Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 8. juni 2017

Mødefakta

Dato: Torsdag den 8. juni 2017
Mødetidspunkt: Kl. 16:30
Mødested: Behandlingshjemmet Hvidborg

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kashif Ahmad (UP)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • René Langhorn (O)

Bemærkninger

Udvalget fik en rundvisning på Behandlingshjemmet Hvidborg inden mødet begyndelse. Mødet begyndte herefter kl. 17:04. Afbud: Lars Gundelack Jensen Kashif Ahmad forlod mødet kl. 19:30 og deltog ikke under behandling af punkterne 15 til 20.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Godkendt.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Direktøren orienterede om følgende:

-Langhøjskolen har indgivet ansøgning om deltagelse i projekt om nedsættelse af skoletiden.

-3 skoler indgår i en nystartet forsøgsordning om forbedring af afsluttende karakterer.


3. Forankring af indsats over for storrygere

Beslutningstema

Center for Sundhed og Ældre har udarbejdet sagsfremstillingen.

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til forankring af projektet ”Stærkt koordineret storrygerindsats – mellem kommune, almen praksis og hospitaler på Vestegnen og Sydamager”.

Indstilling

Direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at godkende at antal timer til rygestoprådgivning øges med 10 timer om ugen, og at udgiften hertil på i alt 141.000 kr. fra 2018 finansieres inden for Sundhedscentrets ramme.
  1. at godkende at der for en treårig periode fra 1. januar 2018 til 2020 fortsat indgås samarbejde på Vestegnen vedrørende rygestoptilbud, med bevilling af fælles koordinator på 50.000 kr. om året. Beløbet finansieres inden for Sundhedscentrets ramme.

Direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende at der udarbejdes strategi for unge og røg i Hvidovre Kommune og at Sundhedscentret koordinerer dette arbejde.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Ad 3. Godkendt.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31-05-2017

Ad 1. Godkendt

Ad 2. Godkendt

Ad 3. Godkendt

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune har siden 2007 haft aktiviteter målrettet rygestop. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013, er der sket et fald på 4 % fra 2010 til 2013 i antallet af voksne dagligrygere i Hvidovre Kommune. I 2013 var 17 % af borgerne (6.900 personer) i Hvidovre Kommune dagligrygere. Hvidovre ligger herved stadig højt i forhold til andre kommuner, da gennemsnittet i Region Hovedstaden i 2013 var 15 %.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den kommunale rygestopindsats dimensioneres, så mindst fem procent af en kommunes rygende borgere hvert år modtager et tilbud om rygestop. Dette enten via kommunale tilbud og/eller via de nationale rygestoptilbud som f.eks. Stoplinien.

Indsatser for rygestop har vist sig at være én af de mest omkostningseffektive forebyggelsesindsatser, der findes, også selvom det typisk kun er omkring en tredjedel af deltagerne på rygestophold, der stadig er røgfrie et halvt år efter. Ved brug af rygestopmedicin, som i rygestopprojektet, er det dog over halvdelen, der stadig er røgfri et halvt år efter deltagelse på rygestophold. Der er via satspuljen på sundheds- og ældreområdet 2017 - 2020 bevilget støtte til rygestopmedicin til særligt sårbare grupper frem til og med 2019.

I 2016 var andelen af rygere, der havde fået et tilbud om rygestop 4,6 %, Hvidovre Kommune lever derfor endnu ikke helt op til anbefalingen. I perioden havde 168 borgere været i kommunalt rygestoptilbud, og 151 borgere havde været tilknyttet e-kvit eller havde kontaktet Stoplinien.

Rygestopprojekt målrettet storrygere

Hvidovre Kommune gik ind i rygestopprojektet ”Stærkt koordineret storrygerindsats – mellem kommune, almen praksis og hospitaler på Vestegnen og Sydamager” i 2014.

Projektet er støttet med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen og foregår i perioden 2014 – 2017. Det er et samarbejde mellem Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk kommuner. Der er gennem projektet udviklet en procedure for elektronisk henvisning af borgeren fra Almen praksis og hospital til rygestoptilbud. Derudover er der udviklet målgruppespecifikke rygestoptilbud, hvor borgerne frit kan vælge mellem de forskellige kommuners tilbud. I projektperioden er der desuden mulighed for at give tilskud til nikotinsubstitutions-produkter til borgerne – maksimalt 1360 kr. pr. borger. Strategien i meget af arbejdet er, at give borgere et tilbud om rygestop på det tidspunkt, de er klar til at tage imod det.

I projektet har hver kommune fået tildelt midler til en projektmedarbejder i 15 timer om ugen til lokal forankring af projektet, rekruttering af borgere til rygestoptilbud, uddannelse af frontpersonale, gennemførelse af målgruppespecifikke rygestoptilbud og flere andre aktiviteter. Midlerne bortfalder med projektets afslutning.

Resultaterne efter de to første år af det tværgående projekt viser, at kommunerne har rekrutteret over 250 % flere deltagere til rygestoptilbud end før projektet. I Hvidovre blev der rekrutteret 168 personer i 2016 mod 24 i 2014 svarende til en stigning på 700 %.

De borgere, der deltager i rygestoptilbuddene er borgere med bl.a. KOL, diabetes og hjertesygdomme. Socioøkonomisk set har 84 % af de deltagende borgere ingen eller kort uddannelse og 20 % får førtidspension eller kontanthjælp.

Fremadrettet indsats

Når rygestopprojektet ophører den 31. december 2017 foreslås det, at det tværkommunale samarbejde fortsætter i endnu en treårig periode med en fælles koordinator. Koordinatorens arbejde vil indebære samarbejde med hospitaler, apoteker, regnskab vedr. rygestopmedicin, at arrangere fællesmøder og erfaringsudveksling med de kommunale rygestoprådgivere samt finde nye indsatsområder m.m.

Kredsen af socialdirektører på Vestegnen har ønsket, at den fælles koordinator desuden koordinerer forebyggelse af røg på ungdomsuddannelser, som netop er et af de udmeldte KKR-mål for 2017 og 2018. Det anbefales, at Hvidovre Kommune bakker op om dette arbejde ved at udarbejde en strategi for unge og røg.

En fælles koordinator er i særlig grad nødvendig i forhold til at fortsætte samarbejdet med Amager og Hvidovre Hospital, inklusiv den medicinske afdeling i Glostrup om rekruttering af sårbare borgere til kommunernes rygestoptilbud. Amager og Hvidovre Hospital har tilkendegivet, at de ønsker at fortsætte samarbejdet, og at der stilles interne ressourcer til rådighed. I øjeblikket er der dialog med regionen om mulighederne for medfinansiering af en fælles koordinator.

I styregruppen for rygestopprojektet ”Røgfri på Tværs” er der enighed om at fortsætte samarbejdet. De 9 kommuner behandler alle nærværende sag for deres politiske udvalg med henblik på at indhente godkendelse til at fastholde samarbejdet på tværs af kommunerne og finansiering af en fælles koordinator. Hvidovre Kommunes andel til en fælles koordinator vil beløbe sig til 50.000 kr. om året.

Når der foreligger en afklaring på deltagende kommuner og evt. bidrag fra regionen orienteres Social- og Sundhedsudvalget igen.

Det foreslås endvidere, at timetallet for kommunens rygestoprådgivere øges med 10 timer om ugen fra 1. januar 2018. Udvidelsen skyldes en øget efterspørgsel efter kommunens rygestoptilbud samt behov for at opsøge en bredere målgruppe med forskellige tilbud, eksempelvis rygestophold i naturen, rygestop på andre sprog, orienteringsbesøg hos praktiserende læger mm. Merudgiften til det øgede timetal i 2018 og fremover beløber sig til 141.000 kr.

Retsgrundlag

Sundhedsloven §119

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til fælles koordinator og øgede rygestopaktiviteter

Aktivitet

Beløb i kr.

10 timers øgede rygestopaktiviteter

-141.000

Fælles koordinator

-50.000

I alt

      -191.000      

I den seneste aftale om satspuljemidler indgået i 2017, er der i hver af årene 2018 og 2019 afsat 7,5 mio. kr. på landsplan svarende til ca. 75.000 kr. for Hvidovre Kommune. Midlerne udmøntes via bloktilskuddet, men midlerne er øremærket rygestopmedicin og vil tilgå Sundhedscentret i forbindelse med Lov- og Cirkulæreprogrammet.

Personalemæssige konsekvenser

Beløb fra satspuljemidler til lokal tovholder i Hvidovre svarende til 15 timer ugentlig bortfalder 1. december 2017.

Dertil kommer, at Sundhedscentret fra 2018 skal medfinansiere 50.000 kr. til fælles koordinator.

Timer til rygestoprådgivning øges med 10 timer ugentlig fra 2018.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Undersøgelser viser, at dagligrygerekoster (afhængigt af alder og køn) mellem 9.000 kr. og 18.000. kr. mere om året end ikke-rygerei offentlige udgifter pr. person pr. år. Merudgifterne skyldes større udgifter i sundhedsvæsenet, større udgifter til hjemmehjælp og større udgifter til overførselsindkomster til rygerne sammenlignet med ikke-rygerne. Cirka halvdelen af disse udgifter finansieres af kommunerne.

Sammenlignet med tidligererygere,koster dagligrygerne(afhængigt af alder og køn) mellem 2.000 kr. og 10.000 kr. mere i offentlige udgifter pr. person pr. år. Merudgifterne skyldes først og fremmest større udgifter til overførselsindkomster til rygerne sammenlignet med tidligere rygere. Størstedelen af merudgifterne finansieres af kommunerne.

Generelt anses forebyggelse af rygning for at være den mest omkostningseffektive form for forebyggelse på sundhedsområdet, der findes. En indsats på dette område er derfor meget relevant.

Miljømæssige konsekvenser

Der er ingen miljømæssige konsekvenser


4. Godkendelse af ramme for tilsyn med dagtilbud på 0-6 års området

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ramme for tilsyn med dagtilbuddene på 0-6 års området, idet det følger af Dagtilbudsloven, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

Den eksisterende ramme er fra 2011. Rammen for tilsyn foreslås revideret for at skabe en større sammenhæng mellem kvalitetsudvikling og tilsyn, og for at styrke systematik og gennemsigtighed i tilsynsopgaven.

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende ramme for tilsyn med dagtilbuddene på 0-6 årsområdet.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvidovre Kommune er forpligtiget til at føre tilsyn med dagtilbud på 0-6 års området beliggende i kommunen. Tilsynsforpligtigelsen omfatter både de kommunale, selvejende og private dagtilbud, og gælder det pædagogiske indhold, økonomi, hygiejne og de fysiske rammer.

Tilsynsforpligtigelsen er udmøntet i vedlagte forslag til ramme for tilsyn med dagtilbud, der beskriver hvordan tilsynet foregår i Hvidovre Kommune.

Det pædagogiske tilsyn

Centralt i tilsynsrammen står det pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene. Det har til formål at sikre at dagtilbuddene lever op til dagtilbudslovens bestemmelser og til kommunens mål og rammer for pædagogisk kvalitet.

Kommunens mål og rammer er defineret i kommunens kvalitetsstrategi på området ”for Fremtiden”, som Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på sit møde den 9. marts 2017. Med den nye tilsynsramme kommer der en tæt sammenhæng mellem den gældende kvalitetsstrategi og det pædagogiske tilsyn. Endvidere lægger den ny tilsynsramme vægt på dialog, systematik, ensartethed, gennemsigtighed og tydelighed.

Nyere forskning om kommunernes pædagogiske tilsyn med dagtilbud viser, at ovenstående faktorer kan bidrage til, at det pædagogiske tilsyn i højere grad bliver et redskab til at understøtte den kontinuerlige kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Den tætte sammenhæng mellem tilsynsramme og kvalitetsstrategi vil desuden understøtte dagtilbuddenes implementering af den ny kvalitetsstrategi.

Det pædagogiske tilsyn udføres af de pædagogiske konsulenter i Center for Børn og Familier. Der udføres anmeldte pædagogiske tilsyn i alle dagtilbud hvert andet år. Derudover sker der et løbende tilsyn, som dækker over den kontinuerlige kontakt og dialog mellem dagtilbuddene og Center for Børn og Familier. Desuden kan der føres uanmeldt tilsyn, hvis de pædagogiske konsulenter vurderer, der er behov for det.

Konceptbeskrivelse for det pædagogiske tilsyn

Det pædagogiske tilsyn er uddybet i en dynamisk konceptbeskrivelse, der mere konkret beskriver hvordan det pædagogiske tilsyn udføres.

