Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 31. august 2017

Mødefakta

Dato: Torsdag den 31. august 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)

Fraværende med afbud

  • René Langhorn (O)

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Direktøren orienterede om:

-at der på et kommende udvalgsmøde fremlægges en sag vedrørende ansøgning  om satspuljemidler til et tværfagligt projekt omkring børn der ikke møder i skole.

-at administrationen indgår i et samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og 5 andre kommuner om god styring på det specialiserede børneområde.

-at der aktuelt er kontraktforhandling med en producent vedrørende planlagte TV-optagelser på Frydenhøjskolen.


3. Rammeaftale 2018 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Beslutningstema

Center for Handicap og Psykiatri har udarbejdet sagsfremstillingen. Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udarbejdelsen foregår i regi af KKR.

Rammeaftale 2018 fremlægges til drøftelse i kommunerne og Region Hovedstaden med henblik på godkendelse af aftalen.

Samtidig fremlægges Hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget og til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at Rammeaftale 2018 og de tilhørende fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendes
  2. at Handicaprådets høringssvar indgår i sagens behandling

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Ad 1: Anbefales godkendt.

Ad 2: Handicaprådets høringssvar indgik i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

KKR Hovedstaden har behandlet rammeaftale 2018 og hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde på møde den 14. juni 2017. KKR anbefaler rammeaftale 2018 og de fælles mål til godkendelse i kommunalbestyrelserne.

Rammeaftale 2018 skal ifølge lovgivningen være fastsat senest den 15. oktober 2017. Fristen for kommunernes og regionens tilbagemelding om behandlingen er den 2. oktober 2017.

Rammeaftale 2018 er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen. Den indeholder Udviklingsstrategi og Styringsaftale.

Der hører 11 bilag til rammeaftalen, hvoraf fire er til Udviklingsstrategi-delen og syv er til Styringsaftale-delen. Bilagene er af teknisk karakter og indbefatter blandt andet beskrivelser af bevægelserne på området, procedure for samarbejde m.v. Bilagene er vedlagt sagsfremstillingen, hvor de er samlet som et dokument bestående af alle bilagene til Udviklingsstrategien og et dokument bestående af alle bilagene til Styringsaftalen.

I Rammeaftalen for 2016 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse af fælles mål som et særligt tema. Dette arbejde er videreført i Rammeaftale 2017. De fælles mål skal styrke hovedstadsregionens samarbejde på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og skal udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden 2018-2021. De fælles mål er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen.

Rammeaftale 2018

I Rammeaftale 2018 arbejdes der i retning af flerårige perspektiver i de udviklingsprojekter, fokusområder og fælles mål, der besluttes.

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2018 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Uddybende beskrivelser af kapacitet, belægning, principper m.v. kan ses i bilagene til Rammeaftalen.

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018

Udviklingsstrategien omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.

Udviklingsstrategien omfatter også aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen. Med afsæt i de bevægelser og tendenser, som kommunerne oplever, er der udvalgt to områder, der vil være i fokus i det tværgående samarbejde og koordination i 2018:

  • Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD diagnosticeres tidligere end førhen, og har ofte et lavt funktionsniveau og andre samtidige diagnoser som angst m.v. Kommunerne oplever derfor et øget behov for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge indenfor disse målgrupper.
  • Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre, stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser. Dette stiller krav om indsatser med nye kompetencer og en højere grad af tværfaglighed end tidligere.

Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at give målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger.

Styringsaftale i Rammeaftale 2018

Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen.

Styringsaftalen i 2018 omfatter:

  • Aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2017.
  • Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser (der kan læses herom i bilag 1 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018).

Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftalen, som har betydning for takstberegningen for 2018:

  • Præciseringer omkring principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud også kaldet takstdifferentiering.
  • Ændring af opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU fra løbende plus 90 dage til løbende plus 30 dage, således at der er overensstemmelse med de øvrige tilbudstyper.
  • Justeringer i procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§107-108 samt §§109-110.

Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisning

I 2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden som det særlige tema for Udviklingsstrategien, at der skulle arbejdes med udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

De fælles mål behandles i KKR Hovedstaden, i de 29 kommuner og i Region Hovedstaden i perioden juni til oktober 2017. Når de fælles mål er politisk godkendt vil målene udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden 2018-2021. For at tydeliggøre dette vil målene blive integreret i Rammeaftale 2019.

De fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor parterne yder en betydelig fælles indsats. Formålet er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en fælles dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der understøtter kommunernes ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser.

De tværgående højt specialiserede tilbud er kendetegnet ved højt specialiserede kompetencer og faglig viden, vidensbaserede metoder, særligt avancerede velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Det er de højt specialiserede tilbud, hvor der er mellemkommunalt koordinationsbehov, der er i fokus i de fælles mål.

De tre fælles mål er:

  • Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer
  • Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen
  • Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle ”bedste praksis” med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

Der kan læses mere om de fælles mål, om målgruppe og om handleplan for de fælles mål, i bilag vedlagt sagsfremstillingen.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1631, 16/12/2016)

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (BEK 760 af 24/06/2014)

Serviceloven (LBK 369 af 18/04/2017)

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK 1674, 16/12/2016)

Lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud (LOV 632, 16/06/2014)

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte rammeaftalen for 2017 på sit møde den 27. september 2016.

Økonomiske konsekvenser

For Hvidovre kommune, der på socialområdet er en udpræget køberkommune, er der et potentielt besparelsespotentiale. Dette skyldes, at taksterne til og med 2018 kun må stige med pris- og lønfremskrivningen minus to procent i forhold til takstniveauet i 2014.

Besparelsespotentialet, der beløber sig til 1,8 mio. kr., er dog ikke indfriet, idet det højt specialiserede specialområde (botilbud til borgere med helt særlige og komplekse behov) udviser et merforbrug på ca. 4 mio. kr. Ved tidligere takstreduktioner har der været problemer med, at der på institutionsniveau skrues op for salg af enkeltydelser.

Disse ydelser er ikke umiddelbart gennemskuelige eller regulerede. Den faktiske udgift til en plads kan dermed reelt blive den samme, som den er nu. KKR ser særskilt på disse problemstillinger.

Takstreduktionen medfører også en budgetreduktion i de takstbelagte tilbud i Hvidovre Kommune. Beløbet svarer til ca. 0,1 mio. kr.

Bilag

  1. Rammeaftale 2018 (pdf)
  2. Samlede bilag til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 (73 sider) (pdf)
  3. Samlede bilag til Styringsaftale i Rammeaftale 2018 (39 sider) (pdf)
  4. Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet (pdf)
  5. Handleplan for fælles mål på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet (pdf)
  6. Handicaprådets høringssvar om Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialomra°de og specialundervisning (pdf)

4. Vision for skolernes fysiske rammer

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet en vision for skolernes fysiske rammer. Visionen er en del af en 10-årsplan for, hvordan skolernes fysiske rammer fremadrettet skal prioriteres.

Visionen beskriver, hvordan de fysiske rammer kan indrettes, så de understøtter elevernes læring og trivsel bedst muligt, og samtidig åbner skolen op for lokalsamfundet.

Der lægges med mødesagen op til en politisk godkendelse af visionen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at visionen for skolernes fysiske rammer godkendes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-06-2017

Udsat.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Udsat.

Supplerende sagsfremstilling

I efteråret 2017 foretages en grundig gennemgang af skolernes tilstand og kapacitet ud fra visionens fokuspunkter. På den baggrund udarbejdes en samlet 10-årsplan, som skal til politisk godkendelse i første kvartal af 2018. Dette er således en ændring i forhold til den proces, som er beskrevet nedenfor under ”Den videre proces”.

Sagsfremstilling

Som en del af budget 2017 er det besluttet, at der skal udarbejdes en 10-års plan for skolernes fysiske rammer. Planen beskriver, hvordan man politisk vil prioritere skolernes fysiske rammer fremadrettet. Planen består af

  • en vision for skolernes fysiske rammer med de krav, der stilles til en moderne skole
  • en gennemgang af alle skolers kapacitet og fysiske tilstand med kortlægning af behov og muligheder

Visionen

Visionen er et redskab, som skolerne og Ejendomsafdelingen kan navigere efter i forbindelse med gennemgangen af skolernes fysiske tilstand og kapacitet.

Tanken i visionen er, at de fysiske rammer skal indrettes, så de understøtter læring og trivsel bedst muligt. Det er dermed ikke pædagogik, læringsprocesser og aktiviteter, der skal tilpasses skolens fysiske rammer, men rammerne der skal tilpasses den ønskede læring og aktiviteterne.

Visionen har sit afsæt i en række udfordringer, krav og behov, der kalder på forandring af skolernes fysiske rammer, fx forventning om stigende elevtal, ændret læringssyn, folkeskolereformens forskellige krav, fortsat behov for øget/bedre inklusion samt behov for fleksibilitet i anvendelsen af rum til skole og SFO samt til lokalsamfundet.

Visionens fokuspunkter

På baggrund af udfordringerne lægger visionen op til, at skolens rum og faciliteter skal være fleksible, multifunktionelle og kunne opdeles i forskellige størrelser og zoner. Dette for at:

  • understøtte ændrede lærings- og arbejdsformer, blandt andet i form af mere holddannelse, kollaboration og problemorienteret arbejde
  • understøtte mulighederne for at leve op til mere motion og bevægelse i skoledagen
  • fremme inklusion for alle børn
  • tilgodese den specialpædagogiske tilgang i specialundervisningstilbuddene
  • fremme mulighederne for fleksibel anvendelse af rum til læreprocesser i både skole- og fritidsdelen samt i forhold til eksterne brugere

Visionen skal blandt andet ses i sammenhæng med den ”Sammenhængende Børne- og Ungepolitik”, ”Helhedsplanen for Idrætsområdet for Hvidovre Kommune” samt ”Vision og Handleplan for de Pædagogiske Læringscentre”.

Visionen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af to skoleledere, to SFO-ledere, to repræsentanter fra Kultur- og Fritidsafdelingen, en arkitekt fra Center for Trafik og Ejendomme samt to konsulenter fra Center for Skole og Uddannelse.

Arbejdsgruppen har inviteret skolebestyrelserne, fælleselevrådet samt skolernes elevråd til at komme med skriftlige input til visionen. Arbejdsgruppen har modtaget input fra syv skolebestyrelser, to elevråd samt fælleselevrådet. Disse input er indarbejdet i visionen.

Den videre proces
I efteråret 2017 foretages en grundig gennemgang af skolernes tilstand og kapacitet ud fra visionens fokuspunkter. På den baggrund udarbejdes en samlet 10-årsplan, som skal til politisk godkendelse i Børne- og Undervisningsudvalget den 30. november 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. december 2017.

Aktuelle anlægsbehov
Der er udarbejdet en oversigt over skolernes aktuelle anlægsbehov for 2018. Denne oversigt skal ses i sammenhæng med visionen og 10-årsplanen.

Retsgrundlag

Visionen tager udgangspunkt i en række bestemmelser og bemærkninger i folkeskoleloven:

Styrelsen af kommunens skolevæsen

§ 40, stk. 2: Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.

Inklusion og gruppeordninger

§ 3a og § 5, stk. 6: Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte.

Varieret skoledag

Bemærkningerne til § 14 b: Den forlængede undervisningstid skal give optimale muligheder for tilrettelæggelse af en varieret skoledag, hvor der veksles mellem forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

Idræt, motion og bevægelse

§ 15: Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Holddannelse

§ 25 a: Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin”.

SFO

SFO drives efter folkeskolelovens § 3, stk. 7, og den dertil hørende bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger

Reglerne for indretning af SFO findes i bygningsreglementet samt i Vejledning om indretning af dagtilbud mv. BAR (Branchearbejdsmiljørådet)

Derudover er kravene til de fagprofessionelles rum beskrevet i såvel bygningsreglementet som i arbejdsmiljøloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Det er som en del af budget 2017 besluttet, at der skal udarbejdes ”en opsamlende status for skole- og dagtilbuddenes fysiske rammer i et 10-årigt perspektiv.”

På Kommunalbestyrelsen møde den 29. april 2014 besluttede et flertal, at:

niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre ikke som mål overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96%, men at graden af inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv.

Økonomiske konsekvenser

Visionen har ingen økonomiske konsekvenser, men i forbindelse med 10-årsplanen godkendelse, vil der blive udarbejdet et forslag til investering for 2019 – 2022.

Bilag

  1. Bilag 1 - Vision for skolernes de fysiske rammer (pdf)
  2. Bilag 2 - Input fra skolebestyrelser og elevråd (pdf)

5. Ferie- og fridagsplan for skoleårene 2019/2020 til 2021/2022

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Undervisningsudvalget skal vedtage ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 på baggrund af de indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne og Hvidovre Lærerforening.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage høringssvarene til efterretning
  2. at vedtage ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 samt 2021/2022.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Ad 1:

Høringssvarene blev taget til efterretning.

Ad 2:

Udvalget vedtog scenarie 1 for ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 samt 2021/2022 som således blev godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 4. maj 2017 administrationens forslag til ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022. Udvalget besluttede at sende to scenarier i høring.

De foreslåede ferie- og fridagsplaner tager udgangspunkt i nedenstående:

  • 200 skoledage om året
  • Efterårsferie i uge 42
  • Vinterferie i uge 7
  • Elevernes sommerferie starter sidste lørdag i juni måned.  

Høringssvar

Der er i alt indgået ti høringssvar fra skolebestyrelserne samt Hvidovre Lærerforening. Høringssvarene er vedlagt som bilag 1-10.

Samtlige ni skoler og Hvidovre Lærerforening peger på scenarie 1.

I høringssvarene var der desuden følgende bemærkninger:

  • Hvidovre Lærerforening fandt scenarie 1 mest hensigtsmæssigt, da man på den måde undgår halve uger i forbindelse med skolestart og juleferie i skoleåret 2020/2021
  • Holmegårdsskolen stillede forslag om, at juleferien i skoleåret 2020/2021 ændres fra lørdag den 19. december 2020 til og med søndag den 3. januar 2021 til i stedet at være fra tirsdag den 22. december til og med mandag den 4. januar 2021
  • Risbjergskolen opfordrede til at minimere antallet af løse lukkedage i både skole og SFO af hensyn til de forældre, der ikke har fri disse dage. Der blev derfor ytret ønske om, at 1. maj ikke er en lukkedag
  • Langhøjskolen gav udtryk for bekymring for de lange sommerferier, da det kan være udfordrende for forældrene at få børnene passet.

Center for Skole og Uddannelse indstiller på den baggrund, at Børne- og Undervisningsudvalget tager høringssvarene til efterretning og vedtager ferie- og fridagsplanerne for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022.

Retsgrundlag

Sommerferiens start er fastlagt efter folkeskolelovens § 14a:

Stk. 1. Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Ferie- og fridagsplanen for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21. juni 2016.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 4. maj 2017 at sende to forslag til ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 i høring. 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Høringssvar fra Avedøre Skole (pdf)
  2. Bilag 2 - Høringssvar fra Dansborgskolen (pdf)
  3. Bilag 3 - Høringssvar fra Engstrandskolen (pdf)
  4. Bilag 4 - Høringssvar fra Frydenhøjskolen (pdf)
  5. Bilag 5 - Høringssvar fra Gungehusskolen (pdf)
  6. Bilag 6 - Høringssvar fra Holmegårdsskolen (pdf)
  7. Bilag 7 - Høringssvar fra Langhøjskolen (pdf)
  8. Bilag 8 - Høringssvar fra Præstemoseskolen (pdf)
  9. Bilag 9 - Høringssvar fra Risbjergskolen (pdf)
  10. Bilag 10 - Høringssvar fra Hvidovre Lærerforening (pdf)
  11. Bilag 11 - Scenarie 1 - Ferie- og fridagsplan for årene 2019 - 2022 (pdf)
  12. Bilag 12 - Scenarie 2 - Ferie- og fridagsplan for årene 2019 - 2022 (pdf)

6. Status og evaluering af inklusionsindsatsen på folkeskolerne under Kvalitetsløftet

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen orienteres om evalueringen af inklusionsindsatsen under Kvalitetsløftet 2012-2016 og Rammer for inklusion. Evalueringen omfatter en kortlægning af de tiltag og indsatser, der er sat i værk i perioden samt en præsentation af Hvidovre Kommunes inklusionsgrad.

Evalueringen viser, at Hvidovre Kommune, i overensstemmelse med vedtagelserne i Kvalitetsløftet og Rammer for inklusion, har iværksat en lang række tiltag på skolerne, samt kompetenceløft af pædagogisk personale, skoleledere og forvaltningsmedarbejdere.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at tage orientering om evaluering af inklusionsindsatsen på folkeskolerne i Hvidovre Kommune under Kvalitetsløftet 2012 – 2016 til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Anbefales taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Inklusion i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune har gennem mange år arbejdet med inklusion i folkeskolerne med den hensigt, at flest mulige elever inkluderes i almenundervisningen og ikke henvises til et specialundervisningstilbud. I september 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen Kvalitetsløftet på folkeskolerne.

For at understøtte Kvalitetsløftets målsætning om øget inklusion besluttede Børne- og Undervisningsudvalget i oktober 2013 at godkende Rammer for inklusion. Rammer for inklusion indeholdt forslag til yderligere understøttelse af lærernes og pædagogernes arbejde med inklusion i form af kompetenceløft, nye procedurer for visitation, revisitation og tilsyn med inklusion i almenområdet samt en ny budgettildelingsmodel på specialområdet.

Under Kvalitetsløftet og Rammer for inklusion er der blevet iværksat en række tiltag og indsatser. Indhold og omfang af tiltagene og indsatserne er beskrevet i bilag 1 ”Status og evaluering på inklusionsindsatsen på folkeskolerne i Hvidovre Kommune under Kvalitetsløftet 2012 – 2016”.

Evalueringen er en samlet evaluering af:

  • Kvalitetsløftet i relation til inklusion
  • Rammer for inklusion.

Evaluering af det samlede Kvalitetsløft, der bl.a. omhandler krav til det faglige niveau i fagene dansk, matematik og engelsk, samt forældretilfredshed kommer til politisk behandling i efteråret 2017.

Hvidovre Kommunes inklusionsgrad

Et af kvalitetsløftets tre mål var, at inklusionsgraden i 2015 skulle være højere end 98 pct. I april 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune at gå bort fra målsætningen om 98 pct. inklusion til fordel for en beslutning om, at niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre som mål ikke overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96 pct. Graden af inklusion skal baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer det enkelte barns situation og tarv.

Hvidovre Kommune er lykkedes med at løfte inklusionsgraden, så flere elever kan følge undervisningen i en normalklasse. I januar 2016 havde Hvidovre Kommune en inklusionsgrad på 96 %, som placerer kommunen højere end de fem socioøkonomisk sammenlignelige kommuner (bortset fra Tårnby) og den gennemsnitlige inklusionsgrad på landsplan, jf. afsnit om inklusionsgrad i bilag 1.

Kompetenceløft og indsatser

Indsatserne i forbindelse med Kvalitetsløftet og Rammer for inklusion har det tilfælles, at de understøtter målet om øget inklusion, både gennem inklusionsrettede indsatser ude på skolerne og gennem kompetenceløft af pædagogisk personale, ledelsespersoner og udviklingsenheden i Center for Skole og Uddannelse.

Visitation til specialtilbud

Evalueringen viser, at udsatte elever i markant højere grad går i specialtilbud sammenlignet med ikke-udsatte. Den samme tendens ses hos børn, der er anbragt.

Hvidovre Kommune har siden 2012 haft en anbringelsesstrategi, som bl.a. har som mål at forsøge at afhjælpe barnets, den unges, eller forældrenes vanskeligheder ved hjælp af forebyggende foranstaltninger. Derudover har Lige muligheder - faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune også en særskilt opmærksomhed på udsatte børn og unges skolegang.

Specialtilbud på almenskolerne

Evalueringen viser, at størstedelen af eleverne i Hvidovre Kommune, der er i et specialtilbud, er i en specialklasse eller gruppeordning på en almen skole. Den høje andel understøtter Hvidovre Kommunes ambition om at have fokus på nærhedsprincippet og de muligheder, der er for at fremme inklusionen, når specialtilbuddene placeres på en almen skole.

Det videre arbejde med inklusion

Til at understøtte det videre arbejde med inklusion på skolerne har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolerne, forvaltningen og Hvidovre lærerforening udarbejdet en beskrivelse af, hvad inklusion er her i Hvidovre samt en skabelon til inklusionshandleplan til skolerne.

Målet er, at skolen, SFO’en, den enkelte medarbejder samt børn og unge på skolen vil opleve, at inklusionshandleplanen sikrer endnu mere målrettede inklusionsforløb til gavn for det enkelte barn. Dertil er formålet at udarbejdelsen af inklusionshandleplanen skal medvirke til, at arbejdet med inklusion på skolerne og i SFO’en foregår i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, repræsentanter fra PPR samt i dialog med skolebestyrelsen.

Retsgrundlag

I folkeskolelovens §3a og §5, stk. 5, står der, at børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Dertil skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er behov herfor.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 25. september 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen Kvalitetsløftet på folkeskolerne i Hvidovre Kommune.

Den 10. oktober 2013 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget at godkende Rammer for inklusion. Rammer for inklusion indeholder forslag til yderligere understøttelse af lærernes og pædagogernes arbejde med inklusion i form af kompetenceløft, nye procedurer for visitation, revisitation og tilsyn med inklusion i almenområdet samt en ny budgettildelingsmodel på specialområdet.

Den 29. april 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune at gå bort fra målsætningen om 98 pct. inklusion til fordel for en beslutning om, at niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre som mål ikke overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96 pct., men at graden af inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer det enkelte barns situation og tarv.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Status og evaluering på inklusionsindsatsen 2012 - 2016 (pdf)

7. Ændring af visitationsreglerne til klub

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Skole og Uddannelse lægger med denne sag op til en mindre ændring af visitationsreglerne til klubber/SFO2-3, på baggrund af erfaringerne fra indskrivningen 2016 og 2017.

Ændringerne omhandler anciennitet og mulighed for at anlægge en helhedsvurdering af det enkelte barn.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forslaget til ændrede regler godkendes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med at Hvidovre Kommune forventede at overgå til elektronisk opskrivning til klub/SFO2-3 den 1. maj 2016, blev der udarbejdet et sæt visitationsregler samt principper for optagelse i klub. Af tekniske årsager trådte den elektroniske indskrivning dog først i kraft ved overgangen 1. maj 2017. Reglerne fandt anvendelse allerede ved indskrivningen 2016.  

Hvert år indskrives ca. 400 børn i klub/SFO2 den 1. maj, og ca. 90 % får deres første prioritetsønske, mens ca. 10 % bliver tilbudt deres 2. eller 3. prioritetsønske.

For ca. 90 % har ændringen af visitationsreglerne ingen betydning, da de blot placeres efter deres 1. prioritet. For de resterende ca. 10 %, der ikke kan få deres 1. prioritet på baggrund af pladsmangel i de søgte klubber, er det vigtigt for SFO og klubber, som skal foretage den endelige fordeling af disse børn, at visitationsreglerne er enkle og klare og virker hensigtsmæssigt i forhold til det enkelte barn.

Efter indskrivningen i maj 2017 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center for Skole og Uddannelse, SFO, klubber og Pladsanvisningen, med henblik på at evaluere indskrivningen de seneste to år.

På baggrund af erfaringerne fra indskrivningen i 2016 og 2017, havde arbejdsgruppen specielt to anbefalinger til ændringer i forhold til kriterier for indskrivning:

  • At det er ancienniteten på klubbens venteliste, der er afgørende, og ikke alder (anciennitet forstået som den tid, barnet har ventet på en plads). I dag prioriteres de yngste først. Dette betyder, at der er børn, der oplever at blive overhalet af næste års indskrivning uden at få en plads
  • At det blev muligt at foretage en mere helhedsorienteret sagsbehandling af det enkelte barn/børnegruppe.

Center for Skole og Uddannelse foreslår derfor, at dette indarbejdes i de nye regler.

De væsentligste ændringer er, at det nu er anciennitetsdatoen, der har førsteprioritet, og at der i punkt 4 gives mulighed for at anlægge en helhedsbetragtning, i forhold til det enkelte barn.

Forslag til nye kriterier for indskrivning i klub/SFO2-3

Der er pladsgaranti i det klubdistrikt, hvor barnet går i skole. For privatskoleelever med skolegang uden for kommunen, er der pladsgaranti i det klubdistrikt, hvor barnet bor.

1)Anciennitetsdato, børn med længst anciennitet indskrives først, dog har alle børn fra 3. klasse samme anciennitetsdato, såfremt de er skrevet op til klub til den af kommunen udmeldte dato (typisk 1. januar)

2)Barnets prioriterede ønsker. I det omfang der er plads, placeres alle børn efter deres 1. prioritet

3)Optagelse i klubdelen i en samlet SFO, hvori barnet allerede er optaget.

Såfremt der ikke er plads i 1. prioritetsklubben, følges nedenstående kriterier:

4)Ud fra en samlet vurdering af nedenstående forhold foretager SFO og klubber en samlet vurdering af børn fra eget klubdistrikt:

a)Børn med særlige behov,

b)Pædagogiske hensyn/kammeratskabsgrupper

c)Søskendetilknytning til klubben

5)Lodtrækning

6)Børn fra andre klubdistrikter

Afvigelse fra rækkefølgen af ovenstående kriterier skal aftales og godkendes af den pædagogiske konsulent på klubområdet i Center for Skole og Uddannelse. Konsulenten orienterer pladsanvisningen.

De nuværende kriterier er

  1. Der er pladsgaranti for børn med skolegang eller bopæl i klubdistriktet til en plads i en klub/SFO2 i klubdistriktet.
  2. Barnets prioriterede ønsker
  3. Klubbens fysiske placering i forhold til skole, herunder skolevej
  4. Børn med særlige behov
  5. Klassetrin (hensyntagen til de yngste børn)
  6. Søskendetilknytning til klubben
  7. Optagelse i klubdelen i en samlet SFO bestående af SFO1, SFO2 og evt. SFO3
  8. Pædagogiske hensyn/kammeratskabsgrupper
  9. Børn fra andre klubdistrikter
  10. Lodtrækning

Retsgrundlag

Visitationskriterier vedtages af Kommunalbestyrelsen i henhold til Dagtilbudslovens §§ 67 og 68.

Politiske beslutninger og aftaler

Visitationsreglerne blev senest vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget den 9. november 2015 og i Kommunalbestyrelsen den 24. november 2015.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


8. Ændring i opdeling i fritids- og juniorklub

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Formålet med sagen er at beslutte den fremtidige administrative struktur for fritids- og juniorklubber/SFO2- 3. Beslutningen har alene administrativ betydning og har til formål at lette administrationen af klubber.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende, at begreberne fritidsklub og SFO2 fremover dækker klubtilbud fra 4 – 8. klasse, og begreberne juniorklub og SFO3 bortfalder.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Center for Skole og Uddannelse anbefaler, i samarbejde med Pladsanvisningen, at fritids- og juniorklub/SFO2-3 fremadrettet alene betegnes som fritidsklub og SFO2 og dækker 4.-8. klasse.

Hvidovre Kommune opererer i dag med tre klubtrin:

  • fritidsklub/SFO2
  • juniorklub/SFO3 og
  • ungdomsklub/SFOUK

Nuværende opdeling

Fremtidig opdeling

klub

alder

klub

alder

Fritidsklub/SFO2

4.-5. kl.

Fritidsklub/SFO2

4.- 8. kl.

Juniorklub/SFO3

6.-8. kl.

Ungdomsklub/SFOUK

9. kl. - 18 år

Ungdomsklub/SFOUK

9. kl. - 18 år

Når Hvidovre Kommune har en opdeling med tre klubniveauer, hænger det sammen med, at der tidligere har været takstforskelle på fritidsklub og juniorklub, mens driftsøkonomien for de to klubtyper har været identisk.

I forbindelse med budget 2017 blev det besluttet at hæve forældrebetalingsprocenten for juniorklub til den samme som for fritidsklub og dermed også at udligne takstforskellen.

Dette betyder, at det ikke længere er nødvendigt for Pladsanvisningen at opretholde en administrativ adskillelse mellem de to klubtyper.

Hidtil har Pladsanvisningen hvert år pr. 1. maj overflyttet ca. 400 klubmedlemmer fra fritidsklub til juniorklub. En opgave, der tidligere betød, at klubberne skulle registrere, hvilke medlemmer der skulle overføres og sende lister til pladsanvisningen, som efterfølgende skulle indskrive de pågældende medlemmer i den nye klubtype.

Efter overgang til elektronisk indskrivning er proceduren yderligere blevet kompliceret af, at der ved ændring af klubtype skal sendes nyt klubtilbud til forældrene, som skal acceptere dette, før barnet teknisk kan være flyttet.

Pædagogisk sker der ingen ændringer i den enkelte klub. Her vil det fortsat være sådan, at fritidsklub/SFO2 for 4.-5. klasse primært er eftermiddagsklub, og fritidsklub/SFO2 for 6.-8. klasse er både eftermiddags- og aftenklub.

Det vil fortsat være op til den enkelte klub at tilrettelægge åbningstiden og aktiviteter for den enkelte aldersgruppe

 inden for den kommunalt fastsatte ramme.

Retsgrundlag

Klubber drives efter dagtilbudslovens § 65.

Politiske beslutninger og aftaler

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev det besluttet at ændre forældrebetalingsprocenten og taksten for juniorklub, således at denne blev identisk med taksten for fritidsklub.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Personalemæssige konsekvenser

Der er ingen personalemæssige konsekvenser.


9. Politikadet junior - et samarbejde med politiet - 2. forløb

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om 2. forløb i Politikadet junior.

Hvidovre Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Københavns Vestegns Politi om deltagelse i endnu et Politikadet junior forløb.

Politikadet junior har til formål at mindske antallet af unge, der ender i et kriminelt gruppefællesskab eller en rocker- eller bandegruppering.

Hvidovre Kommune havde første kadetforløb i efteråret 2016.

Politikadet junior modtog Den Kriminalpræventive Pris i 2016.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orientering om Politikadet junior 2. forløb tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Politikadet junior er et projekt udviklet af Københavns Vestegns Politi. Formålet med projektet er at styrke det forebyggende arbejde på tværs af myndigheder ved at udvikle den tidlige præventive indsats. Idéen til projektet stammer dels fra projekt Brandkadet og dels den britiske udgave af Politikadet junior.

I efteråret 2016 afholdt Hvidovre Kommune og Københavns Vestegns Politi det første forløb med Politikadet junior.

Udvalget fik forelagt evalueringen fra dette forløb i foråret 2017.

Det første Politikadet junior forløb viste, at kadetterne både lærte noget og var glade og stolte over at have gennemført forløbet.

I 2. forløb er der foretaget enkelte justeringer, således at resultatet for kadetterne kan blive endnu bedre.                

Formål og målsætninger

Formålet med Politikadet junior er at mindske antallet af unge, som ender i et kriminelt gruppefællesskab eller en rocker- eller bandegruppering

Følgende målsætninger skal bidrage til samlet at sikre formålets indfrielse:

  • styrke kadetterne selvværd
  • bidrage til kadetternes medborgerskabsfølelse
  • styrke kadetternes prosociale værdier (evnen til at kunne sige fra over for norm- og regelbrud og dermed lægge afstand til negative gruppefællesskaber)
  • opbygge tillid til myndigheder generelt – og til politiet i særdeleshed og herved bidrage til kadetternes forståelse for konsekvenserne af kriminalitet
  • styrke kadetternes fokus på uddannelse og jobmuligheder

Målgruppe

Målgruppen er kriminalitetstruede unge mellem 12 og 15 år, som gennem visitation udvælges til at blive politikadet.

Visitationen sker efter ansøgning fra den unges skole, klub eller fra en relevant fagperson ud fra en bekymring om, at den unge kan være kriminalitetstruet.

Deltagerne udvælges fra hele Hvidovre og udvælgelsen foretages af et visitationsudvalg bestående af instruktørerne, SSP konsulenten samt repræsentanter fra politiet.

Forløbet

Udvælgelsesprocessen

Efter skolesommerferien 2017 begynder udvælgelsesprocessen, som skal sikre, at det er de rette unge, der udpeges til at blive kadetter. Der udvælges 10 kadetter.

I evalueringen af 1. forløb blev det tydeligt, at det er vigtigt, at instruktørerne deltager i visitationsforløbet, dels fordi instruktørerne har viden om arbejdet med målgruppen, dels vil instruktørerne få et bedre grundlag for at planlægge forløbet, når de på forhånd ved, hvilke unge, der skal deltage.

Der holdes formøde med de unge og deres forældre. Her vil instruktørerne deltage på baggrund af erfaringen fra 1. forløb. Det skaber bedre sammenhæng, at forældre og kadetter har mødt minimum én instruktør inden intro-ugen. Formødet bruges til at sikre, at der er opbakning fra forældrene. Efter formødet laves en kadetkontrakt med den unge.

Intro-ugen

Intro-ugen afholdes i uge 39. Her træder de unge kadetter ud af deres vante rammer, de går ikke i skole, og de vil få en ny rolle i et nyt fællesskab.

I intro-ugen vurderes hver enkelt kadets udfordringer og styrker, og disse omsættes til en konkret udviklingsplan for hver kadet.

Kadetmøder

Fra uge 41 og frem til uge 51 vil der være ugentlige kadetmøder hver tirsdag aften. Det er på kadetmøderne, at kadetternes indføring i politiets arbejde i intro-ugen udfoldes, ligesom der arbejdes med kadetternes udviklingsplaner.

I intro-ugen bliver der skabt et stærkt fællesskab mellem kadetterne og instruktørerne. På kadetmøderne arbejdes der målrettet med konkrete aktiviteter, der alle har et pædagogisk og kriminalitetsforebyggende sigte. Det kan være brandmandskursus, rundvisning på Politigården i Albertslund, besøg i et fængsel, samarbejdsøvelser m.v.

Hvidovre Ungdomsskole

Til forskel fra 1. kadetforløb vil Hvidovre Ungdomsskole blive omdrejningspunktet for kadetholdet.

Både intro-ugen og de efterfølgende kadetmøder vil være på Hvidovre Ungdomsskole. Ungdomsskolen vil ligeledes stå for den ene af de to instruktører fra Hvidovre Kommune.

I blandt andet Ishøj Kommune har der været gode erfaringer med at lade Ungdomsskolen indgå i kadetforløbet.

Hvidovre Ungdomsskole kan kvalificere kadetforløbet, idet forløbet vil foregå, hvor andre unge i forvejen færdes, ligesom kadetterne vil blive introduceret til Ungdomsskolens øvrige tilbud, som de efterfølgende vil kunne gøre brug af.

Evaluering

Hvidovre Kommune og Københavns Vestegns Politi vil løbende evaluere forløbet, ligesom der efterfølgende vil blive udarbejdet en samlet evaluering

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 18. april 2016 har borgmester, Helle M. Adelborg, og politidirektør ved Københavns Vestegns Politi, Kim Christiansen, underskrevet en samarbejdsaftale om Politikadet junior i Hvidovre.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til projektet afholdes inden for Center for Børn og Familiers egen ramme.

Da uniformer m.v. kan genbruges fra 1. forløb forventes Politikadet juniors 2. forløb at komme til at koste 32.000 kr.

De 32.000 kr. dækker følgende udgifter:

  • vedligeholdelse af uniformer: 12.000 kr.
  • forplejning:                           10.000 kr.
  • aktiviteter:                              2.500 kr.
  • diverse:                                  2.500 kr.
  • afslutningsceremoni:                5. 000 kr.

Herudover er der udgifter til 2 instruktører, hvor det forventes at hver instruktør bruger 100 timer.

Personalemæssige konsekvenser

Hvidovre Kommune indgår med 2 instruktører i forløbet.

En instruktør vil skulle forvente at bruge ca. 100 timer i alt.


10. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 31-08-2017

Annette Møller Sjøbeck (UP) spurgte – med baggrund i erfaringer i Gribskov Kommune - til frafaldsprocenten på erhvervsskolerne og hvad der gøres for at mindske frafaldet. Administrationen svarede på mødet.

Maria Durhuus (A) spurgte til antallet af borgere i bandeexit. Administrationen svarede på mødet.

Maria Durhuus (A) spurgte til fordelingen af etnicitet i folkeskolerne. Administrationen udarbejder notat.

Kashif Ahmad (UP) spurgte til sikkerheden på daginstitutioner i forhold til hegning og opsyn. Administrationen udarbejder notat.

Charlotte H. Larsen (O) spurgte til henvendelser fra 2 forældrebestyrelser vedrørende trafiksikkerhed. Administrationen får kopi af henvendelsen til videre foranstaltning.

Charlotte H. Larsen (O) spurgte til en arbejdsmiljøsag i skoleregi. Administrationen svarede på mødet.

Annette Møller Sjøbeck (UP) spurgte til en arbejdsmiljøsag i skoleregi. Administrationen svarede på mødet.


11. Ansøgninger om dispensation fra reglerne om frit skolevalg modtaget i sommerperioden

Lukket sag