Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 10. juni 2014

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 10. juni 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (H)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om:

-Uddeling af Hvidovre Innovations Pris.

Samt gav en status på arbejdet i udvalget i det første halvår samt gav et kig ind i andet halvår.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsdirektøren giver en status på udvalgets arbejde i første halvår af 2014 samt et kig ind i andet halvår.


3. Halvårlig orientering om anbringelser ud over det 18. år

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget tager orientering vedrørende Børne- og Familieafdelingens behandling af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, til efterretning.
  1. at Børne- og Undervisningsudvalget tager orientering om antallet af anbringelser fra 2009 til 1. kvartal 2014 til efterretning.

Sagsfremstilling

Orientering om anbringelser ud over det 18. år i perioden oktober 2013 til marts 2014.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. oktober 2011, pkt.10 besluttede udvalget, at delegere kompetencen til afgørelse om fortsat anbringelse udover det 18. år til Børne- og Familieafdelingen. Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt en evaluering på møde den 3. oktober 2012 og godkendte, at kompetencen fortsat er delegeret til Børne- og Familieafdelingen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede ligeledes, at Børne- og Familieafdelingen fremadrettet orienterer udvalget om behandlede sager hvert halve år.

Børne- og Familieafdelingen reviderer handleplanen for anbragte unge, når den unge fylder 16 år og opstiller derefter konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Ved fastsættelse af målene indgår overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år, således at der sikres en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet.

I samarbejde med den unge revideres handleplanen, og der tages stilling til det videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold.

Det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den unge flytter til et af kommunens egne tilbud, eller forbliver i sin nuværende anbringelse.

Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt uden for hjemmet, fylder 18 år, skal forvaltningen ifølge Lov om Social Service træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger ud over det 18. år og i givet fald, hvilken type foranstaltninger, der påtænkes iværksat.

Til brug for afgørelsen revideres handleplanen i samarbejde med den unge, således at den unge oplever ro og tryghed i forhold til egen fremtid.

I perioden fra oktober 2013 til marts 2014, har Børne- og Familieafdelingen behandlet 7 sager, hvor den unge fylder 18 år i foråret 2014.

Første sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den unge vil modtage pension ved sit 18. år og fremadrettet være tilknyttet afdelingen Handicap og Særlig Social Beskæftigelse.

Anden sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den unge vil modtage pension ved sit 18. år og fremadrettet være tilknyttet afdelingen Handicap og Særlig Social Beskæftigelse.

Tredje sag: Den unge er aktuelt anbragt på et opholdssted. Den unge fortsætter anbringelse på opholdssted. Den unge ønsker at sagen behandles i den nye opholdskommune fra det 18. år.

Fjerde sag: Den unge er aktuelt anbragt i familiepleje. Den unge fortsætter anbringelse i familiepleje indtil det fyldte 19. år

Femte sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge. Den unge udskrives af anbringelsen ved det 18. år til egen bolig med kontaktperson.

Sjette sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted. Den unge udskrives af anbringelse ved det 18. år til egen bolig med kontaktperson.

Syvende sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted. Den unge fortsætter i anbringelse på opholdsstedet indtil det fyldte 19. år

Ud af de 7 unge der fylder 18 år i efteråret 2014, fortsætter 3 unge i deres nuværende anbringelser som efterværn jf. Lov om Social Service § 76, idet den unge har så store sociale og personlige vanskeligheder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at tilbyde ophold/udslusning via Hvidovre Kommunes egne anbringelsessteder. Samtidig opfylder den unge ikke betingelserne for en anbringelse i voksenregi, da der ses en positiv udvikling, hvorfor den unge fortsat er berettiget til efterværn jf. Servicelovens § 76.

Antallet af anbringelser i perioden 2009 til 1. kvartal.

Som yderligere orientering til Børne- og Undervisningsudvalget vedlægges en opgørelse over børn og unge anbragt uden for hjemmet i perioden 2009 til 1. kvartal 2014.

I vedlagte oversigt, er kvartalsvis anført oplysninger om antallet af anbragte børn og unge. Oversigten er opdelt efter barnets anbringelsesform. Antallet af børn med fysisk og psykisk handicap er separat medtaget i opgørelsen men indgår i det samlede tal. I december 2010, blev Børnehandicapgruppen en del af Børne- og Familieafdelingen, hvilket kan læses som en stigning i anbringelsestallet fra 2011.

Bilag

  1. Kvartalsoptælling 2009 - 31.3.2014 (pdf)

4. Renovering af Behandlingshjemmet Hvidborg og ændring af målgruppe og tilbud

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 04-06-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Anbefales godkendt.

Ad 5. Anbefales godkendt.

Ad 6. Anbefales godkendt.

Under indstillingen til Børne- og Undervisningsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at godkende de foreslåede renoveringsarbejder på Behandlingshjemmet Hvidborg
  2. at Kommunalbestyrelsen bemyndiger Borgmester og Kommunaldirektør til at forestå underskrift af ”Aftale om renovering af Hvidborg” og ”Allonge til driftsoverenskomst”
  3. at godkende aflysning af pantebreve lyst på ejendommen
  4. at bemyndige forvaltningen til at forestå aflysningen
  5. at frigive rådighedsbeløb på 2 mio. kr. i 2014 og 2,5 mio. kr. fra projekt 5764 Istandsættelse af tage, Hvidborg til medfinansiering af renoveringsarbejder på Hvidborg
  6. at give anlægsbevilling på i alt 4,5 mio. kr. til medfinansiering af renoveringsarbejder på Hvidborg finansieret af rådighedsbeløb fra projekt 5764

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at godkende ændringen af målgruppen på Hvidborg
  2. at godkende allongen til Hvidborgs driftsoverenskomst

Sagsfremstilling

Baggrund

Hvidovre Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen driftsoverenskomst med den selvejende institution Behandlingshjemmet Hvidborg fra Københavns Amt pr. 1. januar 2007.

Behandlingshjemmet Hvidborg har i en årrække oplevet faldende efterspørgsel fra andre kommuner på deres nuværende tilbud. Børne- og Velfærdsforvaltningen vurderer, at den faldende efterspørgsel vil fortsætte som en følge af ændret lovgivning samt den kommunaløkonomiske situation.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede på deres møde den 12. april 2012 (pkt. 24) et forslag om ændring af Skole- og Behandlingshjemmet Hvidborgs målgruppe og tilbud således, at institutionens kapacitet anvendes mere optimalt. Det blev på mødet besluttet, at der skulle fremlægges en ny sag om det konkrete projekt samt driften heraf, når forhandlinger med ejerne af tilbuddet, Landforeningen LIVSVÆRK (tidligere KFBU) havde fundet sted.

På baggrund heraf er der i samarbejde med Landsforeningen LIVSVÆRK udarbejdet en plan for, hvordan det fremtidige tilbud på Hvidborg kan udvikles, så både bygninger og tilbud bliver tidssvarende.

Bygningsprojekter

Allerede kort efter overtagelse af driftsoverenskomsten for Hvidborg kunne der konstateres et vedligeholdelsesefterslæb på bygningerne. Efterfølgende har det været et ønske fra begge parter, at der skal ske en opretning af bygningerne til nutidig standard.

For ca. to år siden blev samarbejdet mellem Hvidovre Kommune, LIVSVÆRK og Hvidborg omkring det fremtidige tilbud intensiveret. I den forbindelse blev behovet for bygningsændringer og renoveringsbehov vurderet. En opgave som Rambøll blev sat til at varetage. Rambølls rapport viste, at der er behov for et mere omfattende renoveringsarbejde end først antaget. Samlet set blev det estimeret at koste ca. 20 mio. kr. at renovere bygningsmassen så den lever op til nutidige standarder.

Beløbsstørrelsen gav naturligt overvejelser om, hvorvidt der kan skabes driftsgrundlag i tilbuddene der kan oppebære en investering af denne størrelse. Men ved fælles indsats, er der fundet frem til en model for en bæredygtig fremtidig struktur.

Der er gennem et løbende samarbejde mellem Landforeningen LIVSVÆRK og Hvidovre Kommune fundet en løsning for renovering og ombygning af Hvidborgs bygningsmasse, så den efter renovering, ombygning og nyopførelser fremstår på et niveau, som modsvarer de krav, der med rimelighed kan stilles til en moderne institution. Institutionen vil samtidig være fremtidssikret således, at der kan skabes udvikling for andre målgrupper.

I forbindelse med drøftelserne er der enighed om, at udviklingen af bygningerne skal falde i to faser. Første fase omhandler renovering og ombygning af de eksisterende faciliteter, og kan igangsættes umiddelbart. Det er denne fase, som beskrives i denne mødesag.

Den anden fase er nedrivning og nybygning på grunden, hvilket kræver en lokalplansændring. Såfremt lokalplanændringen kan godkendes, kan dette arbejde igangsættes sideløbende med renoveringen og der fremlægges en ny mødesag, når beslutningen om det endelige projekt i fase to skal besluttes.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 er der på investeringsoversigten afsat i alt 4,5 mio. kr. til istandsættelse af tage på Hvidborg. Beløbet er afsat med 2 mio. kr. i 2014 og 2,5 mio. kr. i 2015.

LIVSVÆRK afholder udgifterne til renovering og den efterfølgende ombygning. I det foreslåede renoveringsprojekt indgår det afsatte anlægsbeløb på 4,5 mio. kr. som Hvidovre Kommunes medfinansiering som følge af vedligeholdelsesefterslæbet.

LIVSVÆRK færdigmelder løbende renoveringsarbejderne over for Hvidovre Kommune i henhold til den faseopdeling, som er aftalt. Når hver enkelt fase af renoveringsarbejderne er fuldt færdige og mangelsfrie, gennemgår en af Hvidovre Kommune antaget ekstern rådgiver en bygningsmæssig gennemgang af hver enkelt fase. Når den eksterne rådgiver har godkendt alle faser af renoveringsarbejderne som fuldt færdig og mangelsfrie, kan kommunens tilskud på 4,5 mio. kr. udbetales.

Ændringer i tilbudsstrukturen

Det nuværende tilbud på Hvidborg udfører behandlingsmæssige opgaver med afsæt i den handleplan, der er udarbejdet for det enkelte barn inden anbringelsen. Målet er at yde en behandlingsmæssig indsats, der kan virke befordrende for barnets psykiske, sociale og intellektuelle udvikling, således at en reintegration i familien og i et almindeligt skoletilbud kan realiseres.

Målgruppen er børn i alderen 5-12 år med psykiske, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Børnene har ofte været udsat for omsorgssvigt og har hyppigt en udadreagerende eller overtilpasset adfærd.  En sekundær målgruppe er børn med opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), børn der er præget af tvangstanker og tvangshandlinger (OCD) og andre udviklingsforstyrrelser. Børnene kan anbringes på Hvidborg hvis det skønnes, at barnets vanskeligheder kan profitere af Hvidborgs metodiske tilgang, børnegruppe og fysiske rammer.

Tilbuddet på Hvidborg er på nuværende tidspunkt normeret til 12 børn. Børnene undervises i to aldersopdelte grupper. Undervisningstilbuddet følger Undervisningsministeriets retningslinjer for undervisnings- og timeplan.

Efter afslutningen af renoveringsfasen vil tilbuddet på Hvidborg omfatte en bredere vifte af tilbud, som vil kunne komme 33 børn til gode. De forskellige typer af tilbud vil blive beskrevet nedenfor.

AFDELING KILDEN

Afdeling Kilden er et helhedstilbud (døgnophold med skole) for børn og unge, der har brug for et lille struktureret behandlingsmiljø samt for børn og unge fra lokalmiljøet, som er så angste, skrøbelige og indadvendte, at de ikke kan indgå i de lokale tilbud, som kommunen ellers kan tilbyde.

Tilbuddet er normeret til 12 børn.

Målgruppen er børn og unge i alderen 6 – 15 år, der har psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer, men er normalt begavede. Børnene har dog et anbringelsesbehov i et behandlingsmiljø. De unge er udviklingstruede, med tilknytningsforstyrrelser eller adfærdsforstyrrelse og kan være udadreagerende. De er psykisk skrøbelige og har problemer med at klare dagligdagen, men er ikke voldsomt udadreagerende, kriminelle eller har misbrugsproblemer.

Perspektivet for anbringelsen har længerevarende karakter.

De unge kan blive på institutionen til det fyldte 18 år, hvorefter der kan tilbydes udslusning og eventuelt efterværn på institutionen eller i et af kommunens øvrige tilbud til det fyldte 23. år.

BØRNEHUSET

Børnehuset er et tilbud til børn og familier, som har behov for kvalificeret støtte i deres daglige liv, således at anbringelse muligvis kan undgås. Et væsentligt mål er, at børnene bevarer tilknytningen til deres nærmiljø, venner, skole, kammerater og familie. I samarbejde med forældrene skaber Børnehuset et miljø, der understøtter barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. Udgangspunktet er, at børnenes vækst understøttes bedst hos deres forældre, så længe forældrene kan drage omsorg for deres børn.

Børnehuset er normeret til 12 børn samt deres familier.

Den primære målgruppe er børn mellem 5-12 år, der over længere tid er oplevet i mistrivsel. Børne- og Familieafdelingen har vurderet at barnets fysiske og psykiske udvikling er så truet, at en anbringelse kan komme på tale. Den forebyggende indsats kan medvirke til, at anbringelse undgås. Barnets vanskeligheder kan f.eks. være af social, adfærdsmæssig, emotionel og trivselsmæssig karakter.

AFDELINGEN BØRNS HJEM

Formålet med tilbuddet Børns Hjem er at sikrer en tryg opvækst i et genkendeligt og forudsigeligt miljø. Den længevarende anbringelse i nærmiljøet, hvor det fortsat er muligt at gøre brug af kommunens institutioner, skoler og fritidstilbud vil være med til, at skabe en kontinuitet uden yderligere skift i opvækstrammer.

Tilbuddet er normeret til 7 børn. Målgruppen er børn i alderen 4-12 år, hvis udvikling er, eller vil være, truet, såfremt en anbringelse ikke foranstaltes. Endvidere at det vurderes, at barnet/den unge skal anbringes uden for hjemmet resten af sin barn- og/eller ungdom. Børnene er ikke behandlingskrævende, men har psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer og har været udsat for omfattende omsorgssvigt fra deres tidligste barndom. Det er børn, hvor familien ikke har kunnet tilbyde vilkår, der kan sikre barnet den omsorg og tryghed, som er basis for barnets positive udvikling.

For en nærmere beskrivelse af de forskellige tilbud samt ombygningen af de enkelte lokaliteter, se bilag 3 og 4.

Drift

Fremtidige driftsudgifter

Hvidovre Kommune og LIVSVÆRK har aftalt rammerne for de fremtidige driftsudgifter i form af takster for de enkelte tilbud, der fremadrettet vil være på Hvidborg. Det er udgiftsrammer, der indeholder løn- og driftsudgifter samt vedligeholdelse og husleje. Det har været vigtigt for begge parter, at taksterne er helt konkurrencedygtige i forhold til lignende tilbud.

Omlægningen af Hvidborg vil betyde et øget krav til Børne- og Familieafdelingen om at fokusere indsatsen for udsatte børn og familier lokalt, ligesom det vil betyde, at Børne- og Familieafdelingens budget til anbringelser af børn og unge fremover skal finansiere en betydelig del af Hvidborgs drift. Børne- og Familieafdelingen vil finansiere omlægningen på Hvidborg ved at omlægge fremtidige anbringelser i Hvidborgs målgruppe til lokale anbringelser på Hvidborg.

Allonge til driftsoverenskomsten

I forbindelse med renoveringen og ombygningen er der behov for, at der udarbejdes en allonge til den eksisterende driftsoverenskomst, da der ændres på fordelingen af antallet af pladser samt funktionen. Samtidig indeholder allongen også en række generelle ændringer som følge af, at driftsoverenskomsten nu henhører under Hvidovre Kommune og ikke længer Købenavns Amt samt at KFBU har skiftet navn til Landsforeningen LIVSVÆRK.

Endvidere bliver det i allonge reguleret, at driftsoverenskomsten er uopsigelig i 15 år, hvilket sker for at investeringen i bygningerne er rentable. Allongen er vedlagt som bilag 2.

Aflysning af pantebreve

Der er i forbindelse med tidligere års ombygninger og nybygninger på ejendommen tinglyst pant i ejendommen. Denne pant har Hvidovre Kommune overtaget i forbindelse med, at kommune overtog ejendommen og tilbuddene på Hvidborg efter Københavns Amt. I forbindelse med den forestående renovering er status for den tinglyste pant blevet undersøgt af LIVSVÆRKS revisor (bilag 5). Undersøgelsen sandsynliggører, at pantet er nedskrevet, hvorfor det er muligt at aflyse dette.

Kommunen har på baggrund af revisorundersøgelsen undersøgt forholdene omkring den lyste pant (bilag 6), og har fundet frem til, at man ikke anser det for sandsynligt, at der længere er noget i pantebrevene. Forvaltningen indstiller derfor til, at pantebrevene aflyses, og forvaltningen forestår dette.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2014 og 2015 er der på investeringsoversigten afsat hhv. 2 mio. kr. og 2,5 mio. kr. til  projekt 5764 Istandsættelse af tage på Hvidborg.

Investeringsoversigten beløb foreslås frigivet og anvendt til medfinansiering af renoveringsarbejderne på Hvidborg som kompensation for vedligeholdelsesefterslæb.

For så vidt angår drift indgås aftale om 15 årig uopsigelighedsperiode, hvor Hvidovre Kommune betaler en døgntakst pr. tilbud, der løbende betales til Hvidborg. Driftsudgifterne til betaling af taksterne holdes inden for Børne- og Familieafdelingens eksisterende ramme.

Bilag

  1. Notat om pantebreve (pdf)
  2. Erklæring om pantebreve fra Deloitte (pdf)
  3. Faseinddelt tidsplan (pdf)
  4. Beskrivelse af fornyelsen af Behandlingshjemmet Hvidborg (pdf)
  5. Tegninger over ombygning og renoveringsarbejderne (pdf)
  6. Aftalegrundlaget (pdf)
  7. Allonge til driftsoverenskomsten som følge af renovering.pdf (pdf)

5. Høring vedrørende Sundhedsaftale 2015 - 2018 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-06-2014

Ad 1. H stemmer i mod med bemærkning om at man ønsker at se Ældrerådets høringssvar inden endelig stillingtagen.

Anbefales godkendt.

Ad 2. H stemmer i mod med bemærkning om at man ønsker at se Ældrerådets høringssvar inden endelig stillingtagen.

Anbefales godkendt.

Ad 3. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling. Der forelå ikke noget høringssvar fra Ældrerådet.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget samt til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at drøfte og godkende udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015 – 2018
  2. at drøfte og godkende forslag til høringssvar fra Hvidovre Kommune
  3. at Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Sagsfremstilling

Inden udgangen af januar 2015 skal der indgås en sundhedsaftale for perioden 2015 – 2018. Det er tredje gang siden Kommunalreformen, at den lovpligtige sundhedsaftale skal indgås mellem Region og kommuner i regionen.

Den kommende sundhedsaftale skal bestå af en politisk del og en administrativ del, der konkretiserer indholdet i den politiske aftaledel.

Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet udkast til sundhedsaftalens politiske del.

Aftaleudkastet er bygget omkring fire overordnede visioner:

  • At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen.
  • At borgeren oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen.
  • At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed.
  • At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer.

Til hver af visionerne er der beskrevet to til tre politiske målsætninger, og det er beskrevet, hvordan det tværsektorielle samarbejde skal udvikles i aftaleperioden med henblik på at nå målsætningerne.

Sundhedskoordinationsudvalget har valgt at udsende alternative målsætninger, der kan fungere som baggrundsmateriale for de lokale drøftelser.

Forvaltningen finder, at de fire overordnede visioner og de tilhørende politiske målsætninger som udgangspunkt er relevante og dækkende for videreudviklingen af sundhedsområdet i den kommende periode. Det er positivt, at der er stor fokus på borgeren samt på at inddrage borgere og pårørende. Det er ligeledes positivt, at der er fokus på lighed i sundhed. Detaljeringsniveauet i den politiske aftale del skal ses i relation til, at de politiske målsætninger bliver konkretiseret i den administrative del af sundhedsaftalen.

Der er udarbejdet forslag til politisk høringssvar fra Hvidovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Videreudviklingen af sundhedsområdet i Hvidovre Kommune sker inden for den eksisterende ramme til området.

Personalemæssige konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015 – 2018 kan bidrage til at videreudvikle den regionale og kommunale sundhedsindsats til gavn for borgernes sundhedstilstand.

Bilag

  1. Høringsbrev. Høring vedr. Sundhedsaftale 2015 – 2018. (pdf)
  2. Bilag 1 - Høringsudkast politisk aftale (pdf)
  3. Bilag 2 - Høringsparter (pdf)
  4. Bilag 3 - Inspirationsmateriale til drøftelse af målsætninger (pdf)
  5. Forslag til høringssvar fra Hvidovre Kommune (pdf)
  6. Handicaprådets høringssvar Sundhedsaftale 2015-2018 (pdf)
  7. Ældrerådets høringssvar Sundhedsaftale 2015-2018 (pdf)

6. Kontraktmål for skoleområdet 2014/15

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende mål for skoleåret 2014/15 for folkeskoler, Sporet, Ungdomsskolen, Musikskolen samt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Sagsfremstilling

Kontraktmålene for det kommende skoleår 2014/15 knytter an til folkeskolereformen, som træder i kraft den 1. august 2014.

Målene afspejler forskellige udgangspunkter og aktuelle udfordringer, hvad enten det er læseindsats, kompetencemål eller skole-hjem-samarbejde, der er skolens, PPR’s m.fl. afsæt for et kontraktmål.

Målene er komplekse i sin helhed og illustrerer, at de er opstået af såvel skolernes egne erfaringer, som af fx Kvalitetsløftet, der foregår på tværs af skolerne i kommunen.

På mødet den 16. januar 2014 behandlede udvalget kontraktmål for den øvrige del af Børne- og Undervisningsudvalgets område med beslutning om at evaluere styringsmodellen i Hvidovre Kommune, sådan at arbejdet med målene foregår mest hensigtsmæssigt og fleksibelt for institutionerne. Et nyt styringskoncept forventes fra starten af 2015. Skolernes kontraktmål, som de er beskrevet her, gælder for hele skoleåret 2014/15.

Ambitiøse mål under mange forandringer

Skolerne i Hvidovre er optaget af at opfylde de tre mål i Folkeskolereformen; at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, de kan; at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og; at tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Derfor forholder kontraktmålene sig især til reformens mål, samtidig med at relatere sig til de opgaver, der følger med kommunens kommende SFO-struktur.

Skolernes, Musikskolens og PPR’s kontraktmål

Alle kontraktmål fremgår af en samlet oversigt, bilag 1. Målene uddybes i hver skoles hhv. Musikskolens og PPR’s individuelle mål, der er vedhæftet som bilag 2-15.

Kontraktmålene illustrerer, at reformens målsætninger udgør en helhed i skolernes arbejde. Et kontraktmål om ”klasseledelse” er for en skole et omdrejningspunkt både for at udfordre alle elever og for at mindske betydningen af elevens sociale baggrund. Mange enkelte kontraktmål knytter på samme tid an til flere af reformens mål. Et kontraktmål om at udvikle elevplaner og elevsamtaler er et andet eksempel på et afsæt i folkeskolereformens samlede målsætninger.

