Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 30. november 2017

Mødefakta

Dato: Torsdag den 30. november 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • René Langhorn (O)

Fraværende med afbud

  • Kashif Ahmad (UP)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-11-2017

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-11-2017

Administrationen gav en status på udvalgets beslutninger i den forgangne valgperiode.


Direktøren orienterede om, at ibrugtagning af Tumlehuset er forsinket til 1. marts 2018.

Direktøren gav en status på dialog med forældrebestyrelserne i Manegen og Humlebien, og administrationen udarbejder notat til udvalget om ind- og udskrivninger i Manegen i 2017.


3. Halvårlig orientering om anbringelser ud over det 18. år.

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen

Det er tidligere besluttet, at Familierådgivningen har kompetencen til afgørelse af fortsat anbringelse udover det 18. år, og at Familierådgivningen skal give udvalget en halvårlig orientering om anbringelser udover det 18. år.

Med denne sag orienteres Børne- og Undervisningsudvalget om behandlingen af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, samt om antallet af anbringelser.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering vedrørende Familierådgivningens behandling af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, til efterretning
  2. at tage orientering om antallet af anbringelser for 2.  og 3. kvartal 2017 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-11-2017

Ad 1) Taget til efterretning.

Ad 2) Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Familierådgivningen reviderer handleplanen for anbragte unge, når den unge fylder 16 år og opstiller derefter konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Ved fastsættelse af målene indgår overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år, således at der sikres en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet.

I samarbejde med den unge revideres handleplanen, og der tages stilling til det videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold.

Det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den unge flytter til et af kommunens egne tilbud, eller forbliver i sin nuværende anbringelse.

Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt uden for hjemmet, fylder 18 år, skal administrationen således træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger ud over det 18. år og i givet fald, hvilken type foranstaltninger, der påtænkes iværksat, jf. Servicelovens § 68, stk. 12.

Til brug for afgørelsen revideres handleplanen i samarbejde med den unge, således at den unge oplever ro og tryghed i forhold til egen fremtid.

I perioden fra april 2017 til september 2017, har Familierådgivningen behandlet 3 sager, hvor den unge fylder 18 år i efteråret 2017 og foråret 2018.

Første sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution. Den unge fortsætter i anbringelse på døgninstitution indtil det 19. år.

Anden sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge. Den unge udsluses til eget hjem med støtte.

Tredje sag: Den unge er aktuelt anbragt i familiepleje. Den unge fortsætter i anbringelse i familiepleje indtil det 19. år.

Ud af de 3 unge der fylder 18 år i efteråret 2017 og foråret 2018 fortsætter 2 unge i deres nuværende anbringelse som efterværn, jf. Servicelovens §§ 76 og 76a, idet disse unge har så store sociale og personlige vanskeligheder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at tilbyde ophold/udslusning via Hvidovre Kommunes egne anbringelsessteder. Samtidig opfylder den unge ikke betingelserne for en anbringelse i voksenregi, da der ses en positiv udvikling, hvorfor den unge fortsat er berettiget til efterværn.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen, men ved behandlingen af sager om anbringelser udover 18. år følger administrationen de i sagsfremstillingen nævnte bestemmelser i Lov om Social Service (LBK nr 988 af 17/08/2017 med senere ændringer), dvs. § 68, stk. 12, sammenholdt med §§ 76 og 76a.

Politiske beslutninger og aftaler

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. oktober 2011, pkt.10, besluttede udvalget, at delegere kompetencen til afgørelse om fortsat anbringelse udover det 18. år til Familierådgivningen.

Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt en evaluering på møde den 3. december 2012, pkt. 9, og godkendte, at kompetencen fortsat er delegeret til Familierådgivningen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede ligeledes, at Familierådgivningen fremadrettet orienterer udvalget (nu: Børne- og Undervisningsudvalget) om behandlede sager hvert halve år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvartalsvis oversigt over anbringelser af børn og unge i årene 2011 - 3. kvartal 2017. (pdf)

4. Orientering om anbringelse af børn og unge i netværkspleje

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Orienteringen omhandler børn og unge anbragt i netværkspleje af Hvidovre Kommune.

Orienteringen gives på baggrund af budgetaftalen for 2017, hvor det blev besluttet, at Familierådgivningen skal dokumentere, at netværk og slægt er afdækket i forbindelse med alle anbringelsessager.

Beslutningen er taget, fordi der er forskningsmæssigt evidens for, at anbragte børn og unge trives bedre, hvis de anbringes i egen slægt eller netværk.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orienteringen om netværkspleje til børn og unge fra Hvidovre Kommune til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-11-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2006 blev det indført i serviceloven, at anbringelse af et barn eller en ung kan ske i en netværksplejefamilie. Anbringelsesreformen havde fokus på borgerens inddragelse i sagsbehandlingen og brug af netværket.

Den 30. juni 2007 havde Hvidovre Kommune 1 barn i netværkspleje ud af 50 børn i familiepleje og et samlet antal børn og unge anbragt uden for hjemmet på 147.

Hvidovre Kommunes anbringelsesstrategi blev vedtaget af det daværende Social- og Sundhedsudvalg den 12. november 2012. Af anbringelsesstrategien fremgår det, at netværket i forbindelse med en anbringelse af et barn eller en ung altid skal undersøges med henblik på, om det er til barnets bedste at blive anbragt i netværket.

Den 31. januar 2013 havde Hvidovre Kommune 6 børn i netværkspleje ud af 46 børn i familiepleje og et samlet antal børn og unge anbragt uden for hjemmet på 141.