Konceptet består af:

  • Procedurebeskrivelse for pædagogiske tilsyn
  • Skabelon til institutionsprofil (dagtilbuddets egne beskrivelser)
  • Observationsramme for tilsynsbesøg
  • Skabelon til rapport

Det gældende koncept er vedlagt til udvalgets orientering. Der kan ske mindre ændringer inden for den vedtagne ramme. Det kan fx være uddybninger eller justeringer i formuleringer, der understøtter dagtilbuddenes forståelse af konceptet.

Selve indholdet i konceptet forventes ikke justeret, idet er væsentligt at hele ”runden” af tilsyn, der varer 2 år, sker efter samme koncept for at sikre ensartethed. Desuden er resultaterne af tilsynene derved også sammenlignelige.

Væsentlige ændringer i det pædagogiske tilsyn

Med den nye tilsynsramme og konceptbeskrivelse, der beskriver det pædagogiske tilsyn trin for trin, skabes der overblik over alle elementer i tilsynet, så det er tydeligt for både dagtilbud, forældre og kommunalbestyrelsen, hvad tilsynet består af.

Kommunens godkendelse af dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner har tidligere været en del af det pædagogiske tilsyn. Dette er ikke en del af den nye tilsynsramme, og sker i stedet i en særskilt proces. Det vil bidrage til at kvalificere og fokusere gennemgangen af de pædagogiske læreplaner, herunder dagtilbuddenes arbejde med mål, dokumentation og evaluering.

Dagtilbuddenes daglige arbejde med de pædagogiske læreplaner er derimod fortsat en væsentlig del af det pædagogiske tilsyn, som bliver styrket med den nye tilsynsramme.

Det sker bl.a. ved, at der er lagt større vægt på besøg i dagtilbuddene. Der er udarbejdet en ny observationsramme for tilsynsbesøget, som tydeliggør hvilke observationer i form af tegn, som den tilsynsførende pædagogiske konsulent kigger efter. Dette understøtter dels en mere kvalificeret vurdering af den pædagogiske praksis og arbejdet med de pædagogiske læreplaner, dels ensartethed i observationerne og dermed vurderingerne på tværs af dagtilbuddene.

Endvidere er der sket forenklinger af den institutionsprofil, som dagtilbuddene skal udarbejde. Her er der kommet flere informationer til rådighed centralt, fx om økonomi og sygefravær, hvorfor disse ikke længere indsamles.

Skabelonen til tilsynsrapporten er også forenklet. Det er sket for at øge læsevenligheden og understøtte en større systematik i tilsynet. For at understøtte formidlingen af resultaterne af tilsynet over for særligt forældre er det udelukkende konklusionen fra tilsynsrapporten, der offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Opfølgning på tilsyn

Der sker opfølgning på alle typer af tilsyn i de enkelte dagtilbud i form af fx handleplaner, som dagtilbuddet skal udarbejde, opfølgende tilsynsbesøg og løbende dialog.

Når en runde pædagogiske tilsyn er gennemført i alle dagtilbud orienteres Børne- og Undervisningsudvalget om resultaterne af tilsynet.

Offentliggørelse

Tilsynsrammen offentliggøres på Hvidovre Kommunes hjemmeside, jf. Dagtilbudslovens bestemmelse herom. På hjemmesiden er også det gældende koncept for det pædagogiske tilsyn.

Retsgrundlag

Hvidovre Kommune er forpligtiget til at føre tilsyn med alle dagtilbud beliggende i kommunen, der drives efter Dagtilbudsloven (lov nr. 748 af 20. juni 2016).

Tilsynsforpligtigelsen fremgår af Dagtilbudslovens §5. Her fremgår det, at:

”Kommunen skal føre tilsyn med indholdet i tilbuddene efter denne lov (Dagtilbudsloven) og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter §3, efterleves. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.”

Tilsynsforpligtigelsen er uddybet i vejledningen til Dagtilbudsloven (Vejledning nr. 9109 af 27. februar 2015). Her fremgår det bl.a. at:

”Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse retter sig både mod det indholdsmæssige i dagtilbuddene, samt på hvilken måde opgaverne udføres i dagtilbuddene. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold i dagtilbuddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. Dog har kommunalbestyrelsen for så vidt angår privatinstitutioner ikke som led i tilsynsforpligtelsen et

ansvar for privatinstitutionens økonomi og rentabilitet.

Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for og pligten til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i dagtilbuddene, samt til at forholde sig til denne information i forhold

til opgaver, formål og gældende lov.

Tilsynet skal sikre, at kommunens dagtilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet,

og at den ydelse, som dagtilbuddet leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen.”

Center for Børn og Familier vurderer, at forslaget til ramme for tilsyn med dagtilbuddene på 0-6 års området lever op til tilsynsforpligtigelsen, som den er beskrevet i dagtilbudsloven og vejledningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ramme for tilsyn bidrager til at understøtte implementeringen af ”For Fremtiden – Kvalitetsstrategi på 0-6 årsområdet 2017-2020”, som Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på sit møde den 9. marts 2017.

Det er særligt det pædagogiske lovbestemte tilsyn, som udføres indenfor nærværende ramme, der konkret forholder sig til, hvordan dagtilbuddet arbejder med at indfri de ambitioner, der er i kvalitetsstrategien.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Observationsramme for tilsynsbesøg (pdf)
  2. Ramme for tilsyn i dagtilbud (pdf)
  3. Skabelon til tilsynsrapport (pdf)
  4. Procedurebeskrivelse for pædagogiske tilsyn (pdf)
  5. Skabelon til institutionsprofil (pdf)

5. Halvårlig orientering om anbringelser ud over det 18. år.

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen

Halvårlig orientering om anbringelser udover det 18. år

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering vedrørende Familierådgivningens behandling af sager vedrørende anbragte unge, der fylder 18 år, til efterretning
  2. at tage orientering om antallet af anbringelser fra 2011 til 1. kvartal 2017 til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Familierådgivningen reviderer handleplanen for anbragte unge, når den unge fylder 16 år og opstiller derefter konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Ved fastsættelse af målene indgår overvejelser om, hvilke forløb den unge bør have før og efter sit 18. år, således at der sikres en sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet.

I samarbejde med den unge revideres handleplanen, og der tages stilling til det videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold.

Det vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den unge flytter til et af kommunens egne tilbud, eller forbliver i sin nuværende anbringelse.

Senest 6 måneder før en ung, der er anbragt uden for hjemmet, fylder 18 år, skal forvaltningen ifølge Lov om Social Service træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger ud over det 18. år og i givet fald, hvilken type foranstaltninger, der påtænkes iværksat.

Til brug for afgørelsen revideres handleplanen i samarbejde med den unge, således at den unge oplever ro og tryghed i forhold til egen fremtid.

I perioden fra oktober 2016 til marts 2017, har Familierådgivningen behandlet 3 sager, hvor den unge fylder 18 år i sommeren 2017 og efteråret 2017.

Første sag: Den unge er aktuelt anbragt på opholdssted for børn og unge. Den unge fortsætter i anbringelse på opholdssted indtil det 19. år.

Anden sag: Den unge er aktuelt anbragt på døgninstitution for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den unge vil modtage pension ved sit 18. år og fremadrettet være tilknyttet Center for Handicap og Psykiatri.

Tredje sag: Den unge er aktuelt anbragt i familiepleje. Den unge fortsætter i anbringelse i familiepleje indtil det 19. år.

Ud af de 3 unge der fylder 18 år i foråret 2017 og efteråret 2017 fortsætter 2 unge i deres nuværende anbringelse som efterværn jf. Lov om Social Service § 76, idet disse unge har så store sociale og personlige vanskeligheder, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at tilbyde ophold/udslusning via Hvidovre Kommunes egne anbringelsessteder. Samtidig opfylder den unge ikke betingelserne for en anbringelse i voksenregi, da der ses en positiv udvikling, hvorfor den unge fortsat er berettiget til efterværn jf. Servicelovens § 76.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. oktober 2011, pkt.10, besluttede udvalget, at delegere kompetencen til afgørelse om fortsat anbringelse udover det 18. år til Familierådgivningen.

Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt en evaluering på møde den 3. oktober 2012 og godkendte, at kompetencen fortsat er delegeret til Familierådgivningen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede ligeledes, at Familierådgivningen fremadrettet orienterer udvalget om behandlede sager hvert halve år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Kvartalsvis oversigt over anbringelser af børn og unge i årene 2011 - 1. kvartal 2017 (pdf)

6. Vision for skolernes fysiske rammer

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet en vision for skolernes fysiske rammer. Visionen er en del af en 10-årsplan for, hvordan skolernes fysiske rammer fremadrettet skal prioriteres.

Visionen beskriver, hvordan de fysiske rammer kan indrettes, så de understøtter elevernes læring og trivsel bedst muligt, og samtidig åbner skolen op for lokalsamfundet.

Der lægges med mødesagen op til en politisk godkendelse af visionen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at visionen for skolernes fysiske rammer godkendes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Udsat.

Sagsfremstilling

Som en del af budget 2017 er det besluttet, at der skal udarbejdes en 10-års plan for skolernes fysiske rammer. Planen beskriver, hvordan man politisk vil prioritere skolernes fysiske rammer fremadrettet. Planen består af

  • en vision for skolernes fysiske rammer med de krav, der stilles til en moderne skole
  • en gennemgang af alle skolers kapacitet og fysiske tilstand med kortlægning af behov og muligheder

Visionen

Visionen er et redskab, som skolerne og Ejendomsafdelingen kan navigere efter i forbindelse med gennemgangen af skolernes fysiske tilstand og kapacitet.

Tanken i visionen er, at de fysiske rammer skal indrettes, så de understøtter læring og trivsel bedst muligt. Det er dermed ikke pædagogik, læringsprocesser og aktiviteter, der skal tilpasses skolens fysiske rammer, men rammerne der skal tilpasses den ønskede læring og aktiviteterne.

Visionen har sit afsæt i en række udfordringer, krav og behov, der kalder på forandring af skolernes fysiske rammer, fx forventning om stigende elevtal, ændret læringssyn, folkeskolereformens forskellige krav, fortsat behov for øget/bedre inklusion samt behov for fleksibilitet i anvendelsen af rum til skole og SFO samt til lokalsamfundet.

Visionens fokuspunkter

På baggrund af udfordringerne lægger visionen op til, at skolens rum og faciliteter skal være fleksible, multifunktionelle og kunne opdeles i forskellige størrelser og zoner. Dette for at:

  • understøtte ændrede lærings- og arbejdsformer, blandt andet i form af mere holddannelse, kollaboration og problemorienteret arbejde
  • understøtte mulighederne for at leve op til mere motion og bevægelse i skoledagen
  • fremme inklusion for alle børn
  • tilgodese den specialpædagogiske tilgang i specialundervisningstilbuddene
  • fremme mulighederne for fleksibel anvendelse af rum til læreprocesser i både skole- og fritidsdelen samt i forhold til eksterne brugere

Visionen skal blandt andet ses i sammenhæng med den ”Sammenhængende Børne- og Ungepolitik”, ”Helhedsplanen for Idrætsområdet for Hvidovre Kommune” samt ”Vision og Handleplan for de Pædagogiske Læringscentre”.

Visionen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af to skoleledere, to SFO-ledere, to repræsentanter fra Kultur- og Fritidsafdelingen, en arkitekt fra Center for Trafik og Ejendomme samt to konsulenter fra Center for Skole og Uddannelse.

Arbejdsgruppen har inviteret skolebestyrelserne, fælleselevrådet samt skolernes elevråd til at komme med skriftlige input til visionen. Arbejdsgruppen har modtaget input fra syv skolebestyrelser, to elevråd samt fælleselevrådet. Disse input er indarbejdet i visionen.

Den videre proces
I efteråret 2017 foretages en grundig gennemgang af skolernes tilstand og kapacitet ud fra visionens fokuspunkter. På den baggrund udarbejdes en samlet 10-årsplan, som skal til politisk godkendelse i Børne- og Undervisningsudvalget den 30. november 2017 og Kommunalbestyrelsen den 19. december 2017.

Aktuelle anlægsbehov
Der er udarbejdet en oversigt over skolernes aktuelle anlægsbehov for 2018. Denne oversigt skal ses i sammenhæng med visionen og 10-årsplanen.

Retsgrundlag

Visionen tager udgangspunkt i en række bestemmelser og bemærkninger i folkeskoleloven:

Styrelsen af kommunens skolevæsen

§ 40, stk. 2: Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.

Inklusion og gruppeordninger

§ 3a og § 5, stk. 6: Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte.

Varieret skoledag

Bemærkningerne til § 14 b: Den forlængede undervisningstid skal give optimale muligheder for tilrettelæggelse af en varieret skoledag, hvor der veksles mellem forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

Idræt, motion og bevægelse

§ 15: Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Holddannelse

§ 25 a: Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin”.

SFO

SFO drives efter folkeskolelovens § 3, stk. 7, og den dertil hørende bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger

Reglerne for indretning af SFO findes i bygningsreglementet samt i Vejledning om indretning af dagtilbud mv. BAR (Branchearbejdsmiljørådet)

Derudover er kravene til de fagprofessionelles rum beskrevet i såvel bygningsreglementet som i arbejdsmiljøloven.

Politiske beslutninger og aftaler

Det er som en del af budget 2017 besluttet, at der skal udarbejdes ”en opsamlende status for skole- og dagtilbuddenes fysiske rammer i et 10-årigt perspektiv.”

På Kommunalbestyrelsen møde den 29. april 2014 besluttede et flertal, at:

niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre ikke som mål overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96%, men at graden af inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv.

Økonomiske konsekvenser

Visionen har ingen økonomiske konsekvenser, men i forbindelse med 10-årsplanen godkendelse, vil der blive udarbejdet et forslag til investering for 2019 – 2022.

Bilag

  1. Bilag 1 - Vision for skolernes de fysiske rammer (pdf)
  2. Bilag 2 - Input fra skolebestyrelser og elevråd (pdf)

7. Forlængelse af mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klubber

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen

Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende en forlængelse af den nuværende mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klubber.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende, at den nuværende mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klubber forlænges frem til den 1. august 2020.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med indførelse af SFO den 1. august 2014 og de ændringer, som folkeskolereformen medførte for klubberne i Hvidovre, blev der i henhold til lovgivningen udarbejdet en ny mål- og indholdsbeskrivelse for såvel SFO som klubber. I samarbejde med SFO og klubber udarbejdede det daværende Børn og Velfærd en samlet mål- og indholdsbeskrivelse, som levede op til de lovgivningsmæssige krav, der ligger i såvel folkeskoleloven som dagtilbudsloven.

Mål- og indholdsbeskrivelsen blev politisk vedtaget den 24. februar 2015 og skal i henhold til det vedtagne fornys til skoleåret 2017/18.

Den enkelte SFO og klub har på baggrund af den kommunalt vedtagne beskrivelse udarbejdet deres egen lokale mål- og indholdsbeskrivelse inden for rammerne af den kommunalt vedtagne. Arbejdet, har involveret ansatte og bestyrelser. Dette arbejde har resulteret i gode og kvalificerede fortolkninger, som stadig er holdbare og giver baggrund for det pædagogiske arbejde i SFO og klubber.

På baggrund af det store ejerskab og den fortsatte implementering, ønsker skoler og klubber en forlængelse af den nuværende mål og indholdsbeskrivelse.

Administrationen har vurderet, at den kommunalt vedtagne mål- og indholdsbeskrivelse, fortsat lever op til rammer og regler på området samt de kommunalt vedtagne politikker. Ligeledes er den en del af det værdisæt, som flere skoler har udarbejdet deres værdier efter.

På baggrund af drøftelser med ledere af både skole/SFO og klubber, samt Administrationens vurdering, foreslår Center for Skole og Uddannelse, at den nuværende mål- og indholdsbeskrivelse forlænges frem til den 1. august 2020, og at der i skoleåret 2019/20 bruges tid på at udarbejde en ny, som forelægges det politiske niveau foråret 2019.

Såfremt der kommer lovgivning eller kommunale vedtagelser, der kræver ændringer, vil disse blive indarbejdet og forelagt udvalget.

Retsgrundlag

Mål- og indholdsbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til folkeskolelovens § 40 samt: BEK nr. 699 af 23/06/2014, Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den nuværende mål- og indholdsbeskrivelse den 24. februar 2015. Af sagen fremgik det, at mål- og indholdsbeskrivelsen ville blive revideret til skoleåret 2017/18.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klubber i Hvidovre Kommune (pdf)

8. Projekt 5729 - Nyt dagtilbud på Cirkusgrunden - frigivelse af bevilling til inventar

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen

Der er i 2017 til projekt 5729 Nyt dagtilbud på cirkusgrunden afsat 1,3 mio. kr. til indretning og inventar.

Der ansøges om anlægsbevilling på de 1,3 mio. kr.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at der gives anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til indretning og inventar til det nye dagtilbud på cirkusgrunden.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

I 2017 er der på investeringsoversigten afsat 1,3 mio. kr. til indkøb af nyt inventar til det nye dagtilbud på cirkusgrunden.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med ledelses – og personalerepræsentanter fra dagtilbuddet Enghøj og pædagogisk konsulent fra Center for Børn og Familier, som skal planlægge hvilke indkøb der skal foretages, herunder vurdere hvilket inventar fra den gamle Enghøj institution, der kan genbruges og suppleres i overensstemmelse med det større børnetal i det nye dagtilbud.

Det nye dagtilbud forventes at åbne den 1. august 2017.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutning.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten 2017 afsat 1,3 mio. kr. til inventar på projekt 5729 Nyt dagtilbud på cirkusgrunden.  


9.  Navn til nyt dagtilbud på Cirkusgrunden

Supplerende beslutningstema

Der skal vælges et navn til det nye dagtilbud på ”Cirkusgrunden”. Forældrebestyrelsen for Børnehuset Enghøj har haft Børne- og Undervisningsudvalgets forslag til navn til udtalelse.

Supplerende indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at udvalget beslutter, hvad det nye idrætsdagtilbud på ”Cirkusgrunden” skal hedde, idet udtalelsen fra forældrebestyrelsen indgår ved sagens behandling.

Supplerende sagsfremstilling

På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget d. 4. maj 2017 behandlede udvalget sag om nyt navn til dagtilbud på ”Cirkusgrunden”. Udvalget foreslog overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at navnet på det nye dagtilbud skal være ”Børneidrætshuset Lille Sky”. Samtidig besluttede udvalget, at forvaltningen skulle indhente udtalelser i forhold til det foreslåede navn.

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Enghøj har lavet en udtalelse i forhold til udvalgets forslag til navn. Det fremgår af udtalelsen, som er vedlagt, at bestyrelsen dels undrer sig over valg af navn og dels over processen omkring valg af navn.

Det var en fejl fra forvaltningens side, at udvalget blev bedt om at sende sagen videre til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget har bedt om, at Børne- og Undervisningsudvalget på baggrund af forældrebestyrelsens indstilling får forelagt en sag til beslutning om nyt navn på det nye idrætstilbud.

Beslutningstema

Der skal vælges et navn til det nye dagtilbud på Cirkusgrunden.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte hvad det nye idrætsdagtilbud på Cirkusgrunden skal hedde

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Ad 1.

Udvalget foreslår overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at det nye idrætsdagtilbud skal hedde ”Børneidrætshuset Lille Sky”.

Udvalget bad forvaltningen om at indhente udtalelser i forhold til det foreslåede navn samt at oplyse om baggrunden for udvalgets forslag til navn inden mødet i Økonomiudvalget.

Forældrebestyrelsen skal selv vælge navne til stuerne på dagtilbuddet.

Sagsfremstilling

Med byggeriet af et nyt dagtilbud med en idrætsprofil skal det besluttes, hvilket navn det nye idrætsdagtilbud skal have.

Det nuværende dagtilbud Børnehuset Enghøj flytter ind i det nye hus, når det står færdigt 1. september 2017.

For at finde forslag til navn, har der været udskrevet en konkurrence blandt børn, forældre og medarbejdere. Der indkom i alt 20 forslag til nyt navn.

På forældrebestyrelsesmødet d. 7. marts 2017 var der mange drøftelser af, hvilke forslag af de 20, som skulle videre til beslutning. På baggrund af drøftelserne anbefaler forældrebestyrelsen, at dagtilbuddet kommer til at hedde ”Idrætsinstitutionen” i stedet for Børnehuset eller Børneinstitutionen foran det navn, som besluttes.

De tre forslag, som forældrebestyrelsen har valgt skal gå videre til politisk behandling er:

1.Idrætsinstitutionen Snurretoppen

Ideer til stuenavne: Spilloppen, Hoppeloppe, Danseloppen, Løbeloppen, Snurreloppen, Trilleloppen, Dansemyg, Flyvemyg, Cykelmyg og Kravlemyg.

2.Idrætsinstitutionen Tumlehuset

At tumle forbindes med at røre sig og associerer også til noget der har med børn af gøre, da mindre børn ofte kaldes tumlingerne. Derudover indbyder navnet til leg. Navnet emmer af bevægelse i alle aldre og er nemt at sige for alle. Forslag til stuenavne kunne være Vejrmøller, Kolbøtter, Rundtosser og Hopperne.

3.Idrætsinstitutionen Rundtossen

Det er lidt sjovt, børnene kan sige det - at være rundtosset er en sjov følelse. Det har bevægelse i sig, og det ville være nemt at sætte stuenavne under. Eksempelvis Hoppelopper, Springbilller, Kravlebiller, Snurrebiller og Vippebiller.

Retsgrundlag

Intet.

Politiske beslutninger og aftaler

På kommunalbestyrelsesmødet d. 27. maj 2014 blev det besluttet at etablere et nyt dagtilbud på Cirkusgrunden. Det blev ligeledes besluttet, at det nye dagtilbud skal have en idrætsprofil.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Udvalget besluttede, at det nye idrætsdagtilbud på ”Cirkusgrunden” skal hedde Idrætsinstitutionen Tumlehuset med bemærkning om, at udvalget samtidig anbefaler forældrebestyrelsen, at stuenavnene tages fra forslag 1 eller 3 i forældrebestyrelsens oprindelige forslag. Udtalelsen fra forældrebestyrelsen indgik ved sagens behandling.

Bilag

  1. Nyt bilag - Udtalelse fra forældrebestyrelsen Børnehuset Enghøj (pdf)

10. Klagesager behandlet af Ankestyrelsen i 2016 vedr. børnehandicap

Beslutningstema

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Undervisningsudvalget skal drøfte orientering om klagesager i henhold til servicelovens § 41 og § 42 afgjort i Ankestyrelsen i 2016 på børnehandicapområdet. Der er tale om 10 sager, som er afgjort i 2016.

Som beskrevet i sagsfremstillingen beror denne orientering om klagesager på en udvalgshenvisning efter afstemning i Kommunalbestyrelsen den 25. april 2017.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at drøfte orientering om klagesager vedrørende § 41 og § 42 afgjort i Ankestyrelsen i 2016 med henblik på, om der skal foretages yderligere i anledning af det udvalgshenviste forslag fra Kashif Ahmad (UP) eller ej.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Drøftet med bemærkning om, at der ikke foretages yderligere i anledning af det udvalgshenviste forslag.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede det reviderede serviceniveau på børnehandicapområdet den 6. april 2017. Sagen blev sendt til behandling i Kommunalbestyrelsen, da et udvalgsmedlem brugte standsningsretten og sendte forslaget til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen behandlede forslaget på sit møde den 25. april 2017 og godkendte det reviderede serviceniveau for børnehandicapområdet med den tilføjelse, at Handicaprådet høres om forslaget.

Under behandlingen af punktet stillede Kashif Ahmad (UP) forslag om, at Kommunalbestyrelsen får en afrapportering af, hvad forvaltningen helt konkret har gjort/vil gøre for at rette op på og skabe progression, hvad angår antallet af klager fremadrettet på børnehandicapområdet.

Forslaget bortfaldt efter afstemning, men for flertallets vedkommende ”…under henvisning til, at punktet drøftes i Børne- og Undervisningsudvalget”.

Det fremgår af serviceniveauet at den støtte, der bevilges af Børnehandicap ydes i henhold til mange forskellige paragraffer i serviceloven. Hovedparagrafferne for ydelser til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er § 41 og § 42.

Af § 41, stk. 1 fremgår det, at der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning.

Af § 42, stk. 1 fremgår det, at der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Pr. 31.12.2016 var der 236 sager i Børnehandicap. Familierådgivningen har fået afgørelser fra Ankestyrelsen i 10 sager på børnehandicapområdet på § 41 og § 42 i 2016, hvilket er 3,5% af sagerne.

Afgørelserne vedlægges som lukket bilag i deres fulde ordlyd dog uden navne, adresser og cpr.nr.

De 10 sager fordeler sig på følgende måde:

  • I 6 sager har Hvidovre Kommune fået fuldt medhold, hvilket betyder, at kommunes afgørelse i sagen er stadfæstet af Ankestyrelsen.
  • I 1 sag har Hvidovre Kommune fået pålæg om at ændre afgørelsen, hvilket betyder, at Ankestyrelsen har pålagt kommunen at yde borgeren det, Ankestyrelsen har bestemt.
  • I 1 sag har Hvidovre Kommune fået en hjemvisning. Det betyder, at Hvidovre Kommune skal behandle sagen igen ud fra de anvisninger, Ankestyrelsen giver i afgørelsen. Ved genbehandlingen kan Hvidovre Kommune enten komme til et andet resultat end tidligere, men det er også muligt, at kommunen træffer samme afgørelse i sagen som hidtil. 
  • I 2 sager har Hvidovre Kommune fået en delvist hjemvisning med medhold. Det betyder, at kommunen har fået medhold i en del af sagen, og at en del af sagen skal behandles igen.

De 10 sager

Sag nr. 1 til 6 er de sager Hvidovre Kommune har fået medhold i. Disse sager kræver ikke yderligere kommentarer, bortset fra sag nr. 4 og sag nr. 6.

Sag nr. 4, 6, 7, 8, 9 og 10 er kommenteret særskilt i lukket notat vedlagt kopierne af afgørelserne fra Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens statistik

Som det fremgår af Ankestyrelsens statistik har de behandlet 8 sager i 2016, og dermed er tallene ikke helt de samme som fra Familierådgivningens egen statistik.

Cpr.nr. fra Ankestyrelsens statistik er indhentet, og tallene adskiller sig fra Familierådgivningens på følgende måde:

Tre sager er medtaget i egen statistik. Det drejer sig om sag nr. 4 og nr.10, som er sager behandlet af Ankestyrelsen efter andre paragraffer i serviceloven, men efterfølgende er afgjort af børnehandicap efter § 41 samt sag nr. 6, som Ankestyrelsen afviste at behandle igen.

To sager fra Ankestyrelsens tal er ikke i egen statistik. Det drejer om en sag, som Ankestyrelsen siger er behandlet i 2016, men hvor Familierådgivningen først har fået afgørelsen i 2017 samt en sag, som ved en beklagelig fejl ikke fremgår af egen statistik.

Læring af Ankestyrelses afgørelser

Børnehandicap udvikler og forbedre deres sagsbehandling gennem følgende:

  • Børnehandicap får løbende ekstern supervision
  • Børnehandicap deltager i ERFA-møder med 10 andre kommuner -      hver 3. måned
  • Alle afgørelser fra Ankestyrelsen på børnehandicapområdet gennemgås på Børnehandicaps gruppemøder for at lære af dem.
  • Børnehandicaps sager gennemgås 1 gang årligt af teamets koordinator med henblik på kvalitetssikring af beslutningerne i henhold til servicelovens § 41 og § 42.
  • Konsulenterne i Familierådgivningen gennemgår ligeledes sagerne i Børnehandicap 1 gang om året eller efter behov for at kvalitetssikre dem på det forebyggende område og anbringelsesområdet i henhold til servicelovens § 52.
  • Ankestyrelses principafgørelser gennemgås med henblik på, at afgørelserne bruges i Børnehandicaps daglige arbejde.

Herudover deltager rådgiverne i børnehandicap i kurser og temadage for at opdatere deres viden på området.

Børnehandicap har allerede, på grund af deres erfaring, stor viden om mange diagnoser og funktionsnedsættelser på området, men Børnehandicap skal ikke være specialister inden for hele børnehandicapområdet. Rådgiverne og konsulenterne skal derimod vide, hvor den specifikke viden kan indhentes, og på den måde være i stand til at rådgive borgerne på den bedst mulige måde. Samtidig er det også sådan, at familierne henvises til rådgivning og behandling på relevante og specialiserede steder, når børnene og forældrene har behov for det.

Retsgrundlag

Servicelovens § 166: Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


11. Ansøgning fra Risbjergskolen om dispensation fra folkeskolelovens § 17

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen

Børne- og Undervisningsudvalget skal behandle en ansøgning fra Risbjergskolen om dispensation fra folkeskolelovens § 17.

Imødekommes ansøgningen, får skolen mulighed for at have en klassekvotient på mere end 28 elever i de kommende 0. klasser ved næste skoleårs start.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at træffe beslutning om, hvorvidt ansøgningen om dispensation fra folkeskolelovens § 17 kan imødekommes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Skolernes dispensationsansøgninger, jf. dagsordenens punkt 11, 12 og 13, blev behandlet under ét.

Dispensationsansøgningen fra Præstemoseskolen (dagsordenens punkt 12):

For stemte: A, O og Annette Møller Sjøbeck (UP)

Imod stemte: Kashif Ahmad (UP)

Dispensationsansøgningen fra Præstemoseskolen blev således imødekommet.

Dispensationsansøgningerne fra Risbjergskolen (dagsordenens punkt 11 og 13):

Udvalget udsatte beslutningen om Risbjergskolens dispensationsansøgninger vedrørende 0. og 3. klassetrin, indtil der foreligger supplerende oplysninger i sagerne i form af en udtalelse fra skolebestyrelsen. Når skolebestyrelsens udtalelse foreligger, behandles sagerne på et ekstraordinært udvalgsmøde af hensyn til afklaring inden sommerferien.

Sagsfremstilling

Ifølge folkeskolelovens § 17 må elevtallet i folkeskolens klasser normalt ikke overstige 28 ved skoleårets begyndelse.

Overstiges det tilladte elevtal på en af kommunens skoler, er skolen forpligtet til at oprette endnu en klasse, således at eleverne fordeles på flere klasser. Efter ansøgning fra skolen kan Børne- og Undervisningsudvalget imidlertid tillade et højere elevtal end 28, dog ikke over 30.

For at sikre, at de kommende 0. klasses elever får så tryg og vellykket en skolestart som muligt, er det vigtigt, at der allerede inden skolernes sommerferie er truffet politisk beslutning om, hvorvidt man ønsker at imødekomme skolernes ansøgninger om dispensation eller ej.

Ansøgning fra Risbjergskolen

Administrationen har modtaget en ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17. Dispensationen vedrører 0. klasserne på Risbjergskolen for skoleåret 2017/18.

Indskrivningen til skolestart i august 2017 fandt sted i november 2016. Indskrivningen resulterede i, at 83 kommende 0. klasses elever blev indskrevet på Risbjergskolen. Eleverne blev fordelt på tre klasser med henholdsvis 27, 28 og 28 elever.

Administrationen skal dog gøre opmærksom på, at elevtallet på den enkelte årgang kan både stige og falde frem mod skoleårets start, da det bl.a. påvirkes af antallet af til- og fraflyttere.

Elevtallet i Risbjergskolens kommende 0. klasser er steget efter indskrivningen, primært grundet tilflyttere til distriktet. Primo maj 2017 er der således udsigt til 87 kommende 0. klasses elever fordelt på tre klasser med 29 elever i hver.

Risbjergskolen søger på den baggrund dispensation fra folkeskolelovens § 17, så de får mulighed for at lade klassekvotienten overstige 28.

Scenarie ved et afslag 

Afvises skolens ansøgning om dispensation, vil skolen være nødt til at oprette en ekstra klasse, således at der på Risbjergskolen bliver fire spor på det kommende 0. klassetrin.

Dette giver først og fremmest udfordringer i forhold til de fysiske rammer, da indskolingsgangen kun rummer tre klasselokaler, og en eventuel fjerde klasse vil blive placeret et andet sted på skolen uden sammenhæng til de øvrige 0. klasser.

Etablering og indretning af et nyt klasselokale medfører en merudgift på ca. 50.000 kr.

Ved oprettelse af endnu en klasse vil skolen desuden skulle aflønne yderligere pædagogisk personale (en børnehaveklasseleder og en pædagog). Udgiften hertil vil være ca. 850.000 kr., fordelt med ca. 450.000 kr. til en børnehaveklasseleder og ca. 400.000 kr. til en pædagog.

Fremadrettet vil udgiften til lærerløn og pædagoger i undervisningen ligeledes udgøre ca. 850.000 kr., dog med en større andel af udgiften til lærerløn.

En praktisk udfordring er endvidere, at skolen ikke kan nå at ansætte nyt personale til at varetage et ansættelsesforhold på Risbjergskolen fra 1. august 2017. Dermed vil en ekstra 0. klasse blive dækket af ikke-fastansat personale, indtil en ansættelsesprocedure er afsluttet.

Administrationen skal gøre opmærksom på, at oprettelse af et fjerde spor på Risbjergskolen vil åbne op for optag af elever fra andre distrikter, og at dette kan påvirke klassekvotienten i 0. klasserne på nærliggende skoler i kommunen.

Scenarie ved en imødekommelse

Risbjergskolen er opmærksom på de udfordringer, de store 0. klasser kan medføre. Imødekommes ansøgningen, vil skolens ledelse derfor have et øget fokus på klasserne.

Det er dog skolens erfaring, at elevtallene i 0. klasserne oftest falder i løbet af det første skoleår, da enkelte elever må gå 0. klasse om og dermed ikke fortsætter i klassen.

Retsgrundlag

Afgørelsen træffes efter folkeskoleloven:

§ 17. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

§ 14 a. Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog den 18. december 2012, at kompetencen til at træffe beslutning om højere elevtal end 28 blev placeret hos det daværende Skoleudvalg.

Tidligere ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 21. juni 2016 en ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17 fra Risbjergskolen.

Da ansøgningen blev godkendt, var der tre kommende 0. klasser med henholdsvis 29, 29 og 28 elever. Elevtallet på klassetrinnet er i løbet af indeværende skoleår faldet med én elev. 

Klager over afslag på frit skolevalg

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede den 9. marts 2017 klagerne over afslag på frit skolevalg i forbindelse med skolestart august 2017. Ingen klager over afslag på optag på Risbjergskolen blev imødekommet.

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen overordnede konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Såfremt ansøgningen ikke imødekommes, vil det påføre Risbjergskolen en udgift til tilpasning af de fysiske rammer på ca. 50.000 kr.

Derudover forventes der en årlig udgift til aflønning af personale på ca. 850.000 kr. Disse udgifter skal afholdes inden for det udmeldte budget til skolen.

Bilag

  1. Bilag - Ansøgning om dispensation (pdf)

12. Ansøgning fra Præstemoseskolen om dispensation fra folkeskolelovens § 17

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal behandle en ansøgning fra Præstemoseskolen om dispensation fra folkeskolelovens § 17.

Imødekommes ansøgningen, får skolen mulighed for at have en klassekvotient på mere end 28 elever i de kommende 0. klasser ved næste skoleårs start.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at træffe beslutning om, hvorvidt ansøgningen om dispensation fra folkeskolelovens § 17 kan imødekommes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Skolernes dispensationsansøgninger, jf. dagsordenens punkt 11, 12 og 13, blev behandlet under ét.

Dispensationsansøgningen fra Præstemoseskolen (dagsordenens punkt 12):

For stemte: A, O og Annette Møller Sjøbeck (UP)

Imod stemte: Kashif Ahmad (UP)

Dispensationsansøgningen fra Præstemoseskolen blev således imødekommet.

Dispensationsansøgningerne fra Risbjergskolen (dagsordenens punkt 11 og 13):

Udvalget udsatte beslutningen om Risbjergskolens dispensationsansøgninger vedrørende 0. og 3. klassetrin, indtil der foreligger supplerende oplysninger i sagerne i form af en udtalelse fra skolebestyrelsen. Når skolebestyrelsens udtalelse foreligger, behandles sagerne på et ekstraordinært udvalgsmøde af hensyn til afklaring inden sommerferien.

Sagsfremstilling

Ifølge folkeskolelovens § 17 må elevtallet i folkeskolens klasser normalt ikke overstige 28 ved skoleårets begyndelse.

Overstiges det tilladte elevtal på en af kommunens skoler, er skolen forpligtet til at oprette endnu en klasse, således at eleverne fordeles på flere klasser. Efter ansøgning fra skolen kan Børne- og Undervisningsudvalget imidlertid tillade et højere elevtal end 28, dog ikke over 30.

For at sikre, at de kommende 0. klasses elever får så tryg og vellykket en skolestart som muligt, er det vigtigt, at der allerede inden skolernes sommerferie er truffet politisk beslutning om, hvorvidt man ønsker at imødekomme skolernes ansøgninger om dispensation eller ej.

Ansøgning fra Præstemoseskolen

Center for Skole og Uddannelse har modtaget en ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17. Dispensationen vedrører 0. klasserne på Præstemoseskolen for skoleåret 2017/18.

Indskrivningen til skolestart i august 2017 fandt sted i november 2016. Indskrivningen resulterede i, at 59 kommende 0. klasses elever blev indskrevet på Præstemoseskolen. Med dette elevtal så det umiddelbart ud til, at eleverne måtte fordeles på tre klasser med henholdsvis 19, 20 og 20 elever.

Center for Skole og Uddannelse skal gøre opmærksom på, at elevtallet på den enkelte årgang kan både stige og falde frem mod skoleårets start, da det bl.a. påvirkes af antallet af til- og fraflyttere.

Elevtallet i Præstemoseskolens kommende 0. klasser er faldet efter indskrivningen, således at der primo maj 2017 er 56 elever fordelt på to klasser med 28 elever i hver. Med dette elevtal kan skolen nøjes med at oprette to 0. klasser.

Præstemoseskolen har dog for ganske nylig fået en henvendelse fra et forældrepar, der har til hensigt at flytte ind i distriktet med deres barn, der skal starte i skole efter sommerferien. Skolen har dermed en formodning om, at elevtallet sandsynligvis vil overstige de tilladte 28 elever i klasserne.

Præstemoseskolen har på et møde den 5. april debatteret muligheden for ekstra elever ud over de 56 med skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen bakker op om, at skolen i den givne situation skal søge dispensation.

Præstemoseskolen søger på den baggrund dispensation fra folkeskolelovens § 17, så de får mulighed for at lade klassekvotienten overstige 28.

Scenarie ved et afslag 

Afvises skolens ansøgning om dispensation, vil skolen være nødt til at oprette en ekstra klasse, således at der på Præstemoseskolen bliver tre spor på det kommende 0. klassetrin.

Præstemoseskolen er i hele sin bygningsmæssige struktur tilpasset en 2-spors skole. Alle klasserum er udnyttet enten til almindelige klasselokaler eller faglokaler. Indskolingshuset er for børnene indrettet med otte klasselokaler og et fællesrum, der gennem fuldstændig sambrug danner rammen om skole og SFO. Den eneste mulighed for at skabe rum til en ekstra klasse vil ske gennem inddragelse af det personalerum, der er i indskolingen. Dette personalerum giver dog på grund af dets dimensioner som et aflangt lokale (4,6 x 11,5 = ca. 50 m2) nogle ringere indretningsmuligheder end de øvrige klasselokaler, især hvis klassestørrelsen bliver større end 20.

Ændring i indretningen af dette lokale, som pt. har adgang til personalegarderobe og -toilet, vil medføre mindre ombygningsmæssige forandringer og nyindretning med møbler, IWB-tavle, garderobeplads mm. En estimeret merudgift på 100.000 - 150.000 kr.

Ved oprettelse af endnu en klasse vil skolen desuden skulle aflønne yderligere pædagogisk personale (en børnehaveklasseleder og en pædagog). Udgiften hertil vil være ca. 850.000 kr., fordelt med ca. 450.000 kr. til en børnehaveklasseleder og ca. 400.000 kr. til en pædagog.

Fremadrettet vil udgiften til lærerløn og pædagoger i undervisningen ligeledes udgøre ca. 850.000 kr., dog med en større andel af udgiften til lærerløn.

Center for Skole og Uddannelse skal gøre opmærksom på, at oprettelse af et tredje spor på Præstemoseskolen vil åbne op for optag af elever fra andre distrikter, og at dette kan påvirke klassekvotienten i 0. klasserne på nærliggende skoler i kommunen.

Scenarie ved en imødekommelse

Præstemoseskolen er opmærksom på de udfordringer, de store 0. klasser kan medføre. Imødekommes ansøgningen, vil skolens ledelse derfor have et øget fokus på klasserne. Det vil bl.a. ske ved at tilføre klasserne ekstra personaleressourcer, således at der kan etableres udvidet holddannelse, og skolen i højere grad kan imødekomme særlige individuelle behov.

Det er skolens erfaring, at elevtallene i 0. klasserne oftest falder i løbet af det første skoleår, da enkelte elever må gå 0. klasse om og dermed ikke fortsætter i klassen.

Retsgrundlag

Afgørelsen træffes efter folkeskoleloven:

§ 17. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

§ 14 a. Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog den 18. december 2012, at kompetencen til at træffe beslutning om højere elevtal end 28 blev placeret hos det daværende Skoleudvalg.

Tidligere ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 9. oktober 2014 en ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17 fra Præstemoseskolen.

Da ansøgningen blev godkendt, var der to 0. klasser med henholdsvis 30 og 29 elever. Elevtallet på klassetrinnet er siden da faldet med fire elever, så der i indeværende skoleår er henholdsvis 28 og 27 elever i de to klasser.

Klager over afslag på frit skolevalg

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede den 9. marts 2017 klagerne over afslag på frit skolevalg i forbindelse med skolestart august 2017. En af klagerne omhandlede afslag på skoleskift fra Præstemoseskolen til Holmegårdsskolen. Udvalget besluttede at tilbyde eleven plads på Holmegårdsskolen.

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen overordnede konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Såfremt ansøgningen ikke imødekommes, vil det påføre Præstemoseskolen en udgift til tilpasning af de fysiske rammer på ca. 100.000 – 150.000 kr.

Derudover forventes der en årlig udgift til aflønning af personale på ca. 850.000 kr. Disse udgifter skal afholdes inden for det udmeldte budget til skolen.

Bilag

  1. Bilag - Ansøgning om dispensation (pdf)

13. Ansøgning fra Risbjergskolen om dispensation fra folkeskolelovens § 17 - til 3. klassetrin

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Børne- og Undervisningsudvalget skal behandle en ansøgning fra Risbjergskolen om dispensation fra folkeskolelovens § 17. Ansøgningen omhandler den kommende 3. årgang.

Imødekommes ansøgningen, får skolen mulighed for at have en klassekvotient på mere end 28 elever i de kommende 3. klasser ved næste skoleårs start.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at træffe beslutning om, hvorvidt ansøgningen om dispensation fra folkeskolelovens § 17 kan imødekommes.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Skolernes dispensationsansøgninger, jf. dagsordenens punkt 11, 12 og 13, blev behandlet under ét.

Dispensationsansøgningen fra Præstemoseskolen (dagsordenens punkt 12):

For stemte: A, O og Annette Møller Sjøbeck (UP)

Imod stemte: Kashif Ahmad (UP)

Dispensationsansøgningen fra Præstemoseskolen blev således imødekommet.

Dispensationsansøgningerne fra Risbjergskolen (dagsordenens punkt 11 og 13):

Udvalget udsatte beslutningen om Risbjergskolens dispensationsansøgninger vedrørende 0. og 3. klassetrin, indtil der foreligger supplerende oplysninger i sagerne i form af en udtalelse fra skolebestyrelsen. Når skolebestyrelsens udtalelse foreligger, behandles sagerne på et ekstraordinært udvalgsmøde af hensyn til afklaring inden sommerferien.

Sagsfremstilling

Ifølge folkeskolelovens § 17 må elevtallet i folkeskolens klasser normalt ikke overstige 28 ved skoleårets begyndelse.

Overstiges det tilladte elevtal på en af kommunens skoler, er skolen forpligtet til at oprette endnu en klasse, således at eleverne fordeles på flere klasser. Efter ansøgning fra skolen kan Børne- og Undervisningsudvalget imidlertid tillade et højere elevtal end 28, dog ikke over 30.

For at sikre, at eleverne får så tryg og vellykket en start på det nye skoleår som muligt, er det vigtigt, at der allerede inden skolernes sommerferie er truffet politisk beslutning om, hvorvidt man ønsker at imødekomme skolernes ansøgninger om dispensation eller ej.

Ansøgning fra Risbjergskolen

Administrationen har modtaget en ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17. Dispensationen vedrører 3. klasserne på Risbjergskolen for skoleåret 2017/18.

På nuværende tidspunkt er der på Risbjergskolen 84 2. klasses elever. Eleverne er fordelt på tre klasser med 28 elever i hver.

Risbjergskolen har netop fået en henvendelse vedrørende en 2. klasses elev, der flytter ind i skoledistriktet pr. 1. juli 2017. Med indskrivningen af denne elev stiger elevtallet til 85, således at der efter sommerferien bliver tre 3. klasser med 28, 28 og 29 elever.

Risbjergskolen søger på den baggrund dispensation fra folkeskolelovens § 17, så de får mulighed for at lade klassekvotienten overstige 28.

Administrationen skal gøre opmærksom på, at elevtallet på den enkelte årgang kan både stige og falde frem mod skoleårets start, da det bl.a. påvirkes af antallet af til- og fraflyttere.

Scenarie ved et afslag 

Afvises skolens ansøgning om dispensation, vil skolen være nødt til at oprette en ekstra klasse. Dermed bliver der fire spor på Risbjergskolens kommende 3. klassetrin.

Oprettelse af en ny klasse på årgangen vil betyde, at eleverne skal omfordeles. Det fremgår af skolens ansøgning, at de tre nuværende klasser på årgangen er velfungerende, og at børnenes indbyrdes relationer samt personalets kendskab til børnenes sociale og faglige kompetencer vil skulle opbygges på ny.

Ved oprettelse af endnu en klasse vil skolen desuden skulle aflønne yderligere pædagogisk personale. Den årlige udgift hertil vil være ca. 650.000 kr.

Etablering og indretning af et nyt klasselokale medfører en merudgift på ca. 50.000 kr.

Administrationen skal gøre opmærksom på, at oprettelse af et fjerde spor på Risbjergskolen vil åbne op for optag af elever fra andre distrikter, og at dette kan påvirke klassekvotienten i de kommende 3. klasser på nærliggende skoler i kommunen.

Scenarie ved en imødekommelse

Risbjergskolen er opmærksom på de udfordringer, de store klasser kan medføre. Imødekommes ansøgningen, vil skolens ledelse derfor have et øget fokus på klasserne, og der vil bl.a. blive afsat ekstraordinære ressourcer til tolærerfunktion og holddeling på årgangen.

Retsgrundlag

Afgørelsen træffes efter folkeskoleloven:

§ 17. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

§ 14 a. Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen vedtog den 18. december 2012, at kompetencen til at træffe beslutning om højere elevtal end 28 blev placeret hos det daværende Skoleudvalg.

Tidligere ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 21. juni 2016 en ansøgning om dispensation fra folkeskolelovens § 17 fra Risbjergskolen.

Da ansøgningen blev godkendt, var der tre kommende 0. klasser med henholdsvis 29, 29 og 28 elever. Elevtallet på klassetrinnet er i løbet af indeværende skoleår faldet med én elev. 

Økonomiske konsekvenser

Indstillingen har ingen overordnede konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Såfremt ansøgningen ikke imødekommes, vil det påføre Risbjergskolen en udgift til tilpasning af de fysiske rammer på ca. 50.000 kr.

Derudover forventes der en årlig udgift til aflønning af personale på ca. 650.000 kr. Disse udgifter skal afholdes inden for det udmeldte budget til skolen.

Bilag

  1. Bilag - Ansøgning om dispensation (pdf)

14. Overholdelse af budget på specialområdet 2017

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen tager stilling til imødegåelse af forventet merforbrug på specialundervisningsområdet.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at forventet merforbrug på specialundervisningsområdet kompenseres inden for almenskoleområdet i 2017 og 2018
  2. at der iværksættes analyser og gennemføres besparende tiltag for de efterfølgende budgetår

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Ad 1.

Kenneth F. Christensen (A) stillede følgende ændringsforslag:

At forventet merforbrug på specialundervisningsområdet kompenseres indenfor almenskoleområdet i 2017 og 2018 ved først og fremmest at indhente de fornødne besparelser på Center for Skole og Uddannelses centrale skolekonti, hvor der i både 2017 og 2018 vil kunne spares op til 1 mio. kr.

For stemte: A og O

Imod stemte: Kashif Ahmad (UP)

Undlod: Annette Møller Sjøbeck (UP)

Den således ændrede indstilling anbefales godkendt.

Ad 2.

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Indledning

Center for Skole og Uddannelse og Center for Økonomi og Analyse udarbejder og følger månedligt det forventede forbrug på specialundervisningsområdet. Såfremt estimatet for den økonomiske udvikling ikke ændrer sig væsentligt, forventes der i 2017 et merforbrug på ca. 3 mio. kr. på rammen for specialundervisning.

Denne mødesag indeholder derfor:

  • En redegørelse for tidligere iværksatte tiltag på specialundervisningsområdet samt årsag til merforbrug på rammen for specialundervisning.
  • Forslag til kompenserende besparelser inden for det samlede skoleområdes ramme i 2017 og 2018 samt overordnede konsekvensbeskrivelser heraf.
  • Forslag til tiltag og forandringer på specialundervisningsområdet, som på længere sigt kan sikre, at der sker en opbremsning og en justering i forbruget på området.

Ramme for specialundervisningsområdet

Det samlede budget til skoler, klubber, SFO og specialundervisning udgør 628,1 mio. kr. i 2017. Heraf udgør selve specialundervisningsbudgettet 114,5 mio. kr. og inklusionsmidler udlagt til de almene skoler udgør 17,8 mio. kr., mens PPR’s drift- og lønbudget udgør 18,2 mio. kr.

Figur 1

*) ”Øvrigt” vedrører private skoler/SFO, efterskoler, Produktionsskole, Musikskole,
Ungdomsskole

Rammen for specialundervisning på 114,5 mio. kr. indeholder følgende hovedområder.

Figur 2

*) ”Øvrige” vedrører hjælpemidler til handicappede, administrationsbidrag mv. og
forventede udgifter til nyvisiterede/tilflyttere mv.

I forhold til budget 2017 på 114,5 mio. kr. er forbruget på nuværende tidspunkt estimeret til 117,5 mio. kr. og dermed ca. 3 mio. kr. højere, hvilket er udgangspunktet for denne sagsfremstilling.

Estimering af forventet forbrug er – som på de øvrige specialiserede områder – præget af en vis usikkerhed. Dette skyldes bl.a., at der løbende sker visitation af nye elever med behov for specialundervisning enten til egne tilbud eller i udenbys tilbud. Der sker ligeledes løbende ændringer i elevers tilbud – det kan være både til dyrere og billigere tilbud.

Styring af specialundervisningsområdet og inklusion i Hvidovre Kommune

Tidligere tiltag

I 2010 udarbejdede KL: Hvidovre Kommune - Analyse af de specialiserede undervisningstilbud på børne- og ungeområdet. På baggrund af analysen vedtog Hvidovre Kommune i 2011 en række tiltag for bedre økonomistyring på specialundervisningsområdet. Disse tiltag er fuldt implementeret. De vigtigste er:

  • Ny visitations – og revisitationsprocedure
  • Systematisk økonomiopfølgning og økonomigruppemøder
  • Økonomisk incitamentsmodel for specialundervisning og decentralisering af enkeltintegrationsmidler
  • Kvalitetsstandarder for STU og særlige fritidshjem- og Klubtilbud
  • Udvidelse og oprettelse af egne specialundervisningstilbud mht. hjemtagning af specialundervisningsopgaven
  • Arbejdsgrundlag for og tilsyn med specialundervisningstilbud

I september 2012 vedtog Hvidovre Kommune et kvalitetsløft på folkeskoleområdet. Et af indsatsområderne var øget inklusion. For at understøtte inklusion vedtog Kommunalbestyrelsen i 2013 Rammer for inklusion i Hvidovre Kommunes skoler. Nogle af de væsentligste tiltag var:

  • Decentralisering af midler til enkeltintegration og inklusion efter en socio-økonomisk fordelingsmodel.
  • Skolernes betaling af incitamentsbeløb på 120.000 kr. pr. elev henvist til specialundervisningstilbud.
  • Præcisering af skolelederen som ansvarlig myndighed i forbindelse med indstilling til visitation.

Center for Skole og Uddannelse har dertil iværksat en omfattende kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger, for at klæde dem på til inklusionsopgaven.

Nuværende status på inklusion

Det var forventningen, at vedtagelsen af Rammer for inklusion ville betyde øget inklusion i folkeskolerne i Hvidovre. Inklusionsprocenten har dog vist sig at falde lidt siden 2014. De iværksatte tiltag – herunder den økonomiske incitamentsmodel har vist sig ikke at kunne skabe yderligere inklusion i folkeskolerne.

Tabel 1 Inklusionsprocent pr. skoledistrikt

Skole/år

I alt

2014

96,6

2015

96,0

2016

96,2

Skolerne skal i efteråret udarbejde en handleplan for inklusion, og denne forventes at bidrage til kvalificering af inklusionsindsatsen på skolerne. Center for Skole og Uddannelse er også i gang med at udarbejde en evaluering af inklusion i skolerne i Hvidovre Kommune, som kan være med til at indikere, hvad der kan være med til at øge inklusionen, og denne forelægges for udvalget i august. Det vil dog kræve yderligere analyse at vurdere, hvilke nye tiltag, der kan fremme inklusionen i folkeskolen yderligere.

Udvikling i behov og diagnoser

Skolerne giver udtryk for, at det er en meget vanskelig opgave at skulle inkludere flere børn i vanskeligheder, og især nogle distrikter har store udfordringer og er fortsat pressede i forhold til opgaven.

Skolerne er især pressede, fordi der særligt i de sidste tre år er sket en forandring i forhold de vanskeligheder, børn er i. Både i Hvidovre og på landsplan er der sket en stigning i gruppen af børn i autismespektrumforstyrrelser samt børn med psykiatriske diagnoser og ofte ses comorbiditet (flere diagnoser) med fx angst og OCD. Hverken folkeskolerne, specialundervisningstilbuddene eller kommunens øvrige forebyggende og indgribende indsatser har været tilstrækkelig gearede til at imødekomme denne voksende gruppes behov. Derfor har den eneste mulighed for at give disse børn et tilstrækkeligt undervisningstilbud ofte været at henvise dem til dagbehandling. Af mangel på egne tilstrækkeligt indgribende dagbehandlingspladser, henvises børnene ofte til pladser udenfor kommunen.

Udviklingen på rammen for specialundervisning

De seneste år er der sket en stigning i forbruget hovedsaligt på to områder:

  • Køb af dagbehandlingspladser i andre kommuner eller hos private tilbud er væsentligt øget
  • Støttepædagog/støttemedhjælp i SFO og klub. Fra 2017 er hovedparten af midlerne lagt ud til skolerne.

Mio. kr.

2014

2015

2016

2017

Køb af dagbehandlingspladser

3,2

4,2

5,8

7,2

Støttepædagog/støttemedhjælp i SFO og klub

2,8

2,8

3,4

2,8

Beløb i 2017 er forventet forbrug

Stigning i forbrug til dagbehandling

Som det fremgår af tabel 2 herunder, så er der sket en svag stigning i antallet af elever i specialundervisningstilbud i alt. Stigningen er primært sket på køb af pladser i dagbehandlingstilbud uden for Hvidovre Kommune.

Tabel 2

Udvikling i antal elever pr. 5. september

2014

2015

2016

Elevtal i almenskolen

5.717

5.609

5.642

Elever i egne specialundervisningstilbud

188

183

186

Køb af pladser specialskoler uden for Hvidovre

33

35

33

Køb af pladser specialskoler anbragte børn

37

39

39

Køb af pladser dagbehandling uden for Hvidovre

14

19

26

Elever i specialundervisningstilbud i alt

272

276

284

Elever i specialundervisningstilbud i alt ekskl. anbragte børn i specialundervisning

235

237

245

Kilde: Hvidovre Kommune

Visitation til dagbehandlingstilbud uden for Hvidovre Kommune sker kun, når Center for Skole og Uddannelses egne specialundervisningstilbud ikke vurderes tilstrækkelige, og når Center for Børn og Familiers indsatser heller ikke er tilstrækkelige. Der er altid tale om børn i meget svære vanskeligheder og med meget indgribende funktionsnedsættelser.

Dagbehandling visiteres i det centrale visitationsudvalg i Center for Skole og Uddannelse i samarbejde med Center for Børn og Familier, idet dette tilbud påfører begge centre en udgift. Disse børn er meget omkostningstunge og koster ofte 0,5-1 mio. kr. pr. elev om året (inkl. befordring). Derfor er også en ellers forholdsvis lille stigning på 12 elever i dagbehandling en betydelig udgiftsstigning for kommunen fra 2014 til 2016. De fleste børn får det faktisk bedre i de meget indgribende dagsbehandlingstilbud i og uden for kommunen, og visitationsudvalget er derfor under stort pres fra både andre professionelle og fra forældre for at visitere til disse tilbud.

Elevtallet i almenskolen har i samme periode været ret konstant med et svagt fald og kan ikke forklare stigningen i antallet af elever visiteret til dagbehandling.

Udgiften til køb af pladser pr. elev er i perioden 2014 til 2016 steget med cirka 11%. Det er mere end den almindelige prisudvikling.

Tabel 3

Gennemsnitlig udgifter pr. elev - køb af pladser udenbys

2014

2015

2016

Udgift pr. elev, skoledel

355.585

388.375

398.634

Gennemsnitsudgift pr. elev til kørsel

17.139

18.058

16.052

Gennemsnitsudgift pr. elev I alt

372.724

406.433

414.686

Merforbrug på støttepædagog/støttemedhjælp i SFO og klub

Fra 2014 til 2016 er der sket en stigning i forbruget på 0,6 mio.kr.

Tabel 4

Mio. kr.

2014

2015

2016

Støttepædagoger

2,8

2,8

3,4

I forbindelse med decentralisering af midler til enkeltintegration og inklusionsmidler blev midler til støttepædagog ikke decentraliseret. På baggrund af evaluering af den socioøkonomiske tildelingsmodel til midler til inklusion og enkeltinteration besluttede Kommunalbestyrelsen på mødet den 1. december 2016 at decentralisere midlerne på området.

Der er decentraliseret et beløb svarende til det budgetterede og ikke merforbruget. I 2017 er 1,8 mio. kr. udlagt til skolerne og klubberne til støttepædagoger/støttemedhjælp. 1,0 mio. kr. resterer i Center for Skole og Uddannelse til støttepædagoger/støttemedhjælp i egne specialundervisningstilbud samt til elever i institutioner i andre kommuner/private skoler/SFO. Dermed forventes der ikke merforbrug på dette område i 2017.

Forslag til kompenserende besparelser inden for det samlede skoleområde i 2017 og 2018 samt overordnede konsekvenser

I det følgende opstilles forslag til handlemuligheder for nedbringelse af merforbruget på specialundervisningsrammen i 2017 og 2018.

Der vil i både 2017 og 2018 kunne spares 1 mio. kr. på Center for Skole og Uddannelses centrale skolekonti. Dette kan ske ved en øjeblikkelig opbremsning i forbrug af midler afsat til kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger. Besparelsen på de 1 mio. kr. opnås desuden på   befordring af syge elever, hvor der forventes et mindreforbrug på ca. 0,4 mio. kr.

Yderligere besparelser på området foreslås fundet i skolernes kontraktsum, hvor det vil være nødvendigt at reducere med 2 mio. kr. – dette gælder for både 2017 og 2018. Dette betyder i gennemsnit besparelser på 0,2-0,3 mio. kr. pr. skole pr. år.

For 2017 vil dette betyde, at det er nødvendigt at reducere i den kontraktsum, som skolerne har fået tildelt og har disponeret for budgetåret 2017.

Besparelsen kan realiseres ved en reduktion i forbrug til løn svarende til i gennemsnit ca. 0,5 årsværk pr. skole. Dette kan i begrænset omfang påvirke muligheden for at have to lærere eller pædagoger til stede i visse klasser. Konsekvenserne for de enkelte skoler vil være forskellige afhængigt af skolens aktuelle økonomiske situation og omfanget af personaletilpasninger på kort sigt.

Konsekvenserne vil være mindre indgribende, såfremt besparelserne ikke nødvendigvis skal fuldt ud udmøntes i 2017, men at et eventuelt ikke opnået sparekrav overføres som merforbrug til 2018. Det vurderes, at dette vil kunne ske inden for de vedtagne rammer for overførsler mellem regnskabsårene.

Langsigtede handlemuligheder fra 2019

For sikre budgetoverholdelse i 2019 anbefaler Center for Skole og Uddannelse, at en eller flere af nedenstående mere langsigtede handlemuligheder iværksættes hurtigst muligt. Når denne besparelse først kan forventes fra 2019 skyldes det, at disse muligheder alle vil kræve organisatoriske ændringer, som betyder, at besparelsen først kan have fuldt gennemslag fra budgetåret 2019.

·Der kan ske en revidering af budgettildelingsmodellen til specialtilbud. Dette vil indbefatte en opnormering fra 7 til 8 elever pr. klasse i gruppeordningerne samt en tilpasning af budgettildelingsmodellen forhold til tildeling af midler til ledelse, drift og personalenormering, som ligner Hvidovre Kommunes samarbejdskommuner i Netværk 6.

·Det er nødvendigt at foretage en fornyet analyse af, om incitamentsbeløbet/skolernes betaling i forbindelse med, at en elev modtager specialundervisning bør forhøjes. Mulige gevinster herved er, at der ved øget inklusion kan skabes større økonomisk råderum på den enkelte skole til inklusionsunderstøttende tiltag. Et forhøjet incitamentsbeløb kan også bidrage til at sikre, at der ved en eventuel lavere inklusion ikke sker en overskridelse af skoleområdets samlede budgetramme.

·Der skal udarbejdes en ”Strategi for specialundervisningsområdet”. Strategien skal indgå i skolernes tiårsplan i forhold til både hensigtsmæssig placering af nuværende og kommende tilbud samt inklusionsfremmende tiltag på området. Nogle af fokusområderne i strategien vil være: Udvikling af kvalitetsstandarder, hjemtagning af dagbehandlingsopgaven og opkvalificering af nuværende tilbud til dagbehandlingsopgaven, oprettelse af akuttilbud og opkvalificering og modernisering af eksisterende specialundervisningstilbud. Strategien vil også have fokus på, hvordan specialområdet kan understøtte inklusionsarbejdet i folkeskolen. Strategien skal spille sammen med tiårsplanen på skoleområdet ikke mindst i forhold til tilbuddenes fysiske placering.

Der vil kunne ske en reduktion i forlængelse af en ny strategi på specialundervisningsområdet. Reduktionerne vil være meget langsigtede og afhængige af tiårsplanen for skoleområdet - ikke mindst i forhold til de fysiske muligheder. Nogle af tiltagene må endda påregnes at kræve en investering i første omgang.

Retsgrundlag

Sagen tager afsæt i følgende lovgivning:

  • Bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 747 af 20. juni 2016 § 3a, 20. stk. 2-5 og § 26.
  • Bekendtgørelse af lov om social service nr. 369 af 18. april 2017 § 32 og § 36.
  • Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand nr. 693 af 20. juni 2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 25. september 2012 kvalitetsløftet i Hvidovre Kommunes folkeskoler. En af de 11 indsatser var inklusion.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 11. marts 2014 rammerne for inklusionsindsatsen i Hvidovre Kommune. Det blev ved samme lejlighed besluttet, at der skulle iværksættes en midtvejsevaluering af den økonomiske fordeling af midler til skolerne.

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 2. juni 2016 orienteret om evalueringen af tildelingsmodellen. Udvalget besluttede i den forbindelse at sende forvaltningens forslag til en ny budgettildelingsmodel for inklusion i folkeskolen i høring hos kommunens skolebestyrelser, Handicaprådet samt relevante faglige organisationer.

Børne- og Undervisningsudvalget bad den 5. januar 2017 forvaltningen om at udarbejde et nyt forslag, hvor inklusionstildelingsmodellens fire parametre fortsat anvendes, men hvor parameteret ”etnicitet” tæller som de øvrige parametre.

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 28. februar 2017 at sende det nye forslag til inklusionsmodel i høring. Modellen forventes at blive politisk behandlet i det tidlige efterår 2017.

Økonomiske konsekvenser

De seneste estimater for specialundervisningsområdet viser et forventet merforbrug på 3 mio. kr.

I denne mødesag fremlægges forslag til overholdelse af det forventede merforbrug inden for den samlede ramme under Center for Skole og Uddannelse.

Personalemæssige konsekvenser

Center for Skole og Uddannelse vurderer, at den foreslåede besparelse kan ske gennem naturlig afgang samt eventuelt gennem omplaceringer af ansatte mellem skoler i mindre omfang.


15. Orientering om udvikling i børnetal, belægning og kapacitet i dagtilbud

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om udvikling i forventet børnetal og kapacitetsudnyttelse på 0-6 årsområdet.

Børne- og Undervisningsudvalget blev senest orienteret om udviklingen i februar 2017. Her indikerede børnetalsprognosen, at stigningen i børnetallet ville blive mere moderat end forventet. Denne tendens ser ud til at fortsætte.

Center for Børn og Familier har udarbejdet sagsfremstillingen.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orienteringen om udvikling i forventet børnetal og kapacitetsudnyttelse på 0-6 årsområdet til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børnetallet og dermed behovet for pladser i dagtilbuddene har været stigende i Hvidovre Kommune siden 2013, og forventningen er, at børnetallet også vil stige i årene fremover.

Center for Børn og Familier følger udviklingen i de faktiske og forventede børnetal tæt med henblik på at styrke grundlaget for at styre økonomien og kapaciteten på området.

Børne- og Undervisningsudvalget modtager orientering tre gange om året. Den næste orientering om udviklingen sker i november måned 2017 i forbindelse med at udvalget skal behandle sagen om børnetal for 2018.

I denne sag gives en status på udviklingen bestående af:

  • En overordnet status på udviklingen i det forventede børnetal i forhold til budget 2017.
  • En status på den aktuelle kapacitetsudnyttelse i dagtilbuddene.

Om den aktuelle børnetalsprognose

Status er baseret på den aktuelle børnetalsprognose fra maj 2017. Den er udarbejdet af en ekstern leverandør, og bygger dels på kommunens interne befolkningsprognose fra 2017, dels på de faktiske fødselstal og til- og fraflytningsmønstre i de forløbne måneder af 2017 og en række beregningsmodeller, som den eksterne leverandør lægger ned over prognosen.

Udviklingen i det forventede børnetal i forhold til budget 2017

Det forventede børnetal, der indgår i budget 2017, er baseret på forventningerne i børnetalsprognosen fra september 2016.

Her fremgår det, at Hvidovre Kommune i 2017 skal have plads til gennemsnitligt 1.208 børn i 0-2 årsalderen (vuggestuebørn) og 1.804 børn i 3-5 årsalderen (børnehavebørn). Bemærk, der er tale om et gennemsnitligt antal børn, der varierer over året. Det forventede børnetal i 2017 indebærer en stigning i forhold til året før, jf. tabel 1.

Tabel 1. Forventede børnetal 2016 og 2017

2016

2017

Ændring

0-2 års pladser

1.128

1.208

80

3-5 års pladser

1.802

1.804

2

I alt

2.930

3.012

82

Da udvalget senest blev orienteret om udviklingen i børnetallet i februar 2017, indikerede børnetalsprognosen, at behovet for kapacitet fortsat var stigende, men at stigningen ville blive mere moderat end forventet i budget 2017.

Center for Børn og Familier har modtaget en ny børnetalsprognose i maj 2017, der baserer sig dels på de faktiske børnetal i de forløbne måneder, dels på kommunens nye interne befolkningsprognose.

Den aktuelle børnetalsprognose fra maj 2017 forstærker tendensen fra februar 2017; nemlig at stigningen i børnetallet bliver mindre end forventet.

Baggrunden er, at nettotilflytningen (tilflytning fratrukket fraflytning) er lavere end forventet. Det er i alle aldersgrupper, at dette gør sig gældende, men det er dog i størst omfang de 3-5 årige, der tilflytter i lavere grad end forventet.

Samlet set betyder det, at behovet for pladser på både 0-2 årsområdet og 3-5 årsområdet fortsat forventes at være lavere end forudsat i budget 2017.

Aktuel kapacitetsudnyttelse

Børnetallet og dermed kapacitetsbehovet varierer henover året. Det gælder særligt på 3-5 års området, hvor behovet er størst i april måned lige før de kommende skolebørn pr. 1. maj starter i SFO. På 0-2 års området er behovet mere stabilt henover året.

Samtidigt kan det være vanskeligt at udnytte kapaciteten fuldt ud.

I forhold til kommunens pasningsgaranti kan der anvises vuggestuepladser i hele kommunen, mens forældrene har garanti for at få en børnehaveplads i eget distrikt. Der kan derfor være ledige pladser i et distrikt og mangel på pladser i et andet. Ligesom forældre naturligvis kan takke nej til en tilbudt plads.

Der kan ligeledes være kombinerede dagtilbud med ledig kapacitet, der har mange børn på 0-2 år på venteliste, men hvor pusle-, toilet- og sovefaciliteter gør, at der ikke kan indskrives flere børn i 0-2 årsalderen.

Desuden vil der kunne opstå ”huller” i forbindelse med at et barn skifter fra et dagtilbud til et andet.

I tabel 2 nedenfor følges kapacitetsudnyttelsen. Konkret sammenholdes det faktiske børnetal med den maximale kapacitet, der er et udtryk for det antal børn, som dagtilbuddene fysisk har plads til.

Som det fremgår, er der pr. 1. maj 2017 generelt størst pres på 0-2 årspladserne (i gennemsnit er 99 pct. af kapaciteten udnyttet) og mindre pres på 3-5 årspladserne (en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på 70 pct.) En relativt lav udnyttelse af kapaciteten på 3-5 års pladserne netop pr. 1. maj er dog forventelig, idet de kommende skolebørn er overgået fra børnehave til SFO ved udgangen af april. I tabellen ses også kapacitetsudnyttelsen pr. 1. januar 2017, da udvalget senest blev orienteret.

Tabel 2. Aktuel kapacitetsudnyttelse

1. januar 2017

1. maj 2017

Kapacitetsudnyttelse i pct.

Kapacitetsudnyttelse i pct.

0-2 år

3-5 år

0-2 år

3-5 år

Distrikt vest

95

87

94

74

Distrikt nord-midt

97

86

101

69

Distrikt syd

107

88

112

70

Dagplejen

96

-

84

-

I alt (gns.)

99

87

99

70

Center for Børn og Familier følger udviklingen. Overvejelser om den fremtidige kapacitet vil indgå i den revidering af udviklingsplanen for den fysiske standard i Hvidovre Kommunes dagtilbud (kaldet ”10 årsplanen”), der forventes forelagt Børne- og Undervisningsudvalget i efteråret 2017.

I tabel 2 indgår 75 børn fra andre kommuner, der går i dagtilbud i Hvidovre Kommune; 31 på 0-2 årsområdet og 44 på 3-5 årsområdet.

I tabel 2 indgår ikke 45 børn bosiddende i Hvidovre, der går i privat pasningsordning beliggende i Hvidovre og andre kommuner. De 143 børn fra Hvidovre, der går i dagtilbud i andre kommuner (fortrinsvis Københavns Kommune; 97 børn), indgår heller ikke.

Udviklingen af antallet af børn, der bor i Hvidovre, men ikke passes i kommunens pasningstilbud, vises i tabel 3 nedenfor.

Tabel 3. Hvidovre-børn i andre pasningstilbudend Hvidovre Kommunes

Pr. 1. januar 2017

Pr. 1. maj 2017

Dagtilbud, andre kommuner

153

143

Privat pasning

45

39

I alt

198

192

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Ingen bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

På nuværende tidspunkt er der ikke opgjort økonomiske konsekvenser af det forventede lavere børnetal, da vurderingen for den resterende del af 2017 endnu ikke foreligger.


16. Orientering om Langhøjskolens ansøgning til Undervisningsministeriets rammeforsøg

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Center for Skole og Uddannelse har på vegne af Langhøjskolen afsendt ansøgning til deltagelse i Undervisningsministeriets rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen.

Udvalget orienteres om Langhøjskolens ansøgning og bedes tage afsendelsen af ansøgningen til efterretning.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om Langhøjskolens ansøgning om deltagelse i rammeforsøget til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Undervisningsministeriet har i ”udmelding af rammeforsøg” af 5. april åbnet for ansøgninger til et rammeforsøg, som giver skolerne mulighed for at fravige folkeskolelovens § 14 b og § 16 a.

Forsøget giver skolerne mulighed for at afkorte skoledagen og konvertere den understøttende undervisning til anden kvalitetsunderstøttende undervisning.

Ansøgning fra Langhøjskolen

Administrationen har fremlagt rammerne for forsøget for skolerne.

Langhøjskolen ønsker at deltage i forsøget, og Center for Skole og Uddannelse har den 16. maj 2017 indsendt Langhøjskolens ansøgning.

I ansøgningen står det beskrevet, at formålet med Langhøjskolens deltagelse er

  • At undersøge den læringsmæssige effekt ved at skemalægge faste sessioner, hvor der gennemføres idrætsaktiviteter med fokus på pulstræning
  • At undersøge læringseffekten ved i højere grad at lægge vægt på arbejdsformer, hvor eleverne er fysisk aktive.

Aktiviteterne vil omfatte elever på 6. - 9. årgang. Forsøget forløber fra skoleåret 2017/2018 til 2019/2020. Hele ansøgningen er fremlagt i det vedlagte bilag.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har kvitteret for modtagelsen. Styrelsen kontakter på et senere tidspunkt Center for Skole og Uddannelse med besked om, hvorvidt Langhøjskolen er udtrukket til deltagelse. Dato for svar er endnu ikke oplyst.

Foruden Langhøjskolen forhåndstilkendegav fire skoler, at de ønskede at ansøge om deltagelse i rammeforsøget. Skolerne har været positive omkring forsøget, men skolerne melder tilbage, at den korte tidsfrist har gjort det vanskeligt at udvikle tilstrækkeligt gennemtænkte kvalitetsunderstøttende initiativer, hvorfor skolerne valgte ikke at indsende en ansøgning.

Retsgrundlag

Reglerne om undervisningstid og understøttende undervisning er beskrevet i folkeskolelovens §§ 14 b og 16 a:

Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af

1) mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,

2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og

3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.

Undervisningen i folkeskolens fag […] suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. april 2017 at sende forslaget om, at Hvidovre Kommune ansøger om deltagelse i rammeforsøget, til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 4. maj 2017, at Center for Skole og Uddannelse havde bemyndigelse til at sende ansøgningen om deltagelse i forsøget af sted på vegne af Kommunalbestyrelsen, og at Center for Skole og Uddannelse kvalificerede de enkelte skolers ansøgning inden afsendelse. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at udgifterne til forsøget finansieres inden for skoleområdets egen ramme.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag - Ansøgning om deltagelse i rammeforsøg - Langhøjskolen (pdf)

17. Orientering om elevtrivselsmåling for skoleåret 2016/17

Beslutningstema

Den årlige elevtrivselsmåling for skoleåret 2016/17 er gennemført i 1. kvartal af 2017. Trivselsmålingerne benyttes til at lave status på skolernes arbejde med elevernes generelle trivsel og Trivselsløftet.

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om elevtrivselsmålingens resultater sammenlignet med de to foregående skoleår. Derudover orienteres udvalget om status på Trivselsløftet set i lyset af trivselsmålingens resultater.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om elevtrivselsmålingens resultater til efterretning
  2. at tage orientering om de 15 spørgsmål, der har været særligt fokus på i forbindelse med Trivselsløftet, til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Trivselsmålingen i sin nuværende form er indført som led i folkeskolereformen. Resultaterne fra trivselsundersøgelsen i Hvidovre Kommune danner grundlag for de enkelte skolers arbejde med at tilrettelægge og styrke de indsatser, der fremmer elevernes trivsel og undervisningsmiljø. Resultaterne bruges bl.a. også som opfølgning på udviklingen i Trivselsløftet.  

Resultaterne fra trivselsmålingen er delt op i 0.- 3. klasse og 4.- 9. klasse for skoleåret 2016/17. For at vise udviklingen i elevernes trivsel sammenlignes resultaterne med de to foregående skoleår.

Til mødesagen er der vedlagt tre bilag:

  • Bilag 1 - sammenligningsrapport 0.- 3.klasse
  • Bilag 2 - sammenligningsrapport 4.- 9.klasse
  • Bilag 3 - spørgsmål med reference til Trivselsløft

Fra Hvidovres skoler har 2445 elever i 0.- 3. klasse og 3240 elever i 4.- 9. klasse deltaget i trivselsmålingen – det giver en svarprocent på henholdsvis 95 % og 92 %. Den høje svarprocent betyder, at der er et tilfredsstillende grundlag til at anvende målingens resultater i fremtidig kvalitetsudvikling.

Opbygning af trivselsmålingerne

I nedenstående præsenteres nogle af de væsentligste resultater fra trivselsmålingen for henholdsvis 0.- 3. klasse og 4.- 9. klasse.

I denne sagsfremstilling vises resultaterne inden for følgende emner:

  1. Social trivsel
  2. Faglig trivsel
  3. Støtte og inspiration i undervisningen
  4. Ro og orden

Emnerne ”Øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen” og ”Tilvalgsspørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser” berøres delvist i afsnittet ”Trivselsløftet”, og fremgår ligeledes i Bilag 1 og 2.

Fremstillingen af resultater for 0.-3. klasse og 4.-9. klasse er ikke den samme. Dette skyldes, at der i analysen af trivselsmålingens resultater beregnes indikatorer for elever i 4.-9. klasse. Indikatorerne er dannet på baggrund af en statistisk analyse og skal forstås som en gruppering af spørgsmål, der relaterer sig til et tema fx social trivsel. For eleverne i 0.-3. klasse beregnes der ikke indikatorer, og det er derfor kun svarfordelingerne, der præsenteres.

Resultater 0.- 3. klasse

Nedenfor er der en opsummering af resultaterne for trivselsmålingen for 0.-3. klasse. For de yngste elever er det spørgsmål, hvor der er større variation i resultaterne sammenlignet med tidligere år, der trækkes frem. Der henvises til bilag 1 for en konkret procentfordeling af de enkelte spørgsmål i grafisk form.

Til at give et mere overordnet billede af de yngste elevers trivsel, er spørgsmålet er du glad for din skole? udvalgt.

FIGUR 1: Er du glad for din skole?

Figur 1 viser, at 71,3% af eleverne i 0.-3. klasse i 2017 har svaret, at de er meget glade for deres skole. Sammenlignet med de to foregående år er der en stigning i andelen af elever, der er glade for deres skole. Andelen af elever, der ikke er glade for deres skole er faldet siden 2014/2015, men har dog en lille stigning i forhold til sidste skoleår.

Enkelte andre svarfordelinger skiller sig særligt ud ift. de to tidligere år. Nedenfor er der udvalgt tre af disse.

FIGUR 2: Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen?

Figur 2 viser, at 64,4 % af de yngste eleverne har svaret, at de ikke er bange for, at de andre børn griner af dem i skolen. Sammenlignet med de to foregående år er det en højere andel af børn, der ikke er bange for, at de andre børn griner af dem.

FIGUR 3: Lærer du noget spændende i skolen?

Til spørgsmålet lærer du noget spændende i skolen? har 57,5 % af eleverne svaret ja meget. Sammenlignet med de to foregående år er der færre elever, der synes de lærer noget spændende i skolen (jf. Figur 3).

FIGUR 4: Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen?

Et tredje eksempel er, at 76,3 % af har svaret ja meget til, at lærerne er gode til at hjælpe. Sammenlignet med sidste år er der flere elever, der ikke synes lærerne er meget gode til at hjælpe (jf. figur 4).

Samlet set svarer de yngste elever positivt på spørgsmålene om deres trivsel. Herunder er der både spørgsmål, hvor eleverne er mindre positive og spørgsmål, hvor eleverne er mere positive end de foregående år. Her henvises der til Bilag 1 for en mere detaljeret oversigt.

Resultater 4.- 9. klasse

Nedenfor er der en opsummering af resultaterne for trivselsmålingen for 4. – 9. klasse

Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen blandt elever i 4.-9. klasse. Hver indikator er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne.

FIGUR 5: Faglig trivsel

Figur 5 viser, at der ved spørgsmålene, der knytter sig til faglig trivsel er 29,2 % af de ældste elever, hvor gennemsnit ligger mellem 4,1 og 5,0 (bedst mulig trivsel). Sammenlignet med de to tidligere skoleår er der ikke nogen markante forskelle.

FIGUR 6: Ro og orden

Figur 6 viser, at der ved spørgsmålene, der knytter sig til ro og orden er 27,3 % af eleverne, hvor gennemsnit ligger mellem 4,1 og 5,0 (bedst mulig trivsel). Sammenlignet med de to tidligere skoleår er der flere elever, hvis gennemsnit placerer sig mellem 4,1 og 5,0.

FIGUR 7: Social trivsel

Figur 7 viser, at der ved spørgsmålene, der knytter sig til social trivsel er 56,7 % af eleverne, hvor gennemsnit ligger mellem 4,1 og 5,0 (bedst mulig trivsel). Sammenlignet med sidste skoleår er der et fald i andelen af elever, der ligger mellem 4,1 og 5,0, mens der sammenlignet med skoleåret 2014/2015 kun er et meget lille fald.

FIGUR 8: Støtte og inspiration

Figur 8 viser, at der ved spørgsmålene, der knytter sig til støtte og inspiration er 9,5 % af eleverne, hvis gennemsnit ligger mellem 4,1 og 5,0 (bedst mulig trivsel). Sammenlignet med de to sidste skoleår – trods en stigning i 2015/2016 - er der et fald i andelen af elever, der ligger mellem 4,1 og 5,0.

Samlet set svarer de ældste elever positivt på spørgsmålene om deres trivsel. Herunder er der både spørgsmål, hvor eleverne er mindre positive og spørgsmål, hvor eleverne er mere positive end de foregående år. Her henvises der til Bilag 2 for en mere detaljeret oversigt.

Skolernes arbejde med resultaterne af trivselsmålingen

Skolen arbejder efter frigørelsen af resultaterne med at identificere de områder, der kalder på forbedring, eller hvor skolen klarer sig særligt godt. Den enkelte skole har adgang til skolespecifikke svar helt ned på klasseniveau, og både ledelse og lærere arbejder derfor dybdegående med trivselsmålingens forskellige resultater på klasse-, årgangs- og skoleniveau.

Skolernes bestyrelser anvender trivselsmålingens resultater i udarbejdelsen og revidering af principperne for skolens arbejde med elevernes trivsel, og er dermed med til at sætte rammerne i den fremadrettede planlægning. For eksempel bruges trivselsmålingen som afsæt til skolebestyrelsens arbejde med værdiregelsæt eller antimobbestrategi.

Foruden det lokale arbejde med resultaterne indgår resultaterne fra trivselsmålingerne også i kvalitetssamtalen mellem centerchefen for Center for Skole og Uddannelse og det lokale ledelsesteam.

Trivselsløftet

Der er udvalgt 15 spørgsmål, der er særligt fokus på (se bilag 3). Der er udvalgt syv spørgsmål for 0.- 3. klasse og otte spørgsmål for 4.- 9. klasse. For at vise udviklingen i elevernes trivsel sammenlignes resultaterne, ligesom i ovenstående, med besvarelserne fra skoleårene 2014/15 og 2015/16. Alle skoler har arbejdet seriøst med at forbedre elevernes trivsel. Skolernes ledelse, skolebestyrelsen og de enkelte klasser har arbejdet med resultaterne af sidste års måling, og der er sket forbedringer på flere af spørgsmålene. Her har skolebestyrelsen også en central rolle, i det den på baggrund af resultaterne i trivselsmålingerne har arbejdet med at lave handleplaner for elevernes trivsel.

0. – 3. klasse

På fem ud af de syv spørgsmål for 0.- 3. klasse er der en positiv udvikling. Der ses en positiv udvikling i andelen af elever, der svarer, at de er glade for at gå i skole, og at de er glade for deres klasse. Andelen af elever, der svarer, at de ikke har ondt i maven eller ikke har ondt i hovedet, når de er i skole, er også steget. Samtidig er andelen af elever, der tit bliver drillet, så de bliver kede af det, også nedadgående. Alle dele er positive i forhold til Trivselsløftets formål.

De to spørgsmål, hvor der primært ses en negativ udvikling, er spørgsmål om elevens opfattelse af, om de andre kan lide dem, og om de er med til at bestemme, hvad de laver i timerne.

4. – 9. klasse

På seks ud af de otte spørgsmål for 4.- 9. klasse er der en positiv udvikling. På spørgsmålene om eleven er glad for sin klasse, er blevet mobbet i dette skoleår eller har medbestemmelse i undervisningen, er der en lille positiv udvikling. Når det kommer til, hvor ofte eleven har ondt i hovedet eller ondt i maven eller selv har mobbet nogen i dette skoleår, er der en stor stigning i andelen af elever, der svarer ’sjældent’ eller ’aldrig’.

Sammenfatning

Besvarelserne for alle skoler viser en positiv udvikling i elevernes trivsel. Det er dog vigtigt, at der også fremadrettet arbejdes målrettet på at forebygge mobning på skolerne.

Retsgrundlag

Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Som en del af folkeskolereformen blev folkeskoleforligskredsen enige om tre nationale mål for folkeskolen:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Målene er bl.a. operationaliseret i nedenstående mål:

Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Som led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes, måles elevernes trivsel årligt på alle landets folkeskoler. Trivselsmålingen skal gennemføres blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler.

Politiske beslutninger og aftaler

Udvalget får hvert år resultaterne af elevtrivselsmålingerne, som er gennemført i første kvartal 2017. Derudover er det besluttet, at der også gives en orientering om arbejdet med trivselsløftets særlige udvalgte 15 spørgsmål.

Trivselsløftet

Trivselsløftet og Hovedpunkterne i den politiske beslutning fra  Børne- og undervisningsudvalgets møde den 6. januar 2015 er:

Tre overordnede temaer:

1.mobning er uacceptabelt – ret til trivsel

2.respekt for fællesskabet – rum til den enkelte

3.ro til læring – plads til udfoldelse. 

Seks indsatser: 

1.alle skoler har udarbejdet et værdiregelsæt og en antimobbestrategi 2.indsats i forhold til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i relationskompetence og klasseledelse,

3.indsats i forhold til forældrerollen  - et fælles ansvar

4.indsats i forhold til elevernes rolle – et fælles ansvar

5.indsats i forhold til digitale og sociale medier

6.indsats i forhold til undervisningsmiljøvurderinger.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - sammenligningsrapport 0.-3.klasse.pdf (pdf)
  2. Bilag 2 - sammenligningsrapport 4. - 9. klasse.pdf (pdf)
  3. Bilag 3 - spørgsmål med reference til Trivselsløft.pdf (pdf)

18. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 08-06-2017

René Langhorn (O) spurgte til en personsag. Administrationen svarede på mødet.


19. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

20. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag