Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 8. maj 2014

Mødefakta

Dato: Torsdag den 8. maj 2014
Mødetidspunkt: Kl. 16:00
Mødested: Sundhedscentret

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (H)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Bemærkninger

Vær venligst opmærksom på, at vi starter med oplæg kl. 16.00 og at det ordinære møde starter kl. 17.00

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om at der på mødet i juni, gives en status på udvalgets arbejde.

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterer om:

-Opsamling på årets første møder på mødet i juni 2014.


3. Folkeskolereform prioritering og bevillingansøgning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ad 1.

For: Gruppe A og V.

I mod: Gruppe O og Liste H.

Gruppe O og Liste H kan ikke tage rapporten til godkendelse da vi hellere havde set, at vi havde fået den til godkendelse, inden den blev sendt ud til skolerne.

Anbefales taget til godkendelse.

Ad 2.

For: A, O og V.

H undlader at stemme.

Anbefales godkendt.

Ad 3.

For: A, O og V.

H undlader at stemme.

Anbefales godkendt.

Indstilling

By- og Teknikforvaltningen og Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tage rapporten Folkeskolerne i Hvidovre, Analyse og anbefaling samt bilagsrapporter 1-9, vedlagt, til efterretning.
  2. at der ved budgetbehandlingen for 2015 – 2018 på investeringsoversigten, afsættes 900.000 kr. i 2015 til nyt projekt nr. Inklusions- og bevægelsespulje.
  3. at der ved budgetbehandlingen for 2015 – 2018, reduceres 900.000 kr. i 2015 inden for det eksisterende budget for specialområdet.

By- og Teknikforvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende Styregruppens forslag til prioritering.
  2. at der til projekt nr. 3435, Skolereform, bygninger og udearealer gives tillæg til anlægsbevillingen på 9.500.000 kr. til at etablere de i punkt 1 foreslåede prioriteringer i henhold til hovedrapporten. Den samlede anlægsbevilling udgør herefter 10.000.000 kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014.

Sagsfremstilling

Baggrund

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2014, punkt 22, blev projektet vedrørende folkeskolereformen, fysiske tilpasninger godkendt overdraget til Teknik- og Miljøudvalget. Endvidere blev godkendt anlægsbevilling på 500.000 kr. til afklaring af, hvad der skal etableres af fysiske tiltag på den enkelte skole.

Der er på investeringsoversigten afsat 20 mio. kr. til etablering af fysiske forbedringer på de 9 folkeskoler, fordelt med 10 mio. kr. i 2014 og 10 mio. kr. i 2015.

Projektet omfatter tre områder:

  • Styrkelse af skolernes inklusionsfaciliteter (bevilling ca. 4,2 mio. kr. 2014-2015). Der investeres i gruppelokaler og indretning af skolernes klasselokaler med henblik på at styrke arbejdet med at leve op til reformens målsætning om øget inklusion. Målsætning for Hvidovre Kommune er, at 98 % af kommunens elever er inkluderet i folkeskolerne i 2015.
  • Styrkelse af idræt, motion, bevægelse (bevilling ca. 10,2 mio. kr. 2014-2015). Der investeres i et samlet løft af skolernes skolegårde og bevægelseszoner. Endvidere skal lærere og pædagoger inddrage idræt, motion og bevægelse i undervisningen.
  • Etablering af yderligere arbejdspladser til lærere og pædagoger (bevilling ca. 5,6 mio. kr. 2014-2015). Der skal etableres yderligere arbejdspladser til lærere og pædagoger, således at der er mulighed for øget samarbejde mellem personalegrupperne samt mulighed for at indfri forventningerne om øget tilstedeværelse på skolerne.

Afklaring af muligheder for de enkelte skoler

For at afklare hvilke tiltag der skal udføres på de enkelte skoler har By- og Teknikforvaltningen sammen med arkitekter fra Rambøll, besigtiget de 9 skoler.

Ved besigtigelserne har der deltaget repræsentanter (ledere, lærere, pædagoger, serviceledere m.v.) fra den pågældende skole.

Da det i projektet er forudsat, at alle tiltag skal ske inden for de eksisterende bygninger og udearealer, har opmærksomheden ved besigtigelserne været henledt på at se i muligheder frem for begrænsninger inden for de 3 nævnte områder. Forud for besigtigelsen har den enkelte skole fået udleveret en spørgeramme, vedlagt bilag A. Skolerne har således inden besigtigelsen fået drøftet, hvad der er vigtigt for den enkelte skole inden for de 3 områder. Disse drøftelser har dannet grundlag for en god dialog ved besigtigelserne. Efterfølgende har By- og Teknikforvaltningen og Rambøll sammen med ledere og medarbejdere foretaget en fysisk gennemgang af den enkelte skole.

Resultatet af besigtigelserne og anbefalinger for den enkelte skole er angivet i vedlagte rapport: Folkeskolerne i Hvidovre, analyse og anbefaling og bilag 1-9, Rambøll.

For de tre områder konkluderer rapporten:

  • Styrkelse af inklusion

Hvidovre Kommune er langt med målsætningen om inklusion og skolerne arbejder ambitiøst med målsætningen. På den baggrund skal der ske nogle fysiske tilpasninger, der sikrer de bedst mulige understøttende rammer for de børn, der inkluderes i folkeskolen.

  • Styrkelse af motion, krop og bevægelse

Ved den nye skolereform skal hver elev i gennemsnit bevæge sig 45 minutter pr. dag for at sikre, at skoledagen bliver mere varieret. Rapporten anbefaler forskellige tiltag på udearealer og indendørsarealer for at bevægelsen kan blive inspirerende for de enkelte elever. Ved de skitsere tiltag, vil de enkelte skoler få et løft, der sikrer, at skolerne har gode rammer for at sikre elevernes bevægelse hver dag.

  • Etablering af arbejdspladser

I forhold til arbejdspladser er det i rapporten forudsat, at der skal etableres en arbejdsplads pr. 1,4 lærer (jf. beslutning på Kommunalbestyrelsens møde den 24. september 2013, ”Godkendelse af konsekvenser af implementering af den vedtagne Folkeskolereform i Hvidovre Kommune”). En arbejdsplads er på 6 m2 i forhold til gældende lovgivning. Ved beregninger ud fra nuværende viden om antal lærere på skolerne ved skolestart august 2014, og antal m2 på de enkelte skoler, er det muligt at etablere et tilstrækkeligt antal arbejdspladser på kommunens ni skoler.

Der etableres som beskrevet det nødvendige antal arbejdspladser på alle skoler gennem holdbare løsninger, der tilgodeser, at arbejdspladserne skal give medarbejderne en reel mulighed for at have en arbejdsplads, der lever op til gældende krav. Samtidig kan ingen skoler på nuværende tidspunkt sige noget om, hvordan inklusion og sambrug af lokaler, samarbejdet mellem pædagog og lærere kommer til at forløbe. Derfor anbefaler Børne- og Velfærdsforvaltningen, at der om nødvendigt åbnes mulighed for at placere et hæve-sænkebord i nogle klasselokaler. Hæve-sænkebordet bliver i givet fald en reel arbejdsplads i klasselokalerne med mulighed for brug af computer, iPad og lignende. Herudover anbefaler forvaltningen, at skolerne overvejer muligheden for at give lærerne mobile opbevaringsfaciliteter til materialer.

Denne løsning sikrer den ønskede mulighed for at etablere et tilstrækkeligt antal arbejdspladser, så lærernes og pædagogernes arbejdsforhold kan understøtte det gode samarbejde på de to skoler.

I 2015, når den nye skolereform er implementeret, skal det evalueres om løsningen med hæve-sænkebordene i klasselokalerne har været givtigt.

Prioritering af hvad der skal etableres på den enkelte skole

Til projektet er der nedsat en styregruppe, bestående af ledere og medarbejdere fra By- og Teknikforvaltningen og Børne- og Velfærdsforvaltningen.

Styregruppen har prioriteret at følge de anbefalinger som arkitekterne fra Rambøll er kommet frem til. Det betyder, at alle skoler får imødekommet ønsker om flere arbejdspladser, inklusion, motion og bevægelse.

Den økonomiske fordeling i 2014/2015 vil skønsmæssigt blive:

Avedøre skole:

2,7 mio. kr.

Dansborgskolen:

2,0 mio. kr.

Engstrandskolen:

1,5 mio. kr.

Frydenhøjskolen:

1,6 mio. kr.

Gungehusskolen:

1,5 mio. kr.

Holmegårdsskolen:

1,9 mio. kr.

Langhøjskolen:

2,9 mio. kr.

Præstemoseskolen:

2,1 mio. kr.

Risbjergskolen:

1,8 mio. kr.

Rådgivning/projektering:

2,0 mio. kr.

I alt

20,0 mio. kr.

I den vedlagte rapport, kan tiltagene for den enkelte skole nærlæses. Det skal bemærkes, at de angivne tal er skøn, samt at tallene kan ændre sig ved den konkrete projektering og etablering.

Skolerne er i gang med en stor forandringsproces. Det er vigtigt, at de fysiske tiltag der udføres tilpasses udviklingen på den enkelte skole. Alt projektering og etablering sker derfor i dialog med den enkelte skole. Projektet skal derfor også kunne rumme, hvis udviklingen og den lokale dialog med den enkelte skole viser et andet behov end det, der er skitseret i de nuværende anbefalinger, dog således, at eventuelle ændringer kan holdes inden for den økonomiske ramme.

Inklusions- og bevægelsespulje – forslag til nyt projekt på investeringsoversigten for 2015 - 2018

Da folkeskolerne er midt i forandringsprocessen, er der mange faktorer, som ikke kan belyses på nuværende tidspunkt. Det anbefales derfor, at hver skole tiltænkes 100.000 kr., der kan benyttes til tiltag, som ikke er med i nuværende anbefalinger.

Processen fremadrettet 2014

Ultimo april 2014 besøger repræsentanter for styregruppen de enkelte skoler og forelægger hvilke tiltag, der skal ske på den pågældende skole i 2014 og i 2015.

Ved skoleårets start er det målet, at alle arbejdspladser skal være etableret. Denne del af projektet vil således blive prioriteret de næste måneder med henblik på at konkretisere arbejdspladstyper og indkøbe det nødvendige inventar.

Derefter prioriteres de af projektets øvrige tiltag, der skal gennemføres

i 2014.

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten 2014 - 2017 til projekt nr. 3435, Skolereform, bygninger og udearealer afsat i alt 20.000.000 kr. til etablering af fysiske forbedringer på de 9 folkeskoler. Rådighedsbeløbene er fordelt med 10.000.000 i 2014 og 10.000.000 kr. i 2015.

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2014, punkt 22, blev projektet vedrørende folkeskolereformen, fysiske tilpasninger godkendt overdraget til Teknik- og Miljøudvalget. Endvidere blev givet anlægsbevilling på kr. 500.000 til afklaring af, hvad der skal etableres af fysiske tiltag på den enkelte skole.

Til projekt nr. 3435, Skolereform, bygninger og udearealer søges tillæg til anlægsbevillingen på 9.500.000 kr., hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 10.000.000 kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2014.

Endvidere søges om at der på forslag til investeringsoversigt 2015 – 2018 afsættes rådighedsbeløb i 2015 på 900.000 kr. til nyt projekt nr. Inklusions- og bevægelsespulje. Beløbet foreslås finansieret ved tilsvarende nedskrivning inden for eksisterede budget for specialområdet.

Opgørelse af afledte driftsudgifter til bla. forbrugsafgifter søges indarbejdet som teknisk korrektion i budgetforslag 2015 – 2018. Evt. merudgifter til afledte driftsudgifter for 2014, medtages ved budgetopfølgning pr. 31. august 2014.

Bilag

  1. Folkeskolerne i Hvidovre, Analyse og anbefaling (pdf)
  2. Avedøre Skole - bilagsrapport 1 (pdf)
  3. Danborgskolen - bilagsrapport 2 (pdf)
  4. Engstrandskolen - bilagsrapport 3 (pdf)
  5. Frydenhøjskolen - bilagsrapport 4 (pdf)
  6. Gungehusskolen - bilagsrapport 5 (pdf)
  7. Holmegårdsskolen - bilagsrapport 6 (pdf)
  8. Langhøjskolen - bilagsrapport 7 (pdf)
  9. Præstemoseskolen - bilagsrapport 8 (pdf)
  10. Risbjergskolen - bilagsrapport 9 (pdf)

4. Forlængelse lejemål i H-House, Avedøre Tværvej 64

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at midlertidig lejekontrakt på to år i H-House, Avedøre Tværvej 64 forlænges med yderligere 24 måneder

Sagsfremstilling

I august 2012 godkendte kommunalbestyrelsen, at der i forbindelse med implementeringen af Budget 2012 på ”omlægning af ungeindsatsen” og udmøntning af en besparelse på 1,7 mio. kr. blev indgået lejemål på H-House, således at det nuværende X,Y og Z blev udvidet med endnu et hus. Selve omlægningen skete i forhold til de 15–18-årige unge, deranbringes uden for hjemmet.

Ved indgåelse af den oprindelige kontrakt på H-House undersøgte Kommunen i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilke regler der er gældende for deponering ved en sådan midlertidig udlejningsaftale og fik her et svar om, at der ikke skal deponeres, når der er tale om et akut pladsbehov, og lejemålet er tidsbegrænset. I og med at lejemålet forlænges med yderligere 24 måneder, vil kommunen under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse, undersøge muligheden for fortsat deponeringsfritagelse, idet lejemålet ikke har ændret karakter.

Lejeudgiften til H-House ændres ikke i forhold til den oprindelige kontrakt og udgør ca.114.000 kr. årligt.

Udmøntningen af besparelsen foregår i øvrigt som planlagt, idet tilbuddet i H-House i dag benyttes af 4 unge Hvidovre-borgere.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til lejemålet udgør ca. 114.000 kr. årligt og finansieres inden for Børne- og Velfærdsforvaltningens ramme til Børne- og Familieområdet


5. Orientering vedr. Lær for livet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen om samarbejdsaftalen med Projekt ”Lær for livet” tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Flere undersøgelser peger på, at anbragte børn klarer sig dårligere i skolen end andre børn. Dette betyder, at færre anbragte eller tidligere anbragte børn gennemfører folkeskolen eller får en uddannelse sammenlignet med børn, som ikke har været anbragte. Regeringen har i de sociale 2020-mål sat fokus på netop dette område, og har sat et mål om, at 50 % af alle udsatte børn og unge som 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse.

Som et led i arbejdet med at styrke anbragte børns skolegang har Børne- og Familieafdelingen indgået en samarbejdsaftale med et nyt projekt, ”Lær for livet”, som er etableret af Egmontfonden.

Målsætningen for projekt ”Lær for Livet” er at bidrage til, at anbragte børn får øget selvværd, oplever faglig succes og bedre trivsel. Det er endvidere en målsætning, at den faglige støtte skal bidrage positivt til anbragte børns inklusion i folkeskolen.

På lang sigt skal ”Lær for Livet” bidrage til, at børnene får en oplevelse af ”normal” identitet, mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed forventeligt også mulighed for selvforsørgelse.

”Lær for livet” er for anbragte børn mellem 10 og 13 år, og børnene, som tilmeldes projektet får tilbudt

  • 3 Learning Camps inden for det første år
  • en mentor, som de er tilknyttet i de 6 år, hvor de er tilknyttet projektet.

Learning Camp er et koncentreret internatophold på henholdsvis 14, 5 og 3 dage, hvor børnene modtager undervisning i matematik, stavning og læsning, samt i personlige og sociale kompetencer. Undervisningen vil foregå i et varieret forløb, hvor der er plads til både ro, leg og fokuseret læring.

Mentorordningen betyder, at børnene bliver tilknyttet en frivillig mentor, som tilbyder faglig støtte samt lektiehjælp ca. én gang om ugen. Mentoren skal ligeledes tilbyde almendannende oplevelser til barnet, som fx museumsbesøg.

Børne- og Familieafdelingen har indgået en samarbejdsaftale med ”Lær for livet”, som er gældende indtil 2019. Børne- og Familieafdelingen kan således visitere det antal børn til projektet, som vurderes at have gavn heraf. Inden sommerferien afholdes et informationsmøde for børn og plejeforældre, og det forventes, at 4 børn vil blive tilknyttet projektet i 2014. Børne- og Familieafdelingen forventer, at der også vil blive tilknyttet børn til projektet i 2015.


6. Rammeaftale 2015: Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 05-05-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende udviklingsstrategi 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
  2. at tage til efterretning, at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Sagsfremstilling

Rammeaftalen er delt i to aftaler

Kommunerne har ansvaret for at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Kommunerne udarbejder i den forbindelse en årlig rammeaftale. Rammeaftalen består af to aftaler – udviklingsstrategien og styringsaftalen.

Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling i de specialiserede tilbud for såvel børn som voksne, som er omfattet af strategien, samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud.

Styringsaftalen skal lægge rammerne for bl.a. takstberegning og takstudviklingen på de takstbelagte tilbud. Kommunerne behandler styringsaftalen i efteråret 2014.

Fokusområder

Der er valgt følgende fokusområder i udviklingsstrategi 2015 for hovedstadsregionen:

•        Stigende tilgang af hjemløse, herunder særligt unge hjemløse

•        Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generel alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet

•        Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose

•        Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud

•        Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder

Forvaltningen vurderer, at de valgte fokusområder er relevante.

I udviklingsstrategien vurderes det ikke, at det bliver nødvendigt med en tværkommunal aftale vedr. en egentlig regulering af kapaciteten i de tilbud, som er omfattet af strategien.

Fokusområde: Hjemløse

Forvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at kommunerne i fællesskab har fokus på den landspolitiske problemstilling om manglen på billige boliger – snarere end behov for flere pladser på forsorgshjem. Forvaltningen forventer bl.a., at kommunerne gensidigt kan inspirere hinanden på dette område.

Hvidovre har sammen med 16 andre kommuner været en del af Housing First projektet i tre år. Som den eneste kommune har Hvidovre Kommune politisk godkendt at fortsætte strategien med samme metoder. Der er to ansatte tilknyttet i Hvidovre Kommune.

Derudover har kommunen et tæt samarbejde om unge hjemløse med Kofoeds Skoles ungdomsafdeling. Der er ligeledes opmærksomhed om problemstillingen i Jobcenter regi i Unge indsatsen, fordi muligheden for uddannelse eller arbejde mindskes, hvis unge mister deres bolig.

Fokusområde: Ændrede krav til tilbud grundet længere levetid og alderssvækkelse

Kommunen oplever udfordringer med at finde det rette tilbud, når mennesker med udviklingshæmning bliver plejekrævende. Kommunen vurderer, at det er relevant at drøfte området på tværs af kommunerne.

Fokusområde: Tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser

Forvaltningen oplever en stigning i antallet af borgere med dobbeltdiagnoser. Der opleves fx en stigning hos unge, der både har psykiske lidelser og et stofmisbrug. Det kan i flere tilfælde være en udfordring at finde de rette indsatser til unge med dobbeltdiagnoser. Forvaltningen har fokus på flere indsatser i nærmiljøet. Det seneste tiltag i Hvidovre Kommune er misbrugsbehandling af unge op til 23 år i Ungekontakten Portens regi fra 1. marts 2014.

Fokusområde: Inklusion

Forvaltningen anvender i højere grad end tidligere specialiserede institutioner og opholdssteder som aflastningstilbud frem for at anbringe børnene uden for hjemmet. Forvaltningen ønsker i endnu højere grad at bruge plejefamilier til disse aflastninger, men det er en udfordring at finde plejefamilier med de rette kompetencer.

Fokusområde: Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder

Forvaltningen vurderer, at fokusområdet er relevant. Forvaltningen har blandt andet fokus på hjemtagning af borgere til mindre indgribende foranstaltninger i egen kommune med afsæt i faglige metoder som rehabilitering, recovery, inklusion m.v.

Særlige temaer

Ud fra de fem ovenstående fokusområder har Kommune Kontakt Rådet i Hovedstaden udvalgt området ”tilbud til borgere med dobbeltdiagnose” som et særligt tema. Formålet med det særlige tema er at sætte ekstra fokus på, hvordan misbrugsbehandlingstilbud og øvrige socialpsykiatriske tilbud håndterer stigningen i antallet af borgere med dobbeltdiagnose. Det skal i den forbindelse nævnes, at regeringens psykiatriudvalg lægger op til øget og mere struktureret samarbejde mellem sektorerne.

Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har derudover udvalgt ”anbragte børn og unges undervisning/uddannelse” som et særligt tema. Begrundelsen er, at en god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for udsatte børn og unges trivsel i det daglige. Uddannelse er ligeledes væsentligt for mulighederne for selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Anbringelse af børn og unge sker ofte på tværs af kommunegrænser. Derfor er det væsentligt at fokusere på tværgående koordinering mellem den anbringende kommune, som står for den sociale indsats, og kommunen eller regionen, hvor barnet/den unge er anbragt og går i skole.

Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse i Hvidovre

Temaområdet anbragte børn og unges undervisning og uddannelse er allerede genstand for stor opmærksomhed i Hvidovre Kommune. Kommunen har således i mange år haft en medarbejder, der har særligt fokus på anbragte børns undervisning. Medarbejderen deltager i forbindelse med anbringelser og sikrer kvaliteten af undervisningen på de opholdssteder, der ligger både i og udenfor kommunen. Herudover gennemfører kommunen hvert år tilsyn med undervisningen på, det i kommunen beliggende anbringelsessted, Hvidborg. I skoleåret 2012/13 har tilsynet haft særlig fokus på samarbejde med almenområdet i forhold til inklusion i enkelte fag eller hele undervisningen.

Hvidovre Kommune har indgået en samarbejdsaftale med projektet Lær for livet, som er et tilbud til anbragte børn mellem 10 og 13 år. Projektet sigter mod at forbedre anbragte børns faglige kundskaber, således at de bliver bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen vurderer, at de udvalgte fokusområder og særlige temaer er relevante og kan samlet anbefale, at udviklingsstrategi 2015 godkendes. Kommune Kontakt Rådet i Hovedstaden har den samme anbefaling.

Evaluering af rammeaftale 2014 sker i efteråret

På Økonomiudvalgets møde den 15. september 2008 (punkt 2) blev det protokolleret, at Økonomiudvalget fremover gerne vil have en vurdering af positive og negative erfaringer med rammeaftalen. Denne evaluering bliver foretaget i forbindelse med den politiske fremstilling af styringsaftale 2015 i september 2014.

Økonomiske konsekvenser

Umiddelbart vurderer forvaltningen, at tiltag i forbindelse med udviklingsstrategi 2015 vil kunne afholdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Bilag

  1. Opsummering af udviklingsstrategien i hovedstadsregionens rammeaftale 2015 (pdf)
  2. Handicaprådets høringssvar til BUV vedr. Rammeaftale 2015 (pdf)

7. Udviklingen i antallet af fødsler 1. kvartal 2014

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen om udviklingen i antallet af fødsler 1. kvartal 2014 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget har tidligere udbedt sig en løbende orientering om, hvordan udviklingen af fødsler i kommunen er. Forvaltningen foreligger hvert kvartal en mødesag for udvalget, så man løbende kan følge med i, hvordan udviklingen er, og om der er store afvigelser i forhold til de foregående år. Tallene kan være med til at give et fingerpeg om, hvor stort et pasningsbehov der i fremtiden vil være behov for.

Tallene for 1. kvartal 2014 foreligger nu.

Udviklingen i antal fødsler i 1. kvartal (2010-2014):

2010

2011

2012

2013

2014

Antal

154

141

139

152

155

Fødselstallet for 1. kvartal 2014 er det højeste set over de seneste 5 år, men fødselstallet er blot lidt højere end fødselstallet fra første kvartal 2011. Selv om fødselstallet for 1. kvartal 2011 var relativt højt, endte 2011 med at være et år, hvor der blev født langt færre børn end normalt.

Hvis det viser sig, at antallet af fødsler i 2014 kommer op på det normale niveau for kommunen, vil det betyde, at kommunen vil have de samme kapacitetsudfordringer, som der har været de tidligere år. Alt andet lige vil der være tilstrækkelig kapacitet i de eksisterende institutioner det meste af året, det kan dog betyde, at der må etableres midlertidige løsninger i spidsbelastningsperioden fra februar til maj, som det har været tilfældet tidligere.

De igangsatte byggeprojekter vil i fremtiden være med til at afhjælpe dette problem.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af første kvartals fødselstal, er det for tidligt at sige noget om det endelige fødselstal for 2014, og derved det pladsbehov som forventes.


8. Valg til skolebestyrelse ved Sporet

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ad 1. Anbefales godkendt.

Ad 2. Anbefales godkendt.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Ad 4. Anbefales godkendt.

Ad 5. Anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at valg til skolebestyrelsen ved Sporet gennemføres hvert andet år i uge 21
  2. at godkende, at valg til skolebestyrelsen ved Sporet i år gennemføres forskudt efter den beskrevne tidsplan
  3. at godkende, at der er 3 forældrerepræsentanter i bestyrelsen ved Sporet
  4. at Kommunalbestyrelsen vælger et medlem til valgbestyrelsen ved Sporet
  5. at godkende, at de særlige regler for Sporets skolebestyrelse optages i styrelsesvedtægten for skolevæsenet og tilhørende bilag som en administrativ rettelse

Sagsfremstilling

Baggrund

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 25. marts 2014 proceduren for valg til skolebestyrelser i Hvidovre Kommune. Børne- og Velfærdsforvaltningen har herefter været i dialog med Sporet om valg til skolebestyrelsen ved denne skole.

Sporet har fremført, at sammensætningen af repræsentanter og valgperioden er uhensigtsmæssig for Sporet, da eleverne typisk er ved Sporet i en kortere periode på omkring 2 år. Samtidig har Sporet ikke så mange elever, at det er realistisk at få valgt 7 forældrerepræsentanter.

På denne baggrund indstiller forvaltningen, at Sporet følger den godkendte valgprocedure, dog med følgende undtagelser:

  • Valget er gældende for 2 år, således at alle forældrerepræsentanter vælges for 2 år ad gangen. Der er derfor valg hvert andet år i uge 21 ved Sporet.
  • At der kun er 3 forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. Alle øvrige repræsentanter følger de regler, der er gældende for folkeskolerne

Tidsplan og valgperiode for Sporet

Da det ikke er muligt at gennemføre valget til Sporets skolebestyrelse inden uge 21 i år, indstiller forvaltningen, at valget følger den tidsplan, der er vedlagt som bilag 1. Valgperioden vil være fra den 1. november 2014 til og med 31. juli 2016. Herefter vil valgperioden være fra den 1. august i valgåret til og med 31. juli 2 år efter. Valget vil herefter blive afholdt efter den gældende tidsplan.

Udtalelse fra Sporet

Da Sporet ikke har en skolebestyrelse i dag, der kan forholde sig til og godkende proceduren, har forvaltningen bedt om udtalelse fra Sporets ledelse til sagen. Denne udtalelse er vedlagt denne sag som bilag 2.

Forvaltningen indstiller, at Sporets særlige valgperiode og bestyrelsessammensætning optages i styrelsesvedtægten for skolevæsenet og tilhørende bilag som en administrativ rettelse.

På baggrund af udtalelsen fra Sporet indstiller forvaltningen, at den beskrevne bestyrelsessammensætning og valgperiode godkendes.

Bilag

  1. Bilag 1 - Tidsplan for valg til skolebestyrelsen ved Sporet i 2014 (pdf)
  2. Bilag 2 - Udtalelse fra Sporet om skolebestyrelsesvalg (pdf)

9. Økonomiafrapportering pr. 31.marts 2014 Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen og Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage økonomiafrapportering af 31. marts 2014 til efterretning

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen og Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af budget 2014 og forventer på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på 7,3 mio. kr. på udvalgets område i 2013.

Vurderingen er foretaget uafhængigt af rulning af budgetmidler mellem budgetår.

På Børne- og Familieområdet forventer forvaltningen et mindreforbrug på 9 mio. kr. Med udgangspunkt i de allerede kendte visiteringer og baseret på den erfaringsmæssige udvikling af området, er det forvaltningens forventning, at budgettet udviser et mindreforbrug minimum i denne størrelsesorden.

Mindreforbruget ses tydeligst på områderne døgninstitutioner til unge, socialpædagogiske opholdssteder samt betaling til andre kommuner. Områderne har alle ændret forbrugsmønster på grund af indsatsen på det forebyggende område, som Børne- og Familieafdelingen har prioriteret de seneste år. Det skal bemærkes, at mindreforbruget på dette område har indflydelse på størrelsen af kommunens refusion af særligt dyre enkeltsager, hvor der forventes mindreindtægter på 5,5 mio. kr. Disse refusioner er imidlertid budgetlagt på Social- og Sundhedsudvalgets område og indgår således ikke i økonomirapporteringen på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

På skoleområdet ses et samlet merforbrug på 1,7 mio. kr. Merforbruget på skoleområdet omfatter udgifter til el og varme på 0,7 mio. kr. i den nu lukkede skolebygning på Sønderkærskolen samt et merforbrug på produktionsskoler svarende til 1 mio. kr.

Angående merforbruget på skoleområdet har Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2014 tilkendegivet, at de bevillingsmæssige neutrale omplaceringer til dækning af de øvrige driftsudgifter på de lukkede skoler skal indgå i behandlingen af budgetopfølgningen per 31. marts 2014. I denne rapportering er alene medtaget ikke budgetlagte udgifter til energi på Sønderkærskolen.

Merforbruget på produktionsskoler kan henføres til de ugunstige danske konjunkturer, der medfører et øget pres på uddannelsesinstitutioner herunder produktionsskoler.

Vedrørende klub- og fritidshjemsområdet, dagtilbudsområdet samt specialundervisningsområdet forventer forvaltningen samlet set budgetoverholdelse.

På Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningens del af skoleområdet, feriekolonierne, forventes budgetoverholdelse.

Økonomiske konsekvenser

I økonomirapporteringen pr. 31. marts 2014 forventes samlede mindreudgifter på 7,3 mio. kr. på områder inden for servicerammen. Vedrørende merforbrug på skoleområdet sker dette på områder, hvor forvaltningen rent objektivt ingen handlemuligheder har for at imødekomme merforbruget.

Det bemærkes, at der som følge af mindreforbruget på Børne- og Familieområdet forventes manglende indtægter på 5,5 mio. kr. vedrørende særligt dyre enkelt sager, der er budgetlagt på Social- og Sundhedsudvalget.


10. Etablering af nyt dagtilbud

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ad 1.

Anbefales godkendt.

Ad 2.

Placering på Cirkusgrunden:

For: A og V.

Imod: O og H.

Placering på Enghøjgrunden:

For O og H.

Imod: A og V.

O stemte for scenarie C.

H stemte for scenarie C.

Ad 3.

Udvalget anbefaler at nyt dagtilbud skal rumme 180 børn. O og H stemmer herfor under forudsætning af at der er tale om 2 plan på Enghøjgrunden.

Ad 4.

For A og V.

Imod O og H.

Anbefales godkendt.

Ad 5.

For A og V

Imod O og H

Anbefales godkendt

Gruppe A stiller følgende tillægs-/ændringsforslag:

PåEnghøjgrunden ønskes mulighederne, for at opføre et aktiv-område med blandt andet skater-rampe, parkour muligheder mm. på det område, hvor daginstitutionen ligger i dag, undersøgt.

Forslaget stilles for at understøtte det ungdomsmiljø, vi samler i Enghøjbygningen ved siden af og sammen med fodboldbaner give unge i området nye muligheder for at samles og være og kunne dyrke aktiv fritid.

Vi ser det som en enestående mulighed for at give nye muligheder til et område, der kunne drage god nytte af at få et aktivt fritidsområde, hvor der er plads til blandt andet foreningsløse børn og unge, og børn og unge, der bare har brug for et hænge ud sted.

Samtidig åbner det for nye muligheder til Ungeindsatsen, Ungdomsskolen og de mange andre aktiviteter, der bliver samlet i nærområdet.

For: A og V.

Imod: Gruppe O og H med bemærkning om at der ønskes placering på Enghøjgrunden.

Ændringsforslaget anbefales godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

  1. at beslutte, om nyt dagtilbud skal etableres som idrætsinstitution

Derudover indstiller By- og Teknikforvaltningen til Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

2. at beslutte om nyt dagtilbud skal placeres på Enghøjgrunden eller på Cirkusgrunden. Ved beslutning om placering på Enghøjgrunden træffes beslutning om scenarie A, B eller C. Ved beslutning om placering på Cirkusgrunden træffes beslutning om, hvorvidt udvalget afventer indholdet af dispositionsplanen for Avedøre Stationsområde eller peger på placering vest for det eksisterende dagtilbud på Byvej 248 C (Humlebien)

3. at beslutte om nyt dagtilbud skal kunne rumme 125 eller 180 børn

4. at frigive midlerne på projekt 5772 til etableringen

5. at anvise den resterende finansiering i budget 2015

Sagsfremstilling

Baggrund

10 års planen for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud beskriver, at der i løbet af den kommende 10 års periode er behov for at oprette to nye dagtilbud i kommunen.

Med vedtagelsen af 10 års planen blev det samtidig besluttet, at By- og Teknikforvaltningen i samarbejde med Børne- og Velfærdsforvaltningen skulle udarbejde et forslag til etablering af ét nyt dagtilbud, der skal erstatte den nuværende Enghøj institution.

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2014, at der på investeringsoversigten for 2014-2017 afsættes 2 mio. kr. i 2014, 15 mio. kr. i 2015 og 10 mio. kr. i 2016, i alt 27 mio. kr. til opførelse af et nyt dagtilbud.

Hvorfor erstatte Børnehuset Enghøj?

Børnehuset Enghøj har i dag til huse i utidssvarende midlertidige pavilloner, som har fungeret som dagtilbud i ca. 30 år. Bygningerne er i meget dårlig stand, og vil inden for en kort årrække skulle nedrives eller gennemgå en omfattende renovering. En renovering er dog ikke rentabel, da pavillonbyggeriet er af lav bygningsmæssig kvalitet.

Et nyt dagtilbud vil ligeledes betyde, at børn og personale fra  Børnehuset Enghøjs afdeling Svalen kan overflyttes til det nye dagtilbud. Dermed sikres en bedre sammenhæng mellem de to afdelinger, der pt. ligger på hver deres matrikel. Svalens bygning vil kunne sælges eller bruges til andet formål.

Dagtilbuddet vil blive opført i henhold til Masterkoncept for Dagtilbudsbyggeri i Hvidovre kommune, som By - og Teknikforvaltningen i samarbejde med Børne- og Velfærdsforvaltningen vil udarbejde. Masterkonceptet vil beskrive de overordnede principper for fremtidigt dagtilbudsbyggeri i Hvidovre Kommune, og indeholder en række anbefalinger i forhold til indretning inde såvel som ude.

Etablering af en idrætsinstitution

I forbindelse med drøftelserne om at bygge et nyt dagtilbud, har det tidligere Social- og Sundhedsudvalg drøftet muligheden for at etablere en profilinstitution med særlig fokus på idræt.

Det kan være en fordel at træffe beslutning om, at bygge en idrætsinstitution allerede inden byggeprocessen påbegyndes, da der således kan tages højde for institutionens profil, når tegningerne udarbejdes.

Børne- og Velfærdsforvaltningen har derfor taget kontakt med DGI, som har stor erfaring i at rådgive kommuner med at etablere idrætsinstitutioner. DGI vil gerne indgå i et samarbejde med Hvidovre kommune og deltage i fremadrettede drøftelser vedrørende etablering af en idrætsinstitution.

En idrætsinstitution vil være medvirkende til at sikre en bred vifte af forskellige dagtilbud til Hvidovres børnefamilier. Dog kan der opstå dilemmaer ved at oprette en idrætsinstitution, da antallet af pladser vil være begrænset, ligesom distriktets børn vil have førsteprioritet til dagtilbuddet.

Forvaltningerne anbefaler derfor, at udvalget beslutter hvorvidt man ønsker at etablere en idrætsinstitution. Såfremt udvalget er positivt indstillet, vil forvaltningen planlægge en proces hvor DGI´s erfaringer formidles til udvalget.

Mulige placeringer af dagtilbuddet

I distrikt vest er der to mulige placeringer af et nyt dagtilbud. Den ene placering er på den grund, hvor det nuværende Børnehus Enghøj ligger.(Enghøjgrunden). Den anden placering er på Cirkusgrunden.

Forurenet jord

Både Enghøjgrunden og Cirkusgrunden er placeret indenfor byzonen i Hvidovre, hvilket betyder, at jorden som udgangspunkt er lettere forurenet. I følge jordforureningslovens § 72b skal den øverste halve meter jord på legepladser være dokumenteret ren eller fast befæstet. Det betyder, at der uanset placering skal afsættes midler til at undersøge jordens renhed, til evt. afgravning og bortskaffelse af forurenet jord samt udlægning af ren jord.

Placering på Enghøj grunden

Placeres et nyt og spændende dagtilbud i Stationsbyen, kan der opnås et øget integrationsperspektiv, da et nybygget dagtilbud sandsynligvis vil tiltrække familier fra andre boligområder i Hvidovre, derved sikres en differentieret børnegruppe i det nye dagtilbud.

 Planforhold

Lokalplanforholdene for området muliggør, at der opføres et nyt dagtilbud på matriklen. I april 2013 blev Lokalplan 456 for offentligt formål ved Bødkerporten i Avedøre Stationsby vedtaget. Formålet med lokalplanen er at ændre anvendelsesbestemmelserne, så kommunens bygninger kan bruges mere fleksibelt til offentlig service og administration. En ny bebyggelse på matriklen må højst opføres i tre etager, og den skal forholde sig til den omgivende boligbebyggelses modernistiske og rationelle arkitektur og planprincipper.

Byggefelt

På Bødkerporten 2D, ved siden af Børnehuset Enghøj, ligger en afdeling af Fritidscentret Enghøj. Denne afdeling er ligeledes pavillonbyggeri opført i 1980, og er af samme lave bygningsmæssige kvalitet og dårlige stand, som Børnehuset Enghøj.

Der er tre scenarier, der gør sig gældende, hvis det besluttes at placere et nyt dagtilbud på Enghøjgrunden. Scenarierne er:

  • Scenarie A:

Etablering af dagtilbud til 125 børn.

Børnehuset Enghøj, Bødkerporten 2A-B nedrives. Det vil give mulighed for at opføre et nyt dagtilbud i én etage med varierede udearealer.

  • Scenarie B:

Etablering af dagtilbud til 180 børn.

Børnehuset Enghøj, Bødkerporten 2A-B og afdelingen af Fritidscentret Enghøj, Bødkerporten 2D nedrives. Det vil give det mest optimale byggefelt i forhold til at placere et nyt større dagtilbud på grunden, ligesom det vil give mulighed for at opføre det nye dagtilbud i én etage med varierede udearealer.

  • Scenarie C:

Etablering af dagtilbud til 180 børn

Børnehuset Enghøj, Bødkerporten 2A-B nedrives, og afdelingen af Fritidscentret Enghøj, Bødkerporten 2D bibeholdes. Det vil betyde, at det nye dagtilbud vil blive opført i to etager, så der sikres tilstrækkelig plads til dagtilbuddets udearealer.

Parkering til det nye dagtilbud vil blive placeret i henhold til Lokalplan 456, hvor der er reserveret to arealer til parkering på matriklen.

Genhusning i byggeperioden

Det er en forudsætning for opførelse af et nyt dagtilbud på Enghøjgrunden, at det nuværende Børnehus nedrives. Det betyder, at børn og personale skal genhuses i en periode på ca. halvandet år. Det kan blive nødvendigt at genhuse Børnehuset i midlertidige pavilloner, hvis der ikke findes egnede lokaler i nærområdet. Det er endnu ikke afklaret, hvor pavillonerne kan opstilles, det vil indgå i den videre proces. Der skal søges om byggetilladelse til opsætningen af pavillonerne, og sagsbehandlingen forventes at vare 8 uger.

Placering på Cirkusgrunden

Placeres dagtilbuddet på Cirkusgrunden kan Enghøjgrunden bruges til andre formål.

Der ligger allerede to dagtilbud på Cirkusgrunden (Manegen og Humlebien), hvilket betyder at en stor del af distriktets pasningspladser centreres. Placeringen af 3 dagtilbud på samme område, vil kunne medvirke til et forøget samarbejde institutionerne imellem.

Placeres et nyt dagtilbud på Cirkusgrunden, vil familier med bopæl i Stationsbyen få længere transport, når børnene skal hentes og bringes. Samtidig ses en tendens til, at familier fra Stationsbyen med anden etnisk oprindelse end dansk, i højere grad vælger dagtilbud inde i Stationsbyen. En placering på Cirkusgrunden kan derfor betyde, at de eksisterende dagtilbud i Stationsbyen, i højere grad søges af familier med anden etnisk oprindelse end dansk, hvilket kan vanskeliggøre integrationsperspektivet.

 Ingen genhusning i byggeperioden

Opføres det nye dagtilbud på Cirkusgrunden, er der ikke behov for at genhuse Børnehuset Enghøjs børn, da de kan forblive i de nuværende bygninger. Det kan dog betyde, at der skal udføres mindre vedligeholdelsesarbejder på pavillonbygningerne, da der er forhold, som ikke lever op til gældende sikkerheds- og hygiejnekrav.

Planforhold for Cirkusgrunden

På Byvej 248 A-C ligger ejendommen matr.nr. 18gr, Avedøre. Denne ejendom rummer to børneinstitutioner og et ubebygget areal (se bilag). Ejendommen er i sin helhed omfattet af Lokalplan 418, der udlægger den til offentlige formål. Arealet syd for Voldvejsstien/adgangsvejen, i lokalplanen benævnt zone 1, er udlagt til mindre børneinstitutioner i højst 1½ etage med tilhørende friarealer. På arealet nord for Voldvejsstien/adgangsvejen, benævnt zone 2, kan der placeres institutioner i indtil 3 etager, men højst med en bygningshøjde på 8,5 meter. Cirka 8.700 m2 af ejendommens grundareal på 24.117 m2 er endnu ikke udnyttet til institutionsformål.

Det er ikke nærmere beskrevet, hvilke institutioner, der kan tillades opført indenfor lokalplanens zone 2. Forvaltningen vurderer, at lokalplanens bestemmelser er et tilstrækkeligt plangrundlag til, at der lovligt kan opføres en ny børneinstitution i zone 2.

De øvrige arealer på Cirkusgrunden udgøres af et vejareal. Hovedparten af dette vejareal er omfattet af Byplanvedtægt A11, der udlægger området til offentlige formål. Området må kun anvendes til forplads for jernbanestation og parkering.

I Kommuneplan 2009 er Cirkusgrunden, dvs. området langs Byvej mellem busterminalen og parcelhusbebyggelsen ved Rønnebærvej, udlagt til offentlige formål. Det stationsnære kerneområde svarer til rammeområde 4D9 (se bilag 1), der giver mulighed for at lokalplanlægge børneinstitution, kvarterlegeplads og dagcenter. Bebyggelsen må højst opføres i 3 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 15 meter.

Planstrategi

I Planstrategi 2011 udgør området omkring Avedøre Station et af caseområderne, der skal eksemplificere planstrategiens intentioner med byomdannelse i de stationsnære arealer.

Visionen er at gøre de stationsnære arealer til attraktive steder at bo, arbejde, besøge og investere i. Stationsnærheden skal udnyttes optimalt. Det skal ske gennem fortætning, ved at øge kompleksiteten og ved at få den eksisterende bebyggelse til at fungere bedre gennem tilføjelser og forandringer. Der skal tænkes i tætheder og sammenhænge, der understøtter brugen af den kollektive trafik og skaber rum for en gang- og cykelkultur. Samtidig skal de eksisterende rekreative områder udvikles, og der skal tilføjes nye typer bymæssige, såvel som grønne, rum af hensyn til oplevelser, sundhed, miljø, klima mm.

Det er således hensigten i den kommende revision af kommuneplanen at ændre planlægningen for Avedøre Stationsforplads og Cirkusgrunden, så området kan udvikles til at blive et sammenhængende byområde med mulighed for integration af flere forskellige anvendelser, bygningshøjder og tætheder.

Den overordnede disposition af arealerne vil blive fastlagt i Kommuneplan 2014, herefter skal der vedtages en ny og mere detaljeret lokalplan for området.

Kommuneplanprocessen forventes at tage ca. 1 år, hvilket også gælder for gennemførelsen af en lokalplanproces. De to planprocesser kan til dels overlappe hinanden, så den samlede planproces kan gennemføres på ca. 1½ år.

Det foreslås, at en beslutning om en eventuel placering af et dagtilbud på Cirkusgrunden afventer indholdet af dispositionsplanen for Avedøre Stationsområde, som den vil fremgå af Kommuneplan 2014. Årsagen er, at der er behov for at tænke i helheder ved udviklingen af det stationsnære område. Jo større området er, jo bedre bliver mulighederne for, at integrere forskellige byfunktioner som boliger, erhverv, uddannelsesinstitutioner, børneinstitutioner og rekreative arealer på en god måde.

En mulig alternativ placering

Alternativt foreslås det, at et nyt dagtilbud placeres vest for det eksisterende dagtilbud på Byvej 248 C (Humlebien), dvs. på et areal, der i dag blandt andet benyttes til boldbane. Herved kan det undgås, at området til byomdannelse bliver væsentligt reduceret. I dette tilfælde vil den nuværende lokalplan være et tilstrækkeligt plangrundlag til at opføre et nyt dagtilbud efter.

Tidsplan for nyt dagtilbud

Når bevillingen til nyt dagtilbud er frigivet, vurderer forvaltningerne, at projektet vil tage ca. 33 måneder at etablere. Tidsplanen gælder kun hvis der vælges Enghøj scenarie A og C eller den alternative placering på Cirkusgrunden:

  • Etablering af projektorganisation og færdiggørelse af Masterkoncept for dagtilbudsbyggeri i Hvidovre Kommune (3 måneder).
  • Planlægning og opstart af arkitektkonkurrence, herunder udarbejdelse af program for nyt dagtilbud (3 måneder).
  • Udsendelse af udbudsbekendtgørelse, afholdelse af prækvalifikation og arkitektkonkurrence for valg af rådgiver (6 måneder).
  • Detailprojektering, indhentning af byggetilladelse og udbud af projektet i hovedentreprise (8 måneder).
  • Byggeperiode (11 måneder).
  • Mangelafhjælpning, inventering og ibrugtagning af nyt dagtilbud (2 måneder).

Tidsplan for Enghøj scenarie B

Såfremt udvalget beslutter, at forvaltningerne skal arbejde videre med scenarie B, (Et dagtilbud i et plan, som indebærer at Fritidscentret Enghøjs pavillon nedrives) vil Børne- og Velfærdsforvaltningen indlede en proces med Fritidscentret Enghøj og derefter udarbejde en sagsfremstilling, hvori der redegøres for mulighederne for at udfase afdelingen. Udvalget kan efterfølgende beslutte, at sende forslaget i høring hos de høringsberettigede parter, inden der træffes en endelig beslutning. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvor lang tid sådan en proces vil tage.

Tidsplan for placering på Cirkusgrunden

Hvis det besluttes, at det nye dagtilbud skal placeres i den nordlige ende af matriklen, skal processen afvente, at der udarbejdes Kommuneplan 2014 samt ny lokalplan for området. Det forventes at tage ca. 1½ år, som skal tillægges ovenstående tidsplan. Et nyt dagtilbud her, vil derfor tage 51 måneder at opføre.

Dagtilbuddets størrelse

På investeringsoversigten er der afsat 27 mio.kr til bygning af et nyt dagtilbud. For 27 mio.kr kan der etableres et dagtilbud med 6 - 7 børnegrupper og plads til 125 børn. Dagtilbuddet vil udgøre ca. 1.000 m2 og udearealerne vil udgøre ca. 1.250 m2.

Et dagtilbud der kan rumme omkring 125 børn er hverken et økonomisk eller pædagogisk bæredygtigt dagtilbud. Samtidig vil et dagtilbud af den størrelse ikke kunne leve op til målsætningerne i ” Vision for den fysiske standard for Hvidovre Kommunes 0-6 års institutioner”.

Skal et nyt dagtilbud leve op til visionen, og dermed være fremtidssikret anbefales det, at der er plads til omkring 180 børn. En institution af den størrelse sikrer optimale bygningsmæssige rammer for små fleksible børnefællesskaber, således at både børn og forældre får en oplevelse af nærhed og omsorg fra dagtilbuddets medarbejdere. De fysiske rammer er medvirkende til at underbygge oplevelsen af ”den lille institution i den store”.

Et dagtilbud med plads til 180 børn betyder samtidig, at dagtilbuddet bliver økonomisk rentabelt, og har større muligheder for at planlægge flest mulige pædagogtimer i det tidsrum, hvor der er mange børn i institutionen. Dermed skabes de bedst mulige rammer for planlagte pædagogiske aktiviteter, der sikrer børnene optimale udviklingsbetingelser. 

Et dagtilbud til ca. 180 børn vil kunne rumme 10 børnegrupper. Dagtilbuddet vil skulle udgøre ca. 1.450 m2 og udearealerne vil skulle udgøre ca. 1.800 m2.

Et dagtilbud til 180 børn, kan etableres for 37 mio.kr kr. til anlægsudgifter. Dertil kommer udgifter til eksempelvis byggemodning, genhusning og lignende. Et dagtilbud til 180 børn er således 10 mio. kr. dyrere end de afsatte 27.mio.kr.

Den videre proces

By - og Teknikforvaltningen og Børne- og Velfærdsforvaltningen vil, såfremt der træffes truffet en politisk beslutning om at bygge et nyt dagtilbud, påbegynde arbejdet med at detaljere Masterkonceptet for dagtilbudsbyggeri i Hvidovre Kommune. Dette grundlag vil indgå som bilag i den forestående arkitektkonkurrence, således at det sikres, at der arbejdes ud fra de visioner og ønsker, der er til fremtidigt dagtilbudsbyggeri i Hvidovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 27 mio. kr. i investeringsoversigten frem til 2017 til etableringen af et nyt dagtilbud. Et nyt dagtilbud til 27 mio. kr. kan rumme ca. 125 børn. Det vil udgøre ca. 1.000 m2 og udearealerne vil udgøre ca. 1.250 m2.

Der er forskellige faktorer, der spiller ind i forhold til den endelige pris, alt efter hvilken placering der vælges. Nedenfor gennemgås de forskellige scenarier samt ekstra udgifter ved de beskrevne scenarier.

Et større dagtilbud

Besluttes det at etablere et større dagtilbud til i alt 180 børn, så skal der lægges yderligere 10 mio. kr. til anlægsudgifterne. Dermed kommer dagtilbuddet til at koste 37 mio. kr. i rene anlægsudgifter. Dertil kommer de ekstra udgifter, der indgår i de tre tabeller. Altså udgifter til eksempelvis byggemodning, genhusning og lignende.

Enghøj Scenarie A (125 børn)

Scenarie A kræver, at der etableres midlertidige lokaler i ca. halvandet år, samt opstilles midlertidigt hegn til udearealerne og flytning af legeredskaber. Derudover skal den forurenede jord bortskaffes og der skal pålægges ny jord for at sikre forholdene på legepladsen. Fritidscenteret Enghøjs pavillon skal ikke nedrives.

Udgifter til Enghøj, scenarie A (mio. kr.)

Aktivitet

Pris

Anlægsudgifter til nyt dagtilbud

27,00

Etablering af midlertidige lokaler

1,60

Bortskaffelse af jord

0,20

Udgifter i alt

28,80

Manglende finansiering

1,80

Enghøj Scenarie B (180 børn)

Scenarie B kræver, at der etableres midlertidige lokaler i ca. halvandet år, samt opstilles midlertidigt hegn til udearealerne og flytning af legeredskaber. Derudover skal den forurenede jord bortskaffes og der skal pålægges ny jord for at sikre forholdene på legepladsen. Fritidscenteret Enghøjs pavillon skal nedrives.

Udgifter til Enghøj, scenarie B (mio. kr.)

Aktivitet

Pris

Anlægsudgifter til nyt dagtilbud

37,00

Etablering af midlertidige lokaler

1,60

Nedrivning af afd. af Fritidscentret Enghøj

0,35

Bortskaffelse af jord

0,20

Udgifter i alt

39,15

Manglende finansiering

12,15

Enghøj Scenarie C (180 børn)

Scenarie D kræver, at der etableres midlertidige lokaler i ca. halvandet år samt opstilles midlertidigt hegn til udearealerne og flytning af legeredskaber. Der skal bortskaffes forurenet jord og pålægges nyt for at sikre forholdene på legepladsen.

Fritidscenteret Enghøjs pavillon skal ikke nedrives.

Udgifter til Enghøj, scenarie C (mio. kr.)

Aktivitet

Pris

Anlægsudgifter til nyt dagtilbud

37,00

Etablering af midlertidigt dagtilbud

1,60

Bortskaffelse af jord

0,20

Udgifter i alt

38,20

Manglende finansiering

11,80

Cirkusgrunden.

Ved etablering af et nyt dagtilbud på Cirkusgrunden, må der tages forbehold for de geotekniske forhold på grunden, da der på nuværende tidspunkt ikke er foretaget geotekniske undersøgelser.

Der vil skulle ske byggemodning af grunden forud for byggeriet, foretages geotekniske undersøgelser og tages jordbundsprøver. Der skal bortskaffes forurenet jord og pålægges nyt for at sikre forholdene på legepladsen

Der skal yderligere tages højde for, at der evt. skal etableres en tilkørselsvej til det nye dagtilbud. Udstrækningen af denne tilkørselsvej kan først specificeres, når den fremtidige placering er valgt. Etablering af vej koster ca. 12.500 kr. pr. meter.

Cirkusgrunden (125 børn)

Udgifter til placering på Cirkusgrunden (mio. kr.)

Aktivitet

Pris

Anlægsudgifter til nyt dagtilbud

27,00

Byggemodning, geotekniske – og jordbundsundersøgelser

0,45

Etablering af ny vej til nyt dagtilbud

1,25

Bortskaffelse af jord

0,30

Udgifter i alt

29,00

Manglende finansiering

2,00

Cirkusgrunden (180 børn)

Udgifter til placering på Cirkusgrunden (mio. kr.)

Aktivitet

Pris

Anlægsudgifter til nyt dagtilbud

37,00

Byggemodning, geotekniske – og jordbundsundersøgelser

0,45

Etablering af ny vej til nyt dagtilbud

1,25

Bortskaffelse af jord

0,30

Udgifter i alt

39,00

Manglende finansiering

12,00

Opsummering

For at etablere et tidssvarende og fremtidssikret dagtilbud, indstiller forvaltningerne til, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015, afsættes et af nedenstående beløb, alt efter hvilken model der vælges.

Resterende finansiering (mio. kr.)

Projekt

Rest finansiering

Enghøj scenarie A

1,80

Enghøj scenarie B

12,15

Enghøj scenarie C

11,80

Cirkusgrunden (125 børn)

2,00

Cirkusgrunden 180 børn)

12,00

Bilag

  1. Kort over Cirkusgrunden (pdf)

11. Skolemad

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ad 1. Drøftet.

Ad 2. Udvalget ønsker, at forvaltningen arbejder videre med modellen 1 ”Catering – kommunal levering” samt model 3 ”madpakkeleveringen”.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte tre modeller for servering af skolemad på kommunens folkeskoler
  2. at beslutte om der skal arbejdes videre med en eller flere af modellerne

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014:

Mad til eleverne i skolerne skal give børnene sunde og gode madvaner, som de kan tage med ind i voksenlivet. Og på længere sigt kan skolemaden være med til at forbedre folkesundheden. Derfor er et flertal enige om, at muligheden for at kunne servere skolemad på kommunens skoler undersøges nærmere. Skolemadsordningen skal – så vidt muligt – finansieres af forældrene.

Med implementeringen af folkeskolereformen fra skoleåret 2014/15 får børnene en længere og mere aktiv skoledag. Det betyder alt andet lige, at eleverne kommer til at indtage mere af deres samlede daglige energiforbrug, mens de er i skolen. En skolemadordning kan bidrage til at understøtte, at eleverne får sund og nærende kost.

I konstitueringsaftalen er det aftalt mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, at ved udarbejdelse af kostplaner og menuer på Hvidovre Kommunes institutioner, skal det være en rettesnor, at fremmed madkultur skal betragtes som et supplement til – ikke en erstatning for dansk madkultur. Hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der udarbejdes/serveres traditionelle danske retter. Dette skal der tages højde for, hvis det besluttes at etablere en skolemadsordning i kommunen.

Forvaltningen har på baggrund af andre kommuners erfaringer med skolemadsordninger og forskning på området fundet frem til tre skolemadsmodeller. De beskrives i det følgende, og der lægges op til en drøftelse i udvalget af, om forvaltningen skal arbejde videre med en eller flere af modellerne. Først følger en kort beskrivelse af, hvilke madordninger der er på skolerne i Hvidovre i dag, samt hvilke forhold der i øvrigt anbefales at tage i betragtning, når indførelsen af en skolemadsordning overvejes.

Skolemadsordninger på skolerne i Hvidovre i dag

Af Hvidovre Kommunes Børne- og Ungepolitik fremgår det:

”Hvidovre Kommunes medarbejdere arbejder sammen med jer forældre om sundheds- og udviklingsfremme, således at jeres børn får mulighed for at få tilstrækkelig viden om og forståelse for en sund livsstil. Det er vigtigt, fordi det er forudsætningen for, at jeres børn og unge senere i livet træffer sunde valg til gavn for dem selv og deres omgivelser.

Hvidovre Kommune arbejder målrettet på at sikre, at børn og unge har adgang til sund mad og drikke i kommunens institutioner og skoler samt mulighed for leg og bevægelse ud fra en tankegang om, at det spiller en fundamental rolle for deres trivsel og udvikling”.

Det er forskelligt fra skole til skole, om og hvad der i så fald er mulighed for at købe af mad på skolerne i dag, og de eksisterende ordninger har alle karakter af et bespisningstilbud, og har ikke et pædagogisk og/eller sundhedsfagligt formål.

Fire skoler har indgået en aftale med husk-lige-madpakken.dk. I denne ordning bestiller eleverne mad af ekstern leverandør, der leverer maden til skolen, som eleverne afhenter og spiser i klassen. Der leveres et sted mellem 5 og 20 madpakker pr. dag til de tilmeldte skoler. Forvaltningen betaler skolerne et mindre beløb årligt som løntilskud til de medarbejdere, der står for udleveringen. Tilskuddet svarer til ca. en times arbejde dagligt til den medarbejder, der står for udleveringen. Der er godkendte udleveringskøkkener med industrikøleskabe på alle skoler.

Tre skoler har en skolebod, hvor der kan købes boller, pizzastykker, frugt, yoghurt og lign. To skoler har haft morgenmadsordning, hvor et par ældre elever serverer havregryn med mælk, rosiner og sukker – disse ordninger bliver taget op igen på de to skoler, bl.a. har Gungehusskolens elevråd netop modtaget 40.000 kr. fra Sundhedspuljen til ordningen. Herudover har et par skoler en aftale med en frugtleverandør, der leverer frugt til de elever, der måtte ønske det.

Skolemadsordningerne er forskellige – ikke alle er ernæringsmæssigt optimale, og der er begrænset tilslutning til de muligheder, der eksisterer.

Indførelse af skolemadsordning i Hvidovre Kommune

Sund mad og bevægelse har en stor betydning for børns sundhed og trivsel. Skolen kan være med til at fremme børns sundhed ved at skabe rammer for og tilbud om mad og bevægelse til børnene i det tidsrum, de er i skole. Der er ifølge de nuværende erfaringer med skolemadsordninger i andre kommuner, og hvor der er dokumenteret forskningsmæssig dokumentation en række forhold, som det anbefales tages i betragtning, når det overvejes at indføre en skolemadsordning.

Først og fremmest skal formålet med en skolemadsordning være tydeligt. For at madordningen bliver en succes, skal måltidet udover at være ernæringsmæssigt optimalt også have et pædagogisk formål og være en integreret del af skoledagen. De længere skoledage, som indføres med implementeringen af folkeskolereformen betyder ligeledes, at eleverne kommer til at indtage en større del af deres daglige mad i skolen. Det anbefales derfor, at kommunen udnytter de ernæringsmæssige, pædagogiske og faglige muligheder ved skolemad ved fx:

  1. At benytte skolemaden, som kilde til, at eleverne oplever måltidssamvær, får sanseoplevelser og udfører smagsbedømmelser.
  2. At bruge maden og måltidet som udgangspunkt for en diskussion og vurdering af regler i forbindelse med spisning, og at få en forståelse af sammenhænge, herunder mellem mad og livskvalitet, og appetit og madglæde.
  3. At gøre skolemaden til genstand for fælles skolemadsprojekter, hvor eleverne involveres i perioder i forhold til årsplaner.

Dernæst er deltagelse og medinddragelse af lærere og elever en forudsætning for succes. Diskussion og deltagelse kan ske på alle niveauer i skolen både i lærergruppen, på klasseniveau mellem lærer og elever, i elevgruppen/elevrådet, i forældrebestyrelsen og blandt forældrene på klassemøder.

I forlængelse heraf skal der være valgmuligheder og muligheder for optimal ernæring, og maden skal balanceres i forhold til at imødekomme elevernes madpræferencer og samtidig udfordre deres madmod. Der må være muligheder for, at eleverne kan vælge til og fra jf. deres præferencer, og hvis der gives et madtilbud udportioneret til den enkelte, må der være forskellige portionsstørrelser, der tilgodeser både den lille pige i første klasse og den store dreng i niende.

Herudover skal mellemmåltider og spisepausen integreres som del af skolens hverdagsliv og dagligdag, så eleverne får rimelige vilkår - spisepausen er uanset tilrettelæggelse en del af skolens hverdagsliv og dagligdag, og det kan overvejes om der skal etableres sted på skolen, hvor de store elever kan spise sammen. Erfaringerne fra andre kommuner viser at optimalt spisemiljø - en lounge eller lignende - ligeledes er med til at fastholde udskolingseleverne på skolen, så de benytter tilbuddet om skolemad frem for køb af fast food til frokost uden for skolens område. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet kan spise samlet i klassen.

Målgruppen for en skolemadsordning er alle elever og ansatte på skolerne og et realistisk mål, set i betragtning af den nuværende tilslutning til de eksisterende ordninger, kunne være 20 procent svarende til ca. 1.100 elever.

Der skal tages stilling til, hvordan man tilmelder sig og betaler for maden. Skal det kun være muligt at bestille og betale via nettet, eller skal det også være muligt at købe mad fra dag til dag og betale kontant på skolen?

Valg af skolemadsordning

I forskningen er det beregnet, at det koster 13 kr. at producere en gennemsnitlig hjemmelavet madpakke. Alternativet til den hjemmelavede madpakke er efter forvaltningens vurdering tre modeller for madordninger på skolerne:

  1. Catering - kommunal levering fra centralkøkkenet
  2. Catering – ekstern levering fra Københavns Madhus
  3. Madpakkelevering fra ekstern leverandør

1.Catering - kommunal levering: Maden i denne model produceres af Centralkøkkenet på Krogstenshave. Der skal etableres modtagekøkkener og spisemiljøer på samtlige skoler, og der skal ansættes personale til at tage i mod maden, gør den klar, servere og vaske op efter måltidet. Eleverne kan i denne model inddrages og det styrker elevernes læring om ernæring, måltider og værtskab, og på den måde opfyldes det pædagogiske og sundhedsfaglige formål med skolemadsordningen. Hvis centralkøkkenet ønsker at blive en aktiv spiller på udviklingen af skolemad, kræver det en bevidst udviklingsstrategi. Herudover er der en kapacitetsmæssig udfordring i forhold til produktionen i Centralkøkkenet, der skal undersøges nærmere, hvis der skal arbejdes videre med denne model. Der laves i dag mad til ca. 500 borgere i Centralkøkkenet, og hvis der skal serveres mad til 20 % af skolebørnene er det yderligere 1.100 måltider om dagen. Der vil i denne model være udgifter til områder såsom køkkeninventar, etablering af spisemiljø samt afskrivning på og vedligeholdelse af dette på skolerne, levnedsmiddelkontrol og egenkontrolprogram, renovation og rengøring.

Herudover udgør distributionsomkostninger udgør en stor post.

2.Catering – ekstern levering: levering af måltider fra Københavns Madhus – der leverer et fuldt koncept for skolemad, hvor måltidet er en integreret del af skolen, som EAT i Københavns Kommune[1]. I denne model skal der, ligesom i model 1, etableres modtagekøkkener og spisemiljøer på samtlige skoler, og der skal ansættes personale til at tage i mod maden, gøre den klar, servere og vaske op efter måltidet. Eleverne kan også i denne model inddrages, og det styrker elevernes læring om ernæring, måltider og værtskab, og på den måde opfyldes det pædagogiske og sundhedsfaglige formål med skolemadsordningen. Denne model kan implementeres under forudsætning af, at det er muligt for Københavns Madhus at levere maden.

Ligesom i model 1 vil der være udgifter til køkkeninventar, etablering af spisemiljø samt afskrivning på og vedligeholdelse af dette på skolerne, levnedsmiddelkontrol og egenkontrolprogram, renovation og rengøring. Herudover skal kommunen subsidiere prisen med ca. 20 kr. da det koster omkring 43 kr. at producere og servere et måltid. Prisen afhænger af, hvor mange måltider der produceres. 

Distributionsomkostninger udgør også i denne model en stor post.

3.Madpakkelevering: En privat madpakkemodel, hvor en virksomhed tilbyder en, for skolerne stort set omkostningsfri, madpakkeordning til eleverne. Den forudsætter, at der er personale, der tager i mod maden, og den opbevares forsvarligt til elevernes frokostpause. Denne model findes allerede på et par af kommunens skoler i dag og erfaringerne er, at de har en lav brugerprocent.

Undersøgelsen viser, at det i praksis ikke er muligt at frembringe måltider, som er velsmagende, ernæringsrigtige og med en god variation, for de priser, som de brugerbetalte skolemadsordninger forudsætter – ca. 20 kr.

Udover prisen på selve maden skal indregnes arbejdskraft, lokaler, inventar, administration mv. Ligesom det er nødvendigt at medregne omkostninger til information og markedsføring af ordningen. Markedsføringen skal ikke kun gennemføres overfor eleverne, men også overfor forældre og lærere. Derudover skal der også jævnligt følges op på tilfredsheden af ordningen. Alle disse faktorer kræver ressourcer, som ikke kan blive finansieret gennem de nuværende brugerpriser.

Uanset hvilken model, der er tale om, er det vigtigt at have et overblik over alle omkostninger og indtægter, som er forbundet med skolemaden – og det kræver en nærmere analyse. Ligesom muligheden for at give friplads i form af reduceret betaling til skolemad for at øge ligheden i sundhed – skal undersøges nærmere.

Lovgrundlag:

Ifølge Folkeskoleloven § 44, stk. 9 fremgår det: ”Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.”

Det er således Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at tilbyde madordningen og rammerne for denne. Skolebestyrelsen på den enkelte skole, træffer beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning.

Den videre proces

Såfremt det besluttes, at der skal arbejdes videre med en eller flere af modellerne vil forvaltningen udarbejde en detaljeret analyse af den valgte model inkl. et overslag over økonomien, således at forslaget kan indgå i forhandlingerne om budget 2015. 



[1] Skolemadskonceptet EAT er oprindeligt udviklet af virksomheden Københavns Madhus for Københavns Kommune. Ved udgangen af 2013 nåede det gennemsnitlige daglige salg af EAT op på over 22 procent af elevgrundlaget, hvilket svarer til over 4.000 måltider om dagen. Ugentligt er 30-35 procent af eleverne kunder i EAT.


12. Takster for fritidshjem og klubber pr. 1. august 2014

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ad 1.

For: A.

I mod: V og O og H.

Ad 2.

For: V og O og H.

I mod: A.

Udvalget anbefaler at forældrebetalingstaksten til SFO nedsættes fra 889 kr. til 820 kr. pr. 1. august 2014 og at forældrebetalingstaksten på klubber fastholdes uændret.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. At forældrebetalingstaksterne til SFO og klubber fastholdes uændret pr. 1. august 2014 og at merindtægter på 0,8 mio. kr. tilgår SFO/skoleområdet eller kassebeholdningen eller
  2. At forældrebetalingstaksten til SFO nedsættes fra 889 kr. til 820 kr. pr. 1. august 2014 og at forældrebetalingstaksten på klubber fastholdes uændret

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. september 2013 udmøntningen af de samlede økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen. Skolereformen træder i kraft pr. 1. august 2014 og én af konsekvenserne heraf er reduceret åbningstid i fritidshjem/SFO’er og klubber. En reduceret åbningstid betyder en reduktion i udgifterne, der er knyttet til fritidshjem og klubber.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. december 2013 ny fritidshjemsstruktur således, at kommunens nuværende fritidshjem overgår til at være SFO’er pr. 1. august 2014.

SFO’er er underlagt Folkeskoleloven, mens fritidshjem og klubber er underlagt Dagtilbudsloven. For tilbud under Dagtilbudsloven gælder, at forældrebetalingen maksimalt kan udgøre 30 % af udgifterne for fritidshjem og maksimalt 20 % for klubberne. For SFO er der ingen øvre grænse for, hvad der kan opkræves i forældrebetaling.

På tidspunktet for fastsættelse af rammerne for konsekvenserne af folkeskolereformen (budgetvedtagelsen) var både fritidshjem og klubber underlagt Dagtilbudsloven.

Med udgangspunkt i Dagtilbudslovgivningen, ville det lavere udgiftsniveau som følge af den reducerede åbningstid medføre, at forældrebetalingen pr. 1. august 2014 ville skulle reduceres fra 889 kr. til 820 kr. pr. måned for en fritidshjemsplads – for at overholde kravet om maksimalt 30 % forældrebetaling.

Med vedtagelsen af ny struktur på fritidshjem og klubber, således at fritidshjem fremover er SFO’er og dermed underlagt Folkeskoleloven, er det muligt at fastholde den vedtagne takst på 889 kr. pr. måned.

For klubberne vil taksten kunne være uændret, idet der gennem en årrække har været et politisk ønske om helt uændrede takster på fritids-, junior- og ungdomsklubber. Reduktionen i udgifterne til klubber som følge af reduceret åbningstid vil kunne rummes inden for den maksimale forældrebetalingsandel på 20 %.

Forældrebetaling i 2014 – forslag til takster pr. måned

Område

Pr. 1. januar
2014

Pr. 1. august
fastholdelse
af takst

Pr. 1. august
reduceret med åbningstiden

Fritidshjem

889

-

-

SFO

-

889

820

Fritidsklub

370

370

370

Juniorklub

255

255

255

Ungdomsklub

155

155

155

Såfremt taksten til SFO nedsættes i lighed med lovgivning for fritidshjem svarer det til en takst, der vil være 69 kr. lavere pr. måned.

Det er således op til Kommunalbestyrelsen at vurdere hvorvidt de tidligere beregningsforudsætninger skal benyttes – og derved nedsætte taksten - eller om taksten på SFO kan bibeholdes.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med vedtagelsen af rammerne for folkeskolereformen var det forudsat, at taksterne til fritidshjem ville skulle nedsættes som følge af den reducerede åbningstid. De økonomiske konsekvenser heraf er indarbejdet med en mindreindtægt på 0,8 mio. kr. i reform-økonomien.

Såfremt taksten SFO-taksten pr. 1. august 2014 fastholdes på det nuværende niveau, vil der opnås øgede indtægter på 0,8 mio. kr. Såfremt taksten på klub-området bibeholdes, har dette ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen foreslår, at disse anvendes til implementering af SFO og skolereform bl.a. til kompetenceudvikling. Alternativt tilgår disse midler kassebeholdningen.


13. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Annette Møller Sjøbeck spurgte til situation på en af kommunens skoler.

Kashif Ahmad bad om et notat der viser udviklingen i visitationen indenfor specialområdet indenfor de seneste 3 – 4 år.

Kashif Ahmad bad om et notat der belyser hvilke ændringer der vil sker på baggrund af ændringen af inklusionsprocenten fra 98 % til 96 %.

Mette Dencker spurgte om hvilke kurser og uddannelse plejefamilier i Hvidovre Kommune får. Der udarbejdes et notat til udvalget herom.


14. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A og O stemmer imod dispensation, V og H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Stemmer for dispensation H, V. 

Stemmer imod dispensation A, O.

Ansøgningen imødekommes ikke.


15. Ansøgning om dispensation for reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ansøgningen imødekommes. Forvaltningen går i dialog om hvilken skole der skal tilbydes.


16. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Stemmer for dispensation

H.

Stemmer i mod dispensation

O, V, A.

Ansøgningen imødekommes ikke.


17. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-05-2014

Ansøgningen imødekommes.