Den 6. november 2014 vedtog Børne- og Undervisningsudvalget den  faglige strategi for børn og unge i Hvidovre Kommune ”Lige muligheder”.

Den 1. januar 2015 indgik Hvidovre Kommune i et partnerskab med Socialstyrelsen om en tidligere og forebyggende indsats for udsatte børn og unge sammen med to andre kommuner.

Den 31. januar 2015 havde Hvidovre Kommune 7 børn i netværkspleje ud af 45 børn i familiepleje og et samlet antal børn og unge anbragt uden for hjemmet på 126.

Af Center for Børn og Familiers anbringelsesstatistik fremgår det pr. 12. oktober 2017, at 11 børn siden 2006 har været anbragt i netværkspleje, men også at 5 af disse anbringelser er ophørt i enten 2016 eller 2017.

Den 12. oktober 2017 er 6 børn anbragt i netværkspleje ud af 55 børn i familiepleje og et samlet antal børn og unge anbragt uden for hjemmet på 107.

Det betyder, at selv om antallet af børn og unge i netværkspleje ikke er steget væsentligt, er andelen af netværksplejeanbringelser i forhold til det samlede antal anbringelser steget siden 2006.

Hvilke børn kommer i netværkspleje

I budget 2017 blev det, i forbindelse med budgetforhandlingerne, besluttet, at have fokus på netværksanbringelser blandt andet ved at have retningslinjer for inddragelse af netværket i sagsbehandlingen.

Det betyder, at Familierådgivningens Modtager-team arbejder målrettet med at få afdækket familiernes netværk i forbindelse med samtale med familierne, når der modtages en underretning. Desuden er der fokus på at afholde netværksmøder, når der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse.

Familierådgivningen har derfor et bedre overblik over familiernes netværk, hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt at skulle anbringe et barn i familien.

De børn, der kommer i netværkspleje er overordnet set børn, hvor tilknytningen mellem barnet eller den unge og typisk personer i slægten er til stede. Desuden skal Familierådgivningen vurdere, at samarbejdet mellem den biologiske familie og netværksplejefamilien er godt og stabilt. Hertil kommer, at børnenes og de biologiske forældres vanskeligheder ses i sammenhæng med netværksplejefamiliens motivation, kompetencer og ressourcer.

Hvorfor ophører nogen børn i netværkspleje

Som tidligere nævnt er 5 børn eller unge ophørt i deres netværkspleje i 2016 og 2017.

1 af børnene er flyttet til anden relevant anbringelse, som alle involverede synes var til bedste for barnet.

1 ung får efterværn fra en anden kommune til at forblive i sin netværkspleje i Hvidovre. Senere da den unge er 20 år flyttes vedkommende til anden relevant anbringelse.

1 barn er hjemgivet til biologisk familie.

1 barn flyttes til anden relevant anbringelse på grund af store vanskeligheder hos barnet.

1 barn flyttes til anden relevant anbringelse på grund af vanskeligheder både hos barnet og biologisk familie.

Det betyder, at de to sidstnævnte anbringelser reelt er brudt sammen. Det er erfaringen at et typisk sammenbrud ofte skyldes, at det viser sig, at barnet eller den unge er i større vanskeligheder end en netværkspleje kan imødekomme at løse. Desuden kan det typisk være, at samarbejdet mellem netværksplejefamilien og den biologisk familie går i hårdknude på en sådan måde, at det ikke er godt for barnet at befinde sig i dette krydsfelt.

Familierådgivningen arbejder kontinuerligt på at undersøge netværket endnu bedre forud for en anbringelse, så sammenbrud i anbringelserne kan formindskes. Det er forskningsmæssigt klarlagt, at der både er mange fordele, men også ulemper ved at anbringe i netværket. Familierådgivningens arbejde forud for en anbringelse har vist, at i nogle tilfælde er ulemper og barrierer ved en netværkspleje så store, at det ikke vil være til barnets eller den unges bedste at komme i netværkspleje.

Tallene viser, at der gennem de seneste år har været et nogenlunde ensartet antal børn og unge i netværkspleje; men det er Familierådgivningens forventning, at det større fokus på at inddrage netværket meget tidligt også vil betyde, at antallet af netværksplejer kan øges, fordi alle personer i barnets netværk kommer i spil.

Retsgrundlag

I bekendtgørelse af lov om social service nr. 988 af 17. august 2017 med senere ændringer fremgår det af § 52, stk. 3 nr. 7, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted jf. § 66.

§ 66, stk. 1, nr. 3 siger, at et anbringelsessted kan være en netværksplejefamilie. I stk. 2 står, at et anbringelsessted skal være godkendt i henhold til § 66a.

Det fremgår af § 66a, stk. 2, at netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Af § 66a, stk. 3, stk. 4 og stk. 5 fremgår det, at netværksplejefamilier skal tilbydes et kursus i at være plejefamilie, og de skal løbende gennemføre den fornødne efteruddannelse og have tilbudt fornøden supervision. Desuden skal netværksplejefamilier tilbydes den nødvendige faglige støtte i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 12. november 2012, punkt 3, godkendte det daværende Social- og Sundhedsudvalg anbringelsesstrategien for børne- og familieområdet.

Den 6. november 2014, punkt 10, godkendte Børne- og Undervisningsudvalget den faglige strategi for udsatte børn og unge 2015- 2017 – Lige muligheder.

I Budgetaftalen for 2017 står, at der er forskningsmæssigt evidens for at anbragte børn trives bedre, hvis de anbringes i deres egen slægt eller netværk. Parterne er derfor enige om at prioritere netværks- og slægtsanbringelser højt. Familierådgivningen skal derfor dokumentere, at netværk og slægt er afdækket i alle anbringelsessager, og at et fravalg af slægts-eller netværksanbringelse skal begrundes.

Økonomiske konsekvenser


5. Organisering af dagplejen i forhold til garantipladser sammenlignet med modellen i Gladsaxe Kommune

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Undervisningsudvalget skal drøfte organisering af tildeling af børnehavepladser for børn, der indtil 3 årsalderen har haft plads i dagplejen i forhold til den model for tildeling, der anvendes i Gladsaxe Kommune.

Sagen udspringer af, at Maria Durhuus (A) på udvalgsmødet d. 15. august 2017 spurgte til organisering af dagplejen i forhold til garantipladser med udgangspunkt i den model, som findes i Gladsaxe Kommune.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget:

  1. at drøfte organisering af daglejen i forhold til garantipladser med udgangspunkt i sammenligningen med Gladsaxe Kommune.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-11-2017

Drøftet med bemærkning om, at administrationen skal fremlægge en sag, hvor forskellige modeller for ændret organisering af dagplejen i forhold til garantipladser skitseres. Såvel mulighederne for øget fleksibilitet i forhold til behovsdatoer som økonomiske konsekvenser skal beskrives for hver af de forskellige modeller.

Sagsfremstilling

En sammenligning af organiseringen af Dagplejen i Gladsaxe Kommune og Hvidovre Kommune viser ligheder og forskelle. I begge kommuner er der garanti for plads i dagtilbud til både 0-2 årige og til 3-6 årige. Derudover kan forældrene i begge kommuner skrive sig op til specifikke institutioner/dagpleje udover den plads, som de har garanti for at få tildelt. I begge kommuner oplever pladsanvisningen at visse institutioner er mere efterspurgte end andre. Efter forældrenes udsagn til pladsanvisningen kan det både handle om geografisk nærhed til enten bopæl eller kommende skole, eller det kan handle om institutionernes omdømme.

Forældre til børn i dagpleje (og i den rene vuggestue Manegen) og tilflyttere har samme vilkår i forhold til tildeling af en 3-6 årsplads. De får tilbudt ledige pladser i børnehaver eller i de integrerede institutioner, som børn fra de integrerede institutioners 0-2 årsafdelinger ikke selv kan fylde. I nogle perioder af året og i nogle områder af Hvidovre Kommune er der ganske få pladser at vælge imellem. I andre perioder og i andre områder er det i højere grad muligt for forældrene at få opfyldt sit ønske om en bestemt institution.

Forældrene i dagplejen og Manegen vælger derfor ofte fra et tidligt tidspunkt at lade barnet skrive op til overflytning til en kombineret institution, fordi det øger deres chance for at få opfyldt ønsket om en bestemt kombineret institution.

De to væsentligste forskelle mellem Hvidovre og Gladsaxe Kommunes visitation til pladser:

  1. Når forældre i Gladsaxe Kommune får tildelt en plads til deres barn i dagpleje, får de samtidigt en garanti for barnets videre forløb - de får et aftalebrev med oplysning om, hvilken daginstitution barnet er garanteret plads i, når det bliver 3 år.

I Hvidovre Kommune har forældre også garanti for en plads, når barnet bliver 3 år. Men i stedet for garanti for en bestemt institution, gælder garantien til en institution i bopælsdistriktet. Pladsanvisningen og forældrene har i mange tilfælde en dialog om pladsmulighederne, når barnet har behov for en 3-6 årsplads.

  1. Kommunerne har samme areal, men Hvidovre Kommunes 28 institutioner med 3-6 årspladser er fordelt i 3 bopælsdistrikter. Gladsaxe Kommunes 55 institutioner med 3-6 års pladser er fordelt i 9 områder. I Gladsaxe er der kortere geografisk afstand end i Hvidovre mellem det 0-2 års tilbud og det 3-6 års tilbud, som barnet er garanteret. Forskellen i distriktsinddelingen betyder, at der i Hvidovre er et større antal mulige institutioner, når dagplejebarnet skal anvises en plads ved 3 årsalderen.

Hvidovre Kommune

Gladsaxe Kommune

Indbyggere

52.964

68.775

Dagplejen er organiseret som et selvstændigt dagtilbud

Ja

Ja

Dagtilbud er organiseret med områdeledelse

Nej

Ja

Garanti for en 0-2 årsplads i bopælsdistriktet

Nej

(garantipladsen kan være i hele kommunen)

Nej

(garantipladsen kan være i hele kommunen)

Garanti for at dagplejebørn får en 3-6 års plads når de bliver 3 år

Ja –

 i bopælsdistriktet

Ja –

i området, hvor barnet har haft 0-2 årsplads

Barnets 3-6 årsplads i en bestemt institution  fastlægges, når barnet får en 0-2 årsplads

Nej

Den konkrete plads tildeles først, når barnet nærmer sig 3-årsalderen efter dialog mellem pladsanvisning og forældre.

Ja

Der udarbejdes et ”aftalebrev” – en kontrakt – mellem pladsanvisningen og forældrene om dagtilbudsplads fra 0 til 6 år.

Mulighed for ønske-institutioner (udover garantien) efter frit valg.

Ja

Forældrene kan skrive barnet op til 2 andre institutioner

Ja

Forældrene kan skrive barnet op til 3 andre institutioner

Dagplejer og institution samarbejder tæt om overgangen.

Nej

Kun i begrænset om-fang, da den enkelte dagplejer ”leverer” børn til mange forskel-lige institutioner.

Ja

Det er altid den samme institution, som dagplejeren over-drager børn til.

Økonomi

Hvidovre Kommune

Gladsaxe Kommune

Antal pladser 

      budget 2017

150

137

      regnskab 2016

151

130

Nettoudgift pr. plads

      budget 2017

114.033 kr.

122.883 kr.

      regnskab 2016

110.730 kr.

143.062 kr.

Forældrebetaling pr. måned - 2017

2.872 kr.

3.175 kr.

Ovenstående viser, at de budgetterede nettoudgifter/år til en dagplejeplads i 2017 var 8850 kr. højere i Gladsaxe end i Hvidovre.

Regnskabstal for 2016 viser, at kommunernes årlige omkostning for en dagplejeplads er 32.332 kr. højere i Gladsaxe end i Hvidovre.

Den månedlige forældrebetaling for en dagplejeplads er 303 kr. højere i Gladsaxe end i Hvidovre – altså årligt 3.636 kr. højere.

Mulig sammenhæng i Hvidovre mellem plads i dagpleje og 3-6 årsplads

I Hvidovre Kommune er der fire rene børnehaver – altså institutioner med kun 3-6 års pladser. De øvrige 3-6 års pladser er i de kombinerede institutioner.

Antallet af pladser i Hvidovre Kommunes rene børnehaver svarer nogenlunde til antallet af dagplejepladser. Det kunne derfor være en mulighed, at de rene børnehaver var ”aftagere” af børn fra dagplejen.

Konsekvensen vil være, at disse børnehaver som udgangspunkt kun vil være til rådighed for forældre med børn i dagplejen.

Dog er der ingen rene børnehaver i bopælsdistrikt Vest, men der er også kun enkelte dagplejere i dette distrikt, hvorfor det ikke vil være et problem. En garanti om 3-6 årsplads i en bestemt institution i bopælsdistriktet ville indebære, at der også skal reserveres få pladser i de kombinerede institutioner i distrikt Vest.

Reservation af 3-6 års pladser i bestemte institutioner til konkrete børn, når de bliver 3 år, vil betyde mindre fleksibilitet i forhold til at udnytte pladserne. Der vil være en risiko for, at de kombinerede institutioner vil være nødt til at holde en 3-6 års plads tom i en periode, for at sikre at den er ledig, når det konkrete barn bliver 3 år.

Retsgrundlag

Kommunalbestyrelsen har i medfør af Dagtilbudsloven (LBK nr. 748 af 20/06/2016 med senere ændringer) ansvaret for dagtilbud, herunder dagplejen, og skal fastsætte mål og rammer for disse samt skabe sammenhæng mellem tilbuddene jf. lovens § 3 stk. 1-3.

Politiske beslutninger og aftaler

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning 25. oktober 2010 (punkt 2) om ”Evaluering af visitationsreglerne for 0-6 års dagtilbud med forslag om, at nye visitationskriterier får virkning fra den 1. februar 2011”.

Social og Sundhedsudvalgets beslutning d. 7. januar 2013 (punkt 6) om at tage ”Evaluering af visitationsreglerne på 0-6 års dagtilbud” til efterretning.

Da Kommunalbestyrelsen d. 8. oktober 2013 vedtog budgettet for 2014, besluttede den en fremtidig model for dagplejestruktur – model 4. Model 4 ville indebære, at dagplejen blev nedlagt som selvstændigt dagtilbud. I stedet skulle dagplejerne ansættes i de forskellige dagtilbud (men passe dagplejebørnene i deres hjem). Ved dagplejerens sygdom skulle børnene passes i institutionen, og når børnene blev 3 år, skulle de have en 3-6 årsplads i institutionen.

Den efterfølgende implementeringsplan for model 4 blev behandlet på møde i Børne- og Undervisningsudvalget d. 11. marts 2014. Ved dette møde besluttede udvalget at undvige beslutningen fra budgetforhandlingerne og bad forvaltningen udarbejde en ny model 5, som bevarede dagplejen som en selvstændig enhed.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 29. april 2014 (punkt 11) ”Ny model for omlægning af dagplejen”, hvormed den tidligere beslutning om dagplejestruktur blev omgjort.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune i forbindelse med denne drøftelse.


6. Orientering om evaluering af Kvalitetsløftet på Hvidovre Kommunes skoler 2012 - 2016

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om evalueringen af Kvalitetsløftet på Hvidovres skoler 2012-2016. Evalueringen er en beskrivelse af de indsatser, der er sat i værk på skolerne i perioden samt en vurdering af, om indsatserne tilsammen har levet op til de tre overordnede mål, der er sat for Kvalitetsløftet.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage evalueringen af Kvalitetsløftet 2012 – 2016 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-11-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2012 godkendte Kommunalbestyrelsen et kvalitetsløft af kommunens ni folkeskoler, Ungdomsskolen og Sporet med 11 indsatser, der tilsammen understøtter tre overordnede mål:

1. Inklusionsgraden er over 98 % i 2015 (ændret i 2014 til 96 %)

2. Forældretilfredshed er høj/meget høj i 2016

3. Alle Hvidovres skoler har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 og et karaktergennemsnit i engelsk på 7,2 i 2017.

Af de 11 indsatser i Kvalitetsløftet er tre indsatser lukket ned. De øvrige indsatser kører fortsat, men er gået i drift. Indsatserne under Kvalitetsløftet er:

  • Undervisning i Undervisningen – klasseledelse (i drift)
  • Undervisning i Undervisningen – it (i drift)
  • Uddannelse af lærere – spydspidser (i drift)
  • Uddannelse af ledere i forandringsledelse (i drift)
  • Talentforløb for elever i 7.-9. Klasse (i drift)
  • Overdragelse af elevstandpunkter (indsatsen blev henlagt pga. indførelsen af Meebook)
  • Godt du kom – elevfravær (i drift)
  • Forsøg med tovoksenordning (forsøget blev lukket ned pga. indførelsen af skolereformen)
  • Flere skole-hjem-samtaler (i drift)
  • Forældretilfredshedsmålinger (i drift)
  • Timer til dansk, matematik og engelsk (forsøget blev lukket ned pga. indførelsen af skolereformen)

Evaluering af indsatser i Kvalitetsløftet

Hovedformålet med evalueringen er at vurdere, om indsatserne tilsammen har levet op til de tre overordnede mål, der er sat for Kvalitetsløftet (se evalueringen i bilag 1). Der er tale om mange forskellige indsatser, og det er derfor ikke muligt at tillægge en enkelt indsats direkte effekt i forhold til målene om inklusion, forældretilfredshed og karakterer. Dette skyldes, at indsatserne understøtter hinanden, og at det er svært at isolere effekter fra de forskellige indsatser fra hinanden. I det følgende vil fokus derfor være på den samlede effekt af indsatserne i forhold til de tre mål: inklusion, forældretilfredshed og højere faglighed.   

Mål om inklusionsgrad på 96 % er nået i 2016 (mål 1)

I 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune at justere Kvalitetsløftets mål om, at inklusionsgraden i 2015 skulle være højere end 98 %. Kommunalbestyrelsen besluttede i den forbindelse at niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre som mål ikke overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96 pct., men at graden af inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv.

Hvidovre Kommune er lykkedes med at løfte inklusionsgraden, så flere elever kan følge undervisningen i en normalklasse. I 2016 havde Hvidovre Kommune en inklusionsgrad på 96 %.

Den årlige trivselsmåling, der foretages blandt eleverne på Hvidovre Kommunes skoler viser, at der generelt er en lille positiv udvikling fra målingen i skoleåret 2014/15 til 2015/16. Stigningen skyldes, at skolerne gør en særlig indsats for at forbedre elevernes undervisningsmiljø, og at skolerne lykkes med inklusionsindsatsen.

Mål om høj/meget høj forældretilfredshed er nået i 2016 (mål 2)

Resultaterne fra Hvidovre Kommunes to målinger viser, at andelen af tilfredse/meget tilfredse forældre er steget fra 69 % i 2014 til 2016 i 78 %. Tilfredsheden med skolerne i Hvidovre ligger begge år over landsgennemsnittet på 67 % fra 2015. Stort set alle skoler i Hvidovre har en højere forældretilfredshed i 2016, end de havde i 2014. Forældretilfredsheden i 2016 vurderes til at være høj/meget høj, og Kvalitetsløftets mål nr. 2 vurderes dermed at være nået.

Mål om højere faglighed er nået i 2016 (mål 3)

Karaktergennemsnittet i dansk på Hvidovres skoler er steget til 6,9 i 2015/16, hvilket overstiger målet om et gennemsnit på 6,5.

Det samme gælder for karaktergennemsnittet i engelsk, der på Hvidovres skoler er steget til 7,9 i 2015/16, og dermed overstiger målet om et gennemsnit på 7,2.

Karaktergennemsnittet i matematik på Hvidovres skoler er steget til 6,5 i 2015/16, hvilket stemmer overens med målet om et gennemsnit på 6,5.

Alt i alt viser evalueringen, at Kvalitetsløftets tre overordnede mål om inklusion, højere forældretilfredshed og højere faglighed er nået i 2016.

Retsgrundlag

Der er intet retsgrundlag

Politiske beslutninger og aftaler

Den 25. september 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen Kvalitetsløftet på folkeskolerne i Hvidovre Kommune.

Den 29. april 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune at gå bort fra målsætningen om 98 % inklusion til fordel for en beslutning om, at niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre ikke overstiger regeringens fastsatte grænse på 96 %. Graden af inklusion skulle i stedet basere sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer deres situation og tarv.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

  1. Bilag 1. Evaluering af kvalitetsløftet.pdf (pdf)

7. Tilsyn SFO og klubber 2016/2017

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Centeret beder i sagen Børne- og Undervisningsudvalget om at tage tilsynet til efterretning. Hvidovre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med klubber efter dagtilbudsloven. Endvidere er det politisk besluttet, at der skulle føres særskilt tilsyn med SFO for skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Center for Skole og Uddannelse har i efteråret gennemført pædagogisk tilsyn for 2016/17 på SFO og klubber. Tilsynet er gennemført efter de af Kommunalbestyrelsen godkendte retningslinjer.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at tilsynet tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-11-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse har i efteråret gennemført pædagogisk tilsyn på SFO og klubber for skoleåret 2016/17. Alle 14 tilsyn er blevet gennemført i efteråret 2017.

Tilsynet er gennemført efter de af Kommunalbestyrelsen godkendte retningslinjer. Tilsynet har ikke givet anledning til bemærkninger.

Ved overgang fra fritidshjem til SFO 1. august 2014, bortfaldt Kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at føre tilsyn med denne institutionstype. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede dog på sit møde den 24. november 2014, at der i skoleårene 2015/16 og 2016/17 skulle gennemføres tilsyn med skolens SFO-del på linje med tilsynet med klubberne. Tilsynet for skoleåret 16/17 er derfor som udgangspunkt det sidste separate tilsyn i SFO’erne. Tilsynet med SFO vil fremadrettet ligge i skolernes kvalitetsrapporter.

