Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Referat - Børne- og Undervisningsudvalget den 4. maj 2017

Mødefakta

Dato: Torsdag den 4. maj 2017
Mødetidspunkt: Kl. 17:00
Mødested: Sollentuna II

Medlemmer

  • Annette Møller Sjøbeck (UP)
  • Charlotte H. Larsen (O)
  • Kenneth F. Christensen (A)
  • Lars Gundelack Jensen (A)
  • Maria Durhuus (A)
  • René Langhorn (O)

Fraværende med afbud

  • Kashif Ahmad (UP)

Bemærkninger

Punkt 15 blev behandlet som første punkt på mødet. René Langhorn forlod mødet kl. 20.00 og deltog ikke i behandlingen af punkterne 12, 13 og 14.

Indholdsfortegnelse


1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Udvalget godkendte dagsordenen samt de to tillægsdagsordener.


2. Meddelelser

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Direktøren orienterede om følgende:

  • Næste udvalgsmøde den 8. juni afholdes på Hvidborg kl. 16:30.
  • Regeringens udspil ”Stærke dagtilbud”.
  • Hvidovre Kommunes kvalitetsstrategi ”for fremtiden” for 0-6 års området 2017-2020.
  • Tre skoler har fået tilbud om at deltage i et puljeforsøg. Ansøgningsfristen er den 19. maj.

3. Økonomirapportering pr. 31. marts 2017 Børne- og Undervisningsudvalget

Beslutningstema

Administrationen har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af budget 2016 på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage økonomirapportering pr. 31. marts 2016 til efterretning

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen har med udgangspunkt i de allerede kendte forudsætninger, herunder de 3 første måneders forbrug, foretaget en vurdering af budget 2017.

Vurderingen er foretaget uafhængigt af overførsel af budgetmidler fra år 2016.

Direktøren har tidligere orienteret udvalget om forventet merforbrug på specialundervisningsrammen bl.a. som følge af øgede udgifter til dagbehandling. På nuværende tidspunkt er det forventningen at merforbruget kan holdes inden for den samlede ramme. Sag om merforbrug vil blive forelagt for udvalget primo juni.

På det specialiserede børneområde (børn og familier) har der gennem de senere år været en faldende tendens i forhold til anbringelser uden for hjemmet og dermed også faldende udgifter. Denne tendens har nu ændret sig således at antallet af anbringelser bl.a. af mindre og helt små børn er stigende med deraf følgende øgede udgifter, som betyder at der også på dette område er skærpet fokus på budgetoverholdelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Afrapporteringen til udvalget indgår i Økonomiudvalgets samlede afrapportering af kommunens regnskab pr. 31. marts.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.


4. Ferie- og fridagsplan for skoleårene 2019/2020 til 2021/2022

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal behandle de udarbejdede scenarier til ferie- og fridagplaner for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022. Efterfølgende sendes scenarierne i høring i skolebestyrelserne og hos Hvidovre Lærerforening.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende om scenarie 1, scenarie 2 eller begge scenarier skal sendes i høring i skolebestyrelserne og hos Hvidovre Lærerforening.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Gruppe O stillede ændringsforslag om at afskaffe 1. maj som fridag. Administrationen beslutter om den fridag, skal indgå som en fridag i forbindelse med sommerferien eller i forbindelse med juleferien i stedet for.

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Ændringsforslaget blev nedstemt.

Udvalget besluttede at sende begge scenarier i høring i skolebestyrelserne og hos Hvidovre Lærerforening.

Sagsfremstilling

Sommerferien starter altid den sidste lørdag i juni måned, jf. folkeskolelovens § 14a, stk. 2.

Skoleferierne planlægges på en måde, så der bliver taget mest muligt hensyn til, at skolerne kan holde lukket i hele perioder, fx efter en juleferie, så eleverne ikke skal starte op igen på en fredag.

Ferie- og fridagsplanen tager udgangspunkt i

  • at skoleåret er på 200 skoledage
  • at vinterferien er i uge 7
  • at efterårsferien er i uge 42.

Administrationen har udarbejdet to scenarier til ferie- og fridagsplaner for skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022:

Scenarie 1 for 2019/2020 - 2021/2022, med en kort sommerferie og lang juleferie for skoleåret 2020/2021.

Scenarie 2 for 2019/2020 - 2021/2022 med en lang sommerferie og kort juleferie for skoleåret 2020/2021.

Scenarierne er beskrevet i bilag 1 og bilag 2.

De to udarbejdede scenarier er således for en treårig periode, hvilket giver et større sammenhængende billede af, hvordan ugedage, indeklemte fridage og helligdage kan have et ”rul” over kalenderårene og være medvirkende til, at der i nogle skoleår kan være lange ferier og mange indeklemte dage.

Retsgrundlag

Sommerferiens start er fastlagt efter folkeskolelovens § 14a:

Stk. 1. Skoleåret begynder den 1. august.

Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Politiske beslutninger og aftaler

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede ferie- og fridagsplanen for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 på mødet den 2. juni 2016.

Disse blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 21. juni 2016.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Scenarie 1 - skoleår 2019-2020, 2020-2021 med kort sommerferie - lang juleferie, 2021-2022 (pdf)
  2. Bilag 2 - Scenarie 2 - skoleår 2019-2020, 2020-2021 lang sommerferie - kort juleferie, 2021-2022 (pdf)

5. Godkendelse af nye valgfag i skoleåret 2017/18

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget skal godkende de nye valgfag, som skolerne ønsker at udbyde i skoleåret 2017/18.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende skolernes ønsker om at oprette valgfag, der ligger ud over folkeskolelovens valgfagsrække.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Det fremgår af folkeskoleloven, at folkeskoleeleverne på 7.-9. klassetrin kan tilbydes undervisning i en række nærmere angivne valgfag.

Skolerne har dog mulighed for at oprette andre valgfag end dem, der er nævnt i folkeskoleloven, såfremt valgfagene godkendes politisk.

I det kommende skoleår ønsker Frydenhøjskolen og Dansborgskolen at oprette valgfag, der ligger uden for folkeskolelovens valgfagsrække, og som ikke allerede er politisk godkendt. Nedenstående ønsker er fremsendt efter dialog i skolebestyrelserne:

Dansborgskolen:

  • Matematik-boost
  • Computational Thinking

Frydenhøjskolen:

  • Games

Valgfagene er beskrevet i de vedlagte bilag 1 – 3.

