Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 4. september 2014

Mødefakta

Dato: Torsdag den 4. september 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (H)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)

Fraværende med afbud

  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Mikkel Dencker deltog for Mette Dencker.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om etablering af medarbejderpladser på skolerne, gav en status på familieliv Hvidovre samt en status på Velfærds-LAB.

Indstilling

.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterer om:

-Etablering af medarbejderarbejdspladser på skolerne

-Status på familieliv Hvidovre


3. Muligheder for skolemad

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Ad 1. Drøftet

Ad 2. Udvalget besluttede, at der forberedes et udbud ud fra model 2 ”Catering – privat leverandør”

Ad 3. Godkendt

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte model 1 og model 2 for skolemad
  2. at beslutte om forvaltningen skal forberede et udbud ud fra model 1 ”Catering – kommunal løsning” eller model 2 ”Catering - privat leverandør”
  3. at etablering af en skolemadsordning sendes i høring i skolebestyrelserne i forbindelse med udarbejdelsen af et udbudsmateriale

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på møde den 8. maj 2014, at forvaltningen skulle undersøge mulighederne for to modeller for skolemad. Model 1 var ”Catering – kommunal løsning” og model 2 var en ”Catering - Privat leverandør”.

Børne- og Undervisningsudvalget lagde i deres beslutning vægt på, at en eventuel fremtidig skolemadsordning skal give elever og forældre mulighed for at bestille mad til de dage, de ønsker det, at den sunde og ernæringsrigtige mad skal være i fokus, at man både skal kunne købe mellemmåltider og et egentligt måltid, samt at der er variation i den mad, der udbydes. Skolemadsordningen skal etableres med udgangspunkt i god dansk hverdagsmad. Eksotiske råvarer, vilde planter og krydderier kan skabe afveksling og give nye smagsindtryk, men fremmed madkultur skal betragtes som et supplement til – ikke erstatning for – dansk madkultur i skolemadsordningen.

Som nævnt i Hvidovre Kommunes Børne- og Ungepolitik, spiller serveringen af sund mad en stor rolle i forhold til at understøtte børns læring, udvikling og almene velbefindende. Set i lyset af folkeskolereformen fra 2014/2015, hvor eleverne får en længere og endnu mere aktiv skoledag, bliver det sunde og nærende frokostmåltid særlig vigtigt.

Skolemadsordningen skal ses som en forlængelse af den madordning, de yngste elever har haft i daginstitutionerne og samtidig give alle elever mulighed for et godt frokostmåltid. Tilbuddet om et sundt og velsmagende frokostmåltid i skolen understøtter elevernes indlæring, udvikling og generelle trivsel, hvilket er en naturlig forlængelse af Hvidovre Kommunes vision om at være børnenes og familiernes by.

Forvaltningen har undersøgt, hvilke muligheder der er for at tilbyde eleverne en kold madpakkeordning, der består af sund og nærende mad. Her er Hvidovre Centralkøkken og to private leverandører blevet bedt om at komme med et uforpligtigende bud på skolemad. I dialogen med de forskellige leverandører om en eventuel skolemadsordninghar forvaltningen lagt vægt på sundhed, kvalitet, variation, fleksibilitet, dansk hverdagsmad og daglige valgmuligheder mellem forskellige frokostretter og sunde mellemmåltider. Et fornuftigt prisniveau er blevet angivet af forvaltningen til at være 20-35 kr. for en frokostret og ca. 10 kr. for et mellemmåltid.

Skolemadsordning på Hvidovre Kommunes skoler

En skolemadsordning vil fungere således, at eleverne og deres forældre kan bestille forskellige frokostmåltider og mellemmåltider hjemmefra via internettet. Maden vil kunne bestilles til de dage, der ønskes, og indtil et helt til et halvt døgn før maden ønskes. Dette varierer hos de forskellige leverandører. Betalingen vil enten ske ved, at der indbetales penge på en konto, som der løbende trækkes penge fra, eller ved at der indbetales penge for hver enkelt bestilling.

Ved en skolemadsordning vil maden blive leveret i stil med den velkendte mælkeordning. Dette betyder, at den valgte leverandør dagligt vil levere maden til skolerne i biler med køleopbevaring. Maden vil på forhånd være sorteret efter de forskellige klasser. Ude på skolerne vil maden blive modtaget af en af skolens medarbejdere, som sætter maden på køl. Ved frokosttid vil en medarbejder på skolen stå for at udlevere skolemaden til nogle klasserepræsentanter, hvorefter eleverne tager maden med op i klasselokalet, hvor den spises.

Målgruppen for en skolemadsordning er alle elever på kommunens folkeskoler. Det er ambitionen, at tilslutningen vil nå op mellem fem og 10 procent på ordningens første og andet år, hvilket svarer til ca. 300-600 elever, der benytter ordningen. Den forventede tilslutning skal ses i betragtning af den nuværende tilslutning på knap fire procent til de eksisterende skolemadsordninger. Heraf er der kun to procents tilslutning til hovedmåltider – de øvrige solgte måltider består af snacks og mindre retter såsom pizzasnegle.

Der må forventes en opstartsfase for skolemadsordningen, hvor der skal arbejdes med frokostkulturen på skolerne.

Forvaltningen anbefaler, at skolemadsordningen evalueres efter et år, samt at skolerne i samarbejde med leverandøren sørger for information og markedsføring af ordningen over for elever og forældre. Et vigtigt budskab til forældrene er, at den sunde og nærende skolemad understøtter elevernes sundhed, udvikling, indlæring og trivsel.

Lovgrundlag

Ifølge Folkeskolelovens § 44, stk. 9 fremgår det: ”Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som Kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.”

Det er således Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at tilbyde madordningen og rammerne for denne. Skolebestyrelsen på den enkelte skole træffer beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning.

Mulighederne inden for de to undersøgte modeller

Model 1. Catering – kommunal løsning

Hvidovre Centralkøkken producerer og leverer i dag primært mad til ældre og plejekrævende borgere i kommunen, men også lejlighedsvis til børneinstitutioner og særlige arrangementer. Hvidovre Centralkøkken vurderer, at de med en række strukturelle ændringer vil have yderligere kapacitet til at producere skolemad.

Hvidovre Centralkøkken arbejder målrettet på at tilbyde et sundt og nærende måltid med udgangspunkt i de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen samt kommunens Sundheds- og forebyggelsespolitik. Derudover arbejder de med de nationale målsætninger om 60 procent økologi inden år 2020, ligesom køkkenet er inspireret af tankerne bag ”Ny nordisk hverdagsmad”.

Den nuværende produktion af mad består overvejende af retter, der skal varmes op, inden den spises af borgerne. Hvidovre Centralkøkken leverer dog lejlighedsvist kolde frokostelementer i form af for eksempel kold kartoffelsalat eller frokostsalater.

Som leverandør af skolemad vil Hvidovre Centralkøkken kunne tilbyde daglig valgmulighed mellem to kolde frokostretter i to forskellige størrelser, en mindre ret samt to mellemmåltider. Udvalget af sunde mellemmåltider vil eksempelvis være en grovbolle med et stykke frugt, en madmuffin eller en pose nøddemix.

Der vil ikke kunne gives en endelig pris på skolemaden, men som Hvidovre Centralkøkken formulerer det, vil priserne ”være konkurrencedygtige og i et fornuftigt prisniveau”.

Bestillingen vil skulle foregå senest kl. 8.00 hverdagen før leveringen.

Model 2. Catering - Privat leverandør

Med en privat leverandør af skolemad kan Hvidovre Kommune stille krav om, at leverandøren har erfaring med at producere kolde frokostretter og sunde mellemmåltider, der lever op til de officielle kostråd og anbefalinger. Hvidovre Kommune kan endvidere stille krav om, at en eventuel leverandør har erfaring med at servere kolde måltider til børn i skolealderen og allerede har et distributionsnet af en vis størrelse for at sikre driftsikkerhed i forbindelse med levering af skolemaden.

Hvidovre Kommune kan stille krav om at en privat leverandør har fokus på sæsonens råvarer, sund dansk hverdagsmad og at der – i muligt omfang - anvendes økologiske råvarer.

Private leverandører vil kunne tilbyde daglig valgmulighed mellem en og fem kolde frokostretter i to forskellige størrelser, en eller flere daglige sandwiches og flere daglige mellemmåltider. Priserne vil typisk ligge på 20-30 kr. for et frokostmåltid afhængigt af den valgte størrelse, 20-25 kr. for en sandwich og ca. 10 kr. for et mellemmåltid. Udvalget af sunde mellemmåltider består eksempelvis af knækbrød og rugbrødschips med dips, hjemmelavet palæo-bar, muslibar, rugstick, tørret frugt og nødder samt fuldkorns-pølsehorn.

Bestillingen af skolemaden vil typisk skulle foregå inden kl. 22.00 aftenen inden leveringen. Dette kan dog variere lidt fra leverandør til leverandør.

Forvaltningens anbefaling

Der er på nuværende tidspunkt ingen tradition for levering af skolemad i Hvidovre Kommunes skoler. Således må man forvente, at der vil være en lang opstartsfase, hvor der på skolerne arbejdes med madkultur og med læring om ernæring i forhold til indlæring og udvikling. Dette betyder, at det som udgangspunkt er usikkert, hvor stor tilslutningen til skolemaden bliver, samt at der kan være store udsving i tilslutningen til skolemaden fra dag til dag, fra uge til uge og fra skole til skole.

Hvis Hvidovre Centralkøkken skal kunne levere skolemad og mellemmåltider fem dage om ugen til et varierende antal skoleelever, må man forvente, at man ud over afholdelsen af en række etableringsudgifter (jævnfør afsnit om økonomiske konsekvenser) skal have en løbende produktion, der kan bære en eventuelt meget varierende efterspørgsel på skolemaden.

Hvis Hvidovre Kommune indgår en aftale med en privat leverandør, skal kommunen ikke forholde sig til etableringsomkostninger, og man kan stille krav om, at leverandøren har en erfaring med produktion og distribution af kolde frokostretter samt sunde mellemmåltider til målgruppen.

Derfor anbefaler forvaltningen, at Hvidovre Kommune indgår en kontrakt med en privat leverandør af skolemad for en to-årig periode. Inden periodens udløb skal det vurderes, om skolemadsordningen har et omfang samt et relativt stabilt brugergrundlag, der gør det attraktivt at lade Hvidovre Centralkøkken løse opgaven.

Lokale forhold

Fire af kommunens skoler har indgået en aftale med Husk-lige.madpakken.dk og har allerede en arbejdsgang i forhold til udlevering af kold skolemad. De øvrige skoler vil skulle etablere en tilsvarende arbejdsgang.

Der er godkendte udleveringskøkkener med industrikøleskabe på alle kommunens skoler. Flere af disse bruges dog til at opbevare skolemælk eller madvarer til hjemmekundskabsundervisningen. Hvis en skolemadsordning bliver etableret, skal der derfor anskaffes industrikøleskabe til opbevaring af madpakker på otte af kommunens ni folkeskoler. Der vil også være behov for nogle kasser, som eleverne kan bære madpakkerne fra køleskabene og op til klasserne i.

Der kan være skoler som er udfordret på plads i forhold til opstilling af køleskabe til skolemaden. Forvaltningen vil gå i dialog med hver enkelt skole i forhold til mulighederne for opsætning af køleskabe.

Den bestilte skolemad vil blive leveret portionsanrettet i engangsemballage. Til de retter, hvor der er behov for bestik, vil et miljøvenligt engangsservice blive stillet til rådighed af leverandøren.

Den videre proces

Afhængigt af den valgte model og størrelse af kontrakt, kan kommunen skulle i udbud med skolemadsordningen.

I forbindelse med forvaltningens udarbejdelse af et udbud af skolemad vil der være en høringsproces i skolebestyrelserne, således at man tidligt i processen kan blive opmærksom på, hvorvidt der er særlige forhold på den enkelte skole, man skal være opmærksom på i forhold til udbuddet. Samtidig vil der være mulighed for at foreslå eventuelle krav, der bør medtages i et udbudsmateriale.

Når der foreligger en aftale med en leverandør af skolemad, skal skolebestyrelsen på de enkelte skoler træffe beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en skolemadsmadordning. Hvis en skolebestyrelse godkender en madordning, vil den være et frivilligt tilbud til eleverne og deres forældre.

Fire af kommunens skoler har indgået en aftale med Husk-lige-madpakken.dk. Disse aftaler skal opsiges, inden en ny kontrakt om skolemad kan indgås.

Et realistisk tidsperspektiv er, at en skolemadsordning kan implementeres ved opstart af skoleåret 2015/2016.

Økonomiske konsekvenser

Fire af kommunens skoler har indgået aftale med Husk-lige-madpakken.dk. Forvaltningen betaler skolerne et mindre beløb årligt som løntilskud til de medarbejdere, der tager imod skolemaden. Hvis en skolemadsordning bliver etableret, vil der fortsat være behov for en medarbejder på skolerne, der kan tage imod og evt. udlevere skolemaden til eleverne.

Der skal investeres i køleskabe på otte af kommunens ni skoler til opbevaring af skolemad, ligesom der skal købes kasser, som eleverne kan bære skolemaden op til klasserne i.

Hvis skolemadsordningen skal opnå den forventede tilslutning, anbefaler forvaltningen, at der afsættes midler til at informere elever og forældre om ordningen. Forvaltningen anslår, at dette beløber sig til 20.000 kr.

Årlige udgifter i kroner

1. år

2. år

Lønudgift til medarbejder

495.000

495.000

Køleskabe

72.000

0

Kasser til skolemad

13.650

0

Information og markedsføring

20.000

0

I alt

600.650

495.000

De årlige lønudgifter til skolemedarbejdere samt etableringsudgifterne kan dækkes gennem puljen ”skoleboder/sund mad”. Puljen fordeles til kommunens skoler på baggrund af elevtallet. For regnskabsåret 2015 beløber puljen sig til 607.200 kr.

Hvis Hvidovre Centralkøkken skal producere og levere skolemad, vil de efter eget udsagn skulle investere i yderligere kølefaciliteter, transportkasser, transportvogne samt et bestillings- og opkrævningsmodel. Disse etableringsudgifter skal dækkes af brugerpriserne. Afhængigt af efterspørgslen på skolemad vil der også skulle ansættes en eller flere nye medarbejdere.

Såfremt Hvidovre Centralkøkkens indkøb af varer eller anskaffelser i forbindelse med produktion af skolemad stiger med mere end 20 procent, vil de skulle gå i udbud med deres indkøbsaftaler. Man må desuden forvente, at Hvidovre Centralkøkken vil skulle udvide deres aftale med transportfirmaet MultiTrans. Hvis denne udvidelse medfører en kontraktstigning på mere end 20 procent, vil de skulle gå i udbud med en kontrakt på distribution af skolemad.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Skolemadsordningen skal bidrage til, at elever i Hvidovre Kommune får et sundt og nærende frokostmåltid. Madordningen skal efterleve de nationale anbefalinger om kost og ernæring samt kommunens Sundheds- og forebyggelsespolitik.

Bilag

  1. Menuforslag for en uge, Cofoco (pdf)
  2. Menuforslag for en uge, Grennessminde (pdf)
  3. Menuforslag for en uge, Hvidovre Central Køkken (pdf)

4. Drøftelse af ønsker til Børne- og Undervisningsudvalgets arbejde i anden halvdel af 2014

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Kashif Ahmad deltog ikke under behandling af punktet.

Drøftet.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter deres ønsker til udvalgets arbejde i anden halvdel af 2014

Sagsfremstilling

På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 10. juni 2014 gav Børne- og Velfærdsdirektøren en status for udvalgets arbejde i den første halvdel af 2014 samt et kig ind i det andet halvår.

På mødet bad forvaltningen udvalget om input og ønsker til sager, man ønsker at drøfte i andet halvår af 2014/starten af 2015. Udvalget ønskede at vende dette med deres bagland og dernæst drøfte det igen på udvalgets mødet i september.

Bilag

  1. Oplæg for BUV juni 2014 (pdf)

5. Økonomirapportering pr. 30. juni 2014 Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Kashif Ahmad deltog ikke under behandling af punktet.

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at økonomirapportering pr. 30. juni 2014 tages til efterretning

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder seks måneders forbrug, foretaget en vurdering af forventet regnskab 2014.

Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 10,6 mio. kr. inden for servicerammen og mindreudgifter på 4 mio. kr. uden for servicerammen på udvalgets område.

På Børne- og Familieområdet forventer forvaltningen et mindreforbrug på 12 mio. kr. Med udgangspunkt i de allerede kendte visiteringer og baseret på den erfaringsmæssige udvikling af området, er det forvaltningens forventning, at budgettet udviser et mindreforbrug minimum i denne størrelsesorden.

Mindreforbruget skal ses som en følge af omlægning af tilbud og øget fokus på styring. I økonomirapporteringen pr. 31. marts 2014 forventede forvaltningen mindreudgifter på 9 mio. kr., og dette yderligere mindreforbrug kan henføres til en udskydelse af projekt vedrørende etablering af ny familieskole, der først etableres i 2015. I budgetanalyse til budget 2015 er omlægning herunder forslag til familieskole beskrevet.

Det bemærkes, at mindreforbruget på Børne- og Familieområdet har indflydelse på størrelsen af kommunens refusion af særligt dyre enkeltsager, hvor der forventes mindreindtægter på 5,5 mio. kr. Disse refusioner er imidlertid budgetlagt på Social- og Sundhedsudvalgets område og indgår således ikke i økonomirapporteringen på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

På skoleområdet ses et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. Merforbruget omfatter udgifter til el, varme og servicemedarbejdere på 1,1 mio. kr. i de nu lukkede skolebygninger på Sønderkærskolen og Enghøjskolen samt et merforbrug på produktionsskoler svarende til 1,1 mio. kr. Endelig forventes der et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. på specialundervisningsområdet for voksne. 

Om merforbruget der henføres til lukkede skoler har Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2014 tilkendegivet, at de bevillingsmæssige neutrale omplaceringer til dækning af de øvrige driftsudgifter på de lukkede skoler skal indgå i behandlingen af budgetopfølgningen pr. 30. juni 2014.

Merforbruget på produktionsskoler kan henføres til de ugunstige danske konjunkturer, der medfører et øget pres på uddannelsesinstitutioner herunder produktionsskoler.

Mindreforbruget på specialundervisningsområdet for voksne kan henføres til øget fokus på serviceniveau og styring.

Uden for servicerammen forventes mindreudgifter på 4 mio. kr. vedrørende tabt arbejdsfortjeneste/merudgifter til handicappede børn som konsekvens af et ensartet serviceniveau og øget fokus på styring

Vedrørende klub- og fritidshjemsområdet, specialundervisningsområdet for børn og unge samt dagtilbudsområdet forventer forvaltningen samlet set budgetoverholdelse.

På og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningens del af skoleområdet, feriekolonierne, forventes budgetoverholdelse.

Økonomiske konsekvenser

I økonomirapporteringen pr. 30. juni 2014 forventes samlede mindreudgifter på 10,6 mio. kr. på områder inden for servicerammen og merudgifter på 4,0 mio. kr. uden for servicerammen.

Vedrørende merforbrug på på skoleområdet sker dette fortrinsvis på områder, hvor forvaltningen rent objektivt ingen handlemuligheder har for at imødekomme merforbruget.

Det bemærkes, at der som følge af mindreforbruget på Børne- og Familieområdet forventes manglende indtægter på 5,5 mio. kr. vedrørende særligt dyre enkelt sager, der er budgetlagt på Social- og Sundhedsudvalget.  


6. Ferie- og Fridagsplan for skoleår 2015/2016

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Kashif Ahmad deltog ikke under behandling af punktet.

Vedtaget.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at vedtage Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2015/2016, med de ændringer som 8 ud af 11 høringsberettigede har foreslået

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 3. april 2014 forslaget til Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2015/2016 og godkendte, at forslaget blev sendt i høring. Forslaget har nu været i høring i skolebestyrelserne og hos Hvidovre Lærerforening.

De indkomne forslag viser, at der i alt er otte skoler samt Hvidovre Lærerforening som foreslår ændring af juleferien, så den starter lørdag den 19. december 2015 og løber til og med søndag den 3. januar 2016, så der bliver hele uger med ferie før og efter jul, dette vil erfaringsmæssigt nedsætte forældrenes ønske om ekstra fravær for børnene i skolerne. Høringssvarene er vedlagt sagen som bilag 3.

Der har også været et ønske om, at 1. maj også bliver indarbejdet i Ferie- og Fridagsplanen, selv om at den falder på en søndag. Begge forslag er indarbejdet i vedlagte bilag 1.

Det oprindelige forslag er vedlagt som bilag 2.

Forvaltningen anbefaler, på baggrund af de indkomne forslag, at juleferien startes lørdag den 19. december 2015 og slutter søndag den 3. januar 2016.

Der er blevet indarbejdet Grundlovsdag og 1. maj, selv om at begge dage i år 2015 falder på søndage.

Skoleåret er på 200 skoledage, vinterferie i uge 7 og efterårsferie i uge 42.

Bilag

  1. Bilag 1 - Lang juleferie 2015/2016 (pdf)
  2. Bilag 2 - Oprindelige forslag til Ferie-fridagsplan for skoleår 2015_2016 (pdf)
  3. Bilag 3 - Høringssvar Ferie- og Fridagsplanen 2015/2016 (pdf)

7. Forslag til ændret fordeling af besparelsen vedrørende lederløn i sammenlagte dagtilbud

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Gruppe A og O stemte for forslag 1.

Liste H og Gruppe V stemte for forslag 2.

Forslag 1 blev godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget,

1.at godkende forvaltningens forslag 1 alternativt forslag 2 om ændret udmøntning af besparelsen på lederlønninger

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på udvalgsmødet 6. februar 2014, at udmønte en besparelse på 2,76 mio. kr. på lederlønningerne i Hvidovre Kommunes dagtilbud. Besparelsen blev besluttet i forbindelse med budget 2013.

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog at reducere driftsudgifterne til kommunale og selvejende daginstitutioner, der var blevet sammenlagt i perioden fra 2009 til 2012. Reduktionen var på 50.000 kr. pr. sammenlagt institution, samt 140.000 kr. for hver ansat leder udover leder og souschef. Da den oprindelige beslutning fra budget 2013 alene relaterede sig til besparelse på ledelse, var intentionen med udmøntningen, at de dagtilbud, som ikke af egen kraft havde reduceret i ledelsesniveauerne, skulle bære den største besparelse, således at besparelsen ikke berørte ressourcer målrettet børnene.

Bestyrelsen i den selvejende institution Kastanjehuset-Solgården har efterfølgende kontaktet Børne- og Velfærdsforvaltningen og oplyst, at bestyrelsen vurderer at denne beslutning er i strid med Styrelseslovens § 2. Børne- og Velfærdsforvaltningen har på den baggrund bedt Kommunernes Landsforening (KL) om en juridisk fortolkning

KL’s juridiske fortolkning:

Der er på Børne- og Undervisningsudvalgets område, både selvejende dagtilbud og selvejende fritidshjem- og klubber. Dagtilbudslovens § 19 stk. 3 tilsiger, at dagtilbud efter aftale med Kommunalbestyrelsen kan drives af private leverandører i form af selvejende daginstitutioner. Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der beslutter om samarbejde med private leverandører skal indgås.

Kommunalbestyrelsen indgår en driftsoverenskomst med den selvejende institution, som skal sikre, at den selvejende institution på samme måde som kommunale dagtilbud, overholder reglerne i den kommunale styrelseslov om budgetlægning, regnskabsførelse mv. En selvejende institution er således en selvstændig juridisk enhed, som reguleres af en vedtægt og en driftsoverenskomst med kommunen.

I henhold til Styrelseslovens § 2 kan en Kommunalbestyrelse ikke udskille en del af en kommunal opgave og dertil hørende kommunale midler, i et selvstændigt selskab (selvejende institution) og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen.

Hvidovre kommune må således ikke øve bestemmende indflydelse på løsningen af den selvejende institutions opgaver. 

Dette betyder, at selvejende institutioner som udgangspunkt ikke er forpligtet til at efterleve beslutninger, som Børne- og Undervisningsudvalget træffer.

At være en selvstændig juridisk enhed betyder, at det er bestyrelsen for den selvejende institution, som træffer beslutninger om, hvorvidt institutionen ønsker at følge politiske vedtagne beslutninger.

Med det relative store antal selvejende dagtilbud (11), som Hvidovre Kommune har indgået driftsaftaler med, betyder valgfriheden i opgaveløsningen, at kommunen kan tilbyde et meget differentieret serviceniveau både i forhold til dagtilbuddets størrelse og pædagogiske metoder. F.eks. er de selvejende institutioner ikke forpligtet til at ansætte inklusionspædagoger, selv om midlerne er blevet lagt ud til inklusion i dagtilbuddene i forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge støttepædagogteamet.  Ligeledes er selvejende institutioner ikke forpligtet til at samarbejde med PPR eller Dagtilbudsafdelingens pædagogiske konsulenter, men kan benytte egne rådgivere og psykologer fra deres moderorganisationer. Det betyder, at børn med særlige behov kan begynde i skole, uden at PPR har vurderet til deres behov for støtte. 

I forhold til besparelsen på lederlønninger, vurderer KL således, at Hvidovre Kommune ikke kan bestemme, hvorledes en selvejende institution fordeler arbejdsopgaverne i institutionen herunder antallet af ledere. Den selvejende institution skal blot ikke bruge flere midler, end den har fået tildelt. 

I relation til den politiske beslutning af 6. februar 2014 om at spare 2,76 mio. kr. på lederlønningerne i Hvidovre Kommunes dagtilbud, betyder den juridiske fortolkning, at beslutningen ikke var i overensstemmelse med styrelseslovens § 2.

Forslag til ny fordeling af besparelsen gældende for de sammenlagte dagtilbud

Børne- og Undervisningsudvalgets tidligere beslutning om udmøntning af besparelse på lederlønninger betød en samlet besparelse på 2,76 mio. kr.

Ud af den samlede besparelse var 1,26 mio. kr. direkte relateret til lederniveauet udover leder og souschef. De resterende 1,5 mio. kr. retter sig alene til de reducerede driftsudgifter i forbindelse med sammenlægninger af dagtilbud.

Børne- og Velfærdsforvaltningen foreslår, at udmøntningen af besparelsen ændres, således at besparelsen alene retter sig til de generelle stordriftsfordele, der er ved sammenlægning af dagtilbud.

Børne- og Velfærdsforvaltningen har to forslag til en ændret fordeling af besparelsen:

Forslag 1

Den oprindelige fordeling af de 1,5 mio. kr. fastholdes, således at de sammenlagte dagtilbud reduceres med 50.000 kr. pr. sammenlagt institution. Besparelsen på 1,26 mio. kr. fordeles på samtlige sammenlagte dagtilbud i henhold til dagtilbuddenes børnetal.

Forslag 2

Den samlede besparelse på 2,76 mio. kr. fordeles på samtlige sammenlagte dagtilbud i henhold til dagtilbuddenes børnetal.

Med forslag 1 vil de dagtilbud med et højt børnetal blive få en mindre andel af besparelsen end de vil med forslag 2.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser.

Bilag

  1. Bilag - Forslag til ændret fordeling af besparelse vedr. sammenlægninger (pdf)

8. Orientering vedr. tidlig indsats - livslang effekt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at ansøgning om deltagelse i Projekt Partnerskabskommune godkendes

Sagsfremstilling

Baggrund

Med finansloven for 2014 blev der afsat 280 mio. kr. til et samlet initiativ, som skal sikre en tidlig og målrettet indsats overfor børn og unge, der vokser op i udsatte familier. Det samlede initiativ kaldes Tidlig Indsats – Livslang Effekt.

Som en del af det samlede initiativ ønsker Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold at etablere partnerskab med 4-7 kommuner med henblik på at videreudvikle indsatsen overfor udsatte børn og unge med fokus på øget forebyggelse.

Projekt Partnerskab

Som Partnerskabskommune skal man i fællesskab med Socialstyrelsen tilrettelægge et udviklingsarbejde og en omlægning af den eksisterende indsats, således at der på alle niveauer i højere grad tænkes i tidlig forebyggelse overfor udsatte børn og unge.

Formålet med Projekt Partnerskabskommune er:

  • At styrke sagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte på området for udsatte børn og unge.
  • At skabe bedre sammenhæng mellem det specialiserede børneområde og almenområdet.
  • At indsatserne anvendes tidligt og rettidigt, så det enkelte barn i videst muligt omfang fastholdes i det almene miljø

Udviklingsarbejdet berører således både myndighedssagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte samt det tværfaglige samarbejde på skoler, daginstitutioner osv.

Der er afsat 27 mio. til projektet, som fordeles mellem de 4-7 Partnerskabskommuner, som direkte udviklingsstøtte. Midlerne kan anvendes til projektledelse, implementering af nye metoder eller videreudvikling af allerede velfungerende initiativer.

Motivation for ansøgning

Børne- og Velfærdsforvaltningen ønsker at ansøge om at blive Partnerskabskommune, idet vi har en ambition om at være foregangskommune på det forebyggende område.

I Børne- og Velfærdsforvaltningen har vi de seneste år arbejdet på at tilrettelægge indsatsen, således at vi sikrer en tidlig opsporing og indsats i forhold til udsatte børn og unge. Vi har igangsat flere forebyggende initiativer, for eksempel familierådgiver på skolerne og i daginstitutionerne samt implementering af Hvidovre Familieliv. På anbringelsesområdet har vi arbejdet på, at flere børn og unge kan forblive i lokalområdet, samt at flere anbringes i plejefamilier, frem for på institutioner.

Som Partnerskabskommune får vi mulighed for at videreudvikle dette gode arbejde, som vi allerede er påbegyndt. Det giver os samtidig mulighed for at implementere flere forebyggende initiativer, således at hele organisationen arbejder målrettet og helhedsorienteret på at sikre en tidligere forebyggende indsats overfor børn og unge.

Gevinster ved at indgå i Partnerskabet

Vi får mulighed for at gå forrest i udviklingen af fremtidens indsatser over for udsatte børn og unge, idet vi i fællesskab med Socialstyrelsen er med til at udvikle et koncept for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge.

Som Partnerskabskommune får vi rådgivning fra Socialstyrelsen under hele projektperioden, samt støtte til analysearbejdet og udarbejdelse af resultatopfølgning.

Såfremt det godkendes at ansøge om at blive Partnerskabskommune, vil Børne- og Undervisningsudvalget blive orienteret i februar 2015 om udfaldet af ansøgningen, samt den eventuelle videre projektplan.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter forbundet med at etablere og gennemføre Projekt Partnerskabskommune vil blive finansieret af Socialministeriets udviklingsstøtte.

Udgifter, som relateres til Børne- og Familieafdelingens fremtidige drift samt eventuelle udgifter forbundet med at etablere nye tilbud, vil blive afholdt inden for Børne- og Familieafdelingens eksisterende budget.


9. Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden - projekt nr. 5762

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Sagen udsættes til næste udvalgsmøde. Udvalget beder om at forvaltningen til næste møde undersøger mulighederne for at indgå aftale om en vedligeholdelsesplan.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at der over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at tage de juridiske undersøgelser af sagen til efterretning
  2. at godkende anlægsbevillingen svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014 på 1 mio. kr.
  3. at frigive det afsatte rådighedsbeløb på 1 mio. kr.

Såfremt punkt 2. og 3. ikke godkendes, indstiller Børne- og Velfærdsforvaltningen, at der over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at køkkenet ikke renoveres, hvorfor maden fremover skal leveres udefra.

Sagsfremstilling

Baggrund

I budget 2013 afsatte Kommunalbestyrelsen et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til etablering af et nyt køkken i Børnehuset Egevolden, således at Børnehuset fremadrettet bliver i stand til at lave mad til både vuggestue og børnehavebørn.

Børnehuset Egevolden er et selvejende dagtilbud, der bor i lejede bygninger. Børnehuset er i en generel dårlig stand og køkkenet er i en så dårlig stand, at fødevaremyndighederne flere gange har påtalt det. Børnehuset forventer, at der i nærmeste fremtid vil komme et påbud om, at køkkenet skal udskiftes, alternativt vil det blive lukket.

Sagen, hvor Kommunalbestyrelsen blev bedt om at træffe beslutning om frigivelse af midlerne, blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen d. 19. marts 2013, hvor Kommunalbestyrelsen besluttede, at sende sagen tilbage til Social- og Sundhedsudvalget. Samtidig blev Børne- og Velfærdsforvaltningen i samarbejde med By - og Teknikforvaltningen bedt om, at gå i forhandling med Boligselskabet Lejerbo om forholdene i Børnehuset, da Kommunalbestyrelsen var af den opfattelse, at Lejerbo økonomisk skulle medvirke til et vedligeholdelsesløft i Børnehuset, hvis Kommunalbestyrelsen skulle bevillige 1 mio. til et nyt køkken.

Det er den selvejende institution Egevolden, som har indgået lejekontrakt med Lejerbo, og derfor dem der har den formelle forhandlingskompetence med Lejerbo.

På den baggrund har der været afholdt møde mellem Børnehusets bestyrelse, Lejerbo og kommunen.

Lejerbo har i drøftelserne tilkendegivet, at de ikke mener de kan eller skal være medfinansierende til et nyt køkken, da det vil påføre de øvrige beboere en ekstraudgift. Lejerbo har ligeledes givet udtryk for, at alt indvendig vedligeholdelse i Børnehuset påfalder lejeren. I forbindelse med drøftelserne har bestyrelsen, bedt kommunen om hjælp til at undersøge lejekontraktens forhold yderligere.

På baggrund af Bestyrelsens anmodning har juridisk afdeling, via et eksternt advokatfirma, fået afdækket, udlejers forpligtigelser til at afholde udgifter til etablering af industrikøkken i Børnehuset.

Resultaterne af undersøgelserne

Advokatfirmaet Horten har haft kontrakterne fra Børnehuset til gennemgang for at vurdere, om udlejer har pligt til at afholde udgifterne til etablering af industrikøkken helt eller delvist. Hortens konklusion er

”Det er vores vurdering, at udlejer med overvejende sandsynlighed ikke er forpligtet til at afholde samtlige udgifter til projektet.

Derimod kan der anføres argumenter for, at udlejer skal afholde nogen af udgifterne til Projektet. Det er dog vores vurdering, at udlejer med overvejende sandsynlighed ikke ønsker at afholde udgifter til Projektet, med mindre at udlejer på anden måde kompenseres for disse udgifter. Hertil kommer, at Hvidovre Kommune ønsker Projektet gennemført inden for en kort tidshorisont, hvilket forhandlingsmæssigt langt fra er en fordel.”

På baggrund af advokatundersøgelsen vurderer Børne- og Velfærdsforvaltningen, at Boligselskabet ikke er forpligtet til at afholde udgifter til en forbedring af Børnehuset fysiske stand, herunder et nyt køkken.

Det betyder, at det alene påhviler Hvidovre kommune at forbedre den fysiske stand, da Børnehusets bestyrelse ikke har egne midler til gennemgribende vedligeholdelse.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at frigive midler til et køkken i Børnehuset vil det betyde, at alle børn fremadrettet vil kunne få mad. Samtidig investeres 1 mio.kr i en meget nedslidt bygning, som Hvidovre kommune ikke ejer.

Renoveringen af køkkenet, skal ligeledes ses i sammenhæng med opførelsen af den nye institution på Cirkusgrunden, som med sin placering, sandsynligvis vil trække pladser fra en nedslidt institution som Egevolden.

En alternativ beslutning er, at køkkenet ikke renoveres. Den beslutning indebærer, at det eksisterende køkken må lukke, og der derfor ikke længere kan produceres mad i til Børnehusets vuggestuebørn. Maden skal derfor produceres et andet sted, eksempelvis kan der indgås aftale med Hvidovre Centralkøkken om levering.

Børnehusets børnehaveafdeling har et køkken, der er godkendt til at fungere som et modtagekøkken. Det er tvivlsomt om fødevaremyndighederne vil godkende det nuværende køkken i vuggestueafdelingen som et modtagekøkken.

Økonomiske konsekvenser

På investeringsoversigten i Budget 2014 er der til projekt 5762, Etablering af køkken i Børnehuset Egevolden, afsat rådighedsbeløb på 1 mio. kr.

Bilag

  1. Juridisk vurdering af de kontraktuelle forhold (pdf)

10. Familieskolen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

For Gruppe A, O og V

Liste H afventer behandling i Kommunalbestyrelsen.

Anbefales etableret.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der træffes beslutning om etablering af Familieskole

Sagsfremstilling

Baggrund

Børne- og Velfærdsforvaltningen ønsker at etablere et intensivt tilbud til børn og familier, hvor skolegang og familiearbejde integreres i et samlet tilbud.

Ideen med Familieskolen er, at børn med særlige behov tilbydes en hjælp, som inddrager både familiens og lærer/pædagogteamets ressourcer, hvorved der bygges bro mellem familien og den skole eller daginstitution, som barnet og familien bevæger sig i.

Børne- og Familieafdelingen møder ofte familier som definerer deres barns problemer som et skoleproblem, men hvor skolen oplever, at barnets vanskeligheder kan afhjælpes ved at tilbyde hjælp i familien. Familieskolen har derfor til hensigt at samle indsatserne i ét tilbud, således at indsatsen bliver mere helhedsorienteret, ved både at tage udgangspunkt i en både en undervisnings – og en familiekontekst.

Tilbuddet er tænkt, som en kortvarig intensiv indsats, for børn med betydelige sociale vanskeligheder med henblik på at sikre barnets fortsatte inklusion i de almene skole- og dagtilbud. Familieskolen vil derfor være et supplement til de allerede eksisterende tilbud, som tilbydes børn med særlige behov, med henblik på at sikre deres trivsel og fortsatte inklusion.

Familieskolens mål er således, at sikre barnets fortsatte inklusion i de almene tilbud, hvilket ligger i tråd med og kan bidrage til opfyldelse af den nationale målsætning om 96 % inklusion i folkeskolen.

Familieskolens formål

Det overordnede formål med Familieskolen er at hjælpe barnet til at udvikle en adfærd, som gør barnet i stand til at profitere af den pædagogik/undervisning, som tilbydes i de almene tilbud. Derudover er formålet, at der arbejdes med specifikke mål for familien, som udvikler barnets og familiens daglige trivsel og udvikling.

Målgruppe

Tilbuddets målgruppe er normalbegavede børn i alderen 5-14 år samt deres familier. Det er tale om børn, der har betydelige følelsesmæssige, sociale og skolerelaterede udfordringer, der giver sig udslag i væsentlige adfærdsmæssige problemer. Det kan være børn, som går i normale daginstitutioner, specialbørnehave eller børn, som går i almen- eller specialskole.

Metode

Familieskolen er inspireret af metoder udviklet af Marlborough Family Service i London. Der er tale om et flerfamiliebaseret tilbud, hvor indsatsen tilpasses de enkelte familiers behov.

Et tilbud vil typisk indeholde flere af følgende elementer:

·Undervisning/lektielæsning varetaget af barnets forældre coachet af familieskolens professionelle.

·Strukturerede feedbackmøder, hvor forældre giver barnet feedback på den aktuelle adfærd.

·Familieaktiviteter (lege, madlavning, ture)

·Forældregrupper

·Børnegrupper

·Refleksion over videooptagelser af børn/familier (dette både optagelser fra Familieskolen, hjemmet og lokale daginstitution/skole)

·Samtaler

Det er således muligt, både at arbejde med familieterapeutiske samtaler  og med mere aktivitetsbaseret forandringsarbejde, enten individuelt eller i fællesskab med andre familier. 

Tanken bag et flerfamilietilbud er, at familierne ikke kun støttes til at tage ansvar for egen familie og egne børn, men også giver feedback/ideer til andre familier, således at der udveksles erfaringer og skabes en øget fællesskabsfølelse blandt familierne. Endelig kan flerfamilietilbuddet medvirke til at skabe bedre sociale netværk for familierne.

Familieskolens tilbud

Tilbuddet er et kort intensivt tilbud. Dette betyder, at familierne er indskrevet i 16 uger. I den periode forventes børn og forældre at møde på Familieskolen ca. 15 timer om ugen, fordelt på 3 dage.

De forældre, som har vanskeligt ved at deltage på Familieskolen på grund af erhvervsarbejde, får mulighed for at søge om tabt arbejdsfortjeneste i Børne- og Familieafdelingen.

Familieskolen har kapacitet til at have ca. 12 familier indskrevet ad gangen, hvilket er ca. 18-25 familier om året.

Familieskolens tilbud forudsætter et tæt samarbejde med familien, familierådgiveren og barnets skole/daginstitution. Der afholdes derfor hyppige netværksmøder, hvor alle involverede deltager, således at der sikres sammenhæng og koordination i indsatsen.

Familieskolen forudsætter et samarbejde med skolerne, idet barnets almene skoletilbud har ansvaret for, at barnet har det relevante faglige materiale at arbejde med i Familieskolen. Familieskolen har ansvaret for, at der bliver arbejdet med det faglige materiale. Familieskolen vil derfor løbende være i tæt dialog og samarbejde med skolerne.

Personale

Familieskolen foreslås normeret med 5 fuldtidsstillinger. Relevante faggrupper kunne være lærere, pædagoger, socialrådgivere og psykologer. Det er en ambition, at mindst 2 forskellige faggrupper skal være repræsenteret i personalegruppen og heraf mindst to lærer, som kan havde ansvaret for de undervisningspligtige elevers undervisning.

Organisatoriske forhold

Familieskolen organiseres i Børne- og Familieafdelingen under Familie- og Dagtilbudschefen.

Undervisningen, som tilbydes i Familieskolen, er specialundervisning efter Folkeskoleloven § 20 stk. 2. Skole-, Klub og Fritidshjemsafdelingen har ansvaret for børns undervisning og vil foretage de årlige tilsyn med undervisningen af børnene i Familieskolen. Familiebehandlingen sker efter Lov om Social Service § 52, stk. 3, nr. 3.

Børne- og Familieafdelingens visitationsudvalg vil få kompetence til at bevillige Familieskolens tilbud, efter indstilling fra familierådgiver og barnets skole/daginstitution.

Der arbejdes på, at Familieskolen placeres i Sporets nuværende lokaler, på Byvej 98 i forbindelse med, at Sporet er flyttet til Avedøre Stationsby.

Økonomiske konsekvenser

Lønudgifter (5 fuldtidsstillinger)

2.700.000

Konsulentbistand (uddannelse, supervision)

120.000

Ejendomsudgifter (anslået)

150.000

Rengøring

40.000

Inventar

65.000

Telefon og kontorudgifter

45.000

Elevrelaterede udgifter, samlet

230.000

 - Elevaktiviteter

140.000

 - Undervisningsmateriale

60.000

 - Forældrearbejde

30.000

Total

3.350.000

Den foreslåede etablering af Familieskolen er en udvidelse af tilbudsviften på det forebyggende områder, som skal sikre flere differentierede tilbud lokalt. Udgifter til etablering og drift afholdes over Børne- og Familieafdelingens budget for forebyggende foranstaltninger.


11. Mad- og måltidsvision

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad 1.   Anbefales drøftet.

Ad 2.   For: Gruppe A, O og V.

Imod: Liste H med bemærkning om, at mad- og måltidsvisionen er god, men at den del af visionen, der beskriver, at fremmed madkultur skal være et supplement til og ikke en erstatning for dansk madkultur, efter Hvidovrelistens mening er et populistisk forslag, der ikke har sammenhæng med en reelt eksisterende problemstilling, og derfor primært er medvirkende til at grave grøfter mellem ”dem og os”.

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Ad 1. Anbefales drøftet.

Ad 2.   For: Gruppe A, O og V.

Imod: Liste H med bemærkning om at mad- og måltidsvisionen er god, men at den del af visionen, der beskriver, at fremmed madkultur skal være et supplement til og ikke en erstatning for dansk madkultur efter Hvidovrelistens mening er et populistisk forslag, der ikke har sammenhæng med en reelt eksisterende problemstilling, og derfor primært er medvirkende til at grave grøfter mellem ”dem og os”.

Anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte mad- og måltidsvisonen
  2. at godkende mad- og måltidsvisionen

Sagsfremstilling

Arbejdet med mad og måltider i Velfærds-LAB

Med mad- og måltidsvisionen ønsker Børne- og Velfærdsforvaltningen at skabe et materiale, der peger fremad, og som kan inspirere medarbejdere i kommunen, der arbejder med mad og måltider som en del af deres opgaveløsning. Visionen skal fungere som en overordnet ramme, der kan inspirere til sundere måltider, fremme madglæden og ikke mindst tænke mad og måltider sammen med kerneopgaven i kommunens institutioner. Dette kan for eksempel være sundhed, trivsel, læring og rehabilitering. Forvaltningen ønsker, at arbejdet med mad- og måltider i endnu højere grad skal understøtte de kommunale kerneydelser: at yde velfærd for kommunens borgere i alderen 0-100 år.

Visionen hviler på de officielle kostråd og anbefalinger samt, at der ved udarbejdelse af kostplaner og menuer på Hvidovre Kommunens institutioner, skal det være en rettesnor, at fremmed madkultur skal betragtes som et supplement til – ikke en erstatning for dansk madkultur. Hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der tilberedes traditionelle danske retter.

Visionens tilblivelse

I processen med at udarbejde mad- og måltidsvisionen har det været vigtigt at anerkende de mange gode tiltag, der allerede eksisterer blandt kommunens institutioner. Samtidig er visionen skabt ”nedefra” for at sikre et bredt ejerskab til visionen fra medarbejdere i kommunens forskellige institutioner.

I marts 2014 blev der i regi af Velfærds-LAB afholdt en heldagsworkshop om mad og måltider, hvor der blev inviteret bredt ud blandt plejehjem, dagtilbud, skoler, hjemmeplejen, de særlige botilbud, fritidshjem og klubber. Både ledere, køkkenpersonale, pædagogisk personale og omsorgspersonale blev inviteret. Formålet var at videndele, idéudvikle og skabe en fælles dialog omkring, hvordan mad og måltider kan understøtte vores kerneydelse.

Efterfølgende blev nøglepersoner fra fritidshjem, klubber og skoleområdet interviewet. De mange inputs fra workshoppen og interviewene danner grundlaget for den færdige vision.

Hovedbudskaber i visionen:

  • Maden som pædagogisk værktøj
  • Fremme af madglæde og madmod, bl.a. via sanselighed og kvalitet af råvarer
  • Medinddragelse af borgerne
  • Tid til og prioritering af måltidssituationen

Den videre proces

Mad- og måltidsvisionen er tænkt som første del af en 3-trins raket inden for Velfærds-LABs arbejde med mad og måltider.

Det næste skridt er at udarbejde en ”værktøjskasse” med praktiske anvisninger til de ansatte, der arbejder med mad og måltider. Værktøjskassen skal både indeholde konkrete idéer, værktøjer og henvisninger til, hvor de ansatte kan hente yderligere inspiration. Tanken er, at værktøjskassen skal understøtte det daglige arbejde med at koble mad og måltider sammen med kerneydelsen i kommunens institutioner.

Det sidste skridt i 3-trins raketten er at afholde aktiviteter, der bidrager til udbrede kendskabet til det store og spændende arbejde med mad og måltider rundt omkring i kommunen og inspirere til at maden og måltidet anvendes aktivt som redskab til at understøtte sundhed og trivsel samt dialog og læring. Aktiviteterne kan både henvende sig til kommunens ansatte og borgere.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Mad- og måltidsvisionen understøtter det fortsatte arbejde med sund og nærende mad på kommunens institutioner til borgere i alderen 0-100 år. Dette ligger i naturlig forlængelse af kommunes arbejde med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mad & måltider. Forebyggelsespakken understøtter og kvalificerer kommuners arbejde med at gennemføre relevante indsatser for at fremme sund mad og gode måltidsvaner for alle borgere.

Bilag

  1. Mad- og måltidsvision (pdf)

12. Kommunalisering af den selvejende børnehave Rebæk Søpark

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at den selvejende børnehave Rebæk Søpark kommunaliseres pr. 1. januar 2015 eller snarest derefter

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for den selvejende institution Børnehaven Rebæk Søpark har den 20. juni 2014 fremsendt en ansøgning til Hvidovre Kommune med henblik på at blive kommunaliseret pr. 1. januar 2015.

Ønsket om at Hvidovre Kommune skal overtage driften af børneinstitutionen, sker med baggrund i, at ledelserne i henholdsvis Rebæk Søpark og naboinstitutionen - den kommunale vuggestue Kærgården - igennem en længere periode har drøftet muligheden af at lade sig sammenlægge.

Det er helt i overensstemmelse med principperne i ”Drejebog for sammenlægninger af kommunale daginstitutioner i Hvidovre Kommune”, hvor initiativet til en sammenlægning kan komme fra to (eller flere) ledere/ledelsesteam, der ser et fælles perspektiv i en sammenlægning.

Da de to institutioner imidlertid har forskellige driftsmæssige grundlag, forudsætter en seriøs sammenlægningsproces, at grundlaget for de to institutioner ensrettes. Derfor har Rebæk Søparks bestyrelse ansøgt om, at Hvidovre Kommune overtager driften af Børnehaven Rebæk Søpark fra 1. januar 2015.

Ledelse, personale og forældre i de to institutioner er umiddelbart positivt stemt overfor en sammenlægning. Endnu er der ikke fastsat en dato for en eventuel sammenlægning, da en konkret sammenlægning forudsætter en forudgående sammenlægningsproces med baggrund i ”Drejebog for sammenlægninger af 0-6 års institutioner i Hvidovre Kommune”. Denne kan først initieres, såfremt Kommunalbestyrelsen godkender kommunaliseringen af Børnehaven Rebæk Søpark.

Ved en eventuel sammenlægning vil både medarbejdere og bestyrelser blive formelt hørt. Derefter udarbejder Dagtilbudsafdelingen en sammenlægningsplan, indeholdende mål- og procesbeskrivelse. Sammenlægningsplanen vil blive fremlagt for Børne- og Undervisningsudvalget, efter høringsprocessen.

Overgang til kommunal drift
I forbindelse med en eventuel overgang til kommunal drift er der en række praktiske forhold, der skal afklares, inden kommunen kan overtage den egentlige drift.

Da kommunen dækker alle udgifter for den selvejende institution, er der som udgangspunkt ingen direkte udgifter forbundet med overtagelsen. Dog vil kommunen fremadrettet spare administrationsbidraget til Danske Daginstitutioner og til revisionen på cirka 93.000 kr.

Da administrationsaftalen med Danske Daginstitutioner først kan opsiges, når Kommunalbestyrelsen endeligt har godkendt sagen, vil denne næppe kunne være opsagt ved institutionens overgang til kommunal drift. Det samme gælder øvrige aftaler såsom rengøring mv.

Udover overtagelse af selve driften, skal kommunen fremadrettet også overtage lejemålet på institutionens adresse. Overtagelsen af lejemålet skal forhandles med boligselskabet Nordicom.

Overgangen til kommunal drift betyder, at det ikke længere er institutionens bestyrelse, der er arbejdsgiver, men Hvidovre Kommune.

Som udgangspunkt overtager kommunen alt personale i institutionen. Dette sker efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Økonomiske konsekvenser

Ved en overtagelse af driften af Børnehaven Rebæk Søpark, vil Kommunen spare administrationsbidrag og revision svarende til 93.000 kr. for 2015.

Personalemæssige konsekvenser

Personalet overgår til kommunal ansættelse efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Bilag

  1. Anmodning om kommunalisering af Børnehaven Rebæk Søpark (pdf)

13. Orientering om tilføjelse til styrelsesvedtægt efter politisk godkendelse

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget tager orientering om tilføjelser til styrelsesvedtægten til efterretning

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 26. juni 2014 den reviderede udgave af styrelsesvedtægten for Hvidovre Skolevæsen og dertilhørende bilag.

Ved samme lejlighed vedtog Kommunalbestyrelsen at give Børne- og Velfærdsforvaltningen mandat til at foretage ændringer i styrelsesvedtægt samt bilag frem til september 2014.  

Børne- og Velfærdsforvaltningen har efterfølgende benyttet mandatet til at udarbejde et bilag til styrelsesvedtægten, der beskriver forældreråd i SFO’er i Hvidovre Kommune. Bilaget er vedlagt som Bilag 1.

Retningslinjer for dannelsen af nye fora skal under normale omstændigheder behandles politisk, inden de kan træde i kraft i praksis. I dette tilfælde har forvaltningen dog vurderet, at det var mest hensigtsmæssigt, at retningslinjerne for forældreråd i SFO’erne var tilgængelige den 1. august, så forældrenes mulighed for inddragelse kunne sikres ved skoleårets start. 

Retningslinjerne for forældreråd i SFO vil dog blive sendt i høring i løbet af efteråret 2014. Herefter vil de blive politisk behandlet, når styrelsesvedtægten for skoleåret 2015/2016 skal vedtages i november 2014.  

Rettelser i styrelsesvedtægten

Forvaltningen har foretaget følgende rettelse i styrelsesvedtægten:

Kapitel 6. Skolekontaktråd, § 23:

”Skole- og Kulturforvaltningen er sekretariat for rådet” er ændret til ”Børne- og Velfærdsforvaltningen er sekretariat for rådet”.

Rettelser i bilag til styrelsesvedtægten

Forvaltningen har foretaget følgende rettelser i bilaget:

Afsnit 6.2. Overgangsordning:

I timefordelingsplanen for 2015/2016 er timerne for den understøttende undervisning for 8. klasserne rettet fra 96 timer til 126.

I timefordelingsplanen for 2016/2017 er timerne for den understøttende undervisning for 8. klasserne ligeledes rettet fra 96 timer til 126. Derudover er forvaltningen blevet opmærksom på, at der for 8. klassetrin i skoleåret 2016/2017 er behov for at kompensere med en time i tysk/fransk. Timetallet er derfor ændret fra 90 til 120 timer.

De beskrevne rettelser vil ligeledes indgå i den høring, der går forud for den årlige revidering af styrelsesvedtægt og bilag, der finder sted i november 2014.

Styrelsesvedtægt for Hvidovre Skolevæsen samt bilag med ovenstående rettelser er vedlagt henholdsvis som Bilag 2 og Bilag 3.

Bilag

  1. Bilag 1 - Forældreråd i Hvidovre Kommunes SFO'er (pdf)
  2. Bilag 2 - Styrelsesvedtægt for Hvidovre Skolevæsen 2014/2015 (pdf)
  3. Bilag 3 - Bilag til styrelsesvedtægt (pdf)

14. Overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen og Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at notat om samarbejdsaftale vedrørende overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I sommeren 2012 forelagde Børne- og Ungeforvaltningen et notat om samarbejdet mellem forvaltningerne vedrørende overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov for Social- og Sundhedsudvalget, Skoleudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Børne- og Velfærdsforvaltningen forelægger nu et lignende notat (vedlagt som bilag) med en samarbejdsaftale mellem Børne- og Familieafdelingen, Ældre- og Handicapafdelingen og Jobcentret, dels på baggrund af lovændringer på området, dels på baggrund af organisationsændringer. Notatet forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov

Når en ung i Hvidovre Kommune overgår fra børneområdet til voksenområdet, overgår den unge fra Børne- og Familieafdelingen i Børne- og Velfærdsforvaltningen enten til Ældre- og Handicapafdelingen i Børne- og Velfærdsforvaltningen eller til Jobcentret i Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og i mange tilfælde til begge afdelinger.

Samtidig overgår den unge fra én lovgivning til en anden. Den unge har hidtil fået ydelser alene i henhold til serviceloven. Når den unge bliver myndig bliver nogle ydelser fortsat givet i henhold til serviceloven, men serviceloven på henholdsvis børne- og voksenområdet har forskelligt formål og fokus. De øvrige ydelser til de unge over 18 år gives i henhold til lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet eller på pensionsområdet.

Hvidovre Kommunes Ungdoms- og Uddannelsesvejledning bidrager også til de unges overgang til voksenlivet specielt ved, at det er UU-vejledningen, der indstiller de unge til særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Samarbejdet mellem forvaltningerne og afdelingerne  

For at undgå misforståelser og sikre kendskab til de unge mellem afdelingerne i forvaltningerne er der etableret et samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen, Ældre- og Handicapafdelingen og Jobcentret. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale, som sikrer sammenhæng i de unges liv i overgangen og som beskriver aftaler og ansvarsfordeling mellem afdelingerne.

Børne- og Familieafdelingens sagsunderstøttende system (DUBU) gør, at det er muligt at have et detaljeret overblik over hvor mange unge, der er på vej fra børneområdet til voksenområdet.

Handleveje

I forbindelse med samarbejdsaftalen har Børne- og Familieafdelingen internt i afdelingen udarbejdet 6 handleveje for de forskellige situationer unge kan være i, når de står overfor at blive myndige. Handlevejene skal hjælpe familierådgiverne til hurtig og korrekt sagsbehandling.

Informationsskema

For at kvalificere samarbejdet med de øvrige afdelinger har Børne- og Familieafdelingen udarbejdet et informationsskema. Skemaet indeholder en skabelon til de oplysninger om de unge, som Børne- og Familieafdelingen som minimum skal afgive til de andre afdelinger i forbindelse med overgangen.

Pjecer

For at understøtte overgangen mellem at være ung og blive voksen vil Børne- og Familieafdelingen udarbejde to pjecer i løbet af efteråret. Èn for børnehandicapområdet og én for det psykosociale område.

Pjecerne skal hjælpe unge og forældre til at få overblik over de ændringer, der sker for de unge og familierne ved de unges 18. år. Pjecerne skal informere forældrene og de unge om den væsentligste viden samt om, hvor de kan søge yderligere mere detaljeret information.

Kort beskrivelse af Førtidspensionsreformen

Førtidspensionsreformen trådte i kraft den 1. januar 2013

Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension, men have tilbudt et eller flere ressourceforløb. Ressourceforløbet skal give unge mulighed for ved en helhedsorienteret og tværfaglig indsats at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse.

I alle kommuner er der oprettet et rehabiliteringsteam, som sikrer, at indsatsen koordineres på tværs af beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet.

Hvis den unge har så alvorlig en funktionsnedsættelse, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, heller ikke ved et ressourceforløb, er det Børne- og Familieafdelingen, der forbereder sagen til rehabiliteringsteamet før den unge bliver 18 år. Rehabiliteringsteamet kan herefter indstille den unge til Pensionsnævnet om tilkendelse af førtidspension.

Kort beskrivelse af Kontanthjælpsreformen

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014.

Kontanthjælp er afskaffet for unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.

Udsatte unge vil efter bestemte kriterier kunne få aktivitetstillæg, så deres ydelse kommer til at svare til den tidligere kontanthjælp.

Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg, hvilket betyder, at de hurtigst muligt skal i gang med en uddannelse. Hvis de unge ikke har forudsætningerne for at gå i gang med en uddannelse, skal de deltage i en indsats, der er rettet mod uddannelse.

Unge som er åbenlyst uddannelsesparate skal, hvis de ikke får et job indenfor 3 måneder, arbejde for deres uddannelseshjælp i en nytteindsats på en offentlig arbejdsplads.

Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i gang med en uddannelse.

Bilag

  1. Samarbejdsaftale vedr. overgang fra ung med særlige behov til voksen med særlige behov (pdf)

15. Rammeaftale 2015: styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 01-09-2014

Ad. 1   For: Gruppe A, O og V.

Liste H afventer behandlingen i Kommunalbestyrelsen.

Anbefales godkendt.

Ad. 2 Anbefales taget til efterretning.

Ad. 3 Anbefales taget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Ad 3. Anbefales taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende styringsaftale 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
  2. at tage evaluering af rammeaftale 2014 for det specialiserede socialområde og specialundervisning til efterretning
  3. at tage til efterretning at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Sagsfremstilling

Rammeaftalen er delt i to aftaler

Kommunerne har ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Kommunerne udarbejder i den forbindelse en årlig rammeaftale. Rammeaftalen består af to aftaler – udviklingsstrategien og styringsaftalen.

Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling i de specialiserede tilbud for såvel børn som voksne, samt behov for oprettelsen af nye pladser og tilbud. Kommunalbestyrelsen godkendte udviklingsstrategi 2015 på sit møde den 27. maj 2014 (punkt 14).

Styringsaftalen skal lægge rammerne for bl.a. takstberegning og takstudviklingen på de takstbelagte tilbud, for såvel børn som voksne.

Nyt i styringsaftale 2015

I forhold til styringsaftale 2014 er der nogle ændringer, som kort gennemgås i det følgende.

1.Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Konkret foreslås, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til prisniveauet i 2014.

2.Tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen

Tiltagene er bl.a. opfølgning på de enkelte elementer i takstberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger og opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v. Tiltagene er bl.a. foreslået med henblik på at øge kvaliteten af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen.

3.Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Til at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen, samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen, nedsættes en takstanalysegruppe. Takstanalysegruppen består af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen.

Desuden nedsættes i perioden 2014-2017 en midlertidig implementeringsgruppe i region af Kommune Kontakt Rådet i Hovedstaden (KKR Hovedstaden). Den midlertidige implementeringsgruppe har ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området.

4.En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styringen af det specialiserede socialområde

Opfordringerne til brugerkommunerne drejer sig bl.a. om grundig udredning og match af tilbud samt systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi. Mens KKR Hovedstaden opfordrer driftsherrerne til bl.a. at have fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling.

Formålet med opfordringerne fra KKR Hovedstaden er at sikre, at hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden fastholder et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

5.Øvrige mindre præciseringer

Præciseringerne er af teknisk karakter og vedrører en fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag og efterregulering.

6.Principper for kommunernes overtagelse af regionale tilbud

Der er vedtaget en ny lov, der regulerer kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Beliggenhedskommunens overtagelse af regionale tilbud kan bl.a. ikke længere ske løbende, men kan fremover kun ske én gang i hver valgperiode.

7.Principper vedr. børnehuset og Socialtilsyn

Baggrunden for denne ændring er en ny rammeaftalebekendtgørelse, som anfører, at kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen skal drøfte Børnehuset i regionen og Socialtilsynet. Formalia vedr. disse drøftelser er angivet i styringsaftalen.

Anbefaling vedrørende styringsaftale 2015

Forvaltningen vurderer, at ændringerne i styringsaftale 2015, i forhold til tidligere aftaler, samlet set er relevante. Forvaltningen kan derfor anbefale, at Hvidovre Kommune godkender styringsaftale 2015. KKR Hovedstaden har den samme anbefaling.

Foreløbig evaluering af rammeaftale 2014

På Økonomiudvalgets møde den 15. september 2008 (punkt 2) blev det protokolleret, at Økonomiudvalget fremover gerne vil have en vurdering af positive og negative erfaringer med rammeaftalen.

Det har i flere år været et centralt landspolitisk rammevilkår, at kommunerne har skullet bremse udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde. Der har da også været fokus på mådehold i udgiftsudviklingen i rammeaftale 2014. Aftalen er, at driftsherrerne som hovedregel skal reducere taksterne med én procent i 2014 i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l regulering.

Fra centralt hold er det også i 2014 besluttet, at staten skal spille en større rolle i at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering på det mest specialiserede socialområde og indenfor specialundervisningen. Det indebærer en ny national koordinationsstruktur og vidensopbygning mht. de mest specialiserede tilbud og indsatser. Socialstyrelsen får f.eks. kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats.

Der har allerede i rammeaftale 2014 været fokus på at bevare og udvikle kompetencerne i de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Forvaltningen har f.eks. i 2014 deltaget i task force vedrørende de mest specialiserede tilbud, som sikrer en løbende og høj faglig vurdering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Udviklingsstrategi 2014 indeholder også en særlig nødbremsemodel, der kan benyttes, hvis et af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen skulle komme i problemer.

Det specialiserede socialområde er i en løbende udvikling, som til dels er dikteret af landspolitiske beslutninger. Det er forventningen, at kommunerne i hovedstadsregionen også fremover vil have evnen til løbende at omstille sig og tilrettelægge arbejdet om rammeaftalerne på en hensigtsmæssig måde.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre, som på socialområdet er udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Det skyldes, at taksterne til og med 2016 kun må stige med pris- og lønfremskrivningen minus én procent i forhold til takstniveauet i 2014.

Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio. kr., er dog forbundet med nogen usikkerhed. Dette skyldes, at der ved tidligere takstreduktioner har været problemer med, at der på institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser. Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme, som den er nu.

Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Det drejer sig om specialundervisningstilbuddene, botilbuddene, Karetmagerporten, Samleren, Pulsen (nyt misbrugsprojekt for 16-25 årige), Klub Hvid, Hvidborg, X-Y-Z-house og Porten/ungecentret. Beløbet svarer samlet til ca. 0,1 mio. kr.

Bilag

  1. Hovedstadsregionens styringsaftale i rammeaftale 2015_juni (pdf)

16. Ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Vedr. den dispensation der vedrører Langhøjskolen:

For Gruppe A, O og V

Imod Liste H

Godkendt.

Vedr. den dispensation der vedrører Præstemoseskolen:

For: Gruppe A og V med bemærkning om,  at man henstiller til at der afsættes ekstra ressourcer til de to klasser.

Imod: Gruppe O og Liste H.

Godkendt

Liste H brugte standsningsretten og begærede sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen oplyste, at den eksisterende klassesammensætning vil fortsætte indtil Kommunalbestyrelsen har afgjort sagen.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget imødekommer ansøgningerne om dispensation fra folkeskolelovens § 17

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen har modtaget to ansøgninger om dispensation fra folkeskolelovens § 17 vedrørende maksimal klassestørrelse på 28 elever ved skoleårets begyndelse. Der er i begge tilfælde tale om 0. klasserne for skoleåret 2014/2015.

Præstemoseskolen

Indskrivningen til skolestart i august 2014 fandt sted i december 2013. Indskrivningen resulterede i, at 57 kommende 0.klasses elever blev indskrevet på Præstemoseskolen. Eleverne blev fordelt på to klasser.

Forældrene kunne herefter klage til Børne- og Undervisningsudvalget, hvis de ved indskrivningen havde fået afslag på at få deres børn indskrevet på Præstemoseskolen. Forvaltningen modtog dog ingen klager over afslag på frit skolevalg, der omhandlede Præstemoseskolen.

Primo august 2014 havde Præstemoseskolen to 0. klasser med 28 elever i hver. På dette tidspunkt var grænsen på maksimalt 28 elever pr. klasse dermed nået.

Præstemoseskolen har efterfølgende fået to tilflyttere og søger derfor dispensation til at fordele eleverne, så der bliver to 0. klasser med 29 elever i hver.

Langhøjskolen

Skoleindskrivningen i december 2013 resulterede i, at 76 kommende 0.klasses elever blev indskrevet på Langhøjskolen. Eleverne blev fordelt på tre klasser.

I månederne efter indskrivningen modtog forvaltningen ni klager over afslag på frit skolevalg, der omhandlede skoleskift til og fra Langhøjskolen. Klagerne blev behandlet på møder i Børne- og Undervisningsudvalget den 11. marts og den 3. april 2014. Klagerne førte til, at udvalget tilbød plads til tre elever på Langhøjskolen. To af eleverne tilhørte Engstrandskolens distrikt, mens den sidste elev tilhørte Frydenhøjskolens distrikt.

Primo august 2014 havde Langhøjskolen tre 0. klasser med henholdsvis 27, 28 og 28 elever. På dette tidspunkt var grænsen på maksimalt 28 elever pr. klasse dermed nået for to af klasserne.

Langhøjskolen har ligeledes fået to tilflyttere efterfølgende og søger derfor dispensation til at fordele eleverne, så der bliver tre 0. klasser med henholdsvis 28, 28 og 29 elever.

Udfordringer ved et afslag  

Afvises skolernes ansøgninger om dispensation, vil hver af de to skoler være nødt til at oprette endnu et spor, således at der på Præstemoseskolen bliver tre spor, mens Langhøjskolen får fire spor. Dette giver først og fremmest udfordringer i forhold til de fysiske rammer - i særdeleshed for Præstemoseskolen, da skolens fysiske rammer ikke giver mulighed for at oprette en tredje 0. klasse.

Derudover vil der være økonomiske konsekvenser ved oprettelse af endnu en klasse på hver skole, da skolerne skal tildeles midler til aflønning af yderligere pædagogisk personale (en børnehaveklasseleder og en pædagog pr. klasse). Udgiften hertil vil være 403.000 kr. pr. klasse i 2014 og 967.000 kr. i de efterfølgende år pr. klasse. Gives der afslag på dispensationsansøgningerne, medfører det således et behov for en bevilling på 806.000 kr. i alt i 2014 og 1.934.000 i de efterfølgende år. 

Bevaring af de nuværende antal spor

Det er skolernes erfaring, at elevtallene i 0. klasserne oftest falder i løbet af det første skoleår, da nogle af eleverne må gå 0. klasse om og således ikke fortsætter i klassen.

Begge skoler er samtidig opmærksomme på de udfordringer, de store klassestørrelser kan medføre, og er derfor klar til at indsætte ekstra ressourcer, hvis der bliver behov for det.

Børne- og Velfærdsforvaltningen anbefaler derfor, at ansøgningerne om dispensation imødekommes, således at begge skoler får mulighed for at fastholde de nuværende antal spor på 0. klassetrin.

Skolernes ansøgninger er begge vedlagt som bilag.

Bilag

  1. Bilag 1 - Ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17 - Præstemoseskolen (pdf)
  2. Bilag 2 - Ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17 - Langhøjskolen (pdf)

17. Rammer for optagelse i SFO pr. 1.8.2014 og frit valg

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Kommunalbestyrelsen godkender procedure for optagelse af elever i SFO1 og SFO2 fra andre distrikter og kommuner.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at fritidshjem overgår til SFO pr. 1. august 2014. De selvejende fritidshjem overgår pr. 1. oktober 2014.

Der vil pr. 1. august 2014 være SFO1 som dækker fra 0. klasse til og med 3.klasse. SFO1 er de tidligere fritidshjem.

Pr. 1. august vil der også være SFO2 som dækker fra 4.klasse til og med 6.klasse. SFO2 er de tidligere fritidsklubber.

Med overgangen til SFO opstår et behov for en afklaring af, hvordan børn kan indmeldes i SFO´erne.

Forvaltningen får jævnligt henvendelser fra forældre med ønske om optagelse af deres børn efter frit valg på en fritidsordning. Der ønskes derfor en politisk beslutning og afklaring af fortolkningen af det frie valg på SFO1 området.

Optagelse i fritidshjem indtil den 31. juli 2014

Forældre har kunnet henvende sig i direkte til det ønskede fritidshjem for optagelse af barnet. Her har det været muligt at få optagelse, hvis der efter normeringen har været plads, uanset om barnet gik på den tilhørende skole eller ej.

Ændring i optagelse i SFO pr. 1. august 2014

Forvaltningen anbefaler, at elever kan optages i en SFO1 når barnet er indskrevet på den tilhørende skole. Det vil sige, hvis barnet er indskrevet på skolen efter de af Kommunalbestyrelsens fastsatte rammer om det frie skolevalg, så er det adgangsgivende til en plads på SFO1. Der tilbydes ikke plads i en SFO, hvis barnet ikke går på skolen. Dette skyldes den sammenhæng, der med folkeskolereformen skal være i barnets hele dag.

Kriterier for optagelse af elever på SFO2

Forvaltningen anbefaler, at der kan optages elever fra andre distrikter og andre kommuner ved ledig kapacitet i forhold til institutionens normering, dette er i lighed med kommunens øvrige klubber, der fortsat er placeret under dagtilbudsloven og de hidtidige regler for optagelse af børn fra andre distrikter og kommuner.

Lovgivningen

Med overgangen fra fritidshjem til SFO ændres lovgivningen der regulerer fritidstilbuddet fra Dagtilbudsloven til Folkeskoleloven.

Ifølge Folkeskoleloven er der frit skole valg efter Folkeskolelovens §36 stk.3, hvor forældre har krav på at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, Kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2.

I Hvidovre Kommune er disse regler beskrevet i styrelsesvedtægten for skolerne.

Implementering af de nye regler om optagelse af børn i SFO1 og SFO2

Forvaltningen indstiller, at de nye regler skrives ind i styrelsesvedtægten for skolerne i forbindelse med den  revidering, der sker af styrelsesvedtægten i efteråret/vinteren 2014/2015, dog således, at reglerne træder i kraft pr. 1. august 2014.


18. Revidering af tilsyn på specialområdet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende revideret tilsynskoncept for specialundervisningsområdet

Sagsfremstilling

Baggrund for tilsyn i specialiserede undervisningstilbud

I januar 2011 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skal føres tilsyn på hele det specialiserede undervisningsområde en gang om året. Denne beslutning blev taget på baggrund af en omfattende analyse af hele det specialiserede undervisningsområde, som KL gennemførte i 2010 og de deraf følgende anbefalinger.

Det er Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen (SKF) i Børne- og Velfærdsforvaltningen, der fører tilsynet. Tilsynene tager deres afsæt i specialundervisningstilbuddenes arbejdsgrundlag og gældende lovgivninger på områderne. Der føres tilsyn både med undervisnings- og fritidsdelen. Tilsynene og arbejdsgrundlagene er således et af SKF’s styringsredskaber i forhold til kvalificering, udvikling og effektmåling på det specialiserede undervisnings- og fritidsområde.

Hidtidigt tilsyn

Tilsynet på specialundervisningsområdet er et udviklingstilsyn. Det har derfor både til formål at kontrollere, men også at kvalificere og udvikle tilbuddene. Tilsynet består af tre dele:

  • En del før tilsynsbesøget med en gennemgang af skemaer, årsplaner, overenskomster og andre aftaler.
  • Et tilsynsbesøg med observationer af undervisningen og fritidsdelen.
  • En del efter tilsynsbesøget bestående af en samtale med ledelsen med udgangspunkt i tilsynsrapporten.

Tilsynsrapporten indeholder nogle anbefalinger og i særlige tilfælde påbud.

Evaluering af tilsynskonceptet

I 2013 gennemførte SKF en evaluering af udviklingstilsynet med henblik på eventuel revidering af konceptet. Evalueringen blev gennemført blandt lærere og ledere i specialtilbuddene. Det reviderede tilsyn er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra evalueringen.

Evalueringen vidste, at der var et meget udpræget ønske om, at personalet fik mulighed for at få mundtlig tilbagemelding på tilsynsbesøget og faglige sparring med tilsynskonsulenterne. Der var også et ønske om opfølgning på tilsynene. Der blev endvidere givet forslag til forenkling af det skriftlige materiale, der tilsendes SKF, da dette er en omfattende opgave for skolelederne.

Forslag til revideret tilsynskoncept

Tilsynene gennemføres over en to-årig periode, med et almindeligt udviklingstilsyn det ene år og med et opfølgningstilsyn det andet år.

År 1 Udviklingstilsynet

Udviklingstilsynet ligner det nuværende udviklingstilsyn, men der skal ikke sendes elevplaner, da disse allerede er blevet vurderet og kvalificeret i forbindelse med den årlige kommunale revisitationsproces. Udviklingstilsynet vil blive udvidet med en mundtlig tilbagemelding til hele personalet og tilbud om faglig sparring fra SKF’s konsulenter.

År 2 Opfølgningstilsynet

Opfølgningstilsynet gennemføres ved at tilsynskonsulenter afholder møde med ledelse og personale, hvor der følges op på kommentarer, anbefalinger og eventuelle påbud fra sidste tilsyn. Tilsynskonsulenterne yder samtidig faglig sparring og aftaler nye fokusområder i tilbuddet. Der udarbejdes et kortere skriftligt referat med aftaler fra opfølgningstilsynet.

Tilrettelæggelse af tilsynet

SKF vil i en indfasningsperiode tilrettelægge udviklingstilsyn og opfølgningstilsyn, så de to typer ruller over en toårig periode med lige fordeling af de to typer tilsyn i specialtilbuddene.  

Særligt for Hvidborg

Pga. lovgivning på området for tilsyn med specialundervisning på anbringelsessteder vil Hvidovre Kommune gennemføre tilsyn som udviklingstilsyn hvert år på Hvidborg.


19. Rusmiddelhandleplan

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende den reviderede rusmiddelhandleplan

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget vedtog i januar 2009 en rusmiddelhandleplan, som beskrev den forebyggende indsats overfor børn fra 5. klasse og til med 10. klasse. 

Børne- og Velfærdsforvaltningen har nu med afsæt de erfaringer, som er fremkommet i arbejdet med handleplanen, udarbejdet forslag til en ny rusmiddelhandleplan (Bilag 1).

Formålet med en handleplan for den forebyggende indsats i forhold til rusmidler er, at sikre en målrettet og koordineret indsats overfor børn og unge. Det er centralt, at der bliver skabt en systematiseret og konstruktiv debat mellem børn, unge og deres forældre om rusmidler, samt at børn og unge får mulighed for at diskutere relevante problemstillinger under kyndig vejledning fra professionelle. Herved støttes børn og unge i Hvidovre Kommune til at få et sundt forhold til rygning, alkohol og rusmidler, som er målet for den forebyggende indsats.

Den nye rusmiddelhandleplan indeholder ligesom tidligere en forebyggende indsats overfor børn og unge fra 5.- 10. klassetrin, men beskriver ligeledes en indsats, som retter sig mod unge, som er gået ud af folkeskolen. Endelig indeholder Rusmiddelhandleplanen nu også indsatser, som retter sig mod grupper af unge, som giver anledning til bekymring på grund af deres forhold til alkohol eller rusmidler, og som kræver en målrettet og specifik indsats.

Grunden til, at rusmiddelhandleplanens målgruppe er udvidet, skyldes, at der løbende har været efterspørgsel fra professionelle, som ønsker hjælp til at få skabt en konstruktiv dialog med de unge på ungdomsuddannelserne omkring alkohol og rusmidler.

Rusmiddelhandleplanens indsatser udføres i et bredt tværfagligt samarbejde mellem SSP, skoler, klubber, sundhedsplejen, det nye misbrugstilbud Pulsen (for børn og unge indtil 25 år) og Politi. Handleplanen har derfor også til hensigt at tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem de involverede aktører i indsatsen.

Økonomiske konsekvenser

Planen kan holdes indenfor det eksisterende budget.

Bilag

  1. Rusmiddelhandleplan (pdf)

20. Udviklingen i antallet af fødsler 2. kvartal 2014

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen om udviklingen i antallet af fødsler i 2. kvartal 2014 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget har udbedt sig en kvartalsvis orientering om udviklingen i antallet af fødsler og antallet af til- og fraflyttere. Tallene for fødsler i 2. kvartal foreligger nu.

I 2. kvartal 2014 blev der født 139 børn.

Udviklingen i antal fødsler i 2. kvartal (2009-2014):

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Antal

160

132

115

142

145

139

En sammenligning af første halvår 2013 med første halvår 2014 viser et stabilt niveau i antallet af fødsler.

Fødsler i 1. halvår 2013 og 2014

1. halvår

Antal nyfødte

2013

297

2014

294

Ovenstående giver en indikation af, at det samlede fødselstal for 2014 vil ligge på det samme niveau som det samlede antal fødsler i 2013.

Fødselstallene for den sidste halvdel af året er udslagsgivende i forhold til det samlede antal fødsler for året. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at vente, til opgørelsen for 3. kvartal foreligger, førend der gives et bud på den samlede udvikling i 2014.

Antallet af nettotilflytninger opgøres kun en gang årligt i starten af det følgende år. Derfor er det ikke muligt at levere data for nettotilflytningen af 0 - 6 årige i 2014. Antallet af nettotilflytninger for børn op til 9 måneder opgøres samtidig med antallet af fødsler i Sundhedsplejen, men disse data er ikke tilstrækkelige til at give et samlet billede af nettotilflytningen for de 0 – 6 årige.


21. Vision og handleplan for de Pædagogiske Læringscentre 2014-2017

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at vision og handleplan for skolernes pædagogiske læringscentre godkendes.

Sagsfremstilling

Den 30. september 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen en vision og handleplan for de Pædagogiske Læringscentre (PLC) på Hvidovre Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogiske Læringscenter blev i 2008 skolebibliotekets nye navn i Hvidovre Kommune. Det nye navn harmonerede med visionen og handleplanens nye formål og opgaveløsning: mere fokus på kollegial støtte og pædagogisk vejledning i forbindelse med elevernes læring og lærernes undervisning. Med vedtagelsen af skolereformen blev betegnelsen, formål og opgaveløsning skrevet ind i Undervisningsministeriets bekendtgørelse for de pædagogiske læringscentre.

Baggrund: Pædagogiske Læringscentre – mål i 2012

Visionen og handleplanen for 2008 havde følgende endemål for de pædagogiske læringscentre i 2012. De skulle kendetegnes ved, at de:

-”igangsætter, understøtter og følger op på initiativer til udvikling af skolens undervisning og brug af undervisningsmidler, it og medier”

-”udgør en igangsættende, inspirerende og understøttende ramme for elevernes læring og lærernes undervisning”

-”gennem introduktion af nye materialer og metoder inspirerer lærere til at anvende den seneste oparbejdede didaktiske og metodiske viden om undervisning i skolens fag og på tværs af fagene.”

(Pædagogiske Læringscentre – skolebibliotekerne undervejs, vision 2008-2012, Hvidovre Kommune, 2009, side 4)

Med vedtagelsen af skolereformen er bekendtgørelsen for de pædagogiske læringscentret blevet revideret. Formål og opgaverne er beskrevet og præciseret som følger: 

Pædagogiske Læringscentre – formål i 2014

”Læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater.”

Pædagogiske Læringscentre – opgaveløsningen i 2014

”Følgende opgaver varetages af det pædagogiske læringscenter:

1) Skabe overblik over og formidle tilgængelige læringsressourcer.

2) På baggrund af Fælles Mål at understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i navnlig:

a)aktuelle indsatsområder på skolen,

b)digitale medier,

c)pædagogisk praksis og læring,

d)samarbejdet med eksterne parter om læring, udvikling og trivsel og

e)nyeste viden om målstyret undervisning, læringsaktiviteter og evaluering.” (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163930&exp=1)

Visionen og handleplanen indeholder fælles mål på baggrund af ministeriets bekendtgørelse for alle skolernes pædagogiske læringscentre, som hver skole har omsat til lokale fremtidsfortællinger og handleplaner.

Bilag

  1. Bilag - Vision og handleplan for de Pædagogiske Læringscentre 2014-2017 (pdf)

22. Genplacering af Quark-centret. Projekt nr. 3425. Fåre- og formidlingshus, ansøgning om tillægsbevilling

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

For: Gruppe A og O

Afventer: Liste H

Imod: Gruppe V og C

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Ad 1 – Ad 3.

For: Gruppe A og O

Afventer: Liste H

I mod: Gruppe V med bemærkning om at det ville være billigere at hyre en fårehyrde fra Skotland/Irland og et par hyrdehunde. Han kan bo i et af shelterne.

Anbefales godkendt.

Indstilling

Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Teknik– og Miljøudvalget, og Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

1.at godkende projektændringerne på fåre- og formidlingshuset

2.at der til projekt nr. 3425 – Genplacering af Quarkcentret, gives tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 567.000 kr.

3.at anlægsbevilling og rådighedsbeløb til projekt nr. 5712 Børneinstitutionen Krebsen og Søstjerne, fugt i gulve reduceres med 567.000 kr. til finansiering af projekt nr. 3425 – Genplacering af Quarkcentret

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 25.februar 2014, under pkt. 18, at der i stedet for et fårehus opføres et fåre- og formidlingshus i tilknytning til Quark Centret.

Budgetrammen for fåre- og formidlingshuset er på 1.100.000 kr. og er sammensat således:

Fondsmidler

670.000 kr.

Projekt 3425 Genplacering af Quark-centret

430.000 kr.

I alt

1.100.000 kr.


Til såvel KTMA og dennes rådgivers store overraskelse lød billigste bud ved licitationen for fåre- og formidlingshuset den 3. juli 2014 på 1.581.185 kr. og overskred dermed budgettet med 736.685 kr.:

Budgetramme

1.100.000 kr.

Forbrugt og disponeret

-255.000 kr.

Restbeløb

844.500 kr.

Licitation

1.581.185 kr.

Difference

-736.685 kr.

Derfor indstiller forvaltningen nu nedenstående økonomisk og arealmæssigt reviderede projekt til godkendelse. Tillægsbevillingen på 567.000 kr. foreslås finansieret ved en budgetomplacering fra projekt 5712, Krebsen og Søstjernen, som forventes lukket med et mindreforbrug på ca. 2. mio. kr. Budgetrammen for fåre– og formidlingshuset huset vil herefter vil se således ud:

Fondsmidler

670.000 kr.

Projekt 3425 Genplacering af Quark-centret

430.000 kr.

Omplacering fra projekt nr. 5712

567.000 kr.

Samlet ramme

1.667.000 kr.

Forbrugt og disponeret

-255.500 kr.

Entrepriseramme

1.411.500 kr.

Det reviderede projekt er teknisk og funktionelt forsvarligt og har følgende ændringer i forhold til det oprindelige projekt:
Rum til hø og redskaber reduceres fra 44 til 34 m2
Fårestalden og formidlingsrummet reduceres fra 170 m2 til 120 m2.
I alt en arealreduktion på 60m2.


Endvidere gøres bygningen smallere og udføres med en billigere hovedkonstruktion.

Lokale- og anlægsfonden, har bevilget 150.000 kr. til formidlingsdelen og handicaptoilettet, som bibeholdes i det reviderede projekt.

Friluftsrådet, har bevilget 500.000 kr. til ideen om et formidlingshus generelt, herunder at huset er offentligt tilgængeligt, samt at huset er forsynet med grønt tag, dette bibeholdes i det reviderede projekt.


Max Fodgaard Fonden har bevilget kr. 20.000 på samme vilkår som Friluftsrådet.

Alle fondsmidlerne er til udbetaling, når projektet er realiseret og revisionspåtegnet. Såfremt fondsmidlerne frafalder er fåre- og formidlingshuset ikke økonomisk muligt at realisere.

Med ovenstående projektændringer vil entrepriseudgifterne kunne bringes ned til 1.411.500 kr., hvorved differencen bliver på 567.000 kr., som KTMA anbefaler givet som tillægsbevilling.

Revideret tidsplan

Forventet ibrugtagningstidspunkt: primo dec. 2014

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har på møder den 20. december 2011, 18. december 2012, 26. februar 2013, 28. januar 2014 og 25. februar 2014 til givet anlægsbevilling til på 8.197.500 kr. (udgift) og 670.000 kr. (indtægt).

Den samlede anlægssum for projekt nr. 3425 Genplacering af Quark-centret udgør med den foreslående ændring 8.764.500 kr., hvoraf 670.000 kr. er finansieret af fonde og 8.104.500 kr. er finansieret af kassebeholdningen:

Anlægsudgift

Anlægsindtægt

Foreslået anlægssum

8.764.500

670.000

Nuværende anlægsbevilling

8.197.500

670.000

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb

567.000

0

Kommunalbestyrelsen har på møder den 29. november 2011 og 30. april 2013 givet anlægsbevilling på 9.432.000 kr. til projekt nr. 5712 Børnehuset Krebsen og Søstjernen, fugt i gulve.

Dette projekt er under afslutning med et forventet mindreforbrug på 2.000.000 kr.

Den forventede mindreudgift til projekt nr. 5712 Børnehuset Krebsen og Søstjernen, fugt i gulve, foreslås benyttet til finansiering af den foreslåede ændring af projekt nr. 3425 Genplacering af Quark-centret.


23. Afklaring af idépotentiale IDEA Innovationsudskoling

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

For: Gruppe A

Imod Gruppe O og V og Liste H

Gruppe A stillede ændringsforslag om, at der udarbejdes et kommissorium for projektet dog begrænset til et pilotprojekt på en skole

For Gruppe A og V.

Imod Gruppe O

Liste H undlod at stemme

Ændringsforslaget blev godkendt.

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at vurdere og beslutte, om der skal igangsættes en grundig undersøgelse af de to beskrevne scenarier for idéen IDEA Udskolingslinje.

Sagsfremstilling

Vinderidéen af Hvidovre Kommunes Innovationspris (HIP) blev i år IDEA Udskolingslinje indsendt og udviklet af to lærere og en designer fra Præstemoseskolen. Prisen er, at få testet idéens potentiale gennem en nærmere undersøgelse af muligheder og udfordringer. Undersøgelsen tager afsæt i to mulige scenarier for udskolingslinjens realisering.

Hvis indstillingen følges, og undersøgelsen skal gennemføres, vil undersøgelsens resultater blive forelagt politisk behandling, hvor det endelig afgøres, om udskolingslinjen skal realiseres. Sagsmaterialet er her meget overordnet, og der er derfor behov for en undersøgelse, der bl.a. rummer en beskrivelse af de fulde økonomiske, ledelsesmæssige og elevfordelingsmæssige konsekvenser. Undersøgelsen forventes at forløbe i efteråret 2014/vinter 2015.

Kort beskrivelse af IDEA
IDEA Udskolingslinje har et særligt fokus på design, innovation, engineering (ingeniørarbejde) og iværksætteri for folkeskolens 7.-9. klasser i Hvidovre Kommune. De unge lærer at tage ansvar for egen læringsproces, at opsøge og tilegne sig den viden, de har brug for, for at løse problemstillinger. De vil opleve mange forskellige faglige fællesskaber med forskellige mennesker alene og i teams. Udskolingslinjens fokus er den faglige fordybelse, og især motivation, ejerskab, personlig udvikling, gruppedynamik og trivsel er i højsædet. Linjen skal bygge bro mellem folkeskolen og de videregående uddannelser, erhvervsliv og det øvrige samfund.

Udskolingslinjen skal lave projektorienteret undervisning hver dag. Skoleåret er inddelt i forløb på 3-6 uger, og hvert forløb tager udgangspunkt i fagbegreber, kendt fra fagenes trinmål. Undervisningen er tværfaglig og prøveforberedende.

Målgruppe

IDEA Udskoling er for alle elever, og er dermed ikke kun tænkt som et tilbud til de særligt dygtige elever. Det er ikke en eliteskole, og det er ikke et socialt projekt. Der ligger en forventning om, at udskolingslinjen vil tiltrække et bredt spekter af elever, og en motivationsfaktor for at søge skolen er tilbuddet om andre måder at arbejde på. Linjens fokus på design, kan tiltrække elever, der dyrker visuel æstetik og kreativitet. Og engineering (ingeniørarbejde) kan tiltrække elever, der ser muligheden for at arbejde med hænderne.

Scenarier
Afsættet for en nærmere undersøgelse af linjens potentiale foreslås at være to scenarier.  Scenarierne repræsenterer en skalering af idéen, hvor scenarie 1 er den store model og scenarie 2 er en mindre model. Begge scenarier er her beskrevet ud fra tre dimensioner, som vurderes væsentlige for idéens indholdsmæssige del:

·Elevgrundlag og betydning for kommunens øvrige skoler

·Udvælgelse af elever (sikre spredning)

·Rekruttering og engagement (lærerne)


Scenarie 1: En udskolingslinje, som samler elever fra kommunens ni skoler

·Elevgrundlag og betydning for kommunens øvrige skoler

Elever fra alle kommunens skoler kan søge om optagelse på IDEA Udskolingslinje. Når man samler elever fra alle skoler og områder i kommunen, vil man kunne lave en decideret Hvidovrelinje. Det betyder i praksis, at elever der starter på udskolingslinjen vil skulle gå i skole et andet sted end der, de gik på mellemtrinnet, og at kommunens andre skoler vil skulle afgive elever til linjen. Tildeling af pladserne skal ske efter reglerne for frit skolevalg, hvilket betyder, at elever uden for skoledistriktet skal optages på baggrund af objektive kriterier fastsat af Kommunalbestyrelsen. Det er således også reglerne for frit skolevalg, der lægges til grund for frasortering af elever, ved for høj søgning.

Optimalt set og for at sikre en vis dynamik bør linjen have det, der svarer til ca. to klasser i antal, altså ca. 50 elever. Linjen kan dog startes op med det, der tilsvarer en klasse, ca. 25 elever.


Etablering af et særligt udskolingsforløb for 50 elever må forventes at have følgende økonomiske konsekvenser for de afgivende skoler (i gennemsnit 6 elever pr. skole) i 2015-prisniveau:

Forventet økonomisk konsekvens i alt, pr. årgang

-2.142.500 kr.

Gennemsnitlig økonomisk konsekvens pr. skole, pr. årgang (9 skoler - afrundet)

-238.000 kr.


Tallet skal ganges med tre pr. skole, når projektet er fuldt indfaset efter tre år. Beregningen beror på et skøn, da den samlede tildeling til en elev afhænger af dennes individuelle socioøkonomiske forhold.

·Udvælgelse af elever (sikre spredning)

En linje, der samler fra alle skoler, giver god mulighed for at sikre den spredning, som er vigtig for holdets dynamik. Hver skole vil ideelt set afgive elever med forskellige faglige kompetencer og forskellige elevprofiler. Det giver en skole, der har mulighed for at ramme meget bredt socialt og kulturelt. En klasse, der afspejler hele Hvidovre. 
Eleverne skal selv søge om optagelse på linjen, og derfor kan en social, kulturel og faglig spredning ikke garanteres.

·Rekruttering og engagement (lærerne)

Dette scenarie vil give mulighed for at nyskabe en lærer-, elev- og undervisningskultur med afsæt i DesignThinking[1] og innovationsdidaktikken. I 2013 blev der i Hvidovre kommune uddannet omkring 20 lærere i innovation, i samarbejde med UCC og Peter Rod. Dette vil være et oplagt sted at afsøge potentielle lærere til udskolingslinjen.

Med et hold på ca. 25 elever (ca. en klasse) vil lærerne ved IDEA skulle være lærere både i IDEA og i andre klasser, og dette kan betyde en merudgift i forhold til en kombinationsansættelse. Det skal undersøges nærmere for at kunne kvalificeres.

Med et hold på ca. 50 elever (ca. to klasser) vil fire lærere stort set kunne dække fagrække og timeforbrug. I starten vil de tre idéstillere kunne agere undervisere, og der vil skulle ansættes en ny lærer. Nogle af lærerne vil også her skulle være kombinationsansatte, som kan betyde en merudgift. Linjen kan rumme flere elever pr. lærer end gennemsnittet for Hvidovre Kommune.


 Scenarie 2: En udskolingslinje for en årgang på en skole

·Elevgrundlag og betydning for kommunens øvrige skoler

I dette scenarie er IDEA et tilbud til udskolingselever på en skole. Det vil betyde, at en relativ høj procentdel af eleverne på en skole vil skulle gå på linjen, og skolen elever vil have førsteret til skolerne, da det er deres distriktsskole. Det vil betyde, at der er et mindre elevgrundlag til linjen og dermed færre med den rette motivation. Dette scenarie har ikke nogen betydning for kommunens øvrige skoler.

·Udvælgelse af elever (sikre spredning)

Igen vil eleverne selv skulle søge om at gå på linjen, og det vil kræve, at en stor del af eleverne fra skolen søger linjen. Det vil betyde, at muligheden for at lave en kulturel, social og faglig spredning vil være mindre end ved scenarie 1, hvilket er en grundlæggende udfordring for den basale værdi i idéen. Elevrekrutteringen vil dog være let og tilgængelig, og elever på skolen vil have let adgang til IDEA og forståelse for dens indhold.

·Rekruttering og engagement (lærerne)

Underviserne vil skulle findes på den skole, der har linjen, hvilket kan være en udfordring, da IDEA kræver kendskab til Design Thinking og innovationsdidaktikken. Ligesom ved scenarie 1 vil lærerne ved IDEA – alt afhængig af holdstørrelsen - skulle være lærere både i IDEA og i andre klasser, og dette kan betyde en merudgift i forhold til en kombinationsansættelse. Det skal undersøges nærmere for at kunne kvalificeres. I starten vil de tre idéstillere kunne agere undervisere, og ligesom ved scenarie 1, kan linjen rumme flere elever pr. lærer end gennemsnittet for Hvidovre Kommune.

Undersøgelsen og den videre proces

I en nærmere undersøgelse af IDEA Udskolingslinje vil det være relevant at se nærmere på elementer som fx økonomi, faciliteter, i hvilket år og fra hvilket klassetrin linjen forventes at starte op (fra 7. eller 8. kl.), og ledelsesmæssig forankring.

Indstillingen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af skolechef Rune Ahlmann Nielsen, skolelederne Marianne Kjems og Henrik Rømer Nielsen, administrativ leder Jens Charpentier, udviklingschef Hanne Rasmussen, skolelærerne Lasse Poulsen, Christoffer Cold-Ravnkilde og Hamayun Butt og udviklingskonsulent Trine Fedreheim.

IDEA Udskolingslinje og folkeskolereformen

IDEA Udskolingslinjens indhold er på linje med folkeskolereformen, bl.a. i forhold til den åbne skole, nye læringsformer, inklusion og differentiering, samt med Hvidovre Kommunes egne fokusområder for læring og god trivsel; klasseledelse, Cooporative Learning og SPU/LP.

"Det bliver også muligt at lave ny klassedeling på grundlag af elevernes valg af fag. Kommunerne får langt bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer. Det kan være profillinjer som eksempelvis science-, natur- eller sundhedslinjer og andre toninger af udskolingen.” Undervisningsministeriets hjemmeside

Den åbne skole
Udskolingslinjen har etableret talrige kontakter til lokale og nationale organisationer, kunstnergrupper, bureauer, offentlige instanser og større virksomheder. Her kan fx nævnes Forstadsmuseet, Mensch, Superflex, NovoZymes, Experimentarium, Udenrigsministeriet m. fl. Samarbejdet kommer til at have form af gæstelærere, virksomhedsbesøg og selvfølgelig konkrete projektopgaver i direkte samarbejde med de pågældende virksomheder/instanser.

"Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund."  Undervisningsministeriets hjemmeside

Inklusion og differentiering

Inden for udskolingslinjens rammer vil eleverne selv finde deres plads og deres niveau, og der fokuseres på mindre elevteams og den enkeltes styrker og svagheder. Det har bl.a. den fordel, at det i højere grad kan frigive læreren til at lave lærer/elev-samarbejde og relationsarbejde. Herunder ligger også fokus på det enkelte barns nærmeste faglige udvikling. Der vil være en vekselvirkning af faste rammer og elevers individuelle udviklingsmuligheder inden for disse, og der vil blive arbejdet med en kontaktlærerordning i stedet for en klasselærerordning, således at alle lærere er engagerede i det individuelle faglige og relationelle arbejde.

Videreuddannelse

Hvidovre Gymnasium og Teknisk Skole i Avedøre ønsker et samarbejde med IDEA, og ønsker også at benytte sig af modellen og fagdidaktikken.



[1] Design Thinking betragtes som evnen til at kombinere forståelsen for rammerne af et problem, kreativitet i dannelsen af indsigter og løsninger, samt rationalitet for at analysere og skabe løsninger til fremtidens udfordringer.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat midler i budgettet for innovationsprisen til at gennemføre en begrænset undersøgelse af IDEA Udskolingslinjes potentiale.

Bilag

  1. IDEA Innovationsudskoling.pdf (pdf)

24. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte om der fortsat gennemføres kursus med undervisning i undervisning. Forvaltningen bekræftede dette.

Kashif Ahmad (H) spurgte til en borgersag. Forvaltningen svarede på mødet.


25. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg modtaget i sommerferien

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Taget til efterretning.


26. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

For Gruppe O, Liste H og Gruppe V

Gruppe A undlader.

Ansøgningen imødekommes.


27. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-09-2014

Et enigt udvalg stemte for. Ansøgningen mødekommes.