidovre Kommunes folkeskoler har derfor – på baggrund af flere tilflyttere og flere elever på distriktsskolerne – generelt flere elever end antaget for bare to år siden.  Forvaltningen henviser til bilag 1 til sagen, hvori udviklingen i skolernes elevtal gennemgås detaljeret, det skal dog allerede her nævnes, at Hvidovre Kommunes folkeskoler kan rumme alle elever, også dem, der flytter til kommunen.

Samtidig har Hvidovre Kommune, ligesom Københavns Kommune og de øvrige Vestegnskommuner, kunnet konstatere, at tilflytningen til kommunen overstiger de forventninger, der var forudsat i samtlige prognoser for alle disse kommuner. For Hvidovre Kommune betyder det, at der siden skolenedlæggelserne i 2012 har været en befolkningstilvækst på over 500 borgere om året i alle aldersgrupper. Når prognoserne ikke har taget højde for denne befolkningstilvækst, skyldes det, at alle prognoser har et teoretisk loft for, hvor mange borgere, der kan bo i en kommune. Den skoleprognose, der her i sagen gennemgås er justeret, så der tages højde for en større befolkningstilvækst fremadrettet. Prognosen viser, at alle nuværende og kommende eleverne kan rummes på skolerne, det er dog forvaltningens anbefaling, at distrikterne ændres med henblik på at fordele eleverne mere optimalt mellem skolerne.

Baggrunden for de nuværende skoledistrikter

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 28. februar 2012 at nedlægge Enghøjskolen og Sønderkærskolen. Beslutningen blev truffet efter en længere proces, hvor borgere og øvrige interessenter omkring folkeskolen havde været inddraget.

Nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen blev gennemført, da de to skoler gennem en årrække havde haft et faldende elevtal. Denne udvikling medførte, at Enghøjskolen og Sønderkærskolen ikke længere kunne opretholdes som bæredygtige, selvstændige skoler.

Nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen medførte, at Hvidovre Kommunes skoledistrikter blev ændret. Distrikterne blev ændret, så de bopæle, der tidligere havde hørt til Enghøjskolen og Sønderkærskolen skulle tilknyttes nye skoler. Skoledistrikterne blev udarbejdet på baggrund af den skoleprognose, der blev udarbejdet som led i nedlæggelsen af Enghøjskolen og Sønderkærskolen. Skoledistrikterne fordelte eleverne i kommunen på en måde, så alle skoler blev sikret et elevgrundlag, der var bæredygtigt i forhold til de prognosetal, der var tilgængelige på daværende tidspunkt.

Hvad er skoleprognosen

En skoleprognose indeholder en række oplysninger om kommunens borgere og især skoleeleverne, disse oplysninger er:

  • Data om befolkningen fra Danmarks Statistik, herunder
    • Fertilitet
    • Tilflytning
    • Fraflytning
    • Befolkningssammensætning
    • M.v.
  • Oplysninger om alle ejendomme i kommunen, herunder
    • Boligernes størrelse
    • Boligernes type (lejlighed, hus, mv.)
    • Antal værelser i boligen
    • M.v.
  • Faktuelle oplysninger om alle elevers skolegang
  • Antal elever på andre skoler end folkeskolerne
  • Distriktskrydsere mellem skolerne
  • Fastholdelse og udsivning (om eleverne bliver på skolen gennem skoleforløbet)
  • Aktuelle klasse- og elevtal
  • Antal tidlige og sene startere
  • M.v.

Skoleprognosen søger således at tage højde for en række komplekse variabler, når der dannes prognoser for de kommende års elevtal.

Den nye skoleprognose kontra den prognose, der var grundlag for skolenedlæggelserne

Udviklingen har vist, at den skoleprognose, der blev fremlagt i forbindelse med skolestruktursagen er blevet overhalet af generelle tendenser i forhold til tilflytningsmønstre.

Denne forskel mellem prognosens tal og de faktiske elevtal skyldes følgende forhold:

  • Andelen af elever, der starter på distriktsskolen, er steget, især i Avedøre Skoles distrikt
  • Andelen af sene startere er faldet, hvorfor der i sær i år 2012 startede flere 6-årige end tidligere
  • Den generelle befolkningstilvækst i Hvidovre Kommune har, som i de øvrige omegnskommuner, været stigende til et niveau, som prognosen ikke kunne tage højde for.

Forvaltningen skal bemærke, at den tidligere prognose og den opdaterede prognose sammenlignes detaljeret i bilag 1 til sagen.

Hvad siger den nye skoleprognose

Den nye skoleprognose viser, at der kan forventes et elevtal på skolerne, der vil presse nogle af skolernes kapacitet. Især Avedøre Skole og Holmegårdsskolen vil modtage flere elever, end skolerne har kapacitet til. I bilag 1 beskrives de enkelte skolers udfordringer som følge af prognosen. Som det fremgår af bilag 2-4, kan alle eleverne rummes på kommunens folkeskoler, en ændret sammensætning af distrikterne vil dog understøtte en bedre fordeling af eleverne mellem skolerne.

Forvaltningens vurdering og anbefaling på baggrund af skoleprognosen

Det er forvaltningens vurdering, at de nuværende skoledistrikter bør revideres. Forvaltningen fremlægger derfor tre scenarier for distriktsændringer, der angiver forskellige muligheder for at løse de kapacitetsudfordringer, som skolerne står over for. Samtidig er det forvaltningens vurdering, at der kan vælges forskellige løsninger i forhold til de forskellige skolers udfordringer. De tre scenarier indeholder beskrivelser af disse løsninger. Scenarierne er vedlagt sagen som bilag 2, 3 og 4. Scenarierne beskrives ligeledes kort i afsnittet ”De tre scenarier” i denne mødesag.

Det er forvaltningens vurdering, at hvis ikke eleverne fordeles mere jævnt på skolerne, eller der på anden måde søges løsninger, vil en del skolers kapacitet generelt blive presset. Dette pres vil skrævvride elevernes fordeling på skolerne og skabe skoler, hvor undervisningen foregår under utilfredsstillende fysiske rammer. Eleverne vil kunne rummes, men sammenhængen i skoledagen kan blive udfordret, hvis f.eks. en klasse på et mellemtrin eller i en indskoling ikke placeres umiddelbart i nærheden af de øvrige klasser. Som nævnt kan skolerne godt rumme alle elever på skolerne, elevtallet vil blot ramme skævt på de enkelte skoler.

Det kan ses af tallene i bilag 1, at forældrene i langt højere grad end før skolenedlæggelserne ønsker at sende deres børn på distriktsskolen. Samtidig har skolenedlæggelserne givet Hvidovre Kommune mulighed for at skabe et skolevæsen, der er præget af en solid økonomisk balance, da de lidt større klasser medfører ekstra ressourcer til den enkelte skole. På denne baggrund er det forvaltningens vurdering, at skolenedlæggelserne og de eksisterende skoledistrikter har formået at løse de udfordringer, som Hvidovre Kommune stod over for i årene op til skolenedlæggelserne.

Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig med skolenedlæggelserne at reinvestere de midler, der blev frigjort på de øvrige skoler. Disse midler blev reinvesteret gennem et omfattende Kvalitetsløft. Hvidovre Kommune har således løftet skolernes generelle økonomi og elevernes mulighed for at modtage solid faglig undervisning markant efter skolenedlæggelserne. Samtidig skal forvaltningen bemærke, at vedtagelsen af kvalitetsløftet i høj grad har forberedt Hvidovre Kommune på den folkeskolereform, der trådte i kraft den 1. august 2014. Dette skyldes, at en del af tiltagene i reformen ligger i forlængelse af de indsatser, der er en del af kvalitetsløftet.

De tre scenarier

Forvaltningen har udarbejdet tre scenarier for nye skoledistrikter. Scenarierne løser på forskellig vis de udfordringer, som skolerne har ift. kapaciteten. I nedenstående beskrivelse af scenarierne beskrives de ændringer, som de enkelte scenarier medfører i distrikterne.

Scenarie A – Bilag 2

I det første scenarie foretages alene ændring i distrikterne tilhørende Avedøre Skole, Frydenhøjskolen og Gungehusskolen.

Scenariet har disse ulemper og fordele:

  • Ulemper
    • Eleverne fordeles ikke jævnt på alle skoler
    • Holmegårdsskolen presses fortsat på skolens kapacitet
  • Fordele
    • Scenariet løser kapacitetsproblematikken ved Avedøre Skole
    • Der gennemføres få og logisk afgrænsede ændringer i skoledistrikterne, der tager hensyn til naturlige grænser, villaveje og lignende
    • Den etniske og socio-økonomiske profil for Frydenhøjskolen og Gungehusskolen styrkes

Scenarie B – Bilag 3

Scenariet indeholder samme ændring som scenarie 1 suppleret med yderligere justeringer i distrikterne for Engstrandskolen, Gungehusskolen, Holmegårdsskolen, Langhøjskolen og Præstemoseskolen.

Scenariet har disse ulemper og fordele:

  • Ulemper
    • En del af distriktsændringer vil virke ulogiske på en del forældre i de områder, der sker ændringer i. Denne problematik vil være særligt udtalt ved ændringerne mellem Holmegårdsskolen og Præstemoseskolen og mellem Præstemoseskolen og Gungehusskolen. Det skyldes, at ændringerne medfører, at forældre vil have længere til distriktsskolen end før
  • Fordele
    • Scenariet løser kapacitetsproblematikken ved Avedøre Skole
    • Scenariet løser kapacitetsproblematikken ved Holmegårdsskolen
    • Den etniske og socio-økonomiske profil for Frydenhøjskolen og Gungehusskolen styrkes
    • Engstrandskolen får et mere bæredygtigt elevtal
    • Eleverne fordeles generelt mere jævnt mellem skolerne end med scenarie A.

Scenarie C – Bilag 4

Formålet med det tredje scenarie er at fordele alle elever på alle skolerne. Scenariet omfatter distriktsændringer for alle skoler.

Scenariet har disse ulemper og fordele:

  • Ulemper
    • En stor del af distriktsændringerne skærer villaveje over, da det ikke er muligt at dele alle grænserne i baghaver mellem veje.
    • Det forventes, at en del af distriktsændringerne vil være ulogiske for forældrene, da der ikke er en sammenhæng mellem den vej, man bor på og den skole, man hører til.
  • Fordele
    • Scenariet løser alle skolernes kapacitetsudfordringer alene ved brug af distriktsændringer.

Proces for justering af skoledistrikterne

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de 3 scenarier for justering af skoledistrikterne, samt at Børne- og Undervisningsudvalget sender scenarie A, B eller C i høring hos skolebestyrelserne og øvrige interessenter.

Høringen vil foregå i perioden den 10. oktober 2014 til og med den 10. november 2014.

Efter endt høring vil forvaltningen forelægge de indkomne høringssvar og et oplæg til endelig politisk beslutning på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. december 2014 og på Kommunalbestyrelsens møde den 16. december 2014. I bilag 5 til sagen kan den samlede tidsplan for processen ses.

Processen med at justere skoledistrikterne medfører, at indskrivningen til skolerne rykkes til februar måned 2015. De nye skoledistrikter vil gælde for de børn, der indskrives til skolestart i august måned 2015 og tilflyttere, der flytter til kommunen fra 1. august 2015. For de elever, der allerede går på folkeskolerne gælder de nuværende skoledistrikter.

Som en del af processen, vil forvaltningen lancere en informationskampagne, der sigter mod at informere bredt om de kommende ændringer af skoledistrikterne. Forvaltningen vil i samarbejde med børnehaverne sætte opslag op i børnehaverne og producere flyers, der kan deles ud i børnehaverne til forældrene til de kommende 0. klasseelever. Opslagene og de uddelte flyers vil have som formål at guide forældrene til kommunens hjemmeside, hvor forvaltningen vil oprette en side, der oplyser om ændringerne af skoledistrikterne. Der vil på hjemmesiden også blive oprettet en spørgsmål-svar side, hvor forældrene kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål. Endelig vil forvaltningen oprette en hotline, hvor forældrene via hjemmesiden kan skrive direkte til de medarbejdere, der sidder med viden om ændringerne af skoledistrikterne. Disse medarbejdere vil kunne besvare forældrenes spørgsmål hurtigt og korrekt.

Retsgrundlag

Det følger af Folkeskolelovens § 36, stk. 2, at alle skoler har et skoledistrikt. Dette skoledistrikt kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin.

Justering af kommunernes skolestruktur, herunder ændringer i skoledistrikterne træffes efter Folkeskolelovens § 40, stk. 2, punkt 3, hvoraf det fremgår, at ændringer af skoledistrikter træffes af Kommunalbestyrelsen på et møde. Det fremgår af samme bestemmelse, at beslutningen om kommunens inddeling i skoledistrikter træffes efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser.

Endelig fremgår det af Folkeskolelovens § 44, stk. 10, at skolebestyrelsen skal udtale sig om alle de spørgsmål, som Kommunalbestyrelsen forelægger for bestyrelsen.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 28. februar 2012 at nedlægge Enghøjskolen og Sønderkærskolen. Som en del af sagen blev skoledistrikterne ændret. Denne mødesags formål er at lægge op til en justering af de skoledistrikter, som Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 28. februar 2012.

Økonomiske konsekvenser

Sagen indeholder ikke økonomiske konsekvenser. Såfremt den endelige politiske beslutning medfører økonomiske konsekvenser, vil dette fremgå af oplægget til endelig politisk godkendelse på Kommunalbestyrelsens møde den 16. december 2014

Bilag

  1. Bilag 1 - Nuværende skoledistrikter.pdf (pdf)
  2. Bilag 2 - Scenarie A.pdf (pdf)
  3. Bilag 3 - Scenarie B.pdf (pdf)
  4. Bilag 4 - Scenarie C.pdf (pdf)
  5. Bilag 5 - Tidsplan for ændring af skoledistrikter.pdf (pdf)

5. Skoleudvikling med Folkeskolereform og Kvalitetsløft

Beslutningstema

Folkeskolereformen indeholder en nytænkning, som ligger i umiddelbar forlængelse af målsæt­ning­erne i Kvalitetsløftet, der siden september 2012 har dannet ramme om folkeskolernes udvikling i Hvidovre Kommune. Punktet er et forslag til, hvordan skolerne i arbejdet med at omsætte folkeskolereformens tre mål kan videreføre indsatsen for at nå målene i Kvalitetsløftet.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage til efterretning at Kvalitetsløftets indsatser fortsætter som led i at omsætte folkeskolereformen til praksis på skolerne
  1. at det, på baggrund af målene i folkeskolereformen og de spørgsmål, der er stillet i sagsfremstillingen, drøftes, hvor Hvidovre Kommunes fokus skal være i implementeringen af folkeskolereformen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Sagen blev udskudt til næstkommende møde.

Sagsfremstilling

Folkeskolereformens indflydelse på Kvalitetsløftet

Folkeskolereformens mål ligger i umiddelbar forlængelse af målsætningerne i Kvalitetsløftet, som skolerne arbejder med frem til og med skoleåret 2016/17. Kvalitetsløftet, som Kommunalbestyrelsen vedtog det i september 2012, er vedlagt som bilag 1.

Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af folkeskolen i Hvidovre gennem en målsætning om, at skolerne i Hvidovre skal kunne løfte faglighed, uanset hvilke forudsætninger det enkelte barn har.

Midler frigivet ved omlægningen af skolestrukturen fra skoleåret 2012/13 muliggjorde beslutningen om Kvalitetsløftets ambitiøse indsatser.

Kvalitetsløftets overordnede formål er:

  • Højere faglighed
  • Øget inklusion
  • Øger forældretilfredshed

Målene i Folkeskolereformen er:

  • at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, de kan
  • at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
  • resultater og
  • at tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Indsatser på skolerne de seneste to skoleår gennem Kvalitetsløftet

Kvalitetsløftets indsatser er flerårige og omfatter alle skoler i kommunen. Indsatserne samler sig om højnelse af elevernes faglighed, efteruddannelse til lærere og ledere, multimodal tilgang (billede, lyd og tekst), klasseledelse, talentforløb, overlevering af elevstandpunkter samt fokus på at nedbringe elevernes fravær og forældretilfredshed.

Indsatserne baserer sig på den betragtning, at kvalitet er, at undervisningen både har fokus på den enkelte elevs læring og på det meningsfyldte fællesskab (fx klassen) samt at undervisningen tilrettelægges på den enkelte elevs præmisser og tilrettelægges for grupper, hold eller klasser. En forudsætning for at levere en kvalitetsfuld undervisning er relevant og meningsfuld efteruddannelse af lærere. Ligesom efteruddannelse af ledere er en forudsætning for at kunne lede og vejlede lærere, der mestrer en kvalitetsfuld undervisning.

Kort om indsatserne fra skoleåret 2012/13 til nu

Hver af Kvalitetsløftets indsatser udvikles i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen. Det omfatter blandt andet følgende:

  • Klasseledelse gennem ”undervisning i undervisningen”: Projektet er et virkningsfuldt redskab for et inkluderende læringsmiljø og bedre faglige resultater og er gennemført med gode erfaringer på Holmegårdsskolen i 2012/13 og på Frydenhøj, Risbjerg, Engstrand, Præstemosen og Dansborg i 2013/14. Erfaringerne evalueres pt.
    • ”Undervisning i undervisningen” betyder, at lærernes efteruddannelse foregår på skolen og i relation til egen undervisning i en klasse. Lærerne oplever denne form meget givende og eleverne skal ikke have vikar, når lærerne bliver efteruddannet på denne måde.
  • It gennem ”undervisning i undervisningen”: Hele lærerteams får støtte og vejledning i, hvordan digitale medier kan styrke faglighed, inklusion og dannelse i undervisningen. Erfaringerne er, at den praksisnære tilgang er en styrke og der er udbredt tilfredshed med det faglige udbytte.
  • Spydspidser – uddannelse af lærere: Spydspidserne er uddannede i inklusion og vejledning og bidrager til en bedre og mere sammenhængende støtte og vejledningsindsats på alle skolerne.
  • Uddannelse af ledere: Alle ledere har nu gennemført et modul i Forandringsledelse på diplomniveau.
  • Talentforløb: Indsatsen omfattede fra start talenthold i engelsk, matematik, science og film & medier, og er udvidet til i skoleåret 2014/15 at tilbyde elever på tværs af kommunens skoler faglige udfordringer gennem talenthold indenfor otte forskellige emner. De deltagende elever giver udtryk for høj faglighed på holdene. Det er med til at indfri deres forventninger til forløbene samtidig med at holdene også fungerer godt socialt.
  • Tolærerordning på 6. klassetrin i dansk og matematik på tre skoler i 2012/13:
    • Er afsluttet. Forsøget var ét årigt og bidrog med erfaringer, der videreføres i undervisningssituationer, hvor der er mere end en voksen til stede i klassen.

Flere af indsatserne har skolerne arbejdet med igennem de seneste to skoleår og fortsætter med arbejdet, fx klasseledelse og ”undervisning i undervisningen” - it. Nogle indsatser kommer først i spil fra dette skoleår, fx forældretilfredshedsundersøgelse.

Et billede på, hvordan indsatserne i Kvalitetsløftet er forbundne med og understøtter målene i folkeskolereformen, er vedlagt som bilag 2.

Ti indsatser fra august 2014 – juni 2017 med enkelte justeringer

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår at Kvalitetsløftets indsatser fortsætter. Folkeskolereformens ændringer i form af en længere skoledag styrker indsatsen i dansk og matematik med flere timer i 4. -9. klasse.

Indsatserne er fra dette skoleår derfor:

  1. Dansk, matematik og engelsk: En lektion ekstra i 4. -9. kl. i dansk og matematik via folkeskolereformen skal bidrage til målsætningen om højere faglige resultater.

Engelsk er styrket og indført fra 1. klasse, men ikke tilført en ekstra lektion i 5. klasse, som foreslået i Kvalitetsløftet. Fagligheden i engelsk er derfor styrket i indskolingen.

  1. ”Undervisning i undervisningen” - Klasseledelse: Efteruddannelse af alle lærere gennem ”undervisning i undervisningen” fortsætter på Avedøre, Gungehus, Langhøj, Ungdomsskolen og Sporet.

Forankring af gode erfaringer og læringspointer fra øvrige skoler sker i samarbejde med forvaltningen fra dette skoleår.

  1. ”Undervisning i undervisningen” – it: Fortsat uddannelse af teams, der søger om bestemte forløb tilpasset deres undervisning/ årsplan.
  2. Spydspidser – uddannelse af lærere: Fag-fagligt fokus og lokale behov på skolerne er udgangspunktet for spydspidsernes fortsatte uddannelse.
  3. Uddannelse af ledere: Coaching af ledelsesteam for at omsætte Folkeskolereform, SFO-struktur osv. og fortsat uddannelse til masterniveau for skoleledere i kommunen.
  4. Talentforløb: Alle skoler tilbyder fra 2014/15 talentforløb for udvalgte elever i 7.- 9. klasse i hele kommunen.
  5. Overlevering af elevstandpunkter: Fælles udgangspunkt og metode på skolerne skal sikre viden om den enkelte elev og faglig udvikling hele vejen gennem folkeskolen.
  6. ”Godt du kom”: Mindre elevfravær gennem systematisk registrering og opfølgende indsats på den enkelte skole.
  7. Flere skole-hjem samtaler: Ekstra skole-hjemsamtaler på udvalgte klassetrin evalueres af skolerne selv og forventes bl.a. at styrke forældretilfredsheden.
  8. Forældretilfredshed: I slutningen af 2014 og igen i 2016 deltager forældre i Hvidovre Kommunes folkeskoler i en måling af forældrenes tilfredshed med skolen.  Forældretilfredsheden bliver undersøgt på et tidspunkt, hvor folkeskolereformen præger oplevelsen af skolen.

Kvalitetsløftets mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed består af indsatser, som alle relaterer sig til målene i folkeskolereformen (som tidligere illustreret).

Tilkendegivelser med relation for folkeskoleområdet fra udvalgets møde den 4. september samt inspiration fra udarbejdet inspirationskatalog

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. september 2014 tilkendegav udvalget blandt andet følgende områder, der skulle arbejdes med i forbindelse med relation til folkeskoleområdet:

  • Folkeskolereformen
  • ADHD/ADD
  • Skoleparat
  • Diagnosticering af ordblindhed
  • FN’s børnekonvention
  • Tema om tilfredshedsundersøgelser
  • Mad og måltid

Som inspiration til skolernes arbejde med folkeskolereformen udviklede Børne- og Velfærdsforvaltningen i samarbejde med skolerne et inspirationskatalog, udsendt til skolerne i maj 2014. Kataloget giver inspiration til skolernes arbejde med mere motion og bevægelse, den åbne skole, understøttende undervisning samt samarbejde mellem faggrupperne og faglig fordybelse fx gennem lektiehjælp. Inspirationskataloget er vedlagt som bilag 3.

Elementer i Folkeskolereformen som særlige fokusområder i Hvidovre                                  

Målene i Folkeskolereformen er:

  • at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, de kan
  • at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og
  • at tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Disse tre mål samt udvalgets interesseområder giver anledning til at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter,  hvordan og med hvilke særlige Hvidovre-perspektiver disse mål skal implementeres.

Forvaltningen foreslår udvalget at drøfte følgende spørgsmål:

  1. Hvordan skal vægtningen og sammenhængen være mellem fokus på faglighed og fokus på det sociale/trivslen?
  2. Skal Hvidovre Kommune intensivere indsatsen for at minimere betydningen af den sociale baggrund?
  3. Skal Hvidovre Kommune yderligere målrette undervisningen mod det aktuelle niveau eleverne befinder sig på, herunder med særlige indsatser for de svageste og stærkeste elever?
  4. Hvordan kan tilliden til folkeskolerne i Hvidovre Kommune styrkes yderligere?
  5. Har udvalget særlige vinkler på nogle af elementerne fra inspirationskataloget?

Med folkeskolereformen følger desuden nye Fælles Mål, ændringer i Kvalitetsrapportens indhold og omfang samt ændringer i de nationale test. På baggrund af dette samt udvalgets drøftelser vil forvaltningen vende tilbage med forslag til konkrete indsatser.

Politiske beslutninger om Åben skole

Det er desuden i denne sammenhæng relevant at bemærke, at kommunen i den nye folkeskolelov forpligtes at sikre samarbejde mellem skoler og musik- og billedskolen, ungdomsskolen, det lokale foreningsliv, erhvervsliv og kulturinstitutioner – populært kaldet den åbne skole.

Skolerne samarbejder med erhvervslivet (fx Elever af Ellehammer), samarbejde med idrætsforeninger og samarbejder med kulturinstitutioner (fx HvidovreBibliotekerne).

For yderligere at fremme sådanne samarbejder mellem skoler og lokalsamfundet har Børne- og Velfærdsforvaltningen lavet en hjemmeside kaldet ”Skoleportalen”. På denne side har skoler, foreninger, kulturinstitutioner og erhvervsliv mulighed for at finde inspiration til samarbejde i den åbne skole, efterspørge og tilbyde samarbejde samt finde kontaktoplysninger. Skoleportalen kan findes på adressen: www.skoleportal.hvidovre.dk.

Senere på året fremlægger Børne- og Velfærdsforvaltningen en sag, der lægger op til udvalgets beslutning om mulige mål og rammer for samarbejder i den åbne skole.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr 665 af 20/06/2014

Politiske beslutninger og aftaler

Kvalitetsløftet i folkeskolen i Hvidovre Kommune, KB, 25-09-2012, sagsnr. 12/14005

Økonomiske konsekvenser

Midlerne til Kvalitetsløftets samlede indsatser er afsat.

Bilag

  1. Bilag 1 - Kommunalbestyrelsens beslutning om Kvalitetsløftet i folkeskolen i Hvidovre Kommune september 2012 (pdf)
  2. Bilag 2 - Billede på Kvalitetsløftets indsatser og folkeskolereformens mål (pdf)
  3. Bilag 3 - Inspirationskatalog til skoler, klubber og SFO'er om folkeskolereformen (pdf)

6. Revideret arbejdsgrundlag for C-klasserne på Præstemoseskolen

Beslutningstema

På skoleudvalgets møde den 6. september 2012 punkt 2 godkendte udvalget et nyt arbejdsgrundlag for C-klasserne på Præstemoseskolen. Skole-, Klub- og Fritidshjems-afdelingen (SKF) har siden i samarbejde med Præstemoseskolen revideret arbejdsgrundlaget for C-klasserne på Præstemoseskolen.

Indstilling

BV indstiller til BU Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende det reviderede arbejdsgrundlag for C-klasserne på Præstemoseskolen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

C-klasserne på Præstemoseskolen

C-klasserne på Præstemoseskolen er et specialiseret undervisningstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Derudover kan de have andre udviklingsforstyrrelser samt specifikke indlæringsvanskeligheder. C-klasserne er kendetegnet ved at være et mindre tilbud. Kombinationen af gode fysiske rammer kombineret med forholdsvis få børn i et meget struktureret og overskueligt pædagogisk miljø skaber en tryg ramme for børnenes læring og udvikling. C-klasserne er normeret til 48 børn.  Tilbuddet er et undervisningstilbud og børnene går som udgangspunkt i Præstemosens Fritidscenter, som har særlige kompetencer og ekstra ressourcer i forhold til at inkludere C-klassebørnene.

Revidering af arbejdsgrundlag

Ledelsen på Præstemoseskolen har sammen med SKF vurderet, at der er sket væsentlige ændringer, der betyder, at arbejdsgrundlaget bør revideres. De væsentlige ændringer i arbejdsgrundlaget er beskrevet herunder. Det reviderede arbejdsgrundlag er vedlagt sagen som bilag 1.

O. klasse

Tidligere havde Hvidovre Kommune et tilbud – Godset, hvor skolestartere i vanskeligheder kunne påbegynde deres skolegang, mens en udredning og pædagogisk psykologisk vurdering blev lavet. Herefter blev eleverne enten visiteret videre i kommunens øvrige specialundervisningstilbud – herunder C-klasserne - eller inkluderet i almenskolen. Da SKF besluttede at lukke pladserne i Godset var det bl.a. for at undgå skoleskift allerede tidligt i forløbet og ud fra en vision om, at PPR med deres meget tidlige indsats i samarbejde med børnehaverne kunne vurdere børnene allerede i deres dagtilbud.

Det har vist sig at være en god ide, da børnene i lettere vanskeligheder nu får mulighed for at starte direkte i almenskolen og børnene i svære vanskeligheder nu starter direkte i et specialundervisningstilbud.

Ny beskrivelse af fritidstilbuddet

Den beskrivelse, der var i det tidligere arbejdsgrundlag var meget kortfattet og Præstemoseskolens fritidscenter har ønsket en mere grundig beskrivelse af deres arbejde. I det reviderede arbejdsgrundlag beskrives derfor den særlige specialpædagogiske opgave, som tilbuddet har specialiseret sig i. Endvidere indeholder det en beskrivelse af de væsentlige værdier i fritidscenteret. 

Høring

Skolebestyrelsen på Præstemoseskolen er blevet hørt i sagen. Høringssvaret er vedlagt sagen som bilag 2. Forvaltningen indstiller på baggrund af høringssvaret, at det reviderede arbejdsgrundlag for C-klasserne godkendes med de rettelser, som bestyrelsen foreslår.

Retsgrundlag

Efter Folkeskoleloven § 20 stk. 2 og § 3 stk. 2 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Undervisningen og støtten gives i specialklasser eller specialskoler.

Endvidere er C-klasserne oprettet efter Bekendtgørelse 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Politiske beslutninger og aftaler

Skoleudvalget godkendte på møde den 6. september 2012 det nuværende arbejdsgrundlag for C-klasserne på Præstemoseskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser.

Bilag

  1. Bilag 1 - Revideret arbejdsgrundlag for C-klasserne på Præstemoseskolen sep. 2014 (pdf)
  2. Bilag 2 - Høringssvar fra skolebestyrelsen på Præstemoseskolen om arbejdsgrundlag for C-klasserne.pdf (pdf)

7. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Hvidovre Kommune

Beslutningstema

Da Hvidovre Kommunes fritidshjem i forbindelse med folkeskolereformen er blevet til SFO’er, og klubberne har fået større tilknytning til skolen, skal der udarbejdes en ny mål- og indholdsbeskrivelse for arbejdet i de to institutionstyper.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til folkeskoleloven godkende den overordnede mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klubber efter høring blandt de berørte parter.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klubber
  2. at mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klubber sendes i høring i skolebestyrelser, forældrebestyrelser, skolelederkredsen, SFO-forældrerådene samt SFO-personalegrupperne inden endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med de ændringer, som folkeskolereformen har medført for fritidshjem og klubber i Hvidovre, er det i henhold til lovgivningen nødvendigt at ændre i mål- og indholdsbeskrivelsen for den del af Hvidovre Kommunes institutioner, der er omdannet til SFO.

Tidligere har såvel fritidshjem som klubber arbejdet efter dagtilbudsloven og de vejledninger, der hører hertil, samt efter de kommunalt vedtagne sigtepunkter for fritidshjem og klubber.

Overgangen fra fritidshjem til SFO betyder, at fritidshjemmene nu hører under folkeskoleloven. Folkeskoleloven fastlægger, at Kommunalbestyrelsen skal godkende en mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Folkeskoleloven og den tilhørende bekendtgørelse giver en tydelig ramme for indholdet af denne.

Da der i Hvidovre efter 1. august 2014 er klubber, der er organiserede efter både dagtilbudsloven og folkeskoleloven, vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde mål- og indholdsbeskrivelsen, så den dækker såvel SFO som klub. Dette for at sikre, at der ikke indholdsmæssigt vil være forskel på det arbejde, der foregår i de to institutionstyper. Baggrunden herfor er, at det alene er institutionens tidligere organisering og fysiske placering, der er afgørende for, om den fra 1. august 2014 er SFO efter folkeskoleloven eller klub efter dagtilbudsloven.

Indholdsmæssigt er der ingen modsætninger mellem de to lovgivninger, men folkeskoleloven og den tilhørende vejledning har en stram ramme for indholdet af en mål- og indholdsbeskrivelse. Den nye mål- og indholdsbeskrivelse for såvel SFO som klub er derfor udarbejdet efter denne ramme.

Den udarbejdede mål- og indholdsbeskrivelse har hentet sine væsentligste elementer fra de i forvejen gældende politikker og målsætninger på området samt i folkeskoleloven og de tilhørende vejledninger. Dette gælder fx Hvidovre Kommunes børne- og ungesyn og rammerne for overgange.

Mål og indholdsbeskrivelsen er en overordnet ramme, som den enkelte SFO eller klub udmønter lokalt inden 1. juli 2015.

Mål- og indholdsbeskrivelsen forventes revideret til skoleåret 2017/18.

Forvaltningen indstiller, at mål- og indholdsbeskrivelsen sendes i høring den 10. oktober 2014 med en høringsfrist på 4 uger. Forvaltningen indarbejder herefter relevante kommentarer, inden sagen genfremlægges for Børne- og Undervisningsudvalget den 4. december 2014 og for Kommunalbestyrelsen den 16. december 2014.

Retsgrundlag

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 4 er Kommunalbestyrelsen forpligtiget til at fastsætte og offentliggøre en mål - og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne (SFO), jf. § 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler og krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne.

Forvaltningen indstiller, at mål- og indholdsbeskrivelsen også sendes i høring i skolelederkredsen samt i SFO-forældrerådene.

Mål- og indholdsbeskrivelsen udarbejdes efter den tilhørende bekendtgørelse, BEK nr. 699 af 23/06/2014, Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.

Mål for klubber udarbejdes efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) § 66 m.fl.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsens beslutning d. 17. december 2013 pkt. 11. Ny fritidshjemsstruktur i Hvidovre Kommune

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser

Personalemæssige konsekvenser

Der er ingen personalemæssige konsekvenser

Sundhedsmæssige konsekvenser

Der er ingen samfundsmæssige konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Der er ingen miljømæssige konsekvenser

Bilag

  1. Bilag 1 - Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klubber i Hvidovre Kommune (pdf)
  2. Bilag 2 - Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser (pdf)

8. Pejlemærke og fokusområder i Sundhedspolitik 2015-2018

Beslutningstema

Der skal udarbejdes en ny sundhedspolitik for perioden 2015-2018.

Børne- og Undervisningsudvalget skal drøfte forslag til pejlemærke og fokusområder i den nye Sundhedspolitik.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget:

  1. at drøfte forvaltningens to forslag til pejlemærker og fokusområder i den kommende Sundhedspolitik 2015-2018

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Drøftet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik udløber med udgangen af 2014. Social- og Sundhedsudvalget har den 2. juni 2014 godkendt procesplanen for udarbejdelse af en ny Sundhedspolitik 2015-2018.

Den seneste Sundhedsprofil fra 2013 viser, at borgerne i Hvidovre på en række områder har fået en sundere adfærd. Men der er fortsat plads til forbedring. Det er positivt, at andelen af rygere er faldet, men Sundhedsprofilen viser blandt andet også, at næsten halvdelen af kommunens borgere er moderat til svært overvægtige, samt at den sociale ulighed i sundhed fortsat er stigende.

Borgernes sundhed påvirkes af adskillige faktorer bl.a. uddannelse, sociale forhold, arbejdstilknytning og miljø, trafikforhold, livsstil, vaner og mulighed for fritidsudfoldelser. Tilrettelæggelsen af indsatser på alle disse områder kan være med til at forebygge sygdom og fremme sundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse er derfor ikke kun sundhedsområdets ansvar, men et fælles ansvar for alle forvaltningsområder.

På baggrund af ovenstående udvikles den nye Sundhedspolitik i en tværgående proces, hvor alle politiske udvalg involveres i formuleringen af et overordnet pejlemærke og politikkens fokusområder. Forvaltningen besøger i perioden september til oktober, de politiske udvalg med henblik på bidrag til sundhedspolitikken. Ældrerådet og Handicaprådet er inddraget som interessenter i processen og har afgivet høringssvar, da indstillingen blev drøftet i Social- og Sundhedsudvalget den 1. september 2014.

Når den nye Sundhedspolitik 2015-2018 skal realiseres, vil det ske i et bredt tværgående samarbejde med relevant inddragelse af forvaltningsområder, eksterne aktører, medarbejdere og borgere.

Den nye Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitikken skal bidrage til at fremme sundhed, forebygge at borgerne bliver syge og fremme mulighederne for et godt liv med sygdom. Det foreslås at den nye sundhedspolitik samtidig har et særligt fokus på, at reducere ulighed i sundhed blandt borgerne.

Det er hensigten, at den nye sundhedspolitik sætter retningen og rammen for udviklingen af sundhedsområdet på en måde, så den også kan imødekomme ændringer i opgavevaretagelsen på sundhedsområdet samt aftaler og anbefalinger på området.

Hvidovre kommunes vision

Hvidovre Kommunes overordnede vision lyder: ”Med omtanke for det enkelte menneske og den generelle velfærd skal Hvidovre Kommune være: Børnenes og familiernes by med udfordrende tilbud om læring og fritidsliv”. Forvaltningen foreslår, at den kommende sundhedspolitik understøtter kommunens overordnede vision, således at arbejdet på sundhedsområdet bidrager til realiseringen af visionen om Hvidovre som børnene og familiernes by.

Forslag til pejlemærke og fokusområder

Forvaltningen foreslår, at de politiske udvalg drøfter to mulige retninger i en ny sundhedspolitik, og har til hver retning lavet et forslag til et pejlemærke som udtryk for kommunens intentioner med arbejdet med sundhed. Pejlemærket understøttes af tre fokusområder, der bliver retningsgivende for arbejdet med sundhed. De tre fokusområder tager udgangspunkt i:

  • Sundhedsfremmende rammer
  • Sundhedsfremme og forebyggelse som en del af kerneydelsen
  • Sundhedstilbud til raske og syge

Forslagene adskiller sig ved, at det første forslag Sammen om sundhed bygger på, at sundhed er et fælles ansvar for kommune, borgere og andre interessenter. Det andet forslag Vi viser vejen til sundhed bygger på, at kommunen stiller tilbud og indsatser til rådighed for borgerne.

Forslag 1: Sammen om sundhed

En sundhedspolitik med pejlemærket Sammen om sundhed er kendetegnet ved at udtrykke, at sundhed er noget borgere, interessenter og kommune er fælles om. Det vil sige, at det er centralt at inddrage borgere og interessenter i kommunens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Det kan bl.a. være ved inddragelse i planlægning og kvalitetsudvikling af sundhedstilbud eller ved aktiv deltagelse på et sundhedstilbud efter evne. På den måde har både borgere og kommune fælles ansvar for sundhedstilstanden i Hvidovre.

Pejlemærke:Sammen om sundhed

Fokusområder:

  • Attraktive byrum og aktivt byliv
  • Sundhed i hverdagen
  • Støtte til at leve sundt og leve med sygdom

Et eksempel på en indsats som tager afsæt i pejlemærket Sammen om sundhed er Lænkens alkoholbehandler, der er til rådighed i kommunens jobcenter en gang om ugen. Alkoholbehandleren sikrer både kompetenceudvikling af frontmedarbejderne til opsporende samtaler og tilbyder også anonym rådgivning til de borgere i jobcentret, som ønsker det.

Forslag 2: Vi viser vejen til sundhed

En sundhedspolitik med pejlemærket Vi viser vejen til sundhed er kendetegnet ved at udtrykke et fokus på det kommunale bidrag til sundhed og forudsætter at borgerne selv formår at bruge kommunens initiativer. På den måde har borgeren i højere grad selvstændigt ansvar for egen sundhed.

Pejlemærke: Vi viser vejen til sundhed

Fokusområder:

  • Byrum til bevægelse
  • Sunde løsninger til borgerne
  • At leve sundt og leve med sygdom

Et eksempel som tager afsæt i Vi viser vejen til sundhed, er kommunens tilbud om åben rådgivning i SundhedsCentret. Borgerne kan henvende sig anonymt til en samtale om livsstil, svære livssituationer eller for et sundhedstjek, og der er ingen systematisk kommunal rekruttering til tilbuddet.

Den videre proces

Forvaltningen vil med afsæt i drøftelserne i de politiske udvalg og inddragelse af Ældre- og Handicaprådet, udarbejde et forslag til Sundhedspolitikken 2015-2018. Den nye Sundhedspolitik fremlægges på Social- og sundhedsudvalgets møde den 1. december 2014 og på Kommunalbestyrelsens møde d. 16. december 2014.

Retsgrundlag

Kommunernes forpligtigelse til at yde forebyggelse og sundhedsfremme fremgår af § 119 i Sundhedsloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalget har godkendt procesplan for udarbejdelse af ny Sundhedspolitik på udvalgets møde den 2. juni 2014.

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Personalemæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen personalemæssige konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen selvstændige sundhedsmæssige konsekvenser. En ny sundhedspolitik forventes på sigt at fremme borgernes sundhed.

Miljømæssige konsekvenser

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.


9. Opfølgning på Hvidovre Handicappolitik

Indstilling

Direktionen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget

  1. at tage opfølgningen på Hvidovre Handicappolitik til efterretning
  2. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad. 1 Taget til efterretning.

Ad. 2 Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 02-10-2014

Ad. 1 Taget til efterretning, med bemærkning om, at forvaltningen i samarbejde med Danske Handicaporganisationer i Hvidovre har formuleret målet i beskæftigelsesplanen for 2015, og at ministermålet i beskæftigelsesplanen for 2015 om etablering af færre fleksjob, kan blive en udfordring i forhold til de handicappede.

Ad. 2 Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 08-10-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Handicappolitik blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 27. marts 2012. Politikken udstikker en overordnet ramme for arbejdet med at understøtte borgere med handicap i at deltage aktivt i samfundslivet og bidrage til udviklingen i kommunen. Af politikken fremgår det, at den skal være en del af det løbende arbejde i de enkelte forvaltninger, og at politikkens målsætninger skal integreres i kommunens arbejde. Politikken er vedlagt sagen som bilag.

Hvidovre Handicapråd har på rådsmødet d. 21. maj 2014 anmodet kommunen om en status på arbejdet med Handicappolitikken. Direktionen har behandlet rådets forespørgsel og har d. 2. juli 2014 vedtaget, at redegørelsen skal fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget. Der er derfor udarbejdet en status over, hvordan der er arbejdet med handicappolitikken siden dens vedtagelse i 2012.

Overordnet status på forvaltningernes arbejde med handicappolitikken

Børne- og Velfærdsforvaltningen har modtaget besvarelser fra kommunens tre forvaltninger. Som følge af den nylige organisationsændring, der trådte i kraft d. 1. august 2014, er besvarelsen fra Kultur-, Teknik-, Miljø og Arbejdsmarkedsforvaltningen dog delt op i to således, at der foreligger en besvarelse fra hhv. den tidligere By- og Teknikforvaltning og den tidligere Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltning.  De fire besvarelser er vedlagt som bilag.

Siden handicappolitikkens vedtagelse har den fungeret som en guideline for kommunens arbejde, ligesom forvaltningerne på forskellige måder har arbejdet med den og dens målsætninger. På tværs af forvaltningerne har der i særdeleshed været fokus på tilgængelighed, både fysisk og ift. kommunikation, mens der i de enkelte forvaltninger også er arbejdet med politikkens andre fokusområder: uddannelse og læring, beskæftigelse, kultur og fritid, bolig samt rehabilitering.

I det følgende gives eksempler på, hvordan der er arbejdet med handicappolitikken i hver af forvaltningerne.

Børne- og Velfærdsforvaltningen

Handicappolitikken har sat sine spor i Børne- og Velfærdsforvaltningen. Helt overordnet fungerer politikken som guideline bl.a. i forbindelse med visitationspraksis til specialundervisning, ligesom flere kontraktmål udarbejdes med henvisning til politikken som f.eks. Børnehandicaps mål om at styrke kvaliteten og systematikken i sagsarbejdet.

På voksenområdet er der med baggrund i handicappolitikken bl.a. arbejdet med rehabiliterings- og boligområdet med henblik på at understøtte, at borgere med funktionsnedsættelse kan leve et selvstændigt og aktivt liv. I 2013 er eksempelvis afprøvet robotstøvsugere og robotgulvvaskere hos hjemmehjælpsmodtager, og der arbejdes løbende med at med at afprøve ny velfærdsteknologi. Samme år prioriterede Kommunalbestyrelsen endvidere rehabilitering af borgere med erhvervede hjerneskader som et særligt fokusområde, der bl.a. har betydet et mere smidigt og sammenhængende forløb for borgere i den erhvervsaktive alder med en senhjerneskade samt ansættelse af en hjerneskadekoordinator.

I forlængelse af handicappolitikken har pårørendeområdet fået et særligt fokus. Der er bl.a. oprettet pårørendegrupper på demensområdet og hjerneskadeområdet, ligesom der er oprettet et fælles bruger- og pårørenderåd for kommunens bofællesskaber.

Desuden har der været arbejdet med kommunikation og informations-veje. F.eks. har Socialpsykiatrien oprettet en Facebookgruppe i forlængelse af deres ungeprojekt ”Ung i Hvidovre” for at afprøve nye måder at kommunikere og netværksdanne på. Ligeledes er alle Sundhedscentrets tilbud åbne for deltagelse af tolke, støttekontaktpersoner mm. Der samarbejdes med patientforeninger og pårørendegrupper, og der tilbydes hjælp til brobygning til det behandlende sundhedsvæsen for borgere med funktionsnedsættelse.

På børne- og ungeområdet har handicappolitikken været inddraget i arbejdet med Hvidovre Kommunes overordnede inklusionsstrategi. Det gælder i særdeles ift. arbejdet med folkeskolereformen, hvor der bl.a. er fokus på alternative læringsmiljøer og indretning af inklusionsfaciliteter og udendørsarealer med øje for børn med særlige behov. Ligeledes er der i 2013 vedtaget et serviceniveau på børnehandicapområdet med henblik på at sikre bedre kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen på området.

Den tidligere By- og Teknikforvaltning

Den tidligere By- og Teknikforvaltningen har i høj grad arbejdet med både fysisk tilgængelighed og med at indtænke tilgængelighed på Hvidovre Kommunes hjemmeside ift.  synshandicappede og ordblinde. Forvaltningen har i den forbindelse arbejdet løbende med handicappolitikkens målsætninger i arbejdet med budgetter særligt ift. udmøntningen af tilgængelighedspuljerne. Eksempelvis er der i 2014 afsat midler til at etablere en lift på indgangstrappen ved Strandmarkens Fritidscenter og til etablering af øget tilgængelighed ved Hvidovre Kirkeplads.

Den tidligere Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltning

Forvaltningen har haft stor opmærksomhed på den øgede digitalisering og indførelsen af selvbetjeningsløsninger ift. personer med fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser. Bl.a. har der været afholdt flere kurser ligesom Borgerservicecentret har foretaget hjemmebesøg for bl.a. at hjælpe med at oprette NemID.

Handicappolitikken indgår desuden i den beskæftigelsespolitiske plan, som hvert år udarbejdes for Jobcenter Hvidovre. I 2013 indgik bl.a. et mål om, at 50 borgere blev fastholdt eller opnåede ansættelse med de handicapkompenserende ordninger. Dette mål blev nået med 59 borgere.

På kultur- og fritidsområdet er der fokus på adgangsforhold, så ingen borgere bliver udelukket fra kultur- og fritidstilbud i kommunen. Folkeoplysningsudvalget har desuden fået en repræsentant fra Handicaprådet valgt ind i udvalget for perioden 2014-2017 med henblik på at højne udvalgets bevidsthed om de handicappedes muligheder inden for folkeoplysningsområdet.

Økonomi- og Stabsforvaltningen

I Økonomi- og Stabsforvaltningen er der arbejdet med at sikre tilgængelig via digital borgerservice. Hvidovre Kommune fik i 2013 ny hjemmesideplatform, som i sin grundlæggende programmering lever op til tilgængelighedskravene for offentlige hjemmesider. Den er blevet testet med et positivt resultatet. Arbejdet med at sikre tilgængeligheden på hjemmesiden er fortsat en integreret del af webredaktørens daglige arbejde.

Derudover har Personaleservice også indarbejdet principper i forhold til handicappede fortrinsadgang til jobsamtaler i det offentlige.

Det videre forløb

Da arbejdet med handicappolitikken er en dynamisk og fortløbende proces, vil den fortsat blive inddraget i forvaltningernes arbejde sammen med kommunens øvrige gældende politikker.

Bilag

  1. Hvidovre Handicappolitik d. 20. juni 2012 - fuld version (pdf)
  2. Status på arbejde med handicappolitikken - Økonomi- og Stabsforvaltningen (pdf)
  3. Status på arbejde med handicappolitikken - den tidligere By- og Teknikforvaltning (pdf)
  4. Status på arbejde med handicappolitikken - den tidligere Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltning (pdf)
  5. Status på arbejde med handicappolitikken - Børne- og Velfærdsforvaltningen (pdf)
  6. Handicaprådets høringssvar til opfølgning på Hvidovre Kommunes handicappolitik (pdf)

10. Orientering om nyt navn til den sammenlagte daginstitution Stenen/Krogen

Beslutningstema

Nyt navn til den sammenlagte daginstitution Stenen/Krogen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering vedrørende nyt navn til den sammenlagte daginstitution Stenen/Krogen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børnehuset Krogen og Børnehuset Stenen blev sammenlagt 1. juni 2014.

Medarbejderne i den sammenlagte institution besluttede, at der skulle nedsættes et udvalg, som skulle byde ind med tre forslag til et nyt navn til institutionen.

Det var vigtigt for både personalet og ledelsen, at der var en høj grad af forældreinddragelse. Beslutningen blev derfor, at de tre navne skulle ud til afstemning blandt forældre, børn og personale.

Det var vigtigt for personalegruppen, at navnet blev en fælles oplevelse, så alle forældre, børn og personale kunne se navnet som et fælles tredje.

Udvalget delte et afstemningsbrev ud til personale- og forældregruppen, med tre forslag til et nyt fælles navn til den sammenlagte institution. (vedlagt som bilag).

Med 48 stemmer ud af 102 afgivne stemmer, blev der peget på dette navn:

Børnehuset Krogstenshave

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Bilag

  1. Afstemningsbrev til personale- og forældregruppen i Stenen/Krogen (pdf)

11. Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden - projekt nr. 5762

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at der over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at tage de juridiske undersøgelser af sagen til efterretning
  2. at godkende anlægsbevillingen svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014 på 1 mio. kr.
  3. at frigive det afsatte rådighedsbeløb på 1 mio. kr.

Såfremt punkt 2. og 3. ikke godkendes, indstiller Børne- og Velfærdsforvaltningen, at der over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at køkkenet ikke renoveres, hvorfor maden fremover skal leveres udefra.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Sagen udsættes til næste udvalgsmøde. Udvalget beder om at forvaltningen til næste møde undersøger mulighederne for at indgå aftale om en vedligeholdelsesplan.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Gruppe A stillede ændringsforslag om at køkkenet i Egevolden lovliggøres for en sum af 150.000 kr. som anført af Ejendomsafdelingen.

For: Gruppe A, O, V og Kashif Ahmad (UP).

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. - 4. Anbefales forkastet, som følge af det vedtagne ændringsforslag.

Sagsfremstilling

Baggrund

I budget 2013 afsatte Kommunalbestyrelsen et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til etablering af et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, således at Børnehuset fremadrettet bliver i stand til at lave mad til både vuggestue og børnehavebørn.

Børnehuset Egevolden er et selvejende dagtilbud, der bor i lejede bygninger. Børnehuset er i en generel dårlig stand og køkkenet er i en så dårlig stand, at fødevaremyndighederne flere gange har påtalt det. Børnehuset forventer, at der i nærmeste fremtid vil komme et påbud om, at køkkenet skal udskiftes, alternativt vil det blive lukket.

Sagen, hvor Kommunalbestyrelsen blev bedt om at træffe beslutning om frigivelse af midlerne, blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen d. 19. marts 2013, hvor Kommunalbestyrelsen besluttede, at sende sagen tilbage til Social- og Sundhedsudvalget. Samtidig blev Børne- og Velfærdsforvaltningen i samarbejde med By - og Teknikforvaltningen bedt om, at gå i forhandling med Boligselskabet Lejerbo om forholdene i Børnehuset, da Kommunalbestyrelsen var af den opfattelse, at Lejerbo økonomisk skulle medvirke til et vedligeholdelsesløft i Børnehuset, hvis Kommunalbestyrelsen skulle bevillige 1 mio. til et nyt køkken.

Det er den selvejende institution Egevolden, som har indgået lejekontrakt med Lejerbo, og derfor dem der har den formelle forhandlingskompetence med Lejerbo.

På den baggrund har der været afholdt møde mellem Børnehusets bestyrelse, Lejerbo og kommunen.

Lejerbo har i drøftelserne tilkendegivet, at de ikke mener de kan eller skal være medfinansierende til et nyt køkken, da det vil påføre de øvrige beboere en ekstraudgift. Lejerbo har ligeledes givet udtryk for, at alt indvendig vedligeholdelse i Børnehuset påfalder lejeren. I forbindelse med drøftelserne har bestyrelsen, bedt kommunen om hjælp til at undersøge lejekontraktens forhold yderligere.

På baggrund af Bestyrelsens anmodning har juridisk afdeling, via et eksternt advokatfirma, fået afdækket, udlejers forpligtigelser til at afholde udgifter til etablering af industrikøkken i Børnehuset.

Resultaterne af undersøgelserne

Advokatfirmaet Horten har haft kontrakterne fra Børnehuset til gennemgang for at vurdere, om udlejer har pligt til at afholde udgifterne til etablering af industrikøkken helt eller delvist. Hortens konklusion er

”Det er vores vurdering, at udlejer med overvejende sandsynlighed ikke er forpligtet til at afholde samtlige udgifter til projektet.

Derimod kan der anføres argumenter for, at udlejer skal afholde nogen af udgifterne til Projektet. Det er dog vores vurdering, at udlejer med overvejende sandsynlighed ikke ønsker at afholde udgifter til Projektet, med mindre at udlejer på anden måde kompenseres for disse udgifter. Hertil kommer, at Hvidovre Kommune ønsker Projektet gennemført inden for en kort tidshorisont, hvilket forhandlingsmæssigt langt fra er en fordel.”

På baggrund af advokatundersøgelsen vurderer Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Boligselskabet ikke er forpligtet til at afholde udgifter til en forbedring af Børnehuset fysiske stand, herunder et nyt køkken.

Det betyder, at det alene påhviler Hvidovre Kommune at forbedre den fysiske stand, da Børnehusets bestyrelse ikke har egne midler til gennemgribende vedligeholdelse.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at frigive midler til et køkken i Børnehuset vil det betyde, at alle børn fremadrettet vil kunne få mad. Samtidig investeres 1 mio.kr i en meget nedslidt bygning, som Hvidovre kommune ikke ejer.

Renoveringen af køkkenet, skal ligeledes ses i sammenhæng med opførelsen af den nye institution på Cirkusgrunden, som med sin placering, sandsynligvis vil trække pladser fra en nedslidt institution som Egevolden.

En alternativ beslutning er, at køkkenet ikke renoveres. Den beslutning indebærer, at det eksisterende køkken må lukke, og der derfor ikke længere kan produceres mad i til Børnehusets vuggestuebørn. Maden skal derfor produceres et andet sted, eksempelvis kan der indgås aftale med Hvidovre Centralkøkken om levering.

Børnehusets børnehaveafdeling har et køkken, der er godkendt til at fungere som et modtagekøkken. Det er tvivlsomt om fødevaremyndighederne vil godkende det nuværende køkken i vuggestueafdelingen som et modtagekøkken.

Supplerende sagsfresmtilling

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Sagen ”Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden” blev på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 4. september 2014 udsat til udvalgets møde den 9. oktober 2014.

Børne- og Undervisningsudvalget bad Børne- og Velfærdsforvaltningen om endnu engang at undersøge mulighederne for at indgå en aftale om en vedligeholdelsesplan for Lejerbo.

Forløb siden sidste udvalgsbehandling

Børne- og Velfærdsforvaltningen sender den 8. september 2014 et brev til Lejerbo, hvor kommunen tilbyder at investere i et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, såfremt Lejerbo er indstillet på at indgå en aftale om at medfinansiere et generelt løft af bygningerne (vedlagt som bilag ”Opfordring til Lejerbo om medfinansieringsaftale på vedligeholdelsesplan”).

Lejerbo svarer i en kort mail af 9. september 2014, at der er afsat 15.000 kr. til udendørsrenovering (vedlagt som bilag ”Mail fra Lejerbo til Hvidovre Kommune vedr. Egevoldens køkken”). Der svares ikke på Hvidovre Kommunes specifikke forespørgsel vedrørende en eventuel medfinansieringsaftale.

Bestyrelsesformand og leder i Børnehuset Egevolden sender den 15. september 2014 et brev til Hvidovre Kommune, Lejerbo og Frie Børnehaver og Fritidshjem, hvor de appellerer til, at der findes en løsning, da en nedslidt bygning uden et passende tilbud om madlavning i eget hus, ikke er en ønskværdig løsning (vedlagt som bilag ”Debatoplæg og opråb vedr. udebleven etablering af produktionskøkken i Børnehuset Egevolden”).

Som svar på Børnehuset Egevoldens brev skriver Lejerbo den 15. september 2014 en svarmail til alle (vedlagt som bilag ”Mail fra Lejerbo som svar på Egevoldens brev”).

Formand for Børne- og Undervisningsudvalget Kenneth F. Christensen svarer Egevolden i et brev den 16. september 2014 (vedlagt som bilag ”Svarbrev til Egevolden fra fmd. for BUV”).

Børne- og Velfærdsforvaltningens undersøgelser efter udvalgsmødet d. 04-09 -2012

Ifølge lejekontrakten er det den selvejende institution, Børnehuset Egevolden, der har den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse. Alle selvejende institutioner får hvert år en særskilt budgettildeling til indvendig vedligeholdelse, der hvert år pristalsreguleres. I år er Børnehuset Egevolden blevet tildelt 64.700 kr. Hvordan vedligeholdelsesbudgettet anvendes, har Hvidovre Kommune ingen indflydelse på, ligesom Børnehuset Egevolden heller ikke har pligt til at oplyse, hvordan midlerne konkret er forbrugt.

Børnehuset Egevolden kom ud af regnskab 2012 med et overskud på 267.000 kr., som blev overført til dette års budget.

Lejeforholdet mellem Lejerbo og den selvejende institution, Børnehuset Egevolden, er uvedkommende for Hvidovre Kommune. Denne juridiske vurdering er bekræftet af KL, som er enig i, at kommuner ikke bliver ansvarlige i forbindelse med lejeforhold, som kommunen ikke er del i, med mindre kommunen har påtaget sig en særlig forpligtelse.

Driftsoverenskomsten mellem Hvidovre Kommune og Børnehuset Egevolden er i den forbindelse nærlæst og det fremgår intet sted, at Hvidovre Kommune skulle være part eller på anden måde have forpligtet sig i lejeforholdet mellem Lejerbo og den selvejende institution. Det er således en sag mellem den selvejende institution og Lejerbo at få renoveret et nedslidt 40 år gammelt køkken.

Ejendomsafdelingen har siden sidste udvalgsmøde været på besøg i Børnehuset Egevolden for at give et overslag på, hvor meget det eventuelt vil koste at renovere vuggestuekøkkenet. Med forbehold og uden at have set påbuddene fra Arbejdstilsynet, er det Ejendomsafdelingens umiddelbare vurdering, at det vil koste omkring 150.000 kr. at opjustere det nuværende køkken, så der fortsat kan produceres mad til vuggestuebørnene

Børne- og Velfærdsforvaltningens vurdering.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra Lejerbo, vurderer Børne- og Velfærdsforvaltningen at Lejerbo ikke ønsker at indgå i en aftale om et generelt løft af Børnehuset Egevolden.

Hvis Hvidovre Kommune investerer 1 mio. kr. i et nyt køkken, vil det kun være køkkenet, der lever op til et nutidigt dagtilbud, det resterende dagtilbud vil stadig være i meget dårlig stand.

Hvidovre Kommune har gennem årene tildelt Børnehuset midler til indvendig vedligeholdelse, svarende til de midler, der tildeles andre selvejende institutioner og kommunens egne institutioner. Børne- og Velfærdsforvaltningen vurderer, at Børnehuset Egevolden har haft midler til at lovliggøre køkkenet.

Investering i et nyt industrikøkken skal ligeledes ses i sammenhæng med opførelsen af det nye dagtilbud på Cirkusgrunden, som med sin placering, sandsynligvis vil trække pladser fra en nedslidt institution som Egevolden.

Hvidovre Kommune har en forpligtelse til at kunne tilbyde et frokostmåltid til alle kommunens 0-6 årige børn i dagtilbud, såfremt forældrene ønsker det. Kommunen kan tilbyde at levere mad fra Hvidovre Centralkøkken. Som selvejende institution har Børnehuset Egevolden mulighed for at vælge en anden ekstern leverandør.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget beslutter at frigive midler til et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, betyder det, at børnefamilier i Børnehuset Egevolden får tilbudt samme serviceniveau i forhold til valg af madordning som andre børnefamilier i Hvidovre Kommune. madordning.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget beslutter ikke at frigive midler til et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, betyder det, at børnehusets vuggestueafdeling vil være den eneste vuggestueafdeling i Hvidovre Kommune der ikke selv producerer mad.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2014 er der til projekt 5762, Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden, afsat rådighedsbeløb på 1 mio. kr.

Bilag

  1. Juridisk vurdering af indsætning af køkkener i Egevolden (pdf)
  2. Opfordring til Lejerbo om medfinansieringsaftale på vedligeholdelsesplan (pdf)
  3. Mail fra Lejerbo til Hvidovre Kommune vedr. Egevoldens køkken (pdf)
  4. Debatoplæg og opråb vedr. produktionskøkken (pdf)
  5. Mail fra Lejerbo til Egevolden som svar på brev (pdf)
  6. Svarbrev til Egevolden fra fmd. for BUV (pdf)

12. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

-


13. Orientering om enkeltmandsundervisning

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Taget til efterretning.


14. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 09-10-2014

Gruppe O stillede ændringsforslag om at forvaltningen hurtigst muligt går i dialog med familien med henblik på at finde det bedst egnede skoletilbud.

Såfremt forvaltningen og familien ikke bliver enige om et skoletilbud senest i løbet af uge 43 tilbydes et alternativt undervisningstilbud.

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A, V og Kashif Ahmad (UP).

Forslaget blev forkastet.

Gruppe A og Kashif Ahmad (UP) stillede ændringsforslag om at forvaltningen bemyndiges til omgående at gå i dialog med familien med henblik på at finde det bedst egnede skoletilbud hurtigst muligt.

For: Gruppe A, V og Kashif Ahmad (UP).

Imod: Gruppe O.

Ændringsforslaget blev vedtaget.