Skolernes valgfagsønsker er opstået på baggrund af lærernes forslag og ønsker, efter inddragelse af eleverne. Ledelsen på de enkelte skoler har herefter foretaget en konkret vurdering af forslagene med udgangspunkt i, at fagene skal være nutidige og relevante, lige som de i et vist omfang også bør supplere den fagfaglige undervisning.

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 9, at eleverne på 7.-9. klassetrin kan tilbydes undervisning i følgende fag og emner som valgfag:

  • Tysk
  • Fransk
  • Spansk
  • Billedkunst
  • Medier
  • Filmkundskab
  • Drama
  • Musik
  • Håndværk og design
  • Madkundskab
  • Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog
  • Arbejdskendskab.

I henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 6, kan Kommunalbestyrelsen godkende, at eleverne tilbydes undervisning i andre fag og emner end de ovenfor nævnte.

Undervisningsministeriet har udarbejdet en skabelon, der skal udfyldes for hvert nyt valgfag. Valgfagsskabelonen indgår i bekendtgørelsen om Fælles Mål og trådte i kraft den 1. august 2014.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 29. september 2015 at uddelegere kompetencen til at godkende nye valgfag til Børne- og Undervisningsudvalget.    

Der er på nuværende tidspunkt 15 politisk godkendte valgfag, herunder kinesisk, skak, litteraturlæsning og friluftsliv.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Bilag 1 - Matematik-boost (pdf)
  2. Bilag 2 - Computational Thinking (pdf)
  3. Bilag 3 - Games (pdf)

6. Evaluering af Politikadet junior 2016

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om evaluering af Politikadet junior.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at orientering om evaluering af Politikadet junior tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Politikadet junior er udviklet af Københavns Vestegns Politi og har modtaget Den Kriminalpræventive Pris 2016. Før forløbet i Hvidovre Kommune har Københavns Vestegns Politi gennemført pilotprojekt i tre andre kommuner. Politikadet junior i Hvidovre Kommune var det første ordinære forløb.

Politikadet junior blev gennemført i Hvidovre Kommune i perioden 10. oktober 2016 til 12. januar 2017. Holdet bestod af 10 unge  - 8 drenge og to piger i alderen 12-14 år fra 6 skoler.

Formålet med Politikadet junior er at mindske antallet af unge, som ender i et kriminelt gruppefællesskab eller i rocker- eller bandegruppering.

Forløbet består af en introuge, hvor de unge ikke går i skole. Her får de unge gennemgået relevant teori og deltager i praktiske øvelser. Efter introugen får de unge deres kadetbeviser ved en ceremoni. Herefter deltager de unge i et forløb på 12 uger, hvor der afholdes kadetmøder efter skoletid en aften om ugen.

8 unge gennemførte hele forløbet. En kadet fik karantæne efter 2 dage og kunne ikke vende tilbage til holdet. En kadet stoppede midt i forløbet. Dette stop kom efter samtaler med kadetten og dennes familie, da det var kadettens eget ønske at holde op.

Holdet har været ledet af to instruktører fra politiet og to fra Hvidovre Kommune. Desuden har der været tilknyttet en projektleder fra politiet og en tovholder fra Hvidovre Kommune.

Der har været stor ledelsesmæssig opbakning til kadetforløbet både fra politiets og kommunens side. Dette har været afgørende for det vellykkede forløb.

Evaluering af Politikadet junior

Evalueringen er udført i et samarbejde mellem tovholder for forløbet fra Hvidovre Kommune og projektleder fra Københavns Vestegns politi. Evalueringen er vedlagt sagen som bilag.

Der er opstillet følgende mål for Politikadet junior med henblik på at sikre indfrielse af formålet med kadetforløbet:

1.Styrke kadettens selvværd

Instruktørerne vurderer, at selvværdet er styrket hos kadetterne, idet de har været engagerede, følt sig gode nok og endte med at turde sige noget i en forsamling blandt andet til kadetceremonien, hvor de alle holdt en lille tale.

2.Bidrage til Kadettens medborgerskabsfølelse

Denne målsætning har ikke været i fokus hos instruktørerne, og de har derfor svært ved at konkludere, om kadetterne fx har et positivt syn på samfundet, og om de tror på, at personer kan gøre en forskel i fællesskabet.

3. Styrke kadetternes prosociale værdier (evne til at kunne sige fra over for norm- og regelbrud og dermed lægge afstand til negative gruppefællesskaber)

Instruktørerne vurderer kadetterne meget forskelligt og vurderer også de individuelle kadetter forskelligt, så der kan ikke siges noget samlet i forhold til dette mål.

4.Opbygge tillid til myndigheder generelt – og til politiet i særdeleshed og herved bidrage til kadetternes forståelse for konsekvenserne ved kriminalitet

Instruktørerne vurderer, at kadetternes tillid til politiet er styrket, idet kadetterne kan reflektere over, hvorfor politiet gør, som de gør, og de udtrykker sig ikke negativt om autoriteter. Desuden har kadetterne fået forståelse af konsekvenserne af kriminalitet. De kan nu tænke over, hvad lovbrud kan betyde, og de har fået forståelse for offerenes situation  og for hvad kriminalitet kan få af betydning for deres pårørende.

5.Styrke kadetternes fokus på uddannelse- og jobmuligheder

Nogle af kadetterne har tænkt over, om de kunne tænke sig at blive noget inden for politiet, men det er ikke instruktørernes opfattelse, at alle kadetter i højere grad end før overvejer deres uddannelses- eller jobønsker.

Evalueringen af målopfyldelsen har vist, at kadetforløbet sikrede en delvis målopfyldelse.

Som det fremgår af selve evalueringen, er der oplistet 7 læringspunkter, som kan gøre et kommende kadetforløb endnu bedre. Punkterne vedrører bl.a. samarbejde med skolerne omkring rekruttering af kadetter, kontakt til forældrene, instruktørernes rolle og eventuel større inddragelse af socialfaglig viden.

Overordnet har instruktørerne og de øvrige ledere en positiv opfattelse af hele kadetforløbet.  Alle kadetter har fået et lærerigt, spændende og sjovt forløb i Politikadet junior. Kadetceremonien var rørende for alle deltagerne, og kadetterne viste, at de var stolte af at have gennemført forløbet. Også tilbagemeldinger fra kadetter, forældre og skoler er positive.

I 2. halvår 2017 vil forvaltningen fremlægge en sag for Børne- og Undervisningsudvalget om nyt kadetforløb i 1. halvår 2018.

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Den 18. april 2016 indgik Hvidovre Kommune en samarbejdsaftale med Københavns Vestegns Politi om et politikadet forløb.

Børne- og Undervisningsudvalget blev orienteret om Politikadet på møde den 17. maj 2016. Udvalget ønskede en evaluering af projektet efter et år.

Økonomiske konsekvenser

Det forventede og faktiske budget for kadetforløbet ser således ud:

Forventet budget                         96.770 kr.     

-        Opstart af kadethold           56.750 kr. (inkl. indkøb af uniformer)

-        Drift af kadethold               40.020 kr. (10 kadetter)

Faktisk budget                            81.766 kr.

-        Indkøb af uniformer           63.190 kr.

-        Forplejning – Introugen         4.824 kr.

-        Forplejning – Kadetaftner      6.442 kr.

-        Kadetceremoni – d. 14.10.16 4.806 kr.

-        Aktiviteter                           1.391 kr.

-        Diverse udgifter                   1.113 kr.

Uniformsindkøb blev dyrere end forventet, da det forventede budget var baseret på indkøb af sommeruniformer. Der var brug for vinteruniformer.

De forventede udgifter til drift af kadethold var baseret på et helt kadetforløb på 10 kadetter. Det endte på 8 kadetter, der gennemførte forløbet.

I det forventede budget var der inkluderet et beløb til leje af bus. Denne udgift blev ikke aktuel, da Porten var behjælpelig med udlån af denne.

Bilag

  1. Evaluering af Politikadet junior 2016 (pdf)

7. Præcisering af optag til eliteidrætslinjen på Engstrandskolen

Beslutningstema

Søgningen til eliteidrætslinjen på Engstrandskolen er steget siden etableringen sidste år. Der er inden for rammerne af loven mulighed for at give dispensation eller at øge antallet af elever, der optages. Ved etableringen blev der ikke truffet beslutning om dispensationsmulighed.

Indstilling

Direktøren for Center for Skole og Uddannelse indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at beslutte, om der for skoleåret 2017/18 skal gives mulighed for fire dispensationer fra reglerne om det maksimale optag, således at der dette skoleår vil være en klassekvotient på op til 28 elever. Dispensationerne gives efter de rammer, som de gældende optagelseskriterier udstikker
  2. såfremt punkt 1 vedtages, at beslutte, at kompetencen til at træffe afgørelser om dispensation for skoleåret 2017/18 uddelegeres til Rådet for Hvidovre Kommunes Eliteidrætslinje.
  3. at beslutte, om scenarie 1 eller scenarie 2 skal være gældende for optag til Eliteidrætslinjen for skoleåret 2018/19 og fremover:
    • Scenarie 1: Antallet af elever pr. klasse fastholdes på 24 elever. De elever, der opfylder kriterierne, men får afslag på optag grundet stor søgning, henvises til en venteliste
    • Scenarie 2: Klassekvotienten hæves til maksimalt 28 elever ligesom for resten af kommunens klasser
  4. at beslutte, at der fra skoleåret 2018/19 og fremover ikke gives dispensationsmulighed for optag til eliteidrætslinjen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Ad 1.

Gruppe O stillede ændringsforslag om, at der for skoleåret 2017/18 gives mulighed for to dispensationer fra reglerne om det maksimale optag, således at der dette skoleår vil være en klassekvotient på op til 26 elever i stedet for som foreslået i indstillingen 28 elever.

For: Gruppe O.

Imod: Gruppe A og Annette Møller Sjøbeck (UP).

For Indstillingen i sagsfremstillingen: Gruppe A og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Imod: Gruppe O med henvisning til eget ændringsforslag.

Indstillingen blev godkendt.

Ad 2. Godkendt.

Ad 3.

For scenarie 1: Gruppe O.

For scenarie 2: Gruppe A og Annette Møller Sjøbeck (UP).

Scenarie 2 blev godkendt.

Ad 4.

Godkendt. Udvalget bad forvaltningen om at fremlægge en sag om klassekvotienterne for eliteidrætslinjen igen primo 2019.

Sagsfremstilling

Baggrund

Eliteidrætslinjen optog elever for første gang til start i 7. klasse i indeværende skoleår fra august 2016. Alle ansøgere, i alt 24 elever, blev optaget. Ved etableringen af linjen besluttede Kommunalbestyrelsen et maksimalt antal elever på 24 pr. klasse, svarende til Hvidovre Kommunes grænse for optag i klasser efter reglerne om frit skolevalg. I den forbindelse blev der ikke taget stilling til dispensationsmulighed eller klageadgang.

Ansøgningsfristen til optag til skoleåret 2017/18 var 1. marts 2017. Søgningen til Eliteidrætslinjens 7. klasse har i år været på 39 elever. Elever, der har modtaget afslag på optag, men som opfylder kriterierne for optag, er oplyst om mulighed for at komme på en venteliste samt at søge dispensation. Derfor ønsker Center for Skole og Uddannelse udvalgets beslutning om mulighed for dispensation for skoleåret 2017/18.

Optagelseskriterier

For at blive optaget på Eliteidrætslinjen skal man opfylde en række sportslige kriterier og have tilknytning til Hvidovre Kommune. Kriterierne er præcist beskrevet på hjemmesiden elitelinje.hvidovre.dk og fremgår af bilaget.

Elever, der ikke har tilknytning til Hvidovre Kommune, har mulighed for at søge om optagelse, men elever med tilknytning til Hvidovre Kommune prioriteres først.

Afgørelse om optag

Rådet for Hvidovre Kommunes Eliteidrætslinje (herefter Rådet)er ansvarlig for at prioritere og udvælge ansøgerne. Hvis en elev ikke optages, er det Rådet, der sender brev herom. Rådet består af fem medlemmer: Skolelederen på Engstrandskolen, et medlem af Idrætsrådet, koordinatoren for linjen, et skolebestyrelsesmedlem samt en sportschef fra en af Hvidovres klubber.

Ved optag af elever tager Rådet udgangspunkt i, hvordan kønsfordelingen er, og at der i klassen er en bred repræsentation af sportsgrene. Der er ikke etableret et forum, som drøfter eventuelle klager over Rådets afgørelse.

Ved afslag til en kvalificeret ansøger får eleven under alle omstændigheder mulighed for at komme på venteliste, i tilfælde af at der bliver en ledig plads i klassen.

Der er ingen administrativ klageadgang i forbindelse med afslag.

Fordele ved de to scenarier

  • Scenarie 1: Ved en fastholdelse af en klassekvotient på 24, er det nemmere for skolen at arbejde med de særlige forhold, der gør sig gældende for Eliteidrætslinjen.
  • Scenarie 2: Ved at fastsætte en maksimal klassekvotient på 28, som er gældende for resten af kommunens klasser på almenområdet, så gives der mulighed for, at flere kan få udbytte af tilbuddet.

Overvejelser om dispensation for skoleåret 2017/18

I forbindelse med de udsendte afslag til elever, der har haft søgt Eliteidrætslinjen, er familierne blevet oplyst om, at de har mulighed for at søge dispensation. Dette er en administrativ fejl, da Kommunalbestyrelsen ikke ved etableringen af linjen har taget stilling til dispensation eller klagemulighed over Rådets afgørelse om optag.

Hvis udvalget beslutter, at der kan gives dispensation til op til fire elever til det kommende skoleår, således at den maksimale klassekvotient i skoleåret 2017/18 bliver på 28 elever, anbefales det, at dette sker inden for de rammer, de gældende optagelseskriterier udstikker.

Retsgrundlag

Folkeskolelovens § 25, stk. 4. beskriver, at Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af elever i disse klasser kan, uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.

Optagelse af elever efter reglerne om frit skolevalg, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3, skal ske efter objektive kriterier.

Det vil være et lovligt, objektivt kriterium at lade kommunens egne borgere gå forud for borgere fra andre kommuner i forbindelse med optag i en eliteidrætsklasse.

Politiske beslutninger og aftaler

Beslutning om etablering af Eliteidrætslinjen blev truffet på møde i Kommunalbestyrelsen den 26. januar 2016.

Økonomiske konsekvenser

Engstrandskolen modtager finansiering til eliteidrætslinjen i form af et grundtilskud, der er uafhængigt af antal elever stigende til 0,69 mio. kr., når linjen er fuldt udbygget i 2019.

En udvidelse af antallet af elever pr. klasse vil have betydning for de skoler i kommunen, hvor eleverne typisk optages fra, idet tildeling pr. elev, jf. budgettildelingsmodellen, vil tilfalde Engstrandskolen i stedet for den skole, hvor eleven gik tidligere.

Bilag

  1. Bilag - Optagelseskriterier (pdf)

8. Navn til nyt dagtilbud på Cirkusgrunden

Beslutningstema

Der skal vælges et navn til det nye dagtilbud på Cirkusgrunden.

Indstilling

Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at beslutte hvad det nye idrætsdagtilbud på Cirkusgrunden skal hedde

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Ad 1.

Udvalget foreslår overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at det nye idrætsdagtilbud skal hedde ”Børneidrætshuset Lille Sky”.

Udvalget bad forvaltningen om at indhente udtalelser i forhold til det foreslåede navn samt at oplyse om baggrunden for udvalgets forslag til navn inden mødet i Økonomiudvalget.

Forældrebestyrelsen skal selv vælge navne til stuerne på dagtilbuddet.

Sagsfremstilling

Med byggeriet af et nyt dagtilbud med en idrætsprofil skal det besluttes, hvilket navn det nye idrætsdagtilbud skal have.

Det nuværende dagtilbud børnehuset Enghøj flytter ind i det nye hus, når det står færdigt 1. september 2017.

For at finde forslag til navn, har der været udskrevet en konkurrence blandt børn, forældre og medarbejdere. Der indkom i alt 20 forslag til nyt navn.

På forældrebestyrelsesmødet d. 7. marts 2017 var der mange drøftelser af, hvilke forslag af de 20, som skulle videre til beslutning. På baggrund af drøftelserne anbefaler forældrebestyrelsen, at dagtilbuddet kommer til at hedder ”Idrætsinstitutionen” i stedet for Børnehuset eller Børneinstitutionen foran det navn, som besluttes.

De tre forslag, som forældrebestyrelsen har valgt skal gå videre til politisk behandling er:

1.Idrætsinstitutionen Snurretoppen

Ideer til stuenavne: Spilloppen, Hoppeloppe, Danseloppen, Løbeloppen, Snurreloppen, Trilleloppen, Dansemyg, Flyvemyg, Cykelmyg og Kravlemyg.

2.Idrætsinstitutionen Tumlehuset

At tumle forbindes med at røre sig og associerer også til noget der har med børn af gøre, da mindre børn ofte kaldes tumlingerne. Derudover indbyder navnet til leg. Navnet emmer af bevægelse i alle aldre og er nemt at sige for alle. Forslag til stuenavne kunne være Vejrmøller, Kolbøtter, Rundtosser og Hopperne.

3.Idrætsinstitutionen Rundtossen

Det er lidt sjovt, børnene kan sige det - at være rundtosset er en sjov følelse. Det har bevægelse i sig, og det ville være nemt at sætte stuenavne under. Eksempelvis Hoppelopper, Springbilller, Kravlebiller, Snurrebiller og Vippebiller.

Retsgrundlag

Intet.

Politiske beslutninger og aftaler

På kommunalbestyrelsesmødet d. 27. maj 2014 blev det besluttet at etablere et nyt dagtilbud på Cirkusgrunden. Det blev ligeledes besluttet, at det nye dagtilbud skal have en idrætsprofil.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


9. Undersøgelse af alenetid

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om BUPL´s alenetidsundersøgelse. Samtidig skal udvalget tage stilling til forslag om, at forvaltningen gennemfører en alenetidsundersøgelse i Hvidovre.

Indstilling

Børne og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at tage orientering om BUPL´s alenetidsundersøgelse til efterretning
  2. at godkende at forvaltningen gennemfører en alenetidsundersøgelse.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Godkendt med bemærkning om at udvalget ønsker at få spørgeskemaet udsendt til orientering.

Sagsfremstilling

BUPL har i februar – marts måned 2017 gennemført en alenetidsundersøgelse blandt BUPL´s medlemmer på 0 – 5 års området. Undersøgelsen har været landsdækkende. Som det fremgår af vedlagte notat, så viser undersøgelsen ifølge BUPL for Hvidovres vedkommende:

-80 pct. af pædagogerne i Hvidovre Kommune svarer, at de på en tilfældig dag i februar eller marts oplevede at være alene med den samlede børnegruppe.

-Pædagogerne var på denne dag i gennemsnit alene med en børnegruppe, der svarer til 18 (børnehave)børn.

-56 pct. af pædagogerne var alene med børnegruppen i mere end en halv time.

-69 pct. af pædagogerne oplevede på en tilfældig dag, at det maksimalt var tre timer, hvor de var tre medarbejdere (eller flere) på stuen.

-46 pct. af pædagogerne har inden for det seneste år stået i en situation, hvor de oplevede, at det var uforsvarligt eller decideret farligt, at de var alene med den samlede børnegruppe.

I Hvidovre Kommune har 37 pct. af BUPL’s medlemmer besvaret undersøgelsen. På landsplan er tallet 40 pct. Medarbejdere, som ikke er organiseret i BUPL, herunder medhjælpere, har ikke haft mulighed for at deltage i undersøgelsen.

På baggrund af undersøgelsen har Center for Børn og Familier lavet en rundspørge blandt alle dagtilbudsledere i Hvidovre. Tilbagemeldingen har entydigt været, at lederne ikke kan genkende det billede, som undersøgelsen tegner. Der er dog ingen tvivl om, at alenetid forekommer. Ikke mindst i tilfælde af pludselig opstået fravær pga. sygdom. På kommende ledermøder vil det derfor blive drøftet, hvordan alenetid kan minimeres. Og lederne vil have en tilsvarende drøftelse med deres medarbejdere.

En af årsagerne til den forskellige opfattelse af omfanget af alenetid i undersøgelsen og hos lederne er sandsynligvis, at det i BUPL´s undersøgelse ikke bliver defineret klart, hvad der menes med alenetid. Er det fx alenetid, hvis en kollega er væk fra stuen for at skifte et barn, eller hvis det pædagogisk er valgt at dele en børnegruppe i mindre grupper? En anden årsag kan være, at undersøgelsen bygger på, hvad en medarbejdere har oplevet en tilfældig dag.

For at få et retvisende billede af omfanget af alenetid i Hvidovre forslår Center for Børn og Familier, at der laves en alenetidsundersøgelse i alle kommunens daginstitutioner. Undersøgelsen vil blive lavet på stueniveau. For at gøre undersøgelsen dækkende vil der ske optælling i løbet af en måned. Og undersøgelsen foreslås gennemført i september måned. En tidligere gennemførelse vil kollidere med sommerperioden.

Inden undersøgelsen sættes i gang, vil der blive lavet en vejledning og holdt møder med lederne. Formålet er at sikre entydighed i besvarelserne. Center for Børn og Familier vil inddrage BUPL og FOA i forberedelsen af alenetidsundersøgelsen.

Undersøgelsen vil blive forelagt politisk i november måned 2017.

Bilag

  1. Hvidovre analysenotat (pdf)

10. Orientering om rammebetingelser ved byggeanlægsprojekter

Beslutningstema

Der redegøres for de væsentligste forhold, som påvirker et byggeprojekt fra budgetlægning til endeligt regnskab.

Indstilling

Kultur, Miljø og Vækst indstiller til Børne-og Undervisningsudvalget

  1. at tage Orientering om byggeprojekters faser samt forhold, der kan påvirke projekters pris og tid til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Ad 1. Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

For at give Børne-og Undervisningsudvalget indblik i rammevilkårene for Hvidovre Kommunes byggeprojekter, redegør Kultur, Miljø og Vækst for de væsentligste forhold, der påvirker et byggeprojekt fra budgetlægning til endeligt regnskab.

I sagen og under udvalgsgennemgang forklares:

Væsentligste forhold, der påvirker økonomien
Rammer for produktivitet (rul)
Prisudvikling ift. budget
Årsager til budgetusikkerheder
Kriterier for gennemgang af projektporteføljen

Hensigten med denne gennemgang er at give Børne- og undervisningsudvalget et indblik i byggeprojekters kompleksitet ift. tid, økonomi og risiko.

De væsentligste forhold, der påvirker økonomien i et projekt er:

Bygherre

Ikke belyste forudsætninger
Sene ændringer i projektets udformning/funktion

Ekstern part

Fejl eller forglemmelser fra entreprenørens side

Fejl eller forglemmelser fra rådgiverens side

Uforudsete

Uforudseelige konjunkturbestemte udgifter

Uforudseelige jordbundsforhold, forureninger

Uforudseelige byggetekniske forhold

Uforudseelige lovkrav /lovændringer

Der vil under udvalgsgennemgang gives konkrete eksempler på ovenstående forhold.

Produktivitet (forbrug per år)

Produktivitet afhænger af antal projekter, projektets økonomi, hvilken fase projektet er i, projektets kompleksitet, brugerinddragelse, ressourcer til rådighed m.m. I 2016 er det især Langhøjskolen, i udførelsesfasen, der påvirker den økonomiske produktivitet positivt.

Økonomisk produktivitet varierer i løbet af året. Anlægspuljer frigives i oktober og prioriteres i november, planlægges og igangsættes i 1. kvartal.
Mange byggearbejder er betinget af vejrlig og hensyn til brugere, hvorfor de bedst udføres hen over sommeren.

Tabel viser forbrug i mio. kr., akkumuleret per måned i årene 2013 til 13-01-17.

Tabellen viser forbrug i mio. kr. per måned i årene 2013 til 13-01-2017.

Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb til næste regnskabsår
Udover de ovenfor beskrevne forhold, er hovedårsager til overførsler, at projektfaser forskydes hen over årsskiftet, at beslutninger udskydes, at der mangler viden for præcist at kunne tidsfastsætte længerevarende projekter.

Forventet overførsel fra 2016 til 2017 er ca. 87 mio. kr. for Ejendomsafdelingens anlægsprojekter, heraf er de 27 mio. kr. interne årsager, de resterende 60 mio. kr. skyldes eksterne omstændigheder, som er udenfor Ejendomsafdelingens påvirkning. Der vil for de enkelte anlægsprojekter blive redegjort herfor ved den endelige overførselssag i april 2017.

Prisregulering

Anlægsprojekter afsat i investeringsoversigten prisreguleres ikke efterfølgende, selv om projektet først igangsættes i senere budgetår.

Fra et projekts første prisoverslag til det gennemføres, kan der gå lang tid. I den tilbagelagte tid vil priser på byggemarkedet stige med en værdi, som kan beregnes ud fra Byggeomkostnings-indekset fra Danmarks Statistik. Fra 2010 til 2016 var stigningen på 2,2 % pr. år.


Forudsat at bygge- og anlægspriser fortsat stiger med 2,2 % per år, kan det f.eks. beregnes, at Holmegårdsskolens budget på 137,1 mio. kr. (2015) vil vokse til 149,5 mio. kr. i 2021.

Difference = 12,4 mio. kr., svarende til 9% af oprindeligt budget.

Mio. kr.

2016

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

Uden indeks

0,5

0

4,7

35,5

53,2

43,2

137,1

Med indeks

0,5

0

4,9

37,9

58,0

48,2

149,5

Der er grunde både for og imod en indeksregulering/genberegning af rådighedsbeløb:

Ved ikke at indeksregulere

  • undgår kommunen at låse unødige midler i anlægsplanen, således at flest mulige projekter kan planlægges indenfor anlægsloftet
  • fastholdes tydelighed og genkendelighed omkring anlægssummer, således, at der er enslydende referencer fra investeringsoversigter og byggeanlægsplaner til bevillinger og frigivelser

Ved en genberegning sikres

  • at de afsatte anlægssummer i investeringsoversigten er mere retvisende ift. projektets omfang og kvalitet, når anlægsprojektet igangsættes

Økonomi og Ejendomsafdelingen foreslår, at anlægssummerne for anlægsprojekter med projektudførelse i 2018-2020 i den vedtagne investeringsoversigt 2017-2020, som en del af budgetlægningsprocessen 2018-2021 genberegnes ud fra følgende forudsætninger:

· Nyeste tal fra byggeomkostningsindekset eller lignende benyttes.

· Konsekvenser af ændret lovgivning og krav til byggerier og lignende indregnes.

Der vil fremover ske en genberegningen af udvalgte projekter som fast procedure i budgetlægningsfasen.

Budgetusikkerhed
Et projekt gennemløber over tid 5 faser:
1) Ideoplæg, dispositionsforslag 2) Forprojekt til myndighedsprojekt) 3) Hovedprojekt, udbud og licitation 4) Udførelse 5) Afslutning

For hver fase stiger vidensniveau og for hver fase aftager budget-usikkerhed, således (eksempel på projekt med anlægsbevilling 50 mio. kr., heraf 30 % fordelt med henholdsvis bygherreleverancer 10%, inventar 10%, rådgiverhonorarer 10%):

Idéoplæg

Dispositions

Forslag

Myndigheds

Projekt

Hoved-projekt

Udbud

Licitations

resultat

Udførelse

Afslutning

Pris

Kalkule

Første budgetskøn

Detaljeret budgetskøn

Projekteret budget


Licitations

resultat

Slut

Pris

Viden afdækket

Lille

Øget

Stor

Større

Vished

Budget

Usikkerhed

20-30%

15-20%

5-10%

0-2%

0%

Ca. tid

Gået

3-12 mdr.

+12 mdr.

+12 mdr.

+12 mdr.

+3 mdr.

Indeks

Regulering

½-2 %

>2 %

>2 %

>2 %

0-½%

% økonomi fordelt

per fase

0-2%

2-4 %

4-6 %

80-90 %

5%

Risiko for budgetoverskridelser
Som udgangspunkt overskrides budgetter ikke.
Undervejs i projektet under forundersøgelser og i udførelsesfasen kan det forekomme at ny viden og forhold komplicerer og fordyrer projektet. Det kan være forureninger, jordbundsforhold, afdækning af ulovligheder og ukendte forhold i skjulte konstruktioner m.m.

Disse forhold samt procedurer i forbindelse hermed redegøres der nærmere for under sagsgennemgang.

Gennemgang af byggeanlægsplanen

Den aktuelle anlægsplan lægges i bilag med samtlige aktuelle projekter. Projekter gennemgås 3 gange årligt i Direktion og i Teknik- og Miljøudvalget ud fra følgende kriterier:

  1. Udfordring på økonomi (Ø), tid (T) eller kvalitet/kompleksitet(K)
  2. Stor foranderlighed eller usikkerhedi proces/projekt
  3. Offentlig eller politisk bevågenhed

Anlægsplanen markeres ift. Ø, T, K med følgende signaturer:

Farve

Status

Ø

T

Grøn

Projektet kører som planlagt

0

0

Lys Grøn

Projektet kører, men under skærpet opmærksomhed

<1%

0-4 uger

Gul

Projektet er i risiko for overskridelser ift. Retningslinjer og aftaler

<2%

< 2 mdr.

Rød

Projektet har overskredet aftalt Ø, T, K og en sag fremlægges til politisk orientering og / eller stillingtagen

>2%

>2 mdr.

Blå

Juridisk tvist med ekstern part

Retsgrundlag

Der er ikke noget retsgrundlag for beslutningen.

Politiske beslutninger og aftaler

Teknik- og Miljøudvalget godkendte 30. november 2016, punkt 13 og 14, fortsat og fremadrettet at bemyndige Ejendomsafdelingen til at flytte eventuelle overskydende midler under anlægspuljerne Miljø- og Energipuljen og Forebyggende vedligeholdelse af bygninger, til delprojekter under samme projekt, som måtte vise sig at være underbudgetteret. Dog undtaget klimaambassadørordningen.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. februar 2017, at Direktionen opgør den økonomiske konsekvens af genberegningen af relevante anlægsprojekter i Direktionens forslag til investeringsoversigt 2018 – 2021.

Kommunalbestyrelsen godkendte, at genberegning af relevante anlægsprojekter efterfølgende indgår som fast procedure i budgetlægningsfasen.

Med økonomiaftalen 2017 er regeringen og KL enige om, at ”tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter i 2017 både i budgetterne og regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen, således at den planlagte tilpasning af de kommunale anlægsudgifter realiseres”.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.

Bilag

  1. Status på anlægssager pr. november 2016 (pdf)

11. Ændring af kompetencen til at godkende udsat skolestart

Beslutningstema

Størstedelen af alle børn starter i 0. klasse det år, de fylder seks år. I nogle tilfælde kan et barns skolestart dog udsættes med ét år, hvis det vurderes at være til gavn for barnet.

Kompetencen til at godkende skoleudsættelse er i dag placeret hos chefen for Skole og Uddannelse. Center for Skole og Uddannelse vurderer imidlertid, at beslutninger om skoleudsættelse bedst træffes lokalt, i den nære dialog mellem skole, forældre og daginstitution. 

Kommunalbestyrelsen skal på den baggrund godkende, at det faglige ansvar for skoleudsættelse uddelegeres til skolelederen.

Indstilling

Direktøren for Børn og Velfærd indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

  1. at godkende at kompetencen til at træffe beslutning om skoleudsættelse fremover placeres hos den enkelte skoleleder.  

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Ad 1. Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Der er undervisningspligt fra august i det kalenderår, hvor et barn fylder seks år. Det er dog muligt at udsætte skolestarten med et år.

Udsættelse kan ske på baggrund af kommunens individuelle vurdering af barnet og skal i givet fald være begrundet i barnets modenhed. Vurderingen kan ske på forældrenes anmodning.

Det fremgår af folkeskoleloven, at det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende det, hvis et barns skolestart skal udsættes. I Hvidovre Kommune er kompetencen til at godkende skoleudsættelser uddelegeret til chefen for Skole- og Uddannelse.

Overgang fra institution til skole

Børn og Velfærd arbejder kontinuerligt på at sikre, at børnenes overgang fra dagtilbud til skole bliver så god og tryg som muligt. Der er i den forbindelse en særlig opmærksomhed omkring de børn, der skal vente et år med at begynde i skole.

En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere i Børn og Velfærd har til opgave at udarbejde konkrete forslag til forbedringer af samarbejdet mellem dagtilbud og skole, herunder i forhold til udsat skolestart. Arbejdsgruppen har i den forbindelse undersøgt, om proceduren for godkendelse af det enkelte barns skoleudsættelse kan effektiviseres, blandt andet med henblik på hurtigere afklaring for barnet og dets forældre.

Nuværende procedure for skoleudsættelse

Forløbet i forbindelse med skoleudsættelse starter i dagtilbuddet. Opstår der tvivl om et barns skoleparathed – enten fra forældrenes eller dagtilbuddets side – indkaldes forældrene til en samtale om barnets generelle udvikling. Denne dialog og vejledning skal helst være tilendebragt inden skoleindskrivningen, der typisk finder sted ultimo november året inden skolestart.

Fører dialogen mellem forældre og dagtilbud til et ønske om at udsætte skolestarten, udarbejder dagtilbuddet overleveringspapirer til distriktsskolen. Heri beskrives de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for vurderingen om skoleparathed. Ved en skoleudsættelse skal man blandt andet være opmærksom på, om barnet mestrer eller er på vej til at mestre forskellige kompetencer vedrørende sprog, sociale og kropslige kompetencer samt den alsidige personlige udvikling.

Forældrene til barnet skal samtidig tage kontakt til skolelederen på distriktsskolen og indgå i en dialog omkring baggrunden for ønsket om udsat skolestart.

Når indskrivningen er forbi, skriver Center for Skole og Uddannelse til hver enkelt skole og spørger, om de har været i kontakt med de forældre, der via indskrivningen har ønsket skoleudsættelse.

Skolelederen anbefaler herefter over for skolechefen, hvilke af børnene der skal skoleudsættes. Det er denne procedure forvaltningen ønsker ændret.

Forslag til fremadrettet procedure

Det er forvaltningens vurdering, at beslutninger om skoleudsættelse bedst træffes lokalt, i den nære dialog mellem skole, forældre og dagtilbud.  

Dialogen med forældre og dagtilbud giver skolelederen et indgående kendskab til det enkelte barn og dets forudsætninger for at få en vellykket skolestart. Samtidig kender skolens leder naturligt skolen og de fysiske og sociale rammer, som de nye elever skal indgå i, når de starter i 0. klasse.

Skolelederen er således den, der besidder de bedste faglige og pædagogiske forudsætninger for at vurdere, om et barn er skoleparat, eller om det vil have gavn af at tilbringe et år mere i sit dagtilbud.

På den baggrund indstiller Center for Skole og Uddannelse, at ansvaret for at træffe beslutning om skoleudsættelse fremover placeres hos skolelederen. 

Retsgrundlag

Det fremgår af folkeskolelovens § 34, stk. 1 og 2, at:

Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. § 33, stk. 2-9.

Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen godkendte den 18. december 2012, at kompetencen til at godkende udsættelse af skolestart var placeret hos chefen for Skole- og Klubafdelingen. Godkendelsen fandt sted i forbindelse med vedtagelsen af kompetenceplanen på det daværende Skoleudvalgs område.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hvidovre Kommune.


12. Eventuelt

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Charlotte H. Larsen (O) spurgte til anvisning af pladser i børnehaver. Forvaltningen svarede på mødet.


13. Ansøgning om dispensation fra reglerne om frit skolevalg

Lukket sag

14. Skolernes deltagelse i rammeforsøg med fravigelse fra folkeskoleloven

Beslutningstema

Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. april 2017 at oversende forslag om at Hvidovre Kommune ansøger om, at deltage i rammeforsøg bekendtgjort af Undervisningsminister Merete Riisager. Forsøget giver skolerne mulighed for at afkorte skoledagen og konvertere den understøttende undervisning til anden kvalitetsunderstøttende undervisning.

Udvalget orienteres om rammerne for forsøget, skolernes tilbagemeldinger og bedes godkende, at kommunalbestyrelsen indgiver ansøgning om deltagelse i forsøget.

Indstilling

Direktøren indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget

  1. at godkende, at Center for Skole og Uddannelse har bemyndigelse til at sende ansøgningen om deltagelse i forsøget af sted på vegne af Kommunalbestyrelsen
  2. at godkende at Center for Skole og Uddannelse kvalificerer de enkelte skolers ansøgning inden afsendelse
  3. at træffe beslutning om, hvorvidt udgifterne til forsøget skal finansieres i budget 2018 eller inden for skoleområdets egen ramme.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 04-05-2017

Ad 1. Godkendt.

Ad 2. Godkendt.

Ad 3.

For finansiering i budget 2018: Annette Møller Sjøbeck (UP).

Imod finansiering i budget 2018: Gruppe A og O.

For finansiering inden for skoleområdets egen ramme: Gruppe A og O.

Imod: Annette Møller Sjøbeck (UP).

Udvalget besluttede at forsøget skal finansieres indenfor skoleområdets egen ramme.

Sagsfremstilling

Baggrund

Undervisningsministeriet har i ”udmelding af rammeforsøg” af 5. april åbnet for ansøgninger til et rammeforsøg, som giver skolerne mulighed for at fravige folkeskolelovens § 14 b og § 16 a.

Kommunalbestyrelsen besluttede at sende medlemsforslaget til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget, og forinden få afklaring på, om skolerne ønsker at deltage i forsøget.

De overordnede principper for rammeforsøget

Vejledningen til forsøget blev offentliggjort den 5. april 2017. Ansøgningsfristen blev på daværende tidspunkt sat til den 4. maj 2017, men er senere blevet udsat til den 16. maj 2017 på grund af den korte svarfrist.

Vejledningen for forsøget sætter bl.a. følgende rammer:

·En kommune kan for en konkret skole fravige folkeskolelovens § 14 b og § 16 a og derved afkorte skoledagen.

·Forsøget kan omfatte hele skoler, hele klassetrin, flere klasser eller en enkelt klasse.

·Den understøttende undervisning kan som led i forsøget fx konverteres til særlige turboforløb for fagligt svage elever eller særlige talentforløb for de fagligt dygtige elever.

·Forsøget løber fra skoleåret 2017/18 frem til og med udløbet af skoleåret 2019/20.

  • Det vil være kommunalbestyrelsen, der indgiver ansøgning om deltagelse i forsøget med en eller flere af kommunens skoler.

Skolernes ønske om at ansøge

Administrationen har fremlagt skolerne rammerne for forsøget og forhørt skolerne om, hvorvidt de ønsker, at ansøge om at deltage i forsøget.

Fem skoler har forhåndstilkendegivet, at de ønsker at ansøge om deltagelse i rammeforsøget. Skolerne er Langhøjskolen, Gungehusskolen, Avedøre Skole, Frydenhøjskolen og Præstemoseskolen.

I de kommende uger vil skolerne sammen med Center for Skole og Uddannelse udarbejde kvalificerede ansøgninger. Ansøgningerne afsendes såfremt skolen under arbejdet med ansøgningen forsat finder det relevant at deltaget i forsøget.

Den korte tidsfrist betyder, at selve ansøgningen og den samlede skolebestyrelses opbakning først vil blive lagt op til politisk orientering på næstkommende møde i Børne- og Undervisningsudvalget.

De fire resterende af kommunens ni skoler ønsker ikke at indsende ansøgning.

Generelt er alle skolerne positive omkring forsøget, men de resterende fire skoler ønsker ikke at indsende en ansøgning idet den korte tidsfrist ikke giver mulighed for at udvikle gennemtænkte kvalitetsunderstøttende initiativer.

Finansiering af SFO og klub ved afkortning af skoledagen

En afkortning af skoledagen betyder, at elever i de deltagende klasser får behov for udvidet SFO og klub-tid.

Idet, at der i principperne for forsøget står skrevet, at

  • Ved afkortningen af skoledagen skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører. Det gælder kun elever, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet.
  • Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve særskilt betaling fra forældrene for den udvidede SFO-tid.

Skolerne ønsker ikke at deltage i rammeforsøget såfremt den øgede udgift skal dækkes af skolernes egen ramme.

Børne- og undervisningsudvalget bedes derfor træffe beslutning om, at udgifterne for en eller flere eventuelle udtagne skoler finansieres inden for skoleområdets rammebudget 2018.

Politiske beslutninger og aftaler

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 27.10. 2015 at gøre det muligt at konvertere den understøttende undervisning til tovoksentimer, mhp. at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering.

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 25.10.17, at undervisningsministeriets forslag om rammeforsøg sendes til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget, og at det forinden undersøges, om der er skoler, der vil deltage i forsøget.

Økonomiske konsekvenser

I vejledningen til rammeforsøget står det skrevet at:

·Ved afkortning af skoledagens længde skal Kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører.

·Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve særskilt betaling fra forældrene for den udvidede SFO-tid.

·Ressourcer, der evt. måtte spares som led i forsøget, skal blive på skolen og én til én bruges til aktiviteter, der bidrager til øget kvalitet og elevernes læring. 

Det er forskelligt om skolerne ønsker at ansøge med hele skolen, enkelte årgange eller fx en gruppeordning. Finansieringen, der knytter sig til de enkelte skolers ansøgning, er derfor afhængig af, hvor mange klasser skolerne ønsker at indstille.

På baggrund af timefordelingsplanen for folkeskolerne i Hvidovre Kommune er der udregnet følgende finansieringsmodel over udgifterne forbundet med deltagelse i rammeforsøget.

Der er en udgift pr. SFO på 87.473 kr. og en samlet udgift for de fem skoler (Præstemoseskolen, Frydenhøjskolen, Avedøre Skole, Gungehusskolen og Langhøjskolen) på 437.365 kr. i årlig udgift.

Udgift i 2017 (5/12)

182.235 kr.

Udgift i 2018

437.365 Kr.

Udgift i 2019

437.365 kr.

Udgift i 2020 (7/12)

255.130 kr.

Samlet for den 3 årige forsøgsperiode koster det 1.312.095 kr.


15. Projekt 5783 - nyt Kernehus, Bytoften 29 - Vinder af arkitektkonkurrence - Tillægsdagsorden

Lukket sag