For de fem klubber, der er organiseret efter dagtilbudsloven, vil der fortsat vil være et årligt tilsyn med afrapportering til Børne– og Undervisningsudvalget og Kommunalbestyrelsen. De fem klubber er Femagervej/Hvidovregade (Klub Nord), Bredalsparkens Fritidscenter, Køgevejens Ungdomshus, Danalund Ungdomshus og Byggelegepladsen Regnbuen.

Kvalitetssamtale

Samtalerne havde i år fokus på to obligatoriske punkter fra Mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klubber, samt et frit tema hentet samme sted. De obligatoriske temaer var læring i SFO og klub samt ledelse.

Samtalerne var strukturerede sådan, at SFO’erne har været to og to, og klubber henholdsvis to og tre sammen. Dette for at give mulighed for videndeling og gensidig inspiration. Dette gav mulighed for en god dialog og nysgerrighed om både obligatoriske og de selvvalgte temaer. Dette gav også en rigtig god dynamik, og der var mulighed for at spørge ind til de faglige begrundelser for valg af tilgang og metode til emnerne. 

Referaterne fra samtalerne udsendes til de deltagende institutioner, da det er politisk besluttet den 25. oktober 2011, at referaterne kun er et mellemværende mellem centeret og ledelserne i SFO og klubber. Anbefalingerne og vurderingerne skal derimod ligge på SFO og klubbers hjemmeside, når sagen har været politisk behandlet.

I denne fremstilling beskriver vi det samlede indtryk af tilsynet. Det har været nogle gode samtaler, som tog udgangspunkt i den enkelte institution, der indbød til en nysgerrighed på og spørgelyst til de fremlæggelser, de hver især gav på obligatoriske og selvvalgte temaer.

Læring i SFO

Børns læring er et af temaerne i mål- og indholdsbeskrivelsen og indgik som et obligatorisk emne ved samtalerne i år.

Læring skal i denne sammenhæng ikke kun forstås som faglig læring, men i høj grad læring forstået som udvikling af en række kompetencer, der medvirker til, at børn og unge bliver i stand til at mestre deres liv.

De enkelte SFO’er gav forskellige pædagogiske tilgange til opgaven med børns læring. En af de pædagogiske tilgange, der blev beskrevet, var at der er tider på dagen, hvor det er pædagogerne, der bestemmer, hvad børnene skal lave, og ikke frivilligt. Altså voksenstyret aktiviteter, der tog udgangspunkt i, hvor det enkelte barn var, og noget de skulle blive bedre til. Et andet eksempel var en SFO, hvor de voksne valgte grupper på baggrund af den viden, de har om børnene. Grupperne sammensættes, så de børn, der har særlige udfordringer med at finde venner, blev sat sammen med potentielle nye venner i aktiviteten. 

Generelt fortæller ledelserne, at der arbejdes bevidst med aktiviteter, der har en ”tvungen” tilgang, og lidt flere ”skal” aktiviteter, hvor børnene deltager i konkrete læringsforløb, som understøtter deres sociale kompetencer. Endvidere arbejdes der med valgfrie aktiviteter, der bl.a. styrker børnenes evne til at vælge til og fra og overskue konsekvenserne af dette. Denne tilgang er med til at styrke det hele barn og flugter fint med mål- og indholdsbeskrivelsens temaer.

Læring i klub

I klubberne, hvor børn og unge kommer mere af lyst, arbejdes der med at skabe en pædagogisk ramme, der både er tillokkende og samtidig skaber den fornødne pædagogiske ramme for læring. Der arbejdes med forskellige tilbud, der understøtter de sociale kompetencer. At være venner og at trives har stor betydning i de unges liv; når man trives, er der god mulighed for at lære.

Klubberne har stor opmærksomhed på de børn og unge, der har brug for en særlig støtte til at indgå i de aktiviteter, som klubberne tilbyder. Klubberne tilbyder medlemmerne, i en vis udtrækning, hjælp til lektier, når det efterspørges. De tilbyder også aktiviteter, der understøtter medlemmernes nysgerrighed for at lære. Dette foregår bl.a. gennem rollespil, brætspil, ture og udflugter.

Der arbejdes også med at efteruddanne pædagogerne, så kvaliteten i aktiviteterne fastholdes. Klubberne gør også en stor indsats for at inkludere de børn, der er i udsatte positioner, så de sikres et godt og trykt sted med troværdige voksne, de kan henvende sig til, når noget er svært. 

Ledelse SFO

Skolerne har fokus på SFO-lederens placering i den samlede skoleledelse. Opgaverne, ud over ledelse af SFO, spænder fra økonomistyring til kontakt til de omkringliggende dagtilbud, til at være leder for indskolingen, pædagogisk og personalemæssigt. Endvidere er SFO-lederen bindeled mellem de to faggrupper, lærere og pædagoger, i forhold til deres samarbejde. Der er også fokus på SFO-lederens placeringen i forhold til afdelingskoordinatorerne i SFO’en, herunder personale og pædagogik.

Generelt er SFO-lederne en fuldgyldig del af skolens ledelse og indgår på lige fod med de øvrige afdelingsledere i ledelsesteamet. Forskellene skal både ses i de strukturelle forhold omkring den enkelte skole, men også i forhold til de personlige og faglige kompetencer, der er i de enkelte ledelsesteams.

Ledelse klubber

Klubledernes opgaver har forandret sig i forhold til deres samarbejde med skoleledelserne omkring klubpædagogernes arbejde i skolen. En af vores klubber skal planlægge medarbejdernes tid i 40 klasser på tre skoler.

Klublederne giver udtryk for, at de generelt har et godt samarbejde med skoleledelserne om de fælles opgaver, nu hvor klubberne lægger mange timer i skolen.

Vi har fagligt dygtige klubledere, der er meget engagerede i at udvikle klubtilbuddet, og Center for Skole og Uddannelse har sammen med klublederne sat et projekt i gang, hvor der arbejdes med de professionelle læringsfællesskaber, de indgår i. Dette projekt er med til at understøtte ledelserne i deres samarbejde med skolen, da samme projekt er igangsat for skolerne. Det er hensigten, at dette fokus er med til at skabe et fælles sprog og en professionel tilgang til det at lede en organisation.  

Lederne giver også udtryk for, at de oplever et godt samarbejde med konsulenterne i Center for Skole og Uddannelse

Konklusion på det pædagogiske tilsyn

På baggrund af det pædagogiske tilsyn vurderer Center for Skole og Uddannelses samlet set, at alle SFO’er og klubber lever op til den kommunalt vedtagne ”Mål- og indholdsbeskrivelse”.

Ligeledes vurderes det, at alle SFO’er og klubber leverer et kvalificeret tilbud til børnene og de unge.

Alle SFO’er og klubber lever op til det formelle krav om minimum 60 % uddannede pædagoger i den samlede personalegruppe.

Retsgrundlag

Tilsyn med klubberne føres efter dagtilbudslovens § 5. Der er ingen formelle krav om et særligt tilsyn med SFO. Dette ligger normalt i skolernes kvalitetsrapport.

Politiske beslutninger og aftaler

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 6. november 2014 blev det besluttet at gennemføre tilsyn med SFO’erne i en toårig periode efter overgangen fra fritidshjem. Efterfølgende vil SFO’erne være en del af tilsynet med skolen. Tilsynet for skoleåret 16/17, der er gennemført i efteråret 2017, er det sidste separate tilsyn med SFO’erne.

Selve tilsynskonceptet er vedtaget i Skoleudvalget den 25. oktober 2011.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Vurderinger og anbefalinger SFO og klub (docx)

8. Status dialogbaseret styringsmodel - BUV

Beslutningstema

Direktionen lægger op til, at der for de afgående fagudvalgsmedlemmer skal ske en afrapportering på mål indgået med afsæt i den dialogbaserede styringsmodel. Dette med henblik på at vurdere om de fastsatte mål er nået som baggrund for styring og fornyet læring frem mod fornyet fokus på styringsmodellen med ny Kommunalbestyrelse i 2. kvartal 2018.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget:

1.at tage orientering om status på mål fastsat i den dialogbaserede styringsmodel til efterretning.

2.at drøfte erfaringer i arbejdet med styringsmodellen med henblik på input til arbejdet med den dialogbaserede styringsmodel i den ny valgperiode.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-11-2017

Ad 1) Taget til efterretning.

Ad 2) Drøftet med bemærkning om, at den dialogbaserede styringsmodel fortsat anses for et relevant værktøj i forhold til at styrke relationer, ejerskab og fælles forståelse for pejlemærker mv., men ikke må tage overhånd i forhold til dokumentationskrav mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog d. 24. februar 2015 en ny dialogbaseret styringsmodel for Hvidovre Kommune.

Formålet med modellen er, at styringen på baggrund af modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen til at udstikke den politiske kurs for Hvidovre Kommune. Målet med styringsmodellen er også, at politikerne får mere ejerskab over arbejdet med at opstille konkrete mål for de enkelte områder/institutioner på de  faglige centre. Dette sker via øget dialog mellem politikerne og de enkelte fagområder tidligere i processen med at opstille mål.

Modellen, som ses herunder har fire faser:

Styringsmodellen lægger op til, at der arbejdes med toårige mål.

Status på arbejdet med dialogbaseret styringsmodel er, at mange mål i løbet af efteråret 2017 og foråret 2018 vil have gennemgået den planlagte toårige løbeperiode. Herefter skal der jf. styringsmodellen være et fokus på læring og effekt af indsatsen under målet med henblik på et tilbageløb, der kan føre til vedtagelse af nye politiske pejlemærker sammen med politikerne som rammesættende for nye mål.

Som led i styringsmodellen skal der inden udgangen af 2017 ske en skriftlig afrapportering på de fastsatte mål til den afgående Kommunalbestyrelse fra hvert fagudvalg med afsæt i skriftlige afrapporteringer udarbejdet af de enkelte centre.

De skriftlige afrapporteringer skal konkret indeholde orienteringer om;

  1. Er det/de konkrete mål opfyldt? Hvis ikke, hvad vurderes så at være udslagsgivende?
  2. Hvilken erfaringer har der været i arbejdet med målene?

Ikke alle mål vil have gennemløbet en toårig periode inden udgangen af 2017 jf. ovenstående. I disse tilfælde bedes centrene give en status på, hvor centret er med arbejdet indtil nu med det/de enkelte fastsatte mål.

Når man ser overordnet på alle fastsatte mål indgået under styringsmodellen til nu vurderes det, at nogle mål er mere ’målbare’ end andre. Effektmåling af indsatser kan være en udfordring, når man ser på mange af de mål, som er udarbejdet. Dette bør være et fortsat fokuspunkt i arbejdet med målformulering og opfølgning, som fundament for den videre administrative og politiske læring og i sidste ende styring, som modellen er et redskab til.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Afrapportering på pejlemærker for Børnesundhed og børnefamilieområdet november 2017 (docx)
  2. Afrapportering på pejlemærker for dagtilbudsområdet af november 2017 (docx)
  3. Bilag 1: Status for folkeskolerne (pdf)
  4. Bilag 2: Status klubber/SFO 2-3, Quark og musikskolen (pdf)
  5. Bilag 3: Status PPR, Sporet og Ungdomsskolen (pdf)

9. Ny Forberedende Grunduddannelse (FGU)

Beslutningstema

Center for Beskæftigelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Den 13. oktober vedtog Folketinget en aftale om en reform af det uddannelsesforberedende område. Reformen indebærer blandt andet, at en række af de eksisterende tilbud integreres i en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU). FGU’en skal forankres i statsligt selvejende institutioner, men kommunerne bidrager til finansieringen og tildeles hovedansvaret for at realisere uddannelsens mål om at skabe en sammenhængende og koordineret ungeindsats. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om reformens konkrete indhold og overordnede betydning for Hvidovre Kommune. 

Indstilling

Direktøren indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-11-2017

Taget til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 27-11-2017

Orienteringen taget til efterretning

Sagsfremstilling

En bred kreds af Folketingets partier indgik den 13. oktober 2017 en aftale om at reformere det forberedende område, med henblik på at styrke indsatsen for de unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Med den nye reform samles en række af de eksisterende tilbud i en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU), som skal ruste unge under 25 år til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Konkret integreres de nuværende produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen i den nye uddannelse for de unge i målgruppen. Derudover vil almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne samt den forberedende voksenundervisning ligeledes blive sammenlagt i den nye FGU. Ved at erstatte eller integrere de nuværende tilbud i én FGU ønsker forligskredsen at skabe en fælles indgang for de unge, som har brug for en forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Aftalepartierne ønsker dermed at reducere kompleksiteten, og fremme oplevelsen af sammenhæng og kvalitet i uddannelsesindsatsen.

Af aftaleteksten fremgår det, at der skal oprettes i omegnen af 90 skoler, som organiseres i en række selvejende institutioner, der antalsmæssigt vil udgøre op imod en tredjedel af det samlede antal skoler. FGU’en vil blive et landsdækkende tilbud, og den lokale forankring skal sikres ved at kommunerne (KKR) stiller forslag til dækningsområder og placering af skoler. Det præcise antal institutioner og skoler fastlægges på baggrund af denne lokale placeringsproces, men aftalepartierne forventer at der tages udgangspunkt i én skole pr. kommune. Der bør imidlertid være flere skoler i de større kommuner og ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er et tilstrækkeligt elevgrundlag.

Med reformen tildeles kommunerne det fulde ansvar for alle unge under 25 år, indtil vedkommende har gennemført en ungdomsuddannelse eller opnået en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf rummer aftalen et krav om, at kommunerne skal etablere en sammenhængende ungeindsats, som koordineres på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet. Den sammenhængende indsats skal sikre, at de unge ikke falder mellem to stole i kommunen, men derimod modtager den nødvendige støtte til at realisere sin uddannelsesplan. På denne baggrund skal den unge tildeles én kontaktperson, som kan understøtte den enkeltes vej mod uddannelse eller job. Den nye ansvarsfordeling indebærer endvidere en omlægning af de kommunale vejlednings- og støttefunktioner, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som fremover skal udgøre et led i kommunens sammenhængende ungeindsats. Det er således op til de enkelte kommuner, hvorvidt de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge et lokalt UU-center. Kommunerne har dog fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Om den nye FGU

FGU’en vil konkret komme til at bestå af tre spor i form af en almen grunduddannelse, en produktionsgrunddannelse og en erhvervsgrunduddannelse.

Udgangspunktet for almen grunduddannelse er undervisning i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og naturfag (i dag kendt fra VUC). De almene fag skal være tilrettelagt på en praksisrettet måde, og sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf.

Udgangspunktet for produktionsgrunduddannelsen er værkstedsundervisning (i dag kendt fra især produktionsskolerne). Sporet henvender sig primært til unge, som har en praktisk læringstilgang, og formålet med sporet består i en senere overgang til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse på et kvalificeret grundlag.

Udgangspunktet for erhvervsgrunduddannelsen er aftalebaseret praktik. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker beskæftigelse og eventuelt at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Egu i sin nuværende form videreføres i alt væsentligt i FGU, herunder med virksomhedspraktik på baggrund af en praktikaftale, der fastsætter elevens løn- og arbejdsforhold. Hvis eleven på tilfredsstillende vis gennemfører hele sporet i erhvervsgrunduddannelsen med afsluttende evaluering, giver dette adgang til dimittendrettigheder på samme måde som for egu i dag.

Den samlede varighed af den nye FGU skal som udgangspunkt være to år, men kan forlænges såfremt særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold taler herfor. Af aftalen fremgår det derudover, at eleverne på den Forberedende Grunduddannelse (FGU) vil modtage en skoleydelse svarende til niveauet for satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate. Ydelsen udgør samtidig et pædagogisk redskab, da skolerne kan trække de unge i ydelsen ved uberettiget fravær.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune er endnu ikke kendte.


10. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-11-2017

Maria Durhuus spurgte til lovgivningen for friplads og befordring til børn som har behov for særlige dagtilbud. Administrationen svarede på mødet.

Maria Durhuus spurgte til kriterierne for indskrivning til diverse linjer i 10. klasse på Engstrandskolen.  Administrationen svarede på mødet.


11. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag