Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 11. marts 2014

Mødefakta

Dato: Tirsdag den 11. marts 2014
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Børnehuset Cirklen, Høvedstensvej 50

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (V)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (H)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • Mette Dencker (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Børne- og Velfærdsdirektøren orienterede om

·Ny leder i Kirsebærhuset.

·Fejl i ferie- og fridagsplan.
Udvalget godkendte, at der forelægges orienteringssag for Kommunalbestyrelsen.

·Ansøgningspulje til Sundhedspuljen.

Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra en mor til fire børn, som er uden skolegang, mor ønsker dispensation til frit skolevalg. Udvalget godkendte dispensation.

Formanden orienterede om bestilling af uddybende notatmateriale.

Sagsfremstilling

  • Orientering om lederansættelse i Kirsebærhuset
  • Orientering om fejl i ferie- og fridagsplanen for 2014/2015
  • Orientering om uddeling af Sundhedspuljen 2014

3. Familieliv-Hvidovre

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om Familieliv - Hvidovre herunder kursernes starttidspunkt til efterretning
  2. at godkende brugen af private sponsorer til kurserne i Familieliv – Hvidovre. 

Sagsfremstilling

Ved budgetforhandlingerne 2013 blev det besluttet at indføre familieforberedelseskurser for alle førstegangsfødende i Hvidovre Kommune (Leksandmodellen). Kurserne finansieres med 1,6 mill.kr. inden for Børne- og Velfærdsforvaltningens egen økonomiske ramme. Kursusforløbene er samtidig en del af Børne- og Familieafdelingens omlægning fra mere indgribende indsatser til tidlig forebyggende indsatser.

Leksandmodellen er udviklet i Leksand i Sverige og har siden været brugt i en del andre lande med stor succes.

Kurserne er tilrettelagt som en tidlig forebyggende indsats til alle førstegangsforældre og bygger på en forståelse om, at alle førstegangsforældre oplever en stor omvæltning ved at få et lille barn. Samtidig bliver det muligt at tilbyde særligt udsatte familier tidlig støtte i forældreskabet til gavn for både forældre og barn.

Alle erfaringer fra kurserne viser, at der er tale om ”forebyggelse der virker”. Copenhagen Business School (CBS) har gennemført en undersøgelse af samfundsmæssige besparelser ved at indføre kurserne. Undersøgelsen viser omfattende besparelser i form af færre skilsmisser, flere forældre, der gennemfører en uddannelse og færre børn, der har brug for sociale foranstaltninger senere i livet.

Kurserne har ligeledes vist sig at øge forældrenes sociale engagement og aktive medborgerskab. De seneste undersøgelser fra Leksand viser samtidig, at flere unge er kommet i gang med en ungdomsuddannelse sammenlignet med andre kommuner, hvor modellen ikke har været brugt.

Leksandmodellen kom til Danmark via Fonden for Socialt Ansvar, som også har indført Natteravnene i Danmark.

I Hvidovre har kurserne fået navnet Familieliv – Hvidovre.

Børne- og Velfærdsforvaltningen har store forventninger til effekten af kursernes tidlige forebyggende indsats og ser kurserne som et attraktivt tiltag, der er medvirkende til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens vision om Hvidovre som ”Børnene og familiernes by”.

Indhold i Familieliv – Hvidovre

I Hvidovre Kommune begynder kurserne i 26. graviditetsuge og strækker sig over 16 kursusgange til barnet er 1½ år. Når kurset er fuldt implementeret, vil der blive undervist 240 forældre om ugen på tre lokale skoler. Kurset er et sammenhængende forløb, hvor Region Hovedstadens nye fødselsforberedelse indgår som en væsentlig del af forløbet. Undervisningen varetages af undervisere fra både region, kommune og det private erhvervsliv.

Familieliv – Hvidovre henvender sig både til mødre og fædre. Al forskning viser, at jo større fædrenes involvering i børnenes liv er, jo bedre går det børnene på sigt. Leksandmodellen involverer fædrene i hele forløbet, startende med allerførste mødegang, som omhandler økonomi og jura.

I Familieliv – Hvidovre deltager forældrene i hold på 10 forældrepar. Det er jordemødrene på Hvidovre Hospital, som står for rekrutteringen af forældrene. Samarbejdet med hospitalet er af afgørende betydning, da erfaringerne fra andre kommuner viser, at kommende forældres tilslutning bliver væsentlig højere, når kommunen har indgået en samarbejdsaftale med hospitalets jordemødre.

Udskydelse af kursusstart på Familieliv – Hvidovre

Familieliv – Hvidovre kan starte de første kurser i august 2014.

Årsagen til, at kurserne ikke kan begynde i april 2014, som først besluttet, er, at Hvidovre Hospital ikke kan være klar til at rekruttere forældrene før maj 2014. Sundhedsplejen har derfor vurderet, at det ikke er muligt at påbegynde kurserne før på grund af sommerferien.

Sponsorer

Fonden for Socialt Ansvar ønsker, at forældrekurserne også bliver kendt gennem den private sektor, således at familierne oplever, at der er en sammenhængende indsats mellem det offentlige og den private sektor.

Sundhedsplejen vil derfor inddrage lokale private foretagender fx banker og advokatfirmaer til undervisningen i jura og økonomi. Desuden har Sundhedsplejen et ønske om at få sponsoreret følgende:

  • Forplejning af forældrene (sandwich, frugt og vand til alle forældre til hver mødegang: ca. 320-400.000 kr. pr. år)
  • Mapper og kuglepenne 320 stk. årligt: 35.000 kr.
  • Etablering af 9 mobile puslestationer (ca. 20.000 kr.)

Børne- og Familieafdelingen har drøftet sponsorater med Juridisk Afdeling, Indenrigsministeriet og Statsforvaltningen. Lovgivningsmæssigt er følgende muligt:

  • At navne på sponsorer står på den mappe alle deltagere får udleveret.
  • At sponsorerne selv brander sig på at støtte Familieliv – Hvidovre fx gennem en notits i Hvidovre Avis, et skilt i deres forretning eller på forretningens hjemmeside.
  • At firmaets navn fremgår på den genstand, som firmaet har sponsoreret.

Ifølge loven skal reklamen være korrekt, og reklameværdien for sponsorerne må ikke overstige værdien af sponsoratet til kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Indgåelse af sponsoraftaler har ikke betydning for afvikling af kurserne, men vil betyde et højere serviceniveau for deltagerne i forhold til mobile muligheder for at pusle deres børn, bespisning og materialer til forløbene.


4. Godkendelse af kommunale tilsynsrepræsentanter til bestyrelserne i selvejende institutioner

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Godkendt med følgende tilføjelser:

Børnehavehuset, Brostykkevej 23 vælges som medlem (H) Ellis Brund og som suppleant Mona Hammer.

Strandhuset, Strandhavevej 7 – 9 vælges som medlem (A) Susanne Wad Leth og som suppleant Inger Suppli.

Byggelegepladsen Regnbuen, Avedøre Tværvej 5 vælges som suppleant (F) Stine Roldgaard.

Femagervejens Fritidscenter, Femagervej 37 vælges som medlem (H) Gitta Stendal og som suppleant Leif Mejlgren.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende de udpegede tilsynsrepræsentanter til bestyrelserne i de selvejende institutioner for perioden 2014 – 2017.

Sagsfremstilling

Valg af bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere for de selvejende daginstitutioner, klubber og fritidshjem er af Kommunalbestyrelsen uddelegeret til det respektive fagudvalg.

Der forefindes på nuværende tidspunkt 12 selvejende daginstitutioner samt 6 selvejende fritidshjem og klubber. Det skal bemærkes, at Fritidshjemmet Immerkær og Lejerbo Fritidshjem kommunaliseres pr. 1. august 2014.

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 16. januar 2014 fordelte udvalget pladserne mellem de forskellige partier/lister.

Efterfølgende har partierne/listerne indstillet følgende repræsentanter:

Institution

Plads

Medlem

Stedfortræder

Bredalsparkens Børnehave

Sognegårds Allé 88

V

Christina Bøje Pedersen

Charlotte Munch

Børnehavehuset

Brostykkevej 23

Navn på medlem/stedfortræder forelægges på mødet

H

Børnehavehuset

Hvidovregade 47

O

Ilse Dencker

Bjarne Fortner

Børnehavehuset

Lodsvej 64

O

Bjarne Fortner

Marianne Hviid

Børnehuset Rosenhøj

Kettegård Allé 12

A

Sonja Keller

Anne Kølle

Børnehaven Rebæk Søpark

Rebæk Søpark 1

A

Lykke Hvii

Kirsten Ryom Iversen

Strandmarkens Børnehave

Strandhavevej 20 A

A

Christian Janfeldt

Isabella Adelborg

Børnehuset Willer

Svendebjergvej 2

O

Bjarne Fortner

Ilse Dencker

Strandhuset

Strandhavevej 7 – 9

Navn på

medlem/stedfortræder forelægges på mødet

A

Frelsens Hærs børneinstitution Kastanjehuset og Solgården

Cathr. Boothsvej 22

A

Morten Jensen

Benthe Viola Holm

Børnehuset Egevolden

Egevolden 126 – 130

C

Bo Henrik Andersen

Steen Ørskov Larsen

Børnehuset Ærtebjerg

Ærtebjergvej 56 – 56 C

O

Marianne Hviid

Bjarne Fortner

Fritidshjemmet Immerkær

Immerkær 56

A

Bo Kjærulf

Connie Petersen

Danalund Ungdomshus

Bavnevej 5 A

A

Kim Helmersen

Maria Liltorp

Byggelegepladsen Regnbuen

Avedøre Tværvej 5

Navn på stedfortræder forelægges på mødet

F

Katrine Højbye Frederiksen

Lejerbo Fritidshjem

Arnold Nielsens Boulevard 1 A

V

Charlotte Munch

Christina Bøje Pedersen

Femagervejens Fritidscenter

Femagervej 37

Navn på

medlem/stedfortræder forelægges på mødet

H

Køgevejens Ungdomshus

Gl. Købelandevej 276

A

Søren Sand Kirk

Kim Helmersen

Økonomiske konsekvenser

Der udbetales diæter til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindelse deltagelse i bestyrelsesmøder efter de gældende regler.


5. Tilsyn med Hvidovre Kommunes døgninstitutioner på børne- og familieområdet 2013

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om tilsyn med Hvidovre Kommunes døgninstitutioner for børn og unge, indeholdende tilsynets bemærkninger og anbefalinger til efterretning.
  2. at tage orientering om magtanvendelser på Hvidovre Kommunes døgninstitutioner for børn og unge til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2013 er der gennemført ét uanmeldt og ét anmeldt tilsyn på Hvidovre Kommunes 2 døgninstitutioner for børn og unge.

Tilsynet er foretaget i henhold til Lov om Social Service § 148a, jf. § 66.

Alle tilsyn er gennemført af BDO, Kommunernes Revision. De uanmeldte tilsyn er gennemført i maj 2013 og de anmeldte tilsyn i november 2013.

Børne- og Velfærdsforvaltningen har siden 2011 haft kontrakt med BDO vedrørende tilsynene.

Kontrakten med BDO er ophørt med udgangen af 2013, idet Socialtilsyn Hovedstaden har overtaget tilsynet med Hvidovre Kommunes to døgninstitutioner på børne- og ungeområdet fra 1. januar 2014.

Lov nr. 608 af 12. juni 2013 om Socialtilsyn

Godkendelse og tilsyn med anbringelsessteder og plejefamilier

I henhold til Lov om socialtilsyn fører Socialtilsyn Hovedstaden pr. 1. januar 2014 tilsyn med plejefamilier, anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for udsatte børn og voksne i Region Hovedstaden og Holbæk kommune. Frederiksberg Kommune er hjemsted for Socialtilsyn Hovedstaden.

Formålet med loven er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene.

Hvidovre Kommune har oplyst Socialtilsyn Hovedstaden om antallet af døgninstitutioner og plejefamilier i Hvidovre Kommune, som socialtilsynet skal føre tilsyn med og regodkende efter socialtilsynsloven inden 1. januar 2016.

Socialtilsynets opgaver vedrørende plejefamilier finansieres efter objektive kriterier, og godkendelse og tilsyn med anbringelsessteder finansieres via takster for henholdsvis godkendelse og tilsyn.

Magtanvendelser

Magtanvendelse over for børn og unge behandles i henhold til bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar 2013 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

Hvidovre Kommune har som driftskommune hidtil behandlet magtanvendelser fra Ungecentret Porten og Behandlingshjemmet Hvidborg  med henblik på om de falder inden for reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Magtanvendelser skal fremover vurderes af Socialtilsyn Hovedstaden. De skal dog også som hidtil fremsendes til børnenes og de unges opholdskommuner og til driftskommunen, men det er socialtilsynet, der skal vurdere om magtanvendelserne falder inden for bestemmelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Ungecentret Porten

Uanmeldt tilsyn

Ved det uanmeldte vurderer BDO, at Ungecentret Porten leverer et godt pædagogisk arbejde, som er i overensstemmelse med målgruppens behov for støtte til en positiv udvikling. Desuden konstaterer tilsynet, at de unge er glade og trygge ved den pædagogiske indsats på stedet.

Tilsynet vurderer, at der er fuldt relevant op på anbefalinger og påbud fra sidste tilsyn bortset fra systematisk brug af introduktionsprogrammet til nye medarbejdere. Tilsynet fremsætter derfor anbefalingen igen.

Tilsynet skriver, at de har noteret sig, at de adspurgte unge udtrykker tilfredshed med deres hverdag og de aktiviteter, der er på Ungecentret Porten.

Efter det uanmeldte tilsyn havde BDO 1 bemærkning, 4 anbefalinger og ingen påbud.

Bemærkninger

  • Daglig leder vil tage rengøring og standard for badeværelserne op på et ungemøde.

Anbefalinger

  • Det eksisterende introduktionsprogram følges, når nye medarbejdere starter med henblik på at sikre optimal indkøring.
  • Deadline for hvornår resultaterne fra sidste trivselsundersøgelse skal drøftes.
  • Kontinuerlig drøftelse af situationer, der kan defineres som værende i gråzonen i forhold til magtanvendelser for at sikre systematikken.
  • Ledelsen sikrer, at der indhentes viden omkring indberetning af utilsigtede hændelser, og at der sker løbende indberetning til Sundhedsstyrelsen, når der sker utilsigtede hændelser.

Anmeldt tilsyn

BDO vurderer ved det anmeldte tilsyn, at Ungecentret Porten arbejder målrettet med at skabe en positiv udvikling for målgruppen. Det vurderes, at den pædagogiske referenceramme og metode bestående i den narrative systemiske tilgang samt en anerkendende relationsdannelse er i overensstemmelse med målgruppens behov.

Der er lavt sygefravær på institutionen, men stor udskiftning af personale. BDO vurderer, at dette kan være en udfordring i forhold til arbejdet med relationsdannelse. BDO anbefaler derfor, at Porten arbejde med forventningsafstemning med nye medarbejdere, for at kontinuiteten i personalegruppen bevares.

BDO vurderer, at personalet har de rette kompetencer til at arbejde med målgruppen.

Efter det anmeldte tilsyn har BDO 2 bemærkninger, 8 anbefalinger og ingen påbud.

Bemærkninger

  • Ønske fra de unge om, at værelserne etableres med lyddæmpende materiale.
  • Forstanderen ønsker en ekstra medicinansvarlig.

Anbefalinger

  • Gentaget anbefaling om, at der sættes en deadline for drøftelse af trivselsundersøgelsen.
  • Gentaget anbefaling om, at introduktionsprogrammet følges, og at der er en grundig introduktion af nye medarbejdere for at sikre en kontinuitet i medarbejdergruppen.
  • Gentaget anbefaling vedrørende indberetning af magtanvendelser samt sikrer kontinuitet i opfølgningen samt drøfte gråzoner vedrørende magtanvendelser.
  • De unges perspektiv på magtanvendelserne skal indgå i alle magtanvendelser.
  • Riv og kras skal indberettes for at sikre medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø.
  • Der udarbejdes APV.
  • Stillingtagen til, om der skal afholdes MUS-samtaler, eller om de pædagogiske samtaler dækker behovet.
  • Flere medarbejdere modtager medicinkursus.

Behandlingshjemmet Hvidborg

Uanmeldt tilsyn

BDOs overordnede indtryk er, at Hvidborg er et godt tilbud til målgruppen af børn og unge.

Det behandlingsmæssige arbejde foregår i en psykodynamisk (samspil mellem behov og følelser) forståelsesramme og i en systemisk, narrativ (refleksiv og anerkendende) tilgang, som Hvidborg på fin vis kan redegøre for, hvordan omsættes til det konkrete pædagogiske arbejde.

Tilsynet vurderer, at børnene tilbydes en god og velstruktureret hverdag, der er tilrettelagt efter den enkeltes, men også gruppens behov.

Tilsynet vurderer, at der er taget flere gode initiativer til at optimere de fysiske rammer, og der søges konkret en løsning mellem KFBU, rådgivende ingeniører og Hvidovre Kommune om renovering af bygningerne.

Ved det uanmeldte tilsyn var der 4 bemærkninger, 5 anbefalinger og ingen påbud.

Bemærkninger

  • Igangværende proces om flere nye projekter, men som bremses af de fysiske rammer, og at betalingsspørgsmålet vedrørende renoveringen ikke er på plads.
  • Overvejelser om at indføre vågen nattevagt.
  • Udpegning af teamkoordinator til hvert team.
  • Handleplan for resultaterne fra evalueringen af sammenlægningen.

Anbefalinger

  • Oplysningerne på Tilbudsportalen opdateres.
  • Ny evakueringsplan, introduktion til børnene vedrørende denne og brandøvelse som vanligt.
  • Proceduren ved signering af udlevering af medicin optimeres, og der indberettes utilsigtede hændelser til Sundhedsstyrelsen.
  • Medicin opbevares i kurve for hvert barn med navn, cpr.nr. og billede.
  • Magtanvendelser indberettes indenfor 24 timer.

Anmeldt tilsyn

Det er BDOs overordnede indtryk, at Hvidborg er et godt tilbud til målgruppen for børn og unge.

Hvidborg er i en aktiv proces vedrørende renoveringen, som vil beløbe sig til 21 millioner kroner.

Behandlingsmæssigt arbejder Hvidborg nu også med Marte Meo (brug af video i behandlingsarbejdet) udover den psykodynamiske og systemisk narrative tilgang. Tilsynet vurderer, at det styrker den konkrete pædagogiske praksis i forhold til børnenes psykologiske behov og deres aktuelle situation. Hvidborg har udviklet metoder til effektmåling, som det er hensigten, at de unge også skal inddrages i.

Personalesituationen på Hvidborg har været ustabil i en periode og har bl.a.medført et lavere aktivitetsniveau på institutionen samt en stigning imagtanvendelserne. Det er tilsynets vurdering, at Hvidborg har fokus på problematikken og tager relevant hånd om situationen. Hvidborg vil øge aktiviteten, når personalesituationen igen er stabil.

Hvidborg har fulgt relevant op på anbefalingen om bedre medicinhåndtering.

Ved det anmeldte tilsyn var der 4 bemærkninger, ingen anbefalinger og ingen påbud.

Bemærkninger

  • Hvidborg har udviklet metoder til effektmåling, som det er hensigten, at de unge skal inddrages i.
  • Det er hensigten at hæve aktivitetsniveauet til det sædvanlige, når personalesituationen igen er stabil.
  • Det er positivt, at de unge under interviewet selv fortæller, at opholdet på Hvidborg øger deres livsglæde.
  • Medarbejderne har stadig et ønske om øget beslutningskompetence.

Magtanvendelser

Antallet af magtanvendelser, både på Ungecentret Porten og Behandlingshjemmet Hvidborg, er steget i 2013 i forhold til 2012.

Magtanvendelserne i 2012 var faldet både i forhold til magtanvendelserne i 2011 og 2010.

Det er børne- og Familieafdelingens indtryk, at både Ungecentret Porten og Behandlingshjemmet Hvidborg arbejder målrettet med at anvende pædagogiske tiltag, som kan mindske brugen af magtanvendelser.

Ungecentret Porten

Ungecentret Porten har haft 15 magtanvendelser i 2013. 7 af magtanvendelserne har været over for den samme ung og 3 af disse magtanvendelser har Børne- og Familieafdelingen vurderet til ikke at falde inden for reglerne om tilladt magtanvendelse. Desuden har Børne- og Familieafdelingen vurderet, at en af magtanvendelserne ikke var en magtanvendelse, men faldt inden for reglerne i bekendtgørelsen om undersøgelse af person eller opholdsrum.

De resterende 8 magtanvendelser fordeler sig på 5 unge og er vurderet til at falde inden for reglerne om tilladt magtanvendelse.

Børne- og Familieafdelingen har indkaldt forstanderen af Ungecentret Porten til møde vedrørende de magtanvendelser, der ikke blev vurderet som tilladte magtanvendelser. Konklusionen på mødet blev, at Ungecentrets Portens medarbejdere skal på kursus i at håndtere magtanvendelser. Kurset skal også bruges til opdatering af reglerne ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsen samt forbedring af indberetningerne.

Behandlingshjemmet Hvidborg

Behandlingshjemmet har haft 25 magtanvendelse i 2013. 2 af disse magtanvendelser har Børne- og Familieafdelingen vurderet til ikke at falde inden for tilladt magtanvendelse. 1 magtanvendelse vurderede Hvidborg til at være nødværge. Dette var Børne- og Familieafdelingen ikke enig i, men fandt, at magtanvendelsen faldt ind under reglerne for tilladt magtanvendelse.

De 25 magtanvendelser er fortaget over for 8 børn.

Som beskrevet i afsnittet om tilsyn har Hvidborg haft flere magtanvendelser end i 2012. Det tilskrives ustabilitet i medarbejdergruppen og derved flere vikarer på institutionen, som ikke er så fortrolige med børnenes reaktionsmønstre, således at pædagogisk indgriben forhindrer magtanvendelse.

Børne- og Familieafdelingen har orienteret Behandlingshjemmet Hvidborg om vurderingerne af magtanvendelserne, herunder hvorfor 2 af magtanvendelserne ikke vurderes at falde inden for tilladt magtanvendelse. Børne- og Familieafdelingen har ikke fortaget sig yderligere, idet Hvidborg i indberetningerne har beskrevet, hvordan de fremadrettet vil arbejde pædagogisk med disse svære episoder.

Bilag

  1. Tilsynsrapport vedr. uanmeldt tilsyn på Hvidborg 2013 (pdf)
  2. Tilsynsrapport vedr. uanmeldt tilsyn på Porten 2013 (pdf)
  3. Tilsynsrapport vedr. anmeldt tilsyn på Hvidborg 2013 (pdf)
  4. Tilsynsrapport vedr. anmeldt tilsyn på Porten 2013 (pdf)

6. Region Hovedstadens Børne- og Ungepolitik

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen vedr. Region Hovedstadens Børne- og Ungepolitik tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden præsenterede i oktober 2013 deres Børne- og Ungepolitik. Politikken har til formål at tegne den overordnede ramme og retning for udviklingen af regionens sundhedsvæsen i forhold til børn, unge og deres familier. Politikken fokuserer på vilkår for børn og unge med somatisk eller psykisk sygdom, eller børn og unge, som er pårørende til alvorligt syge.

Børne- og Ungepolitikken fremhæver en række temaer, som vurderes at være af væsentlig betydning for et velfungerende, sikkert og tilfredsstillende behandlingsforløb for børn og unge.

De fremhævede temaer i Børne- og Ungepolitikken er følgende:

  • Behandlingen af børn og unge skal ske på et højt fagligt niveau
  • Region Hovedstaden skal have familievenlige hospitaler og psykiatriske centre.
  • Der skal være tilbud til unge og overgangen fra børneafdeling til voksenafdeling skal ske på en tryg og velplanlagt måde
  • Der skal være aktiv inddragelse af forældre og tilbud om støtte
  • Der skal være et velfungerende tværsektorielt samarbejde
  • Der skal være særlig støtte til sårbare familier
  • Der skal være fokus på børn og unge, der er pårørende til alvorligt syge

Et af Region Hovedstadens fokuspunkter i Børne- og Ungepolitikken vedrører det tværsektorielle samarbejde mellem sundhedsvæsenet og kommunen. Det fremgår, at regionen ønsker at forbedre samarbejdet med kommunerne omkring somatisk og psykisk syge børn og unge. Især i forhold til psykisk syge børn og unge, vurderes det tværsektorielle samarbejde centralt for et godt resultat. Regionen skal medvirke til at viden om somatisk og psykisk sygdom hos børn og unge og konsekvenserne heraf, styrkes i kommunerne, samt at forældre tilbydes vejledning om støtte i henhold til Serviceloven.

Dertil pointeres at Sundhedsaftalerne mellem kommunerne og regionen er centrale for det tværsektorielle samarbejde, og at aftalerne bør udnyttes til at sikre og udvikle et forpligtende samarbejde mellem regionen og kommuner omkring børn og unges sundhed.

Regionen fokuserer i Børne- og Ungepolitikken ligeledes på, at der skal være særlig støtte til sårbare familier, som rammes af en somatisk eller psykisk sygdom. Regionen skal aktivt understøtte, at der etableres et tværfagligt samarbejde mellem de relevante fagpersoner i sundhedsvæsen og kommune omkring særlig sårbare familier. Der skal være fokus på, at der sikres tæt opfølgning, samt at familien støttes til at søge de relevante støtteforanstaltninger.

Indsatsen i forhold til de fremhævede temaer i Børne- og Ungepolitikken vil ske i form af konkrete handlingsplaner og projekter, og selve udmøntningen af Børne- og Ungepolitikken foretages i overensstemmelse med de økonomiske muligheder herfor.

Bilag

  1. Børne- og ungepolitik (pdf)

7. Kontraktmål, målopfyldelse 2013

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

1.at status på målopfyldelse for 2013 for de kontraktstyrede virksomheder på udvalgets område tages til efterretning

Sagsfremstilling

De kontraktstyrede virksomheder på Børne- og Undervisningsudvalgets område er Børne- og Familieafdelingen, Dagtilbudsafdelingen samt Klub- og Fritidshjemsafdelingen.

Alle virksomheder har arbejdet med hver deres mål og fokusområder. I opgørelsen arbejdes der med 3 kategorier for mål opfyldelse: mål der er blevet opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Virksomhederne skal fortsat arbejde med og videreudvikle de tiltag, der er sat i gang, ligesom ny viden og teknologi skal indgå i processen.

Børne- og Familieafdelingen

Der har på Børne- og Familieafdelingens område især været fokus på

  • Implementering og anvendelse af effektmålemetoden FIT (Feedback-Informed Treatment). Et fokusområde for Poppelgården, Ungekontakten og X, Y, Z og House. Anvendelsesprocenten er varierende, men der arbejdes videre med implementeringen i 2014.
  • Implementering og anvendelse af DUBU, som er en fællesoffentlig IT-løsning, der fremmer effektivitet og kvalitet på området udsatte børn og unge. Systemet anvendes af Familierådgivningen og Børnehandicap. Data er lagt ind i systemet for begge områder, og der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af afdelingerne, som i 2014 arbejder videre med udvikling og løsning af de udfordringer, der måtte være ved anvendelse af DUBU.
  • Styrkelse af systematik og kvalitet på Børnehandicapområdet. Dette er opnået via anvendelse af § 50 undersøgelser efter IF’s metoden. En undersøgelse som laves, når det vurderes, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Der er nedsat en gruppe på tværs af Familierådgivningen og Børnehandicap, der arbejder videre med implementeringen af metoden i 2014. På Børnehandicapområdet har man politisk besluttet et serviceniveau, som har været med til at sikre en ensartethed og tydelighed i afgørelserne.
  • Tandplejen har via deltagelse i de tværfaglige netværk opnået større viden vedr. udsatte børn. Tandplejen og den fælleskommunale tandregulering har haft fokus på samarbejde. Dette har medført en øget kompetence i forhold til decentral udvælgelse af de børn, der skal til specialtandlæge og korrekt overførsel af patientdata. Tandplejen har ligeledes haft fokus på forebyggelsesvirksomhed herunder udvikling af tidssvarende materiale og undervisning. Målene er 2-årige, så der arbejdes videre med dem i 2014.
  • Sundhedsplejen har haft fokus på kvaliteten af de tilbud som adoptionsfamilier modtager. Målet er nået via cafeeftermiddage med forældre/børn, udarbejdelse af rapport omkring familiernes oplevelse af tilbuddet, afholdelse af tværfaglig temadag m.v. Der har også været fokus på at øge kommende forældres forældrekompetencer samt muligheden for udvikling af sund følelsesmæssig afstemning og samhørighed hos børn, der ikke har den tilstrækkelige øjenkontakt ved 2 mdrs. alderen. Målet er ikke opfyldt, men der arbejdes videre dermed i 2014.

Daginstitutionsområdet

Der har på daginstitutionsområdet især være fokus på mad, inklusion, pædagogik og sprog.

  • Der lægges stor vægt på at servere god, sund og varierende kost inden for de rammer, den enkelte institution har at arbejde ud fra. Der arbejdes med inddragelse af børnene. Børnene skal lære, hvor maden kommer fra og samtidig lære at smage på de forskellige retter. Nogle institutioner har udarbejdet en madpolitik, mens andre er op vej med en. Som tillæg til arbejdet med den sunde mad er motionen også tænkt ind.
  • Der har været et stort fokus på inklusion. At nå frem til en fælles forståelse af, hvad inklusion er, hvor der skal sættes ind, og hvad der skal til for at nå i mål, er nogle af de ting, der er blevet arbejdet flittigt med. Som støtte til inklusionsarbejdet er kompetencegivende supervision vigtig. Personalet har været på kursus, inklusionspædagoer er blevet ansat, og vejledere er blevet hørt. Der vil fremadrettet blive arbejdet videre med inklusion på institutionerne.
  • Der arbejdes med kvaliteten af det pædagogiske arbejde herunder den pædagogiske udvikling. Medarbejdere er blevet uddannet i ICDP (relations- og ressourceorienteret pædagogik), og læreplaner udarbejdes. Der er blevet arbejdet flittigt med pædagogikken indenfor områder som IT, mad, børnemiljø, børn med særlige behov m.v.
  • Der arbejdes med det enkelte barns sprog. Både om sproget er alderssvarende, om barnet kan gøre sig forståeligt og om barnets har en ordentlig omgangstone. Træning af barnets sprog indarbejdes i hverdagen, og forældre inddrages gerne heri.

Klub- og fritidshjemsområdet

Der har på Klub- og fritidshjemsområdet især været fokus på forældresamarbejde, It mediehandleplanen, inklusion og kost.

  • Udvikling af forældresamarbejdet og dialog til gavn for børnenes udvikling og trivsel er et fokusområde, som der er blevet arbejdet meget med. Forældrespørgeskemaer er blevet anvendt for at opnå feedback på, hvad der kan gøres bedre.
  • Informationsniveauet er forsøgt hævet ved hjælp af månedsbreve og justering af tavle og dennes info. Nogle institutioner er kommet i mål, og andre arbejder videre med det i 2014.
  • Institutionerne har arbejdet på en lokal IT - og mediehandleplan. De fleste institutioner er i mål. Andre arbejder videre på den i 2014.
  • Der er blevet arbejdet med inklusion herunder inklusion på området for sundhed, IT og børn med udfordringer. Arbejdet med inklusion fortsættes i 2014.
  • Enkelte institutioner har arbejdet med kostpolitik. Meninger og holdninger til emnet er blevet drøftet. Tiltag er taget i forhold til bedre spisevaner og bevægelse.

Bilag

  1. Samlet oversigt over kontraktmål 2013 for DAF - anden udgave.pdf (pdf)
  2. Målopfyldelse 2013 - BOF.pdf (pdf)
  3. Kontraktstyring - målopfyldelse 2013, Fritidshjem og klubber.pdf (pdf)

8. Udmøntningsplan for implementering af en omlægning af dagplejen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A og O foreslår, at den besluttede ændring af dagplejen fraviges. Parterne beder i stedet forvaltningen om at komme med et nyt forslag, der sikrer følgende:

Dagplejen overgår til 4-børnskontrakter og der undersøges muligheden for pasning af 5. barn samt gæstedagplejere i stedet for institutionstilknytning. Der sikres et ambitiøst pædagogisk løft, der sikrer højere grad af pædagogisk indsigt for dagplejerne. Forvaltningen bedes udarbejde et forslag, der således sikrer en høj faglig kvalitet i dagplejen, som samtidig kommer så tæt på det oprindelige provenu som muligt.

Udvalget tiltrådte ændringsforslaget.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget,

  1. at træffe beslutning om udmøntningsplanens overordnede rammer for implementering af model 4 - omlægning af Dagplejen.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsesmødet d. 8. oktober 2013, vedtog den daværende Kommunalbestyrelse budgettet for 2014. I budget 2014 indgik en budgetanalyse på Dagplejens område, som Børne- og Velfærdsforvaltningens havde udarbejdet med udgangspunkt i en politisk bestilling. Budgetanalysen indeholdt fire modeller over mulige besparelser. Kommunalbestyrelsen besluttede, at model 4 i budgetanalysen skulle implementeres, og dermed en besparelse på 1,6 mio. kr. på Dagplejens budget.

Model 4 beskriver udover besparelsespotentialet, en større synergi imellem dagpleje og dagtilbud.


Hovedtræk i model 4 er:

  • Alle dagplejere overgår til 4-børnskontrakter.
  • Gæsteplejen foregår i dagtilbuddene.
  • Dagplejerne knyttes til et dagtilbud, hvortil deres børn gæstes ud ved fravær.
  • Dagtilbudsledere overtager ledelsen af de tilknyttede dagplejere.
  • Stillinger i dagplejens ledelse ophører.
  • Omlægningen vil afstedkomme flere administrative, organisatoriske og pædagogiske ændringer.

Bilag 1 (Udmøntningsplanen) indeholder en beskrivelse af omlægningen, konsekvenserne, en tidsplan for udmøntningen samt en beskrivelse af styregruppe, arbejdsgrupper og følgegrupper. Udmøntningsplanen er læst og kommenteret af Udmøntningsarbejdsgruppen d. 3.februar 2014. Udmøntningsarbejdsgruppen havde, udover nedenstående bemærkninger, primært sproglige præciseringer og bemærkninger som er indarbejdet direkte i Udmøntningsplanen.
Udmøntningsarbejdsgruppen består af en dagplejepædagog, dagplejens forældrebestyrelsesformand, en dagplejer (tillidsrepræsentant), en institutionsleder (kombineret institution), lederen af dagplejen, en konsulent fra Dagtilbudsafdelingen og afdelingschefen for børn, familie og dagtilbud.

 
Udmøntningsarbejdsgruppen bemærkede (ud over de indarbejdede kommentarer):

  • At der skal være opmærksomhed på hvilke institutioner, som vælges (geografisk placering) til at huse institutionsdagpleje (hele udmøntningsgruppen).
  • At brug af den 5. plads ikke altid er fordelagtigt, frem for brug af institutionsdagpleje, da dagplejeren dermed oftere skal passe 5 små børn (forældrerepræsentanten).
  • At legestuerne kunne nedlægges til fordel for at kunne bruge institutionerne som legestuer (dagplejekontoret, forældrerepræsentanten og institutionslederen).
  • At planen vil medføre større gensidigt kendskab til de to typer dagtilbud, og mulighed for bedre brug af hinandens kompetencer (institutionslederen).
  • At der i den periode hvor dagplejebørnene skal vænne sig til institutionsmiljøet vil være en omvæltning for børnene, men at det vil gøre barnets overgang til børnehaven lettere (institutionslederen).
  • At den faglige organisation skal inddrages i løn- og ansættelsesforhandlinger (dagplejeren).
  • At legestuerne fortsat kun skal være forbeholdt dagplejerne og dagplejebørnene (dagplejeren).
  • At det er en gevinst hvis institutionsdagplejen får deres egen stue i institutionen til dagplejebørnene (dagplejeren).
  • At ingen dagplejere blev opsagt som konsekvens af omlægningen (hele udmøntningsgruppen).

Økonomiske konsekvenser

Som en del af sagen om udmøntning af 0,5 % til 2 % ‘s besparelsen på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2013 blev det besluttet at omlægge Dagplejen. Med beslutningen blev det forudsat, at dagplejens samlede udgifter skulle reduceres med 0,9 mio. kr. i 2014 og 1,6 mio. kr. fra 2015.

I forbindelse med den spæde start på udmøntning af budgetændringen for Dagplejen, er det blevet klart for forvaltningen, at der er indregnet en hurtigere opnåelse af besparelsen på Dagplejen, end der reelt var forudsat. Af budgetanalysen fremgår, at den vedtagne model 4 først er fuld implementeret i 2016, men denne er indregnet med fuld virkning fra 2015.

Der er derfor en manglende finansiering på 0,4 mio. kr. i hvert af årene 2014 og 2015, som skyldes, at reduktionen i stillinger på dagplejekontoret først påbegyndes i 2015 af hensyn til omlægningen i forhold til børn og dagplejere. Forvaltningen vurderer, at den manglende finansiering kan findes inden for den samlede ramme i hhv. 2014 og 2015.

Oversigt over den samlede besparelse på 1,6 mio. kr. på dagplejens område pr. 1. januar 2016.

Besparelse

Ændring

Lønbudget fra 58 til 46 dagplejere (ved overgang til 4-børns kontrakter)

-4.320.000

Dispositionsvederlag

-200.000

Løn til institutionsgæstedagplejere

3.350.000

Sparet løn til central ledelse i Dagplejen

-976.000

Opsigelse af lejemål vedr. Papegøjen

-81.000

Telefongodtgørelse, justering ift. børnetal

-200.000

Afledte driftsudgifter på institutioner (barnevogne o.l.)

300.000

Samlet brutto

-2.127.000

Forældrebetaling

511.500

Samlet nettobesparelse

-1.615.500

Note: besparelserne uddybes i Udmøntningsplanen.

Bilag

  1. Udmøntningsplan for omlægning af dagplejen.pdf (pdf)

9. Ændringer og forbedringer i 0 - 6 års institutioner - Aflæggelse af anlægsregnskab

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Anbefales godkendt.

Udvalget anmodede forvaltningen om en oversigt over ”spændende” anskaffelser, eksempelvis Christiania-cykler, fordelt på institutionsniveau.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 17-03-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 25-03-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende anlægsregnskabet vedrørende projekt 5700, Ændringer og forbedringer i 0 – 6 års institutioner

Sagsfremstilling

I årene 2009 - 2012 afsatte Kommunalbestyrelsen midler på anlægsområdet for at imødekomme dagtilbuddenes løbende behov for mindre vedligeholdelser og forbedringer af den fysiske standard. Midlerne blev i perioden samlet i en anlægspulje, som institutionerne kunne ansøge, efter behov.

Udmøntningen af puljen er hvert år blevet politisk godkendt.

I alt er der bevilget 3.176.004 kr. i perioden. Anlægsinvesteringerne er fordelt på både indendørs- og udendørsvedligehold og forbedringer, samt diverse udstyr.

Overordnet er anlægsmidlerne anvendt til følgende vedligeholdelser og forbedringer:

Indendørs er midlerne blevet bevilget til udskiftning af hårde hvidevarer og pusleborde, og til at vedligeholde og forbedre den fysiske standard af institutionerne med nyt inventar som borde og stole, mindre bygningsændringer og maling.

Udendørs er midlerne bevilget til områder, hvor børenes sikkerhed skulle forbedres. Det omfatter nye hegn, låger, hække og legeredskaber. Midlerne er ligeledes bevilget til et løft af udendørsarealer med etablering af nyt græs, udskiftning af legeredskaber og etablering af skure.

Derudover er der bevilget midler til en udskiftning af diverse udstyr som barnevogne og klapvogne. Desuden er der bevilget midler til indkøb af Christianiacykler, så institutionerne i højere grad kan komme på ture med mindre børnegrupper, hvilket betyder at institutionens fysiske kapacitet kan anvendes mere optimalt.

Regnskabet ser således ud:

Bevilling         3.176.004 kr.

Udgifter         3.146.149 kr.

Mindreudgift       29.855 kr.

Anlægsregnskab se bilag 1.

Anlægsregnskabet indstilles til godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 29.855 kr., der tilgår kassebeholdningen.

Bilag

  1. Anlægsregnskab projekt 5700.pdf (pdf)

10. Orientering om resultatet af forældretilfredshedsundersøgelse i kommunens dagtilbud

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget,

  1. at orientering om resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen i dagtilbud tages til efterretning

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget besluttede i december 2012, at forvaltningen skulle arbejde videre med en brugertilfredshedsundersøgelse i 2013 blandt forældre til børn i kommunens dagtilbud.

Brugertilfredshedsundersøgelsen blev herefter en del af arbejdet med områdets kvalitetsløft, da et af de overordnede mål heri er, at forældrene skal medinddrages i børnenes hverdag.

Hensigten med undersøgelsen er at undersøge forældrenes oplevelse af kvaliteten i deres børns dagtilbud med henblik på at inddrage disse oplevelser og erfaringer i det videre arbejde med udviklingen af kvaliteten i kommunens dagtilbud.

Forvaltningen har valgt at bruge et spørgeskema, som er udviklet af KL og er afprøvet af kommuner over hele landet. Ved at benytte dette spørgeskema er der mulighed for at sammenligne resultaterne med de andre kommuner.

Til selve gennemførelsen af undersøgelsen er Rambøll Management blevet brugt til den tekniske del. Primært i forhold til opsætning og test af spørgeskemaet samt efterfølgende afrapportering og benchmark.

Forældretilfredshedsundersøgelsen fandt sted fra ultimo november til medio december 2013.

Forud for undersøgelsen fik forældrene et introduktionsbrev, som er sendt ud på 7 forskellige sprog (dansk, engelsk, farsi, urdu, somali, arabisk og tyrkisk). Selve spørgeskemaet var på både dansk og engelsk og skulle besvares på nettet. Der har endvidere været mulighed for at benytte dagtilbuddenes computer eller iPad til besvarelsen.

Dagtilbudslederne har via et svarbarometer løbende kunne følge med i, hvor mange der deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsens resultater

Den samlede svarprocent for undersøgelsen er på 27 %, hvilket er meget lavt. Man skal derfor være meget forsigtig med at konkludere på undersøgelsen, da den statistisk set, ikke er repræsentativ. Undersøgelsen kan derfor kun give et fingerpeg om, hvordan det ser ud med tilfredsheden med dagtilbud i kommunen som helhed. Rambøll Management, som har gennemført undersøgelsen, anbefaler derfor, at det kun er med største forsigtighed, at der konkluderes på baggrund af det indsamlede datamateriale.

Forvaltningen vurderer, at grunden til at der samlet set har været så lav en stemmedeltagelse, kan være følgende:

  • Dagtilbudslederne var ikke klædt godt nok på til at formidle opgaven overfor forældrene
  • Der var for mange led mellem afsender og modtager
  • Tidspunktet på året (november/december) kan have haft en betydning

Svarprocenten for de enkelte dagtilbud svinger fra 5 til 94 %. Heraf er det kun institutionerne Brostykkevej, Kernehuset, Stenen og Mælkebøtten, der har en svarprocent over 50. For disse dagtilbud kan man uden forbehold anvende de fremkomne resultater.

Af de 27 % af forældrene der har valgt at svare på undersøgelsen, tilkendegiver 88 % af dem, at de samlet set er enten ”meget tilfreds” eller ”tilfreds” med deres barns dagtilbud. 1 % af besvarelserne tilkendegiver, at de samlet set er ”meget utilfredse” med dagtilbuddet.

De 5 udsagn som forældrene har vurderet højst er:

  • Personalets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad
  • Personalets omsorg for dit barn
  • Hvor tilfreds er du samlet set med frokostmåltidet
  • Hvor tilfreds er du med variationen i måltiderne
  • Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns dagtilbud.

De 5 udsagn, som forældrene har vurderet lavest:

  • Rengøringsstandarden
  • Indeklimaet
  • De fysiske rammer indendørs
  • Inddragelsen af dig/jer som forældre i beslutninger vedrørende dagtilbuddet
  • Den tid, personalet har til dit barn.

Anbefaling til fremtidige undersøgelser

I forlængelse af rådgivning fra konsulenten i Rambøll Management samt forvaltningens interne evaluering, er der følgende anbefaling til, hvordan man kan optimere svardeltagelsen i forhold til fremtidige eller lignende forældretilfredshedsundersøgelser i dagtilbudsregi.

·Der kan oprettes et system, der sikrer, at Dagtilbudsafdelingen er i besiddelse af samtlige forældres mailadresser eventuelt i form af et såkaldt forældreintra, som skolerne i kommunen allerede benytter. En direkte adgang til forældrenes mails vil både teknisk og økonomisk være en fordel for en sådan undersøgelse.

·Lave en pop-in på dagtilbuddenes hjemmeside så man også af den vej kommunikerer budskabet om undersøgelsen ud til forældrene.

·Lave et opslag i dagtilbuddene med en QR kode, så forældrene kan scanne den med deres smartphones og derved lettere deltage i undersøgelsen.

·Sætte undersøgelsen i gang tidligere på året, så man undgår at være i gang i december, hvor familierne traditionelt har travlt med andre ting grundet julen.

·Varsle både dagtilbudslederne og forældrene i bedre tid.

·De dagtilbud, der denne gang havde en høj stemmedeltagelse, kan lære fra sig/videns dele med deres kollegaer.

Bilag

  1. Rapport Forældretilfredshedsundersøgelse.pdf (pdf)

11. Høring om udvidelse af Børnehuset Kirsebærhuset

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Ad 3. Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget,

  1. at høringssvarene tages til efterretning
  2. at der sker en udvidelse af Børnehuset Kirsebærhuset
  3. at der igangsættes en proces, hvor den mest hensigtsmæssige løsning findes.

Sagsfremstilling

Baggrund

Social- og Sundhedsudvalget godkendte i 2011 ”Vision for den fysiske standard for Hvidovre Kommunes 0-6 års institutioner”. Visionen indeholder en række pejlemærker for, hvordan man sikrer en høj standard i kommunens dagtilbud. Pejlemærkerne er:

·Tidssvarende dagtilbud i forhold til fysisk standard og indretning

·Fleksible dagtilbud ved overvejende kombinerede institutioner

·Bæredygtige dagtilbud i forhold til økonomi og faglighed.

Med udgangspunkt i disse pejlemærker er der af By- og Teknikforvaltningen blevet udarbejdet en daginstitutionsanalyse. Analysen er en gennemgang af alle kommunens dagtilbud, i forhold til hvordan de lever op til de opstillede pejlemærker. I analysen indgår der også en vurdering af om - og udbygningsmuligheder af dagtilbuddene samt en vurdering af, om der er behov for at opføre nye dagtilbud.

Analysen viser, at kommunens dagtilbud langt fra lever op til de ovenstående pejlemærker. Flere dagtilbud er meget små, og er ikke mulige at udvide. Dagtilbudsmassen er generelt af ældre dato, og trænger derfor til vedligeholdelse. For at sikre en høj kvalitet i dagtilbuddene er det derfor nødvendigt, at der igangsættes diverse arbejder.

Den udarbejdede analyse understøtter Hvidovre Kommunes vision om at være børnenes og familiernes by, og resultaterne fra analysen vil bidrage til, at Hvidovre Kommune bliver mere attraktiv for ressourcestærke børnefamilier, ved at kunne tilbyde dagtilbud med en høj fysisk og pædagogisk standard.

Resultaterne af analysen blev fremlagt på et fælles udvalgsmøde den 22. august 2013. På mødet blev forvaltningerne bedt om at udarbejde mødesager i forhold til om- / tilbygninger af børnehusene Stenen og Krogen, Kirsebærhuset og Friheden/Myretuen. Endvidere blev forvaltningen bedt om at udarbejde en 10 års plan, der skal være med til at sikre, at den fysiske standard i kommunens dagtilbud højnes, samt at de foreslåede forslag prioriteres.

Udvidelse af Børnehuset Kirsebærhuset

Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 26. november 2013, at frigive en anlægsbevilling på 12,8 mio. kr. til en udvidelse af Børnehuset Kirsebærhuset. Dagtilbuddet ligger i distrikt syd, som er kendetegnet ved, at der ikke umiddelbart er mange muligheder for, at udvide dagtilbuddene i distriktet.

Den afsatte anlægsbevilling er udelukkende til udbygningen. Der er ikke afsat midler til et generelt kvalitetsløft af det eksisterende børnehus eller af udearealer.

Forældrebestyrelsen og personalegruppen i dagtilbuddet er blevet bedt om, at komme med høringssvar i forhold til det foreslåede projekt. I høringssvaret er de blevet bedt om, at komme med deres tanker (både positive og negative) i forhold til at udvide Børnehuset.

Høringens resultat

Der er kommet høringssvar fra både forældrebestyrelsen og personalegruppen. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Hovedbudskaberne i høringssvarene er gengivet her.

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Kirsebærhuset

  • Overordnet set er bestyrelsen hverken særlig positiv eller negativ stemt over for planerne.
  • Der er en bekymring for, om økonomien hænger sammen frem til at institutionen er ombygget.
  • Der er en bekymring for hvordan man sikrer, at personalet er trygt, når deres arbejdsforhold ændrer sig.
  • Hvordan vil man sikre at personalet kan fastholdes i en ny og større institution?
  • Hvordan vil man sikre det nære miljø i en større institution?
  • Hvordan sikrer man nærvær i kommunikationen mellem forældre og leder?
  • Er der tilstrækkeligt med inde- og udearealer til det antal børn, der skal være i institutionen?
  • Hvor er det tiltænkt, at der er plads til at øge parkeringsarealerne?
  • Der er ønske om en bedre kommunikation med kommunen i forhold til planerne om udvidelsen.
  • Ønske om stor indflydelse på processen.
  • Hvor skal børn og personale være under ombygningen?

Personalet i Børnehuset Kirsebærhuset

  • Personalegruppen har ikke noget imod udbygningen.
  • Der er en bekymring for, hvordan økonomien i institutionen vil hænge sammen frem til, at en udvidelse er en realitet.
  • Det er vigtigt at den nuværende bygning også renoveres, så institutionen fremstår som en helhed.
  • Der er en bekymring for, om man bliver ordentlig inddraget i byggeplanerne.
  • Der er en bekymring for, om der er tilstrækkelig med legeplads plads efter en udbygning.
  • Hvad med parkeringsforholdene?
  • Hvad med forholdene på legepladsen?
  • Det er vigtigt, at der etableres flere små rum, så arbejdet med inklusion sikres.
  • Vigtigt med et højt informationsniveau under processen.

Opsummering

Den generelle holdning er, at en udvidelse giver god mening på grund af, at institutionen ikke er økonomisk bæredygtig. Både forældrebestyrelse og personalegruppe har dog en lang række bekymringer i forhold til, hvordan processen kommer til at fungere, og opmærksomhedspunkter som skal tænkes ind i projektet. Begge grupper ønsker en høj grad af involvering i projektet.

Næste skridt

Hvis det besluttes, at der skal ske en udvidelse af institutionen, vil der blive indgået en aftale med en arkitektrådgiver. Arkitektrådgiveren skal hjælpe med at udarbejde de endelige tegninger for udvidelsen. Disse tegninger vil blive til i et samarbejde mellem alle interessenterne i projektet.

Forvaltningen vil derfor, i forbindelse med udarbejdelsen af tegningerne, inddrage institutionens leder og repræsentanter fra forældrebestyrelse og personale i en brugerproces, så alle input til hvordan den konkrete udvidelse kommer til at se ud, bliver hørt. Der bliver også nedsat en følgegruppe af ledere fra dagtilbuddene, der vil følge arbejdet og komme med indspark i forhold til pædagogiske problematikker.

Projektet er en forudsætning for, at der på længere sigt, er tilstrækkeligt med pladser i distriktet.

Tidsplan

Den ovenstående proces samt den egentlige byggeproces forventes at have et tidsforløb som skitseret nedenfor.

Måned

Aktivitet

Marts ’14

Politisk behandling

Marts ’15 – oktober ’15

Brugerproces. Rådgiver udarbejder projektforslag og myndighedsprojekt.

November ’15 – marts ’16

Rådgiver udarbejder hovedprojekt og forestår udbud.

April ’16 – januar ’17

Byggeperiode, mangelgennemgang og inventering.

Bilag

  1. Høringssvar - Kirsebærhusets personale (pdf)
  2. Høringssvar - Kirsebærhusets forældrebestyrelse (pdf)
  3. Forvaltningens kommentarer til høringssvar - Kirsebærhuset (pdf)

12. Høring om udvidelse og sammenlægning af Børnehuset Friheden/Myretuen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Ad 3. Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget,

  1. at høringssvarene tages til efterretning
  2. at der sker en ombygning og sammenlægning af Børnehuset Friheden og Myretuen
  3. at der igangsættes en proces, hvor den mest hensigtsmæssige løsning findes.

Sagsfremstilling

Baggrund

Social- og Sundhedsudvalget godkendte i 2011 ”Vision for den fysiske standard for Hvidovre Kommunes 0-6 års institutioner”. Visionen indeholder en række pejlemærker for, hvordan man sikrer en høj standard i kommunens dagtilbud. Pejlemærkerne er:

·Tidssvarende dagtilbud i forhold til fysisk standard og indretning

·Fleksible dagtilbud ved overvejende kombinerede institutioner

·Bæredygtige dagtilbud i forhold til økonomi og faglighed.

Med udgangspunkt i disse pejlemærker er der af By- og Teknikforvaltningen blevet udarbejdet en daginstitutionsanalyse. Analysen er en gennemgang af alle kommunens dagtilbud, i forhold til hvordan de lever op til de opstillede pejlemærker. I analysen indgår der også en vurdering af om- og udbygningsmulighederne af dagtilbuddene samt en vurdering af, om der er behov for at opføre nye dagtilbud.

Analysen viser, at kommunens dagtilbud langt fra lever op til de ovenstående pejlemærker. Flere dagtilbud er meget små, og er ikke mulige at udvide. Dagtilbudsmassen er generelt af ældre dato, og trænger derfor til vedligeholdelse. For at sikre en høj kvalitet i dagtilbuddene er det derfor nødvendigt, at der igangsættes diverse arbejder.

Den udarbejdede analyse understøtter Hvidovre Kommunes vision om at være børnenes og familiernes by, og resultaterne fra analysen vil bidrage til, at Hvidovre Kommune bliver mere attraktiv for ressourcestærke børnefamilier, ved at kunne tilbyde dagtilbud med en høj fysisk og pædagogisk standard.

Resultaterne af analysen blev fremlagt på et fælles udvalgsmøde den 22. august 2013. På mødet blev forvaltningerne bedt om at udarbejde mødesager i forhold til om- / tilbygninger af børnehusene Stenen og Krogen, Kirsebærhuset og Friheden/Myretuen. Endvidere blev forvaltningen bedt om at udarbejde en 10 års plan, der skal være med til at sikre, at den fysiske standard i kommunens dagtilbud højnes samt, at de foreslåede forslag prioriteres.

Udvidelse og sammenlægning af Børnehuset Friheden/Myretuen

Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 26. november 2013, at frigive en anlægsbevilling på 8,7 mio. kr. til en udvidelse og sammenlægning af Børnehuset Friheden/Myretuen. Dagtilbuddet ligger i distrikt syd, som er kendetegnet ved, at der ikke umiddelbart er mange muligheder for, at udvide dagtilbuddene i distriktet.

Den afsatte anlægsbevilling er udelukkende til ombygningen. Der er ikke afsat midler til et generelt kvalitetsløft af det eksisterende børnehus eller udearealerne.

Forældrebestyrelsen og personalegruppen i de to dagtilbud er blevet bedt om at komme med høringssvar i forhold til det foreslåede projekt. I høringssvaret er de blevet bedt om, at komme med deres tanker (både positive og negative) i forhold til at udvide og sammenlægge Børnehusene.

Høringens resultat

Der er kommet høringssvar fra både forældrebestyrelse og personalegruppe fra begge dagtilbud. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Hovedbudskaberne i høringssvarene er gengivet her.

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Friheden

  • Forældrebestyrelsen er overvejende positiv stemt over for en sammenlægning.
  • Der opfordres til, at der kobles en fast konsulent til processen, og at der udarbejdes en drejebog for processen.
  • Der er ønske om, at der tilføres midler til diverse aktiviteter.
  • At processen forkortes, for at mindske det ”mentale” pres hos personalet.
  • At der etableres et fællesrum, som alle kan bruge.
  • At der sikres gode køkkenfaciliteter og kapacitet til, at alle børn i institutionen kan få mad.
  • At Ungeindsatsens tidligere lokaler inddrages.

Personalet i Børnehuset Friheden

  • Personalet er positive over for udvidelsen, da det giver flere kompetencer i huset og bedre mulighed for jobrotation.
  • Der er et ønske om åbenhed og gennemsigtighed i processen.
  • Der skal afsættes tid til at udarbejde fælles politikker.
  • De økonomiske forhold skal opretholdes.
  • Der skal være konsulentbistand under hele processen.
  • At der sikres ordentlige personalefaciliteter til hele huset.
  • Køkkenfaciliteterne skal optimeres, og helheden i forhold til mad produktionen skal overvejes.

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Myretuen

  • Forældrebestyrelsen ønsker ikke en sammenlægning med Friheden.
  • Der er en bekymring for, at man mister den lille intime institution.
  • Bekymring for at samspillet mellem vuggestue og børnehave vanskeliggøres.
  • At smidigheden i overgangene vanskeliggøres.
  • Risiko for at de små stuer med plads til individuelle behov forsvinder.
  • At det kan være vanskeligt at bibeholde de ressourcestærke familier.

Personalet i Børnehuset Myretuen

  • Personalet ser både fordele og ulemper ved sammenlægningen.
  • Positivt at man kommer væk fra en meget nedslidt institution.
  • Der kommer en større personalegruppe, der får gavn af hinandens ressourcer.
  • Nye lokale der kan indrettes til formålet.
  • Ser gerne processen kortet ned.
  • Bekymring om der sker fyringer, hvis børnene i institutionen melder sig ud.
  • Kan institutionens børnetal opretholdes i sammenlægningsperioden.
  • Frygt for at institutionen vil forfalde yderligere under byggeperioden.
  • Bekymring for, at personalegruppen bliver spredt i det nye hus.
  • Bekymring for at opretholde det lille hus i den store institution.

Opsummering

Den generelle holdning er, at en udvidelse og sammenlægningen giver god mening på grund af, at institutionen ikke er økonomisk bæredygtig, den er lille og nedslidt. Dog er den ene forældrebestyrelse mod sammenlægningen, da de frygter at miste det lille nære miljø, som de har i dag. Både forældrebestyrelse og personalegruppe har en række bekymringer i forhold til, hvordan processen kommer til at fungere, og opmærksomhedspunkter som skal tænkes ind i projektet. Begge grupper ønsker en høj grad af involvering i projektet.

Næste skridt

Hvis det besluttes, at der skal ske en udvidelse og sammenlægning af institutionerne, vil der blive indgået en aftale med en arkitektrådgiver. Arkitektrådgiveren skal hjælpe med at udarbejde de endelige tegninger for udvidelsen. Disse tegninger vil blive til i et samarbejde mellem alle interessenterne i projektet.

Forvaltningen vil derfor, i forbindelse med udarbejdelsen af tegningerne, inddrage institutionens leder og repræsentanter fra forældrebestyrelse og personale i en brugerproces, så alle input til hvordan den konkrete udvidelse kommer til at se ud, bliver hørt. Der bliver også nedsat en følgegruppe af ledere fra dagtilbuddene, der vil følge arbejdet og komme med indspark i forhold til pædagogiske problematikker.

Projektet er en forudsætning for, at der på længere sigt, er tilstrækkeligt med pladser i distriktet.

Tidsplan

Den ovenstående proces samt den egentlige byggeproces forventes at have et tidsforløb som skitseret nedenfor.

Måned

Aktivitet

Marts ’14

Politisk behandling

Maj ’14 – november ’14

Brugerproces. Rådgiver udarbejder projektforslag og myndighedsprojekt.

December ’14 – april ’15

Rådgiver udarbejder hovedprojekt og forestår udbud.

Maj ’15 – januar ’16

Byggeperiode, mangelgennemgang og inventering.

Bilag

  1. Høringssvar - personalet i Myretuen (pdf)
  2. Høringssvar - Personalet i Friheden (pdf)
  3. Høringssvar - forældrebestyrelsen i Myretuen (pdf)
  4. Høringssvar - forældrebestyrelsen Friheden (pdf)
  5. Forvaltningens bemærkninger til høringssvar - Friheden og Myretuen (pdf)

13. Høring om sammenlægning og udbygning af Børnehusene Stenen og Krogen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Ad 3. Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at høringssvarene tages til efterretning
  2. at der sker en udvidelse af Børnehusene Stenen og Krogen
  3. at der igangsættes en proces, hvor den mest hensigtsmæssige løsning findes.

Sagsfremstilling

Baggrund

Social- og Sundhedsudvalget godkendte i 2011 ”Vision for den fysiske standard for Hvidovre Kommunes 0-6 års institutioner”. Visionen indeholder en række pejlemærker for, hvordan man sikrer en høj standard i kommunens dagtilbud. Pejlemærkerne er:

·Tidssvarende dagtilbud i forhold til fysisk standard og indretning

·Fleksible dagtilbud ved overvejende kombinerede institutioner

·Bæredygtige dagtilbud i forhold til økonomi og faglighed.

Med udgangspunkt i disse pejlemærker er der af By- og Teknikforvaltningen blevet udarbejdet en daginstitutionsanalyse. Analysen er en gennemgang af alle kommunens dagtilbud i forhold til hvordan de lever op til de opstillede pejlemærker. I analysen indgår der også en vurdering af om- og udbygningsmulighederne af dagtilbuddene samt en vurdering af, om der er behov for at opføre nye dagtilbud.

Analysen viser, at kommunens dagtilbud langt fra lever op til de ovenstående pejlemærker. Flere dagtilbud er meget små, og er ikke mulige at udvide. Dagtilbudsmassen er generelt af ældre dato, og trænger derfor til vedligeholdelse. For at sikre en høj kvalitet i dagtilbuddene er det derfor nødvendigt, at der igangsættes diverse arbejder.

Den udarbejdede analyse understøtter kommunes vision om at være børnenes og familiernes by, og resultaterne fra analysen vil bidrage til, at Hvidovre Kommune bliver mere attraktiv for ressourcestærke børnefamilier, ved at kunne tilbyde dagtilbud med en høj fysisk og pædagogisk standard.

Resultaterne af analysen blev fremlagt på et fælles udvalgsmøde den 22. august 2013. På mødet blev forvaltningerne bedt om at udarbejde mødesager i forhold til om- / tilbygninger af børnehusene Stenen og Krogen, Kirsebærhuset og Friheden/Myretuen. Endvidere blev forvaltningen bedt om at udarbejde en 10 års plan, der skal være med til at sikre, at den fysiske standard i kommunens dagtilbud højnes samt, at de foreslåede forslag prioriteres.

Sammenlægning og udvidelse af Børnehusene Stenen og Krogen

Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 26. november 2013, at frigive en anlægsbevilling på 7 mio. kr. til en ombygning af Børnehusene Stenen og Krogen. De to dagtilbud ligger i pasningsdistrikt nord, som er et meget populært område, hvor der er et stort behov for ekstra pasningspladser.

Anlægsbevillingen er udelukkende til sammenlægningen og udbygningen af Børnehusene. Der er ikke afsat midler til et generelt kvalitetsløft af de eksisterende børnehuse eller udearealer. Der er i dog afsat midler til udbedring af afvandingsproblemerne på Krogens legeplads.

Forældrebestyrelser og personalegrupper i de to institutioner er derfor blev bedt om, at komme med høringssvar. De er i hørringssvaret blevet bedt om, at komme med deres tanker (både positive og negative) i forhold til at udvide Børnehusene Stenen og Krogen og sammenlægge dem til én institution.

Høringens resultat

Der er kommet høringssvar fra de to forældrebestyrelser og de to personalegrupper. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Hovedbudskaberne i høringssvarene er gengivet her.

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Krogen

  • Helt overordnet er vi positive overfor en kommende sammenlægning og et løft af institutionen, specielt legepladsen.
  • Vigtigt at fastholde personalet i forbindelse med ombygningsprocessen.
  • Prioritere det pædagogiske aspekt højt ved en sammenlægning.
  • Der efterspørges en redegørelse for børn og pædagogik i det fremtidige hus.
  • Det er en oplagt mulighed for mere børnevenlige køkkenfaciliteter.
  • De afsatte midler forventes ikke at være tilstrækkelige.
  • Det skal sikres at løsningen er fremtidssikret.
  • At de fremlagte skitser til udvidelsen genovervejes.
  • Bekymring omkring økonomien og det pædagogiske aspekt, det skal være børnenes tarv der tilgodeses.
  • Hvor skal børnene være i projektperioden?

Personalet i Børnehuset Krogen

  • Er forandringsparate.
  • Er bekymrede for det fremtidige samarbejde med Stenens personale.
  • Fokus på dialog.
  • Legepladsen.
  • Der skal skabes rum med plads til differentierede fællesskaber.
  • Fælleskøkken med plads til børnene.

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Stenen

  • Anerkender at der er behov for flere pladser, bare det ikke går ud over børnemiljøet.
  • Frygter mindre nærhed og mindre mulighed for at tilgodese det enkelte barns behov, mindre plads pr. barn både inde og ude.
  • Er bekymrede for, om man kan videreføre institutionens ”ånd” i sammenlægningen.
  • Hvordan sikre man det nære miljø i den nye institution?
  • Hvilke pædagogiske overvejelser ligger til grund for sammenlægningen?
  • Bekymring for øget støjniveauet.
  • Bekymring for børnenes tilknytningsforhold i en større institution.
  • Er de afsatte midler tilstrækkelige?
  • Hvor skal børnene være i byggeperioden?
  • Er der tilstrækkelig med udeplads, når børnetallet i institutionen øges?
  • Fællesrummets størrelse bør ikke mindskes, men i stedet forøges.
  • Alle børn skal have glæde af køkkenet.
  • Generelt overstiger ulemperne fordelene ved en sammenlægning.

Personalet i Børnehuset Krogen

·Størrelsen af institutionen er afgørende for den pædagogiske indsats.

·Der er stor værdi i at være en mindre institution.

·Der er en bekymring om at miste traditionerne i huset.

·Det bliver vanskeligere med overgangen fra vuggestue til børnehave.

·Man forringer det eksisterende tilbud på grund af økonomiske årsager.

·Der tages værdifuld tid fra børnene ved en sammenlægningsproces.

·Der skal afsættes ressourcer til sammenlægningen, hvis den skal finde sted.

·Det er problematisk, hvis køkkenet tager plads fra fællesrummet.

·Der er brug for mere legeplads plads.

Opsummering

Som det ses af ovenstående, er den generelle holdning, at etableringen af flere pladser giver god mening. Der er dog betænkeligheder ved, om udformningen af projektet giver de bedst mulige forhold. Der er en række bekymringer hos både forældre og personale i forhold til projektet.

Næste skridt

Hvis det besluttes, at der skal ske en udvidelse og sammenlægning af institutionerne, vil der blive indgået en aftale med en arkitektrådgiver. Arkitektrådgiveren skal hjælpe med at udarbejde de endelige tegninger for udvidelsen. Disse tegninger vil blive til i et samarbejde mellem alle interessenterne i projektet.

Forvaltningen vil derfor, i forbindelse med udarbejdelsen af tegningerne, inddrage institutionens leder og repræsentanter fra forældrebestyrelse og personale i en brugerproces, så alle input til hvordan den konkrete udvidelse kommer til at se ud, bliver hørt. Der bliver også nedsat en følgegruppe af ledere fra dagtilbuddene, der vil følge arbejdet og komme med indspark i forhold til pædagogiske problematikker.

Projektet er en forudsætning for, at der på længere sigt, er tilstrækkeligt med pladser i distriktet.

Tidsplan

Den ovenstående proces samt den egentlige byggeproces forventes at have et tidsforløb som skitseret nedenfor.

Måned

Aktivitet

Februar ’14

Politisk behandling

Maj ’14 -

november ’14

Brugerproces. Rådgiver udarbejder projektforslag og myndighedsprojekt.

december ’14 -

april ’15

Rådgiver udarbejder hovedprojekt og forestår udbud.

Maj ’15 –

januar’16

Byggeperiode, mangelgennemgang og inventering.

Bilag

  1. Høringssvar - Stenens forældrebestyrelsen (pdf)
  2. Hørringssvar - Stenens Personalegruppe (pdf)
  3. Høringssvar - Krogens Forældrebestyrelse (pdf)
  4. Høringssvar - Krogens Personalegruppe (pdf)
  5. Forvaltningens kommentarer til hørringssvar - Stenen og Krogen (pdf)

14. Godkendelse af gennemført indskrivning til skoleåret 2014/2015

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A, H og V stemte for indstillingen.

O stemte imod, idet der ønskes, at søskendekriteriet skal gælde alle børn, også dem, der bor uden for Hvidovre Kommune og de, hvis søskende går i specialklasse.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende den gennemførte indskrivning til skoleåret 2014/2015

Sagsfremstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen har gennemført indskrivning af elever til kommende skoleårs børnehaveklasser i uge 49, 2013.

Fordelingsproceduren

Børne- og Velfærdsforvaltningen har fordelt børnene efter nedenstående procedure, der er vedtaget af Skoleudvalget på mødet den 16. maj 2013:

  1. Distriktsbørn og søskende børn optages først

a.Jf. Folkeskoleloven § 36, stk. 2 skal børnene optages på den skole, der hører til det distrikt, de er bosiddende i.

  1. Søskendebørn optages jf. bilag til Styrelsesvedtægten for Hvidovre Kommunes skolevæsen. Søskende har krav på optagelse på den skole, hvor deres søskende går.

a.Dette omfatter ikke søskende til elever i specialklasse, læseklasser og andre specialpædagogiske tilbud som f.eks. Ungdomsskolen.

b.Søskendekriteriet i Hvidovre Kommunes folkeskoler gælder ikke for børn bosat i andre kommuner, selvom deres søskende går på en Hvidovre skole.

c.Børn i plejefamilier eller sammenbragte familier med registrering eller primært ophold på samme adresse har status af søskende børn og kan blive indskrevet på samme skole som ældre søskende efter forældrenes ønsker.

  1. Tilflyttere
    1. Jf. folkeskoleloven skal en tilflyttende familie kunne få optaget deres barn/børn på distriktsskolen. Gennem friholdelse af plads på den enkelte skole, skal denne forpligtelse sikres.
  1. Optag af børn fra andre distrikter og kommuner – frit skolevalg

a.Efter optag på skolerne efter de første principper, kan der ske optagelse af børn fra andre distrikter i Hvidovre Kommune eller fra andre kommuner.

Børn fra Hvidovre Kommune prioriteres i denne sammenhæng før børn fra andre kommuner. Optagelse efter dette kriterium sker efter et ”først-til-mølle” princip.

Med udgangspunkt i antallet af klasser, er der meddelt afslag efter optagelse jf. ovenstående principper. Afslagene er givet, når en klasse har nået 22 elever, herefter lukkes klassen for yderligere optag fra andre distrikter eller kommuner.

Kapacitetsgrænsen er fastsat med hjemmel i Folkeskoleloven§40, stk. 2, der beskriver at kommunerne ikke er forpligtede til at oprette yderligere klasser som følge af frit skolevalg, da dette vil gøre det vanskeligt at styre kommunernes og skolernes økonomi.

Potentielle startere og faktisk indskrevne

Der har ved dette års indskrivning været 739 potentielle skolestartere (børn født i 2008 og 2007 uden skolegang samt tidlige startere født i 2009).

  • Heraf er de 667 børn født i 2008
  • De 65 børn er født i 2007 (oversiddere fra sidste skoleår, som har  udskudt skolegangen).
  • De 7 børn er tidlige startere, det er børn født i 2009.

Udover de børn, der potentielt kunne indskrives, er der på skolerne ved afvikling af indskrivningen samlet vurderet fra skolerne 27 omgængere, som er elever som skal gå børnehaveklassen om. Hermed stiger tallet til 766 (739 + 27 omgængere). Antallet af ansøgere kan stige eller falde frem til skolestart.

Af det samlede antal potentielle skolestartere er der indskrevet 662 elever til skolestart den 1. august 2014 inkl. omgængere pr. indskrivningstidspunktet.

Fordeling og imødekomne ansøgninger

Ved dette års indskrivning er der modtaget 71 ansøgninger om frit skolevalg.

Ved sidste års indskrivning blev der modtaget 61 ansøgninger om frit skolevalg.

Der er således sket en lille stigning i antallet af ansøgninger om frit skolevalg. Af de 71 ansøgninger har det været muligt at imødekomme 46 ansøgninger, der er således givet 25 afslag (elever som har haft 1. og 2. skoleønske, som ikke har kunnet imødekommes), disse er blevet henvist til distriktsskolerne.

13 ansøgere af de 46 har fået deres 2. skoleønske opfyldt.

Forvaltningen skal her bemærke, at med henblik på at imødekomme flest mulige ansøgninger, har forvaltningen byttet elever mellem de skoler, hvor elever har søgt mellem de samme skoler. Det betyder, at hvis der f.eks. er 3 elever, der søger til Avedøre Skole fra Dansborgskolen og omvendt, så imødekommes disse 6 ansøgninger uanset at kapacitetsgrænsen på 22 elever er nået.

Forvaltningen skal ligeledes bemærke, at det af hensyn til Præstemoseskolens kapacitet ikke har været muligt at imødekomme ansøgninger til Præstemoseskolen. Forvaltningen har af hensyn til kapaciteten imødekommet ansøgninger væk fra Præstemoseskolen. I modsat fald vil Præstemoseskolen blive 3-sporet, hvilket skolen ikke har fysiske rammer til.

Der er, som nævnt, samlet imødekommet 46 skoleønsker inkl. 2. skoleønske. Det svarer til 64,8 % imødekomne ansøgninger og 35,2 % afslag på frit skolevalg.

I disse tal indgår ikke omgængere, der automatisk indskrives på den skole, hvor de allerede går.

Resultat af indskrivningen

Med udgangspunkt i ovenstående er eleverne fordelt som følger:

Avedøre Skole har 90 indskrevne elever, 4 klasser

Dansborgskolen har 66 indskrevne elever, 3 klasser

Engstrandskolen har 53 indskrevne elever, 2 klasser

Frydenhøjskolen har 78 indskrevne elever, 3 klasser

Gungehusskolen har 80 indskrevne elever, 3 klasser

Holmegårdsskolen har 54 indskrevne elever, 2 klasser

Langhøjskolen har 76 indskrevne elever, 3 klasser

Præstemoseskolen har 57 indskrevne elever, 2 klasser

Risbjergskolen har 79 indskrevne elever, 3 klasser.

I alt 631 elever i 25 klasser pr. 12. februar 2014.

Tallene er inkl. omgængere, da omgængere tæller med i antallet af indskrevne elever, når der dannes klasser.

Antallet af klasser og elever er ikke fast, da det kan ændre sig inden skolestart.

Det skal bemærkes, at klassedannelsen og elevernes placering i klasserne er skolelederens kompetence, dog indenfor rammen af Folkeskoleloven § 17, der beskriver, at der maksimalt kan være 28 elever i en klasse. Ved ansøgning fra skolen kan klassens elevtal forøges til 30 elever.

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller på baggrund af ovenstående, at indskrivningen godkendes.

Status på digital selvbetjening

Børne- og Velfærdsforvaltningen har gennemført indskrivningen ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning ”Webindskrivning”.

636 (86,3%) ansøgninger er indskrevet med ”Webindskrivning” og 101 (13,7%) ansøgninger er modtaget via papirblanketter eller ved personlig henvendelse til Børne- og Velfærdsforvaltningen eller på skolerne.

Ved sidste års indskrivning til skoleåret 2013/2014 blev 82,4 % af ansøgningerne modtaget via Webindskrivning. Året før blev 66,8 % af ansøgningerne modtaget via Webindskrivningen.

Privatskolesøgning

Der har ved dette års indskrivning været 19 elever som har søgt privatskole.


15. Godkendelse af procedure for gennemførelse af Skolebestyrelsesvalget 2014

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Ad 1. Anbefales godkendt

Ad 2. Udvalget anbefaler, at formand og næstformand vælges på den enkelte Skolebestyrelses konstituerende møde.

Ad 3. Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget 2014 den 17-03-2014

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen 2014 den 25-03-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende proceduren for gennemførelse af Skolebestyrelsesvalget 2014
  2. at beslutte, om formanden og næstformanden vælges ved flertalsvalg som beskrevet, eller om formanden og næstformanden vælges på den enkelte skolebestyrelses konstituerende møde af og blandt de valgte medlemmer af den enkelte skolebestyrelse
  3. at godkende, at proceduren tilføjes en bestemmelse om valg af repræsentanter for specialtilbud ved skoler, der har specialtilbud på mindst tre klassetrin

Sagsfremstilling

Indledning

Der skal hvert fjerde år gennemføres valg til skolebestyrelserne. Valget afholdes i foråret efter der har været valg til Kommunalbestyrelsen. Der skal således afholdes valg i foråret 2014 med henblik på at vælge medlemmer til skolebestyrelserne for skolerne for perioden 1. august 2014 til og med 31. juli 2018.

Regelforenkling

Som led i gennemførelsen af Folkeskolereformen og den efterfølgende implementering af regelforenklinger i kommunerne, har regeringen fremsat et lovforslag om revidering af Folkeskoleloven. Det følger af den nye Folkeskolelov § 43, at den enkelte kommune selv fastlægger egne regler for gennemførelse af skolebestyrelsesvalg. Konkret er regelforenklingen på området udmøntet i Skolebestyrelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 28 af 14/01/2014.

Ændringer i den nye bekendtgørelse

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 20. januar 2014 og medfører, at de hidtidige regler om fredsvalg og kampvalg ikke længere er gældende. Det følger således af bekendtgørelsen, at den enkelte Kommunalbestyrelse skal godkende en procedure for valg til skolebestyrelser. Proceduren kan kun godkendes af Kommunalbestyrelsen efter godkendelse af hver skolebestyrelse. Proceduren skal udarbejdes som et bilag til kommunens styrelsesvedtægt for Skolevæsenet.

Overordnede principper for den nye procedure for skolebestyrelsesvalg

Da den nye bekendtgørelse først blev offentliggjort den 14. januar og valget skal kunne være gennemført inden sommerferien 2014, har Børne- og Velfærdsforvaltningen allerede den 23. januar sendt et forslag til en procedure for skolebestyrelsesvalg til godkendelse hos hver skolebestyrelse. Forslaget er udarbejdet efter dialog med skolelederne.

Den nye procedure bygger på følgende principper:

  • Proceduren skal være nem at håndtere for skolerne
  • Proceduren skal være så tidsmæssigt kort, som det er muligt og
  • Proceduren skal sikre, at det lokale demokrati har optimale rammer.

På baggrund af de beskrevne principper har forvaltningen udarbejdet en procedure med følgende afsnit:

  • Ansvarsfordeling i forhold til gennemførelse af valget
  • Valgtidspunkt og muligheden for forskudte valg og
  • Afholdelse af valg

Afsnittene er i øvrigt bygget op, så de indeholder de emner, som Skolebestyrelsesbekendtgørelsen bestemmer, der skal være. Af Skolebestyrelsesbekendtgørelsen § 1 er det således angivet, at følgende forhold skal beskrives i proceduren:

  • Hvem, der har ansvaret for gennemførelse af valget
  • Valgtidspunkt
  • Afstemningsformen
  • Muligheden for fredsvalg
  • Opgørelse af valget
  • Klager over valget
  • Skolebestyrelsens konstituering og tiltrædelse
  • Suppleringsvalg og
  • Bekendtgørelse af valgets resultater.

Forvaltningens forslag til proceduren er vedlagt denne sag som bilag 1. I bilag 2 kan tidsplanen for valget ses.

Indholdet i den nye procedure for skolebestyrelsesvalg

Herunder beskrives hovedpunkter fra de enkelte afsnit i proceduren.

Ansvar for gennemførelse af valget

I proceduren er det beskrevet, at ansvaret for skolebestyrelsesvalgets gennemførelse er placeret hos følgende:

  • Kommunalbestyrelsen
    • Kommunalbestyrelsen godkender proceduren og udpeger hvert fjerde år medlemmer til valgbestyrelserne.
  • Den centrale kommunale koordinator
    • Kommunalbestyrelsen udpeger hvert fjerde år en central kommunal koordinator, der har ansvaret for, at valget gennemføres efter den beskrevne procedure
  • Valgbestyrelsen
    • Valgbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af valget på den enkelte skole, herunder bl.a. at afholde valgmøde

Valgtidspunkt og forskudte valg

I dette afsnit er det beskrevet, at valg til skolebestyrelserne afholdes i uge 21 hvert fjerde år – året efter valget til Kommunalbestyrelsen. Det er ligeledes beskrevet, at der ikke afholdes forskudte valg. Forskudte valg er en mulighed for at besætte f.eks. tre pladser i den enkelte skolebestyrelse for 2-årige perioder, frem for de normale perioder på fire år.

Endelig er det i afsnittet beskrevet, at der er syv medlemmer af hver skolebestyrelse. Det fremgår af afsnittet, at man vælges ind i skolebestyrelsen på baggrund af antal stemmer. Det skal bemærkes, at dette afsnit ikke beskriver muligheden for at inddrage foreninger og erhvervslivet i skolebestyrelserne. Dette vil blive særskilt beskrevet i sagen om Styrelsesvedtægt for Hvidovre Kommunes Skolevæsen på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i april måned.

Afholdelse af valg og valgformen

Som det fremgår af ovenstående, er grundtanken bag den nye procedure, at valget er demokratisk. Dette medfører, at muligheden for fredsvalg ikke længere vil være en mulighed. Valget gennemføres derfor fremadrettet som almindeligt flertalsvalg. Det er derfor antallet af stemmer, der afgør, om en kandidat vælges som medlem af skolebestyrelsen eller i stedet er suppleant.

Valget afholdes fremadrettet elektronisk. Fremadrettet vil afstemningen således ske over op til 5 hverdage. Såfremt den enkelte forælder ikke kan benytte NemID, kan forælderen henvende sig på skolens kontor eller i Borgerservice med henblik på at få hjælp til at bruge NemID. Der kan således ikke stemmes pr. post eller på anden måde. Det er indbygget i proceduren, at såfremt det elektroniske system til afholdelse af valget bliver ramt af nedbrud, kan den centrale kommunale koordinator afbryde valget og igangsætte en ny afstemning 2 uger efter.

Valgets opgørelse sker om almindelig optælling af stemmer via det elektroniske system. Hvert hjem kan afgive to stemmer pr. forældremyndighedsindehaver.

Klage over valget

Såfremt forældre på skolen, de opstillede kandidater eller andre ønsker at klage over valget, skal klagen sendes til den enkelte skoles valgbestyrelse. Valgbestyrelsen træffer afgørelse om klagen i dialog med den centrale kommunale koordinator.

Skolebestyrelsens konstituering og tiltrædelse

Skolebestyrelsen konstituerer sig på det førstkommende møde efter den 1. august i det år, de er valgt. Som det fremgår af proceduren, så er det forvaltningens intention, at formanden og næstformanden for den enkelte skolebestyrelse er de kandidater, der har modtaget flest stemmer. Da det er forvaltningens opfattelse, at ikke alle kandidater vil være interesseret i en formandspost, men gerne vil arbejde i skolebestyrelsen, vil det være muligt at afgive formandsposten og i stedet afholde konstituerende møde.

Suppleringsvalg

Hvis den enkelte skolebestyrelse ikke længere har suppleanter til bestyrelsen og et medlem udtræder, skal der holdes suppleringsvalg. Suppleringsvalg gennemføres efter samme principper som de almindelige valg. Her er afstemningsperioden dog ikke uge 21. Afstemningsperioden bestemmes dog konkret i hvert tilfælde af den centrale kommunale koordinator i dialog med skolen og efter godkendelse af Kommunalbestyrelsen.

Bekendtgørelse af valgets resultat

Valgets resultater bekendtgøres i Hvidovre Avis og på kommunens hjemmeside senest 4 uger efter valget er afsluttet.

Godkendelse af proceduren hos skolebestyrelserne

Som nævnt sendte forvaltningen den 23. januar 2014 den nye procedure til godkendelse hos skolebestyrelserne. Forvaltningen har vedlagt svarene fra de enkelte skolebestyrelser som bilag 4 til sagen. I bilag 3 er svarene sammenskrevet og forvaltningen har besvaret eventuelle kommentarer i dette bilag.

Skolebestyrelserne peger generelt på, at det er mest hensigtsmæssigt, at skolebestyrelsen selv vælger formand og næstformand på det konstituerende møde i skolebestyrelsen. Skolebestyrelserne godkender dog proceduren.

Det er forvaltningens indstilling, at Kommunalbestyrelsen beslutter, om formanden og næstformanden skal vælges ved flertalsvalg, som beskrevet i proceduren, eller om valget af formand og næstformand skal ske på det konstituerende møde af og blandt de valgte medlemmer af den enkelte skolebestyrelse.

Et par skolebestyrelser peger på, at forældre fra specialtilbud skal sikres repræsentation. Forvaltningen skal bemærke, at Folkeskoleloven § 42 beskriver, at såfremt, der er specialklasser på mindst tre klassetrin på skolen, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst et medlem. Forvaltningen vil således indarbejde denne præcisering i proceduren, således at en forældrerepræsentant fra specialtilbud altid vælges ind i skolebestyrelsen – uanset antallet af stemmer. Herudover skal forvaltningen bemærke, at dette også beskrives i Styrelsesvedtægten for Hvidovre Kommunes Skolevæsen.

Endelig kritiserer en skolebestyrelse den meget korte frist, der har været for at afgive svar på proceduren. Forvaltningen skal her beklage den meget korte frist, som skolebestyrelserne har haft til at forholde sig til den nye procedure. Det er korrekt – som angivet i svarbrevet – at forvaltningen allerede i starten af januar begyndte at forholde sig til en evt. tidsplan. Forvaltningen kendte desværre ikke regelsættet før den 14. januar 2014, hvorfor den formelle procedure ikke kunne beskrives før efter denne dato.

Bilag

  1. Bilag 1 - Procedure for valg til skolebestyrelser i Hvidovre Kommune (pdf)
  2. Bilag 2 - Tidsplan for valg til skolebestyrelserne 2014 (pdf)
  3. Bilag 3 - Sammenskriv af skolebestyrelsernes svar på anmodning om godkendelse af valgprocedure (pdf)
  4. Bilag 4 - Skolebestyrelsernes svar på anmodning om godkendelse af skolebestyrelsesvalgsproceduren (pdf)

16. Science Kommunen Hvidovres Grønne Generation

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at Børne- og Undervisningsudvalget godkender Hvidovre Kommunes deltagelse i projektet ”Grøn Generation”.

Sagsfremstilling

Projektorganisationen Danish Science Factory har iværksat et fireårigt projekt - ”Grøn Generation” - der skal bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund via uddannelse. Projektet bygger på en bred definition af uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU): Undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, som gør dem i stand til at skabe et bæredygtigt samfund.

Målet med projektet er at engagere ti kommuner i at udvikle kommunale strategier til fremme af uddannelse for bæredygtig udvikling og dermed skabe grønne generationer. De ti kommuner er fordelt i to geografiske klynger øst og vest for Storebælt. I hver kommune skal der udvikles en kommunal ”Grøn Generation-strategi” der styrker uddannelse for bæredygtig udvikling. Projektet vil tage afsæt i de strukturer og tiltag, der allerede findes i de ti kommuner til fremme af bæredygtig udvikling.

En national inspirationsgruppe vil løbende bistå de ti kommuner og bidrage med udvikling af nationale tiltag inden for uddannelse for bæredygtig udvikling. Den nationale inspirationsgruppe består af en række offentlige og private aktører med særlig indsigt på området.

Derudover vil en forsker fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet løbende evaluere, i hvilket omfang det er lykkedes de kommuner, som deltager i Projekt Grøn Generation, at udvikle og udnytte kommunale strategier, strukturer og initiativer til fremme af uddannelse for bæredygtig udvikling.

Forankring i eksisterende strukturer

Danish Science Factory har henvendt sig til Hvidovre Kommune med den hensigt at engagere kommunen i Projekt Grøn Generation. Projektet vil tage afsæt i det eksisterende projekt ”Science Kommunen Hvidovre”, som blev iværksat i 2009. Formålet med at deltage i Projekt Grøn Generation er at videreudvikle Science Kommunen Hvidovre, så projektet i højere grad fokuserer på bæredygtig udvikling. I forbindelse med det eksisterende projekt er der på skolerne allerede skabt dialog og samarbejde mellem uddannelsesområdet, uformelle læringsmiljøer og erhvervslivet i Hvidovre i naturfagene. Der findes dermed allerede en platform i kommunen, hvor forvaltningen og skolerne arbejder sammen om at styrke fagene natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi.

Hensigten med projektet er således at integrere det bæredygtige element fra Grøn Generation i Science Kommunen Hvidovre. Målet er at skabe en grøn generation, der er i stand til at omsætte viden om bæredygtig adfærd til konkrete handlinger i hverdagen. Der er dermed tale om, at elevernes færdigheder udvikles til reelle kompetencer; eleverne skal lære at forstå sammenhængen mellem undervisning og virkelighed, at samarbejde med nærområdet og at tænke innovativt.   

Grøn Generation i Hvidovre Kommune

For at undgå en forveksling med et projekt i Vestegnens Kulturinvesteringsråd, der ligeledes bærer navnet ”Grøn Generation”, vil projektet i Hvidovre gå under navnet ”Science Kommunen Hvidovres Grønne Generation”.

Den lokale arena i Hvidovre Kommune vil bestå af offentlige og private interessenter i skolernes lokalområde. Interessenterne skal udvikle en kommunal ”Grøn Generation-strategi”, der styrker Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Hver kommune udpeger to koordinatorer, hvor én repræsenterer førskole, skole- og uddannelsesområdet og én repræsenterer bæredygtig udvikling. De to koordinatorer varetager den lokale drift af projektet. En af hovedopgaverne vil være at samle og drive en lokal Grøn Generation følgegruppe.

Rollerne som koordinatorer i Hvidovre Kommune varetages af en medarbejder fra Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen samt af en medarbejder fra Quark. De driver projektet og deltager i projektets netværksaktiviteter. Der afsættes årligt 80 timer til koordinatoren fra Quark, mens der afsættes 100 timer til koordinatoren fra Skole-, Klub og Fritidshjemsafdelingen. Timerne finansieres dels inden for det afsatte budget til Science Kommunen Hvidovre, dels af det nu afsluttede MetodeLAB.

Koordinatorerne fortsætter det tætte samarbejde med Science Kommunen Hvidovres nuværende følgegruppe og arbejdsgruppe:

·Følgegruppen består af repræsentanter fra de uformelle læringsmiljøer, hospitalet, skoleledelserne, Teknisk Forvaltning, erhvervslivet, gymnasiet og en politiker. Følgegruppen arbejder med den overordnede vision med projektet.

·Arbejdsgruppen består af en lærer fra hver skole. Arbejdsgruppen udforsker og afprøver de didaktiske og læringsmæssige udviklingsmuligheder for projektet. Derudover har de til opgave at udbrede viden om projektet til lærerne på skolerne.

Den Åbne Skole

Regeringen indgik i sommeren 2013 en aftale om en ny folkeskolereform. Som en del af reformen forpligtede regeringen folkeskolen til i højere grad at inddrage sin omverden. Eksempler herpå er en inddragelse af lokalsamfundet, musikskolerne og idrætsforeningerne. Hensigten med den åbne skole er, at andre aktører skal indgå i skolen, så deres aktiviteter understøtter det, eleverne generelt skal lære. Ud over at fremme folkeskolens fag og formål skal samarbejdet også fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med de muligheder, som forenings- og erhvervslivet rummer.

På det naturfaglige område har arbejdet med Science Kommunen Hvidovre allerede formået at skabe et godt samarbejde mellem uddannelsesområdet og andre aktører i Hvidovre Kommune. Inden for det naturfaglige felt er regeringens ønske om en mere åben skole derfor allerede en realitet. En videreudvikling af den nuværende sciencekommune kan således bidrage til, at samarbejdet med forenings- og erhvervslivet videreføres med et mere bæredygtigt fokus.

Videreførelse af Science Kommunen Hvidovre

Bestræbelserne på større faglige udfordringer inden for naturfag har i høj grad fremhævet Hvidovre Kommune som foregangskommune inden for naturfag. På nationalt plan har Hvidovre Kommune eksempelvis fået positiv opmærksomhed i forbindelse med kåringen af projektet Elever af Ellehammer som bedste velfærdsløsning på konferencen Velfærdens Innovationsdag 2014. På internationalt niveau har TIMSS-undersøgelser (Trends in International Mathematics and Science Study) – naturfagenes pendant til PISA-undersøgelserne – vist, at elever fra sciencekommuner, herunder Hvidovre Kommune, ligger over gennemsnit i en dansk sammenhæng. Helt konkret viser undersøgelsen en tendens til, at elever, der går på skoler i sciencekommuner, klarer sig bedre end elever, der går i skole andre steder. Initiativet med sciencekommunerne synes derfor at føre til bedre elevpræstationer. En videreudvikling af Science Kommunen Hvidovres arbejde vil derfor betyde, at Hvidovre Kommune kan holde fast i de gode naturfaglige resultater, samtidig med at en grøn generation blandt Hvidovre Kommunes elever kan spire frem.  

Vilkår for Hvidovre Kommunes deltagelse

For at kunne deltage i Projekt Grøn Generation gør følgende betingelser sig gældende:

1.Kommunen skal ved underskrift give tilsagn om, at der er politisk opbakning til at deltage.

2.Et team på to medarbejdere fra kommunen skal have opbakning til aktivt at deltage i projektets netværksaktiviteter sammen med teams fra de øvrige kommuner og til at udvikle en ”Grøn Generation-strategi” for kommunen.

3.Medarbejderteamet skal have adgang til at trække på kolleger og en følgegruppe i kommunen. Følgegruppen må gerne knytte an til et eksisterende forum i kommunens regi.

4.Kommunens arbejde med en ”Grøn Generation-strategi” skal kunne ses via kommunens hjemmeside, hvor udtrykket: ”Grøn Generation” skal indgå.

5.Senest ved projektets afslutningskonference i fjerde kvartal 2016 skal kommunen præsentere en vedtaget version af kommunens ”Grøn Generation-strategi”. Strategien kan evt. indarbejdes i kommunens planstrategi.

Tidsplan

Projektet opstartes i januar 2014 og følger nedenstående tidsplan:

·Januar 2014: Projektstart

·4. kvartal 2014: National Inspirationsgruppe holder første møde

·2. kvartal 2015: Midtvejsseminar

·4. kvartal 2016:Konference hvor projektets resultater formidles

·December 2016: Projektet slutter

·Marts 2017: Evalueringsrapport færdig.

Økonomiske konsekvenser

Der afsættes 100 timer til koordinatoren fra Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen. De 100 timer finansieres inden for det allerede igangsatte Science Kommunen Hvidovre. Derudover afsættes der 80 timer til koordinatoren fra Quark. De 80 timer finansieres af de midler, der blev frigjort ved MetodeLABs afslutning. Afslutningen af MetodeLAB frigiver 22.400 kr. om året i projektperioden.


17. Evaluering af ledelsesstruktur - dagtilbud

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Taget til efterretning.

Indstilling

Børne og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget,

  1. at orienteringen om evaluering og justering af dagtilbudsområdets netværksstruktur tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund for netværksevaluering

Hvidovre Kommunes dagtilbudsområde har udviklet sig fra, i 2009, at bestå af 52 mindre institutioner til i dag, hvor området består af 31 større og sammenlagte institutioner. Før 2008 var mødestrukturen på dagtilbudsområdet således, at samtlige kommunale og selvejende ledere og souschefer mødtes en gang om måneden til et stort ledermøde. Denne mødestruktur med over 80-90 deltagere blev uoverskuelig og ukonstruktiv for mødedeltagerne. Som en del af det treårige KOK-projekt (Kompetence og Kontinuitet i ledelse og organisering af pædagogisk udviklingssamarbejde på 0-6 års området i Hvidovre Kommune) omorganiserede Dagtilbudsafdelingen den daværende ledelsesmødestruktur til en netværksstruktur kaldet netværksledelse.

Netværksmodellen blev resultatet af et udtrykt behov for et rum til faglig sparring, samarbejde om ledelsesopgaver og erfaringsudveksling.

I Hvidovre Kommune betød netværksledelsen et større forpligtende ledelsessamarbejde mellem institutionslederne, men i en meget flad netværksstruktur, hvor alle ledere i netværkene er lige.

Denne ledelsesstruktur blev afprøvet og udviklet i perioden 2008-2010, og blev implementeret 1. januar 2011.

Den nuværende netværksstruktur

Hvidovre Kommunes 31 daginstitutioner er inddelt i seks netværk (fire kommunale netværk og to selvejende netværk). Netværkene er på nuværende organiseret efter en umiddelbar vurdering af hvilke ledere der ville kunne arbejde godt sammen. Netværkene mødes en gang om måneden til netværksmøder.

Én leder fra hvert netværk varetager en formandspost i et halvt år ad gangen, og det er formanden som deltager på dialogmøderne. Der afholdes 10 årlige dialogmøder, hvor de 6 netværksformænd deltager på vegne af hver deres netværk, sammen med dagtilbudschefen og en pædagogisk konsulent. På dialogmøderne gives der informationer og træffes beslutninger. Formandens opgaver består i at formidle information (på vegne af hele netværket) til og fra dialogmøderne, lave dagsorden til netværksmøderne og samle op på arbejdsgruppernes arbejde.

Der sendes endvidere et udførligt referat ud til samtlige ledere.

Evaluering af strukturen

Ved implementeringen af netværksstrukturen blev det besluttet, at strukturen skulle evalueres i 2013, for at undersøge om form og struktur imødekom dagilbudsledernes og dagtilbudschefens behov.

Netværksevaluering 2013

Evalueringsrapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse (bilag) som blev foretaget blandt ledere og souschefer i oktober 2013.

Undersøgelsen blev gennemgået med ledere og souschefer ved et ”gå-hjem-møde” i december 2013. Evalueringsresultaterne blev fremlagt, og deltagerne havde mulighed for at kommentere på resultaterne. Ledernes kommentarer på mødet, har sammen med den skriftlige evaluering dannet baggrund for de anbefalede justeringer af netværksstrukturen.

Evalueringsresultaterne overordnet

De vigtigste resultater fra evalueringen er følgende:

  • Netværksstrukturen fungerer overordnet godt, og giver den ønskede mulighed for faglig og strategisk sparring.
  • Der udtrykkes et stort ønske om at bibeholde netværksstrukturen.
  • Ikke alle netværk har et optimalt samarbejde. Det begrundes med, at der ikke er beslutningskompetence i netværkene, hvilket betyder at der ikke kan træffes beslutninger i netværket, når medlemmerne er uenige om en sag.
  • De to selvejende netværk fungerer generelt bedre end de fire kommunale netværk.
  • De kommunale ledere synes generelt at deres netværk fungerer mindre godt.
  • Dialogmøderne fungerer bedst for de ledere som har netværksformandsrollen.
  • Halvdelen af netværkene (primært de selvejende) mener at dialogmøderne fungerer godt. Den anden halvdel af netværkene oplever problemer, når der opstår uenighed i netværket om hvilket svar eller hvilken information formanden videregiver i dialoggruppen.
  • Det nævnes at der med fordel kan indføres månedlige ledermøder i stedet for dialogmøder. Det begrundes med fordelen i, at alle  ledere vil være til stede når informationer gives og beslutninger træffes.

På baggrund af evalueringsresultaterne laver Dagtilbudsafdelingen følgende tre justeringer af den eksisterende netværksstruktur:

De 4 kommunale netværk bliver til 3, og inddeles efter distrikter.

Denne inddeling medfører at netværkene bliver større, samt at der tages hensyn til geografien og skoledistrikterne.

Der vil fremadrettet være 5 netværk. 3 kommunale og 2 selvejende. De selvejende netværk fortsætter som hidtil.

Netværksmøderne bibeholdes.

Netværksmøderne kan afholdes ca. en gang om måneden, men længden på møderne afkortes. Netværket er dels til ledelsessparring, faglig og strategisk sparring, samt opsamling på diverse arbejdsgrupper.

Netværksgrupperne vil stadig skulle udpege en netværksansvarlig der er ansvarlig for dagsorden, arbejdsgrupper m.v.

Månedlige ledermøder.

Månedlige ledermøder erstatter månedlige dialogmøder.

Denne justering foretages på baggrund af ledernes ønsker om; et rent lederforum, et beslutningsforum, et strategiforum som sikrer lettere kommunikationsveje fra ledere til dagtilbudschefen og omvendt.

Endvidere vil de kommunale ledere få en tættere kontakt til deres nærmeste chef.

Ledere af de selvejende institutioner er ansat af deres forældre/moderbestyrelse, hvorfor det anbefales at lederne deltager i den del af ledermødet der omhandler generel information, pædagogisk udvikling af hele området, økonomi m.m. Emner som vil være relevant for det samlede dagtilbudsområdes ledere.

Dagtilbudschefen indkalder, som nu, til tre årlige ledermøder samt den årlige konference for alle dagtilbudsledere og souschefer.

Justeringen af ledelsesstrukturen implementeres 1. april 2014, for at kunne imødekomme ledernes ønsker om en mere enkel kommunikationsvej mellem lederne og Dagtilbudschefen, ligesom ledermøder vil opfylde ledernes ønsker om i højere grad, at deltage i den strategiske udvikling af det samlede dagtilbudsområde.

Økonomiske konsekvenser

En følgevirkning af netværksjusteringerne er, at antallet af timer dagtilbudslederne bruger på mødedeltagelse mindskes. Dette skyldes at antallet af timer der bruges på netværksmøder mindskes, idet der ville blive truffet beslutninger og drøftet relevante emner på de månedlige ledermøder (hvor kun ledere er til stede), frem for både på netværksmøder og dialogmøder. På netværksmøderne kan lederne fremadrettet koncentrere sig om faglig sparring og aktuelle ledelsesproblematikker, frem for kommunikationen til og fra dialogmøderne.

Bilag

  1. Evalueringsrapport (pdf)

18. Kvalitetsløft - Inklusion 98%

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 06-02-2014

Børne- og undervisningsudvalget besluttede at punktet udskydes til behandling på udvalgets møde i marts 2014.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. O og H anerkender, at Hvidovre Kommune allerede lever op til kravet om 96 % inklusion, som er fastsat i skolereformen og ønsker, at kommunen i stedet for at bestræbe sig på at inkludere flere børn i folkeskolen, sætter et mål, der hedder at ”samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv”.

For stemte O og H, imod stemte A og V.

For model B stemte A og V. O og H stemte imod med henvisning til eget forslag.

Ad 3. Godkendt.

Ved indstilling fra den 6. februar 2014 besluttede udvalget:

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt.

Indstilling

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage høringssvarene til efterretning
  2. at drøfte og træffe beslutning om hvorvidt model A eller model B for indfasning skal være gældende for målsætningen for inklusion
  3. at godkende forvaltningens forslag til de øvrige rammer for inklusionsindsatsen

Indstilling ved mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 6. februar 2014:

Børne- og Velfærdsforvaltningen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage høringssvarene til efterretning
  2. at godkende forvaltningens forslag til rammer for inklusionsindsatsen

Sagsfremstilling

Skoleudvalget besluttede på møde den 10. oktober 2013 at sende forslaget til rammer for inklusionsindsatsen i høring hos alle kommunens skolebestyrelser samt hos Handicaprådet. Mødesagen fra mødet i Skoleudvalget den 10. oktober 2013 er vedlagt som bilag 3 til sagen.

Baggrunden for forslaget til rammer for inklusionsindsats er, at Hvidovre Kommune i september 2012 vedtog et kvalitetsløft på folkeskoleområdet med en konkret målsætning for inklusionsgraden i Hvidovre Kommune. Målsætningen er, at 98 % af kommunens elever ved udgangen af skoleåret 2015/2016 skal være inkluderede i almenområdet.

Hvidovre Kommune har vedtaget et ambitiøst mål for inklusion ud fra den overbevisning, at alle børn og unge har ret til at deltage i et udviklende fællesskab. Når børn og unge ekskluderes fra det almene fællesskab, forringes eksempelvis deres chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Via øget inklusion bestræber Hvidovre Kommune sig derfor på at skabe et fællesskab, der i højere grad rummer og værdsætter børns forskelligheder, så alle børn bliver set, anerkendt og værdsat. Hermed ønsker Hvidovre Kommune at bidrage til, at alle kommunens folkeskoleelever får mulighed for at udvikle sig i det almene fællesskab, så de er bedre klædt på til livet efter folkeskolen.

Kvalitetsløftet i Hvidovre Kommune sætter en højere målsætning for inklusion end folkeskolereformen. Derfor vil denne sag forholde sig til Hvidovre Kommunes målsætning om 98 % inklusion og ikke Folkeskolereformens lavere målsætning om 96 % inklusion. Forvaltningen skal dog bemærke, at inklusionsgraden i indeværende skoleår udgør 97,2 %. Hvidovre Kommune er dermed 0,8 % fra at nå målet. For at sætte dette tal i relief, vil det svare til, at når målet er nået i 2016, så vil der på en årgang med to klasser cirka gå ét barn, som inden kvalitetsløftet ville have gået i specialskole.

For at sikre, at Kvalitetsløftets mål kan realiseres, har forvaltningen og en følgegruppe arbejdet med at udarbejde en ramme for arbejdet med øget inklusion. Følgegruppen har bestået af skoleledere, ledere af specialtilbud, repræsentanter for Hvidovre Lærerforening og BUPL, samt medarbejdere fra forvaltningen. Følgegruppen har drøftet de væsentlige værdimæssige og rammesættende udgangspunkter for arbejdet med inklusion.

Skoleudvalget godkendte den 10. oktober 2013 forslaget, herefter blev mødesagen og de tilhørende bilag udsendt, og de høringsberettigede parter blev anmodet om at afgive høringssvar.

Høringssvar

Der er indkommet ti høringssvar. Bilag 1 består af en oversigt med beskrivelser og besvarelser af alle høringssvarene. Bilag 2 består af selve høringssvarene. De er nummererede, så de følger rækkefølgen på oversigten i Bilag 1.

I Bilag 1 har forvaltningen forsøgt at uddrage de vigtigste pointer og spørgsmål samt at kommentere på dem.

Alle ti høringssvar har bemærkninger i forhold til den konkrete målsætning om 98 % inklusion. Der er i særdeleshed tvivl om, hvorfor Hvidovre Kommune har valgt en målsætning på 98 % inklusion, når kravet på landsplan er 96 %. Forvaltningen vil her igen påpege, at inklusionsindsatsen har som formål at sikre, at alle børn og unge deltager i et socialt forpligtende og udviklende fællesskab.

Derudover fremgår nedenstående temaer i mange af høringssvarene:

  • Den øgede inklusion fordrer en ændring af skolernes fysiske rammer
  • Der skal sættes fokus på lærernes muligheder for kompetenceudvikling
  • Der er blandede holdninger til, at de økonomiske midler vil blive fordelt på baggrund af socioøkonomiske forhold
  • Det er vigtigt have øje for evalueringen af inklusionsprocessen
  • Der hersker bekymring over, at et nyt tilsynskoncept først nu er under udarbejdelse.

Høringssvarene giver forvaltningen mange gode input, og i det fortsatte arbejde med inklusion vil forvaltningen på baggrund af høringssvarene derfor have særligt fokus på:

  • At arbejdet med inklusion skal understøttes af gode fysiske rammer. Derfor er der afsat 2,1 mio. kr. til etableringen af gruppelokaler og inventar, der understøtter en alternativ indretning af skolernes klasselokaler - dette kan være arbejdspulte eller skillevægge. Forvaltningen vil også fremadrettet have fokus på udvikling af gode fysiske rammer
  • At der sker en personlig og organisatorisk kompetenceudvikling hos lærerne og på skolerne. Forvaltningen vil understøtte denne proces gennem råd og vejledning af den enkelte skole samt gennem forvaltningsmæssigt initierede tiltag for alle skoler
  • At der i foråret 2015 iværksættes en midtvejsevaluering af den økonomiske fordeling af midler til skolerne, herunder om der i forhold til de socioøkonomiske kriterier er noget, der kalder på en justering
  • At beskrive evalueringsprocessen i dialog med skolerne. Forvaltningen vil lægge op til en grundig evaluering af elevernes trivsel og faglige udvikling samt en evaluering af økonomimodellen
  • At udviklingen af tilsynskonceptet meget hurtigt igangsættes og får høj prioritet, så processen får et kortere og mere koncentreret tidsforløb.

Samlet set er det forvaltningens vurdering, at rammerne for inklusion med ovenstående tilføjelser kan godkendes.

Revideret målsætning for inklusionsindsatsen

Børne- og Undervisningsudvalget sendte på møde den 6. februar 2014 sagen retur til forvaltningen med henblik på fornyet behandling på møde den 11. marts 2014.

Forvaltningen skal på denne baggrund indstille, at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter og træffer beslutning om hvorvidt nedenstående model A eller model B skal være gældende for målsætningen for inklusion.

Model A

Målet om 98 % inklusion bevares som hidtil vedtaget af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af Kvalitetsløftet på møde i september måned 2012. Målet er 98 % inklusion i skoleåret 2015/2016.

Målet om 98 % inklusion opgøres som beskrevet i mødesag af den 10. oktober 2013. Opgørelsesmetoden baseres på, at eleverne i udenbys specialtilbud ikke medtages i opgørelsen af den aktuelle inklusionsprocent. Efter denne opgørelsesmetode er den aktuelle inklusionsprocent 97,2 %.

Model B

Målet om 98 % inklusion bibeholdes, men således, at målet først nås i skoleåret 2019/2020.

Målet om 98 % inklusion opgøres således, at også de børn, der undervises i udenbys specialtilbud indgår i opgørelsen. Den aktuelle inklusionsprocent efter denne opgørelsesmetode er 96,5 %.

Bilag

  1. Bilag 1 - Oversigt over høringssvar vedrørende rammer for indklusionsindsatsen (pdf)
  2. Bilag 2 - Høringssvar vedrørende rammer for inklusionsindsatsen (pdf)
  3. Bilag 3 - Mødesag vedrørende inklusion (pdf)

19. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Intet.


20. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A stemmer imod dispensation, O, H og V stemmer for.

Der tilbydes plads på Avedøre Skole.


21. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

O og A stemmer imod dispensation, V og H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgningen om dispensation.


22. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A stemmer imod dispensation, V, H og O stemmer for.

Der tilbydes plads på Langhøjskolen.


23. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Klagen imødekommes og ansøgningen godkendes.

Der tilbydes plads på Avedøre Skole.


24. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.


25. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A og O stemmer imod dispensation, V og H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.


26. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Klagen imødekommes og ansøgningen godkendes.

Der tilbydes plads på Langhøjskolen.


27. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A, V og O stemmer imod dispensation, H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.


28. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A og O stemmer imod dispensation, V og H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.


29. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A og O stemmer imod dispensation, V og H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.


30. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A og O stemmer imod dispensation, V og H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.


31. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Klagen imødekommes og ansøgningen godkendes.

Der tilbydes plads på Gungehusskolen.


32. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A og O stemmer imod dispensation, V og H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.


33. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A og O stemmer imod dispensation, V og H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.


34. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Klagen imødekommes og ansøgningen godkendes.

Der tilbydes plads på Risbjergskolen.


35. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A stemmer imod dispensation, V, O og H stemmer for.

Der tilbydes plads på Langhøjskolen.


36. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A, H og O stemmer imod dispensation, V stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.


37. Klage over afslag på frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A og O stemmer imod dispensation, V og H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.


38. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

Ansøgningen imødekommes. Der tilbydes plads på Risbjergskolen.


39. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget 2014 den 11-03-2014

A og O stemmer imod dispensation, V og H stemmer for.

Der gives afslag på ansøgning om dispensation.