SFO-strukturen og samlingen af Ungdomsskolen m.fl. på Enghøj giver anledning til kontraktmål med fokus på ny ledelsesstruktur og nye samarbejdsrelationer.

Musikskolens og PPR’s kontraktmål afspejler deres selvstændige virke samtidig med, at de understøtter og spiller sammen med skolernes mål, hvor det er meningsfuldt. PPR tilbyder skoler og SFO’er mere viden om diagnoser og pædagogiske handlemuligheder i den forbindelse. Musikskolen tilbyder konkrete forløb for den brede elevskare og musik for børn med særlige behov.

Afrapportering om målopfyldelse – også under forandring

Hidtil er skolernes målopfyldelse beskrevet i den årlige Kvalitetsrapport. Med Folkeskolereformen er der lagt op til ændringer af Kvalitets­rapporten. Samtidig undersøger Hvidovre Kommune, i hvilken form kommunens styringslogik med kontraktstyring skal fortsætte.

Hvordan afrapportering om målopfyldelserne for skoleåret 2014/15 bliv­er, afventer en beslutning i Hvidovre Kommune om den fremtidige
styringslogik, ligesom det afhænger af bekendtgørelsen om kvalitets­rapporter, der forventes ca. 1. oktober 2014.

Målopfyldelserne drøftes i de respektive skolebestyrelser og øvrige bestyrelser, der har godkendt alle kontraktmål for skoleområdet forud for indstillingen til udvalget.

Bilag

  1. Bilag 1 - Oversigt over kontraktmål 2014-15 skoleområdet, alle.pdf (pdf)
  2. Bilag 2 - Avedøre skoles kontraktmål 2014-15.pdf (pdf)
  3. Bilag 3 - Dansborgskolens kontraktmål 2014-15.pdf (pdf)
  4. Bilag 4 - Engstrandskolens kontraktmål 2014-15.pdf (pdf)
  5. Bilag 5 - Frydenhøjskolens kontraktmål 2014-2015.pdf (pdf)
  6. Bilag 6 - Gungehusskolens kontraktmål 2014-2015.pdf (pdf)
  7. Bilag 7 - Holmegårdsskolens kontraktmål 2014-15.pdf (pdf)
  8. Bilag 8 - Langhøjskolens kontraktmål 2014-2015.pdf (pdf)
  9. Bilag 9 - Præstemoseskolens kontraktmål 2014-15.pdf (pdf)
  10. Bilag 10- Risbjergskolens kontraktmål.pdf (pdf)
  11. Bilag 11 - Sporets kontraktmål 2014-15.pdf (pdf)
  12. Bilag 12 - Ungdomsskolens Heltidsundervisning kontraktmål 2014-15.pdf (pdf)
  13. Bilag 13 - Ungdomsskolens Almenundervisning kontraktmål 2014-15.pdf (pdf)
  14. Bilag 14 - PPRs kontraktmål 2014-15.pdf (pdf)
  15. Bilag 15 - Musikskolen kontraktmål 2014-15.pdf (pdf)

7. Endelig godkendelse af styrelsesvedtægt og bilag for Hvidovre Kommunes skolevæsen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Ad 1. Anbefales taget til efterretning.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Børne- og Undervisningsudvalget anbefaler at det skal være et krav for skolerne at stille med repræsentanter til Fælleselevrådet.

Ad 4. Anbefales godkendt.

Ad 5. Anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at høringssvarene tages til efterretning
  2. at de beskrevne rettelser optages i styrelsesvedtægten og bilaget
  3. at tage stilling til, om det skal være en mulighed eller et krav for skolerne at stille med repræsentanter til Fælleselevrådet
  4. at den reviderede styrelsesvedtægt og dertilhørende bilag godkendes
  5. at forvaltningen gives mulighed for løbende at foretage ændringer i styrelsesvedtægt og bilag frem til september 2014

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 3. april 2014, at den reviderede styrelsesvedtægt og bilag blev sendt i høring. Skolebestyrelser, forældrebestyrelser på fritidshjem og klubber samt faglige organisationer blev anmodet om høringssvar i perioden 4. april 2014 til 7. maj 2014.

Styrelsesvedtægt samt bilag er vedlagt som henholdsvis bilag 3 og 4.

Høringssvar

Der er indgået 15 høringssvar. Bilag 1 består af selve høringssvarene, der er nummererede fra 1 til 15.

Bilag 2 består af en oversigt over de vigtigste pointer og spørgsmål i høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og svar.

Der har været stor variation i temaerne i de indgåede høringssvar. Flere af bestyrelserne har dog haft bemærkninger og spørgsmål vedrørende nedenstående temaer:

·Skolebestyrelsesvalg

·Nedlæggelse af de pædagogiske råd

·Den nye skolefritidsordning

På baggrund af indholdet i høringssvarene vil forvaltningen foretage nedenstående ændringer i både vedtægt og bilag.

Ændringer i styrelsesvedtægten

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i styrelsesvedtægten:

  • Kapitel 2. Skolebestyrelsen, § 1, stk. 3:

Forvaltningen ændrer punktet, så kun ét medlem af bestyrelsen skal være forælder til et barn i specialtilbud

  • Kapitel 2. Skolebestyrelsen, § 2, stk. 9:

Forvaltningen uddyber den nuværende tekst vedrørende mulighederne for repræsentation fra erhvervs- og foreningslivet i skolebestyrelsen

  • Kapitel 4. Pædagogisk udvikling på skolerne, § 18 - § 22:

Forvaltningen retter nummereringen af paragrafferne, så der ikke er et spring mellem § 18 og § 22

  • Kapitel 5. Elevråd, § 22:

Forvaltningen tilføjer et stk. 6. med teksten:

”Hvert elevråd har mulighed for at sende repræsentanter over 12 år til kommunens fælleselevråd”

  • Kapitel 6. Skolekontaktråd:

Forvaltningen uddyber kapitlet, så det også indeholder oplysninger om valgperiode, medarbejderrepræsentation samt stemmeberettigelse

På baggrund af ovenstående punkter indstiller forvaltningen til Kommunalbestyrelsen at godkende styrelsesvedtægten med de forslåede ændringer.

Ændringer i bilaget til styrelsesvedtægten

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i bilaget til styrelsesvedtægten:

  • Afsnit 5.1. Almen undervisning:

”vejledende” rettes til ”minimums-”

  • Afsnit 5.8. UU’s opgaver:

”bekymringstruede elever” rettes til ”elever med særlige behov”

  • Afsnit 5.9. Den åbne skole:

Forvaltningen indsætter den foreslåede formulering:

”Skolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber med den kommunale musikskole og ungdomsskole, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner (Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet)”

  • Afsnit 5.11. Understøttende undervisning:

Forvaltningen indsætter den foreslåede formulering:

”Undervisningen i folkeskolens fag suppleres af understøttende undervisning bl.a. i tæt samarbejde med Ungdomsskolen. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte dokumenteret sammenhæng med og reference til undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel”

  • Afsnit 6.1. Hvidovre Kommunes minimumstimeplan 0.–9. klasse:

”minimumstimeplan” rettes til ”minimumstimefordelingsplan”

  • Afsnit 6.4. Valgfag for 7.–9. klasse:

Forvaltningen vil udvide afsnittet, så det også indbefatter information om overgangsordning samt skolebestyrelsens rolle i forbindelse med oprettelse af valgfag

  • Afsnit 8.3. Timeplan for specialklasser og gruppeordninger:

”timeplanerne” rettes til ”minimumstimefordelings-

planerne”. Samtidig slettes sætningen ”Undervisningen omfatter som minimum det antal timer, som er anført i Hvidovre Kommunes vejledende timefordelingsplan”.

  • Afsnit 9.1. Skolefritidsordning:

Teksten ”Børn kan optages i SFO2 fra den 1. maj det kalenderår, de skal starte i 3. klasse” ændres til ”Børn kan optages i SFO2 fra den 1. maj det kalenderår, de går i 3. klasse”

  • Afsnit 9.2. Åbningstid i SFO’en:

Forvaltningen tilføjer teksten: ”På dage med lektiecafé er der åbent i SFO for de børn, der ikke deltager i lektiecaféen.

På baggrund af ovenstående punkter indstiller forvaltningen til Kommunalbestyrelsen at godkende bilaget til styrelsesvedtægten med de foreslåede ændringer.

Kommunens fælleselevråd

Hvidovre Kommune har et fælleselevråd. Rådet giver mulighed for, at elevrådene på skolerne kan arbejde sammen og inspirere hinanden.

Ungdomsskolen er tovholder for Fælleselevrådet og inviterer alle elevråd til koordinerende møder flere gange om året.

Når der er store politiske emner til debat, bliver Fælleselevrådet ofte hørt. Dette er fx sket i forbindelse med skolesammenlægningerne.

Fælleselevrådet har også mulighed for at føre dialog direkte med forvaltningen om emner af interesse for alle folkeskoler i Hvidovre Kommune, fx IT på skolerne.

Alderen for medlemmer af Fælleselevrådet er minimum 12 år. Der er i princippet intet til hinder for, at yngre elever kan stille op til Fælleselevrådet, men erfaringer har vist, at det er svært for meget unge medlemmer at trænge igennem og fremføre deres argumenter over for ældre medlemmer. Den anbefalede alder er derfor minimum 12 år for medlemmer af Fælleselevrådet.

På nuværende tidspunkt er der ikke noget krav om, at alle skoler skal stille med repræsentanter til Fælleselevrådet. Erfaringsmæssigt er der således hvert år et par skoler, der ikke er repræsenteret i Fælleselevrådet. Dette er dog uhensigtsmæssigt, idet de skoler, der ikke er repræsenteret, ikke har mulighed for at bidrage og øve indflydelse, når Fælleselevrådet eksempelvis bliver hørt i sager af interesse for alle skolerne.

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller derfor, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om det skal være en mulighed eller et krav for skolerne at stille med repræsentanter til Fælleselevrådet.

Mulighed for at foretage ændringer i styrelsesvedtægten og bilag

Forvaltningen indstiller, at forvaltningen får mulighed for at lave nødvendige justeringer i vedtægt og bilag efter godkendelsen af styrelsesvedtægten og bilaget i Kommunalbestyrelsen.

Årsagen hertil er, at der kan blive behov for at tilføje eller rette i styrelsesvedtægten eller bilaget hen over sommeren. Behovet for at rette i styrelsesvedtægten eller bilaget kan opstå som følge af folkeskolereformens implementering.

Forvaltningen vil orientere Kommunalbestyrelsen om ændringer, hvis der indarbejdes rettelser i styrelsesvedtægten eller bilaget.

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt og bilag (pdf)
  2. Bilag 2 - Oversigt over høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt og bilag (pdf)
  3. Bilag 3 - Styrelsesvedtægt for skoleåret 2014/2015 (pdf)
  4. Bilag 4 - Bilag til styrelsesvedtægt (pdf)

8. Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Godkendt med bemærkning om det præciseres i handleplanen:

”at man ud fra forældrenes ressourcer, skal være tydelig om forventningen til forældrene om, at de understøtter elevens sproglige udvikling med det danske sprog også i hjemmet”.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte og godkende forslag til handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Sagsfremstilling

Hvorfor en handleplan

Kommunale målsætninger for indsatser overfor tosprogede elever har en positiv indflydelse på skolernes arbejde med tosprogede elever og på tosprogede elevers faglige præstationer, særligt når kommunen følger op på målene med skolernes undervisning af tosprogede elever. Det er der erfaringer for og enighed om fra Undervisningsministeriet m.fl.

Udfordringen i folkeskolen består i at lykkes med, at tosprogede elever opnår bedre faglige resultater og at flere gennemfører en ungdomsuddannelse.

Hvidovre Kommunes Børne- og Ungepolitik tager afsæt i en fælles vision om at: ”Uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem”. Med Børne- og Ungepolitikken som omdrejningspunkt udvikler og møder folkeskolerne i Hvidovre Kommune tosprogede børn med positive forventninger og passende faglige krav sådan at:

Elever med dansk som andetsprog trives og er fagligt i stand til at gennemføre folkeskolen på lige fod med øvrige elever og til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Folkeskolereformen sætter tre mål, som skolerne i Hvidovre er optaget af at opfylde, og som denne handleplan for tosprogede elever lægger sig tæt opad. De tre mål i Folkeskolereformen er; at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, de kan; at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og; at tilliden til og trivsel i folke­skolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Alle tre mål i reformen afspejler sig på flere måder i den praksis, folkeskolerne i Hvidovre har, blandt andet gennem en ressourcesyn på alle børn og forældre. Det vil sige, at skolen har høje forventninger og stiller passende krav til alle elever, uanset baggrund. Høje faglige ambitioner og forventninger bidrager til at løfte eleverne.

Rammer for og sammenhæng i indsatsen

Handleplanen for tosprogede elever udgør i samspil med ”Folkeskoleloven” og ”Bekendtgørelse om Undervisning i dansk som andetsprog” samt Hvidovre Kommunes ”Børne- og Ungepolitik” rammen for den
enkelte skoles handleplaner for pædag­ogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede elever og for samarbejde med forældre til tosprogede elever.

Et vigtigt grundlag for, at tosprogede elever ved skolestart har tilstrækkelige sproglige færdigheder til at kunne opnå den bedst mulige skolegang, er en tidlig sprogstimulering i daginstitutionerne. Tilsvarende er det afgørende, at tosprogede opnår faglige resultater og sociale kompetencer, der giver eleverne mulighed for at fortsætte i og gennemføre en ungdomsuddannelse.

For at understøtte sammenhængen i indsatsen for tosprogede elevers sproglige udvikling, faglige præstationer og trivsel indeholder handleplanen et afsnit om overgangen fra daginstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse.

Social og økonomisk baggrund

Skolerne i Hvidovre Kommune har vidt forskellige udfordringer både hvad angår forskelligheden mellem tosprogede elever og elever i svære sociale og økonomiske vilkår.

En ringe social og økonomisk baggrund forstærker udfordringen for tosprogede elever. Det konkluderer KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) i en analyse af resultaterne fra PISA Etnisk 2012, der handler om, hvordan unge med tosprog­et baggrund klarer sig i matematik.

Det betyder, at skolernes indsats for at nå målene i handleplanen, for det første vil være væsentligt forskellige og, for det andet at indsatsen altid skal have fokus på børnenes sociale og økonomiske baggrunde.

Det betyder også, at skolernes indsats kommer en bredere børnegruppe til gavn. Målsætningerne i handleplanen for tosprogede elever i forhold til arbejdet med sproget i den fag-faglige undervisning og i forhold til skole-hjem-samarbejde er til gavn for alle elever.

Folkeskolereformens mål om at mindske betydningen af elevens sociale baggrund i forhold til faglige resultater er helt central i denne sammenhæng.

Mål med handleplanen

Målene for skolernes indsats for tosprogede elever er ens for alle ved at skolerne skal:

oUdligne karakterforskelle mellem elever med dansk som andetsprog og øvrige elever sådan at tosprogede elever opnår samme niveau som de øvrige elever

oIntegrere dansk som andetsprog som en del af den faglige undervisning, sådan at elevernes begrebsverden udvikler sig i takt med hele klassens progression i fagene.

oSikre at forældre til tosprogede børn oplever sig velkomne i skolen med egne erfaringer og ressourcer og forstår at deres opbakning til skolen i sig selv har betydning for barnets trivsel og faglige udvikling.

Skolernes praksis med handleplanen som omdrejningspunkt

Med baggrund i handleplanen for tosprogede elever, skal skolernes praksis indeholde svar på følgende spørgsmål:

·Hvordan kan skolen styrke tosprogede elevers sproglige kunnen,
faglige niveau og trivsel?

·Hvordan kan vi give alle elever forudsætninger for at få adgang til fortsat uddannelse?

·Hvordan kan vi inddrage den viden og de erfaringer, som tosprogede elever og deres forældre bringer ind i skolen?

Handleplanen for tosprogede elever i Hvidovre Kommune udfoldes og omsættes i skoleåret 2014/15 til de lokale og specifikke udfordringer, hver enkelt skole har. De resultater, skolerne opnår, vil afspejle hele skolens virke og udvikling og vil indgå fx i skolernes Kvalitetsrapport, og når udvalget ønsker viden om, hvordan tosprogede elever i Hvidovre Kommune trives og klarer sig fagligt.

Bilag

  1. Bilag 1 - Handleplan for tosprogede elever_forslag til drøftelse i BUV_version maj 2014.pdf (pdf)
  2. Bilag 2 - BorneUngePolitik.pdf (pdf)

9. Tilsyn fritidshjem og klubber 2013

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at udvalget tager tilsynet til efterretning
  2. at forvaltningen udarbejder forslag til nyt samlet tilsynskoncept for SFO og klubber, som fremlægges oktober 2014 

Sagsfremstilling

Baggrund

Tilsyn med fritidshjem og klubber finder sted i henhold til dagtilbudslovens § 5.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene samt fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, efterleves (§ 3 sikrer rammer for en sammenhængende børnepolitik).

Tilsynskonceptet

Kommunalbestyrelsen vedtog det tilsynskoncept, der anvendes på møde den 30. september 2008, punkt 21.

Tilsynskonceptet består af 4 dele:

  1. Status (institutionernes indrapportering til forvaltningen)
  2. Kvalitetssamtale
  3. Sikkerhedstilsyn
  4. Legeplads eftersyn.

Tilsynskonceptet medfører, at alle institutioner har afleveret et omfattende materiale, som udgør status på året 2013. Opfølgningen på status er gennemført ved en kvalitetssamtale med forvaltningen. De enkelte elementer i tilsynet gennemgås herunder.

Status

Status består af 9 elementer, som institutionerne har reflekteret over, opgjort og indsamlet. På baggrund af dette materiale har forvaltningen udarbejdet et samlet bilag, hvor dette har været muligt. I det følgende er de enkelte områder i status omtalt individuelt.

1. Målopfyldelse 2013

Alle fritidshjem og klubber har arbejdet med de politisk udmeldte mål, som er behandlet på Børne og undervisningsudvalgets møde den 11. marts, punkt 7, og taget til efterretning.

Pejlemærkerne for 2013 var:

  1. at implementere værdigrundlag og handleplan for inklusion af børn og unge i institutionen
  2. at udvikle forældresamarbejde og dialog til gavn for børnenes udvikling og trivsel.

2. Servicemål

Alle institutionerne har opgjort deres servicemål i forhold til de vedtagne regler på området. Målet medfører, at personalesammensætningen skal bestå af 60 % uddannede og 40 % uuddannede. Hvis en institution ikke overholder bestemmelserne, har dette været drøftet. Den samlede opgørelse i bilag 1 viser, at der blandt fritidshjemmene er én institution, der ikke opfylder målet. Dette skyldes, at institutionen på grund af skolenedlæggelserne er midt i en omstillingsproces, der betyder en reduktion af den samlede medarbejderstab.

Ved klubafsnittene opfylder to ud af fem institutioner ikke målet. Dette hænger sammen med, at de er små enheder med få ansatte. Personalesammensætningen i den samlede institution, som det enkelte klubafsnit er en del af, lever dog op til servicemålet.

3. Sigtepunkterne

Fritidshjem og klubber har siden 2011 arbejdet efter sigtepunkterne for Fritidshjem og Klubber. Alle institutioner har vurderet hvor langt, de er kommet med at implementere sigtepunkterne på en skala fra 1-5.

Generelt er alle institutioner nået langt i arbejdet med implementeringen. Dette betyder, at institutionerne i snit scorer mellem 3,9 og 4,4.

Klubafsnittene har samlet set den laveste score inden for det kriminalpræventive arbejde. Dette skyldes den målgruppe, der er i fokus, børn på 10–12 år. I bilag 1 kan den gennemsnitlige score ses.

4. Økonomi

Fritidshjem og klubbers økonomiske resultater fremgår af bilag 3. Langt de fleste institutioner ligger inden for +/- 5 % i mer- eller mindreforbrug. To institutioner skiller sig ud med et større mindreforbrug. Alle øvrige institutioner ligger inden for en ramme på 5,0 % mindre forbrug og en enkelt med 4,0 % merforbrug

5. Sygefravær og personaleomsætning

Sygefravær og personaleomsætning kan være en indikator for trivsel i institutionen. Dette har derfor været drøftet i kvalitetssamtalerne. De institutioner, der har haft et større fravær, har alle skulle redegøre for dette overfor forvaltningen. Forvaltningen har ud fra redegørelserne vurderet, at der er taget hånd om problemstillingerne på de enkelte institutioner.

6. Uddannelsesopgørelse

Hver institution har kortlagt deres uddannelsesniveau, hvilket betyder, at der er et samlet overblik i institutionen over hvilke kompetencer, medarbejderne besidder.

Overblikket over kompetencer har dannet udgangspunkt for kvalitetssamtalerne, hvor lederne har redegjort for deres overvejelser om eventuelle kompetencegab eller fremtidsplaner. Der har også i 2013 været fokus på udannelsestiltag, hvor såvel ledere som pædagoger og medhjælpere har været på uddannelse med henblik på at håndtere inklusionen. Herudover har uddannelsestiltagene rettet sig mod den generelle kompetenceudvikling.

Der er ikke udarbejdet en samlet opgørelse på dette punkt.

7. Børnemiljøvurdering (BMV)

Da børnemiljøvurderingerne kun laves hvert 3. år og ikke er koordineret, er der ikke lavet en samlet opgørelse, der viser, hvornår undersøgelsen er foretaget og hvilke områder, der har værdi for børnene.

Langt den overvejende del af børnene i både fritidshjem og klubber tilkendegiver dog, at de er glade for og tilfredse med deres institution. Derforuden er der en række områder, som børnene/medlemmerne gerne vil have ændret, fx toiletforhold og hjælp til konflikter.

Kvalitetssamtalerne har vist, at alle institutioner har taget ønskerne til sig og gjort en indsats for at ændre områderne.

Det vil være hensigtsmæssigt hvis institutionerne fremadrettet laver deres børnemiljøvurderinger efter samme kadence som skolerne. Dette drøfter forvaltningen med de nye ledelser i skole, SFO og klubber.

8. Vurderinger

Alle institutioner har vurderet sig selv ud fra følgende punkter:

  • Hvordan ser institutionen ud med børnene/medlemmernes øjne
  • Med medarbejdernes øjne og
  • Hvordan vurderer ledelsen sig selv?

Samtidig er der påpeget to områder, som institutionen kan gøre lidt mere ved og to områder, som institutionen er tilfreds med.

Opgørelserne viser, at der er udbredt tilfredshed, uanset om man ser institutionen fra børn, medarbejdere eller ledelsers side. Samtidig har samtalerne vist, at mange har været glade for at kunne pege på områder, de er stolte af – og områder, hvor de kan gøre lidt mere. Der scores i snit 3,9 – 4,5.

Institutionerne er også blevet bedt om, at vurdere deres forældresamarbejde. Her scorer fritidshjemmene i gennemsnit 4,4 og klubberne 4,0. Klubbernes score skyldes den løsere tilknytning til hjemmene, da børnene er mere selvhjulpne i denne aldersgruppe.

9. Afsluttende kommentarer

Det sidste punkt institutionerne kunne udfylde var muligheden for at kommentere eller bemærke resultaterne.

Generelt udtrykker institutionerne, at de er glade for de mange uddannelsestiltag, men at dette også er en udfordring i forhold til at skulle få en dagligdag til at hænge sammen.

Kvalitetssamtaler

Der er igen i år ført kvalitetssamtaler med samtlige 20 institutioner. Samtalerne var en stor oplevelse og en særdeles berigende begivenhed for forvaltningen. Samtlige samtaler blev rundet af med spørgsmålet om, hvorvidt det havde givet mening at afholde samtalen, hvilket alle svarede bekræftende til.

Der er udarbejdet lukkede referater, som ledelserne i institutioner ejer. Det betyder, at de kan vise dem til sig selv, deres medarbejdere eller deres bestyrelse – det er alene deres afgørelse.

Forvaltningen har givet en række anbefalinger til institutionerne, som skal lægges på hjemmesiden. Disse vurderinger og anbefalinger kan ses af bilag 2.

Sikkerhedsmæssigt tilsyn

Institutionerne har været gennem det lovpligtige eksterne tilsyn ift. sikkerhed. Hver institution har modtaget en rapport, hvoraf det fremgår, hvis de skal ændre eller sikre bestemte områder. I år er tilsynet atter gennemført som et fysisk tilsyn. Tilsynet havde i år fokus på det psykiske arbejdsmiljø og kemi. Der er stor ros til alle institutioner, både for deres håndtering af kemi og ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø.

Forvaltningen har særligt været opmærksom på arbejdsmiljøet i relation til de store forandringer på området.

Legepladstilsyn

Der har i 2013 været gennemført legepladstilsyn på alle institutionerne. Tilsynet er gennemført af en autoriseret legepladskontrollør. Tilsynene resulterede i en tilstandsrapport til den enkelte institution med henblik på udbedring af eventuelle fejl og mangler. Alle ledere er bekendt med, at de er ansvarlige for at udbedre fejl og mangler ved legepladsen. Eventuelle fejl og mangler fremgår af legepladsrapporten.

Derudover har det været muligt at søge tilskud til ændring, vedligeholdelse og forbedring af legepladser i forvaltningens legepladspulje.

Overgang til SFO 1. august 2014 og nyt tilsynskoncept

I forbindelse med overgang til SFO bliver skolelederen på den enkelte skole leder for fritidsdelen under folkeskoleloven. I den forbindelse foreslår forvaltningen, at derudarbejdes et nyt tilsynskoncept for SFOérne. Forvaltningen vil fremlægge dette forslag på et udvalgsmøde i efteråret 2014. Forvaltningen vil i processen ligeledes arbejde med en alternativ model, hvor tilsynet med SFO’en placeres under skolernes kvalitetsrapporter, som skal udarbejdes hvert andet år fra skoleåret 2015/2016. 

For klubbernes vedkommende sker der ingen ændringer i tilsynskonceptet, da de stadig er selvstændige enheder, under samme lovgivning. Dog er der et nyt opmærksomhedsfelt, som drejer sig om klubberne forpligtende samarbejde med skolerne, som følge af folkeskolereformen. Klubberne skal fremadrettet have timer i skolen, på mellemtrinet og i udskolingen. Dette vil fremadrettet være et tilbagevendende fokuspunkt på det årlige tilsyn.

Bilag

  1. Bilag 2 til mødesagen tilsyn 2013.pdf (pdf)
  2. Bilag 1 mødesag tilsyn 2013(2).pdf (pdf)

10. Drøftelse af anlægsperiodisering 2014 - 2015 Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen

1.at restanlægsbevilling på 0,178 mio. kr. til projekt 5758, Forbedring/renovering legepladser 2012 tilføres kassen.

2.at restanlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til projekt 5778 Ungecentret tilføres kassen og at der samtidig afsættes tilsvarende rådighedsbeløb i 2015.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af Budget 2014, at der skulle gennemføres en anlægsrevision. Baggrunden var, at der fortsat sker stadig større anlægsrul imellem budgetårene.

Af beslutningen fremgår det, at anlægsbudgettet i forbindelse med den årlige rullesag revurderes ligesom det fremhæves at nogle anlægsprojekter ændres i forhold til de oprindelige beslutninger, nulstilles eller videreføres uændret. Ved gennemførelse af dette arbejde er målet, at anlægsprojekterne gennemføres inden for rimelig tid, og at anlægsbudgetterne til stadighed afspejler de aktuelle behov for anlægsprojekter.

På Kommunalbestyrelsens Budgetseminar 1, der fandt sted den 25. april blev anlægsaktiviteten i Hvidovre Kommune med udgangspunkt heri drøftet.

Drøftelsen tog afsæt i en gennemarbejdet anlægsanalyse. Denne analyse er udarbejdet med henblik på at kortlægge, hvilke allerede besluttede anlægsaktiviteter, der kan udskydes/ ikke igangsættes. Dette er derudover afstemt med de ressourcer, der er til rådighed i Hvidovre Kommune, således at man i højere grad kan opnå en mere tidstro flerårig anlægsprioritering.

Der er pr. 1. maj 2014 vedtaget anlægsprojekter i Hvidovre Kommune for netto 222,5 mio. kr. Heraf ønskes der rullet 84 mio. kr. fra 2013 til 2014.

Analysen indeholder en oplistning af alle anlægsprojekter i kommunen, inddelt i:

-      projekter, der ikke kan standses eller udskydes, bl.a. af kontraktlige årsager. (61,2 mio.kr.)

-      projekter, der kan standses, men hvor det har afledte konsekvenser for andre tidligere beslutninger. (119,3 mio.kr.)

-      projekter, der kan udskydes alternativt evt. ikke igangsættes.(42,1 mio.kr.)

Drøftelsen på Budgetseminar 1 mundede ud i en beslutning om, at de enkelte fagudvalg gerne vil drøfte de fagudvalgsrelevante anlægsprojekter, herunder hvorvidt de kan indstilles til at udskydes alternativt ikke igangsættes. Disse fremgår af bilag 1. Bemærkninger til de enkelte projekter fremgår af bilag 2.

Fagudvalgene indstiller herefter til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen, der herefter træffer beslutning om godkendelse af anlægsrul fra 2013 til 2014, samt lader forslagene om udskydelse indgå i det samlede budgetoplæg for 2015- 2018, som Direktionen udsender primo august.

Økonomiske konsekvenser

I det tilfælde direktionens indstilling følges har det samlet set følgende konsekvenser

- Der omdisponeres for i alt 16,215 mio.kr.

- Heraf indgår 2,515 mio.kr. i rul 13/14, som derved kan nedbringes med et tilsvarende beløb ved behandlingen i ØU i juni.

- Af de 2,515 mio.kr. går 1,015 mio.kr. i kassen, og 1,5 mio.kr. afsættes som rådighedsbeløb i 2015-2018

- Derudover betyder det at 9,0 mio. kr. flyttes fra 2014 til overslagsår.

Bilag

  1. Anlægsbemærkninger - juni 2014 (pdf)
  2. Prioritering af anlæg til fagudvalg (pdf)

11. Godkendelse af procedure for ansøgninger om dispensation

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Taget til efterretning.

Ad 3. Godkendt.

Ad 4. Udvalget delegerer kompetencen til formand og næstformand.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at udvalget godkender procedure for behandling af ansøgninger om dispensation fra reglerne om frit skolevalg
  2. at udvalget tager til efterretning, at afgørelser fremover begrundes, jf. forvaltningslovens § 22
  3. at udvalget godkender, at udvalgsformanden underskriver tilsagns- og afslagsbrevene
  4. at udvalget delegerer kompetencen til at træffe afgørelse i dispensationssager til formanden af Børne- og Undervisningsudvalget, når sagerne modtages i sommerperioden mellem udvalgsmøderne 

Sagsfremstilling

Baggrund

Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen har udarbejdet et forslag til en ny procedure for behandling af ansøgninger om dispensation fra reglerne om frit skolevalg. Hensigten hermed er at forbedre den nuværende praksis, så sagerne belyses fra flere vinkler fremover.

Det frie skolevalg

Det frie skolevalg blev indført ved en ændring af folkeskoleloven i 2005. Frit skolevalg betyder, at forældre frit kan vælge en folkeskole til deres børn, uanset hvilken kommune eller hvor i kommunen den ligger. Den eneste betingelse for at få en plads på en ønsket skole er, at der er plads.

I juni 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune en grænse på 22 elever pr. klasse. Når der er 22 elever i en klasse, kan der ikke optages børn fra andre distrikter eller kommuner.

Børnene optages på skolerne i denne rækkefølge:

  1. Distriktets børn er garanteret en plads og optages først
  2. Søskendebørn optages derefter
  3. Der friholdes plads til tilflyttere
  4. Til sidst kan der optages børn fra andre distrikter eller kommuner.

Nuværende procedure for behandling af dispensation

Børne- og Undervisningsudvalget kan give dispensation fra reglerne om frit skolevalg i to typer sager: 

  1. Klager over afslag på frit skolevalg i forbindelse med årets skoleindskrivning. Klagerne behandles typisk i løbet af februar og marts
  2. Dispensationsansøgninger fra forældre, der ønsker at indskrive deres barn på en anden skole end distriktsskolen, og der ikke er plads på den ønskede skole. Der er her tale om børn, der allerede går i skole. Ansøgningerne behandles året rundt.

På nuværende tidspunkt ser proceduren for håndtering af dispensationsansøgninger således ud:

  1. Børne- og Velfærdsforvaltningen modtager en ansøgning om dispensation
  2. De involverede skoler orienteres om, at ansøgningen er modtaget
  3. Forvaltningen udarbejder et resumé af ansøgningen og finder relevante elevtal
  4. Sagen forelægges Børne- og Undervisningsudvalget. På baggrund af forældrenes ansøgning, forvaltningens resumé samt elevtal beslutter udvalget enten at imødekomme ansøgningen eller give afslag.

Fordelen ved den nuværende procedure er, at forældrene får mulighed for med egne ord at beskrive omstændighederne og barnets behov for et skoleskift. Ulempen er dog, at sagen kun belyses fra forældrenes perspektiv.

Det har ikke været almindelig praksis i forvaltningen at indhente redegørelser fra afgiver- eller modtagerskole i alle sager. I nogle tilfælde har dette vist sig at være en ulempe, idet sagerne ikke har været tilstrækkeligt belyst.

Forslag til ændring af praksis

Det er forvaltningens vurdering, at udvalget vil kunne drage fordel af et mere kvalificeret beslutningsgrundlag fremover. Den afgivende skole er i besiddelse af konkrete erfaringer om det pågældende barn og kan bidrage med sin vurdering af de omstændigheder, der har ført til forældrenes ønske om et skoleskift. Den modtagende skole er ligeledes i besiddelse af relevante oplysninger, idet rammerne på skolen samt klasseforholdene på den ønskede årgang kan spille en væsentlig rolle i forhold til elevens muligheder for en god skolegang på den nye skole. 

Børne- og Velfærdforvaltningen indstiller derfor, at Børne- og Undervisningsudvalget godkender en ændring af den nuværende procedure, så forvaltningen får mulighed for at indhente udtalelser hos både afgiver- og modtagerskole fremadrettet. Forældrene skal dog give samtykke til, at forvaltningen indhenter udtalelse fra den afgivende skole. Såfremt forældrene ikke giver samtykke, vil forvaltningen ikke indhente udtalelser fra de implicerede skoler. 

Begrundet afslag

Forvaltningen har gennem en periode dannet erfaringer med afgørelserne i dispensationssagerne. Disse erfaringer viser, at borgerne oftest står uforstående overfor et evt. afslag, da afslaget ikke ledsages af en begrundelse. Praksissen med ikke at give afslag har i enkelte sager resulteret i, at forældrene efterfølgende henvender sig direkte til udvalgets medlemmer eller borgmesteren med deres sag. I en enkelt sag har dette ført til, at en sag blev genbehandlet.

Samtidig skal forvaltningen meddele, at udvalgets behandling af dispensationssager skal betragtes som afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Borgerne har således krav på en begrundelse for afslaget jf. forvaltningslovens § 22. Den gældende praksis er således i strid med lovgivningen på området. Hertil skal forvaltningen bemærke, at begrundelsen jf. forvaltningslovens § 24 skal indeholde en beskrivelse af det skøn, som udvalget har foretaget i den konkrete sag.

På denne baggrund indstiller forvaltningen, at udvalget begrunder afslag på dispensationssager.

Tilsagns- og afslagsbreve med formandens underskrift

Det har tidligere været praksis, at udvalgsformanden underskrev alle meddelelser om afgørelser vedrørende dispensation fra reglerne om frit skolevalg. Denne praksis havde den fordel, at en underskrift fra formanden understregede, at det var udvalget, der havde truffet beslutningen, og at beslutningen var endegyldig.

I dag modtager forældrene besked om afgørelsen fra Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen. Denne praksis er problematisk, da afgørelser i dispensationssagerne ikke er afgørelser truffet af forvaltningen, men af udvalget. Det er samtidig problematisk, da borgerne efterfølgende henvender sig til Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen og er uforstående over for, at afdelingen ikke kan påvirke afgørelsen.

Forvaltningen vurderer, at en underskrift fra formanden for Børne- og Undervisningsudvalget vil signalere, at udvalget har forholdt sig til og truffet afgørelse i sagen, og at en afgørelse vedrørende frit skolevalg er endegyldig.

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller således, at formanden for Børne- og Undervisningsudvalget fremover underskriver alle tilsagns- og afslagsbreve vedrørende dispensation fra reglerne om frit skolevalg.

Behandling af sager i sommerperioden mellem udvalgsmøderne  

Når forvaltningen modtager dispensationsansøgninger i perioden mellem udvalgsmøderne hen over sommeren, har det været traditionen, at formanden træffer beslutning i sagerne. Denne praksis blev indført, da perioden mellem udvalgsmøderne ofte er lang, og sagerne således ikke kan blive behandlet før efter skoleårets start.

Det er forvaltningens vurdering, at det i mange tilfælde ikke er i det pågældende barns interesse at vente med at få en afklaring til efter sommerferien. På den baggrund indstiller Børne- og Velfærdsforvaltningen til Børne- og Undervisningsudvalget, at kompetencen til at træffe afgørelse i sager om frit skolevalg placeres hos formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i perioden mellem udvalgsmøderne den 10. juni 2014 og den 4. september 2014.


12. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Kashif Ahmad (H) spurgte til status på etablering af lærerarbejdspladser på skolerne. Forvaltningen svarede at der arbejdes på at have så mange arbejdspladser etableret til starten af skoleåret, men grundet forsinkelser på levering af møbler vil et antal arbejdspladser først være etableret omkring starten af september. Lederen på den enkelte skole, vil beslutte hvordan perioden uden fuld etablering af lærerarbejdspladser håndteres. Forvaltningen udarbejder en status på antal og brug af lærerarbejdspladser på skolerne i løbet af efteråret 2014. 

Kashif Ahmad (H) spurgte til datagrundlaget for skoleprognoserne. Forvaltningen fortalte at grundlaget er tal fra Danmarks Statistik.

Charlotte H. Larsen (O) spurgte til historie i Hvidovre Avis.

Annette Møller Sjøbeck (V) spurgte til personsag.


13. Orientering om enkeltmandsundervisning

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Taget til efterretning.


14. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

Ansøgningen imødekommes. Der tilbydes plads på Risbjergskolen.


15. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

For: V, H.

Imod: A, O.

Afslag opretholdes.


16. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A og O stemmer imod dispensation, V og H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 10-06-2014

For: H, V.

Imod: A, O.

Afslag opretholdes.